Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Præsten som

generalist og

specialist

Perspektiv

på folkekirken

Nr. 2 . 2009


Præsten som generalist og specialist

Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009

- en skriftserie udgivet af Landsforeningen af Menighedsråd

redigeret af Steen Marqvard Rasmussen


Skriftserien Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009,

redigeret af Steen Marqvard Rasmussen:

Præsten som generalist og specialist

ISBN: 978-87-90645-21-2

Udgivet af: Landsforeningen af Menighedsråd

Damvej 17-19

8471 Sabro

Tlf. 8732 2133

Sats: Lena Neergaard

Forsidefotos: Nils Rosenvold, Hung Tien Vu og John G. Dinesen

Tryk: Børge Møllers Grafiske Hus, Århus

1. oplag 2009


Indholdsfortegnelse

- 3 -

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Af Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by . . . . . . . . . . . . 7

Af Steen Marqvard Rasmussen,

sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd

1. En kerneudvidelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2. Et emne med mange facetter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3. Markeringer om den teologiske uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

4. Forskellige interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

5. Udsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

6. Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Arbejdsdeling mellem præster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Af Torben Hjul Andersen, provst i Slagelse provsti

19

1. Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

1.1. Lidt om Sct. Peders sogn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

1.2. Forudsætninger for drøftelse af profil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

2. Hvordan gik det så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

3. Vurdering af samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

3.1. Ulemper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

3.2. Fordele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

4. Principielle overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Af Bjarne Markussen, sognepræst i Bjerringbro

29

1. Bjerringbro – lidt geografi, demografi og historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

2. Baggrunden for og påbegyndelsen af strukturforandringerne

i Bjerringbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

3. Forandringsprocessen teoretisk belyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

4. Det konkrete samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

5. Vurdering af samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

6. Forventninger til folkekirkens drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

7. Struktur og økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

8. Mulighed for specialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

9. Struktur og tilhørsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

10. Folkekirken i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

11. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42


Indholdsfortegnelse

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift . . . . . . . . . . . . . 47

Af Steen Marqvard Rasmussen

1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

1.1. Baggrund for undersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

1.2. Formålet med den foreliggende analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

1.3. Nøglebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

1.4. Cases som illustration og levendegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

1.5. Undersøgelsens anvendelsesmuligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

2. Klyngeanalyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

2.1. Klyngeanalyser inde for hver af de fem hovedområder . . . . . . . . 57

2.2. Samling af klyngerne til præstetyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

3. De enkelte præstetyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Præstetype 1: "Få opgaver" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Præstetype 2: "Især organisatoriske opgaver". . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Præstetype 3: "Især sjælesorgsopgaver" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Præstetype 4: "Især undervisning" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Præstetype 5: "Især gudstjenester". . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Præstetype 6: "Sjælesorg og organisation". . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Præstetype 7: "Gudstjenester og sjælesorg" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Præstetype 8: "Undervisning og organisation". . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Præstetype 9: "Sjælesorg, undervisning og organisation" . . . . . . . . . 84

Præstetype 10: "Mange opgaver" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

4. Et samlet blik på præstetyperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

4.1. Præstetyperne relateret til køn og alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

4.2. Præstetyperne relateret til anciennitet og urbanisering . . . . . . . . 92

4.3. Gennemsnitstyper og idealtyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

5. Præstetypernes ønsker om efteruddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

6. Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

7. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

Bilag 1: Tabeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

Bilag 2: Forholdet mellem gennemsnits- og idealtyper . . . . . . . . . . . . . . . 110

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Af Steen Marqvard Rasmussen

115

1. Et kig sydpå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

2. Præsternes arbejdsbyrde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

3. Præsteroller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

4. Kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

5. Præste"typer" . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

5.1. Den halvfærdige metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

5.2. Præstearbejdets grundstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134

6. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137

Bilag 1: Kategorier af arbejdsopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

- 4 -


Forord

Af Inge Lise Pedersen,

formand for Landsforeningen af Menighedsråd

- 5 -

Forord

Folkekirken hører lige som kongehuset og forsvaret til de institutioner som forventes at skabe

sammenhængskraft i det danske samfund. Det medfører at man på én gang kræver, at institutionen

skal være genkendelig, ja nærmest uforanderlig, og at den skal følge med tiden. Det er

ikke let at imødekomme begge krav, heller ikke for folkekirken, og det mærker præsterne på deres

krop. Derfor diskuteres det for tiden livligt af præsterne selv, hvordan en moderne luthersk

forståelse af præsteembedet ser ud, og hver gang et embede er ledigt, diskuteres det lige så livligt

af menighedsrådsmedlemmer, hvordan man skal beskrive, hvad det er for en slags præst

man ønsker sig. Diskussionen i menighedsrådene fører jævnlig til stillingsopslag, hvori man forlanger

det umulige. Det er de rene blæksprutter man søger efter, og de der bliver ansat må enten

snart skuffe menighedsrådet, fordi de kun har to arme og ikke ti, eller også presser de sig

selv så meget, at overanstrengelsen og sammenbruddet truer.

For at komme ud over den situation må vi som menighedsrådsmedlemmer være mere realistiske.

Det betyder at vi må vælge. Skal det være en allround præst der er lige god (eller lige dårlig)

til det hele? Eller skal det snarere være én, der har specialiseret sig, og derfor er ekspert i enten

begravelsestaler eller konfirmandundervisning eller sjælesorg, men på bekostning af alt det

andet, som man også regner med at han eller hun tager sig af? Eller findes der en tredje mulighed?

Det er et hovedspørgsmål i dette nummer af Perspektiv på folkekirken.

Meget afhænger af, hvordan man organiserer sig, og det giver to af artiklerne i denne bog klare

eksempler på. I Slagelse har man valgt en vis specialisering, mens man i Bjerringbro har holdt

fast i allroundpræsten, men etableret et samarbejde der fordeler arbejdsbyrden mere ligeligt.

De to konkrete eksempler på forskellige løsningsforslag er en god indgang til Steen Marqvard

Rasmussens undersøgelse af præsteprofiler i Århus stift, som bygger på præsternes egne angivelser

af deres arbejdsopgaver.

Alle artiklerne er gode at få forstand af for menighedsrådsmedlemmer, der måske famler lidt i

blinde. De fortæller også, at der ikke er nogen alt-i-én-løsning. Vi må vælge, hvordan vi vil organisere

sognearbejdet. Vil vi lægge mest vægt på kvalitet og på at udnytte den enkelte præsts

kompetencer (og dermed specialisere præstearbejdet), eller foretrækker vi den nære persontilknytning

til én og kun én præst (som så ikke kan være specialist). Det er noget vi må afklare i

sognet og i menighedsrådet, og bogen her kan være en god hjælp i den proces.

Og i den sidste artikel sættes de danske dilemmaer så ind i en international sammenhæng ved

en sammenligning med tyske forhold. Vi er ikke ene om problemerne. Ja, de ser faktisk ud til at

være næsten de samme i den tyske evangeliske kirke.

Bortset fra den trøst der kan ligge i, at vi er fælles om problemerne, fortæller denne artikel også

noget om afstanden mellem, hvordan præsterne ønsker at arbejde, og hvordan de faktisk fun-


Forord

gerer. Lur mig, om der ikke også ville være betragtelig afstand mellem ønsker og virkelighed,

hvis man spurgte danske præster. Og det er den anden overvejelse som dette bind lægger op

til: Skal vi bare sige til præsterne, at de må skrue forventningerne ned og være mere realistiske?

Eller kunne det være at vi (dvs. menigheden og menighedsrådet) skulle se på, om det var vores

forventninger der burde justeres?

Hvorfor er det bedst at have to forældre, men et ideal kun at have én præst? I forholdet mellem

børn og forældre peger man altid på, at det er vigtigt med både en far og en mor, fordi de er

forældre på hver sin måde og dermed supplerer hinanden. Jamen, kunne det ikke også tænkes,

at hvis man i et pastorat havde to eller tre præster, så kunne de supplere hinanden, men uden

at nogen af dem var mindre præst for menigheden end de andre. De var det bare på forskellige

måder.

Den afsluttende artikel lægger op til at vi gennemtænker forholdet mellem faglighed og specialisering.

Der kan godt finde en vis specialisering sted af præsterne, uden at det betyder at de

bliver til specialarbejdere. Og hvis de hver for sig har lejlighed til at fordybe sig i bestemte sider

af præstearbejdet, har de tilsammen mere at byde på, end de nogen sinde ville kunne have enkeltvis.

På den måde kan de som hold eller team leve op til de øgede krav, som i dag stilles til

udøvere af alle professioner.

Dermed kan de også få bedre muligheder for at finde den personlige forankring som er så vigtig,

fordi vi ikke blot kræver af præsten, at han eller hun er fagligt kompetent, men også at det

er en faglighed der er personligt tilegnet. De skal stå inde for det.

Vi har andre og mere omfattende krav og forventninger til vores præster end i de gode gamle

dage. Måske skulle vi overveje at give dem nogle arbejdsforhold, der gjorde det lettere for dem

at indfri forventningerne?

Eksemplerne og analyserne i Præsten som generalist og specialist kan hjælpe os med at gennemtænke

disse problemstillinger.

- 6 -


- 7 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Af Steen Marqvard Rasmussen,

sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd

1. En kerneudvidelse

Der er mange tegn på, at præstearbejdet er i bevægelse. En synlig indikator er ændringerne

i de senere år af stillingsopslagene i forbindelse med en præsteansættelse. Som Erling Andersen

gør opmærksom på i bogen Et job med mening, skal vi ikke mere end 10-15 år tilbage i

tiden, før stillingsopslaget kunne nøjes med få oplysninger om sogn og præstebolig, fordi

præstens opgaver var nogenlunde velkendte.

I dag er det mange steder anderledes. På baggrund af et konkret stillingsopslag fra det virkelige

liv – som ikke er utypisk – konkluderer Erling Andersen:

"Kerneydelserne og arbejdsbetingelserne er så at sige udvidet. Stillingsopslagene

efterspørger foruden kvalitet i de traditionelle præstelige opgaver, forkyndelsen

og de kirkelige handlinger, også arrangementer, der gør kirken folkelig og vedkommende

især for børn og unge, ligesom der lægges vægt på samarbejde med

alle aktivt involverede. … Det får en af de nye præster til at konstatere i sin arbejdsrapport

(som skrives i forbindelse med præstens første obligatoriske efteruddannelseskursus,

SMR), at mange embeder i dag slås op med ønsker om at få en

multikunstner ind, der lidt vil det hele." 1)

Sidste sætning måtte jeg læse to gange, for der ligger en fint udtrykt pointe i, at rapportskriveren

ikke bruger den almindelige vending "der vil lidt af det hele", men netop betoner behovet

for, at engagementet i de enkelte dele ikke bliver for stort – præsten skal lidt ville det

hele.

Den nye slags stillingsopslag er naturligvis også blevet kritiseret. Reaktionen har været, at

præsten ikke skal udvikle sig til gøgler for at lokke folk til. Hun skal i stedet holde fast ved kerneydelserne.

Hermed overses dog det virkelige problem, nemlig at selv når man gør det, vil

det vise sig, at ikke alene gøglet, men også "kerneydelserne … er … udvidet" (jf. note 1).

Lad os kort se på, hvad det betyder: Der er almindelig enighed om, at folkekirkens opgaver

udfolder sig langs følgende fem dimensioner:

Gudstjeneste og forkyndelse

Mission og religionsmøde

Undervisning

Diakoni

Og da kirken også er en organisation, må man tilføje en femte dimension, som vi kan

kalde ledelse, administration, forvaltning. 2)

1) Erling Andersen, 2009: Et job med mening. Nye præster om deres arbejde. Forlaget Anis, s. 23-24.


Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Som kirkens teologisk uddannede medarbejder har præsten umiddelbart kerneopgaver inden

for de fire førstnævnte punkter, og da præsten er født medlem af menighedsrådet, der

er kirkelig ledelse i sognet, kan vi roligt sige, at det uopgivelige præstearbejde finder sted på

alle fem dimensioner. Det er der principielt ikke noget nyt i.

Det nye er, at de konkrete arbejdsopgaver inden for alle fem dimensioner langsomt men sikkert

har udvidet sig i de seneste – skal vi sige – 25 år. Et enkelt eksempel er nok her til indledning.

Inden for dimensionen "undervisning" har vi i Danmark haft konfirmationsundervisning

siden 1736, hvor standardværket hurtigt blev Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed

(1737). Selvom betegnelsen for denne opgave har været konstant lige siden, er det indlysende,

at opgavens karakter har ændret sig voldsomt i takt med udviklingen i samfund og

pædagogik. Docerende klasseundervisning kan ikke længere være den bærende metode, for

"Hvordan skaber man ro i en 7. klasse, så mødet med kirke og tro bliver et positivt

og afslappet møde? Hvordan tilrettelægges stoffet, så børnene bliver engagerede?

Hvordan planlægges gode, sammenhængende og afvekslende undervisningsforløb


Hvis undervisningen skal være erfaringsnær, kræves det, at underviseren har en

idé om, hvordan konfirmander tænker, og også hvad man rent intellektuelt kan

forlange af en 13-års elev. På det område føler selv meget unge præster, at de står

langt fra konfirmandernes hverdag. …

Nogle steder kompliceres undervisningsopgaven af, at konfirmandholdet er sammensat

af børn fra to skoler. Det kan i sig selv give nogle spændinger. Én fortæller

sågar om et hold med 36 elever fra fire forskellige 7. klasser inkl. børn fra specialklasser."

3)

Inden for kerneopgaverne langs alle fem dimensioner vil kan kunne påvise, at den historisk

set samme opgave har ændret karakter i retning af det mere komplicerede. Eller sagt mere

indviklet: På dimensionsniveau er kirkens opgaver uændrede, men de perler af arbejdsopgaver,

der hænger på hver dimension, har fået mange flere farver og er blevet større. Det giver

derfor god mening, når Erling Andersen skriver, at "… jobbet som præst byder på så meget

væsensforskelligt", og "det intense ophold (på pastoralseminaret, SMR) formår kun at åbne

døren en smule ind til den verden, der er præstens." 4) Og dette gælder vel at mærke også,

hvis man skærer de ofte forkætrede gøgleropgaver væk.

Hvad betyder dette for forventningerne til præsten – fra befolkningen, menighedsrådet og

præsten selv? Erling Andersen peger her på to problematiske scenarier: At forventningerne

2) Om disse se f.eks. Viborg Stifts materiale Vejledning til samtale i de nye menighedsråd om Folkekirkens opgaver

lokalt, s. 4 (hentet den 22. marts 2009 fra www.viborgstift.dk/fileadmin/filer/Billeder/de_7_spoergsmaal/Vejledning.pdf).

Præcis de samme dimensioner for det kirkelige arbejde kan findes i kirkeordningen for Svenska

Kyrkan, jf. Kyrkoordning 1999, Andra avdelingen, Inledning.

3) Andersen: Et job med mening, s. 59-60.

4) Andersen: Et job med mening, s. 33 og s. 22, min kursivering.

- 8 -


- 9 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

er uudtalte og derfor diffuse, 5) eller at de – hvis de er klart formuleret – er urealistiske, jf.

ovenstående omtale af den senere tids stillingsopslag.

Der er dog visse tegn på, at en tredje mulighed er ved at bane sig vej frem: At man fastholder

bredden i præstearbejdet, men ikke forventer, at den enkelte præst kan løfte den samlede

vifte af opgaver. Dette vil indebære et samarbejde og en vis arbejdsdeling mellem præsterne.

Denne tredje mulighed er dog ikke uden problemer, da det mere eller mindre vil berøre

forestillingen om den klassiske "almenpraktiserende" sognepræst.

Dette nummer af Perspektiv på folkekirken bevæger sig netop ind på dette tredje scenarie

ved at have følgende enkle spørgsmål som omdrejningspunkt: Er sognepræsternes muligheder

for at specialisere sig gode nok?

2. Et emne med mange facetter

Bag det netop nævnte spørgsmål ligger en problematik med mange facetter, som kan antydes

med underspørgsmål som:

1. Hvorledes er mulighederne i dag rent faktisk for, at folkekirkens sognepræster kan specialisere

sig? Og hvilken udvikling er i den forbindelse i gang i disse år?

2. Er mulighederne for specialisering gode nok? Eller mere grundlæggende: Hvordan kan

vi afgøre, om mulighederne er gode nok?

Sidstnævnte kan igen lede frem til yderligere spørgen:

3. Hvem har interesser i forbindelse med præsternes muligheder for specialisering, og

hvad mener disse interessenter om de faktiske muligheder i dagens folkekirke?

På de foregående sider har jeg taget udgangspunkt i præstearbejdets kerneopgaver, der kan

opgøres langs de fem tidligere nævnte dimensioner. For at belyse fordele, ulemper og vanskeligheder

ved at udfolde det tredje scenarie – en vis arbejdsdeling og teamsamarbejde

mellem præster – vil jeg starte med at pege på, hvem der har interesser i forbindelse hermed,

jf. spørgsmål 3. Og for at få interessenterne på banen vil jeg gribe tilbage til den KIN-

BAB-model over menighedsrådets opgaver som kirkelig ledelse, som jeg præsenterede i Perspektiv

på folkekirken nr. 1, 2008. Hvis vi flytter fokus fra menighedsrådet til præsten, ser

modellen således ud:

5) Samme, s. 19.


Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Figur 1: Præstens relationer vedrørende ledelse på menighedsrådsniveau

Note: Betegnelserne (A) - (G) henviser til listen over interessenterne nedenfor. Grunden til at (F)

ikke optræder på figuren er, at denne gruppe af interessenter ligger udenfor figuren, jf. Perspektiv

på folkekirken nr. 1, 2008, side 19.

Modellen bygger på den forudsætning, at folkekirkens formål er:

"at være et mødested for folk og kirke. Heraf følger, at menighedsrådets opgave er

at bidrage til, at den lokale folkekirke bliver et mødested for den lokale befolkning

og den evangelisk-lutherske kirke, der er en del af den universelle kristne kirke." 6)

Præsterne har deres særlige plads i modellen, der bliver tydelig, når man ser på deres relation

til menighedsrådet: På den ene side er præsterne meget tæt forbundet med rådet i og

med, at de er fødte medlemmer af dette, og på den anden side har præsterne en vis uafhængighed

af rådet, hvilket menighedsrådslovens § 37 udtrykker på denne måde:

"Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin

sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet."

På baggrund af figuren (hvis betydning er nærmere beskrevet i Perspektiv på folkekirken

nr. 1, 2008, på side 13-42) og den tilknyttede bestemmelse af folkekirken som det nævnte

mødested vil jeg pege på følgende interessenter i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt præsternes

mulighed for specialisering er gode nok:

6) Steen Marqvard Rasmussen: "Menighedsrådsvalget som et valg af ledere" i: Perspektiv på folkekirken nr. 1,

2008, s. 13.

- 10 -


- 11 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

A. Gud, der vil, at folkekirken er en kristen kirke. 7)

B. Befolkningen, der har en række forskelligartede forventninger til folkekirken. 8) Det centrale

er her, at man ønsker tilbud fra kirken, der er relevante for én selv, og som er af høj

kvalitet.

C. Præsterne, der kan have mange forskellige interesser i forhold til mulighederne for at

specialisere sig. Eksempelvis vil en øget specialisering blandt præsterne berøre følgende,

som den enkelte præst kan stille sig forskelligt til:

a. Karrieremulighederne som præst i folkekirken er i dag ganske få, da man primært

kan pege på mulighederne for at blive provst eller biskop. Inden for andre erhverv

vil der ofte også være den karrieremulighed at arbejde med mere specialiserede

opgaver og blive ekspert på et felt. For folkekirkens præster eksisterer denne

mulighed også, men kun i det begrænsede omfang, som er bestemt af antallet af

stillinger som funktionspræst (hospitals-, fængsels-, ungdoms-; pilgrims- og gadepræst

o.l.).

Modsætningen mellem præsters ønske om at specialisere sig og de faktiske muligheder

bliver i disse år synlig i form af et – mig bekendt – stigende antal præster,

der opgiver at være (fuldtids) sognepræst for i stedet at fordybe sig i et særligt

område af præstearbejdet. En udvej er enten at arbejde gratis eller at starte egen

virksomhed inden for et bestemt område. Som eksempler på internetsider, der repræsenterer

bestemte specialer, kan nævnes 9) www.retraete.dk, www.jettedahl.dk,

10) www.anettefogedschultz.com, www.aabentland.dk, www.aandeligvejledning.dk

og www.kirkevandring.dk, hvor man finder tidligere sognepræster,

præster på deltid eller teologer, der bevidst har valgt det almene sognepræstearbejde

fra.

b. Selvledelse contra teamwork: Den klassiske sognepræst, der varetager alle relevante

opgaver, har traditionelt haft et betydeligt spillerum til at lede sig selv. Denne frihed

vil uvægerligt blive mere eller mindre indsnævret, hvis den øgede specialisering

finder sted ved, at flere præster arbejder sammen i et større område og deler

opgaverne mellem sig. I hvilken grad teamwork vil reducere selvledelse afhænger

naturligvis af, hvor formaliseret det bliver, og hvordan det bliver formaliseret:

7) Sociologien er af metodiske grunde ateistisk, jf. Peter L. Berger, 1974: Religion, samfund og virkelighed, Lindhardt

og Ringhof, s. 105 og s. 176. Hermed menes, at den på grund af de metoder, den anvender, ikke kan

tage stilling til, om Gud eksisterer eller ej. Derfor kan man naturligvis ikke give en sociologisk begrundelse for

at operere med Gud som en af interessenterne. Da sociologiens ateisme på den anden side ikke er af filosofisk

art (man kan ikke afvise Guds eksistens med sociologiske argumenter), vil den ikke kunne forbyde os at

inddrage Gud som interessent – vi skal blot være klar over, at lige præcis på dette ene punkt befinder vi os

uden for sociologien. Det spegede forhold mellem sociologi og kristentro har jeg belyst i artiklen "Som vand

og ild – om forholdet mellem sociologi og kristendom", i tidsskriftet Dansk Sociologi, 1993, nr. 4, side 60-80.

Da tidsskriftet er ved at blive digitaliseret og lagt gratis ud på internettet, kan jeg på nuværende tidspunkt

kun sige, at den pågældende artikel på et tidspunkt vil kunne downloades ved at gå ind på internetadressen

www.dansksociologi.dk og vælge menuen "Søg i arkivet".

8) Disse er nærmere beskrevet i Perspektiv på folkekirken nr. 1, 2008 bl.a. under stikordet menighedstyper, hvor

der skelnes mellem den nære og den fjerne menighed, den søgende menighed, omsorgsmenigheden og de

unge med deres særlige kultur.

9) Internetsiderne er formodentlig fortsat gyldige, men de blev registreret i september 2008.

10) På forsiden af sin hjemmeside skriver hun, at "I 2004 sagde jeg min stilling op efter 25 år som sognepræst for

udelukkende at arbejde med det jeg brænder for: omsorgen for det indre menneske. Det gør jeg nu som leder

af pilgrimsvandringer, retræter og kursusforløb. Desuden tilbyder jeg samtaler og åndelig vejledning."


Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Det ene yderpunkt vil være et netværksbaseret teamwork, hvor de enkelte præster

byder ind med deres ønsker om specialopgaver. Her fastholder man, at ønskerne

om specialisering altid er personbåret, og at man når de bedste resultater,

når den enkelte præst brænder for netop de opgaver, der bliver hans/hendes.

c. Det andet yderpunkt vil være et formelt hierarki, hvor en af præsterne har ledelsesretten

for alle områdets præster. Dette udelukker naturligvis ikke, at pågældende

præst tager flest mulige individuelle hensyn.

Forskellige kirkepolitiske holdninger, som jeg har valgt at beskrive under pkt. D,

selvom de også gælder præsterne:

D. De valgte menighedsrådsmedlemmer. Da disse arbejder tæt sammen med præsterne,

er sidstnævntes muligheder for specialisering eller mangel på samme væsentlige for de

valgte medlemmer, og deres interesser i spørgsmålet om specialisering kan gå i mange

forskellige retninger:

a. Opfattelserne af, "hvad det vil sige at være kirke" er mange og kan trække i forskellige

retninger. Det ene yderpunkt er formodentlig en klassisk opfattelse af, at

de kirkelige aktiviteter altid henvender sig til sognet som helhed. Da målgruppen i

det tilfælde altid er "alle i sognet", bliver det ikke nødvendigt at tænke i særlige

målgrupper. Og man kommer da heller ikke ud for, at den definerede målgruppe

bliver så lille, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af sognegrænser for at

nå sådanne "nichemenigheder". Ønsket bliver da den almene sognepræst, der

gennemfører højmesser og kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse og

begravelse) samt udøver sjælesorg. Dette synspunkt leder ikke oplagt frem mod

nogen form for specialisering blandt præsterne. Det andet yderpunkt er en stærk

fokusering på "højkvalitetsydelser" til veldefinerede målgrupper. Det vil kræve en

betydelig specialisering. Mellem disse poler findes naturligvis alle mulige blandingsstandpunkter.

11)

11) Disse opfattelser findes som nævnt også blandt præsterne. Det første yderpunkt er repræsenteret ved sognepræst

Agnete Raahauge, der i Kristeligt Dagblad den 3. september 2008 skriver: "Vi vil ikke betale et stiftsråd

for at sætte os i gang med at være aktive! For vi er altså nogle sogne, som er af den gammeldags overbevisning,

at sognets kirkelige liv, det kan vi godt selv sørge for uden hjælp fra et aktivt projektfremmende stiftsråd.

Vi bryder os faktisk slet ikke om projekter, der bliver os påduttet. Vi er ved at drukne i mail fra stiftet om

temadage og fokusområder og inspirationsseminarer og så videre i en uendelighed. Vi orker ikke tage stilling

til flere mere eller mindre underlødige idekataloger over, hvad vi kan gøre for de unge. Nej, fri os fra al denne

"stiftsspam" og lad os i fred.

Der findes faktisk endnu medlemmer af folkekirken, som ikke går i kirke for at være medlemmer af en blomstrende

klub, hvor de kan være aktive fra søndag til lørdag. Der findes folk, der går i kirke for at høre Guds

ord og på det frimodigt gå hjem til deres egen private dagligdag.

Lovforslaget om stiftsråd afspejler en sørgelig udvikling i folkekirken, nemlig at den folkekirke, der er til for at

evangeliet skal forkyndes for folket, og folk så kan gå hjem til deres eget – den er ved at forandre sig til en

klub, en kirkelig organisation, som tror sig forpligtet til at levere aktivitetstilbud af alle arter til klubbens medlemmer.

En klub, der tragter efter at opfylde et ganske verdsligt succeskriterium: at der skal være synligt liv

og aktivitet og fællesskab i klubben."

Som repræsentant for det andet yderstandpunkt kan nævnes hjælpepræst og direktør i Danmarks Kirkelige

Mediecenter Simon Kangas Larsen, der til Kristeligt Dagblad den 25. juli 2008 siger, at "Det er ikke nogen tilfældighed,

at så mange kirker i dag har en ret stor succes med at arrangere særgudstjenester, natgudstjenester,

børnegudstjenester, familiegudstjenester og så videre. Her har man tænkt ekstra meget over, hvordan

man kan forme budskabet og gudstjenesten, så man får en dialog med en helt bestemt målgruppe. Jeg tror

stadig, at man kan gøre søndagsgudstjenesten langt mere populær, hvis man her ofrede lige så mange ressourcer

på sine prædikener, som man gør i udviklingen af særgudstjenesterne, men man kan aldrig lave en

søndagsgudstjeneste, der rammer alle".

- 12 -


- 13 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

b. Tæt forbundet hermed er forskellige syn på den lokale kirke. Hvor lokal skal den

være? Hvor stort et område bør menighedsrådet "regere" over? Og hvor mange

præster bør der være knyttet til det enkelte sogn? Dette pkt. indeholder mange

strukturelle facetter:

c. Da ca. halvdelen af landets sogne (46% pr. 1. januar 2008) har under 1.000 indbyggere,

så vil teamwork blandt præsterne betyde, at disse små sogne kommer til

at indgå i arealmæssigt meget store pastorater. I stedet for 2-3 sogns pastorater

kan der hurtigt blive tale om 6-12 sogns pastorater. Mange menighedsrådsmedlemmer

opfatter rådets ret til selv at vælge, hvem de vil have ansat som sognepræst

som en af dets vigtigste opgaver, men hvad bliver der tilbage af denne kaldelsesret,

hvis f.eks. 12 menighedsråd skal blive enige i forbindelse med besættelsen

af en bestemt præstestilling, og hvis pastoratet består af fem præster, der alle

arbejder i alle 12 sogne – hvem har da kaldet hvem til hvad?

d. Dette kunne principielt løses ved, at sammenlægge menighedsråd i stor stil, så

der – for nu at sætte sagen på spidsen – kun var én menighedsråd til at lede alle

12 sogne. Det vil dog rykke radikalt ved den folkekirkelige struktur i en retning,

som stort set ingen i dag udtrykker noget ønske om. 12)

E. Kirkefunktionærerne, der er ansat af menighedsrådet og ofte arbejder tæt sammen

med præsterne. En forskydning i præsternes arbejde vil påvirke funktionærernes

arbejdsbetingelser på forskellige måder, som man kan have forskellige interesser i forhold

til.

F. Folkekirkens øvrige organer og embeder som f.eks. provstiudvalg og provst, stiftsråd

og biskop, stiftsøvrighed, Kirkeministerium og folketing. Deres interesser i spørgsmålet

om præsters mulighed for specialisering, og hvad deraf måtte følge, handler basalt set

om to forhold: Det ene er, at hvis der sker ændringer ét sted i det folkekirkelige system,

vil det få afsmittende virkninger andre steder i systemet i form af ændrede kompetencer,

procedurer m.v. Det andet er, at der findes divergerende kirkepolitiske holdninger

på alle niveauer i folkekirken.

G. Institutionerne, der har med præsteuddannelse at gøre. Hvis præsternes mulighed for

specialisering øges, vil det ændre uddannelsesbehovene og dermed også berøre de

institutioner, der uddanner og efteruddanner præster.

Sidstnævnte punkt viser, at problematikken også har relation til den diskussion af teologiuddannelsen,

som blev ført ganske intenst og polariseret i efteråret 2008, hvor fakultetet i hhv.

København og Århus fremlagde meget forskellige linier.

12) De mest vidtgående tanker om strukturændringer formuleres ofte af folk uden for folkekirken. Som eksempel

kan nævnes professor i ledelsesteori ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, der er parat til at foreslå,

at menighedsrådene og provstiudvalgene bliver nedlagt, jf. hans artikel "Ledelse og folkekirke – to forenelige

størrelser?", i: Kritisk Forum for Praktisk Teologi, nr. 107, 2007, s. 30.


Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

3. Markeringer om den teologiske uddannelse 13)

Carsten Riis fra Århus Universitet tager udgangspunkt i, at "En teolog i det 21. århundrede

skal beherske en faglighed, der favner noget bredere end den verden, teologien i 1500-tallet

befandt sig i." 14) Denne faglighed kan præciseres til en fleksibel form for tværfaglighed, i og

med at C. Riis peger på, at "nye emner og valgmuligheder kan være religionspædagogik, religionspsykologi,

religionssociologi, kommunikation og medier, organisation og ledelse, miljø

og etik eller entrepreneur-ship." 15) Han ønsker endvidere at åbne op for, at "den teologiske

kandidatuddannelse også (skal) optage studerende på et andet grundlag end den traditionelle

bacheloruddannelse." 16) Det indebærer, at man kan blive cand.theol. ved at bygge

videre på en ikke-teologisk bachelorgrad.

I følge sin kollega i København, Steffen Kjeldgaard-Petersen, er der hermed reelt tale om en

svækkelse af den teologiske faglighed, der har udviklet sig siden 1537. Hans alternativ er at

stå fast på frugterne af denne udvikling:

"Teologer skal uddannes og udstyres med redskaber, så de autentisk kan forholde

sig til kristendommens grundtekster, det vil sige Det Gamle Testamente og Det

Nye Testamente, til disse teksters overlevering og fortolkning igennem to tusinde

års historie og til deres anvendelse, betydning og mulige gyldighed i nutiden.

Derfor skal teologer kunne hebraisk, græsk og latin – og i vores del af verden helst

også tysk. Så enkelt er det.

Det er dette ideal og denne teologiske faglighed, som Århus-dekanen nu vil lade

fare. Ved at afskaffe hebraisk og latin som obligatoriske sprog. Og ved at åbne

mulighed for, at cand.theol.-titlen kan tildeles på baggrund af kun to års teologiske

studier, eller faktisk mindre. Virkeliggøres Århus-dekanens planer, vil man for

fremtiden ikke ane, hvilken faglighed en cand.theol. kommer med." 17)

Til dette siger C. Riis, at det fortsat skal være mulig at uddanne sig til klassisk teolog. Det skal

blot ikke være den eneste mulighed. Den kan vælges ved siden af andre muligheder for at

blive, hvad man kunne kalde en kombineret teolog.

Opgaven i dette nummer af skriftserien er ikke at forholde sig til den indholdsmæssige diskussion

af præsteuddannelserne. Skitseringen af de to hovedpositioner er kun med for at

fremhæve et enkelt aspekt, som har at gøre med forbindelsen mellem teologiuddannelsens

indhold og teologernes fremtidige jobmuligheder, som stadig primært ligger i folkekirken.

13) Standpunkterne blev udfoldet i to kronikker i Kristeligt Dagblad (den 26. september 2008 af dekan ved Århus

Universitet Carsten Riis og den 30. september 2008 af prodekan Mogens Müller fra Københavns Universitet)

og spidsformuleret i en række efterfølgende debatindlæg.

14) Kristeligt Dagblad den 4. oktober 2008, s. 16.

15) Kristeligt Dagblad den 26. september 2008.

16) Samme sted.

17) Steffen Kjeldgaard-Petersen, dekan ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, i Kristeligt Dagblad

den 2. oktober 2008, s. 8.

- 14 -


- 15 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Man kan nemlig spørge, om de to standpunkter vedrørende uddannelsen også er forskellige

derved, at de understøtter hver sin opfattelse af, hvordan præsternes stillingsstruktur bør

være i fremtidens folkekirke?

Det er her en nærliggende tanke, at opfattelsen af, at den klassiske teologiuddannelse bør

være den eneste mulige, svarer til, at den traditionelle sognepræstestilling er klart dominerende

– alle uddannes gennem det principielt samme forløb til det samme, nemlig den almenpraktiserende

sognepræst. Men hvilke præstestillinger svarer til Carsten Riis’ forslag?

Det finder vi et nogenlunde klart svar på i Leise Christensens artikel Læhegn eller vindmøller?

Hun er lektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og skriver:

"… det (ville) ikke være uinteressant at høre de nye vinkler, som f.eks. en, der har

kombineret teologi og biologi, kunne bidrage med i prædikener. Der er ikke belæg

for apriorisk at antage, at en scient./teol. prædiker ringere end en klassisk teolog

… Eller at en, der har en bachelorgrad i psykologi og en overbygning i teologi,

er en ringere samtalepartner end en cand.teol." 18)

Det fremgår her tydeligt, at den kombinerede teolog er en teolog med en særlig specialisering,

og Leise Christensen siger i det citerede næsten, men ikke helt og direkte, at til disse

forskellige spidsvinklede kompetencer må der svare en ligeledes spidsvinklet stillingsstruktur

– altså præstestillinger med et indbygget speciale. Hun har nemlig ret i, at en præst med en

bachelorgrad i psykologi alt andet lige vil være en særlig god sjælesørger, men får ikke ved

samme lejlighed sagt, at en præst med bachelorgrad i f.eks. biologi alt andet lige vil være en

mindre god sjælesørger.

Povl Götke, der ligeledes er lektor på Teologisk Pædagogisk Center, argumenterer på linie

med sin kollega ved at skrive:

" En præst med en bachelorgrad i eksempelvis retorik eller jura eller statskundskab

eller medievidenskab – eller økonomi! – vil … være med til at sikre, at folkekirken

også i fremtiden er en integreret del af alle de strømførende lag i det danske samfund.


Hvis et større antal præster vidste noget om at have med børn og unge eller ældre

mennesker at gøre og var i stand til at tilrettelægge undervisningen i forhold

til en specifik målgruppe, ville det være en klar fordel for folkekirken. Og hvis præster

i områder med stor social belastning vidste noget om sociallovgivning, konflikthåndtering

eller misbrugsproblemer, ville det uden tvivl være med til at styrke

den danske folkekirkes tilstedeværelse i området." 19)

Igen vil jeg pege på, at disse fordele ved specialiserede præster først for alvor vil kunne høstes

med en stillingsstruktur, der indeholder et element af specialisering.

18) Dansk Kirketidende nr. 10, 2008, s. 290, sp. 2.

19) Kronik i Kristeligt Dagblad den 7. oktober 2008.


Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Pointen i vores sammenhæng er altså, at diskussionen om præsteuddannelsen også leder til

en diskussion om strukturen for præstestillingerne i folkekirken, herunder denne bogs tema

om præsternes mulighed for specialisering.

Netop denne sammenhæng mellem arbejdsopgaver og præsteuddannelse er også central i

Kirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster fra december

2008, hvor man bl.a. har valgt at bygge på den analyse af præstearbejdet, der fremlægges i

dette nummer af Perspektiv på folkekirken. 20)

Efter denne uddybning af pkt. G vil jeg vende tilbage til listen over interessenter og pege på,

at den er vigtig, fordi den kan være med til at klarlægge de mange mulige interessemodsætninger,

der kan opstå i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt præsternes muligheder for at

specialisere sig er gode nok:

4. Forskellige interesser

Man kan dels forestille sig interessemodsætninger inden for hver gruppe (bortset fra – må vi

formode – Gud) og dels forestille sig interessemodsætninger mellem grupperne. Det er eksempelvis

tankevækkende, at nogle præsters vrangvillighed over for menighedsrådets mange

gode ideer rent faktisk kan bunde i et personligt engagement inden for et område, som

ikke interesserer menighedsrådet: Lad os som eksempel antage, at præsten – som den eneste

i menighedsrådet – brænder for at igangsætte grupper, der kan føre religionsdialog i et

bestemt område i sognet, og at menighedsrådet vil noget andet. Da kan præsten opfatte rådets

ønsker om andre ting som irriterende, fordi de stiller sig i vejen for det speciale, han/

hun helst vil bruge sin tid på. Menighedsrådet formulerer altså i dette tilfælde så mange "skal

helst"-opgaver til præsten, at denne oplever, at vejen til "det egentlige" bliver alt for lang.

Allerede med denne indlednings opgørelse over interessenter og deres eventuelle forskellige

interesser har jeg antydet en lang række problematikker, der har relation til spørgsmålet

om præsternes mulighed for specialisering.

Da formålet med dette nummer af Perspektiv på folkekirken naturligvis ikke er at belyse

dem alle, er de her blot nævnt for at give et indtryk af det problemkompleks, der hurtigt

rejser sig, når man beskæftiger sig med, om præsternes muligheder for at specialisere sig

er gode nok.

Vi kan her kun bidrage med en lille flig, der koncentrerer sig om det første af de tre

spørgsmål, jeg nævnte på side 9, nemlig hvorledes mulighederne i dag rent faktisk er for,

at folkekirkens præster kan specialisere sig?

5. Udsyn

Som det fremgår af denne indledning, kan man spore en stigende interesse for vilkårene for

præsternes arbejde i disse år. Interessen er indlejret i det brede felt af kirkeligt reformarbejde,

der specielt har fundet sted siden Kirkeministeriets blå Betænkning 1477 fra 2006. Sagen er

20) Jf. Betænkning 1503, s. 33-44. Man henviser her til rapporten Med overblikket underdrejet, som er første udgave

af den analyse, der nu offentliggøres på s. 47-113.

- 16 -


- 17 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

nemlig den, at der er en direkte sammenhæng mellem den øgede fokusering på målgrupper

for det kirkelige arbejde og deraf følgende målsætningsarbejde i folkekirken på den ene side

og behovet for en vis specialisering af præstearbejdet – som også rejser spørgsmål til deres

stillingsstruktur og samarbejdsformer samt behov for efteruddannelse – på den anden side.

Dertil kommer, at hele denne samlede kirkelige reformdagsorden afspejler ændringer i befolkningens

forventninger til folkekirken, som er en følge af, at det danske samfund er blevet

moderne og derfor præget af en vis religiøs og kulturel mangfoldighed.

På den baggrund er det nærliggende at forvente, at man gør sig tilsvarende overvejelser i

folkekirkerne i vore nabolande. Det er da også tilfældet, hvilket de seneste års medlemsundersøgelser

i de lutherske folkekirker i Norge, Sverige og Tyskland klart vidner om.

Jeg håber på et senere tidspunkt at kunne vende tilbage til disse, men da fokus her er på

præstearbejdet, vil jeg nøjes med at pege på den tyske kirkeforskning, der her er langt fremme:

Den tyske evangeliske kirkes første medlemsundersøgelse fandt sted i 1972, og den fjerde,

der bygger på data fra 2002, blev offentliggjort i 2006, jf. Huber, Friedrich & Steinacker

(Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge. Bogen blev i 2008 fulgt op af Hermelink & Latzel

(Hg.): Kirche empirisch. Ein Werkbuch (begge er udgivet på Gütersloher Verlagshaus), hvis

formål er pædagogisk og overskueligt at omsætte medlemsundersøgelsen til nyttig inspiration

inden for en lang række bestemte dele af det kirkelige arbejde.

Set som en helhed fastholder de to bøger den samlede problemstilling, der i disse år lægger

op til reformer i kirken:

På hvilke forskellige måder er befolkningen knyttet til kirken?

Hvilke sammenhænge er der mellem befolkningens forskellige livsformer og de forskellige

tilknytninger til kirken?

Hvilke fordele og ulemper er der ved den øgede målgruppetænkning, som er blevet

kirkens mest klare strategi i forsøget på at imødekomme befolkningens forskelligartede

forventninger til kirken?

Hvad betyder målgruppestrategien for præsternes arbejde – såvel indholdsmæssigt

som organisatorisk og ledelsesmæssigt?

Hvad betyder svarene på ovenstående for kirkens struktur og for samarbejdet mellem

læge og gejstlige i denne strukturs organer?

Disse spørgsmål er bestemt også centrale i en dansk sammenhæng, om end svarene formodentlig

i flere tilfælde vil være nogle andre.

6. Bogens opbygning

Efter denne indledning lægger provst Torben Hjul Andersen ud med at fortælle om den bløde

arbejdsdeling, de har udviklet mellem præsterne i Sct. Peders Sogn i Slagelse. Artiklen bevæger

sig fra den konkrete beskrivelse via en vurdering heraf til mere principielle overvejelser.

En af disse er muligheden for at brede perspektivet ud fra et sogn til en hel provinsby eller en

bydel i vore største byer.


Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Herefter bevæger vi os til mere landlige omgivelser. Det andet eksempel på, hvordan man

har forsøgt sig med et team-samarbejde blandt præster, er nemlig fra Bjerringbro, hvor fire

præster som et team betjener ti sogne. Sognepræst Bjarne Markussen fortæller om såvel proces

som resultat. Artiklen giver et levende indtryk af de mange vigtige detaljer, der er i spil,

når man gennemfører strukturforandringer i den landlige del af folkekirken.

Efter disse kvalitative eksempler fra det virkelige liv følger en kvantitativ undersøgelse af sognepræsternes

faktiske arbejdsopgaver i Århus Stift. Analysen er skrevet af sociolog og seniorkonsulent

i Landsforeningen, Steen Marqvard Rasmussen. 21) Den viser, at man blandt stiftets

præster kan finde ti forskellige typiske arbejdsprofiler. Under læsningen af denne undersøgelse

er det nærliggende for læseren at stille sig selv det klassiske spørgsmål, "om flasken er

halvt tom eller halvt fuld" – eller sagt mere direkte: På den ene side kan man sige, at sognepræstearbejdet

rent faktisk giver rum for en vis specialisering i og med, at vi kan opspore ti

forskellige typiske måder, hvorpå den enkelte præst kombinerer sine arbejdsopgaver. På den

anden side kan man sige, at selv de mest rendyrkede måder at "specialisere sig" på ikke er

særligt specialiserede. Spørgsmålet er altså kort sagt: I hvor høj grad lykkes det rent faktisk

præsterne at specialisere sig? Og er denne grad af specialisering optimal? Undervejs i den

statistiske redegørelse bliver typerne gjort levende af korte konstruerede menneskeskildringer

af kirkekonsulent Gertrud Iversen fra www.giverconsult.dk.

Bogen slutter med en artikel af Steen Marqvard Rasmussen, der fremdrager nogle få resultater

fra den tyske evangsliske kirke, som har umiddelbar relevans for bogens tema.

