SKAT: Solcelleanlæg - afskrivning - Kim Hassel

SKAT: Solcelleanlæg - afskrivning 

Til forsiden | Om koncernen | Kontakt | Nyhedsmail | Myndigheder | More languages | English 

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1790985 

25/02/11 10.29 

Borger | Virksomhed | Rådgiver | Presse Søg 

Brug af afgørelser 

domme kendelser 

mv. 

Vis alle afgørelser 

Domme fra 

Højesteret 

Domme fra Østre 

Landsret 

Domme fra Vestre 

Landsret 

Domme fra 

byretterne 

Se afgørelser fra 

Landsskatteretten 

Afgørelser og 

bindende 

forhåndsbeskeder 

fra Ligningsrådet 


bindende svar fra 

Skatterådet 


meddelelser fra 

Skatteministeriet 

Departementet 


meddelelser fra Told 

og Skattestyrelsen 

Styresignaler 

SKAT-meddelelser 

Appelliste 

Henvisninger: SKM- 

TfS-MomsMail 

Afgørelsesdatabasen 

Brug af afgørelser 

domme kendelser 

mv. 

Vis alle afgørelser 

Domme fra 

Højesteret 

Domme fra Østre 

Landsret 

Domme fra Vestre 

Landsret 

Domme fra 

Solcelleanlæg - afskrivning 

Her står du: Juridisk information > Afgørelser, domme, 

kendelser, SKAT-meddelelser mv. > 2008 > 2010 

Solcelleanlæg - afskrivning 

Dokumentets dato 18 nov 2008 

Dato for offentliggørelse 19 nov 2008 14:50 

SKM-nummer SKM2008.926.SR 

Myndighed Skatterådet 

Sagsnummer 08-143082 

Dokumenttype Bindende svar 

Overordnede emner Skat 

Emneord Afskrivning, driftsmidler, installationer 

Resumé Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg monteret 

på landjorden kan afskrives som et driftsmiddel. 

Ligeledes bekræftede Skatterådet, at et 

solcelleanlæg, der monteres på stativer på en 

bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, 

kan afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet 

udtalte i den forbindelse, at anlæg med en kapacitet 

over 1 MW afskrives på en særskilt saldo efter 

reglerne i afskrivningslovens § 5 C. Endelig fandt 

Skatterådet, at et solcelleanlæg, der er integreret i 

en bygnings bestanddele, og hvor den producerede 

elektricitet anvendes som strømforsyning for 

bygningen, må anses for en installation i 

afskrivningslovens forstand. 

Reference(r) 

Afskrivningsloven § 2 

Afskrivningsloven § 5 C, stk. 1, nr. 4 

Afskrivningsloven § 5 C, stk. 4 



Henvisning Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit E.C.4.2 

Henvisning 

Yderligere oplysninger - klik her. 

Spørgsmål 

Ligningsvejledningen 2004-4 E.C.2.4.1 

1. Kan et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på landjorden 

Side 1 af 5


Domme fra 

byretterne 

Se afgørelser fra 

Landsskatteretten 


bindende 

forhåndsbeskeder 

fra Ligningsrådet 


bindende svar fra 

Skatterådet 


meddelelser fra 


Departementet 


meddelelser fra Told 

og Skattestyrelsen 

Styresignaler 

SKAT-meddelelser 

Appelliste 

Henvisninger: SKM- 

TfS-MomsMail 

Afgørelsesdatabasen 


25/02/11 10.29 

skattemæssigt afskrives som et driftsmiddel? 

2. Kan et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på strukturer på en bygning 

(nagelfast) skattemæssigt afskrives som et driftsmiddel? 

Svar 

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse. 

2. Se sagsfremstilling og begrundelse. 

Beskrivelse af de faktiske forhold 

Selskabets repræsentant har oplyst, at baggrunden for, at selskabet ønsker 

at få afklaret, hvorledes der kan afskrives på fotovoltariske solcelleanlæg, er, 

at selskabet agter at udbyde investeringsprojekter inden for vedvarende 

energi med solcelleanlæg som underliggende aktiv i kommanditselskaber (10mands-projekter) 

til private skattesubjekter, der er skattepligtige i Danmark. 

Solcelleanlæggenes samlede produktion af elektricitet vil blive leveret til det 

offentlige el-net mod betaling. 

Repræsentanten har endvidere oplyst, at et solcelleanlæg (kaldes også 

solcellepark, fotovoltarisk kraftværk, PV anlæg, PV park) er en selvstændig 

enhed, der kan omdanne solens stråler til elektricitet. Et solcelleanlæg er 

først og fremmest karakteriseret ved, at et antal solcellemoduler kobles 

sammen for at give anlægget den ønskede strømstyrke og spænding. 

Solcellemodulerne består af en række solceller, der er halvledere, som 

omsætter lys direkte til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske 

effekt. (Der findes også solvarmeanlæg, hvor solen f.eks. opvarmer vand, 

men denne forespørgsel vedrører ikke sådanne anlæg). 

Repræsentanten har oplyst, at et solcelleanlæg foruden de absolutte 

hovedkomponenter, solcellemodulerne, består af: 

Strukturer (evt. cement og stativer), hvorpå solcellemodulerne 

monteres. 

Ledninger til at forbinde solcellemoduler med hinanden og det offentlige 

el-net. 

Vekselrettere, der omformer jævnstrøm til vekselstrøm, således at 

strømmen kan leveres til højspændingsnettet. 

Sikringsskab. 

Elmåler. 

Overvågningsudstyr (elektronisk overvågningsudstyr af 

solcelleanlæggets produktion - for at kunne identificere 

driftsproblemer), herunder satelittransmiteringsudstyr for at anlægget 

kan overvåges fra en ekstern placering. 

Såfremt solcelleanlægget monteres på landjorden, omkredses det typisk 

af et hegn, og der opstilles overvågningsudstyr (kameraer og 

infrarødt). 

Ifølge repræsentanten er solcelleanlæg i øjeblikket kun en interessant 

investering i de EU-lande, der har valgt at yde offentlig støtte til denne 

industri. 

Repræsentanten har anført, at et solcelleanlæg ikke er et værdifast aktiv, idet 

dets ydeevne løbende forringes. Han finder derfor, at de skattemæssige 

afskrivninger på et solcelleanlæg har stor betydning for, om investering i 

solcelleanlæg er konkurrencedygtig i forhold til investering i mere værdifaste 

aktiver som f.eks. fast ejendom. 

Side 2 af 5



25/02/11 10.29 

Han har oplyst, at selskabet agter at formidle investering i solcelleanlæg 

beliggende i lande, der yder offentlig støtte til denne form for 

elektricitetsproduktion. Dette er bl.a. tilfældet i Tyskland, Spanien, Frankrig, 

Italien og Grækenland. 

Selskabet agter at udbyde investeringsprojekter med solcelleanlæg, der 

koster fra 15 mio. kr. og opefter. 

Repræsentanten har forklaret, at solcelleanlæg kan placeres på én af følgende 

tre måder: 

1. Monteret på stativer på landjorden: 

Når solcelleanlæg placeres på landjorden, er det typisk, fordi det er billigt, og 

der er rigeligt med landjord til rådighed. Solcelleanlæggene monteres typisk 

på stativer, der vender stik mod syd, og som har en hældning på 30 grader 

for at udnytte solens stråler optimalt. 

2. Monteret på stativer på bygninger 

Når solcelleanlæg monteres på bygninger, er det typisk, fordi der i det 

pågældende område ikke er plads til at montere på landjorden. Dette er 

tilfældet i større byer, hvor behovet for elektricitet er størst. Ligesom på 

landjorden monteres solcelleanlæggene typisk på stativer, der vender stik 

mod syd, og som har en hældning på 30 grader for at udnytte solens stråler 

optimalt. Solcelleanlæg kan også monteres på flade stativer på tag, der 

allerede har en hældning. Placeringen på en bygning bevirker i almindelighed, 

at ejeren af solcelleanlægget betaler en leje for at benytte bygningens tag 

eller facade, men der kan også være sammenfald mellem ejeren af 

bygningen og solcelleanlægget. Når et solcelleanlæg monteres på en bygning, 

ledes den producerede elektricitet typisk udenom bygningens installationer og 

leveres direkte til det offentlige el-net. 

3. Integreret i bygningens bestanddele 

Når solcelleanlæg integreres i bygningens bestanddele (typisk i vinduer, taget 

eller facader) er det typisk i forbindelse med nybyggeri, herunder byggeri af 

energihuse, etc. Årsagen til, at solcelleanlæg integreres i bygninger, er som 

regel, at nye teknologier gør det muligt uden at skæmme bygningens 

æstetiske ydre. Tyndfilmssolcellemoduler er fleksible og kan rulles på som 

tagpap, til en vis grænse kan de også gøres gennemsigtige og på den måde 

integreres i vinduer. Når solcelleanlæg integreres i bygningers bestanddele 

leveres den producerede elektricitet typisk til installationer i bygningen, og 

eventuel overskydende elektricitet leveres til det offentlige el-net via en 

installation i bygningen. 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til 

sagsfremstilling 

Selskabets repræsentant finder, at spørgsmål 1 bør besvares således: 

"Ja. Et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på landjorden er at opfatte som 

et driftsmiddel." 

Endvidere finder repræsentanten, at spørgsmål 2 bør besvares således: 

"Ja. Et fotovoltarisk solcelleanlæg monteret på en bygning er en autonom 

enhed og ikke som sådan en del af bygningen og er derfor at opfatte som et 

driftsmiddel." 

Side 3 af 5



25/02/11 10.29 

Spørgeren har i denne forbindelse henvist til, at det fremgår af 

Ligningsvejledningen 2008-2, afsnit E.C.4.2, at man ved installationer forstår 

aktiver, der har en fastere tilknytning til bygningen og tjener denne som 

sådan. Som eksempler herpå nævnes enhver indretning eller lignende, der 

har til formål at opvarme ejendommen, samt elevatorer, ventilationsanlæg, 

varmtvandsanlæg, hvorimod sådanne anlæg normalt anses som driftsmidler, 

hvis de er installeret af hensyn til selve produktionsprocessen. 

Endelig henviser repræsentanten til, at DONG Energi på sin hjemmeside har 

skrevet følgende vedrørende solcelleanlæg: 

"Vejledende regler for afskrivning af solcelleanlæg 

Ejer I en bygning med et bygningsintegreret solcelleanlæg, kan I 

afskrive det over 20 år. 

Ejer I en bygning med for eksempel et anlæg monteret på stativer på 

et fladt tag, kan I afskrive det som løsøre over 5 år. 

Lejer I en bygning med solcelleanlæg, kan I principielt afskrive begge 

typer solcelleanlæg over 5 år." 

SKATs indstilling og begrundelse 

Det bemærkes indledningsvis, at det er en forudsætning for, at der kan 

foretages skattemæssige afskrivninger på et aktiv, at det benytte 

erhvervsmæssigt. Dette følger af afskrivningslovens § 1. 

Ad spørgsmål 1: 

Efter SKATs opfattelse må et solcelleanlæg, der anbringes på jorden, anses 

som driftsmidler i afskrivningslovens forstand og vil kunne afskrives som 

sådan forudsat, at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt. 

Det indstilles således, at der svares "ja" til spørgsmål 1. 

Ad spørgsmål 2: 

Ved installationer forstås aktiver, der har en fastere tilknytning til en bygning 

og tjener denne som sådan, jf. Ligningsvejledningen 2008-4, afsnit 4.2. 

