Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

kvantificere arbejdstiden til de forskellige opgaver og derfor heller ikke til at kunne gøre det

samlet set: Som det fremgår af tabellerne på side 107-109 , er der ikke sat tid på en eneste af

opgaverne; vi spørger i steder for til "antal møder", "antal arrangementer", "antal foredrag"

osv. Allerede i forbindelse med udformningen af spørgeskemaet blev det altså klart for os, at

vi ikke kunne indfri ønsket om "at kortlægge præsternes arbejdsbyrde".

En undersøgelse foretaget af præst og kirkekonsulent Dieter Becker og professor Karl-Wilhelm

Dahm i et enkelt provsti i den evangeliske folkekirke i Wuppertal går her videre, idet

man gennemfører en præcis arbejdstidsregistrering af de enkelte opgaver opgjort med 15

minutters intervaller gennem tre uger blandt provstiets præster. 2) Der er tale om den første

undersøgelse i Tyskland 3) (og måske overhovedet i de europæiske lutherske kirker), som ret

præcist måler tidsforbruget til præstearbejdets enkelte opgaver. Undersøgelsen havde da

også den særlige anledning, at provstiet stod over for en større omstrukturering, hvortil det

ville være nyttigt at have et ret præcist overblik over præstearbejdet.

Der var dog betydelig skepsis for ikke at sige modstand blandt præsterne. Det kritiske argument

var, at præstearbejdet er noget særligt og derfor ikke skal underlægges erhvervsøkonomiske

metoder som tidsstudier. 4) På den anden side blev det også klart for præsterne, at en

sådan undersøgelse kunne tydeliggøre, hvad de faktisk lavede, herunder deres belastningsgrad.

Det var dog frivilligt, om præsterne ville deltage eller ej, og resultatet blev, at 18 af

provstiets præster deltog. 5)

For at give et så retvisende billede som muligt, fandt tidsregistreringen sted i et tidsrum, der

ikke var præget af særlige højtider og spidsbelastninger, nemlig fra mandag den 1. marts til

søndag den 21. marts 2004. 6)

Da præstearbejdet kan indeholde en uhyre mangfoldighed af forskellige opgaver, udviklede

man et omfattende system af kategorier til registrering af arbejdet, som man får et indtryk af

i bilag 1 på side 139. Hovedkategorierne er følgende: 7)

1. Gudstjenester og andagter (klassiske og særlige gudstjenester)

2. Kirkelige handlinger (dåb, vielser, begravelser)

3. Undervisning (skole, dåbsoplæring, konfirmationsforberedelse)

4. Arbejdsgrupper (synode, præstekonvent m.v.)

5. Grupper i menigheden (unge, voksne, seniorer, øvrige)

6. Personale/kolleger (møder med kolleger, medarbejdere)

2) Den samlede redegørelse for undersøgelsen er offentliggjort i Dieter Becker, Karl-Wilhelm Dahm und Friederike

Erichsen-Wendt (Hg.), 2009: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, Band 5 in Reihe Empirie und Kirchliche

Praxis (EuKP), AIM-Verlagshaus.

3) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 7.

4) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 21.

5) Da svarprocenten altid er meget vigtig, når man skal vurdere en undersøgelses kvalitet og repræsentativitet,

har jeg – desværre forgæves – ledt i rapporten efter en eksakt svarprocent. Det fremgår dog, at et flertal at

præsterne valgte at deltage (jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 22).

6) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 23.

7) Jf. Becker m.f.: Arbeitszeiten im heutigen Pfarrberuf, s. 25. Overskrifterne varierer her en smule fra hovedgrupperne

i bilaget. Dertil kommer, at gruppe 9 med øvrige opgaver ikke er medtaget her og i den følgende figur.

- 116 -

More magazines by this user
Similar magazines