I den artikel støder vi på et nyt begreb: Præsten som "specifik generalist" – altså hverken en

snæver specialist eller en diffus og af tilfældighederne bestemt generalist men netop én, der

er generalist på en nærmere specificeret måde. Det kunne være en præst, der har en vifte af

opgaver, som understøtter hinanden, som passer til det sted, hvor stillingen skal udfolde sig,

og som passer til den bestemte person, som den pågældende præst også er. Måske kunne

begrebet "den specifikke generalist" være et brugbart pejlemærke for de videre overvejelser.

Det er redaktionens håb, at man efter endt læsning vil vende tilbage til de problematikker,

der er skitseret i denne indledning, og se dem i et nyt og klarere lys.

Jeg vil også benytte lejligheden til at takke stud.mag. Linda Hinz for at have hjulpet mig med

at oversætte de tyske citater til dansk.

21) Århus-undersøgelsen bliver også offentliggjort på tysk, da den indgår i Steen Marqvard Rasmussen: Pastorale

Berufstypologien in der Dänischen Volkskirche, AIM-Verlagshaus 2010.

- 18 -


Arbejdsdeling mellem præster

Af Torben Hjul Andersen, provst i Slagelse provsti

- 19 -

Arbejdsdeling mellem præster

"Stillingen som sognepræst i X-købing sogn er ledig fra d. ..." Således står der i stillingsannoncerne

i Præsteforeningens Blad, og så følger menighedsrådets beskrivelse af sognet og af

kirke og præstegård. Som regel er det en god og præcis beskrivelse, men sammenlignet

med stort set alle andre stillingsopslag er der en markant forskel: Der er meget sjældent udtrykt

forventninger til arbejdets indhold. Stillingen som sognepræst er ledig. En så kortfattet

tekst må så enten betyde, at det er helt entydigt hvad en sognepræst laver, eller at der er forventninger,

som ikke er skrevet i opslaget men klart formuleret på hjemmeside, i menighedsrådets

forarbejde, eller at forventningerne er mangetydige og ikke klart formulerede.

I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de overvejelser, som menighedsrådet ved Sct. Peders

kirke i Slagelse gjorde forud for de to seneste præsteansættelser, og hvorledes det resulterede

i en ønsket profil, som lagde op til en vis arbejdsdeling mellem præsterne.

1. Baggrund

1.1. Lidt om Sct. Peders sogn

Pr. 1. januar 2009 bor der 9474 indbyggere i sognet, hvoraf 8347 er medlemmer af folkekirken.

Ud fra en sogneanalyse foretaget af Kirkefondet kan vi se, at fordelingen af indkomst,

uddannelse, boligforhold, husstandens størrelse, aldersfordeling, m.m. ligger meget tæt på

gennemsnittet for hele landet. Sammensætningen er altså så tæt på gennemsnittet, at det

kirkelige arbejde bør rette sig mod hele spektret. Da jeg blev ansat som sognepræst i 1999,

var der to tjenestemandsansatte præster samt en bistandsforpligtelse fra en nabopræst på

50 %, og i løbet af nogle år blev det muligt at ansætte en sognemedhjælper, som igangsatte

juniorkonfirmander og senere en juniorklub. Det har været en stor succes og sammen med

en konfirmandklub og konfirmandlejre fik børne- og ungdomsarbejdet efterhånden en god

placering sammen med tilbud til voksne og ældre. Senere fik sognet yderlige 25 % præstedækning

fra Roskilde Stift, og det gav mulighed for at etablere en stilling som overenskomstansat

præst, hvor 75 % af lønudgiften blev finansieret lokalt, idet sognemedhjælperstillingen

blev omdannet til en lokalfinansieret præstestilling. Dette skete i forbindelse med en flytning,

så embedet var ledigt og derfor kunne menighedsrådet åbent diskutere indholdet i

denne nye præstestilling.

Mindre end et år senere fik den ene tjenestemandsansatte præst nyt embede i Jylland, og

endnu engang drøftede menighedsrådet en præsteprofil.

Jeg vil i det følgende søge at belyse de generelle overvejelser vedrørende arbejdsdeling mellem

præster og ikke de mere lokale hensyn, som naturligvis også fyldte i drøftelserne. Ligesom

jeg heller ikke vil beskrive de to forskellige profiler, som kunne ses i stillingsopslagene.


Arbejdsdeling mellem præster

1.2. Forudsætninger for drøftelse af profil

Samvirke

Den nye menighedsrådslov taler om "samvirke" mellem præst og menighedsråd. Som så

mange andre steder, er dette ikke nyt i Sct. Peders sogn, så præster og menighedsråd har

kunnet tale om dette i fællesskab og i mindre fora. Stillingernes profil blev drøftet på møder

i præstegruppen, i børne- og ungdomsudvalget, i aktivitetsudvalget og i det samlede menighedsråd.

Overalt var der åbenhed, så de forskellige vinkler blev brugt til at skærpe opmærksomheden

og gøre stillingernes indhold mere klare.

Jeg er helt klar over, at dette ikke er en selvfølge, men jeg vil mene, at det er en forudsætning

for et tilfredsstillende arbejdsliv for en ny præst med en deling af arbejdet. Jeg tror, at

en åben og respektfuld forberedelse er mere afgørende end enighed / uenighed. Naturligvis

er der en grænse for, hvor langt man kan strække et samarbejde, hvis der er en dybtgående

uenighed, men en erkendt principiel uenighed kan håndteres meget længere og mere frugtbart,

end en "vi lader som om vi er enige, men er usikre på hinandens synspunkter." Antydninger

og underforståede synspunkter, som ikke kommer frem til klarhed, vil underminere et

samarbejde allerede inden det er begyndt. Når der tales om et samvirke mellem menighedsråd

og præst, så bør menighedsrådet ikke søge at gennemtrumfe en beslutning, hvis præsterne

er enige om, at dette er en dårlig ide. Ligeledes kan der være mange andre hensyn,

som skal med i overvejelserne, eksempelvis mindretal i sognet.

Det er min overbevisning, at uenigheder der kan formuleres åbent og stadig i gensidig respekt

er nemmere at håndtere end glat "hensynsdug," som bredes ud over de forskellige

bakker og buler.

Mål

Menighedsrådet må definere sine mål for at kunne vælge profil for en ny præst og dermed

også profilen for de øvrige præster. Disse mål bør selvfølgelig hænge sammen med de overordnede

mål, som blev formuleret ved begyndelsen af dette menighedsråds funktionsperiode.

Gudstjenester. Vi oplever det glædelige, at der er en stigende gudstjenestedeltagelse, både til

de almindelige højmesser og til de andre gudstjenester i kirken, og gudstjenesterne er vores

vigtigste "livsytring". Derfor forventes præsterne at forberede gudstjenesterne grundigt og

kunne prædike klart, forståeligt og samtidig med dybde.

Familiegudstjenester var det næste ord. Vi har en række faste familiegudstjenester på højmessens

plads, og for at kunne sikre fleksibilitet i planlægningen er det vigtigt, at alle præster både

kan og gerne vil holde familiegudstjenester. Her var der et eksempel på det nyttige i en

åben samtale, for præsterne kunne orientere rådet om, at det tager længere tid og er mere

krævende at holde familiegudstjenester end sædvanlige højmesser. Det er nemlig vores erfaring,

at børn går direkte til kernen, og så skal de centrale problemstillinger belyses i et klart

og enkelt sprog – ikke forenklet, men central og klar forkyndelse.

- 20 -


- 21 -

Arbejdsdeling mellem præster

Børn og unge. Der er 6 hold konfirmander om året og 5 fjerde klasser, som skal have tilbud

om juniorkonfirmand, og dertil kommer konfirmandklub og juniorklub. Så børn og unge fylder

meget i præsternes ugeskema. 1) Desværre følger sognet også tendensen på landsplan

til, at unge efter konfirmationen ikke har meget kontakt til kirken. Bortset fra nogle få ung-ledere,

som er med i juniorklub eller konfirmandklub, 2) mister vi kontakten til de unge efter

konfirmationen. Ydermere ligger et af landets største gymnasier i vores sogn sammen med

handelsskole og teknisk skole. Disse forhold betød, at menighedsrådet prioriterede unge for

den overenskomstansatte præst og senere børnearbejdet over for den nye tjenestemandsansatte

præst.

Heri lå et ønske om at fortsætte arbejdet med børnene (kontakt til børnehaver, børnehaveklasser,

kirkedag om påsken for børn i anden klasse, juniorkonfirmander og juniorklub). Dertil

kom så ønsket om en øget satsning for unge, hvor vi hidtil har fokuseret på konfirmander

med konfirmandlejr og frivillig konfirmandklub om torsdagen. Der var forslag om en eller

anden form for enkeltstående arrangementer for tidligere konfirmander samt øget kontakt

til ungdomsuddannelserne.

Naturligvis var der debat om denne prioritering, og endnu engang kan åbenhed ikke understreges

nok. Blandt de ældre, men især fra gruppen mellem 40 – 60 år var der røster, der

sagde, at "nu må I ikke glemme os i jeres gode arbejde for børn og unge". Var den ikke blevet

formuleret og behandlet åbent kunne den have ligget som en uudtalt forventning, der

virkelig kan stresse præster. 3) Nu resulterede det i en bevidstgørelse om, hvilke tilbud til

voksne vi har på nuværende tidspunkt (først og fremmest højmesser og andre gudstjenester

og derudover sognedage, sogneaftener, onsdagstræf om eftermiddagen, studiekredse, koncerter,

læsekreds samt mere enkeltstående arrangementer). Der var enighed om, at vi ikke

ønskede at nedprioritere arbejdet blandt voksne, så derfor kom præsterne med et forslag om

at flytte rundt på arbejdsopgaverne (se nedenfor) så området fortsat blev dækket. Naturligvis

betyder prioriteringen af børn og unge, at vi ikke forventer at kunne bruge yderligere

præsteressourcer (eller af de andre ansatte) i arbejdet blandt voksne, så nye tiltag skal enten

bæres af frivillige 4) eller ske ved indsats på andre områder. 5)

Det er afgørende, at det er menighedsrådet, der i ansættelsesfasen foretager denne prioritering

– og dermed også hvilke områder der ikke opprioriteres (og måske i andre sammenhænge

direkte en nedprioritering). Hvis dette ikke er formuleret klart, vil den nye præst blive

mødt med mere eller mindre udtalte forventninger, der sandsynligvis går i mange forskellige

retninger.

1) Sognet har også et godt pigekor, som er en vigtig del af kirkens liv, men det er ikke medtaget i denne artikel,

som har fokus på præsters arbejde.

2) Og medlemmer af pigekoret.

3) Og også kan stresse de øvrige ansatte. Dette forhold ligger også uden for denne artikels fokus, så derfor er

dette vigtige emne ikke belyst.

4) Her er læsekredsen et godt eksempel. En gang om måneden mødes 30-40 til spisning (lavet på skift af deltagerne)

og derefter en samtale om en læst bog ledet af en pensioneret gymnasielærer.

5) Aktuelt har vi fokus på, hvordan vi fortæller om alle tilbud i vores kirke. Vi mener i al ubeskedenhed, at vi laver

virkelig gode koncerter, meditationsgudstjenester, sogneaftener m.m., men at det alt for ofte er en velbevaret

hemmelighed!! Indsatsen i den kommende periode handler om at kommunikere og gerne i en samlet

strategi, der også lyser på de andre aktiviteter. Uden nævneværdigt ekstraarbejde vil der som regel kunne

være 20 deltagere mere i arrangementerne.


Arbejdsdeling mellem præster

Profil på de nuværende præster

Når der ønskes en arbejdsdeling mellem præsterne, indbefatter dette naturligvis også de allerede

ansatte, og så måtte vi sammenholde målene med hver vores interesse og styrke. I

vores konkrete situation betød det ændring af mit arbejde, hvor jeg hidtil havde været ankerperson

i konfirmandklubben. Jeg er både teolog og læreruddannet, så børn og unge har

altid haft min interesse, men det har undervisning af voksne også, f.eks. gennem studiekredse.

Det var afgørende for mig, at alle præster skal kunne holde familiegudstjenester, og at

børne- og ungdomsområdet blev varetaget – også selv om jeg ikke selv skulle stå for det.

Det førte til, at ungdomsstillingen blev prioriteret og senere børneområdet. Der var naturligvis

også behjertede mennesker i menighedsrådet, der mindede mig om, at jeg er født i

1960, og måske var det en fordel, at området blev varetaget af en ung! Så i stedet var der

enighed om, at jeg skulle virke blandt de voksne. Dette som eksempel på, at en arbejdsdeling

har betydning for hele præstegruppen, nye såvel som "gamle".

Opslag og samtale

Vi mødte forskellige reaktioner på et opslag med en klar profil; lige fra "det kan man ikke – en

præst er en præst" til "spændende at I har formulerede forventninger til en ny præst". Ved

samtalen efter prøveprædikenen handlede det både om at lære personen at kende, men også

om at spørge til de særlige kvalifikationer, som netop var profilerede, og menighedsrådsmedlemmer

fortalte bagefter, at det også havde betydning med henblik på at træffe en afgørelse

mellem mange dygtige kandidater.

2. Hvordan gik det så?

Gik det som forventet? Nej, og det havde vi heller ikke ventet. Denne kendte vending dækker

virkeligheden godt i vores sogn. Opdelingen blev naturligvis ikke så skarp, som den blev

ridset op i forberedelsesfasen, og årsagerne hertil er mange.

For det første er det to engagerede og dygtige præster, der blev ansat, og ingen af dem sidder

andægtigt og stille og venter på, at vi mere erfarne præster deler ud af opgaverne! De

byder ind og tager selv af fadet, så der nærmest er regulær kamp om at få gudstjenester og

de andre spændende opgaver, som præstelivet byder på. Det havde vi også ventet og håbet

på, og de mange kirkelige handlinger får naturligvis også præstearbejdet til at ligne hinanden.

De to nye præster har så også kompetencer uden for det specielle område, som blev prioriteret

i ansættelsesfasen, og det prøver vi at få det maksimale ud af! Kommunikationen er

kommet i fokus og højnet, og et andet eksempel er film, hvor vi nu har en medarbejder, der

har interesseret sig for film og gerne vil formidle sin viden. Her giver vi naturligvis gerne slip

på strikte aldersgrænser for at udnytte hinandens kompetencer bedst muligt.

Og så kan der endelig ske ydre ændringer, som påvirker planerne. En af præsterne kan blive

provst – den slags kan jo ske, og så er der pludselig ikke så meget tid til studiekredse og andre

spændende aktiviteter for voksne.

Vi har en vis arbejdsdeling, som især betyder, at hver præst har et særligt fokus på "sin" aldersgruppe.

Den præst, som har særligt fokus på børnearbejdet, tager til de møder og kon-

- 22 -


- 23 -

Arbejdsdeling mellem præster

ferencer, der vedrører indledende konfirmationsforberedelse m.m., og på den måde opsamles

en viden og en erfaring, som kommer børnene til gode. Og helt tilsvarende på ungdomsområdet

og voksenområdet, men det gode samarbejde betyder, at vi alle fire gerne vil bidrage

med ideer og tanker, og at vi også alle er i stand til at afløse ved kurser, ferier og sygdom.

Arbejdsdelingen betyder nemlig, at f.eks. juniorkonfirmanderne ikke går på skift, men primært

varetages af præsten med fokus på den aldersgruppe, E-konfirmandarrangementer af

præsten med fokus på unge, og plejehjemsgudstjenester af præsten med fokus på voksne

osv.

Hvor andre sogne praktiserer en slags rotationsordning, så har vi en formuleret og aftalt arbejdsdeling.

3. Vurdering af samarbejdet

Traditionelt er præstens arbejde mere præget af at skulle være "generalist" end "specialist".

Alle præster forventes at være dygtige til børn, til at undervise konfirmander, forberede

gode gudstjenester med sammenhæng og tyngde, kunne gebærde sig ved byfesten,

være god til at udøve sjælesorg, kunne håndtere demente hr. Hansen på plejehjemmet

på en elegant måde, have en smilende ægtefælle der tager imod i den stråtækte præstegård.

Det er forventningerne, og skønt det indlysende, at ingen er lige gode til alt, så bliver

det et sådant præstespejl, vi holder op for os selv.

Jeg tror, at den største fordel ved at udarbejde en profil og tale om arbejdsdeling mellem

præster er, at den uopfyldelige fordring om et universalgeni bliver taget væk, og i stedet

kommer en formuleret og åben samtale om mål og prioriteringer på den ene side og

kompetencer, styrker og svagheder på den anden side.

3.1. Ulemper

Som sognepræst ville det være en ulempe, hvis man var så specialiseret, at man kun ville

kunne betjene en del af sognet. Som beskrevet ovenfor har vi aldrig intenderet knivskarpe

grænser, så derfor benævner vi bevidst præsterne som sognepræster og ikke børnepræsten,

ungdomspræsten, m.m.

Ud fra vores praksis med en vis arbejdsdeling har vi undgået de skarpe grænser, der kunne

give sig udtryk i mærkelige forhold: "Børnepræsten er på kursus, så vi må aflyse juniorkonfirmanderne".

Det har aldrig været situationen, for vi andre træder til, og gør det med glæde.

Det er tankevækkende, at denne kritik mod specialisering kun retter sig mod de steder, hvor

der er formuleret arbejdsdeling. Et tænkt eksempel: Alle ved, at sognepræst NN ikke egner

sig til børn, men er højt elsket for sit sjælesorgsarbejde. Ingen kunne finde på at sige, at han

som sognepræst ikke dækker hele sognet, skønt han i praksis ikke gør det. Derimod kommer

indvendingen, hvis et menighedsråd drister sig til at formulere en vis arbejdsdeling og eksempelvis

aftaler med en af sognepræsterne, at vedkommende har særligt fokus på sjælesorg.


Arbejdsdeling mellem præster

Antal møder

Uden at kunne dokumentere det er det min klare oplevelse, at vi alle deltager i et stigende

antal koordineringsmøder, planlægningsmøder og mange andre møder. Det er nødvendigt

at være meget opmærksom på antal møder, længden af møder og kvaliteten af møder.

Hvis en arbejdsdeling medfører yderligere møder, vil det være en ulempe, som skal medtænkes,

men det er ikke min erfaring, snarere tværtimod. 6)

I et sogn med flere præster vil der nødvendigvis være mødeaktivitet, der har til formål at

koordinere og planlægge. 6) Ved arbejdsdeling vil det betyde færre møder, fordi den

præst, som er primær på det særlige område, kommer med første udkast, som vi andre så

kan kommentere og tilbyde vores hjælp til emner, hvor det er nødvendigt. Hvis vi uge for

uge skulle skiftes til f.eks. juniorkonfirmander, ville det betyde betragteligt flere møder.

3.2. Fordele

Der er mange fordele. Jeg har allerede beskrevet den store fordel, at en præst opsamler en

stor viden på eksempelvis ungdomsområdet og anvender denne viden i sit arbejde, så det

også smitter af på os andre.

Jeg vil i det følgende prøve at sætte ord på de fordele, som umiddelbart ikke er helt så indlysende.

Stress

Som præst mødes man af forventninger fra mange sider, både udtalte og uudtalte. Både for

erfarne, men især for nye præster kan det være svært at håndtere, og disse altid nærværende

forventninger kan virke stressende, fordi man ikke kan opfylde dem alle. Arbejdsdeling

ændrer ikke på forventningerne, men den formulerede profil og ønsket om en vis arbejdsdeling

betyder, at man bevidst kan foretage en prioritering af de opgaver, som møder os i forventningsmuren.

Alle foretager en prioritering, men det er en stor hjælp at foretage prioriteringen

bevidst frem for ubevidst, og at det sker på baggrund af et samvirke mellem præst og

menighedsråd. Det er en hjælp, når præsten skal leve med de skuffede øjne fra mennesker,

der ønskede noget, som præsten ikke kunne nå eller havde kræfter til.

Konkurrence mellem præster

Dette er et meget svært emne, nærmest et tabu og det er helt forståeligt, fordi det rammer

ind i det inderste og berører menneskers selvtillid. Så officielt vil samtlige sogne i Danmark

påstå, at der ikke er konkurrence mellem præsterne i sognet.

6) Der er enkelte sogne, som deles op i distrikter for hver præst, og så er der naturligvis ikke særlig meget koordineringsarbejde,

men både lovgivning og udvikling går i den modsatte retning. Heldigvis!

- 24 -


- 25 -

Arbejdsdeling mellem præster

I virkelighedens verden kan vi mennesker ikke lade være med at sammenligne os selv med

de andre, og det kan gøre ondt. Hvorfor kommer der færre juniorkonfirmander, når det

er min tur? Hvor mange kirkegængere kommer der til mine kollegers gudstjeneste?

Spørgsmål af denne art kan være smertefulde i den enkelte præstegård og i sognet som

helhed. Vi bør have som mål at være medarbejdere på hinandens glæde. Her tror jeg, at

samtalen om arbejdsdeling kan være et nyttigt redskab, fordi vi netop sætter ord på, at vi

har forskellige stærke sider, og vi gør det på den positive baggrund, at vi leder efter kompetencer

og fortrin, og ikke som reaktion på nederlag.

Menighedsrådet ved Sct. Peders kirke sætter gudstjenesterne øverst hos os alle, og det er en

stor glæde, at præsterne sidder på kirkebænken, når de ikke selv har gudstjenesten. Det er

vigtigt, og det bliver bemærket.

Præster og menighedsrådsmedlemmer bør naturligvis gå i kirke om søndagen – sammen

med alle andre medlemmer af menigheden.

Glemmes det usynlige præstearbejde?

Når der skal sættes mål og prioriteres i menighedsrådets – og dermed også i præstens – arbejde,

så er det en fare, at de synlige og populære områder fremhæves på bekostning af det

mere skjulte og usynlige præstearbejde. Her tænker jeg på hjemmebesøg, sjælesorgsamtaler,

besøg hos efterlevende efter dødsfald, m.m. Disse dele af præstens arbejde kender menighedsrådet

meget lidt til – og må heller ikke få noget at vide grundet præstens tavshedspligt.

Drøftelse om en vis arbejdsdeling mellem præsterne kan være en hjælp til at få synliggjort

dette område for menighedsrådet. Her er det præstens pligt at friholde tid og rum til dette

vigtige område, og det gøres bedst ved at tale om det i generelle og åbne termer. Her kan

inddragelse af frivillige være en vej frem. Menighedsråd og præster kan med fordel spørge

sig selv om, hvilke ting alle kan gøre og hvilke ting, som kun en præst kan gøre. Der er f.eks.

mange, som kan byde velkommen til en sangeftermiddag for ældre og sammen med organisten

styre de mange sangønsker, men det er kun præsten, der kan besøge enken efter den

mand, som blev begravet i sidste uge. Ved at sætte ord på dette emne kan menighedsrådet

hjælpe præsten, så sognets beboere ved, at "præsten ikke bare siger nej", men i stedet har

prioriteret en samtale med en person, der har meget brug for det.

Udvikling

Tanken om arbejdsdeling betyder også en mulighed for udvikling i præstearbejdet. Har man

eksempelvis gennemført det samme program for juniorkonfirmander i 6 år, kan det nemt

være, at de forskellige aktiviteter hænger en ud af halsen. De fleste varierer da også undervisningen

og prøver nye ting af, men ved arbejdsdeling er der en ekstra mulighed: Man kan aftale

en anden fordeling.

Ved vores kirke er det målet, at vi for en sæson af gangen aftaler fordelingen. Det giver mulighed

for, at man udvikler sig og ikke går i stå i vante procedurer.


Arbejdsdeling mellem præster

Som et banalt og meget konkret eksempel kan jeg nævne gudstjenesterne i adventstiden for

dagplejebørn, børnehaver og skoleklasser. Her fordeler vi de forskellige aldersgrupper, så

hver præst har en aldersgruppe. Så kan præsten målrette en række gudstjenester mod præcis

den aldersgruppe, eksempelvis børnehavebørn i alderen 3-5 år. Næste år kan man så

gentage eller aftale en ny fordeling.

Dette konkrete eksempel kan illustrere de udviklingsmuligheder, som ligger i arbejdsdeling,

og det er vigtigt at understrege, at der tales om udvikling mellem ligeværdige områder.

Endnu en kæphest: Der er ingen områder af præstearbejdet, der er finere end andet. Det er

ikke finere at have en højintellektuel studiekreds om begrebet angst i Kierkegaards forfatterskab,

end det er at være leder i konfirmandklubben eller det at tænde nyt livsmod hos fru

Jensen i hendes menneskeliv og kristenliv.

De stærke sider

Den største fordel, tror jeg, er den åbne samtale om hinandens stærke sider, og villigheden

til at bruge disse muligheder. Som et eksempel skal jeg i dette forår vikariere i børneklubben

tre tirsdage, medens præsten med fokus på børnearbejdet deler ud af sin store viden om

film i en studiekreds for voksne. Det glæder jeg mig til, og studiekredsens deltagere glæder

sig meget.

Som det ses mener jeg, at der er mange fordele, og vi opbløder grænserne for arbejdsdeling

for at mindske ulemperne.

4. Principielle overvejelser

Som præst er man både en person og repræsenterer samtidig et embede. På mange områder

er det embedet, der bærer personen.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på det embedsteologiske område, men spørgsmålet

om en vis arbejdsdeling mellem præster fortjener en grundig embedsteologisk eftertanke,

og vel og mærke en eftertanke der forholder sig til en ærlig besindelse på vilkårene i et moderne

præsteliv. For der er ikke grokraft i nogen af grøfterne. Her tænker jeg på den ene

grøft, som kun vil forholde sig til det praktiske, og hvad der kan lade sig gøre. Uden teologisk

refleksion er faren nærliggende for, at præsten efterhånden bliver en aktivitetsformidler.

Den anden grøft er en teologisk idealforestilling, som nærmest ikke kan fungere i et større

bysogn, hvis den overhovedet kan fungere!

Der er brug for en embedsteologisk refleksion her i virkelighedens verden.

Der kan rejses mange principielle spørgsmål. Ud over det embedsteologiske vil jeg her pege

på følgende få emner:

- 26 -


Samvirke mellem præst og menighedsråd

- 27 -

Arbejdsdeling mellem præster

Man kunne også spørge, om man overhovedet kan tænke et alternativ til en åben drøftelse

om, hvem der løser hvilke opgaver. Det mener jeg må være en følge af menighedsrådslovens

tale om samvirke mellem præst og menighedsråd om evangeliets forkyndelse.

Med en sådan bestemmelse må præst og menighedsråd stille sig selv det helt naturlige

spørgsmål: Hvem gør hvad? Og så er man jo langt inde i den tænkning, der netop tænker

i supplement, samarbejde, samvirke, og ved flere præster er det et helt naturligt skridt

at overveje en vis form for arbejdsdeling.

Leder af en præstegruppe

Hos os fungerede samarbejdet fint, og jeg fornemmede ikke behov for en formaliseret ledelse.

Da jeg blev provst blev relationerne naturligvis forandret, men samtalen fungerede og

fungerer glimrende. Jeg kan ikke vurdere, om det er nødvendigt med en formaliseret ledelse,

hvis man er uenige.

Flere sogne

I denne artikel har jeg beskrevet den delvise arbejdsdeling mellem præster i vores sogn. Man

kunne overveje at vide perspektivet ud til et større område, f.eks. en provinsby med flere

sogne.

På Nørrebro i København blev tre sogne i 1999 sammenlagt til Blågården Sogn med tre kirker,

som herefter har fået hver deres funktion: Diakoni, ungdom og "højmesse". Ligeledes

har præsterne deres respektive områder. Nogle steder i Norge, f.eks. Bergen, har man lavet

en meget konsekvent opdeling af kirkernes funktion. Det er gjort dels ud fra deres arkitektur

og dels deres placering i byen.

Uden at kunne gennemskue om det kan lade sig gøre, eller om det er hensigtsmæssigt, kunne

en lignende struktur overvejes her i Danmark. I Slagelse har vi fire sogne med 5 kirker,

som alle er meget forskellige og velegnede til forskellige ting. Dertil kommer dygtige præster,

som også er meget forskellige. Man kunne godt spørge, om folkekirken skal levere den

samme "vare", på det samme tidspunkt, til den samme målgruppe. Eller om vi tør tænke i

mere målrettede gudstjenestetyper og aktiviteter, som drager nytte af de forskellige kirkerums

særkende og mulighed.

Det er ikke noget, jeg som provst hverken vil eller kan bestemme, men jeg vil gerne invitere

til en samtale om sådanne tanker.

En vis arbejdsdeling mellem præsterne er udsprunget af det samme som ligger bag menighedsrådets

tanker om al virksomheden; det helt enkle:

"Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse." 7)

7) Menighedsrådsloven § 1, stk. 2.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Af Bjarne Markussen, sognepræst i Bjerringbro

- 29 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Bjerringbro skal som by have en bedre kirkelig betjening og præsterne en bedre arbejdsfordeling.

Det var udgangspunktet for de initiativer, biskop Karsten Nissen fra år 2000 satte i

værk, og som har ført til ændringer i sognestruktur og præstelig betjening for såvel land som

by i og omkring Bjerringbro.

I denne sammenhæng er i alt fald to perspektiver interessante: Den proces, der har ført frem

til den nuværende struktur, og det resultat, der foreligger, herunder de konsekvenser dette

resultat har for nærværende bogs overordnede tema: præsternes mulighed for specialisering.

I begge temaer (proces og resultat) ligger der problemstillinger, der er væsentlige i relation

til de overvejelser, der pågår i store dele af landet angående folkekirkens struktur, sognesammenlægninger,

teamsamarbejde mv. Jeg håber således, at nedenstående bidrager med indsigter

og erfaringer, som kan øge forståelsen af, hvor komplekst og samtidig nødvendigt det

er, at forholde sig til forandringer i den folkekirkelige struktur.

Den proces, der har ført frem til den nuværende struktur i og omkring Bjerringbro, vil jeg beskrive

nedenfor. Redegørelsen er baseret på referater og bilag til de afholdte møder, som jeg

alle har deltaget i. I relation til processen vil jeg som det teoretiske fundament for min vurdering

primært anvende den amerikanske og internationalt anerkendte professor John P. Kotter’s

teorier om forandringsledelse.

Denne redegørelse skal føre frem til en vurdering af fordele og ulemper ved den struktur og

det samarbejde, der er etableret i relation til varetagelsen af de præstelige arbejdsopgaver,

præsternes trivsel i denne struktur og samarbejdet med menighedsrådene i denne struktur.

Undervejs vil jeg forholde mig kritisk til såvel processen som det "færdige" resultat og dermed

anlægge vurderinger, der i denne sammenhæng kan fremstå som læring, som andre

forhåbentlig kan drage nytte af.

Såvel den fremførte kritik som de mange forandringer, der i disse år pågår i samfundet i øvrigt,

gør det svært at forestille sig, at den nuværende struktur og den dermed forbundne arbejdsfordeling

har nået sin endelige form. Jeg betragter således ikke den nuværende struktur

for færdigudviklet. 1) Derfor har jeg også givet denne artikel overskriften "Bjerringbro – en

sognestruktur under forandring". De berørte problemfelter vil derfor også munde ud i en

perspektivering, der får karakter af to mere generelle replikker i relation til kirkesyn og ledelse.

1) Jf. lov nr. 47 af 28. januar 2009 vil kirkedistriktsbegrebet forsvinde med virkning fra 1. oktober 2010, hvilket

som udgangspunkt vil medføre, at de nuværende kirkedistrikter – med mindre andet vedtages – gøres til

selvstændige sogne. Denne lovændring vil derfor nødvendigvis medføre fornyede overvejelser vedr. strukturen

i Bjerringbro.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

1. Bjerringbro – lidt geografi, demografi og historie

Bjerringbro ligger i Gudenå-dalen med ca. samme afstand til Viborg, Randers og Silkeborg.

Hævet over dalen ligger de gamle landsbyer og landsogne med landsbykirker fra middelalderen:

Bjerring og Hjermind nord for åen og Gullev syd for åen.

Bjerringbro er som by relativt ny. Den blev grundlagt midt i 1800-tallet på baggrund af, at

Bjerrings møller byggede en bro over åen: Bjerring-bro. Bjerringbro Kirke er bygget i 1919,

og nogle få år efter (1923) blev Bjerringbro sogn udskilt fra Bjerring, Hjermind og Gullev

sogne. Byen havde på det tidspunkt en beskeden størrelse.

Byens driftige erhvervsliv med Grundfos i spidsen har medført, at Bjerringbro fra ca. 1960 er

vokset ud i de omgivende landsby-sogne, og den har siden 1980 været bygget sammen

med Bjerring.

Bjerringbro hører frem til kommunalreformen kirkeligt til Bjerringbro-Hvorslev-Tjele Provsti

og derefter til Viborg Østre Provsti. Pastoraterne, der omgiver Bjerringbro, har været typiske

land-pastorater bestående af 2-3 sogne.

Indbyggerne i området fordeler sig på følgende måde:

Tabel 1: Antal indbyggere i 2000

Pastorater Antal indbyggere (ca.)

1. Bjerring-Mammen

- Bjerring

- Mammen

2. Hjermind-Hjorthede-Lee

- Hjermind

- Hjorthede

- Lee

3. Sahl-Gullev

- Sahl

- Gullev

2800

2200

600

1700

1000

300

400

900

500

400

4. Bjerringbro 4400

Total 9800

I pastoraterne i tilknytning til Bjerringbro er der ansat 4 præster til 9800 mennesker, hvoraf

ca. 92% er medlem af folkekirken. Der er 9 gudstjenestesteder (i Bjerringbro Sogn er der foruden

Bjerringbro Kirke også Kirkesalen, der ligger i den sydlige del af byen) og 8 menighedsråd.

Præsten i Sahl-Gullev havde frem til 2000 en kvote på 40% i Bjerringbro Pastorat. I Bjerringbro

har der således været 1,4 præstestilling.

2. Baggrunden for og påbegyndelsen af strukturforandringerne

i Bjerringbro

Gennem 1990erne vokser et stærkt ønske frem om at få øget den præstelige betjening i

Bjerringbro. Dette er begrundet i et højt kirkeligt aktivitetsniveau og i et væsentligt større antal

kirkelige handlinger, end befolkningstallet umiddelbart skulle berettige til. Dette skyldes,

- 30 -


- 31 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

at en del fra de omliggende sogne føler sig mere knyttet til byen end det sogn, de geografisk

tilhører, og en del af disse har også løst sognebånd til by-kirken. 2)

Dette fører til, at biskop Karsten Nissen indkalder til et møde, der afholdes i november 1999.

På mødet gør Karsten Nissen klart, at der ikke vil blive tilført byen flere præster, og at løsningen

derfor må findes i en omstrukturering af præsternes indbyrdes arbejdsfordeling. Derfor

nedsættes der på mødet et strukturudvalg. Dette udvalg fremlægger i april 2000 et forslag,

der i det væsentlige gennemføres.

Senere i 2000 beslutter Karsten Nissen at påbegynde et mere omfattende strukturarbejde for

hele stiftet, hvor der i alle provstier nedsættes udvalg, der på baggrund af drøftelser med

menighedsrådene skal fremkomme med forslag til forbedring af den kirkelige struktur.

På baggrund af strukturudvalgenes tilbagemeldinger afholdes der for Bjerringbro-Hvorslev-

Tjele Provsti et møde i juni 2002, hvor Karsten Nissen fremlægger sit endelige forslag til ændring

af strukturen. Det viser sig at være væsentligt mere radikalt end de anbefalinger, der er

fremkommet lokalt og anbefalet af strukturudvalget. Karsten Nissen foreslår, at Bjerringbro

by gøres til et sogn, og at byområderne fra Bjerring, Hjermind og Gullev fjernes fra disse og

dermed overføres til Bjerringbro. Bjerring-Mammen ville til gengæld skulle tilføres Lee sogn,

og Hjorthede overføres til Skjern-Sdr. Vinge-Vester Velling Pastorat. Hjermind-præsten, der

hermed bliver frigjort fra Lee og Hjorthede, kan således tilføre nye ressourcer til Bjerringbro.

Samtidig foreslås Kirkesalen lukket.

Dette forslag viser sig imidlertid så radikalt, at det udløser en række følelsesmæssige reaktioner

og udløser en række spørgsmål, som man ikke oplever tilstrækkeligt belyst:

Kan man pålægge et sogn en præst, det ikke har kaldet? Vil man kunne etablere et kirkeligt

samarbejde i sammenlagte sogne, når sognenes struktur (skole og kulturliv) går i andre

retninger? Vil det være muligt i en sådan skolestruktur skemamæssigt at gennemføre

minikonfirmand- og konfirmandundervisning? Er det rimeligt at amputere velfungerende

pastorater af hensyn til problemer i kirkelivet i byen? Vil man i byen kunne undvære Kirkesalen,

der også anvendes til undervisning? Er projektet som helhed ikke en underminering

af livet i landsbyerne? Er det rimeligt, at Bjerringbro sogn går tæt ud til landsbykirkerne i

Bjerring og Hjermind? Vil et så radikalt forslag ikke medføre, at folk vil løse sognebånd i

modsat retning?

Flere af spørgsmålene rummer såvel følelsesmæssige som teologiske og kirkelige problemstillinger.

Reaktionernes karakter og omfang bevirker, at Karsten Nissen beslutter at ændre sit

forslag. Konsekvensen bliver, at Karsten Nissen i 2003 ansøger Kirkeministeriet om tilladelse

til at ændre sognestrukturen på en måde, der kommer til at ligge væsentlig tættere op ad

strukturudvalgets forslag. 3) Vedtagelsen blev effektueret i forbindelse med præsteskifte i henholdsvis

Sahl-Gullev og Hjermind-Hjorthede-Lee.

2) Formelt har man løst sognebånd til en sognepræst, men i praksis har de fleste sognebåndsløsninger været

begrundet i ønske om tilhørsforhold til kirken.

3) Strukturudvalgenes indstilling og de endelige konklusioner for hvert enkelt af stiftets provstier er fremlagt i

Strukturrapport. Viborg Stift, Viborg 2004.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Det besluttes, at Bjerring, Bjerringbro og Hjermind lægges sammen til et sogn, men med

hver sit menighedsråd, idet de tidligere selvstændige sogne i stedet gøres til kirkedistrikter.

Alle sognepræster indsættes i de 3 kirker. Landsognene i øvrigt gøres til selvstændige pastorater,

der fastholder deres hidtidige sognepræst. Øvrige vilkår fremgår af regulativet (se bilag

på side 44).

3. Forandringsprocessen teoretisk belyst

På dette tidspunkt i redegørelsen for processen finder jeg det naturligt at inddrage John P.

Kotters teori om forandringsledelse. 4) Kotter hævder i sin bog: I spidsen for forandringer, s. 25

ff., at

der er 8 væsentlige trin, der indgår i en vellykket organisatorisk forandring:

1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed.

2. Oprettelse af en styrende koalition.

3. Udvikling af en vision og en strategi.

4. Formidling af forandringsvisionen.

5. Styrkelse af medarbejdernes kompetencer.

6. Generering af kortsigtede gevinster.

7. Konsolidering af resultater og produktion af endnu mere forandring.

8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen.

De 8 punkter skal opfattes som trin eller stadier. Man kan godt operere på flere stadier samtidigt,

men udeladelse af et trin eller for hurtig fremrykning vil underminere forandringsprocessen.

5)

I relation til den gennemførte proces i og omkring Bjerringbro er der en række forhold, der i

lys af Kotters teori giver anledning til kritisk refleksion over processen.

Man må for det første spørge, om der blev etableret en tilstrækkelig oplevelse af nødvendighed.

Det var tydeligt, at menighedsrådet i Bjerringbro oplevede det som nødvendigt at gøre

noget ved strukturen og få tilført flere præsteressourcer til byen. Men det var lige så tydeligt,

at omegnssognene modarbejdede denne proces, så problemstillingen blev lige så meget

land-by som kirke for alle (folkekirke) – også på sigt – for såvel land som by. Derfor oplevedes

processen af nogle som en trussel i stedet for en mulighed og på ingen måder som en nødvendighed.

4) En mere omfattende drøftelse af organisationsteori og placeringen af forandringsledelse i et videre perspektiv

kan f.eks. findes i: Jørgen Frode Bakka & Eigil Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur – kultur – processer. Handelshøjskolens

Forlag 2004. Herunder kan man overveje, om man ikke ved på et tidligt tidspunkt at have

inddraget Leavitts systemmodel (jf. Bakka & Fivelsdal: 308 ff.) vedrørende organisationsændringer kunne

have skabt større klarhed over processen og i højere grad været forberedt på dens iboende problemer. Leavitts

systemmodel fokuserer på det dynamiske samspil, der er mellem opgave, struktur, personer og teknologi,

og viser, at der er en indbyrdes afhængighed mellem en organisations dele, der ved ændringer i en organisation

er vigtige at have for øje.

5) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 29.

- 32 -


- 33 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Det primære middel i forhold til modstand mod forandring er kommunikation af nødvendighed.

Dette kunne antyde, at der simpelthen ikke i tilstrækkeligt omfang og med tilstrækkelig

dybde er blevet kommunikeret om nødvendigheden af strukturelle forandringer og en

ændret arbejdsfordeling. Situationen er ikke den, at der ikke er blevet kommunikeret – det er

der – men konservatismen i sognene og den dermed forbundne bekvemmelighed 6) er efter

min vurdering blevet undervurderet. Projektet blev derfor ikke et fælles projekt.

I forbindelse med oplægget til strukturforandringer blev der etableret et strukturudvalg bestående

af centralt placerede folk fra det lokale kirkeliv: To menighedsrådsformænd repræsenterende

henholdsvis land og by, to præster (den ene tillidsrepræsentant) og provsten.

Dette udvalg svarer til det, Kotter kalder en "styrende koalition".

Dette udvalg sad inde med den fornødne lokale indsigt af folkelig og kirkelig karakter og

havde samtidig den personindsigt, der gjorde det muligt at være både talerør og ambassadør

for de beslutninger, der skulle effektueres. Biskoppen valgte imidlertid at tilsidesætte

strukturudvalgets anbefalinger uden at gå i dialog med dette – formodentlig ud fra et ønske

om at forcere processen på grund af to forestående præsteskifte. Konsekvensen blev imidlertid,

at lysten lokalt til at være aktiv medspiller i processen blev reduceret væsentligt.

I forlængelse heraf var det tydeligt, at biskoppen havde en vision og en strategi (punkt 3).

Problemet var, at vision og strategi ikke var blevet fælles eje. Det stod for menighedsrådsmedlemmerne

ikke klart, hvad visionen og strategien var. Man havde altså ikke samme forståelse

af, hvad visionen var, og hvordan en ønskelig fremtid så ud. 7) Dette punkt hører uløseligt

sammen med Kotters punkt 4: Formidling af forandringsvisionen i form af en vedvarende

dialog om og kommunikation af visionen.

Konsekvensen blev efter min vurdering derfor også, at man nok nåede frem til et brugbart

resultat, men den proces, der førte frem til strukturen, efterlod en mat stemning, der siden

har gjort det vanskeligt at motivere sognene til at arbejde videre (jf. punkt 7) med struktur

og vision. 8)

Nu er det ikke usædvanligt, at organisatoriske forandringer foregår på en uhensigtsmæssig

måde. Derfor kan det være på sin plads her at notere sig, at Kotter hævder, at det "aldrig

er en let opgave at skabe forståelse for og engagement i en ny kurs … Intelligente

mennesker kan når som helst lave fejl her." 8) Det skyldes, at de selv har en opfattelse af,

de har kommunikeret klart og entydigt, og at der derfor ikke kan være tvivl om, hvad

hensigt, mål og vision er. Problemet er således ikke, at der ikke er kommunikeret, men

omfanget af og dialogen omkring det, der er kommunikeret, har været for sparsom.

Ændringerne i sognestrukturen blev som tidligere omtalt først påbegyndt i Bjerringbro-

Hvorslev-Tjele provsti, og resultatet skulle effektueres i forbindelse med forestående præsteskifte.

Om processen har medført en læring, der er draget i anvendelse i arbejdet i de øvrige

6) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 5.

7) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 106.

8) Jf. Kotter: I spidsen for forandringer, s. 108.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

provstier, er vanskeligt for mig at vide, men i alt fald kan jeg konstatere, at erfaringerne fra

andre provstier tyder på, at man de fleste andre steder har haft et mere konstruktivt forløb.

Efter at ovenstående struktur er tiltrådt, er der sket en yderligere ændring. Hvorslev kommune

med Sdr. Vinge og Vester Velling sogne, der var beliggende i Hvorslev kommune, overgik

som en konsekvens af kommunalreformen til Favrskov kommune og kirkeligt set som følge

heraf til Århus Stift. I forbindelse med præsteskifte besluttedes det derfor fra juni 2008 at

lægge Skjern Sogn til Hjorthede-Lee Pastorat og dermed spare 1/3 præstestilling. Der blev i

den forbindelse udelukkende forhandlet med de stedlige menighedsråd og den stedlige

sognepræst.

