Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 103 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

har mange undervisningsopgaver. Ligeledes er præsterne i T-3 og T-4 gennemgående

ældre end dem i T-2 og har også længere anciennitet i stillingen.

T-6 forener de to opgavegrupper, der er udskilt på T-2 og T-3, nemlig organisation og

sjælesorg. Da mændene med 62% fylder godt i T-6, skal man ikke forhastet konkludere,

at kvinderne tager sig af sjælesorg (T-3), og mændene tager sig af undervisning

(T-4). Mænd tager sig også i betydelig grad af sjælesorg, men i T-6 bliver den altså

kombineret med en del organisatorisk arbejde.

Endvidere er anledningerne til sjælesorg lidt forskellige i T-3 og T-6. De anledninger,

der aktivt vælges af befolkningen i form af uanmeldt besøg i præsteboligen og telefonopkald,

vejer lige tungt i begge grupper (sammenlignet med stiftsgennemsnittet).

For T-6 kommer dertil en betydelig vægt af anledninger, der opstår spontant i

hverdagssituationer eller ved præstens opsøgende arbejde ved husbesøg.

Mændene er med 60% også godt repræsenteret i T-7, der har en stærk kombination af

gudstjenester, kirkelige handlinger og sjælesorg. Anledningen til sidstnævnte er her i

høj grad afviklingen af gudstjenester og kirkelige handlinger.

T-7, T-8, T-9 og T-10 er alle kendetegnet ved relativ bred aktivitet. For dem fylder alle

top-10-opgaverne så meget, at de på alle 10 opgaver stort set når et gennemsnit på

0,68 eller mere. Derfor placerer de sig som gruppe betragtet i den øverste fjerdedel af

stiftets præster på disse opgaver. Grunden til, at alle fire typer kan ligge dér, er dels, at

det ikke er de samme 10 opgaver, der er i top-10 for disse grupper og dels, at de fire

typer tilsammen kun udgør 24,2% af de præster, der kom med i den samlede analyse.

44)

Disse fire typer har altså mange forskellige bolde i luften eller anderledes udtrykt: De

har en ringe grad af specialisering. Umiddelbart kan man opfatte disse fire bredt aktive

typer som noget positivt – "præster med gang i" – men er det nu også positivt, eller er

der snarere tale om mangel på fokus og kvalitet? Det kan undersøgelsen ikke besvare.

Afsnit 4, der indeholder et forsøg på at give et samlet blik på præstetyperne ved hjælp af

korrespondanceanalysen, giver anledning til at formulere to yderligere hypoteser:

Hypotese 2

Præstearbejdet i Århus Stift er i sin grundstruktur bestemt af tre forskelle: (1) Gruppeorienteret

eller individorienteret forkyndelse, (2) generalist eller specialist og (3)

situationsbestemt eller planlagt forkyndelse.

Hypotese 3

De vigtigste forhold, der bestemmer, hvorledes præsten sammensætter og vægter sine

arbejdsopgaver, er, hvor mange år præsten har været ansat i sin nuværende stilling, og

om der er tale om et land- eller et bypastorat. Efter mange år i stillingen finder der en specialisering

sted, og den går i tre retninger: For landpræsterne bliver fokus rettet mod

gudstjenester og kirkelige handlinger, de mandlige bypræster fokuserer på undervisningsopgaver,

mens de kvindelige bypræster lægger vægten på sjælesorg.

44) Jf. næstyderste kolonne til højre i tabel 7 på side 65.

More magazines by this user
Similar magazines