Totaløkonomiske beregninger i statslig ... - Erhvervsstyrelsen
Totaløkonomiske beregninger i statslig ... - Erhvervsstyrelsen
Totaløkonomiske beregninger i statslig ... - Erhvervsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Totaløkonomiske</strong><br />
<strong>beregninger</strong><br />
i <strong>statslig</strong><br />
byggevirksomhed<br />
VEJLEDNING
By- og Boligministeriet<br />
Slotsholmsgade 1<br />
1216 København K.<br />
Telefon 33 92 61 00<br />
Telefax: 33 92 61 64<br />
www.bm.dk<br />
Grafisk tilrettelægning: Ole Krejsing<br />
Repro & Tryk: Kailow Graphic<br />
Oplag: 1.000<br />
Oktober 2001<br />
ISBN 87-90836-54-5<br />
Edb-værktøj og vejledning kan købes hos<br />
Byggecentrum Boghandel<br />
Lautrupvang 1B<br />
2750 Ballerup<br />
Telefon: 7012 0600<br />
Telefax: 7012 0800<br />
E-mail: byggec@byggecentrum.dk<br />
Pris 150,- kr.<br />
Vejledningen må kun citeres med kildeangivelse.
Vejledning om<br />
udarbejdelse<br />
af totaløkonomiske<br />
<strong>beregninger</strong><br />
i <strong>statslig</strong><br />
byggevirksomhed
Indholdsfortegnelse<br />
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3<br />
0 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
1 Generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
1.1 Totaløkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
1.2 Beregningssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />
2 Beregning af totaløkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10<br />
3 Skemaer og fremgangsmåde ved anvendelse . . . . . . . . . 12<br />
3.1 Initiativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />
3.1.1 Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />
3.1.2 Samleskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16<br />
3.1.3 Totaløkonomi (Anlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
3.1.4 Totaløkonomi (Drift) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
3.2 Projektskemaer (FBT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
3.2.1 Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20<br />
3.2.2 Samleskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
3.2.3 Totaløkonomi (Drift) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />
3.2.4 Totaløkonomi (Anlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />
3.2.5 Eksempler – Gruppe 1-4 og Installationer . . . . . . . . . . 26<br />
3.3 Rådgiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />
3.3.1 Dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />
3.4 Kvalitetssikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33<br />
4 De vigtigste forudsætninger og definitioner . . . . . . . . . 35<br />
5 Supplerende litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38<br />
2 Indholdsfortegnelse
Forord<br />
Totaløkonomi er i de senere år blevet genstand for stigende bevågenhed.<br />
Således blev der med virkning fra den 1.1.1998 indført<br />
krav om totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt<br />
støttet byggeri, i hvilken forbindelse By- og Boligministeriet lod<br />
udarbejde det totaløkonomiske beregningsprogram TRAMBO-<br />
LIN. Med udsendelse af bekendtgørelse nr. 202 af 23.3.2000 om<br />
kvalitetssikring af byggearbejder er der med virkning fra den<br />
1.5.2000 fastsat et tilsvarende krav om totaløkonomiske vurderinger<br />
af bl.a. <strong>statslig</strong>t byggeri.<br />
Beregningsværktøjet med tilhørende vejledning er oprindelig udarbejdet<br />
af Forsvarets Bygningstjeneste til intern brug. På grundlag af<br />
praktisk afprøvning har Samordningsudvalget for den Statslige<br />
Ejendomsforvaltning (SEF) imidlertid fundet beregningssystemet<br />
velegnet til brug i <strong>statslig</strong> byggevirksomhed og har på denne baggrund<br />
iværksat en videreudvikling, således at værktøjet i sin foreliggende<br />
udformning tilgodeser de <strong>statslig</strong>e byggeadministrationers<br />
forskellige behov.<br />
Primo oktober 2001 har Forsvarets Bygningstjeneste overdraget<br />
den foreliggende version af totaløkonomiværktøj og vejledning til<br />
By- og Boligmisteriet, der samtidig har stillet værktøj og vejledning<br />
til rådighed for de <strong>statslig</strong>e byggeadministrationer. By- og Boligministeriet<br />
vil fremover forestå den videre udvikling og vedligeholdelse<br />
af beregningssystemet samt iværksætte opsamling af praktiske<br />
erfaringer med systemet.<br />
Forord<br />
3
0. Indledning<br />
Gennemførelse af totaløkonomiske vurderinger og <strong>beregninger</strong> er<br />
blevet aktualiseret med By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr.<br />
202 af 23.3.2000 om kvalitetssikring af byggearbejder. I bestemmelsen<br />
i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, stilles der krav om, at der<br />
foretages en totaløkonomisk vurdering af byggeriets anlægs- og<br />
driftsøkonomi.<br />
De <strong>statslig</strong>e bygherrer er herefter ansvarlige for, at der gennemføres<br />
totaløkonomiske <strong>beregninger</strong> i forbindelse med planlægning og<br />
