Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

Indledning: Præstearbejde i bevægelse – på land og i by

Som kirkens teologisk uddannede medarbejder har præsten umiddelbart kerneopgaver inden

for de fire førstnævnte punkter, og da præsten er født medlem af menighedsrådet, der

er kirkelig ledelse i sognet, kan vi roligt sige, at det uopgivelige præstearbejde finder sted på

alle fem dimensioner. Det er der principielt ikke noget nyt i.

Det nye er, at de konkrete arbejdsopgaver inden for alle fem dimensioner langsomt men sikkert

har udvidet sig i de seneste – skal vi sige – 25 år. Et enkelt eksempel er nok her til indledning.

Inden for dimensionen "undervisning" har vi i Danmark haft konfirmationsundervisning

siden 1736, hvor standardværket hurtigt blev Erik Pontoppidans Sandhed til Gudfrygtighed

(1737). Selvom betegnelsen for denne opgave har været konstant lige siden, er det indlysende,

at opgavens karakter har ændret sig voldsomt i takt med udviklingen i samfund og

pædagogik. Docerende klasseundervisning kan ikke længere være den bærende metode, for

"Hvordan skaber man ro i en 7. klasse, så mødet med kirke og tro bliver et positivt

og afslappet møde? Hvordan tilrettelægges stoffet, så børnene bliver engagerede?

Hvordan planlægges gode, sammenhængende og afvekslende undervisningsforløb


Hvis undervisningen skal være erfaringsnær, kræves det, at underviseren har en

idé om, hvordan konfirmander tænker, og også hvad man rent intellektuelt kan

forlange af en 13-års elev. På det område føler selv meget unge præster, at de står

langt fra konfirmandernes hverdag. …

Nogle steder kompliceres undervisningsopgaven af, at konfirmandholdet er sammensat

af børn fra to skoler. Det kan i sig selv give nogle spændinger. Én fortæller

sågar om et hold med 36 elever fra fire forskellige 7. klasser inkl. børn fra specialklasser."

3)

Inden for kerneopgaverne langs alle fem dimensioner vil kan kunne påvise, at den historisk

set samme opgave har ændret karakter i retning af det mere komplicerede. Eller sagt mere

indviklet: På dimensionsniveau er kirkens opgaver uændrede, men de perler af arbejdsopgaver,

der hænger på hver dimension, har fået mange flere farver og er blevet større. Det giver

derfor god mening, når Erling Andersen skriver, at "… jobbet som præst byder på så meget

væsensforskelligt", og "det intense ophold (på pastoralseminaret, SMR) formår kun at åbne

døren en smule ind til den verden, der er præstens." 4) Og dette gælder vel at mærke også,

hvis man skærer de ofte forkætrede gøgleropgaver væk.

Hvad betyder dette for forventningerne til præsten – fra befolkningen, menighedsrådet og

præsten selv? Erling Andersen peger her på to problematiske scenarier: At forventningerne

2) Om disse se f.eks. Viborg Stifts materiale Vejledning til samtale i de nye menighedsråd om Folkekirkens opgaver

lokalt, s. 4 (hentet den 22. marts 2009 fra www.viborgstift.dk/fileadmin/filer/Billeder/de_7_spoergsmaal/Vejledning.pdf).

Præcis de samme dimensioner for det kirkelige arbejde kan findes i kirkeordningen for Svenska

Kyrkan, jf. Kyrkoordning 1999, Andra avdelingen, Inledning.

3) Andersen: Et job med mening, s. 59-60.

4) Andersen: Et job med mening, s. 33 og s. 22, min kursivering.

- 8 -

More magazines by this user
Similar magazines