Organisationshåndbog - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Organisationshåndbog - Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets

Håndbogssamling

Organisationshåndbog

Maj 2006


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Forord

Afsnit: 1.0.0.

Side: 1/1

År: 2011

Beredskabsforbundets ”Organisationshåndbog” indgår som 3. bind i Beredskabsforbundets

håndbogssamling, der samlet omfatter:

1. Organisation

2. Beredskabsbestemmelser (ajourføres ikke)

3. Kommission

4. Uddannelse

5. Information

6. Navne og adresser (nu navne og adresser på hjemmesiden)

7. RB-stævne

8. Fanereglement

9. Alfabetisk oversigt over emner, som Landsledelsen har behandlet

10. Regnskabsinstruks

11. Personale

Håndbogsamlingen udgives af Beredskabsforbundets landskontor. Samlingen

vil, for så vidt angår bind 1 - 8, være at finde på Beredskabsforbundets hjemmeside

for medlemmer. Kun undtagelsesvis og kun efter den enkeltes anmodning,

udsendes håndbøgerne i papirudgave.

Bind 9 - 11 findes kun i papirudgave, og udleveres kun til en afgrænset personkreds

på landskontoret og i landsledelsen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

1.0.0. Forord

1.1.0. Indholdsfortegnelse

Redningsberedskabet

2.0.0. Beredskabsloven

2.0.1. Redningsberedskabets dimensionering

2.0.2. Bedriftværn

Beredskabsforbundet

2.1.0. Rammeaftalen

2.1.1. Resultatkontrakt

Afsnit: 1.1.0.

Side: 1/3

År: 2011

3.0.0. Vedtægt

3.1.0. Beredskabsforbundets organisation

3.1.1. Beredskabsforbundets organisation, opgaver

3.1.2. Beredskabsforbundets organisation, indstilling, udpegning,

valg

3.1.3. Funktionsbeskrivelse for præsident

3.1.4. Funktionsbeskrivelse for landschef

3.1.5. Funktionsbeskrivelse for vicelandschef

3.2.0. Central alarmeringliste

3.2.1. Retningslinier for telefonkæden

3.2.2. Retningslinier for katastrofeorganisationen

3.3.0. Samarbejdsaftaler med kommuner

3.3.1. Eksempel på en samarbejdsaftale

3.3.2. Eksempel på bilag til en samarbejdsaftale

3.4.0. Beredskabsforbundets hæderstegn, bestemmelser

3.4.1. Beredskabsforbundets hæderstegn, retningslinjer for

indstilling

3.5.0. Hæderstegn for 25 års god tjeneste i redningsberedskabet

3.6.0. Bestemmelser for anciennitetstegn

3.7.0. Forsikringsaftale, Top Danmark

3.8.0. Kommercielle tilbud


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Indholdsfortegnelse

Afsnit: 1.1.0.

Side: 2/3

År: 2011

Regionerne

4.0.0. Regionsledelsens ansvar og beføjelser

4.0.1. Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen

Kredsene

5.0.0. Kredsledelsens ansvar og beføjelser

5.1.0. Funktionsbeskrivelse for kredsleder

5.1.1. Funktionsbeskrivelse for vicekredsleder

5.1.2. Funktionsbeskrivelse for kredskasserer

5.2.0. Regions og kreds årsmøder

5.3.0. Hvilende kredse

Økonomi

6.0.0. Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud

6.1.0. Bestemmelser vedr. ansøgning af informationsmidler

6.1.1. Rapportskema, informationsmidler

6.1.2. Regnskabsbilag, information og hvervning

6.2.0. Ansøgning om kreds- og regionstilskud, regler

6.2.1. Ansøgning om kreds- og regionstilskud, blanket

6.2.2. Budgetteret information og hvervning, blanket

6.3.0. Regnskabsbestemmelser

6.3.1. Konteringsbestemmelser

6.4.0. Regnskabsbestemmelser for projekt Østbørn

Personaleadministration

7.0.0. Kontraktforhold, regler

7.0.1. Kontraktformular

7.1.0. Kredstilhørsforhold

7.1.1. Blanket vedr. ændring af kredstilhørsforhold

7.2.0. Medlemsadministration i kredsene

7.3.0. Legitimationskort

7.3.1. Stamkort/uddannelseskort

7.3.2. Personelkortplacering

Uniformering

8.0.0. Uniformsbestemmelser

8.0.1. Uniformseffekter, der kan tilkøbes

8.0.2. Praktiske råd og vejledning til munderingen

8.0.3. Navneskilte


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Indholdsfortegnelse

Forsikringsforhold

9.0.0. Forsikringsdækning for frivillige

Afsnit: 1.1.0.

Side: 3/3

År: 2011

Andre forhold

10.0.0. Beredskabsforbundets Informations-barak i Frøslevlejren

(H1)

10.0.1. Fundats for Beredskabsforbundets Informations-barak i

Frøslevlejren

10.0.2. Vedtægter for Støtteforeningen ”BF-Barakkens venner”

10.1.0. Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative

bestemmelser

10.1.1. Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter

10.1.2. Beredskabsforbundets Musikkorps, tillæg til

uniformsreglement

10.1.3. Beredskabsforbundets Musikkorps, deltagelse i

arrangementer

10.1.4. Beredskabsforbundets Musikkorps, kontrakt

10.2.0. Love for Beredskabsforbundets Marchforening

10.3.0. Vedtægter for projekt Østbørn

10.4.0. Vedtægter for Benløse frivillige Brandværn

10.5.0. Vedtægter for ”Redningshunden Danmark”

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC)

11.0.0. Instruktører i Beredskabsforbundet

11.0.1. Instruktørudvalget

11.1.1. Instruktøraftale

11.1.2. Kursustilmelding, instruktører


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Bekendtgørelse af beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 1/15

År: 2011

Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med de ændringer, der

følger af § 1 i lov nr. 534 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr. 1060 af 9. november 2005, § 101 i lov nr. 538 af 8. juni

2006, § 2 i lov nr. 1600 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 508 af 6. juni 2007 og lov nr. 1335 af 19. december

2008.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og

miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.

Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab,

og det kommunale redningsberedskab.

§ 2. (Ophævet)

§ 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af

katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Kapitel 2

Det statslige redningsberedskab

§ 4. Forsvarsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab.

Stk. 2. Forsvarsministeren fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab. Forsvarsministeren kan bemyndige

Beredskabsstyrelsen til at udøve tilsynet, herunder til at foretage prøvealarmering af redningsberedskabet.

Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 5. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om

redningsberedskabet.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler for redningsberedskabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare

anlæg, herunder om opgavefordelingen og samarbejdet mellem henholdsvis det statslige redningsberedskab og

det kommunale redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets virke i forhold til de øvrige myndigheder,

der har opgaver i beredskabet.

§ 6. Forsvarsministeren kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår

ved udførelsen af opgaver inden for det statslige redningsberedskab.

§ 7. Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis

det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger.

§ 8. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar

for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af ulykker eller katastrofer,

om, at det statslige regionale redningsberedskab varetager opgaver for eller yder bistand til disse.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Kapitel 3

Det kommunale redningsberedskab

Organisation

Afsnit: 2.0.0.

Side: 2/15

År: 2011

§ 9. Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning

af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af

opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen

træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal

være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af

kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen

udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke

indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.

Stk. 3. Reglerne i § 11, stk. 1, § 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21, § 22, § 28, § 29, stk. 1, 2 og 5, og §§ 47-56 i lov om

kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. § 10, stk. 2, kan beslutte, at

der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og

udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte

alle medlemmer af beredskabskommissionen. Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke modtage diæter,

ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes

embedsgerning.

§ 10. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab.

Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til

at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen,

henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige

antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Kommunalbestyrelsen

kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end

borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres beredskab,

udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der

ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.

Stk. 3. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf.

§ 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab.

§ 11. (Ophævet)

Opgaver

§ 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom

og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne

modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet

assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget

af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen

mellem staten og de pågældende kommuner.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 3/15

År: 2011

Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen

om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver

end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener

eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Aftalen skal fremgå af delplanen

for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens

beredskab, jf. § 25, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at det

statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse

bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab.

§ 14. Forsvarsministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, materiel og

dimensionering.

§ 15. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om vandforsyningen til brandslukning.

Kapitel 4

Indsættelse af redningsberedskabet

§ 16. Forsvarsministeren fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet.

§ 17. Den samlede indsats ved større skader koordineres i øvrigt af politidirektøren.

Stk. 2. I forbindelse med indsættelse af redningsberedskabet skal politidirektøren i fornødent omfang sørge for

varsling, afspærring, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger.

§ 18. Forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kan kræve en anden kommunes redningsberedskab

(mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til rådighed for kommunens redningsberedskab.

Stk. 2. Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab,

det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet

på grund af ulykkens karakter og omfang.

Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om bistand efter stk. 1 og stk. 2, herunder om betaling for bistanden.

§ 19. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at staten i særlige tilfælde deltager i udgifterne i forbindelse

med indsættelse af det kommunale redningsberedskab.

§ 20. Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver art samt fornødent betjeningsmandskab

stillet til rådighed for indsatsen.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed, har ret til erstatning

af kommunen for afsavn af materiel og for den skade, materiellet har lidt.

§ 21. Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse ret til i

fornødent omfang at skaffe sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne hindringer.

Stk. 2. Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, hvis den tekniske leder

af indsatsen på skadestedet finder det nødvendigt for at standse skadens udbredelse.

Stk. 3. Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer

skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand, erstattes skaden dog af kommunen.

§ 22. Redningsberedskabet har under indsats ret til at bruge det vand, der findes i brønde, vandledninger og


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

andre vandsteder.

Afsnit: 2.0.0.

Side: 4/15

År: 2011

§ 23. Redningsberedskabet skal under indsats være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til

ulykken eller katastrofen. Finder redningsberedskabet mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes og beviset

så vidt muligt sikres.

§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra

lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i

forbindelse med udrykningen. Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne

i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg.

Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v.

Kapitel 5

Beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor

§ 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af

samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte

til forsvaret.

Stk. 2. Forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og

rådgiver myndighederne. Forsvarsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre

myndigheder.

§ 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af

kommunalbestyrelsen i et møde.

Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet

i et møde.

Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt,

dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode.

Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen.

§ 26. Forsvarsministeren fastsætter vejledende retningslinjer for udarbejdelse af de planer, der er nævnt i

§ 25.

§ 27. De enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinjer for regionernes og

kommunernes beredskabsplanlægning, jf. § 25, stk. 1 og 2.

§ 28. Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og

institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab.

Stk. 2. Vedkommende minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe særlige

foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed,

hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab.

Stk. 3. Inden et pålæg gives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der forhandles med de pågældende virksomheder

eller institutioner eller med disses organisationer om pålæggets omfang og de nærmere regler for dets gennemførelse,

herunder om eventuel erstatning fra staten, jf. stk. 4.

Stk. 4. Medfører et pålæg afgivet i henhold til stk. 1 eller 2 økonomisk tab for en virksomhed eller institution,

er staten erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Erstatning kan ikke kræves, hvis de omkostninger,

der er forbundet med pålæggets gennemførelse, kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares

eller tjenesteydelses pris. De pågældende virksomheder eller institutioner må ikke derved stilles mindre gunstigt

end andre i samme branche.

Stk. 5. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes

af forsvarsministeren.

§ 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 5/15

År: 2011

større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere

regler for evalueringsinstituttet.

Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen

udpeges for en 3-årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret

for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes

resultat. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets

øvrige aktører.

Stk. 3. Ved evalueringer af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår

i instituttets evaluering af den konkrete indsats.

Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering,

tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige

forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt

muligt fremsendes i elektronisk form.

Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den

endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet.

Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, herunder

oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne,

mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter.

Kapitel 6

Radiokommunikation

§ 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes

ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre,

herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet,

herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren

fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet.

§§ 30 - 32. (Ophævet) 1)

Kapitel 7

Forebyggende foranstaltninger m.v.

§ 33. Forsvarsministeren fastsætter regler om

1) placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende

eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden

skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng

og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed, og

2) opbevaring og brug af faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om

1) brug af ild og lys og

2) foranstaltninger, der er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings-

og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå virkningerne

af uheld i nukleare anlæg.

§ 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af § 33, stk. 1

og 2, og § 70, stk. 4 og 5.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 6/15

År: 2011

Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen

efter regler fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan

indbringes for ministeren.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler

fastsat i medfør af § 33, stk. 1 og 2, og § 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke

indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes.

Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende,

jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk.

§ 34. Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i

driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom i medfør af § 33, stk. 1.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner

skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige

rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt.

§ 35. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal træffes foranstaltninger i det omfang, der fastsættes

regler herom i medfør af § 33, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand-

og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner,

1) hvor der er særlig brandfarlige forhold,

2) hvor der samles mange mennesker, eller

3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse,

skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige

rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer,

som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til

stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger

og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af

behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at

arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse

med brandvagten.

§ 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor

mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning

af eventuelle mangler.

Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages

på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde.

§ 36 a. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og

sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der

er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller

påbud, eller som pålægges sanktioner.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse

kan ske elektronisk.

§ 37. Kommunalbestyrelsen kan efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren, pålægge offentlige myndigheder

og offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under

krise eller krig (bedriftværn). Udgifterne afholdes af den, der pålægges at træffe de nævnte foranstaltninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn. Tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 7/15

År: 2011

tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation.

Kapitel 8

Ekspropriation

§ 38. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til brug for redningsberedskabet iværksætte

ekspropriation af privat ejendom, herunder befordringsmidler.

Stk. 2. Vedkommende minister kan iværksætte eller for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger tillade, at

der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab.

Stk. 3. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger.

Stk. 4. Under krise eller krig kan forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, uden retskendelse

iværksætte beslaglæggelse med henblik på ekspropriation.

Stk. 5. I mangel af mindelig overenskomst afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet

om erstatning for ekspropriation. Ved ekspropriation af andet end fast ejendom anvendes loven tilsvarende.

Stk. 6. En taksationskommissions afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før muligheden for prøvelse

ved overtaksationskommission er udtømt.

Stk. 7. Forsvarsministeren fastsætter regler om ekspropriationens gennemførelse og om sagens behandling for

taksationsmyndighederne.

Kapitel 9

Påbud m.v.

§ 39. Den, der opdager en brand eller omstændigheder, som viser, at der er overhængende fare for brand,

skal straks underrette dem, der er udsat for fare, og alarmere redningsberedskabet. Den pågældende skal endvidere

søge at dæmpe ilden eller afværge faren.

§ 40. Enhver skal ved brand yde den hjælp, den pågældende formår.

Stk. 2. Den, der er til stede ved en brand, skal på anmodning af redningsberedskabet deltage i rednings- og

slukningsarbejdet.

Stk. 3. Den, der i henhold til stk. 1 og 2 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet, har ret til erstatning af

kommunen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

§ 41. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet.

Stk. 2. Enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets

opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil.

Stk. 3. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og begive sig ad

de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder.

§ 42. Enhver skal på anmodning af redningsberedskabet stille sin bolig eller andre lokaler til rådighed for de

evakuerede og bespise dem i nødvendigt omfang.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter den godtgørelse, der skal ydes herfor.

§ 43. Indkvarteringslovens regler om ekstraordinær indkvartering anvendes tilsvarende for personel i redningsberedskabet.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om de indkvarteringsydelser, der kan kræves efter stk. 1, og om

den godtgørelse, der skal ydes herfor.

§ 44. Ved ordre om mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i det omfang, der fastsættes af myndighederne.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 8/15

År: 2011

Stk. 2. Ansvaret for og udgifterne ved mørklægning påhviler den, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed

over lyskilden.

§ 45. Vedkommende minister kan pålægge enhver pligt til at meddele oplysninger, der er nødvendige for

planlægningen af den civile sektors beredskab.

§ 46. Beredskabsstyrelsen kan hos enhver kræve oplysning om, hvilke beredskabsforanstaltninger der er udført

eller agtes udført, samt i øvrigt oplysninger, som skønnes nødvendige til udførelsen af opgaver i forbindelse

med redningsberedskabet.

§ 47. (Ophævet)

Kapitel 10

Personelbestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 48. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelsen af redningsberedskabets personel, herunder om

udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne.

§ 49. Forsvarsministeren kan bestemme, at personel, der har pligt til at medvirke i det indenlandske redningsberedskab,

skal indsættes i udlandet, jf. § 3.

§ 50. Under krise eller krig kan personellet i redningsberedskabet ikke ved opsigelse bringe deres pligt til at

gøre tjeneste i redningsberedskabet til ophør.

Stk. 2. Afskedigede befalingsmænd, der ikke på anden måde er forpligtet over for redningsberedskabet, står

under krise eller krig til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 65 år.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om overførsel af personel inden for redningsberedskabet til andre

dele af redningsberedskabet.

Frivillige

§ 51. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelse af det personel, der ikke aflønnes for deres deltagelse

i redningsberedskabet (frivillige), herunder om ydelser til de frivillige og udgiftsfordelingen mellem staten og

kommunerne.

Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i det statslige redningsberedskab.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i kommunens beredskab.

Stk. 4. Under krise eller krig gælder §§ 60-66 også for frivillige.

Værnepligtige

§ 52. Forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der indkaldes til redningsberedskabet, og fastsætter

regler om tjenestetidens længde og tjenestens tilrettelæggelse.

§ 53. Værnepligtige i det statslige regionale redningsberedskab er med hensyn til indkvartering, forplejning,

beklædning, løn, fribefordring og lignende undergivet regler, som svarer til dem, der gælder for forsvarets værnepligtige.

Stk. 2. For øvrige værnepligtige i redningsberedskabet kan forsvarsministeren fastsætte regler om de forhold,

der er nævnt i stk. 1.

§ 54. De værnepligtige står til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 9/15

År: 2011

år. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i

katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Forsvarsministeren kan fastsætte regler

herom.

Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår

§ 54 a. Reglerne i §§ 52-54 og §§ 60-66 finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende

vilkår.

§ 54 b. Kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller

hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses

for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af forsvarsministeren fritages for tjeneste. Forsvarsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab

§ 55. For kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab kan forsvarsministeren fastsætte

regler om uddannelse og indkaldelse og om de forhold, der er nævnt i § 53, stk. 1. Personer, der er eller har været

kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab, står til rådighed for dette indtil udløbet af

det år, i hvilket de fylder 50 år, medmindre ministeren bestemmer andet.

Beredskabspligtige

§ 56. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år,

indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt),

hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom, herunder

hvilke myndigheder der kan pålægge beredskabspligt.

Stk. 2. Den, der skal møde ved forsvaret i tilfælde af krise eller krig, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 57. Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver

inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem.

§ 58. En afgørelse om, at der pålægges beredskabspligt efter § 56, kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Fritagelse for mødepligt

§ 59. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved forsvaret for at kunne indgå i

redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.

Stk. 2. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at

kunne indgå i andre dele af redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.

Stk. 3. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at

kunne gøre frivillig tjeneste i hjemmeværnet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Kapitel 11

Straffebestemmelser og disciplinarmidler

Værnepligtige

Afsnit: 2.0.0.

Side: 10/15

År: 2011

§ 60. Medmindre disciplinarmidler anvendes, jf. § 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i

redningsberedskabet, med bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han

1) nægter at gøre tjeneste i redningsberedskabet,

2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet,

3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller

4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Stk. 2. Under krig kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.

Stk. 3. Enhver foresat i redningsberedskabet kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes

tjenstlige befaling og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

§ 61. Forsvarsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning og ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste

eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og

den tid, den pågældende har været ulovligt fraværende.

Stk. 2. Den, der anden gang dømmes for at nægte at gøre tjeneste i redningsberedskabet, jf. § 60, stk. 1, nr.

1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes.

§ 62. I stedet for mindre straffe efter § 60 anvendes disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler

imod.

Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for domstolene.

§ 63. Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning, arbejde og efterøvelse i en del af fritiden,

fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste.

Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens

ophør, må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem

perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage.

Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om anvendelse af disciplinarmidler, herunder regler om samtidig

anvendelse af flere disciplinarmidler.

Stk. 4. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende disciplinarmidler, og omfanget

af denne myndighed.

§ 64. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 gange 24 timer efter

meddelelsen om disciplinarmidlet.

§ 65. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse.

Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der

har pålagt disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes

for domstolene eller forsvarsministeren.

Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf den ene så

vidt muligt skal være en talsmand og af samme grad som den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet, medens den

anden skal være dennes foranstående.

Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af forsvarsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden

skal være landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og

en advokat, der udpeges af Advokatrådet.

Stk. 5. Forsvarsministeren fastsætter regler for udpegning af disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets

og ankenævnets virksomhed.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 11/15

År: 2011

§ 66. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet har ikke opsættende virkning

på udståelsen, medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand.

Stk. 2. Et disciplinarmiddel skal indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren

har fået meddelelse om disciplinarmidlet henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns

formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Andet beredskabspersonel

§ 67. §§ 60-66 gælder også for befalingsmænd, befalingsmænd af reserven og kontraktansatte menige i redningsberedskabet.

Disciplinarmidlerne arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste

uden for orden og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på befalingsmænd og befalingsmænd af

reserven, medmindre de er elever på en af redningsberedskabets skoler.

Stk. 2. Under krise eller krig gælder §§ 60-66 også for civilt ansatte og beredskabspligtige.

Øvrige straffebestemmelser

§ 68. Den, der under krise eller krig forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke, hvis

anvendelse i henhold til en mellemfolkelig overenskomst tiltrådt af Danmark er forbeholdt varetagelsen af de opgaver,

der i Danmark varetages af redningsberedskabet, straffes med bøde eller fængsel i indtil 12 år.

§ 69. Den, der, uden at forholdet falder ind under § 68, uberettiget benytter redningsberedskabets kendetegn

eller uniformer eller benytter kendetegn eller uniformer, der har en sådan lighed med disse, at forveksling let kan

finde sted, straffes efter § 132 i straffeloven.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der uberettiget benytter redningsberedskabets

signaler eller benytter signaler, som har en sådan lighed med disse, at en forveksling kan finde sted.

Stk. 3. Under skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2 stige til fængsel i indtil 2 år.

§ 70. Overtrædelse af § 39, § 40, stk. 1, eller § 41, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af § 20, stk. 1,

§ 28, stk. 1 eller 2, § 34, stk. 2, § 35, § 40, stk. 2, § 41, § 42, stk. 1, § 44, stk. 1, § 45, § 46, § 49, § 56, stk. 1,

eller § 57.

Stk. 3. På samme måde som i stk. 1 og 2 straffes den, der uden kommunalbestyrelsens godkendelse opretter

eller foretager væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder, jf. § 34, stk. 1.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan i forskrifter udstedt i medfør af denne lov fastsætte straf af bøde, fængsel indtil

4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Begås overtrædelsen af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 71. Med bøde straffes

1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i

øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes

husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og

2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan

fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig

stand.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Kapitel 12

Ændringer i anden lovgivning

§ 72. I værnepligtsloven, jf. lov nr. 213 af 30. maj 1980, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »civilforsvaret« til: »redningsberedskabet«.

2. I § 21 ændres »civilforsvarskorpset« til: »det statslige redningsberedskab«.

3. I § 22 ændres »civilforsvaret« til: »redningsberedskabet«.

4. I § 24 ændres »civilforsvarskorpsets« til: »det statslige redningsberedskabs«.

Afsnit: 2.0.0.

Side: 12/15

År: 2011

§ 73. I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 8. september 1987,

foretages følgende ændring:

I § 5 ændres »civilforsvaret« til: »redningsberedskabet«.

§ 74. I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »justitsministeren« til: »indenrigsministeren«.

2. I § 2, stk. 2, § 3 og § 5 ændres »Justitsministeren« til: »Indenrigsministeren«.

3. I § 4, stk. 1, ændres »Statens brandinspektion« til: »Beredskabsstyrelsen«.

4. I § 5 ændres »statens brandinspektion« til »Beredskabsstyrelsen«.

§ 75. I lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og civilforsvaret

foretages følgende ændringer:

I lovens titel, § 1, stk. 1, og § 4, stk. 3, 5. pkt., ændres »civilforsvaret« til: »redningsberedskabet«.

§ 76. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991, som ændret ved § 38 i

lov nr. 337 af 14. maj 1992, § 1 i lov nr. 479 af 24. juni 1992 og § 5 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes som

ny § 69:

»§ 69. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde, overtager økonomiudvalget

de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning,

jf. § 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser.

Stk. 2. Er det umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres kommunens anliggender

af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen

af borgmesteren.

Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Indenrigsministeren

kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig.«

§ 77. I lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 21. juni 1991, som ændret

ved § 39 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, § 2 i lov nr. 479 af 24. juni 1992 og § 6 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes

efter § 53 a:

»§ 53 b. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle Borgerrepræsentationen til møde, overtager

magistraten Borgerrepræsentationens beføjelser.

Stk. 2. Er det umuligt at samle magistraten til møde under krise eller krig, styres kommunen af overborgmesteren.

Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Inden-


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

rigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig.«

Afsnit: 2.0.0.

Side: 13/15

År: 2011

§ 78. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991, som ændret ved lov nr. 940

af 27. december 1991, § 95 i lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 334 af 14. maj 1992 og § 4 i lov nr. 381 af 20.

maj 1992, foretages følgende ændringer:

§ 18 d og § 47 ophæves.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 79. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, som ændret ved § 2 i lov

nr. 270 af 2. maj 1990, lov om civilforsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987, som ændret ved § 3 i

lov nr. 385 af 6. juni 1991, og lov om det civile beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985, som ændret

ved § 6 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Brandlovens kapitel 5 og § 33, stk. 1 og 2 samt stk. 4-8, § 34 og § 35 forbliver dog i kraft, indtil de ophæves

i medfør af § 4, jf. § 2, i lov nr. 270 af 2. maj 1990 om ændring af byggeloven, brandloven og kommuneplanloven.

Stk. 4. Tidspunktet for ophævelsen af brandlovens § 37, stk. 2, og § 38 fastsættes af forsvarsministeren.

Stk. 5. Administrative forskrifter udstedt i medfør af brandloven, jf. stk. 2, og tidligere brandlovgivning forbliver

i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 6. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om civilforsvaret, jf. stk. 2, og tidligere civilforsvarslovgivning

forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 7. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om det civile beredskab, jf. stk. 2, forbliver i kraft, indtil

de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 8. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til stk. 5-7, straffes med bøde eller fængsel indtil

4 måneder, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Under særlige forhold kan straffen stige til

fængsel i indtil 2 år.

§ 80. Forsvarsministeren fastsætter regler for overdragelse til kommunalbestyrelserne af lokale kommandocentraler

og materiel m.v., som staten har stillet til rådighed for det kommunale civilforsvar.

§ 81. Bedriftværn, der er etableret i henhold til den lovgivning, der er gældende indtil 1. januar 1993, opretholdes,

medmindre kommunalbestyrelsen efter ansøgning træffer afgørelse om nedlæggelse af disse.

§ 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 380 af 14. juni 1995, der ændrede § 9, stk. 3 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5. Loven træder i kraft den 1. september 1995, § 1, nr. 7, 8, 14, 16, 17 og 18, § 2, nr. 6 og 7, § 3 og § 4

dog først den 1. januar 1996.

Stk. 2. (Udeladt).

Lov nr. 232 af 2. april 1997, der ændrede § 9, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 (Udeladt).


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 14/15

År: 2011

Lov nr. 1092 af 29. december 1997, der ændrede § 9, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Lov nr. 339 af 17. maj 2000, der ændrede § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2, § 11, stk. 1, og § 21, indsatte § 23 a,

ændrede § 25, stk. 1 og 2, § 35, stk. 3, og § 36, indsatte § 36 a, ændrede § 37, stk. 2, § 47 og § 53, stk. 1, indsatte

§ 54 a og § 54 b og ændrede § 56, stk. 1, indeholder i § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 418 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 113. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. Samtidig ophæves følgende regler:

1) (Udeladt).

2) (Udeladt).

3) § 47 i beredskabsloven, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1092 af

29. december 1997.

Stk. 4 - 6. (Udeladt).

Lov nr. 293 af 30. april 2003, der ophævede § 1, stk. 2, 2. pkt., § 2 og § 4, stk. 3-5, ændrede § 5, stk. 1, indsatte

§ 9, stk. 2, 6. pkt., ændrede § 9, stk. 3 og 4, indsatte § 10, stk. 2, 5. pkt., ophævede § 11 og § 12, stk. 2, ændrede

§ 12, stk. 4, og § 17, stk. 1, nyaffattede overskriften til kapitel 5 samt § 24, ændrede § 25, stk. 1 og 2,

§ 27 samt § 28, stk. 1 og 2, ophævede kapitel 6, indsatte et nyt stk. 2 i § 35, ændrede § 38, stk. 2, § 45 og § 51,

stk. 3, indsatte § 54, stk. 2, samt ændrede § 57 og § 65, stk. 4, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. § 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse.

Lov nr. 381 af 28. maj 2003, der ændrede § 9, stk. 3, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober

2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2 - 12. (Udeladt).

Lov nr. 69 af 4. februar 2004, der ændrede § 60, stk. 1, § 68, § 69, stk. 2, § 70, stk. 1 og 4, samt § 79, stk. 8, i

beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003

og lov nr. 381 af 28. maj 2003, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. (Udeladt)


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsloven

Afsnit: 2.0.0.

Side: 15/15

År: 2011

Lov nr. 534 af 24. juni 2005, der nyaffattede § 25, stk. 2 og 3, samt ændrede § 27, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 137 af 1. marts 2004, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Lov nr. 1060 af 9. november 2005, der efter § 33, stk. 2, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.

marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, indsatte stk. 3 og stk. 4 som nye stykker, hvorefter

stk. 3 blev stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 14. november 2005. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Lov nr. 538 af 8. juni 2006, der overalt i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som

ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 1060 af 9. november 2005, ændrede »politimesteren« til:

»politidirektøren« og i § 17, stk. 1, ophævede », jf. retsplejelovens § 108«, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 105. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.

Stk. 2 - 22. (Udeladt)

Lov nr. 1600 af 20. december 2006, der ophævede § 33, stk. 3 og 4, hvorefter stk. 5 blev stk. 3, i beredskabsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, § 2 i lov nr.

1060 af 9. november 2005 og § 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

Lov nr. 508 af 6. juni 2007, der efter kapitel 5 indsatte et nyt kapitel 6 Radiokommunikation og en ny § 29 i beredskabsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1600 af 20.

december 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. august 2007

Stk. 2. § 29 i beredskabsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og

regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt.

Lov nr. 1335 af 19. december 2008, der indsatte § 12, stk. 3, hvorefter stk. 3 blev stk. 4, ændrede § 13, stk. 1. 2.

pkt., indsatte § 28 a, ændrede § 33, stk. 1, nr. 1, indsatte § 33 a, ændrede § 34, stk. 2, § 35, stk. 3, og § 36,

stk. 1, samt § 70, stk. 5, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Forsvarsministeriet, den 10. juni 2009

Søren Gade

/ Susan Nissen


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Redningsberedskabets dimensionering

Afsnit: 2.0.1.

Side: 1/3

År: 2011

Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (BEK nr. 765 af

03/08/2005)

Kapitel 1

Redningsberedskabets opgaver

§ 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig

forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer,

ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet

skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre

nødstedte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen

på skadestedet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til

brandslukning.

§ 2. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som

skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil).

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs

opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed,

dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet, jf. dog

kapitel 2.

§ 3. Det kommunale redningsberedskabs opgaver kan udføres af kommunen selv eller

ved, at kommunalbestyrelsen indgår aftale herom med en anden kommunalbestyrelse,

Beredskabsstyrelsen, et privat redningsvæsen eller et frivilligt brandværn.

Stk. 2. Aftaler, der i henhold til stk. 1 indgås med en anden kommunalbestyrelse, et privat

redningsvæsen eller et frivilligt brandværn, skal godkendes af Beredskabsstyrelsen,

jf. beredskabslovens § 13, stk. 1.

§ 4. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering

og materiel, jf. § 2, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som

skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens § 25.

Stk. 2. Forslag til plan for det kommunale redningsberedskab og senere revisioner heraf

skal efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til

udtalelse. Med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan

yde en forsvarlig indsats, jf. beredskabslovens § 12, skal Beredskabsstyrelsen navnlig

påse, om der i forslaget til plan, jf. beredskabslovens § 25, er sikret overensstemmelse

mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering

og materiel, jf. § 2. Beredskabsstyrelsen kan indhente supplerende oplysninger fra

kommunalbestyrelsen til brug for udtalelsen.

Stk. 3. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen

i et møde, jf. beredskabslovens § 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Redningsberedskabets dimensionering

Afsnit: 2.0.1.

Side: 2/3

År: 2011

det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

Stk. 4. Planen for det kommunale redningsberedskab skal umiddelbart efter kommunalbestyrelsens

vedtagelse indsendes til Beredskabsstyrelsens orientering.

Kapitel 2

Førsteudrykningen

§ 5. Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter

alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats.

§ 6. Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder med de fornødne

uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne

brandmandskab.

§ 7. Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter

efter alarmcentralens afgivelse af alarmen.

Kapitel 3

Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested

§ 8. Den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet varetages efter kommunalbestyrelsens

bestemmelse af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige

kvalifikationer. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en indsatsleder,

udøver denne sin kommando gennem holdlederne for det fremmødte mandskab.

Stk. 2. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en holdleder, jf. stk. 1, skal denne

tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor.

Stk. 3. Den tekniske ledelse af indsatsen, jf. stk. 1 og 2, varetages af en person, der er

ansat af kommunalbestyrelsen, medmindre kommunalbestyrelsen har indgået aftale med

andre om den tekniske ledelse af indsatsen, jf. beredskabslovens § 13, stk. 1.

§ 9. Lederen af den tekniske indsats skal tilkalde assistance fra en anden kommunes

redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller et privat redningsvæsen,

hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang, jf. beredskabslovens

§ 18, stk. 2.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning stille personel og materiel fra redningsberedskabet

i kommunen til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab,

jf. § 9.

Stk. 2. En kommune, der får personel og materiel stillet til rådighed af en anden kommune,

jf. stk. 1, skal afholde udgifterne i forbindelse med indsatsen, medmindre der er indgået

en anden aftale herom.

Stk. 3. Beredskabsstyrelsen træffer afgørelse i tilfælde af uenighed om, hvem der skal

afholde udgifterne i forbindelse med bistand efter stk. 1.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Redningsberedskabets dimensionering

Kapitel 4

Øvrige bestemmelser

Afsnit: 2.0.1.

Side: 3/3

År: 2011

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af særligt brandfarlige eller værdifulde

bygninger og grundarealer eller af bygninger og grundarealer, hvor der samles mange

mennesker, at etablere særskilte vandforsyningssteder til brug for brandslukning samt at

afholde udgifterne til etablering og vedligeholdelse af den særskilte vandforsyning, jf.

beredskabslovens § 33, stk. 2, nr. 2.

