(Or\370 Nyt nr 143.pub) - Orø Nyt

ORØ
NYT
Nr.143 oktober 2011 pris 20,-
Øens vigtigste hus..?
Af Steen Dalsgaard, akuthjælperholdet
I uge 41 – 42 bliver der opsat et stort skab ved Økontoret.
Det kommer til at rumme udstyr til
brug for de kommende 112 – akuthjælpere, som
Region Sjælland uddanner på Orø i løbet af oktober
måned.
Projektet, som tidligere har været omtalt her i
bladet, går ud på, at lokale, som har fået en udvidet
førstehjælpsuddannelse, skal rykke ud
som ”førstehold” ved uheld, ulykker, hjertestop
og lignende, inden lægebilen eller ambulancen
kommer frem.
En vigtig del af 112 – akuthjælpernes opgave vil
være at dirigere ambulance/lægebil til den korrekte
adresse, da det ofte viser sig, at GPS visningerne
ikke er fyldestgørende, især i sommerhusområderne.
Orø Skoles leder
kritiserer Erik Fuchs
Orø Skoles leder er vred på
Erik Fuchs for hans måde at
være ordstyrer på ved borgermødet
i september. Var det for at pleje
egne interesser, spørger skole-
lederen i et læserbrev, og Erik
Fuchs svarer på kritikken.
Læs mere side 24
To vil være makker
med Orø Skole
Af Simon Bordal Hansen
Nu er hele to Holbæk-skoler på banen for at blive
makker til Orø Skole. I sidste nummer af Orø Nyt
fortalte vi om Absalonskolen, der er forvaltningens
forslag til en ny partner for Orø Skole. Men nu melder
Holbæk Østre Skole sig også på banen, efter at
Orø Skoles bestyrelse selv har peget på Østre Skole
som det bedste alternativ.
Orø Skoles bestyrelse har sendt et langt og grundigt
svar til Holbæk Kommune om skoleplanerne. Vi bringer
høringssvaret i bladet sammen med interviews
med lederne for de to bejlende skoler, Absalonskolen
og Østre Skole.
Leder af Absalonskolen,
Mette Hunsdahl
Læs mere siderne 4, 5, 6 og 7
samt debatten side 24.
Leder af Østre Skole,
Ib Krogh
Vi mindes Bent Møller, fire sider med mindeord og billeder

ORØ
NYT
Udgives af foreningen Orø Nyt.
Redaktion og kontakt
Simon Bordal, ansvarshavende.
Bygaden 72, Orø.
Tlf. 5916 1674 eller 2298 1674.
Mail: redaktionen@oroenyt.dk
Tryk
Ø-kontoret, Orø.
Oplag og distribution
650 eksemplarer, postomdeles til
alle helårs husstande på Orø og
udenøs abonnenter.
Artikler og læserbreve
Har du et læserbrev eller en idé
til en artikel, hører vi gerne fra
dig. Kontakt redaktionen for at
høre, om der er plads i næste
blad.
Annoncer
Kontakt OrØkontoret eller
MaLinda Chase på mail
annoncer@oroenyt.dk
eller telefon 2938 5577.
Annoncepriser
Pr. nummer:
Helside, 17,5x25,5 cm, kr. 1.100,-
1/2 side, 17,5x12,5 cm, kr. 600,-
1/4 side, 8,5x12,5 cm, kr. 350,-
1/8 side, 8,5x6 cm, kr. 200,-
Rabat ved gentagelse.
Farvetillæg 700,- kr.
Foreningen Orø Nyt
Foreningen består af de personer,
som er aktive omkring bladet.
Denne kreds er samtidig foreningens
ledelse. Foreningen vælger
en redaktør, en sekretær, en kasserer
og en revisor.
Redaktør: Simon Bordal Hansen
Sekretær: Berit Tannebæk
Kasserer: MaLinda Chase
Revisor: Maj Bøtcher
CVR-nummer
Foreningens CVR er 33789572
Næste blad udkommer
Se hjemmesiden www.oroenyt.dk
Fornyelsen af havnen er
kommet et skridt nærmere
Af Simon Bordal Hansen
Det ser ud til, at fornyelsen af Orø
Havn er tættere på, end Bådelaugets
bestyrelse hidtil har troet.
Efter at have søgt en hel stribe
fonde om støtte og kun fået afslag
på afslag, var bestyrelsen tæt på at
kaste håndklædet i ringen. Men så
skete der noget, fortæller Kim
Kennedy, der er sekretær i Orø
Bådelaug og medlem af Havnegruppen,
der er etableret i samarbejde
med Lokalforum.
Pengene var bevilliget, men...
Bådelaugets konsulent kunne ikke
se flere muligheder for at skaffe
midler til en fornyelse af havnen.
Som allersidste mulighed kontaktede
Kim Kennedy så selv en af
kommunens egne konsulenter. Og
konsulenten fandt pludselig ud af,
at kommunen i sin tid ikke blot
havde vedtaget at støtte projektet,
hvis lauget kunne finde penge
Der er så stille inden ved siden af.
2
udefra, men kommunen har rent
faktisk besluttet at låne Bådelauget
1,5 mio. kroner i anlægstilskud.
Pengene skal betales tilbage som et
led i Bådelaugets driftsoverenskomst
med kommunen. Og det stiller
projektet i et helt nyt lys.
Et mindre projekt
Pengene fra kommunen kan nemlig
udløse flere penge, denne gang fra
noget der hedder LAG-midlerne,
som er støttet af bl.a. Fødevareministeriet
og EU. I givet fald yderligere
1,5 mio. kroner. På den måde er der
3 mio. kroner at arbejde med.
Det er formentlig ikke penge nok til
at udbygge selve havnen, men derimod
er det muligt at forbedre faciliteterne
inde på landjorden. Hvordan
det så skal gøres, arbejder folkene
i projektet nu hurtigt videre
med.
Fotomontage
fra det oprindelige
projekt.
Nu er der måske
penge til at
gennemføre en
mindre del af
projektet.
Mindeord
Min kære nabo er der ikke mere! Ron er død, han blev 85. Skønt jeg
kun kom til at kende Ron Mcklovsky et år og fem måneder, havde vi
det godt i hinandens selskab. Ron var skotte, jeg havde boet i Scotland
i to år i mine unge dage, så det blev tit en snak om Scotland. Vi overrendte
ikke hinanden, men vi lagde mærke til, om der var liv! Ron er
jeg glad for, at jeg fik lov at kende. Han vidste utroligt meget, havde
rejst meget og var interesseret i det, der foregik omkring ham. Vil blive
savnet.
Marie Hansen
Orø

Svartbag ad
Hættemåge ad
Sølvmåge ad
Stormmåge ad
Ad er voksen fugl, juv er ungfugl
Tekst og illustration Steen B. Langvad
Det ville nok være nemmere at skrive en fuglebog
end at beskrive en enkelt gruppe fugle i og omkring
Orø. Jeg mener at have set næsten alle de arter som
forekommer i Danmark her på Orø.
Men en race, som er mere set end de andre fugle
ved kyst og strand, er mågen . Der er andre arter
end hættemåger og havmåger, faktisk er der 5 forskellige
måger i Danmark og derfor også på Orø .
3 store arter og 2 mindre og en enkelt, som optræder
sjældent og så vidt vides ikke yngler i Danmark
(dværgmågen).
De 3 store måger er svartbag, som også er en af verdens
største, sølvmågen, som er lidt mindre, og sildemågen,
som er noget mindre, meget lig svartbagen
men med helt gule ben og lidt lysere ryg. Den
ses sjældent på Orø og er mere almindelig ved vestkysten
og det mere salte vand .
Så er der en stor og meget almindelig måge,
sølvmågen, som er stor med en lys blågrå ryg og
hudfarvede ben . En noget mindre måge, som ligner
sølvmågen meget, er stormmågen, som også er lys
Sølvmåge juv.
Sildemåge ad
Fuglenes ø, Orø
3
Stormmåge juv
Sildemåge juv
Svartbag juv
blågrå på ryggen men med helt sorte øjne og ben,
mens de større måger har lemon-farvet iris og en
orangerød næbplet. .Den mindste af de 5 måger, og
vel også den mest elegante, er hættemågen. Den kan
godt minde lidt om en terne i flugten, støjende, vil
nogen nok mene, men fantastisk elegant og vel nok
den mest almindelige i Danmark.
Mågerne har forskellige fjerdragter; en som ungfugl
og en som voksen (yngle sommerdragt) samt en vinterdragt,
som hos hættemågen gør, at den mister sin
sorte hætte og blot har en lille mørk øreplet. Den
voksne fugl har koralrødt næb og ben, mens ungfuglen
har orange ben og mørkt næb. Stormmågen og de
store måger får mørke striber på siden af hovedet.
De unge måger af de store arter er meget brungrå og
ligner en helt anden race så forvirringen er meget
forståelig, og man kunne tro, at det er en helt anden
art. Hovedføden hos de store måger er lidt fisk men
mest krabber, muslinger, søstjerner, børsteorm og
andet godt fra havet.
Steen B. Langvad bor i Næsby og er
fremover fast skribent i
bladet med emnet Orø’s natur.

