NY Dagplejens placering i viften af dagtilbud.pdf - FOA

Dagplejens placering 

i viften af dagtilbud

2 • DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indholdsfortegnelse 

Forord........................................................................... 4 

Introduktion................................................................. 5 

Sammenfatning og fokuspunkter ............................. 7 

Antallet af pladser i dagplejen.................................... 8 

Gæstepleje og legestuer............................................. 9 

Rekruttering af dagplejere.......................................... 10 

Fastholdelse af dagplejere .......................................... 11 

Forældrene og dagplejen ........................................... 12 

Dagplejens udvikling og synlighed.............................. 14 

Antallet af pladser i dagplejen .................................. 16 

De 0-årige.................................................................. 17 

De 1-årige.................................................................. 19 

De 2-årige.................................................................. 20 

Har kommunens udgift til en dagplejeplads 

indflydelse på antallet af dagplejepladser? ................. 20 

Udsættes dagplejen for konkurrence fra private 

dagtilbud?.................................................................. 22 

Dagplejens belægningsprocent .................................. 23 

Gæstepleje og legestuer ............................................ 24 

Rekruttering af dagplejere......................................... 27 

Hvor i landet er det svært at rekruttere dagplejere? ... 27 

Hvor i kommunerne er der problemer 

med at rekruttere dagplejere? .................................... 29 

Hvem søger job i dagplejen?...................................... 29 

Begrænser kommunerne selv ansøgerfeltet? .............. 31 

Hvorfor er der ikke nok, 

der ønsker at være dagplejere? .................................. 34 

Hvad har kommunerne gjort for at rekruttere til 

dagplejen? ................................................................. 36 

Virker rekrutteringskampagner? ................................. 37 

Hvad virker ellers........................................................ 39

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Fastholdelse af dagplejere ......................................... 41 

Forældrene og dagplejen ........................................... 47 

Hvordan gøres forældre opmærksomme 

på dagplejen? ............................................................ 47 

Hvorfor ønsker forældre dagpleje?............................. 50 

Hvorfor vælger forældre dagplejen fra? ..................... 51 

Hvorfra har kommunerne viden om baggrunden for 

forældrenes ønsker? .................................................. 52 

Hvad optager dagplejen i det daglige i forhold til 

forældrene? ............................................................... 56 

Eksempler på inddragele af forældre.......................... 60 

Dagplejens udvikling og synlighed ........................... 61 

Nye typer dagpleje? ................................................... 61 

Dagplejernes overenskomst........................................ 62 

Hvilke pædagogiske visioner er der i dagplejen? ........ 62 

Hvordan sikres dagplejen en synlig profil? .................. 64 

Hvilke øvrige bud har kommunerne 

på dagplejens udvikling?............................................ 65 

DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD • 3

FORORD 

Forord 


Dagplejen er med 65.000 børn det dagtilbud i Danmark, der har 

flest 0-2 årige indskrevet. Forældretilfredsheden er høj i dagplejen. 

Samtidig er enhedsomkostningerne generelt lavere pr. plads i dagplejen 

end i daginstitutionerne. Det er derfor umiddelbart et paradoks, 

at der siden år 2000 er indskrevet færre 0-2-årige børn i dagplejen, 

mens der i samme periode er indskrevet flere 0-2-årige børn 

i daginstitutionerne. 

FOA – Fag og Arbejde og KL har ønsket at undersøge udviklingen 

i sammensætningen af pladserne i kommunernes dagtilbud og 

afdække årsagerne til, at der forsvinder pladser i dagplejen. 

Undersøgelsen er finansieret via personalepolitiske projektmidler 

og giver et billede af dagplejens placering i viften af dagtilbud og 

nogle af dens vilkår og udfordringer kort før strukturreformen 

trådte i kraft. 

Mange kommuner er godt i gang med at udvikle dagplejen, og 

rapporten giver inspiration til temaer og fokuspunkter, som kan 

drøftes, hvis man i kommunen ønsker en nærmere analyse af dagplejens 

situation. 

Vi vil gerne sige tak til de mange kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelse 

og interviews. Vi er klar over, at der har været 

meget travlt i lige netop de måneder, hvor undersøgelsen fandt 

sted. 

I slutningen af 2007 og starten af 2008 følger vi undersøgelsen op 

med en ny spørgeskemaundersøgelse og interviews, hvor vi vil 

undersøge hvad man i de nye kommuner tænker om dagplejens 

rolle og plads i viften af dagtilbud. 

Vi håber at det samlede projekt kan give anledning til nogle gode 

drøftelser i kommunerne. Har dagplejen den plads i viften af dagtilbud 

den bør have, og hvordan ser dens fremtid ud? 

Henrik Larsen Jakob Sølvhøj 

formand formand 

KL’s Børne- og Kulturudvalg FOAs pædagogiske sektor

INTRODUKTION 

Introduktion 

Denne rapport er en del af et fælles personalepolitisk projekt mellem 

FOA og KL, som handler om dagplejens placering og vilkår i 

den samlede vifte af dagtilbud. Fokus er primært rettet på de 

0-2-årige børn, som er dagplejens væsentligste målgruppe. 

Formålet med projektet er at undersøge udviklingen i sammensætningen 

af pladserne i kommunernes dagtilbud, herunder hvorfor 

der forsvinder pladser i dagplejen samtidig med, at der oprettes 

flere pladser i daginstitutionerne. 

Rapporten bygger på en forundersøgelse, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse 

og et antal interviews. 

I forundersøgelsen er udviklingen i antallet af pladser i henholdsvis 

dagpleje og daginstitution siden år 2000 undersøgt. I forbindelse 

med forundersøgelsen har Bureau 2000 i juni 2006 for FOA – Fag 

og Arbejde og KL lavet en rapport om »Udviklingen i pladstallet i 

dagpleje og daginstitution siden år 2000«. 

Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er foretaget i efteråret 

2006 blandt kommunale chefer eller dagplejeansvarlige i kommunerne 

før strukturreformen trådte i kraft. 221 af 271 kommuner 

har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 82 

pct. Svarprocenten er høj og vurderes at udgøre et repræsentativt 

udsnit af kommunerne før strukturreformen. 

Der er i spørgeskemaet blandt andet spurgt til rekrutteringssituationen 

i kommunen, herunder i hvilket omfang der er problemer 

med at rekruttere dagplejere, om kommunen har skærpende politikker/krav 

vedrørende dagplejen, som kan begrænse ansøgerfeltet 

og til kommunens fastholdelsespolitik. Desuden er der spurgt til, 

hvordan forældrene gøres opmærksomme på dagplejen som tilbud, 

og om kommunerne har kendskab til forældrenes begrundelser for 

at søge dagpleje eller daginstitution til deres 0-2-årige barn. 

Ydermere er der spurgt til gæsteplejens organisering og legestueforholdene 

i dagplejen. Endelig er der spurgt til oprettelse af eventuelle 

nye typer af dagpleje. 



INTRODUKTION 

I de 22 kvalitative interviews er resultaterne af forundersøgelsen og 

spørgeskemaundersøgelsen undersøgt nærmere. Der er i høj grad 

spurgt til forhold vedrørende rekruttering og fastholdelse af dagplejere. 

Herudover er især spurgt til forholdet til forældrene, pædagogiske 

visioner for dagplejen, og dagplejens synlighed, overenskomst 

og udvikling. 

I de 22 interviews deltog følgende kommuner: Aalborg, Dragør, 

Dragsholm, Fredensborg-Humlebæk, Greve, Gentofte, Haderslev, 

Helsingør, Herning, Hvidovre, Høje Taastrup, København, 

Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Silkeborg, Skanderborg, Sydals, 

Sønderborg, Vejle og Vordingborg. 

Kommunerne er valgt på baggrund af størrelse, geografisk placering 

og særlig indsats i forhold til at rekruttere og fastolde dagplejere. 

Især dagplejeledere, men også en børne- og kulturdirektør, en dagtilbudschef, 

en institutionschef og en konsulent er blevet interviewet. 

Rapporten indledes med en sammenfatning, som indeholder 

resume af undersøgelsens resultater og opsamling af væsentlige problemstillinger 

og temaer, som undersøgelsen afdækker. Der er også 

opstillet en række fokusområder eller spørgsmål til overvejelse, som 

kan danne grundlag for en dialog i kommunerne om dagplejens 

vilkår og rolle i kommunens samlede vifte af dagtilbud. 

De opstillede spørgsmål er tænkt som inspiration til kommunens 

eventuelle vurdering af dagplejeområdet, og kommunen kan vælge 

de mest relevante temaer ud. 

Rapporten er herudover inddelt i følgende afsnit: 

Antallet af pladser i dagplejen 

Rekruttering af dagplejere 

Fastholdelse af dagplejere 

Forældrene og dagplejen 

Dagplejens udvikling og synlighed

SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER 

Sammenfatning og fokuspunkter 

I de seneste seks år er der indskrevet godt 10.000 flere 0-2-årige i 

dagtilbud. Men i samme periode er antallet af pladser i dagplejen 

faldet mens antallet af pladser for 0-2-årige i daginstitutioner er 

steget. 

Udviklingen skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. 

Undersøgelsen viser især, at mange kommuner i øjeblikket har 

svært ved at rekruttere dagplejere. Flere kommuner har sat aktiviteter 

i gang med henblik på at skaffe flere ansøgere til jobbet som 

dagplejer, men aktiviteterne giver ikke altid det ønskede resultat. 

Fastholdelse af dagplejere er også et tema i flere kommuner, tiltagene 

er mangfoldige og spænder blandt andet over kompetenceudvikling 

og seniorpolitik. 

Undersøgelsen peger på, at dagplejen i disse år er under markant 

ændring på flere fronter. Der er ændringer i kravene til kerneydelsen 

og indholdet i dagplejen, og der er flere tegn på ændringer 

i både ansøgerprofilen til job i dagplejen og forældrenes krav til 

dagplejen. 

På baggrund af undersøgelsen er der opstillet fem forslag til spørgsmål, 

som kan danne udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse 

om dagplejen, såfremt kommunen ønsker at sætte nærmere 

fokus på dagplejen. 

Forslag til kommunalpolitiske overvejelser: 

■ Hvilken politisk beslutning ligger der bag kommunens valg af 

dagtilbudsstruktur, herunder brug af dagpleje? 

■ Hvordan ser rekrutteringssituationen i kommunen ud i forhold 

til ønskerne for dagplejen? 

■ Hvilke overvejelser gør kommunen sig om fastholdelse af dagplejere? 

Kan en fastholdelsespolitik være nyttig? 

■ Hvordan er forældrenes tilfredshed med dagplejen i kommunen 

– og hvor er der eventuelt behov for at sætte ind i forhold hertil? 

■ Hvordan skal dagplejen organiseres og udvikle sig i fremtiden? 


et kraftigt fald i 

antallet af 0-2-årige 

børn i dagplejen 

udvikling er vendt 

i 2005-2006 

kombination af 

faktorer 

dagplejens 

enhedsomkostninger 

politisk ønske 

alsidig vifte af 

dagtilbud 

lavere 

enhedsomkostning 




Dagplejen er med 65.000 indskrevne børn i 2006 det største dagtilbud 

til de 0-2 årige. Der er til sammenligning 58.000 indskrevne 0- 

2 årige børn i daginstitution. For seks år siden var der knap 71.000 

0-2-årige i dagplejen og knap 42.000 0-2-årige i daginstitution. 

Tallene viser, at der i perioden 2000-2006 er sket et kraftigt fald i 

antallet af 0-2-årige børn i dagplejen på knap 6.000 børn. Inden 

for samme årrække steg antallet af 0-2-årige børn i aldersintegrerede 

institutioner eller børnehave med over 17.000 børn, mens antallet 

af 0-2-årige børn i vuggestue faldt med knap 1.000 børn. 

Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af 0-2-årige børn i dagplejen 

skete i perioden 2000-2004, og at denne udvikling er vendt 

i 2005-2006, hvor der er indskrevet over 1.000 flere børn i dagplejen. 

I samme periode er der dog indskrevet langt flere 0-2-årige 

børn i daginstitutionerne. 

Det faldende antal pladser i dagplejen og det stigende antal pladser 

i daginstitution skyldes en kombination af faktorer, hvoraf de vigtigste 

er rekrutteringsproblemer i mange kommuner, opfyldelse af 

pasningsgaranti via bygning af institutioner, og at overgangen fra 

dagpleje til børnehave i dag sker tidligere i nogle kommuner end 

for seks år siden. Undersøgelsen giver ikke noget entydigt billede af 

udviklingen i forældrenes efterspørgsel efter dagpleje, men tyder på 

den anden side heller ikke på, at efterspørgslen efter dagplejen er 

faldende. 

Dagplejen har i langt de fleste kommuner en lavere enhedsomkostning 

pr. plads end daginstitutionerne. Der er dog stor forskel fra 

kommune til kommune i størrelsen på dagplejens enhedsomkostninger. 

I nogle kommuner ligger omkostningerne for de to pasningsformer 

tæt på hinanden. I disse kommuner er institutionsområdet 

udbygget i de senere år. Der er typisk tale om storbykommuner, 

som også har svært ved at rekruttere dagplejere. 

Der er ikke noget i de gennemførte undersøgelser, der peger i retning 

af, at der generelt set er et større politisk ønske i kommunerne 

om, at 0-2-årige børn skal passes i daginstitution frem for dagpleje. 

Flere kommuner peger på, at dagplejen bidrager til en alsidig vifte 

af dagtilbud, som sikrer forældrene forskellige valgmuligheder. 

Samtidig er den lavere enhedsomkostning for en dagplejeplads i 

forhold til en institutionsplads med til at gøre dagplejen attraktiv 

politisk set.


Det er undersøgt, hvilken betydning de forbedrede barselsregler og 

udviklingen indenfor forskellige private pasningsformer, har haft på 

antallet af pladser i dagpleje og daginstitution. Bortset fra et dyk i 

2003 har de forbedrede barselsregler ikke betydet en lavere efterspørgsel 

efter dagtilbud samlet set. Tværtimod starter børn i dag 

typisk i dagtilbud ved 12 måneders alderen. For seks år siden var 

den gennemsnitlige startalder snarere 13 måneder. 

Heller ikke udviklingen inden for forskellige private pasningsformer, 

såsom tilskud til privat pasning, tilskud til pasning af egne 

børn, puljeordninger og privatinstitutioner har spillet den store 

rolle. Antallet af børn i disse ordninger er enten lille eller udvikler 

sig langsomt, og kan derfor kun give et beskedent bidrag til en forklaring 

på faldet i antallet af dagplejepladser. 

Endelig giver en del kommuner udtryk for, at dagplejens økonomi 

og pladsbelægning følges mere og mere tæt, blandt andet som følge 

af en generel stram økonomisk situation. 


Problemstilling/tema 

Kommunalbestyrelsen fastsætter 

dagplejens økonomi og 

serviceniveau, og skal sikre, at de 

økonomiske ressourcer til 

dagplejen anvendes bedst 

muligt. 

Fokusområde 

Hvad skal der til for at opretholde og 

fortsat øge kvaliteten i dagplejen? 

Hvad skal der til for at sikre, at 

dagplejen er en attraktiv arbejdsplads? 

Er prisen på en plads afgørende for 

forældrenes ønske om dagpleje? 

Hvilke nøgletal/dokumentation er det 

mest relevant for kommunerne at 

følge med i vedrørende daglejen? 

Gæstepleje og legestuer 

Gæsteplejen kan være organiseret på flere forskellige måder inden 

for den samme kommune. 86 pct. af kommuner havde inden 

strukturreformen organiseret hele eller dele af gæsteplejen således, 

at dagplejerne er gæsteplejere for hinanden. 29 pct. af kommunerne 

havde faste gæsteplejere, som kun har børn i forbindelse med 

andre dagplejeres fravær. 9 pct. af kommunerne havde et eller flere 

gæsteplejehuse. 

44 pct. af kommunerne havde inden strukturreformen heldagslegestue. 

31 pct. havde både heldags- og halvdagslegestue, mens 25 

pct. alene havde halvdagslegestue. 

forbedrede 

barselsregler 

private 

pasningsformer 

økonomi og 

pladsbelægning 

følges mere og mere 

tæt 


legestue 

i dele af kommunen 

skærpende krav, 

som kan begrænse 

ansøgerfeltet 



Dagplejen havde legestue i egne lokaler i 26 pct. af kommunerne 

mens 37 pct. havde legestue i andre lokaler. I 37 pct. af kommunerne 

blev legestuen afholdt i både dagplejens egne lokaler og i 

andre lokaler. 

80 pct. af kommunerne afholdt legestue 1 gang om ugen eller 

mere. 18 pct. af kommunerne havde legestue hver 14. dag. 



