FSU NYT 2 - Forsvarskommandoen

forsvaret.dk

FSU NYT 2 - Forsvarskommandoen

forsvarets sundhedstjeneste

FSU NYT

nr. 2 • 2012

LÆS I DETTE NUMMER

CHEFENS LEDER

NYT FRA OSYPL

BOGANMELDELSE

MINDEORD

FORSVARSCHEFENS BESØG

MILITÆR FYSISK TRÆNING

MAKONI-DIMITTEND

TILBAGE TIL LIVET

CIOR/CIOMR/NRFC KONGRES

3-2-1 LØB

EFTERKASSATION

FORSVARET FÆGTER

JUNIOR MEDIC KURSUS

ilt er godt • flyv artikel

BLOMSTER TIL AKUTBILEN

RUSSERNE BESØGTE FSU

MILITÆR FEMKAMP

ORIENTERINGSLØB

SUND MAD I SOK

DUKKEN DER REDDER LIV

VÆRSGO’ OG GENOPTRÆN

RESPEKT OM LG OG SYPL

STAFETTEN

PERSONALENYT


GeneRallæGens leder

farvel tIL fsu nYt

OG goddag tIL NY

kommunikation

Af: Erik Darre

GeneRallæGe• FORsvaRets sundHedstJeneste

Det FSU NYt, som du lige nu sidder

med i hånden bliver faktisk

det sidste blad i den nuværende

papirudgave. I min leder i det sidste

nummer af FSU NYt var jeg lidt inde på,

hvad der givet ville komme. Det er nu endelig

besluttet, at de nuværende blade fra

forsvarets niveau 2 og 3 myndigheder definitivt

lukker her lige efter sommerferien. I

stedet vil Forsvarskommandoen udgive et

nyt fælles blad, ”Forsvarsavisen”, som skal

henvende sig til alle forsvarets ansatte og

deres pårørende.

BLADETS OPRINDELSE

Der er gennem årene lagt rigtig mange

kræfter i FSU NYt, og bladet har gennem

en årrække gennemgået en meget positiv

udvikling.

Bladets oprindelse går til-

bage til de såkaldte ”OFRUmeddelelser”,

hvor Forsvarets

Lægekorps kommunikerede

nyheder fra sit Officerer af Reserven

Udvalg (OFRU) til sundhedsfagligt

personel med rådighedskontrakt.

Dette blad,

eller mere korrekt en hæftet

A4-udgivelse, skiftede i begyndelsen

af 1990´erne navn til ”OFRU NYt”,

men med samme målgruppe.

Overgangen til det nye årtusinde betød

” tak for jeres

opbakning

til det nu

historiske

” fsu nYt ”

ændringer, og i begyndelsen af år 2000

blev nr. 1 af FSU NYt sendt på gaden og

nu med FSU logo og lægekorpsets bælte i

farvetryk på forsiden. Målgruppen for bladet

blev samtidigt udvidet til at omfatte alt

sundhedsfagligt personel med en kontraktlig

forpligtelse over for forsvaret, herunder

også de nyligt ansatte traumelæger

på Rigshospitalet. Bla-

det blev endvidere fordelt til

læger i stabe og til forsvarets

infirmerier.

I efterårsnummeret i 2002

så vi for første gang foto på forsiden

af FSU NYt. Billedet viste

Forsvarschef General J. Helsø

overrække FSU embedsfane til

generallæge H.M. Jelsdorf, og

begivenheden markerede samtidigt, at FSU

overgik til ny organisation på Jægersborg

Kaserne afspejlende sammenlægningen

af Forsvarets Sanitetsskole med Forsvarets

Sundhedstjeneste. Lige siden har FSU NYts

forside været prydet af aktuelle farvefotos.

FSU NYt udviklede sig efterhånden til at

blive et blad for de fastansatte i organisationen,

de mange sundhedsfaglige personer

på kontrakt og for tidligere ansatte i FSU. I

juni 2005 gjorde FSU NYt sig rigtig fortjent

til betegnelsen ”et blad” – vi fik nu en udgivelse

med fast ryg og et nyt layout på forsiden

var også indført.

I 2012 skiftede bladet så helt karakter

og med et forside-layout i blå nuancer, som

I kan se på dagens FSU NYt.

FSU NYt har konstant gennemgået en positiv

udvikling og er blevet en væsentlig del

af vores organisation. Det har kun været

muligt gennem en dedikeret indsats af rigtig

mange personer, og på denne plads skal

der lyde en rigtig stor tak for dette meget

vigtige bidrag til FSU’s eksterne og interne

kommunikation.

HVORDAN BLIVER DET Så

I FREMTIDEN?

Jeg er af den klare overbevisning, at lukningen

af forsvarets blade ikke kommer til

at betyde mindre kommunikation fra FSU’s

side – snarere tværtimod.

Forsvarets nye blad, ”Forsvarsavisen”, vil

indeholde afsnit med ”Sport og Sundhed”.

Dette indhold vil FSU blive ansvarlig for, og

vi vil her få muligheder for at kommunikere

budskaber på disse vore kærneområder til

alle ansatte i forsvaret. ”Forsvarsavisen” vil

naturligvis også komme til at give os et godt

indblik i, hvad der generelt rører sig i forsvaret,

og hvad der sker ude i værnene og i de

andre funktionelle tjenester.

den oprindelige baggrund for lanceringen

af FSU NYt var jo, som det er fremgået

Den øverste samling af fotokopierede, gule

stykker papir er den første udgave af det, der

i dag hedder FSU Nyt. Dengang i 1979 hed det

”OFRU-MEDDELELSE”. Bladet derunder bærer

navnet ”Forsvarets Sundhedstjeneste”, derunder

ligger for første gang ”FSU Nyt”, så har vi

for første gang et blad med billeder, og derefter

et ”rigtigt” blad med limet ryg. Nederst

ligge seneste version af FSU Nyt. Fremover

bliver det digitalt...

ovenfor, at skabe et kommunikationsorgan

til det sundhedsfaglige personel med kontrakt

til forsvaret. I det moderne forsvar

med en meget høj grad af international fokusering

er denne kommunikation blevet af

endnu større vigtighed for Fsu. vi vil derfor

fremadrettet på FSU’s hjemmeside på internettet

løbende udgive en publikation i

lighed med FSU NYt – dette til forhåbentlig

glæde for såvel det eksterne sundhedsfaglige

personel som for FSU’s faste personel.

vi glæder os til at komme i gang med den

nye kommunikation og siger samtidigt tak

for jeres opbakning til det nu historiske

FSU NYt”. ◙

2 3

fsu nyt • nr. 2 •2012


nYt fra OveRsYGePleJeRsKen

eFteRåRet 2012 blIveR deRFOR så meget DeStO

MeRe sPændende, Idet deR vIl blIve tRuF-

Fet beslutnInGeR både OM forsvarets fremtid

GeneRelt saMt lavet en nY helmandPlan

Af: Michael C. Wiberg

OsYPl• FORsvaRets sundHedstJeneste

I SIDSte

NUMMeR af FSU Nyt havde jeg

en forventning om, at vi nu ville vide,

hvad der kommer til at ske med forsvaret

fremover. Dette er som bekendt ikke

sket, da de politiske beslutninger endnu

ikke er blevet truffet. efteråret 2012 bliver

derfor så meget desto mere spændende,

idet der vil blive truffet beslutninger både

om forsvarets fremtid generelt samt lavet

en ny Helmandplan, som vil få indflydelse

på, hvor meget sundhedsfagligt personel,

der skal indsættes i Afghanistan fremover.

Begge beslutningskomplekser vil få direkte

indflydelse på vores hverdag, så spændingen

er stor.

Indtil videre er der ikke truffet beslutning

om yderligere reduktioner i antallet af

udsendte SYPL, tværtimod, idet antallet af

intensivsygeplejersker på FHOsP i Camp

Bastion øges fra en til to fra og med oktober.

søværnets nye fregat Iver Huitfeldt udsendes

til Adenbugten til efteråret med det

sædvanlige lille KIRteAM ombord.

EFTERUDDANNELSESKURSUS

I nationalt regi er AFDSYPL blevet færdige

med deres efteruddannelseskursus for konsultations-

og infirmerisygeplejersker; de

skulle nu være klædt rigtig godt på til at rådgive

og vejlede om livsstilssygdomme. Jeg

er sikker på, at denne efteruddannelse vil

vise sig vigtig i FSU’s arbejde med at holde

forsvarets ansatte ”fit for fight”.

en arbejdsgruppe blandt AFDSYPL har

arbejdet med sygeplejefaglige standarder i

en rum tid, de første af disse skulle gerne

blive lagt i COsMIC umiddelbart efter sommerferien.

DEN åRLIGE FLAGDAG

den 5. september er der den årlige flagdag

for dem, der har været udsendt. Jeg håber,

at rigtig mange af de SYPL, der har været

ude siden sidste år, vil have mulighed for at

deltage.

UDGIVER BOG

Jeg kan oplyse, at sYPl-R Christian Kummerfeldt

regner med omkring den 5. september

at kunne udgive en bog om sine

oplevelser i og med forsvaret. Jeg har haft

fornøjelsen af at læse det første udkast.

Da jeg ikke har læst den endelige udgave,

skal jeg ikke komme med en anmeldelse af

bogen endnu, men jeg glæder mig til at få

fingre i den færdige bog.

Oversygeplejersken vil anmelde Kummerfeldts

bog i næste FSU Nyt.

► ► ►

Paru-seminaret ER FASTLAGT

TIL DAGENE 12–13. MARTS 2013,

OG SELVOM TEMAET ENDNU IKKE

LIGGER FAST, VIL JEG BEDE JEG

SÆTTE KRYDS I KALENDEREN

ALLEREDE NU.

◙ ◙ ◙

Af: Klaus Poulsen

OveRlæGe • FORsvaRets sundHedstJeneste

BOGen IndledeR Med en hændelse

i Afghanistan, hvorefter forfatteren

beskriver sin opvækst i Polen,

med en russisk mor der var læge

og en polsk jødisk far, der var jurist.

Herefter følger en beskrivelse af, hvordan

familien flytter til danmark, hvor forfatteren

gennemførte lægeuddannelsen,

speciallægeuddannelsen og uddannelsen

til reservelæge i forsvaret. Hun beskriver

sine oplevelser under missionsudsendelserne,

hendes SAR-vagter og sejladser med

læGe På krigsstien

inspektionsskibene og de uddannelser, der

følger med dette.

Forfatteren forsøger et par gange at tage

livet af sig selv, og det er egentlig ret beskrivende

for hendes måde at betragte sig selv

og omgivelserne på. Hendes fortællinger er

meget dramatiske og følelsesladede, selv

beskrivelserne af de almindelige kurser og

ofte forekommende hændelser, som man

nu engang kommer ud for som læge i forsvaret,

virker meget voldsomme og nærmest

uovervindelige. Hun ynder at sætte

sig selv i centrum som den store opsøgende

heltinde, og det lykkes ifølge hendes beskrivelser

at få trådt på en masse kolleger og

andre personer i løbet af hendes karriere,

hvilket også i sidste ende resulterer i hendes

exit fra forsvaret. Dette kommer desværre

ofte til udtryk i bogen med mange

personangreb, som på den måde kommer

til at virke meget utroværdig.

Det virker derfor – i hvert fald på mig –

som om, at bogen mere er et ønske om at

lukke galde ud, end den er et forsøg på at

beskrive et spændende liv med en masse

oplevelser.

Bogen er let læselig og indeholder mange

gode og spændende fortællinger, men

det er svært som læser at bevare gejsten på

grund af den åbenlyse kritik, hun fremfører

om de ting, beslutninger og personer, hun

ikke bryder sig om, ligesom det kan virke ret

monotont, at hun hele tiden skal fremhæve

sig selv og sine gerninger.

Det er åbenlyst, at forfatteren har et problem

med autoriteter. Det ville have klædt

forfatteren og dermed bogen, at man have

undladt disse utallige person- og systemangreb.

Det ville også klæde forfatteren at

være lidt mere ydmyg. ◙

mindeord OveR sYPl-R tina fris hansen

FREDAG DEN 29. JUNI blev en sorgens

og chokkets dag for sygeplejerskerne

i forsvaret. Om morgenen,

på vej til arbejde, blev Tina ramt af

toget på Grenå-banen i århus og døde kort

efter på sygehuset.

Tina var designeret til SANBTN/TRR,

hvor hun var en yderst respekteret rådighedssygeplejerske.

Tina har været udsendt

til afghanistan flere gange både som sygeplejerske

ved sanitetsdelingen i Price og

som medlem af KIRTEAMET ved felthospitalet

i Camp Bastion. Den udsendelse, hvor

der især blev brug for Tinas store faglig og

medmenneskelige evner, var udsendelsen

Anmeldelse af ”mamma doc”, krigslæge

på mission af Wiera malamá lorentzen

med hold 6 til Price. Det var en periode,

hvor der var meget travlt samtidig med,

at de danske styrker led relativt store tab,

blandt andet blev en af Tinas kollegaer i sanitetsdelingen

dræbt, da han ville komme

en såret kammerat til hjælp. De personudtalelser,

der er kommet fra missionerne

vedrørende Tinas indsats, har altid været

yderst positive, så uanset hvilken funktion

Tina har været udsendt i, kan det konstateres,

at hun har løftet opgaverne på fornemste

vis. Tina vil blive savnet i forsvaret.

Tina blev bisat den 4. juli fra Mårslet Kirke.

Det var en meget smuk højtidelighed

med et meget stort følge, faktisk var der

Indbundet bog, 300 sider, Illustreret, ISBN: 9788702110432

Udgivet 03.10.2011 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 299,95

Ebog (ePub), 304 sider, ISBN: 9788702124200

Udgivet 13.02.2012 af Gyldendal. Vejledende pris: kr. 140,00

ikke plads i kirken til alle de fremmødte.

Efter bisættelsen var der en mindesammenkomst

i Tinas hjem, igen med rigtig

mange mennesker, der gerne ville mindes

Tina.

Mine tanker går til Tinas mand, to børn

og hendes forældre. Jeg håber, at de sammen

må finde styrken til at komme videre i

livet, selvom det kan virke uoverkommeligt

i nuet.

Ære være mindet om Tina Fris Hansen

Michael C. Wiberg

OSYPL

4 5

fsu nyt • nr. 2 •2012


forsvarschefen

På besøg ved Fsu

Sundhedsområdet har undergået en

positiv udvikling, fortalte Forsvarschefen.

vORES NYE FORSVARSCHEF General Peter Bartram har

siden sin tiltrædelse i marts 2012 arbejdet på at besøge

alle forsvarets niveau 2 myndigheder, og den 21.

juni kom han så til Flyvestation Skalstrup og Forsvarets

Sundhedstjeneste.

Efter en indledende snak med Generallæge Erik Darre tog

Forsvarschefen turen Skalstrup rundt og mødte medarbejderne

i de forskellige sektioner og afdelinger. Som afslutning blev

General Peter Bartram vist ind i det nye simulationsrum, hvor

han blev præsenteret for den dukke, som sundhedspersonellet

øver sig på under deres uddannelse.

De læger, der dagen efter færdiggjorde deres uddannelse i

fSU, fik også et håndtryk og en hilsen med på vejen af general

Peter Bartram.

Forsvarschefen holdt til sidst tale for FSU’s medarbejdere,

hvor han blandt andet fortalte, at han var meget tilfreds med

det, han havde set i FSU, og han understregede, at sundhedstjenestens

indsats har været meget positiv de seneste år. ◙

Det var dog ikke

hyggesnak det hele.

Her får Forsvarschefen

en forklaring

på simulationsdukken.

Forsvarschef Peter Bartram

kom til Flyvestation Skalstrup

for at møde medarbejderne.

6 7

fsu fsu nyt nyt • • nr. nr. 2 2 •2012

•2012


NU KAN alle

træne MIlItæRt

DET LYDER hårdt OG udmattende, MEN militær

fYsisk træning ER FORSVARETS BUD På

HENSIGTSMÆSSIG OG effektiv træning.

UANSET OM DU ER I FORSVARET ELLER EJ, KAN

DU NU LÆRE AT træne som en soldat

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

FUt eR Yt – det nye hedder Militær

Fysisk træning. det er et koncept,

som Forsvarets Sundhedstjenestes

Center for Idræt har udviklet over de

sidste par år, siden de fik opgaven at udvikle

et nyt træningskoncept, der er direkte

rettet mod det arbejde, danske soldater udfører

i dag.

OG NU ER BOGEN HER

Center for Idræt har produceret en håndbog,

der slet og ret hedder ”Militær Fysisk

træning”, og den kan alle inden for forsvaret

bestille, så de kan lære at træne optimalt i

forhold til deres arbejde og især i forhold til

deres fysiske form.

Hvis du ikke er ansat i forsvaret, bliver det

muligt at låne håndbogen på biblioteket el-

ler at læse den på Forsvarets Sundhedstjenestes

hjemmeside www.forsvaret.dk/fsu.

Militær Fysisk træning er resultatet af et

årelangt arbejde fra CFI’s side; et arbejde

der begyndte med erfaringerne fra ISAF hold

4, hvor det viste sig, at den fysiske træning

ikke forberedte soldaten optimalt på det arbejde

eller de omstændigheder, missionen i

Afghanistan stiller dem over for.

At være udsendt på internationale missioner

til for eksempel Afghanistan er både

hårdt og krævende. tung udrustning, mange

og til tider lange patruljer i krævende terræn

samt et varmt og fugtigt klima udgør en

stor belastning for soldaterne. Soldaterne

fik belastningsskader, og de klarede sig

skidt i klimaet – derfor måtte CFI sætte ind

med sin ekspertise på område.

det er blevet til konceptet Militær Fysisk

træning, der har fokus på kernemuskulaturen

(coren), styrke, udholdenhed og

hurtighed samt at lære at forestå sin egen

træning; ”bliv din egen træner” hedder det.

træningen er målrettet og baseret på det

arbejde, som soldaten udfører under en

mission.

Håndbogen giver endvidere en introduktion

til, hvor meget fedt og hvor mange

kulhydrater, proteiner og fibre du skal spise

for at forbedre effekten af din træning og nå

dine mål med træningen, uanset om det så

er at blive større eller mindre.

