SCIENT - SCIENCE - Københavns Universitet
SCIENT - SCIENCE - Københavns Universitet
SCIENT - SCIENCE - Københavns Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nobelprisvindere<br />
En proton, en elektron og en alfa-stråling<br />
- Historien om Nobelprisvinder Ernest Rutherford<br />
Siden jeg i skrivende stund<br />
befinder mig i New Zealand, vil<br />
jeg gerne introducere jer for en<br />
new zealandsk Nobelprisvinder,<br />
nemlig Ernest Rutherford. Du<br />
har sikkert hørt hans navn i en<br />
fysiktime i gymnasiet engang for<br />
længe siden, dengang man lærte<br />
om opbygningen af et atom - det<br />
var noget med en proton, en<br />
neutron og en elektron… Men<br />
historien bag den korrekte atommodel<br />
er ikke just kedelig. Det<br />
krævede en del eksperimenter,<br />
samarbejdspartnere og en masse<br />
teoritænkning.<br />
Ernest Rutherford - hvem, hvad,<br />
hvor?<br />
Ernest Rutherford (1871-1937) blev født<br />
og voksede op i New Zealand, hvor han<br />
også fik sin universitetsgrad fra Canterbury<br />
University. Hernæst rejste han<br />
til England for at fortsætte sine studier<br />
ved Cambridge University. I 1898 blev<br />
han ansat som professor i fysik på McGill<br />
University i Canada.<br />
Mens Rutherford var i Canada, eksperimenterede<br />
han med spaltning af atomer<br />
og opdagede, at det udskilte radioaktivitet.<br />
Han bemærkede, at en prøve af<br />
radioaktivt materiale altid brugte den<br />
samme tid på at halvere sin aktivitet,<br />
hvilket var prøvens halveringstid.<br />
Eksperimenterne, som førte til<br />
Nobelprisen<br />
I 1907 blev han ansat på Manchester<br />
University, hvor han arbejdede sammen<br />
med tyskeren Johannes Geiger (1882-<br />
1945). Sammen eksperimenterede de<br />
med alfa-partikler, som de skød mod et<br />
lag guldfolie. Det resulterede i, at nogle<br />
af alfa-partiklerne blev afbøjet en del,<br />
hvilket tydede på, at de havde ramt<br />
noget ’tungt’ og positivt elektrisk. Dette<br />
var ikke i overensstemmelse med den<br />
daværende tids idé om en atom-model,<br />
som på dansk kaldes for ’rosinbolle’modellen.<br />
Ifølge denne teori, påvist<br />
s. 26<br />
af Joseph John Thomson (1856-1940)<br />
i 1897, består et atom af elektroner,<br />
hvortil er knyttet den mindst kendte<br />
negative elektriske ladning. Da et stof<br />
i almindelighed er elektrisk neutralt,<br />
må atomet ligeledes indeholde positiv<br />
elektricitet. Thomson opstillede derfor<br />
førnævnte model, hvor ’rosinerne’ var<br />
elektronerne, mens ’bolledejen’ svarede<br />
til det positive elektriske medium.<br />
På grund af denne uoverensstemmelse<br />
mellem datidens idé om en atommodel<br />
og forsøgsresultaterne opstillede Rutherford<br />
i 1911 en model af et atom. Denne<br />
model viste, at det meste af massen og<br />
den positive elektricitet er koncentreret<br />
i atomets kerne. Omkring denne bevæger<br />
de negativt ladede elektroner sig. Og<br />
dermed blev nutidens atommodel-idé<br />
opdaget.<br />
Det var allerede i 1908 - og altså før<br />
Ernest Rutherford opstillede atommodellen<br />
- at han vandt Nobelprisen i kemi<br />
for sine undersøgelser af radioaktive<br />
grundstoffer og deres omdannelse til<br />
andre grundstoffer.<br />
Men Rutherford var ikke færdig<br />
endnu…<br />
I 1917 udførte Rutherford den første<br />
kunstige kernereaktion i historien. Ved<br />
at beskyde nitrogen med alfa-partikler<br />
blev der dannet oxygen og hydrogen.<br />
Dette foregik således: En alfa-partikel,<br />
der består af to protoner og to neutroner,<br />
trænger ind i en nitrogenkerne, der<br />
består af syv protoner og syv neutroner.<br />
Herved dannes en meget ustabil kerne<br />
af fluor, bestående af ni protoner og ni<br />
neutroner. I løbet af uhyre kort tid frigør<br />
fluorkernen en proton, der udsendes med<br />
stor fart. Den resterende kerne er en<br />
oxygenkerne, der består af otte protoner<br />
og ni neutroner, der holdes sammen af<br />
de såkaldte stærke kernekræfter.<br />
Det var derfor under dette forsøg, at<br />
eksistensen af protonen blev påvist, som<br />
en positivt ladet kernepartikel i hydrogen.<br />
Derved udførte Rutherford sit mest<br />
berømte værk efter, at han havde modtaget<br />
Nobelprisen. Dedikation i allerhøjeste<br />
grad!<br />
Af Nissa Khan, medicinstuderende<br />
Nobelprisvinder<br />
Nobelprismodtag<br />
Ernest Rutherford<br />
du har valgt<br />
en lang<br />
uddannelse.<br />
nu skal du ikke<br />
nøjes med en<br />
hvilken som<br />
helst a-kasse.<br />
ma-kasse.dk<br />
Når du afslutter din uddannelse, har du 14 dage til at melde dig ind i en a-kasse for at få<br />
ret til dagpenge i op til to år. Kommer du for sent, er alternativet kontanthjælp.<br />
Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem<br />
i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 14.235 kr.<br />
Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem eller send en sms med teksten MA til 1277,<br />
så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).<br />
Scan og bliv<br />
ringet op af MA<br />
Hver måned<br />
trækker vi lod<br />
om en iPad<br />
blandt alle nye<br />
medlemmer.
Change language