Der bliver i undersøgelsen peget 

på, at gæsteplejen er dagplejens 

akilleshæl 

Legestueforholdene skal blandt 

andet kunne understøtte det 

pædagogiske arbejde i 

legestuegruppen. 

Fokusområde 

Er det muligt og hensigtsmæssigt at 

organisere kommunens gæstepleje på 

en anden måde? 

Hvilken rolle kan legestuerne spille i 

den fremtidige kvalitetsudvikling af 

dagplejen? 

Understøtter hyppigheden af besøg i 

legestuen og legestuens rammer 

arbejdet med de pædagogiske læreplaner 

og den kollegiale sparring/ 

planlægning i legestuegrupperne? 


72 pct. af kommunerne vurderer, at de ved udgangen af 2006 i 

nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har svært ved at 

rekruttere dagplejere. 

Knap halvdelen af de kommuner, der har problemer med at rekruttere, 

har det i hele kommunen, mens godt halvdelen har det i dele 

af kommunen. 

I de kommuner, hvor det er svært at rekruttere dagplejere i dele af 

kommunen, er det især svært i byerne eller i boligkvarterer, som 

enten er karakteriseret ved en høj koncentration af højtuddannede 

indbyggere eller indbyggere med høje indtægter. 

Kommunerne stiller i forskelligt omfang en række krav til ansøgerne 

til en stilling som dagplejer og til ansøgerens hjem. Kravene er 

indført for at øge kvaliteten i dagplejen eller imødekomme krav fra 

forældrene, men kan samtidig have en betydning for ansøgerfeltets 

størrelse og sammensætning. I spørgeskemaundersøgelsen er der 

derfor spurgt til, om kommunen har skærpende krav, som kan 

begrænse ansøgerfeltet.




I mange kommuner er der ikke nok 

ansøgere til jobbet som dagplejer 

Mange kommuner har forskellige 

skærpende krav til dagplejerne og 

deres hjem. Kravene er indført med 

henblik på at øge kvaliteten i 

dagplejen og for at imødekomme 

forældres ønsker. 

Dagplejens ry er væsentligt i forhold 

til at tiltrække ansøgere 

Dagplejen har ry for at have en lang 

arbejdstid, og der kan være en 

opfattelse af, at lønnen er svær at 

gennemskue. 

Rekrutteringskampagner har nogle 

steder givet flere ansøgere end 

traditionelle tiltag som jobannoncer, 

hjemmeside og orienteringsmøder. 

Fokusområde 

Vurderes der at være et uudtømt 

marked for dagplejere i kommunen? 

Hvem søger job i dagplejen? Er baggrunden 

for, at der ikke er ansøgere 

nok, undersøgt? 

Har kommunen en strategi for at 

tiltrække ansøgere til dagplejen? 

Er det tydeligt for potentielle ansøgere, 

at der er personlige og faglige 

udviklingsmuligheder i dagplejen? 

Er det tydeligt for potentielle ansøgere, 

hvilke muligheder der er for sparring 

og kontakt med kollegaer i dagplejen? 

Kan der gøres mere for at skabe gode 

og udviklende kollegiale netværk i 

dagplejen? 

Har kommunen skærpende krav, der 

begrænser ansøgerfeltet? 

Er det tilstrækkeligt klart for potentielle 

ansøgere, at der er et skattefradrag, 

som kompenserer for udgifter 

forbundet med at være dagplejer? 

Er det klart, at dagplejerens arbejdstid 

er defineret som den tid, dagplejeren 

står til rådighed for at modtage børn? 

Kender kommunen dagplejens ry? 

Hvordan kan dagplejens anseelse øges 

og jobbet som dagplejer »tales op«? Er 

det fx tydeligt for potentielle ansøgere, 

at der stilles krav til dagplejerne, og at 

ikke alle ansøgere bliver godkendt? 

Er der behov for at tænke mere kreativt 

i rekrutteringsindsatsen? 

Vil en rekrutteringskampagne kunne 

gøre en forskel og hvem er i givet fald 

rette målgruppe? 


Halvdelen af de gamle kommuner har formuleret en egentligt politik 

i forhold til kompetenceudvikling af dagplejerne, 

og hver tredje kommune har en senioraftale for deres dagplejere. 

16 pct. af de gamle kommuner giver løntillæg for at fastholde 

medarbejderne. 

kompetenceudvikling 

senioraftale 

løntillæg 




Blandt eksempler på, hvad der kan fastholde dagplejere i jobbet, 

nævnes værdibaseret ledelse, medinddragelse og indflydelse på egen 

arbejdssituation, hjælpemidler samt gode gæsteplejesystemer, legestuer 

og tilsyn/supervision som væsentlige forhold. 



Den vanskelige rekrutteringssituation 

betyder, at det er vigtigt at fastholde 

de dagplejere, der allerede er ansat i 

kommunerne. 

Fokusområde 

Hvad kan motivere de nuværende 

dagplejere til at blive længere i deres 

job? 

Hvilke overvejelser har kommunen om 

en seniorpolitik, der kan fastholde 

seniorer? 

Er der opmærksomhed på 

mulighederne efter rammeaftalen om 

seniorpolitik og rammeaftalen om 

socialt kapitel? 

De nye dagplejere har ofte andre 

ønsker til jobbet, end de dagplejere 

der har været ansat i mange år. 

Hvordan sikrer man, at deres ønsker 

høres? Kan introduktionen til jobbet 

gøres bedre? 

Har man i kommunen en 

fastholdelsespolitik, der kan virke 

tiltrækkende på potentielle ansøgere 

til jobbet som dagplejer? 

I hvilken grad har dagplejerne 

indflydelse på egen arbejdssituation? 

Får dagplejerne den faglige supervision 

og støtte, de har brug for? 

Hvilke overvejelser har kommunerne 

gjort sig om børnenes alderssammensætning 

hos den enkelte dagplejer? 

Er balancen mellem større og mindre 

børn den rigtige? 

Er der noget ved dagplejernes 

arbejdsmiljø der kan ændres? 


Kommunerne anvender flere forskellige måder at orientere forældrene 

om dagplejen på. Kommunerne vurderer, at de tiltag, der 

virker bedst, når forældre skal gøres opmærksomme på dagplejen, 

er pjecer om dagplejen udleveret til sundhedsplejersker eller i 

pladsanvisningen. Herefter kommer orientering om dagplejen på 

hjemmeside og besøg i mødregrupper og barselscaféer.


Kommunerne mener, at der især er tre årsager til, at forældrene 

vælger dagpleje: 

■ en lille, overskuelig børnegruppe 

■ tryghed og nærhed i et hjemligt familiært miljø 

■ at barnet har en fast voksenperson, det kan knytte sig til. 

Men også formindsket smitterisiko i dagplejen, mindre støj og 

stress, dagplejens beliggenhed i lokalområdet, samt dagplejen som 

et godt tilbud til nogle grupper af udsatte børn nævnes som 

årsager. 

Gæsteplejesystemet topper listen over de årsager, kommunerne 

angiver til at forældre vælger dagplejen fra. Det er særligt de mange 

skift både i dagplejer og i fysiske rammer, der er problematiske. 

Andre meget væsentlige årsager til fravalg af dagplejen er, at 

forældre ønsker pædagogisk uddannet personale til at passe deres 

barn, dagplejens forholdsvis korte åbningstid i forhold til institutioner, 

og at forældrene ønsker aldersintegreret institution til 

deres børn. 

Hertil kommer, at mange forældre ønsker en plads i en institution, 

fordi der er flere jævnaldrende kammerater til barnet og ingen rygning 

eller husdyr. Etagebyggeri nævnes også som årsag til, at dagplejen 

fravælges. 

Endelig betyder dagplejens omdømme, og om dagplejen anbefales 

af andre, en del for forældrenes valg. 

Flere kommuner har lavet egne tilfredshedsundersøgelser blandt 

forældre til børn i dagplejen for at få indblik i den generelle tilfredshed, 

og hvor der eventuelt kan sættes ind for at øge den. 

Mange dagplejeledere giver udtryk for, at de oplever, at forældrene 

i dagplejen oftere end før er meget engagerede og stiller anderledes 

krav til dagplejen end tidligere. 

årsager til, at 

forældrene vælger 

dagpleje 

årsager til, at 

forældre vælger 

dagplejen fra 






Flere kommuner oplever et skift i 

forældretypen. Der bliver stillet 

anderledes krav til dagplejen i dag 

end tidligere. 

Brugerundersøgelser i den enkelte 

kommune kan bidrage med konkret 

viden om tilfredsheden med 

dagplejen og på hvilke områder, der 

er behov for at sætte ind. 

Gæsteplejen er en væsentlig årsag 

til, at dagplejen vælges fra. God 

planlægning kombineret med 

grundig og tidlig information til 

forældrene om allerede fastlagte 

fraværsdage er essentiel for 

forældrenes oplevelse af 

gæsteplejen. 

Nogle kommuner, som udbygger og 

modtager mange nye borgere fra 

større byer, oplever, at forældrene er 

utilfredse med, at der kun er meget få 

eller ingen pladser til 0-2 årige børn i 

daginstitution. Mange forældre bliver 

dog efterfølgende glade for dagplejen, 

selvom de ikke ønskede en plads i 

dagpleje. 

Fokusområde 

Er der fokus på forældresamarbejdet i 

kommunens dagpleje? 

Hvordan er dagplejerne klædt på til at 

håndtere det daglige forældresamarbejde 

og samtaler? 

Hvad er dagplejepædagogernes rolle i 

forældresamarbejdet? Kan de 

inddrages på nye/andre måder? 

Hvor går grænserne for dagplejens 

støtte til forældre, der fx er usikre på 

deres forældrerolle? 

Er dagplejens kvaliteter tilstrækkeligt 

synlige for nuværende og kommende 

forældre til børn i dagplejen? 

Hvordan arbejder kommunen med 

brugertilfredshed i dagplejen? Er der 

viden om, hvad forældrene er tilfredse 

eller mindre tilfredse med i dagplejen? 

Bruger kommunen tilfredshedsundersøgelser, 

som led i kvalitetsudviklingen 

af dagplejen og som et 

grundlag for at kvalificere dialogen 

mellem forældre og dagplejen? 

Hvordan informeres om gæsteplejen? 

Kan informationen til forældrene om 

fastlagte fraværsdage ved kursus, ferie 

og afspadsering forbedres? 

Er alle forældre klar over, at selvom de 

ikke selv kender en gæstedagplejer, så 

kender barnet dagplejeren og dennes 

dagplejebørn fra legestuen? Er det 

muligt at forbedre forældrenes 

kendskab til de øvrige dagplejere og 

børn i gruppen? 

Findes der myter om kommunens 

gæstepleje? 

Har kommunen viden om, hvad der skal 

til, for at flere forældre vil blive glade for 

at få tilbudt en plads i dagpleje, selvom 

de ellers havde ønsket en 

institutionsplads? 

Er der fx mulighed for at besøge dagplejeren 

før man siger ja tak til en plads? 

Dagplejens udvikling og synlighed 

Kommunerne arbejder allerede i dag med at udvikle dagplejen. 

Flere kommuner har indført forskellige nye tiltag og oprettet nye 

typer dagpleje som fx stordagpleje og særlige tilbud til børn med 

særlige behov.


På spørgsmålet om der er barrierer i dagplejernes overenskomst, 

der hindrer en optimal dagpleje, svares der især: 

■ den lange arbejdstid 

■ bortfald af trebørns kontrakter i overenskomsten 

■ det begrænsede antal aftenmøder 

Det er væsentligt for dagplejen at have en synlig profil. Det nævnes 

som en udfordring for dagplejen i fremtiden. Dagplejens dag, en 

tæt kontakt til det politiske niveau, markante ledere, god kontakt 

til pressen, temacafeer og andre særlige aktiviteter, som gør 

opmærksom på dagplejen i forhold til forældrene, nævnes i den 

forbindelse. 

De pædagogiske visioner for dagplejen er centreret omkring opfattelsen 

af, at dagplejen skal have fokus på en relationsorienteret 

pædagogik. 



Dagplejernes overenskomst sætter 

rammen for dagplejens virksomhed. 

Parterne har mulighed for at fravige 

overenskomstens regler ved lokal 

aftale. 

Dagplejen er ikke altid synlig nok, 

hverken i forhold til det politiske 

niveau eller forældrene. 

Udviklingen af det pædagogiske 

indhold i dagplejen spiller en rolle 

for, at forældrenes tilfredshed med 

dagplejen kan opretholdes i 

fremtiden. 

Dagplejen skal så vidt muligt 

indrettes efter brugernes behov og 

kommunernes mulighed for at 

rekruttere. 

Fokusområde 

Støder kommunen på barrierer i 

overenskomsten, der hindrer en 

optimal dagpleje? Er der i givet fald 

fokus på muligheden for at lave lokale 

aftaler? 

Er der behov for, at dagplejen bliver 

mere synlig overfor det politiske 

niveau og overfor forældre, der skal 

vælge dagtilbud? Hvordan kan dagplejen 

i givet fald blive mere synlig? 

Hvad skal dagplejen særligt være 

kendt for i kommunen? 

Hvilke initiativer kan kommunen tage 

for at tydeliggøre dagplejens egenart, 

som adskiller den fra andre dagtilbud? 

Hvordan vil kommunen arbejde med 

at udvikle det pædagogiske indhold i 

dagplejen? 

Hvad er dagplejens særlige pædagogik, 

og hvordan adskiller den sig fra 

daginstitutionernes pædagogik? 

Er der i kommunen behov for at oprette 

nye typer af dagpleje, fx specialdagpleje, 

stordagpleje, allergidagpleje 

eller døgndagpleje? 

barrierer i 

dagplejernes 

overenskomst 

synlig profil 

pædagogiske 

visioner 


dagplejen mistede 

pladser 

i 2005 og 2006 er 

udviklingen vendt 


Dagplejen er med 65.000 indskrevne børn det største dagtilbud til 

de 0-2 årige. Der er til sammenligning 58.000 indskrevne 0-2 årige 

børn i daginstitution. 

Dagplejen mistede 7.136 pladser til de 0-2 årige fra 2000 til 

2004 1) . I samme periode blev der oprettet 9.446 pladser til de 0-2 

årige i daginstitutionerne. Heraf blev de 7.922 pladser oprettet i 

aldersintegrerede institutioner. 

I 2005 og 2006 er udviklingen vendt og dagplejen har fået øget sit 

antal pladser til 0-2 årige med i alt 1.162. I 2005 og 2006 er der 

imidlertid også indskrevet mange flere 0-2 årige børn i børnehave 

og aldersintegrerede daginstitutioner. Alene i de aldersintegrerede 

daginstitutioner er der indskrevet 6.409 flere børn. Vuggestuerne 

har derimod mistet 651 pladser i 2005 og 2006. Udviklingen ses 

her: 

Figur 1 


ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1) Danmarks Statistiks Sociale ressourceopgørelse


I alt var der 10.478 flere 0-2 årige børn indskrevet i dagtilbud i 

2006 end der var i 2000. 

Tallene stammer fra Danmarks Statistiks Sociale ressourceopgørelse. 

Der sker imidlertid et databrud i ressourcepgørelsen i 2004, 

hvor opgørelsen af antal indskrevne børn er flyttet fra foråret til 

efteråret. 

Databruddet kan have en betydning, da mange kommuner har 

vippenormering og/eller flydende dagpleje, således at børnetallet i 

dagplejen svinger sæsonmæssigt. Antallet af indskrevne er normalt 

højest om foråret, før skolestart, og lavest om efteråret, hvor børnehaver 

og aldersintegrerede institutioner har plads til flere af de 

mindste børn, når skolebørnene er rykket op i skolesystemet. 

Udviklingen i børnetallet er meget forskelligt fra kommune til 

kommune. Selvom der i de senere år generelt har været et faldende 

børnetal, har en del kommuner haft et stigende børnetal. 

Kommuner med faldende børnetal og kommuner med stigende 

børnetal agerer forskelligt. Når børnetallet falder, vil nogle kommuner 

gennemføre en pladsreduktion i dagplejen, andre i institutionerne. 

Når børnetallet stiger, vil man i nogle kommuner primært 

udbygge daginstitutionsområdet, enten fordi man kan have 

problemer med at rekruttere dagplejere eller af andre årsager. 

I flere kommuner er dagplejen fortsat enten det eneste dagtilbud til 

0-2-årige eller det primære tilbud, idet der kun er relativt få institutionspladser 

til denne aldersgruppe. Såfremt forældre i alle kommuner 

fik mulighed for at vælge mellem institution eller dagpleje i 

deres egen kommune, vil det kunne betyde et fald i antallet af dagplejepladser. 