Bogen forklarer, hvordan du undgår at

blive dehydreret, og hvor vigtigt det er at

hvile efter endt træning, så du ikke skader

dig selv ved at overtræne.

Så hvad enten du skal træne dig op til

en international mission eller bare gerne vil

være i lige så god form som en udsendt soldat,

så er håndbogen ”Militær Fysisk træning”

en god hjælp.

Håndbogen vil blive udleveret til alle instruktører

og fysiske trænere ved forsvarets

skoler og til alle kursister på Militær Fysisk

træning I, II og III.

Forsvarets ansatte kan bestille bogen ved

at kontakte:

Publikationssamlingen

forsvarets sundhedstjeneste

att:umak

Postboks240

4000 roskilde

telefon: 3977 1650

mail: fsu-uss-umak-sdl

8 9

3

SUNDHED & FORSVAR

GOOD MORNING KROPSHÆVNINGER

Sæt: 1-3 sæt.

Sæt: 1-3 sæt.

Vægt: Stor – ca. 40% af Vægt: Kropsvægt og opefter.

kropsvægt og opefter. Evt. med kampvest eller andet.

Gentagelser:

Gentagelser:

6-12 x, alt efter vægt. 6-12 x, alt efter vægt.

Vægt: Middel – ca. 20% af Vægt: Kropsvægt evt. med

kropsvægt og opefter. makkerhjælp.

Gentagelser:

Gentagelser:

8-12 x, alt efter vægt. 8-12 x, alt efter vægt.

Vægt: Lav – egen kropsvægt Vægt: Lav – egen kropsvægt

evt. + 5-10 kg i udrustning. med makkerhjælp.

Gentagelser:

Gentagelser:

10-15 x, alt efter vægt. 10-15 x, alt efter vægt.

131

FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE

MILITÆR

FYSISK

TRÆNING

7

PLANKEN

HELKROPSARBEJDE

Sæt: 1-3 sæt.

Sæt: 1-3 sæt.

Vægt: Stor – ca. 30% af kropsvægt

og opefter.

Gentagelser:

6-12 x, alt efter vægt.

Vægt: Lav – egen kropsvægt Vægt: Middel – ca. 20% af

med + 5-15 kg i udrustning. kropsvægt og opefter.

Gentagelser:

Gentagelser:

30-60 sek., alt efter vægt. 8-12 x, alt efter vægt.

Vægt: Lav – egen kropsvægt Vægt: Lav – egen kropsvægt

evt. + 5-10 kg i udrustning. evt. + 5-10 kg i udrustning.

Gentagelser:

Gentagelser:

30-60 sek., alt efter vægt. 10-15 x, alt efter vægt.

CENTER FOR IDRÆT

121

140

RYG

Forreste, øverste hoftefremspring

placeres

ca. to fingersbredder ud

over plintens kant. Hænderne

flettes på brystet.

Testen starter, når overkroppen

løftes til vandret

position.

2

90˚ MAVE

Teststillingen indtages,

således at der opnås 90

graders vinkel i knæ og

hofte, mens hænderne

flettes på maven.

Testen starter når teststillingen

er indtaget.

Bemærk: Ryggen holdes

ret med hovedet i lige

forlængelse af kroppen, og

brystet skydes frem under

hele testen.

DYNAMISK SIDEBRO

STEP UP

MAVEBØJNINGER RYGSTRÆKKERE (core) DIPS

KROPSHÆVNINGER

Sæt: 1-3 sæt.

Sæt: 1-3 sæt.

Sæt: 1-3 sæt.

Sæt: 1-3 sæt.

Sæt: 1-3 sæt.

Vægt: Stor – ca. 40% af Vægt: Stor – egen krops-

Vægt: Stor – ca. 20% af Vægt: Kropsvægt og

kropsvægt og opefter. vægt + 10 kg i udrustning.

kropsvægt og opefter. opefter. Evt. med kampvest

eller andet.

Gentagelser:

Gentagelser:

Gentagelser:

Gentagelser:

6-12 x, alt efter vægt 8-12 x, alt efter vægt.

6-12 x, alt efter vægt. 6-12 x, alt efter vægt.

Vægt: Middel – ca. 20% af Vægt: Middel – egen krops-

Vægt: Middel – ca. 10% af Vægt: Kropsvægt evt. med

kropsvægt og opefter. vægt evt. + 5 kg i udrustning.

kropsvægt og opefter. makkerhjælp.

Gentagelser:

Gentagelser:

Gentagelser:

Gentagelser:

8-12 x, alt efter vægt. 10-15 x, alt efter vægt.

8-12 x, alt efter vægt. 8-12 x, alt efter vægt.

Vægt: Lav – egen

Vægt: Lav – egen

Vægt: Lav – egen

Vægt: Lav – egen krops-

kropsvægt evt. + 5-10 kg i

kropsvægt.

kropsvægt evt. med vægt med makkerhjælp.

udrustning.

makker hjælp.

Gentagelser:

Gentagelser:

Gentagelser:

Gentagelser:

10-15 x, alt efter vægt.

10-15 gentagelser.

10-15 x, alt efter vægt. 10-15 x, alt efter vægt.

135

124

1

LUNGES

Udføres som udfald til forreste

bens hæl er en min

håndsbredde (10 cm) foran

bagerste bens knæ.

Der knæles ned til bagerste

bens knæ har en maks.

afstand på en håndsbredde

(10 cm) til gulvet.

Ryg og knæ skal være

stabile under hele testen,

som udføres kontinuerligt

uden pause. Skift ben hver

gang.

Udførelse:

Lig på albuen med albuen

lige under skulderen eller

let under vandret. Placer

fødderne oven på hinanden

og indtag sidebroen ved at

spænde op i siden. Bevæg

dig dynamisk op og ned til

gulvet. Ønskes sværere niveau,

kan benet og armen

løftes i toppen af øvelsen.

Sæt: 1-5 sæt

Vægt & Gentagelser:

Du bør træne med 15-30

gentagelser med den vægt,

du kan stabilisere uden at

miste fokus på teknikken.

FORSVARETS FYSISKE TEST, SKEMA 1 • CORETEST

1 3

4-5 6-7

DIPS

Udføres ved, at

hænderne placeres i

en fri position, benene

placeres ligeledes i en

fri position, og disse

må ikke ændres under

testen. Overkroppen

sænkes til en 90

graders position, eller

under, er opnået i

albueleddet, hvorefter

der returneres til udgangsposition.

Øvelsen

gentages uden pause.

Til venstre er håndbogens forside, nedenfor

er nogle af de træningskort, som du kan

basere din træning på.

TRÆK TIL BRYST

Udgangsstilling er hængende

med strakte arme

og strakt krop (hælene placeres

på en skammel eller

lignende således at kroppen

hænger vandret). Afstanden

mellem hænderne (tommelfinger

til tommelfinger)

er ca. 45 cm.

Et træk svarer til, at brystet

føres til bom og tilbage til

udgangsstilling (helt strakte

arme).

Bemærk: Der arbejdes

kontinuerligt uden pauser i

udgangsstillingen.

2 3 4

KROPSHÆVNING

Udføres ved, at

hænderne placeres i

overhåndsfatning og

benene placeres i fri

position, og placeringen

må ikke ændres under

testen.

Der udføres et træk til

hagen er over stangen,

hvorefter der returneres

til udgangsposition.

Øvelsen gentages uden

pause.

RYGBRO PÅ BOLD

Udførelse:

Lig på ryggen med hænderne

ned langs siden og

håndfladerne pegende

opad.

Læg benene op på bolden

og løft ballerne til vandret.

Hold din hofte strakt og

træk benene ind til dig uden

at bøje i hoften.

Ønskes højere niveau,

kan hænderne krydses på

brystet: balance.

Eller udfør øvelsen på 1 ben.

Sæt: 1-5 sæt

Vægt & Gentagelser:

Du bør træne med 15-30

gentagelser uden at miste

fokus på teknikken.

SIDEBRO

HØJRE/VENSTRE

Albue og underarm

placeres på gulvet, overarmen

skal stå lodret.

Fødderne placeres oven

på hinanden.

Testen starter, når

hoften løftes, og der er

opnået en lige linje fra

fødderne op gennem

rygsøjlen og hovedet.

DØDLØFT

Udføres ved, at hænder og

fødder placeres i en fri

position, (dog ikke bredere

ben end 10 cm mere end

skulderbredde). Herefter

løftes stangen i et benpres

til en ret position af kroppen

er opnået, og brystet er

skudt lidt frem, hvorefter der

returneres til udgangsposition.

Vægten skal røre gulvet

mellem hver udførelse, men

må ikke ”hvile”.

SPIDERMAN KRAVL

Udførelse:

Gå i dyb hug position med

hænderne placeret på

gulvet.

Kravl langsomt så langt,

bredt og dybt ud, som du

kan.

Sørg for at du kan holde

din spænding hele tiden,

og du ikke ”taber ryggen”.

Hvis du ikke kan holde

spændingen hele vejen,

kravl da kun så langt ud,

som du kan kontrollere.

Sæt: 1-5 sæt

Vægt & Gentagelser:

Du bør træne med 15-30

gentagelser uden at miste

fokus på teknikken.

RYGBRO

HØJRE/VENSTRE

Foden placeres i gulvet med

fuld kontakt og det andet

ben strakt langs gulvet.

Hænderne flettes på brystet

således at albuerne ikke

rører gulvet,

Teststillingen indtages ved

at løfte hoften op fra gulvet,

til begge knæ har samme

højde, og lårene er parallelle.

Der skal opnås en ret

linje fra fod på det strakte

ben til skulder.

Testen starter, når teststillingen

er indtaget.

Bemærk: Testen gentages

med modsatte ben.

FORSVARETS

FYSISKE TEST,

SKEMA 2 • TEST C

5

PLANKEN

Udføres ved, at albuerne placeres

i skulderbredde, hænderne

foldes, og fødderne placeres

med let spredning og ikke bredere

end skulderbredde. Vægten

placeres over lænden, hvorefter

en ret position indtages, så kun

tæer og underarme rører jorden.

Det er ikke tilladt at vugge eller

flytte på positionen under testen,

og hovedet holdes i naturlig

forlængelse af kroppen.

SVING MED SANDSÆK

Udførelse:

Hold fast i begge ender

af en sandsæk. Spænd

maximalt i coren og sving

sandsækken i store cirkler

fra hoften og over hovedet.

Denne øvelse kræver stor

kraft i coren og det er

vigtigt at skalere vægten,

så øvelsen kan udføres korrekt,

da trækket i rygsøjlen

er stort.

Sæt: 1-5 sæt

Vægt & Gentagelser:

Du bør træne med 15-30

gentagelser med den vægt,

du kan stabilisere uden at

miste fokus på teknikken.

FRONTSQUAT

fsu nyt • nr. 2 •2012

LUNGES

Udføres som et fremfald

(skridt) til forreste bens hæl

er min. en håndsbredde (10

cm) foran bagerste bens

knæ. Der knæles ned til

bagerste bens knæ har en

maks. afstand på en håndsbredde

(10 cm) til gulvet.

Under testen skal hoften

holdes vandret, forreste knæ

skal bevæge sig lige hen

over foden, og ryggen skal

holdes så lodret som muligt,

med et naturligt svaj.

Bemærk: En udførelse er

ét fremfald på et ben og

tilbage. Efter hvert fremfald

skiftes ben. Gentagelserne

udføres langsomt og kontinuerligt

uden pause.

12

Udførelse:

Læg vægtstangen på

kraveben og skuldre. Som

begynder skal stangen ligge

så tæt på halsen, at det føles

lettere ubehageligt. Hold

ryggen ret og foretag benbøjning.

Denne form for squat

sætter større belastning på

mavemuskulaturen og er en

udmærket øvelse, hvis man

har udførelsesproblemer

med almindelig squat.

Sæt: 1-5 sæt

Vægt & Gentagelser:

Du bør træne med 15-30

gentagelser med den vægt,

du kan stabilisere uden at

miste fokus på teknikken.

8


FSU’S første

makoni-DIMItteND

nijmegen marchen kan væRe HåRd

nOK I sIG selv, Men hvorfor ikke GøRe det

endnu HåRdeRe ved at gå til holland først?

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

JEG VAR EN ANELSE brugt, da vi kom

i mål!

Oversergent Per Gylling har gået

Nijmegen Marchen otte gange, men

i år var udfordringen særlig hård. Som den

første fra FSU marcherede han til Holland,

hvor Nijmegen Marchen finder sted. Per

gylling, der normalt befinder sig på infirmeriet

på Antvorskov kaserne, brugte sammen

med 50 andre fra Hjemmeværnet og

forsvaret tre uger (hele hans sommerferie)

på at gå – først fra Kastellet i København til

byen Nijmegen i Holland, og så fire dages

march omkring Nijmegen.

Det var en udfordring, men én han er glad

for at have mestret.

Nijmegen Marchen er i militære kredse en

institution, der har fundet sted hvert år siden

1916 (kun afbrudt af 1. og 2. Verdenskrig).

I dag er marchen en kæmpe begivenhed,

der er åben for alle, så deltagertallet

ligger på de cirka 40.000 med militære

kontingenter fra mange NATO-lande, hvilket

gør den til verdens største marchbegivenhed.

Marchen fra Kastellet til Nijmegen er

ikke helt så gammel. Siden 2002 har

Hjemmeværnet hvert femte år arrangeret

den såkaldte MAKONI march, eller MArch

KObenhavn NIjmegen, der tilbagelægger

de cirka 650 kilometer på to uger.

Og det er ikke for småbørn.

EN STÆRK OPLEVELSE

Det begynder adstadigt nok, da holdet på

Kastellet lægger en krans ved monumentet

for soldater, der er faldet i international

tjeneste, og derefter går de fulgt af et militærorkester

ad Esplanaden, ind ad Amaliegade,

over Amalienborg Slotsplads, hvor

vagtholdet fra Den Kongelige Livgarde er

trådt an, præsenterer gevær og hilser med

sænket Fane på marchholdet, da de går

gennem Kolonnaden. Turen går videre over

Sct. Annæ Plads, via Bredgade, over Kgs.

Nytorv, op ad Strøget til Rådhuspladsen, ad

Gl. Kongevej og Pile Alle og til sidst mod

Frederiksberg slot, hvor orkestret går fra.

”Den tur er noget af det stærkeste, jeg

nogensinde har oplevet i hele min soldatertid.

At være fanebærer på netop dette

stykke Danmark, vil jeg aldrig glemme,”

fortæller Per Gylling om denne det første

led af hans første MAKONI march.

Nu er den rolige del af turen overstået.

LANGE, LANGE DAGE

Team MAKONI gik fra Kastellet den 30. juni

2012 med retning mod Holland, hvorefter

tempoet gennemsnitligt lå på cirka seks

kilometer i timen i de otte-ni timer, de gik

hver dag, indtil de nåede Nijmegen den

15. juli. Der var indlagt en hviledag efter 8.

marchdag, der blandt andet blev brugt til

at få klatvasket sit tøj. Den næste hviledag

faldt efter 11. marchdag, og den sidste ved

ankomst til Heumendsordlejren i Nijmegen.

Dagene begyndte klokken halv tre om natten,

hvor deltagerne stod op fra luftmadrassen

på den skole eller i den sportshal, hvor

de havde fået lov at overnatte. Så pakkede

de sammen og smurte deres rugbrødsmadder

til dagens tur, og klokken 4 gik de

videre mod Holland. Tidspunktet var dog

ikke ren masochisme – dagene var planlagt

således, for at deltagerne ikke skulle

lide under middagssolen.

MAD ELLER TOILET?

der var normalt fire pauser i løbet af dagen,

men de var ikke lange nok. Per Gylling

prioriterede toiletbesøgene og spiste, mens

han gik i stedet for at spilde sine pauser på

madpakkerne. Hvis du brugte pauserne på

at spise, kunne det betyde, at du i stedet

måtte træde af på naturens vegne under

selve marchturen, men da der ikke blev

ventet, og de individuelle marchdeltagere

hverken havde kort eller ruteplan, måtte

du efterfølgende løbe Team MAKONI op og

krydse fingre for, at du kunne finde dem –

og hvem har brug for den slags stress?

Det er det værste, fortæller Per Gylling,

at du ikke selv bestemmer. Under Nijmegen

Marchen kan du gå, som det passer

dig, men MAKONI-holdet var underlagt et

stramt skema, der foreskrev, hvornår der

var pause, hvor der skulle spises, hvor og

hvornår der kunne soves og så videre.

Team MAKONI går fra Kastellet i København

med Holland som mål. Per Gylling, den første

fra FSU, der har gennemført marchen,

bærer Dannebrog forrest i venstre kolonne

nærmest træerne.

”Det at gå er det mindste!” siger Gylling.

VIL DU DET NOK?

Der var sanitetsfolk med på turen mod Nijmegen,

og dem blev der god brug for. Ikke

overraskende får folk lidt ømme fødder,

mange får vabler, og Per gylling fik skinnebensbetændelse

efter 10. dagen (68,5

km), men han bed tænderne sammen og

fuldførte.

”Man skal ville det!”, som han siger, for

det er en hård tur, hvor du ikke har meget

albuerum, privatliv eller personlig frihed.

Du må følge med eller blive efterladt.

Den 15. juli gik MAKONI-holdet ind i Nijmegen,

hvor de havde halvanden dag til at

restituere, før den fire dage lange Nijmegen

March gik i gang. ◙

10

11

fsu nyt • nr. 2 •2012


en vejsidebombe behøver ikke gøre en ende på dit sportsliv. Skadede danske soldater

har mulighed for at dyrke idræt og sport på højt plan gennem dif soldaterprojekt,

et samarbejde mellem dansk Militært Idrætsforbund, dansk Handicap Idræts-

Forbund og danmarks Idrætsforbund

sPort Kan væRe

en veJ tilbage

tIL livet

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

eN FYSISK SKADe kan ændre meget,

og det at gå fra at være meget fysisk

aktiv til at være inaktiv, kan sende

selv den bedste til tælling. Derfor

har Dansk Militært Idrætsforbund (DMI),

dansk Handicap Idræts-Forbund (dHIF) og

Danmarks Idrætsforbund (DIF) sammen

skabt DIF Soldaterprojekt, der giver skadede

danske soldater mulighed for at træne

og dyrke sport op til et endog meget intenst

fysisk niveau. Projektet skal vise soldaterne,

at de har muligheder, at de stadig kan meget

af det samme, som de kunne før, samt

at de ikke er alene. Idrætten bliver et led

i soldaternes rehabilitering – en vej tilbage

til livet.

