BIOS Grundbog B

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

BIOS 

Grundbog B 

Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; 

Anders V. Thomsen; Leif Schack 

Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videredistribueres 

www.syntetisktale.dk

BIOS 

GRUNDBOG B 

BIOLOGISYSTEMET BIOS 

LEIF SCHACK-NIELSEN 

THOMAS BACH PIEKUT 

RIKKE RISOM 

ANDERS V.THOMSEN

Indhold 

Skov · 6 

Skoven er levested for mange spændende dyr og planter. 

Og skoven producerer også træ. 

Kyst og hav · 30 

Danmark har lange strækninger med ofte lavvandede 

kyster, og her lever dyr med vidt forskellig levevis. 

Koralrev · 46 

I de tropiske koralrev lever smukke fisk mellem fantastiske 

koraller. Men denne specielle naturtype er truet. 

Mad og sundhed · 56 

Du er, hvad du spiser! Kosten har stor betydning for, 

om vi holder os sunde og raske. 

Nydelsesmidler og rusmidler · 74 

Nogle af dem er helt uskyldige, men andre fører til 

afhængighed og måske alvorlig sygdom. 

Bæredygtig udvikling · 88 

Eksempler på bæredygtig udvikling fra bl.a. Afrika.

Genetik · 98 

De arvelige egenskaber findes i stoffet DNA, der ligger 

i cellernes kerner. Alt levende har DNA. 

Bioteknologi · 112 

Vi har altid udnyttet andre levende organismer på 

forskellige måder. Det kan være både nyttigt og farligt. 

Pelsdyravl · 130 

Følg minkavlerens arbejde, der kræver både praktisk 

og genetisk viden. 

Virus og bakterier · 140 

Det myldrer med bakterier og virus overalt omkring 

os – men vi kan ikke se dem med det blotte øje. 

Darwins rejse og opdagelser · 150 

Charles Darwins rejse fik ham til at indse, at livet på 

Jorden må være et resultat af millioner af års udvikling. 

Systematik og arter · 164 

Det er svært at overskue alle former for liv. 

Systematik kan hjælpe med at få et overblik. 

Stikord · 172 

Litteratur · 174

Forord 

Bios og logos 

BIOS og LOGOS er gamle græske ord. BIOS betyder liv og 

LOGOS betyder “lære”. Sammen kan de danne ordet biologi, 

der betyder “læren om det levende”. I faget biologi lærer vi 

altså om det levende, men også om det, der har indflydelse på 

det levende, fx temperatur, sollys, ilt og forurening. 

Ordet biologi brugte man dog ikke i det gamle Grækenland. 

Først i 1802 blev ordene BIOS og LOGOS sat sammen 

og brugt som ordet biologi. Dengang talte man om 3 riger: 

mineralriget, planteriget og dyreriget. Det var en berømt fransk 

naturforsker, Jean Lamarck, der i 1802 foreslog, at dyre- og 

planteriget skulle behandles for sig selv, da de var noget helt 

specielt. 

I dag taler vi ikke længere om mineralriget – i stedet regner 

vi nu med 5 riger: planter, dyr, svampe, bakterier og protister. 

De vil alle blive omtalt i Biologisystemet BIOS. 

Biologi i skolen 

I det gamle Grækenland var lærdom det højeste, man kunne 

opnå som menneske. At være oplyst og lære noget om naturen 

og samfundet var et privilegium, som kun få fik mulighed for. 

I dag er det anderledes. I Danmark er der undervisningspligt 

– og loven siger, at alle skal lære noget om biologi for at blive 

bedre rustet til at tage stilling til mange af de emner, der rører 

sig i samfundet. 

Danske skoleelever skal have biologi i 7., 8. og 9. klasse. 

Her skal undervisningen bygge videre på det, de har lært i 

natur/teknik. 

Det er også bestemt, hvilke overordnede emner undervisningen 

i biologi skal indeholde. Men emnerne kan ses fra mange 

synsvinkler, og man kan bruge mange forskellige eksempler 

til at belyse et emne. 

4

I Biologisystemet BIOS vil du møde mange af de traditionelle 

emner inden for biologi, men ofte med eksempler som du ikke 

ser så mange andre steder. 

Du kan også selv være med til at præge din undervisning i 

biologi, når du vælger arbejdsemner. Prøv at undgå meget 

populære emner som fx regnskov og hvaler – der er masser af 

andre muligheder. På den måde vil du virkelig opleve, hvor 

stort og bredt et område biologien dækker. 

Sådan bruges bogen 

Øjenåbner 

Hvert afsnit i Biologisystemet BIOS indledes med en “Øjenåbner”. 

Det kan være billeder, en historie eller andet, som I kan 

diskutere i klassen og som giver en antydning af det emne, I 

nu skal i gang med. 

Der er også en boks med spørgsmål til emnet. Prøv, inden 

I går i gang med afsnittet, at besvare spørgsmålene i boksen – 

enten alene eller sammen i klassen. På den måde finder I ud 

af, hvad I ved om emnet på forhånd, og hvad I måske gerne vil 

vide mere om. 

Nyttige begreber 

Flere steder i bogen er der bokse med “Nyttige begreber”. Det 

er ord og begreber, som findes i teksten. Når du læser teksten 

og ikke lige kan huske, hvad et nyt ord betyder, kan du finde 

det i den nærmeste boks. 

Undersøgelser og aktiviteter 

Hvis man skal lære noget om biologi, er det ikke nok at læse 

i en bog. Biologi er et fag, hvor man undersøger og afprøver 

en lang række ting – og ofte foregår undersøgelserne ude i 

naturen. Det kan være svært selv at gå i gang med en undersøgelse 

eller en anden aktivitet, og derfor er der lavet en 

masse kopiark til Biologisystemet BIOS. Din lærer kan hjælpe 

dig i gang med en undersøgelse eller en anden aktivitet 

ved hjælp af disse kopiark. Men det kan jo også være, at du 

selv har nogle idéer til, hvad du vil lave. Snak med din lærer 

om, hvordan du kan kombinere kopiarkene med dine egne 

idéer. 

5 

SMÅ DYR OG PLANTER FORORD

Skov 

Hvorfor har vi skov i Danmark? 

Hvad bruger vi skoven til? 

Hvilke træarter kender du? 

Hvordan omsættes døde dyr og planter? 

6

SKOV 


Flåde: et lands krigsskibe kaldes flåden. 

Forurener: hvis man efterlader ting i naturen, 

som ikke er der naturligt, forurener man. 

Fødekæde: en række af dyr og planter, hvor 

planten ædes af dyr, som ædes af andre dyr, 

der igen ædes af andre dyr osv. 

Fødenet: en model, hvor flere fødekæder 

tænkes sammen til et kompliceret net. 

Grundvandsspejl: hvis man graver ned i jorden, 

kommer man til et område, hvor jorden 

er mættet med vand, og der opstår en sø i 

hullet. Man er nu nede ved grundvandsspejlet. 

Lystræ: et træ, som lader meget af solens lys 

slippe ned mellem bladene til underskoven. 

Rodceller: celler i planternes rødder. 

Skyggetræ: et træ, hvor bladene opfanger 

meget af solens lys og ikke lader meget lys 

slippe ned til underskoven. 

Trækrone: den øverste del af træet med 

mange blade. 

Underskov: den del af skoven, som findes 

mellem skovbunden og trækronerne. 

Ved: den del af træet, som findes fra kernen 

og ud til barken kaldes ved. 

Ånding: den proces, hvor celler omsætter 

sukker ved hjælp af ilt. Affaldsstofferne er 

kuldioxid og vand. 

Skovene udvikles 

Skovenes størrelse i Danmark ændrer sig. Fx var der i begyndelsen 

af 1800-tallet næsten ingen skov tilbage i landet – kun 

ca. 4% af landet var dengang dækket af skov. Det skyldtes, at 

man brugte træ til mange flere ting, end man gør i dag. Blandt 

andet var hele Danmarks flåde bygget af træ. Flåden var meget 

stor i 1700- og 1800tallet, faktisk var den Europas næststørste 

flåde efter Englands. 

Desuden var danskerne ikke gode til at passe på skoven. Der 

blev fældet mere skov, end der blev plantet, og det var selvfølgelig 

en uholdbar situation. Man kan ikke bare blive ved med at 

tage af skoven, uden at plante ny, for så forsvinder skoven. 

I dag er 12% af Danmarks areal dækket af skov. Folketinget 

vedtog i 1989, at Danmarks skovareal, skulle fordobles de 

næste 100 år – en god politisk beslutning for alle, der kan lide 

at færdes i skoven. Det er også godt for miljøet, da arealer med 

skov forurener søer, åer og grundvand mindre end arealer med 

landbrug og by. Men det er ikke sikkert, det bliver nået på 100 

år. Det er dyrt for staten at opkøbe jorde til de nye skove, og for 

de private skovejere er der ikke mange penge i at have skov. 

Skovrejsning 

I fremtiden kommer man til at se mere til danske træarter i skovene. 

Meget af den nye skov, der plantes i Danmark, består af 

træarter, som naturligt har vokset i Danmark efter den sidste 

istid. Det drejer sig om ask, bøg, eg, lind, skovfyr og vortebirk. 

Alle arterne har vi stadig i vores skove, men der skal plantes 

flere af dem. Vi vil gerne have flere oprindelige træarter 

fordi alle danske dyrearter er knyttet tæt sammen i fødekæder 

og fødenet. En mår er fx afhængig af, at der er egern, den kan 

æde. Egernet er også afhængigt af, at det kan finde noget at 

æde. Og da egernet blandt andet æder nødder og frugter fra 

bestemte træer, er det vigtigt, at de træer er der. Det nytter 

ikke, at vi planter træer, som egernet ikke kan leve af. Så dør 

både egernet og måren. 

Det samme gælder næsten alle andre dyr i skoven. De er 

afhængige af, at træerne kan virke som føde, skjulested, redebygningsplads 

eller fødesøgningssted. 

8

Eksempel på fødenet i skoven 

Spurvehøg 

Bille 

Tårnfalk 

Danske træarter 

Sommerfuglelarve 

Skovsnegl 

Ringdue 

De træarter, som har vokset naturligt i Danmark efter istiden, 

er bl.a.: 

Regnorm 

Ask 

Ask er et smukt træ, som har en lys stamme og en stor rund 

krone. Asken har vokset i Danmark i ca. 8.000 år. Ask vokser 

ofte, hvor der er rigeligt med vand i undergrunden – det vil sige 

tæt ved søer, eller hvor der er et højtliggende grundvandsspejl. 

Asken kendes om foråret let på de sorte knopper. Asketræ bruges 

blandt andet til møbler i den danske møbelindustri og til 

skafter på haveredskaber som økser, skovle og river. Træet inde 

under barken kaldes for ved. Askens ved er både stærkt og 

meget smidigt. Asketræet er et lystræ ligesom egetræet. 

9 

Bladlus 

Plante 

SMÅ DYR OG PLANTER SKOV 

Blåmejse 

Edderkop 

Kanin 

Frø 

Ræv 

Spidsmus

SKOV 

Ask 

Bladene fra asketræet 

er lette at kende. 

De er meget store 

og ligner mange 

små blade, der sidder 

sammen. Frugterne 

sidder i klaser og kan 

ofte hænge på de 

nøgne træer hele 

vinteren igennem. 

Birk 

Bladene fra birk er små 

og har takker i kanten. 

Frugterne er også 

meget små. 

De har vinger, så de 

bedre kan spredes med 

vinden. 

Bøg 

Bøgetræets blade er 

glatte, men har små hår. 

Hårene kan være med 

til at mindske fordampning 

fra bladene. 

Frugterne kaldes bog 

og smager godt. 

10

11 


Eg 

Egetræets blade er 

bugtede ude i siden 

og ligner ikke blade fra 

andre træer. Frugterne 

kaldes agern og ædes 

både af mus og fugle 

som fx skovskade. 

Rødgran 

Rødgran har ligesom 

fyrretræer blade, der 

er formet som nåle. 

Frøene sidder i kogler, 

som ofte bliver hakket 

i stykker eller gnavet 

af pattedyr og fugle. 

Det er fx spætter og 

egern, som æder frø fra 

rødgran. 

Skovfyr 

Skovfyr har blade, der 

er formet som nåle. 

Bladene udgår sammen 

to og to fra grenene. 

Frøene sidder i kogler, 

som åbner sig, når solen 

skinner, og luftfugtigheden 

falder. Så er der 

større chance for, at det 

ikke regner, når frøene 

skal spredes.

SKOV 

Danmarks største skove 

I mange år var Rold Skov i Himmerland 

den største og Gribskov i Nordsjælland den 

næststørste. 

I dag er billedet således: 

Skovene syd for Silkeborg, Midtjylland: 85 km2 Rold Skov, Himmerland: 80 km2 Klosterhedens skovdistrikt,Vestjylland: 65 km2 Gribskov, Nordsjælland: 56 km2 Almindingen, Bornholm: 50 km2 Danmarks skove. I dag er ca. 12 % af landet dækket 

af skov. Det er planen, at der skal plantes mere 

skov i Danmark over en periode på ca. 100 år. 

Birk 

Birketræer ses mange steder i Danmark, både i skove og haver. 

En del mennesker er desværre allergiske over for birkepollen, 

som spredes ud i luften om foråret. 

Birketræ er populært som pejsebrænde, men møbler i birk 

er også eftertragtede på grund af deres helt lyse farve. Birken 

var dominerende i skovene for 9-12.000 år siden. Den var dermed 

et af de første træer, der voksede i Danmark, efter at isen 

trak sig tilbage under sidste istid. 

Bøg 

Bøgen står flot, grøn og prægtig i vores skove. Mange mennesker 

glæder sig hvert år til dagene midt i maj, hvor bøgen 

springer ud. Så starter sommeren for alvor. 

Bøgen bliver 30-40 meter høj. 

Bøgens frø er en slags nødder og kaldes bog. Bog ædes ofte 

af mus, rådyr og egern i skoven. Men de bog, der ikke bliver 

ædt, spirer det følgende forår til nye bøgetræer. Bøgen har kun 

været i Danmark i 2.500 år. Den er dermed en af de nyeste 

“danske træarter”. 

Bøgen er et skyggetræ, hvilket vil sige, at den har en tæt 

krone, som opfanger meget af sollyset. Derfor er det kun skyggetålende 

træer, fx ahorn, som kan vokse op under bøgetræerne. 

Bøg var sammen med eg de vigtigste træer i de danske 

skove i jernalderen for 2-3.000 år siden. Det skyldtes, at de to 

træers frugter gav føde til et vigtigt husdyr, nemlig svinet. 

Svinene gik ikke i stalde som i dag – men ude i skoven. Her åd 

de agern og bog fra træerne, og samtidig spredte de også træernes 

frugter, så nye træer kunne spire og blive til ny skov. 

Bøgens maksimale alder er 3-400 år. 

Veddet hos bøgen er hvidgult, tungt og hårdt. Det bruges 

til møbler, gulve eller til brænde. Indtil 1920 blev 90% af de fældede 

bøgetræer brugt til brænde, mens det i dag kun er ca. 20%. 

Eg 

De ældste træer, vi har i Danmark, er egetræer. Nogle af dem, 

har oplevet både vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene 

og verdenskrigene. Enkelte er over 1.000 år gamle. Egetræer 

har groet i Danmark i de sidste 9.000 år. Frugterne er æggeformede 

nødder, som hedder agern. 

12

Pollendiagram fra forskellige perioder 

Man kan se, hvilke træer 

der har vokset i Danmark, 

ved at studere pollen, som 

man finder i mosetørv. Jo 

længere nede i mosetørven 

man finder pollen, des 

ældre er de. På diagrammet 

kan man fx se, at der 

3.000 år f. Kr. var mange 

pollen fra lindetræer. Det 

tyder på, at der var mange 

lindetræer dengang. Der 

var mange flere lindetræer 

end andre træer, og derfor 

kaldes tiden for lindetiden. 

Egetræet er et lystræ. Det betyder, at meget af sollyset slipper 

igennem træets krone og når ned til skovbunden. Derfor 

er der mange planter, som kan vokse under egetræer. 

Egetræet bruges til møbler og træskibe. Den store danske 

krigsflåde i 1700- og 1800-tallet var bygget af eg. Til ét stort 

krigsskib blev der brugt over 2.000 fuldvoksne egetræer. 

Skovfyr 

Fyrreskove forbindes af mange danskere med Sverige og 

Norge. Men engang var der masser af fyrretræer i Danmark. 

Fyrretræer vokser godt i sandet jord og ses derfor ofte tæt på 

kysterne. For 8-9.000 år siden var skovfyr det almindeligste 

træ i Danmark. 

Træet bruges meget i møbelindustrien, bl.a. til borde, reoler 

og senge. Fyrretræet er et lystræ. 

Bøg 

Græsser 

Korn 

El 

Ask 

Eg 

Lind 

Hassel 

Fyr 

Birk 

500 f. Kr. 

13 


3.000 f. Kr. 6.000 f. Kr. 7.000 f. Kr. 8.000 f. Kr. 9.000 f. Kr. 

Lystræ og skyggetræ 

Der er stor forskel på, hvor meget lys der er 

inde i en skov. Går man i en skov med skyggetræer, 

kommer der ikke meget lys ned til skovbunden. 

Det skyldes, at træerne danner nye 

blade alle de steder, hvor de kan fange noget 

lys.Til sidst er der meget få steder, hvor lyset 

kan slippe ned til skovbunden. I en skov med 

skyggetræer er der derfor kun få planter, 

som vokser i skovbunden. 

I en skov med lystræer er der meget mere 

lys.Træerne opfanger ikke lyset så effektivt som 

i en skyggeskov. Derfor er der mange planter i 

skovbunden, og man kan også se mange unge 

træer, som er ved at vokse sig store.

SKOV 

Spætte 

Egern 

Mus 

Man kan se, hvilket dyr der har søgt efter føde i 

koglerne. Musene gnaver det meste væk. Spætter 

hakker, så det hele ser flosset ud, mens en egernbehandlet 

kogle ser ud som en mellemting mellem 

en spættebehandlet og en musebehandlet kogle. 


Forædlet: en plante eller et dyr er forædlet, 

hvis man gennem avlsarbejde har forbedret 

bestemte egenskaber. 

Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved 

hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår 

bl.a. i træernes blade og nåle. 

Sikar: de rør i træet, som transporterer sukkervand 

fra bladene til andre dele af træet fx 

rødderne. 

Urter: planter, som ikke er træagtige. Ofte 

mindre planter i skovbunden. 

Vedkar: de rør i træet, som transporterer vand 

fra rødderne op gennem træet. 

Årringe: når et træ skæres over, ses årringene 

som lyse og mørke ringe fra kernen og ud 

mod barken. Hvert år dannes en ny årring. 

Rødgran 

Rødgran er det mest almindelige træ i de danske skove. 50- 

60% af skovarealet i Danmark er dækket af rødgran. Rødgran 

vokser hurtigt og er allerede klar til fældning efter ca. 40 år. 

Rødgran blev indført til Danmark omkring år 1730, da man 

ønskede nogle træer, der hurtigt kunne vokse sig store. Der er 

ofte mørkt i en granskov, fordi rødgran giver meget skygge. 

Blomstringen finder sted i maj, men de smukke, røde hunblomster 

findes øverst i kronen og ses sjældent. På rødgran 

springer hunblomsterne ud først. Derefter udvikles hanblomsterne, 

og granskoven kan være helt gul af pollen fra dem. 

Søer og damme i skoven kan også være helt dækket af pollen. 

De befrugtede hunblomster udvikles til grankogler. Frøene i 

disse bliver til nye træer eller ender som føde for mus, egern og 

spætter. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musikinstrumenter 

og papir. 

Skoven dyrkes 

Skal vi ikke ud i naturen? For en del mennesker i Danmark 

betyder det en tur i skoven. Mange synes, at skoven er den rigtige 

natur. Det er her, man finder de vilde planter og dyr. 

Skoven virker ikke så tæmmet og ensartet som en dyrket hvedemark 

eller en park i byen. 

Alligevel er skovene i Danmark dyrket land ligesom vores 

marker. Træerne er plantet eller sået under nøje kontrol af skovarbejdere, 

og træerne er også forædlede, ligesom de planter, vi 

køber på planteskolen, og sætter i vores haver. En dag skal træerne 

høstes, og salget skal give indtægter til skovens ejere. 

Transport af vand i træerne 

Vand er nødvendigt for alt liv på Jorden. Træer får deres vand 

fra jorden og suger det op gennem rødderne. Fra rødderne 

skal vandet transporteres rundt til alle træets celler. Oppe i 

bladene bliver vandet bl.a. brugt i fotosyntesen. Transporten 

op gennem træet foregår gennem de rør, der kaldes vedkar. 

Vedkarrene ligger i træets grene og stamme, hvor de udgør en 

stor del af veddet. Ser man på ved i en lup, kan man se, at det 

består af tusindvis af små huller. Hullerne er de kar, hvor van- 

14

Bark 

Sikar og vedkar 

det transporteres op gennem træet. Transporten foregår ved, 

at der dannes et undertryk oppe i bladene. Det dannes, fordi 

solens stråler varmer bladet op og får vandet i bladene til at 

fordampe. Når vandet fordamper øverst oppe, bliver der 

undertryk i vedkarrene, og der suges nyt vand ind fra rødderne. 

Fotosyntesen foregår oppe i bladene, hvor der er lys. Her 

dannes sukker, der skal ud til alle dele af træet. Sukkervand 

transporteres gennem de sikar, der ligger lige under barken. 

Der bliver hvert år dannet nye sikar, når træet vokser. Når 

mennesker tapper sukkervand fra træer, gør de det ved at 

skære sikarene over. Det sker, når man fx tapper saften fra 

sikarene hos ahorntræer. Denne saft koges ind og bliver til 

ahornsirup. 

Spredning af frø 

Sikar 

Høstved 

Efterår 

Ude under træets bark transporteres sukker opløst i vand ned til 

træets rødder. Det sker gennem de såkaldte sikar. I midten af træet 

transporteres vand fra rødderne og op til bladene. Det sker i de 

såkaldte vedkar. 

Vårved 

Forår 

Mange af de træer, man ser i skoven, er plantet af skovarbejdere. 

Men træerne sår også sig selv, når de spreder deres frø. Spredningen 

af træernes frø kan ske på mange måder. 

En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær, 

taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyldebærrene. 

Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyldebusk 

op i skovbunden. 

15 


Sukkersaft tappes fra et ahorntræ. Sukkersaften 

løber i sikarrene lige under barken. De skæres 

over, og saften kan så opsamles og bruges til 

fremstilling af sirup. Der skal 40 liter saft fra træet 

til 1 liter sirup. 

Sukkervand i sikar 

Vand 

Fordampning fra blade 

Vand i vedkar 

Fotosyntese 

i blade 

Grundvandsspejl 

Træet henter sit vand i de porer i jorden, hvor der 

er vand. Noget af vandet er kommet ned i jorden 

med regnen, men nogle træer kan også have 

rødder, der går ned til grundvandet, og derved har 

træet en mere stabil vandforsyning.

SKOV 

Egern, der gnaver i hasselnød. Hassel er et 

almindeligt træ i skoven. Ikke alle nødderne bliver 

taget af mennesker. Nogle bliver taget af dyrene, 

mens andre bliver til nye hasseltræer. 

Mange buske med frugter har dyrespredning. En 

drossel æder frugterne for at få energi. Stenen, 

som er plantens frø, kan komme gennem fuglens 

fordøjelsessystem uden at miste evnen til at spire. 

Fuglen taber en klat et sted, og hvis betingelserne 

er gode, spirer en ny busk frem. 

Et egern graver om efteråret et lager af hasselnødder ned i 

skovbunden. Det finder dem aldrig igen, eller egernet bliver 

ædt af en mår. Nødderne spirer, og nye hasselbuske vokser op 

i underskoven. 

Når bærrene på et kirsebærtræ er modne, falder de ned og 

ædes af fx en ræv. De spiredygtige kirsebærsten kommer ud 

igen med rævens ekskrementer. Er der nok lys og gode forhold 

i jordbunden, vokser nye kirsebærtræer op. 

Frø fra vilde planter blæses ind i skoven af vinden. Andre frø 

slæbes ind af menneskene og af deres maskiner. På den måde 

bliver skoven efterhånden fyldt med mange vilde plantearter. 

Når man går tur i skoven, ser man ofte træerne stå i fine 

lige rækker. Men under dem og mellem dem har man en stor 

variation af selvsåede træer og buske. Der er også urter, mosser 

og svampe. Alt dette giver føde og opholdssted til mange 

forskellige dyr. Selvom skoven på mange måder er menneskets 

værk, kan man også med god ret opfatte skoven som et 

sted med meget vild natur. 

Skovbryn 

Skovbrynet er det område, hvor skoven støder op til det omgivende 

land. Her er der særlig stor variation af planter og dyr. 

Der er mere lys end inde i skoven, og derfor kan der vokse 

planter, som inde i skoven ville blive skygget ihjel. 

Slåenbusken er meget lyskrævende og ses ofte i skovbryn, 

som vender mod syd eller vest. Den danner et tæt krat, som 

giver de øvrige træer læ for vinden. Den giver også skjul og 

redesteder til småfugle. Slåen får blåduggede frugter, som er 

god vinterføde for de vilde dyr fx fugle. 

Hvor jorden er leret og kalkrig, ses hassel, tjørn, roser, 

brombær og røn, og i de sandede dele af landet findes ofte 

træer som tørst, røn, enebær, birk. 

Inde i skoven tynder skovarbejderne ud blandt træerne. 

Der bliver fjernet buske og småtræer, hvis de generer væksten 

for de dyrkede træer, der til sin tid skal fældes og sælges. Men 

i skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt. 

Skovfolkene ønsker ikke at lave huller i skovbrynet, så 

lævirkningen bliver ødelagt. Her får selvsåede træer og buske 

lov til at udvikle sig. Nogle skovbryn er da også ret gamle. 

16

Temperatur Lysintensitet 

40 °C 

30 °C 

20 °C 

10 °C 

Inde i skoven 

Uden for skoven 

0 6 12 18 24 

Klokkeslet 

Når der er mange forskellige planter, findes der også 

mange forskellige slags dyr. Insekterne og deres larver er tilpasset 

livet på forskellige planter, og i skovbrynet er der også 

mange arter af insekter. De tætte buske beskytter mod rovdyr, 

og derfor er her også mange fugle og smågnavere. Der er også 

gode redesteder for småfugle i skovbrynet. 

17 


Inde i skoven 

Uden for skoven 

0 6 12 18 24 

Klokkeslet 

Lys og temperatur 

i skovbrynet og uden for skoven 

Det ses, at lyset varierer mere i styrke i skovbrynet. 

Her når lyset altså ned til bunden og giver gode 

betingelser for vækst tæt på jorden. Inde i skoven 

skygger træerne, og der er ofte få planter i skovbunden. 

På temperaturkurven ses, at skoven virker 

som en dyne. Den gør klimaet mere stabilt. 

Der vokser mange forskellige træer og buske i et 

skovbryn. Derfor er der også mange dyr som 

insekter, mus, edderkopper og fugle. De finder føde 

her – men bliver også jaget.

SKOV 

Træer og buske i skovbrynet 

Hassel 

Brombær 

Stendigerne er ca. 200 år gamle og viser, hvor 

grænserne i skovene gik i gamle dage. I dag er de 

fredet. Både firben og slanger holder til i digerne. 

Røn 

Skovens gamle grænser 

I 1805 var næsten al dansk skov ved at være forsvundet. Man 

havde fældet for meget træ til huse, skibe og brænde. Desuden 

havde græssende køer og svin ædt nye træer, der var på vej op. 

Derfor indførte kongen “Fredskovs-forordningen”. Skovens 

grænser skulle ligge fast, og for at forhindre dyrene i at gå ind 

i skovene og æde de små nyspirede træer blev bønderne pålagt 

at bygge stengærder rundt om skovene. Disse gærder står 

mange steder endnu. Ofte ser man et stengærde inde i skoven, 

og så véd man, hvor skovgrænsen lå omkring år 1805. 

Stengærdene er yndede opholdssteder for skovfirben, snoge 

og hugorme. Men også lækatten har ofte sin hule i et stengærde. 

18 

Tjørn 

Tørst 

Vortebirk

Vi bruger skoven 

Tømmer og julegran 

Skoven er en arbejdsplads, og der skal tjenes penge på driften. 

Et bøgetræ, som fældes, og som skal bruges til fremstilling af 

møbler er ca. 120 år gammelt. Det blev altså plantet af vores 

tip-tip-oldeforældres generation. 

De træer, som plantes i dag, skal høstes i en fremtid, hvis 

behov vi ikke kender. Rundt omkring i Danmark står stadig egeskove, 

som blev plantet omkring 1810. Det var kort tid efter, at 

englænderne havde taget hele den danske krigsflåde. Disse 

egetræer skulle bruges til bygning af krigsskibe. Men da et egetræ 

skal være næsten 200 år gammelt, før det er klar til at blive 

fældet, er det først nu, at den nye krigsflåde kan bygges! 

Nu har skovfolkene dog mulighed for at dyrke træer, hvor 

fortjenesten hurtigere kommer hjem. Juletræer kan fældes 

efter 5-15 år, og pyntegran til juleudsmykning kan klippes fra 

ædelgranerne, efterhånden som det kan sælges. Disse to produkter 

har givet de danske skovejere gode indtægter de senere 

år, mens det har været svært at tjene penge på tømmer. 

Det danske skovbrug er stærkt mekaniseret, ikke mindst 

for at undgå tunge byrder og løft for skovarbejderne. Man 

sparer også menneskelig arbejdskraft og gør dermed driften 

billigere. 

19 


De moderne skovmaskiner er meget effektive. 

Denne maskine kan fælde og afgrene ca. 100 

træer i timen. Og så er de lange stammer 

endda skåret i mindre stykker klar til at blive 

kørt væk. 

Udsnit af skovkort fra Hareskoven nord for 

København. På Mourits Bakke er bøgetræerne 

over 150 år gamle og ca. 30 m høje. På den anden 

side af vejen er de under halvt så gamle, men 

alligevel ca. 20 m høje.Træerne vokser altså mest 

i vejret i starten af deres liv.

SKOV 


Dyrespredning: når frø spredes ved hjælp af 

dyr, kaldes det dyrespredning. 

Frøuld: en hvid og meget let del af frøet, som 

minder om bomuld. Frøuld gør, at frøet lettere 

spredes med vinden. 

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannes 

til mindre bestanddele. Når fx et træ dør, 

nedbrydes det langsomt til mindre bestanddele 

for til sidst at blive til jord. 

Næringssalte: salte, som optages af planter. 

I planterne virker de som næring. Kaldes også 

næringsioner. 

Omsætning: ændring af stoffer fra én form 

til en anden. Se også Nedbrydning. 

pH-værdi: surhedsgrad. pH-værdien fortæller, 

hvor sur fx jorden er. Er den 3, er den sur. 

Er den 7, er den neutral, og er den 9, er den 

basisk. I en sur jord er omsætningen langsom. 

Rodstængel: en underjordisk stængel, hvorfra 

planten danner nye skud hvert år. 

Surhedsgrad: se pH-værdi. 

Tømmer: træstammer og tykke grene, som 

bl.a. bruges til møbler, byggematerialer og 

brænde. 

Udkonkurreret: når en organisme, fx en plante, 

fortrænges af en anden plante, der er bedre 

tilpasset, bliver den udkonkurreret. 

Vindspredning: når frø spredes ved hjælp af 

vinden, kaldes det vindspredning. 

Ædelgran: gruppe af nåletræer med flotte 

blanke nåle. Ædelgraner er populære som 

juletræer og pyntegrønt. 

pH-værdien i jorden er meget vigtig for nedbrydningen. 

Er pH lav, er jorden sur, og nedbrydningen 

går langsomt.Ved pH 7 og op til 9 er der gode 

betingelser for bakterier, og derfor nedbrydes 

blade og døde dyr hurtigt. 

Skovbunden 

Omsætning i jorden 

Forholdene i skovbunden er utrolig vigtige for de træer og 

andre planter, som skal gro her. Der skal vand og ilt ned til 

rødderne. Vandet suges op i rødderne og bruges i alle celler 

samt til fotosyntesen i bladene. Ilten bruges af rodcellerne, 

når de ånder. Både vand og ilt er livsnødvendige for træerne 

og de andre planter. I jorden skal der derfor være mange huller, 

som vandet og ilten kan komme ned i. Regnormene laver 

med alle deres gangsystemer huller ned mellem rødderne. 

Regnorme kan ikke lide sur jord. Det betyder, at der ikke 

er ret mange regnorme i jord med en lav pH-værdi. Nogle 

skove har jordbund med pH så lav som 3, og der er ingen regnorme. 

Først når pH-værdien kommer op over 5 (helst 6-8), 

kommer der mange regnorme i jordbunden. 

Bakterier er også mindre aktive eller helt væk, når pH-værdien 

falder. I jordbunden er bakterierne vigtige. De sørger 

nemlig for omsætningen i jorden. De er med til at nedbryde 

døde plante- og dyrerester til næringssalte, som de levende 

planter kan optage. Regnormene deltager også aktivt i nedbrydningen 

af fx nedfaldne blade, som de æder. En hurtig og 

god omsætning i jorden hænger derfor nøje sammen med surhedsgraden. 

Høj pH-værdi (7-9) giver en god jord for planterne, 

mens en sur jord (pH på 3-5) giver en dårlig jord med få tilgængelige 

næringssalte for planterne. Her er det ofte kun 

svampe, der kan overleve og sørge for nedbrydningen, og det 

går meget langsomt. 

pH i jord 

20 

0 3,0-5,0 7 7,5-9,0 

14 

Sur jord Neutral 

Langsom nedbrydning 

Få bakterier og 

regnorme i jorden 

Basisk jord 

Hurtig nedbrydning 

Mange bakterier 

og regnorme i jorden

I skovbunden lever der utrolig mange bakterier, mikroorganismer 

og små dyr. De er alle en del af livet i skovbunden. 

Bakterierne nedbryder blade og døde dyr, ligesom mange af 

de andre mikroorganismer. Små rovdyr som mosskorpioner 

og edderkopper er en del af skovens dyreliv, og de er spændende 

at studere i stereolup, hvis man fanger dem. 

Planter i skovbunden 

I skovbunden findes der mange forskellige planter. Mange af 

dem er kun fremme om foråret og tidligt om sommeren. En 

del planter bliver kun ét år gamle, mens andre overvintrer 

nede under jorden, til det bliver forår igen. Anemonerne er 

nogle af de skovplanter, som lever nede under jorden om vin- 

JUNI 

Næringsstoffer 

optages i bøg 

Blad falder af 

JULI 

Blad nedbrydes 

Anemone i kredsløb med bøgetræ 

Blad falder af 

OKTOBER 

Blad 

nedbrydes 

Næringsstoffer 

optages i anemone 

Anemonerne blomstrer i april, inden bøgen springer ud midt i maj. 

I april er der derfor meget lys i skovbunden. Det lys skal anemonerne 

bruge. Først i maj visner anemonerne og nedbrydes. Der frigives 

næringssalte, når anemonerne nedbrydes. Dem kan bøgetræet bruge, 

når det skal vokse om sommeren. 

APRIL 

21 


Fod på smådyrene 

Når du sætter et fodaftryk i skovbunden, 

træder du i gennemsnit på følgende dyr: 

1 tusindben 

1 mosskorpion 

3 regnorme 

5 biller 

6 edderkopper 

14 bænkebidere 

1.200 springhaler 

Desuden træder du på over 2 millioner encellede 

dyr og flere milliarder bakterier.

SKOV 

I april dækkes skovbunden mange steder af hvide 

anemoner. Det får mange mennesker ud i skoven, 

fordi det er et sikkert tegn på forårets komme. 

Dunet steffensurt med blade, blomster og frø. 

Frøene har små kroge, som hænger fast i dyrenes 

pels. Når dyret senere klør sig eller ruller sig, tabes 

frøet. Frøet er nu spredt til et andet sted. Det kaldes 

for dyrespredning. 

teren. Men det er kun som en stængel, der ligger 5-10 cm 

under jorden. En sådan stængel kaldes for en jordstængel. Fra 

den skyder der nye anemoner op hvert forår. 

Anemonerne har tilpasset sig, så de kommer frem og 

blomstrer meget tidligt. For at få lys nok er de fremme allerede 

i april. Det er inden bøgetræerne springer ud og tager lyset. 

I april er der ikke mange insekter fremme endnu. Det betyder, 

at der kun er få til at bestøve anemonens blomster. Til gengæld 

har de få insekter, der er fremme, næsten kun anemoner 

at bestøve – så det er dér, de søger hen. Når anemonen er 

bestøvet, visner den hurtigt. De små anemoner omsættes derefter 

af nedbrydere i skoven. De næringssalte, som anemonerne 

omsættes til, kan bruges af bøgetræerne nu, hvor de skal til 

at springe ud. 

Anemonernes frø nedbrydes ikke. De udvikles, indtil de næste 

år kan spire op til nye planter. Skulle det ske, at anemonen ikke 

blev bestøvet, betyder det ikke så meget. Anemonerne er flerårige 

og rodstænglen sætter nye blomster året efter. 

Dunet steffensurt 

Dunet steffensurt har en flerårig stængel under jorden ligesom 

anemonerne, og den udvikler også frø hvert år. Frøene overvintrer 

i skovbunden, inden de vokser op som nye planter året 

efter. Dunet steffensurt har nogle sjove frø, som kaldes “præstelus”. 

De sidder ofte fast på strømper, sko eller bukser, når man 

har været i skoven om efteråret. På frøene sidder nogle små 

kroge, der sætter sig fast på dyr, som kommer forbi. Det er en 

form for dyrespredning. Dyrespredning vil sige, at planters frø 

spredes ved, at dyr transporterer dem til et andet sted. Dyrene 

taber frøene, og hvis forholdene er gode, kan frøene spire. 

For planter gælder det om at sprede frøene så meget som 

muligt, da forholdene, hvor de vokser, kan ændres. Hvis planter 

ikke har spredt sig inden en forandring i forholdene, kan 

de risikere at uddø. En ødelæggende forandring kan fx være 

en skovrydning. Det kan ske enten ved brand, eller ved at 

mennesker fælder skoven. I begge tilfælde vil forholdene være 

meget anderledes bagefter. Træerne er væk, og der vil nu være 

som på åbent land med meget lys om dagen. Det giver varme 

dage og kolde nætter. Her er andre planter som fx græsser 

bedre tilpasset end dunet steffensurt. Derfor vil dunet stef- 

22

fensurt blive udkonkurreret i området. Hvis ikke den har 

spredt sig til andre skove, inden forholdene ændres, er den i 

fare for at uddø. 

Gederams 

Gederams er en stor og køn plante. Den dækker mange steder 

store områder med flotte rødviolette blomsterstande. Planten 

vokser, hvor der kommer lys ned til skovbunden og ses derfor 

meget ofte, hvor en storm har væltet noget af skoven, eller 

hvor skovarbejderne har været ude med motorsaven for at 

fælde træer. 

Gederams vokser på åbne steder, hvor der er mulighed for, 

at der kommer lidt vind. Den spreder sine frø ved vindens 

hjælp. Det kaldes for vindspredning. På de bittesmå frø sidder 

der frøuld. Det er en lille tot, som minder om bomuld. Den 

sidder øverst på frøet ligesom den hvide fnok “faldskærmen” 

på mælkebøtters frø. Frøene fra gederams kan svæve langt 

med vinden. Gederams kan blive op til 2 m høj og blomstrer i 

juli og august. 

Skovens dyreliv 

Skovens levesteder 

Skoven rummer mange forskelligartede levesteder, fx skovbunden 

med dens lag af døde blade og nåle. Her er der et fugtigt 

og stabilt klima. De døde plantedele er næring for mange 

dyr. Dyrene er ofte sarte væsner, som ikke tåler udtørring eller 

det barske klima på åbent land. Mange af dyrene er så små, at 

der skal lup til for at se dem. Ja, mange kan endda kun ses i 

mikroskop. 

Et andet levested er underskovens tætte bevoksning af unge 

træer og buske, som giver læ og gode skjulesteder for dyrene. På 

træernes stammer og grene lever mange slags snegle og insekter, 

og træernes kroner giver føde og redemuligheder for mange dyr. 

Døde grene og væltede træstammer er levesteder for fx 

bænkebidere, tusindben og ørentviste. 

Regnorme 

I skovbunden lever der regnorme. Der findes ca. 20 forskellige 

arter af regnorme i Danmark. 

23 


Gederams’ frø er meget små, og de har en lille 

paraply af frøuld, som gør, at de let føres bort med 

vinden. Det kaldes for vindspredning.

SKOV 


Dræning: man dræner jorden for at få vandet 

væk. Jorden bliver derved mere tør. 

Hermafrodit: et dyr, som både kan være 

han og hun – dyret kan både udvikle æg og 

sædceller. 

Jorderosion: slid af jord på grund af vand, 

vind eller is. 

Sædgemme: et sted i kroppen, hvor sæden 

opbevares. 

Regnormens føde 

Regnormen trækker blade hen til et af sine 

huller. Bladet vædes med spyt, så bakterierne får 

nemt ved at nedbryde bladet. Så æder regnormen 

både det nedbrudte blad og bakterierne. 

På den måde får regnormen energi. 

De fleste regnorme kan bedst lide neutral eller basisk jord. 

Regnormene er meget afhængige af vand. Væsken i deres krop 

fordamper hurtigt ud gennem huden, så de let tørrer ud. 

Derfor ser vi kun regnorme oven på jorden efter regnvejr. Så 

er der nemlig fugtigt nok til, at de kan søge føde på jorden. 

Spor viser, at de kan krybe længere end 20-30 meter på en nat. 

Regnorme kommer op om natten efter regn. Når det 

begynder at blive dag, forsvinder de ned i jorden igen. De tåler 

ikke solens stråler ret længe, og de er et nemt bytte for fugle. 

De regnorme, vi ser om morgenen efter et regnvejr, er ofte orme, 

som ikke kunne finde et sted at krybe ned i jorden igen. De 

svækkes af sol og udtørring. 

Regnorme kan gå i dvale. Hvis der bliver tørt om sommeren, 

graver de sig ned og laver et kugleformet kammer. Det fores med 

et slimlag, som holder på fugtigheden. Herinde ruller ormen sig 

sammen og bliver liggende i dvale, indtil det har regnet igen. 

Gangsystemer og bevægelse 

Regnorme har to sæt muskler i kroppen. Et sæt langsgående 

muskler, der kan trække kroppen sammen, så ormen bliver 

kort og tyk, og et sæt ringformede muskler som klemmer 

ormen sammen, så den bliver lang og tynd. 

Regnorme kan krybe af sted ved hjælp muskelbevægelser 

og nogle bagudrettede børster. Overalt på regnormens krop er 

der små børster. De stritter bagud og bevirker, at regnormen 

ikke glider baglæns, når den kryber. Under jorden laver den 

gange ved enten at mase sig gennem den løse jord eller ved at 

æde jorden foran sig. 

Store regnorme kan lave gange, der når 4 meter ned i jorden. 

Regnormene laver de dybe gange, når de skal i dvale ved 

tørke og i den kolde vinter. Andre regnormegange ligger mere 

vandret i jordbunden. De mange ormegange giver god dræning 

af jorden. Det vil sige, at regnvand hurtigt siver ned i jorden. 

På den måde er regnorme med til at forhindre jorderosion. 

Jorderosion vil sige, at vand eller vind fjerner den øverste 

del af jordlaget. Gangene er også en fordel for livet i jorden. 

Gennem gangene kan der komme ilt ned til både planternes 

rødder og til de små dyr, der lever i jorden. Planterne udnytter 

gangene som lette veje for deres nye rødder, så rødderne kan 

vokse ned i de fugtige jordlag og hente vand. 

24

Regnormens fordøjelse 

Regnormen har lige bag 

munden spytkirtler til 

at producere spyt, der starter 

fordøjelsen. I forrådsmaven 

ligger føden, indtil den kommer 

ned i muskelmaven, hvor 

kraftige muskler maler den. 

I tarmen starter optagelsen 

af føden.Til sidst kommer 

ekskrementerne ud af gattet. 

Mund 

Kalkkirtler 

Muskuløst svælg med spytkirtler 

Formering 

Regnorme er hermafroditter. Det vil sige, at en regnorm både 

er han og hun. Den har testikler, som producerer sæd, og 

æggestokke, som producerer æg. Men regnormene parrer sig 

og befrugter hinandens æg. Ved parringen lægger ormene sig 

ved siden af hinanden, og forenderne vender hver sin vej. 

Ormene holder fast i hinanden med nogle specielle børster, og 

de danner et slimrør, som omgiver dem. Nu overfører regnormene 

sæd til hinanden. Sæden gemmes i små hulrum, sædgemmer, 

indtil regnormene skal lægge æg. På et tidspunkt bliver 

æggene så befrugtet af sæden. 

Føde 

Regnorme æder ikke gerne helt frisk nedfaldne blade. De foretrækker 

halvrådne blade, der er bidt i stykker af andre dyr. 

Regnorme har ingen tænder, men de har spytkirtler. Spyttet 

blødgør føden, så den er lettere at æde. 

Regnorme fordøjer de bakterier og svampe, som sidder på 

bladene. Regnormenes tarm er delt i flere afsnit. Først kommer 

der en forrådsmave, hvor føden opholder sig et stykke tid. 

Så glider føden videre til en tyggemave. Her er der kraftige 

muskler, som maler føden i mindre stykker. De sand- og jordpartikler, 

som findes i føden, hjælper til med at findele den. 

Så glider føden videre ned i tarmen, og her sker optagelsen af 

næringsstofferne. 