At nogle kommuner vælger ikke at tilbyde institutionspladser 

kan dog hænge sammen med, at der lokalt ikke er den 

store efterspørgsel efter institutionspladser til aldersgruppen. 

Da flere gamle kommuner med forskellig dagtilbudsstruktur nu er 

lagt sammen i nye kommuner, vil sammensætningen af dagtilbud 

mange steder komme op til fornyet overvejelse. Dette kan også 

påvirke forældrenes efterspørgsel. 

De 0-årige 

Fra 2000 til 2003 blev antallet af 0-årige, der blev indskrevet i dagpleje 

næsten halveret. Antallet af 0-årige i dagpleje er steget igen, 

men ligger stadig knap 2.000 børn under niveauet i år 2000. 

vippenormering 

udviklingen i 

børnetallet 

dagplejen 

det eneste dagtilbud 

færre 0-årige i 

dagplejen 


udviklingen i 

indskrivningsprocenter 

flere 1-årige i 

dagplejen 



Vuggestuerne har i perioden 2000-2006 fået godt 600 flere 0-årige, 

mens de aldersintegrerede institutioner har fået knap 1.000 flere 

0-årige. 

I interviewrunden fortalte mange af dagplejelederne, at de nye 

barselsregler har betydet, at de får færre 0-årige, men til gengæld er 

der nu lidt flere børn, der er yngre end tidligere, det vil sige 6-7 

måneder gamle. 

Udviklingen i indskrivningsprocenter for 0-årige fordelt på kommunetyper 

2) viser, at der er sket en tilnærmelse mellem land og by 

af indskrivningen for 0-årige. For seks år siden blev der indskrevet 

flere 0-årige børn på landet og i små provinsbyer end i de større 

byer. Den forskel er siden blevet meget udlignet. Det hænger formentlig 

sammen med, at det de sidste par år stort set er lykkedes at 

få afskaffet de sidste ventelister, som især var et problem i byerne. 

Udligningen mellem by og land er samtidig med til at forklare, at 

institutionerne har fået en lidt større andel af de 0-årige, end de 

havde i 2000. 

De 1-årige 

I 2006 er der indskrevet flere 1-årige end i de foregående år fra 

2000-2006. Det er altså ikke denne gruppe, der indskrives færre af 

i dagplejen. 

For de 1-årige er der da også sket en bemærkelsesværdig stigning i 

indskrivningsprocenten i dagtilbud fra 69,7 pct. i 2000 til 81,2 

pct. i 2005 3) . 

Hvis man ser de 0-årige og de 1-årige under ét, betyder den stigning, 

at børnene i dag i gennemsnit er yngre, når de starter i dagtilbud, 

end de var for seks år siden. Den gennemsnitlige »startalder« 

er i dag ca. 12 måneder. 

For seks år siden var den gennemsnitlige »startalder« i dagtilbud ca. 

13 måneder. Den lavere startalder skyldes sandsynligvis både ventelisternes 

afskaffelse og de nye barselsregler. 

De nye barselsregler har altså ikke betydet, at alle børn får længere 

tid hjemme hos mor og far inden deres start i dagtilbud. Til gengæld 

vælger nogle forældre at omsætte den ubrugte barsel til korte- 

2) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitution siden år 2000, 

tabel 8, Bureau 2000, juni 2006. 

3) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitution siden år 2000, 

tabel 9. Bureau 2000, juni 2006.


re arbejdsdage eller en ugentlig fridag, når forældrene går på arbejde 

igen efter endt barselsorlov. 

Udviklingen i indskrivningsprocenten for 1-årige i henholdsvis 

storbyområderne (HT-området i hovedstaden og magistratskommunerne 

i provinsen) og i det øvrige land 4) , viser, at andelen af 1årige, 

der indskrives i dagpleje, falder i de store byer. Her vokser 

antallet af indskrevne i daginstitution til gengæld særlig stærkt. 

I de øvrige kommuner sker der derimod en parallel udvikling i 

dagpleje og daginstitutioner af indskrivningen af 1-årige. Men 

generelt er der ikke den store forskel mellem de to grupper af kommuner, 

hvis vi ser på den samlede indskrivning af 1-årige. 

En væsentlig årsag til den lavere indskrivning af 1-årige i dagpleje i 

store byer er, at dagplejen især i storbyområderne har betydelige 

rekrutteringsproblemer (jf. afsnittet om rekruttering). Derimod har 

det mange steder været lettere fortsat at skaffe kvalificerede dagplejere 

uden for storbyerne. Hertil kommer, at det faldende børnetal 

navnlig har ramt landkommunerne, mens mange bykommuner 

har haft uændret eller stigende børnetal. 

De 2-årige 

Der er knap 4.500 færre indskrevne 2-årige i dagplejen i 2006 set i 

forhold til 2000. Der er også indskrevet knap 2.000 færre 2-årige i 

vuggestuerne. 

Der er indskrevet 6.500 flere 2-årige i 2006 i de aldersintegrerede 

daginstitutioner end i 2000, og godt 3.000 flere 2-årige i børnehaverne 

i løbet af perioden. Spørgsmålet er imidlertid, om der er tale 

om især sæsonmæssige svingninger. 

I nogle kommuner tilstræber man, at børnene begynder i børnehave/børnehavegruppe 

allerede når de for eksempel er mellem to år 

seks måneder og to år 11 måneder. Men det kan være svært at 

realisere denne bestræbelse om foråret, hvor daginstitutionerne er 

helt fyldt op forud for skolestart. Ressourceopgørelserne 2000- 

2003 er netop sket i forårsmånederne. 

Derimod er ressourceopgørelserne 2004-2006 sket i september. 

Her er det alt andet lige lettere for en kommune at sikre plads i 

4) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitutioner siden år 2000, 

tabel 9. Bureau 2000, juni 2006. 

færre 2-årige i 

dagplejen 


stor forskel 

fra kommune til 

kommune 

politisk ønske 



daginstitutionerne til børn i aldersgruppen to år seks måneder til 

to år 11 måneder. Det kan imidlertid 5) ikke på det foreliggende 

grundlag afgøres, i hvor høj grad det er forklaringen. 

Har kommunens udgift til en dagplejeplads indflydelse på 

antallet af dagplejepladser? 

Generelt er enhedsomkostningen pr. plads for 0-2 årige i dagplejen 

lavere end i daginstitutionerne. Der er dog stor forskel fra kommune 

til kommune i størrelsen på dagplejens enhedsomkostninger. I 

nogle kommuner ligger enhedsomkostningerne for dagpleje og 

daginstitution tæt på hinanden. I disse kommuner er institutionsområdet 

udbygget i de senere år. 

Bureau 2000 peger i sin undersøgelse af udviklingen i antallet af 

pladser i dagpleje og daginstitution 6) på, at det er sandsynligt, at 

kommunerne har haft forskelle i enhedsomkostningerne med i 

overvejelserne, når de i den enkelte kommune har prioriteret, hvilken 

pasningsform, der skal udbygges. 

En analyse af udviklingen i indskrivningsprocenter i dagpleje og 

institution for 1-årige i 60 gamle kommuner, hvor der er forskellig 

afstand i enhedsomkostninger mellem vuggestue og dagpleje 7) , 

viser, at dagplejen især er gået tilbage i de kommuner, hvor der 

ikke er nogen væsentlig økonomisk fordel for kommunen ved at 

satse på dagpleje frem for institutioner. 

Dette skal dog ses i sammenhæng med, at det ofte handler om 

storbyer, hvor det er svært at rekruttere og hvor dagplejepladserne 

kan være dyrere, fordi dagplejerne for eksempel kun har tre børn 

fast indskrevet. 

Der er ikke generelt set i kommunerne et større politisk ønske om, 

at børn skal passes i daginstitution frem for dagpleje. I mange 

kommuner er der ligefrem et politisk ønske om at bevare så mange 

pladser i dagplejen, som muligt. Samtidig lægges der i flere kommuner 

ikke skjul på, at den lavere udgift til en plads i dagpleje gør 

den attraktiv rent politisk. 

I syv af de gamle kommuner er enhedsomkostningen på en plads i 

dagplejen den samme eller højere end enhedsomkostningen på en 


Bureau 2000, juni 2006. 

6) Se fodnote 5. 

7) Er kun opgjort for de 60 kommuner, der har egentlige vuggestuer. Tabel 22 i Udviklingen i antallet af 

pladser i dagpleje og daginstitutioner siden år 2000, Bureau 2000, juni 2006.


plads i daginstitution. Heraf har de fire kommuner i meget høj 

grad svært ved at rekruttere dagplejere. Samtidig deltog dagplejeledere 

fra tre af disse kommuner i interviewrunden og gav udtryk 

for, at politikerne gerne så dagplejen bevaret eller udvidet. 

I de kommuner, hvor kommunens udgift til en plads i dagpleje er 

meget lavere end udgiften til en plads i daginstitution, peges der 

på, at dagplejen risikerer at blive udkonkurreret af daginstitutioner, 

hvis udgiften til dagpleje stiger. Der angives dog af andre kommuner 

grunde til, at det ikke nødvendigvis vil ske. 

Blandt andet vil der fortsat være børn der trives bedst i dagpleje, og 

børn der trives bedst i daginstitution. For at bevare så mangfoldig 

en dagtilbudsvifte som muligt og sikre forældrene et frit valg, er 

der derfor god grund til at tilbyde begge dagtilbud i kommunen. 

Udsættes dagplejen for konkurrence fra private dagtilbud? 

Der er ikke indtil videre tegn på, at de private dagtilbud på landsplan 

tager mange pladser fra dagplejen. 

Det vurderes, at puljeordninger helt overvejende benyttes af børn 

over 3 år og at der ikke er sket nogen større ændring i antallet af 

børn, der er i puljeordninger de sidste fem år 8) . 

Servicelovens § 25a åbner mulighed for drift af privatinstitutioner. 

Muligheden er relativ ny og har endnu ikke den store udbredelse. 

Ifølge Servicelovens § 37 (tidligere § 26) yder kommunen tilskud 

til privat pasning. Forældrene kan fx vælge at benytte tilskuddet til 

selv at ansætte en privat børnepasser eller til at betale en selvstændig 

erhvervsdrivende for pasningen. Ordningen kaldes populært 

»fritvalgsordningen«. 

En undersøgelse af ordningen ved årsskiftet 2003/2004 9) viste, at 

tilskud til privat pasning benyttedes til forskellige formål. Ved 

udgangen af 2003 fik ca. 3.600 børn tilskud og de største grupper 

var: 

■ Ordninger med ung pige, hvor forældrene ansætter en person til 

at passe et eller flere børn i forældrenes hjem. Ordningerne 

omfattede ca. 1.400 børn. 


Bureau 2000, juni 2006. 

9) Notat om udbredelsen af privat dagpleje ved årsskiftet 2003/2004, Bureau 2000, januar 2004. 

puljeordninger 

privatinstitutioner 

tilskud til privat 

pasning 


tilskud til pasning af 

egne børn 

belægningsgrader 

pasningsgarantien 



■ Ordninger med private dagplejehjem, hvor børnene passes i 

hjemmet hos en privat dagplejer, der lever af børnepasning. 

Ordningerne omfattede ca. 425 private dagplejehjem med ca. 

1.600 børn i alt. 

De resterende ca. 600 børn, som blev passet med tilskud fra kommunen 

til privat pasning, fandtes overvejende i to grupper: 

■ Bedsteforældre, der passede børnene mod betaling. 

■ Forskellige institutionslignende tilbud, fx pasningsordninger for 

børn under skolealderen på enkelte friskoler. 

I 2004 blev 3.747 børn passet med tilskud til privat pasning fra 

kommunen. Tallene var 4.185 børn i 2005 og 3.992 børn i 

2006 10) . Ordningen synes således at have omtrent uændret omfang. 

Der er dog ingen tvivl om, at der i nogle få kommuner er mange 

såkaldte »fritvalg«-dagplejere, og slet ingen i andre kommuner. 

Fritvalg-dagplejerne kan både være dagplejere, som tidligere var 

ansat i den kommunale dagpleje, men som af forskellige årsager 

har valgt at blive selvstændige. Men de kan også være personer, der 

aldrig tidligere har arbejdet som dagplejere. 

Ifølge Servicelovens § 38 kan en kommune beslutte at yde tilskud 

til forældre, der vælger selv at passe deres barn. I 2004 fik forældrene 

til 768 børn tilskud til pasning af egne børn fra kommunen. 

Tallene er 719 børn i 2005 og 716 børn i 2006 11) . Ordningen har 

således kun et forholdsvis beskedent omfang. 

Dagplejens belægningsprocent 

Kommuner opererer med forskellige belægningsprocenter. Nogle 

kommuner har en målsætning om belægningsgrader på op til 95 

pct. eller 98 pct. Flere og flere steder følges der tæt op på belægningen 

og årsagerne til en eventuelt lavere belægning afdækkes. 

Mange steder sker opfølgningen månedligt. 

Tomme pladser i dagplejen kan have flere forskellige årsager: 

■ Pasningsgarantien betyder, at der i et vist omfang opereres 

med/accepteres tomme pladser i dagplejen. 

10) Danmarks Statistiks Sociale ressourceopgørelse


■ Når nye dagplejere starter op, har de ikke altid fyldt op med 

børn fra starten. 

■ Det kan have betydning for antallet af tomme pladser i hvilket 

omfang der tages hensyn til forældrenes ønsker. Flere kommuner 

nævner, at tomme pladser i et vist omfang opstår, fordi forældre 

ikke ønsker den tildelte dagplejer, fx på grund af rygning, husdyr 

eller dagplejehjemmets placering. I forhold til dagplejehjemmets 

placering kan problemet være, at dagplejehjemmet ligger i et 

etagebyggeri uden have, at hjemmet ligger i den modsatte retning 

i forhold til forældrenes vej på arbejde, eller at det ikke 

ligger i nabolaget. 

■ Tomme pladser kan i enkelte tilfælde opstå som følge af, at der 

tages et særligt hensyn til enkelte dagplejere. Det kan fx være i 

forbindelse med en dagplejers graviditet eller på grund af at dagplejeren 

har flere små børn under 12 måneder. 

Nogle kommuner nævner, at de har fokus på langtidsplanlægning i 

forhold til tomme pladser, så de i videst muligt omfang kan benyttes 

til afvikling af ferie, efteruddannelse, gæstedagpleje osv. 

hensyn til 

forældrenes ønsker 

særligt hensyn til 

enkelte dagplejere 

langtidsplanlægning 


gæstepleje 

gæsteplejere for 

hinanden 

faste gæsteplejere 

gæsteplejehuse 

kombination af 

typer af gæstepleje 

mange variationer 


GÆSTEPLEJE OG LEGESTUER 


Kommunerne er blevet spurgt om, hvordan de har organiseret 

deres gæstepleje. Kommunerne har haft mulighed for at angive 

flere svar, da gæsteplejen godt kan være organiseret på flere måder i 

en kommune. 

I 86 pct. af de deltagende kommuner i undersøgelsen, var dagplejerne 

gæsteplejere for hinanden. Det er således langt den mest 

almindelige måde at organisere gæsteplejen på. Flere kommuner 

har organiseret gæsteplejen i grupper, således at børnene kommer i 

gæstepleje inden for den samme gruppe af dagplejere, hvor man i 

forvejen kender hinanden. Typisk er dagplejerne organiseret i legestuegrupper, 

hvor børnene og de voksne i en gruppe mødes jævnligt 

i legestuen. 

I 29 pct. af de deltagende kommuner har man faste gæsteplejere, 

som kun har børn i forbindelse med andre dagplejeres fravær. 9 

pct. svarende til 20 af de gamle kommuner har et eller flere gæsteplejehuse, 

som dog ikke nødvendigvis dækker hele kommunens 

gæsteplejebehov og derfor ofte vil være kombineret med anden 

gæstepleje. 

14 pct. af kommunerne har svaret, at hele eller dele af deres gæstepleje 

er organiseret på anden måde. Mange kommuner bruger en 

kombination af forskellige typer af gæstepleje. Samtidig er der 

inden for hver type gæstepleje mange variationer i indretningen af 

gæsteplejen. 

■ Nogle steder har to dagplejere i hver legestuegruppe alene tre 

fastindskrevne børn og dermed hver en fast gæsteplads. 

■ I nogle kommuner har nogle dagplejere tre fastindskrevne børn 

og en gæsteplads. Det vil være forskelligt, hvilke dagplejere der 

har tre børn og en gæsteplads. De fordeles efter behov, som kan 

være aflastning ved graviditet, efter sygdom m.m. 