Et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis elproduktion 

afsættes til el-nettet, kan efter SKATs opfattelse ikke siges at 

tjene bygningen som sådan. Et anlæg af denne type er efter SKATs 

opfattelse et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand og vil kunne afskrives 

som sådan, forudsat at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt. 

Hvis der derimod er tale om, at et solcelleanlæg integreres i bygningens 

bestanddele i forbindelse med nybyggeri, og den producerede elektricitet 

anvendes som strømforsyning for bygningen, finder SKAT, at solcelleanlægget 

må anses for en installation i afskrivningslovens forstand. Installationer 

afskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 15 med den sats, der er nævnt 

i § 17. Det forudsættes, at de almindelige betingelser for at afskrive er 

opfyldt. 

For så vidt angår begge spørgsmål bemærkes, at det følger af 

afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, at driftsmidler, der består af faste 

anlæg til fremstilling af el med en kapacitet over 1 MW, afskrives på en 

særskilt saldo med de satser, der er nævnt i afskrivningslovens § 5 C, stk. 4. 

Skatterådets afgørelse og begrundelse 

Side 4 af 5


Tilbage | Til Top 


Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. 

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode 

5 år fra modtagelsen af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1. 

25/02/11 10.29 

Side 5 af 5

Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2009-10 

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010 

Forslag 

til 

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse 

energiprodukter og forskellige andre love 1) 

(Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.) 

§ 1 

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 

af 3. maj 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. 

december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 

527 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 

og senest ved § 3 i lov nr. 1516 af 27. december 2009, foretages 

følgende ændringer: 

1. § 2, stk. 1, litra e, affattes således: 

»e. fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 2 

eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en 

installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er 

tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikkeerhvervsmæssigt 

benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på årsbasis. 

For så vidt angår ikkeerhvervsmæssig bebyggelse, 

sidestilles 100 m 2 bebygget areal med en husstand.« 

2. I § 11, stk. 3, indsættes som 5. og 6. pkt.: 

»Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet, 

der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til 

virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme 

eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog 

tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede 

anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte 

bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af 

den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.« 

3. I § 11, stk. 6, indsættes som 4.-7. pkt.: 

»En forholdsmæssig del af afgiften af kulde, der forbruges 

til både tilbagebetalingsberettigede formål og ikketilbagebetalingsberettigede 

formål, kan tilbagebetales, når en sådan 

forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede 

andel kan opgøres som forholdet mellem på den 

ene side den mængde køleenergi, som forbruges til tilbagebetalingsberettigede 

formål, og på den anden side energiindholdet 

i den samlede mængde fremstillede kulde. Virksomheden 

kan i stedet vælge at opgøre den ikketilbagebetalingsberettigede 

andel som forholdet mellem på den ene side den 

mængde køleenergi, som forbruges til ikketilbagebetalingsberettigede 

formål, og på den anden side energiindholdet i den 

samlede mængde fremstillede kulde. Såfremt målingen af køleenergi 

til ikketilbagebetalingsberettigede formål ikke foretages 

i umiddelbar nærhed af det anlæg, hvor kulden 

produceres, tillægges den målte ikketilbagebetalingsberettigede 

køleenergi 10 pct.« 

4. § 11, stk. 17, affattes således: 

»Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer 

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive 

fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt 

en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt 

til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet 

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet 

vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et 

værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 eller 2) 

havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005 

eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 

kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh 

varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved 

fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet 

efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, 

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 

18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs- 

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som 

ændret ved direktiv 98/48/EF. 

Skatteministeriet, j.nr. 2009-231-0026 

AX012469

sigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som 

anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter 

§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det 

er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også 

udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den 

samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse 

energiprodukter.« 

5. I § 11 indsættes som stk. 19 og 20: 

»Stk. 19. Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge 

at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For 

elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent 

får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilbagebetales 

den resterende afgift af denne elektricitet til 

forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende 

afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden 2010-2012 nedsættes 

tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i 

bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksomheden 

anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt., eller 

stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til anvendelser, 

som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme 

anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som 

andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan 

opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om 

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende 

anvendelse. 

Stk. 20. Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling 

for varme efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden 

benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved 

der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling 

for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. 

I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler 

om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anvendelse, 

som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne 

lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville finde 

anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for 

særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.« 

6. Efter § 11 e indsættes: 

»§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer 

varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få 

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer 

anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den 

momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. 

dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, 

» 

Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1 

1. jan. - 31. 

dec. 2010 

2 

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde 

kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) 

er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, 

der producerer varme uden samtidig produktion af 

elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af 

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret 

til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. 

dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. 

GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme 

ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen 

af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet 

efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes 

de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 

øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. 

Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i 

bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres 

efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for 

varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden 

for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 

7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. 

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår 

efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de 

fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i 

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller 

kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med 

kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 

til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på 

forlangende kunne dokumenteres over for toldog skatteforvaltningen. 

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden 

leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller 

lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i 

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. 

Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarme-enheden 

skal udgøres af elektricitet. Dette skal på 

forlangende kunne dokumenteres over for toldog skatteforvaltningen. 

Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af 

afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse 

for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent 

får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.« 

7. Bilag 2-7 ophæves, og i stedet indsættes: 

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 

dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 

Energiafgift øre/kWh 49,9 50,8 51,7 52,6 53,6 

Tillægsafgift øre/kWh 6,0 6,1 6,2 6,3 


1. jan. - 31. 

dec. 2010 

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 

dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 

Energiafgift øre/kWh 61,3 62,4 63,5 64,7 65,8 

Tillægsafgift øre/kWh 6,0 6,1 6,2 6,3 

1. jan. - 31. 

dec. 2014 

1. jan. - 31. 

dec. 2014


1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014 

Nedsættelse af til- kr./GJ 

bagebetaling ved 

efterfølgende nyttiggørelse 

af vand 

og varme 

52,8 53,9 59,8 44,7 45,5 

Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven 

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014 dec. 2015 

Grænser for tilbage- kr./GJ fjernvar- 45,9 46,7 47,5 48,4 49,3 50,1 

betaling til momsregistreredevarmeproducenterme 

ab værk 

Grænser for tilbage- øre/kWh fjern- 16,5 16,8 17,1 17,4 17,7 18,1 

betaling til momsregistreredevarmeproducentervarme 

ab værk 

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c 

1. jan. - 31. dec. 20101. jan. - 31. dec. 20111. jan. - 31. dec. 2012 

Nedsættelse af tilbagebetaling 

øre/kWh 1,6 1,6 1,6 

Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5 

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014 

Nedsættelse af til- kr./GJ 

bagebetaling ved 

efterfølgende nyttiggørelse 

af vand 

og varme 

57,3 58,4 59,4 60,5 61,6 


2010 2011 2012 

Nedsættelse af tilbagebetaling 

pct. 7,8 7,7 7,7 

§ 2 

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse 

nr. 298 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1536 

af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i 

lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 

og § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 

1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 

1. I § 8, stk. 2, ændres »19,7« til: »23,3«. 

2. § 8, stk.4, affattes således: 

3 










eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 

50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. 

Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes 

«

åde afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler 

eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme 

(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter 

reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne, som er 

nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. 

og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, 

at virksomheden også udnytter muligheden for at få 

tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, 

i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.« 

3. Efter § 8 indsættes: 

»§ 8 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer 








er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, 

der producerer varme uden samtidig produktion 

af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug 

af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret 



GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der 

ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer 


nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) 

forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk. 

3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i 












kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. 

Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for toldog 

skatteforvaltningen. 







forlangende kunne dokumenteres over for toldog skatteforvaltningen.« 

4. Overskriften til bilag 4 affattes således: 

»Bilag 4. Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven« 

4 

§ 3 

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. 

(kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. 

oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. 

december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 

461 af 12. juni 2009 og § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og 

senest ved § 3 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages 

følgende ændringer: 















både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler 





og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, 

at virksomheden også udnytter muligheden for at få 

tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, 

i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.« 

3. Efter § 7 a indsættes: 

»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer 

















nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) 


2. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i

ilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres 






















»Bilag 4. Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven« 

§ 4 

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. 

lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. 

ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 

af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov 

nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og 

§ 4 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 1 i lov 

nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer: 

1. I § 1, stk. 1, nr. 18, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 

27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 

27.10.19.99,«. 

2. § 3 affattes således: 

»§ 3. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller 

person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation 

til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller 

afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, 

jf. § 5, stk. 1. 

Stk. 2. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer, 

skal autoriseres som oplagshaver hos toldog skatteforvaltningen. 

Stk. 3. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger 

afgiftspligtige varer, kan autoriseres som oplagshaver 

hos toldog skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring 

af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på 

mindst 1.000 m3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige 

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog autoriseres 

som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de 

nævnte varer på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltnin- 

5 

gen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte kapacitetskrav 

for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg. 

Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, 

hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes 

faktiske anvendelse af lagerkapaciteten. 

Stk. 4. Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 

GJ varme, der er målt inden for samme lokalitet, og som er 

direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af 

bilag 1 eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, og hvor 

tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om 

kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør 

mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos 

toldog skatteforvaltningen. 

Stk. 5. Mellemhandlere, der transporterer varme, som er direkte 

leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet af 

bilag 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder 

er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4, 

kan registreres hos toldog skatteforvaltningen. 

Stk. 6. Mellemhandlere registreret efter stk. 5 skal stille sikkerhed 

for afgiften af den varme, der transporteres til virksomheder, 

som ikke er registreret efter stk. 4. Sikkerhedens 

størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af 

skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte 

nærmere regler for sikkerhedsstillelsen. 

Stk. 7. Ved ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5 skal 

virksomheden over for toldog skatteforvaltningen dokumentere, 

at virksomheden i de seneste 12 måneder har opfyldt 

betingelserne i stk. 4 eller 5, eller sandsynliggøre, at virksomheden 

i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk. 

4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder 

benyttes de mængder af gas eller varme, som er målt af de 

autoriserede virksomheder efter stk. 2 eller de registrerede 

virksomheder efter stk. 5. 

Stk. 8. Såfremt en virksomhed ikke længere opfylder betingelserne 

for registrering efter stk. 4 eller 5, skal virksomheden 

underrette toldog skatteforvaltningen. 

Stk. 9. Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om 

registrering efter stk. 4 eller 5 er i restance med skatter og 

afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 4 eller 5. 

Stk. 10. Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig angivelse, 

har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt 

skatter eller afgifter m.v. eller har været i restance med 

skatter og afgifter, kan toldog skatteforvaltningen inddrage 

registreringen efter stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået 

inddraget registreringen efter stk. 4 eller 5, kan tidligst anmode 

om fornyet registrering efter stk. 4 eller 5 efter 12 måneder. 

Told- og skatteforvaltningen skal give et registreret kraft-varme-værk 

omfattet af bilag 1 til denne lov oplysning om 

inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller 5. 

Stk. 11. En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget 

til under afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage 

varer fra andre EU-lande og at afsende varer til andre EUlande. 

En autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at 

afsende varer efter loven til andre autoriserede oplagshavere 

her i landet. For at få autorisation som oplagshaver her i landet 

skal oplagshaveren hos toldog skatteforvaltningen stille sikkerhed 

for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.

Stk. 12. Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt 

til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på 

genbrug, skal autoriseres efter stk. 2. 

Stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler 

for administration af autorisation af oplagshaver her i landet 

og sikkerhedsstillelse efter stk. 11.« 

3. § 9, stk. 1, nr. 3, 4 og 5, affattes således: 

»3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer 

med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en 

bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra 

lystfartøjer, 

4) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, 

internationale institutioner m.v. og de 

hertil knyttede personer eller 

5) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes 

væbnede styrker og deres ledsagende civile personale eller 

til forsyning af deres messer eller kantiner, når styrkerne 

m.v. befinder sig her i landet.« 















både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler 





og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, 

at virksomheden også udnytter muligheden 


7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.« 


»§ 9 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer 












6 






nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), 


3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i 


efter § 32 a. 




















7. I bilag 2, nr. 18, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 


27.10.19.99,«. 


»Bilag 3. Satser for elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven« 

§ 5 

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. 

lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret bl.a. 

ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 

af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 

461 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og 

senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og § 8 i lov 


1. I § 1 indsættes som stk. 2: 

»Stk. 2. Der svares endvidere en afgift af biogas, der anvendes 

som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg 

med en indfyret effekt på over 1.000 kW.« 

2. § 2, stk. 1, nr. 12, affattes således: 

»12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 

megajoule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ), 38,4 øre pr. 

Nm 3 . Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 me-

gajoule (MJ) pr. normal m 3 (Nm 3 ), der anvendes eller 

er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære 

stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt., 6,6 øre pr. 

Nm 3 .« 

3. I § 2, stk. 1, nr. 16, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 


27.10.19.99,«. 

4. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 17: 

»17) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære 

stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 

1.000 kW, 1,2 kr./GJ.« 

5. I § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: 

»Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 17, af den 

andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg 

med en indfyret effekt på over 1.000 kW.« 

6. I § 3 indsættes som nr. 5: 

»5) Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som 

motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en 

indfyret effekt på over 1.000 kW. Til de registrerede 

virksomheder udstedes et bevis for registreringen.« 

7. I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »og« til: »,«. 

8. I § 5, stk. 1, nr. 4, ændres »bygas. « til: »bygas og«. 


»5) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte 

mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal verificeres, 

og virksomheden skal på forlangende kunne 

fremvise dokumentation for energiindholdet over for 

toldog skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke 

kan dokumenteres, fastsættes det til 23,3 MJ/Nm 3 .« 

10. I § 5 indsættes som stk. 6: 

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende 

dokumentation efter stk. 1, nr. 5.« 

11. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9-11 og nr. 

12, 1. pkt.« 

12. § 7, stk. 4, 1. pkt., affattes således: 

»Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, 

der anvendes som motorbrændstof, fritaget for afgift.« 











eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mine- 

7 

ralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 

kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. 

kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved 

fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer 


nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 

4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I 

perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført 

i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a 

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en 

betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter 

muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme 

varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8, 

stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov 

om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i 

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.« 

14. Efter § 7 a indsættes: 

»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer 








er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, 

der producerer varme uden samtidig produktion af 

elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af 

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret 



GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme 

ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen 

af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter 

denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ 

varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab 

værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne 

nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 

3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om 

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 




11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af 

naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og 

koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v. 






kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 

til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på 

forlangende kunne dokumenteres over for toldog skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis 100 

pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af 

kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet 

og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. 

Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over 

for toldog skatteforvaltningen.« 

15. I § 9 a, stk. 1, ændres », 9-13 og 16« til: », 9-11, nr. 12, 1. 

pkt., nr. 13 og 16«. 

16. I § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 9-13« til: », 9-11, nr. 12, 

1. pkt., og nr. 13«. 

17. I § 9 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: 

»Hvis bundfradraget overstiger betalingen af afgifter opgjort 

efter reglerne nævnt i 1. pkt., kan virksomheden opnå det 

resterende bundfradrag i virksomhedens betaling af afgifter 

for brændsler nævnt i 1. pkt., der anvendes til fremstilling af 

elektricitet, og som er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie 

efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v., § 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af 

naturgas og bygas eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af 

stenkul, brunkul og koks m.v.« 

18. I § 9 c, stk. 1, indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt., som 

4.-7. pkt.: 

»Virksomheder, som opfylder betingelserne for at få bundfradraget, 

men uden at have den fornødne dokumentation for 

bundfradraget for nogen af basisårene, jf. stk. 3 og 4, kan 

foretage skønsmæssig opgørelse af bundfradraget. Virksomheden 

skal i givet fald anmelde dette til toldog skatteforvaltningen 

sammen med oplysning om den skønsmæssige 

opgørelse af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen skal 

godkende den skønsmæssige opgørelse, inden der kan ske udnyttelse 

af bundfradraget. Told- og skatteforvaltningen godkender 

den skønsmæssige opgørelse, når der er rimelig 

sikkerhed for, at virksomheden derved ikke får et bundfradrag, 

der er større end det bundfradrag, som virksomheden ville have 

fået, hvis den havde haft den fornødne dokumentation for 

bundfradraget.« 

19. Efter § 9 c indsættes: 

» 

25. I bilag 2 affattes nr. 12 således: 

12) 

Naturgas og bygas med en nedre brændværdi 

på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal 

m3 (Nm3 ). 

øre/Nm3 35,7 36,4 37,0 37,7 

8 

»§ 9 d. For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i 

registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet får 

foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre klimagasser 

end CO2 begrænses, kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen 

af afgift beregnes som den målte procentvise reduktion i udledningen 

af uforbrændt metan i forhold til en udledning af 

uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas eller 323 g/ 

GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgiftsbetalingen. 

Stk. 2. Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis 

der sker måling af den udledte mængde af uforbrændt metan. 

Stk. 3. Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode 

opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg for sig. 

Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg 

samtidig, fordeles den mindre udledte mængde af metan for 

hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til energimængden 

af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motoranlæg. 

Stk. 4. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke. 

Afgiftsgodtgørelse kan dog uanset beløbets størrelse modregnes 

i skyldig afgift. 

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter 

og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse 

og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte 

regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag 

der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan 

skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling 

af godtgørelsen efter stk. 1.« 

20. I § 12, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »nr. 12«: »og 17«. 

21. I § 13, stk. 2, nr. 2, ændres »mv. og« til: »m.v.,«. 

22. I § 13, stk. 2, nr. 3, ændres »bygas. « til: »bygas og«. 


»4) for de af § 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer bestemmelserne 

i § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas.« 

24. I § 14, nr. 4, indsættes efter »nr. 12: « »og 17«. 

Naturgas med en nedre brændværdi på 

39,6 mega-joule (MJ) pr. normal m3 (Nm3 ), der anvendes eller er bestemt til 

anvendelse som motorbrændstof i stationære 

stempelmotoranlæg i tillæg til 1. pkt. 

øre/Nm3 6,1 6,2 6,3 6,5 

26. I bilag 2, nr. 16, indsættes efter »27.10«: », dog undtaget 


27.10.19.99,«. 

27. I bilag 2 indsættes som nr. 17: 

«

» 

17) 

Biogas, der anvendes som motorbrændstof 

i stationære stempelmotoranlæg med 

en indfyret effekt på over 1.000 kW 

kr./GJ 1,1 1,1 1,1 1,1 


»Bilag 3. Satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven« 

§ 6 

I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider, 

som ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og § 6 i lov 


1. I § 3, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: 

»Virksomheder, der leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11 

og 12, skal registreres hos toldog skatteforvaltningen.« 


»§ 7 a. For virksomheder, hvor afgiften i henhold til § 1, 

stk. 4, skal opgøres efter den forbrugte mængde varer, opgøres 

den afgiftspligtige mængde for varer omfattet af bilag 1, nr. 

19, hvor der anvendes satsen pr. GJ, på grundlag af den producerede 

mængde energi divideret med 0,85. For anlæg, hvor 

der fyres med en kombination af brændsler omfattet af bilag 

1, nr. 19, og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige 

mængde som den producerede mængde energi divideret med 

0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Ener- 

» 

19. Halm og anden fast 

biomasse, bortset fra 

træflis, i store anlæg 

med en indfyret effekt 

på over 1.000 kW 

kr./t eller 

kr./GJ 

§ 7 

6,8 

0,5 

6,9 

0,5 

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 516 af 20. 

maj 2010, som ændret ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 

og § 14 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende 

ændringer: 

1. § 9 a, stk. 1. 2. pkt., affattes således: 

»En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke 

beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser 

efter § 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at producere 

fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og 

for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om 

elafgift.« 

2. § 9 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 

3. § 9 a, stk. 3, ophæves. 

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. 

9 

giindholdet i de andre brændsler opgøres på grundlag af 

standardværdierne i stk. 2. 

Stk. 2. Energiindholdet udgør for følgende brændsler: 

Spildolie 40,4 MJ/kg. 

Fyringstjære 36,4 MJ/kg. 

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l. 

Petroleum 34,8 MJ/l. 

Fuelolie 40,4 MJ/kg. 

LPG 46,0 MJ/kg. 

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie 

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg. 

Stenkul 25,2 GJ/t. 

Koks 28,9 GJ/t. 

Jordoliekoks 31,4 GJ/t. 

Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/t. 

Benzin 32,9 MJ/l. 

Naturgas 39,6 MJ/Nm 3 . 

Biogas 23,3 MJ/Nm 3 . 

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm 3 .« 

3. Bilag 1, nr. 19, under »Satser ved dagtemperatur« affattes 

således: 

7,0 

0,5 

7,1 

0,5 

7,2 

0,5 

§ 8 

7,4 

0,5 

I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. 

lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret 

ved § 92 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr. 

1344 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 1385 af 21. 

december 2009, foretages følgende ændring: 


»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige 

efter loven, 

4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske 

repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de 


5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes 




« 

«

§ 9 

I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. 

lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. 

ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003 og senest ved § 3 i 

lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende 

ændring: 


»4) varer, der hos en autoriseret oplagshaver eller fremstillingsvirksomhed 

eller under transport til og fra virksomheden 

er gået tabt som følge af varernes art eller ved 

brand, brækage el.lign., jf. § 33, 

5) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, 

internationale institutioner m.v. og de 


6) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes 




§ 10 

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og 

vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 

2006, som ændret ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december 

2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 5 i lov nr. 

524 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 

2009, foretages følgende ændring: 


»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgiftspligtige 

efter loven, 

4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske 

repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de 


5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes 




§ 11 

I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om 

elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om 

varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om 

planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud 

til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af 

visse energiprodukter. (Energispareaftalen, 

havvindmølleudbud, statens købepligt til regionale 

eltransmissionsnet og gasdistributionsnet, kommuners 

påbegyndelse af nye aktiviteter i relation til bestemmelserne 

om modregning i bloktilskud m.v.), foretages følgende 

ændring: 

1. § 9, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 

10 

§ 12 

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden 

af loven. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne 

træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk. 

2-4, 6 og 7. 

Stk. 2. § 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet som 

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2010. 

Stk. 3. § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, § 2, stk. 3, 3. pkt., 

§ 3, nr. 5, § 5, stk. 1, nr. 3-5, § 5, stk. 6, § 7, stk. 1, nr. 2, § 7, 

stk. 4, 1. pkt., § 9 a, stk. 1, § 9 c, stk. 1, 1. pkt., § 9 d, § 12, stk. 

1, nr. 4, § 13, stk. 2, nr. 2-4, § 14, nr. 4, og bilag 2, nr. 12 og 

17, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet 

eller ændret ved denne lovs § 5, nr. 1, 2, 4-12, 15, 16, 

19-25 og 27, træder i kraft den 1. januar 2011. 