Skolens bestyrelse:
Hellere Østre Skole
end Absalonskolen
Høringssvar fra Orø skole og børnehus´ bestyrelse
om ny skolestruktur i Holbæk kommune
► Vi ønsker at fortsætte som enhedsinstitution med
skole og børnehus
► Vi ønsker at bevare en selvstændig bestyrelse for
enhedsinstitutionen
► Vi ønsker at have forpligtende samarbejde med
Østre skole som modtagerskole
► Vi ønsker at bevare en pædagogleder for Børnehus
såvel som en læreruddannet leder
► Vi ønsker at beholde en pedel – evt. som ø-pedel
► Vi ønsker fortsat en form for sekretærfunktion på
Orø
► Vi ønsker ikke at vores elever kan tvinges til at
skifte afdeling inden 7. klasse
► Fri færgetransport for den skole i Holbæk vi samarbejder
med.
► En matrikel skal ikke kunne lukkes uden en ny
høringsrunde
Ad 1
Vi har ikke fået nogle klare udmeldinger i forhold til
hvad kommunen forestiller sig skal ske med vores
børnehus hvis vi bliver slået sammen med en skole i
Holbæk. Vi er så lille en skole og børnehus at vi finder
det oplagt at vi fortsat er en samlet institution.
Alternativet ville være at Børnehuset blev selvstændigt,
kom ind under en skole i Holbæk eller underlagt
en institution i Holbæk. Ingen af de alternativer
er attraktive. Børnehuset er for lille til at være selvstændig,
en skole i Holbæk har intet forhold til at drive
en daginstitution på Orø, og det er ligeledes
upraktisk at høre under en institution i Holbæk, når
man har et givtigt udbytte af at hænge sammen med
den skole man deler matrikel med. Desuden er der en
masse uafklarede spørgsmål i forhold til hvordan
økonomien skal fungere i vores børnehus. En skole i
Holbæk kan umuligt varetage økonomien og den
generelle drift i en daginstitution på Orø.
Ad 2
Ovenstående rejser også et spørgsmål om hvordan
bestyrelsen fremover skal fungere hvis skoledelen af
bestyrelsen bliver lagt under en skole i Holbæk. Det
er naturligvis ikke aktuelt at lade en skolebestyrelse i
Holbæk tage stilling til spørgsmål vedrørende vores
børnehus. Det vil ikke være nok at have et fælles afdelingsråd
for skole og børnehus, for de store beslut-
4
ninger ville fortsat skulle tages i den fælles bestyrelse
i Holbæk. Derfor mener vi, at det vil være den bedste
løsning at lade vores bestyrelse bestå som en enhedsbestyrelse
på Orø. Alle beslutninger vedrørende børnehuset
skulle i så fald være afgjort af den lokale bestyrelse
og ikke af den samlede bestyrelse i Holbæk.
Skolespørgsmål som vedrører begge matrikler kan
afgøres i den fælles bestyrelse i Holbæk, repræsenteret
af minimum én person fra Orø.
Bliver bestyrelserne lagt sammen vil der være behov
for at også afdelingslederen og den pædagogiske leder
er sikret en plads – dog uden stemmeret – i den
samlede bestyrelse.
Ad 3
Orø skole har hidtil hørt under Absalonskolen, men i
mange årgange har meget få elever valgt Absalonskolen
og har i stedet søgt til privatskoler.
Bestyrelsen på Orø skole og børnehus har haft en
konstruktiv dialog med Østre skole om at indlede et
samarbejde de to skoler imellem. Der er bl.a. tale om
at arbejde sammen om naturfaglige emner, idræt,
kulturelle aktiviteter, hytteture og venskabsklasser
som kan knytte børnene sammen. Såvel ”bybørnene”
som ”øbørnene” kan have stor gavn af det. Der er
således allerede sat et såkaldt forpligtende samarbejde
i gang de to skoler imellem. Vi finder det derfor
naturligt at Østre skole fremover kunne blive vores
modtagerskole efter 6. klasse. Vi mener at flere forældre
ville vælge at lade deres børn fortsætte i folkeskolen
hvis vi fik Østre Skole som modtagerskole. Dels
er der god kemi og et godt engagement imellem bestyrelserne
og begge personalegrupper, dels er Østre
Skole knap så stor og voldsom at flytte over til, når
man kommer fra et lille trygt miljø på Orø. Alt dette
forudsætter naturligvis at Østre Skole bevarer deres
overbygning.
Vi mener, det må være i Holbæk kommunes interesse
at mindske tilgangen til privatskolerne da det går
udover de samlede økonomiske resurser på folkeskoleområdet.
Ad4
Selvom Orø Skole og Børnehus er et lille sted, så er
der stadig stor forskel på at drive en skole og en daginstitution.
Det er vigtigt for begge faggrupper at have
en daglig leder med samme faglige baggrund.
Derfor ønsker vi fortsat at have en leder for børnehus
og SFO som er pædagog og en læreruddannet leder.
Vi finder det problematisk at man fremover vil lade
den overordnede ledelse udgå fra modtagerskolen.
De større ledelsesmæssige linier hænger tæt sammen
med den daglige pædagogiske linie som tiltænkes en
daglig leder. Som det er i dag er vejen fra beslutning
til reel udførelse i dagligdagen utrolig kort, hvilket
betyder at Orø skole er en meget fleksibel skole som
hurtigt tilpasser sig nye retningslinier. Det frygter vi
vil gå tabt, hvis det fremover skal ind omkring modtagerskolens
ledelse.

Absalonskolen eller...
Ad5
Vi ser meget nødigt at de tekniske servicefunktioner
udføres af en medarbejder sendt fra Holbæk. Vi har
ikke mindst om vinteren behov for at kunne færdes
på skolens område uden at brække arme og ben, ligesom
et sprængt vandrør, en defekt radiator og lignende
akutte opgaver skal kunne løses nu og her. Derfor
vil vi foreslå at vi enten bevarer vores pedel som det
er i dag, alternativt at han bliver en såkaldt ø-pedel
der også varetager praktiske opgaver for f.eks. ældrecenter,
museum, bibliotek mv.
Ad6
Det vil være meget upraktisk hvis alle sekretærfunktioner
fremover flyttes ind på modtagerskolen. Som
forældre skal vi kunne aflevere penge til skolemælk,
aflevere diverse sedler til sundhedsplejerske og andre
instanser. Desuden varetager sekretæren også mange
andre funktioner bl.a. for vores børnehus og SFO,
hun passer vores biblioteksfilial to gange om ugen, er
sekretær for Lokalforum og passer telefonen på skolen..
Derfor har vi stadig brug for at have en sekretærfunktion
på Orø skole.
Ad7
Af høringsforslaget fremgår det at man ikke nødvendigvis
har klasser på alle årgange, og at elever højest
kan tvinges til at skifte afdeling to gange.
Eftersom vi aldrig har elever svarende til en normal
klassestørrelse på hver årgang skal det understreges,
at vores elever naturligvis ikke skal kunne tvinges til
Holbæk. Det er vigtigt at den undtagelse bliver skrevet
ind i den endelige skolestruktur som vedtages.
Ad8
Når vi skal styrke samarbejdet mellem en skole i Holbæk
og vores egen skole er det nødvendigt at elever
5
...Østre Skole
fra vores samarbejdsskole også kan sejle gratis med
færgen til Orø. Ellers bliver samarbejdet for ensidigt
i og med det kun bliver vores børn der tager til Holbæk
og ikke omvendt.
Ad9
Vi ønsker at det indføjes på skrift i den endelige
skolestruktur at en matrikel ikke kan lukkes af
modtagerskolen, men at eventuelle lukninger af
matrikler skal omkring byrådet og udløser en ny
høringsrunde.
Sammenfatning
Endnu engang oplever vi at høringsmaterialet er
mangelfuldt og ugennemarbejdet. Holbæk kommune
fralægger sig et kæmpe ansvar ved at sende et
høringsforslag ud som stiller flere spørgsmål end
det giver svar. Forventer kommunen at medarbejdere
og forældrerepræsentanter skal kunne tage
stilling til noget som man ikke kan se konsekvensen
af, eftersom kommunen ikke har nogle svar på konsekvenserne?
► Indtil kommunen kan komme med nogle kvalificerede
svar på hvordan vores børnehus skal drives i
fremtidens skolestruktur foreslår bestyrelsen at vi
fortsætter uændret som en selvstændig enhedsinstitution
med en modtagerskole og et forpligtende
samarbejde, som for så vidt allerede er godt i gang
med Østre skole.
Bestyrelsen på Orø skole og børnehus, 21.9. 2011
Mere om skolens fremtid på næste side...