§ 12. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at lederen af den tekniske indsats, holdlederen

og mandskabet har de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, og at der

afholdes øvelser med redningsberedskabet efter regler, som fastsættes af Beredskabsstyrelsen.

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal indsende oplysninger om redningsberedskabets virksomhed

til Beredskabsstyrelsen, som kan fastsætte bestemmelser herom.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1010 af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs

dimensionering m.v. ophæves den 31. august 2007.

Stk. 3. I overgangsperioden 1. september 2005 - 31. august 2007 har bekendtgørelse nr.

1010 af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering

m.v. virkning for den enkelte kommune indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen

har indsendt planen for det kommunale redningsberedskab til Beredskabsstyrelsen i

henhold til § 4, stk. 4.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal indsende den første plan for det kommunale redningsberedskab

til Beredskabsstyrelsen i henhold til § 4. stk. 4, senest den 31. august

2007.

Forsvarsministeriet, den 3. august 2005

Søren Gade

/Susan Nissen


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Bedriftværn

Afsnit: 2.0.2.

Side: 1/1

År: 2011

Loven: I henhold til Beredskabsloven 2004, § 37: Kommunalbestyrelsen kan, efter regler

fastsat af forsvarsministeren, pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private

virksomheder og institutioner at etablere bedriftværn til beskyttelse under krise eller krig.

Ifølge bemærkninger til loven kan bedriftværn også anvendes i fredstid.

Virksomheder mv. der kan pålægges bedriftværn:

▲ særligt brandfarlige virksomheder

▲ offentlige myndigheder og samfundsvigtige virksomheder eller institutioner

▲ virksomheder, der på grund af deres produktion eller størrelse kan udgøre en risiko

for omgivelserne, og som er beliggende i tæt bebyggede områder med blandet boligbebyggelse

og industri

Udgifterne: Pålægges virksomheden/organisationen.

Tilsyn: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn. Tilsynet kan ske uanmeldt og

uden retskendelse.

Bekendtgørelse: I medfør af Beredskabslovens § 37 er der udarbejdet en bekendtgørelse

om bedriftværn, som udgør det lovmæssige grundlag for at der kan etableres bedriftværn

på virksomhederne.

Vejledning og hæfter: Beredskabsstyrelsen har derforuden udarbejdet en vejledning til

brug for kommunerne ved etablering af bedriftværn. Yderligere er der udarbejdet pjecer,

der i let tilgængelig form præsenterer de tre aktuelle typer bedriftværn som kan kræves.

Forening: Der er etableret to foreninger Sammenslutning af bedriftværnsledere henholdsvis

øst og vest for Storebælt.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Rammeaftalen

Afsnit: 2.1.0

Side: 1/2

Dato: 01.11.2005

Rammeaftale mellem Indenrigsministeriet (nu Forsvarsministeriet) og

Beredskabsforbundet

Indenrigsministeriet (nu Forsvarsministeriet) og Beredskabsforbundet har i

henhold til § 6 i beredskabsloven, lov nr. 137 af 1. marts 2004, indgået følgende

aftale om rammerne for de opgaver, som Beredskabsforbundet løser:

§ 1. Beredskabsforbundet påtager sig

- at være foreningsmæssigt ståsted for de frivillige i det statslige og

kommunale redningsberedskab, som ønsker at være medlemmer af

forbundet,

- at medvirke til at udbrede kendskabet i befolkningen til beredskab

og forebyggelse,

- at bidrage til orientering af de frivillige og af beredskabsmyndigheder

m.v. bl.a. gennem udgivelse af informationsblad med aktuelt nyt

om beredskab og forebyggelse,

- at medvirke til at hverve nye frivillige til det statslige beredskab og

- at udbyde befolkningsuddannelser, herunder grundlæggende førstehjælp

og elementær brandbekæmpelse.

Stk. 2. Der indgås aftale mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet

om de konkrete opgaver, som Beredskabsforbundet løser for

det statslige beredskab.

Stk. 3. Fastlæggelse af de opgaver, som Beredskabsforbundet løser

for det kommunale redningsberedskab, herunder hvervning af frivillige,

aftales mellem Beredskabsforbundet og den pågældende kommunalbestyrelse,

jf. beredskabslovens § 13, stk. 2, og er således ikke omfattet

af denne aftale.

Stk. 4. Denne aftale begrænser ikke Beredskabsforbundets adgang til

at indgå aftale med andre myndigheder end de i stk. 2 og 3 nævnte.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Rammeaftalen

Afsnit: 2.1.0

Side: 2/2

Dato: 01.11.2005

§ 2. Forsvarsministeriet yder tilskud til Beredskabsforbundets virksomhed i

henhold til denne aftale. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med de statslige bevillingsregler.

Den nærmere fastlæggelse af vilkårene for tilskud sker i

forbindelse med indgåelse af den i §1, stk. 2, nævnte aftale.

§ 3. Beredskabsstyrelsen skal godkende Beredskabsforbundets vedtægter

og skal løbende orienteres om, hvilke personer der er dispositionsberettiget

i forbundet.

§ 4. Beredskabsforbundets bevillingsregnskab, der revideres af Rigsrevisionen,

er omfattet af statsregnskabslovens regler om regnskabsvæsen

og regler, der udstedes efter loven herom.

§ 5. Beredskabsstyrelsen varetager den faglige og økonomiske styrings- og

tilsynsopgave i henhold til Beredskabsforbundet og fastlægger i øvrigt

de nødvendige procedurer i tilknytning hertil.

§ 6. Denne aftale træder i kraft den 1. januar 2000. Aftalen kan af hver af

parterne opsiges med 12 måneders varsel til ophør med udgangen af

et finansår. Aftalen er betinget af de bevilgende myndigheders godkendelse

af det statslige tilskud til Beredskabsforbundet.

København, den 16. december 1999

Indenrigsministeriet Beredskabsforbundet


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Resultatkontrakt

Afsnit: 2.1.1

Side: 1/1

År: 2011

Den 16. december 1999 indgik Beredskabsforbundet en rammeaftale med

Indenrigsministeriet.

Det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets – nu Forsvarsministeriets

– og Beredskabsforbundets rammeaftale, § 1, stk. 2, at Beredskabsforbundet

skal indgå en aftale med Beredskabsstyrelsen, som nærmere fastlægger de

konkrete opgaver, forbundet løser for det statslige redningsberedskab.

Rammeaftalen fastlægger tillige, at Beredskabsstyrelsen har det faglige og

økonomiske tilsyn med Beredskabsforbundet.

Resultatkontrakten mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet

omhandler de opgaver, som forbundet varetager i henhold til rammeaftalen,

herunder opgaver, som forbundet løser for det statslige redningsberedskab.

Resultatkontrakten er tilgængelig på Beredskabsforbundets hjemmeside.

Resultatkontrakten er en rullende kontrakt. Resultatmålene og initiativområderne

er således alene bindende for et år ad gangen og skal derfor genforhandles

ved årsskiftet.

Beredskabsforbundet rapporterer til Beredskabsstyrelsen om opfyldelse af

kontraktens resultatmål og status for initiativområderne. Det skal således

fremgå, om forbundet har igangsat og færdiggjort de initiativer, der er omfattet

af kontrakten, det skal kunne konstateres, om forbundet i det forudsatte

omfang og inden for de forudsatte tidsrammer opfylder/har opfyldt de opstillede

resultatmål.

Afrapportering af status for opfølgning af resultatmålene finder sted i forbindelse

med forbundets bidrag til rammeredegørelser. Afrapportering af status

på initiativområderne finder sted i forbindelse med den foreløbige afrapportering

i januar måned, dækkende hele det forudgående år. Den endelige afrapportering

sker i forbundets årsrapport.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Vedtægter for Beredskabsforbundet

Juni 2007

Afsnit: 3.0.0.

Side: 1/14

Dato: 01.09.2007

§ 1. Beredskabsforbundet.

Beredskabsforbundet er en landsdækkende organisation, der optager frivillige i

redningsberedskabet og frivillige, der har indgået aftale med Beredskabsforbundet.

Endvidere optages personlige medlemmer, herunder organisationer,

virksomheder og institutioner.

1. Beredskabsforbundets midler tilvejebringes gennem medlemskontingenter

og bidrag, gebyrer og indtægtsdækket virksomhed samt gennem tilskud fra

det offentlige.

2. Medlemskontingent betales af personlige medlemmer, herunder organisationer,

virksomheder og institutioner. Kontingentet fastsættes af landsledelsen.

3. Præsidenten er Beredskabsforbundets politiske leder. Landschefen er Beredskabsforbundets

organisatoriske leder.

4. Beredskabsforbundets virksomhed udøves inden for rammerne af gældende

aftale mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet samt lokale aftaler

med andre myndigheder m.fl.

§ 2. Formål.

Beredskabsforbundets formål er:

Organisation:

♦ at være foreningsmæssigt ståsted for de frivillige i det kommunale og statslige

redningsberedskab samt andre, som ønsker at være medlemmer af forbundet.

Information:

♦ at medvirke til at udbrede kendskabet i befolkningen til beredskab og forebyggelse.

Uddannelse:

♦ at uddanne befolkningen med henblik på at øge dens selvhjulpethed og ro-


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 2/14

Dato: 01.09.2007

busthed, og at uddanne frivillige til at varetage opgaver i redningsberedskabet.

Desuden medvirker Beredskabsforbundet ved løsning af humanitære opgaver.

§ 3. Opgaver.

1. Beredskabsforbundet opfylder sit formål bl.a. ved at løse de opgaver,

• der er indgået aftale med Forsvarsministeriet om i henhold til beredskabslovens

§ 6.

• der er indgået aftaler med kommunalbestyrelser om i henhold til beredskabslovens

§ 13.

2. Beredskabsforbundet kan indgå aftaler med Beredskabsstyrelsen og andre.

§ 4. Beredskabsforbundets organisation.

Beredskabsforbundet organiseres i:

1. Kredsforbund, hvis område normalt dækker den pågældende kommunes

område. Hvor flere kommuner enes om at samordne de pågældende kommuners

redningsberedskab, kan de pågældende kredse ligeledes samordne

deres virksomhed.

2. Regionsforbund, hvis grænser følger de af Indenrigsministeriet fastsatte regionsgrænser.

3. Landsforbundet.

§ 5. Lederfunktioner og uniformering.

1. Alle chefer, ledere og viceledere kan kun beklæde én lederpost i Beredskabsforbundet.

2. Beredskabsforbundets personel herunder chefer, ledere og viceledere skal

gennemgå den for funktionen fastsatte uddannelse.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 3/14

Dato: 01.09.2007

3. Chefer, ledere og viceledere kan normalt ikke genudpeges, såfremt uddannelsen

ikke er påbegyndt.

4. Beredskabsforbundets personel uniformeres efter bestemmelser, fastsat af

landsledelsen, og distinktioneres efter bestemmelser, fastsat af Beredskabsstyrelsen.

§ 6. Mobiliseringspligt.

Medlemmer af Beredskabsforbundet kan forpligte sig til at stå til rådighed i tilfælde

af forøget beredskab. Påtager medlemmerne sig en sådan forpligtelse,

skal de erklære, at de ikke i tilfælde af forøget beredskab har mødepligt ved

forsvaret eller ved det statslige eller kommunale redningsberedskab eller i øvrigt

har opgaver, der vil være uforenelige med en rådighedspligt i Beredskabsforbundet.

§ 7. Inhabilitet.

Nærtbeslægtede, ægtefæller eller andre, der er nært knyttet til hinanden, kan

ikke udpeges eller vælges til kredsleder/vicekredsleder og kasserer, regionsleder/viceregionsleder

og regionskasserer, eller til kasserer og revisor.

§ 8. Beredskabskommissionen.

I kommuner, hvor Beredskabsforbundet bliver repræsenteret i beredskabskommissionen,

indtræder kredslederen, såfremt Beredskabsforbundet repræsenteres

med 1 medlem, og både kredsleder og vicekredsleder, såfremt Beredskabsforbundet

repræsenteres med 2 medlemmer.

Såfremt kredslederen/vicekredslederen ikke indtræder i beredskabskommissionen

udpeger kredslederen et andet / andre medlemmer af kredsledelsen.

§ 9. Kredsforbund.

A. Kredsledelse.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 4/14

Dato: 01.09.2007

1. Det enkelte kredsforbund, som skal arbejde i overensstemmelse med de retningslinier

landsledelsen har fastsat, ledes af en kredsleder i samråd med en

kredsledelse, der har følgende sammensætning:

a. Kredsleder.

b. En eller flere vicekredsledere.

c. Kasserer.

d. Indtil 3 valgte kredsledelsesmedlemmer.

e. Indtil 3 udpegede kredsledelsesmedlemmer.

2. Når der i kredsen findes flere enheder, der har hver sin geografiske placering,

kan landsledelsen beslutte, at der udpeges en vicekredsleder fra hver af enhederne.

Er der flere vicekredsledere i en forbundskreds, udpeges blandt vicekredslederne

en stedfortræder for kredslederen.

3. Kredslederen udpeger for 2 år indtil 3 kredsledelsesmedlemmer efter samråd

med kredsens medlemmer.

4. Kredsledelsen holder møde, når kredslederen ønsker det, eller mindst halvdelen

af kredsledelsens medlemmer fremsætter ønske herom overfor kredslederen.

5. Kredsledelsen kan supplere sig med personer, hvis medlemskab kan være af

betydning for kredsforbundets arbejde.

B. Kredsårsmøde.

1. Kredsens årsmøde består af kredsledelsen – herunder eventuelt indsupplerede

medlemmer – frivillige og personlige medlemmer.

2. Årsmødet indstiller, i samråd med de i punkt 1 nævnte, kredsleder og vicekredsleder(e).

3. Regionslederen udpeger på årsmødet eller senest 7 dage efter årsmødet

kredsleder/vicekredsleder(e) for 2 år ad gangen således, at kredslederen afgår

i ulige år og vicekredslederne i lige år.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 5/14

Dato: 01.09.2007

4. Årsmødet vælger kasserer, indtil 3 kredsledelsesmedlemmer, 2 revisorer og 2

revisorsuppleanter for 2 år ad gangen dog således, at de 2 revisorer ikke afgår

samtidig.

5. Kredsårsmødet vedrørende foregående kalenderår holdes hvert år inden 1.

marts. Indkaldelsen foretages af kredslederen. Indkaldelse med angivelse af

dagsorden skal ske ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med mindst 14

dages varsel. Forslag, der ønskes drøftet på årsmødet, skal være kredslederen

i hænde senest 6 dage før årsmødet. Forslag til indstillinger og valg omfattes

ikke af denne bestemmelse.

Dagsorden for det ordinære årsmøde skal omfatte følgende punkter:

a. Valg af dirigent.

b. Beretning om Beredskabsforbundets virksomhed.

c. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

d. Indkomne forslag.

e. Indstilling af kredsleder eller vicekredsleder(e).

f. Regionslederen eller en af denne udpeget person leder indstillingen.

g. Valg af kasserer.

h. Valg af indtil 3 kredsledelsesmedlemmer.

i. Valg af revisor.

j. Valg af revisorsuppleanter.

k. Eventuelt.

6. Der kan indkaldes til ekstraordinært årsmøde af landschefen, regionslederen

eller kredslederen.

Når Når mindst 1/4 af kredsforbundets medlemmer – med angivelse af forhandlingsemne

– fremsætter begæring herom, skal kredslederen senest 1 måned

efter, at begæring er modtaget, indkalde til ekstraordinært årsmøde.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal ske ved skriftlig meddelelse til

medlemmerne med mindst 8 og højst 14 dages varsel. Regionsforbundet skal

underrettes om dagsorden m.v.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

C. Økonomi.

Afsnit: 3.0.0.

Side: 6/14

Dato: 01.09.2007

1. Kredsforbundets midler tilvejebringes ved medlemskontingenter, bidrag fra

private, gennem tilskud fra de lokale myndigheder, indtægtsdækket virksomhed

samt ved et årligt tilskud fra landsforbundet.

2. Tilskuddet fra landsforbundet tildeles til kredsforbundet på grundlag af kredsforbundets

aktiviteter, og er betinget af, at kredsforbundets regnskab viser

sammenhæng mellem ressourceforbrug og resultater.

3. Kredslederen har ansvaret for, at de midler, kredsforbundet har til rådighed,

anvendes til Beredskabsforbundets formål og opgaver i overensstemmelse

med gældende retningslinier.

4. Hvis kredsforbundet nedlægges, jf. § 11A, pkt. 4, overgår kredsens midler til

regionsforbundet. Ved oprettelse af kredsforbund stiller regionsforbundet midler

til rådighed for kredsen.

§ 10. Regionsforbund.

A. Regionsledelse.

1. Det enkelte regionsforbund, som skal arbejde i overensstemmelse med de

retningslinier landsledelsen har fastsat, ledes af en regionsleder i samråd

med en regionsledelse, der har følgende sammensætning:

a. Regionsleder.

b. Viceregionsleder(e) jf. stk. 2.

c. Kasserer.

d. Indtil 3 valgte regionsledelsesmedlemmer.

e. Indtil 3 udpegede regionsledelsesmedlemmer.

2. a. I region Nordjylland udpeges 1 viceregionsleder, der er stedfortræder i

landsledelsen for regionslederen.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 7/14

Dato: 01.09.2007

b. I hver af regionerne Midtjylland og Sjælland udpeges 2 viceregionsledere.

Den ene er medlem af landsledelsen, mens den anden er stedfortræder.

c. I region Syddanmark udpeges 3 viceregionsledere:

• Viceregionsleder, som er medlem af landsledelsen, udpeges fra det

område, (Fyn eller Jylland), hvorfra regionslederen ikke er udpeget.

• De to øvrige viceregionsledere udpeges med hovedvægt på varetagelse

af uddannelses- og informationsopgaverne i hele regionen.

d. I region Hovedstaden udpeges nedennævnte 4 viceregionsledere, hvoraf

2 er medlemmer af landsledelsen.

Der udpeges 3 viceregionsledere til at varetage opgaverne i henholdsvis

det

Storkøbenhavnske område, Nordsjælland og på Bornholm.

I de af de tre områder, hvor regionslederen ikke har bopæl, er viceregionslederne

medlem af landsledelsen.

Der udpeges en viceregionsleder som stedfortræder i landsledelsen for

Bornholms viceregionsleder eller for regionslederen, hvis denne er fra

Bornholm.

3. Regionslederen udpeger for 2 år indtil 3 regionsledelsesmedlemmer efter

samråd med regionens medlemmer.

4. Regionsledelsen holder møde, når regionslederen ønsker det, eller mindst

halv-

delen af regionsledelsens medlemmer fremsætter ønske herom over for regionslederen.

5. Regionsledelsen kan supplere sig med personer, hvis medlemskab kan være

af

betydning for regionsforbundets arbejde.

B. Regionsårsmøde.

1. Regionens årsmøde består af regionsledelsen – herunder eventuelt indsupplerede

medlemmer – kredsledere og vicekredsledere i regionens område.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 8/14

Dato: 01.09.2007

Personlige medlemmer, herunder 1 repræsentant for hver af de organisationer,

virksomheder og institutioner, der er personlige medlemmer, samt frivillige

med kontrakt med regionen kan deltage i regionsårsmødet, men har ikke

stemmeret.

2. Såfremt enten kredslederen eller en af vicekredslederne er forhindret i at deltage

ved regionsårsmødet, kan kredslederen udpege et andet medlem af

kredsledelsen til at møde i stedet, sådan at kredsen på årsmødet repræsenteres

af et antal svarende til kredsleder og vicekredsleder(e).

3. Årsmødet indstiller, i samråd med de i punkt 1 nævnte medlemmer, som har

stemmeret, regionsleder og viceregionsleder(e).

4. Landschefen udpeger på årsmødet eller senest 7 dage efter årsmødet regionsleder/viceregionsleder(e)

for 2 år ad gangen således, at regionsleder afgår

i ulige år og viceregionslederne afgår i lige år.

5. Årsmødet vælger kasserer, indtil 3 regionsledelsesmedlemmer, 2 revisorer og

2 revisorsuppleanter for 2 år ad gangen, dog således at de 2 revisorer ikke

afgår samtidig.

6. Årsmødet vedrørende foregående kalenderår holdes hvert år inden 1. april.

Indkaldelse foretages af regionslederen. Indkaldelse med angivelse af dagsorden

skal ske ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med mindst 14 dages

varsel. Forslag, der ønskes drøftet på årsmødet, skal være regionslederen

i hænde senest 6 dage før årsmødet. Forslag til indstillinger og valg omfattes

ikke af denne bestemmelse.

Dagsorden for det ordinære årsmøde skal omfatte følgende punkter:

a. Valg af dirigent.

b. Beretning om Beredskabsforbundets virksomhed.

c. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

d. Indkomne forslag.

e. Indstilling af regionsleder eller viceregionsleder(e). Landschefen eller

dennes stedfortræder leder indstillingen.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

f. Valg af kasserer.

g. Valg af indtil 3 regionsledelsesmedlemmer.

h. Valg af revisorer.

i. Valg af revisorsuppleanter.

j. Eventuelt.

Afsnit: 3.0.0.

Side: 9/14

Dato: 01.09.2007

7. Der kan indkaldes til ekstraordinært årsmøde af landschefen eller regionslederen.

Når mindst 1/4 af regionsforbundets stemmeberettigede medlemmer jf. stk. 1

– med angivelse af forhandlingsemne – fremsætter begæring herom, skal regionslederen

senest 1 måned efter, at begæring er modtaget indkalde til ekstraordinært

årsmøde.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal ske ved skriftlig meddelelse til

medlemmerne med mindst 8 og højst 14 dages varsel. Landsforbundet skal

underrettes om dagsorden m.v.

C. Økonomi.

1. Regionsforbundets midler tilvejebringes ved medlemskontingenter og bidrag

fra private, gennem tilskud fra myndigheder samt ved et årligt tilskud fra

landsforbundet.

2. Tilskuddet fra landsforbundet tildeles til regionsforbundet på grundlag af regionsforbundets

aktiviteter, og er betinget af, at regionsforbundets regnskab viser

sammenhæng mellem ressourceforbrug og resultater.

3. Regionslederen har ansvaret for, at de midler, regionsforbundet har til rådighed,

anvendes til Beredskabsforbundets formål og opgaver i overensstemmelse

med gældende retningslinier.

4. Hvis regionsforbundet nedlægges, overgår regionens midler til landsforbundet.

Ved oprettelse af regionsforbund stiller landsforbundet midler til rådighed

for regionen.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

§ 11. Landsforbundet.

A. Landsledelse.

Afsnit: 3.0.0.

Side: 10/14

Dato: 01.09.2007

1. Landsledelsen, der er ansvarlig for opfyldelse af Beredskabsforbundets formål

og gennemførelse af Beredskabsforbundets opgaver, har følgende

sammensætning:

a. Præsidiet.

b. Regionslederen og 2 viceregionsledere fra region Hovedstaden.

c. Regionslederen og 1 viceregionsleder fra hver af regionerne Sjælland,

Syddanmark og Midtjylland.

d. Regionslederen fra region Nordjylland.

2. Såfremt et regionalt medlem af landsledelsen er forhindret i at deltage ved et

landsledelsesmøde, møder en viceregionsleder i regionen, der ikke er medlem

af landsledelsen, som stedfortræder.

3. Præsidenten leder landsledelsens møder.

4. Landsledelsen fastlægger retningslinier for Beredskabsforbundets virksomhed.

Landsledelsen kan pålægge en kreds eller en region at efterkomme

landsledelsens beslutning i en konkret sag.

5. Landsledelsen opretter kredsforbund og bestemmer disses antal og område

under fornøden hensyntagen til de af myndighederne fastsatte tekniske afgrænsninger.

Landsledelsen ophæver, sammenlægger eller deler bestående

kredsforbund eller ændrer områderne for disse.

6. Landsledelsen kan afvise eller ekskludere medlemmer herunder organisationer,

virksomheder og institutioner som medlemmer af forbundet. Den afviste

eller ekskluderede har ret til at indanke afgørelsen for landsrådet, hvis afgørelse

er endelig.

7. Landsledelsen indstiller valg af præsident og vicepræsident til landsrådet.

8. Landsledelsen indstiller landschef og vicelandschef. Præsidenten udpeger


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 11/14

Dato: 01.09.2007

disse for 2 år ad gangen dog således, at landschef og vicelandschef ikke afgår

samtidig. Udpegningen skal godkendes af Forsvarsministeriet.

9. Landsledelsen holder normalt møde en gang i kvartalet. I øvrigt holder landsledelsen

møde efter præsidentens bestemmelse, eller når mindst 1/4 af

landsledelsens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse

af forhandlingsemne. I sidstnævnte tilfælde skal præsidenten senest 1

uge efter, at begæring er modtaget, indkalde til det ekstraordinære landsledelsesmøde.

Indkaldelse med dagsorden skal ske med mindst 8 og højst 14 dages varsel

ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.

B. Præsidium.

1. Præsidiet, der arbejder under ansvar over for landsledelsen, har følgende

sammensætning:

a. Præsidenten.

b. Vicepræsidenten.

c. Landschefen.

d. Vicelandschefen.

Landsforbundets direktør er sekretær for præsidiet.

2. Præsidiet ledes af præsidenten.

3. Præsidiet holder møde efter behov.

4. Præsidiet træffer beslutninger under ansvar over for landsledelsen.

C. Landskontor.

1. Landskontoret ledes af direktøren for Beredskabsforbundet.

2. Direktøren ansættes af præsidenten i samråd med landsledelsen.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

D. Landsråd.

Afsnit: 3.0.0.

Side: 12/14

Dato: 01.09.2007

1. Landsrådet, der er Beredskabsforbundets øverste myndighed, har følgende

sammensætning:

a. Præsidiet.

b. Regionslederne og viceregionslederne.

c. Kredslederne og vicekredslederne.

d. 1 repræsentant for hver af de tilsluttede lokale foreninger, som landsledelsen

har godkendt, udpeget af foreningen.

e. 1 repræsentant for hver af de tilsluttede landsorganisationer, virksomheder

og institutioner af landsomfattende karakter udpeget af disse.

2. Såfremt regionsleder eller viceregionsledere er forhindret i at deltage ved

landsrådsmødet, kan regionsledelsen udpege andre medlemmer af regionsledelsen

til i stedet at repræsentere regionen.

Såfremt kredsleder eller vicekredsledere er forhindret i at deltage ved landsrådsmødet,

kan kredsledelsen udpege andre medlemmer af kredsledelsen til i

stedet at repræsentere kredsen.

3. Landsrådet ledes af præsidenten.

4. Landsrådet vælger præsident og vicepræsident for en 2-årig periode dog således,

at præsident og vicepræsident ikke afgår samtidig. Valget, der skal

godkendes af Forsvarsministeriet, sker efter indstilling fra landsledelsen.

5. Landsrådets møde kan overværes af repræsentanter fra ministerierne, de i

Folketinget repræsenterede politiske partier, Beredskabsstyrelsen, samt øvrige

efter landsledelsens beslutning.

6. Landsrådsmøde vedrørende foregående kalenderår holdes hvert år inden udgangen

af juni måned. Indkaldelse hertil foretages af Beredskabsforbundets

præsident.

Indkaldelse med dagsorden skal ske med skriftlig meddelelse til medlemmerne


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 13/14

Dato: 01.09.2007

med mindst 1 måneds varsel. Forslag, der ønskes drøftet på det ordinære

lands-

rådsmøde, skal være præsidenten i hænde senest 20 dage før dette. Indkomne

forslag skal tilstilles medlemmerne 10 dage før mødet. Forslag til valg omfattes

ikke af denne bestemmelse.

Dagsorden for det ordinære landsrådsmøde skal omfatte følgende punkter:

a. Valg af dirigent.

b. Beretning om Beredskabsforbundets virksomhed.

c. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.

d. Indkomne forslag.

e. Valg af præsident og vicepræsident.

f. Eventuelt.

Præsidenten og vicepræsidenten kan vælges blandt personer, der ikke forinden

valget er medlem af Beredskabsforbundet.

7. Landsforbundets regnskaber revideres af Rigsrevisionen.

8. Der kan indkaldes til ekstraordinært landsrådsmøde af præsidenten.

Når landsledelsens flertal eller mindst 1/10 af landsrådets medlemmer frem-

sætter skriftlig begæring herom med angivelse af emner til drøftelse, skal

præsidenten senest 1 måned efter, at begæring er modtaget, indkalde til

ekstraordinært landsrådsmøde.

Indkaldelse med dagsorden skal ske med mindst 2 og højst 3 ugers varsel

ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.

9. Alle landsrådets beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog §

12 (Beredskabsforbundets opløsning), og § 13 (Ændring af vedtægter).

§ 12. Beredskabsforbundets opløsning.

1. Beslutning om opløsning af Beredskabsforbundet kan kun træffes på et ordi-


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt

Afsnit: 3.0.0.

Side: 14/14

Dato: 01.09.2007

nært landsrådsmøde. Mindst 1 måned før mødets afholdelse skal præsidenten

sende landsrådets medlemmer det motiverede forslag om opløsning. Til

vedtagelse heraf kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

2. Såfremt forbundets opløsning vedtages, træffer præsidiet beslutning om den

eventuelle formues anvendelse til formål, der er i overensstemmelse med Beredskabsforbundets

formål.

§ 13. Ændring af vedtægter.

Beslutning om ændringer i disse vedtægter kan tages på et landsrådsmøde,

når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor. Ændringer

har først gyldighed, når de er godkendt af Beredskabsstyrelsen.

§ 14. Ikrafttræden.

Disse vedtægter træder i kraft den 1. september 2007.

Ovenstående vedtægter er vedtaget på Beredskabsforbundets landsrådsmøde

den 16. juni 2007.

Bjarne Laustsen Per Kjærholt

Præsident Direktør

Foranstående vedtægter for Beredskabsforbundet godkendes herved.

Beredskabsstyrelsen den: 1. september 2007.

Frederik Schydt

Direktør


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets organisation

Afsnit: 3.1.0

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

LANDSRÅD Beredskabsforbundets landsledelse

2 repræsentanter for hvert regionsforbund

2 repræsentanter for hvert kredsforbund

1 repræsentant for hver af de tilsluttede landsdækkende organisationer,

virksomheder og institutioner

Landsrådsmøde hvert år i juni måned.

PRÆSIDIUM Præsidenten

Landschefen

Vicelandschefen

Direktøren er sekretær for præsidiet.

Præsidiet holder møde efter behov.

LANDSKONTOR Beredskabsforbundets direktør

Personale

LANDSLEDELSE Præsidium

Regionsledere

Direktøren er sekretær for landsledelsen

Landsledelsen afholder mindst 4 ordinære møder årligt.

REGIONSLEDELSE Regionsleder

Viceregionsleder(e)

Kasserer

Indtil 3 valgte regionsledelsesmedlemmer

Indtil 3 udpegede regionsledelsesmedlemmer

Regionsårsmøde hvert år inden 1. april.

KREDSLEDELSE Kredsleder

Vicekredsleder(e)

Kasserer

Indtil 3 valgte kredsledelsesmedlemmer

Indtil 3 udpegede kredsledelsesmedlemmer

Kredsårsmøde hvert år inden 1. marts.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets organisation, opgaver

LANDSRÅD Beredskabsforbundets øverste myndighed

Vælger præsidenten

Beslutter vedtægtsændringer

Kan ekskludere medlemmer

Valg af præsident

Præsidenten leder Landsrådet.

Afsnit: 3.1.1

Side: 1/2

PRÆSIDIUM Repræsenterer Landsledelsen udadtil

Træffer beslutninger i hastesager

Virker under ansvar over for Landsledelsen.

LANDSKONTOR Sekretariat m.v.

Direktøren leder Landskontoret.

Dato: 1.11.2005

LANDSLEDELSE Udvikling

Økonomi (godkender budget og regnskab), koordinering og

tilsyn

Idegivende vedr. opgaver

Ekstern og intern information samt hvervning

PR-skabende

Virksomhedskultur

Frivillige, uddannelse og beredskab

Kommissionsspørgsmål

Beslutning om forhold, der gælder hele landet eller har principiel

karakter

Præsidenten leder Landsledelsen.

REGIONSLEDELSE Koordinering og tilsyn – faglig og økonomisk

Information og hvervning

Frivillige og uddannelse

Beredskab

Andre opgaver

Regionslederen leder Regionsledelsen.

KREDSLEDELSE Information og hvervning

Frivillige og uddannelse

Beredskab

Deltage i Beredskabskommissioner

Andre opgaver


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets organisation, opgaver

Kredslederen leder Kredsledelsen.

Afsnit: 3.1.1

Side: 2/2

Dato: 1.11.2005

ØKONOMI Beredskabsforbundets regnskab revideres af Rigsrevisionen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 3.1.2

Side: 1/2

Dato: 1.11.2005

Emne: Beredskabsforbundets organisation, indstilling, udpegning,

valg

LANDSRÅD Vælger præsidenten for 2 år efter indstilling fra Lands-

ledelsen.

Valget skal godkendes af Forsvarsministeren.

PRÆSIDIUM Præsidenten udpeger landschefen og

vicelandschefen skiftevis for 2 år efter indstilling fra

Landsledelsen.

Udpegningerne skal godkendes af Forsvarsministeren.

Landschefen udpeger regionsledere og viceregionsledere

skiftevis for 2 år efter indstilling fra regionsårsmødet.

LANDSKONTOR Direktøren ansættes af præsidenten.

Ansættelsen skal godkendes af Forsvarsministeren.

LANDSLEDELSE Indstiller valg af præsident for 2 år til Landsrådet.

Indstiller udpegning af landschef og vicelandschef skiftevis

for 2 år til præsidenten.

Udpegningen skal godkendes af Forsvarsministeren.

REGIONSLEDELSE Regionsleder og viceregionsleder udpeges skiftevis for 2

år af landschefen efter indstilling fra regionsårsmødet.

Regionslederen udpeger kredsledere og vicekredsledere

skiftevis for 2 år efter indstilling fra kredsårsmødet.

Regionslederen udpeger indtil 3 ledelsesmedlemmer efter

samråd med regionens kredsledere og vicekredsledere.

Regionsårsmødet vælger kasserer, indtil 3 regionsledelses-

medlemmer, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter for 2 år, dog

således at de to revisorer ikke afgår samtidig.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 3.1.2

Side: 2/2

Dato: 1.11.2005

Emne: Beredskabsforbundets organisation, indstilling, udpegning,

valg

KREDSLEDELSE Kredsledere og vicekredsledere udpeges skiftevis for 2

år efter indstilling fra kredsårsmødet.

Kredslederen udpeger indtil 3 kredsledelsesmedlemmer efter

samråd med kredsens medlemmer.

