Forstudie til Copenhagen Campus - thinktanktalents.dk

ibliotek 

plads 

læsesal 

fitness 

sportsfaciliteter 

Copenhagen 

Campus boliger 

vaskeri café 

park 

folkekøkken 

internet café 

spisehus 

Forstudie til 


Campus

juli 2010 

Grafisk tilrettelæGninG: nina Grut mdd 

Print: rosendahls-schultzGrafisk

F o R o R D F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

Forord 

Idéen til Copenhagen Campus opstod i Foreningen ThinkTankTalents 

(TTT) ved ”International Talent Symposium,” afholdt af Mandag Morgen, 

Dansk Erhverv og Heidrick & Struggles i maj 2009. Det har dog siden vist 

sig, at en lignende idé fremkom hos Tænketanken for Internationalisering 

& Erhvervsudvikling (TIE) i 2006, hvis fokus var at udvikle København til 

en vidensby i international topklasse. Selvom den idé ikke blev implementeret, 

så er vi overbeviste om, at deres arbejde har banet vejen for vores, 

og gjort det lettere for os at få opbakning til projektets implementering. 

Vi Vil gerne takke Vores 7 sponsorer 

københavns kommune 

region Hovedstaden 

københavns Universitet 

novo nordisk a/s 

Microsoft Development Center Copenhagen 

saxo Bank a/s 

oticon Fonden 

dels for at gøre det muligt for os at gennemføre dette forstudie, men i 

lige så høj grad for det input og den sparring, vi har fået igennem vores 

Advisory Board bestående af repræsentanter fra hver af sponsorerne. 

Vi vil også gerne takke alle de personer fra KU, CBS, Professionshøjskolerne 

og DTU, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Ministeriet 

for Videnskab, Teknologi og Udvikling og en lang række personer, virksomheder 

og institutioner, som har hjulpet os med information, tal og 

materiale til rapporten. 

Endelig vil vi takke vores bestyrelse i ThinkTankTalents, Lærke Hesselholt, 

Kåre Sand og Asger Daugbjerg for god støtte og sparring igennem arbejdet 

med forstudiet. 

København 30. juni 2010 

Vibeke Snedgaard Rafaelsen Anette Snedgaard Galskjøt

I n D H o L D F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

Indhold 

FororD, 3 

exeCUtiVe sUMMary, 5 

inDleDning, 8 

Formål, 8 

Baggrund, 8 

Rapportens opbygning og 

terminologi, 9 

kapitel 1 

BrUgernes BeHoV 

og kraV, 12 

Valgkriterier blandt udenlandske 

vidensarbejdere, 12 

Besøg på udenlandske Campus, 

13 

Brugeranalyse, 14 

kapitel 2 

konCept og størrelse, 

18 

Vision, 18 

Differentiering, 18 

Koncept, 19 

Pris, 20 

Struktur , 20 

Personale, 22 

Yderligere branding, 24 

Efterspørgsel, 24 

Størrelse, 25 

kapitel 

BeliggenHeD, 28 

områdeanalyse foretaget af 

Hausenberg, 28 

Carlsberg, 30 

De Gamles By, 34 

nordhavn, 38 

Ørestad nord, 41 

Konklusion, 45 

kapitel 

Bygning og arkitektUr, 

48 

Baggrund, 48 

Beliggenhed, 51 

Størrelse, 51 

Koncept, 54 

Det Fysiske Miljø, 54 

Bæredygtighed, 56 

Boligerne, 58 

kapitel 5 

saMFUnDsøkonoMisk 

analyse, 60 

Indledning, 60 

Fokus på udenlandske studerende, 

forskere og trainees, 62 

Tiltrækning af investeringer, 63 

Konklusion, 64 

kapitel 6 

økonoMi, 66 

organisation og bygherre, 66 

Projektudvikling og pris, 66 

Mulige investorer, 67 

offentlige og EU støttemuligheder, 

67 

Projektopdeling af byggeri, 68 

saMMenFatning og 

konklUsion, 70 

litteratUrliste og 

kontakter, 72 

Litteraturliste, 72 

Kontakter, 73 

Bilag, 75 

Bilag 1 

Rapport fra Cité Universitaire, 76 

Bilag 2 

Rapport fra Melondistrict, 22@ 

Barcelona, 79 

Bilag 3 

Rapport fra I House, nYC fra 

1924, 81 

Bilag 4 

Hausenberg bruger undersøgelse 

og spørgeskema, 83 

Bilag 5 

Profil Hausenberg, 93 

Bilag 6 

Profil Arkitekter, 94 

Bilag 7 

Profil ThinkTankTalents, 95 

København skal 

være en vidensby 

i verdensklasse

E x E C U T I V E S U M M A R Y F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

Executive Summary 

introDUCtion 

Denmark lacks Talent! The Economic Council of the Labour Movement 

(AE) and Copenhagen Institute for Future Studies predict that in 2019 

we will be short of 105,000 people with an academic education. The 

fight for talent therefore becomes very important, and thus the ability to 

create incentives to attract and retain both domestic and foreign talent is 

crucial. Copenhagen Campus (CC) could be such an incentive and at the 

same time provide housing for students, trainees and research people, 

Danes as well as foreigners. 

Denmark is known as a closed community, with more focus on repatriation 

than integration of foreigners. At the same time, there is a lack of 

housing for both foreign and Danish students as well as for trainees and 

research people. The idea is that CC will consist of housing aimed at a 

good mixture of these groups and at the same time be an environment 

for living, which promotes the physical meeting between residents, the 

business community, the universities, governmental institutions and the 

local environment. This way CC will support Copenhagen in becoming a 

“knowledge city” and enable talents to live side-by-side, while facilitating 

integration and innovation. 

tHe neeDs anD DeManDs oF tHe Users 

Copenhagen Campus should contain high quality, attractive and affordable 

and sustainable housing. 

The design should cater for various cultural backgrounds without becoming 

anonymous and should facilitate a good balance between private 

life and the ability to socialise. The area should include various types of 

housing, made to match the different stages of life for the people living 

5 

there and should contain common areas as well as areas designated for 

the users of each specific unit. 

CC should have a strong culture, brand and common identity and 

thereby signal an international, cosmopolitan universe based on a Danish 

platform. 

ConCept anD size 

According to nordic City network, a “knowledge city”, will win on the 

following parameters: 

1. It must be attractive as stated in www.mercer.com “Quality of living 

survey” to be able to attract the necessary critical talent mass. 

2. It must be innovative and thus work as a catalyst to development of 

new knowledge. 

3. It must have a strong culture, which can release the creative potential. 

According to Professor Francisco Carillo Javier at Monterrey Institute for 

Technology, the worlds leading knowledge cities focus on their own offerings, 

strengths and challenges to create a unique cultural atmosphere, 

which can bring new inspiration and growth to the region. CC must be 

an attraction with a strong culture and a story to tell which, alongside 

many other initiatives, will support Copenhagen in its effort to become 

the leading city of knowledge in northern Europe. 

The first phase should consist of around 1,100 college rooms for Danish 

and foreign students, and 400 flats and houses for trainees and research 

people. The area should be around 90,000 m 2 and should provide housing 

and facilities for the residents of CC as well as facilities, which may be 

læsesal 

plads 

f


used by everybody. Such facilities should include a “knowledge hotel”, 

various restaurants and cafés, a second-hand store, super markets, a 

music house, theatres, sports facilities, international school and kindergarten, 

church/mosque and a so called ‘one-stop-shop’ to make it easier 

for foreigners to be integrated in Denmark in respect of paperwork and 

contact to all relevant authorities. Danish companies with strong brands 

should participate in establishing all these facilities and thereby secure 

awareness, synergy, differentiation, quality and preference. 

The culture should be one of mutual respect and understanding and 

young students will be requested to comply with certain rules to be able 

to live there. The organisational structure will determinate how people 

will live and work together and will facilitate integration and innovation 

as well as internationalisation of the Danish participants. 

Sustainability, not only financially, but also in respect of environmental 

and social responsibility, should be visible in all elements of Copenhagen 

Campus, from the choice of building material to energy sources and presorting 

of waste as well as the choice of employees at CC, where diversity 

should be a key word. 

loCation 

The following four areas have been analysed: 

1. nordhavnen 

2. Ørestad north 

3. The old People’s Village (nørrebro) 

4. Carlsberg’s old brewery area in Valby. 

The analysis shows that the realisation of CC would be possible both in 

nordhavnen and at Carlsberg’s old brewery area. Based on the focus on 

sustainability, the infrastructure and readiness, as well as the world-wide 

6 

known Carlsberg brand with more than 150 years of history and culture, 

the conclusion is that the first phase of CC should be established in 

Carlsberg’s old brewery area in Valby. 

Based on the experience from the first phase, the second part of CC 

could be established in nordhavnen in Copenhagen, which most 

probably also will develop into a very interesting area. 

BUilDing anD arCHiteCtUre 

The architectural principle for CC should contain a new type of campus, 

which creates a natural interaction between foreigners and Danes as well 

as between students, research people, trainees and the local population 

in the area. The interaction will create ties, which will make it attractive 

for foreigners to prolong their stay in Denmark or to decide to stay here 

permanently. Social relations are crucial for successful integration. 

The CC project should signal world class in quality, sustainability, foresightedness, 

and promote happiness and respect amongst people. The 

buildings and their location will reflect the diversity of the people living 

there in such a way, that no group will be isolated but rather mixed in a 

large area. Public institutions will be mixed with private, foreign people 

with the Danes, young students with families etc. 

eFFeCts on soCiety 

Denmark faces a challenge, both in respect of the lack of talent and in 

respect of our demographic development, as there will not be enough 

people on the labour market in the future to pay for the ones not working. 

Each year around 16,000 foreign students come to Denmark to study – 

either as exchange students or on a full degree. If we were able to retain 

just 10% of these, and if sportsfaciliteter they would stay and use their skills internet in café Denmark 

læsesal 

fitness 



vaskeri café 

folkekøkken 

park 

spisehus


this would mean an extra DKK 960 mill. in BnP per year! Add to this the 

extra research capability, which would be added to the region and the 

positive effect this would probably have on the adventure economy and 

foreign investments in Copenhagen. 

CC@Carlsberg 

for innovation and 

integration 

FinanCing 

CC should be realised by private funding, primarily by the large Danish 

business foundations, as a self-regulating foundation to secure the 

maximal freedom in respect of design of buildings and concept. The 

foundation should be run by a management group and have a board of 

directors consisting of representatives from public and private business 

life as well as the government and universities in the area. 

The project is estimated to cost around 1.8 billion DKK plus the price for 

the real estate. 

The rental price for the rooms should be differentiated and reflect the 

economic ability of the various residents. I.e. college rooms will be less 

7 

expensive than the rooms designated for trainees and research people. 

ConClUsion 

This study concludes that it is a good idea to establish a campus environment 

in Copenhagen, which provides housing for foreign and Danish 

talented, young people – housing which is so desperately needed, and 

which hopefully will facilitate integration and innovation. 

The first phase of Copenhagen Campus should be placed in Carlsberg’s 

old brewery grounds in Valby, right next to the young, dynamic and 

creative city environment of Vesterbro. CC should contain around 1,100 

rooms for students and young trainees as well as 400 flats and houses for 

older students, trainees and research people. 

Copenhagen Campus should work to have a strong organisation and 

culture, which can support innovation and integration between Danish 

and foreign people. 

Successful integration will furthermore mitigate the lack of skilled labour, 

which Denmark most likely will experience over the next 10 years. And 

thus Copenhagen Campus will contribute to securing our welfare society 

by attracting and retaining part of the talented people needed for Denmark 

to be competitive and innovative in the future.

I n D L E D n I n G F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

Indledning 

ForMål 

Denne rapport indeholder et forstudie til etablering af Copenhagen 

Campus (CC) i København. CC skal bestå af boliger tiltænkt talentfulde 

studerende, forskere og trainees, samt et boligmiljø der fremmer det 

fysiske møde mellem beboerne, erhvervslivet, universiteterne, offentlige 

instanser og det lokale samfund for dermed at kunne understøtte København 

som vidensby. Etablering af attraktive boliger og et miljø, som kan 

være med til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, vil bl.a. resultere i et 

øget udbud af kompetencer, der fremmer innovation & forskning. 

Rapporten afdækker hvilke krav brugerne stiller til et sådant campusmiljø, 

hvor i byen et sådant miljø bedst vil kunne placeres ud fra en række 

objektive kriterier, samt hvilket koncept og byggeri der vil passe bedst for 

dette campusmiljø. Endelig indeholder rapporten en analyse af de samfundsøkonomiske 

udfordringer og konsekvenser, et forslag til finansiering 

samt en overordnet konklusion. 

BaggrUnD 

Danmark mangler talenter! Arbejdsmarkedets Erhvervsråd forudser at 

Danmark kommer til at mangle 105.000 personer med en videregående 

uddannelse i 2019 1 . Tal fra Dansk Industri viser, at Danmark mistede 

ordrer svarende til 32 mia. kr. i perioden 2005-2007 primært på grund 

af manglende arbejdskraft 2 . Vi står samtidig over for en demografisk udfordring, 

som betyder, at færre skal forsørge flere. Hver gang otte går på 

pension, er der kun fem unge til at tage over 3 . 

I oECD’s Copenhagen Review nævnes manglende kvalificeret arbejdskraft 

ogsåsom en af to afgørende faktorer, der bringer områdets produktivitet 

og samlede produktion i fare. Den anden faktor beskrives som lav 

1. AE 2010: ”Arbejdsmarkedskrisen 

koster ufaglærte jobs for altid”. 

2. AmCham, CopCap, H&S 2009, 

”Talenter skal der til”. 

3. Perspektiv og handlingsplan 2010, 

Minister for Ligestilling. 

4. oECD Copenhagen Review 2009. 

5. FBE, 2009: ”Analyse af internationale 

studerendes beskæftigelsessituation efter 

endt uddannelse i Danmark. 

gennemsnitlig innovationskapacitet, hvor det forholdsvis snævre antal 

af PhD-studerende og udtagne patenter kan være en indikator for et 

begrænset produktivitetspotentiale i hovedstaden. Eftersom hovedstadsområdet 

står for ca. halvdelen af Danmarks nationalprodukt, er disse 

problemstillinger af stor betydning for København 4 . 

Kvalificeret arbejdskraft kan tilføres på forskellige måder: 

• opkvalificering af danskerne så flere får en videregående uddannelse 

• Tiltrækning af udenlandske personer med en videregående uddannelse 

• Ved at motivere flere udenlandske studerende til at blive og arbejde i 

Danmark efter endt studie. 

I 2019 vil vi 

mangle 105.000 

talenter i DK 

Denne rapport fokuserer hovedsagelig på de studerende samt forskere og 

trainees. 

Antallet af udenlandske studerende i Danmark er stigende 5 . Men analysen 

”Internationale studerendes beskæftigelsessituation i Danmark efter 

endt uddannelse”, viser, at det kun er 1/3 af disse, som bliver i DK, når 

de er færdige med at studere. Undersøgelsen peger endvidere på, at


en forholdmæssig større del af studerende med studiearbejde bliver. Det 

skyldes kontakten til det danske arbejdsmarked og den øgede integration, 

det giver. 

Desværre savner de internationale studerende danske venner og betegner 

danskerne som underligt lukkede 6 . En analyse blandt udenlandske studerende 

bekræfter dette ved at pointere, at kun 74% af disse er tilfredse med 

deres studieophold i DK. De resterende lider under mangel på integration, 

karriererådgivning og studiejobs, og de har det svært med de høje leveomkostninger 

i Danmark 7 . Samme undersøgelse påviser endvidere, at Danmark 

primært bliver valgt ud fra personlige anbefalinger. Forbedrer man 

således tilfredsheden blandt de udenlandske studerende, kan det have en 

positiv effekt på det fremtidige udbud af internationale studerende. 

Hvert år kommer ca. 16.000 studerende til Danmark, dels i form af 

udvekslingsstuderende på et eller to semestre, og dels som fuldtidsstuderende 

ved landets højere læreanstalter. Således var der i studieåret 

2008/2009 i alt 8.000 udvekslingsstuderende og 8.758 udenlandske studerende 

på en hel uddannelse i Danmark 8 . Af disse vælger blot en lille del 

at blive i Danmark efter endt studietid 9 , og som nævnt ovenfor er en af 

årsagerne dårlig integration med danskerne. Det kan bl.a. skyldes, at der 

ikke i dag findes et ordentligt boligmiljø med boliger og aktiviteter, der 

fremmer det fysiske møde mellem danskere og de udenlandske 

studerende. 

De udenlandske studerende mangler ofte egnede boliger, og der har i de 

senere år været rig debat om manglen på boliger til både udenlandske og 

danske studerende i Århus og København (Ifølge Iben Kock, UngesBolig- 

Service.dk mangler der pt. 1.000 kollegieværelser i København.) . Danske 

Universiteter har den 31. marts 2009 henvendt sig til Undervis-ningsministeriet 

for at sætte fokus på denne problemstilling og regeringen og Vækst- 

6. Politiken 23. Maj 2010: ”Jeg vil bare 

gerne score nogle udenlandske piger”. 

7. Cirius og Isb, 22. Januar 2009: 

”The International Student Barometer 

for DK”. 

8. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet 

og Kulturministeriet 

samt Universitets- og Bygningsstyrelsens 

særkørsel på Danmarks Statistiks data. 

9. FBE, august 2009. ”Analyse af internationale 

studerendes beskæftigelsessituation 

efter endt uddannelse i Danmark”. 

forum Hovedstaden har netop indgået en rammeaftale, hvori behovet for 

boliger til udenlandske forskere og studerende ligeledes skitseres. 

Herudover kommer et større antal trainees og forskere til landet hvert 

år (dels til de højere læreranstalter og dels til de største danske virksomheder). 

Disse har ligeledes et bolig- og integrationsbehov. I dag bor de på 

hoteller og i lejligheder spredt ud over byen, uden store muligheder for at 

socialisere og blive integreret med danskerne. Disse unge udgør også et 

stort potentiale i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 

Det er vores tese, at man til dels kan afhjælpe den overordnede problemstilling, 

den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft, ved at skabe et 

unikt campusmiljø med fokus bl.a. på integration, således at flere studerende, 

trainees og forskere vælger at arbejde i Danmark, enten i forlæn- 

gelse af deres studie eller senere i deres arbejdsliv. Således vil etableringen 

af Copenhagen Campus være med til at sikre vores velfærdssamfund 

igennem en øget grad af tiltrækning og fastholdelse af den talentmasse 

der skal til, for at Danmark fremover kan bevare konkurrencedygtighed og 

læsesal 

skabe grobund for vækst og innovation. 

rapportens opBygning og terMinologi 

Rapporten indeholder følgende kapitler: 

1. Beboernes behov og krav 

2. Koncept og størrelse 

3. Beliggenhed 

4. Bygning og arkitektur 

5. Samfundsøkonomisk analyse 

6. Økonomi 

7. Konklusion 

I rapporten benyttes terminologien ”kvalificeret arbejdskraft”. Med dette 

menes arbejdskraft med en videregående uddannelse. Yderligere benyttes 

plads 

bibliotek 

fitness 




vaskeri café 

folkekøkken 

park 


sp


terminologien ”trainees”, hvilket også omfatter personer på Graduate 

programmer. Endelig taler vi om forskere og hermed menes både PhD 

Studerende, senior forskere og specialister, ansat dels på de højere læreanstalter 

og dels i virksomheder i Hovedstadsområdet. 

naVnet 

I processen med at skrive denne rapport er vi stødt på spørgsmål om, 

hvorfor vi kalder projektet Copenhagen Campus. Enkelte har været 

forvirrede over, at der ikke er tale om en traditionel campus med både 

undervisning og boliger. Vores idé med navnet var at signalere et miljø 

med boliger og fællesfaciliteter for studerende, trainees og forskere – 

alle personer der beskæftiger sig med viden i en eller anden forstand. 

Desuden tror vi, at det er ordet Campus, som de udenlandske studerende 

og forskere vil søge på, når de skal finde en bolig i Danmark. 

For bedre at kunne vurdere, hvorvidt navnet var egnet eller ej, har vi foretaget 

en on-line undersøgelse, dels blandt alle de personer vi har været i 

kontakt med i projektet og dels blandt en række uvildige. 

80% af de forespurgte mener, at vi skal beholde Copenhagen Campus 

navnet, hvilket vi således har besluttet. 

10

11 

kapitel 1 

Brugernes 

behov og krav 

læsesal 


fitness

K A P I T E L 1 F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

Brugernes behov og krav 

I dette kapitel vil brugernes behov for og krav til bolig blive belyst. Dels 

ud fra diverse artikler og rapporter f.s.v.a. de udenlandske vidensarbejdere, 

som på CC vil bestå af forskere og trainees, og dels f.s.v.a. de studerende 

ud fra vores besøg på Cité Universitaire, Paris, IHouse i nYC og 

22@Barcelona samt ud fra hovedkonklusioner fra en brugerundersøgelse 

foretaget af Hausenberg for TTT. 

Valgkriterier BlanDt 

UDenlanDske ViDensarBejDere 

Faglige- og karrieremæssige udviklingsmuligheder er i højsædet, når 

udenlandske vidensarbejdere vælger udstationeringsland. Universiteter 

og virksomheders evne til at tilbyde studier og jobs med et interessant 

fagligt og professionelt indhold og et inspirerende fagligt miljø med højt 

kvalificerede kollegaer og gode faciliteter, er dermed den første forudsætning 

for at kunne tiltrække den kvalificerede arbejdskraft 10 . 

Bolig- og levemiljø vil oftest være nr. 2 i rækken af afgørende valgfaktorer. 

Attraktive gæsteboliger til udenlandske forskere er således af strategisk 

betydning for forskningsniveauet i hovedstadsområdet. 

Konsulenthuset Mercer’s årlige måling af verdens bedste by at bo i indeholder 

10 kriterier, som alle har betydning for, hvordan en udstationeret 

ansat oplever at bo i byen. Kriterierne er: Politisk og socialt miljø, økonomisk 

miljø, sociokulturelt miljø, kvalitet i hospitals og sundhedsydelser, 

skoler og uddannelse, offentlig transport og service, fritid, forbrugsgoder, 

bolig og natur 11 . 

Zurich og Geneves placering i toppen af Mercers måling, som to af 

verdens mest attraktive byer, peger i retning af bl.a. betydningen af et 

10. oxford Research, 2006:”Udenlandske 

vidensarbejdere i Danmark”. 

11. Universitetsavisen 10. oktober 2008: 

”Udenlandske forskere er et scoop”. 

12. Dansk Erhverv m.fl. maj 2010. notat 

om forsker-/ekspertskatteordningen (KSL 

§§ 48 E og 48 F). 

13. Universitetsavisen 10. oktober 2008: 

”Udenlandske forskere er et scoop”. 

14. Marie Preisler, Arbeidsliv i norden 

04.05.2010: ”Fælles nordisk indsats for 

mere udenlandsk arbejdskraft. 

12 

lands skatteforhold. oECD nævner også dette som et område, Danmark 

bør overveje at forbedre for at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk 

arbejdskraft. Trods en tilsyneladende favorabel særskat for udenlandske 

Bolig- og levemiljø 

er afgørende for 

vidensarbejdere 

forskere er det dog ikke lykkedes at tiltrække mange flere siden ordningen 

blev revideret i 2008, og i januar 2009 var der kun 2867 forskere i 

Danmark på denne ordning 12 . Der arbejdes derfor struktureret fra flere 

sider på at imødekomme denne problemstilling, bl.a. Consortium for 

Global Talent, AmCham, Dansk Industri, Dansk Erhverv, TTT m.fl. har en 

ændring af forskerskatteordningen på agendaen. 

Manglende integration af udenlandske vidensarbejdere og i særdeleshed 

deres medfølgende ægtefæller, nævnes ligeledes som en stærkt medvirkende 

årsag til, at vidensarbejdere er svære at fastholde i Danmark. 

Dette stemmer overens med betydningen af det sociale miljø som Mercer 

ligeledes fremhæver 13 . Yderligere vurderer Marianne Hansen, direktør i 

WorkinDenmark at 8 ud af 10 udenlandske medarbejdere, der forlader 

Danmark igen, begrunder beslutningen med at deres ægtefæller ikke 

trives 14 .


En stor del af de medfølgende ægtefæller udgør en skjult ressource, 

og aktivering af de ofte højt uddannede ægtefæller kunne tilføre mere 

kvalificeret arbejdskraft og dermed afhjælpe den overordnede problematik. 

Samtidig kunne det betyde større tilfredshed blandt ægtefæller – og 

dermed formentlig større chance for at disse bliver længere i vores land. 

83% af de udenlandske vidensarbejdere synes, at det er vigtigt for dem 

og deres familie at føle sig integreret 15 . Men danskerne er ikke kendt 

for at være specielt velvillige overfor fremmede. nogle mener endda, at 

vores velfærdsmodel netop fungerer på grund af lighed og homogenitet, 

hvilket samtidig gør det svært for danskerne at lade folk, der er forskellige 

fra dem selv, komme ind i fællesskabet 16 . 

En tredjedel af de udenlandske vidensarbejdere opfatter danskerne som 

et ikke særlig åbent og imødekommende folkefærd 17 . Udlændingeaftalen 

under Finansloven for 2010 indbefatter f.eks. også primært oplæg 

til repatriering og ikke integration. næsten halvdelen af de udenlandske 

vidensarbejdere har deres partner med og en tredjedel medbringer deres 

børn. 75% af disse finder det meget vigtigt, at deres arbejdsgiver hjælper 

dem med at finde institution/skole til deres børn, og 65% mener, at det 

er vigtigt, at deres arbejdsgiver hjælper med at finde beskæftigelse til 

deres ægtefælle 18 . 

Besøg på UDenlanDske CaMpUs 

Fakta om de tre steder er vedlagt som bilag 1-3 til denne rapport. 

Det har været både inspirerende og uddannende at besøge disse steder 

med deres meget forskellige kollegieformer. 

Cité Universitaire, grundlagt i 1925 af den franske undervisningsminister 

André Honnorat, er med sit store campusområde det sted, der har givet 

den største inspiration til vores forstudie, og vi har valgt at bruge stedet 

15. oxford Research 2006: ”Udenlandske 


16. Politiken 23. maj 2010: ”Amerikaneren 

der ville vide hvordan Janteloven 

fungerer”. 

17. Samme. 



1 

som forbillede for vores arbejde. Cité Universitaire blev skabt i efterkrigstiden 

som et fredsskabende element, der havde til formål at bringe unge 

mennesker fra hele verden sammen på det 34 hektar store område i Paris. 

området skulle tilbyde de bedste arbejds- og boligformer for studerende, 

trainees og kunstnere fra hele verden. De 40 huse er dels bygget af Cité Universitaire 

selv og dels finansieret af de lande, der sender studerende til Paris. 

Således har man i Cité Universitaire valgt at lade de enkelte bygherrer 

sætte deres egne præg på de enkelte huse, og alle er opført af internationalt 

anerkendte arkitekter. Man har derved fået et diversificeret og 

arkitektonisk interessant område ud af det. Stedet bruges ikke kun af 

stedets beboere, men også af lokalbefolkningen til en række kulturelle og 

sociale arrangementer, såsom foredrag, koncerter og teaterforestillinger. 

Campus fungerer således som en intellektuel og kulturel ”Melting Pot”. 

Det er lykkedes at skabe et campusområde, som lever hele døgnet, og i 

sommer perioden, hvor de fleste studerende har ferie, bruges området 

til sommerskoler og kurser. Cité Universitaire er åbent for alle studerende 

fra alle uddannelsesinstitutioner. Der bor omkring 10.000 studerende, 

trainees og kunstnere om året i Cité Universitaire. 

Danmark er også repræsenteret på Cité Universitaire med ”Det Danske 

Studenterhus”. Dette er tegnet af den danske arkitekt Svend Gottlob og 

blev indviet i 1932 som et af de første nationale huse i området. Initiativtagerne 

til det Danske Studenterhus var en direktør for Tuborg Bryggerier, 

en direktør for Spritfabrikkerne og et dansk kulturråd. De stod i 

spidsen for en indsamlingskomité, der skaffede den nødvendige finansiering, 

2/3 fra private og 1/3 fra staten. Huset er i 5 etager og rummer i alt 

1.718 beboelige m 2 fordelt på 28 værelser. Huset bebos af 17 forskellige 

nationaliteter fra 58 forskellige studieretninger – alle på kandidat eller 

PhD niveau. Huset er indrettet med dansk design og er således med til at 

profilere de store danske møbelkunstnere.


international House (IHouse) fra 1924 er en kosmopolitisk oase med 

100 forskellige nationaliteter midt i new York City. Dette udgør et meget 

mindre campusområde end Cité Universitaire med kun 2 huse, alligevel 

har man formået at skabe en meget stærk og attraktiv kultur. Stedets målsætning 

er udvikling, interaktion og kulturel forståelse gennem brug af 

gæsteforelæsere, ledelseskurser og kulturelle og sociale events. Man modtager 

3 gange så mange ansøgere, som der er plads til, og den stærke 

kultur bliver videreført bl.a. igennem en meget grundig udvælgelsesproces, 

som fokuserer på de kommende beboeres sociale kompetencer og 

interesser. Ligesom Cité Universitaire er IHouse bygget i forlængelse af en 

Verdenskrig, som et humanistisk projekt, for at skabe fred ved at bringe 

Copenhagen Campus: 

At leve, lære og 

udvikle sammen 

unge talenter fra hele verden sammen. IHouse udnytter som Cité Universitaire 

også bygningerne til sommerskoler i ferieperioden, for at skabe liv 

året rundt. 

