Standard Betingelser 2013 - Favrskov Forsyning

Favrskov Spildevand A/S 

Standard Betingelser 2013 

Anlægsentreprise


Anlægsentreprise 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 Særlige betingelser (SB) .................................................................................................. 1 

1.1 Grundlag for arbejdet ............................................................................... 1 

1.2 Arbejdsplads/- areal ................................................................................. 1 

1.3 Forsyninger........................................................................................... 2 

1.4 Eksternt miljø under arbejdets udførelse......................................................... 2 

1.4.1 Mandskabs- og tilsynsfaciliteter ................................................................... 4 

1.5 Sikkerhed og sundhed .............................................................................. 4 

1.6 Myndighedskontakt ................................................................................. 5 

1.7 Beboer/lodsejerkontakt ............................................................................. 5 

1.8 Færdselsregulerende foranstaltninger ........................................................... 5 

1.9 Materialeopbevaring ................................................................................ 6 

1.10 Eksisterende ledninger og kabler ................................................................. 6 

1.10.1 Afløb og dræn ........................................................................................ 7 

2 Arbejdsbeskrivelse (AB) Jordarbejde ............................................................................ 8 

2.1 Grundarbejde ........................................................................................ 8 

2.2 Rydning ............................................................................................... 8 

2.3 Muldafrømning ....................................................................................... 8 

2.4 Oplukning af befæstede arealer ................................................................... 9 

2.5 Ledningsgrav ......................................................................................... 9 

2.5.1 Jordbundsundersøgelser ........................................................................... 9 

2.5.2 Indvundne materialer ............................................................................... 9 

2.5.3 Overskudsjord ....................................................................................... 9 

2.5.4 Afmærkning mv. .................................................................................... 10 

2.5.5 Udgravning .......................................................................................... 10 

2.5.6 Forurenet jord ....................................................................................... 10 

2.6 Grundforstærkning ................................................................................. 11 

2.7 Tørholdelse.......................................................................................... 11 

2.7.1 Generel tørholdelse ................................................................................ 11 

2.7.2 Grundvandssænkning ............................................................................. 11 

2.8 Afstivning ............................................................................................ 11 

2.9 Ledningszonen ..................................................................................... 12 

2.10 Tilfyldning ............................................................................................ 12 

2.11 Bassin ................................................................................................ 13 

3 Arbejdsbeskrivelse (AB) Lægning af rør og sætning af brønde ................................ 14 

3.1 Grundlag for arbejdet .............................................................................. 14 

3.2 Materialer ............................................................................................ 14 

3.2.1 Generelt ............................................................................................. 14 

3.2.2 Betonrør ............................................................................................. 14 

3.2.3 Plastrør .............................................................................................. 14 

3.2.4 Brøndgods af beton ................................................................................ 15 

3.2.5 Brønde af plast ..................................................................................... 16 

3.2.6 Dæksler og karme .................................................................................. 16 

3.2.7 Minipumpestationer ................................................................................ 16 

3.3 Ledningsarbejder ................................................................................... 16 

3.3.1 Hovedledninger ..................................................................................... 16 

3.3.2 Trykledninger ....................................................................................... 17 

3.3.3 Styret underboring ................................................................................. 17 

3.3.4 Tilslutninger/overgange ............................................................................ 18 

3.3.5 Stikledninger og skelbrønde ...................................................................... 18 

3.3.6 Brønde ............................................................................................... 18 

3.3.7 Nedføringer.......................................................................................... 19 

3.3.8 Dæksler .............................................................................................. 19



3.3.9 Vejbrønde ........................................................................................... 19 

3.3.10 Minipumpestationer ................................................................................ 19 

4 Arbejdsbeskrivelse (AB) Belægningsarbejde .............................................................. 20 

4.1 Grundlag for arbejdet .............................................................................. 20 

4.2 Materialer ............................................................................................ 21 

4.3 Retablering af ubefæstede arealer............................................................... 21 

4.4 Retablering af befæstede arealer ................................................................ 21 

4.4.1 Generelt ............................................................................................. 21 

4.4.2 Bundsikringslag (BS) .............................................................................. 22 

4.4.3 Stabilt grusbærelag (SG) .......................................................................... 22 

4.4.4 Asfaltbelægninger .................................................................................. 22 

4.4.5 Kantsten ............................................................................................. 23 

4.4.6 Flisefortove, betonstensbelægninger ............................................................ 23 

4.4.7 Chaussé- og brostensbelægninger .............................................................. 24 

4.4.8 Græsarmering ...................................................................................... 24 

4.4.9 Skilte, hegn mv...................................................................................... 24 

5 Kvalitetssikring og kontrol ............................................................................................ 25 

5.1 Grund for arbejdet .................................................................................. 25 

5.2 Kontrolplan .......................................................................................... 25 

5.3 Kontrol af jordarbejder ............................................................................. 25 

5.3.1 Kontrol af Dokumentation af udførelse og kontrol af jordarbejde ............................ 26 

5.4 Kontrol af ledningsarbejder ....................................................................... 26 

5.4.1 Dokumentation af udførelse og kontrol af ledningsarbejder .................................. 27 

5.5 Kontrol af styret underboring ..................................................................... 27 

5.6 Kontrol af belægningsarbejde .................................................................... 28 

5.6.1 Dokumentation af udførelse og kontrol af belægningsarbejder .............................. 29 

6 Bilag ................................................................................................................................. 30 

6.1 Bilag 1: Tilfredshedserklæring ............................................................... 30 

6.2 Bilag 2: Acceptkriterier ved TV-inspektion ............................................... 31 

6.3 Bilag 3: Krav til betonrør og -brønde ...................................................... 32 

6.4 Bilag 4: Betonrør og –brønde generelt.................................................... 34 

6.5 Bilag 5: Krav til plastrør ....................................................................... 36 

6.6 Bilag 6: Afløbsprodukter der skal CE-mærkes .......................................... 55 

6.7 Bilag 7: Komprimeringskrav ................................................................. 57 

6.8 Bilag 8: Metoder til lukning af ledningsgrav ............................................. 58 

6.9 Bilag 9: Kontroloversigt ....................................................................... 59 

6.10 Bilag 10: Kontrolplan for belægningsarbejder .......................................... 67 

6.11 Bilag 11: Tæthedsprøvning i henhold til SFS 3115 ................................... 68 

6.12 Bilag 12: Minipumpestation .................................................................. 69 

6.13 Bilag 13: Terrænskab – TRIAX .............................................................. 71

Standard Betingelser 2013 side 1 af 71 


1 Særlige betingelser (SB) 

1.1 Grundlag for arbejdet 

I det følgende forudsættes det, at entreprenøren er bekendt med og følger dansk lovgivning og retspraksis. 

Ud over nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: 

1.2 Arbejdsplads/- areal 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 med senere ændringer om virksomhedens 

sikkerheds- og sundhedsarbejde 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 med senere ændring af om indretning 

af byggepladser og lignende arbejdssteder 

Arbejdstilsynets meddelelse nr. 1.03.1 fra september 1998 om velfærdsforanstaltninger 

ved skiftende arbejdspladser 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 med senere ændringer om kloakarbejde 

mv. 

Arbejdstilsynets vejledning D.2.13 om gravearbejde 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 med senere ændringer om arbejde 

med stoffer og materialer 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 med senere ændringer om projekterendes 

og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø 

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 om bygherrens pligter 

(populariseret i Arbejdstilsynets vejledning F.1.2 af marts 2003 – 2. Udgave juni 2008 om 

bygherrens ansvar og pligter) 

DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 

Vejregler for afmærkning af vejarbejder. Vejdirektoratet nov. 2002 

Vejledende tekst i normerne skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse, 

gælder forud for krav anført i normerne 

Arbejdsarealer skal påregnes at være vej- og stiarealer indenfor entrepriseområdet samt afgrænsede 

private arealer i forbindelse med etablering af skelbrønde m.v.. 

Arbejdet skal udføres inden for de i udbudsmaterialet angivne arealer. Er der forhold, der efter entreprenørens 

skøn nødvendiggør et større arbejdsareal, skal spørgsmålet afklares inden licitationen. 

Tilvejebringelse af areal til skurplads, oplagsplads m.v. forestås af entreprenøren. 

I tilknytning til arbejdspladsen skal der være mødeskur til rådighed for afholdelse af byggemøder o.l.. 

Arealer overtages i den stand, det er i ved entreprisens overdragelse. 

Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfanget 

og indretningen af arbejdspladsen. Arbejdsskure og lignende opstilles efter aftale med tilsynet.



Ved arbejder i private arealer som f.eks. indkørsler, haver m.v. skal arbejdet udføres og tilrettelægges 

således, at der sker mindst mulig skade/berøring på ejendommen f.eks. ved anvendelse af plader 

til transport og oplæg af jord ved gravearbejder i græsplæne. 

Aftaler mellem entreprenøren og lodsejere om benyttelse af private arealer og private veje skal 

straks meddeles tilsynet, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. 

Entreprenøren hæfter for skader på vejbefæstelser, fortove, ubefæstede arealer, stianlæg mv., såfremt 

skaderne skyldes forhold, der kan lægges entreprenøren til last. 

Afrigning 

Ved arbejdets afslutning rydder entreprenøren området fuldstændigt og udbedrer evt. skader på omkringliggende 

områder. 

1.3 Forsyninger 

Det påhviler entreprenøren at sørge for al nødvendig kloak-, vand- og elforsyning til, skurby, og arbejdspladsen 

i øvrigt. Entreprenøren skal indhente myndighedernes godkendelse i forbindelse med 

installationerne. Alle installationer skal aftales med tilsynet. 

1.4 Eksternt miljø under arbejdets udførelse 

Arbejdet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det udføres med mindst mulige gener, herunder 

støj og støvplage for de omkringliggende og for færdslen, der skal opretholdes i videst muligt omfang. 

Al motoriseret materiel må først startes fra kl. 7.00. 

Med mindre andet er angivet i EB, skal entreprenøren tage hensyn til nedenstående grænseværdier 

ved valg af maskiner og arbejdsmetoder: 

Støjgrænseværdier: 

Mandag-fredag kl. 07.00-18.00: 70 dB (A) 

Uden for dette tidsrum: 40 dB (A) 

Støjspidser (nat): 55 dB (A) 

Grænserne - bortset fra støjspidser - er angivet som det ækvivalente, korrigerende støjniveau og 

gælder ved de omkringliggende boliger og andre støjfølsomme bebyggelser. For dagperioden kl. 

07.00-18.00 gælder, at grænseværdien skal være overholdt for den mest støjende 8 timers periode. 

For aftenperioden kl. 18.00-22.00 skal grænseværdien være overholdt i den mest støjende 1/1 time 

og for natperioden kl. 22.00-07.00 i den mest støjende ½ time. 

Entreprenøren skal ved mistanke om, at støjkravene ikke overholdes, udføre støjmålinger. Entreprenøren 

skal betale alle støjmålinger, som viser, at grænseværdier er overskredet. Bygherren betaler 

støjmålinger, som viser at grænseværdierne er overholdt. 

Entreprenøren skal, hvis støjmålinger viser, at støjkravene ikke overholdes, uden beregning stoppe 

den støjende arbejdsproces, og først fortsætte efter at tilstrækkelige foranstaltninger er iværksat. 

Støjmålinger skal udføres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, november 1984 "Måling af ekstern støj 

fra virksomheder". 

Vibrationer 

Arbejdsprocesser som medfører vibrationer må kun gennemføres på hverdage i dagtimerne kl. 

07.00-18.00. 

For at sikre mod vibrationsskader på omkringliggende bygninger stilles følgende krav til rammearbejder:



Inden rammearbejdet påbegyndes godkendes en rammeplan og en beskrivelse af den praktiske 

gennemførelse. Godkendelsen gives af den til projektet knyttede rådgivende ingeniør 

Rammearbejdet holdes under konstant overvågning og standses straks, hvis der konstateres 

forhold af uventet eller uforudset karakter, der må antages at medføre forøget risiko for skade 

på omliggende bygninger 

Der udarbejdes en rammerapport visende faldhøjde, frekvens samt faldvægt 

Der foretages vibrationsmålinger i 3 på hinanden vinkelrette retninger på nærmest liggende 

bygningers fundamenter jf. DIN 4150, del 3: 

Kategori 1: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for erhvervs- og industribyggeri 

samt bygninger konstrueret tilsvarende. 

Ved frekvens < 10 Hz Ved frekvens 10 – 50 Hz Ved frekvens 50 – 100 Hz 

20 mm/s 20 – 40 mm/s 40 – 50 mm/s 

Øverste etagedæk ved alle frekvenser: 40 mm/s. 

Kategori 2: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for boliger samt bygninger 

benyttet eller/og konstrueret tilsvarende. 


5 mm/s 5 – 15 mm/s 15 – 20 mm/s 


Kategori 3: Grænseværdier for svingningshastighed i mm/s (fundamenter) for bygninger der er bevaringsværdige 

(eksempelvis fredede bygninger), eller som pga. særlige vibrationsfølsomhed ikke 

hører under bygningskategori (1) og (2). 


3 mm/s 3 – 8 mm/s 8 – 10 mm/s 


For alle kategorier med frekvenser over 100 Hz, må der som minimum anvendes grænseværdier, 

som gældende ved 100 Hz. 

Ovennævnte vibrationsmålinger skal kunne dokumenteres på forlangende. 

Til at imødegå vibrationsgener over for mennesker må de målte maksimalværdier i de omkringliggende 

boligbebyggelser ikke overstige 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau) og 85 dB i øvrige områder. 

Entreprenøren skal i tvivlstilfælde ved vibrationsmålinger dokumentere, at kravene er opfyldt. 

Entreprenøren skal betale for alle vibrationsmålinger, som viser, at grænseværdierne er overskredet. 

Bygherren betaler vibrationsmålinger, som viser, at grænseværdierne er overholdt. 

Skader på bygninger og anlæg 

Inden arbejdets påbegyndelse skal entreprenøren foretage en systematisk foto- og/eller videoregistrering 

af tilstødende og omkringliggende bygninger og anlæg inden for en afstand på 25 m fra arbejdssteder.



Der skal udarbejdes en oversigt over samtlige ejendomme med påtegning om, på hvilke ejendomme 

der er konstateret eksisterende skader og revnedannelser samt hvilke ejendomme, der er uden skader. 

Eventuelle revner skal beskrives og foto- og/eller videoregistreringerne skal suppleres med nærbilleder 

af de konstaterede revner i bygningen. Disse revner bør beskrives med revnevidde og – 

dybde, samt med kommentar om revnerne er svind- eller sætningsskader. Med hensyn til udstrækningen 

af det område, der skal foto- og/eller videoregistreres, er det en opgave, som i hvert enkelt tilfælde 

må varetages af geotekniker og rådgivende ingeniør, da det er de lokale forhold, som er afgørende 

for vibrationers udbredelse. Forholdene skal kunne dokumenteres på forlangende. 

Støv 

Der skal udarbejdes effektiv støvbekæmpelse i forbindelse med arbejdet af hensyn til omgivelserne. 

Entreprenøren skal forebygge støvgener i sin arbejdstilrettelæggelse, fx ved at vande vejene. Ved 

mistanke om støvgener, skal entreprenøren sørge for at disse imødegås. 

Renholdelse mv. 

Det påhviler entreprenøren under arbejdet at renholde arbejdsplads, skurplads, afspærringer, skilte, 

fortove, stier og veje efter behov, dog mindst 1 gang dagligt. 

Pløredannelse skal forebygges ved anvendelse af køreplader, grusinterimsveje eller lignende, som 

er effektivt afvandet. Veje skal fejes efter behov. 

