Totaløkonomiske beregninger i statslig ... - Erhvervsstyrelsen

Totaløkonomiske 

beregninger 

i statslig 

byggevirksomhed 

VEJLEDNING

By- og Boligministeriet 

Slotsholmsgade 1 

1216 København K. 

Telefon 33 92 61 00 

Telefax: 33 92 61 64 

www.bm.dk 

Grafisk tilrettelægning: Ole Krejsing 

Repro & Tryk: Kailow Graphic 

Oplag: 1.000 

Oktober 2001 

ISBN 87-90836-54-5 

Edb-værktøj og vejledning kan købes hos 

Byggecentrum Boghandel 

Lautrupvang 1B 

2750 Ballerup 

Telefon: 7012 0600 

Telefax: 7012 0800 

E-mail: byggec@byggecentrum.dk 

Pris 150,- kr. 

Vejledningen må kun citeres med kildeangivelse.

Vejledning om 

udarbejdelse 

af totaløkonomiske 

beregninger 

i statslig 

byggevirksomhed

Indholdsfortegnelse 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

0 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

1 Generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

1.1 Totaløkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

1.2 Beregningssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2 Beregning af totaløkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

3 Skemaer og fremgangsmåde ved anvendelse . . . . . . . . . 12 

3.1 Initiativ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

3.1.1 Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

3.1.2 Samleskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

3.1.3 Totaløkonomi (Anlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

3.1.4 Totaløkonomi (Drift) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

3.2 Projektskemaer (FBT) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

3.2.1 Forside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

3.2.2 Samleskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

3.2.3 Totaløkonomi (Drift) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

3.2.4 Totaløkonomi (Anlæg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

3.2.5 Eksempler – Gruppe 1-4 og Installationer . . . . . . . . . . 26 

3.3 Rådgiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

3.3.1 Dokumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

3.4 Kvalitetssikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

4 De vigtigste forudsætninger og definitioner . . . . . . . . . 35 

5 Supplerende litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

2 Indholdsfortegnelse

Forord 

Totaløkonomi er i de senere år blevet genstand for stigende bevågenhed. 

Således blev der med virkning fra den 1.1.1998 indført 

krav om totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt 

støttet byggeri, i hvilken forbindelse By- og Boligministeriet lod 

udarbejde det totaløkonomiske beregningsprogram TRAMBO- 

LIN. Med udsendelse af bekendtgørelse nr. 202 af 23.3.2000 om 

kvalitetssikring af byggearbejder er der med virkning fra den 

1.5.2000 fastsat et tilsvarende krav om totaløkonomiske vurderinger 

af bl.a. statsligt byggeri. 

Beregningsværktøjet med tilhørende vejledning er oprindelig udarbejdet 

af Forsvarets Bygningstjeneste til intern brug. På grundlag af 

praktisk afprøvning har Samordningsudvalget for den Statslige 

Ejendomsforvaltning (SEF) imidlertid fundet beregningssystemet 

velegnet til brug i statslig byggevirksomhed og har på denne baggrund 

iværksat en videreudvikling, således at værktøjet i sin foreliggende 

udformning tilgodeser de statslige byggeadministrationers 

forskellige behov. 

Primo oktober 2001 har Forsvarets Bygningstjeneste overdraget 

den foreliggende version af totaløkonomiværktøj og vejledning til 

By- og Boligmisteriet, der samtidig har stillet værktøj og vejledning 

til rådighed for de statslige byggeadministrationer. By- og Boligministeriet 

vil fremover forestå den videre udvikling og vedligeholdelse 

af beregningssystemet samt iværksætte opsamling af praktiske 

erfaringer med systemet. 

Forord 

3

0. Indledning 

Gennemførelse af totaløkonomiske vurderinger og beregninger er 

blevet aktualiseret med By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 

202 af 23.3.2000 om kvalitetssikring af byggearbejder. I bestemmelsen 

i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, stilles der krav om, at der 

foretages en totaløkonomisk vurdering af byggeriets anlægs- og 

driftsøkonomi. 

De statslige bygherrer er herefter ansvarlige for, at der gennemføres 

totaløkonomiske beregninger i forbindelse med planlægning og 

gennemførelse af byggesager. 

I medfør af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, finder 

bekendtgørelsen – og dermed kravet om totaløkonomiske vurderinger 

– også anvendelse på ombygningsarbejder, når disse gennemføres 

efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i 

det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag. 

Et gennemgående princip i kvalitetssikringsbekendtgørelsen er 

princippet om metodefrihed. Bekendtgørelsen angiver således ikke 

udtømmende, hvorledes kvalitetssikringsindsatsen skal udføres. Tilsvarende 

foreskriver bekendtgørelsen heller ikke noget bestemt 

omfang eller resultat af de totaløkonomiske vurderinger, ligesom 

bekendtgørelsen ej heller foreskriver en bestemt fremgangsmåde. 

