Totaløkonomiske beregninger i statslig ... - Erhvervsstyrelsen

bygningsstyrelsen.dk

Totaløkonomiske beregninger i statslig ... - Erhvervsstyrelsen

Totaløkonomiske

beregninger

i statslig

byggevirksomhed

VEJLEDNING


By- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 1

1216 København K.

Telefon 33 92 61 00

Telefax: 33 92 61 64

www.bm.dk

Grafisk tilrettelægning: Ole Krejsing

Repro & Tryk: Kailow Graphic

Oplag: 1.000

Oktober 2001

ISBN 87-90836-54-5

Edb-værktøj og vejledning kan købes hos

Byggecentrum Boghandel

Lautrupvang 1B

2750 Ballerup

Telefon: 7012 0600

Telefax: 7012 0800

E-mail: byggec@byggecentrum.dk

Pris 150,- kr.

Vejledningen må kun citeres med kildeangivelse.


Vejledning om

udarbejdelse

af totaløkonomiske

beregninger

i statslig

byggevirksomhed


Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

0 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

1 Generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.1 Totaløkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.2 Beregningssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

2 Beregning af totaløkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

3 Skemaer og fremgangsmåde ved anvendelse . . . . . . . . . 12

3.1 Initiativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

3.1.1 Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

3.1.2 Samleskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

3.1.3 Totaløkonomi (Anlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

3.1.4 Totaløkonomi (Drift) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

3.2 Projektskemaer (FBT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

3.2.1 Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

3.2.2 Samleskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

3.2.3 Totaløkonomi (Drift) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

3.2.4 Totaløkonomi (Anlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

3.2.5 Eksempler – Gruppe 1-4 og Installationer . . . . . . . . . . 26

3.3 Rådgiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3.3.1 Dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3.4 Kvalitetssikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

4 De vigtigste forudsætninger og definitioner . . . . . . . . . 35

5 Supplerende litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

2 Indholdsfortegnelse


Forord

Totaløkonomi er i de senere år blevet genstand for stigende bevågenhed.

Således blev der med virkning fra den 1.1.1998 indført

krav om totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt

støttet byggeri, i hvilken forbindelse By- og Boligministeriet lod

udarbejde det totaløkonomiske beregningsprogram TRAMBO-

LIN. Med udsendelse af bekendtgørelse nr. 202 af 23.3.2000 om

kvalitetssikring af byggearbejder er der med virkning fra den

1.5.2000 fastsat et tilsvarende krav om totaløkonomiske vurderinger

af bl.a. statsligt byggeri.

Beregningsværktøjet med tilhørende vejledning er oprindelig udarbejdet

af Forsvarets Bygningstjeneste til intern brug. På grundlag af

praktisk afprøvning har Samordningsudvalget for den Statslige

Ejendomsforvaltning (SEF) imidlertid fundet beregningssystemet

velegnet til brug i statslig byggevirksomhed og har på denne baggrund

iværksat en videreudvikling, således at værktøjet i sin foreliggende

udformning tilgodeser de statslige byggeadministrationers

forskellige behov.

Primo oktober 2001 har Forsvarets Bygningstjeneste overdraget

den foreliggende version af totaløkonomiværktøj og vejledning til

By- og Boligmisteriet, der samtidig har stillet værktøj og vejledning

til rådighed for de statslige byggeadministrationer. By- og Boligministeriet

vil fremover forestå den videre udvikling og vedligeholdelse

af beregningssystemet samt iværksætte opsamling af praktiske

erfaringer med systemet.

Forord

3


0. Indledning

Gennemførelse af totaløkonomiske vurderinger og beregninger er

blevet aktualiseret med By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr.

202 af 23.3.2000 om kvalitetssikring af byggearbejder. I bestemmelsen

i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, stilles der krav om, at der

foretages en totaløkonomisk vurdering af byggeriets anlægs- og

driftsøkonomi.

De statslige bygherrer er herefter ansvarlige for, at der gennemføres

totaløkonomiske beregninger i forbindelse med planlægning og

gennemførelse af byggesager.

I medfør af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, finder

bekendtgørelsen – og dermed kravet om totaløkonomiske vurderinger

– også anvendelse på ombygningsarbejder, når disse gennemføres

efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i

det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag.

Et gennemgående princip i kvalitetssikringsbekendtgørelsen er

princippet om metodefrihed. Bekendtgørelsen angiver således ikke

udtømmende, hvorledes kvalitetssikringsindsatsen skal udføres. Tilsvarende

foreskriver bekendtgørelsen heller ikke noget bestemt

omfang eller resultat af de totaløkonomiske vurderinger, ligesom

bekendtgørelsen ej heller foreskriver en bestemt fremgangsmåde.

