beredskab 06, 2008 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

beredskab 06, 2008 - Beredskabsforbundet

frivillig i honduras

Af Rikke Søndergaard, frivillig i Kreds

Aalborg

Som frivillig brandmand og rejselysten er

det rigtig rart at få bekræftet det tætte og

specielle sammenhold, som findes mellem

såvel frivillige kolleger, men også mellem

brandmænd på det globale plan. Når

jeg er ude i den store verden, lægger jeg,

hvis muligt, ruten forbi den lokale brandstation

for at hilse på, men også for at få

stillet min nysgerrighed omkring, hvordan

redningsberedskaber og brandtjenester

fungerer uden for vores velfærdssamfund

i Danmark. I starten af 2008 boede

jeg fem mdr. i det spansktalende land

Honduras, som er det næstfattigste land

i Mellemamerika. Det er ca. 2,5 gang så

stort som Danmark, har 7 mio. indbyggere

og er en af de tidligere banan-republikker.

Mit formål med opholdet var at tage et

semester på universitetet derovre som led

i min uddannelse på Aalborg Universitet.

Jeg havde også tid og mulighed for at

rejse til Peru og Bolivia i 20 dage, hvor

jeg bl.a. besøgte en frivillig brandmand,

Miguel Alem, som viste mig Santa

Barbara brandstationen i La Paz (hovedstaden

i Bolivia, som efter Haiti er det

fattigste land i hele Syd- og Mellemamerika).

Denne brandstation bestod af en

container, der fungerede som kontor og

materieldepot, og uden for stod deres to

udrykningskøretøjer. Det ene var doneret

fra Frankrig og stort set ubrugeligt, fordi

det ikke kunne trække op ad bakkerne

(La Paz er verdens højst beliggende

hovedstad ca. 4.000 m over havet, og

der er utrolig mange rigtig stejle gader).

I Bolivia er det hovedsagligt politiet, der

fungerer som brandmænd, og alene i La

Paz findes der tre forskellige numre, som

man kan ringe til brandvæsenet på. Disse

tre forskellige frivillige brigader og politiet

arbejder uafhængigt af hinanden, hvilket

ifølge Miguel giver en del problemer.

I Lima (hovedstaden i Peru) besøgte jeg

brandstationen i distrikt 28 i bydelen

Miraflores, som er den travleste station i

hele Peru. De står både for brand, redning

og ambulanceudrykning

og har ca. 60 udrykninger

om dagen. Både i

Peru og Bolivia er de

ansatte 100 % frivillige

og får altså ingen løn

for deres arbejde. Alligevel

formår de konstant

at bemande stationen

i Miraflores med 6-10

velkvalificerede medarbejdere. Peru er et

land i udvikling, hvilket kunne ses på både

udstyr og uddannelsen af personalet.

Løjtnant Gustavo Villavisencio Carpena,

som viste mig rundt, er chef og instruktør

for deres K-9 Eftersøgnings- og Rednings-

beredskab

19

frivillig i honduras

hold (der er ofte jordskælv i Peru, og der

er mange bjerge, hvilket betyder, at dette

er særlig relevant der).

i bolivia er det hovedsagligt

politiet, der fungerer som

brandmænd

Efter jeg vendte tilbage til Honduras,

arbejdede jeg to uger ved Los Bomberos

de La Ceiba, den døgnbemandede

hovedbrandstationen i La Ceiba. Brandstationen,

som ligger i kvarteret Barrio

Inglés tæt på stranden (et kvarter, som

man skal holde sig væk fra efter mørkets

frembrud), står for al udrykning angående

brand, redning og ambulance. Alle

brandmænd kører både til brand, redning,

fungerer til tider som kystlivreddere og

kører med i ambulancen. De fastansatte

brandmænd arbejdede i tre hold på 24

timers vagter med skift kl. 9 om morgenen,

mens jeg arbejdede i dagsvagter,

fordi den øverstkommanderende ikke

mente, det var sikkert for mig at færdes

i kvarteret om aftenen og natten. En

fuldtidsbrandmand i Honduras

arbejder minimum 240 timer

om måneden og har en

månedsløn på ca.

1300,- kr. Derudover

er det sådan, at man

kan få inddraget sine

fridage helt eller delvist,

hvis man begår

en fejl, som f.eks. at

møde for sent, ikke

udføre de opgaver

man skal, eller hvis

man ikke er reglementeret

påklædt.

Uddannelsesmæssigt var niveauet ikke

særlig højt blandt brandmændene, og der

skal ikke nogle specielle forudsætninger

til for at få arbejde som brandmand i

Honduras. Man starter som rekrut, og så

arbejder man sig op og får erfaring. Der

»

More magazines by this user
Similar magazines