16.07.2013 Views

Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen

Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen

Landbrugets Bygninger 1850-1940. Fyn (s. 1-35) - Kulturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Landbrugets</strong> bygninger <strong>1850</strong>-1940<br />

<strong>Fyn</strong><br />

Temagennemgang 2002<br />

Kulturarvsstyrelsen<br />

Kulturministeriet<br />

2002


Titel<br />

<strong>Landbrugets</strong> <strong>Bygninger</strong> <strong>1850</strong>-<strong>1940.</strong> <strong>Fyn</strong>. Temagennemgang 2002<br />

Udgivet af<br />

Kulturarvsstyrelsen<br />

Kulturministeriet - 2002<br />

Manuskript<br />

Lisbeth Brorsen, Kenneth Johansen og Eske Møller<br />

Foto<br />

Kulturarvsstyrelsen - hvor intet andet er oplyst<br />

Redaktion og grafisk tilrettelæggelse<br />

Lisbeth Brorsen og Eske Møller<br />

Oplag<br />

500 eksemplarer<br />

Henvendelse vedrørende publikationen<br />

Kulturarvsstyrelsen<br />

Slotsholmsgade 1<br />

1216 København K<br />

Telefon 72 26 51 00<br />

Email: kuas@kuas.dk<br />

Hjemmeside: www.kuas.dk<br />

2


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

INDLEDNING side 7<br />

BYGGESKIK FOR GÅRDE OG HUSMANDSSTEDER<br />

FRA <strong>1850</strong>-1940 PÅ FYN side 9<br />

FREDEDE GÅRDE side 19<br />

(ordnet kronologisk efter stuehusenes opførelsessår)<br />

1. Brahesvej 36, Birkelund (1852), Svanninge, Fåborg Kommune<br />

2. Prices Havevej 39, Gøngehuset (1852), Kaleko, Fåborg Kommune<br />

3. Brahesborgvej 29, Toftelund (1852-55), Lundager, Assens Kommune<br />

4. Kirkevej 5, Kirkehøjgård (ca. 1853), Fåborg Kommune<br />

5. Krengerupvej 6, Kamgaarden (1856), Tommerup Kommune<br />

6. Kongebrovej 42, Grimmerhus (1856-57), Middelfart Kommune<br />

7. Rynkebyvej 32, Rynkebygård (1858), Ringe Kommune<br />

8. Højagervej 32, Kirkegaard (1858), Søndersø Kommune<br />

9. Overgade 18, Skaldbjerggård (1860), Skaldbjerg, Vissenbjerg Kommune<br />

10. Møllegyden 18, Brændekilde(1867), Odense Kommune<br />

11. Ryttervejen 12, Bankegården (1873), Åsum, Odense Kommune<br />

12. Smedegyden 8, Elmekilden (1873), Lyø, Fåborg Kommune<br />

13. Trekanten 1, Stormgården (ca. 1875), Håstrup, Fåborg Kommune<br />

14. Jersorevej 31, Jersoregård (1880), Bogense Kommune<br />

15. Vosemosegyden 51, Vosemosegård (1888), Holmstrup, Odense Kommune<br />

16. Skerningegårdsvej 12, Skerningegård (1919), Vester Skerninge, Egebjerg<br />

Kommune<br />

OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER side 37<br />

Assens Kommune side 38<br />

- Middelfartvej 92, Sandager<br />

- Mygindvej 14, Sognefogedgården, Holevad<br />

- Sandager Kirkevej 37, Sandager<br />

- Smejrupgyden 2, Skyttegården, Smejrup<br />

- Søren Nordbysvej 21, Nordbygård, Ebberup<br />

- Søren Nordbysvej 23, Ebberup<br />

- Thingyden 2, Ebberup<br />

Bogense Kommune side 46<br />

- Fredskovstien 12<br />

- Gyldensteensvej 152<br />

- Middelfartvej 62, Abildtoft, Skovby<br />

- Smidstrupvej 1, Kristiansminde, Harritslev<br />

Ejby Kommune side 51<br />

- Annexvej 2, Vestergård, Gelsted<br />

- Hønnerupvej 23, Lynge Møllegård, Gelsted<br />

- Jægersmindevej 46, Lille Billesbølle, Harndrup<br />

- Kildegårdsvej 2, Kildegården, Indslev<br />

3


- Kingstrupvej 130, Kingstrup Ellegård, Gelsted<br />

- Mosegårdsvej 52, Hæversbjerg, Balslev<br />

- Nørregade 105, Ejby<br />

- Storegade 58, Tjørnegården, Husby<br />

- Store Landevej 43, Tårupgård, Tårup<br />

- Varbjergvej 6, Skovgård, Brenderup<br />

Fåborg Kommune side 62<br />

- Brahesvej 39, Oldtidsminde, Svanninge<br />

- Fleningevej 7, Søkilde, Korinth<br />

- Grubbemøllegyden 26, Bjørnemosegård, Svanninge<br />

- Sinebjergvej 22, Lindely, Bjerne<br />

- Toftekrogen 19, Lundagergården, Øster Hæsinge<br />

- Tåstebjerggyde 2, Plouggård, Horne<br />

- Østerbyvej 36, Illumgård, Millinge<br />

Glamsbjerg Kommune side 70<br />

- Dolevej 15, Køng<br />

- Dærupvej 65, Dærup<br />

