Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 31 -

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

at en del fra de omliggende sogne føler sig mere knyttet til byen end det sogn, de geografisk

tilhører, og en del af disse har også løst sognebånd til by-kirken. 2)

Dette fører til, at biskop Karsten Nissen indkalder til et møde, der afholdes i november 1999.

På mødet gør Karsten Nissen klart, at der ikke vil blive tilført byen flere præster, og at løsningen

derfor må findes i en omstrukturering af præsternes indbyrdes arbejdsfordeling. Derfor

nedsættes der på mødet et strukturudvalg. Dette udvalg fremlægger i april 2000 et forslag,

der i det væsentlige gennemføres.

Senere i 2000 beslutter Karsten Nissen at påbegynde et mere omfattende strukturarbejde for

hele stiftet, hvor der i alle provstier nedsættes udvalg, der på baggrund af drøftelser med

menighedsrådene skal fremkomme med forslag til forbedring af den kirkelige struktur.

På baggrund af strukturudvalgenes tilbagemeldinger afholdes der for Bjerringbro-Hvorslev-

Tjele Provsti et møde i juni 2002, hvor Karsten Nissen fremlægger sit endelige forslag til ændring

af strukturen. Det viser sig at være væsentligt mere radikalt end de anbefalinger, der er

fremkommet lokalt og anbefalet af strukturudvalget. Karsten Nissen foreslår, at Bjerringbro

by gøres til et sogn, og at byområderne fra Bjerring, Hjermind og Gullev fjernes fra disse og

dermed overføres til Bjerringbro. Bjerring-Mammen ville til gengæld skulle tilføres Lee sogn,

og Hjorthede overføres til Skjern-Sdr. Vinge-Vester Velling Pastorat. Hjermind-præsten, der

hermed bliver frigjort fra Lee og Hjorthede, kan således tilføre nye ressourcer til Bjerringbro.

Samtidig foreslås Kirkesalen lukket.

Dette forslag viser sig imidlertid så radikalt, at det udløser en række følelsesmæssige reaktioner

og udløser en række spørgsmål, som man ikke oplever tilstrækkeligt belyst:

Kan man pålægge et sogn en præst, det ikke har kaldet? Vil man kunne etablere et kirkeligt

samarbejde i sammenlagte sogne, når sognenes struktur (skole og kulturliv) går i andre

retninger? Vil det være muligt i en sådan skolestruktur skemamæssigt at gennemføre

minikonfirmand- og konfirmandundervisning? Er det rimeligt at amputere velfungerende

pastorater af hensyn til problemer i kirkelivet i byen? Vil man i byen kunne undvære Kirkesalen,

der også anvendes til undervisning? Er projektet som helhed ikke en underminering

af livet i landsbyerne? Er det rimeligt, at Bjerringbro sogn går tæt ud til landsbykirkerne i

Bjerring og Hjermind? Vil et så radikalt forslag ikke medføre, at folk vil løse sognebånd i

modsat retning?

Flere af spørgsmålene rummer såvel følelsesmæssige som teologiske og kirkelige problemstillinger.

Reaktionernes karakter og omfang bevirker, at Karsten Nissen beslutter at ændre sit

forslag. Konsekvensen bliver, at Karsten Nissen i 2003 ansøger Kirkeministeriet om tilladelse

til at ændre sognestrukturen på en måde, der kommer til at ligge væsentlig tættere op ad

strukturudvalgets forslag. 3) Vedtagelsen blev effektueret i forbindelse med præsteskifte i henholdsvis

Sahl-Gullev og Hjermind-Hjorthede-Lee.

2) Formelt har man løst sognebånd til en sognepræst, men i praksis har de fleste sognebåndsløsninger været

begrundet i ønske om tilhørsforhold til kirken.

3) Strukturudvalgenes indstilling og de endelige konklusioner for hvert enkelt af stiftets provstier er fremlagt i

Strukturrapport. Viborg Stift, Viborg 2004.

More magazines by this user
Similar magazines