RINGSTED MUSEUM OG ARKIV ÅRSSKRIFT 2007 - Historiens Hus ...
RINGSTED MUSEUM OG ARKIV ÅRSSKRIFT 2007 - Historiens Hus ...
RINGSTED MUSEUM OG ARKIV ÅRSSKRIFT 2007 - Historiens Hus ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>RINGSTED</strong> <strong>MUSEUM</strong> <strong>OG</strong> <strong>ARKIV</strong><br />
<strong>ÅRSSKRIFT</strong> <strong>2007</strong><br />
1
Udgiver:<br />
<strong>RINGSTED</strong> <strong>MUSEUM</strong> <strong>OG</strong> <strong>ARKIV</strong><br />
Redaktion:<br />
Kirsten Henriksen<br />
Forsidefoto: I anledning af, at <strong>2007</strong> var<br />
Industrikulturens år har en stor del af årets<br />
arbejde stået i industriens tegn. Her er det<br />
en jernstøber fra Rimas i 1940’erne.<br />
Fotos:<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>, Ringsted Arkiv.<br />
Nyoptagelser: Tom Blanné<br />
(hvor intet andet anført)<br />
Grafisk produktion:<br />
Hellas Grafisk A/S<br />
ISSN - nummer: 1901-7081<br />
Indhold<br />
Forord 4-5<br />
Alfred Heebøll og Jens Wulff<br />
Årsberetning 6-22<br />
Kirsten Henriksen, Anette Månsson<br />
og Lene Hadsbjerg<br />
Faglige artikler:<br />
Ane Bysted 23-26<br />
På sporet af Ringsteds middelalder.<br />
Randi Hærup Poser og Julie Siv Jacobsen 27-29<br />
Saxos Rejse – et digitalt undervisningsspil<br />
om Danmark i højmiddelalderen.<br />
Kirsten Henriksen 30-31<br />
Med Elinor på feriekoloni i 1958.<br />
3
Alfred Heebøll<br />
Formand for brugerbestyrelsen<br />
Kære læsere<br />
Dette er så den tredje årsberetning fra <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>.<br />
Som I vil kunne læse, har det igen været et spændende<br />
år med mange aktiviteter og nye tiltag.<br />
Vi har været glade for at kunne begynde forberedelsen<br />
af middelalderudstillingen takket være Ane Bysteds indsats.<br />
Og indenfor it-området er der også spændende nyt,<br />
som I kan læse om her i årsskriftet. Jeg tror, det er en<br />
rigtig og nødvendig vej at gå at lave et webspil om Valdemarstiden<br />
- Saxos Rejse - , hvis man skal have fat i<br />
børnene og de unge. I den sammenhæng skal det nævnes,<br />
at <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>´ eget it-undervisningsmateriale<br />
www.kulturhistorien.dk stadig er et besøg værd.<br />
Særudstillingen, ” Kylling, softice og pølser”, der åbnede<br />
i marts <strong>2007</strong> som et led i det landsdækkende Industrikulturens<br />
år 07, fortalte på en flot måde om fødevareindustrien<br />
i Ringsted før og nu. Der er grund til at rose<br />
den måde, museum og arkiv arbejder sammen på – og<br />
bruger hinanden. At institutionen er god til at samarbejde<br />
- også med andre udenfor egne rækker, kan man se,<br />
hvis man besøger den lille udstilling i Outlet-centeret<br />
– ”Ringsted før og nu”- ( en udstilling der er blevet til i<br />
samarbejde med Udviklingsafdelingen -og Teknisk Forvaltning<br />
i Ringsted Kommune og med <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong><br />
som tovholder).<br />
Aktiviteterne for børn i ferierne er fortsat. Og Arkivets<br />
succesfulde foredragsrække og alle de andre aktiviteter,<br />
Arkivet og Museet – og nu <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> er kendt for,<br />
har fyldt i det år, der er gået.<br />
I august fik institutionen besøg af kulturminister Brian<br />
Mikkelsen. Et vellykket besøg, der viser, at man fra centralt<br />
sted har øjnene åbne for de ting, der sker i Ringsted<br />
Kommune – herunder ABM samarbejdet (samarbejde<br />
mellem Arkiv, Bibliotek og Museum). Jo, det har været<br />
et godt år, hvor vi havde glædet os til at komme i gang<br />
med projekteringen af ombygning af Amtstuegården.<br />
Men sådan skulle det ikke gå. <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> er som<br />
bekendt en kommunal institution og som sådan afhængig<br />
af den kommunale økonomi. Og i forbindelse<br />
med budgetdrøftelserne i byrådet i efteråret <strong>2007</strong> viste<br />
det sig pludseligt, at der var et flertal for at udsætte flytningen<br />
til fælles adresse fra 2009 til 2011. Det var en<br />
stor skuffelse, for hvem ved, hvordan tingene vil se ud<br />
i 2011. Og det er beklageligt, når man tænker på alle<br />
de mange tilflyttere, man får til Ringsted. De fortjener et<br />
nyt og spændende kulturtilbud, som <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> på<br />
en fælles adresse i Amtstuegården vil blive. På trods af<br />
de mørke skyer har medarbejdere (både de lønnede og<br />
de frivillige) og ledelse holdt fanen højt, som I kan læse<br />
ud af Årsskriftet for <strong>2007</strong>. Så også derfor skal der lyde<br />
en stor tak fra brugerbestyrelsen for indsatsen. Også en<br />
tak til alle andre der har støttet <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> – herunder<br />
ikke mindst samarbejdet og støtte fra Ringsted<br />
Museumsforening.<br />
Jens Wulff<br />
Formand for Ringsted Museumsforening<br />
Ringsted museumsforening har fortsat sin tradition med<br />
at arrangere et par ture ud i landet. I <strong>2007</strong> gik den første<br />
tur til Vejle-området i april måned, og den anden tur<br />
blev gennemført til Odsherred i oktober måned. Disse<br />
ture giver mulighed for, fra bus, at opleve spændende<br />
dele af Danmark, som man ellers sjældent kommer<br />
ud til, og der er altid stor tilslutning. Jeg vil derfor anbefale<br />