- Hårbyvej 22, Voldtofte<br />

- Hårbyvej 29, Voldtofte<br />

- Nyrupvej 58, Nyrup<br />

- Springenbjergvej 12, Flemløse<br />

- Voldtoftevej 6, Elmegård, Voldtofte<br />

Hårby Kommune side 78<br />

- Nellemosevej 51, Nellemoselund, Nældemose<br />

- Kallehavegyden 9, Snave<br />

- Kastebovej 11, Kastebogård, Stærup<br />

- Strandbyvej 30, Strandby<br />

Kerteminde Kommune side 83<br />

- Hersnap Bygade 5, Mindegård, Dalby<br />

- Hersnapvej 186, Kragebogård, Dalby<br />

- Hindsholmvej 193, Mesinge<br />

- Måle Bygade 23, Målergården, Måle<br />

- Måle Bygade 25, Højvang, Måle<br />

- Salby Bygade <strong>35</strong>, Lundegaard, Salby<br />

Langeskov Kommune side 90<br />

- Radstrupvejen 4, Gammelgård, Marslev<br />

Middelfart Kommune side 92<br />

- Bogensevej 50, Staurby<br />

- Hovedvejen 101, Elmegård, Kauslunde<br />

Munkebo Kommune side 95<br />

- Dræbyvej 1, Stengården, Dræby<br />

4


Nyborg Kommune side 97<br />

- Åløkkevej 41, Birkelygård, Avnslev<br />

Nørre Åby Kommune side 99<br />

- Fønsskovvej 39, Mosegård<br />

- Gl. Assensvej 53, Christiansborg, Udby<br />

- Middelfartvej 27, Lundehøjgård, Båring<br />

- Skovløkken 13, Rud<br />

- Skovløkken 15, Rud<br />

Odense Kommune side 105<br />

- Fangelvej 91, Stenølund, Fangel<br />

- Korupvej 21, Gl. Korup<br />

- Lindeskovgyden 81, Lindeskovgård, Højby<br />

- Lovbjergvej 40, Fangel Møllegård, Fangel<br />

- Munkerodgyden 20, Munkerodgård, Stegsted<br />

- Møllegyden 18, Brændekilde<br />

- Sanderumvej 211<br />

- Slagenvej 7, Enggård, Åsum<br />

- Stavkærvej 74, Allerup<br />

- Væverstræde 5, Åsum<br />

- Åsum Bygade 18, Bækskov, Åsum<br />

Otterup Kommune side 116<br />

- Bederslev 33, Solhøjgård, Bederslev<br />

Ringe Kommune side 118<br />

- Fåborgvej 33, Enggård, Sallinge<br />

Ryslinge Kommune side 120<br />

- Ravndrupvej 23, Randrup<br />

Rudkøbing Kommune side 122<br />

- Illebøllevej 42, Nøjsomhed<br />

Søndersø Kommune side 124<br />

- Askebyvej 44, Askeby<br />

- Kosterslevhuse 30, Højagergård<br />

- Rugårdsvej 918, Bjørnsbogård, Hindevad<br />

- Svenstrupvej 39, Dyrebærstedet, Særslev<br />

- Tårnbjergvej 12, Ullerup<br />

Tommerup Kommune side 130<br />

- Krybilyvej 10, Balkebjerg, Gundestrup<br />

- Hellevad 21<br />

- Toftevej 2, Brylle<br />

- Kirkebjerg 4, Abildgård<br />

Tranekær Kommune side 1<strong>35</strong><br />

- Snøde Udflyttervej 11, Andemosegård<br />

5


Ullerslev Kommune side 137<br />

- Skellerupvej 25, Skellerupgård<br />

- Skovsbovej 243, Flødstrup<br />

Ærøskøbing Kommune side 140<br />

- Borgnæs Møllevej 7, Petersminde<br />

- Borgnæsvej 16, Kammerrådsgården, Borgnæs<br />

- Gravendal 1, Gravendal<br />

- Kirkeballevej 4, Kirkeballegård, Store Rise<br />

- Kirkeballevej 8, Store Rise<br />

- Rødegårdsvej 2, Store Rise<br />

- Stokkebyvej 4, Petersminde, Stokkeby<br />

- Stokkebyvej 6, Stokkeby<br />

- Tivoli 18, Stokkeby<br />

Årslev Kommune side 150<br />

- Dømmestrupvej 47, Dømmestrup<br />

- Nærågårdsvej 1, Nærågård, Sønder Nærå<br />

Årup Kommune side 153<br />

- Frøbjergvej 72, Frøbjerg<br />

- Kaslundvej 38, Dalgaard, Ørsbjerg<br />

6


INDLEDNING<br />

Kulturarvsstyrelsen gennemfører i disse år en temagennemgang af landbrugsbygninger<br />

fra perioden <strong>1850</strong>-<strong>1940.</strong> Formålet med gennemgangen er at finde og bygningsfrede<br />

de bedst bevarede af de tidstypiske landbrugsbygninger fra denne periode.<br />

Der er i denne forbindelse udarbejdet en indledende rapport med introduktion til<br />

de efterfølgende geografiske gennemgange. Nærværende rapport er den første af<br />

denne geografisk opdelte gennemgang og omhandler <strong>Fyn</strong>s Amt.<br />

Rapporten er opbygget med et indledende afsnit om fynsk byggeskik på landet.<br />

Herefter kommer en oversigt over de allerede fredede landbrug på <strong>Fyn</strong> fra denne<br />

periode, og sidst kommer en kort beskrivelse af de gårde og husmandssteder,<br />