Derfor er bygherren, såvel hvad angår den egentlige kvalitetssik- 

4 0. Indledning

ingsindsats som de totaløkonomiske vurderinger, i princippet frit 

stillet med hensyn til valg af metode. 

I overensstemmelse hermed er anvendelse af nærværende totaløkonomiske 

beregningsværktøj med tilhørende vejledning ikke et krav 

men et tilbud til de statslige bygherrer. Beregningssystemet er et 

bygherreværktøj, der er udformet dels med henblik på bygherrens 

opfyldelse af kravet i kvalitetssikringsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 

dels med henblik på bygherrens dialog med de(n) tekniske rådgiver(e). 

I totaløkonomiværktøjet indgår prisdata hentet fra V&S Byggedata. 

Rådighed over/brug af værktøjet forudsætter således, at den 

enkelte statslige byggeadministration indgår aftale(r) med Byggecentrum 

om engangsanskaffelse(r) og/eller køb af abonnement(er), 

der sikrer løbende opdatering af V&S Byggedata. 

Vejledningen er udformet som en guide til beregningssystemets forskellige 

skemaer og er tænkt anvendt i forbindelse med den praktiske 

gennemførelse af de totaløkonomiske beregninger ved hjælp af 

nærværende regnearksbaserede (MS-Excel) totaløkonomiværktøj. 

0. Indledning 

5

1. Generelt 

1.1. Totaløkonomi 

Den totaløkonomiske tankegang tager udgangspunkt i en helhedsbetragtning, 

der omfatter såvel anlægsudgifter som efterfølgende 

driftsudgifter herunder udgifter til bl.a. vedligehold, rengøring og 

forsyning. 

Ved en beregning af totaløkonomien afdækkes sammenhængen 

mellem anlægs- og driftsudgifter, idet valg af materialer og løsninger 

af god kvalitet og holdbarhed på langt sigt vil medføre et mindre 

behov for genopretning og udskiftning under driften. En større 

investering i kvalitet og holdbarhed fra starten vil derfor, rent 

totaløkonomisk, normalt kunne betale sig frem for at vælge billigere 

materialer med kortere levetid. 

Ved at synliggøre den økonomiske konsekvens af de valg, der træffes 

ved planlægningen af et byggeri, er beregning af totaløkonomi et 

godt redskab i beslutningsprocessen, da det muliggør sammenligning 

af alternative løsninger. De totaløkonomiske vurderinger bør 

derfor indgå så tidligt som muligt i planlægningen af byggeriet. 

En beregning af totaløkonomien for et byggeri omfatter de samlede 

udgifter til anlæg og drift i brugstiden, dvs. den periode byggeriet 

forventes at blive anvendt til det samme formål. 

6 1. Generelt

En totaløkonomiberegning består generelt af følgende 

hovedpunkter: 

• Fastlæggelse af byggeindeks, beregningsperiode (brugstid), 

arealer (bebygget areal og bruttoareal)– beregningsforudsætninger. 

• Beregning af anlægsudgiften herunder udgifter til rådgivning 

mv. 

• Beregning af udgifter til vedligehold herunder udgifter til 

løbende vedligehold og opretning. 

• Beregning af de årlige fælles driftsudgifter herunder udgifter 

til forsyning (opvarmning, vand, belysning, renovation og 

afløb mv.) samt udgifter til rengøring (udvendig og indvendig 

renhold og rengøring). 

• Beregning af de årlige udgifter til forvaltning, bl.a. skatter og 

afgifter. 

Ved beregning af totaløkonomi for et byggeri grupperes udgifterne 

i anlægsudgifter og i driftsudgifter. 

1.2. Beregningssystem 

Beregningssystemet, der er baseret på Microsoft Excel (5.0), findes 

på vedlagte cd-rom. Systemet muliggør en elektronisk beregning af 

totaløkonomien. 

Forud for anvendelse af beregningssystemet bør der oprettes et 

bibliotek i Microsoft Excel med mapper til brug for de enkelte byggeprojekter. 

Beregningssystemet består af en række skemaer, der skal anvendes 

ved gennemførelse af de totaløkonomiske beregninger. Skemaerne 

1. Generelt 

7

kopieres fra cd-rom’en og lagres i en mappe oprettet til det aktuelle 

projekt, hvorefter de er klar til brug. 

I skemaerne er der på forhånd indlagt en række data, der som standard 

udgør grundlaget for beregningerne, bl.a. indgår nøgletal fra 

V&S Byggedata – Prisbøger med hensyn til m 2 -priser for anlæg af 

forskellige kategorier af bygninger, priser på diverse bygge- og 

anlægsarbejder og bygningsdele samt oplysninger om udgifter til 

drift mv. Alle priser i skemaerne er indlagt eksklusive moms. 

Der er ikke taget hensyn til de eventuelle geografisk betingede prisforskelle. 

