EMAS 2013

BAsereT PÅ miljøTAl FrA 2012 

miljøredegørelse 

2013

indhold 

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Beskrivelse af virksomhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

miljøpolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Oversigt over afdelingernes miljøforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

miljøledelsessystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

innovation og kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

generelt om 

miljøtal og væsentlige miljøforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Aktiviteter, miljøtal og væsentlige miljøforhold: 

• Genbrugspladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

• Genbrugscenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

• Forbrændingsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

• Miljøanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

• Kørselsafdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

• Modtagestation Vendsyssel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Nåede vi miljømålene for 2012? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

målsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

mål og handlingsplan for 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Certifikater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Glade børn på genbrugspladsen i Dronninglund. 

Vi har årligt omkring 3.500 besøgende, heraf rigtig mange skolebørn, 

der lærer om ressourcerne i affaldet 

2

Forord 

Hermed udsendes EMAS-miljøredegørelse 2013 for miljøarbejdet i de to fælleskommunale affaldsselskaber 

• Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S 

• Modtagestation Vendsyssel I/S 

Miljøredegørelsens data er baseret på miljøtal for kalenderåret 2012 og omfatter alle afdelinger i de to selskaber. 

Udover EMAS-registreringen er AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S certificerede efter de internationale standarder DS/EN ISO 

14001:2004 for miljøledelse og DS/OHSAS 18001 for arbejdsmiljøledelse. 

Miljøledelsessystemet efter ISO 14001/EMAS blev påbegyndt hos AVV I/S i 1998, og i 1999 fulgte Modtagestation Vendsyssel I/S efter med 

et tilsvarende miljøledelsessystem. I 2001 besluttede de to selskabers bestyrelser at lave et fælles miljøledelsessystem, som 

siden har været gældende for de to selskaber. I 2009 lod selskaberne det fælles miljøledelsessystem certificere efter arbejdsmiljøstandarden 

OHSAS 18001. 

Denne miljøredegørelse er den 11. i rækken af fælles EMAS-miljøredegørelser for AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S. EMAS-miljøredegørelse 

2013 er verificeret af Det Norske Veritas Danmark A/S, akkrediteringsnr. 6001, i henhold til bestemmelserne i EUs miljøforordning 

EMAS. 

Den næste EMAS-miljøredegørelse udsendes i maj 2014. 

AVV I/S, Modtagestation Vendsyssel I/S, maj 2013 

Torben Nørgaard Lisbeth Sanderhoff 

Innovationschef Miljøkoordinator 

3

Beskrivelse af virksomhederne 

AVV I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab, som omfatter 

Brønderslev og Hjørring kommuner. AVV tager sig primært af indsamling 

og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding 

og deponering. 

Modtagestation Vendsyssel I/S er ligeledes et fælleskommunalt 

affaldsselskab. Udover de to AVV-kommuner deltager Frederikshavn 

og Læsø kommuner i selskabet. Modtagestation Vendsyssels 

opgave er at indsamle og behandle farligt affald. 

AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S 

4 

AVV og Modtagestation Vendsyssel udfører affaldsopgaver for 

interessenterne samt borgere og virksomheder i området. Begge 

selskaber har en politisk valgt ledelse, der består af byrådsmedlemmer, 

valgt af medlemskommunernes byråd. Den daglige 

ledelse og administration af begge selskaber varetages af AVVs 

øverste ledelse bestående af direktør, innovationschef, administrationschef 

og direktionsassistent. Medarbejderne ved de to 

selskaber er ansat som specialarbejdere, håndværkere, kontorpersonale 

og udviklingsmedarbejdere. 

NavN og adresse P-Numre godkeNdelses- tilsyNsmyNdighed 

myNdighed 

AVV I/S - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S, Mandøvej 4, 

9800 Hjørring, cvr-nr. 23264757 

Asaa Genbrugsplads, Skelgårdsvej 55, 9340 Asaa, P-nr. 1013756801 Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune 

Bindslev Genbrugsplads, Barkholtvej 3B, 9881 Bindslev, P-nr. 1012638341 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Bjergby Genbrugsplads, Asdalvej 53, 9800 Hjørring, P-nr. 1016881070 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Brønderslev Vest Genbrugsplads, Enggårdsvej 21, 9700 Brønderslev, P-nr. 1012638279 Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune 

Brønderslev Øst Genbrugsplads, Stadevej 140, 9700 Brønderslev, P-nr. 1003376762 Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune 

Børglum Genbrugsplads, Børglumvej 427, Børglum, 9760 Vrå, P-nr. 1012638287 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Hirtshals Genbrugsplads, Grævlingevej 13, 9850 Hirtshals, P-nr. 1012638295 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Hjallerup Genbrugsplads, Håndværkervej 60, 9320 Hjallerup, P-nr. 1013756798 Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune 

Hjørring Genbrugsplads Vest, Krustrupvej 56, 9800 Hjørring, P-nr. 1012638376 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Hjørring Genbrugsplads Øst, Miljøvej 4, 9800 Hjørring, P-nr. 1012638309 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Jerslev Genbrugsplads, Sejerøgade 10, 9740 Jerslev, P-nr. 1012638414 Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune 

Lendum Genbrugsplads, Industrivej 3, Lendum, 9870 Sindal, P-nr. 1012638368 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Løkken Genbrugsplads, Egevej 49A, 9480 Løkken, P-nr 1017468401 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Poulstrup Genbrugsplads, Saksagervej 121, 9760 Vrå, P-nr. 1013756747 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Sindal Genbrugsplads, Ledetvej 10, 9870 Sindal, P-nr. 1012638317 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Tårs Genbrugsplads, Postholdervej 34, 9830 Tårs, P-nr. 1012638333 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Vennebjerg Genbrugsplads, Grønne Klitvej 25, 9800 Hjørring, P-nr. 1012638325 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Affaldscenter Dronninglund, Dregårdsvej 1B, 9330 Dronninglund, P-nr. 1015210210 Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune 

Genbrugscenter, Miljøvej 5, 9800 Hjørring, P-nr. 1015820582 Hjørring Kommune Hjørring Kommune 

Forbrændingsanlæg, Miljøvej 7, 9800 Hjørring, P-nr. 1007533353 Miljøstyrelsen Århus Miljøstyrelsen Århus 

Miljøanlæg Rønnovsdal, Rønnovsholmvej 154, Harken, 9800 Hjørring P-nr. 1003424065 Hjørring Kommune Miljøstyrelsen Århus 

Miljøanlæg Stadevej, Stadevej 140, 9700 Brønderslev, P-nr. 1003376762 Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune 

Miljøanlæg Trynbakke, Trynbakkevej 5, 9881 Bindslev, P-nr. 1009482748 Hjørring Kommune Miljøstyrelsen Århus 

Modtagestation Vendsyssel I/S, Miljøvej 10, 9800 Hjørring, 

Cvr-nr. 32186599, P-nr. 1015467408 Hjørring Kommune Hjørring Kommune

miljøpolitik 

aNsvarlig ledelse 

Direktør Steen Madsen 

Innovationschef Torben Nørgaard 

Administrationschef Niels O. Larsen 

Direktionsassistent Dina K. Bentzen 

Afdelingsleder Thomas N. Thomsen 

Afdelingsleder Peter L. Kristensen 

Afdelingsleder Michael Bering 

Afdelingsleder Niels Jørgen Kræmmergård 

Afdelingsleder Jonny E. Nielsen 

Miljøkoordinator Lisbeth Sanderhoff 

aNtal aNsatte 

104 

regNskabsår 

1. januar – 31. december 2012 

Arbejdstilsyn 

Samtlige anlæg er arbejdsmiljøcertificeret 

og er registreret med en krone 

smiley. Det betyder, at vi ikke modtager 

besøg fra Arbejdstilsynet. Vores 

arbejdsmiljøorganisation henter dog 

regelmæssigt vejledning hos Arbejdstilsynets 

Call Center. 

Krone Smiley’en viser, at 

virksomheden har et anderkendt 

arbejdsmiljøcertifikat. 

AVVs / Modtagestation Vendsyssels 

miljøpolitik 

Vores kerneopgave er at levere miljørigtige affaldsløsninger. 

Miljøhensynet er således vores afsæt i alle de opgaver, 

affaldsselskaberne beskæftiger sig med, og vi arbejder ud fra 

devisen ”tænk miljøet først”. 

Miljøpolitikken formulerer selskabernes visioner og definerer 

indsatsområderne for det fremtidige arbejde på miljøområdet. 

avv/modtagestatioN veNdsyssel vil: 

• afskaffe ”affald” som begreb og i stedet forholde sig til 

”ressourcer” 

• skabe resultater og grøn vækst 

• nedbringe mængden af affald lokalt – bortskaffe og 

energiudnytte globalt 

• udvikle innovative, miljørigtige løsninger i samarbejde med 

andre 

• styrke forbrugermagten hos de miljøinteresserede frontløbere 

• være en 100% grøn virksomhed og arbejdsplads 

• være på forkant i forhold til medarbejdernes sikkerhed og 

helbred ved at forebygge skader og arbejdsrelateret sygdom 

5

Oversigt over afdelingernes miljøforhold 

administration 

genbrugspladser 

genbrugscenter 

miljøanlæg 

Forbrændingsanlæg 

kørselsafdelingen 

modtagestationen 

vendsyssel 

beskrivelse miljøbelastning 

Administrative opgaver, rådgivning. 

Udviklingsopgaver, anlægsopgaver. 

Varetager opgaver for både AVV og 

Modtagestation Vendsyssel. 

18 pladser for borgere og virksomheder. 

35 affaldstyper. 

Modtagelse og sortering af farligt affald. 

To genbrugsbutikker. 

Presning af pap, papir og plast. 

Makulering af fortroligt papir demontering samt 

omlastning af elektronik og kølemøbler. 

Komposteringsanlæg. 

Behandling og lagring af glas, dæk, tanke 

o.lign. Mellemlagring. 

Tre anlæg til deponering af affald. 

Forbrænding af affald, slam og klinisk 

risikoaffald. Kontrol og neddeling af affald 

Produktion af el og varme. 

Enkeltkremering af kæledyr. 

Afhentningsordning for storskrald. 

Tømning af bobler til papir og glas. Transport 

fra affaldsproducenter og genbrugspladser. 

Indsamling af farligt affald og klinisk 

risikoaffald. Behandling og sortering af farligt 

affald. Rådgivning og kurser for virksomheder 

og kommuner 

6 

+ ÷ 

Affaldsminimering samt 

fremme af genbrug og 

genanvendelse. 

Genanvendelse af 

begrænsede 

ressourcer og 

andre materialer. 

For hvert ton 

genanvendt materiale 

spares der CO2. 

Nyttiggørelse af 

energien i affald, 

der ikke genanvendes. 

Genanvendelse og 

nyttiggørelse af farligt 

affald. 

Primært støj samt udledning fra 

lastbiler og maskiner. 

Emission fra forbrug af el og 

varme. 

Risiko for nedsivning af 

forurenende stoffer til jord 

og grundvand. 

Emission fra forbrændingen. 

Restprodukter fra forbrænding 

og rensning af røg. El til drift af 

anlæg og maskiner samt vand 

til køling af slaggen. 

Emission fra forbrug af diesel. 

Emission fra forbrug af energi 

(primært fjernvarme).

hvad gør vi? 

Information, kampagner, samarbejder og oprettelse af fora 

til fremme af affaldsminimering og ressourceudnyttelse. 

Planlægning af ressourceudnyttelse. 

Støtter anlæggene i optimering af drift og ressourceudnyttelse. 

Fokus på kvalitet i sorteringerne. 

Fremme anvendelsen af pladserne. Moderne og velholdte 

pladser med fokus på service for brugerne. 

Krav til transportmateriel og adfærd for både AVVs 

kørselsafdeling og eksterne vognmænd. 

Støjafskærmning etableret, hvor nødvendigt. 

Inddrager miljø- og arbejdsmiljøforhold ved valg af aftagere. 

Overvåger vores energiforbrug 

Kontrol og sortering, således at mest muligt affald genbruges 

eller nyttiggøres ved forbrænding. 

Inddrager miljø- og arbejdsmiljøforhold ved valg af aftagere. 

Bortleder regnvand, der er sevet gennem deponiet, som 

spildevand (perkolat). 

Måler og overvåger grundvand for evt. forurening. 

Overvåger og renser røgen i forhold til de krav der stilles 

til røgens renhed. Metaller sorteres fra slaggen, hvorefter 

slaggen anvendes som bundsikring ved anlægsarbejder. 

Restprodukt indeholdende koncentrat fra røgrensningen 

deponeres på godkendt deponi. 

Forbrug af energi og vand overvåges og optimeres løbende. 

