Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

casa.analyse.dk

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Dansk Miljøpolitik 2002

- en analyse af VK-regeringens første

måneder set med miljøbriller

Maj 2002

Karl Vogt-Nielsen

og Lis Husmer


Dansk Miljøpolitik 2002

- en analyse af VK-regeringens første

måneder set med miljøbriller

Maj 2002

Karl Vogt-Nielsen

og Lis Husmer

Center for Alternativ Samfundsanalyse

Linnésgade 25 • 1361 København K.

Telefon 33 32 05 55 • Telefax 33 33 05 54

E-mail: casa@casa-analyse.dk • Hjemmeside: www.casa-analyse.dk

CASA

Centre for Alternative Social Analysis

Linnésgade 25 • DK-1361 Copenhagen K. • Denmark

Phone +45 33 32 05 55 • Telefax +45 33 33 05 54

E-mail: casa@casa-analyse.dk • Homepage: www.casa-analyse.dk


Dansk Miljøpolitik 2002

- en analyse af VK-regeringens første måneder set med miljøbriller

© CASA, Maj 2002

ISBN 87-90751-90-6

Elektronisk udgave: ISBN 87-90751-91-4

“Regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik, som sikrer, at fremtidige generationer kan

leve i et rent miljø. Danmark skal være blandt de bedste til at nedbringe forurening.

De ambitiøse miljømål skal nås på den økonomisk mest effektive måde. Dansk miljøpolitik

skal indgå i et realistisk internationalt samarbejde om at nedbringe forureningen

dér, hvor vi får mest for indsatsen.”

VK-regeringsgrundlaget


Indholdsfortegnelse

1 Indledning..................................................................................................5

1.1 Om rapportens opbygning ..................................................................7

2 Resumé.....................................................................................................11

2.1.1 Miljø er også velfærd..........................................................14

2.1.2 Stor påvirkning af miljøbeskæftigelsen...............................17

2.2 Hvem påtager sig ansvaret?..............................................................18

2.3 Interview med miljøorganisationer, nedlagte råd og organer samt

virksomheder ...................................................................................19

2.3.1 Hvilke opgaver bliver ikke løst, nedprioriteres eller

ændrer karakter?.................................................................20

2.3.2 Natur- og miljømæssige konsekvenser................................22

2.3.3 Konsekvenser for befolkningen ..........................................23

2.3.4 Andre konsekvenser for samfundet.....................................24

3 Oversigt over miljørelaterede besparelser .............................................27

4 Miljøministeriet .......................................................................................33

4.1 Råd og Nævn ...................................................................................34

4.2 Puljer/tilskudsordninger ...................................................................42

4.3 Nedskæring af personale ..................................................................55

5 Miljøstyrelsens reduktioner....................................................................57

5.1.1 Økonomikontoret (fra 28 til 17 årsværk).............................57

5.1.2 Udviklings- og datakontoret (fra 17 til 14 årsværk).............57

5.1.3 Kommunikation (fra 16 til 11 årsværk)...............................58

5.1.4 Kontoret for Miljøbistand og Østeuropa (fra 24 til 18

årsværk) .............................................................................58

5.1.5 Internationalt kontor (fra 17 til 15 årsværk) ........................58

5.1.6 Tilsyns- og lovkontoret (fra 18 til 15 årsværk) ....................58

5.1.7 Spildevands- og vandforsyningskontoret (fra 26 til 17

årsværk) .............................................................................58

5.1.8 Industrikontoret (fra 24 til 18 årsværk) ...............................58

5.1.9 Kontoret for Renere Produkter (fra 19 til 11 årsværk) .........59

5.1.10 Pesticidkontoret (fra 25 til 23 årsværk) ...............................59

5.1.11 Kemikaliekontoret (fra 32 til 27 årsværk) ...........................59

5.1.12 Kontoret for biocid- og kemikalievurdering (fra 24 til 20

årsværk) .............................................................................59

5.1.13 Jordforureningskontoret (fra 14 til 12 årsværk)...................60

5.1.14 Erhvervsaffaldskontoret (fra 18 til 14 årsværk)...................60

5.1.15 Havkontoret (fra 14 til 11 årsværk).....................................60

5.1.16 Transport- og Luftkvalitetskontoret

(fra 16 til 12 årsværk) .........................................................60

5.1.17 Husholdningsaffaldskontoret (fra 16 til 13 årsværk)............61

5.1.18 Klimakontoret (uændret 8 årsværk) ....................................61


5.1.19 Kontoret for Nordsamarbejde og Miljøeksport

(fra 12 til 10 årsværk) .........................................................61

6 Miljørelaterede besparelser udenfor Miljøministeriet...........................63

6.1 Udenrigsministeriet ..........................................................................68

6.1.1 Mifresta-programmet..........................................................70

6.1.2 Globale miljøprogrammer (FN-programmer m.m) ..............75

6.1.3 Bilateral sektorprogrambistand- og projektbistand ..............76

6.2 Økonomi- og Erhvervsministeriet.....................................................77

6.2.1 Økologisk Byggeri..............................................................78

6.2.2 Byfornyelse ........................................................................78

6.2.3 Forskning og oplysning inden for by-, bolig- og

byggeområdet.....................................................................78

6.2.4 Raadvadcenteret .................................................................79

6.2.5 Foreningen Danmarks Aktive Forbrugere ...........................79

6.2.6 Energiforskningsprogrammet (EFP) ...................................80

6.2.7 Udnyttelse af vedvarende energi.........................................80

6.2.8 Produktrettede energibesparelser ........................................83

6.2.9 Forsøg med bundfradrag og forhøjet afgift for

el og vand...........................................................................83

6.2.10 Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder..........83

6.2.11 Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme ...........84

6.2.12 Reduktion i personale .........................................................84

6.3 Justitsministeriet...............................................................................85

6.3.1 Rådet for Større Færdselssikkerhed.....................................85

6.4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet....................................................85

6.4.1 Center for Forebyggelse......................................................85

6.5 Beskæftigelsesministeriet .................................................................85

6.6 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration......................86

6.6.1 Sekretariatet for Kvarterløft nedlægges –

besparelse 5 mio. kroner i 2002 ..........................................86

6.6.2 Byudviklingspuljen reduceres med 64 mio. kroner

i 2002 og 2003....................................................................86

6.7 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling..........................86

6.7.1 Forskningsforum (reduceres med 14 mio. kroner)...............86

6.7.2 Forskningsinstitutionen Risø...............................................87

6.8 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.................................87

6.8.1 Reduktioner i miljø- og økologiindsats i Direktoratet for

Fødevareerhverv (÷ 3,5 mio. kroner årligt) .........................87

6.8.2 Pesticider og økologisk forskning (÷ 102 mio. kroner)........87

6.8.3 Tilskud til lønning af økologiske konsulenter inden for

jordbruget (÷ 2 mio. kroner årligt) ......................................88

6.8.4 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

(÷ 10 mio. kroner i 2002)....................................................88

6.8.5 Økologiske arealtilskud (÷ 106 mio. kroner i 2002) ............88

6.8.6 Særlig indsats til begrænsning af pesticidanvendelse...........88

6.8.7 Reduktion af pesticidanvendelse – indsats på

bedriftsniveau.....................................................................89


6.8.8 Støtte til jordbrugets strukturudvikling – ændret

prioritering .........................................................................89

6.8.9 Økologiske udviklingstilskud og tilskud til bæredygtig

fiskeriproduktion ................................................................89

6.8.10 Pulje til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i

skoler og daginstitutioner....................................................90

6.8.11 Tilskud til fødevare- og jordbrugsforskning ........................90

6.9 Trafikministeriet ..............................................................................90

6.9.1 Overfladeløsning ved Nørreport Station

(midler inddraget)...............................................................90

6.9.2 Danmarks TransportForskning............................................91

6.9.3 Pulje til forbedring af den kollektive trafik..........................91

6.9.4 Transportrådet ....................................................................92

6.9.5 Trafikpuljen........................................................................92

6.9.6 Projekter til fremme af sikkerhed og miljø..........................93

6.9.7 Styrkelse af kollektiv trafik i tyndt befolkede områder

(nedlagt).............................................................................94

6.9.8 Rådet for Større Færdselssikkerhed.....................................94

6.9.9 Kontraktbetaling til togoperatører.......................................94

6.9.10 Stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret

funktionalitet ......................................................................95

6.9.11 Pulje til nærbaner................................................................95

6.9.12 Operatørernes betaling til baneafgifter ................................96

6.10 Ændring i indtægter fra miljøafgifter og -skatter...............................96

7 Det lokale miljøarbejde...........................................................................99

7.1 Statens forpligtelser for det lokale miljøarbejde................................99

7.2 National strategi for bæredygtig udvikling......................................101

7.3 Ændringer i strategien for offentlighedens deltagelse......................104

7.4 Projektstøtte i 2001 fra Den Grønne Fond.......................................107

7.4.1 Miljøprojekter målrettet børn og unge

(i alt 1 mio. kroner)...........................................................107

7.4.2 Miljøvenligt havebrug/drift (i alt 1,2 mio. kroner).............108

7.4.3 Miljøvenlige/økologiske produkter

(i alt 0,6 mio. kroner)........................................................108

7.4.4 Økologisk byggeri og miljøvenlige boliger

(i alt 0,4 mio. kroner)........................................................109

7.4.5 Transport og trafikprojekter (i alt 0,5 mio. kroner)............109

7.4.6 Affalds- og genbrugsprojekter (i alt 0,9 mio. kroner) ........110

7.4.7 Indvandrere/integration og miljø (i alt 1,2 mio. kroner).....110

7.4.8 Andre projekter (i alt 2,0 mio. kroner) ..............................110

7.4.9 Miljøorganisationers drifts- og projekttilskud

(i alt 19,4 mio. kroner)......................................................111

7.4.10 Tilskud til grønne guider (i alt 11 mio. kroner) .................112

8 Kursændringer i dansk miljøpolitik.....................................................121

9 Beskæftigelseseffekt...............................................................................131


10 Konsekvenser af den nye linie i miljøindsatsen....................................141

10.1 Interview med nedlagte råd ............................................................141

10.1.1 Hvilke opgaver bliver ikke løst eller indsatser som

nedprioriteres....................................................................141

10.1.2 Vil andre overtage nogle af opgaverne? ............................144

10.1.3 Natur- og miljømæssige konsekvenser..............................145

10.1.4 Konsekvenser for befolkningen.........................................146

10.1.5 Andre konsekvenser for samfundet ...................................147

10.1.6 Interne konsekvenser ........................................................151

10.2 Interview med berørte organisationer .............................................152

10.2.1 Hvilke opgaver bliver ikke løst eller indsatser som

nedprioriteres....................................................................152

10.2.2 Vil andre overtage nogle af opgaverne? ............................162

10.2.3 Hvor har indsatsen været unik og hvor er den fremtidige

indsats?.............................................................................163

10.2.4 Natur- og miljømæssige konsekvenser..............................170

10.2.5 Konsekvenser for befolkningen.........................................173

10.2.6 Andre konsekvenser for samfundet ...................................176

10.2.7 Demokratiske ...................................................................177

10.2.8 Erhvervsmæssige..............................................................178

10.2.9 Internationale....................................................................181

10.2.10 Interne konsekvenser ........................................................186

10.3 Interview med virksomheder ..........................................................189

10.3.1 Hvilke opgaver/indsatser nedprioriteres eller ændres?.......190

10.3.2 Hvor har virksomhedernes indsats været unik og

hvor er den fremtidige indsats? .........................................196

10.3.3 Natur- og miljømæssige konsekvenser..............................198

10.3.4 Konsekvenser for befolkningen.........................................200

10.3.5 Andre konsekvenser for samfundet ...................................201

10.3.6 Erhvervsmæssige..............................................................202

10.3.7 Internationale....................................................................202


1 Indledning

“Min vurdering er, at indsatsen for miljøet overhovedet ikke vil blive

ramt, når finanslovens rammer udmøntes… hvis vi snakker

sammen om 2-3 år, vil jeg lægge hovedet på blokken på, at samtlige

miljøindikatorer fortsat viser en nedadgående tendens”.

Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V)

Weekendavisen d. 12.4.2002

Debatten om besparelser og ændringer i den danske miljøpolitik har bølget

frem og tilbage, siden den nye VK-regering i starten af januar 2002 fremsatte

listen over “overflødige” råd og nævn og dermed løftede sløret for de

efterfølgende nedskæringer på miljøområdet i finansloven for 2002.

Som led i omlægninger i ministeriernes ansvarsområder blev store grene af

det gamle Miljø- og Energiministerium endvidere spredt ud på andre ministerier.

Det gjaldt f.eks. miljøstøtten til Østeuropa og ulande, der overgik til

Udenrigsministeriet samt energiområdet, der blev overflyttet til Økonomiog

Erhvervsministeriet.

Da finanslovsforslaget blev fremlagt ultimo februar, betød denne omflytning

af resortområder og af finanslovskonti samt opsplitning af finanslovskonti,

at det var vanskeligt at danne sig et samlet indtryk af konsekvenserne

for statslige aktiviteter, der helt eller delvist indeholder miljøfremmende

tiltag.

Efterfølgende har debatten om de miljømæssige konsekvenser af regeringsskiftet

– og herunder finansloven – primært koncentreret sig om enkeltelementer.

Med denne rapport vil vi forsøge at give et bredt billede og overblik over,

hvad regeringsskiftet og den førte politik indtil ultimo april 2002 har medført

af ændringer i den danske miljøpolitik – både finanslovsmæssigt og ved

de tiltag, den nye regering hidtil har taget.

Vi gennemgår endvidere, hvor det er, statens indsats reduceres, og sætter

herunder særlig fokus på det lokale miljøarbejde i Danmark, ændringerne i

Danmarks internationale miljøbistand samt forskellige aktørers syn på den

nye miljøpolitik. Endvidere har vi analyseret effekten på beskæftigelsen

knyttet til miljøområdet samt de demokratiske aspekter omkring miljøindsatsen

i Danmark.

Rapporten indeholder en opgørelse, som omfatter ca. 90 konkrete miljørelaterede

finanslovsposter, hvor der er gennemført ændringer (primært besparelser

og enkelte med flere midler). I rapporten præsenteres hver af disse

5


poster for at give et billede af, hvad det er for aktiviteter, der nu er fjernet i

den samlede danske miljøindsats. Endvidere præsenteres Miljøstyrelsens

plan for, hvad det er for aktiviteter, hvor indsatsen reduceres.

Rapporten er ikke et forsøg på at spå, hvad der vil ske med det danske miljø

og Danmarks rolle i den internationale miljøindsats på sigt. Rapporten er

ment som et forsøg på at give et samlet øjebliksbillede af situationen, som

den ser ud knap ½ år efter regeringsskiftet.

Ikke mindst besparelserne på Danmarks internationale miljøstøtte har givet

anledning til debat og diskussion om, hvor store besparelserne reelt er efter

fremlæggelsen af regeringens nye øststøtte-strategi, som vi – ved at udsætte

rapporten nogle uger – har fået med i analysearbejdet.

Det er et grundlæggende fællestræk i regeringens argumenter for at gennemføre

besparelserne på de enkelte poster under miljøområdet, at det alene

skyldes behovet for finansiering af andre aktiviteter. Der fremføres stort set

ikke faglige og politiske argumenter. Derfor indgår det ikke i rapporten at

vurdere argumenterne for de enkelte besparelser, men alene at præsentere

dem.

Som dokumentationsgrundlag er primært anvendt finanslovsforslagene fra

den tidligere og den nuværende regering samt svarene på den lange række

af spørgsmål, som folketingsmedlemmer har stillet i tilknytning til miljøområdet.

Endvidere er der foretaget en screening og præsentation af de miljøinitiativer,

den nye regering har fremlagt siden regeringsskiftet – i form af lovforslag

og i form af udtalelser og debatindlæg.

Endelig er der gennemført interview med nøglepersoner fra en række af de

nedlagte råd og nævn, fra miljøorganisationer og fra proaktive danske virksomheder.

Disse interview er gennemført parallelt med udarbejdelsen af

rapportens øvrige afsnit, hvorfor ingen af de interviewede har haft kendskab

til de opgørelser, som fremlægges i rapporten. Sigtet med interviewene har

været at få de pågældendes aktuelle vurdering af konsekvenserne af den nye

linie i miljøindsatsen med henblik på at få en bredere vurdering af, hvilke

miljøopgaver der ikke længere vil blive løst, hvilke natur- og miljømæssige

konsekvenser de ser samt øvrige konsekvenser for befolkningen og samfundet.

Endelig er det gennem interviewene forsøgt afklaret, hvad fremtiden

vil være for de berørte institutioner og organisationer.

Interviewene er gennemført som telefoninterview i perioden 25.2-8.4. Alle

de interviewede har fået tilsendt opsamlingen til godkendelse, således at de

har haft mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser m.v.

6


Rapporten er udarbejdet med støtte fra CASAs Støttefond.

1.1 Om rapportens opbygning

Rapporten består af fire hovedafsnit:

1. En kortlægning og præsentation af de gennemførte besparelser

• i Miljøministeriets regi

• i Miljøstyrelsens indsats

• i statens bidrag til det lokale miljøarbejde

• i andre ministeriers indsats på miljøområdet

2. Vurdering af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser

3. Miljøpolitiske beslutninger og tiltag efter regeringsskiftet.

4. Interview med nedlagte råd og nævn, miljøorganisationer og danske

virksomheder om konsekvenser af den nye linie i miljøindsatsen

• Hvilke opgaver bliver ikke løst, nedprioriteres eller ændres?

• Natur- og miljømæssige konsekvenser

• Konsekvenser for befolkningen

• Andre konsekvenser for samfundet

• Interne konsekvenser

Analysen konkluderer, at de samlede miljørelaterede bevillingsændringer i

2002 er på mellem 4,2 og 5,6 mia. kroner afhængig af definitionen på, hvad

der er “miljørelateret”.

Set over en 4-årig periode 2002-2005 viser opgørelsen, at VK-regeringen

har lagt op til at spare mellem 16,4 og 21,3 mia. kroner i Danmarks samlede

miljøindsats (forudsat at Danmarks internationale miljøbistand var fortsat

på uændret niveau med SR-regeringen).

Analysen er baseret på en sammenligning mellem SR-regeringens finanslovsforslag

for 2002 fra august 2001 og VK-regeringens finanslovsforslag

fra januar 2002. Begge forslag indeholder en fremskrivning frem til år 2005

(dog ikke for den internationale miljøbistand).

I sammenligningen af finanslovsforslagene er udvalgt de poster, hvor der er

“miljørelaterede bevillingsændringer”. Dette er ikke nogen veldefineret

størrelse, men regeringen har bl.a. den 15.3.02 (bilag nr. 402) i et svar til

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg medtaget følgende områder i

sin opgørelse over miljørelaterede besparelser:

• Miljøministeriets område

• Udenrigsministeriet hvad angår de danske programmidler til miljøbistand

i såvel Østeuropa og ulande samt bilaterale bidrag

7


• Erhvervs- og Økonomiministeriet hvad angår energiområdet

• Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (miljøindsats og økologi)

• Trafikministeriet

• Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

• Skatteministeriet vedr. ændringer i afgifter.

Miljøministerens opgørelse viser en besparelse på 2,7 mia. kroner i år 2002

(eksklusive besparelser på den del af Danmarks internationale miljøbistand

der henhører under den såkaldte Mifrestaramme, og hvor anvendelsen heraf

ikke var fastlagt på tidspunktet for ministerens svar).

Vi har i vores definition – dvs. i de udvælgelseskriterier som ligger til grund

for kortlægningen – taget afsæt i Miljøministeriets svar og har tilføjet enkelte

nye områder:

• Økonomi- og Erhvervsministeriet hvad angår bygge- og boligområdet,

idet der her er (var) en række tiltag vedr. miljørigtigt og økologisk byggeri

samt byøkologiske tiltag

• Flere sektorintegrerede internationale miljøindsatser end opgjort af ministeriet

• Danske bidrag til FN-programmer med miljøindhold

• Andre ministerier med miljøindsatser.

De to opgørelser afviger markant fra hinanden økonomisk set, hvilket kan

forklares ved, at den samlede besparelse på Mifrestarammens miljøprogram

nu kan opgøres til 1,4 mia. kroner (heraf de 764 mio. kroner på Østeuropa

og resten på diverse miljøbistand i f.eks. Asien og Afrika).

Endvidere indgår i vores opgørelse flere reduktioner i FN- og regionale

programmer, og flere miljøbesparelser på landbrugs- og trafikområdet end

opgjort af ministeren.

Når vi angiver et interval på over 1 mia. kroner i mulige miljørelaterede

besparelser i år 2002 skyldes det dels, at der et gennemført en række besparelser

på programmer og tilskudsordninger, som har et vist miljøaspekt,

men hvor midlerne også går til andre aktiviteter, dels indgår der heri en relativ

stor besparelse på driftstilskuddet til DSB, hvor det er usikkert, i hvilket

omfang disse midler ellers ville være anvendt til investeringer eller tiltag,

som kan betegnes som “miljørelaterede”. DSB har selv foreslået, at der

over en række år anvendes 1 mia. kroner af deres overskud til en styrkelse

af jernbanetrafikkens konkurrence med privatbilismen via øget renovering

af skinnenettet og dermed bedre mulighed for tog-til-tiden. De politiske forhandlinger

mellem SR-regeringen og SF samt Enhedslisten herom blev afbrudt

af valgets udskrivelse.

8


Hertil kommer enkelte mindre poster, hvor hovedoverskriften er trafiksikkerhed

og sundhed, og hvor det vurderes at indeholde et miljømæssigt

aspekt. Arbejdsmiljøområdet er ikke medtaget.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at vi ikke har indregnet de besparelser,

som er gennemført på sidste års budget i form af udgiftsstoppet i december

2001, hvor bl.a. uforbrugte midler på miljøområdet er blevet indefrosset

som reserver, og hvor der ikke pr. april 2002 er klarhed over, i hvilket

omfang de tilbageføres til deres oprindelige formål.

I enkelte af de nedlagte finanslovsposter har regeringen efterfølgende anvendt

nogle af disse opsparede midler til f.eks. at finansiere en afviklingsfase

for forskningscentre og organer, hvor opsigelsesvarsler etc. har nødvendiggjort

en vis finansiering her i år 2002. Disse “afviklingsmidler” indgår

ikke i vores opgørelse, men er i en række tilfælde omtalt i teksten.

Kildeangivelser og forkortelser vedr. finansloven

Der er i rapporten mange henvisninger til bl.a. finanslovsteksten, og da finansloven

kan være vanskelig at finde rundt i, hvis man ikke kender dens

opbygning, følger her en kort anvisning på, hvorledes kildehenvisninger

kan findes.

Der er i rapporten benyttet en række henvisninger til de to finanslovsforslag

fra henholdsvis den tidligere regering (fremsat august 2001) og den nye regering

(fremsat januar 2002) og til spørgsmål (og svar) stillet af folketingsmedlemmer

til en minister. Endvidere er der henvist til bilag omdelt til folketingsudvalg.

Finanslovsforslagene kan ses på Finansministeriets hjemmeside

www.fm.dk, hvor man vælger “finanslove”. Her findes begge forslag samt

ændringsforslag og den endelige finanslov for år 2002. Konkrete finanslovsposter

kan findes via søgning på f.eks. kontonummeret eller ved at benytte

søgeord. I rapporten er som henvisning benyttet den konkrete finanslovskonto,

der er angivet som f.eks. “FL-konto: 23.27.03” (eller som

§23.27.03), hvor det første ciffer betegner et ministerium, her i eksemplet

Miljøministeriet og de øvrige tal en underkonto på ministeriets område.

Vi har i projektet taget udgangspunkt i finanslovsforslaget og ikke i den endelige

finanslov (fordi den først blev vedtaget d. 20.3), men miljømæssigt

set er der kun ganske få og ubetydelige ændringer.

Der er i teksten flere steder henvist til ministerspørgsmål og ministersvar,

og her er der tale om de såkaldte §20-spørgsmål, som kan besvares enten

skriftligt eller mundtligt (bestemmes af spørger). Som kildehenvisning hertil

er benyttet spørgsmålets nummer, f.eks. S361. Disse spørgsmål og svar

kan alle findes på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk under “do-

9


kumenter” og ved valg af “§20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig besvarelse”.

Herefter kan enten vælges at finde spørgsmålets nummer under den

pågældende minister eller under den pågældende spørger.

Tilsvarende kan man på hjemmesiden finde “udvalgsbilag” omdelt til f.eks.

Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU). Bilagene er sorteret efter udvalg,

er fortløbende nummeret og grupperet efter den måned, det er omdelt.

Det er ligeledes muligt at søge helt på tværs af Folketingets hjemmeside

ved hjælp af selvvalgte søgeord.

10


2 Resumé

“Partierne i regeringen har ikke lagt skjul på, at de gik til valg på at

forbedre bl.a. sundhedsvæsenet og velfærden. Regeringens højt

prioriterede områder skal finansieres, og der må derfor ske besparelser

andre steder. I den forbindelse må mit ministerium også yde

sit”

Miljøminister Hans Christian Schmidt

25.1.02 fra Folketingets talerstol

VK-regeringen anfører igen og igen, at argumentet for at fjerne eller reducere

i den samlede danske miljøindsats er et prioriteringsspørgsmål, hvor

hensynet til, at der skaffes midler til sundhedssektoren, ældre og barselsorlov,

står over konsekvenserne af besparelserne på miljøområdet.

Det samme argument fremføres også i tilknytning til andre besparelser,

f.eks. på undervisningsområdet og kulturområdet.

Der er stort set ikke fremført faglige eller politiske argumenter for besparelserne,

og i det omfang der ligger en overordnet politisk målsætning bag de

store besparelser og nedlæggelser af rådgivende organer på miljøområdet,

har regeringen valgt at holde dem for sig selv.

Et interessant spørgsmål er, i hvilket omfang der er sammenhæng mellem

de sparede midler og opprioriteringen af velfærdsområdet.

For vel er der sket ændringer og nedskæringer inden for den nuværende

miljøministers resortområde, fordi “regeringens højt prioriterede områder

skal finansieres, og ….. i den forbindelse må mit ministerium også yde sit,”,

som ministeren udtrykker det. Men både i tilknytning til omlægningerne i

ministerierne og ved besparelser i andre ministerier er der tale om en samlet

reduktion af statens miljøaktiviteter i et langt større omfang, end besparelserne

på miljøministerens område er udtryk for.

Miljøministeren og finansministeren har da også på spørgsmål herom

(S1040 og MPU bilag nr. 402) opgjort de samlede “miljørelaterede bevillingsændringer”

af VKs finanslovsforslag i forhold til SR-regeringens finanslovsforslag

fra august 2001 til et beløb på godt 2,7 mia. kroner, hvoraf

kun de 202 mio. kroner stammer fra miljøministerens nuværende sagsområder.

Dette er i sig selv et større beløb end de 2,4 mia. kroner regeringen i år

(2002) har afsat til at forbedre sundhedsvæsenet og velfærden. De 2,4 mia.

kroner fordeler sig med et særligt engangstilskud til sygehusene på 1,5 mia.

11


kroner og til ældreområdet på 500 mio. kroner samt ekstra 400 mio. kroner

til en udvidet barselsorlov.

Imidlertid viser vores analyse, at de miljørelaterede besparelser er dobbelt

så store, nemlig mellem 4,2 og 5,6 mia. kroner alene i år 2002, hvilket således

er ca. det dobbelte af det sundheds- og velfærdsløft regeringen har afsat

midler til.

Et opslag på en række privathospitalers prislister viser, at man

for de 4,2 mia. kroner f.eks. kan få 27.000 hofteoperationer

(á 76.000 kroner) og 17.000 bypassoperationer i hjertet

(á 125.400 kroner).

Endvidere indeholder finansloven en fremskrivning af miljørelaterede besparelser,

så der set over den 4-årige periode 2002-2005 er lagt op til samlede

miljørelaterede besparelser på mellem 16,4 og 21,3 mia. kroner samtidig

med, at regeringen lader stå hen i det uvisse, hvorvidt disse store besparelser

på den statslige miljøindsats fortsat skal benyttes til at forbedre sundhedsvæsenet

og velfærden ud over 2002 – eller om besparelserne skal gå til

andre formål.

Det gamle Miljø- og Energiministerium havde følgende beløb:

År 2000: 5.231 mio. kroner

År 2001: 4.448 mio. kroner

År 2002: 4.647 mio. kroner (planlagt)

Nu har ministeriet en samlet beløbsramme på 1.729 mio. kroner og hertil

kommer, hvad der er tilbage af de opgaver, som er blevet flyttet væk fra ministeriet,

primært international miljøbistand og energiområdet, hvilket kan

opgøres til hhv. 900 mio. kroner og 40 mio. kroner.

Samlet er der således stort set tale om en halvering i det samlede omfang i

forhold til det gamle ministeriums opgaver – fra planlagt 4,6 mia. kroner til

2,7 mia. kroner i år 2002. (Hertil kommer så de miljørelaterede besparelser

hos andre ministerier, dvs. landbrug, trafik, afgifter etc.)

Når vi finder en væsentligt større besparelse på miljøområdet end anført i

ministerens svar til Folketinget, skyldes det flere ting:

I vor opgørelse er medtaget lønbesparelserne hos myndigheder, der beskæftiger

sig med miljørelaterede opgaver, hvilket lå uden for intentionen i

spørgsmålet til ministeren. Samlet udgør det en besparelse på 53 mio. kroner.

Hertil kommer en række uoverensstemmelser i beløbsstørrelser på nogle

poster, hvilket evt. kan forklares ved, at ministeren ikke medtager besparelser

på aktiviteter, som finansieres via tidligere opsparede midler. Det anses

12


dog for rimeligt at medregne dette som besparelser, da uforbrugte midler fra

året før normalt overføres til forbrug næste år. Nu bliver den samlede sum

(for år 2001 og 2002) til en given miljøindsats reduceret.

Ministeren har ikke medregnet en række åbenlyse besparelser på miljøområdet.

Det gælder f.eks. en række programmer inden for økologisk byggeri

og byøkologi samt inden for miljø og økologi på fødevare- og landbrugsområdet

og endelig en række miljøtiltag i Trafikministeriets regi.

Den væsentligste forskel skyldes dog, at ministeren opgjorde besparelsen i

den internationale miljøbistand til et langt mindre beløb, end det faktisk er

tilfældet. På tidspunktet for ministerens opgørelse var en stor del af besparelsen

hensat som en reserve og først med regeringens nye strategi for den

danske øststøtte fra april 2002 ligger det klart, hvor stor besparelsen er.

I ministerens opgørelse indgik således heller ikke de dele af det internationale

miljøprogram, som har været administreret som de såkaldte sektorprogrammer

under andre ministerier, og som også er sparet væk.

Endelig anses det for rimeligt at nævne den gennemførte besparelse på 500

mio. kroner i år på tilskuddet til DSB, idet det skønnes, at disse midler –

som foreslået af DSB – kunne være medgået til at forbedre jernbanens konkurrenceevne

i forhold til privatbilismen og dermed have miljømæssig effekt.

Lige før valget var de politiske forhandlinger mellem SR-regeringen, SF og

Enhedslisten om en fortsættelse af jernbaneaftalen fra 1999 startet, og det

antages, at netop DSBs overskud med en vis sandsynlighed ville være blevet

tilbageført til en styrkelse af jernbaneområdet. Dette fremgår dog ikke

af SR-regeringens finanslovsforslag fra august 2001, og rimeligheden af at

medtage besparelsen som en miljørelateret besparelse i opgørelsen kan derfor

diskuteres. Det anses dog for usandsynligt, at forhandlingerne om midlernes

anvendelse ville være endt som nu, hvor 500 mio. kroner i år 2002 og

samlet 1 mia. kroner inddrages til uspecificerede formål, evt. finansiering af

nye motorveje.

Den samlede besparelse i år 2002 kan fordeles som anført nedenfor (i mio.

kroner). Der er endvidere anført den planlagte besparelse i den 4 årige periode

frem til og med 2005:

13


Område 2002 2002-2005

Miljøministeriets områder .................................................... 270 1.331

International miljøbistand .................................................... 1.922 8.695

- Mifrestarammen, Østeuropa............................................. 764 3.434

- Mifrestarammen, andre lande........................................... 608 2.432

- FN-miljøprogrammer m.m................................................ 30 180

- programmer, delvis med miljøaspekter ............................. 520 2.649

Byggeri og byudvikling med miljøindhold............................. 160 557

Miljørigtig energi og energibesparelser................................ 440 1.657

Fødevarer (miljø og økologi) ............................................... 524 990

Trafik (miljøtiltag, kollektiv trafik og trafiksikkerhed) ............. 827 2.109

- heraf DSB......................................................................... 500 1.000

Reduktion i miljøafgifter m.m............................................... 1.417 5.668

Andet (forebyggelse, teknologiudvikling) ............................. 49 308

I alt..................................................................................... 5.608 21.331

Heraf delvist til miljø *) ........................................................ 934 3.896

Heraf DSB .......................................................................... 500 1.000

I alt direkte miljørelaterede............................................... 4.174 16.435

*) I opgørelsen er medtaget en række finanslovsposter, hvor miljøaspektet indgår som et af flere

formål. Disse poster er opgjort for sig selv.

2.1.1 Miljø er også velfærd

14

“Et stort flertal i befolkningen vender sig mod finanslovsforligets

besparelser på miljøområdet. Det viser en meningsmåling, som

PLS Rambøll foretog i ugen efter forliget om årets finanslov mellem

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. 64 procent af

vælgerkorpset er enten uenige eller meget uenige i besparelserne

i størrelsesordenen 0,9 milliarder kroner i år på Miljøministeriets

aktiviteter.”

Jyllands-Posten, 16.2.2002

Miljø kan med rette opfattes som et velfærdsgode for danskerne. Det gælder

ikke alene nationale miljøforbedringer, men også miljøforbedringer i udlandet

– ikke mindst i Østeuropa, hvor miljøforbedringer f.eks. har positiv effekt

på den luft, danskerne indånder og på vandkvaliteten i Østersøen og

dermed de danske farvande.

Da der via finansloven spares mindst 4,2 mia. kroner på miljøindsatsen og

tilføres 2,4 mia. kroner til hospitaler m.m., kan regeringens omprioritering

populært sagt udtrykkes ved, at den danske befolkning mister 2 velfærdspoint

på miljøet for hver gang, vi får 1 velfærdspoint på ventelister, hjemmehjælp

og barselsorlov – og spørgsmålet er, om regeringen og dermed befolkningen

måske på sigt sætter til på gyngerne, hvad den mister på karrusellen,

bl.a. fordi besparelsen af især den internationale miljøstøtte risikerer


at medføre mistede eksportindtægter til det danske samfund og afdemokratiseringen

af miljøområdet endvidere kan medføre dyre fejldisponeringer,

hvor prisen skal betales senere.

Tilsvarende rammer en del af besparelserne den forebyggende sundhedsindsats

på miljøområdet, hvorved følgeomkostninger til sygdom og behandling

med tiden risikerer at stige efterhånden, som konsekvenserne slår igennem.

Selvom besparelserne er store, vil der fortsat foregå mange miljøaktiviteter

finansieret via staten. Hvad omprioriteringen på sigt betyder for miljøet og

naturen i Danmark kan først ses over nogle år, men analysen antyder, at prisen

kan blive markant. De senere års indsats for at bevare og udbygge naturarealer,

bekæmpe uønskede kemikalier, fremme miljørigtig udvikling i

alle dele af samfundet og sikre en demokratisk kontrol med udviklingen går

mere eller mindre i stå, og der vil være et dramatisk fald i befolkningens

muligheder for at deltage i samfundets miljøindsats og i miljødebatten, dvs.

et demokratisk velfærdstab – medmindre regeringen igangsætter en række

nye initiativer for at modvirke den umiddelbare effekt af besparelserne.

Besparelserne på miljøområdet sker over en meget bred kam, og selvom det

er vanskeligt kort at beskrive den samlede effekt, følger her en gennemgang

af, hvorledes hr. og fru Danmark vil kunne mærke eller se konsekvenserne

af den nye regerings finanslov og miljøpolitik (i forhold til den gamle regerings

politik og finanslovsforslag) som forbruger og som samfundsborger.

Dels som følge af færre midler til aktiviteter ude i samfundet, dels som følge

af besparelser hos danske myndigheder:

• Væsentlig færre nye naturarealer

• Mere forurenet luft med østenvinden og dårligere vand i Østersøen

• Den eksisterende natur indskrænkes (øget adgang til bebyggelse etc.)

• Det lokale miljøarbejde nedlægges, dvs. grønne guider, miljøcentre og

lokale grønne projekter

• Natur- og miljøorganisationer får betydeligt færre midler at arbejde med

• Virksomheder og andre får ikke længere støtte til nye miljørigtige job

• Øget usikkerhed på atomkraftværker i de baltiske lande

• Øget energiforbrug i Østeuropa

• Færre miljørigtige investeringer i Østeuropa

• Stop for miljøinvesteringer, videnoverførsel og uddannelse af lokale

myndigheder i det sydlige Afrika og i Østasien om miljørigtig samfundsudvikling

• Mindre dansk miljøindsats i Egypten og Nepal

• Borgere, som har forureningsproblemer med deres drikkevandsboring,

kan ikke længere få økonomisk hjælp til en ny boring eller omlægning

af drikkevandforsyningen

• Forsøg med at afprøve nye (økologiske) metoder til spildevandsbehandling

stoppes

15


• Der gennemføres færre forsøg med nye metoder til at rense forurenet

jord

• Der gennemføres færre undersøgelser af farlige kemikalier

• Der bliver mindre kontrol med farlige stoffer i vandløb og havet samt i

slam, der f.eks. bruges til gødning

• Indsatsen mod farlige kemikalier i produkter, herunder legetøj bliver

væsentlig lavere – og indsatsen mod dioxin, støvpartikler og hormonforstyrrende

stoffer bliver også mindre

• Som borger får du mindre information og rådgivning om miljø – og det

samme gælder erhvervslivet

• Der føres mindre kontrol med, hvordan miljøet udvikler sig, og der bliver

mindre styr på miljøfarligt affald, farlige batterier, forurening fra

havbrug samt miljøfarligt slam i havne

• Danske bidrag til flere FN-programmer med miljøindhold reduceres

• Myndighederne har færre penge til at skabe debat om miljøproblemer,

og politikerne får et dårligere grundlag for at træffe de rigtige beslutninger

på miljøområdet

• Den danske miljøindsats i EU og andre internationale organer reduceres,

herunder i deltagelsen i vurdering af f.eks. sprøjtemidler, farlige kemikalier

og forbedring af havmiljøet

• Reduceret dansk indsats i internationalt samarbejde om bæredygtig udnyttelse

af naturressourcerne og naturbevarelse samt forurening af luft,

vand og jord

• Dårligere service ved behandling af klager om grundvand, drikkevand

og spildevand samt jordforurening

• Virksomheder, der vil miljøforbedre produktionen får væsentlig mindre

hjælp, og mindre hjælp får også skoler, hospitaler og offentlige kontorer,

der ønsker at købe miljørigtigt ind

• Stop for dansk uddannelse af østlandenes myndigheder i miljørigtige

løsninger inden for erhvervsudvikling, transport, landbrug og fiskeri

• Miljøkontrollen med olieproduktionen i Nordsøen mindskes

• Den danske indsats på klimaområdet for at nedbringe CO2 udskydes

• En planlagt indsats omkring generende støj og lugt udskydes

• Indsatsen for at formindske sprøjtemiddelforbruget reduceres

• Der gøres mindre for at begrænse transportens miljøproblemer, herunder

luftforureningen i byer

• Indsatsen for at reducere emballagemængden bliver mindre, og der bliver

mindre viden om emballageområdet

• Stop for økonomisk hjælp til udvikling af økologiske byggematerialer

og mindre indsats til miljørigtigt byggeri

• Stop for næsten al forskning og udvikling af vedvarende energi

• Mindre tilskyndelse til anskaffelse af energibesparende udstyr i boliger,

skoler og andre offentlige bygninger samt hos virksomheder

• Et forsøg med reduktion af grønne afgifter for miljørigtige borgere gennemføres

ikke

• Færre penge til miljøforskning

16


• Mindre forskning i økologisk landbrug og færre penge til økologisk omstilling

• Stop for udvikling af økologisk baserede produkter og bæredygtigt fiskeri

• Støtten til indførelse af ernæringsrigtig og økologisk mad på skolerne

stoppet

• Mindre viden om metoder til at mindske landbrugets forurening

• Færre undersøgelser af trafikkens miljøproblemer og løsninger herpå

• Væsentligt mindre indsats for bedre trafiksikkerhed, bedre forhold for

bl.a. cyklister samt miljøforbedringer på trafikområdet

• Stop for forbedring af den kollektive trafik i tyndt befolkede områder

• Ringere forhold for kollektiv rejsende og den foreslåede indsats for togtil-tiden

via DSBs overskud er droppet

• Forringet nærbanetog i Århus og Ålborg

• Mere privatbilisme og flere trafikdødsfald, hvis hastigheden på vejene

øges.

Oversigten er en sammenskrivning af den mere detaljerede gennemgang i

kapitel 5 til 7.

2.1.2 Stor påvirkning af miljøbeskæftigelsen

Nedskæringer og fyringer i de offentlige kontorer og andre instanser har

skabt debat og ført til skeptiske røster. Som led i projektet har vi foretaget et

overslag over den beskæftigelsesmæssige effekt ude i samfundet som følge

af nedlæggelsen eller reduktionen af tilskudsordninger, som hidtil har finansieret

danske miljøjob. Fra skovløbere, naturvejledere og græsrødder til

håndværkere, udviklere, konsulenter og forskere samt til industrielle arbejdspladser.

At statens finansielle grundlag for disse stillinger fjernes, betyder imidlertid

ikke nødvendigvis, at stillingerne nedlægges. Der vil blive forsøgt rejst alternative

finansieringer, og/eller stillinger vil skifte karakter til andre opgaver.

F.eks. kan lokale myndigheder rejse finansiering til at imødegå nogle af

de nævnte effekter, eller der skaffes anden finansiering via EU eller sponsorer.

Oversigten over den beskæftigelsesmæssige effekt er således udtryk for

effekten “alt-andet-lige” og illustrerer dermed, hvilken miljøbeskæftigelse

midlerne hidtil har sikret.

Analysen viser, at de 3-400 miljørelaterede fuldtidsstillinger, der p.t. er under

nedlæggelse i statens ministerier og styrelser, er minimale i forhold til

de beskæftigelsesmæssige konsekvenser ude i samfundet som følge af reduktionen

i tilskudsordningerne. For hver stilling, der nedlægges hos staten

i år, har regeringen samtidig fjernet finansieringsgrundlaget for 15 miljørelaterede

stillinger ude i det danske samfund hos primært private virksomheder

og forskningsinstitutioner.

17


Ved at tillægge hver enkelt tilskudsordning, der er nedlagt eller reduceret,

en beskæftigelsesmæssig effekt afhængig af ordningens sigte og virkemidler,

når vi frem til, at finansloven for år 2002 betyder, at staten fjerner finansieringsgrundlaget

for mellem 5.000 og 6.500 fuldtidsstillinger i Danmark,

hvor indholdet eller sigtet med stillingen er miljømæssige forbedringer i

Danmark eller udlandet.

Regeringens omprioritering vil således betyde omprioriteringer blandt forskere,

konsulenter, virksomheder og håndværkere – nogle vil blive arbejdsløse,

og et fåtal vil fortsætte miljøaktiviteterne på frivillig ulønnet basis.

Samlet må en beskæftigelsesmæssig effekt på dette niveau, som følge af

ændringen i statens bidrag til den danske miljøindsats, betegnes som dramatisk

for dele af dansk forskning og rådgivning samt påvirke håndværk og

industri.

Regeringen har anført, at omprioriteringen af midlerne ikke har til intention

at nedlægge job – heller ikke i den offentlige sektor, idet der vil blive behov

for nye stillinger på de opprioriterede områder. Imidlertid er det næppe realistisk

i praksis at overflytte ansatte fra miljøområdet til social- og sundhedsområdet,

og der er da heller ikke iværksat særlige tiltag, som kunne

fremme en sådan overførsel/omskoling.

Et væsentligt udestående spørgsmål, som ikke er inddraget i projektet, er en

vurdering af de langsigtede økonomiske konsekvenser for det danske samfund,

herunder om besparelserne på miljøområdet på sigt kan medføre et

samlet velfærdstab, som er større end nytteværdien på sundheds- og socialområdet

ved den aktuelle omprioritering. Eller sagt med andre ord: Om regeringen

med sin omprioritering medvirker til at skære en af de grene over,

som velfærdssamfundet finansielt skal bygge på fremover.

2.2 Hvem påtager sig ansvaret?

Hidtil har de statslige myndigheder med Folketingets opbakning bidraget

væsentligt til at sikre, at miljø har været på dagsordenen i den offentlige

sektor, i virksomhederne og blandt befolkningen. Det er sket med en lang

række af politiske initiativer og beslutninger samt penge og kampagner,

som kunne danne grundlag herfor.

Med regeringsskiftet og den gennemførte finanslov er der sket et voldsomt

skift, hvor især regeringens fralæggelse af medansvar for det lokale miljøarbejde,

dvs. befolkningens direkte miljødeltagelse, er slående – ikke mindst

fordi det er sket, uden at regeringen har pålagt nogen instanser – f.eks. kommunerne

– at påtage sig ansvaret og sikre sig, at det lokale miljøarbejde

fortsætter.

18


Det er nu et åbent spørgsmål, i hvilket omfang de enkelte kommuner påtager

sig et sådant ansvar og sikrer en fortsættelse af lokale grønne guider,

lokale miljøprojekter og lokale Agenda 21-centre.

Regeringen har endvidere nedtonet sit ansvar for, at den offentlige sektor

skal være drivkraft i opbygningen af et grønt marked for miljøvenlige produkter,

og det er yderst tvivlsomt, om de offentlige instanser er rustet til og

har ressourcerne til at påtage sig denne opgave på egen hånd.

Et andet markant skift er regeringens fralæggelse af medansvar for opbygningen

af en dansk produktionssektor med miljørigtige produkter til verdensmarkedet.

Til trods for at netop erfaringerne med såvel opbygningen af

en helt ny industriel sektor inden for vedvarende energi – som hjælp til at

fremme eksporten af danskproduceret miljøteknologi – har bidraget væsentligt

til udbygningen af det danske velfærdssamfund, har regeringen valgt at

lige netop satsningen på disse sektorer skal betale for oprustningen af sygehuse

og ældrepleje – tilmed på et eksportpolitisk meget uheldigt tidspunkt

med udsigten til store miljøinvesteringer i Østeuropa.

Endelig har regeringen med sit angreb på “smagsdommerne” – eksperterne

– (hvilket bl.a. kommer klart til udtryk i regeringens udspil til “national

strategi for en bæredygtig udvikling”) nu bevidst fravalgt at inddrage forskere

og andre, der med deres særlige specialviden er grundstammen i et

samfunds fælles viden i regeringens prioriteringer på miljøområdet som led

i bæredygtighedsstrategien.

I 1992, da Danmark var med til at underskrive FN-dokumentet for Agenda

21, dvs. det dokument, hvor landene bandt sig til at fremme en bæredygtig

udvikling, var netop inddragelse og dialog med alle samfundsgrupper et

centralt element, som VK-regeringen nu fraskriver sig.

2.3 Interview med miljøorganisationer, nedlagte råd og

organer samt virksomheder

For at belyse konsekvenser af den nye linie i miljøindsatsen har CASA gennemført

interview med en række centrale personer fra nogle af de råd og

nævn, der er nedlagt, fra organisationer, der bliver berørt af nedskæringer,

og fra erhvervsvirksomheder, der fører en proaktiv miljøindsats.

Udgangspunktet ved kontakten til de medvirkende har været en opsummering

af den nye regerings første initiativer. Regeringen signalerer ved bl.a.

reduktion i Miljøministeriet, ved nedlæggelse af flere råd og nævn, som har

påvirket miljødebatten, samt ved ophør af støtteordninger for miljøindsatsen,

at den ikke prioriterer miljøindsatsen så højt, som den tidligere regering

gjorde. Derudover er der konkret udsendt forslag om ændringer i kompetencer

ved flytning af opgaver fra amterne til kommunerne, og regeringen har

19


f.eks. fjernet kravet om at overholde miljøreglerne som forudsætning for

udbetaling af støtte til landmænd.

Formålet med interviewene har været at belyse synet på, hvilken betydning

den nye linie i miljøindsatsen får i forhold til opgaver, som bliver ændret,

nedprioriteret eller ikke bliver løst, hvilke konsekvenser får det for naturen

og miljøet, hvilke konsekvenser får det for befolkningen, og om der er andre

samfundsmæssige konsekvenser, f.eks. for beskæftigelsen, det internationale

arbejde, demokratiet m.m. Endelig indgår en vurdering af de interne

konsekvenser for de medvirkende råd, organisationer og virksomheder.

Følgende har medvirket i undersøgelsen:

• Tage Dræbye, formand for Energimiljørådet

• Peder Agger, formand for Naturrådet

• Susanne Krawack, sekretariatsleder i Transportrådet

• Poul Henrik Harritz, præsident/formand for Danmark Naturfredningsforening

(DN)

• Christian Ege Jørgensen, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

• Nis Peter Nissen, sekretariatsleder hos Grøn Information

• Hans Dollerup, formand for Landsforeningen for Økologisk Byggeri

(LØB)

• Kim Ejlertsen, sekretarialsleder hos NOAH

• Anders N. Andersen, formand for Samvirkende Energi og Miljøkontorer

(SEK)

• John Nordbo, koordinator for 92-gruppen

• Anna Lise Mortensen, direktør for bæredygtig udvikling hos Bdr. Hartmann

• Jørgen Fisher Ravn, underdirektør hos Coloplast

• Mogens Werge, miljøchef hos COOP Danmark (FDB)

• Steen Christensen, underdirektør hos Danisco

• Laurits Christensen, underdirektør og miljøchef hos Grundfos

• Lise Kingo, koncerndirektør hos Novo Nordisk.

2.3.1 Hvilke opgaver bliver ikke løst, nedprioriteres eller ændrer

karakter?

Der er peget på mange opgaver, som bliver berørt af den nye linie i miljøindsatsen.

Det gælder den konkrete indsats i de berørte råd og organisationer,

hvor de ikke længere har mulighed for at løfte de samme opgaver i

fremtiden. Men mange andre områder berøres af de nedskæringer, der er

sket i Miljøministeriet og i mange andre ministerier. Det handler f.eks. om

faglige analyser, forskning, information og debat om indsatsen. Det rammer

også det folkelige miljøarbejde og den konkrete natur- og miljøindsats på en

lang række områder. Endelig berører det indsatser, som er væsentlige for erhvervsudviklingen

og ikke mindst virksomhedernes proaktive miljøarbejde.

I det følgende angives i overskriftform de indsatser, som de interviewede

20


har påpeget vil ændre karakter. Der henvises i øvrigt til de efterfølgende

kapitler for en mere detaljeret beskrivelse af konsekvenser for henholdsvis

råd, organisationer og de proaktive virksomheder.

• Naturområdet: Opfølgningen af Wilhjelmudvalgets anbefalinger får

sværere vilkår, herunder sikring af den biologiske mangfoldighed og reduktion

i problemerne med eutrofiering af den danske natur. Indsatsen

for naturgenopretningen og skovudvidelser reduceres, ligesom indsatsen

for sammenhængende naturområder i form af nationalparker nedprioriteres.

Indsatsen for Vadehavet og Tøndermarsken ændrer karakter, da

lokale frem for nationale interesser skal have afgørende betydning.

• Transportområdet: Den uvildige forskning i trafik og transport reduceres

betydeligt. Prioritering af motorvejsudbygninger frem for forbedringer

af jernbanenettet.

• Energi- og klimaområdet: Indsatsen for reduktion i CO2-udledninger i

form af energibesparelser og øget udvikling og brug af vedvarende energi

reduceres, planerne om at udarbejde en sammenhængende energiplan

og indsatsen til belysning af barrierer for integration af vedvarende energi

droppes eller udskydes. Danmark vil i højere grad arbejde for fleksible

mekanismer i nedbringelse af CO2-udledninger, således at Danmark

kan få kredit for indsatsen med nedbringelser i andre lande.

• Kemikalieområdet: Arbejdet med afvikling af problematiske stoffer

svækkes, og borgenes muligheder for information om kemikalier begrænses

bl.a. ved lukning af Miljøstyrelsens “Kemilinie”.

• Det folkelige miljøarbejde afskæres fra muligheder for økonomisk støtte.

Derudover bliver det sværere for den almindelige borger at få information,

hjælp og vejledning om miljøindsatsen ved lukning af de lokale

energi- og miljøkontorer, ophør af de grønne guider, nedskæringer i Forbrugerrådet

og lukning af Grøn Information.

• Afskaffelse af grønne afgifter. Her er ikke meldt konkret ud endnu, men

regeringen tager afstand til de grønne afgifter, som de betragter som en

undskyldning for nye skatter, og som industrien opfatter som konkurrenceforvridende.

• Det økologiske byggeri sættes tilbage, og det bliver sværere at få vendt

byggebranchen, når mulighederne for at afprøve, dokumentere og formidle

indsatsen forringes.

• Udviklingen af den produktorienterede miljøstrategi, herunder udvikling

af LCA, miljøinformation osv. får sværere vilkår.

• Regulering af virksomhedernes miljøarbejde skal i mindre grad ske i

forhold til regler, men mere efter markedsmekanismerne og eget ansvar

hos virksomhederne.

• Ændring af myndighedskompetencer, således at de lokale myndigheder

får et større ansvar på bekostning af de statslige myndigheder og amterne.

Det får betydning for virksomhederne, der kan få lettere adgang til

godkendelser, mens hensynet til naturen måske kommer til at veje mindre

tungt.

21


• Opfølgning af internationale aftaler og konventioner har det svært, fordi

ilandene ikke vil bidrage i tilstrækkeligt omfang til at hjælpe ulandene

med at løse deres problemer. Danmark står ikke længere som det gode

eksempel, og det skaber endnu sværere vilkår i de internationale forhandlinger,

når der ikke er frontløbere til at vise vejen.

På spørgsmålet om, hvorvidt andre vil overtage nogle af opgaverne håber

stort set alle de råd, der nedlægges, og de organisationer, som berøres, at

nogle andre vil tage over, selvom de ikke tror, det er realistisk. Virksomhederne

beklager, hvis Miljøministeriet ikke har ressourcer til fortsat et støtte

op om udviklingen af den produktorienterede miljøstrategi, men de erklærer

sig samstemmende parate til at tage deres ansvar for den fortsatte udvikling

og udbredelse af miljøindsatsen.

I organisationerne og i de nedlagte råd peges der på, at indsatsen i et vist

omfang kan og vil blive båret videre af de frivillige. I den sammenhæng har

flere organisationer et håb om, at den ændrede situation får flere borgere til

at gå aktivt ind i miljøarbejdet som frivillig.

2.3.2 Natur- og miljømæssige konsekvenser

De natur- og miljømæssige konsekvenser vil afspejle sig af de opgaver, som

ikke løses eller prioriteres anderledes end tidligere. Det kan være svært på

nuværende tidspunkt helt konkret at vurdere de natur- og miljømæssige

konsekvenser af den nye linie i miljøpolitikken. Men regeringen sender med

finansloven og de konkrete lovforslag, der er udløbere af finansloven, nogle

miljøpolitiske signaler, som mange især organisationer finder uheldige. De

peger på, at det er et skifte i prioriteringen og hele værdigrundlaget. Det

harmonerer ikke med regeringens udmeldinger i valgkampen om, at de på

dette område var som den tidligere regerings minus 5-10%.

Flere vurderer, at udviklingsarbejdet i Miljøstyrelsen, som bl.a. hjælper det

danske erhvervsliv, det lokale miljøarbejde og det internationale miljøarbejde

i ulandene og østlandene kommer til at lide under nedskæringerne.

Fra virksomhedernes side af peges der også på risikoen for en generel

svækkelse af miljøindsatsen, hvis den forebyggende indsats reduceres. Det

vil på sigt få betydning for miljøpåvirkningerne og naturtilstanden. Når så

meget bliver sat i stå, kommer det også til at virke tilbage på os selv med et

dårligt miljø både lokalt og globalt. Vi kan få problemer med at nå de miljømål,

der er sat.

Hvis man skal præcisere de natur- og miljømæssige konsekvenser, er det i

realiteten nødvendigt at vurdere det konkrete arbejde med f.eks. den danske

indsats og de internationale aftaler, miljøbistand og udviklingsprojekter.

Det har dog ikke været muligt i denne analyse.

22


Af de væsentligste konsekvenser, som er nævnt blandt de interviewede er:

• Forringelser i landskaber ved henholdsvis forslag til ændringer i zonelovgivning,

bebyggelser i skovområder, bebyggelser inden for kystzonen

• Udskydelse eller stop for konkrete naturforbedrende initiativer, herunder

begrænsning/stop for eutrofiering af den danske natur

• Problemer med rent drikkevand

• Kemiske stoffers påvirkning af natur, miljø og sundhed

• Uønskede affaldsmængder

• Øget forbrug og forurening

• Udvikling af klimaforandringer.

2.3.3 Konsekvenser for befolkningen

For det meste af miljøindsatsen, anføres det, går der et vist stykke tid, før

indsatsen kan ses. Det gælder uanset, om man styrker eller slækker på indsatsen.

Der bliver derfor ikke nogen umiddelbare synlige effekter for befolkningen.

Mange peger dog på, at der er en tæt sammenhæng mellem

sundhed og miljø. Så ringere luftkvalitet, vandkvalitet osv. vil også på lidt

længere sigt få indflydelse på befolkningens sundhed.

Nogle af de umiddelbare synlige konsekvenser er, at det bliver sværere for

borgerne at få oplysninger om miljøhensyn og miljøforholdene til valg af

mindre miljøbelastende alternativer. I et mere og mere kompliceret samfund

peges der på det problematiske i at forringe borgernes muligheder for at få

information. I den situation bliver det sværere for forbrugerne at lægge pres

på producenterne, således at forbrugerne på den måde understøtter udviklingen

af mindre miljøbelastende produkter. Der peges også på, at producenterne

får et større ansvar for selv at formidle miljøinformation.

Nogle af de forhold, som først bliver synlige på lidt længere sigt, er f.eks.

påvirkning af sundheden. Det er på den ene side ved at undervurdere den

forebyggende effekt af f.eks. nem adgang til naturen eller ved ikke at gøre

tilstrækkeligt for at sikre borgerne mod uheldige virkninger fra problematiske

kemiske stoffer. Det er i begge tilfælde svært konkret at dokumentere

effekterne eller sætte tal på både effekter og omkostninger. Derfor vejer det

sjældent så tungt i prioriteringerne, og her må nok selv Lomborg give op.

De fleste af virksomhederne peger på, at der kun i mindre grad vil komme

effekter for befolkningen. Men det bliver i den sammenhæng også anført, at

det nok ikke bliver nemt at overbevise befolkningen om, at der ikke sker en

nedprioritering af miljøet. Samtidig kan det være svært at få befolkningen

overbevist om, at borgerne selv skal tænke over deres miljøpåvirkninger,

hvis borgerne føler, at regeringen ikke selv går foran.

I interviewene blev det nævnt, at mange af dem, der har været med til at tage

teten i miljøindsatsen, har glemt at stoppe op og fortælle, at der har været

en lang række succeser. Der har hele tiden været så meget nyt at tage fat på,

23


så det har været der, ressourcerne er lagt. Det betyder, at der er kommet en

vis træthed både i befolkningen og blandt en række politikere over for miljøindsatsen.

Den træthed mærker man også indimellem hos industrien. Der

er ikke så mange synlige problemer, samtidig er det svært for befolkningen

at forholde sig til klimadiskussionerne, og det er også svært direkte at relatere

sygdomsforløb til miljøforholdene. Der er mange “dommedagsprofetier”,

hvor man lægger afstand til hele vores livsstil. Disse forhold sammenholdt

med en høj profilering af miljøindsatsen gennem mange år gør, at

mange er stået af. Det er derfor vigtigt, at de, der arbejder aktivt med forbedring

af miljøindsatsen, husker at fortælle om succeserne, og på den måde

giver kredit for indsatsen.

2.3.4 Andre konsekvenser for samfundet

Der peges på, at den nye linie i miljøpolitikken måske kan åbne for, at nogle

hidtidige tabuer kan komme mere frem i debatten. Her peges på handlen

med forureningskvoter, miljøorganisationernes bredde, det urimelige i merprisen

for miljøvenlige produkter, når vi hylder princippet om, at “forureneren

betaler”.

Demokratiske konsekvenser

Ved nedlæggelse af råd og nævn samt ved at begrænse miljøorganisationernes

muligheder ved at fjerne adgangen for økonomisk støtte samt ved at

fjerne muligheden for støtte til det lokale miljøarbejde, peger mange på, at

det er et brud med de demokratiske traditioner i Danmark. Miljøområdet

står tilbage som måske det eneste, hvor der ikke er mulighed for at søge

økonomisk støtte til indsatsen.

I forhold til påvirkning af miljødebatten, er mange forhold blevet så komplicerede,

at det er svært som frivillig fritidsbeskæftigelse at indgå på et tilstrækkeligt

kvalificeret niveau i debatten. Det er endnu usikkert, om og i

givet fald, hvordan befolkningen og miljøorganisationerne fremover kan

være repræsenteret i faglige og politiske diskussioner om udviklingen på

miljøområdet.

Det anføres også fra flere sider, at det er demokratisk og samfundsmæssigt

en dårlig idé med den førte ”stop and go”-politik, hvor man end ikke har

brugt tid på evaluering og prioritering, men fjernet indsatsen på en lang

række områder hen over et regeringsskifte.