Standardprisniveauet for de indlagte prisdata er „Sjælland 

uden for hovedstadsområdet“ svarende til prisfaktor 1,00. 

Beregning af totaløkonomien sker i det prisindeks, der indtastes 

som en beregningsforudsætning på forsideskemaet. Der regnes som 

standard med reguleringsindeks for boligbyggeri. I samtlige skemaer 

er der indlagt en automatisk indeksering, dvs. at alle beregninger 

indekseres på baggrund af det indtastede indeks. 

Totaløkonomien beregnes og opgøres i faste nutidspriser på baggrund 

af det vedtagne indeks, dvs. at der ikke tages hensyn til inflation. 

På nuværende tidspunkt indgår eventuelle kapitaludgifter i 

forbindelse med forrentning ikke i beregningerne. 

Skemaerne indeholder felter, der er åbne for indtastning af forudsætninger 

for beregning af totaløkonomien. Alle åbne felter er markeret 

med gul farve. Oplysninger der indtastes i de gule felter kan 

erstattes ved overskrivning. Andre felter i anden farve er skrivebeskyttede 

og låste for indtastning. Disse felter vil automatisk blive 

udfyldt med oplysninger fra de øvrige skemaer. 

8 1. Generelt

Ved beregning af totaløkonomien for et projekt, hvori der indgår 

flere bygninger, forskellige kategorier af bygninger eller forskellige 

funktioner i den enkelte bygning opdeles beregningen på hver 

enkelt del. Der udfyldes et sæt skemaer for hver totaløkonomiberegning, 

dvs. for hver enkelt bygning eller for hver funktion i bygningen. 

Projektets totaløkonomi som helhed findes ved sammenlægning 

af resultaterne af de enkelte delberegninger i et 

opsamlingsskema. 

1. Generelt 

9

2. Beregning af totaløkonomi 

De totaløkonomiske beregninger gennemføres på forskelligt 

detaljeringsniveau afhængigt af, hvilken fase projektet befinder sig i 

– initiativ, programmering, projektering etc. 

I den indledende initiativfase udarbejdes der totaløkonomiske 

overslag i forbindelse med beslutningsgrundlaget for valget af løsning 

ved f.eks. et opstået lokalebehov – Skal der bygges nyt eller 

bygges om? – Er der mulighed for at købe eller leje lokaler? I denne 

fase vurderes totaløkonomi på grundlag af erfaringspriser for de 

forskellige kategorier af bygninger. 

I programmeringsfasen udarbejdes der totaløkonomiske beregninger 

i forbindelse med afvejning af udgiftsfordelingen mellem 

anlægsudgifter og driftsudgifter ved valg af bl.a. kvalitetsniveau. I 

denne fase vurderes totaløkonomi på hovedbygningsdelsniveau – se 

afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. 

Under projekteringen ajourføres de totaløkonomiske beregninger 

fortløbende i forbindelse med projektets detaljering, hvor bygningen 

nedbrydes i enkelte dele, der kan beskrives i konkrete mængder 

i bl.a. mængdefortegnelser. I projektfaserne vurderes totaløkonomi 

på bygningsdels- eller eventuelt komponentniveau. 

Under udførelsen ajourføres de totaløkonomiske beregninger i 

forbindelse med en eventuel beslutning om væsentlige ændringer af 

10 2. Beregning af totaløkonomi

f.eks. udførelsesmetode, konstruktioner, materialer eller kvalitet 

såfremt ændringen vurderes at få indflydelse på totaløkonomien. 

Det er bygherrens opgave at stille krav til sine rådgivere om at udføre 

de totaløkonomiske beregninger som en del af rådgivernes 

ydelser under henholdsvis projektering og projektopfølgning. 

Under byggesagens forløb udfører bygherren uafhængigt af rådgiveren 

totaløkonomiske overslag og beregninger til brug ved kvalitetssikring 

af rådgiverens beregninger. 

I beregningssystemet er der indbygget en kvalitetssikringsdel, hvor 

bygherrens og rådgiverens beregninger sammenstilles automatisk. 

2. Beregning af totaløkonomi 

11

3. Skemaer og fremgangsmåde 

ved anvendelse 

Den vedlagte cd-rom indeholder følgende sæt af skemaer: 

Initiativ og Projektskemaer til brug for bygherren ved beregning af 

totaløkonomien i de indledende faser samt under projektering og 

udførelse, Rådgiver – til brug for rådgiveres beregning af totaløkonomi 

under projektering og udførelse samt Kvalitetssikring til brug 

ved bygherrens kvalitetssikring af rådgiverens beregninger. 

Skemaerne er samlet i to mapper A og B. 

Mappe A indeholder følgende skemasæt: Initiativ, Projektskema 

(FBT), Rådgiver og Kvalitetssikring. Ved beregning af totaløkonomi 

for et projekt, der alene omfatter en enkelt bygning, bygningskategori 

eller funktion kopieres skemaerne fra mappe A. 

