Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Bilag 2: Forholdet mellem gennemsnits- og idealtyper

Idealtyper

Den klassiske sociolog Max Weber (1864-1920) formulerede omkring starten af 1900-tallet

den idé, at sociologiens opgave var at forstå menneskenes handlinger ved at opstille nogle

såkaldte idealtyper. Hermed mente han begreber, der udtrykker de rendyrkede grundformer,

som et fænomen kan optræde i. Som eksempel kan nævnes Webers kendte skelnen

mellem to former for askese:

Den protestantiske forsagelse gennem arbejdet, som når sit højdepunkt i Calvins prædestinationslære,

og som er beskrevet i Max Webers bog Den protestantiske etik og kapitalismens

ånd.

Klosterlivets forsagelse af verden med henblik på mystisk forløsning.

Begge former bliver beskrevet som udtryk for en sammenhængende livsførelse med hver sin indre

logik. Ved at beskrive disse handlingskomplekser i ren form bliver det herefter muligt for

Weber at anvende idealtyperne som pejlemærker eller målestokke, når han betragter konkrete

tilfælde. 45)

Weber blev tidligt kritiseret for, at hans vej frem til at formulere indholdet i de enkelte idealtyper

var subjektiv og svært gennemskuelig. 46) Han måtte da også medgive, at der var tale

om fantasibilleder, 47) der blev til ved bevidst at se bort fra de sider af virkeligheden, der ville

forstyrre udformningen af de konsistente positioner. Styrken ved de fremkomne "tankebilleder"/idealtyper

var imidlertid, at de virkede; at han med dem som målestokke kunne gøre

rede for en lang række variationer og udviklingsprocesser i samfundet. Dertil kommer deres

pædagogiske funktion – at tydeliggøre positioner ved at forenkle og skære inkonsistente,

flimrende facetter væk.

Det interessante er imidlertid, at netop ved at forenkle bliver det muligt efterfølgende at nuancere.

Det viser jeg i bogen Religiøse grundfarver, hvor jeg argumenterer for, at man i det

moderne samfund kan være religiøs på – basalt set – tre forskellige måder. Pointen er da, at

ligesom kunstmaleren kan blande alle mulige farver ud fra de tre grundfarver gul, rød og

blå, kan man beskrive en hvilken som helst religiøsitet i befolkningen som en specifik blanding

af de tre religiøse grundformer, der er mulige i det moderne samfund:

"Jeg forenkler med påstanden om, at der findes netop tre mulige metoder,

der kan tages i anvendelse, hvis man vil være religiøs, og jeg nuancerer ved

at hævde, at disse kan kombineres på snart sagt alle mulige måder. Forenklingen

skal bruges til at give overblik og til at forstå, hvad der er på spil for

dem, der er religiøse på en anden måde end en selv. Nuanceringen skal være

en advarsel mod at bruge beskrivelsen af de tre metoder som færdige for-

45) Se Uta Gerhardt: Idealtypus, s. 266.

46) Se Uta Gerhardt: Idealtypus, s. 274.

47) Der er tale om "at skabe – lad os bare sige – fantasibilleder ved at se bort fra en eller flere af de bestanddele

af "virkeligheden", der i realiteten faktisk har været …" (her citeret fra Gerhardt: Idealtypus, s. 250).

- 110 -

More magazines by this user
Similar magazines