Entreprenøren er forpligtet til at sikre eksisterende ledninger med riste eller andet mod indtrængende 

materialerester. 

Hver dag efter arbejdstids ophør skal entreprenøren sørge for, at arbejdspladsen er behørigt ryddet 

og afmærket. 

Entreprenøren skal holde berørte offentlige og private veje rene efter fx jordkørsel. Hvis vejene ikke 

er rene efter arbejdstids ophør, er bygherren berettiget til at få dem rengjorte for entreprenørens regning. 

Entreprenøren er ansvarlig for alle skader, der er forårsaget af manglende renholdelse eller manglende 

udbedring af skader på vejene. 

1.4.1 Mandskabs- og tilsynsfaciliteter 

Entreprenøren skal opstille skurvogne, der er indrettet i henhold til gældende love og bekendtgørelser. 

1.5 Sikkerhed og sundhed 

Sikkerhedsarbejdet på projekterne skal gennemføres jf. BEK nr. 1416 af 27.12.2008 – Bekendtgørelse 

om bygherrens pligter, som omfatter ethvert bygge- og anlægsarbejde. 

I forbindelse med selve udførelsen af entreprisen, skal entreprenøren påtage sig bygherrens forpligtelser 

i henhold til ovenstående. 

Det betyder, at entreprenøren skal udpege en sikkerhedskoordinator til at koordinere sikkerheds- og 

sundhedsarbejdet på pladsen under udførelsen af entreprisen. 

Favrskov Forsyning A/S udarbejder og vedligeholder en ”Plan for Sikkerhed og Sundhed” hvis denne 

skal udarbejdes i henhold til Arbejdsministeriets ”Bekendtgørelse om bygherrens pligter nr. 1416 af 

27. december 2008” eller i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 

”Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder”. 

Entreprenøren skal være bekendt med de i 1.1 angivne bekendtgørelser og vejledninger, som skal 

følges under arbejdet.



Vaccinationer 

Entreprenøren skal sikre, at de personer, der kommer i berøring med spildevand eller arbejder i bygværker 

etc., der har indeholdt spildevand, er vaccineret efter Arbejdstilsynets forskrifter. 

1.6 Myndighedskontakt 

Entreprenøren skal forestå kontakten til myndighederne f.eks. politi, vejmyndighed herunder indhentning 

af de nødvendige tilladelser som gravetilladelser og godkendelse af afspærringsplaner m.v.. 

Gravetilladelse/Råden over vejareal 

Entreprenøren skal sikre sig, at de fornødne tilladelser foreligger. 

1.7 Beboer/lodsejerkontakt 

Bygherre/rådgiver varsler i henhold til byggelovens § 12 samt indkalder til eventuelle borgermøder. 

Entreprenøren skal deltage i eventuelle borgermøder. 

Placering af skelbrønde er ikke anvist på projekttegningerne. 

Det påhviler entreprenøren, at tage kontakt til hver enkelt lodsejer og aftale placering af de nye skelbrønde. 

Derved sikres, at der ikke placeres skelbrønde som ikke er i overensstemmelse med lodsejerens 

behov. Aftaler indtegnes på parcelskitser. 

Inden en lodsejer, som følge af ledningsarbejdet, afskæres fra sin ejendom, skal entreprenøren kontakte 

lodsejeren. 

Efter arbejdets udførelse skal entreprenøren, i samarbejde med hver enkelt lodsejer, udfylde vedlagte 

standardskema (bilag 1) for tilfredshedserklæring for arbejderne udført på lodsejerens ejendom. 

1.8 Færdselsregulerende foranstaltninger 

Hvis det kan forventes, at arbejdet medfører hindringer for færdslen, skal entreprenøren, i god tid inden 

arbejdet påbegyndes, aftale de nødvendige færdselsregulerende foranstaltninger med vejmyndigheden 

og politiet og tilsyn skal orienteres. 

Entreprenøren skal etablere, tilse, vedligeholde og ved arbejdets afslutning fjerne afmærkning i tilknytning 

til entreprisen (afspærring, afstribning og skiltning). Entreprenøren leverer al afspærrings- 

og afmærkningsmateriel i forbindelse med entreprisen. Entreprenøren skal også fremføre og levere 

eventuel el til belysning af afspærring og afmærkning. 

Arbejdspladsen skal være afmærket i henhold til Vejdirektoratets ”Vejregler for afmærkning af vejarbejder”. 

Entreprenørens afmærkning og skiltning skal forefindes og vedligeholdes indtil entreprisen er afsluttet. 

Entreprenøren skal tilrettelægge og udføre sit arbejde således, at gener i form af afspærring og omkørsel 

samt vanskelige adgangsforhold til ejendommene mindskes mest muligt. 

Kørende adgang til de enkelte ejendomme skal så vidt muligt opretholdes. Hver dag skal der dog, 

senest ved arbejdstids ophør, etableres adgang til ejendommene. Adgangene kan laves som gang- 

eller kørebroer. Entreprenøren skal acceptere trafik til ejendommene. 

Såfremt der er daglig lastbilkørsel med varer til f.eks. erhvervsvirksomheder, herunder udbringning af 

post, påhviler det ligeledes entreprenøren at sikre, at denne kan finde sted på rimelig vis. 

Der skal løbende retableres midlertidigt, så det er muligt at opretholde kørende trafik på vejen. Dette 

kan eventuelt ske ved løbende udlægning af stabilt grus til top af eksisterende belægning.



Busser og renovation 

Entreprenøren skal forestå kontakten til renovationsselskab og eventuelle busselskaber som har rute 

gennem arbejdsområdet. 

Hvor afhentning af renovation hindres eller besværliggøres, skal entreprenøren sikre udførelse af 

tømning af beholderne f.eks. ved at entreprenøren samler beholdere/sække til et opsamlingssted efter 

aftale med renovationsfirmaet. 

Hvor normal busdrift ikke er muligt, skal entreprenøren sikre at busselskabet kan oprette alternativ 

drift f.eks. ved ruteomlægning. 

Alternativ busdrift skal godkendes af bygherre. 

Politi og redningstjeneste m.v. 

Entreprenøren skal forestå kontakten til politi og redningstjenester (brandvæsen, ambulance m.v.) 

herunder indhentning af nødvendige tilladelser og godkendelser i forbindelse med etablering af trafikregulerende 

foranstaltninger. 

1.9 Materialeopbevaring 

Materialeoplag skal ske på forsvarlig vis. Alle materialer skal mærkes, behandles og oplagres efter 

arbejdstilsynets, producentens og leverandørens forskrifter. Der må ikke indbygges beskadigede materialer. 

Entreprenøren er ansvarlig for egen, underentreprenørers samt leverandørers oplagring af materialer 

og materiel på arbejdspladsen, herunder også beskyttelse mod vejrlig, overlast og tyveri. 

Placering af materialer på arbejdspladsen foretages i samråd med tilsynet. Der må ikke oplagres materialer 

på adgangsveje. 

1.10 Eksisterende ledninger og kabler 

Det er entreprenørens ansvar at indhente opdaterede ledningsoplysninger via LER og ledningsejerne. 

Entreprenøren er pligtig til at gøre sig bekendt med den nøjagtige placering af eksisterende ledninger 

og skal selv indhente ledningsejernes præcise oplysninger herom og påvisning heraf. 

Kvittering fra LER skal kunne fremvises til tilsynet. 

Der vil forinden opstart af entreprisen blive oplyst, hvorvidt der er kendskab til eksisterende ledninger 

og kabler som ikke vil fremgå af entreprenørens henvendelse til LER. 

Entreprenøren forestår kontakten og koordineringen af arbejdet med øvrige forsyningsselskaber. 

Opgravning i nærheden af eksisterende ledninger og kabler skal udføres med forsigtighed og om 

nødvendigt ved håndgravning. 

Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de skader, som han påfører ledninger og kabler, hvis tilstedeværelse 

er angivet af ledningsejerne, enten på tegninger og/eller påvist i marken. 

Ved beskadigelse af ledninger og kabler skal entreprenøren straks kontakte ledningsejer samt tilsynet. 

Ledningsejernes anvisninger for søgning, krydsning, fri opgravning, sikring af ledning, eventuel afstivning 

og tilfyldning skal følges. Det samme gælder for eventuelle omlægninger af ledninger og 

kabler. 

Arbejde i nærheden af el-kabler og ledninger skal udføres i henhold til stærkstrømsreglementets bestemmelser, 

og efter aftale med elselskabet.



Hvis entreprenøren konstaterer ledninger og kabler, som ikke er vist på tegninger eller lokaliseret på 

anden måde, skal tilsynet kontaktes, og ledningerne/kablerne skal sikres efter ledningsejernes anvisninger. 

Ingen kabler eller ledninger, herunder afløbs- og drænledninger, må afbrydes uden tilladelse fra pågældende 

ejer og tilsynet. 

Eventuelle nødvendige driftsafbrydelser for udførelse af entreprisen etc. skal aftales forud med den 

pågældende ledningsejer. 

Det påhviler entreprenøren at og træffe alle nødvendige aftaler med ledningsejerne herom og at orientere 

tilsynet og de berørte forbrugere om de trufne aftaler, inden afbrydelsen foretages. Ved større 

afbrydelser, hvor mange forbrugere kan blive berørt, afgør entreprenøren og tilsynet i fællesskab, om 

disse skal annonceres i dagblad eller radio. 

Hvis ledningsejeren ikke selv vil foretage eventuelle afbrydelser, skal entreprenøren udføre disse efter 

ledningsejerens anvisning. Dette sker mod godtgørelse efter de for ekstraarbejder angivne regler. 

Arbejdet skal tilrettelægges, så eksisterende ledningsanlæg i videst mulig udstrækning er funktionsdygtige 

i hele anlægsperioden. 

1.10.1 Afløb og dræn 

Der vil forinden opstart på entreprisen blive oplyst, hvorvidt der er kendskab til eksisterende afløb og 

dræn. 

Eventuelle afbrudte dræn- og afløbsledninger skal retableres, indmåles (registreres) og efterfølgende 

godkendes af tilsynet, inden tildækning foretages. 

Eksisterende kloakledninger, som omlægges i forbindelse med projektet, kan være en del af fællessystem, 

og vandføringen er således påvirket af evt. nedbør. 

Entreprenøren skal, eventuelt ved overpumpning, holde afløb intakte i et sådan omfang, at der ikke 

sker tilbagestuvning i kloakanlægget og hos tilsluttede lodsejere. 

Drænsystemer, der ikke er vist på tegningerne, men hvis tilstedeværelse konstateres under arbejdets 

udførelse, skal straks afmærkes og anmeldes til tilsynet, som træffer afgørelse om retableringsarbejdernes 

omfang.



2 Arbejdsbeskrivelse (AB) Jordarbejde 

2.1 Grundarbejde 

Udover nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: 

DS 475:2012 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 

DS 430:1986 Norm for lægning af fleksible ledninger i jord 

DS 437:1986 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord 

Hvis intet andet er anført, skal ledningsarbejder udføres i: 

Normal sikkerhedsklasse 

Normal projektklasse 

Normalt kontrolniveau 

Som anført i DS 430, DS437 og DS475 

2.2 Rydning 

Alment 

Eventuelle buske, krat, levende hegn og lignende, samt eventuelle fundamenter for skilte og master, 

der hindrer arbejdets gennemførelse, skal ryddes. 

Det påhviler entreprenøren at sætte sig ind i rydningsarbejdets omfang ved selvsyn. 

Det endelige omfang af rydning skal aftales med tilsynet, før arbejdet påbegyndes. 

Materialer 

Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde lodsejeren, er at betragte 

som entreprenørens, og skal derfor fjernes af denne. 

Udførelse 

Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder graves op og fjernes. 

Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres på samme sted og i 

samme højde, skal tages op på en sådan måde, at materialerne kan genanvendes. Hvis materialerne 

skades ved manglende agtpågivenhed, skal erstatningsmaterialer leveres af entreprenøren uden 

udgift for bygherren. 

Entreprenøren skal sikre faste genstande, træer, hegn mv., som ikke må berøres af entreprisens 

gennemførelse, og beskytte dem forsvarligt mod overlast. 

2.3 Muldafrømning 

Alment 

Arbejdsarealet skal muldafrømmes alle steder, hvor kørsel, opgravning og råjordsdeponering finder 

sted, og på alle arealer, hvor der skal indrettes arbejdsplads og lignende. 

Muld skal afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer. 

Depoterne skal udføres på en sådan måde, at vandafledning er sikret, og med et så stort anlæg at 

skred undgås. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoterne.



Omfang af eventuel muldafrømning og nødvendigheden heraf aftales med tilsynet forinden arbejdet 

opstartes. 

2.4 Oplukning af befæstede arealer 

Alment 

Oplukning af befæstede arealer omfatter optagning samt midlertidig deponering af optagne materialer 

(fortovsfliser, brostensbelægninger mv.) for senere retablering, samt opbrydning og bortkørsel af 

asfalt- og betonbelægninger. 

Materialer 

Alle opbrudte asfaltmaterialer skal køres til et af miljømyndighederne godkendt aflæsningssted. Aflæsningsstedet 

skal oplyses tilsynet. 

Genanvendelige materialer (ekskl. asfalt, overskudsjord o.l.), der ikke ønskes genanvendt, tilfalder 

bygherren. Materialerne skal transporteres til bygherrens depot. 

Opbrudte kantsten, brosten, fliser o. lign. skal sorteres, og de genanvendelige materialer renses og 

oplægges i depot. Entreprenøren bærer det fulde ansvar for de deponerede materialer. 

Øvrige materialer fra oplukningen skal bortskaffes af entreprenøren umiddelbart efter opbrydningen, i 

henhold til kommunens regulativ for affald. 

Overskydende råjord skal bortskaffes. 

Udførelse 

Oplukning af asfaltbelægninger må kun finde sted efter forudgående gennemskæring eller fræsning i 

den fulde lagtykkelse. Asfaltkanter skal være lodrette og rette. Den blivende belægning må hverken 

være løftet eller undermineret ved oplukningen. 

Asfaltbelægning må knuses på stedet og genindbygges under befæstet areal efter aftale med 

tilsynet. 

2.5 Ledningsgrav 

2.5.1 Jordbundsundersøgelser 

Såfremt der er foretaget jordbundsundersøgelser fremgår dette af Entreprisebeskrivelsen. 

2.5.2 Indvundne materialer 

Alle optagne materialer skal genanvendes i størst muligt omfang i det fremtidige anlæg. 

Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang mod vejret, og genindbygges 

så hurtigt som muligt. 

Genanvendelige materialer opmagasineres på arbejdspladsen efter aftale med tilsynet. 

Macadam og eksisterende bærelag lægges i depot for senere genanvendelse som bundsikringslag. 

2.5.3 Overskudsjord 

Ved overskudsjord forstås den jordmængde, der skal bortkøres, da den er fortrængt af 

ledningsanlægget eller tilkørte materiale f.eks. SG eller ikke kan genanvendes som fyldjord på 

arbejdspladsen. 

Bortskaffelse af overskudsjord fra offentlige vejarealer er underlagt Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. 

december 2007, ”Bekendtgørelse om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte 

arealer og offentligt vejareal”.



Den opgravede jord skal holdes adskilt i særskilte depoter efter type, sådan at evt. partier af jord der 

kan være forurenet ikke sammenblandes med ren jord. Dette indebærer at alt jord fra de øvre jordlag 

ikke må sammenblandes med jord opgravet fra dybere lag. Det kan forudsættes at grænsen mellem 

de øvre lag og nedre lag er ca. 0,75 meters dybde. Ligeledes må intakte jordlag ikke 

sammenblandes med fyldjord. 