25 


Muskelmave med mineralkorn 

Forrådsmave 

Tarm Gat 

Regnorme, der parrer sig. En regnorm har både 

sædceller og ægceller. Men den befrugter ikke sine 

egne æg med sin egen sæd. Det ville der ikke 

komme stærke unger ud af. Derfor parrer den sig 

med en anden regnorm.

SKOV 

Regnormen har mange fjender. Her er det en 

solsort, der netop har fanget en regnorm. 

Men det kunne også være en husskade, en allike, 

en grævling, en spidsmus eller en krage, der åd 

regnormen. 

Kulstoffets kredsløb 

Når pigen ånder ud, er der ca. 4% CO 2 

i hendes udåndingsluft. Denne kuldioxid bruger 

planten til at lave fotosyntese. Restproduktet 

er ilt, som planten sender ud. Ilten kan pigen 

bruge, når hun ånder ind, dvs. i sin respiration. 

O 2 

CO 2 

Fjender 

I skoven kan findes op til 150-300 regnorme pr. kvadratmeter, 

og de kan hver veje 10-80 g. 

Grævlingen æder mange regnorme. Om sommeren kan 

den få dækket mere end halvdelen af sit fødebehov gennem 

regnorme. Spidsmus, tudser og pindsvin æder også regnorme. 

Fugle, rovbiller, løbebiller og skolopendere hører ligeledes til 

regnormenes fjender. Selv ræven er regnormejæger. Forskere 

har set, hvordan hunræven om natten lærer sine hvalpe at 

fange regnorme. Hun finder ormene og giver dem til hvalpene. 

De prøver at gribe ormene med forpoterne, men det er ikke 

nemt at holde fast på en glat og smidig orm med poterne. 

Først, når moderen viser dem, hvordan de skal gribes med 

munden, får hvalpene det lært. 

Kredsløb 

I naturen er der ikke affald. Alt nedbrydes af organismer og 

genopbygges igen af andre levende organismer. Derfor taler 

man om kredsløb. Vand, kulstof og nitrogen indgår alle i 

kredsløb, som er vigtige i naturen. 

Nedbrydning 

Når planter og dyr dør, bliver det materiale, de består af, nedbrudt. 

Man siger somme tider, at de bliver til jord, og det er 

ikke helt galt. 

26

Når et dyr dør, ender det som et ådsel i skovbunden. Det 

bliver ædt af andre dyr. Det er ofte dyr som orme, larver og biller. 

Disse dyr skaffer sig energi ved at æde døde dyr. Det 

samme gør fx bakterier og mider. Der er stor konkurrence om 

at få del i nedbrydningen af det døde dyr. Bakterierne går også 

straks i gang med at æde det døde dyr. Det er bakterierne, der 

bevirker, at dyret går i forrådnelse. Så når kød rådner, er det 

bakterier, der er i gang med at nedbryde det. 

For alle organismerne drejer det sig om at skaffe sig energi 

til deres egne livsprocesser. Det er også derfor, vi selv spiser 

døde dyr. Vi tilbereder dem dog gerne først. 

Det hele ender med at komme ud som ekskrementer. 

Ekskrementerne fra dyrene fortæres yderligere af bakterier, og 

når al energien er optaget, er der kun uorganiske næringsstoffer 

tilbage fx nitrat og fosfat. De optages af de planter, som 

står tæt ved, og de er nødvendige for planternes vækst. Så selvom 

det døde dyr ikke er blevet til jord, er næringsstoffer en 

vigtig del af jorden. 

På samme måde sker der en nedbrydning, når planter dør. 

Et træ, der vælter i skoven, bliver hurtigt opdaget af biller, larver 

og orme, som æder af træet. Samtidig går svampe og bakterier 

i gang med at nedbryde det døde træ. De kan ikke angribe 

det levende træ, fordi det er beskyttet af sit immunforsvar. 

Efterhånden, som træet bliver nedbrudt, forsvinder det lige så 

stille i skovbunden. Til sidst bliver det en del af jorden. Men 

selv om træet forsvinder fra skovbunden, er der ikke nogen 

stoffer, som er forsvundet. De findes bare andre steder i kredsløbet. 

Når de døde planter og dyr er nedbrudt, er de ikke blevet 

til jord, men til en del af det stofkredsløb, som findes i skoven. 

Jagt 

Jagt er en vigtig indtægtskilde for mange skovejere. Der er 

gode priser på at leje jagtretten ud. I Danmark må en del dyr 

jages i efterårsmånederne frem til nytår. Om vinteren passer 

jægeren sit jagtområde ved fx at lægge korn ud til fasaner, og 

hjortevildtet fodres med hø, hvis sneen dækker dets sædvanlige 

ædepladser. 

Fodringen og plantning af planter specielt for dyrene kaldes 

for vildtpleje. 

27 



Ekskrementer: dyrs afføring. 

Energi: det, som skal til for at få en reaktion til 

at forløbe. Arbejde kræver fx energi. 

Forædling: når man forædler dyr eller planter, 

udvælger man dem, som har de bedste egenskaber. 

Dem avler man videre på. 

Frugt: en plantes frø. Alle frø er frugter. Frugter 

kan fx være bær, skulper og nødder. 

Frøspredere: dyr, som spreder træernes 

frugter. Frugterne sætter sig fx i pelsen, eller de 

spredes ved, at dyrene tager dem med som 

føde. 

Immunforsvar: organismers forsvar mod 

sygdom. 

Livsprocesser: de vigtige processer som 

foregår i cellerne, fx åndingsprocessen eller 

fotosyntesen. 

Nedbrydning: når dyr og planter dør, nedbrydes 

de af andre dyr, svampe og bakterier. 

Når de er blevet til næringssalte, siger man, 

at de er helt nedbrudt. 

Organismer: alle levende dyr, planter, svampe, 

protister og bakterier er organismer. 

Protister: man inddeler alt levende i 5 riger. 

Det er dyre-, plante-, svampe- og bakterieriget 

samt riget af protister. Protister er en restgruppe 

fra de andre riger og indeholder bl.a. tang og 

nogle encellede organismer. 

Selvforyngelse: når nye træer i skoven sås 

naturligt, kaldes det selvforyngelse. Modsat 

skov der er plantet af skovarbejdere. 

Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a. kan 

øge produktionen af binyrebarkhormoner og 

give højere blodtryk. 

Ådsel: dødt dyr.

SKOV 

Skovens kredsløb 

Skoven er et stort økosystem. Energien kommer fra solen og indlejres i planterne 

ved fotosyntese. Herfra kommer energien videre til dyrene, når de æder af planterne. 

Gennem fødekæderne omsættes energien fra de dyr, som ædes, til bl.a. vækst 

i de dyr, der æder dem. Men en del af energien bliver også til varme. 

I skoven færdes også mange mennesker. Nogle dyrker sport i skoven, 

andre arbejder der, og nogle lufter hund eller ser på fugle. 

Træer udnytter CO 2 

og producerer O 2 

som affaldsprodukt 

Træer omsætter 

solenergi til 

organisk materiale 

(fotosyntese) 

CO 2 

O 2 

Træernes rødder binder 

jorden og mindsker erosion 

Nedbør 

28 

Forrådnelse 

Fordampning 

Blade 

Træer spiller en væsentlig rolle 

i det globale vandkredsløb 

Træer er væsentlige for den 

biologiske mangfoldighed 

Træer er væsentlige for 

næringsstofkredsløbet 

Fordampning

Andre interesser 

Men også andre end jægere har interesse i skovene. Nogle vil 

plukke hindbær eller brombær, andre vil kigge på fugle eller 

gå på jagt efter spiselige svampe. Idrætsklubber arrangerer 

motionsløb og orienteringsløb i skovene, og mountainbikere 

nyder at cykle i skovens ujævne terræn. Andre vil bare gå en 

tur i skoven og nyde lidt fred og ro. 

Rovfugle og hjorte tåler dog meget dårligt forstyrrelser 

nær deres opholdssteder. Rådyrene søger i dagtimerne ind til 

de steder af skoven, hvor mennesker normalt ikke kommer. 

Her hviler de og tygger drøv. Kommer en flok orienteringsløbere 

eller mountainbikere alligevel farende igennem, kan det 

stresse dyrene voldsomt. Det gælder ikke mindst om vinteren, 

hvor hjortene har svært ved at finde føde og skjulesteder. 

Ligeledes er de store rovfugle som musvåger, duehøge og havørne 

meget sårbare over for forstyrrelser ved reden. Føler de sig 

utrygge, forlader de reden og opgiver at yngle det år. Danske 

undersøgelser viser, at en hjort er stresset 45 minutter efter en 

forstyrrelse. Derfor er der god grund til at respektere de regler, 

der er for færdsel i vore skove. Reglerne kan du se i boksen til 

højre. 

29 


To jægere har nedlagt et rådyr. Der er så mange 

rådyr i Danmark, at det er vigtigt for bestandens 

sundhed, at jægerne tynder ud i den. 

Regler for færdsel 

i offentlige skove 

Uddrag af Miljø- og Energiministeriets 

bekendtgørelse nr. 842 af 4. september 2000 

om offentlighedens adgang til at færdes og 

opholde sig i naturen. (En bekendtgørelse er 

en uddybning af en lov). 

§ 8 

Færdsel til fods er tilladt såvel på skovenes veje 

og stier som uden for disse. 

Stk. 2 

Det er dog ikke tilladt at færdes og opholde 

sig i 

• indhegnede bevoksninger og klitter, 

• rørbevoksninger og 

• planteskoler, arealer med landbrugsafgrøder, 

haver og gårdspladser. 

Stk. 3 

Ophold inden for 50 m fra beboede bygninger 

er ikke tilladt. 

§ 9 

Cykling er kun tilladt på veje og stier. 

§ 10 

Kælkning og skiløb er kun tilladt uden for de 

områder, der er omfattet af § 8, stk. 2. 

§ 11 

Ridning er kun tilladt 

• på asfalterede veje, stenlagte veje og på 

grusveje over 2,5 m, 

• på andre veje og stier, hvor ejeren har tilkendegivet, 

at ridning er tilladt, og 

• i skovbunden, dog ikke i områder, der er 

omfattet af § 8, stk. 2, samt i kulturer og 

unge bevoksninger, herunder selvforyngelser, 

og på gravhøje og andre fortidsminder.

Kyst og hav 

Hvor i Danmark finder du disse kysttyper? 

Hvor mange danske fisk fra havet kender du? 

Hvor i de danske farvande er der mest salt i vandet? 

Hvad har vandmænd og brandmænd tilfælles? 

Hvordan opstår iltsvind? 

30

KYST OG HAV 


Afvanding: betyder at regnvand ledes væk fra 

landområder via fx åer. 

Afsnøring: når en del af kroppen adskilles fra 

resten af kroppen. Søstjerner kan fx afsnøre en 

arm. 

Blomsterplante: en plante, der blomstrer og 

sætter frø. 

Byssus: stof, som muslinger udskiller. Stoffet 

stivner til seje tråde. 

Evolution: et andet ord for livets udvikling. 

Fotosyntese: dannelse af sukker og ilt ved 

hjælp af energi fra solen. Fotosyntese foregår 

hos planter og alger. 

Gælle: organ, der kan optage ilt fra vandet. Fisk 

og muslinger har fx gæller. 

Hvirveldyr: gruppe af dyr med en rygrad. 

Krebsdyr: gruppe af dyr med kraftig skal og 

gæller. Langt de fleste krebsdyr lever i vand. 

Krabber, rejer og tanglopper er krebsdyr. 

Makroalger: store alger, der også kaldes tang. 

Mundarme: de “arme”, der udgår fra midten af 

en vandmand. 

Nældecelle: en celle, der kan udsende en tråd 

med modhager og gift. 

Opskyl: rester af dyr og planter skyllet op på 

stranden. 

Polyp: fase i vandmandens livscyklus. Sidder fast 

på fx sten eller tang. 

Promille: betyder tusindedel. 

Saltindhold: vandets indhold af salt, som måles 

i promille. 

Sugefødder: bevægelige sugekopper på undersiden 

af armene hos søstjerne. 

Øregople: andet navn for vandmand. 

Ånderør: rør, som fx muslinger bruger til at 

suge vand med ilt ind til gællerne. 

Omgivet af vand 

Danmark er omgivet af vand, og de fleste mennesker kan 

komme ud til kysten på under en time. Danmarks kyster ser 

meget forskellige ud. Jyllands vestkyst har brede sandstrande 

og klitter, i modsætning til Kattegats mere stenede strande 

uden ret mange klitter. Kyster ved Storebælt og Lillebælt kan 

veksle meget mellem sandstrande og strande med sten. Ved de 

sydligste kyster langs Østersøen kan der optræde både sandstrande 

og kyster med sten eller mudderbund. På Bornholm 

er den dominerende kysttype klippekyst og kun ved Dueodde 

findes en egentlig sandstrand. 

I vores fjorde er kysten helt anderledes. Her er bunden ofte 

mudret, og der vokser tagrør langs med kysten og ofte et stykke 

ud i vandet. Fjorde findes over hele landet, fx Roskilde 

fjord eller Mariager fjord. 

Saltindhold 

Hvis man går en tur langs kysten, ser man altid opskyl. 

Opskyl er rester af dyr og planter, og det vil være meget forskelligt, 

alt efter hvor i landet man befinder sig. Det skyldes, 

at det ikke er de samme dyr og planter, der findes i hele 

Danmark. Dyr og planter i havet er ofte tilpasset mængden af 

salt i vandet, og da saltindholdet varierer meget langs de danske 

kyster, vil de dyr og planter, vi ser, også være forskellige. 

Der findes omkring 40 arter af muslinger i det nordlige 

Kattegat, mens der i den svenske og finske del af Østersøen 

kun findes 4 arter. Det lave saltindhold i dele af Østersøen 

betyder også, at dyr og planter, som vi normalt finder i ferskvand, 

kan trives her. Der gælder fx arter som hvid åkande og 

gedde. 

De indre danske farvande kan opfattes som en sluse 

mellem Nordsøen og Østersøen. Der ledes store mængder 

ferskvand ud i Østersøen. Det kommer fra afvandingen af de 

store landområder omkring Østersøen. Ferskvandet kommer 

fra floder og åer, der løber ud i Østersøen. I den inderste del af 

Østersøen ved Den Botniske Bugt er vandet næsten helt ferskt 

med et saltindhold på under 5 promille. Det svarer til en halv 

procent. 

32

Ved Skagen, hvor de indre danske farvande mødes med 

Nordsøen, er vandet meget salt. Vand i Nordsøen har et saltindhold 

på 34 promille. Vand med lavt saltindhold er lettere 

end vand med højt saltindhold. Samtidig er koldt vand tungere 

end varmt vand. Disse to ting betyder, at vandet fra 

Nordsøen ikke umiddelbart blandes med vandet fra 

Østersøen. Det tunge, kolde saltholdige vand fra Nordsøen vil 

løbe langs bunden, mens det varme, og mere ferske vand fra 

Østersøen vil være i overfladen. 

Tidevandet driver vandet ind og ud af Østersøen gennem 

de indre danske farvande. Tidevandet skifter ca. hver 6. time. 

På et døgn er der altså to gange højvande og to gange lavvande. 

Tidevandet medvirker til, at Nordsøens og Østersøens vand 

blandes. 

33 

SMÅ DYR OG PLANTER KYST OG HAV 

Store landområder tilfører ferskvand til Østersøen. 

Landområderne afvandes, og ferskvandet føres 

med åer og floder ud i Østersøen. Det er denne 

enorme tilførsel af ferskvand, der medfører den 

lave saltholdighed i Østersøen. I den inderste del 

ved Den Botniske Bugt, er saltindholdet så lavt, at 

ferskvandsarter som gedde og åkander kan trives. 

Saltindholdet i vandet falder, efterhånden som 

man bevæger sig fra Nordsøen gennem de indre 

danske farvande til Østersøen. Indholdet af salt i 

vandet har stor betydning for, hvilke dyr og 

planter der kan leve i vandet.

KYST OG HAV 

Forskellige tangarter 

Der er stor forskel på disse tangarters farver. 

De er tilpasset til at vokse på forskellige vanddybder. 

Blæretangs flydeblærer ses tydeligt. De holder tangen oprejst i vandet, 

så den ikke ligger hen ad bunden, men rejser sig op 

i vandet mod sollyset. 

Savtang 

Blodrød ribbeblad 

Sukkertang 

34 

Søsalat 

Blæretang

Havets planter 

Planter, der vokser i havet, er enten alger eller blomsterplanter. 

Store alger kaldes også for tang. Tang kan kun vokse på 

steder, hvor den kan sidde fast, fx på sten, klipper eller andre 

alger. Der skal samtidig være lys nok til, at planten kan lave 

fotosyntese. I Danmark vokser tang som regel kun ned til ca. 

20 meters dybde, længere nede er der ikke lys nok. Tang hæfter 

sig fast til underlaget med en slags sugeskive. Man kan tit 

finde tang, der sidder fast på sten skyllet op på stranden, og 

her kan sugeskiven tydeligt ses. 

Forskellige typer tang 

Tang kan opdeles i grupperne blågrønalger, brunalger, rødalger 

og grønalger. Man kan dog ikke altid bestemme, hvilken 

gruppe en tang hører til ved kun at se på farven. Kun for grønalger 

gælder det, at de altid er grønne. Algernes farve hænger 

sammen med, på hvilken dybde de vokser. Sollys består af en 

blanding af lys med forskellige bølgelængder. Hver bølgelængde 

har sin farve. Når sollys fx rammer tang, vil noget af 

lyset blive optaget i tangen og brugt som energikilde i fotosyntesen. 

Resten af lyset bliver tilbagekastet. Det lys, der tilbagekastes, 

bestemmer hvilken farve tangen har. 

Alle planter, der laver fotosyntese, indeholder det grønne 

farvestof klorofyl. Klorofyl er nødvendigt for, at planterne kan 

lave fotosyntese. Tang med røde og brune farver indeholder 

også klorofyl, men der ligger et ekstra lag farvestof ovenpå, 

som får planterne til at fremstå i andre farver. 

Ålegræs 

Der findes en del blomsterplanter i danske farvande, men 

mest kendt er nok ålegræs. Ålegræs har i modsætning til tang 

rødder og vokser derfor udelukkende på steder, hvor der er 

blød bund. Ålegræs blomstrer og sætter frø ligesom almindelige 

planter på land. Ålegræs har brug for meget sollys. Planten 

vokser derfor kun på det lave vand. Ålegræsset optager uorganiske 

næringssalte fra bunden og kan dermed være med til at 

fjerne ophobede næringssalte. Desuden vil plantens rødder 

være med til at holde fast på bunden, så bunden ikke rives op 

og blandes med vandet ved en storm. 

35 


Fotosyntese 

En plante skal bruge sollys, vand, ilt, kuldioxid 

og uorganiske næringsstoffer for at kunne leve. 

Det gælder både for planter, der vokser på 

land og i vand. 

Planterne bruger energien i solens lys til at 

danne sukker og ilt. Sukkeret sammensættes af 

vand og kuldioxid, som planten optager. 

Planterne bruger sukker til at leve af. Ilten 

optages af andre levende organismer som fx 

mennesker. Den proces, hvor planterne danner 

sukker og ilt ved hjælp af solens energi, kaldes 

for fotosyntese. 

Ålegræs er ikke en tang, men en blomsterplante. 

Planten har rødder og kan derfor optage næringsstoffer 

fra bunden. Bladene kan blive op til 120 cm 

lange, og om efteråret skyller store mængder 

af blade op på land. Før i tiden brugte man de 

tørrede, opskyllede blade til tangtage, som fx 

kendes fra Læsø.

KYST OG HAV 

Havbund med nedgravede hjertemuslinger og 

sandmuslinger. På havbundens sten sidder blåmuslinger 

fast. Der er stor forskel på, hvor langt nede 

de forskellige muslinger sidder i sandet. Længst 

nede sidder sandmuslingen med sit lange ånderør. 

Hjertemuslingen bruger sin fod til at grave sig ned i 

sandet eller til at bevæge sig hen over havbunden. 

Dyrene på lavt vand 

Dyrene på lavt vand lever enten nede i bunden, på bunden, på 

tang og sten eller fritsvømmende i vandet. 

Nedgravede dyr 

Havbunden er et vigtigt levested for mange dyr, fx muslinger 

og sandorm. 

Muslinger lever nedgravet i havbunden eller på havbunden. 

Muslinger lever af plankton. De suger vand ind i gællerne gennem 

et ånderør og pumper vandet ud igennem et andet rør. 

Gæller bruges hos langt de fleste muslinger til både at optage 

ilt fra vandet og som et filter, der tilbageholder muslingernes 

mikroskopiske føde. 

Almindelig sandmusling 

Almindelig sandmusling lever nedgravet i sandbunden. Den 

har et todelt ånderør. Gennem den ene del suger den vand ned 

i gællerne, og gennem den anden del pumper den vandet ud 

igen. På enden af ånderøret sidder der sanseceller, som kan 

opfatte lys. Hvis en skygge, fx fra en fjende, bevæger sig hen 

over muslingen, vil den hurtigt trække sit ånderør til sig. Den 

op til 14 cm lange sandmusling findes langs alle de danske 

kyster. 

Almindelig hjertemusling 

Almindelig hjertemusling lever ligesom sandmuslingen nedgravet 

i sandbunden, og den filtrerer også vandet gennem et 

todelt ånderør. Hjertemuslingen har en fod. Foden kan den 

bruge til at grave sig ned i sandbunden med eller flytte sig i 

hurtige spring, hvis forholdene bliver for dårlige, eller hvis 

den skal flygte. Hjertemuslingen findes langs de fleste af vores 

kyster. 

Sandorm 

Sandormen kendes af de fleste lystfiskere, da den bruges som 

madding. Men også mennesker, der ikke fisker, kender sandormen. 

Alle har set dens efterladenskaber på havbunden, når 

de har været ude at bade. Sandormen lever nedgravet i sandbunden, 

hvor den sidder i et L-formet rør. Voksne sandorme 

36

kan være ca. 20 cm under havbunden, mens mindre sandorme 

sidder tættere på overfladen. Sandormen lever af organiske 

materialer i sandet. Efterhånden, som sandormen æder sandet 

foran sig, vil der danne sig en lille hulning i sandet over sandormen. 

Når sandet har været igennem sandormen, og det organiske 

materiale er ædt, bliver sandet afleveret på overfladen af 

havbunden som sandpølser. Sandormen findes langs de fleste 

af vores kyster. 

Dyr på bunden 

På havbunden, i tang eller på sten lever dyr som fx strandkrabbe, 

blåmusling, rejer og søpung. 

Blåmusling 

Blåmuslingen lever på sten og andre steder, hvor den kan 

sætte sig fast. Som mange andre muslinger har den en fod og 

kan bevæge sig langsomt rundt. Når den sætter sig fast, 

udskiller den et stof, der kaldes byssus. Byssus stivner til seje 

tråde, der kan hæfte muslingen fast til fx sten. 

Blåmuslingen lever som andre muslinger af at filtrere vandet 

for mikroskopiske partikler, fx planteplankton. Blåmuslingen 

er spiselig, og er en af de få muslinger, der fiskes i Danmark. 

Blåmuslingen kan tåle store svingninger i saltholdighed 

og findes derfor langs alle vores kyster og helt ind i den 

inderste del af Østersøen. 

37 


Sandormen sidder nedgravet i sandbunden. 

Mange har måske prøvet selv at grave eller pumpe 

sandorm, inden de skulle ud at fiske. Sandormen 

er nemlig god madding, hvis man skal fiske fladfisk. 

Der er mennesker, der lever af at grave sandorm, 

der så efterfølgende bliver solgt i butikker med 

lystfiskerudstyr eller fra automater rundt omkring 

på havnene. 

Blåmuslinger sidder ofte tæt sammen og dækker 

store områder på steder, hvor forholdene for blåmuslingerne 

er gode. Det vil sige steder med stærk 

strøm og megen næring. Her kan de sidde i lag, der 

er flere meter tykke. Blåmuslingen bliver ædt af bl.a. 

søstjerner og edderfugle. En voksen edderfugl kan 

æde ca. 500 gram blåmuslinger om dagen.

KYST OG HAV 

Strandkrabbe 

Alle krebsdyr har en hale. Hos krabberne er 

halen bukket op under dyret og beskytter 

kønsorganerne og hos hunnen også æggene. 

Man kan se forskel på de to køn ved at se 

på halens form. Hos hannen er den aflang og 

trekantet, hos hunnen mere bred og rund. 

Han 

Hun 

Sandreje og roskildereje 

De to rejer er tilpasset forskellige levesteder. 

Sandrejen, der også kaldes hestereje, er med 

sin fladtrykte kropsform og farve tilpasset livet 

på sandbunden. Roskilderejen er tilpasset livet 

i tangbuske, hvilket kan ses på dens farver. 

Sandreje 

Roskildereje 

Krebsdyr 

Krabber og rejer er krebsdyr, der lever i havet. Der findes også 

krebsdyr i ferskvand, fx vandbænkebideren. På land lever 

bænkebideren, som også er et krebsdyr. 

Strandkrabbe 

Strandkrabben lever på havbunden og i tang. Den er altædende 

og mest aktiv om natten. Ligesom andre krebsdyr har 

strandkrabben ikke noget indre skelet, men en hård skal uden 

på kroppen. Efterhånden som strandkrabben vokser, skal den 

skifte skal. Det sker ved, at den danner en ny skal under den 

gamle. Når den nye skal er færdig, kravler krabben ud af sin 

gamle skal, der efterlades på havbunden. Den nye skal er blød, 

og når krabben sluger vand og derved bliver større, udvides 

den nye skal. Herefter gemmer krabben sig, indtil den nye skal 

er blevet hård. Mens skallen er blød, er krabben meget sårbar 

over for angreb fra fjender som fx torsk. 

Strandkrabben ånder ved hjælp af gæller. Alle krebsdyr 

lægger æg, og hos mange krebsdyr, fx rejer og krabber, bærer 

hunnen rundt på æggene for at beskytte dem. Hos strandkrabben 

kan hunnen folde sin hale ud fra kroppen og gemme 

æggene under halen. Om sommeren kan man tit fange krabber, 

hvor hunnerne bærer rundt på æg. Strandkrabben findes 

i alle danske farvande. 

Rejer 

Sandrejen lever på sandbunden, mens roskilderejen lever i og 

omkring tangbuske. Rejer lever af smådyr og plantemateriale. 

Sandrejer bliver ikke røde ved kogning og spises ikke i 

Danmark, men både i Tyskland og England. Roskilderejen, der 

også kaldes for fjordreje, spises og fiskes mange steder i 

Danmark. Den bliver rød ved kogning. De fleste roskilderejer 

holder til i vige, fjorde og andre steder, hvor de er beskyttet mod 

vejr og vind. Både roskilde- og sandreje findes i hele landet. 

Søstjerne 

Søstjerner er beslægtede med fx slangestjerner og søpindsvin. 

Den almindelige søstjerne er udbredt langs alle vores kyster, 

men udbredelsen stopper ved Bornholm. Søstjernen har 

oftest fem arme, men der kan findes eksemplarer med færre 

38

Søstjerne 

Søstjernens mange små 

sugefødder er bevægelige. 

Søstjernen bruger dem til 

at holde sig fast og bevæge 

sig med. 

eller flere arme. På oversiden af armene har søstjernen små 

kalkpigge og mellem dem små tænger, som kan holde fjender 

væk. De kan ikke ses med det blotte øje, men er tydelige i en 

stereolup. På undersiden af armene er der en masse små bevægelige 

sugekopper, som kaldes for sugefødder. Sugefødderne 

bruger søstjernen til at holde sig fast og bevæge sig med. Det 

kan ske, at en søstjerne mister en eller flere arme, men så vil 

en ny efterhånden vokse ud. Søstjernen kan selv afsnøre sine 

arme, så de falder af, hvis den bliver angrebet af fjender som fx 

strandkrabben. 

Søstjerner lever af både levende og døde dyr fx fisk. Den 

vigtigste fødekilde for søstjerner er dog blåmuslinger. Ved at 

suge sig fast med en arm på hver side af blåmuslingen kan 

søstjernen trække skallerne så meget fra hinanden, at den kan 

få maven ind i muslingen. Søstjernens mund sidder midt på 

undersiden af dyret. Søstjernen kan vende sin mave ud af 

munden og ned i en musling. Her fortæres muslingen, og 

bagefter trækkes maven tilbage ind i kroppen. 

Søpung 

Søpunge lever på beskyttede steder i fjorde og vige, men også 

langs åbne kyster. En søpung ligner nærmest en slimet pose 

med to huller. Ligesom muslinger skaffer søpunge sig føde 

39 


Der er kalkpigge på 

oversiden af søstjernen. 

Den tilhører den dyregruppe, 

som kaldes 

pighuder. 

Søpung 

De små tænger på 

oversiden af søstjernen 

bruges som forsvar 

mod fjender. 

I toppen af dyret udskilles slim, der vandrer 

ned over filteret. De fødeemner, der tilbageholdes 

i filteret, opsamles i slimen, som 

efterhånden bevæger sig ned til munden. 

Rør, hvor vand 

suges ind 

Rør, hvor vand 

pumpes ud 

Endetarm 

Tarm 

Filter 

Mundåbning 

Mave

KYST OG HAV 

Udviklingen fra larve til voksen fisk 

Udviklingen af en fladfisk. Når æggene klækkes, 

ligner ungerne almindelige fisk. Men i løbet af 

deres udvikling lægger de sig ned på den ene side. 

Det ene øje vandrer op på oversiden af fisken. 

Fladfisk 

Rødspætte 

Skrubbe 

Ising 

ved at filtrere vandet for mikroskopiske partikler som planteplankton 

og smådyr. Vandet suges ind gennem røret på toppen 

af dyret. Herefter passerer det gennem et filter og bliver 

pumpet ud af røret, der vender ud til siden. Ved at pumpe vandet 

ud til siden, undgår søpungen at suge vand ind, som den 

lige har filtreret. 

Søpunge sidder fast på tang og sten og kan ikke flytte sig. 

Søpunge er hermafroditter, altså både han og hun. Æggene 

udskilles gennem røret, hvorfra vandet pumpes ud af dyret. 

Æggene klækker til små larver, der føres rundt med strømmen. 

Fladfisk 

Fladfiskene, rødspætte, skrubbe og ising, holder alle til på 

bunden langs de danske kyster. Alle tre arter er tilpasset livet 

på bunden. De er flade og kan let skjule sig på bunden, enten 

ved at grave sig et stykke ned i bunden eller ved at have farver, 

der camouflerer dem godt. De lever af orme, krebsdyr og muslinger. 

Når fladfisk klækkes, ligner de almindelige fisk. Men i 

løbet af deres udvikling vokser det ene øje over mod det andet, 

og fisken lægger sig på siden. 

Fladfiskene kan enten lægge sig på højre eller venstre side. 

Rødspætter lægger sig altid på højre side, man siger, de er højrevendte. 

Hos skrubber er 2/3 højrevendte, mens 1/3 er venstrevendte. 

Det kan være svært at se forskel på de tre arter. Men som 

hovedregel gælder, at rødspætten er glat, hvis man føler både 

frem og tilbage på fisken. Skrubben er ru begge veje, og isingen 

er ru den ene vej og glat den anden. Skrubben lever langt 

op i Østersøen, mens forekomsten af rødspætte og ising stopper 

omkring Øland. 

Tangnål 

Almindelig tangnål lever blandt tang og ålegræs. Dens 

aflange form og grønlige farve gør, at den ligner ålegræs, så 

den er godt camoufleret. Tangnålen er i familie med søhestene. 

Hos tangnålen er det hannen, der passer æg og unger. 

Hannen er udstyret med en rugepose, hvor en eller flere hunner 

lægger deres æg. Herefter befrugter hannen æggene, og de 

40

liver i rugeposen, indtil de klækker. Almindelig tangnål lever 

af smådyr og findes i hele landet. 

Fritsvømmende dyr 

Fritsvømmende dyr er dyr, der lever hele deres liv i vandet. De 

ligger altså ikke på bunden eller sidder skjult i tangbuske. 

Vandmand og brandmand 

Vandmanden er beslægtet med brandmand og søanemoner. 

Almindelig vandmand, eller øregople, som den også kaldes, 

findes langs alle vores kyster. Vandmanden har nældeceller, 

hvilket vi ikke umiddelbart lægger mærke til, når vi rører ved 

en vandmand. Nældecellerne sidder på de tråde, der hænger 

ned fra randen af vandmanden. Nældeceller kan udsende gift. 

Vandmanden bruger nældeceller til at lamme eller dræbe byttedyr 

med. Er det derimod en brandmand, vi rører ved, er vi 

ikke i tvivl. Her bliver vi brændt. Når vi rører ved en vandmand, 

bliver vi også brændt, men giften i nældecellerne er 

ikke kraftig nok til, at vi kan mærke den. Giften slår til gengæld 

de smådyr, som vandmanden lever af, ihjel. 

Vandmand 

Sanseorganerne på kanten af klokken kan opfange lys. Det hjælper 

vandmanden med at holde sig i den rigtige vanddybde, hvor der også 

er plante- og dyreplankton. Planteplankton findes kun i den øverste 

del af vandmasserne, hvor der er sollys nok til, at det kan 

udføre fototsyntese. 

Klokkens overside 

Kønsorganer 

41 


Tangnåle 

Hos tangnålene er 

det hannerne, der 

passer på æggene. 

Tangnålehanner har 

en pose på bugen, 

hvor hunnerne 

lægger deres æg. 

Herefter passer 

hannen på æggene 

og ungerne. 

I posen udskilles 

en næringsslim, der 

udgør ungernes 

føde den første tid 

efter, at æggene er 

klækket. 

Tangnåle er 

i familie med 

søheste. 

Sanseorgan 

Klokkens underside 

Mundarme De mange tråde, der sidder langs randen af en 

vandmand, er tæt besat med nældeceller. Hvis en 

nældecelle rammes, skydes der først hul i byttedyret, 

hvorefter en hul tråd med gift skydes ind 

i hullet. Giften vil lamme eller dræbe dyret.

KYST OG HAV 

Vandmandens livscyklus 

Vandmandens larver, der bliver spredt omkring 

af havstrømmene, sætter sig fast på sten eller 

tang. Her omdannes larven til en polyp. 

Polyppen ligner en lille vase. Polyppen deler sig 

senere flere gange på tværs, så den nærmest 

ligner en stabel tallerkener lagt oven på hinanden. 

I virkeligheden er det små vandmænd, der ligger 

oven på hinanden. I starten af foråret afstødes 

de små vandmænd. Hver polyp kan afstøde 

10-15 små vandmænd på ca. 5 mm i diameter. 

En ny generation er startet. Disse små vandmænd 

vokser hurtigt og bliver til de store vandmænd, 

vi ser langs kysterne sidst på sommeren. 

De fire mundarme, der udgår fra midten af vandmanden, 

bruges til at samle den føde, der sidder på trådene med nældeceller. 

Derefter føres føden op til munden. Munden sidder 

placeret midt på undersiden af dyret. 

De fire runde ringe, der kan ses på oversiden af vandmanden, 

er kønsorganerne. Hannens er hvide, hunnens rødlige. 

Når æggene klækkes, kan larverne ses på hunnens mundarme, 

som bliver rødgule. Sidst på sommeren dør vandmændene. 

Marsvinet 

Marsvinet er en lille hval. Marsvinet er udbredt langs de fleste 

af vores kyster, men bliver mere sjældent, efterhånden som 

man bevæger sig op i Østersøen. Marsvinet er fuldstændigt tilpasset 

livet i havet. Hvaler er pattedyr, og de føder deres unger 

i havet. Sæler, som også er pattedyr, føder deres unger på land. 

Om vinteren har marsvinet et tykt spæklag, der isolerer 

dyret. Ofte er sigtbarheden i de danske farvande dårlig, og 

under 20-25 meters dybde er der slet ikke noget lys. Så benytter 

marsvinet sig af en form for ekkolod for at finde føde. Den 

lille hval udsender lyde med en meget høj frekvens på op til 

140.000 Hz. Lyde med meget lave frekvenser bevæger sig læng- 

42

ere gennem vandet end lyde med høje frekvenser. Hvis lydene, 

som marsvinet udsender, rammer en fisk, vil lydbølgerne blive 

kastet tilbage mod marsvinet. Marsvinet har sin hørenerve 

fæstnet til underkæben og kan på den måde opfange lydbølgerne 

i vandet. Sådan kan marsvinet finde og fange de fisk, 

det lever af. 

Metoden har dog den ulempe, at marsvinet ikke kan opdage 

et fiskenet i vandet, da fiskenet ikke kaster et ekko tilbage. 

Mange marsvin drukner derfor hvert år i fiskegarn. Der forskes 

43 



Bølgelængde: afstanden mellem to på hinanden 

følgende bølgetoppe. 

Ekkolod: instrument, der ved hjælp af lydbølger 

kan måle afstanden til bunden af havet eller til 

en stime fisk. 

Frekvens: antal svingninger pr. sekund. Måles i 

hertz – Hz. 

Hjemmehørende art: en art af dyr eller planter, 

der har levet længe på stedet og ikke er 

udsat eller indvandret. 

Iltsvind: tilstand, hvor der er så lidt ilt i vandet, 

at fisk og bunddyr kvæles. 

Indvandret art: en art, der ikke er hjemmehørende. 

Den kan komme af sig selv fx ved vandring 

eller ved menneskers hjælp. 

Liglagen: hvidt lag af bakterier på havbunden. 

Liglagen optræder ved iltsvind. 

Opblomstring: når alger formerer sig hurtigt, 

kaldes det opblomstring. 

Pattedyr: dyr, der føder levende unger, som 

dier hos moren. 

Pinger: apparat, der kan udsende lyde, så hvaler 

skræmmes væk fra fiskegarn. 

Planteplankton: meget små planter. 

Planteplankton lever frit i vandet, og kan ses 

med mikroskop eller lup. 

Uorganiske næringsstoffer: uorganiske 

næringsstoffer som N, K og P er nødvendige 

for, at planter kan vokse. 

Marsvinets farver er med til at camouflere dyret. Den 

mørke farve på hvalens overside gør den svær at se 

fra oven. Den lyse farve på bugen gør den svær at se 

fra neden. De to farver mødes ikke i en lige streg hen 

over siden på dyret. Denne lidt utydelige overgang 

camouflerer marsvinet, når det ses fra siden.

KYST OG HAV 

Spættet sæl 

Gråsæl 

Hoved af spættet sæl og gråsæl. De to arter kan 

kendes fra hinanden på hovedets facon. Hos gråsæl 

er hovedet større, snuden er længere, og hovedets 

facon minder lidt om en isbjørn. 

i at finde en løsning, som gør, at marsvinene kan opdage garnene, 

inden de svømmer ind i dem. En løsning kunne være at 

udstyre garnene med en såkaldt akustisk pinger. Det er et lille 

plastikrør, der kan udsende lyde, som marsvinet kan høre og 

blive skræmt af. Nogle pingere er så smarte, at de kun udsender 

skræmmelyde, hvis de opfanger lyde fra marsvin. 

Sæler 

Sæler er pattedyr. Der findes to arter af sæler i Danmark, gråsæl 

og spættet sæl. Spættet sæl er mest almindelig, og den lever 

langs alle vore kyster. Gråsælen er mere sjælden, men findes 

blandt andet i Kattegat og i Østersøen. Sæler er ikke fuldstændig 

tilpasset livet i havet. De skal i modsætning til hvaler 

på land for at føde deres unger. Ungerne opholder sig også på 

land den første tid efter fødslen. Sæler finder deres føde, der 

mest består af fisk og krebsdyr, ved hjælp af synet og de meget 

følsomme knurhår på snuden. 

Pels 

Pels er et kendetegn for pattedyr. Men hvorfor er det så ikke 

alle pattedyr, der har pels? Hvaler har fx ikke nogen pels, men 

ved fødslen har de en meget fin pels på kroppen. Den forsvinder 

dog hurtigt, men er et bevis på, at hvaler tilhører pattedyrene. 

Hvalerne har gennem evolutionen mistet pelsen, da 

den ikke længere havde noget formål for dyrene. Hvad er så 

grunden til, at sælerne stadig har deres pels? De lever da i 

havet ligesom hvalerne. Pelsen kan ikke være der for at beskytte 

dem mod kulde fra vandet, for sæler har et tykt spæklag. 

Desuden isolerer pels dårligt i vand. Grunden til, at sæler har 

pels, er, at den beskytter huden, når de færdes på land for at 

hvile sig eller føde deres unger. 

Indvandring af nye arter 

Det sker, at nye arter af havdyr indvandrer til Danmark. Nogle 

arter kommer hertil med havstrømme. De vil dog sjældent slå 

sig ned i havet omkring Danmark, da deres livsbetingelser 

ikke opfyldes. 

Når skibe sejler uden last, bliver de nødt til at fylde vand i 

nogle store tanke i skibet. Vandets vægt gør skibet stabilt. 

44

Dette vand kaldes for ballastvand. En del nye arter er fx kommet 

til vores farvande med ballastvand fra skibe. Det gælder 

fx amerikansk knivmuslig og uldhåndskrabbe, der nu findes i 

danske farvande. Andre arter er selv vandret hertil fx multen, 

som er en fisk, der er ved at slå sig ned i Danmark, fordi vi har 

haft mange varme vintre. 

Nye arter kan også komme hertil, når “fremmede” dyr sættes 

ud i naturen. Regnbueørreden kommer oprindeligt fra 

Nordamerika, men holdes i mange danske dambrug. Herfra 

sker der jævnligt udslip, hvor regnbueørreden vandrer ud i å 

og hav. 

Flere nye arter 

Hvis klimaet ændrer sig, vil det få stor betydning for de arter, 

vi ser i havet. Hvis temperaturen stiger, vil nye arter komme 

til, og arter, der foretrækker køligere vand, vil udvandre. 

Klimaet har altid ændret sig over tid, men meget tyder på, at 

menneskets aktiviteter på Jorden, fx afbrænding af kul, får klimaet 

til at ændre sig meget hurtigt. 

Iltsvind 

Ligesom i ferskvand har forurening med uorganiske næringsstoffer 

stor betydning i havet. Uorganiske næringsstoffer fra 

landbrug og rensningsanlæg føres med vandløbene ud i havet. 

Her giver de opblomstring af alger i vandet. Algerne skal nemlig 

bruge uorganiske næringsstoffer for at formere sig og 

vokse. Når næringsstofferne i vandet er opbrugt, vil algerne 

dø og synke til bunds. Nedbrydningen af algerne på bunden 

kræver ilt. Ilten kan kun komme fra vandet. 

Hvis der skal nedbrydes mange døde alger, vil ilten 

omkring bunden slippe op, og der opstår iltsvind. Dyr, der 

ikke kan flytte sig hurtigt, vil dø. Det gælder fx muslinger, 

søstjerner og krabber. Hvis området med iltsvind er stort, kan 

fiskene heller ikke undslippe. Når ilten ved bunden er brugt 

op, vil bakterier, der kan nedbryde alger uden brug af ilt, overtage 

den videre nedbrydning. Disse bakterier ligger som et 

tykt hvidt lag oven på bunden, og dette lag kaldes et liglagen. 

Der har desværre været iltsvind i de danske farvande de sidste 

mange år. 

45 


Uldhåndskrabbe 

Regnbueørred 

Multe 

Amerikansk knivmusling 

Havbund med iltsvind. Det hvide liglagen, der 

består af bakterier, som kan nedbryde organisk 

materiale uden brug af ilt, dækker bunden. I en 

havbund som denne vil der ikke være meget liv 

tilbage. Dyrene er enten flygtet eller døde.

Koralrev 

Er koraller dyr eller planter? 

Hvor i verden findes der koralrev? 

Kan dyr skifte køn? 

Kan snegle være truede af udryddelse? 

46

Kære far og mor! 

Vi er lige kommet til en ø, der hedder 

Sulawesi. Det er en af de store øer i 

Indonesien.Vi er taget op til nordenden, 

hvor nogle af verdens flotteste koralrev ligger. 

Her bor vi i en hytte lige ud til stranden. 

Man kan bare gå ud i vandet med sit 

snorkleudstyr på, lægge sig ned og svømme 

lidt – så er man midt på koralrevet! 

Det flotteste er fiskene, som svømmer 

rundt i store stimer. Nogle af dem er helt 

fantastisk farvestrålende, og vi kan svømme 

meget tæt på dem. Når man svømmer lidt 

længere ud, kommer man pludselig til et sted, 

hvor havbunden, som er fyldt med koraller, 

går stejlt ned. Det føles næsten som at flyve 

ud over en stejl skrænt, og det giver et sug 

i maven. Her svømmer alle mulige fisk 

med mærkelige former og farver. 

I går stødte Ole på en havslange. De er 

meget giftige, men angriber ikke mennesker. 

Desværre nåede jeg ikke at se den, men i 

stedet så jeg en haj, som var omkring 1,5 m 

lang. Jeg blev lidt forskrækket, selvom jeg 

godt ved, at hajerne her ikke er farlige. 

Så jeg spjættede lidt ekstra med benene 

og kom til at skære mig på en koral. Mange 

af dem er meget ru og skarpe. Heldigvis 

var såret ikke så slemt. 

Ole og jeg bliver her lige nogle dage 

endnu. Det er mere spændende, end vi havde 

regnet med, så vi ændrer lidt på turens 

program. 

Kærlig hilsen 

Jens

KORALREV 


Genetisk ens: indeholder ens gener. 

Gyde: lægge æg. 

Havstrøm: en vandstrøm i havet. 

Klon: en genetisk kopi, dvs. med præcis de 

samme arvelige egenskaber. 

Knopskydning: ukønnet formering ved at et 

dyr deler sig i to. 

Koloni: en gruppe af dyr eller planter af samme 

art, som lever sammen. 

Kontinent: stort fastland, fx Afrika. 