gennemførelse af byggesager.<br />
I medfør af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, finder<br />
bekendtgørelsen – og dermed kravet om totaløkonomiske vurderinger<br />
– også anvendelse på ombygningsarbejder, når disse gennemføres<br />
efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i<br />
det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag.<br />
Et gennemgående princip i kvalitetssikringsbekendtgørelsen er<br />
princippet om metodefrihed. Bekendtgørelsen angiver således ikke<br />
udtømmende, hvorledes kvalitetssikringsindsatsen skal udføres. Tilsvarende<br />
foreskriver bekendtgørelsen heller ikke noget bestemt<br />
omfang eller resultat af de totaløkonomiske vurderinger, ligesom<br />
bekendtgørelsen ej heller foreskriver en bestemt fremgangsmåde.<br />
Derfor er bygherren, såvel hvad angår den egentlige kvalitetssik-<br />
4 0. Indledning
ingsindsats som de totaløkonomiske vurderinger, i princippet frit<br />
stillet med hensyn til valg af metode.<br />
I overensstemmelse hermed er anvendelse af nærværende totaløkonomiske<br />
beregningsværktøj med tilhørende vejledning ikke et krav<br />
men et tilbud til de <strong>statslig</strong>e bygherrer. Beregningssystemet er et<br />
bygherreværktøj, der er udformet dels med henblik på bygherrens<br />
opfyldelse af kravet i kvalitetssikringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2,<br />
dels med henblik på bygherrens dialog med de(n) tekniske rådgiver(e).<br />
I totaløkonomiværktøjet indgår prisdata hentet fra V&S Byggedata.<br />
Rådighed over/brug af værktøjet forudsætter således, at den<br />
enkelte <strong>statslig</strong>e byggeadministration indgår aftale(r) med Byggecentrum<br />
om engangsanskaffelse(r) og/eller køb af abonnement(er),<br />
der sikrer løbende opdatering af V&S Byggedata.<br />
Vejledningen er udformet som en guide til beregningssystemets forskellige<br />
skemaer og er tænkt anvendt i forbindelse med den praktiske<br />
gennemførelse af de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong> ved hjælp af<br />
nærværende regnearksbaserede (MS-Excel) totaløkonomiværktøj.<br />
0. Indledning<br />
5
1. Generelt<br />
1.1. Totaløkonomi<br />
Den totaløkonomiske tankegang tager udgangspunkt i en helhedsbetragtning,<br />
der omfatter såvel anlægsudgifter som efterfølgende<br />
driftsudgifter herunder udgifter til bl.a. vedligehold, rengøring og<br />
forsyning.<br />
Ved en beregning af totaløkonomien afdækkes sammenhængen<br />
mellem anlægs- og driftsudgifter, idet valg af materialer og løsninger<br />
af god kvalitet og holdbarhed på langt sigt vil medføre et mindre<br />
behov for genopretning og udskiftning under driften. En større<br />
investering i kvalitet og holdbarhed fra starten vil derfor, rent<br />
totaløkonomisk, normalt kunne betale sig frem for at vælge billigere<br />
materialer med kortere levetid.<br />
Ved at synliggøre den økonomiske konsekvens af de valg, der træffes<br />
ved planlægningen af et byggeri, er beregning af totaløkonomi et<br />
godt redskab i beslutningsprocessen, da det muliggør sammenligning<br />
af alternative løsninger. De totaløkonomiske vurderinger bør<br />
derfor indgå så tidligt som muligt i planlægningen af byggeriet.<br />
En beregning af totaløkonomien for et byggeri omfatter de samlede<br />
udgifter til anlæg og drift i brugstiden, dvs. den periode byggeriet<br />
forventes at blive anvendt til det samme formål.<br />
6 1. Generelt
En totaløkonomiberegning består generelt af følgende<br />
hovedpunkter:<br />
• Fastlæggelse af byggeindeks, beregningsperiode (brugstid),<br />
arealer (bebygget areal og bruttoareal)– beregningsforudsætninger.<br />
• Beregning af anlægsudgiften herunder udgifter til rådgivning<br />
mv.<br />
• Beregning af udgifter til vedligehold herunder udgifter til<br />
løbende vedligehold og opretning.<br />
• Beregning af de årlige fælles driftsudgifter herunder udgifter<br />
til forsyning (opvarmning, vand, belysning, renovation og<br />
afløb mv.) samt udgifter til rengøring (udvendig og indvendig<br />
renhold og rengøring).<br />
• Beregning af de årlige udgifter til forvaltning, bl.a. skatter og<br />
afgifter.<br />
Ved beregning af totaløkonomi for et byggeri grupperes udgifterne<br />
i anlægsudgifter og i driftsudgifter.<br />
1.2. Beregningssystem<br />
Beregningssystemet, der er baseret på Microsoft Excel (5.0), findes<br />
på vedlagte cd-rom. Systemet muliggør en elektronisk beregning af<br />
totaløkonomien.<br />
Forud for anvendelse af beregningssystemet bør der oprettes et<br />
bibliotek i Microsoft Excel med mapper til brug for de enkelte byggeprojekter.<br />
Beregningssystemet består af en række skemaer, der skal anvendes<br />
ved gennemførelse af de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong>. Skemaerne<br />
1. Generelt<br />
7
kopieres fra cd-rom’en og lagres i en mappe oprettet til det aktuelle<br />
projekt, hvorefter de er klar til brug.<br />
