SCIENT - SCIENCE - Københavns Universitet

SCIENT 

#3 ÅRGANG 9 

STUDENTERMAGASINET FOR NATURVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET 

UNIVERSITETET I ØRKENEN 

DET SKUFFENDE SYDAFRIKANSKE STUDIEOPHOLD 

LÆS OGSÅ ANMELDELSEN AF BIOLOGERNES OG MATEMATIKERNES REVYER

INDHOLD: 

SIDE 4: KORT NYT 

SIDE 6: BOGANMELDELSE: HJERNE MADSENS BOG OM HJERNEN 

SIDE 8: VI KAN GØRE VERDEN BEDRE MED VORES EGNE IMMUNCELLER I KAMPEN MOD KRÆFT 

SIDE 9: SIDE 9 PH.D. 

LEDER 

Så er det blevet tid til en ny blok og det første nummer af SCIENT i det nye år. Man må stadig 

bevæge sig ud i vinterfrakker, hue og store støvler gennem mørket og kulden i de tidlige 

morgentimer for at nå til forelæsning, men lige rundt om hjørnet venter solen og krokusserne 

og den milde forårsluft. Hvis du allerede er træt af de nye fag og ikke kan vente på varmen, 

kan du tage med dette nummer af SCIENT til de varme lande. På side 12 kan du for eksempel 

læse om, hvordan det er at være på feltarbejde i Saudi Arabien, hvor tingene foregår på en lidt 

anden måde. Ellers kan du på side 18 læse om et bacheloreventyr blandt aber og nyala antiloper 

i Sydafrika hos en konsulent, der lovede mere, end han kunne holde. Og på side 22 kan du få 

inspiration til din næste sejltur og læse om, hvordan det er at være på forskningstogt med 

DTUs havforskningsskib på Nordatlanten. 

Har du brug et afbræk fra pensum og de tykke lærebøger, så snup en pause med Peter Lund 

Madsens bog Dr. Zukaroffs Testamente, som du kan læse om i boganmeldelsen på side 6 eller 

tag din læsemakker i hånden og smut en tur på det nye Danmarks Akvarium og oplev Den Blå 

Planet, som SCIENTs skribenter har været ude og besøge inden åbningen. 

Til sidst vil vi blot minde jer om, at selvom vi skal leve lidt endnu med sne, slud og togforsinkelser, 

så har vi studerende heldigvis hinanden til støtte og opmuntring. Så smil til en medstuderende 

eller to i disse kolde tider - det varmer mere, end du tror! 

God læsning! 

Redaktionen 

Line & Nissa 

SIDE 10: KING TUTANKHAMUN: THE DEATH OF THE GOLDEN PHARAOH 

SIDE 12: UNIVERSITETET I ØRKENEN 

SIDE 14: DEN BLÅ PLANET - DANMARKS NYE TOP SEVÆRDIGHED 

SIDE 16: HVEM ØNSKER VI AT BEVARE NATUREN FOR? 

SIDE 18: DET SKUFFENDE SYDAFRIKANSKE STUDIEOPHOLD 

Rettelse til sidste 

nummer af SCIENT: 

Vores faste skribent Anne 

Marie Eriksen havde skrevet de 

to artikler ”Vis mig din tatovering” 

og ”I dinosaurernes fodspor” i 

novembernummeret, og Emil Egerod 

Hubbard var fotografen bag 

samme artikler. Ved en fejl blev 

de ikke krediteret, og det 

beklager vi. 

SIDE 20: VIS MIG DIN TATOVERING 

SIDE 22: PÅ TOGT MED DTUS HAVFORSKNINGSSKIB 

SIDE 26: NOBELPRISVINDERE: EN PROTON, EN ELEKTRON OG EN ALFA- 

STRÅLING - HISTORIEN OM NOBELPRISVINDER ERNEST RUTHERFORD 

SIDE 28: SPAS I WADERS OG MATEMATISK OPERA 

SIDE 30: DERMATOLOG-QUIZ 

SIDE 31: KALENDER + KOLOFON 

SCIENT søger annoncesælger 

SCIENT søger en ny medarbejder til at varetage salg af bladets annoncer. Så er du charmerende 

i telefonen, god til at tale og tilmed en smule overbevisende – så har du her muligheden for et 

meget fleksibelt job, der kan foregå hjemmefra, og hvor du selv kan afgøre, hvor meget du tjener. 

Jobbet består primært i at kontakte forskellige virksomheder og foreninger, der kunne have interesse 

i at annoncere. Du skal have mod på at kontakte mulige annoncører per telefon eller mail 

og derigennem få solgt annoncer til at dække bladets udgifter. Jobbet er provisionslønnet - den 

tidligere annoncesælger har brugt cirka 5-7 timer om måneden og nået en rigtig pæn timeløn. 

Erfaring er ikke påkrævet. 

Vil du høre mere, så kontakt SCIENT helt uforpligtende på red@scientmagasin.dk 

Ansøgninger sendes til red@scientmagasin.dk 

Vi søger en ny redaktør! 

- Brænder du for naturvidenskabelig formidling? 

- Kan du lide at skrive og læse tekster? Kan du stave og sætte kommaer? 

- Har du idéer? 

- Vil du være vores nye redaktør? 

Kan du lide at formidle naturvidenskabeligt stof? Synes du også, at det er 

vigtigt at fortælle gode historier og nyheder fra videnskabens verden? Så 

er jobbet som redaktør på SCIENT måske noget for dig. 

Jobbet kræver, at du sammen med din medredaktør planlægger og idéudvikler 

bladet, uddeler opgaver til frivillige skribenter og sørger for, at 

deadlines overholdes. Derudover skal du redigere indsendte artikler og give 

feedback til skribenter. Du skal have overblik og masser af lyst til at lege 

med indholdet. Bladet udkommer hver tredje måned, og især i forbindelse 

med udgivelsen, er der meget arbejde – det tilrettelægger du dog selv, men 

forvent en arbejdstid på mellem 30 og 60 timer per kvartal. 

Et job som redaktør på SCIENT kan give dig erfaring indenfor naturvidenskabelig 

formidling og videnskabsjournalistik. Derudover får du en unik 

mulighed for at forme et blad uden retningslinjer ovenfra. 

Jobbet er meget fleksibelt og kan for det meste klares hjemmefra. Erfaring 

er ikke påkrævet. 

Send ansøgning senest 15. april til red@scientmagasin.dk og kontakt os 

endelig og helt uforpligtende, hvis der er noget, du har spørgsmål til eller 

vil høre mere om. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

s. 2 s. 3 

JOB

KORT NYT KORT NYT 

s. 4 

CALCIUM - DET FØRSTE SIGNAL 

TIL AT STARTE SÅRHELING 

For første gang har forskere opdaget, at 

kroppens underliggende sårhelingsrespons 

udløses af calcium-udskillelse. Forskere fra 

University of Bristol’s School of Biochemistry 

og fra University of Bath har sammen vist, at 

calcium fra selve såret bevæger sig igennem 

de omkringliggende celler og aktiverer et enzym 

kaldt DUOX, som hernæst producerer hydrogen 

peroxid. Sidstnævnte tiltrækker hvide 

blodlegemer til såret, som er en del af vores 

immunsystem, og hvis opgave er at sørge 

for, at sepsis ikke opstår. Denne opdagelse 

kan lede til nye behandlingsmuligheder, som 

måske kan føre til kortere helingstid efter 

skader eller kirurgi. 

Kilde: sciencedaily.com 

LIGHT SODAVAND ØGER RISIKOEN FOR DIABETES 

En ny undersøgelse offentligtgjort i American Journal of Clinical 

Nutrition viser, at selv et moderat forbrug af light-sodavand 

øger risikoen betydningsfuldt for at udvikle type 2 diabetes. Det 

skriver Fredag Formiddag. Ved at følge 66.000 midaldrende kvinder 

gennem 14 år fandt forskerne ud af, at indtag af halvanden 

liter light sodavand om ugen øger risikoen for at få type 2 diabetes 

på et senere tidspunkt med 59 procent i forhold til, hvis man 

drikker almindelig sodavand eller slet ikke drikker sodavand, og 

selv en halv liter light sodavand om ugen forøger risikoen med 

15 procent. 

Kilde: Fredag Formiddag 

APOPHIS - DEN NÆSTE STORE 

ASTEROIDE TÆT PÅ JORDEN 

Her til februar oplevede vi asteroiden DA14, 

som susede forbi Jorden med en diameter på 

45 meter. Afstanden fra Jorden var 27.600 

kilometer, og det var dermed den nærmeste 

asteroide af den størrelse, som Nasa 

nogensinde har registreret. 

Den næste store asteroide, som kommer tæt 

på Jorden, er Apophis. Den vil komme ind på 

en afstand af 32.300 kilometer fra Jorden i 

2029. Denne asteroide kommer til at være 

den største, der har været så tæt på Jorden 

med en diameter på hele 320 meter. Apophis 

blev opdaget i 2004, og dengang regnede 

man sig frem til, at der var 2,7% risiko for, at 

den ville ramme Jorden. Men bare rolig, Nasa 

har siden kunnet afvise dette. 

Kilde: politiken.dk 

Foto: Henrik Sørensen 

ANGSTDÆMPENDE MEDICIN GØR ABORRER ASOCIALE OG DUM- 

DRISTIGE OG GIVER DEM FRÅDER PÅ 

Rester af det meget almindeligt anvendte beroligende og angstdæmpende lægemiddel 

Oxazepam ender typisk i vandmiljøet, hvor det ikke nedbrydes. Et svensk forskerhold 

har undersøgt, hvilke konsekvenser det kan få for økosystemerne med udgangspunkt i 

aborrer fra Fyrisåen, Uppsala, hvor de lokale aborrer allerede har akkumuleret Oxazepam 

i kroppen. Forskerne fandt, at aborrer, der blev blevet behandlet med Oxazepam, 

ændrede adfærd på bare få dage. De kastede sig over maden, svømmede ud i ukendte 

og potentielt farlige vande og hang ikke ud med flokken, som aborrer normalt gør. De 

fisk, der ikke havde fået medicinen, ventede høfligt med at spise og turde ikke forlade 

flokken for at bevæge sig ud på ukendt vand. Medicinresterne udgør tilsyneladende 

ingen sundhedsfare for mennesker, men kun hvordan fiskenes ændrede adfærd potentielt 

kan ændre vandmiljøet. Så der er ingen fare for at blive en asocial grovædende 

vovehals, hvis man tager sig en dukkert i Fyrisåen. 