Mette Hunsdahl, skoleleder Absalonskolen
Mette vil gerne...
Af Maj Bøttcher
I sidste nummer af Orø Nyt fortalte vi om Holbæk
Kommunes planer for en sammenlægning af Orø
Skole og Absalonskolen. Orø Nyt har derfor besøgt
Absalonskolens skoleleder Mette Hunsdahl for at
høre lidt om, hvordan en sådan sammenlægning ser
ud fra den anden side af fjorden.
”Vi har jo haft en tradition for samarbejde med Orø
Skole. Så på den måde så falder det naturligt. Vi kender
jo noget til hinanden. Det kan godt være, at det er
jer fra Orø, der kender mere til Absalonskolen end
omvendt. Men vi har jo hele tiden haft et samarbejde,
og derfor ligger det også i en naturlig forlængelse af
det. Så det kan vi sagtens se en ide i. Og egentlig har
jeg også et billede af at de to skoler harmonerer meget
godt rent pædagogisk” siger Mette Hunsdahl.
Og fortsætter: ”Altså nu har jeg jo ikke haft min gang
på Orø Skole. Jeg har besøgt den nogle gange, og har
hørt sådan, hvordan de arbejder, og hvad det er for
nogle tilgange, de har til det. Hvad for en pædagogik
de har. Så tænker jeg, at det matcher meget godt, det
der sker herovre. Altså det med, at på den ene side at
have meget fokus på et fællesskab og sige, at vi skal
have et sted, hvor man hører til, og hvor man indgår i
sociale sammenhænge. Og på den anden side så skal
der også tilrettelægges en pædagogik, så der er udfordringer
på alle niveauer. Jeg tænker også, at det
med at kunne se børnene og se hvad der er behov for.
6
Se hvad der skal til. Det matcher rigtig fint”.
Særligt blik for Ø-forhold.
Sammenlægningen af de to skoler byder naturligvis
på nogle udfordringer. Mette Hunsdahl peger især på
vigtigheden af at få taget hånd om de særlige forhold
der gør sig gældende på en Ø-skole. ”Jeg tænker, at
der bliver en stor udfordring i, hvordan man får koblet
tingene, så den nye ledelse også er helt sikker på,
at man har blik for de særlige ø-forhold der er på
Orø. Og jeg tænker jo, at det er den vej det skal gå.
Altså jeg forventer ikke, at alle på Orø har blik for de
særlige forhold der er omkring Absalonskolen. Men
man er jo nødt i en fælles konstruktion at have blik
for de særlige ting. Og dem har vi jo været på tur på
Orø og drøfte med bestyrelsen derovre, og vi har
selvfølgelig fået nogle billeder af, hvad det er der er
på spil. For eksempel, at en sekretær på Orø altså også
løser nogle andre opgaver og en servicemedarbejder
på Orø ikke kun er på skolen, men også har en
aktie i lokalsamfundet på nogle andre områder og en
hel, hel, hel masse andre ting. Og det skal man kunne
rumme i den nye ledelse og den nye konstruktion”.
En Ø-skole koster.
Og så er der jo lige det med økonomien i den nye
samlede skole. Der er lagt op til en beskæring af budgettet
på omkring 2 millioner kr. Penge, som dog vil
blive geninvesteret på skoleområdet til blandt andet
pædagogisk udvikling og it. Men først skal de findes,
og det bliver en stor udfordring, mener Mette Hunsdahl.
Men der er tydelig opbakning til Orø Skole,
selvom den på grund af de særlige ø-forhold er dyrere
at drive end andre skoler: ”Jeg glad for, at man har
taget den beslutning, at man vil bevare Orø Skole.
Altså i bund og grund er det en politisk beslutning
om man vil bevare en Ø-skole, eller man ikke vil bevare
en Ø-skole. Og der er rigtig mange gode grunde
til at bevare sådan en skole, for det hænger jo sammen
med hele øens udvikling og mange andre ting.
Og så er det jo noget af en lang tur at sende sådan
nogle børn ud på hvis de skal herover og starte i skolen”.
Fremtiden afgøres i november
Der var høringsfrist den 23. september 2011 for Holbæk
Kommunes nye skolestruktur. Og Bestyrelsen
for Orø Skole og Børnehus har givet et høringssvar
hvoraf det fremgår, at de ønsker at gå en anden vej
end den, som Holbæk Kommune har lagt op til i deres
høringsforslag, idet de ønsker at fortsætte som
selvstændig skole i et forpligtende samarbejde med
Østre Skole.
Om Orø Skoles fremtid ligger i et samarbejde med
Absalonskolen eller med Østre Skole, finder vi ud af,
når den nye skolestruktur bliver vedtaget. Formentligt
på Byrådsmødet den 9. november 2011.

Ib vil også...
Ib Krogh, skoleleder Østre Skole
Af Simon Bordal Hansen
Skoleleder Ib Krogh lægger også billet ind på Orø
Skole. Som kollegaen på Absalonskolen har han et
godt kendskab til Orøs skolebørn.
”Vi er meget positive for et samarbejde med Orø Skole,
og det har vi da også sagt klart i vores høringssvar
om skoleplanen”, siger Ib Krogh.
7
Ideen om samarbejdet kommer ifølge Ib Krogh fra de
to skolers bestyrelser, og han vil gerne som skoleleder
tage opgaven på sig. Ib Krog ser i øvrigt ikke noget
problem i, at to Holbækskoler nu bejler til Orø Skole.
”Nej, tværtimod. Vi er i en høringsfase, og det er jo
meningen, at vi skal
tænke nyt”, siger Ib
Krogh, der med sit
ønske om at være
den skole i Holbæk,
der skal være part-
Læs mere om skolerne
på holbaeknettet.dk
ner til Orø Skole, går stik imod tankerne i skoleplanen.
”Jeg kender ikke Absalonskolens relation til Orø Skole
eller omvendt. Men jeg kan sagtens se nogle fine
muligheder i, at vi som en mellemstor skole indleder
et tæt samarbejde med en lille skole. Jeg mener, vi vil
være gode til at binde land og by sammen”:
To meget forskellige skoler
Østre Skole er med sine knap 400 elever noget mindre
end Absalonskolen, der tæller omkring 700. På
mange måder er der tale om to vidt forskellige skoler.
Østre Skole er fra 1902, medens Absalonskolen åbnede
i 2005 og er bygget til teamundervisning med
mange fællesarealer og åbne rum.
Orø Nyt har forsøgt at få oplyst, hvilke skoler Orøbørnene
har valgt gennem de seneste 5 år. Men ingen
ser ud til at have tallene. I år ser det ud til, at Absalonskolen
har fået næsten alle eleverne fra Orø, medens
det var anderledes sidste år. På Orø Skole har
man ikke nogen statistik over, hvilke skoler eleverne
går videre på i Holbæk og omegn.

Salon Noi - Frisør & neglemanicure
Noi Nelstrup
Salvigvej 6, Orø
4300 Holbæk
Ring og bestil tid!
Åbent 9:00 - 15:00 alle hverdage
Lørdag 10:00 - 14:00
Telefon: 59 47 03 12
Mobil: 22 86 45 87
8
Nu også salg af:
Tøj, bælter,
tasker, ure,
smykker og
meget mere.

Tækkepartner Tækkepartner Aps
Aps
Har Har Har du du du tjekket tjekket tjekket TÆKKEMÆND:
TÆKKEMÆND:
TÆKKEMÆND:
dit dit dit stråtag stråtag stråtag for for for Uffe Uffe Uffe Steen Steen-Nielsen
Steen Nielsen Nielsen
nyligt? nyligt? nyligt?
50 50 50 90 90 90 60 60 60 89 89
89
Få Få Få gratis gratis gratis råd råd råd og og og Johnny Johnny Johnny Bertelsen
Bertelsen
Bertelsen
vejledning! vejledning!
51 51 51 51 51 51 58 58 58 63 63
63
taekkepartner.dk
taekkepartner.dk
9

Af Carsten Roug
Læge, Orø
Familien kom til Orø da det første
sommerhusområde blev etableret i
Næsby Plantage i starten af 1940erne,
og faderen købte en grund der. Familien
blev hurtigt et samlingspunkt
blandt sommerhusboerne her, og
Bent Møller blev som helt ung engageret
i det lokale foreningsarbejde i
området, i Orøgårds vandværk, Orøgård
Grundejerforening og senere
som formand for Fællesforeningen af
grundejerforeninger på Orø. Og her
grundlagdes også hans livslange interesse
for naturen, arkæologien, Orø’s
historie og et politisk engagement.
Bent Møller flyttede til Orø i starten
af 1990erne og satte hurtigt, i kraft af
sin store viden om Orø, Orø’s natur,
arkæologi og historie, sit præg på
øens udvikling. Bent Møller var den der tog initiativet
til den store fredning af Stensbjerg og området
deromkring i 1970erne, deltog i arbejdet med etableringen
af Trampestierne 1991 og var den person der i
mange år holdt opsyn med disse.
Mange timer er tilbragt og mange km. gået på disse
stier, og i Orø’s natur iøvrigt, og han oparbejdede
herved et enestående kendskab til Orø’s natur og historie
som han han gennem sin mangeårige foredragsvirksomhed
og arbejde som turistguide udbredte
til en større en større kreds.
Mange husker Bent som den engagerede foredragsholder
ved de mere end 100 foredragsaftener som
han fra slutningen af 1990erne gjorde til en tradition
på Orø. Denne enestående og dybfølte interesse for
Orø’s historie og natur og hans engagement i Naturfredningsforeningen
betød at han i mange år var
”naturens vagthund” på Orø, og det bragte ham både
venner og modstandere.
Bent Møller var med da Orøhallen blev bygget 1989
og varm fortaler for at vindmøllerne blev etableret
1991.
Vi mindes Bent Møller
10
Jeg lærte Bent Møller rigtigt at kende gennem arbejdet
for Orø Museum og fra 2007 på Hestebedgård.
Selv om han ikke var med i bestyrelsen af Orø Museum
ydede han i mange år et stort arbejde for museet.
Hans altid vågne interesse for øens historie gjorde at
han i tidens løb oparbejdede en stor samling af effekter
og dokumenter hvoraf en del er skænket museet.
Efter at tankerne om at Orø’s beboere skulle overtage
Hestebedgård var han fra starten foråret 2007 primus
motor ved etableringen af Hestebedgårds venneforening
og senere i arbejdet på gården, hvor han stort set
altid stod til rådighed hvis der var brug for hjælp.
Orø Museum, Hestebedgård og ”Orøsamfundet”og
ikke mindst familien har mistet en stor fortæller, et
vidende, engageret og socialt menneske og tankerne
går til hustruen Ruth, børnene og den øvrige familie
der har lidt det største tab.
Æret være Bents minde!