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, de kulturhistoriske museer og<br />

de regionale faglige kulturmiljøråd har peget på som emner for gennemgangen,<br />

samt de gårde og husmandssteder som i kommuneatlassene har fået høj bevaringsværdi<br />

kombineret med høj autenticitet.<br />

Gennemgangen af de 94 indkomne landbrugsejendomme har resulteret i 10 fredningsforslag,<br />

som er forelagt Det særlige Bygningssyn i august 2002. Bygningssynet<br />

indstillede følgende 6 ejendomme til fredning:<br />

Plougård, Tåstebjerggyde 2, Horne - Fåborg Kommune<br />

Målergården, Måle Bygade 23, Måle - Kerteminde Kommune<br />

Korupvej 21, Gl. Korup - Odense Kommune<br />

Enggård, Slagenvej 7, Åsum - Odense Kommune<br />

Munkerodgård, Munkerodgyden 20, Stegsted - Odense Kommune<br />

Kammerrådsgården, Borgnæsvej 16, Borgnæs - Ærøskøbing Kommune<br />

hvorimod fredningsforslagene på:<br />

Nellemoselund, Nellemosevej 51 - Hårby Kommune<br />

Askebyvej 44, Askeby - Søndersø Kommune<br />

Balkebjerg, Krybilyvej 10, Gundestrup - Tommerup Kommune<br />

Rødegårdsvej 2, Store Rise - Ærøskøbing Kommune<br />

ikke blev indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn.<br />

7


BYGGESKIK FOR GÅRDE OG HUSMANDSSTEDER FRA<br />

<strong>1850</strong>-1940 PÅ FYN<br />

<strong>Fyn</strong> har igennem århundreder været kendt som et rigt område, og levestandarden<br />

var højere her end i andre dele af landet. Samtidig er <strong>Fyn</strong> kendt for sine velholdte<br />

og velbyggede gårde. Til forskel fra f.eks. Nordjylland gør man sig på <strong>Fyn</strong> umage<br />

for at vedligeholde og genbruge tidligere opførte landbrugsbygninger. Man har<br />

simpelthen en genbrugskultur. Og samtidig bygges der gedigent og godt, når det<br />

er nødvendigt at bygge nyt. Fra tidlig tid har der været gode handelsforbindelser til<br />

Sønderjylland, og herfra er inspiration til anvendelse af nye byggeskikke og<br />

-materialer tidligt kommet til <strong>Fyn</strong>.<br />

På trods af disse generelle fælles træk omfatter <strong>Fyn</strong> væsentlige landskabelige variationer<br />

fra det flade Østfyn over det tidligere skovklædte Midtfyn til det bakkede<br />

Vestfyn og de mange små og større sydfynske øer. Disse mere eller mindre geografisk<br />

bestemte forskelle er yderligere forstærket af landbrugsstrukturen i de forskellige<br />

områder. På Nordvestfyn var enhedsstørrelsen omkring <strong>1850</strong> mindre end<br />

på Syd- og Vestfyn, da bønderne her tidligt købte sig fri fra herregårdene og samtidig<br />

solgte noget af jorden fra til husmandsbrug - for at kunne betale købet. På<br />

Syd- og Vestfyn var godsejernes interesse i at afhænde jord mindre, og da fæstebønderne<br />

sidst i 1800-tallet levede godt, var der ingen pres fra bøndernes side.<br />

Enhedsstørrelsen blev derfor større i disse områder.<br />

Overalt findes levende hegn mellem markerne og langs vejene. På Vestfyn findes<br />

mange syrenhegn og på Sydfyn mange klippede tjørnehække i landsbyerne og ved<br />

gårdene. Dette grønne og frodige indtryk forstærkes af, at adgangen til gården ofte<br />

sker via en allé. Hvis gården ligger tæt ved vejen, er der ofte to indkørsler, hvor<br />

den fine til gæster m.m. er kantet med træer, hække eller stendiger og en anden til<br />

arbejdskørsel. Begge indkørsler har ofte været markeret med hvidkalkede sten. I<br />

det hele taget har der på <strong>Fyn</strong> været lagt stor vægt på, at der var orden omkring<br />

gårdene, og det gælder stadig.<br />

Helt tilbage fra 1600-tallet har de fynske haver haft ry for at være nogle af Danmarks<br />

ypperste og bedst holdte. Haverne bestod af tre hovedelementer: kålgård<br />

(senere køkkenhave), abildgård (senere frugthave) og blomsterhave (senere prydhave).<br />

Disse områder var ofte opdelt af klippede hække eller en række nøddebuske.<br />

Avl af frugt på træer og buske har i hele perioden været en supplerende<br />

indtægtskilde på <strong>Fyn</strong>.<br />

9


Kornsalgsperioden - frem til 1875<br />

De økonomisk gode år i kornsalgsperioden og det øgede høstudbytte betød, at der<br />

blev opført mange nye gårde i hele perioden og særlig i årene fra <strong>1850</strong> til 1857,<br />

som etnologen Peter Dragsbo betegner som ”byggeraseriets år”.<br />

Grundmurede bygninger blev opført i Nordfriesland allerede i 1600-tallet og i<br />

Sønderjylland i 1700-tallet. Herfra bredte skikken sig til Vestjylland omkring 1800,<br />

og de første grundmurede stuehuse på <strong>Fyn</strong> blev opført i 1830’erne. I 1843 skrev<br />

Jacob Aall Hofman (Bang) (Hofmansgave) i sin indberetning til ”Kundskab om<br />

de danske Provinsers nærværende tilstand i oekonomisk Henseende” om Odense<br />

Amt, at ”de i senere tid opbyggede bøndergårde, især hos selvejerne, ligner nu mere<br />

præstegårde end bøndergårde, thi ofte træffer man nu bygninger af fuldkommen<br />

grundmur eller bindingsværk med brændte sten”. Samtidig opføres helt frem<br />

til 1860’erne bygninger med sulekonstruktioner, og Esben Hedegaard oplyser, at<br />

”Nybyggeri i bindingsværk forekom på det skovfattige, men kornrige Nordvestfyn<br />

indtil 1860, men fortsatte i andre egne af <strong>Fyn</strong> 10-15 år længere, dog ofte med murede<br />

gavle.” På <strong>Fyn</strong> har man tradition for både at holde usædvanlig længe fast ved<br />

det traditionelle byggeri og samtidig være meget åben over for nye byggeformer.<br />

I den sidste del af 1800-tallet blev kampesten ofte anvendt som byggemateriale. På<br />