I forbindelse med denne ændring oprettes et fælles menighedsråd for pastoratet og samtidig

reduceres antallet af gudstjenester i disse kirker. Som en konsekvens af dette ændres

Hjermind-præstens kvote til 50% i henholdsvis Hjorthede-Lee-Skjern og Bjerringbro. Hjermind-præstens

antal af gudstjenester reduceres til 4 årligt i Bjerringbro Kirke, og fordelingen

af kirkelige handlinger justeres efter den nye kvote.

4. Det konkrete samarbejde

Som det fremgår af regulativet, mødes de 4 sognepræster efter behov dog mindst en gang

om måneden. 9) Mødet ligger typisk torsdag kl. 10 efter konfirmandundervisningen og indledes

med en salme og derpå kaffe og rundstykker og hyggesnak om løst og fast, personligt

og kirkeligt. Denne lidt uformelle samtale er befordrende for det øvrige samarbejde.

På møderne lægges gudstjenesteplan, aftales ferie, drøftes fælles anliggender i sognene:

Konfirmander, minikonfirmander, relation til skoler, fordeling af fælles opgaver, fordeling

af begravelser (ugevis) og vielser, deltagelse i særlige arrangementer og samarbejdet med

involverede parter.

Der udsendes dagsorden til mødet. Bjerringbro-præsten udarbejder dagsorden og skriver referat

for mødet og har som følge heraf en lille reduktion i antallet af kirkelige handlinger.

Men opgaverne i øvrigt fordeles efter, hvem opgaven naturligt peger på. Samarbejdet er således

baseret på gensidig tillid og fælles ansvar (team-work). Heri ligger, at der heller ikke er

en "leder" blandt præsterne. 10)

Regulativet foreskriver en ligelig fordeling af kirkelige handlinger, konfirmandhold mv.

Dermed står det klart, at det primære sigte med samarbejdet er en mere ligelig arbejdsfordeling

præsterne imellem inden for alle kategorier af arbejde. Derfor sker fordelingen

af konfirmander og minikonfirmander også ud fra det geografiske tilhørsforhold.

9) Jf. bilaget, s. 46 § 6.

10) Under den afsluttende perspektivering nedenfor drøfter jeg ledelsessituationen mere principielt.

- 34 -


5. Vurdering af samarbejdet

Et par eksempler på dette skal nævnes:

- 35 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Sognestrukturen og præsternes indbyrdes arbejdsfordeling har givet en væsentlig mere ligelig

arbejdsfordeling, som både sognene og præsterne sætter pris på. Som sådan har

strukturen forbedret arbejdsmiljøet og har reduceret risikoen for stress og udbrændthed

hos de mest belastede præster.

Tidligere varierede antallet af konfirmandhold mellem et og fire, nu har alle præster to, og

fordi undervisningen er koordineret, så den ligger samtidig i de forskellige kirkedistrikter, kan

kirkedistriktets unge blive undervist af distriktets præst og konfirmeret i distriktets kirke.

Tidligere havde landpræsterne jævnligt tre gudstjenester på en søndag (typisk to om formiddagen

og en om aftenen). Nu har alle normalt ikke mere end to, hvilket naturligt nok aflaster

både præst og præstefamilie.

Tidligere var der meget stor forskel på antallet af kirkelige handlinger (vielser og begravelser).

Nu fordeles antallet af handlinger ligeligt, ud fra den kvote præsterne har i Bjerringbro

sogn, hvilket medfører en væsentlig aflastning af Bjerringbro-præsten.

Præsterne nyder også det kollegiale samarbejde. Et sådant samarbejde kunne også være

etableret under andre strukturer, men netop drøftelse og fordeling af konkrete opgaver

gør det til et arbejdsfællesskab med gensidige forpligtelser, der fremmer dialog også om

mere vanskelige temaer, og som modvirker ensomhed i arbejdet.

6. Forventninger til folkekirkens drift

Den nye struktur lægger imidlertid ikke op til en højere grad af specialisering eller udnyttelse

af den enkelte præsts kompetencer, hvilket harmonerer dårligt med de krav, der i øvrigt stilles

i samfundet.

Der har i samfundet generelt været et stærkt fokus på professionalisering, specialisering og

effektivisering. For erhvervslivet har globaliseringen og den dermed forbundne konkurrencesituation

nødvendiggjort en sådan ændring. Men også i den offentlige sektor har de strukturelle

forandringer (kommunesammenlægninger og regionsdannelser) været forbundet med

ønsket om forbedringer i kvalitet og omkostningsniveau.

En sådan udvikling er folkekirken selvsagt ikke uberørt af. Den udløser et naturligt krav om

tilsvarende specialisering og kvalitet i de tilbud, kirken udbyder, og udløser samtidig en forventning

om reduktion i omkostninger. Da folkekirken for mig at se har en særlig udfordring

i relation til økonomistyring, og da denne også i fremtiden vil motivere krav om strukturændringer,

vil jeg, inden jeg fortsætter temaet omkring specialisering, indskyde et afsnit om

struktur og økonomi.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

7. Struktur og økonomi

Folkekirken møder ikke bare et samfundskrav om kvalitet og økonomistyring. Folkekirken

står formodentlig overfor en større udfordring end som så på grund af et vigende indtægtsgrundlag.

Antallet af medlemmer har igennem en årrække har været svagt faldende. 11)

Denne tendens kan i lys af situationen i de omgivende lande meget hurtigt forstærkes, og en

mulig adskillelse af stat og kirke kan meget vel være en udløsende faktor i dette.

Videre medfører den pågående globalisering og den interkulturelle påvirkning, der bl.a. har

baggrund i rejseaktivitet, udlandsophold, TV, internet mv., at der sker en påvirkning i retning

af religiøs mangfoldighed, der står i modsætning til folkekirkens traditionsbundne primat i

det danske folk. Meget taler således for, at medlemstallet vil falde. Samtidig med denne indtægtsnedgang

kan man konstatere, at den væsentlige kapital, som præstegårde og de tilhørende

jorde har udgjort, for en stor dels vedkommende er afhændet og kapitalen herfra forbrugt.

Folkekirken kan i denne sammenhæng vælge at være reaktiv og se, hvordan det går, før

man handler. Man kan også være proaktiv, så man – selv om det aldrig er muligt præcist at

forudsige fremtiden – forsøger at skærpe folkekirkens organisation og struktur, så den kan

matche de udfordringer, der venter. 12)

Den udløsende faktor i relation til strukturforandringerne i Bjerringbro var manglende

økonomi til og mulighed 12) for ansættelse af en ekstra sognepræst – som det ellers var

ønsket. Kravet om at øge antallet af sognepræster i områder, der har oplevet en stor befolkningstilvækst,

vil imidlertid i de kommende år medføre, at der lægges yderligere

pres på tyndtbefolkede områder. Der er altså også i folkekirken et indre krav om at gøre

noget med strukturen. I den forbindelse kan man efterlyse en synlig og tydelig strategi,

så strukturændringer og persontilknytninger ikke kommer til at fremstå som lappeløsninger.

Man kunne således i forbindelse med disse overvejelser forestille sig, at der samtidig med

strukturændringer var foretaget en overvejelse og vedtagelse af folkekirkens mission og vision,

og som konsekvens af denne var foretaget en strategisk analyse af folkekirken generelt,

regionalt og lokalt. Selv om en del sogne her i området har en størrelse på 300-600 indbyggere,

har der heller ikke efter strukturændringerne været foretaget en prioritering af, hvilke

præstegårde, kirker og faciliteter i forbindelse med disse, der ud fra en vision om kirkens liv

og vækst, bør udbygges eller neddrosles.

Der ligger ikke heri fra min side et ønske om, at folkekirken skal drives ud fra markedsøkonomiske

principper, men en konstatering af, at manglende strategiske overvejelser i sidste ende

kan koste dyrt for folkekirken, og at sådanne overvejelser kan hjælpe kirken til at være på forkant

med situationen – uden at man nogensinde kan være sikker på, at man så er det. I denne

sammenhæng skal man ikke nødvendigvis kopiere erhvervslivet eller for den sags skyld

11) Den relative andel af befolkningen, der er medlem af folkekirken, har gennem en årrække været støt faldende,

men også det nominelle medlemstal er faldende. Jf. www.km.dk/medlemstal.html.

12) På dette tidspunkt var det ikke muligt at ansætte en lokalfinansieret overenskomstansat sognepræst.

- 36 -


- 37 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

New Public Management 13) eller andre systemer. Men man skal modsat heller ikke lukke øjnene

for, at man i andre organisationer rent faktisk har udviklet modeller, der for en dels vedkommende

med fordel vil kunne anvendes også i den folkekirkelige organisation til klargøring

af mål og midler. 14)

Efter således at have berørt sammenhængen mellem struktur og økonomi både i lys af samfundskrav

og den indre nødvendighed vender jeg blikket mod en anden side ved tidens forventninger

til kirken, nemlig forventningen om kvalitet og professionalisme. I denne sammenhæng

drejer det sig om forventninger til sognepræsten og dennes mulighed for specialisering.

8. Mulighed for specialisering

I samfundet er der generelt høje krav om specialisering og effektivisering, mens sognepræster

traditionelt har været generalister med meget forskellige arbejdsområder. Derfor er det

interessant at undersøge, om en strukturændring også medfører eller bør medføre ændringer

på dette område.

Lokalt har man ikke med den nye struktur i Bjerringbro lagt op til en øget grad af specialisering.

Ganske vist har den ene af præsterne påbegyndt et kursusforløb i sjælesorg, og en anden

(undertegnede) har specialiseret sig i forkyndelse med en mastergrad i senmodernitet,

kirke og kommunikation og er efterfølgende påbegyndt en diplomuddannelse i ledelse.

Disse uddannelsesmæssige aktiviteter er imidlertid sket på eget initiativ og har ikke uden

videre haft konsekvenser i relation til arbejdsfordelingen. Skal man i den forbindelse tale

om specialisering, er der tale om en individuel prioritering (selvledelse), som præstearbejdet

generelt giver mulighed for. Antallet af kirker, gudstjenester og aktiviteter vil også

vanskeliggøre en egentlig specialisering. Derfor får en specialisering snarere karakter af,

at man i pastoratet og måske i provstiet eller stiftet generelt udgør en ressourceperson.

De kirkelige myndigheder har også klart prioriteret at få præster som generalister. I forbindelse

med præstevalg i pastoraterne i tilknytning til Bjerringbro har biskoppen søgt Kirkeministeriet

og har fået tilladelse til at anvende farvede stemmesedler, således at det er muligt at

tilgodese det distrikt, hvor sognepræsten får sit primære arbejde. Dette giver mulighed for i

højere grad at tilgodese den teologiske profil, som de forskellige menighedsråd ønsker, men

samtidig hermed fastholdes, at det er præster som generalister, man ønsker, der primært

dækker et geografisk område. Det betyder ikke, at man ikke kan have specifikke ønsker til

kvalifikationer i øvrigt, men disse ønsker er samlet set sekundære, og der er ikke ved senere

besættelse af stillinger søgt eller prioriteret ud fra sådanne ønsker.

13) New Public Management er et begreb, der dækker over de bestræbelser på at modernisere den offentlige

sektor, som tog sin begyndelse i 1980’erne. NPM er kendetegnet ved omfattende reformer af den offentlige

sektor med fokus må effektivisering, økonomisk målstyring, resultatfokus, udlicitering, privatisering mm.

NPM er ofte udskældt og omtales nedladende som en djøf’isering af den offentlige sektor.

14) Se fx Anders Drejer og Louis Printz: Luk op. Nye strategier i en brydningstid. Jyllands-Postens Forlag 2006. Eller:

Jørgen Lægaard og Mikael Vest: Strategi i vindervirksomheder. Jyllands-Postens Forlag 2008


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Man kan i den forbindelse anføre, at det kunne være ønskeligt, at den kirkelige organisation

blev mere strømlinet med hensyn til sognestørrelser, antal kirker, menighedsråd og antal

kvarttids medarbejdere. I en erhvervsvirksomhed ville man for længst have rationaliseret, effektiviseret,

specialiseret i en så kompleks/rodet struktur. 15)

Men netop i kraft af folkekirkens komplekse struktur bidrager sognepræsten ikke mindst

i landsogne med sammenhængskraft. Derfor kan man formodentlig ikke uden videre

specialisere præstearbejdet uden konsekvenser for tilhørsfoldet til kirken. Tanken om en

egentlig specialisering vil formodentlig derfor primært kunne finde grobund i større bysogne,

hvor det vil være muligt at tiltræde en stillingsstruktur, der indeholder elementer

af specialisering. 15)

9. Struktur og tilhørsforhold

Den indførte struktur i Bjerringbro med et sogn bestående af tre kirkedistrikter har skabt et

samarbejde præsterne imellem og etableret en væsentlig bedre arbejdsdeling. Den har også

stoppet sognebåndsløsningerne mellem kirkedistrikterne, idet alle i byen hører til i det samme

sogn. Netop dette har dog udløst nye problemstillinger. Det er en fordel, at der ikke skal

løses sognebånd, men det er en ulempe, at man ikke kan løse sognebånd. Det betyder, at

man ikke kan stille op til menighedsrådsvalg og engagere sig i det kirkedistrikt, man har hjerte

for.

Videre har den nye struktur, hvor præsterne i et vist omfang cirkulerer mellem kirkerne, den

ulempe, at nogle fra menigheden også begynder at cirkulere og dermed fysisk bliver hjemløse

og ikke ønsker at engagere sig ét sted. Dette forhold kan sammen med andre argumenter

tale for en sammenlægning af menighedsrådene. 16)

En sammenlægning af menighedsrådene vil imidlertid på det nærmeste umuliggøre

menighedsrådsarbejdet som en frivillig og ulønnet indsats i fritiden. Meget få vil have

overskud til at engagere sig i så mange kirker, kirkegårde, lokaliteter og i relation til så

mange medarbejdere og tage ansvar for og stå for gennemførelse af arrangementer,

hvor man ikke normalt er engageret. Det er i forvejen de fleste steder vanskeligt at rekruttere

medlemmer til menighedsrådet, og en sammenlægning vil lokalt på det nærmeste

umuliggøre dette. Med mindre man ønsker at øge antallet af ansatte med en

væsentlig lønomkostning 16) til følge, vil dette ikke kunne lade sig gøre.

Spørgsmålet er da også, om man ved at sammenlægge menighedsråd og dermed reducere

i antallet af frivilligt engagerede, ikke derved yderligere vil marginalisere det almindelige

præstedømme som teologisk princip og dermed yderligere udhule grundlaget for folkekirken

som evangelisk-luthersk kirke.

15) Se hertil Steen Marqvard Rasmussen: Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by, s. 15 f.

16) Betænkning 1491 Folkekirkens lokale økonomi, Kirkeministeriet 2007, fokuserer netop på vigtigheden af at

være en omkostningsbevidst folkekirke.

- 38 -


- 39 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

I den nye struktur indsættes præsterne i flere kirker og må i højere grad cirkulere. Dette rummer

en risiko for, at også præsterne bliver husvilde. 17) Man kan godt holde gudstjenester

forskellige steder, selv om det kan være forvirrende med kontakten til mange forskellige

medarbejdere, hvis ferieplan og afløsere man på grund af organisatorisk rod 18) ikke altid har

kendskab til. 19)

Det afgørende problem er imidlertid muligheden for at bygge menighed. Hvis også

præsten bliver rodløs og relationen til menigheden bliver overfladisk, så bliver alle tabere.

Derfor munder dette afsnit ud i et grundudsagn: De menneskelige relationer er afgørende

i organisationer. 19) Det er dette, der er baggrunden for, at man i sognene ønsker

en sognepræst som generalist, så man kan bevare den menneskelige relation og møde

præsten som en gennemgående figur i kirke og menighedsliv.

I virkeligheden er dette ikke bare ønskeligt ud fra en psykologisk synsvinkel. Det er fundamentalt

i en evangelisk luthersk kirke, hvor menigheden principielt af sin midte kalder

en til at forkynde ordet og forvalte sakramenterne, undervise og udøve sjælesorg. Dette

leder os hen til en placering af de konkrete problemstillinger i et lidt større perspektiv i

forhold til kirkesyn og kirkepraksis.

10. Folkekirken i teori og praksis

I en tid med pågående og forventeligt endnu flere strukturforandringer, sognesammenlægninger

og omfordelinger må det være væsentligt at overveje, om sådanne ændringer fremmer

eller hindrer muligheden for at være en evangelisk-luthersk folkekirke. 20)

Derfor vil jeg her som et udblik eller en perspektivering af de lokale drøftelser pege på nogle

teologiske og organisatoriske områder, hvor jeg ser nogle store udfordringer. Men i sagens

natur er det her kun muligt kort at berøre udfordringerne. Disse tanker er inspireret dels af

egne studier og dels af overvejelser gjort i Viborg Stift. 21)

Kirken er principielt én. Kirken er Guds, der har sin grund i Jesu frelsergerning og består af

mennesker, der er døbt til Kristus og tager del i en fælles bekendelse af Jesus Kristus som Herre.

Kirken er også Guds i den forstand, at Gud er det egentlige subjekt for kaldelse til tjeneste

i kirken. I en periode med stærkt fokus på demokrati herunder valg til menighedsråd kan

man godt overse dette.

17) Det kan både for præst og menigheder virke meningsløst, at alle sognepræster, også selv om antallet af tjenester

ikke udgør flere end almindelig afløsning, skal indsættes i alle kirker.

18) Det er ikke nogen hemmelighed, at ordningen med kontaktpersonen som daglig leder ikke er særlig velfungerende,

jf. Betænkning 1491 s. 218: "En undersøgelse af kontaktpersonhvervet gennemført af Landsforeningen

af Menighedsråd viser, at det kan være svært at få valgt en kontaktperson, som både er ajour med

forholdene på arbejdsmarkedet og samtidig kan bruge den fornødne tid på hvervet."

19) Læs mere herom i Gitte Haslebo: Relationer i organisationer – en verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag

2004.

20) Se videre overvejelser i: Karsten Nissen: En gammel Folkekirke i en ny tid. Evangeliet og vores kultur, Aros Forlag

2008.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

I forbindelse med såvel afløsning som strukturændringer kan det derfor være væsentligt at

notere sig følgende kommentarer af to af det 20. århundredes mest fremtrædende danske

teologer: Regin Prenter og Leif Grane. I sin store dogmatik skriver Regin Prenter:

"Skikken at lade den lokale menighed, som skal bruge den pågældende præst,

vælge ham, er oldkirkelig og har meget for sig. Men den afspores, hvis den tolkes

således, at denne enkeltmenighed opfatter sig selv som suveræn kaldelsesmyndighed.

Det er den ikke. Den er kun instrument for Guds kaldelse." 22)

Leif Grane udfolder dette i sin gennemgang af den reformatoriske bekendelse:

"Læren om det almindelige præstedømme har ikke noget med demokrati at gøre.

Det er således ikke nødvendigvis det eneste rette, at menigheden selv udøver

kaldsretten, men ganske vist er det altid en forudsætning, at menigheden må billige

valget." 23) 24) 25)

Menighedsrådene er valgt lokalt og har traditionelt haft fokus på den lokale kirke og det

lokale menighedsliv. Det kan give indtryk af, at folkekirken i virkeligheden består af et

netværk af selvstændige og uafhængige kirker, hvor præsten indenfor et afgrænset område

er kaldet til at gøre tjeneste. Præsten er imidlertid kaldet af Gud til at være tjener for

Guds kirke, og derfor er præsten i udøvelsen af sine pastorale forpligtelser (herunder forkyndelse

og sjælesorg) principielt uafhængig af menighedsrådet.

Det ensidige fokus på sogne-kirken er også betænkeligt i relation til kirkens organiske

væsen og den dermed gensidige forpligtelse. Kirken kan ikke lukkes inde bag (sogne)grænser.

Kirken har sin baggrund i missionsbefalingen, og mission er også et grundvilkår

for en evangelisk-luthersk kirke. 24) Denne mission må bero på en gensidig

afhængighed og forpligtelse til at bære Kristi ord ud i verden, dvs. lokalt, regionalt, nationalt

og globalt. Fordi kirken er én og dybest set er Kristi, må kirken være karakteriseret

ved en gensidig solidaritet.

Sigtet med ovenstående er ikke at underminere menighedstænkningen, men at supplere

den med så at sige den anden side af mønten, så det fastholdes, at kirken er såvel lokal

som global. 25)

21) I Viborg Stift er der en forsøgsordning, hvor præsterne i fire provstier indgår i et forsøg med en 5-dages arbejdsuge.

Forsøget er en frugt af temadagen i Viborg Stift i februar 2007 om præsters arbejdsvilkår, på hvilken

stiftets tre kredsformænd i Præsteforeningen (efter to foredrag i plenum) tog tre centrale

problemstillinger op: 1. Ledelse og samarbejde, 2. Tjenestebolig og 3. Arbejdstid, frihed og fritid. Et referat

fra dagen kan læses på stiftets hjemmeside: http://www.viborgstift.dk/biskoppen/temadag-for-praester.html.

Temadagen var tilrettelagt af en arbejdsgruppe, der bestod af de tre kredsformænd, tre provster og biskoppen,

og disse fortsatte efter temadagen som en følgegruppe, der skulle arbejde videre med temadagens

konklusioner – herunder ønsket om en 5-dages arbejdsuge. Til følgegruppen har teologisk medarbejder,

Thomas Frank, udarbejdet et (foreløbigt internt) arbejdspapir, hvori de nedenstående teologiske udsagn er

udfoldet nærmere. Det viser sig, at en 5-dages arbejdsuge for præster rummer problemstillinger angående

samarbejde, kaldstanke og kirkeforståelse, der langt hen ad vejen er identiske med overvejelser i relation til

nærværende tema. Nedenstående tanker er bl.a. baseret på dette.

22) Regin Prenter: Skabelse og Genløsning. Gad 1955: 576

23) Leif Grane: Confessio Augustana. Anis 1994: 136.

- 40 -


- 41 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Dette indebærer naturligvis ikke, at enhver sognepræst eller menighed skal affinde sig med

hvilken som helst strukturændring. Men på grund af de markante ændringer i demografi,

befolkningssammensætning og religiøs tilhørsforhold, som vi oplever i disse år, er ændringer

også i folkekirken både ønskelige og nødvendige.

Skal en sådan forandringsproces lykkes i folkekirken, er jeg imidlertid ikke i tvivl om, at der i

væsentlig grad skal fokuseres på ledelse. For mange præster kan fænomenet ledelse ganske

vist vække associationer i retning af det store dyr i Åbenbaringen. Ledelse opleves hos mange

som en trussel om ensretning, styring og kontrol – og en sådan trussel er ikke ubegrundet:

Ledelse kan udøves på basis af et såkaldt X-menneskesyn, 26) ifølge hvilket det er nødvendigt

at styre og kontrollere medarbejdere, dybest set fordi man ikke har tillid til, at de gør det, de

skal. Lederen kræver overblik, ved bedst og sidder inde med størst viden, og derfor må medarbejderne

kontrolleres, så lederen ud fra sit administrative overblik kan give pålæg, udstikke

retningslinier mv. Desværre ser man i disse år megen offentlig ledelse udført på denne måde,

så sporene skræmmer.

Inden for moderne ledelsestænkning skelner man imidlertid mellem management og leadership

27) – styring og ledelse. Ledelse er ud fra leadership’s-tænkningen baseret på tillid (et

Y-menneskesyn). Netop denne skelnen danner baggrund for forståelse af den kritik, professor

Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus retter mod en artikel af kontorchef i Kirkeministeriet,

Steffen Brunés, bragt i Præsteforeningens Blad, hvor Brunés relancerer provsten

som chef. Her hævder Steen Hildebrandt, at Steffen Brunés artikel repræsenterer én særlig

opfattelse af eller vinkel på ledelse, nemlig en administrations- og forvaltningsvinkel. Og han

føjer til:

"Hvis man vil give en fremstilling af provsten som leder, så vil jeg hævde, at kontrol-

og regelsynsvinklen må suppleres med en vinkel, der er karakteriseret ved det

positive, ved tilliden, ved den positive tilgang til opgavernes løsning, ved mål-,

værdi- og visionsformuleringer, ved politikdrøftelser mm. Ja, jeg vil hævde, at

denne anden vinkel er det centrale ved ledelse." 28)

Jeg mener, at man med god grund kan argumenterer for, at provsten skal mere tydeligt på

banen som leder, forstået som visionær inspirator, integrator, motivator, coach mv., der positivt

arbejder for at fremme den enkelte medarbejders udvikling 29) og samtidig søger at ska-

24) Jeg udfolder kirkens missionale forpligtelse i artiklen "Blomstre op da skal Guds rige …" i: Udfordringer til Folkekirken

– en antologi, Præsteforeningen 2005.

25) På græsk bruges det samme ord (ekklesia) om såvel den lokale menighed som den universelle kirke.

26) Ifølge den amerikanske forsker Douglas McGregor kan man opdele ledernes ledelsesstil ud fra en såkaldt Xog

Y-teori karakteriseret af henholdsvis mistillid og tillid til medarbejdernes ønske, evne og vilje til at bidrage

positivt til organisationen. X-teorien fører til en autoritær ledelsesform, Y-teorien til en demokratisk. Jf. Bakka

& Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur – kultur – processer, s. 225 ff.

27) "For mig at se er der forskel på et chefskab og et lederskab. Chef bliver du, fordi du er udnævnt til det. Ledelse

handler derimod om at opstille visioner og motivere folk, så du får dem med på en rejse." Peter Høgsted,

Ikea. Berlingske Tidende, 31. august 2003.

28) Præsteforeningens Blad 2001, nr. 42, s. 953 f.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

be fælles mål i lys af det, der er folkekirkens overordnede mål, som det fremgår af betænkning

1477:

"Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser.

Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i Grundloven, der bestemmer

folkekirken som den evangelisk-lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning,

at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget

over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens

overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn,

provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave." 30)

Provsten har en væsentlig opgave i at tydeliggøre denne uopgivelige mission i relation til

menighedsrådene. Mange samarbejdskonflikter og et dårligt arbejdsmiljø er konsekvensen

af manglende tydelighed omkring målsætning og den enkelte medarbejders andel i målopfyldelsen.

I stedet for fokus på den fælles opgave, som også løftes bedst i fællesskab, fokuserer

man på ens eget område og gør kun det, man skal, uden hensyntagen andre. En sådan

velkendt regulativdyrkelse fører til et dårligt arbejdsmiljø og en dårlig varetagelse af kirkens

mangfoldige opgave. Teknisk set kaldes dette i organisatorisk sammenhæng for suboptimering.

I denne artikels sammenhæng er det dog primært provstens relation til sognepræsterne og

deres arbejdssituation, der er i fokus. Også her vil provsten imidlertid kunne være med til at

inspirere og motivere og gennem såvel individuelle medarbejderudviklingssamtaler som opfølgning

og fælles gruppe-udviklingssamtaler være med til at fremme samarbejde, prioriteringer,

satsninger, udvikling, specialisering osv. såvel individuelt som kollektivt for et team

som helhed. Her ser jeg et stort potentiale i relation til at udvikle samarbejdet i provstierne i

teams i relation til de strukturforandringer, der må og bør komme – for kirken og folkets

skyld.

11. Litteratur

Bakka, Jørgen Frode og Eigil Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur – kultur – processer. Handelshøjskolens

Forlag 2004

Berlingske Tidende, den 31. august 2003.

Betænkning 1491 Folkekirkens lokale økonomi. Kirkeministeriet 2007.

Drejer, Anders og Louis Printz: Luk op. Nye strategier i en brydningstid. Jyllands-Postens Forlag

2006.

Grane, Leif: Confessio Augustana. Anis 1994.

29) Dette handler ikke bare om selvudvikling. Kompetente og visionære medarbejdere, der oplever sig set og får

feedback, vil vokse med opgaven og således fremme kirkens liv og vækst.

30) Betænkning 1477, s. 7, mine kursiveringer.

- 42 -


- 43 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Haslebo, Gitte: Relationer i organisationer – en verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag

2004.

Kotter, John P.: I spidsen for forandringer. Peter Asschenfeldts nye Forlag.

Markussen, Bjarne: "Blomstre op da skal Guds rige …" i: Udfordringer til Folkekirken – en antologi,

Præsteforeningen 2005.

Lægaard, Jørgen og Mikael Vest: Strategi i vindervirksomheder. Jyllands-Postens Forlag 2008.

Karsten Nissen: En gammel Folkekirke i en ny tid. Evangeliet og vores kultur, Aros Forlag 2008.

Prenter, Regin: Skabelse og Genløsning. Gad 1955.

Præsteforeningens Blad 2001, nr. 42.

Strukturrapport. Viborg Stift, Viborg 2004.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Regulativ for præsterne i Bjerringbro sogn

§ 1

Dette regulativ omhandler fordelingen af arbejdsopgaverne i Bjerringbro sogn med kirkedistrikterne

Bjerringbro, Bjerring og Hjermind. De sogne, der ligger uden for Bjerringbro sogn,

betjenes af den pågældende sognepræst alene.

I Bjerringbro sogn gør følgende sognepræster tjeneste:

a. Sognepræsten boende i Bjerringbro præstebolig (kaldet Bjerringbro-præsten).

b. Sognepræsten boende i Bjerring præstebolig (kaldet Bjerring-præsten).

c. Sognepræsten boende i Hjermind præstebolig (kaldet Hjermind-præsten).

d. Sognepræsten boende i Sahl præstebolig (kaldet Sahl-Gullev-præsten).

For så vidt angår Bjerringbro-præsten, skal denne alene gøre tjeneste i Bjerringbro sogn.

For så vidt angår 33%, skal Bjerring-præsten fungere som sognepræst i Mammen, og for så

vidt angår de resterende 67% gøre tjeneste i Bjerringbro sogn, fortrinsvis i Bjerring kirkedistrikt.

For så vidt angår 40%, skal Hjermind-præsten fungere som sognepræst i Lee og Hjorthede

sogne, og for så vidt angår de resterende 60% gøre tjeneste i Bjerringbro sogn, fortrinsvis i

Hjermind kirkedistrikt.

For så vidt angår 40%, skal Sahl-Gullev-præsten fungere som sognepræst i Sahl-Gullev, og

for så vidt angår de resterende 60% gøre tjeneste i Bjerringbro sogn.

Det frie præstevalg ved kirkelige handlinger skal respekteres i alle distrikterne.

§ 2

§ 3

Det præstelige arbejde i Bjerringbro sogn fordeles mellem sognepræsterne i henhold til de i

§ 1 anførte kvoter efter følgende forholdstal:

Bjerringbro-præsten: 15 (100%)

Bjerring-præsten: 10 (67%)

Hjermind-præsten: 9 (60%)

Sahl-Gullev-præsten: 9 (60%)

Begravelser fordeles på den måde, at man på forhånd aftaler en ugemæssig fordeling af de

begravelser, hvortil der ikke er ønske om nogen bestemt præst, således at ovenstående forholdsmæssige

fordeling opnås over en given periode.

- 44 -


- 45 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

Vielser (og andre kirkelige handlinger), hvor der ikke er ønske om nogen bestemt præst, fordeles

ligeledes efter forhåndsaftale, således at fordelingen bliver i overensstemmelse med

præstekvoteringen.

Man er ikke pligtig til at forrette mere end tre tjenester indenfor en uge.

Hver sognepræst har som hovedregel 2 gudstjenester på søn- og helligdage.

Der holdes som udgangspunkt gudstjenester i kirkerne som følger:

§ 4

Bjerringbro: Hver søndag til sædvanlig højmessetid (kl. 10.15).

Bjerring: Så vidt muligt hver søndag (når Bjerring-præsten har gudstj. i Bjerringbro Kirke,

kan tjenesten i Bjerring evt. bortfalde).

Hjermind: Så vidt muligt hver søndag (når Hjermind-præsten har gudstj. i Bjerringbro Kirke,

kan tjenesten i Hjermind evt. bortfalde).

Mammen: Så vidt muligt hver søndag.

Lee: Hver anden søndag.

Hjorthede: Hver anden søndag.

Sahl: 2 ud af 3 søndage.

Gullev Hver anden søndag.

Stk. 2. Bjerringbro-præsten forretter som minimum fire gudstjenester årligt i Bjerring

Kirke og i Hjermind Kirke.

Sahl-Gullev-præsten forretter som minimum to gudstjenester årligt i Bjerring

Kirke og Hjermind Kirke og fjorten i Bjerringbro Kirke.

Bjerring-præsten forretter som minimum to gudstjenester i Hjermind Kirke og

otte i Bjerringbro Kirke.

Hjermind præsten forretter som minimum to gudstjenester i Bjerring Kirke og

seks i Bjerringbro Kirke.

Stk. 3. Plejehjemsgudstjenester m.v. fordeles ligeligt mellem præsterne.


Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

§ 5

Konfirmandforberedelsen tilrettelægges således, at hver af de fire præster over en treårig periode

forbereder og konfirmerer tilnærmelsesvist lige mange konfirmandhold i de fire pastorater.

stk. 2. Holddannelsen sker med udgangspunkt i de kommende konfirmanders bopæl, således

at kirkedistriktet/sognet udgør det primære grundlag for holddannelsen.

Stk. 3. Konfirmander og forældre får 3 år før konfirmandundervisningens start meddelelse

om, hvor og ved hvem undervisningen skal foregå, og i hvilken kirke og på hvilken dato konfirmationen

afholdes. Med meddelelsen får forældrene mulighed for at anføre begrundet

ønske om flytning til andet hold under forudsætning af, at der er plads på det ønskede hold.

Stk. 4. Hver af sognepræsterne har maksimalt 2 konfirmandhold.

Stk. 5. Den enkelte præst tilrettelægger selv sin undervisning, herunder valg af undervisningsmateriale.

Præsterne holder med jævne mellemrum og mindst en gang om måneden fællesmøder.

Ferie skal tilrettelægges i samarbejde med de øvrige præster i Bjerringbro sogn.

§ 6

§ 7

§ 8

I tilfælde af uenighed i fordelingen af gudstjenester, kirkelige handlinger og konfirmandhold

forelægges spørgsmålet biskoppen. Desuden forelægges eventuelle tvivlsspørgsmål om fortolkningen

af nærværende regulativ biskoppen.

Nærværende regulativ vil være at genforhandle efter 1 år fra underskriften.

§ 9

- 46 -


- 47 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Af Steen Marqvard Rasmussen,

sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd

1. Indledning

1.1. Baggrund for undersøgelsen

Det glæder mig at kunne offentliggøre resultaterne fra en stor undersøgelse af præstearbejdet

i Århus Stift i dette nummer af Perspektiv på folkekirken, og det skyldes to ting: For det

første bygger undersøgelsen på et helt enestående og særdeles solidt datamateriale, der er

skabt af Århus Stift med biskop Kjeld Holm og daværende stiftskontorchef Marianne Levinsen

i spidsen. For det andet er denne offentliggørelse afslutningen på en meget langstrakt

proces, der tog sin begyndelse i 2003.

Da sidstnævnte afspejler kirkeforskningens svage placering i Danmark, er der grund til at

dvæle lidt ved selve processen, som kan inddeles i følgende faser:

A. Dataindsamling

B. Oversigt over enkeltstående tabeller

C. Analyse

D. Perspektivering

E. Offentliggørelse

Ad A)

I 2003 nedsatte biskop Kjeld Holm en arbejdsgruppe, der fik til opgave "… at kortlægge

præsternes arbejdsbyrde ud fra et bredere perspektiv end i tidligere undersøgelser, hvor det

er sket ud fra objektive kriterier. På den måde vil undersøgelsen være med til at synliggøre

præstens mange forskellige arbejdsopgaver." 1)

Arbejdsgruppen, der fik frie hænder til at udarbejde undersøgelsen, 2) bestod af daværende

stiftskontorchef Marianne Levinsen, provst Litten Hjort, præsterne (der også var provstitillidsmænd)

Anders Bonde, Klaus Frisman, Anna Marie Erbs og Jette Marie Bundgaard-Nielsen

(som i maj 2003 erstattede Jørgen Lorenzen) samt Thomas Thorgård og Bjarke Hammer

Eriksen, der begge var stud.scient.pol. Jeg blev tilknyttet gruppen fra og med mødet den 21.

maj 2003.

Da jeg kom ind i gruppen, havde man netop gennemført en test af et foreløbigt spørgeskema

gennem en pilotundersøgelse i Randers-Hadsten Provsti. Der blev herefter brugt mange

ressourcer på at udforme det bedst mulige spørgeskema – siden april 2003 holdt arbejdsgruppen

seks møder med udarbejdelsen af spørgeskemaet som det vigtigste punkt. Dertil

kom en betydelig mail-korrespondance, samt at præstetillidsmændene havde et to dages internatmøde

for at sikre en nuanceret beskrivelse af præsternes arbejdsopgaver. Om arbejdsformen

på disse to dage skriver Anna Marie Arbs i en mail af 19. november 2003:

1) Referat fra arbejdsgruppens møde den 26. februar 2003, s. 1.

2) Jf. referat fra arbejdsgruppens møde den 11. april 2003, s. 1.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

"Vi arbejdede … på den måde, at vi med baggrund i præsteløftet lavede

brain-storming på fire temaer: "sjælesorg", "formidling", "uddannelse og dueliggørelse",

"samarbejdsfunktioner".

Vi skrev tavlen fuld af stikord til arbejdsopgaver, vi selv og andre anser for at

høre under de fire kategorier. Derefter gav vi os til at formulere spørgsmål,

med udblik dels til vores egen undersøgelse, dels til Viborgundersøgelsen. 3)

Vi mener, vi har forsøgt at "eksplodere" arbejdsområderne, så alle kan komme

til orde med deres opgaver …"

Samtalerne på internatet blev optaget på bånd, så man kunne fastholde pointerne, når spørgeskemaet

skulle justeres.

Resultatet blev et særdeles gennemarbejdet spørgeskema med 150 spørgsmål, der blev

sendt ud til alle stiftets præster den 23. februar 2004, hvor vi indhentede oplysninger for

2003. Vi fik svar fra 268 af stiftets 279 præster, hvilket giver en svarprocent på 96. Da dette

normalt er en helt uopnåelig ønskesituation, må vi sige, at den foreliggende undersøgelse

bygger på et helt fantastisk datagrundlag – både hvad angår spørgeskemaets kvalitet og den

høje besvarelsesprocent.

Jeg har gjort en del ud af denne beskrivelse af to grunde: Dels vidner den om et stort og kvalificeret

engagement med henblik på at få gode data, og dels må vi desværre konstatere, at

de øvrige led i forskningsprocessen blegner noget i lyset heraf:

Ad B) og C)

Thomas Thorgård og Bjarke Hammer Eriksen stod for at indtaste og tilrette datasættet, så

det var klar til analyse. De gav også i august 2004 et førstehåndsindtryk af svarene ved at udforme

tabeller, der viste svarfordelingen selvstændigt for hvert af de 150 spørgsmål. Det er

dog indlysende, at et så stort materiale kalder på en nærmere analyse – dels fordi ingen kan

overskue så mange enkeltoplysninger, og dels fordi det virkelig interessante først opstår, når

spørgsmål kombineres med hinanden.

Der var dog ikke umiddelbart nogen penge til en nærmere analyse. Kontrasten mellem de

mange "gratis" ressourcer, man kunne fremdrive i arbejdsgruppen til dataindsamlingen, og

de manglende ressourcer til analysen var derfor slående. Dette misforhold er væsentligt, fordi

det er et symptom på, at der i folkekirken er et betydeligt misforhold mellem ønsket om

kirkesociologiske analyser og mulighederne for at finansiere sådanne. Den 26. november

2004 holdt arbejdsgruppen derfor et møde, hvor man afsluttede det fælles projekt – uden at

der forelå en analyse af det store gedigne materiale!

Da situationen forekom utilfredsstillende, søgte man den 14. januar 2005 Kirkeministeriet

om 25.000 kr., men fik afslag. Det lykkedes dog Kjeld Holm at skaffe det nævnte beløb,

hvorefter jeg kunne foretage en analyse, der resulterede i to rapporter i juni 2005.

3) Der henvises her til Cecilie Rubow og Steen Marqvard Rasmussen, 2003: "De organiserede aktiviteter" i: C.

Rubow (red.): Billeder af Viborg Stift. Kirkestatistik og kirkeliv, Viborg Stifts Bog 2003.

- 48 -


- 49 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Ad D) og E)

Den 25. oktober 2005 blev materialet offentliggjort og kort efter omtalt på en hel side i Kristeligt

Dagblad, og som det fremgår af note 18 på side 55 er det anvendt i Kirkeministeriets

Betænkning 1491 om den lokale økonomi. Dertil kommer, at det indgår som et væsentligt

baggrundsmateriale for Betænkning 1503 jf. indledningen på side 16. Landsforeningen kunne

dog ønske, at det unikke materiale fik større opmærksomhed end som så. Ideelt set kunne

man forestille sig:

I. Yderligere analyser af det omfattende materiale.

II. En perspektivering af undersøgelsen. Det kunne ske ved at sætte undersøgelsens resultater

ind i en større folkekirkelig kontekst, eller ved at sætte den i relation til lignende

undersøgelser af de lutherske kirker i vore nabolande.

III. En form for offentliggørelse af den foreliggende analyse, som gør den lettere tilgængelig

– også for folk, som om nogle år kunne være interesseret i dens resultater.

Vi kan ikke umiddelbart tilgodese pkt. I, men finder, at skriftserien Perspektiv på folkekirken

netop er til for at tage hånd om pkt. II og III. Det har vi forsøgt ved i indledningen 4) at pege

på en række problemstillinger, som berører undersøgelsen og dermed trækker perspektiver

til centrale temaer i den kirkelige debat, og ved i det følgende at offentliggøre en fornyet bearbejdning

af den mest folkelige af de oprindelige to rapporter. 5)

På denne baggrund vil jeg takke biskop Kjeld Holm, tidligere stiftskontorchef Marianne Levinsen

og den øvrige arbejdsgruppe for deres ihærdige engagement for, at det skulle lykkes

at give en helt enestående empirisk belysning af et så komplekst emne som sognepræsternes

arbejdsopgaver.

1.2. Formålet med den foreliggende analyse

Det overordnede formål med undersøgelsen var som udgangspunkt "at kortlægge præsternes

arbejdsbyrde ud fra et bredere perspektiv end i tidligere undersøgelser, hvor det er sket

ud fra objektive kriterier. På den måde vil undersøgelsen være med til at synliggøre præstens

mange forskellige arbejdsopgaver." (jf. note 1, mine kursiveringer, SMR).

Der er her strengt taget tale om et dobbelt formål, nemlig dels at belyse præsternes kvantitative

arbejdsbyrde og dels at synliggøre deres kvalitativt forskellige arbejdsopgaver. Den

foreliggende analyse beskæftiger sig dog alene med det sidstnævnte. Som det senere vil

fremgå, beskrives arbejdsopgaverne her nemlig ikke i form af håndgribelige "byrdemål" for

arbejdsopgaverne så som timeforbrug eller det absolutte antal møder, besøg m.v. pr. uge eller

måned. Arbejdsopgaverne bliver i stedet for relativeret i den forstand, at det er den enkelte

arbejdsopgaves vægt for den enkelte præst set i forhold til alle præsternes gennemsnit for

den pågældende opgave, der bliver regnet på.

4) Jf. side 7 ff.

5) En grundigere redegørelse for analysens metoder og mellemregninger kan læses i Steen Marqvard Rasmussen,

2005A: Udkrystallisering af 10 præstetyper i Århus Stift, der kan hentes på internetadressen http://menighedsraad.dk/analyser/perspektiv-paa-folkekirken.html.

Her kan man også hente en fil med det spørgeskema,

der blev udsendt til præsterne.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Da det umiddelbart kan virke lidt kryptisk, vil jeg begrunde det med udgangspunkt i, hvad

der er den foreliggende analyses specifikke formål. Indgangsspørgsmålet er:

Hvad vil det sige at være præst i Århus Stift i disse år? Ja, det er svært at vide, for det er

efterhånden klart for de fleste, at man kan være præst på mange forskellige måder.

Spørgsmålet er imidlertid: På hvor mange måder? Og hvorledes ser disse ud?