Stk. 4. § 11, stk. 3, 5. og 6. pkt., og § 11, stk. 6, 4.-7. pkt., i 

lov om afgift af elektricitet som affattet ved denne lovs § 1, 

nr. 2 og 3, § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas som 

ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 7, stk. 1, i lov om afgift af 

stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 3, 

nr. 1, § 1, stk. 1, nr. 18, § 3, § 9, stk. 1, nr. 3-5, § 9, stk. 2, og 

bilag 2, nr. 18, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter 

m.v. som affattet eller ændret ved denne lovs § 4, nr. 1-4 og 

7, § 2, stk. 1, nr. 16, og bilag 2, nr. 16, i lov om kuldioxidafgift 

af visse energiprodukter som ændret ved denne lovs § 5, nr. 3 

og 26, § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om afgift af kvælstofoxider som 

affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om 

afgift af spiritus m.m. som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, 

§ 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter som affattet ved 

denne lovs § 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af 

øl, vin og frugtvin m.m. som affattet ved denne lovs § 10, nr. 

1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 

Stk. 5. § 3 og § 9, stk. 1, nr. 3-5, i lov om energiafgift af 

minerealolieprodukter m.v. som affattet ved denne lovs § 4, 

nr. 2 og 3, § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m. 

som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i 

lov om tobaksafgifter som affattet ved denne lovs § 9, nr. 1, 

og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin 

m.m. som affattet ved denne lovs § 10, nr. 1, har virkning fra 

den 1. april 2010. 

Stk. 6. § 7 a og bilag 1, nr. 19, i lov om afgift af kvælstofoxider 

som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2 og 3, træder i kraft 

den 1. juni 2010. 

Stk. 7. § 9 c, stk. 1, 2. og 4.-7. pkt., i lov om kuldioxidafgift 

af visse energiprodukter som affattet ved denne lovs § 5, nr. 

17 og 18, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 

og har virkning fra den 1. januar 2010. 

Stk. 8. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der 

fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede 

virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives 

til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra 

udlandet. 

Stk. 9. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden 

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter 

dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del 

af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens 

afslutning udgør i forhold til den samlede 

afregningsperiode. Med toldog skatteforvaltningens tilladel-

se kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel 

af leverancen, hvoraf der skal betales afgift. 

11 

Folketinget, den 4. juni 2010 

HELGE ADAM MØLLER 

/ Bent Bøgsted

etsinformation.dk - LOV nr 1559 af 21/12/2010 

LOV nr 1559 af 21/12/2010 Gældende 

Offentliggørelsesdato: 22-12-2010 


https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=135242 

Den fulde tekst 

Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven 

(Investering i vedvarende energi) 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: 

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 

§ 1 

07/02/11 09.45 

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010, som ændret senest 

ved § 38 i lov nr. 698 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring: 

1. § 8 P affattes således: 

»§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov 

om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energianlægget 

efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den 

fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. 

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den 

skattepligtige indkomst. 

Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i 

stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger. 

Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det 

vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål. 

Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det 

vedvarende energi-anlæg for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. 

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter: 

1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og 

2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme 

principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi. 

Stk. 7. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet 

efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 6, nr. 2. 

Stk. 8. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for 

vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 6, nr. 2. 

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af et gebyr i forbindelse med behandling af sager om fastsættelse af 

udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 6, nr. 2. Gebyret skal dække de omkostninger 

hos Energinet.dk eller en offentlig myndighed, der er forbundet med behandlingen af sagen.« 

§ 2 

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret senest 

ved § 1 i lov nr. 725 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring: 

1. I § 4, stk. 7, ændres »vindmøller eller vindmølleandele« til: »vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg«. 

§ 3 

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. december 2010. 

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2010. 

Stk. 3. Bestemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på vindmøller eller 

vindmølleandele, som fysiske personer har erhvervet før den 17. november 2010, såfremt den pågældende ejer for indkomståret 2009 har 

valgt at opgøre den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, som affattet ved lov nr. 488 af 12. juni 1996. 

Side 1 af 2

etsinformation.dk - LOV nr 1559 af 21/12/2010 

07/02/11 09.45 

Stk. 4. Bestemmelserne i ligningslovens § 8 P, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på vindmøller eller 

vindmølleandele, som fysiske personer har erhvervet efter den 31. december 2009, men før den 17. november 2010, såfremt den 

pågældende ejer for indkomståret 2010 ved indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2010 vælger at opgøre den skattepligtige 

indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, som affattet ved lov nr. 488 af 12. juni 1996. 

https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=135242 

Givet på Christiansborg Slot, den 21. december 2010 

MARGRETHE R. 

/ Troels Lund Poulsen 

Side 2 af 2

Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter 

Jun. 2010 DATE 

PHQ NAME 

DATE 

NAME 

REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 

27582-10 

© Energinet.dk 

27582/10.

Revisionsoversigt 

Kapitel nr. Tekst Version Dato 

Nye retningslinjer udgivet med bekendtgørerelse 804 af 28/06-2010 1.0 

2010- 

07-01 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 2/37 

xxx 

xxx 

xxx 

xxx 

xxx 

xxx 

xxx

Indholdsfortegnelse 

1. Terminologi og definitioner .............................................................. 5 

1.1 Definitioner jf. Nettoafregningsbekendtgørelsen ....................... 5 

1.2 Definitioner som bruges i disse retningslinier ........................... 5 

2. Formål, anvendelsesområde, forvaltningsmæssige bestemmelser .......... 6 

2.1 Retningslinjernes formål, anvendelsesområde og hjemmel ........ 6 

2.2 Hjemmel ............................................................................ 6 

2.3 Klage og sanktioner ............................................................. 6 

2.4 Referencer.......................................................................... 6 

2.5 Ikrafttræden ....................................................................... 6 

3. Administrative bestemmelser ........................................................... 7 

3.1 Varslingsfrister og kommunikation af nødvendige oplysninger .... 7 

3.2 Hvad gør egenproducenten?.................................................. 7 

3.3 Hvad gør Energinet.dk? ........................................................ 8 

3.4 Hvad gør netvirksomheden?.................................................. 8 

3.4.1 Legitime modtagere af måletidsserier ........................ 8 

4. Hvem kan gøre brug af nettoafregning?............................................10 

4.1 Hovedregel ........................................................................10 

4.2 Specialregler for kraftvarmeanlæg ........................................10 

4.3 VE-anlæg i private boliger og anden ikke erhvervsmæssig bebyggelse 10 

5. Afregningsmodeller........................................................................12 

5.1 Generelt om PSO-tariffen.....................................................13 

6. Nettoafregning på timebasis ...........................................................14 

6.1 Afregning af anlæg i gruppe 1 ..............................................14 



6.4 Installationsformer og målekrav for anlæg i grupperne 1-3 .......17 

6.5 Indrapportering af måleværdier til Energinet.dk ......................18 

7. Forenklet nettoafregning ................................................................19 



7.3 Installationsform og målekrav for anlæg i grupperne 4-5..........21 

7.3.1 Målekrav til anlæg i gruppe 4 ..................................21 

7.3.2 Målekrav til anlæg i gruppe 5 ..................................22 


8. Nettoafregning på årsbasis .............................................................23 


8.2 Installationsform og målekrav for anlæg i gruppe 6 .................24 

8.2.1 Målekrav for M1 til anlæg i gruppe 6.........................24 


Bilag 1: Oversigt over afregning af anlæg i gruppe 1 og 2 

Bilag 2: Oversigt over afregning af anlæg i gruppe 3 




Dok. 27582/10, Sag 10/4107 3/37

Læsevejledning 

Disse retningslinjer indeholder alle generelle og specifikke krav vedrørende nettoafregning 

af egenproducenter, jf. bekendtgørelse nr. 804 af 28/06/2010, herefter kaldet 

NETTOAFREGNINGSBEKENDTGØRELSEN 

Forskriften er bygget op således, at kapitel 1 indeholder terminologi og definitioner, som 

anvendes i de efterfølgende. 

Kapitel 2 beskriver de overordnede generelle krav og forpligtelser, som Energinet.dk 

stiller til netvirksomhederne ved varetagelsen af opgaver i forbindelse med nettoafregnede 

egenproducenter, samt Kapitel 2 indeholder tillige de forvaltningsmæssige bestemmelser i 

forskriften. 

Kapitlerne 3 til 8 indeholder de mere specifikke krav til nettoafregning af egenproducenter, 

herunder krav til hvorledes egenproducenterne skal fungere i elmarkedet. 

Forskriften er udgivet af Energinet.dk, og kan fås ved henvendelse til: 

Energinet.dk 

Tonne Kjærsvej 65 

7000 Fredericia 

Tlf. 70 10 22 44 

Forskriften kan hentes på www.energinet.dk i hovedmenu "Bibliotek" og placeret under 

"Regler og forskrifter,", "Markedsforskrifter for el". 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 4/37

1. Terminologi og definitioner 

1.1 Definitioner jf. Nettoafregningsbekendtgørelsen 

EGENPRODUCENT: Elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik 

på helt eller delvist at dække eget energiforbrug. 

EGETFORBRUG af elektricitet: Den andel af elforbruget, som egenproducenten selv producerer. 

ELPRODUKTIONSANLÆG: Teknisk enhed til elproduktion. 

OFFENTLIGE BETALINGSFORPLIGTELSER: Elforbrugernes forpligtelse til at afholde omkostninger, som 

påhviler dem i forhold til deres elforbrug ifølge § 8, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning, herunder 

betalinger til pristillæg til miljøvenlig elektricitet som nævnt i nr. 5. 

PRISTILLÆG TIL MILJØVENLIG ELEKTRICITET: Elforbrugernes betalinger til miljøvenlig elektricitet ifølge 

§ 58, § 58 a og § 58 b i lov om elforsyning og §§ 36-50 i lov om fremme af vedvarende 

energi. 

VEDVARENDE ENERGIKILDER: Energikilder omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedva-rende 

energi. 

1.2 Definitioner som bruges i disse retningslinier 

AFREGNINGSPERIODE: Egenproducenter der bruger den årsbaserede nettoafregning (gruppe 6) 

har en afregningsperiode på 1 år med et fast opgørelsestidspunkt. Men ved flytning eller 

leverandørskifte i løbet af afregningsperioden deles denne op på flytte- eller leverandørskifte 

tidspunktet, så egenproducenten først efter det næste normale opgørelsestidspunkt igen får 

en afregningsperiode på 1 år. 

EGENPRODUKTION = bekendtgørelsens "Egetforbrug af elektricitet" 

FBA: Godkendt forbrugsbalanceansvarlig markedsaktør 

PBA: Godkendt produktionsbalanceansvarlig markedsaktør. 

Almindelig PSO-tarif: defineres som den generelt udmeldte PSO-tarif, alt inklusive 

(=OFFENTLIGE BETALINGSFORPLIGTELSER). 

Reduceret PSO-tarif: defineres som den almindelige PSO-tarif fratrukket den andel af tariffen, 

som tilskrives omkostninger til pristillæg m.v. efter elforsyningslovens §§ 56-58b 

(=OFFENTLIGE BETALINGSFORPLIGTELSER - PRISTILLÆG TIL MILJØVENLIG ELEKTRICITET). 

15/60-MÅLING: Fjernaflæst måling på kvarters- eller timebasis, der indgår i balanceafregning. 

I Vestdanmark angives produktion/udveksling på kvartersbasis og forbrug på timebasis. I 

Østdanmark anvendes kun timebasis. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 5/37

2. Formål, anvendelsesområde, forvaltningsmæssige bestemmelser 

2.1 Retningslinjernes formål, anvendelsesområde og hjemmel 

Retningslinjerne er jf. § 11 i NETTOAFREGNINGSBEKENDTGØRELSEN udarbejdet efter aftale med 

Energistyrelsen. 