For virksomhederne er der mange hensyn, som skal varetages. Det er en af

begrundelserne for, at det er relativt lidt, man har hørt fra deres side til den

nye linie. Flere af de store og toneangivende danske virksomheder tilkendegiver,

at de også har et ansvar for at medvirke til at skabe debat. Nogle af

virksomhederne er således opmærksomme på, at erhvervslivets stemme i

høj grad har manglet i en bred og nuanceret debat om prioriteringer for den

fremtidige miljøindsats.

24


Virksomhederne er samtidig opmærksom på, at hvis de alligevel kommer

med udmeldinger, vil der være en vis vægt bag, da der er tale om store danske

virksomheder med mange arbejdspladser. For medarbejderne er miljøindsatsen

også vigtig, ligesom det i høj grad har betydning, at de arbejder

for en virksomhed, der har et godt image.

Nogle virksomheder mener, der er grund til bekymring, da en mindre miljøindsats

ikke nødvendigvis er et plus for det danske erhvervsliv. Den nye linie

vil ikke gavne virksomheder med en høj miljøprofil, og som bruger

miljøindsatsen som et aktiv for virksomheden.

Andre virksomheder angiver, at de i store træk er enig i regeringens prioritering

af ressourcer. De angiver, at det er positivt, hvis det i højere grad er

markedskræfterne, der skal styre miljøindsatsen. De er som virksomhed klar

over, at det netop er kundekrav, der er med til at fastlægge miljøindsatsen.

Virksomheder blander sig oftest kun i debatten, hvis indsatsen har negative

konsekvenser. De fremhæver i den sammenhæng, at de var fremme i debatten

i 1995, da den tidligere regering ville indføre nye grønne afgifter, der

kunne skade den internationale konkurrence.

Flere virksomheder nævner også, at de sætter pris på dialogen med miljøorganisationerne

om miljøindsatsen. De har haft en god dialog med både de

danske og de internationale NGOere. Det er med til at udfordre og skabe

virksomhedens miljøprioritering. Hvis NGOere får sværere betingelser og

dermed får sværere ved at tage del i dialogen, mister virksomhederne en interessant

debattør blandt deres interessenter. Det anføres, at det ikke er godt

for debatten, at man lukker munden på kritikerne ved at skære ned på deres

penge.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Den store fokus, der har været på miljø i Danmark, anføres som et klart aktiv

for erhvervsvirksomhederne. Virksomhederne kan bruge miljøindsatsen

til en markedsmæssig fordel. Mange virksomheder har gennem miljøarbejdet

reelt forbedret deres situation og deres varer, uden at de måske har gjort

det samlede regnskab op. Det skyldes, at arbejdet med miljøet ofte fører

meget andet med sig i form af bedre styring, effektivitet og kvalitet. Det

skyldes også, at regnskaberne gøres op i processer, dvs. om der er sparet

energi, affald, osv. Hvis det blev gjort op i produkter, ville både de miljømæssige

og de økonomiske fordele være tydeligere.

Fra flere sider anføres det, at man ikke er i tvivl om, at indsatsen har været

alle pengene værd. Og når indsatsen er et aktiv for erhvervsvirksomheder,

når de tjener flere penge, bliver det også et aktiv for befolkningen med bedre

varer, bedre arbejdsforhold osv.

25


Det betyder omvendt, at flere virksomheder kan få det sværere, hvis miljøindsatsen

ikke har så høj en prioritering. Der er konkrete områder, hvor erhvervsinteresserne

direkte bliver berørt. Det gælder særligt inden for vedvarende

energi og for det økologiske byggeri, hvor Danmark nu går glip af en

betydelig erhvervsudvikling. Derudover berøres indsatsen og eksporten til

østlandene.

Internationale konsekvenser

Mange angiver, at Danmark har haft en høj miljøprofil, som ikke mindst beror

på inspirationen fra Miljøministeriet, som har været med til at løfte miljøindsatsen

hos danske erhvervsliv. Danmark har således været foregangsland

på en række områder. Flere har dog udtrykt bekymring for, om vi enten

allerede har mistet den position, eller vi får svært ved at fastholde den

fremover.

I det følgende nævnes de områder, hvor der er peget på Danmark som foregangsland:

• På indsatsen omkring bæredygtighed i bl.a. EU, herunder arbejdet med

“Globel Deal” samt bistand til udviklingslandenes miljøarbejde

• På kemikalieområdet med indsatsen for at afskaffe problematiske stoffer

• På landbrugsområder med vandmiljøplanerne og reduktion i anvendelse

af pesticider, men der peges også på, at vores udgangspunkt ikke er

godt, og at det står sløjt til der, hvor naturpolitikken støder op til landbruget

• På klima- og energiområdet, herunder udvikling af vedvarende energikilder,

indsatsen for energibesparelser samt inddragelse af lokale i indsatsen

for energiforsyning

• Med den produktorienterede miljøindsats

• Med indførelse af grønne afgifter til regulering af miljøindsatsen.

Danmark har også inden for støtten til NGO-arbejdet og til den uvildige

formidling af miljøoplysninger været et foregangsland. I den sammenhæng

peges på, at Grøn Information har været unik internationalt set ligesom de

lokale energi- og miljøkontorer. I andre lande gives også støtte til miljøorganisationer

og organer af tilsvarende karakter som flere af de nedlagte råd

i Danmark.

Det er meget forskelligt, hvilke reaktioner de forskellige personer har mødt

fra internationale samarbejdspartnere og kolleger. Det spænder fra stort set

ingen reaktioner til forvirring og undren til hovedrysten og bekymring over

både fremtiden for miljøindsatsen i Danmark og Danmarks fremtidige rolle

i det internationale miljøarbejde. Man er bl.a. bekymret for, hvordan den

nye miljøminister vil følge efter og udfylde den plads, som Danmark tidligere

har haft i de internationale forhandlinger.

26


3 Oversigt over miljørelaterede besparelser

“Vi er vel enige om 90% af miljøpolitikken. Jeg har stor respekt for

dit arbejde som minister og har især oplevet, hvor meget respekt,

der også er omkring dig ude i udlandet.”

Miljøminister Hans Christian Schmidt til Svend Auken

ved ministerskiftet ifølge Jyllands-Posten, d. 28.11.2001

Ifølge miljøminister Hans Christian Schmidt og finansminister Thor Petersen

kan de samlede “miljørelaterede bevillingsændringer” af VKs finanslovsforslag

i forhold til SR-regeringens finanslovsforslag fra august 2001

opgøres til ca. 2,7 mia. kroner.

Det fremgår af et svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg d.

15.3.02 (MPU bilag nr. 402), som er en kopi af et svar (S1040) fra finansminister

Thor Petersen til Pernille Blach Hansen (S). Her præsenteres en

oversigt med følgende forklaring:

“I vedlagte tabel er der foretaget en opgørelse af de bevillingsmæssige

ændringer fra FFL2002 (august 2001) til

FFL2002 (januar 2002), som skønnes at berøre miljøområdet.

Det bemærkes, at der for nogle af de listede bevillingsændringer

gælder, at kun en mindre del af bevillingen vedrører miljøområdet.”

“Disse bevillingsændringer indgår som en del af en omlægning

af miljøpolitikken, hvor der fastholdes et højt ambitionsniveau

for miljømålsætningerne, men hvor regeringen lægger

vægt på, at opfyldelsen af miljømålsætningerne sker så omkostningseffektivt

som muligt med henblik på at opnå mest

muligt miljø for de anvendte midler.”

“Bevillingernes størrelse fortæller ikke om virkningerne på

miljøet. Virkningerne skal ses i sammenhæng med regeringens

miljøpolitik som helhed og ikke ved en isoleret bedømmelse af,

hvor meget der afsættes på enkelte underposter på finansloven.”

I nedenstående tabel 1 præsenteres vores analyse af de to finanslovsforslag

sammen med miljøministerens oversigt. For hver finanslovspost, hvor der

er gennemført besparelser/ændringer, er anført:

søjle 2: det afsatte beløb i 2001

søjle 3: vores opgørelse af besparelsen i 2002

søjle 4: besparelsen i 2002 ifølge regeringen, jf. S1040 og MPU bil. nr. 402

søjle 5: forskellen mellem de to opgørelser for besparelsen i 2002 (et positivt

tal betyder større besparelse end anført af ministeren)

27


søjle 6: vores opgørelse af besparelsen i hele perioden 2002-2005 (den internationale

miljøbistand er fremskrevet efter SR-regeringens planlagte

niveau i 2002 – i finansloven fremskrives Mifrestarammen

traditionelt ikke – er anført i parentes i oversigten).

Tabel 1: Oversigt over miljørelaterede bevillingsændringer mellem de to finanslovsforslag

(raster betyder kun delvist miljø)

2 3 4 5 6

Ministerium – pulje/ordning Årsbeløb Besparel- Ifølge Forskel Samlet

2001 se i 2002 ministerenbesparelse

2002-2005

Miljøministeriet 270 217 67 1.331

Naturrådet 5 5 5 - 20

Den Grønne Fond 40 26 26 - 93

Den Grønne Jobpulje 42 42 28 14 126

Vandfonden (forurenet drikkevand)

Program for økologisk spilde-

39 28 38 ÷ 10 95

vandsrensning 9 9 - 9 33

Teknologipuljen (jordrensning)

Kemikalieprogrammet (kemikalier,

15 8 8 - 32

sundhed og miljø)

Naturgenopretning og skovrejs-

32 14 14 - 29

ning

Naturforvaltningsprojekter på

66 51 51 - 154

statens arealer 67 28 28 - 86

Vandløbsforbedringer

Tilskud til god og flersidig skov-

7 6 6 - 25

drift

Produktudvikling af skovbrugs-

169 46 19 27 239

produkter

Produktionsafgiftsfonden for Jule-

(Note 1) ÷ 7,3 7,3

træer og Pyntegrønt 0 ÷ 4 ÷ 4 - ÷ 16

Institut for Miljøvurdering 0 ÷ 10 ÷ 10 - ÷ 40

Besparelser på løn 20 - 20 455

Udenrigsministeriet 1.922 874 1.418 8.695

Miljøbistand til Østeuropa 745 395 - 395 (2.280)

Nuklear sikkerhed i Estland, Letland,

Litauen, Polen og Rusland 17 17 - 17 (68)

Nedsætte CO2-udledningen gennem

energieffektivisering i bygninger

i de baltiske lande 10 10 10 - (40)

Kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling

inden for miljø,

arbejdsmiljø og voksenuddannelse

mellem Skt. Petersborg, Kaliningrad,

Polen og de tre baltiske

lande 23 17 - 17 (85)

Energieffektivisering og –bespa-

relser samt anvendelse af renere

brændsler i de baltiske lande,

Polen og Rusland 93

28

93

(Note 2) 90 3 (360)

Miljømæssigt bæredygtigt landbrug

og fiskeri 30 30 - 30 (120)

Forebyggelse og afhjælpning af

miljøbelastning ved erhvervsudvikling

25 25 - 25 (100)

Miljørigtig udvikling på transportområdet

i Estland, Letland og

Litauen 18 18 - 18 (72)


Ministerium – pulje/ordning Årsbeløb

2001

2 3 4 5 6

Besparelse

i 2002

Ifølge

ministeren

Forskel Samlet

besparelse

2002-2005

Tværgående miljøindsats i Central-

og Østeuropa (IØ-Fonden)

Miljøindsats i Central- og Østeuropa

50 50 50 - (200)

(reservepulje) 109 109 - 109 109

Regional miljøindsats i østasiatiske

lande

210 210 210 - (840)

Regional miljøindsats i det sydlige

Afrika

194 194 194 - (776)

Regional miljøindsats i form af

tværgående projekter

Nye danske indsatser i globale

20 20 20 - (80)

miljøprogrammer

Regionale miljøindsatser (byudvikling

og industrialisering, bæredygtig

energianvendelse, landbrug, vand-

35 35 - 35 (140)

ressourcer, skove og træressourcer, 491 142 142 - (568)

biologisk mangfoldighed og kystzo- (+ adm. (Note 3)

ner)

30)

Regional miljøindsats (konsulenter)

Internationale miljøaktiviteter i FN-

16 7 7 - (28)

regi

FNs organisation for kultur og

undervisning, herunder til miljø-

161 30 - 30 180

bevarelse (UNESCO)

Verdensbanken (IBRD), herunder

30 20 - 20 80

miljøprojekter

Multilateral regionalbistand, herunder

bæredygtig natur- og ressour-

130 35 - 35 140

ceforvaltning samt miljø

International landbrugsforskning

med vægt på miljøskånsomme

200 90 - 90 695

dyrkningsmetoder

Bilateral sektorprogrambistandog

projektbistand med bl.a. miljø-

74 10 - 10 40

aspekter til Eritrea, Malawi og

194

Zimbabwe

Bilateral sektorprogrambistandog

projektbistand med miljøaspek-

345 345 151 (Note 4) 1.535

ter til Egypten

Bilateral sektorprogrambistandog

projektbistand med miljøaspek-

125 0 - - 47

ter til Nepal 91 20 - 20 112

Økonomi- og Erhvervsministeriet

567 425 143 2.151

Økologisk Byggeri 20 20 - 20 60

Byfornyelse (helhedsorienteret

byfornyelse, herunder byøkologiske

foranstaltninger) 263 86 - 86 347

Forskning og oplysning inden for

by-, bolig- og byggeområdet -

herunder: 16 14 - 14 68

- Byplanlaboratoriets bibliotek med

samling af planer vedr. byøkologi 0,1 0,1

- Udviklingsprojekter, herunder miljørigtigt

byggeri 7,4 7,4

29


Ministerium – pulje/ordning Årsbeløb

2001

30

2 3 4 5 6

Besparelse

i 2002

Ifølge

ministeren

Forskel Samlet

besparelse

2002-2005

- Forskning, udredning og udvikling

inden for byudvikling, bymiljø og

byøkologi

- Forskning, udvikling, forsøg og

oplysning vedrørende alment byg-

1,0 1,0

geri, herunder økologi 5 5

- Forsøgsbyggeri

Sekretariatet for Kvarterløft, her-

1,0 1,0

under byøkologiske tiltag

Raadvadcenteret til bevarelse af

4 5 - 5 6

gamle håndværksmetoder

Foreningen Danmarks Aktive For-

3 3 - 3 12

brugere

Energiforskningsprogrammet (nye

energiformer, bedre og renere energiudnyttelse,

energibesparelser og

forbedring af energiindvindingsmeto-

0,25 0,25 - 0,25 1

der ) 114 64 64 - 249

Udnyttelse af vedvarende energi,

herunder:

- Udnyttelse af vedvarende energi

og andre energiøkonomiske

186 148 148 - 518

projekter

- Nordvestjysk Folkecenter for Ved

94 94 375

varende Energi

- Pulje til nye teknologier til vedvarende

energi bølgekraft, brint til

transportformål, geotermi og sol-

8 8 29

celler i boliger 35 35 96

- Forum for Energi og Udvikling

- Udvikling og demonstration af

4 4 8

bygningsintegrerede solceller 10 10 10

Produktrettede energibesparelser

Forsøg med afgiftsfrit basisfor-

22 22 25 ÷ 3 86

brug af el og vand

Tilskud til energibesparelser i

6 6 - 6 6

erhvervsvirksomheder

Tilskud til omstilling af ældre boli-

178 175 175 - 700

ger til kraftvarme

Besparelser på løn (Energistyrel-

78 13 13 - 13

sen) 12 - 12 85

Justitsministeriet 6 - 6 15

Rådet for Større Færdselssikkerhed

17 6 - 6 15

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

14 - 14 64

Center for Forebyggelse, herunder

miljømedicin 104 14 - 14 64

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration 32 - 32 64

Byudviklingspuljen, herunder miljømæssige

aspekter 32 - 32 64


Ministerium – pulje/ordning Årsbeløb

2001

2 3 4 5 6

Besparelse

i 2002

Ifølge

ministeren

Forskel Samlet

besparelse

2002-2005

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling

Forskningsforums miljørelaterede

35 14 21 244

områder 14 14 - 180

Besparelser på løn (Risø) 21 - 21 64

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Miljø- og økologiindsats i Direkto-

524 247 277 990

ratet for Fødevareerhverv

Udfasning af pesticider og økolo-

4 - 4 14

gisk forskning (reservepulje)

Økologiske konsulenter inden for

102 - 102 102

jordbruget

Reduceret pesticidafgift (skøn) – til

3 2 - 2 8

finansiering af:

- Særlig indsats til begrænsning af

104 37 37 - 112

pesticidanvendelse

- Reduktion af pesticidanvendelse –

6 6 75

indsats på bedriftsniveau 3 0 37

Miljøvenlige jordbrugsforanstalt-

Se

ninger 37 10 nedenfor - 0

Økologiske arealtilskud 144 106 149 ÷ 43 53

Støtte til investeringer i dyrevel-

140

færd og miljø

Økologiske udviklingstilskud og

tilskud til bæredygtig fiskeripro-

90 (+ 50) (Note 5) 13 128 410

duktion 28 28 ÷ 7 35 56

Tilskud til fiskerisektoren

Pulje til forsøg med ernæringsrigtig

og økologisk mad i skoler og

(Note 1) ÷ 40 40

daginstitutioner

Tilskud til fødevare- og jordbrugs-

50 50 50 - 100

forskning, herunder miljøpropjekter 157 45 45 - 135

Trafikministeriet 821 110 711 2.109

Overfladeløsning ved Nørreport

25

Station 25 (Note 6) - 25 25

Danmarks TransportForskning

Pulje til forbedring af den kollekti-

23 8 - 8 32

ve trafik 4 - 4 115

Transportrådet

Trafikpuljen til reduktion af transportsektorens

miljø- og CO2-belastning

og fremme af trafiksik-

21 21 - 21 84

kerheden

Projekter til fremme af sikkerhed

59 59 59 - 238

og miljø

Styrkelse af kollektiv trafik i tyndt

51 51 - 372

befolkede områder

Kontraktbetaling til togoperatører

20 (+20) 40 - 40 57

(DSB)

Stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse

og forbedret funktiona-

500 - 500 1.000

litet 50 43 - 43 133

Pulje til nærbaner

Operatørernes betaling til baneaf-

41 28 - 28 53

gifter 42 - 42 -

31


Ministerium – pulje/ordning Årsbeløb

2001

32

2 3 4 5 6

Besparelse

i 2002

Ifølge

ministeren

Forskel Samlet

besparelse

2002-2005

Ændring i indtægter fra

miljøafgifter og -skatter 1.417 975 442 5.668

Energiafgifter, samlet 675 220 455 2.700

Afgifter på olieprodukter 140 120 20 560

Bilafgifter, samlet 205 265 ÷ 60 820

Cementafgift 65 90 ÷ 25 260

Bekæmpelsesmidler 30 30 - 120

Diverse andre miljøafgifter 302 250 52 250

I alt 5.608 2.862 3.131 21.331

- heraf kun delvist miljø ÷ 934 ÷ 209 ÷ 712 ÷ 3.896

- heraf DSB-tilskud ÷ 500 ÷ 500 ÷ 1.000

I alt kun miljø 4.174 2.653 1.919 16.435

Note 1: Miljøministeren har medtaget denne øgede bevilling som miljørelateret,

men ifølge finanslovsteksten har ordningen intet specielt miljømæssigt sigte.

Note 2: Denne indsats er – ifølge besvarelsen d. 3.4.02 af spørgsmål S1478 – efterfølgende

bevilget via opsparede midler fra 2001 og medregnes derfor stadig

som en besparelse i 2002. Det er endvidere usikkert, hvorvidt dette program indgår

i de 350 mio. kroner, som udgør regeringens samlede pulje til miljøbistand til

Østeuropa, jf. regeringens nye strategi for Østeuropa, april 2002.

Note 3: Udover den overordnede besparelse på 52 mio. kroner på kontoen vil regeringen

finansiere topmødet til 60 mio. kroner mellem de europæiske og asiatiske

regeringschefer (ASEM IV) via denne miljøkonto (som led i EU-formandskabet).

Endvidere er en besparelse på administration af miljøudviklingsbistanden på

30 mio. kroner anført her (normalt overføres midlerne til Udenrigsministeriet.

Denne overførsel er sparet.

Note 4: Forskellen mellem vor og ministerens opgørelse kan eventuelt skyldes, at

ministeren alene har anført den del af besparelsen, som kan henføres til miljørelaterede

aktiviteter – eller er udtryk for, at opsparede midler fra 2001 anvendes til

at afvikle aktiviteterne, og dette er modregnet besparelsen i 2002.

Note 5: Der gennemføres dels en nedskæring af puljen dels en omlægning, så midlerne

ikke længere anvendes til miljøtiltag.

Note 6: Selvom de afsatte midler spares væk, gennemføres projektet med opsparede

midler fra tidligere – men samlet reduceres med 25 mio. kroner.


4 Miljøministeriet

“Folketinget opfordrer regeringen til at udbygge en dansk opfølgningsstrategi

ved:

• udvikling af strategisk miljøplanlægning bl.a. ved bedre miljøvurderinger

af lovforslag og af finansloven

• lovkrav til kommunerne om lokale Agenda 21-redegørelser og

styrkelse af den nationale indsats bl.a. gennem regeringens afholdelse

af Agenda 21-dage med nationale og lokale aktører

• at fremlægge forslag til, hvordan en løbende vurdering af subsidier,

afgifter og kvoter kan tilrettelægges med hensyn til deres

virkning på en bæredygtig udvikling og at udbygge en global

opfølgningsstrategi

• at fastholde presset for øgede finansielle overførsler fra rige til

fattige lande og dermed for en bæredygtig udvikling

• yderligere at styrke bæredygtig energiforsyning – herunder vedvarende

energi – såvel gennem udarbejdelse af dansk strategi

til CSD som dansk bistandssamarbejde bi- og multilateralt

• at fortsætte arbejdet med konkrete indholdsfremskridt på skovog

biodiversitetsområdet og – at styrke CSDs position som det

permanente forum for globale miljøbeslutninger.”

Dagsorden vedtaget under folketingsdebat om Bæredygtig

Udvikling d. 20.11.1997 med 102 stemmer

(S, V, KF, SF, RV, EL, CD) mod 4 (FP og DF).

Fremsat af bl.a. nuværende miljøminister

Hans Christian Schmidt (V)

Miljøministeriet er med regeringsskiftet blevet reduceret til 1/3.

Før regeringsskiftet var der afsat 4,6 mia. kroner til ministeriets opgaver.

Med den nye finanslov er dette reduceret til 1,7 mia. kroner. Samlet betyder

det en væsentlig indskrænkning i Miljøministeriets muligheder for at påvirke

samfundets miljømæssige udvikling og en kraftig sænkning af miljørelaterede

aktiviteter i samfundet.

Selvom en del af reduktionerne sker i form af overflytning af opgaver til andre

ministerier, er de pågældende opgaver samtidig blevet udsat for kraftige

besparelser hos deres nye ministre.

Nedenfor er gennemgået ændringer og besparelser i det tilbageværende ministerium.

Energiområdet er ved regeringsskiftet overflyttet til Økonomi- og

Erhvervsministeriet og er gennemgået under dette. Tilsvarende er den internationale

miljøindsats overflyttet til Udenrigsministeriet og gennemgået i

detaljer under dette.

33


4.1 Råd og Nævn

På Miljøministeriets område nedlægges 17 “råd og nævn”. De 14 heraf har

en rådgivende og vejledende funktion og kun 1 heraf – Naturrådet – har haft

et selvstændigt budget, der kunne udgøre en besparelse (5,3 mio. kroner).

De resterende 3 kan ikke betegnes som “råd og nævn“ i denne forstand,

men er tilskudsordninger, hvor midlerne (90 mio. kroner i 2002) skulle have

været anvendt til at støtte diverse miljømæssige aktiviteter i samfundet.

Følgende råd og nævn er nedlagt

Skovstatistikudvalget, Mærkningsudvalget, Miljøministerens Erhvervskreds,

Kort- og Geodatarådet, Ørestadsrådet, Udvalget angående Driften af

Jægersborg Dyrehave og Jægersborg Hegn, Koordinationsudvalget for

Skibsrelaterede Spørgsmål, Vildtforvaltningsrådets Reservatudvalg, Embedsmandsudvalget

for De Små Øer, Naturvejlederudvalget, Det Rådgivende

Udvalg ved Udvikling af Alternative Bundmalinger, Vestskovudvalget,

Det Sagkyndige Råd om Affald af Elektriske og Elektroniske Produkter og

Naturrådet.

Følgende støtteordninger er nedlagt

Vandfonden, Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje.

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er, via en række spørgsmål stillet

af oppositionen, blevet bedt om at argumentere nærmere for de pågældende

nedlæggelser.

For hvert råd og organ blev ministeren af Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

anmodet om at “fremlægge begrundelserne for og konsekvenserne af at

nedlægge (råd/nævn) og hvilke vidensmæssige og økonomiske omkostninger,

dette vil have, fordele (herunder økonomiske besparelser) der kan opnås,

og hvad (råd/nævn) har svaret regeringen på forslaget om nedlæggelse.”

Nedenfor bringes ministeren indledende svar efterfulgt af begrundelserne

anført for hver af de 17 råd, nævn og støtteordninger (svar af 25.1.02 på

spørgsmål S361-366 og 409-419):

“Jeg skal indledningsvis bemærke, at der er flere årsager til

min beslutning om at nedlægge en række råd og nævn på Miljøministeriets

område. Partierne i regeringen har ikke lagt

skjul på, at de gik til valg på at forbedre bl.a. sundhedsvæsenet

og velfærden. Regeringens højt prioriterede områder skal finansieres,

og der må derfor ske besparelser andre steder. I

den forbindelse må mit ministerium også yde sit.”

34

“Fire af de råd og nævn m.v., der nedlægges i Miljøministeriet,

medfører en besparelse i år på godt 97 mio. kroner. Bespa-


elserne falder på områder, som jeg ikke mener, vi i den nuværende

situation skal opretholde.”

“For de øvrige råd og nævn, som nedlægges på Miljøministeriets

område, gælder generelt, at ministeriet ikke har haft væsentlige

udgifter og tidsforbrug ved at drive dem. Der er derfor

heller ikke nævneværdige besparelser forbundet med at

nedlægge dem.”

“Nogle udvalg og fora har jeg valgt at nedlægge, fordi de har

afsluttet deres arbejde, eller fordi jeg ikke mener, at de indholdsmæssigt

har en funktion længere, som berettiger, at de

opretholdelse.”

“Herudover har det været et selvstændigt formål med min

gennemgang af råd og nævn i ministeriet at tage de eksisterende

samarbejdsformer og -strukturer op til kritisk revision

med henblik på at sikre, at der ikke er ressourcer bundet heri,

som kan frigøres til andre formål, samt for at etablere mere

fleksible og ad-hoc prægede samarbejdsformer.”

“Jeg har derfor i en række tilfælde besluttet at nedlægge eksisterende,

formaliserede fora på områder, hvor opgaverne indholdsmæssigt

skal videreføres, netop for at fremme fleksible

samarbejdsformer i den fremtidige opgavevaretagelse.”

Skovstatistikudvalget

“Om Skovstatistikudvalget skal (herefter) specifikt oplyses, at

udvalget netop har afsluttet den opgave, det fik i februar 1998

om at udarbejde et forslag til retningslinier for gennemførelse

af skovstatistik samt bearbejdelse af data, der redegør for den

danske skovsektor. Det videre konkrete arbejde med at etablere

skovstatistikken m.v. vil blive varetaget af Forskningscenteret

for Skov og Landskab, der er en sektorforskningsinstitution

under Miljøministeriet. Jeg finder det naturligt, at udvalget

nedlægges nu, da det har løst sin opgave. Der bliver ikke tale

om tab af viden i den forbindelse, idet Forskningscenteret for

Skov og Landskab, som i øvrigt har været repræsenteret i udvalget,

i praksis vil følge op på udvalgets arbejde. Der er ikke

væsentlige besparelser forbundet med at nedlægge udvalget.

Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med udvalget.”

Mærkningsudvalget

“Er et underudvalg under Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver

Skov- og Naturstyrelsen i principielle sager om mærkning

35


36

af fugle og pattedyr. Denne opgave vil fremover kunne varetages

direkte af Vildtforvaltningsrådet eventuelt med inddragelse

af ekspertise udefra. Nedlæggelsen af Mærkningsudvalget er

udtryk for en forenkling, gennem reduktion i antallet af udvalg

på ministeriets område. Der vil ikke være væsentlige besparelser

forbundet med nedlæggelsen af udvalget. Jeg kan oplyse,

at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med udvalget.”

Miljøministerens Erhvervskreds

"Denne kreds blev oprettet af den tidligere miljø- og energiminister

som et uformelt forum bestående af repræsentanter fra

miljø- og energivirksomheder. Kredsen er med den nye ressortfordeling

mellem ministerierne, hvorved energiområdet er

overflyttet til Økonomi- og Erhvervsministeriet, ikke aktuel for

mig som miljøminister, og derfor nedlægges den. Der er ikke

større besparelser ved at nedlægge kredsen. Jeg kan oplyse, at

jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med medlemmerne af kredsen.”

Ørestadsrådet

“Har til opgave at rådgive Ørestadsselskabet i arkitektoniske

spørgsmål og ved varetagelsen af naturbeskyttelseshensyn.

Ørestadsrådets rådgivning har været relevant i den forløbne

periode, og rådet har på væsentlige punkter været med til at

kvalificere indholdet i planerne for udbygningen af Ørestad.

Rådet har ligeledes ydet en væsentlig indsats i forbindelse med

afgrænsningen af naturområderne i Ørestad og indholdet i

plejeplanen herfor. Planlægningen af Ørestad er nu så langt

fremme, at der er fastlagt lokalplaner eller foreløbige dispositionsforslag

for bydelens enkelte områder. Der foreligger også

som nævnt nu en plejeplan for naturområderne i Ørestad. På

den baggrund er det min opfattelse, at det ikke længere er nødvendigt

at opretholde rådet. Det er min opfattelse, at den offentlige

regulering, der allerede eksisterer, er tilstrækkelig til i

fremtiden at sikre en fornuftig og hensigtsmæssig udbygning af

området. For den videre udbygning af Ørestad gælder således

planlovens almindelige bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning,

herunder reglerne om offentlighedens inddragelse,

hvor Københavns Kommune er den ansvarlige planmyndighed.

Nedlæggelsen vil ikke indebære nogen væsentlig besparelse,

men alene at ministeriet ophører med sekretariatsbetjeningen

af rådet. Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen

med Ørestadsrådet.”


Koordinationsudvalget for Skibsrelaterede Spørgsmål

“Udvalget har til opgave at følge den tekniske udvikling vedrørende

forebyggelse af forurening fra skibe, at bistå Miljøstyrelsen

med at samordne myndighedernes arbejde på dette område

og at medvirke ved udarbejdelsen af regler om miljøforhold

i relation til skibe. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at

opretholde dette udvalg. Udvalget har ingen beslutningskompetence,

men har alene en koordinerende rolle. Koordinering

mellem myndighederne finder i forvejen sted i andet regi og

inddragelse af de organisationer og brancheforeninger, der er

repræsenteret i udvalget, kan ske ved høring etc. efter behov.

Der er ikke væsentlige besparelser ved nedlæggelsen. Jeg kan

oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med udvalget.”

Vildtforvaltningsrådets Reservatudvalg

“Reservatudvalget er et underudvalg under Vildtforvaltningsrådet,

som rådgiver Skov- og Naturstyrelsen i sager om oprettelse

og administration af reservater. Oprettelsen af de planlagte

reservater er gennemført, og der må forventes en nedgang

i omfanget af sager på dette område. Opgaven kan fremover

varetages direkte af Vildtforvaltningsrådet eventuelt under

inddragelse af ekspertise udenfor rådet. Jeg forudser ikke,

at der er væsentlige besparelser forbundet med nedlæggelsen

af udvalget. Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen

med udvalget.”

Embedsmandsudvalget for De Små Øer

“Som led i sagsbehandlingen i de berørte ministerier drøfter

og koordinerer Embedsmandsudvalget ansøgninger om støtte

til de små øer under de ordninger, der er til rådighed i henholdsvis

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet,

Økonomi- og Erhvervsministeriet og Miljøministeriet. Udvalget

drøfter endvidere generelle initiativer og spørgsmål i

relation til de små øer. Koordinering mellem de involverede

myndigheder vedrørende støtten til de små øer og lovgivningsforhold

i øvrigt i relation til øerne skal naturligvis fortsat finde

sted, men den kan udmærket ske administrativt og efter behov

uden, at der eksisterer et formaliseret udvalg, bl.a. gennem høring.

Ligeledes kan Sammenslutningen af Danske Småøer, som

er repræsenteret i Embedsmandsudvalget, til enhver tid kontakte

de enkelte ministerier om spørgsmål, der måtte opstå.

Der vil formentlig ikke være væsentlig besparelse forbundet

med nedlæggelsen, da de relevante sager fortsat skal forberedes

til høring m.v. Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen

med udvalget.”

37


Naturvejlederudvalget

“Rådgiver Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet i alle

spørgsmål vedrørende naturvejlederordningen og er i øvrigt

koordinerende bindeled mellem myndighederne, herunder amter

og kommuner og interesseorganisationer i relation til naturvejledningen

i Danmark. Jeg mener ikke, det er nødvendigt

at opretholde et fast udvalg på dette område. Den rådgivning

og koordination, som der er behov for, kan Skov- og Naturstyrelsen

og Friluftsrådet sikre tilvejebragt administrativt gennem

høringer etc. efter behov af de relevante parter. Det kan

eventuelt ske gennem det fællessekretariat, de to parter har

oprettet. Der vil ikke være væsentlige besparelser forbundet

med at nedlægge udvalget. Jeg kan oplyse, at jeg ikke har

drøftet nedlæggelsen med udvalget.”

Det skal bemærkes, at VK-regeringen efterfølgende via finansloven for

2002 har fjernet statsstøtten til naturvejlederne, hvorfor behovet for udvalget

naturligvis er væk, i det omfang staten ikke længere anser sig som part i

ansvaret for naturvejledning i Danmark. Dette er sket til trods for en stor efterspørgsel

efter naturvejledernes indsats.

38

“Interessen for den danske natur har aldrig været større. Danskerne

strømmer i hundredtusindvis ud i naturen for at se på alt

fra bævere til fugle – eller blot for at gå en tur i skoven. Interessen

er så stor, at naturvejledere, vildtkonsulenter og lignende slet ikke

kan følge med. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen været nødt til

at sætte tusindvis af naturelskere på venteliste til de mest populære

oplevelser…..”

Jyllands-Posten, d. 24.4.2002

Det Rådgivende Udvalg ved Udvikling af Alternative Bundmalinger

“Udvalget blev oprettet i 2000 efter ønske fra interesseorganisationer

tilknyttet sejlsport og idræt/friluftsliv. Bundmalinger,

der er farlige for vandmiljøet, forbydes fra 1. januar 2003, og

det er udvalgets opgave at vurdere, om denne tidsfrist er realistisk

set i forhold til fremdriften i arbejdet med at udvikle relevante

alternativer. Efter min opfattelse kan denne opgave varetages

uden, at der eksisterer et formaliseret udvalg. Miljøstyrelsen

vil kunne indhente rådgivning og synspunkter fra de

berørte interesseorganisationer gennem høring etc. efter behov.

Der vil ikke være væsentlige besparelser forbundet med

nedlæggelsen. Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen

med rådet.”


Vestskovudvalget

“Udvalget består af repræsentanter for de amter og kommuner,

der sammen med staten finansierer vestskovopkøbene og

er rådgivende med hensyn til erhvervelse af arealer og arealernes

drift. Der har ikke været afholdt møder i udvalget de senere

år, og jeg synes derfor, det er naturligt at nedlægge det.

Skov- og Naturstyrelsen vil fremover henvende sig direkte til

bidragyderne til Vestskoven, såfremt der er sager om erhvervelse

og drift af arealerne i Vestskoven, som de bør inddrages

i og tage stilling til. Der er ingen besparelse ved at nedlægge

udvalget, da der ikke har været udgifter hertil i de seneste år.

Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med udvalget.”

Det skal bemærkes, at der efter nedskæringer i Skov- og Naturstyrelsen er

nedlagt 5 stillinger, herunder skovløberen som passer skovens dyr og blandt

disse det skotske højlandskvæg, der fungerer som Vestskovens “ikon”.

Græsarealet skulle efter planen herefter forpagtes ud, og kvæget var sat til

salg. Ministeren har efter presseomtale heraf efterfølgende besluttet, at

Skov- og Naturstyrelsen skal afsætte midler til en statslig bevarelse af højlandskvæget.

Det Sagkyndige Råd om Affald af Elektriske og Elektroniske Produkter

“Rådet rådgiver Miljøstyrelsen om indsamling og oparbejdning

af affald fra elektriske og elektroniske produkter. Dette er

en opgave, som efter min opfattelse kan varetages uden, at der

eksisterer et formaliseret udvalg, idet Miljøstyrelsen vil kunne

indhente den nødvendige rådgivning gennem høring og møder

med de relevante parter efter behov. Der er ikke nogen væsentlig

besparelse ved at nedlægge udvalget. Jeg kan oplyse,

at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med rådet.”

Naturrådet

Naturrådet havde ifølge bemærkningerne i finansloven til opgave at gennemføre

analyser og vurderingsarbejder inden for natur- og planområdet.

Naturrådet skulle være med til at sætte dagsordenen for debatten om bæredygtig

udnyttelse af naturen og landskabet samt sikre, at naturen bliver en

vigtig brik i de samfundsmæssige afvejninger på samme måde som f.eks.

økonomien. Naturrådet bestod af fire naturvismænd. Bevillingen dækkede

sekretariatsbetjening, analyse- og udredningsarbejde samt publicering m.v.

Miljøministeren begrunder nedlæggelsen således:

“Rådet er oprettet af den tidligere minister som et sagkyndigt

og uafhængigt råd, der skal være med til at sætte dagsordenen

for debatten om bæredygtig udnyttelse af naturen og landskabet.

Jeg er ikke enig i denne prioritering. Efter min opfattelse

39


40

er der ikke brug for en særskilt institution af denne type på

naturområdet. Derfor har jeg besluttet at nedlægge rådet. Det

indebærer en besparelse på 5,3 mio. kroner i 2002, som kan

anvendes til andre formål. Om de eventuelle vidensmæssige

konsekvenser af nedlæggelsen skal jeg henvise til, at rådets

hidtidige arbejde er dokumenteret i de publikationer, rådet har

udgivet, og at rådet har igangværende projektaktiviteter, som

vil blive færdiggjort i ministeriets regi. Jeg kan oplyse, at jeg

ikke har drøftet nedlæggelsen med rådet. I forbindelse med

offentliggørelsen af nedlæggelsen har jeg telefonisk kontaktet

overvismanden for at underrette ham personligt og for at takke

for det arbejde, som rådet har udført.”

Ved en drøftelse (d. 23.1.2002) af Naturrådets nedlæggelse udløst af et

spørgsmål til mundtlig besvarelse (S513) fra Jørn Jespersen (SF) sagde miljøministeren

bl.a.:

“Miljøindsatsen består af meget mere end råd og nævn, og der

er stor opbakning til miljøpolitikken i befolkningen, og aktiviteterne

i råd og nævn har næppe haft den store betydning

her.”

“Det er regeringens opfattelse, at Naturrådets virksomhed nu

ikke er så vigtig som en række højere prioriterede opgaver,

hvortil der på forskellig vis må findes finansiering.”

“Nu skal man jo huske, at da Naturrådet blev nedsat i 1998,

og det har jeg aldrig klaget over, skete det jo på den måde, at

den daværende miljø- og energiminister fandt fire personer,

som miljø- og energiministeren syntes skulle sidde i det her

råd, og sådan blev det. Der var ingen høring. Der var ingen

indstilling. Sådan er det, og det har jeg sådan set ingen indvendinger

imod, jeg vil blot sige, at sådan var det. Der er ingen

lovgivning om, at det her råd skal nedsættes. Det bestemmer

en minister selv, og det har jeg aldrig klandret den tidligere

miljø- og energiminister for. Sådan er det.”

“Jeg vil sige igen, at når man benytter ordet overflødig, har

jeg jo lyttet mig frem til, at det er for, at man senere kan sige,

at så er arbejdet overflødigt, og det er bestemt ikke min holdning.

De mennesker, der bliver sat til at yde en indsats, gøre et

stykke arbejde i et råd, eller hvad det måtte være, udfører det

job, de er blevet sat til, og så ville det da være helt forkert bagefter

at skose dem. Jeg har bare den opfattelse, at de, der nedsatte

rådet, må have haft den holdning, at det var en god idé.

Jeg har den holdning, at det råd kan vi undvære.”


“Det er rigtigt, at Danmark siden naturforeningslovens vedtagelse

i 1917 har haft et naturforeningsråd, senest kaldet Naturbeskyttelsesrådet.

Dengang havde man slet ikke naturvidenskabeligt

uddannede medarbejdere i det ansvarlige ministerium.

Der var derfor brug for almindelig faglig rådgivning til

behandling ikke mindst af konkrete sager, som man så hentede

på universiteterne via Naturfredningsrådet. I dag har man i

modsætning til tidligere ansat naturvidenskabelig ekspertise i

Skov- og Naturstyrelsen. Hertil kommer, at der også på DMU

og på andre forskningsinstitutioner er ansat forskere, som

Skov- og Naturstyrelsen og andre kan spørge til råds i det omfang,

der er behov herfor. Der var ikke længere behov for Naturbeskyttelsesrådet,

der da også blev nedlagt i 1997. Man kan

derfor ikke sige, at det naturråd, der blev oprettet i 1998, var

den samme type organ, som det tidligere Naturbeskyttelsesråd.”

“Jeg deltager i en regering, hvor man prioriterer økonomien.

Jeg har fuld forståelse for, at det for nogle folketingsmedlemmer

kan forekomme fremmed, at man lige pludselig nu, når

man vurderer miljøpolitik, også er nødt til at strejfe spørgsmålet

om økonomi indimellem, men det vil ikke desto mindre

være noget af det, der kommer til at præge debatten. Sådan må

det være, når man skal prioritere ting. Ud over det har jeg ikke

flere kommentarer.”

To dage senere (d. 25.1.02) svarer miljøminister Hans Christian Schmidt på

et spørgsmål (S566) fra Pernille Blach Hansen (S), der gerne vil vide,

”hvilke uafhængige institutioner eller organer, ministeren forestiller sig,

skal overtage Naturrådets opgaver, som en af ministeriet og særinteresser

uafhængig faglig baseret og kritisk stemme omkring naturbeskyttelse og

bæredygtig udvikling?” med henvisning til at ministeren i tidligere debatter

har lagt meget vægt på vigtigheden af uafhængig rådgivning til ministeren:

“Blandt Naturrådets opgaver er, at det skal bistå Naturklagenævnet,

ikke med rådgivning, men med at skabe kontakt til universiteterne

og andre uafhængige faglige rådgivere. Jeg vil

naturligvis sørge for, at denne, i øvrigt mindre opgave, også i

fremtiden løses forsvarligt. Naturrådet har haft til opgave at

være med til at sætte dagsordenen for debatten om en bæredygtig

udnyttelse og udvikling af naturen og landskabet, og det

skal bidrage til, at disse emner får en mere synlig placering i

samfundsdebatten. Dets rolle er først og fremmest at tænke

langsigtet og tværgående inden for den række af natur- og miljøproblemer,

der præger dagens Danmark. Med en årlig bevilling

på omkring 5 mio. kroner – bl.a. til et sekretariat – har

rådet været istand til at iværksætte en række undersøgelser og

41


42

drive en betydelig publikationsvirksomhed. Rådet har også løbende

udtalt sig om relevante spørgsmål. Naturrådet er blot én

aktør blandt mange inden for naturområdet, og det er regeringens

opfattelse, at der findes mange andre aktører på naturområdet,

der løfter de samme opgaver på tilfredsstillende vis.

Danmark har en række gode og solide grønne organisationer,

som gør meget for at være uafhængige.”

Naturklagenævnet

Endelig skal nævnes Naturklagenævnet, som ikke nedlægges, men tværtimod

tilføres flere ressourcer. Naturklagenævnet er klageinstans for afgørelser,

der træffes af amtsråd, kommunalbestyrelser, Skov- og Naturstyrelsen

og fredningsnævn. Naturklagenævnet består af en formand, 2 medlemmer,

der udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og et antal medlemmer,

der udpeges ved, at hvert af de partier, der er repræsenteret i Finansudvalget,

vælger et medlem.

I maj 2001 pressede et flertal udenom den daværende SR-regering denne til

at tilføre Naturklagenævnet flere midler, så sagsbehandlingstiden kunne

nedbringes. Bag forslaget stod bl.a. nuværende miljøminister Hans Christian

Schmidt (V), der dengang sad i Naturklagenævnet (se beslutningsforslag

B85 fremsat 16. januar 2001).

4.2 Puljer/tilskudsordninger

“Den Grønne Fond har støttet en række sympatiske projekter,

men i en situation, hvor der skal prioriteres uhyre skarpt, mener

jeg, at pengene kan anvendes til mere væsentlige formål………

De steder, hvor det ikke lykkes at skaffe tilstrækkelig lokal finansiering

(til grønne guider), må jeg se det som et udtryk for lokal

prioritering.”

Miljøminister Hans Christian Schmidt

d. 25.1.2002 (i besvarelsen af S516)

VK-regeringen har udover nedlæggelsen af ovennævnte råd og nævn nedlagt

en række støtte- og tilskudsordninger:

• Tre af disse er af VK-regeringen medregnet som “overflødige råd og

nævn”. Det er “Den Grønne Fond”, “Den Grønne Jobpulje” og “Vandfonden”.

• Endvidere har regeringen i tilknytning til finansloven yderligere nedlagt

eller reduceret en række støtteordninger på miljøområdet. Det drejer sig

om midler til økologisk spildevandsrensning, jordrensning, et kemikalieprogram,

naturgenopretning og –forvaltning, vandløbsforbedringer samt

skovdrift og skovrejsning. Hertil kommer reduktionen af miljøbistanden

til Østeuropa og ulande.


Den Grønne Fond

Fonden er nedlagt, og besparelsen er på 26 mio. kroner årligt. Den Grønne

Fond har støttet initiativer, der kan engagere befolkningen i at fremme en

miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling ved at give økonomisk

støtte til aktiviteter, der indebærer livsstilsændringer med henblik

på nedbringelse af ressourceforbruget og beskyttelse og forbedring af natur

og miljø. Der blev givet støtte til nyskabende eller tværgående miljøforbedrende

initiativer, og initiativer til oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling,

der kan tilskynde til en miljøvenlig adfærd. Der blev endvidere ydet

tilskud til lokale grønne guider i form af løntilskud m.v. til lokal miljørådgivningsvirksomhed

f.eks. i lokale økologiske centre, i boligafdelinger eller

i grøn forbrugervejledning.

Som led i finanslovsaftalen for 2001 blev der afsat 15,0 mio. kroner i 2001

og 5,0 mio. kroner årligt i 2002-2004 til en forlængelse af ordningen med

grønne guider. Der afholdtes udgifter til netværk, efteruddannelse, evaluering

m.v. Byøkologi, lokale Agenda 21-aktiviteter samt borgerinddragelse

og medindflydelse m.v. er vigtige indsatsområder for de grønne guider. Der

var i 2001 planlagt gennemført en evaluering bl.a. med henblik på at vurdere

muligheder og behov for andre guideordninger inden for det samlede lokale

arbejde med miljø, natur, energi og byøkologi samt for at belyse, hvordan

ordningerne i fremtiden kan finansieres lokalt.

Endvidere var der afsat 5,0 mio. kroner årligt i 2001-2004 til støtte til grønne

bevægelser. Midlerne var tiltænkt som støtte til byøkologiske og andre

lokale økologiske initiativer samt til at muliggøre organisationers deltagelse

i væsentlige internationale sammenhænge og i diskussioner af væsentlige

miljøtemaer. (FL-konto 23.27.04)

Miljøminister Hans Christian Schmidt anfører i et svar på S365 d. 25.1.02

som begrundelse for nedlæggelsen:

“Den Grønne Fond har støttet en række sympatiske projekter,

men i en situation, hvor der skal prioriteres uhyre skarpt, mener

jeg, at pengene kan anvendes til mere væsentlige formål.

Det var i sin tid tanken, at fonden skulle hjælpe aktiviteter i

gang i forventning om, at når aktiviteterne havde fået fodfæste

lokalt, ville der være villighed til at videreføre dem på basis af

lokal finansiering. De grønne guider er et eksempel på, at dette

ikke er lykkedes. Lokalt er de ikke blevet prioriteres så højt,

at der er blevet afsat tilstrækkelige midler til dem. Nedlæggelsen

af fonden betyder naturligvis, at der ikke er en offentlig

pulje til rådighed til de lokale, grønne projekter. Men jeg mener

ikke, at det i den nuværende situation skal være en statslig

opgave at sikre den type projekter. Nedlæggelsen af den Grønne

Fond indebærer en besparelse på 26 mio. kroner i 2002.

Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med Den

43


44

Grønne Fonds bestyrelse. I forbindelse med offentliggørelsen

af nedlæggelsen har jeg telefonisk kontaktet formanden for at

underrette hende personligt og for at takke for det arbejde,

som bestyrelsen har udført.”

Et mere uddybende svar er givet to dage før (d. 23.1.02) som led i ministerens

mundtlige besvarelse af spm. S514 stillet af Jørn Jespersen (SF): “Vil

ministeren begrunde, at Den Grønne Fond – og hermed bl.a. de grønne

guider, Det Økologiske Råd og Grøn Information – er overflødig og derfor

skal nedlægges?”

Ministeren svarer bl.a.:

“Saneringen af råd og nævn, herunder Den Grønne Fond, vil

bidrage til den omprioritering af de offentlige midler, som regeringen

har sat sig for at gennemføre. Den Grønne Fond blev

oprettet af den tidligere miljø- og energiminister i 1994 og har

siden støttet folkeligt miljøarbejde rundt omkring i Danmark.

Man kan sagtens have sympati for mange af de projekter, som

Den Grønne Fond har støttet, men husk på, at det var tanken,

at Den Grønne Fond skulle hjælpe aktiviteter i gang, der siden

skulle finansieres andetsteds fra. Det synes ikke at være lykkedes

efter hensigten. Fonden har bl.a. givet tilskud til de grønne

guider, Det Økologiske Råd og Grøn Information. Når fonden

nu nedlægges, er der for så vidt ingen grund til, at disse nedlægger

sig selv, men de må naturligvis søge anden finansiering,

hvilket også oprindelig var tanken. Der er ikke tale om,

at projekter støttet af Den Grønne Fond er overflødige, men

det er regeringens opfattelse, at fondens virksomhed nu ikke er

så vigtig som en række højere prioriterede opgaver, hvortil vi

må finde finansiering.”

“Lad mig nævne et par eksempler fra Den Grønne Fond. Man

har givet støtte til genbrugsfestivalen “Skrot er godt”, halmbyggeri,

økologiske høstmarkeder og julemarkeder. Man har

givet støtte til eksperimentelle økologiske frizoner. De her områder,

kan der da godt være nogle, der synes, man skal yde

støtte til, men jeg synes bare, at man nemt kan anlægge den

betragtning, at det selvfølgelig også kunne være noget, andre

støttede. Og jeg synes i grunden, at det bedste argument, en

miljøminister og en regering overhovedet kan have, er, at der

foregår en anden prioritering.”

”Det, man så skal spørge regeringen om, er: Er det rimeligt,

at I nu skaffer penge til at nedbringe ventelisterne f.eks. på

hofteoperationer, eller at I giver penge til ældre eller laver

barselreform? Er det rimeligt, når I kunne give dem til økolo-


giske høstmarkeder og julemarkeder og halmbyggeri? Det kan

man jo have en holdning til. Regeringen har den opfattelse, at

ja, det er rimeligt at foretage den prioritering, og vi har så

valgt, at pengene skal gå til de ting, jeg nævnte omkring nedbringelse

af ventelister, penge til ældre, penge til en barselreform.

Men jeg respekterer fuldt ud, at man kan mene, at de

områder, jeg f.eks. lige har nævnt, er mere vigtige, og sådan er

det jo en prioritering.”

“Hvis man kigger ud over den danske befolkning og ser, hvilke

ønsker den også har til ventelister og til, at vi bruger penge på

de ældre og til, at vi bruger penge på en barselreform, så tror

jeg, befolkningen vil have den holdning, at man bør tage alle

penge med, så man kan nå målet og skaffe de penge, der skal

til, for at man kan leve op til det, man lovede. Det er i hvert

fald det, jeg ved denne regering gerne vil kendetegnes ved.”

“Så vil jeg sige, at jeg gerne vil bede mig fuldstændig fritaget

for at komme med ind i den dér klub af dem, der måtte forsøge

at latterliggøre. Jeg synes ikke, der er nogen grund til at latterliggøre

noget her. Man skal bare respektere, at nogle kan

have en anden prioritering. Det er det, det drejer sig om. Jeg

synes ikke, man skal latterliggøre, hvad andre folk er dybt engageret

i, og som de gør en stor indsats for, og som de brænder

for. Vi skal kun være glade for, at der er mennesker, der

kæmper for noget, de tror på. Man skal bare også være enig i,

at man selvfølgelig har lov at prioritere.”

“Det er jo underligt, at man skal høre på, at denne her regerings

målsætninger på miljøområdet ikke er høje. Må jeg nævne

i flæng: Vi lever op til de internationale miljøaftaler; vi vil

være blandt de bedste til at nedbringe forurening; vi har sagt,

at vi vil nå resultater på den økonomisk mest effektive måde; vi

vil sikre rent grundvand ved, at kvælstof og fosforudledning

fortsat nedbringes; brugen af bekæmpelsesmidler minimeres;

farlige affaldsdepoter ryddes op; Vandmiljøplan III skal forhandles

med Folketingets partier; renovering af utætte kloakker

skal intensiveres; forstærket overvågning af olieudslip;

Joint Implementation vil blive benyttet i forbindelse med CO2målsætningens

opnåelse; der vil blive arbejdet med fælles minimumssatser

for miljøafgifter i EU; vægt på kemikalieområdet;

ammoniakhandlingsplan; MTBE. Jeg kan blive ved med at

fortsætte og fortsætte.”

“Jeg vil advare kraftigt imod, at vi får en helt lukket diskussion

her i Folketinget, som om det skulle være her i Folke-

45


46

tingssalen, at vi afgører, hvad der driver dansk miljøpolitik

frem. Jeg er af den opfattelse, regeringen er af den opfattelse,

at det er den danske befolkning, der driver miljøpolitikken til

de højder, den når for øjeblikket. Og hvis man tror, man kan

nå det ved at komme med lidt råd, nævn og puljer og lidt penge

at lægge frem, vil jeg sige, at det kan man ikke. Det skal

komme et helt andet sted fra, og der er vi heldige, at det kommer

fra befolkningens engagement i miljøspørgsmål. Det er

jeg faktisk stolt over, at den danske befolkning har.”

Ministeren har endvidere d. 25.1.02 svaret på et spørgsmål (S516) fra Pernille

Blach Hansen (S): “Vil ministeren på baggrund af regeringens beslutning

om nedlæggelse af Den Grønne Fond – og dermed bortfald af støtten

til de grønne guider – give en detaljeret redegørelse for de lokale konsekvenser

heraf?”:

“Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at ordningen med statslige

løntilskud til grønne guider blev iværksat i 1996 af den tidligere

regering som en tidsbegrænset ordning. Der blev så senere

afsat midler til kortvarige forlængelser af ordningen, men

tanken har hele tiden været at hjælpe aktiviteter i gang, der siden

skulle finansieres andetsteds fra. Når fonden nu nedlægges,

er det op til de grønne guiders lokale bagland at søge alternativ

finansiering.”

“Miljøstyrelsen har over for mig oplyst, at der i dag er ca. 90

grønne guider spredt over hele landet. De statslige løntilskud,

som allerede er bevilget, står ved magt. De vil dog udløbe efterhånden

– de første i løbet af foråret og de sidste om næsten

3 år.”

“Løntilskuddet fra Den Grønne Fond til den enkelte grønne

guide har typisk udgjort godt 200.000 kroner årligt. Dette svarer

til ca. halvdelen af de samlede projektomkostninger. En

nærmere beskrivelse af konsekvenserne af en lukning afhænger

af de lokale forhold. Det overordnede formål med grønne

guider er at formidle handlingsorienteret folkeoplysning om

miljø.”

“Afslutningsvis vil jeg understrege, at grønne guider uden

tvivl har ydet en række gode bidrag til det lokale miljøarbejde.

Det vil derfor glæde mig, hvis mange af grøn guide projekterne

kan fortsætte i lokalt regi. De steder, hvor det ikke lykkes at

skaffe tilstrækkelig lokal finansiering, må jeg se det som et udtryk

for lokal prioritering.”


Den Grønne Jobpulje

Puljen er nedlagt og besparelsen er årligt på 28 mio. kroner samt ca. 10 mio.

kroner i refusion/tilskud (til følgeomkostninger ved fleksjob, puljejob etc.).

Den Grønne Jobpulje har haft til formål at fremme skabelsen af nye arbejdspladser

inden for miljøområdet. Som led i finanslovsaftalen for 2001

blev det aftalt, at Den Grønne Jobpulje skulle videreføres på et niveau svarende

til 42,0 mio. kroner årligt i 2001-2004. Midlerne skal anvendes til en

styrkelse af det rummelige arbejdsmarked og til markedsafprøvning af innovative

miljøteknologier og grønne produkter. Puljen skulle som hidtil støtte

konkrete, lokale miljøinitiativer. Der kunne desuden ydes støtte til udviklingsprojekter,

rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende

funktioner m.v., som ikke nødvendigvis er lokalt forankret. (FLkonto

23.27.03).

I januar 2002 blev en evaluering af Den Grønne Jobpulje (CASA, 2002) afsluttet.

Den viste, at ordningen har været en stor succes, og at der for relativt

få midler i forhold til andre innovative statslige ordninger er skabt ca.

1.000 faste stillinger (over 4 år) med miljømæssigt indhold, heraf langt hovedparten

i private virksomheder.

Miljøminister Hans Christian Schmidt anfører i et svar på S366 d. 25.1.02

som begrundelse:

“Da puljen blev oprettet i 1997 var det en udmærket idé, som ét

af initiativerne til at skabe flere job og få flere i beskæftigelse.

Jobpuljen har skabt glimrende resultater, og derfor var den evaluering

af puljen, som netop er offentliggjort, også positiv. Det

er min opfattelse, at med den lave arbejdsløshed vi har i dag, har

jobpuljen udspillet sin rolle. Jeg mener endvidere, at fremme af

beskæftigelsen, herunder sikring af at svage grupper kan deltage

på arbejdsmarkedet, bør ske gennem generelle arbejdsmarkedspolitiske

tiltag som led i generelle indsatser og ikke være rettet

mod særlige sektorer som miljø eller “det grønne område”.

Derfor nedlægges puljen, og herved spares der i 2002 28,2 mio.

kroner, som kan anvendes til andre formål. Jeg kan oplyse, at jeg

ikke har drøftet nedlæggelsen med bestyrelsen for Den Grønne

Jobpulje. I forbindelse med offentliggørelsen af nedlæggelsen

har jeg telefonisk kontaktet formanden for at underrette ham

personligt og for at takke for det arbejde, som bestyrelsen har

udført.”

Et mere uddybende svar er givet to dage før (d. 23.1.02) som led i ministerens

mundtlige besvarelse af S515 stillet af Jørn Jespersen (SF): “Vil ministeren

begrunde, at Den Grønne Jobpulje ifølge regeringen er overflødig og

derfor skal nedlægges?”

47


48

“Sanering af råd og nævn, herunder Den Grønne Jobpulje, vil

bidrage til den omprioritering af de offentlige midler, som regeringen

har sat sig for at gennemføre. Den Grønne Jobpulje

har siden 1997 støttet lokale projekter, som har til formål at

forbedre miljøet og samtidig skabe nye arbejdspladser. Den

Grønne Jobpulje blev oprettet på et tidspunkt med arbejdsløshed,

og den har skabt gode resultater. I dag er situationen

imidlertid en anden, idet arbejdsløsheden ikke længere er et af

de mest påtrængende samfundsproblemer. Tiden er, om man

så må sige, løbet fra jobpuljen. Derfor er Den Grønne Jobpulje

nu overflødig, og det er regeringens opfattelse, at dens

virksomhed dermed ikke er så vigtig som en række højere prioriterede

opgaver, som vi må finde finansiering til.”

“Lad mig nævne et enkelt eksempel, som er fra Den Grønne

Jobpulje: Den økologiske frisør OZ, i alt 380.000 kroner. Jeg

kan forstå på spørgeren, at det er da småpenge. Jo, jo, men

sådan er prioriteringen jo. Miljøministeren har en lidt anden

holdning og synes, at 380.000 kroner kan man også få noget

for. Der synes jeg, man fra spørgerens side skal stå fast og sige:

Sådan nogle økologiske frisører vil vi blive ved med at

bruge pengene på, hellere end at bruge dem på at nedbringe

ventelisterne, hellere end at bruge dem til de ældre, hellere

end at bruge dem til en barselreform. Det er da ærligt at stå

ved det, men stå da ved det og respektér så, at jeg som minister

i regeringen her har lov til at have en anden prioritering.”

“Gå nu ud og fortæl den danske befolkning, at vi vælger hellere

at give 750.000 kr. til en forretning med eksklusivt økologisk

tøj frem for at bruge dem inden for sundhedsområdet eller

andre steder. Det er da i orden. Det er da et valg. Sådan er

det. Det er en prioritering, man foretager. Mit svar i dag går

derfor hele tiden ud på, at jeg sådan set synes, at de her penge

vil jeg godt give til, at regeringen kan leve op til det, som den

er gået til valg på. Jeg synes da, det er et ædelt formål, at man

lever op til det, man selv er gået til valg på. At jeg så bagefter

skal indkassere meninger som, at jeg er ligeglad med arbejdsløsheden:

Nej, det er jeg ikke. Eller om jeg slet ikke kan se seriøsiteten

i, at der foregår noget på et niveau dér: Jo, det kan

jeg. Der foregår masser af ting, og meget af det foregår frivilligt,

og det vil jeg da håbe kan fortsætte.”

