"Nye GM-planter - ny debat" Den indeholder ... - Teknologirådet

tekno.dk

"Nye GM-planter - ny debat" Den indeholder ... - Teknologirådet

Nye GM-planter

ny debat

Borgerjury afholdt af Teknologirådet


Teknologirådets rapporter 2005/5

Nye GM-planterny debat

Borgerjuryens slutdokument,

skriftlige oplæg fra borgerjurydagene, samt

udskrift af afslutningskonferencen på Christiansborg.

Projektledelse i Teknologirådets sekretariat:

Bjørn Bedsted

Projektmedarbejder:

Jacob Skjødt Nielsen

Projektsekretær:

Ulla S. Ipsen

Omslag & tryk:

Vester Kopi

ISBN: 87-91614 - 02 - 3

ISSN: 1395 - 7392

Rapporten bestilles hos:

Teknologirådet

Antonigade 4

1106 København K

Telefon: 33 32 05 03

Fax: 3391 0509

E-mail: tekno@tekno.dk

EAN: 9788791614019

Rapporten kan hentes på Teknologirådets

hjemmeside www.tekno.dk/gmp, hvor der

endvidere er oplæg og præsentationer fra

workshoppen d. 1. marts 2005 og

borgerjurydagene d. 28. april til d. 2. maj 2005.

Teknologirådets rapporter 2005/5


Forord

Nye GM-planterny debat

Der er nye genmodificerede planter på vej. Planter, der kan producere medicin og industrielle kemikalier,

og nye prydplanter. Indenfor de næste 10 år vil flere af disse nye GM-planter muligvis være færdigudviklede

og klar til dyrkning på danske marker.

Udviklingen af de nye GM-planter giver anledning til at spørge hvordan borgere i Danmark vil vurdere de

nye GM-planter og hvilke argumenter de vil have for og imod: Hvordan vurderes planternes mulige fordele

og ulemper for sundhed og miljø og de samfundsøkonomiske muligheder og konsekvenser?

For at belyse disse spørgsmål sammensatte Teknologirådet en såkaldt borgerjury på 16 lægfolk, der i foråret

2005 foretog en vurdering af de nye GM-planter. Borgerjuryen var samlet fra den 28. april til den 2.

maj 2005. I løbet af disse dage mødte borgerne en række viden- og holdningspersoner og drøftede fordele

og ulemper ved de nye afgrøder. Med baggrund i denne dialog, formulerede borgerjuryen argumenter for

og imod de nye GM-planter og betingelser for den eventuelle dyrkning af planterne på danske marker,

samt generelle anbefalinger i forbindelse hermed. Afslutningsvist stemte de 16 borgere på de argumenter,

betingelser og anbefalinger, de mente bedst udtrykte deres holdning til de nye GM-planter.

Borgerjuryen præsenterede deres vurderinger og afstemningsresultater på en konference den 2. maj på

Christiansborg, med deltagelse af politikere, aktører og interessenter.

En planlægningsgruppe har bistået Teknologirådet i planlægningen af projektet og formuleringen af de

spørgsmål, borgerjuryen blev præsenteret for. Planlægningsgruppen deltog desuden i udarbejdelsen af

det skriftlige introduktionsmateriale til borgerjuryen, samt udvælgelsen af de viden- og holdningspersoner,

borgerjuryen mødtes med. Introduktionsmaterialet er trykt som bilag i denne rapport, der også indeholder

borgerjuryens slutdokument, en beskrivelse af borgerjurymetoden og skriftlige bidrag fra de

viden- og holdningspersoner der holdt oplæg for borgerne. Yderligere skriftligt materiale findes på projektets

hjemmeside www.tekno.dk/gmp.

Planlægningsgruppens medlemmer er:

Hans Christian Bruun Hansen, professor, Institut for Grundvidenskab, KVL

Erling Jelsøe, lektor, TekSam, RUC

Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker, Risø

Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening

Søren Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning

Finn Okkels, forskningsdirektør, POALIS A/S

Teknologirådet ønsker at takke den række af eksperter, interessenter og aktører der har bidraget til projektet.

En særlig tak til de 16 borgere, der valgte at bruge 5 dage på at diskutere de nye GM-planter.

Teknologirådet håber, at borgerjuryens vurderinger vil indgå i den fremtidige debat om de nye GMplanter.

Bjørn Bedsted, projektleder

Jacob Skjødt Nielsen, projektmedarbejder

Teknologirådet, juni 2005


Indholdsfortegnelse

Om Teknologirådets borgerjury............................................................................................................................4

Borgerjuryens slutdokument ................................................................................................................................7

Eksperternes baggrund.........................................................................................................................................19

Program for borgerjurydagene............................................................................................................................25

Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene.........................................27

Medicinproducerende GM-planter – af Erik Østergaard Jensen ........................................................................... 28

GM-planter til industrielle formål – af Preben Bach Holm ..................................................................................... 32

GM-prydplanter – af Svend Bode Andersen ................................................................................................................. 41

Nye genmodificerede planter og etik – af Morten Dige ........................................................................................... 43

Landbrugets synspunkter – af Bruno Sander Nielsen............................................................................................... 46

Hvad er konsekvenserne af GM-planter for naturen? – af Hans Løkke.............................................................. 47

Sameksistens – af Birte Boelt............................................................................................................................................. 54

Jord og grundvandsforurening – af Carsten Suhr Jacobsen.................................................................................... 58

Sundhed – Indvirkning på mennesker – af Jan Pedersen........................................................................................ 59

Lovgivning, regulering og forvaltning – af Gitte Silberg Poulsen......................................................................... 61

Lovgivning, regulering og forvaltning – sundhedsmæssig risikovurdering – af Jan Pedersen.................. 63

Greenpeace kommentar vedrørende GMO-lovgivning – af Dan Belusa ............................................................ 65

Kommentarer til borgerjuryen vedr. GM planter – af Ole Linnet Juul................................................................ 73

Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg .........................................................75

Bilag 1: Konference – program og deltagerliste..............................................................................................109

Bilag 2: Workshop – program og deltagerliste................................................................................................112

Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale ....................................................................................................115

3


Om Teknologirådets borgerjury

Om Teknologirådets borgerjury

En borgerjury er en metode, der inddrager borgere i teknologivurdering. Ideen bag metoden er, at berige

og udvide den traditionelle debat mellem eksperter, interessenter og politikere med borgeres opfattelser

og holdninger til nye og måske kontroversielle teknologier. Gennem denne metode får borgere mulighed

for at gøre deres vurdering gældende, hvilket er vigtigt når videnskab og teknologi har direkte indflydelse

på dagligdagen.

Med projektet om nye GM-planter afholdt Teknologirådet i 2005 for første gang en borgerjury. Metoden

er udviklet under inspiration af amerikanske og engelske erfaringer med borgerinddragelsesmetoden

’Citizens jury’, men tilpasset danske forhold i forbindelse med projektet.

Det følgende er en kort redegørelse for borgerjurymetoden, som den er udviklet og anvendt af Teknologirådet

i forbindelse med projektet ’Nye GM-planterny debat’.

Borgernes rolle

I en borgerjury spiller borgere hovedrollen. Borgerne skal være lægfolk i forhold til det specifikke emne

for borgerjuryen. De udvalgte borgere har altså ikke særlige, faglige forudsætninger for at deltage, men

giver deres vurdering på baggrund af deres hverdagserfaringer, visioner og bekymringer. Udgangspunktet

er, at nye teknologier åbner op for spørgsmål, der ikke kan besvares på en faglig baggrund alene. Det

er derfor heller ikke så enkelt at forholde sig til – endsige beslutte - hvordan samfundet bør benytte eller

begrænse brugen af nye teknologier som f.eks. de nye GM-planter.

Og her kommer borgerinddragelsesmetoder ind. Borgerne i borgerjuryen deltager i en proces, hvor de

forholder sig til et sæt spørgsmål og diskuterer hvordan de mener en teknologi bør anvendes – hvis overhovedet.

I modsætning til en anden borgerinddragelsesmetode – konsensuskonferencen - som Teknologirådet

har udviklet og gennemført flere gange, er det i borgerjurymetoden ikke nødvendigt at de

deltagende borgere bliver enige. De forskellige synspunkter på problemstillingen skal synliggøres så de

kan medvirke til at kvalificere de deltagende borgeres egne holdninger. Gennem dialog med hinanden og

en række eksperter med forskellig viden og holdninger, stillede borgerne spørgsmål og diskuterede deres

forestillinger. På baggrund heraf formulerede de i fællesskab argumenter for og imod de nye GM-planter,

betingelser for den eventuelle dyrkning af planterne på danske marker, samt generelle anbefalinger i

forbindelse hermed. Og så stemte borgerne afslutningsvist på de argumenter, betingelser og anbefalinger,

der bedst udtrykte deres holdning og vurdering af de nye GM-planter.

Forløbs- og metodebeskrivelse

Forløbet var i hovedtræk, at Teknologirådet først sammensatte en planlægningsgruppe med en bred og

afbalanceret sammensætning af forskellige interesser, holdninger og viden. Planlægningsgruppen bistod

Teknologirådet i planlægningen af projektet og formuleringen af de spørgsmål, borgerjuryen blev præsenteret

for. Planlægningsgruppen deltog desuden i udarbejdelsen af et skriftligt introduktionsmateriale

til borgerjuryen, samt udvælgelsen af de eksperter, borgerjuryen mødtes med.

Borgerjuryen blev sammensat af lægfolk med forskellige baggrund. Borgerne blev fundet ved at sende en

invitation ud til 2000 tilfældigt udvalgte danske statsborgere mellem 20 og 65 år, fundet via Indenrigsministeriets

cpr-register. I invitationen blev borgerne opfordret til at skrive en ansøgning om at deltage i

4


Om Teknologirådets borgerjury

borgerjuryen. På baggrund af de 150 ansøgninger som Teknologirådet modtog, blev der udvalgt 16 deltagere.

Det blev tilstræbt at sammensætte borgerjuryen, så den afspejlede befolkningen i forhold til køn,

bosted, alder, uddannelse og beskæftigelse. Desuden var det en forudsætning at borgerne ikke besad særlig,

faglig ekspertise inden for emnet.

Teknologirådet arrangerede en workshop, hvor en række indbudte videns- og holdningspersoner diskuterede

hvilke GM-planter og hvilke temaer, der var relevante at bede borgere tage stilling til.

Debatten på workshoppen gav anledning til at projektledelsen i samarbejde med planlægningsgruppen

formulerede et sæt af overordnede spørgsmål og udvalgte tre GM-plantekategorier, borgerne skulle forholde

sig til; GM-planter til medicinske og industrielle formål, samt GM-prydplanter. Spørgsmålene til

borgerne blev stillet på tre niveauer. Nemlig; hvilke argumenter er der for og imod nye GM-planter i den

pågældende kategori (medicin, industri eller pryd); under hvilke betingelser kan hhv. medicin, industri

eller pryd GM-planter dyrkes på danske marker; og hvilke generelle anbefalinger er der til den fremtidige

håndtering af nye GM-planter.

På baggrund af diskussionerne på workshoppen og i planlægningsgruppen, udarbejdede en freelancejournalist

et introduktionsmateriale til borgerne. Introduktionsmaterialet præsenterede eksisterende

viden om de nye GM-planter og beskrev de væsentligste problemstillinger, holdninger og konflikter der

findes for GM-planter. Det medvirkede til at borgerjuryens medlemmer blev bekendt med forskellige

aspekter af emnet. Introduktionsmaterialet findes som bilag i denne rapport.

Programmet for selve borgerjurydagene, hvor borgerne mødtes i København, blev sammensat så det understøttede

og supplerede introduktionsmaterialet, idet dagene vekslede mellem oplæg og dialog med de

indbudte videnspersoner, og gruppe- og plenumarbejde hvor kun borgerne deltog. Borgerjurydagene

forløb fra borgernes første møde torsdag til afslutningskonferencen mandag, der blev afholdt i Fællessalen

på Christiansborg. Hele programmet kan ses på side 25.

Fredag, lørdag og søndag indgik borgerne i dialog med de indbudte videns- og holdningspersoner – og

med hinanden. Panelet af videnspersoner belyste en lang række problemstillinger gennem mundtlige og

skriftlige oplæg, hvilket havde til formål at give de udvalgte borgere et nuanceret og alsidigt indblik i

emnet. På baggrund heraf, og på baggrund af deres viden, undren og nysgerrighed, formulerede borgerne

løbende de argumenter, betingelser og anbefalinger de fandt var vigtige. Gennem dialog med hinanden

tilpassede og præciserede borgerne formuleringerne. For at en formulering kunne medtages i afstemningen

skulle der være mindst én blandt deltagerne der ville overveje at stemme på den. En proceskonsulent

hjalp, sammen med projektledelsen, borgerne igennem processen, men forholdte sig i øvrigt neutralt.

Søndag aften og nat havde borgerne præciseret de endelige formuleringer og de fik tildelt et antal stemmer,

som de kunne placere på de formuleringer de foretrak. Stemmeantallet afhang af antallet af formuleringer

under et givent punkt. Borgerne kunne højst sætte halvdelen af deres stemmer på én

formulering. Alle formuleringer og afstemningsresultaterne blev herefter trykt i et slutdokument, der lå

fremme ved konferencen mandag. Slutdokumentet findes i det følgende kapitel og her er de nøjere afstemningsprocedurer

ligeledes beskrevet.

Slutdokumentet indeholder resultatet af borgerjuryens arbejde med emnet. Her findes alle de argumenter,

betingelser og anbefalinger som borgerne formulerede, og det respektive stemmeantal de fik tildelt.

Slutdokumentet taler for sig selv og fungerer som en melding til beslutningstagere og interessenter om

hvilke holdninger, forhåbninger og bekymringer borgere har til de nye GM-planter.

På konferencen om mandagen præsenterede borgerne resultaterne af deres afstemninger og læste deres

argumenter, betingelser og anbefalinger højt for tilhørerne. Derefter holdt politikere fra 6 partier et kort

5


Om Teknologirådets borgerjury

oplæg hvor de fortalte om hvad der havde overrasket dem ved afstemningen og hvad de syntes de kunne

tage med sig. Tilsvarende gav fire interessenter et oplæg, hvor de også kommenterede på borgernes afstemning.

Indimellem var der tid til spørgsmål og dialog mellem borgerne, politikerne, interessenterne,

tilhørere og pressen.

6


Borgerjuryens slutdokument

Borgerjuryens slutdokument

Dette slutdokument rummer de afstemningsresultater, en borgerjury på 16 lægfolk er nået frem til efter i

fire dage at have drøftet fordele og ulemper ved nye gensplejsede medicin- industri- og prydplanter med

en række forskellige eksperter og aktører på området.

Borgerjuryens medlemmer :

Anders Filtenborg Spliid, Vandel, 1974, efterskolelærer og fotograf

Anne Lylloff Petersen, Roskilde, 1965, system manager

Ann-Lise Vest Hansen, København, 1942, dameskrædder

Brian Teglgaard Jensen, Frederiksberg, 1970, ejendomsmægler

Else Agergaard, Ribe, 1956, lærer

Frank Assing, Svenstrup J, 1962, maskintekniker

Henriette Vibeke Valeur Lorentzen, Jyderup, 1980, stud. scient. pol.

Jens Jørn S. Nielsen, Odder, 1941, pensioneret merkonom

Jytte Christensen, Borup, 1950, kontorassistent

Kaj Bæk Larsen, Assens, 1948,specialarbejder

Klaus Leonhardt Danielsen, Kastrup, 1959, CTI konsulent

Klaus Rasmussen, Lundby, 1963, jord og betonarbejder

Palle Kristensen, Allerød, 1951, varmemester

Sabine Heesemann, Kolding, 1975, sygeplejerske

Sara Hegelund, Skive, 1980, lærerstuderende

Stinne Orboe Nielsen, Haslev, 1965, ctp operatør

Borgerjuryen er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål:

1. Hvilke argumenter for eller imod skal vægtes højest, når der fremover skal tages stilling til, om følgende

planter skal dyrkes på danske marker?

· GM-planter til medicinproduktion

· GM-planter, der producerer enzymer, stivelse, plastic mm. til industrielt brug

· GM-prydplanter og GM-planter til rekreative formål

2. Under hvilke betingelser kan det tillades at dyrke følgende planter på danske marker?

· GM-planter til medicinproduktion

· GM-planter, der producerer enzymer, stivelse, plastic mm. til industrielt brug

· GM-prydplanter og GM-planter til rekreative formål

3. Har borgerjuryen generelle anbefalinger til den fremtidige håndtering af nye GM-planter?

Borgerjuryens medlemmer har selv formuleret de forskellige svarmuligheder og har til sidst afgivet deres

stemmer til de argumenter, betingelser og anbefalinger, de finder mest overbevisende.

7


Borgerjuryens slutdokument

Vejen til afstemningsresultatet

Borgerjuryen har løbende under jurydagene formuleret argumenter, betingelser og anbefalinger i grupper

og i plenum. Formuleringerne er blevet finpudset af borgerjuryen sidst i processen, hvorpå borgerjuryens

medlemmer hver især har stemt på de forskellige svarmuligheder. Der har været foretaget 7

afstemninger. Hvert borgerjurymedlem har haft mulighed for at afgive et antal stemmer, der svarer til

halvdelen af de svarmuligheder, der er blevet formuleret til den givne afstemning. De har så placeret

deres stemmer på de svarmuligheder, de prioriterer højest – dog med den begrænsning, at de hver især

ikke har måttet placere mere end fem stemmer på en given svarmulighed.

Rent praktisk er det foregået således, at de ved hver afstemning har fået tildelt det rette antal klistermærker,

som de så har kunnet fordele på de givne svarmuligheder, der alle har været hængt op på væggen

i afstemningslokalet.

For eksempel har borgerjuryen sammen formuleret 20 argumenter for og imod GM-industriplanter. De

har derfor hver fået 10 stemmer, som de har placeret på de argumenter for eller imod, de prioriterer højest.

Og for eksempel har de hver haft 8 stemmer at afgive på de 16 betingelser for at dyrke GMmedicinplanter

i Danmark.

Afstemningerne er afholdt i følgende rækkefølge:

1. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til industrielt brug på danske marker

(10 stemmer hver)

2. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til industrielt brug på danske marker

(6 stemmer hver)

3. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling på danske marker

(9 stemmer hver)

4. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling på danske marker

(8 stemmer hver)

5. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-prydplanter på danske marker

(10 stemmer hver)

6. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-prydplanter på danske marker

(6 stemmer hver)

7. Afstemning: Generelle anbefalinger til den fremtidige håndtering af nye GM-planter

(7 stemmer hver)

Afstemningsresultater

Resultaterne præsenteres i den rækkefølge, de 7 afstemninger blev afholdt i. Først 2 afstemninger vedrørende

industriplanter, derpå 2 om medicinplanter, efterfulgt af to om prydplanter og til sidst en afstemning

om generelle anbefalinger.

8


Borgerjuryens slutdokument

GM-planter til industrielle formål

1. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til industrielt

brug på danske marker

Argumenterne for og imod er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning

hver fået 10 stemmer, som de har kunnet fordele på de 20 argumenter for eller imod, de prioriterer højest.

I alt 160 stemmer.

Argumenter for GM-planter til industrielt brug: 109 af 160 mulige stemmer

Hvis vi dyrker GM-planter i Danmark sikrer vi, at vi beholder forskning og udvikling, samt at vi bibeholder

det danske kontrolsystem (21 stemmer)

GM-planter er en mulighed for at reducere det stadigt voksende forbrug af kemikalier i industrien. (16

stemmer)

Mulighed for produktion af mere miljørigtige produkter (15 stemmer)

Grundet de begrænsede olieressourcer, kan GM-planter være et alternativ, eksempelvis til fremstilling af

bioplast (12 stemmer)

Udnyttelsen af GM-planter kan være mere ressourcebesparende i forhold til traditionel produktion (f.eks.

GM-kartoflen indeholder mere stivelse) (9 stemmer)

Kan føre til reduktion i anvendelse af ukrudtsmiddel (8 stemmer)

Kontrollen af GM-planter er større end kontrollen med traditionelle produktionsformer (8 stemmer)

Brugen af kemikalier i fremstillingsprocessen kan sandsynligvis begrænses (f.eks. i form af reduceret

indhold af lignin i træ til papirfremstilling) (6 stemmer)

Erfaringen med dyrkning i andre lande har været uden de store problemer, trods mindre/lempeligere

kontrol (5 stemmer)

Alternativ til råstoffer (f.eks. olie til plastproduktion) (4 stemmer)

Vi har viden og erfaringer til at kunne gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger (4 stemmer)

Mulig økonomisk gevinst i kraft af større udbytte pr. kvm. (1 stemme)

9


Borgerjuryens slutdokument

Argumenter imod GM-planter til industrielt brug: 51 af 160 mulige stemmer

Ved dyrkning af GM-planter kan der være risiko for spredning af utilsigtede egenskaber og gener (f.eks.

spredning af rapspollen til omgivende natur) (16 stemmer)

Der kan være risiko for at GM-planter til industriproduktion afgiver uønskede stoffer der udvaskes til

grundvandet (13 stemmer)

Der kan være risiko for sammenblanding af GM-planter til industriel produktion med planter til fødevare-

og foderproduktion (10 stemmer)

Det er ikke muligt at opnå 100% afklaring af risici (5 stemmer)

Grundlæggende ændring af skaberværket (3 stemmer)

Risiko for anvendelse af GM-planter til forbryderiske formål, (f.eks. giftige planter som iblandes fødevare-

eller foderprodukter.) (2 stemmer)

Der mangler praktisk dyrkningserfaring i Danmark (1 stemme)

Man skal ikke pille ved naturen – med mindre man har en god grund (f.eks. redde liv) (1 stemme)

10


Borgerjuryens slutdokument

2. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til industrielt brug på

danske marker

Betingelserne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 6

stemmer, som de har kunnet fordele på de 12 betingelser, de prioriterer højest. I alt 96 stemmer.

At miljøbelastningen ikke øges i forhold til traditionelle produktionsmetoder (12 stemmer)

At nuværende lovgivning, herunder sameksistensloven, opretholdes som mindstekrav (12 stemmer)

Eventuel negativ påvirkning af grundvand og jord skal være en del af risikovurderingen (11 stemmer)

Bortskaffelse af GM-planter og plantedele, skal ske forsvarligt og med mindst mulig risiko for miljøet (10

stemmer)

Der skal være skrappe krav i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Det gælder når planter skal

godkendes til videre forskning, og når den færdigudviklede plante skal godkendes til produktion. I tilfælde

af ny viden, tilpasses kontrolkravene (10 stemmer)

At genspredningen er kontrollabel og overholder grænseværdierne i sameksistensloven. (9 stemmer)

Undersøgelse af indvirkning på grundvandet skal indgå i kontrolprocessen, når GM-planterne står på

marken (8 stemmer)

Risiko for naturforringelse skal vægtes højere end skabelsen af arbejdspladser (8 stemmer)

At forskning/produktion/kontrol sker i samspil mellem offentlig forskning og erhvervsøkonomiske interesser

(7 stemmer)

Hvis GM-planten indeholder gifte, skal den risikovurderes som pesticider (f.eks. bt-toksin og lektin) (4

stemmer)

En landmand der producerer GM-planter må ikke producere fødevarer indenfor samme plante art (f.eks.

stivelseskartofler og spisekartofler) (4 stemmer)

En landmand der producerer GM-planter må ikke samtidig have en fødevareproduktion (1 stemme)

11


Borgerjuryens slutdokument

GM-planter til medicinfremstilling

3. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling

på danske marker

Argumenterne for og imod er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning

hver fået 9 stemmer, som de har kunnet fordele på de 18 argumenter for eller imod, de prioriterer højest. I

alt 144 stemmer.

Argumenter for GM-planter til medicinfremstilling: 85 af 144 mulige stemmer

Vi får mulighed for at udvikle nye typer medicin, f.eks. ved effektivt at dække behovet hos de patienter,

som ikke kan optage B12 vitamin uden at få meget kostbar medicin (16 stemmer)

GM-medicin mindsker risikoen for overførsel af sygdomme i forhold til medicinproduktion ved hjælp af

dyre- og menneskeceller (15 stemmer)

Der kan være økonomiske fordele ved denne type medicinproduktion i form af lavere udgifter for den

enkelte patient og for de offentlige budgetter. Dertil kommer muligheden for at tilbyde behandlingsformer,

der ikke tilbydes i dag pga. for høje omkostninger (15 stemmer)

Det er en fordel for miljøet, at vi kan planteproducere råmateriale til medicinfremstilling, idet det kan

medføre mindre brug af kemikalier (15 stemmer)

I Danmark har vi et stort videns- og erfaringsgrundlag, og er underlagt en sikker og skrap lovgivning

sammenlignet med udenlandske forhold (13 stemmer)

GM-teknologi og produkter kommer alligevel fra udlandet, så det er vigtigt at være en del af udviklingen

(11 stemmer)

12


Borgerjuryens slutdokument

Argumenter imod GM-planter til medicinfremstilling: 59 af 144 mulige stemmer

Ved dyrkning af GM-planter kan der være risiko for spredning af utilsigtede egenskaber og gener (f.eks.

spredning af pollen til omgivende natur) (11 stemmer)

Der er risiko for, at stoffer produceret i GM-planter, f.eks. toksiner, enzymer eller proteiner, kan udvaskes

til grundvandet, fra planterester eller rodnet (9 stemmer)

Forøget fokus på GM-medicin kan give mindre fokus på alternative behandlingsformer (8 stemmer)

Manglende viden om betydningen og konsekvenserne af det uidentificerede DNA (”junk DNA”). (6 stemmer)

Det er etisk problematisk, hvis der indsættes menneske- eller dyregener i plantemateriale (5 stemmer)

Der er risiko for at dyr og insekter eller mennesker spiser af medicinproducerende afgrøder. Risiko for at

genetiske egenskaber springer fra planter til mennesker (5 stemmer)

Der er risiko for, at dyr og insekter eller mennesker spiser af medicinproducerende afgrøder. Risiko for

sundhedsmæssige påvirkninger (5 stemmer)

Det er ikke muligt at opnå 100% afklaring af risici (5 stemmer)

Der kan blive behov for at sprøjte marker, hvor der dyrkes GM-planter, hvilket vil være en miljø belastning

(3 stemmer)

Grundlæggende ændring af skaberværket (1 stemme)

Risiko for anvendelse af GM-planter til forbryderiske formål, (f.eks. giftige planter som iblandes fødevare-

eller foderprodukter.) (1 stemme)

Det er unaturligt, hvis der indsættes menneske- elle dyregener i plantemateriale (0 stemmer)

13


Borgerjuryens slutdokument

4. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling på

danske marker

Betingelserne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 8

stemmer, som de har kunnet fordele på de 16 betingelser, de prioriterer højest. I alt 128 stemmer.

Produktion hvor der indgår menneske- og dyregener, skal foregå i lukkede miljøer (17 stemmer)

Bortskaffelse af GM-planter og plantedele, skal ske forsvarligt og med mindst mulig risiko for miljøet (16

stemmer)

Der skal være skrappe krav i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Det gælder når planter skal

godkendes til videre forskning og når den færdigudviklede plante skal godkendes til produktion. I tilfælde

af ny viden, tilpasses kontrolkravene (14 stemmer)

En eventuel negativ påvirkning af grundvand og jord skal være en del af risikovurderingen (10 stemmer)

GM-produkter skal i konsumleddet være mærket med det indsatte gens oprindelse. Det kunne være et

system som E-mærkningen af fødevarer (9 stemmer)

At nuværende lovgivning, herunder sameksistensloven, opretholdes som mindstekrav (9 stemmer)

At forskning/produktion/kontrol sker i samspil mellem offentlig forskning og erhvervsøkonomiske interesser

(9 stemmer)

At det skal kunne gøre en medicinsk behandling bedre eller billigere eller have en miljømæssig gevinst

(hensyn til sundhed sættes over hensyn til producentens udbytte) (8 stemmer)

Undersøgelse af indvirkning på grundvandet skal indgå i kontrolprocessen når GM-planterne står på

marken (8 stemmer)

At miljøbelastningen i hvert fald ikke øges i forhold til traditionel produktion (8 stemmer)

At sikkerhed vurderes fra sag til sag (7 stemmer)

Sikring af tilstrækkelige midler til offentlig forskning og kontrol (7 stemmer)

At der ikke bruges foder- og fødevareafgrøder for ikke at risikere sammenblanding eller mistanke om det

(3 stemmer)

Landmænd må ikke have blandet produktion af fødevarer og GM-medicin i samme planteart, f.eks. kartofler

til konsum og kartofler til GM-medicin (3 stemmer)

At der ikke bruges fødevareafgrøder (1 stemme)

Landmænd må ikke have blandet produktion af fødevarer og GM-medicinproducerende planter samtidig

(1 stemme)

14


Borgerjuryens slutdokument

GM-prydplanter

5. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-prydplanter på danske

marker

Argumenterne for og imod er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning

hver fået 10 stemmer, som de har kunnet fordele på de 19 argumenter for eller imod, de prioriterer højest.

I alt 160 stemmer.

Argumenter for GM-prydplanter: 75 af 160 mulige stemmer

Genmodificering af prydplanter vurderes ikke nær så problematisk, idet der er tale om plante til plante

genmodifikation og kan derfor være en god prøveballon, der kan give os vigtige informationer til fremtidig

GM-forskning (18 stemmer)

Udviklingen af nye produktionsmetoder kan styrke dansk erhvervsliv i konkurrence- og eksportmæssig

henseende (13 stemmer)

GM-prydplanter kan i visse tilfælde mindske forbruget af kemiske stoffer – f.eks. stråforkortere og insekticider

(13 stemmer)

Vi har et stærkt/tilstrækkeligt kontrolsystem og vi har viden og erfaring til at kunne gennemføre de nødvendige

kontrolforanstaltninger (13 stemmer)

Der er større kontrol med forædling af GM-planter fremfor traditionel forædling (8 stemmer)

Tørketolerante GM-prydplanter nedsætter behovet for kunstvanding (5 stemmer)

GM-prydplanter dækker et kundebehov for nye og anderledes arter – både m.h.t. æstetik og holdbarhed

(2 stemmer)

Kan skabe flere arbejdspladser (2 stemmer)

GM-prydplanter kan gøre verden smukkere (1 stemme)

15


Borgerjuryens slutdokument

Argumenter imod pryd GM-prydplanter: 85 af 160 mulige stemmer

Hvis Roundup-resistente GM-planter f.eks. krybende hvene (græs) indføres, kan det være problematisk,

hvis disse spredes til områder, hvor Roundup benyttes til ukrudts-bekæmpelse (23 stemmer)

Ved dyrkning af GM-planter kan der være risiko for spredning af utilsigtede egenskaber og gener (f.eks.

spredning af pollen til omgivende natur) (15 stemmer)

Stor risiko for spredning af gener, grundet ringe mulighed for kontrol af brugen af planter hos den enkelte

forbruger (12 stemmer)

Det kan være problematisk ikke at have årligt sædskifte, hvor der dyrkes GM-planter, f.eks. juletræer, idet

jorden ellers udsættes for konstant påvirkning, hvor stoffer udvaskes (11 stemmer)

GM-prydplanter kan opfattes som unyttigt og derfor føre til generelt negative holdninger fra borgerne

over for genteknologi (9 stemmer)

Man skal ikke pille ved naturen – med mindre man har en god grund (f.eks. redde liv) (5 stemmer)

Det er spild af ressourcer i forbindelse med forskning (3 stemmer)

Ingen sundhedsmæssig værdi (3 stemmer)

Grundlæggende ændring af skaberværket (2 stemmer)

Det er ikke muligt at opnå 100% afklaring af risici (2 stemmer)

16


Borgerjuryens slutdokument

6. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-prydplanter på danske marker

Betingelserne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 6

stemmer, som de har kunnet fordele på de 11 betingelser, de prioriterer højest. I alt 96 stemmer.

Herbicid-tolerante græsser kan ikke godkendes, da der er en betydelig risiko for spredning til både dyrkede

arealer og anden vegetation (21 stemmer)

At miljøbelastningen, i form af f.eks. kemikalieforbrug/pesticider ikke øges i forhold til traditionel produktion

(12 stemmer)

Idet der kan være særlige miljørisici i forbindelse med GM-prydplanter, skal forbrugeren informeres om

deres håndtering af planten og de eventuelle risici der kan være forbundet med planten (10 stemmer)

GM-planter der i en betydelig årrække (f.eks. 5- 10 år) ikke udsættes for sædskifte må ikke godkendes til

det danske marked (f.eks. juletræer) (9 stemmer)

Godkendelsen af prydplanter skal prioriteres lavere end godkendelsen af medicin (8 stemmer)

Bortskaffelse af GM-planter og plantedele, skal ske forsvarligt og med mindst mulig risiko for miljøet (7

stemmer)

Der skal være skrappe krav i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Det gælder når planter skal

godkendes til videre forskning, og når den færdigudviklede plante skal godkendes til produktion. I tilfælde

af ny viden, tilpasses kontrolkravene (7 stemmer)

Undersøgelse af indvirkning på grundvandet skal indgå i kontrolprocessen, når GM-planter står på marken

(6 stemmer)

Indførelse af sameksistensregler for gartnerier og andre GM-prydproducerende virksomheder (6 stemmer)

At forskning/produktion/kontrol sker i samspil mellem offentlig forskning og erhvervsøkonomiske interesser

(5 stemmer)

At nuværende lov, herunder sameksistensloven, opretholdes som mindstekrav (5 stemmer)

17


Borgerjuryens slutdokument

Generelle anbefalinger

7. Afstemning: Anbefalinger til den fremtidige håndtering af nye GM-planter

Anbefalingerne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 7

stemmer, som de har kunnet fordele på de 13 anbefalinger, de prioriterer højest. I alt 112 stemmer. Ved

optælling viste det sig dog, at der var afgivet 117 stemmer. Det vides ikke, hvordan fejlen er opstået.

Der er behov for folkelig oplysning. Viden og en åben og nuanceret debat bidrager til at afmystificere

teknologien. Det skal ske gennem oplysning via TV, radio, skrevne medier, internettet samt undervisning

allerede i folkeskolen. Oplysningen skal indeholde faktuel viden om f.eks. sammenligning med konventionel

produktion, lovgivning (sameksistenslovgivning, godkendelsesprocedure og kontrolprocessen,

m.v.) samt risici forbundet med GM-planter (27 stemmer)

Forbrugeren skal have mulighed for at vælge mellem GM-producerede og traditionelt producerede produkter

(14 stemmer)

Det skal være fordelagtigt at etablere produktion i Danmark baseret på sikre systemer, samt højeste hensyn

til miljø og sundhed (12 stemmer)

Der skal tages hensyn til, at virksomhederne har behov for effektiv sagsbehandling i hele godkendelses

processen også på det politiske niveau (11 stemmer)

Når GM-planter skal godkendes skal det undersøges om vandmiljøet, og i særdeleshed grundvandet påvirkes,

og i hvilken grad det påvirkes (10 stemmer)

Den offentlige GM forskning skal tilføres midler, så det ikke alene er industrien der sætter dagsordenen

(10 stemmer)

Offentlige kontrolinstanser skal tilføres tilstrækkelige midler til fortsat grundig kontrol af GM-planter (7

stemmer)

At GM-området får flere forskningsmidler (7 stemmer)

Det bør sikres, at der findes et dansk system for godkendelse af GM-planter, der muliggør at også mindre

virksomheder får mulighed for og råd til at få godkendt deres produkter (7 stemmer)

Landmænd skal have mulighed for at dyrke både GM-planter og almindelige afgrøder på samme bedrift

(5 stemmer)

Den enkelte landmand skal sikres frihed til valg af afgrøder (sameksistensloven) (4 stemmer)

Sikre at man visuelt kan skelne GM-planter fra andre – så vidt muligt (f.eks. anden farve) (3 stemmer)

Udvikling af simple tests ude i marken, så det er muligt at undersøge om der er tale om GM-planter, frem

for at GM-planter tilføres farvesporing. (0 stemmer)

18


Eksperternes baggrund

Eksperternes baggrund

I det følgende har en del af de viden- og holdningspersoner, borgerjuryen har drøftet de nye GM-planter

med, beskrevet deres baggrund for at medvirke i projektet.

Birte Boelt

Jeg er uddannet agronom fra Landbohøjskolen og har siden min kandidateksamen arbejdet med forskning

og forsøg med planteproduktion (korn, industriplanter og frø). Allerede i 2001 blev jeg involveret i

’sameksistensproblematikken’, da jeg sammen med Gösta Kjellsson fra DMU var redaktør på en vidensyntese

omkring konsekvenser af genmodificerede afgrøder på økologisk jordbrug. I 2002 blev jeg medlem

af den danske udredningsgruppe vedrørende sameksistens, og jeg var leder af programkomite for

den første europæiske konference om sameksistens – en konference, som havde ca. 250 deltager fra stort

set alle verdensdele – og som blev holdt i Danmark. Jeg var i 2003 på studierejse til Nordamerika, hvor vi

specielt så på de nordamerikanske erfaringer vedrørende dyrkning af GM-afgrøder, og jeg har efterhånden

deltaget i en del konferencer om emnet. Foruden den akademiske uddannelse har jeg tæt tilknytning

til det praktiske jordbrug.

Bruno Sander Nielsen

Chefkonsulent, Landbrugsraadet. Jeg er uddannet biolog med speciale i jordbrugsøkologi. Jeg har været

gymnasielærer, og har de seneste 15 år været ansat i Landbrugsraadet. Mine primære ansvarsområder er

økologi, bio- og genteknologi samt udnyttelse af jordbrugets potentiale til bioenergi og industrielle nonfood

produkter. Perspektiver og udfordringer i forbindelse med anvendelse af gensplejsede afgrøder har

været et centralt emne i mit arbejde, hvor jeg bidrog til, at erhvervet allerede i 1996 formulerede en samlet

holdning til anvendelse af gensplejsning i landbrugs- og fødevareproduktion. Økologi er et andet af

mine ansvarsområder, hvorfor et afbalanceret syn på fordele og ulemper har været vigtig. Jeg har de senere

år blandt andet været medlem af Kontaktgruppen i forbindelse med formulering af sameksistensstrategien,

og jeg bidrog til udarbejdelsen af den bioteknologiske forskningsstrategi for fødevareområdet

som medlem af skrivegruppen vedr. Forbrugerholdninger, etik og risikovurdering. Jeg er p.t. medlem af

styregruppen for formulering af en bioteknologisk nonfood forskningsstrategi.

Carsten Suhr Jacobsen

Carsten Suhr Jacobsen er født i 1962 og uddannet agronom fra KVL i 1987, med speciale om udvaskning af

Atrazin fra gårdspladser, jernbane områder mm. Jeg har lavet min Ph.D. grad ved Danmarks Miljøundersøgelser

om risikovurdering af gensplejsede bakterier i jord, effekter på naturlige populationer af andre

mikroorganismer mm.

Efter ansættelse ved DMU som forsker med samme område, blev jeg i 1992 ansat ved KVL som adjunkt

med ansvar for undervisning i DNA teknik mm. til bestemmelse af jordbundsmikroorganismer. I 1996

blev jeg ansat ved GEUS som seniorforsker (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse), hvor jeg

har været leder af en række forskningsprojekter.

19


Eksperternes baggrund

I 2002 blev jeg igen tilknyttet KVL som adjungeret professor ved institutterne: Institut for Økologi og

Institut for Grundvidenskab, samtidig med at jeg er ansat ved GEUS.

Min baggrund for deltagelsen som oplægsholder er 15 års forskning i fremmedstoffernes og mikroorganismernes

skæbne i jordmiljøet, gennem de sidste 10 år især rettet mod grundvand. Jeg er fortrolig med

genteknologi og anvender disse teknikker i min egen forskning. Jeg er kritisk overfor skråsikre postulater

om at man kender alle risikofaktorer, vedr. anvendelse af GMO.

Erik Østergaard Jensen

1981: Kandidat i biologi med speciale i plantemolekylærbiologi

1985: Phd grad i plantemolekylærbiologi

1989: Ansat som lektor ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet

2004: Institutleder samme sted

Forskningsinteresse:

Bælgplanters evne til, i samarbejde med bakterier, at omsætte luftens kvælstof til gødning (kvælstoffiksering).

Udvikling af nye organer i planter. Udtryk af humane gener i planter.

Underviser biologer i plantefysiologi

Erling Jelsøe

Lektor, civilingeniør, Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter. Forskning med

relation til fødevareproduktion og forbrugermæssige problemstillinger samt bioteknologi og

genspejsning, særlig hvad angår regulering af bioteknologier samt befolkningens holdning til nye bioteknologier.

Jeg har endvidere interesseret mig mig for, hvordan befolkningen kan inddrages i beslutninger

og debat om ny teknologi, bl.a. i relation til fødevare- og bioteknologi. Underviser på den teknologisksamfundsvidenskabelige

planlæggeruddannelse samt den samfundsvidenskabelig basisuddannelse på

RUC.

Gitte Silberg Poulsen

Jeg er uddannet agronom på Landbohøjskolen og har arbejdet i Miljøministeriet siden 1996. Det er Skov-

og Naturstyrelsen i Miljøministeriet, der behandler ansøgninger om godkendelse til udsætning af gensplejsede

planter. Vi gennemfører en risikovurdering for at finde ud af, om den pågældende gensplejsede

plante kan have uønskede effekter for naturen, miljøet og sundheden. Vi hører også organisationer og

borgere om hver enkelt sag, inden vi udarbejdes et notat om sagen. På baggrund af dette notat bestemmer

miljøministeren, efter at have orienteret Folketinget, om der skal gives godkendelse til en forsøgsudsætning

i Danmark eller hvad Danmark skal mene, hvis der er tale om en EU-markedsføringsansøgning.

Gorm Palmgren

Gorm Palmgren er videnskabsjournalist og uddannet biolog. Han har arbejdet freelance med sit eget firma,

Palmgren kommunikation, siden 2001. De primære arbejdsopgaver er at formidle naturvidenskab for

et bredt publikum i populære artikler, at redigere faglige rapporter samt at udarbejde foldere og hjemme-

20


Eksperternes baggrund

sider, der præsenterer forskningsinstitutioner overfor omverdenen. Gorm Palmgren skriver ofte i Illustreret

Videnskab og er en af deres mest brugte skribenter. Før han blev freelance videnskabsjournalist, har

Gorm Palmgren arbejdet med bioteknologisk forskning i planter. Han har en Ph.D. grad og 10 års international

forskningserfaring indenfor både det private, offentlige samt sektorforskningen.

Gunver Bennekou

Cand.scient, direktør i Danmarks Naturfredningsforening. Da jeg blev uddannet som biolog med miljøkontrol

som speciale, var genetisk manipulation slet ikke på dagsordenen. Jeg har dog altid været meget

engageret i miljøspørgsmål og har også det meste af mit arbejdsliv arbejdet i miljøsektoren, og derfor er

genetisk manipulation slet ikke til at komme uden for. Jeg arbejdede i mange år i miljøstyrelsen, og i

slutningen af 80erne arbejdede jeg i miljøstyrelsens kontor for bioteknologi, som bl.a. udarbejdede den

første genlov, gav tilladelserne til indesluttet anvendelse, forhandlede om EU-direktiver på området mm.

For at få et bedre fagligt fundament deltog jeg i et gensplejsningskursus på Serum Instituttet. Efterfølgende

var jeg i 9 år kontorchef for miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelkontor. Også her var spørgsmål om

GMO til debat bl.a. i forbindelse med den Round-up resistente roe. I knap 5 år har jeg været direktør i

Danmarks Naturfredningsforening. DN har igennem årene været en aktiv og engageret deltager i debatten

om GMOer. En debat som fortsat er vigtig.

Hans Christian Bruun Hansen

Professor i Jordbundsmiljøkemi ved Institut for Grundvidenskab, KVL. 46 år, forstkandidat, ph.d. inden for

geokemi. Beskæftiger sig med landbrugets påvirkning af jordbunden og hvordan det har indflydelse

på jord- og vandkvalitet. I Danmark er 98 % af det vand vi drikker grundvand; jordbruget dækker ca. 70 %

af det danske areal og er derfor den arealanvendelse der har størst betydning for grundvandets kvalitet

m.h.t. indhold af især nitrat og pesticider. Vores forskningsgruppe er de seneste 5 år begyndt at undersøge,

hvorledes jordbunden og grundvandet påvirkes af de naturlige toksiner, som planter og svampe udskilller

- og som også påvirker jorden og drikkevandet. Vi har fundet at et sukkerholdigt

kræftfremkaldende stof (ptaquilosid) der udskilles fra ørnebregne, overføres til jord og hurtigt kan transporteres

til dybere jordlag og til vandmiljøet. Andre stoffer undersøges nu, herunder bl.a. det hallucinogerende

stof thujon, glucosinolater/isothiocyanater fra korsblomstrede (f.eks. raps), stærkt toksiske

Fusariumtoksiner fra svampeangrebet hvede, glucoalkaloider fra kartoffel, det planteproducerede malariemiddel

artimisinin og mange andre. Måske har disse stoffer en langt større indflydelse på jord- og

vandkvaliteten end pesticider; vi ved det ikke da det aldrig tidligere er blevet undersøgt.

Jeg tror at GM-teknologien har et stort potentiale m.h.t. udvikling af planter, der er mere skånsomme for

miljøet og som bruger ressourcer mere effektivt, f.eks. ved at bruge gødningsstoffer som nitrat og

phosphor bedre og ved at mindske planternes vandforbrug. I mit perspektiv er GM-teknologien imidlertid

så kraftfuld og kan føre til så markante ændringer (som ikke tidligere var muligt) at vi skal tænke os

godt om i forbindelse med teknologiudviklingen. Vi skal altså have miljø- og sundhedsmæssige vurderinger

dybt integreret med udviklingen af GM planter.

Hans Løkke

Forskningschef, civ.ing., lic.scient. HL har siden 1990 ledet Afdelingen for Terrestrisk Økologi i Danmarks

Miljøundersøgelser. Afdelingen varetager myndighedernes økologiske risikovurdering af GM-planter og

21


Eksperternes baggrund

bidrager til udarbejdelsen af metoder til undersøgelser i Danmark og EU. Afdelingen udfører forskning på

området og udvikler matematiske modeller til forudsigelse af langtidseffekter. Afdelingen arbejder også

med risikovurdering af pesticider og andre kemiske stoffer som påvirker planter, jord og leddyr, samt

med effekterne af luftforurening. HL har været lektor i økotoksikologi ved Danmarks Tekniske Universitet

og har en mangeårig erfaring med forskning og undersøgelse af kemiske stoffer, planter og økosystemer.

Hans faglige ekspertise dækker et bredt område som er nødvendigt for at kunne håndtere de

komplicerede videnskabelige spørgsmål som er knyttet til GM-planter. Blandt disse er brugen af pesticider,

giftstoffer som dannes i planter, fødekædeeffekter og lægfolks opfattelse af risiko.

Jan Pedersen

Jeg er uddannet agronom med speciale i gensplejsning. Jeg har siden 1986 været ansat til at varetage

risikovurdering af gensplejsede organismer i forbindelse med forskning, produktion og markedsføring.

Risikovurderingen foregår i dag som rådgivning til Fødevarestyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Derudover

medvirker jeg ved risikovurdering af andre nye fødevarer som kræver EU godkendelse. Som led i mit

arbejde har jeg deltaget eller deltager jeg i en række internationale arbejdsgrupper hvor risikovurdering

af gensplejsede og andre nye fødevarer diskuteres og danner retningslinier for vores risikovurdering.

Forskningsmæssigt har jeg deltaget i EU projekter hvor fokus har været på gensplejsede planter, nye test

metoder, analyser til kontrol og risikovurdering.

Mette Meldgaard

Jeg deltager med den viden om og holdning til GMO, som jeg har erhvervet mig gennem mange års engagement

i den økologiske bevægelse. Herunder ansættelse som politisk og international medarbejder i

Økologisk Landsforening (1998-2004), I den periode sad jeg i Erhvervsministeriets Biotik udvalg og Fødevareministeriets

kontaktudvalg omkring GMO sameksistensloven. Desuden har jeg deltaget i de europæiske

økologers arbejde på at opnå en fælles indstilling til GMO og sameksistens politikken. Ved min

deltagelse i debatpanelet repræsenterer jeg ingen specifikke organisationer, men min egen holdning

baseret de mange års arbejde med problemstillingerne. Jeg er uddannet gartner og Cand. Oecon.

Morten Dige

Morten Dige er ph.d., adjunkt ved Institut for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet.

Min baggrund for at deltage er en mangeårig interesse i og beskæftigelse med praktisk etik, især de etiske

spørgsmål, der følger i kølvandet på den medicinske og bioteknologiske udvikling.

http://www.hum.au.dk/filosofi/filmd/home.htm

Per Kølster

Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Praktisk Økologi, og har på foreningens vegne og i samarbejde

med Økologisk Landsforening m.fl. besvaret høringer og deltaget i forskelligt omkring GMO. Er supplerende

medlem i Det Rådgivende Fødevareudvalg (Familieministeriet) for Økologisk Landsforeningen og

medlem af Mælkeafgiftsfonden, hvor jeg repræsenterer Forbrugerrådet.

22


Eksperternes baggrund

Peter Ulvskov

Peter Ulvskov er ansat i DJF og er adjungeret professor i plantebiologi ved KVL. Hans forskningsindsats

drejer sig om planternes cellevægge og de kulhydrater væggene er opbygget af, og finder sted indenfor

rammerne af det Grundforskninsfondstøttede Center for Molekylær Plantefysiologi. De anvendelsesmæssige

aspekter omfatter bla metoder til forhindring af frøtab og frøspredning i transgene raps, samt

anvendelsen af transgene kartofler til produktion af komplekse kulhydrater med medicotekniske anvendelser.

Arbejdet foregår i et internationalt netværk og arbejdet med frøspredning har modtaget EU-støtte,

mens de medicotekniske perspektiver nu støttes af EU's nanoteknologiprogram og de mere grundvidenskabelige

aspekter af et EU-training network. Peter Ulvskov underviser i bioteknologisk patentering på

KVL.

Preben Bach Holm

Preben Bach Holm er forskningsprofessor ved Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Genetik og Bioteknologi,

Forskningscenter Flakkebjergs og leder en forskergruppe indenfor plantebiotek-nologi. Gruppens

forskningsindsats er primært rettet mod at opnå en bedre forståelse af foder-kvalitet i de primære danske

foderafgrøder: byg, hvede, rajgræs og majs samt via konventionel forædling og gensplejsning at vurdere

mulighederne for at frembringe nye sorter med forbedrede fodringsmæssige egenskaber. En bedre udnyttelse

af foderets indholdsstoffer såsom fosfor, aminosyrer, mineraler og cellevægge vil dels have betydning

for produktivitet og husdyrsundhed men også føre til en reduktion af landbrugets miljøbelastning

med fosfor og kvælstof. Denne husdyrernærings forskning er også særdeles relevant for forståelsen af

human ernæring og gruppen deltager i flere internationale samarbejder rettet mod at forbedre tilgængeligheden

af primært jern og zink i basale fødevarer.

Rikke Bagger Jørgensen

Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker, Forskningscenter Risø. Udannet plantebiolog fra Københavns Universitet.

Har arbejdet med slægtskab mellem dyrkede og vilde planter, med traditionel planteforædling,

med gensplejsning og regulering af gensplejsede planter. Har nu forskningsprojekter inden for økologisk

risikovurdering af gensplejsede planter; projekterne fokuserer især på spredning af gener.

Rikke Lundsgaard

Agronom. Ansat som landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforeing i 8 år.

Min baggrund er i det økologiske jordbrug, hvor jeg har været konsulent i 9 år og involveret på ledelsesnieveau

i IFOAM, den internationale økologiske paraplyorganisation.

GMO er for mig langt hen ad vejen en unødvendighed. I hvert fald når vi taler om udsætning, altså dyrkning

af planter med forskellige egenskaber. Lige siden man har kendt til de muligheder, der ligger i at

splejse egenskaber ind i andre organismer, har man haft umådeligt store forventninger til, hvad det kunne

føre til. Produkterne er blevet oversolgt og det har skadet GMO'ernes omdømme, fordi man ikke har

kunnet leve op til det lovede. Desuden har der været for mange grå områder, hvor ansvarlige firmaer har

været lidt for klodsede i deres håndtering af gensplejset materiale.

23


Eksperternes baggrund

Når det gælder de nye typer afgrøder, skal der, set fra Danmarks Naturfredningsforenings sysnpunkt

være særdeles store fordele i et nyt produkt for, at vi skal støtte kommerciel dyrkning af det i Danmark.

Der skal så at sige ikke være alternative platforme for produktets fremstilling.

Der er stadig for mange usikkerheder og for mange uigennemtænkte processer, både i dyrkning, håndtering

og forarbejdning til, at vi betragter GM-afgrøderne som tilstrækkeligt sikre og tilstrækkeligt interessante

til få dem ud på markerne.

Selvfølgelig er vi ikke kategoriske i vores afvisning. Men indtil nu stiller vi os på de tvivlendes hold.

Sven B. Andersen

Jeg har en baggrund først som blomstergartner, siden som hortonom og forsker i planteforædling. Under

min mangeårige ansættelse på KVL, Landbohøjskolen har jeg opnået lang forskningserfaring indenfor

forædling af både prydplanter, grønsager og landbrugsafgrøder, oftest i brydningsfeltet mellem de nye

teknikker og den etablerede traditionelle forædling.

Søren A. Mikkelsen

Søren A. Mikkelsen er vicedirektør ved Danmarks JordbrugsForskning. Han er uddannet som cand.agro.

fra Landbohøjskolen (1979) og PhD. (1985). Han har arbejdet inden for et bredt felt på området jordbrug

og miljø, herunder jordbrugemeteorologi, planteproduktion og miljø og næringsstofbalancer.

Siden 2002 har han været formand for udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellem genetisk

modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Han har i den forbindelse præsenteret det danske

arbejde i diverse internationale sammenhænge og var initiativtager til konferencen GMCC-03, The 1st

European Conference on the CO-existence of Genetically Modified Crops with Conventional and Organic

Crops.

Torben Vilsgaard

Incuba har investeret i det danske selskab Cobento Biotech, der anvender genmodificerede planter til

fremstilling af rekombinante proteiner, som kan anvendes indenfor dels diagnostik og dels indenfor terapi

af patienter med vitamin B12 mangel. Torben Vilsgaard har siden 1992 været bestyrelsesmedlem i

selskabet.

Endvidere har Torben Vilsgaard foretaget vurdering af flere forretningsplaner hvor selskabet fokuserer

mod produkter produceret af genmodificerede organismer, eller anvender organismerne direkte. Eksempelvis

kan nævnes Aresa der anvender farveskift af genmodificerede planter til sporing af landminer.

I hvert enkelt tilfælde er der naturligvis tale om en grundig selskabsanalyse med et særdeles stort fokus

på de etiske, miljømæssige og politiske aspekter.

24


Program for borgerjurydagene

Program for borgerjurydagene

Torsdag d. 28. april Dag 2 – fredag d. 29. april Dag 3 – Lørdag d. 30. april Dag 4 – Søndag d. 1. maj Dag 5 – mandag d. 2. maj

Anvendelsesområder

Miljø / Sundhed

Holdninger til GM planter Borgerjuryens afslutnings-

9.15 – 9.35 Medicinproducerende

GM-planter

v/ Erik Østergaard Jensen, Molekylærbiologisk

Institut, Århus

9.00 – 9.15 Konsekvenser for naturen Medicin, v/Erik Østergaard

v/ Hans Løkke, Danmarks Miljøun- Jensen, Molekylærbiologisk

dersøgelser

Institut, Århus universitet

Industriel anvendelse, v/ Prekonference

på Christiansborg

8.30 – 9.30 Slutdokument

universitet

9.15– 9.30 Sameksistens

v/ Birte Boelt, Danmarks Jordbrugs-

9.35 – 10.00 Spørgsmål fra Borger- Forskning

juryenben

Bach Holm, Danmarks

JordbrugsForskning

Prydplanter, v/ Sven Bode

Andersen, Institut For Jord-

ligger fremme til læsning

9.30 – 9.40 indledning v.

Mette Seier Helms, ordstyrer.

9.30 – 10.30 Spørgsmål og debat brugsvidenskab KVL

9.40 – 10.15 præsentation af

vurderinger v. borgerjury

13.00 – 15.00 Introduktion

til projektet

og borgerjurydagene

mm.

15.30 – 17.15 Introduktion

til gensplejsede

planter og

spørgsmål til introduktionsmateriale

v/ Gorm Palmgren,

videnskabsjournalist

17.15 – 18.30

Øvelse i at skrive

slutdokument

10.00 – 10.20 GM-planter, der

producerer enzymer, stivelse og

plastic

v/ Preben Bach Holm, Danmarks

JordbrugsForskning

10.20 – 10.45 Spørgsmål fra Borgerjuryen

10.45 – 11.00 Pause

11.00 – 11.20 Prydplanter og

planter til rekreative formål

v/ Sven Bode Andersen, Institut

For Jordbrugsvidenskab KVL

11.20 – 12.00 Spørgsmål fra Borgerjuryen

13.00 – 14.00 Opsamling

Borgerne skriver argumenter

14.00 – 14.30 Etik

v/ Morten Dige, Afdeling for

Filosofi Aarhus Universitet

14.30 – 14.50 Pause

Erhverv & Økonomi

14.50 – 15.00 Landbrug

v/ Bruno Sander Nielsen, Landbrugsraadet

15.00 – 15.10 Industri

v/ Klaus K Nielsen, DLF Trifolium

15.10 – 16.10 Spørgsmål og debat

I debatpanelet sidder;

Erling Jelsøe, Teksam, RUC

Camilla Udsen, Forbrugerrådet

Per Kølster, Landsforeningen

Praktisk Økologi

Torben Vilsgaard, Incuba Venture

16.10 – 16.30 Pause

16.30 – 18.30 Opsamling

Borgerne skriver slutdokument

10.30 – 10.45 Jord og vandforurening

v/ Carsten Suhr Jacobsen, Danmarks

og Grønlands Geologiske Undersøgelse

10.45 – 11.00 Sundhed – Indvirkning

på mennesker

v/ Jan Pedersen, Danmarks Fødevareforskning

11.00 – 12.00 Spørgsmål og debat

I debatpanelet sidder;

Peter Ulvskov, Bioteknologigruppen

Camilla Udsen, forbrugerrådet

Mette Meldgaard, tidl. Økologisk

Landsforening

13.00 – 14.00 Opsamling

Borgerne skriver argumenter

Lovgivning, regulering og forvaltning

14.00 – 14.15

v/ Gitte Silberg Poulsen, Skov- og

Naturstyrelsen

14.15 – 14.30 Risikovurderinger

v/ Jan Pedersen , Danmarks Fødevareforskning

14.30 – 14.40 Miljøorganisations

vurdering og holdning til loven

v/Dan Belusa, Greenpeace

14.40 – 14.50 Industriens vurdering

og holdning til loven v/ Ole Linnet

Juul, Fødevareindustrien, Dansk

Industri

14.50 – 15.10 Pause

15.10 – 16.00 Spørgsmål fra Borgerjuryen

og debat

16.00 – 18.30 Opsamling

Borgerne skriver slutdokument

9.30- 9.35 Erling Jelsøe, RUC

9.35- 9.40 Finn Okkels, POALIS

9.40- 9.45 Rikke Bagger Jørgensen,

Risø

10.00- 10.05 Rikke Lundsgaard,

Danmarks Naturfredningsforening

10.05- 10.10 Søren A Mikkelsen,

Danmarks JordbrugsForskning

10.10 – 11.30 Debat og diskussion

11.30 – 12.00 Pause

13.00-00.00 Opsamling

Borgerne skriver argumenter.

Afstemning

10.15 - 11.15 Kommentar fra

Folketingsmedlemmer til

slutdokumentet v/

Torsten Schack Pedersen (V)

Mette Gjerskov (S)

Christian Wedell-Neergaard

(K)

Martin Lidegaard (RV)

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Per Clausen (EL)

Debat og spørgsmål

11.15 – 11.45 Kaffepause

11.45 – 12.30 Kommentar fra

aktører til slutdokumentet v/

Bent Claudi Lassen, Landbrugsraadet

Klaus K Nielsen, Industrien

Gunver Bennekou, Danmarks

Natufredningsforening

Camilla Udsen, Forbrugerrådet

Debat og spørgsmål

12.30 – 13.00 Reception for

borgerjury,

eksperter, folketingsmedlemmer,

aktører, presse

13.00 – 15.30 Frokost

25


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Skriftlige indlæg og præsentationer fra

oplægsholderne på borgerjurydagene

27


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Medicinproducerende GM-planter

Af Erik Østergaard Jensen

Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet

Hvorvidt Danmark ønsker at dyrke planter med medicin eller ej vil nok ikke påvirke den globale tilgængelighed

af medicinske produkter.

Det er nok heller ikke sandsynligt, at Danmark vil komme til at lægge jord til planter, der udviklet i udlandet.

Hvis der skal dyrkes planter til medicinfremstilling i Danmark, skulle det derfor være på basis af danske

virksomheder, og fordi Danmark kan se et stort potentiale i dette område.

Bioteknologisk medicin

De fleste medicinske præparater er relativt simple stoffer, der er lavet ved hjælp af kemiske processer.

Medicin baseret på proteiner kan ikke laves ved kemiske reaktioner og disse stoffer blev tidligere udvundet

fra dyr (insulin fra gris) eller mennesker (blødermedicin fra blodplasma). Protein udvundet fra dyr er

ikke identisk med det humane produkt, og blodplasma som kilde giver fx store begrænsninger i udbyttet

og en høj pris.

I 1982 sker der en revolution indenfor medicinproduktionen, idet en bakterie ved hjælp af gensplejsning

blev bragt til at producere humant insulin. Dette stof blev lavet på basis af et menneske insulin gen

(DNA), og ved hjælp af cellens maskineri oversættes genet til en kæde af aminosyrer, et protein. Da koden,

der oversætter DNA til protein er ens for alle organismer, kan man indsætte et menneske-gen i en

bakterie eller gærcelle og få lavet det humane protein, der svarer til det indsatte gen. Både gær og bakterier

kan relativt nemt dyrkes i store tanke, og det er derfor muligt at lave store mængder af det ønskede

produkt.

Medicin baseret på genteknologi kaldes bioteknologisk medicin.

Andelen af bioteknologisk medicin er stødt stigende fra ingen ting i begyndelsen af firserne til 9% af

markedet i 2001, 15 % i 2004 og forventes at nå mindst 25% i 2010. Mere end 50 nye produkter er under

den sidste kliniske afprøvning, før de kan frigives, et par hundrede produkter er i tidlige afprøvningsfaser,

og mere end 1000 produkter er på tegnebordet. Et af de mest ekspanderende områder er antistoffer.