Retningslinjerne henvender sig primært til netvirksomhederne og egenproducenter, for at 

beskrive pligter og rettigheder i forbindelse med nettoafregning. 

Retningslinjerne beskriver også hvorledes nettoafregning indgår i elmarkedets sammenhænge 

af hensyn til bl.a. de kommercielle elleverandører og balanceansvarlige. 

Forskriften har gyldighed inden for rammerne af elforsyningsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 

1115 af 8. november 2006 med senere ændringer. 

2.2 Hjemmel 

Retningslinjerne er udstedt med hjemmel i § 11 i NETTOAFREGNINGSBEKENDTGØRELSEN. 

2.3 Klage og sanktioner 

Klage 

Klage over retningslinjerne kan indbringes for Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København 

K. 

Klager over Energinet.dk's forvaltning af bestemmelserne i retningslinjerne kan ligeledes 

indbringes for Energistyrelsen. 

Spørgsmål vedrørende administrationen af bestemmelserne i forskriften kan rettes til Energinet.dk. 

2.4 Referencer 

Ref. 1) Bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 - Nettoafregningsbekendtgørelsen 

Ref. 2) Forskrift D1: "Afregningsmåling og afregningsgrundlag", rev. 2, december 2008 

2.5 Ikrafttræden 

Nærværende retningslinjer træder i kraft 1. juli 2010 og afløser: 

- Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter v. 2.0 af 14. februar 2005 

I forhold til den foregående udgave er retningslinjerne nu blevet udvidet med beskrivelsen af 

PSO-fritagelse må små produktionsanlæg, samt den årsbaserede nettoafregning (gruppe 6) 

for VE anlæg

3. Administrative bestemmelser 

3.1 Varslingsfrister og kommunikation af nødvendige oplysninger 

Alle egenproducenter, der pr. 30. juni 2010 modtager nettoafregning efter bekendtgørelse 

nr. 1366 af 15. december 2004, behøver ikke ansøge om nettoafregning efter disse retningslinjer. 

Overgang til nettoafregning er betinget af, at egenproducenten opfylder alle betingelserne, 

og at de nødvendige målinger og måledata er til stede. 

Anmodning om nettoafregning for et anlæg, indgives til Energinet.dk. Ansøgeren skal udfylde 

et ansøgningsskema, som kan hentes på www.energinet.dk 

Overgang til nettoafregning og ophør af nettoafregning kan kun ske til den 1. i en kalendermåned 

med et forudgående varsel på mindst én måned. 

Når Energinet.dk har bekræftet en anmodning om overgang til nettoafregning eller en anmodning 

om ophør af nettoafregning, er egenproducenten bundet af valget resten af kalenderåret. 

Bekræftelsen sendes i kopi til netvirksomheden. 

Uanset ovennævnte binding vil Energinet.dk automatisk flytte egenproducenter fra gruppe 2 

til gruppe 1, hvis de overgår til at sælge elektriciteten på markedsvilkår. Tilsvarende flyttes 

en egenproducent fra gruppe 1 til gruppe 2, hvis egenproducenten opgiver markedet efter et 

års "prøvetid", jf. bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet ved decentral kraftvarme m.v. 1 

En nettoafregnet egenproducent kan skifte godkendt balanceansvarlig markedsaktør på 

grund af skift af elleverandør eller på grund af elleverandørens skift af godkendt balanceansvarlig 

markedsaktør. I alle tilfælde skal skiftet ske efter de normale varslingsfrister for skift 

af godkendt balanceansvarlig markedsaktør. 

3.2 Hvad gør egenproducenten? 

Egenproducenten skal skriftligt anmode Energinet.dk om afregning efter 

NETTOAFREGNINGSBEKENDTGØRELSEN med angivelse af: 

1. Præcis hvilken afregningsmodel man ønsker afregning efter, med henvisning til grupperne 

1-6 

2. Fra hvilket tidspunkt ændringen ønskes, jf. varslingsfristerne. 

Egenproducenten skal ved anmodningen skrive under på, at kravene i bekendtgørelsen overholdes 

og i øvrigt kunne dokumentere alle forhold af betydning for tildeling af en given nettoafregningsmodel. 

For at undgå misforståelser mellem egenproducenten og de kommercielle aktører, som 

egenproducenten har indgået – eller påtænker at indgå – kontrakt med, skal egenproducenten 

huske at informere om, at handelsforholdet skal indrettes efter den valgte nettoafregningsmodel. 

Egenproducenten skal anmelde ejerskifte til Energinet.dk, så Energinet.dk kan udbetale pristillæg 

til den korrekte jer. For VE-anlæg der indgår i årsbaseret nettoafregning, gælder dette 

1 Bekendtgørelse nr. 1367 af 15. december 2004. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 7/37

dog kun hvis anlægget's effekt er > 50 kW for solceller, > 25 kW for vindmøller eller over > 

11 kW for øvrige anlæg. 

3.3 Hvad gør Energinet.dk? 

Energinet.dk tager automatisk hensyn til de specifikke energiopgørelser for hver enkelt 

egenproducent, som nettoafregnes i forbindelse med opgørelsen af det samlede afregningsgrundlag 

mellem Energinet.dk og netvirksomheden, herunder: 

- Betaling af PSO-tarif og den reducerede PSO-tarif. 

- Betaling af Energinet.dk's systemtarif og nettarif(forbrug). 

Grundlaget er de måletidsserier, som indrapporteres til Energinet.dk. 

Energinet.dk er desuden ansvarlig for registrering af egenproducentens eventuelle PBA og 

eventuelle kommercielle køber af produktionen, der ikke selv er PBA. Oplysningerne videregives 

til netvirksomheden af hensyn til netvirksomhedens distribuering af måledata til legitime 

modtagere. 

Energinet.dk udbetaler pristillæg for overskudsproduktion til egenproducenten via NEMkonto. 

3.4 Hvad gør netvirksomheden? 

Netvirksomheden skal opsætte det nødvendige måleudstyr og indsende tidsserierne omtalt i 

kapitel 6, 7 og 8 til Energinet.dk og øvrige legitime modtagere. 

Netvirksomheden skal afregne egenproducenten i relation til de afregninger, som er relevante 

for netvirksomheden efter regnereglerne i kapitel 6, 7 og 8 og kommunikere relevante 

energiopgørelser til legitime modtagere efter de almindelige regler herfor. 

Netvirksomheden er desuden ansvarlig for registrering af egenproducentens FBA og elleverandør, 

som det er tilfældet for alle andre elforbrugere i netvirksomhedens område. 

Netvirksomheden skal anmelde ejerskifte til Energinet.dk for VE-anlæg der indgår i årsbaseret 

nettoafregning, hvis anlæggets effekt er

Gruppe 1: 

Direkte tilsluttet Installationstilsluttet 

PBA/salg NP NP 

- nettarif for produktion NTN NTN 

FBA/køb BF BF 

Gruppe 2: 


PBA/salg NTN NTN 

FBA/køb NFN NFN 

Gruppe 3: 


PBA/salg NPa + NPk ÷ NTNa NPa + NPk ÷ NTNa 

- nettarif for produktion NTNk NTNk 

FBA/køb BF BF 

Gruppe 4: 

Installationstilsluttet 

PBA/salg BTN 

- nettarif for produktion BTN 

FBA/køb BFN 

Gruppe 5: 


FBA/køb BFN 

Gruppe 6: 


Salg 2 NTN (i afregningsperioden) 

FBA/køb NFN (i afregningsperioden) 

2 Den opgjorte produktion holdes uden for markedet, Energinet.dk udbetaler det lovpligtige pristillæg 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 9/37

4. Hvem kan gøre brug af nettoafregning? 

NETTOAFREGNINGSBEKENDTGØRELSENS §2 nr. 1, uddybet i § 3, stk. 3 og stk. 4 definerer, hvem der 

kan gøre brug af afregningsreglerne. 

4.1 Hovedregel 

Hovedreglen gælder for elforbrugere, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet 

med henblik på at dække eget energiforbrug (egenproducenter), på betingelse af, at: 

1. Elproduktionsanlægget ligger på forbrugsstedet 

2. Elproduktionsanlægget er 100 % ejet af forbrugeren. 

Ejere af vindmøller kan kun betragtes som egenproducenter og dermed ydes nettoafregning, 

hvis vindmøllen er installationstilsluttet. 

Hverken centrale kraftværker, almindelige decentrale kraftvarmeanlæg, der primært er opført 

med henblik på kollektiv varmeforsyning, eller affaldsforbrændingsanlæg kan betragtes 

som egenproducenter. 

4.2 Specialregler for kraftvarmeanlæg 

For kraftvarmeanlæg gælder følgende to specialregler: 

1. Hvis et kraftvarmeanlæg er nettilsluttet senest den 12. april 2000, og forbrugeren senest 

denne dato har indgået leasingaftale eller anden finansiel aftale om rådighed over anlægget 

og fortsat har en sådan aftale, fraviges hovedreglens krav om 100 % ejerskab. 

2. Hvis et kraftvarmeanlæg, nettilsluttet senest den 12. april 2000, leverer varme til flere 

erhvervsvirksomheder gennem direkte varmeforsyningsnet, og anlægget er ejet af en eller 

flere af disse virksomheder, ydes der nettoafregning for virksomhedernes samlede elforbrug. 

Der ses tillige bort fra hovedreglens krav til anlæggets beliggenhed. 

I nærværende retningslinjer fortolkes specialreglen i pkt. 2, så virksomhedernes samlede 

elforbrug og anlæggets elproduktion skal håndteres, som om der var tale om én egenproducent 

med flere målepunkter, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2. En sådan konstellation kan kun 

vælge nettoafregning efter de regler, der gælder for anlæg i grupperne 1-3, se afsnit 5. 

De pågældende virksomheder skal derfor have én godkendt forbrugsbalanceansvarlig 

markedsaktør til varetagelse af det relevante forbrug hos alle virksomhederne og én godkendt 

produktionsbalanceansvarlig markedsaktør til varetagelse af den relevante produktion. 

4.3 VE-anlæg i private boliger og anden ikke erhvervsmæssig bebyggelse 

VE-anlæg kan få årsbaseret nettoafregning som beskrevet i kapitel 8, hvis de udover at opfylde 

hovedreglen også opfylder: 

1. Anlægget må udelukkende anvende vedvarende energikilder. 

2. Anlægget skal være installationstilsluttet. 

3. Anlægget skal installeret i tilknytning til en privat bolig eller anden ikke erhvervsmæssig 

benyttet bebyggelse. 

4. Den installerede effekt skal være

Kommunalt ejede bygninger hvorfra der drives almindeligt erhverv - f.eks. butikker - er ikke 

omfattet. 

Flere husstande 

Bygningskomplekser med flere boliger kan indgå samlet i årsbaseret nettoafregning, selv om 

anlæggets samlede effekt er større end 6 kW, når blot effekten per bolig ikke overstiger 6 

kW. 

Det er et krav, at det er administratoren af den samlede installation (bygningskompleks og 

produktionsanlæg), der har netbenyttelsesaftalen med netvirksomheden. 

Beboerne i de enkelte boliger mister således deres mulighed for at agere individuelt i elmarkedet 

og selv skifte leverandør. Såfremt blot en enkelt kunde i en bygning med flere boliger 

holder fast i sine individuelle rettigheder, så kan den samlede bygning således ikke indgå i 

årsbaseret nettoafregning. 

Der skal installeres en afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug eller nettoproduktion. 