“Men når jeg kigger på miljøpolitikken, som vi har set den i de

sidste i hvert fald 5-6 år, som jeg kender til, så må jeg jo sige,

at mange af de tiltag vil man jo få store problemer med, hvis

man skal ud og forklare: Ja, hvordan var det nu lige, fik vi sat


kroner og øre på det? Det gjorde vi jo ikke, vi vidste ikke, hvad

tingene kostede, vi vidste ikke, om vi fik mest miljø for pengene.”

“Jeg vil da håbe, at vi i den grad vil kunne motivere til, at vi i

højere grad får lov til at prioritere, så vi hele tiden gør det

bedst muligt, får mest miljø for pengene. Det vil absolut være

et mål, og jeg ville sætte stor pris på, at vi kunne nå derhen

sammen.”

“Vil man give penge til de tiltag, som jeg her har nævnt, f.eks.

Den Grønne Jobpulje, Den Grønne Fond, eller vil man ikke?

Der var en, der spurgte, om der ikke kunne være nogle gode

ting deri. Jeg har sagt og er blevet citeret for det, også i medierne

– og det er jeg sådan set glad for – at jeg synes, at når

det er sådan noget som Grøn Information, kan det være svært

at se, om alt deri har været sådan, at man kunne sige: Kan der

findes nogen, der vil gå ind og betale det? Miljøstyrelsen har

jo deres midler, har også mulighed for at støtte det, og jeg har

så bedt Miljøstyrelsen om, at vi prøver at finde ud af, om der

er en mulighed for her, at man kan støtte et eller andet, for

Grøn Information har da bestemt haft nogle initiativer. Men

jeg må bare sige: Det hører ind under Den Grønne Jobpulje,

Den Grønne Fond, og disse er nedlagt nu, hvor vi nedlagde

råd, nævn og puljer.”

Miljøstyrelsens sekretariatsleder for jobpuljen har tidligere kommenteret

pressens omtale af tilskuddet til den økologiske frisør:

“Samtidig afviser Niels Thygesen en del af den kritik, der formentlig

har været med til at nedlægge jobpuljen: I medierne –bl.a. Jyllands-Posten

– er vores tilskud til økologiske frisører blevet fremstillet

som aparte. Men det er de ikke. Tværtimod har de økologiske

frisører været med til at skabe en stigende bevidsthed omkring

problemerne med brug af mange kemikalier i frisørbranchen.”

Jyllands-Posten, d. 16.1.2001

Vandfonden (støtte til forureningstruede vandindvindinger og økologisk

omstilling).

Ordningen er nedlagt, og besparelsen er på 28 mio. kroner årligt. Midlerne

blev anvendt som støtte til mindre vandværker og enkeltindvindinger, der

rammes eller trues af forurening samt til at iværksætte udredningsprojekter

m.v. inden for spildevandsområdet og vandforsyningsområdet. Regeringen

har efterfølgende annonceret, at der fortsat forventes afsat 3 mio. kroner til

sådanne udredningsprojekter. Der var nedsat et råd, der traf afgørelse om

49


tilskud til forureningstruede vandindvindinger samt om iværksættelse af generelle

projekter inden for vandforsyningsområdet (FL-konto 23.28.02).

Miljøminister Hans Christian Schmidt anfører i et svar på S364 d. 25.1.02

som begrundelse for nedlæggelsen:

“Der er flere grunde til at nedlægge Vandfonden. Jeg kan konstatere,

at fonden i perioden siden dennes oprettelse i 1997

har haft store problemer med at bruge de bevillinger, der har

været afsat på finansloven. For mig er det et klart signal om,

at konstruktionen med fonden ikke er hensigtsmæssig. Derudover

er det min opfattelse, at afholdelse af udgifter til imødegåelse

af vandværkernes eventuelle forureningsproblemer ikke

nødvendigvis er en offentlig opgave, men først og fremmest en

opgave for anlæggets ejere/brugere. Og endelig har det for at

sikre finansiering af de områder, som regeringen prioriterer

højt, været nødvendigt at finde besparelser andre steder. Nedlæggelsen

af Vandfonden medfører en besparelse på 37,7 mio.

kroner i 2002.”

50

“Konsekvensen af nedlæggelsen er naturligvis, at der ikke er

en offentlig pulje, som de små vandforsyninger kan søge støtte

fra i forbindelse med forureningsproblemer. Jeg vil gerne gentage,

hvad jeg allerede har sagt flere gange i denne forbindelse

nemlig, at hvis der i fremtiden skulle vise sig at være helt

særlige problemer med forureningstruede vandværker, der ikke

kan løses lokalt af ejere/brugere, vil jeg være villig til at

overveje, om der er behov for målrettede, offentlige initiativer.”

“Jeg kan oplyse, at jeg ikke har drøftet nedlæggelsen med

medlemmerne af Vandrådet, som administrerer Vandfonden. I

forbindelse med offentliggørelsen af nedlæggelsen har jeg telefonisk

kontaktet formanden for at underrette hende personligt

og for at takke for det arbejde, som rådet har udført.”

Dagbladet Politiken bragte d. 29.1.02 en artikel om konsekvenserne for

forskningen i rent drikkevand, såfremt Vandfonden lukkes. På er spørgsmål

(S651) fra Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) herom svarede ministeren d.

7/2-02 bl.a.:

“Jeg har imidlertid tidligere tilkendegivet, at jeg var villig til

at overveje, om der kunne være problemstillinger inden for

vandforsyningsområdet, som ikke kunne løses lokalt, og hvor

der derfor kunne være behov for et offentligt initiativ. Jeg har

på den baggrund efter drøftelse med Jørn Dohrmann (DF),

Eyvind Vesselbo (V) og Helle Sjelle (K) besluttet at afsætte en

beløbsramme på op til 3 mio. kroner til drikkevandsprojekter,


som kan belyse generelle problemstillinger, der knytter sig til

den fremtidige vandforsyning. Drikkevandsprojekterne kunne

spænde fra rent faglige projekter til mere administrative projekter,

der f.eks. kan forenkle papirgangene for de mindre

vandværker.”

Program for økologisk spildevandsrensning

Ordningen er nedlagt og besparelsen er på 9 mio. kroner årligt. Midlerne

afløste en tidligere aktionsplan for økologisk omstilling. Som et led i finanslovsaftalen

for 2001 blev aktionsplanen afløst af et program for økologisk

spildevandsrensning. Der var nedsat en styringsgruppe, der rådgav

Miljøstyrelsen og By- og Boligministeriet om realiseringen af aktionsplanen

og om indsatsen på spildevandsområdet i øvrigt.

Teknologipuljen (jordrensning)

Puljen er reduceret fra 15 til 7 mio. kroner i 2002 og fra 12 til 4 mio. kroner

de følgende år. Teknologipuljen støtter udvikling af rensnings- og afværgeteknologier

på jordforureningsområdet. Ordningen er etableret med henblik

på gennem en koordineret indsats på teknologiområdet m.v. at effektivisere

og billiggøre oprydninger på depotområdet samt at fjerne barrierer

for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier over for jord- og

grundvandsforureninger. Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter, herunder

tilskud til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling

og afprøvning af nye teknologier, udvikling og afprøvning af metoder bl.a.

med henblik på kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige

analyser samt til at dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers

effektivitet, omkostninger og miljøpåvirkninger. Bevillingen

kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter til udviklings- og afprøvningsaspekter

ved de afværgeprojekter, som amtsrådene, Københavns

og Frederiksberg Kommuner udarbejder og finansierer, hvis de indeholder

et udviklingsaspekt (FL-konto: 23.22.08).

Kemikalieprogrammet (kemikalier, sundhed og miljø)

Programmet er reduceret med 14 mio. kroner i 2002 – fra 29 til 15 mio.

kroner. Programmet blev i 2001 iværksat som en 4-årig kemikalieplan med

henblik på en styrket indsats for at begrænse kemikalietrykket på sundhed

og miljø. Programmet var samlet på 106 mio. kroner. Det er nu reduceret til

77 mio. kroner, hvilket betyder næsten en halvering i den resterende programperiode

2002-2004.

Kemikalieplanen omfattede følgende elementer:

• Systematisk kortlægning af farlige stoffer, herunder allergifremkaldende

stoffer i forbrugerprodukter

• Styrkelse af det videnskabelige grundlag for håndteringen af problemerne

med hormonforstyrrende stoffer

51


• Kortlægning af kilder til luftforurening, vurdering af de sundhedsmæssige

og samfundsøkonomiske omkostninger, så der tilvejebringes et

grundlag for fremtidige initiativer til at forebygge luftforurening og dermed

på længere sigt opnå en bedre sundhedstilstand i den danske befolkning.

Det forudsættes, at der i 2001 og 2002-2004 overføres 2,0 mio.

kroner årligt til §23.31.01. Danmarks Miljøundersøgelser til undersøgelser

vedr. luftforurening med partikler

• Registerbaserede analyser af sammenhænge mellem sundhed og miljøpåvirkninger,

især fra kemiske stoffer

• Dataindsamling med henblik på prioritering af indsatsen vedrørende begrænsning

af forekomsten af samt information om dioxin. Det forudsættes,

at der i 2001 overføres 1,7 mio. kroner til §23.31.01. Danmarks Miljøundersøgelser

med henblik på opgørelse af emissionskilder for dioxin

i Danmark

• Udredningsarbejde vedrørende nyttiggørelse og håndtering af havbundsmateriale

samt udarbejdelse af udkast til en handlingsplan

• Indsats over for de problemer, der udpeges i kortlægningen, f.eks. mikrobiologisk

forurening. Bevillingen til projektet vil blive udmøntet i

2001 ved forelæggelse af et aktstykke for Folketingets Finansudvalg

• Understøttelse af initiativer til igangsætning af arbejdet for en global aftale

om afvikling af anvendelsen af tungmetaller.

Hvilke dele, der udgår eller reduceres, vides ikke på nuværende tidspunkt

(FL-konto: 23.21.01.60).

Naturgenopretning og skovrejsning

Programmet er reduceret med 51 mio. kroner i 2002 - fra 66 til 15 mio. kroner.

Formålet med naturforvaltningsbevillingen er at bevare og genoprette

store og små naturområder, forbedring af levemulighederne for det vilde

dyre- og planteliv og til at forøge skovarealet – især med løvtræ og overvejende

i bynære områder – samt til at forbedre mulighederne for befolkningens

friluftsliv. Midlerne til naturforvaltningsprojekter anvendes til naturgenopretning,

førstegangspleje af naturarealer, skovtilplantning, fremme af

naturskovsstrategien samt initiativer til gavn for friluftslivet.

• I 2001 blev der foretaget naturgenopretning og -pleje på 400 ha. Der var

afsat midler til yderligere 1.900 ha i 2002-2004 – dette reduceres nu til

700 ha.

• I 2001 blev der foretaget skovrejsning på 350 ha. Der var afsat midler til

yderligere 1.050 ha i 2002-2004 – dette reduceres nu til 400 ha.

• I 2001 blev der gennemført friluftsformål på 5 ha. Der var afsat midler

til yderligere 55 ha i 2002-2004 – dette reduceres nu til 21 ha.

• I 2001 blev der gennemført kulturmiljø på 30 ha. Der var afsat midler til

yderligere 145 ha i 2002-2004 – dette reduceres nu til 25 ha.

(FL-konto: 23.52.01)

52


Naturforvaltningsprojekter på statens arealer

Programmet er reduceret med 28 mio. kroner i 2002 – fra 67 til 39 mio. kroner,

hvor hovedparten af det resterende er øremærket til færdiggørelse af

Skjern Å-projektet (FL-konto: 23.52.02).

Vandløbsforbedringer

Programmet er reduceret med 6,4 mio. kroner i 2002 – fra 7,4 til 1 mio.

kroner. Programmet støtter nedbringelse af okkerforureninger og vandløbsrestaureringer

(FL-konto: 23.52.08).

Tilskud til god og flersidig skovdrift

Tilskudspuljen til skovbrugsforanstaltninger reduceres med 46 mio. kroner i

2002 – fra 169 til 123 mio. kroner. Besparelsen på statsbudgettet er imidlertid

kun 19 mio. kroner, da staten mister en tilhørende EU-støtte på 27 mio.

kroner som følge af den nationale nedskæring (FL-konto: 23.55.08).

Produktudvikling af skovbrugsprodukter

Puljen øges med 11,3 mio. kroner i 2002 – heraf 4 mio. kroner til Produktionsafgiftsfonden,

som bl.a. har til formål at tilskynde skovbrugserhvervets

omstilling til en mere miljøvenlig produktion af juletræer og pyntegrønt.

I henhold til skovloven kan der ydes tilskud til produktudvikling med det

formål at styrke konkurrenceevnen og mindske konjunkturfølsomheden i

skovbruget og træindustrien. Tilskudsordningen omfatter desuden tilskud til

Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (FL-konto: 23.55.05).

Miljøbistand til Østeuropa og til udviklingslande

Med finansloven blev den oprindelige planlagte miljøstøtte under det såkaldte

Mifresta-program på 2.259 mio. kroner i 2002 reduceret til ca. 550

mio. kroner. Efter at regeringen ultimo april 2002 har fremlagt sin annoncerede

nye strategiplan for øststøtten, tilføres miljøområdet yderligere 700

mio. kroner fordelt over 2002 og 2003, dvs. 350 mio. kroner i gennemsnit.

Den samlede besparelse på miljøstøtten under Mifresta-programmet kan

herefter opgøres til at være på ca. 1,4 mia. kroner i 2002.

Hertil kommer et sparet reservebeløb på 500 mio. kroner, som både kunne

anvendes til miljøformål og til andre formål.

Udover Mifresta-programmet er der gennemført besparelser på andre internationale

programmer med bl.a. miljøindhold. Sammenlagt kan dette opgøres

til 580 mio. kroner.

Miljøministeriets tilskudsordninger til miljøinvesteringer knyttet til Østeuropa

og til ulande blev ved regeringsskiftet overflyttet til Udenrigsministeriet

og blev efterfølgende skåret kraftigt ned som led i finansloven for 2002.

53


En gennemgang af de enkelte besparelser er foretaget i afsnittet vedr. Udenrigsministeriet.

Nedenfor redegøres for de politiske argumenter, der har været

fremført som begrundelse for besparelserne.

I hovedtræk ville SR-regeringen i 2002 afsætte 5.018 mio. kroner under

Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (Mifresta). Heraf 2.259 mio. kroner til

Miljørammen og et tilsvarende beløb til Freds- og Stabilitetsrammen samt

et fælles reservebeløb på 500 mio. kroner.

VK-regeringen har afsat 4.500 mio. kroner under Mifresta-rammen. Heraf

er foreløbigt afsat 445 mio. kroner til regionale miljøprogrammer i ulande

m.m., 96 mio. kroner til fortsættelse af et miljøprogram vedr. Arktis samt et

mindre miljøprogram i Østeuropa på 5,5 mio. kroner – i alt 547 mio. kroner

(på finanslovskontoen til de regionale miljøprogrammer er opført 505 mio.

kroner, men regeringen har afsat de 60 mio. kroner heraf til Danmarks finansiering

af et generelt topmøde under EU-formandskabet).

Med regeringens nye strategi for den danske øststøtte fra april 2002 blev

som nævnt ovenfor yderligere afsat 350 mio. kroner.

Nedskæringerne i miljøstøtten til ulande og Østeuropa har som for andre

miljøpuljer udløst politiske spørgsmål til regeringen, og således har Jørn

Jespersen (SF) i et spørgsmål (S691) anmodet miljøministeren om at “bekræfte,

at ministeren den 2. september 2001 er citeret hos Ritzau for, at

“Venstre har dog ingen planer om at beskære den særlige miljøbistand til

ulandene i den såkaldte Mifrestaramme. (...) Nej, det har fundet et udmærket

leje, hvor det ligger?””

Miljøminister Hans Christian Schmidt) svarer mundtlig d. 6.2.02 bl.a.:

“Jeg kan bekræfte, at jeg er korrekt citeret i Ritzau-interviewet

af 2. september 2001.”

54

“Ved regeringsdannelsen efter folketingsvalget blev miljøbistanden

til ulandene som bekendt samlet i Udenrigsministeriet.

Regeringen har efter sin tiltræden gennemgået Danmarks

samlede udviklings- og miljøsamarbejde med udviklingslandene.

Som det vel efterhånden er de fleste bekendt, er der på regeringens

finanslovsforslag for 2002 gennemført en reduktion

af bevillinger til udviklingsbistand og miljøbistand til udviklingslandene

i forhold til den tidligere regerings finanslovsforslag.

Disse reduktioner er gennemført, fordi der var behov for

en finansiering af en række højt prioriterede opgaver.”

“Hvad angår det, der direkte er relateret til Øststøtten, altså

miljøøststøtten, er det jo sådan, at det henstår, som jeg tidligere

har sagt, på §35 på finansloven, og der er det selve Øststøt-


tepolitikken, som nu skal begynde at udmøntes. Det vil ske inden

for det halve år. Det er i hvert fald det, der også står i regeringens

politik, nemlig at nu vil vi se generelt og overordnet

på den del.”

“Vi har fuldstændig fulgt det, vi også lovede i valgkampen,

nemlig at vi efter regeringsdannelsen ville gå ind og vurdere

alle midlerne, og vi har her efter tiltrædelsen gennemgået

Danmarks samlede miljøsamarbejde med udviklingslandene.

Det er klart, at den prioritering, der sker, sker i lyset af, at

netop de midler er placeret hos udenrigsministeren.”

“Jeg forholder mig til de midler, der ligger i Miljøministeriet.

Det er nu engang dem, en miljøminister er forpligtet over for,

og jeg konstaterer, som jeg har sagt før, at de midler, der står

på Miljøministeriets konto som sådan, er midlertidigt placeret

på §35 på finansloven.”

“Der pågår nu et arbejde, hvor man skal diskutere hele miljøøststøtten,

kaste boldene op, se på dem på ny og se på, hvordan

de så ligger. Det kan være fristende at spørge, og man vil

gerne vide: Hvad kommer der mon ud af det? Men det må man

altså vente med at få at vide, indtil den politik er klar.”

4.3 Nedskæring af personale

En række af Miljøministeriets institutioner er i gang med at reducere antallet

af ansatte i forlængelse af finansloven.

Den samlede reduktion i medarbejderstaben i Miljøministeriets regi frem til

år 2005 er på 19,4 % i forhold til år 2001. Dette ligger væsentligt højere end

den gennemsnitlige reduktion på 8,4 %, som generelt gennemføres i statens

institutioner.

I ministeriets departement var der 150 fuldtidsstillinger i 2001 (efter fradrag

af overflyttet personale til andre ministerier, herunder energiområdet og international

miljøstøtte). I år 2003 skal der være reduceret med 18 stillinger

og i år 2005 med 29 stillinger.

I Miljøstyrelsen var der 442 fuldtidsstillinger i 2001 (ligeledes efter fradrag

for overflyttet personale). I år 2003 skal der være reduceret med 86 stillinger

og i år 2005 med 145 stillinger.

Dette betyder, at en del opgaver ikke længere kan løses, og i det efterfølgende

kapitel gennemgås konsekvenserne af besparelserne i Miljøstyrelsens

personale.

55


I Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) var der 429 fuldtidsstillinger i

2001. I år 2003 skal der være reduceret med 23 stillinger og i år 2005 med

90 stillinger.

I Skov- og Naturstyrelsen var der 1.310 fuldtidsstillinger i 2001. I år 2003

skal der være reduceret med 132 stillinger og i år 2005 med 176 stillinger.

I Naturforvaltningen var der 31 fuldtidsstillinger i 2001. I år 2002 skal der

være reduceret med 23 stillinger.

I Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) var der 350 fuldtidsstillinger

i 2001. I år 2003 skal der være reduceret med 19 stillinger og i år 2005

med 48 stillinger.

I Kort- og Matrikelstyrelsen var der 490 fuldtidsstillinger i 2001. I år 2003

skal der være reduceret med 69 stillinger og i år 2005 med 132 stillinger.

56


5 Miljøstyrelsens reduktioner

Miljøstyrelsen er en af de styrelser, der skal reducere mest i sin medarbejderstab.

Styrelsen havde ifølge finansloven en stab svarende til 442 fuldtidsstillinger

i år 2001 og ifølge finanslovsforslaget skal dette være reduceret

med 126 fuldtidsstillinger i år 2003 og 145 fuldtidsstillinger i år 2005.

Styrelsen har i februar måned 2002 udarbejdet et internt arbejdspapir, der

danner grundlag for en ny arbejdsplan for styrelsens arbejde.

Det anslås heri, at på et overordnet plan vil Miljøstyrelsen kunne løse 20%

færre opgaver i 2002 i forhold til den tidligere planlagte arbejdsplan, og der

er udarbejdet en konkret plan for, hvilke opgaver der beskæres. Nedenfor

gennemgås nedskæringerne i hvert kontor med angivelse af, hvilke opgaver

der ifølge notatet planlægges reduceret.

Det skal bemærkes, at det interne arbejdspapir opgør personalemængden i

februar 2002 til 404 årsværk. Der er således allerede et reduceret antal medarbejdere

i forhold til 2001. En forklaring kan være, at styrelsen ikke har

udnyttet sin personaleramme fuldt ud i 2001 samt, at overflyttet personale

(til Udenrigsministeriet) er trukket fra. Arbejdspapiret indeholder en nedskæring

på samlet 88 fuldtidsstillinger, hvilket resulterer i en bemanding på

de 316 fuldtidsstillinger, som den nye finanslov giver plads til i år 2003, og

styrelsen mangler dermed at gennemføre yderligere en reduktion på 19 årsværk

frem til år 2005.

5.1.1 Økonomikontoret (fra 28 til 17 årsværk)

• Som følge af, at den Grønne Fond og den Grønne Jobpulje er nedlagt,

indskrænkes arbejdet med kontrakter etc., der løber frem til 2004, til et

minimum. Støttefunktioner til lokale grønne guider reduceres efterhånden,

som disse afvikles

• Den juridiske rådgivning vedr. kontraktindgåelser bortfalder

• Udviklingsopgaver i tilknytning til tilskudsstyring bortfalder, og kontorets

deltagelse i Økonomistyrelsens økonomistyringsprojekter stilles i

bero.

5.1.2 Udviklings- og datakontoret (fra 17 til 14 årsværk)

• Udlægning af miljødata på Internet nedprioriteres betydeligt og udvikling

af interne effektiviseringsværktøjer bortfalder

• Udvikling og drift af styrelsens databaser forventes forsinket

• En planlagt hjemmeside for “National strategi for Bæredygtig udvikling”

udskydes

• Forskellige strategiopgaver vedr. fremskrivningsmodeller, sektorintegration

og den finansielle sektor udskydes eller bortfalder.

57


5.1.3 Kommunikation (fra 16 til 11 årsværk)

• Betydelig reduktion i det eksterne kommunikationsarbejde

• Bibliotek nedlægges – oversættelse udliciteres fremover

• Arbejdet med det interne Intranet og faglig vidensdeling reduceres

• Funktioner med forlag og drift af hjemmeside beskæres.

5.1.4 Kontoret for Miljøbistand og Østeuropa (fra 24 til 18 årsværk)

• Østeuropaaktiviteterne tilpasses den nye lønsum

• De 650 igangværende projekter får fremover kun et mindstemål af hjælp

til løsning af problemer

• Nedprioritering af hjælp til andre kontorer i styrelsen og ministeriet.

5.1.5 Internationalt kontor (fra 17 til 15 årsværk)

• Ambitionsniveauet justeres i forhold til såvel EU-formandskabet (mindre

offensiv indsats i forhold til andre råd) og i forhold til Verdenstopmødet

i Johannesburg.

5.1.6 Tilsyns- og lovkontoret (fra 18 til 15 årsværk)

• Juridisk bistand til øvrige kontorer nedprioriteres

• Deltagelsen i EU-arbejdet med miljøtilsyn (IMPEL-samarbejdet) nedprioriteres

efter formandsskabet

• Udviklingsarbejde med tilsyn, herunder måling af kvalitet reduceres eller

udskydes

• Udadvendte formidlingsaktiviteter reduceres

• Arbejdet med rottebekæmpelse reduceres

• Redegørelse til Folketinget vedr. håndhævelse (af miljøtilsyn?) udskydes.

5.1.7 Spildevands- og vandforsyningskontoret (fra 26 til 17 årsværk)

• Administrationen af Vandfonden og aktionsplanen for økologisk byfornyelse

og spildevandsrensning bortfalder efterhånden, som igangværende

projekter udløber i 2003

• En planlagt “Vejledning om varmeindvindingsanlæg” udskydes

• En planlagt Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og udledning

af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet udskydes

• Behandling af klagesager om grundvand, slam, vandforsyning og spildevand

nedprioriteres

• Internationalt og nationalt arbejde vedrørende materialer i vandforsyning

reduceres

• Bistand til arbejdet med havkonventioner nedprioriteres

• Slamdataarbejdet nedprioriteres

• Informationsaktiviteter til borgere og myndigheder reduceres

• Udviklingsarbejde reduceres.

5.1.8 Industrikontoret (fra 24 til 18 årsværk)

• Planlagte “Vejledninger” om godkendelse, lugt, støj og særskilt spildevandsudledning

udskydes

58


• Indsatsen for miljøledelse i virksomheder nedprioriteres

• Udviklingsopgaver – herunder inden for Renere Produkter – nedprioriteres

• Produktpanelerne (faglige grupper med industrien og andre parter) kører

fremover med mindst mulig bistand fra kontorets medarbejdere

• Rådgivning til myndigheder, virksomheder og borgere reduceres

• Det nordiske samarbejde nedprioriteres.

5.1.9 Kontoret for Renere Produkter (fra 19 til 11 årsværk)

• Indsatsen for offentlig grøn indkøbspolitik nedprioriteres

• Opbygningen af et erhvervsrettet informationssystem for miljødata, der

knytter miljøledelse og miljømærker sammen ned- eller bortskæres

• Information og motivering af markedet reduceres

• Udvikling og formidling af livscyklusvurderingsværktøjer reduceres

• Standardiseringsarbejdet nedskæres

• Arbejdet med Produktregistret (der overvåger kemiske stoffer i produkter)

nedskæres

• Stop for selvstændig dansk og nordisk indsats vedrørende Integreret

Produkt Politik (miljørigtig produktion).

5.1.10 Pesticidkontoret (fra 25 til 23 årsværk)

• Det danske EU-arbejde – især med vurdering af hvorvidt konkrete aktivstoffer

bør optages på EUs positivliste – reduceres

• Indsatsen vedr. handlingsplaner fastholdes på et lavt niveau

• Arbejdet med begrænsning af privates og det offentliges brug af pesticider

reduceres.

5.1.11 Kemikaliekontoret (fra 32 til 27 årsværk)

• Indsatsen til EU-arbejdet med risikovurdering af kemiske stoffer reduceres.

• Arbejdet med kemikalier i forbrugerprodukter, herunder kosmetik og legetøj

reduceres. Det planlagte “Børnerådsmøde” om børn og kemikalier

under det danske formandskab gennemføres ikke

• Der gennemføres ikke i 2002 nationale initiativer vedrørende farlige kemikalier

i form af nye regler, langsigtede strategier (generationsmålet),

revision af Listen over Uønskede Kemikalier og Effektlisten, handlingsplaner

eller større informationskampagner

• Kemikalieinspektionen skæres ned, hvilket bl.a. betyder, at Miljøstyrelsens

Kemilinje, hvor borgere kunne ringe og spørge om kemi i produkter,

er nedlagt pr. 1. marts 2002.

5.1.12 Kontoret for biocid- og kemikalievurdering (fra 24 til 20

årsværk)

• Vidensopbygning om kilder for dioxin, fine partikler (fra diesel og benzinudstødning)

og hormonforstyrrende stoffer reduceres

59


• Nedsat EU-indsats i forhold til biociddirektivet (vurdering af biocider,

dvs. giftmidler uden for landbrugsområdet, f.eks. til brug i maling og

som træbeskyttelse)

• En planlagt revision af Svømmebadsbekendtgørelsen udsættes.

5.1.13 Jordforureningskontoret (fra 14 til 12 årsværk)

• Behandlingen af klagesager vedrørende råstofgrave, jordforurening og

olietanke nedprioriteres

• Udviklingen af jordforureningsteknologier (oprensning) nedprioriteres

• Planlagt evaluering af jordforureningsloven udskydes

• Planlagt revision af olietankbekendtgørelsen udskydes

• Planlagt vejledning om påbud udskydes.

5.1.14 Erhvervsaffaldskontoret (fra 18 til 14 årsværk)

• Opgaver vedrørende karakterisering af affald ophører

• Arbejdet med at skabe synergi mellem konventionsarbejdet og miljøbistanden

stoppes

• Kommunikationsarbejdet vedrørende “Kampagnen om miljøfarligt affald”

stoppes

• Nye nationale initiativer vedrørende batterier stoppes.

5.1.15 Havkontoret (fra 14 til 11 årsværk)

• Arbejdet med de internationale havkonventioner (Helcom, Ospar, IMO,

London og Bonn) nedprioriteres væsentligt, og Danmark lægger en lavere

profil i forhold til konventionerne

• Levering af data til internationale fora som Helcom og Parcom nedprioriteres

• Indsatsen vedr. havneslam og havbrug nedprioriteres

• En planlagt revision af Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder

og udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet udskydes,

og arbejdet med at fastsætte konkrete kvalitetskrav til grænseværdier

nedprioriteres

• Deltagelse i høringer vedrørende udbygning af olie/gasproduktionen i

Nordsøen (platformudvidelser, feltudbygninger, VVM m.v.) nedprioriteres

• Danmark stopper som “Lead Country” i Ospar vedrørende offshore-kemikalier

• Arbejdet med fysiske anlæg på havet nedprioriteres.

5.1.16 Transport- og Luftkvalitetskontoret (fra 16 til 12 årsværk)

• Indsatsen vedrørende luftkvalitet og -forurening nedprioriteres bortset

fra partikler

• Støjarbejdet tilpasses ambitionsniveauet for EU-direktivet, og indsatsen

sammenkædes med direktivet

• Transport og miljø nedprioriteres, herunder internationalt arbejde bortset

fra EU, miljøzoner, miljøtrafikuge, konvention om miljø samt transport

og sundhed.

60


5.1.17 Husholdningsaffaldskontoret (fra 16 til 13 årsværk)

• Indsats i forbindelse med miljøbistand til ulande stopper

• Indberetning fra kommuner om deres affaldssystemer og analyser heraf

tilpasses EUs affaldsdirektiv

• Kontorets strategiske indsats reduceres

• Indsatsen vedrørende emballagedirektivet reduceres

• Arbejdet med emballageafgiften nedprioriteres, når indførelsen af dåser

er overstået

• Juridisk rådgivning til kommuner og tilsynsråd nedprioriteres.

5.1.18 Klimakontoret (uændret 8 årsværk)

• National implementering, klimaforskning og handlingsplan mod klimapåvirkninger

udskydes mest muligt til 2003.

5.1.19 Kontoret for Nordsamarbejde og Miljøeksport (fra 12 til 10

årsværk)

• Østersøsamarbejdet, herunder BA21, PITF, Helcoms strategigruppe,

sektorintegreret miljøindsats samt anden tværgående Østersøaktivitet

nedprioriteres

• Forskellige initiativer om eksportfremme nedprioriteres

• Nedprioritering af forskellige nordaktiviteter.

61


6 Miljørelaterede besparelser udenfor

Miljøministeriet

“Hvorfor har den danske regering skåret i den forureningsbekæmpende

øststøtte?” “Det har vi ikke gjort. Og vi er i gang med en

analyse, som vil munde ud i en øget indsats, ikke en mindre.”

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Berlingske Tidende, 3.3.2002

Som omtalt i kapitel 2 har regeringen gennemført en lang række miljørelaterede

besparelser udenfor Miljøministeriets område. En stor del af disse er

hos Udenrigsministeriet, der ved regeringsskiftet overtog den internationale

miljøstøtte, som hidtil var placeret i Miljø- og Energiministeriet. Tilsvarende

gælder for besparelser på energiområdet, som nu er placeret hos Økonomi-

og Erhvervsministeriet, og som tidligere ligeledes lå i Miljø- og Energiministeriet.

Men også andre ministerier har (haft) miljørelaterede programmer, der nu er

beskåret. Det gælder bl.a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

samt Trafikministeriet.

Endvidere er der i Skatteministeriets regi reduceret en række miljøafgifter i

forhold til, hvad den tidligere regering havde planlagt, og en række planlagte

nye afgifter er ikke blevet indført.

I det følgende gennemgås denne række af ministerieområder, hvor der er

gennemført nedskæringer med miljømæssige konsekvenser.

Gennemgangen foretages ved at sammenligne VK-regeringens finanslovsforslag

fra januar 2002 med den tidligere SR-regerings forslag, der kom i

august 2001.

Indledningsvis skal dog knyttes en kommentar til diskussionerne om besparelserne

i miljøstøtten til Østeuropa, hvilket har udløst kraftig debat og kritik,

herunder ikke mindst fra erhvervslivet, som har haft stor nytte af miljøprogrammerne.

63


64

“Erhvervspolitisk har miljøstøtten til Østeuropa været en særdeles

god forretning for danske virksomheder. Bistanden har nemlig resulteret

i store ordrer til dansk erhvervsliv, fordi de lokale regeringer,

Verdensbanken og andre organisationer har været med til at

finansiere projekterne. Samlet set har erhvervslivet fået eksportordrer

for meget større beløb, end staten har bevilget i øststøtte.”

Direktør i Carl Bro, Svend Kaare Jensen

Jyllands-Posten, d. 30.1.2002

“Jeg mener, at kritikken er forfejlet. Der er ingen tvivl om, at vi hidtil

har brugt pengene godt i Østeuropa. Men for at nå vores egne

mål om at nedbringe udledningen af drivhusgasser, som vi har

forpligtet os til i Kyoto, er det nødvendigt, at vi både ser på køb af

CO-kvoter og brug af den såkaldte joint implementation. Og det

skal en del af øststøtten bruges til.”

Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen

Jyllands-Posten, d. 19.3.2002

Forklaringen på erhvervslivets kritik kan aflæses i Miljøstyrelsens årsberetning

for 1997 (“Den danske miljøbistand til Østeuropa 1994-96”), hvor det

anføres: “Således kan Danmark for hver dansk bistandskrone givet ud til

investeringsprojekter på miljøområdet forvente en eksport på 2 kroner i

form af udstyr og tjenesteydelser.” Det fremgår endvidere af beretningen, at

godt 70% af leveret udstyr er dansk fremstillet.

Hertil kommer en afledt eksporteffekt, som der dog ifølge beretningen ikke

findes sikre tal for. Men på basis af projekthavernes forventninger anslår

beretningen, at samlet set kan man sige, “at for hver dansk bistandskrone

givet ud til investeringsprojekter på miljøområdet, kan Danmark forvente at

sælge for 2-4 kroner udstyr til Østeuropa.”

Regeringen har ikke været glad for at indrømme de faktiske besparelser på

den internationale miljøbistand på årets finanslov og forsvarer sig med, at

“udbetalingerne”, hvad angår den del af den internationale miljøbistand, der

er rettet mod Østeuropa, er endnu større i år end tidligere, hvilket dog alene

skyldes gamle bevillinger fra tidligere år, hvor aktiviteterne løber over flere

år.

Hertil kommer, at regeringen f.eks. i sit nye “Strategi for den danske øststøtte”

fra april 2002 sammenblander miljøstøtten med anden form for støtte

(bl.a. poster der hidtil har hørt under den såkaldte “Freds- og Stabilitetsramme”

under Mifresta-rammen).

Det anbefales derfor at skelne mellem udbetalinger og nye bevillinger og

ikke sammenblande disse to begreber.


Ses på udbetalingerne er der i foregående år sat en masse projekter i gang,

og selvom pengene er bevilget på finansloven for år 2000 eller 2001 udbetales

pengene naturligvis først efterhånden, som projekterne skrider frem.

Når der stadig i år 2002 foregår store udbetalinger til miljøprojekter i Østeuropa,

er det således langt overvejende udbetalinger af de penge, der er bevilget

i de foregående år.

Dette har imidlertid intet at gøre med, hvor mange nye midler, der er til at

søsætte nye aktiviteter for – det afgør den konkrete bevilling i år og kommende

år. Her har VK-regeringen sat beløbet til nye projekter voldsomt ned

i forhold til, hvad den tidligere regering planlagde i sit finanslovsforslag.

Det handler både om projekter bevilget via danske tilskud til FN-programmer

m.m, men især om den miljøpulje der tidligere udgjorde halvdelen af

den såkaldte Mifresta-ramme på 5 mia. kroner, hvor SR-regeringen foreslog

at bruge 2,3 mia. kroner til nye miljøprojekter rundt om i hele verden. Den

anden halvdel af Mifresta-rammen bruges til “Freds- og Stabilitetsfremmende

tiltag”. Endvidere var afsat et fælles reservebeløb på 500 mio. kroner.

Denne planlagte miljøpulje til nye projekter har regeringen via finansloven

og med den supplerende “Strategi for den danske øststøtte” fra april 2002

reduceret til 606 mio. kroner bevilget via finansloven samt ca. 350 mio.

kroner suppleret via det nye strategipapir. Samlet altså fra 2,3 mia. kroner

til knap 1 mia. kroner – besparelsen i nye midler i år 2002 til international

miljøbistand er således på 1,3 mia. kroner i år. Hertil kommer besparelser

på andre internationale miljøposter i finansloven, og disse besparelser kan

opgøres til 124 mio. kroner. Endelig er der sket besparelser på ulandsposter,

som indeholder miljøaspekter, og disse besparelser er på 520 mio. kroner i

år.

Samlet betyder disse besparelser i nye midler i år, at “udbetalingerne” til international

miljøbistand vil falde kraftigt de kommende år efterhånden, som

de tidligere bevilgede projekter udløber.

Under dette kan så opgøres et særskilt regnskab for den del af miljøbistanden,

som er rettet mod Østeuropa.

I SR-regeringens finanslovsforslag var planlagt at bruge 1.130 mio. kroner

af de 2,3 mia. kroner til Østeuropa. Dette beløb er nu samlet nedsat til 400

mio. kroner, dvs. en besparelse på 730 mio. kroner i år.

Regeringen har ikke gjort det let at foretage regnestykket, fordi der f.eks.

ikke er oplyst konkrete tal for 2002, men for flere år, og der er foretaget en

sammenblanding af opgørelser med nye og gamle bevillinger samt sket

sammenblanding af midler til miljøformål og til andre formål. Endvidere er

65


der i forskellige svar til Folketinget oplyst, at der via de indefrosne midler

fra 2001 er tilført midler til nogle af de programmer, som ellers var fjernet

via finansloven. Det er dog uklart, i hvilket omfang disse midler indgår i de

ovennævnte 400 mio. kroner, eller om de skal lægges oveni.

At regeringen tilsyneladende har vanskeligt ved at vedgå sig besparelsen og

dens konsekvenser, viser nedenstående kreative regnestykke, som statsministeren

benytter til at afvise, at der er sket en reduktion i øststøtten. Hensigten

med spørgsmålene er at belyse reduktionen i “nye bevillinger”, men

som det fremgår, baseres statsministerens svar alene på “udbetalinger”,

hvilket giver et helt andet billede.

Citatet i starten af dette kapitel udløste et spørgsmål (S1211) fra Jørn Jespersen

(SF): “Kan statsministeren bekræfte, at han ved to pressemøder i

henholdsvis Vilnius og Riga 27. februar 2002 har sagt, at Danmark ikke

skærer i miljøstøtten til østlandene, men tværtimod øger indsatsen, og skal

statsministerens løfte forstås sådan, at regeringen vil bevilge flere penge i

kroner og ører end den tidligere regering, og hvordan hænger dette sammen

med, at der er overført mere end 600 mio. kroner fra Miljøstyrelsens

øststøttemidler til Finansministeriet?”

Statsministeren Anders Fogh Rasmussen svarer d. 14.3.02:

“Jeg kan bekræfte, at jeg under min rundrejse til de baltiske

lande tilkendegav, at Danmark vil forblive engageret i Baltikum,

men at de Central- og Østeuropæiske landes medlemskab

af EU selvsagt vil ændre forudsætningerne for den danske bistandsindsats.

Jeg oplyste endvidere, at regeringen på baggrund

heraf har iværksat en analyse af den danske øststøtte.

Analysen vil bl.a. omfatte en vurdering af, hvordan den danske

støtte til kandidatlandene i endnu højere grad kan målrettes til

at forberede landene til EU-medlemskabet. Analysen vil endvidere

fokusere på, hvordan den nuværende administration af

øststøtten kan styrkes og effektiviseres. Endelig forudsættes

det, at miljøindsatsen i Østeuropa fortsat er et vigtigt indsatsområde

for den bilaterale øststøtte.”

66

“Som det fremgår af tabellen nedenfor vil udbetalingerne under

miljøøststøtten fra nye og tidligere års tilsagnsrammer i

2002 være højere end i 2001. Hovedparten af øststøtteordningerne

består af flerårige programmer. Der er tale om tilsagnsordninger,

hvor den samlede udgift budgetteres i programmets

første år i form af en tilsagnsbevilling, men hvor udgiften til

programmerne afvikles over flere år. Den samlede oversigt

herover fremgår af regeringens Forslag til Finanslov for 2002

§41.21.01.30.”


“Regeringen har på Forslag til Finanslov for 2002 afsat en

Miljø-, Freds- og Stabilitetsreserve på 1,1 mia. kroner til øststøtte,

internationale freds- og stabilitetsskabende indsatser og

humanitære indsatser, herunder flygtningeindsatser i Danmark

og i nærområderne. Midlerne er midlertidigt overflyttet

fra de enkelte ressortministerier til finanslovsreserven, idet

fordelingen af de 1,1 mia. kroner afventer ovennævnte analysearbejde.

Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvor

mange midler der afsættes til miljøøststøtte.”

“De samlede udbetalinger til miljøstøtte til Østeuropa fremgår

af tabel 2. Udbetalingerne omfatter såvel udbetalinger fra tidligere

års tilsagn som udbetalinger i 2002 til nye miljøprojekter.

Der er her forudsat, at der fra reserven på §35.11.05. afsættes

ca. 300 mio. kroner til nye miljøøststøttebevillinger i

2002 mio. kroner, og at halvdelen heraf kommer til udbetaling

i 2002. Det fremgår, at der skønnes en stigning i udbetalingerne

fra 2001 til 2002.”

“Jeg kan endvidere oplyse, at den samlede danske øststøtte i

2002 vil være på ca. 2 mia. kroner om året, inklusive den danske

støtte via EU. Dette svarer til niveauet i 2001. Danmark vil

i årene frem til EUs udvidelse fortsat være en af de primære

bidragydere til landene i Østersøregionen.”

Tabel 2: Skønnede udbetalinger under den bilaterale danske miljøøststøtte

Mio. kroner FL2001 FFL2002

§6.11.24.Investeringsfonden for Østeuropa (IØ-Fonden) ........... 50,0 0,0

§8.32.01. Øststøtte m.v..............................................................

§8.66.02. Sektorintegreret miljøindsats på energiområdet i

142,9 51,3

Østersøregionen ....................................................................... 88,1 69,3

§16.51.12. Sektorprogrammer ................................................... 23,5 40,5

§17.19.29. Sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen ....... 16,1 22,5

§20.84.22. Sektorprogrammer for Central- og Østeuropa ........... 3,5 0,0

§23.26.11. Miljøbistand til Østeuropa .........................................

§24.21.10. Sektorprogrammer for landene i Central- og Øst-

512,5 595,0

europa 57,7 47,8

§28.11.22. Sektorintegreret miljøindsats i Østeuropa ................. 23,2 12,3

Skønnede udbetalinger under nye tilsagnsrammer til miljøøststøtte

i 2002 .............................................................................. - 150,0

I alt 917,5 988,7

Note: En række af ordningerne har været omfattet af ressortomlægninger i forbindelse

med FFL02. Øststøtteordningerne er i tabellen opført under de nye ressortplaceringer.

Det er ikke i alle tilfælde muligt at skelne fuldt mellem miljø- og ikke-miljørelateret øst-

67


støtte i oversigten på finanslovens §41.21.01.30. Der er i opgørelsen lagt samme principper

til grund i 2001 og 2002.

En nærmere gennemgang af den omtalte §41.21.01.30 viser, at kun 50 mio.

kroner ud af de 988,7 mio. kroner er “nye” bevillinger fra i år. I regnestykket

indgår 794,3 mio. kroner, der stammer fra den tidligere regerings bevillinger

i foregående finansår.

Regeringen skar i praksis med finansloven en planlagt miljøstøtte i 2002 til

Østeuropa på 1.130 mio. kroner ned til 50 mio. kroner.

Som statsministeren nævner i svaret, regnede han dengang med, at der ville

blive tilført yderligere 300 mio. kroner i miljøbistand til Østeuropa, hvoraf

de 150 mio. kroner skulle komme til udbetaling i år. Regeringen fremlagde

d. 23. april 2002 deres nye øststøttestrategi, og heri indgår en pulje på 700

mio. kroner samlet for 2002 og 2003, dvs. 350 mio. kroner i årligt gennemsnit

– altså 350 mio. kroner i stedet for de forventede 300 mio. kroner i

2002.

Set på udbetalingerne i år 2002 er det således også efter fremlæggelsen af

den nye strategi sådan, at næsten 80% af udbetalingerne i miljøbistand til

Østeuropa i år 2002 stammer fra tidligere års bevillinger.

6.1 Udenrigsministeriet

Regeringen har nedlagt “Det Rådgivende Udvalg for Miljøbistand under

Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen”.

På baggrund af et spørgsmål (S378) fra Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) har

udenrigsminister Per Stig Møller d. 23.1.02 begrundet dette således:

“Det Rådgivende Udvalg for Miljøbistand under Miljø, Fredsog

Stabilitetsrammen blev oprettet i 1996 for at rådgive miljøministeren

og udviklingsministeren om gennemførelsen af

den danske miljøbistand til udviklingslande under Mifrestarammen

og sikre en sammenhæng i denne indsats, der på det

tidspunkt var delt mellem Miljøministeriet og Udenrigsministeriet.”

68

“Efter at al miljøbistand til udviklingslandene er blevet samlet

i Udenrigsministeriet, er der ikke længere behov for et særskilt

udvalg til koordination af arbejdet. Rådgivningen vil i stedet

fremover blive varetaget af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde,

der som hidtil vil rådgive udenrigsministeren

om dansk udviklings- og miljøbistand og samtidig sikre sammenhængen

mellem bistandsindsatserne under ulandsrammen

og Mifresta-rammen. Der vil ved udnævnelsen af medlemmer


til styrelsen for perioden 2002-2004 blive taget hensyn til,

hvordan sammensætningen bedst sikrer varetagelsen også af

miljøhensynet i dansk udviklingsbistand.”

“Der er samtidig lagt op til, at Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde

– der fremover vil få en mere aktiv rolle som

forum for den brede debat mellem de centrale aktører i dansk

udviklingssamarbejde – vil skulle beskæftige sig både med udviklingsbistanden

og med indsatserne under Mifresta-rammen.”

“Med disse tiltag er der taget højde for de vidensmæssige konsekvenser

af udvalgets nedlæggelse. Nedlæggelsen af Det Rådgivende

Udvalg for Miljøbistand under Miljø, Freds- og Stabilitetsrammen

vil indebære en årlig økonomisk besparelse på

0,4 mio. kroner, der bl.a. var afsat til udvalgets rejseaktiviteter.

Udvalgets formand og næstformand oplyste på et møde, at

man havde taget forslaget om udvalgets nedlæggelse til efterretning.”

Udenrigsministeriet favner i dag såvel miljøstøtten til østlande som til ulande,

idet VK-regeringen overførte en del ordninger fra Miljøministeriets regi

til Udenrigsministeriet, så alle internationalt orienterede miljøprogrammer

er blevet samlet her (og flere af disse ordninger blev lukket ned eller beskåret

i forbindelse med den efterfølgende finanslov). Endvidere ydes via

Udenrigsministeriet tilskud til en række FN-programmer med miljømæssigt

indhold og til bilaterale programmer, som også indeholder miljøaspekter.

Den internationale miljøindsats kan finanslovsteknisk opdeles i 3 grupperinger:

• Mifresta-programmet – Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen – som på

miljøområdet rummede 4 delprogrammer rettet mod såvel østlande og

mod ulande samt mod Antarktis – og 6 underprogrammer fordelt på forskellige

ministerier, kaldet sektorprogrammer

• Globale miljøprogrammer – FN-programmer m.m – hvor 5 delområder

rammes

• Bilateral sektorprogrambistand- og projektbistand, hvor dansk bistand

med miljøindhold til en række lande nedsættes eller aftrappes helt.

I hovedtræk ville SR-regeringen i 2002 afsætte 5.018 mio. kroner under

Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (Mifresta). Heraf 2.259 mio. kroner til

Miljørammen og et tilsvarende beløb til Freds- og Stabilitetsrammen samt

et fælles reservebeløb på 500 mio. kroner.

69


VK-regeringen har afsat 4.500 mio. kroner under Mifresta-rammen. Heraf

blev i første omgang med finansloven afsat 606 mio. kroner til miljøprogrammer.

Med regeringens nye program “Strategi for den danske øststøtte” fastlægges

såvel størrelsen af miljøstøtten som freds- og stabilitetsdele til Østeuropa,

og hvad angår miljødelen afsættes 700 mio. kroner samlet i 2002 og 2003,

dvs. 350 mio. kroner årligt.

Den samlede besparelse i miljøbistand under Mifresta-rammen kan således

opgøres til 1.130 mio. kroner i den del, der skulle være tilgået Østeuropa og

424 mio. kroner til andre lande.

Udover Mifresta-programmet er der gennemført besparelser på andre internationale

programmer med miljøindhold. Sammenlagt kan dette opgøres til

94 mio. kroner, og hertil kommer besparelser på 520 mio. kroner i generelle

ulandsprogrammer, som indeholder miljøaspekter i større eller mindre omfang.

Den samlede besparelse på international miljøbistand kan således ultimo

april 2002 opgøres til at ligge et sted mellem 1,6 og 2,1 mia. kroner.

Nedenfor gennemgås de 3 hovedgrupperinger.

6.1.1 Mifresta-programmet

70

“Venstre har dog ingen planer om at beskære den særlige miljøbistand

til ulandene i den såkaldte Mifresta-ramme..…. Nej, det har

fundet et udmærket leje, hvor det ligger.”

Miljøordfører Hans Christian Schmidt

ifølge Ritzaus Bureau d. 2.9.2001

(jf. besvarelsen af S691 af d. 6.2.2002)

“Ved regeringsdannelsen efter folketingsvalget blev miljøbistanden

til ulandene som bekendt samlet i Udenrigsministeriet… Som

det vel efterhånden er de fleste bekendt, er der på regeringens finanslovforslag

for 2002 gennemført en reduktion af bevillinger til

udviklingsbistand og miljøbistand til udviklingslandene…. Disse

reduktioner er gennemført, fordi der var behov for en finansiering

af en række højt prioriterede opgaver… Det er klart, at den prioritering,

der sker, sker i lyset af, at netop de midler er placeret hos

udenrigsministeren… Jeg forholder mig til de midler, der ligger i

Miljøministeriet. Det er nu engang dem, en miljøminister er forpligtet

over for…”

Miljøminister Hans Christian Schmidt,

i besvarelsen af S691 d. 6.2.2002


Af den oprindelige miljøstøtte under det såkaldte Mifresta-program på

planlagt 2.259 mio. kroner i 2002 betød finansloven, at kun 606 mio. kroner

heraf anvendes som planlagt, dvs. en besparelse på ca. 1.660 mio. kroner i

forhold til det program, SR-regeringen lagde frem i tilknytning til deres finanslovsforslag

fra august 2001.

Regeringen vil anvende 505 mio. kroner til regionale miljøprogrammer i

ulande m.m., 96 mio. kroner til fortsættelse af et miljøprogram vedr. Arktis

samt et mindre miljøprogram i Østeuropa på 5,5 mio. kroner.

Regeringen annoncerede tidligere, at der tilføres flere midler, når en ny plan

for den internationale miljøstøtte er færdig en gang i foråret 2002. Dette

skete d. 23. april, hvor regeringen fremlagde sin “Strategi for den danske

øststøtt”, og hvor der til nye miljøprojekter er afsat 700 mio. kroner samlet i

2002 og 2003, dvs. 350 mio. kroner årligt.

Endvidere er et ellers lukket energiprogram til Østeuropa på 90 mio. kroner

blevet reaktiveret i form af en bevilling fra opsparede midler fra 2001. Det

er imidlertid uklart, i hvilket omfang denne efterbevilling er indeholdt i puljen

på de 700 mio. kroner fra strategiplanen.

Nedenfor er gennemgået ændringerne i VK-finanslovsforslaget i forhold til

det tidligere SR-forslag. Det skal bemærkes, at de 350 mio. kroner, som

med strategiplanen fra april 2002 er tilbageført som miljøbistand til Østeuropa,

kompenseres for nogle af de besparelser, der er opgjort nedenfor. Det

er imidlertid ikke muligt ud fra regeringens plan at vurdere, hvilke delprogrammer

som nu alligevel gennemføres, og/eller om der er tale om helt nye

programpunkter. Midlerne vil dog alene tilgå programmer, der vedrører

Østeuropa og ikke de øvrige miljøprogrammer, som gennemgås nedenfor.

Miljøbistand til Østeuropa

De planlagte 745 mio. kroner i 2002 er fjernet. Godt halvdelen af midlerne

(410 mio. kroner) var rettet mod Østersøregionen, mens resten var rettet

mod det øvrige Central- og Østeuropa.

Midlerne anvendtes som tilskud til miljøinvesteringer og teknisk assistance,

til kapacitetsudvikling, herunder overførsel og opbygning af viden i form af

styrkelse af miljø-, natur- og energiadministrationer i landene og til uddannelse

og træning, forsknings- og udviklingsaktiviteter, oplysningsvirksomhed,

bevidstgørelse, formidling m.v.

Derudover kunne der bl.a. gives tilskud til danske og udenlandske foreninger

og institutioner med miljømæssigt sigte og virksomhed i de aktuelle

områder, til at styrke den danske ressourcebase i form af tilskud til løn samt

rejse- og opholdsudgifter til praktikanter m.v. i forbindelse med konkrete

miljøbistandsprojekter m.v., til etablering af såkaldte “trust funds”, til inter-

71


nationale sekretariater vedr. miljøbistand til Østeuropa, til konferencer, møder

og seminarer, herunder rejse- og opholdsudgifter for deltagere fra modtagerlande

samt andre deltagende landes eksperter (FL-konto: 23.21).

Sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen

Dette afsnit indeholder en oversigt over en række programmer, som har været

eller er placeret rundt hos forskellige ministerier, men som er samlet her

under Udenrigsministeriet for overskuelighedens skyld.

Nuklear sikkerhed

Der var planlagt en ramme på 17 mio. kroner i 2002 til gennemførelse af

projekter vedrørende nuklear sikkerhed i Estland, Letland, Litauen, Polen

og Rusland i perioden 2002-2004 under titlen “Nuklear sikkerhed, herunder

strålingsbeskyttelse og atomberedskab”. Kontoen under Sundheds- og Indenrigsministeriet

er nedlagt (tidl. FL-konto: 13.11.19.73-74).

Energieffektivisering

Der var planlagt ramme på 10 mio. kroner som bidrag til indsatsen for at

nedsætte CO2-udledningen gennem energieffektivisering i bygninger i de

baltiske lande som led i 2-årige programaftaler med miljøministerierne i de

baltiske lande, der er ansvarlige for området. Kontoen under det tidligere

By- og Boligministerium er nedlagt (tidl. FL-konto: 14.52.19.50).

Miljø, arbejdsmiljø og voksenuddannelse

Der var planlagt anvendt 22,5 mio. kroner til at fremme kapacitetsopbygning

og erfaringsudveksling inden for området miljø, arbejdsmiljø og voksenuddannelse

mellem Skt. Petersborg, Kaliningrad, Polen og de tre baltiske

lande. Dette beløb er reduceret til 5,5 mio. kroner (Beskæftigelsesministeriet,

FL-konto: 17.19.29.40).

Energieffektivisering og -besparelser

Der var planlagt et program til 93 mio. kroner til gennemførelse af projekter

vedrørende energieffektivisering og -besparelser samt anvendelse af renere

brændsler i de baltiske lande, Polen og Rusland. Kontoen under Miljøministeriet

er nedlagt (tidl. FL-konto: 23.72.14.72). Regeringen har efterfølgende

besluttet at færdiggøre programmet finansieret via de indefrosne 2001midler

(se besvarelsen d. 3.4.02 af spørgsmål S1478).

Miljømæssigt bæredygtigt landbrug og fiskeri

Der var planlagt et program til 30 mio. kroner til gennemførelse af projekter,

der gennemføres med henblik på at bidrage til, at landbruget og fiskeriet

udvikler sig miljømæssigt bæredygtigt, herunder at opbygge systemer til

sikring af det miljømæssige grundlag for landbrugs- og fiskerierhvervene

som led i tilnærmelsen til EUs normer og standarder. Kontoen under Fødevareministeriet

er nedlagt (tidl. FL-konto: 24.21.10.18 - 19 og 24.21.10.38).

72


Forebygge og afhjælpe miljøbelastning

Der var planlagt et program til 25 mio. kroner til i 2002 at gennemføre en

sektorintegreret miljøindsats i Østersøregionen (Estland, Letland, Litauen,

Polen og de russiske østersøområder Skt. Petersborg og Kaliningradregionen).

Formålet med indsatsen er at forebygge og afhjælpe den miljøbelastning,

som forårsages af erhvervsmæssig aktivitet i de østlige Østersølande

samt forbedre erhvervslivets muligheder for at konkurrere på det internationale

marked, hvor miljøet som konkurrenceparameter får stadigt stigende

betydning. Kontoen under Økonomi- og Erhvervsministeriet er nedlagt

(tidl. FL-konto: 26.32.01.39).

Miljørigtig udvikling på transportområdet

Der var planlagt et program til 18 mio. kroner til et program for miljørigtig

udvikling på transportområdet i Estland, Letland og Litauen. Kontoen under

Trafikministeriet er nedlagt (FL-konto: 28.11.22.50).

Tværgående miljøindsats i Central- og Østeuropa

Investeringsfonden for Østeuropa (IØ-Fonden) var planlagt med 50 mio.

kroner i år 2002. Fondens formål er at gennemføre miljøforbedrende investeringer

i østlandene. Kontoen under Udenrigsministeriet er nedlagt (FLkonto:

6.11.24)

En pulje på 6 mio. kroner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling til undersøgelser (i Nordgrønland) i tilknytning til FNs havretskonvention

fortsætter uændret (FL-konto: 19.55.05).

En reservepulje på 109 mio. kroner i 2002 til miljøindsats i Central- og Østeuropa

er nedlagt (FL-konto: 35.11.05.10).

Regional miljøindsats i ulande og Arktis

Under Miljøministeriet eksisterede en pulje på 516 mio. kroner i 2002. Puljen

omfattede to dele – dels en målrettet støtte til østasiatiske lande (210

mio. kroner) og til det sydlige Afrika (194 mio. kroner) samt tværgående

projekter (20 mio. kroner) – dels en pulje til Arktis og til Grønland (92 mio.

kroner). Den første er nedlagt, den anden består.

Den nedlagte delpulje på 424 mio. kroner gik til miljøinvesteringer og teknisk

assistance, til kapacitetsudvikling, herunder overførsel og opbygning af

viden i form af styrkelse af miljø-, natur- og energiadministrationer i landene,

og til uddannelse og træning, forsknings- og udviklingsaktiviteter, oplysningsvirksomhed,

bevidstgørelse, formidling m.v.

Endvidere kunne der ydes tilskud til danske og udenlandske foreninger og

institutioner med miljømæssigt sigte og virksomhed i de aktuelle områder,

til etablering af miljøfonde, hvor kapital stilles til rådighed for lokale myndigheder

og befolkningsgrupper til specifikke initiativer i lokalsamfundet

73


og til samarbejdsprojekter mellem virksomheder i Danmark og virksomheder

i modtagerlandene, til konferencer, møder og seminarer, herunder rejseog

opholdsudgifter for deltagere fra modtagerlande samt andre deltagende

landes eksperter samt til styrkelse af den danske ressourcebase inden for

miljøbistandsområdet gennem tilskud til honorar samt rejse- og opholdsudgifter

i forbindelse med praktikantudsendelser, igangsættelse af uddannelsesprogrammer

i Danmark, informations- og udviklingsaktiviteter m.v., netværksdannelse

mellem NGOer m.v. samt til, at der bl.a. gennem etablering

af konsortier mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner iværksættes

uddannelsesprogrammer på miljøbistandsområdet.

Endvidere kunne der afholdes udgifter til tværgående og generelle aktiviteter

som strategiudformning, metodeudvikling, uddannelse og træning m.v.,

herunder aktiviteter der bidrager til videreudvikling af effektiv planlægning,

styring og overvågning af indsatsen og til forundersøgelser og tværgående

aktiviteter m.v. med henblik på at afdække mulighederne for at inddrage

nye regioner og lande.

Regional miljøindsats i ulande og globale miljøprogrammer

Samlet er programmet reduceret fra 629 mio. kroner til 505 mio. kroner i

2002 (FL-konto: 6.11.16). Programmet består af 4 nedenstående delprogrammer,

hvor der er angivet ændringer i bevillingen:

Nye danske indsatser i globale miljøprogrammer (reduceret fra 50 til 15

mio. kroner)

Under kontoen afholdes udgifter i forbindelse med nye danske indsatser i

globale miljøprogrammer. Midlerne anvendes fortrinsvis til støtte for udviklingslandes

deltagelse i internationalt miljøsamarbejde, herunder især i internationale

konventioner og gennemførelsen af disse.

