Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 25 -

Arbejdsdeling mellem præster

I virkelighedens verden kan vi mennesker ikke lade være med at sammenligne os selv med

de andre, og det kan gøre ondt. Hvorfor kommer der færre juniorkonfirmander, når det

er min tur? Hvor mange kirkegængere kommer der til mine kollegers gudstjeneste?

Spørgsmål af denne art kan være smertefulde i den enkelte præstegård og i sognet som

helhed. Vi bør have som mål at være medarbejdere på hinandens glæde. Her tror jeg, at

samtalen om arbejdsdeling kan være et nyttigt redskab, fordi vi netop sætter ord på, at vi

har forskellige stærke sider, og vi gør det på den positive baggrund, at vi leder efter kompetencer

og fortrin, og ikke som reaktion på nederlag.

Menighedsrådet ved Sct. Peders kirke sætter gudstjenesterne øverst hos os alle, og det er en

stor glæde, at præsterne sidder på kirkebænken, når de ikke selv har gudstjenesten. Det er

vigtigt, og det bliver bemærket.

Præster og menighedsrådsmedlemmer bør naturligvis gå i kirke om søndagen – sammen

med alle andre medlemmer af menigheden.

Glemmes det usynlige præstearbejde?

Når der skal sættes mål og prioriteres i menighedsrådets – og dermed også i præstens – arbejde,

så er det en fare, at de synlige og populære områder fremhæves på bekostning af det

mere skjulte og usynlige præstearbejde. Her tænker jeg på hjemmebesøg, sjælesorgsamtaler,

besøg hos efterlevende efter dødsfald, m.m. Disse dele af præstens arbejde kender menighedsrådet

meget lidt til – og må heller ikke få noget at vide grundet præstens tavshedspligt.

Drøftelse om en vis arbejdsdeling mellem præsterne kan være en hjælp til at få synliggjort

dette område for menighedsrådet. Her er det præstens pligt at friholde tid og rum til dette

vigtige område, og det gøres bedst ved at tale om det i generelle og åbne termer. Her kan

inddragelse af frivillige være en vej frem. Menighedsråd og præster kan med fordel spørge

sig selv om, hvilke ting alle kan gøre og hvilke ting, som kun en præst kan gøre. Der er f.eks.

mange, som kan byde velkommen til en sangeftermiddag for ældre og sammen med organisten

styre de mange sangønsker, men det er kun præsten, der kan besøge enken efter den

mand, som blev begravet i sidste uge. Ved at sætte ord på dette emne kan menighedsrådet

hjælpe præsten, så sognets beboere ved, at "præsten ikke bare siger nej", men i stedet har

prioriteret en samtale med en person, der har meget brug for det.

Udvikling

Tanken om arbejdsdeling betyder også en mulighed for udvikling i præstearbejdet. Har man

eksempelvis gennemført det samme program for juniorkonfirmander i 6 år, kan det nemt

være, at de forskellige aktiviteter hænger en ud af halsen. De fleste varierer da også undervisningen

og prøver nye ting af, men ved arbejdsdeling er der en ekstra mulighed: Man kan aftale

en anden fordeling.

Ved vores kirke er det målet, at vi for en sæson af gangen aftaler fordelingen. Det giver mulighed

for, at man udvikler sig og ikke går i stå i vante procedurer.

More magazines by this user
Similar magazines