Såfremt der forekommer en let forurening af jorden fra det øvre lag, og dette i øvrigt er 

indbygningsegnet, skal dette jord genindbygges, sådan at overskudsjord, der skal køres til eksternt 

deponi, er ren jord. 

Entreprenøren skal sikre sig tilstrækkelige arealer til at kunne håndtere overskudsjorden korrekt. 

Overskudsjord der skal prøvetages før bortskaffelse skal kunne oplægges i miler af maks 5m bredde 

og maks 2,5m højde. 

Såfremt ren overskudsjord forurenes af uren jord i depotet f.eks. asfalt o.lignende, skal 

entreprenøren for egen regning sortere jorden eller alternativt afholde alle udgifter til deponering 

m.m. 

2.5.4 Afmærkning mv. 

Afmærkning m.v. skal ske i henhold til Vejdirektoratets ”Vejregler for afmærkning af vejarbejder” samt 

i det omfang det kræves af vejmyndighed og politi. 

2.5.5 Udgravning 

Alment 

Udgravningen skal foretages således, at den afsatte ledningstracé følges med hensyn til de foreskrevne 

koter og mål samt således, at de foreskrevne friafstande til ledningsgravsider samt til andre 

anlæg kan overholdes. 

Udførelse 

Graveprofilet i såvel afstivede som uafstivede grave udføres i overensstemmelse med DS 475, figur 

V 2.5a og V 2.5b, samt angivelser i Entreprisebeskrivelsen. 

Ved udgravning til ledninger i dobbeltgrav skal der først udgraves svarende til den øverste ledning. 

Derefter udføres en smal udgravning til nederste ledning. 

Såfremt udgravningens sider ikke er stabile med de i DS 475 foreskrevne anlæg, skal tilsynet tilkaldes, 

og det aftales, om der enten skal graves med større anlæg eller udføres afstivning. 

Hvis der konstateres forurenet jord eller forurenet vand, skal bygherrens tilsyn straks tilkaldes for en 

vurdering af det fortsatte arbejde. 

Asfaltkanter må ikke beskadiges mekanisk som følge af maskiner eller håndtering af materiel. 

De enkelte ledningstrækninger, der udføres, skal gøres færdige og retableres hurtigst muligt. Der må 

ikke opgraves længere strækninger end nødvendigt af hensyn til arbejdets gang eller tilsynets kontrol 

af arbejdet. 

2.5.6 Forurenet jord 

Omfang af eventuel forurenet jord samt håndtering heraf fremgår af Entreprisebeskrivelsen 

Fastlæggelse af forureningsomfang, herunder udtagelse af prøver og analysering, samt procedure 

for håndtering af forurenet jord aftales parterne imellem i hvert enkelt tilfælde. 

Ekstra omkostninger til transport m.v. af forurenet jord, afgifter og analyser afholdes af bygherre. 

Bortskaffelse af forurenet jord fra offentlige vejarealer er underlagt Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. 

december 2007, ”Bekendtgørelse om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte 

arealer og offentligt vejareal”.



2.6 Grundforstærkning 

Alment 

Grundforstærkning udføres, hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrækkelig bæreevne for den 

pågældende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt. Grundforstærkningslaget skal udgøre 

et tilstrækkeligt underlag for ovenfor liggende lag. 

Ved konstatering af uforudsete blødbundsforekomster, eller hvis de forventede forhold afviger væsentligt 

fra det beskrevne, skal tilsynet tilkaldes med henblik på aftale om nødvendige tiltag. 

Omfanget af grundforstærkning skal gennemgås med – samt godkendes af - tilsynet. 

Krydsning af blødbundsområder sker ved udskiftning af den bløde bund med egnet fyld. Hvis udstrækningen 

af blødbundsområder fremgår af de geotekniske rapporter skal disse oplysninger kontrolleres 

ved udgravning, og såfremt forholdene afviger fra det forudsatte, skal tilsynet underrettes, 

og projektet evt. korrigeres/ændres. 

Materialer 

Grundforstærkninger udføres med et stabilt lag af egnet råjord eller fx bundsikringsgrus. Lagtykkelsen 

af det indbyggede materiale skal mindst være 300 mm. 

Hvis egnede materialer er tilgængelige i entrepriseområdet, kan disse efter nærmere aftale anvendes. 

Hvis forstærkningen udføres vådt, skal der anvendes enskornede, grove materialer. Det skal forhindres, 

at et eventuelt udjævningslag forsvinder i hulrummene mellem de grove materialer, fx ved 

hjælp af geotekstil eller ved at hulrummene udfyldes, inden ledningen lægges. 

Udførelse 

Grundforstærkning udføres lagvis og komprimeres i lag på maks. 300 mm tykkelse. 

2.7 Tørholdelse 

2.7.1 Generel tørholdelse 

Al tørholdelse påhviler entreprenøren, der i hele arbejdsperioden skal tørholde udgravningerne, for 

såvel overfladevand som indsivende grundvand, således at opblødning af bunden udgås. Tørholdelsen 

skal desuden sikre, at retableringen af ledningsgraven kan foregå, mens den er tørlagt. 

Foranstaltninger til tørholdelse skal iværksættes så tidligt, at der ikke opstår forsinkelser i arbejdet på 

grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl, mv. I Entreprisebeskrivelsen er 

det angivet, hvor det oppumpede drænvand kan afleveres. 

2.7.2 Grundvandssænkning 

Hvis der er krav om grundvandssænkning, er det angivet i Entreprisebeskrivelsen. 

2.8 Afstivning 

Alment 

Afstivning udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning D.2.13 om gravearbejde og 

DS 475. 

Der skal etableres en belastningsfri zone på min. 1 m fra udgravning. 

Mht. afstand til bygninger henvises der til DS 415. 

Udførelse 

Afstivning skal udføres i takt med udgravningens udførelse.



Der skal ske tilfyldning af sand på bagsiden af afstivningen for at sikre mod underminering af befæstelser. 

Afstivninger skal udføres med en bredde, der muliggør den foreskrevne komprimering under og omkring 

ledningsanlægget. 

Afstivningen fjernes i takt med tilfyldningen med effektiv efterfyldning og komprimering af det volumen, 

der bliver efterladt af væggen. 

2.9 Ledningszonen 

Ledningszonen omfatter udjævningslag, evt. støttelag og omkringfyldning. Ledningszonen slutter i et 

vandret plan på tværs af udgravningen 100 mm over rørtop – ved paralleltløbende ledninger 100 mm 

over top af øverste afløbsledning. 

For ledninger beliggende under befæstede arealer skal ledningszonen udføres som angivet i DS 

475. For ledninger beliggende under ubefæstede arealer skal ledningszonen udføres som angivet i 

DS 430/DS 437. 

Når paralleltløbende ledninger ikke udføres af samme materiale, skal omkringfyldningen udføres efter 

de respektive standarder DS 430/DS 437 til 100 mm over top af øverste ledning. 

Hvis øverste ledning er af plast, udføres omkringfyldningen efter DS 437 til 100 mm over dennes top. 

Udførelse 

Omkringfyldningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt 200 mm tykke lag, der enten vandes ned 

ved begrænset vandtilførsel eller komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved det optimale 

vandindhold. 

Når komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, 

komme på tale at træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand. 

Ved krydsende ledninger skal ledningsgraven i 2 meters afstand fra krydsningspunktet fyldes med 

grus til et niveau 0,2 meter over øverstliggende ledning. Tilfyldning omkring brønde skal ske med 

grus. 

Komprimering 

Hvis ikke ledningsfabrikanten foreskriver højere krav, så skal omkringfyldningen komprimeres til 

mindst 93 % standard proctor. 

2.10 Tilfyldning 

Materialer 

De opgravede materialer skal i størst muligt omfang genbruges ved tilfyldning. Materialer, som skal 

genanvendes, skal i fornødent omfang beskyttes mod vejret og genindbygges så hurtigst som muligt. 

Opblødte eller frosne materialer, samt materialer der indeholder sne, is, affald eller større sten (større 

end 100 mm) må ikke anvendes. 

Hvis opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer, der har samme 

egenskaber, som den eksisterende vej med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed, med 

mindre andet aftales med bygherrens tilsyn. Materialerne skal kunne arbejde sammen med de omkringliggende 

materialer. 

Hvis entreprenøren unødvendigt bortskaffer materialer, der er egnede til genindbygning, og der på et 

senere tidspunkt i entreprisen opstår mangel på sådanne, må entreprenøren for egen regning fremskaffe 

egnet tilfyldningsmateriale, svarende til den bortskaffede mængde.



Udførelse 

Tilfyldningen indbygges normalt i maks. 200 mm tykke lag. Komprimeringen skal være ensartet, og 

udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med kravene 

i Entreprisebeskrivelsen. 

Såfremt entreprenøren kan påvise, at den krævede komprimering uden hans skyld ikke er teknisk 

mulig, skal han underrette tilsynet herom, før jorden tilfyldes. Efter anvisning fra tilsynet skal entreprenøren 

da: 

a) Komprimere fylden til det teknisk bedst mulige uden ekstrabetaling, eller 

b) mod betaling udskifte fylden med egnet råjord eller grus 

2.11 Bassin 

Materialer 

Bassinerne skal tætnes ved udlægning af lermembran for at kunne opretholde et permanent vandspejl 

i bassinerne. 

Lermembran skal udføres iht. DS/Inf. 466; og etablering skal ske iht. Standardens afsnit 6.3.1.2. 

Ler, der skal indbygges skal have en permaabilitetskoefficient k < 10 -10 m/s. Dette skønnes opfyldt 

ved ler med: 

Lerindhold L > 14 % 

Plasticitetsindeks l p > 5 % 

Marerialet må ikke indeholde spor eller partier af muld, gytje eller planterester. 

Udførelse 

Leret skal udlægges i 0,50 m tykkelse i bassinets bund og sider, op til niveau svarende til permanent 

vandspejl. 

Leret komprimeres til mindst 95 % SP og skal fremstå med en glat overflade. 

Såfremt lermaterialerne lægges i depot forinden og indbygning, skal depotet i nødvendigt omfang 

overdækkes for at beskytte leret mod opblødning og udtørring. 

De godkendte lag skal minimum udlægges i 2 lag af maksimalt 0,20 m (løst mål), som komprimeres 

til mindst 95 % SP (Standard Proktor) 

Alle lag komprimeres i fuld bredde. 

Overfladen af det færdige ler homogeniseres og komprimeres i bund og på skråninger. 

Konstateres der sprækker el. lign. i leret, skal der foretages en ny homogenisering og komprimering 

af laget. 

Der må ikke forefindes stenreder i den indbyggede ler. 

Entreprenøren skal ved sin arbejdsmetode sikre, at det færdigudlagte lermembran ikke ødelægges 

ved færdsel og efterfølgende arbejder på arealerne.



3 Arbejdsbeskrivelse (AB) Lægning af rør og sætning af brønde 


Udover nærværende beskrivelse er følgende regler gældende: 

3.2 Materialer 

Bekendtgørelse nr. 473 af. 7. oktober 1983 om kloakarbejde mv. 

DS 415:1998 Norm for fundering 

DS 430:1986 Lægning af fleksible ledninger af plast i jord 

DS 437:1986 Lægning af stive ledninger af beton mv. i jord 

DS 455:1985 Tæthed af afløbssystemer i jord 

DS 462:1995 Registreringer af ledninger 

DS 475:2012 Etablering af ledningsanlæg i jord 

Denne arbejdsbeskrivelse skal betragtes som et supplement til ovenstående normer 

Vejledende tekst i normerne, skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse 

gælder forud for krav anført i normerne. 

3.2.1 Generelt 

Generelt 

For alle rør, brønde og formstykker gælder, at de skal opfylde kravene i henhold til bilag 3-5 og være 

underlagt tredjeparts kontrol i form et uvildigt akkrediteret prøveinstitut. 

Entreprenøren skal forinden indgåelse af kontrakt fremlægge skriftlig dokumentation på dansk, der 

garanterer, at de stillede krav er opfyldte. 

Dokumentationen skal godkendes af Bygherren. 

Rør, brønde og formstykker af beton, der er underlagt Betonvarekontrollen anses for at opfylde både 

de skærpede tekniske krav og krav til proces- og kvalitetsstyring, som er beskrevet i bilag 2.3. Det er 

således ikke nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation for rør, brønde og formstykker, der 

er mærket med Trekantmærket. 

Rør, brønde og formstykker af plast, der er INSTA-CERT-certificeret (mærket med Nordic Poly Mark) 

anses for at opfylde både de skærpede tekniske krav og krav til proces- og kvalitetsstyring, som er 

beskrevet i bilag 2.3. Det er således ikke nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation for rør, 

brønde og formstykker, der er mærket med Nordic Poly Mark. 

3.2.2 Betonrør 

Betonrørene skal opfylde kravene i DS/EN 1916:2003 Betonrør og formstykker, og DS 2420:2003 

Betonrør og -brønde - samt være CE-mærkede. 

Specifikke krav fremgår af bilag 3. 

Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter 

fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen 

skal være på dansk. 

3.2.3 Plastrør 

Glatte rør af PVC skal opfylde kravene i DS/EN 1401-1:2000 

Glatte rør af PP skal opfylde kravene i DS/EN 1852:1997 

Glatte rør af PE skal opfylde kravene i DS/EN 12666:2003 

Strukturrør af PVC-U, PP eller PE skal opfylde kravene i (prEN 13476) NPG/PS 103:2006



Trykrør af PVC-U skal opfylde kravene i DS/EN 1452:2000 

Trykrør af PE skal opfylde kravene i DS/EN 13244:2003 

Drænledninger skal opfylde kravene i DS 2077:1983 

Specifikke krav fremgår af bilag 5. 




Hovedledninger 

Spildevandsledninger skal udføres med glatte rør af PVC-U eller PP klasse SN8 og rør-længder må 

ikke være over 3,0 m. 

Stikledninger 

Spildevandsstikledninger til ejendomme skal udføres med glatte Ø 110 mm PVC-U eller PP -rør, 

klasse SN8. 

Regnvandsstikledninger til ejendomme skal udføres med glatte Ø 160 mm PVC-U eller PP -rør, 

klasse SN8. 

Stikledninger til vejbrønde skal udføres med glatte Ø 160 mm PVC-U eller PP -rør, klasse SN8. 

Trykrør (og styrede boringer) 

Trykrør fra Ø 32 mm til og med Ø 50 mm udføres af sorte PE80 SDR11 (PN 10) rør med rødbrun 

stribe og vil primært finde anvendelse i forbindelse med tryksat spildevandsafledning. 

Rørene og fittings samles med eletrosvejsemuffer. 

Trykrør fra Ø 63 mm udføres med rødbrune PE100 SDR 17 (PN 10) kapperør, hvis ikke andet er anført 

i Entreprisebeskrivelsen. 

3.2.4 Brøndgods af beton 

Betonbrønde skal opfylde kravene i DS/EN 1917:2003 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde og DS 

2420:2003 Betonrør og -brønde - samt være CE-mærkede. 

Specifikke krav fremgår af bilag 3 og 4. 




Nedgangsbrønde af beton skal være med præfabrikeret bund. Brøndene skal være min. 1250 mm og 

afsluttes med skæv kegle og evt. topringe. Godstykkelsen skal være mindst 100 mm og brøndringe 

skal samles med gummiring. 

Alle tilslutninger til brønde skal ske med fleksible samlinger. Funktionen af dem skal være dokumenteret. 

Hvis tilslutninger foretages ved indstøbning, skal kravene i DS 437 overholdes. 

Ikke benyttede bundløb i betonbrønde skal tilstøbes. Eventuelle indvendige udsparinger for løftebolte 

skal udstøbes.