I skemaerne er der på forhånd indlagt en række data, der som standard<br />
udgør grundlaget for <strong>beregninger</strong>ne, bl.a. indgår nøgletal fra<br />
V&S Byggedata – Prisbøger med hensyn til m 2 -priser for anlæg af<br />
forskellige kategorier af bygninger, priser på diverse bygge- og<br />
anlægsarbejder og bygningsdele samt oplysninger om udgifter til<br />
drift mv. Alle priser i skemaerne er indlagt eksklusive moms.<br />
Der er ikke taget hensyn til de eventuelle geografisk betingede prisforskelle.<br />
Standardprisniveauet for de indlagte prisdata er „Sjælland<br />
uden for hovedstadsområdet“ svarende til prisfaktor 1,00.<br />
Beregning af totaløkonomien sker i det prisindeks, der indtastes<br />
som en beregningsforudsætning på forsideskemaet. Der regnes som<br />
standard med reguleringsindeks for boligbyggeri. I samtlige skemaer<br />
er der indlagt en automatisk indeksering, dvs. at alle <strong>beregninger</strong><br />
indekseres på baggrund af det indtastede indeks.<br />
Totaløkonomien beregnes og opgøres i faste nutidspriser på baggrund<br />
af det vedtagne indeks, dvs. at der ikke tages hensyn til inflation.<br />
På nuværende tidspunkt indgår eventuelle kapitaludgifter i<br />
forbindelse med forrentning ikke i <strong>beregninger</strong>ne.<br />
Skemaerne indeholder felter, der er åbne for indtastning af forudsætninger<br />
for beregning af totaløkonomien. Alle åbne felter er markeret<br />
med gul farve. Oplysninger der indtastes i de gule felter kan<br />
erstattes ved overskrivning. Andre felter i anden farve er skrivebeskyttede<br />
og låste for indtastning. Disse felter vil automatisk blive<br />
udfyldt med oplysninger fra de øvrige skemaer.<br />
8 1. Generelt
Ved beregning af totaløkonomien for et projekt, hvori der indgår<br />
flere bygninger, forskellige kategorier af bygninger eller forskellige<br />
funktioner i den enkelte bygning opdeles beregningen på hver<br />
enkelt del. Der udfyldes et sæt skemaer for hver totaløkonomiberegning,<br />
dvs. for hver enkelt bygning eller for hver funktion i bygningen.<br />
Projektets totaløkonomi som helhed findes ved sammenlægning<br />
af resultaterne af de enkelte del<strong>beregninger</strong> i et<br />
opsamlingsskema.<br />
1. Generelt<br />
9
2. Beregning af totaløkonomi<br />
De totaløkonomiske <strong>beregninger</strong> gennemføres på forskelligt<br />
detaljeringsniveau afhængigt af, hvilken fase projektet befinder sig i<br />
– initiativ, programmering, projektering etc.<br />
I den indledende initiativfase udarbejdes der totaløkonomiske<br />
overslag i forbindelse med beslutningsgrundlaget for valget af løsning<br />
ved f.eks. et opstået lokalebehov – Skal der bygges nyt eller<br />
bygges om? – Er der mulighed for at købe eller leje lokaler? I denne<br />
fase vurderes totaløkonomi på grundlag af erfaringspriser for de<br />
forskellige kategorier af bygninger.<br />
I programmeringsfasen udarbejdes der totaløkonomiske <strong>beregninger</strong><br />
i forbindelse med afvejning af udgiftsfordelingen mellem<br />
anlægsudgifter og driftsudgifter ved valg af bl.a. kvalitetsniveau. I<br />
denne fase vurderes totaløkonomi på hovedbygningsdelsniveau – se<br />
afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.<br />
Under projekteringen ajourføres de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong><br />
fortløbende i forbindelse med projektets detaljering, hvor bygningen<br />
nedbrydes i enkelte dele, der kan beskrives i konkrete mængder<br />
i bl.a. mængdefortegnelser. I projektfaserne vurderes totaløkonomi<br />
på bygningsdels- eller eventuelt komponentniveau.<br />
Under udførelsen ajourføres de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong> i<br />
forbindelse med en eventuel beslutning om væsentlige ændringer af<br />
10 2. Beregning af totaløkonomi
f.eks. udførelsesmetode, konstruktioner, materialer eller kvalitet<br />
såfremt ændringen vurderes at få indflydelse på totaløkonomien.<br />
Det er bygherrens opgave at stille krav til sine rådgivere om at udføre<br />
de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong> som en del af rådgivernes<br />
ydelser under henholdsvis projektering og projektopfølgning.<br />
Under byggesagens forløb udfører bygherren uafhængigt af rådgiveren<br />
totaløkonomiske overslag og <strong>beregninger</strong> til brug ved kvalitetssikring<br />
af rådgiverens <strong>beregninger</strong>.<br />
I beregningssystemet er der indbygget en kvalitetssikringsdel, hvor<br />
bygherrens og rådgiverens <strong>beregninger</strong> sammenstilles automatisk.<br />
2. Beregning af totaløkonomi<br />
11
3. Skemaer og fremgangsmåde<br />
ved anvendelse<br />
Den vedlagte cd-rom indeholder følgende sæt af skemaer:<br />
Initiativ og Projektskemaer til brug for bygherren ved beregning af<br />
totaløkonomien i de indledende faser samt under projektering og<br />
udførelse, Rådgiver – til brug for rådgiveres beregning af totaløkonomi<br />
