Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Bjerringbro – en sognestruktur under forandring

7. Struktur og økonomi

Folkekirken møder ikke bare et samfundskrav om kvalitet og økonomistyring. Folkekirken

står formodentlig overfor en større udfordring end som så på grund af et vigende indtægtsgrundlag.

Antallet af medlemmer har igennem en årrække har været svagt faldende. 11)

Denne tendens kan i lys af situationen i de omgivende lande meget hurtigt forstærkes, og en

mulig adskillelse af stat og kirke kan meget vel være en udløsende faktor i dette.

Videre medfører den pågående globalisering og den interkulturelle påvirkning, der bl.a. har

baggrund i rejseaktivitet, udlandsophold, TV, internet mv., at der sker en påvirkning i retning

af religiøs mangfoldighed, der står i modsætning til folkekirkens traditionsbundne primat i

det danske folk. Meget taler således for, at medlemstallet vil falde. Samtidig med denne indtægtsnedgang

kan man konstatere, at den væsentlige kapital, som præstegårde og de tilhørende

jorde har udgjort, for en stor dels vedkommende er afhændet og kapitalen herfra forbrugt.

Folkekirken kan i denne sammenhæng vælge at være reaktiv og se, hvordan det går, før

man handler. Man kan også være proaktiv, så man – selv om det aldrig er muligt præcist at

forudsige fremtiden – forsøger at skærpe folkekirkens organisation og struktur, så den kan

matche de udfordringer, der venter. 12)

Den udløsende faktor i relation til strukturforandringerne i Bjerringbro var manglende

økonomi til og mulighed 12) for ansættelse af en ekstra sognepræst – som det ellers var

ønsket. Kravet om at øge antallet af sognepræster i områder, der har oplevet en stor befolkningstilvækst,

vil imidlertid i de kommende år medføre, at der lægges yderligere

pres på tyndtbefolkede områder. Der er altså også i folkekirken et indre krav om at gøre

noget med strukturen. I den forbindelse kan man efterlyse en synlig og tydelig strategi,

så strukturændringer og persontilknytninger ikke kommer til at fremstå som lappeløsninger.

Man kunne således i forbindelse med disse overvejelser forestille sig, at der samtidig med

strukturændringer var foretaget en overvejelse og vedtagelse af folkekirkens mission og vision,

og som konsekvens af denne var foretaget en strategisk analyse af folkekirken generelt,

regionalt og lokalt. Selv om en del sogne her i området har en størrelse på 300-600 indbyggere,

har der heller ikke efter strukturændringerne været foretaget en prioritering af, hvilke

præstegårde, kirker og faciliteter i forbindelse med disse, der ud fra en vision om kirkens liv

og vækst, bør udbygges eller neddrosles.

Der ligger ikke heri fra min side et ønske om, at folkekirken skal drives ud fra markedsøkonomiske

principper, men en konstatering af, at manglende strategiske overvejelser i sidste ende

kan koste dyrt for folkekirken, og at sådanne overvejelser kan hjælpe kirken til at være på forkant

med situationen – uden at man nogensinde kan være sikker på, at man så er det. I denne

sammenhæng skal man ikke nødvendigvis kopiere erhvervslivet eller for den sags skyld

11) Den relative andel af befolkningen, der er medlem af folkekirken, har gennem en årrække været støt faldende,

men også det nominelle medlemstal er faldende. Jf. www.km.dk/medlemstal.html.

12) På dette tidspunkt var det ikke muligt at ansætte en lokalfinansieret overenskomstansat sognepræst.

- 36 -