Mappe B indeholder følgende skemasæt: Initiativ, 5 stk. Projektskemaer 

(FBT.1–FBT.5), et opsamlingsskema (FBT), Rådgiver og 

Kvalitetssikring. Opsamlingsskemaet opsummerer automatisk beregningsresultaterne 

fra de enkelte projektskemaer. Projektets samlede 

totaløkonomi fremgår således af opsamlingsskemaet. Omfatter 

projektet flere (op til 5) forskellige bygninger, bygningskategorier 

eller funktioner kopieres skemaerne fra mappe B. 

Beregningssystemet forudsætter, at skemasættene: Projektskema(er), 

Rådgiver og Kvalitet indgår samlet i de totaløkonomiske beregninger. 

12 3. Skemaer og deres udfyldelse

Det skal derfor bemærkes, at disse skemasæt skal kopieres samlet fra 

henholdsvis mappe A og B til den aktuelle projektmappe. 

Hvert skemasæt består dels af skemaer, der skal udfyldes og dels af 

skemaer, hvortil oplysninger overføres automatisk. De sidstnævnte 

er samleskemaer og skemaer til kvalitetssikring. 

Principielt er de forskellige sæt af skemaer ens med hensyn til 

opbygning, indhold og anvendelse. 

3.1. Initiativ 

I initiativfasen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering 

af totaløkonomien: 

• Forside 

Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger 

mv.) samt resultaterne af de totaløkonomiske beregninger. 

• Samleskema 

Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer – Anlæg 

og Drift – oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter. 

• Totaløkonomi (Anlæg) 

Anlægsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som 

grundlag for beregningen. 

• Totaløkonomi (Drift) 

Driftsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som 

grundlag for beregningen. 

3.1.1. Forside 

Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante 

administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule 

felter: 

3. Skemaer og deres udfyldelse 

13

• Bygningskategori – f.eks. administrationsbyggeri, se andre 

eksempler under afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. 

• Projektidentifikation, – f.eks. nummer eller navn. 

• Dato – oprettelse af skema. 

• Projektnavn – udfyldes med opgavens titel. 

• Initialer/navn – på ansvarlig der udfylder skema. 

• Inflationsprocent – anvendes ikke på nuværende tidspunkt. 

• Bebygget areal i m 2 . 

• Bruttoareal – bygning i m 2 . 

• Veje og pladser – areal i m 2 . 

• Byggeindeks – aktuelt indeks, se afsnit 4, Forudsætninger og 

definitioner. 

• Realrente – pålægges projektet kapitaludgift markeres der i det 

gule felt og den aktuelle rentesats indtastes. Anvendes ikke generelt 

i beregninger på nuværende tidspunkt. 

• Brugstid i år – se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. 

• Belastningsgrad vælges ved markering i det relevante felt, 

se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. 

• Den aktuelle facilitet (bygningskategori) vælges ved markering 

i det relevante felt i skemaet. 

• Ombygning ved leje/køb – behov for ombygning ved leje 

eller køb af den ønskede facilitet. 

• Ombygningspris ved leje /køb – udfyldes med oplysning om 

den aktuelle udgift til ombygning ved leje eller køb af den 

ønskede facilitet. Udgiften kan beregnes ved hjælp af Projektskema 

(FBT-skema). 

• Købspris – udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til 

erhvervelse af den ønskede facilitet. Det forudsættes, at køber 

selv afholder udgift til ombygning af den ønskede facilitet jf. 

ovenfor. Oplysning om købspris indhentes på det lokale ejendomsmarked. 


Forside

• Lejeudgift – udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til 

leje af den ønskede facilitet. Det undersøges om udlejer ønsker at 

afholde eventuel udgift til ombygning, der inkluderers i lejeudgiften. 

Oplysning om husleje indhentes på det lokale ejendomsmarked. 

Resultatet af beregningerne ved henholdsvis nybyggeri, køb og leje 

overføres fra samleskemaet til forsiden. Resultaterne udgør grundlaget 

for sammenligning, vurdering og valg af løsningsmodel. 

Totaløkonomien fremgår som henholdsvis: 

• En totaludgift. 

• En udgift pr. m 2 pr. år. 

3.1.2. Samleskema 

Der skal ikke indtastes i samleskema. 

I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis 

forside og underliggende skemaer – Drift og Anlæg. 

Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i 

forbindelse med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis 

forvaltning (B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning 

(D). 

Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i beregning 

på nuværende tidspunkt. 

I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af 

udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise 

andel af projektets/byggeriets totaludgift. 

16 

3. Skemaer og deres udfyldelse

Samleskema

3.1.3. Totaløkonomi (Anlæg). 

Skemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata, „Bygningsdele“ 

for de forskellige kategorier af bygninger. Nøgletallene danner sammen 

med de øvrige projektforudsætninger grundlaget for beregning 

af anlægsudgifterne. 