En stor del af de bioteknologiske produkter, der er kommet eller vil komme på markedet kan dog ikke

laves i gær eller bakterier. Årsagen til dette skal søges i, at et protein ikke kun er en række af aminosyrer,

men aminosyrekæderne har en speciel 3-dimensionel struktur. Aminosyrekæden kan være bundet kemisk

sammen med nogle svovlbroer, og der kan være fastgjort nogle specielle sukkermolekyler på bestemte

aminosyrer. Ovenstående punkter kan være af stor betydning for proteinets funktion. Dette

gælder fxfor visse antistoffer.

Bakterier kan slet ikke sætte sukkermolekyler på proteiner og kan ikke forme svovlbroer. Gær kan sætte

sukkermolekyler på proteinerne, men de er meget forskellige fra menneskets sukkermolekyler. Både gær

og bakterier har svært ved samle fremmede proteinerne i den korrekte 3-dimensionelle opbygning.

Til at fremstille de vanskelige proteiner benyttes der i dag hovedsageligt nogle hamsterceller, der dyrkes

under yderst kontrollerede forhold i flasker med næringsmedium, hvilket er meget ressourcekrævende

og dyrt.

28


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Problemstilling

Den rivende udvikling af bioteknologisk medicin har vist, at de medicintyper, der kræver dyreceller i

produktionen har svært ved at imødekomme efterspørgslen. Et eksempel er Enbrel, der har vist sig særdeles

effektiv mod mange typer leddegigt. I øjeblikket behandles langt fra alle de personer, som kunne have

glæde af produktet, da produktionen på verdensplan er begrænset. Bl.a på grund af de høje produktionsomkostninger

er prisen for en behandling – i dette eksempel ca. 100.000 kr pr. år pr. patient - også en

begrænsende faktor. Da der forventes en række nye produkter i den nærmeste fremtid, vil det kun gøre

problemerne værre.

Der findes proteiner, herunder antistoffer, der udskilles i fx mundhulen, der slet ikke kan produceres ved

hjælp af de nuværende produktionssystemer.

Teknologi

Gensplejsning af planter har været muligt i mere end 20 år, og nu er det muligt at gensplejse stort set alle

planter. Genet, der indsættes i planten, kan komme fra hvilken som helst kilde fx bakterier, andre planter

eller mennesker. De kontrolenheder, der fortæller, hvor og hvornår genet skal oversættes til protein, skal

dog være af planteoprindelse.

Det er således muligt at indsætte menneskegener i planter og dermed få planterne til at lave menneskelignende

produkter, der kan anvendes som medicin på helt tilsvarende vis, som det i øjeblikket sker med

fx hamster celler.

Man kan til hver en tid undersøge de gensplejsede plante for tilstedeværelsen af det indsatte fremmede

gen og hermed sikre sig, at der ikke er sket fejl i produktionen. Skulle der være mistanke om en eventuel

opblanding i ikke-gensplejsede afgrøder, kan dette ligeledes undersøges.

Der vil naturligvis være fokus på, at planter der producerer medicin, ikke spreder sig til omgivelserne –

enten direkte eller ved at krydse med vilde slægtninge. Tilsvarende vil der være opmærksomhed om, at

de gensplejsede planter kan påvirke omgivelserne gennem jorden eller som fødeemne for dyr. Gennem

den store viden, der er opnået om planters molekylærbiologi, vil det være muligt at designe produktionsplanter,

der kan minimere ovennævnte risici ved fx at kontrollere blomstring og begrænse produktet til

bestemte dele af planten.

Status

Der er flere hundrede forskningsgrupper verden over, der arbejder med forskellige aspekter af medicinproducerende

gensplejsede planter – et forskningsområde som går helt tilbage til slutningen af 80’erne,

hvor de første eksempler på humane antistoffer i planter blev offentliggjort.

I øjeblikket er der verden over ca. 50 firmaer, hvoraf ca. halvdelen er mere seriøse, som arbejder på at

udvikle kommercielle medicinske produkter. Det er typisk små eller mellemstore virksomheder, der satser

på at udvikle produkter, som de har et indgående kendskab til. Med det formål at bringe deres produkter

på markedet har flere virksomheder indledt kliniske undersøgelser af deres produkter. I det

følgende er anført de firmaer, hvis produkter er tættest på markedet:

Meristem fra Frankrig har to produkter i kliniske afprøvninger. Det der er nået længst er en lipase fra

maven som laves i majs. Det produkt skal hjælpe patienter med cystisk fibrose med at optage fedtstoffer.

I øjeblikket udvindes produktet fra svinemavesaft, men det er svært at dosere og virker kun på et begrænset

antal.

Planet Biotechnology fra USA har to produkter i klinisk afprøvning. Begge produkter er en speciel type

antistoffer (sekretoriske), som udskilles af cellerne til fx mundhulen. Disse stoffer har vist sig særdeles

vanskelige at lave i andre systemer, da det er et meget komplekse molekyler, der består af flere sammen-

29


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

bundne proteiner. Med tobak som udgangspunkt er det lykkedes at lave et aktivt antistof rettet mod den

bakterie, der forårsager karies. Forsøg har vist at tilstedeværelsen af dette stof drastisk reducerer kariesangreb.

Et andet antistof er rettet mod de områder i slimhinden, hvor forkølelsesviruset rhinovirus trænger ind i

kroppen. Hermed reduceres infektionen væsentligt.

Prodigene fra USA har lavet en oral vaccine mod diarré. Sygdommen forårsages af en infektion med en

bestemt type kolibakterie. Vaccinen er lavet ved at overføre et gen fra Escherichia coli, der koder for proteinet

kaldet ”labile toxin B subunit (LT-B)” til majs.

Large Scale Biology fra USA anvender ikke genmodificerede planter som udgangspunkt, men indsætter de

fremmede gener i en plantevirus, som efterfølgende bruges til at inficere normale planter. Denne teknologi

gør det muligt at få lavet mange forskellige produkter på kort tid, da det er nemmere at gensplejse et

virus end en plante. Produktionskapaciteten er dog begrænset i dette system. Systemet bruges til at lave

”personlige” vacciner mod Non-Hodgkin’s lymphoma kræft – en kræftform der varierer i udtryk fra patient

til patient. Grundet produktionsmetoden kan der inden for uger laves en vaccine, der er rettet mod en

speciel patient.

Cobento Biotech fra Danmark producerer proteinet ”intrinsic faktor”, der hos raske mennesker laves i

mavesækken, hvor det binder det vitamin B12, vi får gennem føden og transporterer det ind i kroppen.

Mange ældre mennesker har en nedsat produktion af intrinsic faktor og får dermed B12-mangel. Proteinet

indgår også i den undersøgelse der foretages, når en patient undersøges for B12-mangel hos lægen.

Genet, der koder for proteinet, er indsat i gåsemad og kartoffel. Gåsemaden dyrkes i drivhuse, og kartoflen

er ligeledes planlagt dyrket under indesluttede forhold. Den kartoffel, der vil blive anvendt til produktionen,

er en speciel sort, som ikke blomstrer i nord-europa. Da planter ikke indeholder B12, vil den

planteproducerede intrinsic faktor være fri for B12.

I alle ovenstående tilfælde foregår oprensningen af de planteproducerede proteiner i samme firma som

dyrker planterne. Det er nok også forventeligt, at der i fremtiden vil være denne tætte binding mellem

dyrkning og produktion, da der ligger et stor udviklingsarbejde i at oprense proteinerne.

Danmarks rolle

Danmark står stærkt inden for planteområdet fra forædling til forskning i planters molekylærbiologi. Der

findes en virksomhed i Danmark, der i forhold til udlandet er langt fremme inden for plantebaseret medicinproduktion.

Internationalt set har det vist sig, at området er optimalt for små og mellemstore virksomheder

med et fokuseret forsknings- og produktionsområde. Danmark vil derfor have alle chancer for

at kunne manifestere sig yderligere inden for området, såfremt det ønskes.

Grundet den tætte binding mellem dyrkning og produktion, er det nok ikke forventeligt, at vi kommer til

at dyrke medicinproducerende planter, der er udviklet i udlandet, og ønsker vi denne form for produktion,

må vi derfor selv opdyrke området.

Udvikling af en teknologiplatform

I ovennævnte udenlandske eksempler har man taget udgangspunkt i afgrøder som tobaks- og majsplanter,

der tidligere har været gensplejsede med henblik på at opnå forbedrede dyrkningsvilkår. Der er således

ikke taget specielle forholdsregler med hensyn til at udvikle planter, der producerer medicin.

Skal området udvikles, bør der etableres en produktionsplatform, der i videst muligt omfang tager hensyn

til spredningsrisici, produktets kvalitet og produktets mulighed for at ende i fødekæden. Det kunne

være med udgangspunkt i de kartofler, som Cobento Biotech anvender, der ikke blomstrer her hjemme.

30


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Der kunne også udvikles på andre afgrøder, så blomstringen kommer til at foregå under kontrollerede

forhold.

For at løfte denne opgave vil det være på plads med et nationalt initiativ med inddragelse af relevante

forskningsinstitutioner og virksomheder.

Risici

Spørgsmålet om risici kan deles op i flere punkter:

1. Risiko for at produktet ender op et andet sted end det forventede

2. Risiko for forurening af jord og grundvand

3. Risiko for at produktet spises af dyr og forvolder skade

4. Risiko ved håndtering af plantematerialet

Ad. 1. Det er teknologiske muligt at lave planter, hvorfra der ikke dannes levedygtigt afkom på marken.

Valg af produktionsafgrøde, der ikke har vilde nære slægtninge i naturen vil også være en enkel forholdsregel.

Udarbejdelse af dyrkningsprocedurer herunder rotation kan også minimere spredning.

Ad. 2. Når risici for omgivelserne skal vurderes, bør der tages udgangspunkt i det produkt der fremstilles.

Er produktet allerede til stede i forvejen, er der nok ikke så stor grund til bekymring. Et eksempel er intrinsic

faktor, der tilføres jorden, hver gang der spredes gylle. Generelt må det nok forventes, at aktive

proteiner ikke har en langt levetid i dødt plantevæv eller i jord og derfor ikke udbyder en stor risiko for

jord og grundvand. Der bør i de enkelte tilfælde udvikles analysemetoder til at vurdere tilstedeværelsen

af de planteproducerede humane produkter i forbindelse med en risikovurdering.

Ad 3. Produktets egenskaber bør i høj grad være bestemmende for de forholdsregler, der skal tages for at

forhindre dyr i at spise afgrøderne. Der kan være produkter, som dyrene er udsat for i andre sammenhænge,

eller som ikke med den nuværende viden kan forventes at påvirke dyrene. Her må der gælde et

sæt forholdsregler. Man kunne dog også forestille sig produkter, der ville have en alvorlig effekt på dyrene,

og her må gælde andre forholdsregler, fx. indeslutning i drivhuse

Ad.4. En stor del af de produkter, der vil blive lavet, vil være normale humane proteiner, som skal bruges

på patienter, der af den ene eller anden grund ikke kan lave de pågældende proteiner. Planter med disse

produkter vil ikke umiddelbart udøve nogen risiko, men graden af beskyttelse for de folk, der bearbejder

planterne, må nødvendigvis reflektere produktets farlighed.

31


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

GM-planter til industrielle formål

Af Preben Bach Holm

Resumé:

I det følgende skal jeg forsøge at give nogle overordnede betragtninger vedrørende anvendelsen af genetisk

modificerede planter til industrielle formål, eksempelvis til fremstilling af planter der producerer

bestemte typer af stivelser, olier eller bionedbrydelig plastik eller fremstilling af træer som har et højere

eller lavere indhold af vedstof.

På nuværende tidspunkt anvendes planter og planteprodukter primært som råmaterialer, der efterfølgende

forarbejdes og modificeres til det ønskede produkt. Disse forarbejdningsprocesser er ofte meget

energikrævende og kræver derudover anvendelse af kemikalier og i de senere år i særdeleshed enzymer.

Det har i et vist men ret begrænset omfang været muligt ved hjælp af de gammelkendte forædlingsmetoder

at frembringe sorter med forbedrede egenskaber som industrielt råmateriale. En lang række andre

egenskaber ligger imidlertid uden for den traditionelle forædlings rækkevidde.

Incitamenter

Gensplejsning giver et langt større spektrum af muligheder for at ændre på planters indholdsstoffer og

egenskaber. Landmanden eller skovejeren vil kunne opnå en højere pris ved at dyrke sådanne specialafgrøder

og for forarbejdningsvirksomhederne vil der ligeledes være muligheder for en forbedret økonomi

og konkurrenceevne, reducerede energiudgifter og et mindre forbrug af kemikalier for forarbejdning og

modificering af råvarerne. Samlet set åbnes der mulighed for en lokal og miljøvenlig produktion af kvalitetsprodukter.

En sådan udvikling er særdeles ønskværdig i såvel den industrialiserede del af verden

samt i udviklingslandene. I 2050 forventes den globale befolkning at stabilisere sig på omkring 9 milliarder

mennesker. En forøget indtjening i landbruget vil være en afgørende forudsætning for at løse fattigdomsproblemerne

i en række udviklingslande og forhindre at uvurderlige naturområder inddrages til

dyrkning eller skovhugst. Den hurtige økonomiske vækst især i Asien vil føre til et markant stigning i

behovet for plantebaserede råvarer og energi. I f.eks. EU området vil anvendelse af plantebioteknologi

kunne fremme etableringen af et økonomisk bæredygtigt land- og skovbrug samt give muligheder for

etablering af mere natur via nedlæggelse af landbrugsområder.

Problemer

Dyrkning af gensplejsede planter og træer til industrielle formål vil i langt de fleste tilfælde kun være

lønsom, såfremt planterne dyrkes på friland. Dette stiller en række omfattende krav til dyrkning, høst,

videre håndtering og lokal og international handel samt vurdering af eventuelle sundheds- og miljørisici.

Der skal være mulighed for sameksistens, hvor den enkelte landmand kan vælge at dyrke GM-afgrøder,

konventionelle sorter eller følge en økologisk dyrkningspraksis uden af få sin afgrøde forringet via indblanding

og spredning fra nabomarker. Der skal være sikkerhed for, at de gensplejsede planter ikke vil

kunne sprede sig til nabomarker eller den omgivende natur. Der skal være fuld sporbarhed og adskillelse

af GM planter og afledte produkter fra de konventionelle og de økologiske produkter gennem hele produktionskæden

og eventuelle sundhedsmæssige risici ved GM-produkterne skal vurderes nøje. Hele dette

problemkompleks har været behandlet i EU og dansk regi gennem de sidste syv år og en meget omfattende

lovgivning er ved at være på plads. Landbruget og forarbejdningsindustrien skal ligeledes indstille sig

på betingelser for en sådan produktion. Disse erhverv har imidlertid allerede nu et stort erfaringsgrundlag

at bygge på. En række produktioner, såsom den økologiske produktion er fuldt adskilt gennem hele

produktionskæden og landbruget har i adskillige år dyrket specialprodukter såsom såsæd, der stille lignende

strenge krav til renhed og adskillelse.

32


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

GM-planter, der producerer enzymer, stivelse og plastic

GM planter, der producerer

enzymer, stivelse og plastic

Preben Bach Holm

Danmarks JordbrugsForskning

Afd. for Genetik og Bioteknologi

Borgerjuryen

Nye GM planterny debat”

29 april 2005

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Nye former for stivelse –

Kartofler

Nye former for olier

samt bioplastik - Raps

• Ændret sammensætning

af træ - Poppel

Kartofler og stivelse

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

• Stivelse, isærdeleshed fra kornarterne (ris,

majs og hvede) er den altdominerende

ernæringsmæssige basis for mennesker og

husdyr.

•Udover anvendelse som fødevarer og foder har

stivelse en lang række industrielle anvendelser i

papirindustri, som råstof for fremstilling af

bioethanol og plastic, som fortykningsmiddel

samt for fremstilling af glucosesirup.

• Majs: 39,4 mill t.

• Hvede: 4,1 mill t.

• Kartofler: 2,6 mill t.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Slide 1. Jeg blev oprindelig bedt om at orientere om de

teknologiske muligheder for fremstilling af GM planter,

der producerer enzymer, stivelse og plastic .

Slide 2. Efter aftale med arrangørerne har jeg imidlertid

ændret præsentationen til at omfatte stivelse,

olier og bioplastic samt ændret sammensætning af

træ idet fremstilling af enzymer i planter ved hjælp af

gensplejsning er primært rettet mod foder- eller fødevareformål

Jeg vil særligt lægge fokus på kartofler,

raps og poppel..

Ligeledes er jeg blevet bedt om at give en vurdering af

sundhedsmæssige og miljømæssige risici, erhvervspotentialer

i Danmark, landbrugsmæssig håndtering

samt relatere GM planteproduktion til de allerede

eksisterende alternativer. I den forbindelse vil jeg

gerne understrege, at risikovurdering foregår på en

case-by-case basis, dvs. at man i hvert enkelt tilfælde

vurderer den nye GM egenskab, hvilken plante der

har fået denne egenskab, samt hvor og hvordan den

skal dyrkes. Jeg formoder også at såvel landbrugserhvervet

som industrien vil anlægge en lignende caseby-case

vurdering af det erhvervsmæssige potentiale.

Mine vurderinger af ovenstående skal derfor ikke ses

som en detaljeret faglig vurdering men primært som

stikord og pointer, der evt. vil kunne anvendes af

Borgerjuryen i dens arbejde.

Slide 3. Stivelse er efter cellulose den mest udbredte

plantepolymer og det altdominerende planteråstof

for ernæring af såvel mennesker som husdyr. Derudover

har stivelse og primært majsstivelse en række

industrielle anvendelser. Der sker i øjeblikket en kraftig

udvikling indenfor anvendelsen af stivelse til

bioethanol.

33


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

34

Amylopektin og amylose

Kartofler og stivelse

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

• Kartoffelstivelse er særlig velegnet til fremstilling af

fortykningsmidler, geler og til imprægnering af papir

på grund af:

• Lange amylose molekyler

• Stivelsen har et højt indhold af fosfatgrupper

• Der er en omfattende industriproduktion af

forskellige former for stivelser.

• For at opnå disse stivelsesfraktioner kræves høje

temperaturer, en række kemikalier og til fremstilling af

glucosesirup også enzymer.

Amylogens waxy kartoffel

EH92-527-1

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

• Det svenske firma Amylogen har udviklet en ”waxy”

kartoffel (98% amylopektin og 2% amylose mod de

normale 85% versus 15%)

• Ansøgning om markedsføringsgodkendelse blev

indsendt 1998, men blev stoppet af EU’s moratorium

• Kartoflen er godkendt af de svenske myndigheder i

2004 og er nu indsendt til godkendelse i EU.

• Kartoffelstivelsen er tiltænkt anvendelse i papirindustrien.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Slide 4. Stivelse består af lange kæder af glucosemolekyler,

der enten er uforgrenede (amylose) eller forgrenede

(amylopektin). Stivelsens funktionelle

egenskaber til papirfremstilling eller som fortykningsmiddel

til en lang række andre produkter, inklusive

fødevarer, afhænger af forholdet mellem

amylose og amylopektin.

Slide 5. Kartoffelstivelse er særlig velegnet til disse

industrielle formål bl. a. på grund af at der bundet

fosfatgrupper til amylopektinen. Kornstivelser har et

langt lavere indhold af disse fosfatgrupper. Kartoffelstivelsen

kan ikke umiddelbart anvendes men skal

først nedbrydes til mindre dele, hvorefter de forskellige

komponenter adskilles eller modificeres. De fleste

af disse processer finder sted ved høje temperaturer

og ved anvendelse af forskellige kemikalier som

stærke syrer. For nedbrydning til glucosesirup anvendes

enzymer.

Slide 6 og 7 . Det svenske firma Amylogen har udviklet

en såkaldt waxy kartoffel, hvor stivelsen næsten

udelukkende består af amylopektin, hvilket vil gøre

den velegnet til industrielle formål herunder papirindustrien.

Planten blev udviklet før EU’s moratorium

for godkendelse af markedsføring og er nu genindsendt.

Kartoflen er godkendt af de svenske myndigheder

til industriel anvendelse og foder. Et af kravene

for godkendelse var en detaljeret plan for adskillelse

og sporbarhed af kartoflerne og stivelsesprodukterne

gennem hele produktionskæden.


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Amylogens waxy kartoffel (2)

EH92-527-1

• Kartoflen er af svenskerne godkendt til industrielt

formål samt anvendelse af biprodukter til foder.

• Amylogen har udarbejdet en detaljeret ”Identity

Preservation System” for adskillelse, håndtering

dokumentation og kontrol i alle produktionskædens

led.

Denne kartoffel vil også kunne dyrkes på danske

marker

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Dansk kartoffelmelsproduktion

• Dansk kartoffelproduktion til

industrielle formål er samlet i

tre andelsselskaber med 1.400

andelshavere

• Salget foregår gennem et

fælles salgsselskab, ”Kartoffelmelscentralen”,

der også står

bag fabrikken ”KMC Granules”

• 90% af den danske

kartoffelmelsproduktion

eksporteres.

• Landbrugets Kartoffelfond

driver forædlingsstationen

Vandel

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Kartoffelplantens egenskaber og dyrkning i Danmark

• I Danmark opformers kartofler

næsten udelukkende via

knoldformering og ikke via frø

•Der findes såvel sterile som

frøsættende kartoffelsorter. Kartofler

kan ikke krydse til vilde slægtninge i

Danmark

• Der dyrkes 41.000 ha kartofler i

Danmark, heraf er godt og vel

halvdelen til kartoffelmelsproduktion.

Omkring 1000 ha dyrkes økologisk

• Udvalget for Sameksistens har

anbefalet, at der for GM kartofler

etableres en sikkerhedsafstand på 20

m til nabomarker, dyrkning kun hvert

tredje år, at der udøves god

landmandspraksis samt at

landmanden skal gennemgå et

kursus. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Slide 8. Det er sandsynligt, at denne kartoffel også

kunne være interessant for danske kartoffelmelsproducenter.

Undertegnede er dog ikke bekendt med, at

der fra disse har været nogen udmeldinger. Fjorten

hundrede kartoffelproducenter er samlet som andelshavere

i tre andelsforeninger, der hver driver en

kartoffelmelsfabrik. De tre organisationer har en fælles

salgsorganisation, Kartoffelmelscentralen. Der er

derudover en selvejende fond, Landbrugets Kartoffelfond,

der driver Forædlingsstation Vandel.

Slide 9. Kartoffelplanten har en række egenskaber,

der gør den til en sikker produktionsorganisme for

GM produkter. Man kan således vælge sorter, der ikke

sætter frø, og der er allerede en omfattende sæt af

regler for hvordan man håndterer kartoffeldyrkning

og forhindrer utilsigtet opblanding. I morgen vil Birte

Boelt nærmere beskrive disse regulativer.

35


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

36

Waxy: Sorter med et lavt indhold af amylose

• Der er fremstillet waxy sorter i majs, byg og

Sorghum via selektion af naturligt forekommende

varianter eller induceret ved mutagenese.

• Der er i majs også fremstillet høj amylose linier

• Ved hjælp af genteknologi er det lykkedes at

fremstille

• Waxy kartofler

• Kartofler med et højere indhold af

fosfatgrupper

• Højere indhold af amylose

Samlet vurdering

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Sundhedsmæssig vurdering:

De samme typer stivelse er frembragt i mange andre afgrøder i

mange år eller som et forarbejdet produkt.

Miljømæssig vurdering:

Der er minimale chancer for spredning til nabomarker eller vilde

slægtninge.

Landbrugsmæssig vurdering:

Landbruget har i mange år kunnet håndtere dyrkning af konsum

og stivelseskartofler parallelt

Økonomisk og miljømæssig betydning:

Den nye kartoffel kunne give en højere indtjening og reducere

forbrug af energi og kemikalier til forarbejdning

Rapsolier

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Raps dyrkes primært for sine

olieholdige frø og presseresten kan i

et vist omfang anvendes som foder.

Der dyrkes 122.000 ha med raps i

Danmark, heraf 11.000 til non-food

formål samt ca 1.000 ha økologisk

Raps er vind- og insektbestøver

Raps er ikke dryssefast, men taber en

stor del af sine frø, der kan overleve i

jorden i flere år.

Udvalget for sameksistens anbefaler

dyrkningsintervaller på 8 år og

afstandskrav til nabomarker på 150 –

1.000 m afhængig af sortens

egenskaber

Raps kan udkrydse til vilde arter,

primært agerkål

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Slide 10. Der er så vidt jeg ved ikke frembragt kartofler

ved konventionel forædling der har et så højt amylopektinindhold

som Amylogens GM

stivelseskartoffel. I andre plantearter, og i særdeleshed

i majs, har man imidlertid i adskillige år dyrket

waxy typer samt også linier med et amyloseindhold

på op til 50%. Ved hjælp af gensplejsning er der også

lavet andre typer stivelse i kartofler så som amylopektin

med et højere fosfatindhold og typer med et

højt amylose indhold.

Slide 11. Hvis man skal lave en samlet vurdering –

med forbehold for, at en sådan ligger i regi af de relevante

offentlige myndigheder og erhvervet – synes

der ikke at være større problemer hvad angår en

dansk dyrkning af Amylogens stivelseskartoffel. De

nye typer af stivelse er velkendte fra andre planter,

kartofler er en sikker produktionsorganisme, og der er

i Danmark en omfattende erfaring i parallel dyrkning

af kartofler til konsum og til kartoffelmelsproduktion.

Det er også sandsynligt, at dyrkning af denne kartoffel

vil kunne føre til en bedre indtjening og dermed

sikring af dansk kartoffelmelsproduktion. Der synes

også at være betydelige fordele i form af energibesparelser

og reduktion i anvendelsen af kemikalier.

Slide 12. Det næste emne er olier. I dansk sammenhæng

er raps den primære olieafgrøde. Der har såvel

nationalt som internationalt været en meget omfattende

diskussion om potentielle risici ved dyrkning af

GM raps. Dette skyldes dels, at raps spreder sit pollen

med vinden og med insekter og derved kan overføre

GM egenskaben til nabomarker og dels, at der er flere

vilde planter som raps kan krydse med, i særdeleshed

agerkål. I sit indlæg i morgen vil Birte Boelt ligeledes

beskrive denne problematik.


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Ændring af oliesammensætning

• USA 2003: 116 markforsøg med forskellige

gensplejsede plantearter for ændret oliesammensætning

og 67 for ”oliekvalitet, undervejs eller

afsluttet”

• Der er en meget omfattende forskning i ændring af

fedtsyrer til fødevarer såsom:

• Reduceret indhold af mættede fedtsyrer

• Reduceret indhold af trans-umættede fedtsyrer

• Indhold af omega-3-fedtsyrer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Fedtsyrer til industrielle formål

De industrielt interessant fedtsyrer er med enkelte

undtagelser kortere eller længere end de fedtsyrer, der

anvendes til fødevarer.

Eksempler:

• Linoleninsyre: Hovedkomponent i olier fra hør og bruges primært

til malinger, printerblæk, som additiv til beton etc.

• Oleinsyre: Fortskellige varianter anvendes til fremstilling af nylon,

maling, fernis og som blødgørere i plastik (alternativ til phtalater).

• Laurinsyre: Vaskemidler, shampoo og cremer

• Petroseleninsyre: Fast form ved stuetemperatur

• Erucasyre: Anvendes til fremstilling af nylon og som smøremiddel

Kommerciel dyrkning

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Raps med et højt indhold af laurinsyre (40-65%

(LauricalTM ) dyrkes som et alternativ til palme- og

kokosnødolie, men i et meget begrænset omfang.

Konventionelle sorter med et højt indhold af erucasyre

dyrkes i et væsentligt omfang. Denne dyrkning foregår

efter et regulativ, og med en grænseværdi for indholdet

af erucasyre i andre sorter for anvendelse som foder og

menneskeføde.

Raps blev introduceret som en olie og foderafgrøde i 1940. Omkring 1950

blev man klar over, at erucasyre var skadelig for husdyrene. Efter en

omfattende forædlingsindsats fandt man varianter, der havde et lavt indhold

af såvel erucasyre som en anden skadelig komponent, de såkaldte

glucosinolater.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Slide 13. Internationalt har der været en meget omfattende

forskning med det formål at ændre oliesammensætningen

i raps såvel som i andre

olieafgrøder som sojabønner, hør, solsikker og majs.

En væsentlig del af forskningen har været rettet mod

udvikling af nye spiseolier med bedre sammensætning

set ud fra et sundhedssynspunkt.

Slide14. Der har imidlertid også været stor interesse

for at udvikle nye olier til industrielle formål. Det

drejer sig her primært om korte fedtsyrer som laurinsyrer,

der anvendes til vaskemidler, kosmetik og

shampoo, og som primært findes i olie fra oliepalmen

og kokospalmen. Fedtsyrer af den mellemlange type

anvendes primært til malinger, blødgørere og som

råstof for nylonfremstilling. Meget lange fedtsyrer

som erucasyre er derudover interessante som smøremidler.

Slide 15. Der er i forskningsprojekter udviklet en lang

række planter, herunder raps, med ændret oliesammensætning.

I de fleste tilfælde har der dog ikke været

basis for en kommerciel produktion, primært fordi

indholdet af de ønskede olietyper ikke har været højt

nok. I nogle år var der en vis dyrkning af raps, der

overproducerede laurinsyre, men denne produktion

er så at sige ophørt, sandsynligvis på grund af manglende

økonomisk konkurrenceevne overfor de konventionelle

produkter. Der er derimod en ret

omfattende produktion af raps, der fremstiller erucasyre

og interesse i at opnå et endnu højere indhold af

denne fedtsyre. De første rapssorter havde et højt

indhold af denne syre, men ved hjælp af almindelig

forædling er der opnået et lavt niveau. Jævnlig indtagelse

af erucasyre i dyr, og muligvis også i mennesker,

mistænkes for at kunne forårsage hjertesygdomme.

Der er derfor fastsat en grænseværdi på 5% erucasyre

i spise- og foderolier.

37


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

38

Samlet vurdering

Sundhedsmæssig vurdering:

De forskellige fedtsyrer man forsøger at fremstille eller øge

mængden af findes allerede i andre afgrødeplanter.

Miljømæssig vurdering:

Afgrøderne bør dyrkes med afstandskrav og andre

foranstaltninger som vurderet af myndighederne.

Landbrugsmæssig vurdering:

Landbruget har i mange år kunnet håndtere dyrkning af sorter

med et højt og et lavt indhold af erucasyre

Økonomisk og miljømæssig betydning:

Rapssorter med et ændret fedtsyreindhold vil kunne give en

højere indtjening i landbruget.

Bioplastik

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

• Polyhydroxyalkonater er en gruppe af naturligt forekommende

polyestre, der syntetiseres af en række bakterier som oplagsnæring.

Disse polyestre kan anvendes som plastik med den egenskab,

at de er bionedbrydelige

• En række planter, men primært modelplanten Arabidopsis er

blevet gensplejset for syntese af disse plastikstoffer

• Planten skal indeholde 15-40% bioplastik for at være konkurrencedygtig

med plastiksyntese baseret på plante eller mineralske

olier.

• Det har været muligt at nå op i nærheden af dette niveau ved at

lade syntesen foregå i bladenes grønkorn, men planternes

udvikling hæmmes.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Andre initiativer for produktion af bioplastik

Der foregår en omfattende forskning og udvikling for at anvende

især majsstivelse til produktion af bioplastik evt. koblet til ethanol

fremstilling fra stivelse.

Firmaet Cargill Dow markedfører bioplastiken NatureWorks TM , der

er fremstillet af polylactid

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Slide 16. Problematikken vedrørende fremstillinger af

olier til industribrug ved hjælp af gensplejsning er

særdeles kompleks idet den involverer en række plantearter

og mange forskellige olier. Det kan dog anføres,

at alle disse olier er naturligt forekommende i

forskellige plantearter samt at landbruget og industrien

har mange erfaringer i at holde forskellige

rapsafgrøder adskilt. Incitamentet for dyrkning af

sådanne afgrøder er primært økonomisk samt evt. en

øget uafhængighed af mineralske olier.

Slide 17. Anvendelse af planter til produktion af bionedbrydelig

plastic har været omgærdet af stor interesse

og offentlig bevågenhed. Man har primært

koncentreret sig om de såkaldte polyhydroxyalkonater,

der forekommer naturligt i bakterier. Det har vist

sig muligt at gensplejse planter med bakteriegener og

opnå forbavsende høje koncentrationer af bioplastic, i

særdeleshed hvis syntesen foregår plantens grønkorn,

men det har endnu ikke været muligt at nå et

niveau, der kan sikre en økonomisk rentabel produktion

i konkurrence med plastic fremstillet af stivelse

eller minerals olie.

Slide 18. En række typer af bionedbrydelig plastic er

udviklet fra stivelse og en af typerne – polylactid med

handelsnavnet NatureWorks TM er i kommerciel produktion.


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Samlet vurdering

Sundhedsmæssig vurdering:

?

Miljømæssig vurdering:

Afhængig af hvilken planteart man anvender. Vurdering af

bioplastikens nedbrydning i naturen

Landbrugsmæssig vurdering:

Afhængig af hvilken planteart man anvender?

Økonomisk og miljømæssig betydning:

Bioplastik producerende planter vil kunne give en højere

indtjening og reducere forbrug af energi og kemikalier til

fremstilling

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Ændring af vedstofindhold (lignin)

• De fleste planter og i særdeleshed træer

indbygger vedstof (ligning) i deres cellevægge.

• Vedstof er særdeles vanskeligt at fjerne og det

kræver store mængder kemikalier og vand at

fjerne lignin f.eks ved papirfremstilling.

• Ligning nedsætter fordøjeligheden af f.eks

græsafgrøder.

• Der er også interesse i at forøge ligninindholdet

i træ grundet dettes store brændværdi.

• Der er lykkedes at fremme væksten og reducere

mængden af vedstof, men ikke i det

omfang, der kræves til kommercialisering.

Samlet vurdering

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Sundhedsmæssig vurdering:

Næppe relevant.

Miljømæssig vurdering:

Træpollen kan spredes over meget store afstande. På den anden

side vil træer med mindre vedstof sandsynligvis være mere

udsatte for skadedyrsangreb.

Skovbrugsmæssig vurdering:

?

Økonomisk og miljømæssig betydning:

Træer med mindre vedstof vil kunne give en højere indtjening og

reducere forbrug af energi og kemikalier til forarbejdning. Træer

med højere mængder af vedstof vil give større brændværdi.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Danmarks JordbrugsForskning

Slide 19. En vurdering af GM planter der producerer

bioplastic vil for undertegnede være forbundet med

meget stor usikkerhed da jeg ikke ved noget om de

evt. sundhedsmæssige effekter af bioplastic. Derudover

vil argumentation og incitamentet være den

samme som for GM planter der producerer nye olietyper.

Slide 20. Der har ligeledes været stor interesse for at

udvikle planter, i særdeleshed træer, med et reduceret

indhold af vedstof, idet denne komponent – lignin –

er et stort problem i papirfremstillingsindustrien og

nedsætter fordøjeligheden af foderafgrøder. Der har

også været interesse i at forøge mængden af vedstof,

idet man herved får en højere kalorieværdi ved afbrænding.

Blandt træerne har særlig popler været

anvendt, idet disse er særdeles hurtigt voksende.

Slide 21. Der har endnu ikke på dette område været et

afgørende gennembrud selvom det i enkelte tilfælde

er lykkedes at nedsætte mængden af vedstof og i

stedet få produceret mere cellulose og opnå en hurtigere

vækst. Diskussion omkring GM træer har primært

omhandlet problemerne med spredning af

træpollen, der kan foregå over lange afstande. Derudover

er det usikkert, om GM træer med et reduceret

vedstofindhold vil kunne klare sig under normale

dyrkningsbetingelser.

39


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

40


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

GM-prydplanter

Af Svend Bode Andersen

Medens introduktionen af gensplejsede typer af de store landbrugsafgrøder har afstedkommet betydelig

debat og modstand specielt i Europa, er udviklingen af gensplejsede prydplanter foregået relativt ubemærket.

Det hænger måske sammen med deres mindre økonomiske betydning, hvorfor også kun et par

firmaer for alvor har specialiseret sig i fremstilling af gensplejsede blomster. Gensplejsede græs til golfbaner

er en sidegevinst af arbejdet med ukrudtsmiddelresistens i landbrugsplanterne (soja, majs og raps),

hvor man har genanvendt generne.

Eksemplerne på nye gensplejsede blomster omfatter en vegetativt (rose) og en frøformeret (Petunia) art.

Petunia anvendes i stort omfang som udplantningsplante i potter og kasser og overlever normalt ikke

vinteren i Danmark, men kan sætte frø i haven eller andre steder. Roser er en meget gammel kulturplante,

som har været dyrket i mindst 5000 år. De findes nu som mange forskellige typer, som er resultatet af

sammenkrydsning af forskellige rosearter 1 .

De dyrkes udbredt som haveplanter, til fremstilling af afskårne roser og som potteroser. I modsætning til

Petunia kan mange roser overleve den Danske vinter og blive mange år gamle, men de fleste forædlede

typer sætter kun sjældent frø. Formeringen af roser sker enten ved stiklingeformering eller ved podning

(okulering). En tredje ny type af gensplejset prydplante er golfgræsset krybende hvene, som er en græs

med meget lange udløbere. Den tåler at blive klippet meget tæt (3-5 mm) og danner en meget tæt og jævn

plæne, hvorfor den udbredt anvendes til golf greens. Krybende hvene vil under danske forhold overvintre

og formere sig og den er en stærk krydsbestøver, som kan sprede sine pollen over store afstande og hybridisere

også med en del andre græsarter.

Petunia var oprindelig en modelplante for arbejdet med gensplejsning og der er fremstillet et stort antal

forskellige GMOs, hvor forskellige gener er blevet indsat. De fleste af disse transgene petunia har imidlertid

kun haft videnskabelig interesse, men har været en del af grundlaget for udviklingen. Firmaet Florigene

fra Australien har gået foran i identifikationen og isolering af en lang række gener, som bestemmer

dannelsen af farvepigmenter i Petunia og andre planter 2 . Den første gensplejsede Petunia, som forventedes

at have markedspotentiale var modificeret med et gen fra majs, så den ophobede pigmenter af typen

pelargonidin, hvilket gav den en klar orange farve. Det var imidlertid ikke noget virkeligt fremskridt, da

røde farver i forvejen findes i arten. Endvidere var blomsterfarven ustabil, så der forekom forskellige varianter,

når planter blev opformeret med frø, hvilket ser ud til at skyldes, at planten selv til en vis grad

inaktiverer det nye gen 3 . Mens arbejdet med farvepigmenterne ikke blev nogen større succes i modelplanten

dannede det grundlaget for udviklingen af bl.a. blå nelliker, som findes på markedet i Australien,

Nordamerika og Japan. Indenfor Petunia er der kommet andre gensplejsede typer af arten, som evt kan

vinde frem på markedet, det omfatter bla. typer med større blomsterholdbarhed gennem indsættelse af

gener fra bl.a. Arabidopsis og kål for at nedsætte plantens reaktion på plantehormonet ethylen 4 .

Der er endvidere arbejde med at udvikle mere kompakte typer med reduceret strækningsvækst, så man

ikke behøver af vækstretardere (stråforkorte) dem med kemikalier i produktionen. Arbejdet med Petunia

1 http://www.rdrop.com/~paul/breeding.html

2 http://www.florigene.com/research/research.php

3 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=8202084&dopt=Abstract

4 http://hort.ifas.ufl.edu/floriculture/floriculture_Bio.htm

41


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

har i høj grad dannet model for igangværende arbejde med gensplejsning af en lang række andre prydplanter.

De fleste blå blomsterfarver skyldes ophobning af delphinidinforbindelser i blomsternes kronblade, men

i nogle arter syntetiseres disse forbindelser ikke, f.eks. i rose, gerbera, krysanthemum og nellike og i disse

arter er der aldrig fundet planter med klart blå blomster. Drømmen om at fremstille en blå rose udviklede

sig nærmest til et kapløb, som længe blev anført af firmaet Florigene, for hvem det lykkedes at isolere

nøglegenet for syntesen af delphinidinforbindelser (Flavonoid 3’-5’-hydroxylase) fra Petunia. Det medførte

imidlertid ikke klare blå farver i rose fordi pigmentsyntesen gik i en forkert retning mod andre pigmenter.

Med et samarbejde med Suntora Research, Japan lykkedes det at inaktivere et af de oprindelige

gener i rosens biosyntese, så pigmentdannelsen bliver forskudt mod delphinidin 5 .

Gensplejsningen af den krybende hvene til brug for golfbaner har til formål at lette vedligeholdelsen af

greens. Hvenen har en fantastisk evne til at klare at blive klippet meget kort, men andre græsser (specielt

enårig rapgræs) kan snige sig ind i plænen. Sådanne ukrudtsfænomener kan bekæmpes effektivt med

Roundup, hvis hvenen gennem gensplejsning gøres modstandsdygtig overfor ukrudtsmidlet. Der er til

gensplejsningsarbejdet anvendt de samme genkonstruktioner som bruges i landbrugsafgrøderne og der

er opnået hvener, som tåler ukrudtsmidlet rigtig godt. De nye typer er endnu ikke godkendt til markedsføring

i Nordamerika, men er under afprøvning mange forskellige steder 6 .

Som en stærkt krydsbestøvende græs har ansøgningen om anvendelse af Roundup tolerant hvene skabt

stor debat. Den har i flere undersøgelser vist at kunne sprede sine pollen over store afstande og den krydser

hyppigt med flere andre græsarter 7 . Man kan derfor frygte, at planten, hvis den frigives til dyrkning

mange forskellige steder, hurtigt vil overføre Roundup resistens til andre typer af hvene og til andre

græsser. En sådan spredning af genet vil næppe være et problem uden for dyrkede områder, men hvis

Roundup tolerant græsukrudt får større udbredelse, så kan man ikke mere anvende Roundup som et effektivt

og miljøvenligt middel til generel ukrudtsbekæmpelse.

5 http://www.csiro.au/index.asp?type=blank&id=BlueRose

6 http://www.findarticles.com/p/articles/mi_m0HEJ/is_8_38/ai_106856147/pg_1

7 https://www.turf-seed.com/research/itrc9_3_19.pdf

42


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Nye genmodificerede planter og etik

Af Morten Dige

Jeg vil lægge ud med at sige en smule om etik mere generelt for at give et bud på, hvorfor vi har denne

fornemmelse af at der er noget etisk på spil i forbindelse med genmodifikation. Dernæst vil jeg sige noget

om forskellige etiske tilgangsvinkler og hvordan de ytrer sig i denne debat. Jeg følger her en ret gængs

måde at gøre rede for debatten. Til sidst vil jeg imidlertid forsøge at udvide perspektivet lidt i forhold til

den gængse redegørelse.

Etiske normer er en særlig type af handlingsvejledning. De kan bl.a. skelnes fra retsnormer ved at have en

anden form for sanktion, hvis de brydes. Og de kan skelnes fra normer eller konventioner for skik & brug

ved at de hævdes at være bindende for alle & enhver og ikke bare baseret på ren & skær vedtægt.

De etiske normers formål er at beskytte eller fremme særlige etiske værdier i form af værdifulde ting &

levevæsener og værdifulde handlemønstre & karaktertræk så som omsorg, forhindring af skade & fortræd,

respekt, retfærdighed, selvbestemmelse m.fl.

Nu kan det med værdier hurtigt blive noget meget luftigt og uhåndterligt, fordi værdien ved værdifulde

ting, levevæsener, handlemønstre og karaktertræk jo ikke sådan lader sig iagttage på samme måde som

ting & sager i vore omgivelser. Men her vil jeg skære igennem ved at sige, at værdier kommer ind i verden

i & med at den netop ikke kun består af ting & sager, men også af processer. Nogle ting & sager, især de

levende af slagsen har det med at udvikle sig på bestemte måder og indgå i processer og praksiser, og alt

dette kan foregå mere eller mindre vellykket. Det er på den måde vore begreber om godt og slet, rigtigt og

forkert er forankret i virkeligheden. Når noget er godt er det godt i forhold til en eller anden proces eller

praksis. Når "rettidig omhu" fx næsten altid er en værdi, så skyldes det, at den får processer og praksiser

til at lykkes bedre.

Visse ting siger vi, har en værdi i sig selv. Den humanistiske grundtanke er, at det enkelte menneske har

denne værdi i sig selv, dvs. helt uafhængigt af hvor nyttigt det er for andre mennesker. Mange vil sige, at

også naturen eller biologiske arter og en del ikke-menneskelige biologiske individer og store kunstværker

har en lignende status. Andre etiske værdier knytter sig til processer, der er livsvigtige for disse i-sig-selv

værdifulde ting. Og når vi føler behov for etisk refleksion sker det typisk ud fra en fornemmelse af, at der

er nogle af disse livsvigtige processer, som vi ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på. I den forstand

kan man tale om etikken som "de oversete processers sted".

Når vi har grund til at være særligt etisk opmærksomme på genmanipulation, så skyldes det efter min

mening, at vi jo her netop griber ind i processer, der er livsvigtige for mennesker og evt. andre værdifulde

levevæsener – indgreb, der kan få processerne til at forløbe bedre eller dårligere.

Der har inden for filosofien været to toneangivende teorier om etikken. Langt hen ad vejen har de været

enige om, hvad der kan opfattes som etisk værdifuldt, men uenige om, hvilke handlingsnormer, de giver

anledning til.

1) Nytte-etikken, som er en udgave af konsekvensetikken, hævder, at vi skal fokusere på vore handlingers

konsekvenser for mennesker og andre værdifulde væsener. Det handler om fordele og ulemper,

hvilken nytte hhv. skade der bliver resultatet af at gøre noget, her at modificere planter mhp. medicinske,

industrielle eller dekorative gevinster. Da det aldrig på forhånd ligger fast, hvad der vil være

de samlede fordele og ulemper ved en given teknologi, er nytte-etikken "gradualistisk": konsekvenserne

er altid mere eller mindre gode og det afhænger helt af de konkrete omstændigheder. Derfor må

vi også typisk skulle tage stilling fra sag til sag: i nogle tilfælde vil det samlet set være mere nyttigt

end skadeligt at genmodificere, i andre tilfælde omvendt.

43


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

2) Pligtetikken fokuserer i stedet på handlingens type. Når det at myrde nogen eller at fortælle en løgn

er forkert, så skyldes det, at det er den type af handling, det er, nemlig mord og løgn. I disse tilfælde

skal vi slet ikke begynde at beregne konsekvenserne, men simpelt hen lade være. Tilsvarende er der

visse ting, vi bare skal gøre, fx hjælpe et menneske i nød, elske vore børn og en masse andet. Ofte

henvises der til, at mennesker og visse andre væsener besidder en ukrænkelighed og har et ubetinget

krav på respekt, som udelukker visse handlinger og påbyder andre. Her er der ingen gradbøjninger,

men derimod absolutte kategorier af rigtigt og forkert. Et radikalt synspunkt i forbindelse med genmodificering

går netop ud på, at det altid er forkert at gribe manipulerende ind i ethvert levevæsens

arvemasse. Mindre radikale versioner hævder, at indgreb i menneskets arvemasse er udelukket eller

at visse former for indgreb eller indgreb med bestemte hensigter er udelukket.

Abstrakt set giver både nytte- og pligtetikken en simpel anvisning på, hvad vi skal mene om genmodifikation,

men når vi bevæger os ud i "skala 1:1" bliver det hele meget vanskeligere.

Nytte-etikken har domineret den aktuelle debat, idet den primært har handlet om afvejning af fordele (i

form af bedre og sikrere fremstilling af diverse produkter) over for ulemper (i form af skaderisici).

Men som det også fremgår af jeres introduktionsmateriale er det yderst vanskeligt at komme med kvalificerede

gæt på såvel nyttevirkningen som de forbundne risici. Der har uden tvivl været både løst funderede

utopier og dommedags-scenarier på banen. Man har måttet sande, at gensplejsning langt fra er

nogen simpel klippe-klistre-rutine og på den anden side har man ikke været vidne til akutte skadevirkninger.

Teknologiens effekt på strukturudviklingen i industri og landbrug og på globale magt- og fordelingsforhold

har, så vidt jeg kan se, ikke været særligt fremtrædende i den bredere debat. Det tager jeg op igen til

slut.

En anden vanskelighed med at give klare nytte-etiske svar her, hænger sammen med, at der er mange og

væsensforskellige værdier på spil og stor (også ideologisk) uenighed om, hvordan de skal vægtes i forhold

til hinanden. Et klassisk dilemma, som dette kan give anledning til, er fx når umiddelbare fordele skal

afvejes mod langsigtede/hypotetiske risici.

Der er imidlertid også dem, der mener, at det slet ikke er et spørgsmål om afvejning, fordi der er noget

mere grundlæggende galt med genmodificering end dens mulige skadevirkninger. En fornemmelse, som

jeg gætter på mange kender til i mere eller mindre udtalt grad er, at vi her har at gøre med livets inderste

hemmeligheder og mysterier, som det måske slet ikke tilkommer os at rode med. Ét udtryk for dette er

hævdelsen af, at vi ikke bør lege Gud, at vi, så at sige, ikke bør begynde at rette på det fuldkomne skaberværk.

Det er dog de færreste der tager dette helt bogstaveligt. Og man kan jo med nogen ret spørge om vi ikke

"leger Gud" allerede med mere traditionelle forædlingsteknikker. Er det ikke menneskets natur at tage sin

skæbne i egen hånd – med den amerikanske retsfilosof Ronald Dworkins ord at "lege med ilden og tage

konsekvenserne, fordi alt andet ville være en utilgivelig fejhed over for det ukendte"? Men selv om man

ikke tager det helt bogstaveligt, så findes der en rent verdslig fortolkning af "lege Gud"-indvendingen,

som jeg tror, er vigtig, nemlig den, der maner til en vis ydmyghed over for de vitterligt meget intrikate

processer, vi her griber ind i.

For det første bør vi ikke "lege Gud" ved at tro os alvidende. Al erfaring fra biologi og bioteknologi viser, at

levende væsener har det med at være mere komplicerede og uforudsigelige end umiddelbart antaget. Og

fornemmelsen er her, at vore genteknologiske redskaber er så primitive og stumpe, at vi helt burde lade

være med at bruge dem.

For det andet bør vi måske ikke tiltage os almagt, selv om vi kunne. Nogle vil mene, at naturen så at sige

har en ret til (en vis) integritet (dvs. uberørthed eller uskadthed), fordi den i en eller anden forstand er

fuldkommen som den er og dyrebar i sig selv. Nu er det jo indlysende sådan, at vi på ingen måde i forvejen

lader naturen uberørt, men derfor kan man jo godt mene, at vor indgriben i den bør have en grænse:

at vi ikke går ind og totalplanlægger og designer naturen efter snævre menneskelige interesser. Nok skal

44


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

vi holde husdyr, men ikke på en måde, så dyrenes liv ikke har den fjerneste lighed med det naturlige, frie

liv. Og nok skal vi forædle, men ikke skabe monstre. Jeg mener selv, at indgriben i arvemassen er noget

særligt, fordi disse processer indtil videre netop har haft en integritet. Her har der været noget, man måtte

bøje sig for i manipulationen med naturen. Gen- og nanoteknologi åbner for, at vi heller ikke her længere

behøver spille med på naturens præmisser.

Jeg har her antydet en forklaring på noget af den modstand disse teknologier mødes med. Det rejser en

anden type af pligtetiske argumenter, nemlig hvordan sådanne uenigheder håndteres. Den såkaldte

"samtale-etik" anviser her nogle procedurer for, hvordan gyldige beslutninger kan opnås: at beslutningerne

bygger på åbenhed, indsigt, inddragelse, indflydelse og valgfrihed. Og dette stiller så nogle konkrete

krav i form af fx uafhængig og upartisk oplysning, høringer og demokratisk regulering, mærkning af

modificerede planter og fødevarer og relle valgmuligheder mellem manipulerede og ikke-manipulerede

produkter.

Som nævnt mener jeg de nytte-etiske argumenter i form af en diskussion af (typisk sundhedsmæssige

eller økonomiske) fordele over for risici for skadevirkninger har domineret debatten. Og jeg har også antydet,

at en ensidig fokusering på dette næppe får fat i alle de etiske betænkeligheder, folk nærer. I hvert

fald er den rent nytte-etiske betragtning ledsaget af en instrumentel naturopfattelse – naturen som en

ren & skær resurse for opfyldelse af menneskelige interesser – som de færreste reelt tilslutter sig. De nytte-etikere,

jeg kender, har i hvert fald slet ikke det forhold til deres egen hund. Selv om det på en måde

lyder underligt romantisk, så er det formentlig en meget velforankret overbevisning hos langt de fleste,

at den umanipulerede natur har en sådan egenværdi, som jeg indledningsvis var inde på. Lars Bolund,

som er genetiker på Aarhus Universitet, har udtrykt det smukt således: "… den umanipulerede natur har

en herlighedsværdi, som vi ikke rigtig kan leve uden. Hvis vi – så at sige – asfalterer hele kloden og endda

gør os selv kunstige, så tror jeg, vi render ind i store psykiske vanskeligheder. Vi må huske, at vi er biologiske

væsener, som instinktivt føler, at den umanipulerede natur har en værdi i sig selv og bør beskyttes.

Det er for mig indlysende, at selv den usleste ulv har en meget større herlighedsværdi end den mest prisbelønnede

skødehund." Hidtil har selv gennem-manipulerede organismer haft et inderste "helle" (noget

helligt), som vi trods alt ikke kunne rode med.

Ud over dette mener jeg at en stor del af betænkelighederne knytter sig til den virkning GM-planter vil få

i en verden, som ikke er ideelt retfærdig. Det er den virkelige verden som bekendt ikke. Der er således rejst

spørgsmål om, hvem det er, der reelt kommer til at profitere af GM-planter, om indførelsen af dem medfører,

at vi afskærer os fra andre løsninger på de problemer, de skulle løse og mere overordnet hvad det er

for strukturudviklinger i landbrug og industri (fx i retning af større magt til store multinationale selskaber),

de medvirker til.

Det betyder i en vis forstand, at det egentlig ikke er GM-planterne som sådan, man er betænkelig ved,

men derimod nogle fordelingspolitiske forhold, som måske burde tackles på anden vis end ved at skælde

ud på genteknologien. Jeg vil dog på den anden side hævde, at hvis en teknologi bidrager til en udvikling

eller fastholdelse af nogle forhold, man i forvejen er kritisk over for, så er det på sin plads også at forholde

sig kritisk til teknologien.

45


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Landbrugets synspunkter

Af Bruno Sander Nielsen

Landbruget ser gensplejsning som endnu et redskab i den bioteknologiske værktøjskasse.

Gensplejsning kan sammen med andre bioteknologier forbedre produktionen af fødevarer og foder – og

forøge landbrugets bidrag til at sikre en bæredygtig samfundsudvikling generelt, herunder gennem produktion

af nonfood produkter af høj kvalitet, herunder

· bioenergi og fornybare industrielle nonfood produkter

· prydplanter og planter til rekreative og miljøfremmende formål

· medicin og andre farmaceutiske stoffer produceret af planter og dyr.

GM afgrøder vil finde udbredelse i også europæisk og dansk landbrug. Derfor er det vigtigt at fokusere på,

hvad teknologien ønskes anvendt til og på hvilke betingelser. Landbrugets udgangspunkt for at påbegynde

dyrkning af gensplejsede afgrøder er, at

· de er godkendt på baggrund af en vurdering af risiko i forhold til menneskers og dyrs sundhed og

miljøet

· at de kan dyrkes i sameksistens med øvrige landbrugsafgrøder – eller at der ved fysiske eller biologiske

barrierer sikres en adskillelse

· at der er et marked for produkterne – gerne til en højere pris end der kan fås for traditionelle landbrugsprodukter

– og at der derfor er en samfunds- og forbrugermæssig accept af produktionen.

Det vil være det samlede danske samfund, der opnår nogle fordele ved at investere i en produktion af

højværdiprodukter. For mange produkter såsom medicin vil det blive ganske små arealer og dermed få

landmænd, som kan få en kontraktproduktion. Dyrkning af afgrøder til produktion af stivelse eller andet

til plast, og afgrøder til landskabspleje m.v. vil derimod kunne få et betydeligt arealmæssigt grundlag.

Landbrugsraadet finder derfor det er et meget perspektivrigt område Teknologirådet har sat fokus på med

denne Borgerjury, og det er et godt baggrundsmateriale, der er udarbejdet.

46


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Hvad er konsekvenserne af GM-planter for naturen?

Af Hans Løkke

Resumé:

· GM-planters virkning på miljøet afhænger af planteartens egenskaber, de indsatte egenskaber og

ændringer i dyrkningspraksis i forhold til de tilsvarende ikke-GM-planter. Ændringer i dyrkningspraksis

kan fx være i brugen af pesticider.

· Plantearter som ikke spredes ved krydsning med vilde arter og som i øvrigt ikke spredes til naturen,

indebærer ingen eller ubetydelig risiko for naturen.

· Plantearter, som nemt spredes med frø eller pollen, og som normalt kan etablere sig i naturen kan

indebære miljøproblemer. Det er i disse tilfælde nødvendigt at gennemføre en mere omfattende økologisk

risikovurdering for at fastlægge risikoens størrelse.

· De hyppigst dyrkede og højt forædlede plantearter er dårligt egnede til at etablere sig i naturen (fx

kornsorterne, kartoffel og mange arter af prydplanter).

· Risikoen for spredning af de nye GM-planter er sandsynligvis mindre end fra traditionelt forædlede

planter. Dette hænger sammen med at alle GM-plantesorter skal passere en risikovurdering, der

blandt andet tager hensyn til planternes potentiale for spredning og deres indhold af giftstoffer. Ikke-

GM-planter gennemgår ikke en sådan vurdering.

· Spredning af pollen, som indeholder giftstoffer, kan i værste fald påvirke små bestande af fx truede

sommerfuglearter.

· Spredningen af GM-planter er ikke et problem for naturen når miljøet ikke påvirkes negativt.

· Planter som producerer værdifulde kemiske stoffer, fx til lægemidler, kan dyrkes indesluttet i væksthuse,

således at risikoen for spredning er meget lille.

· Myndighedernes miljømæssige risikovurdering sikrer at ingen GM-planter med kendte, uønskede

effekter på miljøet bliver frigivet.

· Der er i lovgivningen krav om overvågning af dyrkningen af GM-planter. Dette sikrer at eventuelle

ukendte effekter vil kunne blive opdaget og forhindret så tidligt som muligt. Dette gælder ligeledes

kendte effekter som blev tillagt en meget lille sandsynlighed i risikovurderingen.

· Erfaringerne fra overvågning og forskning integreres løbende i den miljø- og naturmæssige risikovurdering

således at dyrkningen af GM-planter kan ske betryggende for samfundet som helhed.

· Det er vigtigt at der til stadighed udføres forskning i virkningen på miljøet og naturen i takt med

udviklingen af nye egenskaber hos GM-planterne. Dette er ikke mindst i virksomhedernes interesse,

da begrænset viden kan medføre at nye plantesorter ikke passerer nåleøjet i risikovurderingen.

47


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Risikovurdering af genmodificerede afgrøder til industriel

anvendelse og produktion af lægemidler

Af Gösta Kjellsson, Morten Strandberg, Christian Damgaard og Hans Løkke

Afdeling for Terrestrisk Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg

Genmodificerede afgrøder til industriel anvendelse og produktion af lægemidler

De nye typer af gensplejsede planter er først lige begyndt at komme på markedet. De kan have mange

forskellige egenskaber. Deres egenskaber og den skala de tænkes dyrket i er med til at bestemme om de

kan/skal dyrkes indesluttet eller ej. Planter som skal producere medikamenter, eller enzymer til industrien

vil oftest blive ansøgt til indesluttet anvendelse. Medens arter som producerer stoffer som i stor skala

skal producere råstoffer til industriformål som hovedregel vil blive søgt godkendt til ikke-indesluttet

anvendelse. Dette gælder fx ansøgningen om godkendelse til dyrkning af “den svenske kartoffel” som har

fået ændret sammensætningen af sit stivelsesindhold således at dens stivelse har forbedrede egenskaber

til papirproduktion. Andre non-food/feed planter kan være prydplanter, som f.eks den violette nellike,

som netop er blevet søgt godkendt til anden anvendelse end dyrkning. Eksempler på ikke indesluttede

non foof/feed planter som kan tænkes ansøgt i fremtiden er insektresistente juletræer og græsser som er

særligt egnede til golfbaner. Begge disse arter kan både have store fordele i det de kan medvirke til at

formindske brugen af pesticider. Men de kan også medføre økologiske problemer. Juletræerne kan have

effekter på andre arter end bladlus enten direkte eller via arter der lever af bladlus. Golfgræsserne vil

kunne sprede sig til områder hvor de er uønskede eller de kan sprede sig til plantesamfund og påvirke

disse.

Økologiske konsekvenser af industriel anvendelse af genmodificerede afgrøder

Produktionen af bioteknologisk designede stoffer er langt fra uproblematisk under dyrkning på åbne

marker. Nogle stoffer vil fx være giftige for visse grupper af dyr og planter. Omfanget af risici vil bl.a.

afhænge af, hvor stoffet er koncentreret i planten (bladmasse, frø eller rodknolde), og om det er muligt

effektivt at holde større dyr ude fra marken. Det må også undersøges, om der bliver frigivet giftstoffer,

når planterne bliver nedbrudt i jorden efter høst. Specielt skal det sikres, at der ikke er øget dødelighed

blandt vigtige dyregrupper i jorden som fx nematoder og springhaler. Derfor skal det undersøges hvor

lang tid det varer at nedbryde det toksiske stof, og hvor lang tid en eventuel giftvirkning varer. Generelle

sikkerhedskrav for at forhindre pollen- og frøspredning skal også overholdes. Det er muligt at formindske

risikoen for at produktionen vil få negative økologiske virkninger kraftigt, hvis planterne dyrkes samlet

og i lille skala.

De miljømæssige problemer ved markproduktion af lægemidler er endnu ikke fuldt klarlagte, da der kun

har været få sager. Det skal frem for alt sikres, at dyr og mennesker ikke kan komme til at fortære planterne,

og at forholdene ved nedbrydning af de lægemiddelholdige planterester i jorden undersøges grundigt,

før de kan anvendes i praksis. For mindre produktion af lægemidler med begrænsede krav til

mængden af biomasse vil de genmodificerede planter i mange tilfælde kunne dyrkes i væksthuse. Dette

vil gøre risikoen meget mindre for at genmodificerede planter spredes og får uheldige konsekvenser for

andre organismer i naturen.

48


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Risikovurdering af genmodificerede planter

Trinvis udsætning af genmodificerede planter: Fra laboratorium til markforsøg

Udsætning af genmodificerede planter skal ifølge ”Lov om miljø og genteknologi” foregå trinvist fra forsøg

i laboratoriet over forsøg i væksthus til forsøgsudsætninger i marken. Den økologiske risikovurdering

udføres af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) på grundlag af oplysninger fra producenten. Hvert enkelt

trin skal vurderes særskilt: Fra udviklingen i laboratoriet og frem til at landmanden kan købe frøene

og dyrke planterne på sin mark og videre til at forbrugeren kan købe genmodificerede fødevarer.