Regionale miljøindsatser (reduceret fra 530 til 478 mio. kroner)

Udover beskæringen i beløbet har regeringen øremærket 60 mio. kroner af

puljen til EU-topmødet. Se bl.a. note 3 til tabel 1 (side 32). Miljøbistanden

er en integreret del af den danske miljø- og udviklingspolitik, der skal tilstræbe

at fremme danske miljø- og udviklingspolitiske mål som et samlet

led i Danmarks udenrigspolitik. De overordnede mål for miljøbistanden er

at sikre miljømæssig bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og naturbevarelse,

at forebygge og begrænse forurening af luft, vand og jord samt at

fremme bæredygtig energianvendelse.

Under disse overordnede målsætninger er syv indsatsområder udpeget: Byudvikling

og industrialisering, bæredygtig energianvendelse, landbrug, vandressourcer,

skove og træressourcer, biologisk mangfoldighed og kystzoner.

74


Konsulenter og rådgivende firmaer (reduceret fra 16 til 9 mio. kroner)

Kontoen har til formål at udskille udgifter til eksterne konsulenter og rådgivende

firmaer, der anvendes i forbindelse med projektidentifikation, forundersøgelser,

projektering, tilsyn, evaluering m.v.

Informationsindsats (uændret 3 mio. kroner)

Kontoen har til formål at udskille udgifter til den intensiverede informationsindsats

vedrørende miljøstøtte til udviklingslandene.

6.1.2 Globale miljøprogrammer (FN-programmer m.m)

VK-regeringen har gennemført en række reduktioner i støtten til multilaterale

miljøprogrammer og programmer med miljøindhold i bl.a. FN-regi.

Disse gennemgås her:

Internationale miljøaktiviteter

Det danske bidrag reduceres med 30 mio. kroner (fra planlagt 161 mio. kroner

i 2002 til 131 mio. kroner). Den planlagte stigning med yderligere 10

mio. kroner årligt i de kommende år fjernes.

Midlerne omfatter en række bidrag til internationale miljøaktiviteter som

led i Danmarks bidrag til den internationale opfølgning af FNs konference

om miljø og udvikling, herunder FNs ørkenkonvention, klimakonvention og

biodiversitetskonvention. Under denne konto ydes endvidere bidrag til projektaktiviteter

udført af UNEP. Herudover ydes bidrag til internationale private

organisationer, der som Den Internationale Naturbevaringssammenslutning

(IUCN) og International Institute of Environment and Development,

søger at styrke viden, kapacitet og andre indsatser til fremme af miljø

og bæredygtig udvikling eller på anden vis arbejder innovativt med f.eks.

handel, vand, energi og kemikalier (FL-konto: 6.34.05).

FNs organisation for kultur og undervisning (UNESCO)

Det danske bidrag reduceres med 20 mio. kroner (fra planlagt 30 mio. kroner

i 2002 til 10 mio. kroner).

UNESCOs formål er at fremme det internationale samarbejde gennem undervisning,

kultur og videnskab. UNESCOs aktiviteter sigter mod fremme

af undervisning på alle niveauer, videnskabelig forskning og formidling

med hovedvægten på bl.a. miljøbevarelse (FL-konto: 6.34.06.14).

Verdensbanken (IBRD)

Det danske bidrag reduceres med 35 mio. kroner (fra planlagt 130 mio.

kroner i 2002 til 95 mio. kroner).

Verdensbanken (IBRD) blev oprettet i 1945 og havde i juni 2000 182 medlemslande.

Verdensbankens formål er at bidrage til økonomisk og social

fremgang i låntagerlandene gennem produktivitetsforøgelse med fattigdomsbekæmpelse

som overordnet mål. Bidraget vedrører indskud i såkaldte

75


konsulenttrustfonde til finansiering af dansk faglig bistand i forbindelse

med forberedelse af lånefinansierede projekter samt en række bidrag og

trustfonde for miljø, energi, god regeringsførelse, gældslettelse, afhjælpning

af den økonomiske krise i Asien m.v. (FL-konto: 6.35.01.10).

Multilateral regionalbistand

Det danske bidrag reduceres med 90 mio. kroner (fra planlagt 200 mio. kroner

i 2002 til 110 mio. kroner) og fastfryses på 85 mio. kroner i de kommende

mod et planlagt bidrag på små 300 mio. kroner årligt.

Formålet med den regionale bistand er at støtte regionalt samarbejde i de 4

regioner: det sydlige Afrika, Sudan-Sahel området, Sydøstasien og Mellemamerika.

Indsatsen skal bl.a. fremme regionalt samarbejde om handel, bæredygtig

natur- ressourceforvaltning, transport, kommunikation, miljø, fremme af

menneskerettigheder og demokratisering samt konfliktforebyggelse og konfliktløsning.

Støtten vil blive ydet gennem en række regionale organisationer.

VK-regeringen anfører, at en række regionale aktiviteter har vist mangel på

ejerskab hos regionens lande og dermed risiko for manglende bæredygtighed.

Den multilaterale regionalbistand er på den baggrund blevet reduceret.

Bistanden til Mellemøsten regionalt har pga. den politiske situation været

vanskelig at gennemføre multilateralt og vil blive udfaset i 2002. Derfor er

hovedvægten lagt på bilaterale aktiviteter (FL-konto: 6.36.02).

International landbrugsforskning

Det danske bidrag reduceres med 10 mio. kroner (fra planlagt 74 mio. kroner

i 2002 til 64 mio. kroner).

Den rådgivende gruppe for international landbrugsforskning (CGIAR) udfører

gennem 16 tilknyttede centre forskning med sigte på at øge landbrugsproduktionen

i udviklingslandene med vægt på miljøskånsomme dyrkningsmetoder.

Forskningen omfatter alle de vigtige ulandsafgrøder såsom ris,

hvede, majs, kassava og en række bælg- og rodplanter. Endvidere indgår

akvakultur, kvæg og agerskovbrug i forskningen (FL-konto: 6.36.03).

6.1.3 Bilateral sektorprogrambistand- og projektbistand

Eritrea, Malawi og Zimbabwe

Disse 3 lande udgår af det bilaterale sektorprogram, hvorved der samlet

spares 345 mio. kroner i 2002. I perioden 2002-2005 er besparelsen på

1.535 mio. kroner. Midlerne gik delvist til miljørelaterede aktiviteter. Miljøministeren

anslår selv miljødelen til at udgøre 151,2 mio. kroner i 2002.

Udgifterne til bistandsaktiviteter i Eritrea, Malawi og Zimbabwe aftrappes,

idet deres status som danske programsamarbejdslande er ophørt. Der vil

76


derfor ikke blive iværksat nye bistandsaktiviteter i de tre lande, og de igangværende

indsatser vil blive udfaset. En række projekter vedrører indirekte

miljøaspekter, herunder landbrugs- og sundhedsprojekter.

(FL-konto: 6.32.01).

Egypten

I perioden 2003-2005 reduceres miljø- og energiindsatsen med 47 mio. kroner

(niveau hertil i 2001 var 125 mio. kroner).

Bistandssamarbejdet med Egypten er koncentreret om miljø, vedvarende

energi og energibesparende foranstaltninger samt vand og sanitet i Øvre

Egypten (FL-konto: 6.32.01.19).

Nepal

Miljø- og energiområdet reduceres i 2002 fra 95 til 75 mio. kroner (i perioden

2002-2005 er reduktionen på 112 mio. kroner (forbrug 2001:91 mio.

kroner).

Bistandssamarbejdet er koncentreret om sektorerne uddannelse, miljø- og

naturressourceforvaltning samt energi. Desuden ydes støtte til den demokratiske

udvikling. Miljøsektorprogrammet blev udvidet med en komponent

vedr. luftforurening i 2000 (FL-konto: 6.32.02.12).

Også miljøprogrammet i Bolivia er reduceret, dog først fra 2004 (med samlet

40 mio. kroner i 2004 og 2005).

6.2 Økonomi- og Erhvervsministeriet

Regeringen har nedlagt en række organer med helt eller delvis miljørelevans:

• Energimiljørådet (tidl. Miljø- og Energiministeriet) har arbejdet for at

fremme bæredygtig udvikling af energisektoren. Rådets medlemmer var

personligt udpeget af miljø- og energiministeren

• Byggeriets Udviklingsråd (tidl. By- og Boligministeriet)

• Offentligt Forskningsudvalg for byer og byggeri (tidl. By- og Boligministeriet)

• Det Rådgivende udvalg for Forbrugerforskning (tidl. Erhvervsministeriet)

• Dansk Center for Byøkologi. Statsstøtten til centret vil blive fjernet fra

år 2005. Staten yder støtte til såvel drift som projekter, idet centret løser

en række overordnede byøkologiske kampagneopgaver

(FL-konto: 8.37.06).

En række miljørelaterede tilskudsordninger inden for byggeri henholdsvis

energi reduceres eller fjernes helt:

77


6.2.1 Økologisk Byggeri

Som led i finanslovsaftalen for 2001 blev der under By- og Boligministeriet

afsat 20 mio. kroner årligt – i alt 80 mio. kroner i perioden 2001-2004 – til

fremme af økologisk byggeri. Formålet med puljen var at udvikle og fremme

økologisk byggeri, herunder fremme af økologisk og bæredygtigt byggeri,

alternative isoleringsmetoder, økologisk produktudvikling, miljørigtig

projektering og totaløkonomi og etablering af en produktsubstitutionsdatabase.

Indsatsen skulle koncentreres inden for følgende områder:

• Fremme af produktion af materialer inden for økologisk byggeri

• Bedre muligheder for at opnå ressourceminimering inden for anlæg,

drift og vedligeholdelse af byggeri

• Bedre indeklima

• Mere miljøvenlige og sundhedsrigtige byggevarer

• Modvirke byggefejl

• Bæredygtig arkitektonisk kvalitet i byggeriet.

Puljen er nedlagt fra og med 2002.

6.2.2 Byfornyelse

I medfør af lov om byfornyelse ydes tilskud i form af refusion til bl.a. helhedsorienteret

byfornyelse, hvilket omfatter: Programudarbejdelse og beboerinddragelse,

etablering af lokale forsamlings- og aktivitetscentre, forbedring

af torve og pladser, kulturelle eller særlige boligsociale foranstaltninger,

særlige byøkologiske foranstaltninger og særlige trafikale foranstaltninger.

VK-regeringen har nedsat puljen med 86 mio. kroner (fra 277 mio. kroner

til 191 mio. kroner årligt) (FL-konto: 8.43.02).

6.2.3 Forskning og oplysning inden for by-, bolig- og byggeområdet

Puljen på årligt 20 mio. kroner (dog kun 16 mio. kroner i år 2002) nedsættes

til 2 mio. kroner

Følgende tilskud – hvoraf nogle direkte vedrører miljørigtigt og økologisk

byggeri – fjernes:

• Byplanlaboratoriets bibliotek fratages driftstilskuddet på 100.000 kroner.

Har dækket bl.a. opbygning af bibliotekets samling af planer vedr.

byøkologi

• I år 2002 var planlagt anvendt 7,4 mio. kroner til udviklingsprojekter,

hvor det vurderes, at resultaterne i de nærmeste år vil kunne få væsentlig

samfundsmæssig betydning, herunder også projekter, der kan styrke

danske byggevirksomheders internationale konkurrenceevne, hvilket

indbefatter miljørigtigt byggeri

• Der var afsat 1 mio. kroner til forskning, udredning og udvikling inden

for byudvikling, bymiljø og byøkologi

78


• Driftstilskuddet på 1,5 mio. kroner årligt til Byggeriets Erfaringsformidling

(BYG-ERFA). I samarbejde mellem Byggecentrum, Byggeriets Udviklingsråd,

Dansk Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut

og med støtte fra By- og Boligministeriet er der oprettet et sekretariat

med det formål at medvirke til erfaringsformidling om byggetekniske

forhold. Erfaringsformidlingen sker hovedsagelig ved udsendelse af

erfaringsblade baseret på konstaterede byggefejl. Sekretariatet er placeret

i Byggecentrum

• Driftstilskuddet på 250.000 kroner til Boligtrivsel i Centrum. Boligtrivsel

i Centrum blev stiftet 1. oktober 1965 som et arbejdsudvalg mellem

Byggecentrum og Kvinde- og Forbrugerorganisationerne for at varetage

forbrugernes interesser inden for bolig- og byggesektoren. Organisationen

nedsætter udvalg, der med bistand fra sekretariatet udarbejder pjecer

og afholder konferencer om bl.a. “Boliger og sundhed”, “De handicappede

i bolig” og “De ældres boligforhold”

• Tilskud på 1,4 mio. kroner til ETA-Danmark A/S, der er det danske organ

for europæiske tekniske godkendelser, og som laver public serviceopgaver,

herunder formidling, koordinering og dialog med byggebranchen.

Endvidere oversættes de retningslinier, som er grundlaget for udstedelsen

af de europæiske tekniske godkendelser

• Puljen på 5 mio. kroner til forskning, udvikling, forsøg og oplysning

vedrørende alment byggeri, herunder områder som byggeprocesser/byggeprodukter,

arkitektur, økologi og totaløkonomi samt forsøg med boformer

til særligt udsatte grupper, herunder hjemløse. Endvidere kan der

ydes tilskud til projekter, der belyser organisatoriske og driftsmæssige

områder i det støttede byggeri, f.eks. beboerdemokrati og miljøforbedringer

• Puljen på 1 mio. kroner til forsøgsbyggeri.

6.2.4 Raadvadcenteret

I år 2000 besluttedes at oprette et center til bevarelse af gamle håndværksmetoder.

Dette anses for en integreret del af at fremme økologisk byggeri.

Centret fik en årlig driftsbevilling på 3 mio. kroner, og denne er nu fjernet.

Centret har bl.a. til opgave at forske i og dokumentere håndværksmetoder

og anvendelse af traditionelle materialer, at foretage økonomiske beregninger

om konsekvenserne af henholdsvis håndværks- og industribaserede løsninger

samt at afholde kurser for håndværkere i traditionelle håndværksteknikker.

Centret har hidtil selv indtjent midler på konkrete opgaver til driften

og vil forsøge at overleve på disse (FL-konto: 8.37.07).

6.2.5 Foreningen Danmarks Aktive Forbrugere

Under Erhvervsministeriet er hidtil ydet et årligt driftstilskud på 250.000

kroner til Foreningen Danmarks Aktive Forbrugere, som er en kritisk forbruger-

og miljøorganisation. Tilskuddet er bortfaldet.

79


6.2.6 Energiforskningsprogrammet (EFP)

Forskningspuljen reduceres med 64 mio. kroner (fra planlagt 104 mio. kroner

til 40 mio. kroner).

Energiforskningsprogrammet støtter forskning og udvikling med henblik på

at understøtte udvikling af nye energiformer, bedre og renere energiudnyttelse,

energibesparelser og forbedring af energiindvindingsmetoder.

Programmet muliggør en målrettet forskning og udvikling på energiområdet

og bidrager således til en strategisk forskning mod fremtidige energiteknologier.

Der var i 2002 planlagt givet tilsagn om støtte til omkring 100 nye projekter

inden for olie og naturgas, miljøvenlig el- og varmeproduktion, vindenergi,

energianvendelse i bygninger inklusive solenergi, industrielle processer,

energi og samfund samt til særlige perspektivrige projekter uden for områderne

samt internationalt samarbejde.

I forbindelse med opfølgningen af “Energi 21” var det planen, at projekter

omhandlende vedvarende energi og energibesparelser skulle prioriteres

særlig højt (FL-konto: 8.62.01).

6.2.7 Udnyttelse af vedvarende energi

Puljen til udnyttelse af vedvarende energi skæres helt bort. Der var planlagt

en bevilling på 148 mio. kroner i år 2002 (FL-konto: 8.64). Puljen var opdelt

i en række delprogrammer/områder.

Bemærk at solcelleprogrammet under “nye energiteknologier” efterfølgende

alligevel har fået et delvist tilskud finansieret via uforbrugte midler fra

2001. Der er endvidere givet støtte i år til udfasning af centre og prøvestationer

o.l. ligeledes finansieret via 2001-midler.

Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter

Planlagt en pulje på 94 mio. kroner i 2002. Programmets sigte var at medvirke

til realisering af målene i energihandlingsplanen “Energi 21”. Det var

heri forudsat, at anvendelsen af vedvarende energi vokser fra 8% i 1996 til

14-15% i år 2005. På længere sigt tilstræbtes det, at anvendelsen af vedvarende

energi skulle vokse med 1% om året, til den dækker 30% af energiforbruget

i år 2025.

Under ordningen blev givet standardanlægstilskud på 15-30% til systemgodkendte

solvarme-, varmepumpe- og biogasanlæg samt biomassefyrede

kedelanlæg.

Herudover ydes der basistilskud til kvalitetssikring, information m.v. herunder

drift af prøvestationer, samt af informationscentre og -kontorer og

særlige lokale sekretariater, herunder de Samvirkende Energi- og Miljøkontorer

(under OVE, Organisationen for Vedvarende Energi).

80


Ordningen ydede tilskud til solvarmeforberedte varmtvandsbeholdere (VKregeringen

ønsker loven herom fjernet).

Endelig blev der givet projekttilskud på basis af en række rådgivende faglige

udvalgs løbende handlingsplaner og udviklingsprogrammer inden for

forskellige indsatsområder.

Der blev i 2000 givet 6.360 standardtilsagn og 149 basis- og projekttilskud.

Tilskudsmodtagerne var privatpersoner, virksomheder, rådgivende firmaer,

forsyningsselskaber, videnscentre, institutioner, organisationer m.v.

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Planlagt tilskud på 8 mio. kroner i 2002. Tilskud er blevet givet siden folketingsbeslutning

herom i 1983. Centrets formål er at fremme oplysning og

vidensformidling samt udviklingsopgaver i forbindelse med vedvarende

energi med særligt henblik på produktion og beskæftigelse i håndværk og

mindre industri.

Tre forskellige energiordførere har bedt økonomi- og erhvervsministeren

om at redegøre nærmere for begrundelserne og konsekvenserne af at fjerne

statstilskuddet (Spørgsmål S367, S463 og S485). Økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen svarer stort set det samme til de 3 spørgsmål, her

svaret af 28.1.02 på S463:

“Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi har modtaget

statstilskud til den løbende drift siden 1983. Centret har i

disse år haft en vigtig udviklings- og formidlingsrolle og har

spillet en aktiv rolle i udbredelsen af vedvarende energikilder.

Vedvarende energikilder er imidlertid nu så udbredt, at regeringen

mener, at den direkte løbende støtte til centret kan ophøre.

Bortfaldet af støtten skal desuden ses som led i den samlede

prioritering af statens udgifter. Centret har dog fortsat

mulighed for at søge om midler fra andre ordninger med henblik

på finansiering af dets aktiviteter. Nordvestjysk Folkecenter

for Vedvarende Energi har beklaget regeringens beslutning

om, at støtten bortfalder.”

Pulje til nye teknologier til vedvarende energi

Puljen var på 35 mio. kroner årligt i 2001-2004 med henblik på en forstærket

indsats for udvikling af nye energiteknologier. Puljen anvendtes til udviklingsprojekter

og demonstration inden for:

• Bølgekraft

• Brint (til transportformål)

• Geotermi

• Solceller i boliger (1000-tages program med solceller) – støttebeløb på i

alt 25 mio. kroner

• Tilskud til lokale VE-initiativer.

81


Regeringen har efterfølgende (d. 18.3) besluttet at støtte 1000-tages solcelleprogrammet

med knap 11 mio. kroner. Økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen forklarer dette d. 3.4.02 i besvarelsen af spørgsmål S1478:

“Tilskuddet til SOL 1000-projektet er bevilget af ikke udnyttede

midler på Finanslov 2001 opført under §23.74.01. Udnyttelse

af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter.

Der er således bevillingsmæssig hjemmel til at bevilge

midlerne til SOL 1000-projektet uafhængigt af Finanslov

2002. I Finansministeriets cirkulære nr. 200 af 12. december

2001 blev der indført udgiftsstop samt fastsat, at der i forbindelse

med bevillingsafregningen for 2001 foretages en særskilt

vurdering af, i hvilket omfang uforbrugte bevillinger kan videreføres

til 2002. Energistyrelsen søgte i den forbindelse bl.a.

om videreførsel til støtte til SOL 1000-projektet. Denne ansøgning

blev imødekommet. Ansøgning om videreførsel sker uafhængigt

af vedtagelsen af Finanslov 2002.”

Dette betyder, at de 11 mio. kroner tages fra andre vedvarende energiprojekter,

som ellers skulle have været gennemført.

Forum for Energi og Udvikling

Tilskuddet på 4 mio. kroner årligt anvendtes bl.a. til følgende aktiviteter:

• Sekretariatsfunktion for Det Internationale Netværk for Bæredygtig

Energi (INFORSE), herunder mindre tilskud til koordinatorer i Asien,

Afrika, Latinamerika samt Østeuropa med henblik på at styrke kapaciteten

blandt NGOer, primært i udviklingslande til at fremme bæredygtig

energi

• Samarbejde med FEUs medlemsorganisationer om udvikling og igangsættelse

af konkrete bæredygtig energiaktiviteter, primært i ulande

• Faglig assistance til Danida, Miljøstyrelsen (Danced) og Energistyrelsen

m.v. med henblik på at fremme arbejdet med bæredygtig energi i Danmarks

internationale indsats

• Oplysningsaktiviteter i samarbejde med FEUs medlemsorganisationer

og øvrige danske organisationer

• Sekretariatsfunktion for globalt vedvarende energi-ø-netværk med udgangspunkt

i de danske initiativer for at fremme og demonstrere anvendelsen

af vedvarende energi på danske øer og i tilsvarende lokalsamfund.

Tilskud til udvikling og demonstration af bygningsintegrerede solceller

Der var planlagt anvendt 10 mio. kroner i år 2002 til det treårige udviklingsprogram

for bygningsintegrerede solceller. Heraf skulle 7 mio. kroner

gå til udvikling og demonstration, 1,5 mio. kroner til registrering og informationsformidling

på Solenergi Center Danmark vedrørende de udviklede

og demonstrerede løsninger samt 1,5 mio. kroner til forskning og udvikling

af elektrokemiske solceller (PEC).

82


6.2.8 Produktrettede energibesparelser

I ordningen, som nu er nedlagt, var i 2002 afsat 22 mio. kroner til en langsigtet

indsats for at fremme produktrettede energibesparelser i boliger og

offentlige institutioner. Tilskud ville blive ydet til udbredelse og anvendelse

af energieffektivt og energibesparende udstyr i bygninger – f.eks. vinduer,

fyringsanlæg m.v. – på grundlag af en miljømæssig og samfundsøkonomisk

vurdering. Der var planlagt tilskud til følgende aktiviteter:

1. Udvikling og demonstration af nyt udstyr

2. Initiativer til at fremme markedsføring og anskaffelse af udstyret, herunder

tilskud til køb af udstyr

3. Initiativer til at fremme energieffektiv anvendelse af udstyret

4. Installationsarbejder i bygninger i forbindelse med anskaffelse af udstyret.

(FL: 8.64.13.10)

6.2.9 Forsøg med bundfradrag og forhøjet afgift for el og vand

Et forsøg på samlet 6 mio. kroner er blevet stoppet netop, som det skulle i

gang. Sigtet var at gennemføre et forsøgsprojekt, der skulle belyse virkningerne

af at omlægge forbrugsafgifterne på elektricitet og vand ved at indføre

et bundfradrag og fordoble de marginale afgifter. Forsøget skulle klarlægge

effekten af at reducere afgifterne hos forbrugere, der gennemfører elog

vandbesparelser. Endvidere ville de fordelingsmæssige effekter blive belyst.

Forsøget var planlagt udført i 2002 i flere boligforeninger og bykvarterer

med blandet boligform med i alt 100-500 husstande, som frivilligt indvilger

i at deltage. Forsøget skulle afsluttes med en evaluering, der evt. kunne

danne udgangspunkt for udvikling af en generel model

(FL-konto: 8.64.13.20).

6.2.10 Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder

Den afsatte pulje på 175 mio. kroner årligt er fjernet. Formålet med ordningen

var gennem tilskud at fremme bedre energiudnyttelse og energibesparelser,

herunder reduktion i CO2-emission og øvrige drivhusgasser samt

SO2-emissioner, i erhvervsvirksomheder eller at fremme erhvervsvirksomheders

omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.

De foranstaltninger, der kunne støttes gennem ordningen, omfattede såvel

investering i energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder

som projekter, der byggede på vidensopbygning og vidensformidling. Til

investeringer blev ydet tilskud til individuelle projekter og forprojekter (op

til 30% i tilskud), industriel kraftvarme (op til 40% i tilskud), og tilskud til

de såkaldte standardløsninger (normalt op til 26% i tilskud). Af mere vidensbaserede

projekter blev ydet tilskud til udviklingsaktiviteter, demonstrationsprojekter,

rådgivningsaktiviteter (energisyn, energiledelse m.v.),

udbredelse af udstyr og komponenter, der er særligt energieffektive, udrednings-,

uddannelses- og informationsaktiviteter.

83


I 2000 blev der givet tilsagn om støtte til i alt 3.387 projekter, der på projekttyper

fordelte sig således: Rådgivningsprojekter (79), informations-, udviklings-,

demonstrations- og udredningsprojekter (109), større anlægsprojekter

(834) samt standardløsninger (2.365) (FL-konto: 8.65.04).

6.2.11 Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme

Den afsatte pulje på 13 mio. kroner i år 2002 er fjernet. Ordningen har ydet

statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme (maksimalt 50% af

de samlede udgifter). Der er blevet ydet tilskud til fjernvarmeinstallation i

bygningen, til etablering af centralvarmeanlæg, til installation af varmt

brugsvandanlæg, til nødvendige følgearbejder og teknisk rådgivning. Hovedparten

af potentialet for ordningen er beliggende i Københavns Kommune,

og en stor del af det øvrige potentiale ligger i Frederiksberg Kommune.

Der var forventet 200 tilskudsmodtagere i år 2002 (FL-konto: 8.65.05).

6.2.12 Reduktion i personale

Regeringen reducerer personalet i en række styrelser, der arbejder med miljørelaterede

spørgsmål:

Energistyrelsen, der havde et personale på 272 fuldtidsstillinger i 2001, reduceres

med 43 i 2002 og 89 i 2005 (i forhold til 2001). Energistyrelsen varetager

bl.a. statens indsats omkring vedvarende energi, miljørigtig energiproduktion

og energibesparelser.

Erhvervs- og Boligstyrelsen, der havde et personale på 284 fuldtidsstillinger

i 2001, reduceres med 9 i 2002 og 52 i 2005 (i forhold til 2001). Erhvervsog

Boligstyrelsen varetager bl.a. statens indsats omkring miljørigtigt byggeri

og byggematerialer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der havde et personale på 175 fuldtidsstillinger

i 2001, reduceres med 6 i 2002 og 38 i 2005 (i forhold til 2001). Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har bl.a. til opgave at offentliggøre virksomheders

grønne regnskaber i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

Forbrugerstyrelsen, der havde et personale på 120 fuldtidsstillinger i 2001,

reduceres med 0 i 2002 og 19 i 2005 (i forhold til 2001). Forbrugerstyrelsen

varetager forbrugerinteresser på bl.a. miljøområdet.

Danmarks Statistik, der havde et personale på 602 fuldtidsstillinger i 2001,

reduceres med 41 i 2002 og 92 i 2005 (i forhold til 2001). Danmarks Statistik

producerer bl.a. miljøstatistik.

84


6.3 Justitsministeriet

6.3.1 Rådet for Større Færdselssikkerhed

Tilskuddet beskæres med 6,2 mio. kroner i 2002 (fra 16,5 til 10,3 mio. kroner)

og med 3 mio. kroner de følgende år.

Rådets formål er at forbedre færdselssikkerheden ved at udbrede kendskabet

til færdselsreglerne og virke for gennemførelse af sikkerhedsfremmende

foranstaltninger. Rådet består af repræsentanter udpeget af Justitsministeriet

og Trafikministeriet samt af myndigheder og organisationer, der har tilknytning

til færdselssikkerhedsarbejdet. Den overvejende del af tilskuddet anvendes

til dækning af lønudgifter (FL-konto11.23.14).

Endvidere kan Færdselssikkerhedskommissionen, Rådet for Dyreforsøg og

Det Dyreetiske Råd forvente at blive udsat for besparelser i forbindelse med

tillægsbevilingsloven for år 2002.

6.4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet

6.4.1 Center for Forebyggelse

Det samlede tilskud til centrets drift nedsættes med 14 mio. kroner i 2002

(fra planlagt 109 mio. kroner til 95 mio. kroner).

Centret skal styrke indsatsen på det sundhedsfremmende og forebyggende

område og tilvejebringe bedre forudsætninger for et koordineret samarbejde

med amter og kommuner. Blandt mange fagområder varetager centret rådgivningsopgaver

m.v. på det miljømedicinske område og samarbejder med

relevante ministerier i forbindelse med en forstærket indsats på miljø- og

sundhedsområdet.

6.5 Beskæftigelsesministeriet

Under Beskæftigelsesministeriet foretages store besparelser på arbejdsmiljøområdet,

hvilket kan påvirke miljøindsatsen i danske virksomheder. Det

skyldes, at virksomhedernes indsats omkring arbejdsmiljø og miljø i stadig

stigende grad integreres. Når der skæres i statens indsats omkring arbejdsmiljø,

må der derfor også formodes en effekt på miljøsiden.

Under ministeriet findes Arbejdstilsynet, der i samarbejde med Miljøministeriet

har oprettet et register for anmeldelse af stoffer og materialer (Produktregister),

som bl.a. gør det muligt at følge udviklingen af anmeldte produkter

på det danske marked med uønskede kemikalier. Arbejdstilsynet

havde i 2001 et personale på 675 fuldtidsstillinger, hvilket reduceres med 0

i 2002 og 94 i 2005 (i forhold til 2001). Det er uklart, i hvilket omfang det

påvirker indsatsen omkring Produktregistret, men med henvisning til gen-

85


nemgangen af reduktionerne hos Miljøstyrelsen kan nedskæringerne måske

medføre en mindre indsats omkring Produktregistret.

6.6 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og

Integration

6.6.1 Sekretariatet for Kvarterløft nedlægges – besparelse 5 mio.

kroner i 2002

Sekretariatet nedlægges og opgaven flyttes til Integrationsministeriets departement.

Der er etableret et midlertidigt sekretariat til varetagelse af dels

udviklings- og formidlingsopgaver vedrørende kvarterløft, dels opgaver i

forbindelse med administration af kvarterløftprojekter (FL-konto 18.33.11).

6.6.2 Byudviklingspuljen reduceres med 64 mio. kroner i 2002 og

2003

(Restmidler til 2002 og 2003 var 77,5 mio. kroner – det reduceres til 13,6

mio. kroner). Den 3 årige pulje skulle fremme lokale bæredygtige samarbejdsprojekter

om social integration og byudvikling. Med henblik på en

styrkelse af Byudvalgets indsats mod ghettoisering og forslumning, herunder

særligt indsatsen over for udsatte grupper, var afsat ekstra 25 mio. kroner

årligt for perioden 2000-2003 på byudviklingspuljen. Puljen skulle anvendes

til projekter, der inddrager lokale aktører, dvs. beboere, erhvervsliv,

kulturliv, organisationer m.v. inden for følgende 5 indsatsområder:

• Gunstige erhvervsbetingelser – øget aktivitet og beskæftigelse

• Øget demokrati og medindflydelse

• Den boligsociale indsats, herunder blandede boformer

• Byens fysiske og rummelige indretning

• Bypolitikkens grundlag og organisering.

(FL-konto18.33.13.40)

6.7 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

6.7.1 Forskningsforum (reduceres med 14 mio. kroner)

Bevillingen (som samlet er på godt 700 mio. kroner i 2002 anvendes til

større tværgående forskergrupper og andre større tværgående initiativer

samt til Forskningsrådenes frie midler og temabelagt forskning.

Kontoen reduceres med 14,3 mio. kroner i 2002, og reduktionen vokser årligt,

så den i 2005 udgør ca. 60 mio. kroner.

Ifølge regeringen (jf. ministerens svar i MPU-bilag nr. 402) hentes besparelsen

i 2002 på miljørelaterede områder.

(FL-konto: 19.41.10),

86


6.7.2 Forskningsinstitutionen Risø

Risø havde et personale på 859 fuldtidsstillinger i 2001, og dette skal reduceres

med 71 i 2002 og 140 i 2005 (i forhold til 2001).

Forskningscenter Risø har ifølge finanslovsteksten til opgave at fremme en

forskningsbaseret, teknologisk udvikling, som på en gang er miljømæssig

forsvarlig og skaber velstand. Risø fokuserer sin forskning på at skabe

grundlag for en bæredygtig udvikling inden for energi, industriel teknologi

og bioproduktion med brugere i erhvervslivet, forskningsverdenen og hos

myndighederne. Risø har endvidere et særligt ansvar for at sikre vidensgrundlaget

for rådgivning om nukleare forhold. Risø virker for at fremme

en værdiskabende og miljømæssigt forsvarlig teknologisk udvikling inden

for energi, industriel teknologi og bioproduktion gennem forskning, innovation

og rådgivning.

Risøs indsats skal præge den teknologiske udvikling inden for vindenergi,

system- og teknologianalyse, energimaterialer, polymermaterialer, optik og

sensorsystemer, plantebioteknologi og strålingssikkerhed og derved danne

basis for udvikling af nye produkter og rådgivning til gavn for miljø, sundhed

og velstand.

Det er ikke undersøgt, hvilke af disse områder der rammes af besparelserne.

6.8 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

6.8.1 Reduktioner i miljø- og økologiindsats i Direktoratet for

Fødevareerhverv (÷ 3,5 mio. kroner årligt)

I direktoratets lønsum og midler i øvrigt fjernes eller reduceres indsatsen

vedr. økologiske udviklingsprojekter og afsætningsfremmende foranstaltninger

vedr. økologiske produkter og kvalitetsfremme samt vedr. eksportfremme

af økologiske produkter og kvalitetsfremme for samlet 2,5 mio.

kroner årligt. Endvidere reduceres midlerne til Vandmiljøplan IIs rejsehold

fra 2 til 1 mio. kroner. En planlagt (generel) informationskampagne over 3

år får reduceret sine midler fra 20 mio. kroner til 10 mio. kroner

(FL-konto 24.21.01).

6.8.2 Pesticider og økologisk forskning (÷ 102 mio. kroner)

Som led i finanslovsaftalen fra 2000 mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten

blev der bl.a. aftalt en økologiindsats for at fremme udfasning af

pesticider. Der blev i den forbindelse afsat en reservebeholdning på 102

mio. kroner i perioden frem til 2005 til yderligere aktiviteter til udfasning af

pesticider og til økologisk forskning. Denne reservepulje er inddraget

(FL-konto 24.21.02.45).

87


6.8.3 Tilskud til lønning af økologiske konsulenter inden for

jordbruget (÷ 2 mio. kroner årligt)

Der ydes i alt tilskud til landbrugskonsulenter af størrelsesordenen 100 mio.

kroner. Konsulenterne dækker forskellige faglige områder. Tilskuddet til de

konsulenter, der rådgiver om økologisk omlægning falder årligt fra 3,1 mio.

kroner til 1,1 mio. kroner (FL-konto 24.22.01.10).

6.8.4 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (÷ 10 mio. kroner i

2002)

Staten giver tilskud til miljøvenligt landbrug, bl.a. arealer beliggende i de

“Særligt Følsomme Landbrugsområder” (SFL-områder). I 2001 blev følgende

tiltag prioriteret: Nedsættelse af kvælstoftilførslen, dyrkning uden

brug af plantebeskyttelsesmidler, etablering af sprøjtefrie randzoner, miljøvenlig

drift af græsarealer uden for omdriften, pleje af græs- og naturarealer

med henholdsvis afgræsning, høslæt og rydning, udlæg af rajgræs i kornafgrøder

m.v., udtagning af agerjord, udtagning af græsarealer uden for omdriften

og ændret afvanding. Det planlagte beløb på 370 mio. kroner i 2002

og i 2003 er reduceret med 10 mio. kroner årligt. Da ordningen dækkes

50% af EU, får EU også halvdelen af besparelsen. Det skal tilføjes, at VKregeringen

i sit FL-forslag budgetterer med et tilsvarende højere tilskudsbeløb

i 2004 og 2005 (FL-konto 24.23.03.30).

6.8.5 Økologiske arealtilskud (÷ 106 mio. kroner i 2002)

Staten yder et arealtilskud for at kompensere økologiske jordbrugere for det

indtægtstab, der er forbundet med økologisk produktion. Tilskud til økologisk

omlægning indgår som et miljøpositivt element i Vandmiljøplan II,

hvor det forudsættes, at det økologiske areal samlet skal stige med 170.000

ha i perioden 1998-2003 svarende til, at der ved udgangen af 2003 samlet

skal drives 230.000 ha efter den økologiske produktionsmetode. Da ordningen

dækkes 50% af EU, får EU også halvdelen af besparelsen. Det skal tilføjes,

at VK-regeringen i sit FL-forslag budgetterer med et 53 mio. kroner

højere tilskudsbeløb i 2004 (FL-konto 24.23.03.45).

6.8.6 Særlig indsats til begrænsning af pesticidanvendelse

Den planlagte indsats på 5,8 mio. kroner i 2002 er fjernet, og over 4 år er

afsat 75 mio. kroner mindre, så der samlet nu er afsat 27 mio. kroner (primært

2005) mod planlagt 102 mio. kroner. Endvidere er en overført opsparing

på 12,3 mio. kroner inddraget. Tilskuddet til programmet er afhængig

af provenuet på pesticidafgiften, og VK-regeringen skønner, at indtægten

årligt bliver 25 mio. kroner mindre end SR-regeringen gjorde. Dette anføres

som begrundelse for at stoppe indsatsen nu.

I forbindelse med fordoblingen af pesticidafgiften i 1998 blev det forudsat,

at provenuet fra afgiftsforhøjelsen skulle anvendes til en særlig indsats til

begrænsning af pesticidanvendelse. Der var endnu ikke aftalt et konkret

brug af midlerne fra 2002 og frem (FL-konto: 24.21.02.45).

88


6.8.7 Reduktion af pesticidanvendelse – indsats på bedriftsniveau

Den planlagte indsats i perioden 2003-2005 med 66 mio. kroner er reduceret

til 29 mio. kroner svarende til en besparelse på 37 mio. kroner over de 3

år. Tilskuddet til programmet er afhængig af provenuet på pesticidafgiften,

og VK-regeringen skønner, at indtægten bliver 25 mio. kroner mindre end

SR-regeringen gjorde. Dette anføres som begrundelse for at nedjustere indsatsen.

Som led i iværksættelsen af aktiviteter til opfølgning på Pesticidhandlingsplan

II og anbefalinger fra Bichel-udvalget blev der i 2000 iværksat et projekt

med henblik på udarbejdelse af reduktionsplaner for pesticidanvendelsen

hos de enkelte jordbrugere. Reduktionsplanen skal konkretisere den

ønskede nedsættelse af pesticidanvendelsen på jordbrugerens egen bedrift.

Dette søges gennemført ved en målrettet indsats over for den enkelte jordbruger

via direkte rådgivning i forbindelse med udformning af markplaner,

hvor der inddrages måltal for pesticidanvendelsen, sprøjtejournaler og

handlingsplaner for den enkelte bedrift (FL-konto: 24.21.02.55).

6.8.8 Støtte til jordbrugets strukturudvikling – ændret prioritering

Programmet er på 410 mio. kroner i perioden 2002 til 2005. Kontoen omfatter

den del af de EU-medfinansierede støtteordninger til udvikling af

landdistrikterne, der vedrører støtte til investeringer i jordbrugsbedrifter.

Tilskudsordningen var fra 1999 målrettet mod investeringer i bedre stalde

for svin og kvæg, og fra og med 2001 var det planlagt at målrette ordningen

mod investeringer inden for dyrevelfærd og miljø.

Efter regeringsskiftet målrettes ordningen alene mod investeringer til forbedring

af dyrevelfærd (FL-konto 24.23.05).

6.8.9 Økologiske udviklingstilskud og tilskud til bæredygtig

fiskeriproduktion

Ordningen er nedlagt. Besparelsen er på 55,6 mio. kroner de kommende 3

år (28 mio. kroner i 2002, 23 mio. kroner i 2003 og 4,6 mio. kroner i 2004).

Ordningen gav udviklingstilskud til projekter, der sigtede på at fremme

økologisk jordbrug, herunder foranstaltninger til fremstilling af jordbrugsprodukter

til non-food formål samt til projekter vedrørende bæredygtig fiskeriproduktion,

information, undervisning, kurser og anvendelse af økologiske

fødevarer i institutioner. Inden for den samlede bevilling på 28 mio.

kroner indgik 5 mio. kroner til økologisk rådgivning og information samt 4

mio. kroner til græsrodsforskning. Endvidere indgik 1 mio. kroner til udviklingsprojekter

i Økologiens Hus, og endelig 18 mio. kroner til dækning

af øvrige økologiske udviklingstilskud, hvoraf 15 mio. kroner kan henføres

til midler afsat som led i aftale om finansloven for 2000

(FL-konto 24.23.17.40).

89


6.8.10 Pulje til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler

og daginstitutioner

Programmet på 50 mio. kroner i 2002 er nedlagt. I alt spares 100 mio. kroner.

Som led i finanslovsaftalen for 2001 blev der i perioden 2001-2003 afsat 50

mio. kroner årligt til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler

og daginstitutioner. Bevillingen er afsat med henblik på at skabe bedre vilkår

for børns mad og måltider og fremme sunde kostvaner hos børn. Der

bliver endvidere mulighed for at styrke det arbejde, der allerede nogle steder

er påbegyndt i amter og kommuner, samt sikre en større udbredelse og

forankring af sunde bespisningsordninger.

Af puljen kunne bl.a. søges om tilskud til forsøg med ernæringsrigtig og

økologisk mad i skoler og daginstitutioner, tilskud til kantinepersonale til

kurser og uddannelsesaktiviteter, til egentlige modelprojekter, til faglig støtte

og til evaluering (FL-konto: 24.32.10).

6.8.11 Tilskud til fødevare- og jordbrugsforskning

Programmet reduceres i 2002 med 45 mio. kroner (fra 157 til 112 mio. kroner).

Frem til 2005 spares i alt 135 mio. kroner.

Midlerne anvendes efter indstilling fra eller høring af Fødevareministeriets

Rådgivende Forskningsudvalg (offentligt forskningsudvalg) til forskningsog

forsøgsaktiviteter ved offentlige og private forskningsinstitutioner, herunder

Fødevareministeriets forskningsinstitutioner.

Blandt de projekter som er sparet væk er:

• Fremtidens husdyrproduktion med høj produkt- og miljøkvalitet (4 mio.

kroner)

Alternativer til antibiotiske vækstfremmere i husdyrbruget (6,9 mio.

kroner)

• Bæredygtig håndtering og udnyttelse af husdyrgødning (3,2 mio. kroner).

6.9 Trafikministeriet

6.9.1 Overfladeløsning ved Nørreport Station (midler inddraget)

Besparelse på 25 mio. kroner. Til dækning af statens andel af udgifterne

ved den såkaldte overfladeløsning ved Nørreport Station blev der på FL

2000 afsat 25 mio. kroner. Regeringen har nu besluttet, at bevillingen bortfalder,

“hvorefter der ikke kan disponeres over de 25 mio. kroner, som for

2002 er optaget som et forbrug af opsparingen”. Projektet forventes dog

således gennemført via opsparede midler (FL-konto: 28.11.71.14).

90


6.9.2 Danmarks TransportForskning

Skæres med 8 mio. kroner årligt – i 2002 fra 23,2 til 15,2 mio. kroner. På

baggrund af betænkningen “Dansk transportforskning – status og visioner”,

der udkom i begyndelsen af 1999 er der blevet gennemført en styrkelse og

samling af den nuværende forskning i Trafikministeriets institutioner gennem

oprettelse af et sektorforskningsinstitut. Dette blev søsat 1. august

2000.

Instituttets formål er at styrke vidensgrundlaget for de transportpolitiske beslutninger

i Danmark. Det søges opfyldt – dels ved en samling og bedre koordinering

af den eksisterende forskning – dels ved en udvidelse af forskningsindsatsen

samt en øget tilknytning til universitetsmiljøernes undervisning

og forskning. Danmarks TransportForskning skulle først og fremmest

fokusere på følgende fagområder: Transportsikkerhed, transportens miljøog

energibelastning samt på transportøkonomi og trafikmodeller. Det blev

ved oprettelsen specielt slået fast, at oprettelsen ikke forudsættes at have betydning

for Transportrådets fremtidige virke.

Den nye regering finder, at “det fortsat er vigtigt for det trafikpolitiske beslutningsgrundlag,

at der i Danmark foretages forsknings- og udviklingsaktiviteter

inden for sektoren. Med koncentrationen af transportforskningsindsatsen

i Danmarks TransportForskning sikres en målretning af transportforskningen,

der giver mulighed for at opretholde et levedygtigt forskningsmiljø

samtidig med, at der gennemføres en strukturtilpasning”

(FL-konto: 28.11.75).

6.9.3 Pulje til forbedring af den kollektive trafik

Et restbeløb på 3,7 mio. kroner i 2002 er beskåret – endvidere er det udisponerede

beløb på 110 mio. kroner til brug i år 2005 fjernet.

Der blev som led i den politiske aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten af 17. juni 1998 om skattejusteringer m.v. afsat en

pulje på 200 mio. kroner årligt til initiativer til forbedring af den kollektive

trafik. På denne baggrund blev der indgået politisk aftale af 28. december

1998 om konkrete initiativer til styrkelse af den kollektive trafik mellem regeringen,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Puljen er for perioden

2002-2004 fordelt som anført nedenfor. For budgetåret 2005 er puljen ikke

udmøntet – med undtagelse af Banestyrelsens andel af bevillingen til Ringbanen:

• Gratisgrænse i bus og tog sat op til 10 år – 29 mio. kroner årligt

• Nedsat takst for cykelmedtagning i tog – 3,9 mio. kroner årligt

• Gratis færgetransport for ø-boere – 6,1 mio. kroner årligt

• Gratisgrænsen hævet fra 10 til 12 år – 7 mio. kroner årligt

• Trafiksikker og miljørigtig transport i virksomheder m.v. – 2,1 mio. kroner

i 2002

• Styrkelse af kollektiv trafik i tyndt befolkede områder – 21,4 mio. kroner

i 2002 og 16,1 mio. kroner i 2003

91


• Styrkelse af Svendborgbanen – ca. 21 mio. kroner årligt

• Etablering af Ringbanen Hellerup-Ny Ellebjerg – ca. 200 mio. kroner

årligt, dog 26 mio. kroner i 2005

• Bådbusser i København – 2,2 mio. kroner årligt

(FL-konto: 28.11.76)

6.9.4 Transportrådet

Rådet er nedlagt og hermed de tilknyttede forskningsprojekter. Besparelse

på 21 mio. kroner årligt.

Transportrådet var en selvejende institution, som havde til formål at styrke

beslutningsgrundlaget på trafikområdet. Vægten lægges på etablering af

strategisk og tværgående viden. Transportrådet udarbejder udredninger på

eget initiativ eller på opfordring fra regering og Folketing. Dansk Transportforskning

udbygges gennem initiativer og økonomisk støtte, og der tages

initiativer til fremme af det internationale forskningssamarbejde og formidlingen

af forskningsresultater.

Institutionen styres af et råd bestående af 7 personer, som er udpeget på basis

af deres personlige egenskaber. Rådet betjenes af et mindre sekretariat,

der også varetager den daglige drift af institutionen. Et bredt sammensat repræsentantskab

sikrer kontakten mellem Transportrådet og de forskningsudførende

institutioner og virksomheder samt de institutioner, virksomheder,

myndigheder og organisationer, der har væsentlig interesse i transportforskningen.

Den overvejende del af budgettet anvendes til støtte af transportforskning

gennem flerårige rammeprogrammer ved universiteterne samt støtte til enkeltprojekter.

Der ydes desuden medfinansiering af dansk deltagelse i transportprojekter

under EUs 5. rammeprogram for forskning. Transportrådets

egne udredningsaktiviteter omfatter bl.a. konsekvensvurdering af gennemførte

eller planlagte trafikpolitiske tiltag (FL-konto: 28.11.77).

I praksis lukkes Transportrådet 1. juli og her forventes ifølge Transportrådets

oplysninger 50% af de igangværende projekter lukket ned. Rådet vil

forsøge at sikre gennemførelse af igangværende ph.d.-projekter og postdocprojekter,

der i praksis er en del af konkrete uddannelsesforløb for unge forskere.

Alle andre projekter, igangværende udredninger og formidlingsaktiviteter

stopper umiddelbart.

6.9.5 Trafikpuljen

Ordningen er nedlagt. Besparelsen er på 59,4 mio. kroner i 2002.

Trafikpuljen blev anvendt til finansiering – eller medfinansiering – af forsøgs-

og udviklingsprojekter på transportområdet med henblik på reduktion

af transportsektorens miljø- og CO2-belastning og fremme af trafiksikkerheden.

Af centrale indsatsområder kan f.eks. nævnes miljøtrafikuge, bytra-

92


fik, støjbekæmpelse, projekter vedrørende cykeltrafik og såkaldte svage trafikanter

i øvrigt, projekter vedrørende trafiksikkerhed, projekter til fremme

af den kollektive trafik, øget tilgængelighed i trafikken, udvikling af miljøvenlig

teknologi, telematik m.v. (FL-konto: 28.11.77).

6.9.6 Projekter til fremme af sikkerhed og miljø

Der gennemføres besparelse i rådighedspuljerne, som finansierer udviklingsprojekter

med miljømæssigt indhold i tilknytning til konkrete vejprojekter.

Der spares 51 mio. kroner i 2002 og 371,5 mio. kroner over 4 år.

Kontoen omfatter rådighedspuljer, der hidtil har begrænset vejtrafikkens

CO2-udslip og ulykker, forbedret samspillet mellem vejtrafikken og dens

nære omgivelser, både i og uden for byerne, samt sikret kvaliteten ved at

skabe større tryghed og understøtte tilgængeligheden i transportsystemet.

CO2-udslippet kan bl.a. begrænses ved fremme af cykeltrafik og kombinationsrejser,

transportoptimering og holdningspåvirkning, mens ulykkerne

f.eks. kan mindskes ved ombygning af steder med mange uheld, etablering

af hastighedszoner i byer m.v. Vejtrafikkens forhold til omgivelserne kan

bl.a. omfatte sanering af indfaldsveje og bygader samt andre miljøforbedringer

i byer, reduktion af trafikstøj, forbedring af det visuelle miljø og etablering

af faunapassager, eventuelt i kombination med menneskepassager, i

rekreative områder.

Vejtrafikkens kvalitet kan løse lokale problemer for tilgængeligheden bl.a.

gennem krydsombygninger, ved anvendelse af moderne trafikledelse og for

den kollektive bustrafik ved etablering af busbaner, og større tryghed i trafikken

kan f.eks. opnås ved skolevejsprojekter og forbedringer af forebyggende

karakter. Endelig vedrører hovedkontoen udgifter i forbindelse med

udskiftning af kabelautoværn.

En række poster nedlægges nu helt:

• Vejtrafikkens CO2-udslip (cykeltrafik, kombinationsrejser og transportoptimering)

– samlet spares 101 mio. kroner over 4 år, heraf de 18 mio.

kroner i 2002

• Vejtrafikkens omgivelser (trafikstøj, faunapassager og visuelt miljø) –

samlet spares 144 mio. kroner over 4 år, heraf de 27 mio. kroner i 2002

• Vejtrafik i byer (trafiksanering og øvrig miljøforbedring) – samlet spares

91 mio. kroner over 4 år, heraf de 17 mio. kroner i 2002

• Vejtrafikkens kvalitet (tilgængelighed og tryghed) – samlet spares 58

mio. kroner over 4 år, heraf de 11 mio. kroner i 2002.

Til gengæld etableres en ny post med navnet "Vejtrafikkens miljø" hvor der

samlet afsættes 28 mio. kroner, heraf 23 mio. kroner i 2002

(FL-konto: 28.21.21).

93


6.9.7 Styrkelse af kollektiv trafik i tyndt befolkede områder (nedlagt)

Besparelsen er ca. 40 mio. kroner i 2002 (heraf 19,5 mio. kroner i uforbrugte

midler fra 2001). Den samlede besparelse er på 57 mio. kroner.

Ved den politiske aftale af 28. december 1998 blev der afsat 90 mio. kroner

til styrkelse af den kollektive trafik i tyndt befolkede områder og et særligt

videnscenter hertil blev oprettet i Færdselsstyrelsen. Op til 7,5% af midlerne

kunne anvendes til afholdelse af lønudgifter som led i gennemførelsen af

forsknings-, analyse- og udviklingsopgaver, herunder aflønning af projektmedarbejdere

samt administrationsomkostninger, herunder lønudgifter i

Færdselsstyrelsen.

Med virkning fra 2002 er Færdselsstyrelsens årlige bevilling til styrkelse af

kollektiv trafik i tyndt befolkede områder bortfaldet, og der vil ikke blive

givet yderligere tilsagn om støtte. Videnscentret for kollektiv trafik i tyndt

befolkede områder vil blive nedlagt i løbet af 2002. Restmidler fra bevillingerne

1999-2001 indgår i Færdselsstyrelsens opsparing. I 2002 vil 19,5 mio.

kroner af videreførselsbeløbet blive anvendt til finansiering af Færdselsstyrelsens

almindelige virksomhed (FL-konto: 28.22.01.20).

6.9.8 Rådet for Større Færdselssikkerhed

Reduceret med 6,2 mio. kroner i 2002 – fra 16,5 til 10,3 mio. kroner. Over

4 år spares 14,9 mio. kroner.

Rådets formål er at forbedre færdselssikkerheden ved at udbrede kendskabet

til færdselsreglerne og virke for gennemførelse af sikkerhedsfremmende

foranstaltninger. Rådet består af repræsentanter udpeget af Justitsministeriet

og Trafikministeriet samt af myndigheder og organisationer, der har tilknytning

til færdselssikkerhedsarbejdet. Den overvejende del af tilskuddet anvendes

til dækning af lønudgifter.

Ministeriet kan ved tildeling af tilskuddet stille vilkår, som fremmer formålet

i lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik

(sociale klausuler) FL-konto: 11.23.14 - tidl. 28.22.32).

6.9.9 Kontraktbetaling til togoperatører

Beløbet til køb af trafik fra DSB er reduceret med 500 mio. kroner i 2002 –

over 3 år spares ca. 1 mia. kroner. Endvidere spares yderligere 50 mio. kroner,

som ellers var overført til en pulje til stationsmoderniseringer (se nedenfor)

– samlet reduceres fra 4.036 til 3.491 mio. kroner.

Trafikministeren anvender i henhold til lov om jernbanevirksomhed m.v.

kontraktbetalingen til togoperatører til at sikre jernbanebetjeningen for passager

gennem indgåelse af kontrakter med jernbanevirksomheder om trafik

udført som offentlig service. Trafikministeren indgik december 1999 en

kontrakt med DSB og DSB S-tog a/s om offentlig servicetrafik i perioden

2000-2004.

94


Som følge af den gunstige økonomiske situation i DSB forventes den forudsatte

bruttokontraktsbetaling nedjusteret med 500 mio. kroner i 2002, 300

mio. kroner i 2003 og 200 mio. kroner i 2004. I alt 138 mio. kroner af denne

besparelse indgår i finansieringen af fordyrelsen af Ringbaneprojektet.

DSB har selv tidligere forslået, at kontrakten med DSB kunne nedjusteres

med 1 mia. kroner, såfremt midlerne blev anvendt til den hårdt tiltrængte

forbedring af det danske skinnenet (dvs. i praksis overføres til Banestyrelsen).

Da valget blev udskrevet, lå regeringen i forhandlinger med forligspartierne

SF og Enhedslisten om en opfølgning på jernbaneaftalen, og det må formodes,

at DSBs tilbud ville være indgået som en del af disse forhandlinger, og

det anses for sandsynligt, at denne kreds ville have indgået en aftale om at

udnytte denne pengesum inden for jernbanens område eller til andre kollektive

trafikformål og tilsvarende usandsynligt, at de ville blive overført til

helt andre formål, som VK-regeringen nu har gjort (FL-konto:28.61.01).

6.9.10 Stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret

funktionalitet

Besparelse på 43 mio. kroner i 2002 svarende til en reduktion fra 50 til 17

mio. kroner. Herefter nedlægges puljen. Samlet spares 133 mio. kroner (de

17 mio. kroner i 2002 er endvidere finansieret ved at skære beløbet i nærbanepuljen).

I forbindelse med rammeaftalen for jernbaneområdet for 2000-2004 blev

der afsat en årlig pulje på 50 mio. kroner til stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse

og forbedret funktionalitet.

Regeringen afløser puljen med en “indsats for funktionalitetsfremmende

foranstaltninger inden for en ramme på 17 mio. kroner i 2002, der overføres

fra nærbanepuljen, konto 28.63.02.74”. Banestyrelsen færdiggør de allerede

igangsatte og kontraktlig bundne arbejder for uforbrugte bevillinger fra

2000 og 2001. Det betyder, at en ny gangbro i Høje Taastrup og nyt standsningssted

i Gjesing med tilhørende infosystemer samt terminalprojekterne

på stationerne ved Nordhavn, Snekkersten, Lyngby, Østerport samt indledende

planlægning af terminalprojekter i Glostrup, Hillerød og Svanemøllen

videreføres. Endvidere videreføres Parker og Rejs projektet ved Snekkersten

Station samt funktionalitetsforbedringer i Kastrup og Padborg

(FL-konto: 28.63.02.71).

Samlet betyder det, at kun projekter for 1/3 af de oprindeligt planlagte midler

gennemføres.

6.9.11 Pulje til nærbaner

Der overføres 17 mio. kroner fra puljen til stationsmoderniseringspuljen (se

ovenfor). Endvidere spares 36 mio. kroner på en afsat reservepulje, så den

95


planlagte samlede investering på 250 mio. kroner i nærbaner reduceres til

197 mio. kroner, heraf spares samlet 23 mio. kroner i 2002.

I forbindelse med rammeaftalen for jernbaneområdet blev der afsat en pulje

på 30 mio. kroner hvert år frem til 2004 til nærbaner ved Århus og Aalborg.

Herudover er afsat 100 mio. kroner til formålet i perioden 2001-2004, det

vil sige i alt 250 mio. kroner. En samlet plan for midlernes anvendelse er

vedtaget i Finansudvalget (Akt 3/2001).

Den nye regering har besluttet at reducere den besluttede plan med 17 mio.

kroner, idet disse midler omprioriteres til finansiering af funktionalitetsfremmende

foranstaltninger. Besparelsen medfører, at etablering af Kærby

Station og etablering af elevatorer på Aalborg Nord udskydes på ubestemt

tid. Endvidere er den resterende del af reservepuljen fjernet

(FL-konto: 28.63.02.72 og 74).

6.9.12 Operatørernes betaling til baneafgifter

Regeringen budgetterer i 2002 med 42 mio. kroner i merindtægt i forhold til

SR-regeringen.

Den nye regering har i december 2001 fastlagt nye takster for DSB og andres

brug af skinner og broer. Der er foretaget en opskrivning af taksterne

med 2,3% svarende til den almindelige pris- og lønudvikling, som også SRregeringen

forudsatte – dog med en markant afvigelse, idet broafgiften for

persontog over Øresundsforbindelsen er hævet fra 1.025 til 1.180 kroner/tog,

hvilket svarer til en stigning på 15,1%. Alt andet lige forrykker dette

konkurrenceforholdet mellem bilkørsel og togkørsel (og samtidig er bilafgiften

sat ned).

Regeringen vil fastholde denne stigningstakt på persontog over Øresund i

hvert af årene 2002 til 2005 (FL-konto: 28.63.06).

6.10 Ændring i indtægter fra miljøafgifter og -skatter

Samlet budgetteres med 1.417 mio. kroner i mindre indtægter i afgifter og

skatter med miljørelevans.

De største ændringer skyldes ændrede skøn i indtægterne. Der er ikke argumenteret

nærmere for disse nedskrivninger i regeringens finanslovstekst,

hvorfor det ikke vides, om det også dækker over kommende ændringer i afgifterne

i sig selv.

Hertil kommer politisk styrede ændringer, hvor VK-regeringen ikke gennemfører

f.eks. cementafgiften og en mindre stigning i pesticidafgiften.

Endvidere undlader VK-regeringen under henvisning til skattestoppet at

hæve bilregistreringsafgiften, som det ellers var planlagt.

96


En gennemgang og sammenligning af de to finanslovsforslags afsnit om

skatter og afgifter (FL-konto: 38) viser for 2002 følgende forskelle (mio.

kroner):

Energiafgifter, samlet - 675

• CO2-afgift/svovlafgiften på kul - 125

• El-afgiften - 250

• Naturgasafgiften - 250

• Benzinafgiften - 50

Olie-afgift, samlet - 140

• Nedskrivning af forventning til olie-afgift - 140

Bilafgifter, samlet - 205

• Vægtafgift + 95

• Registreringsafgift - 325

(som følge af skattestoppet ophæves

den planlagte regulering på 1%)

• Ansvarsforsikring + 25

Miljøafgifter, samlet - 397

• Cementafgift - 65

• Bekæmpelsesmidler - 30

• Diverse andre miljøafgifter - 302

Miljøministeren anslår selv i sit svar til Folketinget (MPU, bilag nr. 402), at

heraf kan de 370 mio. kroner betegnes som “afgifter som indgik i augustforslaget

(SR-regeringen), men som ikke indgår i januarforslaget (VK-regeringen)”.

Formentlig skal CO2-afgiftsreduktionen medregnes heri.

97


7 Det lokale miljøarbejde

“De grønne guider er et fantastisk godt lokalt initiativ, og derfor

skal de også støttes lokalt. De fik penge fra staten, da de skulle i

gang, men nu er der gået så lang tid, at det er kommunerne, der

må tage over. Vil de lokale politikere ikke være med til at støtte de

grønne guider, må man stille dem til regnskab ved næste kommunalvalg.