For at afklare det må man bagom "gennemsnitspræsten i gennemsnitssognet". Det er da fristende

at tage udgangspunkt i velkendte begreber og sige, at så er der nok forskel på mandlige

og kvindelige præster eller på ældre og yngre præster eller på land- og bypræster. Hvis

gennemsnitsbetragtningen er for grov, forsøger vi således ofte at udtrykke en forskel ved

hjælp af begrebspar, der angiver en simpel skala. Vort sprog er så rig på sådanne skalaer

(tænk blot på stor/lille, god/ond, smuk/grim), at vi må sige, at det ligger til den menneskelige

natur at tænke på den måde. 6) Sådanne stereotyper er nyttige, fordi vi kun kan overskue

den komplekse virkelighed ved at forenkle den. Prisen for forenklingen er dog ofte, at vi

samtidig får dannet fordomme – "fortæl mig hvor du bor, og jeg skal sige dig, hvilken præst

du er".

Hvad er alternativet hertil? I den foreliggende undersøgelse af præstearbejdet i Århus Stift

vedrørende 2003, har vi som nævnt fået svar fra hele 268 af stiftets 279 præster. I en kamp

mod forenklede betragtninger via gennemsnit eller begrebspar ville det derfor være nærliggende

at sige: Nej, der findes lige så mange måder at være præst på i Århus Stift, som der er

præster i stiftet.

Det alternativ lider af flere svagheder: For det første er det givetvis forkert. Godt nok lever vi i

individualiseringens tidsalder, men med mindre vi bevæger os ud i ligegyldige detailforskelle,

er det nok ikke muligt at være præst på en måde, der aldrig før er set noget andet

sted. For det andet indeholder dette alternativ ingen information. Hvis antallet af præstetyper

blandt 279 præster er 279, har vi ingen mulighed for at overskue disse, og vi har ingen

mulighed for at udpege nogle typer som mere udbredte end andre – de er jo alle lige udbredte,

da de er repræsenteret af én og kun én person.

Jeg vil derfor i denne artikel gå efter et andet alternativ. I det følgende vil jeg fremlægge resultaterne

af en analyse af oplysningerne fra de 268 præster, der har følgende forløb:

1. Jeg inddeler præsternes arbejdsopgaver i følgende hovedgrupper:

1. undervisning

2. gudstjenester og kirkelige handlinger

3. folkelig formidling

4. sjælesorg

5. organisationsarbejde

6) Sociologen Alfred Schütz (1899-1959) gav en erkendelsesteoretisk begrundelse for, at hverdagssproget er så

rig på sådanne typologier. Se eksempelvis Schütz, 1975: Hverdagslivets sociologi, Hans Reitzels Forlag s. 21.

- 50 -


- 51 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

2. Inden for hver hovedgruppe bliver der dannet to typer af præster, som har en afgørende

forskellig profil på opgaverne inden for den pågældende hovedgruppe. Denne

typedannelse må ikke bygge på fordomme om, at der skulle være forskel på mandlige

og kvindelige præster eller på ældre og yngre præster. Typedannelsen er derfor styret

af ren matematik.

3. Når de to typer er dannet inden for hver hovedgruppe, bliver de kombineret, hvorved

der fremkommer 2 gange 2 gange 2 gange 2 gange 2 = 32 teoretisk mulige præstetyper.

4. Vi må forvente, at stiftets præster ikke fordeler sig jævnt på alle 32 mulige typer. Nogle

vil indeholde mange præster, mens andre vil indeholde få eller slet ingen. Derfor

udvælger jeg de typer af de 32 mulige, der indeholder mindst 5% af stiftets præster,

og tillader mig den påstand, at dette er de faktisk forekommende præstetyper i Århus

Stift, der har en sådan vægt, at de er værd at arbejde videre med.

5. Opgaven bliver herefter at beskrive disse typer nærmere ved at besvare tre spørgsmål:

1. Hvordan ser typens arbejdsprofil ud?

2. Hvordan ser typens socialprofil ud?

3. Hvordan ser typens pastoratsprofil ud?

1.3. Nøglebegreber

Undersøgelsens resultater forstås bedst, hvis man holder tre centrale begreber klart ude fra

hinanden: Præstens rolle, type og person. Følgende figur giver en kort definition af de tre

begreber i relation til hinanden og indplacerer det teoretiske begreb "idealtyper", som jeg vil

komme kort ind på sidst i artiklen.

Figur 1: Præstens rolle, type og person

(1) Præsterolle

En bestemt opgave,

præsten kan varetage

Antal i materialet: 46

(2) Præstens person

Et bestemt menneske, der

realiserer bestemte roller

Antal i materialet: 268

(3) Præstetype

En bestemt samling af roller

Antal i materialet: 10

(4) Idealtyper

Tese om præstearbejdets

struktur


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

1.3.1. Præsterolle

Al menneskelig aktivitet er underlagt vanedannelse. Det gælder også præstearbejdet. Vanedannelsens

funktion er at gøre livet lettere på det område, vanen dækker, ved at skabe et

mønster, som kan gentages med ringe anstrengelse. 7) Dermed bliver man fri for hele tiden

at tage stilling til, hvordan man vil forvalte det pågældende område, og det frigør energi til

overvejelser, nytænkning og beslutninger på andre områder. 8)

Som eksempel kan nævnes højmessen. Den starter ikke med omfattende forhandlinger om,

hvorvidt der skal synges folkeviser, lovsange eller salmer; om disse skal ledsages af musik; om

musikken skal spilles på orgel, guitar, trompet eller trommer; om en særlig kyndig skal lede

forløbet; om hvem denne særlige kyndige i givet fald skal være; om forløbet skal vare 10 minutter,

1 time eller 4 timer; om der skal anvendes en bestemt liturgi osv. osv. osv.

Alle disse ting er afklaret på forhånd. Det er et udtryk for, at højmessen er blevet en institution.

Det vil sige, at højmessen er blevet et relativt stabilt mønster af sociale relationer. Stabiliteten

understøttes af deltagernes forventninger til og nedskrevne regler om forløbet. Det har

taget mange år at gøre højmessen til den institution, den er i dag, og den udvikler sig – som

alt andet socialt liv – fortsat. 9)

En del af denne institutionaliseringsproces er dannelsen af roller. Disse har at gøre med på

forhånd kendte forventninger til, hvad man bør gøre i bestemte situationer. Når præsten under

højmessen træder op på prædikestolen, forventer man, at han ikke bryder ud i sang,

men holder en prædiken. Det ligger altså i rollen som præst, at personen gør nogle bestemte

ting i bestemte situationer, og for så vidt disse krav bliver indfriet, er rollen en realitet: "En

rolle kan altså defineres som et typisk svar på en typisk forventning." 10)

I den foreliggende undersøgelse af præstearbejdet analyserer vi 46 arbejdsopgaver, som

præsterne kan tage sig af. Hver af disse kan opfattes som en mulig præsterolle forstået på

den måde, at der til hver arbejdsopgave er knyttet nogle typiske forventninger, og de præster,

der tager sig af dem, leverer nogle typiske svar på disse forventninger. Vore data indeholder

hverken oplysninger om forventningerne eller om præsternes "svar" på disse. Det

eneste, vi analyserer, er, om en opgave varetages eller ej, og om den varetages tit eller sjældent.

Når rollebegrebet forudsætter, at præsterne giver "et typisk svar på en typisk forventning",

hvad bliver der så af den enkelte præsts personlighed? Er vi med denne tænkning ikke på vej

til at begå et overgreb mod hver enkelt præst? Hvad er forholdet mellem rolle og person?

7) Se Berger og Luckmann, 1987 [1966]: Den samfundsskabte virkelighed, Lindhardt og Ringhof, s. 71.

8) Se Berger og Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed, s. 71 f.

9) Eksempelvis kom der en ny gudstjenesteordning i 1992.

10) Berger, 1977 [1963]: Invitation til Sociologi, Rhodos, s. 95. Der er tale om en nuanceforskel i forhold til J. Israels

definition: "Alle de forventninger, som er forbundet med bestemte positioner, plejer i denne teori at blive

sammenfattet under betegnelsen "rolle"" (J. Israel, 1985: Sociologisk grundbog, Gyldendal, s. 31). Det ses, at

mens J. Israel alene forbinder rollen til forventningerne, inddrager Peter L. Berger både forventningerne og

svaret i definitionen, hvilket vil sige, at for Berger er kun den realiserede rolle en rolle.

- 52 -


- 53 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

1.3.2. Præstens person

Rolleforventningerne kan ikke fastlægge personens adfærd i alle detaljer, men vil altid lade et

spillerum stå åbent for denne. Årsagen til spillerummets eksistens er ikke alene, at adfærd og

tanker aldrig kan programmeres totalt. Det skyldes også, at rollen ifølge sit væsen er én, forskellige

mennesker kan gå ind i og udfylde. Derfor har den pr. definition altid noget anonymt

over sig, som åbner for et større eller mindre spillerum for rolleindehaverens individualitet.

Størrelsen på dette varierer fra rolle til rolle: Samlebåndsarbejderen, der – som Karl Marx

skrev 11) – blot er et vedhæng til maskinen, har fået sine bevægelser, men ikke sine tanker,

lagt helt fast; for præsten er det snarere omvendt, og den arbejdsløse er ret frit stillet.

Endvidere er det sådan, at nogle roller rummer en mere fyldig identitet end andre. Derfor griber

varetagelsen af forskellige roller mere eller mindre ind i individets personlighed. Eksempelvis

er det betydelig lettere at skifte fra at være samlebåndsarbejder til at blive renovationsarbejder,

end det er at skifte fra præst til officer. Og da enhver rolle som nævnt altid indeholder

et vist spillerum, går individet aldrig restløst op i sin rolle. 12) Det rummer både "et socialt

selv", 13) som er den del af personens identitet, der er en følge af rolleudøvelsen, og et "totalt

selv", som er andet og mere end det sociale selv. Ikke-identiteten mellem de to dele gør det

muligt for individet at føre en indre samtale med sig selv og gør det muligt for det at distancere

sig fra rollerne og tage stilling til dem. 14) Derfor kan individet også udnytte det spillerum,

rollen stiller til rådighed, på sin egen personlige måde. Rolleindehaverne kan vælge

"mellem at spille deres roller begejstret eller tvært, spille med indre overbevisning

eller med "distance", og somme tider i det hele taget nægte at spille.

… Enhver social rolle kan spilles vidende eller blindt. Og for så vidt den spilles

vidende, kan den blive redskab for vore egne afgørelser." 15)16)

Individet kan kort sagt over- eller underspille rollen, eller blot indfrie forventningerne. 16)

Med denne markering vil jeg understrege, at de præsteroller og -typer, der præsenteres i

det følgende, skal opfattes som abstraktioner. Selvom der ifølge analysen kun forekommer

10 typer med den fornødne udbredelse, så indeholder materialet naturligvis oplysninger

fra 268 helt unikke præster, og man ansætter aldrig en bestemt præstetype, men

altid en helt enestående person. Denne undersøgelse drejer sig imidlertid ikke om disse

konkrete personer, men om de abstrakte typer:

1.3.3. Præstetype

Det er undersøgelsens ambition at opspore præstetyper, som ikke alene er gyldige for dataregistreringsåret

2003. Var resultaternes gyldighed begrænset til et enkelt år, ville det kun

11) Se Karl Marx, 1971: Kapitalen, Bog I/3, Rhodos, s. 611.

12) Var det tilfældet, kunne man tale om et totalt socialiseret individ, men "en sådan total socialisering er empirisk

ikke-eksisterende og teoretisk umulig" (Berger, 1974 [1967]: Religion, samfund og virkelighed, Lindhardt

og Ringhof, s. 27).

13) Se Berger og Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed, s. 92.

14) Endvidere giver ikke-identiteten plads til facetter ved mennesket, som sociologien slet ikke kan opfange. Der

bliver så at sige plads til sjæl, ånd og lignende fænomener, som eksempelvis bliver omtalt i John O'Donohue,

1998: Anam Cara (Lindhardt og Ringhof) og Thomas Moore, 1995: Tag vare på sjælen (Borgen).

15) Berger: Invitation til Sociologi, s. 135 og 141.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

have historisk interesse at offentliggøre dem, da de i givet fald repræsenterede en virkelighed,

der nu var forsvundet fra jordens overflade. På den anden side er det ikke realistisk at

regne med, at de fundne typer også gjaldt i 1950 og fortsat vil gælde i 2050.

Typerne skal følgelig ikke opfattes som et "jernbur", som præsterne har at indordne sig under

– nu og i årene fremover. Forholdet er omvendt: Det er præsterne i kød og blod, der via

deres levende praksis danner et mønster – en række jobprofiler – som det er opgaven at opspore

og beskrive. Denne skabelse vil naturligvis fortsætte, hvorfor typerne vil ændre sig over

tid. Ambitionen er derfor i første omgang at formulere præstetyper, der er reelt forekommende

i Århus Stift i "disse år", hvilket nærmere bestemt kan være i perioden 2000-2015.

Jeg tillader mig dog sidst i artiklen at gå et skridt videre: Med afsæt i de empirisk fundne typer

forsøger jeg i anden omgang at omdanne disse til idealtyper i Max Webers forstand.

Hvad det nærmere betyder, og den videnskabsteoretiske begrundelse for dette skridt, bliver

belyst i bilag 2, på side 110 ff.

1.4. Cases som illustration og levendegørelse

Til hver præstetype bliver der præsenteret en eller to cases i form af en tænkt konkret personbeskrivelse.

Formålet med disse er at give liv til den statistiske fremstilling og vise, hvordan

de enkelte præstetyper kunne se ud, når de ses som led i en kort antydet livshistorie.

Personbeskrivelserne er foretaget af Gertrud Iversen fra www.giverconsult.dk, der i mange år

har fungeret som coach for præster. Selvom beskrivelserne er opdigtede, er de formuleret på

baggrund af hendes brede kendskab til præster. Beskrivelserne tager afsæt i undersøgelsens

resultater, men det er vigtigt at understrege, at hver type kan have mange forskellige individuelle

udformninger. Iversens eksempler skal derfor læses som en fri skildring af en person, som

kunne høre under den pågældende type, men selve personskildringen gør ikke krav på at være typisk

for den pågældende type. Det betyder, at skildringen på den ene side kan illustrere den givne

præstetype, men den kan på den anden side også fokusere på enkelte karakteristika og se bort

fra andre.

1.5. Undersøgelsens anvendelsesmuligheder

Spørgsmålet er herefter, hvad undersøgelsens resultater kan bruges til? For mig at se kan

den være nyttig i flere sammenhænge:

16) I forbindelse med sin analyse af savnet gør Ole Thyssen opmærksom på, at vore intime, følelsesbårede forhold

kun kan fungere, hvis vi overspiller rollen; ud fra note 14 fristes man til at sige: Hvis vi lægger sjæl i den.

Det skyldes, at rollen, som nævnt, i sig selv kun rummer det anonyme, som tendentielt trækker det personlige

ud af forholdet, når rollen blot bliver spillet. Hos Ole Thyssen hedder det: "Forelskelsen betragtes som en

lokkepræmie, der skal gøre parterne så berusede, at de uden at vide det glider ind i ægteskabet som den

"naturlige" ramme om deres forhold; forelskelsen skal være som et fond, de i erindringen kan trække på, når

de senere konflikter sætter ind. Overgangen sker, når parterne forsøger at stabilisere forholdet. Hensigten er

selvfølgelig at give social form til deres fascination. Netop deres overskud af følelser får dem til ubekymret at

indgå i nogle rollespil, som de slet ikke oplever som spil, men som den rene og uforfalskede spontaneitet.

Forholdet stabiliseres altså, og de flytter i hus eller lejlighed. Den folkelige visdom beretter videre, at hermed

indledes den uundgåelige proces, som J.P. Jacobsen kaldte for "Kjærlighedens Hang til at synke", og Wilhelm

Reichs mere brysk for afstumpningen. Forholdet mister sin eufori, bevægelserne begynder at blive rutine,

overfloden bliver spist op … Hermed er forholdet selvfølgelig ikke strandet; blot må der nu gøres noget for at

forhindre, at det degenererer til en blot form … Det som sker er, at skelettet i det rollemønster, jeg lige så stille

er gledet ind i, bliver fuldt synligt og begynder at udøve en stille terror … Dette skelet dukker frem, så

snart personen ikke (længere) er stærk nok til kreativt at overspille rollen" (Ole Thyssen, 1977: Den ulykkelige

bevidsthed, Gyldendal, s. 217-219).

- 54 -


- 55 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

(A) Drøftelser af præsternes arbejdsmiljø, der bl.a. har at gøre med "forventningspres og

myter om præsterollen". 17)

(B) Drøftelser af mulighederne for at gøre præsten til leder. I Kirkeministeriets Betænkning

1491 hedder det med direkte henvisning til de fem idealtyper af præsten, som vores

undersøgelse fører frem til (jf. figur 20 på side 96), at

"Når præsten kan være daglig leder – og rent faktisk er det i nogle sogne –

hænger det sammen med de vilkår, der eksisterer i sognene, samt de forskelle,

der er i de enkelte præsters arbejde … I en kortlægning af præsternes arbejdsopgaver

fremkom fem idealtyper, hvoraf særligt én type specialiserer

sig i organisatoriske og administrative opgaver … De fem idealtyper kan tolkes

som den spændvidde, der eksisterer i præsternes arbejde. På den baggrund

er det ikke nødvendigvis naturligt, at alle er lige tilbøjelige til at

påtage sig rollen som leder." 18)

(C) Ved at formulere de forskellige eksisterende præsteroller får den enkelte præst hjælp til

at finde sin egen faglige identitet. Det sker ved, at han/hun så at sige kan spejle sig i de

forskellige typer, der stilles op, og dermed få et billede af sin egen profil i relation til

andre profiler.

(D) "Præsternes efteruddannelse" arbejder naturligt nok også med præsterollen, og analysen

kan forhåbentlig give brugbare indspil dertil.

(E) Resultaterne kan indgå i en bredere drøftelse blandt præster og menighedsrådsmedlemmer

af præsteroller og rimelige forventninger til en præst. Nogle af de centrale

temaer fremgår af indledningen til dette nummer af Perspektiv på folkekirken, jf. side 7

ff.

(F) Den metode, jeg har udviklet undervejs, kan opfattes som et indspil til den generelle

debat om sociologisk metode og videnskabelighed. Dette punkt bør være relevant ud

over fagsociologers kreds, da "tallenes tale" har fået en central placering inden for alle

sektorer af samfundslivet. Dette perspektiv er nærmere beskrevet i bilag 2 på side 110

ff.

Herefter bevæger vi os over til undersøgelsens resultater:

2. Klyngeanalyser

Præstetyperne dannes ved først at samle præsternes oplysninger om 46 bestemte opgaver i

de fem hovedgrupper, der blev nævnt på side 50: 19)

1. undervisning

2. gudstjenester og kirkelige handlinger

3. folkelig formidling

4. sjælesorg

5. organisationsarbejde

17) Referat af mødet i folkekirkens samarbejdsudvalg den 3. september 2004, s. 7-8.

18) Betænkning 1491, s. 220 f.

19) De enkelte opgaver fremgår af Tabel 17 til Tabel 22 i bilag 1 på side 107 ff. Tabellerne viser samtidig nogle få

nøgletal for, hvorledes stiftets præster som helhed har svaret med hensyn til de enkelte opgaver.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Derefter foretages en såkaldt klyngeanalyse 20) af opgaverne i hver af de fem hovedgrupper.

For hver hovedgruppe bliver det testet, om de dannede klynger har svaret signifikant forskelligt

21) på de spørgsmål fra den pågældende hovedgruppe, der indgår i analysen. Og hovedreglen

er, at kun forskelle, der "overlever" denne test, bliver præsenteret i det følgende.

I forbindelse med analyserne i dette og alle følgende afsnit er der taget højde for, at ikke alle

præster er ansat i fuldtidsstillinger, og at nogle ikke har været ansat i deres stilling i hele undersøgelsesåret.

Det sker ved, at personerne er blevet vægtet i forhold til kvote og fraværsperioder,

eller med andre ord: Besvarelserne er blevet justeret således, at de repræsenterer

fuldtidsstillinger. En præst, der kun har arbejdet et halvt årsværk, tæller derfor kun som en

halv person.

Analyserne, der fremgår af afsnit 2.1, fører frem til et påfaldende ens resultat, nemlig at for

fire af de fem hovedgrupper af opgaver bliver der dannet to grupper af præster: På den ene

side de præster, der har mange opgaver inden for den pågældende hovedgruppe af opgaver

og på den anden side de præster, som har få opgaver. Eneste undtagelse er analysen af sjælesorgsopgaverne,

som resulterer i tre grupper. Disse bliver dog for overskuelighedens skyld

samlet til to. Dette giver i teorien samlet set 32 kombinationsmuligheder – altså 32 forskellige

mulige præstetyper – som bliver præsenteret i afsnit 2.2.

Da gruppedannelsen følger matematiske kriterier, er det som udgangspunkt et åbent

spørgsmål, hvad der egentlig er den indholdsmæssige forskel mellem grupperne. Opgaven

er derfor i forlængelse af analysen at navngive de fremkomne grupper. Afhængig af resultatet

vil det være svært eller let, men under alle omstændigheder er navngivningen et udtryk for

tolkning.

20) En introduktion til metoden findes i G. Deichsel & H.J. Trampisch, 1985: Clusteranalyse und Diskriminanzanalyse,

Gustav Fischer Verlag.

21) At en forskel er statistisk signifikant vil sige, at forskellen mellem de dannede klynger (dvs.grupper af præster)

er så stor, at det er usandsynligt, at forskellen er opstået tilfældigt. Kun forskelle, der ikke med rimelighed kan

tilskrives tilfældigheder, er værd at hæfte sig ved.

- 56 -


2.1. Klyngeanalyser inde for hver af de fem hovedområder

2.1.1. Undervisning

Fra spørgeskemaet har vi følgende ni oplysninger om undervisning:

Tabel 1: Variabler til klyngeanalysen om undervisning

- 57 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Nr. Antal møder/arrangementer på et år

1 Antal faglige drøftelser om kristendom-religion med lærere

2 Antal møder/telefonsamtaler med andre pædagogiske institutioner

3 Antal møder med voksenundervisning af dåbsforældre

4 Antal møder med undervisning i forbindelse med voksendåb

5 Antal møder med undervisning af brudepar

6 Antal møder med undervisning af institutionspersonale

7 Antal arr. med studiekredse

8 Antal arr. med kirkehøjskole

9 Antal arr. med bibelkredse

Analysen resulterer i dannelsen af to grupper (klynger) af præster, hvis gennemsnitssvar på

de 9 variabler fra Tabel 1 ser sådan ud:

Figur 2: Antal møder og lignende angående undervisning på et år


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

2.1.2. Antallet af gudstjenester og kirkelige handlinger

I spørgeskemaet har vi følgende oplysninger om antallet af gudstjenester og kirkelige handlinger:

Tabel 2: Variabler til klyngeanalysen om gudstjenester og kirkelige handlinger

Nr. Antal på et år

1 Gudstjenester på søn- og helligdage i pastoratet

2 Gudstjenester på søn- og helligdage uden for pastoratet

3 Hverdagsgudstjenester i pastoratet

4 Dåb du har udført i pastoratet

5 Dåb du har udført uden for pastoratet

6 Vielser du har udført i pastoratet

7 Vielser du har udført uden for pastoratet

Konfirmandhold i løbet af skoleåret 2003-2004

8

(eksklusiv minikonfirmander)

9 Bisættelser-begravelser du har udført i pastoratet

10 Bisættelser-begravelser du har udført uden for pastoratet

11 Udsyngninger og urnenedsættelser

12 Udkald til hjemmeberettelser

Der dannes to klynger, og de har svaret signifikant forskelligt på følgende 7 af de 12 variabler:

Figur 3: Antal gudstjenester og kirkelige handlinger på et år

- 58 -


- 59 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Note 1: Alle viste forskelle er signifikante og bortset fra antal hverdagsgudstjenester i pastoratet er

retningen den samme, hvilket er baggrunden for navngivningen af de to grupper.

Note 2: Nummereringen viser, hvilke af variablerne fra Tabel 2, der er vist på figuren. Der er kun vist

de variabler, hvor klyngerne er signifikant forskellige.

2.1.3. Folkelig formidling

I spørgeskemaet har vi følgende oplysninger om folkelig formidling:

Tabel 3: Variabler til klyngeanalysen om folkelig formidling

Nr. Antal på et år

1 Antal sognemøder/sogneaftener (inkl. koncerter) i pastoratet

2 Antal egne foredrag afholdt i pastoratet

3 Antal egne foredrag afholdt uden for pastoratet

Udgår Antal dage brugt til menighedsrejser og udflugter

4 Antal gange du har fremvist kirker

Udgår Redigerer du kirkebladet (alene eller sammen med andre)?

Udgår Redigerer du en hjemmeside for sognet?

5 Antal kontakter med pressen

6 Antal annoncer/pressemeddelelser

Udgår Involvering i højskoleforening

7 Involvering i idrætsforening

Udgår Involvering i spejderarbejde

Udgår Involvering i lokalhistorisk arkiv

Udgår Involvering i skolebestyrelse

Udgår Involvering i borgerforening

8 Involvering i anden forening

Note: Klyngeanalysen gennemføres i første omgang med alle 16 variabler. Det viser sig imidlertid,

at 8 af disse ikke gør nogen forskel, når de fremkomne klynger skal beskrives. Derfor gennemføres

analysen en gang til med udeladelse af disse 8, som i tabellen er markeret med

'Udgår'.

Analysen resulterer i dannelsen af to grupper (klynger) af præster, hvis gennemsnitssvar på 6

af de 8 variabler ser sådan ud:


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Figur 4: Antal folkelige formidlingsopgaver på et år

2.1.4. Sjælesorg

Fra spørgeskemaets afsnit om sjælesorg indgår følgende variabler i analysen:

Tabel 4: Variabler til klyngeanalysen om sjælesorg

Det skønnede antal sjælesørgeriske samtaler af forskellig karakter i følgende

Nr.

situationer:

1 I forbindelse med kirkelige handlinger (pr. måned)

2 I forbindelse med husbesøg (hvor præsten kommer forbi) (pr. måned)

I forbindelse med hverdagssjælesorg (undervejs på indkøbsturen eller lignende)

3

(pr. måned)

4 Pr. telefon (pr. måned)

5 Pr. e-mail (pr. måned)

6 I forbindelse med mærkedage (pr. år)

7 I forbindelse med forældrekontakt (pr. år)

8 I mødet med institutionspersonale (skoler og lign.) (pr. år)

9 Ved uanmeldt henvendelse til præsteboligen (pr. år)

Analysen resulterer i dannelsen af tre grupper af præster, hvis gennemsnitsscorer på de 9 variabler

ser sådan ud:

- 60 -


Figur 5: Gennemsnitsscorer for sjælesorgsamtaler

- 61 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Note: 0 betyder 0-4 gange og 1 betyder 5 gange eller flere. Som det fremgår af Tabel 4, finder

denne opgørelse for nogle variabler sted pr. måned, mens den for andre finder sted pr. år.

Af hensyn til overskueligheden i de videre analyser bliver de tre klynger fra Tabel 4 samlet til

to, idet grupperne med 'middel' og 'høj' score bliver slået sammen.

2.1.5. Organisationsarbejde

I spørgeskemaet har vi følgende oplysninger til denne hovedgruppe:

Tabel 5: Variabler til klyngeanalysen om administrativt og organisatorisk arbejde

Nr. Spørgsmål, hvortil der svares ja eller nej med mindre der spørges til antal

Udgår Antal legater og fonde, du varetager administrationen af

Deltager du i indsamling af penge til kirkeligt arbejde? (f.eks. fundraising, basarer

Udgår

og genbrugsbutikker)

1 Antal menighedsrådsmøder i pastoratet i 2003

Udgår Har du være formand for menighedsrådet i 2000-2004?

2 Antal udvalgsmøder du har deltaget i i pastoratets menighedsråd i 2003

Udgår Har du være kasserer for menighedsrådet i 2000-2004?

3 Har du være sekretær for menighedsrådet i 2000-2004?

4 Er du involveret i pastoratets byggesager?

Udgår Er du involveret i administration af pastoratets ejendomme?


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Nr. Spørgsmål, hvortil der svares ja eller nej med mindre der spørges til antal

Er du involveret i ansættelse og afskedigelse af medarbejdere,

5

stillingsnormeringer m.v.?

Udgår Har du opgaver i kirkeligt organisationsarbejde på landsplan?

Udgår Har du opgaver i fagligt organisationsarbejde på landsplan?

6 Har du tillidshverv? (f.eks. tillidsmand/sikkerhedsrepræsentant)

7 Er du ansvarlig for kirkebogsføringen?

8 Har du opgaver i andre landsdækkende organisationer?

Note: I første omgang fører analysen til, at 7 af disse 15 spørgsmål ikke gør nogen forskel, når de

fremkomne klynger skal beskrives. Derfor gennemføres analysen en gang til med udeladelse

af disse 7, som i tabellen er markeret med ’Udgår’.

Analysen resulterer i dannelsen af to grupper af præster, hvis gennemsnitsscorer på 7 af de 8

variabler ser sådan ud:

Figur 6: Organisatorisk arbejde

Som det ses af figuren, er navngivningen ikke helt præcis, da gruppen med "få organisatoriske

opgaver" faktisk har flere opgaver med hensyn til sekretærfunktion for menighedsrådet

og ansvar for kirkebogsføringen. Da de imidlertid ligger lavere på de øvrige fem opgavetyper,

har jeg fundet det forsvarligt at fastholde den enkle navngivning af de to grupper.

- 62 -


- 63 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

2.2. Samling af klyngerne til præstetyper

Som vi så, førte klyngeanalyserne til dannelse af fem gange to klynger, og når disse kombineres,

giver det samlet set 2 * 2 * 2 * 2 * 2 = 32 forskellige mulige præstetyper. Det er naturligvis

ikke alle disse kombinationsmuligheder, der er lige udbredte, hvilket fremgår af denne

tabel, hvor summen af samtlige procenttal giver 100%:

Tabel 6: Præster inddelt i hovedtyper

Antal gudstjenester/

kirkelige

handlinger


Mange

Score for

sjælesorgssamtaler

Score for

sjælesorgssamtaler

Lav

Middel/

høj

Lav

Middel/

høj

Organisatorisk

arbejde

Organisatorisk

arbejde

Organisatorisk

arbejde

Organisatorisk

arbejde


opgaver

Mange

opgaver


opgaver

Mange

opgaver


opgaver

Mange

opgaver


opgaver

Mange

opgaver

Folkelige formidlingsopgaver

Få Mange

Undervisningsopgaver

Undervisningsopgaver

Få Mange Få Mange

10,7% 5,7% 0,9%

10,5% 8,0% 1,0% 1,0%

7,7% 1,0% 0,5%

6,4% 6,0% 2,5% 5,2%

6,7% 2,0% 2,5% 1,0%

1,5% 1,0% 2,5% 1,0%

5,0% 1,5% 1,0% 0,5%

3,0% 2,5% 0,5% 1,0%

Da tabellen er dannet ved en sammenfletning af fem variabler (én for hver hovedgruppe af

præsteopgaver), er den ikke helt let at overskue – man skal "læse" flere veje for at finde betydningen

af de enkelte celler. Eksempelvis har vi nederst og helt til højre en celle med 1%.

Den indeholder altså 1% af stiftets præster, som både har mange gudstjenester/kirkelige

handlinger og en middel eller høj score på sjælesorgssamtaler og har mange organisatoriske

opgaver og har mange folkelige formidlingsopgaver og har mange undervisningsopgaver.

Som ventet er præsterne ikke jævnt fordelt på grupperne. Den største indeholder 10,7% af

stiftets præster, mens to af de mulige typer er tomme. For at begrænse den videre analyse til

de vigtigste typer, indfører jeg som tidligere nævnt en minimumsgrænse på 5% svarende til

10 præster. Hermed får vi udvalgt 10 forskellige præstetyper, der i tabellen er markeret med

fed, og som nu skal undersøges nærmere.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

3. De enkelte præstetyper

Opgaven er for hver præstetype at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvordan ser typens arbejdsprofil ud? Hvilke 10 arbejdsopgaver af de i alt 46, der ligger

til grund for typologien, er særligt udbredte for den pågældende type, og hvor meget

mere udbredte er de end for gennemsnittet af alle stiftets præster? Ligeledes vises her

de 10 arbejdsopgaver, der har mindst betydning for den pågældende type.

2. Hvordan ser typens socialprofil ud? Er det sådan, at præsterne i den pågældende type

skiller sig ud fra de øvrige typer med hensyn til køn, alder, ægteskabelig status, antal

børn, anciennitet som præst og antal år i nuværende stilling?

3. Hvordan ser typens pastoratsprofil ud? Det er desværre ikke lykkedes at få tilstrækkelige

sikre svar på spørgsmålet om sognets urbaniseringsgrad, hvorfor vi må nøjes med at

inddrage antal sogne i pastoratet og præstekvoten i analysen.

Punkt 1 giver anledning til en særlig metodisk overvejelse som følge af, at de 46 arbejdsopgaver

er målt på mange forskellige skalaer. Eksempelvis ligger svarene på det årlige antal

gudstjenester på søn- og helligdage i intervallet 1-158, mens svarene på antal sjælesorgssamtaler

i forbindelse med husbesøg er rekodet til 0 (= 0-4 gange) og 1 (5 gange eller mere).

Derved bliver det stort set umuligt umiddelbart at vurdere de enkelte opgavers relative

betydning for den enkelte præstetype. Hvis en præstetype eksempelvis har mange sjælesorgssamtaler

i forbindelse med husbesøg og få gudstjenester, så vil en umiddelbar opgørelse

alligevel vise langt højere værdier på gudstjenesterne end på sjælesorgssamtalerne som

følge af den forskellige kodning og som følge af, at gudstjenesterne i materialet som helhed

i alle tilfælde fylder mere end disse samtaler ved husbesøg.

Da det netop er præstetypernes indbyrdes forskelle, der skal frem i denne analyse, har jeg valgt

at omkode alle 46 variabler vedrørende arbejdsopgaver til en standardnormalfordeling. 22)

Hermed bliver alle 46 variabler målt på den samme standardiserede skala, der har følgende

kendetegn:

Gennemsnitsværdien for alle præster på en given arbejdsopgave bliver lig med 0,0.

Det betyder, at hvis en given præstetype har et gennemsnit over 0,0, så fylder den

pågældende opgave mere for denne type end for præsterne betragtet som helhed. Tilsvarende

fylder den mindre, hvis typens gennemsnit er under 0,0.

I en standardnormalfordeling ligger 25% af værdierne over 0,68 (og tilsvarende ligger

25% af værdierne under -0,68). 23) Hvis gennemsnitsværdien for en arbejdsopgave for

en given præstetypen ligger over 0,68, så svarer det til, at alle i denne præstetype kan

ligge i den øverste fjerdedel på denne opgave. Da der er tale om gruppens gennemsnit,

betyder det ikke, at samtlige præster i typen nødvendigvis ligger i den øverste fjerdedel.

Det kan også være, at nogle bliver "løftet derop" af andre, der scorer meget højt

på pågældende opgave.

22) Det vil sige en omkodning til såkaldte z-værdier, der fører til, at alle 46 variabler får et gennemsnit på 0,0 og

en standardafvigelse på 1,0.

23) Udtrykt med statistiske begreber bliver 0,68 den øvre kvartil. Det vil sige den værdi, hvorom det gælder, at en

fjerdedel af alle præsternes værdier ligger over denne. Tilsvarende kaldes -0,68 for nedre kvartil.

- 64 -


- 65 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Denne omkodning til standardnormalfordelinger (og dermed til de lidt underlige zværdier)

betyder, at præsternes score på de enkelte opgaver ikke kan overføres direkte

til, hvad de svarede i spørgeskemaet. Den enkelte præsts svar er så at sige gjort relativt

i forhold til, hvad de øvrige præster har svaret på det samme spørgsmål (det følger af,

at gennemsnitsværdien for alle præsters svar på et givent spørgsmål i alle tilfælde bliver

0,0).

Da prisen for denne standardisering er, at præsternes svar i de følgende analyser blot er en

relativ z-værdi, har jeg valgt ikke at vise disse på de følgende figurer over hver præstetypes

jobprofil. I stedet markerer jeg tre punkter på den vandrette akse (jf. note 23): 24)

Gennemsnittet på 0,0 for alle præsterne for den givne opgave.

Nedre kvartil, som er den værdi på -0,68, hvorom det gælder, at den fjerdedel af præsterne,

som har scoret lavest på den pågældende opgave, ligger under denne værdi.

Øvre kvartil, som er den værdi på 0,68, hvorom det gælder, at den fjerdedel af præsterne,

som har scoret højest på den pågældende opgave, ligger over denne værdi. 25)

I de følgende afsnit præsenteres de 10 af vore 32 præstetyper, der repræsenterer mindst 5%

af stiftets præster og derfor blev markeret med fed i tabel 6. Næste tabel viser bl.a. hvorledes

typerne er blevet navngivet med udgangspunkt i de kendetegn, der fremgik af Tabel 6:

Tabel 7: Navngivning og udbredelse af præstetyper

Præstetyper Antal

Procent af

alle

Procent af

de 10 typer

1 "Få opgaver" 22 10,7% 14,8%

2 "Især organisatoriske opgaver" 21 10,5% 14,6%

3 "Især sjælesorg" 15 7,7% 10,7%

4 "Især undervisning" 12 5,7% 8,0%

5 "Især gudstjenester" 14 6,7% 9,3%

6 "Sjælesorg & organisation" 13 6,4% 9,0%

7 "Gudstjenester & sjælesorg" 10 5,0% 6,9%

8 "Undervisning & organisation" 16 8,0% 11,2%

9 "Sjælesorg & undervisning & organisation" 12 6,0% 8,3%

10 "Mange opgaver" 11 5,2% 7,2%

Samling af små klynger 57 28,2%

Total 202 100,0% 100,0%

Note 1: Det ses, at det totale antal præster i den endelige analyse er 202 og ikke samtlige 268, der

har indsendt et besvaret skema. Denne reduktion skyldes, at ikke alle 268 præster har svaret

på samtlige 46 arbejdsopgaver, der indgår i analysen. I Rasmussen: Udkrystallisering af 10

præstetyper i Århus Stift, er det nærmere beskrevet, hvorledes jeg har håndteret manglende

svar på enkelte spørgsmål blandt de 268 præster.

Note 2: Navngivningen af de enkelte typer følger af deres placering i tabel 6.

24) I den forklarende tekst vil jeg dog af og til nævne særligt påfaldende z-værdier og i den forbindelse forklare

deres betydning.

25) Alle 10 præstetypers z-værdier for samtlige 46 arbejdsopgaver fremgår af tabel 38 på side 52-53 i den rapport,

der blev nævnt i note 5 og note 26.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

De ti typer bliver nærmere beskrevet i hver sit afsnit nedenfor. Derfor vil jeg her indledningsvis

nøjes med at pege på, at de første fem typer især beskæftiger sig med et begrænset antal

opgaver, mens de efterfølgende fem tager en bredere vifte af opgaver op. Tabellen viser også,

hvor udbredte hver af de ti typer er.

Præstetype 1: "Få opgaver"

Som det fremgår af Figur 2, er det kendetegnende for de 11% af stiftets præster, der tilhører

type 1, at denne gruppes gennemsnitspræst ligger under stiftsgennemsnittet på samtlige opgaver

med undtagelse af "opgaver i andre landsdækkende organisationer", hvor de lige netop

når op på stiftsgennemsnittet. Endvidere ses, at de scorer lavest for kerneopgaven "gudstjenester

i pastoratet", hvor de er så langt nede, at de (som det vil fremgå af de følgende afsnit)

ikke bliver "undergået" af nogen af de øvrige 9 typer.

Figur 7: Arbejdsprofil for præstetype 1

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær, herunder f.eks. orlov.

Prisen for at omkode til z-værdier (jf. note 22 på side 64) er, at det ikke er muligt at sammenligne

det faktiske tidsmæssige omfang af de forskellige opgaver med hinanden. Figuren viser

altså ikke, at type-1-præsterne bruger mere tid på kirkehøjskole end på gudstjenester i pastoratet.

Den viser, at type-1-præsterne er tættere på stiftsgennemsnittets tidsforbrug til kirkehøjskole,

end de er på stiftsgennemsnittets tidsforbrug til gudstjenester i pastoratet.

- 66 -


- 67 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Som det fremgik på side 64, er det herefter opgaven at undersøge, om præsterne "med få

opgaver" adskiller sig fra de øvrige typer med hensyn til køn, alder, ægteskabelig status, antal

børn, anciennitet som præst og antal år i nuværende stilling og/eller om sognet, hvori de

arbejder, skiller sig ud fra de øvrige med hensyn til antal sogne i pastoratet og præstekvoten.

Analysen gennemføres ved først at samle type 2-10 i én stor gruppe og herefter teste, om

type 1 og denne store gruppe er signifikant forskellige med hensyn til de netop nævnte baggrundsvariabler.

Kun forskelle, der "overlever" denne test bliver vist. 26) Resultatet af disse

tests er, at præstetype 1 ikke skiller sig signifikant ud fra de øvrige typer (der her betragtes

under ét) med hensyn til nogen af de netop nævnte oplysninger. Det er derfor hverken muligt

at tegne en social- eller en pastoratsprofil af type 1, 27) eller rettere sagt: Denne types social-

og pastoratsprofil skiller sig ikke ud fra gennemsnitspræsten i stiftet som helhed. Type 1

er altså ikke særligt udbredt i bestemte aldersgrupper, i et bestemt køn, eller ved et bestemt

antal sogne i pastoratet.

Figur 1 på side 51 udtrykker den helt elementære kendsgerning, at der naturligvis er afgørende

forskel på en præstetype og de præster, der som konkrete personer indgår i denne type.

Denne spænding mellem person og type er netop pointen, for analysen gennemføres

netop med henblik på at få et overblik over præsternes arbejdsprofil, som vi ikke kan få ved at

høre hver enkelt præsts unikke livshistorie, hvori dennes arbejde som præst jo indgår. Prisen

for dette er naturligvis, at præstetyperne beskrives som statistiske gennemsnit for en gruppe

af præster vedrørende meget få kendetegn, nemlig de udvalgte arbejdsopgaver.

For at bringe liv til disse beskrivelser og for at fastholde sansen for spændingen mellem type

og person bringer vi som sagt nogle fiktive cases af Gertrud Iversen. Typerne får hermed et

livshistorisk præg. Præstetype 1 bliver illustreret med følgende to eksempler:

26) Eneste undtagelse herfra er tabellerne i afsnit 4, der medtages, selvom de ikke indeholder signifikante forskelle.

Testresultaterne vises med en række symboler, hvor "–" står for ikke-signifikante forskelle eller sammenhænge,

mens +, *, ** og *** i stigende grad udtrykker signifikante forskelle eller sammenhænge. En nærmere

redegørelse for signifikansniveau og testresultaterne fremgår af Rasmussen: Udkrystallisering af 10 præstetyper

i Århus Stift. Testsymbolerne er endvidere beskrevet i Perspektiv på folkekirken, nr. 1, 2008, s. 99-100.

27) Hvis der i gennemgangen af de følgende typer ikke optræder et afsnit med social- eller pastoratsprofil, så er

det ensbetydende med, at der også for disse typer er gennemført de nævnte tests, og at resultatet ligeledes

er, at ingen signifikante forskelle kan påvises.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Anna repræsenterer en type præst som har været præst gennem mange år, og Anne har også

været i sit nuværende embede gennem over 20 år.

Da Anna blev præst var det lidt usædvanlig at se kvindelige præster, og det var vigtigt for Anna,

at hendes teologisk faglige fundament var i orden, opdateret og blev anerkendt af hendes

kolleger. Anne er derfor liturgisk stærk og det betyder rigtig meget for hende at være belæst,

så hendes prædikener udover at være velforberedte også forkynder kristendommen levende,

forståeligt og med flere lag, så der er noget for de forskelligartede medlemmer af menigheden

at komme efter. Hvad enten det er unge eller gamle og hvad enten man er mere eller mindre

belæst, er det hendes mål at de alle hører en spændende og/eller vedkommende prædiken.

Hun bestræber sig vedvarende på, at forbinde forkyndelsen med opmærksomhed overfor tidens

kulturelle debat eller sociale og etiske problemer.

De seneste år synes Anna at hendes grundkendskab til bibelens tekster, til omverdensforståelse

og til kendskabet til menigheden er af en sådan karat, at hun føler sig på sikker grund. Hendes

forberedelsesarbejde er faldet mærkbart og hun synes hun slapper mere af, hvilket ikke skader.

Heller ikke al den stund at hun efterhånden bliver ældre og godt kan mærke at arbejdsintenciteten

ikke helt er hvad den har været.

Når Anna har forrettet sin gudstjeneste går hun gennem kirken og tager afsked med menigheden.

Hun lægger stor vægt på denne personlige kontakt. Anna taler så vidt muligt et par ord

med hver enkelt og giver i alle tilfælde hånd til hver enkelt.