<strong>Fyn</strong> er der på Hindsholm og Faaborgegnen bevaret en del stenbygninger fra denne<br />

periode.<br />

Den firelængede gård blev tidligt almindelig på det rige <strong>Fyn</strong>, men der er ingen særlige<br />

fynske traditioner for funktionernes placering i avlslængerne eller for stuehusets<br />

indretning.<br />

Da der midt i <strong>1850</strong>’erne i kornsalgsperioden blev brug for større lader, blev de på<br />

<strong>Fyn</strong> opført som agerumslader med langlo, ofte suppleret med en tværlo. Langloen<br />

var kendt fra herregårdene og vandt udover på <strong>Fyn</strong> også stor udbredelse i bl.a.<br />

Nord- og Midtjylland, mens lader med tværlo var almindelige på Sjælland og på<br />

Kolding-Haderslev-egnen. Selv med nye lader var der i år med stort høstudbytte<br />

ikke plads til al kornet, og noget måtte stadig sættes i hæs på marken. Det gav<br />

større spild og der blev derfor også opført fritliggende trælader (hjælme) uden om<br />

den firlængede gård. I tilknytning til laden etableredes hesteomgange, og på <strong>Fyn</strong><br />

var disse omgange ofte inddækkede som egentlige bygninger. Endelig var det almindeligt<br />

med et selvstændigt svinehus.<br />

I øvrigt fulgte man på <strong>Fyn</strong> tidens tendenser, og de grundmurede stuehuse fra midten<br />

af 1800-tallet var hvidkalkede med halvvalmede stråtage med en enkel taggesims.<br />

Disse senklassicistiske stuehuse var symmetriske, og indgangsdørene blev<br />

ofte fremhævet med pilastre eller - på Vestfyn - ved en lille trekantet eller buet<br />

fronton og svarede dermed til de senklassicistiske stuehuse af Peder Holden Hansen<br />

på Vejen-egnen. De større gårde kunne endog være udstyret med en trefags<br />

frontispice, men de fleste sådanne frontispicer er først tilføjet omkring 1910–<br />

1930.<br />

10


Stuehuset (1844) til gård Middelfartsvej 92 i Sandager inden stuehuset i 1925 fik tegltag og<br />

centralt placerede frontoner mod gård og have. Affotografering af ejers foto.<br />

Allerede i 1860’erne ændres stuehusene igen under indflydelse af den ændrede<br />

byggeskik i købstæderne og i de nye stationsbyer og opføres nu i blank mur. Stråtaget<br />

udskiftes med tegl- eller skifertage, samtidig med at gavlene ændres til helgavle,<br />

og vinduerne får buede stik og bliver høje.<br />

Elmegårds stuehus (1862) har skifertag og store vinduer, men de halvvalmede gavle er bibeholdt.<br />

Middelfartvej 101, Middelfart Kommune.<br />

Ved overgangen fra bindingsværk til grundmuret byggeri overgår byggeriet fra<br />

bønderne til bygmestre. Takket være enkelte bevarede beretninger og lokalhistoriske<br />

arkivers indsamlinger er nogle af disse fynske bygmestre kendt, herunder murer<br />

Niels Nielsen Møller, som opførte Morten Nielsens ny gård Vesterdal ved<br />

Gamborg i 1862. Af den unge landmand Morten Nielsens dagbog fremgår det, at<br />

han først henvendte sig til en arkitekt Haugsted i Odense (den arkitekt som i<br />

1860’erne ombyggede Brahetrolleborg), men hans tegning kunne han ikke bruge.<br />

Dernæst gik han ”til Gadstrup for at se Jørgen Olsens stuehus og så til Byllerup<br />

Mark til murer Niels Nielsen Møller, som rimeligvis skal være min bygmester”. Si-<br />

11


den aftalte han sammen med snedkeren og mureren ”en fælles plan” for stuehuset,<br />

hvorefter Ole Snedker tog over til Morten Vesterdals fætter Hans Andersen i<br />

Rolund, for at ”foretage adskillige opmålinger” i stuehuset der.<br />

Andre overleveringer kan berette om, at stuehuset (1847) Østerbyvej 20 i Gamborg<br />

er opført af en bygmester fra Fredericia, og at stuehuset (1851) på Stadagergård<br />

i Båring er opført af en bygmester Frederiksen fra Bogense. Videre har Asperup/Roerslev<br />

Lokalhistoriske Arkiv i et skrift beskrevet Johan Smith fra Båring/Indslev<br />

Mark, som ”egnens første bygmester for de nye grundmurede bygninger,<br />

der afløste de gamle bindingsværkshuse.” Senere blev sønnen Vilhelm<br />

Smith (1842-1927) en meget anvendt bygmester på Vestfyn, hvor han nåede at<br />

bygge ”52 større stuehuse, 58 beboelseshuse, 112 større og mindre lader, 6 mejerier,<br />

5 teglværker, 2 dampbagerier, 3 præstegårde, 2 kroer …” Blandt hans første<br />

arbejder i 1866-1867 var stuehusene til Blankegård (Roerslev sogn) og Nellerodgård<br />

(Hårslev sogn).<br />

Nellerodgård ved Hårslev er opført af bygmester Vilhelm Smith i Båring. 1<br />

Endelig kan man håbe, at der på godsarkiverne på bl.a. Wedellsborg findes flere<br />

oplysninger om bygmestre i området.<br />

I den ovenfor nævnte indberetning af Jacob Aall Hofman (Bang) i 1843 om forholdene<br />

i Odense Amt omtales de frodige fynske haver. Han og broderen Niels<br />

Erik Hofman (Bang) tog initiativer til at fremme frugtavlen bl.a. ved at importere<br />

og udbrede plantning af franske dværgfrugttræer. Alene i haven på herregården<br />

Hofmansgave på Nordfyn blev der plantet 1200. Lignende forhold gjorde sig gældende<br />

ved andre godser.<br />

Andelstiden – frem til 1914<br />

Med omlægningen til animalsk produktion kommer landbruget ud af krisen, og i<br />

