Risikobaseret dimensionering ver. 4 til politisk behandling

jammerbugt.dk

Risikobaseret dimensionering ver. 4 til politisk behandling

Oplæg til

serviceniveau,

Revision

2011 ver. 4

Redningsberedskabet i

Jammerbugt Kommune

Gyldig fra 2012


Indhold

Baggrund og formål .............................................................................................................4

Risikoprofil af Jammerbugt Kommune .................................................................................4

Faktuelle oplysninger om kommunen ....................................................................................................... 4

Kort beskrivelse i tal: ................................................................................................................................. 6

Infrastruktur............................................................................................................................................... 7

Havne ......................................................................................................................................................... 8

Byområder ................................................................................................................................................. 8

Udrykningsstatistik .................................................................................................................................. 11

Forebyggelse ..................................................................................................................... 15

Teknisk forebyggelse ......................................................................................................... 15

Brandsyn .................................................................................................................................................. 15

Brandteknisk byggesagsbehandling ........................................................................................................ 16

Skorstensfejerområdet ............................................................................................................................ 17

Lejligheds- og arrangementstilladelser ................................................................................................... 17

Beskyttelsesrum ...................................................................................................................................... 18

Myndigheder ........................................................................................................................................... 18

Eftersyn af brandværnsforanstaltninger ved Jammerbugt Kommune .................................................... 18

Taktisk forebyggelse .......................................................................................................... 19

Trygfondens Brandskole .......................................................................................................................... 19

Røgalarmkampagne ................................................................................................................................. 19

Evakueringsøvelser .................................................................................................................................. 20

Branddesser ............................................................................................................................................. 20

Beredskabets dag .................................................................................................................................... 20

Kursusvirksomhed ................................................................................................................................... 21

Uge 40 kampagne: ................................................................................................................................... 21

Generelt ................................................................................................................................................... 21

Ressourcer ............................................................................................................................................... 22

Den afhjælpende og operative beredskab ......................................................................... 23

Lovbundne opgaver ................................................................................................................................. 23

Opbygning af beredskabet ...................................................................................................................... 23

Enheder .................................................................................................................................................... 24

Alarm 1..................................................................................................................................................... 24

Alarm 1 ......................................................................................................................... 24

Alarm 2. ................................................................................................................................................... 24

Side 2 af 127


Alarm 2 ......................................................................................................................... 24

Alarm 3..................................................................................................................................................... 25

Alarm 3 ......................................................................................................................... 25

Alarm 4..................................................................................................................................................... 25

Alarm 4 ......................................................................................................................... 25

Alarm 5..................................................................................................................................................... 26

Alarm 5 ......................................................................................................................... 26

Alarm 6..................................................................................................................................................... 26

Alarm 6 ......................................................................................................................... 26

Afgangs- og udrykningstider .................................................................................................................... 26

Udrykningstider brandstationer .............................................................................................................. 27

Indsatsleder ............................................................................................................................................. 31

Teknisk ledelse af indsatsen .................................................................................................................... 31

Brandmandskab, køretøjer og materiel .................................................................................................. 32

Håndtering af samtidige hændelser ........................................................................................................ 33

Assistancemuligheder .............................................................................................................................. 33

Møde- og alarmeringsplaner ................................................................................................................... 34

Vandforsyning .......................................................................................................................................... 34

Indkvartering og forplejning .................................................................................................................... 36

Frivilligenheden ....................................................................................................................................... 36

Uddannelse og Øvelser ............................................................................................................................ 37

Overordnede målsætninger og kontrol parametre ............................................................. 39

Oplæg til serviceniveau. Forebyggelse .............................................................................. 40

Oplæg til serviceniveau. Afhjælpende- og operativeberedskab. ........................................ 41

Bilag 1. Frigørelse .............................................................................................................. 43

Bilag 2. Kæderedning ........................................................................................................ 45

Bilag 3. Højderedningsberedskab ...................................................................................... 47

Bilag 4. Miljøindsats ........................................................................................................... 48

Bilag 5. Oversigt over repræsentative risici og objekter: .................................................... 49

Bilag 6. Repræsentative risici og objekter: ......................................................................... 51

Bilag 7. Niveauopdeling af udrykninger ............................................................................ 122

Side 3 af 127


Baggrund og formål

Denne plan for det kommunale redningsberedskab i Jammerbugt Kommune fastlægger

organisationen, virksomheden, dimensioneringen og materiellet på grundlag af risikoprofiler og

serviceniveauet.

Den politiske aftale om beredskabet efter 2002 indførte for første gang den risikobaserede

dimensionering. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2005 og Jammerbugt

Kommune var klar pr 1. januar 2007 med den første risikobaserede dimensionering, efter at

sammenlægningsudvalget havde truffet beslutning om serviceniveauet. Dette er den første

revision af den risikobaserede dimensionering af Jammerbugt Kommune.

Formålet med den risikobaserede dimensionering er, at det kommunale redningsberedskab skal

kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og

katastrofer, herunder krigshandlinger, i forhold til lokale risici. Redningsberedskabet skal

endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Det pålægger Kommunalbestyrelsen at sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af

indsatsen på skadestedet.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkeligt med vandforsyning til

brandslukning.

Det påhviler det kommunale redningsberedskab at identificere og analysere lokale risici, og

dette arbejde vil samles i en risikoprofil, som vil danne grundlag for en dimensionering af

beredskabet.

Risikoprofil af Jammerbugt Kommune

Faktuelle oplysninger om kommunen

Jammerbugt Kommune ligger i Region Nordjylland mellem Vesterhavet og Limfjorden.

Kommunen har en kyststrækning på 70 kilometer, der strækker sig fra Grønhøj i nord forbi

Blokhus og Rødhus og ender ved Thorup Strand i vest. Rent geografisk ligger Jammerbugt

Kommune tæt på Aalborg, Aalborg lufthavn og Motorvej E45. I region Nordjylland er

Jammerbugt Kommune den 5. største ud af 11 kommuner.

Der er fire hovedbyer: Aabybro, Pandrup, Brovst og Fjerritslev.

Side 4 af 127


Kommunen har en erhvervsstruktur uden nogle altdominerende brancher, primært placeret

omkring de fire hovedbyer.

Der findes spredte kvæg- og svinebrug; der avles især korn og flere steder kartofler. I

Skovsgaard ligger en afdeling af Rose Poultry i det tidligere Skovsgaard Fjerkræslagteri. Der er

i kommunen et højt antal pelsdyrfarme, hvor koncentrationen er størst på Gjøl.

En stor del af arbejdsstyrken pendler til Aalborg-Nørresundby-området samt til Aabybro, hvor

der er en del mindre industri og handelsvirksomheder. Vigtige brancher er jern- og metalindustri

samt elektronikindustri.

Kommunen har et meget varieret landskab, med brede strande med klitter, kridtskrænter,

plantager, internationale fuglebeskyttelsesområder for vadefugle og en varieret fjordkyst med

lave strandenge og tre mindre havne i Haverslev, Attrup og på Gjøl.

Jammerbugt Kommune er også præget af forskellige tiders store investeringer i landskabet med

klitsikring, plantager, dæmninger, pumpeanlæg og afvandingsprojekter.

Landskabet rummer derfor både værdifulde naturtyper, produktionsland for både råstoffer og

fødevarer samt rekreative anlæg. Store dele af landskabet kan i de kommende år blive

forandret i takt med, at behovet for at øge biodiversiteten og klimasikring stiger.

Den østlige del af kommunen er en typisk del af det Vendsysselske landskab vekslende

med Store Vildmose, landbrugsarealer, plantager og klitter mod Jammerbugten. De

sydlige dele af kommunen mod Limfjorden er forholdsvis flade. Ryå, der er Nordjyllands

vandrigeste å, afleder sit vand til Limfjorden. Kommunens arealer mod Jammerbugten er

karakteriseret af klitter, store heder og plantager.

Turisme er et dominerende men sæsonbetonet erhverv i kommunen langs den lange

badestrand mod Jammerbugten. Overnatningskapaciteten er stor med ca. 8.000 sommerhuse,

adskillige campingpladser og hoteller. Der er ca. 225.000 overnatningspladser i området fra

Rødhus til kommunegrænsen ved Løkken. Turismens tyngdepunkt ligger da også i Blokhus og

omegn, herunder Fårup Sommerland.

Der er i jammerbugt Kommune over 38.000 indbyggere, og kommunen afgrænses mod vest af

Thisted Kommune, mod nord af Hjørring Kommune, mod øst af Brønderslev Kommune, mod

sydøst af Aalborg Kommune og endelig mod sydvest Vesthimmerlands Kommune.

Befolkningen fordeler sig i byer (incl. lokalbyer og landsbyer) med 28.385 indbyggere og den

resterende del 10.348 på land og sommerhusområder.

Byggeriet viser de seneste år en forskydning fra parcelhusbyggeri mod flere etageboliger, og

specielt i Aabybro er der efterspørgsel og ventelister på lejeboliger.

Side 5 af 127


Kort beskrivelse i tal:

38. 736 indbyggere

Arealet er på 86.276 ha.

27% bor på landet og i sommerhusområder og 73% i byer, herunder landsbyer.

18 Børnehaver.

6 Børnehaver med samdrift med skoler.

3 Institutioner for 0 – 5 årige.

17 Folkeskoler.

4 Friskoler.

1 Familiecenter.

4 Biblioteker.

3 Svømmehaller.

12 Idrætshaller.

1 Naturskole.

13 lokaliteter med plejecentre.

Der er 197 km cykelsti og 173 km vandrestier og 76 km ridestier.

Der er 743 brandsynsobjekter.

Af virksomheder med særlig oplag eller anden risici kan nævnes:

o Tican

o Rose Poultry

o Lantmännen

o Dat-schaub

Af andre særlige risici kan nævnes:

o Fårup Sommerland

o Vildmosen

o Skydeområdet ved Tranum

o Plantager, klit, hede og moseområder

o Oversvømmelse fra Limfjorden samt brud på dæmninger.

o Kokkedal slot.

o Bratskov.

1.400 landbrug heraf er de 511 med erhvervsmæssig dyrehold, og 102 pelsdyrfarme.

Side 6 af 127


Infrastruktur

Vej

Jammerbugt Kommune er på vejområdet inddelt i statsveje, kommuneveje og privat/fællesveje.

Der er i alt ca. 1300 km vej i Jammerbugt Kommune. Det er primært statsvejene, der er mest

belastet i forhold til års døgntrafik, men der har været flere ulykker med tung trafik på

kommunevejene de sidste par år.

Jammerbugt Kommune er gennemløbet af 3 statsveje Rute 11, Rute 29 og Rute 55. Års døgn

trafikken fordeler sig med Rute 11 som har 4 – 9 tusinde ÅDT. Belastningen er størst vest for

Aabybro, men også stykket mellem Brovst og Halvrimmen er stor samt krydset uden for

Fjerritslev. Vejen fra Aabybro til Hjørring har en ÅDT på 8 – 10 tusinde hvor belastningen er

størst lige nord for Aabybro.

Der er også stor belastning ved Pandrup og Saltum med ÅDT på 7 tusinde. Strækningen fra

Aabybro og til Aalborg kommune har en ÅDT på 14 tusinde hvilket er den størst belastede

strækning i kommunen. I sommerperioden er tallet fordoblet for strækningerne omkring Aabybro

samt Vesterhavsvej der går til Blokhus.

Der har været en stigning i antal dræbte og tilskadekomne på vejene i Jammerbugt Kommune

på 75 % siden den forrige risikobaseret dimensionering.

Side 7 af 127


Havne

I Jammerbugt kommune er der 3 havne der alle tre er primært lystbådehavne. De er placeret i

Gjøl, i Attrup samt i Haverslev. Der er gennemsnitlig 1500 anløb pr år hvoraf størstedelen af

anløber Gjøl havn.

Byområder

Generelt

Jammerbugt Kommune har delt byområder op i tre gruppe med hovedbyer, lokalbyer og

landsbyer. Det er blandt andet målet for de fire hovedbyer at udbygge samt erhvervsudvikle og

at centerområderne fortættes og saneres for at op nå en højere bebyggelsesgrad. Denne

udvikling stiller nye krav til materiellet ved beredskabet.

Hovedbyer

Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro er de fire hovedbyer. Bykernen i Brovst og Fjerritslev er

gammel med byggeri optil 3 - 4 etager og en del nyere villaområder med tæt/lav bebyggelse,

hvor bykernen i Aabybro og Pandrup er nyere med byggeri optil 3 etager og en del nyere

villaområder med tæt/lav bebyggelse.

Det gælder for de fire hovedbyer at der er industriområder samt flere institutioner, haller o. lign.

Der afholdes festival i Fjerritslev med ca. 3000 besøgende og i Brovst med ca. 6000 besøgende

hvert år. Der er mange sportsstævner fordelt over hele året primært i og omkring Aabybro.

Lokalbyer

Der er 25 lokalbyer med et indbyggertal på optil 2000 indbyggere. Af de lokalbyer der har andre

risici er det Blokhus, Hune og Saltum, hvor der arbejdes på udvidelse af detailhandlen i

bymidterne for at øge turismen samt skabe vækst.