Derfor er bygherren, såvel hvad angår den egentlige kvalitetssik-

4 0. Indledning


ingsindsats som de totaløkonomiske vurderinger, i princippet frit

stillet med hensyn til valg af metode.

I overensstemmelse hermed er anvendelse af nærværende totaløkonomiske

beregningsværktøj med tilhørende vejledning ikke et krav

men et tilbud til de statslige bygherrer. Beregningssystemet er et

bygherreværktøj, der er udformet dels med henblik på bygherrens

opfyldelse af kravet i kvalitetssikringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2,

dels med henblik på bygherrens dialog med de(n) tekniske rådgiver(e).

I totaløkonomiværktøjet indgår prisdata hentet fra V&S Byggedata.

Rådighed over/brug af værktøjet forudsætter således, at den

enkelte statslige byggeadministration indgår aftale(r) med Byggecentrum

om engangsanskaffelse(r) og/eller køb af abonnement(er),

der sikrer løbende opdatering af V&S Byggedata.

Vejledningen er udformet som en guide til beregningssystemets forskellige

skemaer og er tænkt anvendt i forbindelse med den praktiske

gennemførelse af de totaløkonomiske beregninger ved hjælp af

nærværende regnearksbaserede (MS-Excel) totaløkonomiværktøj.

0. Indledning

5


1. Generelt

1.1. Totaløkonomi

Den totaløkonomiske tankegang tager udgangspunkt i en helhedsbetragtning,

der omfatter såvel anlægsudgifter som efterfølgende

driftsudgifter herunder udgifter til bl.a. vedligehold, rengøring og

forsyning.

Ved en beregning af totaløkonomien afdækkes sammenhængen

mellem anlægs- og driftsudgifter, idet valg af materialer og løsninger

af god kvalitet og holdbarhed på langt sigt vil medføre et mindre

behov for genopretning og udskiftning under driften. En større

investering i kvalitet og holdbarhed fra starten vil derfor, rent

totaløkonomisk, normalt kunne betale sig frem for at vælge billigere

materialer med kortere levetid.

Ved at synliggøre den økonomiske konsekvens af de valg, der træffes

ved planlægningen af et byggeri, er beregning af totaløkonomi et

godt redskab i beslutningsprocessen, da det muliggør sammenligning

af alternative løsninger. De totaløkonomiske vurderinger bør

derfor indgå så tidligt som muligt i planlægningen af byggeriet.

En beregning af totaløkonomien for et byggeri omfatter de samlede

udgifter til anlæg og drift i brugstiden, dvs. den periode byggeriet

forventes at blive anvendt til det samme formål.

6 1. Generelt


En totaløkonomiberegning består generelt af følgende

hovedpunkter:

• Fastlæggelse af byggeindeks, beregningsperiode (brugstid),

arealer (bebygget areal og bruttoareal)– beregningsforudsætninger.

• Beregning af anlægsudgiften herunder udgifter til rådgivning

mv.

• Beregning af udgifter til vedligehold herunder udgifter til

løbende vedligehold og opretning.

• Beregning af de årlige fælles driftsudgifter herunder udgifter

til forsyning (opvarmning, vand, belysning, renovation og

afløb mv.) samt udgifter til rengøring (udvendig og indvendig

renhold og rengøring).

• Beregning af de årlige udgifter til forvaltning, bl.a. skatter og

afgifter.

Ved beregning af totaløkonomi for et byggeri grupperes udgifterne

i anlægsudgifter og i driftsudgifter.

1.2. Beregningssystem

Beregningssystemet, der er baseret på Microsoft Excel (5.0), findes

på vedlagte cd-rom. Systemet muliggør en elektronisk beregning af

totaløkonomien.

Forud for anvendelse af beregningssystemet bør der oprettes et

bibliotek i Microsoft Excel med mapper til brug for de enkelte byggeprojekter.

Beregningssystemet består af en række skemaer, der skal anvendes

ved gennemførelse af de totaløkonomiske beregninger. Skemaerne

1. Generelt

7


kopieres fra cd-rom’en og lagres i en mappe oprettet til det aktuelle

projekt, hvorefter de er klar til brug.

I skemaerne er der på forhånd indlagt en række data, der som standard

udgør grundlaget for beregningerne, bl.a. indgår nøgletal fra

V&S Byggedata – Prisbøger med hensyn til m 2 -priser for anlæg af

forskellige kategorier af bygninger, priser på diverse bygge- og

anlægsarbejder og bygningsdele samt oplysninger om udgifter til

drift mv. Alle priser i skemaerne er indlagt eksklusive moms.

Der er ikke taget hensyn til de eventuelle geografisk betingede prisforskelle.