■ I en kommune har man indrettet sig med et dagplejecenter med 

en uddannet pædagog, kontorer til ledelse og tilsyn, legestue 

mm. Her kan børnene også passes ved dagplejeres akutte fravær 

og fravær, der ikke varer hele dagen. I de tilfælde hvor der er tale 

om planlagt frihed går børnene i gæstepleje hos en fast gæsteplejer. 

Dagplejecentret fungerer derfor alene som en sikkerhedsventil, 

og er med til at sikre at børnene ikke oplever så mange 

skift.

GÆSTEPLEJE OG LEGESTUE 

■ Nogle steder har kommunen fast tilknyttet gæsteplejere til dagplejen. 

Hvis de er optaget dækkes behovet indenfor den enkelte 

dagplejegruppe. 

Kommunerne er blevet spurgt til legestueforholdene i dagplejen. 

Nedenstående graf viser at 44 pct. af de gamle kommuner har heldagslegestue, 

31 pct. har både heldags- og halvdagslegestue mens 

25 pct. har halvdagslegestue. 

Figur 2 

Kommunerne er også blevet spurgt om, hvor legestuen afholdes. 

Figur 3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ovenstående graf viser, at i 37 pct. af kommunerne afholdes legestuen 

både i dagplejens egne lokaler og i andre lokaler. I andre 37 

pct. afholdes legestuen i andre lokaler, mens legestuen i 26 pct. af 

kommunerne afholdes i dagplejens egne lokaler. 

 

 

 

 

 

legestueforholdene 


Endelig er de kommuner, der har legestue, blevet spurgt om, hvor 

ofte børnene er i legestue: 

Figur 4 


GÆSTEPLEJE OG LEGESTUE 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grafen viser, at i 80 pct. af kommunerne er børnene i legestue 1 

gang om ugen eller mere. I 18 pct. er børnene i legestue hver 14. 

dag. I 1 pct. er børnene i legestue hver 3. uge og i 1 pct. er børnene 

i legestue 1 gang om måneden.

REKRUTTERING AF DAGPLEJERE 


Kommunerne er blevet spurgt om, i hvilken grad det er svært at 

rekruttere dagplejere. Svarenes fordeling er vist her: 

Procent 

Det er i meget høj grad svært at rekruttere dagplejere 19 

Der er i høj grad svært at rekruttere dagplejere 16 

Det er i nogen grad svært at rekruttere dagplejere 37 

Det er i mindre grad svært at rekruttere dagplejere 10,5 

Det er stort set ikke svært at rekruttere dagplejere 14,5 

Det er slet ikke svært at rekruttere dagplejere 3 

I alt 100 

Svarene viser, at 35 pct. af kommunerne vurderer, at de i høj grad 

eller i meget høj grad har svært ved at rekruttere dagplejere. 37 pct. 

havde i nogen grad svært ved at rekruttere. 

Det betyder, at 72 pct. af kommunerne vurderer, at de i nogen 

grad, i høj grad eller i meget høj grad har svært ved at rekruttere, 

mens 28 pct. af kommunerne vurderer, at de i mindre grad, stort 

set ikke eller slet ikke har svært ved at rekruttere dagplejere. 

Hvor i landet er det svært at rekruttere dagplejere? 

På næste side ses et Danmarkskort, hvor kommunerne er farvelagt 

efter, hvor svært det er for dem at rekruttere de dagplejere, de har 

brug for. Kortet viser, at fordelingen ikke er geografisk entydig, 

men kommuner i Vestjylland, Vestsjælland og på Sydfyn har ikke 

lige så svært ved at rekruttere dagplejere, som kommuner i og 

omkring Århus, Odense og Købehavn. 

hvilken grad 

ikke geografisk 

entydigt 




Kommunerne har svært ved at rekruttere dagplejere


Hvor i kommunerne er der problemer med at rekruttere 

dagplejere? 

Kommunerne er også blevet spurgt om, hvor de har problemer 

med at rekruttere dagplejere. Godt halvdelen af de kommuner, der 

har problemer med at rekruttere, har det i dele af kommunen, 

mens resten har det i hele kommunen. 

Figur 5 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I de kommuner, hvor der kun er problemer med at rekruttere dagplejere 

i dele af kommunen, er det især i byerne og i boligkvarterer, 

som er karakteriseret ved en høj koncentration af højtuddannede 

indbyggere og indbyggere med høje indtægter. 

Bymidten nævnes ofte som et svært sted at rekruttere dagplejere. 

Flere dagplejeledere mener, at det både skyldes, at det kræver høj 

indtægt at have råd til at bo i bymidten, men også at boligerne 

oftest er etagebyggeri, som ikke nødvendigvis kan blive godkendt 

til dagpleje. Også kvarterer med mange socialt dårligt stillede, pensionister 

eller indvandrere nævnes som vanskelige steder at rekruttere 

dagplejere. 

Hvem søger job i dagplejen? 

»Vi kan ikke bruge din ansøgning i øjeblikket, men må vi beholde 

den?« Det spørgsmål hører fortiden til i dagplejen. Der ligger ikke 

længere ansøgninger på lager på dagplejekontorerne. Flere dagplejeledere 

mener faktisk, at markedet måske er udtømt i deres 

kommuner. 

Der kommer dog stadig uopfordrede ansøgninger til dagplejen, og 

mange er højt kvalificerede og gode til at begrunde, hvorfor de 

søger. Ansøgerne er ofte bedre kvalificerede end dem, der tidligere 

søgte uopfordret. I mange kommuner ansættes der blandt andet 

i dele af kommunen 

uopfordrede 

ansøgninger 


øget arbejdspres 

specialdagpleje 

ansøgertype 

ikke slække 

på kravene 



flere pædagoger som dagplejere. Men der kommer også flere ansøgninger 

end tidligere fra butiksansatte, lærere, fysioterapeuter, socialrådgivere, 

sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. 

En dagplejeleder siger: »For nogle år siden, da der var prikkerunde 

i bankerne, fik vi mange derfra. Nu får vi mange ansøgere fra 

social- og sundhedssektoren, og de er en stor succes i dagplejen. 

Det kan også være godt at få nogen til faget fra andre erhverv. 

Mangfoldigheden i dagplejen er jo vores force.« 

Mange kommuner mener, at et øget arbejdspres på mange arbejdspladser, 

fx i butikker, daginstitutioner, skoler, hjemmeplejen, 

betyder, at nogle vælger at søge job som dagplejer. Flere dagplejelederes 

erfaring er imidlertid, at flere af dem forlader jobbet som 

dagplejer igen, fordi det kommer bag på dem, at det faktisk er et 

krævende job. 

En dagplejeleder siger: »De sidste fem år har der været rigtigt stor 

stigning i super kvalificerede ansøgere, som har sagt deres job op 

for at blive dagplejere. Før var lærere og pædagoger, der blev dagplejere, 

en undtagelse, men nu har vi cirka 15 af dem.« 

En anden dagplejeleder siger: »En ny struktur i hjemmeplejen 

betød, at vi fik otte til ti meget dygtige nye dagplejere. De er nu 

kørt sur i den lange arbejdstid i dagplejen. De kan jo gå tilbage til 

hjemmeplejen på 3/4 tid og tjene det samme, hvis de tager aftenvagter.« 

At mange kommuner har en specialdagpleje eller dagplejere ansat 

med specialviden omkring for tidligt fødte, børn med diabetes eller 

andre børn med særlige behov har fået flere med en uddannelse 

som sygeplejerske, fysioterapeut, pædagog eller lignende til at søge 

ind i dagplejen. 

Især i pendlerkommuner, hvor forældrene har en del transporttid 

til arbejde siger dagplejelederne, at der er en ny ansøgertype i forhold 

til tidligere. Det drejer sig om folk, der »står af ræset«. 

Dagplejelederne er meget bevidste om, at de ikke skal slække på 

kravene til ansøgerne, hvis dagplejen skal overleve. I en kommune 

havde borgmesteren udtrykt undren over, at der manglede dagplejere, 

når der var en del ansøgere. Dagplejelederen svarede, at 

hvis han ville tage imod klagerne fra forældrene, når de kom, så 

kunne de da hurtigt ansætte flere dagplejere. Det skulle de så ikke.


Dagplejen sælges bedst fra mund til mund. Dagplejerne er de bedste 

ambassadører for jobbet, og det er stadig deres anbefaling af 

jobbet, der skaffer langt de fleste ansøgere. En dagplejeleder siger: 

»Dagplejerne ved hvad deres job kræver. De er derfor gode til at 

»spotte« personer, der kunne blive gode dagplejere.« 

En dagplejeleder siger: »Vi har et område i kommunen med mange 

tosprogede, og hvor der er stor interesse for at blive dagplejer, men 

vi må afvise mange på grund af manglende danskkundskaber.« En 

anden dagplejeleder siger: »Tørklæder er i orden, men vi afviser 

ansøgere, der vil bære burka, for børnene skal kunne se dagplejerens 

ansigt, mimik og mund, når dagplejeren taler.« 

En dagplejeleder oplever, at en ansættelse som hjemmedagplejer 

eller forældredagplejer nogle gange giver interesse for senere at blive 

ansat som kommunal dagplejer. Disse særlige ordninger findes i få 

kommuner. 

Der er i nogle kommuner landområder, hvor der ikke har været 

rekrutteret dagplejere i mange år, og som der nu rekrutteres fra. I 

Skive har man fx sat sig for at få skabt en vilje hos forældrene til at 

køre nogle kilometer for at få et kvalitetstilbud til deres barn. 

Manglende kendskab til dagplejen afholder mange fra at søge jobbet. 

En dagplejeleder fortæller: »I vores kommune besøgte dagplejerne 

daginstitutionerne med deres børn, og fortalte om deres 

arbejde, og det fik den uventede effekt, at en række pædagogmedhjælpere 

søgte om at blive dagplejer.« 

Begrænser kommunerne selv ansøgerfeltet? 

Ikke alle og enhver kan blive godkendt som dagplejer. Det kommer 

bag på de fleste, at der stilles en lang række krav til både ansøgeren 

og hjemmet. Udover en række grundlæggende krav, stilles 

der i flere kommuner forskellige skærpede krav til ansøgerne. Et 

interessant spørgsmål er derfor, hvor stor en betydning en skærpet 

ansættelsesprofil har for, hvor mange eller få potentielle ansøgere 

der er i kommunen. 

Rygning og dyr i dagplejehjemmet bliver flere steder nævnt, som 

en begrænsning i forhold til at kunne rekruttere nye dagplejere. 

Mange forældre vil ikke have dagplejere der ryger, også selv der 

ikke ryges i åbningstiden. De vil ofte heller ikke have, at der er 

hund i hjemmet. Nogle steder skal dagplejere søge om at anskaffe 

sig en ny hund, selvom de havde hund, da de blev ansat. 

sælges bedst fra 

mund til mund 

tosprogede 

hjemmedagplejer 

eller 

forældredagplejer 

landområder 

manglende 

kendskab til 

dagplejen 

der stilles 

en række krav 

rygning og dyr 


fokus på røg ved 

nyansættelser 



I mange kommuner ansætter man som udgangspunkt ikke længere 

rygere, og hvis det sker, er det efter aftale om, at den nyansatte 

dennes ægtefælle eller begge deltager i et rygestopkursus, og der er 

næppe tvivl om, at stadigt flere kommuner vil vælge at afvise 

ansøgere, der er rygere. 

Når man ikke ønsker at ansætte rygere skyldes det ikke kun hensynet 

til børnene, men også at gæsteplejesystemet bryder sammen, 

hvis der er for mange rygere i dagplejernes grupper. Når forældrene 

har ønsket og fået en røgfri dagpleje, vil de ikke acceptere, at deres 

barn placeres hos en ryger i gæstepleje. Mange kommuner har også 

tomme pladser hos rygere. 

Rygepolitikkerne er meget forskellige fra kommune til kommune. 

Som et minimum skal alle følge loven, som afgrænser rygning i et 

dagplejehjem til at foregå udenfor åbningstiden og kun i rum, der 

ikke er indrettet til dagplejebørnene. Lovgivningen tages op til 

revision i 2008, og her kan det ske, at reglerne skærpes yderlige. 

Mange kommuner er allerede gået længere end den nuværende lovgivning.


Kommunernes skærpende krav, som vurderes at begrænse ansøgerfeltet 

ved rekruttering, er vist her: 

Figur 6 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I mange kommuner ansætter man ikke dagplejere, der bor i etagebyggeri. 

Det er ikke kun af hensyn til dagplejernes helbred, når de 

fx skal transportere fire børn op og ned ad trapper, men også fordi 

nogle forældre ikke vil have deres børn i dagpleje på 2. sal. 

At have egne børn i dagpleje deler tydeligvis kommunerne. I nogle 

kommuner fortæller dagplejelederen, at deres politik om at dagplejerne 

ikke må have egne børn i dagpleje skal understrege 

dagplejens professionalisme. Andre kommuner siger, at det stadig 

er den vej dagplejerne rekrutteres. Man bliver dagplejer for at 

kunne blive hjemme hos sit eget barn og fx slippe for pendlerlivet, 

og bliver så hængende i faget. 

skærpende krav, 

som kommunerne 

vurderer begrænser 

ansøgerfeltet 

etagebyggeri 

egne børn i dagpleje 


økologisk kost eller 

varm mad 

færre ansøgere 

til alle jobs 

netværk 

den lange arbejdstid 

stigende boligpriser 

manglende pensionsordning 

det 1. år 

lønnedgang ved 

jobskifte 

de unges økonomi 



Flere dagplejeledere siger, at begrundelser som: »Jeg kunne godt 

tænke mig at slippe for at pendle« eller: »Jeg kunne godt tænke 

mig at gå hjemme«, ikke er den bedste start på en ansøgning hos 

dem. Motivet skulle gerne være arbejdet med børnene. 

I flere kommuner mener man, at der er et stigende antal ansøgere, 

som ønsker at være dagplejer, for at kunne passe eget barn i hjemmet. 

I København er der desuden mange dagplejere, der selv har 

både tre og fire børn. 

Kun få kommuner har vedtaget en politik om økologisk kost eller 

varm mad, som de vurderer begrænser ansøgerfeltet. 

Hvorfor er der ikke nok, der ønsker at være dagplejere? 

Arbejdsmarkedet er præget af, at der er mange i arbejde. Da der 

generelt er færre ansøgere til alle andre job, vil det selvfølgelig også 

gælde dagplejen. 

I den hidtidige generation af dagplejere, havde mange ingen 

uddannelse. De var mange, der passede hus og børn, og de havde 

derfor et netværk og de kendte hinanden godt i nabolaget. De netværk 

er der færre af. Så det er ikke så ligetil at beslutte at blive dagplejer. 

Den lange arbejdstid nævnes igen og igen af dagplejelederne som 

årsag til, at det er svært at rekruttere dagplejere. Der er generelt 

mange ansøgere til stordagpleje og til gæsteplejehuse. Her gætter 

dagplejelederne på, at det især er den kortere arbejdstid, der tiltrækker, 

og for nogle ansøgere også at de ikke selv skal lægge hjem 

til. 

Stigende boligpriser nævnes i nogle af de store byer som årsag til, 

at det er svært at skaffe dagplejere, især i bymidten. Huslejen i 

nybyggede boligområder er også for høj til, at en af forældrene kan 

blive dagplejer. 

En dagplejeleder siger: »Manglende pensionsordning det 1. år og 

for stor lønnedgang ved jobskifte afskrækker flere velkvalificerede 

ansøgere.« De fleste dagplejeledere mener dog ikke, at lønnen er 

utiltrækkende. Enkelte peger dog på, at det er svært at gennemskue 

på grund af lønnens sammensætning. 

En dagplejeleder siger: »De unges økonomi er også præget af de 

billige huslån og af den høje beskæftigelse. Er der noget, de har lyst 

til, så prøver de det. De unge er med andre ord mere mobile i dag.


De kan søge nye udfordringer, hvis de har lyst, og de er ikke bange 

for det.« 

Den samme dagplejeleder siger: »De unge går også mere op i boligindretning 

og er ikke glade for at få andre ind i deres pæne hjem.« 

En anden dagplejeleder siger: »Det er ikke in at være dagplejer. Og 

mange af de unge er selv opvokset i daginstitution. De kender ikke 

dagplejen og ved ikke, hvilke fordele der er ved jobbet.« 

Ellers kvalificerede ansøgere afvises i langt de fleste kommuner, hvis 

de er afhængige af at skulle både hente og bringe egne børn til dagtilbud. 

Flere steder accepteres det, at dagplejeren enten henter eller 

bringer egne børn. 

