C, No, 4

VI C, No, 4,
vil et forholdsvis større Antal Dødsfald sees at have fun- særskilt for Aaret 1866. Til lettere Oversigt er, hvor
det Sted især i det første Leveaar ; nedenstaaende Tabel Overvægten i 1866 udgjør 1, 0 eller derover, Tallene trykte
viser, hvor mange af 1 000 Døde der falde paa de enkelte
Aldersklasser gjennemsnitlig for Femaaret 1861-65 og
med udhævede Typer.
Under 1 Aar . . .
mellem 1-3 Aar
- 3-5-
- 5-10 -
- 10-20 -
- 20--30 -
- 30-40 -
II - 40-50 -
- 50-60 -
- 60-70 -
- 70-80 -
- 80-90 --
- 90-100-
Hele Riget. Christiania Stift. Hamar Stift.
Christiansands
Stift.
Bergens Stift.
Tro ndhj ems
Stift.
Tromso Stift.
Fernaaret
1861-65.
1866.
Femaaret
1861-65.
1866.
Femaaret
1861-65.
1866.
Femaaret
1861-65.
1866.
Fern:
aaret
1S61-65
-
1866.
Fernaaret
1861-65.
1866.
Femaaret
1861-65.
1866.
182, 92
110, 3
5921 6
62, 79
56„ e
60„ 7
58, 26
57„ 0
58, 4 ,
96„ 0
113, 48
70, 7 8
13, 00
200, 05
86, 44
35253
39, 77
58, 33
69, 43
67,06
6'7, 3 6
64„ ,
104, 6 8
1 26, 10
69, 5
10, 62
176, 93
124„ ,
63296
65, 76
56, 58
5971 2
62, 64
62, 0 ,
58,
95,3
104, 63
60, 49
8, 99
195, 5 5
104, 26
39253
44, 54
63„ 5
(i4„ 3
70,4 8
72„ i
'°67
113, 07
57, , 5
6, 73
166,, 8
112„ 5
70, 78
68, 79
46, „
S
42,08
47, 54
50
99,8 4
1 35, 6 8
98, 2 5
15„ ,
188, 08
70, 04
27, 42
44 7 ,
48„ 8
5I,7
64,3 8
7
"724 4
171,98
101,3 4
15, 80
183„ 6
111„ ,
48, 7 1
.
• 59„ ,
68,59
62,70
59
61, 1 8
98,4 2
111 ,54
73,
11, 20
195„ ,
102„ ,
43, 2 2
49,
70, 4 3
80,2o
6' ,7
60,6 7
59, 8 7
84,52
113,01
7,
213, ,
85260
48„ 9
46, 02
58,
59,4
61,09
62,8 7
9728 5
127,
7321 7
236, 1 8
60730
22
28, 24
46, 2
60,78
702 8 3
5
110,7 9
77,53
12, 20
160, 7 5
102„ 6
56, 7 6,
64
56,67
5876 7
54, 4 9
54, 8 0
62„ 2
103,
122,60
81, 46
21, e .„
187, 85
72„ ,
36, 89
38„ 4
47, 99
6476 2
68,2 4
62,4 5
64„ 7
'13/15
75, 24
16„,
203, 51
115, 7
Over 100 Aar. . • 0,40 0,52 0,1 90,49 0,52 0,60 0,37 0,4 8 0,26 0,00 0,62 0,73 0,74 1,04
Den væsentligste Forøgelse viser ovenstaaende Tabel
for den første Aldersklasse, under 1 Aar, hvilken Forøgelse
var størst i Trondhjems Stift og dernæst i Bergens
Stift, mindst i Tromso Stift. I de 3 næste Aldersklasser
viser der sig en Formindskelse saavel for hele Riget som
for de enkelte Stifter i heromhandlede Aar.
De fleste Dødsfald indtraf i: De færreste i:
Marts . . 2 893 September 1 894
Mai 2 772 August. . . 2 101
April . . . 2 757 Oktober . 2 101
Januar . . 2 646 Juli . . . . 2 153
December 2 614 Juni . . . . 2 330
November 2 400 Februar . 2 332.
Sygdomskonstitutionen. Nogen almindelig stationær
Sygdomskonstitution syntes ikke at *ire sig gjældende ;
den betegnes som adynamisk fra Bergens Stadsfysikat,
ligesom i de 2 foregaaende Aar, ligesaa fra Smaalenenes,
Hedemarkens, Romsdals og Finmarkens Amter, forøvrigt
fra de fleste Egne af Landet som indiffereDt. Derimod
bemærkedes den sædvanlige Vexlen af Sygdomskonstitutionen
efter Aarstiderne ; den havde saaledes i Vaarmaanederne
en eatarrhalsk-inflammatorisk, i Sommermaanederne
en gastrisk, i Høstmaanederne i Almindelighed en adynamisk
Karakter.
Veirliget. Vinteren beskrives i Almindelighed fra hele
70204
85708
75, 28
7479 7
61 29 0
51,6 7
52,
76,88
80,33
40„ 5
11, 65
210, 5 8
_
7921 8
34,58
322 1 6
64,„
97,161
8279 9 I
i 1,92
99,59
94,05
50, 8 3
11, 76
Landet som mild i Begyndelsen af Aaret, senere, i Februar
og Marts, var den koldere med megen Sne. Vaaren kom
til almindelig Tid, var kjølig og tor i det Søndenfjeldske,
varm, regnfuld og drivende paa Vestlandet, kjølig og fugtig
i det Nordenfjeldske. Forsommeren var tør og varm
i det Sønden- og Vestenfjeldske, regnfuld og kold i det
Nordenfjeldske. Derimod var Eftersommeren og Høsten
meget regnfulde og kjølige i det Søndenfjeldske, tørre og
varme paa Vestlandet og i de 2 nordlige Stifter, kun i
Finmarkens Amt kolde og stormfulde. Vinteren indfandt
sig i Begyndelsen og Midten af Oktober, var i det Hele
kold, med megen Sne i det Nordenfjeldske.
Aarsudbyttet betegnes som meget godt i Bergens og
Trondhjems Stifter, som godt i Stavangers og Nordlands
Amter, som et Middelsaar eller under et Middelsaar i den
øvrige Del af Landet. Høhøsten var overalt god undtagen
i Finmarken, Kornet gav misligt Udbytte i det Søndenfjeldske,
ligesaa Potetes. Multehøsten i Finmarken
mislykkedes næsten ganske. Fiskerierne gave godt
Udbytte.
Nervefeber (Typhus). Der opføres for Aaret 1866 et
større Antal Angrebne end for noget af flere foregaaende
Aar. Procent-Antallet af de Døde var noget større end i
1865, men derimod mindre end i 1864. Følgende Tabel