under projektering og udførelse samt Kvalitetssikring til brug<br />
ved bygherrens kvalitetssikring af rådgiverens <strong>beregninger</strong>.<br />
Skemaerne er samlet i to mapper A og B.<br />
Mappe A indeholder følgende skemasæt: Initiativ, Projektskema<br />
(FBT), Rådgiver og Kvalitetssikring. Ved beregning af totaløkonomi<br />
for et projekt, der alene omfatter en enkelt bygning, bygningskategori<br />
eller funktion kopieres skemaerne fra mappe A.<br />
Mappe B indeholder følgende skemasæt: Initiativ, 5 stk. Projektskemaer<br />
(FBT.1–FBT.5), et opsamlingsskema (FBT), Rådgiver og<br />
Kvalitetssikring. Opsamlingsskemaet opsummerer automatisk beregningsresultaterne<br />
fra de enkelte projektskemaer. Projektets samlede<br />
totaløkonomi fremgår således af opsamlingsskemaet. Omfatter<br />
projektet flere (op til 5) forskellige bygninger, bygningskategorier<br />
eller funktioner kopieres skemaerne fra mappe B.<br />
Beregningssystemet forudsætter, at skemasættene: Projektskema(er),<br />
Rådgiver og Kvalitet indgår samlet i de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong>.<br />
12 3. Skemaer og deres udfyldelse
Det skal derfor bemærkes, at disse skemasæt skal kopieres samlet fra<br />
henholdsvis mappe A og B til den aktuelle projektmappe.<br />
Hvert skemasæt består dels af skemaer, der skal udfyldes og dels af<br />
skemaer, hvortil oplysninger overføres automatisk. De sidstnævnte<br />
er samleskemaer og skemaer til kvalitetssikring.<br />
Principielt er de forskellige sæt af skemaer ens med hensyn til<br />
opbygning, indhold og anvendelse.<br />
3.1. Initiativ<br />
I initiativfasen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering<br />
af totaløkonomien:<br />
• Forside<br />
Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger<br />
mv.) samt resultaterne af de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong>.<br />
• Samleskema<br />
Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer – Anlæg<br />
og Drift – oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter.<br />
• Totaløkonomi (Anlæg)<br />
Anlægsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som<br />
grundlag for beregningen.<br />
• Totaløkonomi (Drift)<br />
Driftsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som<br />
grundlag for beregningen.<br />
3.1.1. Forside<br />
Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante<br />
administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule<br />
felter:<br />
3. Skemaer og deres udfyldelse<br />
13
• Bygningskategori – f.eks. administrationsbyggeri, se andre<br />
eksempler under afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.<br />
• Projektidentifikation, – f.eks. nummer eller navn.<br />
• Dato – oprettelse af skema.<br />
• Projektnavn – udfyldes med opgavens titel.<br />
• Initialer/navn – på ansvarlig der udfylder skema.<br />
• Inflationsprocent – anvendes ikke på nuværende tidspunkt.<br />
• Bebygget areal i m 2 .<br />
• Bruttoareal – bygning i m 2 .<br />
• Veje og pladser – areal i m 2 .<br />
• Byggeindeks – aktuelt indeks, se afsnit 4, Forudsætninger og<br />
definitioner.<br />
• Realrente – pålægges projektet kapitaludgift markeres der i det<br />
gule felt og den aktuelle rentesats indtastes. Anvendes ikke generelt<br />
i <strong>beregninger</strong> på nuværende tidspunkt.<br />
• Brugstid i år – se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.<br />
• Belastningsgrad vælges ved markering i det relevante felt,<br />
se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.<br />
• Den aktuelle facilitet (bygningskategori) vælges ved markering<br />
i det relevante felt i skemaet.<br />
• Ombygning ved leje/køb – behov for ombygning ved leje<br />
eller køb af den ønskede facilitet.<br />
• Ombygningspris ved leje /køb – udfyldes med oplysning om<br />
den aktuelle udgift til ombygning ved leje eller køb af den<br />
ønskede facilitet. Udgiften kan beregnes ved hjælp af Projektskema<br />
(FBT-skema).<br />
• Købspris – udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til<br />
erhvervelse af den ønskede facilitet. Det forudsættes, at køber<br />
selv afholder udgift til ombygning af den ønskede facilitet jf.<br />
ovenfor. Oplysning om købspris indhentes på det lokale ejendomsmarked.<br />
14 3. Skemaer og deres udfyldelse
Forside
• Lejeudgift – udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til<br />
leje af den ønskede facilitet. Det undersøges om udlejer ønsker at<br />
afholde eventuel udgift til ombygning, der inkluderers i lejeudgiften.<br />
Oplysning om husleje indhentes på det lokale ejendomsmarked.<br />
Resultatet af <strong>beregninger</strong>ne ved henholdsvis nybyggeri, køb og leje<br />
overføres fra samleskemaet til forsiden. Resultaterne udgør grundlaget<br />
for sammenligning, vurdering og valg af løsningsmodel.<br />
Totaløkonomien fremgår som henholdsvis:<br />
• En totaludgift.<br />
• En udgift pr. m 2 pr. år.<br />
3.1.2. Samleskema<br />
Der skal ikke indtastes i samleskema.<br />