3.2.5 Brønde af plast 

Alt brøndgods af plast skal opfylde kravene i: 

DS 2379:1990 Brønde af PVC-U, PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af spildevand 

og regnvand 

DS 2380:1990 Tagnedløbsbrønde af PVC-U, og PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning 

af regnvand 




Der må ikke anvendes brøndbunde med ubenyttede tilløb, med mindre andet fremgår af Entreprisebeskrivelsen. 

Rense- og inspektionsbrønde 

Rense- og inspektionsbrønde udføres som PP brønde med fleksible muffer, Ø 600 mm opføringsrør 

samt betonkegle og afsluttes med fast eller flydende karm. 

I særlige tilfælde kan der efter aftale med bygherre anvendes brønde med Ø 425 mm opføringsrør. 

Skelbrønde 

Spildevandsskelbrønde udføres som Ø 425 mm plastbrønde med Ø 110 mm gennemløb. 

Regnvandsskelbrønde udføres som Ø 315 mm plastbrønde med Ø 160 mm gennemløb. 

3.2.6 Dæksler og karme 

I ubefæstede arealer anvendes faste karme 

I befæstede arealer anvendes flydende karme 

Dæksler skal opfylde kravene i DS/EN 124:1994 




På plastbrønde anvendes dæksler med skørt og tætningsring mod korrugeret opføringsrør og dæksler 

lægges på betonkegler omkring opføringsrør. 

Ø 600 støbejernesdæksler og tilhørende karme er bygherreleverance og kan afhentes på følgende 

adresse: 

Hammel Renseanlæg 

Vadstedvej 92 

8450 Hammel 

3.2.7 Minipumpestationer 

Minipumpestationer er bygherreleverance, og kan afhentes hos Favrskov Forsyning efter aftale. 

Pumpebrønde er vist på bilag 12. 

3.3 Ledningsarbejder 

3.3.1 Hovedledninger 

Håndtering, transport og lagring af rør og formstykker samt lægning og samling af disse skal udføres 

i overensstemmelse med DS 430/DS 437 og fabrikantens anvisninger. 

Ved lægning skal der anvendes laser, hvis dette er muligt.



Hvis der ikke kan anvendes laser, nivelleres bundløbet i rør. 

Koteangivelse gælder forud for faldangivelse. Bundløbskoter er angivet til brøndmidte. 

Ledningens placering, både sideværts og i dybden må intetsteds afvige mere fra det projekterede 

end angivet i DS 430/DS 437. 

Hvis ikke andet er angivet i Entreprisebeskrivelsen, skal ledningerne lægges retlinet mellem brøndene. 

Retningsændringer ved gravitationsledninger skal fortages i eller umiddelbart i forbindelse med 

brønde. 

Evt. afvigelser må kun ske med tilsynets accept. 

3.3.2 Trykledninger 

Eventuelle retningsændringer mellem brønde vil fremgå af det aktuelle projekt og må kun udføres efter 

aftale med tilsynet. 

Hvis trykledninger etableres ved gravning, skal der over trykledning lægges grønt advarselsbånd 

”Pas på herunder kloakledning”. 

3.3.3 Styret underboring 

De stillede kvalitetskrav til styret underboring vil af bygherren anses som opfyldt, hvis den bydende 

er tilsluttet ”Kontrolordning for styret underboring” under Dansk Byggeri eller dermed ligestillet ordning, 

såfremt de opstillede krav i denne ordning overholdes. 

Entreprenøren skal forinden arbejdets udførelse fremlægge følgende til tilsynets godkendelse: 

Skitse over boringens gennemførelse, der skal vise hvor registrering af rørets placering i x-, y- og 

z-koordinater foretages. 

Bindende koter kontrolleres inden arbejdets opstart. 

Oplysning om boreslammets bestanddele og egenskaber, herunder blandingsforhold og 

vægtfylde. 

Beskrivelse af, hvor stort et hul rimerhovedet ventes at skabe. 

Beregning af, hvor stort et max. træk røret må udsættes for under indføringen. 

Dokumentation for at der er indhentet oplysninger om andre forsyningsledninger i området. 

Rørene skal sammensvejses ved stuksvejsning efter leverandørens anvisninger. 

Tilsynet skal adviseres, når arbejdet opstartes. 

Boringen skal udføres med en maksimal afvigelse på 30mm vertikalt og 100mm horisontalt i forhold 

til de projekterede koter og koordinater. 

Ledninger der skal anvendes som gravitationsledning TV-inspiceres af bygherre. Der må ikke være 

observationersklasser større end anført i afsnittet vedrørende ledningsarbejder ved opgravning. 

Boreslammet skal deponeres på godkendt losseplads efter nærmere aftale med tilsynet. Evt. deponeringsafgift 

for boreslam afholdes af entreprenøren.



3.3.4 Tilslutninger/overgange 

Tilslutninger/overgange til gamle ledninger skal udføres efter aftale med tilsynet. Tilslutninger/overgange 

må kun udføres med produkter med dokumenteret funktion. 

3.3.5 Stikledninger og skelbrønde 

Stikledninger skal tilsluttes hovedledningen enten med et grenrør eller med en påboringstætning med 

dokumenterede egenskaber 

Stikledninger udføres med et fald på minimum 20 ‰ for spildevand og 15 ‰ for regnvand. 

Ledninger skal så vidt muligt lægges retlinet mellem hovedledning og skelbrønd. 

Skelbrønde udføres med betonkegle, tætningsring mellem korrugeret opføringsrør og betonkegle 

samt armeret betondæksel. 

Etableres der både regn- og spildevandsskelbrønde. Skal skelbrønden for regnvand som minimum 

etableres i med dybde svarende til eksisterende spildevandsstikledning og ny skelbrønd for spildevand 

minimum 40 cm dybere. 

Ubenyttet tilløb i skelbrønde afproppes med plastprop. 

Inden der udføres arbejde på privat ejendom, skal entreprenøren rette henvendelse til ejeren og aftale 

praktiske forhold, herunder hvor og hvornår der kan etableres skelbrønd på grunden. 

Entreprenøren skal tegne skitser for hver enkelt ejendom, med angivelse af nye stikledningers bundkoter, 

placering, incl. bøjninger, skelbrønde og eventuelle tilslutninger. Indmålingen skal ske i forhold 

til bygninger eller andre faste punkter. 

Hvis en skelbrønd placeres på den eksisterende ledning skal tilslutningen udføres med godkendte 

overgangsstykker. Der må ikke forekomme ubenyttede tilløb i skelbrønde. 

Hvis en eksisterende skelbrønd på en ejendom er i acceptabel stand, skal stikledningen sluttes til 

denne. 

Det er bygherrens tilsyn, der afgør om en eksisterende skelbrønd kan genanvendes. 

Etableres skelbrønde for både regn- og spildevand, skal skelbrønden for regnvand minimum etableres 

med dybde svarende til eksisterende stikledning (spildevand) og ny spildevandsledning minimum 

0,4 m dybere, med mindre andet er anført/givet på tegningsmaterialet. 

Hvis der ikke etableres skelbrønde, skal nye stikledning etableres med tilslutningsdybder svarende til 

ovennævnte skelbrønde, med mindre andet er anført/givet på tegningerne eller i Entreprisebeskrivelsen. 

Hvor det ikke er muligt at afgøre, om en stikledning fører spildevand eller regnvand, kontaktes tilsynet. 

3.3.6 Brønde 

Hvor det er teknisk muligt, skal der benyttes præfabrikerede brøndbunde. Hvor det ikke er muligt, må 

der efter aftale med tilsynet benyttes in-situ støbte brøndbunde. Disse skal udføres i overensstemmelse 

med anvisningerne i DS 437. Der kan også anvendes indstøbte plastbrøndbunde. 

Ved eventuelle vinkelændringer på ledningssystemet, som ikke passer til standard-ændringer i plastbrønde, 

skal vinkelændringen udlignes ens på begge sider af brønden så vidt muligt.



3.3.7 Nedføringer 

Spildevandsledninger skal tilsluttes bundløbet i brønde. I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt 

at etablere en nedføring i brønden. Dette må kun ske efter aftale med tilsynet. 

Nedføringen skal udføres med et T-stykke, så nedføringen kan renses fra terræn. Nedføringen skal 

fastholdes til brøndvæggen med rørbøjler, der kan afmonteres, så ledningen kan renses fra brønden 

ved afmontering af nedføringsrøret. Bøjler og øvrige fastgørelsesbeslag skal være i syrefast rustfrit 

stål. 

Der skal ikke monteres stiger i brønde. 

3.3.8 Dæksler 

Dækslerne bringes i korrekt højde ved at der anvendes top- eller reguleringsringe. Der må højst anvendes 

3 top- eller reguleringsringe. 

3.3.9 Vejbrønde 

Vejbrønde udføres med Ø 315 mm plastvejbrønd med 70 liters sandfang. Vandspejlet skal ligge min 

0,75 m under terræn. Dimensionen på afløbet skal være Ø160 mm. 

Riste i vejbrønde skal vende, så de lukker i trafikretningen. 

3.3.10 Minipumpestationer 

Ved sætning af minipumpestationer gælder samme retningslinjer som ved etablering af plastbrønde. 

Ved tilfyldning skal tilslutninger for trykledning samt el-kabler behandles med skærpet opmærksomhed. 

Pumpebrønd med normal pumpesump leveres med Ø110 mm in-situ muffe for tilslut-ning af tilløb. I 

forbindelse med sætning af pumpebrønden monteres der et kort rør-stykke (1 m) i muffen samt efterfølgende 

45 graders bøjning (op ad), hvori der monteres et Ø 110 mm plastrør til over terræn. 

Tilslutning af el- og styrekabler udføres ved indføring af kablerne gennem kabeltrækrør. Tilslutning af 

el- og styrekabler til styringen er bygherreleverance. 

El-forsyning 

I forbindelse med pumpebrønden skal der etableres el-skab (lille terrænskab) til styring m.v. 

Sætning af el-skab og etablering af op til 1,5 m kabeltrækrør Ø110 PVC mellem el-tavle og pumpebrønd 

udføres under nærværende entreprise. 

El-montage, elkabler og el-skabe er bygherreleverance. 

Elforsyning etableres fra ejendommens el-tavle. 

Kabler kan lægges både som enkelt eller flere i samme grav og dækkes med dækbånd jf. gældende 

regler.



4 Arbejdsbeskrivelse (AB) Belægningsarbejde 


Udover nærværende beskrivelse er følgende normer og regler gældende: 

DS 400-5-0:1997 Betonvarer. Udstøbningsblokke. Prøvningsmetoder 

DS 400.5.1:1998 Betonvarer. Udstøbningsblokke 

DS 404:1993 Nomenklatur for sand-, grus- og stenmaterialer 

DS 475:2012 Norm fra etablering af ledningsanlæg i jord 

DS 1136:2003 Brolægning og belægningsarbejder 

DS/EN 933:2004 Prøvningsmetoder for geometriske egenskaber ved tilslag 

DS/EN 1338:2004 Betonbelægningssten, incl. rettelser 

DS/EN 1339:2004 Betonfliser, incl. rettelser 

DS/EN 1340:2004 Betonkantsten, incl. rettelser 

DS/EN 1341:2003 Fliser af natursten til udendørs belægninger 

DS/EN 1342:2003 Brosten af natursten til udendørs belægning. 

DS/EN 1343:2003 Kantsten af natursten til udendørs belægning 

DS/EN 13242:2004 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre 

anlægsarbejder 

DS/EN 13285:2011 Vejmaterialer – ubundne blandinger – specifikationer 

Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for: 

- Stabilt grus, november 2003 

- Bundsikring af sand og grus, november 2003 

- Varmblandet asfalt, juni 2005 

- Brolægning, marts 1998 

- Overfladebehandling, november 1994 

- Vejdirektoratets Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, marts 2004 

- Vejdirektoratet. Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december 2005 

Vejledning i normerne skal betragtes som krav. Skærpede krav i nærværende beskrivelse gælder 

forud for krav anført i normerne.



4.2 Materialer 

Generelt 

Leverede belægningssten, fliser, kantsten m.v. samt sten- og grus-materialer skal være i henhold til 

de europæiske standarder. Alle de nævnte DS/EN-standarder, bortset fra DS/EN 13285, stiller krav 

om CE-mærkning og alle disse produkter skal være CE-mærket. 

Leverandør/producent skal kunne dokumentere overensstemmelse med de europæiske standarder. 

Hvis producenten er tilmeldt en frivillig certificering (3. partskontrol) f.eks. Betonvarekontrollen (BVK) 

anses kravene for dokumentation at være opfyldt. 

DS/EN 13285 er en ikke mandateret standard og derfor kan stabilt grus og sand/grus til bundsikring 

ikke CE-mærkes. Producenten skal dokumentere produktets kvalitet i henhold til DS/EN 13285. 

4.3 Retablering af ubefæstede arealer 

Alment 

Inden retablering af muldarealer skal der udføres råjordsregulering. På dyrkningsarealer skal der 

grubes, før muldudlægning finder sted. Grubning skal ske i perioder, hvor jorden kan bearbejdes. Udlægning 

på dyrkningsarealer skal ske med maskine på larvebånd. 

Al afrømmet muld skal genudlægges i et jævnt lag uden lunker, og således at der ikke sker sammenblanding 

af muld og råjord. 

Grøfter, vandløb og dræn skal retableres i fuldt omfang. Vandløb skal oprenses efter vandløbsmyndighedernes 

anvisninger. 

Udførelse 

Græsarealer skal retableres med et muldlag af mægtighed og kvalitet som det eksisterende. 

Grus og fremmedlegemer > 20 mm, skal fjernes. Stensamlinger må ikke forefindes. 

Arealet tromles let og tilsås. 

Optagne græstørv genplaceres og lægges i forbandt. Samlinger skal være mindst mulige og lukkes 

med sand. Der skal være fuld kontakt med underlaget, som skal være fugtigt. Tørvene skal være fugtige, 

indtil genplacering har fundet sted. 

Græsarealer vedligeholdes ved græsslåning, afrensning af uønsket vækst samt gødning, indtil 

græsarealet er ensartet, sammenhængende og tæt. 

4.4 Retablering af befæstede arealer 

4.4.1 Generelt 

Alment 

Efter opgravning og tilfyldning skal den tilstødende befæstelse være uforstyrret, kanterne skal være 

intakte, og der må ikke være underminering af befæstelsen. Hvis kravene ikke er opfyldt, og der ikke 

eksisterer en intakt, fri banket på mindst 50 mm, skal der skæres tilbage, således at kravet er opfyldt, 

inden ledningsgraven lukkes. Befæstelsen retableres med en opbygning svarene til den eksisterende. 

Materialer 

Som udgangspunkt skal eventuelle optagne fliser, belægningssten, kantsten o.l. genanvendes.



Materialer, der genanvendes, skal så vidt muligt have samme egenskaber som de eksisterende. Materialerne 

må ikke være forurenet med jord, beton og asfalt. 

Fliser og kantsten, der genanvendes, skal anvendes samlet således, at genanvendte og nye materialer 

ikke blandes. Optagne kantsten, fliser og belægningssten skal genanvendes, hvis de er intakte. 

Nye materialer skal have egenskaber og udseende, så tæt på de materialer de erstatter som muligt. 


fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af 3. parts kontrol. Dokumentationen 


Udførelse 

Brolægningsarbejde, herunder sætning af kantsten, lægning af fliser og belægningssten, skal udføres 

således, at det færdige arbejdes kvalitet fremstår håndværksmæssigt korrekt udført. 

Alle dæksler skal justeres i forbindelse med arbejdet. I arealer med fliser og belægningssten skal 

dækslernes overside være i niveau med færdig belægning. 

Ca. 2 mdr. efter udlægningen skal belægningsarealer renfejes, og vejbrønde skal oprenses. 