Jeg vil gerne her fra talerstolen give min fulde støtte til det

arbejde, der gøres af de grønne guider og på den måde opfordre

kommunerne til at tage dem til sig og støtte dem.”

Formand for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V)

ved 1. behandlingen d. 11.3.02 af lovforslaget,

der lukker Den Grønne Fond

Det lokale miljøarbejde var tidligere meget knyttet til foreninger, borgergrupper

og græsrodsgrupper, som fokuserede på en enkelt lokal sag – ofte

med de lokale myndigheder som modpart.

Ved FNs internationale miljøkonference i Rio de Janeiro i Brasilien i 1992

blev der – blandt mange andre tiltag – truffet beslutninger om øget inddragelse

af borgerne i det lokale miljøarbejde. Danmark vedtog sammen med

181 andre lande et handlingsprogram for en bæredygtig udvikling af Jorden

i det 21. århundrede – den såkaldte Agenda 21.

7.1 Statens forpligtelser for det lokale miljøarbejde

Agenda 21-handlingsprogrammet understreger, at en bæredygtig udvikling

primært er regeringernes ansvar, men at den fornødne gennemslagskraft

kun kan opnås ved at involvere de lokale myndigheder, befolkningen, erhvervslivet,

foreningerne og interesseorganisationerne.

Med aftalen fremhæves, at de lokale myndigheder er tættest på borgerne i

langt de fleste forhold og derfor spiller en vigtig rolle, og at dialogen mellem

myndigheder og borgere er meget vigtig. Det gælder f.eks. omkring

den lokale planlægning og udformning af veje, pladser, grønne områder,

skoler, daginstitutioner, affalds- og spildevandshåndtering.

Med Rio-aftalen blev landene således forpligtet til at iværksætte initiativer,

der kunne fremme borgernes inddragelse i det lokale miljøarbejde.

I Danmark medførte det en række tiltag fra statens side, herunder oprettelsen

i 1994 af Den Grønne Fond. Formålet var at give statslig støtte til initiativer,

som kunne engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk

udvikling. Fondens hovedsigte var at støtte en handlingsorienteret

folkeoplysning, der kunne påvirke vores livsstil, så den i mindre grad bela-

99


ster miljøet og naturen, dvs. at skabe grobund for udviklingen af en miljømæssig

bæredygtig kultur – værdier, viden og handlingsmønstre.

De midler, Den Grønne Fond uddelte, blev afsat ved en årlig bevilling på finansloven.

En del af bevillingen anvendtes til grønne guider. De grønne

guider er lokale miljøledere, der bl.a. arbejder med handlingsorienteret folkeoplysning

om “grøn adfærd”. Resten af midlerne gik til konkrete projekter

samt til grønne organisationer i form af driftstilskud. Følgende kriterier

har dannet baggrund for projektbevillinger:

• Nyskabende eller tværgående initiativer vedr. miljø, natur og ressourcer

• Byøkologiske aktiviteter, der ikke er omfattet af andre støtteordninger

• Internationalt miljøarbejde, der sigter mod samarbejde med miljøorganisationer

i andre lande og deltagelse i internationale miljøkonferencer og

-møder m.v., herunder opfølgning af FNs konference i Rio i 1992

• Aktiviteter der fremmer et miljøvenligt eller økologisk forbrugsmønster

• Initiativer inden for oplysning, uddannelse og erfaringsudveksling om

sådanne aktiviteter

• Netværksdannelser af personer og organisationer omkring sådanne aktiviteter.

Ordningen blev administreret af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen,

men fonden havde en selvstændig bestyrelse.

Parallelt med oprettelsen af Den Grønne Fond blev samtlige amter og kommuner

opfordret til at igangsætte lokal Agenda 21-arbejde. Dette blev indledningen

på et samarbejde mellem stat, amter og kommuner om at understøtte

det lokale miljøarbejde ved at formidle budskaberne fra Agenda 21,

etablere netværk, afholde konferencer, udgive publikationer m.v.

Lokal Agenda 21-arbejde var baseret på frivillighed og har fungeret som en

overbygning på de miljømæssige myndighedsopgaver, som reguleres gennem

lovgivningen (natur- og miljøbeskyttelse og planlægning).

I praksis er amters og kommuners indsats omkring borgerinddragelse i det

lokale miljøarbejde grebet meget forskelligt an og på forskellige ambitionsniveauer.

På FN-topmødet, UNGASS i New York juni 1997, medunderskrev Danmark

et slutdokument, som forpligtede til fortsat fokus på Agenda 21. Slutdokumentet

forpligtede bl.a. regeringen til senest i år 2002 at have udarbejdet

en national strategi for bæredygtig udvikling. Dette blev nogle få måneder

efter fulgt op, da Folketinget ved en forespørgselsdebat i november

1997 vedtog et “forslag til vedtagelse” – kaldet dagsorden – (V 21), hvori

regeringen blev opfordret til at fremkomme med lovkrav til kommunerne

om lokale Agenda 21-redegørelser.

100


Med støtte fra bl.a. de nuværende regeringspartier besluttede Folketinget i

februar 2000 (Lovforslag L92 af 17/11-1999) at indføre formelle krav i

planloven til amter og kommuner om at redegøre for strategien for deres bidrag

til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde

deres politiske målsætninger med oplysninger om, hvordan der skal

arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen,

virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet.

I 1998 blev der vedtaget en international “Konvention om adgang til oplysninger,

offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsafgørelser på miljøområdet” – også kaldet Århuskonventionen,

fordi den blev underskrevet af landenes repræsentanter ved miljøministerkonferencen

i Århus i juni 1998, hvor mere end 50 miljøministre fra hele

Europa deltog.

Det overordnede formål med konventionen er at sikre borgernes rettigheder

på miljøområdet og dermed styrke borgernes rolle i beskyttelsen af natur og

miljø. Som noget nyt ved internationale forhandlinger deltog miljøorganisationerne

aktivt under hele arbejdet med konventionen. Konventionen vil

komme til at dække lande fra Atlanterhavet i vest til Centralasien i øst.

Som tidligere nævnt har Danmark via sin underskrift på Agenda 21-handlingsprogrammet

forpligtet sig til at tage udgangspunkt i, at den nationale

bæredygtige udvikling primært er regeringernes ansvar.

Indtil videre har regeringens politik vedrørende det lokale miljøarbejde dog

primært bestået i at fjerne de statslige midler, som har understøttet det lokale

miljøarbejde. Regeringen har endvidere fralagt sig ansvaret for, at amterne

og kommunerne tager over. Som Eyvind Vesselbo (V) udtrykker det, så

må vælgerne “stille dem til regnskab ved næste kommunalvalg”, hvis man

er utilfreds.

Med mindre der kommer nye initiativer – ikke nødvendigvis i form af statslige

midler, men som minimum i form af statslige pålæg til de lokale myndigheder

– må regeringens ansvarsfralæggelse af det lokale miljøarbejde

derfor betegnes som værende i strid med den danske underskrift på Agenda

21-handlingsprogrammet.

7.2 National strategi for bæredygtig udvikling

Retorisk har miljøministeren og regeringen dog fremført store ambitioner

om borgerinddragelse og dialog med befolkningen, og regeringens formelle

politik på det lokale miljøområde kan bl.a. aflæses i udspillet til “Forslag til

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling”, som regeringen sendte i høring

d. 8. april med høringsfrist 1. maj. Nedenfor er uddraget de relevante

101


dele af strategiudspillet, som angår det lokale miljøarbejde og borgerinddragelse

generelt:

“Et vigtigt element i den fremtidige indsats for naturen bliver

at styrke den lokale deltagelse og inddragelse. Kommuner skal

i højere grad inddrages, og dialog mellem borgerne og myndighederne

bliver en central forudsætning for den fremtidige

indsats.” (side 20)

102

“Planlægningen af byomdannelsen skal bygge på dialog og

partnerskaber mellem forskellige aktører, så borgerne får

større indflydelse på udviklingen i deres lokalområder. En bæredygtig

udvikling hænger sammen med brugeradfærd og borgernes

livsstil i byer og boligområder. Der er gode erfaringer

med bl.a. borgerinddragelse, individuel måling af ressourceforbrug

i husstande og grønne regnskaber i de enkelte boligområder,

som regeringen vil videreudvikle.” (side 65)

“Det er kommuner og amter, der forvalter store dele af den

konkrete miljøindsats og den fysiske planlægning. Samtidig er

det kommuner og amter, der bedst kan involvere borgere i aktiv

dialog om at tilrettelægge lokale forhold. Den konstruktive

dialog mellem myndigheder og borgerne er vigtig og bør styrkes

for at opnå de bedste løsninger for såvel borgerne som

miljøet.” (side 72)

“Et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed og

på, at befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar.

Alle dele af det danske samfund må arbejde engageret med,

hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet.” (side 75)

“Offentlighedens deltagelse i beslutninger om og gennemførelse

af strategien for bæredygtig udvikling er væsentlig. Derfor

er det vigtigt, at der i befolkningen er bred opbakning og tillid

til den førte politik på bæredygtighedsområdet. Offentlighedens

deltagelse kan tilføre viden, værdier og give forslag til

prioriteringer i det videre arbejde i Danmark med bæredygtig

udvikling.” (side 75)

“Mange af de problemer, der skal findes løsninger på for at

bevæge samfundet i en bæredygtig retning, har deres udgangspunkt

i lokale aktiviteter. Det er i folks daglige liv og valg og

hos medarbejderne på virksomheder, at der skal komme forandringer,

der kan lede udviklingen i en bæredygtig retning.”

(side 76)


“Forandringer stimuleres bl.a. gennem det lokale Agenda 21arbejde,

der omfatter dels aktiviteter i kommunalt og amtsligt

regi, dels aktiviteter i lokalområder drevet af virksomheder,

organisationer og borgere. Aktiviteterne vedrører for eksempel

ressourceforbrug, affaldshåndtering og miljøvenlig adfærd

i forbindelse med bl.a. kommunens service, virksomheders

produktion og borgernes hverdag.”

“Det lokale Agenda 21-arbejde skal medvirke til at opbygge

en forståelse for, at bæredygtig udvikling må ses i et globalt og

langsigtet perspektiv, samtidig med at der skal handles lokalt.

Jo flere lokalt aktive borgere desto flere vil i dagligdagen

handle for en mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at

borgerne, kommuner og amter fortsat støtter hinanden og finder

de løsninger, der passer bedst lokalt.”

“Erfaringer viser, at det er muligt at engagere mange mennesker

i lokale spørgsmål og opgaver. En vellykket borgerdeltagelse

forudsætter, at der er klare relationer i samarbejdet, at

der opnås synlige resultater, og at det er spændende at deltage.

I et videre perspektiv er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan

alles deltagelse sikres.”

I afsnittet om Mål og indsats 2002-2007 skriver regeringen bl.a.:

“Regeringen vil arbejde for, at borgerne kan deltage aktivt i

arbejdet med bæredygtig udvikling, og at der gives adgang til

letforståelig information og baggrundsviden.”

“Det er vigtigt, at borgerne har muligheder for at deltage i beslutningsprocesser

på miljøområdet.”

“Lokal Agenda 21-aktiviteter bør yderligere fremmes. Det kan

bl.a. ske ved, at der i det lokale Agenda 21-arbejde opstilles

lokale indikatorer for bæredygtig udvikling. Lokale indikatorer

kan medvirke til at belyse resultater af det lokale Agenda

21-arbejde i et område eller en kommune og give mulighed for

at sammenligne med tilsvarende aktiviteter i andre områder,

kommuner eller amter samt for at stille de lokale mål og resultater

i relation til de nationale. Staten vil inspirere til dette arbejde

ved at vejlede, inspirere og formidle erfaringer om lokal

Agenda 21-strategier og aktiviteter.”

Regeringen vil efter høringsfasen skulle omsætte strategien til handling.

103


En nærlæsning af teksten efterlader imidlertid ikke meget ansvar til regeringen

selv. For langt de fleste punkter ovenfor er valgt et ordvalg, som betyder,

at regeringen i realiteten fralægger sig ansvaret for punktets indhold.

Kun enkelte steder anfører regeringen, at den har et ansvar og skal tage et

initiativ. Det gælder således en videreudviklet indsats for øget individuel

måling af ressourceforbrug i husstande og grønne regnskaber i de enkelte

boligområder. Endvidere vil regeringen arbejde for, at borgerne kan deltage

aktivt i arbejdet med bæredygtig udvikling (uden at det præciseres nærmere

hvordan), og at der gives adgang til letforståelig information og baggrundsviden.

Med de valgte formuleringer på hovedparten af de øvrige punkter står det

uklart, hvem der har initiativpligten og ansvaret, idet regeringen tilsyneladende

ikke vil pålægge amter og kommuner at påtage sig ansvaret herfor.

Det er i den forbindelse interessant at se, i hvilket omfang regeringen har

ændret i sine formuleringer for “offentlighedens deltagelse og lokal Agenda

21” i forhold til den gamle strategi herfor.

Dette er gennemgået i det følgende afsnit.

7.3 Ændringer i strategien for offentlighedens deltagelse

I forhold til den gamle nationale strategi for bæredygtig udvikling indeholder

afsnittet om “offentlighedens deltagelse og lokal Agenda 21” en række

væsentlige ændringer (begge kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside:

www.mst.dk/tvær/07000000.htm).

Nedenfor præsenteres en række ændringer, som omhandler det lokale miljøarbejde

og offentlighedens deltagelse i mere bred forstand.

Eksempel 1: Faglige miljøers viden skal ikke udnyttes mere

“Offentlighedens deltagelse kan tilføre viden, værdier og give forslag til

prioriteringer i det videre arbejde i Danmark med bæredygtig udvikling.

Herudover kan NGOer og faglige miljøer bidrage til at supplere den viden

som myndighederne anvender.”

I den nye strategi er sidste punktum fjernet, hvilket afspejler, at VK-regeringen

bevidst ikke agter at udnytte den særlige viden, som miljøorganisationer

og de faglige miljøer, dvs. forskere på universiteter og forskningsinstitutioner,

sidder inde med. Selvom store dele af samfundets viden netop ligger

gemt i disse institutioner, opfatter regeringen tilsyneladende ikke disse

miljøer som bidragydere til samfundets forandring.

104


Dette må betegnes som yderst bemærkelsesværdigt, da netop udnyttelse af

samfundets samlede viden må formodes at give samfundets beslutningstagere

– politikerne – et bedre beslutningsgrundlag. Endvidere er det i modstrid

med Danmarks tilslutning til FNs Agenda 21-erklæring om inddragelse

af alle samfundsgrupper i miljøarbejdet.

Eksempel 2: Samfundets institutioner skal ikke længere bidrage

Den gamle formulering hed: “Det er i folks daglige liv og valg, og hos medarbejderne

på virksomheder og i samfundets institutioner, at der skal komme

forandringer, der kan lede udviklingen i en bæredygtig retning.”

Den nye regering har nu bevidst fjernet “samfundets institutioner” som bidragydere

til forandringer. Det kan tolkes således, at regeringen ikke længere

finder behov for, at de offentlige arbejdspladser skal spille nogen rolle i

samfundets udvikling i bæredygtig retning. Dvs. slut med en offensiv offentlig

grøn indkøbspolitik.

Eksempel 3: Århuskonventionens indflydelse

I den gamle formulering er adskillige steder understreget den nationale effekt

af Århuskonvention (borgernes adgang til information, mulighed for at

deltage i beslutningsprocesserne og adgang til at klage på miljøområdet),

herunder at det bl.a. har betydet, at miljøorganisationer har fået øget klageadgang

i en række væsentlige miljølove, og at det generelle princip om at

inddrage borgerne i planlægningen er blevet udvidet. Hertil kommer argumenter

for, at principperne også bør gælde i andre lande, og at Danmark understøtter

disse principper gennem miljø- og udviklingsbistandsprojekter.

I den nye formulering gøres alene opmærksom på, at den danske tradition

med at inddrage offentligheden blev fulgt op med en international aftale –

den såkaldte Århuskonvention fra 1998, og at principperne herfor også bør

gælde i andre lande, hvis vi globalt set skal opnå bæredygtig udvikling. Afsnittet

om den danske støtte hertil er endvidere taget ud.

Eksempel 4: Tillid til politikken

I den nye udgave er anført en bemærkning om, at “det er vigtigt, at der i

befolkningen er bred opbakning og tillid til den førte politik på bæredygtighedsområdet.”

Dette er en vigtig ny vinkel i den miljøpolitiske strategi, som

ikke var formuleret i den gamle strategi. Formuleringen lægger op til, at regeringen

i højere grad end hidtil vil lade befolkningen komme til orde i forhold

til konkrete tiltag, der har miljømæssige konsekvenser, dvs. øget borgerinddragelse

i beslutningsprocessen.

Eksempel 5: Ikke længere udbygning af rammer og indhold

“Jo flere lokalt aktive borgere, desto flere vil i dagligdagen handle for en

mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at borgerne, amter og kommuner

fortsat støtter hinanden og udbygger rammer for og indhold af dette samar-

105


ejde.” Afslutningen lyder nu således “….fortsat støtter hinanden og finder

de løsninger, der passer bedst lokalt.”

Eksempel 6: Reduktion i understøttelsen af det folkelige engagement

Følgende afsnit er helt taget ud i den nye strategi: “Det folkelige engagement

støttes også med vejledning og viden om bæredygtige løsninger bl.a.

fra grønne guider, naturvejledere og miljø- og energikontorer rundt om i

landet”, hvilket betyder, at VK-regeringen ikke mener, at grønne guider og

naturvejledere etc. er nødvendige for at sikre det folkelige engagement.

Eksempel 7: Ingen omtale af byfornyelse og kvarterløft

Den gamle formulering: “Erfaringer fra bl.a. helhedsorienteret byfornyelse

og kvarterløft viser, at det er muligt at engagere mange mennesker i lokale

spørgsmål og opgaver”, er nu blevet til: “Erfaringer viser, at det er muligt at

…… ”

Eksempel 8: Stop for aktiv international indsats

Følgende afsnit er helt taget ud: “Danmark vil aktivt støtte lande i Øst- og

Centraleuropa med at ratificere og gennemføre Århuskonventionen og støtte

NGO-aktiviteter i disse lande. Endelig inddrager Danmark principperne

fra Århuskonventionen i den miljøbistand, Danmark yder til udviklingslandenne.”

Eksempel 9: Stop for nye initiativer og metoder til borgerinddragelse

Den gamle formulering: “Regeringen vil understøtte initiativer og metoder

til at forbedre borgernes muligheder for at deltage i beslutningsprocesser på

miljøområdet”, er blevet til: “Det er vigtigt, at borgerne har muligheder for

at deltage i beslutningsprocesser på miljøområdet.”

Eksempel 10: Kampagne om borgernes miljørettigheder fjernet

Følgende afsnit er helt fjernet: “Det er også vigtigt, at borgerne kender deres

muligheder for at påvirke beslutningsprocesserne. Miljø- og Energiministeriet

vil derfor i løbet af 2001 gennemføre en kampagne om borgernes

miljørettigheder.”

Eksempel 11: Fra styrke til inspirere

Om de lokale Agenda 21-aktiviteter stod i den gamle strategi, at “Staten vil

styrke dette arbejde med at vejlede, inspirere og formidle erfaringer om lokale

Agenda 21-strategier og aktiviteter.” Det er nu blevet til en mere beskeden

indsats i form af, at “Staten vil inspirere til dette arbejde ved at vejlede….”

106


7.4 Projektstøtte i 2001 fra Den Grønne Fond

“Der har tidligere været nævnt en række projekter, som nok

har fået smilet frem hos en stor del af den danske befolkning,

men pengene til de projekter blev altså givet i ramme alvor…..

Det er jo en ærlig sag, at man prioriterer disse projekter

frem for hjælp til at få nedbragt ventelisterne, hjælp til

ældre og hjælp til de svageste grupper i samfundet. Det er et

valg, man foretager, når man prioriterer på den måde. I Venstre

har vi bare valgt at prioritere på en anden måde end den

tidligere regering. Derfor nedlægges Den Grønne Fond…..”

Formand for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V)

ved 1. behandlingen d. 11.3.2002 af lovforslaget,

der lukker Den Grønne Fond

Som det fremgår af bl.a. interviewene i kapitel 11 har Den Grønne Fond

spillet en afgørende rolle for miljøorganisationers aktiviteter som bidragsyder

til en lang række lokale miljøprojekter samt for etablering af lokale

grønne guider.

For at anskueliggøre, hvad det er Den Grønne Fond i praksis har støttet af

aktiviteter, er nedenfor præsenteret fondens bevillinger i 2001. Først bringes

en oversigt over lokale miljøprojekter opdelt efter faglige områder, dernæst

følger drifts- og projektstøtte til miljøorganisationer og endelig bringes en

gennemgang af støtten til lokale grønne guider.

Den første oversigt over lokale projekter er opdelt efter område, og først

står bevillingsmodtageren og titlen på projektet – i parentes er anført det

givne støttebeløb i kroner.

7.4.1 Miljøprojekter målrettet børn og unge (i alt 1 mio. kroner)

• Grøn guide i Ry Kommune – grøn livsstil for unge (15.000)

• Miljøstafet – tværkommunalt samarbejde – info til unge om miljø, energi,

bæredygtig udvikling m.v. (300.000)

• Forum for Miljøundervisning – undervisningskoncept for 5-12 årige/

miljømus (40.000)

• Grøn guide i Århus Nord – fokus på rengøringsmidler og kemikalier –

gør rent uden at svine (13.250)

• Amtscentret for undervisning i Århus – Science across the world – brug

nettet i miljøundervisning (120.000)

• Grøn guide i Greve – naturdag for en 1. klasse (tema: vand og vind)

(2.000)

• Ungdomshusets Haveforening – kompostering, regnvandsopsamling og

formidling til ungdomshusets brugere m.fl. (28.887)

• Fredericia Kommune – Ryttergårdens Skole – formidling af skolens byøkologiske

og miljøvenlige aktiviteter (29.000)

107


• Grøn idrætsguide i Odense – børn og unges transport til idræt (projekt i

forbindelse med Miljøtrafikugen) (28.500)

• De grønne guider i Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Værløse og

Gentofte – publicering af “Den Grønne Karavane” (40.000)

• Ungdommens Røde Kors – undervisningsprojekt “naturkultur” relateret

til FN-mødet i Johannesburg 2002 (243.020)

• Grøn guide i Århus Syd – undervisningsbog om grønne regnskaber til

HH-niveau (79.100)

• Designskolen i Kolding – udvidet miljøstyringsprojekt, bæredygtighed

som en hjørnesten i skolens virke (90.000)

7.4.2 Miljøvenligt havebrug/drift (i alt 1,2 mio. kroner)

• Grøn guide i Ry Kommune – fra jord til bord (20.000)

• Fællesdyrskuet i Roskilde – kom tæt på naturen – i egen have (30.000)

• Landsforeningen Praktisk Økologi – hjemmeside om miljøvenlig havebrug

(375.000)

• Grøn guide i Glostrup – fælleskampagne for de grønne guider – uddeling

af frøposer (300.000)

• Grønt Markkvarter i Næstved – Regnbuevimplen – grønt flag for kolonihaver

(174.265)

• Bornholmske Husmandsforeninger – kursus i økologisk havebrug

(36.600)

Grøn guide i Karlebo – den miljøvenlige have – udstilling/kampagne

(66.500)

• Have- og Landskabsrådet – infofolder om miljøvenligt træ i have og

landskab (59.000)

• Grøn guide på Læsø – “Dome-drivhus” til økologisk forårsmarked

(10.976)

• Grønne familier på Fyn – etablering og drift af økologisk kolonihave i 1

år – økologisk havedyrkning i demonstration (8.000)

• Grøn guide i Roskilde – temaaften om miljøvenlig græspleje (13.500)

• ByhaveNetværk – opbygning af haveanlæg i baggård (66.600)

7.4.3 Miljøvenlige/økologiske produkter (i alt 0,6 mio. kroner)

• Grøn guide i Maribo – oplysning om måltidets miljøbelastning (25.100)

• Grøn guide Glostrup Kommune – kampagne for øget efterspørgsel i

Storcenter (250.000)

• Vi hjælper hinanden – netværk for økologiske produkter (19.350)

• Danmarks Radio – tv-udsendelser om miljømærkning m.v. (137.000)

• Krunch – Rock Ama'r – etablering og drift af Økotesen, øko-børnekogebog

(30.000)

• Grøn guide i Årslev – oplysning om økologisk tøj (51.250)

• European Film College i Ebeltoft – dokumentarfilm om økologi “Food

is life – Enjoy” (4.150)

• Grøn guide i Herning – forbrugerguide om grønne indkøb, besøgssteder

og aktiviteter (45.000)

108


• Grøn guide i Frederikshavn – designtøj syet i miljøvenlige tekstiler (med

miljødokumentation) (21.230)

• Grøn guide i Ry – Mobil udstilling til virksomheder om grøn information

og handlemuligheder (6.500)

• Det Grønne Hus i Køge – afholdelse af globalt julemarked til fremme af

grønne indkøb (8.500)

• Grøn guide i Ringkøbing og Lystbækgård – afholdelse af grønt julemarked

med økologiske salgsboder (16.625)

7.4.4 Økologisk byggeri og miljøvenlige boliger (i alt 0,4 mio. kroner)

• Grøn guide i Odense/Den Grønne Tråd – kampagne for “gør det selv

folk - gør det grønt” (36.500)

• Andelssamfundet Hjortshøj i Århus – udstilling og markedsføring af

miljøvenlige byggematerialer (86.460)

• Bakkelandets Energi og Miljøkontor – udstilling om energi og miljø i

boligen (12.800)

• Grønne guider i Horsens, Odder, Brædstrup, Tørring Uldum og Jelling –

“Det bæredygtige hus” – mobil udstilling med bud på alternative byggematerialer

m.v. (35.000)

• Det Økologiske Råd og Landsforeningen for Økosamfund – opsamling

af erfaringer fra 100 miljøvenlige boliger – fra planlægning til etablering

(150.000)

• Arkitektfirmaet Bahl Gl. Skole – udstilling om miljøvenligt byggeri i

Rådhushallen i Odense (50.000)

• Grøn guide i Ejby – offentlig (lokal) møderække om miljø og energi i

hjemmet (17.950)

7.4.5 Transport og trafikprojekter (i alt 0,5 mio. kroner)

• Grøn guide Christianshavn – ansattes transportvaner i virksomheder i

bydelen (15.000)

• Grøn guide Århus Syd – trafikkampagne “la' lige bilen stå … hva!” for

lærere på skoler i Århus (Miljøtrafikuge) (14.800)

• Grøn guide på Sydfyn – arrangementer under Miljøtrafikugen (50.000)

• Foreningen Mobil uden bil – fremme af bæredygtige transportløsninger

i forbindelse med Miljøtrafikugen (188.000)

• Miljø- og Energicentret i Høje Taastrup – aktiviteter i forbindelse med

Miljøtrafikugen (50.600)

• Himmerland Energi- og Miljøkontor (aktiviteter i forbindelse med Miljøtrafikugen

(43.750)

• Grøn guide på Christianshavn – PR for “lang” havnebus samt andre aktiviteter

i Miljøtrafikugen (16.500)

• Grøn guide i Århus – trafik-, sundhed- og miljøkampagne i Miljøtrafikugen

(80.300)

• Grøn guide i Greve – fokus på transport i Miljøtrafikugen (bl.a. delebilordning,

cykelruter m.v.) (9.300)

• Grøn guide i Den Økologiske Have i Odder – bilfridag, gratis bybus,

børns kørsel til og fra skole m.v. ifm. Miljøtrafikugen (10.000)

109


• Grønne guider i Århus Vest – Trafik og miljø i Gellerup – debat om

Herning motorvejens indføring i Århus (18.800)

• Grøn guide i Ry – valg af transportmiddel til korte ture (14.250)

7.4.6 Affalds- og genbrugsprojekter (i alt 0,9 mio. kroner)

• De grønne guide på Fyn – miljø for fuld musik – affaldssortering på

Langelandsfestival m.v. (51.500)

• Miljø- og Energicenter i Høje Taastrup – udvikling af database over

“Reparationsguide”, først lokalt, siden landsdækkende (731.950)

• Københavns Miljø- og Energikontor – formidling om affaldsprojektet på

Nørrebro (50.000)

• Grønne guider i Århus – afholdelse af 8 kompostdage i Århus omkring

hjemmekompostering for 20.000 husstande (23.775)

• Ecooperation/Genbrugsfestival i København – Afholdelse af genbrugsfestival

“Skrot er godt” (50.000)

• Håndarbejdets Fremme Seminarium – genbrug og bæredygtighed om tøj

og tekstiler ifm. kulturnatten i København (22.000)

7.4.7 Indvandrere/integration og miljø (i alt 1,2 mio. kroner)

• Indvandrerradioen i Århus – radioprogrammer om miljø og forurening

for arabisk, tyrkisk, etiopisk, hindi m.m. (888.800)

• Mohit-miljø/Valby – tryk af affaldsbrochure på 6 sprog om affaldssortering

og affaldsregulativer samt kurser (111.225)

• Mehmet Y. Olsen/Roskilde – håndbog om miljøarbejde blandt indvandrere

(99.479)

Center for Tværkulturelt Boligarbejde – “råd til vand“-kampagne for

asylansøgere, flygtninge og indvandrere (78.181)

• Radio Aap ki Awaz – ugens grønne råd for pakistanere (71.000)

7.4.8 Andre projekter (i alt 2,0 mio. kroner)

• Grøn guide i Mariager Fjord Netværk – fælleskulturelt arrangement

(20.000)

• Grøn guide i Galten Kommune – grøn messestand for lokale virksomheder

(15.650)

• William Hansen & Co./Århus Kommune – miljøsekretariat i kvarterløft

(202.500)

• Grøn guide i Allerød – borgermøde om bæredygtig fremtid med livskvalitet

• Bornholms Miljø- og Energikontor – udstilling “miljø og natur, energi

og kulturmesse” (10.000)

• Slagelse grønne råd og den grønne guide – “lokal klima/CO2”-energisparekampagne

rettet mod borgere, institutioner og virksomheder

(20.000)

• Grøn guide Christianshavn – formidling om Agenda 21 gennem grøn bydelsavis

(43.000)

• AOF Uddannelsescenter i Give – grøn hverdag i Give – 10 familier inddrages

i temaaftener om miljø i hverdagen (28.500)

110


• Randers Kommune – fællesprojekt for netværk af organisationer om

bæredygtighed for Randers Fjord (117.000)

• Foreningen af grønne guider – konference om fremtidens lokale miljøarbejde

(200.000)

• Agenda Center Albertslund – netværksseminar for lokale grønne centre

og deres partnere (80.000)

• Vordingborg Kommune – vandreudstilling om bundmaling og havmiljø

(170.000)

• Liberalt Oplysnings Forbund, Nørresundby – debataften om fremtidens

landbrug (30.000)

• Halinspektørforeningen – udvikling af miljømærkning for “Idrættens

Grønne Nøgle” (36.000)

• Grøn guide i Bjergsted – erfaringer og muligheder for økologi i storkøkkenet

til institutions- og erhvervskantiner (25.000)

• NGO-Forum i Århus – bæredygtig handel – oplysningsprojekt ifm.

Skanderborg Festivalen (15.000)

• Tidsskriftet SALT – to temanumre “Fremtidens landbrug” og “Frem

mod Rio+10” (50.000)

• Grøn guide i Ejby på Fyn – messe for miljø og sundhed med praktiske

ideer og tilbud (34.000)

• Foreningen Mind over Matter – design og produktudvikling/udvikling af

innovation og bæredygtig visioner (120.813)

• Aalborg Miljø- og Energikontor – 2 blade om Lokal Agenda 21 ifm.

Kommunevalget (12.000)

• Institut for Orthomolekylær Medicin – afholdelse af konference “Health

Trends 2002” med temaet miljø og sundhed i hverdagen (150.000)

• Grøn guide i Vestsjælland – cafemøde – inspiration og vejledning til

øget indsats for et bæredygtigt foreningsliv (6.700)

• Kommunerne (Bjerringbro, Hvorslev og Tjele) – bæredygtig bosætning

i landdistrikter igangsættelse af eksempelprojekter (100.000)

• Økolariet i Vejle – Agenda 21-rettede aktiviteter (300.000)

• Grøn guide i Nørre-Rangstrup – lokal Agenda 21-proces med udarbejdelse

af LA21 handlingsplan for borgere og forvaltning (33.000)

• Kunstcentret Silkeborg Bad – udstillings- og samarbejdsprojekt “Vandskel-Watershed”,

internationalt symposium (200.000)

• Grøn guide i Stege – kampagne om vand for børnefamilier m.fl. – miljø

og kulturhistorie (13.000)

7.4.9 Miljøorganisationers drifts- og projekttilskud (i alt 19,4 mio.

kroner)

Den Grønne Fond har ydet drifts- samt projekttilskud til en række miljøorganisationer.

Følgende organisationer har sidste år modtaget et tilskud til

driften her i år 2002. Endvidere er anført evt. supplerende projekttilskud

ydet i 2001. Nedlæggelsen af Den Grønne Fond betyder, at der ikke bevilges

driftsmidler til 2003 og ikke ydes projekttilskud i 2002.

111


112

Kroner Kroner

Grøn Information.................................................... 3.900.000

Det Økologiske Råd .............................................. 3.233.000

Danmarks Grønne familier ..................................... 940.000

92-gruppen ............................................................ 655.000 + 1.587.000

Øko-Net ................................................................. 800.000 + 300.000

Økologiens Hus *) .................................................. 982.000

Landsorg. Økologiske Samfund ............................. 250.000 + 100.000

NOAH .................................................................... 297.000 + 673.000

Danmarks Aktive Forbrugere ................................. 250.000

Levende Hav.......................................................... 172.000 + 2.400.000

Vester Gror ............................................................ 200.000

Danmarks Naturfredningsforening.......................... 0 + 2.100.000

Nephentes ............................................................. 0 + 560.000

*) inkl. Landsforeningen Økologisk Jordbrug

Se nærmere om miljøorganisationernes kommentarer og fremtidsudsigter i

kapitel 10.

7.4.10 Tilskud til grønne guider (i alt 11 mio. kroner)

Som den tredje større gruppe har Den Grønne Fond givet tilskud til etablering

af lokale grønne guider. Normalt gives en medfinansiering til dækning

af 3 års drift af den grønne guide. De guider, hvis bevillinger udløber fra og

med år 2002, kan ikke få forlænget tilskuddet, og derfor vil de fleste grønne

guider blive afviklet i de kommende 3 år medmindre, kommunerne overtager

finansieringen. Nedenfor bringes oversigten over de grønne guider, der i

2001 har fået tilskud til deres drift. For hver er endvidere anført de prioriterede

opgaver, som guiden skal arbejde med.

1. Grøn guide genbevilling i Helsinge – Frederiksborg Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Det Grønne Hus. Borgerinitieret genbrugshus, som skal fungere som

kommunalt beskæftigelsesprojekt, rammen for frivilligt socialt arbejde

og på sigt rammen om forskellige grønne aktiviteter (30%)

2) LA 21: som sparringspartner for kommunen, som støtte for lokalrådene

og igangsætter for miljøstyring i detailhandlen (30%)

3) Rådgivning, herunder samarbejde med skolerne (10%)

4) Oplysning, herunder arrangementer (20%)

5) Enkeltprojekter (10%).


2. Forlængelse af grøn guide i Karlebo i 2½ år – Frederiksborg Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Vitalisering og helhedsorienteret byfornyelse i Kokkedal. Det lokale

bindeled og informationskontor i felten, input omkring miljørigtig projektering,

understøtte borgerdeltagelsen

2) Boligområdet Egedalsvænge. Afprøve Boligselskabernes Landsforenings

miljøcertificeringsordning, beboerinvolvering via bl.a. udvikling

af Agenda-planer for området, afprøvning af miljøvenlige løsninger, legepladser

og grønne arealer

3) Agenda 21: Fortsætte med debatmøder og temadage, forsøge at styrke

samarbejdet på tværs af borgergrupperinger, generel oplysning og information

samt fokus på temaerne trafik, kompost, grøn skole og grønne

institutioner.

3. Grøn guide-genbevilling i Trente Mølle – Fyns Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) LA 21-arbejde og styrkelse af landsbyernes initiativmuligheder

2) Konkrete tiltag omkring miljøproblemer og miljøoplysning i skoler, institutioner

og foreninger

3) Støtte til lokalrådene, som er sparringspartner i forhold til den kommunale

planlægning og kommunens arbejde med LA 21-planer

4) Formidling af viden omkring økologisk byggeri.

4. Grøn guide-genbevilling i Herlev – Københavns Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter: Planlægningen tager udgangspunkt i 4 målgrupper

og videreførelse af vellykkede aktiviteter i disses regi. De 4 områder vurderes

at fylde lige meget:

1) Skoler og børnehaver. Fortsættelse af etablerede kampagner, eventuelt

udvidelse med konkrete miljøtiltag i idrætsklubber

2) Fødevarebutikkers varesortiment og evt. virksomheders genanvendelige

affald. Konkurrence og undersøgelser

3) Fortsættelse af miljøkurser for indvandrerkvinder og netværket for ejendomsinspektører

og gårdmænd, ny konkurrence om Herlevs grønneste

grundejerforening

4) Samarbejde med Agenda 21-græsrødderne om bl.a. større tilbagevendende

offentlige arrangementer og eventuelt en årlig kampagne og foredrag/debataftener,

der øger den lokale debat om miljøspørgsmål. Der arbejdes

desuden på at finde et bosted for Agenda 21-deltagerne.

113


5. Forlængelse af grøn guide i Glostrup i 2½ år – Københavns Amt

Bevilget: 247.500 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Implementering af affaldsplan i Hvissinge samt fortsættelse af miljøindsatsen

dér på andre nye områder

2) Undervisning og inspiration i forbindelse med aktiviteter herunder grønt

flag

3) Forskellige kampagner og miljødage. Forbrugerens dag (miljøvenlige

varer i butikkerne), Jordens dag (planter og have), miljøtrafikugen, kulturnatten

og Glostrup miljødag

4) Netværksarbejde i forhold til boligselskaber og grundejerforeninger

5) Miljøformidling fra biblioteket via udstillinger, temadage/aftenarrangementer.

6. Forlængelse af grøn guide i Lyngby-Taarbæk i 2½ år – Københavns

Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

1) Institutioner og skoler. Grøn karavane, fokus på mad og på kemi

2) Byøkologi og boligområder. Inspirator og netværker inden for grønne

arealer, affaldshåndtering, grønne regnskaber og ressourcebesparelser

samt byøkologiske forsøg

3) Trafikudvikling. Pendlerplanlægning, kampagner og debat

4) Grøn livsstil. Butik, markeder, orienteringsløb, lokalpressen

5) Borgerinddragelse og medindflydelse. Borgermøder, understøtte temagrupper

og inddragelse af målgrupper i projekter.

7. Barselsvikar til grøn guide i Nordvest – Københavns Kommune

Bevilget: 90.000 kroner.

Den grønne guide ved Kvartercenter Nordvest skal på barselsorlov. Ekstrabevillingen

går til ansættelse af en barselsvikar.

8. Forlængelse af grøn guide ved Foreningen Bæredygtigt byggeri i 2½

år – Københavns Kommune

Bevilget: 508.000 kroner

Kommende indsats:

1) Rådgivning og formidling af kontakter

2) Foredrag og udstillinger

3) Dialog og samarbejde med de faglige uddannelser om nye tiltag i undervisningen

4) Forskellige projektsamarbejder som fx opbygning af database over miljøvenlige

byggematerialer til ejendomsfunktionærer i boligafdelinger,

skæve huse til skæve eksistenser samt håndværkerdag

5) Deltagelse i forskellige baggrundsgrupper og netværk som fagperson.

114


9. Forlængelse af grøn guide i Valby i 2½ år – Københavns Kommune

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Bistand til boligforeninger der ønsker at indføre miljøstyring

2) Information, undervisning, kampagner eller praktiske tiltag omkring affald,

vandforbrug, grønne områder eller lokale trafikløsninger

3) Borgerkontakt og miljøbutik med plads til frivillige og med udstillinger

og informationsmateriale

4) Brede offentlige arrangementer.

10. Forlængelse af grøn guide i Støtteforeningen Rock Ama’r i 2½ år –

Københavns Kommune

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

1) Udviklings- og planlægningsaktiviteter samt kontakt til myndigheder og

leverandører m.v. vedr. Krunch

2) Økologisk omlægning af daginstitutioner og skoler

3) Familieaktiviteter. Fordrag, ture, grønne familiedage på Amager

4) Understøtte dannelse af og arbejdet i en lokal Agenda 21-gruppe

5) Amager Strandpark

6) Økologiske haver og grønne regnskaber.

11. Grøn guide-genbevilling i Netværk Mariager Fjord – Nordjyllands

Amt

Bevilget: 1.016.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Generel information (10%)

2) LA 21(10 %)

3) Byøkologi og bæredygtigt landbrug (10%)

4) Borgerinddragelse og medbestemmelse (10%)

5) Administration, netværksdannelse, vidensopsamling (60%).

12. Forlængelse af grøn guide ved Haandværkerhuset i Ålborg i 2½ år

– Nordjyllands Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Foredrags-, debat- og oplysningsindsats. Herunder opbygning af undervisningsmaterialer,

udvikling af kurser, samarbejde med oplysningsforbund

2) Huseftersynsordning som hidtil. Der forventes ca. 4 betalte eftersyn om

året samt en del gratis information og vejledning

3) Indsats i forhold til lokale byggemarkeder og tømmerhandler. Forsøg på

kontakt til indkøbsafdelinger, tilbud om medarbejderarrangementer,

materiale- og produktlister over miljøvenlige byggematerialer

4) Formidling via dags- og fagpresse

5) Genbrug af gamle byggematerialer

115


6) Undervisning på den tekniske skole.

13. Forlængelse af grøn guide i Frederikshavn i 2½ år – Nordjyllands

Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Input til Agenda 21-strategi

2) Byøkologi med fokus på mulighederne indenfor den kommunale planlægning

og boligforeningerne at arbejde med at inddrage miljøhensyn

ved renovering og nybyggeri samt inspiration af boligforeningerne til at

lave en miljøpolitik

3) Oplysningskampagner og generel information; dele heraf skal aftales

med Frederikshavn Forsyning

4) Skoler og institutioner, løbende input og ambition om et grønt flag.

14. Forlængelse af grøn guide i Hjørring i 2½ år – Nordjyllands Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

1) Bred formidling via lokalavis, markeder m.v.

2) Involvering i den kommunale Agenda 21-proces. Agenda 21-planerne,

Økogården som lokalt beskæftigelses- og demonstrationsinitiativ

3) Miljøvenlige kommunale institutioner

4) Initiativer vedr. landbrugets miljøpåvirkning og vandkredsløbene.

15. Forlængelse af grøn guide i Ringkøbing i 2½ år – Ringkøbing Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

1) Igangsætte selvkørende LA21-arbejdsgrupper indenfor udvalgte temaer,

hvor der findes interesserede borgere (sandsynligvis bl.a. om muligheder

for miljøvenligt indkøb i kommunen

2) Daginstitutioner og skoler. Arbejde med forskellige miljøtemaer i et netværk,

som planlægges etableret som et fast forum

3) Turisme. Øge informationen om affaldssortering og muligheder for indkøb

af miljøvenlige varer

4) Bæredygtigt byggeri. Udstilling, foredrag, opbygning af vidensnetværk

(portal) med personer, som vil kunne rådgive konkret på området

5) Miljøvenlig pleje af haver og grønne arealer. Understøtte nyt havenetværk,

der arrangerer udflugter og kurser, kurser for personale, der arbejder

med offentlige grønne områder

6) Affald. Information og dialog vedrørende kompostering og affaldssortering

7) Trafik. Mobil uden bilkampagne.

116


16. Forlængelse af grøn guide i Nr. Rangstrup, Gram og Rødding

Kommuner i 2½ år – Sønderjyllands Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

1) Lokal Agenda 21. Starte processen med oplæg for forskellige parter,

styrke diskussionen og samspillet med hensyn til at tilvejebringe input

til handlingsplan, understøtte opstart af grønne råd e.l.

2) Skolerne. Grønt flag og skolemad

3) Daginstitutioner. Input til aktiviteter, halvårlige temadage, løbende rådgivning

4) Mere natur og stier. Inddrage haveforeninger og landbruget i arrangementer

og debatter med lodsejere

5) Grøn turismemuligheder. Afsøge muligheder for at kortlægge og offentliggøre

disse samt overveje koblingmuligheder til EU-programmet Leader+

6) Affald. Iværksætte nye forsøg, få lokale, offentlige demonstrationsfamilier,

inspirationsture og andre aktiviteter

7) Generel bred formidling.

17. Grøn guide-genbevilling i Kolding

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Økologi og miljø i haver og grønne områder. Konkret vejledning, foredrag,

kurser (30%)

2) Affaldssortering, genbrug og kompostering. Etablering og information

om miljøstationer, genbrugsordninger og kompostordninger (30%)

3) Grøn livsstilskonkurrence opdelt på temaer og med inddragelse af så

mange deltagere som muligt (20%)

4) Miljølaug. Tænkes koordineret i Koldings Miljølaug (20%).

18. Forlængelse af grøn guide i Vejle i 2½ år – Vejle Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

1) Samarbejdet med foreningerne fortsættes med fokus på private haver og

trafik

2) Forankring af Grønt Forum i Økolariet. Grøn guide skal indgå i det

team, der bemander og udvikler Økolariet, herunder stedets udstillinger.

Endvidere skal guiden og Grønt Forums koordineringsudvalg med Økolariet

som omdrejningspunkt fortsat arbejde på en tættere kontakt til og

mellem foreningerne i Grønt Forum

3) Almen formidling til borgerne

4) Fortsætte rollen som koordinator og sekretær for Grønt Forums løbende

aktiviteter og administration

5) Ad hoc opgaver og indtægtsgivende formidling.

117


19. Forlængelse af grøn guide i Slagelse i 2½ år – Vestsjællands Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

A. Delprojekter under Grønt Center:

1) Grøn produktudvikling. Udstillingsområde og eksperimentarium

2) Kurser i økologisk kantinedrift. Udvikling og tilrettelæggelse

3) Udvikling og gennemførelse af kurser indenfor miljø og økologi i samarbejde

med Grønt Centers øvrige parter

4) Grøn turisme. Miljøforbedringer af overnatningssteder, guider over

grønne indkøbsmuligheder samt transportmuligheder grønne og blå frilufts-

og kulturarrangementer.

B. Bæredygtige boligselskaber: Guiden skal prioritere at komme i kontakt

med og understøtte så mange fra målgruppen som muligt specielt om affaldshåndtering.

Arbejde med sortering, genbrug eller videresalg, registrering

m.v.

20. Grøn guide-genbevilling i Brabrand – Århus Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende indsats:

1) Bidrag til videreførelse af bred, lokal indsats omkring opkvalificering,

integration, beskæftigelse og miljø bl.a. med penge fra EUs URBANprogram,

som forventes bevilget til kommunen efter sommerferien (40-

50%)

2) Videreførelse af fælles indsats (Århusordning, udvikling af bog til lejere

om deres ressourceforbrug samt grøn lektiebog) (25%)

3) Konkrete projekter i området vedrørende affald, vaskerier og trafik

4) En række endnu ikke identificerede “sager” af særlig interesse for specifikke

fællesråd.

21. Grøn guide-genbevilling i Rosenholm Miljøforum – Århus Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Vejledning til borgerne om grøn levevis og bæredygtigt hverdagsliv

2) Initiativer med udgangspunkt i kommunens LA 21-intentioner i samarbejde

med lokale foreninger og kommunen

3) Byøkologi: inddrage byøkologiske perspektiver i nogle konkrete planlægningstiltag,

som skal ske i kommunen, eventuelt i samarbejde med

Dansk Center for Byøkologi.

22. Grøn guide-genbevilling i Ry – Århus Amt

Bevilget: 508.000 kroner.

Kommende aktiviteter:

1) Jord til bord. Fortsat understøtte dialogen på landbrugsområdet samt

indsats i forhold til haveejere

2) Kommunale institutioner. Input til netværk og til enkelte institutioner

118


3) Turisme. Spor i landskabet, overblik over grønne indkøbsmuligheder,

miljøtiltag på lokale museer

4) Byøkologi og lokal Agenda 21. Udgivelse af lokal vejledning om miljøvenligt

byggeri, planlægning og anlæg af offentlig legeplads samt deltage

ved færdiggørelse og udførelse af kommunens LA 21-handlingsplan

5) Grøn livsstilskampagne.

119


120


8 Kursændringer i dansk miljøpolitik

“Jeg er af den opfattelse, regeringen er af den opfattelse, at det er

den danske befolkning, der driver miljøpolitikken til de højder, den

når for øjeblikket. Og hvis man tror, man kan nå det ved at komme

med lidt råd, nævn og puljer og lidt penge at lægge frem, vil jeg

sige, at det kan man ikke. Det skal komme et helt andet sted fra,

og der er vi heldige, at det kommer fra befolkningens engagement

i miljøspørgsmål. ”

Miljøminister Hans Christian Schmidt,

Folketingets talerstol, d. 23. januar 2002

Ifølge miljøminister Hans Christian Schmidt (V) har regeringens miljøindsats

høj profil, og der er meget, som trænger til nye friske øjne. I Weekendavisen

d. 12. april opridser ministeren en række eksempler fra regeringens

miljødagsorden:

“Affaldssektoren skal kulegraves, kemikalieindsatsen skal styrkes

– bl.a. gennem EU – et nationalt skovprogram skal forbedre

skovene, vandmiljøplanerne skal fornyes, et nyt sundhedsog

miljøprogram skal gennemføres. Internationalt skal vi arbejde

for en “global deal”, og EU-formandskabet bliver på

miljøområdet det mest omfangsrige nogensinde.”

“Drikkevandet skal være rent. Frit for kemikalier og frit for

sprøjtemiddelrester…. derfor har fødevareministeren og jeg

skaffet midler til et varslingssystem, som skal følge udviklingen.

Så ved vi, hvad der sker med de mest brugte pesticider.”

“Fremtidens miljøpolitik skal hvile på medansvar. Befolkningen

har et medansvar for at løse miljøproblemerne. Myndighederne

har et medansvar. Og erhvervslivet kan ikke nøjes med

at lade økonomien tegne deres miljøprofil.”

Et tilbageblik over de konkrete tiltag, som frem til medio april er iværksat,

giver følgende oversigt (udover de finanslovsmæssige besparelser):

Grøn markedsøkonomi

Ministeren har igangsat et tværministerielt udvalgsarbejde, der skal se på

“grøn markedsøkonomi” som omdrejningfelt i miljøpolitikken – f.eks. i

form af omsættelige forureningstilladelser.

Affaldssektoren

Den nævnte kulegravning af affaldsektoren består i, at en arbejdsgruppe er

nedsat til at undersøge organiseringen på affaldsområdet. De skal bl.a. sørge

for, at konsekvenserne af en liberalisering for forsyningssikkerheden på

121


genanvendelses- og bortskaffelsesområdet bliver belyst. Arbejdsgruppen

skal ikke se på strategier til forebyggelse af affaldsmængderne.

Planloven

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag fra miljøministeren med

ændring af planloven, som betyder, at der lempes på mulighederne for at

udnytte (bebygge) det åbne land, og at den restriktive politik vedr. udbygning

med store butikker (i praksis storcentre) lempes.

Hastighed på motorvejene

Regeringen har som målsætning at øge den højest tilladte hastighed på motorvejene.

Det første forsøg herpå strandede, da motorvejene ikke er bygget

hertil (til- og afkørsler er for korte), men der kan forventes en gradvis øgning

på visse motorvejsstrækninger.

Miljømæssigt betyder en højere gennemsnitshastighed imidlertid også en

væsentlig øget forurening. I et tidligere svar til Folketingets trafikudvalg

(bilag 704 af 25. april 2001) oplyses, at benzinmæssigt og med hensyn til

CO2-udledning er 80 km/t den mest optimale kørehastighed. Ved 110 km/t

udledes 28% mere CO2 pr. kørt kilometer. Øges hastigheden til 130 km/t er

stigningen på 78%.

Husdyrgødning og svineproduktion

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag fra fødevareministeren,

hvor der lempes på de regler, der er for udbringning af husdyrgødning fra

de svineproducenter, som investerer i gyllesepareringsanlæg, hvilket vil

fremme de store svineproduktioner med heraf følgende problemer i nærmiljøet

og miljøet.

Miljøskadelige fiskerimetoder

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag fra fødevareministeren,

som sigter på en modernisering af den danske fiskerflåde ved at skabe rammerne

for et system med overdragelige kvoteandele i sildefiskeriet. Det vurderes,

at dette øger brugen af miljøskadelige fiskerimetoder.

Lempeligere godkendelse af pesticider

Regeringen har tilsyneladende indført en mindre restriktiv politik overfor

EU-godkendelser af aktivstoffer i pesticider. Det har hidtil været Danmarks

politik, at Danmark stemte imod, hvis det pågældende pesticid vurderedes

at kunne give miljøproblemer i Danmark. Nu er politikken, at hvis det kan

bruges betryggende et eller andet sted i EU, så stemmer regeringen for godkendelse.

I tilknytning til en række konkrete godkendelsessager har den nye regering

således stemt for EU-godkendelse at tre stoffer, som ifølge Miljøstyrelsen

122


angiveligt kan give miljøproblemer i Danmark, nemlig Iprovalicarb, Ethofumesat

og Prosulfuron.

I de indstillinger, som miljøministeren efter valget har forelagt Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg omkring den danske holdning til EU-godkendelser

af konkrete pesticider står, at regeringen vil stemme for godkendelse

såfremt “der er påvist sikre anvendelser i EU”. Endvidere siger ministeren

i et mundtlig svar d. 20.03.2002 på spørgsmål S1390: “Så jeg kan

altså forsikre hr. Keld Albrechtsen om, at Danmark arbejder for, at der ikke

optages aktivstoffer på EUs positivliste, hvor vi risikerer en uacceptabel belastning

af vores grundvand eller, som indebærer væsentlige sundhedsskadelige

effekter. Sådan har det hidtil været, og sådan vil det også fortsat være.

Hvis aktivstofferne alligevel optages på positivlisten, og et sprøjtemiddel

med et eller flere af de pågældende aktivstoffer søges godkendt i Danmark,

er det op til Danmark selv, naturligvis inden for direktivets rammer, at tage

stilling til, om midlet kan godkendes, og på hvilke nærmere vilkår dette

eventuelt kan ske.” (Vor understregning).

I alle tre tilfælde skriver Miljøstyrelsen i deres indstilling, at midlet “opfylder

betingelserne for optagelse på bilag I; dvs. at der ikke er uacceptable

effekter på sundhed og miljø.” Men for hvert af midlerne anføres endvidere:

Miljøstyrelsen om Iprovalicarb: “Stoffet har to gange været til høring i den

Videnskabelige Komité for Planter, som har udtalt, at det ikke kan udelukkes,

at de tumorer, der ses i rotteforsøget, er relevant for mennesker, men at

der vil være en sikker anvendelse for sprøjteførere ved brug af handsker.

Den kræftfremkaldende effekt ses kun i få dyr, og det er ikke nok til, at stoffet

er blevet klassificeret som kræftfremkaldende i EU. Da effekten endvidere

kun ses i høje doser, kan der i EU findes sikre anvendelser af stoffet. Der

er endnu ikke lavet en sundhedsmæssig vurdering under danske forhold.”

Miljøstyrelsen om Ethofumesat: “Ethofumesatholdige midler er i dag godkendt

i Danmark til ukrudtsbekæmpelse i bederoer. Midlerne er under fornyet

godkendelse på nuværende tidspunkt, og det blev vurderet, at midlerne

ikke er særligt farlige for sundheden. En foreløbig vurdering indikerer dog,

at Ethofumesat kan udvaskes til grundvandet i uacceptable koncentrationer

under danske forhold ved den ansøgte anvendelse. Endvidere skal anvendes

en 2 m beskyttelseszone til vandmiljøet. Det vurderes, at forslaget ikke har

konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark med det nuværende anvendelsesområde,

da der ifølge udkastet skal tages særligt hensyn til beskyttelse

af grundvand ved anvendelse i områder med ekstreme klimaforhold

og/eller på følsom jord over for udvaskning til grundvandet. Danmark vil

kunne henvise til dette forbehold.”

Miljøstyrelsen om Prosulfuron: “Den Videnskabelige Komité for Planter

har udtalt, at stoffet muligvis har en østrogenlignende effekt i rotter ved hø-

123


je doser. Denne effekt er dog ikke særlig udtalt, og det er ikke nok til at stoffet

skal klassificeres som kræftfremkaldende. Da det endvidere kun ses i høje

doser, kan der i EU findes sikre anvendelser af stoffet. Der er endnu ikke

lavet en sundhedsmæssig vurdering under danske forhold. EU-vurderingen

har endvidere vist, at Prosulfuron udgør en risiko for vandorganismer, men

at det vil være muligt at undgå en uacceptabel risiko ved brug af passende

beskyttelseszoner til vandmiljøet.”

Endvidere anføres for alle 3:

“Et forhold, der kan påvirke beskyttelsesniveauet i negativ retning, er fastlæggelsen

af de såkaldte bindende sundhedsmæssige værdier. Der er på

EU-plan ikke fastsat harmoniserede regler om beregning af den såkaldte

AOEL-værdi (Acceptable Operator Exposure Level) og værdi for hudgennemtrængelighed.

Da Danmark kan være uenig i fastsættelsen af disse værdier,

findes det uacceptabelt at gøre værdierne bindende.”

Til sammenligning skrev den tidligere regering således i en indstilling (bilag

411 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, d. 5.12.2000):

“Ifølge direktivudkastet og den dertil hørende vurderingsrapport har vurderingen

af diquat ud fra det ansøgte anvendelsesområde – bekæmpelse af

ukrudt og nedvisning af kartofler – vist, at det kan antages, at diquat og diquatholdige

midler opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel

5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I.

Indstilling: Diquat er forbudt til anvendelse i Danmark på grund at stoffets

langsomme nedbrydning/ophobning i jorden og giftighed for vandorganismer.

Regeringen agter at stemme imod forslaget, idet der ikke er indkommet

de fornødne oplysninger, der eventuelt kunne føre til, at diquat kunne accepteres

til visse anvendelser.”

Havvindmølleparker

Regeringen har ophævet et påbud til elværkerne om at opføre 3 store havvindmølleparker

i farvandet omkring Danmark. Dette pålæg indgik som et

af flere midler i den danske klimaplan for, at Danmark kan opnå den planlagte

reduktion i CO2-udledningen. Regeringen har besluttet, at en udbygning

i givet fald skal ske via udbud, men med de nye vilkår for afregning

for vindmøllestrøm må det betegnes som yderst usikkert, om vindmølleudbygningen

rent faktisk vil blive gennemført.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har i et svar til Erik Mortensen

(S) skrevet (S1484 d. 4/4 02):

“Af artiklen fremgår det endvidere, at den danske regering

skulle have truffet beslutning om, at tre planlagte havvindmølleparker

ikke skal opføres. Jeg kan hertil oplyse, at det ikke er

korrekt, at regeringen har besluttet at stoppe den nævnte udbygning

med havvindmølleparker. En mulig udbygning bør i-

124


midlertid ske på den mest omkostningseffektive måde, og regeringen

har derfor besluttet, at det sikres bedst ved afholdelse

af udbud. Udgangspunktet for udbuddet vil være, at kommende

havvindmølleparker bør opføres og drives på markedsvilkår.”

På et spørgsmål (S694) fra Anne Grethe Holmsgaard (SF) om “Hvordan vil

Danmark kunne leve op til reduktionsforpligtelserne i EU og i Kyotoprotokollen

uden de planlagte havvindmøller ved Læsø, Omø Stålgrunde og Gedser

Rev?”, svarer miljøminister Hans Christian Schmidt d. 06,02.2002:

“Jeg vil ikke i dag lægge mig fast på, hvordan regeringen vil

sikre lige præcis de reduktioner, som svarer til f.eks. de havvindmølleparker

eller til det generelle tal, som vi kender. Men

det ligger fast, at regeringen vil leve op til Danmarks internationale

forpligtelser i forhold til Kyotoprotokollen. Som jeg

nævnte i mit første svar, er det regeringens politik at finde løsninger,

som ikke stiller dansk erhvervsliv dårligere end dets

konkurrenter i udlandet, og jeg har sagt, at jeg derfor sammen

med resten af regeringen vil arbejde for at finde løsninger,

som er omkostningseffektive og ikke belaster erhvervslivets

konkurrenceevne.”

Solvarmeanlæg

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren,

som sigter på at ophæve reglen om pligtmæssig etablering

af solvarmeanlæg ved nybyggeri i kommunale og selvejende institutioner,

erhvervsbygninger og visse større sommerhuse beliggende uden for

fjernvarmeområderne.

Afkobling af vindmøller

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren,

som sigter på at give elværkerne mulighed for at nedregulere

eller afbryde miljøvenlig elproduktion for at modvirke en forudsigelig

risiko for kritisk “el-overløb”. Dette er en udvidelse i forhold til de nuværende

forhold, hvor miljøvenlig elproduktion kun kan nedreguleres eller

afbrydes i egentlige nødsituationer. Der er udarbejdet en rapport, som har

påpeget en række mulige virkemidler, som kan forebygge “el-overløb”, og

den foreslåede løsning, hvor vindmøller kan lukkes ned frem for andre metoder,

må miljømæssigt betegnes som uacceptabel. I lovforslaget anføres således,

at en række af de andre virkemidler først skal indføres på sigt:

“Arbejdsgruppen konkluderede bl.a., at der til håndtering af

det kritiske “el-overløb” vil være behov for også at kunne nedregulere

elektricitet, som er prioriteret og aftagepligtig. Endvidere

har arbejdsgruppen peget på en række andre muligheder

for at håndtere “el-overløbet” under den fortsatte udbygning

med miljøvenlig elektricitet. Nogle af disse initiativer kan

gennemføres inden for den eksisterende lovgivning, mens an-

125


126

dre bør gennemføres på sigt og forudsætter ændringer i lovgivningen.”