medlemmerne, at de tilmelder sig umiddelbart efter<br />
annoncering.<br />
Museumsforeningen har fortsat sin interesse og engagement<br />
i udviklingen af <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>. Det seneste tiltag<br />
i denne forbindelse var en ekskursion for bestyrelse og<br />
medarbejdere fra <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> til Horsens middelalderfestival<br />
for at søge inspiration til aktiviteter, når <strong>Historiens</strong><br />
<strong>Hus</strong> skal etablere sig i Ringsted bymidte med en<br />
ny udstillingsprofil.<br />
Desværre må vi i museumsforeningen konstatere, at<br />
etablering af nye museumsfaciliteter i bygningerne på<br />
Sct. Bendtsgade endnu en gang er blevet udsat i forbindelse<br />
med kommunens budgetaftaler. Vi må dog samtidig<br />
glæde os over, at omplaceringen af såvel Lokalhistorisk<br />
Arkiv som Ringsted Museum fortsat indgår i de<br />
kommunale planer for <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> placeret i det nuværende<br />
vandrehjem. Hertil kommer nye aktiviteter og<br />
tanker omkring De Mahlerske huse og Ringsted´s markedsføring<br />
som en vigtig middelalder by.<br />
4 5
Årsberetning<br />
<strong>2007</strong><br />
Arbejdsgrundlag og formål<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>, Ringsted Museum og Arkiv<br />
Køgevej 41 og Skolegade 9<br />
4100 Ringsted<br />
Tlf. 57 62 69 00<br />
ringstedmuseum@ringsted.dk<br />
arkiv@ringsted.dk<br />
http://historienshus.ringsted.dk<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>, Ringsted Museum og Arkiv er en statsanerkendt<br />
kulturhistorisk institution oprettet i januar<br />
2005 i kommunalt regi.<br />
På tredje år er de to huse - museum og arkiv – kommet<br />
endnu et nøk nærmere hinanden i kommunikation,<br />
arbejdsdeling og gensidig tillid. Derfor var det også lidt<br />
skuffende for alle, at Ringsted Kommune af budgethensyn<br />
måtte udsætte etableringen af et fælles <strong>Historiens</strong><br />
<strong>Hus</strong> i bymidten til 2011.<br />
Iflg. vores vedtægter skal vi i fællesskab ”gennem indsamling,<br />
registrering, bevaring, forskning og formidling<br />
inden for Ringsted Kommune virke for sikring af<br />
Danmarks kulturarv og belyse tilstande og forandringer<br />
inden for kulturhistorien fra middelalderen til nyeste<br />
tid. Hovedvægten lægges på tidlig- og højmiddelalder,<br />
perioden 1860-1920 med landbrugets integrering i markedsøkonomien,<br />
herunder forholdet mellem land og by<br />
samt Ringsted Kommunes historie efter 1940”. Ansvaret<br />
for arkæologien i Ringsted Kommune er under forhandling<br />
med Holbæk Kommune, men den endelige aftale<br />
er endnu ikke helt på plads.<br />
Med amternes ophør sluttede også samarbejdet med<br />
Vestsjællands Amt, og i en fireårig periode er det nu<br />
Kulturministeriet, der udbetaler de tidligere amtstilskud.<br />
I marts <strong>2007</strong> er indgået en ny kulturaftale mellem kommunerne<br />
i det tidligere Vestsjællands Amt, men nu suppleret<br />
med Roskilde Kommune.<br />
Kulturaftalen <strong>2007</strong>-2010 mellem Kulturregion Midt - og<br />
Vestsjælland (kommunerne i det tidligere Vestsjællands<br />
Amt samt Roskilde og Lejre Kommuner) og Kulturministeriet<br />
har som formål at samordne og udvikle<br />
museernes faglige profil. Hertil er formuleret en række<br />
resultatkrav vedr. formidlingsindsatsen overfor børn og<br />
unge, bl.a. en strategi for museum/skole - samarbejdet.<br />
Ligeledes skal der udarbejdes strategiplaner for kulturarven,<br />
sikrings- og magasinforhold, PR og markeds føring<br />
samt de såkaldte kapitel 8-opgaver, der vedrører kommunernes<br />
fysiske planlægning.<br />
Som samarbejdspartner har vi nu også Region Sjælland,<br />
der har administration i den tidligere amtsgård i Sorø.<br />
Regionen kan yde tilskud til projekter, som understøtter<br />
den regionale udvikling, og her kan eksempelvis kulturaktiviteter<br />
virke fremmende på bosætning, turisme,<br />
oplevelsesøkonomi og erhvervsudvikling.<br />
Samarbejder<br />
I Ringsted Kommune fortsætter arbejdet med et formaliseret<br />
ABM - samarbejde mellem arkiv, bibliotek og<br />
museum. I de næste par år stiller vi skarpt på det fælles<br />
”forandringsrum”, fokuseret på administration, formidling<br />
og medarbejderudvikling. Til hvert område er knyttet<br />
en arbejdsgruppe af medarbejdere, der skal komme<br />
med de gode idéer, og til at styre processen ansættes en<br />
uafhængig projektkoordinator. Hertil kommer en styregruppe,<br />
der skal bringe forslagene videre til politisk<br />
stillingtagen.<br />
Medlemskaber og netværk<br />
Leder Kirsten Henriksen fortsatte som formand for<br />
museernes fagråd i Kulturregion Midt - og Vestsjælland.<br />
Arkivleder Anette Månsson fortsatte som næstformand<br />
i ODA (Organisationen Danske Arkiver) og som<br />
medlem af bestyrelsen for Lokalarkiverne i Vestsjællands<br />
Amt (LAVA) indtil denne i årets løb blev nedlagt.<br />
Anette Månsson deltog desuden i ODAs Arkivformidlingsnetværk<br />
og i et §7–netværk, der arbejder for at<br />
fremme oprettelsen af arkiver med ansvar for kommunale<br />
arkivalier.<br />
I det faglige samarbejde på landsplan er museet<br />
aktivt i Netværk for Nyere Tid, Formidlings-netværket<br />
og Netværk vedr. museernes samlinger, hvor Lene<br />