I Blokhus afholdes der flere årlige koncerter på bytorvet samt diverse arrangementer med store

forsamlinger af mennesker henover hele sommerperioden. Hele området omkring Hune og

Blokhus er i sommerperioden beboet af op til 125.000 feriegæster.

Landsbyer

Der er 17 landsbyer med et indbyggertal på optil 200 indbyggere. Landsbyerne er kendetegnet

ved enkelte butikker, campingpladser og gårdbutikker. Der er forsamlingshuse idrætspladser

m.v. Landsbyerne er beliggende i landzone.

Det åbne land

Kommunen har et meget varieret landskab, og rummer derfor både værdifulde naturtyper,

produktionsland for både råstoffer og fødevarer samt rekreative anlæg. Store dele af landskabet

kan i de kommende år blive forandret i takt med at behovet for at øge biodiversiteten og

Side 8 af 127


klimasikre stiger.

Geografisk er der tegn på, at det især er i områder ved kysterne (Blokhus og Hune), i

hovedbyerne og i Nørhalne, at kommende vækst i befolkningen kan forventes. Landområder

ser derimod ud til at opleve et fald.

39.500

39.000

38.500

38.000

37.500

37.000

36.500

36.000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Side 9 af 127


Med udgangspunkt i de seneste ti års befolkningsudvikling samt det fastlagte

boligbyggeprogram til og med 2022 forventes folketallet i prognoseperioden at falde fra 38.733

personer pr. 31.12.2010 til 38.144 personer pr. 31.12.2022. Det svarer til et fald på ca. 1,5%.

200

150

100

50

0

-50

-100

-150

-200

-250

-300

197

1

5

9

13

17

21

25

29

33

37

41

45

49

53

57

61

65

69

73

77

81

85

89

93

97

-272

Aldersprofil for den samlede til - og fraflytning i kommunen. Det er især aldersgrupper fra ca.

18-30 år, som står for hovedparten af flytningerne til og fra andre kommuner. Fra ca. 70 år ses

et meget lille niveau af flytninger.

Den østlige del af kommunen er en typisk del af det Vendsysselske landskab vekslende

med Store Vildmose, landbrugsarealer, plantager og klitter mod Jammerbugten. De

sydlige dele af kommunen mod Limfjorden er forholdsvis flade. Kommunens arealer mod

Jammerbugten er karakteriseret af klitter, store heder og plantager.

Turisme er et dominerende men sæsonbetonet erhverv i det åbne land, langs den lange

badestrand mod Jammerbugten og med Fårup Sommerland som den store attraktion. Der er

mange campingpladser og hoteller langs havet.

Særlige brandsynsobjekter eller risiko.

Der er i Jammerbugt Kommune særligt fire virksomheder der kan betragtes som særlig farlige i

tilfælde af uheld og det er Tican, Rose Poultry, Lantmännen og Dat.schaub.

Herudover er der meget store plantager og hede arealer samt Store Vildmosen. Store skov

områder hvoraf en stor del er bebygget med sommerhuse som særlig risiko for skoven samt det

at tilkørselsforholdene flere steder er vanskelige.

De mange landbrug giver også en risiko ligesom Fårup Sommerland.

Da store dele af kommunen er præget af afvanding samt opdæmninger er der behov for et

beredskab til pumpeanlæg, dæmninger og oversvømmelsessikring

Jammerbugt Kommune er også præget af forskellige tiders store investeringer i landskabet med

klitsikring, plantager, dæmninger, pumpeanlæg og afvandingsprojekter.

Tilflyt

Fraflyt

Forskel

Side 10 af 127


Udrykningsstatistik

I forbindelse med den forrige risikobaseret dimensionering er de data der ligger til grund for

risikomatricer hændelses senarier m.v. medtaget i den samlet hele vurdering, og de data der er

udtrukket i forbindelse med denne dimensionering er det årene 2007 til 2010 der er lagt til

grund.

Aksetitel

250

200

150

100

50

0

2007 2008 2009 2010

Alarmer 240 221 199 188

Total antal udrykninger pr. år.

250

200

150

100

50

0

240

Udrykninger fordelt på alarmtype.

Alarmer

221

199

2007 2008 2009 2010

188

Reel alarm

Falsk alarm

Blind alarm

Side 11 af 127


Der har i perioden været 24 tilfælde hvor der har været rekvireret mellemkommunal bistand eller

bistand fra niveau 2 eller 3. Det betyder at der i gennemsnit er 6 gange på et år hvor

Beredskabet har behov for yderligere assistance. Det er typisk ved brandopgaver der har været

behov, men der har også været en del redningsopgaver i de seneste år. Blandt andet i

forbindelse med sammenstyrtninger af især landbrugsbygninger.

Første melding gruppe

(Antal)

2007 2008 2009 2010 Total

ABA-anlæg 51 24 23 22 120

Bygningsbrand 66 49 45 42 202

Container/affald (brand) 6 8 4 4 22

EL-installationer (brand) 1 1 1 1 4

Gas (Lugt/udsivning/brand) 1 1 2 4

Naturbrand 23 23 26 17 89

Skorstensbrand 21 16 10 17 64

Transportmidler (brand) 23 35 40 25 123

Mindre forurening 16 24 15 16 71

Større forurening 3 2 2 2 9

Forurening 3 3

Indsatsleder 9 6 8 13 36

Færdselsuheld 2 17 4 9 32

Personredning 2 1 3 6

Redn.-Drukneulykke 2 4 2 8

Redning Andet 1 1

Andet 11 13 15 9 48

Total 240 221 199 188 842

Udrykninger fordelt på første melding

Der er af sammenfaldende hændelser i gennemsnit 3 pr. år hvilket klares udfra dispone-ringen

fra vagthavende indsatsleder. Der har i de sidste fire år ikke været samtidigheds-hændelser for

samme slukningsdistrikt.

Fordeling af udrykninger på opgave og slukningsdistrikt.

2007

Brand 195 udkald

Redning 4 udkald

Miljø 20 udkald

Andet 21 udkald

Fjerritslev 48udkald

Brovst 53 udkald

Aabybro 55 udkald

Pandrup 74 udkald

ISL 10 udkald.

Side 12 af 127


2008

Brand 156 udkald

Redning 20 udkald

Miljø 26 udkald

Andet 19 udkald

Fjerritslev 43 udkald

Brovst 52 udkald

Aabybro 48 udkald

Pandrup 64 udkald

ISL 14 udkald

2009

Brand 150 udkald

Redning 7 udkald

Miljø 18 udkald

Andet 23 udkald

Fjerritslev 46 udkald

Brovst 43 udkald

Aabybro 39 udkald

Pandrup 61 udkald

ISL 9 udkald

2010

Brand 152 udkald heraf 15 blinde alarmer

Redning 16 udkald

Miljø 29 udkald

Andet 23 udkald

Fjerritslev 50 udkald

Brovst 40 udkald

Aabybro 32 udkald

Pandrup 52 udkald

ISL 20 udkald

Side 13 af 127


160

140

120

100

80

60

40

20

0

Udrykninger fordelt på ugedage.

Total

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Der er i perioden en tendens til faldende brandudrykninger hvilket primært skal ses i form af

nedbringelse af alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg. Udrykninger til miljøopgaver

er status quo. Derimod ses en tendens til stigende antal udrykninger til redningsopgaver, hvilket

både skyldes de typer af opgaver der er kommet samt flere indsatser i forbindelse med

trafikuheld og naturhændelser.

Der er dokumenteret yderligere omkring frigørelse, kæderedning, højderednings-beredskab,

miljøindsatser i bilagene 1 – 4 og i bilag 5 er der en oversigt over de respektive risici og objekter

som der er hændelsesforløb, risikomatricer m.v. over i bilag 6. I bilag 7 er der niveauopdelinger

af udrykninger efter 112 picklisten som i øvrigt er indbygget i hændelsesforløbet øverst.

Total

Side 14 af 127


Forebyggelse

Et af kerneområderne for beredskabet er forebyggelse. Det vil altid være den forebyg-gende

indsats der giver den bedste effekt når det drejer sig om at forhindre skader på personer,

ejendomme og miljøet.

Forebyggelsen er her opdelt i teknisk forebyggelse og i taktisk forebyggelse og der er beskrevet

hvorvidt det er en skal opgave eller en kan opgave der løses i beredskabets regi.

Teknisk forebyggelse

Brandsyn

Kommunalbestyrelsen skal foretage brandsyn af:

1) Brandfarlige virksomheder og oplag m.v., der er omfattet af § 34 i beredskabsloven.

2) Bygninger m.v., der er omfattet af § 35, stk. 1 og 3, i beredskabsloven.

3) Fredede bygninger, bortset fra statuer, mindestøtter, springvand, hegnsmure og lignende.

Kommunalbestyrelsen skal fører en fortegnelse over brandsynsobjekter omfattet af stk.

Hvert år skal synes:

Daginstitutioner med mere end 10 sovepladser eller med opholdsrum for tilsammen mere end

50 personer

Hoteller og liggende steder med mere end 10 sovepladser

Plejeinstitutioner med mere end 10 sovepladser

Forsamlingslokaler til mere end 150 personer

Kirker, biografer og teatre til over 150 personer

Butikker til flere end 500 personer

Undervisningsafsnit til flere end 150 personer

Hvert andet år skal synes:

Butikker til flere end 150 og højst 500 personer

Forsamlingslokaler til flere end 50 og højst 150 personer

Kirker, biografer og teatre til flere end 50 og højst 150 personer

Brandfarlige virksomheder og oplag (Visse typer hvert 5. år)

F-gas anlæg og oplag (Visse typer hvert 5. år)

Anlæg og oplag af gasser under tryk

Højlagre

Hvert tredje år skal synes:

Spejderhytter med mere end 10 sovepladser

Feriehuse med mere end 10 sovepladser (som har fået kommunalt driftmæssige påbud)

Hvert femte år skal synes:

Brandfarlige virksomheder og oplag (Visse typer hvert 2. år)

F-gas anlæg og oplag (Visse typer hvert 2. år)

Side 15 af 127


Hvert tiende år skal synes:

F-gas anlæg i underjordiske tanke

Depottankanlæg med oplag af væsker af klasse I-1, I-2 og II-1 i underjordiske tanke.

Der skal ved brandsynene påses og kontrolleres at branddøre er intakte og anvendes som

godkendt, og bygningsmæssige adskillelser i brandsektioner og brandceller er intakte.

Brandfarlige virksomheder og oplag er placeret, indrettet og anvendes som tilladelsen anviser.

Det skal påses at vandforsyningssteder er brugbare og tilgængelige for beredskabet og at

tilkørselsveje og indtrængningsveje er frie og ryddelige. Døre og porte i bygningen er

klassificeret og holdes serviceret efter godkendelsen. Brandslukningsmateriellet kontrolleres for

om der er det udstyr der er påkrævet og om det er tydeligt mærket med skilte, vedligeholdt og

placeret i overensstemmelse med de tekniske forskrifter eller driftsmæssige forskrifter. I øvrigt

at gældende tekniske og driftsmæssige forskrifter er overholdt.

Der er i Jammerbugt kommune 743 brandsynsobjekter og der bliver i gennemsnit gennemført

540 brandsyn pr år. Som udgangspunkt adviseres der forinden der foretages brandsyn og efter

afholdt brandsyn sendes en tilsynsrapport. Rapporten sendes til virksomheden eller

institutionen og angiver de eventuelle fejl og mangler der er konstateret ved brandsynet.

Udover de lovpligtige tilsyn og de brandsyn der adviseres foretager beredskabet flere

uanmeldte brandsyn nogle gange i samarbejde med Skat og Politiet. Der foretages brandsyn af

salgssteder for fyrværkeri i årets sidste uge. Disse brandsyn foretages uanmeldt og der

foretages syn af 75% af salgsstederne.

Ved nybyggeri er der en tæt dialog med Byg således det sikres at nye brandsynsobjekter bliver

tilføjet arkivet. Det anvendte brandsynsarkiv er en webbaseret løsning der stilles til rådighed fra

Beredskabsstyrelsen som også sørger for opdatering og service af arkivet. Selve

brandsynsobjekterne skal beredskabet selv servicere/holde opdateret.

Det er fra dette arkiv alt statistisk materiale kan udtrækkes fra og er dermed en uvurderlig hjælp

i det forebyggende arbejde.

Det er en skal opgave at foretage brandsyn.

Brandteknisk byggesagsbehandling

Beredskabet sagsbehandler ca. 50 sager. Nogle af disse som egentlige brandteknisk

byggesagsbehandling efter tekniske forskrifter og andre efter bygningsreglementets kap. 5. I

øvrige sager er det blot rådgivning til byggesagsbehandleren.

I forbindelse med byggesagsbehandling, rådgiver og hjælper beredskabet byg afdelingen med

brandmæssige forhold efter kap. 5 i bygningsreglementet, således alle sager sikres en

forsvarlig rednings- og slukningsindsats samt at sikre en professionel og ensartet

sagsbehandling for bygherrerne. Herudover gives tilladelser efter tekniske forskrifter. For at

sikre bygherre og rådgivere så god en service som muligt deltager Beredskab Jammerbugt i

indledende møder med rådgiver og bygherre og i forbindelse med projekteringen gives der

rådgivning telefonisk og på e-mail. Herudover foretages der virksomhedsbesøg i forbindelse

med ombygning/omlægning af produktion m.m. og giver i det hele taget råd og vejledning.