Flere dagplejeledere mener, at der en stor angst for ensomhed 

blandt potentielle ansøgere til jobbet som dagplejer. Det sociale 

aspekt betyder noget for mange, og især de unge vil have kollegaer, 

som de kan tale og sparre med i løbet af dagen, holde frokostpause 

med og gå på café med efter arbejdstid. 

Der er flere og flere familier, hvor manden har mulighed for at 

have hjemmearbejdsplads, og det er ikke altid foreneligt med 

dagpleje. 

Forældrene ønsker generelt en dagplejeplads tæt på deres hjem, og 

derfor kan der nogle steder være ellers meget kvalificerede ansøgere, 

som bliver afvist, alene fordi forældrene ikke vil køre lidt længere 

ud af byen, når de bringer og henter deres børn. Når ansøgeren 

afvises, sker det alene på grund af for stor risiko for, at dagplejeren 

vil have mange tomme pladser. 

Kravene til dagplejerne er steget. Der er ikke den samme tid til at 

ordne vasketøj og hente eller bringe egne børn. Det skræmmer 

nogle væk fra jobbet, når de hører om kostpolitik, pædagogiske 

læreplaner, krav om deltagelse i legestue, om kompetenceudvikling 

og om selvstyrende grupper, der selv styrer ferieplanlægning, gæstebørn 

m.m. 

Ellers meget populære dagplejere med lange ventelister, der bliver 

skilt og flytter ind i socialt boligbyggeri, bliver pludselig valgt fra. 

Forældrene vil have dagplejere med hus og have. 

pæne hjem 

ikke in at være 

dagplejer 

hente og bringe 

egne børn 

angst for ensomhed 

hjemmearbejdsplads 

dagplejeplads 

tæt på hjem 

kravene til 

dagplejerne er 

steget 

bliver skilt og flytter 


fem børn i dagpleje 

udsigt til fast arbejde 

dagplejens ry 

positiv 

rekrutteringseffekt 

At stadigt flere dagplejere ofte har fem børn i dagpleje, hvoraf kun 

fire er fastindskrevet, nævnes af dagplejelederne, som noget der kan 

virke afskrækkende på mulige ansøgere til jobbet som dagplejer. 

Flere dagplejeledere peger på, at det er vigtigt for rekrutteringsgrundlaget, 

at der er udsigt til fast arbejde. Hvis dagplejen har 

været ude i fyringsrunder, påvirker det trygheden ved at søge 

ansættelse. 

I det hele taget er dagplejens ry som arbejdsplads væsentlig i forhold 

til at kunne tiltrække kvalificerede ansøgere til dagplejen. 

Hvad har kommunerne gjort for 

at rekruttere til dagplejen? 

Ikke alle kommuner har problemer med at rekruttere dagplejere og 

ikke alle kommuner, der har problemer med at rekruttere, har gjort 

noget særligt ud af rekrutteringen. Der findes flere forskellige 

rekrutteringstiltag. Kommunerne er blevet spurgt om, hvilke af de 

rekrutteringstiltag, der er nævnt i figuren nedenfor, de anvender 

eller har anvendt, og som de vurderer har en positiv rekrutteringseffekt. 

Kommunerne har haft mulighed for at sætte flere kryds. 

Figur 7 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figuren ovenfor viser, at mellem 20 og 24 pct. af besvarelserne 

vurderer, at henholdsvis synliggørelse af dagplejen i lokalmiljøet, 

oplysning om arbejdsforholdene i dagplejen, at gøre noget særligt 

ud af annonceringen og oplysninger om muligheden for personlig 

udvikling og uddannelse har en positiv effekt. Færre kommuner 

vurderer, at afholdelse af orienteringsmøde har en positiv effekt.


På næste figur ses, hvilke af de nævnte tiltag kommunerne har 

givet en første prioritering i deres vurdering af, hvilket tiltag der 

har den mest positive effekt i deres indsats for at rekruttere flere 

dagplejere: 

Figur 8 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det ses, at synliggørelse af dagplejen i lokalmiljøet og det at gøre 

noget særligt ud af annonceringen er de to tiltag, flest kommuner 

mener virker bedst. 

Undersøgelsen viser, at der udover de nævnte tiltag, iværksættes 

andre tiltag for at rekruttere dagplejere. Der er stor forskel på hvilke 

tiltag kommunerne har iværksat og på deres erfaringer med tiltagene. 

Nogle kommuner har iværksat egentlige rekrutteringskampagner, 

som reklamerer for dagplejen som arbejdsplads, fx ved brug af professionelle 

reklamefolk. Kommunerne har forskellige erfaringer 

med kampagnerne. 

Virker rekrutteringskampagner? 

Aalborg kommunale dagpleje tæller ca. 3.400 pladser i dagplejen. 

Her besluttede man, at føre en stor kampagne for at rekruttere 

dagplejere. 

Dagplejerne i kommunen havde forud for kampagnen selv taget 

nogle initiativer for at gøre opmærksom på den kommunale dagpleje. 

De satte nummerplader på de kommunale barnevogne, for at 

adskille dem fra privat dagpleje og i et dagplejeområde hustandsomdelte 

dagplejerne en folder om jobbet som dagplejer. 

første prioritering 

Aalborg 

kommunale 

dagpleje 


fik 25 nye dagplejere 

Herning kommunale 

dagpleje fik 17 nye 

dagplejere 

Et PR bureau tog sig af kampagnens udformning, grafiske snit og 

hjemmeside. Kampagnen indeholdt: 

■ Radio spots 

■ Streamers på busser og hængeskilte i busserne 

■ Plakater og foldere på biblioteket og hos lægen, sundhedsplejersken 

m.m. 

■ Neongrønne barnevogne i bybilledet og på forårsmessen 

■ Foldere om jobbet som dagplejer, som dagplejerne kunne dele 

ud til venner og bekendte 

■ Tv-indslag 



■ Ophæng af stort banner på Magasins facade 

■ Øget pressekontakt 

■ Opslag i Netto og andre steder 

■ Hjemmesiden www.blivdagplejer.nu 

■ Registrering af antal telefonopkald og ansøgere 

Resultatet var, at 25 nye dagplejere blev ansat på baggrund af 85 

skriftlige ansøgninger. Mange gjorde ved ansættelsen et karriereskift 

fra job som fysioterapeut, ingeniør, socialrådgiver, lærer og pædagog. 

Kampagnen på busser og på internettet m.m. hed da også 

»Gør karriere med børn«. 

Det er forvaltningens opfattelse, at mange blev overraskede over, at 

ikke alle og enhver kunne blive dagplejer. Det gav derfor også de 

allerede ansatte dagplejere et løft, at folk i al almindelighed fik 

mere viden om deres job og om kravene til dem. 

Herning kommunale dagpleje fik 17 nye dagplejere på en stor 

rekrutteringskampagne, og de var alle ved ansættelsessamtalerne 

blevet spurgt, om det var kampagnen, der havde gjort dem 

opmærksomme på jobbet som dagplejer, og det havde de bekræftet. 

Kampagnen kørte oven i købet i de flestes sommerferie i juniaugust. 

Kampagnen indeholdt:


■ Streamers og hængeskilte til busser 

■ Radiokampagne 

■ Foldere til butikker, biblioteker, private erhvervsdrivende, lægehuse 

og offentlige kontorer 

■ Ny udformning af stillingsannonce. 

Mange andre kommuner har ført større og mindre kampagner for 

at rekruttere flere dagplejere. Indholdet i kampagnerne kan være 

bedre stillingsannoncer, radiospots i lokalradioen, positive artikler i 

lokalpressen, foldere og orienteringsmøder. Men der er også fundet 

på andet. Som fx: 

■ Klistermærker 

■ Postkort 

■ Selvlysende overtræksveste til dagplejebørn 

■ Logo på barnevognstasker 

■ Visitkort til alle dagplejere til uddeling 

■ Intensivering af samarbejde med pladsanvisning 

■ Udgivelse af et magasin om dagplejen. 

En dagplejeleder gav følgende gode råd: »I en kampagne skal man 

sørge for ikke at gøre jobbet som dagplejer for rosenrødt. Mange 

bliver nemlig overraskede over, at det er så hårdt et job, og så stopper 

de igen. Man skal også melde klart ud, at alle ikke kan blive 

dagplejer. Vores borgmester fik klager fra ansøgere, der ikke var 

blevet godkendt, da kampagnen kørte.« 

Hvad virker ellers? 

Positiv omtale af dagplejen huskes. Især gode historier fra dagligdagen 

i dagplejen eller et godt portræt af en dygtig dagplejer. 

Rotationsprojekter, hvor ledige godkendes som dagplejere og derefter 

skoleuddannes med henblik på senere at afløse allerede ansatte 

dagplejere, som kommer på en uddannelse. Det har været en stor 

succes i de kommuner, hvor projekterne har kørt. De har imidlertid 

svært ved at oprette hold i øjeblikket, hvor ledigheden er rekord lav. 

alle kan ikke 

blive dagplejer 

positiv omtale 

rotationsprojekter 


sælges bedst fra 

mund til mund 

sundhedsplejersker 

modtager 

ansøgninger løbende 

to løntrin over 

startlønnen 

lønstigning ved 

kursusdeltagelse 

besøg i 

mødregrupperne 

dagplejes 

hjemmeside 



Flere dagplejeledere mener, at de unge i dag mangler viden om 

børn ved deres ansættelse – også selvom de selv har børn. Der er 

derfor behov for at de får den viden via kurser eller uddannelse i 

starten af ansættelsen, som fx en pædagogisk grunduddannelse 

(PGU) eller noget lignende. 

Rigtige mange dagplejeledere peger imidlertid på, at dagplejen 

sælges bedst fra mund til mund. Derfor er arbejdsforhold, personalepolitik, 

seniorpolitik, uddannelse og fastholdelsespolitik meget 

vigtige brikker – også i forhold til at rekruttere nye dagplejere. Det 

rygtes, at dagplejerne i en kommune har stor faglig stolthed og er 

glade for deres job. 

Kommunens egne sundhedsplejersker er også gode ambassadører 

for dagplejen i nogle kommuner, og dagplejen oplever der, at nye 

dagplejere rekrutteres gennem sundhedsplejen. 

En kommune har gjort meget ud af at udbrede viden om, at den 

modtager ansøgninger løbende og ansætter hele året rundt. 

En kommune ansætter dagplejere på to løntrin over startlønnen. 

Flere kommuner har lavet forhåndsaftaler, der giver dagplejere lønstigning 

ved kursusdeltagelse. I en kommune får de et løntrin efter 

15 dages kursus og et løntrin mere efter yderligere 10 dages kursus. 

Dagene skal ikke være sammenhængende. 

I flere kommuner tager dagplejepædagogerne på besøg i mødregrupperne. 

Her opstår der også interesse for selv at blive dagplejer. 

Mange kommuner har gjort noget ekstra ud af deres dagplejes 

hjemmeside på internettet.

FASTHOLDELSE AF DAGPLEJERE 


At det er svært at rekruttere dagplejere i kommunerne aktualiserer 

udfordringen med at holde på de dagplejere, der allerede er ansat. 

En egentlig fastholdelsespolitik er derfor også formuleret i en del 

kommuner. 

Kommunernes aktuelle politik, der skal fastholde dagplejere er vist 

nedenfor. Kommunerne har haft mulighed for at sætte flere kryds. 

Figur 9 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen har formuleret en 

egentligt politik i forhold til kompetenceudvikling af dagplejerne, 

og hver tredje kommune har en senioraftale for deres dagplejere. 

I spørgeskemaet var der ikke mulighed for at svare på, om dagplejerne 

var omfattet af en særlig seniorordning for dem, eller af en 

generel seniorordning for alle kommunens ansatte. I figuren kan 

senioraftalen være begge dele. 

Knap 16 pct. af kommunerne giver løntillæg for at fastholde medarbejderne. 

I nogle kommuner har seniorer fast tre indskrevne 

børn, får løn for fire børn og får ikke gæstebørn. Flere dagplejeledere 

og børne- og kulturchefer beklager, at det ikke længere er 

muligt at ansætte dagplejere på tre børns kontrakter, hvor aflønningen 

ikke svarer til lønnen i en fuldtidsstilling. 

Godt 16 pct. af kommunerne gør noget andet for at fastholde 

deres dagplejere, de har fx fokus på: 

■ Arbejdsmiljø og APV 

 

 

 

 

 

 

 

fastholdelsespolitik 


senioraftale 

løntillæg 

anden fastholdelse 


■ Det faglige miljø 

■ Personalepleje 

■ God ledelse 



■ Værdibaseret ledelse 

■ Selvbestemmelse 

■ Gode legestuer 

■ Gæsteplejesystem eller gæsteplejehus 

■ Støttesystem for børn med særlige behov 

■ Forhåndsaftaler omkring tildeling af løntrin ved uddannelse 

■ Sundhedsordning 

■ Sundhedsprojekt med tilbud om motion og behandlinger ved 

problemer med led og muskler 

■ Motoriserede barnevogne og andre hjælpemidler 

■ Hæve-sænke-pusleborde i legestuen 

■ Tilbud om ansættelse på 36 timer 

■ Medindflydelse og medinddragelse 

■ Velkvalificerede tilsynsførende 

■ Ordning med primær og sekundær tilsynsførende 

■ Hurtig hjælp til problemløsning 

■ Særlige aftaler omkring juleaftensdag og nytårsaftensdag 

■ Dagplejere over 55 friholdes helt eller så vidt muligt for gæstebørn 

■ I MUS-samtalerne er der særligt fokus på de yngre dagplejeres 

behov og på de ældre dagplejeres behov


■ Selvstyrende dagplejegrupper 

■ Dagplejere kan i en tre måneders periode nedsættes i antal børn 

uden lønreduktion 

■ Aftaler om, hvor mange små og store børn, der må være i dagplejen. 

I Aalborg kommune bad forvaltningen i 2003 et konsulentfirma om 

at gennemføre en undersøgelse af, hvilke tiltag der kunne understøtte 

»Den attraktive dagpleje«, som både en attraktiv arbejdsplads 

for medarbejderne og et attraktivt tilbud til forældrene. Undersøgelsen 

gav anledning til en række anbefalinger til kommunen. 

Det er i Aalborg kommune, at dagplejere i en tre måneders periode 

kan nedsættes i antal børn uden lønreduktion. Kommunen har friholdt 

15 pladser til formålet og de er altid besat. De tre måneder 

kan forlænges til seks eller ni måneder efter behov. Det giver dagplejere 

en god start efter sygdom, dødsfald i familien eller andet. 

I Aalborg kommune har man også en aftale om, at der højest er 

indskrevet to børn under 12 måneder og to børn over 12 måneder 

hos hver dagplejer. Grænsen på 12 måneder kan flyttes til 14 

måneder, hvis en dagplejer har brug for det. 

I Dragsholm Kommune har man en ordning, hvor dagplejerne har 

både en primær og sekundær tilsynsførende dagplejepædagog. Det 

kan reducere sårbarhed overfor sygdom og andet fravær hos dagplejepædagogerne, 

så tilsynsbesøg ikke berøres af fravær. Det kan 

også mindske risiko for at en dagplejer ikke får besøg, fordi andre 

dagplejere i en periode har brug for flere tilsynsbesøg. Derudover 

giver ordningen dagplejepædagogerne mulighed for at sparre med 

hinanden. 

Selvstyrende dagplejegrupper eller medstyrende grupper, har 

mange steder givet større jobtilfredshed hos dagplejerne. De får 

større indflydelse på deres egen arbejdssituation og føler større 

ansvarlighed for, hvordan dagplejen fungerer, fx i forhold til placering 

af gæstebørn, afholdelse af ferie og fridage samt uddannelsesplanlægning. 

Erfaringen fra en kommune er, at dagplejekontoret opnår en bedre 

ressourceudnyttelse, når dagplejegrupperne er selvstyrende og er 

med til at støtte den enkelte dagplejers udvikling. I rekrutteringsøjemed 

kan det for nogle potentielle ansøgere være attraktivt, at de 

den attraktive 

dagpleje 

friholder 15 pladser 

to børn under 

12 måneder 

primær og sekundær 

tilsynsførende 

selvstyrende 

dagplejegrupper 


værdibaseret ledelse 

opgør med mange 

regler 

juleaftensdag og 

nytårsaftensdag 

dagplejere, 

der har fem børn 



på deres curriculum vitae kan skrive, at de netop har været en del 

af en selvstyrende enhed med eget budgetansvar, ansvar for at planlægge 

aktiviteter m.m. mens de var dagplejere. 

I nogle kommuner er der indført værdibaseret ledelse, hvor regler 

er afskaffet til fordel for individuelle aftaler. I en kommune vurderes 

det fra dagplejer til dagplejer, om de kan have egne børn i dagpleje 

eller ikke. I en anden kommune er blandt andet regler om 

besøg hos tandlæge og lignende afskaffet. 