Hvis der ikke umiddelbart kan stilles areal til rådighed for nybyggeri 

indtastes evt. købspris af grund i det gule felt. 

Udgiften til inventar beregnes som en procentdel af den samlede 

anlægsudgift – procentsatsen kan indtastes i det gule felt. 

Udgifter til andre omkostninger (honorarer, uforudselige udgifter 

mv.) beregnes som en procentsats af den samlede anlægsudgift – 

procentsatsen kan indtastes i det gule felt. 

3.1.4. Totaløkonomi (Drift) 

Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata, 

„Renovering & Drift – Brutto“for de forskellige bygningskategorier. 

Nøgletallene danner sammen med de øvrige projektforudsætninger 

grundlaget for beregning af driftsudgifterne. 

3.2. Projektskemaer (FBT) 

I programmerings- og projekteringsfaserne samt eventuelt under 

udførelsen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering af 

totaløkonomien: 

• Forside 

Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger 

mv.) samt resultatet af de totaløkonomiske beregninger. 

18 


Anlægsskema 

Driftsskema

• Samleskema 

Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer – Anlæg 

og Drift – oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter. 

• Totaløkonomi (Drift) (2 sider) 

Driftsskemaet indeholder beregning af udgifter til bygningsdrift. 

• Totaløkonomi (Anlæg) (2 sider) 

Anlægsskemaet indeholder beregning af anlægsudgifter herunder 

udgifter til rådgivning mv. 

• Eksempler: GRUPPE 1-4 og Installationer 

Indeholder eksempler på udvalgte bygningsdele samt bygge- og 

anlægsarbejder til brug for de totaløkonomiske beregninger. 

3.2.1. Forside 

Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante 

administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule 

felter: 

• Bygningskategori – f.eks. administrationsbyggeri, undervisningsbyggeri, 

værkstedsbyggeri, laboratoriebyggeri etc. 

• Projektidentifikation – f.eks. nummer eller navn. 

• Dato – oprettelse af skema. 

• Projektnavn – opgavens titel. 

• Den aktuelle Fase i projektforløbet f.eks. byggeprogram, 

projektforslag etc. 

• Initialer/navn på ansvarlig, der udfylder skema. 

Realrente – anvendes ikke i beregningerne på nuværende 

tidspunkt. 

• Anlægsramme – den økonomiske ramme for projektet. 

• Brugstid i år – se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. 

• Bebygget areal i m 2 

• Bruttoareal – bygning i m 2 

20 


Forside

• Veje og pladser – areal i m 2 . 

• Byggeindeks – aktuelt indeks. 

• Belastningsgrad vælges ved markering i felt. 

• Den ønskede facilitet vælges ved markering i det relevante felt. 

Resultatet af beregningerne overføres fra samleskemaet til forsiden. 

Byggeriets totaløkonomi fremgår som henholdsvis: 

• Totaludgift. 

• Udgift pr. m 2 . 

• Udgift pr. år. 

• Udgift pr. m 2 pr. år. 

3.2.2. Samleskema 

Der skal ikke indtastes i samleskema. 

I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis 

forside og underliggende skemaer – Drift og Anlæg. 

Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i forbindelse 

med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis forvaltning 

(B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning (D). 

Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i beregningerne 

på nuværende tidspunkt – se afsnit 4, Forudsætninger og 

definitioner. 

I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af 

udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise 

andel af byggeriets totaludgift. 


Samleskema

3.2.3. Totaløkonomi (Drift) 

I driftsskemaet beregnes og opsummeres udgifter til vedligehold og 

opretning samt drift (forsyning, rengøring mv.) i den samlede 

brugstid. 

Der indtastes normalt ikke i driftsskemaet. Beregning sker som 

udgangspunkt på baggrund af de indlagte nøgletal for drift, der 

sammen med de øvrige projektforudsætninger danner grundlaget 

for en automatisk beregning af driftsudgifterne. Dvs. at skemaet 

udfyldes på grundlag af data fra forsiden samt data fra underliggende 

skemaer med bl.a. eksempler på bygningsdele. 

De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der 

kan udføres en manuel beregning ud fra andre forudsætninger end 

de indlagte nøgletal. Hvis der i forbindelse med et projekt f.eks. 

stilles særlige krav med hensyn til bygningsdele, herunder installationer, 

administrative forhold eller forsyningsforhold, kan de 

konkrete mængder og enhedspriser indtastes inden for de emner 

(underkonti), hvor det er nødvendigt. 

Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata, 

„Renovering & Drift – Brutto“ for de forskellige bygningskategorier. 


Driftsskema

3.2.4. Totaløkonomi (Anlæg) 

I anlægsskemaet beregnes og opsummeres anlægsudgifter herunder 

udgifter til rådgivning mv. 