Der kommer flere hundrede henvendelser fra private borgere hvor største parten af

henvendelserne drejer sig om sikkerhed i sommerhusområderne.

Side 16 af 127


Beredskabet fungerer generelt som rådgiver for Jammerbugt kommunes byggesagsbe-handlere

og ved at begge afdelinger sidder under samme tag har en markant fordel.

Brandteknisk byggesagsbehandling er lovreguleret primært i beredskabsloven samt i

bekendtgørelsen om brandsyn og bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger.

Brandteknisk byggesagsbehandling er en skal opgave.

Skorstensfejerområdet

Beredskabet fører administrativt tilsyn med skorstensfejer området.

En mindre skorsten, som er tilsluttet enten et oliefyr, pejs, brændeovn eller lignende, er det

lovpligtigt at få den undersøgt og renset mindst en gang om året.

Større skorstene skal fejes mindst to gange om året.

Det er vigtigt, at reglerne for, hvornår en skorsten skal renses, overholdes.

Skorstensfejeren skal undersøge, om ildstedet og røgrør har mangler, og om der er brandfare.

Skorstensfejeren skal også undersøge om installationerne i det hele taget er i orden.

Ved borgerhenvendelser vedrørende afklaring af forskellige forhold mellem borgerne og

skorstensfejerne er det beredskabet, der er myndighed.

Det er bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 der regulerer området om

brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder.

Området er en skal opgave.

Lejligheds- og arrangementstilladelser

Der gives ca. 200 lejlighedstilladelser eller arrangementstilladelser årligt. Disse tilladelser er

primært, cirkusforestillinger, koncerter, midlertidig overnatninger, telte til byfester, havnefester,

privatfester m.v., scene- & festfyrværkeri.

I forbindelse med at der gives tilladelse til cirkusforestillinger sendes godkendelsen til

Jammerbugt Kommunes vejafdeling, der står for udlejning af kommunens arealer.

Når der gives tilladelse til midlertidig overnatning, sendes godkendelsen til overnatningsstedet,

idet beredskabet har gjort anmeldelsen af midlertidig overnatning elektronisk, og det derfor vil

være besværligt hvis ansøgningen skal være underskrevet af bygningsejer. Ved at fremsende

godkendelsen til overnatningsstedet sikres det at de har kendskab til overnatningen.

Herudover bliver der sendt en kopi af tilladelsen til den brandstation, der har slukningsområdet,

hvor overnatningsstedet er. Der sendes ligeledes en kopi til samtlige indsatsledere.

Ved meddelelse af tilladelse til festfyrværkeri orienteres Politiet via mail.

Side 17 af 127


Denne type tilladelser er en skal opgave.

Beskyttelsesrum

Beredskabet varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige

beskyttelsesrum.

Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med

undtagelse af fritliggende en´- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager.

Det er bekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, der regulerer reglerne på området.

Denne type opgave er en skal opgave.

Myndigheder

Som beskrevet under brandteknisk byggesagsbehandling samarbejder beredskabet med

byggesagsbehandlerne i forbindelse med nybyggeri og ændring af eksisterende byggeri.

Som nævnt under lejligheds- og arrangementtilladelser samarbejder beredskabet med

Vejafdelingen vedr. arrangementer på lejet jord.

Herudover samarbejder beredskabet med Planafdelingen i forbindelse med lokalplanlægning.

Der samarbejdes ligeledes med Miljøafdelingen således at der kan være gensidige

rapportering. Der er også i enkelte tilfælde foretaget besøg på virksomheder, hvor beredskabet

har foretaget brandsyn samtidig med miljøtilsynet og øvrige interessenter. Dette giver

virksomhedsejeren færre besøg fra offentlige myndigheder og har en god effekt, idet

virksomheden ser kommunen som én kommune.

Eftersyn af brandværnsforanstaltninger ved Jammerbugt Kommune

Tilsynet med brandværnsmateriellet i Jammerbugt Kommune varetages i dag af en privat

virksomhed, der har tegnet kontrakt med Jammerbugt kommune. Materiellet skal tilses en gang

om året og det skal tydeligt fremgå med mærkat hvem der har foretaget eftersynet og hvilket år

og måned det sidste tilsyn har været foretaget.

Denne opgave kan med fordel løses af beredskabet i Jammerbugt Kommune. Ved at ansætte

en person til opgaven kan han/hun finansieres ved indtægten fra eftersynet af brandmaterialet

samt ved øget kursusvirksomhed. Det kræver dog, at serviceaftalen med alle kommunale

bygninger gives til beredskabet.

Side 18 af 127


Kravene til kontrol og vedligeholdelse af håndildslukkere samt vandfyldte slangevinder og

håndsprøjtebatterier er fastsat i bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige

forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,

daginstitutioner og butikker samt i Tekniske forskrifter.

Denne arbejdsopgave er en kan opgave.

Taktisk forebyggelse

Der er i stigende grad behov for øget fokus på det forebyggende område i Jammerbugt

Kommune. Det arbejde, der hidtil er gjort, skal fortsættes og øges, således udviklingen fortsat

går i nedadgående retning når det drejer sig om operative opgaver. Udbredelse og kendskab til

brandforebyggelse skal ske over hele kommunen og ikke kun i institutioner, så der er ensartet

forebyggelse overalt i kommunen.

Forebyggelsen rettes især mod børne- og ungeområdet samt handicap- og ældreområdet.

Følgende forebyggende tiltag ønskes forsat og tilføjet:

Trygfondens Brandskole

Trygfondens Brandskole er et gratis interaktivt E-læringskursus, der er målrettet fire specifikke

kommunale målgrupper for at imødekomme behovet for brandtræning, forhindre ulykker og øge

den daglige tryghed. Kurset er med til at understøtte kommunernes instruktionspligt.

De fire målgrupper er ansatte på plejehjem, skoler og SFO’er, daginstitutioner samt

administrativt ansatte.

Brandskolen er et godt redskab til at repetere og nuancere den enkeltes brandparathed. Når der

bliver ansat nye kolleger, kan brandskolen være en naturlig del af introduktionen.

Det er beredskabet i kommunen der skal administrere Trygfondens Brandskole i det daglige.

Hver ansat får sin egen adgangskode, og kommunen har overblik over, hvor mange, der har

gennemført.

Det vil være et projekt der løber over flere år.

Røgalarmkampagne

Kampagnen drejer sig om, at det lokale brandvæsen kommer rundt og sætter røgalarmer op i

private hjem hos ældre over 60 år, uden beregning. Da ældre er i risikogruppen, når det handler

om brand i hjemmet, er det derfor vigtigt i det forebyggende arbejde, at der bliver opsat

røgalarmer, hvilket jo i sidste ende redder liv.

Side 19 af 127


Røgalarmerne sættes op hos ældre, fordi de udover at være den mest udsatte gruppe for

dødsbrande også er den befolkningsgruppe, der har færrest røgalarmer i hjemmet. Forklaringen

på det er ofte, at en pensionist på 70 ikke selv kan sætte en røgalarm op.

Omkring 40 procent af de, der omkommer i brand, er over 67 år, men gruppen udgør kun 13

procent af befolkningen!

Rygning er den mest almindelige årsag til dødsbrande, og langt de fleste dødsbrande finder

sted i hjemmet. Derfor er en røgalarm i hjemmet vigtig.

Beredskab Jammerbugt søger Beredskabsstyrelsen om deltagelse i kampagnen, og vil

derudover holde fokus på brandsikkerheden ved ældre gennem oplysningskampagner.

Evakueringsøvelser

Der afholdes evakueringsøvelser med skoler i Jammerbugt Kommune, uanset om det er en

folkeskole, privat skole, skole med ungdomsuddannelse eller efterskole/ungdomsskole.

Beredskabet har røgmaskiner, som kan anvendes i overbygningen, således de sekundære

flugtveje skal tages i anvendelse under disse øvelser.

Selve oplægget til øvelserne foregår i samspil med skolerne, og der kan også på den enkelte

skole laves evakueringsøvelse uden Beredskabets deltagelse i selve øvelsen. Det skal dog

forsøges at indføre, at hver skole min. hvert 3 år afholder en øvelse hvori Beredskabet deltager.

Branddesser

Der skal forsøges indført en såkaldt hjælpegruppe på de fire rådhuse, der kan træde til ved

ildløs eller ved behov for førstehjælp. Uanset om det er en borger eller kollega, der kommer i

nød, eller der er tale om brandslukning, bør de ansatte på rådhusene være klædt på til

opgaven. Derfor skal der forsøges oprettet en hjælpegruppe (branddesser), der har udvidet

viden om brandslukning samt førstehjælp på de fire rådhuse. Disse personer skal kunne

tilkaldes og sættes i gang med løsning af opgaven indtil professionelt hjælp kommer frem. Dette

til tryghed for borgerne samt skadesbegrænse når alle evakuerer bygningerne.

Det forsøges i første omgang indført på rådhuset i Aabybro, da det er her, der er flest borgere

grundet borgerservice.

Beredskabets dag

Der afholdes beredskabets dag én gang årligt. Det afholdes på skift i Brovst, Aabybro, Pandrup

og Fjerritslev.

Side 20 af 127


Formålet med dagen er at vise borgerne, hvilket beredskab der er i kommunen, og hvilken

hjælp der kan trækkes på uden for kommunen. Derudover er der på dagen fokus på

forebyggelse generelt samt i dagene op til arrangementet.

Ydermere har dagen været brugt til hvervning af nye frivillige.

Kursusvirksomhed

Hidtil har der været udbudt div. førstehjælpskurser incl. hjertestarterkurser og elementær

brandbekæmpelseskurser. Der skal øget fokus på området, således der udvides med flere

kurser med forebyggelse som hovedtema. Nogle af de områder, hvor kursusaktiviteten skal

udbygges, er på ABA-brugerniveau med udgangspunkt i arbejdsstedet. Ligeledes skal der

udbydes kurser i beredskabstænkning med udgangspunkt i arbejdsstedet.

Herudover skal der udvikles kurser med særlig fokus på sikkerhed på den enkelte arbejdsplads,

idet det er meget effektfuldt med kursusvirksomhed i forhold til arbejdssteder. Endelig bør der

kunne udbydes flere førstehjælpskurser og elementærbrandbekæmpelseskurser i dagtimerne,

idet der her er stor efterspørgsel.

Uge 40 kampagne:

Hidtil har der været afholdt brandforebyggelsesuge for børn på to skoler i Kommunen. Der har

været sat fokus på 0 klasserne og de har været mødt op på brandstationerne i Pandrup og

Aabybro. Der har været meget positiv omtale og det har været meget lærende for eleverne

såvel som lærerne. Eleverne får en rundvisning på brandstationen, ser materiellet på

køretøjerne og prøver at slukke mindre brand.

Dette arbejde skal udbygges så det tilbydes i Brovst og Fjerritslev og på den måde bliver tilbudt

i hele kommunen.

Generelt

Beredskabet skal sikre løbende information til borgerne, virksomhederne og institutionerne i

Jammerbugt Kommune i form af pjecer, hjemmeside, artikler i dagspressen, nyhedsbreve m.v.

På denne måde vil der være information om forebyggende tiltag som udbydes/tilbydes.

Herudover vil der i forbindelse med brandsynene sættes fokus på specifikke områder hvert år

og der vil kunne drøftes kampagner m.v.

Side 21 af 127


Ressourcer

Ved udarbejdelsen af den seneste risikobaseret dimensionering blev det besluttet at der skulle

være i alt 2,5 årsværk til arbejdet med beredskabsområdet.

Da der i forhold til den seneste udarbejdet risikobaseret dimensionering ikke har været opnået

det antal medarbejdere der har været dimensioneret efter, har de mange forebyggende opgaver

ikke været udført. Dog er alle lovpligtige opgaver blevet udført. Som det benævnes under

punktet eftersyn af brandværnsforanstaltninger kan denne opgave løses af beredskabet og der

vil derudover være ressourcer til de øvrige opgaver der er beskrevet under forebyggelsen. Der

vil med fordel kunne afholdes flere kurser.

Derudover skal der som hidtil være en beredskabsuddannet beredskabschef og en

beredskabsuddannet medarbejder.

Side 22 af 127


Den afhjælpende og operative beredskab

Lovbundne opgaver

Bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering beskriver lovens krav om beredskabet.

Nogle af de væsentlige opgaver bliver beskrevet her i de vigtigste uddrag:

Kommunalbestyrelsen skal kunne yde i forhold til lokale risici, en forsvarlig forebyggende,

begrænsende og afhjælpende indsats.

Kommunalbestyrelsen skal:

Sikre slukning af brande eller fare herfor.

Sikre sporbevaring.

Sikre vandforsyning til brandslukning

Sørge for person-, dyre og værdiredning ved brand.

Varetage den tekniske ledelse.

Foretage indsats mod sammenstyrtningsulykker.

Sørge for et beredskab mod fly og skibsulykker.