Standardprisniveauet for de indlagte prisdata er „Sjælland

uden for hovedstadsområdet“ svarende til prisfaktor 1,00.

Beregning af totaløkonomien sker i det prisindeks, der indtastes

som en beregningsforudsætning på forsideskemaet. Der regnes som

standard med reguleringsindeks for boligbyggeri. I samtlige skemaer

er der indlagt en automatisk indeksering, dvs. at alle beregninger

indekseres på baggrund af det indtastede indeks.

Totaløkonomien beregnes og opgøres i faste nutidspriser på baggrund

af det vedtagne indeks, dvs. at der ikke tages hensyn til inflation.

På nuværende tidspunkt indgår eventuelle kapitaludgifter i

forbindelse med forrentning ikke i beregningerne.

Skemaerne indeholder felter, der er åbne for indtastning af forudsætninger

for beregning af totaløkonomien. Alle åbne felter er markeret

med gul farve. Oplysninger der indtastes i de gule felter kan

erstattes ved overskrivning. Andre felter i anden farve er skrivebeskyttede

og låste for indtastning. Disse felter vil automatisk blive

udfyldt med oplysninger fra de øvrige skemaer.

8 1. Generelt


Ved beregning af totaløkonomien for et projekt, hvori der indgår

flere bygninger, forskellige kategorier af bygninger eller forskellige

funktioner i den enkelte bygning opdeles beregningen på hver

enkelt del. Der udfyldes et sæt skemaer for hver totaløkonomiberegning,

dvs. for hver enkelt bygning eller for hver funktion i bygningen.

Projektets totaløkonomi som helhed findes ved sammenlægning

af resultaterne af de enkelte delberegninger i et

opsamlingsskema.

1. Generelt

9


2. Beregning af totaløkonomi

De totaløkonomiske beregninger gennemføres på forskelligt

detaljeringsniveau afhængigt af, hvilken fase projektet befinder sig i

– initiativ, programmering, projektering etc.

I den indledende initiativfase udarbejdes der totaløkonomiske

overslag i forbindelse med beslutningsgrundlaget for valget af løsning

ved f.eks. et opstået lokalebehov – Skal der bygges nyt eller

bygges om? – Er der mulighed for at købe eller leje lokaler? I denne

fase vurderes totaløkonomi på grundlag af erfaringspriser for de

forskellige kategorier af bygninger.

I programmeringsfasen udarbejdes der totaløkonomiske beregninger

i forbindelse med afvejning af udgiftsfordelingen mellem

anlægsudgifter og driftsudgifter ved valg af bl.a. kvalitetsniveau. I

denne fase vurderes totaløkonomi på hovedbygningsdelsniveau – se

afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.

Under projekteringen ajourføres de totaløkonomiske beregninger

fortløbende i forbindelse med projektets detaljering, hvor bygningen

nedbrydes i enkelte dele, der kan beskrives i konkrete mængder

i bl.a. mængdefortegnelser. I projektfaserne vurderes totaløkonomi

på bygningsdels- eller eventuelt komponentniveau.

Under udførelsen ajourføres de totaløkonomiske beregninger i

forbindelse med en eventuel beslutning om væsentlige ændringer af

10 2. Beregning af totaløkonomi


f.eks. udførelsesmetode, konstruktioner, materialer eller kvalitet

såfremt ændringen vurderes at få indflydelse på totaløkonomien.

Det er bygherrens opgave at stille krav til sine rådgivere om at udføre

de totaløkonomiske beregninger som en del af rådgivernes

ydelser under henholdsvis projektering og projektopfølgning.

Under byggesagens forløb udfører bygherren uafhængigt af rådgiveren

totaløkonomiske overslag og beregninger til brug ved kvalitetssikring

af rådgiverens beregninger.

I beregningssystemet er der indbygget en kvalitetssikringsdel, hvor

bygherrens og rådgiverens beregninger sammenstilles automatisk.

2. Beregning af totaløkonomi

11


3. Skemaer og fremgangsmåde

ved anvendelse

Den vedlagte cd-rom indeholder følgende sæt af skemaer:

Initiativ og Projektskemaer til brug for bygherren ved beregning af

totaløkonomien i de indledende faser samt under projektering og

udførelse, Rådgiver – til brug for rådgiveres beregning af totaløkonomi

under projektering og udførelse samt Kvalitetssikring til brug

ved bygherrens kvalitetssikring af rådgiverens beregninger.

Skemaerne er samlet i to mapper A og B.

Mappe A indeholder følgende skemasæt: Initiativ, Projektskema

(FBT), Rådgiver og Kvalitetssikring. Ved beregning af totaløkonomi

for et projekt, der alene omfatter en enkelt bygning, bygningskategori

eller funktion kopieres skemaerne fra mappe A.