Vi mindes
Bent Møller
En af Orøs store skikkelser, Bent Møller,
døde den 22. juli i år. Vi har bedt en
række af dem, der på forskellig vis
kendte ham, om at skrive nogle ord. På
de følgende sider bringer vi indlæggene
uforkortede. De tegner sammen et
fint billede af Bent Møller.
På vegne af Orø Nyt
Jens Johan Dahlkild
Af Hans Preisler
Holbæk Kommune
En dag ringede telefonen hos mig, ansat i Holbæk
Kommune i Teknisk Afdeling. Det var Bent Møller i
røret, og han havde et projekt de gerne ville gennemføre
på Orø, nemlig Orø stenen. Bent talte varmt for
projektet, og fra kommunens side ville vi gerne støtte
de lokale projektet med råd og dåd, dog ikke økonomisk.
Det generede ikke Bent.
Med sin ildhu og store engagement for Orø, fik han
alle aftaler på plads. Med ejeren om at få stenen gravet
op, med en vognmand om flytning af stenen, og
med ejeren af Upernivik om at få placeret stenen som
vartegn for Orø på et areal tæt ved vejen. Bent sørgede
også for teksten på info tavlen om stenens historie.
Jeg lærte Bent at kende som en af Orøs ildsjæle. Han
brændte for Orø og arbejde på mange fronter for at
udbrede kendskabet til Isefjordens perle, turisme
med meget mere. Og han fik sat sine spor.
Vi mindes Bent Møller
11
Af Kjeld Olesen
Fhv. minister m.v.
I begyndelsen af 1950’erne slog Bent Møllers forældre
sig ned oppe i Skoven ved Næsby, dengang øens eneste
sommerhusudstykning. Om lørdagen rejste familien
fra Nørrebro med tog og bus til Rendebæk
Strand og roede så over til Snave i deres jolle, hvorefter
far Poul, mor Viola, datteren Britta og sønnen Bent
i samlet trop vandrede gennem Næsby forbi skolen
og købmanden, der var en kvinde, og videre op ad
Orøgårdsvej til Haresti.
I slutningen af 50’erne fik Bents far, som jeg arbejdede
sammen med, overtalt mig til at købe en grund i
udstykningen, som han nu var formand for, og 1962
var året, hvor jeg fik hus på grunden og samtidig indledte
et varmt venskab med Bent, der et par år efter
købte egen grund og fik et solidt murstenshus op at
stå på Rylesti.
I tiden derefter var Bent det naturlige midtpunkt i
grundejerforeningen. Ikke kun fordi han i slutningen
af 60érne indledte mange års virke som formand,
men fordi Ruth og han altid havde en åben dør. Vi
var en større gruppe af venner, der mødtes hver
weekend i festligt lag, og i mange år blev han slet og
ret kaldt formanden. Når vi mødte ham, sagde vi ikke
goddav, men genvalg.
Bents hjælpsomhed og offervilje var legendarisk. Han
var snedker af uddannelse, men havde håndelag for
mange andre praktiske gøremål, hvad ikke så få af
Skovens beboere nød godt af. At gøremål hjemme af
samme grund måtte udskydes, måtte Ruth vænne sig
til. Da den store orkan raserede i 2001, oplevede han
den på tætteste hold, og der tales stadig om, hvordan
han sammen med en ven arbejdede i døgndrift med
motorsaven i hånden for at få ryddet stierne.
Bent elskede Orø, og efter at han blev helårsbeboer,
arbejdede han sig igennem store mængder af historisk
læsestof om øens fortid, så han blev et omvandrende
leksikon. Og gennem ham rykkede vi andre
også nærmere øen og ikke mindst nærmere mange af
de fastboende. Hans viden om øen gjorde ham til en
værdsat guide, og når han sad med mikrofonen foran
i en bus med turister og udpegede seværdigheder,
havde han haft en finger med i spillet i flere af dem,
fx Orø-stenen på Næsbyvej og Hestebedgaard.
Savnet efter Bents død er stort heroppe i Skoven, og
mindet står stærkt og smukt.

Af Jens Johan Dahlkild
Langdal, Orø
”Det er jeg sikker på, du ikke har ret i !” Denne bemærkning
oplevede jeg flere gange fra Bent Møller
under vore møder i den oprindelige ”audioguide
gruppe”. Og Bent havde som oftest ret!
Under udarbejdelsen af det omfattende og værdifulde
tekstmateriale til teksterne til OrØguidens standere,
lærte vi i gruppen atter at tage hatten af for Bent
Møllers store og vidtfavnende viden om Orø og forholdene
på og omkring øen.
Jeg fik nærmest en fornemmelse af, at der ikke var en
sten eller et plante, som Bent ikke havde vendt eller
haft under luppen.
Specielt fuglene og fuglelivet gennem årets tider var
han vidende om. Var havørnen ude på isen, så havde
Bent et billede af den, ofte før alle andre.
Jeg havde sidste år lavet en aftale med Bent Møller
om, at jeg sammen med ham skulle lave indtalinger
til OrØguiden om både Orø-stenen, dens geologiske
historie, fundet af den og transporten til dens nuværende
placering, samt et interview om fuglelivet på
holmene Rønø, Lindholm og Langø syd for Orø.
Desværre nåede jeg ikke at få gennemført dette, og
Bent Møllers omfattende viden og kendskab til disse
områder af Orø`s natur er således ikke med på OrØguiden.
Jeg mindes med glæde mine køreture sidste år sammen
med Bent ned til Sagnlandet ved Lejre til Gerhard
Milstreu´s gode foredrag om helleristninger.
Det bliver næsten umuligt at erstatte Bent som tovholderen
i de informative aftener med FO Orø og
som Orø´s turistguide.
Orø må i fremtiden acceptere, at en markant ildsjæl
ikke mere er med til at varetage øens interesser. Vi
skal lære at klare os uden Bent Møller.
Vi mindes Bent Møller
12
Tak...
Tak til Orøs beboere for gode
tanker og opmærksomhed ved
Bents bisættelse og mindedag.
Venlig hilsen
Ruth Møller
Orø
Af Kristian Kjær
Danmarks Naturfredningsforening
Både tænksom og skarp i sine udtalelser, men også
umiddelbar, venlig og underholdende, og samtidig
en ildsjæl på de områder der optog ham: historien
og naturen. Sådan var Bent Møller.
I en årrække var Bent Møller medlem af lokalkomiteen
for Danmarks Naturfredningsforening i Holbæk
Kommune. Da han blev medlem af komiteen,
var han særdeles velforberedt til at varetage naturens
interesser på Orø. Så længe han havde haft tilknytning
til øen, havde han med brændende interesse
sat sig ind i hver en plets historiske forhold og
naturhistoriske værdier. Undertiden måtte han bruge
de videnskabelige arkiver for at få svar på sine
spørgsmål og sin undren. Og dertil kom at han havde
en enestående evne til at formidle den viden han
havde erobret. Det oplevede de mennesker som han
viste rundt på øen som natur- og historievejleder.
De oplevede at ”hver plet havde fået stemmer”.
Han fungerede ene mand som en hel naturfredningsforening,
endnu før han blev tilknyttet Danmarks
Naturfredningsforening. Det var derfor en
styrkelse af bestyrelsen da han indgik i arbejdet, og
især en styrkelse af ansvaret for Orøs værdier.
Dem forsvarede han med næb og klør når de blev
truede af kortsigtede interesser eller uvidende tiltag.
Når det var nødvendigt, stod han fast for at
imødegå truslerne, selv om hans væsen udstrålede
mildhed og venlighed.