Sørge for et beredskab mod naturulykker og katastrofer.

Sørge for et beredskab til akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i

havne.

Sammensætte førsteudrykningen så den er tilpasset alarmmeldingen fra alarmcentralen.

Kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Foretage frigørelse af fastklemte ved trafikuheld og andre ulykker.

Skal fastlægge beredskabets organisation, virksomhed og opgavevaretagelse.

Sikre at der foretages livreddende førstehjælp ved brand og ulykker indtil sundhedsberedskabet

ankommer.

Sørge for et beredskab mod krigshandlinger og terrorhandlinger.

Herudover er der en række opgaver som falder ind under anden lovgivning men som ligger tæt

opad beredskabsområdet hvor der er eller kan være medvirken fra beredskabet.

Nødstrømsforsyning.

Følgeskadebekæmpelse efter brand.

Højderedning og brønd- og siloulykker.

Elevator driftsstop.

Varsling ved faldulykker.

Nød og drikkevandsforsyning.

Renseplads for sundhedsberedskabet.

Opbygning af beredskabet

Kommunens sammensætning, struktur og udstrækning bevirker at der vil være lange

udrykningstider, såfremt der ikke var placeret 4 brandstationer centralt i deres dækningsområde

og et sted hvor der kan skaffes deltidsansatte brandmænd. Der vil dog stadigvæk være

områder hvor der vil være længere responstid i forhold til den øvrige del af kommunen.

Side 23 af 127


Enheder

Der er flere typer af udrykningssammensætninger alt efter opgaver der skal løses.

Alarm 1

Den mindste form for udrykning er indsatslederen der afgår alene til indsatsleder eftersyn eller

indsatsleder forespørgelse. Der kører en indsatsleder i indsatslederbilen, men kun med

mulighed for sporing af stoffer og gasser, og slukning med mindre slukningsmidler og andre

mindre opgaver. Det er ca. 10 % af alle alarmtyper der er under Alarm 1.

Alarm 2.

Alarm 1

10 % af alle Alarmer

Her er det en reduceret udrykning hvor indsatslederen og 1 automobilsprøjte eller tanksprøjte

rykker ud til brand, redning eller miljø uheld. Indsatslederen køre direkte til skadestedet i

indsatsleder bilen og sprøjten bemandes med holdleder + 3 mand.

Enheden skal være placeret alle på 4 stationer og kan indsættes til eksempelvis bilbrand i det

fri, mindre naturbrand, mindre oliespild på vejbane.

Til hændelser med frigørelse af fastklemte køres med holdleder + 4 mand + A-sprøjte +

tankvogn (Pandrup, Aabybro og Fjerritslev) eller /Multikøretøj (Brovst)

Til hændelser over alt i Kommunen med båd beredskabet køres med HL +2 + Multikøretøj.

Alarm 2

20 % af alle alarmer

Side 24 af 127


Alarm 3

Denne enhed er baseret på en normal udrykning til bygningsbrand, miljøuheld eller

redningsopgaver. Indsatslederen køre direkte til skadestedet i indsatsleder bilen og sprøjten

bemandes med holdleder + 3 mand og tankvognen bemandes med to mand.

Alarm 4

Alarm 3

59 % af alle alarmer

Der er flere udkaldstyper der kræver specielmateriel eller køretøjer hvorfor dette tilkaldes ved

indsatser hvor der er behov for dette. Udover specialkøretøjet eller materiellet indsættes et fuldt

slukningstog fra den station i hvilket redningsområde hændelsen er sket,

Multikøretøjet indsættes til højderedning overalt i kommunen.

Multikøretøjet bemandes med 2 mand og automobilsprøjterne med holdleder + 3 mand og

tankvogn med 2 mand

Det er indsatslederens vurdering der sammensætter udrykningen med support enheden.

Alarm 4

5 % af alle alarmer

Side 25 af 127


Alarm 5

Alle stationer skal kunne supplere hinanden, men der skal tages hensyn til ikke at svække

beredskabet i kommunen også med hensyn til specialkøretøjerne. Der er gensidig aftale med

Vesthimmerland om vederlagsfri assistance og der er aftale med stationen i Løkken om at

foretage udrykninger til den nordligste del af kommunen. Der er mulighed for at trække på

niveau 2 beredskabet der vil være fremme efter maksimalt en time eller niveau 3 beredskabet

der vil være fremme indenfor maksimalt to timer. Beredskabets frivilligenhed skal kunne

tilkaldes til større hændelser og til mandskabskrævende hændelser.

Alarm 6

Alarm 5

5 % af alle alarmer

Der er tale om en meget stor indsats hvor der udover det nævnte i Alarm 5 også er indsat andre

styrker fra eksempelvis hjemmeværnet, forsvaret og frivillige.

Afgangs- og udrykningstider

Afgangstider Brandstationer

Alarm 6

1 % af alle alarmer

Afgangstider der de tider der perioden fra alarmcentralens afgivelse af en alarm til

udrykningskøretøjet afgår.

I Jammerbugt kommune stilles følgende krav til afgangstider og udrykningstider:

Fremmøde på brandstationen så køretøjerne afgår:

5 minutter for 1. køretøj

6 minutter for 2. køretøj

6 minutter for 3. køretøj

Side 26 af 127


Afgangstiden måles fra køretøjet sættes i bevægelse for afgang.

Der kan tillades afvigelse på op til 1 minut i 10 % af udkaldene samlet set for alle stationer. Ved

afvigelser ud over dette skal der foretages opfølgning og udarbejdes handlingsplan som skal

sendes til Beredskab Jammerbugt. Ved gentagne afvigelser skal der foretages en kontraktlig

forhandling med baggrund i kontrakt bruddet.

Lovgivningens krav om afgangstider skal altid overholdes og det vil derfor kun være hvis

regelgrundlaget på de 5 minutter ændres og giver mulighed for at Jammerbugt Kommune kan

sætte et afgangskrav i form af lokalt serviceniveau, at serviceniveauet ændres.

Udrykningstider brandstationer

Udrykningstiden er den tid der går fra alarmcentralens afgivelse af en alarm til første

udrykningskøretøj med brandmandskab ankommer til et skadested.

Førsteindsatsen skal være påbegyndt inden 10 minutter i områder med tættere bebyggelse i og

omkring de fire hovedbyer.

Alle øvrige bymæssige bebyggelser skal førsteindsatsen være påbegyndt inden 15 minutter,

med undtagelse af dele af Thorup Strand, Slettestrand, Haverslev, Blokhus, Ingstrup, V.

Hjermitslev og Gjøl som skal være påbegyndt inden 20 minutter.

Redningsberedskabet vil ved en opsøgende forebyggende indsats overfor de husstande i

Kommunen, hvor respons tiden overstiger 20 minutter sikre at borgerne er bevidste om respons

tiden – og tilskynde til at iværksætte en egen indsats i form af varslingsanlæg og

slukningsmateriale.

Side 27 af 127


Dækningsområde Fjerritslev dækket med ankomst efter senest 10 minutter i det Grønne felt og

maksimalt 15 min. i det Gule felt. Området i Rød felt nås senest efter 20 minutter.

Dækningsområde Brovst dækket med ankomst efter senest 10 minutter i det Grønne felt og

maksimalt 15 min. i det Gule felt. Området i Rød felt nås senest efter 20 minutter.

Side 28 af 127


Dækningsområde Aabybro dækket med ankomst efter senest 10 minutter i det Grønne felt og

maksimalt 15 min. i det Gule felt. Området i Rød felt nås senest efter 20 minutter.

Side 29 af 127


Dækningsområde Pandrup dækket med ankomst efter senest 10 minutter i det Grønne felt og

maksimalt 15 min. i det Gule felt. Området i Rød felt nås senest efter 20 minutter. Området

udenfor det røde felt mod nord bliver nået fra Løkken.

Sammenfatning af udrykningstider.

o Indbyggere i Jammerbugt Kommune inden for det grønne område vil i alle alarmeringer,

modtage assistance inden for 10 minutter, efter alarm modtagelsen.

o Indbyggere i Jammerbugt Kommune inden for det gule område vil i alle alarmeringer,

modtage assistance inden for 15 minutter, efter alarm modtagelsen.

o Indbyggere i Jammerbugt Kommune inden for det røde område vil i alle alarmeringer,

modtage assistance inden for 20 minutter, efter alarm modtagelsen.

o Redningsberedskabet vil ved en opsøgende forebyggende indsats overfor de husstande

i Kommunen, hvor respons tiden overstiger 20 minutter sikre at borgerne er bevidste om

respons tiden – og tilskynde til at iværksætte en egen indsats i form af varslingsanlæg og

slukningsmateriale.

Der accepteres ingen afvigelser på udrykningstiderne. Dog vil der i max 2 % af det samlede

antal udrykninger indenfor et kalender år, kunne tillades afvigelser såfremt de kan begrundes i

hændelser der skyldes vejrlig, trafikforhold eller lign. tilfælde. I tilfælde af afvigelser skal der

foretages opfølgning og udarbejdes handlingsplan som skal sendes til Beredskab Jammerbugt.

Ved yderligere afvigelser skal der foretages en kontraktlig forhandling med baggrund i kontrakt

bruddet.

Side 30 af 127


Indsatsleder

Indsatslederen skal afgå inden 2 minutter

Indsatslederen skal have en gennemsnitlig responstid på 15 min.

Teknisk ledelse af indsatsen

Den tekniske ledelse af indsatsen i Jammerbugt kommune varetages af en kommunalt ansat

indsatsleder. Indsatsledervagten varetages af fire personer med de fornødne

uddannelsesmæssige kvalifikationer. Indsatslederen afgår fra sit opholdssted i eget køretøj.

Indsatslederen indgår i en fastlagt årlig turnusordning med døgnvagt.

Indsatslederen alarmeres ved alle alarmudkald, og møder op på alle skadesteder i Jammerbugt

kommune som beredskabet kaldes til. Ved assistance til nabokommuner skal indsatslederen

blive i eget slukningsdistrikt.

Beredskabschefen indgår ikke i fast indsatsledervagt men fungerer som afløser i dagtimerne,

og tilkaldes/orienteres ved større ulykker og katastrofer. (større brande med tab af menneskeliv

eller store værdier, større færdselsuheld, stormflod, søredningsopgaver o. lign.)

I de tilfælde hvor brandmandskabet kommer frem til skadestedet før indsatslederen skal

holdlederen i tidsrummet fra slukningstogets ankomst til skadestedet og frem til indsatslederens

ankomst, i samråd med indsatslederen, indsætte førsteudrykningen efter retningslinjer for

indsatsledelse. Kontakten mellem Indsatsleder og holdleder foregår via radionettet SINE.

Side 31 af 127


Brandmandskab, køretøjer og materiel

Ved Beredskab Jammerbugt er der ca. 90 mennesker tilknyttet og de fordeler sig på

fastansatte, deltidsansatte og frivillige. Det er Falck Danmark A/S der varetager drift af de fire

brandstationer samt har ansættelsesforholdet med brandmændene på de fire stationer.

Ligeledes er det Falck Danmark A/S der drifter køretøjer og materiel. Der er dog flere køretøjer

der er ejet eller leaset af Jammerbugt Kommune.

Beredskab Jammerbugt Lundbakvej 5 9490 Pandrup

1 Beredskabschef

1 Beredskabsinspektør

4 Indsatsledere

5 Instruktører

Køretøjs navn Kapacitet Kategori

0064 Peugeot Partner Tepee 2009 Inspektionsvogn

0071 Volvo XC 90 2008 Indsatslederbil

0072 Audi A4 2001 Indsatslederbil

EB Trailer 2010 Trailer

Station Brovst Østergade 58, 9460 Brovst

16 brandmænd heraf 5 holdledere

Køretøjs navn Kapacitet Kategori

8071 Brenderup trailer 2009 Miljøtrailer

1071 MAN 18/280 2010 5000 Liter Autosprøjte

2070 Mercedes MB 1722 1993 8000 Liter Vandtankvogn

1069 MAN MULTIKØRETØJ 18 meter Kran/Lift

8072 Redningsbåd Redningsbåd

Station Fjerritslev Aggersundvej 83, 9690 Fjerritslev

16 brandmænd heraf 4 holdledere

Køretøjs navn Kapacitet Kategori

0028 Brenderup trailer 1986 Miljøtrailer

1030 MAN 2004 2000 Liter Autosprøjte

2029 MAN 2005 8000 Liter Vandtankvogn

Side 32 af 127


Station Pandrup Stormgade 4, 9490 Pandrup

14 brandmænd heraf 4 holdledere

Køretøjs navn Kapacitet Kategori

0000 Brenderup trailer 2010 Miljøtrailer

1031 MAN 18.280 2009 5000 Liter Autosprøjte

2031 MAN 2000 8000 Liter Vandtankvogn

Station Aabybro Peter Løthsvej 4, 9440 Aabybro

14 Brandmænd heraf 4 holdledere

Køretøjs navn Kapacitet Kategori

0070 Brenderup trailer Miljøtrailer

1070 MAN 2008 2000 Liter Autosprøjte

2071 MAN 2002 8000 Liter Vandtankvogn

Holdledere skal have den lovpligtige branduddannelse og efteruddannelse og deltage i den

obligatoriske vedligeholdelses uddannelse 12 gange om året.

