Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Jane er en lidt usædvanlig kvinde og hendes vej til præstegerningen har også været lidt usædvanlig.

Som ung ønskede hun egentlig at blive journalist og hun havde bestemt gode evner for at

skrive. Hendes far mente imidlertid ikke, at det var et job for en kvinde, han så hellere, at hun

blev lærer, og sådan blev det. Hun fik i 1960 embede på en skole udenfor Århus. Hun stiftede

familie, fik mand og børn og trivedes med jobbet.

Gennem de sidste år af 70’erne oplevede hun en stigende politisering af lærerjobbet. Hendes

mand, der også var lærer, var stærk tilhænger af tidens frigørende pædagogik og deltog aktivt

i politisk arbejde, så aktivt, at han kun var meget lidt hjemme, og Jane følte ofte hun stod alene

med hus, teenagebørn og arbejdsopgaver. Hun var også langt mindre overbevist om socialismens

velsignelser end sin mand. De havde mange trælse, men også mange spændende diskussioner,

og Jane følte hun udviklede sig meget gennem drøftelserne på skolen, diskussionerne

hjemme, og omgangen med teenagebørnene begge steder. Det var, som om der i de år

var grøde i så meget, synes hun.

Det gik hverken værre eller bedre, end at stort set samtidig med at den ældste flyttede hjemmefra,

besluttede hun og manden sig for at blive skilt. Selvfølgelig var det ulykkeligt, og børnene

var forfærdede, men så var det heller ikke værre, synes hun. De bosatte sig nær hinanden,

børnene, som nu var unge mennesker, accepterede ret hurtigt tingenes tilstand, og efter

et par år synes Jane faktisk at hendes nye frihed gav hende ny energi.

Stort set samtidig blev det muligt at læse til præst via en kort tillægsuddannelse til lærereksamenen.

Og den vej valgt Jane at gå, så hun blev som 51årig ordineret som præst i Århus i et

embede, hvor hun fik mulighed for både at bidrage med sin interesse for journalistik, for undervisning

og for sjælesorg.

Jane tog nemlig fat i områdets skrantende kirkehøjskole, der hver onsdag formiddag tiltrak enkelte

ældre kvinder og få mænd. Hun skaffede spændende foredragsholdere, der holdt oplæg

om litteratur, kunst, kultur og musik. Hun sørgede for at kirkehøjskolen blev kendt via annoncer

og små artikler, som hun skrev og fik optaget i de lokale dagblade.

Efter få år måtte man flytte højskoleaktiviteten til andre lokaler p.g.a. pladsmangel! Næsten

samtidig lancerede Jane også en højskolerække en månedlig aften for at appellere til en lidt

yngre kreds. Da hun nu var på god fod med adskillige dygtige foredragsholdere, var det ikke

svært for hende at lave velbesøgte programmer, så meget desto mere fordi hun var dygtig til

at markedsføre dem. Blandt sine præstekolleger opfordrede hun ofte til, at de gjorde noget tilsvarende.

Hun synes det var træls, når gode arrangementer gik helt eller delvist i vasken, fordi

for få vidste, de fandt sted.

I det hele taget er Jane blevet en kendt og anerkendt præst i området. Hendes sognebørn søger

hendes råd og vejledning i hverdagen pr. mail, i forbindelse med, at de mødes til foredrag,

eller til mærkedage. Hun er vellidt blandt sine kolleger og besidder adskillige tillidshverv.

Jo, Jane synes hun har haft et spændende og tilfredsstillende arbejdsliv. Hun siger selv, at hun

endte på den bedst mulige hylde for hende. At hun har valgt til næste år at træde tilbage, har

mere at gøre med at ryggen driller hende efter et voldsomt cykelstyrt end med noget andet.

Hun håber faktisk, at der i stedet kan blive plads til hende ved kirken på nedsat tid.

Kilde: Gertrud Iversen

- 88 -

More magazines by this user
Similar magazines