Anna glædes over positive kommentarer til prædiken og benytter denne lejlighed til at høre

kort nyt fra sognet, ligesom hun forsøger at sondere, om der er behov for nærmere sjælesorg.

Er det tilfældet, at hun fornemmer et sådan behov, vil hun som oftest i løbet af de nærmeste

dage ringe op for at lave en aftale, eller for at forvisse sig om at behovet ikke er fremtrædende

lige nu.

Lige så velforberedt Anne møder til gudstjenesten, lige så velforberedt er hun til menighedsrådsmøder.

Hun mener selv, at hun er heldig deri, at det ikke har været vanskeligt at få medlemmer

til at stille op til menighedsrådsmøderne. Andre mener måske, at det er meget givende

at deltage i menighedsrådsarbejde sammen med Anna, og det ved mange i området.

Anna er glad for sit samarbejde med organist og kordegn. De har som hun været i stillingerne

gennem mange år. Anna føler hun nyder naturlig autoritet, og det er vigtigt for hende, at det

er en naturlig autoritet i respekt for hendes viden, for hun er samtidig meget åben overfor de

ønsker og forslag, der af og til bliver fremført, og hun vil strække sig langt for at tilgodese de

andres ønsker.

Kilde: Gertrud Iversen

- 68 -


- 69 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Niels Erik læner sig tilbage i stolen og stirrer ud i rummet: Nu driller den atter den pokkers

prædiken. Den lyder opstyltet, og dybest set har han ikke noget budskab at formidle, det er

han sig temmelig klart. Han ved også, at selvfølgelig kan dét ses i teksten, og senere, når han

står på prædikestolen, kan det også høres. Men hvad, de syv gamle koner, der kommer til

hans prædikener, er nok ligeglade – og det er han egentlig også selv, nu skal den prædiken

bare være færdig, så han atter kan komme af sted.

Tankerne går lidt på afveje. Måske var det en misforståelse, at han blev præst. Jo, han tror da –

og har ikke som visse andre anfægtelser på det punkt, men han troede også, at præstegerningen

var et hverv med en vis status, med en vis indflydelse i det lokale liv. Han havde haft andre

drømme om sit liv, et godt ægteskab og børn f.eks. eller et kald med indflydelse, hvor han

kunne opleve at blive opsøgt for sin indsigt, blive anerkendt for sin status, – andre drømme

end det han er nået her i sognet lidt fra alfarvej og langt fra København, hvor tingene sker.

Menighedsrådet er sådan set tilfredse, de får deres prædiken, begravelser og konfirmandundervisning,

mere forlanger de såmænd ikke. Når blot de ansatte ved kirken ikke strides, er kravene

såmænd ikke store. Selv forsøger Niels Erik at være nogle dage i København de fleste

uger for at besøge venner, høre koncerter, være væk fra lillebyen, mærke han lever. Det gør

han altså ikke herude! Her er nærmest dødt de fleste dage, synes han, og status og indflydelse

er en by i Rusland, når man sidder her. Han kan altså ikke stilles ved at blive formand for den

lokale idrætsklub eller oprette en sognehøjskole, det har aldrig sagt ham noget. Nogle gange

synes han, at den politiske centralisering og præstekaldets tab af anseelse har snøret sig sammen

om ham, og med den latterlige løn han får, kan de altså heller ikke forvente at han begår

underværker!

Han skriver videre…..

Kilde: Gertrud Iversen


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Præstetype 2: "Især organisatoriske opgaver"

Figur 3 viser, at type 2 især gør sig bemærket ved at deltage i særdeles meget af menighedsrådets

udvalgsarbejde 28) og arbejde med det administrative arbejde vedrørende kirkefunktionærer.

De arbejder også mere end gennemsnitspræsten med sogneaftener og hverdagsgudstjenester.

Dertil kommer, at sjælesorgssamtaler har en særdeles tilbagetrukket plads i

disse præsters arbejde.

Figur 8: Arbejdsprofil for præstetype 2

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

28) Gruppens gennemsnitsscore på den opgave er 0,71. Da den ligger over 0,68 kan vi sige, at type 2 mht. denne

opgave har points nok til at løfte alle gruppens medlemmer op i det øvre kvartil, dvs. op blandt de 25%

af stiftets præster, der har haft flest udvalgsmøder i 2003. Det er muligt, at alle type-2-præsterne rent faktisk

ligger i øvre kvartil. Når jeg alligevel bruger vendingen "points nok til at løfte alle gruppens medlemmer op i

det øvre kvartil" er det for at understrege, at figuren viser niveauet for den gennemsnitlige type-2-præst, og at

der er en vis variation bag dette gennemsnit, som ikke fremgår af figuren.

- 70 -


- 71 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Socialprofil

Det viser sig, at præstetype 2 skiller sig ud fra de øvrige typer 29) med hensyn til to forhold:

Tabel 8: Kendetegn ved præstetype 2

Præstetyper

Type 2 Øvrige typer Total

Alder (+) 44,7 48,4 47,9

Antal år i nuværende stilling (*) 6,5 12,5 11,7

Vi ser, at præstetypen "især organisatoriske opgaver" generelt er yngre og har en kortere anciennitet

i embedet end de øvrige typer betragtet under ét.

Bo er en præst i sin bedste alder, han er lige fyldt 40, og skønt han kun har været i sit embede

gennem 6.år var det ham en glæde at konstatere, hvor mange lykønskninger han modtog på

sin fødselsdag for nylig.

Det glædede ham ikke mindst fordi han oplevede, at den arbejdsindsats han har gjort, har båret

frugt.

Bo er meget kulturelt interesseret, og ser det som sin opgave at tilbyde kulturelle og oplysende

oplevelser for folk i nærområdet. Han synes, det er lykkedes, også fordi menighedsrådet har taget

handsken op, og der er nedsat underudvalg både i forhold til arbejdet for unge familier,

for arbejdet med musik og koncerter og med arbejdet for sognehøjskole/sogneaftener.

Bo synes, han har et godt arbejdsliv med mange tilfredsstillende opgaver. Han husker stadig

tilbage til ansættelsessamtalen, hvor det var vigtigt for ham, at gøre rede for sin levende interesse

for kultur og kulturformidling og for sin måske noget mindre interesse for en mere terapeutisk

tilgang til præsteembedet. Han synes, han har været heldig med sin ansættelse i et

sogn, hvor der gennem år er bygget en levende og udadvendt kirke op med mange spændende

tiltag. En tradition, Bo med stor interesse har taget op og ført videre.

Som nu f.eks. i sidste uge. Kirkerummet var ikke alene stoppet til bristepunktet, faktisk måtte

hele to tilstødende lokaler åbnes op, fordi folk blev ved med at komme for at høre det russiske

mandskor.

Bo mente ikke, at han på noget tidspunkt – trods det, at han og musikudvalget havde skaffet

spændende klassiske og jazz-prægede koncerter til kirken – havde set så mange mennesker

være mødt frem. Faktisk havde de i udvalget efterfølgende talt om, at der måtte være folk fra

hele oplandet, der var opmærksomme på koncerten. De havde dog også mod sædvane markedsført

sig i de lokale aviser – og det ville vist ikke blive sidste gang det skete. Bo og udvalget

er ganske enige om, at det er vigtigt at sætte kirken på landkortet, og vigtigt at få folk der ikke

normalt kommer i kirken op af lænestolene og hen på kirkebænkene.

29) Dvs. er signifikant forskellig fra den gruppe præster, der opstår, når type 1 og type 3-10 samles til én gruppe.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Der er ikke tvivl om, at arrangementer af denne kaliber dræner i timebudgettet hos kirkefunktionærerne,

da alle mand må i gang for at få logistikken til at gå op. Det har bragt den tanke

op hos Bo, at det kunne være vigtigt at satse mere på det frivillige arbejde. Han regner med, at

med den udadvendte position kirken har skabt, vil det være en mulig vej at gå, når det en

drøftet grundigt igennem med kirkens faste ansatte.

Det er ikke altid let, at komme som ny præst, som central figur i kirken og alligevel ikke som en

ledelsesfigur. Det tog lidt tid, før Bo fandt sine ben i det personaleadministrative arbejde. Nu

synes han imidlertid, han har fundet en indbyrdes samarbejdsrytme, der tilgodeser, det udadvendte

arbejde, Bo står for. Og han oplever at der er tilfredshed med de prioriteringer, han ønsker

foretaget.

Kilde: Gertrud Iversen

Præstetype 3: "Især sjælesorgsopgaver"

Type 3's arbejdsprofil ser sådan ud:

Figur 9: Arbejdsprofil for præstetype 3

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

Vi ser, at præstetype 3 stort set ligger i den laveste fjerdedel med hensyn til gudstjenester i

pastoratet, menighedsrådsmøder og deltagelse i rådets udvalgsmøder. Da den samtidig scorer

højt på sjælesorgssamtalerne i forskellige situationer, 30) er type 3 for så vidt modpolen til

type 2.

- 72 -


- 73 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Christina er en yngre præst, skønt hun, når man siger det, smiler afværgende og siger med et

smil, at som fyrreårig kvinde, kan man da vist ikke kaldes yngre. Og hun fortæller næste i samme

åndedrag at hun har været i sit sogn i næsten 15 år, altså gennem hele sin karriere som

præst.

I sin første tid som præst følte Christina det var svært at finde sig til rette i præsteembedet.

Hun havde gennem sin studietid været meget interesseret i det kommunikative aspekt og forventede

egentlig at undervisning var sagen for hende. Måske var det endog en mulighed at

skrive undervisningsmateriale? – Faktisk har Christina flere ideer og udkast liggende i en skuffe

fra studie tiden og de første år. Og hvem ved, måske er det noget hun en dag kaster sig over?

Imidlertid kan Christina helt klart gøre rede for, hvornår hun fandt sine ben i præstearbejdet.

Hun havde været i sit embede næsten to år, var ved så småt at finde sig til rette med folk og

opgaver, men følte sig alligevel ikke helt tilfreds – og overvejede faktisk en længere ferie, da

hun ikke havde holdt meget fri og trængte til at komme lidt væk fra det hele.

Christina havde en lille notits for et kursus i Løgumkloster omkring fænomenet trøst liggende i

sin arbejdsmappe. Et halvt års tid tilbage var hun ude for at skulle begrave et lille barn fra menigheden.

Det var svært for Christina at møde familien i deres sorg, og hun synes også, det var

svært for hende at give forældrene et billede af mening i hændelsen, fordi den også forekom

Christina uden mening.

Kurset omhandlede det praktisk- teologiske aspekt: Hvilke livssituationer kan gøre at et behov

for trøst opstår, og hvilke livserfaringer kan formidle trøst til det menneske der trænger?

Kurset omhandlede tillige forskellige kunstneriske tilgange til den livserfaring Christina ikke

helt mente hun besad, og nogle sprog, som kunne skærpe en sjælesøgers opmærksomhed i

samtalens og ritualets møde med menneskers afmagt. Præcis det sprog, som Christina trods

sin interesse og viden om kommunikation, følte hun manglede i den svære situation. – Så

trods sit ønske om en længere rejse endte det med at Christina i stedet drog til Løgumkloster.

Det blev ikke sidste gang det skete. Christina følte, at her åbnede hendes mission i præstegerningen

sig. Hun videreuddannede sig gennem de kommende år til at stille sig til rådighed for

mennesker i sognet til samtaler om tro, gudsforhold, barndom, lidelse eller smertefulde begivenheder

i livet. Udover sine sædvanlige pligter som præst påtog Christina sig i stigende omfang

samtaler med enkeltpersoner i menigheden, og ikke mindst fandt hun et behov for samtale

hos en del af sognets institutioners personale. Senere oprettede hun en sorggruppe for

teenagere, der havde mistet en nærtstående, en opgave, der optog Christina meget, da hun

kunne kende sig selv i problemstillingen. Det viste sig at være en opgave, der var så stort behov

for, at hun også blev anmodet om at oprette tilsvarende grupper i nabosognene.

Når Christinas kontakter medlemmer af menigheden forud for store mærkedage, benytter

mange situationen til at vende livsvilkår og de livsfaser, der nu er gennemlevet. Det giver fortsat

Christina meget tilfredsstillelse i arbejdet, at hun på denne måde bliver mødt med tillid, og

mærker at menighedens medlemmer har brug for hende. Ja, faktisk oplever hun ikke så sjældent,

at tidligere medlemmer af menigheden, der nu bor andre steder, ringer til hende. Nogle

gange ønsker de at tale med hende om noget der fortsat volder dem bekymring eller besvær.

Andre gange beder de hende foretage dåb eller begravelse på baggrund af det tillidsforhold,

de synes, der tidligere er skabt imellem dem og Christina.

30) Gennemsnitsscoren for sjælesorgssamtaler ved uanmeldt henvendelse ved præsteboligen er for type-3-præster

0,49. Det betyder, at hele denne gruppe (gennemsnitligt set) ligger blandt den tredjedel af stiftets præster,

der ligger højest på denne opgave.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Sådanne henvendelser varmer, synes Christina og hun siger ja til dåb, bryllupper og begravelser

udenfor sognet i så stor udstrækning, som det overhovedet er muligt for hende at overkomme.

Kilde: Gertrud Iversen

Præstetype 4: "Især undervisning"

Arbejdsprofilen for type 4 ses af denne figur:

Figur 10: Arbejdsprofil for præstetype 4

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

Præstetype 4 scorer meget højt på møder, hvor man underviser institutionspersonale, voksenundervisning

af brudepar 31) og dåbsforældre, samt bibelkredse. Administrative opgaver

ligger derimod i bunden.

Socialprofil

Når de tests, der er beskrevet på side 67 er gennemført, viser det sig, at præstetype 4 skiller

sig ud fra de øvrige på et enkelt punkt:

31) Type-4-præsternes gennemsnitsscore på disse to højest placerede opgaver er 0,99. Det betyder, at denne

gruppe (gennemsnitligt set) ligger blandt de 15% af stiftets præster, der scorer højest på disse opgaver.

- 74 -


- 75 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Tabel 9: Kønsfordelingen for type 4 sammenlignet med de øvrige typer

Præstetyper

Type 4 Øvrige typer Total

Køn [+] Mand 84% 50% 53%

Kvinde 16% 50% 47%

Total 100% 100% 100%

Vi ser, at mændene er markant tilstede i præstetype 4, der særligt påtager sig undervisningsopgaver.

Ditlevs sognearbejde er præget af undervisning, et område der gennem hele hans voksenliv

har stået centralt i hans arbejdsfelt. Han tager sig god tid til at sætte brudepar ind i vielsesritualets

ord og forpligtelser, han afholder studie- og bibelkredse, hans sogneaftener besøges af

mange og han tager igen fat i den unge familie ved dåbsforberedelsen.

Udenfor alt dette har han også fået tid til at deltage i temaarrangementer såvel på skoler og

daginstitutioner som på plejehjem og i sociale institutioner, fordi han her så en mulighed for at

tage fat i troslæren. Det er dog et område, hvor han er på vej til at skære ned på arbejdsindsatsen,

hvilket han synes er helt rimeligt, da han jo har passeret de 62 år, hvor mange andre vælger

at gå på efterløn.

Skønt han på den måde beskæftiger sig med opgaver, han synes om, finder han, at arbejdet

som præst bliver mere og mere ensomt. Forrige år døde hans kone gennem næsten 40 år, og

det er et slag har han ikke helt har forvundet. Præsteboligen synes ham stor, og det kniber

med at få ordnet de praktiske ting, skønt han nu endelig har fundet en stabil rengøringshjælp.

Måske ligger ensomheden også i, at han gennem hele sit livsforløb i sognet har afholdt sig fra

at have personlige venner blandt menighedens medlemmer. Der har været gode kolleger og

enkelte gamle studiekammerater han sås med, og som han stadig ser og har en god samtale

med. Men han føler ensomheden så meget mere tyngende nu end før. Måske fordi hans kone

var den udadvendte type, der sørgede for, at også folk fra sognet kom til de mere eller mindre

halvofficielle arrangementer som deres mærkedage udgjorde. Så dengang hun levede og var

rask, sås de med mange mennesker, og på den måde synes han ikke, den personlige ensomhed

ramte ham med samme kraft som nu.

Egentlig finder han det også sværere at tale med de unge mennesker. Han spekulerer indimellem

på, om tiden virkelig er blevet så anderledes, at den har påvirket mennesker på en hel anden

måde, end han hidtil har været vant til. Han spekulerer på, om hans ord når derind, hvor

han ønsker.

I kraft af sin erfaring synes han stadig, at konfirmandundervisningen er tålelig, men kunne han

også lægge den fra sig, var det allerede sket.

Ditlev synes egentlig at han har haft et godt præsteliv. Men han er bekymret for fremtiden.

Kræfterne er ikke, hvad de var. Hvor skal han mon bosætte sig hvis eller rettere når han vælger

at gå af, og hvad kan han tilbringe dagene med? Han synes stadig han har meget at give, men

tanken om, at hans hustru skulle falde væk så tidligt, har i nogen grad sat ham skakmat!

Kilde: Gertrud Iversen


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Præstetype 5: "Især gudstjenester"

Som den følgende figur viser, ligger type 5 særdeles højt med hensyn til gudstjenester såvel

i som uden for pastoratet:

Figur 11: Arbejdsprofil for præstetype 5

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

Ser man nærmere på tallene bag figuren, viser det sig, at type 5’ gennemsnitsscore på kerneopgaven

"gudstjenester i pastoratet" er 1,19, hvilket betyder, at alle præsterne i denne

type gennemsnitligt set er blandt de 12% i stiftet, der ligger højest.

Social- og pastoratsprofil

Det viser sig, at præstetype 5 skiller sig ud fra de øvrige på to punkter:

Tabel 10: Forskelle på præstetype 5 og de øvrige typer

Vi ser, at præstetype 5 med "især gudstjenester" (inkl. kirkelige handlinger) skiller sig ud fra

de øvrige ved at have længere anciennitet i stillingen og ved at arbejde i pastorater med fle-

- 76 -

Præstetyper

Type 5 Øvrige typer Total

Antal sogne i pastoratet (***) 2,3 1,6 1,6

Antal år i nuværende stilling (**) 19,3 10,9 11,7


- 77 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

re sogne. I det sidstnævnte ligger, at type 5 især indeholder præster, der arbejder i landområderne.

Til trods for at Erik ikke er helt ung, er han stadig en flot mand. Stor, bredskuldret og med et

stort gråt hår. Han ligner faktisk inkarnationen af den illusion, de fleste har om en landsbypræst.

Og det er lige hvad han er! Faktisk har Erik forpligtelser i hele tre sogne, og det har han

haft gennem mange år.

Erik holder af sine landsbykirker og af sine mange gudstjenester og kirkelige handlinger i og

uden for pastoratet. Han holder af højmessen, af høstgudstjenester og gennem de seneste år

er der også kommet enkelte børnegudstjenester / familiegudstjenester til, for i det ene sogns

hjørne har der bredt sig et parcelhuskvarter, som er beboet af unge mennesker med børn. For

nylig havde vi faktisk en familiegudstjeneste, hvor hele midtergangen var indrettet til at være

"Det Røde Hav", fortæller han.

Dengang jeg startede, var tingene langt mere konservative, fortæller han videre. Jeg ville arrangere

fastelavnsgudstjeneste og havde en forestilling om børnene klædt ud i kirken. Men

det synes man ikke om, børnene kunne være udklædte i sognegården. Man var nok ikke så

vant til den slags, men jeg tænkte slet ikke over det som noget specielt.

I det hele taget betragter Erik sig som på en gang struktureret og uformel. "Når jeg holder

gudstjeneste, er det vigtigt for mig at liturgien er i orden, den må der ikke sjuskes med. Jeg

holder af, at gudstjenesten forløber smukt og præcist. Det betyder ikke, at den nødvendigvis

skal være formel, for det er vigtigt for mig, at der kommer mennesker i kirken, at de slapper af

og samtidig gerne trækker lidt på smilebåndet", siger Erik.

Han kan godt lide at skrive prædikener, og det kan man mærke. De er på en gang personlige,

og får ofte den enkelte kirkegænger til at føle, at det netop er ham eller hende, præsten taler

til. Erik vil gerne lave prædikener, der fanger opmærksomheden og samtidig gør folk nysgerrige.

Han er ikke bange for at være uortodoks eller tage en skæv vinkel ind. Det er hans helt klare

mål, at prædikenen skal foregå i vores tid, og han mener, at evangeliet bestemt taler til vores

ydre liv, til hverdagslivet.

At holde gudstjeneste er i det hele taget noget Erik kan lide. Det er en udfordring, der skal løses.

Der er ikke sjældent tre grupper kirkegængere: konfirmanderne, den faste menighed og

dåbsgængerne, og Erik synes, det hver gang er en spændende udfordring, at skulle tale til så

bred en sammensat menighed. Og det kirkelige budskab har altid noget på hjerte, synes Erik,

det har en kritisk stemme, der skal stille skarpt på, hvordan vi behandler hinanden og de svage

i samfundet. Præsten må gerne vove et øje for at blive hørt.

Kilde: Gertrud Iversen


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Præstetype 6: "Sjælesorg og organisation"

Her ses, at topscorerne er en blanding af sjælesorg og organisatorisk arbejde, nemlig samtaler,

der udspringer af en række forskellige anledninger, samt deltagelse i menighedsrådets

udvalgsarbejde og involvering i idrætsforening.

Figur 12: Arbejdsprofil for præstetype 6

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

Type-6-præster skiller sig ikke ud fra de øvrige med hensyn til de tidligere nævnte variabler

for social- og pastoratsprofil.

Frode er en yngre, energisk mand på godt 30 år. Han er lige blevet fastansat i sit sogn efter et

vikariat, der har løbet gennem to år.

Det har været vigtigt for ham at være udadvendt og gøre et godt indtryk, for allerede ved sin

ansættelse fornemmede han at forgængeren, som havde fået arbejde ved en højskole nok

næppe kom tilbage. Og samtidig var der en arv at løfte, hvor menigheden helt klart forventede,

at han færdedes i sognet, så han var let lige at møde i Brugsen, ved søen, når man stod og

fodrede ænder med børnene, i idrætsklubben eller til en mærkedag blandt sognets beboere.

Egentlig er det også en stil, der passer Frode godt. Faktisk holder han af disse uformelle møder,

hvor der udover at blive talt om løst og fast, ikke helt sjældent bliver bragt en problemstilling op,

som man da godt lige ville høre Frodes mening om. Det kunne være alt fra, om man godt kunne

lade sit barn døbe, når man nu ikke selv var særlig troende, til hans mening om krigen i Irak.

- 78 -


- 79 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Frode er glad for at være i sognet. Han synes han har fået god hjælp af menighedsrådet, og

ikke mindst af menighedsrådets formand, der er en visionær og fremtidsorienteret person. De

drøfter ikke helt sjældent folkekirkens struktur og indretning, ledelsesforhold i kirken på det generelle

plan, de frivilliges opgaver og værdi, eller hvordan det er muligt at udvikle deres lokale

kirke. Menighedsrådsformanden er også meget åben, når Frode ønskede at deltage i konferencer

eller kurser, og det har hen ad vejen gjort ham mere interesseret i organisationsarbejde,

både i sognet og i foreningsarbejde udenfor sognet.

Til gengæld sørger Frode for udover tilgængeligheden ofte at være på besøg på plejehjemmet

og hos de ældre, der ønskede det, et område han ved ligger menighedsrådsformanden på sinde.

Men også et område Frode med tiden har fået mere smag for. Han synes, han har haft

mange gode samtaler med de gamle, og skønt nogen er præget af et mørkesyn, der ikke er

Frodes, har han også hos andre mødt omtanke og livskunst, så Frode fornemmer, at han kommer

rigere derfra.

I det hele taget synes Frode, det er en spændende tid at være præst i. Menighedsrådet har en

del underudvalg og Frode kunne frit vælge at deltage der, hvor hans interesser var, f.eks. i sognerejser.

Sidst år var der en tur i Luthers fodspor, og selvom det gav Frode et stort forberedelsesarbejde,

gav det ham også et løft både i sin viden om Luther, om menigheden generelt og specielt i

forhold til deltagerne på rejsen.

Frode bor sammen med sin kæreste i sognet, mens den tidligere præst stadig bor i præsteboligen.

Frode er lidt spændt på den dag, da de skal overtage den gamle, men velholdte og moderniserede

bygning. På en måde synes han ikke, den passer til dem, selv om han godt kan se fordelene

ved det store hus, når og hvis der kommer børn til. Han får lidt skoser, om de dog ikke

snart skal giftes, han og Miriam, men de har valgt ikke at lade sig berøre heraf. Tingene må udvikle

sig i den takt de nu gør, og m.h.t. præsteboligen vil han heller ikke tage bekymringerne

på forskud.

Kilde: Gertrud Iversen


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Præstetype 7: "Gudstjenester og sjælesorg"

Dette er en præstetype med stor tyngde: Stort set alle top-10-opgaverne scorer 0,68 eller

mere, hvilket betyder, at disse præsters gennemsnit placerer sig blandt den øverste fjerdedel

af alle stiftets præster på alle disse opgaver.

Figur 13: Arbejdsprofil for præstetype 7

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

Topscoren er gudstjenester i pastoratet med et gennemsnit på 1,32. Det betyder, at type-7præsterne

i gennemsnit placerer sig blandt de 10% af stiftets præster, der scorer højest på

denne opgave. Denne præstetype viser samtidig, at præsteopgaverne ikke udgør et nulsums-spil;

snarere er det sådan for denne type, at den ene opgave genererer den anden –

mange gudstjenester og kirkelige handlinger giver anledning til mange samtaler, som denne

præstetype forstår at gribe.

- 80 -


Social- og pastoratsprofil

Det viser sig, at præstetype 7 skiller sig ud fra de øvrige på tre punkter:

Tabel 11: Forskelle på præstetype 7 og de øvrige typer

- 81 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Præstetyper

Type 7 Øvrige typer

Ægteskabelig status (+) Gift, eller samlevende med partner 60% 86%

Ikke samlevende med partner 30% 9%

Ønsker ikke at svare 10% 5%

Antal sogne i pastoratet (***) Gennemsnit 2,6 1,5

Antal år i nuværende stilling (*) Gennemsnit 18 11

Tabellen viser, at type-7-præsterne ikke i så højere grad lever sammen med en partner, at de

i højere grad arbejder på landet, hvor der generelt er flere sogne i pastoratet, og har en højere

anciennitet i den nuværende stilling, end de øvrige præster i stiftet.

Gerda er en aktiv kvinde, og hendes sogne er alle meget glade for at have hende som præst.

Allerede midt i 80’erne oprettede hun spise-, varmestue og værestedet "Køkkenet", fordi arbejdsløsheden

og de sociale stramninger efter hendes mening satte sit tunge præg på en del

af menighedens medlemmer. Hun har gennem alle årene selv givet en hånd med, trods det at

hun samtidig har været dygtig til at skaffe frivillige til arbejdet. I øvrigt ikke helt sjældent frivillige,

der i en periode af deres liv selv har nydt godt af stedets omsorg. Nu kommer der ofte andre

kunder i butikken, idet sognet har modtaget en del mennesker af anden etnisk herkomst.

Gerda mener, det er vigtigt at vi i Danmark viser vort kristne sindelag uanset hvem, der kommer

til døren.

Indtil for nylig havde "Køkkenet" to gange om ugen morgencafe, hvor Gerda ikke sjældent åbnede

med en lille andagt. Nu er der først åben til frokost, da der gennem de seneste år har været

færre besøgende til Køkkenet.

Gerda mener dog stadig hun har god føling med, når nogen har brug for hjælp. Gennem de

spaghettigudstjenester Gerda afholder en gang om ugen for sognenes unge familier, synes

hun, at hun har hun god føling med mange af familiernes trivsel og problemer, og det glæder

hende, at der både i forbindelse med gudstjenestens spisning og på andre tider er åbenhed til

at drøfte værdier og problemstillinger.

Gerda er meget aktiv i forhold til at besøge plejehjem, hospitalet, da det stadig var der og hun

er meget brugt som gæsteunderviser på skolerne. Det sidste prioriterer hun at gøre, fordi det

giver hende en naturlig adgang til indimellem at være på lærerværelserne og der få en snak

med de interesserede lærere.

Gerda gør også en del ud af at åbne kirkens rum for alle. Hun kontakter børnehaver og skoler

med invitationer til at se kirken og høre forskellige fortællinger, og hun viser gerne rundt. Denne

åbenhed har også appelleret til forskellige etniske grupper i sognet. De har kunnet få forevist

kirkerummet og fortalt om ritualer uden at de behøver at føle sig påduttet en kristen livsanskuelse,

som en skrev i et brev til Gerda. Den tilbagemelding blev hun glad for, da hun mener

at forståelse og respekt for forskellighed er en vej mod at leve sammen på en positiv måde.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Gerda er levende optaget af sit arbejde som præst og sjælesørger. Måske derfor er der ikke blevet

plads til mand og familie. En årrække var det Gerda en kilde til sorg og søgen, men gennem

samtaler, hun selv har haft, har hun har nu lagt problemstillingen til side. Børn får jeg ikke,

siger hun med et skævt smil, men måske passerer den rette mand en dag min vej. Jeg har

et godt og givende liv her, så hvis det ikke sker, er der nok en mening med det.

Kilde: Gertrud Iversen

Præstetype 8: "Undervisning og organisation"

Denne type har også en stor tyngde af opgaver, idet 6 af top-10-opgaverne har gennemsnit

over 0,68.

Figur 14: Arbejdsprofil for præstetype 8

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

Af de ti tunge opgaver finder vi to slags organisatoriske, nemlig deltagelse i udvalg under

menighedsrådet samt involvering i "anden forening".

- 82 -


- 83 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Pastoratsprofil

Analyserne vedrørende social- og pastoratsprofil viser en enkelt forskel: Det gennemsnitlige

antal sogne i pastoratet er 1,1 for type 8, mens det er 1,7 for de øvrige typer betragtet under

ét. Det betyder, at type-8-præsterne i særlig grad er at finde i de større byer.

Hans er præst ved en større kirke i en af landets større byer. Da han blev ansat, var byen en af

de ting han søgte. Han ønskede ikke at være på landet, og han ville helst ansættes et sted,

hvor der var flere præster, for han var meget bevidst om sine interesseområder, og terapeutisk

sjælesorg var ikke en af dem.

Derimod er han ganske belæst, komme ud af en præstefamilie, og valgte at læse ph.d. inden

han lod sig ordinere. Faktisk var han meget i tvivl om han skulle forsætte ad forskervejen, men

da han stiftede familie som 35 årig kunne han godt se, at både arbejdsmængde og indtjening

talte imod forskning. Og han valgte derfor et embede, som han syntes i højst muligt grad tilfredsstillede

hans interesse for undervisning og organisationsarbejde.

Som præst inddrager Hans de kompetencer, han besidder i form af viden og indsigt i etiske og

teologiske spørgsmål. Både dåbsforældre og brudepar modtager egentlig undervisning i en

grad, der ligger ud over, hvad der er sædvanligt de fleste steder. Hans oplever, at deltagerne er

meget glade for undervisningen, fordi de her dels får en kirkelig indsigt og viden, dels får de

drøftet mange væsentlige livsområder og moralske aspekter med partneren, inden disse forskellige

aspekter bliver et problem mellem dem.

Hans oplever også, at religion er blevet et væsentligt diskussionsemne i vide kredse. Mange

sætter pris på at vide mere om den kristendom, de lidt vanemæssigt bekender sig til. Han oplever,

at mange er meget interesserede i at drøfte kristendom contra Islam, når der i medierne

har været fokus på muslimske problemstillinger. Han oplever, at mange af hans sognebørn

mangler klarhed over, hvordan sagerne kan belyses ud fra et kristent perspektiv.

Hans modtager, når han holder studiekredse i tilknyttede emner også mange tilmeldinger fra

folk udenfor sognet og også mange religionslærere fra de lokale skoler søger hans studiekredse.

Derigennem har han også kontakt til en del andre lærere, der underviser i faget, og da

Hans sjældent siger nej til at give et par ideer eller et besøg og et indlæg, modtager han ikke

helt sjældent henvendelser, specielt i forbindelse med temaarbejder på skolerne. Ja faktisk har

han forespørgsler fra et stort område, og han er glad for at kunne bruge sin viden også på steder,

hvor han ikke føler han er nødt til billedlig talt at starte hver gang med Adam og Eva. Han

overvejer at oprette egentlig videreuddannelse af religionslærere og er via sit organisatoriske

arbejde ved at undersøge, i hvilket regi, det evt. bedst kunne komme til udfoldelse.

Hans bor ikke i en bolig tilknyttet kirken, og det er han ganske tilfreds med. Han ville ikke bryde

sig om, at hans bolig blev betragtet som offentlig ejendom, hvor menighedens medlemmer

til enhver tid kunne banke på hans dør. Han har selvfølgelig en træffetid, men uformelle

og uplanlagte samtaler synes han ofte er tidsspilde og en smule belastende, så han er glad for

valget af en kirke i en storby, hvor han ikke vedvarende træffer på sognebørn i gadebilledet.

Kilde: Gertrud Iversen


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Præstetype 9: "Sjælesorg, undervisning og organisation"

Den følgende figur giver indtryk af en præstetype, der arbejder intenst med mange forskelligartede

opgaver.

Figur 15: Arbejdsprofil for præstetype 9

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

9 af de 10 øverste opgaver ligger over 0,58 og er dermed tæt på at placere gruppen som

helhed blandt de 25% øverste på alle disse. Vi ser også, at selv de lavest rangerende opgaver

ikke ligger voldsomt lavt – den laveste (at være sekretær for menighedsrådet) har et gennemsnit

på -0,48, hvilket betyder, at type-9-præsterne selv på denne, deres laveste opgave,

hører til de 68% af præsterne, der scorer højest, eller sagt uden omsvøb: På samtlige 46 målte

præsteopgaver må den gennemsnitlige type-9-præst konstatere, at mindst 32% af stiftets

præster scorer lavere end ham/hende. Indtil videre er kun type 6 tæt på at kunne sige det

samme.

Type-9-præsterne skiller sig endvidere ikke ud fra de øvrige med hensyn til de tidligere

nævnte variabler for social- og pastoratsprofil.

- 84 -


- 85 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Inge er en kvinde, hvorom man godt kunne få det indtryk, at hun bestrider to jobs.

Inge blev præst på et tidspunkt, hvor det bestemt ikke var moderne – eller almindeligt for

kvinder – at læse teologi. Ikke desto mindre har hun gennem det meste af en menneskealder

beskæftiget sig med teologiske og etiske spørgsmål, både som underviser og som medredaktør

af forskellige skrifter.

Genne de fleste år som præst har Inge nemlig samtidig været en flittig underviser på den nærliggende

højskole. Hun har været meget optaget af religionens etiske aspekt, og har fundet

god lydhørhed for sin undervisning hos forskellige hold unge. Gennem de senere år har der

også været god søgning til de korte sommerkurser, hun sammen med højskolen og andre undervisere

er med til at udbyde til en bredere del af befolkningen. Før var religion ikke i samme

grad på dagsordenen, siger hun, der var en vis blufærdighed. Men der har altid været stor interesse

for at drøfte dilemmaer og problemstillinger af almen art, og at drøfte, hvad der kan

være den rette handlemåde i vanskelige situationer og hvorfor.

Inge er også optaget af at give dåbsforældre og brudepar den bedst mulige ballast til deres

forehavender. Inge har været til mange familiefester hos folk, hun på et eller andet tidspunkt

har haft til undervisning, og her møder hun andre, som hun også tidligere har undervist. Det

glæder hende meget, at hun også på en måde er med til at knytte netværk for familierne.

Inge er via sin undervisning og sine artikler kendt i vide kredse. Derfor er det ikke helt sjældent

at hun modtager telefonopkald fra mennesker, der i en eller anden grad står i et dilemma, som

de ønsker at vende med hende. Det varmer hende at på den måde at blive opsøgt af mennesker,

hun måske ikke har hørt fra gennem lang tid. Det betyder ikke, at hun går af vejen fra

hverdagssamtaler om løst og fast med folk hun støder på, f.eks. prioriterer kun en god forældrekontakt

til sine konfirmanders forældre.

Hun synes også indimellem at hun har rigtig mange jern i ilden. Heldigvis har jeg søde kolleger,

siger hun. De respekterer mit arbejde, og det betyder, at jeg har relativt få gudstjenester,

jeg skal forberede mig til. Herudover har jeg god støtte i min mand, fortsætter hun. Han tager

sig af meget af den praktiske husførelse og af andre praktiske opgaver. Det ligger ikke rigtigt til

mig, og han er også indimellem bange for, at jeg bliver for stresset. Han ved godt, at jeg ikke

er så god til at sige nej til opgaver, hvilket indimellem har givet problemer.

Kilde: Gertrud Iversen


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Præstetype 10: "Mange opgaver"

Som navnet på denne type antyder, er der meget få opgaver med en kraftig minus-score. Vi

ser da også, at kun de to nederste opgaver har en gennemsnitsværdi på under -0,20. Det

betyder, at 42% af stiftets præster ligger under den gennemsnitlige type-10-præst på 44 af

de registrerede 46 opgaver. Det lyder af meget og er det da også.

Figur 16: Arbejdsprofil for præstetype 10

Note: Præsterne er vægtet efter kvote og fravær.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for det er naturligvis også væsentligt for fortolkningen

af denne og de foregående figurer at gøre sig klart, at de enkelte opgaver ikke vejer lige meget

i hverdagens arbejde. Arbejdsprofilen viser som tidligere nævnt den enkelte opgaves

vægt for den pågældende præstetype sammenlignet med opgavens vægt for gennemsnitspræsten

i hele stiftet. Den sammenligning siger imidlertid ikke noget om opgavens faktiske

vægt målt i timer. Den nederste opgave – gudstjenester i pastoratet – er immervæk en kirkelig

kerneopgave, og her ligger den gennemsnitlige type-10-præst i den laveste ¼ af stiftets

præster. Dette er givetvis en af baggrundene for, at de kan udfolde sig så stærkt på mange

andre felter, hvad de da også gør.

- 86 -


- 87 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Socialprofil

Præstetypen med de mange opgaver skiller sig i social henseende ud fra de øvrige på et enkelt

punkt:

Tabel 12: Forskel på type 10 og de øvrige typer betragtet under ét.

Præstetyper

Type 10 Øvrige typer

Ægteskabelig status (*) Gift, eller samlevende med partner 52% 86%

Ikke samlevende med partner 29% 9%

Ønsker ikke at svare 19% 5%

Tabellen viser, at type-10-præsterne ikke i så højere grad lever sammen med en partner.

Jørgen kan igen mærke, at han bliver hektisk. Han står på hjørnet og taler lidt med den gamle

fru Sørensen. Heldigvis var familien Stefansen med det handikappede barn ikke hjemme, da

han var forbi, så han kunne nøjes med at putte sit kort og en hilsen ind af brevsprækken, og

han synes lige, han have indhentet et par timer til nogle af de mange andre opgaver, der ventede,

– og se, så var han så uheldig at støde på gamle fru Sørensen. Hun er såmænd venligheden

selv, han kan blot mærke, at han orker ikke lige hendes snak nu, hvor han troede, han

kunne få nogle andre ting ad vejen.

Mens han forsøger at se interesseret ud, planlægger han, hvad han kan skrive i pressemeddelelsen

om det store korstævne, kirkehøjskolen har planlagt til april. Han kan se hendes mund

bevæger sig, - håber han nikker de rigtige steder? Uroen i kroppen forstyrrer hans tankegang

og fokus.

Åh ja, han skal også lige nå at købe ind, hvis han vil have lidt ordentlig mad i aften, pizza igen

er næsten ikke til at holde ud at tænke på! – Er det i morgen Tine og Troels, hans delebørn

kommer? Næh, det er kun mandag i dag, så heldigvis kommer de først i overmorgen! Det er

skønt at have dem hos sig, men der er så meget, han skal nå inden, hvis han vil kunne være

lidt for dem, når de er der. De seneste par gange har han været lidt vel sur, kan han godt mærke.

De er jo store, kan stort set klare sig selv, men alligevel vil han gerne være lidt mere far og

lidt mindre fortravlet, når de er sammen.

Nå, nu siger hun farvel! Han skynder sig videre, vel vidende, at der venter atter en halv snes

mails om stort og småt. Bare han nu husker at få overbragt besked til kordegnen, han har det

med at blive sur, hvis han for sent får sine anvisninger, men det er altså ikke til at holde styr på

det hele!

Jørgen kan mærke, at pulsen er oppe og åndedraget kort, og hovedpinen som ofte lurer i baghovedet

står lige på spring. Han må nok se snart at komme til lægen, det her ligner vist mere

og mere stress, og han skulle nødig gå ned med flaget, det er der da slet ikke tid til!

Kilde: Gertrud Iversen


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Jane er en lidt usædvanlig kvinde og hendes vej til præstegerningen har også været lidt usædvanlig.

Som ung ønskede hun egentlig at blive journalist og hun havde bestemt gode evner for at

skrive. Hendes far mente imidlertid ikke, at det var et job for en kvinde, han så hellere, at hun

blev lærer, og sådan blev det. Hun fik i 1960 embede på en skole udenfor Århus. Hun stiftede

familie, fik mand og børn og trivedes med jobbet.

Gennem de sidste år af 70’erne oplevede hun en stigende politisering af lærerjobbet. Hendes

mand, der også var lærer, var stærk tilhænger af tidens frigørende pædagogik og deltog aktivt

i politisk arbejde, så aktivt, at han kun var meget lidt hjemme, og Jane følte ofte hun stod alene

med hus, teenagebørn og arbejdsopgaver. Hun var også langt mindre overbevist om socialismens

velsignelser end sin mand. De havde mange trælse, men også mange spændende diskussioner,

og Jane følte hun udviklede sig meget gennem drøftelserne på skolen, diskussionerne

hjemme, og omgangen med teenagebørnene begge steder. Det var, som om der i de år

var grøde i så meget, synes hun.

Det gik hverken værre eller bedre, end at stort set samtidig med at den ældste flyttede hjemmefra,

besluttede hun og manden sig for at blive skilt. Selvfølgelig var det ulykkeligt, og børnene

var forfærdede, men så var det heller ikke værre, synes hun. De bosatte sig nær hinanden,

børnene, som nu var unge mennesker, accepterede ret hurtigt tingenes tilstand, og efter

et par år synes Jane faktisk at hendes nye frihed gav hende ny energi.

Stort set samtidig blev det muligt at læse til præst via en kort tillægsuddannelse til lærereksamenen.

Og den vej valgt Jane at gå, så hun blev som 51årig ordineret som præst i Århus i et

embede, hvor hun fik mulighed for både at bidrage med sin interesse for journalistik, for undervisning

og for sjælesorg.

Jane tog nemlig fat i områdets skrantende kirkehøjskole, der hver onsdag formiddag tiltrak enkelte

ældre kvinder og få mænd. Hun skaffede spændende foredragsholdere, der holdt oplæg

om litteratur, kunst, kultur og musik. Hun sørgede for at kirkehøjskolen blev kendt via annoncer

og små artikler, som hun skrev og fik optaget i de lokale dagblade.

Efter få år måtte man flytte højskoleaktiviteten til andre lokaler p.g.a. pladsmangel! Næsten

samtidig lancerede Jane også en højskolerække en månedlig aften for at appellere til en lidt

yngre kreds. Da hun nu var på god fod med adskillige dygtige foredragsholdere, var det ikke

svært for hende at lave velbesøgte programmer, så meget desto mere fordi hun var dygtig til

at markedsføre dem. Blandt sine præstekolleger opfordrede hun ofte til, at de gjorde noget tilsvarende.

Hun synes det var træls, når gode arrangementer gik helt eller delvist i vasken, fordi

for få vidste, de fandt sted.

I det hele taget er Jane blevet en kendt og anerkendt præst i området. Hendes sognebørn søger

hendes råd og vejledning i hverdagen pr. mail, i forbindelse med, at de mødes til foredrag,

eller til mærkedage. Hun er vellidt blandt sine kolleger og besidder adskillige tillidshverv.

Jo, Jane synes hun har haft et spændende og tilfredsstillende arbejdsliv. Hun siger selv, at hun

endte på den bedst mulige hylde for hende. At hun har valgt til næste år at træde tilbage, har

mere at gøre med at ryggen driller hende efter et voldsomt cykelstyrt end med noget andet.

Hun håber faktisk, at der i stedet kan blive plads til hende ved kirken på nedsat tid.