Både Cité Universitaire, Paris og Ihouse, new York er medlem af International 

Houses Worldwide. Denne organisation består d.d. af 15 internationale 

huse spredt over hele verden. Hvert hus er en separat, uafhængig 

non-profit enhed, som er forbundet med en fælles mission om at give 

1 

studerende fra forskellige nationaliteter og kulturer mulighed for at leve 

og lære sammen i et samfund baseret på gensidig respekt, forståelse og 

venskab. 

22@Barcelona, Barcelona, spanien. Dette sted udmærker sig ved at 

være mere end et campusområde, men i stedet en hel ny vidensbydel 

med fokus på innovation og integration af erhvervsliv og universiteter. 

området er placeret i et gammelt, charmerende og let tilgængeligt industrikvarter 

tæt på havet. Projektet blev igangsat for at sikre investeringer 

i Barcelonaområdet og 200 hektar blev udlagt til formålet. området 

består af 70% erhverv og 30% til nye boliger, kultur, grønne områder og 

innovations-relaterede faciliteter som universiteter, forskningscentre, laboratorier, 

udstillingsområder mv. 1.500 virksomheder har allerede etableret 

sig inden for primært 5 brancher; Medier, IT og Telekom, Biotek, Energi 

og Design. Alle brancher, som er præget af innovation og kreativitet. Der 

er 4 kollegier placeret spredt i distriktet. 

Det største og nyeste kollegie er “Melon District” som blev indviet i september 

2009. 80% af beboerne er udlændinge og resten spaniere. 

Det kostede 50 mio euro at bygge. Kollegiet består af 4 huse med i alt 

533 sengepladser og udgør i alt 21.200 m 2 inkl. fællesarealer. Et værelse 

koster mellem 4.500 og 5.200 kr. pr. måned og der findes studios til 

7.500 kr. pr. måned til forskere og trainees.


BrUgeranalyse 

Denne brugeranalyse er udarbejdet af Hausenberg 19 for TTT. 

Baggrunden for brugeranalysen er en mindre kvalitativ undersøgelse. 

For at belyse brugernes ønsker og behov er der gennemført ét fokusgruppeinterview 

og ni telefoninterviews med danske og internationale 

studerende og ph.d.- studerende. De er blevet spurgt om deres syn på 

den gode studiebolig, deres erfaringer med kontakt mellem danske og 

internationale studerende, samt hvad der kunne få dem til at bo i et internationalt 

campusmiljø. Derudover er der gennemført interviews med fire 

eksperter på området om deres erfaringer med integration af udenlandske 

studerende, samt om det københavnske kollegie- og studieboligmiljø. 

Endelig er der afholdt en workshop med dnTE arkitekter og ThinkTank- 

Talents om erfaringerne fra de tre internationale cases, de har undersøgt. 

nedenfor ses en sammenfatning af brugeranalysen, selve analysen er 

vedlagt som bilag 4 til denne rapport. 

sammenfattende anbefalinger på baggrund af brugeranalysen 

Design og fysisk disponering 

Copenhagen Campus skal indeholde attraktive boliger af høj kvalitet, der 

samtidig er til at betale for studerende. området skal trække på Københavns 

eksisterende kvaliteter og invitere byen indenfor. Designet skal 

kunne rumme forskellige kulturelle baggrunde uden at blive anonymt, 

og sørge for en god balance mellem mulighed for privatliv og fællesskab. 

området skal indeholde forskellige boligtyper tilpasset beboernes forskellige 

livsfase-behov, og skal både rumme helt offentlige faciliteter og 

faciliteter kun for beboerne. Særlig vigtigt er det at skabe fysiske rammer, 

der kan facilitere gode møder mellem mindre grupper af naboer, sådan at 

beboere får en naturlig base, hvorfra de kan indgå i CCs store fællesskab. 

19. Se Bilag 5. 

15 

Organisation og administration 

CCs organisation skal gøre det let og overskueligt at skaffe en bolig 

– også fra udlandet. Den skal kunne håndtere mange forskellige kulturelle 

baggrunde på alle niveauer fra direktør til vicevært. organisationen skal 

CC – et stærkt 

dansk brand med 

international fokus 

støtte op om at få det sociale liv til at fungere, sportsfaciliteter f.eks. ved opretholdelse 

af normer og regler. Derved bliver ildsjæle ikke overbebyrdede med 

”kedelige tjanser”, men får luft til at få sociale aktiviteter til at fungere. 

organisationen kan med fordel gøre det muligt at skifte bolig internt, så 

beboerne har mulighed for at blive, også når deres boligbehov ændres. 

Image og rekruttering læsesal 

CC skal have en stærk kultur, et stærkt brand og en fælles identitet. CC 

skal signalere et internationalt, kosmopolitisk univers med udgangspunkt 

i det danske samfund. Rekrutteringsstrategien skal tage højde for forskelle 

mellem internationale og danske studerende, f.eks. aldersforskel, og også 

mellem fuldprogram- og udvekslingsstuderende. Rekrutteringen kan med 

fordel basere sig på f.eks. motiverede ansøgninger for at sikre, at beboerne 

ønsker at indgå i et internationalt fællesskab. Af hensyn til integrationen 

er det vigtigt at holde fokus på at tiltrække motiverede danske 

fitness 



vaskeri café 

fo


studerende og gøre klart, hvad de kan få ud af at bo på CC. Der skal i det 

hele taget være en veltilrettelagt kommunikation til kommende beboere 

om konceptet, hvad de kan forvente, og hvad der forventes af dem. 

16

plads 

bibliotek 

læsesal 

fitness 




vaskeri café 

17 

kapitel 2 

Koncept og 

størrelse 

folkekøkken 

park 


spisehus


Koncept og størrelse 

Vision 

I oECDs Copenhagen Review 2009 anbefales det at Københavns Kommune, 

Region Hovedstaden og den danske stat opstiller en fælles vision, 

der skal sikre: 

• Et øget udbud af kompetencer 

• Fremme af innovation og forskning 

• opgradering af infrastruktur, udbuddet af boliger og et bedre miljø 

• Bedre politiske styringsmekanismer 

CC tager udgangspunkt i de første 3 punkter og bygger endvidere på 

oECDs anbefalinger om at skabe et stærkt brand, der kan udkonkurrere 

udbuddet blandt de andre nordeuropæiske hovedstæder. 

Det er således vores vision at skabe et miljø med boliger til udenlandske 

og danske studerende, forskere og trainees, som vil komme til at virke som et 

hot-spot for viden og kultur i nordeuropa, et sted for ”Meeting of Minds”. 

DiFFerentiering 

oECD påpeger, at der er behov for en kampagne, der skal tiltrække udlændinge 

med særlige kompetencer. De roser i den forbindelse de oplæg, 

som er lavet af Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden i såkaldte 

”Brand Books”, der sælger København som en miljøvenlig hovedstad 

ved vandet, hvor livskvaliteten er god og forholdet mellem arbejde og 

privatliv er afbalanceret. oECD skriver, at det er nødvendigt med en mere 

aktiv tilgang på alle offentlige niveauer, samt på universiteterne og 

i de danske virksomheder 20 . 

Tiltrækning af vidensarbejdere kræver etablering af en vidensby i følge 

Mandag Morgen 21 . Inspirationen er bl.a. hentet fra de græske bystaters 

20. oECD Copenhagen Review – assessment 

and recommentations, 2009. 

21. Mandag Morgen 2. juni 2006: 

”Fremtidens metropol er en konfettiby”. 

22. Interview med Per Riisom, nordic 

City network. 

23. Interview med Isabel Ponti Riudor, 

22@Barcelona. 

24. Interview med Per Riisom, nordic 

City network. 

1 

agora – byens centrale plads, der udgjorde omdrejningspunktet for al 

handel, samtale, politik og interaktion. 

Ifølge nordic City network 22 bruger arkitekter og designere verden over i 

disse år ”konfettibyen” som forbillede. Her er ingen rene bolig-, erhvervs- 

og forretningskvarterer. Byfunktionerne er spredt på kryds og tværs med 

samlokalisering og kobling i sigte. Det handler om at skabe rum og krydspunkter 

i byen, der virker stimulerende for integration, skaber engagement 

og mulighed for det tilfældige møde. Dette behov er yderligere 

forstærket gennem den digitale udvikling, som ikke forudsætter fysisk 

tilstedeværelse, men i stedet forstærker behovet for det fysiske møde. 

Det ovennævnte princip om rum og krydspunkter er ved at blive implementeret 

i 22@barcelona, som er et af nutidens bedste europæiske 

eksempler på etablering af en vidensby. Her mener man, at det ikke er 

tilstrækkeligt for fremtidens entreprenører og videnstunge virksomheder 

at have kontor i samme bygning, men at det er nødvendigt at skabe 

rammer, så menneskerne kan mødes i fysisk forstand 23 . 

I følge nordic City network 24 skal en vidensby vinde på tre parametre: 

1. Den skal være attraktiv i hht Mercer.com’s ti kriterier for et godt miljø 

i form af de tilbud, muligheder sportsfaciliteter og det miljø der skabes, så den internet kan café 

tiltrække den nødvendige kritiske talentmasse 

2. Den skal være innovativ, så den kan fungere som katalysator for ud- 

læsesal 

vikling af ny viden 

3. Den skal være stærk på kultur, der kan forløse det kreative potentiale 

De erfaringer, man har gjort i universitetsbyerne Lund og oregon 

plads 

fitness 



vaskeri café 

folkekøkken 

park 

spisehus


påpeger, at skabelse af viden er et kreativt arbejde, og at kreativt arbejde 

bedst skabes i en kontinuerlig pendling mellem privat og offentlig – mellem 

indadvendt tankearbejde og udadvendt afprøvning af ideerne 25 . 

Ifølge professor Fransisco Carillo Javier 26 , tager verdens førende vidensbyer 

endvidere udgangspunkt i det byerne i forvejen er kendte for, forudsætninger 

og udfordringer, for at skabe en unik kulturel atmosfære, der 

kan tilføre ny næring og vækst til hele regionen. 

Kunsten skaber 

ny værdi 

Erfaringerne fra Lund og oregon samt tankerne fra nordic City network 

og F.C.Javier ligger fint i tråd med Friedrich nietzsche 27 , som siger at 

”kunsten er mere værd end sandheden, fordi den skaber ny værdi”. 

En international studerende ved Professionshøjskolen Metropol bekræfter 

vigtigheden af det kulturelle og valgte selv Danmark, fordi det symboliserede 

noget bemærkelsesværdigt med et kongehus og H.C. Andersen 28 . 

Det begrænsede antal turister i Danmark og i hovedstaden, 29 understreger 

behovet for stærk markedsføring af de allerede eksisterende tilbud 

samt etableringen af spydspidsprojekter. En ny multi-arena, som den 

planlagte i Ørestad Syd, der skal stå færdig i 2013 med plads til 15.000 

tilskuere 31 , kunne være ét og Copenhagen Campus et andet. 

oECD mener desuden, at de forskellige myndigheder aktivt bør pro- 

25. Universitets- og Bygningsstyrelsen, 

2010: ”Campus og Studiemiljø”. 

26. Mandag Morgen 2. juni 2006: 


27. F. nietzche, 1882: ”Die Fröhliche 

Wissenschaft” – Den muntre videnskab 

(1997). 

28. Politiken 23. maj 2010: ”Ukrainer 

vil revolutionere den danske velfærdsmodel”. 

29. Copenhagen Capacity maj 2010. 

30. oECD Copenhagen Review – assesment 

and recommendations 2009. 

31. Dr.dk/nyheder/kultur 

1 

movere nødvendigheden af at tiltrække højtuddannet arbejdskraft og 

involvere forskellige indvandrergrupper mere systematisk i politikudformningen 

30 . 

konCept 

Formål med produktet: 

1. Med udgangspunkt i Københavns eksisterende muligheder og tilbud at 

skabe et stærkt brand, der bidrager til en klar profilering af København 

som vidensby, og kan tiltrække den mest kvalificerede arbejdskraft. 

2. At skabe et campusmiljø, som skal dække en stor del af boligbehovet 

blandt danske og udenlandske studerende og forskere fra hovedstadsregionens 

mellemlange og videregående uddannelsesinstitutioner 

– samt boligbehovet hos danske og udenlandske trainees og forskere 

i de omkringliggende virksomheder. Boligerne skal være tilpasset de 

enkelte segmenters behov og møde deres krav og forventninger. 

3. At etablere et campusmiljø i København, som sikrer det fysiske møde 

og interaktion mellem danske og udenlandske studerende, forskere 

og trainees, i tæt samspil med offentlige instanser, universiteterne, 

erhvervslivet og byens lokale beboere gennem arkitektur, sociale og 

kulturelle events. 

4. At stifte et campusmiljø med den bedste kulturelle sammensætning på 

tværs af nationaliteter, defineret af brugerne og erfaringer fra campusmiljøer 

i udlandet, for at sikre den største grad af integration af udlændinge 

og inspiration til danskerne. 

5. At bygge et campusmiljø, som arkitektonisk sikrer formidlings- og 

demonstrationsværdi bygningskulturelt samt er bæredygtigt både i 

miljømæssig (el fra sol og vind, varme fra biomasse, affaldssortering, 

trafik i form af elbiler og cykler mv.) og i økonomisk forstand. 

6. At drive et socialt ansvarligt campusmiljø, f.eks. i forhold til rummelighed 

i ansættelse af administrativt personale.


7. At forme et campusmiljø som omfatter interaktion med erhvervslivet 

for at sikre flere studiejobs og bedre og mere forskning. 

8. At sikre et campusmiljø med god internetadgang og personlig tryghed, 

hvilket er vigtigt for internationale studerende 32 . 

pris 

CC skal tilvejebringes i privat regi, men i tæt samarbejde med universiteter, 

offentlige myndigheder og erhvervsliv, således at implementeringen 

kan foregå mest effektivt og hurtigst muligt. Prisen for et kollegieværelse 

skal være konkurrencedygtig og boligen skal samtidig rumme 

et mere attraktivt indhold, i form af arkitektur, design, indhold og kultur 

end de øvrige udbydere. 

Ifølge oECD er huspriserne steget markant i perioden 1995-2006 pga. 

befolkningstilvækst, migration og en lav rente. De danske boligpriser i 

forhold til indkomst er blandt de højeste i EU. I 2003 brugte danskerne 

28,6% af deres indkomst på boligudgifter, hvilket kun overgås af Spanien 

og Sverige. En gennemsnitlig børnefamilie med en årsindtægt på 

omkring 80.000 EURo er typisk nødt til at kigge efter en bolig 50 km fra 

bymidten for at have råd 33 . 

Erfaringerne viser, at danske universiteter ikke har råd til at leje passende 

boliger i nærheden, da grundpriserne typisk er for høje 34 . 

Danske elever og Studerendes Kollegieråd har beregnet, at en studerende 

på en lang videregående uddannelse, der modtager SU og har 15 timers 

studiearbejde, maksimalt kan have en månedlig boligudgift på 3.772 kr. 

Eva Petersen, Housing Co-ordinator, KU vurderer, at de internationale udvekslingsstuderende 

kan betale ca. 3.000 kr. pr. måned i husleje (inklusive 

faste udgifter som vand, varme, el og internet) for et kollegium værelse. 

Hos DTU vurderer man, at prisen bør ligge mellem 2.200-3.200 kr. per 

32. Cirius og isb, 2001-2009: ”The International 

Student Barometer for DK”. 

33. oECD Copenhagen Review – assesment 

and reccommendations 2009. 

34. Universitets- og Bygningsstyrelsen 


35. DTU, Elizabeth Trommer, Birgitte 

Viborg i notat fra 20. april 2010. 

36. Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvig 

2008: ”Hvordan organisationer fungerer”. 

20 

måned inkl. internet, vand og varme til internationale studerende, mens 

danske studerende kan betale 3.500-4.000 kr. per måned 35 . 

Attraktivt indhold 

til konkurrencedygtige 

priser 

Prisen for et kollegieværelse bør således ligge på omkring 3.000 kr. pr. 

måned for at imødekomme de forskellige beboeres økonomiske formåen. 

Prisen for boliger til trainees og forskere er til gengæld ikke helt så følsom. 

Der er dels tale om personer, der tjener flere penge end de studerende, 

dels er alternativerne for trainees hotelværelser og -lejligheder, som prismæssigt 

ligger langt højere end prisen for et kollegieværelse. 

strUktUr 

En stærk kultur i campusmiljøet er altafgørende for en succesfuld integration. 

Kultur udspringer bl.a. af en stærk struktur i organisationen. organisationsstruktur 

kan sammenlignes med en bygning, der er udformet så 

mennesker kan bo og fungere både i og uden for den. En organisations 

struktur er langt hen af vejen bestemmende for hvilke sociale mønstre for 

kommunikation, der dannes mellem organisationens medlemmer 36 . Den 

er således afgørende for, hvorvidt de enkelte beboere i campus vil kunne


fungere og kommunikere. Herudover skal strukturen understøtte et bæredygtigt 

miljø og drift på stedet. 

Baseret på erfaringer samlet fra vores besøg på campus i Paris, new York 

og Barcelona, fra Hausenbergs brugeranalyse samt fra publikationen 

“Campus og Studiemiljø” fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 2010, 

mener vi, at studenterdelen af CC bør have følgende struktur: 

Alle kollegieværelser administreres centralt i CCs overordnede organisation. 

I denne organisation udarbejdes optagelseskriterier, regler, krav og 

pligter for at bo på campus: ”Det her kan du og det her skal du”. Herudover 

vil økonomifunktionen for hele CC være placeret her og funding, 

husleje, drift mv. vil blive styret herfra. Den centrale organisation vil 

ligeledes være ansvarlig for at ansætte den lokale leder/direktør og sikre, 

at de enkelte kollegier bliver startet ordentligt op f.s.v.a. mentorordninger, 

kulturelle aktiviteter mv. Endelig vil det være den centrale administration, 

der tager initiativer til fælles aktiviteter for alle husene såsom 

sportsstævner, biografaftener, fællesspisning, årlig gallafest mv. 

Derudover vil en lokal administration blive etableret i hver enkelt bygning. 

Her vil lokale regler og pligter for det enkelte hus blive etableret, 

og mest af alt krav til den enkelte studerende til at deltage i det sociale 

miljø, som herved skal være med til at opbygge en stærk subkultur i hvert 

enkelt hus. Specifikt vil hvert hus indeholde: 

• en leder/direktør som står for den lokale drift af det enkelte hus. Dette 

kan evt. være en ældre studerende eller alumni, som således får mulighed 

for f.eks. at bo gratis i huset. Denne skal bl.a. sikre at hver ny 

beboer får en god og grundig introduktion til kollegiet. Dette kan f.eks. 

ske ved månedlige introduktionsmøder for alle nye den måned, hvor 

fremmøde er obligatorisk og bør checkes. 

21 

• Mentorordning: Alle nye beboere, uanset nationalitet, får tilknyttet en 

mentor og det er et krav for at kunne bo der, at man står til rådighed 

i en mentorrolle, når man har boet 6 måneder på kollegiet. Dette vil 

kræve, at man fra starten uddanner enkelte beboere til at varetage 

denne rolle, og det vil være bygherrens og den centrale organisations 

opgave at sikre, at dette sker. 

• Fælles aktiviteter, såsom miljøkonkurrence (hvilket hus har den mest 

miljøøkonomiske drift), sportskonkurrencer mod de andre huse og 

sociale events med jævne mellemrum. 

• Besøgsvenner fra et af de andre kollegier. På denne måde sikres det, at 

de enkelte kollegier kommer i kontakt med hinanden og ikke kun med 

deres egne beboere. 

Udover boliger til de udenlandske og danske studerende skal Copenhagen 

Campus, som nævnt ovenfor, også rumme boliger til udenlandske 

og danske trainees og forskere. 

Det er vores opfattelse, at unge trainees godt kan placeres sammen med 

de studerende i Copenhagen Campus, og at der således i hvert hus er et 

antal værelser som kan udlejes i kortere perioder ad gangen, både til udvekslingsstuderende 

og trainees. Det er vores formodning, at der vil være 

mest sjov og fest i studenterdelen af Copenhagen Campus, og at det 

kan være en god mulighed for både udvekslingsstuderende, men også 

for unge trainees at lære andre unge og specielt danske unge mennesker 

at kende. Der vil formentlig ske en højere grad af integration på denne 

måde, end hvis de unge trainees skulle bo sammen med forskerne. 

Brugeranalysen i Kapitel 1 viser, at ældre studerende og forskere har 

et andet boligbehov end de studerende og de unge trainees. Derfor 

skal Copenhagen Campus rumme et antal boliger, som dels vil kunne 

læsesal 


folkekøkken 


spisehus


benyttes til forskere med eller uden ægtefæller, og dels til 4 ældre studerende 

eller 2 trainees. I disse boliger vil der være flere faciliteter og ikke 

den samme grad af afhængighed af de fælles faciliteter. Det er stadig 

vigtigt at skabe integration og sikre, at de har en grund til at komme ud 

af deres bolig. Men man må respektere, at disse mennesker er et andet 

sted i deres liv og derfor har behov for mere ro og privatliv. 

Nydanskerne 

skal bygge bro 

over barriererne 

Disse boliger vil også blive administreret centralt, men der er ikke det 

samme behov for at have en leder af hvert enkelt hus tilknyttet, da det 

må formodes at både forskere, trainees og ældre studerende kan udvise 

en anden grad af ansvarlighed. 

Strukturen på Copenhagen Campus vil indeholde mulighed for at flytte 

fra et område til et andet. Man kan starte som enten dansk eller udenlandsk 

studerende i studenterhusene, og i takt med at man har brug for 

mere ro og privatliv, kan man flytte over i et hus sammen med en eller 

flere studiekammerater, kærester, ægtefæller e.l. 

Ligesom man har pligt til at bidrage til kulturen, når man bor i studenterdelen, 

kan man kun komme i betragtning til de større huse med mere 

22 

komfort og privatliv, såfremt man har ydet en indsats og faktisk opfyldt 

de forpligtelser, der er blevet pålagt i forbindelse med indflytning på 

Copenhagen Campus. 

Denne struktur vil give en fleksibel boligløsning, og vil kunne tilpasses 

de enkeltes behov for boliger, det behov som ændrer sig i takt med de 

enkeltes engagement i studier, arbejde og familie. 

personale 

I håbet om at kunne påvirke den danske indvandrerdebat er det vores 

anbefaling, at en stor del af personalet på CC skal være af anden etnisk 

baggrund end dansk. 

De unge med indvandrerbaggrund forventes endvidere at blive en 

gevaldig ressource for det danske samfund ifølge undersøgelsen ”I 

Danmark er jeg født”, foretaget af Trygfonden og Center for Ungdomsforskning. 

Undersøgelsen fokuserer på unge som har klaret sig godt, der 

har uddannet sig, de har gode jobs og mange af dem er aktive i kulturliv, 

foreninger og politik. Sammenlignet med danske unge er de tilmed langt 

mere tilbøjelige til at starte egne virksomheder. De nydanske piger har 

allerede overhalet gennemsnittet af unge danskere, når det gælder uddannelse. 

De unge drenge er langsommere, men forskerne spår at de vil 

komme med, da de gør en stor indsats 37 . 

Hvad angår den ældre generation af indvandrere, så har de oftest ikke 

nogen uddannelse, men agerer gode rollemodeller og inspiratorer, der 

hjælper de unge igennem uddannelsessystemet ved at tale om de begrænsninger 

en manglende uddannelse har skabt for dem 38 . 

En anden del af personalet kunne udgøres af personer med mindre fysiske 

eller psykiske handicap. 660.000 danskere i alderen 16-64 år har et 

37. Politiken 23. maj 2010: ”Unge 

nydanskere har fuld fart frem”. 

38. Samme.


handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Kun godt halvdelen 

af disse personer er i dag i beskæftigelse, selvom begrænsninger på en af 

vores sanser ofte skærper de øvrige 39 . 

Problemet ligger ofte hos de handicappede selv, som ikke søger opslagne 

jobs af angst for at fejle. Ved skabelsen af et tolerant og rummeligt 

arbejdsmiljø på campus – evt i samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, 

der har særlige kompetencer på dette område – vil vi mene, 

at vi vil kunne motivere flere ansøgninger blandt handicappede. Som 

arbejdsplads ønsker vi, at CC skal signalere, at ”det er helt almindeligt at 

være noget særligt”. 

CaMpUsMiljøet 

For at fremme tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter vil 

ThinkTankTalents endvidere forsøge at sikre, at følgende etableres i umiddelbar 

nærhed af CC: 

• Videnshotel til besøgende forældre og til forskere uden ægtefælle på 

kortere kontrakter. 

• Cafeer / cafeterier / restauranter / spisesale med sunde og nærende 

tilbud, for at lokke beboerne ud af deres boliger og ”hygge” sig med 

hinanden og den lokale befolkning. 

• genbrugsbutik for at hjælpe beboerne med entre og exit og for at 

understrege, at CC skal drives bæredygtigt. 

• supermarkeder / special butikker – let tilgængelige som dækker beboernes 

behov, således at de undgår at skulle bruge unødig tid til indkøb. 

• Fitnesscenter og sportsfaciliteter (Stadion, tennisbaner, fodbold- 

39. Det nationale netværk af Virksomhedsledere: 

netværksdagen 30.11.2009. 

2 

bane): Gode muligheder for at dyrke sport og idræt er væsentlige i 

forhold til fysisk velvære. Sunde studerende giver kloge studerende med 

bedre helbred og mindre fravær. Disse tilbud er også et muligt værktøj 

til integration. 

• laundromat – cafè. Mulighed for at vaske tøj, på en klimavenlig facon 

og samtidig mødes med andre beboere på CC. 

• iværksætteri / entrepreneurship i form af f.eks. værksteder hvor man 

kan bruge sine hænder, som kan inspirere og lade sig inspirere af det 

tværkulturelle vidensmiljø i CC. Man kunne også tænke sig en filial af 

Københavns Erhvervscenter i dette regi. 

• teatre, musikhus, gallerier og andre kulturelle tilbud, hvor beboerne 

selv kan optræde/udstille, og som kan tiltrække kunstneriske talenter 

udefra. 

• trådløst netværk i alle dele af Copenhagen Campus. 

• international folkeskole / børnehave til den tredjedel af forskerne, 

som medbringer deres børn. 

• Bibliotek /auditorium / konferencesal / læsesal – giver mulighed for 

networking, vidensdeling og interaktion mellem beboerne, virksomheder 

og lokalbefolkningen. 

• kirke/moske Respekt for kulturelle forskelle og religionsfrihed. 

• one-stop-shop: Kontakten til de offentlige danske myndigheder og 

efterfølgende registrering besværliggøres ofte af sprogbarrierer, og det kan 

være svært at danne sig et overblik over relevante regler. Hjemmesiderne


www.workindenmark.dk og www.denmark.dk fungerer begge som overbliksskabende 

og guidende værktøjer for udenlandske vidensarbejdere. 

Men det viser sig, at halvdelen af de udenlandske vidensarbejdere ikke har 

hørt om dem 40 . CPH International Service, Borgerservice, Skat og Statsforvaltningen 

Hovedstaden har netop åbnet en onE-SToP-SHoP i nyropsgade 

1, Kbh, som hjælper udlændinge i gang i det offentlige system. 

En filial på CC kunne gøre denne service endnu mere tilgængelig. 

• internationalt studenterhus: Der findes i dag en række studenteraktiviteter 

både af national, international, politisk og ikke-politisk karakter 

i Københavnsområdet. nogle er tilknyttet de enkelte læreanstalter og 

andre er selvstændige paraplyorganisationer. Det vil give god mening 

at placere et studenterhus på CC, som kunne samle alle disse aktiviteter 

og skabe synergi mellem de enkelte. Herudover vil det være med til at 

samle de studerende udenfor studietiden, og skabe grobund for integration 

og fællesskab på tværs af studieretninger og læreanstalter. 

Intentionen med alle disse tiltag er at give beboerne de bedste bolig- og 

arbejdsbetingelser, samt at få dem ud af deres bolig og mødes for at sikre 

integration og innovation. Der er således lagt op til, at en del af de faciliteter, 

som normalt findes på et traditionelt kollegium, i stedet vil være 

fælles mødesteder, som også kan bruges af lokalbefolkningen i området. 

yDerligere BranDing 

For yderligere at styrke CCs brand position, er det vores ønske at få nogle 

af Danmarks største brands, såsom Foss, Grundfos, Velux, Lego, B&o, 

Hummel, Løgismose, Irma, Danfoss, Vestas, Royal Copenhagen, Holmegaard, 

Geismars, Mærsk, TDC, Rockwool mv., til at tage del i at skabe 

CC og de aktiviteter og tilbud, som er nævnt ovenfor og eventuelt også 

etablere sig på CC. 



41. CBS: Marianne Bach, Housing Coordinator. 

42. KU, John E. Andersen, Det Internationale 

Kontor. 

43. DTU, Elizabeth Trommer, Birgitte 

Viborg i notat fra 20. april 2010. 

2 

eFterspørgsel 

Vores bud på størrelsen af CC er baseret på information fra CBS, KU, 

DTU, Professionshøjskolen UCC, IU samt fra 11 danske virksomheder. 

