Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 111 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

domme, når man møder en religiøs – metoderne optræder nemlig sjældent

i ren form." 48)

Weber blev også kritiseret for selve betegnelsen idealtyper. Eksempelvis forstod Georg Jellinek

dem sådan, at de udtrykte "ideelle typer" forstået som en beskrivelse af, hvorledes verden

burde se ud. 49) Som alternativ foreslår han derfor begrebet gennemsnitstyper. Disse skulle

indfange de mest udbredte former.

Disse overvejelser leder frem til to præciseringer af metoden i den foreliggende undersøgelse:

For det første ser jeg den foreliggende analyse af præstearbejdet som en proces, der

kombinerer Jellineks gennemsnitstyper med Webers idealtyper forstået på den måde, at

arbejdsprofilerne for de 10 præstetyper, der fremlægges i afsnit 3 simpelthen kan opfattes

som gennemsnitstyper i Jellineks forstand. De er direkte empirisk forankret i datasættet

og udtrykker den gennemsnitlige arbejdsprofil for et bestemt udsnit eller segment af

præster.

For det andet danner disse afsæt for en videre abstraktion og forenkling med henblik på at

formulere nogle idealtyper for præstearbejdet i Webers forstand. Ved at anvende gennemsnitstyperne

– der stort set kun er udformet efter matematiske kriterier – som det afgørende

led mellem data og idealtyper bliver det muligt at redegøre for de mellemregninger, der ligger

til grund for idealtyperne. Hermed bliver det muligt at reducere det subjektive element

ved idealtyperne mærkbart. 50) Men hvorfor foretage bevægelsen videre fra gennemsnits- til

idealtyper? Det sker dels for at formulere hypoteser om præstearbejdets struktur, der rækker

ud over Århus Stift 2000-2015, og dels for at antyde, hvorledes den foreliggende undersøgelse

kan bidrage til at videreudvikle sociologiens metoder.

Gennemsnitstypernes stabilitet og objektivitet

Undersøgelsens primære formål er at beskrive centrale præstetyper, som reelt forekommer i

Århus Stift, og som har en vis stabilitet. Dette rejser en videnskabsteoretisk problemstilling

angående muligheden for objektivitet inden for sociologien, som jeg kort vil belyse med afsæt

i to spørgsmål:

1. Fører undersøgelsen til en objektiv beskrivelse af præstearbejdet i Århus Stift?

2. Ville andre forskere være nået frem til samme resultat?

48) Steen Marqvard Rasmussen 2005: Religiøse grundfarver – Peter L. Bergers sociologi i anvendelse på folkekirken,

Forlaget Aros, s. 8.

49) "Idealtypen udtrykker ikke noget værende, men noget der bør være. … Idealtypen er derfor ikke en genstand

for videnskaben, men for troen" (Jellinek i Allgemeine Staatslehre fra 1900; her citeret fra Gerhardt: Idealtypus,

s. 249).

50) Der er således tale om et forslag til, hvordan denne svaghed ved Webers metodologi kan minimeres. Dette

metodiske forløb har jeg – på en andet datasæt – også gennemført i "Religiøs mangfoldighed som folkekirkelig

udfordring" i: Berit Schelde Christensen m.f. (red.): Karma, Koran og Kirke, Forlaget Univers 2007, side

145-257.

More magazines by this user
Similar magazines