Kredsårsmødet vælger kasserer, indtil 3 kredsledelses-

medlemmer, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter for 2 år, dog

således at de to revisorer ikke afgår samtidig.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for præsidenten

I Generel beskrivelse

Afsnit: 3.1.3.

Side: 1/2

År: 2011

Præsidenten vælges for en 2 årig periode blandt politikerne i folketinget.

Såfremt præsidenten ønsker at aftræde i løbet af præsidentens

valgperiode i Beredskabsforbundet, kan landsledelsen konstituere

en anden præsident.

Præsidenten har den politiske ledelse af Beredskabsforbundet.

Med politisk ledelse menes ledelse på et overordnet plan.

Præsidentens vigtigste opgaver er at påvirke Beredskabsforbundets

strategi og repræsentere forbundet på politisk niveau, såvel

nationalt som internationalt.

Præsidenten er medlem af præsidiet.

II Præsidentens opgaver

Det er præsidentens opgave:

• at medvirke til at styrke Beredskabsforbundets good-will

• at formidle kontakter på politisk niveau

• at deltage i forhandlinger med Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen

og landsdækkende organisationer og virksomheder

• at lede møder i landsrådet, præsidiet og landsledelsen

• at være aktiv i videreudviklingen af Beredskabsforbundet

III Kvalifikationskrav til præsidenten

Præsidenten forudsættes at:

• være en offentlig person

• have en politisk baggrund

• have adgang til et politisk miljø, f.eks. Christiansborg eller

EU

• have et overordnet kendskab til redningsberedskabets organisation

og opgaver


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for præsidenten

IV Organisatoriske forbindelser

A. Nærmeste underordnede:

• Landschefen

B. Fast mødedeltagelse:

• Landsrådsmøder

• Landsledelsesmøder

C. Møderet:

• Alle møder i forbundet.

Afsnit: 3.1.3.

Side: 2/2

År: 2011


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for Landschef

I Generel beskrivelse

Afsnit: 3.1.4

Side: 1/3

Dato: 1.11.2005

A. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har

indgået aftale med Forsvarsministeren om, løses.

B. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har

indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om, løses.

C. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har

indgået landsdækkende aftaler om med andre myndigheder,

institutioner m.v., løses.

D. Ansvarlig for, at de retningslinier, som landsledelsen

fastlægger, bliver overholdt.

E. Repræsenterer sammen med de øvrige medlemmer af

præsidiet, Beredskabsforbundet udadtil.

F. Landschefens virksomhed udøves gennem direkte aktiviteter

og ved udøvelse af tilsyn.

G. Landschefen indstilles af Landsledelsen og udpeges for 2 år

ad gangen af Beredskabsforbundets præsident.

II Landschefens opgaver

Det er landschefens opgave at:

være præsidentens stedfortræder i dennes fravær

deltage i forhandlinger med Forsvarsministeriet

deltage i forhandlinger med beredskabsmyndigheder

være kontaktperson til andre enheder i Totalforsvaret

deltage i udvalgsarbejde

deltage i møder i landsrådet, præsidiet og landsledelsen

vare aktiv i videreudviklingen af Beredskabsforbundet

deltage i fornødent omfang i møder i regionerne

deltage i indstillings-/udpegningsmøder i regionerne

holde løbende kontakt med regioner og kredse

varetage vicelandschefens opgaver i dennes fravær.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for Landschef

Afsnit: 3.1.4

Side: 2/3

Dato: 1.11.2005

III Landschefens ansvar og kompetence

Det er landschefens ansvar og kompetence at:

træffe beslutninger sammen med præsidiet i hastesager og

kontrollere, at de udføres

lede landsledelsesmøderne i præsidentens fravær

være generelt orienteret om, hvad der foregår i organisationen og i

beredskabet i øvrigt

informere præsidiet om særlige hændelser og problemer i

regionerne

holde landsledelsen orienteret om spørgsmål af interesse for

organisationen

påse, at de opgaver, som regioner og kredse har påtaget sig eller

har fået pålagt, udføres

lede indstillingen af regionsleder eller viceregionsledere på

regionernes årsmøder

udpege egnede regionsledere og viceregionsledere.

IV Kvalifikationskrav til landschefen

Landschefen forudsættes at:

have bredt kendskab til redningsberedskabets organisation og

opgaver

have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets lederkurser

have en passende civil uddannelse og baggrund

have interesse for og kendskab til samfundsmæssige forhold

have erfaring og indsigt i organisatoriske, administrative og

ledelsesmæssige forhold.

V Uniformering

Landschefen uniformeres efter bestemmelser, fastsat af

landsledelsen, og distinktioneres efter bestemmelser, fastsat af

Beredskabsstyrelsen.

VI Ydelser mv.

Landschefen oppebærer befordringsgodtgørelse efter de for staten

gældende regler.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for Landschef

Telefongodtgørelse.

VII Organisatoriske forbindelser

A. Nærmeste overordnede: Præsidenten

Afsnit: 3.1.4

Side: 3/3

Dato: 1.11.2005

B. Nærmeste underordnede: Vicelandschefen, regionslederne

C. Fast mødedeltagelse: Landsrådsmøder, præsidiemøder,

landsledelsesmøder, indstillings-/udpegningsmøder i regionerne

D. Møderet: Alle møder i forbundet.

VIII Forholdet til andre grupper

A. Offentligheden

virke for Redningsberedskabet til gavn for befolkningen

skabe forståelse for beredskabstanken i befolkningen.

B. Forsvarsministeriet

i samarbejde med ministeriet skal landschefen medvirke til at

skabe grundlaget for Beredskabsforbundet

varetage de frivilliges interesser over for ministeriet.

C. Beredskabsmyndigheder

varetage de frivilliges interesser på landsplan i samarbejde med

Beredskabsstyrelsen

varetage de frivilliges interesser på lokalt plan i samarbejde med

de kommunale myndigheder.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for vicelandschef

I Generel beskrivelse

Afsnit: 3.1.5.

Side: 1/3

Dato: 1.11.2005

A. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de opgaver, som Beredskabs-forbundet

har indgået aftale med Forsvarsministeriet om, løses.

B. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de opgaver, som Beredskabs-forbundet

har indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om, løses.

C. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de opgaver, som Beredskabs-forbundet

har indgået landsdækkende aftaler om med andre

myndigheder, institutioner m.v., løses.

D. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de retningslinier, som

landsledelsen fastlægger, bliver overholdt.

E. Repræsenterer, sammen med de øvrige medlemmer af præsidiet,

Beredskabsforbundet udadtil.

F. Vicelandschefen indstilles af landsledelsen og udpeges for 2 år ad

gangen af Beredskabsforbundets præsident.

II Vicelandschefens opgaver

Det er vicelandschefens opgave at:

være landschefens stedfortræder i dennes fravær

deltage i forhandlinger, der angår uddannelsen af de frivillige

deltage i forhandlinger angående informationspolitikken

deltage i udvalg, hvor præsidiet har udpeget vicelandschefen til at

deltage

deltage i møder i landsrådet, præsidiet og landsledelsen

være aktiv i videreudviklingen af Beredskabsforbundet

deltage i fornødent omfang i møder i regionerne

deltage i indstillings-/udpegningsmøder i regionerne

holde kontakt med regioner og kredse med henblik på løbende revision

af uddannelses- og informationspolitikken.

III Vicelandschefens ansvar og kompetence

Det er vicelandschefens ansvar og kompetence at:

træffe beslutninger sammen med præsidiet i hastesager og kontrollere,


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for vicelandschef

at de udføres

Afsnit: 3.1.5.

Side: 2/3

Dato: 1.11.2005

være generelt orienteret om, hvad der foregår i organisationen og i

Redningsberedskabet i øvrigt

informere præsidiet om særlige hændelser og problemer i regionerne

holde landsledelsen orienteret om spørgsmål af uddannelses- og informationsmæssig

karakter

lede indstillingen af regionsleder eller viceregionsledere på regionernes

årsmøder

udpege egnede regionsledere og viceregionsledere

påse, at regionsledere/viceregionsledere har den for stillingen fornødne

uddannelse eller sørge for, at regionsleder/ viceregionsledere tager uddannelsen.

IV Kvalifikationskrav til vicelandschefen

Vicelandschefen forudsættes at:

have bredt kendskab til Redningsberedskabets organisation og opgaver

have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets lederkurser

have en passende civil uddannelse og baggrund

have interesse for og kendskab til samfundsmæssige forhold

have erfaring og indsigt i organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige

forhold

have et bredt kendskab til informations- og uddannelsespolitik.

V Uniformering

vicelandschefen uniformeres efter bestemmelser, fastsat af landsledelsen,

og distinktioneres efter bestemmelser, fastsat af Beredskabsstyrelsen.

VI Ydelser mv.

vicelandschefen oppebærer befordringsgodtgørelse efter de for staten

gældende regler

Telefongodtgørelse


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for vicelandschef

VII Organisatoriske forbindelser

A. Nærmeste overordnede: Landschefen

B. Nærmeste underordnede: Regionslederne

Afsnit: 3.1.5.

Side: 3/3

Dato: 1.11.2005

C. Fast mødedeltagelse: Landsrådsmøder, præsidiemøder, landsledelsesmøder,

indstillings-/udpegningsmøder i regionerne

D. Møderet: Alle møder i forbundet.

VIII Forholdet til andre grupper

A. Offentligheden

virke for Redningsberedskabet til gavn for befolkningen

skabe forståelse for beredskabstanken i befolkningen, bl.a. gennem

udformningen af informationspolitikken.

B. Forsvarsministeriet

i samarbejde med ministeriet skal vicelandschefen medvirke til at

skabe grundlaget for Beredskabsforbundet

varetage de frivilliges interesser over for ministeriet, bl.a. i uddannelses-

og informationsmæssige spørgsmål.

C. Beredskabsmyndigheder

over for Beredskabsstyrelsen skal vicelandschefen varetage de frivilliges

interesser, bl.a. i uddannelsesmæssige spørgsmål

overfor de kommunale myndigheder påpege vigtigheden af fortsat

uddannelse af de frivillige

overfor de kommunale myndigheder påpege vigtigheden af løbende

information af befolkningen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Central alarmeringsliste

Under udarbejdelse

Den Centrale Alarmeringsliste:

Hverdage kl. 0900 – 1500

(fredag indtil kl. 13:30)

Beredskabsforbundets Landskontor 35 24 00 00

Øvrige dage

Afsnit: 3.2.0.

Side: 1/3

Dato: 1.11.2005

Telefon Mobiltelefon

Konsulent Benthe Pedersen 55 77 98 89 51 88 30 11

Konsulent Jesper Lodberg Fløche 22 48 85 85 51 88 30 12

Direktør Per Kjærholt 36 46 31 79 51 88 30 10

Vicedirektør Solveig Andersen 57 64 24 74 40 96 24 74

Informationschef Charlotte Damsbo 44 84 77 77 40 81 38 19

Landschef Bent Mortensen 54 71 11 78 22 75 51 14

Vicelandschef Nina Lindhardt 75 14 46 23 29 43 46 23

Den regionale alarmeringsliste:

Region I

Regionsleder Lene Krüger Schade

Tlf.: 98 62 65 62 / 21 75 77 69

Viceregionsleder Hardy Jensen

Tlf.: 98 40 80 10 / 22 34 43 99

Infoassistent Lis Thomsen

Tlf.: 98 51 10 65

Region II

Regionsleder Jan Vestentoft


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Central alarmeringsliste

Tlf.: 97 44 00 67 / 20 48 06 97 / 96 10 64 22

Viceregionsleder Poul Erik Lassen

Tlf.: 86 52 46 31 / 20 77 05 31

Infoassistent Nanna V. Aggerholm

Tlf.: 97 52 66 76 / 21 74 66 75

Region III

Regionsleder Else Højsager

Tlf.: 75 55 80 62 / 22 51 31 19

Viceregionsleder Anders Rousing

75 55 39 51 / 25 36 71 61 / 76 35 64 51

Infoassistent Irene B. Christensen

Tlf.: 74 56 21 21 / 21 43 06 99

Region IV

Regionsleder Preben Jakobsen

Tlf.: 64 43 10 34 / 20 68 10 34

Viceregionsleder Brian W. Andersen

Tlf.: 62 20 12 51 / 28 76 28 51

Infoassistent Steven Rasmussen

Tlf.: 62 21 62 49 / 60 19 30 59

Region V

Regionsleder John Larsen

Tlf.: 59 51 17 24

Viceregionsleder Marianne U. B. Kristiansen

Tlf.: 58 52 23 84 / 28 76 50 81

Infoassistent Dorthe Larsen

Tlf.: 59 51 17 24

Region VI

Regionsleder Carsten Lind Olsen

Tlf.: 49 22 34 67 / 49 27 14 26 / 20 67 71 46

Afsnit: 3.2.0.

Side: 2/3

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Central alarmeringsliste

Viceregionsleder Peter Agerholm

Tlf.: 47 31 74 62 / 40 75 47 45 / 43 25 78 63

Infoassistent Leif Panduro

Tlf.: 56 14 58 31

Region VII

Regionsleder Hanne Buchholdt

Tlf.: 56 95 69 40 / 29 65 19 88

Viceregionsleder Carsten W. Larsen

Tlf.: 56 91 18 97 / 20 49 18 97

Infoassistent Karl J. A. Halbe

Tlf.: 56 97 71 74 / 20 16 43 98

Region Storkøbenhavn

Regionsleder Per Mikkelsen

Tlf.: 43 99 24 06 / 43 48 60 01 / 29 93 89 13

Viceregionsleder Kirsten Nielsen

Tlf.: 38 86 09 62 / 21 76 32 25

Infoassistent Anne-Marie Rømer

Tlf.: 56 49 68 59 / 51 22 21 09

Afsnit: 3.2.0.

Side: 3/3

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

Organisationshåndbog

Emne: Retningslinier for telefonkæden

Beredskabsforbundets Telefonkæder

Formålet med telefonkæden:

Afsnit: 3.2.1.

Side: 1/5

Dato: 01.11.2005

Telefonkæden anvendes til støtte for en indsats, hvor der er brug for mange frivillige og

meget materiel, f.eks. ved en større ulykke eller forurening, ved opgaver, hvor der

efterspørges specialmateriel, ved formidling af vigtige oplysninger m.v.

Iværksættelse af telefonkæden:

Telefonkæden iværksættes ved at ringe til en af følgende i prioriteret rækkefølge (den

centrale alarmeringsliste):

1. Landskontoret (dagtimer)

2. Direktørens privatnummer

3. Konsulenternes privatnumre

4. Landschefen

5. Vicelandschefen

Telefonkæden iværksættes principielt af landschefen, men hver af personerne på den

centrale alarmeringsliste er bemyndiget til – på landschefens vegne – at iværksætte

telefonkæden. Den fungerende øverste leder af telefonkæden benævnes ”Central

Koordinator”.

Den centrale alarmeringsliste vedligeholdes af landskontoret og rundsendes til

Beredskabsstyrelsen, Beredskabscentrene, Kommunale Beredskabschefer,

Landsledelse og kredsledere.

Telefonkæden omfatter kun de personer, som ønsker at figurere på den. Personer i

kredse og kommuner, der ikke er på listen, vil heller ikke blive kontaktet.

Alarmering af regioner og kredse:

Myndigheder kan anmode om telefonkædens iværksættelse ved henvendelse til en af

de personer, der er nævnt på den centrale alarmeringsliste.

Ved alarmering iværksætter den centrale koordinator de dele af kæden, som skønnes

relevant. Kan opgaven løses af personale fra den region, hvori skaden er sket,

underrettes kun den ene region. Er der behov for at inddrage flere regioner, gøres det.

Alarmering på regionalt niveau sker til den øverste person på regionens telefonliste,

som kan træffes. Det påhviler herefter denne at videregive alarmering/melding i

henhold til regionens instruks.

15


BEREDSKABSFORBUNDET

Organisationshåndbog

Emne: Retningslinier for telefonkæden

Praktisk brug af telefonkæden:

Afsnit: 3.2.1.

Side: 2/5

Dato: 01.11.2005

Ved en myndigheds henvendelse opnås kontakt til en person på den centrale

alarmeringsliste (central koordinator). Denne underretter en person i den/de relevante

regioner (nøgleperson).

Regionens nøgleperson alarmerer/underretter efter regional instruks regionens øvrige

nøglepersoner og kredse.

Kredsenes nøglepersoner alarmerer/underretter efter lokal instruks.

Returmeldinger følger samme vej tilbage i systemet.

Interne Retningslinier:

Telefonkæden udgør Beredskabsforbundets tilbud om bistand til at koordinere tilkald af

frivillige, undersøge muligheden for frivillig indsats og formidle kontakt til Beredskabs-

chefer, der har frivillige.

Et eksempel på brug af telefonkæden kunne være tilvejebringelse af en liste over

personel (frivillige) og materiel, som en indsatsleder vil kunne rekvirere.

Telefonkæden kan desuden anvendes internt i en region styret af regionslederen i

sager, der kun har regional interesse.

Hver region indsender senest ved udgangen af april måned hvert år liste over

nøglepersonel i regionen til landskontoret. Telefonlisten skal indeholde oplysning om,

hvorledes nøglepersoner kontaktes (herunder telefonnumre privat, på arbejde og

mobiltelefonnumre). Listen skal som minimum indeholde oplysninger om:

• Regionslederen

• Regionslederens stedfortrædere

• Mindst en person mere, som regionen har bemyndiget til at håndtere en

situation, hvor telefonkæden tages i brug (der skal være mindst en nøgleperson

for hver 6 kredse, der er i en region).

Regionslederen indsender desuden kopi af instruks til ovennævnte, der beskriver,

hvorledes næste led i telefonkæden (kredse) aktiveres.

Kredslederne sender senest ved udgangen af marts hvert år liste over nøglepersoner

I kredsene (med instruks) til regionen, som udarbejder samlet liste, der fordeles til

regionens nøglepersoner, ligesom der sendes kopi til landskontoret.

25


BEREDSKABSFORBUNDET

Organisationshåndbog

Emne: Retningslinier for telefonkæden

Listerne skal som minimum indeholde oplysninger om:

Afsnit: 3.2.1.

Side: 3/5

Dato: 01.11.2005

• Kredslederen

• Kredslederens stedfortrædere

• Mindst en person mere, som regionen har bemyndiget til at håndtere en situation,

hvor telefonkæden tages i brug

• Beredskabschefen

• Evt. indsatsledervagt

• Evt. Beredskabschefens stedfortræder.

Formalet med telefonkæden:

Eksempel på instruks til regionale nøglepersoner:

Telefonkæden anvendes til støtte for en indsats, hvor er brug for mange frivillige og

meget materiel, f.eks. ved en større ulykke eller forurening, ved opgaver, hvor der

efterspørges specialmateriel, ved formidling af vigtige oplysninger m.v.

Regionale nøglepersoner:

Beredskabsforbundets telefonkæde i Region XX består af flg. nøglepersoner:

1. Regionsleder navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. e-mail

2. Viceregionsleder navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. e-mail

3. Navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. e-mail

4. Navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. e-mail

• Efter henvendelse fra den centrale koordinator til en regional nøgleperson skal

nøglepersonen først prøve at kontakte de andre regionale nøglepersoner.

• Der aftales en fordeling af kredse, som den enkelte nøgleperson ringer til (og

modtager svar fra).

• Det aftales hvilken nøgleperson, der sluttelig samler al information fra regionens

kredse, og videregiver denne til den regionale koordinator.

Kontakt til kredsene:

Nøglepersonerne kontakter kredsene og oplyser efter mulighed og behov flg.:

• Hvad sagen drejer sig om, herunder en generel orientering om baggrunden for

henvendelsen

• Hvad der ønskes oplysning om

• Hvad der i øvrigt ønskes foretaget

• Til hvem der skal gives returmelding (telefonnummer eller e-mail)

• Tidshorisont

35


BEREDSKABSFORBUNDET

Organisationshåndbog

Emne: Retningslinier for telefonkæden

• Hvad der videre kan forventes.

Vedligeholdelse af denne instruks:

Afsnit: 3.2.1.

Side: 4/5

Dato: 01.11.2005

Denne instruks gennemgås som minimum en gang om året efter regionsårsmødet og

ajourføres i nødvendigt omfang.

Formålet med telefonkæden:

Eksempel på instruks til lokale nøglepersoner:

Telefonkæden anvendes til støtte for en indsats, hvor der er brug for mange frivillige og

meget materiel, f.eks. ved en større ulykke eller forurening, ved opgaver, hvor der

efterspørges specialmateriel, ved formidling af vigtige oplysninger m.v.

Kredsens nøglepersoner:

Beredskabsforbundets telefonkæde i XX kredsen består af flg. nøglepersoner:

1. Kredsleders navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. e-mail

2. Vicekredsleders navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. e-mail

3. Evt. stedfortræder for kredsleder/vicekredsleder, navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf.,

arb. tlf., evt. e-mail

4. Beredskabschef, navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. e-mail

5. Indsatsledervagten, tlf.

Kontakt til kredsene:

Den af kredsens lokale nøglepersoner, der først træffes af den regionale nøgleperson, vil

efter mulighed og behov får oplyst følgende:

• Hvad sagen drejer sig om, herunder en generel orientering om baggrunden for

henvendelsen.

• Hvad der ønske oplysning om

• Hvad der i øvrigt ønskes foretaget

• Til hvem der skal gives returmelding (telefonnummer eller e-mail)

• Tidshorisont

• Hvad der videre kan forventes

45


BEREDSKABSFORBUNDET

Organisationshåndbog

Emne: Retningslinier for telefonkæden

Afsnit: 3.2.1.

Side: 5/5

Dato: 01.11.2005

Det forudsættes, at kredslederen, vicekredslederen eller evt. stedfortræder træffes af den

regionale nøgleperson, sådan at kontakten til beredskabschef/indsatsleder sker gennem

den lokale forbundskreds.

Den lokale kontaktperson undersøger/udfører det ønskede og melder tilbage til det

telefonnummer eller den e-mail adresse, som den regionale nøgleperson har opgivet.

Vedligeholdelse af denne instruks:

Denne instruks gennemgås som minimum en gang om året efter kredsårsmødet og

ajourføres i nødvendigt omfang.

55


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Retningslinier for Katastrofeorganisationen

Afsnit: 3.2.2

Side: 1/2

Dato: 1.11.2005

Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation

Formålet med Katastrofeorganisationen:

Hvis der sker en katastrofe i Danmark, kan der være behov for et større antal hjælpere,

end redningsberedskabet m.v. råder over. I den situation vil borgere henvende sig til myndighederne

for at tilbyde deres hjælp. Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation oprettes

for at organisere disse borgere, der benævnes ”Katastrofefrivillige”.

Iværksættelse af Katastrofeorganisationen:

Der er uddannet ”Frivilligkoordinatorer” over hele landet. Hver af frivilligkoordinatorerne er

bemyndiget til på eget initiativ at oprette katastrofeorganisationen, når en myndighed anmoder

om det.

Frivilligkoordinatoren kan på eget initiativ henvende sig til en myndighed og præsentere

tilbuddet om at hverve katastrofefrivillige.

En myndighed kan desuden kontakte beredskabsforbundets katastrofeorganisation ved at

ringe til en af følgende i prioriteret rækkefølge (den centrale alarmeringsliste):

• Landskontoret (dagtimer)

• Direktørens privatnummer

• Konsulenternes privatnumre

• Landschefen

• Vicelandschefen.

Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation koordineres af den Centrale Koordinator.

Den centrale koordinator skal således altid være orienteret, når organisationen etableres

og skal kontaktes, når der skal afholdes ekstraordinære udgifter. Den centrale koordinator

koordinerer i øvrigt samarbejdet i tilfælde, hvor der oprettes flere sekretariater under katastrofeorganisationen.

Den centrale alarmeringsliste vedligeholdes af landskontoret og rundsendes til Beredskabsstyrelsen,

Beredskabscentrene, Kommunale Beredskabschefer, Landsledelse og

kredsledere.

Liste over Frivilligkoordinatorer optages i Beredskabsforbundets ”Navne og Adresser”.

Generelt om Katastrofeorganisationen:

1


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Retningslinier for Katastrofeorganisationen

Afsnit: 3.2.2

Side: 2/2

Dato: 1.11.2005

Der er udarbejdet en manual vedr. Katastrofefrivillige. Denne manual foreskriver, hvordan

en katastrofeorganisation i Beredskabsforbundets regi kan organise- re den hjælp, som

borgere i en katastrofesituation ønsker at give. Manualen har ”Frivilligkoordinatoren” som

øverste leder og opererer med en række nøglepersoner dels i et sekretariat, dels på det

sted, hvorfra indsatsen (indsatserne) ledes.

Organisationen er til daglig hvilende og alene baseret på en planlægning med frivilligkoordinatoren

som den vigtigste nøgleperson.

Organisatorisk refererer katastrofeorganisationen til landsforbundet, når den iværksættes.

Den centrale koordinator, jf. retningslinierne for telefonkæden, koordinerer også katastrofeorganisationen

på landsforbundets vegne. Der udarbejdes retningslinier, hvor den centrale

alarmeringsliste er fælles for telefonkæden og katastrofeorganisationen.

2


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Samarbejdsaftaler med kommuner

Afsnit: 3.3.0.

Side 1/4

År: 2011

Inden en Beredskabsforbundskreds påtager sig en praktisk opgave for en

kommune, skal der altid foreligge en skriftlig aftale om opgavens løsning.

Samarbejdsaftalen er delt op i 6 hovedafsnit:

1. Grundlag for aftalen og aftalens parter

2. Generelle opgaver

3. Særlige opgaver

4. Samarbejdsformen

5. Økonomi

6. Godkendelse og opsigelse

Afsnit 1 indeholder det grundlæggende for aftalen, hvilken kommune og

kreds der indgår aftalen og henvisning til Beredskabsloven. Afsnittet kan

umiddelbart tilpasses med navn på kreds og kommune og anvendes i den

nye aftale.

Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af generelle opgaver som

Beredskabsforbundet løser i kraft af vores aftale med Forsvarsministeren.

Også dette afsnit kan umiddelbart tilpasses med kredsens navn og skal

naturligvis indgå i enhver samarbejdsaftale.

Afsnit 3 er det afsnit, hvor kredsen lister de beredskabsopgaver, som de

frivillige i kredsen påtager sig at løse for kommunen. I bilaget er vist

eksempel på, hvordan dette afsnit kan udformes, men det er her, det reelt

beskrives, hvordan de frivillige skal bruges i kommunens beredskab.

Bemærk de tre første linier i starten af dette afsnit: ”De særlige opgaver BF

påtager sig at løse gennemføres i det enkelte tilfælde efter aftale med

kommunen og under forudsætning af dækning fra kommunen”.

Disse linier er vigtige og gør, at kredsen ikke forpligter sig til at levere et

beredskab gratis. Men at kommunen skal dække de eventuelle

omkostninger, der er forbundet med løsning af opgaverne. Ganske på

samme vis som under afsnit 2, hvor kredsen forudsætter økonomisk

dækning fra landsforbundet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Samarbejdsaftaler med kommuner

Afsnit: 3.3.0.

Side 2/4

År: 2011

Afsnit 4 skal beskrive samarbejdsformen mellem kommunen og kredsen.

Som vist i skabelonen (bilag 1) kan det være en god ide at lave et særskilt

bilag til aftalen og henvise til dette, da dette bilag godt kan blive meget

omfattende. I afsnittet/bilaget noteres alle de enkelte aftaler, der gælder for

samarbejdet mellem det lokale beredskab og kredsen.

Følgende skal fremgå af bilaget/aftalen:

- Hvem er ansvarlig for uddannelse og administration?

- Hvem hæver enhedstime betaling for kurser/uddannelser?

- Hvilke aftaler gælder for lån af køretøjer og materiel til

uddannelse/opgaver?

- Hvem alarmerer de frivillige og hvordan?

- Hvilke kompetencer har kredsen i forhold til de frivillige

(kommandoforhold)

Følgende bør fremgå af bilaget/aftalen:

- Hvilke kontaktpersoner/instruktører er der i beredskabet/kredsen?

- Hvilke aftaler gælder for mundering?

- Hvilke andre aftaler gælder for administration og økonomi (f.eks.

postforsendelse, brug af telefon, edb, osv)?

- Hvilke aftaler gælder for kredsen plads i Beredskabskommissionen?

- Hvilke aftaler gælder for kredsens deltagelse i den almindelige

planlægning, f.eks. deltagelse på befalingsmandsmøder,

samarbejdsudvalg, uddannelsesplanlægning m.m.?

- Hvilke aftaler gælder for gensidig orientering (f.eks. fast aftalte

kvartals/månedsmøder med beredskabschefen)?

Afsnit 5 skal beskrive aftaler omkring kredsens økonomi. Dette afsnit er

vigtigt og skal altid være en del af aftalen. I skabelonen er nævnt nogle

eksempler på den økonomiske bistand, som kommunen kan/bør yde

kredsen i forbindelse med aftalen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Samarbejdsaftaler med kommuner

Afsnit: 3.3.0.

Side 3/4

År: 2011

Et yderligere eksempel kunne være, at kommunen tillader kredsen gratis at

benytte materiel til løsning af ”beredskabsrelaterede opgaver” for andre mod

betaling. Dette kan åbne døren for, at kredsen kan skaffe sig indtægter ved

at tilbyde foreninger o.l.:

Samaritervagt

Forplejning ved store arrangementer (f.eks. store sportsarrangementer)

Indkvartering ved store arrangementer

Lænsepumpeopgaver (tøm en swimmingpool)

Osv.

Afsnit 6 beskriver:

1. Hvornår aftalen træder i kraft

2. Regler for opsigelse.

3. Mulighed for genforhandling.

Alle tre områder skal fremgå af aftalen, og det viste eksempel i skabelonen

kan umiddelbart anvendes i alle aftaler.

Aftalen skal minimum underskrives af Kredsleder, Beredskabschef, og

Regionsleder. Det anbefales at aftalen også underskrives af Borgmesteren,

men det er ikke et krav. Ligeledes anbefales det at samarbejdsaftalen

forevises i beredskabskommisionen.

Inden aftalen fremlægges til underskrift vil det være en god ide at sende

den til udtalelse hos regionleder og evt. landskontor med henblik på at få

afklaret og/eller præciseret eventuelle uklare punkter i aftalen, således at

disse ikke senere kan blive genstand for tvister omkring fortolkningen af

aftalen.

Hjælp til udarbejdelse af samarbejdsaftale

Har en kreds spørgsmål eller ønske om hjælp til udarbejdelse af

samarbejdsaftalen, så kontakt regionsledelsen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Samarbejdsaftaler med kommuner

Afsnit: 3.3.0.

Side 4/4

År: 2011

Er der behov for hjælp som regionsledelsen ikke umiddelbart er i stand til at

løse, så er der mulighed for at træffe aftale med Landskontoret om bistand

til kredsen fra landskontorets konsulenttjeneste.

Men husk, som tidligere nævnt, altid at sende aftalen til udtalelse hos

regionslederen inden underskrift.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Eksempel på samarbejdsaftale

1. Grundlag for aftalen og aftalens parter

Afsnit: 3.3.1.

Side: 1/5

År: 2011

Med hjemmel i beredskabslovens § 13. Stk. 2. og under henvisning til aftale

mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet om løsning af opgaver

inden for redningsberedskabet er der mellem XX Kommune og Beredskabsforbundets

XX kreds (BF) indgået følgende aftale om løsning af opgaver for

kommunens redningsberedskab:

2. Generelle opgaver

BF påtager sig løsningen af følgende generelle opgaver uden udgift for kommunen

og under forudsætning af økonomisk dækning fra landsforbundet:

Information og oplysning

BF påtager sig:

at varetage informationsvirksomhed over for befolkningen om redningsberedskabet,

at søge at få befolkningen til at forstå og støtte disse foranstaltninger,

at vejlede befolkningen om de foranstaltninger, den enkelte borger bør træffe

til egen beskyttelse.

Informations- og oplysningsvirksomheden udøves gennem foredrags-, udstillings-

og mødevirksomhed, distribution af brochurer og andet oplysningsmateriale.

Informations- og oplysningsvirksomheden koordineres med XX Kommunes

virksomhed af tilsvarende art, men begrænser ikke BF’s ret til frit at oplyse om

redningsberedskabet.

Uddannelse

BF påtager sig at tilrettelægge og gennemføre kurser for befolkningen i:

Førstehjælp


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Eksempel på samarbejdsaftale

Hjertestarter

Elementær brandbekæmpelse

Forebyggelsesuddannelsen

samt andre godkendte uddannelser.

3. Særlige opgaver

Afsnit: 3.3.1.

Side: 2/5

År: 2011

De særlige opgaver, BF påtager sig at løse, gennemføres i det enkelte tilfælde

efter aftale med kommunen og under forudsætning af bevillingsmæssig dækning

fra kommunen.

Frivilligt personel

BF påtager sig: at hverve frivilligt personel til redningsberedskabet. Hvervning

sker i det omfang og tempo, XX Kommune fremsætter ønske herom.

Information og oplysning

BF påtager sig at orientere kommunens borgere om kommunens redningsberedskab.

Opgaven løses i sammenhæng med BF´s generelle information om redningsberedskabet.

Uddannelse

BF påtager sig:

at gennemføre eller medvirke ved yderligere relevant uddannelse af kommunens

borgere,

at gennemføre eller medvirke ved uddannelse af frivillige i redningsberedskabet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Eksempel på samarbejdsaftale

Andre opgaver

BF påtager sig:

Afsnit: 3.3.1.

Side: 3/5

År: 2011

at etablere supplerende brandgrupper, der ved tilkald skal bistå det kommunale

redningsberedskab eller andet redningsvæsen, som kommunalbestyrelsen

har indgået aftale med, ved katastrofer, større ulykker samt efter behov.

at etablere supplerende redningsgrupper, der ved tilkald skal bistå det

kommunale redningsberedskab eller andet redningsvæsen, som kommunalbestyrelsen

har indgået aftale med, ved katastrofer, større ulykker samt efter

behov.

at etablere en indkvarterings- og forplejningstjeneste til indsats ved katastrofer,

større ulykker samt efter behov.

Grupperne dimensioneres og uddannes i overensstemmelse med de af Beredskabsstyrelsen

fastsatte regler.

Ved etablering og uddannelse af omhandlende grupper kan BF løse, eller

medvirke ved løsningen af følgende opgaver:

at medvirke ved, eller forestå tilsyn med og vedligeholdelse af kommunens

indkvarterings- og forplejningsmateriel samt supplerende brand- og redningsmateriel,

forplejning og indkvartering af personer, som ikke umiddelbart kan under-

bringes på anden måde end ved redningsberedskabets foranstaltning,

udbringning af mad og medicin under vanskelige vejrforhold,

at indgå i et stormflodsberedskab,

pumpeopgaver ved oversvømmelser,

sporing af radioaktivt nedfald ifølge plan for det landsdækkende atomberedskab,


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Eksempel på samarbejdsaftale

Afsnit: 3.3.1.