Af Carlo Erik Pedersen
Skoven, Orø
Der mangler noget, tænker man, når man forlader
Hovedstaden og fredag eftermiddag drejer om hjørnet
ad Rylesti i den nordlige del af øen. Her plejede
man at stoppe ved foreningens gule murstenshus,
rulle sideruden ned, række hånden ud og få et fast
håndtryk som velkomst. ”Mølleren” var, som så ofte,
i gang med sit Sisyfos-arbejde: brændehugning.
Brændet blev stablet efter alle kunstens regler, og sådan
var det med alt, hvad Mølleren beskæftigeede sig
med. Blandt håndværkere eksisterer der et fast udtryk,
som anvendes når man somme tider springer
over hvor gærdet er mindre højt: ”Det er jo ingen altertavle”,
siger man. Et udtryk Mølleren næppe kendte,
i hvert fald aldrig brugte selv. Til tider en belastning
for os, der arbejdede sammen med ham. Men
den møllerske grundighed har vi i mange henseender
haft glæde af.
Et eksempel på hans grundighed kunne være Mølleren
og vennen Bobs daglige rejefiskeri ved molens
bagbordsside. (Mølleren kendte vist ikke udtrykkene
højre og venstre, men kun styrbord og bagbord.) I
Møllerens dagbog kan man læse om dagens fangst,
som han angav i vægt. Når der ikke var mange nok,
så i antal.
Møllerens videbegærlighed var stor. Ikke mindst
hvad fortiden angik. Interessen begrænsede sig ikke
til de mange lande og byer hans elskelige og tålmodige
kone Ruth og han rejste til: Grønland, Island, London,
Amsterdam, Frankrig, Tyskland og noget så fjernet
som New Zealand. Mølleren rejste aldrig ”ud til”
eller ”over til”. Nej, det hed f.eks. : ”Så var vi henne i
New Sealand”.
Men som nævnt havde hjemlige områder også hans
interesse. Enten i form af frimærker eller også efterladenskaber,
som tidligere generationer havde efterladt
i mulden. Hvad det sidstnævnte angår, havde stenøkser
og flintespidser det med at bemægtige sig husets
rum et efter et. Og så kom man forbi en aftenstund,
serveredes der gerne en øl eller et glas portvin. Ganske
vist anbragt på sofabordets glasplade, men selv
under denne havde adskillige stenalderfund indsneget
sig.
Natur-dagbog førte han nov. 1999, lige inden den
voldsomme storm måneden efter. Nedenstående er et
godt eksempel på han iagttagelser:
3.dec. 99. Vejret: Man lover storm, måske orkan.
Fugle : De sædvanlige.
Aften : Det blæser ret kraftig op ved 18. tiden. Stormende
kuling.
Vi mindes Bent Møller
13
19:00 : Storm.
21:00 : Orkanen begynder – op til 50m./sek. ca. 170
km i timen. Træer begynder at vælte omkring hust …
Jeg gik rundt 1 time mellem 04:00 og 05:00. Det lignede
orkanen i 1967. Væltede træer overalt – nedover
huse, udhuse, hegn – alle veje var blokeret. Helt massivt
Mågesti og Strandsti mellem Fasansti og Haresti
(begge veje blev først ryddede lørdag 11. dec!) … blev
ryddet på 5 timer + ”Proppen”s træ over udestuen.
Carlos tab var stort. Et udhus var knust … Medens
jeg gik rundt mellem kl. 04:00 og 05:00 kunne jeg høre
mange dyr på skovbunden. De var gået ned fra træerne
under uvejret! …
Han sidste altopslugende interesse var Hestebedgård.
I den forbindelse havde han forskellige ønsker – nej,
der var snarere tale om telefoniske ordrer: ”Kan du
lige udforme en tryksag om Hestebedgård”, ”Jeg skal
bruge nogle plakater om landingssteder på øen op
gennem tiderne” og næsten uden diskussion, men
blot konstaterende: ”Jeg henter dem på onsdag”.
Bent Møller ønskede ikke nogen opmærksomhed i
forbindelse med sin død. Men han skulle på den anden
side vel heller ikke bestemme alt. Der blev således
afholdt en mindehøjtidelighed på Hestebedgård
dagen efter bisættelsen. Hans sønner Lars og Martin
holdt på skift tale. Herefter fulgte Kjeld Olesen, der
indledte sin tale
med ordene ”Det
største, det rankeste
træ i skoven er
segnet, og da det
ramte jorden vidste
alle, at intet
ville være som
før. En epoke var
til ende”.
Så fulgte tidligere
g r u n d e j e r f o r -
mand og Niece
Jane Krogh, og en
ven gennem mange
år, Bent Johansen
sluttede med
nogle ord om deres
fælles fortid.
Helt i Bent Møllers
ånd opfordredes
man til at
hensætte et beløb
til Hestebedgård:
Giro 73 87 21 08
55.

Med Dr. Cook på eventyr. Rejsebrev nummer 1.
Halmhuset på Orø
EFTER EN LANG OG FAREFULD sejlads tværs over de
syv have er jeg nu omsider gået i land på den fjerne
og eksotiske ø, Orø, hvor jeg skal foretage undersøgelser
for Videnskabernes Akademi i London, og sende
reportager hjem til good old England, som har store
forventninger til mine opdagelser her. Det har nemlig
tidligere vist sig, at den særegne adfærd, der ofte udvikles
i isolerede samfund, kan lære den civiliserede
verden noget om, hvordan det kunne have været,
hvis ikke det var blevet som det er.
Mine studier af den grønbrogede tudse vil jeg foreløbig
lade ligge, for som tegningen i sidste nummer af
denne publikation viser, så førte denne udspekulerede
tudse på sin side også nøje regnskab med hvor
mange mennesker den havde set. Og da jeg, som tegningen
viser, først er kommet ind som nummer 27,
har jeg opgivet mine planer om at gøre denne min
genopdagelse af den til en verdenshistorisk sensation.
Den er i år langt mere udbredt end forventet, hvilket
skyldes at regntiden har været usædvanlig lang.
De mange eventyr jeg oplevede under min rejse vil
jeg foreløbig lade ligge, og komme tilbage til dem i de
følgende rejsebreve. Herunder også hvordan det gik
14
til, at jeg mistede min bagage med videnskabeligt
udstyr, og at jeg blev taget til fange af somaliske pirater.
Det forsinkede mig adskillige måneder, men nu er jeg
nået uskadt frem til denne forunderlige ø og det vil
jeg betragte som et guddommeligt tegn på, at jeg er
født under en heldig stjerne, selv om jeg naturligvis
ikke er overtroisk som de indfødte, der tror på alskens
hekseri og magiske urtehaver.
Med min personlige bagage og det stærkt begrænsede
videnskabelige udstyr, der nu kun bestod af en
lup, et kompas, et målebånd og en kikkert, blev jeg
ført over til øen af en såkaldt trækfærge. Hvad der
trak den var mig ikke begribeligt.
Men vi ved jo at der bag den smukkeste idyl ofte
gemmer sig en frygtelig hemmelighed. Og hvad skete
der mens jeg stod ved rælingen og nød udsigten over
fjorden og den pudsige snurren fra de velsmurte hjul,
der holder kablerne på plads?.
Pludselig blev der åbnet en lem på dækket, og op steg
nu en mandsperson med sved på sin skaldede isse og
overarme, som straks fik mig til at tænke på en romersk
galejslave! Oh, hvilket barbari hos disse tilba-