Daglig planlægning af kørslen. 

Inddragelse af miljø ved køb af biler 

(EURO-norm og sikkerhedsudstyr). 

Sikre forsvarlig håndtering og transport, bl.a. gennem 

rådgivning og information om sortering, emballering og 

mærkning. Rensning af processpildevand, forud for udledning 

til rensningsanlæg, i forhold til stillede krav. 

Overvåger forbrug og udledning. 

indgået 

affaldsmængde 

ton 

2011 2012 

61.721 

59.648 

10.490 

9.109 

76.899 

72.368 

86.425 

71.800 

34.612 

59.987 

9.212 

11.980 

7 

energiforbrug 

gJ 

2011 2012 

1.112 

1.276 

3.889 

3.885 

2.090 

1.715 

33.868 

32.584 

Anlægget 

producerer: 

754.790 

628.481 

6.342 

6.318 

2.198 

2.737 

vandforbrug 

m³ 

2011 2012 

spildevands 

udledning 

m³ 

2011 2012 

arealforbrug 

og bebygget 

areal 

1 1 1 2 

422 

398 

462 

484 

104 

67 

16.693 

13.849 

227 

232 

303 

321 

422 

398 

462 

484 

15.005 

22.575 3 

3.849 

2.902 

227 

232 

2.410 

4.187 

1 Forbrug i administrationen er medtaget under genbrugscenteret / ² Arealforbrug for genbrugscenter, kørselsafdeling og administration er opgjort samlet under genbrugscenteret 

³ Inkl. perkolat / 4 Inkl. støttebrændsel 

m² 

110.000 / 3.900 

26.800 / 5.180 2 

Dertil uudnyttet 

areal i tilknytning 

til anlæggene: 

59.900 

278.700 / 1.400 

15.800 / 4.300 

2 

16.700 / 2.400

miljøledelsessystemet 

Miljøledelsessystemet er opbygget, så det overholder kravene i 

ISO14001, EU’s EMAS-forordning samt i arbejdsmiljøstandarden 

OHSAS 18001. Hos os og i denne redegørelse anvendes ordet 

”miljø” således for både det eksterne miljø og arbejdsmiljøet. 

Organisering af miljøarbejdet 

Miljøarbejdet er bygget op omkring de to selskaber: 

AVV I/S 

• genbrugspladser 

• genbrugscenter 

• forbrændingsanlæg 

Modtagestation Vendsyssel I/S 

Organisering af miljøarbejdet 


Afdelingsleder 

Thomas N. Thomsen 

• miljøanlæg 

• kørsel 

• administration 

Afdelingslederne er ansvarlige for den daglige drift af systemet i 

egen afdeling. Vi har udpeget en miljøkoordinator til at koordinere 

arbejdet på tværs i afdelingerne, der refererer til ledelsen. 

Miljøledelsessystemets dokumenter vedligeholdes udelukkende 

elektronisk. Alle medarbejdere har adgang til miljøledelsessystemet 

via vores intranet. 

kørsel 


Peter L. Kristensen 

avvs / modtagestation vendsyssels bestyrelser 

Bestyrelsesformænd 

Ole Ørnbøl/Bruno Müller 

avvs og modtagestation vendsyssels ledelse 

Direktør Steen Madsen 

Innovationschef Torben Nørgaard 

Adm. chef Niels O. Larsen 

Direktionsassistent Dina K. Bentzen 

genbrugscenter 


Peter L. Kristensen 

miljøkoordinator 

Lisbeth Sanderhoff 

8 

miljøpolitik, miljømål og 

miljøhandlingsplan 

Miljøpolitikken fastsættes af AVVs og Modtagestation Vendsyssels 

ledelse og godkendes af de respektive bestyrelser. Miljøpolitikken 

gennemgås og revideres årligt. 

Miljømålene for de enkelte afdelinger præciserer miljøpolitikken. 

For hvert miljømål oprettes der et projekt, som blandt andet indeholder 

en handlingsplan. Handlingsplanen omfatter altid en ansvarlig 

samt en tidsfrist for gennemførelse. Projekterne gennemføres 

i samspil mellem relevante medarbejdere, afdelingslederen 

for området samt ledelsen. 

Inddragelse af medarbejdere 

Medarbejdere inddrages, hvor det er relevant i forbindelse med 

projekter og ved korrigerende eller forbyggende handlinger. Endvidere 

er miljø på dagsordenen i forbindelse med afdelingsmøder 

og informationsmøder. Hver afdeling har en arbejdsmiljøgruppe. 

For at styrke medarbejderinddragelsen i væsentlige beslutninger 

og for at fremme sundhed, trivsel og samarbejde har vi oprettet et 

MED-udvalg. MED-udvalget er en sammensmeltning af samarbejdsudvalget 

og arbejdsmiljøudvalget. Koordineringen af arbejdsmiljøgruppernes 

arbejde foregår i MED-udvalget. 

Forbrændingsanlæg 


Michael Bering 

miljøanlæg 


Niels Jørgen Kræmmergård 

modtagestation 


Jonny E. Nielsen

innovation og kommunikation 

Vi vil gerne lære af vores brugere og hjælpe dem til at blive klogere 

på vores område. I 2012 havde vi således besøg af 3.500 

personer – fordelt på rundvisninger, forbrugerarrangementer, legetøjsmarked, 

interessentmøder og affaldsdage. 

Vi fortsatte også vores traditionelle information via affaldsguide, 

hjemmeside, rådgivning og annoncer, mens vi udbyggede vores 

brugerdrevne projekter og kontakt med iværksættere. 

Brugerne kommer mere på banen 

Målet med interaktionen er at øge bevidstheden om miljøet, først 

og fremmest ved at øge folks viden og blive klogere på deres behov. 

Men nogle gange beder vi også folk direkte om at finde på 

løsninger for os. Således blev 2012 et år, hvor vi søsatte to brugerdrevne 

projekter. 

Det ene var 117 Møg gode grunde, hvor deltagerne skulle finde 

på nye ting, der kunne genbruges. Der kom 30 forslag ind, hvor 

vinderforslaget pegede på muligheden for at bruge fiskenet som 

vejarmering i stedet for traditionelle løsninger. Samtidig iværksatte 

vi 10 nye sorteringer som forsøg i Hjallerup for at se, hvor 

meget borgerne er villige til at sortere, og om vi som virksomhed 

kan sortere mere og bedre. 

9 

Det andet projekt var Nulskrald, som var et samarbejde mellem 

kommunikationsbureauet, Tankegang, Aalborg Universitet samt 

vores ejerkommuner. Forsøget blev skudt i gang i slutningen af 

december, hvor jagten gik ind på 200 familier, der ville arbejde 

med at skabe så lidt restaffald som muligt hen over en periode 

på fem uger. Der blev etableret en hjemmeside, en Facebook-side 

med 1000 brugere, og kimen til AVVs største projekt med affaldsminimering 

blev plantet. I 2013 følger vi op på projektet. 

Vi lærer af ildsjælene 

2012 blev også året, hvor vi øgede samarbejdet med ildsjæle og 

eksperter inden for andre områder. Vi skabte bl.a. en kampagne i 

samarbejde med Selina Juul fra Stop spild af mad, som mundede 

ud i et landsdækkende OBS-spot, der satte fokus på folks eget 

ansvar i forhold til genbrug, madspild og henkastet affald. Vi fik 

også mere genbrugsdesign ind i virksomheden i vores samarbejde 

med indretningsarkitekten Gitte Lacarriere, og økologi blev sat på 

dagsordnen af vores nye blogger, Jakob Køster. 

I projektet 117 Møg gode grunde søgte vi 

efter nye affaldstyper til genanvendelse. 

Hjælpen er kommet fra såvel facebookbrugere 

samt lokale brugere af genbrugspladsen 

i Hjallerup.

generelt om miljøtal og væsentlige miljøforhold 

Hvad er miljøtal? 

De miljøtal, vi viser på de følgende sider, er en række nøgletal 

for vores miljøpåvirkninger. Miljøtallene viser både, hvor store 

mængder ”råvarer” vi modtager, og hvilke ”produkter” vi sender 

ud af huset. 

Vores ”råvarer” er det affald, som afleveres og indsamles fra virksomheder 

og borgere. 

Vores ”produkter” er: 

• elektricitet og fjernvarme, som vi producerer ved forbrænding 

af affald 

• sorterede materialer til genbrugsindustrien 

• affald til deponering på AVVs anlæg 

• affald til behandling på andre anlæg 

10 

Hvad er væsentlige miljøforhold? 

Når vi i det følgende beskriver miljøforholdene for hvert anlæg, er 

formålet at uddybe, hvilke påvirkninger vores aktiviteter udøver på 

det eksterne miljø og på medarbejdernes arbejdsmiljø. Miljøpåvirkningerne 

for de enkelte anlæg er illustreret i starten af hvert 

afsnit med et flowdiagram. De enkelte anlægs arbejdsmiljø samt 

direkte og indirekte miljøpåvirkninger vurderes på baggrund af kriterier, 

som vi har opstillet. 

Vurdering af miljøpåvirkningerne foretages i forbindelse med sikkerhedsrunder, 

arbejdspladsvurderinger, væsentlige ændringer i 

aktiviteter mv. på hvert anlæg. Vurdering af de nævnte forhold 

foretages løbende og samles i anlæggenes kortlægninger. Ud fra 

disse opstilles de miljømål, som vi arbejder med i løbet af året.

Genbrugspladser - Aktiviteter 

AVV står for driften af genbrugspladserne i Brønderslev og Hjørring 

kommuner. Vi har 18 genbrugspladser, seks i Brønderslev 

Kommune og 12 i Hjørring Kommune. 

Pladserne dækker tilsammen et areal på ca. 110.000 m². Vores 

udgangspunkt for placering af genbrugspladser er, at borgere 

maksimalt skal have fem til syv km til nærmeste genbrugsplads. 

På genbrugspladserne kan borgere og virksomheder 

aflevere alle typer affald, med undtagelse af 

dagrenovation. Genbrugspladserne holder åbent 

på alle hverdage og lørdage, mens enkelte pladser 

også holder åbent søn- og helligdage. 

Fra genbrugspladserne bliver affaldet sendt til 

viderebehandling, enten i form af genanvendelse, 

forbrænding, deponering eller specialbehandling. 

Alt affald bliver vejet, så vi har overblik over 

affaldsstrømmene. 

Siden 2006 har genbrugspladserne være åbnet for virksomheder, 

som mod betaling fra gang til gang kunne aflevere deres affald på 

vores genbrugspladser. Den 1. januar 2012 ændredes reglerne 

hvilket betød, at virksomheder fremover skal tilmelde sig ordningen 

Mærk Affaldet for at kunne benytte vores genbrugspladser. 

Affaldsflow 

Forbrug: 

El 

Vand 

Diesel 

Affald 

Støj 

11 

Ordningen er blevet taget rigtigt godt imod – mere end 600 virksomheder 

har tilmeldt sig og benytter Mærk Affaldet. 

Vi har i 2012 gennemført større ombygninger og moderniseringer 

på genbrugspladserne i Hjallerup og Børglum samt påbegyndt 

etableringen af AVVs genbrugsplads i Løkken. 

Spildevand 

Emissioner 

hjørring 

brønderslev 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Specialbehandling 

Deponering 

AVVs 

genbrugspladser

Genbrugspladser - miljøtal 

Indgåede mængder og besøgende 

Mængden af affald indleveret på genbrugspladserne i 2012 er faldet 

med 3% set i forhold til året før. Det er første gang, vi oplever 

et fald i den indleverede mængde. Den reducerede mængde skyldes 

sandsynligvis virksomheders ændrede betingelser for at anvende 

genbrugspladserne. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Affald på genbrugspladserne ton 56.358 56.569 61.721 59.648 

Besøgende biler 582.560 595.482 659.116 657.378 

Affald pr. besøg kg 97 95 94 91 

12

Forbrug 

Udgåede mængder 

32 % 

7% 1% 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Vand m³ 210 256 422 398 

El* kWh 107.433 144.808 134.572 163.711 

Diesel liter 5.754 11.493 12.910 14.307 

Fyringsolie liter 750 2.855 2.867 2.931 

* Der er ikke separat elmåler for Genbrugsplads Hjørring Øst. Elforbruget går på genbrugscenterets el-måler. 

Elforbruget for Miljøanlæg Stadevej indgår i regnskabet for genbrugspladserne. 

Vand- og energiforbrug overvåger vi løbende. Der er udsving i forbrugene 

som følge af byggeaktivitet og i forbindelse med at, ny 

pladser ibrugtages. 