De første undersøgelser foretages i pollentætte klimakamre og væksthuse, hvor de klimatiske, næringsmæssige

og konkurrencemæssige forhold kan kontrolleres. Hvis disse forsøg er forløbet tilfredsstillende,

kan producenten søge om tilladelse til forsøgsudsætning på friland. Hvis myndighederne giver tilladelse,

udføres markforsøg typisk i små, kontrollerede forsøgsparceller. Ideen med den trinvise udsætning er "at

pakke planten langsomt ud", så eventuelt uønskede konsekvenser for miljøet opdages i tide.

Formålet med forsøgsudsætninger er at undersøge, hvordan den genmodificerede plante opfører sig under

realistiske dyrkningsbetingelser og sammenligne resultaterne med, hvordan de tilsvarende ikkegenmodificerede

sorter opfører sig. For de fleste genmodificerede planter vil landbrugsmæssige aspekter

som fx væksthastighed, udbytte og fænologi (tidspunkter for blomstring og frøsætning) være vigtige.

Desuden indgår der – afhængigt af hvilke egenskaber der er blevet genmodificeret – fx undersøgelser af

effektiviteten af sprøjtemidlet (for herbicidresistente genmodificerede planter) eller omfanget af insektangreb

(for insekttolerante genmodificerede planter).

Nogle af disse resultater kan også være nyttige for den økologiske risikovurdering. Fx vil ændringer i

væksthastighed (øget) eller frøspiring/frøoverlevelse måske kunne gøre den genmodificerede plante

mere konkurrencedygtig eller medføre en øget overlevelse uden for selve marken. Her kan forsøgsudsætningerne

give værdifuld information, som i givet fald dog skal følges op med mere detaljerede undersøgelser.

Nogle forsøgsudsætninger bliver også direkte skræddersyede til at kunne teste, om der er økologiske problemer

med den genmodificerede plante. Man har bl.a. i Spanien og Tyskland gennemført omfattende

forsøg med Bt-majs for at undersøge, om der er øget dødelighed i insektgrupper i og omkring marken.

Herhjemme har bl.a. DMU foretaget tilsvarende markforsøg med fokus på jordorganismer som springhaler

og regnorme. Resultaterne fra forsøgsudsætninger og andre undersøgelser kan anvendes til at sikre

miljømæssigt forsvarlige dyrkningsbetingelser, hvis den genmodificerede plante senere skal godkendes

til dyrkning. Forsøgsudsætningen kan resultere i at den nye plante ikke bliver godkendt til dyrkning, hvis

der er fundet miljømæssigt kritiske forhold.

Pollenspredning og sikkerhedsafstande

Mange af vore dyrkede planter er afhængige af insekter til bestøvning. Det gælder fx løg, lucerne og rødkløver.

Især honningbier er vigtige som bestøvere, men vilde bier som humlebier, enlige bier samt fluer

kan også være af betydning. Nogle planter kan klare sig med selvbestøvning eller bestøves via vinden,

hvis insekterne ikke er til stede. Det gælder fx raps. De fleste af kornsorterne, sukker- og bederoer samt

mange træer som fx ædelgran og popler bestøves kun af vinden. Vindbestøvede arter har en stor produktion

af pollen, som kan spredes over lange afstande (flere kilometer). Hovedparten af pollenet vil dog

normalt spredes tæt ved planten. De insektbestøvede planters pollen spredes normalt over meget kortere

afstande, og fordelingen er afhængig af bestøvernes adfærd under fødesøgningen.

Inden for frøavlen opererer landmændene med sikkerhedsafstande mellem markerne for at forhindre

bestøvning med fremmed pollen. Dette er nødvendigt for at få rene sorter. Tilsvarende, men større krav

49


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

vil også gælde for dyrkning af genmodificerede afgrøder. Afstanden er typisk mellem 200 og 500 m for

fremmedbestøvede arter. For selvbestøvede arter er afstandskravene normalt væsentligt lavere.

Ved forsøgsudsætninger eller andre markforsøg med genmodificerede planter kan risikoen for genspredning

formindskes ved:

1. At plante et 5-10 m bredt randbælte rundt om selve forsøgsmarken med genmodificerede planter.

Dette randbælte kan bestå af en samtidigt blomstrende ikke-genmodificeret sort af samme art, som

vil fange de fleste bestøvere. Hvis randbæltet anvendes rundt om en ikke-genmodificeret mark, vil

produktionen af pollen i randbæltet ”fortynde” det genmodificerede pollen fra vindbestøvede arter

(fx raps) og formindske den uønskede fremmedbestøvning med genmodificerede pollen.

2. At fjerne alle krydsningspartnere i et bredt bælte rundt om forsøgs- eller produktionsmarken.

3. At sikre, at der ikke er bistader inden for en radius på 2 km fra marken (specielt ved forsøgsudsætninger).

4. Endelig kan selve spredningen af pollen eller bestøvning fra andre marker forhindres helt, ved at

planterne høstes, eller ved at stokløbere fjernes inden blomstring (fx sukkerroe).

Det afhænger af den konkrete sag hvilke tiltag der vælges for at mindske spredningen til omgivelserne.

Hvis der fx er risiko for at genmodificerede planter eller frø overlever, skal markarealet sprøjtes med et

totalherbicid efter dyrkning.

Afsluttende er det dog vigtigt at slå fast, at spredning af pollen normalt ikke kan forhindres fuldstændigt

ved kommerciel dyrkning af genmodificerede afgrødeplanter på friland.

Myndighedernes risikovurdering

De danske myndigheder, her Skov- og Naturstyrelsen, træffer afgørelse om ansøgninger om forsøgsudsætninger

i Danmark. EU-kommissionen og de øvrige medlemslande orienteres på forhånd, så de har en

mulighed for at fremsende bemærkninger, inden beslutningen træffes. Hvis der gives en tilladelse til

forsøgsudsætning, er der i tilladelsen givet en række vilkår, der skal overholdes, for at forsøgene må udføres.

Hvis vilkårene ikke overholdes, skal Skov- og Naturstyrelsen straks underrettes om dette. Tilsynet

med de danske forsøgsudsætninger har hidtil været udført af amterne, men må forventes at overgå til

kommunen eller staten efter strukturreformen.

Der er i det ny udsætningsdirektiv (90/220/EØF) indført flere bestemmelser der øger sikkerheden ved

dyrkning og anvendelse af genmodificerede afgrøder:

1. Der skal være en eller flere specifikke detektionsmetoder, dvs. genetiske metoder der kan anvendes til

entydigt at påvise én bestemt genmodificeret afgrøde. En påvisning kræver normalt, at der tages

frøprøver fra afgrøden, og at disse analyseres for genmodificeret indhold i laboratoriet.

2. Sække med genmodificerede frø og lignende skal være mærket entydigt, så en eventuel spredningskilde

kan identificeres og producent, distributør eller avler kan pålægges et ansvar i tilfælde af uagtsom

håndtering.

3. Der skal udarbejdes en overvågningsplan for alle nye genmodificerede planter, der skal dyrkes eller

importeres. Formålet med overvågningen er dels at efterprøve, om risikovurderingens konklusioner

var rigtige (specifik overvågning), og at overvåge, om der er uforudsete, uønskede virkninger af den

genmodificerede plante (generel overvågning). Hvad der skal overvåges vil derfor være forskelligt fra

sag til sag. Der skal tages hensyn til både direkte og indirekte samt umiddelbare og forsinkede virkninger

af den konkrete genmodificerede plante. Overvågningsperioden skal være tilstrækkelig lang

til, at alle typer af uønskede konsekvenser kan påvises.

50


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Hvis forsøgsudsætningerne og de sundhedsmæssige undersøgelser ikke tyder på uønskede virkninger

ved anvendelsen af den genmodificerede plante, vil producenten kunne indsende en ansøgning (anmeldelse)

om tilladelse til markedsføring af den genmodificerede plante. Tilladelserne gælder normalt enten

import og videreforarbejdning (til fx dyrefoder eller til fødevarer) eller dyrkning og videreforarbejdning.

Ansøgningerne skal fra 2003 behandles efter det ny udsætningsdirektiv 2001/18/EF og involverer alle

medlemslande i EU. Det skyldes, at en godkendelse betyder tilladelse inden for hele EU, der efter udvidelsen

1. maj 2004 nu omfatter i alt 25 lande.

DMU’s risikovurdering af ansøgninger om tilladelse til import, dyrkning m.m. bliver udført efter et standardiseret

koncept. Først identificeres de egenskaber ved den genmodificerede plante, som kan medføre

uønskede virkninger på miljøet; fx krydsninger med vilde slægtninge eller virkninger på ikkemålorganismer.

Dernæst vurderes de potentielle konsekvenser for miljøet.

Ved risikovurderingen skal der tages hensyn til både de direkte og de indirekte påvirkninger, som kan

være uønskede for miljøet. Der skal i en vurdering af konsekvenserne også indgå overvejelser om eventuelle

langtidsvirkninger på miljøet som fx ændret ukrudtsflora ved dyrkning af herbicidtolerante afgrøder

på grund af ændret herbicidanvendelse. De miljømæssige påvirkninger ved dyrkning af genmodificerede

planter sammenlignes med tilsvarende virkninger af konventionelle afgrøder. Det vil sige, at hvis der

sker et fald i markens biodiversitet (artssammensætning og artsantal), så skal faldet være større end det,

der kendes fra dyrkning af konventionelle sorter af den samme afgrøde, for at den genmodificerede plante

betragtes som en risiko.

Til sidst beregnes sandsynligheden for, at der vil forekomme uønskede virkninger. Dette giver størrelsen

af den miljømæssige risiko for hver identificeret økologisk virkning:

Risiko = miljømæssige konsekvenser × sandsynlighed

Risikoen, der normalt ikke umiddelbart kan kvantificeres i tal, bliver karakteriseret efter forventet omfang

efter skalaen: ingen, ubetydelig, lille, moderat eller stor risiko.

Hvis man vurderer, at der er ubetydelig eller lille risiko for, at den genmodificerede plante har uønskede

virkninger på naturen, vil den normalt kunne godkendes, men under visse forudsætninger. Fx kan det

være en forudsætning, at afgrøden skal overvåges for at se, om der er uønskede virkninger på ikkemålorganismer

(fx øget dødelighed hos planter og dyr) på marken eller de nærmeste omgivelser. Overvågningen

gør det muligt at gribe ind i tide, hvis der skulle opstå uforudsete problemer.

Ved risikovurderingen vurderes sandsynligheden for at der vil forekomme uønskede virkninger på miljøet

samt mennesker og dyrs sundhed, og konsekvenserne hvis de uønskede virkninger sker. Den genmodificerede

plante sammenlignes med den oprindelige umodificerede sort samt andre tilsvarende ikkegenmodificerede

sorter af planten. De uønskede virkninger der er særlig vigtige at holde øje med er:

- Negativ påvirkning af naturlige økosystemer, hvis der sker en spredning af GM-planten selv eller dens

gener.

- Uønskede virkninger på ikke-målorganismer eller fødekæder i forbindelse med dyrkning eller anvendelse.

- Problemer med besværligt ukrudt i marken, der skyldes GM-planten selv eller krydsninger med nærtbeslægtede

arter.

- Problemer med foderanvendelse, der skyldes at GM-planten har dårlig næringsværdi eller indeholder

toksiner .

51


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

- Uønskede sundhedsmæssige konsekvenser, der skyldes at planten eller planteproduktet indholder giftige

eller allergifremkaldende stoffer.

- Sundhedsmæssigt dårligere fødevarer, hvis GM-planten eller planteproduktet har forringet ernæringsmæssig

værdi.

- Forurening af grundvand og overfladevand.

Desuden indgår:

- problemstillinger vedrørende anvendelsen af antibiotikaresistensmarkører – primært de sundhedsmæssige

og landbrugsmæssige aspekter.

- mulighederne for sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og konventionelle eller økologiske

afgrøder.

Resultaterne af DMU’s økologiske risikovurdering sammenfattes i en konklusion, hvor de vigtigste risici

og begrundelser anføres sammen med eventuelle forslag til forebyggende indsatser som fx overvågning

og supplerende dyrkningstiltag. DMU’s konklusioner og forslag indgår derefter i Skov- og Naturstyrelsens

samlede vurdering. DMU’s økologiske risikovurdering af sagerne fra 2003 og 2004 kan ses på:

http://www.dmu.dk/Samfund/Bioteknologi+og+GMO/Gensplejsede+planter

Hvis den samlede risikovurdering identificerer større risici, vil dette normalt medføre, at den genmodificerede

plante ikke kan godkendes og/eller at yderligere oplysninger og videnskabelige undersøgelser er

nødvendige.

Efter vedtagelsen af det ny udsætningsdirektiv er der i løbet af 2003 og 2004 anmeldt i alt 12 nye genmodificerede

planter til markedsføring i EU: syv majs, to raps, en ris, en kartoffel og en bomuld. Heraf var

hovedparten herbicidresistente (glufosinat eller glyfosat) og/eller insektresistente (majs og bomuld).

Foreløbig er kun en ny majs blevet godkendt til import til foderbrug, men producenten har valgt ikke at

bruge godkendelsen.

Konklusionerne af den økologiske, den sundhedsmæssige og den landbrugsmæssige risikovurdering

samt den samlede danske indstilling til de enkelte ansøgninger findes på:

http://www.skovognatur.dk/erhvogadm/biotek/ansoegninger.htm

I de fleste sager har Danmark gjort indsigelser mod en godkendelse, fx begrundet i mangel på valideret

detektionsmetode, risiko for utilsigtet forekomst af genmodificerede frø i konventionel såsæd eller mangel

på overvågning af langsigtede konsekvenser på ikke-målorganismer.

Fremtidsperspektiver

Genmodificering er nu etableret som en almindeligt anvendt metode til at udvikle nye plantesorter til

landbrug og gartneri. Om 10-20 år vil de fleste afgrøder på markerne måske være genmodificerede. De

nye gener og egenskaber, som bliver sat ind, må forventes at være de økonomisk mest interessante for

producenten og landmanden. Dog vil myndighederne formentlig fortsat stoppe enkelte genmodificerede

planter, som vurderes at være risikable for miljøet, landbruget eller menneskers sundhed. Vi vurderer, at

egenskaber som resistens mod insekter fortsat kan være problematiske for miljøet, samt at udviklingen

af flere genmodificerede afgrøder med ændrede indholdsstoffer eller med stresstolerance også vil kræve

opmærksomhed på mulige konsekvenser for ikke-målorganismer og planternes overlevelsesevne. Desuden

vurderer vi, at udviklingen af afgrøder, der via udskillelsen af plantegifte selv er i stand til at bekæmpe

ukrudt (allelopati), kan medføre alvorlige problemer ved spredning til naturlige biotoper. En

mulig udvikling er at myndighederne mere aktivt går ind og støtter bestemte forskningsprojekter med

genmodificerede planter, som har en miljømæssig positiv virkning.

52


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Vi forventer, at muligheden for at producere industrielle produkter i planter ved hjælp af gensplejsning

vil blive benyttet i stor stil. Gensplejsningsteknikken vil blive brugt til produktion af mange non-foodprodukter,

fx medicin, kosmetik, vaske- og rengøringsmidler. Ved hjælp af gensplejsning kan man undgå

en række mellemprodukter i den kemiske industri. Nogle af disse stoffer besidder uheldige egenskaber

(giftige, ætsende, allergene osv.). Denne udvikling forudsætter dog, at det bliver helt klarlagt, hvilke risici

der kan være forbundet med en sådan aktivitet.

53


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Sameksistens

Af Birte Boelt

Danmarks JordbrugsForskning. Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskergruppe Afgrødeøkologi og Produktkvalitet

2. Sameksistens

’Sameksistens’ er samtidig produktion af GM, konventionelle ikke-GM og økologiske afgrøder i en region.

I Europa er det anerkendt, at forbrugeren skal have mulighed for at vælge mellem økologiske, konventionelle

og gen-modificerede afgrøder. Det er også tilkendegivet, at man ønsker at have mulighed for at

udnytte de potentialer udviklingen inden for bioteknologi – herunder anvendelse af genmodificerede

afgrøder har. På samme tid skal det imidlertid sikres, at ingen former for jordbrug afskæres fra fremtidige

udviklingsmuligheder. Herfra stammer begrebet ’sameksistens’.

3. Udredningsgruppen

Blev dannet i juli 2002 med det formål at arbejde med en strategi for sameksistens inklusiv

· Identificere mulige kilder til utilsigtet iblanding

· Vurdere omfang af utilsigtet iblanding

· Foreslå behov for virkemidler for at opretholde sameksistens

Udredningsgruppen er sammensat af medarbejdere med kompetence inden for miljø-undersøgelser,

landbrugsforskning inkl. bioteknologi og økologisk jordbrug, fødevareøkonomi og regulering og kontrol.

Foruden udredningsgruppen blev dannet kontaktgruppen (interessenter fra miljøorganisationer, dansk

landbrug, fødevareindustri mm.) og strategigruppen.

4. Tærskelværdier

For at sikre sameksistens er det nødvendigt at kunne identificere produkterne fra de forskellige produktionsformer

– eksempelvis ved mærkning. Ø-mærket karakteriserer et økologiske produkt, som har gennemgået

en certificeret produktion, i hvilken bl.a. anvendelse af genmodificerede afgrøder ikke er tilladt.

I sommeren 2003 vedtog EU, at produkter med et indhold af genmodificerede afgrøder på mere end 0.9%

skal mærkes ’GMO’.

Der er for øjeblikket ikke fastsat tærskelværdier for indhold af GMO i udsæd!

I biologiske systemer har planter forskellige former for spredning – til sikring af artens udbredelse og

overlevelse. Disse spredningsformer findes også i vores kulturplanter – om end nogle i en vis udstrækning

er blevet reduceret gennem den traditionelle forædling. Planterne spreder deres gener via pollen og

via frø – over ’tid og sted’. Med mindre genmodificerede afgrøder har ændrede reproduktive forhold, vil

de spredes på samme måde som ikke-modificerede afgrøder.

5. Pollenspredning

Fremmedbestøvere er plantearter, hvor befrugtning fortrinsvis sker med pollen fra andre planter inden

for samme art. Nogle arter er fuldstændig afhængige af ’fremmed’ pollen for at opnå befrugtning. For

fremmedsbestøvende arter som eksempelvis raps, majs og græsser gælder, at pollen kan spredes over

store afstande – enten med vinden eller med bestøvende insekter, men jo længere man kommer væk fra

54


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

pollenkilden jo mindre bliver spredningen. For selvbestøvende plantearter sker befrugtning fortrinsvis

med pollen fra samme plante/blomst, og disse arter har ikke samme biologiske mekanismer for pollenspredning.

Selvbestøvende arter er eksempelvis kornarterne byg, havre og hvede.

Pollenspredning er typisk en spredning over afstand.

6. Frøspredning

Frø fra visse plantearter kan overleve i lang tid i jorden. Eksempelvis kan frø af raps og kløver overleve i

op til 20 år i jorden, og dermed kan disse plantearter spredes over tid – dvs. de kan dukke op i sædskiftet,

som dét vi kalder ’spildplanter’, længe efter afgrøden har været dyrket. Nogle plantearter, som eksempelvis

kartoffel, spredes fortrinsvis via vegetative plantedele - for kartoflens vedkommende via rodknolde.

Endvidere kan frø spredes med maskiner, via håndtering og transport.

Frøspredning er typisk en spredning over tid.

7. Virkemidler

· Afstandskrav

· Dyrkningsinterval

· Rengøring af maskiner, lager mm.

· Uddannelse

· Naboinformation

· Trinvis introduktion

Da pollen kan transporteres med vind eller insekter over store afstande kan krydsbestøvning sjældent

undgås, men omfanget kan reduceres betydeligt ved at overholde afstandskrav mellem marker med

samme afgrøde. De afstandskrav, som er nødvendige for at opnå en krydsbestøvning under et givent

niveau, varierer fra art til art og afhænger endvidere af markstørrelse og lokale forhold som eksempelvis

topografi og beplantning.

Planter, som etableres fra frø, overliggere eller rodudløbere fra tidligere dyrkede afgrøder på arealet betegnes

spildplanter. Ved høst er det stort set umuligt at undgå spild, men hvorvidt dette ’spild’ giver ophav

til en ny plante afhænger af plantens biologi som eksempelvis frøenes overlevelse i jord. Reduktion

af spredning af GMO via spildplanter kan opnås ved at opretholde et dyrkningsinterval dvs. et antal

vækstsæsoner fri for afgrøden, inden den igen dyrkes på det pågældende areal. I de mellemliggende

år/afgrøder skal spildplanter bekæmpes, hvilket kan ske ved kemisk eller mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Visse landbrugsmaskiner er stort set umulige at rengøre fuldstændig – som eksempelvis en mejetærsker.

GMO kan ligeledes spredes under transport og håndtering (tørring, rensning etc.). Frø af

GM-afgrøder bør altid transporteres i lukkede containere for at undgå spredning og anlæg til tørring,

rensning og opbevaring bør rengøres omhyggeligt.

Spredning af GMO under håndtering kan undgås under forudsætning af, at der udvises den fornødne

omhu og rettidighed, men denne ’omhu’ vil som regel medføre øgede produktionsomkostninger. Det vil

dog være umuligt at udelukke menneskelige fejl og deraf følgende risiko for spredning.

Landmænd bør have adgang til og tilegne sig den nyeste viden for at undgå utilsigtet spredning af GMO.

Overholdelse af afstandskrav forudsætter en dialog med naboer.

Sameksistens er et meget kompleks emne, og der findes ikke mange stor-skala forsøg, som kan danne

erfaringsgrundlag. Derfor har udredningsgruppen anbefalet, at sameksistens i givet fald introduceres

55


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

med udgangspunkt i de virkemidler, som gruppen foreslår for et kortere åremål og med mulighed for

løbende vurdering og justering af virkemidlerne (trinvis introduktion).

8 og 9 Udredningsgruppens rapport

Eksempel på udredningsgruppens analyse – afgrøde for afgrøde.

Det danske arbejde sluttede ved 1. handelsled – dét man på engelsk kalder ’farm-gate’. Et stort EU-projekt

med fokus på sporbarhed i hele produktionskæden fra ’farm to fork’ er netop igangsat.

10. Gruppens konklusion

Sameksistensloven og den tilknyttede bekendtgørelse følger udredningsgruppens anbefalinger. Udredningsgruppen

konkluderede, at sameksistens ved moderat udbredelse af GM-afgrøder er mulig med de

forudsatte tærskelværdier og ved brug af de foreslåede virkemidler. Men det vil kræve omhu i produktionen

ud over god landmandspraksis. For enkelte afgrøder med fremmedbestøvning og/eller lang levetid af

frø i jorden er der dog undtagelser fra denne hovedregel som nævnt nedenfor.

· For afgrøderne majs, bederoer, kartofler, byg, hvede, triticale, rug, havre, lupin, hestebønne og ærter

vurderer udredningsgruppen således, at man kan sikre sameksistens med den eksisterende tærskelværdi

for fødevarer og foder ved moderat omfang af GM-avl og med de foreslåede virkemidler.

· Ved en omfattende GM-avl af disse afgrøder kan yderligere virkemidler og krav til adskillelse blive

nødvendige.

· For afgrøderne raps, græsser og kløver, der har fremmedbestøvning og/eller lang levetid af frø i jorden,

vurderer udredningsgruppen, at sameksistens vil kræve skærpede virkemidler.

· For følgende afgrøder og produktionssituationer kan gruppen på det nuværende grundlag ikke angive

virkemidler, som kan sikre sameksistens ved de fastsatte eller forudsatte tærskelværdier:

· Frøavl af hybridraps. Dyrkningsarealet af frøavl af hybridraps er meget lille ca. 30 ha.

· Økologisk græsfrøavl ved omfattende dyrkning af GM-græsser.

· Økologisk hvidkløver frøproduktion.

11. Sameksistensloven - verdens første

Der blev i maj/juni 2004 indgået et bredt forlig vedrørende dyrkning af GM-afgrøder!

Lov 9. juni, 2004, Bekendtgørelse 31. marts, 2005 vedrørende dyrkning af GM bederoe, majs og kartofler.

Sameksistensloven omhandler dyrkning af godkendte GM-afgrøder – dvs. at den udførte risikoanalyse

ikke har fundet disse afgrøder sundheds- og miljøskadelige.

12. Sameksistensloven

Danmark har indført et regelsæt til sikring af sameksistens. I dette regelsæt er beskrevet, hvorledes

spredning af gener kan reduceres henholdsvis under dyrkning og under håndtering af det høstede produkt.

Det danske regelsæt bygger på uddannelse af GM-dyrkeren og de personer, som håndterer GMprodukter,

information til og kommunikation mellem naboer.

Danmark er det første land i verden, som har indført retningslinier til sikring af sameksistens inden

dyrkning af GM-afgrøder introduceres. Derfor kan de nordamerikanske erfaringer ikke overføres til danske

forhold.

56


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

13. Uafklarede spørgsmål

Udsæd - frø

Frø er udganspunktet for planteproduktion. Trods alle anstrengelser vil der ske en spredning af gener

(inkl. GMO) gennem planteproduktionen. Derfor skal indhold af GMO i udsæd være mindre end kravet til

produktet. En forudsætning for imødekommelse af tærskelværdier er, at GMO-fri udsæd eller udsæd med

et meget lavt indhold af GMO er tilgængeligt.

Udsædsproduktion er ofte koncentreret i bestemte områder. Eksempelvis foregår produktion af roefrø i

Italien og Frankrig, og 80% af EU’s produktion af hvidkløverfrø er placeret i Danmark, medens produktion

af udsæd af korn (byg) strækker sig fra Finland til Italien.

Derfor vil sikring af udsæd med lavt eller ingen indhold af GMO for en række afgrøder være et europæisk/internationalt

anliggende, og derfor er det beklageligt, at man indtil nu ikke har kunnet nå til enighed

herom.

14. Konklusioner

· 0-indhold er ikke muligt

· Virkemidler bør være specifikke for hver afgrøde, bedrift og region

· Danmark har indført et regelsæt til sikring af sameksistens. Lovens bekendtgørelse omfatter dyrkning

af genmodificerede sorter af bederoer, kartofler og majs.

Der er behov for ‘real-life’ data og storskala-undersøgelser for at forbedre grundlaget for regulering af

sameksistens.

57


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Jord og grundvandsforurening

Af Carsten Suhr Jacobsen

I papiret fokuseres på betydningen overfor grundvandet – I indledningen giver jeg en gennemgang af

hvordan grundvand dannes og hvor lang tid der egentlig går med at gendanne grundvand. Dette skulle

gerne vise at vi skal beskytte vores grundvand særligt.

Derefter kommer jeg - med få eksempler - ind på hvad man i dag undersøger for af stoffer (især pesticider).

Denne gennemgang omfatter endvidere resultater, der viser at glyphosat måske ikke er sådan et

vidundermiddel i relation til grundvandsforurening, som det har været gjort til i forbindelse med GMO

diskussionen.

Herefter kommer der en del om de tre grupper af planter, hvor især de medicin producerende planter

tiltrækker sig opmærksomhed. Jeg anbefaler at man overvejer grundigt om der mon ikke kan ske en betydelig

udvaskning af de planteproducerede lægemidler fra rødder mm.

Den vigtigste betænkelighed i forhold til jord og grundvandsforurening er formodentlig fælles for alle tre

grupper af planter, nemlig udstyringen af planter med evnen til selv at fremstille plantebeskyttelsesmidler.

Det må udfra en beskyttelse af grundvandet stærkt frarådes at anvende sådanne teknikker ukritisk

Det er sandsynligt at toksiner, der produceres af planterne, vil udskilles gennem rødder og ved nedbrydning

af plantedele i højere koncentrationer end de sprøjtemidler de skal erstatte. Dermed kan de udgøre

en betydelig risiko for forurening af grundvandet, men også for påvirkning af de mikrobielle samfund i

jorden, der dog generelt er ret robuste.

Grundvand Argumenter for

58

Argumenter mod

Medicin Ingen specielle Lægemidler kan udvaskes

til grundvandet da plantedele

efterlades under

den biologisk aktive zone

Industri Ingen specielle Industriprodukter kan

udvaskes til grundvandet

da plantedele efterlades

under den biologisk aktive

zone

Pryd Tørketålende planter nedsætter

behovet for kunst

vanding

Betingelser

Lægemidler skal nedbrydes

i jorden. Der anvendes

ikke toksin GM planter

Industriprodukter skal

nedbrydes i jorden. Der

anvendes ikke toksin GM

planter

Ingen specielle Der anvendes ikke toksin

GM planter


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Sundhed – Indvirkning på mennesker.

Af Jan Pedersen

De potentielle risici som man kan forestille der kan være ved anvendelsen af GMP til produktion af ikke

fødevareplanter tager sit udgangspunkt i den viden vi i dag har om gensplejsning og de ændringer den

kan give.

Som følge af at der i dag ikke foreligger dokumenterede eksempler på forekomst af sundhedsmæssige

problemer fra gensplejsede planter må en beskrivelse af de potentielle risici næsten udelukkende baseres

på erfaring fra andre områder end GMO området.

For at vurdere de sundhedsmæssige risici der kan være ved en gensplejsning er det hensigtsmæssigt at

skelne mellem forskellige typer af gensplejsning ud fra de forandringer der tilsigtes med gensplejsningen.

En anden vigtig adskillelse i forbindelse med en risikovurdering er, at skelne mellem de direkte afledende

effekter og de mere tilfældige effekter der også kan betegnes som hhv. de tilsigtede og de

utilsigtede effekter.

Tilsigtede effekter.

Det primære udfald dvs. tilsigtede effekter af en gensplejsning kan være:

1. Dannelse af et nyt protein (kan være et enzym)

2. Fjernelse dvs. nedlukning af et protein

3. Dannelse af et enzym (=protein) som skal omdanne andre stoffer i planten.

Ad 1. Dannelse af et nyt protein (kan være et enzym) vil set ud fra et sundhedsmæssig risiko synspunkt

være en relativ enkel sag. Risikoen kan være at proteinet er giftigt 8 eller kan give allergiske reaktioner.

Generelt anses proteiner ikke for at give problemer da kun ganske få kendes at være giftige eller at give

allergi. Proteinet der dannes som følge af gensplejsningen og er altid kendt hvilket muliggør, at der foretages

en nærmere undersøgelse af proteinet for dets giftighed og potentiale for at give allergiproblemer.

Erfaringen fra de godkendelser af enzymer til fødevareproduktion som bl.a. sker i Danmark er, at enzymer

ikke i sig selv er giftige hvorimod andre stoffer fra produktionsorganismerne (ofte en mikroorganisme)

i visse tilfælde har vist sig at være giftige.

Ad 2. Gensplejsning kan anvendes til fjernelse af uønskede proteiner f.eks. proteiner som giver allergi.

Fjernelse af enzymer kan medvirke til plantestoffer som tidligere forekom i små koncentrationer nu forekommer

i høje koncentrationer. Hvis resultatet er fjernelse af et protein vil det kunne betyde ændring i

plantens ernæringsværdi. Fjernelse af allergener forventes ikke at være relevant i forbindelse med produktion

af ikke-fødevarer, men risikoen ved nedlukning af gener er at virkningen af de indsatte gener

under visse forhold er ustabile og proteinet (allergenet) dannes på ny.

Ad 3. Hvor gensplejsning anvendes til ændring af synteseveje er den sundhedsmæssige risikovurdering

særlig kompliceret. En lang række planter til produktion af medicin, plastik og andre non-fødevare produkter

forventes at falde i denne kategori. Risikoen er dels som nævnt under punkt 1 men vil gælde for

både de nye proteiner og for at de nye syntetiserede stoffer. Risikoen for at de nye syntetiserede stoffer vil

være giftige og kan give sundhedsmæssige problemer vurderes at være langt større end for proteinerne.

8 Giftig kan her betyde både akut giftig men også giftig i den forstand at der er en negativ påvirkning på vores sundhed.

59


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Der er her tale om en meget uensartet gruppe af stoffer som kan være vitaminer og fedtstoffer, som er

ønsket sundhedsmæssigt, til stoffer der er uønsket i vore fødevarer pga deres giftighed (f.eks. lektiner,

alkaloider og cyanidforbindelser). Der kan endvidere være tale om stoffer med akut effekt til stoffer med

langtidseffekt f.eks. kræftfremkaldende stoffer. For medicinske produkter med det formål at have en

effekt på mennesker ligger det i sagens natur at mange af stofferne må vurderes at udgøre en sundhedsmæssig

risiko ved indtagelse.

Utilsigtede effekter.

Fælles for de 3 typer af gensplejsning er, at der kan være utilsigtede effekter som følge af gensplejsningen.

Dette kan f.eks. være en følge af forstyrrelser ved indsættelsen af generne eller som følge af at den

tilsigtede ændring i planten griber uventet ind i plantens synteseveje. Risikoen, herunder typen af effekter,

ved forstyrrelser som følge af indsættelsen af DNA vurderes at være den samme som ved traditionel

forædling. Den anden type forstyrrelse hvor ændringer i synteseveje uventet giver andet end det forventede

udfald findes der eksempler på. Det vurderes at langt den største risiko for uventede og uønskede

sundhedsmæssige effekter er knyttet til gensplejsning hvor der ændres på eller indsættes nye synteseveje.

Proteiner anses generelt for let at blive nedbrudt dvs. mister deres struktur og virkning ved forarbejdning

som f.eks. varmebehandling. De fleste proteiner vil også nedbrydes i mave-tarm systemet som følge af

proteaser (enzymer der nedbryder proteiner), men undtagelser findes (lektiner i bønner).

Ved vurderingen af om de sundhedsmæssige risici er tilstede i de enkelte sager

En faglig udelukkelse af de potentielle risici kan kun baseres på en konkret vurdering af den enkelte plante

ud fra den dokumentation der fremlægges. Følgende faktorer bør indgå:

60

• Forvekslingsmulighed til fødevareplanter eller mulig krydsning til fødevareplanter

• De indsatte gener og deres virkning

• Dannelse af nye produkter eller stoffer der findes i større mængde

• Dyrkningsforhold (fysisk og biologisk indeslutning)

F.eks. vurderes det at en produktion i planter som hverken kan forveksles med eller krydses til fødevareplanter

ikke umiddelbart vil udgøre en sundhedsmæssig risiko i relation til fødevareproduktion (arbejdsmiljø

ikke medtaget) uanset produktion af giftige stoffer.


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Lovgivning, regulering og forvaltning

Af Gitte Silberg Poulsen

Gensplejsede planter skal altid godkendes, inden de dyrkes under åben himmel. Dette gælder uanset om

der er tale om kommerciel dyrkning i stor skala eller om forsøg i privat regi. De gensplejsede planter skal

godkendes netop fordi, der er brugt genteknologi til at fremstille dem. Derudover skal gensplejsede planter

opfylde de samme krav som traditionelt forædlede afgrøder, fx i forhold til optagelse på sortsliste og

plantesundhed.

Det er EU-regler, der bestemmer, hvordan de gensplejsede planter skal godkendes, inden de kan sættes ud

under åben himmel. Det betyder, at det er de samme regler, der gælder i alle EU-lande og at en markedsføringsgodkendelse

gælder i hele EU. Formålet med EU-reglerne er at beskytte menneskers sundhed og

miljøet i forbindelse med udsætning af gensplejsede organismer. Reglerne i EU's udsætningsdirektiv

(2001/18/EF) er gennemført i Danmark i lov om miljø og genteknologi.

Lovgivningen bygger på to grundlæggende principper: sag-for-sag princippet og trin-for-trin princippet.

Sag-for-sag princippet betyder, at hver enkelt ny gensplejset plantelinje skal gennemgå en særskilt vurdering.

I vurderingen tages der stilling til, om den pågældende plante har/kan have uønskede effekter for

sundhed og miljø. På baggrund af vurderingen tages der stilling til, om der skal gives en godkendelse eller

ej. Godkendelse af gensplejsede planter sker trin-for-trin. Det betyder, at der først skal laves forsøg i laboratorier,

dernæst i væksthuse, så markforsøg og endelig kan der søges om godkendelse til markedsføring.

Hvert trin i processen kræver en ny godkendelse og afhænger af de oplysninger, der er opnået på det tidligere

trin. Efterhånden som man ved mere om den pågældende gensplejsede plante, åbnes der mere og

mere for kontakt med omgivelserne.

Der er også EU-regler for sporing og for mærkning af gensplejsede organismer. Sporing betyder, at den,

der giver den gensplejsede organisme videre til en anden, skal oplyse om, at organismen er gensplejset.

Hovedformålet med sporing er, at der kan gennemføres pålidelig mærkning. Fødevarer og foderstoffer

skal altid mærkes, uanset forarbejdningsgraden, hvis der indgår gensplejsede organismer i produktet.

Når det gælder produkter til anden anvendelse, skal de kun mærkes, hvis der er tale om "levende organismer".

Det betyder fx, at kartofler, der skal bruges til teknisk stivelse, skal mærkes, men at selve stivelsen

ikke skal mærkes.

I Danmark er der vedtaget regler for, hvordan den enkelte landmand skal dyrke de godkendte gensplejsede

afgrøder (sameksistensreglerne). Formålet med disse regler er at sikre, at der kan opretholdes forskellige

slags landbrug - fx økologisk landbrug og landbrug, der dyrker gensplejsede afgrøder. Reglerne bygger

bl.a. på de erfaringer, landbruget allerede har med at dyrke såsæd, som ikke må være forurenet med andre

sorter af samme art.

Godkendelse af de "nye" gensplejsede planter vil følge de regler, som er beskrevet ovenfor. Det indsatte

gen / den nye egenskab spiller en væsentlig rolle i den risikovurdering, der altid gennemføres, inden der -

i givet fald - gives godkendelse til at dyrke den gensplejsede plante under åben himmel. Hvis det vurderes,

at der kan være uønskede konsekvenser for miljøet og/eller sundheden ved at dyrke den pågældende

gensplejsede plante, vil det sandsynligvis betyde, at der ikke vil blive givet en godkendelse eller at godkendelsen

vil være ledsaget af skrappe vilkår.

61


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Det nye ved de nogle af de "nye" gensplejsede planter er, at de indsatte gener ikke er af landbrugsteknisk

betydning. Dette gælder fx planter, der producerer stoffer, der kan anvendes som lægemidler. Disse vil

formentlig skulle dyrkes på ret små arealer under ekstremt kontrollerede forhold - sandsynligvis af firmaet

selv eller som kontraktavl. Andre afgrøder vil blive dyrket på større arealer på måder, der minder

om landbrugsdrift - fx golfgræs, stivelseskartofler og energiafgrøder. Endelig er der prydplanterne, som

nok vil blive dyrket på friland, men næppe på store arealer og måske i stor udstrækning af private - eller

med andre ord: små arealer, mange steder og af mange forskellige mennesker. De "nye" gensplejsede

planter er meget forskellige og derfor er der i høj grad brug for at bruge både trin-for-trin og sag-for-sag

princippet.

62


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Lovgivning, regulering og forvaltning – sundhedsmæssig

risikovurdering

Af Jan Pedersen

Danmarks Fødevareforskning (DFVF)

Baggrunden for den sundhedsmæssige risikovurdering af gensplejsede planter (GMP) som foregår i DFVF

er en kombination af det internationale arbejde der foregår på området i arbejdsgrupper under bl.a.

OECD, WHO, FAO, EU og Nordisk ministerråd, de erfaringer vi selv måtte have fået gennem årene ved at

arbejde med GMP samt den viden og erfaring vi har på andre områder indenfor toksikologien herunder

allergi, dyreforsøg, ernæring, kemiske stoffer, plantegiftstoffer og fødevarer generelt.

I forbindelse med EU’s regler på området foreligger retningslinier for hvilke informationer der skal foreligge

dels ved en ansøgning i forbindelse markedsføring (udsætning) af GM-planter og dels i forbindelse

med ansøgning om anvendelse af GM-planter til fødevare og foder.

EU’s retningslinier og de internationale retningslinier for vurdering af GM-planter følger stort set den

samme generelle fremgangsmåde for risikovurderingen som kort skal skitseres her.

Risikovurdering 1. del

Grundlaget for den første del af risikovurderingen består af information om:

• Planten gensplejsningen er foretaget på

• Transformationsmetode og konstruktionen af aktuelle gener

• Dokumentation for selve indsættelsen

• Forventede og analyserede virkninger af gensplejsningen herunder virkningsmekanisme

Da gensplejsningen kan have medført andre ændringer end de forventede skal der foreligge resultater fra

analyser, som har til formål, at fastlægge hvilke forskelle der er mellem den gensplejsede og den tilsvarende

ikke gensplejsede organisme. De relevante analyser skal bl.a. fokusere på væsentlige stoffer som i

forbindelse med fødevarer kan være vitaminer og giftstoffer som kendes fra den ikke gensplejsede organisme

eller fra nærtbeslægtede arter.

Baggrunden for den sundhedsmæssige risikovurdering er, at der foreligger dokumentation for ansøgers

konklusioner herunder henvisning til relevant litteratur.

Den første del af risikovurderingen består i at udpege de væsentlige forskelle der er mellem den gensplejsede

og den tilsvarende ikke gensplejsede plante. Hvis ikke der findes væsentlige forskelle kan den gensplejsede

plante siges at være ”substantiel ækvivalent” til den traditionelle plante og vurderes

sundhedsmæssigt at være som denne.

De forskelle der bliver klarlagt danner udgangspunkt for næste trin i risikovurderingen hvor nedenstående

punkter vil indgå i vurderingen.

63


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Giftvirkninger

Hvis der dannes nye produkter eller større mængde af kendte produkter i den gensplejsede organisme i

relation til den ikke gensplejsede organisme vil det blive undersøgt om det aktuelle stof er at betragte

som et giftstof. Er stoffet kendt i anden sammenhæng f.eks. fra fødevarer, vil dette blive inddraget i vurderingen.

Er stoffet ikke tilstrækkeligt undersøgt til at frikende det fra at have en evt. gifteffekt, kan et

fodringsforsøg i dyr med stoffet efter internationale retningslinier være grundlag for en vurdering. Dette

er sket for stort set samtlige nye proteiner i forbindelse med aktuelle ansøgninger hvor den testede

mængde svarer til flere hundrede gange den mængde vi som mennesker kan udsættes for ved indtagelse

af GM-planterne.

Typen af dyreforsøg kan tilpasses de usikkerheder der ønskes belyst om stoffet f.eks. om der ønskes afklaring

af akut eller langtidseffekt.

Allergi

Allergi problemer kan opstå hvis der dannes et nyt protein. Er proteinet hentet fra en organisme som

vides at give mennesker med allergi problemer, kan der foretages en række undersøgelser for enten at afeller

bekræfte mistanken om at proteinet er allergent.

Er proteinet derimod helt ukendt bl.a. i forbindelse med levnedsmidler, er det ikke muligt helt at udelukke

en risiko i relation til allergi problemer. Som udgangspunkt vil risikoen kunne sammenlignes med

indtagelse af nye “eksotiske” frugter eller andre fødevarer som man ikke før har indtaget. Nærmere undersøgelser

og analyser af et nyt protein kan i visse tilfælde medvirke til at risikoen omkring allergi vil

vurderes at være meget lille. Bl.a. kan det undersøges om proteinet har egenskaber der er kendt fra andre

typiske allergener. Er proteinet til stede i meget små mængder kan det vurderes at risikoen for allergi er

meget lille. Ud fra en vurdering af usikkerheden tages beslutning om der skal udføres andre test f.eks.

med sera fra personer med allergi.

En fuldstændig udelukkelse af risikoen for allergi kan ikke gives.

Resistens overfor antibiotika

Resistens overfor antibiotika kan ligeledes tænkes at give problemer i forbindelse med anvendelsen af

antibiotika resistensgener. Disse gener anvendes ofte til fremstillingen af gensplejsede organismer. Undersøgelse

for om disse gener er tilstede i den færdigudviklede organisme indgår som standard krav i

forbindelse med ansøgning om godkendelse af GMP. For planterne gælder, at det kun er ved overførsel af

generne til mikroorganismer det vil give problemer. De undersøgelser der foreligger viser, at denne risiko

for overførsel må vurderes at være yderst ringe idet ingen har kunne påvise at disse gener kan blive overført

fra en plante til en mikroorganisme. Ønsket om ikke at anvende gener for antibiotikaresistens i planter

er derfor en politisk beslutning.

Risikovurdering generelt

Et generelt princip i risikovurderingen er ud over at skele til de internationale retningslinier løbende at

følge udviklingen på området. Det er derfor særlig vigtig at en risikovurdering foretages sag for sag hvor

den nyeste viden kan inddrages i vurderingen. I forbindelse med risikovurdering ved brugen af planter til

andet formål end fødevarer vil der være tale om en vurdering af en utilsigtet indblanding af de gensplejsede

planter i vore fødevareplanter. Dette kan ske som følge af pollenspredning og forveksling af frø.

Muligheden for at dette kan ske vil være meget afhængig af planteart og dyrkningsforhold. En god indeslutning

(fysisk og biologisk) kan bevirke at kravene til analyser og undersøgelser kan reduceres for den

sundhedsmæssige risikovurdering kan foretages. Tilsvarende sker i øjeblikket i forbindelse med forsøgsudsætninger

af gensplejsede planter hvor indeslutning og begrænsede dyrkningsarealer kombineres

med begrænsede oplysninger om planten.

64


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Greenpeace kommentar vedrørende GMO-lovgivning

Af Dan Belusa

Resumé:

Generelt er ordlyden af de forskellige GMO-love væsentligt bedre end praksis. GMO-sameksistensloven er

dog også på skrift åbenlyst utilstrækkelig.

GMO-SAMEKSISTENSLOVEN

· Loven tillader at GMO-forurening når 0,9% før der gribes ind.

· Loven relaterer kun til første handelsled, dvs på marken.

· Der tages ingen forholdsregler for at sikre GMO-fri fællesfaciliteter (maskinstationer osv)

· Der etableres ingen GMO-fri zoner.

· ”Kompensationsordningen” finder kun anvendelse for ganske smalle bræmmer

· Lovteksten for kompensationsordningen beskriver en labyrint af urimelige betingelser, der har til

formål at forhindre at GMO-fri landmænd bliver kompenseret for GMO-forurening

Alle disse anstrengelser for at begrænse GMO-fri landmænds adgang til kompensation kan kun forstås

som en erklæring om, at regeringen – i lighed med Greenpeace – erkender, at sameksistens ikke er muligt;

at spredning er uundgåelig

EU’S GMO-LOVGIVNING

I 1999 stillede DK sammen med fem EU-lande nogle helt grundlæggende krav for GMO-planter:

· Overvågning

· Risikovurdering

· Offentligheden skal have adgang til information

· Anvendelse af forsigtighedsprincippet

· Mærkningsregler

· Sporbarhed/mulighed for tilbagetrækning

Disse krav blev indført i EU's nye GMO-lovgivning. Kravene kom med i lovene, men der er nu en række

konkrete eksempler på, at ordene ikke er omsat til handling.

Overvågning:I september 2004 tillod EU dyrkning af GMO-majsen MON810 uden at have udarbejdet den

påkrævede overvågningsplan

Risikovurdering: Gt73 og Mon863, de to GMO, der er tættest på EU-godkendelse, forårsagede en række

afvigelser i vitale organer hos forsøgsdyr, men fik alligevel positiv risikovurdering.

Risikovurderingen forlader sig alene på ansøgerens egne forskningsresultater.

Adgang til information: ca 2500 sider med data om fodringsforsøgene med GT73 og MON863 bliver –

ulovligt – holdt hemmelige af danske myndigheder.

Forsigtighedsprincippet: EFSA’s udviser direkte uvilje til at stille spørgsmål og kræve nye undersøgelser.

Forsigtighedsprincippet sættes ud af dets tiltænkte funktion.

Mærkningsregler: Animalske fødevarer baseret på GMO-foder bliver fortsat ikke mærket. 80-90% af den

GMO der dyrkes i verden ender som dyrefoder. Så der er tale om et enormt hul i mærkningsreglerne.

Sporbarhed: Bt10-skandalen har vist at sporingssystemet ikke gør EU i stand til selv at opdage eller forhindre

at eksperimentelle GMO ender i Europa.

EU har ingen testmetoder til at teste for andre eksperimentelle GMO ligesom Bt10.

Der er ikke styr på hvilke GMO er hvor, hvilket gør det umuligt for myndighederne at tilbagekalde en

specifik GMO, hvilket jo ellers var formålet med sporingssystemet.

65


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Konklusion: Den GMO-lovgivning Teknologirådet beskriver som værende for skrap, er modsat i praksis

for slap. Ingen reel opfyldelse af moratorieerklæringens grundlæggende krav. Der er nu en række konkrete

eksempler på at lovene ikke omsættes til praksis. Der er bestemt ikke belæg eller behov for lempelser i

GMO-lovgivningen. Tværtimod bør den politiske indsats fokusere på sikre, at de regler vi allerede har

også kommer til at fungere. Videns intensiv genteknologi hører til i bio-hazard områderne i dertil indrettede

laboratorier ikke på marker.

Skriftligt oplæg:

I oplægget til denne høring beskrives den eksisterende GMO-lovgivning nærmest for at være for skrap.

Hvis vi vil have vækst- og videnssamfund må vi slække på sikkerhedskravene, lyder det. Virkeligheden er

en anden. Generelt er ordlyden af de forskellige GMO-love væsentligt bedre end praksis. Det gælder dog

ikke GMO-sameksistensloven. Den er også på skrift så åbenlys elendig, at det eneste håb for GMO-frit

landbrugs fortsatte eksistens er, at vi aldrig kommer til at tage sameksistensloven i anvendelse.

GMO-SAMEKSISTENSLOVEN

Der er ikke plads til udførlig kritik her. En mere grundig gennemgang af sameksistensloven kan findes

på: www.greenpeace.dk

Loven sigter kun på at holde GMO-forurening under 0,9% i første handelsled, dvs på marken. Modsat skal

mærkningsgrænsen på max 0,9% GMO overholdes i sidste handelsled, hos den endelige forbruger. Der er

heller ikke taget nogen forholdsregler for at sikre GMO-fri fællesfaciliteter (maskinstationer, grovvare,

osv.).

I stedet for at gribe ind så snart der

registreres GMO-forurening, fastsættes det

i loven, at der først gribes ind, når

forureningen overskrider 0,9%.

Mærkningsgrænsen på O,9% er ikke en

almindelig grænseværdi. For at kunne gøre

brug af mærkningsgrænsens margin skal

GMO-forureningen være utilsigtet eller

teknisk uundgåelig. At vente til hele

marginen er opbrugt er både ulovligt jf.

EU’s regler og tåbeligt. Mærkningsgrænsen

er ment som en ”buffer-margin”, der

tillader GMO-fri producenter lidt råderum.

Men da sameksistensloven tillader, at

GMO-forurening, stiger indtil den når 0,9%,

vil det resultere i at sikkerheds marginen er

væk – allerede i første handelsled – og det

vil blive ødelæggende dyrt og besværligt at

lave GMO-fri fødevarer.

”Kompensationsordningen”

Den såkaldte ”kompensationsordning” tjener snarere til afskrækkelse af skadeslidte landmænd. ”Kompensationsordningen”

finder kun anvendelse for den ganske smalle bræmme´der ligger udenfor separa-

66


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

tionsafstanden i en afstand af ½ gange separationsafstanden. Dvs. for afgrøder, som f.eks. hvede, hvor

separationsafstanden er sat til 0m, vil der slet ikke være kompensation (det er i øvrigt en fejl stadig at

betragte hvede som selvbestøver. Der er væsentlig krydsbestøvning. I Canada er separationsafstanden til

GMO-hvede af den grund f.eks. sat op fra 30m til 300m). For raps er den danske separationsafstand sat til

150m (selvom engelske forskere har påvist, at raps kan bestøve i en afstand på 26km). I dette tilfælde vil

kompensationsordningen så kun finde anvendelse for GMO-forurening i den 75m brede bræmme, der

ligger i en afstand af 150m indtil 225m fra kanten af GMO-marken – svarende til bredden af den smalle

blå bræmme omkring de blå marker, der angiver GMO-marker i figuren herover. Separationsafstanden

for majs er 200m, for roer 50m og for kartofler 20m, hvilket resulterer i bræmmer på hhv. 100m, 25m og

10m, hvor ”kompensationsord-ningen” kan finde anvendelse.

Der skjuler sig dog endnu flere urimelige

betingelser i lovteksten. Loven beskriver

en labyrint, der har til formål at forhindre

at GMO-fri landmænd bliver

kompenseret for GMO-forurening (se

figur med labyrint over kompensationsordningens

betingelser).

Alle disse anstrengelser for at begrænse

GMO-fri landmænds adgang til

kompensation kan kun forstås som en

erklæring om, at regeringen – i lighed

med Greenpeace – erkender, at

sameksistens ikke er muligt; at spredning

er uundgåelig; og at GMO-dyrkning vil

resultere i enorme økonomiske skader –

skader som regeringen altså vil sikre at de

skadeslidte GMO-fri landmænd sidder

tilbage med.

Ekspertgruppen der udarbejdede den

danske sameksistensrapport nåede den

samme konklusion:

” Al erfaring viser, at dyrkning af en

normal reproduktiv afgrøde i et område

på sigt vil medføre en spredning til de

tilsvarende afgrøder i området. Omfanget

af denne spredning kan dog i varierende

omfang forsinkes og reduceres ved

forskellige tiltag/virkemidler”

(Sameksistensrapporten s. 107).

EU’S GMO-LOVGIVNING

I 1990’erne havde EU travlt med at godkende GMO-planter. Seks lande, der udgjorde et blokerende mindretal,

satte i 1999 en stopper for EU’s gummistempel. I en ”musketer ed” aftalte de at forhindre godkendelse

af flere GMO, indtil EU havde indført regler, der opfyldte nogle helt grundlæggende krav om:

• Overvågning

• Risikovurdering

67


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

68

• Offentligheden skal have adgang til information

• Anvendelse af forsigtighedsprincippet

• Mærkningsregler

• Sporbarhed/mulighed for tilbagetrækning

Disse krav blev fra 1999 til 2004 indført i EU's nye GMO-lovgivning. De gode ord kom med i lovene, men

der er endnu ingen tegn på, at de også bliver omsat til handling. Men meningen var god nok. Teknologirådet

bemærker (s46), at der i udsætningsdirektivet står, at forsigtighedsprincippet er blevet fulgt ved

udformningen af direktivet men spørger, hvad dette mon betyder? Der menes, at forsigtighedsprincippet

er integreret i selve risikovurderingsprocessen.

I kraft af at så mange forskellige organer er involveret i granskningen af ansøgningsmaterialet i 25 forskellige

lande, sikrer man sig, at alle spørgsmål bliver rejst (og formentligt efterfølgende svaret). Når en

GMO-ansøgning modtages i et EU-land, skal det pågældende land udarbejde en risikovurderingsrapport.

Denne rapport bliver sammen med alt ansøgningsmaterialet fremsendt til de relevante myndigheder i de

øvrige 24 medlemslande. I Danmark er det Skov- & Naturstyrelsen (SNS), der modtager materialet. SNS

sender materialet til alle andre relevante myndigheder (DMU, FVS, Pdir, etc), og sender endvidere materialet

i bred høring blandt NGOer, industri osv. Ved at udsætningsdirektivet samtidig sikrer, at stort set alt

materialet skal være tilgængeligt, sikrer direktivet gennem risikovurderingsprocessen ikke kun en grundigere

risikovurdering, men også at forsigtighedsprincippet bliver fulgt, i det den brede granskning sikrer,

at alle tænkelige risici bliver påpeget. Det er derefter den europæiske fødevaresikkerhedsautoritets

(EFSA) ansvar at sørge for, at alle nødvendige undersøgelser foretages, så der kan opnås konsensus inden

ansøgningerne bedømmes på politisk niveau.

Det er i hvert fald hvordan, det ifølge direktivets fine intentioner burde foregå – MEN – det er bestemt

ikke tilfældet i praksis.

Overvågning:

Som den første GMO-plante nogensinde satte Kommissionen i september 2004 GMO-majsen MON810 på

EU's fælles såsædskatalog. Derefter kan GMO-majsen dyrkes. I den forbindelse hævdede Kommissær

Burne, at “As required by Directive 2001/18/EC, Monsanto, the authorisation holder of MON 810, provided

a monitoring plan which was positively evaluated by the Scientific Committee on Plants and approved by

Member States in the Regulatory Committee” (IP/04/1083). I starten af 2005 kunne Greenpeace afsløre at

EU-Kommissæren havde løjet. Der var ligesom i 1990erne simpelthen ingen planer for overvågning. I det

efterfølgende miljøministerrådsmøde 10. marts 2005 stillede 14 medlemslande sig bag en protest over

Kommissionens vildledning og stillede forslag om på denne baggrund at stoppe behandling af yderligere

dyrkningsansøgninger, før der var etableret EU-regler, der forhindrer sammenblanding og sikrer overvågning

af GMO.

Risikovurdering:

De to GMO, der pt. ligger længst fremme i EU’s ansøgningsbunke,

er den Round-up tolerante GMO-raps GT73, og en

GMO-majs, MON863, der er gensplejset til selv at producere

insektgift. Begge er fra kemi-koncernen Monsanto. Som led i

risikovurderingen af GMO udføres der fodringsforsøg, hvor

GMO-afgrøden blandes i foderet til een gruppe forsøgsdyr,

mens kontrolgruppen fodres med præcis den samme variant

af planten, der bare ikke er gensplejset. For både Gt73 og

MON863 blev der konstateret en række afvigelser.

Første forsøg med Gt73 resulterede i et tab i kropsvægt på 10% hos de rotter, der fik GMO. Monsanto forkastede

resultaterne og gennemførte endnu et forsøg. I anden omgang resulterede GMO-foderet i 16%


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

forøget levervægt. Også dette resultat forkastede Monsanto. Det tredje fodringsforsøg var direkte designet

til at maskere enhver afvigelse. Det viste ingen afvigelser.

I fodringsforsøgene med GMO-majsen MON863 blev der,

som det fremgår af skemaerne (pasted fra en Monsanto

rapport), fundet en række signifikante anormaliteter hos

de rotter, der fik GMO-foder.

(WBC = hvide blodlegemer; ∆ angiver forskel mellem

GMO- og kontrolgruppen)

Både Gt73 og Mon863 er allerede nået forbi den egentlige

”risikovurdering” til det politiske niveau. Danske myndigheder

har ingen forklaring for alle disse afvigelser. Den

hypotese, som Monsanto fremsætter, og som det er de

danske myndigheders opgave at teste, er: GMO-rapsen og

GMO-majsen er identiske med den ikke-gensplejsede raps

eller majs med undtagelse af, at GMO-rapsen kan overleve

at blive sprøjtet med ukrudtsmidlet Round-up, og GMOmajsen

selv udskiller Bt-insektgiften. Den lange række

signifikante afvigelser i blodparametre og vitale organer

må resultere i, at hypotesen forkastes. Men, de danske

myndigheder stillede end ikke krav om, at der blev udført

uddybende undersøgelser.

Et andet alvorligt problem er, at det er ansøgeren selv – i

disse tilfælde Monsanto – der leverer alle de forskningsresultater,

der bruges i risikovurderingen. Copenhagen Trial

Unit ved Rigshospitalet har kunnet konstatere, at sådan

industrifinansieret forskning giver positive resultater op

til fem gange oftere end offentligt finansieret forskning –

positive resultater som der ikke er belæg for (Industriens

Dagblad 30. marts 2005).

Adgang til information:

Disse foruroligende resultater havde Monsanto

selvsagt interesse i at holde hemmeligt fra

offentligheden – og det er de sluppet af sted med.

Under det nye udsætningsdirektiv må

ansøgningsmateriale kun hemmeligholdes, hvis

afsløring af dem beviseligt kan skade anmelderens

konkurrencemæssige stilling. Dog må materiale, der

har med risikovurderingen at gøre, under ingen

omstændigheder holdes hemmeligt.

Data fra fodringsforsøg som dem herover bør derfor

under ingen omstændigheder kunne holdes hemmelige.

Men Skov- & Naturstyrelsen har alligevel opfyldt

Monsantos ønske og holder data om rotteforsøgene

hemmelige. Den data Greenpeace nu har adgang til,

har vi selv måttet skaffe via alternative kanaler. At

69


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

myndighederne forhindrer offentlighedens adgang til materialet, på trods af klare EU regler, er naturligvis

ulovligt.

Ansøgningen for Gt73 har spøgt i systemet siden før moratoriet. Det er de samme ca. 2500 sider, der stadig

holdes hemmelige, så det er let at konstatere, at adgang til information ikke er blevet forbedret. Uden

adgang til så store og centrale dele af ansøgningsmaterialet er det umuligt for NGOer og uafhængige

forskere at foretage en egentlig granskning af ansøgningsmaterialet eller at udøve kvalitetscheck på

myndighedernes granskning. Resultatet er i første omgang en slappere granskning/risikovurdering.

Forsigtighedsprincippet

Den nyoprettede europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har til opgave at sikre, at der opnås

videnskabelig konsensus, før ansøgningerne fremlægges til politisk beslutning. Dvs. at sikre enighed

blandt eksperterne efter at alle spørgsmål er stillet og alle undersøgelser er lavet. Kombinationen af

hemmeligholdt materiale og EFSA’s modvilje over både at stille spørgsmål og kræve nye undersøgelser

har betydet, at også forsigtighedsprincippet sættes ud af dets tiltænkte funktion.

EFSA stiller ikke krav til ansøgeren og har dermed heller ikke formået at svare på de spørgsmål, eksperterne

i de nationale myndigheder dog stiller. Der er derfor fortsat stor uenighed blandt eksperterne om

GMO-risikovurderingerne. Kommissionen har da heller aldrig kunnet få flertal for at godkende GMO

hverken ved afstemninger hos eksperter eller politikere – men godkendelserne er blevet udstedt alligevel.

EFSA foretager ingen egentlig granskning af ansøgningsmaterialet. En typisk EFSA vurdering ser således

ud:

EFSA evaluation of 5 day quail study:

“…quails in the GT73 group exhibited a slight reduction in body weight gain during the exposure

period (day 0 – day 5). However, there was no reduction in body weight gain for the entire test

duration (day 0 – day 8). Feed consumption was comparable for all groups”

(EFSA Journal (2004) 29, 1-.19 (p14 4.2.3).

Som det fremgår viser dette foderstudie, at vagtler der i blot 5 dage! fik GT73-foder havde lavere kropsvægt

end kontrolgruppen der fik GMO-fri raps. Først da Gt73-vagtlerne fik GMO-frit foder i de efterfølgende

tre dage er deres kropsvægt på niveau med kontrolgruppen. Et fem dages foderstudie er alt alt for

kort tid til at man normalt ville forvente at kunne observere effekter, men det er dog tilfældet her. I stedet

for at kræve yderligere undersøgelser er EFSAs konklusion: at anbefale at Kommissionen godkender

Gt73!