Side: 4/5

År: 2011

belysning og nødstrømforsyning på større skadesteder eller ved længerevarende

strømsvigt,

kommunikationstjeneste (signaltjeneste) samt kommandopostopgaver ved

større fredsindsats,

supplering af mandskab og materiel ved indsats mod farlige stoffer samt

olieforureninger,

eftersøgningsopgaver (efter begæring fra politiet),

ordenstjeneste/trafikregulering i samarbejde med politiet,

supplering af brand/redningsmandskab og -materiel ved større brande og

ulykker (katastrofer),

bistå ved løsning af opgaver, der henhører under det fredsmæssige katastrofeberedskab,

4. Samarbejdsformen

I bilag til denne samarbejdsaftale fastsættes nærmere bestemmelser for samarbejdet

mellem BF og XX Kommune eller andet redningsvæsen, som XX

Kommune har indgået aftale med (kontaktpersoner, instruktører, uddannelse,

materiel, mundering og økonomi m.v.).

5. Økonomi

XX Kommune støtter BF ved:

at yde et årligt tilskud til BF’s foreningsmæssige aktiviteter,

at yde bistand ved kopiering og forsendelse til det frivillige personel,

at stille passende lokaler til rådighed for BF aktiviteter, herunder kontor/mødelokaler

samt uddannelsesfaciliteter,


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Eksempel på samarbejdsaftale

Afsnit: 3.3.1.

Side: 5/5

År: 2011

frit at stille materiel til rådighed, mod at BF bistår med materielvedligeholdelsen,

at mundering og materiel forvaltes af XX Kommune.

6. Godkendelse og opsigelse

Aftalen kan genforhandles med et varsel på 3 måneder.

Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varsel til ophør med

udgangen af et kalenderår.

Aftalen træder i kraft den ............................

................................ kommune .................................... BF kreds

_______________________ _______________________

Kredsleder Borgmester

_______________________ _________________________

Beredskabschef Regionsleder


BEREDSKABS-

FORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Eksempel på bilag til samarbejdsaftalen

BILAGET ER UNDER UDARBEJDELSE

▲ Køretøjer

▲ Materiel

▲ Forbrugsmaterialer til uddannelse, øvelse, arrangementer mv.

▲ Depot/garager/lokaler på Beredskabsstationen

▲ Redningsberedskabets depot – fjerndepoter

▲ Lokaler

▲ Postforsendelse

▲ Koordinering

▲ Samarbejdsudvalg

▲ Brandmandsforeningen

▲ Samarbejde med andre beredskaber og frivillige

▲ Personeloplysninger

Afsnit: 3.3.2.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 3.4.0.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

Emne: Bestemmelser for Civilforsvars-Forbundets Hæderstegn

Afventer stillingtagen:

Civilforsvars-Forbundets? Beredskabsforbundets?

Bestemmelser for Civilforsvars-Forbundets Hæderstegn af 30. november

1956.

1. Civilforsvars-Forbundets landsråd har på sit møde den 9. november

1956 besluttet til belønning af fortjenstfuldt arbejde for civilforsvarssagen

at indstifte Civilforsvars-Forbundets Hæderstegn.

2. Hæderstegnet, der tildeles af forbundets præsident efter vedtagelse af

dets landsledelse, kan tildeles personer, som gennem længere tid har

udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde,

eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved

deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere

i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats

af betydning for redningsberedskabssagen.

Som grundlag for landsledelsens afgørelse skal foreligge en skriftlig

motivering. Til vedtagelse af forslag om hæderstegnets tildeling kræves,

at mindst 2/3 af de mødte stemmeberettigede stemmer derfor.

3. Hæderstegnet består af en foroven anbragt brændende bombe i guld,

et forneden anbragt skjold, indeholdende i rødt felt et hvidt kors, hvis

nederste arm er længere end de øvrige samt en gylden laurbærgren,

der udgående fra skjoldets nederste del på heraldisk højre side adskiller

bomben og skjoldet og omgiver disse på siderne.

Det bæres i et 27 mm bredt flammet rødt silkebånd med en hvid pæl i

midten i 1/5 bredde. Midt i hvert rødt felt er der en lodret hvid stribe,

og midt i den hvide pæl en lodret rød stribe, alle af 1/25 bredde.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 3.4.1.

Side: 1/2

Dato: 01.01.2011

Emne: Retningslinier for indstilling mv. til Civilforsvars-Forbundets

hæderstegn

Hæderstegnets historie

Spørgsmålet om et civilforsvarshæderstegn blev første gang rejst i et brev

af 8. oktober 1953 til Civilforsvarsstyrelsen fra Foreningen af Politimestre i

Danmark, der ønskede, at privatpersoner, der havde ydet politiet en meget

væsentlig bistand f.eks. under udarbejdelsen af evakueringsplaner kunne få

en medalje. Styrelsen var imidlertid ikke selv interesseret i at tage initiativ i

denne sag, men overlod den til Forbundet under henvisning til, at det svenske

Forbund havde et sådant hæderstegn.

Den 6. april 1955 gav Kongen sin tilladelse til, at Forbundet gik videre med

sagen.

I 1956 blev hæderstegnet ag bestemmelserne far Civilforsvars-Forbundets

hæderstegn tiltrådt først af Indenrigsministeriet og senere af Kongen. Civilforsvars-Forbundets

hæderstegn blev indstiftet den 30. november 1956.

Den første tildeling fandt sted på hofjægermester Torben Foss' fødselsdag

den 17. juni 1957 som et særligt minde om hans store indsats som stifter og

præsident for Dansk Luftværnsforening og Civilforsvars-Forbundet fra 1938

til 1952.

Hæderstegnet blev ved den første tildeling, hvortil kun Forbundets ledelse

havde mulighed for at foretage indstilling, overrakt Kong Frederik den IX og

Dronning Ingrid samt personer, som allerede på et tidligere tidspunkt burde

have været hædret for deres indsats f.eks. medstiftere af Dansk Luftværnsforening

og andre personer, der fra begyndelsen og gennem mange år havde

ydet en star indsats i civilforsvaret.

Efter denne første tildeling, der omfattede 29 hæderstegn, var det tanken, at

der årligt højst ville kunne tildeles 5-10 hæderstegn, hvorfor det kun ville

være muligt at imødekomme indstillinger med meget vægtig motivering.

Tildeling

Hæderstegnet, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen,

kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt

arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på

anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen

i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles

andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 3.4.1.

Side: 2/2

Dato: 01.01.2011

Emne: Retningslinier for indstilling mv. til Civilforsvars-Forbundets

hæderstegn

Tildelingen finder normalt sted hvert år på det ordinære landsrådsmøde. De

modtagne indstillinger vurderes af landsledelsen, der træffer beslutning om

tildeling.

Det tildeles 5-10 hæderstegn årligt.

Landsledelsen har vedtaget, at man - for at komme i betragtning - gennem

længere tid skal have ydet en ganske særlig indsats ved sit virke inden for

forbundets arbejdsområde eller for redningsberedskabssagen i øvrigt. Med

længere tid menes 15 år. Denne grænse skal dog ikke opfattes absolut.

Indstilling

Bestemmelserne begrænser ikke indstillingsretten til myndigheder, kredse

eller enkeltpersoner. Enhver, der mener at have anledning dertil, kan således

foretage indstilling. Indstilling sker på blanket ”indstilling til Beredskabsforbundets

hæderstegn. Blanketten findes på Beredskabsforbundets medlemsvendte

hjemmeside under ”Blanketter”. Indstillingen skal indeholde den

indstilledes fulde navn, fødselsår og -dag, fuldstændig privatadresse, en redegørelse

for vedkommendes placering i redningsberedskabet samt en fyldestgørende

skriftlig motivering for tildeling af hæderstegnet. Indstillingen

indsendes med påtegningen "FORTROLIGT" til præsidenten for Beredskabsforbundet,

Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, således at den er

landskontoret i hænde senest 1. marts.

I øvrigt henvises til "Bestemmelser for Civilforsvars-Forbundets hæderstegn"

(3.6.0.).


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 3.5.0.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

Emne: Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Redningsberedskabet

Efter Indenrigsministeriets derom nedlagte forestilling har det under 25. april

1963 behaget Hans Majestæt Kongen at godkende indstiftelsen af "Hæderstegnet

for 25 års god tjeneste i civilforsvaret", og de for dette gældende

bestemmelser.

Ifølge disse har enhver mand eller kvinde, der har forrettet god tjeneste ved

redningsberedskabet i 25 år og i øvrigt ved sin vandel har gjort sig fortjent til

en udmærkelse, adgang til at få hæderstegnet tildelt.

Kravet om 25 års tjeneste forudsætter normalt, at den pågældende har haft

fuldtidstjeneste ved redningsberedskabet i det angivne åremål. Personer

med deltids- eller rådighedstjeneste ved civilforsvaret i 25 år vil dog også

kunne komme i betragtning ved tildeling af hæderstegnet, ligesom personer,

der som frivillige eller som et led i deres livsstilling har været tilknyttet civilforsvaret

i 25 år og udført en særlig indsats for dettes sag, kan tildeles tegnet.

Hæderstegnet uddeles en gang årligt i maj måned af Forsvarsministeriet efter

indstilling af Beredskabsstyrelsen.

Ansøgning om tildeling af hæderstegnet stiles til Forsvarsministeriet og indsendes

inden 1. februar til direktøren for Beredskabsstyrelsen , eventuelt

igennem vedkommende lokale Beredskabsmyndighed (Beredskabskommission,

Politimester (for Storkøbenhavn, Politidirektøren i København), Beredskabsstyrelsens

centre m.fl.).

Til brug ved indstillingen benyttes et særligt oplysningsskema, der kan rekvireres

ved Beredskabsstyrelsen, Birkerød.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Bestemmelser for anciennitetstegn

TILDELING:

Afsnit: 3.6.0.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

Anciennitetstegn kan tildeles fast og frivilligt, uniformeret personel i redningsberedskabet

uden for Beredskabskorpset, der ved kontrakt eller på

anden måde har forpligtet sig til at forrette tjeneste i redningsberedskabet.

Værnepligtigt personel kan ikke tildeles anciennitetstegn, med mindre de

har påtaget sig frivillig tjeneste.

Anciennitetstegn tildeles for 10 års, henholdsvis 20 års tjeneste. Tildeling foretages

af den myndighed eller organisation, som den pågældende er tilknyttet.

10 års tegnet består af et emaljeskjold, udformet som fællesmærke,

uden tekst med "vinger og bombe" sat i relief. 20 års tegnet er udformet

som 10 års tegnet, men formen er kantet med en snoning i forgyldt metal.

Anciennitetstegn udleveres til ejendom og skal ikke afleveres ved tjenesteforholdets

ophør. Dog skal 10 års tegnet inddrages ved udlevering af 20 års

tegnet.

BÆRING:

Anciennitetstegn anbringes på venstre brystlommes springfold eller på tilsvarende

plads på uniformsmodeller uden brystlomme.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER:

Mærkerne rekvireres af regionslederen på landskontoret.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Forsikringsaftale, Top Danmark

Beredskabsforbundet har igennem en årrække haft en medlemsrabatordning,

som giver rabat og ekstra gratis forsikringsdækninger

på privatforsikringer i Topdanmark.

Rigtig mange medlemmer har tilsluttet sig ordningen, så

vi har for nylig kunnet forbedre og forlænge ordningen.

Foreløbig frem til 2007 får vi således 18 % rabat på listepriserne i

Topdanmark.

Ordningen gælder for alle private forsikringer (f.eks. indbo/ansvar,

biler, hus o.s.v.). Det er alle i husstanden der får gavn af ordningen,

det vil sige ægtefæller, samlevere og evt. hjemmeboende børn.

Ud over den særlige ”Beredskabsforbundet -grupperabat” får vi

nogle gratis ekstradækninger med:

- forsikring af bilens anhængertræk uden ekstra betaling

- garanti mod underforsikring

- gratis dækning af nyfødte på ulykkesforsikringen

- gratis forsikring af fjernsynets billedrør

Nyheder

Som noget nyt, får vi også rabat på normalpriserne, når vi tegner

- privat sundhedssikring

- kritisk sygdom

- børns tab af erhvervsevne

Ønsker du at høre om, få et uforpligtende forsikringstilbud, eller

straks blive tilknyttet ordningen, så kan den nærmeste Topdanmark

forsikringsbutik kontaktes direkte på 70 13 7*9*13.

Du kan også læse mere på hjemmesiden

www.topdanmark.dk/beredskabsforbundet

Afsnit: 3.7.0.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kommercielle tilbud

Formål:

Afsnit: 3.8.0

Side: 1/1

Dato: 13.03.2011

Som led i bestræbelserne for at styrke Beredskabsforbundets medlemmers

tilknytning til organisationen, arbejder landsforbundet for at tilvejebringe

fordelagtige tilbud til medlemmerne. Hensigten er således til stadighed at

arbejde for at gøre tilknytningen til Beredskabsforbundet attraktiv og

tillokkende for fastholdelse og udbygning af medlemstallet.

Landsforbundet kan indgå aftale med virksomheder, institutioner og andre

med kommerciel interesse om udsendelse af kommercielle tilbud til samtlige

medlemmer i organisationen.

De til enhver tid gældende regler for udlevering af personoplysninger skal

følges.

”Reklamer – nej tak”

I lighed med andre virksomheders forsendelser af kommercielle tilbud

respekterer Beredskabsforbundet de medlemmer, der ikke ønsker at

modtage kommercielle tilbud. Således er der oprettet en ’negativ liste’ over

medlemmer, der ikke modtager tilbud af denne art.

Optagelse/sletning af medlemmer på ’negativlisten’ sker på pågældende

medlems foranledning ved henvendelse til landskontoret.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regionsledelsens ansvar og beføjelser

Generel beskrivelse

Afsnit: 4.0.0.

Side: 1/3

År: 2011

Regionsledelsen består jf. Beredskabsforbundets vedtægter, § 10 A, stk. 1, af:

• Regionslederen, udpeget af landschefen

• 1 eller flere viceregionsledere, udpeget af landschefen

• Kasserer, valgt på regionens årsmøde

• Indtil 3 regionsledelsesmedlemmer, valgt på regionens årsmøde

• Indtil 3 regionsledelsesmedlemmer, udpeget af regionslederen

I region Syddanmark indgår desuden et medlem, udpeget af Sønderjysk Frivillige

Brandværnsforbund.

Regionsledelsen kan, for en periode, efter ansøgning i landsledelsen få en ekstra

udpeget viceregionsleder.

Regionsleder og viceregionsledere har i vid udstrækning et fælles opgavesæt,

hvorfor det forudsættes, at regionsleder og viceregionsledere indgår i et team, der

fordeler opgaverne imellem sig og ofte mødes. Regionslederen er den øverste leder,

men det er nødvendigt med en betydelig uddelegering af opgaver til viceregionslederne,

dels pga. arbejdsbyrden dels pga. de store geografiske afstande i

nogle af regionerne.

Regionsledelsen udpeger nogle nøglepersoner til nedenstående funktioner. Nøglepersonerne

udpeges blandt regionsledelsens medlemmer, eller indsuppleres efterfølgende

i regionsledelsen.

• Regional informations- og hverveassistent

• Regional uddannelsesassistent

• Uniformsansvarlig

Internt i regionen skal der udarbejdes plan for opgave- og kompetencefordeling

mellem regionsledelsens medlemmer, herunder viceregionsledernes status som

1., 2., eller 3. viceregionsleder, og deres indbyrdes funktioner som stedfortrædere.

Opgave- og kompetenceplanen indsendes hvert år inden 1. maj til landskontoret,

og skal godkendes af Landschefen. Opgave- og kompetenceplanen skal tage udgangspunkt

i følgende regionale opgaver:


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regionsledelsens ansvar og beføjelser

Afsnit: 4.0.0.

Side: 2/3

År: 2011

• Medlemskab af landsledelsen. Medlemmer skal være landsforbundets repræsentant

i regionen og kontaktled mellem kredse og landsledelse (Regionslederen

og en eller flere viceregionsledere jf. vedtægterne)

• Vejlede, bistå og føre tilsyn med kredsenes informations- og hverveaktiviteter

• Vejlede, bistå og føre tilsyn med kredsenes øvrige faglige aktiviteter

• Vejlede, bistå og føre tilsyn med kredsenes økonomiske forhold

• Deltage i kredsårsmøder og lede indstillingsproceduren

• Skriftlig udpegning af kredsledere og vicekredsledere (Regionsleder og evt.

viceregionsledere)

• Fordele aktivitetsbaseret kredstilskud mellem kredsene

• Fordele INFO- og hvervemidler mellem kredsene efter ansøgning.

• Administration af uniformer i regionen og i regionens kredse

• Administrere og vedligeholde regionalt materiel

• Regional uddannelse af bl.a. kredsledere

• Evt. afholdelse af befolkningskurser på samme betingelser som kredsene.

Landschefen skal underrettes, når konflikter opstår og kan fungere som mægler.

Regionsledelsen (ved regionslederen) har tilsynspligt med kredsene. Tilsynspligten

omfatter kredsenes faglige og økonomiske forhold, og indebærer ret og pligt

til at gribe ind med ansvar over for landsledelsen, når der konstateres forhold,

som vil skade Beredskabsforbundet generelt eller kredsens frivillige specifikt.

Regionslederens mulighed for at gribe ind, består i at påbyde en kredsledelse at

udføre eller undlade at udføre en opgave, ved at regionen udfører opgaven i

kredsen, eller ved at kredsleders/vicekreds-leders udpegning ophæves. Ophæves

en udpegning, afholdes ved regionslederens foranstaltning ekstraordinært årsmøde

i kredsen, hvor ny indstillingsprocedure gennemføres.

”Ansvar overfor Landsledelsen” medfører, at landsledelsen på førstkommende

møde skal orienteres (orienteringspunkt på den lukkede dagsorden), men har mulighed

for at træffe beslutninger i sagen. Det sker formelt ved, at dagsordenspunktet

ændres til et drøftelsespunkt, eller tages op på et senere møde.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regionsledelsens ansvar og beføjelser

Regionsledelsens opgaver

Afsnit: 4.0.0.

Side: 3/3

År: 2011

Efter Beredskabsforbundets vedtægter § 2 er Beredskabsforbundets

formal:

1. Organisation

2. Information

3. Uddannelse

Desuden medvirker Beredskabsforbundet ved løsningen af humanitære

opgaver.

ad 1.

Beredskabsforbundet skal være det foreningsmæssige ståsted for

frivillige i redningsberedskabet. Formuleringen indebærer også, at

Beredskabsforbundet skal arbejde for et godt beredskab i Danmark.

Bestemmelsen er også en begrænsning, idet andre foreninger og

institutioner ikke er nævnt og dermed ikke har ret til ydelser fra Beredskabsforbundet.

ad 2.

Informationen målrettes mod beredskab og forebyggelse.

ad 3.

Uddannelse er både forebyggelsesuddannelsen og anden uddannelse

af de frivillige. Regionsledelsen skal til enhver tid være rede

til at påtage sig uddannelse af de frivillige i alle beredskabsrelevante

fag. Udgifter afholdes af myndigheden, men Beredskabsforbundet

kan forestå uddannelsen.

ad Humanitære opgaver

Der er ikke begrænsninger i formuleringen. Eksempler på humanitære

opgaver er Projekt Østbørn, nødhjælp m.v.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 4.0.1.

Side: 1/3

År: 2011

Emne: Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen

Regionslederen

Regionslederen leder regionsledelsens møder, og er ansvarlig overfor landsledelsen

i alle regionens forhold, herunder regionens økonomi. Regionslederen er

medlem af landsrådet og landsledelsen..

Regionslederen træffer beslutninger, der ikke kan afvente regionsledelsens næste

møde, og er i øvrigt ansvarlig for, at regionen og kredsene i regionen løser deres

opgaver i overensstemmelse med gældende vedtægt, resultatkontrakt, strategiplan

og landsledelsens/præsidiets beslutninger.

Regionslederen udpeges for 2 år af landschefen på regionens årsmøde i ulige år,

og har pligt til at gennemgå ”Fagligt Lederkursus”, ”Ledelseskursus 1” og ”Ledelseskursus

2”.

Viceregionslederen

Antallet af viceregionsledere afhænger af regionens størrelse. I Region Nordjylland

er der 1, i Midtjylland 2, i Syddanmark 3, på Sjælland 2 og i region Hovedstaden

er udpeget 4, heraf de 2 viceregionsledere på Bornholm, hvoraf den ene

er stedfortræder for den anden ved fremmøde i landsledelsen. Alle viceregionsledere

er medlem af landsrådet. Alle viceregionsledere er udpeget lige, dvs. uden

rangorden. Dog er det ikke alle viceregionsledere der er medlem af landsledelsen.

Viceregionsledernes opgaver beskrives i regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan.

I regionerne Hovedstaden og Syddanmark forestår viceregionslederne

som udgangspunkt daglige ledelsesopgaver i et aftalt geografisk område. I regionerne

Sjælland og Midtjylland kan en geografisk opdeling anvendes efter behov.

Desuden tildeles viceregionslederne normalt ansvaret for koordinering af uddannelse

og information som primære opgaver

Viceregionslederne udpeges for 2 år af landschefen på regionens årsmøde i lige

år, og har pligt til at gennemgå ”Fagligt Lederkursus”, ”Ledelseskursus 1” og ”Ledelseskursus

2”.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 4.0.1.

Side: 2/3

År: 2011

Emne: Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen

Regionskasserer

Regionskassereren fører regionens regnskab, samt forestår udbetaling af aktivitetsbaseret

tilskud og informationsmidler(undtaget Region Sjælland)

Regionskassereren vejleder kredskasserere i spørgsmål om kredsenes økonomi

og regnskabsføring. I regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan kan regionskassereren

udpeges som den, der på regionens vegne føret tilsyn med

kredsenes økonomi.

Regionskassereren vælges på regionsårsmødet for en 2-årig periode

Regional informations- og hverveassistent (info/hverve-assistent)

Den regionale info/hverve-assistent har gennemførelse af information og pressekontakt

og gennemførsel af hverveaktiviteter i regionen og i kredsene som sine

primære opgaver. Samarbejde med, og opgavemæssige snitflader i forhold til, viceregionsledere

og regionsleder beskrives i regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan.

Info/hverve-assistenten er normalt den person i regionen, der vedligeholder, registrerer

og administrerer regionalt udstillingsmateriel. Han bistår og vejleder desuden

kredsene i spørgsmål vedr. information og pressekontakt, og han kan i regionernes

opgave- og kompetencefordelingsplan tildeles opgaver vedr. administration

af og tilsyn med kredsenes brug af informationsmidler.

Info/hverve assistenten har som opgave at holde sig ajour med kredsenes status

og behov for frivillige, og at medvirke ved hvervekampagner i regionen og i kredsene.

Info/hverve-assistenten skal desuden selv tage initiativ til, at den kommunale

myndighed tilbydes assistance til hvervning, når behovet skønnes at være til

stede.

Info/hverve-assistenten kan desuden være redaktør af regionale medlemsblade.

Info/hverve-assistenten er medlem af regionsledelsen, evt. som indsuppleret

medlem.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 4.0.1.

Side: 3/3

År: 2011

Emne: Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen

Regional uddannelsesassistent

Den regionale uddannelsesassistent har gennemførelse af regional uddannelse

som primær opgave. Samarbejde med, og opgavemæssige snitflader i forhold til,

viceregionsledere og regionsleder beskrives i regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan.

Opgaven omfatter alle regionale kurser, f.eks. kursus for nye kredsledelsesmedlemmer,

økonomikursus og befolkningsuddannelse. Uddannelsesassistenten forventes

at planlægge og invitere til uddannelsen, at træffe aftaler med instruktører,

at skaffe uddannelsesmateriel og lokaler, og i øvrigt at forestå praktiske forhold

vedr. uddannelsen.

Uddannelsesassistenten vejleder og bistår efter behov kredsene ved møder og

foredrag i kredsene

Uddannelsesassistenten kan være medlem af regionsledelsen, evt. som indsuppleret

medlem

Regional uniformsansvarlig

Den regionale uniformsansvarlige forestår administration af uniformer, som Beredskabsforbundet

udleverer i regionen og regionens kredse, samt Beredskabsforbundets

instruktører i regionens område. Opgaven omfatter alle praktiske og

administrative opgaver vedr. bl.a. bestilling, måltagning og udlevering af uniformer.

Den regionale uniformsansvarlige er medlem af Landsledelsens uniformsudvalg,

og af regionsledelsen, evt. som indsuppleret medlem


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kredsledelsens ansvar og beføjelser

I Generel beskrivelse

Afsnit: 5.0.0.

Side: 1/3

År: 2011

Kredsledelsen består jf. Beredskabsforbundets vedtægter, § 9A stk. 1 af

a. 1 kredsleder udpeget af regionslederen

b. 1 eller flere vicekredsledere udpeget af regionslederen

c. 1 kasserer, valgt på kredsens årsmøde

d. indtil 3 kredsledelsesmedlemmer, valgt på kredsens årsmøde

e. indtil 3 kredsledelsesmedlemmer, udpeget af kredslederen

f. kredsledelsesmedlemmer indsuppleret af kredsledelsen

Kredsleder og vicekredsleder har dels et fælles opgavesæt, dels hver deres opgavesæt,

hvori de er hinandens stedfortrædere. Fælles opgaver er bl.a.:

- Deltagelse i beredskabskommissionens arbejde

- Forestå kontakten til pressen

Internt i kredsen skal der udarbejdes en aftale om opgave- og kompetencefordeling

mellem kredsledelsens medlemmer. Regionslederen skal godkende denne

opgave- og kompetencefordeling, som skal respektere flg. overordnede betragtninger:

Der skal være et meget tæt samarbejde mellem kredsleder og vicekredsledere.

Alle væsentlige beslutninger skal træffes på et kredsledelsesmøde. Er der ikke tid

til at afholde møde, træffes væsentlige beslutninger efter samråd med vicekredslederne.

Det betyder, at kredsleder og vicekredsledere vil mødes jævnligt og oftere

end ved kredsledelsesmøder.

I kredse med flere vicekredsledere vil vicekredslederne i praksis have den daglige

kontakt til den gruppe frivillige, som begrunder udpegning af vicekredslederen.

Kredslederen er her koordinator mellem vicekredslederne og er kontaktperson til

beredskabschef og beredskabsforvaltning.

Når der er flere vicekredsledere udpeges en første stedfortræder for kredslederen,

en anden stedfortræder osv.

Kredslederen har et overordnet ansvar for kredsens interne forhold, herunder så-


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kredsledelsens ansvar og beføjelser

Afsnit: 5.0.0.

Side: 2/3

År: 2011

vel kassererens som vicekredslederens arbejde og opgaver. Kredslederen varetager

i øvrigt flg. opgaver i et tæt samarbejde med vicekredslederne:

- Indgår aftaler om Beredskabsforbundets opgaver i kredsen

- Udarbejder handleplaner/målsætninger

- Fører medlemslister.

Vicekredslederne har til opgave at varetage:

- Daglige forhold vedr. den frivillige gruppering, som har begrundet hans

udpegning

- Opgaver vedr. intern information (egne medlemmer)

Opgaver vedr. medlemmernes uddannelse og kredsens uddannelsesaktiviteter

i øvrigt.

Kassereren er ansvarlig for, at kredsens regnskab føres i henhold til gældende

bestemmelser og for at skabe grundlag for en økonomisk vurdering af kredsens

aktiviteter.

Kredsledelsen kan i øvrigt henlægge ansvaret for konkrete opgavers udførelse til

et kredsledelsesmedlem.

Samarbejdet med det kommunale redningsberedskab er grundlæggende for

kredsledelsens arbejde. Konflikter mellem et kommunalt redningsberedskab og

Beredskabsforbundskredsen vil altid skade og skal undgås.

Regionslederen skal underrettes, når konflikten opstår og kan fungere som mægler.

II Kredsledelsens opgaver (ledernes områder)

Efter Beredskabsforbundets vedtægter, § 2, er beredskabsforbundets formål:

1. Organisation

2. Information

3. Uddannelse


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kredsledelsens ansvar og beføjelser

Afsnit: 5.0.0.

Side: 3/3

År: 2011

Desuden medvirker Beredskabsforbundet ved løsningen af humanitære opgaver.

ad 1.

Beredskabsforbundet skal være det foreningsmæssige ståsted for frivillige i redningsberedskabet.

Formuleringen indebærer også, at Beredskabsforbundet skal

arbejde for et godt beredskab i Danmark

Bestemmelsen er også en begrænsning, idet andre foreninger og institutioner ikke

er nævnt og dermed ikke har ret til ydelser fra Beredskabsforbundet.

ad 2.

Informationen målrettes mod beredskab og forebyggelse.

ad 3.

Uddannelse er både forebyggelsesuddannelse og uddannelse af de frivillige.

Kredsledelsen skal til enhver tid være rede til at påtage sig uddannelse af de frivillige

i alle beredskabsrelevante fag. Udgifter afholdes af myndigheden, men Beredskabsforbundet

kan forestå uddannelsen.

ad humanitære opgaver.

Der er ikke indlagt begrænsninger i formuleringen. Eksempler på humanitære opgaver

er Projekt Østbørn, nødhjælp m.v.

III. Kredsledelsens ansvar og kompetence:

Det er kredsledelsens ansvar og kompetence:

- at Beredskabsforbundets formål opfyldes i kredsen.

- at gældende regler og vedtægter overholdes.

- at opgaver, som kredsen har påtaget sig, løses tilfredsstillende.

- at etablere et godt samarbejde med det kommunale redningsberedskab.

- at regionslederen underrettes, såfremt samarbejdet med det kommunale beredskab

ikke fungerer tilfredsstillende.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for kredsleder

I Generel beskrivelse

Kredslederen er ansvarlig for:

Afsnit: 5.1.0.

Side: 1/3

Dato: 1.11.2005

A. at Kredsforbundets opgaver løses i et godt samarbejde med beredskabsmyndigheden.

B. at Beredskabsforbundets opgaver i kredsen løses inden for rammerne af

aftalen med Forsvarsministeriet og den lokale samarbejdsaftale.

C. at kredsens medlemmer medvirker til, at de opgaver, som Beredskabsforbundet

har resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen om, løses tilfredsstillende.

D. at forbundskredsens opgaver løses i overensstemmelse med regionslederens

og landsledelsens/præsidiets retningslinier.

E. at kredsens interne forhold, herunder organisation, administration, uddannelse

og økonomi til enhver tid er i overensstemmelse med gældende

retningslinier.

II Kredslederens opgaver

• at sikre et godt samarbejde med vicekredslederne og beredskabsmyndigheden

• at træffe beslutninger vedr. kredsens arbejde med ansvar over for kredsledelsen

• at lede og koordinere arbejdet i Beredskabsforbundets kreds, herunder at lede

kredsledelsesmøder

• at være kontaktperson til andre myndigheder i kredsens område, bl.a. politi

og forsvar

• at deltage i beredskabskommissionsmøder, når Beredskabsforbundet har en

eller flere pladser i beredskabskommissionen, hvis ikke en anden er udpeget

af byrådet

• at deltage i kredsens møder, herunder kredsledelsesmøder og årsmøder

• at informere regionslederen om kredsens virke, herunder særlige hændelser


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for kredsleder

og problemer i kredsen

Afsnit: 5.1.0.

Side: 2/3

Dato: 1.11.2005

• at skrive kredsens årsberetning og sørge for afholdelse af årsmøde og kredsledelsesmøder

• at tilrettelægge og forestå hvervning af nye frivillige i samarbejde med den

myndighed, der ønsker frivillige

• at skabe interesse i kredsene for hvervning af personel til forbundets egne

opgaver

• at motivere kredsledelse og egne frivillige til at indgå aftaler om nye opgaver

og indtægter

• at holde den lokale kreds underrettet om beslutninger truffet af lands-, regions-

og kredsledelsen

• at føre tilsyn med, at kredsens tilrettelæggelse og gennemførelse af befolkningsuddannelse

sker efter gældende bestemmelser

• at påse, at kredsforbundets midler anvendes i overensstemmelse med gældende

bestemmelser

• at påse, at kredsforbundets uniformerede medlemmer overholder fastsatte

bestemmelser

• at varetage vicekredsledernes opgaver i deres fravær.

III Kvalifikationskrav til kredslederen

Kredslederen forudsættes at:

• have en beredskabsfaglig baggrund

• have kendskab til redningsberedskabets organisation og opgaver

• have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets faglige lederkursus

samt lederkurset grundlæggende ledelse

• have nogen erfaring i organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige

forhold.

IV Organisatoriske forbindelser


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for kredsleder

A. Nærmeste overordnede:

• regionslederen

• viceregionslederne

B. Nærmeste underordnede:

• vicekredslederne

C. Fast mødedeltagelse:

• landsrådsmøder

• regionsårsmøder

• kredsårsmøder

D. Møderet:

• alle møder i forbundet inden for egen kreds.

Vedtaget af Landsledelsen den 31/3 2006

Afsnit: 5.1.0.

Side: 3/3

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for vicekredsledere

I Generel beskrivelse

Afsnit: 5.1.1.

Side: 1/3

Dato: 1.11.2005

Vicekredslederne er sammen med kredslederen ansvarlig for:

A. at kredsforbundets opgaver løses i et godt samarbejde med beredskabsmyndigheden.

B. at Beredskabsforbundets opgaver i kredsen løses inden for rammerne af

aftalen med Forsvarsministeriet og den lokale samarbejdsaftale.

C. at kredsens medlemmer medvirker til, at de opgaver, som Beredskabsforbundet

har resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen om, løses tilfredsstillende.

D. at forbundskredsens opgaver løses i overensstemmelse med regionslederens

og landsledelsens/præsidiets retningslinier.

E. at kredsens interne forhold, herunder organisation, administration, uddannelse

og økonomi til enhver tid er i overensstemmelse med gældende

retningslinier.

I kredse med flere vicekredsledere udpeges en 1. vicekredsleder, en 2. vicekredsleder

osv. Første vicekredsleder er kredslederens stedfortræder. Vicekredslederne

er i øvrigt stedfortræder for hinanden efter regler fastsat internt i kredsen.

II Vicekredsledernes opgaver

Det er vicekredslederens opgave:

• sammen med kredsleder og evt. andre vicekredsledere at sikre et godt

samarbejde såvel med beredskabsmyndigheden som internt i Beredskabsforbundet

• i samarbejde med kredsleder og evt. andre vicekredsledere at træffe

beslutninger vedr. kredsens arbejde med ansvar over for kredsledelsen

• at deltage i kredsens møder, herunder kredsledelsesmøder og årsmøde

• at være stedfortræder for kredslederen og andre vicekredsledere i deres


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for vicekredsledere

Afsnit: 5.1.1.