Mappe B indeholder følgende skemasæt: Initiativ, 5 stk. Projektskemaer

(FBT.1–FBT.5), et opsamlingsskema (FBT), Rådgiver og

Kvalitetssikring. Opsamlingsskemaet opsummerer automatisk beregningsresultaterne

fra de enkelte projektskemaer. Projektets samlede

totaløkonomi fremgår således af opsamlingsskemaet. Omfatter

projektet flere (op til 5) forskellige bygninger, bygningskategorier

eller funktioner kopieres skemaerne fra mappe B.

Beregningssystemet forudsætter, at skemasættene: Projektskema(er),

Rådgiver og Kvalitet indgår samlet i de totaløkonomiske beregninger.

12 3. Skemaer og deres udfyldelse


Det skal derfor bemærkes, at disse skemasæt skal kopieres samlet fra

henholdsvis mappe A og B til den aktuelle projektmappe.

Hvert skemasæt består dels af skemaer, der skal udfyldes og dels af

skemaer, hvortil oplysninger overføres automatisk. De sidstnævnte

er samleskemaer og skemaer til kvalitetssikring.

Principielt er de forskellige sæt af skemaer ens med hensyn til

opbygning, indhold og anvendelse.

3.1. Initiativ

I initiativfasen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering

af totaløkonomien:

• Forside

Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger

mv.) samt resultaterne af de totaløkonomiske beregninger.

• Samleskema

Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer – Anlæg

og Drift – oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter.

• Totaløkonomi (Anlæg)

Anlægsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som

grundlag for beregningen.

• Totaløkonomi (Drift)

Driftsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som

grundlag for beregningen.

3.1.1. Forside

Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante

administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule

felter:

3. Skemaer og deres udfyldelse

13


• Bygningskategori – f.eks. administrationsbyggeri, se andre

eksempler under afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.

• Projektidentifikation, – f.eks. nummer eller navn.

• Dato – oprettelse af skema.

• Projektnavn – udfyldes med opgavens titel.

• Initialer/navn – på ansvarlig der udfylder skema.

• Inflationsprocent – anvendes ikke på nuværende tidspunkt.

• Bebygget areal i m 2 .

• Bruttoareal – bygning i m 2 .

• Veje og pladser – areal i m 2 .

• Byggeindeks – aktuelt indeks, se afsnit 4, Forudsætninger og

definitioner.

• Realrente – pålægges projektet kapitaludgift markeres der i det

gule felt og den aktuelle rentesats indtastes. Anvendes ikke generelt

i beregninger på nuværende tidspunkt.

• Brugstid i år – se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.

• Belastningsgrad vælges ved markering i det relevante felt,

se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.

• Den aktuelle facilitet (bygningskategori) vælges ved markering

i det relevante felt i skemaet.

• Ombygning ved leje/køb – behov for ombygning ved leje

eller køb af den ønskede facilitet.

• Ombygningspris ved leje /køb – udfyldes med oplysning om

den aktuelle udgift til ombygning ved leje eller køb af den

ønskede facilitet. Udgiften kan beregnes ved hjælp af Projektskema

(FBT-skema).

• Købspris – udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til

erhvervelse af den ønskede facilitet. Det forudsættes, at køber

selv afholder udgift til ombygning af den ønskede facilitet jf.

ovenfor. Oplysning om købspris indhentes på det lokale ejendomsmarked.

14 3. Skemaer og deres udfyldelse


Forside


• Lejeudgift – udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til

leje af den ønskede facilitet. Det undersøges om udlejer ønsker at

afholde eventuel udgift til ombygning, der inkluderers i lejeudgiften.

Oplysning om husleje indhentes på det lokale ejendomsmarked.

Resultatet af beregningerne ved henholdsvis nybyggeri, køb og leje

overføres fra samleskemaet til forsiden. Resultaterne udgør grundlaget

for sammenligning, vurdering og valg af løsningsmodel.

Totaløkonomien fremgår som henholdsvis:

• En totaludgift.

• En udgift pr. m 2 pr. år.

3.1.2. Samleskema

Der skal ikke indtastes i samleskema.

I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis

forside og underliggende skemaer – Drift og Anlæg.

Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i

forbindelse med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis

forvaltning (B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning

(D).

Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i beregning

på nuværende tidspunkt.

I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af

udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise

andel af projektets/byggeriets totaludgift.

16

3. Skemaer og deres udfyldelse


Samleskema


3.1.3. Totaløkonomi (Anlæg).

Skemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata, „Bygningsdele“

for de forskellige kategorier af bygninger. Nøgletallene danner sammen

med de øvrige projektforudsætninger grundlaget for beregning

af anlægsudgifterne.

