Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

menighedsraad.dk

Perspektiv - Landsforeningen af Menighedsråd

- 95 -

Ti forskellige arbejdsprofiler for præsterne i Århus Stift

Betragtet under ét giver figur 19 det hovedindtryk, at præster med 0-14 års anciennitet i

den nuværende stilling befinder sig i det blandede felt nederst til højre med fokus på organisation,

undervisning og sjælesorg. Efter mange år i stillingen finder der en specialisering

sted, og hvis vi inddrager et resultat fra afsnit 4.1, kan vi sige, at den går i tre retninger: For

landpræsterne bliver fokus rettet mod gudstjenester og kirkelige handlinger, de mandlige

bypræster fokuserer på undervisningsopgaver, mens de kvindelige bypræster lægger vægten

på sjælesorg. Inden vi gør billedet alt for enkelt, må vi dog erindre, at prisen for dette

overblik er forenklinger: Bag den enkle betegnelse for hver præstetype gemmer der sig den

vifte af opgaver, som er antydet af arbejdsprofilerne i figur 7 til figur 16.

4.3. Gennemsnitstyper og idealtyper

Som nævnt i afsnit 1.3 kan hver enkelt præstetype opfattes som en gennemsnitstype for et

bestemt udsnit af præster. Jeg vil nu gå skridtet videre og omforme dem til idealtyper i Max

Webers forstand. Dette er kort sagt rendyrkede idealiserede typer, jf. bilag 2, på side 110 ff.

For at kunne det må jeg først nævne tre krav, som en sådan idealtype skal opfylde:

1. Idealtypen skal udtrykke en rendyrket form for præstearbejde. Hermed menes, at den

ikke stritter i flere forskellige retninger, men udtrykker et sammenhængende tankebillede.

Den skal på den ene side sammenfatte en fylde af faktisk forekommende kendetegn,

og på den anden side har den lov til at se bort fra tilsynekomster, der ikke passer

ind i helhedsbilledet. 37)

2. Sammenhængen mellem kendetegnene skal være, at de – med Max Webers ord –

udgør en "logisk fuldkommen" 38) helhed. Hermed menes, at idealtypen udtrykker et

sæt af rationelle handlinger forstået som handlinger, der har en sådan grad af entydighed

og forudsigelighed, at man kan regne med dem. 39)

Dette krav skyldes, at idealtypen skal hjælpe os til at forstå de handlinger, der finder

sted, og det vil i vores sammenhæng sige, hvorfor præstearbejdet er gestaltet, som det

er. At forstå en handling er at se den som evident – dvs. som indlysende – og "den

højeste grad af evidens er indeholdt i den målrationelle tydning". 40) Den "ideelle idealtype"

beskriver derfor logisk konsistente handlinger og den kontekst, der gør dem forståelige

som målrationelle.

Dette krav skyldes ikke en opfattelse af, at mennesket er et rationelt væsen, der altid

handler optimalt i en situation ud fra de givne vilkår for at opnå et specifikt forudbestemt

mål. Kravet skyldes, at idealtypen netop på denne måde kan være et referencepunkt,

41) når de empiriske handlinger betragtes: Hvis det faktiske præstearbejde stemmer

overens med en af idealtyperne, kan det anses for rationelt; hvis det ikke stemmer

overens med nogen af dem, kan det enten anses for irrationelt, 42) eller som udtryk for

en forståelig kombination af typerne eller som udtryk for en uforståelig kombination af

handlinger.

37) Jf. Uta Gerhardt, 2001: Idealtypus. Zur methodischen Begründung der modernen Soziologie, Suhrkamp Verlag,

s. 234.

38) Her citeret fra Gerhardt: Idealtypus, s. 232

39) Jf. Gerhardt: Idealtypus, s. 306.

40) Weber, 1985: Ueber einige Kategorien der verstehenden Soziologie, s. 428.

41) Jf. Randall Collins, 2000: Max Weber – personen og forfatterskabet, Hans Reitzels Forlag, s. 39.

42) Jf. Gerhardt: Idealtypus, s. 298.

More magazines by this user
Similar magazines