Mærkningsregler

Der er klare regler for GMO-mærkning af vegetabilske fødevarer, men animalske fødevarer baseret på

GMO-foder bliver fortsat ikke mærket. 80-90% af den GMO der dyrkes i verden ender som dyrefoder. Så

der er tale om et enormt hul i mærkningsreglerne. Et hul som danske svineproducenter hvert år gemmer

over 1,5 mio tons GMO-soja i. Foderet bliver GMO-mærket, men den information kan landmanden, pga

hullet i mærkningsreglerne, altså undlade at give videre til forbrugerne.

70


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Sporbarhed/mulighed for tilbagetrækning

I marts 2005 var første gang EU's nye GMO-sporingssystem skulle anvendes. Sporingssystemet, som trådte

i kraft i april 2004 har til formål at sikre, at GMO, der er kommet på markedet i EU, men som det senere

viser sig udgør miljø- eller sundhedsfare, vil kunne trækkes tilbage.

22. marts 2005 kunne europæiske myndigheder læse i pressen at en utestet eksperimentel GMO-majs,

Bt10, ved en fejl hos biotek-virksomheden Syngenta var blevet frigivet som Bt11 til amerikanske landmænd.

Fejlen var sket i 2001 og blev først ved en tilfældighed opdaget i slutningen af 2004. Efter aftale

med amerikanske myndigheder holdt Syngenta opdagelsen hemmelig overfor Europa i yderligere tre

måneder. Om Bt10 vides det at den, udover at være utestet og dermed ulovlig, indeholder gener der giver

resistens for et antibiotika, Ampillicin, der hyppigt bruges i medicinsk behandling.

EU's sporingssystem havde i første omgang fejlet i det EU ikke selv havde opdaget, at den eksperimentelle

GMO-majs var kommet med det GMO-foder vi importerer fra USA. Der er snesevis af eksperimentelle

GMO der ligesom Bt10 dyrkes på åben mark i USA. Blandt disse er også en række af ”nye GMO-afgrøder til

nye formål”. En ufuldstændig liste over disse kan findes på:

http://www.colostate.edu/programs/lifesciences/TransgenicCrops/pharmpermits.html

Hvor der f.eks. i majsplanter er indsat transgener fra mennesker, mus, vira, E-coli bakterie, osv. Men EU

har ingen testmetoder til at teste hvorvidt disse eksperimentelle GMO ligesom Bt10 ankommer med foderimporten

fra USA.

Da først det d. 22. marts var afsløret at Bt10 var blevet forbyttet med Bt11 var det en lettere opgave. Ved

hjælp af sporingssystemet skulle man så blot lokalisere alt majsfoder registreret som Bt11. Heller ikke

denne opgave kunne EU's nye sporingssystem løse. I svar på §20 spørgsmål fra SF oplyser miljøministeren,

at "Importøren er ikke forpligtet til at vide, at et importeret majsprodukt er Bt11 [altså ingen viden

om den specifikke GMO], men skal bare vide, om det er genmodificeret, så han kan opfylde sin pligt til

korrekt mærkning". Hvis importøren jf. ministerens svar ikke har/skal have information om hvilken

GMO han har købt (kun at det er GMO), så er det faktisk umuligt for myndighederne at tilbagekalde en

specifik GMO, hvilket jo ellers var formålet med sporingssystemet. Der vil således kunne være f.eks farmaceutiske

GMO-afgrøder i foderet (eller i Corn-flakes’ene).

På landbrugsministerrådsmødet 26. april appellerede et flertal af medlemslandene til at Kommissionen

snarest som minimum får USA til at udlevere testmetoder for alle de GMO der anvendes i USA.

Konklusion

Den GMO-lovgivning der i Teknologirådets materiale ellers beskrives så positivt har altså ikke reelt forbedret

håndteringen af GMO på et eneste af de væsentlige punkter der blev nævnt i moratorieerklæringen.

Moratorielandenes grundlæggende krav er blevet indført i ord men talrige konkrete eksempler viser

at ordene bestemt ikke er omsat til praksis. Den eneste forskel i forhold til 1990erne er, at det ikke længere

er muligt for en lille ansvarsbevidst gruppe lande at forhindre godkendelser vha. blokerende mindretal.

Med de nye regler kan Kommissionen godkende GMO hen over hovedet på medlemslandene.

Det er bestemt ikke tid til at lave yderligere lempelser i GMO-lovgivningen. Tværtimod bør den politiske

indsats fokusere på sikre, at de regler vi allerede har også kommer til at fungere. Gensplejsning hører til i

bio-hazard områderne i dertil indrettede laboratorier. Hvilket også er hvor den vidensbaserede anvendelse

af genteknologien allerede trives.

Vedrørende urimeligheden i at dyrke farmaceutiske afgrøder på friland er der ikke den store uenighed

om svaret:

71


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

72

"is [the potential contamination of food crops with pharm crops] really so different from a conventional

pharmaceutical or biopharmaceutical manufacturer packaging its pills in candy wrappers

or flour bags or storing its compounds or production batches untended outside the perimeter

fence?"

Anon (2004) Nature Biotechnology, vol. 22, pg. 133


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Kommentarer til borgerjuryen vedr. GM planter

Af Ole Linnet Juul

FødevareIndustrien i Dansk Industri

Konkurrence stimulerer teknologiudvikling i enhver branche. Det gælder også i landbrugssektoren og i

fødevareindustrien. Når nye teknologier giver klare fordele for forbrugerne, miljøet eller på anden måde

gavner samfundet, så er det nødvendigt for virksomhedernes overlevelse, at anvende og udnytte disse

muligheder.

Vi ser udvikling i bilbranchen, hvor nye teknolgier på én gang medfører komfort, sikkerhed og miljøforbedringer.

Vi ser udvikling i elektronikbranchen, hvor digitalisering forbedrer lyd- og billedkvalitet til

samme prisniveau. Vi ser udvikling inden for materialekemien, hvor nye materialer udvikles fra kendte

råstoffer til gavn for forbedrede produkter overalt i samfundet. Og vi ser udvikling i landbruget og i fødevareindustrien,

hvor bioteknologiske metoder i århundreder har været drivkraften i udviklingen af fødevarer

med netop de egenskaber, som forbrugerne har efterspurgt.

Det er erhvervets ansvar at være på forkant med udviklingen. Hvis ikke landbruget og fødevareindustrien

i Danmark er i stand til at udvikle og anvende de teknologier, som kan imødekomme borgernes krav

til miljø, sundhed, sikkerhed og kvalitet, så har erhvervet ikke en fremtid i Danmark. Det svarer til, at

B&O i 1980'erne ville have undladt at tage digitalisering i anvendelse. Blokering af en fortsat teknologiudvikling

i dansk landbrug og fødevareindustri vil have store samfundsøkonomiske konsekvenser og

medføre en stigende import af produkter.

Med genteknologien opnås store fordele i forhold til de nuværende bioteknologiske teknikker:

· Der er et stort potentiale for miljøforbedringer i landbruget. Det drejer eksempelvis om et markant

nedsat forbrug af pesticider samtidig med at kvaliteten af de pågældende afgrøder forbedres. Et andet

eksempel er højere fosforudnyttelse fra foder, således at udsivning fra landbruget reduceres væsentligt.

· Der er et stort potentiale i kvalitetsforbedringer af fødevarer. Det drejer sig om smagsegenskaber,

fysiske egenskaber som konsistens og udseende og sikkerhedsmæssige egenskaber som eliminering

af allergene proteiner, holdbarhed o. lign.

· Der er et stort potentiale i at sikre en forbedret styring af fremstillingen af fødevarer, fordi der med

eksempelvis en gensplejset mikroorganisme er 100 % kontrol over mikroorganismen i forhold til de

nuværende, hvor utilsigtede virkninger kan forekomme. Denne styring medvirker til en efterspurgt

ensartet kvalitet og reducerede produktionsomkostninger til gavn for forbrugerne.

Vi har set bekymring og risiko eksponering som fuldstændig har fjernet omtale og information om teknologiens

fordele. Og især har vi manglet information om, og analyser af de samfundsmæssige konsekvenser

ved ikke at vælge den nye teknologi.

Vi undrer os over, at miljø- og forbrugerorganisationerne slet ikke forklarer borgerne, at når man fravælger

en teknologisk løsning, så tilvælger man altså noget andet og i dette tilfælde noget bestående.

Det er klart, at man ved indførelse af en ny teknologi skal være varsom, og ikke bare ukritisk anvende

den. Derfor har vi forståelse for, at der anlægges en forsigtig og tilbageholdende vinkel. Vi har i Fødevare-

73


Skriftlige indlæg og præsentationer fra oplægsholderne på borgerjurydagene

Industrien bakket op om indførelse af regler på området. EU har i dag verdens skrappeste regler hvad

angår godkendelse, anvendelse, mærkning og sporing af GMO. Det er godt, og det bør skabe den fornødne

tryghed hos europæerne. Fra industriens side har vi bakket op omkring en sameksistens som indeholdt

en balance mellem regulering og motivation til at udnytte og drage fordel af genteknologien på betryggende

vis. Men de skærpelser der er kommet ind i lovgivningens står vi med et resultat, som kan gøre

dyrkning prohibitiv - ikke mindst på rapsområdet. I industrien undrer vi os over, at der politisk er en balance

mellem regulering og motivation, der klart hælder til regulering og bremser en udvikling, der er til

gavn for os alle.

Det samme må vi sige omkring forbrugerinformationen. Den er indtil videre reduceret til et spørgsmål

om et GMO-mærke på emballagen. Vi støtter fuldt ud mærkningsreglerne, men ærlig talt - det giver altså

ikke forbrugerne viden om teknologien, og ingen andre end erhvervet og enkelte forskere hjælper forbrugerne

til disse oplysninger. Debatten har drejet sig om hvorvidt kød, mælk og æg også skulle mærkes. I

industrien har vi virkelig svært ved at se, at det skulle tilføre forbrugerne den information, der er nødvendig,

for at kunne foretage et valg på et oplyst grundlag. Det valg kan man som forbruger umuligt foretage

ud fra et mærke - der skal mere til end det.

Gennem en målrettet teknologiudvikling igennem de seneste 50 år er den danske fødevareindustri vokset

til en global spiller. Hver femte arbejdsdygtige dansker er direkte eller indirekte ansat i fødevareindustrien

og bidrager til en omsætning på 150 mia. kr. Det svarer til ca. 23 procent af den totale

produktionsværdi af den samlede danske industri. Det er ganske markante tal – og derfor er det afgørende

for danskernes velfærd, at politikerne vælger det absolut bedste teknologi-grundlag for fremtiden.

Vi befinder os i den postgenomiske tidsalder på fuld fart ind i et højteknologisk samfund, hvor den moderne

bioteknologi får en enorm indflydelse på, hvordan vi vil kunne opretholde og videreudvikle vort

høje velfærdsniveau.

Hvorfor skal vi være højteknologiske?

Danmark er førende i velstand. Og vi er førende på lønninger. Danske lønninger ligger 8-10 gange over

det niveau, man har hos vores nye konkurrenter i Østasien og Østeuropa.

Vi vil gerne beholde førstepladsen på velfærd. Det drejer sig om arbejdspladser i Danmark og finansiering

af skoler, sygehuse, plejehjem og andre offentlige velfærdsinstitutioner. Vi kan kun beholde førstepladsen

på velfærd, hvis industrien er førende i værdiskabelse.

Værdiskabelse kræver, at vi har udviklingsmiljøer i verdensklasse. Og at virksomhederne har medarbejdere,

som er kompetente til at udnytte nye muligheder. Både når det gælder om at udvikle og udnytte

nye teknologier og om at designe og sælge produkterne bedre.

Regeringen har præsenteret en vision om, at Danmark inden for de næste ti år skal være et af verdens

mest højteknologiske samfund. Regeringen forsknings- og innovationsfond - Nordsøfonden - skal understøtte

investeringer og forskningsinitiativer i blandt andet bioteknologi. Det er fornuftigt fordi der er tale

om en generisk teknologi, som kan anvendes inden for en lang række erhvervsområder. Det er også nødvendigt

fordi det er adgangsbilletten til det internationale videnmarked. Her bliver vi kun lukket ind,

hvis vi selv har noget at byde på. Vi kan kun deltage i internationale samarbejdsprojekter eller importere

viden fra andre lande, hvis vi også selv har et kvalificeret kendskab til områderne. Der er derfor god mening

i, at vi fokuserer på nogle af de områder, som man satser på internationalt.

74


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Udskrift fra borgerjuryens

afslutningskonference på

Christiansborg

75


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

mandag den 2. maj 2005 i Fællessalen kl. 8.30 – 12.30

Indledning ved Mette Seier Helms, ordstyrer.

Mette Seier Helms: Jeg vil godt sige velkommen til Borgerjuryens afslutningskonference på temaet omkring

nye GM-planter, Ny debat. Det vil sige genmodificerede planter til nogle andre formål end fødevarer

og foder.

De nye anvendelsesområder, som konferencen drejer sig om, det er så medicin og industriel brug og

prydplanter. Jeg hedder Mette Seier Helms, og det er givet mig til opgave at skulle styre borgerjuryen

igennem siden i torsdags og så denne afslutningskonference her til formiddag, og jeg er samtidig juryens

formand.

Når jeg sidder heroppe bagved og ikke nede foran, så er det, fordi hvis nogle fra juryen skulle få lyst til at

sige noget, så vil jeg som deres formand overhovedet ikke kunne se dem og sætte dem til at sige noget. Så

når jeg sidder her, så kan jeg se til begge sider, og Jens har fået kongestolen i midten.

Det er første gang, vi i Danmark gennemfører sådan en borgerjury, det er sådan et amerikansk/engelsk

inspireret koncept. Når jeg siger inspireret, så er det, fordi vi altid laver vores eget ud af det. Jeg skal skynde

mig at sige, at når der bliver sagt jury, så er det – og det skal understreges – ikke, fordi der er noget

under anklage. Men vi har valgt sådan nogenlunde at følge rammerne af et koncept, som man ikke ville

kunne forstå i udlandet, hvis vi begyndte at kalde det noget helt andet. Så vi kalder det det samme, fordi

det er baseret på det koncept.

Det er så afprøvet med henblik på at indgå i Teknologirådets metoder til borgerinddragelse i teknologivurdering,

og jeg vil sige, vi har lært rigtig, rigtig meget. Vi sidder her friske og holdt oppe af sminken og

pressefolderne i bukserne, det tager tid at formulere sådan noget, så jeg vil sige, vi har en læring på, at det

tager længere tid at formulere også sådan noget, også selv om man ikke skal være enig, end man kunne

forestille sig fra starten.

Borgerne er blevet bedt om at forholde sig til nogle spørgsmål, de står foran på slutdokumentet, og jeg

skal lige læse dem op:

Hvilke argumenter for eller imod skal vægtes højest, når der fremover skal tages stilling til, om følgende

planter skal dyrkes på danske marker? Og det er altså planter til medicinbrug, industrielt brug og prydplanter.

Derefter skal borgerne forholde sig til, under hvilke betingelser det kan tillades at dyrke de samme

typer planter på danske marker. Og endelig hvilke generelle anbefalinger borgerne har til den

fremtidige håndtering af disse planter.

De sidste 5 dage så har borgerne hørt eksperter og aktører og interessenter på området, har været i dialog

med dem omkring spørgsmålet. Så det er altså på et 5-dages oplyst grundlag med hårdt arbejde og intensiv

lytten og dialog, at de så har formuleret svaret på spørgsmålene, som I har i slutdokumentet, og det er

prioriteret ved afstemning.

Jeg er nødt til at sige et par ord om afstemningen, for nogle har spurgt, hvorfor der er sådan nogle forskellige

stemmeafgivninger til hvert af punkterne.

76


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Det er sådan, at stemmeafgivningen er foregået, så man for hvert tema for sig har stemt om argumenter

for og imod i en klump, og man har fået et antal stemmer svarende til halvdelen af samtlige for- og imodargumenter.

Det er, fordi vi synes, det kunne være interessant at se, når man skal vælge mellem både forargumenter

og mod-argumenter, så er det interessant at se, hvor bliver de placeret. Det vil ikke fremgå,

hvis man fik stemmer først til for og så til imod.

Så når der ved det første står, at der er stemmer i alt på 85 ud af 144, så er det, fordi 85 ud af de 144 stemmer,

som gælder både for og imod, er røget til for-argumenter, og de 59 er røget imod. Så altså hver gang

har man fået, det er jo så et andet samlet tal for betingelser osv., hver gang har hver borger fået halvdelen

af antal stemmer af det antal elementer, man skulle stemme imellem. Det står i øvrigt – jeg ved ikke, om

det står i slutdokumentet – men ellers kommer det til at stå i den afsluttende rapport.

Der skal ske det nu, borgerne læser slutdokumentet op. Derefter vil medlemmer af Folketinget kommentere

på den korte tid, der er til det. Så kan der være spørgsmål og kommentarer fra primært borgerpanelet,

også fra salen. Så har vi en kaffepause, så kommer aktørerne til, og så foretager vi samme rundgang, og så

er der en reception fra kl. 12.30 – 13.

Så lad os se at gå i gang, og Anne læser først argumenter for medicin:

(Borgerjuryens medlemmer læser slutdokumentet op)

Kl. 10.15 – 11.45 Folketingsmedlemmer kommenterer slutdokumentet

Så er det næste punkt, at politikerne har fået lov til 5 minutter hver, det er de blevet bedt om, at kommentere

det. De spørgsmål de har fået at forholde sig til, det er:

1) Hvad er det du hæfter dig særligt ved i Borgerjuryens slutdokument?

2) Hvad mener du, du kan tilslutte dig og hvad ikke og hvorfor?

3) Endelig, hvilke politiske initiativer kan Borgerjuryens resultat her give anledning til.

Det er selvfølgelig med det forbehold, at I ikke har set det før her til morgen. Så 5 minutter hver, og det vil

jeg bede jer holde, ellers så markerer jeg det. Skal vi tage fra en ende af:

Per Clausen (EL): Det skal jeg prøve at gøre.

Jeg vil sige, at nogle af de argumenter for anvendelsen af GMO, som jeg i hvert fald godt forstår, det er det

argument, som bliver fremført om, at man ønsker at reducere anvendelsen af kemikalier både i industrien

og i forhold til medicin. Det kan jeg faktisk godt forstå, fordi det er et meget stort problem, at vi har

den der voldsomme anvendelse af kemikalier.

Og det er også et stort problem, at de forsøg, der gøres for at begrænse det, er alt for små og bliver alt for

meget præget af, at kemikoncerner og kemiindustrien har alt for stor indflydelse. Altså det er jo hele den

diskussion, der for øjeblikket foregår i EU, hvor man er i gang med en proces, som i princippet skulle reducere

mængden af kemikalier, men hvor det i hvert fald går meget langsomt. Og hvor det er min opfattelse,

at det faktisk er meget fornuftigt at prøve at se, om man ikke kunne udvikle nogle produkter, som –

om jeg så må sige – havde et andet udgangspunkt end kemikalieudgangspunktet, både når det handler

om produkter i forhold til industri, og når det handler om i forhold til medicin.

77


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Jeg synes så bare, at der i hvert fald i denne proces tilsyneladende bliver set bort fra, at man faktisk på en

række områder er kommet ganske langt og står ganske langt i forhold til, at man kunne afvikle anvendelsen

af kemikalier og bruge andre mindre farlige ting. Men at det afgørende problem sådan set ikke så

meget er den tekniske udforskning og forskning på området, men mere et spørgsmål om, at dem der skulle

investere i produktionen af det, ikke synes, at det er relevant og næppe heller kommer til at synes, at

det er relevant, før man får en lovgivning, som er langt mere indgribende over for anvendelsen af kemikalier.

Men altså jeg forstår sådan set godt det argument for GMO, fordi så kunne man sige, hvis det ligesom

kunne være det, der kunne løse det problem, så ville det jo måske være smart, og - uanset hvad man i

øvrigt kunne sige af negative ting om GMO - være bedre.

Men altså mit første synspunkt det er, at jeg mener faktisk ikke, at det er overbevisende argumenteret

for, at GMO er det, som skal til for at lave denne frigørelse i forhold til kemikalierne. Der mener jeg faktisk

godt, at vi kan gå andre veje.

Det andet jeg så vil sige, som jeg har hæftet mig ved, det er så de kritikpunkter, I har. Der vil jeg sige, at jeg

er jo meget enig med jer i, at det vigtigste og det største problem, det er spørgsmålet omkring spredningen,

og hvordan man sikrer sig imod spredning. Mit problem er bare, at jeg føler mig slet ikke overbevist

om, at man er i stand til at sikre sig imod spredning i dag, i hvert fald i den udstrækning, man snakker om

frilandsproduktion.

Jeg synes heller ikke, at det er helt indlysende, at man har nogle bud på, hvordan man vil gøre det i fremtiden.

Så derfor vil jeg sige, spredningsrisikoen og også den forureningsrisiko, der kan være, får mig til at være

meget negativ over for anvendelse af GMO i fritlandsregi.

Man må jo altid, når man skal tage stilling til, om man skal bruge det ene eller andet, tage udgangspunkt

i en diskussion, hvor man spørger sig selv om, jamen hvad er de positive effekter sammenholdt med de

negative effekter. Derfor siger jeg, det kan godt være, man i nogle tilfælde vil nå frem til, at anvendelse af

GMO i lukkede kredsløb er en fornuftig måde at løse nogle problemer på, altså det vil jeg sådan set ikke

afvise, på trods af at man også, når det foregår i lukkede kredsløb, selvfølgelig kan have nogle etiske

overvejelser af den slags.

Men etik har det jo med, at det er jo ikke sådan en absolut størrelse, der bliver man nødt til også at inddrage

andre ting.

Men altså grundlæggende så får sprednings- og forureningsrisikoen stadig væk mig til at sige, at jeg tror,

at GMO er en forkert måde at løse nogle for så vidt meget relevante og rigtigt beskrevne problemer på.

Det allersidste, jeg vil sige så, det er, at I opridser også et krav om, at man skal kunne vælge frit, og det er

jeg meget enig med jer i, altså der skal være en mærkningsordning, sådan at man kan se, om de produkter,

man køber, indeholder GMO.

Der må jeg indrømme, at jeg forstår overhovedet ikke den modstand, der er imod det fra dele af industrien,

fra en lang række politiske partier i Folketinget. Fordi hvis det er sådan, at man synes, at GMO er en

god ide, så ville det da være fuldstændig oplagt at kombinere en sådan diskussion, som den I også beskriver.

Man kunne kombinere GMO’s fordele og ulemper med, at man kunne se, hvad det var for nogle pro-

78


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

dukter, der indeholdt GMO, og man kunne se det, og så kunne man også foretage sig et frit valg som forbruger,

om man ville have det ene eller det andet.

Der må man bare konstatere, at som reglerne er i dag, er der ingenting, der tyder på, at vi får en mærkning

af varer, der indeholder GMO-relaterede produkter uden for det lille snævre område, hvor vi allerede

har det. Det synes jeg da i hvert fald var den mindste betingelse.

Jeg synes stadig væk, det ville være fornuftigt at forsøge at undgå GMO-anvendelse i hvert fald i fritlandsregi.

Jeg synes også, man skal overveje, om de meget store ressourcer, der skal bruges i forskning og

kontrol i forhold til det her, ikke kunne bruges bedre på andre områder.

Mette Seier Helms: Tak skal du have.

Martin Lidegaard (RV): Jeg vil gerne starte med at takke jer for det, som jeg synes er en fremragende rapport.

Det kan hænge sammen med, at jeg grundlæggende er enig I hovedkonklusionerne.

Det er i øvrigt et maraton, I har været igennem, I ser forbløffende friske ud.

Når jeg synes, det er en god rapport, så er det, fordi som jeg ser pointgivningen, så lægger den vægt på, at

det der med GMO, det er altså ikke noget, man bare kan sige ja eller nej til. Det er en teknologi, hvor man

bliver nødt til at sætte sig ned fra gang til gang og veje fordele og risici over for hinanden. Jeg tror, alle os,

der har været nede i denne substans, er kommet til den konklusion.

Det betyder også, og det er jo meget fremtrædende, at er vi ikke ligeglade med, hvad man bruger denne

teknologi til. Det er jo meget tydeligt f.eks. på industrielle formål, at hvis man bruger teknologien til at

mindske brugen af kemikalier, mindske bruge, altså skaffe alternative brændstoffer osv., så er jeg i vidt

omfang med på den. Men hvis det alene er økonomiske gevinster, så vejer det helt nede på 1 point. Det

synes jeg er interessant, at der er så stor differentiering imellem jeres holdning til den ene eller anden

type af brug.

Jeg ved godt, at når jeg siger I, så er det lidt unfair, fordi det dækker jo sikkert over et bredt spektrum af

meninger, men som det nu er endt i rapporten her.

Det andet, som jeg har lagt mærke til, det er, at I jo på alle 3 hovedområder vægter sikkerhed meget højt,

der skal være styr på det, og det er jeg også 100 pct. enig i.

Så er der nogle ting, som I ikke nævner , og som jeg så spørger mig selv, er det, fordi I ikke har fået det i

opdrag, eller er det, fordi I ikke synes, det er væsentligt, eller har I diskuteret det, det står bare ikke i rapporten,

det vil jeg gerne spørge jer om. For det er sådan set et område, som jeg personligt også vægter

meget højt.

Det ene er, ligesom jeg har det helt personligt sådan, at hvis man kan bruge denne teknologi til at fremme

miljø, så vil jeg gerne være med et meget, meget langt stykke ad vejen. Men sådan har jeg det også, når vi

taler om anvendelsen af denne teknologi til at bekæmpe fattigdom i u-landene, altså tørkeresistente

majs, afgrøder der bedre kan klare sig i de klimaer dernede. Det er en af grundene til, at vi er gået meget

offensivt ind i den debat, fordi vi ser nogle kæmpepotentialer for u-landene. Er det en problematik, I har

haft oppe?

79


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Det andet er, det som Per også havde haft i, nemlig forbrugervalget. Jeg bed mærke, at under de 3 første

konkrete ting, der har I slet ikke forbrugervalg inde under betingelser, I har det først, når man kommer

hen til de generelle anbefalinger.

Vi har været med til sammen med stort set hele Folketinget at sikre dette forbrugervalg indtil nu og har

også argumenteret for mere forbrugervalg. Men jeg læste en lang rapport her forleden, som viste hvor

dyrt det er med det forbrugervalg, altså hvor mange ressourcer man egentlig skal putte i det for at give

forbrugerne det valg. Og først og fremmest har jeg det sådan, og det er en helt åben erkendelse, det er en

tilståelsessag, jeg siger nu, fordi jeg har ikke gjort min egen stilling op. Men forbrugervalg synes jeg er

relevant, når det, man vælger, har nogle personlige konsekvenser for en, f.eks. at det bliver sundhedsfarligt.

Det er jo ikke tilfældet her.

Kan man argumentere for et forbrugervalg ud fra alene etiske hensyn, uden at det egentlig har nogen

konsekvenser for en selv, altså forstået på den måde, at det, man putter i munden, betyder noget for ens

egen fremtid, eller bør man overlade den her form for større etiske problemstillinger til politikerne, der er

valgt til det og skal sætte det ind i en større samfundsmæssig sammenhæng.

Jeg synes, det er et spørgsmål, man i hvert fald må diskutere, bl.a. fordi vi ikke kan måle de her ting i varerne,

det er enormt svært at opretholde osv.

Den tredje ting, jeg gerne vil hive op, som jeg synes er en meget vigtigt diskussion, det er så hele diskussionen

om patenter. Altså noget af det, som bekymrer mig virkelig ved, at vi sakker så meget bagud i EU i

øjeblikket, det er, at USA stormer frem, og det er de store multinationale amerikanske koncerner, der sidder

på stort set hele patentregiet på det her, og hvis ikke vi begynder at investere i offentlig forskning, så

risikerer vi, at de sidder med hele ejerskabet til denne teknologi om ganske få år. Det bekymrer virkelig

mig både af national-personlige hensyn, men ikke mindst af hensyn til u-landene, fordi hvordan skal de

nogen sinde komme med på denne bølge, som får så stor betydning, hvis ikke vi gør noget.

Derfor er jeg helt enig i jeres anbefalinger om mere offentlig forskning og især mere offentlig forskning i

ting, der kan gavne miljøet og u-landene osv. Men har I diskuteret det med patenter, altså skal man fastholde

et uændret patentregime på det her, eller kan man overveje at lave en særlig patentdannelse af

hensyn til u-landene f.eks. Det ved jeg ikke, om I har været inde på.

Det er sådan set, hvad jeg havde.

Mette Seier Helms: Tak skal du have, det passede lige præcis.

Christian Wedell-Neergaard (C): Det som jeg hæfter mig ved det er stemmetallene, jeg synes, at stemmetallene

er interessante. Når vi har diskuteret GMO, så har det jo været ud fra betragtningen om nytte,

hvilken nytte har en bestemt GMO-teknologi inden for et bestemt område.

Her har vi altså medicin-, industri- og prydplanter, og jeg havde egentlig troet, at når man skulle sammenligne

stemmetallene, så ville de være meget stort flertal for at anvende GMO inden for medicin, for

det har den nytte, at det gør folk raske.

Jeg havde troet, at industri det var sådan lidt mere forplumret, det er noget med profit, og det kunne godt

være, der var lidt mere uenighed om det. Prydplanter det kan jo stort set være ligegyldigt, fordi vi har jo

sådan set kønne planter nok.

80


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Hvis man så derudover havde foder og fødevarer med inde i betragtningen, så ville det også være et område,

hvor der måske også ville være nogen betænkelighed.

Men jeg kan altså se af stemmetallene, at der er nogenlunde samme procentdel for brug af GMO på medicin

og på industri. Det kan godt være, at denne debat og andre debatter er med til at begynde at flytte

nogle hegnspæle på GMO-området, således at vi afdæmoniserer det og begynder at betragte det som en

mulighed for at skabe en nytte og skabe et produkt, som ikke er så dårligt endda.

Jeg hæfter mig ved, at der er højt stemmetal for så vidt angår behandlingen af sjældne sygdomme, og her

sniger sig også et enkelt økonomisk argument ind, at det kunne være en økonomisk fordel at bruge GMO

på medicinområdet, og det synes jeg er positivt, og at GMO-planter kan udgøre råmaterialet i en medicinproduktion.

Der er selvfølgelig også nogle ulemper, og den største af de ulemper, det er spørgsmålet om spredning.

Spredning er ikke individuelt behandlet, men det kommer helt op som topscoreren hos jer. Hvis jeg havde

mulighed for at afsætte penge til forskning og udvikling, så var det i hvert fald et af de områder, jeg ville

sætte ind overfor, for hvad er det med den spredning. Altså vi snakker om spredning, men hvad er det for

en spredning? Spreder det sig og dermed kvæler andre, blander det sig i de nytteafgrøder, vi har, eller

hvordan er det med den spredning. Og dermed også fare for miljøet og grundvandet, det syntes jeg selv

lyder overdrevet, men det kan da godt være, at der kan være planter, som kan udgøre en fare for grundvandet.

Hvis det en risiko, så skal det i høj grad undersøges.

Så er jeg fuldstændig enig i, at en ulempe er jo, at risikoen kan ikke afdækkes 100%. Vi kan aldrig nogen

sinde vide, om det vi gør i naturen, hvad det nu i virkeligheden fører til. Der har jo været masser i pressen

her i de senere dage, hvor Skov- og Naturstyrelsen er kommet med en liste over uønskede planter og dyrearter.

Det kan man se, det udvikler sig forkert, og det kunne også godt være, at der her kunne være en

risiko.

Muligheden er jo, at man anvender lukkede miljøer for så vidt angår medicinproduktion, det gør man jo

allerede på visse områder, og det vil jo i hvert fald begrænse muligheden for spredning, og dermed har

man ligesom isoleret det til noget lukket.

Jeg ville ligesom Martin fastholde et højt niveau for forskning og udvikling og en mulighed for, hvis man

bruger genmodificerede planter i Danmark, så fastholder vi også en høj aktivitet på forsknings- og udviklingssiden.

Hvis vi i Danmark skal afgøre, hvad er spredningen, hvad er risikoen for miljøet, ja, så skal vi

også have de nødvendige eksperter og den mulighed for at opbygge en viden på dette felt.

Det kan være en mulighed, at genmodificerede planter er bedre og billigere, og at det kan være mere miljørigtigt

end det, vi gør i dag. Men truslerne er jo selvfølgelig som nævnt, dels at man kan sammenblande

med ikke-genmodificerede afgrøder, at det kan være vanskeligt for forbrugeren at skelne, om et produkt

på baggrund af en genmodificeret plante eller ej og så risikoen for miljøet, og de trusler skal naturligvis

afklares.

Det jeg ville gøre det var at fortsætte den positive proces, vi har igangsat, og at vi endnu en gang indkalder

en stribe af eksperter for at drøfte dette problem videre med henblik på at lave afprøvninger i Danmark.

Mette Seier Helms: Jeg vil bare understrege, at vi har slet ikke forholdt os til fødevarer på nogen mulig

måde.

81


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Mette Gjerskov (S): Først så tror jeg også, jeg gerne vil sige tak til juryen. Jeg synes, I er kommet rigtig,

rigtig godt rundt om de problemstillinger, der er. Det har også været en lang proces, og som socialdemokrat

synes jeg jo, det er synd for jer, at I er gået glip af 1. maj og har siddet med de her papirer i stedet for.

Men jeg er i hvert fald glad for det, jeg synes, at I er kommet rigtig godt rundt om langt, langt de fleste

argumenter, som jeg kunne komme i tanker om.

Det jeg tror jeg skal starte med at understrege, det er, at fra Socialdemokratiets side er vi ikke indstillet på

at spille hasard med hverken miljøet eller med sundheden på dette område. Så det betyder også, at mit

udgangspunkt er at være temmelig skeptisk og kigge i høj grad på nytteværdien og i høj grad på risikoen.

Vi er bl.a. blevet bedt om at kommentere, hvad vi særligt har hæftet os ved. En af de ting, som jeg har

hæftet mig ved, I har svaret på, det er bl.a. det her med risiko for forbrydelser, det undrede mig, at I havde

det med. Det er godt nok et lavt pointtal, men det undrede mig.

En anden ting, jeg har lagt mærke til, det er jeres forslag om en E-mærkning, det synes jeg er et meget

interessant forslag. Det hænger selvfølgelig sammen med det her med, at forbrugerne skal kunne vælge.

En ting, der undrer mig, som får højt point, det er det her med, at prydplanter vurderes ikke at være nær

så problematiske, idet der er tale om planter til plante genmodifikation. Jeg kan godt forstå argumentet

bag, men ikke nær så. Der læser jeg, at der er en meget stor forskel for jer i det, og det undrer mig faktisk,

at det kommer så højt op på prydplanter, når det sammenholdes med nytteværdien af prydplanter. Jeg

mener jo, det er ikke det, der redder verden, at vi får lavet en ny prydplante. Det hænger så selvfølgelig

sammen med nogle af de her argumenter, som godt nok har fået lave point, men som også undrer mig,

det her med, at verden vil blive smukkere, og at æstetik og holdbarhed er så væsentlige argumenter, at

det skal med herind i. Det er så nogle af de ting, som jeg vil sige undrede mig mest.

Noget af det, der glæder mig mest, vil jeg sige, det er bl.a., at I lægger vægt på det her med, om GMplanterne

kan tage fokus væk fra andre behandlingsmetoder, altså at vi i vores store tiltro til denne teknologis

udvikling, fokuserer så meget på den på bekostning af vores fokus på almindelig medicin eller

alternativ medicin.

Men når det er sagt, så tror jeg også, at det er utrolig vigtigt at holde fast i, at der er altså også noget nytteværdi

i det, og det er selvfølgelig især på det medicinske område, jeg ser på. Nogle af de eksempler, der

er i rapporten, det kan jo godt være lidt svært at gennemskue, hvor stor en betydning det egentlig har for

verden, vi står ikke lige med et gennembrud på AIDS-medicinen i hvert fald, som jeg kan forstå det.

Et af de produkter, der er nævnt i rapporten, det er Anexi, altså edderkoppegen, hvor de bruger fibrene.

Her er der nævnt medicinsk sytråd, jeg snakkede med dem sidste år i Canada, og der talte de meget om, at

de havde store forhåbninger om at kunne bruge de her fibre til krigskirurgi og til brandsårsbehandling.

Man kan sige, det signalerer i hvert fald for mig en væsentlig nytteværdi.

Men de væsentlige bekymringer for os går på miljøet, spredningen. Vi er glade for sameksistenslovgivningen,

sådan som vi har den nu. Men bioinvasion, hvad er det, vi får spredt til naturen, hvordan får vi –

nej jeg tror, jeg vil sige det på en anden måde. Nogle af os har brugt betydelig tid i vores grønne ungdom

på at fjerne bjørneklo, og det har vi ikke lyst til at få nye bioinvasive arter ind i landet, og den risiko skal

selvfølgelig undersøges, og det har I også skrevet om.

Det sidste emne, jeg lige kort vil nævne, for jeg tror, tiden er ved at løbe ud – den er ved at være løbet, så

vil jeg bare sige, at jeg er meget enig med Martin, når han siger, at hele u-landsproblematikken, altså

82


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

hvem gavner det, ikke kun hvor mange mennesker, men også hvem gavner de produkter, man udvikler,

det synes jeg er meget væsentligt.

Torsten Schack Pedersen (V): Jeg vil også starte med at rose for, at man har stablet initiativet på benene,

og rose de folk, som har brugt så meget tid på det. Jeg synes, det er vigtigt, at man får sat noget fokus på

dette område, fordi det er et område, der er præget af utroligt mange fordomme.

Det er ikke ret lang tid siden, jeg så en meningsmåling omkring befolkningens holdning til genmodificerede

produkter. Jeg vil sige, der var i hvert fald nogle ting, som man kunne undre sig over, at 75% af befolkningen

havde en opfattelse, som nok ikke helt var i overensstemmelse med virkeligheden. Så der er

brug for en stor indsats for at komme ind til kernen af det her.

Det jeg egentlig godt kunne have tænkt mig til at starte med det var, om I havde taget de her afstemninger

før debatten, så vi kunne have set, hvordan den proces, I nu har været igennem, hvor meget den har

flyttet holdningerne hos jer. Fordi jeg tror netop, det er den her manglende oplysning, I påpeger det selv i

den generelle anbefaling som topscoreren over dem alle, at der er behov for folkelig oplysning. Derfor

roser jeg selvfølgelig initiativet, men det kunne bare have været sjovt at se, hvorledes de dage, I nu har

brugt på det her, om det har flyttet nogle holdninger.

For jeg hæfter mig selvfølgelig som flere andre ved, at der generelt er en positiv tilgang til det. Jeg forventede

nok også, at holdningen til det medicinske område var mere positiv end inden for industrielle formål,

men trods alt er der pænt flertal for de to.

Det overrasker nok ikke så meget, at prydplanter ikke kan trække et flertal hjem, men alligevel ligger det

relativt tæt.

Generelt så synes jeg, det er opløftende, at der er et flertal for de her positive elementer, at man vurderer

det her som værende noget, som kan bruges til at bibringe nogle mål inden for miljø. Der bliver endda så

fra flere sider påpeget yderligere elementer, der kunne tages med inden for det medicinske område osv.,

at man ser et potentiale og en mulighed for at gøre brug af en teknologi til at nå nogle resultater, som alle

er enige om er ønskværdige.

Omvendt så undrer det mig ikke, at man selvfølgelig har en naturlig skepsis overfor, hvad er det her for

noget, og hvad er konsekvenserne af det, at man vil have en sikkerhed for, for det første at det ikke fører

til yderligere miljøbelastning, men også i forhold til hvordan det påvirker det omgivende samfund. Det

synes jeg er et naturligt resultat, at det gælder vel meget ting, som vi ikke er voldsomt bekendte med i

vores hverdag, at vi der har en naturlig skepsis, og at den så også bliver understreget så tydeligt, og netop

for at sikre at vi har kontrol med det her, så vi ikke får nogen utilsigtede resultater.

Det som jeg synes er væsentligt, det er det her oplyste grundlag, fordi udviklingen foregår på dette område,

hvad enten vi vil det eller ej her i Danmark. Det er jo ikke noget, som vi kan afskærme os fra og så sige,

så sker der ikke noget på dette område. Det er klart i forhold til spredning er der nogle ting, vi entydigt

kan forhindre, hvis det er det, vi måtte ønske. Men omvendt er det måske, eller det er i hvert fald min

klare opfattelse, at jeg synes, vi skal være med i de muligheder, som teknologien giver os. Vi skal samtidig

sikre en høj beskyttelse.

Men vi skal ikke bare løfte paraderne op og afvise ethvert tiltag, fordi det virker uklart for os.

83


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Jeg synes, vi skal være positive over for det, og det fornemmer jeg også på mange af de tilkendegivelser og

afstemninger, der ligger i det, synes jeg er opløftende, og samtidig så bliver den naturlige bekymring og

skepsis og de spørgsmål, der nu skal påtales, de bliver selvfølgelig understreget.

Så jeg synes, det er et fremragende arbejde, og jeg er sikker på, at det er noget, som forhåbentlig giver

anledning til, at specielt det her folkelige oplysningselement bliver styrket

Poul Henrik Hedeboe (SF): Jeg er også glad for, at I har lavet konferencen. Jeg kan sige, at den i min optik

bør følges op af en konference, hvor vi snakker fødevarer, fordi de ting kommer til at gå over i hinanden.

Når min sidemand snakker om, at holdningen i befolkningen ikke er overens med, hvor den burde være,

også i forhold til hvad resultatet her er, jamen så er det, fordi at man i befolkningen præcis blander det

sammen med fødevarer med rimelighed set fra mit synspunkt.

Jeg bemærkede også, at der selvfølgelig er en åbning inden for medicin, den har vi også selv i SF.

Det overrasker mig, at der er så står åbning inden for en, for mig at se, unødvendig ting, som det industrielle

med sjove farver. Hvis man går ned i urskoven og andre steder, så kan man finde masser af sjove

farver i naturen. Problemet herovertil det drejer sig jo om marked og penge, og det skal man altså ikke

undervurdere.

GMO kan lade sig gøre, fordi der er marked og penge i det. Naturen i sig selv rummer det samme, og med

de produktioner, vi har, med den udvikling vi har, der nedlægger vi arter i stor stil, og nu skal vi så til at

lave nye sjove ting på GMO, og det hænger ikke sammen. Når vi skal gå videre i det her, så skal vi være

opmærksomme på, at der altså også er en anden vej, som ikke har samme fokus, fordi der er ikke lige så

meget marked og penge i den. Jo, hvis det går hen omkring patenter og den første, der finder, kan så have

tjent penge på at have fundet.

Men vi har altså en problemstilling der, som der ikke har været fokus på her, men det er muligvis også,

jamen det hænger sammen med, hvad man har snakket om og hvad der har været oppe som alternativer.

Vi ved, at spredningen, den er I også opmærksom på, det er et problem, fordi én gang spredning så er den

der, og når man ikke kører i lukkede systemer, jamen så kommer den, så er det et spørgsmål om tid. I det

danske system er det kun økologi, der er fri af GMO, som har valgt den linje.

Hvis ikke grænserne er meget skarpe, så har vi ikke den alternative mulighed på det tidspunkt. Når vi

snakker det her, så er det utrolig vigtigt, at vi bevarer den alternative vej. Jeg læser også specielt jeres

generelle anbefalinger sådan, at I er parate til at bevare den alternative vej.

Der blev nævnt noget om u-landene, som værende et sted, hvor den industrielle ting virkelig kunne gå

ind og gøre noget.

Hvis vi ser på u-landenes store problem, det er infrastruktur frem for vidunderplanter i langt højere grad

Og igen, jeg ved godt, at industrien står på spring til det her og har sit fokus der og ikke på de andre ting,

som man ikke lave penge på på samme måde. Men når vi som samfund skal vurdere, hvad vej vi skal gå,

så bliver vi nødt til at vægte og kigge på noget af det her ved siden af de tekniske planteløsninger.

84


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Når vi skal gøre noget fremover, så er det altså forskning. Men jeg prioriterer, og det vil jeg så sige meget,

ikke kun forskning i GMO, men også forskning i alternativer til GMO, sådan så vi har nogle åbne veje. Vi

har en pæn ressource at tage hånd om, og den ressource den klarer sig ikke i det spil, hvor man f.eks. laver

en tørkeresistent plante, som svarer til behovet i en stor del af verden. Og så får vi det, vi har set fra andre

områder, så får vi en plante, som bliver utrolig dominerende og tager en masse lokale genressourcer væk

af banen, og så ender vi et fattigere sted.

Så i denne her, min tid er ved at være gået, så i det spil her skal vi have genressourcer stående som en stor

overskrift.

Mette Seier Helms: Tak skal du have. Nogle af jer nævnt sammenligningen mellem borgernes holdning

til de forskellige anvendelsesområder, jeg var ikke helt klar på det, men det giver mig i hvert fald anledning

til at understrege, at pointgivningen ikke kan sammenlignes fra medicinet og til industrielt brug og

prydplanter, fordi stemmeantallene hver gang udgør 100 pct. inden for det, der er blevet stemt om. Så der

kan ikke angives nogen vægtning imellem de 3 områder ud fra pointgivningen her. Det synes jeg var

vigtigt at understrege.

Nu er det borgerjuryens afslutningskonference, og derfor så har I her i borgerjuryen fortrinsret med hensyn

til at kommentere politikernes kommentarer og udsagn eller tilspørger dem, hvad I nu måtte sige.

Det skulle undre mig meget med dette borgerpanel, hvis ikke der var nogen, der sad på spring.

Kaj Bæk Larsen: Jeg vil da gerne sige til socialdemokraten. Jeg havde det også dårligt, da solen skinnede

ind, og jeg sad fra 9 morgen til halv tre aften, nat, og der blev ikke meget 1. maj.

Så snakkede du noget om prydplanter. Ja, nu var det jo sådan, da vi igennem udvælgelsen blev spurgt, om

vi ville deltage, der lå der ikke noget decideret på, hvad skulle vi beskæftige os med. Havde der ligget en

stor seddel, hvor der stod, at du skal tage stilling til prydplanter, så vil jeg indrømme, så havde jeg ikke

siddet her i dag. Nej, men vi tog det, der kom. Med den lødighed vi har, der fik vi hurtigt lært, hvordan det

foregår.

Til gengæld skal det siges, at jeg var meget overrasket over det demokrati, der var. Der var ikke noget

med, som jeg havde en lille bagtanke om, at nu skal I sige det, som vi ønsker, det var der overhovedet

ikke. Derfor har vi sådan en forbryderspire, fordi han havde et ønske om at få det med, og så synes jeg, det

er meget fair, man siger, jamen så kommer det med. Så det kan godt være, du har undret dig, men altså

tanker er jo toldfri.

Ellers må vi sige, at det har været meget inspirerende, og ja, jeg ville da gerne have haft, da jeg så sedlen,

at der havde været noget med biobrændsel og forureningsbekæmpende bakterier, men det blev taget ud.

Det kan jeg da godt se nu, fordi så havde vi slet ikke nået at blive færdige, fordi det var et af de emner, der

fik mig til at stemme på det. Så hvis du synes, at det ser lidt mærkeligt ud, vi har stemt, jamen så har vi

forholdt os til det, der var ud fra, at prydplanter, ja, jeg er fuldstændig enig, om de er grønne eller blå,

jamen det har konen meget stor interesse i, og det skal vi også tage hensyn til.

Anne Lyloff Petersen: Der blev nævnt et par gange omkring u-landene, hvilket jo også absolut er yderst

interessant. Men der synes jeg, det er vigtigt at pointere, at vores opgave, som det fremgår af den første

side har været at tage stilling til dyrkningen af GM-planter i Danmark. Derfor har vi ikke været inde på

området omkring u-landene.

Palle Kristensen: Jeg vil også sige til Martin Lidegård, at vi har netop vægtet oplysningen til forbrugerne

meget, fordi vi jo kan se for vores vedkommende, hvad vi vidste, da vi startede, og hvad vi ved nu, at vi

85


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

har fået et meget større og mere nuanceret syn på det. Det vil vi jo godt have, at resten af befolkningen

også får, således at der bliver taget en saglig stilling til de produkter.

Jeg havde det der med u-landene, det har Anne Lyloff svaret på.

Til Mette vil jeg sige, at det kan godt være, at prydplanter er sådan lidt, ja hvad skal vi med dem, men det

er jo noget, der findes og vil komme. Og så kan vi sige, prydplanter det er jo ofte planter, der ikke hører

hjemme i Danmark, og selv om vi har haft dem i mange år under andre former, så ser vi dem altså ikke

vælte ud over hele naturen. De bliver ikke dyrket på store og frie arealer måske, men i drivhuse og så

måske hjemme i haven.

Til sidst så påpeger vi, at hvis det er en GM-plante, så skal forbrugeren oplyses om, hvordan den skal behandles.

Så har vi den med bjørnekloen, som er et skræmmende eksempel. Jamen til forskel fra de planter, der er

indført før, så skal GM-planter altså igennem en kontrolproces, inden de bliver sluppet ud, så vi er nogenlunde

sikre på, at de ikke vælter ud over det hele. Der findes tusinder af eksempler både fra Danmark og

andre lande på, hvad man har gjort ved at flytte en plante fra et sted til et andet, hvor det ikke naturligt

hører hjemme. Men det føler vi, der er taget hånd om.

Else Agergaard: Vi har diskuteret meget om forsigtighedsprincipper og tit været langt inde omkring,

hvorvidt det overhovedet er rimeligt at bevæge sig inden for disse områder også set i relation til de globale

problemer, som er. Men det har vi så ikke taget så kraftig stilling til, fordi det har været de helt konkrete

argumenter for og imod de her 3 grupper, vi har drøftet mest. Men vi har været inde omkring det, og vi

har også drøftet det i forhold til den forskning, vi nu har hørt om.

Jeg vil ligesom andre sige, at jeg synes, vi har fået en meget sober indføring i dette område.

Vi mener, at forsigtighedsprincipperne i hvert fald også skal ses i sammenhæng med den danske lovgivning,

som vi alle sammen mener er meget vigtig. Det kan I også se ud af papiret, sameksistensloven er et

billede på det, som mange af os, og jeg taler ikke for hele gruppen, men jeg kan godt sige mange af os, har

syntes var meget vigtigt, at man skaber et forum, hvor de forskellige interesser og alternativer og etiske

opfattelser faktisk bliver samlet om en lovgivning, i hvert fald grundlæggende fortæller, at her har vi en

mulighed for at lave et ordentligt system. Et system, hvor man ikke bare siger ja og nej, men et system

hvor man finder ud af, hvad er bedst, hvilke egenskaber har planterne, og hvilket behov har befolkningen

for de ting, vi kan dyrke, og de ting, vi kan udvikle.

Den sameksistenslov har været så vigtigt, fordi den fortæller, hvilket billede vi mener, vi står i som danskere,

og vi vil gerne være med til at styrke de gode intentioner, der er i den, også sådan at vi kan være

med til at påvirke i EU, at sådan kunne man gøre i andre lande. Vi er godt klar over, at både USA og lande i

Asien slet ikke har de samme regelsæt, men netop derfor er det vigtigt, at vi i Danmark tager fat om det

og tager det meget alvorligt.

Vi har også taget fat omkring nogle etiske ting, som måske også kunne besvare noget af det, som vi

kommer ind på, nemlig de helt fundamentale, helt ned på jorden, der er en gruppe i befolkningen, som

ikke kan optage B12. De har det ikke godt med det, det kan vi ikke lave noget medicin for på konventionel

vis, det ville være voldsomt dyrt. Men det er et helt almindeligt sygdomstegn hos rigtig mange, og de

mennesker ville kunne få en meget større livskvalitet på et sikkert grundlag ved, at man laver det her.

Det er jo ikke produktioner i store, store hektarstørrelser det handler om, det er ikke store arealer, der skal

dyrkes, for at vi kan dække det behov.

86


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Der er en risiko, men så kommer vi tilbage til forsigtighedsprincippet. I hvilke andre forskninger kan man

sige, at man har en sikkerhed på 100%.

Vi har også skelet til, at andre sygdomsområder måske en gang ville kunne løses, allergier, vel vidende at

der er noget DNA-junk, altså det som man ikke ved noget om. Men med de forskningsniveauer, der er i

Danmark, der kan jeg i hvert fald – nu taler jeg kun for mig selv – jeg kan ikke være bekymret for det.

Min indstilling til det har var den samme, da jeg kom og nu. Men jeg er blevet meget glad for, at vi har

fået denne mulighed for at drøfte det. Det fører mig hen til at sige, at Forbrugerrådet og andre forbrugerinteresseorganisationer

har et meget, meget stort ansvar for, at de her ting kommer til debat, og det har

vi også peget på. Men det har I som politikere også, et meget stort ansvar for, at det her ikke bare bliver en

dæmonisering og en mystificering af, hvad det handler om, for der er ingen af os, der siger, at det er plus

eller minus.

Mette Gjerskov (S): Der var flere, der kommenterede direkte på mine bemærkninger om prydplanter. Det

jeg egentlig synes, der var interessant i forhold til prydplanter, det var jo netop det her med, at der blev

kigget så meget lettere på den end på de andre, hvor jeg så samtidig må sige, at spørgsmålet er, om nytteværdien

er lige så stor, som – hvad jeg selvfølgelig medgiver – B12-problemet f.eks.

Så synes jeg, der er en anden ting i forhold til prydplanter. Det er rigtigt, at de ofte vil være i gartnerier

f.eks., at de bliver produceret. Men forskellen på prydplanter og stort set alt det andet det er jo, at det ikke

er producenter, som afliver planten, altså den bliver ikke høstet af producenten. Den kommer ud i alverdens

husholdninger i Danmark i hvert fald, hvis det er dansk, vi taler om. Så derfor har du altså en levende

organisme, og det synes jeg skal medvirke til i hvert fald, at man kigger lidt mere på risikoen for

spredning, fordi den kan blive plantet hvor som helst og når som helst af hvem som helst, når den først er

solgt som levende plante.

Så vil jeg gerne lige sige kort det med u-landsproblematikken. Jeg er fulstændig med på, at det her handler

om produktion i Danmark, men for mig er det faktisk væsentligt i min vurdering af nytten af en plante,

om den kan have betydning for en million mennesker i Afrika eller 2 mio. mennesker i Asien, uanset

om den skal plantes i Danmark eller i USA eller i Kina. Jeg synes, det er et væsentligt element i nytteværdien.

Der kan være ting, som ikke er væsentlige for danskere, men som kan være væsentlige for en stor del af

befolkningen i resten af verden, og dem må vi da også tage hensyn til.

Mette Seier Helms: Else, du havde lige en replik.

Else Agergaard: Det er med hensyn til afskaffelse. Jeg nævnte ikke før de miljøbelastende ting, der er

både ved den ene og den anden form for produktion, men det er selvfølgelig noget af det, og det kan I

også læse, I har også selv sagt det, I kan se, at det er noget, som vi har vægtet meget højt. Netop de områder

har vi brugt meget tid på at drøfte, hvordan kan vi sikre afskaffelsen fra planter, og hvordan kan vi

sikre grundvandet? Der har vi peget på, at det er meget vigtigt med nogle analyseforhold i grundvandet,

hvor vi kan finde de ting, at det virkelig kommer ind på, at det skal også testes.

Så det er med i vores vurdering, men det skal ses som et samlet hele inden for de miljømæssige betingelser,

vi har opstillet.

Mette Seier Helms: Ja, jeg har 2 borgere og 2 politikere, og jeg tager borgerne først.

87


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Henriette Vibeke Valeur Lorentzen: Ja, det var bare i relation til spørgsmålet omkring prydplanter. Du

efterlyste, at man havde stemt om det før, og så havde man set, om det havde rykket noget. Det har vi så

ikke gjort, men den klare opfattelse, i hvert fald som jeg har forstået det, det er, at det var netop det der

nytteperspektiv, der er dominerende, og lige præcis prydplanter var ikke nytte, så derfor var det for meget

af det.

Det har jo så rykket sig enormt meget i takt med oplysningen. Jeg tror nok i forhold til dig, at argumentet

blev lidt, jamen altså hvis vi siger, det her det er o.k., for vi mener, sikkerhedsforanstaltningerne er i orden,

hvorfor så ikke også føre den videre, fordi hvis du siger ja til noget, hvorfor så ikke sig ja til noget

andet, for det er jo på baggrund af, at man mener, sikkerhedsforanstaltningerne er o.k. Så det var sådan

lige ja.

Mette Seier Helms: Jeg kunne godt tænke mig, at I måske kunne kommentere på at politikerne spurgte,

om nogle af jer har flyttet jer. Det kunne være, når I tager ordet på den ene eller den anden måde.

Henriette Vibeke Valeur Lorentzen: Jamen så kan jeg sige, jeg har flyttet mig meget.

Sabine Heesemann: Jamen jeg kan også godt sige, jeg har også flyttet mig meget.

Dernæst så vil jeg så sige med hensyn til, det med prydplanter, det var også noget, inden jeg kom, jeg

tænkte, jamen hvad skal det til for? Men så tror jeg også, nu taler jeg for mig selv, at grundlæggende så er

det for mig noget forskelligt ved at flytte plante til plantegen end et menneske til plantegen. Der er en

stor forskel der, hvor jeg tænker, at jeg måske synes, det kan jeg bedre forsvare med mig selv.

Jeg tænker også, når man får at vide af diverse eksperter, at det er altså ikke farligt, vi kan godt styre det,

er det så ikke en måde, at vi kan indføre det her i Danmark, sådan at forbrugerne kan sige, jamen det her

er faktisk ikke så farligt, og det er en måde, Dansk Industri kan skabe noget vækst, og nogle vilkår på. Så

det var faktisk derfor, jeg havde flyttet mig i hvert fald.

Jens Jørn S. Nielsen: Det er mest til Poul Henrik Hedeboe og Per Clausen. I talte om det alternative, og det

mener jeg bestemt også, vi skal prioritere meget, meget højt.

Men samtidig så tror jeg også på, at det er en ny teknologi, som vi er nødt til at forholde os til, fordi vi har

den i Nord- og Sydamerika, og vi har den i Østen, og vi kan ikke stoppe den.

Min grundholdning det er, at mennesket er nysgerrigt, og at det altid vil gå videre, man kan ikke umiddelbart

stoppe en ny teknologi. Men vi kan altid forsøge at gøre den brugbar sådan, at den er en forbedring

for luft, jord og vand. Derfor så må vi stille nogle betingelser, men jeg tror ikke, vi kan stoppe det.

En af de ting, jeg også sådan har set været med til at skubbe lidt for mig, det er, at vi har importeret de

sidste vel omkring 15 år, 1 til 2 mio. tons GM-produkter til foder.

Det har ikke været muligt at få nogle negative reaktioner fra de forskere, jeg har hørt på i forbindelse med

de produkter. Dermed ikke være sagt, at de ikke er det, men det har man ikke.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi er meget forsigtige, men at vi ikke lukker af for en ny teknologi.

Mette Seier Helms: Så tror jeg, at jeg har hele panelet på efterhånden. Du nævnte Poul Henrik Hedeboe,

og det er så dig, der er først på.

88


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Poul Henrik Hedeboe: Jeg kommenterer på 2 ting. Det sidste her omkring at teknologien er kommet, og vi

skal forholde os til den. Det er jeg da fuldstændig enig i, og vi er også inde på et område, hvor det er på

markedet, og vi skal forholde os til det, og I har gået vejen omkring forsigtighed, og det er jeg tryg ved.

Jeg har set nogle konsensus-konferencer gennem tiden, og jeg vil altid være tryg ved et borgerpanel. Jeg

har ikke været ude for, at I ikke har truffet fornuftige, altså nu er I repræsentanter for dem forud også,

ikke har truffet relativt fornuftige løsninger. Det her ville blive anderledes, hvis vi gik hen og snakkede

fødevarer også, det er så en anden sag. Men jeg er klar over, at vi skal forholde os til det.

Og så tilbage til et andet spørgsmål omkring medicin, for medicin har jeg også forholdt mig til, at der kan

vi bruge det. Der blev jo nævnt B12-vitaminer af Else Agergaard. Og der blev nævnt, og det er jeg enig i, så

nævnte du, at det næste kunne være allergier, og så tror jeg, at min kæde springer af, fordi det kunne godt

være rigtigt. Jeg tror også, at vi teknisk med GMO kunne gå ind og gøre nogle ting. Men hvis vi kigger på

sådan et område overordnet, så har jeg en meget klar forvisning om, at allergier også har noget at gøre

med alle de hjælpestoffer, vi bruger i industriel produktion, og som er overspringshandlinger væk fra

sådan nogle mere naturbaserede produktioner. Så det er den industrielle faktor, som i høj grad giver os

allergierne og i høj grad får dem til at vokse.

Hvis vi ikke prioriterer, at der også er en alternativ vej der, der er også en alternativ vej på medicin, og jeg

siger bare, der skal være fokus på den også.

Mette Seier Helms: Jeg vil så bare indskærpe, at I er forholdsvis korte, når I er på i panelet, så salen også

har mulighed for at komme på, og det kunne være, at de også gerne ville spørge panelet om noget den

anden vej rundt. Men Else har lige en kort replik.

Else Agergaard: Allergi har 2 sider, og selvfølgelig er det vigtigt, hvor kommer allergien fra, men det jeg

egentlig vil ind til det er, at man i den forskning, der er her, har en mulighed for at komme så langt ind i

cellerne, så man også er klar over, eller ind i DNA’et, så man også er klar over, hvor det sidder henne, det

som er allergisk. Det vil sige en mere bred opfattelse af, at forskningen kunne afstedkomme bedre forskning

inden for nogle forskellige områder og på den måde styrke det.

Det er rigtigt, og den debat skal også tages, jeg brugte det som et eksempel for at vise, at vi har altså nogle

store brede, dyre, dyre folkesygdomme, som vi måske godt kunne få noget sidegevinst af hos denne

forskning.

Torsten Schack Pedersen (V): Jeg synes, det er en spændende debat, specielt den I lige havde, I to, fordi jeg

synes, der bliver sådan lidt trukket rundt her, fordi lige præcis når det er dette område, så skal vi virkelig

se på alle mulige andre paletter af muligheder. Men jeg har endnu aldrig hørt, hvis man har diskuteret én

forskningsgren, at der så har været en, der så har sagt, nu skal I sørge for at tage genmodificeringen med

som et alternativt forskningsmiddel. Der virker det lidt som en dårlig undskyldning for at løbe væk fra

det.

Det kan vi sikkert tage en meget lang diskussion om en anden gang. Men det jeg så alligevel vil markere

på, det var den her nøgterne tilgang både til anvendelsen at prøve at tage en rationel vurdering i stedet

for, at man som udgangspunkt selvfølgelig har en holdning til de fleste ting her i livet, men sådan reagerer

lidt bastant, hvilket vi alle sammen gør, men at man så på baggrund af det her finder ud af, jamen der

er faktisk store forskelle også på de her 3 ting, som I har kigget på. Jeg synes, det er interessant det her

med prydplanter, at man siger, nå jamen her er der ikke voldsom respekt for afstemningsresultatet, men

at der i hvert fald ikke var den store opbakning, fordi der er en så sikker vurdering bag det.

