Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Præstearbejde i den tyske evangeliske kirke

De fornemmer et problem, men kan ikke forestille sig en løsning 47) og fortsætter derfor med

en mangelfuld – og dermed – forkert løsning. I samme bogs kapitel 4, hvor livsstilene bliver

analyseret, præsenteres derimod den korrekte metode:

„Til analysen blev der anvendt faktor- og klyngeanalyser. Faktoranalysens

fremgangsmåde er her af forberedende natur. Den tjener til at reducere

mangfoldigheden af de anvendte items (de mange enkeltspørgsmål fra

spørgeskemaet, SMR) til få kompakte bundter af items, som herefter kan

bruges til videre analyser. … Fremgangsmåden i klyngeanalysen er at danne

grupper, hvilket er afgørende for livsstilsanalysen: Ved hjælp af klyngeanalysen

findes de personer, som i forhold til de tre ovennævnte livsstilsdimensioner

(dvs. de bundter af items, som blev dannet med faktoranalysen, SMR)

ligner hinanden mest. Personer, som i forhold til … (de tre livsstilsdimensioner/faktorer,

SMR) ligner hinanden, danner en klynge – man kan også sige:

en livsstilstype. Fremgangsmåden bliver valgt således, at de enkelte grupper

i videst muligt omfang kan skelnes fra hinanden. Det betyder, at vi får forskellige

livsstilstyper med størst mulige kontraster mellem grupperne." 48)

5.2. Præstearbejdets grundstruktur

Efter denne metodiske præcisering vil jeg vende tilbage til Andreas Rohnkes analyse og spørge:

Hvorledes kan man positivt formulere hans resultater angående "præsteembedstyperne",

og kan de på nogen måde sættes i forbindelse med det resultat, jeg når frem til i Århus-undersøgelsen?

Rohnkes resultat er reelt, at han ud fra sine data kan formulere de grunddimensioner i præstearbejdet,

som samlet set danner det rum, inden for hvilket præstearbejdet finder sted. Det er altså

langs disse linier (som kort blev antydet med punkterne A-D på side 131), at den enkelte

præst – mere eller mindre bevidst – definerer sit arbejde. Men hvordan præsterne typisk placerer

sig i dette rum, siger analysen ikke noget klart om. 49)

I stedet for at opfatte punkterne A-D på side 131 som typer, skal de altså opfattes som dimensioner

(dvs. linier eller akser i et koordinatsystem), som den enkelte præst kan score højt

eller lavt på. Hvis han scorer højt, vil han på denne dimension – mere eller mindre bevidst –

opfatte sit præstearbejde, som Rohnke beskriver det, og hvis han scorer lavt, vil han opfatte

det lige modsat. 50)

47) „Den enkelte faktor udtrykker altså altid kun et enkelt typisk svarmønster. Det er ganske vist et svarmønster,

som hver enkelt adspurgte i forskelligt omfang tillægger betydning. … Hvis vi betragtede de faktiske svar fra

hver af de enkelte personer, ville vi se et langt mere komplekst billede, som dog kun kan begribes på en passende

måde med kvalitative metoder." (Huber m.f. (Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge, s. 306-307,

min kursivering). Man skriver altså, at faktoranalysen har den mangel, at de "typiske svarmønstre, som den

finder", ikke kan relateres til bestemte af de adspurgte personer i undersøgelsen, og at denne mangel kun

kan overvindes med kvalitative metoder, hvilket i spørgeskemaundersøgelser betyder, at den slet ikke kan

overvindes. Hvad svarmønstrene er typiske for, står dermed hen i det uvisse, da det jo kun er adspurgte personer,

der har et svarmønster. Hermed har man samtidig overset muligheden for at inddrage klyngeanalysen.

48) Huber m.f. (Hg.): Kirche in der Vielfalt der Lebensbezüge, s. 208, note 6.

49) Det er netop den manglende klyngeanalyses opgave at finde ud af det.

- 134 -