60 % 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponering 

Farligt affald 

13 

For at reducere vores forbrug har vi udstyret pladserne i Løkken og 

Hjallerup med solcelleanlæg, som producerer over 60% af pladsens 

samlede energiforbrug. Dette tiltag vil i løbet af de næste år 

blive udbredt på flere af vores genbrugspladser. Vi ser også på 

andre muligheder for at reducere vores miljøpåvirkning, bl.a. ved 

genanvendelse af regnvand samt LED-belysning. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Genanvendeligt ton 36.644 34.759 35.285 35.958 

Brændbart ton 16.527 17.282 21.519 19.110 

Deponering ton 2.826 4.192 4.571 4.257 

Farligt affald ton 311 336 346 323 

i alt ton 56.358 56.569 61.721 59.648 

Ses der på udviklingen i affaldsmængderne fra genbrugspladserne 

gik en større mængde til forbrænding i 2011. Dette skyldtes 

primært stor opmærksomhed på at få udsorteret grene til forbrænding 

i stedet for at sende dem til kompostering (genanvendelse). 

Behandling af affald fra genbrugspladserne 

Praksis omkring sorteringen er ændret i 2012, da der kom for meget 

haveaffald med på forbrændingsanlægget. En anden årsag til 

den reducerede mængde brændbart affald er de ændrede betingelser 

for virksomhedens anvendelse af genbrugspladserne.

Genbrugspladser - Væsentlige miljøforhold 

Væsentligste miljøforhold for genbrugspladserne er støj samt udledning 

fra de lastbiler, der henter affald fra genbrugspladserne. 

Ved både planlægning og drift af pladserne søges transportarbejdet 

reduceret for at nedbringe miljøpåvirkningerne. 

Den korte afstand mellem pladserne reducerer den samlede transport 

fra brugerne til behandlingsanlægget i forhold til, hvis vi 

valgte at have færre større pladser. Samtidig anvender vi primært 

lokale affaldsbehandlere eller egne lokale anlæg for at reducere 

transporten. Således anvendes flere forskellige aftagere for bl.a. 

murbrokker, haveaffald samt jern- og metalskrot. 

Vi søger løbende at optimere containerstørrelserne, så transportarbejdet 

reduceres, samtidig med at brugervenligheden på den 

enkelte genbrugsplads tilgodeses. Transportarbejdet udføres af 

henholdsvis AVVs kørselsafdeling og eksterne vognmænd. Fordelingen 

opgjort i kr. er 40% til AVVs kørselsafdeling og 60 % til 

eksterne vognmænd. Udover reduktion i transportarbejdet forsø- 

ger vi at nedbringe påvirkningerne ved, at stille krav til vognmændene 

om bilernes udledning af skadelige partikler (EURO-norm), 

om tidspunkter for kørsel samt om adfærden på pladserne. 

eksterne henvendelser og tilsyn 

Tilsynsmyndighederne har ikke været på besøg på vores genbrugspladser 

i 2012. 

Vi har modtaget henvendelser fra borgere om forskellige forhold. 

Der har været henvendelser om flyvsk affald, lysgener samt at 

vores vognmænd kører for stærkt eller benytter andre kørselsruter 

end de aftalte. Henvendelserne har resulteret i stramninger, 

henstillinger overfor vores vognmænd samt opførsel af fanghegn. 

Driften af genbrugspladserne påvirker miljøet med 

støj samt udledning fra lastbiler og maskiner.

Genbrugscenter - Aktiviteter 

På genbrugscenteret samles hovedparten af det genanvendelige 

affald fra AVVs genbrugspladser, indsamling i bobler, storskraldsordning 

og fra virksomheder. Vi sorterer og omlaster affaldet, så 

det kan sendes til videre forarbejdning i genbrugsindustrien. 

Aktiviteterne omfatter presning af pap, papir, plast, sortering af 

flasker, glas og dåser, sortering af tøj og brugsting til salg i AVVs 

genbrugsbutikker samt omlastning af elektronikaffald og hårde 

hvidevarer. 

I sommeren nedlagde vi af økonomiske årsager sorteringen af flasker, 

glas og dåser. Denne aktivitet varetages nu på et eksternt 

anlæg. 

Hårde hvidevarer fra genbrugspladserne køres til genbrugscenteret. 

Her demonteres kølekompressorerne inden hvidevarerne omlastes 

og sendes til videre behandling. Partier af elektronikaffald 

fra virksomheder modtages på genbrugscenteret og sorteres og 

omlastes, inden det sendes videre til behandling. Ansvaret for den 

videre behandling af elektronik og hårde hvidevarer hører under 

producentansvarsordningen. 

Mange ting, der afleveres på genbrugspladserne eller afhentes 

som storskrald, er for gode til at havne i forbrændingsovnen. 

Affaldsflow 

Affald 

Forbrug: 

El 

Gas 

Vand 

Varme 

Tråd til emballering 

Støj 

Spildevand 

15 

Der kan gøres gode genbrugsfund 

i vores butikker, og der er hver dag 

rift om at komme først til hylderne. 

Dem sælger vi i stedet i AVVs genbrugsbutikker. Butikkerne har 

dagligt 600–700 besøgende. Overskuddet fra butikkernes salg går 

til finansiering af AVVs øvrige genbrugsaktiviteter – og medvirker 

på den måde til at nedbringe det renovationsgebyr, borgerne i 

AVV-området betaler. 

Genbrugscenteret råder sammen med kørselsafdeling, besøgscenter 

og administration over et totalt areal på 26.800 m² samt et 

bebygget areal på 5.180 m². Desuden råder AVV over et uudnyttet 

areal i tilknytning til anlæggene i Hjørring på 59.900 m². 

Emissioner 

Salg i butik 

Genanvendelse 

Forbrænding 


Deponering

Genbrugscenter - miljøtal 

indgåede mængder 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Pap og papir ton 5.337 4.954 5.283 5.026 

Flasker, glas og dåser ton 1.604 1.535 1.580 643 

Hårde hvidevarer ton 764 754 814 785 

Elektronik ton 963 1.032 1.012 956 

Andet ton 1.666 1.597 1.642 1.699 

i alt ton 10.334 9.871 10.490 9.109 

Genbrugscenteret modtager mange mindre affaldsfraktioner. 

Disse fraktioner er medregnet under ”Andet” og er bl.a. tøj, møbler, 

brugsting, plast, dæk og PVC. Affaldet kommer fra virksomheder, 

institutioner, genbrugspladserne og storskrald afhentet hos 

borgerne. 

Vi modtog i 2012 11% mindre affald i genbrugscenteret end i 

2011. 

Demontering af kølekompressorer før 

hvidevarerne omlastes og sendes til 

videre behandling. 

16 

Det største fald udgøres af pap og papir, hvor mængden er faldet 

med 13%. Dette fald skyldes, at der pr. 1. januar 2012 trådte nye 

regler i kraft, som betød, at vi ikke længere måtte indsamle genanvendeligt 

affald hos virksomheder. Vi har derfor opsagt alle 

vores aftaler med virksomheder, hvor vi hentede papir, pap og 

plast.

Forbrug 

* I elforbruget indgår el til administrationen. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

El* MWh 275 297 288 278 

Fjernvarme MWh 669 1.138 695 717 

Vand m3 429 443 462 484 

Tråd til ballepresser ton 14,1 10,5 9,5 8,7 

Gas til truck kg 6.920 6.568 6.348 2.940 

Diesel til truck liter 1.400 4.083 

Forbruget af el, vand og varme har stort set 

været uændret i 2012, mens varmeforbruget 

af tråd til ballepresseren er faldet, som 

følge af at vi har indsamlet mindre papir og 

pap. 

17 

Før bortskaffede vi affald. Nu udnytter 

vi ressourcer. Korrekt sortering sikrer 

en god kvalitet af materialerne, der 

sendes til genanvendelse.


enhed 2009 2010 2011 2012 

Butik* ton 420 446 486 530 

Genanvendelse ton 8.927 8.442 8.794 7.603 

Forbrænding ton 514 514 495 420 

Deponering ton 29 37 32 24 

i alt ton 9.890 9.439 9.807 8.578 

* Mængden af de materialer, vi har solgt i butikkerne, er beregnet ud fra omsætningen. 

1.000 kr. i omsætning svarer til 116 kg - baseret på målinger 

foretaget i 2000. 

De udgåede mængder er de mængder, vi har afsat til videre behandling 

i genbrugsindustrien eller kørt til et af vores andre anlæg, 

f.eks. forbrændingsanlægget. 

Genbrugscenter - Væsentlige miljøforhold 

Genbrugscenteret har ikke nogen væsentlige miljøpåvirkninger, 

men har selvfølgelig et forbrug af el og fjernvarme. 

Indirekte har genbrugscenteret en positiv påvirkning af miljøet, 

idet vi sikrer, at genanvendelige materialer bliver håndteret, så 

flest mulige materialer kan genanvendes. Genbrug og materialegenanvendelse 

medvirker til at reducere udledningen af drivhusgasser. 

Udvinding af nye råvarer er væsentligt mere CO ² -krævende end oparbejdning 

af indsamlede materialer, for eksempel sparer ét ton 

genanvendt aluminium miljøet for udledningen af ca. 12 ton CO ² . 

Valg af aftagere samt transport 

Genbrugscenteret modtager affaldet leveret ved genbrugscenteret, 

men der er transport i forbindelse med flytning af containere 

ved genbrugscenteret, kørsel til forbrændingsanlægget (der ligger 

ved siden af genbrugscenteret), samt ved transport til behandlere 

af genanvendeligt affald. En del genanvendelige materialer sælges 

afhentet hos genbrugscenteret. Genbrugscenteret køber primært 

sine transportydelser hos AVVs kørselsafdeling. 

18 

Da vi i 2012 har lidt mindre affald (indgående mængder) end i 

2011 medfører det, at der er lidt mindre affald at afsætte (udgående 

mængder). 

I genbrugsbutikkerne har vi solgt for 9% mere end i 2011, og omsætningen 

er nu på 4,6 millioner kroner. Genbrugsbutikkerne sælger 

også varer på netauktionen www.genbrugsauktion.dk. 

Når genbrugscenteret vælger aftagere, inddrages en række hensyn: 

Nytteværdien af behandling, aftagerens miljøstatus, pris og 

transportafstand. Vi vælger lokale aftagere, hvor det er muligt. 

Arbejdsmiljø 

I 2012 blev den sidste flaske sorteret i genbrugscenteret. Flaskesorteringen 

gav anledning til støj- og lugtgener for de øvrige arbejdspladser 

i genbrugscenteret. 


Der har i 2012 ikke været miljøtilsyn fra Hjørring Kommune. Der har 

heller ikke været eksterne henvendelser fra borgere, virksomheder 

eller andre interesseparter.

Forbrændingsanlæg - Aktiviteter 

Forbrændingsanlægget modtager forbrændingsegnet affald fra 

virksomheder og borgere. Virksomhederne kan selv aflevere affaldet 

til forbrænding, mens dagrenovationen fra borgere samles ind 

via de kommunale renovationsordninger. 

Vi brænder desuden klinisk risikoaffald fra sygehuse og laboratorier, 

maling/olieaffald, medicin/giftrester samt slam fra kommunale 

renseanlæg. 

I en mindre oliefyret ovn foretages endvidere enkeltkremering 

af døde kæledyr. Udledningen herfra er koblet på forbrændingsanlæggets 

røgrensning. 

Ved udnyttelse af energien fra forbrændingsanlægget producerer 

vi elektricitet og fjernvarme. Den mindste af anlæggets to ovne 

producerer kun fjernvarme. Varmen og elektriciteten sælges videre 

til forsyningsvirksomheder. Forbrændingsprocessen skaber nogle 

restprodukter, som sendes til videre behandling. 

Inden røgen sendes ud gennem skorstenen, renser vi røggassen 

ved at tilsætte aktivt kul og kalk, hvorefter røgen ledes gennem en 

række filterposer. Tungmetaller og dioxin i røgen bliver opsuget af 

kullet, som aflejrer sig på filterposerne. Restproduktet - kalk og 

aktivt kul med forurenende stoffer - bliver blæst af og opsamles i 

bunden af siloen, hvorfra det sendes til behandling. 

Affaldsflow 

Affald 

Forbrug: 

Vand 

El 

Diesel 

Luft 

Kemikalier 

Støj 

Spildevand 

19 

Forbrændingsanlægget er placeret på en 15.800 m² stor grund. 

Det bebyggede areal er på ca. 4.300 m² 

Emissioner 

I 2012 renoverede vi den ældste af vores ovnlinjer. 

Den nyrenoverede ovnlinje er forsynet med 

de mest moderne komponenter og reguleringssystemer, 

som vil sikre en miljørigtig og stabil 

varmeproduktion de næste mange år. 