89


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Det er lidt den, som Else Agergaard var inde på omkring forsigtighedsprincippet, som er håbløst defineret,

fordi det kan vi alle sammen gøre, og så prøve at finde ud af, hvor skal vægtningen være henne. Fordi jeg

synes, det er afgørende, at de positive tiltag, som vi alle sammen er så glæde for, at de bliver sat op imod

den risiko, der bliver afdækket.

Så er jeg glad for, at der er mange, der understreger, at der er altså en ekstrem høj grad af kontrol på dette

område. Det er jo ikke sådan hokuspokus ting, og så er tingene ude i naturen. Der er en skarp kontrol, og

det er der nødt til at være, for vi skal have afdækket det. Men når den kontrol så er gennemført, så synes

jeg også, at det er vigtigt, at vi er villige til at bruge det. Det synes jeg er positivt, også flere af de tilkendegivelser,

der er kommet allerede nu.

Mette Seier Helms: Nu fik jeg lidt tænketid, så må jeg tilbage til, at I også blev spurgt om politiske initiativer,

det kunne give anledning til. Og det skal selvfølgelig ikke blive sådan en lang tale, men I kunne

godt lige overveje, er der noget her, som I synes, der kunne give anledning til nogle rigtig gode ideer af

noget, I ikke har tænkt på før, eller som I tænker, det vil vi så overveje.

Der er nemlig 3 politikere mere på talerlisten nu.

Christian Wedell-Neergaard (K): Jeg synes, at nøgleordet her som menneske er, at man bliver nysgerrig

for at finde ud af, hvad den her nye teknologi kan bruges til på en ordentlig og fornuftig måde.

Jeg kan fortælle, at DLF Trifolium, som er det store frøfirma i Danmark, har lige opgivet forskning i en

genmodificeret roe, som man har arbejdet på i 4 år, og som man nu har opgivet.

Det man kan sige der er spændende her, det er, at det rykker noget, det rykker noget med viden og oplysning,

og der er ingen tvivl om, at da jeg selv gik til miljøministerens ekspertpanel for et halvt år siden, der

oplevede jeg også nogle forskere, som sagde, jamen vi kan tage det her i brug, samtidig med at der er en

sikkerhed for, at det ikke spredes i naturen.

Jeg synes, at man skal holde en ny eksperthøring, hvor man prøver at drøfte de her ting, drøfte det med

aktørerne med henblik på at se, hvordan der kan skabes en mulighed for at tage dette i anvendelse i

Danmark.

Per Clausen (EL): Jeg tror sådan set, at ikke alle nye teknologier, der bliver opfundet, som giver anledning

til stor seriøs debat, der gøres også masser af opfindelser, som der bare ikke bliver gjort noget ved, af den

simple grund at der ikke kan tjenes penge på det. Altså det her er interessant, fordi der kan tjenes penge

på det, og det er derfor, vi kommer til at forholde os til det. Det er så til gengæld fuldstændig rigtigt, fordi

det gør jo, at der er stærke interesser i at få gang i det, og ude omkring i verden er man allerede gået i

gang.

Jeg vil bare sige to ting til, og det ene det er, at det er klart, når man så diskuterer GMO, så snakker man

lige præcis ikke alternativer til GMO sådan i udgangspunktet, andet end at man siger, at det skal der også

være en mulighed for, og det kan jeg sagtens forstå. jeg siger bare, at der kunne godt være nogle andre

veje, man kunne gå i forhold til både medicin og i forhold til industri, som måske ikke umiddelbart er så

nemme at tage patent på og ikke så nemme at tjene penge på, og som derfor ikke har den store interesse

fra erhvervslivets side, men som faktisk kræver offentlig forskning og offentlige interesser på området.

90


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Så vil jeg bare sige, at jeg håber, at vi på et eller andet tidspunkt også kan få inddraget i diskussionen om

GMO, hvilke konsekvenser det f.eks. har haft for landbrugsproduktionen i en række sydamerikanske

lande, der er foderstofleverandør til Danmark.

Så vil jeg bare sige til allersidst, når vi så går i gang med at opstille de her betingelser, der skal opfyldes, og

det synes jeg jo er en meget god ide, så synes jeg faktisk, at det der med at man kombinerer den åbne

offentlige debat og oplysning med også at give folk mulighed for at vælge det her til eller fra, i den udstrækning

vi har besluttet os politisk til, at vi åbner op for det, er en oplagt ting.

Jeg kan altså ikke forstå, hvorfor man ikke langt mere offensivt også fra andre sider går ind og siger, jamen

vi vil have nogle mærkningssystemer i forhold til de varer, der gør, at vi kan se, hvad for en produktion

de er baseret på. Altså hvis vi ikke havde haft det på andre områder, fair trade osv., så ville

forbrugernes mulighed for at foretage valg jo have været fraværende.

Selv om jeg ikke er helt uenig med Martin, at der er nogle beslutninger, som træffes politisk, der er i hvert

fald nogle ting, vi ikke vil acceptere, som vi ikke vil tillade, uanset om folk gerne ville købe det, så synes

jeg alligevel, at inden for den ramme af, hvad vi tillader, burde vi også give folk mulighed for at foretage

etiske og andre valg, når de køber produkter.

Martin Lidegaard: Det jeg mente med, at man skal mærke og ikke mærke, det er en kæmpediskussion

også i forhold til, hvor meget forbrugerne kan forholde sig til, men vi er helt klart inde i en gråzone, det er

jeg sådan set enig med dig i.

Det jeg tog ordet for var, nu har både Poul Henrik og Per var inde på de økonomiske interesser i det her.

Godt nok har vi fra radikal side nok ikke helt samme trusselsbillede af den private sektor, som de 2 partier

har, vi vil sådan set nødig undvære den, men det er klart, at når vi ikke har brug for regulering på dette

område, der kan ikke være tvivl om at der er brug for regulering af markedet, og derfor så rejste jeg det

spørgsmål om patentering, altså ejerskabet til denne teknologi.

Når du spørger, om man kan forestille sig initiativer, så er det faktisk sådan, at jeg er meget enig med

panelet, som jeg læser deres rapport, at vi på den ene side er nødt til at se denne teknologi i øjnene og

bruge den, vi har ikke råd til at lade være. På den anden side, og der er jeg måske lidt uenig med Venstre,

er det, vi gør i dag, ikke godt nok, for det vi ikke gør det er, at vi ikke investerer nok i forskning i de ting, vi

gerne vil bruge teknologien til. Det overlader vi for meget til markedet.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, at dette var et område, hvor man sagde, kunne man ikke forestille sig

det offentlige og det private hånd i hånd lave en fælles forskningsindsats, f.eks. i forhold til en bedring af

miljøet. For mit vedkommende så jeg også gerne ting, der kunne gavne ulandene, forskellige måder af

medicin, der kunne gavne ulandene. Kunne man ikke meget målrettet gå ind og løfte hele denne teknologi

forskningsmæssigt og vel at mærke på en måde, der gør, at ejerskabet til den senere kan deles med

f.eks. producenter i udlandene, som ellers aldrig får en jordisk chance. Jeg ved ikke, om I har berørt den

problematik.

Anders Filtenborg Spliid: Det er sådan lidt en kommentar til det med holdningsdannelse. Det som jeg ser,

I kan bruge os til, både politikere og eksperter for den sags skyld, det er at se på, nu tog vi selvfølgelig ikke

lige den der afstemning fra start af, hvad mente vi egentlig om de her planter, og hvor er vi så endt henne.

91


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Men den proces, vi har været igennem, det har været et hav af oplysninger, oplysninger fra eksperter,

kloge mennesker der er kommet til os og sagt, det her er der noget om, det her kan der være en interesse i,

det her er der en mulighed i, det her er der en risiko ved at bruge.

Så er der kommet nogle interesseorganisationer og sagt, det her skal vi passe på, det her er farligt.

Og det, som vi er blevet påvirket af, det er mange input. De ting, der har været for, har fyldt en del.

Det der har været imod har været prikker, der har sådan siddet og stukket lidt på kryds, så man kan sige,

den undersøgelse, som Torsten Schack Pedersen henviser til, der siger, at holdningen i befolkningen er

meget imod, kan være påvirket af udsagn fra grupper, der er meget imod, som taler meget nemt til folk.

Det er nemt at tale til folks frygt for, at det her kan sprede sig, uha det skal vi passe på.

Men noget af det, der sådan kan være med til at flytte den holdning, kan ændre på den holdning, det er

oplysning, saglig oplysning fra folk, som vækker tillid. Det er noget af det, vi har snakket meget om i processen,

hvem har vi haft tillid til, hvilke oplysninger har vi haft tillid til. Det er jo en kæmpeopgave, fordi

det vil være individuelt, hvem vi hver især har tillid til.

Det som vi er kommet med hver især os 16, der sidder her, det er et åbent sind i forhold til, hvad er det her

for en ny teknologi. Jeg havde ikke på forhånd sådan en skarp holdning til, ”jeg er for, jeg er imod”, jeg har

sagt, jeg har min grundholdninger i forhold til, hvad man kan tillade sig og ikke. Men lad os se på hvad

kommer der af gode input og lad mig så tage ikke sådan, lad mig ændre min holdning, men lad mig så se

på, hvad kan vi bruge, hvad er fornuftigt at se på, ikke kun hvad har vi nytte af. Fordi det er faktisk ikke et

fuldstændig vægtigt argument hos mig, at prydplanter dem har vi ikke nytte af. Nej, det har vi ikke, men

derfor kan vi godt se på planten og teknologien som sådan og så forholde os til den. Nu sidder Else derovre

og klapper.

Så oplysningskampagne på en måde, så vi som borgere får tillid til de folk, der kommer og siger, ikke

kampagner, men oplysning. Ja, det var sådan et forsøg på et indspark.

Mette Seier Helms: Så synes jeg også, vi skal få lukket op for salen, inden vi går til kaffepause.

Mette Gjerskov (S): Jeg vil bare gerne kvittere for de svar, jeg har fået i forhold til prydplanter, altså Sabine,

som siger, jamen der er forskel på, om det er plante til plante eller menneskegen til plante. Altså det

jeg hører, I siger, det er, at der har ligget en stor afvejning bag, og at I ikke har fundet, at risikoen har været

så stor, og at nytte er mere end bare livsvigtig medicin. Det tager jeg hatten af for.

Det jeg bare synes er utrolig vigtigt at holde fast i, når vi snakker om, Anders Spliid nævner det bl.a., at

det er utrolig nemt at skræmme folk med nye teknologier. Så synes jeg også, vi skal holde fast i den anden

side af det, det er, at vi i de sidste 10 år er blevet lovet og lovet og lovet på denne teknologi, at det var stort

set hele verden, der kunne reddes ved gensplejsning. Det var alle sygdomme, det var sult, det var tørke,

det var alt, har der stort set været fremme af argumenter i debatten. Begge dele skal jo afvejes. Og det jeg

vel et eller andet sted ser som næsten det største problem for teknologien, det er manglende fremskridt,

altså det er manglende, hvor er det udviklede produkt, som for alvor ændrer vores liv og siger, genteknologi

det må vi have. Det mangler jeg lidt.

Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle klare håndfaste argumenter, for så tror jeg, at vi er kommet

lidt over al den her tvivl, fordi de fleste af os, og det synes jeg også, jeg hører jer, ligger jo der inde på midten.

Det vejer lidt i den ene vægtskål, og det vejer lidt i den anden vægtskål, og på det ene område er man

en lille smule mere der, og på det andet område er det en lille smule mere imod, men vi ligger stadig væk

92


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

inde på midten. Vi mangler det store afgørende gennembrud, som overbeviser os om, at det ikke kun er

erhvervsøkonomiske interesser, der skal tilgodeses.

Palle Kristensen: Til Martin Lidegaard vil jeg sige, angående penge til offentlig forskning, der er det jo,

hvis man går ned og læser i vores anbefalinger, er det jo virkelig et kardinalpunkt for os, at der bliver

givet penge til den forskning, der foregår på danske universiteter fra offentlig side, således at det kan

foregå uafhængigt af, hvad industrien ønsker, fordi det er ikke sikkert, det er det samme.

Jeg var rimelig positiv, da jeg kom herind, og jeg er da kun blevet mere ved at være her. Men der er sådan

et eller andet sjovt, når man taler med forskere, som vi har gjort. Hvis man sådan lige laver et lille forsøg.

Vi har snakket med mange forskere, som har med GM-planter at gøre og selvfølgelig har en positiv holdning

til det. Men når forskerne er positive så stiller man sig op og siger, nej kan det nu passe, det er nok

farligt.

Men modsat tror jeg, at hvis samtlige forskere havde stillet sig op og sagt, at GM-planter er noget skidt,

det skal vi holde os fra, så tror jeg ikke mange af os havde sagt, narh, det kan nok ikke passe, vi skal nok

være positive over for det. Der ligger sådan en gradsforskel der. Hvis der er nogle, der siger ja, så er man

skeptisk, men hvis der er nogle, der siger, det skal vi bare ikke, er man måske mindre skeptisk. Altså det er

bare sådan en vægtning af det forhold.

Til Mette Gjerskov vil jeg sige, det er rigtigt, vi har ikke set de store resultater af det endnu, men det er jo

også en forholdsvis ny teknologi, vi må have lidt tålmodighed. Der gik mange år fra brødrene Wright fløj

den første tur, til at vi satte os op i en Airbus. Derfor skulle man måske være lidt mere tålmodig.

Stinne Orboe Nielsen: Jeg vil prøve at sige noget om det der med, om man havde en holdning, inden man

kom. Jeg havde ikke rigtigt nogen holdning til det, fordi jeg ikke havde noget grundlag, jeg havde det der

billede af, at jeg engang har læst et sted, at Afrika ville kunne brødføde sig selv med den her nye teknologi.

Jeg har masser af bjørneklo hjemme i min have, og så den her store følelse i maven, man kan kalde det

etik, religion, man kan kalde det, hvad man vil, men den følelse i maven den tror jeg, der er rigtig mange

af os, der har, og den fylder meget, men den er ikke saglig, og derfor så synes man ikke, det er et argument,

man kan gå ud med.

Men ikke desto mindre så fylder den meget. Det viden gør, det er, at den kommer til at fylde mindre i

maven, den bliver ved at være der, men den fylder mindre.

Så hvis man synes, at det her skal vi ikke have, så skal vi bare helt lade være med at snakke om det, for så

sker der ikke noget.

Anne Lyloff Petersen: For at starte med min egen holdning også, om det har rykket noget, så vil jeg sige,

da jeg kom ind til det her, der havde jeg en generelt positiv holdning til det, men uden at jeg reelt set

havde ret meget at bygge den på. Det synes jeg så virkelig, jeg er kommet på i de dage, vi har været igennem

det her. Jeg vil sige, min holdning har ikke rykket sig, jeg er tværtimod blevet bestyrket i min tro på,

at det her synes jeg er noget, som absolut er værd at se på.

En af de meget, meget vigtige kardinalpunkter for mig det er hele sikkerhedskontrollen, hele nettet omkring

det, hele den proces. Jeg føler med de ting, vi har været igennem af oplysninger, at det stoler jeg på.

Jeg tror på, at kontrollen er god nok til, at det ved vi, hvad det er, vi gør med. Så længe den er det, så synes

jeg ikke, at jeg har nogen større grund til at være nervøs, fordi så kan man sige, så skal jeg være nervøs for

ekstremt mange ting i vores samfund, og det kommer verden ikke videre af.

93


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

En ting til Mette, som du nævner også, Palle var lidt inde på det, det her med at hvor er beviserne henne.

Det er jeg da absolut ikke uenig med dig i, men jeg vil sige, at så længe vi heller ikke fra samfundets side

går ind og sætter midler ind og sikrer, at der er midler til at forske i det, jamen så kommer de der store

beviser heller ikke, så kommer vi heller ikke videre, hvis ikke vi ændrer vores holdning og siger, jamen

det her vil vi gerne. Når vi så først har gjort det, så er jeg overbevist om, at så skal eksemplerne nok komme.

Mette Seier Helms: Så vil jeg sige, at det sidste kvarter i denne ombæring, inden vi går til kaffepause,

synes jeg, det kunne være interessant at få lukket op for salen med evt. spørgsmål til vores borgerpanel

eller til politikerne, hvad det nu måtte være.

Vi har Jacob som vandrende mikrofon.

Klaus Birkholm (Danmarks Radio): Nu sagde juryens formand, at man kan ikke lægge noget i de forskellige

afstemningstal sådan, ja o.k. det er nemlig ikke helt rigtigt, der er en grund til, at I har stemt.

Mette Seier Helms: Det kan være, jeg lige skal sige, man kan ikke lave sammenligning på antal stemmer,

som et argument har fået under betingelser og under argumenter for og imod for ét område til et andet.

Klaus Birkholm (Danmarks Radio): Nej men det jeg gerne vil fremhæve det er, at hvis man tager jeres

afstemninger inden for henholdsvis brug af GM-planter til medicinske formål og til industrielle formål,

så vil man se, at inden for det medicinske formål bruger 59% af jeres stemmer til for-argumenter, men

inden for det industrielle bruger i 70%. Det vil sige, at I har 30% forbehold så at sige på det industrielle

område, men flere forbehold på det medicinske område.

Som også Wedell-Nergaard gjorde opmærksom på i sit allerførste indlæg her, så er det jo sådan set ret

opsigtsvækkende og måske noget af det mest opsigtsvækkende, der overhovedet er kommet frem ved

denne konference.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jeres argumenter for, hvorfor I er mere positive over for brugen

af GM-planter til industrielle formål end til medicinske formål.

Jytte Christensen: Det kan også godt lyde meget interessant, når du spørger om det, men jeg er nødt til at

tale for mig selv naturligvis, hvad der har været i panelet har jo også været med i det her. Vi har tænkt

meget arbejdsmæssigt, altså arbejdspladser og den vej økonomisk. Det har virkelig været oppe at vende

det økonomiske.

Det du siger, jeg ved da godt, at det medicinske kunne da også være det, men jeg tror nok, arbejdspladser

og industri har været en del.

Stinne Orboe Nielsen: Det var til det her med, hvorfor medicinen har så mange forbehold. Altså vi har talt

lidt om, hvad der var forskellen, men både på pryd og på industri er det plantegen til plante, hvor det på

medicin er nogle andre organismer, man sætter ind i planten, altså menneske- eller dyregener. Det er for

mange af os en skelsættende forskel.

Anne Lyloff Petersen: Jeg vil følge op på det, Stinne siger. For mig er det også meget afgørende, når vi

taler medicin, at der kan være tale om dyre- eller menneskegener, vi sætter ind i planter. Derfor vil jeg

automatisk have flere forbehold over for det, end inden for industrien, hvor vi måske snakker planteplante.

94


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Sabine Heesemann: Det der betyder meget for mig det har været miljøspørgsmålene, hvor jeg tænker, at

inden for industrien har vi virkelig en mulighed for at gøre noget for miljøet, sådan som jeg ser det.

Hvorimod der inden for medicinområdet ikke har været det skelsættende, som der er en, der nævner, vi

har ikke fundet en vaccine imod AIDS eller en anden skelsættende sygdom, så jeg tænker sådan, at her

inden for industrien der ved vi, at naturen kommer til at mangle nogle ressourcer, og der mener jeg, at vi

kan gøre en stor forskel.

Henriette Vibeke Valeur Lorentzen: Jeg mener også bare, man skal kigge lidt på metoden i det, fordi hvis

du ser på medicin, så er spørgsmålene meget sammenfattede, hvor det er delt mere op inden for industrien.

Så hvis man har været meget promedicin, så har man hurtigt kunnet sætte sine stemmer på enkelte

og så fået flere områder dækket ind, hvor man for industri har været nødsaget til at få noget mere krydset

af. Jeg mener, det er jo ikke de samme konklusioner, der er, så der er også et metodeperspektiv i det. Kan

du følge mig?

Mette Seier Helms: Så tallene skal tages som nogle pejlinger, så man ikke kan lave sådan nogle skarpe

vurderinger på.

Else Agergaard: Jeg må da sige, jeg synes, det var da et interessant regnestykke, du har gjort der. Men jeg

tror, i hele processen der kan det godt forklares med forskellige opfattelser, sådan som du har hørt dem

her.

Jeg kan sige, at jeg har en helt klar holdning til, at jeg vægter medicin højest, fordi jeg kan se, at der er

nogle nytter i det, som vi kan dække og ikke kan dække på andre områder. Jeg nærer ikke den samme

skepsis over for det at tage noget fra en dyre-DNA til et plante-DNA, og det gør jeg, fordi jeg mener, at jeg

har fået det argumentet og fået det vendt på sådan en måde, så jeg kan godt se, og det vil jeg ikke komme

ind på, for det er alt for teknisk, men jeg kan godt se, at så farligt er det nok ikke i forhold til det andet,

altså plante til plante. Sådan er min holdning, som I kunne se det hele forum rundt.

Den industrielle del af det kan man godt have nogle forbehold overfor, men de kommer så over i, hvordan

vi er som mennesker, altså hvordan vi har den opfattelse af markedsføringen. Der tror jeg, at der er vi jo

repræsentative for befolkningen, og derfor ville man også der kunne aflæse den forskel.

På pryd har jeg helt klart den holdning, at det er ikke farligt, men der har vi alligevel en forædlingsproces,

som er i fuld gang og har været det til alle, alle tider. Den forædlingsproces kan man mange gange godt

forveksle med gensplejsning, og gensplejsning og forædlingsprocessen er i virkeligheden meget tæt på

hinanden. Og de effekter, forædlingen har, er på mange måder en anden form for spredning, som man

også godt kan opføre som en risikogruppe, som man skal have lige så stor skepsis overfor som denne form

for splejsning. Så forholdet mellem genforædling og gensplejsning, det har vi slet ikke været inde på, men

der er virkelig også nogle pointer i det.

Så de ting dem skal man også have med ind, hvordan vi overhovedet tænker i de her prøver.

Omkring pryd kan man selv også se, at der har vi været meget markante i vores holdning til, at vi ikke

ville have resistente græsser ind, med hensyn til at lade spredningen komme ud over dyrkede arealer,

men så sandelig er der også en skepsis over for naturlige arealer. Der er der en helt klar holdning for mig

at se, at det ønsker man simpelt hen ikke. Men det kan I jo læse.

Men det forbehold, der er på medicinen og industrien, lyder interessant, men jeg tror sådan set ikke, at

man skal hæfte sig så meget ved netop den udregning.

95


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Mette Seier Helms: Så et par fra salen.

Dan Belusa: Jeg hedder Dan, jeg er fra Greenpeace. En af de ting, der undrer mig rigtig meget, jeg skal nok

prøve at tale langsomt, det er en, hvad jeg forstår fra hele panelet, en stor tro på, at de eksisterende regler

er gode nok.

Altså for en måned siden har vi konstateret, at da man i 4 år har sendt en utestet GMO ind i Europa, den

blev dyrket i USA, men I ser meget upåvirkede ud over, at netop EU ikke var i stand til at finde sådan en

eksperimentel GMO, der kom ind i vores laster, at vi ikke ved, hvor den er endt siden, altså konkret der er

ikke meget belæg for at tro på regelværket, som det er nu. Men det gør I alligevel?

Stinne Orboe Nielsen: Vi spurgte jo en ekspert, der kom fra Greenpeace, om han syntes, loven var god

nok. Dertil svarede han ja, efter han havde redegjort for nogle fejl.

Dan Belusa: Hvem mig?

Stinne Orboe Nielsen: Ja, jeg spurgte dig direkte, synes du, loven, som den foreligger, er god nok. Jamen

det syntes du, altså hvis ellers de fulgte den, det var det, der var problemet, ikke, at den ikke var god nok.

Klaus Leonhardt Danielsen: Det var det samme. Du sagde, at loven i sig selv var god nok, men at den ikke

var blevet fulgt. Vi spurgte dig meget konkret om, hvad hvis loven var blevet fulgt, eller om loven i sig

selv var o.k.?

Mette Seier Helms: Jeg vil springe svaret over, og så kan I jo tage det i kaffepausen. Så er der en markering

oppe ved væggen.

Kristian Borch (Forskningscenter Risø): Vi synes, det er godt, at der kommer nogle forslag, om der skal

mere til forskning, det vil vi også gerne have, det er ikke rigtigt lykkedes os.

Men den viden skal forvaltes, og det skal den bl.a. i det kontrollerende system og de myndigheder, der

godkender. Hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal der altså nogle flere ressourcer til det område. Der

sidder nogle dygtige folk, men de har alt for få ressourcer, det bliver kun sagsbehandling og måske en

meget minimal sagsbehandling. Der er i hver fald behov for vidensopbygning inden for det kontrollerende

og sagsbehandlende system, og det kræver ressourcer. Og så kan man ønske så meget, man vil, men

der skal ressourcer til, og det må være en kardinal ting for politikerne at få det på plads, så kan det være,

vi kan få bundet tingene sammen omkring viden, omkring risiko, nytteværdi osv.

Mette Seier Helms: Vi tager en tilhører mere, da der ikke var noget spørgsmål i det.

Anette Eckholdt (freelance journalist): Jeg vil gerne høre, om der er kønsrelaterede forskelle i holdningerne

til GMO, har I oplevet det? Og hvis ja, inden for hvilke områder?

Sabine Heesemann: Jeg har ikke lavet nogen optælling eller test eller noget, men det tror jeg faktisk ikke,

det havde jeg sådan lidt på forhånd, da jeg kom, at jeg tænkte, nå men kvinder har mere den der følelsen i

maven og de etiske spørgsmål osv. Men det har jeg ikke oplevet overhovedet, så det er det eneste, jeg lige

kan sige umiddelbart.

?: Jamen det er det samme. Jeg har absolut heller ikke oplevet, at der har været nogen forskel. Vi har jo

haft spurgt Teknologirådet omkring de ansøgninger, som er kommet ind. Vi har jo søgt om ud fra nogle

96


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

udvælgelseskriterier, om vi var interesseret i at deltage i det her. Og baseret på de ansøgninger, der er

kommet ind, der har det faktisk været rimelig fifty-fifty fordelt mellem mænd og kvinder.

Kaj Bæk Larsen: Jeg vil heller ikke sige, at det har været sådan. Men jeg vil sige til politikerne, da Borgerjuryen

her blev indkaldt, der bestod salen af lige mange af hver, men nu kan I høre, hvem der har svaret,

hvem der går i teten, så efter næste folketingsvalg, hvis I har en kvindelig modkandidat, så tror jeg, at I

skal til at passe på.

Mette Seier Helms: Ja, nogle fra salen? Jeg tror lige, vi kan nå en enkelt lille inden pausen – nej. Nogen fra

panelet?

Anders Filtenborg Spliid: Så vil jeg da gerne have lov til at kommentere det, Kristian Borch siger i forhold

til forskningsmidler, at det jo også er noget af det, vi faktisk lægger vægt på, at det ikke er nok, at det er de

private, der får lov til at bestemme og sætte teten i forhold til det her. Der skal være en parallel forskning i

det offentlige som et supplement eller en sideløbende forskning i hvert fald. Så det er bestemt noget, vi

ser på også i juryen. Både i forhold til forskningsdelen, men også i forhold til kontroldelen, så den hele

tiden kan føres up to date.

Martin Lidegaard: Et sidste spørgsmål, idet jeg desværre bliver nødt til at gå i pausen, jeg har en anden

konference i Grenå. Men det har været afsindigt spændende, tusind tak til både Rådet og til jer for det

arbejde, I har lagt i det.

Diskussionen om biodiversitet, altså som jeg tror, det var Poul Henrik, der var lidt inde på det, det med om

vi risikerer, at vores gener bliver ensrettede og at det også er et faremoment. Det er der lidt, der taler for

og imod. For taler det der med at man får en meget slagkraftig vare, der slår igennem på markederne.

Imod taler at man omvendt måske kan få flere naturarealer, hvis man dyrker mere intensivt.

Har I diskuteret det konkret?

Else Agergaard: Nej.

Mette Seier Helms: Så er vi nået til en kop kaffe. Vi starter igen kl. 11.15.

Kl. 11.15-11.45 Kaffepause

Kl. 11.45-12.30 Aktører kommenterer slutdokumentet

Mette Seier Helms: Velkommen tilbage. Nu drejer det sig om aktørerne og interessenterne på dette område,

der tilsvarende politikerne får et 5 minutters oplæg. Der er lige en indledende bemærkning fra en

borger, og så tager vi fat der. Det er en afklaring..

Anne Lylloff Petersen: Lige da vi startede på pausen, blev Anders og jeg kontaktet af Kirsten Jacobsen fra

De Samvirkende Købmænd, så vi vil gerne gøre opmærksom på, at der står noget i dokumentet, som evt.

kan misopfattes.

Vi nævner på et tidspunkt, at vi henviser til omkring mærkning, der kalder vi det E-mærkning, som man

har inden for fødevarer. Kirsten gjorde opmærksom på, at E-mærkningsbegrebet på den måde, som vi

97


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

skriver det, ikke findes. Det som mærkningen for fødevarer indikerer er, hvilke ingredienser der findes og

kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med det.

Men grunden til, at vi har valgt at skrive et punkt på, er for at pointere, at der allerede findes en form for

mærkning, som vi ønsker, at der skal være en lignende mærkning, som skal tilpasses hele denne proces,

således at det er muligt at se, om genteknologien har været en del af processen, når man kører en vare. Så

det er blot for at indikere, at der selvfølgelig skal laves en anden form for mærkning, der tilpasses. Så det

er ikke, fordi den skal være lig med.

Mette Seier Helms: På tilsvarende vis som politikerne har aktørerne og interessenterne fået 3 spørgsmål,

også hvad I hæfter jer særligt ved, og hvad I tilslutter jer, og hvad I ikke kan tilslutte jer og med begrundelse

på. Endelig hvad den enkelte af jeres interesseorganisationer kan tage højde for dette resultat i jeres

fremtidige arbejde med GM-planter. Vi starter fra fløjen.

Klaus K. Nielsen (DLF Trifolium): Jeg vil også godt starte med at sige, at jeg synes, det er et flot dokument,

I har fået lavet, og jeg er imponeret over, at I ser så relativt friske ud, for da jeg var inde og hilse på jer

fredag eftermiddag, så I lidt stegte ud flere af jer. Det har været en sej proces uden tvivl.

Generelt vil jeg sige, at det er en befrielse at se et så nuanceret resultat som det, I har fået ud af det her.

Fordi når man sammenligner med de almindelige forbrugerundersøgelser, når en husmor får stukket en

mikrofon i hovedet nede i Brugsen, er du for eller imod, så er det ja eller nej, og der er mange nej. Så er I

dejligt kritiske og dejligt nuancerede i det dokument, I kommer ud med her.

Jeg er da også glad for at se – uden at lave for meget statistik – at I har valgt at bruge jeres dyrebare point

relativt meget på plussiden for de forskellige produkter. Så det er i hvert fald et resultat, hvis man kunne

bruge det til noget statistisk, det kan man nok ikke, men det er i hvert fald et andet resultat, end der

kommer ud af de normale meget simple forbrugerundersøgelser.

Det viser også noget om den proces, I har været igennem uden tvivl, informationsmæssigt, oplæringsmæssigt,

som er utrolig vigtigt i den debat.

Generelt har I jo anerkendt, at der kan være nogle miljøgevinster, hvor der sidder en miljøbelastning ved

nogle af de her produkter, og dem har I kvitteret for.

En anden ting, jeg vil sige, som er bemærkelsesværdig, det er, at I ikke nævner økonomi mange steder,

men det er dog nævnt, og det er også nævnt, at konkurrenceevnen for erhvervslivet og bevaring af dansk

forsknings- og udviklingsindsats er vigtig for jer. Det er glædeligt at se, at det også er noget, borgerne

vægter ud over de sædvanlige ting omkring, er der nytteværdi, og er der risici.

Jeres problemer med det og jeres forbehold omkring spredning og risiko for miljøet osv. er jo helt relevante,

og det er vigtige ting, og det er vigtige forbehold at få ind inden for alle produkterne og sammenblanding

osv.

Men jeg ser også, at I anerkender, at der er stor viden på området i Danmark både inden for forskningen

og også inden for vurderingen af miljøet i de her afgrøder. Og at I anerkender, at vi har en lovgivning, som

faktisk er tilstrækkelig, og som er god. Og I nævner sameksistensloven flere steder, at det i hvert fald skal

være basiskravet for disse produkter.

Jeg er helt enig med jer i, at der er nogle ting, som vi skal udvikle, og vi skal justere loven hen ad vejen,

men vi har faktisk en solid lovgivning, der gør, at det ikke går fuldstændig grassat det her.

98


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Så jeg synes, I har en kritisk tilgang, I vælter jeg ikke ud i en fuldstændig teknologi-rus og begejstring,

men I har et kritisk, men relativt positivt slutdokument, som er glædeligt at se også nuancerne i det.

Det er jo ikke specielt mærkeligt, fordi det også er den gængse opfattelse, at I er relativt glade for medicinprodukter,

fordi de kan hjælpe forbrugeren, borgeren. Det jeg også hæfter mig ved, det er, at I er relativt

positiv over for industriafgrøder, diverse typer af industriprodukter i planter. Det er

bemærkelsesværdigt at sige, og det er da også positivt at se.

Jeg vil godt prøve at springe over til den generelle anbefaling, I har, jeres første anbefaling, hvor I giver

rigtig mange point omkring, at der er behov for øget information og debat. Jeg kan ikke være mere enig,

det er utrolig vigtigt, og den proces, I har været igennem, skulle vi egentlig alle sammen igennem på

mange områder, men i hvert fald også på dette. Det ville give en meget mere nuanceret debat. Så det kan

jeg fuldstændig tilslutte mig.

Der nævner I også flere steder, at det skal være fordelagtigt for aktørerne at være med og dyrke de her

planter. Jeg formoder, I mener, at vi skal have politikerne og lovgivningen på plads, sådan så det ikke

trækker ud i det uendelige, sådan så vi kan arbejde under nogle fornuftige rammer, og sådan så vi også

kan få lavet nogle fornuftige rammer uden for lang tidshorisont for at få godkendt produkterne.

Der kan jeg jo tale af bitter erfaring, nu er Christian Wedell-Neergaard desværre gået, men han nævnte, at

vi har arbejdet med den her foderroe, DLF Trifolium foderroen, i 4 år. Det er ikke sandt, det er faktisk et

produkt, som blev færdigudviklet i midten af 90’erne, som blev vurderet og anbefalet af de danske miljømyndigheder

i 1997, og siden 1997 har det faktisk ligget underdrejet i EU-systemet og ventet på en

godkendelse.

Hvor mange produkter – GM eller andre produkter her i verden – kan holde til at ligge på hylden og vente

i 8-10 år og så stadig væk være aktuelle, når de bliver hevet frem, det er der nok ikke mange, der kan. Det

vil også gælde for de produkter, vi diskuterer her i dag.

Så det er utrolig vigtigt, at det bliver smidigt, det skal være effektivt, og det skal være sikkert, men det

skal også være smidigt, og det skal også give virksomheden lov til at producere deres produkter.

Afslutningsvis lægger I meget vægt på, at der skal være forskningsmidler til det her, og der skal også være

offentlige forskningsmidler. Det er jeg helt enig i. Der var blevet nævnt fra en politiker over for SF, at industrien

står på spring. Det er desværre ikke sådan, verden ser ud, fordi de store industrivirksomheder

sætter ikke små satsninger ind, det er det eneste, der findes i Danmark, det er små start op-virksomheder,

som har en ide og prøver at udvikle den til en virksomhed. Men de store aktører er ikke på banen i det her,

som verden ser ud i dag.

Jeg vil tro, vi får at vide, at landbruget er relativt interesseret i det under visse betingelser. Jeg repræsenterer

så industrien, der ligger midt imellem landbruget og den industri, som skal trække produkterne,

som skal efterspørge planter, som får organismen til at producere disse produkter, plantebiotekindustrien.

Men den industri, som i virkeligheden skal sige, nu gør vi det her sammen, denne aktør mangler vi på

banen, og jeg kunne godt have tænkt mig, at der havde været en stol ved siden af, hvor en industrivirksomhed

eller Dansk Industri var kommet med deres input til denne debat. Jeg ved, at de er til stede i salen,

og det kunne være interessant at høre, hvad de siger.

99


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Men den aktør skal være med, og så længe der ikke kommer en klar melding fra borgerne, forbrugerne,

som de kan smide over til politikerne, så vil der være stor tilbageholdenhed, og den skal vi have åbnet op

for, hvis vi vil det her. Ellers bliver det ikke andet end den snak, vi har i dag.

Bent Claudi Lassen (Landbrugsraadet): Det som jeg er imponeret over det er, at I kommer, som I har sagt

det, nogle af jer med et åbent sind, I sætter jer ned i 3 dage, og mange af jer har ikke meget store forudsætninger

for bredden i det, men at I så både på den måde, I har fremstillet det her på i diskussionen i dag

og i de konklusioner, vi ser, får de nuancer frem, som vi andre, som synes, vi beskæftiger os med det løbende,

har været mange år om at få de samme nuancer på bordet. Altså at nuancerne på 3 dage kan

komme frem på denne måde er virkelig imponerende.

Jeg må sige, at jeg har det ligesom Klaus Birkholm, at det er klart, og det har vi hørt af ordstyreren, at vi

ikke kan sammenligne på tværs, men vi kan på de punkter, hvor man får tildelt 10 point og må fordele

dem positivt og negativt, der siger det her også for mig meget klart, at man har valgt at vægte på specielt

medicin og på industri stort set lige positivt, endda mere positivt på industri, det var overraskende. Det

andet det var, hvor man også går meget nuanceret ind i hele debatten omkring prydplanter.

Det er for mig også meget klart, at I har forholdt jer, i modsætning til det, vi hørte fra et par af politikerne,

utrolig klart til hvad der er økonomi i det her, hvad der er sundhed og fremskridtsmuligheder i det her i

forhold til sundhed, i forhold til industrielle arbejdspladser, men I har ikke gjort det kritikløst. I siger,

jamen vi synes, det er flot, at man kan tjene penge på det her, det har I ingen problemer med, men det der

er væsentligt, sådan som jeg ser jer i de svar, I giver, det der er væsentligt for jer, det skal være mere miljøbevidst

end det, vi i forvejen kender, ellers gælder argumentet med at tjene penge ikke.

Det I også siger det er, at vi vil have en lovgivning, og vi vil have nogle kontrolforanstaltninger, som er

stærkere end den forædlingsproces, vi i øvrigt har i almindelige planter. Så I har stillet nogle meget konkrete

krav for at have den positive holdning til medicin, industri og prydplanter, som I har haft, nogle

stærkere krav end det, der normalt gælder på forædling. Det er vi i landbruget også tilfredse med, specielt

med spredningsargumentet, som er vældig vigtigt, og der siger I ikke blot, at vi skal passe på spredning, vi

skal passe på vores grundvand.

Men I siger også, nu har vi været omkring ekspertpanelet på en facon, der gør os trygge ved, at det er altså

noget af det, vi virkelig kan i Danmark. Den samme konklusion er vi også kommet til i landbruget, fordi I

kan jo sige jer selv, at en traditionel landmand, som ønsker at gå ind i en GM-produktion, en traditionel

landmand, som ikke ønsker at gå ind i en GM-produktion, eller en økologisk landmand, som ikke ønsker

GMO ind i sine afgrøder. Der har vi, vi har dem alle som vores medlemmer, en meget klar interesse i, at

denne spredningseffekt skal være kortlagt og skal være sikker, sådan at vi kan fastholde de 3 grupper af

landmænd ud fra de ønsker, de nu måtte h ave. Der har I konkluderet, som vi har konkluderet, at det har

vi faktisk i dette land, en meget stor erfaring i at kunne håndtere, og derfor kommer I til de konklusioner,

I gør, lægger jeg meget vægt på.

Forbrugernes valgfrihed har vi været omkring, og der mener vi sådan set, I er inde på nogle mærkningsområder,

og der er netop sidste år gennemført nogle udmærkede mærkningsregler, som tager højde for

noget af det, I gerne vil, men det er klart, den måde vi skal håndtere forbrugernes valgfrihed på, så synes

jeg, at Martin Lidegaards pointe er væsentlig, så må vi derudover meget nøje diskutere, hvad er det så,

lovgiverne skal sørge for er i orden, sådan at kontrollen er i orden, spredningseffekten og det, vi var inde

på før, er sikkert i forhold til forbrugerne og landmændene, og hvem der er interessenter i det her. Det har

vi lovgiverne til, og det skal de selvfølgelig håndtere for os.

100


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Men vi er med på, at der skal være en forbrugeraccept, og der skal være et forbrugervalg i forhold til de

her forskellige produktioner, vi nu har.

Min sidste pointe er så og mit sidste spørgsmål til jer er så oplysningen, fordi det er jo det, vi har sagt til

hinanden i mange år, lad os nu få oplysning på bordet, det har I selv oplevet. Mit spørgsmål til jer er,

hvordan skal vi så oplyse, hvem er det, der skal oplyse, hvad er jeres oplevelse af oplysningen, fordi vi har

faktisk sagt det til hinanden, men er ikke nået ret langt. Det vil jeg gerne have nogen svar på, hvordan

skal vi oplyse?

Gunver Bennekou (Danmarks Naturfredningsforening): Jeg vil også sige tillykke med det, I har siddet og

brugt mange dage på, jeg synes, I er i er kommet med nogle meget forskellige spørgsmål, som I har prøvet

at svare på, og som I har kunnet give point til, som de andre også har sagt, så er det nogle meget nuancerede

nogle, I er kommet med.

Det hænger jo også sammen med, som jeg tror, det var, Martin Lidegaard, der sagde, det her er ikke et

område, man kan sige ja eller nej til, det er et område, man kan diskutere, man kan komme med synspunkter

på den ene side og på den anden side.

Da jeg så det, da jeg lige hurtigt løb det igennem, da jeg kom her til morgen, så må jeg indrømme, at jeg

blev meget overrasket. det jeg blev meget overrasket over, det var faktisk jeres meget positive indstilling

til den industrielle anvendelse af GM-planter. Grunden til, at jeg blev overrasket over det, det var, at jeg

tænkte ved mig selv, jamen hvad er nytten ved, at man får det her poppeltræ ændret i forhold til den

risiko, der faktisk er ved spredning af pollen fra sådan et poppeltræ.

Når jeg så ser på, hvad det er for nogle bemærkninger, I har omkring den industrielle anvendelse, så læser

jeg det lidt som om, at I har diskuteret, at industriel anvendelse er en god ide, hvis man i øvrigt får forbedret

miljø. Men det er jo ikke noget, der er automatisk, det er heller ikke automatisk med den lovgivning,

man har, at man får automatisk forbedret miljøet ved at have GM-planter. Hvis man laver den her

poppel, så vil den jo i givet fald bliver vurderet i Danmark, hvis det er her, den skal vokse, men papirproduktion

finder i øvrigt sted i Finland eller et andet sted, og papirmasse er, så vidt jeg er orienteret, ikke

noget af det, der er stor mangel på i Danmark eller i verden som sådan. Så det var en stor overraskelse for

mig, at I kom frem til den her meget generelle positive holdning til industriel anvendelse.

Hvis I er kommet frem til det, fordi I simpelt hen hele tiden har fået at vide, jamen det her vil forbedre

miljøet, så kan jeg godt forstå det. Men jeg synes også, vi mangler at se de her succeseksempler, hvis man

ser hele vejen igennem på produkter, at det vi være en meget vigtig miljø- eller sundhedsforbedring.

Der er det, jeres afgrænsning måske, synes jeg, er lidt problematisk, at I kigger på Danmark, fordi Danmark

er jo i dage ikke en lille indesluttet enhed, men en hvor varer flyver frem og tilbage, og den indflydelse,

vores produktion har, den vil også have indflydelse langt ud over Danmarks grænser. Så det vil jeg

egentlig godt også have jeres bemærkninger til.

Så har jeg også lagt mærke til, at I er positivt indstillet over for den medicinske anvendelse. Det var også

sådan en, jeg havde regnet med, da jeg læste de spørgsmål, I fik, at der ville I nok være positive. Men jeg

læser faktisk også jeres første betingelse omkring medicin, at det faktisk skal være indesluttet anvendelse,

det skal ikke være medicinske planter, der står ude på markerne, men det skal være noget, der foregår

i drivhuse. Det er jo nok også langt i tråd med, hvordan man producerer medicin, at det ville man nok

ikke gøre ude på markerne, og det vil sige, spredningsrisikoen i den medicinske vil jo være helt anderledes,

når det er inde i drivhuse, end hvis det er planter der står ude på marken.

101


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Jeg har også lagt mærke til jeres generelle anbefaling om, at man skal have folkelig oplysning og folkelig

debat, og det synes jeg er meget, meget vigtigt, at man sikrer den debat. Jeg vil så sige, at skeptikerne til

anvendelse af GM’er, det er jo typisk sådan nogle som Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, og

hvis I så ikke kan forstå, hvad vi siger, så bliver det jo ikke særlig slagfast det, vi kommer med. Men den

forskning, man har i Danmark, er jo i høj grad hos folk, der arbejder med generne, og så kommer der så

sådan nogle som os og er skeptiske.

Vi gør selvfølgelig, hvad vi kan for at få en debat, vi er ikke skeptiske af natur, men vi vil gerne hele tiden

have naturen for øje, sikre, hvad er det for en udvikling, der kommer, hvordan influerer den på naturen.

Det vil jo være vores udgangspunkt.

Jeg har to afsluttende bemærkninger. Det ene jeg vil sige, det er, at jeg tror, det er vigtigt, hvis man skal til

at have denne slags, at man er meget, meget opmærksom på at kigge på den enkelte plante, det enkelte

gen, den enkelte art, hvis man overhovedet skal til at godkende dem her. Det var den ene ting.

Den anden ting det er noget, I også nævner, jeg også synes er vigtigt, det er, om man kan have de her

planter, som er genetisk modificerede og producerer f.eks. stivelse sammen med almindelige kartofler.

Det vil jeg egentlig godt høre, om I har haft nogle diskussioner om.

Camilla Udsen (Forbrugerrådet): Jeg synes også, det har været spændende at følge med i det her og læse

det, I er kommet frem til, det kan jeg forestille mig har været nogle svære diskussioner.

Forbrugerrådet siger jo heller ikke ja eller nej til GMO, men i praksis så er vi nogle af dem, der ligesom

Danmarks Naturfredningsforening, der også er skeptiske. Det er bl.a., fordi der er masser af eksempler på,

at naturvidenskaben og industrien har taget fejl i deres forudsigelser om, hvad der er sikkert, og hvad der

ikke er sikkert.

Vi mener, når man vurderer produkter, er det vigtigt altid at opveje nytten mod en evt. risiko og også at se

på, om der er nogle alternativer og så selvfølgelig inddrage etiske aspekter.

Vi arbejder meget for, at forbrugeren skal have et alternativ, bl.a. ved at den GMO-fri produktion skal

beskyttes, og også at GMO-produkter mærkes.

Altså før vi ligesom kan overbevises om, at noget er godt, så vil vi gerne se nogle konkrete produkter, som

virkelig har den effekt, som man har pralet med på forhånd. Der må jeg konstatere, at vi ikke har været

imponeret over det, vi hidtil har set i praksis.

Jeg synes, det er meget positivt, at I generelt lægger vægt på information og debat, og også at forbrugeren

har et valg helt generelt. Men ligesom DN, så er jeg også ret overrasket over, at I alligevel generelt er så

positive, som I er, og jeg vil da gerne komme med nogle kommentarer til de 3 forskellige områder.

Medicinområdet. Der er flere, der har været inde på det før, der overrasket det mig faktisk også lidt, at I i

virkeligheden er mindre positive over for det end for den industrielle anvendelse, fordi altså når vi taler

medicin, så har tidligere undersøgelser ofte vist, at netop fordi mange mennesker opvejer nytten mod

risikoen, når vi taler medicin, helbred og mennesker, så er man mere villige til at tage en risiko.

Det er i virkeligheden også meget den indstilling, Forbrugerrådet har, især også fordi I bruger jo allerede

gensplejsningen til at producere medicin i lukkede systemer, hvor vi bruger bakterier og gærceller. Der

kan man sige, der flytter man jo også gener fra dyr og mennesker og sætter dem over i bakterier og pro-

102


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

ducerer det. Det ser vi sådan set ikke de helt store problemer i, det der er vigtigt for os er, at det foregår i

lukkede systemer, så der ikke sker en forurening.

Det overrasker mig måske nok lidt, at I godt nok skriver, at produktion, hvor der indgår menneske- og

dyregener skal foregå i lukkede miljøer, men jeg ser ikke kun de produkter, hvor der indgår menneske- og

dyregener som de problematiske. Det kan være alle mulige andre typer medicin, hvor genet kommer et

andet sted fra, som kan være farligt at spise for dyr, eller hvor der er ekstra store problemer i forhold til

sammenblanding. Så derfor undrer det mig, at sådan en som en af de sidste der med, at landmanden ikke

må have flere forskellige produktioner, samtidig at den er vægtet så lavt.

I forhold til etikken mener jeg også, at noget af det, der er vigtigt, man skal overveje, det er hele den her

omdefinition af, hvad der er mad, fordi det er jo det, der er noget andet, når man lige pludselig begynder i

stedet for at producere det i gær og bakterier og så producere det i kartofler, at der er ligesom nogle etiske

ting, som gør, at man ser på det på en anden måde. Og også at de menneskelige fejl, som man ved, der

kan ske, det kan godt være, at det måske ikke er teknologien i sig selv, at det kan være menneskelige fejl,

som kan ske, som kan forårsage en sammenblanding, men det sker, og det er teknologien, der gør, at de

kan have en mere fatal konsekvens.

Industriprodukterne, for lige at gå over til dem, er jeg som sagt overrasket over, hvor positive I er. Jeg tror

meget, det er på grund af denne her med, at I har fået at vide, at det vil forbedre miljøet meget, og det

vægter I meget højt. Det kan jeg også godt forstå. Jeg mener, det er vigtigt at huske på, at nogle af de planter,

vi allerede har set nu, som ligesom bliver lanceret, hvor de lover miljøgevinster, mener jeg har været

kortsigtede, og jeg mener også, det er vigtigt, at man altid husker, om der er nogle alternativer.

Så må man også sige, at det kan være, hvis der virkelig skal økonomi i nogle af de her produktioner, så

bliver man nødt til at gå ind og dyrke det meget intensivt, og i virkeligheden gå ind og bruge meget

kunstgødning og pesticider, hvis man f.eks. skal i gang med at producere plastic til virkelig noget, der kan

betale sig økonomisk.

Med hensyn til prydplanterne er det det, jeg undrer mig mest over, for jeg kan godt være bekymret over

prydplanterne, netop fordi det er, man ikke kan kontrollere spredningen. Der synes jeg, at når man opvejer

nytten mod risikoen, der må man sige, at der er nytten altså meget lille, og der vælger I at se på en

anden måde, jamen den kan vi prøve, den kan være en spydspids, for den er harmløs. Men den er jo ikke

harmløs på den måde, hvis alle folk går ud og planter deres planter hjemme i deres haver, og jeg ved ikke

hvad. Så på den måde synes jeg ikke, den er særlig harmløs.

Mette Seier Helms: Jeg har en skov af borgerhænder noteret her.

Debat og spørgsmål fra salen

Else Agergaard: (mikrofon ikke på i starten) … nu har vi jo lige hørt Forbrugerrådets repræsentant, og det

hænger jo også sammen, hvad er oplysningerne, og hvilken debat kan vi få for at vi som borgere, måske

ikke udelukkende forbrugere, men som borgere kan få en debat om emnet, så synes jeg, det er vigtigt, at

der også er et forum, hvor de interesser, der er i hele det spekter, som ligger i den traditionelle, i den økologiske

og i genplanteproduktionen, de interesser kan mødes og debatteres også, sådan at det forum bliver

et plateau for, hvordan borgerne skal debattere.

Det er noget af det, som vi ikke helt har nået i vores arbejde, men som man kunne mærke en tendens til,

at vi godt ville vide lidt mere om, hvordan kan de interesser samarbejde, hvordan kan økologien og GM-

103


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

planternes producenter og forskere samarbejde om noget, så vi kan få den brede debat og den brede oplysning,

der er vigtig.

Altså med andre ord, at det debatforum og det oplysningsforum, der skal være, det er båret af, at de der

arbejder med det, og de der producerer også debatterer og åbner deres debat.

Det betyder så, at der må være nogle pilotprojekter, nogle ting som gør, at vi som borgere kan se, jamen

hvordan kan økologerne og GM-planteproducenterne samarbejde, hvordan forsker de, og hvilke intentioner

kan de have, og hvordan kan de bruge hinanden, hvordan kan de få det bedste ud af det her i stedet

for at sige, at vi vil ikke, og vi vil ikke. Det tror jeg er en meget vigtig del i oplysningen og i debatten.

Debatten skal være bred, men den skal også være baseret på viden, og i folkeskolen mangler vi viden

inden for de naturfaglige områder. Uanset om man kan lide det eller ej, så kan de nye prøver måske hjælpe

lidt på det, og det synes jeg også er vigtigt at tage med, selv om det er på lang sigt. Altså oplysning skal

være baseret på en reel ordentlig viden, og den debat, der skal være bred, men den skal også være sådan,

så borgerne får en fornemmelse af, at det her er alvorligt, og det er noget, som vi gider, sådan så det ikke

bare lukker herefter, nu har vi debatteret det, og så lukker vi til. Der ligger et ansvar hos økologer og GMplanteproducenter,

som vi skal se. Det hænger sammen med noget politisk, og det hænger sammen med

noget økonomisk.

Den debat tror jeg, befolkningen er meget klar til at tage, og vi kan tage nogle eksempler. I vores gruppe

har vi virkelig ved den viden vi har fået, fået pillet ved nogle ting, hvor man sidder og siger, jamen hvis

jeg vidste, at gensplejsning og genforædling var sådan og sådan, så havde jeg ikke haft den mening om

tingene, som jeg kom med. Så det er vigtigt.

Anne Lyloff Petersen: Jeg kan kun være helt enig i de ting, Else siger omkring det her med oplysning. For

mig er det vigtigt, at man, hvis man tager tv’et som et medie, at man ikke laver en tv-udsendelse, hvor

der sidder en masse eksperter og fortæller og giver en masse oplysninger ud til borgerne. For mig er det

vigtigt, at selvfølgelig både for og imod-siderne er repræsenteret, men også at der i eksempelvis i sådan et

program var nogle borgere, som kunne stille de samme spørgsmål til begge parter, ligesom vi har haft

lejlighed til her.

Camilla Udsen fra Forbrugerrådet nævner meget ofte, at du er meget overrasket over vores positive holdning

til det her. Man kan sige, vi er jo valgt ud her, fordi vi meget gerne skulle repræsentere den danske

befolkning på forskellige områder, det være sig køn, alder, baggrund, uddannelse osv. Jeg synes, når der

nu kommer sådan et produkt ud af det her, hvor ja, vi har en generelt positiv holdning til det, så håber jeg

da også, at Forbrugerrådet tager det til sig og ligesom prøver måske at efterrationalisere lidt og sige, jamen

holdningen har måske ændret sig i befolkningen, eller det kan være, der er nogle ting i befolkningen,

som gør, at folk ved måske ikke nok om det her. Så I ligesom går ind og bruger det her og ikke blot ”er

overrasket over det”, for I skulle jo gerne også repræsentere vores holdninger.

Stinne Orboe Nielsen: Jeg kan da også starte med at tage Camilla med, hvis vi som forbrugere har brug

for en succeshistorie, så skal vi vel også åbne døren på klem, eller også så skal vi vente på, at udlandet

kommer med en succes til os, og jeg ville da have mere tillid til noget, der var dansk, det må jeg da indrømme.

Og til Gunver, det er da vigtigt, at naturfredningsforeningen kommer ind og kommer med nogle argumenter

for, hvorfor vi ikke skal i gang med det her. Det behøver da ikke være videnskabeligt alt sammen.

104


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Jeg håber da også, der på et tidspunkt kommer en præst, jeg er ikke specielt religiøs, men de må da repræsentere

en anden slags holdninger også, som ikke er videnskabelige, men som fylder meget hos os.

Det sidste jeg vil sige det er, at min oplevelse efter de her dage er, at der er en stor tillid til den danske

landmand, altså vi føler, det er dygtige folk, og de er ansvarsfulde for det, de laver. Jeg har det personligt

så sådan, at jeg har mere tillid til en dansk landmand i Danmark end en dansk landmand i Polen. Så lad

os, hvis vi skal have det, holde det herhjemme.

Anders Filtenborg Spliid: Den kan jeg kun støtte Stine i, så den vil jeg ikke, jo jeg vil lige uddybe den der

lidt i forhold til planteproduktion hos den danske landmand. Man kan sige, at det vi vendte lidt i aftes det

var, at hvis en landmand skal have noget at leve af, og han skal have en lillebitte bitte produktion af GMplanter,

så bliver det nok tvivlsomt, om han kommer til at overleve, bare for at lave et lille økonomiargument,

ikke fordi jeg synes, at det er det, der skal vægte højest.

Når det er sådan, at vi siger, at en dansk landmand godt kan have planteproduktion, så er det, fordi vi

lytter til det, Landbrugsraadet siger, jamen vi har dygtige folk. Vi er klar over, at der kan ske menneskelige

fejl, men vi er også bevidste om, at når vi har en plante stående ude ved en landmand, så er det, fordi

den er testet, og fordi den er godkendt. Det må vi så have vores tillid til, at den godkendelse er god nok, så

er der nok ikke så stor risiko for, at det er et problem. Det var den ene kommentar, jeg havde.

Gunver påpegede noget, som jeg ikke blev chokeret over, men blev noget overrasket over i aftes, da vi

havde stemt, det er i forhold til medicinproducerende planter, at vi på den ene side synes, at det er en

rigtig god ide, at vi skal have den her type planter, og at vi som den første betingelse sætter op, at de skal

altså dyrkes i forholdsvis lukkede miljøer. Det synes jeg jo er pudsigt, fordi det vi har hørt, det vi har fået

at vide de sidste par dage, det er, at det er faktisk modsætningsfyldt, fordi hvis vi skal have en produktion,

der er stor nok af nogle af de her stoffer, så er det faktisk forudsat, at det er på friland.

Det leder mig hen til at sige, at vi har åbenbart i denne gruppe vægtet nytteværdi og risici, altså nytteværdi

af det produkt, vi kan få ud, i forhold til de risici, der er ved produktionen lige højt.

Det fører mig videre til at sige, at nu har vi hørt en masse ting, vi kan have en tillid til de folk, der kommer

ind og siger, at det her kan godt lade sig gøre uden den store spredningsrisiko, men at den viden har behov

for at lære os, at det ikke er noget, som bare lige sker fra den ene dag til den anden den her holdningsændring.

At viden er vigtig, men viden har også behov for at læres.

Henriette Vibeke Valeur Lorentzen: Det var sådan mere for at få afklaret, at det, der står i relation til

industrien, det er, at miljøbelastningen ikke øges. Det er så ikke et spørgsmål om, at der skal ske en mindskelse

af miljøbelastningen, men at den i hvert fald ikke må øges, og det synes jeg er lidt vigtigt at få slået

fast.

Så vil jeg da igen gerne lige sige, at du må stadig væk ikke konkludere, at vi vægter industrien højere end

medicinen, det synes jeg stadig væk er vigtigt lige at få slået fast.

?: Jeg ved godt, at der er den der metodemæssige ting, at man ikke kan sammenligne tallene direkte, men

der var flere i panelet, som sagde, at de personligt gjorde det. Så jeg synes, der var lidt om det ud fra den

filosofi, at det ikke var menneskegener, man flyttede rundt på.

Mette Seier Helms: Så er der et par markeringer fra panelet.

105


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Bent Claudi Lassen: Jeg vil først takke for tilliden på den danske landmands vegne, det er vi selvfølgelig

glade for.

Men ellers vil jeg sige, det I efterlyser, hvad der nok er en rigtig facon, det er ikke nok, at der stiller nogle

eksperter op i fjernsynet eller et andet sted og docerer, men at den facon, I har oplevet, hvor der bliver

stillet nogle kritiske spørgsmål af nogle borgere, kunne være en facon. Det tror jeg er et godt råd, at vi skal

bruge, når vi nu skal videre med oplysningen, sådan at uanset om vi skal i tv eller et andet sted, så er det

den facon, vi skal fremme. Det mener jeg godt, at vi kan kvittere for.

Den anden diskussion, I er inde på, at grupperne skal sidde sammen, der vil jeg bare give det eksempel

med, hvordan sameksistensreglerne, som I givet har været omkring i dybden, hvordan de er kommet til

verden. Det er faktisk et knaldgodt eksempel på, at der har den ansvarlige minister og vi andre haft mange,

mange debatter for at lande den her, sådan at der var ingen af os, der var helt tilfredse, men vi nåede

et resultat, sådan at der er en sikkerhed omkring de sameksistensregler, så nu danner de altså forbillede

for resten af Europa, hvordan det her kan gennemføres. Så det er faktisk et godt eksempel på det, I nævner,

at der har de her grupper sat sig sammen.

Så også den synes jeg, vi skal kvittere for, at det er måden at gøre det på.

Så er det jo rigtigt, at når vi snakker medicinplanter kontra industrielle planter, at den test, der sker, for

det første er meget grundlæggende og betydeligt skrappere, når vi taler det her, end når vi normalt forædler,

hvor der også kan være nogle negative effekter af nogle ting, men her er der nogle meget skrappe

regler, inden man overhovedet får lov til udsætning.

Klaus K. Nielsen: En kommentar til det her med succeshistorier, der blev også sagt politisk, at vi er blevet

lovet og lovet, og vi har ikke de produkter, og nu har vi snakket sådan i 10 år. Jamen det har vist sig at

være sværere, end vi troede, beklageligvis, det er meget svært det her, og nogle af de produkter, som vi

troede kom hurtigt, tager længere tid at lave.

Men det er jo en sjov måde at vende argumentationen om, at det skulle være en årsag til, at der er utroværdighed,

og det skulle være årsag til, at vi ikke skulle udvikle produkterne. Så længe industrien har

betalt gildet indtil videre, så kan borgerne og samfundet og politikerne vel egentlig være ligeglade, så

længe vi er sikre på, at de produkter, når og hvis de en gang kommer, bliver godkendt på rette vis.

Jeg vil understrege, at de produkter ser vi aldrig, specielt inden for dette område, som er en nicheproduktionsområde,

vi ser dem aldrig, hvis ikke vi selv kommer på banen. Der kommer ingen udenlandske virksomheder

eller initiativer til Danmark og flytter ind og begynder at dyrke de her planter i Danmark, hvis

de vil have det. De skal udvikles, det skal være planter, der kan dyrkes i Danmark, tilpasset til Danmark,

og de skal udvikles af danske aktører, og de er der ikke i dag, før der kommer en udmelding til panelet

derovre, så de tør blive lidt mere modige i deres lovgivning og i deres udmelding omkring forskningsmidler

og initiativer, helst midler som kan binde den offentlige forskning og industri sammen, for det er i

vores alle sammens interesse.

