Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

Illustration 3: Hjørne af broderiet med stjerne.
Syning af net har været brugt siden oldtiden og ses her på det kun 200 år gamle bonmdebroderi. Nettets slyngesting
sys ”ud i luften” og for at kunne give sting- eller stoffladen den rette facon, er der først trukket kontur- eller
kanttråde, hvorom den første række slyngesting er syet. Derefter er der syet rækker af slyng frem og tilbage, og
til sidst fremkom den færdige og udspændte stofflade. Denne kunne dekoreres med fx stjernemotiver syet med
stoppesting frem og tilbage i nettets masker. Stjerner er stærke symboler og blev bl.a. betragtet som huller på
den mørke himmel; huller op til evigheden. Kalundborg Museum, nr. 3080. Foto: Jens K. Nørgaard.
Som ansat på Nationalmuseet arbejdede jeg i
en måned sammen med andre museumsfolk
på at registrere, fotografere og udstille disse
mange tekstiler, og det var her, jeg så, at de
hvide tekstiler fremstod som 4-5 typer, som vi
ikke tidligere havde været opmærksomme på.
Jeg har derfor siden arbejdet med at finde svar
på, hvorfor denne kulturblindhed kunne forekomme,
og hvorfor den kunne blive ved igennem
hele 1900-tallet. Min bog Tekstil æstetik
og denne artikel løfter en del af sløret. 5
Illustration 4: Broderet roset.
Den broderede roset kan give mindelser om glasmosaikker
i kirkevinduer. Rosetten som motiv er en rose
set ovenfra, og den har samme symbolske betydning
som rosen, der i den kristne tro især er symbol på den
hellige Jomfru Maria. Selve den broderede roset er
dannet af udspændte tråde med stopninger over, og
den runde form understreges af stiftevise tætte og åbne
partier. Kalundborg Museum, nr. 3080. Foto: Jens K.
Nørgaard.
5 I bogen Tekstil æstetik optræder nr. 3080 i det 6. analyseforløb, der kaldes Stjerner, kors og
cirkelmotiver side 149-173, hvorfra visse passager er overført til denne artikel.
7