Fjernvarme og el 

Restprodukter: 

Slagger 

Røgrenseprodukter 

Metaller

Forbrændingsanlæg - miljøtal 

Indgåede og brændte mængder 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Dagrenovation* ton 26.000 25.381 25.628 24.844 

Storaffald ton 13.618 11.702 13.002 10.315 

Klinisk risikoaffald ton 368 355 380 308 

Slam ton 2.615 1.925 2.079 2.197 

Andet erhvervsaffald ton 31.892 36.974 43.588 33.949 

Farligt affald ton 2.044 2.350 3.070 2.799 

indgået i alt ton 76.497 78.550 87.746 74.412 

Brændt ton 76.424 79.504 86.425 71.800** 

* Dagrenovation fra tidligere Dronninglund Kommune bliver brændt hos Reno-Nord i Aalborg. 

** Den registrerede brændte mængde på 69.263 ton vurderes til at være fejlbehæftet og er korrigeret udfra energiproduktion mm. 

I 2012 har vi gennemført en gennemgribende renovering på den 

ene af vores to ovnlinjer, desuden har vi haft en kraftig eksplosion 

i en ovn. Dette har betydet, at vi i et halvt år har kørt med væsentlig 

nedsat kapacitet. Som følge heraf er der kørt 5.600 ton affald 

på mellemlager og den samlede affaldsmængde til forbrænding er 

faldet med 15%. 

driftstimer 

20 

Andet erhvervsaffald, som indeholder affald hentet fra mellemlager, 

var højt i 2011, hvorfor der ses et væsentligt fald i denne 

mængde i 2012. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Ovnlinie 3 timer 7.842 8.016 8.307 7.637 

Ovnlinie 2 timer 5.061 5.287 7.584 4.428 

i alt timer 12.903 13.303 15.891 12.064 

Kapaciteten på ovnlinie 3 er på 7 ton/time, mens kapaciteten på 

den noget ældre ovnlinie 2 var på 3 ton/time før renoveringen. 

Efter renoveringen er kapaciteten, med den nyeste teknologi der 

er anvendt, ca 3,8 ton/time. 

Driftstimerne på ovnlinje 2 er faldet med 42%, da den ikke har 

været i drift pga. renovering fra august til december. Driftstimerne 

på ovnlinje 3 er faldet med 8%, da den var ude af drift i 3 uger i 

foråret pga. eksplosion i ovnen.

Forbrug 

enhed 2009 2010 2011 2012 

El MWh 6.610 6.409 7.099 6.464 

Diesel liter 929 1.218 1.122 1.087 

Letolie liter 44.435 54.667 55.877 49.802 

Spildolie liter 58.675 103.013 172.466 206.248 

Luft mio. Nm 3 623 614 643 588 

Vand m 3 17.707 13.664 16.693 13.849 

Kalk ton 1.392 1.173 1.782 1.031 

Aktivt kul ton 11 10 11 10 

Salt * ton 3 2 4 4 

Ammoniakopløsning * ton 0,5 0,3 0,5 0,4 

* Disse forbrug er opgjort udfra indkøbte mængder. 

Vi anvender letolie og spildolie som støttebrændsel. Støttebrændsel 

anvendes for at holde temperaturen i ovnen oppe og sikre en 

effektiv forbrænding. Brugen af støttebrændsel er afhængig af affaldets 

sammensætning og kvalitet. 


21 

Kalk og aktivt kul anvendes ved rensning af røggassen. Til produktion 

af kedelvand anvender vi salt, ammoniakopløsning samt en 

mindre mængde natronlud. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Slagge ton 15.265 15.273 17.586 15.712 

Røgrenseprodukter ton 2.554 2.403 3.031 2.131 

Metaller ton 10 26 8 0 

i alt ton 17.829 17.702 20.625 17.843 

Spildevand m3 3.864 3.090 3.849 2.902

Forbrug og udgåede mængder pr. ton brændt affald 

Energiregnskab 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Varmeproduktion * MWh 154.246 157.584 171.806 141.148 

El-produktion MWh 35.552 35.455 37.858 33.430 

energiproduktion i alt mWh 189.798 193.039 209.664 174.578 

Energiproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 2,48 2,43 2,43 2,43 

Varmesalg MWh 146.835 144.993 159.301 135.251 

Bortkølet varme MWh 1.336 3.835 7.077 6.209 

Ledningstab MWh 1.988 1.817 3.654 3.563 

Eget varmeforbrug MWh 1.165 2.106 1.905 2.092 

Den absolutte energiproduktionen for 2012 er faldet med 17% 

grundet de færre driftstimer, mens den relative energiproduktion 

er forøget. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

El kWh/ton 86 86 82 90 

Støttebrændsel * liter/ton 1,3 2,0 2,6 3,6 

Vand liter/ton 232 172 193 193 

Spildevand liter/ton 51 39 45 40 

Kalk kg/ton 18 15 21 14 

Røgrenseprodukt kg/ton 33 30 35 30 

Slagge ton/ton 0,20 0,19 0,20 0,22 

* Sum af letolie og spildolie. 

Vi arbejder løbende på at effektivisere driften af anlægget for at 

overholde miljøkrav og udnytte anlæggets kapacitet. 

Der er anvendt forholdsvis mere støttebrændsel i 2012 end tidligere 

år. Dette skyldes, at vi har mellemlagret affald med god 

brændværdi samtidig med, at vi fortsat har stor opmærksomhed 

på vores CO-overskridelser og EBK-underskridelser. 

* Der er fortaget ændring i opgørelsesmetoden af varmeproduktionen i 2011. 

22 

Vi har i 2012 fastholdt de opnåede resultater med reducerede 

over- og underskridelser fra 2011. 

Mængden af kalk og dermed også mængden af røgrenseprodukt 

pr. ton brændt affald er i 2012 reduceret, da en større del af affaldet 

er brændt på den nyeste ovnlinie. 

Elforbruget pr. ton brændt affald er steget med 10%, hvilket skyldes 

byggestrøm i forbindelse med ovnrenoveringen.

emissioner - krav i lovgivningen 

enhed 

grænseværdi 

udledt 

2009 

23 

udledt 

2010 

udledt 

2011 udledt 2012 

total 

udledning 2012 

Røggasmængde Nm3/ton - 8.159 7.716 7.444 8.493 588mio Nm3 

Støv/partikler (k) mg/Nm3 10 0,03 0,1 0,1 0,01 5 kg 

CO (k) mg/Nm3 50 28 27 8 7 4.372 kg 

HCL (k) mg/Nm3 10 0,8 0,9 0,4 0,3 167 kg 

SO2 (k) mg/Nm3 50 7 13 7 11 6.705 kg 

TOC (k) mg/Nm3 10 0,02 0,05 0,008 0,04 25 kg 

NOx (k) mg/Nm3 400 125 142 159 148 86.789 kg 

Hg (s) mg/Nm3 0,05 0,004 0,004 0,001 0,02 13 kg 

Cd + Tl* mg/Nm3 0,05 0,002 0,003 0,002 0,001 1 kg 

Sb + As + Pb + Cr + 

Cu + Mn + Ni + V** (s) 

mg/Nm3 0,5 0,03 0,1 0,01 0,004 2 kg 

Cd + As + Ni + Cr*** (s) mg/Nm3 0,08 0,003 0,03 0,01 0,005 3 kg 

Dioxin (s) ng/Nm3 0,1 0,002 0,02 0,001 0,0001 0,00000003 

* Cadminum + Thallium ** Antimon + arsen + bly + chrom + cobolt + kobber + 

mangan + nikkel + vanadium *** Cadmium + arsen + nikkel + chrom 

(k) kontinuerlige målinger, (s) stikprøve målinger (2 stk/år) 

Emissionerne er vist som døgnmiddelværdier. Vi har gennem de 

seneste år gennemført flere tiltag til effektivisering af driften, og 

det positive resultatet ses af de reducerede udledningsværdier. 

I enkelte situationer har vi overskridelser på halvtimes-middelværdierne 

for CO. Overskridelserne indberettes til miljømyndigheden. 

Antallet af disse overskridelser er ligeledes faldet markant, som 

følge af de gennemførte tiltag. 

drivhusgasser 

Ved affaldsforbrænding med energiudnyttelse reducerer man 

generelt udledningen af drivhusgasser, fordi det forudsættes, at 

affaldet erstatter fossilt brændsel. Affaldsforbrænding sparer 

miljøet for 0,26 ton CO ² pr. ton brændt affald. AVV sparede således 

miljøet for udledningen af ca. 18.000 ton CO ² i 2012. 

Vi har i vores miljøgodkendelse ingen krav om opgørelse eller 

måling af drivhusgasser, men opgør i forbindelse med CO2 - kvoteordningen 

belastningen fra affaldsforbrændingen. 

Endvidere har renoveringsperioden af den gamle ovn reduceret 

antallet af op- og nedkørsler, hvilket også har resulteret i færre 

CO-overskridelser. Den renoverede ovn vil fremover kræve væsentlig 

færre op- og nedkørsler, hvorfor vi forventer at fastholde 

det reducerede antal CO-overskridelser. 

Udledningen af SO2 er steget med 36%. Dette skyldes, at vi i efteråret 

fik fejlleveret ca. 20 ton affald fra afsvovlingsanlæg, inden 

kilden til den høje SO2-udledning blev lokaliseret. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

CO ² ton 106.000 92.000 98.000 93.000 

CO ² 

belastning 

ton 28.700 

Den samlede CO2-emission, som vi opgør på baggrund af stikprøvemålinger, 

kan opdeles i biogent- og fossilt-CO2. Den biogene CO2 

stammer fra afbrænding af organisk affald og regnes CO2-neutralt, 

mens den fossile CO2 forårsager en belastning.

Forbrændingsanlæg - Væsentlige miljøforhold 

Vi renser røgen i filtre med kalk og 

aktivt kul og ikke som tidligere 

med vand. Derfor er udledningen 

ikke synlig. 

24 

Forbrændingsanlæggets væsentligste miljøpåvirkning er emissionerne 

fra røggassen og de restprodukter, der dannes ved forbrændingsprocessen. 

De øvrige miljøpåvirkninger omfatter forbrug af el til elmotorer, 

der driver anlæggets maskiner, samt forbrug af vand til køling af 

slaggen. 

Transportarbejde 

Forbrændingsanlægget modtager affaldet leveret i siloen. Dog er 

der periodevis behov for mellemlagring af affald. Affaldet mellemlagres 

på Miljøanlæg Rønnovsdal. For ikke at skabe unødvendig 

transport fylder vi så vidt muligt mellemlageret med affald fra 

området syd for Rønnovsdal. 

Fra forbrændingsanlægget transporteres slagge til Miljøanlæg 

Rønnovsdal, hvor det sorteres og lagres, indtil det kan afsættes til 

genanvendelse. Slaggen indbygges ved forskellige anlægsarbejder. 

Restprodukt fra rensningen af røggassen bliver transporteret til 

Norge, hvor en sikker slutdeponering er mulig. Der foretages deponering 

i mine i grundfjeld. Alternativ slutdeponering kunne foretages 

i Tyskland. 

Forbrændingsanlægget køber sine transportydelser hos forskellige 

vognmænd, også hos AVVs kørselsafdeling. Vi indrager vognmandens 

miljøstatus ved valg af leverandør. 


Der har i 2012 været ikke været tilsyn fra miljømyndighederne, 

men i forbindelse med renoveringen af ovn 2 har vi været i 

løbende dialog med vores miljømyndigheder. 

Vi har flere gange under byggeperioden haft besøg af arbejdstilsynet, 

uden at det har givet anledning til bemærkninger. 

I maj 2012 havde vi en alvorlig arbejdsulykke i forbindelse med 

rensning af en ovn for slagge. Det blev vurderet, at arbejdet ikke 

var planlagt, tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt, og vi blev 

pålagt at betale en bøde.

miljøanlæg - Aktiviteter 

AVVs miljøanlæg - hhv. Rønnovsdal, Stadevej, Trynbakke og Dronninglund 

- behandler affald, som kræver bearbejdning og omlæsning 

med entreprenørmaskiner, og affald som kræver meget plads. 

Miljøanlæggene råder tilsammen over et areal på 278.700 m² 

svarende til 27,87 hektar. 

Miljøanlæggene modtager affald fra AVVs øvrige afdelinger. Affaldet 

er primært slagge, have-/grenaffald, jord til behandling og 

affaldstyper til mellemlagring. 

miljøanlæg rønnovsdal fungerer som hovedanlæg. Aktiviteterne 

på Rønnovsdal omfatter mellemlagring af brændbart affald, mellemlagring 

af genanvendelige materialer som f.eks. glas, dæk og 

gips, neddeling og eksport af imprægneret træ, modtagelse af asbest, 

sortering af blandet affald, slaggesortering, kompostering af 

have-/grenaffald samt deponering. 