4.4.2 Bundsikringslag (BS) 

Alment 

Almindelige arbejdsbeskrivelser (AAB) for bundsikring er gældende med følgende tilføjelser. 

Materialer 

Bundsikringsgrus skal opfylde de i DS/EN 13242 og DS/EN 13285 stillede krav til bundsikringsgrus. 

Udførelse 

Bundsikringslaget skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 200 mm tykkelse, og 

med optimalt vandindhold. Bundsikringslag skal komprimeres således, at komprimeringsgraden er i 

overensstemmelse med det i bilag 7 angivne. 

Efter regulering og komprimering skal overside af bundsikringslaget have det foreskrevne profil ± 20 

mm. Afvigelser må ikke være ensidige. 

4.4.3 Stabilt grusbærelag (SG) 

Alment 

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabile grusbærelag er gældende med følgende tilføjelser. 

Materialer 

Stabilt grus skal opfylde de i DS/EN 13242 og DS/EN 13285 stillede krav til stabilt grus. 

Bærelaget skal udlægges snarest muligt efter, at bundsikringslaget er godkendt af tilsynet, så bundsikringslaget 

ikke trafikeres. 

Udførelse 

Stabilt gruslag skal indbygges lagvis og komprimeres i lag på normalt maks. 150 mm tykkelse og 

med optimalt vandindhold. 

Indbygningen skal udføres således, at komprimeringsgraden er i overensstemmelse med de i bilag 7 

angivne. 

4.4.4 Asfaltbelægninger 

Alment 

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt og overfladebehandling er gældende 

med følgende tilføjelser:



Materialer 

Tilslag og refleksionsfaktoren skal svare til den tilstødende eksisterende belægning (se Entreprisebeskrivelsen). 

Udførelse 

Jævnheden af den nye belægning skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. 

Før klæbning skal asfaltkanterne være omhyggeligt rengjorte og tørre. Eventuelle materialerester på 

den frie banket langs asfaltkanten skal fjernes. 

Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele snitfladen og skal tilvejebringe fast forbindelse hertil. 

Asfaltarbejder må kun udføres ved temperaturer højere end 5 o C. Ved mindre arbejder skal der træffes 

foranstaltninger til konditionsmæssig udførelse fx ved benyttelse af opvarmet container. 

Afalten udlægges i profil som før opbrydning. Jævnheden skal overholde kravene i AAB. 

Asfaltarbejdet skal udføres med udlægningsmaskine, hvor det er teknisk muligt. Hvis håndudlægning 

skønnes nødvendigt, skal dette medregnes i tilbudsprisen. 

Komprimering skal udføres ensartet i hele bredden. 

Asfalten udlægges i højde med de tilstødende asfaltkanter således at der opnås en jævn overflade jf. 

metode 4 jf. vejdirektoratets anlægs- og udbudsforskrifter. De 4 metoder er illustreret i bilag 8. 

Ca. 1 år efter foretages en affræsning med en overbredde på min. 100 mm i hver side, hvorefter fræsearealet 

rengøres (støvsuges) og klæbes, og slidlaget udlægges. 

4.4.5 Kantsten 

Alment 

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende med følgende tilføjelser: 

Materialer 

Nye betonkantsten skal være af samme type og farve som eksisterende kantsten og overholde 

DS/EN 1340 og DS/EN 1341 samt DS/EN 1338 og DS/EN 1339. 

Nye kløvede granitkantsten skal opfylde kravene i DS/EN 1343. 

Grusmaterialer skal opfylde de i DS/EN 13242 og DS/EN 13285 stillede krav til bundsikringsgrus. 

Til sætning af kantsten i beton – samt til forstøbning og bagstøbning – benyttes jordfugtig nødde- eller 

ærtestensbeton med min. styrke 120 Mpa/m 2 . Beton skal være færdigblandet fra anlæg tilsluttet 

en anerkendt certificeringsordning. 

4.4.6 Flisefortove, betonstensbelægninger 

Alment 


Materialer 

Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye materialer svare til de eksisterende med 

hensyn til farve, form og størrelse og overholde DS/EN 1338 og DS/EN 1339. 

Grusmaterialer skal opfylde de i DS/EN 13242 og DS/EN 13285 stillede krav til afretningsgrus. 

Udførelse 

Nye og gamle materialer skal lægges i sammenhængende arealer.



Efter vibreringen skal belægningen fremtræde uden niveauspring mellem tilstødende fliser/belægningssten. 

Alle fuger fyldes med sand (0-1 mm). 

4.4.7 Chaussé- og brostensbelægninger 

Alment 


Materialer 

Nye chausse- og brostensbelægninger skal opfylde kravene i DS/EN 1342. 

Udførelse 

Overkørsler, kantbegrænsninger og lign. af chaussesten eller brosten udføres på et 150 mm tykt vibreret 

betonbærelag. 

Kantbegrænsninger af en enkelt række brosten sættes som kantsten. 

Efter vibrering (jf. AAB) skal alle fuger mellem chausse- og brosten fyldes med afretningsgrus. 

4.4.8 Græsarmering 

Alment 

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægningsarbejder er gældende. 

Materialer 

Hvis oprindelige materialer ikke genanvendes, skal nye græsarmeringssten overholde DS/EN 1338 

og i øvrigt svare til de eksisterende med hensyn til farve og størrelse 

4.4.9 Skilte, hegn mv. 

Alment 

Skilte, autoværn, hegn, støttemure, skeldiger, master, spoler til trafiklys, skabe mv., som er ryddet, 

skal retableres til samme stand, om nødvendigt med anvendelse af nye materialer. 

Materialer 

Erstatningsmaterialer skal være i overensstemmelse med gældende regler. 

Udførelse 

Både deponerede og nye skilte mm placeres efter vejbestyrelsens anvisninger i henhold til gældende 

regler. 

Når mastefundamenter o. lign. støbes mod jord, skal dæklaget på eventuelle bolte og armeringsjern 

være mindst 80 mm, om nødvendigt ved at dimensionerne forøges.



5 Kvalitetssikring og kontrol 

5.1 Grund for arbejdet 

Ud over nærværende beskrivelse er kontrolafsnittene i følgende normer gældende. 

DS 475:2012 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 

DS 430:1986 Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord 

DS 437:1986 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord 

5.2 Kontrolplan 

Forud for arbejdets start skal entreprenøren fremlægge et kvalitetsstyringssystem (inklusive metodebeskrivelser) 

til godkendelse hos tilsynet. 

Det påhviler entreprenøren at udarbejde en sagsspecifik kontrolplan. De af bygherren krævede kontrolaktiviteter, 

som er knyttet til den enkelte arbejdsopgave, er nævnt i efterfølgende. 

Kontrolplanen skal for hver kontrolaktivitet oplyse om følgende: 

Reference til entreprenørens kvalitetsstyringssystem 

Kontrolmetode 

Frekvens og omfang 

Acceptkriterier 

Dokumentation (fx kontrolskema nr.) 

Ansvarshavende person 

Konsekvens af fejl 

Med hensyn til fejl og mangler, der udbedres i forbindelse med entreprisens udførelse, skal entreprenøren 

i en afvigerapport oplyse om fejlens/mangelens art og placering, samt beskrive den udbedringsmetode, 

der blev aftalt med tilsynet og anvendt. 

Alle kontrolaktiviteter skal dokumenteres på kontrolskemaer og prøvningsrapporter, der skal indsættes 

i entreprisens kvalitetsmappe. 

5.3 Kontrol af jordarbejder 

Ledningsgrav 

Tilstanden af asfaltkanter og banket samt overholdelse af graveprofil skal kontrolleres under arbejdets 

udførelse. 

Grundforstærkning 

Kontrollen skal udføres som for tilfyldningen. 

Ledningszonen 

Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres på grundlag af den i bilag 9.1 viste kontroloversigt. 

Endvidere kontrolleres udlægningen af afdækning eller advarselsbånd. 

Tilfyldning 

Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres fortløbende på grundlag af den i bilag 9 viste 

kontroloversigt.



Overfladernes geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning, 

i 10 m stationer og i minimum 3 punkter ved vejkrydsninger. 

For hvert kontrolafsnit skal udføres en komprimeringskontrol bestående af minimum 5 enkeltprøver 

udtaget tilfældigt i kontrolafsnittet. 

Der skal udføres en proctorindstampning eller en vibrationsindstampning for hvert kontrolafsnit. 

Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende 

komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, 

og ingen enkeltværdi er mere end 3 % under denne værdi. 

5.3.1 Kontrol af Dokumentation af udførelse og kontrol af jordarbejde 

Entreprenøren skal til tilsynet aflevere dokumentation af udførelsen af jordarbejdet blandt andet i 

form af udfyldte kontrolskemaer, jf. entreprenørens kontrolplan. 

Hver kontrolaktivitet skal i kontrolplanen være beskrevet som nævnt i afsnit 10. 

Entreprenørens kontrolplan skal indeholde mindst følgende kontrolaktiviteter: 

Tilladelse til råden over vejareal 

Lokalisering og registrering af andre ledningsanlæg, hvor der skal graves 

Gravetilladelser 

Godkendelse og udførelse af trafikregulering og/skiltning 

Omdeling af beboerorientering 

Modtagekontrol af materialer 

Afsætning, linieføring og koter, andre anlæg og bygværker 

Graveprofil og udgravningsbredde 

Komprimering af bundsikringslag 

Retablering 

5.4 Kontrol af ledningsarbejder 

Tæthedsprøvning 

Trykledninger fra Ø 40 mm til og med Ø 63 mm skal trykprøves i henhold til SFS 3115. 

Trykledninger større end Ø 63 trykprøves efter retningslinierne i DS 455. 

Beskrivelse af procedure i henhold til SFS 3115 er vedlagt som bilag 11. 

Tæthedsprøvnigen skal udføres af et af entreprenøren uafhængigt firma. Tilsynet skal varsles, inden 

en tæthedsprøvning foretages. 

Bygherre forbeholder sig ret til at foretage tæthedsprøvning af alle ledninger i h.h. til DS455. 

Hvis der ved tæthedsprøvningen findes ledningsstrækninger, hvor tæthedskravet ikke kan opfyldes, 

tillader bygherren, at entreprenøren for egen regning lader udføre en omprøvning, jf. DS 455, afsnit 

3.2.4.



Kan ledningssystemets tæthed ikke godkendes i forbindelse med omprøvningen, kræves utætheden/utæthederne 

udbedret uden omkostning for bygherren. 

Kasseres en ledning på grund af utæthed, skal entreprenøren for egen regning lade udføre en ny 

tæthedsprøvning efter udbedring af skaden. 

TV-inspektion 

TV-inspektion foretages af bygherre. 

Hvis TV-inspektionen viser observationer, som bygherren ikke kan acceptere, vil bygherren som minimum 

forlange en udbedring af den pågældende skade. 

Kasseres en ledning på grund af skader, skal entreprenøren for egen regning lade udføre en ny TVinspektion 

af hele strækningen efter udbedringen af skaden. 

Indmåling af udførte arbejder 

Entreprenøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at det udførte arbejde opfylder de stillede krav 

med hensyn til plan- og højdeplacering samt afstande iht. bestemmelserne i udbudsmaterialet. 

Eventuelle afvigelser skal tydeligt fremgå af dokumentationen. 

Entreprenøren skal indmåle skjulte bygværker samt krydsende ledninger i ledningsgrav. 

Opmåling af rense- og inspektionsbrønde, synlige ind-og udløbsbygværker m.v. samt skelbrønde foretages 

af bygherre. 

Deformations- og faldmåling 

Bygherren udfører deformationsmåling og/eller faldmåling af ledninger, hvis han finder det nødvendigt 

for godkendelsen af entreprisen. 

Hvis deformationsmålingen viser deformationer større end tilladt i DS 430 eller faldmålingen viser 

uacceptable forhold, vil bygherren som minimum forlange en udbedring af den pågældende skade. 

I tilfælde af uacceptable forhold i en ledning, skal entreprenøren betale for kvalitetskontrollen, og for 

egen regning lade udføre en ny måling efter udbedringen. 

5.4.1 Dokumentation af udførelse og kontrol af ledningsarbejder 

Entreprenøren skal til tilsynet aflevere dokumentation af udførelsen af ledningsarbejder blandt andet i 

form af udfyldte kontrolskemaer, jf. entreprenørens kontrolplan. 

Hver kontrolaktivitet skal i kontrolplanen være beskrevet som nævnt i afsnit 5.1. 

Entreprenørens kontrolplan skal som minimum indeholde følgende kontrolaktiviteter: 

Modtagekontrol af rør, formstykker og andre komponenter 

Kontrol af lægning af rør 

Kontrolnivelleringer af brønde 

Tæthedsprøvninger 

5.5 Kontrol af styret underboring 

Entreprenøren skal som minimum aflevere dokumentation for følgende: 

Maksimalt træk i røret under installeringen 

Borerapporter 

Svejserapport 

Dokumentation for bortskaffet boremudder



5.6 Kontrol af belægningsarbejde 

Retablering af befæstede arealer 

Entreprenøren skal kontrollere materialer og udførelse på grundlag af særlige forhold i ”Entreprisebeskrivelsen”, 

Vejdirektoratets AAB for varmblandet asfalt og skal mindst dokumentere de kontroller, 

der er angivet i kontrolplan for belægningsarbejder, se bilag 10. 

Entreprenøren skal dokumentere, at foreskrevne tolerancekrav for brolægningsarbejder, herunder 

sætning af chaussé-, bro- og kantsten samt lægning af fliser og betonstensbelægninger er overholdt. 

Endvidere skal entreprenøren kontrollere, at det færdige arbejdes kvalitet fremstår håndværksmæssigt 

korrekt udført. 

Bundsikringslag 

Opgravede materialer, der anvendes som bundsikringslag, skal godkendes af tilsynet. 

Bygherre afholder omkostninger til eventuelle prøver for bestemmelse af egnethed. 

Der udføres en proctorindstampning eller vibrationsindstampning for hvert kontrolafsnit. 

Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende 

komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, 

og ingen enkeltværdi er mere end 3 % under denne værdi, jf. bilag 7. 

Ved vejkrydsninger skal en komprimeringskontrol bestå af minimum 3 enkeltprøver, der alle skal have 

en komprimeringsgrad på mindst den krævede værdi. 

Overfladens geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning. 

Målingen skal ske pr. 10 m og ved vejkrydsninger minimum i 3 punkter. 

Stabilt grusbærelag 

Der udføres en proctorindstampning eller vibrationsstampning for hvert kontrolafsnit. 

Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst fem på hinanden følgende 

komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede 

værdi og ingen enkeltværdi er mere end 3 % under denne værdi, jf. bilag 7. 

Ved vejkrydsninger skal en komprimeringskontrol bestå af minimum 3 enkeltprøver, der alle skal have 

en komprimeringsgrad på mindst den krævede værdi. 

Overfladens geometri skal kontrolleres ved nivellement eller nedstik, målt fra eksisterende belægning. 

Målingen skal ske pr. 10 m og ved vejkrydsninger i minimum 3 punkter. 

Asfaltbelægninger 

Før arbejdets påbegyndelse skal asfaltkanter og fri banket kontrolleres for beskadigelser. 

Rengøring og klæbning af asfaltkanter kontrolleres. 

Den udlagte belægning skal kontrolleres for jævnhed og lagtykkelse. Endvidere skal materialets 

sammensætning, komprimering og forbrug af asfaltmateriale og klæbemiddel dokumenteres. 

Afsnittet i Almindelig arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt om kontrol med asfaltarbejder udgår 

og erstattes af:



Entreprenørens kontrol 

Det påhviler entreprenøren af føre kontrol med materialets sammensætning, udlægning og 

komprimering. Prøvemetoder skal være i overensstemmelse med de af Statens Vejlaboratorie 

godkendte. 