Desuden skal der installeres fordelingsmålere i hver boligenhed. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 11/37

5. Afregningsmodeller 

I bekendtgørelsens §§ 3, 4 og 5 defineres den grundlæggende nettoafregningsmodel. 

Med henblik på at afpasse reglerne for nettoafregning med det øvrige markedsdesign inddeles 

egenproducenterne i seks kategorier, der håndteres på forskellig vis, dog således at den 

generelle nettoafregningsregel altid er opfyldt, jf. bekendtgørelsens §§ 3 og 4. 

Hvis en egenproducent ønsker at sælge elektricitet på markedet, skal denne altid indgå aftale 

med en PBA (eller en elleverandør der har aftale med en PBA). Hvis produktionen er aftagepligtig, 

varetager Energinet.dk som hidtil balanceansvaret for overskudsproduktionen. 

Med "aftagepligt" forstås her og overalt i det følgende, at produktionen er omfattet af aftagepligten 

i elforsyningslovens § 59 a, og at denne aftagepligt rent faktisk udnyttes af egenproducenten 

3 . 

Egenproducenter skal i alle tilfælde ligesom alle andre elforbrugere altid indgå aftale med en 

elleverandør, der har en aftale med en FBA. 

Nettoafregning på timebasis 

Gruppe 1: Decentrale anlæg, hvis elproduktion sælges på markedsvilkår. 

Gruppe 2: Decentrale anlæg, hvis elproduktion er omfattet af aftagepligten i elforsyningslovens 

§ 59 a og sælges til lovbestemte priser. 

Gruppe 3: Blandingsfyrede værker med flere anlæg, hvoraf nogle er omfattet af aftagepligten 

i elforsyningslovens § 59 a og andre ikke. 

Installationstilsluttede vindmøller, der opfylder kravene til nettoafregning på timebasis, kan 

også vælge afregning efter grupperne 1-3. Imidlertid forventes det, at disse egenproducenter 

normalt vil foretrække den forenklede nettoafregning beskrevet nedenfor. I det følgende 

ses derfor bort fra vindmøller i forbindelse med nettoafregning på timebasis. 

For anlæg i grupperne 1-3 er afregningsgrundlaget for Energinet.dks net-, system- og PSOtarif 

lig med den målte nettolevering til/fra net på timebasis. Der opkræves reduceret PSOtarif 

af egenproduktionen beregnet som nettoproduktionen fratrukket nettolevering til net. 

Forenklet nettoafregning 

Gruppe 4: Installationstilsluttede vindmøller uanset størrelse og installationstilsluttede 

decentrale anlæg med en installeret effekt under 50 kW med overskudsproduktion, 

som ejeren ønsker at sælge 

Gruppe 5: Installationstilsluttede anlæg uanset størrelse, hvor overskudsproduktionen er 

0 eller ubetydelig 

For anlæg i grupperne 4-5 gennemføres en forenklet nettoafregning på basis af den målte 

bruttolevering til/fra net i afregningsperioden. 

Modellen kan anvendes for de nævnte anlægstyper, uanset om de har fuld time- 

/kvartersregistrering og dermed mulighed for at anvende nettoafregning på timebasis. 

3 

I henhold til elforsyningslovens § 59 a skal Energinet.dk varetage den fysiske salgsopgave og balanceringsydelse 

for visse anlægskategorier. Det vil sige, at Energinet.dk skal aftage elektriciteten fra 

producenterne omfattet af bestemmelsen og afregne salgssummen og pristillæggene med disse. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 12/37

Årsbaseret nettoafregning 

Gruppe 6: Installationstilsluttede VE-anlæg med en effekt

6. Nettoafregning på timebasis 

Der skelnes ikke mellem installationstilsluttede anlæg og direkte tilsluttede anlæg, når blot 

elproduktionsanlægget er beliggende på forbrugsstedet og er 100 % ejet af forbrugeren med 

de undtagelser, der er beskrevet i afsnit 4.2. Det vil sige, at egenproducenterne ligestilles 

afregningsmæssigt uanset installationsformen. 

For at opnå denne afregningsmæssige ligestilling opgøres den målte levering til og fra det 

kollektive elforsyningsnet som nettoleveringen til og fra forbrugsstedet pr. time. Det vil sige, 

at der i en given time enten er en positiv nettolevering til net eller fra net, medmindre nettoudvekslingen 

er lig med nul. 

Man kan sige, at egenproducenten "låner" det kollektive elforsyningsnet i maksimalt én time 

til opbevaring af elektricitet i de tilfælde, hvor egenproducenten har overskudsproduktion, 

som senere i samme time bruges til at dække eget elforbrug. 

I det følgende anvendes ordene i følgende betydning: 

- "Nettolevering til net": Positiv nettolevering til kollektivt elforsyningsnet fra forbrugsstedet 

opgjort pr. time. 

- "Nettolevering fra net": Positiv nettolevering fra kollektivt elforsyningsnet til forbrugsstedet 

opgjort pr. time. 

- "Egenproduktion": Nettoproduktion minus "Nettolevering til net". 

I det følgende beskrives alene afregningen af Energinet.dks tariffer. Egenproducenterne skal 

herudover betale netvirksomhedernes nettariffer og eventuel rådighedsbetaling. 

6.1 Afregning af anlæg i gruppe 1 

Denne afregningsmodel gælder for egenproducenter, som sælger elektricitet på markedsvilkår, 

uanset om de modtager pristillæg efter elforsyningslovens § 58 eller ej. 

Balanceansvar 

Normalt ved nettoafregning ses balanceansvaret i forhold til den beregnede levering til/fra 

net "nettoubalance". Dette princip umuliggør imidlertid egenproducenternes muligheder for 

at indgå i markedet for systemydelser. 

"Nettoubalance" modellen ophæves derfor for anlæg i gruppe 1 til fordel for de almindelige 

regler for separat balanceansvar for produktion og forbrug. 

For anlæg i gruppe 1 er PBA således balanceansvarlig for hele nettoproduktionen, mens FBA 

er balanceansvarlig for hele bruttoforbruget. De to balanceansvar kan varetages af samme 

eller forskellige virksomheder. 

Som det vil fremgå, videreføres "nettoubalance" modellen for anlæggene i de øvrige grupper, 

bortset fra anlæggene i gruppe 3. 

Køb og salg af el 

Det separate balanceansvar betyder, at egenproducenten skal sælge hele sin nettoproduktion 

og købe sit samlede bruttoforbrug i markedet. 

Betaling af PSO-tarif 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 14/37

Egenproducenten betaler almindelig PSO-tarif af nettolevering fra net og en reduceret PSOtarif 

af egenproduktionen. Reduceret PSO-tarif opkræves ikke, hvis egenproducenten kan 

fritages jf. afsnit 5.1. 

Betaling af Energinet.dks nettariffer og systemtarif 

Egenproducenten betaler Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif af nettolevering fra 

net. 

Egenproducenten betaler Energinet.dks nettarif(produktion) af nettolevering til net. Energinet.dk 

opkræver denne betaling via PBA. 


Denne afregningsmodel gælder for egenproducenter, hvis produktion er aftagepligtig som 

defineret i kapitel 5. 

Køb og salg af el samt balanceansvar 

Egenproducentens samlede salg til Energinet.dk er lig med nettolevering til net, mens det 

samlede køb i markedet er lig med nettolevering fra net. Der kan i samme time ikke samtidigt 

være både køb og salg. 

Den Energinet.dk er balanceansvarlig for nettolevering til net, mens FBA er balanceansvarlig 

for nettolevering fra net. 


Som for anlæg i gruppe 1 betaler egenproducenten almindelig PSO-tarif af nettolevering fra 

net og den reducerede PSO-tarif af egenproduktionen. Reduceret PSO-tarif opkræves ikke, 

hvis egenproducenten kan fritages jf. afsnit 5.1. 

Betaling af Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif 

Som for anlæg i gruppe 1 betaler egenproducenten Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif 

af nettolevering fra net. 

Aftagepligtig produktion er fritaget for Energinet.dks nettarif(produktion). 


Denne model er aktuel for egenproducenter, der producerer el på flere anlæg på samme 

forbrugssted, og hvor produktionen på nogle anlæg er aftagepligtig, men ikke på andre anlæg. 


For at undgå underminering af den generelle regel om separat balanceansvar for produktion 

og forbrug indføres særlige regler for anlæg i gruppe 3, som er afledt af reglerne gældende 

for anlæg i gruppe 1. 

Egenproducenten skal sælge nettoproduktionen på samtlige anlæg, eksklusive den beregnede 

aftagepligtige nettolevering til net, på markedet. 

PBA er dermed balanceansvarlig for den samlede nettoproduktion fra alle anlæg bortset fra 

den andel af elproduktionen, som sælges til Energinet.dk til lovbestemte priser. 

Den Energinet.dk køber og er balanceansvarlig for den beregnede nettolevering til net af 

aftagepligtig produktion. Nettoleveringen til net af aftagepligtig el opgøres pro rata i forhold 

til nettoproduktionen på anlæg omfattet af aftagepligten og anlæg, der ikke er. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 15/37

FBA er balanceansvarlig for det samlede bruttoforbrug. 


Som for anlæg i grupperne 1 og 2 betaler egenproducenten almindelig PSO-tarif af nettolevering 

fra net og den reducerede PSO-tarif af egenproduktionen. Reduceret PSO-tarif opkræves 

ikke hvis egenproducenten kan fritages jf. afsnit 5.1. 


Som for anlæg i gruppe 1 og 2 betaler egenproducenten Energinet.dks nettarif(forbrug) og 

systemtarif af nettolevering fra net. 

Egenproducenten betaler via PBA Energinet.dks nettarif(produktion) af den del af nettoleveringen 

til net, der ikke er aftagepligtig. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 16/37

6.4 Installationsformer og målekrav for anlæg i grupperne 1-3 

Decentrale elproduktionsanlæg er enten (A) tilsluttet direkte til det kollektive elforsyningsnet 

uden om øvrige forbrugsinstallationer, eller (B) tilsluttet i forbrugsinstallationen (installationstilsluttet). 

A – Direkte tilslutning: 

Kollektive elforsyningsnet 

M3 

B – Installationstilsluttet: 


M3 

M2 

Tovejsmåler 

M1 

M0 

Øvrigt 

forbrug 

Øvrigt 

forbrug 

M1 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 17/37 

~ 

Forbrugssted 

Egetforbrug til elproduktion 

~ 

Definitioner: 

M0 = egetforbrug under stilstand 

M1 = nettoproduktionen 

M2 = målt leverance til det kollektive elforsyningsnet 

M3 = målt leverance fra det kollektive elforsyningsnet 

Forbrugssted 


M0, M1, M2 og M3 udtrykker de principielle målepunkter, der skal 15/60-måles og fjernaflæses, 

jf. ovenstående principskitse. 

For anlæg i gruppe 3 skal M1 opdeles i to:

- M1a = nettoproduktionen på anlæg, hvis produktion er omfattet af aftagepligten 

- M1k = nettoproduktionen på anlæg, hvis produktion ikke er omfattet af aftagepligten. 

M1 henholdsvis M2 og M3 kan bestå af en række underliggende målepunkter (jf. bl.a. afsnit 

4.2), der alle udtrykker den samme type energi-flow, jf. definitionerne ovenfor. 

For direkte tilsluttede anlæg udtrykker M1 samtidig "målt leverance til det kollektive elforsyningsnet", 

og M3 + M0 udtrykker samtidig det målte bruttoforbrug. 