Brandmandskabet skal have den lovpligtige brandmands uddannelse og suppleres med

nødvendige øvrige uddannelse for at kunne betjene specielmateriellet på den enkelte station.

Herudover skal de deltage i de 12 årlige obligatoriske vedligeholdelses uddannelser.

Alt mandskab der befinder sig på et skadested skal være iklædt godkendt indsatsdragt, hjelm,

støvler og handsker. Der anvendes særlige værnemidler efter ordre og i henhold til gældende

regler.

Håndtering af samtidige hændelser

Som beskrevet i afsnittet om udrykningsstatistik har der ikke været samtidige hændelser i

samme slukningsområde. Derfor vil de samtidige hændelser der kommer kunne klares ved at

en anden station løser opgaven. Indsatslederen foretager disponeringen.

Assistancemuligheder

Der kan tilkaldes hjælp via nabokommuner eller niveau 2 eller niveau 3 beredskaberne. Niveau

2 er et overbygningsberedskab, hvor særligt materiel og personel kan stilles til rådighed for

kommunen. Niveau 2 beredskabet er placeret i Aalborg og Thisted og kan være fremme efter

maksimalt en time.

Niveau 3 beredskabet er støtte fra det statslige beredskabscenter til store og omfattende

hændelser der kræver særlig meget personel og materiel, typisk fra centret i Thisted.

Side 33 af 127


Der bliver ved beredskabscentrene opretholdt et vagthold døgnet rundt klar til at afgå indenfor 5

minutter med et akutberedskab. Der er et assistancekatalog for Beredskabsstyrelsen i Thisted

på http://www.brs.dk/brsnj/AssistanceKatalog/index.htm

Derudover findes kataloget i papirform på køretøjerne.

Der er ved Beredskabsstyrelsen i Herning et HAZMAT beredskab (farlige stoffer) der er den

operative del af Kemiskberedskab. Beredskabet kan afgå efter 5 min. og har en køretid på ca. 2

timer.

Hertil kommer assistance fra forsvaret der kan stilles til rådighed via politiets koordinerende

ledelse og kan omfatte hjælp med mandskab og særligt materiel.

Derudover kan der rekvireres og indsættes privatejet materiel fra entreprenører og lignende

samt mandskab.

Møde- og alarmeringsplaner

Møde- og alarmeringsplaner er forholdsregler ved meget store indsatser på navngivne

lokaliteter klassificerede som særlige risikoobjekter.

Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet møde- eller alarmeringsplaner i Jammerbugt

kommune.

Det er planen at der skal udarbejdes møde- og alarmeringsplaner for følgende steder i den

periode denne risikobaserede dimensionering er gældende.:

Bratskov

Kokkedal slot

Rose Poultry

Forår Sommerland

Vandforsyning

Beredskab Jammerbugt baserer sin vandforsyning primært på tanksprøjter, tankvogne og

brandhanenettet.

På hver af brandstationerne (entreprisebrandvæsen) er der på nuværende tidspunkt

tilknyttet A-sprøjter 2000 liter vand (dog Pandrup og Brovst Tanksprøjte 5000 l. vand)

Og Vandtankvogn med 8000 liter vand i alt 10.000 liter svarende til 25 min. (Pandrup og Brovst

dog 13.000 liter svarende til 32,5 min.) Slukning med et forbrug på 400 l/min. Den kontinuerlige

vandmængde på 400 l/min efter de 25 min. (Pandrup og Brovst 32,5 min.) sikres ved

indsættelse af yderligere tankvogn/e fra en eller flere af de andre lokalstationer (5. min.

Beredskab)

Ved Beredskab Jammerbugt er der i alt en tankvognskapacitet på 46.000 liter fordelt på 4

brandstationer.

Der påtænkes derfor en kraftig reduktion i antal af brandhaner i forbindelse med

implementeringen af denne beredskabsplan, idet der i Jammerbugt Kommune er i alt ca. 600

Side 34 af 127


andhaner af meget forskellig kvalitet og vandydelse og der leveres vand fra 44 vandværker til

meget forskellig ydelse. Der skal bibeholdes brandhaner i hovedbyerne, lokalbyerne og i

landsbyerne, men antallet skal løbende reduceres til maksimalt 20 i hvert slukningsdistrikt. De

der bliver tilbage skal derimod kunne leverer en vandydelse på minimum 400 l/min. Det vil være

meget tidsbesparende at køre lidt længere til en brandhane der giver mere vand og dermed en

hurtigere påfyldning af tankvognen.

Udover hovedbyerne, lokalbyerne og i landsbyerne skal der fortsat være placeret brandhaner

ved særlige risikoområder som Bratskov, Kokkedal slot, Fårup sommerland og liggende steder.

Herudover skal der strategiske steder i mose-, klit-, og skovområder være placeret brandhaner.

De branddamme der stadig findes skal udfases.

Målet for Jammerbugt Kommune er således at opnå et antal brandhaner 20 stk. i hvert

slukningsdistrikt (i alt 80) med en minimums vandydelse på 400 l/min.

Ved større brandindsatser tæt på åbne vandsteder, såsom større søer og vandløb indsættes

Multikøretøj (Brovst) med en samlet pumpekapacitet på 1000 l/min. med henblik på etablering

af fast vandforsyning til brandstedet. Ligeledes kan assistancebered-skaberne på niveau 2 og 3

etablere fast vandforsyning med samlet pumpekapacitet på 2000 l/min.

Side 35 af 127


Indkvartering og forplejning

Der skal være rådighed over indkvarterings- og forplejningsmæssige ressourcer til at kunne

akutmodtage, indkvartere og forpleje ca. 400 evakuenter. Selve frembringelsen af mad vil

foregå med udgangspunkt i frivilligenhedens lager i Fjerritslev. Opbevaring af tæpper og

madrasser foregår i beredskabets depot i Brovst.

Indkvartering vil være primært blive de 4 rådhuse alt efter hvor behovet opstår og i anden bølge

vil hallerne blive inddraget. I tredje bølge vil også skolerne og lokalcentrene bliver inddraget.

Kommunens køkkenpersonale, Det Danske Madhus og Gadekøkkenet vil blive involveret i et

samarbejde med beredskabets frivillige til løsning af forplejningsopgaven.

Indkvarterings- og forplejningsenheden varetages af Beredskab Jammerbugts Frivilligenhed.

Det er dog vagthavende indsatsleder der sammen med beredskabschefen har ledelsen og

ansvaret for opgaveløsningen i samspil med de frivilliges holdledere. Der skal, hvis

beredskabsstyrelsen åbner op for muligheden, uddannes indsatsledere til Frivilligenheden, så

der min. er 2 til varetagelse af hele indkvarterings- og forplejningsopgaven sammen med de

øvrige opgaver frivilligenheden skal løse.

Der har ikke i planperioden været faktuelle behov for at iværksættelse af indkvartering og

forplejning i Jammerbugt Kommune, der er derfor ikke statistisk materiale til at foretage en

fyldestgørende analyse af beredskabet for indkvartering og forplejning.

Erfaringer fra vores nabo kommuner med lignende topografi viser dog at der kan iværksættes et

indkvarterings- og forplejningsberedskab i forbindelse med orkan, storm og kraftigt snefald,

samtidig er det et ønske fra den koordinerende ledelse i Politiregion Nordjylland at der kan

iværksættes et indkvartering og forplejningsberedskab som svarer til det opgivne antal og

baseret på samarbejde mellem lokale entreprenører og beredskabets frivillige m.v.

Frivilligenheden

Beredskab jammerbugt råder over en frivilligenhed som blev opstartet i 2007. Der er nu 15

aktive frivillige og enheden har depot og garage m.v. på Brøndumvej 35 i Fjerritslev.

Enheden består af en indkvarterings- og forplejningstjeneste samt en indsatslinie der er under

opbygning. Ydermere forsøges det at udvikle og opbygge en kommunikationsenhed samt en

redningsenhed til at løse opgaver der er behov for i kommunen. Som eksempler kan nævnes

pumpeopgaver, Strømopgaver og lyssætning. Der etableres en Førstehjælpsenhed der kan

deltage som Førstehjælpsstand ved større arrangementer, som løb, fodboldstævner,

håndboldstævner, børnenes dag o. lign.

Enheden råder over materiel til løsning af de beskrevne redningsopgaver, men der skal

anskaffes et kaldesystem således tilkald af de frivillige kan foregå hurtigt og enkelt i forhold til

tilkald via telefonkæde.

Side 36 af 127


Beredskab Jammerbugt Frivilligenheden Brøndumvej 35, 9690 Fjerritslev

15 frivillige

Køretøjs navn Kapacitet Kategori

Volkswagen LT 35 D Dobbeltkabine 2001 6 personer Mandskabsvogn

Mercedes Sprinter 311 CDI Bus 2000 9 personer Mandskabsvogn

Feltkomfur 1960 Feltkomfur

Køkken trailer 2010 Trailer

Uddannelse og Øvelser

De mange forskelligartede opgaver som Beredskabet løser, og forventes at løse, gør at det er

vigtigt at alt personel er uddannet bedst muligt og at uddannelserne er vedligeholdt bedst

muligt.

Derfor skal holdledere have den lovpligtige branduddannelse samt holdlederuddannelse og

efteruddannelse og deltage i den obligatoriske vedligeholdelses uddannelse 12 gange om året

samt deltage i relevant specialuddannelse, båd, lift, tung frigørelse, VHF, kæderedning m.v.

I forbindelse med revision af den risikobaserede dimensionering for Beredskab Jammerbugt

ændres der ikke på kravet til uddannelse af holdledere som teknisk leder.

Alle holdledere har gennemført uddannelsen holdleder som teknisk leder i forrige planperiode.

Nye Holdledere skal gennemgå uddannelsen i umiddelbar forlængelse af deres holdleder

uddannelse.

Derudover forventes det at holdlederne deltager i interne kurser i Taktisk Træning.

Brandmandskabet skal have den lovpligtige brandmandsuddannelse og suppleres med

nødvendige øvrige uddannelse for at kunne betjene specielmateriellet på den enkelte station.

Herudover skal de deltage i de 12 årlige obligatoriske vedligeholdelses uddannelser samt

deltage i relevant specialuddannelse, Båd, lift, tung frigørelse, VHF, kæderedning m.v.

Beredskab Jammerbugt deltager sammen med Falck (Entreprisebrandvæsen) omkring

planlægning og tilrettelæggelse af vedligeholdelsesuddannelsen.

Kommunalt ansat personale ved Beredskab Jammerbugt som indgår i vagt eller har funktioner

der relaterer direkte til beredskab eller forebyggende opgaver eller er instruktører skal have den

lovpligtige brandmandsuddannelse samt den lovpligtige holdlederuddannelse. Det personale

der skal indgå i indsatsledervagten skal have den lovpligtige indsatslederuddannelse.

Derudover skal personalet deltage i den obligatoriske vedligeholdelses uddannelse samt

deltage i relevant specialuddannelse, båd, lift, tung frigørelse, VHF, kæderedning m.v. Deltage i

interne kurser i Taktisk Træning. Instruktører skal vedligeholde uddannelsen i de fagområder de

har opnået instruktørkompetencer.

Til medarbejder udviklings samtalen forventes, at der afklares behov for kurser samt

uddannelse i kompetenceudvikling.

Generelt forventes det at alt mandskab ved beredskabet i Jammerbugt kommune uddannes, så

de kan løse de stillede opgaver og at alle lovpligtige og fornødne uddannelser samt

Side 37 af 127


efteruddannelser erhverves. Ydermere at der deltages i kurser der udvikler fagligheden, udbudt

af Beredskabsstyrelsen.

Herforuden forventes, at der videndeles, således opnåede kompetencer og erfaringer videre

bringes til det samlede beredskab. Videndeling på indsatsleder niveau foregår til

indsatsledermøderne, hvor også viden og erfaringer fra nye byggesager og brandsyn deles

foruden erfaringer opnået ved indsatser.

Der skal deltages i evakueringsøvelser for skolerne med et slukningstog fra det slukningsdistrikt

som skolen hører under. Konceptet er at der sættes ”røg” på skolen fortrinvis i overbygningen,

og skolen iværksætter evakuerings proceduren. Der vil når skolens elever er samlet på

mødestedet komme indsatsleder og et slukningstog som iværksætter alt efter hvilken melding

der gives fra lærergruppen. Disse evaukueringsøvelser skal foretages ca. hvert tredje år for den

enkelte skole. Øvelsen afsluttes med en evaluering og eventuelle tilrettelser til

evakueringsproceduren.

Der skal afholdes en øvelse hvert andet år hvor alle fire stationer deltager eller 2 øvelser hvert

andet år hvor to stationer deltager. I disse øvelser er det vigtigt at der deltager

samarbejdspartnere. Beredskabsstyrelsen skal i vides muligt omfang deltage hver gang.

Side 38 af 127


Overordnede målsætninger og kontrol parametre

Beredskab Jammerbugt skal bidrage med forebyggende og begrænsende foranstaltninger til at

hindre muligheder for at uheld og ulykker opstår

Nedbringe antallet af uheld og ulykker.

