Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen

silicium.dk

Optisk kommunikation i deep space - Steen Eiler Jørgensen

5.4 Den optiske linkbudgetligning 45

– også kaldet “solkonstanten”. Har Jorden den geometriske albedo α0, reflekteres

effekten

L⊕ = α0 · a⊕ · Φ⊙,⊕ = α0 · πr 2 ⊕ · L⊙

4πR 2 ⊕

= α0 · L⊙r 2 ⊕

4R 2 ⊕

tilbage til rummet. Er afstanden fra Jorden til Bering R2 er fluxen fra Jorden

ved Bering

Φ⊕,Bering = L⊕

4πR 2 2

= α0 ·

L⊙r 2 ⊕

π(4R⊕R2) 2

(5.21)

Da Berings endelige kredsløb har aphelion ved 3,5 AU og perihelion ved

2,2 AU, er mindste afstand Bering-Jorden (2,2 − 1) AU = 1,2 AU, og største

afstand er (3,5 + 1) AU = 4,5 AU. Afstanden mellem Jorden og Bering vil – i

dette endelige kredsløb for Bering – variere mellem disse to værdier i løbet af en

synodisk periode mellem Jorden og Bering, dvs. ca. 461 døgn (se s. 20). Fluxen

fra Jorden ved Bering som funktion af Berings afstand fra Jorden er afbildet på

fig. 5.5.

Figur 5.5: Flux ved Bering af sollys reflekteret fra Jorden som funktion af afstanden

mellem Jorden og Bering

Det er klart, at når Jorden kommer til at stå mellem Solen og Bering, vil

fasevinklen Solen-Jorden-Bering nærme sig 180 ◦ , hvilket vil mindske mængden

af sollys reflekteret fra Jorden i retning af Bering væsentligt.

Da jordstøj kun er et problem i forbindelse med uplinket, og linkbudgetanalysen

koncentrerer sig om downlinket, vil jordstøjen ikke blive gennemgået i

nøjere detalje.

More magazines by this user
Similar magazines