Hadsbjerg deltager i en etikgruppe under sidstnævnte.<br />
Alle netværk er organiseret under ODM, Organisationen<br />
Danske Museer. Museet er også repræsenteret<br />
(ved Lene Hadsbjerg) i Håndværks- og Industripuljen.<br />
Endelig er <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> medlem af ICOM, den internationale<br />
sammenslutning af museer.<br />
På det lokale plan har <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> et stadig tættere<br />
samarbejde med øvrige kulturinstitutioner, - de fælles<br />
initiativer er nærmere beskrevet under formidling - ligesom<br />
Kirsten Henriksen deltager i turistpanelet under<br />
Erhvervsforum, en selvstændig paraplyorganisation for<br />
erhvervslivet. Paraplyen, der har et tæt samarbejde med<br />
Udviklingssekretariatet i Ringsted Kommune, har flere<br />
arbejdsgrupper/ paneler, der udvikler og viderebringer<br />
idéer og projekter til fremme af udviklingen i Ringsted<br />
Kommune.<br />
Endelig har arkivet 11 sognekontakter, der fungerer som<br />
mellemled mellem <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> og lokalområderne:<br />
Lissen Bychgård, Benløse<br />
Aksel Hansen, Sneslev<br />
Ruth Engelsborg, Kværkeby<br />
Tulle Olsen, Vigersted<br />
Ole Nielsen, Ørslev<br />
Jens Kr. Lund, Haraldsted<br />
Inger Hansen, Vetterslev/Høm<br />
Hanna Dalsgaard, Nordrup/Farendløse<br />
Jørgen Hardis, Jystrup<br />
Hans Erik Tolstrup Christensen, Bringstrup/Sigersted<br />
Bodil Kragh Andersen, Gyrstinge.<br />
Brugerstatistik<br />
I <strong>2007</strong> har <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> haft 7100 brugere, heraf<br />
1161 i arkivet, mens 422 alene er kommet for at besøge<br />
Ringsted Radiomuseum. Det er en lille stigning i forhold<br />
til foregående år. Andelen af voksengrupper eller<br />
deltagere i diverse arrangementer udgør en tredjedel af<br />
brugerne, mens skoler og børneinstitutioner tegner sig<br />
for ca. en fjerdedel. Samtidig er der et stærkt stigende<br />
antal besøg på vores hjemmeside til ca. 17.000.<br />
Samlinger og bibliotek<br />
<strong>2007</strong> har været et særligt år for museets samlinger. Det<br />
er første år, hvor antallet af genstande er formindsket<br />
i forhold til året før. Samlingen vokser via gaver, men<br />
gaveregnen i <strong>2007</strong> har været meget mild, og desuden<br />
har vi takket nej til endnu flere tilbud end tidligere år.<br />
Den egentlige årsag på samlingens størrelse skal dog<br />
søges i, at museet to gange i <strong>2007</strong> har fuldført kassationssager<br />
i landbrugssamlingen efter Kulturarvsstyrelsens<br />
retningslinjer.<br />
På arkivet har vi i årets løb modtaget 106 indkomster,<br />
hvilket er en meget gennemsnitlig tilvækst, men også<br />
på arkivet er samlingerne snarere formindsket end øget,<br />
idet der også på arkivet har foregået en omfattende kassation<br />
i forbindelse med en omregistrering af arkivalie-<br />
og billedsamlingerne.<br />
6 7
Som en understregning af, at museets genstandssamling<br />
er mangfoldig, modtog vi her i Industrikulturens<br />
År også eksempler på genstande udført i<br />
hjemmet og på håndværksværksteder.<br />
Indkomne genstande i udvalg<br />
Museets samling af legetøj blev forøget i <strong>2007</strong> med to<br />
donationer. Et fint Tekno togsæt i træ indkøbt i 1953<br />
af giver til sin søn og et par hjemmefremstillede, fuldt<br />
møblerede dukkehuse, der var gået i arv fra mormor til<br />
barnebarn.<br />
Fra en lokal husmandsforening modtog arkivet noget<br />
sølvtøj, der har været i brug ved foreningens møder:<br />
et fad, et krus og en klokke er nu indgået i museets<br />
samling.<br />
Fra arkivet modtog museet også en meget omfattende<br />
samling skolebøger tilgået arkivet i perioden ca. 1970<br />
til 2004. Samlingen består af bøger fra private samleres<br />
skoletid og af kasserede bøger fra lokale skolebibliotekers<br />
klassesæt. Skolebøgerne er havnet i en institutionel<br />
knibe. Principielt er det hverken arkivets eller museets<br />
pligt at indlemme skolebøger i samlingerne. Bøger kan<br />
indgå i både arkivets og museets håndbibliotek, men<br />
lærebøger i aritmetik hører næppe under her.<br />
Alligevel har vi gennem årene på museet valgt at<br />
bevare et lille udvalg, der med sikkerhed repræsenterer<br />
anvendte undervisningsmidler på skolerne i Ringsted<br />
Kommune.<br />
Dansk Skolemuseum har ikke vist interesse for at modtage<br />
arkivets større samling uden oplysninger.<br />
I 1951 fik en pige en flot ny cykel i konfirmationsgave.<br />
Et par år senere blev hun mor til en dreng, og cyklen<br />
blev påmonteret en barnestol. Kvinden har haft den<br />
samme cykel altid, men tør i dag ikke længere bruge<br />
den – og så mente sønnen, at den skulle på museum.<br />
Og det var vi helt enige i!<br />
Ringsted by blev koblet på jernbanenettet i 1856. Så<br />
gamle er de to DSB-uniformer, museet modtog af en<br />
lokal DSB-ansat i <strong>2007</strong> nu ikke. Den nu pensionerede<br />
overportør kom til banen i 1950, hvor han i mange<br />
år arbejdede med at rangere tog. Uniformerne er fra<br />
1960’erne og 1980’erne, og de tilhørende kasketter har<br />
distinktioner, som det kendes fra militæret.<br />
Under en renovering af en ejendom i Ringsted centrum<br />
kom nogle maskindele fra en nedlagt margarinefabrik til<br />
syne. Blandt de dele, der var tilbage fra produktionen,<br />