Begrænse skader på personer, bygninger og miljøet ved uheld eller ulykker.

Forebyggende foranstaltninger der gennemføres:

Via den brandtekniske byggesagsbehandling og rådgivning medvirke til at risiciene for

skader, uheld og ulykker mindskes.

Via rådgivning i forbindelse med byggesagsbehandling at hjælpe byggesagsbehandleren

til at mindske risiciene for skader, uheld og ulykker.

Tilbyde førstehjælpskurser

Tilbyde Elementærbrandbekæmpelseskurser

Tilbyde ABA brugerkurser målrettet den enkelte institution eller virksomhed.

Udarbejde møde- og alarmeringsplaner

Tilbyde ansatte i kommunen brandskole.

På de fire rådhuse uddanne og oplære en særlig enhed til at håndterer brandslukning og

førstehjælp, herunder hjertestarter

Mere fokus på forebyggelsestilbud i de sommerhusområder hvor det akutte beredskab

ikke når frem indenfor 15 minutter. Der skal således udarbejdes forebyggelsesmateriale

til sommerhusejerne.

Foretage frivillige brandsyn til virksomheder for rådgivning og dialog om

brandforebyggelse.

Afholde beredskabets dag en gang årligt.

Holde evakueringsøvelser på skoler.

Forebyggelsestiltagene skal medvirke til at:

Det lave antal blinde alarmer fastholdes.

Halvering af antallet af henvendelser fra sommerhusejere.

Flere ansatte i Jammerbugt kommune der kan agere rigtigt ved brand eller ulykker.

Større sikkerhed for de borgere der bor i de områder hvor det akutte beredskab ikke når

frem indenfor 20 min.

Beredskab Jammerbugt skal kunne yde en i forhold til lokale risici, forsvarlig afhjælpende

indsats når der forekommer skader på personer, bygninger og/eller miljøet:

De afhjælpende foranstaltninger gennemføres ved at:

Udrykningstider fastsættes til 10, 15 og 20 minutter

Førsteindsatsen igangsættes senest 1 minut efter ankomst.

Jammerbugt kommune fortsat har fire slukningsdistrikter.

Side 39 af 127


Køretøjer, materiel og udstyr er tidssvarende og matcher de aktuelle opgaver.

Fremmøde ved brandstationen så 1 køretøj afgår efter max. 5 min. 2. køretøj efter max.

6 min. og 3. køretøj efter max 6 min, fra brandstationen, der kan dog være optil 1 minut

forsinkelse i 10 % af udkaldene samlet set for alle stationer. Lovgivningens krav om

afgangstider skal altid overholdes og det vil derfor kun være hvis regelgrundlaget på de 5

minutter giver mulighed for at Jammerbugt Kommune kan sætte et afgangskrav i form af

lokalt serviceniveau, at serviceniveauet ændres til det førnævnte.

Afgangs- og ankomsttider registreres af Falcks vagtcentral via SINE radioen i køretøjet

og overføres til ODIN.

Der indføres kæderedning.

Der indføres kemikaliedykkere.

Der indsættes lift som multikøretøj med kran.

Der kan håndteres flere samtidige hændelser.

Brandmandskabet har den fornødne uddannelse og efteruddannelse.

Beredskab Jammerbugt kan indkvartere og forpleje ca. 400 evaukuenter eller nødstedte.

At der kan løses pumpeopgaver og opsætte generatorer ved længerevarende

strømudfald.

Der skal til hvert Beredskabskommissionsmøde redegøres for udrykningstider og

udrykningsstatistik fra alle udrykninger i indeværende år.

Oplæg til serviceniveau. Forebyggelse

Med udgangspunkt i målsætningerne og kontrolparametrene opstilles følgende serviceniveau

på det forebyggende område.

Forslag 1 er det eksisterende serviceniveau, der stort set svarer til det der er krævet af

lovgivningen. Som supplement hertil kan vælges et eller flere af forslagene fra 2 til 4.

Forslagene er beskrevet i overskriftsform.

Forslag 1

Der fastholdes det nuværende serviceniveau som beskrevet under teknisk forebyggelse.

Økonomi ved forslag 1 er uforandret i forhold til den nuværende økonomi på

forebyggelsesområdet.

Side 40 af 127


Forslag 2

Afholde beredskabets dag en gang årligt samt afholde evakueringsøvelser på skoler som

beskrevet under taktisk forebyggelse.

Kan afholdes indenfor den nuværende økonomiske ramme.

Forslag 3

Tilsyn med brandværnsmateriellet i Jammerbugt kommune. Opgaven kræver ansættelse af 1

medarbejder med den fornødne brandmæssige uddannelse.

Finansieringen af ansættelsen kan ske ved indtægten fra eftersynet af brandværnsmateriellet

samt indtægter fra øget kursusvirksomhed. Se yderligere under teknisk forebyggelse.

Forslag 4

Mere fokus på forebyggelsestilbud i de sommerhusområder, hvor det akutte beredskab ikke når

frem indenfor 15 minutter. Udarbejdelse af et forebyggelses materiale til ejerne. Foretage

frivillige brandsyn til virksomheder for rådgivning og dialog om brandfore-byggelse. Forslagene

er yderligere beskrevet under taktisk forebyggelse.

Forslaget er afhængig af at forslag 3 vedtages idet der ikke er ressourcer til denne opgave med

den nuværende bemanding. Hvis forslag 3 vedtages kan forslag 4 afholdes indenfor den

økonomiske ramme.

Oplæg til serviceniveau. Afhjælpende- og operativeberedskab.

Med udgangspunkt i målsætningerne og kontrolparametrene opstilles følgende serviceniveau

på det afhjælpende og operative område.

Forslag 5 er det eksisterende serviceniveau, der stort set svarer til det der er i dag. Som

supplement hertil kan vælges et eller flere af forslagene fra 6 til 7. Forslagene er beskrevet i

overskriftsform.

Forslag 5

Der fastholdes det nuværende serviceniveau som beskrevet under opbygning af beredskabet.

Bemærkninger

Analyserne viser at det eksisterende beredskab kan håndtere de mange hverdagshændelser og

de lidt større hændelser stort set lige så godt som et døgnbemandet beredskab. Ved de større

scenarier viser analysen at de materielle ressourcer, brandmandskabet og styrken af de frivillige

kan håndtere ret store og alvorlige hændelser. Ved hændelser som beskrevet under alarm 5 og

Side 41 af 127


6 kan Beredskabsstyrelsen rekvireres og ydermere kan der trækkes på nabokommuner og

forsvaret.

Forslag 6

Udrykningstider fastsættes til 10, 15 og 20 minutter som beskrevet under udrykningstider.

Bemærkninger

Forslaget er afhængig af at der er det antal stationer og slukningsdistrikter der er i dag.

Udrykningstiderne betyder ikke yderligere omkostninger. Såfremt der ønskes bedre

serviceniveau end i dag vil der være tale om en meromkostning på min. 1 million.

Forslag 7

Fremmøde ved brandstationen så 1 køretøj afgår efter max. 5 min. 2. køretøj efter max. 6 min.

og 3. køretøj efter max 6 min, fra brandstationen, der kan dog være optil 1 minut forsinkelse i 10

% af udkaldene samlet set for alle stationer.

Bemærkninger

Der er lovgivet omkring afgangstider hvor kravet er 5 min. Grunden til at det foreslås forringet

fra 5 min. til 6 min. på andet og tredje køretøj er at det i 90% af udkaldene er en tankvogn der er

andet køretøj og det har ingen betydning for hændelsen at dette køretøj ankommer 1 minut

senere, idet første køretøj på alle stationer selv medbringer vandforsyning til de første minutter.

Lovgivningens krav om afgangstider skal altid overholdes og det vil derfor kun være hvis

regelgrundlaget på de 5 minutter ændres at serviceniveauet foreslås ændret.

Forslaget kan afholdes indenfor den økonomiske ramme.

Forslag 8

Der skal kunne indkvarteres og forplejes ca. 400 evaukuenter eller nødstedte som beskrevet

under indkvartering og forplejning.

Side 42 af 127


Bilag 1. Frigørelse

Det er et mål at der i Jammerbugt Kommune kan udføres frigørelse af fastklemte.

Frigørelsen skal omfatte såvel teknisk som medicinsk fastklemte.

Frigørelsesberedskabet skal ved 90 % af indsatserne sikre, at ”den gyldne time” overholdes.

Den 1. juli 2008 overgik den tekniske opgaveløsningen med frigørelse af fastklemte fra

Regionen til at være en integreret del af den risikobaserede dimensionering af Jammerbugt

kommunes redningsberedskab.

Det medicinske ansvar og dermed den medicinske opgaveløsning ved frigørelse af fastklemte

er stadig placeret i Regionen (præhospitale indsats)

Beredskab Jammerbugt har siden 2008 indført hydraulisk frigørelse på lokalstationerne i

Aabybro og Pandrup, således der nu er hydraulisk frigørelse på alle 4 lokal stationer

I 2. halvår 2011 gennemføres uddannelse og implementeres supplerende frigørelse med kæder

på samtlige lokalstationer. Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro.

Hydraulisk værktøj og supplerende kædefrigørelse er placeret på førsteudrykningens A-sprøjte

Ved udkaldsmelding i slukningsområde Brovst om fastklemte sendes lokal A-sprøjte +

Multikøretøj Station Brovst til skadested.

Ved udkaldsmelding i slukningsområde Fjerritslev om fastklemte sendes lokal A-sprøjte +

Tankvogn Station Fjerritslev til skadested.

Ved udkaldsmelding i slukningsområde Pandrup om fastklemte sendes lokal A-sprøjte +

Tankvogn Station Pandrup til skadested.

Ved udkaldsmelding i slukningsområde Aabybro om fastklemte sendes lokal A-sprøjte +

Tankvogn Station Aabybro til skadested.

Den lokale holdleder sikre at den tekniske opgaveløsning foregår sikkerhedsmæssig forsvarligt

både for personel og den/de tilskadekomne.

Iværksættes supplerende frigørelse med kæder foregår det i et samarbejde mellem den

medicinske ansvarlige (behandleren) og den tekniske holdleder fra lokalstationen

Brugen af supplerende frigørelse med kæder iværksættes ved særligt kritiske patienter, hvor

det skønnes (Behandleren) at tidsfaktoren ved traditionel frigørelse vil forværre den

tilskadekomnes tilstand (Liv frem for førlighed).

Side 43 af 127


Kilde: Odin Indberetninger 2007 – 2010

I perioden har der været 47 udkald til

redningsopgaver

Side 44 af 127


Bilag 2. Kæderedning

(Kilde: Frank Brøgger Ledende overlæge Anæstesien Nordjylland)

Trafikulykker tegner sig for en tredjedel af dødsfaldene efter ulykker og vold. Trafikulykker har

skylden for knap 500 dødsfald pr. år her i landet. Alle trafikdrab bringer uendelig lidelse og sorg

for pårørende. Blandt de der dør efter trafikulykke dør de 50 % indenfor den første time efter

ulykken, 30 % dør indenfor de næste 3 timer og de sidste 20 % dør indenfor de næste 2-5 uger

efter ulykken af tilstødende komplikationer. Nogle af dødsfaldene kan forhindres ved korrekt

præhospital behandling og hurtig transport til nærmeste hospital, som kan behandle skaderne,

specielt standse ukontrollabel indre blødninger. Patienter der modtager definitiv behandling

hurtigt efter traumet har med andre ord større overlevelsesrate end de der får forsinket definitiv

behandling.

Det betyder at frigørelse, stabilisering på skadestedet og transport til rette sygehus er tidskritisk.

De personer som bliver fastklemt i en ulykkesbil har været udsat for højenergi traume med risiko

for alvorlige personskader. Ukontrolleret blødning og iltmangel er hovedårsagerne til alvorlige

og varige følger eller død. Det er yderst vanskelig at yde korrekt første hjælp inde i et

deformeret køretøj. Mest betydende for overlevelsen er skader på brystkasse og

maveregionen, hvor skaderne ofte kan medfører ukontrollabel blødning, som kun kan standses

på operationsbordet. Tiden der går inden transport til sygehus fordobles når der skal frigøres.

Det er vist at kritisk skadede patienter har en dødelighed der vokser med 10 % for hver 10

minutter man forbliver på skadestedet.

Hvis den skadede forbliver for længe på skadestedet øges risikoen for hypotermi op til 3 gange.

Hypotermi forlænger blødningstiden og kan således være årsag til at man efterfølgende har

problemer med at standse blødning. Samtidigt kan hypotermi være årsag til at den medicin man

vil bruge til at modvirke shock ikke virker tilstrækkeligt. En opgørelse fra Londons

helikopterambulance viste at frigørelse af fastklemte gennemsnitlig tog 44 minutter. Hvis man

som anbefalet skal foretage definitiv behandling på sygehus indenfor den ”gyldne time” og

gennemsnitlig frigørelse tager 44 minutter så skal responstiden og transporttiden tilsammen

ligge under 16 minutter og det er urealistisk.

Derfor skal tiden der medgår til frigørelse reduceres betragteligt, hvis man skal reducerer

dødeligheden efter trafikulykker hos fastklemte med kritisk skader.