I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis<br />
forside og underliggende skemaer – Drift og Anlæg.<br />
Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i<br />
forbindelse med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis<br />
forvaltning (B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning<br />
(D).<br />
Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i beregning<br />
på nuværende tidspunkt.<br />
I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af<br />
udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise<br />
andel af projektets/byggeriets totaludgift.<br />
16<br />
3. Skemaer og deres udfyldelse
Samleskema
3.1.3. Totaløkonomi (Anlæg).<br />
Skemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata, „Bygningsdele“<br />
for de forskellige kategorier af bygninger. Nøgletallene danner sammen<br />
med de øvrige projektforudsætninger grundlaget for beregning<br />
af anlægsudgifterne.<br />
Hvis der ikke umiddelbart kan stilles areal til rådighed for nybyggeri<br />
indtastes evt. købspris af grund i det gule felt.<br />
Udgiften til inventar beregnes som en procentdel af den samlede<br />
anlægsudgift – procentsatsen kan indtastes i det gule felt.<br />
Udgifter til andre omkostninger (honorarer, uforudselige udgifter<br />
mv.) beregnes som en procentsats af den samlede anlægsudgift –<br />
procentsatsen kan indtastes i det gule felt.<br />
3.1.4. Totaløkonomi (Drift)<br />
Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata,<br />
„Renovering & Drift – Brutto“for de forskellige bygningskategorier.<br />
Nøgletallene danner sammen med de øvrige projektforudsætninger<br />
grundlaget for beregning af driftsudgifterne.<br />
3.2. Projektskemaer (FBT)<br />
I programmerings- og projekteringsfaserne samt eventuelt under<br />
udførelsen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering af<br />
totaløkonomien:<br />
• Forside<br />
Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger<br />
mv.) samt resultatet af de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong>.<br />
18<br />
3. Skemaer og deres udfyldelse
Anlægsskema<br />
Driftsskema
• Samleskema<br />
Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer – Anlæg<br />
og Drift – oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter.<br />
• Totaløkonomi (Drift) (2 sider)<br />
Driftsskemaet indeholder beregning af udgifter til bygningsdrift.<br />
• Totaløkonomi (Anlæg) (2 sider)<br />
Anlægsskemaet indeholder beregning af anlægsudgifter herunder<br />
udgifter til rådgivning mv.<br />
• Eksempler: GRUPPE 1-4 og Installationer<br />
Indeholder eksempler på udvalgte bygningsdele samt bygge- og<br />
anlægsarbejder til brug for de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong>.<br />
3.2.1. Forside<br />
Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante<br />
administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule<br />
felter:<br />
• Bygningskategori – f.eks. administrationsbyggeri, undervisningsbyggeri,<br />
værkstedsbyggeri, laboratoriebyggeri etc.<br />
• Projektidentifikation – f.eks. nummer eller navn.<br />
• Dato – oprettelse af skema.<br />
• Projektnavn – opgavens titel.<br />
• Den aktuelle Fase i projektforløbet f.eks. byggeprogram,<br />
projektforslag etc.<br />
• Initialer/navn på ansvarlig, der udfylder skema.<br />
Realrente – anvendes ikke i <strong>beregninger</strong>ne på nuværende<br />
tidspunkt.<br />
• Anlægsramme – den økonomiske ramme for projektet.<br />
• Brugstid i år – se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner.<br />
• Bebygget areal i m 2<br />
• Bruttoareal – bygning i m 2<br />
20<br />
3. Skemaer og deres udfyldelse
Forside
• Veje og pladser – areal i m 2 .<br />
• Byggeindeks – aktuelt indeks.<br />
• Belastningsgrad vælges ved markering i felt.<br />
• Den ønskede facilitet vælges ved markering i det relevante felt.<br />
Resultatet af <strong>beregninger</strong>ne overføres fra samleskemaet til forsiden.<br />
Byggeriets totaløkonomi fremgår som henholdsvis:<br />
• Totaludgift.<br />
• Udgift pr. m 2 .<br />
• Udgift pr. år.<br />
• Udgift pr. m 2 pr. år.<br />
3.2.2. Samleskema<br />
Der skal ikke indtastes i samleskema.<br />
I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis<br />
forside og underliggende skemaer – Drift og Anlæg.<br />
Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i forbindelse<br />
med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis forvaltning<br />
(B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning (D).<br />
Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i <strong>beregninger</strong>ne<br />
på nuværende tidspunkt – se afsnit 4, Forudsætninger og<br />
definitioner.<br />
I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af<br />
udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise<br />
andel af byggeriets totaludgift.<br />
22 3. Skemaer og deres udfyldelse
Samleskema
3.2.3. Totaløkonomi (Drift)<br />