modtog museet nogle valser i massivt teaktræ.<br />
Brudekjoler er ofte hvide, men det har ikke altid været<br />
den almindelige farve. Museet har modtaget en brudekjole<br />
i sort silke fra sidste halvdel af 1800-tallet. Den<br />
sorte kjole havde mange anvendelsesmuligheder efter<br />
Hovedbeklædning til brudekjole i silke og tyl.<br />
brylluppet, og også denne brudekjole er efterfølgende<br />
blevet brugt. Samme familie skænkede også nogle<br />
hue nakker.<br />
Brudetøj og udstyret til brylluppet kunne passende<br />
gemmes i en kiste, som den museet modtog i årets løb.<br />
Denne er fint bemalet med blomster og monogram samt<br />
årstallet 1826. Fra samme giver kommer også en olielampe<br />
i marmor og glas og nogle fine hjemmesyede<br />
kjoler.<br />
Blandt det arkivalske materiale finder man i år særlig<br />
mange erindringer, som vi altid er glade for at modtage,<br />
fordi fortælleværdien i den slags arkivalier er så høj.<br />
Blandt andet har vi modtaget en erindring fra Ringsted<br />
Børnehjem fra 1950’erne, og flere levnedsforløb og erindringer,<br />
der begynder tilbage i 1800-tallet. Også personlige<br />
papirer og slægtsbeskrivelser har vi modtaget.<br />
Arkivalier<br />
En hel del værdifulde foreningsarkivalier har også fundet<br />
vej til arkivet. I flæng kan nævnes Sneslev Sogneforening<br />
og Sneslev Foredragsrække, Jystrup Idrætsforening,<br />
Kværkeby Stationsbys Gadebelysningsselskab,<br />
Ringstedkredsens <strong>Hus</strong>holdningsforening, Bringstrup-<br />
Sigersteds Tremandsudvalg, Nordrup-Farendløses <strong>Hus</strong>mandsforening<br />
og Nordrup-Farendløses <strong>Hus</strong>mandsforenings<br />
<strong>Hus</strong>holdningsudvalg! Og fra institutionerne har<br />
vi set Kværkeby Skoles Jubilæumsavis, der er ganske<br />
særlig derved, at det er 6. klasse, der selv har skrevet<br />
den. Vi har også fået arkivalier fra Alderdomshjemmet<br />
på Hækkerupsvej, fra Ringsted Borgerskole/Valdemarskolen<br />
og fra Kærehave Landbrugsskole.<br />
En ganske stor aflevering hentede vi på Medborgerhuset,<br />
nu Ringsted Kulturhus i forbindelse med lederskiftet<br />
dér. I arkivlovens bekendtgørelse nr. 1000 omkring bevaring<br />
af offentlige institutioners arkivalier, står der, at:<br />
”Følgende arkivalier bevares:<br />
A: Bestyrelsesprotokoller og mødereferater.<br />
B: Materiale, som i særlig grad belyser institutionens<br />
virksomhed.<br />
C: Institutionens årsberetninger, meddelelsesblade o.l.<br />
D: Fortegnelser over elever, børn, beboere, klienter<br />
m.v.<br />
E: Sager om enkelte elever, børn, beboere, klienter<br />
m.v., der er født den første i en måned.<br />
F: Arkivalier bestemt til bevaring i henhold til bilag 1,<br />
punkt 5 – 8, og som ikke bevares hos de kommunale<br />
forvaltninger”.<br />
Langt det meste af det materiale, vi hentede hjem,<br />
hører vel til under B: Materiale, som i særlig grad belyser<br />
institutionens virksomhed. En offentlig forvaltning,<br />
der har fokus på drift og de mange ressourcer, der skal<br />
bruges på at bevare arkivalier, ville sandsynligvis kassere<br />
det hele. Men vi, der har det historisk-faglige blik på<br />
arkivalierne, ønsker at bevare en del mere, så vi senere<br />
kan skrive Medborgerhusets historie. Ja, allerede i 2008<br />
kommer de i brug, fordi <strong>RINGSTED</strong> bogens redaktionsgruppe<br />
har ønsket en artikel om <strong>Hus</strong>et til årets bog.<br />
Medborgerhusets arkivalier kommer i brug, når<br />
husets historie skal formidles i <strong>RINGSTED</strong>bogen<br />
2008.<br />
8 9
Til slut skal nævnes to historiske fremstillinger, som nok<br />
skal blive til nytte. Den ene er skrevet af landsarkivar<br />
Erik Nørr: Ringsted Herred, 1871-1894, hvor <strong>Historiens</strong><br />
<strong>Hus</strong> har bidraget med værdifuldt billedmateriale. Den<br />
anden er skrevet af arkivets tidligere leder, Niels-Jørgen<br />
Hansen og belyser Midtbanens historie.<br />
Tak til alle givere for den interesse I viser for at bevare<br />
vores fælles fortid!<br />
Regler for indsamling<br />
Kulturarvsstyrelsen udsendte i 2005 retningslinjer for<br />
indsamling af genstande. Heri står bl.a., at passiv indsamling,<br />
som museet ikke selv har taget initiativ til, og<br />
som ikke er omfattet af museets forsknings- og indsamlingsplan,<br />
skal begrænses til et absolut minimum. Museet<br />
skal ved modtagelse af en passiv donation begrunde,<br />
hvorfor gaven skal indgå i samlingen. Bl.a. skal museet<br />
undersøge, om andre museer har tilsvarende genstande,<br />
således at dublering af indsamling undgås. Derudover<br />
skal museet også overveje de bevaringsmæssige omkostninger.<br />
Dels udgifter til registrering og magasinering og<br />
dels udgifter til en eventuel restaurering. Endelig må museet<br />
ikke tage imod gaver, der på nogen måde er klausulerede.<br />
Bortset herfra er selvfølgelig personfølsomme<br />
arkivalier, som arkivet i fællesskab med giver klausulerer<br />
efter arkivlovens og persondatalovens regler.<br />
Disse retningslinjer er en stor hjælp, men også en udfordring.<br />
Nu er det ikke længere tilstrækkeligt at indlemme<br />
en genstand i samlingen med den begrundelse, at den<br />
er lokal, og at der er en historie knyttet til den. Indsamlingen<br />
skal være begrundet i museets forsknings - og<br />