Udgifterne til anlæg bliver som standard opsummeret og overført 

fra de underliggende skemaer med eksempler på bygningsdele og 

bygningsarbejder. 

De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der 

kan indtastes mængder og enhedspriser for de bygningsdele i et 

konkret byggeri, der enten ikke fremgår af eksemplerne fra de 

underliggende skemaer eller eventuelt kræver supplerende oplysninger 

og/eller beregning. 

3.2.5. Eksempler – Gruppe 1-4 og Installationer 

Skemaerne indeholder en række udvalgte bygningsdele herunder 

installationer og bygningsarbejder, der som udgangspunkt skulle 

være dækkende for en overslagsmæssig beregning af totaløkonomien 

for et byggeri inden for hver af de indlagte bygningskategorier. 

For hver af de udvalgte bygningsdele beregnes udgiften til anlæg 

samt vedligehold og genopretning automatisk. 

Bemærk, at der for hvert emne kan vælges om beregningen skal gennemføres 

automatisk ud fra indlagte standardformler bl.a. med hensyn 

til størrelser på mængder, eller om beregning skal gennemføres 

ved manuel indtastning ud fra individuelle forudsætninger. Valg af 

beregningsmetode sker ved markering i det gule felt. 


Anlægsskema

• Gruppe 1 indeholder: terrænarbejder (1), fundament ved terrændæk 

(2), fundament for indevæg (3) og terrændæk (4). 

• Gruppe 2 indeholder: ydervæg (5), indervæg (6), etagedæk (7), 

trapper og ramper (8), tagkonstruktioner (9), bærende kon- 

struktioner (10) og tagelementer (11). 

• Gruppe 3 indeholder: yderdøre (12), hejseporte (13), vinduer 

(14), indvendige døre (15) og lofter (16). 

• Gruppe 4 indeholder: belægning, terræn (17), indvendige fla- 

der (18), dæk og gulve (19) og tagoverflader (20). 

• Installationer indeholder: tekniske installationer (21), CTSanlæg 

og inventar (23). 

For hver bygningsdel eller bygningsarbejde er der indlagt forskellige 

løsningsmuligheder med hensyn til omfang, materialevalg og konstruktioner 

mv. med tilhørende data fra V&S Byggedata, „Bygningsdele“ 

herunder enhedspris og forventet levetid samt udgifter 

til vedligehold og genopretning. 

Indeks for de indlagte data fremgår af GRP. 1-skemaet øverst. Ved 

overførsel af data til de øvrige skemaer (Anlæg og Drift) indekseres 

alle priser automatisk i forhold til det aktuelle indeks indtastet på 

forsiden. 

En beregning af den konkrete mængde af hver enkelt bygningsdel 

kan ske enten automatisk på grundlag af de indlagte beregningsformler 

og projektforudsætninger indtastet på forsiden eller ved 

manuel indtastning i skemaernes gule felter. Husk ved gennemførelse 

af manuel beregning at markere i det gule felt ved hvert 

emne. 

For hver relevant bygningsdel vælges den ønskede løsning fra „listen“ 

ved markering i feltet „Valg“. 


Eksempler

Hvis eksemplerne i skemaerne ikke er dækkende for det konkrete 

byggeri, kan de indlagte data overskrives ved indtastning i de gule 

felter og erstattes af tilsvarende oplysninger (evt. fra V&S Byggedata, 

„Bygningsdele“ eller egne erfaringstal mv.) for den ønskede løsning: 

• Mængde – antal stk., m 2 , lbm. etc. 

• Pris – pr. enhed, stk., m 2 , lbm. etc. 

• Levetid – forventet minimums levetid og maksimums levetid. 

• Vedligeholdsudgift – indtastes som en procentdel af anlægsudgiften. 

• Genopretningsudgift – indtastes som en procentdel af anlægsudgiften. 

For at bevare den automatiske indeksering ved overskrivning af de 

indlagte data, er det vigtigt, at enhedspriser indlægges i det indeks, 

som fremgår af GR 1-skemaet. 

Ved de bygningsdele f.eks. gulvbelægning, indvendige vægge og lofter, 

hvor der i et byggeri kan forventes at indgå flere forskellige typer 

af materialer eller løsninger, kan der ved markering i feltet „Procentuel 

fordeling“ vælges en manuel procentuel fordeling af de forskellige 

materialer eller løsninger. De konkrete procenter indtastes herefter 

i de gule felter. Der er som en hjælpefunktion indlagt en 

automatisk sammenlægningskontrol af de indtastede procenter. 

I V&S Byggedata, „Bygningsdele“ er der for de fleste bygningsdele 

eller emner angivet enhedspriser for henholdsvis små, mellem og 

store mængder. Ved en manuel indtastning af alternative løsninger, 

hvor data hentes fra V&S, bør der af hensyn til diverse usikkerheder 

altid vælges den enhedspris, der ligger lige over – dvs. er større 

end den, der med hensyn til antal enheder vil være aktuel for det 

konkrete projekt. 