CBS modtager hvert år 2.500 ansøgninger fra deres udenlandske studerende, 

som mangler bolig i København, 41 mens de kun har 508 kollegieværelser 

til rådighed. nogle af disse ansøgninger gælder blot for et 

semester, hvorfor et kollegieværelse ideelt set vil kunne benyttes af op 

til tre forskellige studerende på et år, hvis værelset også lejes ud i sommerferien. 

Generelt er efterspørgslen størst i efteråret, hvor man har haft 

dobbelt så mange ansøgninger, som ledige kollegieværelser gennem de 

sidste 3 år. Man forsøger efterfølgende at formidle privat indkvartering, 

men det er meget tidskrævende, og de studerende er mindre tilfredse 

med denne boligform end med kollegieværelserne. 

Københavns Universitet modtager hvert år 2.000 internationale studerende 

42 fordelt med 1/3 om foråret og 2/3 om efteråret og tallet er 

stigende. Grundet kapacitetsmangel behandles årligt max. 650 boligansøgninger, 

eftersom det internationale kontor nu kun består af 2 

medarbejdere. De øvrige 1.350 internationale studerende er dermed 

overladt til selv at finde bolig. 

Hos DTU modtog man i år 2009 i alt 900 internationale studerende og 

antallet forventes at være fordoblet i 2018 43 . Man vurderer i dag at have 

et fremtidigt behov for 4.000 kollegieværelser, hvoraf 1.000 skal bruges 

til de internationale studerende og 3.000 til danske studerende. DTU 

råder dd. over 460 kollegieværelser og formidler derudover 130 værelser 

hos private udlejere. 

Hos professionshøjskolerne har man ikke mange udlændinge på nuværende 

tidspunkt. Man agter til gengæld at samle flere dele af organisa- 

læsesal


tionen i København med et samlet antal danske fuldtidsstuderende på ca. 

10.000 årligt, som ifølge Jonas Kjær-Westermann fra UCC vil efterspørge 

værelser på CC. 

Alle disse uddannelsesinstitutioner kæmper d.d. for at finde egnede 

boliger til deres studerende. Den hidtidige lovgivning har resulteret 

i en fragmenteret boligform, bestående af ghettoer af udenlandske 

studerende på private kollegier, værelser hos private familier og enkelte 

værelser på de offentligt finansierede kollegier. På denne måde integreres 

de udenlandske studerende dårligt med os i Danmark, og chancerne for 

at de vil blive på det danske arbejdsmarked bliver mindre. 

Efterspørgslen af forskerboliger er sværere at vurdere. Region Hovedstaden 

er på vej med et studie af behovet for forskerboliger i regionen, men 

dette forventes først færdigt til efteråret 2010. 

I mellemtiden kan vi forholde os til følgende fakta: 

• KU er den arbejdsplads i Danmark som har flest udlændinge, hvorfor 

man også har behov for boliger til senior- og juniorforskere. Man 

estimerer pt. at have et akut behov for 50 boliger til enlige forskere, 

men behovet er sandsynligvis meget større, hvis udbuddet er attraktivt i 

forhold til standard, pris og beliggenhed 44 

• Hos DTU mangler man 160 boliger til PhD studerende og samme antal 

til gæsteforskere 45 

• Ifølge Birte Duelund fra CBS lejer man årligt 90 værelser og lejligheder 

til gæsteforskere 

• De 11 virksomheder som vi har interviewet har pt. samlet set over 500 

udenlandske forskere og specialister ansat. De fleste vurderer, at CC 

kunne være attraktivt for disse, da problemerne med integration af de 

udenlandske vidensarbejdere er velkendte i disse organisationer. 

44. KU, John E. Andersen/Eva Petersen, 

i notat fra 2.december 2008. 

45. DTU, Elisabeth Tromer, Birgitte 

Viborg, notat fra 20.april 2010. 

25 

Med hensyn til traineeboliger, så har de 11 adspurgte virksomheder d.d. 

over 100 udenlandske trainees. 

IAESTE sender årligt 50 udenlandske trainees til landet, hvoraf halvdelen 

bor her et år, 25% i 3 måneder og 25% i 6 måneder. Disse bor dels privat 

og dels på hoteller. 

Mangel på boliger 

til kvalificeret 

arbejdskraft 

størrelse 

Etableringen af CC bør foregå i fire faser med et samlet antal sengepladser 

til ca. 4.000 studerende og trainees og ca. 1.000 boliger til forskere. 

Årsagen til faseopdelingen er, at man således bedre kan vurdere det reelle 

behov, og at erfaringerne kan danne grundlag for forbedringer af konceptet 

i senere faser. 

For at skabe den nødvendige kritiske masse er det vores umiddelbare 

anbefaling at fase 1 bør indeholde:


kollegieværelser til 85% studerende og 15% til udvekslingsstuderende 

og trainees: 

• 1.066 sengepladser til 2/3 udlændinge og 1/3 danskere 

• 854 individuelle værelser på 12 m 2 

• 66 dobbelte værelser på 18 m 2 

• 80 studios på 24 m 2 

Dette svarer til to gange størrelsen på Melon Distrikt i 22@Barcelona, som 

er et af de nyeste europæiske kollegier. 

Forskerboliger til forskerfamilier, 2 trainees eller 4 ældre studerende. 

• 400 boliger til 80% udlændinge og 20% danskere 

• Boliger med min. 4 værelser (gns. 130 m 2 hver) 

I alt vil den samlede boligmasse udgøre 90.000 m 2 inkl. fællesarealer. 

Målet var i første omgang at skabe et campusmiljø bestående af halvt 

danske og halvt udenlandske beboere. Eftersom CC vil blive placeret i et 

dansk boligkvarter, mener vi dog at CC i første omgang kan indeholde 

flere udlændinge end danskere for at skabe en større balance mellem 

CC’s beboere og de lokale danskere. 

De næste 3 faser vil blive baseret på erfaringerne fra denne første fase 

samt i forhold til hvorledes vores samfund udvikler sig de næste 5 år. 

26

læsesal 

27 

kapitel 

Beliggenhed 


folkekøkken 

internet café


Beliggenhed 

Copenhagen Campus bør placeres i byen af følgende årsager: 

• De danske universiteter har siden 1990 fokuseret på at flytte ind til 

bymidten, da man måtte erkende, at det var svært at skabe liv på 

kanten af byen, ref. odense og Ålborg Universitet 46 . 

Et eksempel er Frankfurts universitet, som flyttede fra dets historiske 

beliggenhed i midtbyen til tre fjerne campus-områder. Målet var at 

skabe et europæisk Harvard. Resultatet blev skabelsen af en tom skal, 

der ligger øde hen i weekenderne 47 . 

• Mange europæiske universiteter åbner deres områder op for omverden 

og søger at skabe flerfunktionelle, akademiske bykvarterer. Målet er 

at give beboerne lyst til at tilbringe mere tid sammen på campus og 

samtidig åbne campus op, så det fysiske også inviterer det omgivende 

samfund ind til viden, oplevelse og læring. Specielt i weekenden er den 

lokale befolkning afgørende for liv 48 . Dette vil ikke kunne skabes, hvis 

campus ligger i et tyndtbefolket område. 

UBST 49 anbefaler følgende handlingspunkter i forbindelse med videreudvikling 

af det europæiske campusmiljø: 

1. Beskrivelse af campus og den omgivende bys lokale særpræg, promovering 

af dets ofte skjulte kvaliteter for derved at skabe et image. 

2. Analyse af alle de forskellige steder der hører til campus, samt steder, 

der ikke hører til campus, men som tydeligt bidrager til campusoplevelsen, 

optimering af deres infrastruktur og forbedring af deres fremtoning 

/ funktionalitet. 

3. Lynlåsstrategien: Kæde by og campus sammen vha. offentlige rum, 

transportmuligheder, cykelstier, skiltning og vartegn, samt via fælles 

institutioner, kultur og aktiviteter. 



47. Samme. 

48. Samme. 

49. Samme. 

2 

oMråDeanalyse Foretaget aF HaUsenBerg 

Med udgangspunkt i UBST’s anbefalinger har vi udvalgt fire områder: 

• Carlsberg 

• De gamles by 

• nordhavn og 

• Ørestad nord 

Disse ses umiddelbart som mulige steder at placere Copenhagen Campus. 

Som grundlag for en beslutning om den mest velegnede placering, 

indeholder denne områdeanalyse en beskrivelse og vurdering af hvert af 

de fire områder. områderne gennemgås enkeltvis i alfabetisk rækkefølge 

ud fra følgende struktur: 

1. områdets overordnede placering i byen 

2. Infrastruktur 

3. nærhed til uddannelsesinstitutioner 

4. Byggemuligheder, parathed og evt. pris 

5. områdets karakter / særpræg, herunder: 

– Byliv – Kultur – Grønt – Skoler – Sport 

6. Målgruppens syn på kvarteret 

7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret og evt. særlige forhold 

8. Samlet vurdering 

På side 29 ses et oversigtskort, som placerer de fire områder i forhold til 

hinanden, samt i forhold til infrastruktur og højere læreanstalter i hovedstadsområdet. 

Under beskrivelsen af hvert område findes desuden et kort 

over området, hvorpå der er indtegnet væsentlige institutioner i området, 

samt markeret de stærkeste koncentrationer af gade- og butiksliv. Kortene 

er ikke fuldstændige kortlægninger af funktioner i områderne, men 

placerer en række udvalgte institutioner og funktioner, der vurderes som 

vigtige for målgruppen.


oversigtskort: De 4 områder Kort over Københavns Universitets 

campus-områder 

Roskilde 

Universitet 

De Gamles By 

Nordhavn 

Ørestad Nord 

Carlsberg 

CBS Campus 

Danmarks Tekniske Universitet 

Danmarks Pædagogiske Universitet 

Københavns Universitet: 

Nørre Campus 


Frederiksberg Campus 

Uddannelsesinstitutioner 

Vand/Hav 

oversigtskortet placerer de fire udvalgte 

områder i forhold til hinanden og i en 

samlet bykontekst. Kortet giver overblik 

over de fire områders placering i forhold 

til universitetsområder og hovedfærdselsårer 

som vejnet, s-tog og metro. 


City Campus 

IT-Universitetet 


Søndre Campus 

1 km 

Uddannelsesinstitutionerne er de seneste 

år begyndt at bruge campus-begrebet 

ved at definere den geografiske beliggenhed 

af deres institutioner som 

campus-områder. Københavns Universitet 

opererer med nørre Campus, 

City Campus, Frederiksberg Campus 

2 

og Søndre Campus (se mindre kort til 

højre), og Copenhagen Business School 

kalder sit område CBS Campus.


CarlsBerg 

Bydelen Carlsberg ejes af Carlsberg Ejendomme, som er i gang med at 

omdanne området fra produktionsvirksomhed til bykvarter. Tegnestuen 

Entasis har vundet konkurrencen om en masterplan for området, og der 

er vedtaget en rammelokalplan. netop nu er Carlsberg Ejendomme i 

gang med at finde investorer til at stifte et investeringsselskab, som skal 

drive udviklingen af området. 

1. overordnet placering i byen 

Carlsberg er navnet på Københavns nye bydel, der udbygges på et område, 

hvor firmaet Carlsberg tidligere havde en stor del af sin produktion. 

området ligger mellem det livlige Vesterbro mod øst og nord og villakvarterer, 

der fører til det mere rolige Valby mod vest. Mod syd afgrænses 

området af togskinner, der både udgør S-banen vestpå og skinnerne 

mod Fyn og Jylland. Mod nordvest grænser Carlsberg op til de to større 

grønne områder Søndermarken og Frederiksberg Have, og mod øst afgrænses 

kvarteret helt konkret af Vesterfælledvej. 

2. infrastruktur 

Carlsberg ligger tæt ved S-tog-stationen Enghave, for hvilken der foreligger 

en beslutning om nedlæggelse for at opføre en ny og større station 

tættere ved Carlsberg. Den nye station kommer til at bære Carlsbergs 

navn. Stationen skal stå færdig i 2014, og vil betyde en forbedring af 

de kollektive trafikforbindelser i bydelen. Vejnettet på Carlsberg er ikke 

stærkt udbygget. Ud over ny Carlsberg Vej, som løber gennem området 

fra øst til vest, flankeres kvarteret af den vigtige Vesterfælledvej, men gennem 

området er det desuden kun Pasteursvej, som snor sig. For de bløde 

trafikanter er kvarteret nemmere at indtage end for bilister, og sådan er 

det også ønsket, at det skal forblive, selv om tanken er at gøre området 

noget mere trafikeret, end det er i dag. Parkeringsnormen ligger på mel- 

0 

Kort over Carlsberg og nærområde 

Frederiksberg Have 

Søndermarken 

Carlsberg 

Grønne områder 

Vand 

Vestre 

Kirkegaard 

KB Tennis 

Bakkehusmuseet 

Tap 1 

Vesterbrogade 

Ny Carlsberg Vej 

Vigerslev Allé 

Rahbeks Alle 

Otto Mønsted Kollegium 

Nicolai Wallner 

& andre gallerier 

Vesterbro svømmehal 

Dansehallerne og motionscenter 

Intenst gade- og butiksliv 

Moderat gade- og butiksliv 

Enghave 

Parken 

Copenhagen Skatepark 

Bavnehøj Idrætsanlæg 

og friluftsbad 

Vega 

Kulturanstalten 

Sønderboulevard 

Istedgade 

Ingerslevsgade 

lem 133 og 200 etage-m 2 pr. parkeringsplads, og med 95% af områdets 

samlede parkering i parkeringskældre. 

Vesterfælledvej 

Enghavevej 

Enghave St. 

Kultur 

Institutioner 

Sport 

Kollegier 

100 m


I lokalplanen for området er indskrevet en række nye lyskryds samt en forskønnelse 

af Vesterfælledvej, som forventes at opleve en markant trafikforøgelse. 

Desuden anlægges firesporet vejbro mod syd til Vigerslev Allé 

og et nyt stort kryds ved Vesterfælledvej / Vigerslev Allé, som fører mod 

motorvejssystemet. Desuden er det planen at anlægge nye cykelstier i 

den sydlige del af Vesterbro, som leder hen til Carlsbergs østlige del. 

. nærhed til uddannelsesinstitutioner 

Flere af de væsentlige uddannelsesinstitutioner i København nås nemt på 

cykel fra Carlsberg, og beliggenheden nær Københavns Hovedbanegård 

giver nem adgang til universiteter i resten af regionen, fx Roskilde, Lund 

og Malmø. Se tabel herunder. 

. Byggemuligheder, parathed og evt. pris 

Carlsberg angiver overfor ThinkTankTalents, at området er byggeparat, 

når der er udformet lokalplan. Carlsberg Ejendomme, som ejer området, 

arbejder på at skaffe investorer nok til at danne et fælles investeringsselskab 

for hele området, men ejendomschef Lars Wilsdahl siger, at Carlsberg 

alligevel vil se positivt på eventuelle tilbud på specifikke grunde. 

Ønsket om at CC skal rumme 90.000 etage-m 2 afskrækker heller ikke 

Carlsberg, idet den samlede mængde boligmasse for området forventes 

at udgøre i alt 270.000 m 2 . Carlsberg angiver, at grundprisen vil afhænge 

af byggeudgifterne. 

Københavns Kommune vedtog i 2009 Lokalplan nr. 432 ”Carlsberg II”. 

Lokalplanen er på nær et mindre område (IIA i det nordøstlige hjørne) 

en såkaldt rammelokalplan, hvorfor der i forbindelse med nybyggeri skal 

påregnes tid til udarbejdelse af en supplerende lokalplan. Lokalplanens 

bestemmelser er generelt detaljerede i forhold til at definere byggefelter, 

etagehøjder, bebyggelsesstruktur, kantzoner, funktioner i stueetager med 

1 

videre, ligesom den udtrykker klare ønsker om en nøje tilpasning i materialer 

og farver, så bydelen opnår et samlet æstetisk udtryk. Det er forhold, 

der på den ene side kan repræsentere en præcis ramme med klare krav, 

og på den anden side en udfordring i forhold til ønsker om stor individualitet 

og frihed i det arkitektoniske og rumlige udtryk. 

5. områdets særpræg og karakter 

Carlsberg er et område med en meget klar identitet, der bunder i det 

historiske udgangspunkt som område for Carlsbergs produktionsvirksomhed. 

Bygningerne er forskelligartede og bærer vidnesbyrd om mange 

funktioner og om de forskellige tidsaldre, de er opført i. Flere steder er 

Carlsbergs identitet synlig, mest tydeligt i Elefantporten, der løber over 

ny Carlsberg Vej. 

området rummer også grønne områder, og udvikles efter en masterplan 

af tegnestuen Entasis, som opbygger en række byrum med forskellig 

identitet og forskellige funktioner. 

CC vil med placering på Carlsberg kunne skrive sig ind i en stærk 

fortælling og en stærk identitet. Såvel de arkitektoniske kvaliteter i de 

gamle bygninger på området som historien om Carlsberg giver kvarteret 

en særlig attraktionsværdi for mange danskere. Den attraktionsværdi vil 

CC sandsynligvis kunne bruge aktivt til at tiltrække danske boligsøgende. 

omvendt bør det i en kommunikationsstrategi overvejes, om Carlsberg- 

navnet for udlændinge i stedet associeres med en kommerciel ølvirksomhed, 

og ikke har de positive kulturhistoriske konnotationer, som det har 

for nogle danskere. 

I det følgende beskrives Carlsbergs karakter og særpræg gennem vurderingen 

af fem forskellige parametre – byliv, kultur, grønt og blåt, skoler 

og institutioner og sport. For alle kvarterer gælder, at de beskrives i deres


aktuelle situation. For flere af kvartererne foreligger lokalplaner, og der 

er en udvikling i gang som kan betyde, at kvartererne ser anderledes ud 

om få år. Men da planer sjældent realiseres i den form, de oprindeligt 

tænkes i, og det ikke er til at sige præcist, hvad der kommer til at ske, er 

beskrivelsen og vurderingen af de enkelte områders bymæssige karakter 

beskrevet, som de er nu og her, af og til med bemærkninger om fremtidige 

planer. 

A. Byliv 

Carlsberg har ikke været åbent område for offentligheden særligt længe. 

Før var området afspærret og klart afgrænset i forhold til den omkringliggende 

by, med kun ny Carlsberg Vej som en gennemkørende vej i området. 

nu kan man bevæge sig ind gennem området, men det afgrænses 

stadig identitetsmæssigt tydeligt til de omkringliggende kvarterer. 

De fleste af Carlsbergs produktionsaktiviteter er forsvundet, og nogle 

af bygningerne er taget i brug af små kreative erhvervsdrivende, som 

tiltrækkes af forholdsvis billige m2. Indrykningen af kreative virksomheder 

har givet området noget liv i det daglige, men skal man have et egentligt 

gade- og butiksliv, må man et par hundrede meter østpå til nabokvarteret 

Vesterbro, der til gengæld kan tilbyde masser af gade- og butiksliv, cafeer, 

restauranter og nattelivsmuligheder. 

På Vesterbro findes også et rigt udvalg af dagligvarebutikker, og er der et 

ønske om et shoppingcenter, ligger Fisketorvet kun 2 km – eller et stop 

med S-toget – væk. 

B. Kultur 

Carlsberg har arbejdet bevidst for at tiltrække og fremme kulturlivet på 

området ud fra en strategi om, at kultur tiltrækker publikum og dermed 

giver mange borgere kendskab til og grund til at komme på området. I 

en af de store haller er en række gallerier rykket ind, med Galleri nicolaj 

Wallner som spydspids. og Dansehallerne har fået egen scene i området. 

også Tap 1 er åbnet som musiksted og messehal. Derudover trives de 

små kreative erhverv og kunstnere, som har lejet sig ind i bygningerne. 

Et par hundrede meter fra Carlsberg ligger Vega, som med to live-scener, 

club og flere barer er et af Københavns centrale musikhuse for den rytmiske 

musik. området er således godt udstyret med kulturinstitutioner 

allerede tidligt i udviklingen af bydelen, hvilket er en kvalitet for området, 

der muligvis kan trække mere med sig. Spørgsmålet er dog, hvordan 

kunst- og kulturlivet passer til behovene og ønskerne fra de innovationstunge 

fagligheder, som er CCs primære målgruppe. I den stikprøve-undersøgelse, 

som Hausenberg har foretaget blandt 100 studerende, er det 

værd at bemærke, at de studerende generelt ikke finder det vigtigt at 

bo tæt ved kulturinstitutioner som bio, spillesteder, gallerier og events. 

Kulturlivet nåede kun en 7.-plads ud af de 11 funktioner, som studerende 

kunne score i forhold til, hvad der var vigtigt at have i nærheden af boligen. 

Studerende fra KUA vurderer kulturen vigtigere end studerende fra 

CBS og DTU. 

C. Grønt og blåt 

Carlsberg har et par fine haver på området, og ligger som nabo til Frederiksbergs 

store parker, Søndermarken og Frederiksberg Have. 

Et par km mod øst ligger Fisketorvet, som har fået et havnebad udenfor, 

og på cykel nås Islands Brygge med havnebad og parkforløb på 10-15 

minutter. 

D. Skoler 

Sankt Annæ gymnasium arbejder på at oprette et internationalt spor 

og begynde skolen fra 1. Klasse i stedet for i dag fra 3. I dialog med 

Hvor positivt Hvor er positivt dit er dit Hvor attraktivt Hvor attraktivt synes du synes du 

indtryk af indtryk kvarteret? af kvarteret? kvarteret kvarteret er for boliger er for boliger 

for studerende? for studerende? 

2,75 

3,32 

2,75 

3,32 

2,42 

2,92 

2,42 

Nordhavn Carlsberg Nordhavn Ørestad CarlsbergDe gamles Ørestad 

Nord byNord 

2,92 

21=lidt 

5=meget 1=lidt 5=meget 

Interessant nok Interessant var Carlsberg nok ikke var Carlsberg det kvarter, ikke som det flest kvarter, studerende som flest kendte studerende til. De gamles kendte by til. på De Nørrebro gamles by på Nørrebro 

havde flere studerende havde flere kendskab studerende til. At kendskab Carlsberg til. scorer At Carlsberg højest i scorer attraktionsværdi højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, kan derfor at antyde, at 

2,44 

1= lidt 

5= meget 

3,46 

2,44 

3,46 

2,52 

3,01 

2,52 

De gamles Nordhavn Carlsberg Nordhavn Ørestad Carlsberg De gamles Ørestad 

by 

Nord byNord 

3,01 

De gamles 

by


Carlsberg og Københavns Kommune overvejes mulighederne for at flytte 

skolen til Carlsberg-området, hvilket vil give Carlsberg en international 

skole og gymnasium. 

Derudover findes flere internationale skoler i Københavns-området, Østerbro 

International School i Præstøgade, Copenhagen International School 

på Hellerupvej i Hellerup og Copenhagen Euro-School på Gammel Kongevej. 

Desuden har byen en international børnehave, Sunrise Preschool, 

for 2-6 årige, beliggende på norgesmindevej i Hellerup. 

De internationale skoler nås fra Carlsberg nemt med S-tog. Se tabel side 32. 

E. Sport 

Fra Carlsberg er der tæt til både KB Tennis nordvest for området, Vesterbro 

svømmehal og motionscenter og Bavnehøj Idrætsanlæg og friluftsbad. 


I en stikprøveundersøgelse blev 100 studerende fra hhv. Copenhagen 

Businees School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns 

Universitet Amager (KUA) spurgt om deres kendskab til området, 

og blev bedt om at vurdere, hvor attraktivt kvarteret er for boliger for 

studerende. Hvor positivt er dit Hvor attraktivt synes du 

indtryk af kvarteret? kvarteret er for boliger 

Carlsberg 3,32 scorede højeste point som for det studerende? 

kvarter, flest studerende i 

2,75 

spørgeskemaundersøgelsen 2,42 fandt attraktivt 3,46 som område for boliger for 

studerende. Både på spørgsmålet om, hvor positivt et indtryk, de studerende 

havde, og på spørgsmålet om, hvor attraktivt de studerende 

vurderede Nordhavn Carlsberg kvarteret Ørestad som De gamles boligområde, Nordhavn Carlsberg scorede Ørestad Carlsberg De gamles højest af alle 

Nord by 

Nord by 

fire kvarterer. 

1=lidt 5=meget 

Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte til. De gamles by på Nørrebro 

havde flere studerende kendskab til. At Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at 

området har et positivt ry og et godt image. 

2,15 


Hvor godt kender du 

kvarteret? 

2,75 2,43 

Nordhavn Carlsberg Ørestad 

Nord 

2,92 

2,9 

De gamles 

by 

Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner kan det bemærkes, at flest 

studerende fra CBS kender Carlsberg-området. Men der er ikke store afvigelser i besvarelserne fra de tre 

2,44 

1= lidt 

5= meget 

2,52 

3,01 

Interessant nok var Carlsberg ikke det kvarter, som flest studerende kendte 

til. De gamles by på nørrebro havde flere studerende kendskab til. At 

Carlsberg scorer højest i attraktionsværdi kan derfor antyde, at området 

har et positivt ry og et godt image. 

Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner 

kan det bemærkes, at flest studerende fra CBS kender Carlsberg-området. 

Men der er ikke store afvigelser i besvarelserne fra de tre uddannelsesinstitutioner. 


Carlsberg Hvor positivt arbejder er på dit at samle investorer, Hvor attraktivt som kan synes gå du sammen i et 

investeringsselskab, 

indtryk af kvarteret? 

hvor Carlsberg 

kvarteret 

sidder med 

er for 

ved 

boliger 

bordet. Men kan det 

ikke lykkes, vil Carlsberg kigge på muligheden for at indgå i dialog med 

3,32 

for studerende? 

eventuelle 2,75 

2,92 

investorer om enkelte grunde. 

Planen om at flytte Enghave station tættere på Carlsberg og gøre den 

til knudepunkt for metro og s-tog, vil skønsmæssigt gøre den nye 

Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles 

Carlsbergs station Nordtil 

landets by femte mest trafikerede. Nord Planerne by for færdiggørelsen 

hedder på nuværende tidspunkt 2014. 





. samlet vurdering 

Carlsberg og dets nærområde tilbyder mangfoldige kulturoplevelser 

inden for især kunst, dans og musik, og et aktivt gade- og byliv i nabo- 


kvarteret Vesterbro. Carlsberg har med Søndermarken som baghave også 

kvarteret? 

god adgang til rekreative områder, og med flytning af Enghave station 

2,75 

får 2,15 

2,43 

2,9 

Carlsberg en meget central beliggenhed i byens net af kollektiv 

trafik. Planerne om en international skole på området er interessant for 

målgruppen, Nordhavn Carlsberg og Ørestad endelig De gamles er Carlsberg-kvarteret særegent og har en unik 

Nord by 

historie og identitet, som et campusområde kan skrive sig ind i. 


2,42 



uddannelsesinstitutioner. 

2,6 

2,56 

2,95 

2,44 

Carlsberg 

Hvor godt kender du kvarteret? Hvor positivt er dit indtryk af 

kvarteret? 

7. Væsentlige udviklingsplaner for kvarteret + evt. særlige forhold 

3,46 

2,52 

3,01 

DTU KUA CBS 

3,16 3,32 3,45 3,28 3,48 3,36 

Hvor attraktivt synes du kvarteret er 

for boliger for studerende? 

1= slet ikke 5=meget 

1= slet ikke 

5= meget


Carlsberg har til gengæld ikke de bedste forhold for biltrafik og har ikke 

et stort udbud af sportsfaciliteter i nærområdet, ligesom der heller ikke 

på nuværende tidspunkt ligger mange væsentlige vidensinstitutioner i 

området. Den gældende lokalplan er ambitiøs og kan skabe rammerne 

for et attraktivt, bæredygtigt og sammenhængende kvarter med en 

stærk identitet. Til gengæld er der færre frihedsgrader for det enkelte 

byggeri i området. Lokalplanen udtrykker en forventning om, at nybyggeri 

skal indpasse sig mere end det individuelt skal træde i karakter. Det 

betyder at Carlsberg inviterer til en bebyggelsesstruktur som mere ligner 

Sluseholmen med dets samlede karréstrukturer, men med individuelle 

facadeudtryk, mere end det indbyder til et campusområde med enkeltstående 

særegne bygninger. 

De gaMles By 

De gamles by på nørrebro er et område, som består af ældreboliger, 

daginstitutioner, nogle byhaver som forskellige institutioner på nørrebro 

har brugsret til, byens eneste kommunale kirke, samt administrationsbygninger 

for Sundheds- og omsorgsforvaltningen under Københavns 

Kommune. 

Der gør sig særlige forhold gældende for kvarteret, som er vigtige at 

nævne til en start: Kvarteret er påtænkt at skulle udvikles og tænkes sammen 

med en række øvrige udviklingsplaner, som er under udarbejdelse 

på nørrebro. Det er blandt andre planer for udvikling af Rigshospitalet og 

nørre Campus. Københavns Kommune fortæller, at der er en indledende 

snak i gang med Københavns Universitet om at veksle nogle af ældreboligerne 

i De gamles by til boliger, som skal høre til nørre Campus og 

benyttes af eksempelvis forskere eller studerende. 

Rikke Lethard fra Københavns Kommunes Økonomiforvaltning nævner, 

at det er en prioritet fra kommunens side, at de byområder på nørre- 

bro, som er under udvikling, kommer til at hænge sammen. Derfor er 

der udskrevet en visionskonkurrence, som afgøres i august 2010. Visionskonkurrencen 

omhandler en større del af nørrebro, og som element i 

konkurrencen er udvalgt fem områder, som konkurrencedeltagerne skal 

give særlig opmærksomhed. Det ene er De gamles by. 


