Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 131 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Den anden analyse er af Andreas Rohnke og fremgår af kapitel 4 i den bog, der tidligere er

omtalt (se f.eks. note 1). Også han bruger faktoranalysen som metoden til at formulere de

ønskede præstetyper:

„Ved hjælp af en faktoranalyse kunne der her findes særskilte grupper af jobbilleder,

som særligt hyppigt fik høje værdier af de samme adspurgte." 36)

Efter at have gennemført endnu en faktoranalyse og kombineret de to, konkluderer Rohnke:

"Det giver følgende typologi af præsteembedet: 37)

Type A – Målperspektiv: Menighedsopbygning/kybernetik …

Type B – Målperspektiv: Sjælesorg/diakoni …

Type C – Målperspektiv: Traditionsformidling/at være kirkens repræsentant ...

Type D – Målperspektiv: Professionalitet/management …" 38)

Herefter taler han om, at "… der for hver præsteembedstype findes en speciel kompetenceprofil,"

39) som bliver nærmere beskrevet.

Da det som nævnt viser sig, at begge undersøgelser lider af det samme metodiske problem,

vil dette afsnit blive inddelt i to hovedpunkter: I afsnit 5.1 argumenterer jeg for, at de to tyske

undersøgelser ikke når frem til det, de ønsker og stiller i udsigt, og i afsnit 5.2 sammenligner

jeg det, den ene af disse undersøgelser trods alt når frem til, med resultaterne fra Århus-undersøgelsen.

5.1. Den halvfærdige metode

Jeg har indledningsvis gengivet de to analysers metodiske bemærkninger, fordi de begge lider

af det problem, at det slet ikke er muligt alene ved hjælp af faktoranalyser at nå frem til en

bestemmelse af præste(embeds)typer. 40) Faktoranalysen er blot en mellemregning på vejen til

at opspore typerne, men da begge undersøgelser opfatter denne mellemregning som den

endelige konklusion, er det ikke muligt umiddelbart at diskutere deres resultater: Resultater-

34) Igen fortsætter den metodiske uklarhed: I starten af det citerede fik vi at vide, at faktoranalysen rent faktisk

dannede grupper af præstebilleder, men nu får vi at vide, at analysen kun er "en begyndelse til en typologi af

præstebilleder". Det er derfor oplagt at spørge, hvad begrebet "præstebillede" egentlig betyder, og om det

betyder det samme i citatets første og sidste sætning. Og igen hænger spørgsmålet: Hvilket skridt kommer

efter den indledende faktoranalyse? Citatets afslutning antyder, at det næste skridt vil være at supplere faktoranalysen

med sociologisk eller teologisk teori. Som vi skal se nedenfor, er dette imidlertid ikke tilfældet. Til

de læsere, som finder, at denne og den foregående note er både omstændelig og pedantisk vil jeg på dette

sted blot sige, at Djævelen ofte befinder sig i detaljen. Derfor kan det være nødvendigt at være præcis.

35) IWS (Hg.): Antworten – Fragen – Perspektiven, s. 10, min kursivering.

36) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 186.

37) Også her spøger det metodiske problem, som bliver behandlet i afsnit 5.1: Rohnke lader faktoranalysen lede

direkte frem til en præstetypologi. End ikke et uklart forbehold (som vi dog så i note 34) om, at faktoranalysen

blot er en begyndelse, har han med.

38) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 188-189.

39) Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 190.

40) At begge undersøgelser begår den samme fejl kan muligvis hænge sammen med, at de begge benytter sig

af Institut für Wirtschafts- und Sozialethik Marburg som videnskabelig partner, jf. IWS (Hg.): Antworten – Fragen

Perspektiven, s. 1 og Rohnke: Typologien pastoraler Berufsgestaltung, s. 7.

More magazines by this user
Similar magazines