Vi har endvidere søgt om tilladelse til at mellemlagre mineralsk affald, 

før endelig deponering på Trynbakke. Deponiet på Rønnovsdal 

har lermembran, og perkolat udledes til offentlig kloak. 

miljøanlæg stadevej omfatter deponi til inert affald, dvs. ikkevandopløseligt 

affald. Her findes udelukkende naturlig beskyttelse 

af grundvandet i form af et lerlag, som leder gennemsevet regnvand 

til Stubdrup Bæk. 

miljøanlæg trynbakke omfattede tidligere et specialdeponi til 

kemikalieforurenet jord samt et deponi for blandet affald. 

Vi har nedlukket og reetableret de to deponier og er ved at anlægge 

en ny etape for mineralsk affald. Deponierne på Trynbakke 

Affaldsflow 

Forbrug: 

El 

Vand 

Smøre- og hydraulikolier 

Fyringsolie 

Diesel 

Grundvands montering 

25 

har lermembran. Den nye etape anlægges desuden med plastmembran. 

Perkolatet udledes til offentlig kloak. 

affaldscenter dronninglund omfatter et miljøanlæg, hvor der 

foretages oplagring og behandling af mur- og betonbrokker samt 

have- og grenaffald. Endvidere foretager vi mellemlagring af genanvendelige 

materialer, inden de sendes til videre behandling. 

Overvågning 

Vi overvåger perkolaten fra deponierne. Målingerne fortæller os, 

om der som forventet sker en udvaskning af det deponerede. Når 

en etape er fyldt og nedlukket, anvendes perkolatmålingerne til at 

se, i hvor høj grad udvaskningen foretages og for at følge efterbehandlingstiden. 

Det er normalt, at der skal afledes spildevand / 

perkolat fra et nedlukket deponi i op til 30 år, før perkolatafledningen 

stoppes og deponiets membran brydes. 

For at overvåge eventuelle påvirkninger af grundvandet fastlægger 

miljømyndighederne et moniteringsprogram. Det består af et antal 

moniteringsboringer samt et analyseprogram. 

I redegørelsen har vi valgt, for samtlige boringer, at vise de parametre, 

der indgår i standardanalyserne og som der er fastsat grænseværdier 

for. Analyserne foretages to gange årligt. Vi har valgt kun at 

vise analyseresultaterne for et enkelt år, idet et endeligt moniteringsprogram 

endnu ikke er fastlagt. I 2012 er der udelukkende foretaget 

analyse i de terrænnære magasiner. 

Emissioner 

Affald Genanvendelse 

Perkolat 

Støj 

Der udtages regelmæssigt prøver 

for at overvåge eventuelle 

påvirkninger af grundvandet. 

Spildevand 

Forbrænding 


Deponering

miljøanlæg - miljøtal for rønnovsdal 


Forarbejdning og mellemlager 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Have- og grenaffald ton 9.317 8.138 13.450 12.883 

Genanvendeligt affald ton 8.187 9.437 8.252 10.354 

Jord til behandling* ton 9.353 9.502 4.881 3.472 

Mellemlager af støvende asbest*** ton 175 142 

Mellemlager af brændbart affald ton 3.437 6.871 4.852 5.742 

Slam til behandling** ton 280 185 289 320 

Slagge ton 15.265 15.273 17.867 15.650 

i alt ton 45.838 49.407 49.766 48.563 

deponi 

Deponeret på Rønnovsdal ton 4.219 4.685 4.634 1.722 

Vi har modtaget i 2012 modtaget mindre slagge da ovn 2 

har været under renovering. 

Renoveringen har også bevirket, at mængden af mellemlagret 

brændbart affald er øget. 

* Jord til behandling omfatter ren jord og olieforurenet jord, samt jord til §19-anlæg. 

** Slam til behandling omfatter sand fra olieudskillere og rendestensbrønde. 

*** Sendes til anlæg, der har godkendelse til at deponere støvende asbest. 

26

Slagge fra forbrændingsanlægget er en væsentlig 

indgået mængde. Jern og ikke-magnetiske metaller 

bliver sorteret fra forbrændingsanlæggets slagge 

for at blive genanvendt. Frasorteringen betyder udover 

øget materialegenanvendelse også en forbedring 

af slagge som vejmateriale. Slaggesorteringen 

foretages periodisk, og mængden kan ikke henføres 

til et givent kalenderår. 

I tabellen herunder er vist de sorterede slaggemængder 

og de procentvise frasorterede genanvendelige 

mængder jern og metaller. De frasorterede mængder 

er indregnet i de udgåede mængder på side 28. 

Forbrug 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Diesel* liter 34.297 38.635 44.684 35.332 

Vand** m3 74 102 99 62 

El kWh 23.859 32.367 44.743 34.648 

Smøre- og hydraulikolie* liter 636 40 250 450 

Fyringsolie liter 3.224 4.275 2.910 3.751 

Forbrugene, som knytter sig til miljøanlæggets 

maskinpark, er sammen med vand og øvrige energiforbrug 

angivet i skemaet herover. 

27 

Der blev i 2012 sorteret 1280 ton jern 

og metaller fra forbrændingsslagger. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Sorteret slagge ton 11.881 13.431 12.015 15.516 

Frasorterede metaller Pct 1,29 0,91 0,81 1,0 

Frasorteret jern Pct 5,50 7,03 5,23 7,25 

* Indkøbte mængder. Indkøbet er til brug på alle tre miljøanlæg. 

** Vand bruges til sanitet og rengøring, hvorfor spildevandsmængden er 

tilsvarende.


enhed 2009 2010 2011 2012 

Genanvendelse ton 25.451 25.394 38.266 36.457 

Forbrænding ton 3.667 2.952 10.986 3.613 

Deponering på andre anlæg ton 1.718 1.763 1.283 1.528 

Farligt affald ton 1 2 0 0 

i alt ton 30.837 30.111 50.535 41.598 

Perkolat m3 16.368 14.363 13.161 20.078 

Metangas kg 493.980 501.501 508.950 511.710 

Metan-emissionen og emissionerne fra perkolaten indberettes til 

Miljøstyrelsen, som sørger for offentliggørelse i EU’s PRTR-regi- 

grundvandsmonitering 2012 

28 

ster. Udledningen af metangas er udelukkende estimeret ud fra 

den deponerede mængde, uden hensyn til hvilke affaldstyper, der 

er deponeret. 

Parameter enhed grænseværdi boring k5 boring k1 boring k2 

kulbrinter mv. 

NVOC (kun september) mg/l 5,4 5,1 9 3 

organisk stof - salte mv. 

Ammonium mg/l 0,5 + baggrund 0,77 2,3 0,56 

Chlorid mg/l 150 165 155 46 

PH - 6,5 - 7,9 7,2 7,1 4,6 

Sulfat mg/l 250 90 24 22 

Der er på boring K5 overskridelser af alarmtærskelværdierne for 

chlorid. Dette kan skyldes boringens beliggenhed på kanten af deponiet 

nær en grøft. Det er derfor muligt, at de forhøjede værdier 

er relateret til drænaktiviteter, der har kontakt med grøften. Boring 

K1 har overskridelser af alarmtærskelværdierne for NVOC og ammonium. 

Sammenlignet med resultaterne årene forinden indikerer 

dette, at strømningsforholdene i magasinet medfører betydelig 

perkloatpåvirkning i perioder, mens der til andre tider kun ses svag 

perkloatpåvirkning. Den lave pH værdi for K2 anses for at være en 

fejl fra laboratoriets side, i marts er der målt pH 1,1 og i oktober 

blev der målt pH på 8.

miljøanlæg - miljøtal for stadevej 


Forarbejdning & mellemlager 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Have- og grenaffald ton 3.688 3.358 649 3.639 

Ren jord ton 3.234 7.406 5.317 4.516 

Mur- og betonbrokker ton 4.912 3.504 6.200 3.914 

Mellemlager brændbart affald ton 470 

i alt ton 11.834 14.268 12.166 12.539 

deponi 

Fyldplads* ton 1.502 3.662 2.175 3.454 

* Sorteringen fyldpladsaffald omfatter inerte materialer som glas, 

rockwool o. lign. 

Fra Rønnovsdal sender vi fyldpladsaffald til Stadevej. 

Stadevej modtager desuden ren jord fra Rønnovsdal, 

som anvendes til afdækning på fyldplads og voldarbejde. 


enhed 2009 2010 2011 2012 

Genanvendeligt ton 7.223 4.680 3.489 4.192 

Forbrænding ton 331 

i alt ton 7.223 4.680 3.489 4.523 

Metangas kg 248.490 254.370 257.860 263.410 

Genanvendeligt affald består af brokker, kompost samt knuste, 

rensede grene til jordforbedring. Komposten afsættes via genbrugspladserne 

til interesserede borgere, mens knuste rensede 

grene afsættes til jordbrugere eller virksomheder med relation til 

disse. 

29


Parameter 


enhed grænseværdi 

miljøanlæg - Miljøtal for Trynbakke 


deponi 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Kemikalieforurenet jord ton 1.345 1.483 891 0 

Der er tilført 626 tons ren jord i forbindelse med nedlukning 

Vi har i 2012 modtaget en ny miljøgodkendelse for tilladelse til 

etablering af ny etape til modtagelse af mineralsk affald. Man har 

startet etableringen og den forventes afsluttet i sommeren 2013 

30 

boring b1 

opstrøms 

boring b2 

Nedstrøms 

AOX (kun september) mg/l 0,01 0,04 0,17 

NVOC (kun september) mg/l 5,4 1,9 2,8 

Phenoler (kun september) mg/l 0,0005

miljøanlæg - Miljøtal for Trynbakke 

Forbrug 

Det øgede strømforbrug på Trynbakke i 2012 skyldes en øget 

aktivitet i forbindelse med nedlukning og etablering af nyt deponi. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Vand m 3 8 13 5 5 

El kWh 3.060 4.446 2.564 5.451 


enhed 2009 2010 2011 2012 

Perkolat m3 1.530 3.089 1.740 2.430 

Metangas kg 53.260 55.683 57.070 57.070 


Parameter enhed grænseværdi 


Begge nedstrømsboringer (K7 og K8) viser let tegn på perkloatpåvirkning, 

da der er overskridelser af alarmtærskelværdierne for 

NVOC og AOX. Overskridelserne i K7 og K8 i 2012 har dog ikke et 

31 

boring k3 

opstrøms / kontrolboring 

boring k7 

Nedstrøms 

boring k8 

Nedstrøms 

AOX (kun september) mg/l 0,01 0,13 0,09 0,13 

NVOC (kun september) mg/l 3* 9,6 12 30 

Phenoler (kun september mg/l 0,0005

miljøanlæg - miljøtal for dronninglund 


Forarbejdning & mellemlager 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Genanvendeligt affald ton 147 1.651 2.496 1.703 

Affald til sortering ton 40 54 66 

Trærødder ton 449 3.256 4.042 3.920 

Brændbart ton 25 325 556 366 

Mellemlager deponi ton 7 246 119 35 

Imprægneret træ ton 1 0 0 

i alt ton 628 5.519 7.267 6.090 

Deponeringsegnet affald bliver omlastet i Dronninglund og kørt til 

Rønnovsdal eller Stadevej. 


enhed 2009 2010 2011 2012 

Forbrænding ton 77 329 781 975 


Genanvendeligt ton 1.919 6.338 4.487 

i alt ton 83 2.508 7.191 5.491 

Genanvendeligt affald består blandt andet af mur- og 

betonbrokker samt jordforbedringsmateriale. 

32

miljøanlæg - Væsentlige miljøforhold 

Miljøanlæggenes væsentligste miljøpåvirkninger omfatter risikoen 

for nedsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. 

Indirekte er modtagelse og sortering af affald væsentlig, idet det 

kan være med til at hindre forurening. 

Endvidere medfører valg af aftagere samt transportarbejdet indirekte 

påvirkninger af miljøet. 

deponering 

Vi deponerer affald på Rønnovsdal og Trynbakke, som har membraner 

af ler under deponierne. Stadevej er udelukkende fyldplads, og 

der kræves ingen membran. Vi er løbende opmærksom på faren 

for forurening af grundvandet fra deponierne. Et udvidet moniteringsprogram 

er startet op, hvor et akkrediteret firma to gange om 

året udtager og analyserer prøver af grundvandet for en række udvalgte 

stoffer. Hvert 5. år gennemføres et udvidet analyseprogram. 

modtagekontrol 

Vi foretager kontrol og sortering for at så meget affald som muligt 

kan sendes til genbrug og forbrænding, og at farligt affald sendes 

til specialbehandling. 