Eksempel

Beregninger og indtastninger i skemaet kan ske fortløbende under 

projekteringen i forbindelse med detaljeringen af projektet. 

3.3. Rådgiver 

Til brug for de eksterne rådgiveres udarbejdelse af de totaløkonomiske 

beregninger findes der et sæt skemaer samt en vejledning. 

Rådgivers skemaer omfatter: Forside, Samleskema, Totaløkonomi 

(Drift), Totaløkonomi (Anlæg) og Hjælpeskema. 

Det fremgår af vejledningen til rådgiver, hvordan skemaerne skal 

udfyldes. Skemaerne svarer i princippet til bygherrens projektskemaer 

bortset fra, at der ikke på forhånd er indlagt nøgletal (prisdata 

mv.) og beregningsformler, ligesom der heller ikke findes skemaer 

med eksempler på bygningsdele. 

Skemaerne til rådgiver kopieres fra projektmappen til en diskette. 

Forinden disketten udleveres til rådgiver udfyldes forsiden – de blå 

felter – med de projektspecifikke og administrative forudsætninger 

for de totaløkonomiske beregninger (bygningskategori, projektidentifikation, 

projekt navn – opgavens titel, anlægsramme, bebygget 

areal, bruttoareal, brugstid og byggeindeks). Bemærk, at forsidearket 

herefter bør skrivebeskyttes, således at rådgiver ikke har 

mulighed for at ændre de indtastede oplysninger. Det skal bemærkes, 

at rådgiver har metodefrihed til at vælge sine egne tal, dvs. størrelsen 

og indhold af de mængder og enhedspriser, der skal indgå i 

beregningerne. Skemaerne er et udtryk for bygherrens krav til aflevering 

og dokumentation af beregningerne. 

3.3.1. Dokumentation 

Der udfyldes skemaer for hver bygningskategori og/eller funktion, 

der indgår i byggeriet. Skemaerne kan f.eks. ved afslutning af hver 


fase (initiativ, programmering og projektering samt ved byggeriets 

afslutning) indgå som dokumentation for de gennemførte beregninger 

samt for byggeriets totaløkonomi. 

3.4. Kvalitetssikring 

Kvalitetssikringsdelen består af følgende skemaer: Forside, Samleskema, 

Totaløkonomi (Drift), Totaløkonomi (Anlæg), der i opbygning 

svarer til de øvrige skemaer. 

Der skal ikke tastes i kvalitetssikringsskemaerne. 

Til brug for kvalitetssikringen afleverer rådgiver en diskette med 

resultatet af sine beregninger dvs. de udfyldte skemaer. Indholdet af 

disketten kopieres til mappen for det aktuelle projekt. 

Af nedenstående figur fremgår sammenhængen mellem bygherrens 

og rådgivers beregninger i kvalitetssikringsdelen. 

Bemærk ved gennemførelse af kvalitetssikringen, at bygherrens 

Projektskemaer (FBT-skemaer) og rådgivers skemaer altid skal 

åbnes, inden åbning af kvalitetsskemaerne. Dette sikrer, at resultaterne 

fra henholdsvis projektskemaer og rådgiverskemaer automatisk 

overføres til kvalitetssikringsskemaerne. 

Eventuelle afvigelser mellem bygherrens og rådgivers beregninger vil 

fremgå af de enkelte kvalitetssikringsskemaer. Hvis bygherren har 

3. Skemaer og deres udfyldelse 

33

eregnet en større udgift end rådgiver til f.eks. etablering af tag vil 

afvigelsen fremgå med røde tal i skemaerne, omvendt vil en større 

udgift beregnet af rådgiver fremgå med sorte tal. 

Skemaerne skal principielt fungere som udgangspunkt for dialogen 

imellem bygherre og rådgiver, hvor der fokuseres på eventuelle forskelle 

mellem resultaterne. Ved vurderingen af eventuelle forskelle 

må afvigelser på mere end ca. 10 % (+/-) give anledning til en drøftelse 

med rådgiver af resultatet samt eventuelt beregningsforudsætningerne. 

Ved vurderingen af beregningsresultaterne skal man være opmærksom 

på, at beregningsværktøjet regner meget præcist. Fortolkningen 

af resultaterne skal derfor tage højde for den usikkerhed selve metoden 

og de enkelte data er forbundet med. 


4. De vigtigste forudsætninger 

og definitioner 

Belastning – Den skønnede belastning (høj/middel/ lav) for byggeriet 

med hensyn til de påvirkninger byggeriet udsættes for på grund 

af den brugs- og tidsmæssige anvendelse. 

Belastningen af et byggeri er afgørende for, hvor lang en levetid der 

kan forventes, dvs. at en høj belastning umiddelbart vil betyde en 

kortere levetid. 

