Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
f.eks. uldbånd og -snører. Dertil kom andre<br />
tekstilkvinder, der varetog opgaver som reparation,<br />
syning, vask og behandling af tekstiler<br />
m.m. Disse var typisk ansat rundt om i de større<br />
husholdninger og ikke i industrien. 22 Flere<br />
steder anføres desuden, at smalle stykker silke<br />
kunne væves af semi-professionelle silkekvinder,<br />
mens “broad loom cloth”, dvs. stof, der<br />
var vævet på de brede trampevævestole blev<br />
importeret. Dette gjaldt også lærredsvarer. 23<br />
(Fig. 4)<br />
Også fra Norden kendes til uorganiserede<br />
personer tilknyttet tekstilarbejde. Fra senmiddelalder<br />
og renæssance kendes f.eks. til såkaldte<br />
sømmersker, som bl.a. syede undertøj<br />
og skjorter af lærred for andre, men som var<br />
forment adgang til de etablerede laug. 24 Atter<br />
andre kan have været regnet som mere eller<br />
mindre professionelle. I 1592 omtales eksempelvis<br />
en Marine Jørgensdatter, der var kongens<br />
sømmerske og som løn modtog 20 dr. Og<br />
27 alen godt klæde årligt. 25 Hun omtales i øvrigt<br />
i samme åndedræt som kongens ”vaskerske”<br />
Cathrine. En sømmerske ved navn Ursula<br />
omtales som bosiddende i Malmø i 1538. 26<br />
Der kan også have været egentlige vævekoner,<br />
der påtog sig forskelligt vævearbejde på<br />
bestilling, men som ligeledes forblev udenfor<br />
det organiserede erhverv. 27 Det er ofte svært<br />
at afgøre hvornår, der er tale om kvinder, der<br />
opnåede egentlig status som etablerede tekstilkvinder<br />
(og ernærede sig helt eller delvist af<br />
fremstillingen), og de som blot producerede<br />
overskudsstof og genstande indenfor hushold-<br />
ningen – en egentlig adskillelse af de to grupper synes ofte at basere sig på forskellen i mellem<br />
landsbykvinder og bykvinder. Mens bykvinder i højere grad kunne gøre en levevej af et<br />
hverv, så var landsbykvindernes primært baseret på ekstrafremstilling. Silkekvinderne var et<br />
byfænomen alene - muligvis et rent udenlandsk fænomen tillige - og de tekstile genstande, der<br />
produceredes i henholdsvis by og land, var højst forskellige. Det samme var den økonomi, der<br />
var knyttet til fremstillingen. Det giver sig selv, at der var større summer involveret i de finere<br />
silkearbejder udført af specialiserede silkekvinder end i de jævne vadmelsvarer og spundne<br />
garner udført af kvinder, som befandt sig lavere i hierarkiet.<br />
22 Lacey 1987: 192.<br />
23 Lacey 1987: 187ff. Se også Basing 1990: Fig. 47.<br />
24 Jacobsen 1982: 24f. og Behr 2000: 135.<br />
25 Kancelliets brevbøger, bd. 9, s. 763.<br />
26 Malmø Rådstueprotokol 1503-1548, s. 133.<br />
27 Schjølberg 1985: 143f. Også mandlige udøvere kunne arbejde på denne måde, i 1400-tallet omtales skotske<br />
vævere, der havde slået sig ned i Helsingør og København, og disse var ikke organiserede i laug, Jacobsen 1982:<br />
219f. På Island omtales egentlige væverkoner i 1400-tallet, der levede af at væve klæde som hverv. _orláksson<br />
1981: 5off.<br />
29<br />
Fig. 4. Kvinde ved smal væv, muligvis silkekvinde.<br />
Engelsk bogmaleri fra Egerton Genesis, ca. 1350-75.<br />
Egerton MS 1894, fol. 2v. British Library. Aftegning af<br />
forfatteren.