Kilde: videnskab.dk 

DROP CIGARETTERNE OG BLIV 80 ÅR 

At man dør tidligere af rygning er efterhånden old news. Men 

en ny amerikansk undersøgelse baseret på amerikanske sundhedsundersøgelser 

i årene fra 1997 til 2004 indikerer, at man 

kan mindske op til 90% af risikoen for at dø af rygerlidelser, hvis 

man kvitter cigaretterner, inden man fylder 40 år. Hvis dette 

ikke lykkes, skærer man ti år af sin ventede levetid af. Dette kan 

være årsagen til, at de fleste rygere dør, før de fylder 80 år. Det 

er kun 38% af kvindelige rygere og 26% af de mandlige rygere, 

som når så langt. Hvis man derimod ikke ryger, er det hele 71% 

af kvinder og 61% mænd, som når at fylde 80 år. Undersøgelsen 

er offentliggjort i lægeskriftet New England Journal of Medicine. 

Kilde: politiken.dk 

OPLEV DEN ARKTISKE RING I ZOO 

Den 5. februar åbnede Den Arktiske Ring i Københavns 

ZOO, som huser Zoologisk Haves arktiske arter og blandt 

andet er isbjørnenes nye hjem. Her kan man opleve de 

svømmende isbjørne på helt tæt hold fra den nye akryltunnel, 

der er omsluttet af vand på alle sider. Isbjørnene 

svømmer rundt i deres bassin med åbne øjne og lukkede 

næsebor, kun adskilt fra Zoologisk Haves sæler af en tyk 

rude. Ovenvande kan isbjørnene begå sig på Polarkystens 

landjord, og midt i Den Arktiske Ring knejser et færøsk 

fuglefjeld, hvor lunder, lomvie og alke kan sidde og hvile 

vingerne mellem deres styrtdyk ned i vandet efter føde. 

Anlægget fylder 3200 m 2 og giver ikke bare isbjørnene 

mere plads, men også bedre mulighed for underholdende 

og stimulerende aktiviteter som at grave, søge efter føde 

og studere mennesker på tæt hold gennem akryltunnellen. 

Kilde: zoo.dk 

Kort Nyt af Nissa Khan og Line Jee Hartmann Rasmussen s. 5

Boganmeldelse 

Hjerne Madsens bog om hjernen 

Peter Lund Madsen har begået en utraditionel bog om 

hjernen. Igennem samtaler med den fiktive Dr. Zukaroff, 

en russisk naturhistoriker med en noget skummel baggrund, 

bliver læseren ført gennem hjernens forskellige 

funktioner og historie. 

s. 6 

Af Naturhistorisk konservatorstuderende Anne Marie Eriksen 

Alt hvad du behøver 

At sætte sig for at formidle et så kompliceret 

emne som hjernen og så oveni købet sige, at 

læseren vil vide ”hvad der er nødvendigt at 

vide om menneskehjernen”, når man har læst 

og forstået bogen, er et noget omfattende 

projekt. Peter Lund Madsen har valgt at lave 

bogprojektet, altså det at skrive en bog om 

hjernen, til temaet i bogen. Gennem samtaler 

og møder med Dr. Zukaroff kommer man blandt 

andet igennem universets historie, hjernens 

basale og senere mere avancerede funktioner, 

og hvad der adskiller en menneskehjerne fra 

andre dyrehjerner. Det er en meget modig og 

anderledes måde at gribe emnet an på, og det 

er meget fascinerende læsning, men desværre 

bliver historien bundet for meget op omkring 

figuren Dr. Zukaroff, som ikke formår at fange 

ens interesse. 

Spænding? 

Den mystiske skikkelse Dr. Zukaroff dukker 

op i bogens begyndelse, og med små hints til 

figurens fortid og psykiske ustabilitet bliver 

videnskaben blandet med en spændingsroman. 

Opfindsomt tænkt, men figuren forvirrer 

og fanger ikke, så man sidder tilbage med en 

følelse af, at man bliver ført ufrivilligt væk fra 

det fokus, som bogen egentligt handler om. Og 

det er ærgerligt. 

Anekdoter 

Bogen er fuld af flotte illustrationer, som underbygger 

teksten godt og hjælper læseren til 

at forstå det til tider svære emne. Det fungerer 

godt at få tegnet, hvor i hjernen en bestemt 

funktion sidder, eller hvordan nerverne fungerer. 

Dog er stemningsbilleder af det bord, der 

lige er blevet spist ved, eller af en tom vej at 

overdrive. Underholdningsmomentet stiger hver 

gang, der bliver brugt eksempler til at forklare 

en tilstand eller funktion. For eksempel historien 

om da Valby gasværk sprang i luften, eller 

manden der ikke kunne genkende sit eget ben, 

eller damen der aldrig sov. Man kan tydeligt 

mærke, når Madsen er allermest på hjemmebane 

i stoffet, og afsnittet om søvnforskning er 

en absolut favorit. 

Når enden er god.. 

Bogen kan bestemt anbefales at læses. Han 

skriver, at ”Menneskeheden står over for en 

fremtid, som ingen i deres vildeste fantasi kan 

forestille sig, og det er menneskehjernen, der 

gør det alt sammen muligt”. Selvom Madsen 

tilegner hjernen en enorm betydning for vores 

udvikling og historie – måske også for stor - så 

er bogen nem at læse med masser af forklarende 

illustrationer og henvisninger til videnskabelige 

artikler, som den ivrige læser kan gå 

videre med. Alt i alt en god præsentation af et 

spændende emne. 

Vil du være skribent for SCIENT, så skriv til 

red@scientmagasin.dk eller kom til vores 

næste skrivemøde d. 19. marts kl. 17 i 

Rockefeller komplekset, Juliane Maries vej 

30. 

Alle er velkomne og erfaring er ikke 

påkrævet. 

studieforsikring 

kun Som IDA-StuDIemeDlem kAn Du tegne DAnmArkS 

nok bIllIgSte og beDSt DækkenDe StuDIeforSIkrIng 

– som også dækker under laboratorieforsøg 

Î læs mere og beregn din pris på idaforsikring.dk 

BLIV 

SKRIBENT 

FOR 


! 

fået stjålet 

din cykel?? 

s. 7

s. 8 

Vi kan gøre verden bedre med 

Vores egne immunceller i kampen mod kræft 

‘Cut, poison, and burn’ eller bedre 

kendt som ‘Operation, kemo- og 

stråleterapi’ - dette er de tre 

velkendte, etablerede former for 

kræftbehandling. Men vi skal 

til at vænne os til en fjerde, ny 

behandlingsform – nemlig immunterapien. 

Forskning gennem 

de sidste 20 år i samspillet mellem 

immunforsvaret og kræft har 

resulteret i en række nye, lovende 

behandlingsstrategier, som alle 

udnytter kroppens medfødte evne 

til at bekæmpe kræft gennem immunforsvaret. 

Immunforsvaret bekæmper 

de onde celler 

Almindeligvis er immunresponser 

noget, vi forbinder med bakterier, 

vira og andre uhumskheder, der forsøger 

at snylte på vores krop. Men 

på trods af mange årtiers debat 

er det nu slået fast med syvtommersøm, 

at immunforsvaret faktisk 

også spiller en enorm rolle i kampen 

mod kræft. Dette kan blandt andet 

bevises ved, at individer med et 

svækket immunforsvar har en 

større risiko for at udvikle kræft, 

og at man ved eksperimentelle 

forsøg i 

mus kan påvise en nedsat risiko for 

kræft efter vaccination. 

Når en menneskecelle udvikler sig 

til en kræftcelle, vil den udtrykke 

en række nye eller ændrede 

proteiner på sin overflade. Det 

er disse proteiner eller antigener, 

som immunforsvaret kan genkende 

og reagere på – præcis som med 

bakterier og vira. Faktisk er det 

højst sandsynligt, at vores immunforsvar 

igennem vores liv konstant 

bekæmper ’onde’ celler, som 

dermed ikke får lov at udvikle sig 

til kræftknuder. Når en kræftknude 

alligevel opstår, er det fordi kampen 

mellem kræftknuden og immunforsvaret 

er tippet til kræftens fordel. 

Kræftceller kan nemlig benytte en 

række snedige mekanismer til at 

skjule sig for immunforsvaret for 

eksempel ved at undgå at udstille 

de ændrede molekyler. 

Kuren mod kræft ligger i immunforsvaret 

Med immunterapien kan vi 

give immunforsvaret et 

skub i den rigtige 

retning og støtte det i kampen mod 

kræft. Der arbejdes på at udvikle 

mange forskellige slags immunterapi. 

Én metode er adoptiv celle 

transfer, hvor man tager immunforsvarsceller 

ud af patienten og 

dyrker dem i laboratoriet, til de 

bliver flere og bedre. Herefter sætter 

man dem tilbage i patienten, 

hvor de kan bekæmpe kræftknuden. 

Med denne type behandling 

er det lykkedes at kurere patienter, 

som havde modtaget al anden form 

for behandling uden effekt, og som 

man stort set havde ’givet op på’. 

Selvom vi efterhånden er blevet 

meget klogere på kræft og de 

indviklede mekanismer, der er i 

spil, skal vi huske, at ingen kender 

menneskekroppen bedre end kroppen 

selv. Den bedste kur mod kræft 

skal derfor måske søges ved at 

understøtte kroppens egne specialiserede 

forsvarsværker: Immunforsvaret. 

Af Sofie Ramskov, specialestuderende ved Center for cancer immunterapi (CCIT), Herlev Hospital 

Nis Sand Jacobsen er Ph.D.-studerende ved 

Centre for Ocean Life, DTU Aqua. 

Hvad forsker du i? 

Jeg forsker i anvendelse af størrelsesbaserede modeller 

som et værktøj i fiskeribiologi. Den nuværende fiskeriforvaltning 

foregår hovedsageligt omkring bestandsvurdering 

af fiskearter hver for sig, men realiteten er, at 

alle fisk interagerer med hinanden, både som bytte- og 

rovdyr. Størrelsesbaserede modeller beskriver fisks 

specielle livshistorie fra de er meget små æg og larver 

til de bliver voksne top-predatorer i økosystemet. I løbet 

af dette livsforløb oplever fisk meget store ændringer 

i deres fødevalg. Når de er små spiser de mikroskopisk 

zooplankton, for senere at skifte til fiskelarver, og senere 

igen større fisk. Mine modeller tager højde for dette 

skift i fødevalg, og det endelige resultat er et modeløkosystem, 

som vi kan teste forskellige fiskemønstre på. 

