Branchebeskrivelse for Autoværksteder

2 SAMMENFATNING
Branchedefinition og afgrænsning
Side 4
Ved autoværksteder forstås i denne sammenhæng såvel små værksteder med 1 - 2 ansatte
som store organiserede værksteder for de enkelte bilmærker med over 20 ansatte. Værksteder
i tilknytning til garageanlæg for f.eks. busselskaber, entreprenør- eller vognmandsvirksomheder
er også omfattet af nærværende branchebeskrivelse. Den del af autoreparationsbranchen,
der omfatter autolakering, er derimod ikke medtaget her, da autolakering
betragtes som en selvstændig branche.
Autoværksteder er ikke opført på listen over godkendelsespligtig virksomhed i bekendtgørelse
nr. 794 af 9. december 1991 (godkendelse af listevirksomhed).
Branchens strukturelle udvikling
De første biler kom til Danmark omkring år 1900. Chaufføren eller bilejeren stod selv for
småreparationer, mens mere komplicerede reparationer blev udført af enten et smede- og
maskinværksted eller en cykelsmed. Antallet af autoværksteder steg moderat frem til 2.
Verdenskrig, hvorefter der rigtig kom gang i udviklingen. Fra starten af 1970’erne blev de
autoriserede mærkeværksteder udbredt, men der var/er dog stadig mange små værksteder.
I 1991 var der i branchen registreret 6.821 værksteder.
Processer, teknologi og miljøbelastning
Aktiviteterne på et autoværksted er opdelt som følger:
• Mekaniske reparationer: På det mekaniske værksted foregår forskellige aktiviteter som
serviceeftersyn/klargøring, motorreparation, bremsereparation, div. reparation af gearkasse,
styretøj m.m.
• Karosseriarbejde: På karosseriværkstedet foregår forskellige former for pladearbejde
samt efterfølgende grunding af metaloverfladerne.
• Undervognsbehandling: Ved undervognsbehandling foretages først en grundig afrensning
af undervognen, hvorefter påføring af rustbeskyttelsesmiddel foregår. Afsluttende
efterhærdning og lakafrensning.
• Øvrige aktiviteter: Påfyldningsanlæg for benzin og/eller diesel, afvoksning af nye biler,
automobilvask.