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Regeringen har fremlagt et nyt forslag til “Danmarks strategi for bæredygtig

udvikling”.

På Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk/tvær/07000000.htm) findes

såvel det nye forslag som den tidligere regerings. Vi har i dette projekt ikke

foretaget en samlet sammenligning, men flere dagblade har fremdraget en

række forskelle – herunder Jyllands-Posten, som d. 16. april 2002 bl.a.

fremhæver følgende forskelle:

• Før: “Landbrugsproduktionen skal foregå på en måde, der sikrer bæredygtighed.”

Nu skal landbruget medvirke til en bæredygtig udvikling

• Før: “Landbrugets vækst (må) ikke ske på bekostning af natur og miljø”

Nu er dette afsnit væk og erstattet af: “Indsatsen for en bæredygtig landbrugsproduktion

skal udvikles og baseres på målsætninger for fødevaresikkerhed,

dyrevelfærd, miljø, natur og livet i landdistrikterne”

• Før stod der om forureneren-betaler princippet, at regeringen vil sætte

fokus på dette princip og udvikle økonomiske metoder, der får landmændene

til at mindske miljøbelastningen på en måde, der ikke belaster

samfundsøkonomien. Nu er dette afsnit væk

• Før: “der skal være større lighed i befolkningen med hensyn til beskæftigelse,

levevilkår, sociale forhold og livskvalitet.” Nu er det ændret til

“der skal være de fornødne tilskyndelser til og mulighed for, at den enkelte

selv kan yde en indsats”

• Før var der et afsnit om grøn indkøbspolitik. Nu er dette væk

• Før var det en målsætning, at Danmarks CO2-udslip skal halveres inden

2030. Nu er det erstattet af, at en halvering kan blive resultatet inden for

en generation

• Før var der præcise tal og målsætninger for øget skovareal i Danmark

(fordobling over 80-100 år). Nu er det erstattet med en målsætning om

forøgelse”

• Før skulle alle kontrolresultater af fødevarer stilles til rådighed for forbrugerne.

Nu er ordet “alle” fjernet

• Før var det hensigten at tage initiativ til at begrænse anvendelsen af pesticider

i private haver. Nu er dette afsnit fjernet

• Ifølge Jyllands-Posten gælder det samme for afsnittene om arbejdsmiljøet

og økologisk byggeri ligesom afsnittet om vedvarende energi er

ændret

• Før blev den stigende biltrafik anset for en “trussel” mod bymiljøet. Nu

omtales stigningen som en “udfordring” for bymiljøet.

Et enkelt afsnit i det nye forslag til “Danmarks strategi for bæredygtig udvikling”

har vi nærlæst, nemlig afsnittet om offentlighedens inddragelse og

Agenda 21 (det lokale miljøarbejde).


Der er i kapitel 8 gennemgået en række konkrete forskelligheder og her skal

især fremhæves den væsentlige forskel, at regeringen har slettet formuleringen

om, “at NGOer og faglige miljøer i Danmark (kan) bidrage til at supplere

den viden, som myndighederne anvender.”

Heri ligger, at regeringen bevidst vælger at nedprioritere udnyttelsen af den

viden, der på miljøområdet opbygges hos miljøorganisationer og hos danske

forskningsmiljøer på f.eks. universiteter og fravælger dialogen med disse

videnscentre.

Klimapolitik

Folketinget er i gang med at behandle et beslutningsforslag (B91) fra miljøministeren

om Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne

ratificerer Kyotoprotokollen.

Folketinget vedtog d. 29. maj 2001 SR-regeringens forslag om Danmarks

ratifikation af Kyotoprotokollen (Beslutningsforslag nr. B194). Det fremgik

bl.a. af bemærkningerne til B194, at en forudsætning for Danmarks ratifikation

var, at Danmarks position vedrørende basisåret 1990 på passende vis

blev tilgodeset i det retsakt, som danner grundlag for EUs ratifikation. Daværende

miljø- og energiminister Svend Auken specificerede i forbindelse

med Folketingets vedtagelse af forslaget, at en forudsætning for Danmarks

ratifikation således var, at Danmarks 21%-forpligtelse blev fastlagt i forhold

til et udledningsniveau i 1990 korrigeret for elimport.

Denne problemstilling er central, fordi Danmark netop dette år importerede

relativt meget strøm og derfor havde et relativt lille udslip af CO2 fra egne

værker. I praksis er det afgørende for, om Danmark inden 2012 skal reducere

vort årlige CO2-udslip til 54,6 mio. tons CO2 eller til 59,5 mio. tons CO2

– eller med andre ord, om den såkaldte “manko”, som mangler, er på 7,7

mio. tons eller på 2,7 mio. tons. Dette er naturligvis meget afgørende for,

hvad der skal foretages af nye politiske indgreb for at nå denne reduktion og

både den tidligere og den nuværende regering ønsker EUs accept af, at Danmark

kun mangler det “lille” tal.

Dette har EU kategorisk afvist, fordi forskellen på de 5 mio. tons så skal

findes et andet sted, dvs. et andet EU-land skal påtage sig det, som Danmark

ønsker at slippe for – ellers kan EU ikke opfylde den reduktion, som

EU samlet har påtaget sig ved indgåelsen af Kyotoaftalen.

På EUs Miljøministerråd d. 4. marts 2002 blev det godkendt, at EU vil ratificere

Kyotoprotokollen – og det lykkedes ikke den danske miljøminister til

at få EUs accept af, at vi kun skal bidrage med “det lave tal”. I henhold til

rådsbeslutningen er Danmark juridisk forpligtet til at reducere udledningerne

af drivhusgasser med 21% i 2008-2012 i forhold til den faktiske udledning

i 1990 – ergo at mankoen er 7,7 mio. tons.

127


MEN – i forbindelse med indgåelsen af rådsbeslutningen d. 4. marts 2002

blev der også vedtaget en erklæring om, at fastlæggelsen af medlemsstaternes

og fællesskabets respektive emissionsniveauer i 2008-2012 skal ske

senest d. 31. december 2006 og baseres på den procentvise fordeling i selve

retsakten (Danmark ÷21%) – OG at der her skal tages hensyn til de gamle

forbehold, som bl.a. Danmark fremførte ved den oprindelige aftale om byrdefordelingen

i 1998.

Slagsmålet er således ikke slut – og VK-regeringen vil derfor med stor

sandsynlighed alene føle sig forpligtet til at gennemføre tiltag, der sigter på

at indhente mankoen på de 2,7 mio. tons – med henvisning til, at først i år

2006 kommer der en endelig fastlæggelse af, hvor meget Danmark skal reducere

med.

SR-regeringen havde som grundlæggende politik, at den danske reduktion

skulle opnås alene ved hjemlige tiltag – og at eventuelle godskrivelser fra

joint implementation skulle “lægges oveni”, hvorved det samlede danske

reduktionsbidrag kunne blive højere end de lovede 21% (i lyset af, at Kyotomålene

kun sigter på en samlet reduktion af CO2 til jordens atmosfære på

5%, og at en stabilisering af temperaturstigningerne forudsætter en reduktion

på måske 75%).

VK-regeringen ønsker imidlertid at udnytte alle muligheder for joint implementation

og de andre såkaldte Kyotomekanismer for at reducere den hjemlige

indsats ud fra argumentet, at hvis det er billigere at købe sig til reduktioner

i udlandet, skal det prioriteres før hjemlige reduktioner. Dette fremgår

således af besvarelsen af spørgsmål S694 fra Anne Grete Holmsgaard (SF)

og besvaret d. 06.02.2002 af miljøminister Hans Christian Schmidt:

“Netop ud fra hensynet til omkostningseffektiviteten vil regeringen

desuden tilstræbe, at en del af den danske klimaforpligtelse

klares ved brug af de såkaldte Kyotomekanismer. Det

indebærer, at vi i Danmark betaler for drivhusgasreduktioner i

udlandet som alternativ til reduktioner inden for landets grænser.

Vi forventer, at der for lave omkostninger kan opnås en

ganske betydelig reduktion i de østeuropæiske lande og i udviklingslandene.

Denne mulighed vil vi naturligvis søge at udnytte

i det omfang, det kan betyde omkostningsbesparelser.

Det er til gengæld ikke regeringens hensigt, at hele klimaforpligtelsen

skal opfyldes ved en indsats i udlandet. Vi vil lægge

vægt på en politik, der bidrager til klimamålsætningen, uden

at konkurrenceevnen sættes over styr. Derfor vil vi gå aktivt

ind i arbejdet i EU med at sætte fælles rammer for energipolitikken

og miljøreguleringen, bl.a. vil vi arbejde for fælles rammer

i EU for anvendelse af drivhusgaskvoter. Kommissionen

har netop fremsat et direktivforslag herom, og hvis vi kan få

indført CO2-kvoter på EU-plan, vil det også gavne den danske

128


vindmølleindustri og styrke konkurrencedygtigheden for producenter,

der investerer i danske havmøller.”

“Det er for tidligt at sætte tal på, hvor stor en andel af de danske

reduktionsforpligtelser, der skal opfyldes ved anvendelsen

af Kyotomekanismerne. Det må bero på en nærmere analyse af

omkostningerne ved at reducere udledningen af drivhusgasser

i henholdsvis Danmark og udlandet… Det ligger fast, at med

de allerede igangsatte initiativer i Danmark, vil den væsentligste

andel af Danmarks reduktionsforpligtelse i 2008 og 2012

blive opfyldt gennem hjemlige politikker og virkemidler. Det er

det tal, vi kender nu.”

Nu har regeringen imidlertid ændret en række af SR-regeringens virkemidler

til at reducere CO2-udslippet, og derfor bør regeringen regne efter, om

mankoen stadig “kun” er 2,7 mio. tons, idet den må formodes at være større.

Imidlertid har regeringen som et bilag til forslaget (B91) foretaget det stik

modsatte regnestykke: I bilaget bekendtgøres, at man for øvrigt altid har

opgjort 1990-udslippet forkert (0,5 mio. tons CO2), og at Danmark derfor

nu kun mangler 2,2 mio. tons – det kaldes i bilaget for “en marginal justering”.

Hertil kommer, at med Kyotoaftalen kan Danmark i udlandet købe sig ret til

at udlede mere, og prisen for de 2,2 mio. tons vil ligge på mellem 110 og

220 mio. kroner. Regeringen har med sin nye øststøttestrategi netop afsat

130 mio. kroner i 2003 til såkaldte joint implementation projekter, hvor donorlandet

må godskrive den teoretisk sparede CO2-udledning (i stedet for

selv at reducere sin egen udledning). Reglerne for joint implementation er i

øvrigt således, at godskrivelsen kan foretages, uanset om der sker en reduktion

i østlandet, f.eks. ved udbygning af elproduktion med vindmøller, hvilket

naturligvis er udmærket, men der kommer ikke mindre CO2-udslip alene

ved at bygge vindmøller. Det er kun, hvis der samtidig nedlægges forurenende

kraftværker – og det er ikke et krav.

Endelig overvejer regeringen ifølge Ingeniøren d. 26. april 2002 at lempe på

de CO2-kvoter, som de danske elværker er underlagt. Såfremt kvoteordningen

ophæves, forventes en fordobling af den danske kulbaserede elproduktion,

hvilket medfører et øget udslip på 12,9 mio. tons CO2. Denne voldsomt

øgede mængde skal så enten modsvares af CO2-reduktioner andre steder

i samfundet – eller købes i udlandet til en pris af 1 mia. kroner. Regeringen

forventes at fremlægge sin samlede klimastrategi inden udgangen af

år 2002.

129


130


9 Beskæftigelseseffekt

“Miljøbistanden har for os fungeret som brohoved til Central- og

Østeuropa. Set for os i erhvervslivet er det uprofessionelt og uigennemtænkt

at lade miljøbistanden bøde… Der er ingen tvivl

om, at det kommer til at koste fyringer……”

Direktør i Carl Bro, Svend Kaare Jensen

Politiken, d. 28 januar 2002

“Danske virksomheder raser over VK-regeringens planer om at

skære dybt i miljøbistanden til udviklingslande og Østeuropa.

Dansk erhvervsliv mister sin internationale førertrøje, når det gælder

miljørådgivning. Massefyringer venter forude. Og millioninvesteringer

i igangværende projekter tabes på gulvet, advarer rådgivende

ingeniørfirmaer, der kalder spareplanerne »usaglige« og

»hovedløse«.”

Politiken, d. 28 januar 2002

- dagen før fremlæggelsen af finanslovsforslaget

“På blot fem år er den samlede danske eksport af energi- og miljøteknologi

som vindmøller, spildevandsanlæg og forbrændingsanlæg

fordoblet til over 30 mia. kroner og overgår nu eksporten af

svinekød…. Det eneste skår i branchens glæde er regeringens

beslutning om at skrue ned for støtten til Østeuropa på energi- og

miljøområdet.”

Jyllands-Posten, d .8. april 2002

Dansk erhvervsliv og dermed beskæftigelsen har nydt godt af statens økonomiske

opbakning til miljøområdet både, hvad angår energiområdet, og

hvad angår miljøteknologier.

Der er gennem årene opbygget en stor industri og viden omkring f.eks. spildevandsbehandling,

drikkevandsforsyning, affaldsbehandling, miljørigtig

produktion samt om fjernvarme, kraftvarme, energibesparelser og vedvarende

energianlæg.

Der er en dansk beskæftigelsesværdi i såvel de miljøordninger, som støtter

forskning, udvikling, produktion og (miljø)organisationer, som i ordninger

der primært støtter investeringer i anlæg og udstyr – samt ikke mindst i den

danske internationale miljøbistand.

Det drejer sig om alt fra skovløbere, naturvejledere og græsrødder til håndværkere,

udviklere, konsulenter, rådgivere og forskere med tilhørende administrativt

personale samt til håndværkere og industrielle arbejdspladser.

131


Det har ikke været muligt inden for projektets rammer at gennemføre en

konkret evaluering af de enkelte tilskudsordningers beskæftigelseseffekt.

Derimod er der foretaget et overslagsmæssigt skøn ud fra, hvad det er for

aktiviteter, den pågældende ordnings midler anvendes til og evt. omfanget

af en afledt dansk produktion.

Ved at tillægge hver enkelt af de tilskudsordninger/puljer, der er nedlagt eller

reduceret, en beskæftigelsesmæssig effekt afhængig af ordningens sigte

og virkemidler – samt personalereduktioner hos miljørelaterede myndigheder

– når vi frem til, at finansloven for år 2002 betyder, at staten fjerner finansieringsgrundlaget

for mellem 5.100 og 6.600 fuldtidsstillinger i Danmark,

hvor indholdet eller sigtet med stillingen er miljømæssige forbedringer

i Danmark eller udlandet, herunder produktion af miljø- og energianlæg

og udstyr.

Besparelserne betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at stillingerne nedlægges.

Der vil blive forsøgt rejst alternative finansieringer, og/eller stillinger

vil skifte karakter til andre opgaver.

Endvidere skal det understreges, at i det omfang regeringen omdisponerer

midlerne helt eller delvist til andre opgaver, skabes der en øget beskæftigelse

her.

Regeringens omprioritering vil således direkte eller indirekte betyde omprioriteringer

blandt forskere, konsulenter, virksomheder og håndværkere –

nogle vil blive arbejdsløse, og et fåtal vil fortsætte miljøaktiviteterne på frivillig

ulønnet basis.

Samlet må en beskæftigelsesmæssig effekt på dette niveau betegnes som

dramatisk for de dele af dansk forskning og rådgivning samt håndværk og

industri, som er opbygget siden daværende miljøminister Per Stig Møller i

1992 i forlængelse af Rio-konferencen var en af initiativtagerne til en offensiv

dansk miljøpolitik, herunder CO2-målsætningen, og dermed grundlaget

for statens engagement heri.

Et væsentligt udestående spørgsmål, som ikke er inddraget i projektet, er en

vurdering af de langsigtede økonomiske konsekvenser for det danske samfund,

herunder om besparelserne på miljøområdet på sigt kan medføre et

samlet velfærdstab, som er større end nytteværdien ved den aktuelle omprioritering.

Der er i opgørelsen ikke indregnet beskæftigelseseffekten af ændringerne i

miljøafgifter, og der er ikke taget hensyn til evt. momsandel i bevillinger.

Ligeledes er beskæftigelseseffekten af besparelserne i Danmarks bidrag til

multilaterale programmer med miljøindhold (FN-programmer m.m.) ikke

indregnet, da det ikke anses for muligt at give et rimeligt skøn over størrel-

132


sen af afledte danske job og hvor mange heraf, der kan betegnes som miljørelaterede.

Samlet udgør besparelsen p.t. 530 mio. kroner på disse ordninger.

I det følgende redegøres kort for grundlaget i vurderingen af beskæftigelseseffekten

inden for centrale områder.

International miljøbistand

I Miljøstyrelsens årsberetning for 1997 (“Den danske miljøbistand til Østeuropa

1994-96”), er anført: “Således kan Danmark for hver dansk bistandskrone

givet ud til investeringsprojekter på miljøområdet forvente en

eksport på 2 kroner i form af udstyr og tjenesteydelser.”

Det fremgår endvidere af beretningen, at tjenesteydelserne kan omregnes til

ca. 1 fuldtids rådgiverstilling pr. 1 mio. kroner bevilget i øststøtte, og at

godt 70% af det leverede udstyr er dansk fremstillet – dvs. en udstyrseksportværdi

på 0,7 mio. kroner pr. 1 mio. kroner bevilget i øststøtte.

Hertil kommer en afledt eksporteffekt, som der dog ifølge beretningen ikke

findes sikre tal for. Men på basis af projekthavernes forventninger anslår

beretningen, at samlet set kan man sige, “at for hver dansk bistandskrone

givet ud til investeringsprojekter på miljøområdet, kan Danmark forvente at

sælge for 2-4 kroner udstyr til Østeuropa.” Det betyder, at der kan tilægges

en dansk beskæftigelseseffekt for en yderligere eksportværdi på mellem 0,7

til 2,1 mio. kroner pr. 1 mio. kroner bevilget i øststøtte (forudsat at også

70% af dette udstyr er dansk fremstillet).

I en nylig rapport, som konsulentfirmaet Kvistgaard Consult ApS har udarbejdet

for Miljøstyrelsen, har dansk erhvervsliv fået ordrer for mindst 2

kroner og 75 ører hver gang, Danmark har givet én krone i støtte til geotermiske

projekter i Østeuropa. Miljøstyrelsen forventer, at den endelige gevinst

bliver endnu større.

“I de projekter, jeg har været involveret i, har danske virksomheder

fået et sted mellem 30 og 40 pct. af ordrerne. Det vil sige

samlede danske ordrer for mindst 375 mio. kroner til gengæld for

de 70 mio., vi har givet i støtte til geotermisk energi. Miljøstyrelsens

skøn om, at vi har fået ordrer for 2,75 gange så mange penge,

som vi har givet i støtte, er meget forsigtigt. Jeg vil nærmere

sætte faktoren til fem.”

Direktør Lars Toft Hansen

Det rådgivende ingeniørfirma Houe og Olsen

Jyllands-Posten, d. 14. marts 2002

Ifølge Danmarks Statistiks input/output-modeller kan der regnes med en

dansk beskæftigelseseffekt fra eksport på 1,0 ved eksport af 1 mio. kroner

maskinudstyr, 1,3 ved generel eksport for 1 mio. kroner samt på 1,6 ved

133


eksport af 1 mio. kroner inden for bygge/anlægsområdet. I beregningerne

har vi anvendt en gennemsnitlig værdi på 1,3.

Den samlede årlige beskæftigelseseffekt pr. 1 mio. kroner bevilget i øststøtte

kan herefter opgøres således:

Tjenesteydelser (rådgiverstilling).............................................. 1,0 stilling

Direkte eksport 0,7 x 1,3 .......................................................... 0,9 stilling

Afledt eksport (0,7 - 2,1) x 1,3 .................................................. 0,9-2,7 stilling

I alt........................................................................................... 2,8-4,6 stilling

I opgørelsen er anvendt en konservativ beregning, dvs. den lave værdi.

For miljøbistand til Asien og Afrika er der ikke i årsrapporter etc. foretaget

samme analyser af direkte og afledt eksport, hvorfor vi alene har medregnet

beskæftigelseseffekten af rådgiverfunktionen. Denne er ansat som ovenfor,

dvs. 1 stilling for hver 1 mio. kroner bevilliget. Dog er der ikke medtaget en

dansk beskæftigelseseffekt ved en række af besparelserne på internationale

miljøprogrammer (FN-bidrag m.m.), da denne er vanskelig at gøre op.

Anvendes en mindre konservativ opgørelse, dvs. hvor der antages en større

afledt eksport i tilknytning til øststøtten, og der medtages en beskæftigelseseffekt

på 1,0 på danskproduceret udstyrseksport til miljøstøtten til Asien og

Afrika, vil der i den nedenstående oversigt skulle tillægges af størrelsesordenen

1.000 stillinger yderligere knyttet til øststøtten og yderligere 500 stillinger

knyttet til miljøstøtten til ulande.

Danske miljøprogrammer

I den lange række af forskellige nationale miljøprogrammer er vurderet,

hvorvidt ordningen falder inden for en af følgende grupperinger:

• Primært konsulent- og rådgivningsarbejde – her er anslået 1 stilling for

hver 1 mio. kroner bevilliget

• Forsknings- og udviklingsprojektet eller administrationsopgaver – her er

anslået 1,5 stilling for hver 1 mio. kroner bevilliget, idet der ikke er

medtaget beskæftigelseseffekten af overhead (f.eks. beskæftigelse af tilhørende

administrativt personale)

• Ordninger, der yder anlægstilskud, er anslået til at have samme beskæftigelseseffekt

som eksporteret udstyr, dog tillagt en værdi for anlægs/installationsfasen.

Samlet er anslået, at disse ordninger udløser 2 stillinger

i håndværk og industri for hver 1 mio. kroner, der er bevilliget

• Ordninger, der yder direkte løntilskud til f.eks. miljøorganisationer eller

til primært håndværksmæssig produktion – her er anslået 1 stilling for

hver 0,3 mio. kroner bevilliget.

134


Enkelte ordninger – som f.eks. Den Grønne Jobpulje – er evalueret i anden

sammenhæng, og her kendes en mere præcis beskæftigelseseffekt, som er

anvendt i opgørelsen.

Besparelsen på DSBs kontraktbetaling har DSB selv foreslået anvendt til

renovering af skinnenettet for at forbedre regulariteten og dermed DSBs

konkurrenceevne over for privatbilismen. Beskæftigelsesværdien heraf er

anslået som anlægstilskud, dvs. 2 stillinger for hver 1 mio. kroner bevilget.

I nedenstående skematiske oversigt er i søjle 2 angivet, hvilken beskæftigelseseffekt

der er anvendt ved den enkelte ordning efter følgende nøgle:

a: konsulent- og rådgivningsarbejde – 1 stilling pr. 1 mio. kroner

b: forskning og udvikling samt administration – 1 stilling pr. 0,75 mio.

kroner

c: miljøorganisationer, håndværk og produktion – 1 stilling pr. 0,3 mio.

kroner

d: anlægstilskud – 1 stilling pr. 0,5 mio. kroner

ø1: øststøtteordning (rådgivning/videnoverførsel) – 1 stilling pr. 1,0 mio.

kroner

ø2: øststøtteordninger med udstyrseksport – 2,8 stilling pr. 1 mio. kroner

u: miljøstøtteordninger til ulande – 1 stilling pr. 1 mio. kroner

k: konkret erfaring (samt nedskæring i statslig personale).

Søjle 1 angiver besparelsen i år 2002 som opgjort i kapitel 4 og i søjle 3 den

anslåede beskæftigelseseffekt. Et negativt tal er udtryk for en beskæftigelsesfremgang.

Tabel 3: Oversigt over besparelsernes effekt på beskæftigelsen

(Raster betyder kun delvist miljø)

Ministerium

pulje/ordning

1 2 3

Nedskæring Beskæftigel- Fuldtidsstillinger

i 2002

sestype

Miljøministeriet 270 1.057

Naturrådet 5 b 8

Den Grønne Fond 26 c 87

Den Grønne Jobpulje 42 k 168

Vandfonden (forurenet drikkevand) 28 c 93

Program for økologisk spildevandsrensning

9 b 14

Teknologipuljen (jordrensning) 8 b 12

Kemikalieprogrammet (kemikalier,

sundhed og miljø) 14 b 21

Naturgenopretning og skovrejsning 51 c 170

Naturforvaltningsprojekter på statens

arealer 28 b 42

Vandløbsforbedringer 6 c 21

Tilskud til god og flersidig skovdrift 46 c 153

Produktionsafgiftsfonden for Juletræer

og Pyntegrønt ÷ 4 c ÷ 13

Institut for Miljøvurdering ÷ 10 b ÷ 20

Lønbesparelser hos myndigheder (20) k 301

135


1 2 3

Ministerium

Nedskæring Beskæftigel- Fuldtidsstillinger

pulje/ordning

i 2002

sestype

Udenrigsministeriet 1.922 2.294

Miljøbistand til Østeuropa

Nuklear sikkerhed i Estland, Let-

395 ø2 1.106

(Note 1)

land, Litauen, Polen og Rusland

Nedsætte CO2-udledningen genne

energieffektivisering i bygninger i de

17 ø1 17

baltiske lande

Kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling

inden for området miljø,

arbejdsmiljø og voksenuddannelse

mellem Skt. Petersborg, Kalinin-

10 ø2 28

grad, Polen og de tre baltiske lande

Energieffektivisering og –besparel-

17 ø1 17

ser samt anvendelse af renere

Var nedlagt men

brændsler i de baltiske lande, Polen

gennemføres med

og Rusland

Miljømæssigt bæredygtigt landbrug

93 ø2

2001-midler

og fiskeri

Forebyggelse og afhjælpning af

miljøbelastning ved erhvervsudvik-

30 ø1 30

ling

Miljørigtig udvikling på transportom-

25 ø1 25

rådet i Estland, Letland og Litauen

Tværgående miljøindsats i Central-

18 ø1 18

og Østeuropa (IØ-Fonden)

Miljøindsats i Central- og Østeuropa

50 ø2 140

(reservepulje)

Regional miljøindsats i østasiatiske

109 ø2 305

lande

Regional miljøindsats i det sydlige

210 u 210

Afrika

Regional miljøindsats i form af

194 u 194

tværgående projekter

Nye danske indsatser i globale

20 u 20

miljøprogrammer

Regionale miljøindsatser (byudvikling

og industrialisering, bæredygtig

energianvendelse, landbrug, vandressourcer,

skove og træressourcer,

biologisk mangfoldighed og kystzo-

35 u 35

ner) 142 u 142

Regional miljøindsats (konsulenter)

Internationale miljøaktiviteter i FN-

7 u 7

regi

FNs organisation for kultur og undervisning,

herunder til miljøbeva-

30 - -

relse (UNESCO)

Verdensbanken (IBRD), herunder

20 - -

miljøprojekter

Multilateral regionalbistand, herunder

bæredygtig natur- og ressour-

35 - -

ceforvaltning samt miljø

International landbrugsforskning

med vægt på miljøskånsomme

90 - -

dyrkningsmetoder

Bilateral sektorprogrambistand- og

projektbistand med bl.a. miljøaspek-

10 - -

ter til Eritrea, Malawi og Zimbabwe

Bilateral sektorprogrambistand- og

projektbistand med miljøaspekter til

345 - -

Nepal 20 - -

136


1 2 3

Ministerium

Nedskæring Beskæftigel- Fuldtidsstillinger

pulje/ordning

Bilateral sektorprogrambistand- og

projektbistand med miljøaspekter til

i 2002

sestype

Egypten 0

Økonomi- og Erhvervsministeriet

567 790

Økologisk Byggeri

Byfornyelse (helhedsorienteret

byfornyelse, herunder byøkologiske

20 b 30

foranstaltninger)

Forskning og oplysning inden for by,

86 b 129

bolig- og byggeområdet – herunder: 14 b 21

- Byplanlaboratoriets bibliotek

med samling af planer vedr.

byøkologi

- Udviklingsprojekter, herunder

0,1

miljørigtigt byggeri

- Forskning, udredning og ud

vikling inden for byudvikling,

7,4

bymiljø og byøkologi

- Forskning, udvikling, forsøg og

oplysning vedrørende al

1,0

ment byggeri, herunder økologi 5

- Forsøgsbyggeri

Sekretariatet for Kvarterløft, herun-

1,0

der byøkologiske tiltag

Raadvadcenteret til bevarelse af

5 c 15

gamle håndværksmetoder

Foreningen Danmarks Aktive For-

3 b 4

brugere

Energiforskningsprogrammet (nye

energiformer, bedre og renere

energiudnyttelse, energibesparelser

og forbedribg af energiindvindings-

0,25 c 1

metoder) 64 b 96

Udnyttelse af vedvarende energi,

1

herunder:

48 238

- Udnyttelse af vedvarende energi

og andre energiøkonomiske

projekter 94 b+d 130

- Nordvestjysk Folkecenter for

Vedvarende Energi 8 c 27

- Pulje til nye teknologier til vedvarende

energi bølgekraft, brint til

transportformål, geotermi og

solceller i boliger 35 b 53

- Forum for Energi og Udvikling 4 c 13

- Udvikling og demonstration af

bygningsintegrerede solceller 10 b 15

Produktrettede energibesparelser

Forsøg med afgiftsfrit basisforbrug

22 d 44

af el og vand

Tilskud til energibesparelser i er-

6 b 9

hvervsvirksomheder

Tilskud til omstilling af ældre boliger

175 d 350

til kraftvarme 13 c 26

Lønbesparelser hos Energistyrelsen (12) k 65

Justitsministeriet 6 - 9

Rådet for Større Færdselssikkerhed 6 - 9

137


1 2 3

Ministerium

Nedskæring Beskæftigel- Fuldtidsstillinger

pulje/ordning

Indenrigs- og Sundhedsmi-

i 2002

sestypenisteriet

Center for Forebyggelse, herunder

14 - 21

miljømedicin 14 b 21

Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration 32 - 48

Byudviklingspuljen, herunder miljømæssige

aspekter 32 b 48

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling 35 - 131

Forskningsforums miljørelaterede

områder 14 b 21

Lønreduktioner Risø 21 k 110

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Miljø- og økologiindsats i Direkto-

524 500

ratet for Fødevareerhverv

Udfasning af pesticider og økologisk

4 c 12

forskning (reservepulje)

Økologiske konsulenter inden for

102 b 153

jordbruget

Reduceret pesticidafgift (skøn) – til

2 c 7

finansiering af:

- Særlig indsats til begrænsning

37 b 9

af pesticidanvendelse

- Reduktion af pesticidanvendelse

- indsats på bedriftsni-

6 9

veau

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltnin-

0

ger 10 - -

Økologiske arealtilskud 106 - -

Støtte til investeringer i dyrevelfærd 13

c 42

og miljø

Økologiske udviklingstilskud og

tilskud til bæredygtig fiskeriprodukti-

(140)

on

Pulje til forsøg med ernæringsrigtig

og økologisk mad i skoler og dagin-

28 b 42

stitutioner

Tilskud til fødevare- og jordbrugs-

50 c 167

forskning, herunder miljøprojekter 45 b 68

Trafikministeriet 821 1.539

Overfladeløsning ved Nørreport

finansieres via

Station 25 c

2001-midler

Danmarks TransportForskning

Pulje til forbedring af den kollektive

8 b 12

trafik 4 - -

Transportrådet

Trafikpuljen til reduktion af transportsektorens

miljø- og CO2belastning

og fremme af trafiksik-

21 b 32

kerheden

Projekter til fremme af sikkerhed og

59 b 89

miljø

Styrkelse af kollektiv trafik i tyndt

51 c 170

befolkede områder 40 - -

138


1 2 3

Ministerium

Nedskæring Beskæftigel- Fuldtidsstillinger

pulje/ordning

Kontraktbetaling til togoperatører

i 2002

sestype

(DSB)

Stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse

og forbedret funktionali-

500 d 1.000

tet 43 c 143

Pulje til nærbaner 28 c 93

I alt (inkl. besparelser på afgifter

m.m.) 5.608 6.627

Blandet miljø/andet ÷ 934 ÷ 502

DSB-tilskuddet ÷ 500 ÷ 1.000

Direkte miljørelateret 4.174 5.125

Note: Den oprindelige pulje til miljøbistand til Østeuropa var på 745 mio. kroner

og anvendtes til hjælp for investeringer, hvor midlerne dels finansierer rådgivning,

dels udløser direkte og afledt eksport. Med regeringens øststøttestrategi fra

april 2002 spares 395 mio. kroner på denne post, men samtidig vil en del af de resterende

350 mio. kroner anvendes til projekter, som er mindre beskæftigelsestunge.

Det er imidlertid ikke muligt udfra regeringens fremlagte strategi at opdele de

350 mio. kroner på den ene eller anden type af øststøtte, og i opgørelsen er antaget,

at hele den tilbageførte øststøtte anvendes til de mest beskæftigelsesfremmende

tiltag, hvorved beskæftigelseseffekten af den samlede besparelse formentlig er

lavt sat.

139


140


10 Konsekvenser af den nye linie i

miljøindsatsen

10.1 Interview med nedlagte råd

CASA har taget kontakt til 3 af de råd, som regeringen med deres nedskæringer

har nedlagt. De interviewede har givet deres syn på, hvad de ser af

konsekvenser af den nye linie i miljøpolitikken i Danmark. Det giver et udpluk

af de områder, som er berørt af nedskæringer. Følgende har medvirket

i analysen:

• Tage Dræbye, formand for Energimiljørådet

• Peder Agger, formand for Naturrådet

• Susanne Krawack, sekretariatsleder i Transportrådet

10.1.1 Hvilke opgaver bliver ikke løst eller indsatser som

nedprioriteres

Her er primært sat fokus på de opgaver, som ikke løses eller nedprioriteres

som følge af, at Naturrådet, Energimiljørådet og Transportrådet mister deres

økonomiske grundlag og dermed i princippet nedlægges. Naturrådet vælger

dog at fortsætte uden sekretariat, hvilket betyder, at der er betydeligt færre

muligheder for at løfte opgaverne end tidligere.

Naturområdet

Naturrådet har hidtil været i stand til at bidrage til, at diskussionen omkring

naturbeskyttelse er blevet bragt ind i den brede samfundsmæssige kontekst

og den langsigtede tænkning, som er nødvendig, hvis det skal nytte noget.

Det er primært sket gennem den vismandsrapport, som rådet producerede i

år 2000. Det var en omfattende rapport, som bl.a. satte fokus på, hvordan

man kan fortolke begrebet bæredygtighed, og hvordan man kan se dansk

naturbeskyttelse som en del af en større helhed.

Naturrådet har været med i fronten, da EEAC lavede en rimelig præcis og

effektiv udmelding om, hvordan EUs strategi for bæredygtig udvikling

skulle se ud. Naturrådet har bidraget til, at den blev lidt grønnere, end den

ellers ville være blevet. Den måde, det skete på, var, at man i EEAC i fællesskab

udarbejdede en mindstemængde, som et passende antal medlemmer

kunne være enige om, sådan at de gik et skridt længere i naturvenlig retning,

end der var lagt op til fra kommissionens side. Der blev afholdt en

stor konference i Stockholm, som efter sigende har haft en vis effekt.

Naturrådet vil i det kommende år gennemføre en faglig politisk konference

om implementering af initiativerne i handlingsplanen fra Wilhjelm-udvalget

(Wilhjelm + 1). Konferencen skal vise, hvilke konsekvenser den nye regerings

politik har haft for den danske miljøbeskyttelse.

141


Naturrådet kan derimod ikke som planlagt stå for værtskabet af den europæisk

konference “Natur og landbrug i et udvidet EU” i forbindelse med

Danmarks formandskab i EU. Denne konference er aktuel også set i lyset af

FN-topmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling.

I 2001 blev der udsendt en rapport – Wilhjelm-rapporten – der på et meget

bredt fagligt grundlag redegør for status for naturens tilstand med forslag til

indsatser i de kommende år. Den nye regering og miljøministeren har været

ude med meldinger, som er bekymrende for den fremtidige naturbeskyttelse

og forvaltning bl.a. ved at tage afstand til indsatser i rapporten og i forhold

til bl.a. klimapolitikken.

Transportområdet

De udredninger og den opbygning af forskningen, som Transportrådet har

stået for, vil ikke blive udført af andre. Der vil derfor ikke på samme måde

blive sat spørgsmål og være en underbygget faglig debat omkring den trafikpolitik,

som føres.

De opgaver, som ikke i fremtiden vil blive løst, er bl.a. støtte til forskningen

inden for transportområdet. Transportrådet har brugt ca. 15 mio. kroner om

året til direkte støtte primært til universiteterne til at opbygge forskningskapaciteten.

Transportforskningen vil blive reduceret ganske betydeligt.

Transportrådet har satset på den samfundsvidenskabelige side af forskningen

inden for transportområdet, herunder transport, økonomi og sociologi.

Transportrådet har ikke beskæftiget sig med trafiksikkerhed, da det er det

område, som Danmarks Transportforskning har som fokusområde. Men

Transportrådet er gået bredt ud også med udvikling af trafikmodeller, beslutningsmetoder

i relation til området samt godstransport og erhvervssiden.

Andre opgaver, som ikke vil blive løftet, omfatter de udredninger inden for

transportområdet, som sekretariatet i Transportrådet selv har udført. Det er

ikke egentligt forskning, men analyser af problemstillinger, som savner en

vidensbaseret belysning, hvor der samles op på forskningsresultater fra indog

udland. Den uafhængige stemme i trafikdebatten, som Transportrådet

har udgjort, vil blive lukket.

Energiområdet

De gode og veldokumenterede råd, som Energimiljørådet har lagt vægt på,

baseret på et fagligt udredningsarbejde, vil ophøre.

Hovedopgaven for Energimiljørådet har været at se på, hvordan man fik

opfyldt Danmarks internationale forpligtelse i forhold til klimapolitikken –

især CO2-reduktion på både kort og lang sigt. Det er gået relativt godt på

forsyningssiden de senere år, idet der har været en betydelig vækst i den

mængde vedvarende energi, der er indgået i energiforsyningen i Danmark.

Det har rejst nogle problemstillinger, som peger på, at der mangler en sam-

142


menhængende national energiplan. Den sammenhængende nationale energiplan

er døet ud i takt med dels EU indre energimarked, dels den generelle

liberalisering af energiområdet.

Energimiljørådet havde peget på, at det var et område, som de ville tage fat

på. De ville i de kommende år arbejde for at udvikle nogle scenarier for,

hvorledes man kan håndtere de stigende mængder vedvarende energi i energisystemet

– uden at få protester og systemvanskeligheder. Det kunne give

anledning til barrierer, hvis man ikke løser dem. Ideen var at være på forkant

med udviklingen for integration af den vedvarende energi i energiforsyningen,

så de kunne pege på, hvilke incitamenter der skal til for at få andre

vedvarende energikilder end vindenergien rigtigt på banen.

Der er meget forskellige grader af modenhed inden for andre vedvarende

energiteknologier. Det betyder, at der er behov for forskellige strategier.

F.eks. kan vindkraften kommercielt produceres og anvendes, mens andre

teknologier er på vej. Den mest langsigtede er brintteknologien. Der er behov

for mere forskning og udvikling, før man kan anvende brint, bølgekraft,

solceller osv. Her er priserne så høje, at man ikke umiddelbart kan implementere

i stor skala – heller ikke med offentlig støtte.

En af de alvorlige konsekvenser af regeringens politik er, at der er skåret

drastisk ned fra 250 til 40 mio. kroner på de midler, der i Energistyrelsen

blev anvendt til teknologiudvikling og implementering af ny teknologi. De

resterende 40 mio. kroner er ikke alene forbeholdt VE. Så det er meget lidt,

man nu prioriterer denne indsats. (Hele udviklingsprogrammet for VE på

150 mio. kroner er forsvundet. EFP (Energiforskningsprogrammet) er skåret

ned fra 100 til 40 mio.).

Der er nogle problemstillinger knyttet til at identificere og fastlægge strategier,

når man ikke mere har en marginal forsyning af vedvarende energi.

Det var sammen med problemstillinger knyttet til incitamentstrukturen for

andre vedvarende energikilder end vind, de opgaver, som Energimiljørådet

mener, der er et stort behov for at se nærmere på. Ved at undlade dette vil

man på lidt længere sigt afskære eller mindske mulighederne for at nå op på

en større anvendelse af VE.

Arbejdet med perspektiver, som ligger ud over første budgetperiode i Kyotoaftalen

fra 2008-2012, bliver ikke tilgodeset. Der er forskel på de handlinger,

man skal foretage for at opfylde målsætningen for 2008 til 2012 eller

om man sigter på at skabe en langsigtet tendens, som også gør det muligt at

overleve og opfylde indsatsen frem til 2030. Det handler om langsigtet at

ændre trenden i udviklingen i energiforbruget og i udviklingen af CO2emissionerne.

Det er derfor centralt, at vi i Danmark er i stand til at opfylde

de CO2-reduktioner, som vi internationalt er forpligtet til. Det system, som

er resultatet af joint implementation og CDM (Den mekanisme i Kyoto-

143


protokollen, der hedder Clean Development Mechanism), vil ikke kunne

løse vores egne problemer på lidt længere sigt.

I energipolitikken har der været for lidt fokus på energibesparelser, som

ellers både er rentable og fornuftige måder at bidrage til CO2-reduktioner

på. Der sker en række ting, som i sidste ende trækker den forkerte vej – også

når man ser bort fra transporten – elforbruget stiger meget som følge af

ny teknologi ved bl.a. edb-anvendelse, der er stigende anvendelse af ventilation

i bygninger osv. Det kræver nogle økonomiske incitamenter at vende

den udvikling. Men brugen af de økonomiske incitamenter er ikke et område,

som hverken den foregående eller den nuværende regering er specielt

optaget af. Derfor har Energimiljørådet arbejdet en del – også som officiel

høringspart – med de årlige energiredegørelser, hvor rådet har peget på, at

man gjorde for lidt ved de økonomiske incitamenter for energibesparelser.

Den rolle, som vagthund i forhold til denne indsats, forsvinder nu.

10.1.2 Vil andre overtage nogle af opgaverne?

Naturrådet peger på, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) til en vis

grad kan overtage nogle af opgaverne. DN har lige siden 1910 lavet noget

tilsvarende, og Naturrådet er en arvtager efter det gamle Naturfredningsråd,

der arbejdede i forståelse med DN. Dilemmaet er, at DN er en meget bred

og folkelig organisation, hvorfor der f.eks. er grænser for, hvor videnskabeligt

detaljeret, de kan gå til værks, hvor hurtigt de nogen gange kan reagere,

og hvor kontroversielt de kan melde ud. Naturrådet og DN har ikke altid

været helt enige om indsatsen – det gælder f.eks. vedrørende forvaltningen

af skarven og adgangen til naturen. Naturrådet mener, at alle bør have lige

adgang og ret til at færdes i naturen, medmindre helt særlige naturhensyn

gør sig gældende, mens DN efter Naturrådets vurdering i højere grad accepterer

en begrænsning i adgangen til særlige naturområder.

Den viden og de erfaringer, som medarbejderne i sekretariatet i Transportrådet

har, vil blive spredt og vil formodentligt kunne genfindes hos nogle af

f.eks. konsulentfirmaerne fremover – afhængigt af, hvor medarbejderne og

forskerne havner henne efter fyringerne. Det samme gælder for medarbejderne

fra Naturrådets sekretariat, der er blevet fyret eller omplaceret.

Meget af den opbyggede viden vil gå tabt, og det vil koste mange ressourcer

at opbygge den igen på et senere tidspunkt. Der er endnu ikke konkret

taget stilling til, hvor Transportrådets rapporter og udredninger skal placeres.

Samling af udredninger og rapporter risikerer at blive splittet op eller gå

tabt, hvis ikke f.eks. Danmarks Transportforskning, som sektorinstitut for

Trafikministeriet, vil have materialerne.

Der vil fortsat være offentligt støttet transportforskning i Danmark ved universiteterne,

blot af et mindre omfang end hidtil og mindre i forhold til de

lande, vi normalt sammenligner os med.

144


Energimiljørådet havde planlagt at prøve at få etableret et bredt fagligt miljø

om energibesparelser. Den nye energisparelovgivning giver mange forskellige

aktører en rolle. Energimiljørådet så det som en væsentlig opgave

at få formidlet og udbredt kendskabet til gode eksempler, succeshistorier og

veldokumenterede måder at løse opgaverne med energibesparelser på. De

havde en plan om at lave årlige energisparedage, hvor de prøvede at samle

de væsentligste aktører.

Energimiljørådet håber, at nogen vil tage over på denne opgave. Det kunne

være aktørerne i fællesskab – Energistyrelsen, kommunerne, elselskaberne

osv. – både personalemæssigt og økonomisk bør de have kapacitet til dette.

Men det har været praktisk for de andre aktører at have Energimiljørådet,

der uvildig, som initiativtager. Det er sværere at få de aktører, der kan have

modsatrettede interesser til at tage et initiativ i fællesskab. Det er væsentligt

for sådanne initiativer, at der er en frontløber, som accepteres af alle aktører.

10.1.3 Natur- og miljømæssige konsekvenser

De natur- og miljømæssige konsekvenser ved nedlæggelse af Transportrådet

peger de selv på nok vil være begrænsede. Transportrådet har ikke med

deres indsats direkte medvirket til at reducere trafikken.

Energimiljørådet anfører, at det generelt er et dilemma, at det ikke her og nu

giver synlige problemer. Når man f.eks. beskærer indsatsen for udviklingen

af vedvarende energi, giver det ikke synlige konsekvenser de første år. Konsekvenser

vil først kunne ses og mærkes efter nogle år, og det bliver i den

sammenhæng gratis for regeringen at foretage de omfattende nedskæringer.

Regeringen får de kortsigtede gevinster ved den umiddelbare besparelse, og

man glemmer de langsigtede konsekvenser af, at man undlod at investere i

vedvarende energikilder. Men på lidt længere sigt vil man se direkte konsekvenser

af det, der sker i øjeblikket.

På kort sigt gør det derfor ingen synlig forskel på naturen og miljøet. Men

på lang sigt er f.eks. Naturrådet en del af det system, der skal sørge for, at vi

i en mere og mere kompleks verden får styret udviklingen på en nogenlunde

fornuftig måde. Vi kan se, at den generelle trend i den naturpolitik, som regeringen

lancerer nu, er blevet mere kortsigtet og snæversynet end tidligere,

og den er mere end tidligere rettet mod danske forhold (her og nu) med en

kraftig nedprioritering af globale forhold og en nedprioritering af næste generation.

“Det er, som om vi står på broen af en supertanker, hvor det vigtigste

problem for mandskabet er at finde sukkeret til kaffen frem for at se

efter, hvor vi bevæger os hen. Faren for, at vi støder på Kullen, er blevet

lidt større, end den ellers ville have været.”

Naturrådet angiver dog nogle konkrete natur- og miljømæssige konsekvenser

i form af, at det får længere udsigter at bekæmpe eutrofieringen af den

145


danske natur, udvikling af klimaforandringer, bebyggelser i skovområder,

reduktion i skovudvidelser og naturgenopretningen.

Eutrofieringen af den danske natur

Det mest akutte problem for den danske natur er derimod eutrofieringen.

Her er det ikke bare Mariager Fjord, der kvæles, men en stor del af vegetationen

overalt i vandområderne og også på land. Naturen lider under gylletågerne,

og afviklingen af dette problem har længere udsigter med den nye

regering. Regeringen vil i langt højere grad prioritere de erhvervsmæssige

interesser frem for de naturmæssige hensyn.

Udvikling af klimaforandringer

Det langsigtede og mest omfattende problem for naturen er den overvældende

indikation af, at en klimaforandring er under udvikling. Muligheden

for at afværge den katastrofe, som det vil være for den danske flora og fauna,

at klimaet bliver forandret i det omfang, som nu er på vej, er det derfor

vigtig at udnytte. Det er afhængig af, hvilken politik der bliver ført internationalt,

bl.a. ved Kyotoforhandlingerne. Her er regeringen kommet med

urovækkende meldinger om, hvad de har tænkt sig at gøre. Og det er beklageligt,

at den har tænkt sig at drosle ned på forskningen og støtten til vedvarende

energikilder. Problemet med klimaforandringerne er, at de først for

alvor viser sig i løbet af måske 50-100 år.

Bebyggelser i skovområder og andre beskyttede områder

Regeringen er kommet med udmeldinger om liberalisering i forhold til bebyggelser

i skovområder og inden for den beskyttelseszone, der er i forhold

til kysten. Det kan ikke undgå at skade naturen.

Reduktion i skovudvidelser og naturgenopretning

Regeringen har i finansloven kraftigt reduceret på de planlagte skovudvidelser,

der er skåret ned til en tredjedel. Det betyder, at det ikke vil tage de

planlagte ca. 100 år, men i stedet ca. 300 år at fordoble skovarealet. Tilsvarende

reduceres de statslige bevillinger til naturgenopretning, der foreløbigt

begrænses til færdiggørelse af Skjern Å i de kommende år.

“Det er stærkt beklageligt. Det gælder også de kraftige besparelser og reduktioner

i Miljøministeriet i en fase, hvor miljøproblemerne ikke er blevet

mindre. Wilhjelm-udvalgets hovedkonklusioner er, at naturens tilstand aldrig

har været så ringe, som den er i dag”, lyder det fra Peder Agger, formand

for Naturrådet.

10.1.4 Konsekvenser for befolkningen

De tre råd angiver, at den primære målgruppe har været beslutningstagerne

(embedsmænd og politikere) og journalister. Det har kun i begrænset omfang

været borgerne. På flere områder har rådene leveret informationer,

som den interesserede borger også kunne gøre brug af. Det anføres, at det er

meget vigtigt at nå ud til befolkningen, men at der er andre, som har res-

146


sourcerne og er bedre til at være folkelige formidlere. Flertallet af borgerne

vil ikke mærke nogen væsentlig forskel ved nedlæggelsen af de tre råd, og

det vil i givet fald være meget langsigtet.

Transportrådet mener dog, at med den måde, som trafikpolitikken føres på,

er der en fair chance for, at der på et tidspunkt sker et samfundsmæssigt

spild. Det har naturligvis konsekvenser for den enkelte borger, men det vil

være på det overordnede niveau.

Transportrådet oplyser, at de ikke har arbejdet for enkeltsager eller taget

stilling til f.eks. vejføringer, som typisk vil have konsekvenser for borgerne.

Transportrådet arbejder derimod for at løfte debatten til et højere vidensniveau,

hvilket også har gjort sig gældende for henholdsvis Energimiljørådet

og Naturrådet.

Begrænsning af adgangen til naturen

Selvom vi har vænnet os til en situation, hvor adgangen til naturen løbende

begrænses, er det ifølge Naturrådet beklageligt, at regeringen øjensynligt ikke

vil arbejde med den problemstilling. Det er vigtigt for en langsigtet sikring

af naturen i et demokratisk samfund, at der til stadighed er nye generationer,

som har et sanseligt og følelsesfuldt forhold til vores miljø og natur.

Hvis vi vil have opbakning til naturpolitikken også i næste generation, er vi

nødt til at gøre noget ved at vedligeholde og udvide adgangsforholdene.

Som det er nu, bliver adgangsforholdene forringet år for år.

Påvirkning af sundhed

På den sundhedsmæssige side, er det indlysende, at det betyder meget for

menneskets sundhed at have kontakt med naturen. Det gavner sundheden at

gå en tur i naturen hver dag. Fysisk styrker man kroppen, men det har også

betydning for ens psykiske velbefindende og i sidste ende for ens livskvalitet

og livslængde.

10.1.5 Andre konsekvenser for samfundet

Demokratiske

I forhold til demokratiet betyder nedlæggelsen af de tre råd, at den kritiske

stemme, der kan rejse en debat og få andre synspunkter på banen end dem,

regeringen ønsker, bliver svækket ganske betydeligt. Når regeringen nedlægger

de debatskabende og kritiske råd, skærpes centralismen. Man har

fremstillet det, som om rådene var den tidligere regerings eller miljøministers

opfindelse. Men f.eks. har Naturrådet i praksis eksisteret siden 1917,

idet det frem til 1998 var kendt under navnene: Naturforeningsrådet og Naturbeskyttelsesrådet.

Naturrådet består af uafhængige folk fra universiteterne. De har haft et

kommissorium, hvor der var stor frihed til at arbejde med de opgaver, som

rådet selv fandt væsentlige. Naturrådet har også på væsentlige punkter været

uenige med den tidligere miljøminister.

147


Den radikalt nye situation for natur- og miljøpolitikken skyldes især, at natur-

og miljøspørgsmål ikke var en del af valgkampen ved regeringsskiftet.

De få bud på en fremtidig natur- og miljøpolitik, som man hørte i valgkampen,

var, at dette er et område, hvor man er stort set enig i Danmark. De nye

regeringspartier ville føre en natur- og miljøpolitik, som var identisk med

den tidligere regerings minus 5%. Med de besparelser og udmeldinger, som

vi nu ser, ændres indsatsen betydeligt.

Ved nedlæggelse af Transportrådet er der en meget konkret effekt ved, at

den forskning, viden og rådgivning, der er uafhængig af Trafikministeriet,

og som kan gå ind i trafikdebatten, bliver meget lille eller forsvinder helt.

Det bliver nogle små universitetsinstitutter, som kan gå ind i debatten. Resten

af indsatsen vil fremover være kontrolleret af Trafikministeriet.

Transportrådet har ikke bestemte holdninger, som de vil fremføre, men de

sikrer tilførsel af viden i debatten, f.eks. omkring beslutningsprocessen for

nye trafikanlæg. Der har været den tradition for den danske trafikpolitik –

uanset hvem der har siddet med regeringsansvaret og -magten – at man giver

lidt til hver region. Så bliver alle glade. Hvorvidt det samfundsmæssigt

er fornuftigt, har været mindre interessant. Det har Transportrådet prøvet at

problematisere, både når der konkret er taget beslutninger og i rapporten

om, hvordan man kunne gøre det bedre.

Et andet område, hvor Transportrådet er gået systematisk ind og har belyst

effekterne, er vedrørende udlicitering. Her har de vist, at det faktisk har ført

til en betydelig effektivisering, men at det også stiller nogle andre krav til

Trafikministeriets rolle.

I hele den proces, der er foregået over de sidste 10-15 år med at få flere og

uafhængige aktører på banen, har Transportrådet studeret og videreformidlet

viden om de faktiske erfaringer. De analyser og resultater har dybest set

ligget mere på linie med den nuværende regering end den tidligere. Transportrådet

har f.eks. påvist, at ideen med at overflytte transport fra gods til

bane har et begrænset potentiale, og at det rent praktisk ikke kan lade sig

gøre i det omfang, som den tidligere regering ønskede.

Transportrådet er lidt en “Rasmus modsat” i forhold til enhver regering. Det

synes de selv, er deres rolle, fordi regeringen sørger for at få deres egne

synspunkter dokumenteret i det udredningsarbejde, som de laver. Transportrådet

har set det som deres rolle at vurdere, om regeringen overser noget

viden, som bør indgå i debatten.

Erhvervsmæssige

Foruden miljøhensyn har der været to andre hovedhensyn, som har båret

udvikling af vedvarende energi: Forsyningssikkerhed og erhvervsudvikling.

148


Noget af det, man har været meget opmærksom på i EU i de senere år, er

forsyningssikkerhed. Man har hidtil haft sammenfaldende interesser mellem

forsyningssikkerhed og udvikling af mere miljørigtige energiforsyninger.

Det hænger sammen med, at der har været en tendens til, at man løste CO2reduktionerne

ved at konvertere fra lav-effektive energikilder i form af kulog

oliefyrede anlæg til mere høj-effektive energikilder med gasfyrede anlæg.

Forsyningssikkerhedsmæssigt har de energiformer samme karakter –

nemlig at man bliver mere og mere afhængig af import. Hvis man skal arbejde

for selvforsyning, er det ikke ved fossile brændstoffer, men i høj grad

vedvarende energi.

Det bekymrer EU, fordi EU frem til 2020 kan være i den situation, at Europas

afhængighed af energiimport er lige så stor som før oliekrisen i 1973.

Godt nok er der kommet et bredere spillerum, så det ikke længere kun er et

etstrenget forsyningssystem, hvor olien stort set kun kom fra Mellemøsten.

Gassen er tostrenget og kommer dels fra Mellemøsten og dels fra det tidligere

Sovjet.

Danmark risikerer nu at gå glip af den erhvervsudvikling, som er forbundet

med udviklingen af vedvarende energi.

Internationale

Danmarks internationale miljøprofil

Danmark har efter Naturrådets opfattelse på en række punkter været foregangsland,

bl.a. inden for energipolitikken og på bæredygtighedsområdet

har Danmark tidligere været bedre end de fleste. Men det er vi ikke længere.

Der er også områder, hvor Danmark ikke hidtil har været foregangsland.

Det gælder bl.a., hvor naturpolitikken støder op mod landbruget. I Danmark

har landbrugserhvervet haft langt større magt og historisk tradition end i de

lande, som vi normalt sammenligner os med. Det har været svært for naturpolitikken,

og det forventes langt fra at blive bedre i den nærmeste fremtid.

Et andet område, hvor Danmark ikke er foregangsland, er med hensyn til

have bæredygtighed skrevet ind i grundloven. Det har flere af vores nabolande,

bl.a. Finland, Norge og Polen. Bæredygtighed er dog indskrevet i

Maastricht-traktaten, så på den måde er det dog kommet med for Danmark.

Transportrådet ser ikke Danmark som et foregangsland på trafikområdet,

hverken i forhold til transportforskning, trafikpolitik eller bæredygtighed i

relation til trafikområdet. Her har Danmark altid været et “uland”, og det

bliver vi nu ved med at være.

Danmark har været foregangsland på energispareområdet og inden for VEområdet.

Det er endnu for tidligt at sige, om vi kan bevare den position,

149


men der er helt klart nogle træk, som peger på, at det kan blive svært, særligt

inden for VE. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.

Tilsvarende statsstøttede aktiviteter og råd i andre lande

Der findes organer (Energimiljørådet) af tilsvarende karakter i mange andre

lande. Internationalt gives der meget store midler til udvikling af vedvarende

energi. Det gælder bredt set alle lande – ikke bare i Norden og EU. Det

niveau, som vi i Danmark kommer ned på med udviklingen af vedvarende

energi, er ekstremt lavt i forhold til andre lande, selv lande som f.eks. Frankrig,

der har meget lidt implementering, har et betydeligt udviklingsarbejde

i gang. Det bliver svært at finde et land i Europa, der bruger så lidt ressourcer

på udviklingen af vedvarende energi, som Danmark gør fra i år. De andre

lande ser det ikke alene som energipolitiske tiltag, men også som erhvervspolitiske

tiltag.

Der findes tilsvarende råd som Naturrådet i de andre nordiske og europæiske

lande, undtagen i Italien og Norge, og så nu Danmark. I nogle lande

f.eks. Holland er der tre råd, som er specialiseret og dækker de områder,

som Naturrådet har dækket i Danmark.

Det er meget forskelligt, hvordan man har opbygget forskning og udredninger

på trafikområdet i andre lande. Lige præcis den samme konstruktion,

som Transportrådet har haft, findes vist ikke andre steder.

Men det er meget almindeligt, at man har statslig finansiering af forskningen

inden for et sektorområde som trafik. Der er også mange steder, at man

har den uafhængige stemme. F.eks. i Tyskland – her mødes 10-14 professorer

efter eget initiativ, men de har ikke noget sekretariat. Det ville svare til,

at Transportrådet mødtes og lavede arbejdet uden sekretariat. I Sverige har

de en institution, der hedder SIKA, som minder meget om Transportrådet,

men som har et tættere samspil med ministeriet. Ministeriet beder SIKA om

at lave udredninger, men accepterer samtidigt, at de ikke kan styre udfaldet.

Det er lidt fjernt fra den måde, som det danske Trafikministerium har arbejdet

på. Transportrådet har ikke været med i beslutningsprocesserne eller

lovforberedende arbejde, så deres rolle har været en anden.

Reaktioner fra internationale samarbejdspartnere

Naturrådet angiver, at man i flere lande omkring Danmark (Norden og EU)

synes, det er et tilbageskridt. Der har været bred opbakning særligt blandt

kollegerne i EEAC (European Environmental Advisory Councils), bl.a. har

den engelske miljøminister ringet til vores minister og beklaget Naturrådets

nedlæggelse.

De første udenlandske reaktioner er forbavselse – man kan da ikke bare

nedlægge en institution som Transportrådet. Den næste reaktion er forundring

over den “stop an go”-politik, som det formodentligt er et udtryk for.

150


Man kan ikke tro på, at det betyder et stop for evigt for trafikforskning i

Danmark. Man ser det som et stort videnstab og ressoucespild, hvis man på

et senere tidspunkt vil bygge transportforskningen op igen. Ingen kan forstå,

at man ikke i Danmark sørger for kontinuitet ved at fortsætte opgaverne,

eller måske lave en anden organisering,

10.1.6 Interne konsekvenser

De tre råd har mistet deres bevilling på finansloven. Det er sket som en ren

politisk handling, idet der ikke forud har været en vurdering af de enkelte

råds hidtidige indsats.

Energimiljørådet blev nedsat i 1996. Medlemmerne var personligt udpegede

af den tidligere miljøminister. Energistyrelsen var sekretariat for rådet, der

ressourcemæssigt har lagt beslag på 1½-2 medarbejdere. Energirådet er

nedlagt allerede ved starten af 2002. Der er gennem den hidtidige indsats

opstået et netværk mellem de involverede. Det netværk vil også fungere

fremover, men indsatsen bliver mere ad hoc præget. Økonomisk har rådet

haft en bevilling på ca. 5 mio. kroner om året, heraf er 3-4 mio. kroner brugt

til opmærksomhedsskabende kampagner. Det betyder, at rådgivningsaktiviterne

har kostet ca. 1 million kroner om året, hvortil skal lægges sekretariatsbistanden

fra Energistyrelsen. De to personer, der var tilknyttet som sekretærbistand

i Energistyrelsen, er blevet fyret.

