Dansk miljøøststøtte - De Økonomiske Råd

48
Institut for Miljøvurdering Dansk miljøøststøtte Oktober 2003
“As economic contraction in most accession countries since 1990 has
reduced greenhouse gas emissions well below the targets agreed under
Kyoto, a further reduction in emissions through trading would
leave these countries in a difficult situation ahead of the next round of
climate negotiations, the official said.” 63
Der er med andre ord en bekymring over at kvotesalg vil hæmme landenes vækst-
muligheder i de kommende år.
De relevante multilaterale fonde med midler til miljøinvesteringer i østlandene er
på plads, således at den næste række af kandidatlande vil kunne opfylde EU's krav
og direktiver. Der er dog stadig andre faktorer, som må tages i betragtning. Der er
fra østlandene ytret utilfredshed med krav og procedurer for støtte gennem de fæl-
leseuropæiske støtteordninger. En ny evaluering af PHARE-støtten i perioden
1997/98 til 2000/01 har vist, at effekten har været ”gennemsnitlig” i PHARE-
projekter indenfor miljøsektoren (PLS RAMBØLL Management & Eureval-C3E for DG
Enlargement 2003, s. 17). Svag styring i EU og manglende institutionel erfaring i
østlande har indtil videre virket som begrænsende faktorer på succesen med denne
multilaterale EU-støtte (PLS RAMBØLL Management & Eureval-C3E for DG Enlarge-
ment 2003, s. 20). Det kan dog ikke på den baggrund alene konkluderes, at den
danske bilaterale støtte er mere omkostningseffektiv end EU-støtten.
5.1 Delkonklusion
Det er væsentligt at skelne mellem de lande, der er optaget i EU i 2004 og de øvrige
central- og østeuropæiske lande, SNG-lande og Balkanstater. Tilnærmelsesproces-
sen til EU for det ”næste hold” ansøgerlande kan bidrage til at øge landenes fokus
på miljøområdet. At et land tilnærmer sig EU's direktiver indebærer i sig selv en
miljøforbedring, men da den overvejende del af EU-reguleringen på miljøområdet i
dag er i form af rammedirektiver og minimumsdirektiver, giver det en vis friheds-
grad i implementeringen og mulighed for gradvise tilpasninger. Desuden er der en
række overgangsordninger for nye medlemslande, der i denne optagelsesrunde har
fået tidsfrist på op til 12 år (Pedersen 2002, s. 42-45).
Hjælp til finansiering af EU-approksimation kan som alternativ til dansk støtte hen-
tes i en række EU-fonde, internationale miljøfinansieringsinstitutioner og donorer
og endelig gennem projekter under Kyotoprotokollen og gennem den europæiske
trading, Brussel d. 14. marts 2003,(Rådet for den Europæiske Union 2003).