indsamlingsplaner.<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> har en fin samling af legetøj, der på ingen<br />
måde er komplet eller repræsentativ, men der er<br />
mange gode legesager i den.<br />
Supplering af legetøjssamlingen er f.eks. en af museets<br />
satsninger på indsamlingsområdet. Da de to legetøjs-<br />
Cyklen har været i brug indtil for ganske få år<br />
siden, endda af den samme bruger, som har haft<br />
den siden sin konfirmation i 1951.<br />
gaver både var lokale og havde gode historier, var der<br />
derfor ingen tvivl om, at de skulle indgå i samlingen.<br />
At damecyklen indgik i museet er derimod ikke et<br />
ønske om at opbygge en særlig eksklusiv cykel samling.<br />
Museet manglede en cykel i god stand til brug i udstillinger<br />
- og således kan man af interne grunde blive nødt<br />
til at gradbøje retningslinjerne lidt.<br />
Kassation og nyopstilling<br />
Landbrugssamlingen er de seneste par år blevet gennemgået<br />
med henblik på en opkvalificering. I store træk<br />
er genstande uden oplysninger og genstande i meget<br />
dårlig stand udskilt af samlingen. Samtidig foretog museet<br />
en revision af andre genstandstyper på fjernmagasinet,<br />
som derefter er blevet nyindrettet med palle-reoler<br />
til de store og tunge genstande. For første gang i mange<br />
år er det igen muligt at se gulvet. Peder Pedersen har<br />
med hjælp fra Bjørn Mølgaard forestået det kæmpestore<br />
praktiske job i magasinet.<br />
Magasinets klimatiske forhold har været under stærk<br />
kritik i flere år af museets konserverings-faglige konsulent,<br />
men med investeringen i <strong>2007</strong> i et komplet klimaanlæg<br />
kan kritikken nu forstumme. Anlægget regulerer<br />
luftfugtigheden til en konstant på omkring 52 %, som er<br />
en ideel fugtighed for de fleste typer genstande.<br />
I <strong>2007</strong> blev det på politisk plan besluttet at bygge et<br />
nyt fælles museumsmagasin for museerne i kulturregion<br />
Midt- og Vestsjælland. Det betyder, at museets samlinger<br />
– og muligvis dele af arkivets – flyttes til et fælles<br />
magasin, hvis placering i skrivende stund ikke er afgjort.<br />
Byggeriet forventes igangsat i de nærmeste år. Alligevel<br />
er investeringen i nyt klimaanlæg på fjernmagasinet<br />
ikke forgæves. Genstandene led under fugtigheden<br />
og de svingende temperaturer, og hvis ikke der skulle<br />
igangsættes et større og meget bekosteligt konserveringsarbejde,<br />
var klimastyring nødvendig.<br />
Peder Pedersen styrer med sikker hånd og sin<br />
truck flytningen af de store genstande på fjernmagasinet.<br />
Foto: Peder Pedersen<br />
Registrering<br />
Igen i år har registreringsafdelingen tastet manglende<br />
oplysninger ind i det digitale registrerings-program<br />
Regin. Manglerne skyldes, at registreringssystemet er<br />
konverteret et par gange, og hver gang er data gået tabt.<br />
Nyregistreringer har der også været en del af, og med<br />
årets få indkomne genstande har det været muligt at<br />
være ajour sideløbende med arbejdet med den sidste<br />
store kassationssag.<br />
På arkivet har registreringsindsatsen været meget<br />
afhængig af vores dygtige frivillige, der har ydet en<br />
flot indsats. Omregistreringen af arkivaliesamlingen,<br />
der skal samkøre de forskellige registreringssystemer<br />
(fra gammeldags kartotekskort til elektronisk registrering)<br />
og samtidig skal øge konsekvensen i registreringerne,<br />
kører for fuld kraft. Gruppen, bestående af Bente<br />
Johansen, Else Knakkergaard og Ebbe Grundtvig Jensen<br />
er blevet suppleret med tidligere brandchef Per Carlsen.<br />
I billedarkivet arbejder Per Nielsen og Maja Asbirk støt<br />
videre med at scanne og registrere den store billedsamling,<br />
og Lissi Jensen varetager på forbilledlig vis avisregistreringen.<br />
Kalkmaleri fra Vigersted Kirke.Sct. Nicolaus genopvækker<br />
tre unge mænd.<br />
Undersøgelser og forskning<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> har et treårigt forskningsprogram, der<br />
rummer både middelalder og nyere tid.<br />
Middelalderhistoriker, Ph.D. Ane Bysted har i det forløbne<br />
år arbejdet med særlige emner, der skal indgå i<br />
den kommende udstilling: Valdemarerne, Sankt Bendts<br />
kirke og kloster, klosterets religiøse liv, helgendyrkelse<br />
og valfart til Ringsted og Haraldsted, samt vendere og<br />
korstog. En del af undersøgelserne er nærmere beskrevet<br />
i efterfølgende artikel.<br />
10 11
Hvad nyere tid angår, venter vi stadig på svar fra Kulturarvsstyrelsen,<br />
om vi får midler til at gennemføre undersøgelsen<br />
af Danish Crown i samarbejde med Grindsted<br />
Museum. Udmeldingen afventer vedtagelsen af den<br />
endelige finanslov i april 2008.<br />
Med udsættelsen af institutionens flytning til Amtstuegården<br />
måtte vi lægge den anden større undersøgelse<br />
inden for nyere tid lidt på hylden og i stedet koncentrere<br />
os om udstillingsåret 2008 på nuværende adresser.<br />
I <strong>2007</strong> har vi fokuseret på mindre undersøgelser af<br />
industrikulturen i Ringsted. Lene Hadsbjerg og Anette<br />
Månsson har til brug for udstillingen ”Kylling og softice<br />
og pølser” og i forbindelse med faglige artikler til årets<br />
<strong>RINGSTED</strong> bogen <strong>2007</strong> gennemført punktundersøgelser<br />
af betydningsfulde Ringsted-industrier som Ringsted<br />
Andels-svineslagteri, Ringsted Dampmølle, Rimas<br />