Side: 2/3

Dato: 1.11.2005

fravær i henhold til kredsens aftale om opgave- og kompetencefordeling

• at deltage i Beredskabskommissionen såfremt kredsen har 2 pladser, og

der ikke er udpeget en anden repræsentant

• at varetage opgaver i henhold til kredsens aftale om opgave- og kompetencefordeling,

herunder opgaver som stedfortræder og opgaver vedr.

information, hvervning, presse og uddannelse

• at informere kredslederen om alle forhold af væsentlig betydning vedr.

vicekredsledernes virke

• at holde den lokale gruppe af frivillige, som vicekredslederne har selvstændigt

ansvar for, underrettet om beslutninger truffet af lands-, regions-

og kredsledelsen

• at opretholde og ajourføre kartotek samt uddannelseskort for kredsens

medlemmer

• at påse, at kredsforbundets uniformerede medlemmer overholder fastsatte

bestemmelser, og at kredsledelsesmedlemmerne har den for funktionen

fastsatte uddannelse.

III Kvalifikationskrav til vicekredslederne

Vicekredslederne forudsættes:

• have en beredskabsfaglig baggrund

• have kendskab til redningsberedskabets organisation og opgaver

• have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets faglige lederkursus

• have kendskab til informations- og uddannelsespolitik.

IV Organisatoriske forbindelser

A. Nærmeste overordnede:


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for vicekredsledere

• kredslederen

B. Fast mødedeltagelse:

• landsrådsmøder

• regionsårsmøder

• kredsårsmøder

C. Møderet:

• alle møder i forbundet inden for egen kreds.

Vedtaget af landsledelsen den 31/3-2006

Afsnit: 5.1.1.

Side: 3/3

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Funktionsbeskrivelse for kredskasserer

I Generel beskrivelse

Afsnit: 5.1.2.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

A. Ansvarlig for at kredsens regnskab føres i henhold til gældende bestemmelser

B. Skabe grundlag for en økonomisk vurdering af kredsens aktiviteter.

C. Medlem af kredsledelsen

II Arbejdsopgaver, ansvar og område

A. At føre kredsens regnskab, så kredsens økonomiske situation altid

fremgår tydeligt.

B. At sørge for, at regnskabet altid stemmer med kredsens beholdninger.

C. At sørge for, at kredsen kun udbetaler penge mod tilstrækkelig dokumentation.

D. At skabe grundlag for kredsens budgetlægning.

E. At skabe grundlag for kredsens ansøgninger om midler udefra.

F. At assistere kredsledelsens øvrige medlemmer med økonomiske dispositioner

G. At fremlægge regnskab og budget for kredsen på kredsledelsesmøder.

III Organisatoriske forbindelser

A. Nærmeste overordnede:

Kredslederen

Regionslederen eller på hans vegne regionskassereren


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regions og kreds årsmøder

Afsnit: 5.2.0.

Side: 1/5

År: 2011

Beredskabsforbundets organisatoriske opbygning har betydning for såvel indhold

som gennemførelse af årsmøder i regioner og kredse.

Medindflydelse/medbestemmelse

Regionens/kredsens medlemmer har, alt efter hvilket emne der behandles, medindflydelse

eller medbestemmelse.

Ved medindflydelse forstås medlemmernes ret til at deltage i drøftelserne og mulighed

for at påvirke beslutningerne ved argumentation. Det kaldes i visse situationer

for SAMRÅD. Det er lederen, der drager konklusionerne. Til de emner, hvor

medlemmerne har medindflydelse hører:

- lederens årsberetning

- indstilling af ledere

- eventuel Indstilling af indtil 3 medlemmer til regions-/kredsledelsen (finder ikke

nødvendigvis sted ved årsmødet)

- indkomne forslag til drøftelse under dagsordenens pkt. d.

Medbestemmelse har medlemmerne i alle sager, hvor der jf. vedtægterne kan foretages

afstemning. Til disse emner hører:

- valg af dirigent

- godkendelse af regnskab

- valg af en repræsentant til forbundets landsråd

- valg af kasserer

- valg af indtil 3 regions-/kredsledelsesmedlemmer

- valg af revisor

- valg af revisorsuppleanter)

Alle regionens/kredsens medlemmer det vil sige alle frivillige i det statslige og

kommunale redningsberedskab, personlige medlemmer og tilsluttede organisationer

har lige ret til at øve medindflydelse/medbestemmelse på årsmødet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regions og kreds årsmøder

Typer af årsmøder

Der er to typer årsmøder.

Afsnit: 5.2.0.

Side: 2/5

År: 2011

A. Ordinært (almindeligt). Et sådant holdes en gang årligt jf. vedtægterne.

B. Ekstraordinært (ualmindeligt). Afholdes ofte for at tage stilling til et problem som

kun årsmødet kan afgøre.

Begge typer årsmøder indkaldes og afvikles i henhold til vedtægternes regler herom.

Begge har samme juridiske og praktiske betydning for så vidt angår de beslutninger

og indstillinger, der træffes under afholdelsen.

Ansvar

Det er regions-/kredslederens ansvar, at årsmødet afholdes rettidigt og i overensstemmelse

med vedtægterne. Vedtægternes bestemmelser om årsmøder kan ikke

fraviges. Evt. procedurefejl kan påtales og kræves rettet af foresatte som overværer

årsmødet.

Gæster

Regions-/kredslederen kan invitere gæster som f.eks. samarbejdspartnere og

pressen til at overvære årsmødet. Gæster har hverken medindflydelse eller medbestemmelse

på årsmødets emner, men kan med dirigentens tilladelse få ordet

under dagsordenens pkt. j "Eventuelt", f.eks. hvis borgmesteren ønsker at takke

kredsen for samarbejdet i årets løb.

Påklædning

Forbundets ledere bør være i uniform, andre kan. Regions-/kredslederen kan anmode

medlemmerne om at være i uniform, men kan - bortset fra til frivillige, som

har kontrakt med Beredskabsforbundet - ikke befale det.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regions og kreds årsmøder

Regions- /kredslederens ansvar:

Lederen har ansvar for følgende:

1. Indkaldelse

Afsnit: 5.2.0.

Side: 3/5

År: 2011

Indkaldelse skal ske med det i vedtægterne anførte varsel. Forkert eller for sent

varsel kan gøre årsmødet ugyldigt.

Indkaldelse skal ske skriftligt, hvilket f.eks. kan ske pr. brev, pr. e-mail eller ved

notits i medlemsblad. Ved brug af e-mail skal regions-/kredslederen sikre sig, at

alle medlemmer har e-mail, og at indkaldelse udsendes særskilt til dem, der ikke

har e-mail. Brug af sms beskeder betragtes ikke som skriftlig indkaldelse og

opfylder altså ikke vedtægtens bestemmelse.

Indkaldelse sker i regions-/kredslederens navn og skal være underskrevet af

denne eller stedfortræderen.

Indkaldelsen bør indeholde:

- årsmødets art (ordinært eller ekstraordinært)

- dato og klokkeslæt

- sted

- dagsorden (hele dagsordenen skal fremgå, eller der kan eventuelt henvises

til vedtægterne).

- påklædning

- såfremt der i forbindelse med årsmødet er tilrettelagt andre aktiviteter

f.eks. videoforevisning, foredrag eller lignende, bør dette også fremgå af

indkaldelsen, ligesom særlige gæster og eventuelt traktement kan nævnes.

2. Praktiske forhold

Lederen har også ansvaret for, at de praktiske forhold er i orden, herunder:

- reservation af lokale

- opstilling af borde og stole, eventuelt reserverede pladser

- papirer


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regions og kreds årsmøder

- stemmesedler

- tavle/overheadprojektor og lignende.

3. Forberedelse

Forud for mødet skal lederen:

Afsnit: 5.2.0.

Side: 4/5

År: 2011

- have forslag til dirigent (husk forhåndstilsagn)

- udarbejde årsberetning

- have fuldt overblik over medlemmer, der er på valg/udpegning

- have forhåndstilkendegivelser fra regions-/kredsledelsesmedlemmer, der

er på valg/udpegning, om de modtager genvalg/genudpegning (ingen kan

vælges /udpeges mod eget ønske).

- have tilsagn fra medlemmer, som regions-/kredsledelsen agter at foreslå til

valg eller indstilling, om at disse er villige til at påtage sig hvervet

- kontrollere, at det reviderede regnskab er til rådighed i tilstrækkeligt antal

eksemplarer (kan eventuelt udsendes med indkaldelsen).

- forberede behandling af eventuelt indkomne forslag til drøftelse

- invitere landschef/regionsleder og eventuelt andre gæster.

4. Valg af dirigent

Dirigenten står for den praktiske afvikling af mødet og har ansvaret for at formalia

overholdes.

Dirigenten har store beføjelser, og det er derfor vigtigt, at der vælges en person

med ansvarsfølelse og konduite.

Krav til dirigenten

- Kende vedtægterne

- om muligt kende de emner, der skal drøftes

- indsigt i forbundets anliggender

- kende de almindelige foreningsretslige regler

- være rimeligt neutral

- bør ikke være regions- eller kredsledelsesmedlem


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regions og kreds årsmøder

Dirigentens beføjelser og opgaver

Afsnit: 5.2.0.

Side: 5/5

År: 2011

- Styrer drøftelserne

- afgør alle procedurespørgsmål

- fortolker vedtægter og andre bestemmelser

- styrer eventuelle afstemninger

- behøver ikke diskutere sine afgørelser eller sætte dem under afstemning

- sikre, at der skrives referat over begivenhederne og underskrive referatet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Hvilende kredse

Afsnit: 5.3.0.

Side: 1/1

År: 2011

Blandt Beredskabsforbundets kredsforbund kan der forekomme kredse,

der i en kortere eller længere periode af forskellige grunde ikke udfolder

nogen form for aktiviteter. Da det er uhensigtsmæssigt at have disse

kredsforbund stående med samme status som de aktive kredsforbund,

er der fastsat følgende regler for, hvorledes sådanne kredsforbund gøres

hvilende:

1. Afgørelsen af, om et kredsforbund skal gøres hvilende træffes af

landsledelsen efter indstilling fra regionsledelsen i den vedkommende

region.

2. Den pågældende kredsledelses mandater i landsrådet, betragtes

som bortfaldet, hvilket i praksis næsten altid vil være tilfældet i forvejen,

da sådanne kredsforbund ikke har udpegede ledere.

Såfremt der er udpegede og valgte ledere i kredsen, der søges gjort

hvilende, meddeles de pågældende af regionsledelsen, at deres

funktion nedlægges efter beslutning i landsledelsen.

3. Kredsforbundets kassebeholdning deponeres ved regionsforbundet,

og må alene benyttes til afholdelse af udgifter i forbindelse med en

reorganisation af kredsforbundet, jf. dog punkt 5 herunder.

4. Det er det pågældende regionsforbunds pligt i samarbejde med

landskontoret at søge et hvilende kredsforbund reorganiseret.

5. En hvilende kreds skal genoprettes inden der er gået 5 år. Er det ikke

lykkedes at genoprette kredsen efter 5 år, skal den nedlægges.

Mens en kreds er hvilende, skal dens aktiver være deponeret ved regionen.

Når den nedlægges, indgår det deponerede beløb fra kredsen

i en pulje, der det efterfølgende år udbetales til regionens kredse.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 6.0.0.

Side: 1/3

Dato: 01.04.2009

Emne: Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud

Det årlige tilskudsbeløb til regions- og kredsforbund, der jf. Beredskabsforbundets budget er

opdelt på:

1. Regions- og kredsaktiviteter

2. Informations- og hvervekampagner

fordeles således:

1. Regionsaktiviteter:

• Der tildeles forlods hver region et grundtilskud til organisation og møder m.v., som udgør

følgende for de enkelte regioner:

o Kr. 20.000 til Region Nordjylland

o Kr. 30.000 til Region Midtjylland

o Kr. 35.000 til Region Syddanmark

o Kr. 25.000 til Region Sjælland

o Kr. 35.000 til Region Hovedstaden

• Det resterende beløb til regionsaktiviteter fordeles af landsledelsen på grundlag af indsendte

aktivitetsbudgetter.

Har en region helt ekstraordinære udgifter inden for et område, der er omfattet af aktiviteten

”organisation/møder”, kan der søges om penge til dette som en særlig aktivitet.

Regionens tilskud består således af:

• Grundtilskud til organisation/møder m.v. (skal ikke ansøges)

• Befordring vedrørende organisation (skal ansøges)

• Aktiviteter (skal ansøges).

En aktivitet er en opgave, som regionen udfører. Begrænsningen i bredde og antal af opgaver

ligger i landsledelsen, når aktivitetstilskuddet skal fordeles.

2. Kredsaktiviteter:

Tilskudsbeløbet til kredsaktiviteter beregnes mellem regionerne således:

• Der tildeles forlods hver kreds et grundtilskud (organisation og møder) på kr. 2.000.

• 40 % af resterende beløb fordeles efter antal kredse* i regionen,

• 60 % af resterende beløb fordeles efter antal medlemmer* i regionens område.

*opgøres pr. 31. december.

Regionsledelsen fordeler kredstilskuddet mellem regionens kredse således:

• Der tildeles forlods hver kreds et grundtilskud på 2.000 kr.

• Det resterende beløb til kredsaktiviteter fordeles af regionsledelsen på grundlag af indsendte

aktivitetsbudgetter.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 6.0.0.

Side: 2/3

Dato: 01.04.2009

Emne: Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud

Kredsens tilskud består således af:

• Grundtilskud til organisation/møder m.v. (skal ikke ansøges)

• Befordring vedrørende organisation (skal ansøges)

• Aktiviteter (skal ansøges).

En aktivitet er en opgave, som kredsen udfører. Begrænsningen i bredde og antal af opgaver

ligger i regionen, når aktivitetstilskuddet skal fordeles.

Regionsledelsen kan vælge at tilbageholde en pulje på op til 10% af det beløb, der er til

rådighed til kredstilskud. Det tilbageholdte beløb kan kun anvendes til aktiviteter i kredsene,

som regionsledelsen godkender. Beløb fra denne pulje, der ikke er anvendt ved årsskiftet,

indgår i næste års pulje til kredstilskud.

Såfremt regionsledelsen tilbageholder en pulje, kan kredsene løbende ansøge om at få

dækket aktiviteter resten af året, indtil det tilbageholdte beløb er anvendt.

Hvis regionsledelsen vælger at tilbageholde et beløb jf. ovenfor, skal regionsledelsen fastsætte

regler for ansøgning og administration af det tilbageholdte beløb. Reglerne fremsendes

til landsledelsen til godkendelse.

3. Indbetaling af ikke forbrugte midler fra forrige år

Viser forrige års årsregnskab og indberetning, at der er aktiviteter, der ikke er gennemført

som forudsat i budgettet, skal der ske en økonomisk modregning. Beløbet indgår i årets

pulje til aktiviteter, og fordeles på ny.

4. Informations- og hvervekampagner:

Tilskudsbeløbet til informations- og hvervekampagner i såvel kredse som regioner udbetales

til regionerne i forhold til antal kredse i den enkelte region. Bevilling til regionerne sker

på grundlag af ansøgninger. Der henvises til "Bestemmelser vedrørende ansøgning om

tilskud til informations- og hvervekampagner". (Afsnit 6.1.0.).

5. Udbetaling

Regionens/kredsens tilskudsbeløb (årets tilskud med tillæg af ikke forbrugte midler fra det

foregående år) udbetales i 2 rater:

Første rate udbetales i januar, og dækker grundtilskud (”Organisation og møder”).

Anden rate, der dækker bevilgede aktiviteter, udbetales senest 31/5, når kredsenes og regionernes

beretning samt godkendte regnskaber er modtaget af henholdsvis regionen og

landsledelsen.

Udbetaling til kredse fra en evt. tilbageholdt pulje udbetales løbende efter regionens bestemmelse.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 6.0.0.

Side: 3/3

Dato: 01.04.2009

Emne: Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud

Opstår der behov for at udbetale tilskud til en aktivitet inden den ordinære udbetalingsdato,

kan regionen, henholdsvis landsledelsen, beslutte at godkende aktiviteten og udbetale

et beløb inden aktivitetens afholdelse. Dette skal ske efter skriftlig ansøgning.

6. Kredse, der ikke ønsker tilskud

Kredsstilskud til organisation og møder udbetales uden ansøgning. En kreds kan dog på

forhånd meddele, at den ikke ønsker tilskud, og får så ikke udbetalt tilskud det år.

Det er ikke muligt at få tilskud til organisation og møder i løbet af et påbegyndt år, hvis en

kreds har fremsat ønske om ikke at få tilskud (ingen fortrydelsesret).

7. Udbetalingsansvarlig

Landskontoret udbetaler tilskud til regionerne. Regionerne udbetaler tilskud til egne kredse.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 6.1.0.

Side: 1/3

Dato: 01.01.2012

Emne: Bestemmelser vedr. ansøgning om informationsmidler

FORMÅL

De økonomiske midler, der er reserveret regioner og kredse til informations- og hvervekampagner,

må kun anvendes til udgifter, der vedrører information og hvervning.

Tilskud af disse midler kan ydes til regioner og kredse efter ansøgning.

Kredsens ansøger om Informations- og hvervemidler ved at benytte ansøgningsskema, der findes

under Afsnit 6.1.3. samt på Beredskabsforbundets interne hjemmeside under blanketter.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

Formål med arrangementet

Beskrivelse af arrangementet med angivelse af:

sted og dato

program

Budget for arrangementet

Relevante oplysninger i øvrigt

Ved behandlingen af de enkelte projekter vil normalt kun blive givet tilskud til direkte udgifter til

annoncer, produktion af informationsmaterialer og lignende. Tilskud til fortæring m.v. er ikke

tilladt. Smagsprøver til publikum er tilladt.

Endvidere forudsættes det, at tilskud ikke søges til projekter eller foranstaltninger, hvortil udgifterne

normalt skal afholdes af de ordinære tilskud til regions- og kredsaktiviteter.

Tilskud til informations- og hvervekampagner skal således indebære en udvidelse af de normale

aktiviteter og må ikke give anledning til en forøgelse af kassebeholdningen.

Tilskud til projekter, der normalt ligger inden for en kommunes område selv at finansiere, kan

ikke forventes. Særligt bemærkes, at det ved hvervekampagner for det kommunale redningsberedskab

forudsættes, at kredsen også modtager kommunal støtte.

Da formålet med de reserverede midler er en intensivering af informations- og hvervevirksomheden,

kan regionsledelsen ikke yde tilskud til anskaffelse af kopimaskiner, køretøjer og lignende.

Der skal gøres opmærksom på, at regionen har udstillingsmateriel mv. til udlån i forbindelse

med Informations- og hvervekampagner.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 6.1.0.

Side: 2/3

Dato: 01.01.2012

Emne: Bestemmelser vedr. ansøgning om informationsmidler

ADMINISTRATION

Tilskudsbeløbet til informations- og hvervekampagner fordeles i overensstemmelse med "Bestemmelser

for fordeling af tilskud til regions- og kredsforbund" (Afsnit 6.0.0.). På dette grundlag

udbetaler landskontoret puljebeløbet til den enkelte region. Puljebeløbet tillægges moms.

ANSØGNINGSPROCEDURE

Ansøgninger fra kredsen skal underskrives af kredslederen. Ansøgninger skal være regionen i

hænde senest 4 uger før arrangementet ønskes afviklet. Et arrangement må ikke iværksættes

før bevilling foreligger.

Regionen kan godkende ansøgningen helt eller delvist og udbetaler det bevilgede beløb til

kredsen.

Regionsledelsen beslutter selv, om de vil bruge penge til regionale informations- og/eller hvervekampagner.

RAPPORT/AFREGNING

Når kredsen har gennemført den eller de aktiviteter, hvortil der er ansøgt og bevilget tilskud,

skal kredsen senest 4 uger efter afslutningen af aktiviteten fremsende en rapport over forløbet,

resultatet af arrangementet samt regnskab til regionen. Såfremt der er uforbrugte midler (over

kr. 100,00) returneres disse ligeledes til regionen. Rapporten underskrives af kredslederen og

skal vedlægges kopi af anvendte annoncer, pressemeddelelser o.l., samt et eksemplar af anvendte

foldere/brochurer og informationsblade m.v. Rapporten udfærdiges på et særligt skema,

der fremgår af Afsnit 6.1.1. samt på Beredskabsforbundets interne hjemmeside under

blanketter.

KREDSENS REGNSKAB

Tilskud, der er modtaget fra bevillingen til informations- og hvervekampagner, skal optages i

kredsens regnskab på konto 4 med eventuelle underkonti. Tilskud fra regionen indtægtsføres

og arrangementets omkostninger udgiftsføres.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 6.1.0.

Side: 3/3

Dato: 01.01.2012

Emne: Bestemmelser vedr. ansøgning om informationsmidler

REGIONENS REGNSKAB

Regionen indtægtsfører puljebeløbet på konto 50. På samme konto udgiftsføres kredsenes tilskud

i takt med udbetaling. Regionen kontrollerer kredsens indsendte regnskab og sørger for

inddrivelse af evt. overskydende midler (over kr. 100,00). Forbruget af Informations- og hvervemidlerne

må ikke overskride det samlede beløb, der er til rådighed for regionen.

Regionsledelsen er ansvarlig for, at de tildelte midler anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne.

Regionskassereren udarbejder regnskab vedrørende Informations- og hvervemidlerne

til hvert regionsledelsesmøde, således regionsledelsen til enhver tid kender status for

forbruget.

Da Informations- og hvervetilskuddet ved udbetalingen fra landskontoret er tillagt moms, kan

der ikke indsendes fakturaer vedrørende Informations- og hvervemidler til landskontoret for

fradrag af moms, da momsrefusionen finder sted i forbindelse med landskontorets udbetaling.

Informations- og hvervetilskuddet samt de udbetalte beløb skal fremgå af regionens årsregnskab

på konto 50. Eventuelle uforbrugte midler på kr. 25.000 og derover modregnes i landskontorets

udbetaling af informations-og hvervetilskud for næste år. Informations- og hvervetilskud

under kr. 25.000 overføres i regionen til anvendelse til information og hvervning i det følgende

regnskabsår.

Herudover skal regionen udarbejde et særskilt regnskab for Informations- og hvervemidlerne.

Dette regnskab vedlægges årsregnskabet og indsendes samlet til landskontoret jf. Afsnit 6.3.0.

Regionernes regnskab vedr. information og hvervning forelægges landsledelsen til godkendelse.

Regnskabet vedr. Informations- og hvervemidler kan eksempelvis udfærdiges således:

Region XX

Tildelte informations- og hvervemidler kr. 15.000,00

Kreds AA, Torvedag kr. 2.500,00

Kreds BB, Hvervearrangement, X-købing kr. 3.000,00

Kreds CC, Åbent hus, brandstationen Y-købing kr. 3.000,00

Region XX, Udstillingstelt kr. 4.000,00 kr. 12.500,00

Uforbrugte midler kr. 2.500,00

I dette tilfælde skal regionen overføre kr. 2.500,00 til efterfølgende regnskabsår.

Informations- og hvervetilskuddet kan ikke anvendes til indkøb af kopimaskiner og lignende.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Rapportskema, informationsmidler

Afsnit: 6.1.1.

Side: 1/2

Dato: 01.01.2006

Rapport vedrørende arrangement hvortil der er modtaget midler fra puljen til information og

hvervning.

Beredskabsforbundet

Region:

Kreds:

Arrangementet:

Formål - kort beskrevet:

Sted:

Periode:

Antal besøgende (Anslået – skal udfyldes):

Forbrug af frivillige: Forbrug af timer i alt:

Bevilget tilskud fra INFO-/hvervepuljen, kr.:

Regnskab for anvendelse af det bevilgede tilskud:

Annoncering :

Brochurer/plakater :

Radio/TV spots :

Forplejning :

Standleje :

Øvrige udgifter :

I alt :

Øvrige bemærkninger vedrørende arrangementet:

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

---------------

Kr.

===========


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Rapportskema, informationsmidler

Anvendte midler:

Annoncer - hvor og hvor mange. Kopier vedlægges.

Lokalradio/-TV - i hvilket medie:

Udstilling - beskrivelse af standen, eventuelt med tegning:

Andet:

Nye frivillige:

Antal hvervede i forbindelse med arrangementet:

Underskrift:

Afsnit: 6.1.1.

Side: 2/2

___________________________ den 20 ____________________________

Regionsleder/kredsleder

Dato: 01.01.2006


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Ansøgningsskema Informations- og hvervemidler

Ansøgning om Informations- og hvervemidler

Kreds:

søger herved om kr.

til arrangement, den

Sted

Budget for arrangementet

Annoncering Kr.

Brochurer/plakater Kr.

Radio/TV-spots Kr.

Forplejning til besøgende Kr.

(ikke frivillige) Kr.

Standleje Kr.

Effekter til uddeling Kr.

Øvrige udgifter:

Kr.

Kr.

I alt Kr.

Beskrivelse af

arrangementet:

Formål med arrangementet:

Dato og underskrift

Dette skema skal indsendes til regionslederen senest 4 uger før afholdelse af arrangementet.

Afsnit: 6.1.3.

Side: 1/1

Dato: 01.01.2011


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Ansøgning om kreds- og regionstilskud, regler

Afsnit: 6.2.0.

Side: 1/1

Dato: 01.04.2009

Fordeling af tilskudsbeløb til kredse/regioner sker på grundlag af ansøgningsskema (Afsnit

6.2.1.), der udfyldes således:

♦ Organisation/møder = grundbeløb, der dækker administration, årsmøder, regions- og

kredsmøder, kontingenter mv.

♦ Befordring = beløb, der dækker regionens/kredsens befordringsudgifter i.f.m. mødeaktivitet

og repræsentation.

♦ Aktiviteter = beløb, der dækker regionens/kredsens aktiviteter (ikke års- regions- og kredsledelsesmøder)

incl. befordring vedrørende aktiviteten og hvor kolonnen ”Beskrivelse” skal

indeholde flg. oplysninger:

1. Fyldestgørende beskrivelse af aktivitetens indhold samt navn på aktiviteten.

2. Tid og sted for aktiviteten

3. Baggrunden for, at aktiviteten ønskes gennemført, og en beskrivelse af det resultat, der

ønskes opnået ved at gennemføre aktiviteten.

Landsledelsen/regionsledelsen kan kræve budget for den enkelte aktivitet efter behov.

NB! Regionernes/kredsenes ansøgning om tilskud skal ikke omfatte tilskud til informations-

og hvervekampagner. Midler til Informations- og hvervearrangementer søges jf.

afsnit 6.1.0 og 6.2.2.

Tilskud til organisation og møder udbetales uden ansøgning. Nedenstående gælder for tilskud

til aktiviteter.

Regioner

Ansøgningsskema fremsendes i udfyldt stand til landsledelsen, således at fordeling kan finde

sted på landsledelsesmødet i april.

Kredse

Ansøgningsskema fremsendes i udfyldt stand til regionen snarest muligt efter årsmødet, og

senest den 1. marts. Inden udgangen af marts foretager regionsledelsen fordeling af tilskud,

og meddeler skriftligt kredsene tilskuddets størrelse for året.

På grundlag af landsledelsens beslutning om budget for det kommende finansår, fordeles tilskud

til kredse jf. Afsnit 6.0.0, stk. 2, og beløbet overføres til den pågældende region primo januar.

Tilskud til aktiviteter kan ikke udbetales, før kredsens årsberetning og godkendte regnskab er

modtaget af regionen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Ansøgning om kreds- og regionstilskud, blanket

Afsnit: 6.2.1.

Side: 1/1

Dato: 01.01.2006

Nedenstående ansøgningsskema skal anvendes i forbindelse med ansøgning om tilskud.

Ansøgt af region/kreds_________________________ finansåret______________

Bank – Reg.nr. ___________ Konto _______________________

Aktivitet Beløb Beskrivelse

Organisation/møder

Befordring

Aktivitet 1

(Navngives af

regionen/kredsen)

Aktivitet 2

(Navngives af

regionen/kredsen)

Aktivitet 3

(Navngives af

regionen/kredsen)

Aktivitet 4

(Navngives af

regionen/kredsen)

Aktivitet 5

(Navngives af

regionen/kredsen)

Aktivitet 6

(Navngives af

regionen/kredsen)

Samlet beløb

Kolonnen ”Beskrivelse” skal indeholde flg. oplysninger:

1. Fyldestgørende beskrivelse af aktivitetens indhold

2. Tid og sted for aktiviteten

3. Baggrunden for, at aktiviteten ønskes gennemført, og en beskrivelse af det resultat,

der ønskes opnået ved at gennemføre aktiviteten.

Landsledelsen/regionsledelsen kan kræve budget for den enkelte aktivitet oplyst efter behov.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Budgetteret information og hvervning, blanket

Kreds_______________ Finansår_____________

Afsnit: 6.2.2.

Side: 1/2

Dato: 01.01.2006

Kredsen har planlagt at afholde følgende arrangementer i ovennævnte år. Forud for afholdelse

af hvert enkelt arrangement vil der blive søgt om tilskud fra den særlige pulje til information

og hvervning jf. afsnit 6.1.0.

Info/hvervearrangement

Arrangement 1

Arrangement 2

Arrangement 3

Arrangement 4

Samlet beløb

Beløb Beskrivelse

Kolonnen ”Beskrivelse” skal indeholde flg. oplysninger:

1. Beskrivelse af informations- og hvervearrangementet

2. Tid og sted for arrangementet

3. Formål med arrangementet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Budgetteret information og hvervning, blanket

Afsnit: 6.2.2.

Side: 2/2

Dato: 01.01.2006

Kredsen er opmærksom på de særlige bestemmelser (organisationshåndbogens afsnit 6.1.0)

vedrørende ansøgning om tilskud til omhandlede arrangementer.

En af flere betingelse for at modtage tilskud er, at kredsen for hvert af de planlagte arrangementer

udarbejder en specificeret ansøgning. Ansøgningen skal sendes til regionen snarest

og senest 4 uger før hvert arrangement.

Jeg er opmærksom på, at tilskud er betinget af, at ovennævnte regler overholdes.

__________________ , den / 20___.

_____________________

kredsleder


BEREDSKABSFORBUNDET

Afsnit: 6.2.3.

Side: 1/2

ORGANISATIONSHÅNDBOG Dato: 01.01.2012

Emne: Handleplan for kredse – Vejledning

Baggrund for handleplanen

I forbindelse med den strategiske handlingsplan 2011-2012 er det besluttet, at landsledelsen

udarbejder et koncept til opsætning af handleplaner med afrapportering for Beredskabsforbundets

kredse.

Konceptet skal omfatte de frivilliges arbejde i beredskabskommissionen, de opgaver der gives

aktivitetsbaseret tilskud til og opgaver, som kredsen løser for en kommune.

Formålet er at synliggøre de frivilliges indsats i Beredskabsforbundets regi både lokalt, men

også på landsplan.

Vejledning til handleplanen

Da handleplanen er meget fokuseret omkring jeres aktiviteter, vil det gøre det lettere for jer,

hvis I udfylder handleplanen samtidig med, at I søger regionerne om penge til aktiviteter. Det

betyder derfor også, at handleplanen skal indsendes sammen med jeres aktivitetsskema til jeres

region.

Handleplanen er en plan, som udvikler sig gennem året, og som sådan skal den løbende

ajourføres.

Se eksempel på handleplan på Beredskabsforbundets hjemmeside under Blanketter, her findes

ligeledes blank handleplan.

I skal aflevere handleplanen samtidig med, at I søger om det aktivitetsbaserede tilskud til jeres

regionsleder.

Vejledning til de enkelte kolonner på skemaet:

Aktivitetsnr:

Henføres til jeres aktivitet på aktivitetsskemaet, således at nr. er det samme som på jeres aktivitetsskema.

Dato:

Den dato aktiviteten skal afholdes. Hvis det strækker sig over en periode, er det den, der skal

skrives i datofeltet. Det er også i datofeltet, at I skal skrive de datoer, hvor der er deadline på

delmålene.

Aktivitet:

Her bliver overskriften fra jeres aktivitetsskema overført, således at det kan aflæses, hvad aktiviteten

er.


BEREDSKABSFORBUNDET

Afsnit: 6.2.3.

Side: 2/2

ORGANISATIONSHÅNDBOG Dato: 01.01.2012

Emne: Handleplan for kredse – Vejledning

Mål:

Det er det endelig mål på aktiviteten, det mål I skal nå frem til.

Metode/delmål:

Er hvordan I gør arbejdet, hvordan I når målet. Det vil sige en tidsplan for delmålene undervejs

i det arbejde, der er med at afholde aktiviteten. Se eksemplet.

Aktører:

Det er de personer, som I involverer i aktiviteten. Det kan være en arbejdsgruppe eller personer

med navns nævnelse, som er dem, der udfører aktiviteten, dem der laver arbejdet for at få

aktiviteten til at køre.

Ansvarlig:

Det er den arbejdsgruppe eller den person, som har ansvaret for aktiviteten. I sidste ende vil

det dog være kredslederen, der skal have det overordnede ansvar, men det er også vigtigt, at I

som kredsledere uddelegerer opgaverne og giver ansvaret med ud.

Mål opfyldt/delvist opfyldt:

Det her er en kontrol af, at I når aktiviteten, og hvis ikke så hvorfor. Succesraten kan opgøres

på mange måder, simpel opgørelse i procent eller som i eksemplet meget simpelt nemlig: ’Opfyldt’,

’Delvis opfyldt’ og ’Ikke opfyldt’.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regnskabsbestemmelser

A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1. Økonomi/Regioner

Afsnit: 6.3.0.

Side: 1/7

Dato: 01.01.2010

Regionernes økonomi hviler på tilskud fra Beredskabsforbundet, andre tilskud samt

kontingenter, såvel fra personlige medlemmer som fra organisationer, virksomheder og

institutioner.

Regionslederens økonomiske dispositionsret på vegne af Beredskabsforbundet

Det generelle ansvar

Regionslederen er ansvarlig for regionens overholdelse af økonomiske forpligtelser.

Regionslederens ansvar er overordnet i forhold til regionskassereren, som er ansvarlig

for, at regnskabet føres efter gældende regler.

Kun regionslederen kan indgå aftaler, der forpligter regionen økonomisk. Dette er ikke

til hinder for, at regionslederen træffer aftaler om uddelegering, f.eks. ved at andre en

regionslederen har et dispositionsbeløb at råde over.

Begrænsninger i dispositionsretten

Regionslederen kan ikke indgå økonomiske aftaler, der:

1. omfatter et beløb, som er større end regionens beholdning (regionen må på intet

tidspunkt have en gæld, der er større end regionens beholdninger), og/eller

2. rækker ud over regnskabsåret.

Som beholdning betragtes regionens samlede beholdninger med fradrag af deponerede

beløb af enhver art, f.eks. fra hvilende kredse eller ”øremærkede beløb”.

Udvidelse af dispositionsretten

Såfremt en regionsleder, på Beredskabsforbundets vegne, ønsker at påtage sig en

økonomisk forpligtigelse, der er større end regionens beholdninger eller rækker ud over

regnskabsåret, skal landsledelsen acceptere forpligtelsen.