For installationstilsluttede anlæg stilles der ikke krav om direkte måling af egetforbrug under 

stilstand. Et sådant forbrug er pr. definition dækket af M3. 

6.5 Indrapportering af måleværdier til Energinet.dk 

Netvirksomheden skal fremsende M1 (eller M1a og M1k for anlæg i gruppe 3), M2 og M3 4 

som individuelle tidsserier til Energinet.dk i henhold til de gældende regler. 

Fremsendelsen af tidsserier til andre legitime modtagere er omtalt i del 3, afsnit 3.4.1. 

4 Forbrugstidsserien for direkte tilsluttede anlæg skal være summen af de målte værdier på M3 og M0. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 18/37

7. Forenklet nettoafregning 

Egenproducenterne i grupperne 4 og 5 skal opfylde kravene i afsnit 4.1 og 4.2 (1. pkt.). 

Herudover skal anlæggene være installationstilsluttede. 

For at minimere omkostningerne til fjernaflæste målere og administration afregnes anlæggene 

i grupperne 4 og 5 efter en forenklet model, hvor der ses bort fra den udligning inden for 

timen, der kan ske mellem leverancen til og fra det kollektive elforsyningsnet. 

For at holde afregningen så simpel som mulig anvendes dermed bruttoafregningsregler. 


- "Bruttolevering til net": Målt bruttolevering til det kollektive elforsyningsnet fra forbrugsstedet. 

- "Bruttolevering fra net": Målt bruttolevering fra det kollektive elforsyningsnet til forbrugsstedet. 

- "Egenproduktion": Nettoproduktion minus "bruttolevering til net". 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at levering til/fra net i kapitel 7 er defineret som bruttolevering 

og ikke nettolevering som i kapitel 6. 




Anlæg i gruppe 4 omfatter installationstilsluttede vindmøller uanset størrelse og 

decentrale anlæg med en installeret effekt mindre end 50 kW, hvor egenproducenten ønsker 

at sælge bruttolevering til net til Energinet.dk, hvis elproduktionen er aftagepligtig, eller til 

markedet. 

Modellen kan anvendes for de nævnte anlæg, uanset om de har fuld time-/kvartersregistrering 

og dermed alternativ mulighed for at anvende nettoafregning på timebasis. 

Grænsen på 50 kW for decentrale anlæg er fastsat ud fra et synspunkt om at tilstræbe en 

forenklet løsning, hvor de samlede måle- og administrationsomkostninger for egenproducenten 

og de kollektive elforsyningsvirksomheder står i rimeligt forhold til anlæggets størrelse. 


Egenproducentens samlede salg er lig med bruttolevering til net, mens det samlede køb i 

markedet er lig med bruttolevering fra net. 

Den Energinet.dk er balanceansvarlig for bruttolevering til net, hvis elproduktionen er aftagepligtig, 

ellers skal en PBA varetage dette balanceansvar. 

FBA er balanceansvarlig for bruttolevering fra net. Ligesom i gruppe 1 kan PBA og FBA være 

forskellige virksomheder. 


Egenproducenten betaler almindelig PSO-tarif af bruttolevering fra net og den reducerede 

PSO-tarif af egenproduktionen. Reduceret PSO-tarif opkræves ikke hvis egenproducenten 

kan fritages jf. afsnit 5.1. 


Dok. 27582/10, Sag 10/4107 19/37

Egenproducenten betaler Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif af bruttolevering fra 

net. 

Egenproducenten betaler via PBA Energinet.dks nettarif(produktion) af bruttolevering til net, 

medmindre produktionen er aftagepligtig. 


Anlæg i gruppe 5 omfatter egenproducenter, uanset anlæggets størrelse, der af den ene eller 

anden grund ikke ønsker at sælge elektricitet på markedet eller til Energinet.dk. 

Måling af bruttolevering til net kan dermed undværes, og måleren for bruttolevering fra net 

skal være spærret for tilbageløb, idet egenproduktionen pr. definition er lig hele nettoproduktionen. 

Eventuel faktisk levering til net leveres dermed gratis til netvirksomheden, og 

derudover kommer egenproducenten til at betale reduceret PSO-tarif af levering til net. 


Egenproducentens samlede køb i markedet er lig med bruttolevering fra net. 

FBA er balanceansvarlig for bruttolevering fra net. 


Som for anlæg i gruppe 4 betaler egenproducenten almindelig PSO-tarif af bruttolevering fra 

net og den reducerede PSO-tarif af egenproduktionen. Reduceret PSO-tarif opkræves ikke 

hvis egenproducenten kan fritages jf. afsnit 5.1. 

Betaling af Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif 

Som for anlæg i gruppe 4 betaler egenproducenten Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif 

af bruttolevering fra net. 

Egenproducenten skal af gode grunde ikke betale Energinet.dks nettarif(produktion). 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 20/37

7.3 Installationsform og målekrav for anlæg i grupperne 4-5 

Vindmøllen eller det decentrale anlæg skal være tilsluttet i forbrugsinstallationen (installationstilsluttet). 


M3 

M2 

Øvrigt 

forbrug 

M1 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 21/37 

~ 

Målepunkterne M1, M2 og M3 defineres som: 

M1 = Nettoproduktionen. 

M2 = Målt leverance til det kollektive elforsyningsnet 

M3 = Målt leverance fra det kollektive elforsyningsnet. 

Forbrugssted 


I alle tilfælde følger kravene til måling af M3 den obligatoriske grænse for time- 

/kvartersregistrering af forbrug pr. målepunkt. Kravene til måling af M1 og M2 gennemgås 

nedenfor. 



Ved PSO fritagede anlæg jf. afsnit 5.1 kan M1 måleren undværes set i forhold til Energinet.dk's 

behov for afregningsopgørelser. 

7.3.1 Målekrav til anlæg i gruppe 4 

Anlæg i gruppe 4 leverer en del af produktionen til det kollektive elforsyningsnet, og afregnes 

herfor. Målerkravet gælder dermed både nettoproduktionsmåleren (M1) og måling af 

leverancen til det kollektive elforsyningsnet (M2), der skal følge reglerne som beskrevet i 

forskrift D1. Det vil sige de skal være 15/60 målte for: 

1. Vindmøller over 50 kW 

2. Øvrige anlæg over 25 kW 

Hvis M1 hhv. M2 ikke er 15/60-målt skal der aflæses månedligt/kvartalsvis. 

For anlæg nettilsluttet senest den 31. december 2003 med en installeret effekt under 25 kW 

kan producenten dog i alle tilfælde vælge at lade nettoproduktionen (M1) beregne efter en 

fast skabelon defineret som:

- Andre installationstilsluttede anlæg end vindmøller: Installeret effekt i kW x 4.000 timer, 

som antages jævnt fordelt over året. 

Dette er ikke relevant for vindmøller

8. Nettoafregning på årsbasis 

Egenproducenterne i gruppe 6 skal opfylde kravene i afsnit 4.3 

Man kan sige, at egenproducenten "låner" det kollektive elforsyningsnet i løbet af afregningsperioden 

til opbevaring af elektricitet i de tilfælde, hvor egenproducenten har overskudsproduktion, 

som på et andet tidspunkt i løbet af afregningsperioden bruges til at dække 

eget elforbrug. 

For at opnå dette afregningsmæssige resultat opgøres den målte levering til og fra det kollektive 

elforsyningsnet som nettoleveringen til og fra forbrugsstedet i den samlede afregningsperiode. 

Det vil sige, at der i en given afregningsperiode enten er en positiv nettolevering 

til net eller fra net, medmindre nettoudvekslingen er lig med nul. 

Afregningsperioden for disse anlæg er normalt et år, med et fast opgørelsestidspunkt. Hvis 

der i løbet at afregningsperioden forekommer flytning eller skift af elleverandør skal afregningsperioden 

deles op og opgøres i forbindelse med flyningen/leverandørskiftet. 


- "Nettolevering til net": Positiv nettolevering til kollektivt elforsyningsnet fra forbrugsstedet 

opgjort over afregningsperioden. 

- "Nettolevering fra net": Positiv nettolevering fra kollektivt elforsyningsnet til forbrugsstedet 

opgjort over afregningsperioden. 

- "Egenproduktion": Nettoproduktion minus "Nettolevering til net". 




Anlæg i gruppe 6 omfatter installationstilsluttede VE-anlæg i boliger og anden ikke erhvervsmæssig 

benyttet bebyggelse. 


Egenproducentens samlede køb i markedet er lig med nettolevering fra net. 

FBA er balanceansvarlig for nettolevering fra net. Eventuel nettolevering til net handles ikke i 

markedet, men bidrager til at nedbringe nettabet. 

Ved eventuel overskudsproduktion - nettolevering til net - udbetaler Energinet.dk de lovpligtige 

pristillæg for VE-produktionen. 

Såfremt det samlede VE-anlæg består af flere enheder med forskellige teknologier (f.eks. 

solceller og vindmøller), fordeles nettolevering til net efter en fordelingsnøgle, hvor det antages 

at solceller har en produktion svarende til 800 fuldlasttimer pr. år, vindmøller 1500 fuldlasttimer 

pr. år og anden VE-produktion 4000 fuldlasttimer pr. år. 

Fordelingsnøglen bortfalder hvis M1 for hver af produktionsenhederne og målt og indrapporteret 

jf. 8.2.1. 


Egenproducenten betaler almindelig PSO-tarif af nettolevering fra net og den reducerede 

PSO-tarif af egenproduktionen. Reduceret PSO-tarif opkræves ikke hvis egenproducenten 

kan fritages jf. afsnit 5.1. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 23/37


Egenproducenten betaler Energinet.dks nettarif(forbrug) og systemtarif af nettolevering fra 

net. 

8.2 Installationsform og målekrav for anlæg i gruppe 6 

VE-anlægget skal være tilsluttet i forbrugsinstallationen (installationstilsluttet). 


M3 

M2 

Øvrigt 

forbrug 

M1 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 24/37 

~ 

Målepunkterne M1, M2 og M3 defineres som: 

M1 = Nettoproduktionen. 

M2 = Målt leverance til det kollektive elforsyningsnet 

M3 = Målt leverance fra det kollektive elforsyningsnet. 

Forbrugssted 


I alle tilfælde følger kravene til måling af M3 den obligatoriske grænse for time- 

/kvartersregistrering af forbrug pr. målepunkt. Kravene til M2 målingen følger M3. Kravene 

til måling af M1 gennemgås nedenfor. 



Ved PSO fritagede anlæg jf. afsnit 5.1 kan M1 måleren undværes set i forhold til Energinet.dk's 

behov for afregningsopgørelser. 

8.2.1 Målekrav for M1 til anlæg i gruppe 6 

Hvis den installerede effekt ligger over grænserne i afsnit 5.1, skal M1 følge målekravene 

som de er beskrevet i forskrift D1. Det vil sige de skal være 15/60 målte for: 

1. Vindmøller og solceller over 50 kW 

2. Øvrige anlæg over 25 kW 

Hvis M1 ikke er 15/60-målt skal der aflæses månedligt/kvartalsvis. 

8.3 Indrapportering af måleværdier til Energinet.dk 

For anlæg i gruppe 6 gælder, at eventuel opgjort nettolevering til net skal sendes til Energinet.dk 

som en månedstidsserie for den sidste måned i afregningsperioden.

Skal nettoproduktionen (M1) måles, skal den sendes som tidsserie i henhold til de gældende 

regler. 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 25/37

Bilag 1: Oversigt over afregning af anlæg i gruppe 1 og 2 

De beregningsformler, der er angivet i bilaget, er ikke opstillet efter fortegnskonventionen 

for indberetning af måleværdier til Energinet.dk. 