”Jeg har fundet glæden ved sport igen,

og den glæde smitter af i mit daglige liv,

hvor jeg kan bruge det i forskellige situationer.

Derudover har jeg gennem sporten

også genvundet noget af min funktionalitet

i min nye krop, som jeg med stor glæde kan

bruge i min hverdag, da jeg går på proteser,”

fortæller Christian Richardson, der i 2009

fik amputeret begge ben over knæet efter

mødet med en vejsidebombe, eller IeD,

omkring FOB Armadillo i Afghanistan. I dag

træner han sammen med andre skadede

soldater på blandt andet Svanemøllen Kaserne

i København.

EN ØJEBLIKKELIG ÆNDRING

På grund af Danmarks indsats i Afghanistan

og Irak er der over det seneste årti kommet

flere soldater, der er blevet varigt skadet

under deres tjeneste. Soldaterprojektet går

konkret ud på at give de skadede soldater

mulighed for at træne og dyrke sport. Før

de blev skadet var soldaterne

ofte i en særlig god form; de

var trænet til udsendelse på

internationale missioner, og

de var vant til at dyrke fysisk

krævende sport. Det skulle

de få chancen for at fortsætte

med.

”Det at blive alvorligt såret

under indsættelse betyder en

øjeblikkelig og alvorlig ændring

for den enkelte. Fra det ene øjeblik at

være i fysisk topform og klar til at klare alle

” otte af

soldaterne

gennemførte

i 2011

new York

marathon ”

udfordringer til pludselig at mangle begge

ben. Det er her, at DIF Soldaterprojekt,

blandt andet gennem den store ekspertise

som findes i dansk Handicap Idræts-

Forbund, kan være med til at åbne den

sårede soldats øjne for de positive værdier,

som findes i idrætten, og hvordan den kan

blive et vigtigt middel til at komme videre i

en aktiv tilværelse,” forklarer Generallæge

erik darre, der er chef for Forsvarets sundhedstjeneste

og formand for Dansk Militært

Idrætsforbund (DMI).

dIF soldaterprojekt giver soldater som Christian

Richardson et fællesskab med andre

skadede soldater, han får hjælp til sin træning

og sin genoptræning af blandt andre

idrætskonsulent Rune Oland

fra dHIF og fysioterapeut Chri-

stian Olsen fra Rigshospitalets

Klinik for ergo- og Fysioterapi,

der udvikler et forløb med træningsprogram

og målsætninger

til hver enkelt soldat. Derudover

sørger projektet for, at

soldaterne får tilbud om sport

og idræt i deres lokale idrætsforeninger

samt på den kaserne,

de ellers er tilknyttet, så de kan blive i

det miljø, de føler sig hjemme i.

ved at bruge deres krop, og ved at lære

deres krop at kende igen, bliver soldaterne

simpelthen også klogere på sig selv, og de

udvikler sig som mennesker, mener Rune

Oland. Han ser, at soldaterne lærer andre at

kende, der er i samme situation som dem,

og at disse sociale relationer støtter soldaterne

og gør projektet til en succes.

EN FANTASTISK INDSATS

FORTJENER MAKSIMAL HJÆLP

dHIF så i de skadede soldater en naturlig

videreudvikling af sit arbejde med at give

handicappede mennesker mulighed for at

dyrke sport og idræt. DMI har de seneste

år støttet op om forsvarets ansatte og deres

pårørende i forbindelse med forsvarets

internationale engagement, og Danmarks

Idrætsforbund (DIF) ønskede i 2010 at tage

et større samfundsmæssigt ansvar. Dermed

var grundlaget for et samarbejde mellem de

tre idrætsorganisationer til stede – et samarbejde

der i april 2011 førte til, at Soldaterprojektet

kunne begynde sit arbejde.

”Soldaterne har gjort en fantastisk indsats

for Danmark, og de fortjener en maksimal

hjælp til at komme videre i tilværelsen,”

siger Niels Nygaard, formand for DIF.

I december 2011 sagde Kronprins Frederik,

at Soldaterprojektet giver ”en hjæl-

pende hånd til mennesker, hvis liv på et

øjeblik har ændret sig på dramatisk vis”, da

han overrakte den internationale olympiske

komités pris IOC trophy til Generallæge erik

darre og Karl vilhelm nielsen, formand for

dHIF. I sin takketale sagde Karl vilhelm nielsen:

”Det er idrættens opgave at tage sig af

de sårede danske soldater. Det skylder vi

samfundet, og det skylder vi soldaterne.”

NY MARATHON OG JASON WATT

Ud af de 50 skadede soldater, har Soldaterprojektet

kontakt til de 36, der har mulighed

for at dyrke især fysisk intens idræt

som svømning, cykling, roning, kørestolsbasket

og kørestolsrugby. Otte af soldaterne

gennemførte i 2011 New York Marathon,

blandt andet ved hjælp af håndcykel, men

der er også mulighed for at få berøring med

de mere specielle sportsgrene. For eksempel

har en gruppe af de skadede soldater

i projektet sammen med Jason Watt skabt

racerholdet team Wounded Racing. soldaterne

har selv rejst pengene og sponsoraterne

til indkøb af racerbil og andet materiel,

og netop nu kører de så racerløb på lige

vilkår med de ”almindelige” kørere.

På den måde ønsker dMI, dHIF og dIF

at øge de skadede soldaters livskvalitet,

at give den gode sociale relationer, at give

fakta om

dif

soldater-

Projekt

DIF Soldaterprojekt

blev officielt oprettet

den 1. april 2011.

Projektet er et

samarbejde mellem

Dansk Militært

Idrætsforbund,

Dansk Handicap

Idræts-Forbund

og Danmarks

Idrætsforbund.

Skadede soldater

har over hele

Danmark mulighed

for at deltage

i projektets

aktiviteter.

Kontakt én af de tre

samarbejdsforbund

for at få mere

information om

projektet, eller

hvis du, eller en

du kender, kan

have interesse i at

deltage.

dem en vej tilbage til det liv, de kendte før

deres skade.

VIDERE I LIVET

”Jeg bliver glad, når jeg oplever, at soldaterne

smiler, når der ”gås til stålet” på idrætspladsen.

Så ved jeg, at legen – som idræt

også er – kan skabe en optimisme og en

gejst, som den enkelte har brug for i sit videre

liv – det være sig i idrætten, på jobbet

eller i familien,” siger formand for dHIF Karl

vilhelm nielsen.

”Jeg har det rigtig godt i dag, jeg er glad

for, at disse tilbud findes. det får én til at

føle, at samfundet og forsvaret støtter godt

om én. Så man har de bedste forudsætninger

for at komme videre i livet efter sådanne

en ulykke. DIF Soldaterprojekt har været

med til at hjælpe mig gennem en masse

forhindringer, som jeg har sat i mit hovedet,

omkring hvad er muligt og hvad der ikke er

muligt. Desuden er kammeratskabet blandt

os alle rigtigt godt, så det har også været et

godt sted at mødes med de andre igennem

sporten, og derved har vi haft mulighed

for at hjælpe hinanden omkring de ting og

problemer, vi mødt i vores dagligdag,” siger

Christian Richardson. ◙

12 13

fsu nyt • nr. 2 •2012


eserveofficerer

FRa Hele verden I

københavn

I Høvelte blev der trænet

under kongressen.

DEN 1. AUGUST 2012 åbnede generallæge

Erik Darre den del af

reserveofficerernes internationale

sommerkongres, der handler om

sundhed og sygdom i det moderne forsvar.

Det danske forsvar var i år vært for de

internationale foreninger CIOR/CIOMR/

NRFC’s kongres, der tiltrak omkring 500

deltagere fra NATO’s og PfPs-landenes stabe

af reserveofficerer.

Forsvarets Sundhedstjeneste var naturligvis

repræsenteret på kongressen med materiale

om myndigheden og dens arbejde

samt gaver i form af de farverige vandflasker,

reflekser og stressbolde.

Prins Joachim åbnede kongressen

i Tivoli Kongrescenter.

RIGELIGT AT TALE OM

tivoli kongres Hotel dannede fine rammer

om den store forsamling af interesserede

gæster, der under kongressens Scientific

Days blev præsenteret for det nyeste inden

for militært relateret lægevidenskab.

Overskrifterne for de to dages foredrag var

”Human Aspects of Danish International

Military Missions – The sick, the sad, the

living and the dead “ og ”Head and Neck

Trauma; Prevention, Treatment and Long

term Care”.

Behandlingen af sårede soldater har

ændret sig en del inden for det seneste

årti, ikke mindst for det danske forsvar, så

der var mere end rigeligt at tale om.

FSU var naturligvis repræsenteret på

reserveofficerernes kongres.

PRINSEN OG FORSVARSCHEFEN

GÆSTEDE KONGRES

Kongressen fandt sted den 26. juli til den

3. august, hvor Prins Joachim åbnede, og

Forsvarschef Peter Bartram talte for de

internationale gæster om det danske forsvars

udfordringer og visioner. Den første

del af kongressen handlede om cyber war,

hvorefter Scientific days tog over. Under

kongressen blev der desuden i Høvelte dystet

i blandt andet svømning, skydning og

orienteringsløb.

Repræsentanter for foreningerne CIOR/

CIOMR/NRFC var forbi Kastellet, hvor de

lagde en krans ved monumentet for faldne

soldater. ◙

Mandag den 4. juni 2012 – weekenden er slut, det er dagen derpå, en ny og hård uge

er i vente. en flok af kasernens sejeste piger og drenge stempler ud fra arbejde og går

kl. 15.00 over mod idrætsanlægget, for nu skal vi have det lidt sjovt!

3-2-1 løb!

Af Louise Pedersen

ReCePtIOnIst, InFIRMeRIet, dRaGOnKaseRnen

GeJsten eR stOR, da alle løbere

fra Gse, lse og InF møder op ved

idrætskontoret, hele gangen summer

af begejstring og forventning,

og der lyder et kæmpe Yeah! Da idrætsleder

Christina Hedegaard foreviger dagen

med et fotografi af samtlige løbere.

I samlet flok bevæger vi os op mod startlinjen

og efter en kort beskrivelse af ruten,

bliver løbet sat i gang!

Hvis du i et løb overhaler 2. pladsen, hvilken

placering har du så?

Under hele ruten er der for hver 500 meter

sat en lille gåde op, så det ikke kun er benene,

der får motion men også hjernen! Og

selvom både disse gåder og gule bånd er

sat ud for at markere hele ruten, lykkedes

det dog stadig en enkelt at løbe forkert!

5 km er nemt for nogle og hårdt for andre,

men sundt for alle, og vi gennemførte

alle med et stort smil på læberne.

Nåh ja, og svaret på gåden er selvfølgelig,

2. pladsen.

UDEN MAD OG DRIKKE…

efter et kort bad og lidt let udstrækning mødes

vi alle til grill i sergentmessen.

sygeplejerske vagn Risager, der normalt

huserer på Bornholm, er i dagens anledning

kommet til Holstebro, og har startet grillen

og hjulpet til med opdækning i messens nye

flotte lokaler.

Der begynder så småt at strømme folk

til, der henter kød fra buffeten og lægger

det på grillen. Samtalen ved grillen begynder

hurtigt at handle om dagens løb og ikke

mindst om de gåder, der var på ruten.

Nogle måneder har 31 dage andre 30 dage,

men hvor mange måneder har 28 dage?

øl, vand og mad er der nok af, og det samme

gælder godt humør. efter en dag med

arbejde, løb og hyggeligt samvær, tænker vi

alle – dejligt vi har fri i morgen!

Svaret på gåden er selvfølgelig, at alle 12

måneder har 28 dage. ◙

14

15

fsu nyt • nr. 2 •2012


alt for mange værnepligtige er i tidens løb blevet sendt hjem fra Flyvestation karup

med skader. Derfor har flyvevåbnet blandt andet indført cykler, støvletræning og

samtaler med idrætslederne – og det har virket

flYvevåbnet

HaR HalveRet

efterkassationen

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

FlYvevåbnet HaR i flere år måtte

efterkassere et stigende antal værnepligtige.

I december 2011 var gennemsnitligt

11 procent af de værnepligtige

på hvert af de seneste fire hold

blevet efterkasseret, blandt andet på grund

af overbelastningsskader. Det kunne ikke

fortsætte – noget måtte der gøres.

De militære fysiske trænere, der er de

værnepligtiges instruktører, lancerede sidste

år et projekt med det mundrette navn

”forsøg med inddeling af de værnepligtige

efter fysisk formåen”. Og det projekt har

gjort en kæmpe forskel; efterkassationen

faldt fra 11 procent til 4 procent.

Projektet handler helt enkelt om at tage

højde for den enkelte værnepligtiges fysiske

formåen samt at indtage en mere vejleden-

de rolle som instruktør for at holde motivationen

hos de værnepligtige oppe.

SIDST I MåL = 1. DELING

Karups air Force training Centre (aFtC) indledte

projektet med det hold værnepligtige,

der begyndte på Flyvestation Karup i august

2011. På den første dag af deres militære

karriere skulle de værnepligtige løbe 3000

meter, og de langsommeste 25 procent blev

enkadreret i samme deling – 1. deling.

På den måde kunne de Militære Fysiske

trænere indlede arbejdet med de værnepligtige

på et lavere niveau og gradvist bygge

deres form op, fortæller premiereløjtnant

M.F.s. Olsen fra aFtC.

”Forsøget har været en stor succes. På

de to seneste værnepligt-hold har vi kun

sendt én hjem med overbelastningsskade.

Og han var vel at mærke ikke enkadreret i

projekt-delingen”, siger M.F.S. Olsen.

DEN INDIVIDUELLE VÆRNEPLIGTIGE

Den store forskel mellem en standard værnepligt

og 1. deling er todelt. Først og fremmest

har de fysiske trænere en anden mental

indstilling til 1. delings værnepligtige. 1.

deling er ikke en gruppe; delingen består af

individer. trænerne har fokus på en individuel

tilgang til de værnepligtige, så de kan

tage udgangspunkt i deres specifikke evner

og udfordringer. trænerne taler mere med

de værnepligtige, de spørger ind til, hvordan

de værnepligtige har det, de spørger, hvor

ømme de værnepligtige er, og hvor ondt det

gør efter endt træning, så de værnepligtige

får restitueret ordentligt.

I stedet for at give ordrer er trænerne sidestillet

med de værnepligtige, så de kan

støtte og motivere dem til at nå deres mål.

Den anden del af forskellen mellem 1.

deling og andre værnepligtige er den fysiske

træning. De værnepligtige i 1. deling

cyklede til skydebanen, hvor de andre værnepligtige

blev kørt, så de rørte sig mere,

end de ellers ville have gjort. Der har fra

de fysiske træneres side været fokus på,

at 1. deling ikke overbelastede sig, blandt

andet ved særligt at træne mikrotræning for

at styrke de stabiliserende muskler. De har

været fritaget for at have de tunge militærstøvler

på, de har udført test af deres maksimal

puls og derefter været iført pulsure,

så det hele tiden har været muligt at følge

med i, hvordan de havde det, og hvordan de

udviklede sig.

Flyvevåbnets nye tilgang til de

værnepligtige har været en

stor succes.

110 KG FEDT

som oversergent Michael Flensmark fra air

Force training Centre forklarer det, så har

instruktørernes rolle været mere coachende

i forhold til 1. deling. Karups idrætsledere

har også været involveret i projektet med

1. deling i en vejledende rolle, og de har

ellers aldrig været inde over træningen af

de værnepligtige. Idrætsleder Gitte vinther

har holdt foredrag for de værnepligtige i 1.

deling om at spise sundt, og så har hun haft

individuelle, motiverende samtaler med

dem, om hvordan det har været for dem at

komme i forsvaret, og hvordan de kan fortsætte

med at spise sundt også efter endt

værnepligt.

Da 1. deling afsluttede deres værnepligt

var efterkassationen ikke bare faldet drastisk;

de tilbageværende værnepligtige var

også kommet i drastisk bedre form. Den

langsommeste af de langsommeste 25

procent havde forbedret sin løbetid med 11

minutter – og hele holdet havde tilsammen

tabt 110 kg fedt. ◙

PROJEKTET MED 1. DELING ER

FORTSAT SIDEN.

16 17

ANNONCE

F S

FLYVEMEDICINSK LYVEMEDICINSKK SEMINAR EEMINAR

2012

Generel Flyvemedicinsk Videreuddannelse 2012

”Piloten og fartøjet”

Forsvarets Sundhedstjeneste

Flyvestation Skalstrup

1. – 3. november 2012

Faglig Koordinator: klinikchef Mads Klokker

Arrangør: Forsvarets Sundhedstjeneste,

Rekrutterings- og Fastholdelsesafdelingen

De værnepligtige i 1. deling har

trænet mere hensigtsmæssigt.

Træningen er blevet fulgt nøje.

SÆT ALLEREDE NU KRYDS I KALENDEREN

fsu nyt • nr. 2 1 •2012

ANNONCE


Det er ikke kun i historiebøgerne, at det danske forsvar benytter sig af fægtekunst i

kamp. Flyvestation Skalstrup har i to dage været vært for to fægtestævner.

FORsvaRet

fægter stadIG FØRSTE

Udstyret var i orden, da danske og svenske

militære fægtere dystede i Skalstrup.

Af: Martha Madsen • JOuRnalIst

FORsvaRets sundHedstJeneste

DeR blev FæGtet til

den store sølvpokal

hos Forsvarets Sundhedstjeneste,

da

Dansk Militært Idrætsforbund

(DMI) dystede i forbundsmesterskabet

2012 og – sammen

med svenske repræsentanter

– i Danish Military Open (DMO),

det uofficielle nordiske mesterskab.