Kilde: Gertrud Iversen

- 88 -


- 89 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

4. Et samlet blik på præstetyperne

I de foregående afsnit er præstetypernes social- og pastoratsprofiler fundet ved at sammenligne

én bestemt præstetype med den store gruppe, der opstår, når de øvrige 9 typer samles

til en gruppe. I dette afsnit vil jeg søge at få et overblik over det indbyrdes forhold mellem

alle typerne ved at gøre brug af, hvad Lennart Rosenlund kalder dataanalysens "magiske

øje", nemlig korrespondanceanalysen. 32)

4.1. Præstetyperne relateret til køn og alder

Jeg vil først søge et overblik over forbindelserne mellem på den ene side præstetyperne og

på den anden side præsternes køn og alder. Udgangspunktet er følgende tabel:

Tabel 13: Præstetyperne fordelt på præsternes alder og køn

30-44

år

Mand Kvinde

45-54

år

55-69

år

30-44

år

45-54

år

55-69

år

Få opgaver 14% 15% 13% 15% 13% 24% 15%

Organisatoriske opgaver 22% 16% 7% 17% 21% 15%

Især sjælesorg 8% 4% 24% 30% 11%

Især undervisning 4% 4% 25% 6% 8%

Især gudstjenester og

kirkelige handlinger

4% 4% 22% 8% 11% 9%

Sjælesorg & organisation 13% 12% 7% 8% 5% 9% 9%

Gudstjenester & sjælesorg 4% 8% 11% 3% 16% 7%

Undervisning & organisation 25% 12% 4% 5% 5% 23% 11%

Sjælesorg & undervisning

& organisation

4% 11% 7% 9% 18% 8%

Mange opgaver 9% 8% 3% 11% 14% 7%

Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Note: Estimeret eksakt chi 2 -test resulterer i p = 0,011. Da tabellen består af hele 60 celler, hvoraf

nogle endda kun indeholder meget få personer, kan man ikke teste for sammenhængen

mellem præstetyper på den ene side og køn og alder på den anden side med de almindelige

statistikprogrammers asymptotiske tests, der i realiteten bygger på tabelopslag. Denne og

andre tabeller i denne undersøgelse er derfor testet med eksakte eller tilnærmet eksakte

tests. Situationer, hvor det er påkrævet og muligt at anvende disse, er beskrevet i Mehta og

Patel, 1995, kapitel 2.

For at overskue mønstret i tabellen foretages en korrespondanceanalyse, som indebærer, at

tabellens 60 celler (6 kolonner * 10 rækker) omsættes til relationer mellem (6 + 10 =) 16

punkter. Opgaven er at foretage en afbildning af disse punkter med så få dimensioner som

muligt, der gengiver så meget af tabellens information, som muligt. Det ville være ideelt at

komme ned på to dimensioner, da disse kan vises med en enkelt figur på et fladt stykke pa-

32) Se Lennart Rosenlund, 1995: "Korrespondanse. Dataanalysens "magiske øye"" i: Sosiologisk tidsskrift, 1995,

nr. 1, s. 55 ff.

Total


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

pir. I det foreliggende tilfælde er det dog nødvendigt at inddrage en 3. dimension i den grafiske

fremstilling, og det gøres mest overskueligt ved at danne to figurer: 33)

Figur 17:

Note: Procentangivelsen efter hver dimension udtrykker, hvor stor en del af informationen i tabel

13, som den pågældende akse kan gengive.

Dimensionerne kan både beskrives med udgangspunkt i præstetyperne og i punkterne for

præsternes køn og alder. 34) Øverst i figuren finder vi de ældre præster – mændene til venstre

og kvinderne til højre. Endvidere ses, at de ældre mænd er tættest på præstetyperne "undervisning"

og "gudstjenester" (inkl. kirkelige handlinger), mens de ældre kvinder er tættest på

"sjælesorg". Nederst i figuren finder vi den præstetype, der især beskæftiger sig med de

organisatoriske opgaver samt de typer, der kombinerer mange forskellige opgaver. Derfor

kan vi sige, at 2. dimension udtrykker en bevægelse fra generalisten (nede) til specialisten

(oppe) eller med andre ord: Fra en uklar til en mere klar arbejdsprofil. Det ser ud til, at præsternes

alder og til dels køn spiller en rolle for placeringen på 2. dimension:

33) Tilsammen gengiver de 94% af al den information, tabel 13 indeholder.

34) Da alle punkter ikke bidrager lige stærkt til at bestemme placeringen af figurens to akser, må tolkningen af figuren

også hente støtte fra de beregninger, der ligger til grund for denne. Denne note bliver først forståelig,

når man gør sig klart, at forholdet mellem punkter og akser her er modsat det, vi lærte i folkeskolen. Vi lærte,

at man først tegner akserne og derefter placerer punkterne. I korrespondanceanalysen foregår det i modsat

rækkefølge – først har man en mængde "fritsvævende" punkter, og derefter placerer man akserne således, at

spredningen mellem punkterne bliver vist bedst muligt med så få akser som muligt.

- 90 -


- 91 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

De 45-54 årige præster tager sig i særlig grad af, som generalister, at spille med mange forskellige

bolde i luften. For de unge præster ser vi den kønsforskel, at mændene hurtigt kommer

ned i generalistfeltet, mens kvinderne er længere tid om at brede viften af de mange

forskelligartede opgaver ud. Efter perioden med de mange forskelligartede arbejdsopgaver

finder der en vis specialisering sted, som dog bevæger sig i hver sin retning for mænd og

kvinder.

Hos de ældre mænd bliver der enten fokuseret på undervisningsopgaver eller på at gennemføre

gudstjenester og kirkelige handlinger. For de ældre kvinder bliver der især fokuseret på

sjælesorgsopgaverne. Vi kan også udtrykke det således, at mændene bevæger sig mod

"gruppeorienteret forkyndelse", mens kvinderne udvikler sig i retning af "individorienteret

forkyndelse". Samlet set er der altså en tendens til, at præsternes jobprofil bliver mere klar,

når præsterne bliver ældre, og at denne klarhed i et vist omfang er kønsbestemt.

Den næste figur viser den tredje dimension relateret til den anden:

Figur 18:

Tredje dimension udtrykker især en forskel inden for gruppen af unge præster, hvor kvinderne

befinder sig til venstre og mændene til højre. Sidstnævnte er tæt på "undervisning og organisatoriske

opgaver", mens de unge kvinder særligt tager sig af sjælesorg. Det er også

værd at bemærke, at tre af de fire præstetyper, hvori sjælesorg er et væsentligt element, er


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

placeret til venstre, mens undervisning tenderer mod at ligge til højre. Jeg tillader mig derfor

at tolke 3. dimension som en bevægelse fra en vægt på det situationsbestemte (til venstre)

til en vægt på det planlagte (til højre).

Til sammen tegner de tre dimensioner følgende mønster af aldersbetingede kønsforskelle mellem

præsterne: I de unge år er kvinderne orienteret mod sjælesorg, hvor mændene tager sig

af mange forskellige opgaver med vægt på undervisning og organisatoriske opgaver – og

langt væk fra sjælesorg. For de midaldrende præster er der ingen kønsforskel i arbejdsprofilen,

da begge grupper har overblikket og kræfterne til som generallister at spille med mange

forskellige bolde i luften. Når præsterne bliver ældre, træder kønsforskellen frem igen. Denne

gang på den måde, at begge køn specialiserer sig, men gør det i hver sin retning.

Sammenfattende vil jeg karakterisere de tre dimensioner således:

1. dimension udtrykker en kønsforskel mellem de ældre præster, hvor kvinderne specialiserer

sig i sjælesorg, mens mændene specialiserer sig i undervisning eller

gudstjenester og kirkelige handlinger.

2. dimension udtrykker en forskel mellem generallister og specialister. Førstnævnte er især

midaldrende af begge køn samt unge mandlige præster, mens sidstnævnte

er ældre præster af begge køn.

3. dimension udtrykker en kønsforskel mellem de unge præster, hvor kvinderne tager sig af

sjælesorg og mændene ikke gør.

4.2. Præstetyperne relateret til anciennitet og urbanisering

I afsnit 3 er det i flere tilfælde blevet påvist, at "antallet af år i nuværende stilling" har haft betydning

for, om man tilhørte en given præstetype eller de andre. Det gjaldt for præstetyperne

2, 5 og 7. For de to sidstnævnte fandt vi endvidere, at også antal sogne i pastoratet havde

betydning for udbredelsen heraf. Da ét-sogns-pastorater er udbredte i de større byer,

mens fler-sogns-pastorater indikerer, at præsten arbejder på landet eller i mindre byer, stemmer

dette godt overens med, at vi i en lang række tidligere undersøgelser har kunnet påvise

så markante forskelle på land og by, "at man med noget ret kan tale om, at vi i Danmark har

to slags folkekirker – en landfolkekirke og en byfolkekirke." 35)

Derfor vil jeg i dette afsnit foretage en korrespondanceanalyse, der relaterer præstetyperne

til en kombination af præstens anciennitet i deres nuværende stilling og pastoratets urbaniseringsgrad

målt på, om dette indeholder ét eller flere sogne. Udgangspunktet for analysen

er derfor denne tabel:

35) Steen Marqvard Rasmussen og Cecilie Rubow: "Kirkegang" i: C. Rubow (red.): Billeder af Viborg Stift. Kirkestatistik

og kirkeliv, Viborg Stifts Bog 2003, s. 7.

- 92 -


- 93 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Tabel 14: Præstetyperne relateret til anciennitet og antal sogne i pastoratet

Antal sogne i pastoratet

1 sogn 2-5 sogne

Antal år i nuværende stilling Antal år i nuværende stilling

0-6½ år 7-14 år 15-36 år 0-6½ år 7-14 år 15-36 år Total

Få opgaver 12% 14% 21% 20% 20% 15%

Organisatoriske opgaver 30% 16% 10% 27% 15%

Især sjælesorg 10% 21% 11% 11% 4% 11%

Især undervisning 2% 8% 17% 9% 7% 4% 8%

Især gudstjenester og

kirkelige handlinger

12% 7% 42% 9%

Sjælesorg & organisation 7% 4% 17% 20% 3% 4% 9%

Gudstjeneste & sjælesorg 5% 20% 25% 7%

Undervisning & organisation 22% 19% 8% 5% 5% 11%

Sjælesorg & undervisning

& organisation

10% 15% 4% 5% 18% 8%

Mange opgaver 6% 4% 21% 2% 13% 7%

Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Da det viser sig muligt at gengive 82,3% af tabellens information med bare to dimensioner,

er det muligt at vise korrespondanceanalysens resultat med denne ene figur:


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Figur 19:

Igen kan vi beskrive dimensionerne med udgangspunkt i både præstetyperne og i punkterne

for pastoratets urbanisering og præstens anciennitet i den nuværende stilling.

Vi ser, at første dimension indeholder en påfaldende klar skelnen mellem land- og bypastorater,

da alle tre punkter vedrørende "på landet" (dvs. flersognspastorater) ligger til venstre, og

de tre punkter for præster i byerne (ét-sogns-pastorater) ligger til højre. For landpræsterne

ser vi, at efterhånden som de opnår lang anciennitet i stillingen, bevæger de sig fra midten

mod venstre, hvilket udtrykker en stigende fokusering på gudstjenester og kirkelige handlinger,

evt. kombineret med vægt på sjælesorg.

For landpræsterne betyder anden dimension først og fremmest, at gruppen med 7-14 års

anciennitet i høj grad tager sig af organisatoriske opgaver. 36) For bypræsterne kan man se et

anciennitetsforløb komme til udtryk på den anden dimension: Nederst (til højre) finder vi

bypræsterne med kort anciennitet i stillingen, lidt højere oppe mellemgruppen og øverst (til

højre) de præster, der har været i den nuværende stilling i 15-36 år. Der er tale om en bevægelse

fra organisatorisk arbejde over i retning af enten mange forskelligartede opgaver eller

en form for specialisering. Denne drejer sig om enten "undervisning" eller "sjælesorg", og i

afsnit 4.1 så vi, at denne specialiserings retning i høj grad er kønsbestemt.

36) Af tabel 14 ser vi, at hele 27% af denne gruppe hører under den præstetype, der især tager sig af organisatorisk

arbejde.

- 94 -


- 95 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Betragtet under ét giver figur 19 det hovedindtryk, at præster med 0-14 års anciennitet i

den nuværende stilling befinder sig i det blandede felt nederst til højre med fokus på organisation,

undervisning og sjælesorg. Efter mange år i stillingen finder der en specialisering

sted, og hvis vi inddrager et resultat fra afsnit 4.1, kan vi sige, at den går i tre retninger: For

landpræsterne bliver fokus rettet mod gudstjenester og kirkelige handlinger, de mandlige

bypræster fokuserer på undervisningsopgaver, mens de kvindelige bypræster lægger vægten

på sjælesorg. Inden vi gør billedet alt for enkelt, må vi dog erindre, at prisen for dette

overblik er forenklinger: Bag den enkle betegnelse for hver præstetype gemmer der sig den

vifte af opgaver, som er antydet af arbejdsprofilerne i figur 7 til figur 16.

4.3. Gennemsnitstyper og idealtyper

Som nævnt i afsnit 1.3 kan hver enkelt præstetype opfattes som en gennemsnitstype for et

bestemt udsnit af præster. Jeg vil nu gå skridtet videre og omforme dem til idealtyper i Max

Webers forstand. Dette er kort sagt rendyrkede idealiserede typer, jf. bilag 2, på side 110 ff.

For at kunne det må jeg først nævne tre krav, som en sådan idealtype skal opfylde:

1. Idealtypen skal udtrykke en rendyrket form for præstearbejde. Hermed menes, at den

ikke stritter i flere forskellige retninger, men udtrykker et sammenhængende tankebillede.

Den skal på den ene side sammenfatte en fylde af faktisk forekommende kendetegn,

og på den anden side har den lov til at se bort fra tilsynekomster, der ikke passer

ind i helhedsbilledet. 37)

2. Sammenhængen mellem kendetegnene skal være, at de – med Max Webers ord –

udgør en "logisk fuldkommen" 38) helhed. Hermed menes, at idealtypen udtrykker et

sæt af rationelle handlinger forstået som handlinger, der har en sådan grad af entydighed

og forudsigelighed, at man kan regne med dem. 39)

Dette krav skyldes, at idealtypen skal hjælpe os til at forstå de handlinger, der finder

sted, og det vil i vores sammenhæng sige, hvorfor præstearbejdet er gestaltet, som det

er. At forstå en handling er at se den som evident – dvs. som indlysende – og "den

højeste grad af evidens er indeholdt i den målrationelle tydning". 40) Den "ideelle idealtype"

beskriver derfor logisk konsistente handlinger og den kontekst, der gør dem forståelige

som målrationelle.

Dette krav skyldes ikke en opfattelse af, at mennesket er et rationelt væsen, der altid

handler optimalt i en situation ud fra de givne vilkår for at opnå et specifikt forudbestemt

mål. Kravet skyldes, at idealtypen netop på denne måde kan være et referencepunkt,

41) når de empiriske handlinger betragtes: Hvis det faktiske præstearbejde stemmer

overens med en af idealtyperne, kan det anses for rationelt; hvis det ikke stemmer

overens med nogen af dem, kan det enten anses for irrationelt, 42) eller som udtryk for

en forståelig kombination af typerne eller som udtryk for en uforståelig kombination af

handlinger.

37) Jf. Uta Gerhardt, 2001: Idealtypus. Zur methodischen Begründung der modernen Soziologie, Suhrkamp Verlag,

s. 234.

38) Her citeret fra Gerhardt: Idealtypus, s. 232

39) Jf. Gerhardt: Idealtypus, s. 306.

40) Weber, 1985: Ueber einige Kategorien der verstehenden Soziologie, s. 428.

41) Jf. Randall Collins, 2000: Max Weber – personen og forfatterskabet, Hans Reitzels Forlag, s. 39.

42) Jf. Gerhardt: Idealtypus, s. 298.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

3. Hvis der kun formuleres én idealtype, kan den opfattes som et referencepunkt, men det

vil være at foretrække, hvis man kan formulere et system af parvise idealtyper, hvor

hvert par opfylder det krav, at de kan opfattes som modpoler til hinanden. Det ville

nemlig betyde, at hvert par så kunne opfattes som en linie eller en dimension på

samme måde, som vi så i figur 17 til figur 19.

Med afsæt i de 10 empiriske gennemsnitstyper fra afsnit 3 vil jeg formulere den tese, at præstearbejdet

kan opdeles i fem idealtyper, som er relateret til hinanden på denne måde:

Figur 20:

Note: Idealtyperne er markeret med kantede parenteser.

Vi ser, at relationerne mellem de fem idealtyper kan beskrives med fire dimensioner:

1. Antallet af hhv. pastorale og organisatoriske opgaver, hvor yderpunkterne er fokusering

på enten den ene eller den anden gruppe af opgaver.

2. Antal forskellige præsteopgaver, der får særlig opmærksomhed: Yderpolerne er hhv. generalisten

og specialisten.

3. Målgruppens størrelse, hvor yderpolerne er det enkelte individ i sjælesorgen og den

store gruppe i form af enten deltagerne i undervisningen, tilhørerne til foredraget eller

menigheden i kirken.

- 96 -


- 97 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

4. Formidlingens karakter, hvor yderpolerne er oplysning om kristendom i undervisningen

eller forkyndelse i gudstjenester, herunder kirkelige handlinger.

For at tydeliggøre metoden med at udforme idealtyper vil jeg forsøge mig med en kort karakteristik

af de enkelte idealtyper vel vidende, at de alle fortjener en mere udfoldet præsentation:

Den organisatoriske præst har specialiseret sig i arbejdsopgaver, som ligger uden for det

egentlige præstearbejde. Denne person deltager ganske meget i menighedsrådets udvalgsarbejde

og bruger en del tid på de administrative og organisatoriske opgaver vedrørende

kirkefunktionærer og i forbindelse med sogneaftener. Disse opgaver kan være med til at understøtte

andre præsters mulighed for at specialisere sig i centrale pastorale opgaver.

Generalisten er en præst, som ikke lægger vægten på bestemte opgaver, men favner bredt.

Han eller hun har kapacitet til at have mange bolde i luften og lade arbejdet med én opgave

perspektivere arbejdet med de andre opgaver. Personen er samtidig ansat i et pastorat, hvor

der er behov for, at præsten tager sig af mange forskellige ting; hvor det ikke er muligt at

opgaverne bliver fordelt efter særlige evner i et samarbejde med andre præster, og hvor det

ikke er nødvendigt, at de enkelte opgaver bliver løst med den dybde og grundighed, der

kun kan gøres af en specialist. Det bemærkes, at ikke alene opgaveprofilen, men også de

nævnte forudsætninger, hører med til idealtypen, da den ellers ikke vil være "logisk fuldkommen"

(jf. note 38).

Sjælesorgsspecialisten har særlige evner for at skabe fortrolig kontakt med et andet menneske

og kan rumme at blive konfronteret med endog særdeles alvorlige personlige problemer.

Personen kan omsætte sin teologi til de mest forskelligartede og uforudsigelige sammenhænge

og leve sig ind i, hvad der er det rette ord på det rette tidspunkt. Han eller hun er

endvidere ansat i et pastorat, hvor der er en eller flere andre præster, som vil tage sig af de

andre opgaver.

Undervisningsspecialisten er afklaret om sin egen indsigt og færdes hjemmevant blandt

mange forskellige målgrupper. Personen er opmærksom på, at kristendommen skal formidles

forskelligt i forskellige miljøer og er klar til en dialog, hvor han/hun både kan sætte sig ind

i andre trosopfattelser og præsentere sit eget personlige standpunkt. Ligesom sjælesorgsspecialisten

er denne person ansat i et pastorat, hvor en eller flere andre præster vil tage sig af

de andre opgaver.

Specialisten i gudstjenester og kirkelige handlinger føler sig hjemme i kirkens liturgiske rum.

Personen kan forkynde evangeliet på en måde, der på én gang henvender sig til alle i menigheden

og rammer noget særligt i den enkelte. Personen er ansat i et pastorat, hvor der

enten er præstekolleger, der tager sig af andre opgaver, eller hvor der ikke er behov for at varetage

andet end kirkens kerneydelser vedrørende gudstjenester. I de større byområder vil

dette speciale blive opdelt yderligere i forhold til bestemte målgrupper for gudstjenesten.

Nogle bliver særligt dygtige til kontakten med og gudstjenester for unge, andre bliver særligt

gode til børne- og familiegudstjenester, mens atter andre oparbejder kvalitetstilbud til

søgende i form af musik- og meditationsgudstjenester, pilgrimsvandringer m.v.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Da idealtyperne er ment som rendyrkede forenklinger, der i virkelighedens verden kan kombineres

på mange forskellige måder, er de ment som brikker til både at fastholde et overblik

og danne sig et nuanceret billede af præstearbejdet.

5. Præstetypernes ønsker om efteruddannelse

Det er nærliggende at forestille sig, at de forskellige præstetyper har forskellige ønsker om efteruddannelse

i og med, at typerne koncentrerer sig om forskellige opgaver og derfor kan

have behov for at dygtiggøre sig i forskellige retninger. Hvorvidt det er tilfældet, og i hvilken

retning ønskerne går, kan belyses ved at inddrage en undersøgelse jeg foretog sammen med

Iben Granum Møller blandt de samme præster i Århus Stift. 43)

For overskuelighedens skyld har jeg i dette afsnit kun inddraget de gennemsnitstyper, der direkte

kan relateres til de fem idealtyper, jeg nåede frem til i afsnit 4.3.

Tabel 15: Relationen mellem idealtyper og gennemsnitstyper

Idealtyperne … har relation til gennemsnitstyperne:

Den organisatoriske præst Især organisation (type 2)

Sjælesorgsspecialisten Især sjælesorg (type 3)

Undervisningsspecialisten Især undervisning (type 4)

Specialisten i gudstjenester og

kirkelige handlinger

Især gudstjenester og kirkelige handlinger (type 5)

Generalisten Mange opgaver (type 9+10)

Uden for analysen Type 1, 6, 7 og 8

Note: Type 9 opfattes her som generalist, da den også arbejder med særdeles mange opgaver, jf.

side 84.

I undersøgelsen spurgte vi præsterne om, i hvilken grad de ønskede sig efteruddannelse inden

for 20 forskellige emner. Disse emner, samt svarene herpå fra stiftets præster betragtet

under ét, fremgår af Tabel 3 i den efterfølgende artikel på side 125.

Her retter vi blikket mod de otte emner, hvor det viser sig, at gennemsnitstyperne har svaret

signifikant forskelligt:

43) Undersøgelsen er offentliggjort i Steen Marqvard Rasmussen og Iben Granum Møller, 2005: Præsters efteruddannelse

– en undersøgelse af ønsker og barrierer, Århus Stift. Dataindsamlingen fandt sted året efter, altså i

2005, og førte til svar fra 256 af stiftets præster, hvilket giver en svarprocent på 93,8.

- 98 -


- 99 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Tabel 16: Ønsker om efteruddannelse fordelt efter præsternes arbejdsprofil

Især organisation

(type 2)

Især

sjælesorg

(type 3)

Præstetyper

Især

undervisning

(type 4)

Især gudstjenester

& kirkelige

handlinger

(type 5)

Mange

opgaver

(type 9+10)

I høj grad 35% 7% 35%

Liturgi og homile- I nogen grad 29% 21% 40% 36% 39%

tik (prædikenlære) I mindre grad 29% 50% 50% 36% 22%

Ikke 6% 21% 10% 27% 4%

Kruskal-Wallis test: (**)

I høj grad 59% 14% 10% 9% 13%

Religionspæd: I nogen grad 35% 50% 30% 27% 52%

konfirmander I mindre grad 6% 21% 40% 64% 26%

Ikke 14% 20% 9%

Kruskal-Wallis test: (+)

I høj grad 7% 9%

Diakoni

I nogen grad

I mindre grad

35%

53%

7%

21%

10%

70%

9%

55%

13%

48%

Ikke 12% 64% 20% 36% 30%

Kruskal-Wallis test: (***)

I høj grad 29% 7% 10% 17%

Religionsdialog: I nogen grad 41% 36% 20% 18% 35%

søgende I mindre grad 29% 7% 30% 45% 26%

Ikke 50% 40% 36% 22%

Kruskal-Wallis test: (*)

I høj grad 6% 14% 10% 45% 9%

Fremstilling af I nogen grad 24% 14% 20% 27% 39%

hjemmesider I mindre grad 47% 29% 40% 18% 9%

Ikke 24% 43% 30% 9% 43%

Kruskal-Wallis test: (+)

I høj grad 47% 38% 10% 9% 43%

Ledelse

I nogen grad

I mindre grad

35%

6%

23%

8%

30%

20%

55%

36%

30%

17%

Ikke 12% 31% 40% 9%

Kruskal-Wallis test: (+)

I høj grad 59% 50% 10% 43%

Konfliktløsning

I nogen grad

I mindre grad

18%

18%

14%

14%

50%

10%

73%

18%

35%

13%

Ikke 6% 21% 30% 9% 9%

Kruskal-Wallis test: (+)


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Især organisation

(type 2)

Præstetyper

Især gudstjenes-

Især Især

Mange

ter & kirkelige

sjælesorg undervisning

opgaver

handlinger

(type 3) (type 4)

(type 9+10)

(type 5)

I høj grad 47% 31% 10% 9% 35%

Samarbejde

I nogen grad

I mindre grad

24%

24%

23%

31%

30%

40%

27%

45%

43%

13%

Ikke 6% 15% 20% 18% 9%

Kruskal-Wallis test: (+)

Total 15% 11% 8% 9% 16%

Note 1: Da kun 6 af de 10 præstetyper er med i tabellen, giver summen af præstetypernes udbredelse

i stiftet (jf. række-totalen nederst i tabellen) ikke 100%.

Note 2: Da tabellen kun er baseret på de 85 præster, der er knyttet til de seks gennemsnitstyper 2, 3,

4, 5, 9 og 10, har det været nødvendigt at foretage den meget præcise form for signifikanstest,

der blev omtalt i noten til Tabel 13 på side 89.

I forhold til samtlige 20 emner (se Tabel 3 på side 125) er det først værd at bemærke, at der

ikke er nogen signifikant forskel på præstetypernes ønsker i forhold til følgende 12 emner,

som derfor ikke er med i tabellen: Klassisk teologi, sjælesorg, pastoralpsykologi, minikonfirmander,

voksenundervisning, praktisk teologi i øvrigt, religionsdialog om nyreligiøse, om islam

og om øvrige religioner, samt ungdomskultur, journalistik og kurser for særpræster.

Tilbage er otte emner, hvor det ser ud til, at præsternes arbejdsprofil har en betydning for

deres valg af emner for efteruddannelse: Vedrørende emnet liturgi og homiletik (prædikenlære)

hæfter jeg mig især ved to ting: De præster, der især tager sig af gudstjenester og kirkelige

handlinger (type 5), ønsker ikke i særlig høj grad efteruddannelse inden for dette område

– kun ca. 1/3 af dem ønsker det "i nogen grad". Præster, der især arbejder med organisatoriske

opgaver (type 2) eller har mange forskelligartede opgaver (type 9+10), er særligt

interesseret i efteruddannelse i liturgi og homiletik. Dette er oplagt, da disse grupper på den

ene side må tage sig af liturgiske og homiletiske opgaver og på den anden side fokuserer på

en lang række opgaver, der ligger langt væk derfra. Dette mønster gentager sig for konfirmander.

Det er derfor nærliggende at konkludere, at efteruddannelse inden for en af præstens

uundgåelige embedspligter er særligt efterspurgt for præster, der i høj grad tager sig af

andet end disse opgaver.

Med hensyn til de ”bløde” emner diakoni og dialog med de søgende finder vi det fælles

mønster, at type 2 (især organisatoriske opgaver) og typer 9+10 (generalisten med mange

opgaver) igen udtrykker en særlig grad af interesse, mens præsterne, der især arbejder med

det ”bløde” sjælesorgsområde, massivt vælger diakoni og søgende fra. Det sidste kan umiddelbart

undre, da diakoni og sjælesorg ofte ses som to sider af kirkens omsorgsorienterede

tjeneste, og da søgende kan tænkes at have brug for afklarende samtaler med en præst om

den personlige tilegnelse af troen. At sjælesorgspræsterne ligger lavt med hensyn til de to

- 100 -


- 101 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

emner kan dog skyldes, at sjælesorgsspecialisterne allerede er gode til dialogen med de søgende,

og at diakoni og sjælesorg med hensyn til praktisk udfoldelse ikke er så tæt forbundet,

som den ofte brugte sammenstilling af de to begreber antyder.

Type-5-præsterne (især gudstjenester og kirkelige handlinger) skiller sig ud fra de andre ved

i særlig grad at ønske efteruddannelse i fremstilling af hjemmesider. Dette kan umiddelbart

undre, men hænger formodentlig sammen med, at vores opgørelse af præstetypernes ønsker

ikke finder sted på det rene og klare idealtypeniveau. Som vi så i afsnittene om præstetyperne

(side 66 ff.), har alle gennemsnitstyperne i realiteten en noget blandet jobprofil, og

for type 5 gjaldt, at de er særligt udbredt på landet, hvor præsten også ofte står for kirkens

udadvendte kommunikation. Dertil kommer, at type-5-præsterne ofte er sekretærer for menighedsrådet,

hvilket meget vel kan indbefatte opdatering af hjemmesiden.

Ønskerne om efteruddannelse i konfliktløsning finder vi mest udtalt blandt præsterne, der i

særlig grad arbejder med enten organisatoriske opgaver eller sjælesorg, mens ledelse og

samarbejde igen især efterspørges af type 2 (især organisatoriske opgaver) og type 9+10

(generalisten med mange opgaver).

Samlet set er det påfaldende, at præster, der især tager sig af organisatorisk arbejde, generelt

er meget interesseret i efteruddannelse inden for en bred vifte af emner vedrørende

både kirkens indhold og struktur – som vi så, skiller de sig ud som særligt interesserede inden

for syv af tabellens otte emner, nemlig liturgi og homiletik, konfirmander, diakoni,

dialog med de søgende, konfliktløsning, ledelse og samarbejde.

Ovenstående giver et fingerpeg om sammenhængen mellem arbejdsprofil og ønsker til efteruddannelse,

men det er vigtigt at pointere, at analysen som nævnt ikke sammenligner

idealtypiske grupper – altså præster som i ren form repræsenterer den idealtype, der er

nævnt i Tabel 10.

På baggrund af gennemsnitstypernes ”grumsede” arbejdsprofil er spørgsmålet derfor, om

præsterne især ønsker efteruddannelse til det, de allerede er gode til og måske primært ønsker

at arbejde med, eller om de ønsker efteruddannelse i emner, som måske ikke har deres

største interesse, men som er nødvendige for at kunne udfylde præstearbejdets kerneopgaver?

Det sandsynlige svar er både-og:

Fordi selv de mest specialiserede fortsat har betydelige af de fælles kerneopgaver, ønsker

de både efteruddannelse til disse og til deres ”speciale”. Da sidstnævnte ikke fremgår entydigt

af tabel 11, er det dog formodentlig kun tilfældet, hvis den tilbudte efteruddannelse

har et fagligt niveau, der med sikkerhed ligger højere end deres eget.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

6. Konklusion

Hovedformålet med den her præsenterede undersøgelse har været at tegne et billede af de

forskellige måder, man faktisk er præst på i Århus Stift i disse år. For at komme fri af fordomme

og få så fast grund under fødderne som muligt, har jeg benyttet en strengt induktiv og

matematisk orienteret metode med afsæt i svarene på 46 spørgsmål fra et standardiseret

spørgeskema.

Metodens styrke er, at de indsamlede data holder sig til målelige sider ved præstearbejdet,

og at ledetråden i bearbejdningen er den matematik, der ligger i klyngeanalysen (jf. note

20) kombineret med en yderst begrænset fortolkning fra min side. Fortolkningen er primært

knyttet til, at jeg fastsætter antallet af grupper, der skal komme ud af hver klyngeanalyse til

to; at disse ikke må have alt for forskellig størrelse; at jeg navngiver de præstetyper, der opstår

med sammenfletningen i tabel 6; og at jeg knytter enkelte tolkende kommentarer til figurer

og tabeller undervejs i teksten.

Metodens svaghed følger direkte af dens styrke: Den ser bort fra de mindre eksakte sider ved

præstearbejdet – oplevelserne, belastningerne og glæderne ved at løfte opgaverne. Tidsforbruget

til de enkelte opgaver er heller ikke eksplicit med – hverken det direkte, der går til afvikling

af aktiviteterne, eller det indirekte, der ligger i, at opgaverne kan fylde sindet både før

og efter udførelsen. Man skal derfor vare sig for hurtige konklusioner om, hvilke præstetyper,

der er flittigere end andre. Kvaliteten af det udførte arbejde er naturligvis heller ikke belyst,

så det kan ikke udelukkes, at præster, der løfter mange opgaver, leverer ringere kvalitet end

dem, der løfter få.

Hermed er det samtidig sagt, at undersøgelsen med fordel kan suppleres med analyser af

præstearbejdet, der benytter sig af kvalitative metoder som dybdeinterviews og deltagerobservation

og dermed kan indfange andre facetter ved præstearbejdet.

Undersøgelsens hovedresultater vil jeg sammenfatte i form af fire hypoteser:

Hypotese 1

Der kan i Århus Stift udkrystalliseres 10 præstetyper, der hver indeholder mindst 5% af

stiftets præster, og som udtrykker markant forskellige måder at være præst på. Hver af disse

typer kan opfattes som en empirisk gennemsnitstype for et bestemt udsnit af præster.

Kendetegnene ved de 10 typer samt forholdet mellem dem lader sig ikke sammenfatte på

nogen enkel måde. Jeg foretager derfor en sammenfatning ad to omgange, der tager udgangspunkt

i hhv. afsnit 3 og 4:

Først vil jeg pege på følgende ud fra de enkelte beskrivelser af typerne i afsnit 3.:

Type 2 (T-2) beskæftiger sig i høj grad med administrative og organisatoriske opgaver,

og det forekommer mig, at T-3 og T-4 på hver sin måde er modpol hertil, da de begge

har få administrative og organisatoriske opgaver. T-3, der er stærkt domineret af kvinder,

har i stedet mange sjælesorgssamtaler, og T-4, der er stærkt domineret af mænd,

- 102 -


- 103 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

har mange undervisningsopgaver. Ligeledes er præsterne i T-3 og T-4 gennemgående

ældre end dem i T-2 og har også længere anciennitet i stillingen.

T-6 forener de to opgavegrupper, der er udskilt på T-2 og T-3, nemlig organisation og

sjælesorg. Da mændene med 62% fylder godt i T-6, skal man ikke forhastet konkludere,

at kvinderne tager sig af sjælesorg (T-3), og mændene tager sig af undervisning

(T-4). Mænd tager sig også i betydelig grad af sjælesorg, men i T-6 bliver den altså

kombineret med en del organisatorisk arbejde.

Endvidere er anledningerne til sjælesorg lidt forskellige i T-3 og T-6. De anledninger,

der aktivt vælges af befolkningen i form af uanmeldt besøg i præsteboligen og telefonopkald,

vejer lige tungt i begge grupper (sammenlignet med stiftsgennemsnittet).

For T-6 kommer dertil en betydelig vægt af anledninger, der opstår spontant i

hverdagssituationer eller ved præstens opsøgende arbejde ved husbesøg.

Mændene er med 60% også godt repræsenteret i T-7, der har en stærk kombination af

gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg. Anledningen til sidstnævnte er her i

høj grad afviklingen af gudstjenester og kirkelige handlinger.

T-7, T-8, T-9 og T-10 er alle kendetegnet ved relativ bred aktivitet. For dem fylder alle

top-10-opgaverne så meget, at de på alle 10 opgaver stort set når et gennemsnit på

0,68 eller mere. Derfor placerer de sig som gruppe betragtet i den øverste fjerdedel af

stiftets præster på disse opgaver. Grunden til, at alle fire typer kan ligge dér, er dels, at

det ikke er de samme 10 opgaver, der er i top-10 for disse grupper og dels, at de fire

typer tilsammen kun udgør 24,2% af de præster, der kom med i den samlede analyse.

44)

Disse fire typer har altså mange forskellige bolde i luften eller anderledes udtrykt: De

har en ringe grad af specialisering. Umiddelbart kan man opfatte disse fire bredt aktive

typer som noget positivt – "præster med gang i" – men er det nu også positivt, eller er

der snarere tale om mangel på fokus og kvalitet? Det kan undersøgelsen ikke besvare.

Afsnit 4, der indeholder et forsøg på at give et samlet blik på præstetyperne ved hjælp af

korrespondanceanalysen, giver anledning til at formulere to yderligere hypoteser:

Hypotese 2

Præstearbejdet i Århus Stift er i sin grundstruktur bestemt af tre forskelle: (1) Gruppeorienteret

eller individorienteret forkyndelse, (2) generalist eller specialist og (3)

situationsbestemt eller planlagt forkyndelse.

Hypotese 3

De vigtigste forhold, der bestemmer, hvorledes præsten sammensætter og vægter sine

arbejdsopgaver, er, hvor mange år præsten har været ansat i sin nuværende stilling, og

om der er tale om et land- eller et bypastorat. Efter mange år i stillingen finder der en specialisering

sted, og den går i tre retninger: For landpræsterne bliver fokus rettet mod

gudstjenester og kirkelige handlinger, de mandlige bypræster fokuserer på undervisningsopgaver,

mens de kvindelige bypræster lægger vægten på sjælesorg.

44) Jf. næstyderste kolonne til højre i tabel 7 på side 65.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Derudover giver idealtypeovervejelserne anledning til denne hypotese:

Hypotese 4

Præstearbejdet kan sammenfattes i fem idealtyper: Generalisten, sjælesorgs- og undervisningsspecialisten,

specialisten i gudstjenester og kirkelige handlinger samt den organisatoriske

præst.

Relationen mellem disse er bestemt af følgende fire dimensioner:

1. Vægten af hhv. pastorale og organisatoriske opgaver, hvor yderpunkterne er fokusering

på enten den ene eller den anden gruppe af opgaver.

2. Antal forskellige arbejdsopgaver, der får særlig opmærksomhed: Yderpolerne er hhv.

generalisten og specialisten.

3. Målgruppens størrelse, hvor yderpolerne er det enkelte individ i sjælesorgen og den

store gruppe i form af enten deltagerne i undervisningen, tilhørerne til foredraget

eller menigheden i kirken.

4. Formidlingens karakter, hvor yderpolerne er oplysning om kristendom i undervisningen

eller forkyndelse i gudstjeneste og sjælesorg.

Tilbage står det vanskelige spørgsmål:

Hvad er undersøgelsens svar på, om præsterne i Århus Stift er specialister eller generalister?

Det lette svar ville være at sige "både-og". Undersøgelsen viser, at præsterne – af en række

forskellige grunde – udformer deres arbejde meget forskelligt, og at nogle bliver specialister,

mens andre bliver generalister. Så klart er det faktiske billede dog ikke, for hvad undersøgelsen

dokumenterer er følgende:

1. Blandt stiftets præster er det muligt at indplacere 72% af dem i en klynge (her: præstetype),

der er udbredt blandt mindst 5% af præsterne.

2. Disse 72% fordeler sig på 10 klynger med hver sin arbejdsprofil, jf. tabel 7 på side 65.

3. Af disse 10 præstetyper er der fire, som kan navngives på en måde, der antyder en specialisering,

nemlig "især organisatoriske opgaver", "især sjælesorg", "især undervisning"

og "især gudstjenester, herunder kirkelige handlinger". Disse fire indeholder tilsammen

31% af stiftets præster, og det er da også dem, der ligger til grund for fire af de fem

idealtyper, som udtrykker et speciale – den femte er "generalisten".

4. Ser vi nærmere på de fire præstetyper med et antydet speciale – dvs. ser vi bag om

overskriften til de faktiske opgaver – viser det sig imidlertid, at også disse tager sig af

mange forskellige opgaver.

- 104 -


- 105 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

7. Litteratur

Berger, Peter L., 1974 [1967]: Religion, samfund og virkelighed, Lindhardt og Ringhof.

Berger, Peter L., 1977 [1963]: Invitation til Sociologi, Rhodos.

Berger, Peter L. og Thomas Luckmann, 1987 [1966]: Den samfundsskabte virkelighed, Lindhardt

og Ringhof.

Bortz, Jürgen, 1999: Statistik für Sozialwissenschaftler, Springer Verlag.

Brosius, Gerhard & Felix Brosius, 1995: SPSS. Basesystem und Professional Statistics, International

Thomson Publishing.

Clausen, Sten-Erik, 1989: Korrespondanseanalyse, Norsk institutt for by- og regionsforskning.

Collins, Randall, 2000: Max Weber – personen og forfatterskabet, Hans Reitzels Forlag.

Deichsel, G & H.J. Trampisch, 1985: Clusteranalyse und Diskriminanzanalyse, Gustav Fischer

Verlag.

Gerhardt, Uta, 2001: Idealtypus. Zur methodischen Begründung der modernen Soziologie,

Suhrkamp Verlag.

Hill, MaryAnn, 1997: SPSS Missing Value Analysis, SPSS Inc.

Høyen, Marianne, 2004: Korrespondanceanalyse, Akademisk Forlag.

Israel, Joachim, 1985: Sociologisk grundbog, Gyldendal.

Kreiner, Svend, 1999: Statistisk problemløsning, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Lösel, Friedrich & Werner Wüstendörfer, 1974: "Zum Problem unvollständiger Datenmatrizen"

i: Kölner Zeitschrift für Soziologie und Sozialpsykologie, 1974, s. 342-357.

Marx, Karl, 1971: Kapitalen, Bog I/3, Rhodos.

Mehta, Cyrus R. & Nitin R. Patel, 1995: Exact tests 6.1. for Windows, SPSS Inc.

Norusis, Marija J., 1994: SPSS Professional Statistics 6.1, SPSS Inc.

Rasmussen, Steen Marqvard, 2005: Religiøse grundfarver – Peter L. Bergers sociologi i anvendelse

på folkekirken, Forlaget Aros.

Rasmussen, Steen Marqvard, 2005A: Udkrystallisering af 10 præstetyper i Århus Stift, kan hentes

på internetadressen http://menighedsraad.dk/analyser/perspektiv-paa-folkekirken.html


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Rasmussen, Steen Marqvard, 2007: "Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring" i:

Berit Schelde Christensen, Viggo Mortensen og Lars Buch Viftrup (red.): Karma, Koran og Kirke,

Forlaget Univers, s. 145-257.

Rasmussen, Steen Marqvard (red.), 2008: Perspektiv på folkekirken, nr. 1, 2008.

Rasmussen, Steen Marqvard og Iben Granum Møller, 2005: Præstens efteruddannelse – en

undersøgelse af ønsker og barrierer, Århus Stift.

Rosenlund, Lennart, 1995: "Korrespondanse. Dataanalysens "magiske øye"" i: Sosiologisk tidsskrift,

1995, nr. 1, s. 55-78.

Rubow, Cecilie (red.), 2003: Billeder af Viborg Stift – kirkestatistik og kirkeliv, Viborg Stifts Forlag.

Schütz, Alfred, 1975: Hverdagslivets sociologi, Hans Reitzels Forlag.

SPSS, 1994: Categories 6.1, SPSS Inc.

SPSS, 1999: Advanced Models 9.0, SPSS Inc.

Thyssen, Ole, 1977: Den ulykkelige bevidsthed, Gyldendal.

Weber, Max, 1985: "Ueber einige Kategorien der verstehenden Soziologie" i: Max Weber:

Gesammelte Aufsätze zur Wissenschaftslehre, Mohr Siebeck, s. 427-474.

Østerberg, Dag, 1971: Meta-sosiologisk essay, Universitetsforlaget.