I driftsskemaet beregnes og opsummeres udgifter til vedligehold og<br />
opretning samt drift (forsyning, rengøring mv.) i den samlede<br />
brugstid.<br />
Der indtastes normalt ikke i driftsskemaet. Beregning sker som<br />
udgangspunkt på baggrund af de indlagte nøgletal for drift, der<br />
sammen med de øvrige projektforudsætninger danner grundlaget<br />
for en automatisk beregning af driftsudgifterne. Dvs. at skemaet<br />
udfyldes på grundlag af data fra forsiden samt data fra underliggende<br />
skemaer med bl.a. eksempler på bygningsdele.<br />
De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der<br />
kan udføres en manuel beregning ud fra andre forudsætninger end<br />
de indlagte nøgletal. Hvis der i forbindelse med et projekt f.eks.<br />
stilles særlige krav med hensyn til bygningsdele, herunder installationer,<br />
administrative forhold eller forsyningsforhold, kan de<br />
konkrete mængder og enhedspriser indtastes inden for de emner<br />
(underkonti), hvor det er nødvendigt.<br />
Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata,<br />
„Renovering & Drift – Brutto“ for de forskellige bygningskategorier.<br />
24 3. Skemaer og deres udfyldelse
Driftsskema
3.2.4. Totaløkonomi (Anlæg)<br />
I anlægsskemaet beregnes og opsummeres anlægsudgifter herunder<br />
udgifter til rådgivning mv.<br />
Udgifterne til anlæg bliver som standard opsummeret og overført<br />
fra de underliggende skemaer med eksempler på bygningsdele og<br />
bygningsarbejder.<br />
De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der<br />
kan indtastes mængder og enhedspriser for de bygningsdele i et<br />
konkret byggeri, der enten ikke fremgår af eksemplerne fra de<br />
underliggende skemaer eller eventuelt kræver supplerende oplysninger<br />
og/eller beregning.<br />
3.2.5. Eksempler – Gruppe 1-4 og Installationer<br />
Skemaerne indeholder en række udvalgte bygningsdele herunder<br />
installationer og bygningsarbejder, der som udgangspunkt skulle<br />
være dækkende for en overslagsmæssig beregning af totaløkonomien<br />
for et byggeri inden for hver af de indlagte bygningskategorier.<br />
For hver af de udvalgte bygningsdele beregnes udgiften til anlæg<br />
samt vedligehold og genopretning automatisk.<br />
Bemærk, at der for hvert emne kan vælges om beregningen skal gennemføres<br />
automatisk ud fra indlagte standardformler bl.a. med hensyn<br />
til størrelser på mængder, eller om beregning skal gennemføres<br />
ved manuel indtastning ud fra individuelle forudsætninger. Valg af<br />
beregningsmetode sker ved markering i det gule felt.<br />
26 3. Skemaer og deres udfyldelse
Anlægsskema
• Gruppe 1 indeholder: terrænarbejder (1), fundament ved terrændæk<br />
(2), fundament for indevæg (3) og terrændæk (4).<br />
• Gruppe 2 indeholder: ydervæg (5), indervæg (6), etagedæk (7),<br />
trapper og ramper (8), tagkonstruktioner (9), bærende kon-<br />
struktioner (10) og tagelementer (11).<br />
• Gruppe 3 indeholder: yderdøre (12), hejseporte (13), vinduer<br />
(14), indvendige døre (15) og lofter (16).<br />
• Gruppe 4 indeholder: belægning, terræn (17), indvendige fla-<br />
der (18), dæk og gulve (19) og tagoverflader (20).<br />
• Installationer indeholder: tekniske installationer (21), CTSanlæg<br />
og inventar (23).<br />
For hver bygningsdel eller bygningsarbejde er der indlagt forskellige<br />
løsningsmuligheder med hensyn til omfang, materialevalg og konstruktioner<br />
mv. med tilhørende data fra V&S Byggedata, „Bygningsdele“<br />
herunder enhedspris og forventet levetid samt udgifter<br />
til vedligehold og genopretning.<br />
Indeks for de indlagte data fremgår af GRP. 1-skemaet øverst. Ved<br />
overførsel af data til de øvrige skemaer (Anlæg og Drift) indekseres<br />
alle priser automatisk i forhold til det aktuelle indeks indtastet på<br />
forsiden.<br />
En beregning af den konkrete mængde af hver enkelt bygningsdel<br />
kan ske enten automatisk på grundlag af de indlagte beregningsformler<br />
og projektforudsætninger indtastet på forsiden eller ved<br />
manuel indtastning i skemaernes gule felter. Husk ved gennemførelse<br />
af manuel beregning at markere i det gule felt ved hvert<br />
emne.<br />
For hver relevant bygningsdel vælges den ønskede løsning fra „listen“<br />
ved markering i feltet „Valg“.<br />
28 3. Skemaer og deres udfyldelse
Eksempler
Hvis eksemplerne i skemaerne ikke er dækkende for det konkrete<br />
byggeri, kan de indlagte data overskrives ved indtastning i de gule<br />
felter og erstattes af tilsvarende oplysninger (evt. fra V&S Byggedata,<br />
„Bygningsdele“ eller egne erfaringstal mv.) for den ønskede løsning:<br />
• Mængde – antal stk., m 2 , lbm. etc.<br />
• Pris – pr. enhed, stk., m 2 , lbm. etc.<br />
• Levetid – forventet minimums levetid og maksimums levetid.<br />
• Vedligeholdsudgift – indtastes som en procentdel af anlægsudgiften.<br />
• Genopretningsudgift – indtastes som en procentdel af anlægsudgiften.<br />
For at bevare den automatiske indeksering ved overskrivning af de<br />
