24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt - Åbne Samlinger

Nakskov Saftstation. De roeavlere, der boede i
nærheden af Nakskov, leverede deres roer direkte
til saftstationen. Når roerne var vejet af, blev de vasket
og derefter snittet i strimler og kogt. Saften
blev presset ud og pumpet over til fabrikken, hvor
den blev lavet til sukker. På billedet fra 1914 ankommer
bønderne med sukkerroer i hestevogn.
Saftstationen blev revet ned i 1959.
1968. Mange steder kan man dog
stadig se de smalle jernbanespor,som
forbandt fabrikken med sit opland.
I Nakskov har man altid levet
tæt sammen med sukkerfabrikken.
Der var lugten, og der var larmen,
når roetogene kørte hvinende gennem
byen. En tidligere medarbejder
ved fabrikken fortæller, hvordan
hans mor tog bestik af vindretningen,
når hun skulle hænge tøj til
tørre. Der var en del kulstøv i røgen
fra fabrikken, og bar vinden
over, blev vasken liggende i vaskehuset.
Læser man erindringer fra fabrikken,
får man imidlertid også
indtryk af en god arbejdsplads, hvor
arbejderne blev livet igennem. Det
var ikke usædvanligt, at familier i
flere generationer tog arbejde på
fabrikken.
Flere erindringer vender tilbage
til branden i sukkerkogeriet i 1938.
Begivenheden satte sig dybe spor,
for kampagnen var lige begyndt, og
branden kunne let have ødelagt arbejdet
dét år. Ved en stor fælles indsats
fik arbejderne og ledelsen dog
hurtigt fabrikken i gang igen, så
man kunne fortsætte arbejdet. Man
var med andre ord loyal overfor arbejdspladsen
og gjorde gerne en
ekstra indsats, når det var nødvendigt.
Næsten halvdelen af Danmarks sukkerroeproduktion foregår stadig
på Lolland-Falster, hvor to af Danmarks tre fungerende sukkerfabrikker,
Nakskov Sukkerfabrik og Nykøbing Sukkerfabrik, stadig befinder
sig, men hvor længe? I 2004 varslede EU en markant nedsættelse
af støtteordningerne til de europæiske sukkerproducenter, hvilket
får betydning for sukkerfabrikkerne i Danmark.
Hermed er den sidste af de store virksomheder, der kom til at
præge Nakskovs udvikling og identitet som arbejderby i det 20. århundrede,
reelt truet. Som i 1870’erne er landmændene begyndt at
se sig om efter nye afgrøder, og Nakskov har erkendt, at byen endnu
en gang skal finde sine ben at stå på.
Byen har investeret i en industri- og miljøpark, hvor der findes alle
de nødvendige miljøfaciliteter, en moderne virksomhed har brug
for.Vindmøllefabrikken Vestas var den første til at slå sig ned her, og
andre er siden fulgt efter. Det står dog stadig tilbage at besvare, hvad
købstaden, der blev industriby i det 20. århundrede, vil udvikle sig til
i det 21. århundrede.
Kulturmiljøet
Nakskov Sukkerfabrik er forbygget i dag. Kernen i det oprindelige
anlæg er arkitekttegnet og så markant i sin nyromanske borgstil, at arkitektens
værk stadig ses. Som øvrige sukkerindustri-kulturmiljøer
blev der i løbet af fabrikkens levetid både revet bygninger ned og tilføjet
nye. I Nakskov var de ofte tegnet af De Danske Sukkerfabrikkers
egne ingeniører. Samtidig blev infrastrukturen på arealerne lagt
om, så til- og frakørsel med roer og sukker var optimale. Spørgsmålet
er, hvordan kulturmiljøet kan føres videre efter en lukning af sukkerfabrikken.
Nakskov Sukkerfabrik kan skele til Stege Sukkerfabrik,
hvor lokalerne er i brug til produktion, servicevirksomhed og lagerfaciliteter.
Kulturmiljøet bevares ved at tilføre nye funktioner i dialog
mellem kommune og ejer.
KULTURMILJØER I STORSTRØMS AMT 95
NAKSKOV SUKKERFABRIK