1880’erne kommer gårdbyggeriet igen i gang på <strong>Fyn</strong>. Byggeskikken er nu i stuehusene<br />

præget af den internationale schweizerstil, som først kom til udtryk i byernes<br />

1<br />

Foto af Helle Ravn og Peter Dragsbo s. 229 i ”Jeg en gård mig bygge vil –<br />

der skal være have til”<br />

12


villaer. Stuehusene opføres med lave udhængende skifertage med udskåret træværk<br />

og en stor midtstillet kvist. Murene opføres som blank mur i røde eller gule<br />

sten, bygningerne er høje og dekorationerne mange. Vinduerne er stadig store, og<br />

der er ofte et muret felt under vinduesåbningerne.<br />

Gavl i avlslænge på Enggård (1893-1895),<br />

Slagenvej 7 i Åsum, Odense Kommune.<br />

Gavl på stuehus på Munkerodgård (1906),<br />

Munkerodgyden 20, Stegsted, Odense Kommune.<br />

Nye materialer sætter deres præg, og cementen anvendes både til detaljer på stuehuset<br />

og til gulve og krybber i staldene. Støbejernsvinduer afløser huller eller små<br />

glugger i staldenes vægge, og det bliver muligt at se, hvad der kommer i malkespanden<br />

- udover mælk. De nye kostalde opføres i op til 8-10 m bredde og giver<br />

mulighed for en mere rationel placering af køerne i forhold til fodergange og<br />

overdækkede ajlerender. Jernstøberier i købstæderne og lokale smede forsyner<br />

landbruget både med byggematerialer og landbrugsmaskiner.<br />

I begyndelsen af 1900-tallet bliver der forskellige steder på <strong>Fyn</strong> opført avlslænger,<br />

som bryder helt med de gængse principper og samler stald og lade i en stor bygning,<br />

hvor de forskellige anvendelser er placeret ud fra funktionelle hensyn.<br />

Bygmester Vilhelm Smith satte sit præg på Vestfyn, og i det føromtalte skrift fra<br />

Asperup/Roerslev Lokalhistoriske Arkiv karakteriseres hans stuehuse som bygninger<br />

”med gule mursten, trimpel, kvist og en noget flad tagkonstruktion med<br />

skifer”.<br />

Det er præcis disse bygninger, som Bedre Byggeskik senere harcelerede imod,<br />

men i hvert fald de afbildede eksempler er i den Smith’ske udformning harmoniske<br />

og gedigne bygninger, som bestemt er værd at bevare.<br />

På Vestfyn kendes fra denne periode i øvrigt følgende andre bygmestre:<br />

Slægten Dreyer i Asperup (o.1890ff)<br />

Chr. Nielsen i Nørre Aaby (1890’erne)<br />

Fr. Hansen i Ejby (1890’erne)<br />

Ole Petersen i Bubbel (1890’erne)<br />

Brendholdt i Bubbel (1890’erne)<br />

13


14<br />

L.P. Larsen i Kauslunde (1901ff)<br />

Carl Jørgensen i Kauslunde (1902ff) havde lært hos Smith<br />

H. Hansen i Glamsbjerg (o. 1902)<br />

Marius Jensen i Glamsbjerg (bygger 1883-1946)<br />

Jensen i Røjle (Abelonelund og Nymarksgården)<br />

Kørupgård, Kærbyholm. Wilhelm Smiths sidste bygning opført i 1917. (foto:Asperup/Roerslev<br />

Lokalarkiv)<br />

Frem til omkring århundredskiftet blev bygmestrene imidlertid kun anvendt til de<br />

større byggeopgaver. Mindre huse og længer blev bygget af husmænd og ”spjældmurere”.<br />

Siden loven om næringsfrihed i 1857 havde enhver kunnet udøve bygningshåndværk<br />

på landet, og der var ingen formaliseret håndværkeruddannelse,<br />

men fra omkring århundredskiftet blev en fast læretid alment udbredt. Inden da<br />

havde flere højskoler igangsat håndværkerskoler for eleverne, og der blev oprettet<br />

tekniske skoler. Således blev der på Ollerup Folkehøjskole i 1891 oprettet en selvstændig<br />

håndværkerafdeling, i 1863 kom der i Kerteminde en skole med undervisning<br />

af lærlinge (udvides i 1895 til en teknisk skole), og i 1908 etableres en håndværkerhøjskole<br />

i Køng.<br />

Det var bl.a. gennem disse forskellige skoler, at de nye byggeskikke bredte sig til<br />

hele landet, og fra 1907 oprettede Akademisk Arkitektforening bygmesterkurser<br />

og tegnehjælp for landbygmestre.<br />

Fra 1899 blev der ydet statslån til oprettelse af en række husmandsbrug med en<br />

brugsstørrelse på højst 4 tdr. land middeljord. Denne maximumgrænse blev dog<br />

flere gange forhøjet. Samtidig gennemførte enkelte private udstykningsforeninger<br />

opkøb og udstykning af jord i større parceller, og i den forbindelse udgav Sjællands<br />

og <strong>Fyn</strong>s Udstykningsforening i 1914 ”Tegninger til Husmandshuse” med<br />

forslag af Ivar Bentsen og T.H. Hjejle og Rosenkjær, ligesom Ollerups Håndværkerskoles<br />

forstander bygmester Daniel Rasmussen bidrog til Husmandens Haandbog<br />

fra 1916 med et afsnit om husmandens bolig.<br />

På gårdenes haver vandt græsplænerne indpas. Der blev sat støbte cementopsatser<br />

til blomster på græsplænen og på verandaerne, ligesom stenhøje, stengrotter, lindelysthuse,<br />

nøddegange og en flagstang indgik som faste elementer. Haverne kunne<br />

sågar være anlagt af en gartner.