Organisme: et levende væsen. Det kan være 

en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist 

eller en svamp. 

Plankton: meget små dyr og alger. Plankton 

lever frit i vandet og kan ses med mikroskop 

eller lup. 

Tarmhule: et hulrum, hvor fordøjelsen af 

føden foregår. 

Et typisk farvestrålende koralrev med masser af 

fisk. Dette koralrev findes i Rødehavet. 

Koralrev 

Der vokser koraller overalt i verdens have. Men de tropiske 

koralrev kræver særlige forhold for at trives. Vandet må aldrig 

blive koldere end 20°C. Det skal være salt og klart, og der skal 

være strøm omkring revet. Disse forhold findes i troperne 

langs kontinenternes østkyster, hvor de varme havstrømme 

løber. 

Hvis man dykker på et koralrev, kommer man ned i en 

smuk og helt ny verden. Koraller har mange former og farver. 

Nogle ligner hjerner, mens andre ser ud som hjortegevirer 

eller fjer. Blandt korallerne lever et utal af organismer – søpølser, 

søstjerner, snegle med og uden hus, muslinger samt 

fisk i alle tænkelige former og farver. Koralrevet er næsten 

som en oase i et ellers øde hav. 

Koralrev er bygget af kalk fra bittesmå koraldyr. Koralrevet 

vokser meget langsomt, højst 5 cm om året. Derfor er de store 

koralrev, som fx Great Barrier Reef i Australien, mange millioner 

år gamle. 

48

Koraldyr 

Koraldyr tilhører dyregruppen nældedyr. Gruppen har fået 

navnet nældedyr, fordi alle dyr i gruppen har nældeceller. Det 

gælder også for koraldyr. Nældecellerne sidder på koraldyrenes 

fangarme og bruges til at lamme byttedyr. Nogle koraller 

har så kraftige nældeceller, at mennesker kan blive brændt. 

Koraldyr er meget primitive dyr. De har intet hoved eller 

hjerne og intet egentligt tarmsystem. De består groft sagt af to 

dele, selve kroppen, der har form som en sæk, og fangarmene, 

der sidder som en krone på kroppen. Fangarmene er koraldyrets 

eneste bevægelige dele og tjener derfor flere formål, hvor 

indfangning af føde er langt den vigtigste. Dyrets mund sidder 

ved overgangen mellem fangarmene og kroppen. Under 

munden i dyrets krop findes tarmhulen, der er opdelt i mange 

små rum. De forøger den samlede overflade, og derfor kan 

dyret lettere optage føde. 

Koraller kan have mange forskellige farver, men næsten 

alle har et grønligt skær. Det skyldes, at der inden i koraldyret 

49 

SMÅ DYR OG PLANTER KORALREV 

Gennemskåret koraldyr 

Fangarme 

Mund 

Svælg 

Tarmhule 

Andre nældedyr 

Alle arter af vandmænd er nældedyr. Mange 

véd, at et møde med brandmandens fangarme 

kan være en smertefuld oplevelse. Men vores 

almindelige vandmand har også nældeceller (se 

også s. 41). Giften er bare ikke stærk nok til, at 

mennesker kan mærke den.Vandmænd bruger 

ligesom koraldyrene nældecellerne til fangst af 

byttedyr, som mest består af vandlopper og 

andet dyreplankton. 

Den almindelige danske vandmand er et nældedyr. 

Somme tider optræder den i store mængder i 

vore farvande.

KORALREV 


Aktivere: gøre virksom. 

Dominere: være fremtrædende på andres 

bekostning. 

Mimicry: beskyttelseslighed, dvs. at et dyrs farver 

og former ligner andre dyr. 

Nervegift: en gift, der lammer nerverne, så de 

ikke kan fungere. 


en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist 

eller en svamp. 

Parasit: en snylter. Et dyr eller en plante, som 

ernærer sig af et eller andet i et andet dyr eller 

en anden plante. 

Specialiseret: at være særlig god til bestemte 

ting. 

Symbiose: et samliv mellem to organismer. 

Nogle gange har begge organismer nytte af 

samlivet, i andre former for symbiose udnytter 

den ene organisme den anden. 

Territorium: et området, som dyr forsvarer 

mod andre dyr af samme art. 

Danske koraldyr 

I Danmark findes flere arter af koraldyr: 

Søanemoner og sønelliker er meget store 

koraldyr. De lever ikke sammen i kolonier, og 

de danner ikke noget kalkskelet. De er udstyret 

med en slags fod, der gør dem i stand til at 

bevæge sig. Deres farver er anderledes end de 

tropiske koraller, fordi de ikke lever i symbiose 

med alger. Danske koraldyr lever modsat deres 

tropiske slægtninge oftest på dybt vand. Af og 

til findes de på havnemoler og stenrev, hvor 

strømmen er stærk og derfor fører meget 

plante- og dyreplankton med til koraldyrene. 

Den almindelige søanemone fra Danmark er et 

koraldyr. Den kaldes også for sønellike, selvom den 

ikke er en plante. 

lever små alger. Koraldyr og alger lever i en form for symbiose. 

Symbiose betyder, at de to organismer lever sammen. Algerne 

får beskyttelse ved at leve inde i koraldyret. Om dagen opsamler 

algerne energi ved fotosyntese og skaffer derved sukkerstoffer 

til koraldyret. Koraldyret fanger også selv føde, men 

fortrinsvis om natten. Tropiske koralrev findes i næringsfattige 

havområder, og uden samlivet med algen ville koraldyret 

ikke kunne skaffe næring nok til at opretholde livet. 

Koraldyrs liv 

Koraldyr kan formere sig både kønnet og ukønnet. Den kønnede 

formering starter med, at æg og sæd gydes ud i vandet. 

Det befrugtede æg udvikles til en larve, der den første tid 

svømmer frit rundt i vandet, hvorefter den sætter sig fast på 

bunden. Her udvikler den sig efterhånden til et voksent koraldyr 

og begynder at danne den kalkskål, den sidder fast i. 

Herefter begynder koraldyret at formere sig ukønnet ved 

knopskydning. Dyret kan simpelthen dele sig i to, som derefter 

igen kan dele sig. På den måde opstår der efterhånden en 

koloni af genetisk ens koraldyr. Dyr og planter, der er genetisk 

ens, kaldes kloner. Efter delingen hænger dyrene stadig sam- 

50

men med en smal kanal, hvorigennem de bl.a. kan dele føde 

med hinanden. Alle dyrene i kolonien bygger videre på kalkunderlaget, 

og efterhånden opstår det, vi kender som koraller. 

Koraller kan have mange forskellige former, alt efter hvilken 

art af koraldyr, kolonien består af. 

Koralrevets fisk 

De tropiske koralrev er de steder i havet, hvor der findes flest 

fisk. Der kan være 100-200 forskellige slags fisk på en enkelt 

hektar (10.000 kvadratmeter), og de er meget forskellige. Koralrevsfisk 

er som regel meget farvestrålende med alle mulige 

mønstre og former. 

Mange af fiskene svømmer rundt i stimer. Stimerne kan 

bestå af fisk af samme art eller af flere forskellige arter. De 

fleste færdes over store områder på revet, men der er også 

mange fisk, som har territorier på koralrevet. Nogle kan have 

et territorium på måske 10 m omkring sig, som de kun forsvarer 

over for andre fisk af samme art som dem selv. Andre har 

et meget lille territorium, som de forsvarer over for alle, endda 

dykkere. 

Pudsefisk 

Nogle af de mest mærkelige fisk på koralrevet er pudsefiskene. 

Pudsefiskene har specialiseret sig i at rense andre fisk. De 

svømmer rundt om store fisk og tager de parasitter og alger, 

som sidder på fiskenes skæl og gæller, og de kan endda svømme 

ind i munden på de store fisk og rense deres tænder for 

rester af føde! Selvom de store fisk ofte er rovfisk, som let 

kunne æde en pudsefisk, sker der ikke pudsefiskene noget. De 

store fisk er tilsyneladende klar over, at pudsefiskene er nyttige 

for dem. 

Nogle steder er der ligefrem “pudsestationer”, hvor pudsefiskene 

holder til. Når en fisk gerne vil have en pudsefisk til at 

hjælpe sig, svømmer den hen til “pudsestationen” og bliver 

renset. 

En bestemt art af slimfisk udnytter, at større fisk lader 

pudsefiskene komme på nært hold. Den ligner i form og farve 

en pudsefisk, så den kan let komme hen til andre fisk uden at 

blive ædt eller jaget bort. Men slimfisken renser ikke de andre 

51 


Der findes flere tusinde forskellige slags koraller 

med forskellige former og farver. Mange af dem 

ligner dog korallen på det øverste billede. 

Nedenunder ses en hjernekoral. Den har fået sit 

navn på grund af det karakteristiske udseende. 

En pudsefisk, som er i gang med at rense en 

muræne på koralrevet ved øgruppen Maldiverne 

i Det Indiske Ocean.

KORALREV 

Mimicry 

Mimicry (udtales mimikri) er et engelsk ord, 

som ofte benyttes i biologien i stedet for det 

danske ord bekyttelseslighed. 

Mimicry er det forhold, hvor en dyreart har 

udviklet form og farve, som ligner en anden 

art. Den anden art kan være giftig, stikkende, 

ildesmagende eller nyttig for visse dyr. Mimicry 

beskytter en art mod at blive ædt af rovdyr, 

fordi de tror, at arten med mimicry har andre 

egenskaber end den i virkeligheden har. 

Et kendt eksempel på mimicry fra vores 

hverdag er svirrefluer (som også kaldes blomsterfluer). 

De har gule og sorte striber på 

kroppen ligesom hvepse, men stikker overhovedet 

ikke. Men fugle tror, at svirrefluer er stikkende 

hvepse, og æder dem derfor ikke. Også 

mange mennesker bliver snydt, og tror, at man 

skal undgå de helt fredelige svirrefluer. 

Hveps 

Svirreflue 

fisk. I stedet udnytter den situationen og bider et stykke kød 

ud af den store fisk. 

Slimfisken udnytter altså, at den ligner et helt andet dyr, 

og den er ikke det eneste eksempel på dette i dyreverdenen. 

Også andre dyr udnytter, at de ligner nogle bestemte dyrearter, 

som enten er kendt for at være nyttige eller farlige. Denne 

form for efterligning kaldes for mimicry eller beskyttelseslighed. 

Farlige fisk 

Nogle af fiskene på koralrevet er farlige for andre fisk og 

endda også for mennesker. Men mennesker skal være meget 

uheldige, hvis de bliver angrebet af en fisk. Hajer er fisk, men 

de hajer, der lever på koralrevene, er som regel ikke særlig 

store og angriber kun mindre fisk. De ålelignende muræner, 

som ligger i skjul i huller og revner, angriber normalt heller 

ikke mennesker. Kun hvis de føler sig truede, kan de finde på 

at bide. 

Men man kan være uheldig at blive stukket af en af de giftige 

fisk, som er almindelige på koralrevene. De mest kendte 

af dem er dragefiskene, hvis krop næsten er helt omgivet af 

strittende finner og pigge. Nogle af piggene i rygfinnen er 

meget giftige og bruges til at lamme byttet, når dragefisken er 

på jagt. Et menneske, der bliver stukket af en dragefisk, kan 

blive alvorligt syg. 

Den mest giftige af koralrevets fisk er stenfisken, som ligger 

halvt nedgravet i sandet mellem korallerne. Den har også 

giftige pigge i rygfinnen. De afgiver en meget kraftig nervegift, 

og der er eksempler på, at mennesker, som har trådt på en 

stenfisk, er døde et par timer efter. 

God beskyttelse 

Klovnfiskene er nogle af de mest kendte fisk fra koralrevene. 

De beskytter sig mod at blive ædt af andre fisk på en helt speciel 

måde. Klovnfiskene holder til mellem de giftige arme på 

søanemoner. Giften i søanemonens arme er så kraftig, at de 

fleste fisk ville dø, hvis de forsøgte at angribe en klovnfisk, der 

opholder sig mellem søanemonens arme. 

Men hvorfor dør klovnfisken ikke selv af giften? Indtil for 

nylig mente man, at klovnfisken efterhånden lod sig dække af 

52

1 2 

slim fra søanemonen, så søanemonen ikke kunne kende forskel 

på klovnfisken og sig selv og derfor ikke fyrede sine nældeceller 

med gift af. Men nu véd man, at det faktisk er klovnfisken 

selv, der danner en beskyttende slim, så søanemonens 

nældeceller ikke aktiveres. 

Kønsskifte 

Langt de fleste af de koralrevsfisk, man har undersøgt, kan 

skifte køn. De kan begynde med at være hun og derefter blive 

han eller omvendt. Som regel er det dog kun hunner, der bliver 

til hanner. 

Men hvilken betydning har det? Som regel sker det, fordi 

der af en eller anden grund mangler en dominerende han. Så 

længe der er en dominerende og farvestrålende han i en stime 

fisk, undertrykker han de mindre farvede hunner. Hvis den 

dominerende han forsvinder, skifter den dominerende hun 

køn, får hannens flotte farver og bliver nu den dominerende 

fisk i stimen. 

53 


3 

1. Muræner er ålelignende fisk, der gemmer sig 

om dagen. De kommer først frem for at finde 

føde, når det bliver mørkt. Derfor ser man dem 

ikke særlig ofte, når man dykker på koralrev. 

2. Dragefisken angriber byttedyr med de lange 

pigge på rygfinnerne. Giftkirtler langs siden af 

piggene afgiver gift, som kan lamme eller dræbe 

byttet. 

3. En klovnfisk kan tåle at opholde sig mellem 

søanemonernes giftige arme.

KORALREV 


Naturlig balance: en ligevægt, som er opstået 

uden påvirkning af mennesker. 

Partikel: en meget lille del. 

Sediment: stof, som er aflejret på Jordens overflade, 

bundfald. 

Svømmeblære: blære i fisk, som sætter fisken i 

stand til at flyde i vandet. 

På dette luftfoto kan man se mudderet i en flod, 

der løber ud i havet nær et koralrev. 

Trusler mod koralrev 

Mange steder er koralrevene truede af forskellige årsager. 

Nogle steder bleges koralrevene i store områder, fordi algerne, 

som koraldyrene lever i symbiose med, forsvinder. Noget 

tyder på, at det sker i forbindelse med temperaturforandringer 

i havet, og man frygter derfor, at mange koralrev vil blege 

og dø. Men man er endnu ikke klar over, om blegning er et 

fænomen, der altid er foregået, og derfor blot et led i naturens 

svingninger, eller om blegningen skyldes menneskeskabt 

opvarmning af atmosfæren. Men blegning kan komme til at 

true flere koralrev i verden. 

Revene mudres til 

En af de største trusler mod koralrev er sedimenter. Det vil 

sige, at der svæver fine partikler af mudder og sand rundt i 

vandet. Partiklerne bevirker, at der ikke når tilstrækkeligt med 

lys ned til algerne i korallerne, så begge organismer dør. Det 

kan også ske, at korallerne får for meget sediment i sig, og at 

det blokerer for optagelsen af føde. Det kan svække koraldyrene 

så meget, at de dør. 

Hvis floderne, som løber ud i havet, begynder at føre mere 

sediment med sig, kan der opstå problemer for koralrevene i 

nærheden. Det kan skyldes, at mennesker begynder at fælde 

skovene inde i landet, eller at områder bliver græsset for hårdt. 

Så er der ikke længere så mange planter, som holder fast på jorden, 

og regnen vasker den ud i floderne. Man siger, at jorden 

eroderes bort, og det kan gå ud over et koralrev langt borte. 

Revene sprænges i stykker 

Der er også andre trusler mod koralrevene. Nogle steder 

sprænger man koralrevene med dynamit for at fange fisk. 

Fiskene bliver bedøvet eller slået ihjel af sprængningen, og 

nogle af dem flyder op til overfladen, hvor de kan samles op. 

Men det er en meget dårlig fiskemetode. Mange af fiskene 

synker nemlig til bunds, fordi de har fået sprængt svømmeblæren. 

Samtidig ødelægger man korallerne ved sprængningen. 

En sprængning, der varer en brøkdel af et sekund, kan 

ødelægge årtiers vækst af koraller. 

Man sprænger eller hugger også koralrev i stykker af andre 

54

1 2 

årsager. Nogle steder bruges koraller som byggemateriale til 

huse, og det er også almindeligt, at man bruger knuste koraller 

som vejmateriale. 

Turisterne slider 

En helt speciel trussel mod koralrevene er turister. Nogle steder 

kommer der så mange turister for at opleve de flotte rev, 

at revene slides. Turisterne og bådene, som sejler dem ud til 

revene, knækker korallerne, nogle gange med vilje, andre 

gange blot ved uheld. Det betyder måske ikke så meget på steder, 

hvor der kun er få besøgende. Men på koralrev, hvor der 

hver dag året rundt kommer mennesker, betyder det, at revet 

slides ned. Nogle steder er store områder af revene endda blevet 

helt ødelagt af slid. 

Indsamling af dyr 

Sneglehuse er populære souvenirs, og der findes også mange 

mennesker, som ligefrem samler på sneglehuse. Mange af de 

snegle, som lever på koralrevene, har meget flotte skaller og er 

derfor blevet indsamlet i store mængder. Nogle af de mere 

sjældne arter er nu så truede af udryddelse, at man har forbudt 

indsamling og handel med dem. Men det er ofte fattige 

folk i udviklingslande, som indsamler sneglene og sælger dem 

videre. For dem betyder forbuddet, at de tjener færre penge – 

og måske har de endda slet ikke hørt om forbuddet. 

55 


3 

1. En fisker laver en sprængning med dynamit på et 

koralrev. Alle fisk, som er i nærheden bliver slået ihjel 

eller bedøves af sprængningen, og fiskeren kan derfor 

samle mange fisk op. 

2.Turister, som dykker og snorkler på koralrev, kan 

efterhånden slide meget på korallerne. Men hvis man 

ikke rører ved koralrevene, sker der stort set ingen 

skader. 

3. En kvinde på Madagaskar, som sælger sneglehuse til 

turister. Sneglehusene er indsamlet på et nærliggende 

koralrev.

Mad 

og sundhed 

Hvordan kender man forskel på sukker, fedt og protein? 

Hvad er sund mad? 

Hvad er beriget mad? 

Hvor meget sukker bør man spise om dagen? 

Hvilke fødevarer er der meget sukker i? 

Hvilke sygdomme kan skyldes dårlige kostvaner? 

56

MAD OG SUNDHED 


Fedt: en gruppe af stoffer med et højt indhold 

af energi. Dyr lagrer ofte energi som fedt. 

Energi: mennesker har brug for energi, for at 

kroppen kan fungere og udføre arbejde. Energi 

er evnen til at udføre arbejde. 

Fysisk: den del af kroppen, der bl.a. har med 

bevægelse at gøre. 

Hungersnød: områder, hvor der ikke er mad 

nok til folk, er ramt af hungersnød. Det sker 

ofte, hvis høsten er slået fejl. 

Mineral: en kemisk forbindelse eller et grundstof 

som fx kalkspat eller jern. 

Sukkerstoffer: en benævnelse for de mange 

typer af sukker som findes. Sukkerstoffer er 

kulhydrater. Se s. 59-60. 

Vitaminer: vitaminer er små organiske molekyler, 

der er nødvendige for vækst og helbred. 

Se energien på varerne 

På varerne i supermarkedet kan man se, hvor 

meget energi der er i dem. Der angives ofte på 

madvarerne, hvor meget energi der er i 100 g 

af varen. Fx er der i 100 gram spegepølse ca. 

1.500 KJ. Man skal altså ikke spise meget spegepølse 

for at dække sit daglige energibehov. 

Det er fordi, der er meget fedt i spegepølse, 

og fordi fedt indeholder meget energi. Op til 

80 % af energien i spegepølse kan komme fra 

fedt. Det kan derfor give god mening, når man 

siger: ”Spis brød til”. 

Hvad er sund kost? 

Man kan ikke dele mad op i sunde fødevarer og i usunde fødevarer. 

Det er mere kompliceret. Vi har brug for at spise en alsidig 

og varieret kost. På den måde er vi sikre på at få alle de 

næringsstoffer, mineraler og vitaminer, der er nødvendige. 

Man ved, at de fleste mennesker i vores del af verden spiser 

for meget fedt og for meget sukker. Til gengæld spiser vi færre 

grøntsager og mindre groft brød, end for 50 år siden. De gode 

kostråd til folk i den rige del af verden lyder derfor: Spis grønt, 

spis groft og spis mindre fedt og sukker. 

I den fattige del af verden er problemerne anderledes. Her 

består størstedelen af kosten af ris, majs og andre kulhydratrige 

produkter eventuelt suppleret med forskellige frugter og 

grøntsager. Her får mange mennesker for få proteiner, og 

deres mad indeholder for lidt energi. Her vil gode kostråd 

lyde: Spis flere proteiner, gerne fra kød. Der er ingen tvivl om, 

at de fattigste folk i verden gerne ville rette sig efter disse kostråd, 

men de har ikke råd til det. 

Energibehov 

Mad består af tre hovedbestanddele: kulhydrater, proteiner og 

fedtstoffer. Alle tre grupper er nødvendige, for at man får de 

næringsstoffer, man skal have. Alle tre grupper indeholder 

energi, men der er ca. dobbelt så meget energi i fedt som i de 

to andre. Tilsammen giver de den energi og de byggematerialer, 

som cellerne skal bruge til at fungere og dele sig. Men man 

skal også have en meget lille mængde vitaminer og mineraler. 

Man skal have energi for at kunne holde varmen, for at 

kunne bevæge sig og for at kunne tænke. Energi måles i joule, 

men da man har brug for mange tusinde joule, bruger man ofte 

udtrykket kilojoule (1 kilojoule = 1.000 joule). Kilojoule forkortes 

KJ. En voksen mand skal dagligt have 12.000 KJ, og en voksen 

kvinde skal dagligt have 9.000 KJ. For 11-14-årige er behovet 

9.900 KJ for drenge og 8.400 KJ for piger. Hvis man dyrker 

meget motion, skal man have mere energi, og cykelryttere, der 

kører Tour de France, skal fx have over 30.000 KJ om dagen. En 

hurtig løbetur på 20 minutter om dagen øger behovet med ca. 

2.000 KJ. 

58

Kulhydrater 

Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde. 50-60 % af den 

mad, vi spiser, bør udgøres af kulhydrater. Spiser man 3-400 

gram kulhydrat, får man dækket sit daglige behov. Der er 

meget kulhydrat i brød, pasta, ris, kartofler og frugter. Kulhydrater 

består af grundstofferne oxygen (O), hydrogen (H) 

og kulstof (C). Der findes mange forskellige slags kulhydrater. 

Druesukker og frugtsukker hører til dem, som hurtigt kan 

optages i kroppen. De giver energi, så snart man har spist 

dem. De kan faktisk optages allerede på vej ned i maven gennem 

slimhinderne i munden og svælget. Det er fordi, de 

kemisk set er meget små og enkle i deres opbygning. Men selv 

om vi optager mange kulhydrater, består kun 1 % af kroppens 

vægt af kulhydrater. 

Hvidt sukker 

Almindeligt hvidt sukker består af lidt større molekyler. Især 

sukkerrør og sukkerroer har et meget højt indhold af sukker 

– som dog først bliver hvidt, når det forarbejdes. I Danmark 

producerer man meget sukker og har mange marker med sukkerroer, 

især på Lolland og Falster. Hvidt sukker findes i utallige 

madvarer fx slik, is, marmelade, kager, kiks, kakaomælk, 

sodavand og ketchup. 

Sukker kan omdannes til fedt i kroppen. Det sker, når krop- 

59 

SMÅ DYR OG PLANTER MAD OG SUNDHED 

En cykelrytter, der kører de store løb, skal have 

meget energi ind med maden. Han forbrænder ca. 

30.000 kJ om dagen. 

På varedeklarationen står der, hvor meget 

energi der er i varen. I denne spegepølse er der 

rigtig meget energi – og det kommer næsten 

alt sammen fra fedt. 

En model af glukose, C 6H 12O 6. 

Det er dette molekyle, der dannes ved fotosyntese. 

Det kaldes også druesukker.



Enzym: enzymer er en særlig slags proteiner, 

der virker som kemisk værktøj. Enzymer 

hjælper med at spalte stoffer fx i mad eller 

med at sammensætte stoffer. 

Gæringstank: en stor beholder, hvor bakterier 

eller svampeceller nedbryder kulhydrater uden 

brug af ilt. 

Jod: atom med grundstofsymbolet I. Jod kan 

udvindes fra tang og indgår hos mennesket i 

opbygningen af bestemte proteiner. 

Kirurgi: teknik, brugt af læger, hvor man med 

knive og andre redskaber opererer mennesker. 

Organiske stoffer: stoffer, opbygget af flere 

kulstofatomer med hydrogen- og oxygenmolekyler 

på. Fedt, kulhydrat, protein og alkohol er 

eksempler på organiske stoffer. 

Pigment: farvestof, som findes i hud, hår/pels 

og øjne. 

Psyke: det, som vedrører ens tanker og 

følelser. 

“Spis groft” lyder et kostråd. Det vil sige 

plantekost med mange kostfibre. Kostfibre er de 

cellevægge, som er i planteceller. Der er flest fibre 

i rå grøntsager og frugter, da fibrene ødelægges 

ved kogning. 

pen har optaget så meget energi, at noget af det skal benyttes 

som energidepot. Kroppens største energidepot er vores fedtlag. 

Der kan være op til flere kg fedt fordelt rundt på kroppen. 

Men fedtlaget skyldes ofte, at man har spist eller drukket for 

meget med sukker i. 

Pasta, ris, brød og kartofler 

Stivelse er et meget stort kulhydrat. Stivelse indeholder flere 

tusinde sukkermolekyler, og det tager tid for kroppen at 

nedbryde og fordøje det. Det er enzymer i mund, mave og 

tarme, der skal fordøje stivelsen. Enzymer er en slags værktøj, 

som hjælper kemiske reaktioner med at foregå. Enzymerne 

spalter stivelse til mindre molekyler, som kroppen bedre kan 

optage. 

Stivelse i madvarer giver en lang mæthedsfornemmelse, 

fordi det tager tid for enzymerne at spalte stivelse. Desuden 

frigives energien fra stivelsen i det tempo, man har brug for 

den. Derfor er det godt, at spise stivelse frem for druesukker 

og hvidt sukker. Der er meget stivelse i pasta, ris, brød og kartofler. 

Kostfibre 

Selv om stivelse er store molekyler, findes der endnu større 

molekyler i maden. De er også kulhydrater, hvor molekylerne 

er tæt bundet sammen. Vi har ikke de enzymer, der skal til for 

60

at spalte dem, og dermed kan de ikke optages i kroppen. 

Kulhydraterne hedder kostfibre og findes i plantekost, især i 

frugt, grønt og frøskaller. 

Der er to grunde til, at vi bør spise kostfibre. For det første 

er de med til at holde maven i orden. Kostfibrene binder 

meget af vandet i tarmene og giver en sund afføring. For det 

andet bliver man mæt af kostfibre, uden at de giver ekstra 

energi. Fiberrig mad kan altså hjælpe en med at holde vægten. 

Producenter af fx cornflakes reklamerer ofte med, at deres 

produkt er sundt og indeholder mange kostfibre. Ofte er der 

dog tilsat sukker for at få maden til at smage bedre. Hvis det 

er tilfældet, er det ikke sundt længere. 

Fedt 

Samtlige celler i kroppen har brug for fedt. Fedt skal bruges 

til at opbygge cellernes membraner. Cellemembranen er den 

membran, der sidder omkring alle cellerne i vores krop. 

Alligevel er der mennesker, som prøver at spise kost helt uden 

fedt. Det er dog heldigvis næsten umuligt, da meget af det, vi 

spiser – selv salat – er opbygget af celler med fedt i cellemembranerne. 

Fedt er altså en vigtig del af kosten. 

Men prisen på fedt er dalet kraftigt. Derfor er den fede 

mad, som i gamle dage var dyr, nu blevet billig. Dengang var 

det vigtigt at få meget energi, fordi man havde hårdt fysisk 

61 


Hvor kommer energien 

i maden fra? 

De fleste kulhydrater, som vi spiser, er dannet 

i planter ved fotosyntese. Fedt kan dannes 

på to måder. Enten ved at planterne bygger 

kulhydrater om til fedt, eller ved at dyr opbygger 

fedt fra kulhydrater. 

Proteiner er også dannet i planter eller dyr. 

Energien får planterne fra solen, og planterne 

bygger energien ind i organiske stoffer som kulhydrater, 

protein og fedt. Når dyr æder planter, 

omsættes meget af energien til dyrenes varmeproduktion 

og til bevægelse. 

Plastic af kartofler 

Plastic laves ofte af produkter fra olie. Men olie 

er blevet dyrt, og derfor er bilfabrikken Toyota 

nu begyndt at fremstille plastic af stivelse fra 

kartofler. Den kartoffeltype, man bruger, anvendes 

normalt som dyrefoder. Enzymer nedbryder 

stivelsen til sukker, som derefter kommer i en 

gæringstank. Her varmes produktet op og 

omdannes til plastic. 

I dag kommer der flere og flere plasticdele 

i biler. Hvis disse dele er fremstillet ud fra 

produkter, der kan nedbrydes i naturen, vil de 

være mere miljøvenlige. 

Hvor lidt og hvor meget? 

Hvornår synes du, at man er usund?


For meget fedt 

Mange mennesker i de vestlige lande er alt for 

tykke. Det giver en lang række problemer, fordi 

man kan blive syg af at være for tyk. 

Sygdomme som diabetes 2 er ofte forårsaget 

af overvægt. Sygdommen blev tidligere kaldt 

gammelmands-sukkersyge. Men det måtte man 

ændre, fordi man nu også ser unge med denne 

sygdom – ja, børn ned i 10 års-alderen har 

klare tegn på diabetes 2. Også problemer med 

forhøjet blodtryk og blodpropper skyldes ofte 

fedme. 

arbejde fx i landbruget og på fabrikker med arbejdsuger på 

60-70 timer. I dag sidder mange mennesker stille på arbejdet 

og bruger meget mindre energi. Den energi, vi får for meget, 

sætter sig som fedtdepoter. Vi får især fedt i kosten fra ost, 

fløde og mælk samt kød, leverpostej, spegepølse, pålægssalater 

og fast-food. 

Fedt er nyttigt 

Fedtdepoter er af stor betydning under langvarig sygdom, 

hvor lysten til at spise kan forsvinde helt. Det skyldes, at fedt 

indeholder meget energi, og at kroppen har et stort energibehov 

under sygdom. Fedt er også af stor betydning for vores 

nerveceller, idet nervetrådene er beklædt med et fedtlag, myelin. 

Myelin kan sammenlignes med isoleringen om en elektrisk 

ledning. I kroppen er isoleringen blot lavet af fedt og 

ikke af plast. 

Forskel på kvinder og mænd 

Kvinder har helt naturligt en højere fedtprocent end mænd, 

og de har også flere fedtceller i kroppen. Det er hensigtsmæssigt, 

fordi det er kvinder, som skal føde børn. Både graviditeten 

og den efterfølgende amning er meget energikrævende. 

Kvindens energibehov kan under graviditeten stige op til 25%, 

samtidig med at hun under graviditeten kan have kvalme og 

miste lysten til at spise. 

Gennem menneskets udvikling har det muligvis været 

sådan, at de kvinder, som ikke havde fedt og dermed energireserver 

nok, var ude at stand til at give børnene mælk nok. 

Derfor døde deres børn af kulde og fødemangel, hvorimod de 

kvinder, som havde energidepoter nok, fik børn, der voksede 

op og bar slægten videre. Det er naturligt, at have fedtdepoter, 

selv om nogle ønsker dem reduceret ved motion, sundere kost 

eller ved kirurgi. 

Fedts opbygning 

Fedtstoffer er store molekyler, der består af grundstofferne oxygen 

(O), hydrogen (H) og kulstof (C). Man skelner mellem, om 

fedtet er mættet, monoumættet eller flerumættet. Det er bindingerne 

mellem kulstofatomerne i fedtsyrerne, der bestemmer, 

om fedtstoffet er umættet, monoumættet eller flerumættet. 

62

Det mættede fedt er ikke særlig sundt og findes især i fedt kød 

og mælkeprodukter. De mono- og flerumættede er sundere og 

findes især i fisk og planteolier samt nødder, frø og avocado. 

Flere overvægtige 

Antallet af overvægtige og fede stiger. En undersøgelse bragt i 

“Ugeskrift for læger” i 2005 konkluderer, at københavnske 

skolebørn er blevet federe. Undersøgelsen har set på de målinger, 

skolelægerne har lavet af vægt og højde fra 1947 og frem 

til i dag. Siden 1947 er overvægt blandt 6-8-årige piger øget 

med 8 gange og fedme med 20 gange. Blandt 14-16-årige piger 

er overvægt øget 2 gange og fedme med 6 gange. Blandt 6-8årige 

drenge er overvægt øget 11 gange og fedme med 115 

gange! Blandt 14-16-årige drenge er overvægt øget 13 gange 

og fedme 39 gange. 

Antallet af overvægtige stiger især efter 1975. Med overvægt 

hos voksne menes en BMI mellem 25 og 30, mens fede 

har en BMI på 30 eller derover. Se også tabellen til højre. 

63 


BMI 

BMI er en forkortelse af Body Mass Index. 

BMI er et udtryk for, hvor meget man vejer i 

forhold til sin højde. Man tager vægten i kg 

og dividerer med højden i anden. 

BMI = vægt/højde 2 

Alder Drenge Piger 

2 18,4 18,0 

3 17,9 17,6 

4 17,6 17,3 

5 17,4 17,2 

6 17,6 17,3 

7 17,9 17,8 

8 18,4 18,3 

9 19,1 19,1 

10 19,8 19,9 

11 20,6 20,7 

12 21,2 21,7 

13 21,9 22,6 

14 22,6 23,3 

15 23,3 23,9 

16 23,9 24,4 

17 24,5 24,7 

18 25,0 25,0 

I tabellen kan man se, hvilket BMI man 

ca. bør have, når man fx er 14 år gammel. 

Nogle mennesker er dog fra naturens side 

bygget kraftigere eller spinklere end andre. 

Regneeksempler: 

Dreng 10 år 

Højde: 1,53 m Vægt: 55 kg 

BMI = 55/1,53 2 = 23,5 Overvægtig 

Dreng 12 år 

Højde: 1,62 m Vægt: 54 kg 

BMI = 54/1,62 2 = 20,6 Ikke overvægtig


Overvægt blandt 

drenge og piger 

Der har været en 

meget kraftig stigning af 

overvægtige og fede 

mennesker de sidste 

ca. 50 år. Skal den 

udvikling vendes, skal vi 

motionere mere og 

spise sundere. 

Fedt på grill 

25% 

20% 

15% 

10% 

En typisk grillbar bruger over 10 kg fritureolie 

om ugen. Al den olie er trængt ind i forårsrullerne, 

pommes fritterne, blæksprutteringene, 

de dybstegte rejer og alle de andre ting, folk 

køber. Det er altså med andre ord ikke sundt 

at spise al den fast-food. Meget bedre er det 

ikke med de mange pizzaer, folk køber. 

Frokostpizza for kun 30 kr. Her kan næsten 

alle være med. Men det er ikke en frokost, der 

indeholder det, man har brug for. Der er for 

meget fedt i, og den friske frugt, som vi bør 

spise, kan ikke erstattes af tomater og dåsegrøntsager, 

som er på de billige pizzaer. 

5% 

Overvægtige drenge 6-8 år 

Overvægtige piger 6-8 år 

1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 

64 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

Overvægtige drenge 14-16 år 

Overvægtige piger 14-16 år 

1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Protein 

Proteiner kaldes cellernes byggesten. Proteiner er opbygget af 

de samme grundstoffer som sukker og fedt: oxygen (O), 

hydrogen (H) og kulstof (C). Men alle proteiner indeholder 

også nitrogen (N), og nogle indeholder desuden fosfor (P) og 

svovl (S). Det er proteiner, der udfører alle de vigtige processer 

i cellen. Det er fx dem, der omdanner sukker til kuldioxid og 

vand i cellens forbrænding. Det er også proteiner, der aflæser 

cellens DNA, og det er dem, som sørger for transporten af 

stoffer (fx sukker) ind og ud af cellen. 

Mangler man protein i kosten, får kroppen ikke de byggematerialer, 

den skal bruge, og man kan få mangelsygdomme. 

Det er også derfor, at man som nødhjælp ofte starter med at 

sende proteinkiks, især til områder med hungersnød. Når 

underernærede børns maver er opspilede, er det fordi de 

mangler en aminosyre, som findes i protein. De har brug for 

hurtig hjælp. 

Et protein dannes 

Proteiner er opbygget af lange kæder af aminosyrer. Der findes 

20 forskellige aminosyrer. Et protein indeholder mellem 100 

og flere tusinde aminosyrer. Kroppen danner selv de proteiner, 

den har brug for, ude i cellerne. Det gør den ved at sammensætte 

aminosyrer efter en kode, som ligger på DNA-strengen. 

Faktisk er DNA-strengen blot én lang kode for en masse proteiner. 

Dannelsen af proteiner sker fx på denne måde: 

Kroppen skal danne det protein, der skal optage sukker fra 

blodet og transportere det ind i cellerne. Proteinet er et enzym, 

som hedder insulin. Det dannes i bugspytkirtlen, som sidder 

tæt på leveren. Når man har drukket en sodavand med sukker 

i, sker der følgende: 

1. Cellerne i bugspytkirtlen registrerer, at der er for meget 

sukker i blodet. 

2. Et protein inde i cellekernen åbner DNA-strengen dér, 

hvor koden for insulin ligger. 

3. Der laves en kopi af DNA-strengen. 

4. Kopien kaldes en b-RNA, og den transporteres ud af cellens 

kerne og ud i cellens cytoplasma. 

65 



Cytoplasma: den del af cellen, som ligger uden 

om kernen. Kaldes også celleslim. 

DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. 

Inde i cellekernen ligger alle generne på en 

lang streng. Denne streng kaldes DNA. 

Ensidig kost: en kost, som ikke er varieret, kalder 

man ensidig. 

Fede fisk: fisk med stort indhold af fedtstoffer 

fx makrel, sild og ål. 

Grundstof: den mindste del at et stof. 

Grundstofferne ordnes i det periodiske system. 

Hungersnød: områder, hvor der ikke er mad 

nok til folk, er ramt af hungersnød. Det sker 

ofte, hvis høsten er slået fejl. 

Koagulere: når blodet størkner, siger man, det 

koagulerer. 

Mangelsygdomme: sygdomme opstået, fordi 

man fx mangler vigtige vitaminer eller mineraler. 

Myelin: fedtlag omkring nervernes udløbere. 

Myelin hjælper med til, at nerveimpulsen går 

hurtigere. 

Natteblindhed: når man ser dårligere i mørke, 

end mennesker gør normalt, er man natteblind. 

Nerveimpuls: Når en nerve aktiverer en muskel 

eller en anden nerve, sender den en impuls 

af sted. Den kaldes en nerveimpuls. 

Nødhjælp: Hjælp der sendes fra rige til fattige 

lande. 

Ribosom: små mørke korn i celleslimen. 

Ribosomerne fremstiller proteiner. 

Vitaminer: vitaminer er små organiske molekyler, 

der er nødvendige for vækst og helbred.


Molekylemodel 

af aminosyren glycin, 

C 2H 5NO 2. 

Den er en af de 

20 aminosyrer, som vores 

proteiner er bygget af. 

Essentielle aminosyrer 

Alle kroppens proteiner er opbygget af aminosyrer. 

Faktisk er de alle opbygget af kun 20 forskellige 

aminosyrer. De 8 af dem kan kroppen 

ikke selv danne. De må alle tilføres med kosten 

og kaldes essentielle aminosyrer. 

Kroppens affald 

Når proteiner forbrændes, er affaldsstoffet 

urinstof. Det bringes med blodet til nyrerne, 

som udskiller urin til blæren. Derfra tisses det 

ud. Affaldsstofferne fra fedt og kulhydrater er 

vand og kuldioxid. Det udskilles som sved eller 

udåndes. 

5. Kopien føres hen til et såkaldt ribosom. Et ribosom er en 

slags proteinfabrik. 

6. I ribosomet sættes der flere og flere aminosyrer sammen, 

indtil proteinet (insulin) er færdigt. 

7. Insulinet transporteres ud i blodet, hvor det nu sørger for, 

at sukkeret i blodet kan komme ind i cellerne, fx muskelcellerne, 

og forbrændes. 

8. Efterhånden, som sukkeret er helt væk fra blodet, føler 

man trang til mere sukker og må drikke eller spise igen. 

(Se tegneserie, der viser proteinsyntesen, s. 104) 

Kroppen bruger proteiner 

Der dannes milliarder af proteiner i kroppen hver dag. 

Processen kræver energi, og energien får vi ved at spise mad. I 

maden er der også proteiner, men de nedbrydes i maven til 

aminosyrer. Aminosyrerne optages i tarmen og bringes med 

blodet ud til cellerne. I cellerne bliver de sat sammen til de proteiner, 

som kroppen kan bruge. Proteinerne, der skal dannes i 

cellerne, er meget forskellige. Hvert protein har sin egen kode. 

Koden ligger inde i DNA-molekylet, som må aflæses, hver 

gang kroppen skal danne et nye protein. Det kunne fx være 

insulin, der skal bruges, efter man har drukket sodavand med 

sukker i. 

Protein i plantekost 

Det specielle ved protein er, at det indeholder grundstoffet 

nitrogen (N). Nitrogen er svært at få fat i for planterne, da 

det hverken findes i vand eller kuldioxid, som planterne 

optager meget af. Nitrogen findes dog overalt, da luften 

indeholder 78% nitrogen. Nitrogen i luften kaldes også for 

kvælstof (N 2). Kun nogle planter kan optage kvælstof, og de 

må endda have hjælp. På deres rødder sidder der små knolde 

med bakterier. Det er bakterierne, der kan optage nitrogen, 

og de kan derefter give det videre til planterne. Til gengæld 

giver planterne bakterierne sukker, så de kan få energi 

(Se også Biologisystemet BIOS, Grundbog A, side 63). Det 

er fx planter som kløver, bønner, lucerne og ærter, der har 

dette samarbejde med bakterier. Derfor er nogle af disse 

planter vigtige for vegetarer, der ikke får protein gennem 

kød. 

66

Vitaminer 

I vores mad, er der også vitaminer. Vitaminer er livsnødvendige, 

og kroppen kan ikke selv opbygge de vitaminer, den skal 

bruge. Derfor skal de optages fra kosten. Det er meget små 

mængder, man skal have. Under 1 g om dagen af nogle vitaminer, 

andre under 0,001 g pr. dag. Men får man dem ikke, 

opstår der mangelsygdomme eller misdannelser. 

D-vitamin er fx nødvendigt for knogleudviklingen, og alle 

spædbørn skal have tilskud af D-vitamin, allerede fra de er 14 

dage gamle, og indtil de er et år. Derefter skal de have mad 

med D-vitamin. Der er fx D-vitamin i mælkeprodukter og fede 

fisk. Får man ikke nok D-vitamin, udvikles knoglerne ikke 

ordentligt. Det skyldes, at D-vitamin fremmer optagelsen af 

kalcium, som er en væsentligt del af knoglernes kalk (CaCO 3). 

Et andet eksempel på vitaminers funktion er sygdommen 

anæmi. Anæmi er en sygelig mangel på røde blodlegemer. En 

årsag til sygdommen kan være manglen på B-12 vitamin, som 

er vigtig for modningen af de røde blodlegemer. 

67 


Vegetarer må spise meget varieret for at få dækket 

kroppens mange behov. Især bønner er en vigtig 

del af vegetarernes kost, da bønner indeholder 

mange proteiner. Dem får andre mennesker især 

fra kød. 

Æg har det hele 

Proteiner findes der meget af i æg. Æggehviden 

består næsten udelukkende af proteiner og 

vand. Derfor kaldte man i gamle dage proteiner 

for æggehvidestoffer. 

Da man hele tiden skal danne nye proteiner, 

er det vigtigt, at man får protein nok med 

maden. Mange vegetarer spiser æg for at få 

proteiner nok.



Astma: sygdom, som gør, at man har svært at 

trække vejret. Astma skyldes ofte allergi. 

Basal: betyder grundlæggende. Fx er der 

grundlæggende behov, der skal opfyldes, før 

man kan bekymre sig om sine øvrige behov. 

Behovspyramide: en model, hvor man beskriver, 

hvilke behov mennesker har. 

Beriget mad: mad, hvor der er tilsat vitaminer, 

mineraler eller medicin. 

Bløder: person, der er ramt af blødersygdom. 

Det er en sygdom, hvor blodet ikke størkner, 

når man får et sår. 

FN: De Forenede Nationer. En sammenslutning 

af verdens lande. 

Jod: atom med grundstofsymbolet I. Jod kan 

udvindes fra tang og indgår hos mennesket i 

opbygningen af bestemte proteiner. 

Pigmenter: farvestoffer i huden. 

Skjoldbruskkirtel: kirtel, der producerer hormoner. 

Den sidder foran på halsen. 

Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a. 

kan øge produktionen af binyrebarkhormoner 

og give højere blodtryk. 

WHO: World Health Organisation = 

Verdenssundshedsorganisationen. FN’s store 

organisation for sundhed. 