Man har i Oslo udviklet en ny teknik til hurtigere frigørelse. Teknikken går ud på at tilføre kræfter

modsat de kræfter ulykken påvirkede bilen med. Bagenden af bilen fastgøres samtidig med at

der trækkes i forenden af bilen med kæder rundt om ratstammen og de forreste hjørnestolper.

Metoden, kaldet kæderedning, blev

afprøvet som et videnskabeligt forsøg (ref.) og resultatet viste at kæderedning er dobbelt så

hurtig som konventionel frigørelse uden at sætte sikkerheden over styr.

Hastigheden er den vigtigste faktor for hvor store skader, der opstår i forbindelse med ulykker.

Jo mere deformeret bilen er, jo større kræfter har påvirket bilen og dens passagerer. Det at

man er fastklemt betyder at man har været udsat for så store kræfter at den eller de skadede

kan være i umiddelbar livsfare.

Side 45 af 127


Man er i livsfare hvis følgende tegn er til stede:

1. Luftvej obstrueret (fysisk blokeret eller pibende lyd)

2. Meget langsom eller meget hurtig vejrtrækning

3. Brøstkassen bevæger sig meget lidt eller usymmetrisk.

4. Patienten har blå læber, er bleg og klam

5. Stor ydre blødning

6. Er bevidstløs eller bevidsthedssvækket

7. Har føleforstyrrelser eller lammelser

8. Har åbne sår i brøstkasse, hoved/hals- eller maveregion.

9. Amputerede arme eller ben

10. Risiko for svær hypotermi.

Er ovennævnte tilstande til stede er det vigtigt at få frigjort den skadede hurtigst muligt og det er

så klart at den hurtigste metode til frigørelse skal tages i anvendelse.

ref.

Wik L, Hansen TB, Kjensli K, Steen PA. Rapid extrication from a car wreck:. Injury 2004;

Wilmink ABM, Samra GS, Watson LM, Wilson AW. Vehicle entrapment rescue and prehospital

trauma care. Injury

1996,27:21-25.

Side 46 af 127


3. Højderedningsberedskab

Med baggrund i at flere af kommunens lokalplaner tillader byggeri i højde som overstiger 10,80

meter til underkant redningsåbning og der allerede nu er bygninger med minimums højde på 14

meter er det en nødvendighed at tilføre et supplement til det eksisterende beredskab i form af et

højderedning beredskab.

Beredskab Jammerbugt vil i planperioden indføre og uddanne et højderedningsberedskab

omkring lokalstationen i Brovst form af et selvstændigt køretøj med en liftkapacitet på 18 meters

løftehøjde og en afgangstid på 5 minutter.

Dette beredskab skal have særligt fokus på redning i højden, skrå flader og steder hvor 1.

udrykningens udstyr ikke kan løse opgaven, samt brøndredning og redning fra løst oplag.

Det er dermed et mål at uddanne brandmandskabet på samtlige lokalstationerne i brug

højderedningsudstyret og det tilhørende evakueringsudstyr. Der tages i denne forbindelse

udgangspunkt i at arbejdspladser med en arbejdshøjde over 30 meter skal personale have

udarbejdet APV for selvevakuering.

Skulle behovet for højderedning over 18 meter blive aktuelt kan der etableres et kommunalt

samarbejde med nabo kommunerne om at tilkalde deres specielt uddannede højderedning

beredskab.

Side 47 af 127


Bilag 4. Miljøindsats

Beredskab Jammerbugt skal kunne håndtere miljøuheld med mindre spild af kendt stof, samt

kunne indsættes mod personredning ved større kemikalieuheld.

Det er derfor et mål at der i Jammerbugt Kommune kan udføres personredning af klasse 1

personer også ved direkte kontakt med ukendt stof.

I 2. halvår 2011 gennemføres uddannelse og implementering af kemikalie indsatsdragter

(engangsdragter) på lokalstation Fjerritslev og Aabybro, som supplement til det allerede

eksisterende miljø beredskab.

I 1. halvår 2012 gennemføres uddannelse og implementering af kemikalie indsatsdragter

(engangsdragter) på lokalstation Brovst og Pandrup, som supplement til det allerede

eksisterende miljø beredskab.

Den lokale holdleder skal sikre at den tekniske opgaveløsning foregår sikkerhedsmæssig

forsvarligt både for personel og den/de tilskadekomne.

Brugen af kemikalieindsatsdragter iværksættes, når der indsættes mod personredning af klasse

1 personer ved forurening med ukendt stof.

Ligeledes er der i 1. halvår af 2011 indkøbt og implementeret spore og måleudstyr til klor,

ammoniak og multigas detektor alt placeret i Indsatslederkøretøjet.

Kilde: Odin Indberetninger 2007 – 2010

I perioden har der været 96 udkald til

miljøuheld

Side 48 af 127


Bilag 5. Oversigt over repræsentative risici og objekter:

Temaer Repræsentative risici

Beboelse Brand i villa

Brand i etageboligbyggeri

Brand i sommerhus

Brand i carport og garage

Skorstensbrand i bygning med hårdt tag

Skorstensbrand i bygning med stråtag

Landbrugsejendomme Gylleudslip

Brand i landbrugsejendom med køer og

opdræt

Brand i landbrugsejendom med

svineproduktion

Brand i landbrugsejendom med

fjerkræproduktion

Brand i mose (Store vildmose)

Brand i sommerhusområder

Naturen Mindre brand i plantage

Stor brand i plantage

Høst- og markbrand

Industri, produktion og lager Brand i trælasthandel

Brand i produktionsvirksomhed

Brand i oplag af fyrværkeri

Brand i korn og foderstoffer

Silobrand - korn og foderstoffer

Silobrand - møbelfabrik

Infrastruktur Overfladeredning i Limfjorden

Overfladeredning i Jammerbugten

Skibsbrand ved kaj

Flystyrt med mindre fly

Trafikuheld med fastklemte

Trafikuheld med turistbus

Væltet tankvogn

Kulturværdier Brand i fredede bygninger/kirker/slotte

Brand i museer

Lokaliteter med mange mennesker Brand i diskotek

Brand i hotel og kro

Brand på skole

Brand i efterskole

Brand på sygehus

Brand i kontorbygning

Brand i idrætshal

Ulykke i forlystelsespark

Side 49 af 127


Brand og ulykke på campingpladser

Brand i butikker

Midlertidige overnatningssteder

Forsyning Brand i transmissionssystemer for gas. el,

varme mv.

Brand i el transformatorer

Naturgasudslip – overgravning af

naturgasledning

Gaseksplosioner

Eksplosion i MR station

Brand i olie og benzintankstationer

Brand i containere

Særlige arrangementer Festivaler og udendørs koncerter

Særlige sportsarrangementer

Cirkusforestillinger

Særlige udstillinger

Andet Stormflod

Militær skydeterræn ved Tranum

Kraftvarmeværker

Vindmøller

Broer og dæmninger

Side 50 af 127


Bilag 6. Repræsentative risici og objekter:

Nedenstående er i skemaform oplistet en række udvalgte scenarier. Scenarierne sammenholdt

med niveauopdeling af udrykninger efter 112 – picklisten. Der er hovedsagelig lagt vægt på, at

scenarierne dækker de opgaver, som beredskabet med stor sandsynlighed udsættes for.

Scenarierne gør det muligt at vurdere om det fastsatte udrykningsniveau er tilpas i forhold til

den nødvendige indsats. Efterfølgende evalueringer af udrykninger vil afgøre om

udrykningsniveauet er fastsat korrekt, eller om det bør revideres sammenholdt med de analyser

der er foretaget på andet niveau og de vurderinger og analyser der er foretaget og

dokumenteret i de foregående bilag.

For samtlige scenarier er der udarbejdet en risikomatrice, hvor forholdet mellem hyppighed og

konsekvens vurderes.

Side 51 af 127


Brand i villa/rækkehus, BBVi


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Ingen

Efter:

Deltagelse i røgalarmkampagne samt generel orientering via dagspresse.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 53 af 127


Brand i etageboligbebyggelse , BBEt

Side 54 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Bygningen er sektioneret og med Brandceller

Opsat interne brandmeldere.

Efter:

Ikke yderligere.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 55 af 127


Brand i lejlighed, BBLe

Side 56 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Ingen.

Efter:

Samarbejde med socialforvaltning om tilbud for rådgivning og salg og opsætning af

røgalarmer hvor dette ikke er opsat..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 57 af 127


Bygningsbrand i etageejedom, BBEt

Analysebilag brandrapport

Side 58 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn, intern brandslukningsmateriel, varslingsanlæg samt rådgivning.

Efter:

Ikke yderligere.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 59 af 127


Bygningsbrand butik, BBBu

Brandrapport og ODIN brandsynsmodul.

Side 60 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsektionering, branddøre og porte.

Efter:

Varslingsanlæg, rådgivning.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 61 af 127


Bygningsbrand i etageejendom, BBEt

Side 62 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

ABA-anlæg og spinkling, fyraftenseftersyn..

Efter:

Rådgivning..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 63 af 127


Bygningsbrand – institution, BBIt

Side 64 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn og internt slukningsudstyr.

Efter:

Kurser i brandbekæmpelse for personale samt evakueringsøvelser sammen med

beredskabet.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 65 af 127


Bygningsbrand – institution, BBIt.

Side 66 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn og beredskabsmæssig uddannelse af personalet.

Efter:

Ingen idet bygningerne overgår til andet formål.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 67 af 127


Bygningsbrand – gård m/dyrehold, BBGD

Side 68 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn og internt slukningsudstyr.

Efter:

Bedre brandadskillelse og installation af ABA-anlæg eller intern varslingsanlæg..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Konsekvens

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 69 af 127


Bygningsbrand – gård m/dyrehold, BBGD

Brandrapport.

Side 70 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Sektionering samt rådgivning.

Efter:

Frivilligt brandsynsobjekt.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 71 af 127


Bygningsbrand – gård m/dyrehold, BBGD

Side 72 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsektionering og rådgivning om brandforebyggelse.

Efter:

Yderligere opdeling af forskellige brandrisici.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 73 af 127


Bygningsbrand – gård m/dyrehold, BBGD

Side 74 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsektionering og rådgivning om brandforebyggelse.

Efter:

Yderligere opdeling af forskellige brandrisici.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 75 af 127


Naturbrand – skov/plantage, BNSP

Side 76 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Skiltning med advarsel om brandfare..

Efter:

Yderligere tiltag vedr. skiltning, især i den meget tørre periode. Samarbejde med skov og

naturstyrelsen omkring brandsikkerhed og deltagelse i interne kurser med ISL.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 77 af 127


Naturbrand – skov/plantage, BNSP

Side 78 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Skiltning med advarsel om brandfare..

Efter:

Yderligere tiltag vedr. skiltning, især i den meget tørre periode. Samarbejde med skov og

naturstyrelsen omkring brandsikkerhed og deltagelse i interne kurser med ISL.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 79 af 127


Naturbrand – hede/klit, BNMH

Side 80 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Skiltning med advarsel om brandfare..

Efter:

Ikke yderligere.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 81 af 127


Bygningsbrand industribygning, BBIn

Side 82 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn og internt slukningsudstyr.

Efter:

Ikke yderligere.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 83 af 127


Bygningsbrand – industribygning, BBIn

Side 84 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Internt slukningsudstyr.

Efter:

Beredskabsmæssig uddannelse af personalet.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 85 af 127


Brand i industribygning, BBIn.

Side 86 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Internt slukningsudstyr, Brandsektionering, branddøre og Porte.

Efter:

Beredskabsmæssig uddannelse af personalet.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 87 af 127


FUH – Fastklemte BIL, RFFa

Side 88 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Trafikforebyggende foranstaltninger og oplysning i alm.

Efter:

Flere rundkørsler..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 89 af 127


FUH – Fastklemte Lastbil/Bus, RFFL

Rapport

Side 90 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Trafikforebyggende foranstaltninger og oplysning i alm.

Efter:

Flere rundkørsler..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 91 af 127


Brand – Skib ved kaj, BTSK

Side 92 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Intern slukningsmateriel.

Efter:

Opsætning af røgdetektorer

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 93 af 127


Brand – Fly, passagerer, BTFP

Side 94 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Ingen

Efter:

Ingen

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 95 af 127


Redning – Drukneulykke FJORD, RDFj

Udrykningsrapporter

Side 96 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Oplysning om sikkerhed til søs

Efter:

Ingen

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 97 af 127


Gas – BRAND i udsivende gas, BGUd

Side 98 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Ingen

Efter:

Opsætning af lynafleder.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 99 af 127


Redning – Sammenstyrtning, RPSa

Side 100 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Ingen

Efter:

Ingen (Forsikringsselskaber).

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 101 af 127


Redning – Sammenstyrtning, RPSa

Side 102 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn/rådgivning

Efter:

Forsat årlige gennemgange forinden sæsonåbning.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 103 af 127


Brand – bil under tag, BTBT.

Side 104 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn og intern slukningsmateriel

Efter:

Beredskabsmæssig uddannelse af ansatte før sæsonåbning.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 105 af 127


Bygningsbrand Industribygning, BBIn.