22 deltagere fægtede over

to dage, den 7.-8. juni, på Flyvestation

Skalstrup, hvor Forsvarets

Sundhedstjenestes Idrætsforening

(FSUI) var vært for

arrangementet.

trods de skarpe våben foregik

de to sideløbende arrangementer

i god ro og orden, og

Fsu’s stabschef søren Worm

Petersen-Petersen overrakte

præmierne til de stævners vindere,

blandt andre FSU’s egen

bodil Grubak fra antvorskov

Kasernes infirmeri. bodil vandt

desuden årets talent. ◙

VINDERNE BLEV

dmi individuel, damer:

3. Lene Jacobsen, IFS

2. Christina Polezny, FPT

1. Bodil Grubak, FSU

herrer:

3. Kim Berg, SIF/KOR

2. Ole Nielsen, IFS

1. Ib V. Nielsen, IFS

dmi hold:

3. IFS2

2. IFS1

1. SIF

dmo individuel, damer:

3. Henriette D. Larsen, SIF/KOR

2. Lene Jacobsen, IFS

1. Christina Polezny, FPT

herrer:

Ove Larsson, SVE

2. Ole Nielsen, IFS

1. Ib V. Nielsen, IFS

dmo hold:

1. SIF

talentpokal:

Bodil Grubak, FSU

arne kofoeds mindepokal:

Ib V. Nielsen, IFS

18 19

Forbundsmesterskabet og det uofficelle

nordiske mesterskab i fægtning fandt sted

samtidig i Skalstrups gymnastiksal.

væRnsFælles

junior medic

kursus aFHOldt

I løbet af juni og juli afviklede søværnets sergent- og grundskole (ssg) det første

fælles kursus i nødbehandling af store og små personskader. værnene var repræsenteret

på både instruktør- og elevsiden, og i alt kom 12 kursister igennem

Af: SOK • Søværnets Operative Kommando

JUNIOR MEDIC KURSUS

VÆRNSFÆLLES Junior Medic kursus afholdt.

Som altid, når der er tale om et pilotprojekt, var

der lagt et stort arbejde i at lave undervisningsplaner

og skaffe de rigtige materialer, inden kurset skulle

starte. Dette lykkedes dog, så instruktørerne fra SSG og

Trænregimentet i Aalborg havde de rette muligheder for

at lære de 12 kursister mest muligt.

Kurset lægger stor vægt på teori kombineret med praktiske

øvelser, og i løbet af de fire uger har trænregimentets

store erfaring fra de seneste ti års engagement i internationale

missioner haft en afgørende betydning.

godt netværk

Evalueringerne fra kursisterne er meget positive, og dét,

at kurset er værnsfælles, er noget, der sættes pris på. Så

er mulighederne for at opbygge et godt netværk nemlig

væsentligt større.

Også på instruktørsiden er der enighed om, at Junior

Medic er et godt kursus, som skal videreudvikles.

TRR planlægger at gennemføre kursus i starten af

2013, og SSG planlægger nyt kursus om et år. Disse vil

også være værnsfælles.

Junior Medic er blevet oprettet som et tæt værnsfælles

projekt af Militært Præhospitalt Fakultet (MPF), som

består af repræsentanter fra Forsvarets Sundhedstjeneste,

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Jægerkorpset

og Søværnets Frømandskorps. Uddannelsen

er det første trin i fakultetets plan for en samlet sanitetsuddannelse

i forsvaret. Formålet er at sætte kursisten i

stand til at iværksætte nødbehandling af både store og

små skader. Behandlingen sker i samråd med højere uddannet

sanitets- og sundhedsfagligt personel. ◙

Søværnet har holdt forsvarets første Junior

Medic-kursus, hvor deltagerne har lært det

mest grundlæggende inden for nødhjælp og

livreddende behandling.

fsu nyt • nr. 2 •2012


aRtIKel FRa MånedsMaGasInet FlYv

bRaGt I JunI 2012 • nR. 6

ilt eR godt

Piloten vender tommeltotten opad. ”jeg er ok”, signalerer han. men kigger man

nærmere efter, ser man, at han blot stirrer tomt ud i luften. Hans hjerne får for lidt ilt

og hans mentale kapacitet og evnen til at handle korrekt er lig nul

Tekst af Carsten Sartori

PIlOt • FlYv-læseR

Foto af Jens Trabolt

RedaKtøR/PIlOt/Ma • MånedsMaGasInet FlYv

HYPOxI elleR IltManGel er en snigende

dræber i forbindelse med

flyvning og flere havarier er sket

som følge af dette. FlYv-læseren

Carsten sartori har været på hypoxikursus,

og moralen er klar: ilt er godt!

Med velvillig hjælp fra personalet på Flyvestation

Skalstrup ved Roskilde Lufthavn

var det lykkes at få arrangeret et kursus i hypoxi

i foråret 2012 for 12 civile privatpiloter.

Hypoxi er den mere eller mindre inkapaciterede

tilstand f.eks. piloter på grund af

iltmangel kan komme ud for, når de flyver

højt uden ilt eller trykkabine. Kurset er ikke

noget krav for civile piloter, men de fleste

deltagere som havde kontaktet mig, angav

som årsag til interessen, at de fra tid til anden

fløj højt i mindre fly uden trykkabine, og

at de derfor gerne ville stifte praktisk kendskab

til symptomerne på hypoxi.

Kurset bestod af et teoretisk foredrag

om hypoxi, efterfulgt af et ophold i flyvestationens

undertrykstank. For de øvrige

11 kursister var det første gang de skulle

prøve at være i undertrykstank. For mit eget

vedkommende var det anden gang, idet jeg

også havde prøvet i 2005, men følelserne

og oplevelsen var dog nogenlunde den

samme.

TEORIEN BAG HYPOxI

Kurset blev indledt med et glimrende foredrag

om hypoxi af flyvelæge Mogens Kornum.

dernæst fik vi en grundig briefing og

gennemgang af udstyret af flyvefysiolog erling

steengaard Jensen. vi tog også tid på,

hvor længe vi med ”vel-iltet hjerne” skulle

bruge for at løse et par lette opgaver med

babylegetøj (firkantede klodser passer i firkantede

huller osv.)

Herefter gik vi til undertrykstanken, som

var det de fleste havde set frem til. Her ventede

yderligere 3-4 hjælpere som skulle

holde øje med os både inde i tanken og gennem

vinduer udefra. Der blev passet godt

på os. For overhovedet at kunne tilmeldes

kurset havde vi også alle sammen måtte

forevise gyldig medical, røntgenbilleder af

hjerte og lunger samt et udfyldt helbredsskema.

UNDERTRYKSTANKEN

Der var plads til 6 kursister ad gangen i

undertrykstanken, så vi delte os i 2 hold

og jeg var på det første. vi måtte pænt aflevere

mobiltelefoner, kuglepenne og andet

vi havde i lommerne som kunne lække ved

undertryk. derefter fik vi udleveret hjelme

og iltmasker og placerede os 3 og 3 overfor

hinanden på træbænkene langs tankens

sider, hvor vi tilsluttede iltmaskerne til forsyningsanlægget

og prøvede at finde ro på

den ikke specielt magelige bænk. de første

30 minutter skulle vi vente under normalt

tryk, mens vi indåndede ren ilt for at udvaske

nitrogen i kroppen og blodet, hvilket

reducerede risikoen for efterfølgende at

udvikle dykkersyge. til at fordrive ventetiden

blev vi underholdt med et afsnit af ’Allo

’Allo! At disse 30 minutter også havde en vis

afslappende effekt hvor man vænnede sig

til iltmasken og fandt ro ved situationen var

sikkert heller ingen skade til. Jeg måtte et

par gange under vejs erindres om, at man

ikke måtte sidde med benene over kors, da

dette kunne fange kvælstoffet i benene, så

det ikke blev udvasket lige så effektivt, som

når der var fri blodpassage. Da de 30 minutter

var gået lukkede de 2 inside observere

trykdørene, og een for een testede vi den

indbyggede intercom i hjelmene, hvorefter

et indledende ”climb” til 6000 fod (tryktanken

stiger med 7.000 ft/min, red.) begyndte

efterfulgt af et hurtigt ”descent” til normalt

tryk. Denne øvelse tjente til at undersøge

om nogen blandt kursisterne havde problemer

med at trykudligne til mellemøret, idet

der i så fald ikke var grund til at udsætte

vedkommende for 25.000 fod, og på det efterfølgende

hold 2 måtte en enkelt kursist

da desværre også forlade tanken på dette

tidspunkt. På vores hold 1 kunne alle imidlertid

trykudligne med valsalva og andre

pilot-tricks, og derfor påbegyndte vi nu opstigningen

til 25.000 fod eller godt 8 km.

25.000 FT UDEN ILT

undertrykstanken climbede ret godt –

6-7000 ft/min. Der stod en god gammeldags

højdemåler på en hylde, og den snurrede

pænt hurtigt rundt. Der hang også en

halvslatten ballon med knude på i en snor,

og under opstigningen kunne man følge med

i, hvordan den udvidede sig til ca. 3 gange

den størrelse den havde ved jordoverfladen.

Det samme skete med den indeklemte luft

vi havde forskellige steder i kroppen, og

som instruktøren muntert sagde: ”luft nu ud

hvor i kan – de andre har alligevel iltmasker

på”. Med den gode climbrate tog tryktanken

kun få minutter om at tage os op i de aftalte

25.000 fod, og med den fremmedartede

støj fra pumper og ventilationsanlæg, hjelmen,

iltmasken og simplex-samtale over intercom

med Ptt-knap kunne man såmænd

godt føle sig hensat til et fly.

vel ankommet i 25.000 fod fik de 3 kursister

i kabinens ene side lov til at tage iltmasken

af, lægen startede stopuret, og vi

andre 3 kunne fra første parket nysgerrigt

betragte deres ansigtsudtryk og det tydelige

trykmærke som den stramme iltmaske havde

efterladt rundt om mund og næse. De

så jo ud til at have det fint, og efter eet minut

fik de udleveret et pintoboard hver med

nogle skriftlige opgaver som de gik i gang

med at løse. efter cirka 2 minutter fik een af

dem udleveret en putteboks for børn med

tilhørende klodser i forskellige faconer som

skulle puttes ind i matchende huller. Men

herfra gik det jævnt ned ad bakke for dem.

een for een kunne vi se hvordan de fumlede

ubehjælpeligt med opgaverne, gik i stå og

stirrede apatisk ud i luften eller sad stenet

med et smørret smil og blikket indstillet på

uendeligt, som om de havde røget hash.

De 2 inside observere i tanken sad umiddelbart

foran dem og holdt skarpt øje med

dem tillige med lægen og hjælperne udenfor

tanken. Med jævne mellemrum blev

de spurgt om de var OK, og en thumbs-up

angav bekræftende svar, men på de sidste

forespørgsler var man efterladt med en fornemmelse

af, at de også bare havde givet

thumbs-up hvis man havde spurgt dem om

alt muligt andet. efterhånden som deres

tilstand efter 3-5 minutter nåede så langt

ud som observatørerne anså som forsvarligt,

blev de een for een beordret iltmasken

på igen. Nogle var på dette tidspunkt så ►

Kurset blev indledt med teoriundervisning – her tages der tid på

opgaveløsning på babyniveau. Alle klodser kunne lægges i boksen

på under et halv minut – med vel-iltet hjerne vel at mærke. Det

præstationsniveau blev forringet dramatisk i trykkammeret.

Flyvelæge Mogens Kornum overvåger

deltagerne på sikker afstand.

Mogens Kornum noteret

tidspunktet for

indtræden af symptomer

efter aflagt

iltmaske i FL250.

0 21

Symptomerne på iltmangel opleves

individuelt. Nogle fik et smil på læben.

Jo, det climber godt i

sådan et trykkammer

– næsten 7000 ft/min

på vej til 25.000 ft.

fsu nyt • nr. 2 •2012


HVORFOR OPDAGER KROPPEN INGENTING?

Hypoxi er en snigende tilstand, fordi kroppens detektionssystem

for iltmangel bliver narret. Vi er ”wired” til at reagere på et stigende

kuldioxid-niveau i blodet som tegn på iltmangel. Når vi under normale

omstændigheder ånder ud, sænker vi kuldioxidniveauet i blodet.

Når der sker en stigning af kuldioxid, øges vejrtrækningen, modsat

holdes der pauser, når der ikke er ret meget kuldioxid i kroppen.

Men under ophold i stor højde kan vi sagtens komme af med vores

kuldioxid, men vi optager ikke tilstrækkeligt med ilt. Det narrer kroppen

til at tro, at alt er i den skønneste orden, og derfor oplever man ikke

kvælningsfornemmelser, som når man fx holder vejret.

inkapaciterede at de ikke selv sansede at tage iltmasken på

alene, og måtte derfor assisteres af en inside observer!

MIN TUR

Da de 3 første havde siddet lidt med iltmasken og sundet sig,

var det blevet vores tur. Det var helt rart at få iltmasken af, og

jeg bemærkede at jeg overhovedet ikke kunne mærke nogen

forskel. Jeg trak vejret normalt, og luften smagte og føltes helt

almindelig, når jeg trak vejret. Nu havde jeg imidlertid netop

set hvad der ventede os, og alle mine sanser var naturligvis

skærpet på ethvert unormalt symptom. Jeg bemærkede en

svag rislen ned ad ryggen, og jeg bemærkede at hjelmen kortvarigt

føltes tungere, men ellers følte jeg intet unormalt. efter

1 minut fik også vi udleveret et pintoboard med de skriftlige

opgaver, som ikke virkede så svære. Det var noget med at

trække streger mellem modsatte ord, en labyrint og en tegneopgave,

som et barn ville kunne løse. Jeg nåede dog ikke

så langt, idet jeg blev udvalgt til at få putteboksen. Jeg ville

nødig klare opgaven dårligere end ham, der havde den før,

så jeg gik straks i gang, og jeg følte også, at jeg klarede mig

fint og ventede spændt på, hvornår symptomerne på hypoxi

mon ville komme. Da jeg rundede 4 minutter følte jeg en svag

snurren i fingrene og tæerne, og jeg mærkede en svag svimmelhed,

men ikke noget som forhindrede mig i at fortsætte

mit arbejde med putteboksen – følte jeg selv! Nu løber jeg jo

også maraton og er generelt i god form, så det var nok derfor,

at jeg klarede mig så godt, nåede jeg vist at tænke.

”Så må du gerne tage din maske på nummer 6” lød det

over intercommen. Observatøren kiggede mig i øjnene – nåh

ja nummer 6 det var jo mig. Jeg blev faktisk lidt skuffet over, at

lægen var så overforsigtig og afbrød eksperimentet allerede

nu, for jeg følte mig absolut i stand til at fortsætte et stykke

længere, men situationen indbød ikke til diskussion. efterfølgende

så jeg mig selv på video – siddende som en træt og

bøvet julefrokostdeltager der ikke kunne indse, at han burde

have taget en taxa hjem for længst. Med et tomt ansigtsudtryk

sad jeg og vendte og drejede fumlende på putteboksen uden

at få nogen klodser puttet i den. Flovt – jeg havde selv syntes,

at det gik så fint. lægen havde åbenbart alligevel ret, og det

var lidt skræmmende, at jeg ikke selv kunne indse det da jeg

var i situationen. Dette var nok den væsentligste lærdom jeg

fik med mig hjem fra dagen.

De øvrige kursister berettede om tilsvarende oplevelser, og

en rækker forskellige symptomer de havde observeret lige fra

svimmelhed og kvalme til hovedpine, isninger, kløe og sitren.

de fleste holdt ca. 4 minutter uden iltmasken. Yderpunkterne

var hhv 2 og 6 minutter (Interessant nok kunne man ikke observere

på forhånd, hvem der ville få symptomer først ud fra

fysisk form eller alder, red.), og dette harmonerede pænt med

Flyvestationens erfaringer fra andre kursister og med teoriundervisningens

angivne tuC-tid på 3-5 minutter for 25.000

fod (tuC=time of useful Consciousness). ved en rapid de-

compression af kabinen på et jetfly i marchhøjde vil tuC-tiden

tilsvarende være 10-15 sekunder, og jeg fik af dette kursus

en forhøjet respekt for kabinepersonalets rutinemæssige sikkerhedsinstruktion

om at man skal tage sin egen maske på

før man hjælper andre. Der skal ikke parlamenteres meget

med f.eks. et panikslagent barn, før tuC-tiden er gået, og så

har kabinepersonalet pludseligt både et barn og en voksen at

tage vare på.

SYNET PåVIRKES

efter at have fået iltmasken på igen blev man klar i hovedet

igen i løbet af forbløffende få sekunder. Næste øvelse var en

demonstration af, hvordan en mild hypoxi påvirker nattesyn

og farvesansen som noget af det første. vi descentede til godt

10.000 fod hvor vi tog iltmaskerne af og lyset i kabinen blev

dæmpet til tusmørke, og sådan sad vi i nogle minutter til øjnene

havde vænnet sig til det svage lys og blevet påvirket af

den milde hypoxi i blot 10.000 fod. vi fik udleveret en planche

med en række farver og mikroskrift på som vi skulle prøve at

identificere i tusmørket. dette lykkedes ikke specielt godt – ud

af de 7-8 farver på planchen var jeg kun i stand til at skelne

een fra de øvrige. Herefter tog vi iltmaskerne på igen, mens vi

holdt blikket fæstnet til planchen. Herved opstod der en nærmest

psykedelisk forandring af synsindtrykket ved de første

2-3 hiv i iltmasken. Mit syn sortnedes kortvarigt, hvorefter det

kom igen, nu med væsentligt flere detaljer og farver. andre oplevede

tilsvarende fænomener som at alt kortvarigt blev blåt

og nogle luftede en mistanke om, at personalet skruede op for

lyset samtidigt med at maskerne kom på.

