læs det her (PDF - Søfartens Ledere

Kompetencer i verdensklasse
10 • SØFARTENS LEDERE / 3 / 2012
omfang en bevægelse fra fragt- til
færgerederier.
I øvrigt viser analysen, at de, der
har de højeste uddannelser, oftest
skifter job.
- Og det kan igen ses som et tegn
på, at den meget mobile arbejdskraft
i den maritime sektor er en vigtig
faktor for virksomhederne, understreger
Henrik Sornn-Friese.
Outsourcing
Ud over det interne danske arbejdsmarked
er udenlandske søfolk, et
internationalt arbejdsmarked og outsourcing
væsentlige faktorer på det
maritime arbejdsmarked.
Rederiernes vækst og velstand
har i stigende grad været koblet til
beskæftigelsen af billige udenlandske,
menige søfolk. Nu gælder det så
også skibsofficererne.
Henrik Sornn-Friese peger på,
at udviklingen kan ses som endnu
et skridt i en langsigtet strukturel
udvikling, hvor nye søfartsnationer
såsom Kina, Filippinerne, Indonesien,
Singapore, Indien og mange flere
når op på siden af og i visse sammenhænge
måske endda videre end
Danmark og de øvrige traditionelle
søfartsnationer:
- Dels lærer disse nye søfartsnationer
gennem deres deltagelse i
den internationale skibsfart. Danske
rederiers brug af indiske søfolk er
derfor med til at opbygge indisk
maritim kompetence og, via søtil-land
karriereveje, også i land –
men blot i Indien og de andre nye
søfartsnationer. Og dels satser de
nye søfartsnationer fra politisk side
Rapporten ”The Blue Denmark: Is
it a maritime labour mobility cluster?”
kan downloades fra hjemmesiden
www.cbs.dk/CENSEI
outsourcing akkumulerer mere outsourcing. for
når den indiske seniorofficer går i land, gør han det
temmelig sikkert i indien; og dermed placerer han
sin viden og sine kompetencer i indien.
bevidst på at opgradere deres kompetencer
i relation til skibsfart både
som skibsredere og som udbydere af
søfolk til det globale arbejdsmarked
for søfolk.
- OECD-rederes brug af udenlandske
søfolk har skabt et attraktivt
alternativ til øvrige former for
beskæftigelse i disse tredjeverdenslande,
og det vil ofte sige landbrug,
hvor løn og arbejdsvilkår er ringere.
Dette giver myndighederne i disse
lande et incitament til at øge udbuddet
af egnede søfolk, ved opbygning
af en internationalt konkurrencedygtig
maritim trænings- og uddannelsesinfrastruktur.
- Der er stadig kvalitetsforskelle
på de maritime uddannelser i disse
lande sammenlignet med OECDlandene,
men de bliver stadigt bedre,
understreger Henrik Sornn-Friese,
der tilføjer, at der samtidig i lande
som Indien og Kina sker en voldsom
investering eksempelvis inden for IT,
økonomi, transport og logistik.
En anden væsentlig faktor er, at
rederierne selv er blevet gradvist
bedre til international outsourcing,
og at de erfaringer, rederne har gjort
i forbindelse med outsourcing af
menige besætninger, nu udmønter
sig i en kompetence, der gør dem i
stand til effektivt også at erstatte
seniorofficerer.
Loyalitet og tillid
Danske rederier vil fortsætte med
at hyre danske officerer, så længe
de fortsat er mere økonomisk effektive
og qua deres uddannelse mere
produktive, og så længe loyalitet og
gensidig tillid gør, at de bedre end
udenlandske søfolk varetager rederiernes
interesser. Desuden er der
muligvis en øvre grænse for, hvor
mange funktioner rederierne kan
lægge ud til tredjepart i andre lande
og i hvor stort omfang.
- En ting er, at rederierne er blevet
bedre til at koordinere på tværs af
landegrænser, men de har samtidig
brug for en vis portion praktisk
maritim knowhow for at bevare en
hjemlig kompetence til praktisk problemløsning
til søs og i land og til
fortsat innovation på både det kommercielle
og det tekniske område,
forklarer Henrik Sornn-Friese:
- Denne problemløsningskompetence
kan vise sig i sig selv også
at være central for rederiernes koordineringskompetence,
idet det vil
kræve et vist mindstemål af praktisk
maritim knowhow at kunne
udpege, kontrollere og lede de rette
leverandører. Vi kender ikke i detaljer
de udfordringer, som strategisk outsourcing
af maritime funktioner kan
tænkes at få for de øvrige maritime
erhverv i Danmark.
Outsourcing akkumulerer mere
outsourcing. For når eksempelvis
den indiske seniorofficer går i land,
gør han det ofte i Indien; og dermed
placerer han sin viden og sine kompetencer
i Indien.
Det betyder at fødekæden til det
maritime arbejdsmarked flytter til
de nye søfartsnationer sammen
med deres seniorofficerer.
Og at fødekæden til Det Blå Danmark
samtidig risikerer at knække. n
Analyserne fra ovenstående rapport indgår desuden i bogen
”Landlubbers and Sea Dogs. The Case of Labour Mobility in the
Danish Maritime Sector in a Time of Accelerating Globalisation,
som udkommer i slutningen af august. Bogen er skrevet af
Henrik Sornn-Friese og Carsten Ørts Hansen og udgives af CBS
Press i samarbejde med Nyt fra Samfundsvidenskaberne.