De gamles by ligger som en del af nørrebro, afgrænset mod de omgivende 

kvarterer med et trådhegn, der markerer områdets grænser 

klart. området støder op til Guldbergsgade mod vest, Sjællandsgade 

mod nord, Møllegade mod sydøst og nørre Álle, hvor den prominente 

indgang til området findes, mod nordøst. Flere steder er der låger i 

trådhegnet, som tillader gående adgang, mens bilister kommer ind på 

området via den officielle indgang. På den anden side af nørre Allé fra 

hovedindkørslen ligger Panuminstituttet og længere østpå Rigshospitalet. 

Mod nord støder området op imod de dele af Københavns Universitet, 

som har fået betegnelsen nørre Campus, og som er i gang med at blive 

udviklet til et bykvarter, der hænger bedre sammen med den omkringliggende 

by. 

Mod øst og syd ligger nogle af indre nørrebros bylivsmæssigt mest 

attraktive kvarterer omkring Sankt Hans Torv ned mod søerne og Guldbergsgade/Elmegade-kvarteret, 

der de seneste 10-15 år er blomstret til 

en af Københavns mest livlige zoner for cafe-, butiks- og natteliv, især for 

yngre københavnere. 


De gamles by ligger i en del af byen, som er forsynet med mange og 

ganske trafikerede veje, bl.a. den vigtige Tagensvej. Med bil er det nemt 

at komme til og fra området i de fleste retninger. Kun mod sydvest ned 

mod nørrebrogade er der lavet begrænsningstiltag i forhold til biltrafik.


Kort over De gamles by og nærområde 

De Gamles By 


Vand 

Jagtvej 

Assistens Kirkegård 

Rigshospitalets Kollegium 

Guldbergsgade 

Nørrebrogade 

Empire Bio 

Studentergården 

Kollegium 

Sjællandsgade 

Elmegade 

Frederiks IX hallen 


Nørre Campus 

Teater 

Grob 

Møllegade 



Nørre Alle 

Rust 

Nørrebro 

Teater 

Amorparken 

Tagensvej 

Panum 

Institutet 

Rigshospitalet 

Fælledparken 

Fodboldbaner 

Internt på området De gamles by leder et vejnet rundt, og der er enkelte 

parkeringsmuligheder for beboere og brugere. En enkelt port leder biltrafik 

ind på området, men det er muligt, at området kan blive åbnet op 

for gennemkrydsende trafik, idet meldingerne fra de forskellige forvaltninger, 

som arbejder med udviklingen af byen, er at få de enkelte dele af 

byen til at hænge bedre sammen. 

Fælledvej 

Dronning Louises Bro 

Kultur 

Institutioner 

Sport 

Kollegier 

Fredensbro 

SMK 

100 m 


City Campus Botanisk Have 

5 

De gamles by ligger ikke i umiddelbar nærhed af stationer for S-tog eller 

metro, hvorfor kollektive trafikforbindelser især foregår med busser. 


Selv om De gamles by ikke ligger stationsnært, har det i sammenligning 

med de andre kvarterer kortest til flest uddannelsesinstitutioner. Se tabel 

herunder. 


Det er ganske vanskeligt præcist at beskrive byggemulighederne og 

paratheden i De gamles by. På den ene side lyder meldingerne fra både 

Økonomiforvaltningen, Sundheds- og omsorgsforvaltningen samt 

Teknik- og Miljøforvaltningen, at de gerne vil i dialog med potentielle 

investorer, og timingen er god for CC til at præge udviklingen og eksempelvis 

arbejdet med en lokalplan. Men på den anden side er der så 

mange ubekendte og så få trufne beslutninger, at meget kan se anderledes 

ud om to år. 

Første skridt er afgørelsen af den igangværende visionskonkurrence for 

området. Visionskonkurrencen afsluttes i august 2010. Herefter er det 

planen, at der skal udvikles en bydelsplan samlet for nørrebro i perioden 

september 2010 – november 2011. Bydelsplanen skal hænge sammen 

med de øvrige ni bydelsplaner, som Københavns Kommune udvikler. 

Disse forløb har selvsagt stor betydning for såvel byggemuligheder, 

parathed og områdets attraktionsværdi for CC. 

Da der ikke foreligger en lokalplan for området, skal en sådan udarbejdes, 

hvis der skal foretages væsentlige fysiske forandringer. En lokalplan kan 

tidligst påbegyndes udviklet, når bydelsplanen ligger klar i november 

2011.


området er ifølge BBR bebygget med 57.459 etage-m 2 . Skal CCs behov 

om 90.000 etage-m 2 imødekommes, skal der derfor opføres en hel del 

nyt, selv hvis meget af det eksisterende byggeri konverteres til campus. 

Ifølge teknik- og miljøforvaltningen har De gamles by i forhold til kommuneplanen 

en ramme for bebyggelsesprocent på 110. Det nuværende 

byggeri udgør en byggeprocent på 60. 


De gamles by er et unikt område i København, der er udpeget som bevaringsværdigt. 

området rummer Danmarks eneste kommunalt drevne 

kirke, en række ældre boligejendomme, små byhaver og dyrehold, som 

drives af lokale institutioner og foreninger, samt grønne områder, der 

benyttes som park også af beboere fra nabolaget. 

De gamles by har trods en mangfoldighed af bygningstyper – fra ældre 

murstensbygninger i forskellige højder og udformninger til modulbyggeri 

fra 1970erne – en samlet identitet, der forstærkes af, at kvarteret har 

en decideret indgangsport, af veje og stisystemer, der løber på området, 

og af at området er indhegnet, så man som gående skal gennem låger 

for at komme ind. Dyreholdet og småhaverne giver en landlig fornemmelse 

midt i et stenbro-kvarter, og De gamles by fremstår samlet som et 

fredeligt, næsten park-lignende område. 

Det kan ses som en gevinst for CC at placere boliger for forskere og 

studerende i De gamles by, hvis kvarterets særlige identitet og karakter 

kan bevares, fordi det giver mulighed for at skrive sig ind i en venlig og 

særpræget fortælling, som allerede eksisterer. 

A. Byliv 

De gamles by rummer ikke egentligt gade- og butiksliv. Der er ingen 

butikker på området, og ingen publikumsfunktioner, ud over kirken. 

6 

området er i dag ifølge kommuneplanen forbeholdt offentlige formål. Til 

gengæld grænser De gamles by bl.a. op til Guldbergsgade, som udover 

en række delikatessebutikker, biograf og cafeer leder hen til Sankt Hans 

Torv og til små-gaderne ned mod nørrebrogade, der er et af byens centrale 

kvarterer for mindre livsstilsbutikker, cafeer, spisesteder og klubber. 

Desuden er der nogle få hundrede meter til et større udvalg af dagligvarebutikker, 

der findes på nørrebrogade. 

B. Kultur 

områderne især sydvest for De gamles by rummer en række forskellige 

kulturinstitutioner. Biografen Empire ligger på Guldbergsgade lige overfor 

De gamles by, og samme gade rummer spillestedet og natklubben Rust. 

Få hundrede meter væk ligger to teatre, Teater Grob på nørrebrogade og 

nørrebro Teater i Ryesgade. Desuden er nørrebro kendt for sine mange 

mindre barer og klubber med et mangfoldigt musikliv. 

området syd for De gamles by bærer præg af, at mange forskellige subkulturer 

finder plads til at udtrykke sig her. Man kan måske sige, at bydelen 

nørrebro kulturelt set især er præget af nichekultur af mange slags, 

mens det ikke er her, man finder så mange af de større og måske mere 

folkelige kulturinstitutioner. Det kan være en overvejelse værd, hvordan 

det harmonerer positivt og negativt med ønskerne og behovene fra CCs 

målgrupper. 


De gamles by fremstår i dag som et parklignende område og benyttes 

rekreativt af nørrebros beboere. Sammenslutningen Byoasen står for 

dyreholdet og afholder aktiviteter som klubeftermiddage for børn, som er 

åbne for alle at melde sig til. Byoasen arbejder for at udvikle De gamles 

by som økologisk have i byen og at sørge for mangfoldig biotopmasse.


De gamles by ligger i øvrigt få hundrede meter fra søerne og fra Fælledparken. 

D. Skoler 

Flere af de internationale skoler nås nemt med cykel fra De gamles by. 

Se tabel side 36. 

E. Sport 

nørrebrohallen ligger 2 km fra De gamles by, med en række forskellige 

sportsfaciliteter, og cirka samme afstand er der til sportsmulighederne 

ved Parken, hvor også Østerbro svømmehal og Østerbro stadion tilbyder 

muligheder for mange typer af sportsaktiviteter. Tættere på, i Fælledparken, 

holder flere fodboldklubber til og benytter fodboldbanerne, og mod 

syd ligger Korsgadehallen med flere sportsmuligheder. 

6. Målgruppens syn på kvarteret. 

Af de 100 studerende, som besvarede spørgeskemaet om de fire kvarterer, 

kendte flest De gamles by. 

Alligevel scorede Carlsberg højest på spørgsmålet om, hvor attraktivt 

kvarteret ville være som boligkvarter for studerende. Det betyder dog 

ikke, at De gamles by trods højt kendskab ikke vurderes attraktivt, for 

kvarteret Hvor blev positivt vurderet er dit som det næstmest Hvor attraktivt attraktive synes område du af de fire. 

Af små indtryk forskelle af kvarteret? hos de studerende kvarteret fra forskellige er for boliger uddannelsesinstitutioner 

var det de 3,32 studerende fra KUA, som kendte for studerende? De gamles by bedst. Mest 

2,75 

2,92 

attraktivt blev kvarteret 2,42 alligevel vurderet 3,46 til at være af de studerende fra 

3,01 

2,44 

2,52 

DTU, selv om de kendte området dårligst. 

7. Nordhavn Væsentlige Carlsberg Ørestad udviklingsplaner De gamles Nordhavn for kvarteret Carlsberg Ørestad og evt. De gamles særlige forhold 

Nord by 

Nord by 

Som beskrevet ovenfor er der ved at blive tænkt udviklingsplaner for De 

gamles by. En visionskonkurrence er i spil og bliver afgjort til august, og 





2,15 



kvarteret? 

2,75 2,43 


Nord 

2,9 

De gamles 

by 

1= lidt 

5= meget 



7 

Københavns Kommune har nedsat en styregruppe til at arbejde med 

udviklingen på tværs af forvaltningerne Teknik- og miljø, Økonomi, Sundhed- 

og omsorg. Sidstnævnte forvaltning leder i dag området og har administrationskontorer 

inde på området. Desuden er både Rigshospitalet 

og Københavns Universitet, der er naboer til De gamles by, i gang med 

deres egne udviklingsplaner, og der forestår et omfattende koordinerings- 

og samarbejde her, som Københavns Kommune er dybt involveret i. 

Da der ikke findes lokalplan for området De gamles by, rammesætter 

kommuneplanen området. I kommuneplanen 2009 er vedtaget, at 

København udvikler ”10 i en”, forstået sådan, at kommunen opdeles i ti 

bydele, som hver får sin udviklingsplan, men at de 10 udviklingsplaner 

skal spille sammen i en helhed. Bydelsplanen for nørrebro forventes 

udarbejdet i perioden september 2010 - november 2011, og netop nu 

pågår en række forundersøgelser og overvejelser, i dialog med en række 

interessenter i området. Kommunen har nedsat en styregruppe med deltagelse 

fra flere forvaltninger, som skal overse det indledende arbejde om, 

hvad der eventuelt skal ske med området. 

Det skal Hvor også godt nævnes, kender at du De gamles by er udpeget som bevaringsværdigt 

i den kommuneplan, 

kvarteret? 

som blev vedtaget i december 2009. Det betyder, 

at området vurderes at have særlige kvaliteter, som skal tages med i be- 

2,75 2,9 

tragtning 2,15 ud over de 2,43konkrete 

forhold, som nedfældes i lokalplanen. 


Nordhavn Carlsberg Ørestad Nord De gamles by 

De gamles by fremstår som en interessant campus-mulighed især i kraft 

af sin bymæssige beliggenhed og sin stærke fysiske egenart. Det indre 

nørrebro vil givetvis være et attraktivt kvarter for udenlandske studerende. 

Kvarteret er præget af et aktivt cafe-, restaurations- og natteliv, og 

blandt danske studerende scorede kvarteret højt som et attraktivt område. 

Det vil være en gevinst for arbejdet med at skabe en stærk identitet 


Alligevel scorede Carlsberg højest på spørgsmålet om, hvor attraktivt kvarteret ville være som boligkvarter 

for studerende. Det betyder dog ikke, at De gamles by trods højt kendskab ikke vurderes attraktivt, for 

kvarteret blev vurderet som det næstmest attraktive område af de fire. 

Af små forskelle hos de studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner var det de studerende fra KUA, 

som kendte De gamles by bedst. Mest attraktivt blev kvarteret alligevel vurderet til at være af de 

studerende fra DTU, selv om de kendte området dårligst. 

2,48 

De gamles by 

DTU KUA CBS 

3,2 3,29 3,2 

2,91 3,12 

2,8 

2,85 2,97 


kvarteret? 





1= slet ikke 

5= meget


for Copenhagen Campus, at De gamles by fremstår som et særpræget 

område, og at det har en parklignende karakter. I forhold til byens uddannelsesinstitutioner 

ligger det tættest på flest af dem, men dog ikke 

stationsnært. 

Det vurderes, at der er mulighed for at præge en eventuel lokalplan betragteligt 

og dermed få en høj grad af indflydelse på udviklingen af hele 

De gamles by, hvis der lægges engagement og energi i arbejdet nu. Men 

at der endnu forestår en hel del overordnet udviklingsarbejde for hele 

bydelen samlet, før der for alvor kan tages fat på lokalplaner og udvikling 

af De gamles by, betyder, at udsigterne til realisering nok er længere, end 

for nogle af de andre områder. 

Udvikling af Copenhagen Campus med placering i De gamles by vil på 

nuværende tidspunkt ske på et usikkert grundlag, hvad angår antal m 2 

til rådighed, og med risiko for, at kommunen ender med at ville noget 

andet med området. 

norDHaVn 

nordhavn er en ny kommende bydel i København, et område, der netop 

har påbegyndt en udvikling fra industrihavn til bæredygtig bydel, der 

forventes at rumme 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. nordhavn 

omtales af By og Havn, som udvikler området, som nordeuropas største 

byudviklingsprojekt. Det er planen både at lave opfyld, som forøger 

områdets areal med 50%, og at opføre en tæt, funktionsblandet bydel i 

løbet af de næste 40-50 år. 


nordhavn ligger placeret som en halvø, der kobler på Sjælland ved 

nordhavn station, som ligger på S-togs- linien, der løber nordpå parallelt 

med 02/Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro. Den del af nordhavn, som 

Kort over nordhavn og nærområde 

Teater 

Republic 

Østerbro 

Stadion 

Parken 

Park + 

Park Bio 

Nordhavn 


Vand 

Østerbrogade Trianglen 

Østre Gasværk 

Vordingborggade 

Østerbro Svømmehal 

Randersgade 

Fodboldbaner 

Århusgade 

Nordre Frihavnsgade 

Designskolen 



Kultur 

Institutioner 

Sport 

Lystbådehavn 

Nordhavn St. 

Østerbro International 

School 

FN Byen 

er under overvejelse til CC, ligger i nordhavns sydligste del, tættest mod 

Østerbro, og helt præcist i forlængelse af Århusgade og Vordingborggade. 

Inden for de seneste år er der gennemført en konkurrence om en ny 

100 m


masterplan for nordhavn, der skal omdanne bydelen fra industrihavn til 

bæredygtigt bykvarter med en blanding af erhverv, boliger og rekreative 

områder. 

Syd for nordhavnen påbegyndes i 2011 opførelsen af Fn-byen, hvor 

Fn samler sine aktiviteter på marmormolen og opfører en ny bydel med 

boliger og arbejdspladser. 


nordhavn ligger ved nordhavn station, der ligger på S-togslinjen, 

som løber nordpå langs kysten, fra Københavns centrum. På to stop er 

man fra nordhavn ved nørreport, som kobler på metro-nettet, samt er 

knudepunkt for en række centrale buslinjer. 

Kalkbrænderihavnsgade markerer grænsen fra nordhavn til resten af 

Sjælland og er en trafikeret vej, der for nuværende både leder tung 

trafik nordpå ud af byen, og føder biltrafik til selve nordhavn ved 

Vordingborggade (der bliver til Sundkrogsgade på nordhavn-siden af 

Kalkbrænderihavnsgade). Der er netop besluttet en cut and cover-tunnel 

fra Hans Knudsens Plads til Svanemøllen, og i samme omgang blev det 

besluttet at vente med at føre tunnelen over til nordhavn, indtil bydelen 

er længere i udviklingen. På samme måde er der ønsker og planer om 

en metro, der som højbane skal servicere området, men der foreligger 

endnu ingen beslutning om den. 


nordhavn ligger tæt på nordhavn station, som med S-tog giver nem 

forbindelse til en del af universiteterne i hovedstadsområdet. Se tabel 

herunder. 


Der er bygge- og opførelsesmuligheder på de to dele af nordhavn, som 

ligger længst mod syd, og går under navnene Århusgadekvarteret og 

Sundmolen. De to dele hæfter på hinanden mod vest og strækker sig ud 

som to stænger i vandet mod øst. 

Skal CC passe til den foreliggende masterplan, skal campus fordeles på en 

række forskellige bygninger på området, da masterplanen er tænkt som 

et forholdsvis tæt bykvarter med mindre bebyggelser, og en blanding af 

boliger, offentligt byggeri og erhverv. opbygningen af kvarteret vil være 

en blanding af opførelse af nyt byggeri og omformning af eksisterende 

bygninger. 

Lokalplan forventes færdig i 2011, så ved at involvere sig i processen 

nu, foreligger en god mulighed for at få indflydelse på udformningen 

af lokalplanen. Ifølge de nuværende fremskrivninger vil byggeri kunne 

påbegyndes i 2012. På samme måde vil CC ved engagement nu muligvis 

kunne sikre sig nogle af de eksisterende bygninger til ombygning, hvis 

det skulle være interessant. 


Århusgadekvarteret og Sundmolen er to dele af nordhavn, hvor der er 

begyndt at blive åbnet op for forskellige virksomheder, der lejer sig ind i 

bygninger, der tidligere var forbeholdt havnedrift. Den indre del af Århusgadekvarteret 

er kendetegnet ved en række forskelligartede, tætliggende 

byggerier, mindre kontor- og lagerbygninger med hver deres særpræg, 

og et lille tætmasket vejnet. Sundmolen er kendetegnet ved større industrielle 

bygninger. For begge kvarterer er det tanken at bevare nogle 

bygninger og fjerne andre. 

Kvarteret ligger som to moler med vand til tre sider, hvorfor der er tæt


vandadgang i hele kvarteret. Den trafikale kobling til Østerbro sker lige 

nu kun ved Sundkrogsgade, der bliver til Vordingborggade på Østerbro 

efter Kalkbrænderihavnsgade-krydset. Forbindelsen ved Århusgade er for 

nuværende ikke åben for biltrafik. 

A. Byliv 

Der ligger enkelte større butikker længere ude på nordhavn, og længst ude 

ligger Docken, et kultur- og spisested, som trods sin beliggenhed yderst på 

industrihavnen tiltrækker et større publikum i sommersæsonen. I den del af 

nordhavn, som er under overvejelse, nemlig Århusgadekvarteret og Sundmolen, 

er der ikke på samme måde offentlige steder og aktiviteter, men der 

findes en række mindre virksomheder, bl.a. små kreative virksomheder. 

Egentligt traditionelt byliv findes i nabokvarteret Østerbro, hvor den 

nærliggende Århusgade fungerer som en attraktiv gade i kvarteret med 

mindre specialbutikker og cafeer. og der er også nært til nordre Frihavnsgade, 

som flere gange er blevet kåret som Københavns bedste handelsgade. 

Endelig er der omkring en km til Østerbrogade, der rummer alle 

nødvendige hverdagsbutikker. 

B. Kultur 

Kun 500 meter fra nordhavn ligger Østre Gasværk teater, et af Københavns 

mest succesrige, nyere teatre, ved Østerbrogade ligger Republic, 

et andet af Københavns nyere, større teatre. På Østerbrogade ligger også 

biografen Park Bio, og derudover rummer nordhavns nabokvarter Østerbro 

en række mindre kultursteder og en mangfoldighed af restauranter, 

cafeer og butikker. 


nordhavn er omgivet af vand på tre sider og er derfor et stærkt rekreativt 

område, allerede på nuværende tidspunkt. Da planerne for nordhavn 

endvidere er at opføre området som en bæredygtig bydel, er det planen 

at anlægge større grønne arealer yderst på halvøen. 

D. Skoler 

Se tabel herunder. 

E. Sport 

På Østerbrogade ligger Parken, der udover at fungere som Danmarks 

nationalstadion også rummer et større fitnesscenter. naboen Østerbro 

stadion rummer atletikbaner og ved siden af ligger Østerbro svømmehal. 

Tilsammen udgør institutionerne et af Københavns vigtigste sportscentre. 

Tættere på nordhavn ligger en række fodboldbaner som nabo til Østre 

Gasværk teater, og en del af selve havnen er forbeholdt lystbåde. og der 

er også fodboldbaner og -klubber i Fælledparken. 


De 100 studerende, som besvarede spørgeskemaet om de fire kvarterer, 

gav nordhavn den laveste score på spørgsmålet om, hvor attraktivt 

kvarteret vurderes som boliger for studerende. Med i det regnestykke skal 

dog, at nordhavn også scorede lavest i kendskabsgrad. At kvarteret ikke 

vurderes som attraktivt kan altså sagtens have at gøre med, at de studerende 

ikke kender kvarteret, måske fordi det ikke er udviklet endnu. 

Hvor positivt er dit Hvor attraktivt synes du 

Den indtryk lave kendskabsgrad af kvarteret? kan betyde, kvarteret at der er skal for bruges boliger en del kræfter på 

kommunikationen 3,32 om CC, hvis det placeres for studerende? her, for at få nordhavn ind 

2,75 

på lystavlen hos 2,42 københavnerne. Den lave 3,46 kendskabsgrad kan omvendt 

betyde, at der er ret vide rammer for, at CC kan skabe en frisk og stærk 

fortælling om kvarteret og beliggenheden, fordi der ikke først skal gøres 

op Nordhavn med Carlsberg en anden, Ørestad ældre, De gamles forkert Nordhavn eller negativ Carlsberg Ørestad fortælling De gamles om, hvad nord- 

Nord by 

Nord by 

havn er. 





Hvor positivt er dit 

Hvor godt indtryk kender af du kvarteret? 

3,32 

kvarteret? 

2,15 

2,75 

2,75 2,43 

2,92 

2,42 

2,9 

Nordhavn Carlsberg Nordhavn Ørestad CarlsbergDe gamles Ørestad 

Nord byNord 

2,92 

1= lidt 

5= meget 

De gamles 

by 

Hvor attraktivt synes du 

kvarteret er for boliger 

for studerende? 

1=lidt 5=meget 0 


Af små forskelle Interessant hos de studerende nok var Carlsberg fra forskellige ikke det uddannelsesinstitutioner kvarter, som flest studerende kan det kendte bemærkes, til. De at gamles flest by på Nørrebro 

studerende fra havde CBS kender flere studerende Carlsberg-området. kendskab Men til. At der Carlsberg er ikke store scorer afvigelser højest i attraktionsværdi i besvarelserne fra kan de derfor tre antyde, at 

2,44 

2,44 

2,52 

3,46 

3,01 

2,52 


Nord 

3,01 

De gamles 

by


Det er også en bemærkning værd, at de studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner 

vurderer nordhavn-kvarteret lidt forskelligt. Studerende 

fra CBS giver nordhavn en lidt højere score som attraktivt kvarter, 

end studerende fra KUA og DTU, hvilket måske kan pege i retning af, at 

kvarteret tiltaler businessmindede unge. 


Udviklingsplanerne for nordhavn blev vedtaget af Københavns Kommune 

i februar 2010. I planerne ligger bl.a. en opfyldning med jord på det 

yderste af nordhavn. opfyldningen forøger ifølge By og Havn nordhavns 

areal med ca. 100 ha. i løbet af de næste ti år. Det svarer til 300 fodboldbaner 

og en 50% forøgelse af arealet i forhold til i dag. I planerne ligger 

også en beslutning om at opføre en ny terminal for krydstogtskibe yderst 

på nordhavn. Der skal udvikles nye lokalplaner for området i etaper, 

efterhånden som kvarteret udvikler sig. Første lokalplan dækker området 

ved Redmolen, tidligere nævnt som Århusgadedelen. Her kan ifølge By 

og Havns skøn blive plads til omtrent halvdelen af CCs ønskede behov 

på i alt 90.000 m 2 . Den anden halvdel kan placeres i anden etape, der 

igangsættes, når der opstår efterspørgsel på markedet. 


nogle af de væsentligste attraktionsværdier for nordhavn er, at det ligger 

nær ved gode sportsfaciliteter og rekreative områder, samt at nabokvarteret 

Østerbro byder på en mangfoldighed af restauranter, cafeer og 

butikker. Desuden ligger området med nordhavn station på S-togsnettet, 

der giver hurtig adgang til resten af hovedstadsområdet. 

Til gengæld scorede området lavest i kendskabsgrad hos de studerende, 

samt i attraktionsværdi, hvilket sandsynligvis har at gøre med, at kvarteret i 

høj grad stadig står foran udvikling. Det fortæller, at der kan lægges kræfter 

i kommunikationsarbejde for at få givet kvarteret en klar identitet. 

beliggenheden, fordi der ikke først skal gøres op med en anden, ældre, forkert eller negativ fortælling om, 

hvad Nordhavn er. 

Det er også en bemærkning værd, at de studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner vurderer Nordhavnkvarteret 

lidt forskelligt. Studerende fra CBS giver Nordhavn en lidt højere score som attraktivt kvarter, end 

studerende fra KUA og DTU, hvilket måske kan pege i retning af, at kvarteret tiltaler businessmindede unge. 

2,08 

2 

2,18 

2,52 

Nordhavn 

DTU KUA CBS 

2,64 


kvarteret? 


2,89 2,71 

2 2,12 




1= slet ikke 

5= meget 

1 

ørestaD norD 

Ørestad nord er en ny bydel i København og den del af Ørestad, som 

støder op mod njalsgade på Amager, og derfor ligger tættest på København 

centrum. Bydelen rummer en række store institutioner som Københavns 

Universitet Amager, IT-Universitetet og DR. To større kontorkomplekser 

er netop skudt op, den første dagligvarebutik er netop åbnet i 

kvarteret, og bydelen rummer to markante, nybyggede kollegier samt 

forskelligt boligbyggeri. 


nordvest for Ørestad nord ligger Islands Brygge, der dels består af en 

ældre bydel, som er blevet fornyet med en havnepark – et populært, nyt 

rekreativt område i København – og dels af et nybygget boligområde, 

som tidligere var industrikvarter. Ørestad er dog adskilt fra denne del af 

havnefronten af Amager Fælled, der kiler sig ind mellem de to bydele 

som et stort grønt område. 

Øst for Ørestad nord ligger det gamle Amager med tætte bykvarterer 

i klassisk karrestruktur og med Amagerbrogade som en central trafikåre 

og handelsgade. Her findes mange muligheder for dagligvareindkøb og 

i nogle områder et spirende cafe- og butiksmiljø. Umiddelbart syd for 

Ørestad nord ligger Grønjordskollegiet, et kollegium fra 1970erne med 

et blandet ry. Knap tre kilometer mod syd eller tre stop med metroen fra 

station DR Byen ligger det store shoppingcenter Fields. 

Grunden, som er under overvejelse, ligger som direkte nabo til DR og til 

metrostationen DR-Byen i Ørestad nords sydlige ende. Det er en grund, 

som i den oprindelige plan blev reserveret til Rigsarkivet, der påtænkte at 

opføre nyt byggeri her, men som nu står tom.


Kort over Ørestad nord og nærområde 

Artillerivej 

Amager Fælled 

Ørestad Nord 

Rigsarkivgrunden 

Vand 


Islands Brygge M 

Mobile 

kunsterværksteder 



Københavns 

Universitet 

(Gamle KUA) 

Tietgen 

Kollegiet 

Universitetskanalen 

DR’s DR 

Koncerthus 

DR Byen M 

Njalsgade 

Københavns 

Universitet 

(Nye KUA) 

IT Universitetet 

Grønjordskollegiet 

Bikuben 

Kollegiet 

Sundholm 

Fabrikken for Kunst og 

Design 

Amagerbro M 


Ørestad nord ligger på metro-linjen, hvilket giver hurtig og nem adgang 

til såvel Københavns bymidte og det forgrenede net af offentlig transport, 

som til Kastrup Lufthavn og til Sverige. De to metrostationer Islands 

Brygge og DR Byen betjener området, og grunden, som er under over- 

Amager Fælled Vej 

Grønjordsvej 

Kultur 

Institutioner 

Kollegier 

Sundholmsvej 

100 m 

Amagerbrogade 

2 

vejelse, ligger som direkte nabo til station DR Byen. På to af de store veje, 

njalsgade og Amagerfælledvej, som afgrænser kvarteret mod hhv. nord 

og øst, løber også forskellige busruter, som forbinder bydelen med både 

indre København og med det øvrige Amager. Biltrafik løber især udenom 

kvarteret og fører til større parkeringsarealer ved de enkelte institutioner 

langs Amagerfælledvej, samt ved flere af boligbebyggelserne. I det indre 

af Ørestad nord er biltrafik minimeret, så de sikkerhedsmæssige forhold 

er gode for bløde trafikanter. Den trafikale struktur betyder omvendt, 

at kvarteret kan virke svært at indtage og komme ind i for besøgende i 

bil med ærinder i Ørestad nord. Forholdene for cyklister er til gengæld 

gode. Det er tilladt at cykle langs kanalen, som forbinder den nordlige og 

den sydlige ende af Ørestad nord, og mod vest løber cykelforbindelser 

til Islands Brygge tværs over grønningen og fælleden, hvilket for cyklister 

forbinder Amager med Vesterbro med en cykelbro. 


