Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Arbejdsdeling mellem præster

Af Torben Hjul Andersen, provst i Slagelse provsti

- 19 -

Arbejdsdeling mellem præster

"Stillingen som sognepræst i X-købing sogn er ledig fra d. ..." Således står der i stillingsannoncerne

i Præsteforeningens Blad, og så følger menighedsrådets beskrivelse af sognet og af

kirke og præstegård. Som regel er det en god og præcis beskrivelse, men sammenlignet

med stort set alle andre stillingsopslag er der en markant forskel: Der er meget sjældent udtrykt

forventninger til arbejdets indhold. Stillingen som sognepræst er ledig. En så kortfattet

tekst må så enten betyde, at det er helt entydigt hvad en sognepræst laver, eller at der er forventninger,

som ikke er skrevet i opslaget men klart formuleret på hjemmeside, i menighedsrådets

forarbejde, eller at forventningerne er mangetydige og ikke klart formulerede.

I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de overvejelser, som menighedsrådet ved Sct. Peders

kirke i Slagelse gjorde forud for de to seneste præsteansættelser, og hvorledes det resulterede

i en ønsket profil, som lagde op til en vis arbejdsdeling mellem præsterne.

1. Baggrund

1.1. Lidt om Sct. Peders sogn

Pr. 1. januar 2009 bor der 9474 indbyggere i sognet, hvoraf 8347 er medlemmer af folkekirken.

Ud fra en sogneanalyse foretaget af Kirkefondet kan vi se, at fordelingen af indkomst,

uddannelse, boligforhold, husstandens størrelse, aldersfordeling, m.m. ligger meget tæt på

gennemsnittet for hele landet. Sammensætningen er altså så tæt på gennemsnittet, at det

kirkelige arbejde bør rette sig mod hele spektret. Da jeg blev ansat som sognepræst i 1999,

var der to tjenestemandsansatte præster samt en bistandsforpligtelse fra en nabopræst på

50 %, og i løbet af nogle år blev det muligt at ansætte en sognemedhjælper, som igangsatte

juniorkonfirmander og senere en juniorklub. Det har været en stor succes og sammen med

en konfirmandklub og konfirmandlejre fik børne- og ungdomsarbejdet efterhånden en god

placering sammen med tilbud til voksne og ældre. Senere fik sognet yderlige 25 % præstedækning

fra Roskilde Stift, og det gav mulighed for at etablere en stilling som overenskomstansat

præst, hvor 75 % af lønudgiften blev finansieret lokalt, idet sognemedhjælperstillingen

blev omdannet til en lokalfinansieret præstestilling. Dette skete i forbindelse med en flytning,

så embedet var ledigt og derfor kunne menighedsrådet åbent diskutere indholdet i

denne nye præstestilling.

Mindre end et år senere fik den ene tjenestemandsansatte præst nyt embede i Jylland, og

endnu engang drøftede menighedsrådet en præsteprofil.

Jeg vil i det følgende søge at belyse de generelle overvejelser vedrørende arbejdsdeling mellem

præster og ikke de mere lokale hensyn, som naturligvis også fyldte i drøftelserne. Ligesom

jeg heller ikke vil beskrive de to forskellige profiler, som kunne ses i stillingsopslagene.

More magazines by this user
Similar magazines