De vigtigste vandopløselige vitaminer 

B 2 

B 6 

68 

Vitaminets 

betydning 

Indgår i enzymer, 

der medvirker 

ved kulhydrat- 

og fedtstofskiftet 

Medvirker 

ved aminosyrestofskiftet 

Folinsyre Har betydning for 

opbygning af 

DNA og RNA 

samt produktion 

af røde og hvide 

blodlegemer 

B 12 

Nødvendigt for 

dannelse af røde 

blodlegemer 

Biotin Betydning for 

aminosyre- og 

fedtstofskiftet 

og dannelse af 

DNA 

C Fremmer mange 

stofskifteprocesser, 

specielt dannelsen 

af kollagen i 

bindevæv 

Vitaminet 

findes i 

Kød, grøntsager, 

mælk, 

kornprodukter 

Lever, kød, fisk, 

fjerkræ, æg, 

fuldkorn, bønner 

Lever, grøntsager, 

fuldkorn, mælk, 

fisk 

Lever, kød, æg, 

fisk, fjerkræ, mælk 

Lever, æg, nødder, 

champignon 

Citrusfrugter, 

tomater, kål, 

kartofler, 

grøntsager 

De vigtigste fedtopløselige vitaminer 

A Indgår i syntesen 

af synspigment, er 

af betydning for 

slimhinder, knogler 

og tænder 

D Fremmer optagelse 

af kalcium 

og fosfor, fremmer 

udvikling af 

tænder og knogler 

E Stabiliserer cellemembraner 

K Nødvendigt 

for at blodet 

størkner 

Lever, mælk, fisk, 

smør, grøntsager, 

frugter 

Mælk, æg, fede fisk, 

opstår i huden 

ved påvirkning af 

UV-lys 

Planteolier, frugt 

og grøntsager 

Grøntsager, 

æg, svinelever, 

tomater 

For lidt af 

vitaminet giver 

Øjen- og 

hudproblemer 

Betændelsestilstande 

i huden 

ved øjne, næse 

og mund 

Dannelse af 

abnormt 

store røde 

blodlegemer 

Alvorlig 

blodmangel 

Træthed, 

depressioner, 

muskelsmerter 

Løse tænder og 

dårlig sårheling 

samt blodmangel 

Natteblindhed 

Knoglemisdannelser,knogleblødhed, 

svage muskler 

Blodmangel og 

muskelsvind 

Forsinker 

blodets størkning

Andre eksempler på vitaminer er K-vitamin, der medvirker 

til, at blodet kan koagulere, og A-vitamin, der indgår i øjnenes 

pigmenter. Hvis man mangler A-vitamin, kan man miste 

evnen til at se i tusmørke – man bliver natteblind. 

Nyt vitamin opdaget 

I 2003 opdagede en japansk gruppe af forskere et nyt vitamin 

i pattedyr. Det var 55 år siden, at man sidst havde fundet et 

nyt vitamin. Vitaminet er det 14. vitamin, man har opdaget, 

og det hedder PQQ. Det er fundet hos mus, og hvis musene 

ikke får nok PQQ, får de mangelsygdomme. Det kan være dårlig 

pels, nedsat vækst og nedsat frugtbarhed. Forskerne mener 

også, at mennesket skal bruge vitaminet, fordi vitaminer ofte 

er fælles for alle pattedyr. 

Mineraler 

Kroppen har også brug for mineraler. Mineraler er i modsætning 

til vitaminer uorganiske. Det vil sige, at de ikke er opbygget 

af levende organismer, som fx kulhydrater, fedt og vitaminer 

er. Organiske molekyler er opbygget af et kulstofskelet 

som fx glukose C 6H 12O 6, der dannes ved fotosyntese. Man kan 

altså ikke finde glukose og vitaminer ved at undersøge jordens 

bestanddele. Det kan man derimod med mineraler. Dem 

er der masser af i jorden. Eksempler på mineraler er kalcium, 

jern, fosfor, mangan, selen, jod, kalium, svovl og kobber. I jorden 

findes de sjældent i ren form, men som en del af en 

kemisk forbindelse, fx CaCO 3 (kalk). 

Mineraler er, ligesom vitaminer, vigtige dele i cellernes 

opbygning og funktion. Kalium er fx meget vigtig for nervecellens 

impulser og for muskelcellernes sammentrækning. 

Kalcium er vigtig i knogler og tænder. 

Mange mennesker vælger at spise en vitaminpille med 

mineraler i hver dag. Det kan være en fornuftig løsning, hvis 

man ikke spiser varieret. Alle vitaminer og mineraler er uundværlige 

i små mængder – men de er alle giftige i for store 

mængder. For meget jern skader fx leveren, og det er jernforgiftning, 

lægerne især er bange for, hvis en person har spist for 

mange vitaminpiller. 

69 


Syge sømænd 

Sømænd på vej på polarekspedition. De får 

udleveret lime-juice for at undgå at få skørbug. 

Juicen indeholder mange C-vitaminer. 

I gamle dage vidste sømænd, at de blev 

syge, hvis de ikke havde frugt med om bord 

og fik spist det. De vidste ikke hvorfor, men 

det véd man i dag. Frugt indeholder meget 

C-vitamin, og får man ikke C-vitaminer nok, 

udvikler man sygdommen skørbug. Har man 

fået skørbug, løsner tænderne sig, og sår 

heler ikke.


Mad og drikke, der er beriget. Det vil sige, at 

der er kommet ekstra vitaminer eller mineraler i. 

Men er det en god idé? 

Denne kvinde lider af Gravessygdom, der kan 

skyldes mangel på jod. Det har medført, at hun har 

fået en sygelig forstørrelse af sin skjoldbruskkirtel, 

og har meget udstående øjne. Sygdommen er her 

så alvorlig, at hendes syn er truet. Behandling vil 

være jodtabletter samt operation eller kraftigt 

hormontilskud. Skjoldbruskkirtlen vejer normalt 

under 20-25 g og producerer hormoner, der indeholder 

jod. De regulerer vores vækst og stofskifte. 

Beriget mad 

I Danmark har man tilsat vitaminer og mineraler til maden 

siden 1950’erne. På det tidspunkt var mangelsygdomme, som 

følge af fattigdom og ensidig kost, almindelige. Madvarer lavet 

på fabrikker gjorde ikke danskerne sundere. Inspireret af, 

hvad man gjorde i lande som USA og England, indførte myndighederne 

en lov om, at man skulle tilsætte vitaminer og 

mineraler til bl.a. mel og margarine. Tyve år senere ophævede 

de danske myndigheder dette krav. 

I dag er mangelsygdomme heldigvis sjældne. Men en undersøgelse 

viste, at befolkningen manglede grundstoffet jod. 

Derfor blev det fra sommeren 2000 et krav, at salt skulle tilsættes 

jod. Mangel på jod kan give sygelig forstørrelse af skjoldbruskkirtlen, 

og det ses som en stor knude fortil på halsen. 

Du vælger 

Det er sjældent, at det er myndighederne, der vil have maden 

beriget. I dag er det mere almindeligt, at producenter vil tilsætte 

ekstra vitaminer til maden. De prøver måske at sælge 

den som ekstra sund. Domstolen i EU har afgjort, at alle stoffer 

må tilsættes kosten, med mindre man kan dokumentere, 

at de er til skade for sundheden. Det er stik imod dansk praksis, 

hvor stoffer kun har været tilsat, hvis der var et ernæringsmæssigt 

behov. I 2004 fik den første producent i Danmark tilladelse 

af myndighederne til at sælge en beriget juice. Juicen er 

tilsat ekstra vitaminer. I Ernæringsrådet mener man, at vi spiser 

forkert og for meget. Vi spiser fx mad med for meget fedt 

– og for meget af det. Beriget mad løser ikke problemerne med 

vores madvaner. Vi har brug for at spise mere frugt og grønt 

samt flere fisk og mindre mættet fedt. 

I udlandet har man længe solgt berigede fødevarer. Her 

kan man købe mad, som siges at forebygge sygdomme, fordi 

der er tilsat forskellige vitaminer og evt. medicin. I Danmark 

kæmper man imod denne udvikling, fordi man mener, at en 

alsidig kost er bedre end en ensidig kost tilsat diverse stoffer. 

Men udviklingen er svær at standse, og det er op til den 

bevidste forbruger selv at bestemme, hvad han vil putte i 

munden. 

70

Behovspyramide 

Dette er en behovspyramide. 

Nederst kan man se de basale 

(grundlæggende) behov. De skal være 

opfyldt, for at man kan holde sig i live. 

Ovenover ses behov, der giver ro 

og tryghed fx venner og familie. 

Øverst ses de behov, som giver 

udfordringer og et rigt liv 

fx hobbies. 

Tøj og bolig 

Arbejde 

At skabe 

og udfolde sig 

At opleve noget spændende 

Et rigt og spændende liv 

Familie Nære venner Kærlighed 

Tryghed og kærlighed 

Grundlæggende behov 

71 


Søvn Sex Mad og vand


Mad er politik 

Tidligere har man i Danmark ikke tilladt tilsætning 

af næringsstoffer til fødevarer. Man måtte 

kun berige maden, hvis man kunne konstatere, 

at der var stoffer, som store dele af befolkningen 

manglede. 

En dom fra EU i 2003 har dog tvunget 

Danmark til at ændre praksis. De nye regler 

forlanger, at myndighederne skal vurdere tilsætningsstofferne 

i hvert enkelt produkt. En sådan 

vurdering fra 2004 førte fx til, at Kelloggs fík 

afslag på at tilsætte vitaminer til 18 almindelige 

morgenmadsprodukter på grund af risikoen 

for, at nogle mennesker vil få for mange vitaminer 

eller mineraler. 

Hvad er Ernæringsrådet? 

Ernæringsrådet er nedsat af staten og skal 

styrke ernæringsområdet ved: 

• at indsamle viden og fremlægge dokumentation 

om ernæringsspørgsmål og sammenhænge 

mellem kost og sundhed/sygdom. 

• at skabe overblik over og rådgive om den 

ernæringsmæssige forskning. 

• at rådgive offentligheden, myndigheder, 

fødevareindustri m.fl. om ernæringsmæssige 

forhold. 

Hvad har vi brug for? 

Det er ret let at få øje på menneskers basale behov. Man skal 

have mad, væske, klæder, bolig, søvn og sex. Man kan godt 

overleve uden sex, men så er der ingen mennesker om ca. 100 

år. Artens videreførelse er dermed et basalt behov. 

Når de basale behov er opfyldt, bliver det mindre klart, 

hvad man så har behov for. Men tryghed og kærlighed er også 

meget væsentlige behov. Uden tryghed og kærlighed kommer 

man ofte til at lide af stress, hvilket kan medføre sygdom. 

Når også disse behov er opfyldt, må man vurdere, om man 

har et godt liv, og hvad et godt liv er. Biologer og psykologer 

har opstillet behovspyramider og fundet ting, som kan berige 

ens liv. Eksempelvis er muligheden for at kunne udfolde 

sig et behov, som mange mennesker ønsker opfyldt. Der skal 

være tid til lærdom, sport, snak, rejser, teater, sang m.m. 

Nogle unge kan ikke lide at gå i skole, men når de bliver ældre 

søger mange på skolebænken igen for at lære fag som engelsk, 

IT, astronomi og biologi. Det forøger simpelthen deres 

livskvalitet. 

Fravær af sygdom 

Mennesker, der er alvorligt syge, har ofte svært ved at få 

opfyldt andet end de basale behov og måske ikke engang dem 

alle. Man kan ofte miste modet, når muligheden for at udfolde 

sig bliver mindre. Derfor bruger man i Danmark mange 

penge på at behandle sygdom så godt, det er muligt. Mange 

mennesker lever i dag med en alvorlig sygdom, uden at de er 

mærket af det. Blødere kan få medicin, og folk med sukkersyge 

kan også hjælpes til et normalt liv, ligesom allergi og astma 

kan afhjælpes. 

Men fravær af sygdom er ikke ensbetydende med et godt 

liv. Raske mennesker kan være ensomme eller blive drillet og 

holdt ude. Begge dele kan sænke livskvaliteten voldsomt, da vi 

har et stort behov for at have det godt sammen med andre 

mennesker. Derfor er det vigtigt at alle véd, hvor ondt det gør 

at blive holdt ude, og at alle hjælper til, at det ikke sker. 

Følgerne af ensomhed kan blive trøstespisning, rygning, stress, 

selvmordstanker m.m. 

72

De mange nye kemikalier 

Miljøet kan også blive ramt af sygdom. Man har fremstillet 

over 15.000 kemikalier siden 2. verdenskrig. Disse kemikalier 

er ude i naturen, og man kender kun lidt til deres virkning på 

mennesker. 

Nye undersøgelser viser, at spædbørn optager kemikalier 

gennem huden – kemikalier fra cremer, plastic, vand og madvarer. 

Kemikalierne optages gennem huden og gennem slimhinder 

i munden og i svælget. Hvor syg man kan blive af alle 

disse kemikalier, må fremtiden vise. Faktum er, at nogle sygdomme 

er på fremmarch. Hvert tredje barn i Vesteuropa har 

tegn på astma. Meget tyder på, at passiv rygning, giftigt legetøj 

og luftforurening bærer en del af skylden. Man véd også, at 

små børn er meget mere udsatte end voksne. 

FN’s sundhedsorganisation WHO har lavet flere undersøgelser 

om sygdom og sundhed. WHO siger, at en tredjedel af 

sygdommene på Jorden skyldes påvirkninger fra miljøet. 40% 

af disse sygdomme rammer børn under fem år, selvom de kun 

udgør 12% af verdens befolkning. Derfor er deres sygdomsbyrde 

meget større end resten af befolkningens. Og i børnenes 

første leveår er de endnu mere udsatte. 

Dette bekræftes af en ny undersøgelse, som viser, at der 

kunne findes over 75 kunstige kemikalier i spædbørns blod. 

Kemikalierne kom fra børnenes legetøj, fra modermælken og 

fra de cremer, børnene blev smurt ind i. 

73 


Mennesker, der er glade og har venner, er ofte 

sunde. Bliver man drillet, kan det føre til et liv med 

ringe livskvalitet. 

Der er stadig problemer med kemikalier fra 

forskellige produkter. Kemikalier i fx cremer, legetøj 

og madvarer kan være yderst sundhedsskadelige.

Nydelses- 

SMÅ DYR OG PLANTER 

midler 

og rusmidler 

Hvad er et nydelsesmiddel? 

Hvad er et rusmiddel? 

Har kakao en opkvikkende virkning? 

Bliver man fysisk afhængig af at ryge hash? 

Er ecstasy udvundet fra en plante? 

74

Tre unge i koma efter indtagelse af ecstasy 

Fire unge mellem 14 og 21 år, blev i nat indlagt på Hvidovre Hospital, efter at de var faldet om 

på et diskotek i den indre by. En af de unge kunne her til morgen udskrives, efter at være blevet 

behandlet natten igennem. De tre andre gik i løbet af natten i koma. 

Overlæge Gunnar Pedersen udtaler, at de unge har indtaget en endnu ukendt type af ecstasypiller. 

Da sammensætningen af disse piller ikke er kendt, bliver behandlingen yderligere vanskeliggjort. 

De unge havde festet hele natten på det overfyldte diskotek og havde ikke indtaget tilstrækkeligt 

med vand i løbet af aftenen. En cocktail af ecstasy, væskemangel og et varmt diskotek er livsfarlig. 

Gunnar Pedersen opfordrer derfor til yderligere oplysning om rusmidler i skoler og hjem. 

Sådan kunne en historie fra dagpressen have lydt i løbet af de sidste par år, hvor ecstasy er blevet 

et af de mest udbredte stoffer i diskoteksmiljøer og andre steder, hvor unge færdes. 

75

NYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER 


Adrenalin: et af kroppens hormoner. Adrenalin 

kaldes også kroppens kamphormon, da det fx 

udskilles, hvis man skal forsvare sig mod en 

fare. 

Blodtryk: det tryk, hjertet pumper blodet ud i 

arterierne med. 

Centralnervesystemet: fællesbetegnelse for 

hjernen og rygmarven. 

Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen. 

Impotens: når mænd ikke kan få rejsning. 

Kolonialisme: at en stat besidder landområder 

i fx en anden verdensdel. 

Kulilte: et stof, der dannes ved forbrænding. 

Fx indeholder udstødningsgas kulilte. Kulilte har 

den kemiske formel CO. 

Promille: betyder tusindedel. 

Reaktionstid: den tid, der går fra en sansecelle 

sender et signal, til en reaktion udføres. 

Slagvolumen: den mængde blod, hjertet pumper 

ud i hovedpulsåren pr. slag. Er i hvile ca. 

70 ml. 

Stedsegrøn: har blade (nåle) året rundt. 

THC: forkortelse for tetrahydrocannabinol. 

Det stof, der påvirker kroppen ved indtagelse 

af produkter udvundet fra hampplanten. 

Topskud: planters vækstpunkt. 

Hvad er nydelsesmidler, 

og hvad er rusmidler? 

Nydelses- og rusmidler er et vidt begreb. Nydelsesmidler kan fx 

være kaffe, te, kakao, og tobak. Rusmidler kan være alkohol, hash, 

ecstasy, amfetamin, kokain, heroin og opium. Nogle gange kaldes 

rusmidler også narkotiske stoffer eller bare stoffer. 

Koffein 

Koffein findes fx i kaffe, te, kakao og cola. Koffein er et naturstof, 

der findes i en lang række planter bl.a. kaffe-, te-, kakaoog 

kolaplanter. Koffein forekommer i de ovennævnte drikke, 

men også i chokolade og mange typer energidrik. Koffein kan 

også fremstilles kunstigt, primært til brug i medicin. 

Koffein har længe været kendt som et opkvikkende middel, 

der også kan øge sportspræstationer. Koffein øger blandt 

andet blodtrykket, frigivelse af adrenalin, musklernes evne til 

at trække sig sammen samt hjertets pumpeevne. Alle disse 

virkninger i kroppen gør, at koffein virker opkvikkende. Koffein 

har været på dopinglisten over forbudte stoffer. Det har 

medført diskvalifikation ved sportsstævner, hvis koncentrationen 

i en urinprøve var over 12 mikrogram pr. liter. Det svarer 

til indholdet i 6 kopper kaffe. I 2004 blev stoffet fjernet fra 

dopinglisten, da den præstationsfremmende virkning er 

meget lille i forhold til den indtagne mængde. 1 kop kaffe indeholder 

ca. 80 mg koffein, 1 kop te indeholder 37 mg og 1/2 

liter cola indeholder 60 mg koffein. 

Kakao 

Kakao udvindes af frøene fra kakaotræet. Frøene kaldes kakaobønner. 

Kakaotræet stammer oprindeligt fra Mellem- og 

Sydamerika. Udbredelsen af kakaobønnerne skyldes kolonialismen, 

der udbredte kendskabet til kakao over hele verden. I 

1660 serverede man kakao offentligt i Holland, og i 1674 blev 

den første kop kakao serveret i et af Londons kaffehuse. 

Kakaotræet hedder Theobroma cacao på latin. Det latinske 

navn er opbygget af ordet theos, der betyder gud og bromos, 

der betyder føde, altså gudernes føde. Navnet er opstået, fordi 

kakaotræet havde en stor religiøs betydning hos de amerikan- 

76

ske mayaindianere. De fleste kakaotræer findes i et bælte 

mellem 10° nord og 10° syd for ækvator, hvor de vokser i regnskoven. 

Hvis kakaotræet får lov til at vokse vildt, kan det blive 

op til 14 meter højt. Træets frugter kan høstes to gange om 

året. Frugten er gul og 15-25 cm lang. Når den modnes, bliver 

den rød. Inde i frugten ligger kakaobønnerne. Kakaobønnerne 

er i virkeligheden træets frø, der kan spire til nye kakaotræer. 

Te 

Te kommer fra den stedsegrønne tebusk, der vokser i troperne. 

Hvis teplanten ikke beskæres, bliver den til et træ på 20-30 

meter. Tebusken vokser bedst i sur jord i tropisk klima og i en 

højde op til 2.500 meter over havets overflade. Den te, vi 

køber, består ofte af en blanding af blade fra tebusken tilsat fx 

tørrede blomster fra forskellige planter. 

Tehøsten foregår ved, at man hele tiden plukker topskuddene, 

der består af to blade. Når topskuddene konstant plukkes, 

tvinges tebusken til at sætte nye topskud, der så kan høstes 

igen to uger efter. Desuden formes tebusken og holdes i en 

højde på 80-90 cm. Jo yngre og blødere bladene er, jo bedre 

kvalitet får teen. 

Te dyrkes i lande som Japan, Indien, Indonesien, Kina, Sri 

Lanka, Kenya, Tanzania og Rusland. 

77 

SMÅ DYR OG PLANTERNYDELSESMIDLER OG RUSMIDLER 

1 

2 

1. Kakaotræ med frugter. Frugterne kan blive 

op til 15-25 cm lange. 

2. Kakaobønner klar til videreforarbejdning. 

Af kakaobønnerne kan der fx fremstilles kakao 

der bruges til fremstilling af chokolade eller 

til kakaodrik. 

Teplukkere i gang med at høste teblade. 

Tebuskene vokser ofte på steder, hvor det kun er 

muligt at færdes til fods. Og da det samtidig kun er 

topskuddet, der skal høstes, kan det ikke lade sig 

gøre at bruge en maskine.


Kaffebuskens bær bliver røde, når de er modne. 

Håndplukket kaffe er den fineste kvalitet, fordi 

de umodne bær ikke tages med i høsten. 

Fysisk afhængighed 

Fysisk afhængighed skyldes, at hjernen og 

kroppen har vænnet sig til et bestemt stof og 

derfor “kræver” at få tilført stoffet med jævne 

mellemrum. Hvis ikke kroppen får stoffet, 

opstår der mangelsymptomer, som også kaldes 

abstinenser. Abstinenser kan fx være svedeture, 

kulderystninger, kvalme og opkastninger. 

Psykisk afhængighed 

Psykisk afhængighed skyldes, at man savner 

virkningen af et bestemt stof og derfor føler en 

mere eller mindre voldsom trang efter stoffet. 

Man bliver rastløs, urolig og irritabel, hvis man 

ikke får stoffet. Man vil desuden hele tiden 

tænke på at indtage stoffet. 

Kaffe 

Næst efter vand er kaffe den mest udbredte drik i verden. Det 

siger lidt om, hvor populær kaffe er. Kaffe laves af bærrene fra 

kaffebusken. Oprindeligt stammer kaffebusken fra Etiopien. 

Kaffeplanten vokser i tropisk klima og er en sart plante. Den 

kræver forholdsvis høje temperaturer året rundt, ingen nattefrost, 

kun lidt sol, meget næring og vand fordelt, så rødderne 

aldrig tørrer ud. De bedste marker til kaffedyrkning ligger i 

højder på 500-2.000 meter over havets overflade. Hvis kaffebusken 

vokser vildt, kan den blive op til 10 meter høj. Når 

kaffe dyrkes, beskæres planten, så den får en højde på 3-4 

meter. Så bliver det nemmere at høste bærrene. 

Der findes 60 forskellige sorter af kaffe, men tre hovedsorter: 

arabica, der især dyrkes i de latinamerikanske lande, robusta, 

der mest dyrkes i Indonesien og Afrika og liberica, der kun 

dyrkes i Vestafrika. 

Kolatræet 

Kolatræet er hjemmehørende i de vest- og centralafrikanske 

regnskove. Træet dyrkes i plantager, mest i Nigeria. I regnskoven 

bliver det op til 20 meter højt. Kolatræets frø kaldes kolanødder 

og har et højt indhold af koffein. 

Efter blomstringen danner kolatræet nogle lange bælgfrugter. 

Hver bælgfrugt indeholder op til 10 kolanødder. 

Tidligere brugtes kolanødderne i fremstillingen af læskedrikke 

som fx cola. I dag kommer læskedrikkenes koffein fra kunstigt 

fremstillet koffein eller som et restprodukt fra fremstillingen 

af koffeinfri kaffe. 

I Vestafrika er kolanødderne stadigvæk et værdsat nydelsesmiddel. 

Mens nødderne er umodne, er de bitre, men efterhånden 

som de modner, bliver de søde. Nødderne tygges ca. 

en time, hvorefter man spytter dem ud. 

Tobak 

Tobak laves af bladene fra tobaksplanten. Tobak dyrkes nu 

mange steder i verden, men menes at komme fra Amerika, 

hvorfra Columbus bragte planten med sig tilbage til Europa. 

Bladene fra tobaksplanten tørres og ryges herefter på forskellige 

måder. Røgen fra tobak indeholder mere end 4.000 for- 

78

skellige stoffer. Mange af stofferne er skadelige ved fx at være 

kræftfremkaldende eller ved at ødelægge vævet i lungerne. 

Indholdet i røgen kan opdeles i fire grupper: nikotin, kulilte, 

tjære og irriterende stoffer. 

Nikotin 

Nikotin er en gift, som beskytter tobaksplanten mod insektangreb. 

Det er nikotin, der skaber den fysiske afhængighed. 

Når tobakken ryges, fordamper nikotinen og kommer ned i 

lungerne sammen med røgen. Her optages nikotinen i blodet, 

og det føres rundt i kroppen. Nikotin har en række virkninger 

på kroppen: 

• Pulsen og hjertets slagvolumen øges. 

• Blodet påvirkes, så der er større risiko for åreforkalkning og 

blodpropper. 

• Der udskilles mere syre i mavesækken, og slimlaget i mavesækken 

formindskes. 

• Øget koncentration af hormonet adrenalin i blodet. Dette 

øger stofskiftet med ca. 10%. 

• Nedsat koncentration af insulin. Dette medfører øget koncentration 

af sukker i blodet. 

Kulilte 

Kulilte kan meget let binde sig til de røde blodlegemer. Det 

bevirker til gengæld, at der ikke bindes så meget ilt. Derfor har 

79 


Tobaksplanter. De store blade høstes og tørres. 

Efter tørring bliver bladene skåret op, men andre 

blade bruges hele, som fx dækblade til cigarfremstilling. 

Under 2. verdenskrig blev der flere steder 

dyrket tobak i Danmark. Et af stederne var på 

Langeland. Her findes stadig en tobakslade med et 

lille museum, der fortæller om tobaksdyrkning i 

Danmark. 

Passiv rygning er årsag til mange sygdomme. 

Den røg, passive rygere indånder, er farligere end 

den røg, rygeren indånder. Det skyldes, at røgen 

kommer fra selve gløden på cigaretten, og derved 

kommer fra en forbrænding ved lav temperatur, 

hvor der dannes flere skadelige stoffer. Røgen er 

heller ikke filtreret gennem cigaretten eller et filter 

på cigaretten.


Rygning gør dig syg 

Mange sygdomme skyldes helt eller delvist 

rygning. 

Lungekræft 

Lungekræft er kræft i lungernes celler. 

Efterhånden som cellerne bliver angrebet af 

kræft, kan de ikke optage ilt. Lungekræft vil 

derfor medføre en dårligere og dårligere 

iltoptagelse. Desuden kan kræften brede sig 

fra lungerne til resten af kroppen. 

Rygerlunger 

Rygerlunger er ikke en enkelt sygdom, men 

en fællesbetegnelse for en række sygdomme i 

lungerne, blandt andet kronisk bronkitis. Folk 

med rygerlunger har svært ved at trække 

vejret, og der kommer meget slim i luftvejene. 

Med tiden kan cellerne i lungerne dø, så man 

får svært ved at optage ilt. 

Blodprop i hjertet 

En blodprop i hjertet er en prop i en af de 

blodårer, der fører ilt til hjertet. Disse blodårer 

kaldes også for kranspulsårer. Der dannes en 

prop i en kranspulsåre på grund af åreforkalkning.Ved 

åreforkalkning bliver blodårerne 

forsnævrede, fordi der sætter sig kalk og fedt 

på væggen af blodåren. Åreforkalkning er en 

livsstilssygdom, der bl.a. skyldes rygning, overvægt 

og for lidt motion. 

Nedsat frugtbarhed 

Rygning er skyld i nedsat frugtbarhed, både 

hos mænd og kvinder. Rygning er skadelig for 

fosteret under graviditet, primært fordi fosteret 

får mindre ilt end hos ikke-rygere. Men de 

mange skadelige stoffer i røgen påvirker også 

fosteret. 

rygere generelt en dårlig kondition, da kondition måles som 

kroppens evne til at optage ilt. 

Tjære 

Tjære er de partikler, som tobaksrøgen indeholder. De sætter 

sig på de små fimrehår i luftrøret og i lungerne. Tjæren i 

tobaksrøg indeholder mindst 40 forskellige kræftfremkaldende 

stoffer. 

Irriterende stoffer 

En del af de øvrige stoffer i røgen virker irriterende på lunger 

og luftveje. Hvis luftvejene bliver irriteret, vil der dannes mere 

slim. Det kun kan komme op af luftvejene ved, at man hoster. 

Alkohol 

Alkohol findes i mange forskellige drikke som fx øl, vin og 

spiritus. Men også nedfalden frugt, der får lov til at ligge 

under frugttræet vil indeholde alkohol. 

Gæring 

Alkohol dannes ved gæring af forskellige sukkerstoffer i fx 

vindruer, kartofler eller korn. Gæringen skyldes gærceller. 

Gærceller er små encellede organismer, der lever af at nedbryde 

sukker. Det affaldsstof, som gærcellerne udskiller, når de 

nedbryder sukker, er alkohol. Kemisk ser processen således ud 

sukker (C 6H 12O 6) → alkohol (CH 3CH 2OH) + kuldioxid (CO 2). 

Det er også gærcellers arbejde, vi benytter os af, når vi bager 

brød. Her er det ikke alkohol, vi er ude efter, men kuldioxid, 

der får brødet til at hæve. 

Alkohol er en gift for levende organismer, og også for gærcellerne. 

Det kan lyde mærkeligt, at gærcellerne producerer en 

gift, der kan slå dem selv ihjel. Men gærcellerne kan mærke, 

hvornår koncentrationen af alkohol er ved at være farlig for 

dem. Så stopper de med at nedbryde sukker, og dermed også 

for udskillelsen af alkohol. Det er derfor begrænset, hvor høj 

alkoholprocent, man kan opnå ved gæring. 

Vin og øl er produkter, der er fremstillet udelukkende ved 

gæring. Hvis alkoholprocenten skal være højere end i øl og 

vin, dvs. ca. 14%, skal den gærede væske destilleres. En destil- 

80

lation foregår ved, at den gærede væske opvarmes til ca. 78°C, 

hvor alkoholen fordamper. Den fordampede alkohol opsamles 

og afkøles, hvorefter den fortætter sig til væske. Man kan 

ved denne proces opnå næsten ren alkohol. 

Alkohols virkning 

Når alkohol kommer ned i maven, optages den hurtigt i blodet 

fra mavesækken og tolvfingertarmen. Alkoholen fordeles 

ved hjælp af blodet til hele kroppen. I hjernen påvirker alkoholen 

hjernecellerne, og vores humør, adfærd og bevægelser 

ændres. Kroppens reaktionstid bliver længere. 

Alkohol påvirker også mange af kroppens hormoner. 

Koncentrationen af testosteron, det mandlige kønshormon, 

nedsættes, hvilket fx kan medføre impotens. Koncentrationerne 

af stresshormonerne øges, hvilket kan medføre en øget 

aggressivitet. Det er bl.a. derfor, alkohol ofte er skyld i slagsmål 

og vold. 

Alkohols nedbrydning 

Alkohol nedbrydes i leveren. Nedbrydningen sker med en 

konstant hastighed, ca. 115 mg alkohol pr. kilo legemsvægt pr. 

time. Det vil sige, at en person der vejer 70 kg, nedbryder ca. 8 

gram alkohol pr. time. Den hastighed, som alkoholen nedbrydes 

med, er altså ikke afhængig af, om man er mand eller 

kvinde. 

En genstand indeholder 12 gram alkohol. Der er én genstand 

i en øl (33 cl), et glas vin (12 cl) eller et glas spiritus (4 cl). 

Ved langs tids alkoholmisbrug, hvor leveren hver dag skal 

nedbryde store mængder alkohol, arbejder levercellerne så 

meget, at de til sidst dør. Denne tilstand kaldes for skrumpelever. 

Til sidst er der så få leverceller tilbage, at leveren ikke 

kan rense blodet tilstrækkeligt, og tilstanden er nu blevet 

dødelig. 

Mænd og kvinder 

Når alkohol optages i kroppen, blandes alkoholen op i det 

vand, som kroppen indeholder. Mænds krop indeholder 68% 

vand, mens kvinders krop kun indeholder 55% vand. Kvinder 

vil altså få en højere promille end mænd ved indtagelse af 

samme mængde alkohol. 

81 


Bakterier, der vokser i petriskål: I bunden af petriskålen 

ligger en gelé, som indeholder de næringsstoffer, 

bakterier skal bruge for at formere sig. 

En fortyndet opløsning af det, man ønsker at undersøge, 

spredes ud over geléen, hvorefter petriskålen 

placeres i et varmeskab ved en temperatur, der 

fremmer bakteriernes formering. Efter nogle dage 

kan man så se pletter i petriskålen. De små pletter 

er kolonier af bakterier. 

Destillationsanlæg til produktion af whisky i 

Skotland. De smukke destillationsanlæg er typisk 

lavet af kobber og kan være meget gamle.


Kvinders krop indeholder, i modsætning til mænds, 

kun 55% vand. Det skyldes, at kvinder fra naturens 

side har en større fedtprocent end mænd. Den 

øgede fedtprocent hos kvinder kan skyldes, at 

kvindekroppen skal være klar til at modstå den 

øgede belastning ved en graviditet. 

Alkoholpromille 

Promille betyder tusindedele, 1/1.000. 

Alkoholpromillen fortæller altså, hvor mange 

tusinde dele alkohol blodet indeholder. Hvis en 

person har en promille på 1,1, betyder det, at 

1.000 gram blod indeholder 1,1 g alkohol. 

Beregning af promille: 

• Mænd : 

12 x antal genstande / 0,68 x vægt i kilo 

• Kvinder: 

12 x antal genstande / 0,55 x vægt i kilo 

I Danmark er det forbudt at køre bil med en 

alkoholpromille større end 0,5. En promille 

over 3 er dødelig. 

I Danmark må hampplanter kun dyrkes 

med særlig tilladelse. 

Alkoholskader 

Indtagelse af store mængder alkohol gennem længere tid har 

mange skadelige virkninger på kroppen. Alkohol skaber 

afhængighed, og udover at den giver skrumpelever, påvirkes 

nervebaner overalt i kroppen. Det bevirker, at man kan få lammelser 

eller ufrivillige bevægelser af kroppen. Nervecellerne i 

hjernen påvirkes også med hjerneskader og psykiske lidelser 

til følge. 

Hvis en kvinde drikker alkohol under graviditeten, kan 

fosteret tage skade. Det vokser ikke, som det skal, bliver misdannet 

eller får hjerneskader. Man ved ikke helt, hvor meget 

alkohol en gravid kan drikke, før fosteret tager skade. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mere 

end 21 genstande om ugen, og at kvinder ikke drikker mere 

end 14 genstande om ugen. Gravide kvinder bør kun drikke få 

eller ingen genstande. 

Rusmidler 

Hash 

Hash udvindes fra hampplanten, der findes over store dele af 

verden. Planten udskiller en slags harpiks, der fordeles ud over 

de øverste blade og blomster og beskytter planten mod udtørring. 

I denne harpiks findes stoffet THC, som er det aktive stof 

i hash, og de andre euforiserende produkter, der fremstilles ud 

82

fra hampplanten. Ud over de euforiserende produkter anvendes 

hampplanten også til fremstilling af tov, tøj og papir. 

De rusmidler, der fremstilles af hampplanten, er: 

• bhang, som er tørrede blade og blomster, der mest bruges 

som te. 

• marihuana eller pot, som er tørrede blade og blomster, der 

ryges. 

• ganja eller skunk, som er små topblade og topskud, der spises 

eller ryges. 

• hash, som er den rene harpiks blandet med forskellige plantedele 

og presset sammen. 

• hasholie, som er koncentreret harpiks. 

Virkning på kroppen 

Det aktive stof, THC, fra hampplanten optages let i blodet 

enten fra tyndtarmen, hvis man har spist et produkt med 

hash i, eller fra lungerne, hvis man har røget hash. THC kan 

ikke blandes med vand, ligesom olie ikke kan blandes med 

vand. THC kan til gengæld godt opløses i fedt og fordeles derfor 

i fedtvævet rundt i kroppen. Der skal meget små doser 

THC til for at påvirke hjernen. Indlæringsevnen, evnen til at 

koordinere bevægelser og følelseslivet påvirkes. Virkningen 

kan bedst beskrives som sløvende. 

THC nedbrydes i leveren, men kun meget langsomt. Da 

THC desuden bindes i fedtvævet, vil stoffet være i kroppen i 

lang tid efter indtagelsen. Kroppen vil være påvirket i 24 timer 

efter indtagelsen, men stoffet kan måles i en urinprøve to 

måneder efter indtagelsen. 

Hash skaber psykisk afhængighed ved lang tids brug. 

Opium, morfin og heroin 

Opium, morfin og heroin udvindes af frøkapslerne fra 

opiumsvalmuen. Når man ridser i frøkapslen, udskilles plantesaft, 

der tørrer ind til en klæbrig masse. Den klæbrige masse, 

råopium, skrabes af frøkapslerne og omdannes på forskellig 

måde til morfin og heroin. 

Morfin bruges til smertebehandling i sundhedsvæsenet, 

mens heroin bruges af narkomaner. Heroin findes i to udgaver. 

Almindelig heroin, som er et hvidt pulver, der enten snif- 

83 



Abstinenser: fysisk eller psykisk ubehag, når 

man ophører med noget, man er vænnet til. 

Apatisk: at være sløv og ufølsom 

Centralnervesystemet: fællesbetegnelse for 

hjerne og rygmarv. 

Euforiserende: stoffer, der kan fremkalde en tilstand 

af velvære, kaldes euforiserende stoffer. 

Hyperaktiv: en tilstand, hvor man er ekstremt 

aktiv og fx ikke kan sidde stille i længere tid. 

Skizofreni: alvorlig psykisk sygdom. 

Snifning: når ting sniffes, suges stoffet ind gennem 

næsen. Her kommer stoffet i kontakt med 

slimhinderne i næsen og kan igennem slimhinderne 

optages i blodet. 

Illegale marked: en betegnelse for et marked 

for ulovlige ting som fx narkotika eller hælervarer. 

Bivirkninger: andre virkninger end dem, et 

stof skal give. Kendes fx fra medicin hvor et 

stof ofte give en række virkninger ud over 

dem, stoffet skal give. 

Det siger loven 

Det er forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, 

udlevere, modtage, fremstille og besidde bl.a. 

hash, opium, morfin, heroin, kokain, amfetamin 

og ecstasy. 

Det er forbudt at køre cykel, knallert, bil 

osv., når man er påvirket af rusmidler, og det 

gælder også hashrus. 

Det er forbudt at dyrke hamp uden særlig 

tilladelse.


Opiumsbonde i gang med at skrabe råopium af 

frøkapsler fra opiumsvalmuer. Opiumsvalmuer 

dyrkes mange steder i verden bl.a. i Afghanistan 

og Pakistan. 

fes eller sprøjtes direkte i blodbanen. Rygeheroin som er et 

brunt groft pulver, der smelter bedre end hvid heroin og derfor 

ryges. Rygeheroin er lige så farlig som hvid heroin. 

Virkning i kroppen 

Ligesom THC er heroin kun opløselig i fedt. Hvis stoffet spises, 

vil det blive ødelagt i fordøjelsessystemet. Derfor tages 

heroin enten ved at sprøjte det direkte i en blodåre eller ved at 

ryge det. 

Stoffet påvirker centralnervesystemet, så dette sløves. Efter 

indtagelse oplever man et kraftigt “sus” på nogle minutter. 

Herefter følger en fase, hvor man føler sig “høj”. Denne fase 

varer fra 20-30 min. I sidste fase, der varer 2-4 timer, bliver 

man apatisk og sløv. 

Heroin er stærkt fysisk og psykisk vanedannende, og efter 

sidste fase indtræder abstinenserne, hvor alting kun drejer sig 

om at indtage heroin en gang til. Afhængigheden kan komme 

meget hurtigt, allerede efter at man har taget stoffet få gange. 

Kokain, amfetamin og ecstasy 

Hash, opium, heroin og morfin har alle en sløvende virkning. 

Stofferne amfetamin, kokain og ecstasy tilhører derimod en 

84

helt anden gruppe stoffer, der virker opkvikkende på centralnervesystemet. 

Amfetamin og ecstasy er kunstigt fremstillet, 

mens kokain findes i naturen. Fælles for alle tre stoffer er, at 

de skaber en voldsom psykisk afhængighed. 

Virkning i kroppen 

Alle tre stoffer virker ved at stimulere centralnervesystemet. 

Man bliver mere vågen, hyperaktiv. Rusen efterfølges af en 

fase med følelsen af at være “høj”. Herefter følger en fase, hvor 

man føler sig rastløs, irritabel, angst og depressiv. I denne fase 

kan det være fristende at tage stoffet igen for at komme væk 

fra de ubehagelige følelser. Et misbrug er i gang. 

Kokain 

Kokain har været kendt og brugt af indianerne i Sydamerika i 

mange tusinde år. Kokain stammer fra kokabusken, der vokser 

vildt i lande som Columbia og Peru. Indianerne tygger bladene 

fra busken, men bladene kan også bruges til fremstilling 

af koka-te, som man fx kan få serveret på fly i Peru. 

Det aktive stof i planten kan også udvindes kemisk, og på 

den måde fremstilles stoffet kokain. Kokain har et meget lavt 

smeltepunkt og kan derfor ikke ryges, men indsprøjtes eller 

sniffes. Det kan dog behandles kemisk og derved blive til stoffet 

crack, der har et højere smeltepunkt og derfor ryges. 

Amfetamin 

Amfetamin, der også kaldes speed, er et kunstigt fremstillet 

rusmiddel. Det minder meget om kokain, men amfetamin 

har en meget længere virkning i kroppen. Stoffet blev første 

gang fremstillet i 1880 og har været brugt i behandlingen af 

så forskellige sygdomme som skizofreni og søsyge. Man 

holdt op med at bruge stoffet, da man opdagede den kraftige 

afhængighed, som stoffet skabte. Den tyske hær brugte 

amfetamin under 2. Verdenskrig, da stoffet virker sultstillende 

og holder en vågen. Ligesom kokain har amfetamin et lavt 

smeltepunkt og indtages derfor gennem indsprøjtning eller 

ved snifning. 

Man har opdaget, at amfetamin også findes i naturen. 

Planten khat, der vokser i Afrika, indeholder amfetamin. Khat 

tygges af mange mennesker, især i Somalia. Khat er også 

85 


Der gøres et stort stykke arbejde for at forhindre, 

at der kommer narkotika ind i Danmark fx gennem 

lufthavne. Narkohunde er specialtrænede hunde, 

der kan opfange selv den svageste lugt af narkotika. 

Hundes lugtesans er meget veludviklet, og derfor 

kan hunde bruges til at søge efter narkotika.


Tyske soldater fra 2. Verdenskrig ved fronten 

i Rusland. Nogle soldater tog amfetamin for at 

holde sig vågne og dæmpe sulten. 

Ecstasypiller kan have et meget forskelligt udsende. 

To piller med det samme udsende og mærke har 

ikke altid de samme indholdsstoffer, hvilket gør, at 

man ikke véd, hvad man indtager. 

begyndt at dukke op i Europa i takt med, at flygtninge fra 

Somalia er kommet til Europa. 

Ecstasy 

Ecstasy er ligesom amfetamin kunstigt fremstillet. Det blev 

fremstillet første gang i 1914, men blev aldrig rigtig brugt. 

Først i 1970 blev stoffet genopdaget og brugt til behandling 

af psykiske sygdomme. Ecstasy blev nu mere kendt og blev 

spredt til det illegale marked. Da man blev opmærksom på 

stoffets bivirkninger, stoppede man med at bruge det til 

behandling af psykiske sygdomme. 

Ecstasy er et hvidt pulver, der som regel er presset sammen 

til piller i forskellige farver og med forskellige mønstre. Ecstasy 

har som kokain og amfetamin mange bivirkninger blandt 

andet søvnbesvær, angstanfald, dårlig koncentration og forfølgelsesforestillinger. 

I diskoteksmiljøer, hvor der ofte er varmt, hvor der danses 

meget, og man på grund af påvirkningen af stoffet glemmer 

at drikke vand og holde pause i dansen, kan der optræde 

alvorlige komplikationer med overophedning af kroppen. I de 

værste tilfælde medfører det døden. Det er derfor meget vigtigt, 

at personer, der indtager ecstasy, husker at drikke meget 

vand, at vandet er koldt, at de opsøger kølige omgivelser og 

holder pause i dansen. 

Der er ofte blandet mange forskellige stoffer i ecstasypillerne. 

Man ved altså ikke, hvilke stoffer man bliver påvirket af, 

86

når man indtager ecstasy. Undersøgelser viser, at to piller med 

samme logo og farve, ofte ikke indeholder de samme stoffer. 

De mange forskellige indholdsstoffer i pillerne kan gøre det 

meget vanskeligt for lægerne at hjælpe personer, der er kraftigt 

påvirket af ecstasy. Lægerne véd simpelthen ikke altid, 

hvad det er for nogle stoffer, personen har taget. 

Snifning 

Med jævne mellemrum hører man om misbrug af forskellige 

typer lim, maling, benzin, opløsningsmidler og lightergas. 

Fælles for disse stoffer er, at dampe sniffes og derved kommer 

i kontakt med kroppens nervesystem. Her forvolder de stor 

skade. Fedtvævet i hjernen tager skade, med hjerneskade som 

følge. Kroppens andre organer, som lever og nyrer, tager også 

skade. Stofferne påvirker desuden centralnervesystemet og 

kan lamme vejrtrækningen med døden til følge. 

Unge har overdrevne forestillinger om jævnaldrendes 

forbrug af nydelsesmidler og stoffer. 