Ørestad nord er allerede identificeret som campusområde af Københavns 

Universitet, der kalder området for Søndre Campus. Her ligger det humanistiske 

fakultet. Lægger man naboen IT-universitetet til regnestykket, 

findes to attraktive uddannelses- og forskningssteder i selve bydelen. Med 

to andre kollegier i området, Tietgen og Bikuben kollegierne, er Ørestad 

nord også blevet identificeret som et boligkvarter for studerende. Se 

tabel herunder. 


Som direkte nabo til DR Byen mod nord og til metrostationen DR Byen 

mod vest ligger en tom byggegrund, som tidligere var reserveret til 

Rigsarkivet. Det fremgår også af den eksisterende lokalplan, som derfor 

har anvist grunden til offentlige formål. Siden de planer blev ændret, har 

grunden ligget tom, og det påtænkes at udarbejde en ny lokalplan, som 

indarbejder eventuelt nye planer, en kommende bygherre måtte have.


Ifølge By og Havns fremskrivning vil en ny lokalplan kunne ligge klar og 

byggeriet påbegyndes i 2012. 

By og Havn angiver, at der kan opføres op til 120.000 m 2 på grunden, og 

at grunden kan benyttes til både boliger, erhverv og kultur. Det vil sige, 

at grunden rigeligt kan huse CCs krav om 90.000 m 2 og eventuelt endda 

andre funktioner eller elementer. 


Ørestad nord adskiller sig fysisk fra de omkringliggende, ældre kvarterer 

i sin bymæssige struktur. I modsætning til det gamle Amager, som 

overvejende er klassisk karréby i 1-5 etager, en tæt, funktionsblandet 

by, hvor boliger, butikker, værksteder og småerhverv blander sig mellem 

hinanden, og ofte i samme bygninger, er Ørestad nord som bytype 

anderledes. Her løber biltrafikken udenom kvarteret i stedet for at flette 

sig igennem det, og bydelens bygninger står frit i landskabet og lægger 

sig til skue med hver sin tydelige og selvstændige identitet. Det betyder, 

at det indre af Ørestad nord er ret fredeligt, opbygget fra nord til syd 

omkring en snorlige kanal. 

Flere af områdets bygninger rummer arkitektoniske kvaliteter, som har 

givet dem en opmærksomhed, der gør dem til vartegn for bydelen. 

Mest omtalt er nok DRs koncerthus, tegnet af arkitekten Jean nouvel, og 

Tietgen-kollegiet, tegnet af Lundgaard og Tranberg. Begge er eksempler 

på, hvordan Ørestad nord som bydel er kendetegnet ved at huse store 

bygninger med hver sin markante og selvstændige identitet. 

A. Byliv 

I Ørestad nord findes en enkelt nyåbnet Døgnnetto i det nyopførte 

Mikado House, og der er plads til flere butikker, en cafe og en restaurant. 

også i Metropolen, der snart står færdigbygget, er der i stueetagen plads 

til, at butikker kan rykke ind. 

Ørestad nord Gruppen (ØnG) har også lavet forsøg med containerbutikker, 

som dog ikke fungerede som detailhandelsbutikker, da der mangler 

vand og kloakering. Men flere af containerne fortsætter som kreative 

værksteder for kunstnere. 

Større udbud af butikker og dermed et mere aktivt gade- og butiksliv 

findes i nabokvartererne Islands Brygge og Amagerbrogadekvarteret. Her 

findes større koncentrationer af både dagligvarebutikker og af handels-, 

cafe- og butiksliv. Shoppingcentret Fields er inden for rækkevidde med 

tre stop med metroen. 

Enkelte af institutionerne i området som KUA og ITU har kantiner, som 

er åbne for offentligheden, men kvarteret rummer endnu ikke egentlige 

cafeer og restauranter, selv om den nye plads foran Mikado House i 

ØnGs vurdering giver forhåbning om et byrum, der egner sig til cafeliv 

og kan generere aktivitet. 

B. Kultur 

Den vigtigste kulturinstitution i Ørestad nord er DR, som med Koncerthuset 

har tilført kvarteret et musikhus med mange publikumsaktiviteter. 

I mindre målestok igangsætter bl.a. Ørestad nord Gruppen en række 

kulturelle tiltag, der betyder, at kunstnere ofte arbejder i kvarteret, laver 

installationer og forskellige indgreb, som eksempelvis involverer selve 

byrummet. For tiden har en række kunstnere fået tilbudt containere som 

arbejdsrum mod at de laver projekter, som giver noget tilbage til kvarteret 

og gerne involverer beboerne eller andre. 

I nabokvarteret mod vest, Islands Brygge er det muligt at finde baggårdsgallerier 

og mod øst ligger Sundholm, der udover at huse nogle


af Københavns socialt udsatte borgere, rummer Fabrikken for Kunst og 

Design, en aktiv sammenslutning af kunstnerværksteder, der indimellem 

åbner dørene for publikum. 


I Ørestad nord er der nært til rekreative områder. Direkte på den anden 

side af metrostationen DR Byen fra grunden, som er under overvejelse til 

CC, breder Amager Fælled sig ud. og to af byens vigtigste badesteder er 

de seneste år blevet anlagt i nærhed for Ørestad nord. Det gælder dels 

Havnebadet på Islands Brygge (ca. 2 km), dels Amager Strandpark (ca. 4 

km). Desuden er der omkring 2 km til boldbanerne på Kløvermarken. 

D. Skoler 

Se tabel herunder. 

E. Sport 

Der er kommet en del muligheder især for udendørs sportsaktiviteter i 

Ørestad nord den seneste tid. Basketbane, petang-bane og andet 

er skudt op og bliver ifølge Ørestad nord Gruppen brugt flittigt. 

Lidt længere væk ligger den nybyggede Prismen sportshal ved Prags 

Boulevard i Holmbladsgadekvarteret, og Sundbyhallen på Amagerbrogade. 

naboen Sundholm rummer en større klatreklub. 


I stikprøveundersøgelsen blandt de 100 studerende havde Ørestad nord 

ikke en høj score hvad angår de studerendes kendskab til kvarteret. Gennemsnittet 

var 2,43 ud af 5. omtrent samme gennemsnitskarakter fik 

vurderingen af, hvor positivt kvarteret opleves af de studerende, nemlig 

2,42, mens kvarteret scorede højere, når de studerende blev bedt om at 

vurdere kvarterets egnethed som sted for boliger for studerende. Her var 

gennemsnitskarakteren 2,52. 

Det er dog interessant ved stikprøven, at de studerende fra KUA, som har 

deres daglige gang i området, generelt havde et noget mere positivt syn 

på bydelen, end studerende fra CBS og DTU. Blandt de studerende fra 

KUA var vurderingen af, hvor attraktivt Ørestad nord vil være til boliger 

for studerende 3,6. Det er højere end samme studerendes kendskabsgrad 

til bydelen, som lå på 3,12. Det vil sige, at for studerende fra KUA har 

Ørestad nord et positivt ry, som overstiger deres egentlige kendskab til 

kvarteret 


Ørestad nord er et kvarter under udvikling. To nye kontorbyggerier er 

ved at være afsluttet. Det rummer muligheder for, at butikker kan rykke 

ind. Kvarterets første netto-butik er netop åbnet, og der er forhåbning 

om, Hvor at der godt snart kender åbner du en cafe. Hvor positivt er dit 

kvarteret? 



3,32 

2,75 

2,9 

2,15 

2,43 

2,75 

2,92 

2,42 

Ørestad nord rummer en række positive muligheder for CC. Kvarteret 

er allerede kendt som en vidensbydel med stærke institutioner som DR, 

IT-Universitet og KUA, og de to kollegier Tietgen og Bikuben har med 

Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles 

markant arkitektur Nord placeret by området som en positiv Nord base by for studerende 

og studenterliv. 

Hvor attraktivt synes 

Med du metroen kvarteret har er beliggenheden for 

nem adgang til netværket af offentlig 

transport, boliger for og studerende? 

der er både gode rekreative områder i nærheden, såvel som 

3,46 

ældre 2,44 kvarterer, 2,52 med aktivt 3,01 gade- og butiksliv. Rigsarkivgrunden står tom 

og byggeklar og kan rumme hele CC. En ny lokalplan vil sandsynligvis 

kunne skræddersys til CCs behov, og ifølge de foreliggende planer vil 

Nordhavn Carlsberg Ørestad De gamles 

byggeri måske kunne Nord påbegyndes by allerede i 2012. 

studerende. Her var gennemsnitskarakteren 2,52. 


Mange ting taler altså for, at Ørestad nord udgør en god kandidat 

for CC. På den negative vægt vejer, at kvarteret er præget af at være 

Det er dog interessant ved stikprøven, at de studerende fra KUA, som har deres daglige gang i området, 

generelt havde et noget mere positivt syn på bydelen, end studerende fra CBS og DTU. Blandt de 

studerende fra KUA var vurderingen af, hvor attraktivt Ørestad Nord vil være til boliger for studerende 3,6. 

Det er højere end samme studerendes kendskabsgrad til bydelen, som lå på 3,12. Det vil sige, at for 

studerende fra KUA har Ørestad Nord et positivt ry, som overstiger deres egentlige kendskab til kvarteret. 


Ørestad Nord 

DTU KUA CBS 

1,88 

3,12 

2,33 1,96 

2,84 2,47 

1,76 

3,6 

2,37 


kvarteret? 




1= lidt 

5= meget


nybygget i en ganske stor skala, uden gode byrum og med kun et begrænset 

liv omkring bygningerne. Desuden viste stikprøveundersøgelsen, 

at kvarteret har nogle imageproblemer, hvilket vil kræve fokus på 

markedsføring af et fremtidigt Copenhagen Campus i Ørestad nord, 

særligt overfor de danske studerende. 

konklUsion 

Baseret på vores analyse af brugernes behov, samt denne beliggenhedsanalyse, 

er det vores overbevisning at Copenhagen Campus skal ligge 

i Valby på Carlsbergs gamle bryggerigrund. Carlsberg har over 150 års 

historie og råder over en stærk kulturarv. Grunden ligger centralt i København 

som en del af Vesterbro, der længe har været hjemsted for kunstnere 

og andre kreative. Som beskrevet i kapitel 2 under differentiering 

skal der netop en unik kultur til at skabe ny næring og vækst til regionen. 

Det er samtidig den lokation, der er placeret længst mod vest og dermed 

tættest på det øvrige Danmark, som vil være let tilgængeligt med den 

nye station, der vurderes til at blive landets femte mest trafikerede. området 

er let tilgængeligt for cyklister, hvilket må formodes at være det mest 

anvendte transportmiddel blandt studerende. 

At området er bygge-parat er også blandt de mange fordele, eftersom 

boligbehovet er akut blandt udenlandske forskere, trainees og studerende. 

Lokalplanens fokus på liv, kultur, grønne områder og bæredygtighed 

passer endvidere rigtigt godt til CC’s overordnede koncept. Der er samtidig 

plads til at skabe det miljø, som CC ønsker at blive en del af (jvf. 

kapitel 2) og 45% af området er afsat til erhverv. Håbet er, at der her 

også kan skabes en række studiejob, som kan hjælpe de studerende med 

at blive yderligere integrerede. 

50. Reputation Institute, 2008 

51. Kilde for norden, Frankrig, Italien, 

Tyskland, Schweiz, Malaysia og Hong 

Kong er Milward Brown Tracking. Kilde 

for Rusland er TnS og for UK er MBI. 

5 

Carlsberg er det øl-mærke i verden som har det bedste omdømme 50 og 

er placeret som nr. 21 af virksomheder fra alle brancher målt på firma- 

omdømme. 

I Hausenbergs undersøgelse var området ikke det mest kendte blandt de 

studerende, men det var det område, som de fandt mest attraktivt. 

På verdensplan er kendskabsgraden til Carlsberg høj og ser ud som 

følger 51 : 

Country Awareness Unaided Awareness 

Malaysia Hvor positivt er dit 

Singapore 


Denmark 

3,32 

Hong 2,75 Kong 2,92 

2,42 

UK 

Sweden 

99% Hvor attraktivt synes 93% du 

100% 96% 

kvarteret er for boliger 

97% 85% 

100% for studerende? 52% 

3,46 

98% 61% 3,01 

2,44 

2,52 

93% 56% 

norway 95% 51% 

Poland Nordhavn Carlsberg 

Portugal 

Ørestad 

Nord 

De gamles 

by 

70% Nordhavn 

98% 

Carlsberg Ørestad 

Nord 

22% De gamles 

50% by 

Switzerland 95% 35% 

Finland 93% 24% 

Italy 76% 9% 

France 67% 6% 

Serbia 77% 15% 

Germany 


kvarteret? 

83% 5% 

Dette vil 2,75 uden tvivl have en positiv afsmittende effekt på CC, da målgrup- 

2,15 

2,43 

2,9 

pen vil kunne tiltrækkes af genkendelighed, samtidig med at omdømmet 

er godt. 






Nord 


De gamles 

by 



uddannelsesinstitutioner. 

2,6 

2,56 

2,95 

Carlsberg 


kvarteret? 


DTU KUA CBS 

3,16 3,32 3,45 3,28 3,48 3,36 




1= slet ikke 

5= meget


når der lægges artikler ud på Reuters på engelsk om nordiske virksomheder 

er Carlsberg den 3. mest søgte, kun overgået af finske nokia og 

svenske Ericsson. Den næste danske virksomhed er Vestas på 21. pladsen. 

De andre 3 områder, som er blevet analyseret har hver deres charme, 

fordele og ulemper. 

De Gamles By ligger centralt og godt placeret for byliv, men dels er 

der ikke på nuværende tidspunkt plads til det antal kvadratmeter, som 

vi mener der skal til for at skabe kritisk masse – og dels er området tæt 

forbundet med Københavns Universitets nørre Campus, hvilket måske 

kan afskrække nogle af de andre uddannelsesinstitutioner fra at støtte op 

om projektet. 

nordhavnen kunne ligeledes være et interessant område, pga. beliggenheden 

tæt ved vandet og tæt på byen. Yderligere bliver dette en hel ny 

bydel med masser af plads til det koncept, som vi mener skal skabes. 

Ulempen ved nordhavn er, at infrastrukturen stadig er svag. Det vil derudover 

vare en del år inden området er klar til at blive bebygget. Endelig 

vil det kræve en stor branding indsats at gøre området kendt, så man kan 

tiltrække de ønskede brugere. 

For så vidt angår Ørestaden nord (Rigsarkivgrunden) er denne interessant 

pga. det vidensmiljø som findes på stedet, med IT Universitet og 

Københavns Universitet Amager. Yderligere findes der allerede to kollegier 

på stedet. Dette sted ligger dog langt fra byen i de flestes opfattelse. 

Der er endnu ikke skabt et bymiljø omkring de institutioner som findes i 

området, og Ørestaden har stadig en udfordring i forhold til branding. 

Endelig er der ikke i øjeblikket tilstrækkelig plads til at udvikle alle de omkringliggende 

faciliteter, som vi mener er afgørende for at skabe det miljø 

der kan tiltrække vidensarbejdere fra Danmark og udlandet. 

6

7 

kapitel 

Bygning og 

arkitektur 


læsesal


Bygning og arkitektur 

Dette kapitel er udarbejdet af arkitekterne Birgitte de neergaard 

og peter theil eriksen 52 for thinktanktalents. 

Afsnittets formål er at levere et arkitektonisk princip, der kan optimere 

tiltrækningen og integrationen af udenlandske studerende, trainees, forskere 

og deres eventuelle familier i København. 

Al erfaring og forskning viser, at sociale relationer er afgørende for en 

succesrig integration og tiltrækning af arbejdskraft. For at opnå disse 

relationer kræver det, at man som tilflytter kommer tættest muligt på det 

danske samfund og den danske kultur. På den måde bliver man en del af 

samfundet og kulturen og får praktisk mulighed for at skabe kontakt og 

for selv at bidrage. 

Derfor vil det arkitektoniske princip bestå af en ny grundform for en campus, 

der skaber en naturlig interaktion mellem fx udlændinge og danskere 

og mellem forskere, trainees, studerende og faste beboere i bydelen. 

og dette forstudie vil demonstrere, hvordan den rette arkitektoniske 

og funktionelle udformning kan tilskynde denne kontakt og interaktion. 

Hermed vil der blive skabt bånd, som vil gøre det attraktivt for udlændinge 

at forlænge deres ophold – og eventuelt at slå sig ned permanent – 

i Danmark. 

52. Se bilag 6. 

bolig 

bolig 

erhverv 

offentligt-/liberalt 

parkering 

bolig 

bolig 

bolig 

bolig 

offentligt areal 

parkering 

BaggrUnD 

Danmark og danskere har svært ved at tiltrække og fastholde udenlandske 

talenter. En af årsagerne er, at udlændinge og danskere er tilbøjelige 

til at isolere sig hver for sig, selvom de bor på fx. samme kollegium eller 

på samme vej. Men ved at skabe en ny grundform for bystruktur og bygningskroppe 

vil denne rendyrkede isolation ikke længere være en option. 

Det vil heller ikke være attraktivt at isolere sig, for livet i bydelen vil friste 

til, at man deltager i det omfang, man ikke har absolut brug for isolationen 

til fx at studere, fordybe sig eller at hvile. Boligmiljøet skal fremme 

det fysiske møde mellem nye og etablerede beboere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner 

og offentlige instanser. området skal åbne sig overfor 

– og være en del af – det omkringliggende samfund samtidig med, at det 

opleves som trygt og sikkert. 

overordnet vil der blive peget på en arkitektonisk fordeling, hvor man 

som borger har mulighed for at: 

• være privat (i kollegieværelser og boliger til trainees og til forskere) 

• være en del af nærmiljøet (i fx. spisehus, bibliotek, vaskeri med cafe) 

• være en del af bydelen (i fx. rekreative områder, restauranter, museer, 

sportscentre) 

Snit og diagram der viser Copenhagen 

Campus’ arkitektoniske princip. 

Røde markeringer: kollegie-, trainee- og 

forskerboliger. 

I gadeplan: fælles faciliteter til afbenyttelse 

for samtlige af bydelens beboere.


spisehus 

læsesal 

plads 

bibliotek 

fitness 




vaskeri café 

folkekøkken 

park 

internet café


Rumligt diagram viser byens net og 

fordelingsprincip for beboelse, som 

spredes mest muligt og for fælles faciliteter, 

som åbner sig mest muligt mod 

omgivelserne. 

50


BeliggenHeD 

Campus skal integrere sig i den pågældende bydel – det er ikke bydelen 

der skal påtage sig at integrere sig i campus. Projektet søges derfor etableret 

i umiddelbar forbindelse med en allerede aktiv og velfungerende 

bydel. Men for at projektet hurtigt kan blive en del af en bydel er det ikke 

alene afgørende, at der allerede er liv i den pågældende bydel, men også 

at denne har en vis volumen, således at projektet ikke dominerer, men 

integreres. 

I København er der særligt to områder, der har arealerne, dynamikken og 

infrastrukturen: nordhavnen Etape 1 og Carlsberg Byen. 

Carlsberg Byens område er allerede i fuld gang med at etablere en kultur 

bestående af fx. dansescener og koncertsale og har en praktisk beliggenhed 

tæt på en S-togstation og kommende Metro-station ved Enghave 

Plads. området besidder en unik eksisterende arkitektur og har en international 

historie, som brander området. Endelig ligger Carlsberg Byens 

område i en meget aktiv bydel med mange typer beboere, forretninger 

og restauranter, hvor der allerede bor en del studerende 53 . 

nordhavnen Etape 1 er ikke så langt fremme i udviklingen som Carlsberg 

Byen, men er et attraktivt område i kraft af nærmiljøet på Østerbro, de 

gamle pakhuse i havneområdet samt ikke mindst vandet. Der findes en 

S-togstation og der er kort vej til centrum af København. 

53. otto Mønsteds kollegium har 307 

værelser, Solbakken 140 mindre lejligheder 

og 4 større på den anden side 

at S-togs banen, hvilket repræsenterer 

ca. 450 studieboliger. 

51 

størrelse 

Der opereres med et samlet areal på ca. 90.000 m 2 , der fordeles på boligarealer 

og fælles faciliteter for beboerne samt faciliteter som deles med 

beboere i resten af bydelen. Studerende, trainees og forskere fordeles 

ligeligt ud i området, idet interaktion og synergi mellem disse også er 

vigtig. 

Det centrale i projektet er kollegieværelser, hvor det anslås, at København 

mangler et antal på 4.000. For at undgå at skabe en ren kollegieby, anbefales 

det dog at der maximalt etableres 1.500 boliger i første etape, som 

fordeles blandt forskere, studerende og trainees.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

52


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det arkitektoniske princip føjer sig 

ind i begge byområder. I nordhavn i 

et havnemæssigt udgangspunkt og i 

Carlsberg Byen i en bymæssig sammenhæng.


konCept 

Det Fysiske Miljø 

Projektet skal signalere verdensklasse i kvalitet, fremsynethed, livsglæde, 

kontakt og respekt mellem mennesker. Boligerne og deres placering 

afspejler beboernes mangfoldighed, således at ingen grupper isoleres, 

men tværtimod blandes på et stort område. offentlige institutioner skal 

bo side om side med private, udlændinge med danskere og unge studerende 

med familier etc. 

Udformningen sigter mod at inspirere og styrke såvel de faglige som de 

sociale relationer på tværs mellem beboerne, og tager udgangspunkt i 

brugerne og deres behov ved fx. indretning og åbningstider i de fælles 

faciliteter. 

Carlsberg Byen: Bydelen føjer sig allerede 

ind i den omkringliggende bydel 

(Vesterbro/ Frederiksberg/ Valby) både 

visuelt med sine tårne og adkomst- og 

trafikmæssigt med s-station og kommende 

metro. 

54. Danmarks Statistik 2009. 

5 

For at borgerne kan mødes på samme måde som man i gamle dage 

mødtes ved landsbyens brønd, vil flest muligt af campus’ aktiviteter og 

faciliteter indrettes i gadeplan og være fælles for områdets og bydelens 

beboere. 

Konceptet har den sidegevinst, at etablerede danskere også fristes til 

at blande sig og være aktive i fællesskabet. I Danmark bor hver femte 

borger alene og tallet er stigende 54 . 

Bydelen nordhavnen: De markante 

siloer, pakhuse og havnebassiner karakteriserer 

området, hvor Copenhagen 

Campus etableres efter det overordnede 

arkitektoniske princip om spredning af 

boliger og åbenhed i fælles faciliteter. På 

sigt skal bydelen sammenføjes mere ef- 

fektivt med resten af Østerbro og byen. 

Pt. er området afpasset til bilisme og 

ikke til kollektiv transport.


Øverst. Bryggernes plads i Carlsberg 

Byen er præget af diversitet: Rum til 

forsamling, friluftsliv for alle typer mennesker 

– også fra den øvrige bydel. Dag 

og aften. Ingen biltrafik. Pladsen er omgivet 

af skoler, studenterhus, butikker, 

hotel, bibliotek etc. samt forskellige bo- 

ligtyper- og størrelser. De nye bygninger 

føjer sig ind blandt de oprindelige og 

skaber en nutid med både et løfte om 

fremtiden og en krog til kulturarven. 

nederst. Elefantporten: Den såkaldte 

Elefantport ligger som indgang til 

55 

nordhavnens siloer: De markante 

siloer bliver et vartegn for området, 

og omdannes til boliger for 

forskere og trainees. Gamle og nye 

bygninger ligger side om side og 

samles af vandet, hvor der bygges 

faciliteter til fx. badning og sejlsport. 

Bygningernes baser (fx. fitnesslokaler, 

værksteder, cafe, vaskeri) 

ligger i gadeplan med inviterende 

facader, der viser tilgængelighed og 

åbenhed. 

Carlsbergbyen og markerer overgangen 

til den nye bydel. Lige inden 

elefanterne placeres et hotel, som fx. 

kan benyttes af familie, der er på besøg 

hos den studerende. Desuden findes 

der flere hoteltilbud i området, så der 

er noget for enhver. Bag elefanterne ser 

man hvordan et nybygget tårnhus føjer 

sig ind i den gamle kulturelle bydel. 

Carlsberg Museet til højre foran hotellet 

er et kulturelt tilbud som allerede findes 

og vil blive liggende i sin nuværende 

udgave.


BÆreDygtigHeD 

Bæredygtighed vil være et kardinalpunkt, dels for at påtage sig sit ansvar 

og dels for at skabe en fællesskabsfølelse mellem beboerne omkring 

bæredygtigheden, som igen vil understøtte integrationen. Bæredygtigheden 

vil umiddelbart være mest synlig i infrastrukturen, hvor fodgængere 

og cyklister vil blive forkælet. 

Der vil dog også blive anlagt et vist antal reelle P-pladser tilhørende familieboligerne, 

enten i centrale parkeringshuse eller underjordisk i umiddelbar 

nærhed af den enkelte bolig, alt efter hvad der vil passe bedst ind 

i det område det vil dreje sig om. Fx vil det være mest hensigtsmæssigt at 

vælge centrale parkeringshuse i nordhavnen, mens decentrale i kældre vil 

passe bedst ind i Carlsberg Byen. 

området vil være kendetegnet af genbrugsbutikker, miljøhuse og affaldssortering. 

Der vil blive anlagt reservoirer til opsamling af regnvand, 

der kan genanvendes i toiletskyld og vanding af grønne områder. Der 

bygges mobilt sug til husholdningsaffald, men den enkelte beboers affald 

skal naturligvis sorteres og genanvendes i videst muligt omfang og indsamling 

og distribuering skal sættes i system. Beboerne skal have glæde 

af hinandens kasserede ejendele; overskydende cykler, møbler, bøger og 

køkkengrej indsamles, organiseres og repareres eventuelt, så andre kan 

få glæde af det. Dette vil være ekstra attraktivt for tilflyttere fra udlandet. 

For på grund af høje flytteomkostninger fra udlandet (især fra oversøiske 

lande) har tilflyttere sjældent tilstrækkeligt flyttegods med til landet. Men 

med et centralt lager for bohave, får de en hjælpende hånd til at etablere 

sig. 

Bæredygtighed i projektet er fuldt i tråd med Lokalplan nr. 432 for 

Carlsberg II, vedtaget på Borgerrepræsentationens møde 29. januar 

2009 55 , hvoraf nedenstående er et uddrag: 

55. http://www.netpublikationer.dk/ 

kk/9628/pdf/1_432_del_i.pdf 

56 

Social bæredygtighed 

Lokalplanen sikrer et aktivt og levende byliv gennem en stor variation i 

anvendelsen. Boligandelen bliver samlet set mellem 45-60%, med en varierende 

fordeling mellem de enkelte underområder. De resterende 40-55% 

skal anvendes til en bred vifte af erhverv og detailhandel samt til fritids- og 

kulturaktiviteter og institutioner. 

Miljømæssig bæredygtighed 

De bløde trafikanter har høj prioritet, økologiske tiltag er integreret i arkitekturen, 

og peger mod en bæredygtig by. 

Dette understøttes af krav om opførelse af lavenergibyggeri samt af målet om 

at gøre Carlsberg CO2-neutral. 

• at ny bebyggelse opføres som lavenergibebyggelse klasse 1. 

• at der anlægges gode stiforbindelser både internt i kvarteret og i sammenhæng 

med naboområderne. 

• at tagflader på nybyggeri så vidt muligt udformes som grønne tage og/eller 

med en hældning, der er egnet til opsætning af solceller. 

• at egnede facader på nybyggeri kan udformes, så de er forberedt til opsætning 

af solceller. 

• at egnede friarealer anlægges med vandgennemtrængelige belægninger, så 

regnvand kan nedsive lokalt. 

• at der plantes træer i gader, nye have- og gårdrum samt på egnede pladser. 

• at facadematerialer vælges, så der primært anvendes naturlige og/eller 

genanvendelige materialer. 

Kammas Have: De oprindelige bygninger 

får nyt liv og funktion, men peger 

også tilbage på den historiske brug af 

området. Beboelse for bydelens borgere 

blander sig med boliger til studerende, 

trainees og forskere. Der vil altid være 

mange mennesker på gaderne, på vej 

fra det ene gøremål til det andet. Dette 

vil skabe tryghed og integration.


57


Boligerne 

Der bygges 400 boliger á 130 m 2 , som kan bebos af forskere og eventuelle 

familier eller af fx. fire trainees. Desuden bygges der boligfællesskaber 

med i alt 1.066 sengepladser. Disse fordeles på grupper af mindst 10 

personer og højest 20 personer, hvilket er den optimale ramme for dels 

at kunne fungere demokratisk og dels for at kunne fungere som en enhed 

beslægtet med en familie 56 . De enkelte kollegieværelser skal udelukkende 

imødekomme helt basale behov for ro, beskyttelse, fordybelse og tryghed. 