Side 106 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn og intern slukningsmateriel, brandspjæld

Efter:

Automatisk slukningsenhed installeret.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 107 af 127


ABA – anlæg øvrige bygninger.

Side 108 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn og intern slukningsmateriel, ABA anlæg.

Efter:

Beredskabsmæssig uddannelse samt ABA bruger kursus..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 109 af 127


Mindre forurening – Mindre spild, BMFM

Side 110 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Brandsyn, tømning af olie og benzinudskiller..

Efter:

Ikke yderligere tiltag.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 111 af 127


Større forurening – Benzin udslip, BSFB

Side 112 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Oplysning om færdselssikkerhed.

Efter:

Ikke yderligere tiltag.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 113 af 127


Større forurening – Benzinudslip, BSFB

Side 114 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Oplysning om færdselssikkerhed.

Efter:

Ikke yderligere tiltag.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 115 af 127


Brand – Bil i det fri, BTBF

Side 116 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Oplysning om færdselssikkerhed.

Efter:

Brandslukningsudstyr i bil.

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 117 af 127


Skorstensbrand – Hårdt tag, BSHT

Side 118 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Skorstensfejning og brandsyn..

Efter:

Rådgivning om korrekt fyring..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 119 af 127


Skorstensbrand – Stråtag, BSSt

Side 120 af 127


Hyppighed

Forslag til forebyggelseskapasitet:

Før:

Skorstensfejning og brandsyn..

Efter:

Rådgivning om korrekt fyring..

Risikomatrice

Hyppig

> 10 pr. år

Påregnelig

1-10 pr. år

Forekommer

0,1-1 pr. år

Sjælden

0,01-0,1 pr. år

Næsten aldrig

< 0,01 pr. år

Mennesker

Miljø

Samfund

5

4

3

2

1

Ubetydelige

skader

Ubetydelig

påvirkning

1 2 3 4 5

Ingen eller

mindre forstyrrelser

Forsinkelse på

drift på

< 1 dag

Mindre

kvæstelser, få

personer

Større

påvirkning

Kortere

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på

< 1 uge

Mere end fem

kvæstede

Risiko for varige

skader

Betydelige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 1

måned, fyring af

medar-bejdere

Få livsfarligt

kvæstede /

døde

Mindre varige

skader

Alvorlige

forstyrrelser

Forsinkelse af

drift på > 3

måneder, tab

af kunder

Flere/mange

døde

Større varige

skader

Kritisk for

opretholdelse af

funktion

Ophør af

virksomhedsdrift

Side 121 af 127


Bilag 7. Niveauopdeling af udrykninger

Alarm 1

Kode Årsag Beskrivelse

Alarmcentralernes picklister

Alarm

niveau

BGLu Gas-Gaslugt - eftersyn Gaslugt - kilde kendt - usikkerhed, men umiddelbart ingen fare 1

BGiF Gas – Gaslugt i det fri Gaslugt i det fri – kilde ukendt 1

BSEf Skorst.brand-eftersyn Skorstensbrand, hvor branden er gået ud, men eftersyn

ønskeligt

1

BIFo ISL-Forespørgsel 112 anmoder om opringning fra ISL vedr. aktuel anmeldelse. 1

BIEf ISL-eftersyn Anmelder anmoder om at få ISL ud og bedømme/vejlede 1

Alarm 2

Kode Årsag Beskrivelse

Alarmcentralernes picklister

Alarm

niveau

BBCa Bygn.brand-Carport, fritliggende Brand i fritliggende carport uden fare for andre bygninger 2

BCMi Container – mindre brand Begrænset omfang – ingen risiko for spredning 2

BCSk Skraldespand i det fri Brand i fritstående skraldespand eller lignende meget

begrænset brand i det fri

2

BCFr Container i det fri - brand Brand i fritstående container – ingen risiko for spredning

Udkald til automatisk brandalarmerings- gasdetekteringsanlæg

2

ABA/AGA anlæg industri

indenfor arbejdstid.

Udkald til automatisk brandalarmerings- gasdetekteringsanlæg

2

ABA/AGA anlæg industri

udenfor arbejdstid.

2

Bygninger med dagophold indenfor arbejdstid 2

ABA anlæg øvrige bygninger

Bygninger med dagophold udenfor arbejdstid 2

Bemærkning

er

Bemærkning

er


Bygninger med natophold indenfor arbejdstid 2

Bygninger med natophold udenfor arbejdstid 2

Bygninger med natophold, imobile personer udenfor arbejdstid 2

Bygninger med natophold, imobile personer indenfor arbejdstid 2

BEMi EL-instal.-Brand-Mindre Begrænset omfang - ingen risiko for spredning 2

BEAn El-instal.-Brand-Anlæg i det fri Brand i el-skab i det fri 2

BETr El-instal.-Brand-

Transformatorstation

Brand i transformatorstation i det fri 2

BELe El-instal.-Brand-Nedfaldne el- Brand i og/eller omkring nedfaldne el-ledninger i det fri

ledninger

BEVi El-instal.-Brand-Vindmølle Brand i vindmølle 2

BGiB Gas-Gaslugt i bygning Gaslugt i bygning - kilde ukendt 2

BSHT Skorst.brand-Hårdt tag Skorstensbrand på ejendom med hårdt tag f.eks. tegl, tagpap,

eternit og skifer

2

BTMC Brand-MC/Knallert Brand i motorcykel, knallert, cykel eller lignende småt – ingen

risiko for spredning

2

BTBF Brand-Bil i det fri Brand i personbil i det fri – ingen risiko for spredning 2

BTLa Brand-Landbrugsredskab Brand i landbrugsredskab – ingen risiko for spredning 2

BMFF Min. Forurening-v/FUH Forurening af kørebane efter FUH 2

BMFM Min. Forurening-Mindre spild Mindre spild af olie/benzin/gylle m.v. – breder sig ikke voldsomt 2

BMFO Min. Forurening-Oliefilm på vand Oliefilm eller olie på vandoverflade – sø, å eller havn 2

RFFa FUH-Fastklemte Bil Fastklemte i køretøj bil ved FUH – herunder indespærrede i

køretøj

2 Dog HL + 4

RPBy Redn.-Bygning Person i fare for at styrte ned fra f.eks. tagryg 2

RPFM Redn.-Fastklemt, maskine o.l. Person hel- eller delvis fastklemt i maskine eller lignende 2

RPSk Redn.-Skrænt Person, som er styrtet ned ad en skrænt eller lignende 2

RPSi Redn.-Silo/Brønd Person faldet ned i brønd eller silo 2

RPJo Redn.-Jord-/Sandskred Person begravet ved f.eks. sand- eller jordskred 2

RPMa Redn.-Mast/højderedning Person i fare for at styrte ned fra f.eks. mast eller vindmølle –

højderedning

2

RDSø Redn.-Drukneulykke

SØER - HAVN

Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning 2 Dog HL + 2

RDFj Redn.-Drukneulykke

FJORD

Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning 2 Dog HL + 2

2

Side 123 af 127


RDHa Redn.-Drukneulykke

Havet

Ulykke, hvor person er i umiddelbar fare for drukning 2 Dog HL + 2

Alarm 3

Kode Årsag Beskrivelse

Alarmcentralernes picklister

Alarm

niveau

BBMi Bygn.brand-Mindre brand Begrænset omfang – ingen risiko for spredning 3

BBKo Bygn.brand-Kolonihavehus Brand i kolonihavehus eller fritliggende havehus, legehus m. v. 3

BBGa Bygn.brand-garage, fritliggende Brand i fritliggende garage, uden fare for andre bygninger 3

BBUd Bygn.brand-udhus, fritliggende Brand i fritliggende udhus, skur eller lignende, uden fare for

andre bygninger

3

BBSo Bygn.brand-Sommerhus Brand i sommerhus, herunder objekter og installationer inden

døre

3

BBLe Bygn.brand-Lejlighed Brand i lejlighed, herunder objekter og installationer inden døre 3

BBVi Bygn.brand-Villa/Rækkehus Brand i villa eller rækkehus, herunder objekter og installationer

inden døre

3

BBBu Bygn.brand-Butik Brand i butik, forretningsejendom m. v., herunder objekter og

installationer inden døre

3

BBEt Bygn.brand-Etageejendom Brand i etageejendom, f. eks hotel, kontorejendom, beboelse

eller lignende

3

BBGå Bygn.brand-Gård Brand på landbrug 3

BCBy Container i bygning-Brand Brand i container under tag – risiko for spredning 3

BCAf Affaldsoplag i det fri-Brand Brand i større affaldsoplag i det fri, f.eks på byggeplads eller

losseplads

3

BBIn Bygn.brand-Industribygning Brand i lagerbygning, produktionsvirksomhed, værksted m. v.,

herunder objekter inden døre

BBGD Bygn.brand-Gård m/dyrehold Brand på landbrug med større dyrehold 3

BBIt Bygn.brand-Institution Brand i børnehave, skole, plejeinstitutioner m. v. 3

BGUd Gas-BRAND i udsivende gas Brand i udsivende gas fra ledningsbrud 3

3

Bemærkning

er

Side 124 af 127


BGLe Gas-Ledningsbrud, ej antændt Udsivende gas fra ledningsbrud – evt. evakuering 3

BNSP Naturbrand-Skov/Plantage Brand i skov, plantage 3

BNHe Naturbrand-Hede/Klit Brand i hede, klit 3

BNMa Naturbrand-Mark m/Afgrøder Brand i afgrøder på roden (uhøstet) 3

BNMH Naturbrand-Mark, Høstet Brand i stubmark, herunder løs halm på mark 3

BNSk Naturbrand-Skråning/Grøft Brand i vejskråning, baneskråning, grøftekant 3

BNHa Naturbrand-Halmstak Brand i halmstak på mark 3

BNMi Naturbrand-Mindre brand Begrænset omfang – ingen risiko for spredning 3

BSSt Skorst.brand-Stråtag Skorstensbrand på ejendom med stråtag 3

BTBT Brand-Bil under tag Brand i bil med fare for antændelse af bygning. 3

BTLB Brand-Lastbil/Bus Brand i lastbil eller bus samt andre store køretøjer 3

BTSL Brand-Skib på land/dok Brand i skib i det fri på land i dok 3

BTSK Brand-Skib ved kaj Brand i skib som ligger ved kaj 3

BTSS Brand –Skib på sø Brand i skib på indsø eller lignende 3

BSFG Str. Forurening-Gylleudslip Større udslip af gylle – breder sig ukontrollabelt 3

BSFO Str. Forurening - Olieudslip Større udslip af dieselolie m.v. – breder sig ukontrollabelt 3

BSFB Str. Forurening-Benzinudslip Større udslip af benzin – breder sig ukontrollabelt 3

BSFK Str. Forurening-Kemikalieudslip Udslip af aggressivt kemikalie – beskyttelsesdragt påkrævet 3

BSFA Str. Forurening-Ammoniakudslip Udslip af ammoniak – beskyttelsesdragt påkrævet. 3

RFBr FUH-Brand i bil Brand i bil ved FUH – herunder fare for brand i bil ved FUH 3

RFFB FUH-Fastklemte/Brandfare Bil Fastklemte i køretøj (bil) ved FUH – herunder indespær. I

køretøj/fare for brand.

3

RFFS FUH- Fastklemte/Brandfare Fastklemte i køretøj (Lastbil/Bus) ved FUH – herunder

3

Lastbil/Bus

indespærrede i køretøj/fare for brand.

RFFL FUH-Fastklemte Lastbil/Bus Fastklemte i køretøj (Lastbil/Bus) ved FUH – herunder

3

indespærrede i køretøj

RFBV FUH-Bil i vand Køretøj helt eller delvis under vand ved FUH 3

RFTi FUH-Tilskadekomne >5 FUH med mere end 5 kvæstede 3

Side 125 af 127


Alarm 4

Kode Årsag Beskrivelse

Alarmcentralernes picklister

Alarm

niveau

BBIS Bygn.brand-Industribygning. Brand i industribygning – særligt objekt anvendes kun når der 4

Særligt objekt

gøres opmærksomt på det i bemærkningsfeltet

RPSa Redn.-Sammenstyrtning Sammenstyrtningsulykke, f.eks. bygning, stillads eller tribune. 4

RAPa Flyulykke-passager Flyulykke civilt passagerfly, herunder transportfly og træningsfly 4

RAMi Flyulykke-Militært Flyulykke militært fly, herunder jagerfly, helikopter og

transportfly.

4

Alarm 5

Kode Årsag Beskrivelse

Alarmcentralernes picklister

Alarm

niveau

BTFM Brand-Fly, Militært Brand i militært fly, herunder jagerfly, helikopter og transportfly 5

BTFP Brand-Fly, Passagerer Brand i civil passagerfly, herunder transportfly og træningsfly. 5

RPTi Redn.-Tilskadekomne>5 Ulykke med mere end 5 tilskadekomne – feks. Roskilde ulykken 5

Bemærkning

er

Bemærkning

er

Side 126 af 127


Alarm 6

Kode Årsag Beskrivelse

Alarmcentralernes picklister

Alarm

niveau

Bemærkning

er

Side 127 af 127

More magazines by this user
Similar magazines