En sådan forpligtelse skal være skriftlig, og den skal underskrives af både regionsleder

og Beredskabsforbundets direktør.

Såfremt regionen ikke ser sig i stand til at opfylde en økonomisk forpligtelse, som

landsledelsen har accepteret, overtages forpligtelsen af landsforbundet.

Regionslederen har ansvaret for, at de til regionens rådighed værende midler alene anvendes

til opfyldelse af forbundets formål. Midlerne administreres i overensstemmelse

med de til enhver tid gældende vedtægter, bestemmelser og retningslinier i øvrigt og

indenfor stramme økonomiske rammer.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regnskabsbestemmelser

2. Økonomi/Kredse

Afsnit: 6.3.0.

Side: 2/7

Dato: 01.01.2006

Kredsenes økonomi hviler på tilskud fra Beredskabsforbundet, tilskud fra kommuner,

andre tilskud samt kontingenter, såvel fra personlige medlemmer som fra organisationer,

virksomheder og institutioner.

Kredslederens økonomiske dispositionsret på vegne af Beredskabsforbundet

Det generelle ansvar

Kredslederen er ansvarlig for kredsens overholdelse af økonomiske forpligtelser og at

de økonomiske midler alene anvendes til opfyldelse af forbundets formål. Kredslederens

ansvar er overordnet i forhold til kredskassereren, som er ansvarlig for, at regnskabet

føres efter gældende regler.

Kun kredslederen kan indgå aftaler, der forpligter kredsen økonomisk. Dette er ikke til

hinder for, at kredslederen træffer aftaler om uddelegering, f.eks. ved at andre end

kredslederen har et dispositionsbeløb at råde over.

Begrænsninger i dispositionsretten

Kredslederen kan ikke indgå økonomiske aftaler, der:

1. omfatter et beløb, som er større end kredsens beholdning (kredsen må på intet

tidspunkt have en gæld, der er større end kredsens beholdninger) og /eller

2. rækker ud over regnskabsåret.

Udvidelse af dispositionsretten

Såfremt en kredsleder, på Beredskabsforbundets vegne, ønsker at påtage sig en økonomisk

forpligtelse, der er større end kredsens beholdninger eller rækker ud over regnskabsåret,

skal regionslederen acceptere forpligtelsen.

En sådan forpligtelse skal være skriftlig, og den skal underskrives både af kredsleder

og regionsleder.

Såfremt kredsen efterfølgende ikke ser sig i stand til at opfylde en økonomisk forpligtelse,

som regionslederen har accepteret, overtages forpligtelsen af regionen.

3. Tilskud til regioner

Landsledelsen fordeler tilskud til regionen i henhold til afsnit 6.0.0. og afsnit 6.2.0.

4. Tilskud til kredse

Regionsledelsen fordeler tilskud til kredsen i henhold til afsnit 6.0.0. og afsnit 6.2.0.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regnskabsbestemmelser

5. Kasserer

Afsnit: 6.3.0.

Side: 3/7

Dato: 01.01.2006

På årsmødet vælges en kasserer, der ikke samtidig må være regionsleder eller viceregionsleder

for regionernes vedkommende og for kredse må kassereren ikke samtidig

være kredsleder eller vicekredsleder. Kassereren varetager under ansvar over for regi-

ons-/kredslederen føringen af regionens/kredsens regnskab.

6. Revisorer

På årsmødet vælges endvidere to revisorer til revision af det løbende års regnskab.

7. EDB regnskabsprogrammer

Anvendes ebd-regnskabsprogram skal Beredskabsforbundets regnskabsbestemmeler

og konteringsbestemmelser danne grundlag for programmet. Årsregnskab skal udarbejdet

som anvist.

B. REGNSKABSFØRING

1. Kassebogføring

1.1. Kassebog

Ved hvert regionsforbund føres en kassebog. Kassebogen indeholder følgende kolonner

til optagelse af oplysninger om hvert enkelt bilag:

Dato

Bilag

Tekst

Kontonummer

Kassekonto med debet- og kreditkolonne

Bankkonto med debet- og kreditkolonne

Øverst på hver enkelt side påføres regionens/kredsens stempel, år samt sidenummer.

Alle indførelser i kassebogen foretages med (blæk/kuglepen) med tydelig skrift.

Rettelser foretages ved overstregning, således at det rettede kan læses. Det nye

tal skrives ovenover det rettede.

1.2. Dato

Dato i kassebogen føres med angivelse af dag/måned for udgifter/indtægter.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regnskabsbestemmelser

1.3. Bilag

Afsnit: 6.3.0.

Side: 4/7

Dato: 01.01.2006

Posteringer i kassebogen sker på grundlag af originale grundbilag. Bilag skal være

stilet til regionen/kredsen og dokumenteret ved gyldig kvittering. Såfremt betaling

er sket med check, skal bilag påføres oplysning om check-nummer.

I kassebogen optages alle indtægter og udgifter i den rækkefølge, kassereren

modtager bilag og/eller udbetaler beløb. I videst muligt omfang optages bilag i datoorden.

I henhold til statens regnskabsregler skal kontering ske efter bruttokonteringsprincippet,

d.v.s. indtægter og udgifter vedrørende samme arrangement må ikke modregnes

og bogføres, men skal konteres hver for sig.

Alle bilag skal (udover den ovenfor nævnte kvittering) underskrives således:

1. Af kassereren, som med sin underskrift bekræfter, at bilaget er efterregnet og

at udgiften/indtægten er afholdt/oppebåret i overensstemmelse med gældende

regnskabsbestemmelse.

2. Af regions/kredslederen, som med sin underskrift godkender udgiftens afholdelse/indtægtens

oppebærelse. Principielt skal bilag godkendes før betaling.

Medmindre der er tale om unormale udgifter eller ekstraordinært store beløb,

er det dog tilstrækkeligt, at bilag underskrives hver 3. måned, f.eks. i forbindelse

med regionsledelsesmøder.

1.4. Tekst

I tekstkolonnen gives den kortest mulige forklaring om vedkommende bilag - dog

anføres så vidt muligt person - eller firmanavn samt ydelsens eller leverancens art

og eventuelt tidsperiode for sidstnævnte.

1.5. Kontonummer

Ved kontering anvendes de i den udsendte kontoplan (Afsnit 6.3.2.) anførte kontonumre

1.6. Beløb

I beløbskolonnerne føres indtægter i debetsiderne og udgifter i kreditsiderne for

henholdsvis kasse- og bankkonto.

Indbyrdes overførsler mellem de to beholdningskonti optages i kassebogen med

fornøden tekst og uden kontoangivelse.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regnskabsbestemmelser

1.7. Afslutning

2. Kontooversigt

Afsnit: 6.3.0.

Side: 5/7

Dato: 01.01.2006

Kassebogføringen for et regnskabsår afsluttes med udregning og indføring på de

enkelte beholdningskonti af saldiene til næste år, hvorefter debet- og kreditkolonnerne

sammentælles til balancer.

I det nye års kassebog optages beholdningskontienes saldi fra forrige år. Forrige

års kreditsaldi optages i debet, og en eventuel debetsaldo optages i kredit.

2.1. Føring af kontooversigt

Med det formål at opdele indtægter og udgifter på de respektive regnskabskonti

foretages der sideløbende med bogføringen og på grundlag af posteringerne i

kassebogen en samlekontering af de i denne indførte posteringer.

Den løbende samlekontering foretages på formularen "Kontooversigt".

I kontooversigten, der indeholder rubrikker for bilagsnummer samt debet- og kreditkolonner,

anlægges efter behov afsnit for hver enkelt regnskabskonto.

I bilagsrubrikken indføres det i kassebogen opførte bilagsnummer.

I kontooversigtens beløbskolonner indføres kassebogens debetposteringer i kreditsiden

og kassebogens kreditposteringer i debetsiden.

2.2. Afslutning af kontooversigt

Kontooversigten afsluttes med sammentælling af samtlige konti, der overføres til

årsregnskabet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regnskabsbestemmelser

3. Årsregnskab

3.1. Udarbejdelse

Afsnit: 6.3.0.

Side: 6/7

Dato: 01.01.2006

På grundlag af den afsluttede kontooversigt udfærdiger regionen/kredsen et årsregnskab,

der er en regnskabsmæssig opstilling vedrørende årets saldi på de enkelte

konti i regionens/kredsens bogføring.

Årsregnskabet udarbejdes og afsluttes i overensstemmelse med den angivne

tekst.

Årsregnskabet er den økonomiske afrapportering, der oplyser hvilke beløb, der er

anvendt til de forskellige aktiviteter. Årsregnskabet skal suppleres med en årsberetning,

der beskriver:

• Om aktiviteten er gennemført

• En beskrivelse af den gennemførte aktivitet

• Beskrivelse af det resultat, der er opnået ved at gennemføre aktiviteten.

En aktivitet kan ændres/erstattes af en anden aktivitet efter forudgående godkendelse

af landsledelsen/regionsledelsen. Regionen/kredsen redegør for ændringen

i årsberetningen.

3.2. Underskrifter og indsendelse

Årsregnskabet - der underskrives henholdsvis af regionslederen og regionskassereren,

kredslederen og kredskassereren samt revisorer - udarbejdes i 2 eksemplarer.

Det ene eksemplar indsendes sammen med årsberetningen til landskontoret

for regionernes vedkommende og til regionen for kredsenes vedkommende, medens

det andet eksemplar opbevares ved regionen/kredsen i 5 år.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Regnskabsbestemmelser

4. Inventar m.v.

4.1. Føring af inventarfortegnelse

Afsnit: 6.3.0.

Side: 7/7

Dato: 01.01.2010

Regioner og kredse skal føre en specificeret fortegnelse over beholdningen af inventar

m.v. Til inventar henregnes f.eks. kontormateriel, udstillingsmateriel, ITmateriel

og undervisningsmateriel. Inventar med en anskaffelsesværdi på under

kr. 1.500 skal ikke opføres på listen. Der foretages ikke regnskabsmæssig afskrivning.

Inventar opføres på inventarfortegnelsen så længe det er brugbart.

For så vidt angår udstillingsmateriel skal regionerne sørge for opdatering af

hjemmesiden, jf. afsnit 6.1.0. Fortegnelsen skal indeholde følgende kolonner:

Antal Betegnelse Mærke Anskaffelsesår Pris Placering

Inventarlisten er indeholdt i årlig indberetning fra regioner og kredse.

5. Udlevering af bestemmelser

Det påhviler regionslederen/kredslederen at foranledige "Afsnit 6, Økonomi/Regnskab" i

organisationshåndbogen udleveret til regionens/kredsens kasserer og revisorer, såfremt

pågældende ikke har adgang til Beredskabsforbundets hjemmeside.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Konteringsbestemmelser

Afsnit: 6.3.1.

Side: 1/2

Dato: 01.01.2011

Nærværende kontoplan og konteringsbestemmelser er gældende med virkning fra 01.01.2011.

Opmærksomheden henledes på, at denne kontoplan skal betragtes som en rammekontoplan,

d.v.s. at regioner/kredse kan anvende flere konti og uddybende konti efter behov og ønske.

En eventuel anvendelse af flere konti og/eller underopdeling kun er til internt brug, en sådan

specifikation skal ikke medtages på den årlige regnskabsoversigt, idet der her skal foretages

opsummering i overensstemmelse med efterfølgende kontoplan.

Efter regnskabsårets afslutning skal den i året anvendte kontoplan vedlægges regnskabet.

DRIFTSKONTI

1. Organisation/møder

På denne konto posteres alle udgifter/indtægter i forbindelse med landsrådsmøder, regionsårsmøder,

regionsledelsesmøder, kredsårsmøder, kredsledelsesmøder samt øvrige

møder – dog ikke befordring.

Endvidere anvendes denne konto til udgifts- indtægtsføring af beløb vedrørende kontingenter

(f.eks. medlemskab af Barakkens Venner), administration, f.eks. kontorhold, porto,

gaver, udstillingsmateriel og andet inventar.

2. Befordring

Kontoen benyttes i forbindelse med bogføring af beløb vedrørende befordring til f.eks.

regionsårsmøder, regionsledelsesmøder, kredsårsmøder, kredsledelsesmøder samt øvrige

møder, herunder interne arbejdsgrupper mv.

3. Andet

Skulle der være beløb, som ikke dækkes af ovennævnte konti, f.eks. tilskud fra kommune,

bruges denne konto.

4. Informations- og hvervekampagner

På kontoen posteres indtægter/udgifter i forbindelse med informations- og hvervekampagner.

Vedrørende ansøgning af disse midler se afsnit 6.1.0. Det kan anbefales, at der

oprettes underkonti f.eks. 4.1 og 4.2 o.s.v. for hvert enkelt arrangement.

5. Administrationsrefusion vedrørende befolknings- og virksomhedskurser

Anvendes til posteringer af administrationsrefusion


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Konteringsbestemmelser

Afsnit: 6.3.1.

Side: 2/2

Dato: 01.01.2011

For nedenstående gælder, at ansøgningen påføres et navn for aktiviteten. Dette

navn indskrives samtidig i regionens/kredsens kontoplan.

6. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten)

Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet

7. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten)

Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet

8. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten)

Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet

9. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten)

Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet

Fortsættes efter behov.

50. Informations- og hvervetilskud (anvendes kun af regionen)

Kontoen anvendes udelukkende af regionen til indtægts- og udgiftsføring af regionens

tildelte Informations- og hvervepulje.

BALANCEKONTI

90. Kasse

Kontoen anvendes til registrering af kassebeholdning.

91. Bank

Kontoen anvendes til registrering af bankbeholdning

93. Tilgodehavende beløb

Kontoen anvendes til registrering af regionens/kredsens eventuelle tilgodehavender,

f.eks. ved salg på kredit.

94. Skyldige beløb (gæld)

Kontoen anvendes til registrering af regionens/kredsens eventuelle gæld.

100. Ej udnyttet regions/kredstilskud forrige år

Kontoen benyttet udelukkende til bogføring af modregnet tilskud fra forrige år, hvilket

fremgår af tilskudsbrev. Saldoen på kontoen overføres til årsregnskabet under særlig rubrik

under indtægter og udgifter.

101. Ej udnyttede informations/hvervemidler forrige år (anvendes kun af regionen)

Kontoen benyttet udelukkende til bogføring af ej forbrugte tilskud. Saldoen på kontoen

overføres til årsregnskabet under særlig rubrik under indtægter og udgifter.


BEREDSKABSFORBUNDET

Afsnit: 6.4.0.

Side: 1/2

ORGANISATIONSHÅNDBOG Dato: 01.04.2011

Emne: Regnskabsbestemmelser Projekt Østbørn

A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Generelt

Der må ikke anvendes dele af det beløb, der er ydet til Beredskabsforbundet i

statstilskud. Det gælder såvel tilskud til Landskontoret som til regioner og kredse.

Det er i øvrigt op til den udpegede projektledelse og lejrledelserne at anvende

midlerne forsvarligt og under hensyntagen til en bidragsyders eventuelle ønske

om bidragets anvendelse.

Beløb der indbetales til Projekt Østbørn til brug for alle lejre, indgår i en central

pulje. Den centrale pulje administreres af projektledelsen som ligeledes fordeler

midler til lejrene. Regnskabsmæssigt administreres den centrale pulje af kassereren

i projektledelsen.

Når en lejrs regnskab er afsluttet og revideret, afleveres det til Regionslederen

og Landsprojektkoordinatoren til videre formidling. Lejrens overskud opbevares

på lejrens bankkonto. Beløbet anvendes til næste års lejr. Afholdes der ikke en

lejr året efter, deponeres beløbet hos den centrale pulje. Såfremt lejren på andet

år ikke planlægges afviklet, skal samtlige aktiver overføres til den centrale pulje.

Regionslederen i den pågældende region er ansvarlig for sikring af den nedlagte

lejrs øvrige aktiver.

B. REGNSKABSFØRING

1. Kassebogføring

1.1. Kassebog – manuel eller elektronisk

Ved hver lejr føres en kassebog. Kassebogen indeholder følgende kolonner

til optagelse af oplysninger om hvert enkelt bilag:

Dato

Bilags nummer

Tekst

Kassekonto med debet- og kreditkolonne

Bankkonto med debet- og kreditkolonne

Girokonto med debet- og kreditkolonne


BEREDSKABSFORBUNDET

Afsnit: 6.4.0.

Side: 2/2

ORGANISATIONSHÅNDBOG Dato: 01.01.2011

Emne: Konteringsbestemmelser

Øverst på hver enkelt side påføres Projektets/lejrens stempel (lejrnavn), år

samt sidenummer.

Alle indførelser i kassebogen foretages med tydelig skrift. Der anvendes

blæk/kuglepen. Rettelser foretages ved overstregning, således at det rettede

kan læses. Det nye tal skrives ovenover det rettede.

Kassebogsblanketten fra Organisationshåndbogens afsnit 6.5.1 kan eventuelt

anvendes.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktforhold, regler

Kontrakt

Afsnit: 7.0.0.

Side: 1/1

Dato: 1.11. 2005

Alle udpegede chefer, ledere og viceledere skal som hovedregel indgå

kontrakt med Beredskabsforbundet. Kontrakterne indgås med nærmeste

foresatte forbundsmyndighed, hvilket betyder, at

• Kredsleder og vicekredsleder tegner kontrakt med regionen. Kontrakten

underskrives af den pågældende og af regionslederen eller

dennes stedfortræder.

• Regionsledere og viceregionsledere tegner kontrakt med landsforbundet.

Kontrakten underskrives af den pågældende og af

landschefen eller dennes stedfortræder.

• Landschef og vicelandschef tegner ligeledes kontrakt med landsforbundet.

Kontrakten underskrives af den pågældende og af

præsidenten.

Frivillige, der er udpeget som medlemmer af regions- eller kredsledelser

eller som på anden måde er mobiliseringspligtige i forbundet, tegner

kontrakt med den foresatte beredskabsmyndighed efter samme

regler.

Kontraktformularen kan rekvireres på landskontoret.

Det er den enkelte forbunds-myndigheds ansvar, at der indgås kontrakt

med eget personel.


1BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktformular

Kontrakt

om

frivillig tjeneste

i

Redningsberedskabet

Afsnit: 7.0.1

Side: 1/7

Dato: 1.11.2005


2BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktformular

Afsnit: 7.0.1

Side: 2/7

Dato: 1.11.2005

Mellem undertegnede (fulde navn)________________________________ ____

og

Kreds/region ____________________________________

er dags dato indgået følgende kontrakt om frivillig tjeneste i Beredskabsforbundet:

Jeg indgår som frivillig i kredsen/regionen og påtager mig ved uddannelse,

øvelser og fredstidskatastrofer at forrette tjeneste på nedenstående

betingelser:

A. Uddannelse og øvelser

1. Jeg forpligter mig til uden for normal arbejdstid at gennemgå den for mit virke

nødvendige uddannelse og øvelser.

B. Fredstidsopgaver

1. Jeg er indforstået med at kunne blive indkaldt ved en fredstidskatastrofe og

eventuelt

at indgå som personelreserve ved store assistancer i det daglige beredskab.

2. Jeg er indforstået med at kunne blive indkaldt til deltagelse ved informationsog

oplysningsarrangementer samt øvrige aktiviteter i Beredskabsforbundet.


3BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktformular

Afsnit: 7.0.1

Side: 3/7

Dato: 1.11.2005

3. Jeg søger at opnå min til enhver tid værende arbejdsgivers tilladelse til at

kunne

opfylde min fredstidskatastrofeforpligtelse.

4. Ved indkaldelse til fredstidskatastrofeberedskabet (jf. punkt B 1) får jeg refusion

af befordringsudgifter efter regler, der gælder for statens tjenestemænd (sats

B),

fri forplejning samt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter vedlagte regler

fastsat af Beredskabsstyrelsen.

C. Øvrige bestemmelser

1. Det er en forudsætning, at jeg opfylder de ifølge uddannelsesbestemmelserne

gældende helbredsmæssige krav til tjenesten og kan klare de foreskrevne fysiske

test.

2. Jeg forpligter mig til at efterkomme de af mine foresatte givne befalinger og

anvisninger.

3. Jeg forpligter mig til straks at underrette Beredskabsforbundet om ændringer i

mine forhold, som hindrer eller vanskeliggør en opfyldelse af mine ovenfor

påtagne forpligtelser.

4. I ulykkestilfælde, under uddannelse, øvelse eller anden tjeneste i Beredskabsforbundet,

som Beredskabsforbundet har beordret, er jeg omfattet af lov om

erstatning

til skadelidte værnepligtige m.fl.


4BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktformular

Afsnit: 7.0.1

Side: 4/7

Dato: 1.11.2005

5. I tilfælde af ødelæggelse af mit tøj eller anden beskadigelse af mine ejendele

i tjenesten har jeg mulighed for erstatning for den lidte skade efter ansøgning

og en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af Beredskabsforbundet.

6. De anvisninger, der er givet for anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse

af udrustning, skal overholdes, og jeg hæfter økonomisk for skade på tab af

den udleverede udrustning efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

7. Jeg er bekendt med, at Beredskabsforbundet, der er landsforbund, giver mig

særlige foreningsmæssige rettigheder. Frivillige, der har indgået kontrakt med

Beredskabsforbundet, har tillige de særlige rettigheder og beføjelser, som

denne organisation er tillagt.

D. Opsigelse af kontrakt

1. Nærværende kontrakt kan opsiges af parterne med 3 måneders varsel til den

første i en måned. Dog kan jeg ikke selv opsige kontrakten under fredstidskatastrofer,

eller når jeg under særlige omstændigheder er pålagt beredskabspligt,

jf. pkt. F.3.

2. Nærværende kontrakt kan ved misligholdelse ophæves ar parterne uden varsel.

E. Særlige betingelser

Der gælder endvidere nedenstående særlige betingelser for min tjeneste:

_________________________________________________________________

_____


5BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktformular

Afsnit: 7.0.1

Side: 5/7

Dato: 1.11.2005

_________________________________________________________________

_____

_________________________________________________________________

_____

_________________________________________________________________

_____

F. Forøget beredskab (tiltrædes særskilt)

1. Jeg erklærer, at jeg ikke i tilfælde af forøget beredskab har mødepligt ved militæret,

Beredskabskorpset eller har påtaget mig andre opgaver, der vil være

uforenelige med frivillig tjeneste i Beredskabsforbundet.

2. Under forøget beredskab bliver der aflønnet efter nærmere af Forsvarsministeriet

fastsatte regler.

3. Jeg er bekendt med, at jeg i henhold til beredskabslovens § 50, stk. 1 ikke kan

bringe min nærværende kontrakt til ophør ved opsigelse under krise eller krig

samt, at det i henhold til beredskabslovens § 51, stk. 4 jf. §§ 60-66 kan være

forbundet med strafansvar at uddrage sig sine forpligtelser efter kontrakten i

en sådan situation.

Dato (punkt F):

_____________________________________________________

Underskrift (punkt F):

_______________________________________________

KONTRAKTEN ER GÆLDENE FRA DEN: / 200


6BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktformular

Cpr.NR.:

___________________________________________

Navn:

___________________________________________

Adresse:

___________________________________________

Postnummer/by:

___________________________________________

Telefon privat/arbejde:

___________________________________________

Mail:

Dato:

___________________________________________

___________________________________________

Underskrift:

___________________________________________

Attesteret af kreds/region

___________________________________________

Dato:

___________________________________________

Afsnit: 7.0.1

Side: 6/7

Dato: 1.11.2005


7BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kontraktformular

Kontrakten bragt til ophør den

___________________________________________

Underskrift frivillig:

___________________________________________

Underskrift kreds/region:

___________________________________________

Afsnit: 7.0.1

Side: 7/7

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Kredstilhørsforhold

Medlemmernes tilhørsforhold til kredse

Afsnit: 7.1.0.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

Alle frivillige og personlige medlemmer, herunder Beredskabsforbundets instruktører, er

tilknyttet en forbundskreds, normalt kredsen i deres bopælskommune.

Ønskes medlemskab af en kreds beliggende uden for bopælskommunens område, kan

tilladelse hertil gives efter vurdering af kredslederen for den kreds, der søges optagelse

i.

Landskontoret udsteder, på anmodning fra et regionsforbund, legitimationskort/

medlemskort til medlemmerne ved særlige lejligheder.

Overflytning af tilhørsforhold:

I tilfælde, hvor en frivillig eller et personligt medlem ønsker overflytning fra en

kreds/region til en anden, skal den pågældende sende en begrundet ansøgning til

afgivende kreds/region påtegnet af modtagende kreds/region, hvori der ønskes

medlemskab.

Medlemmer, der skifter bopælskommune, kan ligeledes benytte ovennævnte

fremgangsmåde.

Organisationer, virksomheder og institutioner tilknyttes Beredskabsforbundet således:

1. Landsdækkende organisationer, virksomheder og institutioner samt statslige,

amts- og primærkommunale myndigheder er tilknyttet landsforbundet og

medlemmer af landsrådet.

2. Regionale organisationer, virksomheder og institutioner er medlemmer af den

region, hvor de er beliggende. De i regionen repræsenterede statslige, amtslige og

kommunale myndigheder kan sideløbende med medlemskab af landsforbundet

være tilknyttet regionsforbundet.

3. Lokale organisationer, virksomheder og institutioner er medlemmer af kredsen i

den kommune, hvor de er beliggende. Er organisationen, virksomheden eller

institutionen beliggende i en kommune uden forbundskreds er den medlem af en

nabokreds eller regionen.

Ref.: Vedtaget af forretningsudvalget den 22. februar 1990

Ændret af landsledelsen den 23. marts 1995


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Blanket vedr. ændring af kredstilhørsforhold

BF Den / 20

Til

Emne: ANSØGNING OM ÆNDRET KREDSMEDLEMSKAB

Undertegnede: ________________________________

Navn: _______________________________________

Adresse: ____________________________________

Postnr.: ___________ By: _________________________________

BF-region ____

ansøger herved om at ændre mit medlemskab

(sæt kryds) landsforbundet

af ________________________ Kreds/Region _______

til ________________________ Kreds/Region _______

Begrundelsen er: (sæt kryds)

___ geografiske forhold (uddybning af begrundelsen

___ hensyn til tjenestestedet se bagsiden )

___ personlige hensyn

Påtegning af:

kredsleder

regionsleder

anbefales anbefales ikke

Godkendt af:

Kopi til:

(begrundelse på bagsiden)

i tilflytningskredsen/-regionen (sæt kryds)

Afsnit: 7.1.1.

Side: 1/2

Dato: 1.11.2005

ansøgerens underskrift

underskrift

underskrift


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Blanket vedr. ændring af kredstilhørsforhold

Uddybning af begrundelsen

BF-regionens begrundelse for afslag:

Afsnit: 7.1.1.

Side: 2/2

Dato: 1.11.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Medlemsadministration i kredsene

Under udarbejdelse.

Afsnit: 7.2.0.

Side: 1/1

Dato: 1.1.2005


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Legitimationskort

Afsnit: 7.3.0.

Side: 1/1

År: 2011

I ekstraordinære tilfælde er det muligt at få fremstillet et legitimationskort efter

henvendelse til landskontoret.

Legitimationskortet er et lille kort i kreditkortstørrelse, med oplysninger om navn,

fødselsdag, kredstilknytning og med billede. Oplysninger om størrelse og opløsning

på billedet kan fås ved henvendelse til landskontoret.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Stamkort/Uddannelseskort

Afventer nyt IT-system på landskontoret

Afsnit: 7.3.1.

Side: 1/1

År: 2011


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Personelkortplacering

Afventer nyt IT-system på landskontoret

Afsnit: 7.3.2.

Side: 1/1

År: 2011


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Uniformsreglement

Indledning

Afsnit: 8.0.0.

Side: 1/4

År: 2011

Bestemmelserne i nærværende reglement er gældende for alt personel der bærer Beredskabsforbundets

uniformer.

Uniformssystemet

Konceptet indeholder 4 uniformstyper, en pæn uniform, en praktisk uniform, en pæn førstehjælpsinstruktør

uniform og en praktisk førstehjælpsinstruktør uniform.

Beskrivelse af uniformer

Pæn uniform.

1 stk. marineblå herre-/damejakke eller pullover glatstrikket, med broderi beredskabsforbundet

på højre bryst

1 par marineblå herre-/damebenklæder/nederdel

2 hvide herre-/dame skjorter med broderi beredskabsforbundet over højre lomme (langt eller

kort ærme).

1 slips

1 livrem.

Praktisk uniform

1 vindjakke med aftageligt termofoer og broderi beredskabsforbundet på højre bryst.

1 par herre-/damebukser med lårlomme.

2 lyseblå herre-/dame skjorter, med broderi beredskabsforbundet over højre lomme (langt el.

kort ærme).

1 pullover glatstrikket med broderi beredskabsforbundet på højre bryst

1 slips

1 livrem.

Pæn instruktøruniform

1 vindjakke med aftageligt termofoer og broderi instruktør beredskabsforbundet på højre

bryst, eller pullover glatstrikket med broderi instruktør beredskabsforbundet på højre bryst

1 par herre-/damebukser mørkeblå.

2 hvide herre-/dame skjorter med broderi instruktør beredskabsforbundet over højre lomme

(langt el. kort ærme).

1 slips

1 livrem.

Praktisk instruktøruniform


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Uniformsreglement

Afsnit: 8.0.0.

Side: 2/4

År: 2011

1 vindjakke mørkeblå med aftagelig termofoer og broderi instruktør beredskabs-forbundet på

højre bryst, eller pullover glatstrikket med broderi instruktør beredskabsforbundet på højre

bryst

1 par herre-/damebenklæder med lårlomme

2 lyseblå skjorter med broderi instruktør beredskabsforbundet over højre lomme (langt el. kort

ærme).

1 slips

1 bælte.

Landschef/vicelandschef/regionsleder/viceregionsleder iklædes pæn uniform, kredsleder/vicekredsleder

kan vælge pæn uniformsjakke eller pullover

Instruktører kan vælge imellem pæn instruktøruniform og praktisk instruktør uniform.

Bestilling

Der foretages 2 hovedleverancer pr. år, den 15.4 & 15.10.

Kredsene kan købe uniformer, bestilling herpå skal gå via landskontoret.

Den frivillige er ansvarlig, med hensyn til opbevaring af de udleverede uniformsgenstande.

Ved udtrædelse af Beredskabsforbundet skal de udleverede uniformsgenstande afleveres til

den regionale uniformsansvarlige. Såfremt de ikke er afleveret inden 2 måneder vil der blive

fremsendt faktura på 1.500 kr.

Udlevering af uniformer

Landschef/vicelandschef/regionsleder/viceregionsleder får udleveret pæn uniform, med kasket/damehue

– de har huepligt.

Kredsleder/vicekredsleder kan vælge imellem pæn uniformsjakke eller pullover, med kasket/damehue.

Der er hue pligt til pæn uniformsjakke.

Instruktører kan vælge imellem pæn instruktøruniform og praktisk instruktør-uniform – de har

ikke huepligt.

Påklædningsbestemmelser

1. Lederne er pligtigt til at bære den pæne uniform i forbindelse med møder eller arrangementer

hvor synlighed er påkrævet.

2. Uniformen skal være ren og velpresset. Beklædningsgenstande, der ikke er nævnt i

nærværende reglement, må ikke bæres i forbindelse med uniformen.

3. Halstørklædet, der skal være sort eller mørkt marineblå må kun bruges til jakke/overbeklædning.

I forbindelse med uniformsjakke må halstørklædet ikke bindes i knude.

Ved bæring af halstørklæde må enderne ikke hænge løst uden på uniformen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Uniformsreglement

Afsnit: 8.0.0.

Side: 3/4

År: 2011

4. Mørkeblå/sorte vanter eller handsker anlægges efter vejrliget, dog kun når man har jakke

på.

5. I sommerperioden, samt hvor forholdene gør det ønskeligt, må uniformen bæres uden

jakke.

Når jakke/pullover lægges, er det tilladt at aftage slipset eller stikke det ind mellem 3. og

4. knaphul. Slips skal altid anvendes når der bæres jakke til pæn uniform. Slips anvendes

til pullover når man er ude i repræsentativt ærinde.

6. Det er tilladt at smøge ærmerne op med opsmøgets underkant over albuen

7. Til sko eller støvler anvender mandligt personel ensfarvede sorte eller mørkeblå strømper.

Kvindeligt personel anvender strømper der er marineblå eller hudfarvede.

8. Fodtøj skal være sorte sko eller støvler. Det er tilladt kvindelige frivillige at anvende en

enkelt sort sko med en lille hæl. Sko uden hæl/eller tå må ikke anvendes til uniformen.

9. Man har altid uniformsjakken knappet.

Nederdelen skal gå lige under knæet eller til midt på benet.

10. Det er tilladt kvindeligt personel at bære sort skuldertaske.

Uniformsmærker, gradstegn m.v.

Kokarden

Kokarden, i de danske farver, er for menige af plastik og for andre af stof med sølvkrans.

Gradstegn

Gradstegn er 5 takkede, metal eller vævede rosetter, der benævnes A, B & C rosetter.

Hvad betyder gradstegnene?

1 A Roset: Landschef

3 B rosetter: Direktøren på landskontoret

2 B rosetter: Vicelandschef

1 B roset: Regionsleder og konsulenter

3 C rosetter: Viceregionsleder og informationschef

2 C rosetter: Kredsleder

1 C roset: Vicekredsleder

Ved udpegning af ledere kan distinktioneringen ikke foretages, hvis man ikke har uddannelsen.

Gradstegnene udleveres af den uniformsansvarlig, efter godkendelse af regionslederen.

Ved ophør af lederskab, uniformen må beholdes, men distinktionering og reversmærker skal

afleveres, egeløv på huen skal ændres eller en ny udleveres.

Reversmærker

Menige: Et emaljeskjold, består af et hovedskjold i blå farve, hvorpå der nederst

er anbragt et dannebrogsskjold omgivet af gyldne vinger. Øverst i hovedskjoldet

er anbragt en brændende bombe.

Befalingsmænd: Udformet som reversmærket til menige, men med en kraftig snoning i

forgyldt metal.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Uniformsreglement

Ordner og ordensbånd

Bæres ifølge ordenskapitlet.

Afsnit: 8.0.0.

Side: 4/4

År: 2011

Anciennitetstegn

Anciennitetstegn kan tildeles fast og frivilligt uniformeret personel efter 10 og 20 års tjeneste

efter gældende bestemmelser:

10 års tegnet: Et emaljeskjold, bestående af et hovedskjold i blå farve, hvorpå der

nederst er anbragt et dannebrogsskjold omgivet af gyldne vinger.

Øverst i hovedskjoldet er anbragt en brændende bombe.

20 års tegnet: Er udformet som 10 års tegnet, men kantet med en spinkel snoning i

forgyldt metal.

Anciennitetstegnet bæres midt på venstre brystlommes springfold.

Uniformsmærke

Mærkets motiv er Beredskabsforbundets logo.