Derfor vil de have et samlet areal på 12-14 m 2 og vil kun indeholde 

et soveværelse, en studieplads og et badeværelse. 

56. Anbefales af UngesBoligService. 

Kollegieværelser: Boligen vil kun have 

et minimum af faciliteter – en seng, et 

arbejdsbord og et badeværelse. Dertil 

vil der være et fællesområde, som 

hovedsageligt vil give mulighed for at 

forsamles i boenheden (familien) og 

spise sammen. Her vil også forskellige 

problematikker og udfordringer, der 

foregår i enheden, kunne debatteres og 

løses. 

Øvrige faciliteter lægges ud i byen, 

hvor de skaber liv i byen og på gaden. 

Adgang til værelset vil foregå via fælles- 

5 

Beboerne repræsenterer forskellige faglige retninger og uddannelsesinstitutioner, 

og bør opfordres og indbydes til at udveksle erfaringer og 

inspirere hinanden. Derfor vil fællesfaciliteter blive prioriteret højt og vil 

centralt bestå af et køkken-alrum, hvor beboerne i boenheden kan lave 

mad i mindre omfang og forsamles. Boenhedens fællesfaciliteter suppleres 

med faciliteter som fx. fællesspisning og vaskeri ude i byen, således 

at det bliver naturligt at benytte bydelen og derved integrere sig. 

tak til Carlsberg ejendomme, By & Havn, entasis, CoBe, sletH, 

polyform og rambøll for tegninger og visualiseringer. 

arealet i boenheden, så de enkelte beboere 

har mulighed for til en vis grad at 

følge med i hvad der foregår i gruppen. 

Værelsernes og faciliteternes placering vil 

til en vis grad tvinge den studerende til at 

være udadvendt og benytte sig af faciliteterne, 

både i egen boenhed, men også 

i byen for at fremme integrationen og 

sammenføringen med andre mennesker. 

Bolig til enten forskere og eventuelle 

familier eller 3-4 trainees. Lejlighederne 

indrettes også med et minimum af 

faciliteter for at tvinge beboerne til at


5 

hagen 

kapitel 5 

Samfundsøkonomisk 

analyse 

er 

folkekøkken 


park 

spisehus


Samfundsøkonomisk analyse 

inDleDning 

Danmark står overfor adskillige økonomiske udfordringer i det næste årti, 

idet vores produktivitet og konkurrenceevne er blevet væsentligt forringet. 

I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i oECD, i dag er Danmark 

nede på en 13. plads 57 . 

Produktivitetsvækst, 

1997-2007 

57. Politiken 17. maj 2010: ”Danmarks 

konkurrenceevne styrtdykker”. Kilde 

IMD. 

58. Frederik M. Juel, Business.dk maj 

2010: ”opbakning til skræmmetal fra 

oECD”. 

SVK 

PoL 

KoR 

CZE 

IRE 

HUn 

FIn 

SWE 

GBR 

ISL 

GRC 

USA 

JPn 

FRA 

AUT 

CAn 

PRT 

AUS 

noR 

MEx 

DEU 

nLD 

nZL 

BEL 

CHE 

DNK 26 (26) 

ESP 

ITA 

0 2 4 6 8 

pct. 

59. Jan Rose Skaksen, CEBR 8. september 

2009: ”Er der problemer med dansk 

konkurrencekraft?” samt rapport fra 

Munch og Skaksen (2008). 

60 

Der er 3 veje frem, hvis vi skal hæve vores produktivitet og forbedre vores 

konkurrenceevne 58 : 

• At få flere ind på arbejdsmarkedet, gennem reformer f.eks. afskaffelse af 

efterlønnen 

• At forbedre produktiviteten gennem flere investeringer. Regeringen bør 

skabe bedre rammebetingelser så danske og udenlandske virksomheder 

får mere ud af at investere i Danmark end i udlandet 

• Gennem mere effektiv arbejdskraft, innovation og uddannelse. 

Produktive virksomheder kan bl.a. karakteriseres som følger 59 : 

• De foretager forskning og udvikling 

- Rapport fra CFA viser at værditilvækst pr. ansat er 20-40% højere i 

Forsknings- og Udviklingstunge (FoU) aktive danske virksomheder 

end i ikke-FoU aktive virksomheder 

• De benytter meget højt uddannet arbejdskraft 

- 1 procentpoint stigning i andel af højtuddannet arbejdskraft øger 

produktiviteten med 0,1% 

• De eksporterer meget 

- 1 procentpoint stigning i andel af produktion, der eksporteres, øger 

produktivitet med knap 0,1% 

• De benytter udenlandske eksperter 

- Rockwool analyse foretaget af CEBR (2009) viser at produktiviteten i 

virksomheder, der anvender udenlandske eksperter er 5-7% højere 

end i virksomheder, der ikke anvender udenlandske eksperter. 

Yderligere benytter eksportvirksomheder i øget grad veluddannet 

arbejdskraft.


0,26 

0,24 

0,22 

0,2 

0,18 

0,16 

0,14 

0,12 

0,1 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Kilde: DST 

Som følge heraf tilskynder oECD Danmark at indføre strukturelle reformer, 

der kan øge det effektive udbud af arbejdskraft 60 . 

Vi er således i Danmark afhængige af at kunne fastholde og tiltrække 

veluddannet arbejdskraft for at rette op på den dårlige konkurrencekraft 

og den lave produktivitet. 

Yderligere har vi en demografisk udfordring i Danmark. Der er sket en 

skævvridning af forholdet mellem den arbejdende befolkning og den 

del af befolkningen, der lever af overførselsindkomster. Det er alment 

accepteret, at såfremt der ikke ændres på dette, vil der i fremtiden ikke 

være nok personer på arbejdsmarkedet til at bidrage til at opretholde det 

velfærdssamfund, som vi kender i dag 61 . 

60. Business.dk 26. maj 2010. 

61. AE Rådet 2010: ”Arbejdsmarkedskrisen 

koster ufaglærte jobs for altid”. 

62. Ugebrevet A4 26.08.2007. 

Andel med videregående uddannelse i eksportvirksomheder 

Fremstillingsvirksomheder Servicevirksomheder 

61 

Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) påvist, at der frem 

imod år 2019 kommer til at mangle godt 45.000 faglærte og 105.000 

personer med en videregående uddannelse i Danmark sammenlignet 

med i dag. 

Manglen på veluddannet arbejdskraft vil samtidig betyde, at virksomheder 

vil få svært ved at imødekomme den teknologiske udvikling og 

den stigende globalisering. Implementering af ny teknologi, der kan løfte 

produktivitetsvæksten, konkurrenceevnen og omstilling af de danske 

virksomheder, kræver mere og bedre uddannet arbejdskraft som nævnt 

ovenfor. 

Manglen på veluddannet arbejdskraft vil formentlig også sætte nogle af 

de økonomiske tilpasningsmekanismer i gang. nogle virksomheder vil 

blive tvunget til at flytte hele eller dele af deres produktion ud af Danmark. 

Andre virksomheder vil blive nødt til at importere mere udenlandsk 

arbejdskraft, hvis det er muligt. 

Allerede i 2007 var førende økonomer som nina Smith, Peter Birch 

Sørensen, Jan Rose Skaksen og Jens Lundsgaard ude med en løftet 

pegefinger om, at der ikke blev gjort nok for at tiltrække kvalificeret 

arbejdskraft 62 . og under den seneste højkonjunktur meldte en mængde 

virksomheder ligeledes om rekrutteringsproblemer hvad angår faglærte 

og højtuddannede. Især vidensvirksomheder var ramt af manglen på 

arbejdskraft. 

Trods enigheden i manglen på arbejdskraft oplever man i perioder en 

frygt blandt danskerne for, at rekruttering af udenlandsk arbejdskraft 

vil stjæle deres jobs. Argumentationen for nødvendigheden af også at 

tiltrække arbejdskraft fra udlandet bliver derfor sværere. Ifølge en analyse 

foretaget af Jan Rose Skaksen, nikolaj Malchow-Møller og Jakob Roland


Munch i 2009 63 er denne frygt dog ubegrundet. Analysen påviser, at der 

ikke er nogen tegn på, at de danske arbejdere bliver erstattet af udenlandske, 

men snarere at der bliver skabt flere jobs i virksomhederne. 

Heldigvis er arbejdsløsheden igen begyndt at falde og der er spæde tegn 

på, at krisen formentlig er ved at være overstået. En arbejdsmarkedsanalyse 

fra EU’s socialfond og tal fra Danske Bank siger, at arbejdsløsheden 

har toppet for denne gang. og at Danmark er på vej ud af en af de 

værste jobkriser i nyere tid, hvor 160.000 jobs er forsvundet 64 . Dette 

understøttes af økonom i AE Rådet Frederik I. Petersen som medgiver, at 

ledigheden er faldet og således har overrasket positiv på det sidste og at 

det ikke kan afvises, at vi er ved en vending 65 . 

Det er vanskeligt præcist at beregne, hvilken økonomisk værdi mangel 

på arbejdskraft har. Men ifølge en senior makroøkonom hos Lo kan man 

rimeligvis fastsætte den enkeltes bidrag til BnP til vedkommendes løn. 

Såfremt man tager udgangspunkt i de 105.000 personer, der kommer til 

at mangle og antager, at de har en gennemsnitsindkomst på kr. 600.000, 

vil det betyde et bidrag eller manglen på samme til BnP på kr. 63 mia., 

svarende til en vækst på ca. 3,5% eller manglen på samme. Antallet af 

personer i landet stiger samtidig med 105.000, hvorfor BnP pr. indbygger 

vil stige noget mindre. Hertil kommer den manglende produktivitet 

og innovation som Danmark går glip af, såfremt vi ikke får afhjulpet 

manglen på personer med en videregående uddannelse. 

Tabellen nedenfor viser ændring i udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft 

2009-2019. 

Udbud efterspørgsel Ubalance 

Ændring i 1.000 pers. 

Ufaglært -102 -189 88 

Gymnasial 46 12 34 

Erhvervsuddannede -52 -7 -45 

Videregående uddannede 102 207 -105 

i alt -7 22 - 

Kilde: AE-beregning 

62 

FokUs på UDenlanDske stUDerenDe, 

Forskere og trainees 

I Copenhagen Campus projektet har vi valgt at fokusere på de udenlandske 

studerende, forskere og trainees, og projektet er initieret primært 

for at tiltrække og fastholde en højere grad af disse. Det er vores tese, at 

såfremt de internationale studerende, forskere og trainees, der kommer 

hertil, får en god oplevelse af Danmark og danskerne er der større chance 

for at en del af dem i højere grad får lyst til at blive i Danmark og udnytte 

deres talenter her. 

IU udtaler i den sammenhæng: 

“Højt kvalificerede internationale studerende kan medvirke til at 

imødekomme det danske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret arbejdskraft, 

hvis de efterfølgende får beskæftigelse i Danmark. Det er derfor et 

centralt mål i den nationale strategi for markedsføring af Danmark som 

uddannelsesland, gennem tiltrækning af internationale studerende at 

medvirke til at imødekomme det danske arbejdsmarkeds behov for kvalificeret 

arbejdskraft” 66 . 

Der kommer i dag ca. 16.000 internationale studerende om året til Danmark 

67 . I Danmark udgør andelen af internationale studerende 5,5 pct. af 

alle studerende på de videregående uddannelser, hvilket er under både 

oECD-gennemsnittet på 7,1 pct. og EU-gennemsnittet på 6,2 pct., men 

Danmarks andel er dog på niveau med f.eks. Sverige og nederlandene 68 . 

Det er således opgaven at øge motivationen for disse internationale studerende 

til at blive og arbejde i Danmark. Antager vi at man, med ekstra 

indsatser såsom attraktive boligmiljøer og ekstra fokus på integration, ville 

være i stand til at sikre, at 10% flere af de studerende således ville blive i 

Danmark og antager man, at de bidrager med en gennemsnitsindkomst 

63. nikolaj Malchow-Møller, Jakob 

Roland Munch og Jan Rose Skaksen april 

2009: ”Do immigrants take the jobs of 

native workers?”. 

64. Lo Storkøbenhavn 4. maj 2010: 

”Danmark er på vej ud af krisen”. 

65. Lo Storkøbenhavn 4. maj 2010: 

”Danmark er på vej ud af krisen”. 

66. www.IU.dk 

67. IU mobilitetsstatistik 2009. 

68. oECD Education at a glance 2009. 

69. oECD Copenhagen Review 2009.


på kr. 600.000 pr. person, vil dette med ca. 1.600 personer om året betyde 

et ekstra direkte bidrag til BnP på 960 mio. dk. pa. Såfremt dette tal 

kunne stige til 33% af de udenlandske studerende, ville dette betyde en 

merværdi på over 3 mia. kr. pa. Herudover kommer den positivt afledte 

effekt, det vil have på produktiviteten i Danmark samt de afledte økonomiske 

effekter som øget turisme, større grad af internationalisering mv. 

Disse afledte effekter er dog yderst vanskelige at måle i konkrete tal. 

Baseret på tal modtaget fra Iaeste, fra et antal danske virksomheder mv. 

estimeres det, at der årligt kommer en større mængde trainees til Danmark 

(ca. 150 alene fra Iaeste og 11 virksomheder). Disse unge mennesker 

udgør ligeledes et interessant potentiale, og ideen med at integrere 

dem i Copenhagen Campus er, at motivere dem til at overveje Danmark 

som fremtidigt arbejdssted. Man kan bruge den samme beregning for 

disse personer som for studerende, og det vil derfor også være attraktivt 

at forsøge at få dem til at vende tilbage til Danmark og arbejde på et 

senere tidspunkt i deres karriere. 

Endelig kan man se på det antal udlændinge som kommer hertil på Forskerordningen, 

som omfatter forskere og nøglemedarbejdere fra udlandet, 

der ikke har været skattepligtige i Danmark i de seneste tre år, og 

som ansættes til en månedsløn på mindst 69.500. Der var i januar måned 

2009 i alt 2867 på denne ordning. Ifølge de 11 interviewede virksomheder 

vil det være interessant for nogle af disse forskere at bo i CC. Primært 

pga. den øgede integration og interaktion med andre udlændinge og 

danskere, det vil kunne give, jvf. diskussionen om krav og forventninger 

fra udenlandske vidensarbejdere i kapitel 1. 

tiltrÆkning aF inVesteringer 

oECD skriver i sit Copenhagen Review fra 2009 at for hver 100 jobs, der 

skabes i hovedstaden, skabes der 20 i resten af landet. Det giver derfor 

Økonomiske nøgletal for turismen i Region hovedstaden 

2005 2006 2007 2008 2009 

omsætning (mia. kr.) 28,2 30,8 33 33,4 32,9 

Værditilvækst (mia. kr.) 18,3 24 25,7 26,1 25,7 

Beskæftigelse (årsværk) 

Kilde: Copenhagen Capacity 2010. 

46.000 53.549 57.366 58.170 57.300 

6 

god mening at skabe initiativer i hovedstadsområdet, som kan skabe nye 

jobs og som kan fastholde og tiltrække personer med en videregående 

uddannelse 69 . 

En koncentration af viden og innovation som den, CC vil indeholde, vil 

formentlig i sig selv kunne tiltrække en række nye investeringer til det 

område, der tænkes udnyttet. 

Som det ses af tabellen nedenfor til venstre, har omsætningen på turisme 

været lavere i 2009 end i både 2007 og 2008. Det kan formentlig 

tilskrives den internationale finanskrise, som forhåbentlig er ved at være 

overstået. Det er vores forventning, at CC vil kunne bidrage til en øget 

omsætning inden for oplevelsesøkonomien, både som attraktion i sig 

selv, og ved at tilskynde familie og venner til de udenlandske beboere på 

CC til at besøge stedet. 

nedenfor ses antal udenlandske investeringer i hovedstadsområdet i perioden 

2004-2009, hvilket ikke er imponerende. Det er vores formodning, 

at CC vil kunne tiltrække yderligere udenlandske investeringer, og det er 

vores hensigt at udarbejde en struktureret plan for, hvorledes dette kan 

lade sig gøre. 

konklUsion 

At opføre Copenhagen Campus vil ikke alene afhjælpe manglen på 

boliger til udenlandske og danske studerende, forskere og trainees, som 

skitseret i indledningen til denne rapport. Det vil ligeledes have en positiv 

effekt på det danske bruttonationalprodukt BnP. Vores antagelse er, at 

et sådant campusmiljø kan påvirke de udenlandske studerende, forskere 

og trainees lyst til at blive i Danmark efter endt ophold og derved udnytte 

den erhvervede viden her i landet. CC vil kunne tiltrække yderligere 

investeringer (danske og udenlandske) til regionen samt være et inter- 

Antal af investeringer foretaget 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 Hovedtotal 


Copenhagen and 

8 7 7 1 4 1 28 

Frederiksberg 47 37 36 39 32 13 204 

Frederiksborg 2 6 4 6 1 1 20 

Hovedtotal 57 50 47 46 37 40 277 

Kilde: Copenhagen Capacity 2010.


nationalt og innovativt ‘videns-hot-spot’. Et sted, der må besøges, og 

således også et sted, der bidrager til oplevelsesøkonomien i regionen. 

At tiltrække flere udenlandske studerende har formentlig også en anden 

positiv og afsmittende effekt bl.a. på undervisningen i Danmark. Den kan 

blive mere akademisk, social og kulturel diversificeret og tvinge danskerne 

til at se verden i øjnene 70 . 

For at sikre, at vi har de rigtige samfundsmæssige og økonomiske forudsætninger 

for at etablere Copenhagen Campus, har vi besluttet i næste 

fase at igangsætte et omfattende studie af fremtiden for Copenhagen 

Campus. Hvad er det for en verden, CC skal leve i og hvordan sikrer vi, 

at vi får skabt et byggeri, som vil være attraktivt også om 10 år? Et sted, 

som tager højde for de antagelser, man allerede nu kan gøre sig om, 

hvordan verden kommer til at se ud på det tidspunkt. Hvordan sikrer vi, 

at vi skaber et sted, som vil syde af innovation og energi, være befordrende 

for den nødvendige integration og være et hot-spot for viden og 

kultur i nordeuropa – et sted, man bliver nødt til at besøge? 

70. Politiken 23. maj 2010: ”Internationale 

studerende bringer verden til 

Danmark”. 

6

læsesal 

fitn 


65 

kapitel 6 

Økonomi


Økonomi 

organisation og BygHerre 

Copenhagen Campus bør stiftes som en fond og være en selvejende 

institution med en række investorer, der hver bidrager til dele af projektet. 

Fonden bør fungere dels som kultur-paraply for de enkelte bygninger 

og som ejendomsselskab med ansvar for udlejning og drift af værelser og 

bygninger. Institutionen kunne stiftes med en direktion bestående af 2 

personer med kreativ, strategisk, projektledelses- og økonomisk ansvar og 

forståelse. Der vil desuden formentlig blive behov for regnskabsassistance 

med kendskab til lejeloven. 

Driften på det færdige byggeri bør således kunne bære udgifter til disse 

personer. 

Herudover bør institutionen have en bestyrelse, som samtidig kan fungere 

som advisory board for ledelsen. Bestyrelsen skal til enhver tid bestå 

af fremtrædende personer fra det offentlige og private erhvervsliv, fra 

regeringen samt repræsentanter fra de videregående læreanstalter i 

hovedstadsområdet. Det er vigtigt, at bestyrelsen reflekterer det samarbejde 

på tværs af alle disse institutioner, som anbefales så kraftigt af 

oECD i indsatsen for at skabe vækst og innovation. 

Investorerne i Copenhagen Campus bør have medbestemmelse i forhold 

til udvælgelsen af denne bestyrelse. 

Ledelsen i den nye organisation bør bistås af en række rådgivere i udviklingsprocessen. 

Disse bør bestå af bygherrerådgiver, byudviklere, 

arkitekter, sociologer, kunstnere, fremtidsforskere, PR rådgivere og branding 

eksperter og bør udvælges som en del af næste fase. 

66 

Som nævnt ovenfor er det yderst vigtigt for at opfylde formålet med CC, 

at kunne skabe den rigtige kultur og organisation. For at skabe denne 

og sikre implementering i de enkelte bygninger, bør man nedsætte et 

kulturråd. Dette kunne bestå af personer med erfaring inden for kollegiedrift, 

beboere fra de ældste danske kollegier med stærk kultur samt 

relevante udenlandske interessenter. Kulturrådets første opgave ville være 

at definere regler, krav, pligter og rettigheder for beboerne på Copenhagen 

Campus. og senere, når byggeriet er færdigt og indviet, at deltage 

i udvalgte arrangementer og bidrage med inspiration, ideer og viden 

til kulturprocessen. Vi har været i kontakt med en række personer, som 

kunne udgøre dette kulturråd, og har oplevet en stor grad af interesse og 

villighed til at bidrage til denne proces. 

projektUDVikling og pris 

Projektet bør bestå af et antal bygninger opført forskellige steder på 

grunden, som beskrevet i kapitel 4 og bør være et 100% bæredygtigt 

byggeri i minimum lavenergi klasse 1, hvorfor der skal indsamles viden 

om bæredygtig byplanlægning, om bæredygtige byggematerialer med 

lang levetid og ringe miljøbelastning, genanvendelighed og bortskaffelse, 

etc. Byggeriet bør desuden opføres i en højere standard end gængse kollegier 

for at imødekomme de behov, som brugerne har og for at sikre et 

attraktivt miljø med stor søgning. 

Til brug for udregning af pris for byggeriet har vi indhentet et notat fra 

byggeekspert Asger Kurth, nitram Property. notatet opregner en række 

forudsætninger for byggeriet og konklusionen fra notatet er, at prisen for 

et sådant byggeri, inklusiv byggerådgivere, jordarbejder, tilslutningsafgifter 

mv., forudsat at der er tale om 100% nybyggeri, vil være: 

Ca. kr 20.000 pr. kvadratmeter. Dvs. en samlet pris for byggeriet på kr. 

1,8 mia, med udgangspunkt i 90.000 m 2 .


Prisen er testet hos de arkitekter, som har bistået os i dette forstudie, som 

også mener, at det er et rimeligt estimat. 

Hertil skal lægges omkostninger til erhvervelse af byggegrund. 

MUlige inVestorer 

Det er vores opfattelse, at Copenhagen Campus bør realiseres i privat 

regi for at sikre den størst mulige fleksibilitet for bygherren og for at sikre, 

at den rigtige beboer-sammensætning kan opnås. 

Hidtil har det været sådan, at skulle man bygge ungdomsboliger under 

lov om almennyttige boliger (lbgk nr. 1204) måtte alene 10% af disse bebos 

af udlændinge, hvilket ville være i modstrid med visionen for CC. Der 

er dog netop vedtaget en lovændring (L 205 Forslag til lov om ændring 

af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner 

og lov om almene boliger m.v.), som vil hæve denne grænse til 50%. 

Men da den stadig er begrænsende i forhold til vores ambition om at CC 

skal bebos af ca. 2/3 udlændinge i første fase vil det ikke være relevant at 

søge om økonomisk støtte under denne lov. 

De private investorer kunne bestå af danske og udenlandske erhvervsvirksomheder, 

store erhvervsfonde samt pensionskasser. Vi har under forstudiet 

været i kontakt med en række interessenter fra alle 3 grupper. 

Det er blevet klart for os, at det ikke er hverken realistisk eller optimalt at 

inddrage pensionskasser på nuværende tidspunkt, da disse primært investerer 

i færdige projekter med positiv drift. En investering fra deres side vil 

derfor formentlig først blive relevant på et senere tidspunkt. Der er dog 

en stor positiv velvilje overfor projektet hos alle kontaktede aktører. 

Det er tanken, at driften på CC skal finansieres af lejeindtægter fra 

værelser og lejligheder. Der bør udarbejdes en model, der muliggør 

læsesal 

67 

differentieret prisfastsættelse afhængig af boligernes størrelse og beboertyper. 

De studerende kan som nævnt ovenfor ikke betale en husleje, der 

kan understøtte en bæredygtig drift i økonomisk henseende, hvorimod 

man kan få en langt større husleje for de værelser og lejligheder, der er 

tiltænkt trainees og forskere. Men selv med disse indtægter vil det blive 

en udfordring at få projektet til at balancere økonomisk, og realiseringen 

af Copenhagen Campus er derfor afhængig af, at der er betydelige 

gaveelementer inkluderet i finansieringen. 

Projektet bør derfor realiseres med massiv støtte fra danske og udenlandske 

virksomheder og de store danske erhvervsfonde. 

De store fonde har allerede tradition for at støtte samfundsmæssigt fornuftige 

projekter såvel som kollegieprojekter. Af samme årsag vurderer vi, 

at et projekt som Copenhagen Campus burde være i stand til at tiltrække 

den fornødne finansiering. 

Det er vores hensigt at tiltrække sponsorater også fra relevante danske 

virksomheder, som f.eks. kan levere de rigtige materialer mv til at skabe 

et bæredygtigt spydspidsbyggeri som CC. Det er vores holdning, at den 

branding effekt, der vil være i en sådan støtte, bør være særdeles værdifuld 

for virksomhederne. 

Muligheden for at tiltrække udenlandske investeringer til nationale huse, 

som ses i Cité Universitaire er også til stede. Især norge ville være relevant, 

givet de mange norske studerende, som kommer til landet hvert år. 

oFFentlige og eU støtteMUligHeDer 

Det er vigtigt at notere sig, at såfremt man tænker offentlig støtte i 

enhver form ind i projektfinansieringen, bliver man i de fleste tilfælde 

underlagt regler om udbud mv. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, da 


folkekøkken 

internet café


det i sig selv kan sikre, at man får en bredde i besvarelserne af en eventuel 

projektkonkurrence. Dog vil det forlænge processen og formentlig 

også gøre den dyrere, da ansøgningsprocessen og det papirarbejde der 

skal til er meget omfattende. 

Der findes en lang række støttemuligheder inden for EU, dog er der ingen, 

der er direkte anvendelige ved et byggeri som Copenhagen Campus. 

Der kan muligvis opnås støtte til projekter omkring Copenhagen 

Campus fra programmerne ”Videnskab i Samfundet”, et program, der 

støtter etablering af åbne miljøer, der gør unge interesserede i videnskab. 

Fra ”Livslang Læring”, program der støtter uddannelsesprojekter, fra 

”Fremme af initiativ og iværksætterånd”, fra ”Fremme af innovation og 

kapacitet til at styre produktivitet”. og endeligt fra programmet ”Et aktivt 

civilsamfund i Europa”, et program der støtter projekter, der iværksættes 

på initiativ af civilsamfundets organisationer. Alle støttemuligheder er 

beskrevet i EU publikationen: ”Tilskudsoversigt”. 

Endelig har der været rig debat om bæredygtigt byggeri i Danmark i 

miljømæssig forstand, og det vil formentlig være muligt at søge tilskud til 

opførelse af Copenhagen Campus som demonstrationsbyggeri, da der i 

så høj grad som muligt vil blive tale om et højt profileret og omfangsrigt 

bæredygtigt byggeri 71 . 

projektopDeling aF Byggeri 

For at skabe den størst mulige fleksibilitet for investorer, bør projektet 

blive delt op i flere forskellige underprojekter, hvori investering kan foretages. 

Der bør skabes mulighed for at investere enten i større eller mindre 

dele såsom et helt hus eller et enkelt værelse. Jo større investering, jo 

større mulighed for at få indflydelse på dele af byggeriet. 

71. Innovation af bæredygtige løsninger 

i byggeriet, hvordan forbedrer vi rammerne. 

Iris Group 2009. 

6

læsesal 

fitness 

plads 

bibliotek 

6 



vaskeri café 

park 

Sammenfatning 

og konklusion

S A M M E n F A T n I n G o G K o n K L U S I o n F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

Sammenfatning og konklusion 

At ideen er god og potentialet til stede, mener vi at have afdækket igennem 

denne rapport. 

Vi har afdækket og belyst beboernes behov og krav til bolig og miljø, dels 

gennem information fra en række rapporter og analyser, dels gennem en 

brugerundersøgelse og endelig med informationer fra vores besøg i Cité 

Universitaire, IHouse og 22@Barcelona, som har givet en række ideer og 

stor inspiration. Alle peger i samme retning, nemlig at der er et stort behov 

for boliger til udenlandske og danske studerende, og at der er behov 

også for boliger til trainees og forskere, selvom dette behov er mere vanskeligt 

at estimere. Vi har fået belyst vigtigheden af at skabe et miljø med 

diversificerede boligbehov til de forskellige grupper af beboere, og at det 

er en god idé at skabe mulighed for, at man kan flytte rundt, efterhånden 

som ens behov ændres. Det er ligeledes blevet klart, at der er behov for 

et miljø, som kan danne ramme om integration og innovation, et miljø 

som kan tiltrække talenter både fra Danmark og udlandet og være med 

til at fastholde disse. 

Dette miljø mener vi bør bestå af et “Videnshotel”, restauranter og caféer 

med sunde og nærende tilbud, genbrugsbutik, supermarkeder, musikhus, 

teater, sportsfaciliteter mv. Disse faciliteter bør etableres med hjælp fra 

danske virksomheder med stærke brands for at sikre synlighed, differentiering, 

synergi, kvalitet og præferencer. 