(Ringsted Jernstøberi og Maskinfabrik) og flere andre.<br />
Derudover udfører vi mange undersøgelser for brugere,<br />
særlig i arkivets samlinger. Disse forespørgsler, der kan<br />
gælde alt mellem Ørslevvester og Allindelille, fra slægt<br />
til topografiske studier, er af og til meget simple men<br />
ofte temmelig komplekse. Men alle har de det til fælles,<br />
at vi gennem arkivets samlinger kan skaffe en brugerklarhed<br />
over de historiske spørgsmål, de tumler med.<br />
Fysisk planlægning<br />
I årets løb har vi modtaget 15 lokalplaner ifølge museumslovens<br />
kapitel 8, der pålægger kommuner at<br />
inddrage de statsanerkendte museer til sikring af de<br />
kulturhistoriske interesser i den fysiske planlægning.<br />
Ringsted Kommune er nu Danmarks fjerdestørste vækstkommune,<br />
og det afspejles også i lokalplanernes antal<br />
og indhold. Hele 9 planer drejer sig om boligudvidelser,<br />
fordelt på Nordrup, Kværkeby, Vigersted, Benløse,<br />
Jystrup, Parkbyen (tidligere kaserneområde), Klosterparken,<br />
Holbækvej og Benløse. Ved nybyggeri er det oftest<br />
arkæologiske hensyn, der skal tages, mens ansøgninger<br />
Motenstrupvej 11, nu under nedrivning.<br />
om nedrivning eller større ændringer i ældre byggeri hører<br />
under nyere tid, - og dermed under <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>.<br />
Det lille hus ved skoven<br />
Blandt ansøgninger om nedrivninger kan nævnes et<br />
godshus under Skjoldenæsholm gods, Mortenstrupvej<br />
11 i Jystrup. <strong>Hus</strong>et er et husmandsbrug/skovløberhus<br />
i vinkelbygning, delvist fra midten af 1800-tallet og<br />
opført i meget brede fag, som er karakteristisk for det<br />
sjællandske bindingsværk. Bindingsværket er senere<br />
optrukket i rød bemaling, som blev brugt på godsets<br />
huse. Bygningen har træbeklædte gavle, der ligeledes<br />
er karakteristisk for datidens huse på Midtsjælland.<br />
Tidligere ejere/brugere har tydeligvis bestræbt sig på at<br />
bevare ejendommens oprindelige arkitektoniske udtryk,<br />
ligesom der er isat småsprossede vinduer i facaden, dog<br />
ikke i oprindelige mål. Desværre var bygningskroppen<br />
præget af markante forstyrrelser, herunder ændring af<br />
tagkonstruktion i en skæv vinkel, formodentlig for at<br />
øge husets bredde, ligesom især loft og tidligere staldlænge<br />
havde undergået en mindre heldig restaurering.<br />
Ejendommens generelle stand og restaurering talte<br />
altså ikke for en bevaring, men derimod var husets<br />
kultur historiske bevaringsværdi høj. Her er tale om et<br />
godshus med en unik placering på grænsen mellem<br />
skoven og det åbne land, det for traditionen så typiske<br />
”skov løberhus,” også velkendt og værdsat i 1800-tallets<br />
skønlitteratur med det ældre landbosamfund som<br />
referenceramme. Langt op i 1800-tallet ejede Skjoldenæsholm<br />
Gods store landområder og har betydet<br />
meget for land- og skovbrugsproduktionen, og dermed<br />
kulturlandskabet. Det er derfor af stor betydning for den<br />
midtsjællandske kulturarv, at der bevares blot et enkelt<br />
af godsets oprindeligt ca. 200 fæste- og lejehuse.<br />
Sagen endte med, at Ringsted Kommune gav tilladelse<br />
til nedrivning, men samtidig fik <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> en tilkendegivelse<br />
om særlig opmærksomhed på to andre huse<br />
under godset. Disse blev udvalgt i et udmærket samarbejde<br />
med godset og Teknisk Forvaltning, og begge<br />
huse har en større bygningsmæssig autensitet og samme<br />
kulturhistoriske fortælleværdi. Mortenstrupvej 11 er et<br />
typisk eksempel på et dilemma, vi ofte befinder os i, når<br />
det drejer sig om den ældre bygningsarv.<br />
Fastelavnsfesten med tøndeslagning, ”catwalk”<br />
med kostumer og bide til bolle fik stor tilslutning.<br />
Formidling<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> prioriterer formidlingen højt og søger<br />
størst mulig kvalitet og variation. Udbuddet i <strong>2007</strong> afspejler<br />
denne målsætning, men samtidig er vi meget<br />
opmærksomme på, at de kulturhistoriske institutioner<br />
er under et stadig stærkere pres fra oplevelseskulturer<br />
med langt stærkere økonomier. Vi må derfor hele tiden<br />
tænke i større og stærkere samarbejde og innovative<br />
formidlingsformer, der taler til flere sanser på en gang.<br />
Lene Hadsbjerg svinger malerrullen i udstillingen<br />
”Kylling, soft-ice og pølser.<br />
12 13
Udstillinger<br />
<strong>2007</strong> var af Kulturarvsstyrelsen udnævnt til at være<br />
Industrikulturens År. Det gav anledning til, at vi i <strong>Historiens</strong><br />
<strong>Hus</strong> dykkede ned i den lokale industrihistorie, og<br />
vi præsenterede vores punktundersøgelser i udstillingen<br />
”Kylling og softice og pølser”. Titlen er selvfølgelig<br />
citeret efter den gamle Shubidua sang af samme navn,<br />
og passer så godt på Ringsted, fordi vi netop producerede<br />
alle de nævnte produkter: Kylling i massevis kom fra<br />
Ringsted Andels-fjerkræslagteri, softice (eller i hvert fald<br />
is-creme) blev produceret på Ringsted Mælkeforsyning<br />
og pølserne kom selvfølgelig fra Tulip/Danish Crown.<br />
I udstillingen kom vi rundt om rigtig mange af Ringsteds<br />
betydningsfulde fødevareindustrier, ligesom vi fik fortalt<br />
historien om industriens vilkår, og den udvikling industrien<br />
