Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 15 -

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Man kan nemlig spørge, om de to standpunkter vedrørende uddannelsen også er forskellige

derved, at de understøtter hver sin opfattelse af, hvordan præsternes stillingsstruktur bør

være i fremtidens folkekirke?

Det er her en nærliggende tanke, at opfattelsen af, at den klassiske teologiuddannelse bør

være den eneste mulige, svarer til, at den traditionelle sognepræstestilling er klart dominerende

– alle uddannes gennem det principielt samme forløb til det samme, nemlig den almenpraktiserende

sognepræst. Men hvilke præstestillinger svarer til Carsten Riis’ forslag?

Det finder vi et nogenlunde klart svar på i Leise Christensens artikel Læhegn eller vindmøller?

Hun er lektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og skriver:

"… det (ville) ikke være uinteressant at høre de nye vinkler, som f.eks. en, der har

kombineret teologi og biologi, kunne bidrage med i prædikener. Der er ikke belæg

for apriorisk at antage, at en scient./teol. prædiker ringere end en klassisk teolog

… Eller at en, der har en bachelorgrad i psykologi og en overbygning i teologi,

er en ringere samtalepartner end en cand.teol." 18)

Det fremgår her tydeligt, at den kombinerede teolog er en teolog med en særlig specialisering,

og Leise Christensen siger i det citerede næsten, men ikke helt og direkte, at til disse

forskellige spidsvinklede kompetencer må der svare en ligeledes spidsvinklet stillingsstruktur

– altså præstestillinger med et indbygget speciale. Hun har nemlig ret i, at en præst med en

bachelorgrad i psykologi alt andet lige vil være en særlig god sjælesørger, men får ikke ved

samme lejlighed sagt, at en præst med bachelorgrad i f.eks. biologi alt andet lige vil være en

mindre god sjælesørger.

Povl Götke, der ligeledes er lektor på Teologisk Pædagogisk Center, argumenterer på linie

med sin kollega ved at skrive:

" En præst med en bachelorgrad i eksempelvis retorik eller jura eller statskundskab

eller medievidenskab – eller økonomi! – vil … være med til at sikre, at folkekirken

også i fremtiden er en integreret del af alle de strømførende lag i det danske samfund.


Hvis et større antal præster vidste noget om at have med børn og unge eller ældre

mennesker at gøre og var i stand til at tilrettelægge undervisningen i forhold

til en specifik målgruppe, ville det være en klar fordel for folkekirken. Og hvis præster

i områder med stor social belastning vidste noget om sociallovgivning, konflikthåndtering

eller misbrugsproblemer, ville det uden tvivl være med til at styrke

den danske folkekirkes tilstedeværelse i området." 19)

Igen vil jeg pege på, at disse fordele ved specialiserede præster først for alvor vil kunne høstes

med en stillingsstruktur, der indeholder et element af specialisering.

18) Dansk Kirketidende nr. 10, 2008, s. 290, sp. 2.

19) Kronik i Kristeligt Dagblad den 7. oktober 2008.

More magazines by this user
Similar magazines