Gunver Bennekou: Utraditionelt samarbejde om information der vil jeg fortælle, at for et par år siden

arbejdede Danmarks Naturfredningsforening og Novo sammen omkring information om gensplejsede

organismer, det var så mikroorganismer, hvor vi lavede skolemateriale, vi lavede hjemmeside, vi lavede

mulighed for, at børnene kunne komme på og stille spørgsmål interaktivt. Det synes jeg var et rigtig godt

eksempel på, at to, der faktisk ikke er enige om det, begge to er enige om, at debat og information er meget

vigtigt inden for dette område. Vi går gerne med igen, hvis der er nogle inden for planteområdet, der

har lyst til at diskutere på samme måde, for det synes vi var en meget vigtig ting.

106


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Med hensyn til forskning peger I på mange steder, at der skal yderligere forskning til. Så vidt jeg er orienteret,

så er landbrugsforskningen i Danmark langt, langt større end miljøforskningen er. Jeg synes i hvert

fald, at det er vigtigt, at man ser de to ting i sammenhæng, altså man skal også have miljødelen med. Det

er meget vigtigt at få den på banen i denne diskussion.

Palle Kristensen: Til Bent Claudi vil jeg sige, at oplysning det har vi netop beskrevet i 7. afstemning med

27 stemmer, nu vil jeg ikke læse det op, for det er pokkers langt, men det kan du selv læse og så se, at vi

faktisk har taget en bred vifte af ting.

Til det du sagde med, at man havde samarbejdet om sameksistensloven, det er jo netop også en af de ting,

der har gjort os trygge ved at sige, at der har alle synspunkter været hørt. Der har man været fra alle sider.

Når man har kunnet arbejde sammen, så kan vi andre nok også være rimeligt trygge ved det.

Til Gunver vil jeg sige til det første, du sagde, at vi ikke har beskæftiget os så meget med det globale, der

står altså i vores kommissorium, kan man sige, at det er danske forhold, og hvis vi skulle have været ude

om det andet, så havde vi nok skullet være her en måned.

Netop det der at der tages stilling fra sag til sag, det har vi også pointeret, at det skal man. Vi har også

pointeret i et af forbeholdene, det er måske ikke det, der har fået flest point, men lad nu være med at lægge

for meget i de der point, tag hellere og sige, der er argumenter med, så er det vigtigt. Der har vi en

landmand, der producerer GM-planter, han må ikke producere fødevarer inden for samme planteart. Det

kan godt være, vi biologisk ikke ved nok, men vi siger bare, han må sgu ikke dyrke kartofler til medicin

sammen med kartofler til fødevarer, fordi de kan blive blandet sammen, de ligner hinanden. Hvis den

ene er meget lille, og den anden er meget stor, så ligner de hinanden.

Til Camilla Udsen vil jeg sige, at det har du sagt mange gange det der med, at bakterier kan bruges til at

indeslutte områder. Jamen der er nogle af de der medicinformål, som vi har lagt vægt på, der ikke kan

dyrkes i bakterier, så må vi prøve noget andet. (Camilla Udsen: Så har du misforstået i hvert fald). Det kan

godt være, men det har du sagt mange gange.

Camilla Udsen: Det jeg siger er, at man faktisk kan sammenligne det med produktionen af planter med

produktionen i mikroorganismer, og derfor kan den være lige så sikker. Det er det, jeg siger. Jeg er godt

klar over, at der er nogle ting, der ikke kan produceres i gær.

Palle Kristensen: Jamen jeg kunne så også sige, at hvis man beslutter sig for at producere dem på et indesluttet

område, og man så samtidig siger, noget af det skal dyrkes på friland af hensyn til det, så kan man

jo godt lave et indesluttet område på friland.

Vi har det med dyreforsøg og f.eks. farlige bakterier, det har vi nede på Lindholm, det er en ø, man har lagt

midt ude i vandet, så mener man, man har styr på det. Det kunne man måske også gøre til forsøg med de

her og sige, vi har en lukket biotop, vi kan prøve det. Hvis det går ad helvede til, så lad os da lade være.

Så vil jeg sige, det der med prydplanter, og hvad det er, så siger I, jamen vi har jo i dag allerede accepteret,

vi har jo stærkt giftige planter, der er opnået ved almindelig forædling stående i vores haver, vi har tax,

og vi har guldregn, og vi har ting. Vi er måske ikke så bange for det der GMO, men vi vægter helt klart de

to andre områder meget, og det har vi også sagt, at det er der, vi skal koncentrere os om at forske og udvikle.

107


Udskrift fra borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg

Mette Seier Helms: Det bliver Anne, der får den afsluttende bemærkning fra borgerpanelet, inden jeg

runder af.

Anne Lyloff Petersen: Omkring oplysning lige en ekstra tilknytning. Jeg håber da så sandelig også, at det

materiale, vi har siddet og kommet frem med her, at det vil være noget, man kan gå ind og bruge aktivt,

således at vi viser andre borgere, at vi har sat os ned og gennemtænkt det her og været igennem denne

proces, sådan at det ikke bliver et materiale, som borgerne skal gå ud og selv opsøge eksempelvis via Internettet,

men at man bruger det aktivt i oplysningsprocessen.

Mette Seier Helms: Det var en god overgangsreplik herfra, eftersom det nu skal bæres ud af dette lokale.

Så jeg skal sådan set bare runde og af og sige, nu bliver der en reception, og jeg må sige, det er, fordi der

står på programmet indtil kl. 12 borgerjuryen, eksperter, folketingsmedlemmer, aktører og presse, desværre

ikke tilhørerne. Så I må gå et andet sted hen.

Så vil jeg så sige, at der kommer en rapport, slutdokumentet ligger på nettet, hvor alle ekspert- og aktørindlæg

vil være med, og den vil blive tilsendt til alle, der har deltaget i det her i dag sådan pr. automatik.

Jeg vil så også sige tak primært til vores folk heroppe, borgerne, der har knoklet som bæster, og det er ikke

3 dage, det er 5 dage.

Mange gange tak til eksperter og aktører, der har stillet viden og holdninger til rådighed på en måde, som

har været enkel at forstå for os, som ikke er så ekspertede ud i dette område.

Endelig tak til Teknologirådet for både at have taget emnet op og også for at have kastet sig ud i at prøve

denne metode. Jeg er sikker på, med de reguleringer, der nu skal være, at det er en metode, som vil ryge

ind på hylerne sammen med alle de anerkendte metoder, som Teknologirådet har.

Så vil jeg sige tak til jer alle sammen for god ro og orden og for en spændende formiddag og held og lykke

med de steder, hvor I går hen omkring dette emne, hvad enten jeres holdning måtte være den ene eller

den anden eller arbejde i den ene eller anden retning.

Så tak for nu.

108


Bilag 2: Workshop – program og deltagerliste

Bilag 1: Konference – program og deltagerliste

Program

Borgerjuryens afslutningskonference på Christiansborg, mandag d. 2. maj i Fællessalen kl. 8.30 – 12.30

08.30 - 09.30 Slutdokument ligger fremme til læsning

09.30 - 09.40 Indledning v. Mette Seier Helms, ordstyrer.

09.40 - 10.15 Præsentation af vurderinger og afstemningsresultater v. borgerjuryen

10.15 - 11.15

Debat og spørgsmål fra salen

11.15 - 11.45 Kaffepause

Folketingsmedlemmer kommenterer slutdokumentet v/

• Torsten Schack Pedersen (V)

• Mette Gjerskov (S)

• Christian Wedell-Neergaard (K)

• Martin Lidegaard (RV)

• Poul Henrik Hedeboe (SF)

• Per Clausen (EL)

11.45 - 12.30 Aktører kommenterer slutdokumentet

• Industrien v/ Klaus K Nielsen, DLF Trifolium

• Landbruget v/ Bent Claudi Lassen, 1. vicepræsident i Landbrugsraadet

• Dansk Naturfredningsforening v/ Gunver Bennekou

• Forbrugerrådet v/ Camilla Udsen

Debat og spørgsmål fra salen

12.30 - 13.00 Reception for borgerjury, eksperter, folketingsmedlemmer,

aktører og presse

109


Bilag 2: Workshop – program og deltagerliste

Deltagerliste

Afslutningskonference, mandag den 2. maj 2005 kl. 8:30 – 12:30, Fællessalen, Christiansborg

Anders Filtenborg Spliid

Andreas Feilberg

Anette Eckholdt

Anne Lyloff Petersen

Anne Marie Zinck De danske Landboforeninger

Anne Tellef Teknologirådet

Ann-Lise Vest Hansen

Bende Storgaard Sørensen Forskningscenter Risø

Bent Claudi Lassen Landbrugsraadet

Birgitte Lesanner

Bjørn Bedsted Teknologirådet

Brian Teglgaard Jensen

Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet

Camilla Udsen Forbrugerrådet

Carsten Suhr Jacobsen DGGU

Dan Belusa Greenpeace

Dorthe Nielsen Dansk Journalistforbund

Ebbe Skyum Jøns

Else Agergaard

Erling Jelsøe Roskilde Universitetscenter Teksam

Finn Okkels POALIS A/S

Flemming Klein

Frank Assing

Gitte Silberg Poulsen Skov- og Naturstyrelsen

Gorm Palmgren Palmgren Kommunikation

Gunver Bennekou Danmarks Naturfredningsforening

Henriette Vibeke Valeur Lorentzen

Henrik Saxe Institut for Miljøvurdering

Henrik Schramm Rasmussen

Inge S. Fomsgaard Danmarks JordbrugsForskning

Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Jan Dahlmann Ingeniøren

Jan Pedersen Danmarks Fødevareforskning

Janus Hansen European University Institute

Janus Sandsgaard Teknologirådet

Jens Husby Bayer Crop Science

Jens Jørn S. Nielsen

Jesper Claus Jensen

Jesper Lassen Institut for Human Ernæring, KVL

Johannes Lundin Brockdorff Videnskabsministeriet

Jon Burgwald

Jonas Egmose Mortensen Teknologirådet

Jytte Christensen

Jørgen Jakobsen Danmarks Jordbrugsforskning

Kaj Bæk Larsen

Katrine Gram-Hansen

Kim Kristensen

Kirsten Jacobsen

Klaus K. Nielsen Forskningscenter Risø

110


Bilag 2: Workshop – program og deltagerliste

Klaus Leonhardt Danielsen

Klaus Rasmussen

Kristian Borch Forskningscenter Risø

Kristian Toft

Kurt Hjortsholm Sejet Planteforædling I/S

Lars Holm Rasmussen KVL Inst. for Naturvidenskab

Lars Klüver Teknologirådet

Lene Broberg Min. for Fødevarer, Landbrug, Fiskeri

Lise Christiansen Walbom FDB

Lykke Thostrup BioInfo

Maja Puk Nielsen KVL, Inst. for plantebiologi

Marianne Aasen Agricultural University of Norway

Marie Krogh Frederiksen

Martin Henriksen Medlem af Folketinget ( DF)

Martin Lidegaard Medlem af Folketinget (RV)

Merete Albrechtsen Bioteknologigruppen

Mette Seier Helms

Michael Gjedde Palmgren KVL, Inst. for plantebiologi

Morten Andreasen

Morten Jørsbo Danisco Seed

Nanna Skriver Det Etiske Råd

Nanna Heinz Biologforbundet

Niels Kroer Danmarks Miljøundersøgelser

Ole Kjeldsen Rasmussen Dansk Landbrug

Ole Klammer

Ole Linnet Juul Fødevareindustrien

Palle Kristensen

Per Clausen Enhedslisten

Peter Mikkelsen

Peter Schaarup Skov- og Naturstyrelsen

Peter Ulvskov Forskningscenter Flakkebjerg

Poul Henrik Hedeboe Medlem af Folketinget (SF)

Preben Back Holm Danmarks JordbrugsForskning

Rikke Bagger Jørgensen Forskningscenter Risø

Rikke Lundsgaard Danmarks Naturfredningsforening

Sabine Heesemann

Sara Hegelund

Sofie Rosendahl Christensen

Solveig Christiansen Plant Biotech Denmark

Stina Vrang Elias Dansk Industri

Stine Lindegård

Stinne Orboe Nielsen

Svend Pedersen Plantedirektoratet

Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning

Søren S. Kjær Skov- og Naturstyrelsen

Tanja Buch-Weeke Min. f. Familie- og Forbrugeranliggender

Thomas B. Olsen Danisco Sugar

Thorkil Casse RUC

Thorkild Nielsen Danmarks Tekniske Universitet

Tina Jørgensen

Torsten Schack Pedersen Medlem af Folketinget (V)

Ulla Holm Vincentsen Teknologirådet

Ulla Spangsberg Ipsen Teknologirådet

111


Bilag 2: Workshop – program og deltagerliste

Bilag 2: Workshop – program og deltagerliste

Nye nonfood/feed GM-planter

Workshop tirsdag den 1. marts, kl. 9.30 – 16.30, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, Kbh. K

9.30 – 9.40 Velkomst, samt orientering om Teknologirådets projekt og workshoppen

v/Bjørn Bedsted, projektleder

9.40 – 15.15 Nye genmodificerede planter på vej

De nye nonfood/feed GM-planter er blevet inddelt i 5 anvendelseskategorier og inden for hver

kategori præsenteres de 5 planter, som den enkelte oplægsholder vurderer først vil blive mulige

at dyrke på danske marker. Oplægsholderen præsenterer desuden de konsekvenser (fordele

og ulemper), der kan forventes og spørgsmål, der bør belyses, inden for miljø, sundhed,

erhverv, økonomi og etik.

Som afslutning på dagen er der oplæg og debat om lovgivning, forvaltning og godkendelsesprocedurer.

Hvert oplæg varer ca. 15 min. og efterfølges af godt en halv times debat.

9.40 – 10.30 Medicinproducerende planter

Erik Østergaard Jensen, Molekylærbiologisk Institut, Århus Universitet

10.30 – 11.20 Jordoprensende planter

Michael Gjedde Palmgren, Institut for Plantebiologi, KVL

11.20 – 11.45 Kaffepause

11.45 – 12.35 Planter, der producerer enzymer, stivelse og plastic

Birger Lindberg Møller, Institut for Plantebiologi, KVL

12.35 – 13.35 Frokostpause

13.35 – 14.25 Planter, der kan bruges til biobrændsel

Søren K. Rasmussen, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL

14.25 – 15.15 Prydplanter og planter til rekreative formål

Sven Bode Andersen, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL

15.15 – 15.40 Kaffepause

15.40 – 16.30 Lovgivning, forvaltning og godkendelsesprocedurer

Hvilken lovgivning vil de nye planter være omfattet af og rummer de særlige lovgivnings-

eller forvaltningsmæssige udfordringer?

Gitte Silberg Poulsen, Landbrug og Bioteknologi, Skov – og Naturstyrelsen

Ordstyrer: Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning

112


Bilag 2: Workshop – program og deltagerliste

Deltagerliste

Workshop tirsdag den 1. marts kl. 9.30-16.30, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, København K.

Annette Olesen Poulsen Roser

Birger Lindberg Møller KVL, Institut for Plantebiologi

Bjørn Bedsted Teknologirådet

Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet

Camilla Udsen Forbrugerrådet

Carsten Suhr Jacobsen GEUS, Dept. For Geochemistry

Charles Nielsen Elsam A/S

Christian Damgaard DMU, afd. for

Christian Haldrup Landskontoret for Planteavl

Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Erik Østergård Jensen Århus Universitet, Molekylærbiologisk Inst.

Erling Jelsøe Roskilde Universitetscenter, Teksam

Finn Okkels POALIS A/S

Folmer D. Eriksen Danmarks Fødevareforskning

Gitte Silberg Poulsen Skov og Naturstyrelsen

Gorm Palmgren Palmgren Kommunikation

Hans Bødker Sørensen Lægmand v/ Konsensuskonf. om Gensplejsede Fødevarer

Hans Christian Bruun Hansen KVL, Inst. for Jordbrugsvidenskab

Inge Ambus NOAHS gengruppe

Inge Fomsgaard Danmarks Jordbrugs Forskning

Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Jan Pedersen Danmarks Fødevareforskning

Jens Aamand GEUS

John Mundy Kbh. Universitet, Inst. for Molecular Biology

Lars Berglund Cobento Biotech Aps

Lars Holm Rasmussen KVL, Inst. For Naturvidenskab

Lene Lange Novozymes A/S

Maja B. Nielsen KVL, Inst. for plantebiologi

Marianne Aasen Agricultural University of Norway

Michael Gjedde Palmgren KVL, Inst. for Plantebiologi

Morten Andreasen Freelance Journalist

Niels Kroer DMU, afd. for Bioteknologi

Paul Henning Krogh DMU, afd. for Terrestrisk Økologi

Peter Schaarup Skov- og Naturstyrelsen

Peter Ulvskov Bioteknologigruppen

Preben Bach Holm Danmarks Jordbrugs Forskning, afd. for Plantebiologi

Rikke Bagger Jørgensen Risø

Rikke Lundsgaard Danmarks Naturfredningsforening

Simon Østergaard Aresa Biodetection ApS

Sven Bode Andersen KVL, Inst. for Jordbrugsvidenskab

Svend Pedersen Plantedirektoratet

Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning

Søren K. Rasmussen KVL, Inst. for Jordbrugsvidenskab

Tune Marschall POALIS A/S

Ulla Spangsberg Ipsen Teknologirådet

Ulrich Karlson DMU, Dept. of Environment. Chemistry & Microbiology

113


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Nye gensplejsede planter til nye formål

Bestik fremstillet af bioplastic >>>>


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Forord

Dette introduktionsmateriale er udarbejdet for Teknologirådet af freelance journalist, Morten Andreasen,

til en borgerjury på 16 lægfolk udvalgt af Teknologirådet til at give deres vurdering af de nye gensplejsede

planter.

Borgerjuryen afholdes fra den 28. april til den 2. maj som et led i Teknologirådets projekt, ”Nye GMplanter

ny debat”, der har til formål at bringe borgere og lægfolk i dialog med eksperter på området, så

de derudfra kan give deres egen vurdering af de nye afgrøder. Man kan læse mere om projektet på

www.tekno.dk

Det skal understreges, at dette introduktionsmateriale ikke er udtømmende, men blot er tænkt som en

introduktion til den viden og de problemstillinger, borgerjuryen skal forholde sig til på selve borgerjurydagene.

Der er mange aspekter af de nye planter, der ikke behandles i materialet, men på borgerjurydagen

vil materialet blive suppleret med en række oplæg fra diverse eksperter og aktører, som skal give

borgerjuryen mulighed for at få suppleret og uddybet de oplysninger, introduktionsmaterialet rummer.

Såvel dette introduktionsmateriale som programmet for borgerjurydagene er udarbejdet i samarbejde

med en planlægningsgruppe nedsat af Teknologirådet for at sikre balancen og kvaliteten af det faglige

indhold. Planlægningsgruppens medlemmer er:

· Hans Christian Bruun Hansen, professor, Institut for Grundvidenskab, KVL

· Erling Jelsøe, lektor, TekSam, RUC

· Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker, Risø

· Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening

· Søren Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks JordbrugsForskning

· Finn Okkels, forskningsdirektør, Poalis A/S

Gruppen repræsenterer forskellige interesser, holdninger og indfaldsvinkler, hvilket bevirker, at der ikke

hersker enighed blandt gruppens medlemmer om vægtningen af og balancen imellem de forskellige

elementer i introduktionsmaterialet. For at lade nogle af disse forskellige holdninger træde frem, citeres

de enkelte medlemmer flere steder i materialet for deres specifikke bidrag eller særlige synspunkter. De

vil også få mulighed for at drøfte deres holdninger med borgerjuryen.

I introduktionsmaterialet fylder vurderingen af risici ved de nye planter mere end vurderingen af de

fordele, de har og kan have. Der er forskellige vurderinger i gruppen af, hvorvidt denne vægtning er rimelig.

Der er også forskellige vurderinger af, hvorvidt risici ved de nuværende produktionsformer, som GMplanterne

kan erstatte, er belyst tilstrækkeligt. Uenigheden drejer sig således om, hvorvidt disse forhold

gør det vanskeligt for borgerjuryen på et velinformeret grundlag at vurdere de risici og fordele, der er ved

den nye teknologi i forhold til de produktionsmetoder, der anvendes i dag.

Gensplejsede planter kan anvendes til mange formål, men i dette projekt er der for overskuelighedens og

anskuelighedens skyld fokuseret på tre anvendelsesområder, som efter Teknologirådets og planlægningsgruppens

vurdering giver borgerjuryen den bedst mulige baggrund for sine vurderinger, nemlig

medicin, industri og prydplanter. Materialet indeholder således ikke informationer om eksempelvis jordoprensende

GM-planter (da udviklingen ikke er så langt fremme på dette område) og GM-planter til brug

som biobrændsel (da gensplejsning kun udgør et hjørne af denne debat).

117


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Indhold

Nye gensplejsede planter til nye formål..........................................................................................................................115

Forord ...........................................................................................................................................................................................117

Indhold ........................................................................................................................................................................................119

1. Nye gensplejsede planter til nye formål .....................................................................................................................121

2. Hvad er en gensplejset plante?.......................................................................................................................................124

DNA – livets opskriftsbog .............................................................................................................................................................124

Gensplejsning – at klippe og klistre generne.........................................................................................................................126

Hvad er traditionel planteforædling? ......................................................................................................................................128

Traditionel planteavl har sine begrænsninger .....................................................................................................................130

Hvilken erfaring er der med gensplejsning af planter? .....................................................................................................131

3. Tre nye anvendelser af gensplejsede planter ............................................................................................................133

Medicin................................................................................................................................................................................................133

Industri................................................................................................................................................................................................135

Prydplanter ........................................................................................................................................................................................137

4. Etik ............................................................................................................................................................................................139

5. Sundhed ..................................................................................................................................................................................141

Sundhedsmæssige fordele............................................................................................................................................................141

Sundhedsmæssige risici ................................................................................................................................................................142

6. Natur ........................................................................................................................................................................................150

Risici for naturen .............................................................................................................................................................................150

Fordele for miljøet ...........................................................................................................................................................................153

7. Samfund og økonomi .........................................................................................................................................................154

Økonomi .............................................................................................................................................................................................154

Hvem opnår fordele af de ny GM-afgrøder? ..........................................................................................................................156

Økonomiske risici ............................................................................................................................................................................157

Andre samfundsgoder og risici...................................................................................................................................................157

8. Lovgivning og forvaltning................................................................................................................................................159

Love og bestemmelser på GM-området ...................................................................................................................................159

9. Eksempler...............................................................................................................................................................................164

Medincinafgrøder: Cobento Biotechs medicinproducerende kartoffel........................................................................164

Industriafgrøder: Raps med ændret olieindhold..................................................................................................................167

Prydplanter: Gensplejsede juletræer ........................................................................................................................................168

10. Ordforklaring......................................................................................................................................................................171

Appendix: Holdninger til GM-planter ..............................................................................................................................173

Kommentarer til introduktionsmaterialet fra Klaus K. Nielsen, Forskningschef, DLF-TRIFOLIUM A/S173

Kommentarer til introduktionsmaterialet fra Greenpeace..............................................................................................175

Appendix II: Navneliste over faglige referencer i Introduktionsmaterialet .......................................................177

119


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Gåsemad - Arabidopsis

120


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

1. Nye gensplejsede planter til nye formål

I løbet af de sidste ti år har der været megen offentlig debat om gensplejsning af planter til anvendelse

som foder og fødevarer. Nu er der igangsat en udvikling, der indebærer at planter bliver gensplejset til

helt nye formål. Inden for de kommende ti år bliver det måske nødvendigt at vænne sig til at planter

kommer til at producere en del af den anvendte medicin. Plastichavestole og dankort kan i fremtiden

være lavet af såkaldt bioplastic, der er fremstillet på basis af gensplejsede planter. Måske vil blomsterne i

vindueskarmen være gensplejsede, så de holder sig pænere længere tid - blot for at nævne nogle eksempler.

Første gang danske forbrugere stiftede bekendtskab med gensplejsede planter var i 1997, hvor Irma solgte

trøffelkugler og ingefærkager indeholdende gensplejset materiale. Som alle de følgende fødevarer

fremstillet af gensplejset materiale blev disse trukket tilbage ikke mindst efter pres fra miljø- og forbrugerorganisationer,

men også på grund af skepsis blandt forbrugerne. Ifølge holdningsundersøgelser er et

flertal af danskerne stadig imod at de gensplejsede afgrøder skal gro på danske marker.

I mellemtiden har forskere udviklet nogle gensplejsede afgrøder, der har det tilfælles, at de ikke skal bruges

til fødevarer eller husdyrfoder. Forskerne udnytter så at sige, at det i stigende grad vha. gensplejsning

bliver muligt at bestemme, hvad planterne skal bruge deres energi på.

Det er disse ”nye” former for gensplejsede planter (GM-planter), denne introduktion til borgerjuryen handler

om.

Allerede i dag er der udviklet en række af disse nye GM-planter, og flere er på vej. Adskillige er allerede

klar til at blive dyrket, eller bliver det inden for de næste ti år. Nogle kan komme til at vokse på dansk

jord, men det vil blandt andet afhænge af, om politikerne vil skabe attraktive vilkår for teknologien, af

den danske befolknings holdning samt om virksomheder finder det attraktivt at drive forretning i Danmark.

En af de nye måder at bruge GM-planterne på er at få dem til at producere medicin. Et dansk firma, Cobento

Biotech A/S, har f.eks. gensplejset gulerødder, kartofler og den lille ukrudtsplante gåsemad, så de

kan producere et lægemiddel, der kan bruges til at diagnosticere og behandle B12-vitaminunderskud.

Med alderen er der mange mennesker, der bliver ringere til selv at optage B12-vitamin. Det kan medføre

en lang række alvorlige lidelser, såsom senildemens, depression og blodmangel.

En af de anvendelser af gensplejsede planter, der er knyttet store forventninger til, er produktionen af

stoffer, der kan bruges i industrien. Der findes allerede i dag gensplejsede kartofler, som er udviklet af det

svenske firma Amylogene til at producere stivelse med egenskaber, som industrien f.eks. kan bruge til

produktion af lim og emballage. Der bliver forsket i afgrøder, der er gensplejset til at producere bionedbrydelige

stoffer med samme egenskaber, som de plasticprodukter, der i dag fremstilles på basis af olieprodukter.

Også blandt prydplanter vil der ske en udvikling, der bygger på de nye genteknologiske muligheder. I

Europa har et firma fået tilladelse til at sælge en nellike, som er gensplejset, så den får blå blomster i stedet

for blomster i de sædvanlige røde, gule og hvide nuancer. Nelliken er ikke fra naturens hånd i stand til

at producere den blå farve.

121


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Man kan inden for de næste ti år komme til at stifte bekendtskab med flere eksempler på brugen af planter

som små bio-fabrikker eller planter, der er skræddersyet til at opfylde bestemte rekreative formål. Der

bliver forsket i at udvikle gensplejsede planter, der – ud over anvendelsen som medicin, industristoffer og

prydplanter - kan rense forurenet jord for eksempelvis tungmetaller og olierester og fungere som biobrændsel.

For overblikkets skyld fokuseres der i introduktionsmaterialet kun på produktion af GMplanter

til medicin- og industribrug samt som prydplanter.

Der er bred enighed om at de nye GM-afgrøder kan ændre på den måde, på hvilken en lang række produkter

i dag fremstilles. Men der hersker uenighed om hvor store fordele og risici dette vil indebære. Et

synspunkt er, at gensplejsning af planter indebærer uacceptable risici. Et andet er, at med de betingelser,

der i dag stilles, vil brugen af gensplejsede planter være mere sikker end de teknologier, der i dag anvendes

til at fremstille de stoffer og planter, som genteknologien muliggør.

En anden problemstilling handler om etik. Der vil således blive tale om at løse svære etiske dilemmaer.

Der kan være væsentlige argumenter for og væsentlige imod, at der dyrkes bestemte gensplejsede planter

på danske marker.

En række spørgsmål må besvares m.h.p. en stillingtagen.

· Hvilke miljø-, ressource- og sundhedsmæssige problemer kan de nye GM-planter løse og hvilke kan

de skabe?

· Kan der skabes nye arbejdspladser og økonomisk vækst i samfundet?

· Er lovgivningen indrettet på en tillidsvækkende måde?

· Er der visse af disse planter, der overskrider en etisk grænse, eller er der en etisk pligt til at bringe

dem i anvendelse?

· Er der alternative, men lige så gode eller bedre måder at klare de opgaver på, som GM-planterne kan

løse?

· Ønsker vi at skabe gunstige betingelser for dyrkningen og brugen af dem for at fremme en dansk

erhvervsudvikling?

Kort sagt: Hvad taler for, og hvad taler imod at dyrke disse nye GM-planter i Danmark, og findes der betingelser

som gør, at vi gerne vil have dem?

De kommende kapitler kan forhåbentlig bidrage til en stillingtagen til disse og flere andre spørgsmål.

Indholdet i denne introduktion

Meningen med denne introduktionstekst er at give deltageren i Teknologirådets borgerjury om de ny

gensplejsede planter en basal indsigt i emnet. Dette vil under jurydagene blive suppleret med præsentationer

og debat fra eksperter og interessenter m.fl.

Introduktionsteksten starter med en kort introduktion til, hvad det vil sige at en plante er blevet udviklet

ved hjælp af gensplejsning, snarere end gennem traditionelle forædlingsprocesser. Det følgende kapitel

forklarer, hvad idéen er med tre af de nye formål, planter bliver gensplejset til, og som er i fokus i denne

tekst: Planter, der producerer medicin; planter der producerer stoffer til industribrug; og prydplanter. Her

skal vi også se en række eksempler på planter, der er, eller er ved at blive udviklet. Kapitel 4 beskriver

forskellige måder at tænke etisk på i forhold til de ny GM-planter. I kapitel 5, 6 og 7 går vi videre til forskellige

vurderinger af, hvilke sundhedsmæssige, miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser, de

ny GM-planter kan tænkes at få. Som vi skal se er disse vurderinger præget af en del usikkerhed og spekulation,

eftersom vi endnu ikke har den store erfaring med at dyrke og bruge de ny GM-planter. I kapitel 8

122


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

skal vi have et indblik i, hvad der findes af love og regler, som bestemmer hvad man må gøre med GMplanter.

Kapitel 9 består af en gennemgang af tre eksempler på de ny GM-planter, der går lidt mere i dybden

– ét for hver af de tre formål, denne tekst fokuserer på. I appendikset vil de ny GM-planter få en

kommentar med på vejen af Landbruget, industrien og Greenpeace, der har hver deres baggrund og hver

deres syn på planterne.

Solsikkemark

123


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

2. Hvad er en gensplejset plante?

En gensplejset plante er en plante, der har fået tilført nye arvelige egenskaber ved, at man har indsat et

eller flere nye gener i dens egen arvemasse. Ved gensplejsning er det i modsætning til traditionel forædling

muligt at gå målrettet efter at fjerne, ændre eller introducere én eller ganske få egenskaber. For at

forstå hvad det vil sige, må vi tage et dyk ned i biologibogen.

DNA – livets opskriftsbog

Ser man på en plante i et mikroskop, vil man se, at planter, ligesom dyr, består af mange millioner af

celler. Hver celle har i midten en lille kerne (nukleus), hvor arvemassen befinder sig. Arvemassen er organiseret

i et antal kromosomer, som nogle gange kan ses i et mikroskop (se figur 1). Et kromosom består af

en meget lang og ufatteligt tynd tråd, som er viklet op som et aflangt garnnøgle. Denne tråd består af ét

langt, tyndt molekyle, som kaldes DNA. Det er for tyndt til, at man kan se det i mikroskopet, men i 1953

opdagede de to forskere James D. Watson (f. 1928) og Francis H.C. Crick (f. 1916), hvordan DNA er opbygget.

De præsenterede den berømte stige eller musetrappe, der snor sig som en spiral. Trinene i stigen består

af byggesten, som kaldes nukleotider eller baser. Der er fire forskellige slags, der forkortes til

bogstaverne: A, T, C eller G. Baserne er sat sammen to og to i forskellig rækkefølge. Hvert trin i stigen kaldes

et basepar, og flere trin tilsammen udgør en DNA-sekvens (nukleotider), der som perler på en snor er

koblet sammen i ofte meget lange kæder.

Skvalderkål

124


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Figur 1: Planter består ligesom mennesker

af celler. Hver celle har en cellekerne,

hvor arvematerialet befinder

sig. Arvematerialet er organiseret i et

antal kromosomer, hvis antal for både

dyrs og planters vedkommende varierer.

Hvert kromosom består af DNA,

der er viklet op som et garnnøgle.

Genet består af en sådan sekvens. I randen af genet findes der en bestemt sekvens, der fortæller cellen, at

her starter genet, og en anden sekvens, der siger, at her stopper det. Planter har ligesom dyr og mennesker

titusindvis af gener.

Et gen er det arvelige anlæg, som fortæller cellerne, hvad de skal gøre. Det gør generne først og fremmest

ved at levere opskriften på alle de forskellige proteiner, der er nødvendige for cellen og organismens

funktion. Opskriften varierer efter rækkefølgen af baserne (A, T, G og C) i DNA-sekvensen – lidt på samme

måde som rækkefølgen af bogstaver bestemmer, hvilket ord vi skriver. Nogle proteiner fungerer som en

125


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

slags byggeelementer i cellen, mens andre er små maskiner, der kan udføre det arbejde, der er brug for i

cellen. Det er groft sagt disse funktioner, der giver cellerne, og dermed de organismer, som de er en del af,

deres egenskaber. Eksempelvis vil produktionen af én kombination af proteiner gøre, at nogen får blå

øjne, og andre brune.

Den traditionelle opfattelse var, at ét gen giver anledning til ét protein og dermed én bestemt egenskab.

Men oftest skal der mange gener eller proteiner til at skabe en egenskab. Hvad mere er: nogle proteiner er

involveret i flere forskellige egenskaber. For at gøre situationen endnu mere kompliceret: det miljø, der

omgiver cellen, påvirker nogle proteiner og gener, der oven i købet påvirker hinanden! Dette gør sig gældende

ikke kun for GM-planter, men for alle organismer.

De egenskaber, som man hidtil har introduceret i afgrødeplanter, har stort set alle vedrørt egenskaber,

der kan frembringes ved at flytte et enkelt gen, men i fremtiden må det forventes, at der skal flyttes

mange gener for at frembringe en bestemt egenskab.

Hvordan gener spiller sammen, kender man f.eks. fra dannelsen af blomsterfarver. Man har eksempelvis

til roser flyttet de gener, hvis proteiner producerer et blåt pigment i petuniablomsten, men de samme

gener førte til en lyserød blomsterfarve i rosen. Det skyldes, at det kemiske miljø i rosenblade er mere

syrligt end i petuniablade, hvilket får pigmentet til at ændre sig, som det kendes fra lakmuspapir.

Tilsvarende er påvist, at man ved at flytte et gen, der styrer surhedsgraden inde i blomsterne har kunnet

ændre på blomsterfarven i petunia.

Det kan bemærkes, at nogle af de farvenuancer, der findes i petuniaplanter i altankasser, er fremkommet

ved, at man ved brug af traditionelle planteforældlingsmetoder har ændret surheden i miljøet i blomsterne

og dermed ændres farven på det pigment, som planterne danner.

Gener kan påvirkes af det ydre miljø, f.eks. de gener som styrer planternes blomstring og spiring. Tilstedeværelse

eller fravær af sådanne gener gør at planternes frø spirer hurtigere, eller at planterne blomstrer

meget senere på året, end de plejer, fordi de pågældende gener styres af dagens længde.

Gensplejsning – at klippe og klistre generne

I princippet er gensplejsning meget simpel: et gen klippes ud af én celle – f.eks. genet, der producerer

insulin i en menneskecelle – og klistres ind i en plantecelle, såsom en kartoffelcelle, der med lidt held

begynder at producere insulin. I praksis er det selvfølgelig langt fra så nemt, bl.a. fordi DNA er så småt, at

man ikke kan bruge en saks eller et andet instrument uden at ødelægge såvel DNA’et som cellen.

I stedet for bruges cellens egne redskaber, nemlig enzymerne (se figur 2). Såkaldte restriktions-enzymer

har den egenskab, at de kan klippe meget præcist i DNA. Når genet er blevet klippet ud, kan der ved hjælp

af et andet enzym limes et såkaldt markør-gen på. Et markørgen er et gen, der viser, om den nye DNAsekvens

er blevet ordentligt indsat i sin nye ”værtscelle” og fungerer, som den skal.

Tidligere brugte man et markørgen, der kan gøre den gensplejsede organisme modstandsdygtig over for

et bestemt antibiotikum. Idéen var her, at man efter gensplejsningen simpelthen kunne udsætte cellerne

for et antibiotikum. Kun de celler, der havde optaget det nye gen – dvs. var blevet gensplejset – ville overleve.

Man spekulerede imidlertid på, om disse markørgener kunne blive optaget af sygdomsbakterier, og

dermed gøre disse modstandsdygtige over for den medicin, der ellers bruges til at bekæmpe dem med.

Der er trods ihærdig søgen endnu ikke fundet gode eksempler på, at dette har fundet sted, men mange

126


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

firmaer har alligevel besluttet at stoppe med at bruge den type markører. I stedet for har man f.eks. brugt

et markørgen med forkortelsen gus, som man i laboratoriet kan få til at farve cellerne blå ved at tilsætte

et farveløst stof. Kun de celler bliver blå, hvor den ny DNA-sekvens er blevet optaget i cellen, og kun såfremt

den fungerer, som den skal. Hvis markørgenet fungerer, er det relevante gen sandsynligvis også på

plads.

Resultatet er en stump DNA med det gen, der er bestemmende for den egenskab, som man ønsker at overføre

– det såkaldte transgen – foruden et markørgen. Hertil kommer et stykke DNA, en promotor – der gør

cellen i stand til at læse transgenet. Denne del er forskellig for organismegrupperne, hvilket betyder, at

man for at få f.eks. et bakteriegen til at fungere i en plante, skal koble en plante-promotor på bakteriegenet.

Spørgsmålet er så: hvordan får vi denne DNA-stump ind i plantecellens arvemasse?

Der findes flere teknikker, men den første - og stadig meget anvendte metode, man opdagede, bygger på

brugen af en meget almindelig jordbakterie, rodhalsbakterien (se boks 1). Denne bakterieart kan så at sige

gensplejse planter fra naturens hånd. Rodhalsbakterien er blot ét eksempel på de gensplejsningsprocesser,

der foregår helt almindeligt i naturen og på, at der overføres gener mellem meget fjerntstående arter.

Den har den evne, at den kan sende en stump af sit eget DNA ind i de planter, den inficerer. Det smarte,

set med gensplejserens øjne, er at det er muligt at udskifte den stump DNA, som bakterien indsætter,

med et selvvalgt transgen. Dermed kan forskeren få bakterien til at indsætte sit transgen i de udvalgte

planteceller. Ved visse andre teknikker indsættes genet direkte i plantecellen. Når det kan betale sig at gå

’omvejen’ ad rodhalsbakterien skyldes det bl.a., at det er ret nemt at få bakterien til at optage et bestemt

stykke DNA, som kaldes ”plasmid”. Plasmidet er et lille cirkulært stykke ”ekstra” DNA, som bakterier ofte

udveksler med hinanden.

Boks 1: Rodhalsbakterien – ’naturens gensplejser’

Når Rodhalsbakterien i naturen gennemfører sin naturlige gensplejsning,

overfører den nogle gener til den plante den inficerer.

Disse gener får planten til at producere næringsstoffer, som kun

jordbakterien selv kan udnytte. Jordbakterien har via en gensplejsningsproces

fået omdannet planten til en slags fabrik, der producerer

det, bakterien ønsker. På billedet har bakterien inficeret en

blåbærplante.

Der findes flere andre eksempler på ’naturlig’ gensplejsning, som

ikke anvendes teknologisk. Et eksempel er ’hoppende gener’, der

ukontrollabelt hopper rundt i arvemassen, hvor de nogle gange

giver anledning til nye egenskaber. Fx er søde ærter resultatet af en

sådan naturlig gensplejsningsproces.

Planter, der har gennemgået sådanne naturlige gensplejsningsprocesser,

bliver ikke lovmæssigt anset som ”GM-planter” og skal ikke

godkendes efter GM-reglerne.

Foto: www.apsnet.org

127


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Når transgenet er indsat i plantecellen, kan forskeren ved at udsætte den for nogle af de plantehormoner,

som planten selv bruger som signalstoffer, få den til at udvikle sig til en voksen plante. Derpå kan man

høste frø fra den modne plante, så disse, høste, og efterhånden opnå tilstrækkeligt med frø til, at de kan

sælges som såsæd. Er et gen først indsat i plantecellen via gensplejsning, fungerer det præcis som plantens

øvrige gener.

Det er dog ikke unormalt, at der optræder visse uregelmæssigheder. Eksempelvis ser man nogle gange, at

egenskaben forsvinder helt eller delvis, eller at der efter indsættelsen af genet opstår ændringer i andre af

plantens egenskaber. Sådanne ændringer kan skyldes det sted, hvor genet er blevet indsplejset i arvemassen,

eller kan opstå på grund af forskellige miljøpåvirkninger. Sådanne ændringer forekommer også i

planter, der ikke er gensplejsede. De planter, hvor sådanne uregelmæssigheder optræder, bliver typisk

sorteret fra under de indledende laboratorieundersøgelser.

Figur 2: Gensplejsning af planter ved hjælp af rodhalsbakterien (Agrobacterium tumefaciens).

Kilde: www.wolsing.dk

Hvad er traditionel planteforædling?

Boks 2: Hvordan formerer planter sig?

Planter har ligesom dyr kønsceller. Plantens sædceller er pollenkornene, der sidder på støvdragerne.

For at befrugte ”ægget” eller frøanlægget skal sædcellerne nå frem til støvfanget, hvorfra de bevæger

sig gennem en kanal ned og befrugter en ægcelle, og derefter begynder dannelsen af frøet. Pollen kan

for nogle plantearters vedkommende blive spredt til andre planter ved hjælp af vind, vand eller dyr

såsom bier og fluer. Nogle planter er selvbestøvende, dvs. at de kan formere sig med sig selv, og i

mange tilfælde åbner blomsten sig slet ikke, og pollenet forlader ikke planten. Andre plantearter kan

kun udvikle frø, hvis de modtager pollen fra en plante, der er tilstrækkeligt forskellig fra den selv.

Nogle af disse ”fremmedbestøvede” planter er gode til at danne afkom (hybrider) med planter, der er

ret fjernt beslægtede. Lidt ligesom at man kan krydse heste og æsler og få en mellemting eller ”hybrid”,

nemlig muldyr eller mulæsler. Fordi æsler og heste er ”for” genetisk forskellige, bliver deres

afkom ufrugtbare. Blandt planter ser man ofte, at sådanne hybrider helt eller delvis bevarer deres

frugtbarhed. Det er set, bl.a. når visse afgrøder formerer sig med vilde slægtninge, der står nær marken.

128


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Så længe der har været landbrug, har man forædlet planter med det formål at udvikle plantesorter, der er

”bedre”, dvs. yder mere eller er mere efterspurgte og derfor kan skabe en bedre indtjening end konkurrentens

sorter. Indtil nu har man forædlet planterne ved løbende at identificere de bedste individer, høste

deres frø og opformere disse. Langsomt kunne man fremavle f.eks. en sukkerroe med mere sukker i eller

et pænere og mere velsmagende æble.

Fra tid til anden kan det være nødvendigt at ”hente” nye egenskaber hos den oprindelige, vilde plante,

hvorfra afgrøden oprindeligt kom. Blev eksempelvis landmandens sukkerroer ramt af en sygdom, kunne

det være, at man kunne finde en vild slægtning – strandbeden – der tilfældigvis havde udviklet modstandsdygtighed.

Ved at krydse sukkerroen med strandbeden kunne man få en hybrid, der ganske vist

havde en dårligere ydeevne end den oprindelige sukkerroe, men var modstandsdygtig over for sygdommen.

Ved at bruge forskellige reagensglasmetoder har man kunnet gennemføre krydsninger mellem

arter, der er så fjerntstående, at det aldrig ville kunne ske ad naturlig vej.

Efter disse processer måtte frøproducenten bruge lang tid på at tilbagekrydse hybriden med sukkerroen

igen og igen for at ”slippe af med” alle strandbedens landbrugsmæssigt dårlige egenskaber (se figur 3).

Figur 3: Tilbagekrydsningsprocessen

i traditionel forædling.

Kilde:

Danmarks Miljøundersøgelser,

Temarapport 23, 1998

På denne måde har man tilført tusindvis af gener til f.eks. sukkerroen. I praksis er det umuligt at slippe af

med den vilde slægtnings gener via traditionel planteavl. Der kan være tale om helt ligegyldige gener,

men også gener, der frembringer uønskede egenskaber. Mange planter tåler ikke den grad af tilbagekrydsning,

der ønskes, idet tilbagekrydsning er en form for indavl. Indavl er en af de ældste forædlingsteknikker,

hvormed man tilstræber, at afgrøden bliver ensartet, og de fleste afgrøder er i dag mere eller

mindre indavlede. Men visse plantearter tåler indavl bedre end andre.

Strandbede Sukkerroe

129


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Traditionel planteavl har sine begrænsninger

Den traditionelle forædlingsteknik har sine naturlige begrænsninger: Dels er det kun muligt at hente nye

arveegenskaber blandt de slægtninge, som afgrøden er i stand til at få frugtbart afkom med, dels kan

processen som beskrevet være langsommelig, besværlig og føre til mange uønskede egenskaber.

I anden halvdel af det 20. århundrede opdagede man, at arvematerialet kunne påvirkes, bl.a. ved bestråling.

Ved at bestråle frø laver man små ændringer i generne – mutationer – som typisk er skadelige for

planten. Men nogle gange opstår der også en ny, brugbar egenskab. Bestrålingen skader imidlertid planten,

og mange gener kan utilsigtet være ændret på uforudsigelige vis. Planten bliver ofte forkrøblet og

har en ringere ydelse. For at genoprette skaderne må man i gang med det langsommelige arbejde med at

genvinde en god ydeevne. Ofte er dette ikke muligt, fordi mange gener er blevet ændret i uheldig retning

af bestrålingen. Men for planter, der ikke kan forædles ved krydsning, er bestråling måske det eneste

alternativ.

Ved genteknologisk forædling slipper man for begrænsningerne kendt fra traditionel forædling, eftersom

man ikke behøver at krydse eller bestråle planterne for at opnå en ny egenskab. Man kan styre hvilke

gener, planten får, ligesom man i princippet kan hente velkendte og velbeskrevne gener fra en hvilken

som helst organisme – også mennesket – og sætte disse ind i en plante. Det er muligt, fordi alle organismers

arvemateriale fungerer på stort set samme måde. ”Aflæsningen” af arvematerialet sker, populært

sagt, uden skelen til hvor arvematerialet stammer fra.

Dette er alt taget i betragtning en stor fordel for planteavlere. Der er dog indtil videre begrænsninger mht.

hvilke egenskaber, der kan overføres. Det skyldes, at man kun i forholdsvis få tilfælde har det nødvendige

detaljerede kendskab til sammenhængen mellem de gener, der er velbeskrevne, og de respektive egenskaber.

Mange egenskaber involverer, som nævnt, flere gener, der af og til indgår i et kompliceret samspil

med hinanden og derved kan blive påvirket på uønsket vis af det omgivende miljø. Den manglende viden

om disse samspil gør, at det er meget svært at overføre egenskaber, der er betinget af mere end blot få

gener. Her kan traditionel forædling i nogle tilfælde være mere effektiv end genteknologien.

At artsgrænserne ikke mere udgør en barriere for, hvordan man på kontrolleret vis kan søge efter egenskaber,

giver planteforædleren en større frihed til at vælge de relevante egenskaber. Han kan eksempelvis

indsætte et menneskegen i en plante, og dermed få den til at producere et protein på samme måde,

som mennesker selv producerer det i kroppen. Den danske virksomhed Novo Nordisk A/S bruger således

denne teknik ved i en bagegærcelle at indsætte det menneskegen, der sørger for produktionen af hormonet

insulin (insulin bruges til sukkersygebehandling).

Ved gensplejsning kommer alle verdens organismer i teorien til at udgøre ét stort katalog af egenskaber,

hvoraf en del af dem i dag kan overflyttes til planter. Dette betyder ikke at de pågældende processer ikke

foregår i naturen, for det gør de, men blot at man ikke har mulighed for at opdage de tilfælde, hvor der

overføres gener mellem fjerntstående arter. I enkelte tilfælde kan man sandsynliggøre, at gener er overført

på tværs af artsgrænserne, hvilket indikerer, at de pågældende gener må bibringe den organisme, der

har modtaget generne, noget positivt, idet arten har opnået konkurrencefordele ved tilførslen af de

”fremmede” gener. På en mark kan det være anderledes; her kan GM-planter, der har fået tilført særlige

egenskaber, f.eks. evne til at producere en særlig type medicin, godt dyrkes uden at disse nye planter ved

spredning i naturen vil have en konkurrencemæssig fordel. Det skyldes, at konkurrenceforholdene i marken

er væsentligt forskellige fra dem i den vilde natur. Der findes dog også eksempler på, at GM-planter

har fået tilført egenskaber, der giver dem en konkurrencemæssig fordel ved spredning til den vilde natur,

f.eks. hvis planten i forhold til dens vilde slægtninge har større modstandsdygtighed overfor skadevoldere.

130


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Hvilken erfaring er der med gensplejsning af planter?

Indtil nu er gensplejsningsteknikken først og fremmest brugt til foder- og fødevareafgrøder. Blandt de

egenskaber, der hidtil er blevet overført til planter ved hjælp af gensplejsning, er ukrudtsmiddelresistens

og insektresistens de hyppigst brugte. Idéen med ukrudtsmiddelresistens er, at man kan gøre afgrøden

modstandsdygtig over for et stof, der normalt er giftigt for planter. Ved at sprøjte marken slår man ukrudtet

ihjel, mens planten, der er resistent over for bekæmpelsesmidlet, ikke rammes.

Insektresistens kendes bl.a. fra de såkaldte Bt-afgrøder, der har fået indsat et gen, der gør, at planten producerer

et såkaldt Bt-toksin, dvs. et stof, som er giftigt over for en række forskellige sommerfuglelarver, af

hvilke nogle er skadelige for afgrøderne (se boks 3).

Boks 3: Bt-toksin – GM-afgrøder der producerer pesticider

Bt-afgrøder er GM-afgrøder, der har fået indsplejset et gen fra jordbakterien Bacillus thuringiensis, således

at afgrøderne producerer et såkaldt Bt-toksin, et stort proteinmolekyle, der er dødeligt for insektlarver,

der angriber afgrøderne; toksinet er ugiftigt for højere dyrearter og mennesker. Når stoffet kun

er til stede i planten, dræbes kun de sommerfuglelarver, som spiser af planten, men når efterladt plantemateriale

som f.eks. rødder rådner - og planterne spreder pollen - frigøres Bt-toksin sammen med

plantens øvrige indhold af naturlige pesticider. I den proces kan organismer, der ikke spiser af planten

– såkaldte ikke-mål organismer - også påvirkes. Økologiske landmænd har tilladelse til at bruge præparater

fremstillet af selve bakterien Bacillus thuringiensis. Disse præparater indeholder ligesom Btplanter

Bt-toksin. Der er dog den store forskel, at Bt-præparaterne ikke indeholder det aktive toksin

(kaldet endotoksin), men derimod et såkaldt protoksin, der ikke er toksisk. Protoksinet bliver først aktivt,

d.v.s. omdannet til et endotoksin, når det kommer ned i tarmen på en sommerfuglelarve. Btplanter

producerer derimod direkte det aktive endotoksin; derfor er der forskel i virkemåden, selektiviteten

og miljøeffekter af gensplejsede Bt-planter og de præparater, der benyttes af økologiske landmænd.

Eksemplet med Bt-producerende planter viser, at proteiner kan være lige så langsomt nedbrydelige i

miljøet som f.eks. de naturlige stoffer, herunder naturlige pesticider, der produceres af planterne. Man

bør derfor være opmærsom på det aspekt, når der udvikles nye GM-planter, der producerer proteinbaserede

produkter, f.eks. medicin. Denne situation bør naturligvis sammenlignes med de øvrige udslip

af bioaktive proteiner (f.eks. enzymer, lægemidler, etc) der i dag kan foregå fra industrielle produktionsanlæg

og med slam til landbrugsjord.

Disse resistensegenskaber har man overført til så forskellige afgrøder som majs, soja, raps, sukkerroe,

hvede og bomuld. Der er også udviklet afgrøder, der er resistente over for plantevirus og andre plantesygdomme,

og der forskes i afgrøder, der bedre kan tåle at vokse i saltholdig eller tør jord.

I dag bliver der dyrket gensplejsede afgrøder til foder- og fødevarebrug på stadig større områder i lande

som USA, Canada, Argentina og Kina, og stadig flere lande tillader gensplejsede afgrøder, mens andre

vælger dem fra. På verdensbasis blev der i 2004 dyrket et område med GM-afgrøder, der svarer til 30 gange

Danmarks landbrugsareal. Det svarer til ca. 1,4 procent af det samlede landbrugsareal i Verden (tal for

2002, FAO). I Europa er der kun blevet dyrket meget få GM-planter, og i Danmark er de kun blevet dyrket

på meget små arealer, og kun som forsøg. Der importeres dog meget store mængder af foder, herunder

levende frø, som stammer fra gensplejsede planter.

131


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

I USA, der er det land, der producerer de største mængder af gensplejsede fødevareafgrøder, og hvor flere

hundrede millioner af mennesker og endnu flere dyr har spist gensplejsede fødevarer, er der efter godt ti

år ikke opdaget nogen større negative effekter. Det kan dog muligvis skyldes, at man ikke har undersøgt

de mulige effekter så grundigt, konkluderer en dansk rapport om de amerikanske erfaringer med GMplanterne

(Cebra/BioTIK 2003). Rapporten fortæller også, at den økonomiske fordel ved som landmand at

dyrke GM-afgrøderne har været beskeden, hvilket i høj grad skyldes, at de store fødevareproducenter har

frygtet forbrugerreaktionerne i såvel USA som Europa. Hovedbegrundelsen for, at de amerikanske landmænd

valgte at dyrke GM-afgrøder, var ikke, at de dermed opnåede et større udbytte, men at de kunne

opnå besparelser på driften, idet GM-afgrøder er forbundet med mindre arbejde end de konventionelle

sorter.

Der er eksempler på at man har skabt traditionelle GM-planter som har haft deciderede uønskede egenskaber.

Sådanne GM-planter er dog aldrig nået ud af forsøgsstadiet. Blandt de mest omtalte eksempler

var virksomheden Pioneers overførsel af et gen fra en paranød, som indeholder allergifremkaldende proteiner,

til en sojaplante m.h.p. at forøge sojaens næringsværdi. Det viste sig at være netop det gen, der

gjorde paranød-allergikere allergiske, hvorfor de også blev allergiske overfor GM-sojabønner. Problemet

blev opdaget under de indledende undersøgelser og projektet kasseret på et meget tidligt stadium. Flere

firmaer, bl.a. danske DLF-trifolium, arbejder på at fjerne de allergifremkaldende stoffer fra forskellige

planter ved hjælp af genteknologi.

Undersøgelser har vist, at der i visse tilfælde har været sundhedsmæssige fordele ved at erstatte traditionelle

afgrøder med GM-afgrøder. Bl.a. har GM-bomuld, der bruges sammen med ukrudtsmidlet Roundup,

afløst produktioner med langt mere giftige ukrudtsmidler.

Det er dog alt i alt på nuværende tidspunkt ikke muligt at afvise, at der på længere sigt vil vise sig negative

effekter på miljøet som følge af brugen af de nuværende GM-planter. I EU bestemte man sig i 1999 for

at tage en tænkepause på tre år, hvor ingen gensplejsede planter ville få godkendelse til kommerciel

dyrkning. Hverken i USA eller Europa har virksomhedernes eller politikernes fravalg af gensplejsede afgrøder

dog været bestemt af en konkret sikkerhedsmæssig mistanke.

I 2001 blev en ny, strengere lovgivning for GM-afgrøder og fødevarer indført for at imødekomme forbrugernes

bekymring, se senere kap. 9. I dag skal gensplejsede afgrøder og fødevarer gennemgå en meget

omfattende risikovurdering. Et synspunkt på stramningen har været, at den var nødvendig ud fra en

vurdering af, at gensplejsede planter kan udgøre en særlig risiko. Et andet synspunkt har været, at

stramningen er urimelig, ud fra en vurdering af, at mange gensplejsede planter ikke udgør større risici

end planter, der er frembragt ved traditionel forædling.

GM Bomuld

132


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

3. Tre nye anvendelser af gensplejsede planter

I dette afsnit beskrives tre nye anvendelser af gensplejsede planter inden for medicin, industri og prydplanter.

Ved vurdering af disse nye anvendelser bør man erindre sig, at de i givet fald vil erstatte eksisterende

produktioner på forskellig vis. Gensplejsede planter til medicinsk anvendelse vil således erstatte processer

og produktioner i den farmaceutiske industri. Tilsvarende kunne industrielle anvendelser erstatte

processer og produktioner i den kemiske industri.

Derimod vil gensplejsede prydplanter være udtryk for, at de pågældende planter er fremskaffet ved en

metode, der er et alternativ til traditionel planteforædling.

Det skal bemærkes, at de eksempler, der bringes i skemaerne nedenfor, er hentet fra enkelte, mere omfattende

redegørelser 9 samt fra omtaler i forskellige sammenhænge, lokaliseret på Internettet. Troværdigheden

af sidstnævnte er vanskelig at undersøge, og desuden kan f.eks. ejerforhold have ændret sig.

Manglende data vil ofte skyldes, at de pågældende virksomheder ikke har offentliggjort de pågældende

data.

Medicin

Planter kan bruges til at producere medicin, på samme måde som man siden midten af 1980’erne har fået

f.eks. mikroorganismer til at producere hormoner, såsom insulin og væksthormon. Man kan således indsætte

et menneskegen i planten og få den til at producere stoffer, som personer med f. eks. sukkersyge

eller dværgvækst mangler.

Der kan også indsættes et gen fra en sygdomsfremkaldende bakterie, hvilket gør, at planten producerer

den del af bakterien, som menneskers immunforsvar reagerer på. Denne del kan udvindes af planten og

vil kunne fungere som en vaccine imod sygdomsbakterien. Et amerikansk firma, Large Scale Biology,

satser på med samme teknik at udvikle individuelle kure mod kræft. Idéen er, at man i planter indsætter

gener fra kræftceller, hentet fra patientens krop. Disse GM-planter producerer nu de stoffer, som kroppens

immunforsvar skal reagere på for at nedkæmpe kræftcellerne. Idet de indsprøjtes, håber man, at de

fungerer som en vaccine mod lige præcis den kræftsygdom, som patienten lider af.

En af de nyere og i dag meget anvendte metoder til bekæmpelse af sygdomme bygger på brugen af antistoffer.

Antistoffer udgør en central del af menneskets eget immunforsvar, idet de ødelægger fremmedlegemer

eller binder sig til dem som signal til det øvrige immunforsvar om at gå til angreb. Antistoffer har

mange anvendelser, lige fra forebyggelse af forkølelse og huller i tænderne til behandling af kræft og

leddegigt.

9

Se fx:Non-food GM-crops: New Dawn or False Hope? (Sue Mayer, Genewatch, UK):

Part 1: Drug-production (august 2003)

Part 2: Grasses, Flowers, Trees, Fibre Crops and Industrial Uses (marts 2004)

Begge: http://www.genewatch.org/CropsAndFood/reports.htm

Harvest on the Horizon: Future Uses of Agricultural Biotechnology (Pew initiative, september 2001)

http://pewagbiotech.org/research/harvest/;

Fieldwork: weighing up the costs and benefits of GM crops. Analysis papers (UK Cabinet Office, juli 2003)

http://www.pm.gov.uk/files/pdf/GManalysis1234.pdf;

133


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Enzymer bruges i dag industrielt f.eks. i vaskepulver og tandpasta. Man kan udvinde enzymer ved at

indsætte de rette gener i organismer, der bagefter kan høstes. I dag bruges der mikroorganismer, men

skal de bruges i større mængder, vil det sandsynligvis være billigere at bruge planter. Sådanne enzymer

bruges både til medicinske og industrielle formål.

Plantetype Egenskaber Stadie* Firma

Kartoffel Menneskelig intrinsic factor, der kan genoprette Indledende kli- Cobento Bio-

kroppens evne til at optage vitamin B12

niske forsøg tech, Danmark

Majs Vaccine mod ”rejsediarré” forårsaget af colibakterier

(tarmbakterier)

Klinisk fase 1 Prodigene, USA

Tobak Antistoffer mod karies (huller i tænderne) Klinisk fase 2 Planet

techn., USA

Bio-

Tobak Antistoffer mod en bestemt type forkølelsesvi- Klinisk fase 1 Planet Biorus,

som rammer børn

techn., USA

Tobak Enzym til at hjælpe cystisk fibrose patienter Klinisk fase 2 Meristem The-

med optag af fedtstoffer

rapeutics,

Frankrig

Majs Enzymet aprotinin, der bl.a. bruges til at hæm- Ansøgning om Prodigene,

me blødning

frilandsdyrkning USA

Tobak Vaccine mod kræft ? Large Scale Biol.,

USA

Majs Antistof mod herpes ? Dow/Epicyte,

USA

Majs Antistof mod HIV ? Dow/Epicyte,

USA

Tobak Serum Albumin, f.eks. til behandling af akut

blodtab

? Clorogen, USA

Byg Producerer proteinerne lactoferrin og lysozym, Forsøgsmarker Washington

bakteriehæmmende stoffer som findes i bl.a.

State University,

modermælk

USA

Tomat, Koleravaccine Eksperimentelt ?

kartoffel

stadie

Kartoffel Menneskelig interferon alpha, der har en virkning

mod kartoffelvira

? ?

Tobak Menneskelig interleukin-10 til at undertrykke

immunforsvaret mhp. at undgå organafstødning

hos organtransplanterede patienter

Forsøgsmarker ?

Udvalgte eksempler på medicinproducerende planter, der ville kunne dyrkes i Danmark inden for de kommende 10 år

samt på længere sigt. Kun produkter, der er nået til de kliniske afprøvninger vil realistisk set være klar til frilandsdyrkning

inden for 10 år. Kun det øverste eksempel er så vidt vides på vej mod godkendelse til frilandsdyrkning i EU.

Spørgsmålstegn betyder manglende data.

* Test af medicins virkning forløber i tre faser, hvorunder medicinens sikkerhed og brugbarhed vurderes ved afprøvning

på testgrupper. Forud for de kliniske undersøgelser går omfattende laboratorieundersøgelser, herunder evt. med

dyreforsøg. Erfaringen hidtil har været, at ca. en fjerdedel af de stoffer, der påbegynder fase 1, kommer videre igennem

fase 2 og 3, og ender som et godkendt lægemiddel. Man skal regne med, at de tre faser hver i gennemsnit tager 2-

3 år. Dertil kommer typisk yderligere undersøgelser i forbindelse med en miljøgodkendelse af planten (forsøgsmarker).