Jeg arbejder med at implementere de størrelsesbaserede 

modeller i verdens økosystemer, for eksempel Nordsøen 

eller den Californiske strøm. Formålet er, at modellerne 

i langt højere grad kan fortælle os, hvilken konsekvens 

forskellige fiskerimønstre vil have på hele økosystemet, 

samt hvordan vi kan optimere vores udbytte og på 

samme tid bevare den ufiskede struktur. 

Hvad er det bedste ved at være 

Ph.D.-studerende? 

Det bedste ved at være Ph.D. er, at jeg kan arbejde med 

lige præcis det lille specifikke område i biologien, der 

interesserer mig allermest. Jeg har selv udformet alle videnskabelige 

spørgsmål og arbejdsopgaver og er dermed 

helt selv ansvarlig for at interessere mig for mit emne. 

Det er desuden fedt at få et stort internationalt netværk 

og rejse rundt i verden, selvom det meste af mit 

arbejde foregår foran en computer. Sidst er de fleksible 

arbejdstider ikke til at se igennem fingre med, når man 

er udpræget B-menneske. 

Hvad er det værste? 

Det værste ved at være Ph.D. er, at man konstant skal 

forholde sig til tidsfrister, og at arbejdet ikke rigtig er 

slut, når man kommer hjem. Det er meget krævende 

både mentalt og tidsmæssigt hele tiden at skulle forholde 

sig til at færdiggøre forskellige projekter og idéer, 

samtidig med der er en del praktiske ting, der også skal 

ordnes (arbejde for instituttet, tage kurser, søge udlandsophold, 

etc.). 

Fotograf: William Nielsen 

9 SIDE 

PH.D. 

s. 9

s. 10 

King Tutankhamun: 

The death of the golden pharaoh 

The sudden death of King Tut 

Although scholars, archaeologists, Egyptologists, 

and scientists argued about his 

life and death, there is no doubt that the 

discovery of King Tut’s tomb by Howard 

Carter in 1922 is one of the most important 

archaeological discoveries in the 

20th century that revealed a mysterious 

and famous mummy. As member of the 

18th dynasty, many believe him to be 

the son of King Akhenaten [the first in 

history to start worshipping one god] 

and Queen Nefertiti. The mummy itself 

and more than 5000 artifacts, from the 

only found intact treasure of an Egyptian 

pharaoh, retrieved from his tomb are 

some of the most valued treasures in 

Egypt.The sudden death of the 18 years 

old king who ruled Egypt weaved a net 

of suspicions about the actual causes of 

his death, catching biologists, archaeologists, 

and forensic scientist’s attention. 

The recent efforts of an Egyptian paleogenetics 

and radiology team in Cairo 

have helped in taking a further step into 

understanding his mystery. 

Fragile mummy DNA 

The delicate state of the mummy and its 

genetic material makes the study very 

difficult, but certain surviving evidence 

through this long period of time is traceable, 

such as DNA. However, this genetic 

material is usually highly degraded due 

to chemical decay of DNA, a phenomenon 

known as postmortem damage, or 

due to the exposure to environmental 

factors. But adapted DNA extraction and 

molecular biology research methods and 

Many strong, iconic, and influential men and women have 

left their mark in the human history. Some are known 

for their great ideas and actions, others for deeds that 

brought great misfortune. But only few survived thousands 

of years, despite the serious attempts to remove 

their names from the face of the earth. One of those is 

King Tutankhamun, the golden pharaoh, the boy king, the 

king in the golden mask - who through ancient traces of 

DNA left a story for the scientists to discover. 

techniques could detect this faint shred 

of highly degraded DNA. A collaboration 

of Egyptian radiologists, forensics scientists, 

geneticists worked on King Tut and 

his family for 5 years, revealing surprising 

results. 

Murdered or fallen into death? 

There have been many theories on the 

actual cause of death of King Tut. His 

burial was in a hurry, suggesting that his 

death could not be of natural causes. In 

fact, for decades scholars believed that 

King Tut was murdered due to the radical 

religious belief of his father, while 

others thought he died in an accident. 

The strongest theory supports the latter, 

suggesting a fall from his chariot or 

his horse. Theories of murder involve 

a strong blow in the back of King Tut’s 

head, as there is a big fraction and a 

strange big blood clot on his head. Some 

believed an arrow wound in the head 

near his ear killed him. Others believe 

that the same wound is caused by an 

insect bite infecting King Tut with a 

deadly disease or with tuberculosis. 

Malaria and Consanguinity 

What the Egyptian team of the Ancient 

DNA Lab discovered was extremely 

shocking: King Tut was infected with malaria, 

a deadly strain called Plasmodium 

falciparum. This horrible disease would 

weaken the body immune system and is 

considered fatal under demanding living 

conditions, causing convulsions, coma, 

and finally death. Besides, a fracture was 

found in his left leg and it seemed to be 

infected. The infected fracture conjugated 

by the deadly malaria strain infection 

would most likely be the actual cause of 

death. 

It is possible that a combination of some 

of these theories lead to the king’s 

death. In addition, the fact that many 

ancient Egyptian royal families (including 

King Tut’s family) frequently practiced 

consanguinity or incest (intra-family 

marriage) - for keeping the royal blood 

within the family - could cause accumulation 

of damaged or harmful recessive 

genes leading to diseases and various 

health problems. 

A small tomb for a mighty king 

However, the mystery of the king’s hasty 

funeral still remains. A convincing explanation 

is that enemies trying to overtake 

the thrown may have surrounded him. 

King Tut died with no successor, leaving 

him in a critical situation, which encouraged 

his rush burial. Another possible 

explanation could be that his death was 

unexpected for a boy of his age and that 

there was not enough time to prepare for 

a bigger tomb that was worthy of such a 

king. Perhaps, this was his destiny of his 

great misfortune, as for this reason king 

Tut was lucky enough to survive over 33 

centuries of tomb raiders’ attempts to 

rob royal tombs in the Kings valley where 

he is buried. 

What other stories can King Tut 

tell? 

Nevertheless, King Tut dazzles anyone 

who studies him. We still wonder what 

other astonishing discoveries could be 

made by studying the young king and his 

family. King Tut told us a story of a teenage 

boy who ruled the most powerful 

nation on earth at the time, and about 

the lost civilization of Amarna existing 

over three millennia ago, to which our 

modern technology still stands paralysed 

against. 

By Eslam Mohamed El-shahat 

Fakta 

om Eslam: 

• BSc in biotechnology 

• Works as a researcher in the 

ancient DNA lab at the Egyptian 

museum in Cairo 

• Currently having a short-term 

research internship at the 

Centre for GeoGenetics in 

Copenhagen 

s. 11

Den Blå Moske på KAUST 

foto af Maria Lund Paulsen 

Saudi Arabien er et meget lukket land, 

som ikke kan besøges som almindelig 

turist. Kun hvis man har et arbejdsmæssigt 

formål og kontakter i landet, kan 

man søge om visum. Så da DTU Aqua 

blev inviteret til at besøge King Abdullah 

University of Science and Technology 

(KAUST) med det formål at lave undersøgelser 

i Rødehavet, var det svært at 

sige nej. 

Som studerende 

kan du leve som en sheik 

Universitetet er opført på 1000 dage 

og 1000 nætter, efter at kongen i 2004 

besluttede, at nogle af landets mange 

oliepenge skulle bruges på at bringe 

Saudi Arabien til tops indenfor forskning. 

KAUST udgør et stort indhegnet område, 

hvor den øde ørken møder Rødehavet, 

nær byerne Jeddah og Mekka. Fra den 

støvede ørken bliver man mødt af en 

skov af dyrt importerede palmer, blændende 

arkitektur, hippe kaffebarer og en 

overflod af Mac-computere i studiearealerne 

- det er tydeligt, at KAUST ikke 

har sparet på ressourcerne. Området har 

også egne butikker, restauranter med 

hummer på menuen, samt skoler til de 

ansatte og studerendes børn. Man bliver 

tilbudt penthouse lejlighed, og mindst 

KAUST strandpromenade med varetegnet “The Beacon” 


Universitetet i Ørkenen 

Af Maria Lund Paulsen, marinbiologistuderende ved DTU Aqua og Bergen 

Universitet 

tre gange så mange folk studerende er 

ansat til dagligt at pudse de store glasfacader 

og vande de mange palmer og 

blomsterbede. Alligevel kan vi forstå på 

de vesterlændinge, vi møder, at det også 

kan være hårdt at leve i en osteklokke 

midt i ørkenen. 

De studerende udgør et meget internationalt 

miljø, dels fordi KAUST gerne vil 

tiltrække studerende fra verdens førende 

universiteter, og dels fordi det er meget 

få saudier, som søger ind. Som lokkemad 

betaler de deres studerende en ganske 

klækkelig sum, og også de kandidatstuderende 

får løn. Desuden får man fri 

adgang til de ypperligste boliger, træningscentre 

med svømmepøl og ishockeybaner 

og naturligvis forskningsmidler, 

som får danske midler til at blegne (...var 

det noget for dig?). 

Saudi-regler og friheder 

Universitetet er meget progressivt, og 

for eksempel tillader de, at kvinder kører 

i bil indenfor KAUST området, hvad der 

ellers er imod loven i resten af Saudi Arabien. 

Det medfører øjeblikkelig udvisning 

fra landet, hvis du drikker alkohol, 

men det bliver der tilsyneladende set 

lidt igennem fingre med på KAUST, hvor 

internationale studerende producerer 

hjemmelavet øl og vin. Visse regler må 

selv de internationale føje sig for, for 

eksempel er det ulovligt for kvinder og 

mænd at vise offentlig hengivenhed (dog 

holder saudi-mænd ofte i hånden) eller 

besøge hinanden, hvis ikke de er gift. 

En af de studerende fortæller også, at 

posten bliver tjekket, og at pakker, som 

har religiøs karakter, bliver destrueret - i 

hendes tilfælde blev en sending med 

juletræ og julekager brændt. 

Tørklæde er ikke påkrævet i Saudi Arabien, 

selvom langt de fleste kvinder, vi 

møder, er helt tildækkede. Vi bar abaya, 

en slags formløs gulvlang kjole, når vi 

var udenfor KAUST. Men når vi arbejdede 

under den bagende sol, på dækket af 

en lille forskningsbåd midt i Rødehavet, 

kunne vi ikke lade være med at smide 

noget tøj, og tillod os også at tage en 

kølende dukkert i det 28°C varme vand. 

Det uudforskede Rødehav 

Vores opgave på KAUST var ikke at 

snorkle med Rødehavets farvestrålende 

fisk, men at kigge på det mindre plankton 

i vandet, som i øvrigt under mikroskop 

kan være mindst ligeså farvestrålende. 