gestående folk! Så sidder de altså dernede i skibets
dyb og trækker, på samme måde som de romerske
galejslaver.
Og jeg forstod staks hvorfor man kaldte den trækfærgen.
Da jeg forsøgte at nærme mig dette hul ned i dybet
skubbede de mig væk og sagde, at de var bange for at
jeg skulle falde derned. Den påstand er grebet ud af
luften, da den vidtberejste eventyrer og opdagelsesrejsende
Dr. Cook aldrig nogensinde er kommet galt
af sted.
Men Dr. Cook lader sig ikke skræmme, og jeg vil ved
førstkommende lejlighed videregive denne oplysning
til øens online-journalist Jesper von Staffeldt, der altid
er sulten efter sensationelle afsløringer. Jo, jeg har
skam forberedt mig, og gjort visse forundersøgelser
til denne vigtige og spændende ekspedition.
Da jeg senere stod på havnen, og ventede på bussen,
fik jeg endnu én af den slags aha-oplevelser, der gør
at man fortsætter i videnskabens tjeneste trods alle
strabadserne. Som jeg nemlig stod der, kom én af de
indfødte forbi, og jeg spurgte ham, om bussen snart
kom.
Han svarede: - Den kommer snart! Hvorefter han gik
videre op mod bjerget med øens centrum og en lille
bebyggelse, der da også hedder Bybjerg.
Imidlertid havde en anden af de lokale overhørt dette,
og han kom nu hen til mig med følgende bemærkning:
Han sagde det for at gøre dig glad!
- Hvad? spurgte jeg. Kommer der ikke nogen bus?
Han rystede på hovedet, og fortsatte: Ikke i dag, og
ikke i morgen, og ikke på nogen som helst dag efter i
morgen.
Jeg var rystet i mit inderste. Og forstod straks, at jeg
havde været lige på grænsen til at begå den samme
fejltagelse som den store antropolog Margaret Mead,
der af de indfødte på den fjerne og eksotiske ø Samoa
blev bildt ind, at de praktiserede fri kærlighed. Og
det skete fordi de kunne se på hende, at hun blev ekstatisk
glad for denne delikate information, der blev
en verdenshistorisk sensation! Som bekendt var den
desværre ikke videnskabelig korrekt.
Og jeg havde – oh, milde skaber – jeg var godt på vej
til at fremsætte en lignende påstand, nemlig at der er
fri transport på den fjerne og eksotiske ø, Orø.
Intet kunne være mere forkert!
Heldigvis blev jeg reddet af denne venligtsindede
fremmede, der ringede efter en taxa, som kørte mig i
eskorte til Hotel Orø Kro, som er det eneste luksushotel
på øen.
Det forlyder at kroens restaurant har fået hele 5 kokkehuer:
1 fra Berlingske, 1 fra Jyllands-Posten, 1 fra
Information, 1 fra Politiken og 1 fra Orø Nyt.
Det er nemlig kun i sådanne luksuriøse omgivelser
med bar og air-condition, at man i den fattige og uciviliserede
verden mener, at vi fra den hvide race i det
rige Vesten skal bo, så vi kan opretholde vores status
tilbage fra kolonitiden.
Og uanset hvad jeg begærede på denne kro blev jeg
på høflig vis betjent som den excentriske person jeg
15
anses for at være udenfor de videnskabelige cirkler.
De havde sikkert hørt om mig i forvejen, og allerede
her lærte jeg, at rygterne går afsindig hurtigt her.
Men ud i felten måtte jeg, skønt jeg blev forkælet med
både de lokale retter og det fristende syn af de lokale
skønheder. Men på det tidspunkt fandt jeg, at det var
på høje tid at jeg kom i gang med arbejdet ude i felten.
Jeg har også fundet en bærer, som samtidig er
blevet min rejsefører og tolk. Det gik til på følgende
måde:
På min vej gennem junglen ad én af trampestierne,
hvor jeg netop havde passeret kamelen Hassan i dyrereservatet,
mødte jeg én af de indfødte, der stod i
strandkanten og pudsede på en helleflynder i rusten
jern, der var skruet fast på en sten. Det er sikkert en
såkaldt fetisch, et udbredt fænomen blandt indfødte
folkeslag, og i hvert fald er det noget med magi og
overtro. For han fortalte mig med stolthed, at den
kaldes for ”Den Magiske Helleflynder”.
Jeg vil kalde ham Flynder, fordi jeg mødte ham mens
han bad til dette mytologiske væsen. Han har fundet
er træskur til mig ude midt i junglen, som han kalder
”B&B”, hvor jeg har opslået min feltseng og lagt mit
stærkt begrænsede videnskabelige udstyr klar.
Men nu ser jeg at min tro væbner og tolk er på vej
herhen ad trampestien, for vi skal på feltstudier og
besøge Halmhuset på Orø. Da jeg trods sprogvanskeligheder
har opdaget, at de indfødte kalder ham
Svend, vil jeg fra nu af kalde ham Svend Flynder.
Halmhuset på Orø
Min rejsefører, der har betydeligt kendskab til øens
forhold og dens indbyggere, havde efter flere forgæves
forsøg omsider fået en aftale i stand med Sissel og
Uffe, husets beboere, der er meget travle mennesker.
På vejen dertil ad trampestierne gennem junglen forklarede
Svend Flynder, at det var et hus bygget af
halm, eller mere korrekt, isoleret med halm, men at
de nu på det seneste også var begyndt at isolere med
åletang.
Her korrigerede jeg ham straks, da det faktisk hedder
ålegræs. Jeg fortalte at det forstod jeg godt, for jeg
havde set meget ålegræs flyde rundt ved stranden
omkring øen, men det var nu ikke det man havde
brugt, fortalte han - men noget fra en anden ø, og det
var vist noget med globaliseringen.
Fordelen ved ålegræs var, ifølge min rejsefører, at det
ikke kunne brænde. Han påstod ligefrem at det lokale
brandvæsen havde jublet da de hørte det, men den
skal han nu længere ud på landet med, da jeg endnu
aldrig har hørt noget brandvæsen juble over, at der
ikke er nogen ildebrand de kan få lov til at slukke!
Spændt var jeg. Og ved synet af Halmhuset, der på
flere måder skiller sig ud fra de øvrige huse på vejen,
og i folkemunde kaldes ”Flintstone-huset”, udråbte
jeg spontant et: Yappa-dappa- duuu så højt, at det
skræmte både Uffe, børnene og hønsene langt væk.
Men ikke Sissel. Så hun viste mig rundt og fortalte
om de mange spændende detaljer.
Fortsætter næste side...

Alt er nemlig nøje gennemtænkt såvel som smukt
udført, og det kan man jo ikke altid sige om et selvbyggerhus.
En lille rude i badeværelset beviser, at
det virkelig er et halmhus.
Der er masser af godt gammeldags håndværk, da
stolper og spær er savet og skåret og indfattet uden
søm og skruer. Og her og der er der også udsmykning
og kunst.
Billedlig talt er det bygget som et skib med to master,
og der er 30 centimeter mellem spærene. Det er
her og i mønningen under stråtaget der skal isoleres
med det omtalte ålegræs.
Faktisk havde de – fortæller Sissel – søgt at tørre det
selv ude på plænen. Men græsset groede igennem,
så de opgav og fik det leveret gennem ”Egen Vinding
og datter”, der er specialister på området, og
også har leveret hør til isolering m.v.
Under Sissels rundvisning passerede vi i sofaen den
ældre datter Thilde, der var noget udsplattet, da
hun havde været med i Orø-løbet, der havde fundet
sted om formiddagen. Her ser vi igen et eksempel
på den udbredte overtro på denne ø, for her løb alle
disse mennesker rundt. Og hvad løb de efter? Det
må Guderne vide. Og sikkert noget religiøst.
Imidlertid havde Sissel lavet kaffe, som er en gammel
traditionel skik over hele øen, så vi satte os ved
et bord i haven. Nu kom også Uffe til. Han var heldigvis
ikke bange for mig mere, og vi råhyggede os
med hjemmebag og hjemmelavet syltetøj. Det var
guf for Dr. Cook.
16
Jeg fik undervejs mange detaljer at vide om solvarmeanlæg,
ventilation, trappen op til første sal osv. – men
jeg husker ikke dem alle, da jeg var blevet så begejstret
for tanken om at bo i dette hus, hvor alting har
en betydning og en historie, at jeg ikke kunne undertrykke
en voldsom længsel efter at flytte min feltseng
ind i dette fantastiske hus.
Hvad enten det nu skyldtes at Sissel ikke forstod mig
– eller at hun lod som om hun ikke forstod mig – så
fandt jeg ud af, at dette ikke var en option, som vi siger
i England, og slog mig til tåls med mit skur i junglen,
da jeg kun ville være i vejen hos en travl børnefamilie.
Masseovnen midt i huset giver varme i den kolde
vinter her på øen, som jeg først nu hører om, og også
her er det hele så smukt gennemtænkt og udført, at
må være en nydelse at sidde på trappen og lade sig
varme en kold vinteraften, mens Uffe læser eventyr
om tækkemænd og tækkekvinder ude i den barske
virkelighed.
Da jeg ikke kunne trække den længere fik jeg omsider
sagt farvel og tak, og sammen med min rejsefører og
tolk, som der næsten ikke havde været brug for, da vi
på forunderlig vis forstod hinanden, begav jeg mig
omsider hjem til mit skur ude midt i junglen.
Her faldt jeg om på feltsengen og drømte om hjemmebag
og hjemmelavede tomater.
Yours sincerely, Samuel B. (B-et står for Benjamin) Cook.