Disse resultater stammer fra fra en undersøgelse af 

unge i Ringsted 2004/2005. 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Ryger dagligt 

Drikker sig fulde 

mindst en gang 

om måneden 

87 


Andel af unge, der ryger, drikker og bruger rusmidler 

Det tror de unge om vennerne 

Det tror de unge om jævnaldrende i Ringsted 

Det tror de unge i Ringsted om jævnaldrende i København 

Har prøvet hash Har prøvet 

amfetamin 

Mange steder i verden lever gadebørn under forfærdelige 

livsvilkår. Mange af gadebørnene i fx 

Sydamerika får en kort flugt fra virkeligheden ved 

at sniffe lim. Opløsningsmidlerne i limen vil dog 

hurtigt give børnene hjerneskade og til sidst medføre 

døden. 

Unges forestilling om jævnaldrendes unges forbrug af cigaretter, hash og andre rusmidler 

Har prøvet 

kokain 

Har prøvet 

ecstasy

Bæredygtig 

udvikling 

88

Hvordan er landbrug i troperne anderledes end i Danmark? 

Hvad forstås ved ordene bæredygtig udvikling? 

Er vores form for landbrug bæredygtigt? 

Hvilke andre muligheder end kunstgødning har man for at gøre jorden frugtbar? 

Vi er på besøg hos doktor Steven. Han bor i Kenya 30 km nord for 

Victoriasøen. Han er ikke læge, men har en kortere medicinsk uddannelse. 

Han bor sammen med kone og børn på sin farm. Den er på 1 1/2 hektar 

bakket land. Da han for 15 år siden købte jorden, plantede han træer. 

Nu har han masser af tømmer.Træerne bliver skåret op til planker. Han 

dyrker majs, grøntsager og frugt på sin farm. På en del af jorden dyrkes en 

art elefantgræs, som høstes og bruges som foder til 4-5 køer og deres kalve. 

Dr. Steven har også tre søer og en orne, og han holder desuden kaniner, 

ænder, gæs og marsvin. Han har bier, og for nylig fik han 100 kg honning 

fra sine bistader. De store dyr står i en stald, og ekskrementer fra 

mennesker og dyr kommes i et hjemmebygget biogas-anlæg. Gassen bruges 

til madlavning på gasapparater og til belysning i gaslamper. Efter at gassen 

er udvundet fra ekskrementerne, bruges resten som gødning på markerne. 

Da vi bliver vist rundt, opdager dr. Steven et lille nyplantet træ, som 

er knækket. Han bøjer sig over det og er ked af det.“Når børnene skærer 

i sådan et lille træ, skærer de i mig”, siger han. 

På farmen har dr. Steven også en klinik. Foran klinikken sidder nogle 

kvinder og børn og venter på, at han åbner. En kirke i USA støtter ham, 

så han kan behandle de fattigste gratis. 

Inden vi tager afsked med dr. Steven, byder han på te. 

Den afrikanske te smager dejligt, er stærk, indeholder masser af sukker 

og mælk og er smagt til med kardemomme. 

89

BÆREDYGTIG UDVIKLING 


Biogas: gasser, der dannes, når bakterier 

nedbryder organisk stof. Biogas kan brænde. 

Biogasanlæg: teknisk anlæg, hvor der udvikles 

biogas af organisk stof. 

Brak: agerjorden dyrkes ikke, evt. for at 

genvinde nærinsstoffer. 

Ekskrementer: urin og afføring fra dyr og 

mennesker. 

Elefantgræs: græsarter med høje og kraftige 

stængler og blade. 

Erosion: nedslidning af jord og klipper på 

grund af vand, vind eller is. 

Hektar: 10.000 m 2 . 100 m x 100 m. 

Kunstgødning: gødning, som fremstilles på 

fabrikker eller udvindes i miner. 

Skovagerbrug: agerbrug, hvor markafgrøderne 

delvis er dækket af trækroner. 

Sprøjtemidler: giftstoffer, som sprøjtes på 

marken for at slå skadedyr ihjel, eller for at 

forhindre plantesygdomme. 

Svedjebrug: agerbrug, hvor man sår og planter 

på nylig fældet og afbrændt skov. 

Udpine: at udnytte jorden så meget, at 

næringsstofferne bliver brugt op. 

De tropiske områder 

De tropiske områder ligger i et bælte omkring 

Ækvator. Gennemsnitstemperaturen for den 

koldeste måned kommer aldrig under 15º C. 

I de tropiske, områder, som ligger nærmest 

Ækvator, falder der store mængder regn. 

Skoven brændes af i Elfensbenskysten i det vestlige 

Afrika. Denne skov ligger nær en nationalpark, som 

er tilholdssted for mange dyr og planter. 

Landbrug kan ødelægge jordbunden 

Der er brug for fødevarer til et stigende antal mennesker. I troperne 

ødelægges jordbunden let. Når jordbunden er ødelagt, 

kan den ikke bruges som landbrugsjord. Jorden kan fx skylles 

væk under kraftige regnskyl eller bages til en stenagtig skorpe 

af solens varme, hvis jorden ligger brak i længere tid. 

Svedjelandbrug 

Oprindeligt dyrkede man jorden som svedjebrug i regnskoven. 

Svedjebrug betyder, at træerne blev fældet og brændt af i 

et mindre område. Man såede og plantede i jorden, som var 

blevet gødet af asken fra træerne. Efter få års dyrkning var jorden 

udpint, og man forlod stedet og begyndte på ny et andet 

sted. Denne måde at drive landbrug på kræver, at man har 

masser af skov i forhold til befolkningens størrelse. Der skal 

gå mindst 20 år mellem hver gang, skoven afbrændes og dyrkes. 

Ellers når jorden ikke at blive dækket af ny skov og genopbygge 

sine depoter af næringsstoffer. 

Der skal findes nye metoder 

Man er selvfølgelig også nødt til at dyrke jorden i områder, 

hvor der ikke vokser skov. Her dyrkes jorden hele tiden, og der 

90

er ikke mulighed for at opbygge depoter af næringsstoffer. 

Der bliver flere og flere mennesker på jorden. Især i de 

lande, der ligger i de tropiske områder, stiger befolkningstætheden. 

Der skal produceres mere mad, og jorden skal kunne 

tåle at blive dyrket hvert år. Den må ikke blive udpint eller 

ødelægges af erosion. Man er også nødt til at indse, at de fleste 

landmænd i troperne ikke har råd til at købe kunstgødning 

eller sprøjtemidler. Derfor skal landbruget kunne give udbytte 

uden disse hjælpemidler. Så der er brug for at finde andre 

og mere skånsomme dyrkningsmetoder. En af disse metoder 

er skovagerbrug. 

Skovagerbrug 

Skovagerbrug tager udgangspunkt i gamle dyrkningsformer, 

hvor man dyrker flere forskellige slags afgrøder på det samme 

areal. 

Man kan dyrke planter i flere “etager”. Øverste “etage” består 

af træernes kroner. Træerne leverer træ til tømmer og til brænde. 

Træerne kan fx være frugttræer, og man kan udnytte bladene 

som foder til dyrene. Man kan også plante træer, der ligesom 

kløver, binder luftens kvælstof i rødderne og på den måde gør 

jorden mere frugtbar (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A 

s. 62 og 63). 

91 

SMÅ DYR OG PLANTER BÆREDYGTIG UDVIKLING 


Bakterieknolde: rodknolde på planters rødder, 

som indeholder kvælstofsamlende bakterier. 

Erosion: nedslidning af jord og klipper på 

grund af vand, vind eller is. 

Hirse: en afgrøde i græsfamilien. Hirse males 

bl.a. til mel og koges til grød. 

Kassava: en afgrøde, hvor man udnytter den 

store rodknold. Roden rives fint og koges bl.a. 

til grød. 

Kvælstofbindere: planter, som i deres bakterieknolde 

kan binde luftens kvælstof, fx ærter, 

lucerne og kløver. 

Løvfældende: træer, som taber bladene og står 

nøgne i en tør eller kold periode. 

Ærteblomstrede: plantefamilie. Hertil hører 

bl.a. ærter, bønner og kløver. 

Yams: en afgrøde, hvor man udnytter rodknolde, 

som koges til en grød. 

Yamsplanten kræver meget vand, for at kunne gro. 

Det er de store rodknolde, som er spiselige.


Skovagerbrug i etager 

Mange landmænd i troperne har kun et lille 

jordareal. Derfor gælder det om at få så meget 

ud af det som muligt. Når man dyrker planter 

i flere etager, kan man få forskellige afgrøder. 

Solens lys er så kraftigt i troperne, at der godt 

kan gro planter under træerne, bare de ikke 

skygger for voldsomt. 

Når landmanden dyrker flere forskellige 

afgrøder, lider han ikke så stort tab, hvis en af 

afgrøderne skulle blive ødelagt af sygdom eller 

insektangreb. 

Akacietræ: tømmer, løv til foder, brænde til madlavning 

Bananpalme 

Bønner 

Under træerne kan der dyrkes buske og mindre træer, som 

fx producerer mangofrugter, appelsiner og bananer. I bunden 

er der grøntsager som kassava, yams, bønner, kål og korn som 

majs og hirse. 

Husdyrene i skovagerbruget 

De fleste steder i troperne går geder, får og kvæg løse. De 

finder deres føde langs vejene og på udyrkede arealer. De vogtes 

af børnene i familien. 

Men i de områder, hvor man har skovagerbrug, holdes 

dyrene i en stald og i en lille fold. Føden bliver bragt til dem. 

Det kræver mere arbejde, men til gengæld kan man opsamle 

dyrenes ekskrementer og bruge dem som gødning til de dyrkede 

planter. 

For at skaffe føde til dyrene sår man et mindre areal til 

med en slags elefantgræs, som hurtigt vokser op igen, når 

man har høstet det. 

92 

Majs 

Kål

I damme på landbruget kan man avle ferskvandsfisk. I Afrika 

avler man arter af tilapia-fisk, som er en delikatesse. Fiskene 

kan fodres med grøntaffald fra landbruget. 

Kvælstofbindere gøder de andre planter 

Kløver og andre ærteblomstrede arter er kvælstofbindere i 

vores landbrug. De kan ved hjælp af bakterier i knolde på rødderne 

binde luftens kvælstof, så det kan udnyttes af planterne 

(se også s. 63 i Biologisystemet BIOS, grundbog A). 

I troperne er der på samme måde planter, der kan binde 

kvælstof til rødderne. Når de plantes mellem rækker af majs, 

trives majsen bedre, fordi planternes kvælstofsamlende rødder 

gøder majsen. 

Et nyttigt træ 

I de tropiske halvtørre områder findes en bestemt art akacietræ, 

der kaldes æbleringsacacie. Navnet skyldes, at træets krumme 

bælge godt kan ligne en tørret æblering. Æbleringsakacien 

93 


Mange afrikanske børn kommer ikke i skole, fordi 

de skal arbejde. Denne dreng vogter familiens kvæg. 

Disse tilapia fra Victoriasøen i Østafrika er lækre 

spisefisk. Afrikanerne tørrer dem ofte i solen. Så 

kan de holde sig i lang tid, og de kan transporteres 

og sælges langt væk fra fangststedet. 

Æbleringsakacie, der gror i et halvtørt område 

i Namibia i det sydlige Afrika.


I Kenya laver man forsøg med at plante ærteblomstrede 

afgrøder mellem majsrækkerne. De 

ærteblomstrede planters rødder optager kvælstof 

fra luften. Majsen optager noget af dette kvælstof, 

og den dyre kunstgødning kan undværes. 

Æbleringsakacie 

Under æbleringsakacien kan man dyrke fx hirse, 

en kornart, som bruges til grød og til ølbrygning, 

eller man kan dyrke søde kartofler, som spises 

kogte eller stegte. 

Æbleringsakacie 

Søde kartofler 

Hirse 

94 

Grundvandsspejl 

Blomstrende gren 

med blade 

Bælg med frø

kan klare sig i tørre områder, hvor det kan være svært at få 

andre træer til at gro. Dens rødder går meget dybt ned, så den 

kan udnytte vandet og de uorganiske næringsstoffer her. Den 

har bakterieknolde på rødderne, så den kan udnytte kvælstof 

fra luften, ligesom kløver, og derved gøder den jorden, den 

vokser i. 

Æblerings-acacien er løvfældende, og den står med grønne 

blade i tørketiden, den tid, hvor det kan være svært at finde 

grøntfoder til dyrene. I regntiden taber den bladene. Så skygger 

den ikke for de planter, der vokser under den. Dens blade, 

frø og bælge indeholder meget protein. Derfor er blade og 

frugter et godt foder til dyr. Man kan også udnytte træet som 

brænde og bygningstømmer, og barken har medicinske egenskaber. 

Desuden binder træets rødder jorden og forhindrer 

erosion. 

Bæredygtig udvikling 

Mennesker har altid måttet udnytte naturen for at overleve. 

Hvis ikke vi dyrker jorden, holder husdyr, fisker og fælder træ 

i skoven, har vi ingen muligheder for at klare os. Menneskets 

aktiviteter påvirker selvfølgelig naturen. I det meste af den tid, 

der har levet mennesker på Jorden, har påvirkningen ikke 

været særlig kraftig, fordi der har været forholdsvis få mennesker. 

Men i nogle områder, begyndte menneskene efterhånden 

at samle sig, og her blev påvirkningen kraftigere. Især i 

1900-tallet steg antallet af mennesker på Jorden voldsomt, så 

voldsomt at naturen mange steder blev helt forandret eller 

ødelagt. Ressourcerne i naturen forsvandt mere eller mindre. 

Det kunne fx være ressourcer som jord, der kan opdyrkes, eller 

ordentligt tømmer. 

Derfor begyndte man at diskutere, hvad man skulle gøre 

for at sikre naturens ressourcer for kommende generationer. 

Det resulterede i mange forskellige forsøg på at beskytte naturen 

fx gennem fredninger af områder og dyr og genopretning 

af ødelagt natur. Det bevirkede også, at man lavede forsøg på 

at udnytte naturen på en mere skånsom måde, fx ved at lave 

økologisk landbrug (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A, s. 43). 

Et resultat af diskussionerne var også, at man i 1987 nåede 

frem til et nyt begreb – bæredygtig udvikling. 

95 



Brakvand: blanding af saltvand og ferskvand 

med lille saltindhold. 

Dambrug: sted, hvor man opdrætter fisk. 

Ressource: hjælpemiddel eller energikilde. 

Jordens befolkning i tal 

Tallene er i de fleste tilfælde anslåede 

År 1 250.000.000 

År 1650 500.000.000 

År 1800 900.000.000 

År 1900 1.500.000.000 

År 1990 5.300.000.000 

År 2025 8.500.000.000


Jordens befolkning stiger hele tiden. Hvis der skal 

være mad til alle i fremtiden, må vi sikre, at udviklingen 

foregår på en bæredygtig måde. 

Pelikaner lever af fisk. Somme tider kan man se en 

flok, hvor fuglene samarbejder om fiskeriet. 

Bæredygtig udvikling vil sige, at vi bruger Jordens ressourcer 

på en måde, så der er balance mellem udnyttelse og 

beskyttelse. På den måde ødelægger vi ikke vores livsgrundlag. 

Begrebet er siden hen blevet brugt, når politikere verden 

over har skullet bestemme, hvordan udviklingen skal være. 

Det gælder både inden for landbrug, fiskeri, skovbrug og 

industri. Men bæredygtig udvikling vedrører også det enkelte 

menneske, og den måde vi lever på i vores dagligdag. Vi 

skal altså leve på en måde, hvor vi ikke forbruger mere end 

nødvendigt. 

Et forsøg på at skabe 

en bæredygtig udvikling 

I et meget udviklet samfund som Danmark er samfundsforholdene 

komplicerede. Derfor er der utrolig mange ting, som 

skal være med til at skabe en bæredygtig udvikling. Så er det 

lettere at se på et eksempel fra et mere ukompliceret samfund, 

hvor man forsøger at sikre ressourcerne for fremtiden. 

Pulicatsøen er den næststørste brakvandssø i Indien. Den 

er 461 km 2 stor og ligger i den sydøstlige del af landet ud til 

Det Indiske Ocean. Der bor omkring 50.000 mennesker rundt 

om søen og på øer ude i den. De fleste af dem lever af fiskeri i 

søen, hvor de ud over fisk fanger rejer og krabber. I mange år 

har fiskeriet været i balance med naturen. Det vil sige, at man 

ikke fangede mere, end bestandene af fisk og krebsdyr kunne 

tåle. Søen har et rigt fugleliv med blandt andet mange pelikaner. 

Fiskerne tager ud på søen i åbne både, og deres fiskeredskaber 

består af net, som lægges ud omkring fiskestimerne. 

Der har efterhånden udviklet sig en slags samarbejde mellem 

fiskere og pelikaner. Fiskerne holder øje med, hvor pelikanerne 

samles for at fiske og tager så derhen, fordi det er steder 

med mange fisk. Når fiskerne trækker nettene sammen om 

fiskene, kommer pelikanerne helt tæt på og æder af fangsten 

i fiskernes net. 

Det betragter fiskerne som noget naturligt. Inderne har en 

ældgammel tradition for at have respekt for naturen. Derfor 

er det naturligt, at fuglene også får del i den fangst, de selv har 

være med til at udpege. 

96

Balancen i søen trues 

Men hele denne balance mellem mennesker og natur er nu 

truet. Den største trussel kommer fra sand og ler, som løber 

med vandløb ud i søen. Skovene i nærheden af søen er blevet 

fældet, og derfor vaskes jorden væk fra de bare områder, som 

bliver tilbage. Sand og ler føres med vandløb til Pulicatsøen 

og lægger sig på søens bund. Her ødelægger det de områder, 

hvor fisk og krebsdyr yngler. 

Man har også fældet skove med mangrovetræer langs 

søens bredder. Det er vigtige og godt beskyttede yngleområder 

for mange dyr, der lever i og ved vand. Sandet og leret 

truer med at fylde søens forbindelse med havet op, så der ikke 

længere kommer frisk vand med ilt og næringsstoffer ind i 

søen. Dambrug med fisk og rejer langs søens bredder forurener 

vandet med rester af foder, og man tager fiskeynglen fra 

søen for at opdrætte dem i bassinerne. 

Pulicatsøen skal beskyttes 

Der er mange trusler mod Pulicatsøen. Derfor er der nu 

videnskabsfolk fra Indien, som i samarbejde med folk fra 

Europa har taget fat på at fortælle, hvad der kan gøres. Det 

har betydet, at flere frivillige organisationer har bygget skoler 

for at uddanne befolkningen. På den måde bliver befolkningen 

bedre rustet til at protestere mod en udvikling, der ikke er 

bæredygtig. 

For at forbedre søens miljø er man begyndt at plante 

mangrovetræer, blandt andet med skoleklassers hjælp. På den 

måde deltager børnene i det praktiske arbejde både for at 

hjælpe, men også for at få en forståelse for mangrovens betydning 

for miljøet. Man har også lavet en forening af fugleinteresserede 

for at gøre de lokale opmærksomme på, at fuglelivet 

skal beskyttes. 

Et rigt og varieret dyreliv i Pulicatsøen kan også give muligheder 

for turisme i området, turisme som kan give erhvervsmuligheder 

for den lokale befolkning. 

Med alle disse aktiviteter håber man at kunne vise myndigheder 

på både landsplan og lokalplan, at de skal sikre Pulicatsøen, 

så den kan udnyttes bæredygtigt. 

97 


Mangrovetræer vokser mange steder langs kyster i 

troperne. 

NH. 5 

INDIEN 

Bengalsk 

Bugt 

• 

Pulicatsøen 

Tamil Nadu 

• 

Sullurpet 

Andra 

Pradesh 

Yellur 

• 

Milur Pernadu • 

• 

Mot Chennai 

Venadu• 

D. Patnam • 

Sriharikota 

Island 

Shar centre 

Irkam 

• 

Pulicatsøen 

Bengalske 

Bugt

Genetik 

Hvordan opstod det første liv? 

Hvorfor kaldes DNA for livets kode? 

Kan man arve store muskler, hvis ens far er body-builder? 

Hvorfor er det bedst, at undgå at dyr, der er beslægtede, 

fx søskende, får unger med hinanden? 

98

GENETIK 


Arvelige egenskaber: bestemte egenskaber 

og træk, der nedarves fra forældre. Kan fx være 

øjenfarve eller hårfarve. 

Budbringer-RNA: RNA-stykker, som indeholder 

koden på bestemte proteiner. Budbringer- 

RNA er kopier af DNA og bringer koden ud 

til ribosomerne. Kaldes også B-RNA. 

Cellekerne: den del af cellen, hvor DNAstrengen 

ligger. 

DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. 

Inde i cellekernen ligger alle generne på en 

lang streng. Denne streng kaldes DNA. 

Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion i 

gang eller forøger hastigheden på reaktionen. 

Gen: gener findes som små stykker i DNAstrengen. 

Hvert gen bærer koden til et 

bestemt protein. 

Kromosomer: en bestemt struktur, som DNA 

har under celledelingen. Indeholder det arvelige 

materiale. 

En plantecelle er ved at dele sig. Kromosomerne 

ses midt i cellen. Cellen stammer fra en hyacint. 

Den er behandlet med et farvestof, som binder sig 

til kromosomerne, derfor er de så tydelige. 

Koden til de arvelige egenskaber 

findes i cellekernen 

Inde i cellens kerne findes nogle store strukturer. De kaldes 

for kromosomer og indeholder koden til de arvelige egenskaber. 

Kromosomerne er bygget op af DNA. DNA er lange spiralsnoede 

strenge, som er bundet sammen af sukker. 

Kromosomerne er lette at farve med forskellige kemikalier, så 

man kan se dem i et mikroskop. 

Kromosomerne fordobles, når cellerne deler sig 

Da mikroskopet blev opfundet (læs s. 146 i Biologisystemet 

BIOS, Grundbog A) kunne man se, at planter, dyr og alt andet 

levende, består af celler. Celler er ganske små og er omgivet af 

en cellemembran. I cellen findes bl.a. en cellekerne. Inde i cellekernen 

kan man se noget mærkeligt. Lige før en celle skal til 

at dele sig, kommer der nogle trådagtige former til syne. De 

kaldes for kromosomer. Man kan også se, at kromosomernes 

antal fordobles, lige inden cellen deler sig. 

Når cellen har delt sig, har de to nye celler hver et sæt kromosomer. 

Bagefter forsvinder kromosomerne igen. Man diskuterede 

tidligere ivrigt, hvad disse kromosomer gør godt for. 

I dag véd man, at kromosomerne indeholder de arvelige egenskaber, 

og at deres form ændrer sig. De er så tynde det meste 

af tiden, at man ikke kan se dem, selv ikke i et mikroskop. Kun 

når cellen skal til at dele sig, rulles de så kraftigt op, at man 

kan se dem i mikroskopet. 

Kromosomerne indeholder gener 

Kromosomerne indeholder koderne for alle vores arvelige 

egenskaber. Her findes fx koderne for menneskers hudfarve, 

bøgeblades form og giraffers lange hals. Disse koder kaldes 

for gener. Vores kromosomer indeholder gener for, hvordan vi 

ser ud, og hvordan vores krop fungerer. 

Kromosomerne indeholder også gener for, hvilken mennesketype 

vi kan blive, om vi er den rolige og afdæmpede type, 

eller mere flyvske og opfarende. 

Genernes kode dannes af fire stoffer 

Kromosomerne er lange DNA-strenge, der rummer koderne 

100

for de arvelige egenskaber. De enkelte DNA-strenge kan man 

ikke se i mikroskopet. De er alt for tynde. 

DNA består af fire stoffer, der ved hjælp af sukkermolekyler 

er bundet sammen til lange kæder. De fire stoffer hedder adenin, 

guanin, thymin og cytosin. Vi bruger normalt forbogstaverne 

i de fire stoffer som forkortelser: altså A for adenin, G for 

guanin, T for thymin og C for cytosin. Det er de fire stoffer, som 

koderne er bygget op af. 

Dobbeltspiralen 

Når vi ser nærmere på et kromosom, kan vi sammenligne det 

med en stige, der er snoet. Stigen er et billede på DNA og har 

form som to spiraler, der snor sig om hinanden, en dobbeltspiral. 

Foruden DNA indeholder kromosomet også nogle andre 

molekyler. De fungerer som en slags skelet i kromosomet. 

DNA er rullet op omkring disse molekyler. 

G 

A 

T 

G 

T 

C G 

A 

C 

G 

A 

G 

T A 

T 

C 

G 

DNA-molekylet 

A = Adenin 

T = Thymin 

G = Guanin 

C = Cytosin 

101 

SMÅ DYR OG PLANTER GENETIK 


Aminosyre: proteiner er bygget op af aminosyrer. 

Der findes ca. 20 forskellige aminosyrer. 

Dobbeltspiral: to spiraler snoet om hinanden. 

Essentiel aminosyre: en aminosyre, som 

kroppen ikke selv kan bygge op. Derfor må vi 

have den gennem føden. 

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der 

opbygges nye celler. Proteiner indtages via 

føden og opbygges også i kroppen. 

Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen. 

Ribosomer fremstiller proteiner. 

RNA: enkeltstrenget molekyle, som indgår i 

processen med opbygningen af proteiner. 

Transport-RNA: RNA-stykke, som indeholder 

koden til et enkelt aminosyre.Transport-RNA 

finder aminosyren i celleslimen og bringer det 

hen til ribosomet. 

DNA-molekylet er bygget som en snoet trappe. 

Trappetrinnene er dannet af to stoffer, som er bundet 

sammen midt på trappetrinnet.Trappetrinnene er 

dannet af fire stoffer, adenin, thymin, guanin og 

cytosin. Adenin sidder altid overfor thymin, og guanin 

sidder overfor cytosin. På tegningen er stofferne 

markeret med hver sin farve og med deres 

forbogstav.

GENETIK 

Et kromosons opbygning 

Kromosomerne inde i cellekernen består af 

DNA, som er snoet kraftigt op.Tegningen viser 

bl.a. et kromosom, hvis DNA rettes ud, så man 

kan se DNA-strengen. Foruden selve DNA’et 

findes der nogle proteiner, som kaldes 

histoner. Histonerne danner en slags 

skelet, som DNA’et er snoet 

rundt omkring. 

Celle 

G A 

C T 

Et stykke DNA 

Cellekerne 

A 

T 

Stofferne guanin, cytosin, adenin og thymin ser 

ikke sådan ud i virkeligheden. Man tegner og 

farver dem sådan, så man kan se forskel på de 

fire stoffer og for at markere, at guanin kun kan 

sidde sammen med cytosin, og thymin kun kan 

sidde sammen med adenin. 

C 

G 

T 

A 

DNA 

Kromosom 

Stofferne sidder i par 

Trappetrinnene på DNA-stigen dannes af de fire stoffer: adenin, 

cytosin, guanin og thymin. De fire stoffer A, C, G og T 

sidder således, at to stoffer danner par og udgør et trappetrin 

på DNA-stigen. 

Men de sidder ikke tilfældigt. Hvis der er adenin på den 

ene side af DNA-trappen, sidder der altid thymin overfor. 

Sidder der guanin på den ene side af DNA-trappen, er der 

altid cytosin overfor. 

Hvordan skal koden læses? 

Rækkefølgen af par på DNA-strengen giver koden for de proteiner, 

vores celler danner. 

Proteiner er sat sammen af forkellige aminosyrer. På DNAstrengen 

sidder stofferne adenin, guanin, thymin og cytosin i 

forskellig rækkefølge efter hinanden. Når cellen skal lave et 

protein efter DNA-koden, giver tre af stofferne på stribe 

102 

Histoner

DNA-koden aflæses 

Et stykke DNA er gået fra hinanden, næsten som man åbner en lynlås. 

Kun den ene side af DNA-strengen skal aflæses, her er det venstre 

side.Tre stoffer på rad giver koden for en bestemt aminosyre, fx koder 

adenin, guanin, adenin for aminosyren serin. Nederst ser man den aminosyrekæde, 

som DNA-stykket koder for. Den er en del af et protein. 

Koder for aminosyren 

Serin 


Lysin 


Prolin 


Histidin 


Serin 


Glysin 

Aminosyrekæde 

A 

G 

A 

T 

T 

C 

G 

G 

G 

C 

T 

A 

A 

G 

A 

C 

C 

A 

Serin Lysin Prolin Histidin Serin Glysin 

koden for en bestemt slags aminosyre. Ud fra en bestemt del 

af DNA-strengen kan der nu dannes en kode for en bestemt 

rækkefølge af aminosyrer, et protein. En lange kæde af aminosyrer 

udgør et bestemt protein. 

Dannelse af proteiner 

DNA findes inde i cellekernen. Det næste afsnit fortæller om, 

hvordan DNA-koderne kommer ud af cellekernen, om hvor 

koderne bliver aflæst, og om hvor proteinet bliver sat sammen. 

T 

C 

T 

A 

A 

G 

C 

C 

C 

G 

A 

T 

T 

C 

T 

G 

G 

T 

103 


Aminosyrer 

I et menneske findes der 20 forskellige aminosyrer. 

Alle de hundredtusinder af forskellige 

slags proteiner, der findes i vores krop, er sat 

sammen af disse 20 aminosyrer. De fleste 

proteiner består af mange hundrede aminosyrer.Vores 

krop kan selv fremstille de 12 af 

aminosyrerne, mens vi skal have de øvrige 

8 gennem maden. Disse 8 kaldes for essentielle 

aminosyrer.

GENETIK 

Fra DNA til færdigt protein 

Cellekerne 

DNA 

1. Et stykke DNA inde i cellekernen rulles 

ud. Det deles, som om det var en lynlås. 

B-RNA 

Ribosom 

Ribosom Ribosom 

T-RNA med aminosyre 

Aminosyre 

T-RNA uden aminosyre 

4. Budbringer-RNA bevæger sig hen til et 

ribosom og hæfter sig til det. Ribosomet 

læser koden på budbringer-RNA og samler 

aminosyrerne til det færdige protein. 

104 

DNA 

B-RNA 

2. Der laves en kopi af det stykke DNA, 

som indeholder koden for proteinet. 

Denne kopi kaldes budbringer-RNA 

(B-RNA). 

T-RNA med aminosyre 

Ribosom 

T-RNA uden aminosyre 

B-RNA 

Aminosyrerække 

5. Når ribosomerne skal lave protein, har 

de brug for mange forskellige aminosyrer. 

Aminosyrerne hentes i celleslimen og 

transporteres hen til ribosomerne af 

transport-RNA (T-RNA).Transport-RNA 

er også forsynet med en kode, så det kan 

finde den rigtige aminosyre. 

DNA 

Ribosom 

B-RNA 

3. Budbringer-RNA bevæger sig ud af cellekernen. 

Herude ligger ribosomer, som 

producerer proteiner. 

Ribosom 

B-RNA 

Færdigt protein 

6. Når ribosomet har læst koden på budbringer-RNA 

og har sat aminosyrerne 

sammen i den rigtige rækkefølge, er proteinet 

færdigt. Nu folder proteinkæden sig 

op og får en figur, som er helt speciel for 

netop dette protein.

Forskellige arvelige egenskaber 

Arvelige egenskaber kan fx være pelsfarven hos kaniner eller 

bladenes form på et egetræ. 

Med arvelige egenskaber menes der fx også blodtype hos 

mennesket eller gode evner inden for matematik eller musik. 

Nogle arvelige egenskaber, som hudfarve og øjenfarve, er 

meget tydelige. Andre arvelige egenskaber kræver udvikling 

og øvelse, før de kan udfolde sig, fx evner inden for matematik 

eller musik. En hund kan være født med gode evner for 

jagt, men hvis den ikke bliver oplært som jagthund, vil evnerne 

ikke komme til udtryk. 

Når en celle deler sig 

Når en celle deler sig og bliver til to nye celler, får hver af de 

nye celler et sæt ens kromosomer. Derfor starter delingen 

med, at der inde i cellekernen bliver lavet en kopi af kromosomerne. 

Når der er to sæt ens kromosomer, trækkes de til hver 

sin side af cellen. Bagefter deler cellen sig til to celler, som er 

kopier af den oprindelige celle. Sådan en celledeling kaldes for 

mitose (læs s. 144 i Biologisystemet BIOS, Grundbog A). Langt 

de fleste celler dannes ved mitose. Fx dannes der hele tiden 

nye celler i vores hud, så den fornyes. Bakterier formerer sig 

også ved mitose. Mitosen er altså en proces, der har stor 

betydning for alle organismers liv. 

Mennesket har 46 kromosomer, guldfisken har 34 

I en menneskecelle er der 46 kromosomer. Det gælder næsten 

alle kroppens celler, altså så forskellige celler som en nervecelle, 

en hudcelle og en knoglecelle. Kun i ægceller og sædceller 

er kromosomtallet anderledes, nemlig det halve. Det betyder, 

at når en ægcelle med 23 kromosomer ved befrugtningen 

smelter sammen med en sædcelle med 23 kromosomer, dannes 

der en befrugtet ægcelle med i alt 46 kromosomer. Det er 

netop det antal, et menneske skal have. Den befrugtede ægcelle 

deler sig nu ved mitose. Nogle celler udvikler sig til knogleceller, 

andre celler udvikles til muskelceller eller nerveceller, 

indtil der er udviklet et helt nyt menneske. 

Hver dyre- og planteart har sit bestemte kromosomtal (se 

boksen 106). 

105 


Enzymer er proteiner 

Det er vigtigt, at proteinet får den rigtige figur. 

Hvis det er forkert foldet, virker det ikke, 

som det skal. Nogle af proteinerne er enzymer. 

Enzymer skal samle eller skille andre stoffer ad. 

Enzymerne passer sammen med disse stoffer, 

som en nøgle i en lås. Hvis enzymet har den 

forkerte figur, virker det ikke. 


Dominerende: et dominerende gen bestemmer 

over det vigende gen i et par. 

Mitose: almindelig celledeling, hvor en celle 

deler sig og bliver til to celler, magen til modercellen. 

Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA. 


en plante, et dyr, en bakterie eller en svamp. 

Radioaktiv stråling: stråler, der kan trænge gennem 

levende væv. Radioaktiv stråling udsendes 

af radioaktive materialer som uran og plutonium. 

Ultraviolet stråling: meget kortbølget lys, 

som kan trænge ind i huden og gøre skade på 

DNA. 

Vigende: et vigende gen kommer ikke til 

udtryk, hvis det findes sammen med et dominerende 

gen i et par.

GENETIK 

Gener fra både far og mor 

De 23 kromosomer fra ægcellen og de 23 

kromosomer fra sædcellen passer sammen 

parvis. Det er gener for den samme egenskab, 

der sidder over for hinanden på et kromosompar. 

Det vil sige, at man har fået to gener for 

den samme egenskab, ét fra sin far og ét fra sin 

mor. Man kan fx have fået et gen for lyst hår 

fra sin mor og et gen for mørkt hår fra sin far. 

Så vil ens hår blive mellemblondt. 

Ægcelle Sædcelle 

Befrugtet 

ægcelle 

Kromosomtal 

hos forskellige organismer 

• Menneske 46 

• Hund 78 

• Kat 38 

• Hest 64 

• Ko 60 

• Svin 40 

• Ræv 34 

• Rotte 42 

• Mus 40 

• Spolorm hos hest 2 

• Bananflue 8 

• Rødkløver 14 

• Tomat 24 

• Anemone 16 

• Rug 14 

• Hvede 42 

Alle organismer har et lige antal kromosomer, 

således at de kan deles i æg- og sædceller. 

Selvom rug og rødkløver har lige mange 

kromosomer, er de ikke ens. Det afgørende er, 

hvilke DNA-koder der er på kromosomerne. 

Vi har to sæt kromosomer 

Som nævnt i boksen her på siden har alle plante- og dyrearter 

et lige antal kromosomer i deres celler. Halvdelen af kromosomerne 

er kommet fra faderen, den anden halvdel er kommet 

fra moderen. Kromosomerne passer sammen to og to, 

sådan at generne for de samme egenskaber ligger på de 

samme steder på et sæt kromosomer. 

Hvilke egenskaber får ungerne? 

Når en organisme får gener fra begge forældre, har den to af 

hvert gen – de danner et genpar. Nogle gener er dominerende, 

andre er vigende. Et dominerende gen bestemmer over det 

vigende i et par. 

For eksempel bestemmes fårs pelsfarve af et genpar. Genet 

for lys pelsfarve dominerer over genet for mørk pelsfarve. Hvis 

Menneskets kromosomer 

Kromosomerne er ikke lige store og har ikke lige mange gener. 

Man kan med bestemte kemikalier farve kromosomerne, så man kan se 

de karakteristiske bånd. Hvert nummer kromosom har sit bestemte 

båndmønster. 

106

Dominerende og vigende gener 

L L eller L m 

Et lyst fårs gener 

for pelsfarve 

Et mørkt og et lyst får 

avler 4 lam sammen, alle 

lam bliver lyse. 

Et mørkt og et lyst får 

avler 4 lam sammen, halvdelen 

bliver lyse og halvdelen 

bliver mørke. 

L 

L 

L 

m 

L m 

L m 

L m 

m m 

m m 

Et mørkt fårs gener 

for pelsfarve 

m m 

m m 

L m 

L m 

L m 

m m 

107 


Et nærbillede af et kromosom fra et menneske. 

Kromosomet er ved at dele sig, derfor er det x-formet. 

Et par lam, som sagtens kan være søskende. 

Det mørke lam har arvet et gen for mørk pelsfarve fra 

både sin far og mor.

GENETIK 

Krydsning af 

mørk og lys mink 

Generne for pelsfarve hos de to forældremink 

kommer begge to til udtryk hos ungerne. 

De bliver både lyse og mørke. Pelsen er lys på 

bugen og på siderne, men mørk i en stribe 

ned ad ryggen og over skuldrene. Farven 

kaldes “black–cross”. I dette tilfælde dominerer 

det ene gen ikke over det andet. 

Minktypen til venstre på billedet kaldes “black 

cross”. Den har et gen for lys pelsfarve og et gen 

for mørk pelsfarve. Begge generne kommer til 

udtryk, og minken har både lyse og mørke hår. 

et mørkt får med to gener for mørk farve og et lyst får med to 

gener for lys farve parres, vil ungerne blive lyse, fordi genet for 

lys pelsfarve dominerer over genet for mørk pelsfarve. 

Hvordan man avler “black cross”-farvede mink 

Det er ikke altid, at det ene gen i et genpar dominerer over det 

andet. Hos mink findes der en farvetype, som hedder ”black 

cross”. Denne mink er lys i pelsen med en mørk tegning ned 

langs ryggen og over skuldrene. 

Når man krydser en lys mink med to gener for den lyse 

farve lys/lys med en mink med to gener for mørk pelsfarve 

mørk/mørk, ser ungerne ikke ud som nogen af forældrene. De 

har generne mørk/lys for pelsfarve, og de er lyse på hals, bryst 

og bug. De har både lyse og mørke hår langs siderne, og de har 

en mørkt farvet tegning ned langs ryggen. Begge gener for 

pelsfarve kommer altså til udtryk. 

Hvis et menneske har et gen for glat hår og et gen for kruset 

hår, kommer begge generne også til udtryk. Mennesket får 

bløde krøller. 

Ændringer i DNA 

Nogle gange sker der en ændring i DNA i en cellekerne. Et af 

108 

l 

l 

l m 

l m 

m m 

l m 

l m

trappetrinnene i DNA-stigen kan være forandret, eller det kan 

være faldet ud. 

Sådan en forandring kaldes en mutation. En mutation kan 

bestå af en ændring i et enkelt par adenin/thymin eller guanin/adenin. 

Men en mutation kan også være en ændring af en 

større del af et kromosom. Mutationer kan opstå tilfældigt, 

men de kan også skyldes ultraviolette stråler fra solen, radioaktiv 

stråling eller påvirkning af forskellige kemiske stoffer. 

Skadelige mutationer 

DNA indeholder koden for de proteiner, der bliver sat sammen 

af cellens ribosomer. Ændringer i DNA kan derfor betyde, 

at proteinerne bliver sat sammen på en forkert måde. 

De fleste gange er en mutation skadelig. Fx kan en mutation 

få en celle til at blive til en kræftcelle, eller en mutation 

kan bevirke, at et barn bliver født med misdannelser fx for 

mange fingre. 

109 


Pigens far har kruset hår, og moderens hår er næsten 

glat. Datterens hår er blødt krøllet, en mellemting 

mellem faderens og moderens hårtype. 

En mutation 

Der er sket en ændring i DNA. Et par af 

stofferne er faldet ud. Denne ændring kan 

betyde, at det protein, som dette DNA koder 

for, bliver forandret. 

DNA før mutation DNA efter mutation

GENETIK 


Cystisk fibrose: en arvelig sygdom i lungerne 

og kroppens kirtler. Sygdommen skyldes et 

vigende gen i kromosom nr. 7. 

D-vitamin: et vitamin, der er nødvendigt for 

kalkoptagelsen og dermed for dannelsen af 

knoglerne. Dannes i huden, når solen skinner 

på den. Der er også D-vitamin i mælk og ost. 

Hæmoglobin: det røde farvestof, som findes i 

de røde blodlegemer. Hæmoglobin binder iltmolekylerne 

til de røde blodlegemer. 

Ilt: Ilt er nødvendig for alle levende organismer. 

Ilt er nødvendig ved forbrændingen i organismen. 

Kirtler: organer, der producerer et stof. Det 

kan være spyt, mavesaft, fedt eller hormoner. 

Kuldioxid: en luftart, som dannes ved forbrændingen 

i kroppen. Hos dyr og mennesker er 

kuldioxid et affaldsstof. 

Lungetransplantation: det vil sige, at et menneske 

med syge lunger får lungerne udskiftet 

med lunger fra et hjernedødt menneske. 

Spontan: en pludselig hændelse, som man ikke 

kender årsagen til. 

Thalassæmi: en arvelig sygdom, som bevirker 

at de røde blodlegemer bliver dårligere til at 

transportere ilt. 

Gavnlige mutationer 

Nogle få gange kan mutationer være en fordel. Den menneskeart, 

vi tilhører, kom fra Afrika for ca. 100.000 år siden. Man 

mener, at menneskene oprindeligt alle havde mørk hudfarve 

for at være beskyttet mod den stærke sol. Da vores forfædre 

bosatte sig mod nord, fik de mindre sol og kunne komme til 

at mangle D-vitamin. D-vitamin dannes nemlig i huden, når 

solen skinner på den. Ved en mutation blev nogle mennesker 

lyshudede. Deres hud var mere gennemtrængelig for solens 

stråler, og disse mennesker dannede mere D-vitamin. De klarede 

sig bedre end de mørkhudede mennesker, og bl.a. derfor 

blev vi lyshudede i Norden. 

Til gengæld er de mørkhudede mennesker bedre beskyttet 

mod hudkræft, som man kan få af solens lys. Omkring ækvator 

er det en fordel at være mørkhudet. 

En mutation opstår 

Mutationer kan opstå spontant, uden at vi ved hvordan. Man 

kan også fremkalde mutationer ad kunstig vej, fx ved radioaktiv 

stråling og kemiske stoffer. 

Når man undersøger nye stoffer for, om de er kræftfremkaldende, 

undersøger man deres virkning på bakterier og mus. 

Bakterier deler sig så hurtigt, at man i løbet af kort tid vil opdage, 

om der er sket mutationer. Hvis et afprøvet stof kan fremkalde 

mutationer på bakterier, er der en stor risiko for, at det 

også vil kunne lave mutationer i andre celler, fx i menneskeceller. 

Mus yngler også forholdsvis hurtigt, og de er derfor velegnede 

til at vise, om der opstår mutationer på ungerne. 

Mutationer kan være arvelige 

De sygdomme, som skyldes fejl i DNA, kan være arvelige. En af 

dem er thalassæmi. Det er en sygdom, der bevirker, at man ikke 

kan danne normalt hæmoglobin til blodet. Hæmoglobin er det 

stof, der farver de røde blodlegemer, og som sætter dem i stand 

til at transportere ilt og kuldioxid. Når man har thallasæmi, får 

man altså problemer med at få ilt nok og bliver meget træt. 

Thalassæmi-genet er dominerende. Det vil sige, at hvis 

man har et rask gen fra den ene af forældrene og et gen for 

thalassæmi fra den anden, får man sygdommen. 

Andre arvelige sygdomme stammer fra gener, der er vigende. 

110

Det gælder sygdommen cystisk fibrose, som blandt andet 

bevirker, at kirtlerne, der producerer slim i lungerne, danner 

sejt slim. Man får svært ved at trække vejret, og lungevævet bliver 

efterhånden ødelagt. I Danmark har 4-5% af befolkningen 

genet for cystisk fibrose. Genet blev fundet i 1989. Det er et 

stort gen, der sidder på kromosompar nr. 7. 

Da det raske gen dominerer over genet for cystisk fibrose, 

skal man have genet fra begge sine forældre for at blive syg. I 

Danmark fødes ca. 1 ud af hver 4.000 med cystisk fibrose. Før 

i tiden døde de fleste af sygdommen, før de blev 20 år. I dag 

kan bedre behandlingsmetoder og en eventuel lungetransplantation 

give patienterne et bedre og længere liv. 

111 


Et billede af et menneskes kromosomer. 

Kromosomerne er farvet med en speciel teknik. 

Der er sat numre på kromosomparrene, og det 

er på kromosom nr. 7, at genet for cystisk fibrose 

sidder. Den hvide pil på det nederste billede 

viser, hvor genet er.

Bioteknologi 

Hvad er bioteknologi? 

Hvad er gensplejsning? 

Hvilken form for bioteknologi bruger man på et bryggeri? 

Hvorfor skal der en særlig tilladelse til at dyrke gensplejsede planter? 

Hvad er en DNA-profil? 

Hvordan kan DNA-profiler hjælpe læger, politi og arkæologer? 

112

Den falske Anastasia 

Efter den russiske revolution i 1917 

forsvandt den russiske zar-familie. 