Ved modtagelse af affald bliver flere affaldstyper aflæsset på asfalteret 

areal nær bygning. Dette skal sikre, at vi bedre kan kontrollere 

ved aflæsning og sikre, at det er nemmere at arbejde videre 

med affaldet efter aflevering. 

33 

Valg af aftagere samt transport 

Når miljøanlæggene vælger aftagere, inddrager vi en række hensyn. 

Nytteværdien af behandlingen, aftagerens miljøstatus, pris 

og transportafstand. 

Vi forsøger at reducere transportarbejdet for miljøanlæggene ved 

at have flere indsamlings- og behandlingssteder samt ved at anvende 

lokale aftagere. 

Miljøanlæggene køber sine transportydelser hos forskellige vognmænd, 

også hos AVVs kørselsafdeling. Vognmandens miljøstatus 

inddrages ved valg af leverandør. 


Vi er løbende i dialog med miljømyndighederne om implementering 

af overgangsplanerne. 

Vi har i 2012 modtaget en tilladelse til at etablere en etape for 

mineralsk affald samt nedlukning og retablering af eksisterende 

etaper på Miljøanlæg Trynbakke.

Kørselsafdeling - Aktiviteter 

AVVs kørselsafdeling har vognmandstilladelse 

til godskørsel for fremmed regning. Sammen 

med flere eksterne vognmænd varetager kørselsafdelingen 

AVVs og Modtagestation Vendsyssels 

transportarbejde. 

Kørselsafdelingen kører mellem AVVs egne anlæg, 

foretager afhentning af affald hos virksomheder 

og borgere samt forestår tømning af AVVs 

papir- og flaskebobler. 

Kørselsafdelingen råder over ti lastbiler og tre 

påhængsvogne. Afdelingen har fælles adresse 

med genbrugscenteret. 

Affaldsflow 

Forbrug: 

Vand 

Diesel 

34 

Støj 

Spildevand 

Emissioner

Kørselsafdeling - miljøtal 

Forbrug 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Diesel liter 148.600 148.430 156.200 155.612 

Vand m 3 276 227 227 232 

Dieselregnskab 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Kørt strækning km 413.919 410.528 426.144 408.636 

Kørt km pr. liter diesel km/liter 2,8 2,8 2,7 2,6 

Kørt mængde total ton 29.218 31.367 34.612 59.987 

Kørt ton pr. liter ton/liter 0,20 0,21 0,22 0,36 

I kørselsafdelingen har vi over de sidste år reduceret det relative 

dieselforbrug, og vi synliggør hver måned dieselforbruget pr. km 

for de enkelte biler for at fastholde fokus på forbruget. 

Flere forhold spiller ind på de relative forbrug og forudsætningerne 

for forbrugene ændrer sig fra år til år. F.eks. har vi i 2012 udskiftet 

en komprimatorbil med en containerbil, som kan transportere en 

større mængde. I 2012 har vi desuden haft ca. 20 kørsler fra Hjør- 

Kørselsafdeling - Væsentlige miljøforhold 

Kørselsafdelingens miljøpåvirkning er udledning til luften fra brug 

af dieselolie. 

I forbindelse med den daglige kørsel afholder vi hver dag et planlægningsmøde 

for at tilrettelægge transporten optimalt. Endvidere 

inddrager vi miljøforhold ved indkøb af nye biler. 

Vi har i 2012 udskiftet to lastbiler. Chaufførerne har været inddraget 

ved køb af bilerne. Der er valgt biler med lav indstigningshøjde 

og med bak- og cyklistalarm. Lastbilerne er købt med EURO-norm 

5, EEV motorer. 

Containerbilen, der er købt i 2012, er vores første bil med kroghejs. 

Ved at anvende kroghejs halveres antallet af ind- og udstigninger i 

forbindelse med ophaling og afsætning af containere. Dette har 

betydning for både tidsforbrug og arbejdsmiljø. 

35 

ring til Fyn for afhentning af nye containere. Der er på disse km 

ikke transporteret nogen affaldsmængder. 

Vi finder det trods ændrede forudsætninger relevant at opgøre såvel 

kørte km som kørte mængder pr. liter diesel. Udviklingen viser, at vi 

generelt transporterer stadig større mængder pr. forbrugt liter diesel. 

Bilerne vasker vi i vaskehal ved forbrændingsanlægget. Vandforbruget 

opgøres. Spildevandet ledes til offentlig kloak. 

For at øge sikkerheden for chaufførerne og medarbejdere, som arbejder 

på befærdede områder, har kørselsafdelingen i samarbejde 

med genbrugscenteret, genbrugspladserne og miljøanlæggene 

indført mere synligt arbejdstøj.

Modtagestation Vendsyssel - Aktiviteter 

Modtagestation Vendsyssel modtager farligt affald, 

primært fra virksomheder, men også fra borgere via 

diverse indsamlingsordninger. På modtagestationen 

bliver affaldet sorteret, omemballeret og/eller behandlet, 

inden vi sender det til videre forarbejdning. 

Erhvervsaffaldet omfatter bl.a. kemikalier, som vi enten 

sender direkte videre, eller som sorteres eller 

omemballeres inden videresendelse til slutbehandling 

på godkendte anlæg. Derudover omfatter erhvervsaffaldet 

også spildolie. Spildolien behandler vi i eget 

anlæg, hvor vi udskiller vand og urenheder før videresendelse. 

Klinisk risikoaffald fra sygehuse, laboratorier 

o.lign. indsamler vi til forbrænding på AVVs samt 

eksternt forbrændingsanlæg. 

Farligt affald fra borgere omfatter bl.a. batterier, kemikalier 

og malingsrester. Affaldet indsamles på genbrugspladser, 

hos husstandene i miljøkasser, hos farvehandlere 

og apoteker i området samt i et stort antal 

batterispande, opstillet på skoler, i supermarkeder og 

på andre offentlige samlingssteder. 

Modtagestationen er beliggende på en 16.700 m² stor 

grund med et bebygget areal på 2.400 m². 

Affaldsflow 

Farligt affald 

Forbrug: 

El 

Drivmidler/Olie 

Vand 

Kemikalier 

Støj 

Spildevand/Procesvand 

Farligt affald indsamlet hos borgere og 

mindre virksomheder, sorteres manuelt. 

I 2011 fik vi renoveret vores sorterings 

faciliteter. 

36 

Emissioner 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponering 

Specialbehandling

Modtagestation Vendsyssel - miljøtal 

indgåede mængder, affaldstype 

Oliemængderne er steget med 88% i forhold til 2011, efter at en 

stor tidligere kunde igen har valgt at aflevere olieaffald til modtagestationen. 

indgåede mængder, leverandører 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Virksomheder ton 9.116 7.384 8.742 11.579 

Husholdninger ton 504 432 470 411 

i alt ton 9.620 7.816 9.212 11.980 

668 virksomheder har i 2012 leveret affald til modtagestationen. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Olie ton 6.221 3.930 4.526 8.540 

Kemikalier ton 3.002 3.472 4.253 3.100 

Klinisk risikoaffald ton 397 414 433 340 

i alt ton 9.620 7.816 9.212 11.980 

37 

Faldet i kemikalieaffald på 27% kan primært tilskrives faldende 

mængde fra norske virksomheder. 

I 2012 faldt mængden af klinisk risikoaffald med 21%.

Forbrug 

enhed 2009 2010 2011 2012 

El MWh 67 71 66 72 

Fjernvarme MWh 481 600 507 654 

Diesel liter 1.447 4.121 3.320 3.497 

Vand m3 280 303 290 321 

Kemikalier kg 6.753 7.590 11.120 38.008 

Fjernvarmeforbruget udgør 86% af det samlede energiforbrug. 

Fjernvarmen anvendes i forbindelse med oliebehandlingen samt 

til rumvarme. 


enhed 2009 2010 2011 2012 

Genanvendelse ton 617 604 561 592 

Forbrænding m/energiudnyttelse ton 4.750 4.211 5.325 6.055 


Specialbehandling ton 401 435 642 415 

Processpildevand m³ 3.434 2.250 2.410 4.187 

Den udledte mængde processpildevand fra oliebehandlingsanlægget 

er steget som følge af den øgede oliemængde. 

Relative forbrug og udledninger 

38 

Dieselforbruget udgør 5% af det samlede energiforbrug og anvendes 

til intern transport og omlastning. 

enhed 2009 2010 2011 2012 

Kemikalier pr ton olie kg/ton 1,09 1,90 2,46 4,45 

Energi pr ton indgået affald* kWh/ton 58,5 91,1 65,9 63,5 

Processpildevand pr ton olie m³/ton 0,55 0,57 0,53 0,49 

* sum af fjernvarme, el og diesel. Det relative kemikalieforbrug er øget som følge af, at vi i andet halvår 

af 2012 har haft ekstra opmærksomhed på spildevandsrensningen.

spildevandsanalyser for split-O-mat anlæg 

enhed grænseværdi 2009 2010 2011 2012 

Bundfald ml/l 50

Modtagestation Vendsyssel - Væsentlige miljøforhold 

De væsentlige miljøpåvirkninger sker ved håndteringen af det farlige 

affald på modtagestationen samt ved afhentning hos virksomheder. 

Påvirkningerne omfatter emissioner til omgivelserne, forbrug 

af energi, vand og kemikalier samt medarbejdernes sikkerhed. 

rådgivning 

For at opnå den størst mulige sikkerhed omkring håndtering og 

bortskaffelse af farligt affald er det vigtigt, at både affaldsproducenterne 

og vores personale har et godt kendskab til håndtering 

af farligt affald. 

Vi rådgiver affaldsproducenterne om sortering, emballering og 

mærkning af affaldet, bl.a. for at opfylde kravene om transport af 

farligt gods. 

Transport 

Modtagestationens service omfatter afhentning af det farlige affald 

hos virksomheder, idet der er sikkerhedsmæssige hensyn, der 

skal overholdes i forbindelse med transport af farligt affald. Planlægningen 

af kørslen foretages af modtagestationen. 

Transportydelserne køber vi hos forskellige vognmænd, også hos 

AVVs kørselsafdeling. Ved køb af transportydelser er sikkerhedskravene 

en vigtig parameter. Chaufføren skal have gyldig ADRuddannelse, 

og vi vægter erfaring med transport af farligt gods 

højt. Samtidig skal køretøjerne opfylde alle gældende lovkrav for 

transport af farligt gods. Envidere stiller vi ved køb af transport- 

40 

ydelser krav med hensyn til miljøstatus og til køretøjernes standard 

og udstyr. 

eksterne henvendelser 

I december 2012 havde vi tilsynsbesøg. Ved besøget blev blandt 

andet afledningen af overfladevand fra modtagestationens arealer 

drøftet. 

Modtagestationen har i 2008, efter aftale med Hjørring Kommune, 

ansøgt om ny spildevandstilladelse, da det er et problem at overholde 

den tilladte spildevandsmængde. 

I 2009 indsendte Modtagestationen ansøgning om ny miljøgodkendelse. 

Vi afventer ny spildevandstilladelse samt miljøgodkendelse. 

Der gælder særlige regler for 

transport af farligt affald og 

farligt gods.

Arbejdsmiljø 

Medarbejderne hos AVV og Modtagestation Vendsyssel håndterer 

mange forskellige typer affald. Vi vægter medarbejdernes sikkerhed 

og arbejdsmiljø meget højt, og derfor arbejder vi løbende med 

forbedringer på området. 

I 2012 gennemførte vi en trivselsundersøgelse. Undersøgelsen viste, 

at der generelt var tilfredshed med arbejdet og god involvering 

i arbejdspladsen. Vi opnåede en svarprocent på 98 og fik svar på 

en række forhold, som der arbejdes videre med i de enkelte afdelinger. 

Sundhed, trivsel og samarbejde 

For at styrke sundhed, trivsel og samarbejde oprettede vi i 2011 et 

sundhedsudvalg, som iværksætter aktiviteter. Aktiviteterne dækker 

området bredt og sammensættes endvidere efter, at alle skal 

kunne være med til noget, at det er sjovt og nemt at deltage, og at 

der også skal være konkurrencemomenter i nogle af aktiviteterne. 

I 2011 oprettede vi en firmaløbeklub, der er blevet løbet i klubben 

hver eneste uge siden. I 2012 har vi indrettet et motionsrum på 

hovedadressen. Derudover er der afholdt to virksomhedsarrangementer, 

og vi har deltaget i to kampagner gennem Dansk Firmaidrætsforbund. 

Desuden har vi igen i 2012, i samarbejde med de lokale sundhedscentre, 

afholdt ”blodtryk og dæktryk” på flere af vores genbrugspladser. 