Mellemkrigstiden – frem til 1940<br />

I 1915 blev Landsforeningen for Bedre Byggeskik oprettet, og i sit årsskrift publicerede<br />

foreningen mønstertegninger til bygninger i den nye stil - til fri afbenyttelse.<br />

Disse tegninger, som i 1932 blev udgivet som Bygmesterbogen, blev sammen<br />

med den i 1920 udsendte bog Danske Landbrugsbygninger anvendt som forlæg<br />

både af arkitekter og af de mange lokale murer- og tømrermestre og blev derved<br />

meget hurtigt meget udbredt.<br />

På Vestfyn er arkitekt H.C. Andersen især kendt for sine mejerier, herunder det<br />

nu fredede Søndenbro Mejeri på Sydlangeland, men han satte også sit præg på flere<br />

af gårdene i området. En anden bygmester var Rasmus Pedersen, Glamsbjerg,<br />

der byggede en lang række gårde på Vest- og Midtfyn i perioden 1925-1955.<br />

Stuehuset 1922 til Fangel Møllegård, Lovbjergvej 40 i Fangel, Odense Kommune. Huset er opført<br />

af bygmester Rasmus Petersen fra Glamsbjerg.<br />

Med gennemførelse af ”oktoberlovene” i 1919 ophævedes de særlige fordele for<br />

de godser, der var overgået til majorater, og 1/3 af deres jorder skulle udstykkes til<br />

husmandsbrug. Dette blev i nogle tilfælde gennemført ved, at godserne opkøbte<br />

jord til udstykning. F.eks. er husmandskolonien i Flødstrup på Nordøstfyn et resultat<br />

af, at baroniet Schelenborg og stamhuset Hverringe hver især opkøbte de<br />

mindre godser Rørbæk (128,9 ha) og Hannesborg (137,6 ha) i Flødstrup sogn for<br />

at udstykke dem til husmandsbrug. Resultatet var en samlet udstykning på 48<br />

statshusmænd i området, hvor det ene dog stammede fra en udstykning fra Flødstrup<br />

præstegårds jorder.<br />

På <strong>Fyn</strong> kendes bl.a. følgende udstykninger:<br />

Hvedholm på Horne Land<br />

Østrupgård ved Svanninge<br />

Fælleden øst for Bogense (udstykket fra Gyldensteen)<br />

Husmandskolonien i Flødstrup 1923/1925 i Ullerslev Kommune<br />

Nislevgårdudstykningen fra 1925 på Nordfyn<br />

Kirke Søby 1923<br />

Tryggelevgård og Knepholm på Sydlangeland (udstykket fra grevskabet Ahlefeldt)<br />

15


Nislevgård på Nordfyn på 236 ha blev dels udstykket til 45 statshusmandsbrug,<br />

dels til tillægsjord til 13 ældre brug. De nye husmandsbrug blev opført enten som<br />

vinkelbygning eller som to parallelle længer forbundet med en mellembygning. Ca.<br />

10 brug byggedes i røde sten, de øvrige i cementsten. Alle bygninger fik røde cementsten<br />

på tagene.<br />

Statens Jordlovsudvalg fik de første år hjælp af Landsforeningen Bedre Byggeskik<br />

til at vurdere byggeprojekterne til husmandsbrugene, men fra 1922 blev dette job<br />

overdraget til lokale arkitekter. På <strong>Fyn</strong> var det Ejnar Mindedal Rasmussen (1892-<br />

1975), Ollerup, som i den forbindelse udarbejdede tegninger til en række typer for<br />

statshusmandsbrug, der bl.a. blev brugt ved husmandsbebyggelserne ved Hvedholm<br />

på Horne Land og Østrupgård ved Svanninge.<br />

2 Gengivelse af s. 67 i ”Statshusmandsbrugene i Flødstup sogn på Østfyn” af Anette Jensen.<br />

16<br />

2


Udover husmandsbrugene har Ejnar Mindedal Rasmussen sat sit præg på flere<br />

større gårde og fem præstegårde i Svendborg Amt. En anden arkitekt, som også<br />

fik en vis indflydelse på landbrugsbyggeriet på Sydfyn, var J. Folke Olsen, Svendborg.<br />

Et af en række husmandssteder i Rud fra ca. 1925. Nr. Åby Kommune<br />

I de store haver blev der plantet store træer, og omkring 1920 var rødbøgen et<br />

modetræ. Husmændene fik med statshusmandsbrugene en anden status, og i haverne<br />

blev der overskud til at bruge jord til en prydhave med revne grusgange. På<br />

nogle gårde og husmandssteder blev haverne anlagt på baggrund af haveplaner<br />

udarbejdet af konsulenter, eller de tidligere haver blev omlagt efter tidens mode<br />

med rette linier og flisesatte havedamme af anlægsgartnere.<br />

Efter Stockholmudstillingen i 1930’erne afløste funktionalismen Bedre Byggeskikstilen,<br />

men kun i byerne. På landet var den nye stils flade tage ikke populær og<br />

kom heller ikke til at sætte sit præg på landbrugsbygningerne på <strong>Fyn</strong> inden <strong>1940.</strong><br />

Anvendt litteratur:<br />

Dragsbo, Peter: Byggeskik og bygmestre på Vestfyn <strong>1850</strong>-1950, i Vends 1993<br />

Dragsbo, Peter og Helle Ravn: Jeg en gård mig bygge vil – der skal være have til, 2001<br />

Hedegård, Esben og Anders Myrtue: <strong>Landbrugets</strong> bygninger <strong>1850</strong>-1940, 1996<br />

Jensen, Anette: Statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn på Østfyn – et kulturmiljø under forandring.<br />

Landbohistoriske Selskab og Kertemindeegnens Museer 2001<br />

Helle, Helle: Havetid, Langelands Museum 2000<br />

Stoklund, Bjarne: Bondegården i nyere tid, artikel i Turistårbogen 1965<br />

Solvang, Gunnar: De nye husmandskolonier – eller husmændenes landboreform i det 20. århundrede,<br />