indlagte data, er det vigtigt, at enhedspriser indlægges i det indeks,<br />
som fremgår af GR 1-skemaet.<br />
Ved de bygningsdele f.eks. gulvbelægning, indvendige vægge og lofter,<br />
hvor der i et byggeri kan forventes at indgå flere forskellige typer<br />
af materialer eller løsninger, kan der ved markering i feltet „Procentuel<br />
fordeling“ vælges en manuel procentuel fordeling af de forskellige<br />
materialer eller løsninger. De konkrete procenter indtastes herefter<br />
i de gule felter. Der er som en hjælpefunktion indlagt en<br />
automatisk sammenlægningskontrol af de indtastede procenter.<br />
I V&S Byggedata, „Bygningsdele“ er der for de fleste bygningsdele<br />
eller emner angivet enhedspriser for henholdsvis små, mellem og<br />
store mængder. Ved en manuel indtastning af alternative løsninger,<br />
hvor data hentes fra V&S, bør der af hensyn til diverse usikkerheder<br />
altid vælges den enhedspris, der ligger lige over – dvs. er større<br />
end den, der med hensyn til antal enheder vil være aktuel for det<br />
konkrete projekt.<br />
30 3. Skemaer og deres udfyldelse
Eksempel
Beregninger og indtastninger i skemaet kan ske fortløbende under<br />
projekteringen i forbindelse med detaljeringen af projektet.<br />
3.3. Rådgiver<br />
Til brug for de eksterne rådgiveres udarbejdelse af de totaløkonomiske<br />
<strong>beregninger</strong> findes der et sæt skemaer samt en vejledning.<br />
Rådgivers skemaer omfatter: Forside, Samleskema, Totaløkonomi<br />
(Drift), Totaløkonomi (Anlæg) og Hjælpeskema.<br />
Det fremgår af vejledningen til rådgiver, hvordan skemaerne skal<br />
udfyldes. Skemaerne svarer i princippet til bygherrens projektskemaer<br />
bortset fra, at der ikke på forhånd er indlagt nøgletal (prisdata<br />
mv.) og beregningsformler, ligesom der heller ikke findes skemaer<br />
med eksempler på bygningsdele.<br />
Skemaerne til rådgiver kopieres fra projektmappen til en diskette.<br />
Forinden disketten udleveres til rådgiver udfyldes forsiden – de blå<br />
felter – med de projektspecifikke og administrative forudsætninger<br />
for de totaløkonomiske <strong>beregninger</strong> (bygningskategori, projektidentifikation,<br />
projekt navn – opgavens titel, anlægsramme, bebygget<br />
areal, bruttoareal, brugstid og byggeindeks). Bemærk, at forsidearket<br />
herefter bør skrivebeskyttes, således at rådgiver ikke har<br />
mulighed for at ændre de indtastede oplysninger. Det skal bemærkes,<br />
at rådgiver har metodefrihed til at vælge sine egne tal, dvs. størrelsen<br />
og indhold af de mængder og enhedspriser, der skal indgå i<br />
<strong>beregninger</strong>ne. Skemaerne er et udtryk for bygherrens krav til aflevering<br />
og dokumentation af <strong>beregninger</strong>ne.<br />
3.3.1. Dokumentation<br />
Der udfyldes skemaer for hver bygningskategori og/eller funktion,<br />
der indgår i byggeriet. Skemaerne kan f.eks. ved afslutning af hver<br />
32 3. Skemaer og deres udfyldelse
fase (initiativ, programmering og projektering samt ved byggeriets<br />
afslutning) indgå som dokumentation for de gennemførte <strong>beregninger</strong><br />
samt for byggeriets totaløkonomi.<br />
3.4. Kvalitetssikring<br />
Kvalitetssikringsdelen består af følgende skemaer: Forside, Samleskema,<br />
Totaløkonomi (Drift), Totaløkonomi (Anlæg), der i opbygning<br />
svarer til de øvrige skemaer.<br />
Der skal ikke tastes i kvalitetssikringsskemaerne.<br />
Til brug for kvalitetssikringen afleverer rådgiver en diskette med<br />
resultatet af sine <strong>beregninger</strong> dvs. de udfyldte skemaer. Indholdet af<br />
disketten kopieres til mappen for det aktuelle projekt.<br />
Af nedenstående figur fremgår sammenhængen mellem bygherrens<br />
og rådgivers <strong>beregninger</strong> i kvalitetssikringsdelen.<br />
Bemærk ved gennemførelse af kvalitetssikringen, at bygherrens<br />
Projektskemaer (FBT-skemaer) og rådgivers skemaer altid skal<br />
åbnes, inden åbning af kvalitetsskemaerne. Dette sikrer, at resultaterne<br />
fra henholdsvis projektskemaer og rådgiverskemaer automatisk<br />
overføres til kvalitetssikringsskemaerne.<br />
Eventuelle afvigelser mellem bygherrens og rådgivers <strong>beregninger</strong> vil<br />
fremgå af de enkelte kvalitetssikringsskemaer. Hvis bygherren har<br />
3. Skemaer og deres udfyldelse<br />
33
eregnet en større udgift end rådgiver til f.eks. etablering af tag vil<br />
afvigelsen fremgå med røde tal i skemaerne, omvendt vil en større<br />
udgift beregnet af rådgiver fremgå med sorte tal.<br />
Skemaerne skal principielt fungere som udgangspunkt for dialogen<br />
imellem bygherre og rådgiver, hvor der fokuseres på eventuelle forskelle<br />
mellem resultaterne. Ved vurderingen af eventuelle forskelle<br />
må afvigelser på mere end ca. 10 % (+/-) give anledning til en drøftelse<br />
med rådgiver af resultatet samt eventuelt beregningsforudsætningerne.<br />
Ved vurderingen af beregningsresultaterne skal man være opmærksom<br />