Arbejdsulykker og forbedringer 

Opgørelsen, som viser udviklingen i antal arbejdsulykker sat i forhold 

til antal arbejdstimer, er udelukkende baseret på anmeldte 

og anerkendte arbejdsulykker. 

Vi har i 2012 anmeldt seks ulykker, heraf fire arbejdsulykker med 

fravær. Disse ulykker har resulteret i et fravær på 173 arbejdsdage. 

85% af fraværet knytter sig til en enkelt alvorlig arbejdsulykke, 

som efterfølgende har resulteret i en bøde for ikke at have planlagt 

tilrettelagt og udført arbejdet fuldt forsvarligt. 

Samtlige ulykker og nærved-ulykker undersøger vi, så årsagen fjernes 

og gentagelse hindres. Desuden sikrer vi forbedringer gennem 

arbejdspladsvurderinger (APV) og sikkerhedsrunder. APV gennemføres 

hvert andet år, mens hyppigheden af sikkerhedsrunderne 

fastsættes efter de enkelte anlægs behov. 

I forbindelse med arbejdspladsvurderingerne inddrager vi sygefraværet. 

Sygefravær, som er arbejdsmiljøbetinget og som ikke er 

forårsaget af en arbejdsulykke, vurderes til at være meget lavt. 

41 

Arbejdsulykker 

Antal arbejdsulykker opgjort pr. 1.000 arbejdstimer 

- i 2012 var der 174.900 arbejdstimer. 

Med hjælp fra Dansk Firmaidrætsforbunds 

blev sundhed meget håndgribeligt, bl.a. blev 

medarbejdernes balance sat på prøve med 

”fuldebriller”.

Nåede vi miljømålene for 2012? 

emne miljømål resultat 

Etablere ny 

genbrugsplads i Løkken. 

Udvide og modernisere 

genbrugsplads i Børglum. 


genbrugsplads i Hjallerup. 

Videreuddanne genbrugspladsernes 

personale. 

Ergonomi ved sortering af 

brugsting. 

Ny deponietape på 

Trynbakke. 

Perkloatbrønd på Trynbakke 

tilkobles offentlig kloak/ 

renseanlæg. 

Modernisere afvandingspladsen 

på Rønnovsdal med 

flere båse og bedre fald. 

Øge voldenes højde på 

deponiet på Rønnovsdal. 

Øge genanvendelsesprocenten 

for planglas. 

Undersøge mulighed for at 

etablere solfangere på 

Rønnovsdal. 

Genanvendelse af porcelæn 

og keramik. 

Øge service overfor borgere og virksomheder bl.a. ved 

mindre transport. Forventet årligt besøgstal 20.000. 

Øge service overfor borgere og virksomheder bl.a. med 

bedre aflæsningsforhold. Udsortering af gips (30 ton). 

Imprægneret træ (10 ton). Bedre velfærdsfaciliteter for 

personalet samt bedre opbevaring af farligt affald. 

Etablere spjæld i tilfælde af spild/udslip på pladsen samt 

impermeabel belægning ved jerncontainere og foran 

kemirum. 

Øge service overfor borgere og virksomheder bl.a. med 

bedre aflæsningsforhold. Udsortering af gips (30 ton). 

Imprægneret træ ( 25 ton). Mulighed for udsortering af 

117 affaldstyper. Bedre velfærdsfaciliteter for personalet 

samt bedre opbevaring af farligt affald. Etablere spjæld i 

tilfælde af spild/udslip på pladsen samt impermeabel 

belægning ved jerncontainere og foran kemirum. 

Øge service på pladserne. Øge genanvendelsen gennem 

vejledning. 2011-2014. 

Forbedre ergonomien ved sortering af brugsting. 

Omfatter 5-6 medarbejdere. Afsluttes 2012. 

Etablere enhed til mineralsk affald. Forventes afsluttet i 

2013. 

Fjerne transportarbejde svarende til ca. 150 tømninger 

pr. år samt reducere risikoen for overløb. 

Bedre driftsforhold for kunder og personale, gennemføres 

i 2012-2013. 

Reducere spredningen af affald til omkringliggende 

arealer, gennemføres i 2012. 

42 

Med en smule forsinkelse blev genbrugspladsen 

indviet sidst i febuar 2013. 

Den renoverede genbrugsplads i Børglum stod 

klar i december 2012. Der foretages nu 

udsortering af flere fraktioner bl.a. gips, rent 

træ, vinduesglas samt isolering. 

Den renoverede genbrugsplads i Hjallerup 

stod klar i december 2012. Forholdene for 

borgere, virksomheder og personale er 

forbedret, og der foretages udsortering af 

flere fraktioner. 

Målet er flerårigt og flere tiltag er iværksat i 

2012. 

Flere løsninger er afprøvet og et hjælpeværktøj 

er taget i brug. 

Anlægsarbejdet er påbegyndt, men er blevet 

sat i bero på grund af vejrforhold. Anlægsarbejdet 

færdiggøres og etapen forventes taget i 

brug i sommeren 2013. 

Der er foretaget kloakering, så perkolaten nu 

er koblet på det offentlige spildevandssystem. 

Vi har søgt om tilladelse til udvidelse af den 

eksisterende afvandings – og jordkarteringsplads. 

Udvidelsen skal give mulighed for 

mellemlagring af mineralsk affald inden 

slutdeponering på Miljøanlæg Trynbakke samt 

en bedre håndtering af øvrige fraktioner, der 

modtages på pladsen. 

Arbejdet er påbegyndt og videreføres i 2013. 

Arbejdet foretages i takt med tilgangen af rent 

jord til anlægget. 

Reducere mængden af planglas der deponeres. Alt frasorteret planglas sendes nu til 

genanvendelse. 

Reducere mængden af fyringsolie og indkøbt strøm. Der arbejdes med området, flere tilbud er 

modtaget, målet videreføres i 2013. 

Flytte fraktionen fra deponi til genanvendelse. 

Der skønnes, at der pt. deponeres omkring 1000 ton 

porcelæn og keramik årligt. 

Der er undersøgt på muligheder for genanvendelse, 

og der er som forsøg iværksat 

frasortring af hvidt sanitet på en enkelt 

genbrugsplads. 

Der arbejdes videre med området i 2013. 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺


Større egenbehandling af 

farligt affald på 

modtagestationen. 

Belysning i modtagestationens 

oliebygning. 

Bomme i aflæssehal på 

forbrændingsanlæg. 

Brandslukning i silo på 

forbrændingsanlægget. 

Renovering af forbrændingsanlæggets 

ovnlinje 2. 

Nyt kontrolrum på 

forbrændingsanlægget. 

Lokal energiudnyttelse af 

trykimprægneret træ. 

Reducere ulykkesrisiko ved 

afrigning af lastbiler. 


af- og pårigning af høje 

containere. 

Organisering af elektroniske 

dokumenter. 

Sundhed, trivsel og 

samarbejde. 

Reducere mængden af farligt affald, der sendes til andre 

behandlingsanlæg med 25% årligt i forhold til 2010. 

43 

Der har gennem flere år været arbejdet med at 

finde egnede anlæg, der kan supplere de 

eksisterende, for at øge egenbehandlingen. Det 

er ikke lykkedes, og arbejdet sættes nu i bero. 

Forbedre lysforholdene i oliebygningnen. Der er etableret anden belysning mellem 

tankene, hvilket har givet bedre lysforhold. 

Informationsmateriale og -kampagne om bomsystemet, 

gennemføres i første halvår af 2012. 

Mulighed for, at iværksætte en brandslukningsindsats, 

straks en brand opdages. Forbedre arbejdsmiljøforhold 

under anvendelse af brandkanonerne på tragtdækket. 

Fastholde anlæggets nuværende behandlingkapacitet og 

sikre den fortsatte drift af ovnlinjen de næste 10-15 år. 

Reducere CO-overskridelserne med 5%, som resultat af 

øget driftsikkerhed. Øget varmeproduktion gennem bedre 

virkningsgrad, større rådighed med flere driftstimer og 

implementering af ny teknologi. 

Øge silokapaciteten, hvorved en reduceret mængde 

svarende til ca. 5%, skal mellemlagres og en bedre 

opblanding kan foretages, så en mere ensartet brændværdi 

opnås. Lysindfald og genskær i kontrolrummets 

vindue til siloen reduceres med den nye placering. 

Forbedring af de ergonomiske forhold for vagtpersonalet 

ved køb af ny betjeningsbord og kranstol. 

Undersøge muligheden for afbrænding af 

trykimprægneret træ på forbrændingsanlægget, 2013. 

Etablere et vigespor med gangbroer til afrigning af 

lastbiler i tilknytning til forbrændingsanlægget. 

Montering af hydraulisklåg på de højeste containere 

(2,4 meter). 50% af containeren monteres med låg i 2012, 

de resterende 50% i 2013. 

Brugervejledninger er opsat og 

informationsmateriale er uddelt. 

Brandkanon er færdigmonteret og testet. 

Instruktion til vagtpersonalet er udsendt. 

Renoveringen af ovnlinje 2 er gennemført, og 

ovnen er atter i drift. De foreløbige driftsresultater 

ser positive ud. Resultaterne vil fremgå 

af kommende redegørelser. 

Kontrolrummet er færdigetableret og taget i 

brug. 

Har ikke været prioriteret, videreføres i 2014. 

Gennemføres ikke, da det ikke findes aktuelt. 

Videreføres i 2013. 

De første 70% har fået monteret hydraulisk 

låg. De resterende 30% monteres i 2013. 

Forbedre overskueligheden af gemte filer. Videreføres i 2013. 

Der indføres ESDH i løbet af sommer og 

efterår 2013. 

Udarbejde en politik. Udkast til politik er udarbejdet og drøftet i 

MED-udvalget. 

Sundhedsfremme. Forbedre sundhed, trivsel og samarbejde. 2012-2013. I 

2011 er der gennemført sundhedstjek og iværksat en 

række sundhedsaktiviteter. 

Forbrugerarrangementer. Udvikle det læringsmæssige og kreative indhold i forbrugerarrangementerne. 

Afholde to arrangementer i 2012. 

Øge fokus på affaldsminimering 

ved at skabe 

mere opmærksomhed 

omkring bloggen. 

i 2011 havde vi 6.429 unikke besøgende. Målet i 2012 er 

at opnå 10.000 unikke besøgende. 

I 2012 har vi gennemført en trivselsundersøgelse, 

resultaterne fra trivsel undersøgelsen 

vil indgå i afdelingernes fremtidige arbejde 

med samarbejde og trivsel. 

Der har i 2012 været afholdt to arrangementer, 

et om gummi og et om papir. 

I 2012 havde vi 6.911 unikke besøgende på 

bloggen foruden tre velbesøgte facebooksider. 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺ 

☺


117 affaldstyper på 

genbrugspladsen. 

Kontorfaciliteterne for 

teknisk afdeling. 

Tilbyde en genbrugsplads med mulighed for øget 

udsortering. Involvere borger og aftagere i hvilke typer, 

der kunne være relevante at genbruge. Målet er at opnå 

117 affaldstyper, 2012-2013. 

Teknisk afdeling skal udvides fra at rumme fem personer 

til at rumme syv personer. Ved udvidelsen skal der tænkes 

på støjforhold. 

Projektet om øget udsortering til genanvendelse 

er iværksat på genbrugspladsen i 

Hjallerup. Der er igangsat udsortering af 

mursten til genanvendelse, plastikhavemøbler, 

hvidt porcelæn, ædelmetaller mv. Projektet er 

mangeårigt, og flere af sorteringerne vil blive 

udbredt til alle AVVs genbrugspladser. 

Projektet udskydes til 2013, idet kontorindretningen 

for hele administrationen skal tænkes 

ind efter ændret organisering. 

Intern kommunikation. Udforme en kommunikationsstrategi, 2012-2013. Videreføres i 2013. 

Strategien er formuleret, og flere tiltag er 

iværksat. 

målsætninger 

Vi vil reducere vores miljøpåvirkninger ved at: 

• øge og forbedre mængden af affald til 

genanvendelse 

• sikre en stadig udvikling af teknologi og 

forureningsforebyggelse på alle anlæg 

• skaffe troværdige og gennemtænkte løsninger 

for bortskaffelse 

• udvikle bæredygtige grønne forretningsidéer 

• bearbejde holdninger og forståelse hos brugerne 

• udvikle en medarbejderkultur med fokus på miljø 

• etablere samarbejder med relevante miljø- og 

forbrugergrupper 

44 

☺ 

☺

mål og handlingsplan for 2013 

Målene for 2013 omfatter både direkte og indirekte miljøpåvirkninger for det eksterne miljø samt mål for forbedning af arbejdsmiljøet. 