i Ringsted gennemgik set i forhold til udviklingen<br />
på landsplan.<br />
4. – 13. maj lagde vi hus til ”Dagmarquilternes” udstilling,<br />
og de mange smukke håndarbejder tiltrak rigtig<br />
mange gæster.<br />
Klostergården er opført i 1926 blandt andet af<br />
materialer fra den gamle Klostergårds staldlænge.<br />
En sjov detalje fra arkiverne, der kobler fortid til<br />
nutid.<br />
Enemærke & Petersen, det store entreprenørfirma med<br />
lokale rødder, fik i <strong>2007</strong> udført en historisk gennemgang<br />
af deres domicil Klostergården i Sct. Bendtsgade<br />
af <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>. Undersøgelsen mundede ud i en lille<br />
plancheudstilling, der nu pryder væggen i firmaets store<br />
møde-/festlokale, den oprindelige hestestald. Ikke alene<br />
bringer sådan en opgave historien ud blandt de folk,<br />
men projektet bragte også kultur- og erhvervsliv tættere<br />
sammen og knyttede en relation, som senere kan komme<br />
i spil igen. Fint at samarbejde med en erhvervsvirksomhed,<br />
der har det samme fokus på, at historie skaber<br />
identitet.<br />
Arrangementer<br />
14. marts: Borgermøde i <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> med foredrag<br />
af meteorolog Jesper Theilgaard. Formand Alfred Heebøll<br />
orienterede om det forløbne år i <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>,<br />
men der blev ikke afholdt valg, idet der er planer om en<br />
sammenlægning af brugerbestyrelserne i biblioteket og<br />
Histories <strong>Hus</strong>.<br />
3.- 4. april: To foredrag samt filmforevisning ved LOFs<br />
ældrehøjskole v/ Dorte Riisgaard og Kirsten Henriksen.<br />
19.-20. april: Oplæg om Kulturhistorier.dk ved Nordisk<br />
Arkivformidlingsseminar i København. v/ Anette Månsson.<br />
28. april: Museumsforeningens forårstur til Vejle med<br />
besøg på det store fællesmagasin i Vejle, Vejle Museum,<br />
Jelling kirke og udstillingen ”Kongernes Jelling”,<br />
samt Grimmerhus, Danmarks keramikmuseum.<br />
30.-31. maj: Undervisning af 2 hold i ”Slægtsforskning<br />
på internettet” ved Anette Månsson og Ebbe Grundtvig<br />
Jensen.<br />
8. juni: Miniforedrag om mad i middelalderen, Lions<br />
Årsmøde v/ Kirsten Henriksen.<br />
16. juni: Foredragsrækkens udflugt til Sorø Akademi<br />
med kaffe & kage på Sorø Storkro.<br />
17. juni: Dansk Mølledag med omvisning i Ringsted<br />
Vindmølle v/ Morten Sørensen, spillemandsmusik<br />
v/ Alfred Heebøll m. flere samt servering.<br />
28. juni: Billedforedrag, Rikova v/ Anette Månsson.<br />
31. august: <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> deltog i Ringstednatten<br />
med gættekonkurrence om svømmesport i anledning<br />
af den nye svømmehal i Ringsted, Rådhusets indgang<br />
v/ Kirsten Henriksen.<br />
20. oktober: Museumsforeningens efterårsudflugt til<br />
Odsherred med besøg i udstillingen ”Solens Land” på<br />
Odsherreds Museum, Vallekilde Højskole og Valgmenighedskirken<br />
samme sted.<br />
25.-27. oktober: Oplæg om ODAs holdning til en<br />
arkivar-uddannelse i Danmark ved den internationale<br />
konference ”The digital revolution and the future of<br />
Archives and Archivists” v/ Anette Månsson.<br />
2. november: Reception i<br />
anledning af <strong>RINGSTED</strong><br />
bogen <strong>2007</strong>, Ringsted Rådhus.<br />
10. november: Arkivernes<br />
Dag blev fejret med åbent<br />
hus på arkivet.<br />
11. november: Søndagscafé<br />
på museet. Omvisning i industriudstilling<br />
v/ Lene Hadsbjerg.<br />
15. november: Foredrag i Kærehave-bebyggelsens fælleshus<br />
v/ tidligere forstander Kaj Thorborg, der fortalte<br />
historien om Kærehave Landbrugsskole, oprindeligt oprettet<br />
som Danmarks første <strong>Hus</strong>mandsskole.<br />
18. november: Halle-filmen ”Vores by” blev vist<br />
under programmet ”Viden om” i Ringsted Kongrescenter<br />
v/ Anette Månsson og Dorte Pedersen.<br />
25. november: Søndagscafé på museet. Foredraget<br />
”På sporet af Ringsted Kloster” v/ Ane Bysted.<br />
6. december: ”Hvad er det” – gætteleg i Lærernes<br />
Seniorklub Ringsted-Sorø v/ Kirsten Henriksen.<br />
Foredragsrække 2006/07:<br />
10. januar: Andy Gramfeldt: Fra vogterdreng til kirkeværge<br />
24. januar: Virksomhedsbesøg på svineslagteriet<br />
Danish Crown<br />
21. februar: Michel Steen Hansen: Den sidste lokalhistorie<br />
7. marts: Mogens Larsen: Ringsted i Guldalderen<br />
Foredragsrække <strong>2007</strong>/08:<br />
10. oktober: Virksomhedsbesøg på Ringsted Vindmølle<br />
ved Morten ”Møller” Sørensen. Aflyst pga. for få tilmeldte.<br />
24. oktober: Yusuf Kocak fortalte om sit liv som indvandrer,<br />
industriarbejder og medlem af Ringsted Byråd<br />
7. november: Brygger Kim Nielsen fortalte om Ringsteds<br />
micro-bryggeri ”Dagmar”<br />
15. november: Foredrag v/ Charlotte S.H. Jensen, folkemindeforsker,<br />
om julens traditioner<br />
5. december: Foredrag v/ tidligere forstander ved Kærehave<br />
Landbrugsskole, Kaj Thorborg om husmandsbevægelsen<br />
14 15
De’t for børn<br />
I alle ferier har vi aktiviteter for børn og deres voksne.<br />
Disse aktiviteter er pænt besøgte, og vi glæder os altid<br />
til at lave dem:<br />
18. februar: Fastelavnsfest med tøndeslagning, fastelavnslege<br />
og servering.<br />
Vinterferie, uge 7: Paphoveder og sparegrise, papmaché-værksted.<br />
23. juni: Hekseværksted og Skt. Hans optog i samarbejde<br />