Landene, der grænser op til 

Rødehavet, har ikke så lang tradition for 

marinbiologiske undersøgelser, som vi 

har i Danmark. Derfor vides der relativt 

lidt om Rødehavets økosystem, og vi 

blev inviteret, med alt betalt, af det nye 

universitet til at lave grundundersøgelser. 

Dette indebar at måle indholdet 

af næringssalte, alger og bestemme, 

hvilke vandlopper, der dominerer, og 

hvor meget de omsætter - det vil sige, 

hvor mange lorte de laver i timen. 

Halesøpungen med de 

mange slimsække 

En af grundene til at vandet i Rødehavet 

er så klart og godt at dykke i er, 

at det er næringsfattigt – hvilket gør, 

at de dominerende alger i Rødehavet 

er ligeså små som bakterier (ca. 1 µm). 

Derfor må Rødehavets dyreplankton 

også tilpasse sig at æde celler, som er 

2000 gange mindre end dem selv. Nogle 

af dem har udviklet systemer til at 

filtrere vandet, nøjagtig som en blåhval 

filtrerer vandet for at spise krill. Et 

af de sjove eksempler er de såkaldte 

halesøpunge (0,1-3 cm lange), som vi 

fandt i hobetal. Den bygger et slimhus 

rundt om kroppen, og når den slår 

med halen, driver den en vandstrøm 

gennem huset, og sier derved de små 

alger og bakterier fra vandet. Når huset 

bliver tilstoppet, bliver det kastet, og 

den laver et nyt. Det sker flere gange 

i døgnet, og de mange slimsække 

synker mod bunden indeholdende store 

mængder kulstof, som gør halesøpungen 

til en ”nøgleart” med stor betydning 

for Rødehavets kulstofkredsløb. 

Storbyen Jeddah 

Feltarbejdet startede typisk klokken 

syv om morgenen, når vi sejlede ud til 

vores målestation. Vi var hjemme ved 

fem-tiden og arbejdede efterfølgende i 

laboratoriet til omkring klokken ni om 

aftenen. Der var altså ikke meget fritid 

til at udforske østens mystik. Vi tillod 

os dog en enkelt fridag til at snorkle 

ved et fantastisk smukt koralrev, samt 

en aften til at gå på marked i byen 

Jeddah. På grund af varmen åbner 

markedet først klokken fire, og hen 

imod midnat bliver det mere og mere 

livligt. Både kvinder, mænd og børn var 

i gaderne, og det var svært at forene 

den gode stemning med det faktum, at 

der nær ved lå en offentlig skueplads, 

hvor mennesker fortsat bliver stenet 

til døde. Som sjældent sete vesterlændinge 

i Saudi Arabien blev vi mødt 

af meget nysgerrighed og varme, så 

hvad vi måtte have haft med hjemmefra 

af frygt og fordomme fordampede som 

dug for solen i ørkenheden. 

Vores forskningsskib med direkte adgang til svalende 

dukkerte i 28 grader varmt vand 

foto af Torkel Gissel Nielsen 

Det gamle marked i byen Jeddah, hvor folk var meget venlig stemt og 

gerne ville have taget billeder sammen med de to vikinger i Saudi klæder 

foto af Kam W. Tang 

Vi lægger fra havn ved solopgang og sejler ud til vores målestation 


Saudi Arabiens koralrev 

foto af Søren Enghoff 

s. 13

Artikel 

DEN BLÅ PLANET 

- Danmarks nye Top Seværdighed 

SCIENT var ude og tage pulsen på 

Danmarks nye Akvarium og top-seværdighed: 

Den Blå Planet. Imponerende fra 

det ydre og endnu mere storslået under 

overfladen. Samtidig kan det nye akvarium 

også bryste sig af at være både 

bæredygtigt og interaktivt. Et mylder af 

håndværkere og ufærdige opstillinger 

vidner om, at der er meget, som skal 

nås, inden de går i luften den 22. marts 

2013. 

Den arkitektoniske hvirvelstrøm af en 

bygning ligger midt på flade Amager, 

lettilgængelig fra metroen og så tæt 

på lufthavnen, at man kan høre flyene 

lande. Blot et stenkast fra strandkanten 

bliver man suget ned i dybet og ind i den 

nye blå verden. 

Oplevelserne bliver skærpet af den 

nyeste lys- og lydteknologi, for eksempel 

bruges der lyd til at simulere et 

stigende tryk, når man går ned i dyb- 

havet. Lydanlægget, det samme som 

bruges i Cirque du soleil, benyttes også i 

”Grotteudstillingen”, hvor der simuleres 

dryp og kunstigt ekko. Hermed får man 

oplevelsen af at være i en drypstenshule, 

i samvær med blinde mexicanske 

hulefisk og elefantfisk, som kommunikerer 

via elektriske impulser i mørket. 

Andre udstillinger tager en oven vande, 

for eksempel det færøske fuglefjeld, som 

kun er lukket af et net foroven. Altså 

når det regner, regner det også ned på de 

lunder, terner og alkefugle, som bor her. 

Fuglene kan jage i vandet under sig, der 

indeholder fiskefauna fra Nordatlanten. 

Faglig Formidlingskoordinator, Anders 

Kofoed, fortæller, at fisk larmer meget 

mere, end man skulle tro. Derfor har de 

nedsænket hydrofoner i koralhavs akvariet, 

så publikum kan være med på en 

lytter hos disse farvestrålende fisk, når 

de pusler rundt og gnaver på korallerne. 

Interaktiv læring 

Rundt omkring i udstillingerne er der 

mulighed for at smage på havenes 

forskellige saltholdighed, kæmpe med 

en hummer og mærke suget fra blækspruttens 

sugekop. Desuden kan man 

flere steder komme helt tæt på med et 

kamera, blandt andet på et stenrev og i 

en sildestime. Man kan også se nærmere 

på havets mindre dyr, vandlopperne, 

gennem lup og helt uden at opdage det, 

lære om havets fødenet. 

Toptunet akvarieteknologi 

Akvariet har gjort sig etiske overvejelser 

under indkøbet af dyr. For eksempel har 

de valgt ikke at købe vildt indfangede 

havoddere fra Rusland, men er i stedet 

kommet på venteliste til en af de 

få havoddere fra Nordamerika, som 

kun sælges, når forældreløse individer 

findes i naturen. Ligeledes vil de gerne 

have den truede blåfinnet tun gående i 

den store tank, men kun hvis de kan få 

den fra bæredygtigt opdræt og dermed 

ikke støtter indfangning og salg af 

vilde individer. Vandet til akvarierne 

hentes gennem et langt rør - 1,5 km 

ude i Øresund. I kælderen bliver vandet 

renset, hvorefter temperatur og salinitet 

reguleres, så det passer i de enkelte 

akvariers vidt forskellige miljøer. Den 

største tank indeholder ca. fire millioner 

liter vand, hvilket kan skiftes i løbet 

af en time, gennem et imponerende 

rensningssystem, som vises ved rundvisning. 

Rensningen er på sit område 

førende i verden og skaber meget mindre 

spildevand end det gamle system. Dog 

sker fjernelsen af algevækst på ruderne 

stadig dagligt ved håndkræft og barberblade; 

med det store areal af ruder og 

hastigheden af algevækst, kræver det 

faktisk, at der konstant er en dykker i 

vandet til dette job. 

Det kræver en fin fysisk/kemisk balance 

at holde liv i sensitive sødrager og følsomme 

fisk. Derfor er akvarierne udstyret 

med elektroder, der konstant måler 

temperatur, saltholdighed og ilt-indhold. 

Disse sender målinger videre til computere, 

hvorfra forholdene kan ændres. 

Forskningsaktivitet på akvariet 

Forskningsansvarlig Peter Gravlund 

fortæller, at muligheden for at kontrollere 

salinitet, temperatur og iltniveau gør det 

muligt at lave forsøg, hvor parametrene 

let reguleres og måles. Blandt andre 

kigger en specialestuderende lige nu på 

osmoseregulering hos hajer, det vil sige 

effekten af en skiftende saltholdighed. 

Han gør opmærksom på, at det er muligt 

for studerende at lave deres forsøg i 

samarbejde med Danmarks Akvarium. 

Dette gælder ikke kun biologistuderende, 

men også andre studerende, for eksempel 

inden for formidling, serviceøkonomi eller 

kemi. Så det er bare om at tage kontakt. 

Efter turen rundt i bygningen ender vi 

ved samme akvarium, som vi startede, og 

opdager, at der allerede i løbet af vores 

tur rundt er kommet flere fisk til. Anders 

Kofoed bekræfter denne mistanke med 

forklaringen om, at fiskene kommes i lidt 

af gangen. En del af fiskene stammer dels 

fra det gamle akvarium i Charlottenlund, 

men rigtigt mange er købt i udlandet og 

ankommer løbende. Han må ikke afsløre, 

hvornår de ti hammerhajer, der får 

den store tank som hjem, ankommer fra 

Taiwan, men revhajer, rokker, blæksprutter 

og søløver boltrer sig allerede i deres 

respektive akvarier og venter spændt på 

den 22. marts. Billetprisen bliver 160,- 

også for studenter. Vi mener bestemt, at 

Den Blå Planet er et besøg værd! 

Fotograf: William Nielsen 

Af Maria Lund Paulsen, marinebiologistuderende, og Anne Marie Eriksen, naturhistorisk konservatorstuderende 

s. 15

Opinion 

s. 16 

Hvem ønsker vi at 

bevare naturen for? 

Hvem ønsker vi 

at bevare naturen for? 

Nathia Hass Brandtberg, Cand.scient i biologi 

Naturbevarelse er blevet 

til en industri, hvor 

dyr og natur holdes som 

gidsler. I Afrika, Asien og 

Europa opfostres dyr med 

det ene formål for øje, at 

de senere kan indtjene 

millioner på at lade sig 

klappe – eller skyde – af 

turister på jagt efter naturoplevelser. 

Menneskets kreativitet og 

manglende moralske skrupler, 

når der skal tjenes penge, er 

ikke gået udenom naturbevarelse. 

En bevarelse, som burde 

være nok i sin egen eksistens, 

men som desværre, i sin søgen 

på økonomisk støtte, er 

blevet draget ind i et spind af 

pengegriskhed, hvor naturen og 

dens dyr er 

gidslerne. Jeg spørger derfor: 

Hvem ønsker vi at bevare 

naturen for? For i svaret findes 

også svaret på, hvordan og 

hvem der burde værne om og 

støtte bevarelsen af vores i høj 

grad truede natur og dyreliv. 