Hvis der ikke umiddelbart kan stilles areal til rådighed for nybyggeri

indtastes evt. købspris af grund i det gule felt.

Udgiften til inventar beregnes som en procentdel af den samlede

anlægsudgift – procentsatsen kan indtastes i det gule felt.

Udgifter til andre omkostninger (honorarer, uforudselige udgifter

mv.) beregnes som en procentsats af den samlede anlægsudgift –

procentsatsen kan indtastes i det gule felt.

3.1.4. Totaløkonomi (Drift)

Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata,

„Renovering & Drift – Brutto“for de forskellige bygningskategorier.

Nøgletallene danner sammen med de øvrige projektforudsætninger

grundlaget for beregning af driftsudgifterne.

3.2. Projektskemaer (FBT)

I programmerings- og projekteringsfaserne samt eventuelt under

udførelsen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering af

totaløkonomien:

• Forside

Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger

mv.) samt resultatet af de totaløkonomiske beregninger.

18

3. Skemaer og deres udfyldelse


Anlægsskema

Driftsskema


• Samleskema

Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer – Anlæg

og Drift – oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter.

• Totaløkonomi (Drift) (2 sider)

Driftsskemaet indeholder beregning af udgifter til bygningsdrift.

• Totaløkonomi (Anlæg) (2 sider)

Anlægsskemaet indeholder beregning af anlægsudgifter herunder

udgifter til rådgivning mv.

• Eksempler: GRUPPE 1-4 og Installationer

Indeholder eksempler på udvalgte bygningsdele samt bygge- og

anlægsarbejder til brug for de totaløkonomiske beregninger.

3.2.1. Forside

Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante

administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule

felter:

• Bygningskategori – f.eks. administrationsbyggeri, undervisningsbyggeri,

værkstedsbyggeri, laboratoriebyggeri etc.

• Projektidentifikation – f.eks. nummer eller navn.

• Dato – oprettelse af skema.

• Projektnavn – opgavens titel.

• Den aktuelle Fase i projektforløbet f.eks. byggeprogram,

projektforslag etc.

• Initialer/navn på ansvarlig, der udfylder skema.

Realrente – anvendes ikke i beregningerne på nuværende

tidspunkt.

• Anlægsramme – den økonomiske ramme for projektet.

• Brugstid i år – se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.

• Bebygget areal i m 2

• Bruttoareal – bygning i m 2

20

3. Skemaer og deres udfyldelse


Forside


• Veje og pladser – areal i m 2 .

• Byggeindeks – aktuelt indeks.

• Belastningsgrad vælges ved markering i felt.

• Den ønskede facilitet vælges ved markering i det relevante felt.

Resultatet af beregningerne overføres fra samleskemaet til forsiden.

Byggeriets totaløkonomi fremgår som henholdsvis:

• Totaludgift.

• Udgift pr. m 2 .

• Udgift pr. år.

• Udgift pr. m 2 pr. år.

3.2.2. Samleskema

Der skal ikke indtastes i samleskema.

I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis

forside og underliggende skemaer – Drift og Anlæg.

Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i forbindelse

med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis forvaltning

(B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning (D).

Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i beregningerne

på nuværende tidspunkt – se afsnit 4, Forudsætninger og

definitioner.

I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af

udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise

andel af byggeriets totaludgift.

22 3. Skemaer og deres udfyldelse


Samleskema


3.2.3. Totaløkonomi (Drift)

I driftsskemaet beregnes og opsummeres udgifter til vedligehold og

opretning samt drift (forsyning, rengøring mv.) i den samlede

brugstid.

Der indtastes normalt ikke i driftsskemaet. Beregning sker som

udgangspunkt på baggrund af de indlagte nøgletal for drift, der

sammen med de øvrige projektforudsætninger danner grundlaget

for en automatisk beregning af driftsudgifterne. Dvs. at skemaet

udfyldes på grundlag af data fra forsiden samt data fra underliggende

skemaer med bl.a. eksempler på bygningsdele.

De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der

kan udføres en manuel beregning ud fra andre forudsætninger end

de indlagte nøgletal. Hvis der i forbindelse med et projekt f.eks.

stilles særlige krav med hensyn til bygningsdele, herunder installationer,

administrative forhold eller forsyningsforhold, kan de

konkrete mængder og enhedspriser indtastes inden for de emner

(underkonti), hvor det er nødvendigt.

Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata,

„Renovering & Drift – Brutto“ for de forskellige bygningskategorier.

24 3. Skemaer og deres udfyldelse


Driftsskema


3.2.4. Totaløkonomi (Anlæg)

I anlægsskemaet beregnes og opsummeres anlægsudgifter herunder

udgifter til rådgivning mv.