Dette varer mindst 5 år, men kan til dels foregå sideløbende med de kliniske undersøgelser. Der går derfor typisk

et stykke over 10 år, fra man første gang eksperimentelt har vist, at en plante kan producere et lægemiddel, til det er

klar til salg.

134


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Der bliver endnu ikke solgt medicin produceret af GM-planter, men blandt de ca. 50 firmaer på verdensplan,

der udvikler medicinske afgrøder, er syv produkter ved at blive afprøvet i kliniske tests. Erik Østergård

Jensen, lektor og institutleder, Århus Universitet, og medstifter af Cobento Biotech A/S, vurderer, at

mindst én medicinsk GM-plante vil kunne dyrkes i Danmark inden for de næste ti år. Det drejer sig om

Cobento Biotechs egen kartoffel, der producerer intrinsic factor (se kap. 9).

Raps Majs

Tobak Castor bønne

Industri

Planter kan bruges som små kemiske fabrikker, hvor man udnytter planternes evne til at producere forskellige

stoffer, der er bud efter i industrien. Planter bruges i princippet allerede på denne måde, jf. bomuld,

der bruges til f.eks. tøj. Gensplejsning kan bruges til at ændre på de stoffer, som planterne

producerer, eller til at få planten til at producere nye stoffer.

Kartoffelstivelse, der bruges til f.eks. fødevarer, emballage og lim, skal eksempelvis til visse formål gennemgå

en række energikrævende, og dermed dyre og miljøbelastende processer, før den kan sælges. Men

ved at gensplejse kartoflen, kan man udvinde en stivelse, der ikke behøver den samme forarbejdning.

Yderligere er der bioplastic, dvs. plastic, der er lavet på basis af en slags naturlig forekomst af plastic, som

visse bakterier bruger som energilager. Ved at overføre bakteriegenerne, der er ansvarlige for plasticpro-

135


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

duktionen, til planter, kan man få disse til at producere plastic. Planterne er således et alternativ til den

olie fra undergrunden, som i øjeblikket bruges til plasticproduktion. Et andet alternativ er en allerede

udviklet metode – der ikke involverer gensplejsning – til at producere et plasticlignende bionedbrydeligt

materiale på basis af stivelse fra majsplanter.

Der lav

Planteolier kendes fra madolie. Til produktion af forskellige produkter, såsom kosmetik, maling og smøremidler,

skal olierne imidlertid have nogle bestemte egenskaber, der ikke er så udbredte i planterne. Ved

hjælp af gensplejsning kan man så at sige skrue op for plantens produktion af de ønskede olier.

Plantetype Egenskaber Stadie Firma

Kartoffel Stivelse ændret med henblik på salg til

bl.a. papirindustri

Kartoffel Stivelse ændret med henblik på salg til

bl.a. papirindustri

Raps, soja Bakteriegen indsat, der producerer stoffet

PHA, som kan bruges til produktion af det

plasticlignende ”Biopol”.

Raps Gen fra laurbærtræ indsat; ændret olieindhold

til brug i f.eks. vaskemidler.

Majs Enzymet trypsin, der nedbryder proteiner.

Bruges både ifm. læder- og vaskemiddelproduktion

og til medicinske formål

Poppel Ændret sammensætning af træ mhp. mindre

forarbejdning for papirindustri

”Radiata” Ændring af træfibre mhp. produktion af

Fyr

fibre f.eks. som erstatning for glasfiber

Kartoffel,

tobak

Hvis der i nær fremtid kommer til at vokse gensplejsede planter i Danmark, vil stivelseskartoflen være

blandt de første, vurderer Birger Lindberg Møller, professor ved Institut for Plantebiologi ved Landbohøjskolen

i København, og medstifter af Poalis A/S. Kartoflen er udviklet i Sverige og kan derfor vokse i

136

Edderkoppegener indsat mhp. produktion

af edderkoppesilke (Biosteel (c)), bl.a. til

produktion af medicinsk sytråd og militært

letvægtsbeskyttelsestøj

Tæt på EU miljøgodkendelse

Amylogene, Sverige

(ejet af BASF Tyskland)

Eksperimentelt Den Kongelige Veterinær-

og Landbohøjskole,

København

Forsøgsdyrkning Metabolix, USA

P.t. ikke rentabel

Markedsføres Monsanto, USA

under navnet

”Laurical”(tm)

Markedsføres Prodigene, USA

under navnet

”TrypZeanT”

Forsøgsdyrkning Syngenta, UK

Idéplan ?

Eksperimentelt Nexia

USA/

Biotechnol.,

Plant Genetics and

Eksperimentelt

Crop Plant Research,

Tyskland

?

Gåsemad Produktion af voks til bl.a. kosmetik og

smøremidler vha. gener fra jojoba-planten

Castor- Naturlig produktion af stærkt giftig ricin Eksperimentelt ?

bønne undertrykt. Muliggør brug af olie til plastik,

maling og kosmetik

Tobak Algegen indsat, der producerer det røde

pigment astaxanthin, som bruges i foder

til dambrugslaks, så kødet bliver mere

rødt

Eksperiemntelt ?

Udvalgte GM-planter, der producerer råstoffer til industribrug, og som ville kunne dyrkes i Danmark inden for de

kommende 10 år, samt på længere sigt. Kun det øverste eksempel er søgt godkendt til frilandsdyrkning i EU.


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Danmark. Et svensk firma, Amylogene A/S, har allerede søgt om tilladelse til at markedsføre kartoflen i

EU.

Prydplanter

Forbrugernes efterspørgsel efter nye farver og former og efter blomster, der holder sig friske og pæne i

længere tid, gør gensplejsning interessant for producenterne af prydplanter. Ofte kan det lade sig gøre at

tage det eller de gener, der bestemmer kronbladenes farve, og overføre dem fra én planteart til en anden.

Ligeledes kan en plantes levetid forlænges. Mange afskårne blomster bliver fløjet ind fra fjerne egne, og

den lange transporttid gør det attraktivt for producenten at udvikle blomster med en længere holdbarhed.

Det kan man f.eks. gøre ved at introducere et gen, der gør, at blomsterne ikke reagerer på de signaler,

som planten sender om, at blomsterne skal visne. Tilsvarende har man forsøgt at fremavle roser, hvis

blade ikke gulner så hurtigt, efter at de er blevet klippet af til salg. Endnu et eksempel er ukrudtsmiddeltolerant

græs til golfbanernes tætklippede greens og insektresistente juletræer. Endelig forskes der i at

ændre på planternes form. Et eksempel herpå er juletræer, der sætter grenene tættere. Dette er dog helt

på idéstadiet, idet man endnu ikke har identificeret de gener, der i givet fald skulle ændres.

Plantetype Egenskaber Stadie Firma

Juletræ

(Normannsgran)

Indsætte naturligt insektmiddel

fra vintergæk

Eksperimentelt

stadie

Karpaterklokke Længere holdbarhed Min. 3-5 år før

salgsklar

Botanisk Have, København/Wooden

Plant

Biotech, Danmark

Den Kongelige Vetrinær-

og Landbohøjskole,

København, og

partnere

?

Brændende kær- Længere holdbarhed Min. 5-6 år før

lighed

salgsklar

Rose Forhindring af bladgulning ? ?

Petunia Gensplejset orange farve vha.

gen fra majs

? ?

Plæne-

Ukrudtsmiddelresistens, ? Hybrigene, USA

/golfbanegræs hansteril

pollen)

(producerer ingen

Lavendel Selvlysende.

mand indsat

Gen fra vand- Eksperimentelt ?

Rose Gensplejset blå farve vha. gen Klar til salg in- Suntory, Japan

fra stedmoderblomst

den-for 5 år

GM-planter til rekreative formål og udvalgte GM-prydplanter, som ville kunne dyrkes i Danmark inden for de kommende

10 år samt på længere sigt. NB: Afventer flere detaljer fra Sven B Andersen.

Foreløbig er der i EU givet tilladelse til at dyrke og sælge tre forskellige varianter af en nellike, hvoraf to er

gensplejset til at få blå eller violette blomster frem for blomster i de normale røde, gule og hvide nuancer,

og én har længere holdbarhed. Disse blomster dyrkes i øjeblikket i Sydamerika og vil sandsynligvis ikke

komme til at vokse i Danmark. Blandt de gensplejsede prydplanter, der kunne dyrkes i danske drivhuse,

vurderer Sven Bode Andersen, Landbohøjskolen, at Kalanchoe (Brændende Kærlighed) og Campanula

(Karpaterklokke) vil blive de første. Begge er gensplejset til at opnå en længere holdbarhed. Forskere fra

Københavns Botaniske Have ansøger i øjeblikket om at få tilladelse til at indsætte et naturligt insektbekæmpende

stof i ædelgranen Abies nordmanniana (Normannsgran), der er det typiske juletræ i Danmark,

jf. kap. 9.

137


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Radiata fyr Karpaterklokke

Brændende kærlighed Petunia

138


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

4. Etik

Vi bruger alle hver eneste dag, forskellige former for etiske argumenter, uden at tænke over, hvilken slags

argumenter, der er tale om. Vi kan altså sagtens tage en etisk diskussion uden at kende særlig meget til

etik. Etikken kan dog hjælpe os til at blive bevidste om vores holdninger og værdier.

Forskellige etiske synsmåder

Vi kan stort set alle være enige om, at de konsekvenser eller det formål, som en bestemt gensplejset plante

har, er af betydning for, om vi bør anvende den (”nytte-etik”). Der er typisk både fordele og ulemper ved at

vælge eller at fravælge en bestemt teknologi. Fordelene tælles op i penge og livskvalitet, og ulemperne i

risici for sundheden, miljøet eller samfundet.

Selv om alle kan blive enige om, at der er både ønskede og uønskede konsekvenser, som skal i vægtskålen,

kan der alligevel være uenighed. Når vi bliver uenige, skyldes det, at vi kan være uenige om, hvor meget de

enkelte konsekvenser må tynge vægtskålen ned. Og vi kan desuden være uenige om, hvor sandsynlige de

enkelte konsekvenser er. I de kommende kapitler ses der bl.a. på forskellige vurderinger af, hvad konsekvenserne

vil være ved de nye GM-planter.

Vi kan også være uenige om, hvor stor betydning, konsekvenserne i det hele taget skal tillægges. En gensplejset

plante kan forekomme etisk forkert, selv om fordelene ved den opvejer ulemperne (”pligt-etik”).

Dette synspunkt formuleres ofte på den måde, at en konkret GM-plante – eller måske ligefrem al genteknologi

– ”overskrider en etisk grænse”. Yderligere et etisk synspunkt er, at kun dette, at vi kan enes om en

handling, kan gøre en sådan etisk korrekt. Konsekvenserne og principperne kan være meget gode, men hvis

vi ikke på demokratisk og åben vis diskuterer os frem til enighed, er de intet værd (”samtale-etik”).

Endelig er nogle danskere inspireret af den kristne synsmåde. Nogle kristne mener, at det at ændre på generne

er at gribe ind i Guds skaberværk, og derfor etisk forkert. Andre kristne mener derimod, at vi er sat på

jorden for at forvalte den bedst muligt. Dette indebærer, at vi må tage stilling til, om f.eks. gensplejsning af

planter er etisk forsvarlig for vor forvaltning af jorden.

Som boksen oven for, illustrerer findes, der flere forskellige etiske synsmåder, som ikke altid når til samme

resultat. Et konkret eksempel kan tjene som illustration.

En gensplejset plante, der indgår i oversigten ovenfor, og som kan komme til at vokse i Danmark inden

for ti år, er tobaksplanten, der producerer antistoffer, som forebygger huller i tænder.

Indledningsvis kan vi spørge os selv, om formålet står mål med de risici, der vurderes at være forbundet

med at gøre brug af planten. Her må det f.eks. bedømmes, hvor store gener huller i tænder er forbundet

med, hvor stor en forbedring den nye behandling vil være, samt om der er sundhedsmæssige, miljømæssige

eller økonomiske fordele eller risici ved den nye behandling.

139


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

En helt hypotetisk vurdering kunne være, at brugen af tobaksplanten

· kunne begrænse problemer med huller i tænder og dermed muligvis spare staten og

patienterne for milliarder af kroner årligt

· ville udgøre en fare for lokale plantesamfund, fordi tobaksplanten breder sig i den danske

natur på bekostning af naturligt hjemmehørende arter

Om denne vurdering er urealistisk er ikke så vigtigt her. Vi skal bruge disse oplysninger i et tankeeksempel,

der kan illustrere de etiske synsmåder.

De to konsekvenser skal vejes op mod hinanden. Hvis fordelene overgår risici, siger vi, at det er etisk korrekt

at gøre brug af planten. I analysen kan der indgå en vurdering af, om der findes alternative metoder

til at opnå de samme fordele, som planten muliggør. Der kan i eksemplet indgå en vurdering af, om antistoffer

mod huller i tænder kan tilføje noget, som tandbørst og tandtråd ikke kan klare.

Et problem kan være, at vi ikke er enige om, hvor stort et problem huller i tænder er. Et andet problem

kan være, at vi ikke er enige om vurderingerne af, hvor risikabel eller værdifuld den gensplejsede plante

vil være.

I de kommende kapitler følger en række forskellige vurderinger af, hvilke konsekvenser dyrkningen de

ny GM-planter er forbundet med.

Men lad os nu sige, at vi har vurderet, at netop denne GM-plante indebærer langt større fordele end ulemper.

Da kunne nogle synes, at sagen var afgjort til fordel for brugen af GM-tobakken. Andre kunne imidlertid

indvende, at det alligevel er uetisk at gøre brug af planten med den argumentation, at fordelene

ved at fjerne alle huller i tænder måske nok er større end ulemperne ved at sætte lokale plantearters eksistens

på spil. Men grænsen for, hvad vi kan tillade os, vil gå ved, om der opstår permanente skader på

naturen, såsom ved tab af plantearter. Kort sagt ville synspunktet altså være, at nok skal fordele og

ulemper vejes op mod hinanden, men uanset hvad resultatet er, er der grænser for, hvad vi kan byde

naturen.

Endvidere kan det gøres gældende, at det hverken er fordele, ulemper eller grænser, men derimod den

proces, der fører frem til beslutningen, der afgør, om valget er etisk retfærdiggjort. Er vi efter en åben og

demokratisk debat nået til enighed om, at GM-tobaksplanter er en god idé, er det etiske arbejde gjort.

Intet synspunkt er således på forhånd dømt ude.

Mennesker, der er inspireret af et kristent livssyn, kan være uenig heri. De vil mene, at selve det at gensplejse

er at gribe ind i Guds skaberværk, og dermed at al gensplejsning er etisk forkert. Dette uanset om

planten producerer stoffer mod huller i tænderne eller mod cancer, uanset om planten er risikabel eller

ufarlig, uanset om planten overskrider en etisk grænse eller ej, og uanset om man på demokratisk vis er

nået frem til at anvende den. Andre kristne kan imidlertid have en anden udlægning: mennesket er sat

på jorden for at forvalte den bedst muligt – og hvis gensplejsning vurderes at tjene dette formål , er denne

også forenelig med den kristne etik. Netop afdøde pave Johannes Paul II har eksempelvis udtalt sig positivt

om brugen af genteknologi i forbindelse med fødevareafgrøder.

Endelig kan der være forskelle i opfattelsen af, hvilken politisk rolle etiske vurderinger skal spille. Et

spørgsmål er for eksempel, om det forhold at nogle mennesker finder GM-tobaksplanten etisk forkert,

skal betyde, at ingen skal have mulighed for at dyrke den. En sådan beslutning vil fratage muligheder for

dem, der gerne så GM-planten dyrket. Man kan således spørge, under hvilke betingelser det skal være

samfundet som helhed, der bestemmer, hvad der skal være muligt, og hvornår det skal være den enkelte

forbruger.

140


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

5. Sundhed

GM-planter kan få en positiv indvirkning på menneskets sundhed, når de skaber grundlag for nye eller

forbedrede lægemidler, eller når de erstatter andre, sundhedsmæssigt risikable teknologier.

Omvendt kan GM-planter være forbundet med sundhedsmæssige risici, hvis eksempelvis planter, der

producerer giftige indholdsstoffer, ved et uheld bliver blandet sammen med fødevarer, eller hvis sådanne

indholdsstoffer når grundvandet.

Informationerne i dette kapitel er bygget på den foreløbigt relativt beskedne mængde viden der findes

om de nye GM-planters indvirkning på sundheden. Som beskrevet i introduktionen vil visse af vurderingerne

i kapitlet derfor have et hypotetisk præg.

Sundhedsmæssige fordele

Det er ikke muligt at generalisere om sundhedsfordelene ved de ny GM-planter. Nogle af de nye typer af

gensplejsede afgrøder sigter direkte på at forbedre menneskers eller dyrs sundhed. I visse tilfælde muliggør

de medicinske GM-planter fx en ny eller bedre behandling i forhold til de eksisterende muligheder.

Der findes ofte alternativer til dette at bruge gensplejsede planter. Den mest anvendte metode til at producere

medicin ved hjælp af gensplejsning er i dag at bruge bakterie-, svampe-, plante-, dyre- og menneskelige

cellekulturer, dvs. celler, der kan holdes i live i dyrkningsbeholdere og -tanke, og som kan

producere medicin ligesom planterne. Faciliteter til produktion i menneske- og dyrecellekulturer kan

være relativt dyre og tage lang tid at opbygge. Disse forhold betyder ifølge Erik Østergård Jensen, Århus

Universitet, at virksomhederne i dag ikke kan følge med efterspørgslen på den medicin, der produceres.

Der kan ligeledes gøres brug af GM-planter, der er sluttet inde i drivhuse eller andre lukkede systemer.

Fordelen ved disse metoder er, at man kan indeslutte produktionen, og dermed begrænse risikoen for

spredning, men der har været nogle få uheld, hvor organismerne alligevel slipper ud i små mængder.

Man kan også gøre brug af gensplejsede dyr, såsom køer der producerer medicin i deres mælk. Men der

anføres ofte etiske grunde til at undgå at bruge dyr. Desuden er det kun visse stoffer man kan producere i

dyr, idet mange stoffer ville skade dyret, der producerer dem. Et andet problem er, at der kan være en

risiko for at dyresygdomme kan sprede sig til mennesket sammen med medicinen.

Således er det kendt, at bløderpatienter, behandlet med blødermedicin udvundet fra mennekseblod, er

blevet inficeret med HIV og er døde af AIDS, mens andre patienter er smittet med forskellige andre kendte

og ukendte virussygdomme, der er ført med vacciner produceret i dyr eller dyreceller, oplyser Finn

Okkels, Poalis A/S. Der findes eksempler på, at mennesker, der er behandlet med væksthormon udvundet

af menneskehjerner, er døde af Creutzfeldt-Jacobs sygdom (den menneskelige variant af kogalskab), og

på, at medicin, der indeholdt komponenter fra kvæg, har inficeret mennesker med kogalskab. Mange

vacciner produceres i høns, som også kan smitte mennesker med den alvorlige fugleinfluenza. Der findes

en lang liste over meget alvorlige sygdomme, som kan overføres med produkter fra dyr.

Ligeledes indeholder menneskelige cellekulturer kræftceller, hvilket i sig selv kan indebære en risiko for

de personer, der modtager medicin udvundet herfra.

141


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Kort fortalt er den sundhedsmæssige fordel ved planter, at de kan producere nogle stoffer, som er for

komplicerede til, at mikroorganismer kan producere dem. Alternativet, gensplejsede dyr samt dyre- eller

menneskecellekulturer, indebærer en smittefare. Indirekte kan muligheden for at sænke prisen på medicin

også blive en sundhedsmæssig gevinst, da omkostningerne i praksis kan være bestemmende for, hvor

god en behandling patienterne får. Dette gælder i dag blandt andet for leddegigtpatienter.

Visse GM-planter kan forventes at erstatte gensplejsede mikroorganismer ved produktionen af medicin.

Til brugen af GM-mikroorganismer knytter der sig, ligesom for GM-planternes vedkommende, en risiko

for at det indsatte gen bliver spredt, eksempelvis til sygdomsfremkaldende bakterier. I forhold til planter

er bakterierne sværere at kontrollere, dels fordi de ikke er synlige med det blotte øje, dels fordi bakterier

er mere ukritiske i forhold til, hvem de udveksler gener med.

Medicinalfabrikker har i dag tilladelse til at slippe visse levende mikroorganismer ud i miljøet via spildevand.

Målinger viser dog, at genudveksling ikke i praksis er et problem, og at mikroorganismerne ikke

etablerer sig i naturen.

Udfra en umiddelbar betragtning er der ikke grund til at forvente, at de medicinproducerende GMplanter

udgør en større trussel imod sundheden end disse bakterier, vurderer Jan Pedersen, Danmarks

Fødevareforskning. Det kan dog være svært at foretage en generel sammenligning, og problemet afhænger

meget af den enkelte sag.

Sundhedsmæssige risici

Spørgsmålet om, at gensplejsede afgrøder til fødevare- eller foderbrug kan komme til at blive blandet

sammen med traditionelle afgrøder og fødevarer, har været genstand for en hed debat. Det vil sige, at der

kan ske en sammenblanding af planter af samme type, f. eks. gensplejset raps og konventionel eller økologisk

raps, som man ønsker at holde adskilt af politiske årsager – m.h.p. at kunne tilbyde forbrugerne et

frit valg.

En sammenblanding kan gøre det svært for de konventionelle og økologiske landmænd at sælge deres

fødevareafgrøder som ”ikke-gensplejset”. Dette kan have stor økonomisk betydning for den landmand,

der bliver ramt , og derfor findes der kompensationsordninger.

Men sammenblandes fødevareafgrøder med decideret giftige planter, kan der opstå en helt anden problemstilling,

nemlig at fødevarer bliver forurenet med stoffer, der har en veldokumenteret sundhedsskadelig

virkning.

Sojabønne Raps

142


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Naturens egne giftstoffer

Langt de fleste af de giftstoffer - eller toksiner - som mennesker eksponeres for i det daglige er af naturlig

oprindelse. Dvs. at toksinerne er produceret af planter, bakterier, alger, svampe, dyr eller andre former

for organismer. Vi kender alle til naturlige toksiner - og har lært at have respekt for stofferne. Vi

spiser således ikke natskygge, bulmeurt, grøn fluesvamp, frugterne fra taks eller guldregn, skarntyde

eller lærkespore. Selv når vi har med vore almindelige afgrødeplanter at gøre er vi forsigtige. F.eks. går

vi langt uden om grønne kartofler på grund af deres indhold af giftige alkaloider og har vi med fugtigt

korn eller tropiske nødder og frugt at gøre, tager vi alle forholdsregler overfor fødevarernes forurening

med svampetoksiner.

Naturlige toksiner er blandt nogle af de mest giftige stoffer, der findes på jorden; nogle er akut dødelige

som f.eks. ricin fra amerikansk olieplante eller botulisme-toksinet. Flere af de naturlige toksiner kan

forårsage kræft, f.eks. afflatoksiner (leverkræft) og ptaquilosid, et stof der findes i større mængder i

vores hjemlige ørnebregne (tarm og urinvejskræft). Man kan ikke altid forklare, hvorfor planter producerer

toksinerne. I nogle tilfælde skyldes det, at stofferne kan gøre planten mere resistent overfor angreb

af svampe og insekter - og planten kan også bruge stofferne som kemiske våben i konkurrencen

med andre plantearter (allellopati), dvs. stofferne fungerer som "naturlige" pesticider.

Til trods for at naturlige toksiner er så almindeligt forekommende har man aldrig målt for tilstedeværelsen

af disse stoffer i jord, overfladevand (søer, vandløb) og i grundvand. Da der imidlertid aldrig er

målt for stofferne i miljøet kan vi ikke i dag sige, om det er et problem eller ej. Grundlaget for at afgøre

om biologisk aktive stoffer - udskilt fra GM-planter på samme måde som naturlige

toksiner fra den vilde natur eller afgrødeplanter - skulle kunne påvirke jord- og vandkvalitet er således

i dag meget ringe.

Hvad sker der, hvis mennesker utilsigtet indtager de ny GM-planter?

Mange af de stoffer, der produceres af gensplejsede planter, herunder de medicinske stoffer, stivelse eller

olier til industribrug og enzymer, vil være ugiftige eller kun svagt giftige, dvs. på niveau med de øvrige

ting man spiser. Virkningen vil være ubetydelig, når de først er blevet ’fortyndet’ i den afgrøde eller fødevare,

hvori GM-planterne er havnet, og blevet nedbrudt i fordøjelsen.

Vore fødevarer indeholder allerede i dag en lang række af giftige stoffer. Der findes f.eks. små mængder

svampegifte i blåskimmelost, kornprodukter og rosiner – hvilket er årsagen til, at børn under 3 år kun må

spise 50 g rosiner om ugen. Små mængder af det ekstremt giftige cyanid er det, der får f.eks. ”søde mandler”

til at smage sødt.

Jan Pedersen, der vurderer sundhedsrisici i forbindelse med godkendelser af gensplejsede organismer ved

Danmarks Fødevareforskning, konstaterer dog, at der i medicinske stoffer er tale om stoffer, som er skabt

til at have en biologisk effekt. Dette giver i sig selv anledning til en vis forsigtighed. Der findes eksempler

GM-planter, der producerer stoffer, som ikke nedbrydes i fordøjelsen, og som bevarer deres virkning

ved meget lave koncentrationer.

Et eksempel er afgrøder, der producerer menneskelige hormoner, som skal bruges til at påvirke immunforsvaret,

f.eks. at undertrykke det hos patienter, der har fået overført nye organer, således at organerne

ikke bliver afstødt. De såkaldte cytokiner kan overleve i den menneskelige fordøjelse og dermed bevare

143


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

deres virkning. Det giver nogle ubehagelige bivirkninger at indtage dem, og får man større mængder, kan

man blive alvorligt syg.

Endelig er der en risiko for, at planterne ved en fejl producerer eller bliver forurenet med giftige eller allergifremkaldende

stoffer. Det kan f.eks. dreje sig om pesticidrester, eller om stoffer fra sygdomsangreb,

såsom skimmelsvampe, der producerer nogle stærkt kræftfremkaldende stoffer. Selv om man renser det

stof, der skal bruges, er der en risiko for, at uønskede stoffer består. Disse problemer kender man også fra

den nuværende medicinproduktion baseret planter, og er et problem der håndteres rutinemæssigt.

Hvor stor er risikoen?

Om der er en risiko for menneske og natur, og hvor stor den er, vil bl.a. afhænge af:

· det planteproducerede stofs egenskaber – om det f.eks. er giftigt, har hormonvirkning eller kan fremkalde

allergi – eller er harmløst

· hvilken planteart der producerer stoffet

· hvor udbredt teknologien bliver

· under hvilke betingelser planterne dyrkes, f.eks. indeslutningen og placeringen i forhold til følsomme

naturområder eller grundvand

· hvor gode producenterne er til at overholde de sikkerhedsbetingelser, der er blevet, og vil blive opstillet

Sammenblanding kan ske på flere forskellige måder

Sammenblanding kan ske ved, at pollen fra de gensplejsede planter ”forurener” de tilstødende afgrøder.

Det er ikke unormalt, at pollen flyver flere hundrede meter under gunstige betingelser – i nogle tilfælde

flere kilometer. Som det vil fremgå af næste kapitel, er det også muligt for visse afgrøder at formere sig

med slægtninge, der vokser i eller uden for marken. Herved kan de egenskaber, der er blevet indsat i afgrøden,

blive overført til vilde arter, herunder ukrudtsarter. Hvis dette ukrudt vokser blandt fødevareafgrøder,

er der en risiko for, at det bliver høstet sammen med fødevareafgrøderne, eller at de vilde planters

pollen kan overføre de indsatte gener til fødevareafgrøderne (se figur 4).

144

GMP mark

Direkte

pollen- og

genspredning

Hybrider med ukrudt/afgrøde

Naturareal

Etablering af GMP bestande

Direkte

frøspredning

Økologisk

mark

Figur 4. Udveksling af gener mellem

markarealer og naturområder.

Fra Konsekvenser af genmodificerede

afgrøder for økologisk jordbrug.

Kilde: Gösta Kjellsson og Birte Boelt, 2002.


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Der kan også ske det, at frø bliver blandet sammen i høstredskaber. Det er allerede i dag et velkendt problem,

at frø fra en afgrøde bliver efterladt på marken ved høst, overvintrer og dukker op som ukrudt i det

følgende års afgrøde. Man kan også forestille sig at frø, der er blevet tabt under transporten, spirer i en

vejkant og bliver til planter, som spreder pollen og frø, eller kan blive spist af dyr eller mennesker. Eventuelt

kan der ske en sammenblanding under transport, opbevaring eller forarbejdning (se figur 5). Disse

mulige spredningsveje blev analyseret i det faglige forarbejde til den danske Lov om dyrkning m.v. af

genetisk modificerede afgrøder af 4. juni 2004 (L169) Sameksistensloven (se senere kap. 9).

Figur 5. Forskellige måder, hvorpå GM-afgrøder under produktionen kan blive blandet sammen med

ikke-GM-afgrøder. Øverst den menneskeskabte spredning, nederst den biologiske spredning.

Fra Tolstrup et al.: Rapport fra udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellen genetisk modificerede,

konventionelle og økologiske afgrøder (2003).

Der findes eksempler på, at sammenblanding er sket trods forskellige sikkerhedsforanstaltninger. I Danmark

gøres der jævnligt fund af små mængder gensplejsede planter i økologisk foder. I England har man

gjort fund af gensplejset materiale i økologiske fødevarer. I 2002 kom det frem, at det amerikanske firma

Prodigene havde overtrådt nogle sikkerhedsbestemmelser under en forsøgsdyrkning af majs, der var

gensplejset til at producere en grise-vaccine. Efterladte frø spirede og blev til majsplanter i den soja, der

voksede på marken det følgende år. Firmaet fik en bøde på to mio. dollars for bl.a. tabet ved destruktionen

af en større mængde soja, som man mistænkte var blevet forurenet.

Utilsigtet sammenblanding er naturligvis ikke et specifikt ”GM-fænomen”, og i mange tilfælde ville

sammenblanding i den traditionelle produktion af medicin eller fødevarer indebære sundhedsrisici. De

såkaldt bejdsede frø, som anvendes til såsæd i landbruget, er således giftige og kunne skabe forgiftningssituationer,

hvis de blev blandet sammen med eller forvekslet med frø til fødevarebrug.

145


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Muligheder for at undgå sammenblanding

Det forventes ikke, at de nævnte eksempler kan overføres direkte til en situation, hvor der dyrkes f.eks.

medicinske GM-afgrøder i Danmark. Dels vil forholdsreglerne ved en sådan produktion sandsynligvis

være anderledes, fordi der er tale om særlige ikke-fødevareafgrøder. Dels har vi i Danmark en unik tradition,

der betyder, at der er stor kontrol med, hvad landmanden dyrker. De allerfleste landmænd får hvert

år deres frø direkte fra frøproducenten, hvilket for det første betyder, at der er kontrol med såsæd. Vi har,

for det andet, tradition for såkaldt kontraktproduktion, hvilket vil sige, at producenten har meget stor

kontrol over de betingelser, hvorunder en afgrøde dyrkes og at der er en tæt forbindelse mellem producent

og aftager. Danmark er desuden det første land i verden, der har vedtaget en lov om ”sameksistens”

mellem GM-afgrøder, konventionelle og økologiske afgrøder. Ifølge Søren A. Mikkelsen, Danmarks JordbrugsForskning,

gør disse forhold Danmark til et af de mest velegnede steder til dyrkning af GM-afgrøder.

Inden for EU er der, som nævnt, allerede regler om og erfaring med at holde forskellige planter og fødevarer

adskilt. Erfaringen kommer bl.a. fra produktionen af såsæd for fremmedbestøvede plantearter, der, for

at opnå godkendelse, kun må indeholde en vis, meget lav andel af ”forurening”, eksempelvis frø, der er

resultatet af en befrugtning med pollen fra andre sorter eller vilde slægtninge. Sukkerroer kan blive befrugtet

f.eks. af sin vilde slægtning strandbeden eller af en beslægtet afgrødesort, såsom rødbede eller

foderroe. Derfor sørger man for i områder, hvor man producerer frø, at holde vilde slægtninge og andre

sorter langt væk. Det medfører samtidig, at der ikke havner så meget pollen fra afgrøden blandt de vilde

planter.

At holde afstand mellem de gensplejsede afgrøder og de planter, som de kan formere sig med, er den simpleste

måde til at undgå, at pollen spredes. Der findes flere metoder, ved hvilk man ved frilandsdyrkning

kan minimere risikoen for at gensplejset pollen, frø eller plantemateriale slipper hen, hvor det ikke skal

være. Nogle af disse løsninger er mere effektive end andre, og visse af de teknologiske løsninger har vist

sig at være mindre end 100 procent effektive:

· Brugen af planter, der ikke afgiver pollen ( f.eks. vår- og vinterbyg, ært, kartoffel (visse sorter), pil

(hunlige kloner))

· Plantearter, som ikke blomstrer i produktionsmarken, og hvor frøproduktion, der involverer pollenspredning,

evt. kan foregå indesluttet ( f.eks. foderroe, kålroe, runkelroe, gulerod, ræddike, kål, cikorieroe,

løg, vegetativt formeret kartoffel (visse sorter) og jordskok)

· Brugen af plantearter, hvor danskproducerede afgrøder ikke bruges til fødevarer ( f.eks. triticale,

hamp, tobak, foderroe, kålroe, hestebønne, fodergræsser, kløver, lupin, sojabønne, solsikke)

· Brugen af fødevareplanter, der høstes på et andet tidspunkt end de øvrige fødevarer ( f.eks. hestebønne)

· Brugen af planter, der ikke overlever den danske vinter ( f.eks. roe, majs, soja og tobak)

· Fysiske forhindringer, et værnebælte af f.eks. hamp, hvis klistrede blade delvis renser luften for pollen

· Bioteknologiske forhindringer, såkaldt han-sterilitet, der medfører, at planten ikke producerer pollen,

og terminator-gener (indsat genteknologisk), der gør, at frøene ikke kan spire

· Brugen af krydsningssteknikker, der bevirker, at planternes afkom ikke kan spire eller blomstre

· Løbende foranstaltninger, såsom rensning af høstredskaber og fjernelse af stokløbere (dvs. planter,

der blomstrer første år, selv om de ikke burde). Regler om sådanne foranstaltninger indgår i den danske

lovgivning om dyrkningen af GM-afgrøder (se figur 6). GM-producenter skal gennemgå et særligt

kursus i bl.a. håndteringen af GM-afgrøder og erhverve et såkaldt ”GM-kørekort”

· De almindelige retningslinjer for ”godt landmandskab”, som skal sikre, at der ikke opstår uheld og

kvalitetsforringelser

146


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Figur 6: Forskellige muligheder for at undgå spredning og overlevelse af GM-planter, pollen og frø.

(tre krydser svarer til størst virkning)

Fra Tolstrup et al.: Rapport fra udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellen genetisk modificerede,

konventionelle og økologiske afgrøder (2003).

Hestebønner Lavendel

Raps Hybenrose

147


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Brug af fødevareafgrøder i forhold til ikke-fødevareafgrøder

Kritikere advarer imod at dyrke GM-planter på åben mark, hvis der er tale om en afgrøde, der samtidig

bliver brugt til fødevareafgrøder i samme område. Af frygt for dårlig omtale foranlediget af sammenblanding

med fødevarer, besluttede den amerikanske forening af bioteknologiske industrier i 2002, at der

ikke må dyrkes medicinske afgrøder i områder, hvor den samme afgrøde dyrkes som fødevare.

Ifølge Erik Østergård Jensen, Århus Universitet, er der imidlertid i forbindelse med medicinproduktion en

fordel ved netop at anvende fødevareafgrøder, da man ikke behøver at identificere og fjerne eventuelle

giftstoffer. Desuden er fødevareafgrøder allerede udviklet til en høj ydelse – en egenskab, som det tager

mange år at udvikle.

Jan Pedersen fra Danmarks Fødevareforskning, som er den myndighed, der i Danmark vurderer, om gensplejsede

planter vil indebære sundhedsrisici, foreslår, at man indsplejser et markørgen i de medicinske

afgrøder, så man altid kan spore dem. Det kunne være et gen, der permanent farver afgrøden rød. Der

findes markørfarvestoffer, der ligefrem er sunde at spise, ligesom der er teknikker til at få dem produceret

i de plantedele, der også producerer det nye indholdsstof. Teknikken er dog ikke 100 procent driftssikker,

da markørgenet kan blive slukket af planten.

Vi har allerede en vis erfaring med at håndtere fødevarer, der ligner hinanden, men skal holdes adskilt.

Der dyrkes således i dag på danske marker kartoffelsorter, , som ikke er egnet til direkte salg til forbrugerne,

men skal bruges i fødevareindustrien. I industrien er man ikke interesseret i sammenblanding, da

dette kan forringe kvaliteten af det produkt, eksempelvis kartoffelchips, der skal sælges.

Derudover findes der i dag teknologier, af hvilke nogle stadigvæk er under udvikling, som kan sikre, at

der ikke foregår en forgiftning forårsaget af det stof, som planten producerer, selv hvis egenskaben overføres

til andre planter eller blandes i menneskeføde:

Det er muligt

· at få planten til kun at producere et givet stof, når planten behandles med et bestemt stof, såsom

sprit

· at få planten til at producere stoffet i en inaktiv form, der kan aktiveres ved, at man tilsætter et bestemt

enzym

· at gøre brug af planter, hvis frø ikke er fordøjelige; hvis man samtidig får planten til kun at producere

det aktive stof i frøene, vil planten ikke være giftig for de dyr og mennesker, der ved en fejltagelse

kommer til at indtage planten

· at få planten til kun at producere stoffet under spiringen. Frøene spires i tanke, som ved maltning af

korn ved ølproduktion. Den voksne plante på marken indeholder ingen af de evt. giftige stoffer

· at anvende identifikationssystemer, som viser, om planten indeholder sundhedsskadelige stoffer (

f.eks. afvigende farve på blade, frø eller blomster, eller rynkede frø)

Nedsivning til grundvandet

Hans Christian Bruun Hansen, Institut for Grundvidenskab ved Landbohøjskolen, skønner, at hovedparten

af de stoffer til medicinsk- og industribrug, som GM-planterne producerer, ikke vil indebære problemer

i forhold til nedsivning til grundvandet, idet de binder sig stærkt til jorden og hurtigt omsættes. Det

er dog ikke muligt på forhånd at frikende alle stoffer, idet nedsivningen afhænger af det enkelte stofs

kemiske egenskaber.

Proteiner er ofte ugiftige og let nedbrydelige, men visse proteiner er både meget giftige og bestandige,

såsom Bt-toksinet, der anvendes i mange af de nuværende GM-planter til foder- og fødevarebrug. Erfa-

148


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

ringen med Bt-planter har vist, at planter kan udskille giftige proteiner langt nede i jorden, hvor nedbrydningen

går langsomt, og forskere har fundet Bt-rester i jorden efter et år. Bt-toksinet er ugiftigt for

mennesker, men stoffets giftighed

over for en række organismer i jord- og vandmiljøet får betydning hvis stoffet transporteres rundt i miljøet;

for eksempel til søer og vandløb, hvor det så kan påvirke andre organismer. Man har dog aldrig påvist

proteiner, herunder giftige proteiner, i grundvand, selvom store træers rødder, som indeholder

masser af proteiner, går dybt ned i jorden. Dette kan dog skyldes, at der ikke rutinemæssigt måles for

giftige proteiner i grundvandet. Visse proteiner er dødelige i koncentrationer, der næsten ikke kan måles.

At sikre grundvandet mod planter, der producerer medicinske stoffer og stoffer til industribrug, forudsætter

et godt kendskab til hvilke mængder, der ender i jorden under og efter planternes vækstperiode,

stoffernes nedbrydning og de stoffer, der herved opstår, stoffernes bindingsegenskaber og indvirkning på

de organismer, der nedbryder de efterladte plantedele. Hidtil har der været ringe fokus på jord- og vandforurening

med stoffer fra GM-planter, og vores viden er derfor begrænset. Hans Christian Bruun Hansen

vurderer dog, at en sikker anvendelse af de nye GM-afgrøder er mulig. Visse planter vil formentlig vise sig

at være for risikable at dyrke på åben mark, mens andre kan dyrkes under særlige betingelser.

Triticale Jordskok

Pil Hør

149


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

6. Natur

Som nævnt i introduktionen, er anvendelsen af gensplejsede planter ligesom de fleste andre teknologier

forbundet med både fordele og risici. Det er vanskeligt at vurdere, om brugen af de nye gensplejsede afgrøder

samlet set vil have en positiv eller negativ indvirkning på natur og miljø.

En engelsk regeringsrapport peger på, at mange af de tidligere ”større” ændringer i britisk landbrug har

haft en negativ indvirkning på naturen (Cabinet Office 2003). Årsagen har bl.a. været en ændret dyrkningspraksis,

f.eks. med forøget brug af gødning til følge. Sådanne ændringer – til det positive eller negative

– kan også blive tilfældet med de ny GM-planter.

I dette kapitel fokuseres der overvejende på de naturrelaterede risici i forbindelse med de nye GMplanter,

men man skal huske på, at der ligeledes kan være miljømæssige fordele ved de nye planter. Desuden

skal man være opmærksom på, at planterne kan erstatte nuværende produktionsformer, hvilket

kan indebære både miljømæssige fordele og ulemper.

Der findes ikke mange redegørelser, der samler den viden, som findes om de nye gensplejsede planters

indvirkning på naturen. De følgende afsnit beskriver nogle af de generelle overvejelser, der er gjort m.h.t.

gensplejsede planter og, hvor det har været muligt, de nye anvendelser specifikt.

Risici for naturen

Man har mistænkt, at gensplejsede planter kan invadere områder, hvor planter naturligt holder til, og

dermed fortrænger disse. Fænomenet kaldes bio-invasion. Det er en risiko, der ikke kun overvejes i relation

til de nye gensplejsede planter, men også i relation til GM-planter til foder- og fødevarebrug og helt

almindelige planter.

Der kan også være tale om, at GM planten i kraft af dens indholdsstoffer kan påvirke miljøet, og dermed

mennesker og natur.

Spredning i naturen

Når man indsætter nye gener i en plante, får den nye egenskaber. De nye egenskaber kan give den en

konkurrencefordel i forhold til andre planter, som den derved kan fortrænge. Dermed kan planten blive

en trussel for planter, der naturligt hører hjemme i en bestemt biotop. Dette vil ikke blot få konsekvenser

for den naturlige art, der fortrænges, men også for de dyrearter – for eksempel insekter og fugle – der

direkte eller indirekte lever af den fortrængte plante.

150


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Situationen er den, at vi allerede kender eksempler på, at ikke-gensplejsede planter kan brede sig på denne

måde. Man har set, at planter fra fremmede egne, der er ført ind i Danmark, af gartnere eller turister,

og sat ud i jorden, efter en periode breder sig på bekostning af de naturligt hjemmehørende plantesamfund

– måske fordi de her ikke har de naturlige fjender, som de havde på deres oprindelige voksested.

Bjørnekloen hører oprindeligt hjemme i Kaukasus, men breder sig nu i det danske landskab, hvor den gør

skade på den naturlige vegetation.

Ca. halvdelen af vores lokalt hjemmehørende plantearter er indførte – men tempoet, hvormed nye arter

introduceres i den danske natur, er steget på grund af, at planter og frø nu krydser grænser i stor stil. Der

findes således både eksempler på bio-invasion i forbindelse med indførsel af planter (f.eks. bjørneklo) og i

forbindelse med naturlig indvandring (f.eks. hybenrose). Foreløbig har gensplejsning ikke bidraget til bioinvasion.

Når det ikke er særligt sandsynligt, at netop afgrødeplanter invaderer nye områder, skyldes det, at de

plantetyper, der anvendes i dagens landbrug er meget lidt robuste sammenlignet med vilde planter. De

skal plejes og passes for at klare sig. Der findes mange eksempler på, at afgrødeplanter kan overleve uden

for marken i en periode, men ingen på, at de er blevet invasive.

Mere sandsynligt er det, at pollen fra de gensplejsede afgrøder overfører transgenet ved krydsning med

vilde slægtninge, der vokser på eller nær marken. På denne måde kan transgenet havne i vilde planter,

hvis overlevelsesevne er noget bedre end afgrødens, og åbner således mulighed for, at transgenet kan

forstærke de eksisterende problemer med bio-invasion (se figur 8).

Afgrødeart (afgiver pollen) Vild/ukrudts slægtning (modtager pollen)

Sukkerroe

(Beta vulgaris ssp. vulgaris)

Strandbede (B. vulgaris ssp. maritima)

Poppel (Populus spp.) Sort poppel (P. nigra) og bævreasp (P. tremula)

Lucerne (Medicago sativa) Segl-sneglebælg (M. falcata)

Raps (Brassica napus) Agerkål (B. rapa (=B. campestris), kiddike (Raphanus

raphanistrum), bastard sennep (Hirschfeldia incana) og

ager sennep (Sinapis arvensis)

Radise (Raphanus raphanistrum) Kiddike (same art)

Rajgræs (Lolium perenne and L. multiflorum)

Almindelig rajgræs (same art), svingelarter

Hvidkløver (Trifolium repens) Vild hvidkløver (samme art)

Gulerod (Daucus carota ssp. sativus) Vild gulerod (D. carota ssp. carota)

Figur 8: Eksempler på europæiske afgrøder og slægtninge, som de kan formere sig med

Fra Jørgensen R.B., Wilkinson M.J, 2005. Chapter 5: Rare hybrids and methods for their detection. In:

Gene Flow from GM Plants (Eds. Guy M., Poppy G.M. and Wilkinson J.M), Blackwell Publishing (in

press).

Vild gulerod Gulerod

151


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Ifølge den engelske miljø- og forbrugerorganisation Genewatch er det sandsynligt, at produktionen af

medicin i visse situationer kan give planten en konkurrencefordel. Selv om forskningen på området er

beskeden, findes der eksempler på, at planter, der producerer medicin til mennesker, også er ændret

m.h.t. forsvar mod forskellige skadevoldere. Hvis forsvaret dermed forbedres, og denne fordel vejer tungere

end eventuelle ulemper, vil arten muligvis kunne brede sig på bekostning af andre plantearter. Oftest

vil det sandsynligvis være sådan, at de egenskaber, som de nye GM-planter får, vil være

konkurrencemæssigt negative eller ubetydelige for planten.

Nogle forskere mener dog, at gensplejsede planter generelt indebærer en ringere risiko for bio-invasion

end almindelige afgrødeplanter. GM-planterne gennemgår en langt strengere godkendelse og kontrol

end de planter, som vi traditionelt sår på markerne og dyrker i vores private haver.

For at undgå problemer med GM-skabt planteinvasion, må man sørge for, at planten ikke spreder sig

uden for marken, eller at der ikke sker en udveksling af pollen mellem afgrøden og dens vilde slægtninge.

Dette sikres mest simpelt ved at anvende plantearter, hvor formeringen udelukkende sker ved selvbestøvning,

eller hvor afgrøden ingen vilde slægtninge har. Dette gælder en lang række af nytteplanter,

såsom byg, havre, majs, rug, ært, hør, solsikke, birkesvalmue, tobak, sojabønne og jordskok. Alternativt

kan man gøre brug af de spredningsforhindringer, der blev gennemgået i sidste kapitel.

Andre risici for naturen

Visse af GM-planterne kan udgøre en risiko på grund af deres nye indholdsstoffer. De kan blive optaget af

og skade de dyr, der spiser af afgrøderne. Planterne kan afgive stoffer under vækst eller nedbrydning, og

disse kan transporteres med regnvandet ud i søer og vandløb og kan påvirke de vilde planter, der vokser i

markskel, og anden natur tæt på markerne. Stofferne kan endvidere påvirke jordorganismerne, som

normalt står for nedbrydningen af de efterladte plantedele, og som er byttedyr for andre dyr i marken.

Visse dyr, såsom rådyr, kaniner og agerhøns, spiser direkte af afgrøderne, og de vil i modsætning til mennesker

muligvis komme til at indtage skadelige stoffer ufortyndet. Et problem kan være, at dyrene ikke

kan skelne mellem eventuelle giftige gensplejsede planter og planter, de plejer at spise.

Den engelske miljø- og forbrugerorganisation Genewatch konkluderer i en rapport fra 2003, at der foreløbig

slet ikke er udført forsøg på åben mark med henblik på at kortlægge de miljømæssige konsekvenser

ved at dyrke GM-medicinplanter. Det er ifølge rapporten sandsynligt, at stoffer, der har en effekt på

mennesker, såsom visse medicinske stoffer og industriolier, også vil have det på dyr i marken, såsom

fugle og råvildt, der spiser planterne. Disse virkninger uddybes nærmere i sidste kapitel. Der findes eksempler

på, at medicinske egenskaber samtidig påvirker de jordorganismer, der skal nedbryde de efterladte

plantedele.

Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser, som er den instans i Danmark, der undersøger miljøeffekterne ved

gensplejsede planter, er effekterne ved markproduktion af medicin ikke klarlagt. Indvirkningen på miljø

og sundhed bliver ifølge Danmarks Miljøundersøgelser typisk undersøgt i det øjeblik, en virksomhed

søger om at få lov til at dyrke planterne. Foreløbig er der ikke indsendt særligt mange ansøgninger om

godkendelse i EU. Man kan dog forudsige, at det for visse af planternes vedkommende er vigtigt at sikre,

at mennesker og dyr ikke kommer til at spise planterne direkte, og at der i marken foregår en hurtig nedbrydning

af de skadelige stoffer, der havner her, så deres skadevirkning ikke varer ved. Når der er tale om

stoffer, såsom medicin, som er designet til at have en biologisk virkning, er der grund til at vurdere planterne

i hvert enkelt tilfælde, som det allerede sker i forbindelse med den risikovurdering, der skal foretages

som led i godkendelsen.

152


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Fordele for miljøet

Ligesom der kan være risici, kan der også være visse fordele for miljøet ved, at vi anvender gensplejsede

planter. Gensplejsede planter kan evt. erstatte nuværende, industrielle produktionsformer, der forurener

miljøet.

Der er blevet udviklet en gensplejset poppel, hvis træ er ændret, så det kan laves til papir med et formindsket

brug af kemikalier. Nævnes kan også kartofler, der producerer stivelse, som behøver mindre forarbejdning,

og dermed et lavere forbrug af energi. Yderligere er der prydplanter, som er blevet gensplejset

til længere holdbarhed. Bl.a karpaterklokke, som det er lykkedes at gensplejse på denne måde, behandles

normalt med nogle miljømæssigt belastende kemikalier, der forlænger dens holdbarhed. Hvis gensplejsningen

indebærer, at man begrænser brugen af disse kemikalier, vil der kunne opnås en miljøgevinst.

Bioplastic kan lettere nedbrydes i naturen og bidrager dermed ikke så meget til affaldsproblemerne. Da

denne type plastic ikke kræver så stort et forbrug af olie fra undergrunden, medvirker materialet ikke lige

så meget med CO2 til drivhuseffekten som traditionel plastic. Ifølge den engelske miljø- og forbrugerorganisation

Genewatch tyder undersøgelser til gengæld på, at den GM-baserede plastic, der kan produceres

i dag, er mere energikrævende end traditionel plastik.

Kanadisk poppel Karpaterklokke

153


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

7. Samfund og økonomi

Dyrkning af GM-planter kan skabe en rent økonomisk gevinst for danske virksomheder eller velfærdsfordele,

såsom nye virksomheder og arbejdspladser eller produkter med kvaliteter, som forbrugerne efterspørger.

De nye GM-planter kan samtidig begrænse de økonomiske og velfærdsmæssige

omkostninger, der er forbundet med de uheld, der opstår i kølvandet på traditionelle teknologier, i de

tilfælde hvor GM-planterne erstatter disse.

Omvendt kan samfundet blive bebyrdet med ulemper i form af pengetab, eksempelvis hvis fødevarer

utilsigtet bliver blandet sammen med medicinske afgrøder. Viser teknologien sig at skade sundheden

eller naturen, kan det også være omkostningsfyldt at rette op på.

De vurderinger, der bliver præsenteret i dette kapitel, er meget overordnede, da der ikke er foretaget konkrete

vurderinger, af hvilke samfundsmæssige gevinster, Danmark kan have af de ny gensplejsede planter.

Det meget beskedne vidensgrundlag skal tages i betragtning, når de følgende afsnit bruges som

grundlag for en bedømmelse.

Økonomi

De nye gensplejsede planter kan i teorien være basis for indtjening af store summer. Alle de produkter,

der kan laves ved hjælp af GM-planterne – medicin, smøremidler, stivelse, bioplastic, enzymer og prydplanter

– udgør milliardindustrier. Markedet for den slags medicin, som planter er velegnede til at producere,

dvs. proteiner, nærmer sig 50 mia. dollars (knap 300 mia. kroner), mens plasticmarkedet i dag ligger

på ca. 77 mia. dollars (ca. 440 mia. kroner).

I nogle tilfælde kan GM-planter klare opgaver, som der i dag ikke er nogen løsning på, hvilket kan give

dem en stærk markedsposition. Der kan således være mange penge at tjene, hvis vi vælger at satse på de

nye GM-planter i Danmark – og nye arbejdspladser vil kunne skabes.

I andre tilfælde er det økonomiske potentiale i GM-planterne dog stærkt afhængigt af, om produktet skal

konkurrere med tilsvarende produkter, der er fremstillet på andre måder. Ifølge Erling Jelsøe, samfundsforsker

ved Roskilde Universitetscenter, må det forventes, at der vil komme hård konkurrence, idet andre

lande også søger at skabe indtjening på disse områder. Da kan indtjeningen blive presset ned. Dette gælder

i ringere grad for de medicinske GM-planter end for de øvrige områder, idet bl.a. patentering på medicinområdet

erfaringsmæssigt begrænser konkurrencen.

Medicin-afgrøder

På medicinområdet vil GM-planter primært kunne gøre sig gældende, når der skal produceres store

mængder af et bestemt lægemiddel. Fordelen ved GM-planten er, at den, når den først er udviklet, kan

dyrkes på store arealer uden at det bliver særligt meget dyrere. Da vil planter være billigere at anvende

end f.eks. dyre- eller bakteriecellekulturer.

Andre mulige fordele er, at der i visse tilfælde kan produceres et renere, og dermed billigere stof end ved

alternative produktionsformer, og at man evt. kan bruge frøene som en naturligt langtidsholdbar og

dermed billig beholder for de stoffer, som man har produceret.

154


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Ifølge Erik Østergård Jensen, Århus Universitet, findes der i dag en række stoffer, som ikke kan produceres

i tilstrækkelige mængder til at tilfredsstille efterspørgslen, hvilket alt andet lige gør det nemmere at sælge

produktet til en god pris. Det gælder eksempelvis til brug mod forskellige sygdomme. Antistoffer er

proteiner, som kroppen også selv benytter i immunforsvaret.

Ifølge en engelsk regeringsrapport (Cabinet Office 2003) er efterspørgslen efter denne type medicin i kraftig

vækst. Rapporten påpeger dog samtidig, at indtjeningen i forvejen er stor på medicin, hvorfor produktionsbesparelserne

ved at bruge planter måske vil gøre denne produktionsform knap så interessant. Finn

Okkels, Poalis A/S, påpeger imidlertid, at i nogle tilfælde, f.eks inden for den antistofbaserede medicin,

udgør produktionsomkostningerne en langt større andel af de samlede omkostninger end for andre typer

af medicin. Her vil planterne kunne udgøre en attraktiv produktionsform.

Det amerikanske firma Epicyte har opnået et relativt bredt patent, der dækker produktionen af antistoffer

i planter. Dette vil sandsynligvis indebære, at danske firmaer, der ønsker at producere antistoffer i

planter, skal betale en afgift til Epicyte. Hvor stor denne afgift vil være – og om den overhovedet skal

betales – vil i høj grad afhænge af det specifikke produkt og af det amerikanske patents præcise ordlyd.

Ifølge Erik Østergaard Jensen er det realistisk at forvente en afgift i omegnen af én procent af omsætningen.

GM-råprodukter til industriel forarbejdning

På industriområdet bliver muligheden for genmodificering af planter brugt dels til at reducere bearbejdningen

af materialer og dermed gøre dem billigere, dels til at udvikle helt nye produkter. NABC, som er

USA’s nationale råd for landbrug og bioteknologi, vurderer, at der på længere sigt er mulighed for, at

planterne kan ”tilbageerobre” deres rolle som ’råstofproducent’. I 1930’erne blev mange materialer stadigvæk

skabt på basis af plantemateriale. Eksempelvis blev under produktionen af en Ford typisk anvendt

henved to kilo soja. Herefter begyndte det at blive billigere at producere mange materialer på

syntetisk på kemiske fabrikker. Men med gensplejsede planter kan billedet vende.

Danske forskere arbejder på at gensplejse en kartoffel, hvis stivelse har nogle egenskaber, der efterspørges

af bl.a. papirindustrien. Stivelse, der er kartoflens energilager, består af lange sukkerkæder. Sådanne

sukkerkæder har den egenskab at de kan ’stive’ væsker, som vi kender det fra husblas. Normalt gennemgår

kartoffelstivelsen en række energikrævende processer, før den er brugbar, hvilket er dyrt. Idéen er at

ændre kartoflen, så den producerer en stivelse, der er klar til brug, hvilket vil gøre den billigere og dermed

konkurrencedygtig.

Allerede nu bliver der i USA dyrket forskellige afgrøder, der producerer råstoffer til industriproduktion. Vi

har allerede hørt om bioplastic, fremstillet på grundlag af nogle stoffer, som bakterier normalt bruger

som energioplagring. Disse egenskaber er overflyttet til planter. Selv om bioplastic-produktionen bliver

mere rentabel ved hjælp af planter, er det ikke foreløbigt lykkedes at få planter til at producere tilstrækkeligt

med ’plastic’ til, at denne produktionsform kan konkurrere prismæssigt med plastic, der er lavet på

basis af almindelig olie. Der kan dog alligevel være et marked for afgrøden blandt dem, der foretrækker

bioplasticen, da den er mere miljøvenlig.

Her skal den dog konkurrere med eksisterende bionedbrydelige materialer, herunder en anden form for

bioplastic, som ikke er betinget af brugen af gensplejsning. Det amerikanske firma Cargill-Dow producerer

således et plasticlignende bionedbrydeligt materiale, der går under navnet NatureWorks. Det laves på

basis af stivelse fra majsplanter, hvilket begrænser anvendelsen af fossile brændstoffer med ca. 40 procent,

og man er ved at opbygge den fornødne produktionskapacitet.

155


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Prydplanter

Prydplanter og andre planter til rekreative formål er økonomisk betydningsfulde produkter i Danmark.

Den årlige omsætning på potteplanter er på over 2,5 mia. kroner (Danmarks Statistik 2003), hvilket svarer

til ca. 5 procent af den samlede omsætning i landbruget. Planteskoleprodukter, hvoraf de fleste er prydplanter,

omsætter for over en halv mia. kroner, mens juletræer og pyntegrønt med godt 700 mio. kroner

udgør næsten to tredjedele af omsætningen i skovbruget (Danmarks Statistik, 2003). De faktiske beløb er

noget højere, idet tallene kun medtager produktioner over en vis størrelse. Således ligger indtægterne på

juletræsproduktion ifølge Dansk Juletræsdyrkerforening et stykke over en mia kroner.

Selv om der godt kan være mange penge i blomster og andre prydplanter, er det ikke tilfældigt, at der kun

er indsendt fem ansøgninger om at sælge gensplejsede prydplanter i EU. Det koster mange millioner først

at gensplejse en plante og dernæst at få den godkendt.

Ifølge Sven Bode Andersen, Institut for Jordbrugsvidenskab ved Landbohøjskolen, er problemet, at producenten

ikke kan være sikker på, at planten falder i kundernes smag. Problemet er bl.a., at godkendelsen

kan tage 5-6 år, og da kan efterspørgslen have ændret sig, så kunderne nu foretrækker en anden slags

prydplante (dette omfatter dog formodentlig ikke GM-træer og –græs).

Efter så lang tid vil de prydplanter, som GM-planten konkurrerer med, typisk være nået videre gennem

den traditionelle forædlingsproces. Dette kan betyde, at GM-planten må gennemgå et traditionelt forædlingsprogram,

førend den kan indgå i de vækstsystemer, som gartnerne anvender.

Hvem opnår fordele af de ny GM-afgrøder?

Der findes ingen danske undersøgelser, der har behandlet dette spørgsmål.

Problemet med ”nicheproduktioner”, som de nye anvendelser af GM-planter på kort sigt udgør, er, at

markedet hurtigt mættes. Der vil således være relativt få landmænd, som vil opnå en merindtjening,

vurderer Søren A. Mikkelsen, vicedirektør i Danmarks Jordbrugsforskning.

Den engelske miljøbevægelse Friends of the Earth udtaler, at forbrugerne næppe vil opleve fordele i form

af billigere medicin. Finn Okkels, Poalis A/S, vurderer derimod, at f.eks. mulighederne for at anvende GMplanter

til produktion af langt billigere medicin vil spare det offentlige sundhedssystem for milliarder af

kroner. Visse af de behandlinger, som planterne kan producere medicin til, koster pr. patient op imod

100.000 kr. , påpeger han.

En behandling mod leddegigt med antistoffer (også kaldet ”biologiske lægemidler”) er langt den bedste

behandling (www.gigtforeningen.dk), men koster i dag 70-100.000 kroner årligt pr. patient, hvilket er ca.

100 gange dyrere end alternative behandlingsformer. Dette betyder, at der i praksis går lang tid, førend

patienten bliver tilbudt dette lægemiddel af det offentlige sundhedssystem. Ifølge Erik Østergård Jensen,

Århus Universitet, kan det forventes, at produktionen af biologiske lægemidler mod leddegigt vha. GMplanter

vil reducere udgifterne med mere end en tredjedel. Det er dog ikke blevet almindeligt kendt, at et

firma har igangsat udviklingen af planteproducerede gigtmidler.

Den engelske miljø- og forbrugerorganisation Genewatch konkluderer i en rapport (Non-food GM-crops:

New Dawn or False Hope?, 2003/2004) om medicinske afgrøder, at ingen samfundsgrupper i England

kommer til at få økonomisk gavn heraf, da det primært vil være patenthaverne, der kommer til at tjene

på afgrøderne – og patenthaverne er i øjeblikket amerikanske og franske.

156


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Dette vil også i vidt omfang være tilfældet for Danmark, og for EU generelt, hvor der ikke foregår særlig

megen forskning i GM-planter. Som en konsekvens heraf opnås heller ikke særligt mange af de patenter,

der gør, at vi kan tjene penge på GM-planter. Dermed ikke sagt, at der ikke på længere sigt kan frembringes

danske patenter. Den nuværende situation skyldes i høj grad en årrække med meget usikre kommercielle

betingelser i Europa, vurderer Finn Okkels, Poalis A/S. Situationen kan imidlertid hurtigt ændre sig.