Vi har defineret koncept og størrelse og fundet, at CC bør ledes af en 

stærk organisation, som kan være med til at understøtte det miljø, som 

brugerne efterspørger, en organisation som også kan skabe og værne 

om en stærk kultur. CC bør rumme et så stort antal boliger, at der kan 

skabes gode muligheder for integration og innovation, også det akutte 

70 

behov for boliger kan afhjælpes. Derfor bør der opføres minimum 1.000 

kollegieværelser og ca. 400 boliger til forskere og trainees. Disse bør placeres 

i en række huse fordelt på området og kædes sammen af en stærk 

identitet i form og farver. Man skal vide, at man nu er på Copenhagen 

Campus, selvom bygningerne vil ligge sammen med erhvervsliv og andre 

boliger. 

Beboerne på campus bør bestå af ca. 2/3 udlændinge og 1/3 danskere i 

første fase. Alle skal de være med til at skabe den attraktive og innovative 

kultur, som skal skabe grobund for forøget integration af unge udenlandske 

talenter og en højere grad af internationalisering af de unge danskere. 

CC skal bidrage til at understøtte København som vidensby og være et 

hot-spot for innovation – et sted for ”Meeting of minds”. 

Vi har afdækket den optimale beliggenhed gennem et studie af 4 egnede 

steder i København. Det er blevet målt på forskellige kriterier, og de fleste 

peger i retning af Carlsberg som det bedst egnede sted for Copenhagen 

Campus. Med sin unikke historie, sin geografiske beliggenhed tæt på det 

levende Vesterbro, gode infrastruktur og gode placering i forhold til de 

fleste videregående uddannelsesinstitutioner, bliver Carlsberg byen med 

Copenhagen Campus en ny spændende bydel, som vil syde af liv, kultur 

og viden. Der vil her være gode forhold for at skabe den integration mellem 

de danske og de udenlandske vidensarbejdere, som er så nødvendig. 

Herudover er der en unik mulighed for branding af dette område 

pga. Carlsbergs internationale navn og renommé. Få studerende verden 

over kender ikke til Carlsbergs brand, og det vil være medvirkende til at 

tiltrække den kvalificerede arbejdskraft, som Danmark har brug for. 

Vi har fået belyst hvilke elementer, der er vigtige bygningsmæssigt og 

arkitektonisk, nemlig at understøtte muligheden for integration ved at 

invitere byen inden for og skabe incitament og mulighed for det fysiske

S A M M E n F A T n I n G o G K o n K L U S I o n F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

møde mellem de forskellige beboere på Copenhagen Campus. 

Projektet skal signalere verdensklasse i kvalitet, bæredygtighed, fremsynethed, 

livsglæde og respekt mellem og for mennesker. Boligerne og 

deres placering skal afspejle beboernes mangfoldighed, således at ingen 

grupper isoleres, men tværtimod blandes på et stort område. offentlige 

institutioner blandes med private, udlændinge med danskere, unge studerende 

med familier etc. Der vil blive lagt stor vægt på en fællesskabsfølelse 

omkring den miljø- og klimamæssige bæredygtighed, som igen vil 

understøtte integrationen. 

Vi har fået belyst de samfundsøkonomiske aspekter og fået fastslået, at 

Danmark kommer til at mangle 105.000 personer med en videregåede 

uddannelse om ikke mange år. At det rigtig godt kan betale sig for 

Danmark at forsøge at fastholde og tiltrække udenlandske talenter for at 

afhjælpe denne mangel. og at vi ikke har noget at frygte, for analyser fra 

anerkendte professorer viser, at det ikke går ud over vores egen arbejdskraft, 

når vi ansætter medarbejdere fra udlandet. Tværtimod har det en 

positiv effekt på jobskabelsen og innovationen i de virksomheder, der 

anvender den udenlandske arbejdskraft. 

Endelig har vi set på hvilken organisation og juridisk struktur, der vil være 



den rigtige og et bud på, hvad det vil koste. Copenhagen Campus bør 

realiseres i privat regi, stiftes som en fond og være en selvejende folkekøkken institution 

med bidrag fra erhvervslivet, de store erhvervsfonde samt støttet fra 

læsesal 

relevante offentlige institutioner både fra Danmark og EU. 

Således vil etableringen af Copenhagen Campus være med til at sikre 

vores velfærdsamfund igennem en øget Copenhagen grad af tiltrækning og fasthold- 


else af den talentmasse der skal til, for at Danmark fremover kan bevare 

fitness 

park 

konkurrencedygtighed og skabe grobund for vækst og innovation. 

plads 

vaskeri café 

spisehus 

71 

Baseret på denne konklusion arbejder vi nu videre med næste fase, og det 

er vores ambition at være i stand til at påbegynde byggeriet af Copenhagen 

Campus inden for de næste 12 måneder!

L I T T E R A T U R L I S T E o G K o n T A K T E R F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

litteratUrliste 



2. Mandag Morgen, 0206-2006: 


3. CIRIUS & isb, 2201-2009: ”The 

International Student Barometer 

for DK”. 

4. oECD Copenhagen Review 

2009 – assessment and recommendations. 

5. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

AE, 2010: ”Arbejdsmarkedskrisen 

koster ufaglærte jobs for 

altid”. 

6. Universitetsavisen, 10. oktober 

2008: ”Udenlandske forskere er et 

scoop”. 

7. KU-DTU-RegionH, 18. januar 

2009: ”Attraktive gæsteboliger til 

udenlandske forskere”. 

8. FBE, 2009: ”Praktikforløb for 

Internationale Studerende”. 

9. KPMG, March 2009: ”Tax, 

Demographics and Corporate 

Location”. 

10. KPMG, September 2008: 

”The Global Skills Convergence”. 

11. oECD, 11. June 2009: ”The 

Global Competition for Talent”. 

12. FBE, august 2009: ”Analyse af 

Int. Studerendes Beskæftigelsessituation 

efter endt uddannelse i 

DK”. 

13. KU-DTU-RegionH, April 2010: 

”Barrierer for tiltrækning af udenlandske 

forskere”. 

14. DPU, Århus Universitet, 2006: 

”Shaping the future of Learning”. 

15. Amcham, CopCap, H&S, 

2009: ”Talent skal der til”. 

16. RegionH m.fl., 2010: ”Talentbro 

til Hovedstadsregionen”. 

17. FBS/CIRIUS, 2009: ”Int. studerende 

i din virksomhed”. 

18. Erhverv & Boligstyrelsen, 

2003: ”Rapport om udvekslingsstuderendes 

boligforhold i hovedstadsområdet”. 

19. oxford Research, 2006: 

”Udenlandske vidensarbejdere i 

DK”. 

20. Berlingske Tidende, 

13.04.2010: ”Kbh får ny tænketank”. 

21. Børsen, 16.04.2010: ”Ingen 

gode undskyldninger for DKs 

vækstkrise”. 

22. Mandag Morgen: ”Ti bud på 

ny dansk vækstpolitik”. 

72 

23. Mandag Morgen, 02.02.2010: 

”DK Velfærdsmodel på uholdbar 

kurs”. 

24. Mandag Morgen: 27.09.2010: 

”ny dansk Vækststrategi”. 

25. Mandag Morgen: ”Stort 

behov for langsigtet dansk vækstpakke”. 

26. Ciriusonline, 2009: ”Mobilitetsstatistik 

2007/2008”. 

27. Mandag Morgen, 07.03.2010: 

”DK lider af selvskabte problemer”. 

28. Mandag Morgen: APMM: 

”Fremtidens talenter kommer 

udefra”. 

29. Mandag Morgen 07.03.2010: 

”Lavhastighedssamfundet”. 

30. Politiken 23.05.2010: 

”Carlsberg åbner hemmelige 

kældre”. 

31. Politiken 23.05.2010: ”Unge 

nydanskere har fuld fart frem”. 

32. Politiken 23.05.2010: ”In- 

ternationale studerende bringer 

verden til danskerne”. 

33. Politiken 23.05.2010: ”Jeg vil 

bare gerne score nogle udenland- 

ske piger”. 

læsesal 

34. Politiken 23.05.2010: ”Ukrainer 

vil revolutionere den danske 

plads 

fitness 


velfærdsmodel.” 

35. Politiken 23.05.2010: ”Amerikaneren 

der ville vide hvordan 

Janteloven fungerer”. 

36. MandagMorgen MM Elite 

29.09.2006: ”Fremtiden tilhører 

de små storbyer”. 

37. Tænketanken om fremtidens 

arbejdskraft, 2008: ”CPH”. 

38. Tænketanken for Internationalisering 

& Erhvervsudvikling, 

2006: ”CPH – Int. Vidensby”. 

39. Ib Andersen, 2008: ”Den skinbarlige 

sandhed”. 

40. Steiner Kvale, 2009: ”Inter- 

View”. 

41. International House new York, 

1999: ”Living in The Future”. 

42. La Cité Internationale Universitaire 

de Paris, 1990: ”CIUP”. 

43. Designing the High Line, 


2008: ”Gansevoort Street to 30th 

Street”. 

44. KU & UBST, 2010: ”Vidensbydel 

nørre Campus”. 

45. DK Arkitektur, november 

2007: ”Tietgenskollegiet”. 

46. Copenhagen F.nietzsche,1882: ”Die fröh- 


liche Wissenschaft Den muntre 

park 

videnskab (1997)”. 

47. Iris Group 2009: ”Innova- 

vaskeri café 

folkekøkken 

spisehus


tion af bæredygtige løsninger i 

byggeriet, hvordan forbedrer vi 

rammerne”. 

48. M. Engholm 2009: 2009-Boligundersøgelsen 

– Delrapport fra 

undersøgelse af elever og studerendes 

boligvilkår i hovedstadsområdet 

og Århus. Danske elever og 

Studerendes Kollegieråd. 

49. U. Hjelmar 2009: Unge på boligmarkedet 

– En sammenfatningsrapport. 

AKF Rapport 

50. T.P. Jensen, U.H. Jensen, T. 

Halgreen og V. Pihl 2003: ”Udenlandske 

studerende i hovedstadsregionen 

– hvordan kan det gøres 

bedre?”. 

51. AKF Forlaget Larsen, M.M. 

2009: ”De unges boligsituation” 

– Endelig afrapportering af register- 

og spørgeskemaundersøgelse. 

AKF Workingpaper. 

52. T. Rogers, J. Bartyzel, S.Bush, 

W. Archer 2008. 

53. The International Student 

Barometer for Denmark, 2008. 

International Graduate Insight 

Group, I-graduate og Cirius. 

54. Dansk Erhverv m.fl. maj 

2010:”notat om forsker/ekspertordningen 

(KSL §§ 48E og 48F). 

55. Marie Preisler, Arbeidsliv I 

norden 04.05.2010: “Fælles nordisk 

indsats for mere udenlandsk 

arbejdskraft”. 

56. Elisabeth Trommer, Birgitte 

Viborg, DTU: “notat af 20. april 

2010”. 

57. John E. Andersen, Eva Petersen, 

KU: “notat af 2. december 

2008”. 

58. Reputation Institute 

2007/2008. 

59. Politiken 17. maj 2010: 

“Danmarks konkurrenceevne 

styrtdykker”. 

60. Frederik M. Juel, Business DK: 

“opbakning til skræmmetal fra 

oECD”. 

61. Jan Rose Skaksen, CEBR 8. september 

2009: “Er der problemer 

med dansk konkurrencekraft?”. 

62. nikolaj Malchow-Møller, Jakob 

Roland Munch og Jan Rose Skaksen, 

april 2009: “Do immigrants 

take the jobs of native workers?”. 

63. Lo-Storkøbenhavn, 4. maj 

2010: “Danmark er på vej ud af 

krisen”. 

7 

kontakter 

1. CBS – Marianne Bach, Housing 

Coordinator 

2. CBS – Birthe Duelund, Sekretariatsleder 

3. CBS – Robin Jensen, Director of 

International Programs 

4. KU – Dr. John E. Andersen, 

Director of Int. Affairs 

5. KU – Eva Louise Troels Petersen, 

Housing Coordinator 

6. KU – Thomas Møller Kristensen, 

Specialkonsulent 

7. DTU – Martin Vigild, dekan 

8. DTU – Merete Reuss, afdelingschef 

9. DTU – Elizabeth Trommer 

10. DPU – Søren Ehlers, Dr. pæd 

11. Professionshøjskolerne 

12. Styrelsen for International 

Uddannelse – Morten overgaard 

13. 22@Barcelona – Rosina Vinyes 

Ballbé, arquitecta 

14. 22@Barcelona – Isabel Ponti 

Riudor, Communication Mgr 

15. 22@Barcelona – Raul Sanchez, 

Strategic sectors 

16. I-House – Christine Fallon, ass 

dir of Admissions 

17. I-House – Megan Amouzou, 

Dir of Admissions 

18. City Universitaire – Petit-Perrin, 

Directrice 

19. Heidrick & Struggels – Kåre 

Sand, Partner 

20. Innovation Embassy – Rikke 

Chr, Cocreator 

21. nordic City network – 

Per Riisom, partner 

22. Carlsberg Ejendomme – 

Ejendomschef 

23. Carlsberg Ejendomme – Udviklingschef 

Jacob M. Andersen 

24. By & Havn: Flemming Eismark 

25. By & Havn: Simon Brückner 

26. UBST: Mikala Holme Samsøe 

27. Thorbjørn Westh, studerende 

på kandidatniveau i Design og Innovation, 

DTU 

28. Ditte Ravnild, studerende på 

kandidatniveau i Management of 

Creative Business Processes, CBS 

29. Louise Thorntoft Jensen, 

studerende på kandidatniveau i 

digital design og kommunikation, 

IT Universitet 

30. Ph.d.-studerende Anna Folke 

Larsen, ph.d.-studerende, KU 

31. Rune Hartvig, ph.d.-studerende, 

Det Farmaceutiske Fakultet, 

KU 

32. Christian Hollensen, civil-


ingeniør, ph.d.-studerende, 

medicinteknologi, DTU og 

Rigshospitalet. 

33. Iben Koch, direktør, Unges- 

BoligService.dk. 

34. Mads Engholm, projektleder, 

Danske Studerendes Fællesråd, 

forfatter af rapporten ”2009-Boligundersøgelsen 

– Delrapport fra 

undersøgelse af elever og studerendes 

boligvilkår i hovedstadsområdet 

og Århus”. 

35. Jakob Murning, cand.scient. 

soc., tidligere frivillig leder i International 

Club, RUC. 

36. Eva Louise Troels Petersen, 

Housing Coordinator, Københavns 

Universitet. 

37. Lise Palm, afdelingschef, 

Teknik- og Miljøforvaltningen, 

Københavns Kommune 

38. Rikke Lethare, Økonomiforvaltningen, 

København Kommune 

39. Sebastian Christensen, 

Økonomiforvaltningen, Københavns 

Kommune 

40. Jørgen Abrahamsen, Teknik- 

og Miljøforvaltningen, Københavns 

Kommune 

41. Hanne Baastrup, direktør 

Sundheds- og omsorgsforvaltnin- 

gen, Københavns Kommune 

42. Solvejg Reigstad, udviklingschef 

og projektkoordinator, 

Ørestad nord Gruppen 

FokUsgrUppe 

otte studerende fra Master of 

Applied Cultural Analysis, SAxo- 

Instituttet, KU; heraf syv udenlandske 

(Grækenland, Kina, Israel, 

England, Italien og norge) 

interVieweDe til 

VirksoMHeDsanalysen 

• Stirling DK, Lars Jagd 

• Microsoft Development Center 

Copenhagen, Charlotte Mark 

• Saxo Bank, Kasper Elbjørn 

• Coloplast, Anders Monrad 

Rendtorff 

• novo nordisk, 

Lene Charlotte olsen 

• PriceWaterHouseCoopers, 

Karin Boel 

• Alk-Abello, Kirsten Harting 

• H. Lundbeck A/S, 

Peter Bøgelund 

• Leo Pharma, Lars olsen 

• A.P.Møller – Mærsk A/S, 

Louise Brix-Hansen 

• FoSS, Tue Byskov Bøtkjær 

7

75 

Bilag 

1. rapport Fra Cité UniVersitaire, 

paris 

2. rapport Fra Melon DistriCt, 

22@BarCelona 

. rapport Fra iHoUse, nyC 

. HaUsenBerg rapport 

5. proFil HaUsenBerg 

6. proFil arkitekterne 

Birgitte De neergaarD og 

peter tHeil eriksen 

7. proFil ttt 

læsesal 


fitness 



folkekøkken 

vaskeri café

B I L A G 1 F o R S T U D I E T I L C o P E n H A G E n C A M P U S 

Rapport fra Cité Universitaire 

Main contact persons: Marie-Claire Petit-Perrin, Directrice CICS | Fondation 

Victor Lyon, Résidence André Honnorat, Résidence Robert Garric 

Date of visit: Week 13, 2010 

Main target groUp 

Age: 21-24 years of age 

Income: no exact knowledge 

Interest: International and social focus 

occupation: Most students – 42% science, 

21% law, 19% literature, 8% 

medicine, 7% art, 3% diverse 

nationality: 20% French, 30% other European, 

20% Asian, 18% American, 12% 

African (141 nationalities in all) 

nUMBer oF resiDents 

number: More than 5.000 at a time 10.000 

on a yearly basis and 12.000 visitors 

per day 

Students: 91% 

Researchers: 9% including Artists and trainees 

seleCtion oF resiDents 

who is in charge: Each of the 40 houses has their own administration. 

Some are owned and administered by a country, some by a company 

foundation. If an applicant has no relation to any of the houses, they can 

apply to the international office. 

læsesal 

fitness 




folkekøkken 

park 


spisehus 

76 

selection criteria: Generally a Master-level, however exceptions can be 

made to those less fortunate. Furthermore, nationality and social skills 

are important selection criteria. The owner of each house decides, who 

can occupy 60% of the rooms, while the other houses can apply for the 

remaining 40%, if their own house is filled up with residents. 

Formulars: Different at most houses – can be found online at CIUP.FR 

rules: Many according to each house – examples have been collected in 

order to get some inspiration for CC and can be found in “Campus file”. 

DeManD For sUpply 

number of application: Double the size of supply 

number of beds: 5.390 beds 

Variation during the year: Most at autumn semester, secondly 

at spring. Difficulties in making 

fully bookings in the summer 

Average length of stay: 3 months 

Max length of stay: 1 year 

loCation 

34 hectars in central Paris – the 14th arrondissement 

Criteria oF iMportanCe to loCation 

Proximity to universities and work, to city and citylife and relation to 

infrastructure 

other things of importance close to location: 

– Sports facilities – 246.000 sports people use these on a yearly basis 

– Theatre – 35.000 users within a year


– Cultural events – 1.000 different within a year 

– Library – 170.000 uses the library on a yearly basis 

– Catering facilities, restaurants and cafés to get people out of their 

rooms 

– Conference halls – 300 conferences are held on a yearly basis 

– Reading halls, auditoriums, music rooms and rehearsal rooms 

– TV rooms 

– PC-room not so important as most have their own portable computer 

wHat to Do in orDer to attraCt anD retain talents: 

What do you sell of importance: Many social events to secure integration 

and also extra money to 

the campus renovation 

wHat to Do in orDer to FaCilitate integration 

anD interaCtion: 

How to get them out of their rooms: Social and cultural events 

How to make them work/ play 

together: Sport and other cultural facilities 

any analysis: 

Difference between nationalities: no formal analysis has been made 

relation to BUsiness liFe 

Help providing student jobs: no formalised guidelines 

wHat are tHe DeriVeD eFFeCts on tHe soCiety? 

no formal analysis has been made, but a faith that this campus has a 

valuable influence on society 

77 

BUilDing anD arCHiteCtUre DesCription 

CIUP was established after First World War and has been developed every 

year since. The main foundation has an architect employed that protects 

the interests of the collective campus and must agree to all changes carried 

out by the different foundations 

All houses follow main architectural guidelines, made by the central foundation. 

A known architect builds each house in order to create an inspiring 

atmosphere. 

5 out of 40 houses are characterized as world heritage – historical monuments. 

the different sort of rooms: 

Single room: 10 m 2 incl. refrigerator, small 

table, chair, bed, bath/shower, 

WC and cupboard 

Double room: 17 m 2 incl. refrigerator, small 

table, chair, beds, bath/shower, 

WC and cupboard 

Studios: small kitchen, 2 tables, 2 chairs, 

sofa and small table, closets, bath/ 

douche, double bed 

Apartment: small kitchen, 2 tables, 4 chairs, 

sofa and small table, closets, bath/ 

douche, double bed, bunk bed for 

kids


of importance to the rooms 

- anti steam paint in the bathroom 

- easy clean furniture’s 

Focus on sustainability, energy and 

the environment: 

Any analysis: Making these social team-working tasks in order to obtain 

integration while saving the environment 

economic setup 

CIUP’s private fond is in charge of all common facilities and administers, 

develops and maintains 18 houses incl. own kitchen, tv-room, reading 

hall and meeting rooms. As a private fund it can receive donations and 

trust funds and create sponsorships with business organisations. 

The remaining 22 houses are owned by separate foundations that follow 

CIUP overall rules and have their own regulations and strategy. They also 

have own social and cultural associations in order to reinforce their own 

cultural values. 

operating budget 

Depending on occupancy during the year and especially in the summer 

where occupancy generally is very low. Furthermore, sponsorships are of 

importance, as a person or company can sponsor a room for a year for 

the price of 1.000 euro. 

Average costs for 100 rooms includes the salary of : 

- 1 director per house (that must live at the premises) 

- 1 assistant director 

- 3 receptionists 

- 3 full time cleaners 

7 

- ½ handyman 

- 2 hours night security each night 

+ electricity, heat, wear and tear 

Cost per room 

Single room: 425 euros a month 

Double room: 465 euros a month 

Studios: 1.010 euros a month 

Apartment: 1.060 euros a month 

things included in rental price 

Room with furnitures 

Cleaning 

Heating 

Water 

Fitness 

Library 

Social events 

one-stop-shop: Specialised in integration of each nationality 

Vending machines 

things not included in rental price 

WIFI 

Dining 

Practice rooms 

Usage of ball rooms, that can be rented by the inhabitants at a symbolic 

price


Rapport fra MelonDistrict, 22@Barcelona 

Main contact persons: Isabel Ponti Riudor, Raul Sanchez 

Date of visit: May, 2010 


Age: Students from all over the world 

as well as young people on holiday 

as the premises also serve as 

a hotel, mainly in the summer period. 

Students normally leave their 

rooms in June and come back in 

September. 

nationality: 80 different nationalities, 20% 

Spanish people 


number: 533 if fully occupied 


Who is in charge: Barcelona Lodging Management 

Selection criteria: Students and young people 

Documentation: none specific required 

Rules: A set of rules for staying (student 

handbook) at MelonDistrict is 

handed to all residents upon 

arrival. 


number of application: 80-85% occupation the first year 

7 

number of beds: 533 

Variation during the year: Most rooms are occupied for a 

semester at a time 

Average length of stay: 6 months 

Max length of stay: no records of this 

loCation 

Situated in 22@Barcelona, Barcelona’s new knowledge city. 

Criteria oF iMportanCe to loCation: 

The 22@Barcelona project is designed to promote synergies between the 

universities, technology centres, research centres, productive activities 

and the local residents and so improve overall efficiency. Therefore it has 

been important to be able to offer attractive housing also to students and 

young people in the area. 


Several projects take place in the area: 

• one of them is the “22@CreaTalent”, a pilot programme for students, 

families and teachers, which aim at contributing to the development of 

creativity and innovation. 

• The housing units are all close to the 5 different universities in the area. 

• Another project is “Virtual Memory of the Elderly”. Students of local 

schools are motivated to come into closer contact with elderly people 

to discover and document the history of the district. 

• 22@Space for personal relationship, an initiative to establish personal 

relations, the 22@Barcelona district fosters the establishment of new 

formal and informal network of relationships aimed at establishing 

joint or cooperative ventures between local and international firms and 

talents. 

• 22@Barcelona has developed a Talent-development programme that


gives companies located in the area access to top students in order to 

attract, retain and connect international and local talent. 



Common areas with possibilities to interact, like swimming pools and 

kitchen/lounge areas. 

How to get them out of their rooms: Social events 

How to make them work/play together: 

any analysis: 

Difference between nationalities: nA 


Help providing student jobs: nA 

wHat are tHe DeriVeD eFFeCts on soCiety: 

The whole purpose of 22@Barcelona is to create a knowledge city with 

focus on integration of Universities, students and business in order to 

create more innovation and business in the area. 

BUilDing anD arCHiteCtUre DesCription: 

4 houses, next to each other. Each with a roof-top pool. 


Single and double rooms: 427 rooms (33% of these are 

double rooms) 

Studios: 40 (24m2) for professors and 

research people 

0 

of importance to the rooms: nA 

Focus on sustainability, energy and the environment: 

Any analysis: nA 

economic setup: nA 

operating budget: nA 

Cost per room: 

Single room: 700 euro a month 

Double room: 600 euro a month (per person) 

Studios: 1.000 euro a month 

tHings inClUDeD in rental priCe 

Maintenance 

Cleaning of common areas 

Internet 

Utilities (water, electricity and air conditioning/heating) 

Pool/Solarium 

tHings not inClUDeD in rental priCe BUt optional 

at a CHarge 

Room cleaning 

Change of linen 

Cooking pack 

Fridge lock 

Safe 

Storage 

Laundromat 

læsesal 

plads 

bibliotek 

fitness 




vaskeri café 

folkekøkken 

park


Rapport fra IHouse, NYC fra 1924 

Main contact persons: Christine Fallon 

Date of visit: April 2010 


Age: older and more mature students 

– 21 years and up 

Summer school from 18 years 

Income: n/A 

Interest: Social as well as cultural 

occupation: Students and trainees 

nationality: 100 different nationalities. 33% 

Americans to avoid ghettos 


number: 700 

Students: 50% 

Trainees: 50% 

Researchers: 


Who is in charge: Admission committee incl. 

5 persons 

Selection criteria: Diversity and a wish to be involved 

in the social life, plus 

experience from living in other 

campus environments 

Formulars: n/A 

1 

Rules: 


number of application: 3 times as many applications as 

available beds 

number of beds: 

Variation during the year: Most in autumn, least in the 

summer 

Average length of stay: 1 year 

Max length of stay: 3 years 

loCation 

5 acres at Upper Westside. Close to Columbia University, Bank Street 

College of Education, City College of nY, Union Theological Seminary 

and Manhattan School of Music. 

Criteria oF iMportanCe to loCation: 

Price must be competitive since the supply of housing at the universities 

nearby is pretty good. 


Development, interaction and cultural understanding amongst the 

occupants through the use of guest lecturers, management courses as 

well as cultural, social and sporting events. 



occupants are carefully chosen on social competences and interests in 

the overall purpose of IHouse. 

How to get them out of their rooms: Groups of trainees from the same 

company and groups of same


nationality are split up 

How to make them work/ play 

together: Sports, Social and cultural activities 

any analysis: 

Difference between nationalities: no national distinction is visible, 

but important to split up to avoid 

sub-ghettos 


Help providing student jobs: Alumnis facilitate promotor 

wHat are tHe DeriVeD eFFeCts on soCiety: 

BUilDing anD arCHiteCtUre DesCription: 

2 different houses including college rooms without bath as well as apartments 

with 1-5 rooms. 


Single room: 10 m 2 on average 

Apartment: 1-5 rooms 

of importance to the rooms: 

Focus on sustainability, energy and the environment: 

Any analysis: Renovated all rooms 5 years ago 

and got “lead” certification to 

ensure sustainability. 

2 

economic setup: 

Private “non-profit” organisation. 2/3 of costs is covered by rent and 1/3 

by sponsorships from alumnis, foundations and companies. 

operating budget 

10-11 mio $ a year. 

Cost per room 

Single room: 767 - 1.276 USD a month 

Depending on size and facilities. 

tHings inClUDeD in rental priCe 

Sports, common areas. 

tHings not inClUDeD in rental priCe 

WiFi and diningroom fee, practice rooms.


Hausenberg brugerundersøgelse 

og spørgeskema 

BeHoVet 

Behovet for en bolig – alt er bedre end nu 

Det er svært at finde en passende bolig med en ordentlig beliggenhed 

for internationale studerende i Danmark. Ifølge Iben Koch, direktør for 

UngesBoligService.dk, ender de udenlandske studerende ofte på kollegier, 

der ikke er så efterspurgte af de danske studerende, da det er her, 

der er plads. Disse steder er ofte præget af en negativ kultur og en høj 

gennemstrømning af beboere, der enten bor der af nød eller som en 

midlertidig løsning. Af rapporten Unge på Boligmarkedet 72 fremgår det, 

at udvekslingsstuderende har fortrinsret til 10% af boligerne i ungdomsboliger, 

og at det skal godkendes af staten, hvis en bygherre ønsker at 

opføre et særligt internationalt kollegium, hvor udvekslingsstuderende 

har fortrinsret til mere end 10%. En italiensk studerende, der kom for sent 

til fokusgruppediskussion, fordi han lige havde siddet fast i en elevator i 

flere timer udtalte: ”At finde en bolig i Danmark er værre end at sidde fast 

i en elevator i to timer”. Han har været nødsaget til at bo på hostel i flere 

uger, før det lykkedes ham at få et kollegieværelse. 

