Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 133 -

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

Faktoranalysen når derfor kun frem til et – om end vigtigt – delresultat, som kun i et helt

usandsynligt ekstremtilfælde vil give et billede af de præstetyper, som altså endnu ikke er

fundet: Hvis det helt usandsynlige skulle ske, at én gruppe af præster scorer helt i top på alle

de spørgsmål, der er knyttet til faktor A (jf. note 38) og helt i bund på alle de spørgsmål, der

er knyttet til faktorerne B, C og D, og en anden gruppe af præster scorer helt i top på alle de

spørgsmål, der er knyttet til faktor B og helt i bund på alle de spørgsmål, der er knyttet til faktorerne

A, C og D osv., så ville faktoranalysens resultat tilfældigvis lede til samme resultat,

som den kombination af faktor- og klyngeanalyse, som er nødvendig. Da og kun da ville det

give mening at sige, at den første gruppe af præster alene var defineret ved indholdet af faktor

A, den anden gruppe af præster alene var defineret ved indholdet af faktor B osv. 43)

I virkelighedens verden vil den situation dog aldrig forekomme. Hver præstetype vil have sin

særlige profil på faktor A, B, C og D (som afviger fra de "ekstremprofiler", jeg beskrev ovenfor),

og det er den, der skal frem i lyset, og det kræver en efterfølgende klyngeanalyse. 44)

Den kritik, jeg her har fremført, bliver understøttet af følgende metodiske bemærkning fra

Jonas Bromander i forbindelse med den svenske kirkes medlemsundersøgelse:

"Eftersom den explorativa faktoranalysen snarest studerar relationen mellan

ett antal variabler, ger oss denna inte några grupper av individer. ... Nästa

steg är att positionera varje svarperson med utgångspunkt från respektive

faktor (de nya mindre antalet variabler). Kanske bejakar någon alla faktorerna,

medan en annan bara bejakar någon av dem. ... För denna positionering

krävs alltså nästa steg i analysarbetet, jag har för detta ändamål valt

klusteranalysen." 45)

Uden dette sidste led – klyngeanalysen, der som nævnt grupperer præster med meget ens

profil på faktorerne i samme klynge – bliver præstetyperne slet ikke dannet som grupper af

præster. Uden dette sidste led bliver præstetyperne altså slet ikke dannet som realt eksisterende

grupper; uden dette led er det derfor heller ikke muligt at beskrive typernes udbredelse

(som det skete i Tabel 7 på side 65) eller deres særlige ønsker om efteruddannelse (som

det skete i Tabel 16 på side 99).

Som et sidste punkt i dette afsnit er det interessant at rette blikket mod den evangeliske kirkes

seneste medlemsundersøgelse, der blev offentliggjort i 2006. Vi finder her, at den forskergruppe,

der analyserer medlemmernes livsanskuelser, begår den samme fejl, som jeg har

kritiseret ovenfor. 46)

43) Dette er Rohnke i en vis forstand opmærksom på, når han i sin bog skriver: „Axel Deneckes typisering af præsters

kommunikationsprofiler viser forbavsende mange paralleller til den her opnåede typologi" (s. 191, min

kursivering), men han ser ikke, at faktoranalysen ikke leverer "en typisering af præster".

44) Hvordan denne samlede analyse kan tage sig ud kan ses i Jonas Bromander, 2005: Medlem i Svenska kyrkan.

En studie kring samtid och framtid, Verbum, i Steen Marqvard Rasmussen, 2007: "Religiøs mangfoldighed som

folkekirkelig udfordring", hvor det vigtigste resultat i denne sammenhæng findes på side 227, og i analysen,

der ligger til grund for Århus-undersøgelsen, jf. side 55-63.

45) Bromander: Medlem i Svenska kyrkan, s. 20.

46) Jf. Huber, Friedrich & Steinacker (Hg.), 2006: Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge. Die vierte EKD-Erhebung

über Kirchenmitgliedschaft, Gütersloher Verlagshaus, kapitel 5.

More magazines by this user
Similar magazines