EKSPLOSIV DEKOMPRESSION

sidste demonstration var simulering af en rapid decompression,

hvor kabinetrykket momentant faldt fra 0 til 12.000 fod.

denne trykdifference svarer nogenlunde til hvis kabinen på et

rutefly i marchhøjde sprang læk. Personligt måtte jeg afstå fra

denne øvelse, da jeg havde en svag forkølelse, og flyvelægen

frygtede, at den pludselige trykændring kunne give mig problemer

i ørerne. Men gennem vinduet kunne jeg høre braget

og se hvordan luften inde i kabinen på et splitsekund kondenserede

og dannede tåge, og overraskelsen stod malet i ansigterne

på kursisterne. Hvor hypoxi er en lumsk tilstand som kan

komme snigende, hvis luften siver langsomt ud af kabinen, så

må man sige, at en rapid decompression tager man ikke fejl

af. Andre deltagere berettede om en voldsom oplevelse af, at

luften nærmest blev suget ud af lungerne på én.

Kurset var meget lærerigt, og humøret var højt blandt kursisterne

da vi var færdige, for en grænseoverskridende oplevelse

havde det også været. Alle udtrykte stor tilfredshed med

kurset og oplevelsen, og gik derfra med en forhøjet respekt for

hvad der kan ske med kroppen i store højder. en stor tak til

erling steengaard Jensen, Mogens Kornum og de øvrige hjælpere

på Flyvestation Skalstrup for denne interessante dag. ◙

I løbet af billederne på disse to sider ser vi

artikelforfatteren i 25.000 ft uden ilt forsøge

at løse en simpel opgave med en ”putteboks”.

Efter få minutter går opgaveløsningen ganske

enkelt i stå. Boksen bliver vendt og drejet,

men uden resultat. En inside-observer spørger:

”Er du ok?” – flere gange. Til sidst bliver

der givet et bekræftende”Thumbs up”. Men

blikket afslører, at personen er inkapaciteret.

Personen får besked om at tage masken på

igen – uden nævneværdig reaktion. Til sidst

griber observatøren ind og hjælper til!

2 23

fsu nyt nYt • nr. 2 •2012


akutlægebilen

I OKsbøl

HaR Fået

blomster

OKSBØLS KVARTALSBUKET er gået

til akutlægebilen.

Foreningen af borgere, handels-

og erhvervsdrivende i Oksbøl

(OKSBØLBY.dk) har besluttet, at akutlægebilen

ved infirmeriet i oksbøllejren skal

tildeles foreningens kvartalsbuket. Motivationen

for tildelingen var, at OKSBØLBY.

dk ville udtrykke sin store anerkendelse for

den indsats og betydning som akutlægebilen

har for lokalområdet.

363 UDRYKNINGER

Akutlægebilen havde 363 udrykninger i

2011 hvor langt den største part gik til civile

medborgere herunder turister.

Vagthavende akutlæge Lone Mortensen

modtog på infirmeriets vegne såvel

buketten som en medfølgende check ved

en lille ceremoni under byens bålarrangement

Sankt Hans aften, lørdag den 23. juni

2012. ◙

TEKST OG FOTO: INDSENDT AF

INFIRMERIET OKSBØLLEJREN

russerne

besøGte Fsu

Fsu HaR vIst fire læger FRA Det russiske forsvar,

HvORdan vI uddanner sundHedsPeRsOnel OG tager

os af De DANSKe SOLDAteRS ve og vel

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

FIRE LÆGER FRA det russiske forsvar,

General Sergey Belyakin, Oberst

Konstantin Kuvshinov, Oberst Victor

Vovkodaev og Major Vladimir Filatov

har været på besøg ved Forsvarets Sundhedstjeneste

for at høre, hvordan det dan-

ske forsvar håndterer sundheden. De ankom

den 22. maj, hvor de blev præsenteret

for Svanemøllen Kaserne, hvor stabschef

Søren Worm-Petersen fortalte om FSU’s

arbejde og virke. Efterfølgende briefede

FSU’s Center for Idræt ved Major Klaus

Gabriel Sørensen om det danske forsvars

nye træningskoncept for Militær Fysisk

Træning, som CFI har udviklet og uddanner

instruktører i til resten af forsvaret.

BESØGTE SANITETSBATALJONEN

Dagen efter gik turen til ålborg med besøg

ved 4. sanitetsbataljon, der kunne fremvise

den praktiske uddannelse, som sanitets-

FSU’s stabschef Søren Worm-Petersen sammen med de

fire russiske læger. Fra venstre major Vladimir Filatov,

Søren Worm-Petersen, general Sergey Belyakin, oberst

Konstantin Kuvshinov og oberst Victor Vovkodaev.

personellet får. Herefter besøgte delegationen

Eskadrile 690, der fremviste danske

luftevakueringskapaciteter, herunder et

Herkulesfly.

Den 24. maj var de russiske læger publikum

ved operationsøvelsen i Jægerspris.

De var med egne ord glade for og interesserede

i det de så, og de var imponerede over

– ikke bare FSU’s arbejde – men især over

den fokuserede og intensive uddannelse,

som sundhedspersonellet modtager. ◙

4 25

fsu nyt • nr. 2 •2012


militær femkamP

er en kamP med dig selv

de er hårde, De eR disciPlinerede, OG de Kan

leve Med smagen af blod baGeRst I svælGet

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

I BEGYNDELSEN

UDVIKLER du sandpapirshoste,

og i timevise efter kan du

smage blod, og forhindringsbanen er

endda kun én af disciplinerne i militær

femkamp. Sporten består af forhindringsbane,

skydning, svømning, granatkast og

terrænløb, og du skal være god til alle disciplinerne,

hvis du vil være en god femkæm-

per. Det danske militære landshold har en

verdensrekord og to tidligere verdensmestre,

hvoraf den ene for tiden arbejder på

at generobre titlen.

Militær femkamp kræver en vilje af stål,

den kræver fokus og koncentration såvel

som en fysisk form udover det sædvanlige.

”Fra jeg står op, er min dag skemalagt i

10-minutters intervaller,” fortæller løjtnant

og kadet ved Hærens officersskole Sabine

Hvam Pedersen. Hun er i den militære fem-

kamps europæiske top 10, hvilket hun har

opnået ved at træne i to til tre timer hver

dag ved siden af sit arbejde i forsvaret.

kend dig selv

Første gang Sabine Hvam Pedersen skulle

gennemføre forhindringsbanen, var nerverne

overvældende, men det er dét, femkamp

kræver: Total kontrol over dig selv og

dine reaktioner. Derfor er de militære femkæmpere

ikke bare elitesportsudøvere, de

er også dygtige soldater. De har disciplin og

selvindsigt, så de kan holde sig i ro, bide

tænderne sammen og udstå ekstreme omstændigheder.

”Jeg kan styre nerverne, og jeg kender

mig selv i pressede situationer. Folk gør irrationelle

ting under pres, så det er godt at

kunne genkende signalerne,” siger kaptajn

ved DANILOG Allan Kjær.

Det kunne han blandt andet bruge som

chef ved det nationale støttelement (NSE)

i Camp Bastion i Afghanistan, hvor hverdagen

er præget af arbejdspres og stress, for

sådan er situationen på en militærbase i

fjendeland bare. Her kunne Allan bruge sin

træning fra femkampen til at håndtere sig

selv, men også sine medarbejdere, når det

konstante pres blev for meget, og der opstod

konflikter.

vant til at Præstere

Militær femkamp er pres fra start til slut,

og den største udfordring er dig selv. Kan

du styre din krop, kan du holde nerverne

i ro, kan du tænke under pres, og – ikke

mindst – kan du holde hovedet koldt, mens

din krop er i chok?

Evner som soldaterne har god brug for i

deres hverdag og i deres arbejde. Sabine

Hvam Pedersen kan se, at hun klarer sig

bedre ved sine eksamener såvel som i sit

arbejde, fordi hun er vant til at have ►

6 27

fsu nyt • nr. 2 •2012


Det skal gå stærkt, så det gælder om at

springe ud i det – og hen over forhindringerne

– med selvtilliden i orden.

kontrol over sine nerver og til at skulle præstere

lige nu og her, og:

”Det er ikke bare noget, jeg siger. Militær

femkamp gør mig til en bedre soldat, fordi den

gør mig professionel, seriøs og motiveret, og så

giver det mig selvtillid,” fortæller hun.

EN YDMYG BEGYNDELSE

Militær femkamp består som navnet indikerer

af fem discipliner. der er de mere tekniske discipliner

skydning og granatkast, og så er der de

fysisk udfordrende discipliner løb, forhindringsbanesvømning

og forhindringsbaneløb, der

kræver en eksplosiv indsats, og, som nævnt i

begyndelsen af artiklen, kan du i timer derefter

gå rundt med smagen af blod på tungen.

du skal desuden klare dig godt i alle disciplinerne,

hvis du vil klare dig godt på resultatlisten,

for i denne sport kan du ikke indhente

det tabte i den næste kamp. Ligesom i soldaterarbejdet

skal du besidde en bred vifte af

færdigheder, og du skal have kontrol over dem

alle, så du kan bruge dem, når situationen

kræver det.

Som navnet også antyder, er militær femkamp

en militær sportsgren – og den har aldrig

været andet. Den er opfundet af en fransk

officer og er baseret på den fysiske træning, de

hollandske soldater udførte i 1940erne. Den

internationale komité for militær sport, CIsM,

holdt det første internationale mesterskab i

militær femkamp i 1950, hvor kun tre nationer

deltog, men siden da er sporten blevet en af

de største og vigtigste i den militære sportskalender.

DET ER DIT EGET ANSVAR

I det danske forsvar har du selv ansvaret for

at holde dig i form, og du står selv for den træning,

der kvalificerer dig til international tjeneste.

Her kan militær femkamp hjælpe mange

på vej, fordi den giver dem et formål med

træningen. Det er ikke bare træning for træningens

skyld, og det er ikke bare en løbetur

ligeud af landevejen. der er flere discipliner,

der kan holde interessen fangen og hjernen

skarp, og følelsen af formål og eventyr letter

fødderne.

”I forsvaret er vi vant til at have kriterier og mål

for alting, så det passer godt ind, at træningen

også har et formål. Jeg er drevet af at have et

formål,” fortæller Allan Kjær, ”det giver motivation

og disciplin, og så træner jeg mere. det er

selvfølgelig også motivation, at jeg er stolt af at

bære en trøje med ’Danmark’ på.”

Danmark har netop vundet to gange guld

ved de Nordiske Mesterskaber i militær femkamp,

der blev holdt på Holstebro Kaserne

den 25.-30. juni 2012.

Danmark blev nummer 1 i hold, og tidligere

verdensmester Brian Dåsbjerg blev for 10.

gang nummer 1 i Norden. ◙

faktaboks

Militær femkæmper Brian Dåsbjerg blev verdensmester i 2010,

men blev slået i 2011. Han forbereder sig netop nu på det næste

verdensmesterskab i august 2012, hvor han vil generhverve sig

sin tidligere titel.

► ► ► I 1993 blev danske Charlotte Johansen verdensmester i

militær femkamp.

► ► ► Daniel Wollbrecht satte verdensrekord på forhindringsbanen

ved Military World Games i Rio i 2011, da han gennemførte

på 2.10.5 – ét sekund hurtigere end den tidligere rekord.

► ► ► Det danske forsvar har militære landshold inden for seks

sportsgrene: militær femkamp, orientering, sejlads, faldskærmsudspring,

marinefemkamp og skydning.

► ► ► forsvaret kunne have landshold inden for mange flere

grene, men i Danmark har vi valgt kun at have landshold i de

sportsgrene, der kan overføres til arbejdet som soldat.

Femkæmperne kender forhindringsbanen

så godt, at de ikke behøver stoppe og

overvejen vejen frem.

Det skal gå hurtigt på forhindringsbanen,

så det duer ikke at kravle ned på den

anden side - de springer de mange meter

ned på den hårde jord.

Skydning er en af de fem discipliner, som

du skal være dygtig til for at være en god

femkæmper. Skydning er naturligvis også

direkte rettet mod arbejdet som soldat,

og netop derfor er ”Militær Femkamp” en

militær sport.

► ► ► Danmark oprettede i 1948 sammen med Frankrig, Belgien,

Luxembourg og Holland den internationale komité for militærsport,

CISM, der i dag arrangerer regionale og internationale

mesterskaber for alle verdens landes militær.

CISM’S MOTTO ER ”VENSKAB GENNEM SPORT”.

► ► ► At deltage på et af de militære landshold betyder, at du

får et ekstra job. Du skal nemlig træne uden for arbejdstid, og

selvom du kan få fri til at deltage i stævner og mesterskaber, så

foregår træning og møder i din fritid.

LÆS MERE OM SPORTEN På CISM’S HJEMME-

SIDE WWW.MILITARYPENTATHLON.ORG

Militær femkamp består af skydning,

forhindringsbane, svømning, granatkast

og løb.

8 29

fsu nyt • nr. 2 •2012

faktaboks


En af de danske orienteringsløbere

nærmer sig målstregen.

hvilken slags soldater vil det danske forsvar gerne have? den slags, der er skarpe

både mentalt og fysisk, naturligvis. Og hvor finder vi så dem? For eksempel på det

militære landshold i orientering. De udfordrer konstant sig selv mentalt og fysisk, og

de gør det, når vi andre har fri.

orientering

MOtIOn FOR HJeRnen

(OG FOR KROPPen)

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

Kan du løbe og tænke på samme

tid? Hvis du skal tage en beslutning

lige nu, kan du så tage en velovervejet

beslutning, som du tør

stole på? Hvad nu hvis du har fjenden i ryggen,

du står midt i et ukendt terræn, pulsen

banker, og du kun har kort og kompas – kan

du så tage den beslutning om, hvilken rute

der sikkert leder dig hjem?

Det kan alle på det militære landshold

i orienteringsløb. De var i forvejen dygtige

soldater, der på landsholdet hele tiden får

udfordret deres vejfindingsevner – og de gør

det ved at træne i weekender, ferier og efter

fyraften i stedet for at gå hjem og smide sig

på sofaen.

DEN FUNDAMENTALE SOLDAT

til forskel fra andre nationers forsvar

har det danske kun landshold inden for

seks discipliner. der er nok af discipliner at

vælge imellem i den internationale komité

for militærsport, CIsM, for eksempel golf og

volleyball, men det danske forsvar har kun

landshold i discipliner, der relaterer til arbejdet

som soldat. Det kommer vi vist ikke

udenom, at orientering i allerhøjeste grad

gør.

Orientering er nok én af de mest grundlæggende

færdigheder, en soldat skal have,

fortæller fungerende sportschef for orienteringsholdet

pensioneret oberstløjtnant Ole

Christiansen.

”det at finde vej i terrænet og stadig

have et fysisk overskud, så de kan bruge

hovedet; det er helt grundlæggende for en

soldat,” siger Ole Christiansen.

Det danske forsvar vil gerne bruge sine

landshold til at fremvise sine soldaters evner

udi deres faktiske arbejde, ligesom der

er et ønske om at holde de fundamentale

og traditionelle soldaterfærdigheder i live

og ved lige.

STOL På DIG SELV, IKKE På GPS’EN

Den moderne soldat har mange værktøjer

til sin rådighed, når han eller hun skal

finde vej i for eksempel afghanistan; et af

værktøjerne er GPs, men det er kun ét af

dem. GPs’en kan fortælle dig, hvor du er,

hvor du kommer fra, og hvordan du kommer

hen til dit endemål, men har den ret?

Har den givet dig den optimale rute i forhold

til dine behov? Har du behov for at komme

hurtigt frem eller så sikkert og roligt som

muligt? Den kan ikke fortælle dig, hvor tyk

skoven er længere fremme, eller hvor vådt

der er – den kan heller ikke vise dig, hvor

fjendens stillinger er på kortet, for det er

teknikken ikke til (endnu i hvert fald).

GPs’en har stadig brug for en soldat,

der kan tænke hurtigt og kreativt, en soldat

som kan analysere og fortolke det, han eller

hun ser og erfarer ude i terrænet. en soldat

skal kunne stole på sig selv, på sin erfaring

og instinkt, og det lærer du gennem orientering,

og du får det især ind på rygraden, hvis

du deltager på landsholdet i orientering.

KAN DU TÆNKE UNDER PRES?

Orientering er ikke bare motion for kroppen

– og det er absolut fysisk hårdt – det er i

høj grad også motion for hjernen. Orienteringsløber

kaptajn Kristine baagø fra Jydske

Dragonregiment fortæller, at orientering

stiller krav til både fysikken og koncentrationsevnen;

det nytter ikke noget bare at løbe

hurtigt, hvis du er på vej ind i et udfordrende

terræn. Du står i et område, du ikke kender,

i et terræn du ikke har erfaring med at

komme sikkert igennem, og du ved ikke, om

fjenden er lige bag eller lige foran dig. Du

har kun dig selv, et kort og et kompas.

”efter et orienteringsløb er du mindst

lige så træt i hovedet, som du er i benene,”

siger Kristine Baagø. ”Orientering er en ►

0

31

fsu nyt • nr. 2 •2012


Du kan være meegt alene i

terrænet, når du dyrker

orienteringsløb.

En dansker på vej mod mål.

En deltager fra de Forenede

Arabiske Emirater venter

på start.

Generallæge Erik Darre mellem CISM’s repræsentant

general Christine Whitecross og formand for

Dansk Orienterings-Forbund Helge Søgaard.

god måde at lære at være presset men

stadig kunne tage beslutninger og bevare

overblikket ude i den farlige ende,” forklarer

hun.

MILITÆRE VENSKABER På

TVÆRS AF GRÆNSER

Som løber på det danske militære landshold

i orientering bygger du altså videre på

de soldaterfærdigheder, du lærte allerede

på grunduddannelsen, og du holder nogle

af dine mest grundlæggende evner ved lige.

Og så får du masser af motion og frisk luft,

men det er ikke alt. Du deltager også i arbejdet

for global fred og venskab på tværs

af grænser, kulturer og sprog.

CIsM blev grundlagt efter anden verdenskrig

af Danmark, Frankrig,

belgien, Holland og luxem-

bourg for at fremme fred og

forståelse mellem nationerne

og deres militær. CIsM’s motto

er ”Friendship through sport”:

venskab gennem sport.

Det er store ord og høje ambitioner,

men ved CIsM’s stævner

opdager du, at det ikke

er hule ord. Når de forskellige

nationers hold samles for at konkurrere i

for eksempel orienteringsløb, så er de naturligvis

konkurrenter, og som atleter vil de

naturligvis gerne vinde, men de falder hurtigt

i snak med hinanden på kryds og tværs.