Udgifterne til anlæg bliver som standard opsummeret og overført

fra de underliggende skemaer med eksempler på bygningsdele og

bygningsarbejder.

De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der

kan indtastes mængder og enhedspriser for de bygningsdele i et

konkret byggeri, der enten ikke fremgår af eksemplerne fra de

underliggende skemaer eller eventuelt kræver supplerende oplysninger

og/eller beregning.

3.2.5. Eksempler – Gruppe 1-4 og Installationer

Skemaerne indeholder en række udvalgte bygningsdele herunder

installationer og bygningsarbejder, der som udgangspunkt skulle

være dækkende for en overslagsmæssig beregning af totaløkonomien

for et byggeri inden for hver af de indlagte bygningskategorier.

For hver af de udvalgte bygningsdele beregnes udgiften til anlæg

samt vedligehold og genopretning automatisk.

Bemærk, at der for hvert emne kan vælges om beregningen skal gennemføres

automatisk ud fra indlagte standardformler bl.a. med hensyn

til størrelser på mængder, eller om beregning skal gennemføres

ved manuel indtastning ud fra individuelle forudsætninger. Valg af

beregningsmetode sker ved markering i det gule felt.

26 3. Skemaer og deres udfyldelse


Anlægsskema


• Gruppe 1 indeholder: terrænarbejder (1), fundament ved terrændæk

(2), fundament for indevæg (3) og terrændæk (4).

• Gruppe 2 indeholder: ydervæg (5), indervæg (6), etagedæk (7),

trapper og ramper (8), tagkonstruktioner (9), bærende kon-

struktioner (10) og tagelementer (11).

• Gruppe 3 indeholder: yderdøre (12), hejseporte (13), vinduer

(14), indvendige døre (15) og lofter (16).

• Gruppe 4 indeholder: belægning, terræn (17), indvendige fla-

der (18), dæk og gulve (19) og tagoverflader (20).

• Installationer indeholder: tekniske installationer (21), CTSanlæg

og inventar (23).

For hver bygningsdel eller bygningsarbejde er der indlagt forskellige

løsningsmuligheder med hensyn til omfang, materialevalg og konstruktioner

mv. med tilhørende data fra V&S Byggedata, „Bygningsdele“

herunder enhedspris og forventet levetid samt udgifter

til vedligehold og genopretning.

Indeks for de indlagte data fremgår af GRP. 1-skemaet øverst. Ved

overførsel af data til de øvrige skemaer (Anlæg og Drift) indekseres

alle priser automatisk i forhold til det aktuelle indeks indtastet på

forsiden.

En beregning af den konkrete mængde af hver enkelt bygningsdel

kan ske enten automatisk på grundlag af de indlagte beregningsformler

og projektforudsætninger indtastet på forsiden eller ved

manuel indtastning i skemaernes gule felter. Husk ved gennemførelse

af manuel beregning at markere i det gule felt ved hvert

emne.

For hver relevant bygningsdel vælges den ønskede løsning fra „listen“

ved markering i feltet „Valg“.

28 3. Skemaer og deres udfyldelse


Eksempler


Hvis eksemplerne i skemaerne ikke er dækkende for det konkrete

byggeri, kan de indlagte data overskrives ved indtastning i de gule

felter og erstattes af tilsvarende oplysninger (evt. fra V&S Byggedata,

„Bygningsdele“ eller egne erfaringstal mv.) for den ønskede løsning:

• Mængde – antal stk., m 2 , lbm. etc.

• Pris – pr. enhed, stk., m 2 , lbm. etc.

• Levetid – forventet minimums levetid og maksimums levetid.

• Vedligeholdsudgift – indtastes som en procentdel af anlægsudgiften.

• Genopretningsudgift – indtastes som en procentdel af anlægsudgiften.

For at bevare den automatiske indeksering ved overskrivning af de

indlagte data, er det vigtigt, at enhedspriser indlægges i det indeks,

som fremgår af GR 1-skemaet.

Ved de bygningsdele f.eks. gulvbelægning, indvendige vægge og lofter,

hvor der i et byggeri kan forventes at indgå flere forskellige typer

af materialer eller løsninger, kan der ved markering i feltet „Procentuel

fordeling“ vælges en manuel procentuel fordeling af de forskellige

materialer eller løsninger. De konkrete procenter indtastes herefter

i de gule felter. Der er som en hjælpefunktion indlagt en

automatisk sammenlægningskontrol af de indtastede procenter.

I V&S Byggedata, „Bygningsdele“ er der for de fleste bygningsdele

eller emner angivet enhedspriser for henholdsvis små, mellem og

store mængder. Ved en manuel indtastning af alternative løsninger,

hvor data hentes fra V&S, bør der af hensyn til diverse usikkerheder

altid vælges den enhedspris, der ligger lige over – dvs. er større

end den, der med hensyn til antal enheder vil være aktuel for det

konkrete projekt.