Målepunkter 




M3 = målt leverance fra det kollektive elforsyningsnet. 

Definerede tidsserier for direkte tilsluttede anlæg 

Nettoproduktion NP = M1 (M1 ≥ 0) 

Nettolevering fra kollektivt NFN = maks. {0, M0 + M3 ÷ M1} 

net 

Nettolevering til kollektivt net NTN = ÷1 ∗ min {0, M0 + M3 ÷ M1} 

Egenproduktion EP = NP ÷ NTN = M1 + min. {0, M0 + M3 ÷ 

M1} 

Bruttoforbrug BF = EP + NFN = M0 + M3 

Beregningsformlerne er opstillet efter bruttometoden vedrørende egetforbrug under 

stilstand. Egetforbrug under stilstand betragtes derfor som normalt forbrug 

Definerede tidsserier for installationstilsluttede anlæg 

Nettoproduktion NP = M1 

Nettolevering fra kollektivt 

net 

NFN = maks. {0, M3 ÷ M2} 

Nettolevering til kollektivt net NTN = ÷1 ∗ min. {0, M3 ÷ M2} 

Egenproduktion EP = NP ÷ NTN = M1 + min. {0, M3 ÷ M2} 

Bruttoforbrug BF = EP + NFN = M1 + M3 ÷ M2 

Afregning af anlæg i gruppe 1 

Køb af el Afregnes af: BF 

Salg af el på markedet Afregnes af: NP 

Almindelig PSO-tarif Afregnes af: NFN 

Reduceret PSO-tarif Afregnes af: EP 

Systemansvarets systemtarif Afregnes af: NFN 

Systemansvarets netta- Afregnes af: NFN 

rif(forbrug) 

Systemansvarets nettarif(produktion) 

Afregnes af: NTN 

Forbrug og produktion, som indgår i balanceafregningen 

PBA NP 

FBA BF 


Køb af el Afregnes af: NFN 

Salg af aftagepligtig el Afregnes af: NTN 



Bilag 1, side 1


Systemansvarets nettarif(forbrug) 

Afregnes af: NFN 


Aftagepligt BA NTN 

FBA NFN 

Bilag 1, side 2 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 2/37

Taleksempler på afregning af anlæg i grupperne 1 og 2 

Energiopgørelser Installationstilsluttet 

Målepunkter 

Direkte tilsluttet 

Time Time 

1 2 3 1 2 3 


M0 – – – 0 0 0 

M1 30 80 120 30 80 120 

M2 10 20 40 – – – 

M3 80 40 20 100 100 100 

Definerede tidsserier 

Nettoproduktion 30 80 120 30 80 120 

Nettolevering fra kollektivt net 70 20 0 70 20 0 

Nettolevering til kollektivt net 0 0 20 0 0 20 

Egenproduktion 30 80 100 30 80 100 

Bruttoforbrug 100 100 100 100 100 100 


Køb af el 100 100 100 100 100 100 

Salg af el 30 80 120 30 80 120 

Almindelig PSO-tarif 70 20 0 70 20 0 

Reduceret PSO-tarif 30 80 100 30 80 100 

Systemansvarets systemtarif 70 20 0 70 20 0 

Systemansvarets nettarif(forbrug) 70 20 0 70 20 0 

Systemansvarets 

nettarif(produktion) 


0 0 20 0 0 20 

Køb af el 70 20 0 70 20 0 

Salg af aftagepligtig el 0 0 20 0 0 20 





Dok. 27582/10, Sag 10/4107 3/37




Målepunkter 


M1a = aftagepligtig nettoproduktion 

M1k = ikke-aftagepligtig nettoproduktion 



Definerede tidsserier for direkte tilsluttede anlæg 

Nettoproduktion, ikke-aftagepligtig NPk = M1k (M1k ≥ 0) 

Nettoproduktion, aftagepligtig NPa = M1a (M1a ≥ 0) 

Nettolevering fra kollektivt net NFN = maks. {0, M0 + M3 ÷ (M1a + M1k)} 

Nettolevering til kollektivt net NTN = ÷1 ∗ min. {0, M0 + M3 ÷ (M1a + M1k)} 

Egenproduktion EP = NPa + NPk ÷ NTN 

M1k 

Nettolevering til net, ikkeaftagepligtig 

NTNk = ∗ NTN 

Nettolevering til net, aftagepligtig 

M1k + M1a 

M1a 

NTNa = ∗ NTN 

Bruttoforbrug BF = M0 + M3 

M1a + M1k 

Beregningsformlerne er opstillet efter bruttometoden vedrørende egetforbrug under 

stilstand. Egetforbrug under stilstand betragtes derfor som normalt forbrug. 

Bilag 2, side 1


Nettoproduktion, ikke-aftagepligtig NPk = M1k 

Nettoproduktion, aftagepligtig NPa = M1a 

Nettolevering fra kollektivt net NFN = maks. {0, M3 ÷ M2} 


Egenproduktion EP = NPa + NPk ÷ NTN 

M1k 

Nettolevering til net, ikkeaftagepligtig 

NTNk = ∗ NTN 

Nettolevering til net, aftagepligtig 

M1k + M1a 

M1a 

NTNa = ∗ NTN 

M1a + M1k 

Bruttoforbrug BF = M1a + M1k + (M3 ÷ M2) 


Køb af el Afregnes af: BF 

Salg af aftagepligtig el Afregnes af: NTNa 

Salg af ikke-aftagepligtig el Afregnes af: NPa + NPk ÷ NTNa 




Systemansvarets nettarif(forbrug) Afregnes af: NFN 



Afregnes af: NTNk 


Aftagepligt BA NTNa 

PBA NPa + NPk ÷ NTNa 

FBA BF 


Dok. 27582/10, Sag 10/4107 2/37

Taleksempler på afregning af anlæg i gruppe 3 


Målepunkter 

Direkte tilsluttet 

Time Time 

1 2 3 1 2 3 


M0 – – – 0 0 0 

M1k 10 15 10 10 15 10 

M1a 10 5 10 10 5 10 

M2 10 10 15 – – – 

M3 20 20 5 30 30 10 


NPk 10 15 10 10 15 10 

NPa 10 5 10 10 5 10 

Nettolevering fra kollektivt net 10 10 0 10 10 0 

Nettolevering til kollektivt net 0 0 10 0 0 10 

NTNk 0 0 5 0 0 5 

NTNa 0 0 5 0 0 5 

EP 20 20 10 20 20 10 

Bruttoforbrug 30 30 10 30 30 10 


Køb af el 30 30 10 30 30 10 

Salg af ikke-aftagepligtig el 20 20 15 20 20 15 

Salg af aftagepligtig el 0 0 5 0 0 5 







0 0 5 0 0 5 

Dok. 27582/10, Sag 10/4107 3/37




Målepunkter 






Bruttolevering fra kollektivt 

net 

BFN = M3 

Bruttolevering til kollektivt 

net 

BTN = M2 

Egenproduktion EP = NP ÷ BTN 


Køb af el Afregnes af: BFN 

Salg af el Afregnes af: BTN 

Almindelig PSO-tarif Afregnes af: BFN 


Systemansvarets systemtarif Afregnes af: BFN 

Systemansvarets netta- Afregnes af: BFN 

rif(forbrug) 

Systemansvarets nettarif(produktion), 

0 ved aftagepligt 

Afregnes af: BTN 


PBA (ikke-aftagepligtig), eller BTN 

den Aftagepligt BA 

FBA BFN 

Bilag 3, side 1



Målepunkter 

Afregningsperiode 

1 2 3 

M1 30 80 120 

M2 10 20 40 

M3 80 40 20 


Nettoproduktion 30 80 120 

Bruttolevering fra kollektivt net 80 40 20 

Bruttolevering til kollektivt net 10 20 40 

Egenproduktion 20 60 80 


Køb af el 80 40 20 

Salg af el 10 20 40 

Almindelig PSO-tarif 80 40 20 

Reduceret PSO-tarif 20 60 80 

Systemansvarets systemtarif 80 40 20 

Systemansvarets nettarif(forbrug) 80 40 20 



10 20 40 

Bilag 3, side 2




Målepunkter 





Bruttolevering fra kollektivt 

net 

BFN = M3 

Bruttolevering til kollektivt 

net 

Måles ikke 

Egenproduktion EP = NP 


Køb af el Afregnes af: BFN 

Almindelig PSO-tarif Afregnes af: BFN 


Systemansvarets systemtarif Afregnes af: BFN 


Afregnes af: BFN 

Forbrug som indgår i balanceafregningen 

FBA Afregnes af: BFN 

Bilag 4, side 1



Målepunkter 


1 2 3 

M1 20 60 80 

M3 80 40 20 


Nettoproduktion 20 60 80 

Bruttolevering fra kollektivt net 80 40 20 

Egenproduktion 20 60 80 


Køb af fri el 80 40 20 

Almindelig PSO-tarif 80 40 20 

Reduceret PSO-tarif 20 60 80 

Systemansvarets systemtarif 80 40 20 

Systemansvarets nettarif(forbrug) 80 40 20 

Bilag 4, side 2




Målepunkter 






Nettolevering fra kollektivt NFN = maks. {0, M3 ÷ M2} 

net (i afregningsperioden) 


(i afregningsperioden) 

Egenproduktion EP = NP ÷ NTN = M1 + min. {0, M3 ÷ M2} 


Køb af el Afregnes af: NFN 

Udbetaling af pristillæg Afregnes af: NTN 


Reduceret PSO-tarif (for anlæg 

der ikke er fritaget jf. 

5.1) 

Afregnes af: EP 



Afregnes af: NFN 


FBA NFN 

Bilag 5, side 1



Eksemplet her er opbygget for et anlæg under effektgrænserne nævnt I afsnit 5.1, som derfor 

er fritaget for betaling af reduceret PSO-tarif 

I eksemplet er vist aflæsninger for både 2-vejsmålere og ferrarismålere med tilbageløb. 



1 2 

Målepunkter - aflæsninger 

M2 aflæst 31/12-2010 123400 123400 

M2 aflæst 31/12-2011 123700 123700 

M3 aflæst 31/12-2010 789100 789100 

M3 aflæst 31/12-2011 

Målepunkter - fremløb 

M1 

789300 789500 

M2 300 300 

M3 

Ferrarismåler - aflæsning 

200 400 

M2 aflæst 31/12-2010 789100 789100 

M2 aflæst 31/12-2011 


Nettoproduktion 

789000 789200 

Nettolevering fra kollektivt net 0 100 

Nettolevering til kollektivt net 

Egenproduktion 

Bruttoforbrug 


100 0 

Køb af el 0 100 

Udbetalt pristillæg 100 0 

Almindelig PSO-tarif 

Reduceret PSO-tarif 

0 100 

Systemansvarets systemtarif 0 100 

Systemansvarets nettarif(forbrug) 0 100 

Afregning af overskudsproduktion ved flere teknologier 

Jf. fordelingsnøgle som beskrevet I afsnit 8.1: 

Solceller 800 fuldlasttimer/år 

Vindmøller 1500 fuldlasttimer/år 

Anden VE 4000 fuldlasttimer/år 

Fordeling af produktion 

Solceller - installeret 2 kW 

Vindmølle - installeret 3 kW 

Nettolevering til kollektivt net 100,00 kWh 

Sol-produktion 

100*2*800/(2*800+3*1500) 

Vind-produktion 

100*3*1500/(2*800+3*1500) 

26,23 kWh 

73,77 kWh

SKAT: Solcelleanlæg - afskrivning - Kim Hassel

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?