- 106 -


- 107 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Bilag 1: Tabeller

Tabellerne i dette bilag angiver nøgletal for stiftets præster som helhed med hensyn til de 46

opgaver, der ligger til grund for dannelsen af præstetyperne:

Tabel 17: 9 arbejdsopgaver om undervisning

Antal møder/arrangementer på et år Gennemsnit

Nedre kvartil

(25%)

Øvre kvartil

(75%)

Antal faglige drøftelser om kristendomreligion

med lærere

2,0 0,0 3,0

Antal møder/telefonsamtaler med andre

pædagogiske institutioner

2,0 0,0 3,0

Antal møder med voksenundervisning

af dåbsforældre

3,8 0,0 0,0

Antal møder med undervisning i forbindelse

med voksendåb

1,0 0,0 1,0

Antal møder med voksenundervisning af

brudepar

1,2 0,0 0,0

Antal møder med undervisning af

institutionspersonale

0,4 0,0 0,0

Antal arr. med studiekredse 2,5 0,0 4,0

Antal arr. med kirkehøjskole 1,9 0,0 4,0

Antal arr. med bibelkredse 1,8 0,0 0,0

Tabel 18: 12 arbejdsopgaver om antallet af gudstjenester og kirkelige handlinger i

løbet af 2003

Antal på et år Gennemsnit

Nedre kvartil

(25%)

Øvre kvartil

(75%)

Gudstjenester på søn- og helligdage i

pastoratet

54,3 33,5 78,3

Gudstjenester på søn- og helligdage

uden for pastoratet

6,1 1,0 10,0

Hverdagsgudstjenester i pastoratet 6,4 2,0 9,4

Dåb du har udført i pastoratet 30,8 18,0 40,0

Dåb du har udført uden for pastoratet 1,5 0,0 3,0

Vielser du har udført i pastoratet 8,7 4,0 12,0

Vielser du har udført uden for pastoratet 1,3 0,0 2,0

Konfirmandhold i løbet af skoleåret

2003-2004 (eksklusiv minikonfirmander)

1,8 1,0 2,0

Bisættelser-begravelser du har udført i

pastoratet

21,6 13,0 28,0

Bisættelser-begravelser du har udført

uden for pastoratet

4,1 1,0 5,0

Udsyngninger og urnenedsættelser 1,8 0,0 3,0

Udkald til hjemmeberettelser 3,3 0,0 4,0


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Tabel 19: 8 arbejdsopgaver om folkelig formidling i 2003

Antal på et år Gennemsnit

Tabel 20: 9 arbejdsopgaver om sjælesorg i 2003

Note: Note:Dannelsen af præstetyperne finder sted ved hjælp af såkaldte klyngeanalyser, som forudsætter,

at oplysningerne er registreret på en såkaldt intervalskala. Den betingelse er ikke

opfyldt for spørgsmålene i tabel 20. Da det imidlertid er sådan, at et spørgsmål med kun to

svarmuligheder matematisk set kan fungere som en intervalskala, er de 9 spørgsmål inden

klyngeanalysen omkodet til:

0 = 0-4 gange

1 = 5+ gange.

- 108 -

Nedre kvartil

(25%)

Øvre kvartil

(75%)

Antal sognemøder/sogneaftener

(inkl. koncerter) i pastoratet

18,8 10,0 24,0

Antal egne foredrag afholdt i pastoratet 1,9 0,0 3,0

Antal egne foredrag afholdt uden for pastoratet 3,7 0,0 4,0

Antal gange du har fremvist kirker 4,9 2,0 6,0

Antal kontakter med pressen 17,0 0,0 24,0

Antal annoncer/pressemeddelelser 7,1 0,9 10,0

Involvering i idrætsforening 0,2 0,0 0,0

Involvering i anden forening 0,4 0,0 1,0

Det skønnede antal sjælesørgeriske samtaler af

forskellig karakter i følgende situationer:

I forbindelse med kirkelige handlinger

(pr. måned)

I forbindelse med husbesøg (hvor præsten kommer

forbi) (pr. måned)

I forbindelse med hverdagssjælesorg (undervejs

på indkøbsturen eller lignende) (pr. måned)

Ikke

forekommet

1 gang 2-4 gange 5+ gange

1,1% 12,8% 39,8% 46,3%

3,1% 13,6% 48,0% 35,4%

5,8% 13,1% 29,9% 51,1%

Pr. telefon (pr. måned) 5,0% 23,0% 33,9% 38,1%

Pr. e-mail (pr. måned) 49,2% 24,3% 15,8% 10,7%

I forbindelse med mærkedage (pr. år) 24,1% 18,5% 29,1% 28,4%

I forbindelse med forældrekontakt (pr. år) 8,4% 14,2% 41,7% 35,6%

I mødet med institutionspersonale (skoler og lign.)

(pr. år)

22,5% 20,1% 35,6% 21,7%

Ved uanmeldt henvendelse til præsteboligen (pr. år) 13,8% 9,8% 35,7% 40,7%


Tabel 21: 6 opgaver om administrativt og organisatorisk arbejde

Tabel 22: 2 opgaver om administrativt og organisatorisk arbejde i 2003

- 109 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Nej Ja

Har du være sekretær for menighedsrådet i 2000-2004? 83,3% 16,7%

Er du involveret i pastoratets byggesager? 32,3% 67,7%

Er du involveret i ansættelse og afskedigelse af medarbejdere,

stillingsnormeringer m.v.?

19,1% 80,9%

Har du opgaver i andre landsdækkende organisationer? 80,7% 19,3%

Har du tillidshverv? (f.eks. tillidsmand/sikkerhedsrepræsentant) 86,9% 13,1%

Er du ansvarlig for kirkebogsføringen? 37,1% 62,9%

Gennemsnit

Nedre kvartil

(25%)

Øvre kvartil

(75%)

Antal menighedsrådsmøder i pastoratet 13,5 10,0 18,0

Antal udvalgsmøder du har deltaget i

i pastoratets menighedsråd

11,6 5,0 15,0


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Bilag 2: Forholdet mellem gennemsnits- og idealtyper

Idealtyper

Den klassiske sociolog Max Weber (1864-1920) formulerede omkring starten af 1900-tallet

den idé, at sociologiens opgave var at forstå menneskenes handlinger ved at opstille nogle

såkaldte idealtyper. Hermed mente han begreber, der udtrykker de rendyrkede grundformer,

som et fænomen kan optræde i. Som eksempel kan nævnes Webers kendte skelnen

mellem to former for askese:

Den protestantiske forsagelse gennem arbejdet, som når sit højdepunkt i Calvins prædestinationslære,

og som er beskrevet i Max Webers bog Den protestantiske etik og kapitalismens

ånd.

Klosterlivets forsagelse af verden med henblik på mystisk forløsning.

Begge former bliver beskrevet som udtryk for en sammenhængende livsførelse med hver sin indre

logik. Ved at beskrive disse handlingskomplekser i ren form bliver det herefter muligt for

Weber at anvende idealtyperne som pejlemærker eller målestokke, når han betragter konkrete

tilfælde. 45)

Weber blev tidligt kritiseret for, at hans vej frem til at formulere indholdet i de enkelte idealtyper

var subjektiv og svært gennemskuelig. 46) Han måtte da også medgive, at der var tale

om fantasibilleder, 47) der blev til ved bevidst at se bort fra de sider af virkeligheden, der ville

forstyrre udformningen af de konsistente positioner. Styrken ved de fremkomne "tankebilleder"/idealtyper

var imidlertid, at de virkede; at han med dem som målestokke kunne gøre

rede for en lang række variationer og udviklingsprocesser i samfundet. Dertil kommer deres

pædagogiske funktion – at tydeliggøre positioner ved at forenkle og skære inkonsistente,

flimrende facetter væk.

Det interessante er imidlertid, at netop ved at forenkle bliver det muligt efterfølgende at nuancere.

Det viser jeg i bogen Religiøse grundfarver, hvor jeg argumenterer for, at man i det

moderne samfund kan være religiøs på – basalt set – tre forskellige måder. Pointen er da, at

ligesom kunstmaleren kan blande alle mulige farver ud fra de tre grundfarver gul, rød og

blå, kan man beskrive en hvilken som helst religiøsitet i befolkningen som en specifik blanding

af de tre religiøse grundformer, der er mulige i det moderne samfund:

"Jeg forenkler med påstanden om, at der findes netop tre mulige metoder,

der kan tages i anvendelse, hvis man vil være religiøs, og jeg nuancerer ved

at hævde, at disse kan kombineres på snart sagt alle mulige måder. Forenklingen

skal bruges til at give overblik og til at forstå, hvad der er på spil for

dem, der er religiøse på en anden måde end en selv. Nuanceringen skal være

en advarsel mod at bruge beskrivelsen af de tre metoder som færdige for-

45) Se Uta Gerhardt: Idealtypus, s. 266.

46) Se Uta Gerhardt: Idealtypus, s. 274.

47) Der er tale om "at skabe – lad os bare sige – fantasibilleder ved at se bort fra en eller flere af de bestanddele

af "virkeligheden", der i realiteten faktisk har været …" (her citeret fra Gerhardt: Idealtypus, s. 250).

- 110 -


- 111 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

domme, når man møder en religiøs – metoderne optræder nemlig sjældent

i ren form." 48)

Weber blev også kritiseret for selve betegnelsen idealtyper. Eksempelvis forstod Georg Jellinek

dem sådan, at de udtrykte "ideelle typer" forstået som en beskrivelse af, hvorledes verden

burde se ud. 49) Som alternativ foreslår han derfor begrebet gennemsnitstyper. Disse skulle

indfange de mest udbredte former.

Disse overvejelser leder frem til to præciseringer af metoden i den foreliggende undersøgelse:

For det første ser jeg den foreliggende analyse af præstearbejdet som en proces, der

kombinerer Jellineks gennemsnitstyper med Webers idealtyper forstået på den måde, at

arbejdsprofilerne for de 10 præstetyper, der fremlægges i afsnit 3 simpelthen kan opfattes

som gennemsnitstyper i Jellineks forstand. De er direkte empirisk forankret i datasættet

og udtrykker den gennemsnitlige arbejdsprofil for et bestemt udsnit eller segment af

præster.

For det andet danner disse afsæt for en videre abstraktion og forenkling med henblik på at

formulere nogle idealtyper for præstearbejdet i Webers forstand. Ved at anvende gennemsnitstyperne

– der stort set kun er udformet efter matematiske kriterier – som det afgørende

led mellem data og idealtyper bliver det muligt at redegøre for de mellemregninger, der ligger

til grund for idealtyperne. Hermed bliver det muligt at reducere det subjektive element

ved idealtyperne mærkbart. 50) Men hvorfor foretage bevægelsen videre fra gennemsnits- til

idealtyper? Det sker dels for at formulere hypoteser om præstearbejdets struktur, der rækker

ud over Århus Stift 2000-2015, og dels for at antyde, hvorledes den foreliggende undersøgelse

kan bidrage til at videreudvikle sociologiens metoder.

Gennemsnitstypernes stabilitet og objektivitet

Undersøgelsens primære formål er at beskrive centrale præstetyper, som reelt forekommer i

Århus Stift, og som har en vis stabilitet. Dette rejser en videnskabsteoretisk problemstilling

angående muligheden for objektivitet inden for sociologien, som jeg kort vil belyse med afsæt

i to spørgsmål:

1. Fører undersøgelsen til en objektiv beskrivelse af præstearbejdet i Århus Stift?

2. Ville andre forskere være nået frem til samme resultat?

48) Steen Marqvard Rasmussen 2005: Religiøse grundfarver – Peter L. Bergers sociologi i anvendelse på folkekirken,

Forlaget Aros, s. 8.

49) "Idealtypen udtrykker ikke noget værende, men noget der bør være. … Idealtypen er derfor ikke en genstand

for videnskaben, men for troen" (Jellinek i Allgemeine Staatslehre fra 1900; her citeret fra Gerhardt: Idealtypus,

s. 249).

50) Der er således tale om et forslag til, hvordan denne svaghed ved Webers metodologi kan minimeres. Dette

metodiske forløb har jeg – på en andet datasæt – også gennemført i "Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig

udfordring" i: Berit Schelde Christensen m.f. (red.): Karma, Koran og Kirke, Forlaget Univers 2007, side

145-257.


Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Mit udgangspunkt er, at vi kun har mulighed for at give en objektiv beskrivelse af objekter,

dvs. ting der er relativt uforanderlige over tid. Den norske sociolog Dag Østerberg udtrykker

det sådan, at "det objektive forhold (er) det uforanderlige, identiske forhold". 51) Derfor er

idealtypen på det objektive en genstand: Bordet, jeg sidder ved, forbliver eksempelvis det

samme fra øjeblik til øjeblik, og når jeg, efter at have forladt det, vender tilbage igen, står det

der stadig på samme sted og i samme farve og form. Østerberg går nu et skridt videre og taler

om grader af objektivitet. 52) Det gør han, fordi de forskellige fænomener er mere eller

mindre uforanderlige: En sten kan ligge stort set uforandret i hundredvis af år; et hus ligner

sig selv fra dag til dag, men vil dog uden menneskers indgriben stå og forfalde; et træ er heller

ikke helt identisk med sig selv fra dag til dag, da det står og vokser og er præget af årstidernes

skiften. Vender vi blikket mod et socialt fænomen som f.eks. højmessen, vil vi også

finde en grad af objektivitet her. Begivenheden rummer en fast struktur, som gentages fra

gang til gang: Deltagerne mødes kl. 10 om søndagen, sætter sig på kirkebænkene osv., og

det faste liturgiske forløb bliver afviklet. Samtidig er det klart, at situationen ikke er 100% objektiv

og uforanderlig: Kirkegængerne sætter sig ikke nødvendigvis nøjagtig det samme sted

hver gang; det er ikke helt den samme deltagerkreds fra gang til gang; der synges forskellige

salmer fra gang til gang; prædikenen er ikke den samme; stemningen varierer osv. Vi ser her,

at modpolen til det objektive er det nye. 53)

Fordi bordet, jeg sider ved, er relativt uforanderligt, kan jeg give en objektiv beskrivelse af

det. Jeg kan eksempelvis beskrive størrelsen på det, og hvis andre mennesker, der betragter

bordet, må give mig ret i, at min beskrivelse faktisk passer på det givne bord, kan vi sige, at

beskrivelsen er objektiv. Hvis de andre blev bedt om at beskrive bordet uden at kende min

beskrivelse, var det dog ikke sikkert, at de ville nå frem til samme resultat. Én ville måske hæfte

sig ved bordets vægt og materialet, det er lavet af, mens en anden måske ville betragte

dets design og farve osv.

Med dette eksempel vil jeg pege på, at en undersøgelse af sociale forhold må have følgende

kendetegn, hvis den vil være videnskabelig:

1. Vi taler om, at noget gøres til genstand for en undersøgelse. Hermed er sagt, at selvom

de sociale forhold ikke er ting, må vi betragte dem som ting, altså som objekter, vi kan

vende tilbage til og betragte igen.

I den foreliggende undersøgelse fastholder vi, hvorledes præsterne er blevet spurgt og

udfordret på deres hukommelse ved at anvende et skriftligt, standardiseret spørgeskema.

54) Og ved at indtaste deres svar i en database fastholder vi, hvorledes de svarede.

Dermed er det muligt at vende tilbage til genstanden og evt. kritisere den måde, vi

spurgte på.

51) Dag Østerberg, 1971: Meta-sosiologisk essay, Universitetsforlaget, s. 50.

52) Se Østerberg: Meta-sosiologisk essay, s. 50.

53) Se Østerberg: Meta-sosiologisk essay, s. 54. På det personlige plan bliver modpolen det subjektive, fordi vi

hele tiden tænker og føler nyt. Det subjektive kan altså opfattes som en delmængde af det nye.

54) Dette skema kan hentes på Landsforeningens hjemmeside på internetadressen http://menighedsraad.dk/

analyser/perspektiv-paa-folkekirken.html.

- 112 -


- 113 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

2. Den anvendte metode skal være kontrollérbar. Hermed menes, at man i detaljer skal

kunne beskrive, hvorledes datasættet er blevet analyseret, således at andre kan vurdere,

om de anvendte metoder er velvalgte og anvendt korrekt. Heri ligger også, at resultaterne

skal kunne genskabes ved at analysere materialet på ny.

I det aktuelle tilfælde har jeg valgt at lade dannelsen af præstetyperne være styret af

ren matematik, hvor mellemregningerne kan rekonstrueres. Mit subjektive bidrag er

begrænset til at udvælge de statistiske metoder, fastsætte antallet af typer og give dem

navn.

3. Undersøgelsen er foretaget ud fra et bestemt perspektiv, som skal gøres klart. Med

eksemplet fra før om at beskrive et bord kan vi sige, at det kan ske ud fra mange forskellige

perspektiver: Et fysisk, et historisk, et æstetisk, et økonomisk osv. Valget af perspektiv

er subjektivt og afspejler, at man betragter genstanden fra en bestemt synsvinkel,

fordi ingen kan se en genstand fra alle vinkler på én gang. Derfor når man kun frem

til del-sandheder. Det gælder for den foreliggende undersøgelse, ligesom det eksempelvis

gælder for den biolog, der redegør for tulipanens måde at fungere på – den

indeholder ikke en vurdering af, om blomsten er smuk eller ej.

Hermed er samtidig sagt, at en antropolog eller en teolog ville undersøge præstearbejdet

i Århus Stift ud fra en anden synsvinkel end den foreliggende, der blot skal udtrykke,

hvad man kan se, når man foretager netop den form for dataindsamling og den

form for analyse.

Min opfattelse er altså kort sagt, at videnskabelige undersøgelser altid foregår ud fra et bestemt

perspektiv og derfor – i bedste fald – kun kan formulere begrænsede delsandheder om

sit emne. Det fører til den gode form for relativisme, at andre fra andre perspektiver kan formulere

andre delsandheder, men det føre ikke til den dårlige form for relativisme, der hævder,

at "alt er lige rigtigt", at "alt er lige gyldigt", som gør al stræben efter sandhed meningsløs. At

påberåbe sig del-sandheder indebærer en påstand om, at resultaterne ikke er forkerte. Den

dristighed er man nødt til at have – hævder jeg, at bordet er 0,72 meter højt, har jeg sagt:

Jeg vælger at beskrive bordet i dets højde ved hjælp af metermålet med to decimaler; det er

0,72 meter højt; du må gerne måle efter. Noget tilsvarende vil jeg sige om de ti præstetyper.

Når jeg på side 95 ff. gør et forsøg på at bevæge mig videre fra de empiriske gennemsnitstyper

til idealtyper i Webers forstand, bliver overvejelserne betydeligt mere løse. Jeg vil derfor

understrege, at disse har status af hypoteser. De er mere abstrakte end gennemsnitstyperne

og kunne derfor lettere række ud over Århus Stift end gennemsnitstyperne kan, men de er

dermed også mere tænkte og luftige. Jeg har valgt at tage dem med af to grunde: De forsøger

at udtrykke det centrale ved gennemsnitstyperne, og de skitserer, hvorledes jeg mener,

at man metodisk kan forbinde data, statistik, tolkning og teori.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Af Steen Marqvard Rasmussen,

sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd

- 115 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

1. Et kig sydpå

Som nævnt i indledningen på side 5 hænger forandringerne i folkekirken i disse år sammen

med forandringer i det danske samfund. Sidstnævnte er endvidere udtryk for generelle ændringer

i de moderne vestlige samfund i retning af øget kulturel og religiøs mangfoldighed

som følge af massemedier, global handel, indvandring m.m. Derfor er det nærliggende at

forestille sig, at man også i vore lutherske nabokirker har diskussioner om folkekirkelige reformer,

der minder om vore, herunder om præstearbejdet og vilkårene for dette.

Det viser sig da også klart at være tilfældet, når man eksempelvis betragter forskningsaktiviteten

i den tyske evangeliske kirke. Formålet med denne artikel er ikke at give overblik over

den betydelige tyske forskning vedrørende præsternes arbejde, men at fremdrage nogle udvalgte

resultater, som kan sætte den danske diskussion i perspektiv.

Artiklen tager sit udgangspunkt i en undersøgelse af præstearbejdet, hvor det er lykkedes at

foretage noget så sjældent som en egentlig tidsregistrering af faktiske arbejdsopgaver. Herefter

bevæger vi os videre til præsternes syn på deres roller. Hvilke beskrivelser passer bedst på

præsteembedet, både i forhold til hvordan det faktisk er, og i forhold til hvordan det burde

være?

Da der viser sig uoverensstemmelser mellem det faktiske og det ønskede præstebillede, er

det nærliggende at se nærmere på, hvilken kompetenceudvikling præsterne ønsker, da dette

kan være et af flere bidrag til at bevæge sig i retning af det ønskede præstebillede. I den forbindelse

viser der sig at være klare paralleller til den igangværende danske diskussion af Kirkeministeriets

Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster.

Sidst i artiklen forsøger jeg at danne et større overblik ved at inddrage Andreas Rohnkes netop

offentliggjorte undersøgelse af præstetyper i den evangeliske kirke i Kurhessen-Waldeck 1)

og overveje, om denne – trods et andet design – når frem til resultater, der kan relateres til

undersøgelsen fra Århus Stift. Efter at have været omkring en længere metodisk diskussion

må jeg til min overraskelse konstatere en vis overensstemmelse mellem hovedresultaterne fra

de to undersøgelser af præstetyper.

2. Præsternes arbejdsbyrde

Som nævnt på side 49 havde Århus-undersøgelsen som udgangspunkt et dobbelt formål,

nemlig a) "at kortlægge præsternes arbejdsbyrde" og b) "at synliggøre præstens mange forskellige

arbejdsopgaver". Vi fik dog kun belyst pkt. b), og det skyldes ikke alene den begrænsede

tid, der var til rådighed til at gennemføre analysearbejdet. Det skyldes også, at spørgeskemaets

oplysninger om de forskellige arbejdsopgaver ikke var præcise nok til at kunne

1) Den er offentliggjort i Andreas Rohnke, 2009: Pfarrberufe heute – Typologien pastoraler Berufsgestaltung, Band

6 in Reihe Empirie und Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra

568 præster svarende til 59% af alle adspurgte, jf. Rohnke, s. 9.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

kvantificere arbejdstiden til de forskellige opgaver og derfor heller ikke til at kunne gøre det

samlet set: Som det fremgår af tabellerne på side 107-109 , er der ikke sat tid på en eneste af

opgaverne; vi spørger i steder for til "antal møder", "antal arrangementer", "antal foredrag"

osv. Allerede i forbindelse med udformningen af spørgeskemaet blev det altså klart for os, at

vi ikke kunne indfri ønsket om "at kortlægge præsternes arbejdsbyrde".

En undersøgelse foretaget af præst og kirkekonsulent Dieter Becker og professor Karl-Wilhelm

Dahm i et enkelt provsti i den evangeliske folkekirke i Wuppertal går her videre, idet

man gennemfører en præcis arbejdstidsregistrering af de enkelte opgaver opgjort med 15

minutters intervaller gennem tre uger blandt provstiets præster. 2) Der er tale om den første

undersøgelse i Tyskland 3) (og måske overhovedet i de europæiske lutherske kirker), som ret

præcist måler tidsforbruget til præstearbejdets enkelte opgaver. Undersøgelsen havde da

også den særlige anledning, at provstiet stod over for en større omstrukturering, hvortil det

ville være nyttigt at have et ret præcist overblik over præstearbejdet.

Der var dog betydelig skepsis for ikke at sige modstand blandt præsterne. Det kritiske argument

var, at præstearbejdet er noget særligt og derfor ikke skal underlægges erhvervsøkonomiske

metoder som tidsstudier. 4) På den anden side blev det også klart for præsterne, at en

sådan undersøgelse kunne tydeliggøre, hvad de faktisk lavede, herunder deres belastningsgrad.

Det var dog frivilligt, om præsterne ville deltage eller ej, og resultatet blev, at 18 af

provstiets præster deltog. 5)

For at give et så retvisende billede som muligt, fandt tidsregistreringen sted i et tidsrum, der

ikke var præget af særlige højtider og spidsbelastninger, nemlig fra mandag den 1. marts til

søndag den 21. marts 2004. 6)

Da præstearbejdet kan indeholde en uhyre mangfoldighed af forskellige opgaver, udviklede

man et omfattende system af kategorier til registrering af arbejdet, som man får et indtryk af

i bilag 1 på side 139. Hovedkategorierne er følgende: 7)

1. Gudstjenester og andagter (klassiske og særlige gudstjenester)

2. Kirkelige handlinger (dåb, vielser, begravelser)

3. Undervisning (skole, dåbsoplæring, konfirmationsforberedelse)

4. Arbejdsgrupper (synode, præstekonvent m.v.)

5. Grupper i menigheden (unge, voksne, seniorer, øvrige)

6. Personale/kolleger (møder med kolleger, medarbejdere)

2) Den samlede redegørelse for undersøgelsen er offentliggjort i Dieter Becker, Karl-Wilhelm Dahm und Friederike

Erichsen-Wendt (Hg.), 2009: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, Band 5 in Reihe Empirie und Kirchliche

Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

3) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 7.

4) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 21.

5) Da svarprocenten altid er meget vigtig, når man skal vurdere en undersøgelses kvalitet og repræsentativitet,

har jeg – desværre forgæves – ledt i rapporten efter en eksakt svarprocent. Det fremgår dog, at et flertal at

præsterne valgte at deltage (jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 22).

6) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 23.

7) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 25. Overskrifterne varierer her en smule fra hovedgrupperne

i bilaget. Dertil kommer, at gruppe 9 med øvrige opgaver ikke er medtaget her og i den følgende figur.

- 116 -


- 117 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

7. Administration (arbejdsplanlægning, e-mails m.v.)

8. Kommunikation/kontakt (husbesøg, sjælesorg, rådgivning for par m.v.)

Da det er vanskeligt at foretage en ensartet standardiseret registrering af de mange opgaver,

overlod man den endelige indkodning af den enkelte præsts data til nogle få personer med

overblik over undersøgelsens design, der også selv var præster.

Opgørelsen når frem til, at de fuldtidsansatte præster har en gennemsnitlig arbejdsuge på

64 timer, 8) og opgjort på hovedkategorier ser fordelingen således ud:

Figur 1: Præsternes arbejdstid fordelt på hovedopgaver

Note: Kategori 9 'Øvrige opgaver' indgår ikke i denne opgørelse.

Kilde: Dieter Becker, Karl-Wilhelm Dahm und Friederike Erichsen-Wendt (Hg.), 2009: Arbeitszeiten

im heutigen Pfarrberuf, Tabel 12, s. 49.

Undersøgelsen er naturligvis interessant, allerede fordi der som nævnt formodentlig er tale

om den første og hidtil eneste af sin art. Derfor vil jeg også straks tilføje, at det ene hovedresultat,

som er vist på figuren, slet ikke giver indtryk at den detaljerigdom, som undersøgelsens

opgørelser som helhed udtrykker. Der er blot tale om en appetitvækker til nærmere fordybelse

i rapporten.

På den anden side skal det heller ikke skjules, at undersøgelsen bygger på et meget skrøbeligt

grundlag. Det skyldes for det første, at den blot bygger på 18 respondenter og derfor

ikke kan gøre krav på repræsentativitet. For det andet vil jeg ikke udelukke, at selve den omstændighed,

at den finder sted i forbindelse med en omstrukturering, kan påvirke den sam-

8) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 43. En anden undersøgelse når frem til, at den samlede

arbejdsuge i gennemsnit er på 55,7 timer, Jf. Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg (IWS) (Hg.),

2005: Antworten – Fragen – Perspektiven. Ein Arbeits-Buch zur Pastorinnen- und Pastorenbefragung der Evangelisch-lutherischen

Landeskirche Hannovers, Hannover 2005, s. 21.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

lede arbejdssituation. Dertil kommer for det tredje, at selve kategoriseringen af præsteopgaverne

har været heftigt diskuteret - både undervejs i processen og ikke mindst, da resultaterne

forelå. Det har i den forbindelse været et særligt problem at afgrænse, hvad man skulle

forstå ved sjælesorg. Som vi senere skal se, vurderer præsterne, at sjælesorg er en af de aller

vigtigste pastorale opgaver, mens opgørelsen af tidsmålingerne viste, at kun godt 4% af arbejdstiden

rent faktisk bliver brugt på sjælesorg. Dette forekom præsterne uforståeligt og

usandsynligt. 9) Denne og andre divergenser mellem data og præsternes opfattelse af deres

arbejde blev intenst diskuteret på en studiedag den 4. september 2004. Ifølge Becker er

uoverensstemmelser mellem selvforståelse og faktisk adfærd dog også ret almindelige inden

for andre såkaldt frie erhverv. En mulig forklaring er, at den objektive tidsmåling jo intet siger

om, hvor meget de enkelte opgaver fylder som subjektiv oplevelse, herunder eftertanke og

bekymring i forhold til de enkelte opgaver. Det er i den forbindelse nærliggende at antage,

at netop sjælesorgen kan lægge beslag på betydelig mere energi end den, som tidsstudiet

blotlægger. Becker udtrykker problemet generelt på denne måde:

"Det var ikke undersøgelsens mål at fremstille en pseudokonflikt mellem kvaliteten

af personernes arbejde og den pastorale arbejdstids kvantitet. Alligevel

var og er det en nærliggende fare at knytte disse to sider sammen." 10)

3. Præsteroller

Den evangelisk-lutherske folkekirke i Hannover foretog i samarbejde med Institut für Wirtschafts-

und Sozialethik Marburg en undersøgelse af bl.a. præsternes egen opfattelse af præsteembedet,

deres opfattelse af kirkelig ledelse samt deres syn på kirkens fremtidige udviklingsmuligheder.

Dataindsamlingen fandt sted i 2004, hvor man opnåede en svarprocent på

67. 11) Resultaterne er offentliggjort i den i note 8) nævnte rapport fra IWS, og man opfordrede

til, at undersøgelsen blev diskuteret bredt i kirken. Diskussionen fandt sted på 51 konventer,

konferencer m.v. og tilbagemeldingerne er samlet i en rapport fra Den tyske evangeliske

kirkes socialvidenskabelige institut. 12)

For at danne sig et billede af, hvordan præsterne opfatter deres embede, blev de bedt om –

på en skala fra 1 (=Rollen indgår slet ikke) til 5 (=Rollen indgår fuldt og helt) – at vurdere, i

hvilken grad 16 forskellige mulige præsteroller indgår i deres billede af præstearbejdet. Hvis

de 16 mulige beskrivelser sorteres efter andelen, der har svaret "Rollen indgår i det store og

hele" eller "Rollen indgår fuldt og helt", giver det følgende resultat:

9) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 28.

10) Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 33.

11) Jf. IWS: Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 7.

12) Jf. Das Sozialwissenschaftliches Institut der Evangelischen Kirche Deutschlands, 2006: Auswertung der landeskirchlichen

Diskussion über das Arbeitsbuch zur Pastorinnen- und Pastorenbefragung der Evangelisch-lutherischen

Landeskirche Hannovers.

- 118 -


- 119 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Figur 2: Præsternes vurdering af 16 præsterollers betydning for præsteembedet

Note: Spørgsmålet til tabellen lød: "Hvilke af følgende beskrivelser svarer til Deres billede af præsteembedet?"

Da svarmulighederne 'Slet ikke', 'Lidt' og 'Delvis' ikke er vist, ser vi kun de to kategorier,

der udtrykker mest tilslutning til de anførte præsteroller.

Kilde: Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg: Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 54.

Inden vi ser nærmere på svarfordelingen, er det vigtigt at gøre os klart, at spørgsmålet (jf.

noten til Figur 2) ikke handler om præsternes faktiske erfaringer som præst. Der spørges til

deres billede af præsteembedet uden hensyn til, hvordan dette billede er opstået. Det er tydeligt,

at kerneopgaverne sjælesorg og forkyndelse skiller sig markant ud fra de øvrige ved at

have klar tilslutning fra tæt på 90% eller mere. Herefter følger seks beskrivelser, som har tilslutning

fra over halvdelen af præsterne.

I forhold til Århus-undersøgelsen er følgende også værd at hæfte sig ved:

23% af tyskerne har svaret, at kommunikator "fuldt og helt" er en rolle i deres præstebillede.

Dette kan ikke direkte sammenlignes med – men dog relateres løst til – de 19% af

præsterne i Århus Stift, der har undervisning som en vigtig del af deres arbejde (jf. type

4 og 8 i Tabel 7 på side 65).

8% har svaret, at generalist "fuldt og helt" er en rolle i deres præstebillede. Selvom den

tyske undersøgelse er udtryk for holdninger til forskel fra Århus-undersøgelsen, der

bygger på faktiske arbejdsopgaver, kan disse 8% dog løst relateres til de 16%, der i

Århus tilhører type 9 og 10, som arbejder med særdeles mange opgaver.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

I forhold til vore cases fra Slagelse og Bjerringbro om samarbejde mellem præster er det også

værd at hæfte sig ved, at præsten som teamworker er helt oppe på en femte plads blandt

de 16 beskrivelser fra præsterne i den evangelisk-lutherske folkekirke i Hannover. Tallene viser

endvidere, at det især er de yngre præster, der lægger vægt på denne beskrivelse.

Tabel 1: "Teamworker" som en rolle i præsternes billede af sig selv som præst

Præstens alder

Procentdelen af præster, hvor

teamworker "fuldt og helt" er

en rolle i deres præstebillede

-34 år 32% 3

35-39 år 25% 7

40-44 år - Under 7

45-49 år 19% 6

50-54 år 16% 7

55-59 år - Under 7

60+ år - Under 7

Note: Hvis teamworker har en lavere rangordensplads end 7, anfører kilden hverken rang eller procentdel.

Kilde: Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg: Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 10.

Bortset fra de 40-44 årige præster giver tabellen et klart billede af, at præsten som teamworker

tillægges en større betydning, jo yngre præsterne er. For dem under 35 år er denne

beskrivelse tredje vigtigt – kun overgået af sjælesørger og forkynder. 13)

Hvis man skal give en nærmere indholdsbestemmelse af teamwork, kan begrebet relateres til

arbejdsdeling og specialisering. I den forbindelse vil jeg pege på to former for teamwork,

som kan føres tilbage til Karl Marx’ beskrivelse af håndværkets udvikling i 1800-tallet. Marx

pegede her på en produktionsform, der historisk set dannede overgangen fra det individuelle

håndværk til industriarbejdet. Den kaldes manufaktur og havde to grundformer:

"Enten bliver arbejderne fra forskellige, selvstændige håndværk … forenede i

et værksted … F.eks. var en karet det samlede produkt af et stort antal uafhængige

håndværkeres arbejder, såsom karetmager, sadelmager, skrædder,

klejnsmed, gørtler, drejer, possementmager, glarmester, maler, lakerer, forgylder

osv." 14)

Der er altså tale om et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om et fælles produkt, som

ikke kan skabes ud fra hver enkelt faglighed. I en folkekirkelig sammenhæng kunne det f.eks.

være et skole-kirke-samarbejde, der involverede såvel præst, organist som skolelærer.

- 120 -

Rangordensplads for

teamworker blandt 16 mulige

13) En undersøgelse fra den evangeliske kirke i Hessen og Nassau viser endvidere, at teamwork betyder mere for

kvinderne end for mændene, og betyder mere for bypræsterne end for landpræsterne, jf. Dieter Becker und

Richard Dautermann (Hg.), 2005: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrberuf, Band 1 in Reihe Empirie und

Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus, s. 132 og s. 147.

14) Karl Marx, 1970: Kapitalen, Bog I/2, Forlaget Rhodos s. 499.


- 121 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Den anden form, som er vigtigere i denne sammenhæng, hvor vi fokuserer på samarbejde

mellem præster, er samlingen af personer, der repræsenterer ét og samme fag:

"Mange håndværkere, der udfører samme eller ensartet arbejde … bliver beskæftiget

… i samme værksted. … I stedet for at lade samme håndværker

udføre de forskellige operationer efterhånden, bliver operationerne adskilt,

isoleret og udført side om side; hver operation bliver overdraget forskellige

håndværkere, og alle bliver udført af de koopererende på samme tid. Denne

tilfældige fordeling gentager sig, viser sine karakteristiske fordele og stivner efterhånden

til en systematisk arbejdsdeling.

… operationen bliver ved med at være håndværksmæssig og er derfor afhængig

af den enkelte arbejders kraft, dygtighed, hurtighed og sikkerhed i at

håndtere sit redskab. Håndværket bliver ved at være grundlaget." 15)

Pointen er her, at der har fundet en vis specialisering sted mellem de enkelte håndværkere

inden for samme fag. Heri ligger, at de involverede personer stadig har en basal fælles faglighed,

som gør, at de kan forholde sig berigende til hinandens særlige område inden for det

fælles håndværk. Som eksempel kan nævnes en gruppe faglærte skomagere, hvis teamwork

består i, at den ene medarbejder især fremstiller skosåler, den anden skærer læderet til, den

tredje syer sammen osv. Der er på den ene side tale om en arbejdsdeling, men på den anden

side er den ikke blevet så udtalt og absolut, at medarbejderne er blevet fremmede over for

hinandens bidrag.

Gevinsten er ikke alene simpel effektivisering, men en opkvalificering af den samlede faglige

viden. Summen af deres individuelle fordybelser i de forskellige sider af skoproduktionen

betyder, at de som team har forøget deres samlede viden set i forhold til, hvis de hver

især skabte sko på hver sit værksted. Den dekvalificering til ufaglært arbejde, der senere

finder sted i industrien, er ikke til stede. "Håndværket (som de alle stadig først skal lære,

SMR) bliver ved at være grundlaget." (jf. note 15).

Men hvorfor er denne bevægelse fra individuelt håndværk til manufaktur – men netop ikke videre

til industriproduktion! – vigtig for præstearbejdet? Det giver Anita Hansen Engdahl et

godt svar på i sin artikel "Efteruddannelse af præster":

"Autoriteten (for præsten, lægen, advokaten osv., SMR) er ikke længere bundet

til professionstitlen, men opstår som følge af den professionelles handlinger

og evne til at udfylde embedet. Ved at vide mere, kunne mere, have

større erfaring, udføre arbejdet mere kvalificeret end nogen anden ville kunne

gøre det og ved altid at have klienten i centrum, viser professionerne deres

relevans. … Derfor ligger der i disse år et uudtalt krav om, at professionsindehaverens

faglige viden og tekniske kunnen inden for fagområdet

altid skal overstige den viden og kunnen, det er muligt for andre i videns-

15) Marx: Kapitalen, Bog I/2, s. 500-502, min kursivering.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

samfundet at tilegne sig. … Netop fordi vidensmængden er stor, er det kun

ved vidensdeling, professionsindehaveren for fremtiden kan opretholde en

tidssvarende teoretisk (og praktisk, SMR) viden." 16)

Hvis præsteembedet skal kunne fastholde sin autoritet, er det nødvendigt, at præsten véd

klart mere på sit felt end den befolkning, der bliver stadig mere veluddannet. For at sikre

dette må præsterne foretage et vist samarbejde om opgaverne, hvilket indbefatter en vis

grad af arbejdsdeling og specialisering. Kun på den måde kan den samlede viden inden

for præstegruppen øges i tilstrækkeligt omfang.

Den i note 13) nævnte undersøgelse giver mulighed for en mere detaljeret analyse af præsternes

syn på deres embede end det hidtil præsenterede, i og med at den sammenholder

deres ønskede præstebillede med deres faktiske situation:

Tabel 2: Embedsrolle mellem ønske og realitet

Du bedes skelne mellem dit ønskede præstebillede og den virkelige situation, som du befinder dig i

og tage stilling til, om følgende præstebilleder indgår i dit ønske og i din realitet:

Præstebilleder:

præsten …:

Det ønskede billede Realiteten Forskel mellem ønske og

Ja Delvis Nej Ja Delvis Nej realitet

Er nødt til at være generalist,

men ønsker det ikke

Ønsker at arbejde i teams,

men gør det ikke

Må i højere grad være leder

16% 61% 23% 43% 47% 10% i menigheden, end man

ønsker

Er i højere grad nødt til at

15% 52% 33% 27% 63% 10% være forbillede, end man

ønsker

som generalist 19% 42% 39% 52% 41% 7%

i teamsamarbejde 51% 32% 17% 16% 36% 48%

som leder

i menigheden

som religiøst og

moralsk forbillede

Kilde: Dieter Becker: "Pfarrberufe zwischen Praxis und Theorie. Pastorale Berufstheorien im Widerstreit

mit der empirischen Berufswirklichkeit" in: Deutsches Pfarrerblatt 10/2008, s. 527.

Tabellen viser en påfaldende forskel mellem det ønskede præstebillede og det præstebillede,

der bliver resultatet af deres arbejde under de faktiske omstændigheder. 17)

16) Anita Hansen Engdahl, 2007: "Efteruddannelse af præster" i: Christiansen og Thomsen (red.), 2007: Pastoralteologi,

Forlaget ANIS, s. 203-204.

- 122 -


- 123 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Tendensen er ret klart, at præsterne i realiteten i højere grad bliver generalister, menighedsledere

og religiøse/moralske forbilleder end de ønsker, og at de ikke indgår så meget

i teamsamarbejde, som de ønsker.

En nærmere analyse (der baserer sig på kolonnerne med svaret "Nej") viser, at uoverensstemmelsen

er allermest udtalt med hensyn til generalistrollen: Af syv mulige roller er generalistrollen

den mindst ønskede (andelen med "Nej" er størst), men det er samtidig den,

der har størst realitet (andelen med "Nej" er mindst). 17)

Det viser sig endvidere, at forskellen mellem den ønskede og den faktiske situation er til stede

både på landet, i forstæderne og i byerne om end på lidt forskellige måder: Ønsket om at

være generalist er lavest på landet (41% siger "Nej" mod 36% i byerne), mens realiteten er,

at flere præster på landet faktisk må være generalister (4% siger klart "Nej" mod 7% i byerne).

En anden forskel er, at mens kun 15% af alle præsterne ønsker at være et religiøst og

moralsk forbillede, så svarer 34% af landpræsterne "Ja" til, at de faktisk er det, mod 23% i byerne.

18) På den baggrund bliver Dieter Beckers samlede konklusion:

„Ud fra jobkravene er det næppe længere muligt at opfatte sognepræstestillingen

som et ensartet embede. Til forskel fra landsogne giver bysogne f.eks.

indtryk af en "arbejdsdelt" udformning af jobbet. Dermed bliver begrebet

"sognepræsteembede" til et (ideologisk) tomt hylster uden en ensartet bestemt

betydning.

Funktionelle differentieringer er også nået frem til sognepræsteembedet. Ud

fra de foreliggende data er det meningsløst at skelne mellem på den ene

side "funktionspræst" og på den ene side "sognepræst". 19)

4. Kompetenceudvikling

Præsternes ønsker til udviklingen af deres kompetencer vil have forbindelse til i det mindste

det ønskede præstebillede, da dette er med til at bestemme, hvad den enkelte præst gerne

vil blive dygtigere til. Kompetenceudvikling er altså et af flere midler til at foretage bevægelsen

fra faktisk til ønsket præstebillede.

Jeg vil derfor nu se nærmere på de tyske præsters vurdering af, hvilke kvalifikationer de anser

for vigtige for præsterne at have i tiden fremover:

17) Jf. Becker und Dautermann: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrberuf, s. 133-134.

18) Jf. Becker und Dautermann: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrberuf, Tabel 46, s. 147.

19) Dieter Becker: Deutsches Pfarrerblatt 10/2008, s. 527.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Figur 3: Betydningen af en række kompetencer for at kunne varetage præstearbejdet

i fremtidens tyske evangeliske kirke

Note: Spørgsmålet til tabellen lød: "Når du tænker på det fremtidige præstearbejde: Hvor vigtige

opfatter du da følgende kompetencer?" Da svarmulighederne 'Slet ikke vigtigt', 'Ikke ret vigtigt'

og 'Lidt vigtigt' ikke er vist, ser vi kun de to kategorier, der udtrykker mest tilslutning til

de anførte områder for kompetence.

Kilde: Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg: Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 60.

Det generelle indtryk er, at præsterne vurderer, at de fleste at de nævnte kompetencer er

ganske vigtige, hvis man som præst skal kunne møde fremtidens udfordringer. Således har 8

af de 18 emner tilslutning fra ¾ eller flere. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at 4 af disse

8 er relateret til ledelse (om end "kommunikation" dog også har en bredere betydning).

13 af de 18 emner har tilslutning fra mere end halvdelen. Vi ser også, at klassiske fag som

diakoni, liturgi og mission ligger relativt langt nede, mens sjælesorg og spiritualitet ligger

meget højt.

En tilsvarende undersøgelse blandt præsterne i Århus Stift giver følgende resultat:

- 124 -


Tabel 3: Ønsker om efteruddannelse for stiftets præster

I høj grad

- 125 -

I nogen

grad

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

I mindre

grad

Ikke Total

(3) Klassiske teologiske discipliner 26% 42% 25% 7% 100%

Ungdomskultur 24% 41% 24% 12% 100%

Religionspædagogik: konfirmander 20% 43% 25% 12% 100%

(8) Konfliktløsning 28% 35% 24% 13% 100%

(1) Sjælesorg 28% 36% 26% 11% 100%

(4) Samarbejde 21% 37% 27% 14% 100%

(7) Ledelse 25% 34% 23% 18% 100%

(6) homiletik (prædikenlære) og liturgi 17% 40% 31% 12% 100%

Religions-pæd: voksenundervisning 14% 41% 30% 15% 100%

Journalistik 11% 40% 34% 15% 100%

Pastoralpsykologi 18% 32% 36% 14% 100%

Praktisk teologi i øvrigt 11% 40% 35% 15% 100%

Religions-dialog: søgende 13% 33% 31% 23% 100%

Religions-pæd: minikonfirmander 11% 32% 34% 23% 100%

Fremstilling af hjemmesider 15% 19% 35% 32% 100%

Religions-dialog: islam 6% 26% 43% 25% 100%

Diakoni 4% 20% 52% 24% 100%

Religions-dialog: nyreligiøs 3% 18% 50% 28% 100%

Kurser for særpræster 14% 8% 11% 67% 100%

Religions-dialog: øvrige religioner 2% 17% 50% 30% 100%

Kilde: Steen Marqvard Rasmussen, og Iben Granum Møller, 2005: Præsters efteruddannelse – en undersøgelse

af ønsker og barrierer, Århus Stift, s. 28. Dataindsamlingen fandt sted i maj 2005,

hvor man med svar fra 256 af alle præsterne opnåede en svarprocent på 93,8.

