Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 13 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

b. Tæt forbundet hermed er forskellige syn på den lokale kirke. Hvor lokal skal den

være? Hvor stort et område bør menighedsrådet "regere" over? Og hvor mange

præster bør der være knyttet til det enkelte sogn? Dette pkt. indeholder mange

strukturelle facetter:

c. Da ca. halvdelen af landets sogne (46% pr. 1. januar 2008) har under 1.000 indbyggere,

så vil teamwork blandt præsterne betyde, at disse små sogne kommer til

at indgå i arealmæssigt meget store pastorater. I stedet for 2-3 sogns pastorater

kan der hurtigt blive tale om 6-12 sogns pastorater. Mange menighedsrådsmedlemmer

opfatter rådets ret til selv at vælge, hvem de vil have ansat som sognepræst

som en af dets vigtigste opgaver, men hvad bliver der tilbage af denne kaldelsesret,

hvis f.eks. 12 menighedsråd skal blive enige i forbindelse med besættelsen

af en bestemt præstestilling, og hvis pastoratet består af fem præster, der alle

arbejder i alle 12 sogne – hvem har da kaldet hvem til hvad?

d. Dette kunne principielt løses ved, at sammenlægge menighedsråd i stor stil, så

der – for nu at sætte sagen på spidsen – kun var én menighedsråd til at lede alle

12 sogne. Det vil dog rykke radikalt ved den folkekirkelige struktur i en retning,

som stort set ingen i dag udtrykker noget ønske om. 12)

E. Kirkefunktionærerne, der er ansat af menighedsrådet og ofte arbejder tæt sammen

med præsterne. En forskydning i præsternes arbejde vil påvirke funktionærernes

arbejdsbetingelser på forskellige måder, som man kan have forskellige interesser i forhold

til.

F. Folkekirkens øvrige organer og embeder som f.eks. provstiudvalg og provst, stiftsråd

og biskop, stiftsøvrighed, Kirkeministerium og folketing. Deres interesser i spørgsmålet

om præsters mulighed for specialisering, og hvad deraf måtte følge, handler basalt set

om to forhold: Det ene er, at hvis der sker ændringer ét sted i det folkekirkelige system,

vil det få afsmittende virkninger andre steder i systemet i form af ændrede kompetencer,

procedurer m.v. Det andet er, at der findes divergerende kirkepolitiske holdninger

på alle niveauer i folkekirken.

G. Institutionerne, der har med præsteuddannelse at gøre. Hvis præsternes mulighed for

specialisering øges, vil det ændre uddannelsesbehovene og dermed også berøre de

institutioner, der uddanner og efteruddanner præster.

Sidstnævnte punkt viser, at problematikken også har relation til den diskussion af teologiuddannelsen,

som blev ført ganske intenst og polariseret i efteråret 2008, hvor fakultetet i hhv.

København og Århus fremlagde meget forskellige linier.

12) De mest vidtgående tanker om strukturændringer formuleres ofte af folk uden for folkekirken. Som eksempel

kan nævnes professor i ledelsesteori ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, der er parat til at foreslå,

at menighedsrådene og provstiudvalgene bliver nedlagt, jf. hans artikel "Ledelse og folkekirke – to forenelige

størrelser?", i: Kritisk Forum for Praktisk Teologi, nr. 107, 2007, s. 30.

More magazines by this user
Similar magazines