Sydafrikas ”Circle of life” 

I forbindelse med mit studie 

var jeg i Sydafrika i sommeren 

2009. Her erfarede jeg, at der 

findes adskillige avlscentre, som 

sælger alt fra impalaer, nyalaer, 

bøfler, næsehorn, og giraffer til 

elefanter. En nyala koster for 

reservaterne cirka 10.000 kr. alt 

efter alder og størrelse, mens et 

næsehorn og en elefant koster 

omkring 300.000 kr.. Det er 

priserne, reservaterne betaler 

for at få dyrene i live. Senere 

sælges dyrene til jagt, og for 

indtægterne indkøbes nye dyr. 

Sydafrikas ”Circle of life”. 

Nutidens vilde dyr 

Jeg besøgte et avlscenter for 

bøfler. Her var kalvene blevet 

fjernet fra deres mor efter fødslen 

og flaskeopfostret. I en fold 

stod en avlstyr, som manglede 

et horn. Såret var ikke helet, og 

i den åbne hjerne sås en hob af 

mider. Tyren var avlsdygtig og 

skulle derfor ikke aflives. Trods 

kendskab til forholdene køber 

reservaterne disse dyr, som 

transporteres til et ”natur”reservat, 

hvor de fremvises for 

safariturister som vilde dyr. 

I Asien eksisterer en industri, 

som bygger på, at man kan røre, 

kramme, nusse og kysse en 

tiger. Tigrene er medicinerede, 

og nogle steder har man sågar 

fjernet hjørnetænder og klør. 

I naturbevarelsens tegn 

De omtalte tilfælde er desværre 

ikke enestående for Sydafrika 

og Asien. Den europæiske bison 

blev udryddet i naturen i 1919, 

men senere genindført. De 

nulevende bisoner nedstammer 

alle fra 12 individer. Dermed er 

en af de store udfordringer at 

undgå indavl, såfremt arten skal 

overleve. 

Jeg deltog i sommeren 2011 

i en konference i Polen. I den 

forbindelse besøgte jeg en skov, 

hvor en næsten tam bisontyr 

stod i en fold. Der havde den 

stået i cirka en måned og havde 

to uger tilbage, før den skulle 

slippes fri til den vilde population. 

Den var transporteret til 

området som en del af et naturbevarelsesprogram 

og skulle 

bidrage med nye gener. Samtidig 

var tyren købt til jagt og skulle 

skydes 6 måneder senere. Tyren 

havde således stået til rådighed 

med henblik på bidrag af nye 

gener i perioden fra oktober 

til marts, selvom hunnernes 

brunstperiode forløber fra juli til 

september! 

Tag ansvar og invester i 

naturen 

Den sydafrikanske ”Circle of 

life” viste sig således også at 

være gældende i Europa, hvor 

befolkningen fortsat er blandt 

de rigeste og bedst bemidlede 

i verden. Naturbevarelse burde 

eksistere for naturen og dens 

dyreliv - ikke for dem, som 

tjener penge på den. 

Vi har i Danmark kun ca. 10% 

skov tilbage. Halveres dette tal, 

betyder det, at der i Danmark 

statistisk set ingen skov er. Vi 

bliver derfor alle, private som 

virksomheder, nødt til at tage 

ansvar og investere i naturen, 

hvis vi ønsker, at vores børn og 

børnebørn skal have glæde af 

den. Og ved glæde menes ikke 

at klappe en tam ræv på et 

avlscenter, men ganske enkelt 

at gå en tur i skoven og høre 

fuglene synge. 

s. 17

Af Nathia Hass Brandtberg, Cand.scient. i biologi 

DET 

SKUFFENDE 

SYDAFRIKANSKE 

STUDIEOPHOLD 

Studieophold i udlandet er 

oftest forbundet med nogle 

faglige forventninger, men 

nogle gange kan disse ikke 

indfries. I denne artikel går vi 

tæt på to projekter i Sydafrika, 

som lovede mere, end de 

kunne holde. Begge projekter 

blev varetaget af den samme 

sydafrikanske konsulent. 

Vores sydafrikanske drøm 

Forreste sæde på bussens første sal 

var indtaget. Sangen ”The circle of 

life” bragede højt på repeat, imens 

min studieveninde og jeg nysgerrigt 

betragtede de adskillige advarselsskilte 

med dyr på, som vi 

passerede. 

Vi havde et halvt år forinden set et 

opslag på universitetet om, at der var 

mulighed for at deltage i projekter 

hos en biologisk konsulent i Sydafrika. 

Opslaget lovede alt fra små projekter 

til kandidatspecialer, alle med 

feltarbejde, så vi kunne få beskidte 

hænder, imens solen varmede vores 

kinder og de vilde dyr vores hjerter. 

Perfekt; ”Mission bachelorprojekt” 

løst, havde vi tænkt og derefter 

kontaktet en dansk veterinærstuderende, 

der agerede kontaktperson. 

Nu befandt vi os i en sydafrikansk 

bus på vej mod vores sydafrikanske 

drøm, intetanende om hvad vi havde 

i vente. 

Konsulenten 

En lille militant mand med armyfarvede 

sokker trukket op til knæene 

viste sig at være den biologiske 

konsulent. Han var sydafrikaner af 

hollandsk oprindelse og tidligere 

snigskytte, og ja vel også uddannet 

biolog. Inden han gjorde karriere 

som biologisk konsulent, var han 

ansat til at dræbe krybskytter, som 

jagtede og dræbte naturparkerne og 

-lodgenes indtjeningskilde, de vilde 

dyr. Foruden ham var aben Obama, 

vortesvinet Otti og seks danske 

veterinærstuderende også en del af 

den lejr, som vi skulle bo i de næste 

tre uger - langt væk fra civilisationen 

midt på Sydafrikas idylliske savanne. 

En forvirret abe og en død 

nyala antilope 

Vi havde inden afrejse nøje udvalgt 

os et reintroduktionsprojekt, som i 

korte træk gik ud på at reintroducere 

nyala antiloper til et område i Greater 

Kruger Nationalpark. Dermed havde 

vi også forventninger om, at vi skulle 

udføre undersøgelser, inden vi skulle 

slippe nyala antiloperne løs. Men i 

stedet gik dagene med at reparere 

biler, safariture, besøge avlscentre 

og drikke grønne shots, de såkaldte 

springboks. I det store hele en masse 

sjov og ballade uden fagligt input. 

Efter knap to uger fik vi nok. Den 

halv-tamme abe var blevet sparket 

og slået et utal af gange, alt sammen 

undskyldt med, at aber lever i et hierarki, 

der opretholdes med vold, og 

aben dermed skulle kende sin plads 

i flokken, da den ifølge den sydafrikanske 

konsulent så os som en del af 

dens flok. I protest over den sydafrikanske 

konsulents adfærd satte 

jeg mig en dag i jeepen, mens de 

andre studerende befandt sig i lejrens 

feltlaboratorium. Jeg nåede ikke at 

observere, hvad der skete, men pludselig 

kunne jeg mærke noget tungt 

på min næse. Da jeg slog øjnene op 

gik den tunge ting, som viste sig at 

være den halv-tamme abe, amok. 

Det resulterede i en meget blodig og 

hævet næse, som måske var årsag 

til, at den sydafrikanske konsulent 

endelig indfriede ønsket om de lovede 

undersøgelser i forbindelse med 

reintroduktionsprojektet. 

To nyala antiloper blev indfanget 

og transporteret til et nyt område, 

hvor de blev sluppet løs foran to 

små busser med safari-gale turister. 

Første nyala antilope sprang ud, da 

døren i traileren gik op, mens den anden 

trillede ud på jorden. Turisterne 

så forskrækkede på nyala antilopen, 

som lå i det tørre græs og skreg. Hurtigt 

blev den båret ind i traileren, og 

de to turistbusser kørt væk. Tilbage 

stod vi med en lam nyala antilope 

grundet fejlbedøvning og et bachelorprojekt 

uden indhold. 

Det gik hurtigt op for os, hvorfor 

denne sydafrikanske biolog havde 

valgt at oprette en konsulentvirksomhed. 

Skandinaviske studiner, 

helst med tatoveringer, var ikke til 

at stå for, og der var aldrig tvivl om, 

hvem han var interesseret i, eftersom 

de altid blev placeret på sædet ved 

siden af ham. 

Kunsten at fange en impala 

Opslaget kan stadig findes på universitetet, 

og for et par måneder 

siden fandt jeg ud af, at en pige 

fra mit specialekontor også havde 

ladet sig friste af et projekt hos den 

sydafrikanske konsulent. Projektet 

gik ud på at optælle leoparder 

ud fra en metode, som bruges ved 

løveoptælling. De havde indfanget 

og dræbt en impala, som var blevet 

hængt op i et træ, mens adskillige 

dyrelyde blæste ud af en højtaler. I 

en parkeret bil havde de siddet fire 

biologistuderende samt den sydafrikanske 

konsulent afventende og 

spændte, klar til at tælle, hvor mange 

leoparder, der lagde deres vej forbi 

den ophængte impala. 

Desværre blev det til ingen, og 

diskussionen gik på, om leoparderne 

var blevet forvirrede, fordi det var 

en impala, der hang i træet - altså 

duften af impala, men dyrelyde fra 

bøfler og kuduer. Løsningen måtte 

derfor være at skaffe lyd fra en 

impala. En dårlig internetforbindelse 

og mangel på impalalyde på youtube 

gav den sydafrikanske konsulent den 

idé, at de skulle fange en impala og 

optage dens lyd. Næste dag, godt 

spændt fast i jeepen, sad de klar til 

at fange en impala i bedste Rambostil. 

Planen var, at bilen skulle køre 

op ved siden af en impalaflok, hvorpå 

den sydafrikanske konsulent skulle 

hoppe ned på ryggen af en impala 

og tage den til fange. Den sydafrikanske 

konsulent forsikrede dem 

om, at hvis han bare kom tæt nok 

på en impalaflok, ville han blænde 

dem med forlygten, og der ville være 

sikker fangst. Efter flere ihærdige 

forsøg blev planen modificeret, da 

det aldrig lykkedes at få bilen tæt 

på en impalaflok. Den sydafrikanske 

konsulent fortsatte jagten til fods, 

men også uden held. Igen havde han 

formået at få studiner ned til sin lejr 

med tomme løfter om velfungerende 

projekter, som viste sig at være 

uholdbare idéer. 

Mission bachelorprojekt 

i Sydafrika blev 

mission impossible 

Vi var inden afrejse blevet advaret af 

vores vejleder om, at dette sydafrikanske 

studieophold kunne ende 

galt, hvilket det også gjorde, men 

det ændrede ikke på, at vi skulle 

forsøge at få et bachelorprojekt ud af 

det. Mission bachelorprojekt hos den 

sydafrikanske konsulent virkede som 

mission impossible. 