Den bestod af zar Nikolaj d. II, zarina 

Alexandra og deres fem børn Olga, 

Tatjana, Maria,Anastasia og Aleksej. 

Man mente, at alle var blevet dræbt af 

kommunisterne, men man kunne ikke 

få at vide, hvad der var sket med dem. 

Snart begyndte der at versere rygter 

om, at et af børnene var reddet. 

Ca. 25 år senere påstod en kvinde, 

Anna Anderson, der levede i USA, 

at hun var zarens datter Anastasia. 

Hun førte flere retssager for at få lov 

til at arve zarens værdier uden for 

Sovjetunionen. Men hun blev aldrig 

anerkendt som Anastasia. 

I 1998 fandt man en grav med 

rester af 9 mennesker ved Jekaterinburg 

i Rusland. Den lokale befolkning mente, 

at det var zar-familien og nogle af dens 

ansatte, der var begravet her. 

Det lykkedes at lave DNA-profiler 

ud fra resterne af de døde. Man fandt 

levende slægtninge til zar-familien og fik 

deres DNA-profiler til sammenligning. 

DNA-profilerne viste, at man havde 

fundet zaren, zarens kone og tre af 

deres døtre. De fire andre i graven var 

zarens læge og tre af zarens tjenere. 

Man fandt ikke resterne af de to sidste 

børn. 

Anna Anderson var død, men på et 

hospital havde man opbevaret et stykke 

af hendes tarm, som var blevet fjernet 

under en operation. En DNA-profil 

herfra viste, at Anna Anderson ikke 

kunne være zarens og zarinaens datter.

BIOTEKNOLOGI 


Celle: alt levende er opbygget af celler. Alle 

celler er omgivet af en membran, og inderst 

i kernen ligger gener i en lang streng, der 

hedder DNA-strengen. 

Cellekerne: den del af cellen, hvor DNAstrengen 

ligger. 

Dafnie: lille krebsdyr, der kan ses i stereolup. 

Drægtighedstid: den tid, der går fra befrugtning 

til fødsel. 

Gen: gener findes som små stykker i DNAstrengen. 

Hvert gen bærer koden til et 

bestemt protein. 

Klon: en genetisk kopi, dvs. med præcis de 

samme arvelige egenskaber. 

Rugeko: en ko, der er drægtig med en anden 

kos foster. 

Ægcelle: den hunlige kønscelle. Hvis ægcellen 

befrugtes, udvikler den sig til et nyt individ. 

Vi har altid brugt bioteknologi 

Bioteknologi er betegnelsen for den teknik, vi bruger, når vi 

benytter os af planter, mikroorganismer eller dyr til at udvikle 

produkter. Det kan være gensplejsede bakterier, der fremstiller 

medicin, eller det kan være gensplejsede planter, der 

kan tåle sprøjtegifte. Man benytter sig også af bioteknologi, 

når man tager celleprøver fra et foster og undersøger, om det 

har arvelige sygdomme. 

En gammel kendt form for bioteknologi er fremstilling af 

yoghurt ved hjælp af mælkesyrebakterier. Når man bager brød 

ved hjælp af gærceller, er det også en form for bioteknologi. Vi 

har fra tidernes morgen benyttet os af levende organismer, når 

vi fremstillede nyttige produkter. Men i dag behersker vi nye 

teknikker som fx kloning. 

Kloning 

Kloning er ukønnet formering. Der sker fx kloning, når planter 

danner nye planter ved hjælp af rodskud eller udløbere. 

Alle de små nye planter er magen til moderplanten. Mange 

planter danner kloner helt naturligt, fx danner kvikgræs og 

skvalderkål nemt kloner i vores haver ved hjælp af underjordiske 

stængler. 

Der er ikke mange dyr, der kan lave kloner naturligt. Dog 

kan koraldyr danne kloner, og vandrende pinde, dafnier og 

bladlus kan også formere sig, uden at hunnernes æg bliver 

befrugtet. I dag kan vi med nye teknikker klone mange arter 

af planter og dyr. 

Kloner af planter 

Mennesket har klonet planter lige så længe, vi har haft landbrug. 

Man kloner, når man tager udløbere fra en særlig god 

jordbærplante og laver nye små planter. Man kloner også, når 

man tager kartofler fra en kartoffelplante og lægger dem i jorden, 

så de danner nye kartoffelplanter. 

Når man kloner, får man nogle nye planter, der er genetisk 

helt magen til moderplanten. Det er de, fordi de en er en del 

af moderplanten. Men hvis planter stammer fra frø, er der 

sket en blanding af kromosomer fra fader- og moderplanten. 

114

1 2 

Ægcellen i frøet indeholder kromosomer fra moderplanten, 

og sædcellen fra pollenkornet indeholder kromosomer fra 

faderplanten. 

Kloner af dyr 

Nogle dyr kan også danne kloner, fx dafnier og bladlus. Hunnerne 

får om sommeren unger, uden at blive befrugtet af 

hanner. Alle ungerne er genetisk lig deres mor. 

Pattedyr kan ikke få unger uden befrugtning, og hver unge 

er en genetisk blanding af forældrene. Kun når der fødes enæggede 

tvillinger, har to individer ens gener. (se Biologisystemet 

Bios, Grundbog A, s. 119) 

Kloner i laboratoriet 

Pattedyr kan ikke naturligt formere sig ved kloning, men i dag 

kan man med en særlig teknik lave kloner af dyr, fx mus, 

kvæg, katte, heste, får og svin. Hvis man har et dyr med gode 

egenskaber, fx en ko, der giver meget og god mælk, ønsker 

man sig måske flere dyr helt magen til denne ko. 

Når man kloner, tager man fx celler fra koens yver. Desuden 

skaffer man et antal befrugtede ægceller fra andre køer. 

115 

SMÅ DYR OG PLANTER BIOTEKNOLOGI 

3 

1. Hver enkelt kartoffelknold kan danne en ny 

kartoffelplante. Denne plante vil genetisk være en 

kopi af moderplanten. 

2. Jordbærplante, der laver kloner. Den store 

jordbærplante til højre i billedet har sendt udløbere 

ud i alle retninger.Til venstre for spaden ses en 

enkelt af de nye planter. 

3. En koloni af bladlus på et rosenblad. 

Alle bladlusene er hunner og kan få unger uden 

befrugtning. Derfor kan bladlus under gode 

forhold formere sig med rasende fart.

BIOTEKNOLOGI 

Kloning af køer 

Yverceller 

1. Man ønsker sig flere køer, der er magen 

til denne malkeko. Den er måske både 

sund og stærk og giver en god mælk. 

Man tager nogle af koens celler ud. Det 

kunne være celler fra yveret. 

4. Kernene fra yvercellerne sprøjtes 

med tynde hule glasrør ind i de tomme 

ægceller. 

Ægceller Yverceller 

2. På laboratoriet har man nogle ægceller, 

som godt kan være fra andre køer. 

De befrugtes i en skål med tyresæd. 

5. Ægcellerne med kerner fra yvercellerne sættes ind i livmoderen på nogle køer, som 

godt kan være meget forskellige, ét æg i hver ko. Når tiden er inde, føder køerne kalve, 

som har de samme arvelige egenskaber, som koen man kloner. 

Ægcellernes kerner bliver udskiftet med kernerne fra den værdifulde 

kos yverceller. 

Så bliver hvert æg med de nye cellekerner lagt op i livmoderen 

på en rugeko. Efter normal drægtighedstid føder rugekoen 

en kviekalv genetisk magen til den værdifulde ko, man 

har klonet. 

Fremtidens muligheder 

I Danmark er det forbudt at klone mennesker. Kloning på dyr 

er endnu på forsøgsstadiet. Der er problemer med at få sunde 

og levedygtige dyr ud af kloningen. Men man ved ikke helt, 

hvad der går galt. Teknikkerne og resultaterne bliver hele tiden 

116 

Ægceller 

3. Nu fjerner man kernerne fra de 

befrugtede æg, så de er tomme. Man 

tager også kernerne ud af yvercellerne 

fra den ko, man vil klone.

edre, og snart kan man måske få klonet sit elskede kæledyr, 

som jo kun har en begrænset levetid. Man kan måske også i 

fremtiden klone uddøde dyr som mammut, sabeltiger og 

dinosaur. 

Gensplejsning 

Man kan sætte nye gener ind i både planters og dyrs cellekerner. 

Den teknik kalder man gensplejsning. Man tager nogle 

gener fra én organisme og putter dem ind i DNA i en anden 

organisme. Man flytter altså gener fra et levende væsen til et 

andet. Man kan fx tage et gen, der naturligt beskytter en 

petunia-plante mod sprøjtegiften Roundup og flytte det til en 

sukkerroe-plante. Så kan sukkerroe-planten tåle at blive 

sprøjtet med Roundup uden at tage skade. 

Bakterier bytter ofte gener 

Gener kan bytte plads. Bakterier udveksler af og til gener med 

hinanden. Det sker ikke bare mellem bakterier af samme art, 

men også mellem bakterier af forskellige arter. På den måde 

kan en mutation, der gør bakterier modstandsdygtige over for 

penicillin, spredes til andre arter af bakterier. 

117 



Bivirkning: en utilsigtet virkning af fx medicin. 

Enzym: stof, der hjælper en kemisk reaktion 

i gang eller forøger hastigheden på reaktionen. 

Fosfat: molekyler der består af fosfor og ilt. 

Skrives også PO4 . 

Gensplejsning: indsættelse af et individs gener 

i et andet individs DNA. 

Hormon: et stof, der styrer en funktion 

i kroppen. 

Hypofyse: et ærte-stort organ, der sidder 

under hjernen, og som laver hormoner. 

Insulin: hormon, der er nødvendigt for at 

cellerne kan optage sukker fra blodet. 


Penicillin: medicin, der slår bakterier ihjel. 

Plasmid: DNA-stykke i bakterier. 

Pollen: kaldes også for blomsterstøv. Pollen 

er de hanlige kønsceller hos blomster. Inde i de 

små pollenkorn ligger der sædceller, som skal 

befrugte hunblomstens ægcelle. 

Roundup: sprøjtegift, der slår næsten alle 

planter ihjel. 

Sprøjtegifte: midler, der slår ukrudt ihjel eller 

dræber svampe eller insekter. 

Sukkersyge: sygdom, hvor kroppens celler ikke 

kan optage sukker fra blodet. Kan behandles 

med insulin. 

Syrer og baser: Syrer er bestemte kemiske 

stoffer med en pH på under 7. Baser har pH 

på over 7. 

Væksthormon: hormon, der stimulerer 

væksten. 

Bakterier, som udveksler DNA. Mellem bakterierne 

ses tynde kanaler, som DNA-et overføres gennem. 

Bakterierne her er kolera-bakterier. Kolera er en 

farlig sygdom, som giver voldsom diarré.

BIOTEKNOLOGI 

En bakterie 

En bakterie har ikke nogen cellekerne. Det meste 

af dens DNA findes, som et stort ringformet kromosom. 

Det ses øverst i bakterien. Bakterien kan 

også have mindre mængder DNA i form af små 

DNA-ringe. De kaldes plasmider. Man ser et plasmid 

nederst i bakterien. 

Bakterier kan af og til udveksle plasmider med hinanden. 

De lægger sig tæt op af hinanden, og der 

skabes forbindelse over cellemembranerne. Så kan 

et plasmid vandre fra en bakterie til en anden. 

Bakterie 

Ringformet DNA 

Plasmid 

Gensplejning på bakterier 

Bakterier har ikke nogen cellekerne. Deres DNA findes i form 

af nogle ringformede DNA-kæder. 

Når man gensplejser en bakterie, indsætter man et stykke 

DNA (et gen) fra en anden organisme i bakteriens DNA. Hvis 

man vil have bakterien til at fremstille menneskeligt væksthormon, 

indsætter man det menneskelige gen, som koder for 

væksthormon. 

Med specielle enzymer klipper man bakteriens DNA over, 

og ved hjælp af andre enzymer sætter man genet for væksthormon 

ind i bakteriens DNA. Nu vil bakterien være i stand 

til at producere væksthormon, som kan bruges i behandling 

mod dværgvækst. 

Gensplejsning på bakterier 

Bakterier gensplejses med genet for væksthormon fra mennesker og 

kan derefter producere væksthormon. 

118 

Tegning 74 

1. DNA fra et menneske. Her 

sidder genet for væksthormon. 

3. Bakterie, hvor plasmid-DNA 

er åbnet, også med specielle 

enzymer. 

2. Væksthormonet er klippet ud 

med specielle enzymer. 

4. Væksthormonet sættes ind 

i bakterien. Bakterien deler sig. 

De producerer nu menneskeligt 

væksthormon.

Tidligere brugte man væksthormon udvundet af døde 

menneskers hypofyser til behandling af dværgvækst. I dag kan 

man i en tank på 500 liter med gensplejsede bakterier producere 

ligeså meget væksthormon, som man får fra 35.000 døde 

mennesker. 

Det er lettest at gensplejse bakterier, men det er også lykkedes 

at indsætte fremmede gener i svampe, planter og dyr. 

Gærceller producerer insulin 

Insulin bruges til behandling af sukkersyge. Før i tiden 

udvandt man insulin af bugspytkirtler fra svin og kvæg, der 

var blevet slagtet. Nu produceres insulin af gensplejsede gærceller. 

Gær er en encellet svamp. Man har indsat genet for det 

menneskelige insulin i gærcellen. Derfor er den insulin, der 

laves, helt magen til den insulin, som menneskets bugspytkirtel 

laver. Denne insulin giver færre bivirkninger end insulin 

fra dyr. 

119 


En produktionstank på en kemisk fabrik. I tanken 

er der næringsvæske, hvor gensplejsede gærceller 

eller bakterier kan trives. 

En sukkersyge-patient giver sig selv en dosis insulin 

med en insulin-pen. Forskere er ved at udvikle en 

metode, så sukkersyge kan inhalere insulin gennem 

lungerne. Så bliver de fri for at stikke sig gennem 

huden. 

Enzymer er vigtige i industrien 

Industrien bruger mange slags enzymer, der er 

fremstillet af gensplejsede organismer. Her er 

nogle eksempler: 

• Ved fremstilling af stof (tekstil) erstatter 

enzymerne syrer og baser, som er skadelige 

for miljøet. 

• Ved fremstilling af papir erstatter enzymerne 

klor, som er giftigt for alt levende. Desuden 

kan man bruge mindre vand, som er en vigtig 

ressource. 

• Ved tøjvask kan enzymerne erstatte fosfater, 

som forurener vandmiljøet. Man kan også 

vaske tøjet ved en lavere temperatur, når 

man tilsætter enzymer. På den måde sparer 

man energi.

BIOTEKNOLOGI 


Blødersygdom: sygdom, der gør, at blodet ikke 

størkner, når der kommer et sår. 

Modstandsdygtig: en organisme, som kan tåle 

sprøjtegift, er modstandsdygtig. 

Organdonor: det menneske eller dyr, som 

leverer organer til transplantation. 

Sprøjtegifte: midler, der slår ukrudt ihjel eller 

dræber svampe eller insekter. 

Svulst: en knude i vævet. Kan skyldes forskellige 

sygdomme. 

Virus: virus lever og formerer sig inde i dyrs 

og planters celler og gør dyr og planter syge. 

Økologisk landbrug: landbrug, hvor man 

ikke bruger kunstgødning, sprøjtegifte eller gensplejsede 

planter. 

Rodhalsgalleangreb på raps 

1. Rapsplante, der vokser i jord med 

jordbakterier, der kan fremkalde 

plantesygdommen rodhalsgalle. 

Bakterierne trænger ind i planten. 

Gensplejsning af planter 

I landbruget kan det være en fordel at anvende gensplejsede 

planter. Det kan være planter, som er modstandsdygtige over 

for sprøjtegifte eller er giftige for skadelige insekter. 

Når man skal gensplejse planter, foregår det i flere trin. 

Normalt kræver det hjælp fra en bakterie, som skal overføre 

det nye gen til plantens kromosomer i cellekernen. Det er så 

heldigt, at der i naturen findes en jordbakterie, som er specialist 

i at overføre sine gener til planter. 

Jordbakterien får planten til at danne svulster, som bakterien 

kan leve af. Bakteriens gener sidder på et såkaldt plasmid. 

Plamidet transporteres ind i plantens cellekerne. Her indsættes 

et stykke af plasmidet i plantens DNA. Det er det stykke, 

som indeholder koden til at lave svulster. Nu vil planten gå i 

gang med at lave en svulst til gavn for jordbakterien. Denne 

bakterieart, som er naturens egen gensplejser, kan man bruge 

til at transportere andre gener ind i planteceller. 

2. Jordbakterie. Den har et plasmid med et gen, der 

får planter til danne svulster. De kaldes også galler. 

3. Jordbakterien indsætter sit gen i en rapsplantes 

celler. Rapscellerne med det nye gen deler sig og 

bliver til mange. 

120 

4. Den inficerede rapsplante danner 

en galle, som jordbakterierne kan 

leve i. De får bl. a. næring fra rapsplanten.

Gensplejsning på planter ved hjælp af jordbakterier 

Her vil man gensplejse en 

plante, så den er beskyttet 

mod, at insekter gnaver 

i den eller suger dens saft. 

Det kunne være en 

bomuldsplante. 

Den bliver gensplejset 

med et gen, der får den til 

at danne insektgift. 

Jordbakterie 

Indsat gen 

Tegning 76 

Plantecelle 

1. Genet for insektgift sættes ind i en jordbakteries 

plasmid. Den gensplejsede bakterie 

sættes sammen med celler fra bomuldsplanter. 

3. Plantecellen deler sig i en skål med næringsvæske. 

Planter bliver modstandsdygtige 

I Danmark er der fremstillet flere typer gensplejsede sukkerroer. 

En type har fået indsat et gen, der gør den modstandsdygtig 

over for plantegiften Roundup, som normalt slår alle 

planter ihjel. Genet stammer oprindeligt fra haveplanten 

petunia. 

På marker med disse sukkerroer kan man fjerne ukrudt 

ved at sprøjte med Roundup, uden at sukkerroerne dør. Man 

har også gensplejset raps, kartofler, tomater, tobak og sojabønner 

med dette gen, så de kan tåle Roundup. 

En anden type sukkerroe har fået indsat et gen, der gør den 

modstandsdygtig over for en bestemt virussygdom. Derfor 

behøver man ikke længere at sprøjte den mod sygdommen. 

Indenfor produktion af majs og bomuld er der problemer 

med insekter, der æder planterne. Her har man fundet en særlig 

bakterie, der danner et stof, som er giftigt for insekter. Men 

121 


Indsat gen 

2. Jordbakterien overfører sit plasmid med det 

indsatte gen for insektgift til plantecellen. 

4. Hver celle udvikler sig til en ny bomuldsplante. 

Hvis gensplejsningen er lykkedes, er 

planten modstandsdygtig over for insektangreb. 

Petunia er en smuk have- og krukkeplante. Der er 

fremavlet mange forskellige sorter med blomster i 

mange farver.

BIOTEKNOLOGI 

Krydsning mellem raps og agerkål 

1. Gensplejset rapsplante. 

Den er modstandsdygtig over for 

Roundup. 

2. Agerkål er en vildtvoksende plante, 

som hører til samme familie som 

raps, nemlig korsblomstfamilien. De 

er så tæt beslægtede med hinanden, 

at de kan krydses, og deres afkom 

kan formere sig. 

3. Bi, som bærer pollen fra raps til 

agerkål. 

4. En krydsning mellem gensplejset 

raps og agerkål. Den er muligvis 

modstandsdygtig over for Roundup. 

dette giftstof er dog ufarligt for andre dyr og mennesker. 

Genet for giftstoffet har man splejset ind i majs- og bomuldsplanter. 

Derved bliver planterne giftige for insekterne, som 

dør, når de æder af planterne. På den måde behøver man ikke 

længere at sprøjte planterne. Man sparer både arbejde og 

penge, når man ikke skal sprøjte, og desuden skåner man miljøet 

for giftstoffer. 

Er det farligt? 

Hvad sker der, hvis de gensplejsede planter spreder sig i naturen? 

Kan vi overskue følgerne af de nye teknikker? Der er 

mange spørgsmål, som man ikke har svar på. Man kan måske 

godt holde styr på de planter, man har på markerne. De bliver, 

hvor de er. Men de nye gener findes også i planternes pollen, 

og det kan ikke styres. Gensplejsede roer blomstrer først, når 

planterne er to år gamle. Men de tages op af jorden allerede 

første år, altså før de blomstrer, fordi det er selve roen, man 

udnytter. Sukkerroens pollen kan kun befrugte planten 

1 2 

122 

4 

3

strandbede i den danske natur. Den vokser helt ude ved kysten 

og vil normalt ikke blive befrugtet, fordi sukkerroeplanten 

ikke får lov til at blomstre. 

Med gensplejset raps er det en anden sag. Den blomstrer 

allerede det første år, og dens pollen kan befrugte vild agerkål, 

som er et almindeligt ukrudt. Rapsplanterne bestøves af 

insekter, især bier. Bierne kan bære det gensplejsede pollen 

langt væk, også til rapsmarker, hvor man ikke vil have gensplejset 

frø. Det gælder fx økologiske landbrug, hvor man ikke 

må dyrke gensplejsede produkter. 

Hvis modstandsdygtighed mod Roundup bliver almindelig 

hos agerkål, kan der blive problemer med at slå ukrudtet 

ihjel med dette middel. I dag skal man i Danmark have tilladelse 

til at dyrke gensplejsede planter udendørs. Men man 

laver forsøg med dem for at få mere at vide om, hvilke følger 

gensplejsning har for dyr og planter. 

Gensplejsning af dyr og mennesker 

Man gensplejser planter for at give dem nye egenskaber. Man 

kan også gensplejse dyr for at give dem nogle egenskaber, de 

ikke har i forvejen. Man kan fx gensplejse et får med et gen fra 

mennesket, så fåret udskiller et bestemt enzym i mælken. 

Dette enzym udvindes af mælken og bruges som medicin til 

mennesker, der har blødersygdom. De mangler enzymet, som 

er nødvendigt for at blodet fra et sår kan størkne. 

Når man skal gensplejse et dyr, skal man gøre det, når 

dyret kun består af én celle, altså den befrugtede ægcelle. 

Ellers kan man ikke være sikker på, at det gensplejsede gen 

findes i alle dyrets celler. 

Hvordan får man genet ind i cellen? 

Virus kan overføre sine egne gener til et dyrs eller menneskes 

cellekerne. Det er på den måde, virus formerer sig. Virus 

består kun af gener, som er pakket ind i en slags hylster. Man 

kan bruge virus til at transportere gener. Først ødelægger man 

den del af virus-genet, som kan fremkalde sygdom. Derefter 

splejser man det ønskede gen ind i virus-genet og lader virussen 

angribe cellen. Når virussen overfører sine gener til værtscellens 

kerne, følger det splejsede gen med. 

123 



Afstøde: hvis kroppen opfatter et transplanteret 

organ som fremmed, vil det ødelægge det. 

Det kaldes for afstødning. 

Fugleinfluenza: virus, der angriber fugle. Den 

kan smitte fra fugl til menneske. 

Hjernedød: hos en hjernedød fungerer den 

lille del af hjernen, der styrer kredsløb og åndedræt, 

mens resten af hjernen er død. 

Immunsystem: dyr eller planters forsvar mod 

sygdomme. 

Sukkersyge: sygdom, hvor kroppens celler ikke 

kan optage sukker fra blodet. Kan behandles 

med insulin. 

Strandbeden er meget tæt beslægtet med vores 

dyrkede sukkerroer. Så tæt at pollen fra sukkerroer kan 

befrugte frøene på strandbeden.

BIOTEKNOLOGI 

Virus, der bruges til gensplejsning 

1. Man fjerner den 

del af virus, som 

fremkalder sygdom, 

og sætter det gen, 

man ønsker at splejse, 

ind i virusser. 

3. Virus overfører sit 

gen til cellen. 

Kerne 

Celle 

Gensplejsning ved injektion 

Det ønskede gen 

sættes ind 

Sygdomsfremkaldende 

gen tages ud 

Plasmid 

Gen, der overføres til en celle med en kanyle 

Det gen, man ønsker at sætte ind i en celle, splejses 

først ind i et bakterie-plasmid. Bagefter sprøjtes 

plasmiderne ind i cellerne. 

Man kan også sprøjte det nye gen ind i en celle med en 

kanyle. Dette kaldes gensplejsning med injektion. Injektion 

betyder, at man prikker hul på cellekernen med en tynd nål og 

sprøjter genet ind i cellekernen. Det nye gen kan godt fungere 

i cellen, men det følger ikke altid med, når cellen deler sig. 

Derfor forsvinder virkningen af gensplejsningen, når cellen 

dør eller deler sig. 

Hvorfor gensplejser man dyr? 

Man har lavet flere slags gensplejsede dyr, men mest mus. 

Nogle mus er blevet gensplejset, så de har sukkersyge. Man 

bruger dem til at afprøve nye behandlingsformer og ny medicin 

mod sukkersyge. Andre mus er blevet gensplejset, så de 

hurtigt udvikler kræft ved påvirkning af bestemte stoffer. De 

bruges til at afprøve nye kemiske stoffer. Hvis stofferne får 

musene til at udvikle kræft, vil der sandsynligvis være en risiko 

for, at stofferne også fremkalder kræft hos mennesker, blot 

efter længere tids påvirkning. 

124 

2. Virus med det 

splejsede gen angriber 

en celle fra et dyr 

eller menneske. 

4. Det indsatte gen 

sætter sig på et 

kromosom, og herfra 

kan det i heldige 

tilfælde fungere. 

Cellens eget 

kromoson

Dyr som reservedelslager for mennesker 

Svins organer, fx hjerte og lever, har næsten samme størrelse 

som menneskets. Mange af organerne virker også på samme 

måde. Hvis man opererer et svinehjerte ind i et menneske, vil 

det meget hurtigt afstødes. Menneskets immunsystem vil 

opfatte det som et fremmedlegeme og bekæmpe det. 

Men hvis man gensplejser svin med gener fra mennesker, 

vil vores krop måske ikke bekæmpe organer fra disse svin. Så 

kunne man avle svin som organdonorer, og man ville ikke 

være afhængig af organer fra fx hjernedøde mennesker. 

Man arbejder på sagen, men der er store betænkeligheder. 

Måske vil svinets sygdomme så kunne overføres til mennesker. 

Vi har erfaring for, at hvis en sygdom springer fra én 

dyreart til en anden, bliver den ofte meget farligere og somme 

tider dødbringende. Det gælder HIV-virus, som blev overført 

fra aber i Afrika til mennesker. Aberne bliver ikke syge af HIVvirus, 

men hos mennesket giver det aids. Når fugleinfluenza 

overføres fra fugle til mennesker, dør mange af de angrebne 

mennesker. SARS-epidemien i Østasien først i dette årtusind 

slog også mange mennesker ihjel. Man mener, at SARS-virus 

blev overført fra en vild katteart til mennesker i Kina. 

DNA-teknikker 

Der findes flere forskellige DNA-teknikker. En af dem bruger 

man til at identificere mennesker. Man siger, at man finder et 

menneskes DNA-profil. Ved en anden teknik tager man celler 

ud fra fostre og undersøger kromosomerne i fosterets celler 

for arvelige sygdomme. Andre DNA-teknikker er taget i brug 

for at afhjælpe sygdomme, der er opstået på grund af fejl i 

generne. 

DNA-profiler afslører den skyldige 

DNA-profiler fremstilles af DNA fra menneskevæv. Det kan 

være fra blod, hår, spyt eller sæd. Hvert menneske har sin egen 

DNA-profil. 

Sandsynligheden for, at to mennesker har samme DNAprofil, 

er meget lille, undtagen når der er tale om enæggede 

tvillinger. Man har beregnet sandsynligheden til 1:1.000.000. 

125 


SARS er en ondartet type lungebetændelse, som 

først viste sig i Kina i begyndelsen af dette årtusind. 

En stor del af de ramte dør af sygdommen. 

Her ses kinesiske kvinder i Beijing, som beskytter 

sig med masker efter udbrud af SARS. 


Cystisk fibrose: en arvelig sygdom i lungerne 

og kroppens kirtler. Sygdommen skyldes et 

vigende gen i kromosom nr. 7. 

Delingsfasen: den periode, hvor en celle deler 

sig i to nye celler. 

DNA-teknik: teknik, hvor man udnytter sin 

viden om DNA. 

Enzymfejl: der mangler et enzym, eller det fungerer 

ikke, som det skal. 

Fosterdiagnostik: at finde ud af om et foster 

er sygt, og hvilken sygdom, det lider af. 

Identificere: at finde et menneskes navn og 

identitet. 

Infektioner: smitsomme sygdomme. 

Menneskevæv: dele af menneskekroppen, fx 

knogler og muskler. 

Moderkage: organ i livmoderen, der søger for 

udveksling af næringsstoffer og affaldsstoffer 

mellem moderen og fosteret. 

Moderkageprøve: en lille klump af moderkagen, 

som indeholder celler fra fosteret. 

Provokeret abort: kunstigt fremkaldt abort. 

T-celler: en slags hvide blodlegemer, der deltager 

i kroppens forsvar mod sygdomme.

BIOTEKNOLOGI 

DNA-profil af far 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

DNA-profiler af en mor, en far 

og deres barn 

Man ser kun en lille del af DNA-profilerne. 

Stregerne på billerne viser stykker af DNA. 

Man kan se på barnets DNA-profil, at det har 

arvet noget DNA fra sin far og andet fra sin 

mor. 

DNA-profil af mor 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

Man bruger DNA-profiler som beviser i retssager. Hvis der 

kan findes menneskevæv fra den skyldige, kan man lave en 

DNA-profil og sammenligne den med DNA-profilen fra en 

mistænkt. Metoden er i dag rutine i det danske retsvæsen. 

Hvem er de døde? 

Metoden bruges også til at identificere afdøde, fx efter store 

ulykker med mange dræbte. Den første store ulykke, hvor 

DNA-profiler blev brugt, skete i august 1996. Et russisk fly 

med 128 passagerer og 13 besætningsmedlemmer fløj ind i et 

bjerg på Svalbard. Alle 141 omkom. Man kunne ikke bruge 

tandkort til at identificere ligene, fordi man i Rusland ikke 

har registreret alle mennesker hos tandlægerne. Man besluttede 

så at lave DNA-profiler på de 257 legemsrester, man 

havde fundet. Man fandt de forventede 141 forskellige DNAprofiler. 

Ved at sammenligne profilerne med DNA-profiler fra 

nære slægtninge, kunne man identificere 139 af ofrene. 

Fosterdiagnostik 

Lægerne kan også bruge vores viden om gener. Årsagen til 

alvorlige sygdomme er ofte fejl i kromosomerne. En del af 

disse fejl kan man se, når man undersøger kromosomerne. Vi 

kan endnu ikke kurere på kromosomerne, men vi kan finde 

126 

DNA-profil af deres barn 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10

fejlen, mens fosteret er lille. Man kan så vælge at lade graviditeten 

ende som en provokeret abort. Hvis man tager celler ud 

fra et ufødt foster og undersøger dem for sygdomme, kaldes 

det fosterdiagnostik. 

Moderkageprøve 

Når man skal undersøge et fosters kromosomer, må man have 

nogle celler fra fosteret. Det kan man få fra moderkagen, som 

er bygget op af celler både fra moder og foster. Fostercellerne 

dyrkes i en næringsvæske, så de deler sig. Man fotograferer 

kromosomerne i delingsfasen, hvor de er tydelige at se. 

Adskillige sygdomme kan ses som ændringer på kromosomerne, 

eventuelt efter at man har farvet dem med særlige 

kemikalier. Det gælder fx Downs syndrom (mongolisme) og 

cystisk fibrose. 

Moderkageprøven kan tages 6-7 uger henne i graviditeten. 

Hvis man finder ud af, at fosteret er sygt, kan moderen vælge 

at få en abort, inden hun er ret langt henne i graviditeten. 

Downs syndrom 

Downs syndrom skyldes et ekstra kromosom. Der er tre kromosomer 

af nr. 21, i stedet for normalt to. Sygdommen giver 

nedsat intelligens, og der er ofte fejl i hjerte og nyrer hos mennesker 

med Downs syndrom. 

127 


I stedet for en moderkageprøve kan man foretage 

en fostervandsprøve. Gennem en kanyle, som 

stikkes gennem moderens bugvæg og livmoderens 

væg, udtages lidt mindre end en halv deciliter 

fostervand. I fostervandet findes celler fra fosteret, 

og de renses fra og undersøges for genetiske 

sygdomme. 

En pige med Downs syndrom. Mennesker med 

Downs syndrom har visse fællestræk, som en lille 

fold ved øjet, flad næse og rundt hoved.Trods 

nedsat intelligens klarer mange personer med 

Downs syndrom enkle former for arbejdsopgaver.

BIOTEKNOLOGI 

Kromosomerne fra en person med Downs 

syndrom. Som det ses, er der tre kromosomer 

af nr. 21. Det vil sige, at der er 47 kromosomer 

i stedet for 46. Her er der tale om en dreng. 

Det kan man se på de to nederste kromosomer 

til højre i billedet. Det store kromosom er et 

X-kromosom, det lille et Y-kromosom. 

Cystisk fibrose 

Cystisk fibrose skyldes en enzymfejl, der gør slimen i lungerne 

og bugspytkirtlen ekstra sej. Derfor ødelægges vævet i disse 

organer efterhånden. Man ved, at årsagen er en fejl på kromosom 

nr. 7. Hvis man tager en moderkageprøve, kan man se, 

om fejlen findes på begge fosterets nr. 7 kromosomer. Så vil 

barnet blive sygt. Hvis fejlen kun findes på det ene kromosom 

nr. 7, vil barnet ikke få sygdommen. 

Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom. Den skyldes 

en fejl i den DNA-kode, som koder for slimen i lungerne og 

bugspytkirtlen. Slimen indeholder normalt et enzym, som 

gør den tyndtflydende og nedsætter overfladespændingen. På 

den måde bliver det lettere at trække vejret. Mennesker med 

cystisk fibrose kan ikke danne det blødgørende enzym. I 

Danmark har én ud af 4.000 sygdommen. Man regner med, at 

én ud af 35 danskere er bærere af genfejlen, dvs. de har genfejlen 

på det ene af deres kromosom nr. 7. 

Genterapi 

Nu, da man kan gensplejse, er det store ønske, at man kan reparere 

på generne. Tænk at kunne udskifte syge gener med raske! 

128

Det kan man godt, men i praksis har der alligevel vist sig 

store vanskeligheder. Det er svært, at få det raske gen på plads 

det rigtige sted i kromosomet, så genet også virker. 

Et menneske består af mange milliarder celler. Hvis man 

skal gøre syge mennesker raske, kan det ikke nytte, at man 

kun udskifter det syge gen i nogle få celler. Hvis det er en 

lungesygdom, der skal kureres, skal generne repareres i alle 

celler i lungerne, og det er endnu ikke muligt. 

Et vellykket eksempel er behandlingen af en fire-årig pige, 

som led af en genfejl, der gjorde, at hendes immunforsvar ikke 

virkede. 

Hun blev hele tiden syg af alle mulige smitsomme sygdomme. 

En speciel type hvide blodlegemer, T-celler, fungerede 

ikke hos pigen. De døde, eller de blev ikke aktive, når der 

var brug for dem. 

Man tog, via en blodprøve, nogle T-celler fra pigen. Ved 

hjælp af en virus-transportør overførtes det raske gen til T-cellerne, 

og de blev sprøjtet tilbage i pigens blodårer. Efter syv 

behandlinger med 6-8 ugers mellemrum havde pigen dobbelt 

så mange raske T-celler og fik det bedre og bedre. Senere 

kunne hun følge en normal skolegang. 

Problemet med denne type behandling er, at den skal gentages 

med få måneders mellemrum, fordi kroppen ikke selv 

danner raske T-celler, men skal have dem tilført. 

Bioteknologi i fremtiden 

Man bliver stadig dygtigere til at anvende bioteknologi i 

industrien og i landbruget. Man kan også ved hjælp af bioteknologi 

finde flere og flere sygdomme hos ufødte fostre. 

Men der er etiske problemer i forbindelse med abort af fostre, 

som måske fødes med en fejl på generne. 

Hvornår er en genfejl for ubetydelig til, at det bør ende 

som en abort? Er det rimeligt, at et barn, hvis højde bliver lidt 

under gennemsnittet, og hvis intelligens måske bliver lidt 

lavere end hos gennemsnittet, ender som en abort? 

Endnu er der ikke mange eksempler på, at man har kunnet 

helbrede syge mennesker ved hjælp af genterapi. Der forskes 

meget inden for dette område, og der er store forventninger 

til, at man en dag kan helbrede sygdomme som fx kræft ved 

hjælp af genterapi. 

129 

SMÅ DYR OG PLANTER BIOTEKNOLOGI

Pelsdyravl 

130

Stemningen i auktionshallen er hektisk. 

Opkøbere fra Hong Kong, USA, Argentina, ja 

fra hele verden sidder i den store hal i 

Glostrup og byder på minkskind.Auktionarius 

får hjælp af sine “spottere”. Det er folk, som 

sidder omkring ham på podiet og hjælper 

ham med at holde øje med budene fra køberne 

i hallen. Her sælges ca. halvdelen af de 

minkskind, der bliver produceret i hele verden. 

Danmark er verdens største producent 

af minkskind, ca. 12 millioner skind produceres 

årligt her i landet. Det er ikke alle minkavlere, 

der har minkavl som eneste erhverv. 

Nogle af dem er nødt til at have andet arbejde 

ved siden af. 

Hvad er pelsdyravl? 

Hvilke problemer kan der være med dyrevelfærden i pelsdyravl? 

Hvorfor er dyrepels et luksusprodukt? 

Hvilke miljøproblemer kan pelsdyravl være skyld i? 

Er en minkpels bedre end en uldfrakke? 

131

PELSDYRAVL 


Adræt: smidig og hurtig. 

Avl: man avler dyr og planter, når man lader 

dem formere sig. 

Bestand: en gruppe af dyr eller planter, der 

lever samme sted. 

Brink: vandløbets sider og skrænter. 

Kirtler: kirtler er organer, der producerer et 

stof. Det kan være spyt, mavesaft, fedt eller 

hormoner. 

Mårdyr: et dyr af mårfamilien, fx en grævling, 

en mink eller en skovmår. 

Territorium: et område, som dyr forsvarer 

mod andre dyr af samme art. 


eller træk, der nedarves fra forældre, Det kan 

fx være øjenfarve eller hårfarve. 

En minkpels er varm, men den har også 

andre funktioner. Den signalerer status. 

Mink som produktionsdyr 

En frakke af dyrepels har altid været menneskets bedste 

beskyttelse mod blæst og kulde. Før i tiden måtte man skaffe 

sig materialet til frakken ved at fange pelsdyr i naturen. 

Midt i 1800-tallet blev de første forsøg med minkavl gjort. 

I dag bliver de fleste pelse fremstillet af dyr, som er avlet i 

fangenskab. Den vilde mink er mørkebrun, men i årenes løb 

er der opstået variationer i pelsfarven hos mink i fangenskab, 

og nogle af dem har man valgt ud. Så nu findes der mink med 

forskellige hvide, sølvgrå, rødlige, brune og sorte farver. 

Man avler også ræve, bisamrotter og chinchillaer som pelsdyr, 

men minken er langt den vigtigste. 

Der er en række forhold, som gør minken velegnet som 

produktionsdyr. Pelsen har en fin kvalitet. Den er blank, blød 

og tæt og også vandafvisende. Selvom den vilde mink holder til 

i nærheden af vand og kan lide at svømme, kan minken klare 

sig i fangenskab uden muligheder for at komme i vandet. 

132

Minken er et rovdyr 

De mink, som findes i danske farme, stammer fra USA og 

Canada, hvor deres forfædre har levet vildt i tusinder af år. En 

normal mink vejer 400-1.500 g. Den er 28-43 cm lang, hvis 

halen ikke regnes med.. 

Minken er et rovdyr. I det fri lever den hovedsagelig af fisk, 

frøer, mus og rotter. Den kan dog også æde slanger, fugle, 

krebs og insekter. Den jager i skumringen og om natten. 

Derfor har minken en meget veludviklet lugtesans og et godt 

syn. Mellem tæerne har minken svømmehud, og den er en god 

svømmer. Svømmehuden generer ikke minken på land, hvor 

den er en lynhurtig og adræt jæger. 

Minken har territorium 

Minken hører til mårfamilien, og hører ikke oprindeligt 

hjemme i den danske natur. I Danmark lever der naturligt 

andre dyr fra mårfamilien. Det er grævling, ilder, brud, odder, 

lækat, husmår og skovmår. De er rovdyr og danner et territorium, 

hvor de jager. Territoriet ligger omkring deres bo. 

133 

SMÅ DYR OG PLANTER PELSDYRAVL 

“Black-cross” hedder denne type mink. Den har 

en mørk stribe fra hovedet ned langs ryggen og et 

mørkt tværbånd over skuldrene. 

Denne type mink kaldes for blå mink. 

En minkfod 

En for- eller bagfod af en mink. Som man kan 

se, har minken svømmehud mellem tæerne. 

Det generer den ikke, når den er på land, men 

svømmehuden gør den til en effektiv svømmer.

PELSDYRAVL 



eller træk, der nedarves fra forældre. Det kan 

fx være øjenfarve eller hårfarve. 

Avlsmink: en mink, som minkavleren vil have 

unger fra. 

Dækhår: det øverste lag af pelsen. Ofte er 

dækhårene stivere og mere vandafvisende end 

de øvrige hår. 

Genetik: den del af biologien, der handler om 

de arvelige egenskaber. 


Pelse: at flå pelsen af dyret. 

Stress: fysisk og psykisk belastning, som bl.a. 

kan øge produktionen af visse hormoner og 

give højere blodtryk. 

Uldhår: den del af pelsen, som ligger tættest 

ved huden. Uldhårene er ofte gode til at isolere 

mod kulde og varme. 

Minkhun med unger i sin rede i en åbrink. Hun kan 

også have sin rede med unger andre steder, fx 

under en havnebro eller under et træskur. 

Minken afsætter kraftige duftstoffer ved hjælp af nogle 

små kirtler, der sidder på hals og bryst. Det fortæller andre 

mink: “Her bor jeg – og du er ikke velkommen”. Vilde mink 

må nogle gange slås for at opretholde deres territorium, da 

unge mink også vil have et godt territorium. Et godt territorium 

omfatter vandløb, hvor minken kan bygge hule i brinken, 

samt søer og enge hvor den kan jage. 

Når parringstiden begynder sidst i februar, vandrer hannerne 

væk fra deres eget territorium og ind i hunnernes for at 

parre sig. 

Danmark er et godt land for minkavl 

Minkens foder fremstilles af affald fra fiskeindustrien og fjerkræslagterier. 

Danmark har meget fiskeri, og der bliver slagtet 

mange kyllinger, så foderet er nemt og billigt at skaffe. 

Det danske klima passer minken godt. Danmark ligger på 

samme breddegrad som minkens naturlige levested, årstiderne 

har samme længde, og lysmængden er den samme som i 

det sydlige Canada. Derfor udvikler minkens pels sig, så den 

bliver meget smuk. 

Årets gang hos minkavleren 

Mange steder i Danmark er der minkfarme. De er lette at 

kende udefra på de tætte grå hegn, som omgiver dem. 

Hos familien Andersen holder de mink. Ole Andersen har 

selv bygget hegnet rundt om alle burene, så dyrene ikke slipper 

væk. Hegnet går 60 cm ned i jorden og er ca. 2 m højt. Det 

forhindrer minkene i at grave sig ud, og ræve i at grave sig ind. 

Desuden forhindrer det minkene i at blive stressede. Det bliver 

de let af synsindtryk og lyde udefra. Stressede mink kan fx 

finde på at bide deres unger ihjel. 

Minkens unger 

Ole har 600 tæver. Tæver er navnet på hunnerne ligesom hos 

hunde. Hver tæve får imellem 2 og 12 unger pr. kuld. Ungerne 

bliver født fra sidst i april til midt i maj. En minkhun har kun 

5-6 patter. Hun sørger for, at fordele ungernes dietid, så de 

alle får lige meget mælk. De nyfødte unger vejer kun 10 gram 

og er helt afhængige af deres mor. 

134

I den tid, hvor ungerne vokser meget, skal moderen fodres 

5 gange om dagen. Hun har brug for meget energi til sin mælkeproduktion 

og det store arbejde med at passe ungerne. Ole 

Andersen får i denne tid leveret foder hver dag, og der er travlt 

på minkfarmen. 

Når ungerne er en måned gamle, kan de så småt æde selv. 

Så lægger Ole noget fortyndet mad på toppen af buret. Det 

drypper ligeså stille ned til ungerne. Ungerne tager hurtigt på 

i vægt, og når de er 8-10 uger gamle, fjernes de fra moderen. 

Allerede sidst i august er ungerne næsten udvoksede. De 

bor nu to og to sammen i burene. Der er stille på Ole 

Andersens minkfarm i denne tid. Minkene fordres 1-2 gange 

om dagen, og der er tid til at vedligeholde udstyret på farmen. 

Vinterpelsen er den flotteste 

I september/oktober skifter minkene deres sommerpels ud 

med vinterpels. Det er ændringer i lyset og temperaturen, der 

får minkene til at skifte pels. Nu er det vigtigt, at dyrene får 

alle de vitaminer og mineraler, de har brug for, da det er vinterpelsen, 

minkavleren skal sælge. 

I november, bliver der meget travlt igen. Nu skal Ole 

Andersen udvælge de dyr, som skal pelses, og dem der skal 

bruges til avl. For at kunne lave dette valg ordentligt kigger 

Minkpelsen 

Minkpelsen består af en tæt underuld, som isolerer godt. Dækhårene 

er blanke, glatte og vandafvisende. De forhindrer vandet i at nå ned til 

minkens underuld og til huden. Nogle dækhår er korte, andre er lange. 