30 3. Skemaer og deres udfyldelse


Eksempel


Beregninger og indtastninger i skemaet kan ske fortløbende under

projekteringen i forbindelse med detaljeringen af projektet.

3.3. Rådgiver

Til brug for de eksterne rådgiveres udarbejdelse af de totaløkonomiske

beregninger findes der et sæt skemaer samt en vejledning.

Rådgivers skemaer omfatter: Forside, Samleskema, Totaløkonomi

(Drift), Totaløkonomi (Anlæg) og Hjælpeskema.

Det fremgår af vejledningen til rådgiver, hvordan skemaerne skal

udfyldes. Skemaerne svarer i princippet til bygherrens projektskemaer

bortset fra, at der ikke på forhånd er indlagt nøgletal (prisdata

mv.) og beregningsformler, ligesom der heller ikke findes skemaer

med eksempler på bygningsdele.

Skemaerne til rådgiver kopieres fra projektmappen til en diskette.

Forinden disketten udleveres til rådgiver udfyldes forsiden – de blå

felter – med de projektspecifikke og administrative forudsætninger

for de totaløkonomiske beregninger (bygningskategori, projektidentifikation,

projekt navn – opgavens titel, anlægsramme, bebygget

areal, bruttoareal, brugstid og byggeindeks). Bemærk, at forsidearket

herefter bør skrivebeskyttes, således at rådgiver ikke har

mulighed for at ændre de indtastede oplysninger. Det skal bemærkes,

at rådgiver har metodefrihed til at vælge sine egne tal, dvs. størrelsen

og indhold af de mængder og enhedspriser, der skal indgå i

beregningerne. Skemaerne er et udtryk for bygherrens krav til aflevering

og dokumentation af beregningerne.

3.3.1. Dokumentation

Der udfyldes skemaer for hver bygningskategori og/eller funktion,

der indgår i byggeriet. Skemaerne kan f.eks. ved afslutning af hver

32 3. Skemaer og deres udfyldelse


fase (initiativ, programmering og projektering samt ved byggeriets

afslutning) indgå som dokumentation for de gennemførte beregninger

samt for byggeriets totaløkonomi.

3.4. Kvalitetssikring

Kvalitetssikringsdelen består af følgende skemaer: Forside, Samleskema,

Totaløkonomi (Drift), Totaløkonomi (Anlæg), der i opbygning

svarer til de øvrige skemaer.

Der skal ikke tastes i kvalitetssikringsskemaerne.

Til brug for kvalitetssikringen afleverer rådgiver en diskette med

resultatet af sine beregninger dvs. de udfyldte skemaer. Indholdet af

disketten kopieres til mappen for det aktuelle projekt.

Af nedenstående figur fremgår sammenhængen mellem bygherrens

og rådgivers beregninger i kvalitetssikringsdelen.

Bemærk ved gennemførelse af kvalitetssikringen, at bygherrens

Projektskemaer (FBT-skemaer) og rådgivers skemaer altid skal

åbnes, inden åbning af kvalitetsskemaerne. Dette sikrer, at resultaterne

fra henholdsvis projektskemaer og rådgiverskemaer automatisk

overføres til kvalitetssikringsskemaerne.

Eventuelle afvigelser mellem bygherrens og rådgivers beregninger vil

fremgå af de enkelte kvalitetssikringsskemaer. Hvis bygherren har

3. Skemaer og deres udfyldelse

33


eregnet en større udgift end rådgiver til f.eks. etablering af tag vil

afvigelsen fremgå med røde tal i skemaerne, omvendt vil en større

udgift beregnet af rådgiver fremgå med sorte tal.

Skemaerne skal principielt fungere som udgangspunkt for dialogen

imellem bygherre og rådgiver, hvor der fokuseres på eventuelle forskelle

mellem resultaterne. Ved vurderingen af eventuelle forskelle

må afvigelser på mere end ca. 10 % (+/-) give anledning til en drøftelse

med rådgiver af resultatet samt eventuelt beregningsforudsætningerne.

Ved vurderingen af beregningsresultaterne skal man være opmærksom

på, at beregningsværktøjet regner meget præcist. Fortolkningen

af resultaterne skal derfor tage højde for den usikkerhed selve metoden

og de enkelte data er forbundet med.

34 3. Skemaer og deres udfyldelse


4. De vigtigste forudsætninger

og definitioner

Belastning – Den skønnede belastning (høj/middel/ lav) for byggeriet

med hensyn til de påvirkninger byggeriet udsættes for på grund

af den brugs- og tidsmæssige anvendelse.