Entreprenøren skal sørge for vejning af hvert læs asfaltmateriale og føre kontrol med den 

anvendte mængde klæbemiddel. 

Til opgørelse og afregning i henhold til tolerancekrav anført i Almindelig arbejdsbeskrivelse 

for varmblandet asfalt, skal entreprenøren løbende fremsende dokumentation i form af dagrapport 

for forbrugte tons og dertil svarende udlægningsareal. 

Dokumentation af kontrol 

Entreprenøren skal dokumentere forbruget af asfaltmaterialer og klæbemiddel. Bygherren 

kan på forudgående forlangende få prøver af råmaterialer og færdig produktion stillet til disposition 

På forudgående forlangende skal entreprenøren for hver påbegyndt udlægning dokumentere 

bitumenprocent, sigtekurve og stendensitet, i overensstemmelse med det valgte kontrolniveau 

På forudgående forlangende skal entreprenøren på opborede prøver af bærelags- eller slidlagsmaterialer 

dokumentere kontrol af belægningens indbyggede hulrumsprocenter. Borekernerne 

udtages jævnt fordelt i længderetningen, idet kernerne udtages tæt på samlingen 

til den oprindelige belægning. Udtagningen foretages i overensstemmelse med det valgte 

kontrolniveau. 

Kantsten 

Det skal kontrolleres, at stillede krav til materialer og udførelse overholdes, se bilag 10. 

Flisefortov, betonstensbelægninger 

Det skal kontrolleres, at krav til materialer og udførelse er overholdt, se bilag 10. 

Græsarmering 

Det skal kontrolleres, at der anvendes de foreskrevne materialer, sorter og mængder. 

5.6.1 Dokumentation af udførelse og kontrol af belægningsarbejder 

Entreprenøren skal til tilsynet aflevere dokumentation for udførelsen af belægningsarbejde blandt 

andet i form af udfyldte kontrolskemaer, jf. entreprenørens kontrolplan. 

Hver kontrolaktivitet skal i kontrolplanen være beskrevet som nævnt i afsnit 10. 

Entreprenørens kontrolplan skal indeholde mindst følgende kontrolaktivitet: 

Modtagekontrol af materialer 

Komprimeringskontrol 

Overfladens geometri 

Asfaltbelægninger 

Kantsten



6 Bilag 

6.1 Bilag 1: Tilfredshedserklæring 

Tilfredshedserklæring 

Vedr. ejendommen 

Undertegnede ejer af ovennævnte ejendom erklærer mig hermed tilfreds med 

reetableringen af min grund efter etablering af stikledninger for 

Evt. aftaler med entreprenøren: 

Evt. andre bemærkninger: 

Navn:



6.2 Bilag 2: Acceptkriterier ved TV-inspektion 

Vejledning 

Acceptkriterier skal altid fastlægges under hensyntagen til projektets sværhedsgrad. I 

det følgende er vist acceptkriterier for et nyanlæg, hvor der ikke er vanskelige lægningsforhold, 

eller andre forhold, der vil medføre, at lægningsarbejdet besværliggøres. 

0 betyder, at ingen fejl/skader (observationer) accepteres. 1 betyder, at den aktuelle 

observation accepteres i klasse 1. 

Observation Kriterium 

VA 0 

RB 0 

OB 0 

PF 1 

DE 0 

FS 1 

IS 0 

RØ 0 

IN 0 * 

AF 0 

BE 0 

FO 0 

GR 0 ** 

SG 1 

PH 0 *** 

PB 0 

OK 0 

0 angiver at observationen ikke må forekomme 

* IN 1 accepteres evt. i betonrør 

** Klasse 0 angiver her at grenrøret er ok 

*** Påhugninger må ikke forekomme



6.3 Bilag 3: Krav til betonrør og -brønde 

Dette bilag indeholder tekniske krav til betonrør og –brønde. Det er alle krav som bygherren 

bør henvise til for at sikre, at de anvendte materialer har en kvalitet som kan accepteres. 

Betonrør og –brønde skal være CE-mærket 

Betonrør skal opfylde alle krav angivet i DS/EN 1916:2003 og DS 2420:2003 

Betonbrønde skal opfylde alle krav angivet i DS/EN 1917:2003 og DS 2420:2003 

Dokumentationen skal være resultatet af gennemførte prøvninger eller medlemskab af en 

frivillig kontrolordning fx Betonvarekontrollen. Dokumentationen skal være på dansk 

Standardernes fulde navn er: 

DS/EN 1916 ”Betonrør og formstykker – uarmerede, armerede og med stålfibre” 

DS/EN 1917 ”Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre” 

DS 2420 ”Betonrør og -brønde – supplement til DS/EN 1916 og DS/EN 1917 

De specifikke krav til betonrør fremgår af efterfølgende tabel.



Emne Gældende krav jf. standarder 

Retlinethed Krav i dag: 0,005 x længde, DS 2420, tabel 2.9. 

Endefladeskævhed Krav i dag: 0,01 x Di + 2 og DS 2420, tabel 2.9. 

Endefladernes bidrag til bagspalten må ikke overstige 4a/3. 

Samlinger Producenten deklarerer, hvad samlingen kan under de forudsætninger, 

der er defineret i EN 1916. 

Bagspalte Producenten deklarerer, hvad samlingen kan under de forudsætninger, 

der er defineret i EN 1916. 

Tæthed af betonrør og brønde 

Rørdele og samlinger prøves med vandtryk på 5 m. 

Reparation af rør og brønde Der er i dag tilladt at reparere mindre fejl. 

Krav til størrelse på blærer i 

rør og brøndgods 

Der kan ikke accepteres reparation på samlingsfladerne i hhv. 

muffe og spidsende. 

Reparation af øvrige fejl, herunder fejl på blærer mv. må kun 

udføres efter fastlagt procedure og efter aftale med tilsynet. 

Krav til blærestørrelse jf. DS 2420, tabel 2.11, tværmål på 

blærer i mm: 

< ø500: 

ø600 – ø1250: 30 / 20 

ø1400 – ø1750: 40 / 25 

Første tal er udvendig, sidste tal er indvendig. 

Dybde af blærer er maks. 20 mm for uarmeret og 10 mm for 

armeret betonrør. 

Grater Krav til grater jf. DS 2420, tabel 2.11. 

Udragende grater større end 5 mm må ikke forekomme. 

Kvalitetsstyringsystem Kvalitetsstyringssystem skal overholde kravene jf. EN 1916. 

Dokumentation af styrke af 

rør og lægningsdybder 

Styrkeklasser deklareres i dag iht. EN 1916 for de rør, der er 

underlagt denne standard. 

Ørvige rør dimensioneres iht. DS 437. 

Det defineres i udbuddet, hvilke styrkeklasse røret skal overholde. 

Alternativt defineres lægningsforhold i udbudsmaterialet.



6.4 Bilag 4: Betonrør og –brønde generelt 

Betonrør 

Krav til betonrør med en dimension op til ø1750 mm er angivet i DS/EN 1916 ”Betonrør og 

formstykker – uarmerede, armerede og med stålfibre”, samt i DS 2420 ”Betonrør og brønde – 

supplement til DS/EN 1916 og DS/EN 1917”. 

DS 2420 er et dansk tillæg, der er udarbejdet for at præcisere krav, som ikke er så tydeligt 

beskrevet i den europæiske standard. 

Armerede betonrør med styrkeklasse over 165 kN skal opfylde kvalitetskrav angivet i: 

DS 400.3.0 Generelle krav og prøvningsmetoder samt vurdering af kvalitet 

DS 400.3.1 Afløbsrør og krav 

DS 400.3.2 Afvandingsrør, krav 

De egenskaber ved betonrør, der kontrolleres er: 

Mål/geometri 

Tæthed 

Vandopsugning 

Styrke 

Holdbarhed 

Krav til samlingerne 

Samlinger i betonrør skal være tætte ved 5 mVS. 

Ifølge DS/EN 1916 skal en samling uden tab af tæthed kunne klare: 

Vinkeldrejning 

Tværaksial belastning 

En kombination af vinkeldrejning og tværaksial belastning 

Fabrikanten skal deklarere, hvilken kombination af vinkeldrejning og belastning samlingerne 

kan klare. 

Betonbrønde 

Krav til betonbrønde i dimensionen ø1000 – ø1250 mm er angivet i DS/EN 1917 – ”Betonnedgangs- 

og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre”, samt i DS 2420 ”Betonrør- 

og brønde – supplement til DS/EN 1916 og DS/EN 1917” 

Brøndsamlinger 

Kravene til brøndsamlinger i DS/EN 1917 er, at inspektionsbrønde uden vinkeldrejninger eller 

belastning skal være tætte ved et indvendigt vandtryk på 3mVS, og nedgangsbrønde ved et 

vandtryk på 5 mVS. 

I DS/EN 1917 vises der eksempler på brøndsamlinger se figur 1. 

Brønde med en dimension under ø1000 mm og over ø1250 mm skal opfylde kravene i: 

DS 400.3.3 Brønde, krav



Figur 1 

Eksempler på brøndsamlinger fra DS/EN 1917 

Mærkning af betonrør og brønde 

For betonrør- og brønde fremstillet efter DS/EN 1916 og 1917 er der krav om, at produkterne 

skal CE-mærkes. 

Vejledning 

De krav, der skal opfyldes for at opnå CE-mærkning, dækker de fleste, men ikke alle 

de krav til rør og brønde, der tidligere blev stillet i de danske standarder for betonrør- 

og brønde. Der er ikke krav om, at der skal foretages en 3. parts kontrol af produkterne. 

I Danmark er alle producenter blevet enige om, at deres produkter skal opfylde alle 

krav i standarderne, og at de frivilligt vil lade sig kontrollere af en anerkendt kontrolinstans. 

Den kontrolinstans, der foretager kontrollen, er Betonvarekontrollen. 

Fremtiden 

Betonindustrien arbejder på at få alle relevante krav til betonrør og –brønde skrevet ind i DS 

2420, således at der ikke i fremtiden er behov for at henvise både til DS/EN 1916 og 1917, 

samt til de gamle betonstandarder i DS 400-serien. Dette forventes at ske i 2007.



6.5 Bilag 5: Krav til plastrør 

Dette bilag indeholder tekniske krav til fleksible rør, krav til producentens proces- og kvalitetsstyring 

samt krav til producentens miljøstyringssystem. Det er alle krav, som bygherren 

bør henvise til for at sikre, at de anvendte materialer har en kvalitet, som kan accepteres. 

Bygherren bør således stille følgende krav til materialeproducenternes proces- og kvalitetsstyring: 

Krav til proces og kvalitetsstyring. 

Nedenstående krav til rørproducentens proces og kvalitetsstyring skal være kontrolleret og 

dokumenteret ved trejdepartskontrol af et akkrediteret prøvningsinstitut. 

Ressourcer 

Kvalitetshåndbog, som opfylder kravene i henhold til ISO 9001 vedrørende dokumentstyring, 

og indeholder firmaets kvalitetspolitik, - målsætning og – system 

Organisation. Der skal foreligge organisationsplan, der beskriver ansvarsfordeling og sikrer, 

at de nødvendige ressourcer til produktion og prøvning er til stede 

Uddannelse og træning af personer, der sikrer, at personalet har kendskab til rutiner for 

kvalitetssikringen og behersker brugen af det nødvendige produktions-, måle- og/eller 

prøvningsudstyr 

Materialer 

Indkøbsrutiner, der sikrer, at der kun købes godkendte råvarer og øvrigt tilbehør 

Modtagekontrol, der sikrer, at de modtagne varer opfylder aftalte krav 

Lagring af materialer og øvrigt tilbehør skal ske under styrede forhold, der sikrer, at varerne 

ikke skades under opbevaring, samt at eventuelle varer behæftet med fejl ikke anvendes 

i produktionen 

Materialekontrol, der sikrer, at kun de materialer, der er godkendt til produktion af det 

pågældende produkt, anvendes 

Udstyr 

Vedligehold af produktionsudstyr efter rutiner, som sikrer, at udstyret er af en beskaffenhed, 

som muliggør en kontinuerlig produktion af ensartede produkter 

Kontroludstyr/kalibrering. Der skal forefindes rutiner, som beskriver vedligeholdelse og 

kalibrering af kontrol- og måleudstyr, således at den nødvendige nøjagtighed på målinger 

og prøvningsparametre er til stede. For kalibrering skal der være sporbarhed til akkrediteret 

kalibreret måle- og kontroludstyr 

Produktionsproces 

Identifikation/mærkning, der entydigt identificerer råvarer, halvfabrikata og slutprodukter 

gennem processen og sikrer sporbarhed til dokumentation af egenkontrol og modtagekontrol 

Udtagning af prøveemner. Der skal forefindes rutiner for, hvorledes prøveemner til intern 

kontrol i henhold til standarden og kravene i tabellerne 1,2 og 3 udtages



Tekniske krav 

Afhængig af hvilket materiale bygherren/entreprenøren ønsker at anvende til den pågældende 

opgave, bør de efterfølgende tekniske krav stilles. 

PVC-U 

Såfremt der anvendes PVC-U rør og formstykker, skal de være produceret efter DS/EN 1401- 

1: 2000 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 1, 2, og 3. 

Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PVC-U - Februar 2006 

Tabel 1 Egenskaber - rør 

Egenskab Reference til punkter og 

tabeller i DS/EN 1401- 

1:2000 

K-værdi EN 922:1994 Eget krav 

PVC-indhold 4.1 

Modstandsevne over for indvendigt 

tryk 

Udseende 5.1 

Farve 5.2 

Dimensioner, rør diameter og 

godstykkelse, muffedybde, 

godstykkelse og diametre 

Slagstyrke 

(trappemetode; –10 °C ) 

Vicat blødgøringstemperatur 

(VST) 

Dimensionsstabilitet (langsgående) 

Modstandsevne over for 

dichlormethan ved en specificeret 

temperatur 

4.2 – tabel 1 

6.2 og 6.4 – 

tabellerne 3, 4, 5, 6 og 7 

7.1.2 – tabel 10 

8.1 – tabel 12 

8.1 – tabel 12 

8.1 – tabel 12 

Mærkning 12.2 – tabel 16 

Bemærkninger 

K-værdien for PVC 

skal være min. 65



Tabel 2 Egenskaber - formstykker 

Egenskab Reference til punkter 

og tabeller i DS/EN 

1401-1:2000 

Bemærkninger 

K-værdi EN 922:1994 Eget krav K-værdien for PVC 

skal være min. 65 

PVC-indhold 4.1 


indvendigt tryk 

Udseende 5.1 

Farve 5.2 

Dimensioner, spidsendediameter 

og godstykkelse, 

muffedybde, godstykkelse 

og diametre 

Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), 

fabrikerede formstykker 

4.3– tabel 1 For PVC er kravet 10 

MPa, 60C og 1000 t, 

gælder også for 

formstykkematerialet 

6.3 og 6.4 – tabellerne 

3, 4, 5, 6 og 7 

Slagstyrke (faldprøvning) 7. 2 – tabel 11 


(VST) 

7.2 tabel 9 Dette krav er kun 

gældende for fabrikerede 

formstykker 

8.2 – tabel 13 

Varmepåvirkning 8.2 – tabel 13 

Mærkning 12.2 – tabel 17



Tabel 3 Systemets egenskaber for brugsegnethed 


og tabeller i 

DS/EN 1401-1:2000 

Tæthed af samlinger med 

elastomere tætningsringe 

Højtemperaturvekslinger 

TPE-pakningers langtidsydeevne 


kombineret udvendig 

last og høj temperatur – 

EN 1437:1998 

Bemærkninger 

9 – tabel 15 Der kræves 10 og 

15% deformation 

af hhv. muffe og 

spidsende. EN 

1277: Betingelser 

B og D skal opfyldes. 