Der regnes normalt med en middel belastning. Dvs. at den automatiske 

beregning af totaludgiften som standard tager udgangspunkt 

i en middel belastning og en middel levetid. 

Brugstid – Den tid byggeriet forudsættes anvendt til samme formål. 

Der regnes her normalt med en brugstid på 30 år, men andre brugstider 

kan fastsættes efter de aktuelle forhold. Beregningsperioden på 

30 år afspejler de almindelige betingelser for optagelse af lån og vurderes 

generelt at være den maksimale periode, hvor de fastlagte forudsætninger 

for beregningen kan forventes at være gældende. 

Bruttoareal – Bruttoarealet omfatter arealet af samtlige etager. 

Bygningskategorier – Følgende bygningskategorier er indlagt i 

beregningssystemet: administrationsbyggeri, undervisningsbyggeri, 

indkvarteringsbyggeri, idrætshal, værkstedsbyggeri, laboratoriebyggeri, 

tjenesteboliger, lager-/depotbyggeri, landbrugsbyggeri og infirmerier. 

4. De vigtigste forudsætninger og definitioner 

35

Ved beregning af totaløkonomien for et kompleks af forskellige bygningskategorier 

eller for en bygning med forskellige funktioner gennemføres 

der beregninger for hver bygning og/eller funktion for sig. 

Faste priser – Alle udgifter beregnes i faste priser, dvs. at der ikke 

tages hensyn til inflation. 

Hovedbygningsdele – En bygning kan opdeles og beskrives overordnet 

i hovedbygningsdele bestående af: bygningsbasis, primære 

bygningsdele, bygningskomplettering, bygningsoverflader, VVSanlæg, 

El- og mekaniske anlæg, inventar og udstyr – jf. „Vejledning 

i anvendelse af byggesagsrapporten vedrørende statslige byggearbejder“, 

1986, Byggestyrelsen. 

Kontoplan – Med hensyn til opdeling på kontonumre svarer 

opbygning af skemaerne til bilag 2 og 3 i „Vejledning i anvendelse 

af byggesagsrapporten vedrørende statslige byggearbejder“, 1986, 

Byggestyrelsen. 

Moms – Alle beregninger gennemføres på baggrund af nøgletal eksklusive 

moms. 

Nøgletal – I beregninger indgår nøgletal fra V&S Priser Byggedata: 

„Bygningsdele“ og „Renovering & Drift – Brutto“. Nøgletal kan 

tage udgangspunkt i erfaringer eller beregninger. Nøgletal er værdier 

som man – f.eks. i en branche – er blevet enige om. Forudsætningerne 

for nøgletallene er dokumenteret, og nøgletallene kan 

anvendes som et ensartet sammenligningsgrundlag. I såvel Initiativ 

som i projektskemaet er driftsudgifterne baseret på nøgletal, der er 

baseret på V&S prisbøger. Nøgletallene er samlet i skjulte mapper. 

36 4. De vigtigste forudsætninger og definitioner

Herudover er anlægsudgifterne i Initiativ ligeledes baseret på nøgletal 

fra V&S prisbøger, samlet på sum af undergrupper. Den systemansvarlige 

har ansvaret for den årlige opdatering af diverse tabeller. 

Opretning – Formålet med opretning er at bringe byggeriet helt 

eller delvist op på niveauet „som bygget“. Ved opretning kan f.eks. 

udtjente bygningsdele udskiftes. Udgifter til opretning forfalder 

punktvis i brugsperioden. 

Prisindeks – Der regnes som standard med reguleringsindekset for 

boligbyggeri, Indeks i alt, medio år. 

I samtlige skemaer er indlagt automatisk indeksering, dvs. at alle 

beregninger indekseres automatisk på baggrund af indeks angivet på 

forsideskemaet. 

Totaløkonomi – En bygnings totaløkonomi (levetidsomkostninger) 

defineres generelt som en kapitalisering af samtlige udgifter til 

anlæg og drift af en bygning i dens levetid samt evt. fjernelse. 

4. De vigtigste forudsætninger og definitioner 

37

5. Supplerende litteratur 

Redegørelse for beregningsmetoder, anvendelsesmuligheder 

mv. er også beskrevet i: 

„Vejledning om totaløkonomi i byggeriet“, 1989, Byggestyrelsen. 

„Beskrivelse af totaløkonomi som styringsværktøj i byggeri“, 

1993, Foreningen af Rådgivende ingeniører. 

38 5. Supplerende litteratur

By- og Boligministeriet 

Slotsholmsgade 1 

1216 København K. 

Telf. 33 92 61 00 

Fax: 33 92 61 64 

Oktober 2001 

ISBN 87-90836-54-5 

Pris kr. 150,-

Totaløkonomiske beregninger i statslig ... - Erhvervsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?