De spiser sammen, taler med hinanden

og slapper af sammen efter løbene, og til

trods for at næsten alle verdens nationer

kan være repræsenteret – og der derfor

kan være konfliktramte nationer – så er der

aldrig problemer, fortæller sportschef Ole

Christiansen.

Ruslands forsvar har dygtige oriente-

” du skal

virkelig ville

det, hvis du vil

deltage på et

af de danske

landshold ”

ringsløbere, der vandt flere medaljer ved

de Militære verdensmesterskaber i orientering,

der netop er blevet holdt i Aalborg,

og under afslutningsceremonien spillede

musikkorpset guldmedaljevindernes nationalmelodi.

Det er at mærke historiens gang

at stå på Aalborg Kaserner og høre Prinsens

Musikkorps spille Ruslands nationalmelodi,

mens repræsentanter for 26 vidt forskellige

nationers militær klapper.

DE DYRKER ELITEIDRÆT I

DERES FRITID

Landsholdets atleter møder tit den misforståelse,

fortæller deres træner seniorsergent

Jes Mose Jensen, at de træner i

arbejdstiden, og at deres arbejdsgiver – forsvaret

– betaler for, at de kan

dyrke deres hobby, mens de-

res kollegaer arbejder. Det må

siges at være en misforståelse

af dimensioner. At deltage

på et landsholdene er frivilligt;

det vil sige, at træning udelukkende

foregår uden for tjenestetid.

Nok får deltagerne fri

til at deltage i de forskellige

stævner, men når de træner

eller mødes på holdene, så foregår det i deres

fritid. De samles i weekender og i ferier,

og de må selv sørge for at holde dampen

oppe efter fyraften, så de får trænet nok.

Kristine Baagø løber to eller tre orienteringsløb

om ugen og forsøger, i sin fritid,

at nå to træningspas om dagen. Hun har

både mand og et-årig datter, så for hende

er det kun muligt at deltage på og træne til

orienteringslandholdet, fordi hun og hendes

mand har en au-pair.

Du skal virkelig ville det, hvis du vil deltage

på et af de danske landshold. til gengæld

Du skal være hurtig både i

benene og mellem ørerne.

behøver du ikke allerede fra start være på

eliteniveau. Orienteringsholdets træner Jes

Mose optræner sine løbere, og han sørger

for, at der er mulighed for at deltage på flere

niveauer.

VENSKAB VED VM

Det danske forsvar har netop været vært for

de Militære verdensmesterskaber i orientering,

som blev holdt på Aalborg Kaserne og

med løbsområde i klitplantagen ved vester

torup og bulbjerg ved Jammerbugten. 26

nationers militær var repræsenteret ved

deres bedste og mest engagerede orienteringsløbere,

som dog måtte medgive, at de

jyske klitplantager og tilhørende kyststrækning

var noget af det sværeste terræn, de

nogensinde har måtte finde vej gennem.

For ikke at snyde har det danske landshold

ikke måtte øve i det konkrete løbeområde

før verdensmesterskaberne, men alligevel

løb vi med en sølvmedalje, da Inge

Skovgaard Knudsen vandt de danske damers

første orienteringsmedalje nogensinde.

Og det efter kun at have trænet i sin fritid

og langt mindre end orienteringsløberne

fra flere af de andre nationers militær, der

faktisk bliver betalt for at træne i arbejdstiden.

Det viser, at landsholdet har held med

at træne snarrådighed, at de er dygtige til at

tænke hurtigt og til at tage den rigtige beslutning

på det rigtige tidspunkt.

vi kan være stolte af orienteringslandsholdet,

men selvfølgelig må vi ikke glemme,

at det vigtigste er, som både Generallæge

erik darre og CIsM’s repræsentant General

Christine Whitecross understregede ved afslutningsceremonien:

venskab. ◙

Orientering er en militær sport,

som bliver dyrket i hele verden.

Afslutningsceremonien er gået i gang.

Danske Inge Skovgaard Knudsen på andenpladsen

har netop fået overrakt de danske

damers første medalje nogensinde.

En del af CISM’s arrangementer er

at mødes på tværs af grænser.

2 33

fsu nyt • nr. 2 •2012


I løbet af en praktik på otte uger, er der kommet mere fokus på sundhed i SOK’s afdeling

i Aarhus. Der er blevet tilbudt gratis kostvejledning til medarbejderne og holdt

gruppe-oplæg, og på den måde er der blevet rykket ved adskillige medarbejderes

madvaner på hjemmefronten, såvel som i arbejdstiden

FOKUS På sund

mad I SOK

Af Line Werenberg,

stud.PROF.baCH. I eRnæRInG & sundHed.

LIne WeRenbeRG HaR været i praktik

hos SOK, hvor hun især har haft

fokus på at vejlede medarbejderne

mod en sundere livsstil, og her har

den daglige kost haft størst interesse blandt

SOK’s ansatte. Når dagligdagen, som i Aarhus,

er præget af relativt stillesiddende arbejde,

er det nemlig godt at vide lidt om det,

man spiser. For eksempel er mad, der indeholder

mange kulhydrater og kalorier som

for eksempel pasta, ris og brød ikke særlig

hensigtsmæssigt, da det lejrer sig som fedt,

hvis ikke det bliver forbrændt ved fysisk aktivitet.

KANTINEMADEN

Forsvarets 38 kantiner bliver overordnet administreret

af FBe (Forsvarets Bygnings- og

etablissementstjeneste) og derfor har alle

kantinerne det samme store udvalg af kulhydratrige

retter og et knapt så stort udvalg af

grøntsager og råkostsalater. I praksis betyder

det, at medarbejdere med et lavt aktivi-

tetsniveau, udelukkende kan vælge samme

mad som dem med et højt aktivitetsniveau,

og det er ikke altid godt, hvis man vil holde

vægten. Selvom den daglige kost består af

meget andet end den frokost, som mange

køber sig til i kantinen, bidrager kantinen

trods alt til ét af dagens hovedmåltider.

TO FORSKELLIGE BEHOV

I grove træk består forsvaret af to medarbejdergrupper:

de aktive og de passive. Her

hentydes ikke til medarbejdernes grad af

dovenskab, men til deres type af arbejde.

Hos størstedelen af sOK’s ansatte er fysisk

aktivitet en væsentlig del af

arbejdet, men ikke for dem

som er ansat i administrationen

i Aarhus. De har derfor

behov for en anden kostsammensætning

end flertallet,

men dette er ikke noget, som

kantinen har mulighed for at

tilgodese. Adskillige af dem,

der er blevet vejledt i Aarhus,

indtager mere eller mindre

deres fulde daglige behov

for kulhydrater under frokosten i kantinen.

Dette skyldes til dels udvalget i kantinen og

dels en manglende viden om sammensætningen

af kosten.

et af målene har derfor været at vejlede

medarbejderne i, hvordan de nemt og over-

” i grove træk

består forsvaret

af to medarbejdergrupper:

de aktive og

de passive ”

skueligt kan forbedre deres kostsammensætning

uden at skulle tælle kalorier eller

andet besværligt. Da kosten har været et

generelt problemområde i mange af vejledningerne,

har en tallerkenfordeling med

mere fokus på frugt, grønt og protein, og

samtidig mindre kulhydrat, været et overskueligt

redskab, som flere har benyttet.

LILLE ÆNDRING – STOR FORSKEL

Medarbejdernes tilbagemeldinger på de

personlige vejledninger og gruppe-oplæggene

vidner om, at flere har taget rådene

til sig. uden at der skal gå sundhedsflip i

den, er en del af kulhydraterne

blevet udskiftet med grøntsa-

ger og gode proteiner, og det

har givet pote i forhold til størrelsen

på maven og følelsen i

kroppen. Seniorsergent Keld

nørgaard Jacobsen slutter:

“Hvordan kosten skal se ud for

at arbejde for dig i stedet for

imod dig, er en helt ny verden

for mange her i SOK. Men med

de fysiske og helbredsmæssige

krav, der stilles for at kunne opretholde den

operative status, er kosten en vigtig brik for

dem med stillesiddende stabsarbejde i forsvaret”.


Hvordan spiser du sundt på

forsvarets arbejdspladser?

4 35

fsu nyt • nr. 2 •2012


dukken

DeR redder lIv

FORsvaRets sundHedstJeneste udvikler sine

uddannelser, Så Det udsendte sundheds-

Personel ALtID eR Så godt forberedte SOM

MulIGt På deres fremtidige aRbeJde. deRFOR

HaR Fsu nu væRet ude at købe dukker

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

DeN SåReDe RALLeR uforståeligt,

hans højre ben er væk under knæet,

hans krop er stiv, og hans øjne

ser intet. Rundt om ham arbejder

tre sygepassere desperat, de binder et tourniquet

om hans højre lår, tvinger væske i

ham, og instruktøren retter på den såredes

puls og konkluderer, at patienten kan blive

overført fra Price til bastions felthospital.

SIMULATIONSUDDANNELSE

en ny del af Forsvarets Sundhedstjenestes

uddannelser er den såkaldte simulationsuddannelse,

hvor sundhedspersonellet får

testet deres lærdom i et scenarie, der vil

minde om det, de vil opleve, når de bliver

udsendt til Afghanistan.

Centralt i simulationsuddannelsen er

en dukke, der har både puls, hjerteslag og

stemme. dukken er hægtet til en computer,

der måler dens tilstand, og på den måde

kan uddannelsens instruktører tydeligt og

meget praktisk se, hvordan eleverne klarer

sig: er dukken død eller i live efter endt behandling?

Fsu har indforskrevet Claus bretlau fra

Herlev sygehus til at starte uddannelsen

op. bretlau har sin daglige gang på Herlev

Sygehus’ simulationsafdeling, hvor læge-

og sygeplejerskestuderende kan få praktisk

erfaring med det arbejde, de kan komme ud

for på et sygehus. Den erfaring skal forsvarets

sygepassere, læger og sygeplejersker

også kunne få hjemmefra, og derfor er der

blevet indrettet et rum til simuleringen, hvor

dukken ligger klar på sin båre, og bagved

et en-vejsspejl sidder en instruktør med en

computer, hvorpå han kan følge – eller justere

på – dukkens tilstand, og han kan tale

gennem dukkens mund via en mikrofon og

på den måde illudere patient.

ARBEJDE UNDER PRES

ved at gennemføre det simulerede scenarie

vænner eleverne sig til at arbejde under

pres, til at tale med hinanden og med patienten

under behandlingen, de lærer, at

deres behandling har en direkte effekt, og

de får et overblik, der kan ende med at redde

liv, når de er kommet til Afghanistan.

Den første simulation blev gennemført den

22. marts på Flyvestation Skalstrup med

hele det nuværende sygepasserhold og fem

basislæger.

PATIENTEN OVERLEVEDE. ◙

Dukken bliver opereret fra computerne her,

der står på den anden side af et envejsspejl, så

”dukkeførerne” kan se, hvad kursisterne laver,

men kursisterne kan bevare illusionen om, at

de arbejder på et rigtigt menneske.

Fra simulationsrummet kan du ikke se kontrolrummet

gennem spejlet, så du må bare

acceptere, at dukken virkelig er i livsfare.

Dukkens lemmer kan tages af for

at illudere en realistisk situation i,

for eksempel, Afghanistan efter en

vejsidebombe er eksploderet.

6 37

fsu nyt • nr. 2 •2012


værsgo’

OG GenOPtRæn!

deR HaR ikke væRet nOK muligheder FOR, At

sårede soldater Kunne FORtsætte deres

GenOPtRænInG eFteR et endt forløb På

rigshosPitalet. IKKe før nu I HveRt Fald

Af: Martha Madsen

JOuRnalIst • FORsvaRets sundHedstJeneste

NåR eN SOLDAt bliver såret, så sørger

Forsvarets Sundhedstjeneste

(FSU) for, at soldaten bliver overført

til Rigshospitalet i København,

hvor de står for den indledende behandling

og genoptræning, men på et tidspunkt kan

soldaten ikke længere blive på Rigshospitalet.

Han eller hun skal hjem til sin egen

bopæl og sit eget tjenestested rundt om i

Danmark, hvor kommunen ikke nødvendigvis

har erfaring med de skader og mén, som

en soldat kan få i sit arbejde.

Derfor har Soldaterlegatet efter samarbejde

med FSU doneret nye genoptræningsmaskiner

til seks tjenestesteder i Danmark,

hvor soldaterne kan fortsætte deres genoptræning

i samarbejde med FSU’s Militære

Fysiske trænere og fysioterapeuter, og hvor

de ikke mindst kan være sammen med

deres kammerater og kollegaer, mens de

træner.

Den 23. april 2012 blev den røde snor til

Garder Kaserne Høveltes nye træningsrum

klippet over af Kronprins Frederik, hvorefter

alle seks træningsrum kunne anses for åbnede

og klar til brug for tjenestestedernes

ansatte. de nye genoptræningsfaciliteter

skal være til gavn for de soldater, der bliver

sårede eller lider fysisk overlast under

udsendelse såvel som under deres arbejde

i Danmark, hvilket ofte betyder en overbelastningsskade.

EN SKÆRENDE KONTRAST

”Bagsiden af medaljen i forbindelse med

det danske forsvars internationale engagement

i højrisiko områder har helt klart været

uundgåelige tab og alvorligt sårede danske

soldater,” sagde Generallæge erik darre

ved åbningen af træningsfaciliteterne.

Derfor skal forsvaret kunne tage hånd

om de af sine ansatte, der lider af fysiske

og psykiske mén. som Chef for livgarden

Oberst lasse Harkjær sagde, så vidste vi

ikke, hvordan vi skulle gøre dét for 10 år

siden, men det står heldigvis ”i skærende

kontrast til i dag,” hvor forsvaret gør en stor

indsats på genoptræningsområdet, ikke

mindst på grund af FSU’s indsats på området.

”Generallæge erik darres engagement

er grunden til, at vi er kommet så langt. Du

og dine læger gør en ekstraordinær indsats,”

sagde han.

HUSK AF BRUGE

TRÆNINGSRUMMET!

De seks tjenestesteder, der kan stille spritnye

genoptræningsmaskiner til rådighed for

deres ansatte er Garder Kaserne Høvelte,

Antvorskov Kaserne, Almegårds Kaserne,

Forsvarets sundhedstjenestes Center for

Idræt på svanemøllen Kaserne, Jydske dragonregiment

i Holstebro og trænregimentet

på Aalborg Kaserne.

”stort tillykke! Og husk at bruge træningsfaciliteterne

– både jer sårede, og jer

der ikke er sårede; det er godt for alle at få

trænet,” afsluttede Kronprins Frederik indvielsen

i Høvelte. ◙

Kronprins Frederik blev budt velkommen

til Høvelte af Livgardens Musikkorps.

Fra venstre har vi chef for Livgarden

oberst Lasse Harkjær,

formand for Soldaterlegatet

Peter Højland, generallæge

Erik Darre og kronprinsen.

8 39

fsu nyt • nr. 2 •2012


Der er stor variation i de nye træningsmaskiner,

så de fysiske trænere kan gøre deres bedste for

de sårede soldater og deres genoptræning.

Husk at bruge de nye træningsfaciliteter,

uanset om I er sårede eller ej, opfrodrede

kronprins Frederik.

De nye træningsmaskiner bliver

demonstreret for gæsterne.

0 41

fsu nyt • nr. 2 •2012


DeR StåR resPekt OM De

DANSKe læger OG

sYgePlejersker

Der er meget, vi kan være stolte af, når talen falder på de danske udsendte i

Afghanistan. Ikke mindst klarer det udsendte sundhedspersonel sig så godt, at de

ikke helt kan undværes på felthospitalet i camp bastion

I

SEKS MåNEDER har danske læger og

sygeplejersker svunget skalpellen på

felthospitalet i Camp Bastion i Afghanistan.

De har reddet livet og førligheden

for utallige soldater af alle nationaliteter

såvel som for civile afghanere, og selvom

ikke alle kan reddes, har danskerne gjort

en så kompetent indsats, at det har afkrævet

respekt og ros af englænderne, der driver

Camp Bastion.

”Der har været stor ros til det danske

kirurghold. Jeg vil tillade mig at sige, at vi

faktisk godt kan være en lille smule stolte

af det danske kirurgholds indsats. Jeg oplevede

det jo faktisk ved selvsyn, da jeg

besøgte felthospitalet i Camp Bastion i december

2011. Det var her tydeligt, at der

var meget stor respekt om det danske kirurgholds

faglige kunden, og det var langt

hen ad vejen det danske personel, som

blev spurgt til råds, når sagerne spidsede

til,” fortæller Generallæge Erik Darre.

Respekten for danskernes kunnen er så

stor, at englænderne har bedt Forsvarets

Sundhedstjeneste (FSU) udsende næste

kirurghold til næste sommer – sommermånederne

er nemlig de allertravleste på

felthospitalet, hvor der kommer flest sårede

gennem operationsstuen, så det er

dér, danskernes kompetence er mest nødvendig.

”Nogen bedre anbefaling kan det danske

kirurghold vel næppe få,” siger Generallægen.

Det danske forsvar har naturligvis udsendt

sundhedspersonel mange gange før, og

FSU har uddannet dem alle, men det er

første gang, at FSU alene har stået for at

opstille og udsende personel – en opgave,

der ellers har ligget hos Hærens Operative

Kommando (HOK). De første læger og sygeplejersker

på holdet kom til Afghanistan

medio oktober 2011, og de sidste vender

tilbage til Danmark den 19. april 2012,

hvorefter FSU går i gang med forberedel-

serne til det hold, der skal af sted henover

sommeren 2013.

ERFARNE OG KOMPETENTE

LÆGER OG SYGEPLEJERSKER

Det er ikke tilfældigt, at danskerne har brilleret

i Camp Bastion. De er en del af noget

af det mest erfarne og veluddannede sundhedspersonel

i koalitionen.

Fra danske side har vi gennem en lang

årrække udsendt kirurghold til multinationale

felthospitaler – først til det tysk ledede

felthospital i Kabul, senere til det canadisk

– efterfølgende amerikansk ledede felthospital

i Khandar og gennem de seneste år

til det engelsk ledede felthospital i Camp

Bastion.