Til eksamen sad både vejleder og 

censor måbende, og de afsluttede 

eksaminationen med følgende kommentar: 

”Tillykke, I har formået at 

få noget fagligt ud af noget ikkefagligt!” 

Tilbage sad vi med en følelse 

af, at vi havde støttet en pengegrisk 

sydafrikansk konsulent på jagt efter 

unge skandinaviske studiner, og det 

havde været på bekostning af en 

nyala antilope og vores egne værdier. 

Så overvejer du et eksotisk studieophold 

i udlandet, har jeg et råd: 

Undersøg altid forholdene grundigt, 

og kan du ikke få svar på dine 

spørgsmål eller er svarene ukonkrete, 

kan det tyde på, at der ikke er styr 

på tingene. 

…. Og ønsker du et fagligt studieophold, 

så hold dig langt væk fra den 

sydafrikanske konsulent fra Baluleområdet. 

s. 19

Vis mig din tatovering 

Rikke er uddannet hortonom 

med en bachelor i biologi. 

Hun blev færdig i 2010 og er 

siden blevet lidt af en globetrotter 

og er pt. bosat i USA, 

hvor hun leder efter et job 

som havebrugskonsulent. 

Hun elsker mad og er noget 

af en gør-det-selv entusiast. 

Hun drømmer om selvforsyning, 

vedvarende energi og 

bæredygtigt byggeri. 

s. 20 

Hvad forestiller din tatovering? 

Molekylestrukturen af et DNA alfa-helix 

set i tværsnit. Motivet er taget fra forsiden 

af den lærebog, vi brugte i biokemi 

på biologistudiet. 

Hvorfor fik du den lavet? 

Jeg forelskede mig umiddelbart i det 

simple motiv, som let kan forveksles med 

klassiske solsymboler. Jeg fik lige netop 

denne tatovering, fordi den minder mig 

om, at alt levende har et fælles ophav og 

mange, mange, mange flere ligheder end 

forskelle. 

Hvornår fik du den lavet? 

Lige efter min 25-års fødselsdag i foråret 

2004. 

Har du fået nogle kommentarer 

for den? 

Ja. Stort set hver gang nogen ser den. 

Som oftest spørger folk om, hvad den 

forestiller, men også ret tit, at de synes, 

den er flot. 

Kunne du tænke dig at få en 

mere? 

Den er allerede designet! 

Af Anne Marie Eriksen, Naturhistorisk konservatorstuderende. Foto: Edward Scott Cragg 

Rikke Rasmussen 

Bliv konservator 

Brug hovedet og hænderne 

Vi optager nye studerende på 

Naturhistorisk linje 

Ansøgningsfrist: 

15. marts 2013 

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler 

for Arkitektur, Design og Konservering 

Konservatorskolen 

Læs mere om 

uddannelsen på: 

www.kons.dk 

Foto: Statens Naturhistoriske Museum & KADK

s. 22 

Forskningstogt 

På togt med DTUs havforskningsskib: 

Mesterlære og balancegang i Nordatlantens vold 

Et seks dages uddannelsestogt i Nordatlanten med et 

alsidigt deltagerfelt fra hele Danmark. Hvordan tackler 

man udfordringerne ved undervisning, prøvetagning- og 

oparbejdning i 20 sekundmeter vind og syv meter høje 

bølger? Udfordringerne til trods, er der et særdeles højt 

udbytte ved den praktiske læringsform i det dynamiske 

centrum for verdenshavene. Den opmærksomme læser 

vil bemærke, at søsyge er noget, man er nødt til at lære 

at håndtere, hvis man ønsker at forfølge en karriere indenfor 

oceanografi. 

Af Søren Enghoff-Poulsen, Stud.polyt i Aquatic Science and Technology, DTU Aqua 

Foto: Lilli Gruwier Larsen 

I slutningen af august 2012 mønstrede jeg – som én blandt 18 

studerende – i Hirtshals ind på Dana, Danmarks største havforskningsskib. 

Min hidtidige erfaring med havforskningsskibe var begrænset 

til lille Ophelia, Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør’s 

stolte skude. Første erkendelse blev derfor: Dette skib tåler ingen 

sammenligning med Ophelia! Dana er med sine 80 meters længde 

i en helt anden liga. Skibet er spækket med udstyr for millioner af 

kroner og kan foretage lange togter med komplicerede forskningsformål. 

Vores togt kunne vel næppe kategoriseres som et langvarigt 

et, men det skulle vise sig, at kun få dage på Dana giver anledning 

til en relativt omfattende dataindsamling. Med store forventninger 

ventede herfra seks spændende dage til søs med rullende bølger og 

havfugle legende i luften omkring os. Kursen var sat mod Reykjavik. 

Driftspris per dag: 2½ års SU 

Feltet af studerende spændte bredt over bachelor-, kandidat- og 

Ph.D.-studerende med baggrunde i geofysik, biologi og akvatisk 

modellering med repræsentanter fra AU, KU, SDU, RUC og DTU. 

Kurset favnede lige så bredt og skulle indføre os i de praktiske og 

teoretiske aspekter af biologisk, fysisk, kemisk og optisk oceanografi. 

Den gamle nordiske tradition med studier af oceanerne skulle 

dermed på dette togt berøre alle de væsentlige oceanografiske 

aspekter. Og vi skulle som privilegerede studerende suge til os af 

ny viden! Med hver vores kahyt med eget toilet og bad, skibskok, 

rengøringspersonale, tør- og vådlaboratorium og alskens udstyr var 

faciliteterne helt i top. Vi indså hurtigt, at der skulle arbejdes en 

del. Med en driftspris på ca. 150.000 kr./dag (!) skylder man at få 

det meste ud af tiden om bord på et skib som Dana. 

Første lektie: Køb søsygeplastre! 

Vi var delt op i fire grupper af 4-5 personer, som alle skulle igennem 

de forskellige metoder i løbet af de fire prøvetagningsdage. 

Før vi kom så langt, skulle vi lige derud – derud, hvor havet er 

den suveræne hersker, og 20 sekundmeter vind og syv meter høje 

bølger modtog os med ubarmhjertig hånd. Jeg indså hurtigt, at 

en håndfuld søsygetabletter og ingefærpiller ikke stod distancen! 

Jeg brugte således de første to dage på (tilnærmelsesvist) at gro 

mine søben. Nogle var udrustet med bedre balanceevner end andre 

og kunne blive sat yderligere ind i den oceanografiske teori ved 

de fire kyndige underviseres forelæsninger. Der var lige nøjagtig 

plads til alle i skibets bibliotek, hvor forelæsningerne blev holdt, 

men så snart vi forlod læ fra den nordjyske og norske kyst, blev 

tomme stole hurtigt ensbetydende med søsyge studerende. Jeg var 

desværre blandt en af de mange, som var ramt af søsyge, specielt 

i starten. En morgen, hvor jeg havde det skidt, havde skibskokken 

(en herlig mand udover det følgende) valgt at lave en ordentlig 

omgang flæskesvær - en vammel duft, der alt andet end mildner 

omstændighederne i ens oprørte mave. Erfaringen fra de garvede 

forskere er, at man nok skal nå at vænne sig til skibets bevægelser 

og komme sig over den indledende søsyge – det kræver bare togter 

på mere end seks dage. Jeg måtte altså bide det i mig og få det 

bedste ud af turen. 

”Nå, ja. Fik vi forresten sagt at Dana ikke er så venlig i 

høj søgang?” 

Søsygen kom som regel pludseligt. Kaste op. Ligge ned – og så var 

man klar til at danse rundt på skibet med let spredte ben igen. 

Balance til søs er et kursus, som sjovt nok ikke er blevet oprettet 

endnu – at, Dana er særligt modtagelig overfor høj søgang, var desuden 

noget, som først blev åbenbaret for os godt ude på åbent hav. 

Mantraet ”En hånd til skibet og en hånd til dig selv,” som vi blev 

fortalt, før vi tog fra havn, viste sig at være særdeles essentielt for 

at undgå skader. Og mens man klamrede sig til skibet og forsøgte at 

arbejde, skulle man samtidig tage sig i agt for skuffer, der pludseligt 

åbnede sig, og ting, som kunne falde på gulvet. De vante 

laboratorieforhold på land, hvor alt står stille og er under kontrol, 

er rimeligt langt fra forholdene på et skib i høj sø.

Med fire dygtige undervisere og 18 studerende 

nærmede det sig mesterlære-forhold. Her instruerer 

prof. Stig Markager (AU) undertegnede 

og Ida i spektrofotometer-indstillinger - et apparat 

som måler lysgennemtrængningen i vandprøverne. 

Bemærk, hvordan udstyret er bundet 

godt ned og står på skridsikre måtter. 


Vand er ikke bare vand 

Området, vi undersøgte, ligger lige syd 

for en undersøisk højderyg, Grønland- 

Skotland Ryggen. Nord for højderyggen 

bliver der dannet såkaldt dybtvand: 

Koldt, saltholdigt vand, som synker til 

bunden af bassinet. Når det er fyldt godt 

op, skvulper det over og sender skub 

i havstrømmene på den anden side af 

højderyggen. Kun deroppe i de Nordiske 

Have, i Labrador Havet, i mindre 

målestok to steder ved Antarktisk og i 

minimal målestok ved Gibraltarstrædet 

bliver dette dybtvand dannet. Uden det 

ville klodens oceaner være permanent 

opdelte i overflade- og bundvand, hvilket 

ville have katastrofale konsekvenser 

for livet, som vi kender det i dag. Også 

på landjorden. Havene har brug for 

omrøring, og området, vi målte i, ligger 

således som det dynamiske centrum i 

verdenshavene. Vandprøverne kom fra 

mange lag fra dybder på op til over én 

kilometer. Analyserne fremhævede hurtigt, 

at vandet ligger i utroligt mange distinkte 

lag med særlige kendetegn i form 

af forskellig saltholdighed, temperatur, 

iltkoncentration, lysgennemtrængning og 

planktonisk liv. Fisk og havpattedyr, som 

lægmand nok normalt ville forbinde med 

marinforskning, var ikke noget, vi så til, 

udover fisk på middagstallerkenen. Vores 

fokus var at undersøge de mest basale 

livsbetingelser i området samt det første 

led i fødekæden, primærproduktionen fra 

planteplankton, samt hvordan området 

påvirkes og påvirker de omkringstødende 

vande og atmosfæren. 

