Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 127 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

kationer, som man har tillært sig (43%). 24) Det er i den forbindelse værd at bemærke, at disse

tre tiltag til forbedringer udmærket kan tænkes sammen og understøtte hinanden, hvis

specialiseringen ikke er påtvunget, men er valgt af personen selv, og hvis dette valg både tager

hensyn til, hvad der vil gavne personens egen udvikling og tager hensyn til, at den valgte

specialisering også kan udfoldes i en given – aktuel eller ny – præstestilling.

På den baggrund kan vi tale om en tre-sidet pointe:

a. Der er brug for nye tilbud fra kirkens side, som har høj kvalitet,

b. det kræver en vis specialisering blandt kirkens medarbejdere, ikke mindst præsterne

og

c. den nødvendige specialisering er ikke alene faglig; den skal normalt integrere det

faglige og det personlige.

Som eksempel kan nævnes den spirituelle fornyelse inden for folkekirken, hvor følgende beskrivelse

fra vores danske sammenhæng udtrykker alle tre sider af pointen:

"Den nye form for kristen spiritualitet er et godt svar på det moderne menneskes

søgen efter fred og ro. Jeg ser rigtig mange mennesker, som har været

søgende i mange år, og som i forvejen har en åndelig praksis, kommer

og er rigtig glade for, at vi har noget at knytte an på …, siger Tilde Louise

Carlsen. …

Inden for folkekirken er det dog stadig en forholdsvis lille dedikeret gruppe,

som arbejder på at udbrede den kristne spiritualitet. …

Dog kan den enkelte kirke ikke bare indføre meditation og taize (en særlig

form for liturgi, der er inspireret af det internationale økumeniske broderskab

i den franske by Taizé, SMR) som et forsøg på at lokke flere kunder i butikken.

Det skal komme fra hjertet:

– Hvis ikke kirken selv ønsker det, kan den ikke give det videre. Det er ikke

noget trick, man lige kan hive ud af ærmet. De kommer kun, hvis kirken selv

accepterer og tager initiativ til at arbejde med de forskellige nye spirituelle

praksisser. Og hvis kirken oparbejder de kompetencer, der skal bruges til at

håndtere spiritualiteten på, tilføjer Lars Buch Viftrup." 25)

Da der naturligvis er grænser for, hvor skarp og snæver specialiseringen kan være i en sognepræstestilling,

kan begrebet "den specifikke generalist" fra note 22 måske være et brugbart

pejlemærke for fremtidens præst. Hermed kan der menes en præst, som hverken er en snæver

specialist eller en diffus og af tilfældighederne bestemt generalist men netop er en præst,

der er generalist på en nærmere specificeret måde. Det kunne være en præst, der har en vifte

af opgaver, som understøtter hinanden; som passer til det sted, hvor stillingen skal udfolde

sig; og som passer til den bestemte person, som den pågældende præst også er.

24) Jf. Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 176.

25) Kristeligt Dagblad, den 6. juni 2009, s. 7, mine kursiveringer.

More magazines by this user
Similar magazines