”Det har betydet, at vi i dag har rigtig

mange læger og sygeplejersker med stor

erfaring fra militær international indsættelse

– personel, som også i høj grad er

med til at sætte dagsordenen for den civile

traumebehandling i Danmark og med til

at rekruttere nyt personel til vore internationale

indsatser,” siger Generallæge Erik

Darre.

Anita Schlippe Rasmussen var sygeplejerske

på den første del af kirurgholdet, der

blev udsendt i oktober 2011, som læsere

af FSU Nyt og serien af rejsebreve på www.

forsvaret.dk/fsu vil vide. Hun har flere gange

kommenteret på det danske sundhedspersonels

erfaring og kompetence, blandt

andet med den observation, at det danske

sundhedspersonel generelt er mere erfarent

og i stand til at tænke selvstændigt

end andre.

DE ER OGSå GRUNDIGT TRÆNEDE

Holdet af læger og sygeplejersker har været

godt forberedte på deres arbejde i Afghanistans

støv. Gennem FSU har de fået

den militære sundhedsfaglige træning,

der skaber tryghed og selvtillid, når det

går stærkt, og de sårede kommer ind på

samlebånd. Blandt andet har holdet gen-

nemgået de samme kurser, som engelsk

sundhedspersonel skal igennem, nemlig

de såkaldte Military Operational Surgical

Training (MOST) og Battlefield Advanced

Trauma Life Support (BATLS), der giver en

ganske virkelighedstro oplevelse af arbejdet

og det høje stressniveau på et felthospital

af Camp Bastions størrelse.

Under MOST-kurset arbejdede de danske

læger og sygeplejersker blandt andet

i en tro kopi af Bastions hospital, der står

opført i en hal i engelske York, mens de i

London opererede på allerede afdøde med

skader, der ligner – for eksempel – konsekvenserne

af en vejsidebombe eller en

snigskytte.

I oktober, da den første del af holdet

blev udsendt, fortalte overlæge Peter Søndergaard

således om MOST-Kurset, der

fandt sted i London på Royal College of

Surgeons:

”Rent praktisk arbejdede vi på optøede

kadavere, som på forskellig sindrig vis blev

Det danske kirurghold har gjort en

kæmpe indsats på felthospitalet

i Camp Bastion, og de får her

deres fortjente tak.

tilredt, så de kunne illudere skader af forskellig

karakter. Man blev på ingen måde

ladt i tvivl om, at uanset tidligere erfaring,

så vil opgaverne og mange af løsningerne

være anderledes og behandlingsprincipperne

ofte divergere fra et civilt set-up.”

Anæstesisygeplejerske Tina Friis Hansen

fortalte dengang om BATLS-kurset, der

fandt sted i Nordjylland, hvor sundhedspersonellet

øvede sig i at slæbe på sårede soldater,

mens fjendens skød på dem:

”Vi ved alle sammen, at vores soldater

er på en meget hård og risikofyldt mission

i Helmand. Vi ved også, at sanitetsfolkene,

der yder støtte, når der gås patruljer, alle

er veluddannede og yder maksimal førstehjælp

til den sårede. Gennem BATLS-kurset

fik vi på egen krop at mærke, hvor fysisk

hårdt det er at være skarp, og hvad den sårede

er igennem, inden han kommer til os

på felthospitalet. ikke mindst fik vi indblik

i de besværlige arbejdsforhold, vores sanitetsfolk

arbejder under.” ◙

2 43

fsu nyt • nr. 2 •2012


stafetten

sYgePasseren

HaR ordet

Af OKS-1 Bent Uffe Lund

fSU • okSbøllejreN

JEG SAD På ”min pind” i kaffestuen

på infirmeriet i oksbøllejren og tog

den altid ringende telefon. Stor var

min forbavselse, da det var Jan, der

ringede fra Grønnedal i Grønland og gerne

lige ville slå en sludder af med mig. Ja såmænd

– lille mig! Vi har vel ikke set hinanden

i et par år, men har altid snakket godt

sammen, når vi mødtes på eksempelvis

operationsøvelserne i Jægerspris. Blandt

andet om vores passion for frimærker.

Og jo, – Jan ville da bare gerne lige høre,

om det ikke var noget for mig at give mit

besyv med i Stafetten, da han gerne vil

høre/læse lidt om lejrlivet i Vestjylland.

Det tilbud kunne jeg da ikke afslå, selvom

jeg nu skulle til at udbasunere mit liv

og færden, men det var jeg med på, dog

indenfor rimelighedernes grænser.

Nuvel, – jeg greb handsken og her kommer

så lidt fabulerende strøtanker fra

stambordet.

I BEGYNDELSEN…

En mørk aften i midten af juni måned 1959

stod min mor på Tuborgvej og ventede på

en taxa, der skulle køre hende (og mig)

til fødeafdelingen på Rigshospitalet. Den

udeblev, medens min moders veer vedblev.

Pludselig ser hun en nabo komme

denne gang er Stafetten landet i oksbøllejren, hvor sygepasser bent uffe lund håndterer

helbredsundersøgelser, bemander akutbilen og håndterer de almindeligt syge

såvel som drukne- og færdselsulykker

på sin motorcykel med sidevogn – han

havde haft aftenvagt på Tuborgs Bryggerier

længere nede ad vejen. Frejdigt spurgte

han min mor, om der var noget, som han

kunne hjælpe hende med og vupti – så sad

hun i sidevognen, og han gav den gas ind

ad Lyngbyvejen via Vibenshus Runddel til

Rigshospitalet.

En halv time senere lå jeg ved siden af

min mor og tog for mig af retterne. Dette

var startskuddet til en række anekdoter,

der pressede sig på for at blive bekendtgjort.

Det var en hyggelig og sorgløs opvækst

i Hellerup med medlemskab af den lokale

tennisklub, hvor min største triumf udi

tennisspillets kunst blev en andenplads i

en sommerturnering for juniorer. Det var

dengang, da Torben Ulrich (fader til den

legendariske trommeslager fra heavyrockgruppen

Metallica) også havde sin gang i

klubben.

Efter en middelmådig realeksamen

kom jeg i butik, det lokale Favør supermarked,

og jeg var måske lidt ”hooked” på livet

som købmand, men det blev det som bekendt

ikke til.

I stedet var jeg i 1976 til optagelsesprøve

for kommende konstabelelever på Flyvestation

Værløse, hvor jeg egentlig havde

søgt optagelse som konstabel i marinen.

Der blev det mig desværre meddelt, at

Søværnet ikke modtog elever p.t., men ►

4 45

fsu nyt • nr. 2 •2012


at jeg kunne komme til bornholm i fire år for

så derefter at komme på officersskole (blinien).

Det var sgu svært at overskue, når

man kun var 17 somre. til mit held blev det

oplyst, at der var plads som konstabelelev

ved Gardehusarregimentet i næstved, nærmere

betegnet på Grønnegades Kaserne i

det centrale af næstved by.

Næstved var jo også byen, hvor min onkel

havde en vvs-forretning på havnen, og

min kusine var advokatsekretærelev, så

helt alene i byen var jeg jo ikke.

INTET REx-MÆRKE I NÆSTVED

Soldaterlivet formede sig planmæssigt for

konstabelelev Bernstorffsvej (man bliver tildelt

et by- eller vejnavn ved Gardehusarregimentet,

for at man som lokalkending kan

oplyse om facts til gavn for egne styrker). In

actis esto volucris = lynsnar i handling.

det var ved Gardehusarregimentet, at

jeg fik mit førstehjælpsmærke i bronze

med dengang maksimumpoint 5.0. Det var

med stolthed, at det mærke blev påsyet udgangsuniformen.

Senere er en række andre

mærke kommet til. Flot ser det ud.

Rekruttiden blev overstået med Rex-tur

langs de sydsjællandske strande og veje, og

efter en uges strabadser blev vi hældt op

på ladet af en bedford J 6’er lastbil og kørt

hjem til kasernen til en god gang morgenmad

og kaffe med derefter personlig pleje.

Kun dem af mine soldaterkammerater,

der skulle blive ved regimentet eller videre

til den Kongelige livgarde fik udlevet de eftertragtede

Rex-mærker til påsætning på

uniformen. vi andre blev måske lidt skuffede

over ikke at få disse fine mærker, men

det er kun ved de kongelige regimenter, at

man bærer disse rex-mærker (p.t. hedder

det måske ”regina-mærker”), da det jo er

monarkens navnetræk, der bæres. Jeg blev

oplyst, at jeg skulle til Danske Livregiment

i vordingborg ved en middeltung pansret

mortersektion. egentlig ville hellere have

været til Den Kongelige Livgarde, det lå jo –

af magelighedsgrunde – tættere på min bopæl

i Hellerup, men jeg fortrød ingenlunde

at komme til Danske Livregiment.

BEREGNER UDEN COMPUTER

årene gik, og jeg gik med. Fik stort kørekort

af ”firmaet”, så jeg kunne køre den pansrede

mortervogn. Senere blev jeg beregner i

sektionen – det er ham, der beregner skudbanen

for granaten, og det var jo før computerens

indtog. Det var med regnestok, målplade

samt korrektionstabeller, der gik op i

en højere enhed, hvor det blev kronet med

titlen som Danmarks bedste mortersektion

ved inspektionsskydninger i Borrislejren i

1979. vi var pavestolte.

Fra maj 1980 til maj 1981 var jeg lige

et smut på Cypern som Fn-soldat i bRavOkompagniet

som OP-mand/kører. God soldatertid

med mange gode oplevelser til

følge.

Nuvel, der havde været strukturomlægninger

af det nationale forsvar, så da jeg

kom hjem fra FN-tjeneste, var der ikke længere

plads til mig i kompagniet. Man havde

overordnet slået en streg på landkortet mellem

Korsør og Køge, hvilket indebar, at hvis

man boede nord for denne linje, men havde

job sydfor, var det sådan set bare ”bad

luck” for den enkelte. Kun medarbejdere

med adresse syd for linjen blev foretrukket

til fortsat tjeneste ved regimentet. Sådan er

der jo så meget. Pragmatisme er en dyd.

DE BEDSTE åR På SANITETSSKOLEN

Jeg startede på Jægersborg Kaserne 1. juni

1981, og de efterfølgende 13 år jeg var dér,

har nok været de bedste af min soldatertid.

Forsvarets Sanitetsskole. Nemlig ja.

Jeg var ansat ved kørselskontoret under

ssG b.I.u. sørensen (alle kendte ham kun

under hans initialer: BIUS), hvor vores opgaver

var støtte under øvelser for lægerne

samt Sanitetsskolens egen sergentskole.

Jeg har senere hen i livet forstået, at mine

år på Jægersborg Kaserne var stedet, hvor

jeg faktisk udviklede mig mest, nok på baggrund

af de mange selvstændige opgaver,

som blev udmøntet til kørselskontoret.

I 1987 var jeg så klar til at tage hul på min

sanitetsfaglige uddannelse. Jeg gennemførte

basisuddannelsen tRIN I og skiftede således

derefter myndighedsforhold fra Danske Livregiment

til Forsvarets Lægekorps, hvorunder

også sygepassere hørte til.

tillægsuddannelserne udi sterilteknik og

hjælper ved røntgenundersøgelser fik jeg

også.

TANDKLINIKASSISTENT På BALKAN

Begyndelsen af halvfemserne blev en meget

urolig tid på Balkan, hvorfor Folketinget

gav et positivt tilsagn på FN’s forespørgsel

om støtte med et dansk kontingent soldater

i det sydlige Kroatien.

Jeg var inden min afgang til Kroatien på

hold 2 ”semiuddannet” tandklinikassistent,

så jeg kunne assistere vores danske tandlæge

ved konsultationerne, som der var

mange af.

det danske infirmeri var stationeret på

et forholdsvis nyt serbisk/kroatisk lokalsygehus

fra midthalvfjerdserne, hvor vi havde

den sydligste fløj til vores virke. der var et

vist samarbejde mellem vores læger og de

stedlige læger, ligesom vi leverede røntgenkassetter

til brug for lokalsygehusets egen

afdeling. De manglede praktisk talt alt, og

meget fik de lokale i stand gennem en sortbørshandel,

som vi helst ikke ville vide no-

get om. vi havde et godt og venligt forhold til

det lokale samfund, men tro ikke, at aftaler,

du lige har truffet med en af de lokale gælder

længere tid, end til du har vendt ryggen

til. Kulturforskelle vil vi kalde det politisk

korrekt i dag.

TIL BØRNEHOSPITALET VIA

”SNIPER ALLEY”

Knap var jeg kommet hjem til min trygge

kaserne på Jægersborg allé, førend at der

meldte sig en ny tur til udlandet, – denne

gang til Kiseljak, cirka 15-18 km nord for

sarajevo. dér fløj kuglerne virkelig én om

ørerne, så det var bare om at holde hovedet

nede og have lugerne lukket på vores pansrede

sanitetsmandskabsvogn, når vi kørte

ind til det fremskudte hovedkvarter i Sarajevo

gennem ”Sniper Alley”. Faktisk kunne

man høre projektilerne ramme det pansrede

aluminium. vi havde jo sådan et fint rødt

kors på siden af køretøjet, som nok kunne

tiltrække enhver ”sniper’s killing instinct”.

Gennem hjælpeorganisationen Caritas

bragte vi forbindinger, utensilier og ikke

mindst medicin ind til børnehospitalet i sarajevo,

men det var ikke altid lige nemt at

komme gennem de forskellige checkpoints,

hvor de lokale krigsherrers personel stod for

bevogtningen. Nogle var mere krakilske end

andre, men vi havde fået lavet et manifest

på dansk, engelsk samt (via tolk) serbokroatisk

om, hvad det var for varer vi transporterede

gennem deres område. en hulens

masse stempler fra de forskellige kontorer i

Fn-hovedkvarteret, så det så meget officielt

og professionelt ud, afsluttet med proppen

fra en Gammel dansk trykket ned i stempelpuden.

det gav nogle rigtig fine ”segl” på

manifestet.

AT IMPROVISERE ET INFIRMERI

vi fik lavet et helt lille og meget velfungerende

”Role 1- infirmeri” (det var faktisk før

end den term var opfundet) ved hjælp af et

lille kirurghold med selveste Finn Warburg i

spidsen. der var jo seks containere ude på

p-pladsen, der bare lige skulle pakkes ud,

efterses og klargøres til brug for vores lille

enhed. Flemming Laulund, vores anæstesinurse

var særdeles praktisk begavet, hvorfor

der kom førstehjælpskasser op at hænge

på ethvert hjørne af hovedkvarteret. Ikke

hjertestartere som vi kender det i dag, men

en Rubenspose, nogle kompresforbindinger

samt øjenskylleflasker. Rigtig smart.

Princippet var at bruge de forhåndenværende

ting til mindst to uafhængige opgaver.

I kraft af min uddannelse med autoklaver

og sterilteknik fik vi opstillet vores store

tønde-autoklave i nok det mindste rum

på hele hovedkvarteret, medens vi måtte

bruge lufthammer til gennembrydning af

en jernbetonvæg for at danne et vindue til

røntgenoperatøren (det var også mig), så

han kunne stå sikkert uden at få bestrålet

de ædlere dele, når der var en patient, der

skulle røntgenfotograferes. Operationsstuen

var nok på højde med et – dengang –

dansk provinssygehus, og faktisk var der en

del at lave for Finn Warburg og hans team.

Somme tider sneg jeg mig til at deltage i de

forskellige ”seancer” for ligesom at udvide

min horisont lidt. Det blev til et halvt år, hvor

der ikke var to dage, der var ens, men det

er jo med til at krydre tilværelsen som sygepasser

en hel del.

FRA FYN TIL ALS

Nuvel, – hjemme i Danmark igen søgte jeg

om at forflyttelse til sergentskolen på Fyn,

idet jeg havde lært en sød sygeplejerske at

kende, da vi begge var af sted på FN-mission

i Kroatien. Den 1. juni 1994 kunne jeg

begynde på infirmeriet på sergentskolen på

Fyn. Reservelæge-1 Arne Skipper kendte

jeg fra Kroatien som en kompetent kirurg,

mens jeg kendte min afdelingssygeplejerske

Randi fra kurser på Jægersborg Kaserne.

Jeg fik næste sygepasseruddannelsestrin,

tRIn II, som var en temmelig avanceret

uddannelse. Den gode stabslæge Kargo,

som nogle endnu kan huske, var særdeles

glad for, at hans folk tog videreuddannelse

seriøst for derved at kunne bidrage positivt

i det daglige virke.

Det blev min debut på et rigtigt dansk

infirmeri, med hvad der dertil hører. det

blev til tre gode år på Sergentskolen på Fyn.

Megen bøvl med placering af skydebane for

uddannelsesvirksomheden blev til, at man

lukkede ned for Sergentskolen på Fyn og

flyttede uddannelserne til sergentskolen

sønderborg. Jeg blev forflyttet til als.

HÆRENS FOLK OG DE SEJLENDE

ENHEDER

Placeringen af sergentskolen sønderborg

er virkelig flot med direkte udsigt udover

Alssund fra konsultationsstuen, tandklinikken

og fra sengestuerne. Jeg havde været

der et års tid og søgte om det sidste og ultimative

uddannelsestrin for sygepassere,

tRIN III. Normalt er dette uddannelsestrin

forbeholdt personel for Søværnets sejlende

enheder, men vi var to hærfolk, M.Z. og jeg,

der kom gennem nåleøjet. vi gennemførte

kurset og bestod med bravur. Stolte var vi,

for det havde krævet meget læsning, og nye

emner som traumatologi var et specielt kapitel

for sig.

Hver torsdag i fem uger var der fem timers

undervisning efter Henrik Kählers nye

kompendium udi traumatologi, så det var

bare om at spidse øren. ►

Infirmeriet i Oksbøllejren.

Sundhedstriaden giver en del arbejde

på infirmeriet, hvor de udfører

helbredsundersøgelser.

Det har været en lang vej fra

Flyvestation Værløse til Oksbøllejren.

Infirmeriet i Oksbøl har en skadestue, så

soldaterne kan blive stabiliseret, før deres

videre færd udi sundhedssystemet.