Blåst i sigte 

Undervejs på togtet blev der dog set lidt 

blåst (udånding) fra hvaler, men det var 

så langt fra skibet, at det ikke var muligt 

at artsbestemme dem i det dårlige 

vejr. Stædige som vi var, blev enhver 

given lejlighed brugt på at skue udover 

horisonten for at skelne bølgeskvulp 

fra blåst og bølgetop fra omridset af en 

hval, og stædigheden viste sig at sejre! 

Da vi kom i læ af Island og sejlede mod 

havn, stillede de fleste sig op på broen 

og fik med kikkerter øje på en flok suler, 

som dykkede som kamikazepiloter mod 

en fiskestime, der var blevet jaget op 

til overfladen. Det viste sig at være en 

halvstor flok af grindehvaler, som havde 

skabt dette festmåltid, og som vi kunne 

iagttage fra nogle hundrede meters 

afstand. Så med grinder som trofæ på 

turen sejlede vi i havn med tunge, mystiske 

skyer hængende over Island. 

Højt fagligt udbytte 

For de fleste, undertegnede inklusiv, blev 

der kun lejlighed til én dag i Reykjavik, 

C14 laboratorium hvor fytoplankton (et 

mere fancy ord for planteplankton) bliver 

kvantificeret. Ting falder på gulvet og 

skuffer åbner sig, når man er på gyngende 

grund. Her er prof. Kathrine Richardson 

(KU) på knæ. 


før flyet gik hjem til Danmark, hvor 

kursusstart allerede var overskredet. Til 

alt held klarede det op til en fantastisk 

smuk dag, hvor Reykjavik med sin begrænsede 

størrelse lige netop kunne nå 

at udforskes. 

Fire nye grupper skulle analysere hver 

deres type data på fast grund i Danmark. 

Ved den afsluttende postersession viste 

grupperne overbevisende, at den store 

mængde data kunne forklare fantastisk 

mange spørgsmål: Hvor de forskellige 

vandmasser kommer fra, betingelserne 

for liv i området, det menneskelige CO 2 

bidrag – mens flere spørgsmål stadig bød 

sig på, som et naturligt og vigtigt udfald 

af et hvert eksperiment i større skala. 

For eksempel er det meget lidt belyst, 

hvad der sker i området i vintermånederne, 

hvor voldsomme storme raser 

over havet og gør arbejdet endnu mere 

vanskeligt, end vi oplevede det. Med 

et højt akademisk læringsudbytte og 

en uvurderlig metodelære under svære 

arbejdsforhold, kan man sammenligne 

denne undervisningsform med håndværksfagenes 

mesterlære. Og jeg skal 

nok få mine søben før eller siden, for 

havet er et astronomisk stort et miljø, 

som kræver mange flere togter for at 

kunne forstås! 

Oceanografiske undersøgelsers helt centrale 

redskab hedder en CTD (Conductivity Temperature 

Depth) samt de ekstra instrumenter den 

kan medbringe, for eksempel vandflasker. Her 

tapper forfatteren dybdespecifikke vandprøver 

fra flaskerne. 

Foto: Ciarán Murray 

Underviserne var 

Lektor Colin Stedmon, DTU 

(kemisk oceanografi 

og kursuskoordinater) 

Professor André Visser, DTU 

(fysisk oceanografi) 

Professor Kathrine Richardson, KU 

(biologisk oceanografi) 

Professor Stig Markager, AU 

(optisk oceanografi) 

Uddannelsestogtet var 

arrangeret af DTU Aqua, 

som også ejer Dana med 

hjemhavn i Hirtshals. 

Togtet blev gjort muligt 

takket være økonomisk 

støtte fra Dansk Center for 

Havforskning. 

Der ventes spændt på at CTD’en kommer op fra dybet, 

så vi kan begynde at behandle vandprøverne. Kursets 

koordinator, lektor Colin Stedmon (DTU), på vej væk 

(efter kaffe?) i hjemmesko – måske fordi nogle af 

prøverne blev taget kl. 5 om morgenen. 


Forelæsningssalen. Tomme stole er lig med 

søsyge studerende. 

Foto: Lilli Gruwier Larsen

Nobelprisvindere 

En proton, en elektron og en alfa-stråling 

- Historien om Nobelprisvinder Ernest Rutherford 

Siden jeg i skrivende stund 

befinder mig i New Zealand, vil 

jeg gerne introducere jer for en 

new zealandsk Nobelprisvinder, 

nemlig Ernest Rutherford. Du 

har sikkert hørt hans navn i en 

fysiktime i gymnasiet engang for 

længe siden, dengang man lærte 

om opbygningen af et atom - det 

var noget med en proton, en 

neutron og en elektron… Men 

historien bag den korrekte atommodel 

er ikke just kedelig. Det 

krævede en del eksperimenter, 

samarbejdspartnere og en masse 

teoritænkning. 

Ernest Rutherford - hvem, hvad, 

hvor? 

Ernest Rutherford (1871-1937) blev født 

og voksede op i New Zealand, hvor han 

også fik sin universitetsgrad fra Canterbury 

University. Hernæst rejste han 

til England for at fortsætte sine studier 

ved Cambridge University. I 1898 blev 

han ansat som professor i fysik på McGill 

University i Canada. 

Mens Rutherford var i Canada, eksperimenterede 

han med spaltning af atomer 

og opdagede, at det udskilte radioaktivitet. 

Han bemærkede, at en prøve af 

radioaktivt materiale altid brugte den 

samme tid på at halvere sin aktivitet, 

hvilket var prøvens halveringstid. 

Eksperimenterne, som førte til 

Nobelprisen 

I 1907 blev han ansat på Manchester 

University, hvor han arbejdede sammen 

med tyskeren Johannes Geiger (1882- 

1945). Sammen eksperimenterede de 

med alfa-partikler, som de skød mod et 

lag guldfolie. Det resulterede i, at nogle 

af alfa-partiklerne blev afbøjet en del, 

hvilket tydede på, at de havde ramt 

noget ’tungt’ og positivt elektrisk. Dette 

var ikke i overensstemmelse med den 

daværende tids idé om en atom-model, 

som på dansk kaldes for ’rosinbolle’modellen. 

Ifølge denne teori, påvist 

s. 26 

af Joseph John Thomson (1856-1940) 

i 1897, består et atom af elektroner, 

hvortil er knyttet den mindst kendte 

negative elektriske ladning. Da et stof 

i almindelighed er elektrisk neutralt, 

må atomet ligeledes indeholde positiv 

elektricitet. Thomson opstillede derfor 

førnævnte model, hvor ’rosinerne’ var 

elektronerne, mens ’bolledejen’ svarede 

til det positive elektriske medium. 

På grund af denne uoverensstemmelse 

mellem datidens idé om en atommodel 

og forsøgsresultaterne opstillede Rutherford 

i 1911 en model af et atom. Denne 

model viste, at det meste af massen og 

den positive elektricitet er koncentreret 

i atomets kerne. Omkring denne bevæger 

de negativt ladede elektroner sig. Og 

dermed blev nutidens atommodel-idé 

opdaget. 

Det var allerede i 1908 - og altså før 

Ernest Rutherford opstillede atommodellen 

- at han vandt Nobelprisen i kemi 

for sine undersøgelser af radioaktive 

grundstoffer og deres omdannelse til 

andre grundstoffer. 

Men Rutherford var ikke færdig 

endnu… 

I 1917 udførte Rutherford den første 

kunstige kernereaktion i historien. Ved 

at beskyde nitrogen med alfa-partikler 

blev der dannet oxygen og hydrogen. 

Dette foregik således: En alfa-partikel, 

der består af to protoner og to neutroner, 

trænger ind i en nitrogenkerne, der 

består af syv protoner og syv neutroner. 

Herved dannes en meget ustabil kerne 

af fluor, bestående af ni protoner og ni 

neutroner. I løbet af uhyre kort tid frigør 

fluorkernen en proton, der udsendes med 

stor fart. Den resterende kerne er en 

oxygenkerne, der består af otte protoner 

og ni neutroner, der holdes sammen af 

de såkaldte stærke kernekræfter. 

Det var derfor under dette forsøg, at 

eksistensen af protonen blev påvist, som 

en positivt ladet kernepartikel i hydrogen. 

Derved udførte Rutherford sit mest 

berømte værk efter, at han havde modtaget 

Nobelprisen. Dedikation i allerhøjeste 

grad! 

Af Nissa Khan, medicinstuderende 

Nobelprisvinder 

Nobelprismodtag 

Ernest Rutherford 

du har valgt 

en lang 

uddannelse. 

nu skal du ikke 

nøjes med en 

hvilken som 

helst a-kasse. 

ma-kasse.dk 

Når du afslutter din uddannelse, har du 14 dage til at melde dig ind i en a-kasse for at få 

ret til dagpenge i op til to år. Kommer du for sent, er alternativet kontanthjælp. 

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem 

i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 14.235 kr. 

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem eller send en sms med teksten MA til 1277, 

så ringer vi til dig. (Det koster normal takst). 

Scan og bliv 

ringet op af MA 

Hver måned 

trækker vi lod 

om en iPad 

blandt alle nye 

medlemmer.

Spas I Waders og 

matematisk opera 

En kold efterårsaften bevæger jeg mig 

ind i DIKUs store UP-1 auditorium. En 

biolog med kattemaling i ansigtet beder 

mig om at fremvise billet, hvilket er 

besværligt, da jeg har hænderne fulde 

af guldøl. I auditoriet står der nu en 

scene, som snart huser et orkester i 

Olsenbande-kostumer. En uge senere 

er jeg der igen, men nu er det orgel og 

bliktrommer fra ”Kaizers orchestra”, der 

møder mig. Biologerne og matematikerne 

er klar til at skyde revysæsonen i 

gang. 

Fuglefanatikere og forsikringsvidenskab 

”BIRDCHASERS!” står der på skærmen 

over scenen, og hele salen skråler af 

grin. Kortfilmen viser, hvad der sker, 

når ornitologi bliver en besættelse, 

og hvis der et tema i biorevyen ’12, 

er det en gennemført spidning af den 

feltarbejdende sweaterbiolog. Dette 

skete blandt andet gennem en hylende 

morsom ballet, der demonstrerede, 

hvordan Svanesøen ville være væsent- 

lig bedre, hvis der var ornitologer med. 