9 – tabel 15 

9 – tabel 15 

Eget krav 

For dimensioner til 

og med 200 mm 

Kun krævet for 

dimensioner til og 

med 400 mm. 

Krav: se 1) 

Tætningsringe Skal være i overensstemmelse 

med EN 681- 1 eller 

2 

1) Følgende krav er 

gældende: 

- vertikal deformation: 

- afvigelse fra rethed i 

bundløb: 

- radius fra rethed i 

bundløb: 

- åbning på svejsesøm: 

- tæthed ved 0,35 

bar/15 min: 

< 8 % 

< 3 mm 

> 80 % af oprindelig 

< 20 % af godstykkelse 

Der må ikke forekomme utæthed



PP 

Såfremt der anvendes rør og formstykker af PP, skal de være produceret efter DS/EN 

1852:1997 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 4, 5 og 6. 

Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PP - Februar 2006 

Tabel 4 Egenskaber – rør 


tabeller i DS/EN 

1852:1997 

Smelteindeks 4.3 

Bemærkninger 

Termisk stabilitet 4.5 Kun krævet, hvis 

samling i marken 

er udført ved 

svejsning. 



4.4 

Udseende 5.1 

Farve 5.2 

Dimensioner, rørdiameter 

og godstykkelse; muffedybde, 


6.2 og 6.4, tabellerne 

2, 3, 5 og 6 

Snæver tolerance Tabel 4 kræves 

Slagstyrke 


Dimensionsstabilitet 

(langsgående) 

7.1.2 tabel 8 

8.1 tabel 10 

Smelteindeks 8.1 tabel 10 

Mærkning 11.2 tabel 13



Tabel 5 Egenskaber – formstykker 



1852:1997 


Bemærkninger 

Termisk stabilitet 4.5 Kun krævet, hvis 

samling i marken 

er udført ved 

svejsning. 



Udseende 5.1 

Farve 5.2 

Dimensioner spidsendediameter, 

længde og 

godstykkelse; muffedybde, 

godstykkelse og 

diametre 

4.4 tabel 1 

6.3 og 6.4 tabellerne 2, 

3, 4, 5 og 6 




Slagstyrke (faldprøvning) 7.2 tabel 9 

Varmepåvirkning 8.2 tabel 11 

Mærkning 11.3 tabel 14 

7.2 tabel 9 Dette krav er 

kun gældende 

for fabrikerede 

formstykker.





og tabeller i DS/EN 

1852:1997 



Højtemperaturvekslinger 



kombineret udvendig 

last og kombineret høj 

temperatur – EN 

1437:1998 

Bemærkninger 

9 tabel 12 Der kræves 10 og 



spidsende. EN 



9 tabel 12 

9 tabel 12 For dimensioner til 

og med 200 mm 

Eget krav 

Kun krævet for 


med 400 mm. 

Krav: se 1) 



2 


gældende: 



bundløb: 


bundløb: 



bar/15 min: 

< 8 % 

< 3 mm 






PE 

Såfremt der anvendes rør og formstykker af PE, skal de være produceret efter DS/EN 

12666:2003 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 7, 8 og 9. 

Tabel 7 Egenskaber – materialer 



12666:2006 


Termisk stabilitet 4.5 

Densitet 4.1 



4.4 

Udseende 5.1 

Farve 


og godstykkelse; 

muffedybde, godstykkelse 

og diametre 

Snæver tolerance 

Slagstyrke 

(trappemetode; -10 °C) 


(langsgående) 

5.2 


2, 3, 4, 5, 6 og 7 

Tabel 4 kræves 

8.1, tabel 10 

Smelteindeks 8.1, tabel 10 

Mærkning 11.2, tabel 13 

Bemærkninger 

Eget krav EN 

1401, 7.1.2 – 

tabel 10






12666:2006 


Termisk stabilitet 4.5 

Densitet 4.1 



Udseende 5.1 

Farve 5.2 


og godstykkelse; muffedybde, 


diametre 

4.4, tabel 1 


2, 3, 4, 5 og 6 



fabrikerede 

formstykker 

Slagstyrke (faldprøvning) 7.2, tabel 9 

Varmepåvirkning 8.2, tabel 11 

Bemærkninger 

7.2, tabel 9 Dette krav er 

kun gældende 


formstykker



Tabel 9 Egenskaber - formstykker 



12666:2006 

Tæthed og samlinger 

med elastomere tætningsringe 

Højtemperaturvekslinger 9, tabel 12 



kombineret udvendig last 

og høj temperatur – EN 

1437:1998 

Bemærkninger 

9, tabel 12 Der kræves 10 og 

15% deformation af 

hhv. muffe og spidsende. 

EN 1277: Betingelser 

B og D skal opfyldes 

9, tabel 12 For dimensioner til 

og med 200 mm 

Eget krav Eget krav: EN 

1437:1998. Kun 

krævet for dimensioner 

til og med 

400 mm. Krav: se 

1) 


med 

EN 681 – 1 eller 2 


gældende: 



bundløb: 


bundløb: 



bar/15 min: 

< 8 % 

< 3 mm 






PVC-U strukturrør 

Såfremt der anvendes PVC-U strukturrør og formstykker, skal de være produceret efter (prEN 

13476) NPG/PS 103:2006 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 10, 11 og 

12. 

Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PVC-U-strukturrør - Februar 2006 



tabeller i (prEN 13476/) 

NPG/PS 103:2006 

Bemærkninger 

K-værdi EN 922:1994 4.2.2 tabel 1 PVC K-værdien skal 

være min. 65 

PVC-indhold 4.2.1, Anneks A 

Modstandsevne mod indvendigt 

tryk 

Udseende 6.1 

Farve 6.2 


og godstykkelse, muffedybde, 


4.2.2 tabel 1 

7.2 

Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type 

A1 

Slagstyrke 



(VST) 


(langsgående) Type A rør 

9.2 tabel 16 

8.1.1 tabel 8 

8.1.1 tabel 8 

Varmeprøve Type B rør 8.1.1 tabel 8 

Modstandsevne mod 

dichlormethan ved en specificeret 

temperatur 

8.1.1 tabel 8 

Ringfleksibilitet 9.1 tabel 14 

Krybeforhold 9.1 tabel 14 

Trækstyrke af svejsesøm 

Mærkning 11.2.1 tabel 19 

9.1 tabel 14 Kun krævet for 

spiralformede 

rør.






NPG/PS 103:2006 

Bemærkninger 

K-værdi EN 922-1994 4.2.2 tabel 1 PVC K-værdien skal 

være min. 65 

PVC-indhold 4.2.1, Anneks A 


tryk 

Udseende 6.1 

Farve 6.2 


længde og 



diametre 

4.2.2 tabel 1 Kravet er 10 MPa, 

60C og 1000 t, også 

for formstykkemateriale 

7.2 

Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type A1 

Stivhed 9.3 tabel 17 





(VST) 

Varmepåvirikning 8.1.2 tabel 9 


9.3 tabel 17 Dette krav er kun 

gældende for fabrikerede 

formstykker. 

8.1.2 tabel 9 Kræves kun for PVC



Tabel 12 Systemts egenskaber og brugsegnethed 


og tabeller i 

(prEN 13476/) 

NPG/PS 103:2006 



Højtemperaturvekslinger 10 tabel 18 





1437:1998 

Vandtæthed fabrikerede 

formstykker 

Trækprøve af svejste 

samlinger 

Bemærkninger 




spidsende. EN 




og med 200 mm 

10 tabel 18 Kun krævet for 


med 400 mm. 

Krav: se 1) 

10 tabel 18 

10 tabel 18 



2 

1) Følgende krav er gældende: 



bundløb: 

- radius fra rethed i bundløb: 


- tæthed ved 0,35 bar/15 

min: 

< 8 % 

< 3 mm 






PP Strukturrør 

Såfremt der anvendes PP strukturrør og formstykker, skal de være produceret efter (prEN 

13476) NPG/PS 103:2006 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne 13, 14, 

og 15. 

Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PP-strukturrør - Februar 2006 




NPG/PS 103:2006 

PP-indhold 4.3.1, Anneks C 

Smelteindeks 4.3.2 tabel 2 

Bemærkninger 

Termisk stabilitet 4.3.2 tabel 2 Kun krævet, 

hvis samling 

i marken er 

udført ved 

svejsning. 


tryk 

Udseende 6.1 

Farve 6.2 




4.3.2 tabel 2 

7.2 

Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for 

type A1 rør 

Slagstyrke 


Dimensionsstabilitet (langsgående) 

Type A rør 

9.2 tabel 16 

8.2.1 tabel 10 




Trækstyrke af svejsesøm 9.1 tabel 14 Kun krævet 

for spiralformede 

rør 

Mærkning 11.2.1 tabel 19






NPG/PS 103:2006 

PP-indhold 4.3.1, Anneks C 

Smelteindeks 4.3.2 tabel 2 

Bemærkninger 

Termisk stabilitet 4.3.2 tabel 2 Kun krævet, 

hvis samling 

i marken er 

udført ved 

svejsning 


tryk 

Udseende 6.1 

Farve 6.2 


længde og 



4.3.2 tabel 2 

7.2 

Snæver tolerance Tabel 5 Kræves for Type 

A1 formstykker 





Varmepåvirkning 8.2.2 tabel 11 



kun gældende 


formstykker





og tabeller i 

(prEN 13476/) 

NPG/PS 103:2006 








1437:1998 


formstykker 


samlinger 

Bemærkninger 




spidsende. EN 




og med 200 mm 



med 400 mm. 

Krav: se 1) 

10 tabel 18 

10 tabel 18 



2 




bundløb: 

- radius fra rethed i bundløb: 



min: 

< 8 % 

< 3 mm 






PE Strukturrør. 

Såfremt der anvendes PE strukturrør og formstykker, skal de være produceret efter (prEN 

13476) NPG/PS 103:2006 eller tilsvarende med skærpelser som angiver i tabellerne 16, 17 og 

18. 

Produkt- og systemkrav til afløbssystemer i jord, PE-strukturrør -Februar 2006 




NPG/PS 103:2006 

PE-indhold 4.4.1, Anneks E 

Smelteindeks 4.4.2 tabel 3 PE 

Termisk stabilitet 4.4.2 tabel 3 PE 

Densitet 4.4.2 tabel 3 PE 


tryk 

Udseende 6.1 

Farve 6.2 




4.4.2 tabel 3, PE 

7.2 

Bemærkninger 


Type A1 rør 

Slagstyrke 



(langsgående) Type A rør 

9.2 tabel 16 

8.3.1 tabel 12 




Trækstyrke af svejsesøm 


9.1 tabel 14 Kun krævet 

for spiralformede 

rør





tabeller (prEN 13476/) 

NPG/PS 103:2006 

PE-indhold 4.4.1, Anneks E 

Bemærkninger 

Smelteindeks 4.4.2 tabel 3 4.4.3 tabel 4 

for rotationsstøbteformstykker 

Termisk stabilitet 4.4.2 tabel 3 

Densitet 4.4.2 tabel 3 


tryk 

Udseende 6.1 

Farve 6.2 


længde og 



diametre 

4.4.2 tabel 3 

7.2 


Type A1 formstykker 





Varmepåvirkning 8.2.2 tabel 11 



kun gældende 


formstykker.





og tabeller i 

(prEN 13476/) 

NPG/PS 103:2006 








1437:1998 


formstykker 


samlinger 

Bemærkninger 




spidsende. EN 




og med 200 mm 



med 400 mm. 

Krav: se 1) 

10 tabel 18 

10 tabel 18 



2 




bundløb: 


bundløb: 



min: 

< 8 % 

< 3 mm 






6.6 Bilag 6: Afløbsprodukter der skal CE-mærkes 

Vejledning 

Afløbsområdet er dækket af europæiske standarder og dermed krav om CE-mærkning af produkter. 

Figur 1 viser en oversigt over, hvilke produkter der skal CE-mærkes, samt sidste frist 

for CE-mærkning. Det forventes ikke, at denne liste vil blive udvidet. 

Produkt Attestationsniveau Seneste mærkningsdato 

Betonrør 4 01-11-2004 

Betonbrønde 4 01-11-2004 

Fibercementrør 4 01-10-2003 

Glaserede rør 4 

Plastrør 4 

Rustfri stålrør 4 

Dæksler 1 

Stigetrin til brønde 4 01-08-2004 

Brøndstiger 4 01-12-2005 

Afløbsrender 4 01-08-2006 

Vakuumventiler 4 01-10-2004 

Højvandslukker 4 01-05-2004 

Pumpeanlæg m/u fækalier 3 01-11-2002 

Septiktanke 3 01-12-2005 

Minirenseanlæg 3 01-05-2008 

Olieudskillere 4 01-09-2006 

Fedtudskillere 4 01-09-2006 

Figur 1 

CE-mærket dækker ikke alle kravene i en europæisk standard, og er ikke et kvalitetsmærke, 

men en adgangsbillet til det åbne indre marked. 

De europæiske standarder angiver ved ”attesteringsniveau”, om produktet skal kontrolleres af 

3. part. Attesteringsniveau 1 angiver, at alt omkring produktion og produkt skal kontrolleres 

af 3. part. Attestationsniveau 3 angiver, at produktet skal igennem en 1. gangsprøvning på 

et akkrediteret laboratorium og attestationniveau 4 angiver, at fabrikanten må gennemføre 

alle prøvninger selv. 

For langt de fleste produkter på afløbssiden vil der ikke være krav om 3. parts kontrol på CEmærkningen. 

Det er således alene producenten/importøren, der er ansvarlig for, at produktet 

lever op til de krav, der stilles i en europæisk standard. 

Ved nyanlæg skal der foreligge dokumentation for, at de brugte materialer er tilstrækkelig 

stærke og holdbare til at holde i hele ledningsanlæggets levetid. Tidligere skulle disse krav 

dokumenteres gennem en VA-godkendelse (tvungen 3. parts kontrol).



Når attestationsniveauet er 4 kan producenten vælge at tilslutte sig en frivillig certificerings- 

eller kontrolordning og på den måde dokumentere overensstemmelse med standardens krav 

samt måske, at produktet kan mere end standarden foreskriver. 

I udbudsbetingelser må der af konkurrencehensyn ikke stilles krav om medlemskab af frivillige 

ordninger. I stedet må bygherren stille en række krav, som produkterne skal opfylde. For 

ledningssystemer af plast og beton stilles kravene dels i form af overensstemmelse med en 

standard, dels i form af overensstemmelse med et antal krav, som er givet i et bilag. 

For andre produkter fx overgange og tilslutninger er der i eksemplerne angivet, at produktets 

egenskaber skal være dokumenterede. Hermed menes, at der skal foreligge en prøvningsrapport 

fra et anerkendt prøvningsinstitut. Rapporten skal dokumentere, at produktet kan bruges 

der, hvor det ønskes anvendt.



6.7 Bilag 7: Komprimeringskrav 

Talmæssige komprimeringskrav, angivet som middelværdi i %. Mindsteværdi er 3 procentpoint 

mindre. 

Materiale 

Råjord 

Markforsøg Sandefterfyldning Isotopmåling 

Laboratoriereference 

Mere end 2 m under 

vejoverflade 

Mindre end 2 m under 

vejoverflade 

Standard 

Proctor 

Modificeret 

Proctor 

Vibrationsindstampning 

Standard 

Proctor 

Modificeret 

Proctor 


Ler 94 - - 92 - - 

Sand 96 - 96 94 - 94 

Ler 98 - - 96 - - 

Sand 100 - 100 98 - 98 

Bundsikringslag (BL) 100 - 100 98 - 98 

Stabilt grus (SG) - 98 98 - 95 95 

Note 1 Tallene gælder ved kørebanearealer. Ved fortovs- og stiarealer samt i 

ubefæstede arealer reduceres tallene generelt 2 procentpoint. 