6 47

fsu nyt • nr. 2 •2012


Der er nok at lave for Oksbøls infirmeri,

og akutbilen står vist sjældent stille.

DAGLIGDAG I BOSNIEN

August 2001 drog jeg med mine sanitetsdelingskammerater

til Bosnien, SFOR 12,

for som sygepasser at virke ved den daglige

konsultation af fremmødte patienter. Her fik

jeg også samtidig ansvaret for de seks containere,

der var fyldt til bristepunktet med

materiel til brug for ambulancegrupperne

og til det daglige virke på klinikken.

Hver søndag, i kirketiden, tog jeg en runde

til de forskellige enheder for at tælle og

efterse deres morfinbeholdninger, om disse

var intakte samt at lot.-nummeret stemte

overens med mine papirer. Sanitetsdelingen

var ligeledes ansvarlig for rent drikkevand

til alle i lejren, hvorfor vi alle fik en om-

gangstjeneste med at tilse bladdertankene,

og at kloringen var, som den skulle være.

Det var yderst vigtigt, at man iførte sig det

rette sikkerhedsudstyr, da klor er meget ætsende.

Personligt tog jeg altid et brusebad

efter den tjeneste, for man stank som en

hel svømmehal.

EN BRAT OPVåGNEN

vi fik en temmelig brat ”opvågnen” den 11.

september 2001 om eftermiddagen (lokal

tid) nede i Bosnien, idet der blev vist direkte

i fjernsynet fra de tragiske hændelser i New

York. Først troede vi, at det var endnu en

dårlig amerikansk katastrofefilm, men det

gik da op for os alle, at det var den skin-

barlige virkelighed, da Cnn rapporterede i

en uendelighed. Så fra at gå i korte bukser,

t-shirt og judastøfler, blev det til fuld kampuniformering

med hjelm på hovedet samt

påsat magasin af karabinen. Der var ikke

meget plads i kantinen ved de forskellige

måltider grundet folks udstyr, som skulle

være indenfor rækkevidde. Lejren virkede

nu som en myretue, man havde rodet rundt

i med pind. Der var mange stafetter ude, og

der blev instrueret i, hvordan vi skulle forholde

os til ”fjenden”. en hård tid var os i

vente. efter en måneds tid blev det atter tilladt

at køre på bachsis-ture til henholdsvis

Pecs i ungarn, til Kroatien og til sarajevo i

køretøjer med mindst to mand i.

Sanitetsbefalingsmanden, Ole Madsen,

og undertegnede foretog en hygiejneinspektionstur

til Pecs, idet mange af de unge

soldater gerne lod sig dekorere med tatoveringer

af forskellig karakter. Mange flotte

”tusser” har vi set, men det var alfa-omega,

at hygiejnen var i top, så vi ikke lige pludselig

stod med nogle grimme infektionssygdomme

hjemme i lejren som, hvis uheldet

var ude, kunne sprede sig.

VIDERE UDDANNELSE OG VIDERE

VESTPå

Hjemme igen efter seks måneders intens

tjeneste var det godt at komme tilbage til

infirmeriet i sønderborg. Men her ventede

der også noget af en gyser, idet der skulle

omfordeles personel og dermed udspares

nogle normer i sønderborg. Jeg var trist, da

jeg syntes, at jeg var helt fortrolig med infirmeriet,

kollegerne samt samarbejdspartnerne

på kasernen, men da det stod klart,

at jeg skulle omplaceres, var det så heldigt,

at der netop var en ledig sygepasserstilling

på infirmeriet i Oksbøllejren. så var det, at

jeg tænkte, at så kunne jeg da ikke komme

længere vestpå uden at få våde fødder fra

vesterhavet.

tjenesten ved infirmeriet i Oksbøllejren

er ret speciel på den positive måde, idet –

udover at have det daglige virke på klinikken

– så er man også på 112-kald døgnet

rundt, for derved at yde samfundet en gratis

tjeneste fra forsvaret.

Jeg skulle selvfølgelig have

samme uddannelsesniveau

som min nuværende kolleger,

så jeg blev booket på det førstkommende

PHtls-kursus, ligesom

jeg bookede mig ind på

Søværnets udrykningsføreruddannelse.

Begge kurser blev

bestået, og jeg var klar til at

tage jakken på, hvor der stod

lægeassistent på ryggen i forbindelse med

udrykninger i ambulancen.

NATURSKØNNE OKSBØL

Oksbøllejren ligger i et naturskønt og til tider

uberørt område. Her er en fauna, som

man ikke møder ret mange andre steder.

eksempelvis kronhinden der står lige udenfor

et af vinduerne til infirmeriet og brøler ad

os, der er på den ”rigtige” side af glasset.

Ræven der kommer og tager vores godbidder

for derefter at lunte væk med smækfornærmet

mine på, over at der ikke var flere

godbidder, når den først har tømt skålen for

eksempelvis ananasstykker. Muldvarpen

der troede, at den kunne grave sig ned ude i

køkkenet til infirmeriet, men pænt blev lempet

udenfor igen, hvor den resolut forsvandt

ned i dybet. Der er mange af den slags sjove

” kronhinden

står lige

udenfor et af

vinduerne til

infirmariet og

brøler... ”

og pudsige hændelser her på infirmeriet i

Oksbøllejren.

DER ER GANG I DEN På

INFIRMERIET

Infirmeriet har sin egen skadestue, hvor

soldater med akut tilskadekomst kan få optimal

stabiliserende behandling indtil afklaring

om et eventuelt videre forløb.

Som standard bliver blødninger standset,

og patienterne bliver gennemgået for

eventuelle afvigelser i forhold til abC-stabilitet

(a=airway, b=breath og C=circulation).

alle sygepassere på infirmeriet er uddannet

i anlæggelse af drop, så hvis behovet måtte

være der, er det bare om at slå til med

anlæggelse af en venflon. Overvågningsudstyr

– her Zoll defibrillator – påsættes

patienten, så der kan måles puls, blodtryk

samt iltmætningen i blodet. elektrodepads

kan anlægges på patienten for at overvåge

hjerterytmen, og der kan printes eKG ud

til videre vurdering. Hvis der skal anlægges

endotracheal kateter er det jo vigtigt at

bedøve patienten tilstrækkeligt, således at

intubationen kan foregå let og hurtigt til fordel

for patienten. Præhospitalmæssigt kan

der tilkobles en kapnograf, der måler udåndingen

af CO2 (kultveilte), som kan være

et godt parameter for om kateteret ligger

rigtigt og ikke er kommet ned i ventriklen

(mavesækken).

Hverdagen kan gå med helbredsundersøgelse,

jf. Sundhedstriaden,

af patienter, men der skal

også afses tid til rengøring,

sterilisation af nødvendigt udstyr

samt at modtage og bestille

varer via Sap/DeMars.

Udover den daglige tjeneste

udføres der udrykninger med

vores akutlægebil til militære

og civile ulykker. vi ”dækker”

en relativt pænt stort område

med skallingen samt varde å som det sydligste,

Blåvandshuk som det vestligste. Mod

øst varde by og omegn, og mod nord bliver

det Nymindegab. Så der kan faktisk i de

store ferieperioder godt være rigtig ”gang

i den” med mange udrykninger til alt fra

medicinske tilfælde, drukneulykker samt

færdselsuheld. Så det handler for os på

eksempelvis akutlægebilen, om at samarbejdet

fungerer optimalt mellem lægen og

lægeassistenten, og indtil nu er det gået fint

med mange gode timer i stressless-stolene

på infirmeriet, hvor vi har sprunget op, når

alarmen gik, og vi hver især ved, hvad den

anden gør. Det er til gavn for patienten, at vi

yder det optimale – især præhospitalt.

AKUT FAR TIL TVILLINGER

I skrivende stund har jeg netop været af

sted til en melding om forbrænding, og så

er det, at lægen og jeg tænker højt i bilen på

vej til skadestedet, medens speedometeret

sniger sig op på ca. 180 km/t., for at afklare

hvem der gør hvad på skadestedet.

Det er det, der gør det interessant at

være her i Oksbøl. Jeg mener qua vores brede

sygepasser-/sanitetsfaglige uddannelse,

at vi gør en forskel, og som vi jævnlig bliver

gjort opmærksom på af folk, som vi møder

ude i lokalområdet.

en af de største oplevelser, jeg har fået

i forbindelse med mit virke som lægeassistent

på akutlægebilen, var for nogle år siden

at hjælpe et sæt tvillinger til verden bag

i Falckambulancen. Jeg fortalte min kone,

at jeg måtte bekende, at jeg var blevet ”far”

i løbet af natten. Hun tog det fra den humoristiske

side – gudskelov da!

SIDST MEN IKKE MINDST…

Afslutningsvis kan jeg berette, at mine fritidsinteresser

er sammen med fru Lund at

rejse, især england får vi set. Det foregår

i egen bil, og det med at køre i ”den gale

side” af vejen i england volder mig ingenlunde

problemer, da jeg under min FN-tjeneste

på Cypern var vant til at køre i venstre

side af vejen. Og så har jeg en bror, der bor

i vancouver i Canada, som vi også besøger

fra tid til anden. Naturen er en fryd at bevæge

sig i, og jo højere der er til himlen des

bedre. vi var for et par siden på alle bjergene

i staten Washington, gennem Oregon

ned til Californien på usa’s vestkyst, og det

var en fantastisk oplevelse. Bjerge, udslukte

vulkankratre, skove samt søer med nogle

vildt flotte panoramascener. ens kamera er

hele tiden på overarbejde.

Så hvis politikerne vil det, ønsker jeg og

alle mine kolleger her ved infirmeriet i Oksbøllejren,

at vi stadig får lov til at gøre en

forskel til gavn for omgivelserne.

Dette var således en håndfuld strøtanker

serveret fra stambordet.

8 49

fsu nyt • nr. 2 •2012

► ► ►

nihil SINe labore

Jeres ærbødigste

BENT UFFE LUND

◙ ◙ ◙


Generallægen sammen

med to FSU’ere, der lige

har færdiggjort deres

stabskursus.

Mette Ingrid Jakobsen fra

Korsør infirmeri gik på

pension.

Der var medaljer til

kirurgholdet.

Så er det slut, efter

42 år i forsvaret, for

Eivin Hansen.

Hans Ole Jørgensen

modtager Billedtext sit Ridderkors.

PeRSONA LenYt

to læger afslutter stabskursus

FSU’s medarbejdere afdelingslæge jan tuxøe og overlæge anne

lYster knudsen færdiggjorde fredag den 29. juni deres stabskursus

ved Forsvarsakademiet.

korsørs reservelæge går På Pension

Fra i dag er reservelæge mette ingrid jakobsen ikke længere

at finde i korsørs infirmeri, hvor hun siden 2004 har passet på flådestationens

ansatte. Stabslæge og chef for FSU’s Sundhedsdivision Benny

Bardum overrakte hende fratrædelsespapiret med en hilsen fra Forsvarschef

Peter Bartram samt FSU’s våbenskjold.

medaljehøst ved de tre hjemvendte kirurghold

De tre kirurghold som FSU har haft i Afghanistan var samlet på FSN

Skalstrup til tilbagemeldingsmøde. Tilbagemeldingsmødet gik bl.a. ud

på at indhente erfaringer til brug for fremtidige udsendelser og gennemføre

en træningstilstandsprøve. Ved tilbagemeldingsmødet for de tre kirurghold

benyttede Generallæge Erik Darre lejligheden til at overrække

medaljer til holdene for international tjeneste.

farvel og tak

Generallæge Erik Darre tager afsked med Seniorsergent eivin v. c.

hansen efter 42 års tjeneste i Forsvaret.

ridderKorset af 1. Grad

FSU-CHRD Stabslæge-1 hans ole jørgensen er i dag den 18.

april tildelt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen ved en lille

højtidelighed på Generallæge Erik Darre kontor.

nY chefsergent og nY korPoral

john koch christiansen fik i dag, den 30. marts, sin udnævnelse

til chefsergent, mens åse gilsgaard blev udnævnt til korporal.

så er der nYe reservelæger

Fem reservelæger har i dag afsluttet deres militære uddannelse her hos

Forsvarets Sundhedstjeneste. De nye reservelæger har på Flyvestation

Skalstrup gennemgået et 20 uger langt kursus, der har bygget videre

på deres civile medicinske uddannelse, så de også kan tage sig af den

slags skader og sygdom, der er specifikke for militæret. derfor var der

i dag den 22. juni parade på Flyvestation Skalstrup, hvor Generallæge

Erik Darre overrakte de nye reservelæger deres kursusbeviser.

Generallægen sagde dem tak for deres arbejde på kurset og for den

indsats, de nu skal gøre for de danske soldater rundt om i verdenen.

Efter paraden var der reception for personellet og deres pårørende.

GenerallæGens 25. år i forsvaret

Generallæge erik darre har i 2012 arbejdet i forsvaret i 25

år. Sædvanligvis er det Generallægen, der uddeler medaljer – som

læseren kan se i nyhedsarkivet her på siden – men den 12. marts

2012 var det hans tur til at få påsat en medalje. Erik Darre har i

25 år gjort sit for et sundere og raskere forsvar, og derfor stod han

ret hos Fungerende Forsvarschef Generalløjtnant Bjørn Ingemann

Bisserup, der satte fortjenstmedaljen på Generallægen.

25 år i forsvaret

kim esPersen infirmeriet almegårds kaserne havde 25 år

jubilæum den 9 marts 2012 og fik sin medalje overrakt af olg.

Helmer Hansen

idrætsleder fik sin medalje

gitte vinther, idrætsleder i Karup, har givet forsvaret 25 år,

og i den anledning har forsvaret givet hende en medalje.

Der er nok at tage sig til som idrætsleder i Karup, det ved Gitte

vinther bedre end nogen. Hun har i flere år gjort en dedikeret indsats

for medarbejdernes sundhed og har gjort en forskel for de,

der gerne vil leve et sundere og mere aktivt liv.

i fredags fik gitte vinther overrakt sin fortjenstmedalje for 25 års

arbejde i det danske forsvar. Chef for Forsvarets Sundehdstjenestes

Uddannelsesafdeling Knud Erik Andersen kom forbi idrætsledernes

hus i Karup og overrakte hende medaljen.

oKs-1 søren sKallsø 25 år i forsvaret

OKS-1 søren skallsø infirmeriet Høvelte kaserne fik i dag

mandag den 12. marts 25 års Hæderstegn for god tjeneste i Forsvaret.

25 år i forsvaret

Chefsergent ole madsen og Overkonstabel 1 lars-erik

andersen fik fredag den 9. marts 25 års hæderstegn for god

og tro tjeneste.

stabslæge hjemmeværnet går På Pension

Stabslæge-2 steffen lYduch afgår fra FSU den 29. februar

2012 på grund af pensionsalder.

Palle stücker udnævnt til major

Tirsdag d. 24 januar kl. 08:30 blev Palle stücker kaldt ind

på generallægens kontor, hvor han fik sig noget af en overraskelse

– nemlig udnævnelsen til major.

25 år i forsvaret

Overassistent Ditte L. Harrig, ansat ved Flyvemedicinsk Sektion

Skalstrup, kunne den 1. august fejre 25 år i Forsvaret. ◙

Generallæge Erik Darre sammen med den på daværende

tidspunkt fungerende forsvarschef generalløjtnant

Bjørn Ingemann Bisserup.

Kim Espersen (med

medalje) har

25 års jubilæum.

Fra venstre, Regimentschef Oberst Lasse Harkjær,

Overkonstabel-1 Søren Skallsø og Generallæge Erik Darre.

Stabchef Søren Worm-Petersen stod for overrækkelsen af

25 års medaljerne til Ole madsen og Lars-Erik Andersen

Palle Stücker og

generallægen.

Idrætsleder Gitte Vinther

får sin 25-års medalje.

0 51

John Koch Christiansen

blev chefsergent...

og Åse Gilsgaard

blev korporal.

De nye reservelæger

på parade.

Overassistent Ditte L. Harrig

og generallægen.

Generallæge Erik Darre overrække FSU’s skjold

til Steffen Lyduch

fsu nyt • nr. 2 •2012


Udgivet af Forsvarets Sundhedstjeneste

Produceret af Studie- og Udviklingssektionen

Redaktion: Stabschef Søren Worm-Pedersen

Redaktør: Journalist Martha Madsen

layout og grafisk opsætning: ad’er Hanne Hartly kornum

Send indlæg til Martha Madsen FSU-LE04 / mlm@mil.dk

indlæg skal være i en Word-fil og medfølgende fotos skal være i så stor opløsning

som muligt og må ikke være indsat i Word-filen. Husk navn på fotografen.

Forsidefoto: Dukken der redder liv

Fotografer:

FSU’s første MAKONI-dimittend: MZ Bielsen og Antonio Caldarr

Sport kan være en vej tilbage til livet: Brian Mouridsen

Orientering er motion for hjernen (og for kroppen),

Militær femkamp er en kamp med dig selv,

Dukken der redder liv,

Forsvaret fægter stadig,

Russerne besøgte FSU: Martha Madsen

Flyvevåbnet har halveret efterkassationen: Marianne Bech Nørregaard

Ilt er godt: Jens Trabolt, Flyv

Forsvarschefen på besøg ved FSU,

Værsgo’ og genoptræn!,

Der står respekt om de danske læger og sygeplejersker: Frank M. Pedersen

Personalenyt: Frank M. Pedersen og Martha Madsen

Nu kan alle træne militært: CFI

3-2-1 løb!: Louise Pedersen

Stafetten: Bent Uffe Lund

reserveofficerer fra hele verden i københavn: Thomas Jerichow og Helle Kolding

Tryk: Forsvarets Trykkeri

forsvarets sundhedstjeneste

Køgevej 167

4621 Gadstrup

Postboks 240

4000 roskilde

telefon 3977 1200

fax 3977 1220

fsu@fsumil.dk

www.forsvaret.dk/fsu

© Forsvarets Sundhedstjeneste ISSN: 2245-2915 (papirudgave)

FSU NYT • Nr. 2 • aUg 2012 ISSN: 2245-2923 (online udgave)

More magazines by this user
Similar magazines