Belastningen af et byggeri er afgørende for, hvor lang en levetid der

kan forventes, dvs. at en høj belastning umiddelbart vil betyde en

kortere levetid.

Der regnes normalt med en middel belastning. Dvs. at den automatiske

beregning af totaludgiften som standard tager udgangspunkt

i en middel belastning og en middel levetid.

Brugstid – Den tid byggeriet forudsættes anvendt til samme formål.

Der regnes her normalt med en brugstid på 30 år, men andre brugstider

kan fastsættes efter de aktuelle forhold. Beregningsperioden på

30 år afspejler de almindelige betingelser for optagelse af lån og vurderes

generelt at være den maksimale periode, hvor de fastlagte forudsætninger

for beregningen kan forventes at være gældende.

Bruttoareal – Bruttoarealet omfatter arealet af samtlige etager.

Bygningskategorier – Følgende bygningskategorier er indlagt i

beregningssystemet: administrationsbyggeri, undervisningsbyggeri,

indkvarteringsbyggeri, idrætshal, værkstedsbyggeri, laboratoriebyggeri,

tjenesteboliger, lager-/depotbyggeri, landbrugsbyggeri og infirmerier.

4. De vigtigste forudsætninger og definitioner

35


Ved beregning af totaløkonomien for et kompleks af forskellige bygningskategorier

eller for en bygning med forskellige funktioner gennemføres

der beregninger for hver bygning og/eller funktion for sig.

Faste priser – Alle udgifter beregnes i faste priser, dvs. at der ikke

tages hensyn til inflation.

Hovedbygningsdele – En bygning kan opdeles og beskrives overordnet

i hovedbygningsdele bestående af: bygningsbasis, primære

bygningsdele, bygningskomplettering, bygningsoverflader, VVSanlæg,

El- og mekaniske anlæg, inventar og udstyr – jf. „Vejledning

i anvendelse af byggesagsrapporten vedrørende statslige byggearbejder“,

1986, Byggestyrelsen.

Kontoplan – Med hensyn til opdeling på kontonumre svarer

opbygning af skemaerne til bilag 2 og 3 i „Vejledning i anvendelse

af byggesagsrapporten vedrørende statslige byggearbejder“, 1986,

Byggestyrelsen.

Moms – Alle beregninger gennemføres på baggrund af nøgletal eksklusive

moms.

Nøgletal – I beregninger indgår nøgletal fra V&S Priser Byggedata:

„Bygningsdele“ og „Renovering & Drift – Brutto“. Nøgletal kan

tage udgangspunkt i erfaringer eller beregninger. Nøgletal er værdier

som man – f.eks. i en branche – er blevet enige om. Forudsætningerne

for nøgletallene er dokumenteret, og nøgletallene kan

anvendes som et ensartet sammenligningsgrundlag. I såvel Initiativ

som i projektskemaet er driftsudgifterne baseret på nøgletal, der er

baseret på V&S prisbøger. Nøgletallene er samlet i skjulte mapper.

36 4. De vigtigste forudsætninger og definitioner


Herudover er anlægsudgifterne i Initiativ ligeledes baseret på nøgletal

fra V&S prisbøger, samlet på sum af undergrupper. Den systemansvarlige

har ansvaret for den årlige opdatering af diverse tabeller.

Opretning – Formålet med opretning er at bringe byggeriet helt

eller delvist op på niveauet „som bygget“. Ved opretning kan f.eks.

udtjente bygningsdele udskiftes. Udgifter til opretning forfalder

punktvis i brugsperioden.

Prisindeks – Der regnes som standard med reguleringsindekset for

boligbyggeri, Indeks i alt, medio år.

I samtlige skemaer er indlagt automatisk indeksering, dvs. at alle

beregninger indekseres automatisk på baggrund af indeks angivet på

forsideskemaet.

Totaløkonomi – En bygnings totaløkonomi (levetidsomkostninger)

defineres generelt som en kapitalisering af samtlige udgifter til

anlæg og drift af en bygning i dens levetid samt evt. fjernelse.

4. De vigtigste forudsætninger og definitioner

37


5. Supplerende litteratur

Redegørelse for beregningsmetoder, anvendelsesmuligheder

mv. er også beskrevet i:

„Vejledning om totaløkonomi i byggeriet“, 1989, Byggestyrelsen.

„Beskrivelse af totaløkonomi som styringsværktøj i byggeri“,

1993, Foreningen af Rådgivende ingeniører.

38 5. Supplerende litteratur


By- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 1

1216 København K.

Telf. 33 92 61 00

Fax: 33 92 61 64

Oktober 2001

ISBN 87-90836-54-5

Pris kr. 150,-

More magazines by this user
Similar magazines