Danske Husmandsforeninger 1988<br />

Solvang, Gunnar: Bevar de danske statshusmandsbrug nu! By og Land nr. 49, nov. 2000, s. 4-7<br />

Kommuneatlas Bogense 1990<br />

Kommuneatlas Faaborg 1992<br />

Kommuneatlas Middelfart 1993<br />

Kommuneatlas Nyborg 1994<br />

Kommuneatlas Odense 1996<br />

17


FREDEDE GÅRDE<br />

Geografisk fordeling af de fredede gårde<br />

Gårdene gennemgås på de efterfølgende sider og er ordnet kronologisk efter<br />

stuehusets opførelsesår.<br />

19


1. Brahesvej 36, Birkelund, Svanninge, Fåborg Kommune<br />

Det firelængede gårdanlæg med fritliggende stuehus fra 1852, kovehuset ca. 1750,<br />

den tilbyggede lade på sydfløjen samt den brolagte gårdplads.<br />

Såvel stuehus som avlslænger fremstår med velholdt bindingsværk og stråtage som<br />

en intakt velbevaret helhed.<br />

Fredet 1990.<br />

20<br />

Stuehusets haveside.<br />

Den brolagte gårdsplads omkranses helt traditionelt af stuehus og længer.


2. Prices Havevej 39, Gøngehuset, Kaleko, Fåborg Kommune<br />

Det seks-fags stråtækte bindingsværkshus med halvvalmede gavle opført på syld i<br />

1852 og brolægningen omkring huset. Huset er et tidligere landarbejderhus opført<br />

i fem fag som håndværkerhus med vævestue.<br />

Landarbejderhuset fremstår med få ændringer som et meget velbevaret eksempel<br />

på fynske småhuse på landet.<br />

Fredet i 1994.<br />

Det lille enkle landhus.<br />

Husets oprindelige udtryk er intakt.<br />

21


3. Brahesborgvej 29, Toftelund, Lundager, Assens Kommune<br />

Den firelængede bondegård med fritliggende stuehus (1852-55, ombygget sidst i<br />

1800-tallet), tre sammenbyggede avlslænger (1855), samt en fritliggende bindingsværksbygning<br />

(1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved<br />

indkørslen.<br />

Gårdanlægget er intakt og helstøbt. Stuehuset og de sammenbyggede avlslænger<br />

og den fritliggende ældre længe er et fint vidnesbyrd om hvordan de store grundmurede<br />

gårde på <strong>Fyn</strong> blev bygget i midten af 1800-årene.<br />

Fredet 1996.<br />

Det stråtækte stuehus´ haveside.<br />

Avlslængerne er opført af såvel bindingsværk som grundmur.<br />

22


4. Kirkevej 5, Kirkehøjgård, Horne, Fåborg Kommune<br />

Det firelængede gårdanlæg (det fritliggende stuehus i syd ca. 1853, nordlængen<br />

1778, vestlængen og østlængen <strong>1850</strong>), det fritliggende udhus ”kovehuset” samt<br />

den brolagte gårdsplads.<br />

Såvel stuehus som længer er velvedligeholdte bindingsværksbygninger med stråtage<br />

og uden væsentlige ombygninger.<br />

Fredet 1990.<br />

Det stråtækte bindingsværksstuehus.<br />

En avlslænge.<br />

23


5. Krengerupvej 6, Kamgaarden, Tommerup, Tommerup Kommune<br />

Den firelængede bondegård bestående af stuehuset (1856), laden mod syd (1863),<br />

stalden mod vest (1865), kampestenslængen mod nord (ca.1900), portlængen<br />

(1866) og gårdspladsen med brostensbelægning.<br />

Gårdanlægget er intakt og helstøbt. Stuehuset og de sammenbyggede avlslænger<br />

og den fritliggende ældre længe er et fint vidnesbyrd om hvordan de store grundmurede<br />

gårde på <strong>Fyn</strong> blev bygget i midten af 1800-årene.<br />

Fredet 1996.<br />

Stuehusets haveside med det markante midterparti.<br />

Bindingsværksavlslænger.<br />

24


6. Kongebrovej 42, Grimmerhus, Middelfart Kommune<br />

Hovedbygningen og den vinkelformede herskabsstald med støttemure samt de to<br />

indgangslåger med granitsøjler alt sammen opført i 1856-57 efter tegninger af arkitekt<br />

J.D. Herholdt.<br />

<strong>Bygninger</strong>ne er betydningsfulde både som anlæg og bygningstype. Anlægget repræsenterer<br />

en typisk herskabsvilla fra sin tid og er et tidligt eksempel på den fri<br />

historicisme. Den er blandt de allerførste danske villabyggerier og samtidigt en af<br />

de få tidlige villaer, som står velbevaret i sit indre.<br />

Fredet i 1993.<br />

Stuehusets gårdside staldbygningerne til højre.<br />

Stuehusets haveside.<br />

25


7. Rynkebyvej 32, Rynkebygård, Ringe Kommune<br />

Hovedbygningen og de to fritliggende sidefløje fra 1858 samt gårdsmedjen.<br />

Gårdens hovedbygning er sammen med sidefløje og smedje bevaret som et tidligt<br />

stilrent eksempel på en grundmuret stor gårds pompøse fremtræden.<br />

Fredet 1983.<br />

Stuehuset mod gårdspladsen.<br />

Alleen til gården og avlslænger.<br />

26


8. Højagervej 32, Kirkegaard, Søndersø, Søndersø Kommune<br />

Det sammenbyggede firelængede gårdanlæg fra ca. 1800 (stuehuset 1858) og den<br />

brolagte gårdsplads.<br />

Gårdens stråtækte bindingsværksbygninger, kombineret med grundmur i avlslængerne,<br />