Uniformsmærket bæres på højre brystlommes springfold, eller på tilsvarende sted på vindjakke

og pullover.

Navneskilt

Navneskilt der er i forgyldt metal med sorte bogstaver, bæres på jakke over højre lomme, eller

på tilsvarende sted på vindjakken/pullover

Dannebrog

Ved rejse/ophold i udlandet bæres dannebrog på venstre overarm, 2 cm. fra skuldersømmen,

på jakke, vindjakke, skjorte.

Frivillige i Beredskabsforbundet, der er aktive i det statslige eller kommunale redningsberedskab,

skal i forbindelse med denne tjeneste anvende den uniformering og evt. gradstegn som

der er tillagt i denne sammenhæng.

Beredskabsforbundets uniformer og gradstegn, skal således alene anvendes, når man repræsenterer

Beredskabsforbundet.

Gradstegn som er tillagt i forbindelse med tjeneste i det statslige eller kommunale redningsberedskab

må ikke anlægges når man repræsenterer Beredskabsforbundet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Uniformseffekter, der kan tilkøbes

Liste over de uniformseffekter der kan tilkøbes

Cap

Damehue

Damesokker sorte/mørkeblå

Halstørklæde

Handsker sorte/mørkeblå

Herresokker sorte/mørkeblå

Kasket

Nederdel

Regntøj, jakke og bukser

Slips med logo

Strømpebukser

Trenchcoat

Trøje tynd mørkeblå (cardigan)

Ærmeløs sweater (slipover)

Alle øvrige uniformseffekter kan tilkøbes.

Hjemmeside er under etablering.

Afsnit: 8.0.1.

Side: 1/1

År: 2011


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Praktiske råd og vejledning til munderingen

Afsnit: 8.0.2.

Side: 1/1

År: 2011

Det velkendte citat ”Klæder skaber folk” fortæller med få ord påklædningens betydning, hvordan

man klæder sig.

Gennem påklædningen udsendes - signaler ikke mindst, når påklædningen er en uniform.

En velklædt uniformeret person signalerer en velorganiseret og veldrejet organisation.

En uniform bør altid bæres korrekt, vær altid reglementeret påklædt.

Uniformen bør bæres så ofte som muligt, du repræsenterer hermed Beredskabsforbundet og

Redningsberedskabet.

Alle lommer skal være lukket, og ikke fyldt op så de poser.

Beredskabsforbundets personel bør bære uniform ved lejligheder og på steder, hvor dens

brug vil være passende. Uniformen bør således bæres ved arrangementer, møder og lignende,

hvor personellet giver møde i kraft af sit engagement i Beredskabsforbundet.

Vaskeanvisning

Vask m.m.: Skjorter og hverdagsuniform - maskinvaskes ved 40 C

Cap og pullover - maskinvask ved 30C.

Skjorter og hverdagsuniform - stryges ved middeltemperatur dvs. højst 40 C

Vaskesymboler

For at uniformsdelene skal holde farven og ikke slides unødvendigt skal de fleste af delene

vaskes en gang imellem.

Følg altid den anvisning producenten har monteret tøjet.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Navneskilte

Afsnit: 8.0.3.

Side: 1/1

År: 2011

Der udleveres messingnavneskilte til samtlige regions- og viceregionsledere samt

kreds- og vicekredsledere.

På uniformen bæres navneskiltet midt over højre brystlomme eller på tilsvarende

plads på uniformsmodeller uden brystlomme.

Navneskilte bestilles gennem regionen, og fremstilles ved landskontorets foranstaltning

og betales af regionen eller kredsen.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Forsikringsdækning for frivillige

Generelt om forsikring af frivillige

Forsikring af frivillige

Afsnit: 9.0.0.

Side: 1/5

Dato: 1.11.2005

Når en frivillig i redningsberedskabet har tegnet kontrakt med en myndighed eller

med Beredskabsforbundet, er han som hovedregel, men ikke altid, dækket forsikringsmæssigt.

Hvilken forsikringsordning, der gælder, og omfanget af forsikringen

er dels afhængig af, hvem der er ”arbejdsgiver” for den frivillige, dels af de

opgaver, der løses.

Forsikringsordningerne er:

1. Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

2. Kommunernes forsikring

3. Beredskabsforbundets forsikring.

Ad 1. Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

Ordningen er beskrevet i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

Den fungerer i praksis sådan, at Beredskabsstyrelsen fungerer på samme måde

som et forsikringsselskab og udbetaler erstatning for mindre skader (f.eks. brilleskader),

når ansvaret er fastlagt. Personskadeerstatninger udbetales af Arbejdsskadestyrelsen,

som også foretager sagsbehandlingen.

Ordningen gælder værnepligtige i deres tjenestetid, samt frivillige når følgende

betingelser er opfyldt:

a. Opgaven er omfattet af Beredskabsforbundets rammeaftale med Indenrigsministeriet

b. Opgaven vedrører redningsberedskab og er omfattet af en aftale indgået mellem

Beredskabsforbundet og en kommunalbestyrelse.

I opgaver hvor den frivillige er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værne-


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Forsikringsdækning for frivillige

Afsnit: 9.0.0.

Side: 2/5

Dato: 1.11.2005

pligtige m.fl., er han også dækket mod følger af skader, der indtræffer på vej mellem

bopæl og tjeneste.

Ad 2. Kommunernes forsikring

Alle kommuner med frivillige har tegnet forsikring, der dækker de frivillige, når de

udfører opgaver for kommunen.

Ad 3. Beredskabsforbundets forsikring

Beredskabsforbundet har tegnet erhvervsansvarsforsikring og arbejdsulykkesforsikring,

der dækker de ansatte (lovpligtig) og er udvidet til at dække:

a. Instruktører, der har kontakt med Beredskabsforbundet, når de underviser for

Beredskabsforbundet, f.eks. ved befolkningsuddannelser og virksomheds-

kurser.

b. Skader på undervisningsmateriel i forbindelse med undervisning på befolkningskurser,

når kurset afholdes i Beredskabsforbundsregi.

c. Rekruttering af frivillige og samariterkorps.

d. Ansvar for 210 polske børn i ugerne 27 og 28 hvert år.

e. Hjælpere i Projekt Østbørnlejre, der har tegnet kontrakt med Beredskabsforbundet.

Desuden er forsikringen udvidet til at dække H1 (museum i Frøslevlejren), Musikkorpsets

instrumenter under rejse og transport af varer i egne (Beredskabsforbundets)

biler.

Rammeaftalen

Rammeaftalen er indgået mellem Beredskabsforbundet og Indenrigsministeriet.

Det fremgår af rammeaftalen, at der skal indgås aftale mellem Beredskabsstyrelsen

og Beredskabsforbundet om de konkrete opgaver, som Beredskabsforbundet

løser for det statslige beredskab. Det sker ved indgåelse af en resultatkontrakt

mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet. Opgaver i henhold til resultatkontrakten

er derfor ligestillet med andre opgaver jf. rammeaftalen.

Opgaverne jf. rammeaftalen er


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Forsikringsdækning for frivillige

Afsnit: 9.0.0.

Side: 3/5

Dato: 1.11.2005

* at være foreningsmæssigt ståsted for de frivillige i det statslige og kommunale

redningsberedskab. Herunder falder arbejdet med at arrangere og forestå sociale

aktiviteter, mødevirksomhed o.l.

* at medvirke til at udbrede kendskabet i befolkningen til beredskab og forebyggelse.

Herunder falder informationshvervekampagner, udstillinger, mødevirksomhed

o.l.

* at bidrage til orientering af de frivillige og af beredskabsmyndigheder m.v.

bl.a. gennem udgivelse af informationsblad med aktuelt nyt om beredskab og

forebyggelse. Herunder falder fremstilling af lokale blade, mødevirksomhed o.l.

* at medvirke til at hverve nye frivillige til det statslige beredskab. Herunder hører

Informations- og hvervekampagner, udstillinger, mødevirksomhed o.l.

* at udbyde befolkningsuddannelser, herunder grundlæggende førstehjælp og

elementær brandbekæmpelse. Herunder falder ulønnet arbejde med opgaverne.

Instruktører betegnes ikke som frivillige i det omfang, de får udbetalt honorar.

* Opgaver jf. Resultatkontrakten.

Bemærk, at opgaver, der udføres efter aftale med en kommune, ikke falder ind

under rammeaftalen (men som hovedregel er omfattet af lov om erstatning til

skadelidte værnepligtige m.fl.).

Forsikringsdækning af materiel

Beredskabsforbundet har tegnet en forsikring, der dækker brand, tyveri, indbrud

og hærværk på regionernes materiel, f.eks. udstillingsmateriel. Der dækkes

med et beløb på indtil kr. 100.000 pr. region. Kredsene er forsikret med op til kr.

5.000.

Der er ikke krav om, at materialet skal opbevares et bestemt sted. Der er forsikringsdækning,

uanset om materiel opbevares på lager, hos regionslederen eller

hos andre personer i eller med tilknytning til regionen.

Bemærk dog, at de almindelige regler om sikring er gældende. Der kan f.eks. ikke

påregnes erstatning, hvis materiellet ikke er låst forsvarligt inde, og hvis der

ikke er opbrydningsmærker ved indbrud. Det må også påregnes, at skadeserstatningen

ved brand nedsættes ved opbevaring i stråtækt ejendom el.lign.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Forsikringsdækning for frivillige

Hvad der ikke er dækket

Afsnit: 9.0.0.

Side: 4/5

Dato: 1.11.2005

Det er vigtigt at være opmærksom på de opgaver, som ikke er forsikringsdækket.

Er der ikke forsikringsdækning, vil et eventuelt erstatningskrav nemlig blive

rettet mod den leder (kredsledelse) i Beredskabsforbundet, som er ansvarlig for

opgavens løsning,

Løser en kreds sådanne opgaver, skal den selv sørge for at tegne forsikring.

Eksempler på disse opgaver kan være (oplistningen er ikke udtømmende):

* De fleste opgaver uden for landets grænser

* Nødhjælps- og humanitære opgaver

* Andre lejre end Projekt Østbørn (ferielejre m.v.)

* Lejre for Østbørn, der ikke er godkendt af Landsforbundet

* Visse former for bistand til civile foreninger (opgaver, der ikke har beredskabs-

mæssig karakter, f.eks. hjælp til parkeringskontrol, opstilling af borde og bænke).

Disse opgaver er typisk indtægtsgivende for kredsen.

Private ulykkesforsikringer

Fritidsulykkesforsikringer dækker ikke, når en frivillig er i tjeneste. Selv om arbejdet

er ulønnet, betragtes den frivilliges arbejde som arbejde på lige fod med

lønnet arbejde, hvorfor det er de her beskrevne forsikringsordninger, der dækker.

Arbejde uden for Danmarks grænser

Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. gælder i udlandet med et

dækningsområde svarende til en almindelig arbejdsskadeforsikring. Det betyder,

at forsikringen f.eks. ikke gælder hjemtransport af den tilskadekomne og sygeledsager.

Ingen andre af de forsikringsordninger, der er beskrevet ovenfor, gælder i udlandet.

Reglerne for forsikring uden for landets grænser er komplicerede og kan

medføre betydelige erstatningskrav.

I enhver situation hvor frivillige arbejder uden for landets grænser, skal forsik-


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Forsikringsdækning for frivillige

Afsnit: 9.0.0.

Side: 5/5

Dato: 1.11.2005

ringsforhold undersøges nøje, og de nødvendige forsikringer skal tegnes.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 10.0.0

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

Emne: Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren

(H1)

Beredskabsforbundets landsledelse har på sit møde den 20. januar 1994 godkendt

fundatsen for en fond, der skal forestå oprettelsen og driften af et INFO-center i

Frøslevlejren.

Fondens navn er ”Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren”.

Fondens formål er at etablere og drive Barak H1 i Frøslevlejren som informations- og

kursuscenter. Ved information skal der lægges vægt på såvel fortid, nutid som fremtid.

Ved driften som kursuscenter skal der lægges vægt på, at centret både kan virke til gavn

for redningsberedskabets frivillige og give mulighed for udadvendt virksomhed over for

skoler, foreninger m.v.

Fonden ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf fire vælges af Beredskabsforbundets

landsledelse og en af regionsledelsen i region III.

Beredskabsforbundets landskontor fungerer som sekretariat for fonden.

Der er tillige oprettet en støtteforening ”BF-Barakkens Venner”, idet det er forudsat, at

den daglige drift af barakken skal kunne hvile i sig selv gennem brugerafgifter og tilskud

fra private firmaer og personer.

INFO-barakken drives helt ved frivillig arbejdskraft. Det gælder også de udstillingsværter,

der skal være i barakken i dennes åbningstid fra 1. maj til 30. september, hver dag i tiden

9-17. Der kan tilbydes indkvartering i barakken med mulighed for madlavning i moderne

køkken. Aftentimerne er til egen disposition, og i grænselandet er der mange muligheder

for både oplevelser og indkøb. Interesserede kan få nærmere oplysninger ved

henvendelse til landskontoret, der altid vil vide, hvem der står for koordinationen.

Ønsker man at gøre brug af barakken til kurser eller møder, rettes henvendelse herom til

Ludvig Hollænder, tlf. : 74 47 40 79, e-mail: www.nording@get2net.dk


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 10.0.1

Side: 1/2

Dato: 1.11.2005

Emne: Fundats for Beredskabsforbundets Informationsbarak i

Frøslevlejren

Fondens navn er "Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren", som må

forkortes således: "Beredskabsforbundets INFO-barak i Frøslev".

Fondens hjemsted er Beredskabsforbundets landskontor.

Fondens formål er at etablere og drive Barak H1 i Frøslevlejren som informations- og

kursusbarak.

Ved informationsvirksomheden skal der lægges vægt på Beredskabsforbundets pligt til

efter aftale med Forsvarsministeriet og efter forbundets vedtægter

at udbrede kendskab i befolkningen til de trufne foranstaltninger vedrørende

redningsberedskabet

at søge at få befolkningen til at forstå og støtte disse foranstaltninger og

at vejlede befolkningen om de beskyttelsesforanstaltninger, der bør træffes af

den enkelte borger, herunder selvhjælp

Ved informationen skal der lægges vægt på såvel fortid, nutid som fremtid.

Ved driften som kursusbarak skal der lægges vægt på, at barakken både kan virke til

gavn for redningsberedskabets frivillige og give mulighed for udadvendt virksomhed over

for skoler, foreninger m.fl.

Ved fondens stiftelse overføres de midler, der af en række donatorer er givet til formålet,

til fonden.

Fondens midler søges fremover tilvejebragt gennem frivillige bidrag, brugerafgifter og

eventuelle entréindtægter.

Fondens midler skal til enhver tid holdes adskilt fra Beredskabsforbundets midler.

Fondens regnskabsår er kalenderåret.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 10.0.1

Side: 2/2

Dato: 1.11.2005

Emne: Fundats for Beredskabsforbundets Informationsbarak i

Frøslevlejren

Fondens regnskab revideres af to af Beredskabsforbundets landsledelse valgte

revisorer. Valget gælder for to år fra en 1. september, dog således at de to revisorer ikke

afgår samtidig. Genvalg kan finde sted.

Fonden ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf fire vælges af Beredskabsforbundets

landsledelse. Valget gælder for to år fra en 1. september, og de fire

medlemmer vælges med to hvert år. Genvalg kan finde sted. Som det femte medlem

indtræder formanden for ”BF-barakkens Venner” i fondens bestyrelse. Bestyrelsen

konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Bestyrelsen holder møde, når formanden ønsker det, eller når to bestyrelsesmedlemmer

fremsætter ønske herom over for formanden. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin

forretningsorden.

Beslutning om fondens eventuelle nedlæggelse tages af Beredskabsforbundets

landsledelse efter indstilling fra fondens bestyrelse. Landsledelsen bestemmer samtidig,

hvorledes der skal forholdes med fondens midler.

Beredskabsforbundets landsledelse har på sit møde den 31. marts 2001 godkendt

denne fundats, som afløser fundats af 1. september 1994.

Fundatsen træder i kraft den 1. april 2001.


skal

BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit:10.0.2.

Side: 1/2

Dato: 1.11.2005

Emne: Vedtægter for Støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner”

§ 1. Foreningens navn er BF-Barakkens Venner.

§ 2. Foreningens hjemsted er Beredskabsforbundets landskontor.

§ 3. Foreningens formål er:

at arbejde for driften af BF-informationscenter, der rummer

såvel informations- og kursusvirksomhed som et museum.

at medvirke ved fremskaffelse af frivillig arbejdskraft.

at arbejde for udbredelse af information om centret.

at tilvejebringe økonomisk støtte til disse aktiviteter.

§ 4. Som medlem kan optages enkeltpersoner, organisationer, virksomheder og

institutioner.

§ 5. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 2 medlemmer valgt på ulige år,

samt 2 medlemmer valgt på lige år af generalforsamlingen.

Desuden 1 medlem udpeget af Beredskabsforbundets landsledelse.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og

kasserer.

Bestyrelsen kan supplere sig med personer, der kan have betydning for

foreningens

arbejde.

§ 6. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af juni måned.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske med mindst 2 ugers varsel ved

skriftlig meddelelse til hvert medlem.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

a. Valg af dirigent.

b. Beretning for det forløbne år.

c. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

d. Fastlæggelse af medlemskontingent.

e. Indkomne forslag – som skal være formanden i hænde senest 14

dage før generalforsamlingen.

f. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.

g. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.

h. Eventuelt.

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter bestyrelsens beslutning og

afholdes, når mindst 25% af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit:10.0.2.

Side: 2/2

Dato: 1.11.2005

Emne: Vedtægter for Støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner”

herom med angivelse af dagsorden for mødet.

§ 7. Alle beslutninger træffes ved alm. stemmeflertal.

Til beslutning om ændring af vedtægterne, herunder om ophør af foreningen,

kræves dog mindst 2/3 af stemmerne.

Ændringer har først gyldighed, når de er godkendt af Beredskabsforbundets

landsledelse.

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle fremmødte personlige

medlemmer samt én repr. for hver af de tilsluttede organisationer, virksomheder

og institutioner.

Ved opløsning af foreningen træffer Beredskabsforbundets landsledelse

bestemmelse om evt. midlers anvendelse.

§ 8. Bestyrelsen, der repræsenterer foreningen udadtil, afgør indenfor rammerne af

vedtægterne alle spørgsmål vedrørende foreningens virksomhed samt formidler

kontakt til myndigheder og andre implicerede.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede.

Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens bestemmelse, eller efter

anmodning fra 1 af de andre bestyrelsesmedlemmer.

For bestyrelsens møder føres referat, der godkendes på det næste

bestyrelsesmøde.

De af Beredskabsforbundet fastsatte almindelige økonomiske retningslinier er

gældende for bestyrelsen.

I øvrigt fastlægger bestyrelsen selv sin forretningsorden, herunder evt.

uddelegering af opgaver og nedsættelse af arbejdsgrupper.

Vedtægterne er vedtaget på generalforsamlingen d. 25. maj 2003.

Tage Nissen Nina Lindhardt

Formand Dirigent

Godkendt af Beredskabsforbundets landsledelse d. 30. august 2003.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative

bestemmelser

1. OPGAVER OG PLIGTER

Afsnit: 10.1.0

Side: 1/3

Dato: 1.11.2005

Formanden

a. er Musikkorpsets repræsentant ved møder og forhandlinger.

b. er ansvarlig over for Beredskabsforbundet og Musikkorpsets bestyrelse med

hensyn til undervisning og uniformering efter de givne bestemmelser.

c. sørger i samråd med Musikkorpsets bestyrelse for korpsets uddannelse i

ekcersits og korrekt optræden.

d. er ansvarlig for korpsets korrekte optræden og uniformering ved arrangementer.

e. varetager det administrative og kontormæssige arbejde med støtte fra

bestyrelsen.

f. drager omsorg for forsikring af korpsets instrumenter og øvrige effekter.

g. træffer i samråd med bestyrelse aftaler om korpsets arrangementer.

h. sørger for presseomtale og anden pr for korpset i samråd med

beredskabsforbundets landskontor og bestyrelsen.

2. Musisk koordinator

a. er i samråd med musikudvalget og dirigent ansvarlig for den musikalske

uddannelse . og musikprogram for orkestret.

b. skal føre kontrol med de til korpsets medlemmer udleverede musikinstrumenter og

skal løbende sikre sig, at korpsets samlede instrumentbeholdning er til stede og

er i god stand, samtidig at instrumenterne opbevares på en forsvarlig måde.

c. sikrer, at Musikudvalget vælges af orkestrets medlemmer.

3. Uniformsforvalter

a. er ansvarlig over for bestyrelsen og Beredskabsforbundet for udlevering af

uniformseffekter, munderingseftersyn og beholdningskontrol.

4. Tambourmajoren

a. fører korpset under optræden ved arrangementer.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative

bestemmelser

5. Tjenesteforhold

Afsnit: 10.1.0

Side: 2/3

Dato: 1.11.2005

a. Enhver der frivilligt melder sig til aktiv tjeneste i Musikkorpset skal tegne kontrakt

med Beredskabsforbundet.

b. Korpsets medlemmer bærer Beredskabsforbundets mørkeblå udgangsuniform,

dog kan der efter bestyrelsens valg anlægges skjorteuniform, såvel lang- som

kortærmet, striktrøje, trenchcoat. Endvidere bæres de under punkt c og d nævnte

effekter ved arrangementer. Medlemmerne er forpligtet til at overholde

uniformsreglementet, som er fastlagt af bestyrelsen, Beredskabsforbundet og

Beredskabsstyrelsen i enighed. Uniformen kan først udleveres efter

underskrivelse af kontrakt med Beredskabsforbundet. Ved øveaftener o.l. er

påklædning valgfri.

c. Korpsets medlemmer bærer på skulderstroppen af udgangsuniformen, såvel som

på skydespænder, når der er anlagt skjorteuniform, striktrøje eller trenchcoat,

messinglyrer. Formanden, dirigent og tambourmajorens lyre er omgivet af egeløv.

d. ved optræden bæres endvidere:

Alle: Om højre ærmegab en fangsnor knappet til brystlommen. Form, farve og

materiale bestemmes af bestyrelsen i samråd med Beredskabsforbundet. Som

hovedbeklædning anvendes redningsberedskabets garnisonshue. Formanden,

dirigenten og tambourmajorens garnisonshue afmærkes med egeløv i guldtrækkeri

– øvrige med egeløv i metal.

Medaljer, uniformsspænder, 5, 10 og 20 års tegn o.l. må bæres på

udgangsuniformen efter de fastsatte regler, der fremgår i skrivelse af 18/2-2002

vedr. tillæg til uniformsreglementet.

Der bæres sorte lædersko efter bestyrelsens valg.

Tambourmajoren må desuden bære hvide handsker (evt. med krave) samt et blåt

skærf over venstre skulder.

Stortrommeslager kan efter bestyrelsens valg anlægge leopardskind. Ligeledes

kan trommeslagere, paukespillere anlægge forklæde som beskyttelse af

uniformsbenklæderne.

Trenchcoat og striktrøje anlægges, hvor vejrliget betinger det. Afgørelse herom

træffes af formanden.

Andre uniformsgenstande, herunder distinktioner erhvervet inden for anden

tjeneste i redningsberedskabet, må ikke anvendes på uniformen ved tjeneste i

musikkorpset.


BEREDSKABSFORBUNDE

T

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative

bestemmelser

Afsnit: 10.1.0

Side: 3/3

Dato: 1.11.2005

e. Musikkorpsets medlemmer er i tilfælde af tilskadekomst ved deltagelse i

undervisning, øvelser, arrangementer, samt til og fra disse, der er befalet af

bestyrelsen, omfattet af de gældende bestemmelser for ulykkesforsikring af frivillige

i redningsberedskabet.

Disse administrative bestemmelser for Beredskabsforbundets musikkorps er gældende fra

/ 2002

Preben Bosse, formand Beredskabsforbundet


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter

1. NAVN OG TILHØRSFORHOLD

Beredskabsforbundets Musikkorps.

Tilsluttet Beredskabsforbundet.

Hjemstedet er Beredskabsforbundets Horsens kreds.

Musikkorpsets adresse er formandens.

2. FORMÅL

Afsnit: 10.1.1.

Side: 1/4

Dato: .1.11.2005

Musikkorpsets formål er ved udadvendte arrangementer at skabe interesse for

redningsberedskabet samt økonomisk baggrund for korpsets virke.

3. MEDLEMMER

Som medlemmer kan optages alle over 16 år, der udviser interesse for

redningsberedskabets arbejde og som ønsker at medvirke i Musikkorpset. Passive

støttemedlemmer kan optages på kontingentvilkår fastsat af bestyrelsen.

4. ØKONOMI

Musikkorpsets økonomi skal stedse hvile i sig selv, og midlerne tilvejebringes gennem

medlemskontingenter, honorarer og eventuelt bidrag. Kontingentets størrelse fastsættes

for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling, og opkræves af kassereren.

Medlemmer, der er i restance mere end 3 måneder, kan slettes og kan kun optages igen

med bestyrelsens godkendelse.

5. GENERALFORSAMLING

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar måned. Indkaldelse skal finde sted

skriftligt med mindst 2 ugers varsel.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde

senest 6 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Generalforsamlingen er Musikkorpsets øverste myndighed og afholdes med følgende

dagsorden:


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter

Afsnit: 10.1.1.

Side: 2/4

Dato: .1.11.2005

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning over aktiviteter i det forgangne år samt planer og

visioner for det kommende år.

3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

4. Fremlæggelse af budget for det kommende år.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Indkomne forslag.

7. Valg af formand eller kasserer.

8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.

9. Valg af bestyrelsessuppleant.

10. Valg af revisor.

11. Valg af 1 revisorsuppleant.

12. Uddeling af anciennitetstegn og hædersbevisninger.

13. Eventuelt.

Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance med kontingentbetaling og som

har været medlem i mindst 5 uger.

Stemmeafgivning finder sted ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, når blot ét

medlem kræver det.

Afgørelser træffes ved stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed kræves ny

afstemning, indtil stemmeflertal fremkommer.

Til vedtagelse af forslag til ændringer i disse vedtægter fordres, at beslutning træffes

med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

Vedtægtsændringer skal for at have gyldighed godkendes af Beredskabsforbundet.

6. BESTYRELSEN

Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling. Formand og kasserer vælges for 2

år ad gangen. Alle øvrige valg gælder for 1 år. Formand og kasserer kan ikke afgå

samtidig. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv og er pligtig til at forvalte de til enhver tid

gældende "Administrative bestemmelser" for Musikkorpset.

Sekretæren fører protokol over møder og forhandlinger. Kassereren er forpligtet til at

føre kartotek over medlemmerne.

Bestyrelsen afholder møder så ofte formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 2

bestyrelsesmedlemmer forlanger det.

Alle beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Er stemmerne lige, gør

formandens eller i hans fravær næstformandens stemme udslaget.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til udførelse af særlige hverv.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter

Afsnit: 10.1.1.

Side: 3/4

Dato: .1.11.2005

Såfremt ingen af de til bestyrelsen valgte medlemmer er medlem af kredsledelsen i

Beredskabsforbundets Horsens Kreds, suppleres bestyrelsen med en repræsentant

udpeget af Horsens Kredsen. Denne repræsentant har ikke stemmeret. Tilsvarende

indtræder en repræsentant for bestyrelsen i Beredskabsforbundets Musikkorps på

samme vilkår i Horsens Kredsens kredsledelse.

7. ADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER

Korpsets funktion og uniformering fastsættes i administrative retningslinier i forhandling

mellem bestyrelsen og Beredskabsforbundet.

8. REGNSKAB

Kassereren fører Musikkorpsets regnskab og er ansvarlig herfor. Kassereren opretter

bank- og girokonto. Beløb på over kr. 2.000,- samt indbetalinger af honorarer for

arrangementer indsættes på bankkonto.

På korpsets konti kan hæves ved underskrift af formand eller kasserer.

Regnskabsåret skal følge kalenderåret.

Regnskabet, der skal indeholde et driftsregnskab og en status, skal foreligge til revision

senest 1 uge før den ordinære generalforsamling og skal underskrives af formand,

kasserer og revisor.

Det reviderede årsregnskab forelægges Beredskabsforbundets Region III til

godkendelse.

9. REVISION

Revisor har pligt til at udøve såvel en talmæssig som kritisk revision, samt foretage 2

uanmeldte kasseeftersyn årligt.

10 . EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller ved skriftlig begæring

herom, rettet til formanden, fra mindst 1/5 af musikkorpsets medlemmer med angivelse

af forhandlingsemne.

I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen indkaldes senest 14 dage efter, at

begæringen er modtaget.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter

11. KARANTÆNE

Afsnit: 10.1.1.

Side: 4/4

Dato: .1.11.2005

Ved overtrædelse af de "Administrative Bestemmelser" for musikkorpset eller ved

upassende opførsel til skade for Musikkorpset eller redningsberedskabet kan bestyrelsen

idømme det pågældende medlem karantæne i et nærmere fastsat tidsrum.

12. EKSKLUSION

Eksklusion af et medlem kan finde sted efter flertalsbeslutning i bestyrelsen.

13. OPLØSNING

Opløsning af Beredskabsforbundets Musikkorps kan kun finde sted efter afholdelse af 2

generalforsamlinger med mindst 14 dages interval, og når mindst 2/3 af medlemmerne

ved begge lejligheder har stemt herfor.

I tilfælde af opløsning af musikkorpset skal en eventuel formue samt alle korpsets

tilhørende effekter uophørligt afleveres til Beredskabsforbundet.

Ovenstående vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen i Beredskabsforbundets

Musikkorps den 30. januar 2002, hvor den eneste ændring er, at navnet Tambourkorps

er ændret til Musikkorps.

_________________________ ________________________

formand dirigent

Ovenstående vedtægter for Beredskabsforbundets Musikkorps godkendes herved af

Beredskabsforbundets landledelse.

København, den / 2002

________________________ ________________________

formand direktør


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, tillæg til

uniformsreglement

Tillæg til Uniformsreglement

Afsnit: 10.1.2.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

Følgende emblemer, uniformsspænder og medaljer må anlægges uniformen for

personel i beredskabsforbundets Musikkorp:

5, 10 eller 20 års tegn bæres i sort læderstrop på venstre brystlomme.

Dags dato er det tilladt at anlægge følgende uniformsspænder:

1. Rød/gul/grøn for deltagelse i korpsets 5. Hollandstur

2. Blå med 10-tal for deltagelse i korpsets 10 års jubilæum

3. Hærvejsmarchens bånd for deltagelse i 10. Hærvejsmarch

4. Gul med rød/hvid/blå bånd for deltagelse i 10. Hollandstur

5. Øvrige uniformsspænder som vedr. medaljer der er godkendt af

Kongehuset (regler der svarer til øvrigt personel i Det danske

Totalforsvar), må naturligvis anlægges.

Desuden er det tilladt at bære erindringsnålen for deltagelse i Korpsets

Skotlandstur 2000.

Under deltagelse i Hærvejs- og Airbornemarchen er det tilladt at bære de

marchmedaljer, der vedrører disse to marcher.

Tilsvarende er det tilladt at anlægge den medalje, der blev tildelt på korpsets 5.

Nijmegentur, når man fremover deltager på denne march.

På øverste venstre jakkeærme er det tilladt at bære idræts- og

førstehjælpsmærker erhvervet i Beredskabsforbundet.

På Bestyrelsens vegne,

Horsens, den 18. februar 2002

Preben Bosse.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, deltagelse i

arrangementer

MUSIKKORPS

Tilsluttet Beredskabsforbundet

Afsnit: 10.1.3

Side: 1/1

Dato: 1.11. 2005

Mellem ________________________________________________________

og Beredskabsforbundets Musikkorps er indgået nedenstående

AFTALE

Dato ____________________________________

Start og sluttidspunkt _______________________

deltager Beredskabsforbundets Musikkorps i følgende arrangement:

________________________________________________________________

Beskrivelse af korpsets deltagelse:

Bykort med rutebeskrivelse kan evt. vedlægges.

Forplejning og eventuel overnatning for arrangørens regning er aftalt således:

Honorar for korpsets medvirken er aftalt til kr. __________________ inklusive

transportomkostninger.

Annullering af denne aftale kan for begge parters vedkommende finde sted senest 3

søgnedage før arrangementets påbegyndelse.

Aftalen udarbejdes i 2 eksemplarer.

Beredskabsforbundets

Musikkorps

arrangør


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 10.1.4.

Side: 1/1

Dato: 1.11.2005

Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, kontrakt

1. Jeg,

MUSIKKORPS

TILSLUTTET BEREDSKABSFORBUNDET

KONTRAKT

navn: _____________________________________________________

adresse: ___________________________________________________

tilmelder mig herved Redningsberedskabet til frivillig tjeneste som musiker ved

Beredskabsforbundets Musikkorps.

2. Jeg er indforstået med

at gennemgå redningsberedskabets grunduddannelse hurtigst muligt, med mindre jeg

gennem min tilslutning til et af beredskabets tjenesteområder allerede har fået eller får

en sådan uddannelse,

at overholde de for Beredskabsforbundets Musikkorps gældende "Administrative

Bestemmelser",

at beskadigelse eller bortkomst af udleverede uniformsgenstande eller instrumenter vil

medføre erstatningskrav, og at eventuelle tvivlsspørgsmål desangående vil blive afgjort

af musikkorpsets bestyrelse i henhold til de inden for civilforsvaret gældende

erstatningsregler,

at min tjeneste er ulønnet,

at jeg er omfattet af de gældende bestemmelser for ulykkesforsikring af frivillige i

redningsberedskabet.

3. Jeg er pligtig til at møde til de af bestyrelsen fastlagte øvelsesaftener, samt til de

arrangementer, der måtte indløbe. Eventuelt afbud til ovennævnte skal i god tid

meddeles til formanden.

4. Misligholdelse af denne kontrakt kan medføre karantæne eller eksklusion, jf. § 10 og

11 i

"Vedtægter for Beredskabsforbundets Musikkorps".

____________________, den / 200

frivillig musiker Musikkorpsets formand


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 10.2.0.

Side: 1/3

Dato: 1.11.2005

Emne: Vedtægter for Beredskabsforbundets Marchforening, 2006

§ 1. Navn og hjemsted

Beredskabsforbundets Marchforening.

Tilsluttet: Beredskabsforbundet og D.G.A.F.

Stiftet 18. februar 1970.

Genstartet 28. januar 2006.

Marchforeningens adresse er formandens.

§ 2. Formål

Marchforeningens formål er, under kammeratlige former at udbrede kendskabet til

deltagelse i nationale og internationale marcher og at tilrettelægge marcher og

træningsture samt planlægge fællesrejser for i deltagelse i marcher.

§ 3. Medlemmer

Som medlem kan optages alt personel i redningsberedskabet.