Et opgør med de mange regler i dagplejen bliver fremhævet af dagplejelederne 

i mange kommuner. I nogle kommuner er man som 

nævnt gået så vidt, at der stort set ingen regler er. Dagplejelederne i 

de kommuner mener helt klart, at dagplejerne er meget tilfredse 

med de få regler, selvom de i starten var meget bekymrede. 

Regler omkring egne børn i dagpleje er nævnt i afsnittet om 

rekruttering som en mulig begrænsning i forhold til at rekruttere 

dagplejere. Men der er også eksempler på, at dagplejere siger op, 

fordi deres egne børnehavebørn ikke må have legekammerater med 

hjem i åbningstiden. En dagplejer blev også utilfreds med sin 

ledelse og de stramme regler, da hun ikke måtte have sit eget 

barnebarn i gæstedagpleje et par dage. 

I et par kommuner bevilges der orlov i kortere eller længere perioder, 

hvis man fx ønsker at tage på en længere rejse. 

Nogle kommuner har lavet en særlig aftale omkring juleaftensdag 

og nytårsaftensdag. I en kommune aflønnes dagplejere, der er på 

arbejde juleaftensdag og nytårsaftensdag, for to gange ni timer på 

hver af de to dage. I andre kommuner har man givet dagplejerne 

fri begge dage. 

Udgangspunktet er, at dagplejere har fire indskrevne børn. Dagplejerne 

er under visse betingelser forpligtet til at modtage et 

5. barn. Flere dagplejeledere peger imidlertid på, at antallet af dagplejere, 

der ofte har fem børn er steget, som følge af at offentligt 

ansatte har fået en ferieuge mere, der er indført omsorgsdage og 

flere dagplejere kommer på uddannelse. Når dagplejegrupperne 

bliver små, fordi det er svært at skaffe dagplejere, så er grupperne 

også mere sårbare overfor sygefravær. 

Det 5. barn er især et problem, hvis der er mange små børn (0-1 

år) i dagpleje.


En dagplejeleder siger: »Fem børn er altså en halv vuggestuegruppe, 

og de 60-årige kan slet ikke klare at have så mange børn.« 

I en kommune kan seniorer både sige nej til 5. barn og gæstebørn. 

Der er også dagplejere, der gerne vil have fem faste børn, men ikke 

skiftende børn. Begrundelsen at lønnen øges ved fem børn, men 

også børnegruppens alderssammensætning kan betyde at fx den 

ene 2-årige får en 2-årig at lege med i det 5. barn. Legestuens 

placering i forholdet til dagplejerens hjem spiller dog også ind i 

forhold til ønsket om fem børn, blandt andet på grund af transporten. 

En god gæstepleje har ikke kun betydning for forældre og børn, 

men også i forhold til at kunne fastholde dagplejere. Et gæsteplejehus 

i en kommune fastholdt ifølge dagplejelederen nogle dagplejere 

i jobbet, som ellers var holdt op. I andre kommuner aflaster ansættelse 

af faste gæstevikarer dagplejerne, som dermed undgår at gå 

med fem børn. 

En bedre introduktion til jobbet løste i en kommune problemet 

med, at mange dagplejere holdt op indenfor det første år i jobbet. 

Kravene til indholdet i dagplejen har udviklet sig meget i løbet af 

de seneste år. Det betyder, at mange dagplejere, som har været 

ansat i en længere årrække, er blevet stillet overfor mange nye krav 

i forhold til de krav, der var ved deres ansættelse. Nogle af disse 

dagplejere har derfor brug for støtte til at håndtere og opfylde de 

nye krav. 

Seniorpolitikkerne er mangfoldige. I en kommune har alle dagplejere 

tre børn fast indskrevet, men seniorer kun to børn, når de 

er fyldt 60. Samme kommune udbetaler et fastholdelsestillæg til 

alle kommunens dagplejere på 1.200 kr. om måneden. 

I andre kommunerne er ordningerne individuelle og målrettet den 

enkelte dagplejers behov. I flere kommuner vælger man at tilbyde 

seniorer, at de har færre fastindskrevne børn. 

I nogle kommuner kan seniorer fravælge gæstebørn. I andre kommuner 

tilbyder man seniorer nedsat tid eller flere årlige fridage end 

de øvrige dagplejere. I flere kommuner har dagplejere, der er fyldt 

60 år, fx en ekstra ferieuge eller fem omsorgsdage om året. 

god gæstepleje 

bedre introduktion 

til jobbet 

seniorpolitikkerne 




I en kommune har dagplejelederen bedt et privat firma om at 

regne på, hvad det koster kommunen, at dagplejerne stopper, når 

de bliver 60 år, sammenholdt med, hvad det vil koste at give de 

60-årige færre børn. Resultatet foreligger endnu ikke. 

Da det er svært at få en dagplejegruppe med mange seniorer til at 

hænge sammen, hvis bare to seniorer i en gruppe kun har tre børn, 

så regnes der også på, hvad det koster at give alle dagplejere tre 

fastindskrevne børn og fuld løn. Det vil ifølge dagplejelederen også 

betyde, at gæsteplejesystemet vil fungere meget bedre. Nedslidning 

og sygefravær koster desuden mange penge for kommunen, og vil 

derfor også indgå i regnestykkerne. 

I en kommune har der været holdt særlige seniorkurser, som et 

fastholdelsestiltag. 

En seniorordning er i nogle kommuner kun gældende for dagplejere, 

der har været ansat i en længere årrække fx 15 år.

FORÆLDRENE OG DAGPLEJEN 


Undersøgelsen giver ikke noget entydigt billede af udviklingen i 

forældrenes efterspørgsel efter dagpleje, men tyder på den anden 

side heller ikke på, at efterspørgslen efter dagplejen er faldende. 

Imidlertid er forældrenes fremtidige efterspørgsel efter dagpleje 

naturligvis væsentlig for dagplejens placering i viften af dagtilbud 

fremover. 

I det følgende ses på: 

■ Hvordan forældrene gøres opmærksomme på dagplejen? 

■ Hvorfra kommunerne har viden om forældrenes ønsker til plads? 

■ Hvorfor vælger eller fravælger forældre dagplejen? 

■ Hvad optager dagplejen i det daglige forhold til forældrene? 

Hvordan gøres forældrene opmærksomme 

på dagplejen? 

Der findes mange forskellige måder at gøre forældre opmærksomme 

på, hvilke tilbud, der findes i kommunen til de 0-2-årige børn. 

Kommunerne er blevet spurgt til, hvilke af de tiltag der er nævnt i 

nedenstående figur, kommunen anvender og vurderer virker godt, 

når forældrene skal gøres opmærksomme på dagplejen som et tilbud. 

Kommunerne har haft mulighed for at sætte flere kryds. Figur 10 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Flere kommuner overvejer at være mere på »forkant« overfor 

nybagte forældre ved at dagplejen kommer ud i mødregrupper og 

fortæller om hverdagen og indholdet i dagplejen og, om hvordan 

pladsanvisningen foregår. Andre kommuner har besluttet ikke at 

besøge mødregrupper, da det kan opfattes som »konkurrenceforvridende« 

i forhold til daginstitutionerne. 

Nedenstående figur viser, hvilke tiltag kommunerne har givet en 

1. prioritet, i deres vurdering af hvilket tiltag, der virker bedst, når 

forældre skal gøres opmærksomme på dagplejen. 

Figur 11 


FORÆLDRE OG DAGPLEJEN 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det ses tydeligt, at kommunerne vurderer, at pjecer om dagplejen 

udleveret til enten pladsanvisningen eller sundhedsplejersken er 

det, der virker bedst, når forældrene skal gøres opmærksomme på 

dagplejen. Herefter kommer orientering om dagplejen på hjemmesiden 

og besøg i mødregrupper. 

Få kommuner mener, at afholdelse af orienteringsmøder for kommende 

eller nybagte forældre og reklamer i det offentlige rum på fx 

plakatsøjler, busser mv., har en effekt. Der er imidlertid heller ikke 

mange kommuner, der har erfaring med at reklamere i det offentlige 

rum.


Et flertal af de gamle kommuner har enten haft dagplejen som 

eneste tilbud til de 0-2-årige børn, eller kun i meget begrænset 

omfang haft institutionspladser til denne aldersgruppe. 

Det har naturligvis en vis betydning for, hvordan kommunen 

vælger at orientere om dagplejen. 

Undersøgelsen viser således også, at der er stor forskel på, hvordan 

kommunerne vælger at informere forældre om dagplejen. 

En dagplejeleder siger: »Forældrene ved godt, hvad deres børn har 

behov for, og der er derfor ikke behov for, at dagplejen er mere 

opsøgende overfor forældrene.« 

I København har man omvendt iværksat en række initiativer for at 

skabe synlighed om dagplejen overfor forældrene og i omverdenen. 

Heriblandt: 

■ Der er lavet neongrønne veste til børnene, som de har på når de 

er ude med dagplejeren. Det giver samtidig en bedre sikkerhed 

for børnene, når de færdes i trafikken 

■ Der er lavet foldere om jobbet som dagplejer, som dagplejerne 

selv deler ud 

■ Der er lavet en kampagne »Giv dit barn en stressfri start«, som 

blev sat på om gratis postkort og reklamesøjler. Kampagnen 

medførte øget interesse hos forældrene for dagplejen. 

Nogle kommuner anvender videofilm som medie til at præsentere 

dagplejen. 

Et par kommuner fortæller, at der er udarbejdet et grundigt 

oplysningsmateriale eller profilmateriale, som beskriver den enkelte 

dagplejer, hendes familieforhold og hjem. 

I Dragsholm Kommune beskriver alle dagplejere sig selv og deres 

dagplejer i deres egen folder. Forældrene kan se profilerne igennem 

eller få dem tilsendt, og det er tanken, at de også skal ligge på 

kommunens hjemmeside. Det giver forældrene mulighed for at 

ønske dagplejer ud fra profilerne. Profilerne fortæller nogle dagplejere 

om allergivenlige hjem, hvor der hverken er tæpper, dyr eller 

rygning. Andre fortæller om økologisk mad eller hvordan de har 

naturen med i den daglige pædagogik og hele tiden tænker den ind 

i aktiviteter mv. 

dagplejen som 

eneste tilbud 

en række initiativer 

videofilm 

grundigt 

oplysningsmateriale 

egen folder 


esøg i 

dagplejerens hjem 

synliggøre dagplejen 

i lokalsamfundet 

lille overskueligt 

tilbud 

trygge rammer, tæt 

kontakt til en enkelt 

voksen og en lille 

overskuelig 

børnegruppe 



Da man igangsatte arbejdet med at udarbejde profilerne fik dagplejerne 

en inspirationsliste for at undgå, at nogle dagplejere fik en 

følelse af, at de ikke kunne klare opgaven. Men efterhånden er dagplejerne 

blevet langt mere kreative i deres foldere/profiler. En dagplejer 

har fx valgt at skrive, at hun meget gerne vil kende forældrene 

bedre og fx komme på besøg i deres hjem. 

Forældrene har i et par kommuner mulighed for at komme på 

besøg i dagplejerens hjem, inden de får tildelt pladsen. Dette tilbud 

er forældrene meget glade for. 

Udover Dagplejens dag gøres der flere steder meget for at synliggøre 

dagplejen i lokalsamfundet, blandt andet via forskellige kulturelle 

aktiviteter. Det kan være børnenes efterårsudstilling, børnefestival 

osv. 

Flere dagplejere siger, at forældrenes kendskab til dagplejen primært 

opnås via mund til mund-metoden. Dagplejens ry har derfor 

en stor betydning for forældrenes søgning til dagplejen. 

Hvorfor ønsker forældre dagpleje? 

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne også blevet bedt om 

at angive de typiske begrundelser for, at forældrene enten ønsker 

dagpleje til deres barn eller vælger dagplejen fra. Kommunerne fik 

mulighed for at angive flere formodede årsager. 

De mest udbredte årsager til, at forældre ønsker dagplejen som tilbud 

er, at dagplejen er et lille overskueligt tilbud i et nært familiært 

miljø med trygge rammer, tæt kontakt til en enkelt voksen og en 

lille overskuelig børnegruppe. Der en god sikkerhed for, at barnet 

bliver set og bekræftet og for, at der kan tages individuelle hensyn 

til det enkelte barn. 

Netop det familiære miljø gør, at børnene bliver en del af dagligdagen 

i et hjem og får mulighed for i et passende omfang at stifte 

bekendtskab med almindelige opgaver i hjemmet som at dække 

bord, hjælpe til ved madlavning eller opvask, rydde op, hænge tøj 

op osv. 

Samtidig afleverer og henter forældrene barnet hos den samme 

voksenperson, som har været sammen med barnet hele dagen, og 

kan fortælle om, hvordan hele barnets dag har været.


Herudover nævnes det også, men dog i lidt mindre omfang: 

■ At smitterisikoen er meget mindre i dagplejen end i daginstitutionerne. 

Det gør at børnene er mindre syge 

■ At der er mindre støj og stress og færre forstyrrelser i dagplejen 

end i daginstitutioner 

■ At der kan være kortere afstand til dagplejen, som dermed er et 

tilbud i barnets nærmiljø 

■ At dagplejen har et godt omdømme eller at søskende tidligere 

har været i dagpleje 

■ At dagplejen er et godt tilbud til børn med visse særlige behov, fx 

for tidligt fødte børn 

Kun i meget begrænset omfang nævnes taksterne i dagplejen som 

en begrundelse for tilvalg af dagplejen. 

Endelig er der en del kommuner, hvor dagplejen før kommunalreformen 

har været eneste tilbud til 0-2-årige børn, og forældrene 

dermed ikke har haft mulighed for at søge et andet tilbud ud over 

eventuelt tilskud til privat pasning. 

Enkelte dagplejeledere peger på, at der er en udvikling i gang, hvor 

etablering af flere større daginstitutioner bevirker, at nogle forældre 

i højere grad søger mod dagplejens små miljøer. 

Hvorfor vælger forældrene dagplejen fra? 

Kommunerne angiver flest gange gæsteplejesystemet som årsagen 

til, at dagplejen vælges fra. Det er særligt de mange skift barnet 

oplever, både i dagplejere og i fysiske rammer, som forældrene 

oplever som problematiske. Gæsteplejen bliver ofte kaldt dagplejens 

akilleshæl. Enkelte kommuner angiver endda, at forældrene 

fravælger dagplejen, selvom gæsteplejen er indrettet, så det generelt 

er den samme gæsteplejer, barnet placeres hos. Men også myter om 

gæsteplejen kan i et vist omfang spille ind på forældrenes valg af 

dagtilbud. 

Når forældre skal begrunde, hvorfor de vælger dagplejen som pasningsform, 

går netop ord som trygge rammer, nærhed og én fast 

voksenperson igen. Jo mere frihed dagplejerne får ret til, jo mere 

styrkes behovet derfor for at sikre kvaliteten i dagplejen, når børnenes 

faste dagplejere er fraværende. 

mindre smitterisiko 

mindre støj og stress 

kortere afstand 

godt omdømme 

børn med visse 

særlige behov 

taksterne 

flere større 

daginstitutioner 

gæsteplejesystemet 


ønsker pædagogisk 

uddannet personale 

dagplejens korte 

åbningstid 

aldersintegreret 

institution 

flere jævnaldrende 

rygning, husdyr og 

etagebyggeri 

kender ikke til 

dagplejen 



Den næstmest angivne årsag til fravalg af dagplejen relaterer sig til, 

at forældrene ønsker pædagogisk uddannet personale omkring barnet, 

et pædagogisk miljø og et mere professionelt tilbud. Det nævnes 

også, at forældrene forventer, at institutionerne kan tilbyde 

større faglighed, pædagogisk indhold og flere udviklingsmuligheder 

for deres barn end dagplejen kan. 

Den tredje mest angivne årsag er dagplejens forholdsvis korte 

åbningstid sammenlignet med daginstitutioner. Særligt kommuner 

med pendlere nævner denne årsag som et problem, da forældrenes 

transporttid til og fra arbejde betyder, at de kan have vanskeligt ved 

at nå at hente og bringe hver dag inden for åbningstiden. 

En lige så væsentlig årsag til fravalg er, at forældrene gerne vil have 

en aldersintegreret institution, fordi de så kan have flere børn 

gående samme sted og alene behøver at hente og bringe et sted. 

Samtidig betyder en aldersintegreret institution, at der bliver færre 

skift og markante overgange i barnets første leveår. 

Forældrene har også i nogle tilfælde et ønske om, at deres barn 

placeres i en større børnegruppe, hvor der er flere jævnaldrende 

kammerater for barnet. 