135 


1 

2 

3 

1. Inde bag hegnet ligger hallerne i lange rækker. 

Her under tagene står minkenes bure. Burene er 

åbne, så dyrene får masser af frisk luft. 

2. Fotografen har åbnet låget på redekassen, så 

man kan se minkhunnen og ungerne. 

3. Minkenes foder består af fisk og rester fra slagtede 

kyllinger. Kødet og knoglerne males til en grød, 

som lægges i klatter ovenpå minkenes bure.

PELSDYRAVL 

1. Minkavleren bedømmer minkenes skind. Minken 

bliver sat ind i et lille tremmebur, hvor bunden kan 

hæves. Så klemmes minken op imod burets top, 

og minkavleren kan undersøge pelsen nærmere 

uden at blive bidt af dyret. 

2. Det er et stort arbejde at pelse minkene. Det 

skal gøres omhyggeligt. Snittene, der åbner skindet, 

skal ligge rigtigt, og skindet må ikke tage skade 

under pelsningen. 

1 

2 

han på pelskvaliteten og dyrets størrelse. Minkene med den 

bedste pels og den højeste vægt bruges i næste års avl. 

Skindets kvalitet bedømmes ud fra flere ting. Der skal 

være mange uldhår i pelsen. Det kalder avleren for en tæt 

underuld. Men uldhårene må ikke kunne ses for dækhårene, 

som overalt skal være flotte og tætte. Desuden skal skindet 

være flot i farven og dejlig blødt at røre ved. Det giver de 

smukkeste pelsfrakker. Det er dækhårene, som bestemmer 

farven på pelsen. 

Minkene pelses 

De dyr, som skal pelses, slås ihjel. Dette gør Ole Andersen ved 

at sætte minkene ned i en kasse. Udstødningsgas fra en motor 

sendes ind i kassen, og efter nogle minutter er minkene døde. 

Derefter bliver dyrene tromlet. Det gøres ved at lægge 60-70 

dyr ind i en stor cylinderformet tromle, der drejer rundt. Her 

kommer de værste urenheder som madrester og afføring væk 

fra pelsen. Derefter klippes trædepuderne af, og der laves et 

snit fra det ene bagben over bugen til det andet bagben. 

Ole kan nu trække skindet af. Det kræver kræfter, men er 

ikke blodigt. Når det er gjort, vender skindet med vrangen 

udad. 

Alt det fedt, som minken har under skindet til at holde 

varmen, skrabes nu af i en skrabemaskine. Derefter tromles 

skindet i en anden tromle for at få det sidste fedt væk. Nu vendes 

skindet, så pelsen vender udad. Skindet tromles til sidst i 

ren savsmuld, hvorefter det hænges på en skindryster. Her 

rystes savsmuldet og det sidste snavs af. 

Efter alt dette skal skindene tannes. Det vil sige, at de bliver 

spændt ud på et stykke træ for at få den rette form. Nu er 

de næsten klar til salg. De mangler kun at komme i en tørrekasse. 

Når de har hængt der i 3-4 dage, sendes de på auktion. 

Kun avlsminkene overvintrer 

De dyr, som skal have unger næste år, overvintrer på minkfarmen. 

I starten af marts, når foråret kommer, bliver de parringslystne. 

En han får normalt lov til at parre sig med seks hunner, 

og når han har klaret det, bliver han slået ihjel og pelset. 

Det næste års kuld er nu på vej, og Ole håber på at få mange 

minkhvalpe, og at hans dyr ikke bliver syge. 

136

Minkavleren skal vide noget om genetik 

Minkpelsens farve og struktur afhænger af de arvelige egenskaber 

– generne. Selvfølgelig er det også vigtigt for pelsens 

kvalitet, at minkene får det rigtige foder, og at de bliver passet 

godt. Men pelsens udseende og dermed dens pris afhænger 

meget af, hvilke arvelige egenskaber minken har. Derfor er det 

vigtigt, at Ole Andersen ved noget om, hvordan forskellige 

egenskaber nedarves. Viden om arvelige egenskaber kaldes 

genetik. Læs i denne bog s. 98-111 om genetik. 

De forskellige pelsfarver skyldes mutationer 

Mink i fangenskab findes i mange forskellige farvetoner lige 

fra rent hvid til kulsort. Den vilde mink er brun, men fordi der 

opstår mutationer hos minkene, findes der nu mink i mange 

farver. 

I naturen ville en mink, der på grund af en mutation blev 

født med hvid pels, ikke kunne klare sig så godt. Men bliver 

en sådan mink født i fangenskab, vil minkavleren måske sætte 

pris på farven, og lade den hvide mink få unger. 

137 


Disse skind er er klar 

til salg på en auktion.

PELSDYRAVL 

Avl med hvide og brune mink 

h 

h 

B h 

B h 

B B 

B h 

B h 

En brun hun får unger med en hvid han. Selv om alle 

ungerne bliver brune, har de et gen for lys pelsfarve fra 

deres far. 

Den brune pels dominerer over den hvide 

Ole Andersen bruger sin viden om genetik, når han vil avle 

bestemte farvetyper af mink. Hvide minkpelse er ofte dyrere 

end brune minkpelse. Derfor kan Ole ønske at avle hvide dyr. 

Det letteste ville selvfølgelig være at købe nogle hvide avlsdyr. 

De har to gener for hvid pels – ét gen for hvid pels fra moderen 

og ét gen for hvid pels fra faderen. Hvis man parrer hvide 

avlsmink med hinanden, vil alle ungerne blive hvide. 

Men hvide mink er dyre, og måske har Ole Andersen gode 

brune mink, som han gerne vil bruge i avlen. 

Han køber så nogle hvide hanner. De hvide hanner parres 

med brune hunner, som han har i forvejen. Alle ungerne bliver 

brune, fordi genet for brun pels er dominerende. Men ungerne 

har et gen for hvid pels. 

Ungerne får nu lov til at vokse op, og næste forår parres de 

unge brune hunner med hvide hanner. Halvdelen af deres 

unger vil blive hvide, mens den anden halvdel vil blive brune. 

138 

h 

h 

B h 

B h 

B h 

h h 

h h 

En af ungerne fra tegningen til venstre er blevet en kønsmoden 

tæve og parres med en hvid minkhan. Nogle af ungerne bliver 

hvide, nemlig de unger, der får et gen for lys pelsfarve fra både 

deres far og deres mor.

Undslupne mink 

Minken trives så godt i Danmark, at også mink, som ved et 

uheld er sluppet ud fra en minkfarm, klarer sig. Selv om minken 

har været holdt i fangenskab i mange generationer, har den 

alle det vilde dyrs egenskaber. Den er ikke blevet et tamt husdyr. 

Mink er fremragende jægere både i vand og på land. Mange 

steder i Danmark har vi i dag vildtlevende bestande af mink, 

som stammer fra undslupne dyr. Mink, som slipper ud i den 

danske natur, lever især nær søer, vandløb og kyster. 

Vores oprindelige rovdyr ilder og odder er også knyttet til 

vand. Men minken kan måske udkonkurrere disse to arter ved 

at æde deres føde. Desuden frygter man, at minkens effektivitet 

som jæger kan gå ud over de fugle, som yngler i nærheden 

af vand. Minken tømmer fuglerederne for æg og unger. 

Flere steder i Danmarks fuglerige vådområder, fx ved 

Vejlerne i Nordjylland, har man registreret undslupne mink, 

som tømmer fuglereder. 

139 


Undslupne mink må fanges og skydes året rundt. 

De er uønskede i den danske natur.

Virus 

og bakterier 

140

Kopper er en af de værste sygdomme. Sygdommen har gennem 

tiden slået millioner ihjel og skabt lidelser for endnu flere. Kopper 

optrådte ofte som en epidemi, hvor mange blev smittet. De smittede 

fik feber og bagefter udslæt med blærer over hele kroppen. 

Mellem 10% og 25% af de smittede døde. De overlevende fik grimme 

ar efter blærerne. 

I slutningen af 1700-tallet lykkedes det at fremstille en vaccine mod 

kopper, og allerede i 1810 blev vaccination lovbefalet i Danmark. 

Siden foregik der et stort vaccinationsarbejde over hele verden. Det 

bevirkede, at man i 1977 kunne stoppe med at vaccinere i Danmark, 

og i 1980 blev sygdommen kopper officielt erklæret udryddet i hele 

verden. 

Kopper skyldes en virus. 

Pest er også en sygdom, der har krævet mange menneskeliv. Under 

den store pestepidemi i Europa omkring 1350 døde en fjerdedel af 

befolkningen. Sygdommen viser sig som feber og bylder, og omkring 

halvdelen af de smittede dør. I dag kan pest behandles med antibiotika, 

og man kan også vaccinere imod den. Men den optræder stadig 

i mindre omfang rundt omkring i verden. Pest spredes ved, at 

mennesker bliver bidt af lopper fra rotter. 

Pest skyldes en bakterie. 

To af de sygdomme, der gennem tiderne har krævet fleste menneskeliv, 

skyldes altså virus og bakterier. Masser af andre sygdomme 

stammer også fra virus og bakterier. Men virus og bakterier har ikke 

bare negative virkninger. De gør også stor nytte i en lang række 

sammenhænge. 

Hvorfor bliver man forkølet? 

Hvordan kan man undgå at blive syg af bakterier? 

Hvordan kan bakterier gøre nytte? 

Er der liv i virus? 

141

VIRUS OG BAKTERIER 


Arvemateriale: DNA-molekyler i cellerne. 

Her ligger kromosomerne, der indeholder de 

arvelige egenskaber. 

Enzym: enzymer er en særlig slags proteiner, 

der virker som kemisk værktøj. Enzymer hjælper 

med at spalte stoffer eller med at 

sammensætte stoffer. 

Kappe: lag af protein yderst på virus. 

Molekyle: den mindste enhed af et stof. 

RNA: enkeltstrenget molekyle, som indgår i 

processen med opbygningen af proteiner. 

Stofskifte: opbygning og nedbrydning af stoffer 

i levende organismer. 

En ebola-virus. Denne er forstørret omkring 

23.000 gange. Ebola-virus har forårsaget alvorlige 

sygdomsudbrud i tropisk Afrika siden 1976. 

Virus – liv eller ej? 

Når vi bliver forkølede eller får influenza, skyldes det en virus. 

Der er virus overalt omkring os, men virus er ikke noget, som 

vi kan se. En virus er ikke større end 20-300 milliontedel millimeter 

i diameter, så man skal bruge et elektronmikroskop 

for at se en virus. 

Man kan ikke med bestemthed sige, om virus er en form 

for liv eller bare et stort molekyle. En virus er nemlig ikke en 

celle. Den kan kun vokse og formere sig, når den opholder sig 

inde i en bakterie, en svamp, et dyr eller en plante. Den udnytter 

cellens enzymer til at kopiere sit arvemateriale. Hvis en 

virus findes uden for en celle, er den livløs og har ikke noget 

stofskifte. Derfor kaldes den somme tider for en viruspartikel, 

som tegn på at den ikke er levende. 

Virus består af en kappe af protein, som omgiver en slags 

kerne, der består af enten DNA eller RNA. RNAet eller DNAet 

indeholder virussens arvelige egenskaber. 

Virus blev opdaget i slutningen af 1800-tallet. Eller rettere, 

man opdagede kun virkningerne af virus, for på den tid havde 

man ikke elektronmikroskoper, så man kunne endnu ikke se 

virus. Det var først langt senere, at man fandt ud af, hvordan 

virus ser ud. 

Der findes formentlig mange tusinde forskellige virusser, 

men man ved ikke, hvordan dette væld af former er opstået. 

Virus fremkalder sygdomme 

Virus har stor betydning på grund af de sygdomme, de fremkalder. 

Som regel forårsager en bestemt slags virus kun sygdom 

hos en enkelt eller nogle få beslægtede dyre- eller plantearter. 

Sygdommene kan være meget forskellige, lige fra en 

uskyldig forkølelse til den alvorlige sygdom aids. Man kan 

vaccinere mod nogle af disse sygdomme, men der findes også 

en lang række virussygdomme, som man ikke kan forebygge. 

Antibiotika virker ikke på virus. I boksen på næste side kan 

man se nogle af de sygdomme hos mennesker, som skyldes 

virus. 

Virus kan også gøre planter syge. Her kan man ofte se, at 

planternes blade får lysegrønne områder, men sygdommen 

kan også vise sig ved, at bladene krøller sammen. Sygdommene 

142

har stor betydning i landbruget og kan halvere udbyttet af fx 

roer og kartofler. 

En helt speciel gruppe af virus angriber kun bakterier. De 

kaldes bakteriofager, “dem der æder bakterier”. Bakteriofager 

trænger ind i bakterier og formerer sig lynhurtigt. Derefter 

går bakterierne i opløsning, så der frigives en mængde nye 

bakteriofager. Bakteriofager er nogle af de bedst undersøgte 

virusser, men mange af de øvrige slags virusser kender vi forbløffende 

lidt til. 

Bakteriofager bruges blandt andet til at overføre nye gener 

til bakterier, når man laver gensplejsning. Bakteriofager kan 

også bruges til at bestemme, hvilken art bakterie, man har 

med at gøre, fordi de som regel kun angriber en enkelt eller 

ganske få arter af bakterier. 

Bakterier 

Bakterier er meget små organismer, altså levende væsener. De 

består kun af en enkelt celle. I modsætning til celler hos dyr og 

planter har de ikke nogen kerne, og de mangler også nogle af 

de dele, der ellers findes i celler. Bakterier tilhører riget Pro- 

143 

SMÅ DYR OG PLANTER VIRUS OG BAKTERIER 

Hvad hedder det? 

Her i bogen skriver vi: 

En virus – når vi taler om en enkelt virus 

Flere virusser – når vi taler om flere. 

Men andre steder skriver man: et virus og flere 

vira eller flere virus. 

Man har lov til at bruge alle betegnelserne. 

Nogle sygdomme hos mennesker 

fremkaldt af virus 

• Aids 

• Forkølelse 

• Gul feber 

• Herpes 

• Hundegalskab 

• Influenza 

• Kopper 


• Leverbetændelse 

• Mave-tarminfektioner 

• Mæslinger 

• Polio 

• Røde hunde 

Fossil: forstenede rester af dyr eller planter 

fra forhistorisk tid. 

Gunstig: god. 

Livsbetingelse: betingelse for at noget kan 

overleve. 

Tilpasse: passe bedst muligt til sine omgivelser. 

Bakterier (gule) på næseslimhinden (lyserød) hos et 

menneske. Forstørret ca. 3.900 gange.



Cellemembran: en hinde, der omgiver cellen. 

Cellevæg: plante- og bakterieceller er omgivet 

af en cellevæg. 

Cytoplasma: celleslim. 

DNA-molekyle: i alle vores celler findes en 

cellekerne. Inde i cellekernen ligger alle gener 

i en lang streng. Denne streng er et langt 

molekyle, der kaldes DNA. 

Flagel: svingtråd. 

Genetisk materiale: arvemateriale. Arvematerialet 

består af DNA-molekyler i cellekernerne. 

Det indeholder de arvelige egenskaber. 

Infektion: smitte. 

Koloni: gruppe af organismer, der lever sammen. 

Membran: hinde. 

Organel: en del af en celle med særlig funktion, 

fx mitokondrie, grønkorn og ribosom. 

Protein: proteiner er vigtige stoffer, når der 

opbygges nye celler. Proteiner indtages via 

føden og opbygges også i kroppen. 

Resistent: modstandsdygtig. 

Ribosom: lille mørkt korn i celleslimen. 

Ribosomer fremstiller proteiner. 

Slimkapsel: et lag af slim. 

Ukønnet formering: formering uden befrugtning. 

karyota, hvis navn netop betyder, “uden kerne” (se side 169). 

Bakterier måler 0,2-2 tusindedele millimeter og er altså så 

små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Derimod kan 

man se dem i et almindeligt mikroskop. Men skal man se 

detaljer inde i dem, er det nødvendigt at anvende et elektronmikroskop. 

Man regner med, at det første liv på Jorden var bakterier, 

og at de udviklede sig for omkring 3,8 milliarder år siden. De 

ældste fossiler, man kender, er organismer, som ligner bakterier 

meget. Bakterier har været kendt siden 1600-tallet, hvor 

Antoni van Leeuwenhoek så dem i et af de mikroskoper, som 

han havde konstrueret (se Biologisystemet BIOS, Grundbog A, 

s. 146-147). 

Bakterier findes overalt i helt utrolige mængder, både på 

land, i luften, i ferskvand og i havet. Der er mængder af bakterier 

i jorden, uden på os selv og inden i os, på dyr og planter, 

på is og helt nede på dybhavets bund 10.000 meter under 

havets overflade. En enkelt lille klump jord indeholder milliarder 

af bakterier, og i en spytklat fra mennesker er der også 

mængder af bakterier. 

Bakterier trives som regel bedst under fugtige forhold, og 

hvor der er lunt. Men forskellige bakterier kan tilpasse sig vidt 

forskellige livsbetingelser. En del af dem kan gå over i et særligt 

hvilestadium – en spore – hvis forholdene bliver for ugunstige. 

Bakteriesporer tåler meget lave eller høje temperaturer 

og også total udtørring i flere år. En bakteriespore viser ikke 

tegn på liv. Men når betingelserne igen bliver gunstige, vokser 

sporen atter op til en bakterie. 

Bakteriecellen 

Den enkelte celle, som en bakterie består af, har som nævnt 

ingen cellekerne. Den har heller ingen organeller, bortset fra 

ribosomer. Bakteriecellen er omgivet af en cellemembran og 

en cellevæg, og uden på disse ligger ofte en slimkapsel. 

Bakteriecellen er dækket af en række små hår, som hjælper 

bakterien med at klæbe sig fast til noget. Desuden har en del 

bakterier en lang svingtråd, en flagel. Flagellen bruges, når 

bakterien skal bevæge sig. Bakteriens genetiske materiale ligger 

som frie DNA-molekyler inde i cytoplasmaet. Her findes 

også bakteriens ribosomer, hvor der dannes proteiner. 

144

Forskellige slags bakterier 

Man kender mere end 10.000 arter af bakterier, og de kan inddeles 

på forskellige måder. Det kan være praktisk at kende lidt 

til disse inddelinger, fordi nogle af ordene fra inddelingerne 

ofte bruges, når man læser eller hører om bakterier. 

Når man inddeler bakterier på udseendet, kan de opdeles i: 

• Kokker – som er kugleformede. 

• Stave – som er stavformede. 

• Vibrioner – som er kommaformede. 

• Spirochæter – som er skrueformede. 

• Spiriller – som er spiralformede. 

Man kan også opdele bakterierne alt efter, om de behøver ilt 

eller ej: 

• Bakterier, som behøver ilt udefra for at leve. 

• Bakterier, som ikke behøver ilt udefra for at leve. 

De sidstnævnte bakterier får dog ilt, når de nedbryder forskellige 

stoffer. 

I mere end 100 år har man også opdelt bakterierne efter, om de 

bliver farvede eller ej af et bestemt farvestof. Denne farvning og 

opdeling blev opfundet af den danske læge Christian Gram. 

• Grampositive bakterier – som bliver farvede. 

• Gramnegative bakterier – som ikke bliver farvede. 

Farvning af bakterier anvendes, når man skal finde ud af, hvilken 

form for bakterier, mennesker eller dyr er blevet smittet 

med. 

Formering 

Bakterier findes ofte i store kolonier og formerer sig meget 

hurtigt. Formeringen er ukønnet og foregår ved, at bakteriecellen 

deler sig i to. Nogle bakterier kan dele sig hvert tyvende 

minut. Det vil sige, at der bliver: 

• 2 efter 20 minutter 

• 4 efter 40 minutter 

• 8 efter en time 

• 64 efter to timer 

• 68.719.476.736 efter 12 timer 

• 4.722.366.482.869.650.000.000 efter 1 døgn. 

145 


Forskellige slags bakterier 

Bakterier med flageller 

Skrueformet 

spirochæt 

Kugleformede kokker 

Stavformede bakterier 

Spiralformet spiril 

Kommaformet vibrion


Salmonella-bakterier, som er i færd med at 

udveksle genetisk materiale, DNA. Overførslen 

af DNA sker gennem “armen”, som forbinder 

to af bakterierne. 


Forsvarsmekanisme: en reaktion for at undgå 

noget ubehageligt eller skadeligt. 

Gensplejsning: indsættelse af et individs gener 

i et andet individs DNA. 

Nedbrydning: en proces, hvor stoffer omdannes 

til mindre bestanddele. 

Nytteplante: en plante, som mennesket 

udnytter, især til at spise. 

Tallene fortæller noget om, hvor hurtigt bakterier kan formere 

sig, og hvorfor en infektion med sygdomsfremkaldende 

bakterier hurtigt kan fremkalde en kraftig virkning. 

Somme tider kan to bakterier lægge sig ved siden af hinanden 

for at udveksle stykker af deres DNA, det genetiske 

materiale (se også s. 117). Det betyder, at bakterier meget hurtigt 

kan ændre deres genetiske sammensætning. På den måde 

kan der hurtigt opstå bakterier, der fx er resistente mod 

bestemte former for lægemidler. 

Nyttige bakterier 

Forskellige bakterier lever af vidt forskellige ting. Nogle af 

dem æder andre organismer. Andre producerer selv deres føde. 

Bakterier har stor betydning for nedbrydning i naturen. 

Uden bakterier ville fx blade fra træer ikke nedbrydes til 

næringssalte, som planter kan optage gennem rødderne. 

En mængde andre processer er også afhængige af bakterier. 

Mange ærteplanter har stor nytte af bakterier. De har bakterier 

146

1 

i deres rodknolde, og disse bakterier opsamler kvælstof fra 

luften og gør den tilgængelig som næring for planten. Bakterier 

er derfor en vigtig del af naturens kredsløb. 

Mennesker har også glæde af bakterier. Det er bakterier, der 

gør det muligt at omdanne mælk til yoghurt. Det er også bakterier, 

som spiller en væsentlig rolle i fremstilling af ost. 

I dag anvender man også bakterier til fremstilling af enzymer. 

Nogle af disse bakterier er gensplejsede. Det vil sige, at de 

har fået sat et bestemt gen ind, så de kan producere et ganske 

bestemt enzym. Der skal store mængder af bakterier til for at 

fremstille store mængder enzymer, men det er ikke noget problem, 

fordi bakterier er så hurtige til at formere sig. 

Eksempelvis fremstiller man væksthormon til behandling af 

dværgvækst ved hjælp af gensplejsede bakterier (se s. 119). Vi 

bruger også bakterier til rensning af spildevand. Når man 

foretager en såkaldt biologisk rensning af spildevand, betyder 

det, at man lader bakterier nedbryde affaldsstofferne i vandet. 

Det sker på alle vores rensningsanlæg. 

147 


2 

1. Ost fremstilles ved, at man sætter såkaldt osteløbe 

– et enzym – og en kultur af mælkesyre-bakterier 

til pasteuriseret (varmebehandlet) mælk. 

2. Rodknolde på bønneplante. Bakterier inde i knoldene 

opsamler kvælstof, som planten kan udnytte.


Anlæg til rensning af spildevand. En meget vigtig 

del af rensningen sker ved, at bakterier nedbryder 

stoffer i vandet, blandt andet afføring og urin. 

Skadelige bakterier 

Bakterier kan også være skadelige. Nogle bakterier producerer 

giftstoffer eller nedbryder celler og væv. På den måde kan de 

gøre stor skade eller endda bevirke, at planter, dyr eller mennesker 

dør. Bakterier, som snylter på en vært, fx et dyr eller en 

plante, kaldes for parasitter. En del alvorlige sygdomme hos 

mennesker, skyldes bakterier. Men mange af dem kan vi efterhånden 

bekæmpe med vaccination, eller vi kan undgå dem 

ved at holde en god hygiejne, så vi ikke får dem i os. 

Vi kan få overført bakterierne på forskellige måder. Det 

mest almindelige er, at vi kommer i kontakt med noget eller 

nogen, som har bakterierne, fx ved at vi rører ved andre mennesker. 

Men bakterier kan også overføres gennem den luft, vi 

indånder, eller gennem den mad vi spiser. Mange af de sygdomsfremkaldende 

bakterier er omgivet af en slimkapsel. 

Denne kapsel beskytter bakterierne mod kroppens forsvarsmekanismer, 

især mavesyren og de hvide blodlegemer. På den 

måde får bakterierne mulighed for at formere sig, uden at 

148

kroppen kan gøre noget ved det, og derfor bliver vi syge af den 

store mængde bakterier. 

En infektion af bakterier bliver ofte bekæmpet med antibiotika. 

Det er stoffer, der er giftige for bakterier. Det mest 

kendte af disse antibiotika er penicillin. Det er et stof, der 

stammer fra en mugsvamp. Man bruger som regel helt 

bestemte former for antibiotika til hver enkelt slags bakterie. 

Men der findes også såkaldte bredspektrede antibiotika, der 

slår flere slags bakterier ihjel. 

Planter kan også angribes af bakteriesygdomme, og det 

kan få stor betydning for udbyttet af nytteplanter. I Danmark 

er det dog stort set lykkedes at udrydde og bekæmpe de vigtigste 

af disse plantesygdomme, der blandt andet kan ramme 

kartofler og ærter. 

149 


Det er vigtigt med stor renlighed under madlavning, 

hvis man skal undgå bakteriesygdomme. 

Grøntsager, som skal spises rå, skal fx altid holdes 

adskilt fra råt kød. 

Nogle sygdomme hos mennesker 

fremkaldt af bakterier 

• Blodforgiftning 

• Borreliose 

• Difteri 

• Hjernehindebetændelse 

• Kighoste 

• Kolera 

• Lungebetændelse 

• Meningitis 

• Pest 

• Skarlagensfeber 

• Spedalskhed 

• Stivkrampe 

• Syfilis 

• Tuberkulose 

• Tyfus 

Kartoffel, som er begyndt at rådne på grund 

af bakteriesygdom og derefter lettere er blevet 

angrebet af snegle.

Hvem var Darwin? 

Hvad menes der med evolution? 

Hvad er et fossil, og hvad viser fossiler? 

Hvordan opstår nye arter? 

Hvad menes der med 

“den bedst egnede overlever”? 

NORDAMERIKA 

GALAPAGOS 

SYDAMERIKA 

150 

EUROPA 

AFRIKA 

INDIEN

Darwins 

rejse og 

opdagelser 

KINA 

AUSTRALIEN 

NEW ZEALAND 

151

DARWINS REJSE OG OPDAGELSER 

Darwin som ung. 


Art: en afgrænset gruppe af dyr. Dyr af samme 

art kan få unger med hinanden, og ungerne er 

i stand til at formere sig. 

Beslægtet: det, at dyr eller planter har udviklet 

sig forskelligt, men stadig minder om hinanden. 

Slægtskab: forbindelse mellem individer på 

grund af fælles nedstamning. 

Fossil: forstenede rester af dyr eller planter fra 

forhistorisk tid. 

Gast: en person, der hjælper til på et skib. 

Geologi: alt, hvad der har med Jorden og dens 

dannelse at gøre. 

Gruppe: dyr er inddelt i forskellige grupper. Fx 

hører gruppen af finker under gruppen af spurvefugle. 

Nektar: sukkerholdig saft i blomster, som 

mange insekter suger op. 

Zoologi: alt, hvad der har med dyr at gøre. 

Evolutionsteorien 

Charles Darwin var manden, der ændrede verdens syn på det 

levende. Darwin opdagede, at livet har udviklet sig gennem 

mange millioner år, og at mennesket også er et resultat af lang 

udvikling. Darwin er med andre ord grundlæggeren af evolutionsteorien, 

teorien om livets udvikling. Før Darwin kom 

med sin teori, mente man, at alle dyr mennesker og planter var 

skabt af Gud. Man mente også, at livet ikke havde forandret sig 

og ikke ville forandre sig fremover. 

Men hvem var Darwin, og hvordan fandt han ud af, at livet 

hele tiden udvikler sig? 

Charles Darwin 

Darwin blev født 12. februar 1809 i England. 16 år gammel 

begyndte han at læse til læge på universitetet, fordi hans far 

ønskede det. Darwin var dog ikke interesseret i lægevidenskab 

og måtte holde op. Han blev derefter præst. Darwin var meget 

interesseret i dyr og planter og fulgte undervisningen i biologi 

ved siden af præstestudiet. 

Hans biologilærer Henslow blev tilbudt at rejse Jorden 

rundt på et ekspeditionsskib. Henslow havde dog ikke mulighed 

for at rejse og foreslog derfor, at Darwin skulle tage af 

sted. Men Darwin måtte ikke rejse for sin far. Faderen kunne 

ikke lide, at sønnen altid ville lave noget andet, end det han 

skulle. Faderen blev dog overtalt, og fra 1831-1836 var Darwin 

på ekspedition med skibet H.M.S. Beagle. Under den lange tur 

indsamlede han dyr og planter fra hele verden. Han samlede 

også knogler fra uddøde dyr. Darwin skrev i ugeblade om sine 

mange oplevelser, og folk hjemme i England læste hans beretninger 

med stor interesse. 

Fra 1836-1859 ordnede og bearbejdede Darwin sine mange 

notater og indsamlede ting fra rejsen. Resultatet blev, at han i 

1859 udgav den bog, der gjorde ham verdensberømt. Bogen hed 

“Arternes oprindelse” og den beskrev livets udvikling. Darwin 

var altså mere end 20 år om at skrive sin bog om evolutionsteorien. 

Han vidste, at nogle ville blive meget vrede. De fleste mennesker 

troede nemlig, at Jorden og alt levende var skabt af Gud, 

og ikke havde ændret sig siden skabelsen. Darwins teori blev da 

152

også kritiseret, men han forsvarede den til sin død i 1882, og i 

dag ved vi, at Darwin havde ret. Livet udvikler sig hele tiden. 

Bakterier, planter, dyr og andre organismer er et resultat af 

mange millioner års evolution, og livets udvikling fortsætter. 

Darwins rejse 

Den 27. december 1831 afgik skibet H.M.S. Beagle for at sejle 

Jorden rundt. Formålet med rejsen var egentlig at lave søkort 

over havet ud for Sydamerika. Men det var ikke det, rejsen blev 

kendt for. Ombord var den kun 22-årige Darwin, der var med 

for at indsamle dyr og planter. Det var almindeligt dengang, 

at have en naturforsker med på ekspeditioner for at lave indsamlinger 

til museer og andre naturhistoriske samlinger. 

Kaptajnen var den unge Robert FitzRoy, som havde stor 

erfaring med at sejle på verdenshavene. Han var en hård negl 

– ikke mindst mod gasterne på skibet. De blev straffet med 

piskeslag på dækket, hvis de gjorde noget galt. Livet ombord 

viste sig hurtigt fra den barske side med sygdomme og problemer 

blandt gasterne på det lille skib. Darwin og FitzRoy 

kom for det meste godt ud af det med hinanden, men var dybt 

uenige om mange ting, bl.a. deres syn på mennesker. Kaptajnen 

så ned på indfødte folk, mens Darwin betragtede andre 

mennesker som ligeværdige. 

I løbet af få uger var skibet nået til Amerikas kyster, og 

hver gang skibet lagde til, var Darwin ude i naturen for at indsamle 

dyr og planter. De blev alle taget med ombord og 

beskrevet nøje. Kaptajnen mente snart, at hans skib var 

omdannet til en jungle, men han satte pris på Darwins ildhu 

og store arbejde. De mange fund gav også anledning til underholdende 

samtaler mellem FitzRoy og Darwin – og det var 

netop for underholdningens skyld, at FitzRoy havde ønsket at 

få en ung videnskabsmand med. 

Nogle spændende opdagelser på rejsen 

Darwin havde læst mange bøger om Jordens store mysterier fx 

teorier om, hvordan bjerge var dannet, hvordan livet var 

opstået, og hvordan vulkaner var opbygget. Under rejsen 

modtog han nye bøger om geologi og zoologi, som han læste 

153 

SMÅ DYR OG PLANTERDARWINS REJSE OG OPDAGELSER 

Darwins berømte bog 

I 1859 udgav Darwin bogen “Arternes oprindelse”. 

Den meget lange originale titel er: 

“On the Origin of Species by Means of 

Natural Selection, or the Preservation of 

Favoured Races in the Struggle for Life”. 

I dansk oversættelse forkortet til: “Arternes 

oprindelse gennem naturlig selektion”. Bogen 

udkom i 1.000 eksemplarer og var udsolgt 

allerede den første dag. 

Skibet H.M.S. Beagle, som Darwin sejlede med. 

Der var omkring 70 mand ombord, og skibets 

opgave var egentlig at kortlægge det farlige farvand 

ud for Chile. Her er skibet nær Ildlandet, som ligger 

ved sydspidsen af Sydamerika.



Fossil: forstenede rester af dyr eller planter fra 

forhistorisk tid. 

Kontinent: Større sammenhængende landmasse 

som for eksempel Nordamerika eller 

Australien. 

Pangea: for 200 millioner år siden lå alle kontinenterne 

samlet. Dette store kontinent kaldes 

Pangea. 

Spurvefugle: en stor gruppe af fugle, som 

blandt andet omfatter spurve, finker og stære. 

Kontinentalplader, som forskubber sig, giver jordskælv 

med stor interesse. Darwin begyndte dog at stille spørgsmålstegn 

ved mange af teorierne. De passede ikke med det, han så 

med sine egne øjne. 

Dengang troede man, at Jorden ikke ændrede sig. Men på 

vulkanøen São Tiago, der er en af Kap Verde-øerne ud for 

Afrika, lagde Darwin mærke til et hvidt lag, der løb tværs gennem 

en klippeskrænt 15 m over havets overflade. Ved at undersøge 

laget nærmere, fandt Darwin både koraller og muslingeskaller 

i laget. Dette lag havde engang været havbund! Øen 

måtte altså have hævet sig langsomt op fra havets bund. 

Kunne det passe, at jordlag kunne hæve sig? 

Senere på rejsen lå Darwin ved en by på Sydamerikas kyst 

og hvilede sig, da han selv oplevede et voldsomt jordskælv. 

Det var den 20. februar 1835, da Chile blev ramt af århundredets 

værste jordskælv. Huse blev ødelagt, og rystelserne fik 

vandet til at lave bølger så store, at skibene i havnen blev 

slynget op på kysten. Beagle lå heldigvis for anker ude på 

havet og blev ikke ødelagt. Det mest interessante ved jordskælvet 

var, at Darwin tydeligt kunne se på klipperne, at de 

havde hævet sig en halv til en hel meter. De muslinger og snegle, 

som før jordskælvet havde siddet lige under vandlinien, sad 

Jordskorpen består af 7 store og flere små plader. Pladerne forskyder sig af og til i forhold til hinanden. 

Derved udløses store kræfter med jordskælv og vulkanudbrud til følge. 

Jordskælvsbølger 

Epicenter 

Hypocenter 

Forkastning 

154

nu pludselig over. Det var så tydeligt, at Darwin straks indså, 

at mange af de bøger, han havde læst, var forkerte. Der var 

ikke tvivl om, at Jorden forandrer sig. 

Flere opdagelser 

Senere samme år begav Darwin sig på en månedlang ekspedition 

ind i Andesbjergene. I tre kilometers højde fandt han fossile 

muslinger. Han begyndte at forstå, hvilken enorm kraft, 

der havde skabt disse kæmpemæssige bjerge. Landskaberne 

var skabt ved en gigantisk vulkansk aktivitet. Mens nogle 

landmasser havde hævet sig, var andre landmasser måske sunket. 

Darwin havde som så mange andre tænkt over, at Afrika 

og Sydamerika “passer sammen”, når man ser på et landkort. 

Måske havde de engang været ét stort land. 

Fossiler af uddøde dyr 

På et tidspunkt foretog Darwin en ekspedition på flere uger 

ud fra byen Montevideo i Uruguay og ind i landet. På denne 

og andre ekspeditioner gjorde han nogle sensationelle fund. 

Han fandt fossiler af et dovendyr på størrelse med et næsehorn 

og rester af dragelignende dyr med panser og kølleagtige 

haler. I dag ved vi, at de dragelignende dyr var skjolddyr, 

som er uddøde. Darwin begyndte at tvivle på den 

almindelige mening om, at dyrene ikke havde ændret sig 

gennem Jordens historie. Det var også underligt, at man ikke 

fandt fossile rester af nulevende arter. Darwin begyndte at 

tænke. Måske havde de dyr, som levede nu, ikke altid været 

der! 

Knogler fra uddøde kæmpebæltedyr 

På en af sine ekspeditioner i Sydamerika gjorde Darwin et helt 

enestående fund. I en grotte fandt han fossile rester af et 

kæmpebæltedyr. Man vidste allerede på Darwins tid, at dette 

dyr ikke fandtes i levende live. Dyret måtte altså have levet for 

længe siden. Det, som undrede Darwin endnu mere var, at 

dyret lignede de noget mindre bæltedyr, som stadig levede i 

området. Det så ud som om, de to arter var beslægtede. 

155 


Jorden ændrer sig 

For 200 mio. år siden 

For 135 mio. år siden 

For 65 mio. år siden, da dinosauerne uddøde 

I dag 

Jorden har ændret sig meget de sidste 200 mio. 

år. Den ændrer sig stadig, men det går meget 

langsomt. Præcise målinger fra satelitter viser også 

bevægelse af kontinenterne.


Et bæltedyr, som det ser ud i dag. Før i tiden levede 

der kæmpebæltedyr. Darwin fandt skeletter fra 

disse i en grotte. Fundet var helt enestående, og 

man vidste allerede på Darwins tid, at der ikke 

levede så store bæltedyr. Det måtte altså have 

levet tidligere. Og det så ud som om fortidens og 

nutidens bæltedyr var beslægtede. 

N 

0 30 

km 

DARWIN 

WOLF 

FERNANDINA 

ISABELA 

RÁBIDA 

PINZÓN 

PINTA 

MARCHENA 

SANTIAGO 

SANTA MARIA 

Darwin skriver hjem om sine tanker 

Efterhånden voksede Darwins samlinger på Beagle. Det lille 

skib var fyldt op med dyr, planter, fossiler og klippestykker. 

Darwin besluttede derfor at sende mange af sine fund hjem til 

England. Allerede dengang var der en livlig handel over 

Atlanten, og samlingerne kom hjem med forskellige købmænds 

skibe. Darwin vedlagde et brev til sin biologilærer 

Henslow, hvor han forsigtigt gjorde rede for sine nye idéer om 

Jordens og livets udvikling. Henslow blev meget begejstret og 

holdt forelæsninger om Darwins fund og idéer. 

De vakte stor opsigt, og Darwin var, uden selv at vide det, 

blevet lidt af en berømthed hjemme i England. Teorien om, at 

livet udviklede sig, havde han ellers kun fortalt til få. Den ville 

sikkert skabe kaos og bestyrtelse, fordi folk stadig troede, at 

Jorden og livet var skabt af Gud. 

Fuglene på Galápagos 

Mod slutningen af rejsen ankom Darwin til Galápagosøerne. 

Dengang var denne øgruppe ikke særlig kendt og blev kun 

besøgt af en hvalfangerbåd i ny og næ. 

Darwin var kun på Galápagos fra 15. september til 22. 

oktober 1835, men det han så her, skulle komme til at underbygge 

hans udviklingsteori. 

BALTRA 

156 

GENOVESA 

SANTA FÉ 

ESPAÑOLA 

SAN CRISTÓBAL 

SYDAMERIKA

1 

Hans første indtryk var dog ikke positivt. Øerne bestod af 

bare vulkanklipper. Der var kvælende varmt, og der stank af 

rådden tang. Darwin beskrev Galápagos som “en slags forhave 

til helvede”. Efter et par dage fik han dog øjnene op for det 

helt usædvanlige dyre- og planteliv. Det var helt anderledes og 

usædvanlig smukt. Han så både elefantskildpadde, havleguan 

og de meget specielle småfugle – finkerne. 

Elefantskildpadden var fejlagtigt blevet kaldt galápagos 

(havskildpadde på spansk) af de første spanske besøgende, 

deraf navnet på øerne. Darwin opdagede, at denne skildpadde 

tilhørte en art, der ikke var kendt fra andre steder i verden. 

Havleguanerne svømmede i havet og levede af alger i modsætning 

til deres sydamerikanske slægtninge, der er rovdyr. 

De dyr, som fik størst betydning for Darwins teori, var dog de 

små finker. Finker er en gruppe af spurvefugle. 

Efter sin hjemkomst til England opdagede Darwin ud fra 

sine notater og indsamlede fugleskind, at finkerne er en lille 

smule forskellige fra ø til ø, og at de varierer i farve og næbstørrelse. 

Finkernes næbform afhænger af, hvilken føde de æder. 

De, der æder store, hårde frø, og lever på én ø, har meget kraftige 

næb. Andre finker på en anden ø har lært sig at bruge 

kaktuspigge til at få larver ud fra revner, mens andre igen, på 

en tredje ø, bruger næbbet til at suge nektar fra blomster. I 

hvert tilfælde er næbbet formet, så det er tilpasset fuglens 

føde. Darwin skrev senere: “Man forledes næsten til at tro, at 

øgruppen fra en oprindelig, sparsom fuglefauna har udvalgt 

157 


2 

3 

4 

1. Elefantskildpadden. 

2.Tyknæbbet finke har gennem evolutionen udviklet 

et meget kraftigt næb. 

3. Kaktusfinken har udviklet en helt speciel måde at 

skaffe føde på. Den bruger pigge fra kaktusplanter 

til at spidde insekter, som den derefter æder. 

4. Nektarfinken her et meget fint næb og er specialiseret 

i at finde nektar i planternes blomster.


Turisterne på Galápagos-øerne kan komme meget 

tæt på dyrene. Dyrene er ikke bange, da de ikke 

har naturlige fjender. Øerne er i dag nationalpark 

og er et meget attraktivt turistområde. 

Dyrene på Galápagos-øerne 

Galápagos-øerne er en øgruppe, som ligger 

meget isoleret i Stillehavet. Det vil sige, at der 

er meget langt til andre øer og til fastlandet. 

Geologiske undersøgelser har vist, at øgruppen 

skød op fra havbunden ved vulkanudbrud for 

ca. 100 millioner år siden. Livet er siden kommet 

til øerne med havstrømme og med 

vinden, ligesom fugle har kunnet flyve til øerne. 

Der er ca. 20 store øer og 100 små øer i 

øgruppen, og det hele er i dag nationalpark på 

grund af det helt særlige dyre- og planteliv. 

Det koster over 500 kr. at gå i land på 

Galápagos-øerne, og pengene går til at beskytte 

naturen. 

sig en enkelt art og tilpasset den de forskellige forhold”. Øer 

udvælger selvfølgelig ikke fugle. Men Darwins evne til at iagttage 

og tænke over det, han så, gjorde, at han kunne udvikle 

en helt ny teori. 

Darwin vender hjem 

Et år efter besøget på Galapágos-øerne var Darwin hjemme i 

England. Den planlagte rejsetid på to år var blevet til fem, og 

Darwin var nu 27 år gammel. Den uerfarne mand, som gik 

ombord, var nu en erfaren videnskabsmand. Hans teorier hvilede 

ikke på løse tanker og traditioner, som det ellers var 

almindeligt dengang. 

Darwins samlinger blev anbragt på forskellige museer i 

London for at blive undersøgt af eksperter. Darwin blev optaget 

i mange af de videnskabelige selskaber og endte hurtigt i 

det fineste – The Royal Society. Han var med stormskridt rykket 

ind på den naturvidenskabelige scene, og i videnskabelige 

kredse diskuterede man nu livets udvikling. Når livet udvikler 

sig, kalder man det evolution. 

Darwins berømte bog 

Der gik over 20 år, inden Darwin fik skrevet en bog med sine 

idéer. I 1858 modtog han pludselig et brev fra en mand, der 

hed Alfred Russel Wallace. Han havde rejst rundt i både 

Sydamerika og Asien og gjort en masse iagttagelser, der mindede 

om Darwins. Det interessante var, at han forklarede sine 

fund på samme måde som Darwin og dermed havde udtænkt 

den samme teori om evolution. Desværre for Wallace var hans 

skib med alle beviserne sunket i en storm. Men Darwin vidste 

nu, at andre nemt kunne blive ophavsmand til teorien om 

evolution, hvis han ikke fik sin bog ud. 

Flere og flere videnskabsfolk fandt beviser på, at teorien var 

rigtig. Derfor samlede Darwin sine mange noter og fik bogen 

udgivet i 1859. Bogen vakte stort opsigt, og alle 1.000 bøger 

blev udsolgt på bare én dag. Der måtte derfor straks trykkes 

flere. Nogle læsere blev forargede, mens andre kunne se det 

spændende i teorien. Alle måtte dog respektere, at Darwins 

teori var godt underbygget. Teorien holdt og er i dag den eneste 

teori om livets udvikling, som er seriøst dokumenteret. 

158

Evolutionsteorien 

Darwins teori om, hvordan livet udvikler sig, kaldes evolutionsteorien. 

Den forklarer, hvordan livet udvikler sig. For at 

forstå teorien, er der en række begreber, man skal lære. Det er 

begreber som fødselsoverskud, naturlig selektion, naturlig 

variation og artsdannelse. 

Fødselsoverskud 

Dyr føder mange flere unger, end der er føde til. Dyrene lever 

i konkurrence om føden. De kan også konkurrere om meget 

andet. Fx kan fugle konkurrere om redehuller eller om træer 

med god beskyttelse af reder, myrer kan konkurrere om solbeskinnede 

pladser til at etablere nye myretuer og bævere om 

vandløb med gode muligheder for at bygge dæmninger. 