Transportrådet blev nedsat af Folketinget ved lov i 1992. Rådets medlemmer

var personligt udpeget af trafikministeren efter samråd med miljøministeren.

Rådet har haft et selvstændigt sekretariat med 7-8 faste medarbejdere

og et par projektansatte. Derudover har rådet været med til at finansiere

20 forskningsmedarbejdere (15 ph.d’ere og 5 post.doc). Sekretariatet og

rådet nedlægges pr. 1.7.2002. Transportrådet har haft en årlig bevilling på

ca. 21 mio. kroner. Transportrrådet har nogle opsparede midler, der betyder,

at de formodentligt fortsat kan finansiere 15 ph.d’ere. Det betyder, at der er

15-20 personer, som bliver direkte berørt af fyringer eller omplaceringer.

Naturrådet blev nedsat i 1998. Rådet består af 4 vismænd, der var personligt

udpeget af den tidligere miljøminister. I sekretariatet var der ansat 5-7 medarbejdere.

Alle sekretariatets medarbejdere er blevet fyret eller omplaceret i

det nye institut for miljøvurdering. Naturrådet er i princippet nedlagt ved

starten af 2002, men de 4 vismænd, der alle er professorer på forskellige

universiteter i Danmark, har besluttet at fortsætte deres indsats. Det er naturligvis

med en reduceret indsats, da sekretariatet er lukket.

“I Danmark har der siden 1917 været et uafhængigt og uvildigt råd på naturområdet,

så det vil være ude af trit med udviklingen og til skade for naturen,

hvis der ikke i Danmark er plads til et politisk uafhængigt naturorgan

som Naturrådet”, lyder det fra Naturrådets formand Peder Agger.

151


Det er reelt begrænset, hvad der kan opnås økonomiske gevinster ved lukning

af rådene.

10.2 Interview med berørte organisationer

I undersøgelsen har medvirket nøglepersoner fra 7 organisationer, der bliver

berørt af regeringens nye prioriteringer ved nedskæringer på miljøområdet.

Vi har ikke medtaget alle berørte organisationer, men har forsøgt at give et

bredt billede af konsekvenserne, dels for samfundet dels for de berørte organisationer.

De medvirkende er:

• Poul Henrik Harritz, præsident/formand for Danmark Naturfredningsforening

(DN)

• Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

• Nis Peter Nissen, sekretariatsleder hos Grøn Information

• Hans Dollerup, formand for Landsforeningen for Økologisk Byggeri

(LØB)

• Kim Ejlertsen, sekretarialsleder hos NOAH

• Anders N. Andersen, formand for Samvirkende Energi og Miljøkontorer

(SEK)

• John Nordbo, koordinator for 92-gruppen.

10.2.1 Hvilke opgaver bliver ikke løst eller indsatser som

nedprioriteres

Der vil ikke blive brugt så mange ressourcer på at sikre natur og miljø som

hidtil. Det betyder, at indsatsen på mange områder vil blive nedprioriteret.

Det folkelige miljøarbejde

Det folkelige engagement i indsatsen for naturen og miljøet får det sværere.

Det bliver f.eks. sværere at iværksætte lokale projekter, når der ikke længere

er nogen steder, hvor man kan få støtte som hidtil fra Den Grønne Fond

og Den Grønne Jobpulje.

Inden for mange andre områder har man mulighed for at søge offentlig støtte

via en række forskellige kanaler til folkelige aktiviteter, f.eks. inden for

ungdoms-, idræts- og friluftsarbejde har man mulighed for at søge tipsmidler,

inden for kirkeligt arbejde og inden for kunsten er der også forskellige

muligheder for at søge støtte. Men den mulighed eksisterer nu ikke længere

inden for miljøarbejdet ved lukning af den Grønne Fond og Den Grønne

Jobpulje. Den Grønne Fond blev netop oprettet til at støtte folkelige aktiviteter

inden for miljø, fordi der ikke var andre steder, hvor borgerne kunne

søge økonomisk støtte til lokale miljøinitiativer.

Vi vil formodentligt se, at de grønne guider forsvinder fra Danmarkskortet i

takt med, at de nuværende bevillinger udløber gennem de næste par år. Det

er ærgerligt, fordi de grønne guider ofte har været i en tættere dialog med

lokalbefolkningen om miljøindsatsen end f.eks. de kommunalt ansatte.

152


Et konkret eksempel på en lokal indsats, der næppe var kommet i stand

uden tilskud fra Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje, er de over 100

gårdmiljøstationer, som er etableret på Nørrebro i København, hvor beboerne

har fået mulighed for at sortere deres affald til genanvendelse. Man kan

ikke forvente, at det er noget, folk bare sætter i gang. Det er en større proces,

som kræver vedholdende ildsjæle til at arbejde med at få tingene i

gang.

Regeringen påpeger, at er der et engagement, kan folk bare selv gøre det.

Men der er projekter og opgaver, som man ikke bare lige gør – det er affaldsprojektet

fra Nørrebro et godt eksempel på. Kommunernes økonomi er

ikke så god, at man kan forvente, at de rundt om i landet kan gå ind og sikre

hverken de grønne guider eller andre tilsvarende lokale initiativer.

Indsatsen til information og formidling

Der vil blive lagt betydeligt mindre vægt på at informere og engagere borgerne,

skolerne og andre lokale om miljøforhold. Dels fordi nogle af de

nedskæringer, som sker i Miljøstyrelsen, ser ud til at gå hårdt ud over netop

informationsaktiviteter, dels ved alle de andre nedskæringer med nedlæggelse

af Den Grønne Fond, der finansierede lokale borgerprojekter, herunder

de grønne guider, og ved ophør af støtte til de lokale energi- og miljøkontorer.

Indsatsen for forbrugerinformation om miljø er også reduceret hos

Forbrugerrådet, hvor de på grund af nedskæringer har afskediget deres miljømedarbejder.

Hvis ikke der skaffes anden finansiering til Grøn Information,

må de lukke ved udgangen af 2002.

Det bliver også sværere at få midler til at lave almene bredt orienteret informationsmateriale

til både borgerne og de professionelle folk inden for

byggeri, hvor der ellers er et stort behov for oplysning om bæredygtige løsninger,

herunder alternative byggematerialer og deres anvendelse, som det

nu bliver meget sværere at imødekomme.

Formanden fra LØB var f.eks. med til at lave 4 fjernsynsudsendelser, som

kan købes på en video “Byg om med omtanke” i samarbejde med Dansk

Center for Byøkologi, OVE, Samvirkende Miljø- og Energikontorer og de

grønne guider. Det var betalt af bl.a. Isoleringspuljen og Den Grønne Fond,

som begge er lukkede.

Indsatsen omkring naturen

Naturgenopretningen bliver stort set sat i stå. Man stopper det meste af det

arbejde for naturen, som vi har været stolte af i Danmark – at vi som et af

de rigeste samfund i verden har mulighed for at genskabe nogle af de naturområder,

som man gennem hundrede år har fjernet fra Danmarkskortet.

153


Wilhjelm-rapporten omkring beskyttelse og sikring af den biologiske mangfoldighed

i Danmark er lagt på hylden. Det betyder, at der er nogle akutte

indsatsområder, der ikke bliver gjort noget ved. Det gælder:

• Overgødskning af vores kvælstoffølsomme naturområder, som der bør

gøres noget ved her og nu. Det betyder, at man skal have planlagt de

store husdyrproduktioner på en anden måde.

• Forslaget om at lave nogle sammenhængende naturområder – det der

mere folkeligt er blevet kaldt nationalparker. Det vil være med til at gøre

naturen mere robust i forhold til i dag, hvor der er for få, for små og for

spredte naturområder i Danmark. Man vil tage udgangspunkt i nogle af

de steder, hvor der i forvejen er mere natur for derved at skabe nogle

større og mere robuste naturområder, hvor man i højere grad skal lade

naturens egen dynamik råde.

• Genskabelse af 100.000 hektar ny natur i form af vandløbsnære arealer

og overdrev, hvor der i dag er dyrkede marker. Det er et eksempel på, at

man både vil sikre den nuværende natur i vandløbene, men også genskabe

ny natur omkring vandløbene.

• Alle de mange andre forslag i rapporten, som skal være med til at sikre,

at tilbagegang i den biologiske mangfoldighed bliver standset, så vi får

skabt en rigere natur.

Det er særligt ærgerligt, fordi alle interesser, der er engageret i naturen i

Danmark, har stået bag Wilhjelm-rapporten (dvs. landbruget, skovbruget,

grønne organisationer, forskere og myndigheder). Den nye miljøminister

har udtalt, at han sammen med den nye fødevareminister vil se på nogle af

forslagene, så der sker forhåbentligt noget senere på året. DN frygter, at der

er store dele af rapportens anbefalinger, som ikke bliver gennemført. F.eks.

omkring nationalparker har den nye minister signaleret, at det er ikke noget,

som han synes er spændende eller vigtigt.

Indsatsen for at bevare Vadehavet og Tøndermarsken ændrer karakter. Den

nye regering lægger meget vægt på, at det er den lokale befolkning, som

bedst kender den bevaringsværdige natur, og som dermed er bedst til at passe

på den. Det afspejler sig bl.a. ved, at miljøministeren er i gang med en

rundrejse til samtlige danske amter for at snakke med dem om, hvor de ser,

der er problemer. Han lægger meget vægt på, hvad man (bønder, jægere og

fiskere) siger i amterne og lokalt. Han hævder, at de lokale brugere er de

eneste, der kan passe på naturen. Miljøministeren er også blevet inviteret af

de grønne organisationer, og han har muligvis holdt nogle møder, men han

lægger mere vægt på de folk, som har ”fingrene i jorden”. DN er bekymret

over denne drejning i indsatsen, da de mener, at alle skal høres, når det gælder

forvaltningen af de lokale nærområder.

Det er tilsvarende problematisk, når miljøministeren anfører, at de lokale

skal have afgørende indflydelse på vores nationale interesser omkring både

Vadehavet og habitatområderne, som vi internationalt er forpligtet til at pe-

154


ge ud i Danmark. Her mener DN, at man må forvente, at det er nogle med

nationale frem for lokale briller, som vurderer, hvad der er unikt for landet,

og som derfor skal beskyttes. Man kan efterfølgende spørge lokalt og have

lokale brugergruppe, som arbejder med, hvordan man bedst opnår den nødvendige

beskyttelse. Den nye regering lægger alt for meget vægt på de lokale

interesser og den lokale indflydelse. Lokalbefolkningen har ikke nødvendigvis

en viden, som gør, at de kan vurdere, om et lokalt naturområde er

af en sådan interesse, at det skal omfattes af Danmarks internationale forpligtelser.

Det er ikke sikkert, at lokalbefolkningen ved, hvor en sjælden

plante i øvrigt findes henne i Danmark.

Indsatsen på klima-, energi og trafikområdet

Den nye regering har lagt an til en mindre ambitiøs tilgang til den internationale

klimabeskyttelse. Danmark skal f.eks. ikke i så høj grad satse på at gå

foran i forhold til reduktionerne i CO2-udledningen og andre drivhusgasser

herhjemme, men i stedet gøre brug af fleksible mekanismer, der giver mulighed

for at foretage reduktioner i udlandet for at kunne indfri sine forpligtelser

så billigt som muligt her og nu.

Den nye regering vil foreløbig fastholde Danmarks internationale forpligtelser

i forbindelse med Kyotoaftalen med en reduktion på 21% af CO2-udslippet.

Diskussionerne om referenceåret 1990 er dog ikke afklaret, hvilket

også var et dilemma for den tidligere regering. Men den nye regering lægger

stor vægt på, at Danmark kan købe sig reduktion af klimagasser i andre

lande i form af joint implementation og CDM (Clean Development Mechanism).

Joint implementation er et samarbejde mellem ligeværdige partnere,

mens CDM er ulandsstøtte.

Det betyder, at Danmark ikke i samme grad som tidligere vil satse på herhjemme

at udvikle de nye teknologier, der skal til for at omstille vores samfund

til vedvarende energi. Det har vi i Danmark gode forudsætninger for

ved den udvikling, som er sket gennem de sidste år. Den forrige regerings

politik var mere fremsynet, idet man først og fremmest arbejdede for, at

Danmark herhjemme opfyldte sine forpligtelser. De gevinster i form af reduktion

i CO2 og drivhusgasser, som Danmark indirekte var med til at

iværksætte ved investeringer i andre lande, lå udover de danske forpligtelser.

Regeringen har skåret ned på indsatsen for vedvarende energi og energibesparelser.

Regeringen har bl.a. vist, at den ikke ønsker at give støtte til solvarmeanlæg

i de områder, hvor der ikke er fjernvarme. Det er et eksempel

på en nedprioritering af den vedvarende energi, som fra første dag skal

kunne klare sig på markedsbetingelser. Regeringen ønsker ikke at støtte initiativer,

som kan hjælpe den vedvarende energi i gang, for på sigt – som

ved vindmøllerne – at se, at de vokser sig til en god og bæredygtig industri.

155


På trafikområdet prioriterer regeringen motorvejsudbygning, mens de skærer

ned på jernbaneområdet. Regeringen har inddraget en stor del af DSBs

overskud, som skulle være brugt til finansiering af tiltrængte forbedringer af

jernbanerne. Regeringen har indgået aftale med Arriva om drift af flere af

de jyske togstrækninger, hvor det ser ud til, at Arriva får lov til at forringe

togbetjeningen med fare for, at passagererne i højere grad vælger at køre

med biler.

Indsatsen på kemikalieområdet

På kemikalieområdet er det i høj grad EU, som fastlægger kemikaliepolitikken.

Her har Danmark sammen med især Sverige, Holland og til dels Finland

og Østrig spillet en meget aktiv og ledende rolle på det europæiske

plan ved reformering af kemikaliepolitikken og i det arbejde, som har ført

til EU Kommissionens Hvidbog om reform af kemikaliepolitikken, som

kom for et år siden, og opfølgningen af denne, som skal føre til nye direktiver.

Arbejdet på kemikalieområdet vil blive svækket, når NGOerne har færre

ressourcer. Der er hele tiden et magtspil mellem pres fra industrien, pres fra

grønne organisationer og pres fra medlemslandene, som støtter de forskellige

sider. Her har Danmark hidtil været et af de lande, som de grønne organisationer

kunne sætte deres lid til, ville trække i retning mod bedre styring

og afskaffelse af de problematiske stoffer. Flere organisationer anfører, at

de nu er i tvivl om, hvor Danmark står i forhold til både den nationale og

den internationale indsats.

Miljøstyrelsen får færre ressourcer. Det betyder nedskæring i personale, og

konkret er f.eks. en pulje på 31 mio. kroner til styrkelse af kemikalieområdet

skåret ned til 15 mio. Det berører f.eks. forskning om hormonlignende

stoffer, allergi og miljø samt forskning i kilder til dioxinforurening, hvorved

en indsats på disse områder får længere udsigter. Miljøstyrelsen har pga.

nedskæringerne lukket “Kemilinien”, hvor befolkningen kunne søge oplysninger

om de kemiske stoffer.

Der er en ny dansk kurs i forhold til pesticider. Regeringens EF-specialudvalg

har i en række rammenotater indstillet, at Danmark i EU skal stemme

for godkendelse af en række plantebeskyttelsesmidler, som ikke tidligere

har været godkendt. Det er midler, der indeholder stoffer, som har uheldige

egenskaber eller stoffer, hvor der mangler dokumentation. Indstilling er sket

til trods for, at der ikke har været tilkendegivelser eller politiske udmeldinger

om, at Danmark ønsker flere ubehagelige pesticider markedsført.

Indsatsen i forhold til grønne afgifter

Regeringen har med deres skattestop meldt ud, at de ikke ønsker nye skatter.

De har dog i regeringsgrundlaget åbnet for, at der kan ske omlægninger

af de grønne afgifter. Men de har klart i deres valgkamp og i deres generelle

156


udmeldinger taget afstand fra de grønne afgifter og været med til at lægge

afstand til brugen af de grønne afgifter.

De grønne afgifter kan være et effektivt styringsmiddel i miljøindsatsen.

Men den nye regering har været med til at fremføre, at de grønne afgifter

blot er en undskyldning for nye skatter. De to ting behøver ikke at have noget

med hinanden at gøre. En ting er, at politikerne skal blive enige om,

hvad den offentlige sektors udgiftsniveau skal være. Men noget andet er,

hvordan man fordeler opkrævninger på forskellige skatteformer. Den tidligere

regering har startet en proces, hvor man ville indkræve flere penge

gennem f.eks. grønne afgifter for tilsvarende at sænke indkomstskatterne.

Den linie har den nye regering vist meget ringe forståelse for.

Et konkret eksempel, som DØR har arbejdet meget med, er et forslag til et

system med afgift på dieselkøretøjer, som ikke har partikelfilter, hvor provenuet

skulle bruges som støtte til installation af partikelfiltre. Det er et af

de områder, hvor der er stærk dokumentation for, at der er en sundhedsmæssig

virkning. Her har DØR ikke mødt nogen forståelse fra de nuværende

regeringspartier for at gøre noget ved problemet. Det lykkedes ikke under

den tidligere regering, men DØR mente, at der var fremdrift i spørgsmålet.

Indsatsen inden for økologisk byggeri

Landsforening for Økologisk Byggeri frygter, at den del af det økologiske

byggeri, der er knap så alternativt, men mere ligner det traditionelle byggeri,

bliver sat tilbage med de nedskæringer og afskaffelse af udviklingsordninger,

som den nye regering har besluttet. Det bliver sværere at få dialog

og samarbejde med de store aktører og få vendt det fastlåste teknologispor,

når mulighederne for at få afprøvet, dokumenteret og formidlet de økologiske

materialer og processer forringes. I det følgende er en række eksempler

på indsatsområder inden for det økologiske byggeri, der bliver berørt:

Lukning af puljen til at fremme miljø- og arbejdsmiljø ved isoleringsmetoder

får betydning for den fremtidige indsats. Indsatsen fra denne pulje har

ført til, at der er samlet en masse information, udredning og dokumentation

om de alternative produkter og metoder inden for byggesektoren. Der er

kommet svar på en række af de spørgsmål, der sædvanligvis stilles af bl.a.

teknisk karakter om brandsikkerhed, isoleringsevne, råd, fugt samt arbejdsmiljø.

Der har ligeledes været projekter om produktudvikling.

Gennem puljen har en række af de rådgivere (Statens Byggeforskningsinstitut,

Dansk Brandteknisk Institut, Teknologisk Institut og DTU), som ofte

bliver spurgt til råds af de projekterende, haft mulighed for at gøre sig deres

erfaringer med alternative isoleringsmaterialer, så de nu er i stand til at rådgive

professionelt.

157


Et andet eksempel, hvor udviklingen bliver sat i stå, er arbejdet med lersten

og lermørtel. Flere havde koordineret deres indsats og satset på, at de ved

støtte fra “Accelerationspuljen” – puljen til fremme af økologisk byggeri –

ville udarbejde en strategi og efterfølgende demonstrere, dokumentere og

produktudvikle mulighederne inden for brugen af lersten og lermørtel. Det

falder nu til jorden.

By og Byg har søgt et projekt under “Accelerationspuljen”, hvor de ville

dokumentere egenskaberne af kalkmørtel eller bastardmørtel, (kalkmørtel

med cement). Kalkmørtel er faldet ud af Murværksnormen til fordel for

tørmørtel. Det virker bemærkelsesværdigt. Det er de samme producenter,

som producerer tørmørtel og vådmørtel, men der er en større fortjeneste på

tørmørtel. Det er nok derfor, man er mest interesseret i at satse på denne.

Tørmørtlen er dog mere problematisk i forhold til energi- og ressourceforbruget,

da der er tale om et stort energiforbrug i forbindelse med tørring af

materialerne og i forhold til arbejdsmiljøet, da der indgår en række ikke deklarerede

produkter. Kalkmørtel, som er meget billigere, består bare af kalk

og sand. Man havde i projektet forudsat en besparelse i størrelsesorden 20

mio. kroner om året i byggeriet, såfremt man havde fået mulighed for at dokumentere

egenskaberne af kalkmørtel.

Der kommer nu ikke som planlagt gang i formidlingen og udbredelsen af

det økologiske byggeri via to grønne guider. Den ene var tænkt tilknyttet

Byggecentrum i Ballerup, hvor der er udstilling om alternativ isolering.

Byggecentrum er eksponent for det “etablerede” byggeri. Ideen var, at den

grønne guide skulle informere og påvirke aktørerne dvs. leverandører og

kunder, som kommer her. Den anden grønne guide var tænkt placeret i netværket

af halmbyggerne, som der er meget gang i.

Arbejdet med internationale aftaler

Den hidtidige danske miljøbistand har betydet, at vi i Danmark levede op til

aftalerne fra Rio (1992) og opfølgningen i New York (1997) ved at yde

ekstra bistand til ulandene, så de bliver i stand til at kunne tage højde for

miljøbeskyttelse. Det har givet Danmark en masse kredit internationalt, og

det har givet mulighed for at sætte ting i gang, der kan fremme bæredygtig

udvikling.

Mange af de internationale forhandlinger går i stå, fordi ilandene meget

hurtigt får forhandlingerne til at dreje sig om, hvordan ulandene kan leve op

til nye forpligtelser. Det gælder f.eks. Popkonventionen (international aftale

om udfasning af brugen af 12 organiske stoffer, herunder DDC, PCB og

Dioxin). Mange af de aktuelle stoffer er udfaset i vores del af verden, så nu

skal ulandene i gang med at gøre noget. Det går i stå på grund af, at ulandene

melder ud, at ilandene har viden, penge og teknologi, men det har ulandene

ikke, så ilandene må bidrage. Men ilandene er forholdsvis uvillige til

at betale. Det lykkedes heldigvis fra gang til gang at finde noget, der tegner

158


til at være løsninger på de finansielle spørgsmål, men ofte lever de rige lande

ikke op til deres ansvar. Det betyder omvendt, at de fattige lande ikke

implementerer konventionerne så godt, som de burde. Danmark har med sin

miljøbistand været med til at vise en hel anden vej. Vi har hidtil lagt penge

på bordet for at leve op til vores internationale forpligtelser. Nu forsvinder

Danmark som det gode eksempel, og man risikerer, at pengespørgsmålene

bliver endnu mere fremtrædende.

Organisationernes egen indsats

I DN må de koncentrere sig om nogle af de traditionelle kerneområder, når

økonomien er trængt. Det er de opgaver, der ligger lidt tættere på naturen.

Det betyder, at der er en del miljøarbejde (f.eks. i forhold til trafik og forbrugerindsatsen)

og det internationale arbejde, som de ikke har ressourcer

til.

Den støtte, som DN gennem mange år har fået via finansloven til at arbejde

med at forberede fredningssager, er skåret væk. DN har hidtil fået pengene,

fordi DN som de eneste ud over stat, amter og kommuner har kunnet rejse

fredningssager. De offentlige instanser har haft fordel af, at DN – bl.a. DNC

korttegner – har lavet meget af det forberedende arbejde med udarbejdelse

af fredningskort. DN vil fortsat lave fredningsarbejde, men det betyder, at

foreningen også i det danske arbejde for naturen og miljøet har færre ressourcer.

Fredningsarbejdet har traditionelt haft en meget høj prioritering og

stor politisk opmærksomhed i foreningen. Der er en aktivitetsplan, som

lægger op til, at fredningsindsatsen skal fortsætte uforandret.

DN har andre indsatsområder, der har været eksternt finansieret. Her ved de

endnu ikke, hvad der sker, når de nuværende projekter udløber. Det er endnu

ikke til at vide, om Miljøstyrelsen kan eller vil forlænge dem, når de selv

er voldsomt beskåret. Det er arbejdet med standardisering i EU samt et europæisk

nyhedsbrev (Europæisk Miljønyt). Hvis økonomien omkring disse

opgaver bliver forringet, må aktiviteterne reduceres tilsvarende. Det er samtidig

de opgaver, hvor det er sværest at skaffe opbakning til medlemsfinansiering.

Det er ikke de opgaver, som er synlige og dermed umiddelbart

gavnlige for de almindelige medlemmer og for de aktive. Men det er på den

anden side vigtigt og afgørende for de fremtidige krav og standarder på miljøområdet,

som i dag i høj grad besluttes i EU, at miljøorganisationerne også

har mulighed for at deltage i arbejdet.

De nedskæringer, som den nye regering gennemfører på miljøområdet, får

også direkte konsekvenser for DNs internationale arbejde, som er finansieret

via midler fra Danida, Danced og øststøttemidler. Det internationale

projektarbejde løber ud i takt med, at de igangværende projektperioder afsluttes,

og som det ser ud lige nu, er der ret stor usikkerhed om, hvad der

kan fortsætte.

159


I det internationale arbejde har DN i perioden 1999-2001 opbygget et samarbejde

– især lokalkomiteerne – med 25 organisationer i 9 østeuropæiske

lande og 5 organisationer i Sydafrika. Desuden har DN stået for Miljø- og

Udviklingsnetværket af danske organisationer, læreanstalter og firmaer, der

arbejder med internationalt samarbejde om miljø og udvikling. 130 DN-aktive

(frivillige) er med i det internationale netværk, hvoraf ca. 50 sidder i 6

aktive arbejdsgrupper. Hvis der ikke gives nye bevillinger, falder dette arbejde

til jorden.

I DØR er det for tidligt at sige præcist, hvilke opgaver der ikke vil blive løst

fremover. Nogle af de vigtigste opgaver, som samfundet efter DØRs vurdering

har brug for, men som nu er truet, er analysearbejdet af både den danske

miljøpolitik og EUs miljøpolitik samt politiske forslag på specifikke

områder.

Specielt inden for EUs miljøindsats, “trækker DØR et stor læs” i forhold til

andre miljøorganisationer. Det beror bl.a. på, at miljøorganisationerne har

sværere ved at opnå medlemsopbakning til det europæiske og det internationale

miljøarbejde. DØR har ved hjælp af deres større offentlige tilskud

kunnet arbejde med det miljøarbejde, som ikke har haft den brede opbakning,

og som det derfor er svært at få medlemsfinansieret.

Grøn Information har de sidste 3 år fået reduceret deres driftsbevilling. Det

betyder, at Iiformationscentret har måtte nedprioritere i nogle af deres informationsaktiviteter.

Konkret er der sket en omlægning fra telefonrådgivning

til internetrådgivning – her får man et større volumen for den samme

ressourceanvendelse.

Ved lukning af den Grønne Fond kan det blive vanskeligt for Grøn Information

at finde det nødvendige finansielle grundlag til at fortsætte, da miljøinformation

falder uden for de tilbageværende kanaler, hvor der kan opnås

økonomisk støtte. For at fortsætte det uafhængige informationscenter er

det nødvendigt med en driftsbevilling i størrelsesorden 4 mio. kroner om

året.

“Nu får regeringen 3,7 mio. kroner tilbage fra “Kyllinge-kampagnen”, som

de kunne give Grøn Information. Det indikerer lidt om, hvad man får for

pengene. Der gives rundhåndet 3-4 mio. kroner for en erhvervskampagne,

mens det folkelige engagement i miljøarbejdet bliver droppet”, lyder det fra

sekretariatsleder Nis Peter Nissen fra Grøn Information.

Grøn Information blev dog ved annonceringen af nedlæggelser af de forskellige

råd, nævn og puljer gjort til pressens “darling”. De blev fremhævet,

som et eksempel på, hvad det vil betyde for almindelige mennesker. Derfor

var der meget positive udmeldinger om Grøn Information, der sammen med

Centret for Menneskerettigheder blev nævnt som uretfærdige nedskæringer.

160


Det resulterede i, at den nye miljøminister udtalte sig positivt om Grøn Informations

arbejde og offentligt gav udtryk for, at man måske kunne finde

en ordning. Siden har han overfor Folketingets partier bekræftet, at han har

bedt Miljøstyrelsen om at undersøge mulighederne for en ordning.

Mulighederne for at sætte udviklings- og dokumentationsprojekter i gang

bliver reduceret væsentlig inden for økologisk byggeri. Nogle af LØBs

medlemmer har deltaget aktivt og haft en løn gennem projekterne, men der

er også en stor del af LØBs medlemmer, som meget bevidst har styret uden

om offentlige tilskud.

Det kan blive svært for græsrødderne fra LØB at deltage i udviklingsarbejde,

hvis man ikke får godtgjort lønudgifterne for deres medvirken. Det er et

generelt problem, at der i udviklingsprojektet, som gennemføres af andre

(ministerier, styrelser, rådgivere m.fl.), tit ikke afsættes midler til input fra

græsrødderne.

Det er svært at sige, hvilken effekt den nye situation får for de opgaver, som

NOAH vil løfte i fremtiden. Der er en risiko for, at der bliver skåret ned på

bredden af opgaver, som NOAH fremover kan arbejde med, når de er færre

ansatte. Omvendt håber de, at det markante skift i indsatsen på miljøområdet

fra statens side får flere til at gå ind i det frivillige arbejde. Det kunne i

bedste fald styrke NOAH på aktivistsiden. Det kan måske føre til ændringer

i opgaver, så de bliver mere politisk målrettede.

For SEK er ambitionen og holdningen, at indsatsen for vedvarende energi

skal ske lokalt, men det er især på det lokale niveau, at der går meget tabt.

På de lokale energi- og miljøkontorer har der været de ildsjæle, som skulle

til for at få tingene til at ske. De kan ikke længere give den professionelle

rådgivning og stå for koordinering af opgaver, som de har gjort tidligere.

For at det kan lade sig gøre at etablere et vedvarende energianlæg, kræver

det en stor organisering, information og iværksættelse, da mange VE-anlæg

forudsætter, at flere parter skal samarbejde. Arbejdet med etablering af

vedvarende energianlæg vil om ikke gå helt i stå, så blive reduceret kraftigt.

Det gælder biogasanlæg, nabovarme og solvarme – alle VE-teknologier vil

blive hårdt ramt.

Befolkningen mister deres muligheder for at få uvildig rådgivning inden for

vedvarende energi og energibesparelser. Derudover reduceres eller standses

det arbejde de forskellige kontorer har haft med andre indsatsområder. Det

gælder f.eks. etablering af affaldssortering med øget genanvendelse. Hvis

ikke kommunerne selv har mulighed for at prioritere indsatsen fremover, vil

det også være svært at fortsætte de andre opgaver, som energi- og miljøkontorerne

hidtil har arbejdet med.

161


For 92-gruppen er det endnu for tidligt at sige, om der er opgaver, som ikke

fremover vil blive løst. Det afhænger af, hvorvidt det lykkes at skaffe finansiering

til en koordinator og sekretariat fremover. 92-gruppen håber, at det

bliver muligt at skaffe finansieringen. De har derfor endnu ikke forholdt sig

til, hvordan situationen vil være, hvis der ikke skaffes midler til fortsættelse.

Der er ikke mange muligheder for, at medlemsorganisationerne fremover

selv kan finansiere koordinatoren og sekretariatet. Det er tidligere blevet

undersøgt i forbindelse med en evaluering af 92-gruppen. Hvis man har et

minimalt medlemskontingent, er det ikke tilstrækkeligt til at dække omkostningerne.

Hvis kontingentet er for stort, vil der være organisationer, som af

økonomiske årsager ikke kan være med. Hvis man for alvor skal have egenfinansiering,

er de store organisationer nødt til at betale betydeligt mere end

de små. Det vil sandsynligvis også betyde, at strukturen og beslutningsformerne

bliver anderledes. Nu er der en stemme pr. organisation uanset størrelse.

Under miljø og bistand har et af de centrale spørgsmål været, hvordan man

kan få mest muligt miljø og fattigdomsbekæmpelse eller bæredygtig udvikling

for indsatsen. Her har 92-gruppen fulgt op på arbejdet i “Det rådgivende

udvalg om miljøbistand til udviklingslandene” – det er et af de råd, som

nu er nedlagt. Det betyder, at 92-gruppen ikke længere får mulighed for at

komme med deres input i den sammenhæng. 92-gruppen har bl.a. lagt vægt

på sammenhængen mellem konventionsarbejdet og miljøbistanden, f.eks. i

forhold til klimakonventionen at prioritere indsatsen for bæredygtig energi.

10.2.2 Vil andre overtage nogle af opgaverne?

De forskellige organisationer håber hver for sig, at andre vil tage over inden

for de områder, hvor de selv må stoppe eller neddrosle indsatsen. Mange

miljøorganisationer og græsrødder får reduceret deres muligheder for at

have professionelle ansat til at varetage opgaverne. Flere organisationer

bl.a. NOAH, LØB og SEK peger på, at de som organisationer vil overleve

ved, at de frivillige i organisationerne trækker et større læs. Mange håber

samtidig, at regeringens nye linie i miljøindsatsen vil få flere frivillige til at

gå ind i miljøarbejdet. Det er dog svært at se, at den nuværende indsats fuldt

kan erstattes af frivillige. Der er f.eks. administrative opgaver i sekretariaterne,

som arbejdsløse frivillige i princippet ikke må løse. Der vil også være

risiko for, at en del viden og kompetencer ikke vil blive udnyttet eller går

tabt.

DN håber f.eks., at andre miljøorganisationer vil tage over inden for de områder,

hvor de må neddrosle indsatsen, f.eks. NOAH omkring trafik, DØR

på kemikalieområdet og Grøn Information omkring forbrugerindsatsen.

For DØR er det svært at se, at andre skulle kunne overtage eller erstatte de

opgaver, som de selv må nedprioritere. Selvom DØR har arbejdet sammen

162


med f.eks. DN og Forbrugerrådet især på kemikalieområdet, er det begrænset,

hvilke ressourcer de to organisationer fremover har på det område. Vedrørende

den grønne skattereform, oplever DØR, at de har været stort set

alene på banen. Mens f.eks. DN også gør en stor indsats omkring indsatsen

for landbrug og miljø. Det er lidt forskelligt fra område til område, hvem

der har været aktører.

For Grøn Information er det ligeledes svært at se, hvem der kan løfte opgaven

med formidling af miljøinformation til forbrugerne. Særligt da f.eks.

både Forbrugerrådet og DN reducerer deres indsats på dette område.

Det er også svært at se, hvem der ville kunne tage over for de lokale energiog

miljøkontorer i deres rådgivning og hjælp til bl.a. borgere, skoler og

håndværkere. Elselskaberne er f.eks. begrænset til at måtte arbejde med

energibesparelser og ikke med initiativer for vedvarende energi. Hvis energi-

og miljøkontorerne ikke længere har medarbejdere til at løse de hidtidige

opgaver, vil nogle af de frivillige arbejde med f.eks. indførelse af vedvarende

energi i deres fritid. Det vil betyde, at den brede almindelige rådgivning

og påvirkning går tabt, mens indsatsen for nye “fyrtårne”, dvs. nye

anlægstyper, i et mindre omfang stadig vil finde sted.

Der er på nuværende tidspunkt ikke umiddelbart nogen, som vil kunne

overtage 92-gruppens opgaver. Embedsmændene i f.eks. Miljøministeriet

og Udenrigsministeriet vil formodentlig ikke være begejstret for en situation,

hvor de mister den kontinuitet, som 92-gruppen har sikret i arbejdet. 92gruppen

har deltaget kontinuerligt i de internationale møder. Det betyder, at

de ved, hvad der foregår fra gang til gang. Det er ikke en konstant læringsproces,

hvor der skal bygges nyt op, og folk skal informeres. 92-gruppen

bidrager dermed konstruktivt til arbejdet. Hvis 92-gruppen ikke kan fortsætte,

vil den situation være svær at fastholde. Der vil så fra gang til gang

komme forskellige anmodninger fra NGOere om at deltage i de forskellige

internationale møder og fora med forespørgsler om finansiering. Derudover

vil de forskellige NGOere anmode om møder med de danske embedsmænd

om de forskellige spørgsmål, som hver organisation interesserer sig for. Det

kan blive mere bureaukratisk og ressourcekrævende.

10.2.3 Hvor har indsatsen været unik og hvor er den fremtidige

indsats?

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Det unikke i DN har været den vedholdende indsats i over 90 år for at

mindske de uheldige påvirkninger og forbedre forholdene for naturen og

miljøet i Danmark. Et kerneområde er indsatsen omkring fredning, hvor DN

var med til at formulere den første lov om fredningsarbejdet i Danmark.

Derudover kan nævnes, at mange større initiativer, som samfundet har sat i

gang på natur- og miljøområdet, er resultatet af en både faglig og bred indsats

fra DN, f.eks. kan nævnes arbejdet med vandmiljøplanerne og naturgenopretning.

163


DN er ikke kun unik i forhold til de konkrete opgaver, hvor de arbejder

bredt med natur- og miljøindsatsen både lokalt, nationalt og internationalt.

Foreningen er også unik i forhold til organiseringen, hvor de med 2-3.000

frivillige dækker hele Danmark med lokale aktive og mange kompetente

fagpersoner fra bl.a. universiteterne i faglige råd. Derudover er ansat en stab

af faglige medarbejdere, som i det daglige sikrer kontinuiteten i arbejdet.

DN vil fortsat prioritere både rollen som kritisk vagthund og som formidler

omkring natur- og miljøforholdene. Det er vigtigt i forhold til medlemmerne

og befolkningen at fortælle om de gode budskaber og glæden ved naturen,

men også om tilbagegangen i f.eks. den biologiske mangfoldighed.

Foreningen har i den nuværende situation besluttet for første gang at bruge

nogle medlemspengene på det internationale til at opsøge nye muligheder

for finansiering af nye aktiviteter – herunder en besøgstjeneste.

Det Økologiske Råd (DØR)

Hvilke indsatser, som DØR i fremtiden vil give højest prioritet, vil også afhænge

af de fremtidige muligheder for finansiering. Men det vil stadigvæk

være en afvejning mellem den danske og den europæiske indsats. Det vil

primært være de områder, hvor DØR har været mest unik, dvs. på kemikalieområdet,

omkring EUs miljøpolitik og arbejdet med styringsmidler som

grønne skatter. På kemikalieområdet og inden for kemikaliepolitikken har

DØR samarbejdet med DN og Forbrugerrådet. Her har DØR hidtil som følge

af deres tilskud haft mulighed for at lægge ekstra ressourcer ind arbejdsmæssigt

i forhold til de andre organisationer.

På afgiftsområdet har DØR f.eks. arbejdet for en omlægning af afgifter,

som skal begrænse f.eks. privatbilisme. På længere sigt er målet road pricing,

men på kortere sigt arbejder de for en kilometerafgift, som kan supplere

benzinafgiften. Det er i en erkendelse af, at der er et problem med

grænsehandlen i forhold til forhøjelse af benzinafgiften. Kilometerafgiften

kan opkræves på samme måde, som f.eks. elafgifter på elregningen. Man

skal sikre kilometertællerne mod svindel og aflæse f.eks. ved de obligatoriske

periodiske syn af bilerne.

Grøn Information

Grøn Information har i de 8 år, som de har eksisteret, været unik i forhold

til at give forbrugerne muligheder og viden til at vælge produkter udfra deres

f.eks. kemiske indhold eller andre miljødata. Denne opgave blev ikke

varetaget tidligere, og det var hele formålet med Grøn Information. Hvis der

findes en løsning, så Grøn Information kan fortsætte, vil forbrugerinformation

omkring miljøforholdene og herunder kemien i produkterne stadig være

helt central.

164


Fremover vil Grøn Information prioritere den del af rådgivningen, som forbrugerne

kan bruge til forbrugsvalg. Men de kan blive tvunget af omstændighederne

til at tage andre ting med. Den uafhængige forbrugerrådgivning

om miljøspørgsmålene findes ikke andre steder. Det er derfor svært at se, at

nogle opgaver kan eller vil blive overtaget af andre. Det forudsætter en finansiering,

som det er svært at se, hvor den skulle komme fra.

Grøn Information har for første gang valgt at kommentere en aktuel politisk

proces, idet de har lavet et høringssvar vedrørende nedlæggelse af Den

Grønne Fond. Det skyldes især, at et af argumenterne, der har været fremført

for nedlæggelsen af Den Grønne Fond, er forkert – nemlig at den alene

var tænkt til kortvarig støtte til projekter. Der var oprindelig to formål. Det

andet formål var at give driftsstøtte til f.eks. 92-gruppen, Det Økologiske

Råd og Grøn Information.

Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB)

I LØB er der samlet mange aktører inden for økologisk byggeri, som ellers

ikke bliver hørt. Til forskel for Dansk Center for Byøkologi, er det typisk

mindre virksomheder og tegnestuer samt private og selvbyggere, der er

medlemmer af LØB. Gennem LØB danner de netværk.

Indsatsen er unik ved, at LØBs medlemmer har gennemført i hundredvis af

økologiske byggerier. Mens omvendt de store tegnestuer, rådgivere eller de

offentlige myndigheder ikke har gennemført et eneste fuldt økologisk projekt.

Medlemmerne af LØB, som repræsenterer alle dele af det økologiske

byggeri, har på hver deres område været med til at demonstrere og formidle

indsatsen. Hvis man ser på sammensætningen af byggepanelet (under Miljøstyrelsen),

har LØB ikke været inviteret med. “LØBs medlemmer opfattes

nok som irriterende ved møder og konferencer, da de stiller spørgsmål ved

indholdet og fornyelsen inden for det etablerede byggeri”, lyder det fra

LØBs formand Hans Dollerup.

LØB vil i fremtiden især prioritere de områder, hvor aktørerne hidtil har set

det som vigtigt ikke at få tilskud og være afhængig af offentlige systemer.

De frivillige og de økonomisk selvbærende projekter er bl.a. dem, der arbejder

med halmhusbyggeri. De skal i samarbejde med Danmarks Radio over

de næste to år lave et program – DR Friland – hvor man bygger en hel

landsby samt et helt studie i halm og andre bæredygtige materialer, som

følges nøje både i fjernsyn, radio og på DRs hjemmeside. Landsbyen skal

bygges i Feldballe, der ligger på Djursland i Rønde Kommune.

Formålet med DR Friland er at skabe et bolig- og erhvervsområde, der ikke

er baseret på gæld eller tilskud, og hvor man undgår at skabe affald. Her vil

man udvise en bæredygtig praksis og udvikle en livsstil i balance mellem

hånd, hoved og hjerte. Det er et andelsprojekt, hvor interesserede kan god-

165


kendes af bestyrelsen efter, de har vist en realistisk plan for bosætning og

opstart af selvvirksomhed. Derefter køber de sig en andel.

COWI er gået ind i projektet som samarbejdspartner, hvor de har tilbudt

deres assistance gratis f.eks. i forbindelse med dimensionering og projektering

af rensningsanlæg. Landsbyen skal være selvforsynende, men skal også

i den anden ende selv tage vare på affald og spildevand. Kommunen er ligeledes

meget involveret i projektet.

DRs indsats vil være med til at sætte større fokus på økologisk byggeri, og

der vil formodentligt komme flere aktiviteter i LØB end tidligere. Fjernsynet

er et utroligt godt medie til at sprede budskaber. Der har tidligere været

udsendelser om halmbyggeri, som har haft meget stor opmærksomhed.

Hjemmesiden om halmbyggeri har haft flere besøgende end samtlige andre

af DRs hjemmesider til sammen.

NOAH

De unikke indsatsområder i NOAH har været arbejdet med bæredygtighed,

hvor især diskussioner om det miljømæssige (økologiske råderum) har affødt

debat om faktor 4/10, som lever videre i Danmark og EU. Det er ikke

alene NOAHs fortjeneste, men det skyldes især samarbejdet mellem en lang

række organisationer i Europa. NOAH har i arbejdet med bæredygtighed

været med til at sætte global lighed til debat. Debatten har dog primært omfattet

miljøområdet. Inden for socialpolitikken samt i flygtninge- og indvandrerdebatten

snakker man ikke lighed på samme måde. Det virker lidt absurd,

at lighed ikke har en plads inden for de medmenneskelige forhold.

NOAHs udgangspunkt i debatten er en mindre egoistisk tilgang til fordelingen

af verdens ressourcer, som det har været svært at komme igennem med.

Og de forventer, at det bliver endnu sværere med den nye regering.

På det genteknologiske område, hvor NOAH har gjort et stort arbejde i forhold

til udsætning af genmodificerede planter og andre organismer, har de

været en vigtig aktør – også set i internationalt perspektiv.

På fødevareområdet har NOAH på det seneste haft succes med at gå virksomheder

igennem med hensyn til deres deklarationer og deres markedsføring,

bl.a. inden for funktionel food og nouvel food.

Trafikområdet har i mange år været et kerneområde, hvor NOAH vedvarende

har sat fokus på de miljømæssige dilemmaer i trafikpolitikken i Danmark.

NOAHs arbejde planlægges og gennemføres først og fremmest i de frivillige

grupper, så det meste af arbejdet vil kunne fortsætte. Det er svært at forudsige,

hvor meget arbejde de kan løfte i fremtiden. I sekretariatet må de

som tidligere klare sig igennem ved, at frivillige varetager nogle af de koor-

166


dinerende opgaver som tovholdere. Sekretariatet vil komme til at lide under,

at der ikke længere kan være faste folk.

NOAH har gennem mange år alene kørt via de frivillige. Den mulighed for

ansættelse af medarbejdere til at arbejde med opgaverne via finansiering til

sekretariatet og til projekter, som de har fået gennem Den Grønne Fond, har

givet arbejdet et løft. De har fået mulighed for at være et fagligt team og

skabe et fagligt miljø, som har givet synergi i de enkelte projekter.

Samvirkende Energi- og Miljøkontorer (SEK)

De lokale energi- og miljøkontorer har været unikke i forhold til deres indsats

vedrørende støtte og hjælp til etablering og opstart af vedvarende energianlæg.

De har især spillet en vigtig rolle i forhold til den lokale debat og

indsatsen i relation til befolkningen. De har medvirket til at få tingene til at

ske lokalt. De har f.eks. været i kontakt med mange skoler, hvor de har undervist

i energibesparelser og brugen af vedvarende energi. De har ligeledes

været i tæt kontakt og dialog med håndværkerne, som står for den praktiske

etablering af nye anlæg og indsatsen for energibesparelser. Energi- og miljøkontorerne

har især hjulpet med meget af det administrative arbejde,

hvorved det er blevet lettere for håndværkerne at overskue f.eks. tilskudsordningerne

om vedvarende energi. De lokale energi- og miljøkontorer har

dermed været med til at vise praksis for energibesparelser og indførelse af

vedvarende energi. De har ikke deltaget i de overordnede politiske diskussioner.

På det område har OVE (Organisationen for Vedvarende Energi)

varetaget rollen som kritisk vagthund i forhold til myndigheder og politikere.

SEK lægger afgørende vægt på, at de 21 lokale foreninger, som driver energi-

og miljøkontorerne, overlever. De lokale kontorer samarbejder i SEK,

og de udgiver et tidsskrift sammen med OVE. Her er især artikler om, hvad

man selv kan gøre i sit eget hus for at få en mere bæredygtig energiforsyning

og et bedre miljø, men også om de internationale perspektiver i det arbejde,

som SEK og de lokale foreninger udfører.

SEK fylder 25 år i år, og de har altid haft en struktur med lokale foreninger

og et samvirke. Det er således en gammel tradition, vi har haft i Danmark

for at drive lokale energi- og miljøkontorer/foreninger. SEK og de lokale

foreninger skal nok overleve, men det gør butikkerne/kontorerne derimod

kun i et meget begrænset omfang. Den vision, som SEK og de lokale foreninger

har haft om, at befolkningen skulle have en mulighed for at komme

til en ikke kommerciel butik og få ideer og vejledning i, hvad man kan gøre,

er ikke prioriteret længere af regeringen. Det betyder, at SEK og de lokale

foreninger ikke har råd til at fastholde butikkerne (de lokale kontorer).

Indsatsen i de 21 foreninger er båret af engagerede personer, som synes, at

det er spændende, at der sker noget lokalt. Det vil sige, at der kommer nye

167


vedvarende energianlæg op at stå, eller at der bliver gennemført nogle energibesparelser.

Energikontorerne har påbegyndt indsatsen for vedvarende

energi, og indsatsen har siden bredt sig til et bredere miljøarbejde.

SEK har holdt møde med økonomi- og erhvervsministeren om deres fremtid.

Ministeren lagde vægt på, at der kunne være andre steder at finde finansiering.

Det er f.eks. inden for opgaver, der skal udliciteres. Det kan bl.a.

være i elselskaberne, der skal indkræve og afsætte penge til besparelsesindsatser.

Her har regeringen henstillet, at opgaverne skal udliciteres, og her

kan det landsdækkende netværk, som energi- og miljøkontorerne udgør,

godt give et konkurrencedygtigt tilbud for at løse nogle opgaver om energibesparelser.

Spørgsmålet er dog, om opgaverne reelt vil blive udliciteret, eller om elselskaberne

vil bruge opgaverne til at konsolidere sig selv. Selvom udlicitering

kan være en måde at effektivisere besparelsesindsatsen på, tvivler SEK

på, at elselskaberne vil udlicitere disse opgaver, medmindre der bliver stillet

klare krav om dette. Der vil være problemer med at pålægge elselskaberne,

at de skal udlicitere, fordi elselskaberne er private. Hvis regeringen pålægger

dem opgaver, svarer det næsten til ekspropriation, hvorfor man mest

henstiller til elselskaberne, hvad de skal gøre.

Derudover er der El-sparefonden, hvor formanden for SEK er med i bestyrelsen,

som fordeler ca. 100 mio. kroner hvert år. Her indkræver man 0,6

øre pr. kilowatt-time fra elforbrugerne, som bliver stillet til rådighed for Elsparefonden.

El-sparefonden udliciterer deres opgaver. Det ligger i hele idégrundlaget,

at fonden skal bruge markedskræfterne på at fremme elbesparelser.

Mulighederne, for hvilke opgaver som kan løses gennem EL-sparefondens

udlicitering, ligger dog et godt stykke fra SEKs ambitioner. SEK mener

ikke, at det er en speciel ambitiøs plan, at befolkningen i Danmark skal have

21 kontorer/butikker, hvor de kan få uvildig rådgivning. Den samlede

basisbevilling til energi- og miljøkontorerne udgør 8,5 mio. kroner om året,

dvs. under 2 kroner pr. dansker. Den indsats har danskerne fortjent.

Problemet med udliciteringsopgaver gennem El-sparefonden og evt. elselskaberne

er dels, at det vil være mere ad hoc præget, så det bliver svært at

fastholde en kontinuerlig indsats dels, at de konstant skal være opsøgende

og bruge kræfter på at skaffe de nødvendige midler. Energi- og miljøkontorerne

har hidtil brugt mange ressourcer på efteruddannelse af deres medarbejdere,

for at de netop kunne give en ensartet vejledning. Det vil ikke være

muligt at fastholde den efteruddannelse. Det er svært – næsten umuligt – at

basere den langsigtede indsats på et- til toårige bevillinger. Personalemæssigt

betyder det, at de er nødt til at reducere antallet af medarbejdere. Derudover

bliver det sværere at fastholde medarbejderne, hvis de ansættes som

168


projektmedarbejdere, hvor de måske vil være opmærksomme på andre muligheder

for fastansættelser.

92-gruppen

92-gruppen er unik i sin sammensætning og måde at arbejde på. Der findes

ikke tilsvarende netværk i Danmark, der beskæftiger sig med, hvordan Danmark

gennemfører aftalerne om bæredygtighed fra FN-konferencen i Rio i

1992 og de efterfølgende møder om processen, eller som organiserer samarbejder

med NGOere i andre lande om spørgsmålene om bæredygtig udvikling

og om at påvirke beslutningsprocessen nationalt og internationalt.

Det tilsvarende gør sig gældende for de andre områder, som 92-gruppen arbejder

med, dvs. opfølgning af andre konventioner inden for miljø og udvikling,

Verdenshandelsorganisationen (WTO) og sammenhæng mellem

handel, miljø og udvikling samt miljø og bistand.

92-gruppens vigtigste rolle er at være en kritisk og konstruktiv medspiller i

forhold til det internationale samarbejde, herunder hvordan Danmark arbejder

med implementering af de internationale aftaler. 92-gruppen arbejder

sammen med organisationerne, myndighederne og politikerne. Det er medlemsorganisationerne,

der primært selv formidler videre til deres medlemmer

gennem medier og egne udgivelser.

I fremtiden vil klimaindsatsen og WTO være de områder, som 92-gruppen

vil prioritere højst. Dernæst kommer alle de andre områder. Det er svært at

pege på områder, som det ikke er væsentligt fortsat at arbejde med.

92-gruppen arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og resten af

verden. 92-gruppen er baseret på en forståelse for, at der er en tæt sammenhæng

mellem verdens miljø- og udviklingsproblemer, og at det på globalt

plan ikke vil være muligt at løse det ene sæt af problemer uden samtidig at

løse det andet. 92-gruppen gør et stort arbejde for, at den danske indsats for

bæredygtighed bliver sat i relief i forhold til de internationale perspektiver,

herunder dialogen med udviklingslandene i syd og øst.

92-gruppen er med i diskussionerne om opfølgning på Rio-konferencen om

“Miljø og Udvikling” og arbejder for at fremme den globale indsats. Mange

af medlemsorganisationerne deltager også i konkrete udviklingsprojekter i

udviklingslandene.

92-gruppen bidrager til dialogen og arbejder for at påvirke resultaterne af

forhandlingerne i en række internationale fora, ligesom de arbejder på at

sikre implementering af trufne beslutninger på både internationalt plan og i

Danmark.

92-gruppen arbejder for at give en kvalificeret sparring/modspil til myndighederne.

Det sker dels i en række officielle udvalg, som gruppen har plads i,

169


dels i de officielle danske delegationer til internationale møder, som gruppen

deltager i og ved uformelle møder med primært de danske myndigheder.

92-gruppens indsats er i 2002 koncentreret inden for fire områder: Verdenstopmødet

om bæredygtig udvikling – herunder gennemførelse af en “Global

deal”, Internationale miljøkonventioner (klima-, biodiversitet-, ørkensprednings-

og Popkonventionen), Miljø og Bistand samt Verdenshandelsorganisationen

WTO og sammenhænge mellem handel, miljø og udvikling.

I forbindelse med Verdenstopmødet arbejder 92-gruppen med:

• Støtte til nationale og regionale NGO-netværk i Syd

• Uddannelses- og oplysningsaktiviteter i Danmark vedr. miljø og udvikling

• Evaluering af den danske indsats for bæredygtig udvikling og kampagnearbejde.

Det er f.eks. ulogisk, hvis man tager til Malaysia og igangsætter en masse

gode miljøprojekter, og man så ikke forholder sig kritisk til deres energiforbrug.

Det har 92-gruppen ved deres input omkring miljøbistanden været

med til at sikre. I de fleste ny-industrielle lande er der en opfattelse af, at

energi bare er noget man har, og som skal skaffes, da det er nødvendigt for

industrialiseringen. Der er behov for, at der i forbindelse med miljøbistanden

stilles spørgsmål og krav til energiforbrug og energikilder. Det er nødvendigt

både af ressourcemæssige hensyn, men også i forhold til CO2udslip

og klimaaftaler. Hvis disse spørgsmål ikke indgår i miljøbistanden og

udviklingen, vil det få negative følger for naturen og miljøet.

Den danske miljøbistand har i høj grad gået på at opbygge kapacitet i de

statslige administrationer til at arbejde med miljøspørgsmål i modtagerlandene.

Det er vigtigt i sig selv. Men 92-gruppen tror ikke på, at man for alvor

i nogle af de lande, der har en anden økonomisk udviklingsstrategi, som er

baseret på hurtig vækst og høj eksport, får indarbejdet miljøhensyn, medmindre

man har et stærkt civilt samfund, som har viden om miljøforhold, og

som forsøger at øve indflydelse på politikere og embedsmænd. Hvis der

skal opnås varige miljøforbedringer er det nødvendigt, at en del af miljøbistanden

bruges til at styrke informationen til befolkningen eller støtte

NGOerne. Det har 92-gruppen arbejdet for i den danske miljøbistand.

10.2.4 Natur- og miljømæssige konsekvenser

De natur- og miljømæssige konsekvenser vil afspejle sig af de opgaver, som

ikke løses eller prioriteres anderledes end tidligere. Det kan være svært på

nuværende tidspunkt helt konkret at vurdere de natur- og miljømæssige

konsekvenser af den nye regerings miljøpolitik. Men regeringen sender med

finansloven og de konkrete lovforslag, der er udløbere af finansloven, nogle

miljøpolitiske signaler, som mange organisationer finder uheldige. Det er et

skift i prioriteringen og hele værdigrundlaget.

170


Flere vurderer, at udviklingsarbejdet i Miljøstyrelsen, det lokale miljøarbejde

og det internationale miljøarbejde i ulandene og østlandene kommer til at

lide under nedskæringerne. Når så meget bliver sat i stå, kommer det også

til at påvirke os selv med et dårligt globalt miljø. Vi kan også få problemer

med at nå de miljømål, som er sat.

Ved at prioritere indsatsen på natur- og miljøområdet udfra miljøøkonomiske

beregninger, frygter f.eks. NOAH, at man vil se bort fra moral- og forsigtighedsprincippet,

som tidligere har været kendetegnende for den danske

miljøpolitik og –indsats. Reelt skal man til at sætte kroner på naturelementer

for overhovedet at kunne foretage miljøøkonomiske beregninger, Det

frygter NOAH kan føre til uheldige konklusioner.

Hvis natur og miljø bliver gjort til en vare, der kun indgår i analyserne i

kraft af elementernes økonomiske betydning, indskrænkes det felt af naturog

miljøelementer, som vi forholder os til, og det vil føre til kvalitative forringelser

i økosystemerne. F.eks. er mange natsværmere og sommerfugle og

deres larver ikke af økonomisk betydning, og de vil derfor ikke figurere i et

miljøøkonomisk verdensbillede, som noget man skal bruge penge på at beskytte.

Tilsvarende vil energi- og materialebetragtninger ikke få så høj prioritet i

fremtiden, hvis man ikke gennem markedet og økonomien tilskynder til en

indsats. Energi er så billig, så det kan være billigere at bruge løs end at finde

nye måder at spare på energien.

Forringelse af landskaber

Inden for planlovgivningen vil man ændre kompetencen mellem amter og

kommuner, så det fremover i højere grad er kommunerne, der skal tage stilling

til f.eks. zonespørgsmål. Der vil blive givet tilladelse til at bygge i det

åbne land, herunder at flytte gylletanke ud i det åbne land og til i stigende

omfang at bruge de landbrugsbygninger, der står tomme, til andre formål.

Det vil blive meget synligt, når man får erhvervsvirksomheder spredt ud i

det åbne land. Erfaringerne med kommunerne viser, at hvis der kommer et

tilbud fra en erhvervsvirksomhed, som skaber nye arbejdspladser, indretter

kommunen gerne planlægningen efter virksomheden i stedet for, at virksomhederne

må indrette sig efter planlægningen. Flere mener derfor, at der

kommer deciderede erhvervsområder i det åbne land. Der vil således være

stor risiko for, at man rent fysisk vil se forringelser i landskabet.

Vi risikerer også, at der kommer hoteller tæt på strandkanten, hvilket vi

hidtil har undgået i Danmark, hvis man ophæver den nuværende kystbeskyttelseslinie.

Ligesom den nye miljøminister har foreslået at skrotte skovenes

integritet og tillade byggeri i skovområder.

171


Udskydelser eller stop for konkrete naturforbedrende initiativer

Af konkrete eksempler på planlagte naturprojekter, som udskydes eller

droppes, kan nævnes: Planer om en ny strandpark ved Springforbi ved Jægersborg

Dyrehave bliver formodentligt taget af bordet efter nedskæringer i

Skov- og Naturstyrelsen. Besparelserne betyder også, at en hårdt tiltrængt

sørestaurering af den forurenede Furesø er udskudt ligesom en planlagt naturgenopretning

af Ermelundskanalen og Mølleåkanalen i Nordsjælland.

I Nordjylland fortsætter diskussionerne om en nationalpark ved Thy, selvom

den nye regering og miljøminister ikke har emnet øverst på dagsordenen.

Den lokale debat om natur, turisme og erhvervsfremme fortsætter,

mens man venter på regeringens håndtering af Wilhjelm-udvalgets anbefalinger.

Tilskuddet til økologisk landbrug er skåret ned og med usikkerheden om

opfølgningen af anbefalingerne fra Wilhjelm-udvalget truer det arbejdet

med at genoprette naturen i det åbne land.

Problemer med rent drikkevand

Indsatsen for de mange mindre vandboringer er usikker efter lukning af

Vandfonden. Af de 90.000 mindre vandboringer herhjemme anslår Miljøstyrelsen,

at ca. 25% er så forurenede, at de overskrider grænseværdierne og

dermed ikke egner sig til regulært drikkevand.

NOAH kan i lyset af skiftet i fokus fra forsigtighedsprincip til en indsats efter

mest miljø for pengene (de miljøøkonomiske analyser) forestille sig

mange absurde ting, når man f.eks. skal vurdere, hvor man får mest miljø

for pengene. En af tingene kan være, at det er billigere at forurene grundvandet

op til et vist niveau, og derefter rense det. Der har hidtil været bred

enighed om, at vi i Danmark forsøger at beskytte grundvandet. I den sammenhæng

er det ligeledes uheldigt, at man fjerner det lokale engagement for

vandværkerne ved Vandfondens nedlæggelse. Den havde netop til formål at

beskytte små vandværker, der ikke havde penge til at gøre noget ved forureningen.

Kemiske stoffers påvirkning af natur, miljø og sundhed

Hvis indsatsen for at afvikle en række af de problematiske kemiske stoffer

bliver svækket, kan det blive et stort problem ikke kun for naturen og miljøet,

men også på andre områder f.eks. omkring befolkningens sundhed.

