1982 Udgivet af Iver Kjær og Flemming Lundgreen ... - Danske Studier

72 • Johan de Mylius
hos ham, kan man eksemplarisk se udfoldet et hovedproblem i tyvernes litteratur,
spændingsforholdet mellem en videreførelse af naturalismen og
oppositionen mod den.
Noter:
1. Om begrebet se min afhandling »Billeddannelsens historik« i Nordisk litteraturhistorie,
red. af Hans Bekker-Nielsen, H.A. Koefoed og Johan de Mylius, s. 76-88. Odense, 1978.
2. I Tom Kristensens udvikling (disp. 1978) fortolker Jørgen Breitenstein især den afsluttende
del af drømmen, hvor han dels drager paralleller til Johannes' Åbenbaring, dels fortolker
de tre skikkelser som repræsentanter for henh. kristendommen, kommunismen og
proletariatet (s. 50-51).
3. I artiklen »I det freudske klima« (Politiken, 13/5 1956, optrykt i Den evige uro 1958) daterer
Tom Kristensen sit eget første kendskab til Freud til 1922, hvor han skulle have læst
O"^ .ielsteds oversættelse af Det ubevidste (udk. 1920). Men formuleringen er usikker:
»Uet maa have været i sommeren 1922 ...« (D.e.u., s. 77), og jeg betragter det som usandsynligt,
at en aktualitetens mand som Tom Kristensen skulle have ventet hele to år med at
læse en så sensationel oversættelse. Endelig kan de freudske ideer være annammet gennem
selvstudium.
Har Tom Kristensen villet undgå en freudsk analyse af sin »drømmebog«?
4. Mogens Bjerring Hansen (i Person og vision. »Hærværk« og dens forudsætninger. 1972)
opfatter kun Johannes som en parodi, som »holdt i det spøgefulde« (s. 19). Af de foreliggende
bøger om Tom Kristensen er Bjerring Hansens en af de væsentligste, men trods titlen
tangerer den kun det emne, der behandles her, da den i hovedsagen beskæftiger sig med
personlighedsproblematikken samlet omkring det erotiske.
5. Flemming Lundgreen-Nielsen har gjort mig opmærksom på, at denne tolkning understøttes
af scenens ydre ramme: opstigningen til øverste etage og den derpå følgende nedstigning
kan tages som et billede på den ikariske skæbne, som selve drukscenen fremstiller.
6. Niels Egebak (i Tom Kristensen, 1971) strejfer emnet »Majas slør« og sætter det i forbindelse
med ledemotivet »det hvide fortræksgardin« i Hærværk, men da han affærdiger
det sidste som »postuleret og påklistret« (s. 147), gør han heller ikke noget ud af det første.
7. Knyttes i Hærværk til flere ledemotiver, bl.a. til den gentagne omtale af genboens hvide
fortræksgardiner og spørgsmålet, hvad der skjuler sig bagved. Hulemetaforikken benyttes
også.
8. 2. udg.,2. opl. 1965, s. 90.
9. Se Niels Egebaks fremstilling i Tom Kristensen, 1971.
Litteraturliste:
Jørgen Breitenstein: Tom Kristensens udvikling (disp., 1978).
Torben Brostrøm: afsn. om Tom Kristensen i Dansk litteraturhistorie bd. 5 (2. udv. udg. 1977).
Niels Egebak: Tom Kristensen 1971.
Ernst Frandsen: Årgangen, der måtte snuble i starten (3. udg., 1965).
Mogens Bjerring Hansen: Person og vision. »Hærværk« og dens forudsætninger. 1972.
Werner Svendsen: »Faldet i det tomme rum«, i Danske digtere i det 20. århundrede bd: II
(såvel 2. udg. 1966som 3. udg. 1981).