Matematikerne malede jokes med en 

bred palet og modsvarede ballet med 

professionel opera. Højdepunkter inkluderede 

imponerende rekreationer af The 

Julekalender og The Sims, sidstnævnte 

gjort komplet med vrøvle-sprog og en 

gigantisk grøn pil på hovedpersonens 

hoved. Begge revyer havde også originale 

idéer til de obligatoriske sikkerhedsbeskeder 

før showet: Biologerne 

lod Rytteriet præsentere dem, mens 

matematikerne pakkede dem ind i et 

madlavningsprogram. Mindre velfungerende 

var en paneldebat mellem Hitler 

og Bertel Haarder; begge er blevet latterliggjort 

til ukendelighed. Det samme 

kan siges om prodekan Henrik Busch, 

der snart har fået flere parodier over 

sine nedskæringsplaner, end der har 

været nedskæringer. 

Fællessang om fortidsøgler 

Til biorevyen lærer jeg, at en Ichthyostega 

er en slags kæmpe fortidspadde. 

Det er i hvert fald, hvad hele publikum 

synger om til tonerne af Nephews 

Superliga, mens danserinder i øglekostumer 

springer rundt på scenen. Til 

revy hører nemlig også musik, og man 

kan være sikker på at tidens største 

ørehængere dukker op med ny tekst 

- med mere eller mindre passende 

versefødder. Således udnyttede biologerne 

behændigt deres revy-forspring 

til at lægge beslag på sidste sommers 

Call Me Maybe, og Gangnam Style fulgte 

ikke overraskende trop hos matematikerne. 

Når man skal have publikum til at 

synge med er popmusik og nostalgi de 

Den naturvidenskabelige 

revysæson skydes i gang 

med gode præstationer 

fra biologi og matematik. 

sikre heste at spille på, og det udnyttede 

begge revyer eksemplarisk. Uanset 

ens forståelse for teksten er der bare 

noget fantastisk over at se en hyldest 

til feltkurser skrevet over Pyrus’ Cool 

Jul, eller et monster-festnummer om 

Aktuarstudiet løftet fra Fedtmule og 

søn. Vigtigst af alt bragte sangene én 

i stemning til at tage til efterfest, og 

gjorde det nemt at tilgive sporadisk 

fejlramte toner eller fejlende teknik. 

Og når man kan finde noget så obskurt 

som et svensk melodigrandprixnummer 

også, så er denne skribent i hvert fald 

solgt. 

”Det sagde hun også i går!” 

Man skal ikke sidde længe til sin 

første revy for at opdage, at den fulde 

oplevelse ikke kun kommer fra scenen. 

Ingen revy kan starte før efter den 

traditionelle trevejs sang-duel blandt 

dataloger, fysikere og matematikere, og 

mangen en slap sketch er kun blevet 

bedre af et velplaceret råb af ”Sådan 

var min sidste eksamen også!”. Ingen 

revyskuespiller kan slippe fra publikums 

insisteren på, at de skal smide tøjet eller 

bunde øl, ej heller kan en revy slippe 

for salens messen om, at ”Teknikken 

Sejler!”. Man bliver hurtigt klar over, 

at der er nogle helt faste regler, der 

gælder, og at der findes en helt særlig 

forbindelse mellem alle disse forestillinger. 

Biologerne kommer med ikke så 

få jokes på datalogernes bekostning, og 

i Mat-revyens The Julekalender-sketch 

er Benny selvfølgelig en ond fysiker. 

Men det gøres ikke på en ondskabsfuld 

måde, og den særlige stemning, traditionerne 

og kulturen er i sidste ende 

dét, der gør revyerne mest værd at se. 

For selvom jeg som Molekylær Biomediciner 

ikke kender biologernes begreb 

”at nøgle”, og selvom min ekspertise 

omkring aktuarstudiet kan ligge på et 

meget lille sted, er det derfor, jeg tager 

ind og ser revy. Og jeg er altid garanteret 

et godt grin. 

Kommende revyer: 

Molbiokemrevyen 

(Biokemi og Molekylær Biomedicin): 

9. marts 

DIKU revyen (datalogi): 

24.-25. maj 

Fysikrevyen: 

Maj 

Af Jakob Hjorth von Stemann, Molekylær 

Biomedicin 

Foto af: Foto af Thomas Repsdorph og 

Charles Hansen 

s. 28 s. 29

s. 30 

Quiz 

Q 

Dermatolog-quiz 

Hvilken farve giver ophobning af bilirubin i huden? 

Send dit svar til quiz@scientmagasin.dk. 

Vinderen får et gavekort til Netto på 100 kroner! 

MOLBIOKEMREVY 

Kom og få et godt grin, når Molekylær Biomedicin og 

Biokemi holder revy lørdag d. 9. marts. Billetter vil blive 

solgt i Biocenterets kantine og i vandrehallen på HCØ. 

Dato og tid: Lørdag d. 9. marts kl. 19.30 

Sted: Store UP1, DIKU 

SCIENT SKRIBENTMØDE 

SCIENT er dit studenterblad, og derfor har du også mulighed 

for at bestemme, hvad bladet skal indeholde. Vi 

holder møde for alle interesserede skribenter, fotografer, 

illustratorer, idémagere mv., så kom og del dine tanker 

eller lyt med, når vi planlægger majnummeret af SCIENT. 

Dato og tid: Tirsdag d. 19. marts kl. 17.00 

Sted: Rockefeller komplekset, Juliane Maries vej 30. 

Pile viser vej fra skulpturen i gården. 

SPOT DIN KARRIERE - NÆSTEN KANDIDAT KURSUS 

Bliver du færdig med din kandidatuddannelse inden for 

det næste års tid? SCIENCE Studenterservice arrangerer 

to-dages kurset, hvor du kan få overblik over skiftet fra 

studieliv til arbejdsliv, indblik i jobsøgningsstrategi og 

vigtige forhold som ny på arbejdsmarkedet. Så hvis du vil 

vide mere om lønforhandlinger, dagpenge og jobansøgninger, 

så meld dig til kurset på kunet.dk. 

Dato og tid: Tirsdag d. 19. marts kl. 9.00-16.00 og fredag 

d. 22. marts kl. 9.00-16.00 

Sted: Bülowsvej 17, 1. sal, 1870 Frederiksberg C 

ÅBNING AF DEN BLÅ PLANET, DANMARKS AKVARIUM 

Danmarks Akvarium er flyttet og slår dørene op for deres 

nye hjem i Kastrup fredag d. 22. marts. Krokodillerne, 

piratfiskene og anakondaerne er allerede flyttet ind. 

Dato og tid: Udstillingen åbner fredag d. 22. marts og 

vil herefter have åbent mandag 10.00-21.00 og tirsdagsøndag 

10.00-18.00. 

Sted: Den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup 

KOLOFON 


Universitetsparken 5 

2100 København Ø 

scient@scientmagasin.dk 

www.scientmagasin.dk 

Annoncer 

annoncer@scientmagasin.dk 

Udgiver 

Foreningen Scient, Scient 

er tilknyttet Natrådet under 

Forenede Studenterråd 

Skribenter i dette nummer 

Line Jee Hartmann Rasmussen, Nissa 

Khan, Anne Marie Eriksen, Sofie 

Ramskov, Nis Sand Jacobsen, Eslam 

Mohamed El-shahat, Maria Lund 

Paulsen, Nathia Hass Brandtberg, 

Søren Enghoff-Poulsen og Jakob 

Hjorth von Stemann. 

Fotografer og illustrationer i 

dette nummer Henrik Sørensen, 

Gyldendal, William Nielsen, Maria 

Lund Paulsen, Torkel Gissel Nielsen, 

Kam W. Tang, Søren Enghoff, Den 

Blå Planet, Nathia Hass Brandtberg, 

Edward Scott Cragg, Lilli Gruwier 

Larsen, Ciarán Murray, Thomas 

Repsdorph, 

KALENDER 

FORÅR 2013 

COPENHAGEN SCIENCE SLAM 

- VIDENSKABELIG UNDERHOLDNING PÅ HØJT NIVEAU 

Nu er det ved at være tid til endnu en omgang af det populære 

Copenhagen Science Slam. 

Kom og se videnskaben battle og vær med til at bestemme 

hvilken videnskabsmand 

eller -kvinde, der skal løbe af med sejren. Deltagerne laver et 

maks 8 minutter langt oplæg, som bliver bedømt af tilfældigt 

udvalgte dommere blandt publikum. Det mest underholdende 

eller populære indslag vinder. Kom og hep på din favorit 

fredag d. 19. april kl. 19 på Studenterhuset. 

Har du lyst til at deltage i Copenhagen Science Slam? 

Så skriv en e-mail til cph.scienceslam@gmail.com med dit 

navn, email, telefonnummer og tre linjer om dit videnskabelige 

projekt. 

Charles Hansen, sxc.hu og 

Wikimedia Commons 

Forsidefoto 

Hein Waschefort 

Tryk 

KLS Grafisk Hus A/S 

Oplag 

2000 eksemplarer 

Næste deadline 

Nr. 4, 9. årgang 

15. april 2013 

Annoncedeadline 

1. maj 2013 

Næste nummer 

udkommer 15. maj 2013 

Bestyrelsen 

Emma Sørgaard, Christina Dahl, 

Nicolai Halvorsen, Anne Marie Eriksen 

(suppleant), Nynne Sørgaard 

Redaktion: 

Anne Elisabeth Stenspil (layout), 

Nissa Khan og Line Jee Hartmann 

Rasmussen 

ISSN: 1604-3065 

Kopiering af artikler fra bladet er 

tilladt med kildeangivelse. 

Redaktionen forbeholder sig retten 

til at redigere i indsendt materiale.

Få studievejledning i 

Green Lighthouse 

I Green Lighthouse møder du SCIENCE Studenterservice, 

der kan hjælpe dig med stort set alle studierelaterede 

spørgsmål, der måtte rejse sig i løbet af din uddannelse. 

Help Desk 

• Kursus- og eksamenstilmelding 

• Afl evering af blanketter og ansøgninger 

• Attesterede eksamensudskrifter 

• Studiebekræftelser til fx dit kollegium 

• Andre generelle spørgsmål 

det natur- og biovidenskabelige fakultet 

københavns universitet 

SCIENCE Studenterservice | Green Lighthouse | Tagensvej 16 | 2200 København N 

studievejledning@science.ku.dk | www.science.ku.dk/studerende 

Læs mere og se vores åbningstider på 

www.science.ku.dk/studenterservice 

På gensyn i Green Lighthouse! 

Studie- og karrierevejledning 

• Studieplanlægning 

• Overblik over valgmuligheder 

• Drøftelser af studietvivl 

• Karrieresamtaler 

• Vejledning i regler, dispensationer, 

klager mv. 

International vejledning 

• Planlægning af udlandsophold 

Design: westring-welling.dk - 13456

SCIENT - SCIENCE - Københavns Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?