Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Arbejdsdeling mellem præster

Som et banalt og meget konkret eksempel kan jeg nævne gudstjenesterne i adventstiden for

dagplejebørn, børnehaver og skoleklasser. Her fordeler vi de forskellige aldersgrupper, så

hver præst har en aldersgruppe. Så kan præsten målrette en række gudstjenester mod præcis

den aldersgruppe, eksempelvis børnehavebørn i alderen 3-5 år. Næste år kan man så

gentage eller aftale en ny fordeling.

Dette konkrete eksempel kan illustrere de udviklingsmuligheder, som ligger i arbejdsdeling,

og det er vigtigt at understrege, at der tales om udvikling mellem ligeværdige områder.

Endnu en kæphest: Der er ingen områder af præstearbejdet, der er finere end andet. Det er

ikke finere at have en højintellektuel studiekreds om begrebet angst i Kierkegaards forfatterskab,

end det er at være leder i konfirmandklubben eller det at tænde nyt livsmod hos fru

Jensen i hendes menneskeliv og kristenliv.

De stærke sider

Den største fordel, tror jeg, er den åbne samtale om hinandens stærke sider, og villigheden

til at bruge disse muligheder. Som et eksempel skal jeg i dette forår vikariere i børneklubben

tre tirsdage, medens præsten med fokus på børnearbejdet deler ud af sin store viden om

film i en studiekreds for voksne. Det glæder jeg mig til, og studiekredsens deltagere glæder

sig meget.

Som det ses mener jeg, at der er mange fordele, og vi opbløder grænserne for arbejdsdeling

for at mindske ulemperne.

4. Principielle overvejelser

Som præst er man både en person og repræsenterer samtidig et embede. På mange områder

er det embedet, der bærer personen.

Jeg vil ikke her komme nærmere ind på det embedsteologiske område, men spørgsmålet

om en vis arbejdsdeling mellem præster fortjener en grundig embedsteologisk eftertanke,

og vel og mærke en eftertanke der forholder sig til en ærlig besindelse på vilkårene i et moderne

præsteliv. For der er ikke grokraft i nogen af grøfterne. Her tænker jeg på den ene

grøft, som kun vil forholde sig til det praktiske, og hvad der kan lade sig gøre. Uden teologisk

refleksion er faren nærliggende for, at præsten efterhånden bliver en aktivitetsformidler.

Den anden grøft er en teologisk idealforestilling, som nærmest ikke kan fungere i et større

bysogn, hvis den overhovedet kan fungere!

Der er brug for en embedsteologisk refleksion her i virkelighedens verden.

Der kan rejses mange principielle spørgsmål. Ud over det embedsteologiske vil jeg her pege

på følgende få emner:

- 26 -

More magazines by this user
Similar magazines