Kommunerne angiver også andre årsager til fravalget af dagplejen. 

Forhold som rygning, husdyr og etagebyggeri har betydning for 

forældres valg af dagtilbud. Forældre vil gerne have sikkerhed for, 

at der ikke ryges i de omgivelser, hvor barnet er til hverdag, og 

nogle forældre fravælger på den baggrund dagplejen. Det samme 

kan være tilfældet, hvis der er husdyr i hjemmet eller hvis dagplejen 

foregår i etagebyggeri i stedet for i et hus med tilhørende 

have. 

Endelig nævnes det forhold, at forældre ikke kender til dagplejen 

og er uvidende om indholdet i dagplejen, hvilket gør, at de heller 

ikke søger dagplejen. Særligt tilflyttere fra større byer har ofte et 

ønske om vuggestue, da det er den pasningsform de kender, men 

flere kommuner nævner i interviewene, at deres erfaring er, at forældrene 

der ønsker en vuggestueplads men får en plads i dagpleje, 

efterfølgende ofte bliver glade for dagplejepladsen. 

Hvorfra har kommunerne viden om baggrunden for 

forældrenes ønsker? 

I den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er kommunerne 

blevet spurgt om, hvorfra de har viden om baggrunden for forældrenes 

ønsker om en plads i dagpleje eller daginstitution.


Kommunernes viden stammer primært fra personlige, telefoniske 

eller skriftlige henvendelser fra forældrene eller fra ansøgningsblanketter. 

Kun en kommune har lavet en organiseret telefonisk undersøgelse 

af årsagerne til forældrenes ønsker, men flere kommuner 

nævner, at man har indhentet viden om spørgsmålet i forbindelse 

med tilfredshedsundersøgelser eller spørgeskemaundersøgelser. 

En nærmere undersøgelse, fx telefonisk, kan imidlertid være en god 

måde at opnå en mere nuanceret viden om: 

■ Årsagerne til, at nogle forældre skriver deres barn op til en plads 

i dagplejen mens andre ikke gør 

■ Hvad der skal til for at de forældre, der ikke har dagplejen 

blandt ønskerne vil opskrive deres barn til dagpleje 

■ Hvor forældrene der henholdsvis ønsker dagpleje og ikke ønsker 

dagpleje har deres viden om dagplejen fra. 

Århus Kommune gennemførte i december 2005 en telefonisk 

miniundersøgelse blandt forældrene på venteliste. Formålet var 

at opnå viden om, hvorfor nogle forældre vælger dagplejen, og 

andre ikke gør, og hvad der skulle gøres for, at forældre, der ikke 

har valgt dagplejen, vil skrive deres barn op til dagplejen. 

Miniundersøgelsen blev gennemført blandt 50 forældre på 

ventelisten, hvoraf 17 havde dagplejen blandt ønskerne, mens 33 

ikke havde. 

Miniundersøgelsen skulle indfange alle faktorer, der har indflydelse 

på forældrenes valg, og er derfor en afdækning af 

årsager, men ikke den endegyldige forklaring på, hvorfor nogle 

vælger dagpleje, mens andre ikke gør. 

Århus Kommune 




Den anvendte interviewguide så således ud: 

Interviewguide: 

Jeg ringer til dig, fordi jeg er interesseret i at undersøge baggrunden for, at 

nogle forældre har skrevet deres barn op til en dagplejeplads, mens andre ikke 

har skrevet deres barn op til en dagplejeplads. 

Dem der har en dagplejeplads blandt ønskerne: 

1. Hvad er baggrunden for, at du har skrevet dit barn op til en 

dagplejeplads? Hvad har du specielt lagt vægt på? 

2. Hvorfra har du din viden omkring dagplejen? 

Dem der ikke har en dagplejeplads blandt ønskerne: 

1. Hvad er baggrunden for, at du ikke har skrevet dit barn op til en 

dagplejeplads? Hvad har du specielt lagt vægt på? 

2. Hvad skal der til, for at du vil skrive dit barn op til en dagplejeplads? 

3. Hvorfra har du din viden omkring dagplejen? 

Nedenfor ses hvor mange af de 17 forældre, der havde dagplejen 

blandt ønskerne, der har nævnt hvilke forskellige årsager til, at 

de har valgt at skrive deres barn op til en dagplejeplads. 

Baggrund for at dagplejeplads er blandt ønskerne 

Mindre gruppe 8 

Erfaringer fra tidligere barn 5 

Tæt kontakt/trygge rammer 5 

Lav alder på barnet 3 

Ro 3 

Hjemlige omgivelser 3 

For at undgå sygdom/infektion 3 

Økonomi 1 

Pladsanvisning har oplyst, at der ikke er mulighed for institutionsplads 1 

Det nære miljø og mulighed for legekammerater 1 

Skal bare have en plads 1 

På næste side ses, hvor mange af de 33, der ikke havde dagplejen 

blandt ønskerne, der har nævnt forskellige årsager til, at 

de har valgt ikke at skrive deres barn op til en dagplejeplads:


Baggrund for at dagplejeplads ikke er blandt ønskerne 

Kvaliteten af pasningen/uudannet personale 10 

Ønsker større grupper 9 

På grund af (frygt for) dårlig kemi 9 

På grund af gæstedagplejeordningen (ikke den samme gæstedagplejer) 7 

Samle egne børn et sted 5 

Mere personale/flere voksne i institution 5 

Arbejder/har arbejdet i institution 4 

Erfaringer fra tidligere barn/børn i dagpleje 4 

Erfaringer fra tidligere barn/børn i institution 4 

Findes ikke dagplejepladser i området 2 

Mulighed for at være sammen med ældre børn 2 

Kender institution hvortil barn er opskrevet 1 

Dagplejens korte åbningstid 1 

En ukendt person i dagplejen 1 

Ønsker bedre legepladsforhold 1 

Rygning 1 

Allergi 1 

Får mest for pengene i institution 1 

Ønsker at støtte lokal institution 1 

Institution tæt på hjemmet 1 

På grund af tvillinger 1 

De forældre, der ikke har dagplejen blandt ønskerne, er blevet 

spurgt om, hvad der skal til for, at de vil skrive deres barn op til 

en dagplejeplads. 

Tiltag der skal til for at barn skrives op til en dagplejeplads 

Mulighed for at møde dagplejer før ja-tak 8 

Vil ikke 5 

Mulighed for samme gæsteplejer 4 

Mere uddannelse 3 

Røgfrihed 2 

Ingen hund/kat etc. 2 

Mere viden omkring dagplejen 2 

Referencer fra andre brugere 2 

Vil godt – men ikke ønsket 2 

Vil ikke på grund af dårlig omtale og erfaringer fra lokalområde 1 

Vil snart gerne bare have en plads 1 

Dagplejer i midtbyen med have 1 

Anbefalinger fra andre 1 

En fjerdedel nævner muligheden for at møde dagplejeren, før 

der siges ja-tak til pladsen som et tiltag, der kan få dem til at 

skrive deres barn op til en dagplejeplads. Det er til sammenligning 

kun fem ud af 34 der har nævnt, at de under ingen 

omstændigheder vil skrive deres barn op til en dagplejeplads. 

Muligheden for samme gæstedagplejer og mere uddannelse til 


tilfredshedsundersøgelser 



personalet nævnes af henholdsvis fire og tre forældre som tiltag, 

der kan få dem til at skrive deres barn op til en dagplejeplads. 

Her ses forskellige kilder til viden omkring dagplejen, som 

nævnes af de forældre, der havde dagplejen blandt ønskerne til 

en plads: 

Kilder til viden omkring dagplejen 

(blandt forældre der har dagplejen blandt ønskerne) 

Venner/bekendte/nabo (mund til mund) 9 

Tidligere indskrevne barn/børn 5 

Mødregruppe 3 

Familie 3 

Egen mor dagplejer 1 

Overvejer at blive dagplejer 1 

Brochure 1 

Og her ses kilder til viden om dagplejen, blandt forældre der 

ikke havde dagplejen blandt ønskerne til en plads i dagtilbud: 

Kilder til viden omkring dagplejen 

(dem der ikke har dagplejen blandt ønskerne) 

Venner/bekendte/naboer (mund til mund) 16 

Tidligere indskrevne børn 4 

Hjemmeside 3 

Familie 2 

Egen mor dagplejer 2 

Studie (pædagog) 2 

Gode erfaringer fra tidligere barn – men dagplejer holder 1 

Pjece hos læge 1 

Pladsanvisning 1 

Aviser 1 

Hvad optager dagplejen i det daglige i forhold til 

forældrene? 

Flere og flere kommuner laver tilfredshedsundersøgelser, som giver 

et vigtigt billede af forældrenes holdning til dagplejen. 

Tilfredshedsundersøgelser kan give et fingerpeg om, på hvilke 

områder, dagplejen fungerer godt, hvilke områder, der skal sættes 

fokus på eller foretages ændringer i samt hvilken retning dagplejen 

fremover skal udvikle sig i. 

Der er mange måder at tilrettelægge en tilfredshedsundersøgelse på, 

så den er tilpasset lokale forhold og fokuspunkter. I en kommune


laves tilfredshedsundersøgelserne en gang om året og forelægges 

efterfølgende for politikerne, som dermed kan følge udviklingen på 

forskellige punkter. Der spørges til atmosfæren i dagplejen, om der 

er en god dialog med dagplejeren, om dagplejeren respekterer forældrenes 

opdragelsesværdier eller om forældrene har oplevet særlige 

problemer i forhold til barnet, dagplejeren, eller øvrige forældre. 

Der spørges ydermere til tilfredsheden med dagplejekontorets service, 

dagplejepædagogernes rolle, dagplejens værdier og pædagogiske 

metoder, kendskab til årsplan, deltagelse i forældrebestyrelsesarbejde, 

dagplejens aktiviteter, kost, legestue og gæstepleje mv. 

Det er en erfaring i mange kommuner at det er gæsteplejen, forældrene 

er mest kritiske overfor. Dette er en udfordring, som skærpes 

i takt med, at dagplejerne får mere ret til frihed i forbindelse med 

ferie, afspadsering mv. Hertil kommer fravær som følge af sygdom, 

kursusaktivitet mv. Forældrene oplever, at deres dagplejer har en 

del fraværsdage, hvor deres barn derfor ikke kan afleveres i det dagplejehjem, 

som det er vant til og tryg ved. 

Således nævner nogle kommuner i undersøgelsen, at de som 

udgangspunkt har et velfungerende gæsteplejesystem, men at kvaliteten 

udfordres, fordi dagplejernes øgede ret til fravær fx betyder, at 

5. barns placering forekommer oftere. 

I forhold til gæsteplejesystemet kan en god kommunikation til forældrene 

være afgørende. I en kommune, hvor en gennemført tilfredshedsundersøgelse 

viser god tilfredshed med gæsteplejen, fortæller 

dagplejelederen: »Det betyder meget for forældrene at få fx 

feriedatoer meldt ud meget tidligt, således at forældrene kan planlægge 

bedre. Samtidig rykker dagplejerne deres ferie for hinanden, 

så gæsteplejen bliver det bedst mulig tilbud og der gøres meget ud 

af at oplyse grundigt om gæsteplejesystemet.« 

Dragsholm Kommune har indført et gæsteplejesystem, hvor forældrene 

får tildelt en fast 1. gæsteplejer og 2. gæsteplejer. Det betyder, 

at det oftest muligt er den samme dagplejer, der modtager barnet, 

og ikke den dagplejer, der har færrest børn eller en tom plads 

lige den dag. 

I Vordingborg Kommune er dagplejernes profiler samlet i mapper 

– en for hvert distrikt. Alle forældre til børn i dagpleje har deres 

eget distrikts mappe liggende, så de kan se dagplejerens profil, når 

deres barn skal i gæstepleje. 

gæsteplejen 

god kommunikation 

planlægge bedre 

1. gæsteplejer og 

2. gæsteplejer 

profiler samlet 

i mapper 


dagplejepædagogerne 

tilstede ved 

midtvejssamtalen 

skift i forældretypen 

usikre forældre 

ønskebørn 

offentligt tilbud 



En tilfredshedsundersøgelse i en kommune viste, at forældrene 

gerne vil se pædagogerne lidt mere. Det har betydet, at dagplejepædagogerne 

er tilstede ved midtvejssamtalen, hvilket er en succes. 

Lige præcis dagplejepædagogernes synlighed overfor forældrene og 

deres deltagelse i forældresamarbejdet nævner flere kommuner som 

vigtigt. Dagplejepædagogerne har en vigtig rolle i forbindelse med 

afstemning af forældrenes forventninger til dagplejen. Forældrene 

får god faglig sparring på deres barn samtidig med, at det kan 

udvikle dagplejernes kompetencer at dagplejepædagogerne sidder 

med ved samtalerne. 

Flere kommuner nævner, at de oplever et skift i forældretypen. 

At det er en ny og mere krævende eller engageret generation, der 

toner frem, og at forældrene i langt højere grad har fokus på deres 

eget barn og mindre på hele børnegruppen. 

En dagplejeleder fortæller: »Der er en ny generation af forældre. 

De er mere usikre på deres rolle som forældre, og har meget fokus 

på deres eget barn og dets behov. De er usikre på at sætte grænser 

for deres børn. Det kan dagplejerne fx opleve ved, at forældre 

beder om, at deres barn ikke sover så længe til middag, fordi de 

ikke kan få barnet i seng om aftenen.« 

En anden dagplejeleder siger: »Nogle børn holder ikke så meget 

ferie. Forældrene oplever, at de skal arrangere aktiviteter for 

børnene hele tiden og have et program for hver dag. Det er derfor 

alt for krævende for dem at holde lange ferier med deres børn.« 

Nutidens børn er i høj grad ønskebørn og deres forældre stiller 

anderledes krav end før. Det kan fx være om, at kosten i dagplejen 

er økologisk. Det bliver også nævnt, at forældre har flere meninger 

om, hvordan hjemmet, hvor deres barn passes, skal være. 

En dagplejeleder formulerer det således: »Forældrene betragter ikke 

længere dagplejen som et privat hjem. De er bevidste om, at det er 

et offentligt tilbud, og kravene til dagplejen stiger derfor, ligesom 

kravene på andre offentlige serviceområder.« 

I en kommune beskrives udviklingen sådan: »Forældrene med projektbørn 

er i klar vækst og forældrene har forandret sig til at være 

meget mere bevidste om, hvad de vil og ikke vil, hvad de forventer 

og hvad de ikke vil acceptere. Det kan på mange måder være godt 

med forældre, der er mere bevidste end før. De er konstruktive, 

men tillader sig også at spørge og stille tingene på hovedet.«


Flere kommuner er inde på de positive sider, der er ved nutidens 

forældre. En dagplejeleder fortæller: »Forældrene vil gerne se deres 

børns hverdag. Før spurgte vores forældre aldrig, om de måtte deltage 

i legestuen eller i en udflugt, men nu er det helt almindeligt. 

Det er ikke en kritik af dagplejernes arbejde, men et udtryk for 

interesse. Jeg oplever, at forældrene generelt er gode til at håndtere 

det. De hænger ikke kun på deres eget barn, men hjælper også til i 

fællesskabet.« 

Flere dagplejeleder understreger, at forældrebestyrelserne aldrig har 

været bedre. De engagerede forældre er rigtigt gode samarbejdspartnere 

og gode ambassadører for dagplejen. 

I en kommune har drøftelserne af »de nye forældreprofiler« foreløbigt 

foregået alene i pædagoggruppen. En anden kommune nævner, 

at man netop har overvejet sammen med dagplejerne at sætte 

fokus på »Den nye forældretype.« 

De nye forældre fylder generelt meget for dagplejerne. Et par kommuner 

nævner i den forbindelse, at dagplejerne savner redskaber til 

at håndtere forældresamarbejdet, så de fx kan blive bedre til at sige 

fra overfor forældrene. 

Der nævnes nogle »gode greb« til dagplejerne: 

■ At der i kommunen er fokus på forældresamarbejde og en velskrevet 

dagplejehåndbog 

■ At dagplejerne arbejder med at blive mere bevidste om deres 

egne grænser 

■ At der er gode muligheder for støtte, og for dialog med dagplejerne, 

når der har været en konkret episode. 

En kommune kommer ind på, hvilken betydning det har for dagplejen, 

at forældrene allerede i dag er – og også i fremtiden vil være 

– meget optaget af deres eget barns udvikling. 