Gaffelkager, Brune Øjne
og Halmhusets Chili
Det er to rigtig gode og gamle Orø-opskrifter og en
af de mere moderne , vi serverer for læserne denne
gang. Gaffelkager og Brune Øjne er bagværk af den
slags, man ikke kan få i moderne bake-off. Til gengæld
er det frit frem hjemme ved komfuret. Chili
con Carne kender vi godt, men den variant de laver
i Halmhuset, skulle være særlig god.
Først til nogle gamle Orø-opskrifter. De stammer fra
Karen, Harald Petersen kone, brugt ved Holbæk
Museums store theselskab 2009.
Gaffelkager, omkring 30 stk.
Nemme småkager, som smager herligt. Findel 150
gr. Smør i 200 gr. Mel og bland 100 gr. Sukker i. Tilsæt
1/2 dl. Rosiner og 20 gr. Hakket appelsinskal.
Saml dejen med 1 æg. Form dejen til valnøddestore
kugler. Læg dem på en plade med bagepapir og tryk
dem flade med en gaffel. Bag kagerne øverst i ovnen
ved 175 grader i 5 til 6 minutter.
Brune Øjne
200 gr. Smør æltes med 100 gr. Sukker og 300 gr.
Hvedemel til en lind dej.
I en tredjedel af dejen æltes 3 tsk. Vanilliesukker og
2-4 tsk. kakao. Den mørke dej formes til en pølse i
passende længde og tykkelse. Den hvide dej rulles
ud i tilsvarende længde og lægges forsigtigt om den
mørke, og småkagerne skæres ud i passende tykkelse.
Bages i svag til middelgod varme.
www.orøbeboerforening.dk
Kristian Krøger, Formand
Bygaden 54A
Tlf: 6076 3896,
Mail: 58kristian@gmail.com
Repr. i Lokalforum, Sidder i Færgeudvalg,
Skolesagen, Repr. i Sammenslutningen af Danske Småøer.
Annette Boldt, Kasserer
Bygaden 3B
Tlf: 2213 1200,
Mail: annetteboldt@me.com
Via Adventure-klanen koord. for Projekt Trampesti.
Steen Uja Pedersen, Sekretær
Bygaden 3B
Mail: ujaped@hotmail.com
Campingpladsgruppen, via Adventure-klanen koord. for Projekt Trampesti.
Mail: ujaped@hotmail.com
17
Orø’s bedste opskrifter
Chili con carne til at holde varmen i Halmhuset
Her er nok til 4 personer, men vi laver dog altid
dobbelt portion, resterne smager fantastisk.
400 g. hakket oksekød
2 løg, hakket
1 finthakket frisk rød chili eller Sambal Olek.
2 fed finthakkede hvidløg
1/2 rød peberfrugt i tern
1/2 grøn peberfrugt i tern
1 ds. flåede tomater
2 dl. udblødte, kogte hvide bønner
1/2 dl. balsamico-eddike
1 dl. øl
1 tsk. spidskommen
2 laurbærblade
1 spsk. oregano
salt og peber
Svits kød og løg og tilsæt chili, hvidløg, peberfrugter,
tomater, eddike, øl og krydderier. Lad det koge
ind i ca. 1 time. Smag til med chili, salt og peber.
Tilsæt bønnerne og lad retten varme godt igennem.
Serveres med hjemmebagt brød fra masseovnen,
cremefraice og hakket persille.
Hvis du har en god opskrift, du gerne vil dele
med læserne, kan du sende den til redaktionen@oroenyt.dk.
Velbekomme!
Berit Tannebæk
Bygaden 9
Tlf: 5947 0314 / 2258 3717
Mail: berit_tannebaek@live.dk
Repr. i OrøHallen.
Annie Lunde Hansen
Bakkevej 25
Tlf: 5947 0400
Mail: annielunde@mail.dk
Koordinator for Bosætningsgruppen
Suppl. i Sammenslutningen af Danske Småøer
Arne Katholm
Harestien 15
Tlf: 5947 0568 / 2481 0568
Mail: arne@katholm.net
Kunst og Kultur, Campingpladsen, med i red. af Orø Nyt.
Orø Beboerforening ...sammen skaber vi værdier...

Åbningstider: Mandag, onsdag og fredag 10-17
Lørdag efter aftale!
Telefon: 59 47 00 53
Åbningstider:
Man-torsdag 7.30-18
Fredag 7.30-19
Lør-søndag 7.30-16
Bake-off med friskbagt brød hele dagen
Altid billig benzin
18

19
Vi vil gerne
i kontakt med dig…
Denne gode annonceplads er
nemlig ledig. Kontakt os, så
kommer du i Orø Nyt.
Og når direkte ud til hele
øens befolkning.
annoncer@oroenyt.dk

Vi vil gerne
i kontakt
med dig…
Denne gode annonceplads
er nemlig
ledig. Kontakt redaktionen,
så kommer
du i Orø Nyt.
Og når direkte ud til
hele øens befolkning.
21
FESTLOKALER UDLEJES
OP TIL 50
PERSONER
3000,- PR. DAG
TLF. 20303786

Jeg synes det går godt
for Orø Forsamlingshus...
Kære Orø Nyt! Jeg kunne godt tænke mig at
fortælle lidt om Øens Forsamlingshus, som må
siges at have udviklet sig!
Det har næsten altid været kendt, at på Orø er
der kun et spisested, men den tid er forbi.
I løbet af de sidste 2 år er der blomstret et nyt og
populært spisested op på Øen, “Spisestedet Orø
Forsamlingshus”, Og det er et besøg værd!
Her satses der på god dansk mad i hyggelige,
næsten hjemlige omgivelser, og til priser man
kan betale uden at føle sig snydt.
Det er børnevenligt med et lille “børnehjørne”
handicapvenligt med plads omkring sig og gode
toiletforhold.
Der er lokal kunst på væggene og nye kommer
til. Og så er det en ikke ryger restaurant, her nyder
man maden uden røg!
Til gengæld er der en hyggelig lille “Pub” tilknyttet
med navnet “Stoppestedet”, her må ryges,
der er spillemaskiner, bar og musikboks.
Spisestedet Orø forsamlingshus er også stedet
der prøver noget nyt af hele tiden. F.eks. Er det,
det eneste spisested i Danmark hvor du kan vinde
din middag hver lørdag aften med “Bingo
Middag” Du bestiller, spiser og hygger dig! Er
du heldig, så betaler stedet din regning uanset
hvad du har spist og drukket. Supert! Det skal
prøves.
Spisestedet Orø Forsamlingshus prøver også nye
musiktalenter af. En gang om måneden, kan en
ny “musik gruppe” eller person, prøve deres
musik af i den store sal, til glæde for de mange
gæster. ( Tomater m.m. må ikke medtages i salen
). Det er bare at ringe, og booke en dag!
Spisestedet Orø Forsamlingshus er også blevet
meget populært hos diverse busselskaber som
23
samarbejder med landets mange foreninger.
Ikke mindst hos pensionistforeninger og Røde
Kors da stedets priser jo også er rimelige ( 10 retters
buffet for kun 75,- kr. ), den dejlige beliggenhed,
og så det at Spisestedet Orø forsamlingshus
har deres eget Røgeri på Øen. Der ryges der efter
de gamle metoder.
Så udover en oplevelse på øen kan de besøgende
få diverse lækkerier med hjem.
Jeg bliver lige nødt til at nævne Birtes lækre
hjemmelavetkager. Jeg kan kun sige prøv dem
mums !
I år, er det første år der satses på Julefrokoster,
hver lørdag til kun 75,- kr. kan man få smagen af
jul med flæskesteg, sylte og Ris a la mande. Som
de siger, “hvorfor betale for mere end man kan
spise”
Og så ved jeg at der er mulighed for, at større
grupper, firmaer, foreninger, m.fl. kan bestille
julefrokostbuffet på hverdage.
Spisestedet Orø Forsamlingshus magtede også
opgave at bespise 275 mennesker i Orø Hallen da
Dansk Auto Camper Forening havde generalforsamling.
Til stor tilfredshed for foreningen, som
vender tilbage.
Og så kan stedet også klare det ud af huset, uanset
hvad.
Ja, et “nyt” og hyggeligt sted, der er kommet ud
af skyggen for at vise at der er andre muligheder
for god mad på Øen.
Et sted der helt sikkert er et besøg værd, uanset
hvem man er.
Der mangler kun lige overnatningsmuligheden…
men det siges at den mulighed tilbyder de også i
nær fremtid… Spændende!
Hvis du vil vide mere om Spisestedet Orø Forsamlingshus
og de mange ideer de finder på, så
gå ind på deres hjemmeside,
www.orøforsamlingshus.dk
Den bliver opdateret løbende.
Susanne,
Orø Forsamlingshus
Læserne skriver