Selvom emneformuleringerne ikke er identiske med dem fra den tyske undersøgelse, kan vi

finde visse fælles træk: De emner, der er nummereret og markeret med fed, ligger på top-8

på den tyske liste og havde dér tilslutning fra ¾ eller flere. Det er de klassiske teologiske fag,

herunder sjælesorg og prædikenlære, samt emner angående ledelse. Ligeledes ligger mission/religionsdialog,

diakoni og multimedier/hjemmesider i begge undersøgelser i den lave

ende.

En nærmere analyse af oplysningerne fra de tyske præster viser ikke overraskende, at der er

en tæt sammenhæng mellem de roller, den enkelte præst finder vigtige (jf. Figur 2), og de

kompetencer, denne anser for særligt relevante at tilegne sig. 20) Det vil også sige, at den enkelte

præst er sporet ind på bestemte sider af præstearbejdet og gerne vil styrke netop disse

i deres efteruddannelse. Sidstnævnte skal altså i højere grad styrke præstens eget specielle

20) IWS (Hg.): Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 39.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

fokus end kompensere for dennes relative specialisering ved at styrke det, personen ikke

dækker i dag.

Det får forfatterne til Antworten – Fragen – Perspektiven til at stille følgende spørgsmål som

oplæg til diskussion i kirken:

„De adspurgte ser ud til at bedømme netop de kompetencer som relevante

for fremtiden, som stemmer overens med deres eget billede af en præst.

Dette kan bedømmes positivt: Det viser, at præster er så rodfæstede i deres

eget præstebillede, at de forudser en stor fremtidsmulighed for dette billede

og dermed også for sig selv.

Men heller ikke her kan vi udelukke muligheden for at blive kørt ud på et sidespor.

Når vejen til fremtiden efter ens egen vurdering forløber som en ret

linie, er der så stadig en motivation til eller endda en nødvendighed af at forandre

og videreudvikle sig? Er det ikke vigtigt allerede på grund af det nødvendige

samarbejde også at kunne distancere sig fra sit eget præstebillede?

Hvor fører det hen, hvis vejen til fremtiden ifølge alle præsters vurdering

bare er en forlængelse af den enkeltes egen vej?" 21)

Det nærliggende svar på det spørgsmål er måske, at ingen præst kan overskue perspektiverne

i alle præstearbejdets mange mulige facetter. Ens egen gerning har taget en specifik retning,

som man finder så perspektivrig for kirken, at man anser det for vigtigt at få mulighed

for at udbygge sin interesse og relative specialisering i netop den retning – ikke alene fordi

det beriger og motiverer en selv, men også fordi det vil gavne den kirkelige helhed med netop

det bidrag, man selv kan give dybde til. Alt i alt kan dette samtidig tolkes som et ønske

om øget specialisering.

Dette når Andreas Rohnke også frem til i sin undersøgelse:

„Især generalistrollen … bliver afvist af de adspurgte. Derimod ønsker man

en jobmæssig specialisering og at profilere præstens rolle som en, der indeholder

teologisk tyngde hhv. teologisk lederskab. Præster ser sig selv i rollen

som "specifikke generalister for så vidt angår deres professionel-teologiske

kompetence."" 22)

Baggrunden for denne konklusion er bl.a., at der er en klar sammenhæng mellem præsternes

utilfredshed og deres ønske om specialisering: Jo mere utilfredse de er med deres faktiske

præstearbejde, des mere er præsterne interesserede i en øget specialisering, 23) eller positivt

udtrykt: På en liste over 12 mulige tiltag til forbedring af præstestillingen kommer ønsket om

specialisering ind på en tredjeplads med tilslutning fra 27% af præsterne. Dette er kun overgået

af muligheden for personlig udvikling (53%) og muligheden for at anvende de kvalifi-

21) IWS (Hg.): Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 40.

22) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 198, jf. note 1. I sidste sætning citerer han Isolde Karle: Der

Pfarrberuf als Profession.

23) Jf. Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 182.

- 126 -


- 127 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

kationer, som man har tillært sig (43%). 24) Det er i den forbindelse værd at bemærke, at disse

tre tiltag til forbedringer udmærket kan tænkes sammen og understøtte hinanden, hvis

specialiseringen ikke er påtvunget, men er valgt af personen selv, og hvis dette valg både tager

hensyn til, hvad der vil gavne personens egen udvikling og tager hensyn til, at den valgte

specialisering også kan udfoldes i en given – aktuel eller ny – præstestilling.

På den baggrund kan vi tale om en tre-sidet pointe:

a. Der er brug for nye tilbud fra kirkens side, som har høj kvalitet,

b. det kræver en vis specialisering blandt kirkens medarbejdere, ikke mindst præsterne

og

c. den nødvendige specialisering er ikke alene faglig; den skal normalt integrere det

faglige og det personlige.

Som eksempel kan nævnes den spirituelle fornyelse inden for folkekirken, hvor følgende beskrivelse

fra vores danske sammenhæng udtrykker alle tre sider af pointen:

"Den nye form for kristen spiritualitet er et godt svar på det moderne menneskes

søgen efter fred og ro. Jeg ser rigtig mange mennesker, som har været

søgende i mange år, og som i forvejen har en åndelig praksis, kommer

og er rigtig glade for, at vi har noget at knytte an på …, siger Tilde Louise

Carlsen. …

Inden for folkekirken er det dog stadig en forholdsvis lille dedikeret gruppe,

som arbejder på at udbrede den kristne spiritualitet. …

Dog kan den enkelte kirke ikke bare indføre meditation og taize (en særlig

form for liturgi, der er inspireret af det internationale økumeniske broderskab

i den franske by Taizé, SMR) som et forsøg på at lokke flere kunder i butikken.

Det skal komme fra hjertet:

– Hvis ikke kirken selv ønsker det, kan den ikke give det videre. Det er ikke

noget trick, man lige kan hive ud af ærmet. De kommer kun, hvis kirken selv

accepterer og tager initiativ til at arbejde med de forskellige nye spirituelle

praksisser. Og hvis kirken oparbejder de kompetencer, der skal bruges til at

håndtere spiritualiteten på, tilføjer Lars Buch Viftrup." 25)

Da der naturligvis er grænser for, hvor skarp og snæver specialiseringen kan være i en sognepræstestilling,

kan begrebet "den specifikke generalist" fra note 22 måske være et brugbart

pejlemærke for fremtidens præst. Hermed kan der menes en præst, som hverken er en snæver

specialist eller en diffus og af tilfældighederne bestemt generalist men netop er en præst,

der er generalist på en nærmere specificeret måde. Det kunne være en præst, der har en vifte

af opgaver, som understøtter hinanden; som passer til det sted, hvor stillingen skal udfolde

sig; og som passer til den bestemte person, som den pågældende præst også er.

24) Jf. Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 176.

25) Kristeligt Dagblad, den 6. juni 2009, s. 7, mine kursiveringer.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Forstået således er det forbundet med både vanskeligheder og balancegange at udvikle "den

specifikke generalist", som meget vel vil indeholde dilemmaer for en overordnet kirkeledelse:

På den ene side kan man ønske at styre præsternes arbejde og de dertil passende kvalifikationer

i en bestemt retning. På den anden side henter præstearbejdet sin energi fra det personlige

engagement, hvis retning altid også er personligt bestemt; – eller som en af de tyske

præster udtrykte det på et debatmøde:

„I præsteembedet spiller den personlige udvikling en stor rolle. Den åndelige

vej er en (livs-) historie." 26)

Dieter Becker giver sit bud på, hvad der skal til for at opnå den rette balance ved at hævde,

at hvis præstearbejdet i den nuværende situation skal styrkes, så er den personlige profilering

vigtigere end professionalisering:

„I første omgang ville et nødvendigt aspekt ved en strategisk personaleudvikling

… være en konsekvent profilering af den enkelte præst. Det er ikke en

professionalisering, der må stå i forgrunden, men en profilering. … Strategisk

personaleudvikling betyder en individualisering af videre- og efteruddannelsen

af præster …" 27)

Pointen er ikke, at professionalisering er ligegyldig, men at det svage led ikke så meget er

mangel på faglighed, som det er mangel på selvsikkerhed og personligt forankret orienteringsevne

i forbindelse med arbejdet.

Det er i den forbindelse påfaldende og interessant, at diskussion blandt danske teologer af

Kirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster forløber langs

den samme linie. Dieter Beckers opfattelse kan eksempelvis genfindes hos lektor på Pastoralseminaret

Ulla Morre Bistrup, som skriver:

"Den … mest komplekse form for viden kalder Aristoteles fronesis. … Fronetisk

viden kan aldrig adskilles fra den konkrete situation, og derfor kan den

kun tilegnes gennem oplevelse, erfaring og refleksion over den selvoplevede situation.


De nye forventninger til professionen går i retning af, at den professionelle

evner at gå ind i den aktuelle og konkrete sammenhæng med situationsfornemmelse

og bevidsthed om egen virkning. Alt sammen aspekter, som oplagt

hører den fronetiske viden til, og det er derfor naturligt at spørge, om

vægtningen i præsteuddannelsen burde ændres." 28) 29)

26) Das Sozialwissenschaftliches Institut der Evangelischen Kirche Deutschlands: Auswertung der landeskirchlichen

Diskussion, s. 41.

27) Dieter Becker, 2003: Kirche als strategische Herausforderung. AIM-Verlagshaus, s. 145.

28) Ulla Morre Bistrup: "Interesse for præsteuddannelse?" i: Dansk Kirketidende 2009 nr. 5, s. 137-139.

- 128 -


- 129 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Den Danske Præsteforening betoner præcis de samme ting vedrørende efteruddannelse,

som vi så i Rohnkes undersøgelse – på den ene side afvises topstyring, fordi det drejer sig om

en personligt forankret faglig udvikling, og på den anden side er det vigtigt, at præstens nye

kompetencer kan anvendes. 30) Endvidere finder Præsteforeningens bestyrelse, at det er denne

afbalancerede holdning, der kommer til udtryk i Betænkning 1503 med begrebet "det

samarbejdende teologisk fællesskab", hvor menighedsrådene også har mulighed for at spille

med:

"Præsten bør formulere sine ønsker om uddannelse. Provsten bør … muliggøre

præstens uddannelsesønsker inden for de givne rammer. Biskoppen

bør i et samarbejde med provsten afstikke de overordnede retningslinier herfor

… Samtidig vil menighedsrådene få en øget mulighed for at støtte og

muliggøre præsternes uddannelsesønsker …" 31)

Disse retningslinier har jeg søgt illustreret på denne måde:

Figur 4: Rammer for præstens efteruddannelse

29) I Christiansen og Thomsen (red.): Pastoralteologi bliver vor tids øgede fokus på præstens person også fremhævet

og diskuteret. Anita Hansen Engdahl er tæt på Dieter Beckers synspunkt (jf. note 16 på side 122),

mens Helle Christiansen trækker i den anden retning ved at advare mod "overdrevne krav til præstens person"

med henvisning til, at "embedet, det vil sige opgaven, funktionen i menigheden, bærer personen" (s.

139). Jeg er ikke overbevidst om, at der er tale om en principiel uenighed i denne diskussion, for sandheden

er vel, at der er en vekselvirkning mellem person og embede – de kan gensidigt styrke hinanden. I givet fald

er formålet med debatten ikke at udkæmpe et principielt slag, men at finjustere forståelsen af forholdet mellem

person og embede for at finde den rette balance.

30) Jf. "Hovedbestyrelsens årsberetning 2009" i: Præsteforeningens Blad, 2009 nr. 15-16, s. 332.

31) Kirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster, s. 121.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

For så vidt de fire hensyn går op i en højere enhed, er modellen naturligvis i harmoni og balance.

Modellen forudsætter da også, at det lykkes at skabe et sådant samvirke. Nogle præster

tager dog forbehold i debatten, måske ud fra en forestilling om, at det beskrevne kompromis

mellem flere hensyn ikke er dømt til succes. For en sikkerheds skyld kan man da henvise

til sin forkærlighed for selvledelse. 32)

5. Præste"typer"

Jeg vil nu fokusere på et bestemt aspekt ved to af de allerede omtalte undersøgelser, som

med hensyn til intention kommer endnu tættere på Århus-undersøgelsen end de præsteroller

og -billeder, vi så i afsnit 3. De to analyser, der her skal diskuteres, sigter nemlig mod at

formulere egentlige præstetyper, og da de begge lider af det samme metodiske problem,

som vil blive diskuteret i afsnit 5.1, bliver deres metodiske bemærkninger citeret ret grundigt

her indledningsvis.

Den ene analyse er indeholdt i den allerede omtalte undersøgelse Antworten – Fragen – Perspektiven,

hvor det om metode og resultater i denne forbindelse kort og godt hedder:

„Ved hjælp af en faktoranalyse kan der dannes grupper af præstebilleder,

som særligt hyppigt får høje værdier af de samme adspurgte. Derudaf kan

der dannes en begyndelse til en præstetypologi, hvor der skelnes mellem fire

typer: 33)

I. Den kerygmatiske type identificerer sig med præstebilleder som forkynder,

hyrde, forbillede, missionær, frelsesformidler og en, der er kaldet;

II. til den kybernetiske type hører billederne kommunikator, menighedsopbygger,

teamworker og en, der reformerer;

III. den repræsentative type omfatter billeder som kirkens repræsentant, en

liturg, leder af menigheden og en generalist;

IV. og endelig den diakonale type, der lader sig lede af billeder som sjælesørger

og den svages advokat.

Det handler derved – som sagt – om en begyndelse til en typologi af præstebilleder,

34) som udelukkende udledes af vore data og ikke af en sociologisk

eller teologisk teori." 35)

32) Grundtvigsk Forum går så vidt som i sit høringssvar til Betænkning 1503 at skrive: "Tvang til efteruddannelse

i åndelige anliggender hører ingen steder hjemme!" (Dansk Kirketidende 2009 nr. 5, s. 143).

33) Allerede her indeholder den metodiske bemærkning en uklarhed, der – som det vil fremgå nedenfor i afsnit

5.1 – viser sig at være vigtig: Hvis faktoranalysen blot er en begyndelse, hvordan er det så muligt allerede efter

dette første trin at formulere fire typer? Hvad er de følgende fire typer da typer af? Er disse typer ment

som en formulering af den ønskede præstetypologi? Hvis ja: Hvordan er det muligt, hvis man metodisk kun

har foretaget det første skridt, begyndelsen? Vi får i rapporten desværre ikke at vide, hvilke skridt der burde

komme efter begyndelsen. Og hvis nej: Hvad er da de fire typer udtryk for? Det korrekte svar er, at de er udtryk

for nogle bagvedliggende variabler, som er grunden til, at en gruppe af spørgsmål "særligt hyppigt får

høje værdier af de samme adspurgte", men hvilken mening kan det have, at kalde disse grupper af spørgsmål

for præstebilleder? Hermed er det metodiske problem antydet, som bliver nærmere beskrevet i det følgende.

- 130 -


- 131 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Den anden analyse er af Andreas Rohnke og fremgår af kapitel 4 i den bog, der tidligere er

omtalt (se f.eks. note 1). Også han bruger faktoranalysen som metoden til at formulere de

ønskede præstetyper:

„Ved hjælp af en faktoranalyse kunne der her findes særskilte grupper af jobbilleder,

som særligt hyppigt fik høje værdier af de samme adspurgte." 36)

Efter at have gennemført endnu en faktoranalyse og kombineret de to, konkluderer Rohnke:

"Det giver følgende typologi af præsteembedet: 37)

Type A – Målperspektiv: Menighedsopbygning/kybernetik …

Type B – Målperspektiv: Sjælesorg/diakoni …

Type C – Målperspektiv: Traditionsformidling/at være kirkens repræsentant ...

Type D – Målperspektiv: Professionalitet/management …" 38)

Herefter taler han om, at "… der for hver præsteembedstype findes en speciel kompetenceprofil,"

39) som bliver nærmere beskrevet.

Da det som nævnt viser sig, at begge undersøgelser lider af det samme metodiske problem,

vil dette afsnit blive inddelt i to hovedpunkter: I afsnit 5.1 argumenterer jeg for, at de to tyske

undersøgelser ikke når frem til det, de ønsker og stiller i udsigt, og i afsnit 5.2 sammenligner

jeg det, den ene af disse undersøgelser trods alt når frem til, med resultaterne fra Århus-undersøgelsen.

5.1. Den halvfærdige metode

Jeg har indledningsvis gengivet de to analysers metodiske bemærkninger, fordi de begge lider

af det problem, at det slet ikke er muligt alene ved hjælp af faktoranalyser at nå frem til en

bestemmelse af præste(embeds)typer. 40) Faktoranalysen er blot en mellemregning på vejen til

at opspore typerne, men da begge undersøgelser opfatter denne mellemregning som den

endelige konklusion, er det ikke muligt umiddelbart at diskutere deres resultater: Resultater-

34) Igen fortsætter den metodiske uklarhed: I starten af det citerede fik vi at vide, at faktoranalysen rent faktisk

dannede grupper af præstebilleder, men nu får vi at vide, at analysen kun er "en begyndelse til en typologi af

præstebilleder". Det er derfor oplagt at spørge, hvad begrebet "præstebillede" egentlig betyder, og om det

betyder det samme i citatets første og sidste sætning. Og igen hænger spørgsmålet: Hvilket skridt kommer

efter den indledende faktoranalyse? Citatets afslutning antyder, at det næste skridt vil være at supplere faktoranalysen

med sociologisk eller teologisk teori. Som vi skal se nedenfor, er dette imidlertid ikke tilfældet. Til

de læsere, som finder, at denne og den foregående note er både omstændelig og pedantisk vil jeg på dette

sted blot sige, at Djævelen ofte befinder sig i detaljen. Derfor kan det være nødvendigt at være præcis.

35) IWS (Hg.): Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 10, min kursivering.

36) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 186.

37) Også her spøger det metodiske problem, som bliver behandlet i afsnit 5.1: Rohnke lader faktoranalysen lede

direkte frem til en præstetypologi. End ikke et uklart forbehold (som vi dog så i note 34) om, at faktoranalysen

blot er en begyndelse, har han med.

38) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 188-189.

39) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 190.

40) At begge undersøgelser begår den samme fejl kan muligvis hænge sammen med, at de begge benytter sig

af Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg som videnskabelig partner, jf. IWS (Hg.): Antworten – Fragen

Perspektiven, s. 1 og Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 7.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

nes status er en anden, end forfatterne hævder, og derfor må denne status præciseres, inden

man kan forholde sig til resultaterne. Derfor er det nødvendigt at gennemføre den metodiske

diskussion, som finder sted i dette afsnit 5.1, og som læseren måske allerede har fornemmet:

Dette underafsnit bliver ret tung læsning. 41)

Det afgørende spørgsmål er, hvad der sker i en faktoranalyse set i forhold til, hvad en præstetype

overhovedet er.

Faktoranalysen er – som Rohnke rigtigt anfører på side 185, note 204 – en statistisk metode

til datareduktion. Mere præcist fører en vellykket faktoranalyse til, at man kan arbejde med

færre variabler end det antal spørgsmål fra spørgeskemaet, som man oprindeligt stillede.

Den vellykkede faktoranalyse fortæller nemlig, at der bag f.eks. 20 konkrete spørgsmål gemmer

sig f.eks. fire såkaldt latente variabler. Vi får dermed at vide, at de 20 spørgsmål i virkeligheden

samlet set blot handler om fire forskellige grundspørgsmål. 42) De 20 konkrete

spørgsmål er altså samlet set at betragte som variationer over de fire grundspørgsmål. I stedet

for at arbejde videre med alle 20 spørgsmål, kan man nøjes med at arbejde videre med

de fire faktorer. Da hver enkelt præst har givet sit særlige svar på de 20 spørgsmål, bliver

hver enkelt præst også tilskrevet hver sin score på de fire faktorer, der beregnes ud fra dennes

svar på de 20 spørgsmål. Pointen er altså, at faktoranalysen ikke foretager en gruppering af

præsterne, men foretager en gruppering af de 20 spørgsmål.

Begrebet præstetype er imidlertid noget principielt anderledes – det er en gruppe af præster

med en nogenlunde fælles profil på de (i det tænkte eksempel) 20 spørgsmål og derfor også

på de fire faktorer. Faktoranalysen er altså blot en mellemregning på vejen til at finde typerne:

Når de fire faktorer er fundet, bliver det næste led at foretage en klyngeanalyse, der har

til formål at samle præsterne i grupper, der er karakteriseret ved, at præsterne inden for

gruppen har en så ens profil på faktorerne, samtidig med at profilen mellem grupperne er så

forskellig som mulig.

Pointen er altså, at den enhed, der grupperes med faktoranalysen er de oprindelige

spørgsmål fra spørgeskemaet (også kaldet variabler), mens den enhed, der grupperes

med klyngeanalysen er præsterne (også kaldet respondenterne, individerne eller cases),

og en præstetype er ikke en samling af spørgsmål, men en samling af præster. 43)

På den baggrund kan vi konkludere, at Rohnke, som ønsker at lave en præsteembedstypologi

i realiteten får lavet en spørgsmålstypologi, altså en typologi over de spørgsmål fra

spørgeskemaet, han lader sin analyse starte ud med.

41) Udover at afklare statussen for de to undersøgelsers resultater er metodediskussionen også relevant derved,

at den viser, hvor vigtigt det er at kunne føre en faglig-metodisk diskussion også inden for kirkeforskningen.

Det er nemlig en nødvendig forudsætning for at sikre, at de folkeligt præsenterede resultater er, hvad de giver

sig ud for at være, og man kan ikke gå ud fra, at denne metodiske sikkerhed kommer af sig selv. Den

kommer kun ved, at der gives rum for denne debat. Da der er tale om tyske undersøgelser er det endvidere

relevant, at dette afsnits kritik også bringes ind i den tyske diskussion. Det sker i og med, at den vil indgå i

min bog Pastorale Berufstypologien in der Dänischen Volkskirche, AIM-Verlagshaus 2010.

42) Se hertil Backhaus, Erichson, Plinke und Weiber, 2003: Multivariate Analysemethoden, Springer Verlag, s. 264.

- 132 -


- 133 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Faktoranalysen når derfor kun frem til et – om end vigtigt – delresultat, som kun i et helt

usandsynligt ekstremtilfælde vil give et billede af de præstetyper, som altså endnu ikke er

fundet: Hvis det helt usandsynlige skulle ske, at én gruppe af præster scorer helt i top på alle

de spørgsmål, der er knyttet til faktor A (jf. note 38) og helt i bund på alle de spørgsmål, der

er knyttet til faktorerne B, C og D, og en anden gruppe af præster scorer helt i top på alle de

spørgsmål, der er knyttet til faktor B og helt i bund på alle de spørgsmål, der er knyttet til faktorerne

A, C og D osv., så ville faktoranalysens resultat tilfældigvis lede til samme resultat,

som den kombination af faktor- og klyngeanalyse, som er nødvendig. Da og kun da ville det

give mening at sige, at den første gruppe af præster alene var defineret ved indholdet af faktor

A, den anden gruppe af præster alene var defineret ved indholdet af faktor B osv. 43)

I virkelighedens verden vil den situation dog aldrig forekomme. Hver præstetype vil have sin

særlige profil på faktor A, B, C og D (som afviger fra de "ekstremprofiler", jeg beskrev ovenfor),

og det er den, der skal frem i lyset, og det kræver en efterfølgende klyngeanalyse. 44)

Den kritik, jeg her har fremført, bliver understøttet af følgende metodiske bemærkning fra

Jonas Bromander i forbindelse med den svenske kirkes medlemsundersøgelse:

"Eftersom den explorativa faktoranalysen snarest studerar relationen mellan

ett antal variabler, ger oss denna inte några grupper av individer. ... Nästa

steg är att positionera varje svarperson med utgångspunkt från respektive

faktor (de nya mindre antalet variabler). Kanske bejakar någon alla faktorerna,

medan en annan bara bejakar någon av dem. ... För denna positionering

krävs alltså nästa steg i analysarbetet, jag har för detta ändamål valt

klusteranalysen." 45)

Uden dette sidste led – klyngeanalysen, der som nævnt grupperer præster med meget ens

profil på faktorerne i samme klynge – bliver præstetyperne slet ikke dannet som grupper af

præster. Uden dette sidste led bliver præstetyperne altså slet ikke dannet som realt eksisterende

grupper; uden dette led er det derfor heller ikke muligt at beskrive typernes udbredelse

(som det skete i Tabel 7 på side 65) eller deres særlige ønsker om efteruddannelse (som

det skete i Tabel 16 på side 99).

Som et sidste punkt i dette afsnit er det interessant at rette blikket mod den evangeliske kirkes

seneste medlemsundersøgelse, der blev offentliggjort i 2006. Vi finder her, at den forskergruppe,

der analyserer medlemmernes livsanskuelser, begår den samme fejl, som jeg har

kritiseret ovenfor. 46)

43) Dette er Rohnke i en vis forstand opmærksom på, når han i sin bog skriver: „Axel Deneckes typisering af præsters

kommunikationsprofiler viser forbavsende mange paralleller til den her opnåede typologi" (s. 191, min

kursivering), men han ser ikke, at faktoranalysen ikke leverer "en typisering af præster".

44) Hvordan denne samlede analyse kan tage sig ud kan ses i Jonas Bromander, 2005: Medlem i Svenska kyrkan.

En studie kring samtid och framtid, Verbum, i Steen Marqvard Rasmussen, 2007: "Religiøs mangfoldighed som

folkekirkelig udfordring", hvor det vigtigste resultat i denne sammenhæng findes på side 227, og i analysen,

der ligger til grund for Århus-undersøgelsen, jf. side 55-63.

45) Bromander: Medlem i Svenska kyrkan, s. 20.

46) Jf. Huber, Friedrich & Steinacker (Hg.), 2006: Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge. Die vierte EKD-Erhebung

über Kirchenmitgliedschaft, Gütersloher Verlagshaus, kapitel 5.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

De fornemmer et problem, men kan ikke forestille sig en løsning 47) og fortsætter derfor med

en mangelfuld – og dermed – forkert løsning. I samme bogs kapitel 4, hvor livsstilene bliver

analyseret, præsenteres derimod den korrekte metode:

„Til analysen blev der anvendt faktor- og klyngeanalyser. Faktoranalysens

fremgangsmåde er her af forberedende natur. Den tjener til at reducere

mangfoldigheden af de anvendte items (de mange enkeltspørgsmål fra

spørgeskemaet, SMR) til få kompakte bundter af items, som herefter kan

bruges til videre analyser. … Fremgangsmåden i klyngeanalysen er at danne

grupper, hvilket er afgørende for livsstilsanalysen: Ved hjælp af klyngeanalysen

findes de personer, som i forhold til de tre ovennævnte livsstilsdimensioner

(dvs. de bundter af items, som blev dannet med faktoranalysen, SMR)

ligner hinanden mest. Personer, som i forhold til … (de tre livsstilsdimensioner/faktorer,

SMR) ligner hinanden, danner en klynge – man kan også sige:

en livsstilstype. Fremgangsmåden bliver valgt således, at de enkelte grupper

i videst muligt omfang kan skelnes fra hinanden. Det betyder, at vi får forskellige

livsstilstyper med størst mulige kontraster mellem grupperne." 48)

5.2. Præstearbejdets grundstruktur

Efter denne metodiske præcisering vil jeg vende tilbage til Andreas Rohnkes analyse og spørge:

Hvorledes kan man positivt formulere hans resultater angående "præsteembedstyperne",

og kan de på nogen måde sættes i forbindelse med det resultat, jeg når frem til i Århus-undersøgelsen?

Rohnkes resultat er reelt, at han ud fra sine data kan formulere de grunddimensioner i præstearbejdet,

som samlet set danner det rum, inden for hvilket præstearbejdet finder sted. Det er altså

langs disse linier (som kort blev antydet med punkterne A-D på side 131), at den enkelte

præst – mere eller mindre bevidst – definerer sit arbejde. Men hvordan præsterne typisk placerer

sig i dette rum, siger analysen ikke noget klart om. 49)

I stedet for at opfatte punkterne A-D på side 131 som typer, skal de altså opfattes som dimensioner

(dvs. linier eller akser i et koordinatsystem), som den enkelte præst kan score højt

eller lavt på. Hvis han scorer højt, vil han på denne dimension – mere eller mindre bevidst –

opfatte sit præstearbejde, som Rohnke beskriver det, og hvis han scorer lavt, vil han opfatte

det lige modsat. 50)

47) „Den enkelte faktor udtrykker altså altid kun et enkelt typisk svarmønster. Det er ganske vist et svarmønster,

som hver enkelt adspurgte i forskelligt omfang tillægger betydning. … Hvis vi betragtede de faktiske svar fra

hver af de enkelte personer, ville vi se et langt mere komplekst billede, som dog kun kan begribes på en passende

måde med kvalitative metoder." (Huber m.f. (Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge, s. 306-307,

min kursivering). Man skriver altså, at faktoranalysen har den mangel, at de "typiske svarmønstre, som den

finder", ikke kan relateres til bestemte af de adspurgte personer i undersøgelsen, og at denne mangel kun

kan overvindes med kvalitative metoder, hvilket i spørgeskemaundersøgelser betyder, at den slet ikke kan

overvindes. Hvad svarmønstrene er typiske for, står dermed hen i det uvisse, da det jo kun er adspurgte personer,

der har et svarmønster. Hermed har man samtidig overset muligheden for at inddrage klyngeanalysen.

48) Huber m.f. (Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge, s. 208, note 6.

49) Det er netop den manglende klyngeanalyses opgave at finde ud af det.

- 134 -


- 135 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

På den baggrund vil jeg reformulere Rohnkes resultater 51) til følgende fire dimensioner for

præstearbejdet:

A) Ledelse

Rohnkes bestemmelse af punkt A indeholder stikord i retning af: Præster i teamsamarbejde,

der koordinerer deres initiativer med hinanden og ser dem i relation til regionale målsætninger.

Dette er følgelig indholdet af at ligge højt på denne dimension, eller med andre ord:

Høj score: Teamsamarbejde – at placere sit eget arbejde som et led i det samlede kirkelige

arbejde i menigheden og regionen (eller i en dansk sammenhæng: i sognet og

provstiet).

Lav score: Selvledelse – at opfatte sit arbejde som så personbåret, at det må udvikle sig

organisk ud fra sig selv og sit særlige personlige kald.

B) Diakoni og sjælesorg

Rohnkes stikord er her: Præsterne er solidariske i personlige og samfundsmæssige konfliktsituationer;

griber ind, når mennesker er i nød og taler om nødvendigt deres sag i offentligheden.

Da stikordene udtrykker, hvad det vil sige at ligge højt på denne dimension, kan vi sige:

Høj score: Socialt engagement, at tage parti for de svage – både som enkeltpersoner

og som grupper i samfundet.

Lav score: Kirkens og præstens opgave er at holde sig til minimalbestemmelsen fra den

augsburgske bekendelses artikel 7: At forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne.

C) Den kirkelige traditions repræsentant

Rohnkes stikord: Præsten som religiøst og moralsk forbillede; præsten som teologisk leder;

præsten kan formidle den bibelsk-kristne tradition til den nutidige kultur og livsverden; præsten

er samtidig klar til at forsvare den kirkelige tradition mod angreb.

Høj score: Klar forankring i den kristne tradition og profilering af denne i forhold til den

sekulære kultur.

Lav score: Modernisering af den kristne tradition, så den harmonerer med tidsånden.

D) Præsten som professionel leder

Rohnkes stikord: Generalist, manager/administrator 52) og i stand til at motivere medarbejderne.

50) Hermed er det samtidig sagt, at når jeg nedenfor formulerer indholdet af "høj score", støtter jeg mig forholdsvis

direkte til Rohnkes bestemmelser, mens jeg med hensyn til indholdet af "lav score" må foretage en

mere fri tolkning af, hvad det modsatte er.

51) Disse fremgår af Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 189-192.

52) "En manager er en der bestyrer og administrerer" (http://da.wikipedia.org/wiki/Manager, hentet den 22.

maj 2009)


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Høj score: Præsten er en moderne leder og administrator, som gerne benytter generel

ledelsesteori i en kirkelig sammenhæng.

Lav score: Præsten afviser moderne managementtænkning med henvisning til, at kirken

er noget særligt, som vil tage skade af denne.

Skulle disse fire dimensioner, som Rohnke finder for præstearbejdet, sammenlignes med det

tilsvarende resultat fra Århus-undersøgelsen, vil det dreje sig om de fire dimensioner, jeg opstiller

i forbindelse med Figur 20 på side 96 f.:

"1. Antallet af hhv. pastorale og organisatoriske opgaver, hvor yderpunkterne er fokusering

på enten den ene eller den anden gruppe af opgaver.

2. Antal forskellige præsteopgaver, der får særlig opmærksomhed: Yderpolerne er hhv. generalisten

og specialisten

3. Målgruppens størrelse, hvor yderpolerne er det enkelte individ i sjælesorgen og den

store gruppe i form af enten deltagerne i undervisningen, tilhørerne til foredraget eller

menigheden i kirken

4. Formidlingens karakter, hvor yderpolerne er oplysning om kristendom i undervisningen

eller forkyndelse i gudstjenester, herunder kirkelige handlinger."

Vi ser, at der ikke er noget direkte sammenfald mellem mine og Rohnkes dimensioner. Der er

dog ikke tale om, at de dementerer hinanden, for dels bygger de på helt forskelligt udformede

spørgeskemaer, og dels repræsenterer de forskellige lande og kirker. Eksempelvis stiller Århus-undersøgelsen

ingen spørgsmål, der giver mulighed for at foretage den skelnen, der hører

hjemme under Rohnkes pkt. A). 53)

De to sæt af dimensioner har dog visse fælles træk:

Mit pkt. 1 har som yderpunkt de organisatoriske opgaver, hvilket peger i retning af høj

score på Rohnkes pkt. D). Herunder placerer Rohnke også generalisten, som jeg har

under pkt. 2.

Under pkt. 3 har jeg som det ene yderpunkt sjælesorgsarbejdet, som i Rohnkes opstilling

optræder sammen med diakonien under pkt. B).

Under pkt. 4 skelner jeg mellem forkyndelse og oplysning om kristendommen, hvilket

kan have forbindelse med Rohnkes pkt. C).

Til trods for, at de to undersøgelser har hver sit meget forskellige design og er foretaget i ret

forskellige sammenhænge, finder jeg det påfaldende, at der alligevel kan fremdrages de netop

nævnte fælles træk ved deres resultater. Jeg vil derfor konkludere, at de to undersøgelser

i rimelig grad understøtter hinandens resultat.

53) Dertil kommer, at mine fire punkter kun indirekte følger af den empiriske analyse, i og med at de er formuleret

på idealtypeniveau, mens Rohnkes punkter – som en tolkning af faktoranalyserne – er tættere på det empiriske.

- 136 -


- 137 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

6. Litteratur

Backhaus, Klaus, Bernd Erichson, Wulff Plinke und Rolf Weiber, 2003: Multivariate Analysemethoden,

Springer Verlag.

Becker, Dieter, 2003: Kirche als strategische Herausforderung, AIM-Verlagshaus.

Becker, Dieter: "Pfarrberufe zwischen Praxis und Theorie. Pastorale Berufstheorien im Widerstreit

mit der empirischen Berufswirklichkeit" in: Deutsches Pfarrerblatt 10/2008, s. 524-530.

Becker, Dieter und Richard Dautermann (Hg.), 2005: Berufszufriedenheit im heutigen Pfarrberuf,

Band 1 in Reihe Empirie und Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

Becker, Dieter, Karl-Wilhelm Dahm und Friderike Erichsen-Wendt (Hg.), 2009: Arbeitszeiten

im heutigen Pfarrberuf, Band 5 in Reihe Empirie und Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

Bromander, Jonas, 2005: Medlem i Svenska kyrkan. En studie kring samtid och framtid, Verbum.

Christiansen, Helle, 2007: "Embede og præstetjeneste" i: Helle Christiansen og Henning

Thomsen (red.), 2007: Pastoralteologi, Forlaget ANIS, s. 137-144.

Dansk Kirketidende 2009 nr. 5.

Das Sozialwissenschaftliche Institut der Evangelischen Kirche Deutschlands, 2006: Auswertung

der landeskirchlichen Diskussion über das Arbeitsbuch zur Pastorinnen- und Pastorenbefragung

der Evangelisch-lutherischen Landeskirche Hannovers.

Engdahl, Anita Hansen, 2007: "Efteruddannelse af præster" i: Helle Christiansen og Henning

Thomsen (red.), 2007: Pastoralteologi, Forlaget ANIS, s. 199-211.

Hermelink, Jan und Thorsten Latzel (Hg.), 2008: Kirche empirisch. Ein Werkbuch zur vierten

EKD-Erhebung über Kirchenmitgliedschaft und zu anderen empirischen Studien. Gütersloher Verlagshaus.

Huber, Wolfgang, Johannes Friedrich und Peter Steinacker (Hg.), 2006: Kirche in der Vielfalt

der Lebensbezüge. Die vierte EKD-Erhebung über Kirchenmitgliedschaft, Gütersloher Verlagshaus

Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg (IWS) (Hg.), 2005: Antworten – Fragen – Perspektiven.

Ein Arbeits-Buch zur Pastorinnen- und Pastorenbefragung der Evangelisch-lutherischen

Landeskirche Hannovers. Hannover.

Kirkeministeriets Betænkning 1503: Uddannelse og efteruddannelse af præster, december

2008.


Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Marx, Karl, 1970: Kapitalen, Bog I/2, Forlaget Rhodos.

Præsteforeningens Blad 2009 nr. 15-16.

Rasmussen, Steen Marqvard, 2007: "Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig udfordring" i:

Berit Schelde Christensen, Viggo Mortensen og Lars Buch Viftrup (red.): Karma, Koran og Kirke,

Forlaget Univers, s. 145-257.

Rasmussen, Steen Marqvard og Iben Granum Møller, 2005: Præsters efteruddannelse – en undersøgelse

af ønsker og barrierer, Århus Stift.

Rohnke, Andreas, 2009: Pfarrberufe heute – Typologien pastoraler Berufsgestaltung. Eine empirisch-theologische

Studie zur Ausdifferenzierung des Pfarrberufs, Band 6 in Reihe Empirie und

Kirchliche Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

- 138 -


Bilag 1: Kategorier af arbejdsopgaver

Kilde: Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 26.

- 139 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Kategorie 100

Kategorie 500

Kategorie 800

Gottesdienst/Andachten

Gruppen /Kreise

Kommunikation

110 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 410 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 810 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*

111 Vorbereitungszeit 411 Vor-&Nachbereitungszeit 811 Vor-&Nachbereitungszeit

112 Gottesdienste 412 Jugendarbeit 812 Hausbesuche

113 Besondere Godis (Konfirmation etc.) 413 Erwachsenenkreise 813 Krankenbesuche

114 Andachten 414 Seniorenkreise (Frauemhilfe, etc) 814 Einzelgespräche

115 Famililengodis 415 Besondere Kreise 815 Geburtstagsbesuche; auch telefonisch

116 Kindergottesdienst 416 Sponsoringkreise 816 Gemeindebrief

117 Team 417 Team 817 Team (auch Besuchsdienst)

118 Seelsorge / Einzelgespräche 418 Seelsorge / Einzelgespräche 818 Seelsorge / Einzelgespräche

119 Fahrten / Wege 419 Fahrten / Wege 819 Fahrten / Wege

Kategorie 200

520 Theologiekreis Wuppertal 820 Dienst Cafe

Kasualdienste

521 Büchermarkt 821 Notfallseelsorge

210 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 522 Außerkirchliche Gruppen (Politik etc.) 822 Paar/Gruppenberatung

211 Vor-&Nachbereitungszeit Kategorie 600

823 Einzelberatung

212 Taufe

Personal/Mitarbeiter

213 Trauung 610 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*

214 Beerdigungen 611 Vor-&Nachbereitungszeit 910 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*

612 Dienstbesprechungen 911 Pausen

216 Segenshandlungen 613 Mitarbeitergespräche 912 Essen

217 Team 614 Vikare/Pfr. z.A. 913 Urlaub

218 Seelsorge / Einzelgespräche 615 Pfarrkollegen 914 Arzt/Krank

219 Fahrten / Wege 616 Kiga 915 Eigene Fortbildung

Kategorie 300

617 Team 916 Stille Zeiten/Gebete

Kirchlicher Unterricht

618 Seelsorge / Einzelgespräche 917 Supervision

310 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 619 Fahrten / Wege 918 Theologische Literatur

311 Vor-&Nachbereitungszeit Kategorie 700

919 Fahrten / Wege

312 Taufunterricht Verwaltung/Management

920 Eigener Geburtstag

313 Konfirmandenunterricht 710 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*

314 Schulunterricht 711 Vor-&Nachbereitungszeit * Abstim-Gespr. = Abstimmungsgespräche

315 Elternabende 712 Schreibtisch/Büro ** Korresp. = Korrespondenz

316 Freizeiten/Seminare 713 Telefonate

317 Team 714 Briefe, Korresp.**, Postbearbeitung

318 Seelsorge / Einzelgespräche 715 E-Mail/Internet

319 Fahrten / Wege 716 AB Anrufbeantworter abhören

Kategorie 400

717 Team

Gemeindearbeit

718 Zeiterfassung

410 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.* 719 Fahrten / Wege

411 Vor-&Nachbereitungszeit 720 allg. Tätigkeit + Abstim-Gespr.*

412 Ausschüsse 721 Vor-&Nachbereitungszeit

413 Presbyterium 722 Gremien LK

414 Synode 723 Gruppen

415 Stellenbezogene Gruppen 724 Gemeindeverband

416 Pfarrkonvent

417 Team 727 Team

418 Seelsorge / Einzelgespräche 728 Seelsorge / Einzelgespräche

419 Fahrten / Wege 729 Fahrten / Wege

Kategorie 900

Sonstiges

Fehlt eine Kategoriennummer, so wurde diese

nicht verwendet (z.B. 215 oder 725).


Formålet med skriftserien Perspektiv på folkekirken er at formidle faglige analyser til

alle, der har et ledelsesansvar i folkekirken.

Der kom især fokus på ledelse i folkekirken i forbindelse med udgivelsen af Kirkeministeriets

blå Betænkning 1477 og grønne Betænkning 1491. Udviklingen siden da gør det bl.a.

værd at overveje følgende:

1. Hvad vil det egentlig sige at være ledelse?

2. Hvorfor er folkekirken netop i disse år så optaget af opgaverne vedrørende ledelse?

Det siges, at en statisk organisation ikke har brug for ledelse; den kan nøjes med administration.

Folkekirkens interesse for ledelse må derfor være forbundet med et ønske om

forandring, men hvad er da det nye, som er ved at bryde frem?

Måske kan man sige, at et nyt paradigme er ved at bane sig vej. Hermed menes, at den

måde vi tænker på vedrørende folkekirken er ved at ændre sig grundlæggende. Men hvad

er ”formlen” for den nye tænkemåde? Måske ser den sådan ud:

A) Det moderne samfund er præget af kulturel og religiøs mangfoldighed


B) Der findes mange forskelligartede forventninger til folkekirken


C) Det er nødvendigt at tænke i målgrupper


D) Der er brug for en vis specialisering og teamwork blandt kirkens medarbejdere


E) Der er fare for opsplitning og uøkonomisk udvikling af nye tiltag


F) Der er brug for sammenhængskraft og erfaringsudveksling


G) Der er brug for ledelse og samarbejde på tværs af grænser


H) Der er brug for strukturel fornyelse

Da folkekirken er en stor og decentral organisation, kan man sige, at den udvikler sig i

mange hastigheder. Nogle er lige begyndt at tænke på nye måder, mens andre har erfaringer

med det nye, som gør, at de allerede nu overvejer, hvor langt det nye paradigme

rækker, og hvilke nye vanskeligheder, der er forbundet med dets virkeliggørelse.

Dette andet nummer af skriftserien omhandler punkt D) med fokus på præstearbejdet.

Ovennævnte ”formel” giver da et indtryk af den større sammenhæng, som dette tema

indgår i.

Hvis du ønsker orientering om kommende numre eller i øvrigt ønsker at kontakte redaktionen,

kan det ske pr. e­mail til perspektiv@menighedsraad.dk.

Perspektiv på folkekirken . Nr. 2 . 2009

More magazines by this user
Similar magazines