Samtlige anlæg har mindst ét mål. Endvidere har vi opstillet flere tværgående mål. 

emne miljømål handlingsplan 

Nyt kørende materiel til 

genbrugsplads Stadevej 

Komprimatorer til pap på 

udvalgte genbrugspladser 

Solcelleanlæg på udvalgte 


Etablering af olieudskiller 

på udvalgte 


Uddannelse og træning 

af personalet på 

genbrugspladserne 

Etablering af deponietape 

på miljøanlæg Trynbakke 


eksisterende afvandings 

- og jordkarteringsplads 

på miljøanlæg Rønnovsdal 

Undersøge mulighederne 

for at etablere solfangere 

på Rønnovsdal 

Genanvendelse af 

porcelæn og keramik 

Nemmere håndtering/ 

sortering af dæk. 

Overfladevand fra 

kompostplads og areal til 

biobrændsel på 

miljøanlæg Rønnovsdal 

Øge mulighed for at komprimere indhold i containere, 

skrabe containere tomme samt udsortere genanvendelige 

materialer på Stadevej. 

Reducere transportarbejdet ved indsamling af pap. 

Forventer at kunne spare 5800 km årligt, svarende til ca. 

1900 liter diesel. 

45 

Indkøb af nyere rendegraver med bagskovl og klo til 

sortering af affald. 

Opsætte mobile komprimatorer på genbrugspladserne 

med størst transportafstand. 

Flytte 6.000 kWh / plads til vedvarende energi. Installation af solcelleanlæg på to genbrugspladser. 

Minimere risikoen for udledningen af olie-/ benzinholdigt 

overfladevand til recipienten. 

Øge service på genbrugspladserne. Øge genanvendelse 

gennem vejledning. 2011-2014 

Etablere etape til mineralsk affald. Forventes afsluttet i 


Bedre driftsforhold for kunder og personale samt 

mulighed for at mellemlagre mineralsk affald inden 

slutdeponering, gennemføres i 2013. 

Etablering af olie- og benzinudskiller på strengen til 

overfladevand på to udvalgte genbrugspladser. 

Målet er flerårigt og flere tiltag er iværksat i 2012. 

Udarbejde og vedligeholde plan for vores medarbejdere 

på genbrugspladserne, så de er endnu bedre rustet til 

deres opgaver. Gennemførsel af uddannelse og træning. 

Videreført fra 2012. Anlægsarbejdet færdiggøres. 

Målet er videreført fra 2012. Der er søgt tilladelse til 

udvidelsen hos Hjørring Kommune. 

Reducere mængden af fyringsolie og indkørt strøm. Målet er videreført fra 2012. Der er modtaget tilbud på 

anlæg. 

Flytte fraktionen fra deponi til genanvendelse. Det 

skønnes, at der pt. deponeres omkring 1000 ton porcelæn 

og keramik årligt. 

Videreført fra 2012. 

Hvidt sanitet er som forsøg indsamlet på GP Hjallerup. 

Færre arbejdsgange ved sortering og affælgning af dæk. På tre af de store genbrugspladser opstilles som 

forsøg container til dæk uden fælge og dæk med 

fælge. 

Reducere vandmængden, der ledes til kloak. Undersøge mulige alternative løsning, f.eks. rensning 

eller anvendelse af overfladevandet.

emne miljømål handlingsplan 

Trækgener på kontor på 

miljøanlæg Rønnovsdal. 

Undersøge muligheden for 

at etablere et samarbejde 

med Hjørring Beredskabscenter. 

Lokal energiudnyttelse af 

trykimprægneret træ. 

Etablere en permanent 

plads til stikprøvekontrol 

ved forbrændingsanlægget. 


af- og pårigning af høje 

containere. 

Aflæsserrampe i 

genbrugscenteret. 

Organisering af 

elektroniske dokumenter. 

Fjerne kulde- og trækgener på kontor. Tilbud på renovering eller udskiftning af vinduer. 

Indgå som en aktiv medspiller i beredskabet ved 

miljøuheld og oprydningsopgaver. 

Undersøge muligheden for afbrænding af 

trykimprægneret træ på forbrændingsanlægget, 

2012. 

Forbedre arbejdsmiljøforhold og arbejdsgange 

ved stikprøvekontrol. Målet er flerårigt. 

Montering af hydrauliske låg på de højeste 

containere (2,4 meter). 50% af containeren 

monteres med låg i 2012, de resterende 50% i 


Etablere et nyt aflæsse-sted for storskrald, 

brugsting, tøj, elektronik mv. med forbedrede 

arbejdsforhold (reducere påvirkning fra 

udstødning, træk, løft samt ud- og 

indstigninger i lastbil). 

46 

Undersøge hvilket omfang et samarbejde skal have og indgå 

samarbejdsaftale med egnede underleverandører. 

Videreført fra 2012. Dialog med miljømyndigheder. 

Etablering af en lukket hal, hvor affaldet kan aflæsses og 

kontrolleres. 


70% har fået monteret hydraulisk låg, de resterende 30% 

monteres i 2013. 

Projektering og etablering forventes gennemført i 2013. 

Forbedre overskueligheden af gemte filer. Videreført fra 2012. 

Der indføres EDHS i løbet af sommer og efterår 2013. 

Intern kommunikation. Udforme en kommunikationsstrategi og 

implementere organisationens formulerede 

værdier. 2012-2013. 

Ændring af kontorfaciliteterne 

for administrationen. 

Efter ændret organisering fungerer administrationens 

lokaler ikke hensigtsmæssigt. 

Nulskrald. Indsamle viden om affaldsminimering og 

kommunikation. 

117 Møggode grunde. Tilbyde en genbrugsplads, med mulighed for øget 

udsortering. 

Involvere borgere og aftagere i hvilke typer, der 

kunne være relevante at genbruge. Målet er at 

opnå 117 affaldstyper. 2012-2013. 

Der er udarbejdet mere detaljerede handlingsplaner for hvert mål. 


Der etableres større kontorer og hvor vi vil have særlig 

opmærksomhed på støjforhold. 

Kampagne gennemføres i samarbejde med AAU og kommunikationsbureauet 

Tankegang. Over en periode på 5 uger gør 100 

familier erfaringer med affaldsminimering og disse erfaringer 

indgår. 

Involvering af borgere og aftagere, planlægge håndteringen på 

pladsen og sikre afsætningen.

Certifikater 

ISO 14001 og EMAS 

Standarder for miljøledelse, som 

omfatter det eksterne miljø. 

DET NORSKE VERITAS 

Erklæring om foretaget verifikation og validering iht. EMAS III 

Erklæring nr. 26958-2008-AE-DEN-DANAK 

For 


Mandøvej 4, DK-9800 Hjørring 

& 


Miljøvej 10, DK-9800 Hjørring 

Registreringsnummer: 000070 

Verifikation og validering er gældende for følgende aktivitets-, produkt- og serviceområder: 

Behandling af affald fra borgere og virksomheder, omfatter 17 genbrugspladser, 

kørselafdeling, genbrugscenter, forbrændingsanlæg med energiproduktion, 3 miljøanlæg 

samt modtagestation for farligt affald. 

NACE rev. 2: 382120 

Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. 

DNV erklærer hermed, at: 

• have verificeret, om anlægsområdet eller hele organisationen som angivet i miljøredegørelsen/den ajourførte miljøredegørelse fra organisationen opfylder alle 

kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for 

miljøledelse og miljørevision (EMAS). 

• at verifikationen og valideringen er udført i fuld overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1221/2009 

• at resultatet af verifikationen og valideringen bekræfter, at intet tyder på mangler i efterlevelsen af gældende miljølovgivning 

• at data og oplysninger i organisationens/anlægsområdets miljøredegørelse / den ajourførte tegner et pålideligt, troværdigt og korrekt billede af alle 

organisationens/anlægsområdets aktiviteter inden for det omfang, der er angivet i miljøredegørelsen. 

• Data og oplysninger er pålidelige og troværdige i dansk original udgave af: Miljøredegørelse, dateret 17.05.2011 

Denne erklæring er gyldig til: 

2014-05-31 

Varifikation og validering er udført af 

Verifikator indestår ikke for oversættelse til andre sprog. Dette dokument kan ikke sidestilles med EMAS-registrering. EMAS-registrering kan kun foretages af registreringsorganet i 

medfør af forordning (EF) nr. 1221/2009. 

Dette dokument kan ikke i sig selv anvendes som en meddelelse til offentligheden. 

Det Norske Veritas, Business Assurance, Danmark A/S 

Tuborg Parkvej 8, 2., DK-2900 Hellerup, Danmark. Tel: +45 39 45 48 00, www.dnv.com / www.dnv.dk 

Sted og dato: 

Hellerup, 2011-05-23 

DET NORSKE VERITAS, 

BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S 

Christian Hvingel Rikke Topp Petersen 

Lead Auditor 

DANAK 

DK-V-6001 

Adm. Direktør 

OHSAS 18001 

Standard for arbejdsmiljøledelse. 

47 

DNV BUSINESS ASSURANCE 

LEDELSES SYSTEM CERTIFIKAT 

Certifikat nr. 61265-2009-AHSO-DEN-DANAK 

Det bekræftes hermed at 


Mandøvej 4, DK-9800 Hjørring, Danmark 

& 


Miljøvej 10, DK-9800 Hjørring 

opfylder kravene i ledelsessystemstandarden for arbejdsmiljø: 

DS/OHSAS 18001:2008 

og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 

Dette certifikat er gældende for følgende produkt- eller serviceområder: 

Behandling af affald fra private borgere og virksomheder, omfatter 17 genbrugspladser, 

kørselafdeling, genbrugscenter, forbrændingsanlæg med energiproduktion, 3 miljøanlæg 

samt modtagestation for farligt affald 

Dette certifikat er gyldigt til: 

2014-05-31 

Certificeringsaudit 

er gennemført under tilsyn af: 

Ole Lundis 

Lead Auditor 

DET NORSKE VERITAS 

LEDELSES SYSTEM CERTIFIKAT 

Certifikat nr. 26957-2008-AE-DEN-DANAK 

Det bekræftes hermed at 


Mandøvej 4, DK-9800, Hjørring, Denmark 

& 


Miljøvej 10, DK-9800 Hjørring, Denmark 

opfylder kravene i ledelsessystemstandarden for miljø: 

DS/EN ISO 14001:2004 

Dette certifikat er gældende for følgende produkt- eller serviceområder: 

Behandling af affald fra borgere og erhverv. Dækkende 17 genbrugspladser, 

kørselsafdeling, genbrugscenter, forbrændingsanlæg med energiproduktion, 3 miljøanlæg 

og modtagestation for farligt affald 

Dette certifikat er gyldigt til: 

2014-05-31 


DANAK 

SYSTEM Reg.nr. 6001 

Manglende opfyldelse af betingelser i certificeringskontrakten kan gøre certifikatet ugyldigt. 

Det Norske Veritas, Business Assurance, Danmark A/S 

Tuborg Parkvej 8, 2., DK-2900 Hellerup, Danmark. Tel: +45 39 45 48 00, www.dnv.com / www.dnv.dk 


DANAK 

SYSTEM Reg.nr. 6503 

Manglende opfyldelse af betingelser i certificeringskontrakten kan gøre certifikatet ugyldigt. 

Sted og dato: 

Hellerup, 2012-09-24 



Lars Appel 

Adm. direktør 

Sted og dato: 

Hellerup, 2011-05-23 



Certficeringsaudit er udført af 

Christian Hvingel Rikke Topp Petersen 

Lead Auditor 

Adm. direktør 

ACCREDITED UNIT: DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S, TUBORG PARKVEJ 8, 2., DK-2900, HELLERUP, DANMARK, TEL:+45 39 45 48 00, WWW.DNVBA.COM


Miljøvej 10 • 9800 Hjørring 

Tlf.: 96 23 66 80 • Fax: 96 23 66 83 

www.modtagestation.dk • affald@modtagestation.dk 

• er et serviceorienteret affaldscenter med base i Nordjylland 

• tager imod alt affald fra borgere og virksomheder 

• råder over en række moderne behandlingsanlæg 

• rådgiver om miljørigtige og økonomiske affaldsløsninger 


• er et moderne center for modtagelse af farligt affald 

• tager imod alt farligt affald fra borgere og virksomheder 

• sørger for korrekt behandling og sortering af farligt affald 

• rådgiver om miljørigtig og sikker håndtering af farligt affald 

48 

Mandøvej 4 • 9800 Hjørring 

Tlf.: 96 23 66 44 • Fax: 96 23 66 11 

www.avv.dk • affald@avv.dk

EMAS 2013 - AVV

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

EMAS 2013 - AVV

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?