Orø skoles leder:
Er du imod os, Erik Fuchs?
Jeg har været ansat på Orø skole og Børnehus siden
1/8 1990 og har altid bestræbt mig på at omtale min
arbejdsplads i positive vendinger.
I takt med at truslen om lukning er blevet større har
jeg i alle sammenhænge udbredt kendskabet til Orø
og især Orø skole og Børnehus.
Jeg har brugt megen energi og mange ressourcer på
at overbevise politikere og embedsmænd om nødvendigheden
af, at bevare Orø skole og Børnehus
som en selvstændig Enhedsinstitution.
Det nye strukturforslag placerer Orø skole (hvor er
Børnehuset ?) som en afdeling af Absalonskolen.
Ved det netop afholdte Dialogmøde 29/9 havde jeg
muligheden for at stille politikerne nogle spørgsmål,
som de kunne besvare ansigt til ansigt med de
fremmødte Orø-boere, men Erik Fuchs, formanden
for Lokalforum mente sig i position til at afbryde
mig og vurdere at mit indlæg var af mindre væsentlighed.
At jeg følte mig personligt trådt over tæerne kan jeg
nok leve med, men jeg synes ikke at Orø skole og
Børnehus kamp for selvstændighed har fortjent, at
formanden for Lokalforum modarbejder os.
På Dialogmødet optrådte Erik Fuchs efter min mening
så uforskammet overfor mig og den øvrige
forsamling, at jeg er kommet i tvivl, om han plejer
personlige kæpheste, eller virkelig kæmper for øens
bedste.
Jeg kan ikke mindes, at have oplevet en person før,
med så himmelråbende manglende situationsfornemmelse,
som Erik Fuchs udviste på Dialogmødet.
Ovenstående giver mig anledning til at overveje
min deltagelse på fremtidige møder med Erik Fuchs
som mødeleder. Jeg vil helt sikkert kunne bruge
mine ressourcer bedre i andre sammenhænge/forsamlinger.
Bjarne Kyhnauv
Skoleleder
Orø Skole og Børnehus
Læserbreve med kant...
Vi bringer gerne læserbreve, der har noget på hjerte.
Men vi bringer ikke fornærmelse eller luftige påstande.
Du laver teksten, vi laver overskriften. Er det på den
forkerte side af injurielovgivningen, får du det høfligt
men bestemt retur igen. Mail: redaktionen@oroenyt.dk
24
Læserne skriver
Lokalforums formand:
Du blev smæk fornærmet
I 2006 flyttede jeg til Orø og i disse 5 år, har jeg deltaget
aktiv i det frivillige arbejde her på øen. Alle
steder, både her og uden for øen, hvor jeg har deltaget,
har jeg bestræbt mig på, at få det bedst mulige
resultat til gavn for Orø.
Det er derfor meget sårende, når en ellers klog og
dygtig skoleleder, fremkommer med beskyldninger
om, at jeg nok har en anden dagsorden og vil pleje
en personlig kæphest og ikke vil øen det bedste.
Angående hændelsesforløbet på dialogmødet den
29. september, vil jeg fremføre, at der var over 100
deltager og vi havde en lang dagsorden. Hvis vi
skulle nå den og alle der ønskede det, fik lov at tale,
var det nødvendig, at stramme op på talelysten.
Som mødeleder indskærpede jeg dette ved mødets
start.
Da Bjarne Kyhnauv, under punktet ” Orø Skole”
havde talt, meget, meget længe og meget, meget
fagligt, spurgte jeg høflig, som mødeleder, om han
ikke kunne korte det lidt ned og henviste til, at der
var mange andre, der ønskede ordet og vi havde en
lang dagsorden.
Svaret fra Bjarne Kyhnauv var ”NEJ” og han talte
færdig. Han fik igen ordet efter andre også havde
talt.
Jeg kan ikke mindes, at have oplevet en mødedeltager
før, der blev så smæk fornærmet, blot fordi han
blev afbrudt i sin talelyst. Det er nu engang en mødeleders
opgave, at søge at fordele taletiden, så alle
kan komme til ordet.
Der var afsat fem kvarter til 9 punkter, det betyder 8
minutter til hvert punkt. Orø skole punktet tog 25
minutter. Inden jeg afsluttede punktet, spurgte jeg
om der var andre, der ville sige noget om Orø Skole.
Jeg beklager selvfølgelig, hvis Bjarne Kyhnauv eller
andre følger, at de ikke kunne komme til ordet under
debatten. Jeg vil samtidig gøre opmærksom på,
at vi ikke nåede de sidste punkter på dagsordenen,
men ud fra debatten under punktet ”Evaluering af
dialogmøder”, var der en del af de fremmødte der
mente, at dagsordenen var for lang. Dette vil Lokalforum
tage op inden næste dialogmøde.
Erik Fuchs
Mødeleder
Formand
Orø Lokalforum

Da Næsset sank i havet
Mon ikke de lokale har gnedet sig i øjnene en
ekstra gang efter et nærmere kig på Holbæk
Kommunes kort over Orø? Næsset har fået
ny form, ikke sandt?
Forklaringen er enkel: Kommunen havde ikke
købt kortmateriale nok til at spidsen kunne
komme med, og hvad pokker, det er jo
også bare et stenet næs. I disse sparetider.
Jens Johan Dahlkild havde kameraet med og
opsnappede forklaringen på det forsvundne
næs.
25
Gratis loppeannoncer
Trailer søges,
jord og sand haves
Jeg søger en godt brugt trailer til
min bil. Stand næsten underordnet,
bare den kan trille.
På grunden har jeg nogle store
bunker nylig opgravet jord og
helt rent sand. Må afhentes gratis!
Torben
Østre Færgevej 32
Telefon 59469222
Rustri foring til skorsten
Jeg har 6-7 meter rustfri foring
til en skorsten liggende. Har kun
været brugt et år—vi håbede
den kunne stoppe lugten af løbesod,
men vi endte med at rive
skorstenen ned i stedet.
Foringen er 100 mm og er uden
fejl eller skader, leveret og monteret
i sin tid af skorstensfejeren.
Kan afhentes gratis!
Simon Bordal Hansen
Bygaden 72
Telefon 2298 1674
Honning fra Orø
Vores sensommerhonning fra
Næsby og omegn er høstet og
kan nu købes på Ø-kontoret.
Mogens Larsen
Næsby
Gratis annoncer
Du kan komme af med dine ting
gennem vores gratis loppeannoncer.
Send din annoncetekst på mail
til redaktionen@oroenyt.dk.
Husk at skrive navn, adresse og
telefon. Billeder i sort-hvid er
også gratis, farve desværre for
dyrt.

e-mail. bh-byg@ofir.dk
Brandteknisk
Rådgivning
Har du tænkt på din sikkerhed, hvis du
kommer til skade eller hvis der opstår
brand?
Her kan du få råd og vejledning (gratis).
Kontakt mig på tlf. 40 92 71 16 eller
btk@brandteknisk-raadgivning.dk
10% rabat på førstehjælpstaske og
brandslukningsmateriel for beboere på
Orø (også for sommerhusbeboere). Gælder
både erhverv og private.
Med venlig hilsen
Jørgen Larsen
Brandteknisk Rådgivning
Vinkelvej 17 Orø
4300 Holbæk
www.brandteknisk-raadgivning.dk
26
Orø Skytteforening
Nyt fra foreningerne
Vintersæson i Orø Hallen
Vi skyder fra d. 6-10-11 til d.1-4-12.
Riffel: onsdage 19.00 - 21.00
torsdage 19.00 - 20.00
Pistol: torsdage 20.00 - 21.00
Foreningen stiller våben til rådighed.
Kontakt: Tyge Larsen, 59470230
Orø Bådelaug
Bådene skal på land
Lørdag den 22. oktober skal bådene på land.
Husk at skrive din båd på optagningslisten, som
ligger i klubhuset. Er du i tvivl, kontakt Bjarne
Søeborg. Dagen afsluttes med Gullasch-suppe i
klubhuset. Tilmelding!
Klubaften
Der holdes klubaften den 18. november og den
16. december.
Følg med på www.orøbådelaug.dk
Orø Børne– og Ungdomsklub
Teakwondo
Svedige træningsaftener i Orø Hallen, hver onsdag
19 til 20.30. Instruktør: Michael Knudsen.
Klubaften, kurser og game
Klubben er åben hver tirsdag 18 til 21.30 på skolen.
Vi skal i gang med ”Tabulator vs. Rollator” kurserne
igen. En fast gruppe unge er instruktører,
og der er plads til flere. Kontakt Jannick eller
Hanne.
Gameaftener: Find en dato der passer, så planlægger
vi. Husk det er 12 timer, start kl. 18, aftensmad,
natmad, morgenmad. Kontakt Jannick
eller Hanne.

Orø Badmintonclub
Badminton for sæsonen 2011/2012
Mandage kl.19-21 Voksne
Tirsdage kl.10-11 Ældrebadminton
Torsdage kl.17-18 Børn (begyndere)
Torsdage kl.18-19 Ungdom
Torsdage kl.18-20 Voksne
Kontingent børn incl. bolde 250 kr.
Kontingent voksne 300 kr.
På bestyrelsens vegne, Hanne Floor 26757502
Leif Jensen 59470644, Jørgen Basse 20951045
Orø Pensionistforening
Bankospil 5. november
Bankospil i Forsamlingshuset klokken 14.30.
Julemiddag 6. december
Foreningens julemiddag holdes på Orø Kro.
27
Orøkontoret
Mandag - fredag kl. 12.00 - 15.00
Lørdag kl. 10.00 - 13.00
Tlf. Orøkontoret: 59 47 08 70
Tlf. Borgerservice: 72 36 36 19
Postbutikken
Mandag - fredag kl. 12.00 - 15.00
Lørdag kl. 10.00 - 13.00
Telefon butik 59470870
Orø postomdeling træffes hver morgen
mandag til lørdag kl. 8.30 - 9.00
Telefon omdeling 33611690
Brugsen
Mandag-torsdag 07.30 - 18.00
Fredag 07.30 - 19.00
Lørdag-søndag 07.30 - 16.00
Telefon 59470053
Biblioteket
Tirsdag 11.00 -12.00
Torsdag 11.00 -12.00 og 16.00 -18.30
Læge
Læge Carsten Roug
Telefonkonsultation 8.00 - 9.00
Telefon 59470225
Konsultation Efter aftale
Åben konsultation 9.00 - 10.00
Tidsbestilling 8.00 - 9.00
Forsamlingshuset
Alle dage 12.00 - 22.00, søndag dog 21.00
Køkken åbent 12.00 - 20.00
Telefon 59470050
Hotel Orø Kro
Åbent alle dage
Telefon 59470006
Østre Færge
Afgange fra Orø
Første afg. hverdag 05.30
Sidste afg. hverdag 24.00
Første afg. lør/søn 06.00
Sidste afg. lør/søn 24.00
Telefon til færgen 40467013
Containerpladsen
1. april - 31. oktober:
Onsdag 13.00 -15.30
Lørdag 08.00 -12.00
1. november - 31. marts:
Lørdag 10.00 - 12.00
Åbningstider