Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 69 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Niels Erik læner sig tilbage i stolen og stirrer ud i rummet: Nu driller den atter den pokkers

prædiken. Den lyder opstyltet, og dybest set har han ikke noget budskab at formidle, det er

han sig temmelig klart. Han ved også, at selvfølgelig kan dét ses i teksten, og senere, når han

står på prædikestolen, kan det også høres. Men hvad, de syv gamle koner, der kommer til

hans prædikener, er nok ligeglade – og det er han egentlig også selv, nu skal den prædiken

bare være færdig, så han atter kan komme af sted.

Tankerne går lidt på afveje. Måske var det en misforståelse, at han blev præst. Jo, han tror da –

og har ikke som visse andre anfægtelser på det punkt, men han troede også, at præstegerningen

var et hverv med en vis status, med en vis indflydelse i det lokale liv. Han havde haft andre

drømme om sit liv, et godt ægteskab og børn f.eks. eller et kald med indflydelse, hvor han

kunne opleve at blive opsøgt for sin indsigt, blive anerkendt for sin status, – andre drømme

end det han er nået her i sognet lidt fra alfarvej og langt fra København, hvor tingene sker.

Menighedsrådet er sådan set tilfredse, de får deres prædiken, begravelser og konfirmandundervisning,

mere forlanger de såmænd ikke. Når blot de ansatte ved kirken ikke strides, er kravene

såmænd ikke store. Selv forsøger Niels Erik at være nogle dage i København de fleste

uger for at besøge venner, høre koncerter, være væk fra lillebyen, mærke han lever. Det gør

han altså ikke herude! Her er nærmest dødt de fleste dage, synes han, og status og indflydelse

er en by i Rusland, når man sidder her. Han kan altså ikke stilles ved at blive formand for den

lokale idrætsklub eller oprette en sognehøjskole, det har aldrig sagt ham noget. Nogle gange

synes han, at den politiske centralisering og præstekaldets tab af anseelse har snøret sig sammen

om ham, og med den latterlige løn han får, kan de altså heller ikke forvente at han begår

underværker!

Han skriver videre…..

Kilde: Gertrud Iversen

More magazines by this user
Similar magazines