Et medlem kan udelukkes, dersom medlemmet modarbejder foreningens anseelse og

omdømme. Udelukkelse skal vedtages af bestyrelsen. Beslutningen kan ankes på først

kommende generalforsamling. Generalforsamlingens afgørelse er endelig.

§ 4. Bestyrelsen

Marchforeningen ledes af en bestyrelse, der består af: Formand, næstformand, kasserer,

fire bestyrelsesmedlemmer, samt en suppleant, der kan deltage i bestyrelsens møder,

derudover vælges to revisorer og en revisorsuppleant.

Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling.

Formand, næstformand, kasserer, 4 bestyrelsesmedlemmer samt 2 revisorer vælges for

2 år ad gangen. de øvrige valg gælder for 1 år.

Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 revisor vælges på lige årstal.

Næstformand, kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 revisor vælges på ulige årstal.

Suppleanter vælges hvert år.

For at være valgbar kræves mindst 1 års medlemskab af foreningen. Genvalg kan finde

sted.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 10.2.0.

Side: 2/3

Dato: 1.11.2005

Emne: Vedtægter for Beredskabsforbundets Marchforening, 2006

§ 5. Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Foreningen afholder ordinær

generalforsamling hvert år inden udgangen af februar. Indkaldelse finder sted skriftligt

med

14 dages varsel.

Generalforsamlingen kan overværes af en repræsentant fra Beredskabsforbundet.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde

senest 6 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen afholdes med følgende

dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

4. Behandling af indkomne forslag.

5. Valg af bestyrelsen.

6. Valg af 1 suppleant.

7. Valg af revisor & revisorsuppleant.

8. Fastlæggelse af næste års kontingent.

9. Eventuelt.

Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance til foreningen.

§ 6. Kontingent

Medlemskontingentet, der opkræves af foreningens kasserer, fastsættes for et år ad

gangen på den årlige generalforsamling. Kontingentåret følger regnskabsåret.

Kontingentopkrævning udsendes årligt senest 14 dage efter generalforsamlingen.

Såfremt kontingentet ikke er betalt inden udgangen af marts, slettes medlemmet efter

bestemmelse truffet af bestyrelsen.

§ 7. Regnskab

Kassereren fører marchforeningens regnskab og er ansvarlig for foreningens kasse.

Kassereren opretter en konto til kontingentindbetaling.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Regnskabet, der skal indeholde et driftsregnskab og en status, underskrives af formand,

kasserer og revisor.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 10.2.0.

Side: 3/3

Dato: 1.11.2005

Emne: Vedtægter for Beredskabsforbundets Marchforening, 2006

Regnskabet skal foreligge til revision senest 3 uger før generalforsamlingen.

§ 8. Revision

Revisorerne tilrettelægger selv deres arbejde og aflægger beretning til bestyrelsen.

Revisorerne har pligt til at udøve en såvel talmæssig som kritisk revision.

§ 9. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes efter bestyrelsens beslutning eller efter

skriftlig begæring rettet til bestyrelsen fra mindst 1/3 af medlemmerne med angivelse af

de forslag, der ønskes behandlet på mødet. Bestyrelsen foretager indkaldelse til den

ekstraordinære generalforsamling med mindst 4 ugers varsel og senest 1 måned efter, at

begæringen er modtaget.

§ 10. Opløsning

Beslutning om opløsning af foreningen kan kun træffes på en ordinær generalforsamling.

4 uger før generalforsamlingens afholdelse skal bestyrelsen sende medlemmerne et

motiveret forslag om opløsningen. Til vedtagelse heraf kræves, at mindst 2/3 af de

fremmødte medlemmer stemmer herfor.

Marchforeningens formue skal i tilfælde af foreningens opløsning tilfalde Beredskabsforbundet,

som efter nærmere forhandling med foreningens afgående bestyrelse, skal

anvende beløbet til idrætsformål.

§ 11. Lovændringer

Forslag til lovændringer skal indsendes til bestyrelsen senest 1. januar

.

Bestyrelsen skal udsende indkomne forslag til lovændringer sammen med indkaldelsen

til generalforsamlingen.

Ændringer i nærværende love skal forelægges Beredskabsforbundet til godkendelse.

Disse love er vedtaget på generalforsamlingen den 28. januar 2006.


BEREDSKABSFORBUND

ET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn

Afsnit: 10.3.0.

Side: 1/7

Dato: 01.04.2011

Vedtægter for Beredskabsforbundets Projekt Østbørn

§ 1. NAVN OG TILHØRSFORHOLD

§ 2. FORMÅL

§ 3. MEDLEMMER

§ 4. LEDELSEN

Beredskabsforbundets Projekt Østbørn.

Tilsluttet Beredskabsforbundet.

Projektets adresse er Landsprojektkoordinatorens.

Projektets formål er primært at invitere nødlidende børnehjemsbørn fra østlandene

på to ugers sommerophold i Danmark.

Projekt Østbørns hjælpere er medlemmer af Beredskabsforbundet.

Beredskabsforbundets Landsledelse udpeger på det første landsledelsesmøde i

ulige år en landskoordinator og i lige år en landsprojektkoordinator

(projektledelsen). På dette møde udpeger Landsledelsen tillige 2 revisorer efter

indstilling fra projektledelsen.

Projektledelsen består af:

1 Landskoordinator

o er Projekt Østbørns repræsentant ved møder og forhandlinger.

o er ansvarlig overfor Beredskabsforbundet for overholdelse af Projektets

Økonomi

1 Landsprojektkoordinator

o Varetager det administrative og kontormæssige arbejde med støtte fra

Landskoordinatoren.

Projektledelsen udpeger en kasserer

o Kassereren fører Projekt Østbørns regnskab og er ansvarlig herfor.

Kassereren opretter bankkonto eventuel med Web adgang.

Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet, der skal indeholde et

driftsregnskab og en status skal underskrives af Landskoordinator,

kasserer og revisorer.

Det reviderede regnskab forelægges Landsledelsen i maj måned til

orientering.


BEREDSKABSFORBUND

ET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn

§ 5. ØKONOMI

§ 6. OPLØSNING

Afsnit: 10.3.0.

Side: 2/7

Dato: 01.04.2011

Endvidere følges retningslinerne i Regnskabsbestemmelserne for Projekt

Østbørn (Bilag 1)

Den enkelte lejrleder holder regionsledelsen orienteret om projektets afvikling, og

kan om nødvendigt inddrage regionsledelsen.

Stk. 2

Projekt Østbørns Projektledelse udpeger, hvert år (ultimo) lejrlederne for det

kommende år:

lejrlederen

o Er lejrens repræsentant ved møder og forhandlinger.

o Er ansvarlig overfor Beredskabsforbundet og Projektet Østbørns

ledelse for overholdelse af Projektets lejr økonomi

o Lejerlederen udpeger 1 kasserer

Kassereren fører lejerens regnskab og er ansvarlig herfor.

Kassereren opretter bankkonto eventuel med Web adgang.

Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Regnskabet, der skal

indeholde et driftsregnskab og en status, skal foreligge til

revision senest 1. februar og skal underskrives af Lejrleder,

kasserer og revisor.

Endvidere følges retningslinerne i Regnskabsbestemmelserne for

Projekt Østbørn (Bilag 1)

Regionsledelsen, i den region hvor der afholdes en lejr, udpeger en revisor der skal

revidere regnskabet.

Projekt Østbørns økonomi skal til enhver tid hvile i sig selv. Midlerne tilvejebringes

alene gennem bidrag, donationer, tilskud og medlemsbidrag

Opløsning af Beredskabsforbundets Projekt Østbørn kan kun finde sted når 2/3 af

Landsledelsens medlemmer efter indstilling fra Projektledelsen stemmer herfor.

I tilfælde af opløsning af projektet skal en eventuel formue samt eventuelle

tilhørende effekter afleveres til Beredskabsforbundets regioner. Centrale midler

fordeles ligeligt mellem de regioner, i hvilken der det foregående år har været

gennemført lejr.


BEREDSKABSFORBUND

ET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn

Afsnit: 10.3.0.

Side: 3/7

Dato: 01.04.2011

Ovenstående vedtægter for Beredskabsforbundets Projekt Østbørn er vedtaget af

Beredskabsforbundets landsledelse den 02. april 2011. Vedtægterne træder i kraft den 02. april

2011.

Præsident Landschef


BEREDSKABSFORBUND

ET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn

Bilag 1

Afsnit: 10.3.0.

Side: 4/7

Dato: 01.04.2011

Regnskabsbestemmelser for Beredskabsforbundets Projekt

Østbørn

A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Generelt

Der må ikke anvendes dele af det beløb, der er ydet til Beredskabsforbundet i statstilskud. Det

gælder såvel tilskud til Landskontoret som til regioner og kredse. Det er i øvrigt op til den

udpegede projektledelse og lejrledelserne at anvende midlerne forsvarligt og under

hensyntagen til en bidragsyders eventuelle ønske om bidragets anvendelse.

Beløb der indbetales til Projekt Østbørn til brug for alle lejre, indgår i en central pulje. Den

centrale pulje administreres af projektledelsen som ligeledes fordeler midler til lejrene.

Regnskabsmæssigt administreres den centrale pulje af kassereren i projektledelsen.

Når en lejrs regnskab er afsluttet og revideret, afleveres det til Regionslederen og

Landsprojektkoordinatoren til videre formidling. Lejrens overskud opbevares på lejrens

bankkonto. Beløbet anvendes til næste års lejr. Afholdes der ikke en lejr året efter, deponeres

beløbet hos den centrale pulje. Såfremt lejren på andet år ikke planlægges afviklet, skal

samtlige aktiver overføres til den centrale pulje.

Regionslederen i den pågældende region er ansvarlig for sikring af den nedlagte lejrs øvrige

aktiver.

B. REGNSKABSFØRING

1. Kassebogføring

1.1. Kassebog – manuel eller elektronisk

Ved hver lejr føres en kassebog. Kassebogen indeholder følgende kolonner til

optagelse af oplysninger om hvert enkelt bilag:

Dato

Bilags nummer

Tekst

Kassekonto med debet- og kreditkolonne

Bankkonto med debet- og kreditkolonne

Girokonto med debet- og kreditkolonne

Øverst på hver enkelt side påføres Projektets/lejrens stempel (lejrnavn), år samt

sidenummer.


BEREDSKABSFORBUND

ET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn

Afsnit: 10.3.0.

Side: 5/7

Dato: 01.04.2011

Alle indførelser i kassebogen foretages med tydelig skrift. Der anvendes

blæk/kuglepen. Rettelser foretages ved overstregning, således at det rettede kan

læses. Det nye tal skrives ovenover det rettede.

Kassebogsblanketten fra Organisationshåndbogens afsnit 6.5.1 kan eventuelt

anvendes.


BEREDSKABSFORBUND

ET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn

1.2. Dato

1.3. Bilag

Afsnit: 10.3.0.

Dato i kassebogen føres med angivelse af dag/måned for udgifter/indtægter.

Side: 6/7

Dato: 01.04.2011

Posteringer i kassebogen sker på grundlag af originale grundbilag. Bilag skal være stilet

til lejren og dokumenteret ved gyldig kvittering, herunder postkvittering. Såfremt betaling

er sket med check, skal bilag påføres oplysning om check-nummer.

I kassebogen optages alle kontante indtægter og udgifter i den rækkefølge, kassereren

modtager bilag og/eller udbetaler beløb. I videst muligt omfang optages bilag i

datoorden. Bilag vedrørende flere konti(underkonti) skal posteres med en linje for hver

konto, bilaget omfatter. Der er intet til hinder for, at flere bilag til samme konto samles på

en linje. I så fald anvendes et samlebilag (almindeligt indtægts- eller udgiftsbilag),

hvorpå de enkelte beløb påføres og sammenregnes. Bilagene hæftes sammen med

samlebilaget forrest.

Alle bilag underskrives således:

1.4. Tekst

Af kassereren, som med sin underskrift bekræfter, at bilaget er efterregnet og at

udgiften/indtægten er afholdt/oppebåret i overensstemmelse med gældende

regnskabsbestemmelse.

I tekstkolonnen gives den kortest mulige forklaring om vedkommende bilag – dog

anføres så vidt muligt person – eller firmanavn samt ydelsens eller leverancens art og

eventuelt tidsperiode for sidstnævnte.

1.5. Beløb

I beløbskolonnerne føres indtægter i debetsiderne og udgifter i kreditsiderne for

henholdsvis kasse-, bank- og girokonto.

Indbyrdes overførelser mellem tre beholdningskonti optages i kassebogen med

fornøden tekst og uden kontoangivelse.

Afslutning

Kassebogføringen for et regnskabsår afsluttes med udregning og indføring på de

enkelte beholdningskonti af saldiene til næste år, hvorefter debet- og kreditkolonnerne

sammentælles til balancer.


BEREDSKABSFORBUND

ET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn

2. Regnskabsoversigt

tekst.

2.1. Udarbejdelse

Afsnit: 10.3.0.

Side: 7/7

Dato: 01.04.2011

På grundlag af det afsluttende regnskab udfærdiges en regnskabsoversigt, der er en

regnskabsmæssig opstilling vedrørende årets saldi på de enkelte konti i lejrens

bogføring.

Regnskabsoversigten udarbejdes og afsluttes i overensstemmelse med den angivne

2.2. Underskrifter og indsendelse

Regnskabsoversigten, der underskrives af Lejrlederen og kassereren, samt af revisoren

udarbejdes i 3 eksemplarer. Det ene eksemplar sendes til Regionen senest den 1.

februar, og det andet fremsendes til Landsprojektkoordinatoren senest den 1. marts.

Regnskabet opbevares i regionen i 5 år.

3. Udlevering af bestemmelser

Det påhviler Projektledelsen at foranledige Vedtægter, Regnskabsbestemmelser og

Retningslinier for Projekt Østbørns økonomi udleveret til lejrledelsen.

Godkendt af Projektledelsen den 21. marts 2011


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Benløse Frivillige Brandværn

1. Navn og hjemsted

Benløse Frivillige Brandværn

Tilsluttet: Beredskabsforbundet

Stiftet 4. maj 1989

Hjemsted: Smålodsvej 19 C, 4100 Ringsted.

2. Formål

Afsnit: 10.4.0.

Side: 1/2

Dato: 10.05.2006

At vedligeholde brandmandsuddannelser, bistå ved slukning af brande, brandvagter,

førstehjælpsvagter samt løse samfundsnyttige opgaver.

3. Medlemmer

Medlemmerne skal være over 18 år, have førstehjælpsbevis, have gennemgået

grunduddannelse brand og have ren straffeattest.

4. Generalforsamling

1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og dens afgørelser er

endelige.

2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 15. januar. Indkaldelse sker

med

mindst 14 dages varsel. Den udsendes som tryksag til alle medlemmer.

2.1 Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage inden

generalforsamlingen.

3. Dagsorden:

a. Valg af dirigent

b. Formandens årsberetning samt redegørelse for bestyrelsens planer for det

kommende år

c. Kassereren forelægger det reviderede regnskab for det forløbne år og budgettet for

det kommende år

d. Fastsættelse af kontingenter

e. Valg af bestyrelse:

På ulige årstal sker valg af formand og kasserer,

på lige årstal sker valg af revisor og 3 menige medlemmer SU-udvalget

f. Indkomne forslag

g. Eventuelt.

Alle kontingentbetalende medlemmer har stemmeret. Andre medlemmer har møde og

taleret.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægter for Benløse Frivillige Brandværn

4. Opløsning af foreningen

Afsnit: 10.4.0.

Side: 2/2

Dato: 10.05.2006

Foreningen kan kun opløses, når det vedtages på en særlig med dette formål indkaldt

generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for foreningens opløsning.

Sker dette, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel

med brev til samtlige stemmeberettigede medlemmer. På denne generalforsamling kan

forslaget om opløsning derefter endeligt vedtages med simpelt stemmeflertal.

I tilfælde af foreningens opløsning skal bestyrelsen med respekt af 3 mand ret fordele

eventuelle værdier og ejendele til klubber, foreninger eller museer, som arbejder med

brandmateriel.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt for ”Redningshunden Danmark”

§ 1 Navn formål og hjemsted

Foreningens navn er ”Redningshunden - Danmark”.

Foreningen er hjemmehørende i formandens hjemkommune.

Afsnit: 10.5.0.

Side: 1/5

Dato: 10.05.2006

Foreningen har til formål at varetage medlemmernes interesser i nationale såvel som i

internationale sammenhænge, herunder ved medlemskab af IRO (Internationale

Rettungshunde-Organisation). Foreningen udgiver bladet ”Redningshunden” og står for

udstedelser af resultathæfter. Foreningen etablerer de samarbejdsrelationer, som er

hensigtsmæssige og forenelige med foreningens formål. Samarbejde kan f.eks.

etableres med Dansk Kennel Klub (DKK).

§ 2 Medlemsforhold

Stk. 1 Optagelse

Som medlem kan optages alle hundeførere og redningshundehjælpeinstruktører ved de

Kommunale Redningsberedskaber i Danmark.

Indmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til formanden med angivelse af navn, adresse

og tlf.nr., samt hvilket redningsberedskab man har tilknytning til. Ved indmeldelse betales

kontingent for det regnskabsår, hvori indmeldelse finder sted. Ved indmeldelse den 1.

august eller senere betales kun halvt kontingent for det pågældende regnskabsår.

Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler herfor, og 2/3 af bestyrelsens

medlemmer stemmer for at afvise indmeldelsen. Nægtelsen skal dog, såfremt den

optagelsessøgende ønsker det, efterprøves af førstkommende ordinære

generalforsamling.

Et udtrådt eller udelukket medlem kan kun genoptages, såfremt eventuel gæld til

foreningen er berigtiget.

Medlemmer, der er ekskluderet af generalforsamlingen i kraft af manglende opfyldelse af

de almindelige medlemsforpligtelser, kan kun genoptages med samtykke fra

generalforsamlingen, vedtaget med 2/3 majoritet blandt de fremmødte

stemmeberettigede.

Som passive medlemmer kan alle optages, og der kræves ingen tilknytning til

Redningsberedskabet.

Stk. 2 Passive medlemmer

Passive medlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen (dog uden stemmeret) og

andre medlemsmøder.

Stk. 3 Æresmedlemmer

Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen med 5/6 majoritet af de afgivne

stemmer. Æresmedlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen (dog uden

stemmeret) og andre medlemsmøder.

Stk. 4 Udmeldelse og eksklusion

Udmeldelse finder sted skriftligt til formanden senest med 3 måneders varsel til


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt for ”Redningshunden Danmark”

regnskabsårets udgang.

Afsnit: 10.5.0.

Side: 2/5

Dato: 10.05.2006

Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af

medlemskabets forpligtelser, eller som handler til skade for foreningen. Beslutningen kan

appelleres til generalforsamlingen, der med 2/3 majoritet blandt de fremmødte træffer

endelig afgørelse.

Medlemmer, der (trods påkrav) ikke betaler forfaldent kontingent, slettes dog uden

videre.

Eksklusion eller slettelse på grund af kontingentrestance fritager ikke for

kontingentforpligtelsen for det regnskabsår, i hvilket udelukkelsen finder sted.

Medlemmer, der ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab, slettes ved

bestyrelsens foranstaltning.

Stk. 5 Kontingent

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for det kommende kalenderår.

Indbetaling af kontingent til foreningen skal ske senest den 1. marts. Ved indmeldelse

betales dog straks. Ved indmeldelse den 1. august eller senere betales kun halvt

kontingent.

Æresmedlemmer betaler ikke kontingent.

Bestyrelsen kan i særlige tilfælde og for højst et regnskabsår ad gangen bevilge

kontingentfrihed til medlemmer, der indsender en begrundet anmodning herom.

Stk. 6 Medlemsrettigheder og -pligter

Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens love og leve op til dens

formålsbestemmelse.

§ 3 Bestyrelsen

Stk. 1 Valg

Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer. Formanden

vælges på generalforsamlingen i ulige år for en 2-årig periode. Kassereren vælges på

generalforsamlingen i lige år for en 2-årig periode. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges

på generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

For at kunne blive valgt til bestyrelsen, kræves et aktivt medlemskab af foreningen på

mindst 3 måneder på tidspunktet for anmeldelse af kandidatur, jf. stk. 3.

Stk. 2 Valghandling

Valghandlingen gennemføres ved skriftlig afstemning forud for den førstkommende

ordinære generalforsamling.

Valgmaterialet udsendes senest 30 dage inden generalforsamlingen – enten via bladet

Redningshunden eller pr. brev – til foreningens stemmeberettigede medlemmer.

Valgmaterialet indeholder en kandidatliste, en stemmeseddel samt en returkuvert. På

kandidatlisten angives, om kandidaten stiller op til formandsposten (ulige

år)/kassererposten (lige år) og /eller almindeligt bestyrelsesmedlem.

Hvert stemmeberettiget medlem kan afgive indtil 4 stemmer. Der kan ikke afgives flere

end 1 stemme på samme kandidat.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt for ”Redningshunden Danmark”

Afsnit: 10.5.0.

Side: 3/5

Dato: 10.05.2006

Afgives der flere end 4 stemmer, eller afgives der flere end 1 stemme på samme

kandidat, eller overholdes fristen ikke, er stemmesedlen ugyldig.

Blandt kandidater, som ikke opnår tilstrækkeligt med stemme, er dem med flest stemmer

automatisk valgt til 1. suppleant henholdsvis 2. suppleant.

Stemmesedlen skal være foreningens revisor i hænde senest 3 uger efter udsendelsen

af valgmaterialet. Fristen oplyses i valgmaterialet.

Resultatet af valghandlingen bekendtgøres på generalforsamlingen.

Stk. 3 Anmeldelse af kandidater

Medlemmer, som ønsker at kandidere, skal anmelde deres kandidatur til foreningens

revisor senest den 30. november forud for den førstkommende ordinære

generalforsamling. Ved anmeldelsen skal kandidaten oplyse, om kandidaturet omfatter

formandsposten (generalforsamling i ulige år), kassererposten (generalforsamling i lige

år) eller en almindelig bestyrelsespost. Anmeldes kandidatur til formandsposten

henholdsvis kassererposten, omfatter kandidaturet subsidiært også en almindelig

bestyrelsespost.

Det er ikke muligt at kandidere til en suppleantpost alene.

Stk. 4 Supplering

Afgår formanden henholdsvis kassereren i utide, udpeges en ny formand/kasserer af og

blandt de tilbageværende bestyrelsesmedlemmer. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide,

eller overtager et bestyrelsesmedlem formands- eller kassererposten, jf. ovenfor,

indtræder

1. suppleanten henholdsvis 2. suppleanten i dennes sted.

Reduceres bestyrelsen i valgperioden til færre end 3 medlemmer, er bestyrelsen om

nødvendigt berettiget til at supplere sig selv frem til førstkommende ordinære

generalforsamling.

Stk. 5 Bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes, når

formanden finder det fornødent, eller 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne kræver det.

Indkaldelse finder sted skriftligt med angivelse af dagsorden.

Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som underskrives af formanden eller

næstformanden og referenten.

Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig,

når 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller

den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 6 Forretningsudvalg

Bestyrelsen kan nedsætte et eller flere udvalg til at varetage akutte og permanente

opgaver -

for eksempel et konkurrenceudvalg. Bestyrelsen udarbejder kommissorier for de enkelte

udvalg, og bestyrelsen kan supplere eller reducere antallet af udvalgsmedlemmer.

Bestyrelsen kan i nødvendigt omfang antage lønnet arbejdskraft.

§ 4 Generalforsamlingen


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt for ”Redningshunden Danmark”

Stk. 1 Generalforsamling

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

Afsnit: 10.5.0.

Side: 4/5

Dato: 10.05.2006

Stk. 2 Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden for tidsrummet fra 1. januar til

1. marts.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal

indkaldes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt til bestyrelsen fremsætter

krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen

afholdes senest

6 uger efter modtagelsen af begæringen herom.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 3 ugers varsel enten i

foreningens medlemsblad eller ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer.

Stk. 3 Mødeberettigede

Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer.

Stk. 4 Stemmeberettigede

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, dog ikke passive

medlemmer og æresmedlemmer.

Stk. 5 Gennemførelsen

Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, som vælges af

generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen eller kandidat til en

bestyrelsespost.

På den ordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om foreningens

virksomhed. Endvidere fremlægges regnskabet for det forløbne regnskabsår til

godkendelse. Derudover orienterer foreningens revisor eller en af revisoren udpeget

stedfortræder om resultatet af det gennemførte valg af bestyrelsesmedlemmer. Endelig

vælger generalforsamlingen 1 revisor.

Såfremt det gennemførte valg af bestyrelsesmedlemmer har resulteret i, at bestyrelsen

ikke kan være fuldtallig, herunder med 1. og 2. suppleant, afholder generalforsamlingen

et suppleringsvalg blandt de fremmødte medlemmer. Ønsker ingen af de fremmødte

valg, består bestyrelsen herefter alene af de allerede valgte. Bestyrelsen kan i givet fald

supplere sig selv frem til næste ordinære generalforsamling, såfremt

generalforsamlingen tilslutter sig dette.

Forslag fra medlemmerne, der ønskes fremmet til afstemning uden for den udsendte

dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før

generalforsamlingen.

Der kan kun træffes beslutning om forhold, der er optaget på dagsordenen, eller som er

indkommet som anført, medmindre samtlige stemmeberettigede er til stede og tiltræder.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet

følger af nærværende vedtægt.

Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot et af de tilstedeværende medlemmer

ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Vedtægt for ”Redningshunden Danmark”

§ 5 Regnskab og formue

Afsnit: 10.5.0.

Side: 5/5

Dato: 10.05.2006

Foreningens regnskabs- og kontingentår følger kalenderåret.

Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af revisor.

De af generalforsamlingen valgte revisorer kan til enhver tid forlange gennemsyn af

foreningens regnskabsbilag og kassebeholdningen og skal gøre bestyrelsen

opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende.

Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte

regninger. Kassereren fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter i en sådan

form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske stilling altid kan aflæses heri.

Kassereren udarbejder foreningens årsregnskab.

Foreningens formue, ud over hvad der er nødvendigt til afholdelse af løbende udgifter,

skal, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet, anbringes på konto i

pengeinstitut.

§ 6 Tegning og hæftelse

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem.

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de foreningen

påhvilende forpligtelser.

§ 7 Vedtægtsændringer

Til ændring af nærværende vedtægt, herunder fusion med andre foreninger, kræves

vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 8 Opløsning

Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet

blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at

indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 2/3

majoritet blandt de fremmødte medlemmer.

§ 9 Ikrafttrædelse

Bestemmelserne i denne vedtægt er gældende fra den 26. oktober 2004.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 11.0.0.

Side: 1/1

År: 2011

Emne: Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC)

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC) indgår som selvstændig

virksomhed under Beredskabsforbundet, og overskuddet går ubeskåret til det

frivillige og ulønnede arbejde, som Beredskabsforbundet udfører til samfundets

gavn gennem alle de frivillige over hele landet.

BFUC bidrager med information og uddannelse af den danske befolkning, både

frivillige, privatpersoner, offentlige og private virksomheders medarbejdere.

BFUC udbyder kurser i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse,

ældresikkerhed, og forebyggelse. Samt sælger forskellige sikkerhedseffekter

gennem hjemmesiden: www.sikkerhedsbutikken.dk

Mission

At øge danskernes mulighed for at træde til med førstehjælp, når ulykker sker. Vi

er en virksomhed, der vil skabe tryghed gennem forebyggelse og uddannelse. Vi

arbejder ud fra et fundament, der bygger på socialt ansvar, sikkerhed og tryghed.

Vision

At skabe øget tryghed i samfundet.

Ledelse og bestyrelse

Selskabet ledes af adm. direktør Steen Thomsen.

Selskabets bestyrelse består af Beredskabsforbundets direktør

(bestyrelsesformand), Beredskabsforbundets landschef og vicelandschef.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Instruktør udvalget

Afsnit: 11.0.1.

Side: 1/2

År: 2011

Instruktør udvalget består af direktør for Beredskabsforbundet

Uddannelsescenter (BFUC), formanden for instruktørudvalget, en

repræsentant for instruktørerne vest for Storebælt og en øst for Storebælt,

samt en repræsentant fra landsledelsen.

Formanden udpeges af direktøren for BFUC for 2 år af gangen. De 2

repræsentanter for instruktørerne vælges på temadagene afholdt vest og øst

for Storebælt, og vælges for 2 år af gangen således at de ikke afgår samtidig

med formanden. Repræsentanten fra landsledelsen udpeges af

landsledelsen.

Instruktører, der ønsker at deltage i arbejdet i udvalget eller ønsker at stille

op som kandidat til næste udpegning, er altid velkommen til at kontakte

direktøren for BFUC.

Udvalgets arbejdsopgaver er fastlagt i kommissorium fra januar 2011, der

bl.a. beskriver følgende:

Formål

Instruktørudvalgets formål er, i samarbejde med Beredskabsforbundet

Uddannelsescenter, at udvikle og vedligeholde den faglige del af

undervisningen, herunder at sikre vedligeholdelse og udvikling af

instruktørkorpset, samt at sikre samarbejde med og information til

instruktørerne.

Opgaver

Udvalgets opgaver er i samarbejde med Uddannelsescentrets ledelse:

- At rådgive Uddannelsescentrets ledelse og instruktørkorpset i

pædagogiske og faglige spørgsmål i relation til førstehjælp og

elementær brandbekæmpelse.

- At medvirke til, at samarbejdet mellem Uddannelsescentret og

instruktørkorpset er velfungerende.

- At medvirke til implementering af ny viden og nye metoder i

instruktørkorpset.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Instruktør udvalget

Afsnit: 11.0.1.

Side: 2/2

År: 2011

- At medvirke til, at den faglige og personlige udvikling af instruktørerne

finder sted.

- At medvirke til, at kvalitetssikring af Uddannelsescentrets produkter

gennemføres.

- At udarbejde undervisningsvejledninger.

- At udarbejde undervisningsmateriale til instruktørkorpset.

- At udarbejde materiale til download fra Internet at sikre, at hjemmesiden

opdateres.

- At udgive "Instruktør-INFO" mindst 3 gange om året.

- At planlægge og forestå temadage for instruktørkorpset.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORGANISATIONSHÅNDBOG

Afsnit: 11.1.1.

Side: 1/1

År: 2011

Emne: Instruktører i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter

(BFUC)

For at indgå aftale om instruktørvirksomhed med Beredskabsforbundet Uddannelsescenter

(BFUC) skal man have kontrakt med et redningsberedskab, enten

kommunalt eller statsligt. Alternativt kan man have kontakt med Beredskabsforbundet

eller være personligt medlem i Beredskabsforbundet.

BFUC forpligter sig til at:

- Afholde temadage for sine instruktører hvert år, både øst og vest for Storebælt,

med relevante emner som en del af efteruddannelsen for instruktører.

- Udsende nyhedsbreve pr. mail om nye tiltag og nyttige informationer.

- Holde instruktørerne underrettet om de til en hver tid gældende regler for undervisningen.

- Afholde vedligeholdelseskurser for instruktører mod betaling.

- Tage kontakt til instruktører med tilbud om instruktørvirksomhed.

BFUC tilbyder:

- Uniform til undervisningsbrug

- Udlån af materialer til undervisning (fantomer, hjertestarter trainer, pulverslukkere

mm.)

BFUC yder instruktørhonorar, befordringsgodtgørelse m.v. efter de af Finansministeriets

fastsatte regler herom.

Instruktøren forpligter sig til at:

- Undervise på BFUC´s kurser i overensstemmelse med de af BFUC fastsatte

regler.

- Medvirke til undervisning af andre frivillige i førstehjælp uden godtgørelse.

- At holde sin uniform præsentabel.

- Behandle evt. lånte ting pænt, og returnerer dem efter endt kursus eller efter

aftale.

Instruktøren kan opnå provision af indtægten for salg af kurser ved selv at indgå

aftale med en virksomhed om kurser. Instruktøren kan vælge om denne provision

skal gå til kredsen eller til ham/hende selv.

Aftalen kan opsiges af begge parter med øjeblikkelig virkning.


BEREDSKABSFORBUNDET

ORG ANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Instruktøraftale

Navn

Cpr.nr.

Adresse

Post nr. / By

Tlf. nr. / E-mail

Aftale om Instruktørvirksomhed

mellem

Afsnit: 11.1.2.

Side: 1/2

År: 2011

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC)

der er uddannet efter Dansk Førstehjælpsråds /

Beredskabsstyrelsens godkendte uddannelse som:

(sæt kryds)

ο Førstehjælpsinstruktør år _______________

ο Hjertestarterinstruktør år _______________

ο ERC-instruktør år _______________

ο Instruktør i Elementær Brandtjeneste år _______________

ο Holdleder, angiv tillige funktionsområde år _______________

ο Selvforsvar (Beredskabsforbundet) år _______________

ο Forebyggelsesinstruktør år _______________

ο Andet ………………………………… år _______________

og som har gennemgået vedligeholdelsesuddannelse i førstehjælp:

og

år år år år

og/eller anden vedligeholdelsesuddannelse_____________________

år år år år

er der indgået aftale om instruktørvirksomhed:


BEREDSKABSFORBUNDET

ORG ANISATIONSHÅNDBOG

Emne: Instruktøraftale

Afsnit: 11.1.2.

Side: 2/2

År: 2011

§ 1 Instruktøren påtager sig at undervise på BFUC’s kurser i overensstemmelse

med de af BFUC fastsatte regler.

§ 2 BFUC forpligter sig til at holde instruktøren informeret om de til enhver tid

gældende regler for uddannelsen.

§ 3 BFUC yder instruktørhonorar, befordringsgodtgørelse m.v. efter de af

Finansministeriets fastsatte regler herom.

§ 4 Ved indgåelse af instruktøraftalen skal der foreligge en frivilligkontrakt med et

Redningsberedskab (statsligt, kommunalt redningsberedskab eller

Beredskabsforbundet). Et personligt medlemskab af Beredskabsforbundet

sidestilles hermed.

§ 5 Instruktøren skal som medlem (jf. § 4) være tilknyttet Beredskabsforbundets

lokale kreds/region, igennem hvilken han/hun ønsker at virke. Han/hun

forpligter sig endvidere uden godtgørelse at medvirke ved

førstehjælpsuddannelsen af kredsens/regionens egne medlemmer.

§ 6 Førstehjælpsinstruktøren skal tillige udfylde og underskrive ’Retningslinier for

førstehjælpsinstruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd’. Dette

indebærer, at instruktøren forpligter sig til at vedligeholde sin

instruktørmæssige kompetence efter de af Beredskabsstyrelsen / Dansk

Førstehjælpsråd fastsatte regler.

§ 7 Udmeldelse og/eller opsigelse af aftalen kan ske fra begge sider med

øjeblikkelig virkning.

___________________________ den / 20___

Region/kreds

___________________________ ___________________________

Instruktør Regionsleder/Kredsleder

___________________________

Godkendt af BFUC

More magazines by this user
Similar magazines