De europæiske lande er godt med i forhold til antallet af patentansøgninger på medicinafgrøder. Patenter

udløber desuden efter tyve år, hvilket typisk giver virksomheden ca. ti år til at tjene deres udviklingsomkostninger

ind. De første ti år går gerne med forsøg og godkendelser.

Økonomiske risici

Økonomiske risici ved gensplejsede planter handler bl.a. om faren for, at de ny GM-afgrøder eller deres

indholdsstoffer havner det forkerte sted. Dette kan betyde væsentlige udgifter til behandling af mennesker,

der er blevet forgiftet, til at fjerne ”løbske” planter fra naturen eller til at rense forurenet jord og

grundvand. En engelsk regeringsrapport (Fieldwork: weighing up the costs and benefits of GM crops. Analysis

papers, UK Cabinet Office, juli 2003) konkluderer således, at prisen for at fjerne forskellige (naturligt)

invasive arter i England begynder ved to mio. kroner og slutter ved over en mia. kroner for f.eks. kæmpebjørnekloen,

som vi også kender i Danmark. De meget betydelige omkostninger i forbindelse med grundvandsforurening

møder man allerede i dag i forbindelse med bekæmpelsen af nitrat- og

pesticidforurening.

Andre udgifter kan som nævnt stamme fra mistede eksportindtægter. Bl.a. er fødevareindustrien i USA af

denne grund skeptisk over for produktionen af medicinske afgrøder, der kan forveksles med fødevareafgrøder.

Endvidere kan det være et problem for den enkelte landmand, at hans afgrøde er blevet forurenet med

plantemateriale med den virkning, at han ikke kan sælge den. I Danmark har vi dog, som det vil fremgå

af kapitel 8, indført regler, der medfører, at den pågældende landmand får kompensation.

Det er ikke muligt her at vurdere, om disse risici er større eller mindre end de risici, der er forbundet med

alternative produktionsformer, f.eks. risikoen for at medicinproducerende mikroorganismer spreder sig

til fødevarer, der må kasseres.

Andre samfundsgoder og risici

I den vestlige verden, ikke mindst i Danmark, tales der i øjeblikket meget om, at globaliseringen medfører

en udflytning af arbejdspladser til lande, hvor lønnen er lavere. Strategien er at erstatte de tabte jobs med

”videnstunge” arbejdspladser, dvs. jobs, der kræver en viden, som andre lande ikke har. Dermed bliver

der tale om at konkurrere på viden i stedet for lønniveau.

En virksomhed, der bygger på genteknologi, kan være et eksempel på en videnstung arbejdsplads. Det

kan betyde, at de arbejdspladser, der skabes på dette område, alt andet lige har en større chance for at

blive i Danmark. Rikke Bagger-Jørgensen, biologisk forsker ved Forskningscenter Risø, påpeger dog, at et

land som Kina allerede er blandt de lande, der er længst fremme med dyrkningen og udviklingen af gensplejsede

afgrøder til foder og fødevarebrug. Derfor vil indtjeningsmulighederne ikke ligge her, men i den

mere specialiserede brug af GM-planter, såsom anvendelsen af medicinproducerende GM-planter. Erling

Jelsøe, Roskilde Universitetscenter, minder om, at chancerne for, at arbejdspladserne bliver i Danmark

afhænger af, om det er mest fordelagtigt for virksomheden at dyrke planterne her. Denne problemstilling

vil blive uddybet nedenfor.

157


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Hvad skal der til, for at GM-planter kommer til at vokse i Danmark?

Betingelsen for, at der kommer til at vokse gensplejsede afgrøder på dansk jord er i høj grad, at nogle virksomheder

vil finde det attraktivt at dyrke deres planter i Danmark. En større danske virksomhed, som

tidligt investerede i udviklingen af gensplejsede planter, DLF-Trifolium A/S, måtte se deres round-up

resistebte foderroe blive holdt tilbage, ikke af sikkerhedsmæssige, men af politiske grunde. I mellemtiden

er der opstået afløsninger for denne afgrøde, og GM-foderroen endte således som en økonomisk fiasko.

Der er ikke tegn på, at vilkårene for de nye gensplejsede afgrøder skulle blive ændret, vurderer Finn Okkels,

Poalis A/S, der samtidig understreger, at virksomhederne intet har imod effektive regelsæt og høje

sikkerhedsregler. Han påpeger dog samtidig, at såfremt en virksomhed har omkostninger i forbindelse

med godkendelsen på mange millioner kroner, er der mange produkter, der ikke bliver til noget, alene

fordi disse ikke kan tjene sådanne omkostninger ind.

Hans Christian Bruun Hansen, Landbohøjskolen, påpeger dog, at det tidligere er set, at en streng lovgivning

på miljø- og sundhedsområdet indebærer økonomiske fordele for virksomhederne på længere sigt.

Det skyldes, at efterspørgslen stiger, når produkterne bliver mere bæredygtige. Kineserne og asiaterne vil

om ti år også have et rent miljø og høj artsmangfoldighed. GM-produkter, der overholder høje miljøkrav,

kan dermed få en længere levetid på markedet. Det kan være en fordel at placere virksomhederne, hvor

der er den nødvendige viden på både det bioteknologiske og det sundheds- og miljøområdet, fordi et produkt,

der indebærer sundhedsmæssige og miljømæssige problemer, ikke betaler sig.

USA er i dag suverænt længst fremme i forhold til de ny GM-planter. Ifølge Erik Østergård Jensen, Århus

Universitet, vil medicinske afgrøder typisk blive dyrket af den virksomhed, der selv har udviklet dem og

dermed selv har en ’platform’ for at producere dem. Derfor vil medicinske afgrøder kun komme til at

vokse i Danmark, hvis der findes danske virksomheder, der udvikler dem. Om dette bliver aktuelt, afhænger

i høj grad af forretningsmiljøet for den slags virksomhed, påpeger han. Det handler ikke kun om,

hvor streng lovgivningen er eller om offentlighedens holdning, men f.eks. også om omfanget af offentlig

forskning, dens udveksling med industrien samt om tilstedeværelsen af veluddannet arbejdskraft og

tilstrækkelig privat og offentlig støtte til opstart af virksomheder.

Endelig er der de rent tekniske og juridiske forhindringer. På flere områder er en indledende overoptimisme

med hensyn til hvilke mål, der kan nås og hvornår, afløst af tålmodighed. For bare få år siden forestillede

man sig således, at det ville blive muligt at producere frugter med vaccine, der kunne spises

direkte, i stedet for at man skulle gå til lægen og blive vaccineret. Det har siden vist sig at være vanskeligt

at kontrollere, hvor meget vaccine hver frugt producerede, og hvor meget af vaccinen, der blev nedbrudt i

den menneskelige fordøjelse, hvilket gjorde det svært at dosere medicinfrugten.

158

Birkes valmue


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

8. Lovgivning og forvaltning

Lovgivningen opstiller nogle regler, som alle, der vil dyrke eller sælge gensplejsede planter, skal overholde.

Desuden beskriver loven, hvordan de myndigheder, der bl.a. skal vurdere om GM-planterne skal godkendes,

skal forholde sig, når de vurderer dem.

Et synspunkt på de omfattende krav til GM-planter har, som nævnt i kapitel 2, været, at de er nødvendige

udfra en vurdering om, at gensplejsede planter kan udgøre en særlig risiko. Et andet synspunkt har været,

at stramningen er urimelig, udfra en vurdering om, at mange gensplejsede planter ikke er mere risikable

end planter, der er frembragt ved traditionel forædling.

Love og bestemmelser på GM-området

Der findes en række love, som på forskellig måde bestemmer, hvad man må m.h.t. til gensplejsede planter.

Et produkt, der indeholder gensplejset materiale, og som involverer, at gensplejsede planter skal vokse

udendørs, skal som udgangspunkt altid have to godkendelser: Dels en miljøgodkendelse, som er

beskrevet i ”Udsætningsdirektivet”, dels en godkendelse til anvendelsen. Vil man for eksempel i et EUland

dyrke en medicinproducerende plante, der skal bruges til et lægemiddel, skal man både have en

godkendelse til dyrkning efter reglerne i Udsætningsdirektivet og en godkendelse af lægemidlet efter

reglerne i lægemiddelforordningen. Den godkendelse, der gælder anvendelsen, skal man have uanset om

produktet er gensplejset eller ej, og denne del af lovgivningen vil ikke blive yderligere omtalt her.

Men der findes andre love og regelsæt, der har betydning for GM-planterne. De vigtigste af disse love er

beskrevet i det følgende, efter at vi har set lidt nærmere på Udsætningsdirektivet. Hvad angår import af

GM-produkter, skal det blot nævnes, at importerede GM-planter skal overholde præcis de samme regler

som GM-produkter, der hidrører fra EU selv.

Udsætningsdirektivet – når GM-planter skal dyrkes på åben mark

Udsætningsdirektivet bestemmer, hvad en virksomhed skal gøre for at opnå udsætnings-tilladelse (også

kaldet ”miljøgodkendelse”), dvs. tilladelse til at bringe gensplejsede organismer ud i det fri. En sådan

tilladelse åbner mulighed for, at der kan sælges frø og planter til landmænd og gartnere. Direktivet er en

europæisk ’lov’, hvilket betyder, at reglerne er ens for alle EU-lande. Dette betyder, at det ikke er muligt

for et enkelt land at gå enegang. Hvis en dansk virksomhed får godkendt en GM-plante, kan England

f.eks. ikke forbyde, at den skal sælges til engelske landmænd – og omvendt.

Reglerne for, hvornår man må dyrke GM-afgrøder, er ikke anderledes, fordi der er tale om de nye anvendelser,

som denne introduktion handler om. Uanset om der er tale om afgrøder til foder og fødevarebrug

eller til f.eks. medicinfremstilling, skal reglerne først og fremmest sikre, at der ikke opstår fare for sundhed

og miljø. Det må dog forventes, at der vil blive taget hensyn til, at de nye GM-planter har nye egenskaber.

Udsætningsdirektivet er gennemført i dansk lovgivning ved ”Lov om miljø og genteknologi”. Formålet

med loven er ifølge §1, at ”medvirke til at værne miljø og natur, så samfundsudviklingen kan ske på et

bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med etiske værdier og i respekt for menneskers livsvilkår og

for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed i

forbindelse med genteknologi”.

159


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Det, der fylder mest i loven, er beskrivelsen af, hvordan GM-plantens risiko for natur og sundhed skal

undersøges, og hvorledes negative konsekvenser undgås. Myndighederne ser primært på to ting, når de

skal tage stilling til en ansøgning om godkendelse af en GM-plante: risikoen for miljøet, herunder landbruget,

og risikoen for menneskers sundhed. Man kalder de to vurderinger for ”risikovurderinger”. I

Danmark er det Skov- og Naturstyrelsen, der behandler ansøgningen. Skov- og Naturstyrelsen beder henholdsvis

eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser om at vurdere de miljømæssige konsekvenser, fra

Danmarks Fødevareforskning om at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser og eksperter fra Plantedirektoratet

om at vurdere de landbrugsmæssige konsekvenser.

Virksomheden, der ansøger om godkendelse, er forpligtet til at indsende en fyldestgørende information

om den plante, de vil markedsføre, til myndighederne i et EU-land. Hvilke informationer en godkendelse

kræver, står beskrevet i et langt bilag til loven. Der er tale om et meget omfattende materiale, der skal

muliggøre en vurdering af alle de risici, man har mistanke om, såsom allergifremkaldende egenskaber,

giftighed, invasive egenskaber, kemiske påvirkninger og uventede ændringer. Eksempelvis det i loven, at

virksomheden skal beskrive alle usikkerheder, uanset hvor små de måtte være.

For at kunne indsende denne information skal firmaerne udføre en lang række undersøgelser, der typisk

varer flere år. Derpå indsender de deres forsøgsresultater til myndighederne. Myndighederne skal vurdere

både de kort- og langsigtede samt de direkte og indirekte virkninger, og kan vælge at bede om flere

informationer, efter at de har gransket ansøgningen. De kan også vælge at opstille en række betingelser

for, at GM-planten må dyrkes – f. eks. at den kun må dyrkes i områder, hvor der ikke findes beslægtede

afgrødearter eller vilde slægtninge.

Myndighedernes vurderinger er altid forbundet med en vis usikkerhed, og derfor er en godkendelse aldrig

ensbetydende med, at der er ingen risiko er. I indledningen til loven står der dels, at forsigtighedsprincippet

er blevet fulgt ved udformningen af direktivet, dels, at meningen er, at myndighederne skal følge

”forsigtighedsprincippet” når de vurderer GM-planterne. Men hvad betyder dette? Betydningen af forsigtighedsprincippet

har været omstridt. Ligesom de fleste andre definitioner af forsigtighedsprincippet er

den defintion, som EU selv har vedtaget, ret uklar. Det vigtigste i princippet er måske, at man ikke behøver

at bevise, at en GM-plante er til fare for at afvise den – man kan nøjes med at have en velbegrundet

mistanke. Det er dog fortsat uklart, hvad dette indebærer.

En betingelse for, at en GM-plante kan godkendes til at vokse på åben mark, er, at virksomheden har undersøgt,

hvad der sker, når man prøver at lade den vokse på åben mark. Det kan virke som et mærkeligt

paradoks: for at afgøre, om det er for risikabelt at lade planten vokse udendørs, må man prøve at lade den

gøre det! Men baggrunden er, at førend virksomheden får lov til at afprøve afgrøderne udendørs, må den

foretage en masse undersøgelser i drivhuse. Og forud for det må man have undersøgt planten i laboratoriet,

for at få tilladelse til drivhusdyrkning. På denne måde sænker man indeslutningskravet skridt for

skridt, efterhånden som den viden, man har om planten, bliver større (”trin-for-trin” princippet). Også

selve afprøvningen på forsøgsmarkerne vil ske etapevis. I begyndelsen vil man måske kræve særligt lange

isolationsafstande til andre marker, eller måske starter man med at udsætte planter, der har spiret i

laboratoriet, for at sikre sig mod, at der efterlades uspirede frø i marken. Efterhånden som man lærer

afgrøden at kender, slækker man gradvist på sikkerhedsforanstaltningerne. Samtidig bliver hver mark

overvåget af amterne.

Når myndighederne skal tage stilling til, hvilke informationer der skal til, for at en plante kan godkendes,

sammenholder de informationerne fra de forsøg, som virksomheden har lavet, med den viden, de i øvrigt

har – f.eks. om plantetypen er kendt for at være en hårdnakket ukrudtsplante, eller om transgenet kan

forårsage miljø- eller sundhedsproblemer. Myndighederne skal kræve, at virksomheden foretager nye

undersøgelser, hver gang de ansøger om en ny godkendelse – og det uanset om både planten og det ind-

160


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

satte gen har været undersøgt før (det såkaldte ”sag-for-sag” princip). Jo færre risici en plante er forbundet

med, jo hurtigere vil behandlingen dog gå.

I Udsætningsdirektivet er der gjort meget ud af at sikre, at godkendelsen af GM-planter foregår i åbenhed.

Dette betyder for det første, at myndighederne lægger et sammendrag af ansøgningen ud til offentligheden,

så alle og enhver i Danmark kan granske den. For det andet bliver det samme materiale sendt i offentlig

høring hos ca. 50 organisationer og myndigheder, lige fra interesseorganisationer som

Forbrugerrådet til brancheorganisationer som Dansk Industri, der alle kan komme med indsigelser. I

sidste ende er det miljøministeren, der tager beslutningen på baggrund af vurderingen fra Skov- og Naturstyrelsen

og høringssvarene.

Ifølge Udsætningsdirektivet kan etiske hensyn blive inddraget i vurderingen af, om en ansøgning skal

efterkommes. Det er således muligt at bede Det europæiske etiske råd om at udtale sig om etiske spørgsmål

af generel karakter. Tilsvarende har hvert enkelt land lov til at bede sit eget etiske råd om at udtale

sig. Ingen af de to udtalelser vil have en bindende indflydelse på godkendelsen, men de kan overbevise de

enkelte lande om at stemme for eller imod.

Når myndighederne er færdige med deres vurdering, kommer de med en anbefaling, i Danmark til Miljøministeren,

der så vender tommelfingeren op eller ned, inden ansøgningen og dens vurdering bliver

sendt afsted til granskning i de øvrige EU-lande. Det hele ender med, at EU-landene stemmer om, hvorvidt

planten skal godkendes eller ej.

Hvis GM-planten har fået det blå stempel i EU, kan den sælges i alle EU-lande. Det betyder på den ene

side, at en GM-plante, der f.eks oprindeligt er sendt til vurdering hos de svenske eller ungarske myndigheder,

kan ende med at blive dyrket i Danmark – hvis flertallet af EU-landene stemmer for dens godkendelse.

På den anden side er det sådan, at uanset hvor GM-planten oprindelig er blevet sendt til vurdering,

kommer myndighederne i alle EU-lande til at vurdere ansøgningen, og i Danmark er det besluttet også at

sende hver ansøgning til høring i offentligheden.

Når GM-planten er blevet godkendt, er den eneste mulighed, som et EU-land har for at forbyde dyrkning

af GM-planter i et bestemt område, at påvise, at der er særlige risici forbundet med, at de dyrkes netop

der.

Ud over reglerne for godkendelsen indeholder loven også bestemmelser om, hvordan de gensplejsede

planter skal behandles, når de er blevet dyrket. Eksempelvis skal en virksomhed overvåge en GM-plante

for at være sikker på, at der ikke dukker nogle uventede virkninger op. Opfører GM-planten sig mod forventning

på en sådan måde, at den måske kan gøre skade, siger loven, at myndighederne må gribe ind.

Selv om en virksomhed har fået en markedsføringstilladelse, er dette ikke altid tilstrækkeligt til, at de kan

gå i gang med at sælge GM-planterne til f.eks. landmænd og gartnere.

Der kan yderligere være gældende regler for en plantes optagelse på sortsliste. Disse regler skal overholdes

for såvel traditionelt forædlede som GM-planter. Optagelse på sortsliste er således nødvendig, uanset

at en virksomhed har fået markedsføringstilladelse. også Kriteriet for optagelse på sortsliste har dog at

gøre med rent dyrkningsmæssige egenskaber, såsom stabilitet og ensartethed. Disse regler gælder, uanset

om planten er gensplejset eller ej.

161


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Indesluttet dyrkning

Udsætningsdirektivet gælder kun i tilfælde, hvor GM-planter dyrkes udendørs, enten som forsøgsdyrkning

eller ved kommerciel dyrkning. Reglerne for dyrkning i drivhus og i laboratorier falder under dansk

lovgivning, og her drejer det sig først og fremmest om, at drivhuset eller laboratoriet er godkendt til at

huse de pågældende organismer. Det er Arbejdstilsynet, der vurderer dette, og denne myndighed skal

sørge for både at sikre miljøet og arbejdsmiljøet.

Mens f.eks. medicinske planter kan dyrkes i drivhuse og på den måde slippe for at blive godkendt via

Udsætningsdirektivet, vil prydplanter altid kræve godkendelse via direktivet, da man aldrig kan vide, om

folk sætter deres potteplante ud i haven.

Sporing og mærkning

Formålet med EU’s nuværende mærkningsregler er at muliggøre et frit valg for forbrugerne og producenterne.

Ifølge europæisk lovgivning skal alle produkter, der indeholder levende gensplejset materiale mærkes,

så køberen har mulighed for at fravælge produktet. Fødevarer og foderstoffer, der er fremstillet af

forarbejdede gensplejsede organismer, skal også mærkes.

Sporingen skal sikre, at der kan ske en effektiv tilbagekaldelse af et bestemt gensplejset produkt. Dette

sker ved, at produktet tildeles en bestemt kode, som skal følge produktet hele vejen til slutbrugeren (f.eks.

forbrugeren). M.h.t. sporing gælder det, at produkter, der indeholder eller består af levende gensplejset

materiale, skal kodes Fødevarer og foderstoffer, der består af forarbejdede gensplejsede organismer skal

også kunne spores.

Dette betyder, at stivelse, enzymer og plastic fra GM-planter ikke skal mærkes eller spores, med mindre

de indeholder levende gensplejsede organismer, mens prydplanter og de frø, der bruges ved dyrkningen

af GM-planter, skal kunne spores og mærkes.

Medicinområdet er undtaget, idet dette har sin egen lovgivning.

Forordningen om GM-fødevarer og foderstoffer opstiller nogle procenttal for, hvor meget GM-materiale

der må være i en ikke-gensplejset fødevare, uden at den skal mærkes. Disse regler er lavet med godkendte

gensplejsede planter for øje, dvs. tilfælde, hvor planten allerede er blevet vurderet for sine sundhedseffekter.

Ved godkendelse af GM-planter, som udgør en dokumenteret sundhedsrisiko, hvis de spredes, må

man forvente, at dette bliver taget i betragtning i forbindelse med f.eks. produktionsbetingelserne, således

at der ikke er fare for sundheden.

Hvad hvis GM-planter gør skade på miljøet?

Hvis det viser sig, at der er uventede risici ved en udsætning af en gensplejset plante, skal den, der har

godkendelsen – dvs. typisk firmaet, der sælger GM-planterne – straks træffe de nødvendige foranstaltninger

til at beskytte menneskers sundhed og miljøet og underrette myndighederne herom.

EU har vedtaget et direktiv, det såkaldte ”Miljøansvarsdirektiv” (Direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004),

der bla. betyder, at såfremt gensplejsede organismer gør skade på naturen, har skadevolderen ansvaret og

kan beordres til at genoprette skaden. Reglerne gælder dog kun for de særligt sårbare naturområder, som

EU har udpeget. Hvis skadevolderen har en miljøgodkendelse, skal vedkommende have handlet ”decideret

uansvarligt” for at kunne dømmes.

EU-landene har frem til 2007 til at indføre miljøansvarsreglerne.

162


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Sameksistensloven – at sikre valgfrihed for forbrugere og producenter

I 2004 vedtog det danske Folketing den første lov i verden, som opstiller rammer og betingelser for dyrkning,

håndtering og transport af GM-planter, den såkaldte ”Sameksistenslov” (Lov om dyrkning m.v. af

genetisk modificerede afgrøder af 4. juni 2004 (L169)). Formålet er at sikre forbrugere og producenter valgfrihed

mht. produkt og produktionsform. Dette sikres ved at begrænse spredningen af transgener til ikke-

GM-afgrøder så meget, at indholdet af GM-materiale i ikke-GM-produkter holder sig under de 0,9 procent,

der udgør grænsen for, hvornår produktet må betegnes GMO-frit (se afsnit om mærkning ovenfor). Ifølge

loven er dette GM-landmandens ansvar.

GM-landmænd bliver i loven pålagt at overholde nogle regler for, hvordan spredning undgås. Eksempelvis

skal der være en vis afstand mellem GM-planter og de planter, som de kan formere sig med, eller der

kan være krav om, at planter, der overlever på marken til det følgende år, skal fjernes. Da problemerne

med spredning varierer meget fra den ene planteart til den anden, varierer også kravene.

Sker der alligevel en spredning, der medfører , at nabolandmanden ikke kan sælge sine afgrøder, skal GMlandmanden

betale erstatning, såfremt årsagen er, at han ikke har fulgt reglerne. Landmanden, der har

lidt et økonomisk tab pga. GM-forurening, kan søge om kompensation fra en pulje af penge, som alle GMlandmænd

indbetaler til. Beløbet inddrives efterfølgende, hvis en GM-landmand kan gøres ansvarlig for

tabet, ellers ikke.

For at undgå problemer af den slags skal landmanden, såvel som andre, der vil arbejde med GM-afgrøder,

først tage et ”GM-kørekort”. At tage et GM-kørekort indebærer: at man skal på kursus i dyrkning og håndtering

af GM-afgrøder, herunder om mulige spredningsveje, om love og regler på området og om dyrkningskrav

for de enkelte afgrøder. Dyrkere af GM-afgrøder skal på et todageskursus , mens personer , der

bare håndterer afgrøderne, skal på et endagskursus. GM-dyrkere, som har været på todageskurset, skal

indsende kopi af deres kursusbevis til Plantedirektoratet for at blive godkendt.

Bjørneklo Hamp

163


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

9. Eksempler

I dette kapitel ses der nærmere på tre forskellige eksempler på planter, der er gensplejset til de nye formål,

dvs. medicinproducerende planter, planter der producerer stoffer til industribrug, og gensplejsede

prydplanter.

Medincinafgrøder: Cobento Biotechs medicinproducerende kartoffel

I drivhuse uden for Århus dyrker Cobento Biotech A/S i øjeblikket kartofler, der producerer stoffet intrinsic

factor (IF), der er et protein, som raske mennesker og dyr udskiller til deres mavesaft for at kunne optage

det livsnødvendige vitamin B12. Stoffet skal bruges til behandling og diagnosticering af vitamin

B12-underskud. Intrinsic factor er nødvendig for, at kroppen kan transportere vitamin B12 fra fordøjelseskanalen

og over til blodet, hvorfra det transporteres videre ud til alle kroppens celler, hvor det indgår i

nogle livsvigtige processer.

Følgende informationer er oplyst af Cobento Biotech.

Teknologi

Kartoflen er frembragt ved, at det menneskelige gen, der koder for menneskets intrinsic factor, er indsat i

kartoflen. Processen er gennemført ved hjælp af bakterien Agrobacterium tumefaciens (se kapitel 2). Kartoflerne

høstes, og stoffet (proteinet intrinsic factor) bliver ekstraheret til brug for fremstilling af diagnostiske

præparater og tabletter indeholdende intrinsic factor. Dvs. at der foretages en isolering af intrinsic

factor fra det øvrige plantemateriale, således at resultatet bliver et rent pulver, der kun indeholder intrinsic

factor. Kartoflerne bliver således ikke brugt direkte til behandling af patienter. Rester af kartoffeltop

og jord med rødder fra denne drivhusproduktion bliver sendt til forbrænding.

Intrinsic factor bliver også produceret i ukrudtsplanten gåsemad, men eftersom planten er så lille og

kræver meget manuelt arbejde, dyrkes denne plante kun på små arealer i forbindelse med produktion af

intrinsic factor til anvendelse i diagnostik. Diagnostisk brug af intrinsic factor kræver langt mindre

mængder af proteinet end den fremtidige brug af proteinet til medicinsk behandling. Gåsemad med et

indsat gen for intrinsic factor skal kun vokse i drivhus. Derimod er det planen, at kartoflerne med intrinsic

factor-gen i fremtiden skal vokse på friland.

164

Kartofelmark Gåsemad


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Miljø

Nogle af de varianter af kartoffelplanten, hvori genet for intrinsic factor er indsat, er af en type, der ikke

blomstrer i Danmark, hvilket forhindrer pollenflugt og frødannelse. Kartoffelplanten har ingen vilde

slægtninge i Danmark, som den kan krydsbestøve sig med og den er ikke selv kendt for at sprede sig i

naturen.

Opformering af almindelige læggekartofler sker på mark under streng kontrol med fjernelse af ikke sortsrene

planter. Der dyrkes typisk ikke kartofler på den samme mark fire år efter en høst for at undgå spredning

af kartoffelsygdomme. Dette sikrer, at genvækst fra spild af kartofler bliver elimineret inden der

igen dyrkes kartofler på samme mark. En eventuel fremtidig dyrkning af intrinsic factor-producerende

kartofler vil ske på særligt udvalgte marker, der formentlig ikke må indgå i produktion af ikkegensplejsede

kartofler. Uheld med spild af kartofler langs veje vil ikke give problemer, da den danske

vinter vil ødelægge ikke nedgravede kartofler.

Intrinsic factor er et protein, der som andre proteiner hurtigt omsættes i naturen, og det vil ikke sive ned

til grundvandet, hvis det kommer ud i jorden på åben mark. Der udledes allerede intrinsic factor til mark

og natur med gylle og dyreekskrementer. Der er foretaget et studie på rotter for at undersøge, om det er

skadeligt for dem at spise tørret plantemateriale af gåsemad med intrinsic factor. Der blev ikke fundet

forandringer på forsøgsdyrene i forhold til kontroldyrene. Det er ikke forventeligt, at intrinsic factor fra

kartofler skal give problemer hos andre dyr, da alle raske pattedyr selv producerer et stort overskud af

intrinsic factor i deres mave.

I modsætning til dyrkning af planter i drivhus kræver dyrkning på friland meget mindre anvendelse af

energi.

Sundhed

Som beskrevet i introduktionen kan B12 vitamin-mangel føre til alvorlige blod- og nervelidelser. Intrinsic

factor produceres i mavesækken på raske mennesker. Hvis raske mennesker spiser intrinsic factor, vil de

optage mere B12, hvilket ikke vil påvirke helbredet. Cobento Biotech A/S anvender en kartoffelsort, hvis

udseende klart adskiller sig fra typiske spisekartofler. Kogning af kartoflerne neutraliserer intrinsic factor.

Produktion af ”intrinsic factor kartofler” vil ske på særligt udvalgte arealer og med yderligere kontrolforanstaltninger

end dem, der allerede eksisterer for almindelige konsum kartofler. Skulle det utænkelige

ske, at der alligevel blev blandet intrinsic factor kartofler med alm. spisekartofler, vil dette ikke medføre

nogen sundhedsrisiko for forbrugeren. Intrinsic factor findes allerede i mavesaften hos alle raske personer,

og et tilskud fra ikke kogte kartofler vil ikke medføre nogen sundhedsmæssig risiko.

Økonomi og samfund

Ifølge den videnskabelige litteratur har mange mennesker problemer med optagelsen af B12 vitamin,

herunder op til 30 procent af den del af befolkningen, der er over 60 år.

Menneskelig intrinsic factor er for kompliceret et stof til at blive produceret af mikroorganismer. Det kan

produceres ved hjælp af plante-, og formentlig også dyre- eller menneskecellekulturer eller ekstraheres

fra menneskers mavesaft. Produktion vha. cellekultur finder ikke sted, da det ikke er forsøgt pga. efterfølgende

meget store produktionsomkostninger. Ekstraktion fra menneskers mavesaft finder ikke sted, da

mængderne er for beskedne til salg, og risikoen for overførsel af smitsomme sygdomme er for stor.

165


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

I dag behandles vitamin B12-mangel vha. indsprøjtninger med unaturligt store doser af vitaminet hver

eller hver anden måned. Cobento Biotechs strategi er derimod at afhjælpe vitamin B12-mangel ved at

genoprette det naturlige intrinsic factor niveau, så patienten kan genetablere et dagligt naturligt vitamin

B12-optag. Cobento Biotech A/S er ene om at kunne producere store mængder af human intrinsic factor

ved hjælp af en gensplejset organisme.

Hvis de kliniske undersøgelser går godt, og der opnås godkendelse til at dyrke intrinsic factorproducerende

kartofler på åben mark, er det sandsynligt, at der vil blive etableret en produktion af intrinsic

factor til brug for medicinfremstilling i Danmark.

Tabletbehandling med intrinsic factor vil frigøre læger til andre opgaver end B12 indsprøjtninger, forbedre

patienternes dagligdag og reducere tidsspild og stikskader for patienten i forbindelse med B12indsprøjtningerne.

Dyrkning på friland vil resultere i en billig produktion af råstoffet til medicinfremstilling. Sandsynligvis

vil kun frilandsdyrkning kunne sikre en pris, der gør intrinsic factor konkurrencedygtig i forhold til de

nuværende behandlinger.

Lovgivning

Cobento Biotech A/S har tilladelse til i drivhus at producere gensplejsede planter (gåsemad, kartoffel og

gulerod), der har fået indsat genet for intrinsic factor. I øjeblikket bliver der kun produceret planter til

ekstraktion af intrinsic factor til anvendelse i diagnostik og fremtidige kliniske forsøg. Tilladelse efter

Udsætningsdirektivet har endnu ikke været nødvendigt, eftersom planterne i øjeblikket kun dyrkes indesluttet

i drivhuse. Produktionsanlægget er blevet godkendt af Skov- og Naturstyrelsen, Arbejdsmiljøtilsynet

og Århus amt.

Produktion af Intrinsic factor i drivhus

166


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Industriafgrøder: Raps med ændret olieindhold

I 1992 begyndte det amerikanske firma Calgene Inc. (nu en del af Monsanto) at dyrke forsøgsmarker med

en rapstype, hvis indhold af olie var ændret, så der kunne udvindes såkaldt lauratolie (”Laurical”). Lauratolie

har nogle særlige egenskaber, der gør den brugbar i f. eks. produktionen af kosmetik, sæber og nylon

samt i fødevareindustrien.

Kilde: Forskellige internetsider, herunder www.agbios.com og http://www.usask.ca/

Teknologi

Navnet laurat kommer fra en plante, der er kendt for at producere lauratolie, nemlig laurbær. Herfra

kommer gen, , som man har indsat i rapsen.

Sundhed

Lauratolien er ikke giftig, idet den også bruges i fødevareindustrien.

Miljø

Raps krydser let med andre rapsplanter, herunder ukrudtsplanten agerkål, der vokser i, men ikke udenfor,

danske rapsmarker.

Raps der producerer lauratolie

Økonomi

USA’s import af lauratolie fra lande som Malaysia og Filippinerne udgør ca. en halv mia. dollars om året.

Lauratolie findes naturligt i f.eks. mælk, men i Europa ingen steder i mængder, der tillader, at man kan

udvinde det. I den gensplejsede raps udgør lauratolien ca. 40 procent af det samlede olieindhold. Trods

stor optimisme i begyndelsen har lauratolie ikke kunnet konkurrere på fødevaremarkedet og bruges i dag

kun i enkelte sammenhænge som erstatning for kakaosmør. Monsanto forbedrer dog løbende på afgrøden.

Rapsens tendens til at udveksle pollen med andre rapsplanter udgør en økonomisk trussel, da indkrydsning

fra konventionel raps kan gøre produktionen værdiløs. Derfor er det en betingelse, at GMrapsen

dyrkes langt væk fra andre rapsplanter. Det er ligeledes problemfyldt, at raps erfaringsmæssigt

efterlader mange frø på marken efter høst. Hvis frø fra traditionel raps spirer sammen med GM-raps, kan

produktionen også mislykkes.

Lovgivning

Den første kommercielle GM-raps-produktion begyndte i 1994 i USA. Der er ikke ansøgt om godkendelse

til dyrkning i Europa.

167


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Prydplanter: Gensplejsede juletræer

I øjeblikket ansøger Jens Find, lektor ved Botanisk Have, Københavns Universitet og medejer af virksomheden

Woody Plant Biotech, om penge til at udvikle et juletræ af typen Normannsgran, der er resistent

over for bladlusangreb (”ædelgran-lus”). Normannsgran er det helt dominerende træ til juletræsanvendelse

og bruges også til klippegrønt herhjemme. Træet eksporteres i stort omfang til udlandet. Juletræer

dyrkes på ca. 5 procent af skovbrugsarealet i Danmark og desuden på betydelige landbrugsarealer og

tegner sig for omkring to tredjedel af skovbrugets indtægter.

Teknologi

For at undersøge om juletræet kan gøres resistent mod bladlus, ønsker man at indsætte et gen fra vintergæk,

som producerer et såkaldt lektin, der er vintergækkens naturlige beskyttelse mod insektangreb. Når

bladlus (og muligvis andre sugende eller planteædende dyr) indtager lektinerne, regner man med, at de

svulmer op i fordøjelseskanalen. Bladlusen kan dermed ikke optage mere føde og dør af fødemangel.

De kommende undersøgelser skal afdække, om metoden - som håbet - medfører resistens mod bladlusene,

og desuden om de indsatte gener er stabile. Undersøgelserne vil bidrage til en generel vurdering af

mulighederne ved gensplejsning i intensivt landbrug. Først på et senere tidspunkt vil det blive overvejet,

om de gensplejsede juletræer skal forsøges markedsført.

Normannsgran

Miljø

Gevinsten ved GM-Normannsgran vil primært være miljømæssig, idet producenten kan undgå at anvende

insektmidler mod bladlus. Der sprøjtes skønsmæssigt gennemsnitligt én gang om året på 60 procent af

jultræsarealerne. Dette kunne antagelig reduceres til 20-30 procent, hvis juletræsdyrkerne var mere omhyggelige

med først at foretage en behovsvurdering, skønner Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved KVL

(Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, København).

168


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Anvendelsen af insektmidler på juletræer ligger i dag på ca. samme niveau som i landbruget. Den type

insektmidler, som man anvender i dag, binder sig hårdt til jordpartikler, og bør derfor ikke i større omfang

blive ført med drænvand til søer og vandløb. Grænseværdierne har dog overraskende nok vist sig at

være overskredet i 20 procent af vandløb i Århus Amt. Dette må skyldes, at der føres insektmiddel med

vinden, antagelig fordi jordbrugerne, herunder juletræsdyrkerne, kommer for tæt på søer og vandløb, når

de sprøjter, vurderer Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved KVL. Insektmidlerne er stærkt giftige for

vandlevende organismer.

Insektmidlerne rammer ikke kun bladlus, men også en række andre organismer, der lever i det dyrkede

område. Dette skyldes, at midlet sprayes ud over hele området. Disse effekter kan derfor forventes at

blive undgået ved dyrkning af GM-Normannsgran med lektin indsat, idet kun organismer, der æder af

planten, vil blive påvirket.

Normannsgran er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men blev første gang indført i 1850’erne. De

fleste frø importeres i dag fra Georgien, hvor træet hører naturligt hjemme. Trods dette, at træets naturlige

hjemsted har et helt andet klima end det danske, kan frøene spire og træerne vokse godt på friland i

Danmark, oplyser Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab ved KVL.

Normalt vil Normannsgran ikke blomstre, idet juletræet skæres ned og sælges i en alder af ca. 10 år, mens

blomstringen typisk først begynder i en alder af 30-35 år. Der findes dog danske bevoksninger, som er

godkendt til frøhøst. Frøproduktionen involverer åben bestøvning. Desuden findes der en nicheproduktion

med ”torvetræer”, som kan blive gamle nok til, at de vil blomstre. Endvidere kan nogle af de træer, der

bruges til pyntegrønt, nå blomstringsalderen. Endelig vil pollen kunne komme fra glemte planter, eller

planter, der af privatpersoner er blevet plantet ud.

I den danske natur er det kun den almindelige ædelgran, som Normannsgran kan formere sig med. Almindelig

ædelgran er ligeledes en indført art. Ingen af de to arter, eller deres hybrider, er kendt som invasive

arter.

Sundhed

Mens man tidligere brugte meget giftige insektmidler, såsom DDT og Lindan i jultræsplantager, udgør de

nuværende insektmidler ikke et større sundhedsmæssigt problem. Manglende beskyttelse blandt folk,

der arbejder direkte med midlerne, kan føre til lidt udslet. På grund af midlernes bindingsevner, er der

ifølge Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved KVL, ringe risiko for, at de siver ned til grundvandet.

Lektiner tilhører en type stoffer, der let opløses i vand, og kan derfor føres med regnvand til søer og vandløb

og ned i jorden til grundvandet. Om der er tale om mængder af nogen betydning, er ikke blevet undersøgt.

Lektiner kender vi fra f.eks. bønner, som skal koges for at fjerne lektinets giftvirkning. Lektinet fra vintergæk

skulle dog ikke være giftigt over for højerestående dyr og mennesker. Lektinet er bl.a. eksperimentelt

blevet indsat i gensplejsede fødevarer som kartoffel og ribs. Fodring af rotter med kartoflerne viste negative

sundhedsvirkninger, men resultaterne er siden blevet bestredet.

Økonomi og samfund

Danmark er verdens største netto-eksportør af juletræer. Normannsgran tegner sig for langt størstedelen

af de over 1 mia. kroner, der omsættes på juletræer og klippegrønt i Danmark. Salgspriserne på juletræer

er faldet siden 1995 som følge af, at der blev dyrket for mange, oplyser Henrik Mainz, Dansk Juletræsdyr-

169


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

kerforening. Mange har derfor måttet opgive produktionen. I år venter man, at priserne atter vil stige, og

at det derfor atter kan blive rentabelt at dyrke jultræer.

Et GM-træ ville dog ikke have kunnet ændre på denne overudbudssituation. Besparelsene ved at undgå

insektmidler mod bladlus vil desuden være beskedne, da midlerne i forvejen er billige. Hans Peter Ravn,

Skov & Landskab ved KVL, vurderer, at jultræsproducenterne vil tage positivt imod ethvert skridt i retning

af mere miljøvenlige plantebeskyttelsesmetoder, forudsat metoderne er effektive, at de er økonomisk

konkurrencedygtige, og at forbrugerne er positivt indstillede over for metoden.

Mange af de insekt- og ukrudtsmidler, som juletræsdyrkerne traditionelt har anvendt, er blevet forbudt

på grund af, at de var for giftige for menneske og natur. I dag er der stadigvæk effektive insektmidler til

rådighed for jultræsdyrkeren – dog væsentligt færre end for 20 år siden.

En alternativ måde at undgå bekæmpelsesmidler på er økologisk dyrkning. Der dyrkes kun mindre arealer

med økologisk Normannsgran, og det blev i 1999 vurderet, at et totalforbud mod pesticider ville give

et tab svarende til 80 % af kasseoverskuddet ved juletræsproduktionen.

Firmaet Woody Plant Biotech forsøger at skabe en forretning på grundlag af en teknik, der - som den eneste

- gør det muligt at frembringe Normannsgraner på basis af almindelige planteceller ved brug af plantehormoner

(en vigtig teknik i såvel traditionel som genteknologisk planteforædling, se kapitel 2).

Firmaet har Jens Find som medejer og er patenthaver på teknikken, der ikke i sig selv involverer gensplejsning.

Firmaet vil dog formodentlig opnå en indtjening, hvis gensplejsning af Normannsgran bliver

en god forretning.

Lovgivning

Botanisk Have har tilladelse til at arbejde med gensplejsede planteceller og til at have ikke-blomstrende

små planter til at vokse i kontrollerede drivhuse, oplyser Jens Find.

170


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

10. Ordforklaring

Transgen: Det gen, som er blevet indsat i den gensplejsede plante for at give den en ny, ønsket egenskab.

Transgenet kan komme fra andre planter, men kan også komme fra dyr, bakterier, svampe eller mennesker.

Det kan også helt eller delvis være fremstillet i laboratoriet. Overflytning af gener mellem meget

forskellige arter er mulig, fordi arvematerialet er opbygget på stort set samme måde i alle organismer.

Udtrykket transgen bruges også til at beskrive den organisme, der har fået indsat et nyt gen; en ”transgen

laks” er for eksempel en laks, der har fået indsat et transgen.

Transformation/transformant: Transformationen er den proces, der fører til, at organismen er blevet

gensplejset. Herved er organismen blevet til en transformant.

Genmodificeret: Betyder det samme som gensplejset, nemlig at man har indsat et eller flere nye gener

(”transgener”), der medfører, at den gensplejsede organisme får nogle egenskaber, og dermed ofte gør den

mere værdifuld.

Hybrid: Afkom, der er produktet af, at to genetisk forskellige typer af planter (f.eks. arter eller underarter)

krydser sig med hinanden.

Diagnosticere: At stille en diagnose, dvs. at bestemme, hvad der er årsagen til en patients lidelse.

Enzym: Den store gruppe af proteiner, der deler eller ændrer forskellige stoffer uden selv at blive forbrugt.

Enzymnavne har typisk endelsen ”-ase”. F.eks. findes der en række ”lipaser”, der nedbryder fedt (”lipid” er

et andet ord for fedtmolekyle).

Protein: Molekyle, der dannes af levende organismer efter opskrift fra gener. De bruges overalt i organismen,

f.eks. som byggematerialer, ’maskiner’ og enzymer. Muskler består f.eks. af proteiner, der kan

’kravle’ op ad hinanden, og derved ’spænde’ eller forkorte musklen. Se også kapitel 2.

Arvemasse: Er opbygget af DNA i lange molekyler, der kendes i oprullet form som kromosomer. DNA’et

indeholder bl.a. vores gener (se nedenfor). DNA’et videregives til vores børn gennem æg- og sædcellen,

der hver indeholder ét sæt af kromosomer (i ialt 23). Når de smelter sammen, opstår der en celle med to

sæt kromosomer (dvs. i alt 46), som alle de øvrige celler indeholder.

Antistof: En central del af vores immunforsvar, som f.eks. binder sig til fremmedlegemer. Idet de gør dette,

sender de f.eks. et signal til immunforsvarets hvide blodlegemer om at gå til angreb. Opbygget af flere

proteiner.

Hormon: Signalstof, der bruges af kroppens forskellige dele til indbyrdes at kommunikere. Hormoner kan

være proteiner, men også andre stoffer. Insulin er et protein, der hos raske personer udskilles til blodet af

bugspytkirtlen, når sukkerniveauet i blodet er højt. Når insulinet binder sig til cellerne rundt i kroppen,

begynder disse at optage sukker fra blodet.

Gen: Den del af DNA’et, der fortæller vores celler bl.a. hvilke proteiner, der skal produceres. Proteinerne

indgår i et netværk med hinanden og med andre molekyler, og spiller sammen med miljøet for at danne

organismers egenskaber.

171


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

DNA: Langstrakt molekyle, som vores arvemasse er opbygget af, der bl.a. rummer vores gener.

Agrobacterium tumefaciens: På dansk rodhalsbakterien – en jordbundsbakterie , der har den særlige,

men ikke unikke egenskab, at den kan sende en del af sit DNA ind i arvemassen på mange forskellige

planter. Herved får den planten til at skabe nogle udvækster, der udskiller stoffer, som rodhalsbakterien

lever af. Dens gensplejsningsegenskaber udnyttes til at indsætte gener i planter i forbindelse med genmodificering.

Der findes dog også andre teknikker.

Stivelse: Lange kæder af sukkermolekyler, som mange planter bruger som energilager. Til sammenligning

bruger mennesket primært fedt som energilager.

172


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Appendix: Holdninger til GM-planter

I dette appendiks præsenteres to korte kommentarer fra to centrale aktører, der i fremtiden vil skulle

forholde sig til de nye GM-planter.

Kommentarer til introduktionsmaterialet fra Klaus K. Nielsen, Forskningschef,

DLF-TRIFOLIUM A/S

I de kommende år vil europæiske landmænd og forbrugere kunne tilbydes en række GM-afgrøder med

økonomiske, miljømæssige, sundhedsmæssige og kvalitetsmæssige fordele. Disse omfatter afgrøder med

herbicidtolerance, insektresistens, resistens mod virus- og svampesygdomme, øget modstandsdygtighed

overfor kulde og tørke samt produkter med bedre kvalitet og sundhedsfremmende effekter.

Mange af de teknologier og egenskaber, som udvikles til afgrøder bestemt til foder eller fødevarer har

store anvendelsespotentialer også i prydplanter og andre ”non-food” afgrøder. Dette gælder ikke mindst

teknologier, som mindsker miljøbelastningen og brugen af indsatsfaktorer som vand, gødskning og sprøjtemidler.

Tørketolerante græsplæner, som ikke kræver vanding i tørre somre og som holder sig smukke

og grønne næsten uden brug af gødskning, samt prydplanter, som ikke angribes af svampesygdomme,

hvilket giver længere holdbarhed og mindsket brug af pesticider, er oplagte eksempler på nye GM-planter

med klare kvalitets- og miljøgevinster. Nytteværdien af sådanne produkter må afgøres af dem af os, som

vælger at købe og dyrke disse planter, ligesom nytteværdien – rettere ”herlighedsværdien” - af en blå rose

eller et selvlysende grantræ kun kan afgøres af den enkelte forbruger. Det vigtige i denne sammenhæng

er, at alle disse nye GM-planter inden de markedsføres har været underlagt samme grundige sikkerhedsvurdering

og godkendelsesprocedure, som gælder for GM planter til foder og fødevarer. Der kan i denne

sammenhæng ikke på forhånd laves entydige lister over, hvilke produkter vi bør tillade, og hvilke vi bør

forbyde. Dette må vurderes af sagkundskaben og myndighederne sag for sag og vil afhænge både af den

specifikke planteart og effekten af den tilførte egenskab. For planter som let krydser med andre dyrkede

eller vilde planter er det afgørende, at det introducerede gen ikke giver planten en stor konkurrencefordel

i naturen. I så fald må produktet kombineres med en indeslutnings-mekanisme, som tager vare på genspredningen.

GM-planter, der funger som ”grøn fabrik” til produktion af enzymer eller andre stoffer til tekniske anvendelser,

har store perspektiver. Denne produktionsform kan i mange tilfælde erstatte kemiske produkter

og processer og der kan opnås energibesparelser. For stoffer som normalt udvindes fra eksempelvis

blodpræparater eller dyreorganer elimineres risikoen for overførsel af farlige virussygdomme, hvis disse i

stedet kan produceres i planter. Som eksempel producerer en amerikansk virksomhed nu proteinet trypsin

i gensplejsede majsplanter. Trypsin har forskellige kommercielle anvendelser, bla. som hjælpestof i

forbindelse med produktion af insulin, vacciner og sårheling. Hidtil er den kommercielt tilgængelige

trypsin blevet udvundet fra svine-busspytkirtler.

Internationalt er der igennem en årrække satset milliarder af forskningsmidler på dette område, og indenfor

flere nicher er det allerede nu vanskeligt at operere pga. udenlandske aktørers dominerende patentpositioner

og markedsandele - så Danmark skal på banen nu, hvis vi vil have del i denne attraktive

produktion. Pga. vores højt udviklede og effektive landbrugssektor vil det være oplagt at satse mere målrettet

på en effektiv dansk niche-produktion af udvalgte industrielle produkter fra GM-planter. Hvorvidt

en økonomisk konkurrencedygtigt produktion kan etableres i Danmark i større omfang, vil ud over de

173


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

tekniske udfordringer afhænge af omkostningsmæssige og lovgivningsmæssige faktorer i forbindelse

med udvikling, godkendelse og markedsføring.

Hvor det er muligt, bør produktionen af nogle industrielle stoffer foregå i plantearter, som ikke normalt

bruges til foder eller fødevarer. Hermed elimineres risikoen for iblanding i planteprodukter til fødevarekæden.

Det skal dog understreges, at landbruget igennem mange år har haft velfungerende dyrkningsregler

og traditioner for sameksistens, som forudsætter adskillelse og reduktion af indkrydsning og

sammenblanding af frøpartier, og er derfor klædt på til at håndtere og adskille produktionen af disse GMplanter.

Dyrkning af eksempelvis raps til tekniske formål foregår i dag sideløbende med raps til madolie

uden problemer med indkrydsning eller sammenblanding. Planter som producerer stoffer til tekniske

anvendelser bør desuden som hovedregel designes således, at de ikke kan krydse med beslægtede vilde

eller dyrkede planter. Her skal myndighederne igen fastsætte kravene til de enkelte produkter, inden de

godkendes til dyrkning.

Planter til produktion af farmaceutiske produkter (medicin) kan ligeledes udvikle sig til en attraktiv

dansk højværdi nicheproduktion. Her må der imidlertid forudses meget store udviklings- og godkendelsesomkostninger

(sikkerhed for mennesker, dyr og miljø), og en succes afhænger af et tættere samspil

imellem den medicinske forskning og den bioteknologiske planteforskning end vi ser i dag. Kun et fåtal

af landmænd/dyrkere vil blive involveret i denne produktion, som vil komme til at forgå under meget

kontrollerede forhold på små dyrkningsarealer med fysisk indeslutning (drivhus) eller effektiv biologisk

indeslutning (hindring af blomstring eller pollendannelse). Desuden bør der som udgangspunkt anvendes

planter, som ikke bruges til foder eller fødevarer.

Sammenfattende vurderes det, at genteknologien åbner meget store og attraktive muligheder for at bruge

planter til nye formål og til at forbedre kvaliteten af planter til rekreative formål. Mange af de produkter,

som allerede er ved at blive udviklet rundt omkring i verden, giver en direkte økonomisk,

miljømæssig og/eller samfundsmæssig gevinst. Da den europæiske lovgivning sikrer en meget grundig

analyse og sikkerhedsvurdering af hvert enkelt produkt, inden det kan markedsføres, bør en kommerciel

dyrkning af disse produkter være op til de normale markedsmekanismer – omkostninger, udbud og efterspørgsel.

Dyrkning af industriafgrøder samt ikke mindst medicinproducerende planter sætter skærpede

krav i forhold til sikkerhedsvurdering og dyrkning, og for nogle produkter vil der være behov for yderligere

forskning i risici for mennesker, dyr og miljø.

I fremtidens videnssamfund vil Danmark i højere grad skulle konkurrere på kvalitet og høj-værdi

niceprodukter. Der tilskyndes derfor til en målrettet privat og offentlig forskningsindsats rettet mod udvikling

og dyrkning af en række non-food afgrøder.

174


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Kommentarer til introduktionsmaterialet fra Greenpeace

Gensplejsning er baseret på en række helt grundlæggende fejlantagelser om genets og DNAets rolle. Dette

indlæg fokuserer på disse grundlæggende fejl. Det er fejl, der bekræftes af de sølle resultater, som teknologien

har præsteret i de 30 år, siden gensplejsningsteknikken blev færdigudviklet. Det er reelt kun

blevet til to typer GMO-planter (Bt og Roundup resistens), som tilsammen står for 100% af det globale

GMO-areal. På trods af den positive omtale er heller ikke Teknologirådets ”nye GMO” i stand til at imponere.

Udover de positive formuleringer er Teknologirådets stærkeste argumenter for at slække på sikkerhedskravene

til GMO-planter følgende:

o Traditionel forædling er langsommelig, resultatløs og går – som det berettes i det meste af dette kapitel

– hovedsageligt ud på at udsætte planter for radioaktiv bestråling.

o Hvis ikke vi slækker på sikkerhedskravene, resulterer det i virksomhedsflugt: ”Man har allerede set,

hvordan Europæiske virksomheder, her iblandt danske Danisco A/S, har flyttet deres genteknologiske

aktiviteter til lande, hvor stemningen og forretningsmiljøet er mere positivt stemt” lød Teknologirådets

advarsel i den udgave af materialet Greenpeace havde til gennemsyn.

Begge er vægtige men urigtige argumenter. Gensplejsning kan slet ikke måle sig med resultaterne fra

traditionel forædling hverken målt på hurtighed eller udbytte. Radioaktiv bestråling blev benyttet fra ca.

1960 og ca. 20 år frem. Efter en rundringning blandt danske planteforædlere fremkommer det, at bestrålingsmetoden

ligger godt 20 år tilbage i tiden (dog muligvis stadig anvendt på prydplanter). De fleste

anvender ”marker assisted breeding”, som passende kunne være beskrevet i materialet.

Danisco er ikke flyttet. Fabrikken i Grindsted ligger stadig, hvor den ligger, og deres GMO holdes indesluttet

i bio-hazard områder – som det er tilfældet med al vidensbaseret anvendelse af GMO.

De vægtigste argumenter til fordel for TRs ”nye GMO-planter” er således særdeles misvisende – hvilket

desværre ikke fremstår som værende tilfældigt. På trods af at grundforskningen i de seneste år har falsificeret

de antagelser, der ligger til grund for gensplejsning, baserer Teknologirådet stadig sin vurdering, og

sin begejstring, på det gamle paradigme.

Modsat andre videnskabelige landvindinger var det særlige ved genteknologien, at den ved undfangelsen

i 1953 fremstod som værende uhyre simpel. Koden for liv, for hver organismes egenskaber, var skrevet

i et alfabet, der kun indeholdt fire bogstaver - ATCG. Planter, dyr og mennesker deler det samme

kodesprog, endda et ganske simpelt sprog. Det kunne kun være et spørgsmål om tid, før vi ville komme til

at forstå – og dermed også til at kunne skrive i – dette sprog. Det er forventningen om denne fantastiske

simplicitet, der er grunden til, at genteknologien fra starten er blevet tillagt et så enormt potentiale. Det

er denne forventning, der ligger til grund for betragtningen, at ”…alle verdens organismer [kommer] med

gensplejsning til at udgøre ét stort katalog af egenskaber…”, som vi så efter behag selv kan sætte sammen

som legoklodser. Og det er den samme simplicitet, der ligger til grund for, at TR fortsat kan knytte så store

forventninger til gensplejsning.

Ifølge denne opfattelse kunne enhver organisme med al sin kompleksitet reduceres til den fælles ATGCkode

– til generne – som afgør forskellighederne både mellem og indenfor arterne. Man forudsatte, at der

var et 1:1 forhold mellem gen og egenskab. Af denne grund ansås de DNA-stykker, der kodede for proteiner

(=egenskaber), som det afgørende begyndelsespunkt for et ensrettet, lineært samspil, hvor genets

ATCG-kode blev oversat til RNA, som bragte besked videre til cellen, om hvilke proteiner organismen

skulle producere. Det var altså generne, der alene bestemte, hvad der skulle produceres. Antagelsen om et

1:1 forhold og om et unilineært samspil var de helt centrale præmisser for gensplejsning. Uden disse an-

175


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

tagelser giver det slet ikke nogen mening at rykke rundt på generne. For hvis generne modsat indgår i

komplicerede samspil med hinanden, eller samme gen er med til at producere flere forskellige egenskaber,

så ville det dels ikke være muligt at flytte rundt med egenskaber ved at flytte enkelte gener, og hvis

der er flere egenskaber knyttet til hvert gen, så måtte der nødvendigvis være et bagvedliggende styresystem,

der fortæller genet, hvad der skal produceres på et givent tidspunkt. Og så ville den overdrevne

fokus på generne være uberettiget.

Denne slags dystre tanker gjorde man sig dog ikke i de første 50 år med genteknologien. Forestillingen

om den perfekte simplicitet var generelt accepteret. Men i 2001 indhentedes forestillingen af virkeligheden.

Da nåede grundforskerne fra Humane Genome Project efter ti års arbejde med kortlægningen af

menneskets gener til konklusionen: Mennesket har kun 30.000 gener. 30.000 gener som altså producerer

vore over 250.000 proteiner (=egenskaber). Dermed måtte antagelsen om et 1:1 forhold mellem gen og

egenskab forkastes. Hvis genet har flere funktioner, er der ikke belæg for forestillingen om, at et ensrettet

lineært samspil udspringer fra genet. Det kan altså ikke være generne selv, der er bestemmende for, hvilket

ud af flere mulige egenskaber et gen eller et samspil af gener skal producere på et givent tidspunkt.

Året efter, i 2002, kortlagde de samme forskere musens gener. Ligesom mennesket havde musen også

30.000 gener, og de fandt, at der kun eksisterer 300 unikke gener de to arter imellem! Genetisk er mennesket

og musen 99% ens. Det er en ganske absurd tanke. Konklusionen er naturligvis heller ikke, at der

ikke er forskel på mennesker og mus, men at man ikke kan forklare forskellene hverken indenfor eller

mellem arterne alene ud fra generne. Generne fortjener altså ikke den centrale hovedrolle, som de blev

tillagt i 1953. I stedet for den uvildige kode-streng, der frit kan udveksles mellem organismerne, er generne

snarere at betragte som rammeparametre. Både mus, mennesker og formentligt ethvert andet pattedyr

har 99% af deres gener tilfældes. Mennesket har koden for at få hale, blåhvalen har koden til at få

bagben, osv. Hvilke af disse rammeparametre der kommer til udtryk, afgøres derfor formentligt af et

bagvedliggende styresystem. Når vi erkender, at generne altså ikke har hovedrollen, må vi ligeledes forkaste

gensplejsning, en teknik der forudsætter, at generne alene har hovedrollen.

Ingen har endnu en klar opfattelse af hvad der styrer generne. Men der er grund til at formode, at en del

af denne styrefunktion sker fra Junk-DNAet. Hos mennesket udgør generne kun 1-2% af DNAet. De resterende

98-99% af ACGT-koden kunne ikke forklares i det gamle paradigme, hvorfor gensplejserne besluttede

at betragte disse 98-99% af arvemassen som affalds-DNA (”Junk-DNA”). En antagelse der samtidig er

blevet brugt til at retfærdiggøre gensplejsningens primitive teknikker, hvor gener havner helt vilkårlige

steder i værtsplantens DNA. Rationalet er, at hvis det meste af DNAet alligevel er meningsløst affald, så er

det vel ingen skade til, at vi ikke kan kontrollere, hvor i værtsplantens DNA de nye gener havner. I dag

ved vi, at over halvdelen af dette Junk-DNA oversættes til RNA, og at det altså ikke er affald. Forskere ved

Harvard Medical School kunne i 2004 oplyse, at de havde lokaliseret det første eksempel på et gen, der

blev reguleret via instrukser fra affalds-DNAet. Da vores arvemasse således ikke består af affald, men er

del af et komplekst styresystem, er der ikke meget belæg for gensplejsningsteknikken, der indsætter gener

tilfældige steder oveni DNAet.

I de sidste fem år har grundforskerne således falsificeret samtlige af gensplejsningens grundlæggende

antagelser. Hvilket umiddelbart burde resultere i en revurdering af gensplejsningens potentiale baseret

på en analyse af teknologien og de underliggende antagelser. Der er stadig masser af ubesvarede spørgsmål,

men berettigelsen for det gamle paradigme er definitivt væk. Simpliciteten er afløst af en enorm

kompleksitet, og dermed er der heller ikke længere belæg for at tillægge gensplejsning noget større potentiale.

Vi kommer aldrig til at kunne lege Lego med generne. Derfor skal der selvfølgelig heller ikke

slækkes på sikkerhedsniveauet for at fremme GMO-planter. I kraft af den manglende videnskabelige

berettigelse for genteknologien er det modsat på høje tid at stille krav om, at yderligere eksperimenter

med GMO nødvendigvis må foregå i lukkede bio-hazard anlæg – ikke ude i naturen, hvor de fejl der begås

er uigenkaldelige.

176


Bilag 3: Borgernes introduktionsmateriale

Appendix II: Navneliste over faglige referencer i Introduktionsmaterialet

Sven Bode Andersen, Institut for Jordbrugsvidenskab ved Landbohøjskolen

Rikke Bagger-Jørgensen, biologisk forsker ved Forskningscenter, Risø

Ulrich Braüner Nielsen, professor, Skov & Landskab ved KVL (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)

Hans Christian Bruun Hansen, Institut for Grundvidenskab ved Landbohøjskolen

Jens Find, lektor ved Botanisk Have, Københavns Universitet, og medejer af virksomheden Woody Plant

Biotech

Erling Jelsøe, samfundsforsker og lektor ved TekSam ved Roskilde Universitetscenter

Erik Østergård Jensen, lektor og institutleder, Århus Universitet, og medstifter af Cobento Biotech A/S

Henrik Mainz, Dansk Juletræsdyrkerforening

Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks JordbrugsForskning

Birger Lindberg Møller, professor ved Institut for Plantebiologi ved Landbohøjskolen i København,

og medstifter og bestyrelsesmedlem af Poalis A/S

Finn Okkels, forskningsdirektør, Poalis A/S

Jan Pedersen, Danmarks Fødevareforskning

Hans Peter Ravn, Skov & Landskab ved KVL (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)

177

More magazines by this user
Similar magazines