Sammenhængen mellem eksempelvis kræft og allergier i relation til det omfattende

brug af kemikalier er ikke tilstrækkelig belyst til at frikende en

række kemikalier for negativ påvirkning af sundheden.

I debatten har der netop været diskussioner om indsatsen i relation til, at det

er konstateret, at der er fundet kønsforstyrrede fisk i flere danske farvande.

172


Her kender man ikke den præcise sammenhæng, men det viser, at der er ekstra

grund til at sætte fokus på arbejdet med problematiske stoffer.

Uønskede affaldsmængder

Der er store problemer med at finde kapacitet til både deponi og affaldsforbrænding.

Da ingen ønsker at være naboer til sådanne anlæg, er det svært at

finde pladser til nye. Inden for eksempelvis byggeriet skabes store mængder

af affald. Ved at neddrosle indsatsen for økologisk eller miljøvenligt byggeri

øges risikoen for, at store mængder affald fortsat ender på losseplads/deponi

– også problematiske stoffer som mineraluld, blød PVC, trykimprægneret

træ, glaseret tagsten og vakuumimprægnerede vinduer. Det er derfor

vigtigt i forbindelse med valg af byggematerialer også at tage hensyn til, at

huset en gang skal rives ned igen, da bortskaffelsen er et væsentligt miljømæssigt

problem.

Nogle kommuner (f.eks. København) har indført regler, der siger, at man

netop ikke må bruge byggematerialer, der ender på deponi. Reglerne er vedtaget

i Borgerrepræsentationen, men man følger ikke reglerne. Det har for

så vidt ikke noget med den nye regering at gøre, men det viser, at det er

svært nok i forvejen. Et af projekterne, der er bevilliget fra “Accelerationspuljen”,

er en arkitekt- og idékonkurrence for Ørestaden, der ligger i Københavns

Kommune. Kommunen er medansøger på projektet, som en af

fire partere. Her gøres det det helt klart, at de ikke har tænkt sig at opfylde

egne gældende minimumsmiljøkrav til byggeriet, fortæller formanden for

LØB.

Øget forbrug og forurening

Regeringen vil gerne af med de grønne afgifter. Som det er lige nu, bliver

en del af statens indtægter dækket af afgifter, men fremover vil de formodentligt

blive afskaffet, f.eks. CO2-, olie- og emballageafgifter. Det vil medføre

øget forbrug og forurening.

Svækkede muligheder for at opfylde Kyotoaftalen

Flere har svært ved at forestille sig, at Danmark kan nå de mål, som vi er

forpligtet til i Kyotoaftalen ved en nedprioritering af indsatsen for energibesparelser

og vedvarende energi. Det er et problem, hvis ikke vi får befolkningen

med og sikrer den nødvendige information og den lokale debat om

indsatsen. SEK frygter f.eks., at vi om nogle år må erkende, at vi ikke nåede

målene.

10.2.5 Konsekvenser for befolkningen

Når prioriteringen og indsatsen på natur- og miljøområdet ændres, får det

en række konsekvenser for befolkningen. Nogle af konsekvenserne er synlige

med det samme, mens andre først viser sig på lang sigt.

Nogle af de umiddelbare synlige konsekvenser er, at det bliver sværere for

borgerne at få oplysninger om miljøhensyn og miljøforhold til valg af min-

173


dre miljøbelastende alternativer. I et mere og mere kompliceret samfund er

det problematisk at forringe borgernes muligheder for at få information.

Et andet forhold, som hurtigt bliver synligt, er byggerier i det åbne land, i

skove og ved strandkanten, hvis de nuværende regler ændres som foreslået

af den nye miljøminister.

Nogle af de forhold, som først bliver synlige på lidt længere sigt, er f.eks.

påvirkning af sundheden. Det er på den ene side ved at undervurdere den

forebyggende effekt af f.eks. nem adgang til naturen eller ved ikke at gøre

tilstrækkeligt for at sikre borgerne mod uheldige virkninger fra problematiske

kemiske stoffer. Det er i begge tilfælde svært konkret at dokumentere

effekterne eller sætte tal på både effekter og omkostninger. Derfor vejer det

sjældent så tungt i prioriteringerne.

Adgang til naturen

Mulighederne for at færdes i bynær natur vil blive svækket. Der vil ikke blive

gjort så meget for at skabe bynær natur, ligesom der vil blive gjort mindre

for at guide folk rundt med naturvejledninger og vandreture. Noget, som

DN peger på, mange danskere holder meget af at deltage i, og som giver

dem gode oplevelser.

Politikerne glemmer, at det at have adgang til naturen har en forebyggende

effekt. Der er ingen tvivl om, at det at komme ud i naturen har en sundhedsgavnlig

effekt. Danskerne bliver mere robuste, glade og tolerante, hvis

de færdes meget ude i naturen. Selvom det måske er marginaler, vi taler

om, vil det ikke blive lettere at komme ud i naturen og få adgang til nye

grønne omgivelser i byområder.

Påvirkning af sundhed

Hvis der bliver gjort mindre ved kemikalieproblemerne vil det have sundhedsmæssige

konsekvenser, selvom dokumentationen er vanskelig. Men der

er en sandsynlig sammenhæng mellem den forringede sædkvalitet, forøget

testikelkræft og forøget brystkræft og de kemiske stoffer, som kan have de

tilsvarende effekter på dyr. Usikkerheden kombineret med de voldsomme

mulige konsekvenser får bl.a. DØR til at påpege, at man bør bruge forsigtighedsprincippet,

dvs. handle, uden at man har de endelige beviser for sammenhængen.

Miljøministeren har udtalt, at hvis stoffer er farlige, skal de væk. Vi har ikke

set, at det er sket endnu, og ofte er der mange holdninger til, om et stof

er farligt eller ej. Spørgsmålet er, hvem ministeren vil lytte til og agere efter

i den sammenhæng. Men indsatsen på det kemiske område har betydning

for befolkningen, uanset om det går den ene eller den anden vej.

174


Et konkret eksempel er dieseludstødningen, hvor der er stærk dokumentation

for, at der er en sundhedsmæssig virkning i form af flere hundrede ekstra

dødsfald om året. Sandsynligheden peger på 3-400 ekstra dødsfald alene i

Københavnsområdet som følge af små partikler. Her har DØR, som har arbejdet

en del med problemstillingen, ikke mødt nogen forståelse fra de nuværende

regeringspartier for at gøre noget ved det problem, selvom det er et

område, som konkret berører befolkningen sundhedsmæssigt.

Ved lukning af Vandfonden kan det blive sværere for mange at få frisk

drikkevand.

LØB peger på, at det er sundere at bo i et hus, der f.eks. kan ånde, og at en

række økologiske byggematerialer er mere sunde for indeklimaet. Det gælder

i forhold til overfladebehandling af gulve og maling af vægge. Statens

Byggeforskningsinstitut og Arbejdsmiljøinstituttet har et projekt i gang,

hvor man undersøger indeklimaet for alternative byggematerialer og sammenligner

med traditionelle produkter for at dokumentere, hvorvidt der er

forskel.

Adgang til forbrugerinformation og debat

Befolkningen vil opleve, at det bliver sværere at få forbrugeroplysninger

om f.eks. miljøfremmede stoffer, produkters miljøegenskaber og grøn adfærd,

dvs. hvordan borgerne selv kan gøre en aktiv indsats for miljøforbedringer,

når (hvis) Grøn Information lukker ned. Forbrugerrådet har skåret

ned på deres miljøarbejde, og de lokale grønne guider forsvinder i løbet af

få år. Ligesom mulighederne for en generel bred information fra både LØB

om økologisk byggeri og de lokale energi- og miljøkontorer om energibesparelser

og vedvarende energi forsvinder.

Det bliver dermed sværere at få viden eller forholde sig til det virvar af information

om, hvad der er farligt/ikke farligt eller godt/ikke godt for miljøet

for de borgere, der er bekymrede og gerne vil gøre noget.

Hvis der ikke skaffes finansiering til fortsættelse af Grøn Information, betyder

det, at man fjerner et vigtigt instrument i arbejdet med afskaffelse af de

problematiske stoffer – nemlig forbrugerrådgivningen. Og selvom rådgivningen

til borgerne forsvinder, betyder det ikke, at problemerne med de kemiske

stoffer forsvinder.

Det gør det sværere at påvirke producenterne. Der kommer ikke et pres fra

forbrugerne om de kemiske stoffer, som de ikke kan se, og i de fleste tilfælde

ikke kender. Det pres skal komme via information til forbrugerne, der

præsenteres i en form, som de kan forholde sig til. Derudover skal der være

alternative produkter, som forbrugerne kan vælge i stedet for. De kommer

ikke, hvis der ikke er et pres på markedet og industrien for at levere og udvikle

produkter uden problematiske stoffer.

175


Nogle organisationer ser deres egen rolle som “vagthund” i forhold til reguleringen

af miljøområdet. Men i og med, at de også lægger mange debatter

ud i dagspressen, fungerer de også som et bindeled til borgerne. De fleste

organisationer kommunikerer ikke direkte med borgerne ved f.eks. husstandsomdelte

informationer, men formidler via miljøjournalister.

Muligheder i det lokale miljøarbejde

Muligheder for lokale miljøinitiativer bliver ligeledes begrænset ved lukningen

af Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje, som har været en væsentlig

kilde til økonomisk finansiering af lokale miljøinitiativer. Det har

været svært at løbe det lokale Agenda 21-arbejde i gang, nu bliver det måske

i højere grad alene kommunale projekter, frem for borgerinitierede projekter,

som bliver sat i gang.

Øgede omkostninger

Et eksempel, hvor det kan betyde øgede omkostninger for kommunerne og

dermed borgerne er f.eks. en reduceret indsats i forhold til problematiske

stoffer. Her udgør stofferne også i mange tilfælde et problem i affaldssektoren.

Det kan betyde ekstra omkostninger, når man skal skaffe sig af med

slam og slagger fra forbrændingsanlæggene, som de har svært ved at komme

af med.

Borgerne kan ligesom håndværkerne komme til bl.a. at mærke det på priserne

på f.eks. tagsten. Hvis man står på en losseplads, koster en glaseret

tagsten 3,45 kroner at komme af med i afgifter. En almindelig tagsten, der

kan genanvendes, koster 38 øre. Der er en faktor 10 til forskel. Det betyder,

at der kan ligge en “affaldsafgift” på ca. 5.000 kroner på et parcelhustag,

hvis der er tale om glaserede tagsten. Nogle vil tænke, at det ikke er deres

problem – taget skal nok holde deres tid.

10.2.6 Andre konsekvenser for samfundet

Nogen peger på, at det er vigtigt, at miljøorganisationerne ikke går i panik,

men kæmper videre udfra den nye dagsorden, og at de benytter lejligheden

til at se, hvorfor vi står i den nuværende situation. Giver det anledning til

selvransagelse? Det kan rejse spørgsmål om, hvordan de skal arbejde fremover,

og hvad de skal arbejde med.

Der peges også på, at der i den nuværende situation kan blive åbnet for, at

nogle af tabuerne inden for miljøområdet kan blive drøftet. Et tema kan

f.eks. være handlen med forureningskvoter. Et andet tema er, hvordan organisationerne

spiller sammen med både de offentlige myndigheder og med

resten af befolkningen. Miljøorganisationerne er måske på den ene side blevet

forvaltningernes forlængede arm, mens de på den anden side i forhold

til den bredere befolkning måske ikke har været gode nok til at skabe en basis

uden for en lille snæver kreds af miljøinteresserede. Et tredje tema, der

omhandler de metoder, der har været brugt til at få forbrugerne til at vælge

miljøvenligt, bør revurderes. Man har trods alt ved et princip om, at “for-

176


ureneren betaler” accepteret en merpris for miljøvenlige varer – er det rimeligt?

Det har gjort, at der er begrænset innovation til at prøve at få skabt

nogle rigtige konkurrencedygtige, miljøvenlige produkter.

10.2.7 Demokratiske

I Danmark har vi haft en demokratisk tradition, hvor man aktivt søger befolkningens

inddragelse i de diskussioner og debatter, der foregår forud for

politiske vedtagelser. Det er en århundrede lang tradition, som er opbygget

med mulighed for støtte til foreninger og lokale aktiviteter. Danmark bliver

ikke uden grund kaldt ”foreningernes land”. Her skærer man nu hele miljødelen

fra, hvor der ikke længere er nogen støtteordninger.

Hele den folkeoplysende del er væsentlig for at fastholde et demokrati, som

er levende. Nedskæringerne betyder derfor indirekte en svækkelse af demokratiet.

I den sammenhæng er det også væsentligt, hvor vidt og i givet fald,

hvor meget der foretages nedskæringer på højskoler og aftenskoler, idet

højskolerne og aftenskolerne traditionelt styrker almindelige menneskers

kompetencer i forhold til det, som sker politisk, herunder miljømæssigt,

socialt og økonomisk.

Miljødebatten får vanskelige vilkår også set i lyset af kompleksiteten og de

faglige input, som kan komme til at mangle fra en række landsdækkende

organisationer, herunder DØR, ØkoNet, NOAH og mange andre, som ikke

længere får offentlig støtte. De har været med til at levere et fagligt grundlag

og til at initiere den offentlige debat, men kan næppe fortsætte indsatsen

på samme niveau.

I forhold til regeringens udmeldinger om, at folk bare kan skrive i aviserne,

er problemet, at samfundet er blevet så kompliceret, at det kræver tid og

ressourcer at sætte sig ind i sammenhængene. Ingen inden for et af de områder,

som DØR arbejder med, kan f.eks. nævne sammenhængen mellem

offentlig grøn indkøbspolitik og EUs udbudsdirektiver. Det er ikke noget,

som hr. eller fru. Jensen skriver læserbreve om. Hvis man skal have en debat

om de forhold, er det nødvendigt, at der er nogen, som har ressourcerne

til at sætte sig ind i tingene og fremlægge det for offentligheden til debat.

Den tidligere regering har på den ene side været åben for samarbejde med

de grønne organisationer og på den anden side formået at nedtone, at der

fortsat var væsentlige natur- og miljøproblemer. Mange borgere har således

følt, at der var styr på det område, så her behøvede de ikke lægge deres

kræfter.

Flere af organisationerne tror derfor, at engagement og den frivillige indsats

i miljøorganisationerne vil vokse. Der vil være mange, som nu synes, at det

er vigtigt at markere deres støtte til miljøorganisationerne, fordi natur- og

miljøområdet ikke har samme prioritering hos den nuværende regering. Den

nye situation kan være med til at udvikle miljøorganisationerne.

177


Demokratisk og samfundsmæssigt set er det en dårlig idé med en “stop and

go”-politik. Man mister helt debatten og evalueringen af, hvad der var godt

og skidt i den tidligere indsats. Det er f.eks. uhensigtsmæssigt og ulogisk at

stoppe en indsats og på den måde nedbryde mange års arbejde med et område.

Selvfølgelig er det altid rimeligt at stoppe op og diskutere og prioritere

indsatsen i samfundet. Men de vigtigste indsatser inden for f.eks. vedvarende

energi kunne være bevaret, hvis man i stedet reducerede indsatsen med

f.eks. 50%. Hvis man havde varslet en nedskæring evt. over en periode,

kunne man have fået en diskussion om indsatsen. Hvis man sædvanligvis

halverer indsatsen på et område, vil folk kæmpe og argumentere for, at netop

deres indsats skal bevares. Det kunne have givet en meningsfyldt prioritering.

Debatten forstummer, når man reducerer et område med 100% –

hvorfor skal nogle kæmpe for at bevare det mest værdifulde, hvis det hele

nedlægges?

Det er ikke helt klart på nuværende tidspunkt, hvordan interessegrupper og

borgere vil blive hørt i fremtiden i spørgsmål om indsatsen på natur- og miljøområdet.

Lukningen af diverse råd og nævn har selvfølgelig en vis betydning,

men bl.a. koordinatoren for 92-gruppen vælger at være optimistisk og

tro på, at man hen ad vejen vil finde nye måder at høre interesseorganisationer

gennem arbejdsgrupper og udvalg på. Han mener, at der fortsat vil være

behov for at få de forskellige samfundsgruppers input til miljøpolitikken.

Der er allerede tegn på, at det i en vis forstand vil ske, men man vil undlade

at kalde det råd og nævn. Men det er også klart, at når man skærer ned på

støtteordninger, hvor man generer input til den brede debat, vil det få konsekvenser,

og det vil være sværere for de berørte parter at deltage og give

deres input til debatten.

Befolkningen vil stadig have mulighed for indflydelse. Den nye regering

lægger meget vægt på de lokale synspunkter, så i forhold til de lokale sager

kan borgerne og de lokale miljøgrupper måske få en større rolle og større

indflydelse, end de har haft tidligere.

10.2.8 Erhvervsmæssige

Flere af miljøorganisationerne er inde på, at der formodentligt også er mange

virksomheder, som får problemer i forhold til den nye linie i miljøindsatsen

i Danmark. Grøn Information fremfører, at det i en undersøgelse fra

Sverige fremgår, at de producenter, som arbejder inden for et område, hvor

der er et forbrugerpres, ved meget mere om de produkter, som de leverer.

Den viden er vigtig for producenterne, og den kan de bruge til at skabe en

konkurrencemæssig fordel. Hvis ikke virksomhederne oplever et pres fra

forbrugerne, vil der være mange, som vil risikere at mangle viden om deres

produkter. Det kan være et problem, fordi sikkerheden og sundheden er de

konkurrenceparametre, som vil være afgørende i fremtiden.

Procter & Gamble, som er et af verdens største multinationale selskaber, har

lige meldt ud på en stor international konference i Bruxelles, at deres ho-

178


vedaktivitet er “sustainable development” (bæredygtig udvikling). Forbrugerne

skal i centrum, og spørgsmål om sundhed og sikkerhed er alfa og

omega i deres fremtidige strategi. Selskabet udtaler, at den dialog og de diskussioner

– der har været nok så anstrengende – som de har haft med miljøorganisationerne

i Danmark, har skabt en ny platform for udvikling af selskabets

produkter. De fortæller, at denne indsats har givet dem en konkurrencemæssig

fordel.

I lyset af dette, virker det helt ulogisk, at en i princippet erhvervsvenlig regering

stækker virksomhedernes muligheder for at opnå konkurrencemæssige

fordele. Det vil således være en fordel for det fortsatte miljøarbejde i

virksomhederne, hvis vi får flere erhvervsfolk frem i medierne til at sprede

budskabet om, at hvis virksomhederne skal overleve på lang sigt, skal de

udvise social ansvarlighed.

Flere anfører, at også erhvervsfolk ser det som et problem erhvervsmæssigt,

at vi har fået en regering, som ikke har forståelse for dette. Det handler ikke

om ideologi, men “cool business”. På Handelshøjskolen taler man ikke om

lempelser i skattesystemerne eller om at sige nej til miljøindsatsen, for at

virksomhederne skal øge konkurrenceevnen, men om at moderne virksomheder

er nødt at tage et større politisk ansvar. De store virksomheder, som

vil overleve, er dem, som over for befolkningen viser, at de vil tage et socialt

ansvar. Med et socialt ansvar menes, at de vil bidrage positivt til samfundets

udvikling og velstand. Det kan man ikke gøre, hvis man lukker øjnene

for miljøet, for de sociale forhold eller for globaliseringen og hensynet

til den tredje verden. Det ved de store virksomheder – også i Danmark.

Det er anført, at halvdelen af omsætningen i de store rådgivningsfirmaer

stammer fra projekter med offentlige midler. I mange projekter, som formanden

for LØB kender til, har samfundet ikke fået meget for pengene. Så

der har været et behov for at få strammet op, men man kunne forvente, at

der var nogle, som på forhånd lavede et udredningsarbejde og tænkte tingene

godt igennem med belysning af konsekvenserne. Det, vi her har set, er

snarere en magtdemonstration, hvor man har nedlagt på må og få, uden at

tænke over konsekvenserne. F.eks. er det meget uheldigt, at man har lukket

Rådvadcenteret, hvor bl.a. metoder for gammelt håndværk fastholdes.

Der er erhvervsmæssige interesser inden for økologisk byggeri og genbrug

af byggematerialer, som ellers ville kunne komme håndværkere og den almindelige

dansker til gode, som ikke bliver tilgodeset. F.eks. har Forbundet

Træ Industri Byg en kongresbeslutning om at udfase brugen af mineraluld

inden 1. januar 2004. De bliver via arbejdsmiljøet berørt, hvis udviklingsarbejdet

inden for alternative isoleringsmaterialer sættes i stå.

Generelt kan man sige, at hvis man sælger mere af f.eks. den alternative

isolering, sælger mineraluldsbranchen mindre. Man får således et løft både

179


med hensyn til energi- og ressourceforbrug og arbejdsmiljø, men ikke nødvendigvis

en øget beskæftigelse.

Det har været anderledes i vinduesbranchen, hvor man har haft den samlede

branche bag udviklingen af mere energibesparende ruder og vinduer. I

“Projekt vindue”, hvor det bl.a. har handlet om at få folk til at bruge energiruder,

har det presset hele branchen til at udvikle nogle mere energibesparende

rudetyper og vinduestyper ved at tænke i passiv solvarme, afskærmning

osv. I et almindeligt parcelhus med naturgasfyr vil besparelsen i forbindelse

med udskiftning til energiruder være på ca. 2.000 kroner/år for en

merinvestering på ca. 5.000 kroner. Det er faktisk ulovligt i henhold til bygningsreglementer

at isætte almindelige termoruder, men man gør det som

regel alligevel.

Vinduespuljen er også lukket nu. Derfor har man inviteret hele branchen og

nogle politikere til et stort møde, hvor man fremlagde resultaterne og gjorde

status. Her er det ikke græsrødderne eller de alternative, man rammer ved

lukningen, men det etablerede erhvervsliv, som er den nye regerings kernevælgere.

De gav udtryk for, at de ikke vil stemme på den nye regering

(Venstre) næste gang. Branchen havde set frem til store eksportmuligheder,

som de nu ikke får den samme mulighed for at realisere, når man har fjernet

puljen. Det er et stort plus, at branchen har fundet sammen gennem den fødselshjælp,

som er givet med støtteordningen. Men udviklingen var tænkt ind

i et firårigt forløb, hvor man nu stopper halvvejs.

Vindmølleindustrien vil overleve, fordi den allerede er velkonsolideret i

Danmark. Men vi vil få svært ved at klare os i den internationale konkurrence

med de nye teknologier inden for alternative energikilder. Formanden

for SEK frygter, at vækstlaget med de kvalificerede folk vil forsvinde.

Erhvervsmæssigt vil solfangerindustrien lide skade af den nye situation for

indsatsen vedrørende vedvarende energi i Danmark. Man må også forvente,

at de nye teknologier som bølgeteknologi og brintteknologi vil gå uden om

Danmark. Derimod forventer formanden for SEK ikke, at det vil få så store

konsekvenser for vindmølleindustrien.

Inden for energibesparelser kunne der også være væsentlige industrielle

interesser, som Danmark kunne nyde godt af inden for isolering og ventilation

af huse samt inden for besparelser på el, varme og vand. Inden for udvikling

af mere “intelligente huse” og naboløsninger/mininetværk med

fjernvarmeanlæg kunne der også være mange muligheder.

Endelig peges der på, at når regeringen f.eks. ikke fremmer vedvarende

energi, vil der i mindre grad blive udviklet nye job inden for dette område,

f.eks. på en solfangerfabrik. I stedet vil borgerne kunne arbejde på plastikfabrikker

eller kemikalievirksomheder med andre miljøprofiler.

180


Endvidere vil eksporten til østlandene lide alvorlig skade ved, at Danmark

ikke længere prioriterer penge til fremme af miljøindsatsen i østlandene.

Det er blevet nævnt, at man kan blive lidt forskrækket, når miljøministeren

udtaler, at han ser det som sin fornemmeste opgave at sikre, at der ikke er

nogen danske virksomheder, som bliver nødt til at flytte til udlandet pga. af

miljøkrav. Det ville måske være forståeligt, hvis udtalelsen kom fra industriministeren.

10.2.9 Internationale

Danmarks indsats i forhold til det internationale bliver ændret med den nye

linie i miljøpolitikken. Der er områder, hvor vi har været foregangsland,

hvor vi får svært ved at fastholde positionen. Der er forskel på, hvordan andre

lande har støttet organisationer i deres indsats. Her er samlet op på den

viden, som de involverede organisationer har på dette område. Endelig er

der samlet op på de reaktioner, som kommet fra udenlandske kolleger og

samarbejdspartnere.

Danmarks internationale miljøprofil

Det er stadig lidt usikkert, hvordan den danske profil vil blive i forbindelse

med FN-topmødet i Johannesburg til efteråret om bæredygtig udvikling.

Miljøministeren lægger ikke skjul på, at det internationale natur- og miljøarbejde

ikke er noget, han vil lægge meget energi i. Han er ikke så interesseret

i at deltage i internationale kongresser og møder. Statsministeren lover

lidt mere og anfører, at Danmarks skal have en fremtrædende plads i Johannesburg.

Om det reelt bliver sådan er ikke til at vide endnu. Men der er ingen

signaler om, at regeringen lægger stor vægt på natur og miljø. Tværtimod

har de gennem de konkrete initiativer i de første måneder med deres

nedskæringer både på den danske miljøindsats og på udviklingsbistanden

mistet troværdighed om indsatsen i Danmark. DN finder det ærgerligt, at

det ikke bliver Danmark, som er rigt og har overskud til at være førende,

der kan markere sig som et progressivt land på topmødet.

DN peger på, at Danmark har været foregangsland med hensyn til arbejdet

for en “Global Deal”, som den tidligere regering lancerede, og som de fik

EU med på, der siger, at man skal vise, hvordan man kan afkoble økonomisk

vækst fra uheldige påvirkninger af miljøet og den sociale udvikling,

og at man skal lette gælden for de fattige lande, hjælpe dem med miljøinvesteringer

og åbne grænser for handel med deres varer. Desværre er der ikke

rigtigt sket mere på dette område efter den nye regering er kommet til.

På landbrugsområdet har vi på den ene side en massiv næringsstofforurening,

fordi husdyrholdet er så intensivt i Danmark, hvilket ikke gør os til

foregangsland. På den anden side har vi været et foregangsland med hensyn

til pesticidreduktion og også med vandmiljøplanerne. Alt i alt har Danmark

gjort en markant indsats, når det handler om at arbejde for et bæredygtig

landbrug inden for det konventionelle landbrug. Men det har været fra et

181


“grimt” udgangsniveau, og det har ikke været en ubetinget succes. Indsatsen

har haft stor opmærksomhed de sidste 10-20 år – hvordan kan vi dyrke

jorden og samtidig reducere miljøpåvirkningerne? Vi ved endnu ikke, hvad

der sker fremover. Vi har fået en regering, som er væsentligt mere venligt

stillet over for erhvervsinteresserne, og flere kan godt frygte, om vi kan forsætte

af det hidtidige spor.

Et konkret eksempel er fødevareministeren, der vil afskaffe reglen om, at

landbruget kun får deres støtte, hvis de lever op til miljøkravene. Det har

været svært at indføre den regel i Danmark, selvom det kun har handlet om,

at landmændene skulle indlevere et gødningsregnskab til tiden og overholde

de to meter dyrkningsfrie bræmmer langs med vore vandløb. Hvis landmændene

ikke gjorde det, fik de frataget noget af landbrugsstøtten. Denne

regel er afskaffet, da den nye regering ikke ønsker at føre miljøpolitik på

den måde. Men det er i modsætning til resten af EU, som arbejder med et

princip om, at landbruget skal overholde miljøkravene. Det er således en del

af EUs officielle landbrugspolitik. DN finder det meget beklageligt, da der

er en stor folkelig forståelse for, at når landbruget får 6-7 milliarder kroner i

direkte støtte, stilles der samtidig nogle krav til at skåne naturen og miljøet.

DN anfører, at det kan være et tegn på, at Danmark sakker bagud på miljøindsatsen

i landbruget.

Danmark har været et foregangsland på andre områder f.eks. med hensyn til

grønne skatter, men her er vi ved at blive indhentet af andre europæiske

lande.

På kemikalieområdet har Danmark været førende i processen i EU – ikke så

meget med hensyn til lovgivningsinitiativer i Danmark, men ved at fremme

den europæiske udvikling.

Man har hørt mange sige, at Danmark er et foregangsland inden for økologisk

byggeri, men sådan oplever formanden for LØB det ikke – tværtimod.

Selv et land som England, som vi normalt betragter som et “uland” i forhold

til miljøindsatsen – har de stort set ikke opdaget eksistensen af termoruder,

men de er langt foran Danmark, når man ser på bæredygtigt byggeri

– også for deklarationsordninger. Det samme gælder Sverige, Norge, Finland,

Tyskland, Østrig, Holland og Schweiz – de er alle langt foran Danmark.

Danmark har været foregangsland inden for vedvarende energi med en

fælles forståelse for, at vi skal have mere vedvarende energi. På dette område

har der været et godt samarbejde mellem miljøorganisationerne og et

grønt flertal i Folketinget, som har været med til både nationalt og internationalt

at vise, at det nytter noget. Her har Danmark været et eksempel, som

har kunnet give inspiration til andre.

182


Danmark har været unik ved at tage et lokalt medansvar på energiområdet

vedrørende energiforsyningen. Man kan frygte, at den kommercialisering,

der sker i øjeblikket, vil betyde, at det bliver færre og større energikoncerner,

som fremover kommer til at køre energiforsyningen. Hvis man mister

den lokale forankring og indflydelse, kan det betyde, at vi i Danmark får

mindre indflydelse på energiforsyningen, og i værste fald kan man frygte, at

diskussioner om atomkraft og kulkraftværker vil genopstå i Danmark.

Danmark har også været foran med hensyn til etablering af de lokale energi-

og miljøkontorer/butikker til information og vejledning for borgerne.

Her har vi hidtil haft noget, som andre lande kunne lære af. Der er ikke

umiddelbart andre lande, hvor man på samme måde har prioriteret netværket

af lokale energivejledere, som i Danmark.

Det er i vækstlaget med en aktiv energibevægelse med fokus på den lokale

indsats og den lokale energiforsyning, at Danmark har nydt godt af indsatsen

inden for vindmøllerne. Der ligger mange nye teknologier til at leve

mere bæredygtigt, som kunne få samme chance som vindmøllerne, hvis vi

fastholdt den lokale forankring i indsatsen. De store energikoncerner forventes

ikke på samme måde at kunne gøre sig gældende som vækstlag for

nye teknologier inden for energiforsyningen, bl.a. fordi det skal afprøves i

mindre målestok i de lokale nærmiljøer.

Danmark har også været foregangsland vedrørende indsatsen på klimaområdet.

Reduktionsindsatsen på klimaområdet er en af de mest ambitiøse i

verden. Samtidig er vi i Danmark på et relativt tidligt tidspunkt begyndt at

tage de nødvendige midler i brug for at leve op til de fastsatte målsætninger.

Den hidtidige politik har sigtet meget klart imod at opfylde reduktionsmålsætninger

og de internationale forpligtelser.

Inden for miljøbistanden har Danmark været et foregangsland ved relativt

hurtigt at bevillige ekstra penge til miljøbistand i udviklingslandene efter

konferencen i Rio i 1992 om bæredygtig udvikling. I Danmark har man forfulgt

målet om at opbygge en effektiv miljøbistand i forhold til udviklingslandene

helt frem til udgangen af 2001.

Både på klimaområdet og inden for miljøbistanden er Danmarks førerposition

truet. På bistandsområdet kan vi ikke længere leve op til Rio-beslutningerne

om at levere ekstra midler, fordi bistanden for år 2002 falder til

under det niveau, som den var i 1992 – det gælder den samlede bistand inkl.

miljøbistand. På klimaområdet er der usikkerhed om, vi med de nuværende

tiltag er på vej mod at opfylde vores Kyotoforpligtelser. 92-gruppen frygter,

at en højere del af bistandsmidlerne vil blive kanaliseret over til at betale for

ret til at udlede CO2 i Danmark.

183


Støtte til tilsvarende aktiviteter i andre lande

Danmark har været et af de lande, som gav mest offentlig støtte til NGO-arbejdet.

Danmark har bl.a. givet støtte til en række internationale NGOere og

specielt til fremme af konventionsarbejdet, Baselkonventionen (vedr. eksport

af farligt affald), Popkonventionen (vedr. forbud mod svært nedbrydelige

organiske giftstoffer), til Pan-Europe, der arbejder med pesticider på

europæisk plan, og EEB har fået støtte fra Danmark. Der har været en høj

international miljøbevidsthed fra den tidligere danske regerings side.

I et internationalt perspektiv har Grøn Information været unik. Det er ikke

almindeligt, at andre lande giver støtte til en tilsvarende uvildig information.

I Holland er der en organisation, “Miljeu Defense”, som er karakteriseret

ved både at informere og have en holdningsbærende del. Den konstruktion,

som Grøn Information har haft, er helt unik på verdensplan. Den har

som Centret for Menneskerettigheder været et foregangseksempel for et

lignende informationscenter i Norge og for et stort informationsarbejde, der

blev lavet i Sverige for nogle år siden – faktisk var Grøn Information direkte

nævnt i deres kommissionsbetænkning, som et eksempel. Det unikke

er især, at Grøn Information ikke har stået for en holdningsbærende information.

Andre lande kan have svært ved at forstå, at Grøn Information giver

information til forbrugerne uden, at de samtidig tager del i den politiske

debat, f.eks. om lovgivning og EU-direktiver. Folk fra Finland, Norge,

Tyskland og Holland kender “Green Information”. En ny mulighed for

Grøn Information kunne være at arbejde for at blive et informationscenter

under EU.

I f.eks. Holland og i et vist omfang i Sverige (Acid Rain sekretariat) har de

tilsvarende organisationer som DØR, der er offentligt finansieret, mens de i

NOAH ikke kender de muligheder, som eksisterer for økonomisk støtte til

miljøarbejdet og miljøorganisationerne i andre lande. Men de kan se, at

nogle søsterorganisationer har op til mellem 80-100 medarbejdere. Store

medlemsorganisationer i større lande vil selvfølgelig kunne få indtægter,

som vi ikke på samme måde har mulighed for i Danmark.

I LØB har de ikke direkte kendskab til mulige støtteordninger inden for

økologisk byggeri i de andre lande. Men kolleger i f.eks. Tyskland, som

arbejder meget med alternativ isolering, blev dog lidt misundelige, da det

lykkedes at skaffe 40 mio. kroner til puljen for alternative isoleringsmaterialer.

De kunne ikke forestille sig, at der blev etableret en tilsvarende støtteordning

i Tyskland.

Der findes “92-grupper” i Tyskland og Norge, som ligner 92-gruppen meget

i både arbejdsområde og opbygning. De får betydeligt mere i statsstøtte

end 92-gruppen har fået i Danmark. Derudover findes der organisationer,

som minder om 92-gruppen i andre europæiske lande og andre steder. I

f.eks. Sverige og Holland får organisationerne også statsstøtte, men nogle af

184


organisationerne har også andre opgaver, så det er svært helt at sammenligne.

I Sverige er det et ad hoc netværk til Johannesburg.

Reaktioner fra internationale samarbejdspartnere

Der er stor opmærksomhed fra NGOere i andre lande på, hvad der sker i

Danmark, fordi vi har haft et ry om, at i Danmark gik miljøarbejdet godt. I

andre lande har NGOerne i højere grad end miljøorganisationerne herhjemme

opfattet Danmark som et foregangsland.

Danmark har derfor i det internationale NGO-miljø haft en meget høj status.

NGOere fra andre lande har derfor haft svært ved at forstå, at de danske

NGOere havde noget at udsætte på den tidligere danske regering, hvad de

danske NGOere med god grund havde, da det jo ikke var på alle områder, at

Danmark var i front. Det, som de oplevede af udspil fra den danske regering,

var markant bedre end, hvad de kunne forvente af udspil fra deres egne

regeringer. Det, at Danmark tog teten og støttede den internationale proces

og selv satte handling bag ordene, har affødt stor respekt og givet Danmark

en høj profil.

De internationale reaktioner er lidt forskellige. De spænder fra forvirring og

undren til hovedrysten og bekymring for fremtiden for miljøindsatsen i

Danmark og Danmarks fremtidige rolle i det internationale miljøarbejde.

Man er bl.a. bekymret for, hvordan den nye miljøminister vil udfylde den

plads, som Danmark tidligere har haft i de internationale forhandlinger.

Man kan håbe, at den nye miljøminister hurtigt vil få indblik og rutine til at

udfylde den lederplads, som Danmark hidtil har haft også i kraft af en markant

personlighed på miljøministerposten.

Der er også en medfølelse over de danske nedskæringer og den ændrede

linie i miljøindsatsen i Danmark. Ligesom der er en frygt for, at det samme

kan ske andre steder, at man river tæppet væk under det nuværende miljøarbejde

og definerer en ny scene med nye prioriteringer og værdier.

Det nævnes, at kolleger i udlandet står uforstående overfor, at når man har

en regering, hvor det egentligt går meget godt, hvorfor så vælte den. Andre

er vant til, at man vælter en regering, hvis det går dårligt.

Der peges også på, at man har lidt svært ved at se pointerne i den nye linie

og lidt svært ved at forstå, hvorfor der er kommet denne kovending i Danmark.

Der er udtrykt bekymring for, hvad det nu vil betyde for f.eks. EUs

kemikalielovgivning, hvor Danmark hidtil har haft en aktiv rolle – vil den

danske stemme blive svagere eller måske endda støtte de bagstræberiske i

miljøindsatsen?

De enkelte energi- og miljøkontorer, der alene arbejder med de lokale indsatser,

har ikke mødt mange reaktioner fra udlandet.

185


10.2.10 Interne konsekvenser

DN er primært finansieret af medlemskontingenter, og derudover er der et

par tusind frivillige, som arbejder for foreningen. DN har ikke fået driftstilskud

fra staten, men har alene haft ekstern finansiering af særlige projekter

og af det internationale arbejde, som det er meget svært at få finansieret via

medlemsbidrag.

Medarbejderne på de internationale projektarbejder er projektansatte til de

konkrete projekter i tidsbegrænsede perioder. Det betyder, at man ikke direkte

har skullet ud i fyringer. Det er tidsmæssigt meget uheldigt, idet 2 af

de store internationale projekter er afsluttet med udgangen af februar 2002.

3 projektmedarbejdere er derfor ophørt pr. 28.2.02. DN har arbejdet for

forlængelse af projekterne, men det har i den nuværende situation ikke været

muligt.

Det Økologiske Råd (DØR) mister sin driftsbevilling ved udgangen af

2002, som de har fået via Den Grønne Fond. Bevillingen fra Den Grønne

Fond har udgjort ca. ¾ af det samlede driftsbudget. Resten af finansieringen

er kommet via abonnementsindtægter fra DØRs blad, fra deltagerbetaling

på konferencer og støtte fra andre fonde, f.eks. tipsmidler og Nævnet vedr.

EU-oplysning.

Fremtiden er meget usikker. Det er besluttet, at DØR fortsætter. Organisationen

består af tre dele. En medlemsforening, et råd – der svarer til en bestyrelse

– og så sekretariatet. Det er sekretariatet, der har været finansieret af

offentlige tilskud. De andre dele af organisationen kan fungere videre, men

spørgsmålet er, hvor meget de er i stand til at skaffe i finansiering til at fortsætte

sekretariatet. Det vil de arbejde på i det her år. Der er flere muligheder.

De starter en indsamling af fradragsberettigede gavebidrag, hvortil de

laver en “anbefalerliste”. De prøver at få nogle flere tilskud fra andre fonde

også med lønmidler, f.eks. EU-Nævnet. Hidtil har lønmidlerne været dækket

af bevillingen fra Den Grønne Fond, mens de hovedsageligt har fået

f.eks. trykkeomkostninger dækket andre steder. De satser også på at oparbejde

et vist overskud i indeværende år, som kan overføres til næste år. De

har også henvendt sig en række samarbejdspartnere, bl.a. inden for fagbevægelsen

og virksomheder, for at høre, om de vil gøre noget for at hjælpe

med at sikre deres fortsatte eksistens enten i form af tilskud eller ved, at de

etablerer et samarbejde, hvor de betaler for DØRs del af arbejdet.

Det er urealistisk, at DØR ved ophør af støtten fra Den Grønne Fond kan

arbejde videre med samme sekretariat. Lige nu er der 10 ansatte svarende til

8½ fuldtidsansatte. Det er endnu ikke til at sige, hvor mange der vil være til

næste år.

Umiddelbart betyder nedskæringer ikke noget for opgaverne i 2002, men

indirekte får det alligevel konsekvenser. Dels fordi de skal bruge kræfter på

186


at skaffe finansiering fremover – det vil i begrænset omfang koste tid fra

andre opgaver, og dels fordi der vil være ansatte, som vil være opmærksomme

på andre jobmuligheder, og det derfor vil være forventeligt, at nogle

af medarbejderne stopper før årets udgang.

Grøn Information mister fra næste år sin driftsbevilling ved nedlæggelse af

den Grønne Fond. I år er sekretariatets bevilling reduceret i forhold til tidligere,

hvilket allerede har betydet afskedigelse af en medarbejder. Hertil

kommer, at Grøn Information ikke fortsat skal varetage opgaven som vidensnetværk

for de grønne guider. De 3 medarbejdere i vidensnetværket er

derfor afskediget. Samlet er Grøn Information reduceret med 4 medarbejdere

i forhold til 2001.

Det giver arbejdspladsen en stemning af afvikling, som har stor betydning

for medarbejderne. Det giver store udfordringer at modvirke en frustration

hos medarbejderne, så de kan fastholde en respekt for det, de udfører i

hverdagen.

Driftsbevillingen fra Den Grønne Fond giver mulighed for aflønning af 4

medarbejdere, derudover er der 3 personer i fleksjob (hhv. 12, 20 og 25 timer

pr. uge), som er finansieret af ordninger. Der er en militærnægter og en

ansat i puljejob.

Når Miljøstyrelsen har fundet sin platform igen oven på nedskæringerne og

de nye prioriteringer, som bliver en konsekvens heraf, skal Grøn Information

i dialog og samarbejde med Miljøstyrelsen for at se, om de i fællesskab

kan finde en ordning, så Grøn Information måske fortsat kan få en driftsbevilling,

som anført af miljøministeren. Tiden må vise, om en driftsbevilling

skal knyttes an til konkrete aktiviteter.

I øjeblikket er Grøn Information ved at vurdere, hvilke områder de med

fordel for både dem selv og Miljøstyrelsen evt. kan fortsætte. Her kan man

lægge to vinkler. Den ene er, at der er funktioner, som forsvinder bort i

Miljøstyrelsen, som andre i samfundet vil være ærgerlige over forsvinder.

Det kan f.eks. være Kemilinien, som er stoppet 1. marts. Den kan Grøn Information

godt overtage en del af, bl.a. den del der handler om oplysning

om de kemiske stoffer. Den anden kan være mere projektorienterede aktiviteter,

f.eks. har de tidligere udarbejdet noget om brommerede flammehæmmere

for Miljøstyrelsen. Det har de tidligere gjort helt gratis, men man

kunne forestille sig, at de fremover indgik en kontrakt med Miljøstyrelsen

om tilsvarende opgaver. En model kunne være, at Grøn Information får en

basisbevilling, og derudover har en mulighed for at indgå kontrakter og aftaler

med Miljøstyrelsen og/eller andre.

Sekretariatet i LØB er finansieret af medlemsbidrag. I sekretariatet er der

ansat en ½-tidsmedarbejder til administration. Arbejdet i LØB er primært

187


aseret på frivillighed. Derudover har LØB kørt nogle projekter, hvor der

har været en del administration, som LØBs sekretær har taget sig af. Det har

påvirket foreningen, at der har været et stort flow af projekter. Det har heldigvis

betydet, at LØB har haft en god mulighed for sætte økologisk byggeri

på dagsordenen i mange forskellige sammenhænge.

Finansieringen til projekterne er kommet fra Den Grønne Fond, Den Grønne

Jobpulje, Puljen til fremme af miljø- og arbejdsmiljøvenlige isoleringsmetoder,

“Accelerationspuljen” (Program til fremme af økologisk byggeri)

samt private fondsmidler og firmaer. Fremover lukker alle de offentlige puljer

på dette område, men der vil stadig være mulighed for at søge private

fondsmidler.

NOAH mister dels driftsbevillingen til en sekretariatsleder, som ophører

medio august, og dels projektmidler, som de har fået via Den Grønne Fond.

De projektansatte medarbejdere ophører løbende gennem det næste ½ år,

når deres projektmidler er brugt, hvis der ikke kommer nye projekter med

en finansiering udefra. NOAH har det seneste år haft en overvægt af projekter

for Den Grønne Fond. De har været oppe på 6 lønnede medarbejdere

– det højeste antal i NOAHs historie.

NOAH vil prøve at få flere penge gennem NOAHs støttekreds. Støttekredsen

består af tidligere aktive eller folk, som på anden måde har et tæt forhold

til NOAH. Det vil sandsynligvis ikke være tilstrækkeligt til at aflønne

1-1½ stilling knyttet til den faste drift. NOAH har tidligere prøvet at klare

sig med støttekredsens midler samt tipsmidler. Det betyder, at der er færre

ressourcer til at holde styr på de mange tråde og til at følge op på initiativer.

NOAH vil oprette en elektronisk vennekreds, hvor interesserede kan til- og

framelde sig via deres hjemmeside. Her skal man opgive navn og adresse.

De, der melder sig, er samtidig med til at signalere, at de støtter NOAHs

arbejde enten aktivt, økonomisk eller moralsk. Det kan være en gratis tilkendegivelse,

men NOAH kan bruge “vennekredsen” til at vise, hvor mange

der støtter dem.

Finansieringen af lokalerne til sekretariatet sker via indtægterne fra NOAHs

støttekreds og tipsmidler, så her bliver de ikke berørt i første omgang. Det

betyder, at der stadig er en ramme med plads til, at de frivillige kan arbejde

og mødes.

Energi- og miljøkontorer er allerede blevet ramt af bortfald af basisbevillingen

og de reducerede muligheder for gennem andre kanaler at finansiere

deres indsats. Der er allerede ca. 50 medarbejdere, der er blevet afskediget.

De Samvirkende Energi- og miljøkontorer har haft et møde med erhvervsog

økonomiministeren, hvor de har diskuteret, hvad konsekvenserne vil

være. Med den prioritering, som regeringen har valgt, er der meget få mid-

188


ler til den indsats, som energi- og miljøkontorerne (butikkerne) har udført.

Ministeren har kunnet finde en lille portion penge til i år, som gør, at SEK

kan sadle om på en rimelig måde. Ministeren har lovet at sende et brev,

hvori han præciserer de fremtidige vilkår. Derfor kan SEKs formand ikke

på nuværende tidspunkt helt klart skitsere konsekvenserne.

De lokale energi- og miljøbutikker har haft en statslig basisbevilling og har

derudover skaffet projektmidler hjem til andre indsatser. Men en række af

de kanaler, som man har benyttet lokalt, der bl.a. har været gennem grønne

guider, Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpulje, bliver også lukket. De

lokale butikker bliver dermed dobbelt ramt, idet de både mister den statslige

basisbevilling, og man afskaffer de andre ordninger, hvor der har været mulighed

for at søge projektmidler til lokale initiativer.

92-gruppen har gennem Den Grønne Fond og Miljøsekretariatet i Udenrigsministeriet

fået et tilskud til et sekretariat med en koordinator og studentermedhjælp

samt dækning af rejseomkostninger i forbindelse med Verdenstopmødet,

det forberedende arbejde og møder inden for konventionsarbejdet.

Her i 2002 op til Verdenstopmødet i Johannesburg er sekretariatet

udvidet med 3 projektansatte, der er finansieret via Den Grønne Fond og

Danida, som arbejder med en række aktiviteter i forbindelse med Verdenstopmødet.

Ved nedlæggelsen af Den Grønne Fond vil 92-gruppen ikke fremover have

hverken det faste tilskud til sekretariatet (udløber pr. 31.12.02) eller mulighed

for at søge til konkrete projekter. 92-gruppen ved endnu ikke, om de

også mister muligheden for støtte gennem Danida. Det afhænger af, hvordan

Danida i fremtiden vil prioritere deres indsats. Det er derfor usikkert,

hvorvidt 92-gruppen fortsat har mulighed for at have en koordinator ansat.

Det er en atypisk situation, at de i sekretariatet i 92-gruppen har konkrete

projekter i gang. 92-gruppen har en holdning om, at projekter er noget medlemsorganisationerne

selv udfører. 92-gruppen skal ikke udgøre en konkurrence

i forhold til medlemsorganisationerne. Derfor var der heller ikke planer

om at fortsætte med nye projektarbejder.

Derudover udføres 92-gruppens arbejde i vid udstrækning af ansatte og frivillige

fra de 21 medlemsorganisationer. Denne del af 92-gruppens arbejde

bliver berørt i det omfang, det ikke er muligt at skaffe finansiering til at deltage

i de internationale møder.

10.3 Interview med virksomheder

I forbindelse med undersøgelsen var det interessant også at høre erhvervslivets

synspunkter om den nye linie i miljøindsatsen i Danmark. I den forbindelse

blev der taget kontakt til en række af de store danske virksomheder,

189


som er kendt for deres proaktive indsats på miljøområdet. Følgende nøglepersoner

har medvirket:

• Anna Lise Mortensen, direktør for bæredygtig udvikling hos Brdr. Hartmann

• Jørgen Fisher Ravn, underdirektør hos Coloplast

• Mogens Werge, miljøchef hos COOP Danmark (FDB)

• Steen Christensen, underdirektør hos Danisco

• Laurits Christensen, underdirektør og miljøchef hos Grundfos

• Lise Kingo, koncerndirektør hos Novo Nordisk

10.3.1 Hvilke opgaver/indsatser nedprioriteres eller ændres?

Det er forskelligt, hvordan virksomhederne opfatter nedprioriteringerne og

ændringerne i miljøindsatsen. Nogen peger på, at besparelserne i Miljøministeriet

virker hårde, men at det skyldes, at der i en periode op igennem

1990erne er sket en større udbygning og vækst af dette område end andre

områder.

Virksomhederne har selv taget teten ved at gå forud for både danske og internationale

miljøreguleringer. Nogle virksomheder opfatter de korrektioner,

som den nye regering har gennemført eller foreslået, som forholdsvis

marginale i relation til signalværdien. Det er indtil videre kun “småjusteringer”

set med erhvervslivets briller. Danisco tror, at de danske myndigheder,

dvs. ministerier, styrelser, amter og kommuner, vil køre videre nogenlunde,

som de har gjort hidtil. De ser eller forventer ikke store ændringer. Men det

er klart, at hvis der f.eks. i ministerierne er færre medarbejdere, må man gå

ud fra, at de ikke kan varetage de samme opgaver. Men det grundlæggende

fokus vil være det samme.

Der er enighed om, at Miljøministeriet vil være nødt til fortsat at varetage

de lovbundne opgaver trods nedskæringer. Det ser ud som om, at nedskæringerne

i Miljøministeriet særligt har ramt de forebyggende områder med

de udviklende indsatser i det proaktive miljøarbejde, herunder de helhedsorienterede

strategiske tiltag. Det betyder, at man er sat lidt tilbage til den

gamle forvaltning, der havde sit fokus på oprydning. Når Miljøstyrelsen

skæres så kraftigt ned, betyder det bl.a., at virksomhederne mister sparring

omkring det proaktive miljøarbejde.

Den produktorienterede miljøindsats

Der er nedskæringer inden for udvikling af den produktorienterede miljøindsats,

herunder LCA og miljøvaredeklarationer. Det er efter nogle virksomheders

opfattelse uheldigt. Virksomhederne har et ansvar for at bidrage

aktivt til at fortælle den historie, som knytter sig til produkterne, om råvarer,

produktion osv. Hvis man i Danmark ikke arbejder for nogle fælles retningslinier

i miljøvaredeklarationer, i LCA og generelt i den produktorienterede

miljøindsats, kan historien om produkterne blive fortalt meget forskelligt.

Hvis ikke der er ensartethed, skaber det usikkerhed både i forhold

til business to business og i forhold til forbrugerne. Derfor har f.eks. Hart-

190


mann ønsket at bidrage til, at disse indsatser blev prioriteret, og de beklager,

at man nu har skruet ned for indsatsen på disse områder.

Miljøvaredeklarationer er et af de initiativområder, der kunne sikre, at vi får

udarbejdet en mere kvalificeret dokumentation af, hvordan produkterne bliver

frembragt. Det var meningen, at der skulle etableres en institution (et

body) i Danmark, der kunne garantere en fælles standard for de miljøvaredeklarationer,

der bliver udarbejdet. Nu er der ikke længere kræfter eller

prioritering til at lave en dansk offentlighedspart, som kan kvalitetssikre

miljøvaredeklarationer. For Hartmann har det også været vigtigt at påvirke

udviklingen af miljøvaredeklarationer, så de bliver baseret på livscyklusvurderinger,

således at man får produkternes historie ikke bare fra produktionsstedet,

men fra hele kæden.

Den produktorienterede tilgang er efter f.eks. Hartmanns vurdering mere

rigtig end den procesorienterede tilgang. Når den produktorientrede indsats

nedprioriteres, går man i Danmark modsat den internationale udvikling,

hvorved Danmark spiller sig nogle vigtige strategiske kort af hånden. En

nedprioritering af den produktorienterede miljøindsats betyder, at man går

tilbage i forhold til den tilgang, man har til miljøarbejdet. Det er en ulempe

ikke blot for Miljøministeriet og miljøindsatsen, men også for erhvervslivet.

Den produktorienterede tilgang er både et aktiv for virksomhederne, der kan

dokumentere kvalitet og profil af deres miljøindsats, og for dem, der aftager

varerne.

Andre virksomheder er afventende for at se, hvilke praktiske konsekvenser

nedprioriteringen på dette område vil få. Virksomhederne ser meget gerne,

at de fortsat kan få adgang til de kompetencer, der hidtil har været hos Miljøstyrelsen

og hos forskellige konsulenter inden for den produktorienterede

indsats. Som enkeltvirksomhed har man meget glæde af at kunne hente oplysninger

andre steder fra, ellers vil virksomhederne sidde parallelt og lave

det samme. F.eks. for Coloplast – hvis de vil have lavet toksikologiske vurderinger

af nogle råvarer, som de ikke selv er i stand til. De har endnu ikke

oplevet, at der var en viden, de gerne ville have, som de ikke har kunnet få

pga. regeringens nye linie.

Regulering efter markedskræfter og eget ansvar

Regeringen lægger op til, at det er markedskræfterne, der skal bestemme

mere. Det betyder, at hvis det offentlige vil tage et mindre ansvar, må virksomhederne

være parate til at tage et større ansvar. Det er virksomhederne

parate til. Regeringen prøver vel egentlig at moralisere lidt over for industrien,

om de ikke kan gøre det bedre uden, at regeringen står med en pegefinger

for at få dem i gang.

Det påpeges, at beskæftigelsesministeren har anført, at virksomhederne stadig

skal sikre og har ansvaret for, at der fortsat er ordentlige og sikre ar-

191


ejdspladser. Den opfattelse deler Danisco. De har selv ambitiøse mål for,

at antallet af ulykker skal være minimale på virksomhederne, og at indsatsen

løbende skal forbedres.

Danisco mener, at den nye regering forventer, at arbejdsmarkedets parter og

industrien selv sørger for at regulere sig. De lægger op til et større selvansvar

end den tidligere regering. Det passer virksomheden fint, da de i forvejen

er af den indstilling, at virksomheden selv skal tage ansvaret og sætte

linien for, hvor de vil hen også i forhold til miljøindsatsen. Daniscos mål er

at være blandt de første. De forventer ikke, at regeringsskiftet vil få nogen

betydning for deres miljøindsats.

Flere har et håb om, at virksomheder, der påtager sig et ansvar ud over lovgivningens

krav, også administrativt vil blive lettet ved mindre grad af tilsyn

og rapportering. De mener, at der tidligere er blevet gjort for lidt forskel

på de virksomheder, der vil gøre noget for miljøet, og for dem, der er ligeglade.

Det lyder, som om den nye regering ser lidt anderledes på dette.

Det er positivt, hvis virksomhederne selv kan bestemme, i hvilken retning

de vil gå. De kan dermed afsætte ressourcer til at løse de problemer, som de

selv har kortlagt er mest miljøbelastende i deres virksomhed. De skal i mindre

grad bruge deres ressourcer på at lede efter nye love og vedtægter, som

måske ikke har nogen indflydelse for dem.

Coloplast er f.eks. ISO 14001-certificeret, og de har EMAS, men samtidig

skal de lave en årlig indberetning til tilsynsmyndighederne. Hvis de ikke

var en EMAS-virksomhed, skulle de lave et grønt regnskab, men samtidig

skal de have et tilsyn, som de også betaler for. Coloplast mener, at pengene

kan bruges mere fornuftigt, hvis man inddeler virksomhederne i forskellige

grupper afhængig af, hvor meget ansvar de udviser. Hvis man er ISO

14001-certificeret, hvor der hvert halve år er en ekstern revisor, som bruger

tre dage på at undersøge miljøindsats og resultater, er der måske ikke så

stort behov for et tilsyn. Man kunne f.eks. sende konklusionerne fra revisionen

til tilsynsmyndighederne, eller det grønne regnskab kunne udgøre den

årlige indberetning, så der ikke skal laves dobbeltafrapportering til myndighederne.

Der sker også en regulering gennem kunder, efterspørgsel og markedet, der

stiller spørgsmål og krav. I forhold til industrien og dennes indsats for miljøet,

er der en hel del virksomheder, der arbejder med et bredt bæredygtighedsperspektiv,

og det spreder sig, fordi de går til deres leverandører og

leverandørkæder og tager dialogen med dem om forholdene. Så indefra bliver

industrien påvirket af deres samarbejdspartnere bare ved, at de stiller

spørgsmål om deres produktion, råvarer osv. De proaktive virksomheder er

med til at få de andre med, så det breder sig som ringe i vandet. Man får

ikke en massiv forandring fra den ene dag til den anden, men det sker som

192


en gradvis forandring. Denne forandring er i princippet uafhængig af regering

og lovgivning.

Danisco har f.eks. i Danmark siden 1970erne været i dialog med landmændene

om, hvordan de kan reducere deres forbrug af næringsstoffer og pesticider.

Danisco ser en interesse i, at der bruges mindre og mindre. Hvis man

f.eks. ser på sukkerproduktionen, fremmes oparbejdningen, hvis der bruges

mindre kvælstof. Danisco har en egeninteresse i, at kvælstofgødningen bliver

begrænset. Den dialog har kørt længe og er fortsat på dagsordenen.

Afskaffelse af afgifter

Nogle virksomheder er tilfredse med den nye linie, hvor man vil fjerne “pisken”

i form af afgifter, f.eks. arbejdsmiljøafgiften og CO2-afgifter. Det vil

blive lettere administrativt, hvis eksempelvis de energitunge virksomheder

ikke skal indbetale CO2-afgifter og bagefter søge om at få pengene tilbage.

En del af pengene fra CO2-afgifterne er gået til administration i Energistyrelsen.

De penge har samfundet ikke fået miljøforbedringer for. Hvis de får

lov til at beholde pengene, kan de gøre større gavn internt i virksomhederne

til energiforbedringer.

Afskaffelse af miljøafgifter imødeses også i lyset af, at Danmark ikke længere

skal gå enegang på området. Virksomhederne foretrækker internationale

aftaler, således at de står nogenlunde lige med deres konkurrenter i den

vestlige verden.

Kredit for energiinvesteringer i andre lande

Det anføres, at Kyotoaftalen binder Danmark hårdt i forhold til andre lande

i Europa særligt set i lyset af diskussionen om, hvilket referenceår indsatsen

skal måles imod. Kun Tyskland har ligesom Danmark et mål om en reduktion

på 21% af deres CO2-udledning. I Tyskland får de en væsentlig del af

de 21% “forærende”, fordi der i Østtyskland var meget dårlige energisystemer,

der under alle omstændigheder var økonomi i at forbedre.

Danisco angiver, at de har 3 sukkerfabrikker i Danmark, der alle er at betragte

som energitunge efter den liste, der er udarbejdet i forbindelse med

opsætningen af CO2-afgiften. Det betyder, at de har mulighed for via energiaftaler

at opnå afgiftslettelser, men stadigvæk er afgiften større for dem

end for deres konkurrenter i andre lande. CO2-afgiften har betydet, at virksomheden

har benyttet muligheden for at få tilskud til energiprojekter i de

første 4 år. Det betyder, at de har fremskyndet investeringer og optimeringer

på energiområdet, som måske ellers var kommet lidt senere.

Danmark har – det gælder også Danisco – foretaget store energiinvesteringer

i Østeuropa, hvor man har været med til at reducere deres energiforbrug.

De har købt sukkerfabrikker i det tidligere Østtyskland, hvor der er en

energisituation, som er væsentlig anderledes i dag end før opkøbet. Energi-

193


forbruget ligger i dag på ca. 30% af det tidligere, medens CO2-udslippet i

dag er 10-15% af den tidligere udledning. Det skyldes, at man havde meget

ineffektive små fabrikker kørende, hvor det nu er en stor moderne virksomhed.

Der er således investeret meget for danske penge i Østeuropa. Det får

Danmark ikke kredit for i henhold til Kyotoaftalen. Danisco kan godt håbe

på, at man internationalt kan blive enige om aftaler og en måde at anvende

mekanismerne på, så Danmark får kredit af de investeringer til energibesparelser,

som vi medvirker til andre steder.

Ændring af myndighedskompetencer

Nogle af virksomhederne har en forventning til, såfremt flere miljøopgaver

flyttes fra f.eks. amter til kommuner, at der afsættes de nødvendige ressourcer,

så man får opbygget de nødvendige kompetencer i kommunerne. Det er

meget vigtigt for virksomhederne i deres samarbejde med myndighederne.

Hvis det sker, har de ingen problemer med, at opgaver flytter fra amterne til

kommunerne. Det vil betyde, at de mennesker, som virksomhederne har en