»Forældrene i vores kommune er krævende og meget orienteret 

mod faglighed. Forældrene vil simpelthen i fremtiden stille større 

krav til, at det dagplejerne siger om barnet skal være videns- og 

evidensbaseret. Begrebet »jeg synes« vil forsvinde og blive erstattet 

af »jeg ved«. Det udfordrer dagplejen, som derfor styrkes ved faglig 

opkvalificering i vores kommune. » 

positive sider 

ved 

nutidens forældre 

forældrebestyrelserne 

dagplejerne 

savner redskaber 

gode greb 

videns- og 

evidensbaseret 


dokumentation 

kortere ventetid på 

en plads i dagpleje 

forældrekaffedage 

bedsteforældredage 

koloni 



En kommune har givet deres dagplejere digitalkameraer blandt 

andet fordi forældrene er vilde med billeder af deres barns dagligdag 

i dagplejen. Kameraerne bruges også til dokumentation i forhold 

til temaerne i den pædagogiske læreplan. 

Der er i nogle kommuner kortere ventetid på en plads i dagpleje 

end en plads i daginstitution. Nogle dagplejere oplever derfor, at 

de har mange børn i dagpleje i meget kort tid, indtil forældrene får 

den plads i daginstitution til deres barn. 

Eksempler på inddragelse af forældre 

Forældrekaffedage – Hvor forældrene kan se, hvem der er barnets 

venner. De foregår typisk i legestuen og frekvensen kan være forskellig 

men minimum en gang om året. I mange distrikter i kommunen 

er der flere forældrekaffedage i løbet af året. 

Bedsteforældredage – Hvor bedsteforældre fx fire gange om året 

kommer i legestuen. 

Koloni en gang om året – Hvor forældre skal deltage på en eller 

anden måde, fx lave mad eller komme med en madkurv.

DAGPLEJENS UDVIKLING OG SYNLIGHED 


Nye typer dagpleje? 

Kommunerne er i spørgeskemaet blevet spurgt til, om de har 

oprettet nye typer dagpleje inden for de seneste tre år. Der var 

mulighed for at vælge »tilbud til børn med særlige behov«, »stordagpleje« 

og »andet«. 

Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen oplyser, at de har oprettet 

særlige tilbud til børn med særlige behov. Der nævnes flere forskellige 

ordninger eller aftaler i forbindelse med børn med særlige 

behov i dagplejen: 

■ Specialdagpleje, hvor nogle dagplejere har specialiseret sig i børn 

med særlige behov – fx for tidligt fødte børn 

■ Der kan tildeles et tillæg til dagplejere, der har børn med særlige 

behov 

■ Børn med særlige behov tæller for to eller mere. Det vil sige, at 

dagplejeren har færre børn, eller ingen andre børn, i dagpleje. 

■ Allergidagpleje 

■ Mere tilsyn og supervision til børn med særlige behov, også fra 

andre fagpersoner 

■ Tværfagligt samarbejde med psykologer, sundhedsplejersker, 

sygeplejersker mv. 

■ Støttepædagoger, der kan tage ud i hjemmene og træne fx motorik 

eller sprog med børn med særlige behov 

■ Børn i specialdagpleje, som kan tåle det, deltager i et legestueforløb 

i egne legestuer en gang ugentlig 

Knap 12 pct. af kommunerne oplyser, at de har oprettet en form 

for stordagpleje, som er ansættelse af ægtepar eller godkendelse af 

hjem, hvor begge voksne er ansat som dagplejere 

Endvidere giver kommunerne følgende eksempler på oprettelse af 

andre typer af dagpleje indenfor de seneste tre år: 

■ En kommune oplyser, at de har to deltidsdagplejere med tilsammen 

8 børn og en arbejdstid på hver 36 timer om ugen. 

nye typer dagpleje 

børn med særlige 

behov 

stordagpleje 

andre typer af 

dagpleje 


den lange arbejdstid 

bortfald af tre børns 

kontrakterne 

nye dagplejere 

aftenmøder 

fri den 24. og 

den 31. december 

relationsorienteret 

pædagogik 



■ Småbørnsgrupper i børnehave 

■ Døgndagpleje 

Dagplejernes overenskomst 

De interviewede kommuner er blevet spurgt til, om der er områder 

i dagplejens overenskomst, der kan opleves som en barriere for at 

udvikle en optimal dagpleje. 

Den lange arbejdstid bliver nævnt som et problem for mange 

dagplejere, og som et problem i forhold til at rekruttere nye dagplejere. 

Der er dog enighed om, at det er svært at organisere 

dagplejen, så åbningstiden er mindre. 

Nogle dagplejeledere beklager, at man ikke længere kan ansætte 

dagplejere på mindre end fuldtidsløn, med mindre dagplejeren 

ansættes på deltid. 

Det er især et problem, at helt nye dagplejere starter med at have 

fire børn i deres dagpleje. Tidligere blev nye dagplejere ansat på tre 

børns kontrakter og fik først fuldtidsløn, når de var klar til at få 

fire børn. 

Rigtigt mange dagplejere vil gerne holde mere end fire møder om 

året. I overenskomsten er der en begrænsning i antallet af aftenmøder, 

som opleves som hæmmende for udviklingen i dagplejen. En 

kommune har givet dagplejerne 2.000 kr. hver for at deltage i et 

weekendkursus i stedet for afspadsering. 

Nogle dagplejeledere nævnte, at fri den 24. og den 31. december 

ville være en forbedring af dagplejernes overenskomst. 

Hvilke pædagogiske visioner er der i dagplejen? 

De interviewede fik spørgsmålet: »Hvad er fremtidens pædagogik i 

dagplejen« i interviewrunden. Mange dagplejeledere gav udtryk for, 

at dagplejen hverken skal gå i »hverdagssporet« eller »pædagogsporet«. 

Det betyder, at der ikke skal satses på alene at styrke dagplejen 

som pasningstilbud med tryghed og omsorg i et privat hjem. 

Der skal heller ikke satses på at gøre dagplejen til en pædagogiseret 

mini-institution. Dagplejelederne peger på, at dagplejen skal gå en 

tredje vej, som forsøger at bygge bro mellem de to retninger ved at 

satse på relationen 12) . Relationsorienteret pædagogik har barnets 

12) Se fx Per Schultz Jørgensen, »Dagplejen – livsform og relation«, Hans Reitzels forlag 2006.


udvikling og dets ansvarliggørelse gennem anerkendelse som sigtepunkt. 

En dagplejeleder siger: »Sårbare børn og deres familier: Her kan 

dagplejen virkelig gøre en forskel. Børnene rykker sig virkelig 

meget, fordi de får den tætte relation til en voksen. Derfor er vores 

første spørgsmål til dagplejeren også, om de kan lide barnet – 

relationen er så vigtig.« 

Mange kommuner fremhæver rammerne i dagplejen som særligt 

egnede til nogle børn med særlige behov, især for tidligt fødte og 

allergikere. De mener, at der skal gøres mere ud af at fortælle forældrene, 

hvorfor dagplejen vil være særligt egnet til deres børn. 

Dagtilbudschefen i en kommune siger: »Dagplejen er god til nogle 

børn med særlige behov. Men man skal passe på med at nævne de 

sårbare børn, hver gang man nævner dagplejen, for mange forældre 

vil tænke at »deres barn er ikke et barn med særlige behov« og derfor 

ikke skal i dagpleje«. 

Endelig har loven om de pædagogiske læreplaner betydet, at der i 

dagplejen skal arbejdes målrettet med børnenes personlige udvikling, 

sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og 

naturfænomener, samt kulturelle udtryksformer og værdier. Det 

nye for nogle dagplejere er, at de i højere grad skal reflektere over 

det, de gør sammen med børnene, og over hvad børnene lærer af 

det. 

Nogle kommuner fremhæver, at de også fremover skal kunne 

dokumentere det, de har observeret, og at der vil blive lagt mere 

vægt på evidensbaseret viden om børnene. 

En kommune har indført tilsyn ved primær og sekundær pædagog. 

Den primære pædagog kommer i alle dagplejehjem i sit område og 

har det fulde ansvar for, at tingene generelt fungerer, at der tilbydes 

kurser osv. Men med hensyn til supervision kan en dagplejer vælge 

mellem den primære pædagog og en sekundær pædagog. Valget 

kan ske ud fra dagplejerens behov for rådgivning eller ud fra, hvilken 

pædagog der har den bedste viden eller tilgang til et givent 

emne. Det betyder, at flere pædagoger kender børnene i dagplejen. 

At der er flere øjne på et dagplejehjem kan også modvirke, at en 

negativ stemning eller kemi får lov at brede sig mellem dagplejer 

og pædagog, eller at et negativt billede af en dagplejer får lov at stå 

alene. Dermed undgår man også, at en dagplejer fx frygter at skulle 

børn med særlige 

behov 

pædagogiske 

læreplaner 

evidensbaseret 

primær og sekundær 

pædagog 


Dagplejens dag 

synlighedsstrategi 

dagplejen i 

lokalblade 

kendetegn eller 

maskot 



modtage rådgivning af en pædagog, dagplejeren ikke har det godt 

med. Dagplejerne få en »primær-sekundær pædagog aftale«, så de 

ved, hvornår de får konsulentbesøg. På den måde kan de i forvejen 

have overvejet, hvad de gerne vil have taget op. 

Hvordan sikres dagplejen en synlig profil? 

Nogle kommuner nævner, at en af udfordringerne for dagplejen er 

at være tilstrækkelig synlig. Dagplejen kan godt blive bedre til at 

råbe op og blive set af relevante aktører. 

Der er flere eksempler på særlige tiltag, der sikrer, at dagplejen har 

en synlig og positiv profil. Det kan både være interne tiltag rettet 

mod fx politikerne i kommunen og eksterne tiltag rettet mod forældre, 

borgere mv. 

Dagplejens dag gør hvert år over hele landet opmærksom på dagplejen 

i lokalsamfundet, den anden onsdag i maj måned. 

En kommune har haft en bevidst synlighedsstrategi overfor et nyt 

Børne- og ungdomsudvalg, som hver 14. dag fik relevant materiale 

eller nye oplysninger om dagplejen. Udvalget blev også inviteret på 

besøg i en legestue, for at lære dagplejen bedre at kende. Ved dagplejens 

runde fødselsdag blev politikere og forvaltning inviteret til 

stor fest, hvor der bl.a. var lavet en videofilm og en rapsang om 

dagplejen. 

Nogle kommuner har gode erfaringer med at skrive om dagplejen i 

lokalblade, men det kræver ressourcer og eventuelt også koordinering 

og godkendelse. I en mindre kommune fortæller lederen: »Det 

er blevet en del af vores kultur at gøre os synlige. Dagplejerne har 

selv skrevet artikler til den lokale avis, hvor de fx reagerer på negative 

historier. Historier er blevet kopieret og lagt til politikerne til 

orientering, så politikerne selv har kunnet vælge, om de vil læse 

dem.« 

Et særligt kendetegn eller maskot kan også medvirke til at profilere 

dagplejen. I Dragsholm Kommune har dagplejen fået lavet en 

maskot »Fidusen« af en animationskunstner. På fidusen kan man 

læse om, hvad der optager dagplejen lige nu. Den har fået sit navn 

af et barn som synes, det er en god fidus at gå i dagpleje. Fidusen 

er altid med på idrætsdage, og den kan udstilles på fx biblioteker, i 

indkøbscentre eller på rådhuset. Endvidere er fidusens ansigt med


på alle annoncer i aviser m.m. Alle foldere om dagplejen og hjemmesiden 

har de samme striber, som findes på fidusen. 

En kommune planlægger temacaféer i dagplejen, hvor forældre vil 

blive orienteret om pædagogikken i dagplejen og kan drøfte den 

med personalet i dagplejen. De kan også få viden om teorier bag 

børns udvikling mv. 

Dagplejen deltager i eller sætter selv særlige aktiviteter i gang. 

Dagplejen har i en kommune holdt en »ble-musical«. Det var en 

forestilling, som varede 50 minutter og som blev spillet 6 gange. 

Alle børnene i dagplejen var på scenen, og forestillingen var et stort 

arbejde, men også en stor succes. Andre steder går dagplejebørn 

Lucia-optog forskellige steder i kommunen. I en kommune deltager 

kommunale institutioner mv. i sundhedsuger – og dagplejen 

har her tidligere vundet det gyldne æble for bedste projekt. 

Der er brug for markante ledere, som er dygtige, synlige og tydelige 

i deres udmeldinger, og som fx giver oplæg om dagplejen på 

ledermøder i kommunen eller for politikerne. En dagplejeleder 

siger: »Jeg er meget opmærksom på at sikre, at dagplejen bliver 

hørt, hvis der er noget interessant eller relevant. Jeg sidder ikke og 

venter, jeg tilbyder selv at komme og holde oplæg for politikerne, 

hvor jeg også orienterer om de svære ting, hvis det er nødvendigt. 

Jeg sørger i det hele taget for at bringe mig derhen, hvor jeg bliver 

hørt.« 

I mindre kommuner har der typisk været en tæt kontakt til politikerne. 

Fx har dagplejeleder, repræsentanter fra institutioner og forældre 

mødtes med politikerne i et forældrenævn. Det har blandt 

andet været brugt i en dialog om legestuernes rolle for dagplejens 

kvalitet. 

Hvilke øvrige bud har kommunerne 

på dagplejens udvikling? 

Flere kommuner er i undersøgelsen kommet med øvrige bud på, 

hvad der skal til for at udvikle dagplejen. Udsagnene er enkelte 

kommuners forslag til tiltag, der kan udvikle dagplejen. 

■ Overveje om dagplejen i højere grad kan dække forældres behov 

for pasning på mere fleksible tidspunkter. Kan man skabe nogle 

gode stillinger, hvor børn kan blive passet i dagplejen om 

aftenen, natten eller i weekenden. 

temacaféer i 

dagplejen 

særlige aktiviteter 

markante ledere 

tæt kontakt til 

politikerne 

enkelte kommuners 

bud på udvikling 

fleksible tidspunkter 


venskabsbyer 

informationsniveauet 

forældresamarbejdet 

flerbørnsdagpleje 

pædagogiske 

læreplaner 

specialdagplejere 

allergihjem 

tværfaglige 

samarbejde 

specialopgaver 


personlige udvikling 

og selvværd 



■ Have fokus på netværk, fx ved at have »venskabsbyer« eller 

»udvekslingsbyer« med kommuner eller distrikter, hvor man 

gensidigt kan inspirere hinanden. 

■ Udvikle og øge informationsniveauet i dagplejen. En hjemmeside 

kan også bruges til fortælle forældrene om hverdagen med 

børnene i dagplejen. 

■ Mere fokus på forældresamarbejdet. Det er et stort ansvar for 

dagplejeren at have med 3-4-5 forældrepar at gøre, og det er derfor 

væsentligt at klæde dagplejerne på til at magte den opgave. 

■ Der ikke er problemer med at rekruttere til flerbørnsdagpleje. 

Forældrene er glade for flerbørnsdagpleje. De føler tryghed ved, 

at der er flere voksne i dagplejen. 

■ Synliggøre arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det vil gøre 

dagplejen mere attraktiv. 

■ Dagplejernes tillidsrepræsentant er ofte skeptisk, når der kommer 

nye bud på, hvordan dagplejen kan videreudvikles. FOA bør 

uddanne sine tillidsrepræsentanter bedre. 

■ Mulighed for at blive specialdagplejere, med speciale i fx sarte 

børn, handicappede børn eller for tidligt fødte. 

■ Fokus på muligheden for at tilbyde dagplejepladser i særlige 

allergihjem. 

■ Udvikle det tværfaglige samarbejde, fx omkring bekymringsbørn, 

med andre videnspersoner, sundhedsplejersker, psykologer og 

sygeplejersker. 

■ Give alle pædagoger specialopgaver, hvor en fx er specialist i at 

arbejde med flygtningebørn, en er specialist i at arbejde med for 

tidligt fødte osv. Det betyder, at der også kommer andre pædagoger 

i det enkelte dagplejehjem udover de pædagoger, der 

almindeligvis er tilknyttet hjemmet – alt efter hvilke børn, der er 

i hjemmet. På den måde spredes en masse viden. 

■ Fokus på kompetenceudvikling og faglig opkvalificering af dagplejerne. 

■ Fokus på dagplejernes personlige udvikling og selvværd. Det at 

være personligt velfungerende er en forudsætning for at kunne


tage imod læring om pædagogik og udvikle faglig dygtighed og 

kunne formidle viden til forældre m.fl. 

■ Fokus på dagplejernes egen sundhed og bevægeapparat, fx på 

temadage. 

■ Fokus på god ledelse og lederudvikling som en forudsætning for 

dagplejen som et kvalitativt tilbud og et attraktivt arbejde. 

dagplejernes 

egen sundhed 

lederudvikling 


68 • DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

NY Dagplejens placering i viften af dagtilbud.pdf - FOA

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?