er velbevarede og intakte eksempler på landbrugsbyggeri fra 1800-årene.<br />

Fredet 1990<br />

Det enkle bindingsværksstuehus.<br />

Avlslænger af såvel bindingsværk som grundmur.<br />

27


9. Overgade 18, Skaldbjerggård, Skaldbjerg, Vissenbjerg Kommune<br />

Den firelængede bondegård bestående af stuehus, agerumsladen mod nord, svinestald<br />

mod nordøst, vestlængen og hesteomgangen i gården fra 1860 samt den fritliggende<br />

længe vest for gården fra 1700-årene.<br />

Gården er et velbevaret eksempel på en større grundmuret gård. Den har som en<br />

af de få bevaret sin hesteomgang. Stuehusets oprindelige rumopdeling og en del af<br />

snedkerarbejdet er bevaret, ligesom mælkekælderen samt bryggers og ildsted med<br />

bageovn er bevaret i østlængen. Avlslængernes oprindelige døre og porte samt<br />

støbejernsvinduer er i vidt omfang tillige intakte.<br />

Fredet 1996.<br />

Stuehusets haveside med sit fremhævede midterparti.<br />

Avlslænger og hesteomgangen på gårdspladsen.<br />

28


10. Møllegyden 18, Odense Kommune<br />

Den firelængede bondegård samt de omkringliggende småbygninger (stuehuset<br />

1860, vestlængen 1800, sydlængen 1870, østlængen med tilbygning 1916, svinestald<br />

1930, due- og hønsehus 1940, hønsehuslængen 1950, vognlængen med retirader<br />

1950, frugtkælder 1960, to ajlebeholdere og ensilagegrav 1960) samt stensætningen<br />

i haven, stendiget med tjørnehæk og gårdspladsen.<br />

Gårdanlægget med de omkringliggende småbygninger vidner om en lang landbrugsperiode.<br />

Samtidig har bygningerne hver især autenticitet og understøtter stedets<br />

lange kulturhistorie.<br />

Fredet 1998.<br />

Stuehuset er opført af bindingsværk og har stråtag.<br />

Længer stammer fra forskellige perioder.<br />

29


11. Ryttervejen 12, Bankegården, Åsum, Odense Kommune<br />

Gårdanlæggets stuehus fra 1873, bryggerset fra 1770 og 1890, tærskeladen fra<br />

1857 og 1870, portlængen fra 1883 og stalden fra ca. <strong>1850</strong>, det fritliggende tørvehus<br />

og den brolagte gårdsplads.<br />

Det komplekse bindingsværksanlæg er intakt og vel vedligeholdt.<br />

Fredet 1990.<br />

Stuehus i bindingsværk med stråtag.<br />

Avlslænger i bindingsværk med stråtag.<br />

30


12. Smedegyden 8, Elmekilde, Lyø, Fåborg Kommune<br />

Et fæstehus fra 1873 forlænget i 1875 med stald og træskomagerværksted.<br />

Huset har bevaret mange vidnesbyrd om aftægtshusenes bygningshistorie, indretning<br />

og brug.<br />

Fredet 1992.<br />

Det nøgterne bindingsværkshus har rødkalkede tavl og sortopstreget bindingsværk.<br />

Den ene gavl er omsat til grundmur.<br />

31


13. Trekanten 1, Stormgården, Håstrup, Fåborg Kommune<br />

Det firelængede anlæg med stuehuset fra ca. 1875 og de øvrige længer fra 1819.<br />

Gårdens avlslænger er primært opført af bindingsværk med stråtag og har bevaret<br />

en del staldinventar. Det grundmurede stuehus med den markante høje sokkel<br />

fremstår uden væsentlige ændringer i forhold til opførelsestidspunktet.<br />

Fredet 1980.<br />

Stuehuset med den karakteristiske kvaderpudsede brystning.<br />

Avlslænger opført af bindingsværk.<br />

32


14. Jersorevej 32, Jersoregård, Jersore, Bogense Kommune<br />

Den firelængede gård med fritliggende stuehus, tre avlslænger samt tilbygning<br />

mod nordøst, forbindelsesmurene mellem stuehus og avlslænger (1880) samt den<br />

brostensbelagte gårdsplads.<br />

Gården fremtræder stadig intakt og som en helhed på trods af udskiftninger af<br />

tagbeklædning og avlslænger. Videre er mange af Schweizer-stilens detaljer bevaret<br />

både indvendigt og udvendigt.<br />

Fredet 1996.<br />

Det meget karakteristiske stuehus´ havefacade.<br />

De grundmurede avlslænger.<br />

33


15. Vosemosegyden 51, Vosemosegård, Holmstrup, Odense Kommune<br />

Stuehus og folkebygning fra 1888 og vandmøllen fra 1836-37.<br />

<strong>Bygninger</strong>nes gule blanke murværk med mange detaljer sammen med det plane<br />

skifertag og dekorerede udhæng er meget tidstypisk. Dette bygningsudtryk er bevaret<br />

helt uforstyrret på Vosemosegård.<br />

Fredet 1988.<br />

Stuehuset har sine klare stilhistoriske værdier bevaret.<br />

Vandmøllen.<br />

34


16. Skerningegårdsvej 12, Skerningegård, Vester Skerninge, Egebjerg Kommune<br />

Den firelængede gård bestående af stuehuset (1916), bindingsværksavlslænger med<br />

lade og stalde (omkring 1800), og småhusene ved vestgavlene samt den pigstensbelagte<br />

gårdsplads.<br />

De meget store stråtækte bindingsværkslænger er stort set intakte i deres ydre, ligesom<br />

det grundmurede stuehus fremstår med originale bygningselementer.<br />

Fredet i 2001.<br />

Det grundmurede stuehus.<br />

Den meget store bindingsværkslade.<br />

<strong>35</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!