Note 2 For materialer, der indeholder mere end 25 vægtprocent større end 16 

mm, skal laboratoriereferenceforsøg altid være vibrationsindstampning. 

Note 3 Ved anvendelse af proctorforsøg korrigeres målte værdier altid for indhold 

af materiale større end 16 mm (enten ved "nedkorrektion" af 

markmålinger eller "opkorrektion" af laboratoriereferencemålinger).



6.8 Bilag 8: Metoder til lukning af ledningsgrav 

med asfaltbelægning



6.9 Bilag 9: Kontroloversigt 

I de efterfølgende kontroloversigtsskemaer er angivet: 

Emne: Den genstand, der kontrolleres. 

Kontrolleres for: Egenskaber ved genstanden, som kontrolleres. 

Prøvemetode: Omfanget af prøvninger pr. kontrolafsnit. 

Kontrolafsnit: Hver genstand og egenskab samt hver dagsproduktion, dog højst den i 

skemaet angivne mængde, udgør et kontrolafsnit for sig. De enkelte kontrolafsnit 

skal dog altid afgrænses således, at der inden for et afsnit ikke forekommer 

systematiske variationer, der kan være af betydning for egenskaber, 

fx ændringer i metoder, materialekvaliteter el. lign. I tilfælde af 

små opgravninger (stikhuller, prøvehuller og lign.) - der normalt kontrolleres 

ved overholdelse af en beskrevet metodespecifikation - kan angives et 

antal af huller (angivelsen vil betyde, at der for en entreprise bestående af 

et antal små opgravninger vil blive kontrolleret for en angiven egenskab 

med en angiven prøvemængde pr. det angivne antal huller (fx 10). 

Acceptkriterier: 

Lem- 

pet/ 

Angivelse af kriterier for accept af kontrol. 

Det generelt om kontrolniveauer anførte bør betragtes som 

værende udgangssituationen (startsituationen). 

De i nedenstående figur (fra DS/ISO 2859-1) viste regler 

for skift af kontrolniveau er gældende. 

10 på hinanden 

følgende prøv- 

ninger godkendt 

1 prøvning afvist 

Nor- 

mal 

2 ud af 5 på hin- 

anden følgende 

prøvninger af- 



ninger godkendt 

Skær- 

pet 

Arbejdsmetoden 

forbedres 



ninger afvist 

Stop



Emne Kontrolleres 

for 

Lednings 

ningsgrav 

Asfaltkant 

Dybde 

Bundens dybde 

Prøve- 

metode 

Visuelt og 

måling med 

fx tommestok 

Anlæg Visuel evt. 

måling 

Afstivning 

Efterfyldning 

Banket ligger 

uforstyrret 

Henligger 

uden løft eller 

underminering 

Henligger intakt 

Rethed i 

længdeprofiler 

Måling med 

fx tommestok 

Visuel 

Prøve- 

mængde 

5 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

Kontrolafsnit 

100 lbm 

100 lbm 

200 lbm 

100 % Hele entreprisen 

100 % 

100 % 

Pr. sted 

Pr. sted 

Visuel 100 % Hele entreprisen 




Kontrol 

niveau 

S 

N 

L 


Ingen mål under 

minimum accepteres 

I henhold til det 

fastlagte graveprofil 

Ingen afvigelse fra 

projektet 

Ingen hulrum 

Ingen fejl accepteres 



Skøn




for 

Omkring 

kringfyldning 

Materialeegenskaber 

- kornkurve 

- vandindhold 

(Wopt) 

Prøve- 

metode 

- sigteanalyse, 

DS/EN 

933 

- standard- 

proctor, VD 

611 

Komprimering Visuel efter 

forelæggelse 

af komprimeringsmetode 

Komprimering, 

hvis 

komprimeringsmåling 

er 

forskrevet og 

mulig 

VD 611 

LP 16 

Lagtykkelse Måling med 

fx tommestok 

Prøve- 

mængde 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

Kontrolafsnit 

25 m 3 

50 m 3 

100 m 3 

1) 

Kontrol 

niveau 

S 

N 

L 


2) 

Overholdelse af 

stillede materialekrav 

samt vandindhold 

Wopt + 2 % 

100 % Overholdelse af 

komprimeringsmetode 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

5stk. 

1 stk. 

1 stk. 

Jævnhed Visuel 100 % 

100 m 2 

200 m 2 

500 m 2 

100 lbm 

100 lbm 

500 lbm 

S 

N 

L 

S 

N 

L 


stillede komprimeringskrav 


min. krav accepteres 


stillede jævnhedskrav 

ved skøn




for 

Tilfyldning Materialeegenskaber 

- kornkurve 

- optimal tørdensitet 

- optimalt 

vandindhold 

(Wopt) 

Asfaltkant Materialeegenskaber 

- kornkurve 

(incl. evt. 

uensform tal) 

- optimal tørdensitet 

Prøve- 

metode 

Sigteanalyse, 

DS/EN 

933 

Proctorforsøg, 

VD 611 

eller 

Vibrationsindstampning, 

ASTM 

Komprimering Prøvemetode: 

se note 4 

Smalle grave: 

se note 5 


fx tommestok 

Prøve- 

mænde 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

6) 

1 stk. 

1 stk. 

Jævnhed Visuel 100 % 

- optimalt 

vandindhold 

(Wopt) 

Sigteanalyse, 

DS/EN 

933 


VD 611 

eller 


ASTM 


se note 4 

Smalle grave: 

se note 5 


fx tommestok 

Jævnhed Måling med 

fx tommestok 

Kontrolafsnit 

100 m 3 

200 m 3 

500 m 3 

200 m 2 

500 m 2 

1000 m 2 

Kontrol 

niveau 

S 

N 

L 

S 

N 

L 





Wopt + 2 % 



5 stk. 100 lbm Overholdelse af 

stillede krav til 

maksimaltykkelse 

pr. indbygget lag 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

6) 

1 stk. 

1 stk. 

100 m 3 

2) 

200 m 3 

500 m 3 

200 m 2 

500 m 2 

1000 m 2 

S 

N 

L 

S 

N 

L 


stillede niveaukrav 

ved skøn 




Wopt + 2 % 







100 % 


stillede niveaukrav



Muldretablering 

Betonstensbelægninger 

mv. 

Jævnhed 

Efterbehandling 

Jævnhed 

Forbandt 

Visuel 100 % Hele entre-prisen 

Visuel 100 % Hele entre-prisen 

I hendhold til aftale 

med vejmyndighed/lodsejer 

I henhold til vejsyn




for 

Stabilt 

grus 

Klæbning 

Kornkurve 

Optimal 

tørdensitet 

Optimalt 

vandindhold 

Prøvemetode Prøve- 

mænde 

Sigteanalyse, 

DS/EN 933 


VD 611 el. 

Vibrationsindstampning, 

ASTM 


se note 4 

Smalle grave: 

se note 5 og 7 

Lagtykkelse Måling med fx 

tommestok 

Jævnhed Måling med fx 

tommestok 

Oprensning 

langs kant 

Asfaltkant 

henligger rengjort 

Visuelt (evt. fx 

tommestok) 

Klæbeevne Visuelt/berøring 

Mængde ved 

kant 

Mængde mellem 

asfaltlag 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

1 stk. 

Kontrolafsnit 

50 m 3 

100 m 3 

200 m 3 

100 m 2 

200 m 2 

500 m 2 

Kontrol 

niveau 

S 

N 

L 

S 

N 

L 





Wopt + 2 % 







100 % 

100 % dag 


Visuelt eller 

beregning i kg 

pr. 

2 x lbm grav 

Beregning i kg 

pr. m 2 

100 % / 

stikprøve 


stillede jævnhedskrav 

(normal + 10 

mm) 

Max. 5 mm løst 

matr. (kravdannelse)accepters 


dag Ingen fejl accepteres 

100 % dag Overholdelse af 

stillede krav 

100 % dag Overholdelse af 

stillede krav




for 

Asfaltlag Materialeegenskaber 

- bitumenproc. 

- kornkurve 

- Stendensitet 

Komprimering 

- hulrums 

procent 

Prøvemetode Prøve- 

mænde 

SV prøvningsmetoder 

SV prøvningsmetoder. 

Borekærner 

udtages langs 

kanten 

Mængde Beregning af 

kg/m 2 vejning 

aflæg/opmåling 

Tykkelse Måling af borekærne 

Niveau Visuelt/måling 

med fx tommestok 

Minimumstemperaur 

ved 

udlægning 

Jævnhed 

- længderetning 

1 stk. 

6 stk. 

6 stk. 

6 stk. 

Kontrolafsnit 

125 tons 

8) 

250 tons 

500 tons 

400 m 2 

8) 

800 m 2 

1600 m 2 

Kontrol 

niveau 

S 

N 

L 

S 

N 

L 


Materialeanalyse 

skal foreligge inden 

tilførsel samt 

ved leverandørskift. 

Ingen afvigelser 

fra vejregel 

for varmblandet 

asfalt 


fra vejregel for 

varmblandet asfalt, 

afsnit 2.2 

(uanset udlægningsmetoder) 

100 % dag Ingen afvigelser 

fra vejregel for 

varmblandet asfalt 

6 stk. 

6 stk. 

6 stk. 

Temp, måling 1 stk. 

- tværprofil AAB for varmblandet 

asfalt 

400 m 2 8) 

800 m 2 

1600 m 2 

100 % dag/ 

stikprøve 

pr. læs 


5 stk. 

10 stk. 

10 stk. 

100 lbm 

1000 lbm 

2000 bm 

S 

N 

L 

S 

N 

L 

Vurderes ud fra 

udlægningsmængder 

jf. ovenfor 


fra 

+ 5 mm, - 0 mm 


fra minimumskrav 

accepteres 

Svarende til eksist. 

vej 


vejregel for varmblandet 

asfalt



Kontroloversigt, noter 

Note 1: Materialekontrol kan udgå, hvis der anvendes materialer, der er kontrollerede 

Note 2: Vandindholdskriteriet gælder kun, hvis kontrolleret nedvanding af enskornet sand ikke 

benyttes som komprimeringsmetode. 

Note 3: Prøvemetoden er, en ved entreprisestart, på grundlag af afprøvning på fx 20 m prøvestrækning, 

opstillet metodebeskrivelse. Herefter kontrolleres, at metoden overholdes 

og at dens forudsætninger ikke overskrides. 

Note 4: Mark: Sandefterfyldningsmetode VD 611 eller isotopmetode LP 16. 

Ref. 

værdi: 

Proctoranalyse VD 611 eller vibrationsindstampning, ASTM eller markmåling 

af omgivelser 

Note 5: Ved smalle grave, hvor de angivne metoder til komprimeringsmåling ikke må anvendes, 

er prøvemetoden, en ved entreprisestart, på grundlag af afprøvning på fx 20 m 

prøvestrækning, opstillet metodebeskrivelse. Det kontrolleres, at metoden overholdes 

og at dens forudsætninger ikke overskrides. 

Note 6: 1 stk. = 5 markmålinger og een referenceværdi 

Note 7: Som referenceværdi for komprimeringsmålingen på overfladen af stabilt grus kan evt. 

benyttes den ved sandefterfyldnings- eller isotopmetode på oprindelig eller omgivende 

stabilt grus målte tørdensitet (kan i flisebelagt fortovsareal fx måles efter optagelse af 

nærliggende flise (r)). 

Note 8: 1 fortovsarealer vælges altid lempet kontrol.



6.10 Bilag 10: Kontrolplan for belægningsarbejder 

Kontrolaktivitet Kontrolmetode 

Materialekontrol 

Bundsikringsgrus, 

stabilt grus og afretningsgrus. 

Asfaltbelægning 

Kantsten, brolægningssten 

og fliser 

Udførelseskontrol 

Bundsikringslag og 

stabilt grusbærelag. 

Overfladegeometri. 

Kontrolplan for belægningsarbejder 

Sigteanalyse 

med kornkurvebestemmelse. 

Asfaltrecepter 

og beskrivelse af 

klæbemiddel. 

Visuel kontrol af 

materialer og 

følgesedler 

Komprimeringskontrol 

Nivellement eller 

nedstik fra eksisterendebelægning 

Asfaltmaterialer: Vejning og opmåling. 

Kantsten, belægningssten 

og fliser 

Visuel kontrol 

Visuel kontrol 

Sammenligning 

med eksisterende 

belægninger. 

1 stk. for hver materialetype 

1 sæt dokumentation (bitumen-%, sigtekurve og 

stendensitet for tilslagsmaterialer) for hver produktionssats 

på fabrik/asfaltværk, dog minimum 

1 sæt pr dag. 

Alle leverancer og genanvendte materialer 

Udføres for hver materialetype 

Min. 5 enkeltprøver for hvert kontrolafsnit (hhv. 

ledningsstrækning, overkørsler og vejkrydsninger). 

Ved vejkrydsninger måles min. i 5 punkter 

Udføres for hver materialetype: 

Vejning af hvert læs asfalt fra fabrik/asfaltværk. 

Forbrug af klæbemiddel. 

Opmåling af udlagt asfalt angivet i m 2 . 

Registrering af evt. beskadigelse på asfaltkanter 

og fri banket 

Rengøring af asfaltkanter 

Jævnhed og lagtykkelse 

Kontrol af mønstre, farver og forbanter.



6.11 Bilag 11: Tæthedsprøvning i henhold til SFS 3115 

Princip: 

Et begrænset rørafsnit fyldes med vand og påføres et overtryk, som bibeholdes ved påfyldning 

af vand efter behov. 

Rørafsnittets tæthed afgøres ved tæthedsprøvningens slutning, når det konstateres hvor 

meget vand, der er nødvendigt for at opretholde trykket. 

Sikkerhedsforanstaltninger: 

Det høje tryk samt evt. luftlommer i ledningen kan udgøre en risiko, hvorefter særlige 

foranstaltninger kan være nødvendige. Det påhviler bygherren at sørge for de nødvendige 

sikkerhedsforanstaltninger. 

Udførelse: 

Vandtemperaturen bør være ca. 20° C. 

Rørender, bøjninger og afgreninger bør fikseres på forsvarlig vis med tanke på de kræfter, 

der fremkommer ved tæthedsprøvetrykket på 1,3 x rørets nominelle tryk. 

1. Rørafsnittet påføres et indre overtryk, som modsvarer det nominelle tryk. Dette tryk skal vedligeholdes 

i 2 timer ved påfyldning af vand. 

2. Trykket øges til 1,3 x det nominelle tryk og vedligeholdes i 2 timer ved påfyldning af vand. 

3. Trykket sænkes til det nominelle tryk. Efter 1 time måles den vandmængde, som evt. behøves for 

at få trykket op på det nominelle tryk. 

Der må gerne anvendes nyere udstyr der automatisk påfylder vand efter behov. Der 

kræves blot et vandur som kan aflæse liter med 1 decimal. 

Godkendelse: 

Ud fra nedenstående værdier udregnes den tilladte vandmængde. 

Dimension udvendig [mm] Tilladt vandmændgde [liter/km] 

32 0,5 

40 0,6 

50 0,8 

63 1,0 

Tæthedsprøvningen er godkendt, såfremt den forbrugte vandmængde er mindre end den 

tilladte vandmængde.



6.12 Bilag 12: Minipumpestation


Anlægsentreprise



6.13 Bilag 13: Terrænskab – TRIAX

Standard Betingelser 2013 - Favrskov Forsyning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?