De interviewede internationale studerende oplever ligeledes, at der 

mangler hjælp til at skaffe information om og kontakt til potentielle 

boliger. når de ringer op om ledige boliger, bliver de ofte valgt fra til 

fordel for danskere. Særligt er det svært for de, der læser fulde studieprogrammer 

på lige fod med danske studerende. I rapporten Udenlandske 

studerende i hovedstadsregionen 73 fremgår det, at de generelt falder 

uden for universiteternes systemer. I Unge på boligmarkedet 74 påpeges 

det, at der i København mangler en større grad af koordination mellem 

de forskellige uddannelsesinstitutioner på den ene side og den kommu- 

72. AKF Forlaget Larsen, M.M. (2009): 

De unges boligsituation – Endelig 

afrapportering af register- og spørgeundersøgelse. 

AKF Workingpaper. 

73. Jensen, T.P, Jensen, U.H., Halgren, T 

og Pihl, V (2003): ”Udenlandske studerende 

i hovedstadsregionen – hvordan 

gøres det bedre?”. 

74. Se note 30. 



nale forvaltning og boligudbyderne på den anden side. De udenlandske 

studerende oplever også, at det danske boligsystem er forvirrende, at 

det er svært at få et lån samtidig med, at alle boligsider er på dansk. Det 

gør det både svært at finde en midlertidig bolig og at etablere sig mere 

permanent. Deres oplevelse var, at danskere selv var på jagt efter en god 

bolig. ”Det er svært at finde en permanent, tilfredsstillende bolig i Danmark. 

Selv jer danskere er altid i gang med at finde noget nyt at bo i” siger en 

græsk studerende. 

et sted for netværk og kontakt 

Flere undersøgelser har vist, at manglende kontakt mellem danske og 

udenlandske studerende og forskere er en afgørende hindring for at 

få udenlandske talenter til blive i, eller komme retur til, Danmark 75 . De 

interviewede studerende oplevede også dette som et udtalt problem. De 

danske studerende gav udtryk for, at de udenlandske studerendes korte 

ophold gør det for besværligt at etablere kontakt, og de internationale 

studerende, som de rent faktisk har kontakt med, er næsten udelukkende 

dem, de startede på studiet sammen med. De internationale studerende 

gav udtryk for, at danskerne er reserverede og slår over i dansk, så snart 

der er andre danskere tilstede. Samtidig oplever de internationale studerende 

det f.eks. som altafgørende for deres boligsøgning at have et godt, 

dansk netværk. Lucy, der er englænder, men har boet i Danmark i 6 år og 

taler flydende dansk sagde: 

”Det er svært at skaffe sig det netværk, der er så afgørende for at få noget 

ordentligt at bo i. Jeg føler mig hele tiden et par skridt bagud i forhold til 

danskerne.”


BrUgertyper 

Flere brugertyper 

Det er vigtigt at overveje CCs målgruppe grundigt. CC skal rumme studerende 

på forskellige niveauer, unge trainees samt forskerfamilier. Det 

er således ikke en ensartet gruppe af personer, der kommer til at bebo 

campusområdet og forskellige aldersgrupper og folk i forskellige livsfaser 

stiller meget forskellige krav til, hvad den gode bolig skal kunne. For at 

skabe boliger og en beboersammensætning, der vil gøre det til en positiv 

oplevelse at bo på campusområdet, er der derfor en række forhold, man 

skal overveje i forhold til den boligmasse, der bygges. 

livsfase bestemmer behov 

Hvad man ønsker sig af sin bolig skifter typisk i forskellige faser af livet: 

når man flytter hjemmefra, når man etablerer sig med familie, når man 

får en fast indkomst eller når man bliver gammel. Disse skift kan også 

komme under et uddannelsesforløb. Ifølge rapporten Unge på boligmarkedet 

er kollegieboligen ofte en ”begynderbolig” og dette viser sig 

også på aldersfordelingen for beboere på kollegier i København. 

Ifølge Mads Engholm, forfatter til 2009-Boligundersøgelsen 76 , kommer 

der typisk et øget fokus på muligheden for privatliv og ro til studieakti-- 

76. Engholm, M. (2009): ”2009-Boligundersøgelsen 

– Delrapport fra undersøgelse 

af elever og studerendes boligvilkår 

i hovedstadsområdet og Århus. 

Danske elever og Studerendes Kollegieråd”. 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

18 år 19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 

® Danmarks Statistik 

(Kilde: Danmarks Statistik 2010). 

Beboere efter alder. Kollegier, København, 2009. (Antal) 

viteter, jo længere man kommer i uddannelsesforløbet. Ligeledes kommer 

der et ønske om en højere grad af funktionsdeling i boligen, dvs. at 

man ikke vil spise, sove og læse i samme rum. Anna, Ph.d.-studerende på 

Økonomisk Institut ved KU udtrykte det således, da hun blev spurgt om 

hun kunne forestille sig at bo på CC som Ph.d.-studerende: ”Det er ikke 

så fedt med fest, hvis man bare gerne vil op og arbejde næste morgen – og 

egentlig helst bare ville bo i en villa i Valby.”


internationale studerende er yngre 

”You Danes get kids!”. Græsk studerende. De interviewede udenlandske 

studerende var meget overraskede over, at danskere får børn og etablerer 

sig med fast bolig under studietiden. Det var utænkeligt for dem. Danske 

studerende har den højeste gennemsnitsalder (23 år), når de starter på 

deres uddannelse, og er dermed de ældste i gruppen af oECD lande 77 . 

De udenlandske studerende opbygger typisk deres sociale netværk gennem 

studiet, arrangementer for internationale studerende, og der hvor 

de bor. De danske studerende vil i højere grad også have venner fra andre 

sociale sammenhænge såsom idrætsforeninger, kulturelle miljøer, oprindelsesby, 

tidligere uddannelsesinstitutioner mm. Det er vigtigt design- og 

facilitetsmæssigt at give gode muligheder for, at de danske studerende 

trækker deres danske venner til CC, og ikke bare strømmer ud i byen til dem. 

De internationale studerende er også forskellige 

Det er også vigtigt at tænke på forskellen mellem udenlandske studerende, 

der er her som full degree studerende, og studerende på kortere 

udvekslingsprogrammer. Ifølge rapporten Udenlandske studerende i 

hovedstadsregionen er kulturelle oplevelser en vigtig faktor for udvekslingsstudenternes 

tilfredshed med opholdet i Danmark, hvorimod full 

degree studerende ofte vægter det akademiske udbytte højere. Sådanne 

forskelle vil også slå ud som forskelle i ønsker for muligheden for f.eks. 

ro til at studere i boligen og ønsket om og typen af sociale aktiviteter. 

Derudover er der et langt større støtteapparat fra universiteternes side til 

rådighed f.eks. for de Erasmus-studerende, mens full degree studerende 

flere steder er skrevet ind på samme vilkår som danske studerende. 

77. oECD Copenhagen Review 2009. 

78. Jensen, T.P, Jensen, U.H., Halgren, T 

og Pihl, V (2003): ”Udenlandske studerende 

i hovedstadsregionen – hvordan 

gøres det bedre?”. 

79. AKF Forlaget Larsen, M.M. (2009): 

De unges boligsituation – Endelig 

afrapportering af register- og spørgeundersøgelse. 

AKF Working paper. 

5 

Desuden skal man tænke i, at udenlandske studerende har mange 

forskellige ønsker, krav og måder at bruge boligen på rodfæstet i deres 

kulturelle baggrund. Disse forhold gør sig selvfølgelig også gældende for 

trainees og forskere. 

Boligtyper og FaCiliteter 

Mangel på billige studieboliger 

Både danske og internationale studerende oplever, at der mangler gode, 

attraktive boliger i København til en overskuelig pris. I rapporten Udenlandske 

studerende i hovedstadsregionen 78 understreges det, at selvom 

mange internationale studerende oplever at boligen lever op til deres 

forventninger, er mange overraskede over det høje prisniveau og tilfredsheden 

med boligen er størst blandt dem, der bor billigt. Men også 

for danske studerende er der mangel på egnede studieboliger, og det 

selvom der på nuværende tidspunkt er historisk små ungdomsårgange. 

I rapporten Unge på Boligmarkedet 79 fremgår det, at antallet af unge 

på landsbasis kommer til at stige med ca. 100.000 over de næste 10 år, 

og da der samtidig sker en koncentration af de unge i de store byer, er 

presset på boligmarkedet i København stort. Ifølge Iben Koch står mere 

end 1000 studerende på venteliste til de københavnske kollegier.


Høj standard gør boligerne attraktive i sig selv 

Høj arkitektonisk kvalitet og gennemtænkte funktionelle boliger er med 

til at gøre boligen attraktiv i sig selv. Både danske og udenlandske studerende 

henviser til Tietgenskollegiet som et godt eksempel på dette. Det 

kan være en vigtig faktor for at gøre det attraktivt for danske studerende. 

Ligeledes kan det være med til at tiltrække interesse fra andre end beboerne, 

hvilket har en afsmittende effekt på beboernes stolthed over stedet. 

Boliger af høj kvalitet kan også skabe en større respekt omkring det at 

passe på stedet og holde orden. 

Balancerede muligheder for privatliv og fællesskab 

Balancen mellem privatliv og fællesskab er et af de sværeste, men også 

vigtigste forhold, hvis CC skal formå at integrere danske og udenlandske 

studerende. Her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle. I 2009-boligundersøgelsen 

om studerendes boligvilkår i København viser det sig, at 

den største udfordring for kollegiebyggerierne er at skabe mulighed for 

at trække sig tilbage og f.eks. have gæster uden at skulle dele fællesarealerne 

med en masse andre, men samtidig bevare muligheden for at 

vælge fællesskabet til. 

6 

Der vil være forskel på beboernes behov for social kontakt alt efter 

livsfase. Bikubenkollegiet er et eksempel på et nybygget kollegium, der 

ønsker at fremme fællesskabet. På kollegiets hjemmeside står: ”Desuden 

har aart sløjfet den klassiske kollegiekorridor og i stedet skabt et rum, hvor 

adgangen til værelserne er knyttet sammen med madlavning og fællesarealer. 

Med andre ord: når du træder udenfor din værelsesdør, står du midt 

i et socialt mødested. ”Men for den noget ældre studerende, Lucy, tidligere 

beboer på Bikubenkollegiet, blev det for meget: ”Jeg ønsker ikke at socialisere 

hele tiden. Jeg vil gerne have en bagdør, jeg kan gå ud af nogle gange.” 

Balancen er i særdeleshed vigtig for forskere og forskerfamilier, der også 

vil have fordel af muligheder for fællesskab, men måske i endnu højere 

grad har brug for plads til privatliv. 

nødvendigt med både private og offentlige fællesarealer 

For at give mulighed for social interaktion mellem beboerne, er det 

vigtigt med fysiske rammer, der understøtter det. Disse fællesarealer kan 

deles op i flere niveauer: 

• nære fællesfaciliteter: bruges af grupper af beboere på et hverdagsniveau 

f.eks. fælleskøkken, og sikrer det nære fællesskab. 

• CC fællesfaciliteter: tilgængelige for alle beboere og giver mulighed for 

at mødes om fælles interesser: f.eks. mødelokaler, motionsrum, vaskeri, 

værksteder og tagterrasser.


• offentlige fællesarealer: tilgængelig for alle og kan trække ikke-beboere 

ind i området og gøre det til en del af lokalområdet: f.eks. parker, cafeer/barer 

og indkøbsmuligheder. 

Boliger til ethvert behov – mulighed for interne rokader 

læsesal 

Som beskrevet ændrer mange boligbehov undervejs i deres studier, f.eks. 

fordi man ønsker at flytte sammen med en kæreste, ønsker mere plads eller 

mere privatliv. Systemer, der gør, at man kan flytte internt, kan give et 

længere perspektiv for de studerendes ophold på campus samtidig med, 

at det kan sikre en mobilitet blandt beboerne, sådan at de forskellige 

fitness 

boligklyngers særlige stemning kan fastholdes. Samtidig kan det være en 

mulighed for at fastholde aktive beboere i området i længere tid, og gøre 

det lettere for internationale studerende, der ønsker at blive i Danmark og 

har svært ved at komme ind på ejerboligmarkedet. 

soCialt liV og iMage 

Det sociale liv er vigtigt 

Ud over at tilgængeligheden, beliggenheden og prisen skal være acceptabel 

er det sociale liv helt essentielt for valget af kollegieboliger. Ifølge 

plads 

Iben Koch er de mest populære kollegier dem, der har et godt ry for sit 

bibliotek 




7 

sociale liv: ”Spørger man de unge, hvad de vil have, siger de eget toilet og 

køkken, men når man ser på, hvad de vælger, er det sociale liv vigtigst”. 

Men ikke kun for beboerne i kollegieboligerne er det sociale liv vigtigt. 

Skal der skabes et miljø, hvor internationale og danske beboere skal 

interagere, skal også boligerne til f.eks. forskerfamilierne gennemtænkes i 

forhold til at skabe sociale fællesskaber. 

folkekøkken 


Mødet kræver noget at mødes om 

spisehus 

Sociale aktiviteter spiller en vigtig rolle for mødet mellem danskere og 

studerende og forskere fra udlandet, og som tidligere nævnt kan de 

fysiske faciliteter hjælpe til med at intensivere og facilitere disse møder. 

Med gode fysiske faciliteter kan man trække beboerne ud af deres 

individuelle boliger og ud på fællesarealerne. Men hvis man vil have 

park 

forskelligartede grupper til at interagere, er det ikke nok bare at have 

store, flotte fællesarealer for alle beboere – og måske endda for gæster og 

vaskeri café 

andre udefrakommende. Flere studerende, der selv bor på kollegier gav 

udtryk for, at de daglige møder i køkkenet var altafgørende for at skabe 

en god kontakt med deres medbeboere – også selvom man bor lige ved 

siden af hinanden. Har du ikke noget, du skal deles eller samarbejde om, 

er der ikke nogen anledning til at mødes og få etableret en kontakt. 

”Vi skal samarbejde omkring bad og køkken, og det giver en tvungen 

kontakt mellem os beboere. Der er også fælles mad hver dag, som man 

kan melde sig til, så her er der også en daglig kontakt. Regelmæssig 

kontakt og noget at samles om gør, at også de internationale studerende 

er med i fællesskabet.” Thorbjørn, studerende DTU og beboer på Egmont


kollegiet (har fast en international studerende på kollegiegangen). Ifølge 

Eva Petersen, Housing Coordinator ved KU, er mange internationale 

studerende glade for fælleskøkkener. Der er altid en naturlig grund til 

at opholde sig i køkkenet, hvilket giver selv mere generte personer en 

mulighed for naturligt at indgå i et fællesskab. Mødet kræver altså noget 

at mødes om, og det er vigtigt at etablere ”det nære fællesskab” for at få 

det store fællesskab til at fungere. 

For at skabe et godt beboelsesmiljø på CC lagde de studerende vægt på, 

at det er vigtigt at have et sprudlende socialt liv på campusområdet. Der 

skal skabes gode fysiske rammer for kulturelle og sociale events, ligesom 

foreninger, klubber og andre interessefællesskaber skal kunne etablere 

sig. Kulturelle aktiviteter kan fungere som et vigtigt mødested og gøre 

området ekstra attraktivt. Der kan vælges flere strategier for at etablere 

et kreativt miljø. Enten kan der trækkes på de kreative ressourcer, der er 

blandt beboerne eller på professionelle kræfter. Fordelen ved at aktivere 

beboerne er, at det giver dem mulighed for at mødes, samarbejde og 

udvikle ejerskab. Ulempen er, at aktiviteterne ikke nødvendigvis bliver af 

så høj kvalitet og kan have svært ved at tiltrække ikke-beboere. Dette kan 

sikres ved at inddrage professionelle kræfter, der omvendt ikke på samme 

måde involverer beboerne og dermed ikke virker integrerende. 

skab en god kultur baseret i en støttende organisation 

For at et område præget af en stor gennemstrømning af beboere med 

mange forskellige kulturelle baggrunde skal kunne danne rammen om 

et positivt møde, er klare grundlæggende regler og standarder vigtige. 

Særligt fælleskøkkener er noget mange refererer til som deres store frygt: 

”Det er ikke så fedt at sige, men hvis franskmanden har en lugtende camembert 

eller kineseren en tørret fisk i køleskabet, mister jeg lysten til at bruge 

køkkenet og derved indgå i fællesskabet. Der er bare forskel på rengøringsstandarder, 

og hvad der er en delikatesse!” Anna, Ph.d.-studerende på 

Økonomisk Institut, KU, har delt køkken med 40 studerende i Paris. Samtidig 

har køkkenet – som tidligere beskrevet – en meget vigtig funktion 

for at skabe det nære fællesskab. Man skal derfor ikke afskrive denne type 

sociale rum, blot fordi de kan give problemer, men fokusere på at et godt 

regelsæt og en god organisation kan minimere de negative udfordringer, 

og støtte op om det gode møde. Det er ofte enkelte ildsjæle, der får kollegier 

til at fungere socialt. Desværre udbrænder ildsjælene ofte pga. for 

svære vilkår og en negativ kultur. På steder, hvor der er stor beboermæssig 

gennemstrømning kan dette blive ekstra vigtigt. ”Den internationale 

klub på RUC var rent studenterdrevet på frivillig basis. Der var ingen backup 

systemer, og den var derfor helt afhængig af ildsjæle og enormt sårbar over 

for skiftende personligheder og uenigheder. Det lukkede den helt ned i perioder.” 

Jakob, tidligere frivillig i International Club, RUC. 

Beboergrupper skal sammensættes efter livsfase 

Sammensætningen af beboergruppen er meget vigtig for at få et boligområde 

til at fungere. Det handler om muligheden for at skabe et godt 

fællesskab og at undgå for mange konflikter. Beboerne på CC kan fordeles 

over området efter forskellige parametre. Ud over at beboerne visiteres 

efter boligtypebehov (f.eks. kollegieværelse eller etværelseslejlighed) 

kan nationalitet og fag overvejes. 

læsesal 

sportsfaciliteter


nationalitet: De internationale studerende udtrykte ikke ønske om at 

bo sammen med deres landsmænd. De mente, at det i forvejen er let at 

skabe sig et netværk med sine landsfæller, og det ville derfor ikke være 

nødvendigt at bo sammen med disse. Alligevel viser erfaringer fra Cité 

Internationale Universitaire i Paris, hvor der er et hus for hvert land med 

dertilhørende arrangementer, at det kan gøre området interessant og 

give det en stærk international profil, ligesom de nære fællesskaber i de 

enkelte huse giver en basis for møder og fællesskaber på tværs. Det optimale 

for de udenlandske studerende er at skaffe kontakter til danskere, 

men ifølge The International Student Barometer 80 fortæller internationale 

studerende, at god social kontakt med andre udlændinge også giver en 

positiv oplevelse i Danmark. Det er derfor vigtigt at skabe et sted, hvor 

der er mulighed for god kontakt til de danske studerende, uden at det 

går ud over kontaktmulighederne indbyrdes mellem de udenlandske 

studerende. 

Fag: De studerende var mere ambivalente, når de blev spurgt om dette. 

På den ene side ønsker de ikke kun at bo sammen med dem, de også 

læser sammen med – det bliver for snævert og klaustrofobisk. På den 

anden side skal der alligevel være en form for opdeling, som sørger for, at 

man faktisk møder relevante folk at skabe faglige netværk med. De Ph.d.- 

studerende gav dog udtryk for, at de har så relativt snævre faginteresser, 

så de havde svært ved at se, at de skulle få noget ud af det. De får deres 

netværk på universitetet. 



stærkt image og rekrutteringsstrategi 

Som Iben Kock påpegede, er et kollegiums ry meget vigtigt for at 

tiltrække beboere, der aktivt vælger stedet frem for at tage det, fordi 

det var, hvad de kunne få. Flere studerende fremhævede, at en måde at 

skabe et godt ry på, kan være ved at lave traditioner og tilbagevendende 

arrangementer, der ikke skal genopfindes hvert år, og som man kan blive 

kendt for. Mads Engholm fremhævede Regensen som et kollegium, som 

har historien og traditionerne, der skaber en stemning af at ”det her er 

mit udvalgte fællesskab”. Thorbjørn, studerende ved DTU, sagde: 

”De kollegier, der virker tiltrækkende på mig, er dem, der har nogle stærke 

traditioner. Dem, hvor jeg ved, at der sker noget bestemt. Og jeg tror, at 

det er vigtigt fra start af at skabe nogle traditioner. F.eks. en fast fodboldturnering 

mellem husene.” 

Ifølge Eva Petersen, Housing Coordinator ved KU, er de københavnske 

kollegier generelt ikke interesserede i at have over 20% internationale 

studerende, primært fordi de bor der i så kort tid og derfor ikke investerer 

lige så meget i fællesskabet. Blandt de interviewede studerende skinnede 

det også igennem, at de internationale studerende har et dårligt ry f.eks. 

for ikke at passe ordentligt på boligen og være besværlige, fordi de ikke 

forstår dansk. 

Eva Petersen, Housing Coordinator ved KU påpegede, at det er vigtigt 

med god information til de internationale studerende om, hvad de kan 

forvente sig af boligen, allerede inden de ankommer. Særligt i forhold til 

prisniveauer og placering er det vigtigt at forventningsafstemme: f.eks. 

at det heller ikke er normalt for danske studerende at bo i København K. 

Ifølge de internationale studerende i fokusgruppen varierer det i forskellige 

lande hvilken status, det har at bo på et campusområde, f.eks. er det 

i Grækenland kun de ”fattige” der bor på kollegium – dem, der ikke har


råd til at leje et værelse. I England er det kun de velstillede, der har råd til 

at studere, og der er derfor ikke noget skel mellem det at bo på kollegium 

og i en privat lejebolig. 

Mange af de studerende, vi snakkede med, blev også forvirrede over 

campusdelen af navnet. De gik ud fra at CC også skulle rumme dele af 

universitetet og kun skal indeholde små kollegieboliger. 

De internationale studerende påpegede, at det er vigtigt ikke at gøre de 

udenlandske studerende og forskere mere ”fremmede” end de allerede 

er. De skal ikke hele tiden opfattes som turister og nogen, der skal lære 

at være i Danmark. Dette er selvfølgelig en pointe, der gør sig mest 

gældende for dem, der har planer om at være her i længere tid. En 

israelsk studerende var blevet inviteret til et ”kom-og-se-hvordan- endansk-fødselsdag-foregår” 

arrangement, og hun forklarede os: ”Det fik 

mig til at føle mig meget udenfor – det er vigtigt ”not to make the distinction”. 

0 

BeliggenHeD og ByliV 

gør CC til en integreret del af københavn 

”Jeg blev forelsket i byen. Den har en god størrelse, er pæn og sikker, men 

stadig spændende.” Sådan svarede Sebastian fra England på spørgsmålet 

om, hvorfor han havde valgt at studere i København. Flere andre internationale 

studerende nævnte også København i sig selv som en grund til 

at have valgt Danmark som studiested og lagt vægt på byens sikkerhed, 

ro, store sociale lighed og velfungerende transportsystem i kombination 

med et spændende og livligt bymiljø. De ønskede ikke at bo i en ren 

studenter-ghetto, men i København med alt, hvad dette indebærer. Sebastian 

sagde: ”Det må ikke blive en lukket studenter-ghetto, der er ligeglad 

med den by, der omgiver den.” De studerende i fokusgruppen var også 

enige om, at området ikke bør være præget af anonyme standardiserede 

glasklodser, i forsøget på at gøre sig international. 

inviterer byens liv inden for 

For at få lokalområdet og campusområdet til at spille positivt sammen, er 

det vigtigt at have funktioner, der fletter sig ind i hinanden. Her er sportsaktiviteter 

(f.eks. studenter-sportsorganisationen USG) et godt eksempel. 

Det vil gøre, at også studerende, der ikke bor i området har en grund til 

at komme der, og det bliver på den måde en mere naturlig del af byen. 

”Jeg har fået kontakt med en del udenlandske studerende gennem USG. 

Her oplever jeg at særligt amerikanerne brokker sig over, at de savner det 

netværk, de er vant til at skabe via universitetssporten.” Christian, Ph.d.studerende 

i medicinteknologi ved DTU.


De forskellige årstider byder ligeledes på udfordringer for livet på CC. I 

vinterhalvåret trækker alle danskere ind i deres hjem, og bylivet dør ud. 

Dette oplevede flere af de udenlandske studerende som en hård tid. om 

sommeren står CC over for et helt andet problem, nemlig at mange af de 

udenlandske studerende er væk. 

Beliggenheden er central 

København er så lille, at du som udlænding føler, at du bor midt i byen, 

selvom du bor på f.eks. Amager – det er dog ikke den holdning man 

møder hos danskerne! Hverken de internationale eller danske studerende 

gav udtryk for, at det vil gøre CC mere attraktivt, hvis det ligger i umiddelbar 

forlængelse af uddannelsesinstitutionerne. Det øger faren for, at 

det hele bliver en lukket enklave, hvor man definitivt aldrig bliver en del 

af det omkringliggende samfund, og får skabt sig et tilhørsforhold til 

Danmark. Dog er gode transportmuligheder til centrum og til uddannelsesinstitutionerne 

centrale. DTU kollegierne, og i endnu højere grad 

kollegierne på RUC, er langt fra så populære som kollegierne inde i byen 

– nærhed til universitetet er ikke i sig selv nok. ”DTU kollegierne kommer 

man meget sjældent på – der skal virkelig være noget, der trækker for, at 

få folk til steder, der ikke ligger super centralt.” Thorbjørn, studerende ved 

DTU. 

1 

Hverdagsfaciliteter er afgørende 

Det allervigtigste for de studerende at bo i nærheden af, er de ting, der 

skal bruges i hverdagen. Det viser spørgeskemaundersøgelsen, som er 

foretaget blandt studerende, i forbindelse med områdeanalysen. Her ses 

en prioriteret liste med det vigtigste øverst. 

1. Hverdagsfaciliteter som supermarked, vaskeri, daginstitution, etc. 4,21 

2. Gode forbindelser for kollektiv trafik som metro, s-tog, bus 4,08 

3. Rekreative områder som parker og vand 3,71 

4. Din uddannelsesinstitution 3,31 

5. Et aktivt gade- og byliv med cafeer, tøjbutikker, etc 3,64 

6. Venner og familie 3,53 

7. Kulturliv som bio, spillesteder, gallerier, events 3,25 

8. Andre studerende 3,10 

9. Sportsfaciliteter 2,93 

10. Dit studiejob 1,86 

11. Shoppingcentre som Fields, Fisketorvet, Lyngby Storcenter 1,78 

Spørgsmålet lød: Hvad er det vigtigt for dig at bo i nærheden af? Hvert parameter 

skulle gives point fra 1 til 5, hvor fem var det vigtigste. Her ses hvordan de studerende 

vurderede de forskellige parametre sammen med den gennemsnits score de fik. 

(se spørgeskemaet på side 92) 

At hverdagsfaciliteterne som supermarked bliver anset som vigtigst, betyder 

dog næppe, at de mere ”event-prægede” aktiviteter ikke har betydning 

for, hvor glad man er for sit bosted. Det skal snarere tolkes som, at 

hvis ikke hverdagslivet fungerer, er det ikke nok at have f.eks. en biograf 

eller træningsfaciliteter lige rundt om hjørnet.


2


Hausenberg 

Hausenberg er et rådgivnings- og analysefirma med fokus på udvikling 

af attraktive og bæredygtige rammer for liv. Hausenberg arbejder med 

udvikling af offentligt rum, boliger, borgerinddragelse, fritidsliv, detailhandel, 

kulturarv og byplanlægning. Hausenberg er specialiseret i analyser 

og rådgivning om sociale og kulturelle forhold inden for byudvikling 

og arkitektur. Hausenbergs arbejde har udgangspunkt i faglige tilgange 

som cultural planning, oplevelsesøkonomi og brugerdreven innovation. 

Hausenberg har 10 års erfaring, arbejder ofte i tværfaglige teams og gør 

en dyd ud af at koble et højt fagligt niveau med klar kommunikation af 

budskaber og resultater. 

Hausenbergs kunder spænder bredt fra offentlige myndigheder over byggeriets 

private parter til forskningsinstitutioner.


Arkitekter 

Vi er i processen blevet bistået af arkitekterne: 

dnte – Birgitte de neergaard og peter theil eriksen. 

Deres primære kompetencer omfatter et bredt erfaringsfundament 

inden for arkitektfaglige områder spændende over: 

• Projekteringserfaring fra mange forskelligartede opgaver 

• Erfaring med planlægning og indretning 

• Erfaring med restaurering og ombygning 

• Erfaring med byplanlægning og kollegiebyggeri


Foreningen ThinkTankTalents 

Foreningen ThinkTankTalents blev stiftet 1. september 2009 af Anette 

Snedgaard Galskjøt og Vibeke Snedgaard Rafaelsen med det formål at 

udføre projekter, der fremmer fastholdelse og tiltrækning af talenter i og 

til Danmark. 

Foreningens primære projekt er Copenhagen Campus og der arbejdes 

desuden med en række andre projekter, se www.thinktanktalents.dk. 

Foreningens bestyrelse består af: 

Anette Snedgaard Galskjøt, Formand 

Lærke Hesselholt, nSR 

Kåre Sand, Heidrick&Struggles 

Asger Daugbjerg, Mandag Morgen 

5

foreningen thinktanktalents 

svalevej 31 

2900 hellerup 

www.thinktanktalents.dk 

info@thinktanktalents.dk 

bibliotek 

plads

Forstudie til Copenhagen Campus - thinktanktalents.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?