De bedst egnede overlever 

Den mest kendte sætning fra evolutionsteorien er “Survival of 

the fittest”. Ofte oversættes denne sætning til “De stærkeste 

overlever”. Hos mange dyr er det ofte en styrkeprøve, der 

afgør, hvem der kommer til at parre sig. Det vil sige, at det kun 

159 



Camouflage: når dyr ligner deres omgivelser, 

siger man, at de er camouflerede. 

Fødselsoverskud: der fødes flere individer, end 

der er føde til. 

Kunstig selektion: når mennesker vælger dyr 

og planter ud for at fremavle bestemte egenskaber. 

Naturlig selektion: når de bedst egnede overlever, 

sker der ofte en ændring af dyr og planters 

egenskaber, så de efter mange millioner år 

ser anderledes ud. Dette kalder man “naturlig 

selektion”. 

Artsdannelse: når en art skiller sig ud i flere 

arter, sker der en artsdannelse. Det sker over 

meget lang tid. 

Naturlig variation: alle individer i en søskendeflok 

eller i et kuld er forskellige. Det kalder 

man “den naturlige variation”. 

Kampen om overlevelse er hård og ubarmhjertig 

i dyreriget. Hanner må ofte kæmpe for deres 

territorier og for at få adgang til hunner. 

Her er det to krondyr i kamp i Dyrehaven nord 

for København.


1. En landsvale med de meget flotte halefjer. 

Undersøgelser har vist, at hunnerne foretrækker 

de hanner, der har længst halefjer. 

2. En knæler, som er godt camoufleret. Den er 

grøn og har ben, der ligner kvistene fra de planter, 

den lever på. Fordelen er, at den ikke ses 

af rovdyr, og at den ikke ses af de dyr, den æder. 

3. Selv om de tre hvalpe har samme forældre, er 

de ikke ens. Dette kaldes “den naturlige variation”. 

Forskellen skyldes, at de æg og sædceller, de 

udviklede sig fra, var forskellige. 

1 

2 

er den stærkeste han, der parrer sig med hunnerne. På den 

måde er det egenskaberne fra den stærkeste han, fx styrke, der 

gives videre til ungerne. 

En anden måde at give sine egenskaber videre til ungerne 

består i at tiltrække hunner. Danske forskere har undersøgt, 

hvilke landsvaler der var bedst til at tiltrække hunner. Ved at 

klæbe længere halefjer på svalerne, har de påvist, at hunnerne 

tiltrækkes af de hanner, der har længst halefjer. 

Hos dyr er det vigtigt, at hanner kan tiltrække hunner, og 

omvendt. God camouflage kan sikre, at dyr ikke bliver ædt af 

rovdyr og dermed overlever. Hos giraffen er det ofte de dyr, 

som kan nå højst op i træerne, der får fat i bladene. Her drejer 

det sig altså om at være højst. Det er altså ikke kun hannernes 

styrke, men flere andre ting, der afgør, hvem der overlever 

og får afkom. Derfor skal sætningen “Survival of the fittest” 

oversættes til “De bedst egnede overlever”. Begrebet “fitness” 

stammer fra biologi, og betyder at være egnet til overlevelse. 

Den naturlige variation 

I et kuld med kattekillinger er det let at se, at alle ungerne er 

forskellige. Det er også let at se hos hunde og andre store dyr. 

Men det gælder for alle dyr indenfor samme art, at individerne 

er forskellige. Forskellen skyldes, at alle hunnernes æg og 

3 

160

hannernes sædceller er genetisk forskellige. Det er også derfor, 

vi ikke er helt magen til vores søskende. Hos mennesket er 

fødekonkurrencen de fleste steder sat ud af kraft – for mad er 

der nok af. Vi har dog et alvorligt problem med fordelingen af 

mad her på Jorden. 

Den naturlige selektion 

Man kan spørge, hvordan dyrene fx bliver stærkere, højere, 

bedre camoufleret eller får længere halefjer. Hvis man vil forstå, 

hvordan giraffens hals er blevet så lang, må man se på 

giraffens føde og mulighed for at nå den. En giraf lever af 

blade, men konkurrerer med andre giraffer og dyr, der også 

lever af blade. Da der jo ikke er føde nok til alle, må nogle dø 

af sult. Det, at nogle klarer sig og andre bukker under, kalder 

man selektion. De dårligst egnede, fx de laveste giraffer, bliver 

selekteret bort. Deres arvelige egenskaber, fx mindre højde, 

bliver altså ikke ført videre. 

Vigtige punkter i teorier om livets udvikling 

Darwins teori er blevet studeret nøje, siden den kom frem. Der 

forskes stadig i dyr, planter og celler og ny viden kommer hele 

tiden frem. Med moderne teknikker kan vi bedre forske i gener, 

og vi ved derfor mere i dag. Moderne forskning i geologi, har 

Giraffer ændrer sig 

Til venstre: En gruppe giraffer for 

mange år siden. Mange af girafferne 

havde kort hals. 

Dem med kort hals fik ikke føde 

nok, mens dem med lang hals overlevede 

og fik unger. 

Til højre: Efter mange generationer 

har alle giraffer længere hals 

end de oprindelige. 

161 


Hvis alle flueæg blev til fluer! 

Hvis alle flueæg blev til fluer, der overlevede, 

ville fluerne på 9 år dække hele Danmark i et 

lag på 300 meters tykkelse. 

Ikke alle frø bliver til planter 

Planter producerer også langt flere frø, end der 

kommer nye planter. Et birketræ kan fx producere 

over 100.000 frø på et år, ligesom et 

bøgetræ kan stå helt fuld af bog. Det er kun 

meget få af træernes frø, som bliver til store 

træer. Dem, der er bedst til at vokse hurtigt og 

komme op i lyset, vinder konkurrencen. De 

skygger de andre træer væk og er dermed de 

bedst egnede.


Hesten udvikling 

Nutid 

I dag er hesten et stort dyr, der går på én tå og 

lever på åbne græsstepper. Men man véd fra knoglefund, 

at heste har været meget mindre, end de er i 

dag. Man kan også se, at heste engang var skovdyr, 

som gik på tre tæer. De mindede i bygning om de 

nulevende tapirer. 

Hestens udvikling skyldtes, at klimaet ændrede 

sig og blev varmere og mere tørt. De skove, hestene 

levede i, forsvandt ganske langsomt. De heste, 

der var størst og hurtigst, klarede sig bedst i det 

nye miljø, hvor skoven var forsvundet og der var 

kommet græsstepper. De undgik at blive taget af 

rovdyr og fik afkom (føl). 

55 mio. år siden 30 mio. år siden 

også lært os meget mere om Jordens udvikling, end man vidste 

på Darwins tid. I skemaet på næste side kan man se, hvordan 

vores viden om livet og Jorden har udviklet sig. 

Det er svært at se – og også at forstå 

Evolution er som regel en meget langsom proces og derfor 

ikke noget, vi selv kan nå at opleve. Derfor er der nogle, som 

ikke tror på evolutionsteorien, selv om al moderne forskning 

peger på, at den er korrekt. 

Uanset om man tror på evolutionsteorien eller ej, må man 

sige, at evolution er et vigtigt begreb i faget biologi. Derfor er 

det nødvendigt, at man kender teorien og kan benytte de 

grundlæggende begreber. 

162 

5 mio. år siden 

15 mio. år siden

Udviklingsteorier gennem tiderne 

163 


Teori før Darwin Darwins teori Moderne teori 

Jorden blev skabt af Gud for Jorden har eksisteret i millioner af år. Jorden har eksisteret i ca. 

ca. 6.000 år siden. 4,6 milliarder år. 

Jorden ændrer sig ikke. Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved 

vulkanudbrud, jordskælv og landhævning. vulkanudbrud, landhævning, jordskælv, 

klimaændringer, kontinentaldrift m.m. 

Livet har været på Jorden i ca. 6.000 år. Der har været liv på Jorden Der har været liv på Jorden 

i millioner af år. i ca. 3,8 milliarder år. 

Livet udvikler sig ikke. Livet udvikler sig. Livet udvikler sig. 

Ligheder mellem arter skyldes Lighed mellem arter skyldes, Lighed mellem arter skyldes, 

en guddommelig plan. at de har en fælles stamform. at de har en fælles stamform. 

Variation i et kuld skyldes Årsagen til variation var ukendt Årsagen til variation i et kuld 

en guddommelig plan. på Darwins tid. skyldes variation i generne eller 

nye kombinationer af generne. 

Forskellen mellem arter er skabt af Gud. Forskellen mellem arter er et resultat Forskellen mellem arter er et 

af naturlig udvælgelse, hvor de resultat af naturlig udvælgelse. 

bedst egnede overlever. Det er fordi, Det sker ved overførsel af 

de er bedst tilpasset miljøet. genetisk materiale i æg og sædceller 

fra de bedst egnede til deres unger. 

De er bedst egnet, fordi de er bedst 

tilpasset miljøet. 

Man ligner sine forældre, fordi noget Man ligner sine forældre, fordi noget Man ligner sine forældre, fordi æg og 

nedarves. nedarves. sædceller indeholder genetisk 

materiale, som kommer fra forældrene. 

Mennesker er mennesker, og aber er dyr. Mennesket er et pattedyr, som er Mennesket er et pattedyr, som er 

udviklet fra en stamform, udviklet fra en stamform, 

der var fælles med menneskeaberne. der var fælles med menneskeaberne.

Systematik 

og arter 

164 

Hvad er en art? 

Hvilke dyregrupper kender I? 

Hvilke plantegrupper kender I? 

Hvad tror I, at ordet systematik betyder?

Carl von Linné grundlagde i 1700-tallet det system, vi den dag i dag bruger til at navngive og gruppere de mange 

dyre- og plantearter, som vi kender. 

Mange andre videnskabsfolk havde arbejdet med at finde et sådan system. For over 2.000 år siden arbejdede 

Aristoteles, der også kaldes for zoologiens fader, med det samme emne. Aristoteles inddelte dyreriget i to 

grupper: dyr med og uden blod. Gruppen af dyr med blod opdelte han derefter i to undergrupper, nemlig levendefødende 

dyr og æglæggende dyr. I dag véd vi, at den inddeling, som Aristoteles lavede, ikke holder stik. Der findes 

fx hvirvelløse dyr, som har blod. Det er dog for det meste farveløst. Med hensyn til inddelingen i æglæggende 

og ungefødende dyr så holder den heller ikke, da der findes pattedyr, som lægger æg, fx næbdyr, og krybdyr 

der føder levende unger, fx slanger og øgler. 

Carl von Linné arbejdede med en anden inddeling af dyrene. I starten ville han inddele dyrene efter samme 

kriterier som planterne, nemlig efter deres kønsorganer. Linné havde på dette tidspunkt lavet en inddeling af 

planterne og udgivet den i sit værk Systema Naturae. Planterne var inddelt efter deres kønsorganer, hvilket på 

den tid vakte en del forargelse. Linné havde kigget på, hvor mange hanlige og hunlige dele planterne havde, og 

opdelt dem derefter. Planter, der ikke havde synlige hanlige eller hunlige dele, kom i samme gruppe. Det gav 

anledning til en gruppering, hvor fx alger, mosser, laver og bregner kom i samme gruppe. 

Linné endte med at opdele dyrene i 6 grupper, nemlig pattedyr, fugle, padder, fisk, insekter og orme. Det dannede 

grundlaget for den opdeling, vi bruger i dag, men hvor vi dog opdeler dyrene i 30-35 grupper. 

165

SYSTEMATIK OG ARTER 

Rød fluesvamp 

Kantarel 


Adfærd: opførsel, måde at handle på. 

Art: en afgrænset gruppe af dyr eller planter. 

Dyr af samme art kan få unger med hinanden, 

og ungerne er i stand til at formere sig. 

Arvemateriale: DNA, som findes inde i 

cellekernen. 

Frugtbar: at være i stand til at formere sig. 

Individ: det enkelte dyr eller den enkelte 

plante. 

Klassifikation: opdeling i grupper, fx fugle. 

Slægt: en underafdeling i dyrs og planters 

inddeling. 

Slægtskab: forbindelse mellem individer på 

grund af fælles nedstamning. 

Stamform: den organisme, som levede, 

inden to arter skilte sig ud fra hinanden. 

Systematik: studiet af organismernes mangfoldighed, 

klassifikation og slægtskabsforhold. 

Systematik 

Ingen er i tvivl om, at der findes forskellige slags dyr og planter. 

Det er let nok at se forskel på en løve og en tiger eller en 

rød fluesvamp og en kantarel. Vi er heller ikke i tvivl om, at 

alle løver ligner hinanden så meget, at de må høre til den 

samme slags dyr. Tigere ligner også hinanden så meget, at de 

må høre til den samme slags dyr. Men der er dog små forskelle 

på tigere fra forskellige dele af Asien. Vi anbringer altså helt 

naturligt dyr og planter i nogle “kasser”. Men vi er også klar 

over, at der kan være små forskelle i hver “kasse”. 

Løve 

Tiger 

166

Når vi taler om dyr, planter og andre organismer, fx bakterier, 

bruger vi dog ikke betegnelsen “kasse” om nogen, der ligner 

hinanden. I stedet kalder vi dem en art. Rød fluesvamp er 

en art, og det samme gælder for så vidt forskellige organismer 

som en colibakterie og en giraf. 

Men hvordan kan man beskrive, hvad en art er? Den biologiske 

videnskab bruger som regel denne definition: En art er 

en afgrænset gruppe individer, som ligner hinanden på 

væsentlige punkter, og som kan få frugtbart afkom. Det vil i 

daglig tale sige, at en art er nogle dyr, som ser ens ud, og som 

yngler sammen eller nogle planter, som danner frø sammen. 

Når man studerer forskellige organismer, hænger det 

naturligt sammen med, at man også studerer, hvordan de kan 

inddeles i grupper, og hvordan de er beslægtede. Det er alle 

disse studier, som vi tilsammen kalder for systematik. Uden 

systematik ville det være vanskeligt at udføre mange andre 

biologiske studier som fx studier af adfærd og undersøgelser 

af, hvor stor en bestand af dyr eller planter er. Systematikken 

er altså grundlaget for stort set al anden biologisk forskning. 

Navngivning 

De fleste almindelige arter, som kan ses med det blotte øje, 

har et navn på mange sprog. Fx hedder en spurvehøg 

“Habicht” på tysk, “sparrowhawk” på engelsk og “sparvhök” 

på svensk. Men det er selvfølgelig mere praktisk, at have et 

fælles navn. Så er der ingen i tvivl om, hvilken art, der er tale 

om, hvad enten man er dansker, tysker, englænder, svensker 

eller noget helt andet. Derfor har alle levende organismer et 

videnskabeligt navn. Man bruger ofte betegnelsen “latinsk 

navn” i stedet for “videnskabeligt navn”, da det videnskabelige 

navn altid er på latin. 

Spurvehøgens videnskabelige navn er Accipiter nisus. Et 

artsnavn på latin består altid af to ord. Det første ord er artens 

slægtsnavn, og det andet er det egentlige artsnavn. Spurvehøgen 

tilhører altså en slægt, der hedder Accipiter. Det gør 

dens nære slægtning duehøgen også. Den hedder Accipiter gentilis. 

Systemet, med at give en art et dobbeltnavn på latin, blev 

opfundet af svenskeren Carl von Linné i 1700-tallet. Han 

havde igennem mange år interesseret sig for naturen og ville 

167 

SMÅ DYR OG PLANTER SYSTEMATIK OG ARTER 

Muldyret er et eksempel på, at to forskellige arter, 

hest og æsel, kan få afkom sammen. Men muldyret 

er ikke frugtbart – det kan ikke selv få afkom. 

Spurvehøgen (øverst) og duehøgen (nederst) er 

to arter, som ligner hinanden meget. Men duehøgen 

er større og kraftigere bygget.


Sortkrage 

Gråkrage 

Opslag fra fuglebog. Man skriver altid arternes 

latinske navne i fagbøger, for at læseren kan være 

sikker på, hvilke arter, der er tale om. 

gerne have mere orden i beskrivelser af dyr og planter. I 1735 

udgav han en bog, der hed “Systema Naturae”. Det betyder 

naturens system. Bogen blev grundlag for den navngivning af 

levende organismer, som vi bruger i dag. Linné nåede i sit liv 

at navngive omkring 8.500 plantearter og 4.200 dyrearter, og 

mange af hans navne bruger vi stadig. Bæveren kaldte han fx 

Castor fiber. Somme tider kan man se bæverens videnskabelige 

navn angivet som Castor fiber L. (1758). Det betyder, at Linné 

gav den navn i 1758. På samme måde kan man se navne eller 

navneforkortelser og årstal på andre folk, der har navngivet 

dyr og planter. 

Læg mærke til at man altid skriver de videnskabelige artsnavne 

med kursiv (skrå skrift), og at slægtsnavnet altid skrives 

med stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet har lille 

begyndelsesbogstav. 

Underarter 

De små forskelligheder, der kan være inden for en art, bevirker, 

at man somme tider opdeler en art i underarter eller racer. Fx 

findes der to underarter af kragen i Danmark – gråkragen, som 

lever over hele landet, og sortkragen, der lever i den sydlige del 

af landet. Som regel yngler gråkrager sammen, og sortkrager 

yngler sammen. Men sommetider sker det, at en gråkrage og 

en sortkrage danner par, og at de får yngledygtige unger. 

Klassifikation 

Linné nøjedes ikke med at give arterne navne. Han lavede også 

en klassifikation. Det vil sige, at han satte arterne ind i et system, 

sådan at man ud fra systemet kan se, om arterne ligner 

hinanden. Dette system er opbygget som et hierarki. Det vil 

sige, at nogle grupper er mere overordnede end andre. I boksen 

“Spurvehøg” på næste side, kan du se, hvordan det ser ud, 

når spurvehøgen bliver sat ind i systemet af “kasser”. 

Svært at klassificere 

Linné lavede sit system ud fra, om dyr og planter lignede hinanden. 

Senere fandt man ud af, at lighederne skyldtes et 

slægtskab, fordi arter, der ligner hinanden, er udviklet fra fælles 

stamformer. 

168

Spurvehøg 

System Latinsk betegnelse Dansk betegnelse 

Rige: Animalia Dyreriget 

Række: Vertebrata Hvirveldyr 

Klasse: Aves Fugle 

Orden: Falconiformes Rovfugle 

Familie: Accipitridae Høgefamilien 

Slægt: Accipiter Høge 

Art: Accipiter nisus Spurvehøg 

Menneske 

System Latinsk betegnelse Dansk betegnelse 

Rige: Animalia Dyreriget 

Række: Vertebrata Hvirveldyr 

Klasse: Mammalia Pattedyr 

Orden: Primates Primater 

Familie: Hominidae Menneskeaber 

Slægt: Homo Mennesker 

Art: Homo sapiens Menneske 

I store træk bruger vi stadig Linnés system. Men efterhånden 

som vi får mere og mere viden, og undersøgelsesmetoderne 

bliver bedre, sker der ændringer i klassifikationen. 

Efterhånden skulle klassifikationen gerne give et mere rigtigt 

billede af organismernes slægtskabsforhold, og dermed også 

et billede af, hvordan evolutionen er foregået. Men der er ofte 

uenighed blandt forskerne om, hvilke karakterer man skal 

lægge vægt på, når man laver klassifikationen. Derfor kan 

man se fx dyr placeret vidt forskellige steder i klassifikationssystemet. 

Man forsker i øjeblikket meget i fugles slægtskabsforhold, 

og det bevirker, at der ofte kommer nye forslag til, 

hvordan klassifikationen skal se ud. 

Linné opdelte alt levende i to riger: Planteriget og dyreriget. 

I dag opdeles alt levende i fem riger – prokaryoter, protister, 

planter, svampe og dyr – fordi man har fået en større viden 

om og forståelse for, hvordan Jordens organismer er beslægtede. 

Arter og artsdannelse 

Begrebet art bruger man som en naturlig og praktisk enhed, 

når vi skal beskrive dyr, planter og andre organismer. En art 

opstår altid ud fra en anden art, og der opstår hele tiden nye 

169 


Hvirveldyr og hvirvelløse dyr 

Hvirveldyr er dyr med en rygsøjle (rygrad). 

Der findes omkring 60.000 arter af hvirveldyr. 

Hvirvelløse dyr har ingen rygsøjle. Man ved 

ikke, hvor mange arter af hvirvelløse dyr, der 

findes, men man regner med, at det er mindst 

1,5 millioner. 

Klasser af: 

Hvirveldyr 

Klasse Rundmunde 

Klasse Bruskfisk 

Klasse Benfisk 

Klasse Padder 

Klasse Krybdyr 

Klasse Fugle 

Klasse Pattedyr 

Hvirvelløse dyr (nogle eksempler på klasser) 

Klasse Koraldyr 

Klasse Fladorme 

Klasse Rundorme 

Klasse Ledorme 

Klasse Mosdyr 

Klasse Krebsdyr 

Klasse Tusindben 

Klasse Insekter 

Klasse Snegle 

Klasse Muslinger 

Klasse Søstjerner 

Klasse Søpindsvin 


Prokaryoter: organismer uden en cellekerne, 

fx bakterier. 

Protister: de organismer, som ikke er dyr, 

planter, svampe eller prokaryoter, kaldes 

protister. Det er fx tang.


Markpiber 

Kanarisk piber 

Den kanariske piber er opstået ved, at nogle 

markpibere er fløjet til De Kanariske Øer og er 

blevet isoleret her. 

Krüpers spætmejse 

Korsikansk spætmejse 

Kabylerspætmejse 

Disse tre arter af spætmejser har haft en fælles 

stamform. Men bestande af stamformen blev skilt 

fra hinanden, da isen under sidste istid dækkede 

Europa. Bestandene var isoleret fra hinanden så 

længe, at der opstod nye arter. 

Kabylerspætmejse 

170 

Markpiber 

Korsikansk spætmejse 

Kanarisk piber 

Krüpers spætmejse

arter, mens andre arter uddør. Det er altså en helt naturlig 

proces, at arter uddør. 

Som regel tager det meget lang tid, før der opstår en ny art. 

Arternes arvelige egenskaber ændres hele tiden ved mutationer. 

Når der på et tidspunkt er sket tilstrækkeligt mange 

mutationer, er organismerne blevet så forskellige fra den 

oprindelige art, at de ikke længere kan få afkom sammen. Der 

er opstået en ny art. 

De fleste nye arter opstår ved, at en bestand af en art bliver 

delt i to bestande af geografiske årsager. Det kan fx ske ved, at 

nogle fugle blæser med en storm ud til en ø og på den måde 

bliver isoleret fra deres artsfæller på fastlandet. Derfor udvikler 

de to bestande sig i hver sin retning, og efterhånden vil 

deres arvemateriale blive så forskelligt, at de ikke længere kan 

få afkom sammen. Det er sikkert på den måde, at den kanariske 

piber er opstået. Markpibere fra Europa er fløjet ud til 

De Kanariske Øer og er blevet isoleret her. 

233 arter af mælkebøtte? 

Forståelsen for, hvordan arter opstår og uddør, indgår også, når 

man skal lave en klassifikation af organismer. Hvornår man så 

vil kalde en organisme for en art eller en underart, er noget, der 

ofte diskuteres voldsomt blandt forskerne. 

I nogle perioder er forskerne mest tilbøjelige til at splitte de 

forskellige former op i mange arter, i andre perioder er det lige 

modsat. 

I øjeblikket er der mest stemning for at betegne flest mulige 

former som arter. Fx opdeler nogle danske forskere mælkebøtter, 

som de fleste af os betragter som én enkelt art, i over 233 

arter! Og det er bare i Danmark. I Norden er der over 900 arter. 

De mange arter vokser forskellige steder. Nogle mest i lys og 

andre mest i skygge. Andre hvor der er fugtigt, mens atter 

andre foretrækker et tørt voksested. Også til jordbunden stiller 

de mange arter forskellige krav. Nogle vokser fx i løs jord og 

andre i fast jord. Nogle hvor pH er lav, og andre hvor den er 

høj. 

Mælkebøtter bestøver ofte sig selv. Det betyder, at arterne 

kun ændres langsomt, fx hvis der opstår mutationer i deres celler. 

Det er til gengæld sket så mange gange, at der nu er over 

233 arter i Danmark. 

171 


Antallet af kendte arter 

af forskellige organismer 

Dyr 1.400.000 

Planter 248.000 

Svampe 69.000 

Encellede dyr 30.800 

Alger 26.900 

Bakterier 10.000 

Virusser 1.000 

Antallet af kendte arter 

i forskellige store grupper af dyr 

• Biller 400.000 

• Sommerfugle 150.000 

• Årevinger 120.000 

• Tovinger 125.000 

• Tæger 82.000 

• Spindlere, fx edderkopper 110.000 

• Mindre insektordner 65.500 

• Andre klasser af leddyr 50.000 

• Snegle, muslinger, blæksprutter 75.000 

• Andre hvirveldyr end pattedyr, 

såsom fisk, fugle, padder 

og krybdyr 38.500 

• Fladorme 12.200 

• Rundorme 12.000 

• Ledorme 12.000 

• Nældedyr, fx vandmænd 

og koraller 9.000 

• Pighuder, fx søstjerne 6.100 

• Dyriske svampe 5.000 

• Pattedyr 4.000 

• Fugle 9.000

STIKORD 

A 

Adenin 101 

Afhængighed 78 

Alger 35 

Alkohol 80 

Alkoholpromille 82 

Alkohols virkning 81 

Amerikansk knivmusling 45 

Amfetamin 84 

Aminosyrer 103 

Anemone 21 

Antal dyr 171 

Arter 164, 169 

“Arternes oprindelse” 

153, 158 

Artsdannelse 169 

Artsnavn 167 

Arvelige egenskaber 

105, 106 

Ask 9, 10 

Avlsmink 136 

B 

Bakteriefremkaldte 

sygdomme 149 

Bakterier 118, 140, 143 

Ballastvand 44 

Basale behov 72 

Beagle 153 

Bedst egnede 159 

Behovspyramide 71 

Beriget mad 70 

Bioteknologi 112 

Birk 10, 12 

Black cross 108 

Blade 10, 11 

Blegning 54 

Blåmusling 37 

BMI (Body Mass Index) 63 

Brandmand 41 

Bunddyr 37 

Byssus 37 

Bæltedyr 156 

Bæredygtig udvikling 88, 95 

Bøg 10, 12 

C 

Camouflage 43 

Celledeling 105 

Cystisk fibrose 128 

Cytosin 101 

D 

Darwin, Charles 150, 152 

DNA 100 

DNA-profil 125 

DNA-teknikker 125 

Dominerende gener 

106, 138 

Downs syndrom 127 

Dragefisk 52, 53 

Dunet steffensurt 22 

Dyrebehandlede kogler 14 

Dyreorganer til mennesker 

125 

Dyrespredning 22 

E 

Ecstasy 84, 86 

Eg 11, 12 

Ekkolod 42 

Elefantskildpadde 157 

Energibehov 58 

Enzymer 105, 119 

Essentielle aminosyrer 66 

Evolutionsteorien 152, 159 

F 

Farlige fisk 52 

Fedt 61 

Finker 157 

Fisks udvikling 40 

Fladfisk 40 

Fossiler 155 

Fosterdiagnostik 126 

Fotosyntese 15, 35 

172 

Fritsvømmende dyr 41 

Frugter 10, 11 

Frø 11 

Frøspredning 15, 16, 22 

Færdselsregler 29 

Fødenet 9 

Fødselsoverskud 159 

G 

Galápagos-øerne 156 

Gangsystem 24 

Gederams 23 

Genetik 98, 137 

Genetisk kode 100, 102 

Gensplejsning 117, 118, 120, 

121, 123 

Genterapi 128 

Gråsæl 44 

Guanin 101 

Gæring 80 

H 

Hash 82 

Hav 30 

Heroin 83 

Hestens udvikling 162 

Hjertemusling 36 

Hudskifte 38 

Husdyr i skovagerbrug 92 

Hvidt sukker 59 

I 

Idræt 29 

Iltsvind 45 

Indsamling af dyr 55 

Insulinfremstilling 119 

Ising 40 

J 

Jagt 27 

Jordens befolkning 95 

Jordens udvikling 155 

Julegran 19 

K 

Kaffe 78 

Kakao 76 

Kartofler 60 

Kemikalier 73 

Klassifikation 168 

Kloner 114 

Kloning 114, 16 

Klovnfisk 52 

Koffein 76 

Kokain 84 

Kolatræ 78 

Kontinentalplader 154 

Kopper 141 

Koraldyr 49 

Koralrev 46 

Koralrevsfisk 51 

Kostfibre 60 

Krebsdyr 38 

Kredsløb 26, 28 

Kromosomer 100, 105, 

107, 111 

Kromosomtal 105, 106 

Krydsning 107, 108, 122, 138 

Kulhydrater 59 

Kulilte 79 

Kvælstofbinding 93 

Kyst 30 

Kysttyper 30, 31 

Kæmpebæltedyr 155 

Kønsforskel 62 

Kønsskifte 53 

L 

Latinsk navn 167 

Levesteder 23 

Liglagen 45 

Linné, Carl von 

165, 167 

Livets udvikling 161 

Lys 17, 22 

Lystræ 9, 13

M 

Mad 56 

Mangelsygdomme 70 

Mangrove 97 

Marsvin 42 

Mimicry 52 

Mineraler 69 

Mink 132, 133 

Minkavl 134 

Moderkageprøve 137 

Modstandsdygtige planter 121 

Morfin 83 

Multe 45 

Muræne 52, 53 

Mutationer 109, 137 

Mælkebøtte 171 

N 

Naturlig selektion 161 

Naturlig variation 160 

Navngivning 167 

Nedbrydning 20, 26 

Nedgravede dyr 36 

Nikotin 79 

Nydelsesmidler 74 

Nye arter 45 

Nyttige bakterier 146 

Nældedyr 49 

O 

Opium 83 

Overvægt 63 

P 

Pasta 60 

Pelsdyravl 130, 132 

Pelsning 136 

Pest 141 

pH 20 

Pibere 170 

Pollendiagram 13 

Protein 65 

Proteindannelse 103 

Pudsefisk 51 

Pulicatsøen 96 

R 

Racer 168 

Regnbueørred 45 

Regnorm 23 

Rejer 38 

Riger 69 

Ris 60 

Rodhalsgalle 120 

Roskildereje 38 

Rusmidler 74 

Rødgran 11, 14 

Rødspætte 40 

S 

Saltindhold 32 

Sandmusling 36 

Sandorm 36 

Sandreje 38 

Selektion 161 

Sikar 15 

Skadelige bakterier 148 

Skov 6 

Skovagerbrug 91 

Skovareal 8, 12 

Skovbryn 16 

Skovbund 20 

Skovbundsplanter 21 

Skovdyrkning 14 

Skovfyr 11 

Skovkort 19 

Skovrejsning 8 

Skrubbe 40 

Skyggetræ 12, 13 

Skørbug 69 

Slid på koralrev 55 

Slimfisk 51 

Slægtsnavn 167 

Snifning 87 

Sport 29 

Spredning af arter 45 

Sprængning af koralrev 54 

Spætmejser 170 

Spættet sæl 44 

Stenfisk 52 

Stengærder 18 

Strandkrabbe 38 

Sukker 59 

Sukkersaft 15 

Sund kost 58 

Sundhed 56 

Svedjelandbrug 90 

Systematik 164, 166 

Sæler 44 

Søanemone 50 

Søpung 39 

Søstjerne 39 

T 

Tang 34 

Tangnål, 40, 41 

Te 77 

Temperatur 17 

THC 82 

Thymin 101 

Tidevand 33 

Tilapia 93 

Tilmudring af koralrev 54 

Tjære 80 

Tobak 78 

Træarter 9 

Tømmer 19 

U 

Uddøde dyr 155 

Udviklingsteorier 163 

Uldhåndskrabbe 45 

Underarter 168 

Undslupne mink 139 

V 

Vandmand 41, 49 

Vandtransport 14 

Vedkar 14, 15 

173 

Videnskabeligt navn 167 

Vigende gener 106 

Vindspredning 22 

Vinterpels 135 

Virus 124, 140, 141 

Virusfremkaldte sygdomme 

143 

Vitaminer 67 

Æ 

Æbleringsakacie 93 

Å 

Ålegræs 35 

Ånderør 36

LITTERATUR 

SKOV 

Feltbiologens håndbog, Esbern Warncke, Gad 

Gyldendals farveflora, Kirsten Tind, Gyldendal 

Hvad finder jeg i skoven, G. Mandal-Barth, Politikens Forlag 

Små dyr i skoven, Lars-Henrik Olsen m.fl., Gyldendal 

Træer og buske i landskabet, Helge Vedel, Politikens Forlag 

KYST OG HAV 

Danmarks hvaler, Carl Christian Kinze, Kaskelot 

Gyldendals guide til danske fisk, Anders Uldal, Gyldendal 

Havets dyr, Marianne Køie m.fl., Gyldendal 

Havfisk og fiskeri, Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm, Gad 

Hvad finder jeg på stranden?, G. Mandahl-Barth, Politikens forlag 

Hvaler, Peter Bering, Gyldendal 

Laks og ørred, Birgitte og Peter Bering, Gyldendal 

KORALREV 

Havets regnskove, Lars Thomas, Gyldendal 

Koralrevet, Barbara Taylor, OP-forlag 

Livet på et koralrev, Lionel Bender, Åløkke 


Kostrådene 2005: En rapport fra Ernæringsrådet og Danmarks 

Fødevareforskning, Arne Astrup m.fl., Ernæringsrådet 

Menneskets ernæring, Arne Astrup m.fl., Munksgaard Danmark 

Sundhed, kost og kosttilskud, Flemming Nørgaard, Merkon 

Sæt gang i din fedtforbrænding, Rie Møller, Krop og Kost 


Alkohol, Kirsten Lamb, Flachs 

Amfetamin og ecstasy, Susan Elliot-Wright, Flachs 

Cannabis, Sarah Lennard-Brown, Flachs 

Ecstasy: hvordan virker det – hvordan skader det? Henrik 

Rindom, Gad 

Gads rusmiddelleksikon,Thomas Nordegren m.fl., Gad 

Heroin, Susan Elliot Wright, Flachs 

Kokain, Sarah Lennard-Brown, Flachs 

Rygning, Sally Morgan, Flachs 

Stoffer og stimulanser, Sarah Lennard-Brown, Flachs 

Værd at vide om ecstasy, Sundhedsstyrelsen 


Bønder skaber bæredygtighed – udvikling i Brasiliens regnskov, 

Christian Nansen, Nepenthes 

174 

Håb for Amazonas, Lars Peter Kvist, Nepenthes 

Langt ude på landet i Latinamerika, Ebbe Schiøler, 

Udenrigsministeriet, DANIDA 

GENETIK 

Arvelighedslære og udviklingslære, Eigil Holm, Eigil Holms 

Forlag 

Genetik i billeder og bobler, Larry Gonick, Systime 

Genetik og gen-etik,Vagn Juhl Larsen og Søren Mark og 

Kirsten Selchau, Gyldendal Uddannelse 

Hvad gør generne? Vibeke Manniche og Peter Riis Hansen, 

Gyldendal Undervisning 

Kloning, Sally Morgan, Flachs 

BIOTEKNOLOGI 

Bioteknologi på godt og ondt,Tor Lif & Ingemar Ericson, 

Skoletjenesten 

Etik og Genteknologi – en debatbog, G.T. Petersen & 

K. E. Andersen,Tommeliden 

Genteknologi – trusler mod livet, Flemming Libner, Forum 

Kloning – Genteknologiens fremskridt, David Jefferis, 

Bogfabrikken Fakta 

Kloning, Sally Morgan, Flachs 

PELSDYRAVL 

Minkproduktion, Gunnar Jørgensen (red.), Dansk 

Pelsdyravlerforening 

Pelsdyrproduktion i Danmark, Dansk Pelsdyravlerforening 


Bakterier, virus og andre mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs 

Nyttige mikroorganismer, Robert Snedden, Flachs 


Charles Darwin,Thomas Hylland Eriksen,Tiderne Skifter 

Darwin og evolutionen, Poul Strathern, Polyteknisk Forlag 

Det ufattelige liv:Tanker om biologi og erkendelse, Bent 

Foltmann, Gyldendal 

Tror vi på Darwin? : Ja, alt tyder på, at evolutionsteorien holder 

stik, David Quammen, National Geographic Danmark 


Hvirveldyr, Kate Whyman, Flachs 

Se på fugle, Peder Jacobsen & Leif Schack-Nielsen (red.), Gad

FOTOLISTE 

Forside Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen 

S. 6-7 P. C. Skovgaard: Parti af Delhoved Skov 

ved Skarrre Sø. 1847. Statens Museum 

for Kunst, København. Foto © SMK Foto 

S. 10 øv. Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen 

m. Biofoto · Scanpix · Karsten Schnack 

n. Polfoto · Pressens Bild 

S. 11 øv. Polfoto · Bildhuset 

m. Biofoto · Scanpix · Klaus Bentzen 

n. Biofoto · Scanpix · Karsten Schnack 

S. 15 Polfoto · UPI 

S. 16 Biofoto · Scanpix · Lars Gejl 

S. 17 Biofoto · Scanpix · Anders Tvevad 

S. 18 BAM · Scanpix · Heine Pedersen 

S. 19 Polfoto · Jens Dige 

S. 22 øv. © Berth Wiklund 

n. Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen 

S. 23 Biofoto · Scanpix · Niels Fibæk 

S. 25 Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen 


S. 29 Biofoto · Scanpix · Steen Agger 

S. 30-31 n. tv. Biofoto · Scanpix · Leif Schack 

Nielsen 

m. Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech 

øv. th. Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen 

n. th. Polfoto · Kenneth Rosenkilde 

S. 36 Biofoto · Scanpix · Svend Tougaard 

S. 37 Biofoto · Scanpix · Michael Jensen 

S. 44 øv. Biofoto · Scanpix · Jesper Plambech 

n. Biofoto · Scanpix · Lars Gejl 

S. 45 Biofoto · Scanpix · Lars Laursen 

S. 46-47 Scanpix · Corbis · Brandon D. Cole 

S. 48 Biofoto · Scanpix · Michael Jensen 

S. 49 Biofoto · Scanpix · Ulla Koustrup 

S. 50 Biofoto · Scanpix · Jens Meulengracht- 

Madsen 

S. 51 øv. Biofoto · Scanpix · Michael Jensen 

m. Scanpix · Corbis · Stephen Frick 

n. Ocean Photo · Reinhard Dirscherl 

S. 52 øv. Naturfotograferna AB · Ingmar 

Holmåsen 

n. Biofoto · Scanpix · Gerth Hansen 

S. 53 1. Scanpix · Corbis · Stephen Frick 

2. Biofoto · Scanpix · Peter Marling 

3. Polfoto · Poul Saabye 

S. 54 Polfoto · SpacephotoS.com 

S. 55 1. Auscape Int. · Jürgen Freund 

2. Scanpix · Corbis · Stephen Frick 

3. © Leif Schack Nielsen 

S. 56 tv. Polfoto · Mauritius 

m. Foci Image Library · SPL · Michael 

Donne 

th. Polfoto · Aflo Foto Agency 

S. 57 øv. th. Polfoto · Bildhuset 

m. Polfoto · Picture Arts · Brian 

Hagiwara 

S. 59 øv. tv. Polfoto · Jørgen Nielsen 

n. th. Søren Lundberg 

S. 60 Polfoto · Kurt Johansen 

S. 61 Polfoto · Finn Frandsen 

S. 62 øv. BAM · Scanpix · Peter Mark 

n. Polfoto · Mauritius · Kupka 

S. 63 Polfoto · Topfoto 

S. 64 Anders V.Thomsen 

S. 66 Søren Lundberg 

S. 67 Polfoto · Picture Arts 

S. 69 Mary Evans Picture Library 

S. 70 øv. Scanpix · Peter Clausen 

n. Scanpix · Corbis 

S. 73 øv. th. BAM · Scanpix · David Trood 

n. tv. Scanpix · Corbis · Laura Dwight 

n. th. BAM · Scanpix · Lars Bahl 

S. 74-75 øv. Scanpix · Corbis · Mark Peterson 

tv. n. Polfoto · Johnny Frederiksen 

tv. m. ø. Polfoto · Thomas Borberg 

tv. m. n. Polfoto · Picture Arts · David 

Bishop 

th. Polfoto 

S. 77 1. øv. Polfoto · Jens Søndergaard 

2. Polfoto · Picture Arts · Gary Moss 

tv. Polfoto · Jan Sommer 

S. 78 Polfoto · Picture Arts · Paul Poplis 

S. 79 Polfoto 

S. 81 øv. Polfoto · Kim Agersten 

n. Scanpix · AGE · Marco Christofori 

S. 82 øv. Scanpix · Zefa · P. Ruttgers 

n. Foci Image Library · Holt Studios 

S. 84 Polfoto · AFP · John MacDougall 

S. 85 Polfoto · AP · François Mori 

S. 86 øv. tv. Gyldendals Billedbibliotek 

n. Polfoto 

S. 87 Scanpix · Reuters · Zohra Bensemra 

S. 88-89 Rikke Risom 

S. 90 Scanpix · Corbis · Robert Patrick 

S. 91 Eising · Stockfood · Scanpix 

S. 93 øv. th. Scanpix · Corbis · David Turnley 

n. th. Polfoto 

n. tv. Forest Light · Alan Watson 

S. 94 Erick Fernandes/ 

efernandes@worldbank.org 

S. 96 øv. Scanpix · Reuters 

Scanpix · Corbis · Nigel Dennis 

S. 97 Biofoto · Scanpix · Anders Tvevad 

S. 98 Nature Wildlife and The Environment 

© PhotoDisc 

S. 99 øv. Scanpix · Minden 

n. tv. Polfoto · Bildhuset 

n. th. Foci Image Library · SPL 

S. 100 Foci Image Library · SPL 

S. 107 øv. Foci Image Library · Biophoto Ass. 

S. 108 Jesper Clausen · Kopenhagen Fur 

S. 109 Scanpix · Corbis · Pannell 

S. 112 øv. Gyldendals Billedbibliotek 

n. Foci Image Library · SPL 

S. 115 1. + 2. Biofoto · Scanpix · Elvig Hansen 

3. Biofoto · Scanpix · Knud Garmann 


S. 119 tv. Novo Nordisk A/S 

th. Scanpix · Jonas Lemberg 

S. 121 Biofoto · Scanpix · Eva Rosenqvist 

175 

S. 123 BioPix 

S. 125 Polfoto · PA 



S. 130 Scanpix · Keld Navntoft 

S. 131 øv. Scanpix · Jakob Boserup 

n. Scanpix · Keld Navntoft 

S. 132 Scanpix · Corbis · Jerry Arciery 

S. 133 tv. Jesper Clausen · Kopenhagen Fur 

th. Scanpix · Søren Steffen 

S. 135 Jesper Clausen · Kopenhagen Fur 

S. 136 øv. Jesper Clausen · Kopenhagen Fur 

n. Polfoto · Jens Dresling 

S. 137 Polfoto · Jens Dresling 

S. 139 Scanpix · Jens Halling 

S. 140-141 

Scanpix · Corbis · Bettmann 


S. 143 th. Scanpix · Michael Medgyesi 

tv. Foci Image Library · SPL 


S. 147 øv. Polfoto · Kåre Viemose 

n. Foci Image Library · SPL 

S. 148 Polfoto · Jan Hjortshøj 

S. 149 tv. Polfoto · Picture Arts · Thomas Frick 

th. Foci Image Library · Holt Studios 

S. 150 Gyldendals Billedbibliotek 

S. 151 Scanpix · AKG 



S. 156 Scanpix · Minden Pictures · Pete Oxford 

S. 157 tv. øv. Biofoto · Scanpix · Kjeld Olesen 

th. Scanpix · Minden Pictures · Tui de Roi 

S. 158 Ulrik Pedersen 


S. 160 1. Biofoto · Scanpix · Anders Tvevad 

2. Scanpix · Minden Pictures · W. 

Kreiciwost 

3. Scanpix · Steffen Ortmann 

S. 164 øv. Biofoto · Scanpix · Dieter Betz 

n. Biofoto · Scanpix · Ulla Schmidt 


S. 166 tv. øv. BioPix 

tv. n. Biofoto · Scanpix · Niels Fabæk 

th. øv. Scanpix · Corbis · Chase Swift 

th. n. Scanpix · Corbis · John Conrad 

S. 167 øv. Scanpix · Minden Pictures · 

Momatiuk/Fastcott 

m. Biofoto · Scanpix · Jens Kirkeby 

n. Biofoto · Scanpix · Sven Halling 

S. 168 øv. Scanpix · Minden Pictures · Duncan 

Usher 

m. Biofoto · Scanpix · Sven Halling 

n. Jens Overgaard Christensen 

Bagside Fra venstre mod højre: 

Polfoto · Nonstock · Patryce Bak 

Biofoto · Scanpix · Gert S. Laursen 

Foci Image Library

Biologisystemet BIOS 

– Grundbog B 

1. udgave, 7. oplag 2007 

© 2005 Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk Forlag A/S, København 

Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen 

Faglig konsulent: Peter Bering 

Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler 

Tegninger:Theis Andersen 

Billedredaktør: Jessie Stafort 

Tryk: Narayana Press, Gylling 

Printed in Denmark 2007 

ISBN: 978-87-00-47898-5 

(ISBN-10: 87-00-47898-9) 

Kopiering fra denne bog må kun finde 

sted på institutioner, der har indgået 

aftale med Copy-Dan, og kun inden for 

de i aftalen nævnte rammer. 

Find Biologisystemet BIOS’ hjemmeside 

på www.bsb.gyldendal.dk 

www.gyldendal.dk/uddannelse

BIOS Grundbog B - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

BIOS Grundbog B - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?