på, at beregningsværktøjet regner meget præcist. Fortolkningen<br />
af resultaterne skal derfor tage højde for den usikkerhed selve metoden<br />
og de enkelte data er forbundet med.<br />
34 3. Skemaer og deres udfyldelse
4. De vigtigste forudsætninger<br />
og definitioner<br />
Belastning – Den skønnede belastning (høj/middel/ lav) for byggeriet<br />
med hensyn til de påvirkninger byggeriet udsættes for på grund<br />
af den brugs- og tidsmæssige anvendelse.<br />
Belastningen af et byggeri er afgørende for, hvor lang en levetid der<br />
kan forventes, dvs. at en høj belastning umiddelbart vil betyde en<br />
kortere levetid.<br />
Der regnes normalt med en middel belastning. Dvs. at den automatiske<br />
beregning af totaludgiften som standard tager udgangspunkt<br />
i en middel belastning og en middel levetid.<br />
Brugstid – Den tid byggeriet forudsættes anvendt til samme formål.<br />
Der regnes her normalt med en brugstid på 30 år, men andre brugstider<br />
kan fastsættes efter de aktuelle forhold. Beregningsperioden på<br />
30 år afspejler de almindelige betingelser for optagelse af lån og vurderes<br />
generelt at være den maksimale periode, hvor de fastlagte forudsætninger<br />
for beregningen kan forventes at være gældende.<br />
Bruttoareal – Bruttoarealet omfatter arealet af samtlige etager.<br />
Bygningskategorier – Følgende bygningskategorier er indlagt i<br />
beregningssystemet: administrationsbyggeri, undervisningsbyggeri,<br />
indkvarteringsbyggeri, idrætshal, værkstedsbyggeri, laboratoriebyggeri,<br />
tjenesteboliger, lager-/depotbyggeri, landbrugsbyggeri og infirmerier.<br />
4. De vigtigste forudsætninger og definitioner<br />
35
Ved beregning af totaløkonomien for et kompleks af forskellige bygningskategorier<br />
eller for en bygning med forskellige funktioner gennemføres<br />
der <strong>beregninger</strong> for hver bygning og/eller funktion for sig.<br />
Faste priser – Alle udgifter beregnes i faste priser, dvs. at der ikke<br />
tages hensyn til inflation.<br />
Hovedbygningsdele – En bygning kan opdeles og beskrives overordnet<br />
i hovedbygningsdele bestående af: bygningsbasis, primære<br />
bygningsdele, bygningskomplettering, bygningsoverflader, VVSanlæg,<br />
El- og mekaniske anlæg, inventar og udstyr – jf. „Vejledning<br />
i anvendelse af byggesagsrapporten vedrørende <strong>statslig</strong>e byggearbejder“,<br />
1986, Byggestyrelsen.<br />
Kontoplan – Med hensyn til opdeling på kontonumre svarer<br />
opbygning af skemaerne til bilag 2 og 3 i „Vejledning i anvendelse<br />
af byggesagsrapporten vedrørende <strong>statslig</strong>e byggearbejder“, 1986,<br />
Byggestyrelsen.<br />
Moms – Alle <strong>beregninger</strong> gennemføres på baggrund af nøgletal eksklusive<br />
moms.<br />
Nøgletal – I <strong>beregninger</strong> indgår nøgletal fra V&S Priser Byggedata:<br />
„Bygningsdele“ og „Renovering & Drift – Brutto“. Nøgletal kan<br />
tage udgangspunkt i erfaringer eller <strong>beregninger</strong>. Nøgletal er værdier<br />
som man – f.eks. i en branche – er blevet enige om. Forudsætningerne<br />
for nøgletallene er dokumenteret, og nøgletallene kan<br />
anvendes som et ensartet sammenligningsgrundlag. I såvel Initiativ<br />
som i projektskemaet er driftsudgifterne baseret på nøgletal, der er<br />
baseret på V&S prisbøger. Nøgletallene er samlet i skjulte mapper.<br />
36 4. De vigtigste forudsætninger og definitioner
Herudover er anlægsudgifterne i Initiativ ligeledes baseret på nøgletal<br />
fra V&S prisbøger, samlet på sum af undergrupper. Den systemansvarlige<br />
har ansvaret for den årlige opdatering af diverse tabeller.<br />
Opretning – Formålet med opretning er at bringe byggeriet helt<br />
eller delvist op på niveauet „som bygget“. Ved opretning kan f.eks.<br />
udtjente bygningsdele udskiftes. Udgifter til opretning forfalder<br />
punktvis i brugsperioden.<br />
Prisindeks – Der regnes som standard med reguleringsindekset for<br />
boligbyggeri, Indeks i alt, medio år.<br />
I samtlige skemaer er indlagt automatisk indeksering, dvs. at alle<br />
<strong>beregninger</strong> indekseres automatisk på baggrund af indeks angivet på<br />
forsideskemaet.<br />
Totaløkonomi – En bygnings totaløkonomi (levetidsomkostninger)<br />
defineres generelt som en kapitalisering af samtlige udgifter til<br />
anlæg og drift af en bygning i dens levetid samt evt. fjernelse.<br />
4. De vigtigste forudsætninger og definitioner<br />
37
5. Supplerende litteratur<br />
Redegørelse for beregningsmetoder, anvendelsesmuligheder<br />
mv. er også beskrevet i:<br />
„Vejledning om totaløkonomi i byggeriet“, 1989, Byggestyrelsen.<br />
„Beskrivelse af totaløkonomi som styringsværktøj i byggeri“,<br />
1993, Foreningen af Rådgivende ingeniører.<br />
38 5. Supplerende litteratur
By- og Boligministeriet<br />
Slotsholmsgade 1<br />
1216 København K.<br />
Telf. 33 92 61 00<br />
Fax: 33 92 61 64<br />
Oktober 2001<br />
ISBN 87-90836-54-5<br />
Pris kr. 150,-