med Ringsted Bibliotek og Musikskolen.<br />
En lille heks blev fanget og sat i bur!<br />
3. juni: <strong>Historiens</strong> Dag i Danmark: Skattejagt i Ringsteds<br />
industriminder.<br />
Sommerferie, uge 28 og 29: Sørøverskole – som optakt<br />
til opførelsen af ”Skatteøen” ved Ringsted Sommerspil,<br />
hvor <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> også deltog på bodpladsen med<br />
sørøverbod.<br />
Efterårsferie, uge 42: Kartoflerier - kartoffeltryk i mange<br />
varianter og dialog om kartoflens historie.<br />
Uge 48, 49 og 50: Teatret Rod optrådte i 3 uger for 900<br />
børn med dukketeater – krybbespil.<br />
I år har vi også fokuseret på den formidling til børn, der<br />
foregår via skoler og institutioner. Ringsted har 14 skoler<br />
i kommunalt regi og dertil kommer en lille håndfuld<br />
privatskoler. Det skulle være kundegrundlag nok til et<br />
par skolebesøg ugentligt, men desværre er det ikke helt,<br />
hvad vi oplever. Det er også ganske svært at få skolerne<br />
til at bruge det digitale undervisningsmateriale Kulturhistorier.dk,<br />
som ellers er et godt bud på danmarkshistorie<br />
i lokal form.<br />
Jule-krybbespillet trak fulde huse og mange børn<br />
fik en fin oplevelse i ro og fordybelse.<br />
Flittige elever i gang med Kulturhistorier.dk<br />
I år har vi derfor arbejdet en del med at udvikle og gennemføre<br />
et pilotforløb, der skulle afprøve idéen om fagcentre<br />
i Ringsted. Denne idé blev fostret af en arbejdsgruppe<br />
under skoleudviklings-projektet Pampædia, og<br />
denne gruppe afstak en ramme, der kunne afprøves.<br />
Det gjorde vi i samarbejde med en 6. klasse fra Benløse<br />
Skole. I skrivende stund mangler vi den sidste tilbagemelding<br />
fra de deltagende lærere, hvorefter fagcenterkonceptet<br />
vil blive bragt videre i systemet.<br />
Fordelene er indlysende: hvis skolernes deltagelse lægges<br />
i faste rammer, kan vi ansætte en medarbejder til at<br />
gennemføre forløbene. Det vil skabe kontinuitet i vores<br />
Skoletjeneste og sikre skolerne gennemprøvede og relevante<br />
tilbud i forhold til læseplanen.<br />
Samtidig med vores arbejde med denne organisatoriske<br />
nyordning udvikler vi vores tilbud. I år har projektmedarbejderne<br />
Siv Jacobsen og Randi Hærup Poser arbejdet<br />
på det digitale spil ”Saxos Rejse” for midler, vi har fået<br />
tildelt fra en formidlingspulje under UniC, Danmarks<br />
IT- Center for uddannelse og forskning. Materialet vil<br />
være klart til skoleåret 2008/2009.<br />
Rammefiguren til Saxos Rejse, som <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong><br />
fik en million kr. i støtte til.<br />
Udgivelser<br />
I år udkom vort andet årsskrift for <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> med<br />
årsberetning og faglige artikler om ABM-samarbejde i<br />
Norge (v/ Anette Månsson), om kassation af museumsgenstande<br />
(v/ Lene Hadsbjerg) og en beretning om fundet<br />
af en gravplads fra yngre romersk jernalder ved Benløse,<br />
hvor man fandt det meget interessante Kærup-par<br />
(v/ Lehne Mailund Christensen).<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> medarbejdere bidrog også i år til den<br />
lokalhistoriske <strong>RINGSTED</strong> bogen <strong>2007</strong> ved dels at deltage<br />
i redaktionsgruppen (Dorte Riisgaard og Anette<br />
Månsson) og dels med artikler til bogen (Lene Hadsbjerg,<br />
Anette Månsson).<br />
I årets løb skete også en videreudvikling af arkivets<br />
længstløbende udgivelse, nemlig lydavisen, der leveres<br />
gratis til Ringsted Kommunes blinde og svagtseende.<br />
Produktionen er sket i et samarbejde mellem Ringsted<br />
Bibliotek, Ringsted Arkiv og Slagelse Bibliotek. Biblioteket<br />
i Ringsted administrerede ordningen, arkivet<br />
udvalgte artiklerne og Slagelse Bibliotek indlæste på<br />
kassettebånd. Da kontrakten med Slagelse Bibliotek<br />
skulle til genforhandling, besluttede vi at se på andre<br />
muligheder, og det førte til, at Dansk Blindebibliotek for<br />
fremtiden indlæser lydavisen, som udsendes på digitalt<br />
medie til brugerne. På den måde kan lydavisen også<br />
lægges op på en hjemmeside som Podcast til glæde for<br />
endnu flere.<br />
16 17
Lissi Grundtvig Jensen redigerer lydavis.<br />
Organisation og personale<br />
Den i indledningen omtalte kulturaftale betyder for<br />
Ringsteds vedkommende, at vi skal udvikle vort ABMsamarbejde.<br />
ABM står for Arkiv, Bibliotek og Museum.<br />
Gennem hele <strong>2007</strong> har ledelsen af de tre enheder mødtes<br />
for at planlægge det store udviklingsprojekt, og medarbejderne<br />
involveres i projektet i løbet af 2008.<br />
For nu også at kigge lidt frem, har vi planer om at afholde<br />
en middelalderfestival i sommeren 2009. Derfor<br />
inviterede vi brugerbestyrelse, Museumsforeningens bestyrelse,<br />
sognekontakter og alle medarbejderne til middelalderfestival<br />
i Horsens 24.-25. august. Udover fagligt<br />
input og gode idéer til vores egen festival, var turen med<br />
til at ryste os godt sammen.<br />
30. september – 3. oktober deltog Kirsten Henriksen og<br />
Anette Månsson i kulturledernes ”Dannelsesrejse” til<br />
Rotterdam, hvor vi fik spændende impulser med hjem<br />
fra bl.a. Kunst voor Rotterdammers, Centrale Bibliotheek<br />
og Wereldmuseum Rotterdam.<br />
Brugerbestyrelse<br />
Jf. ovenstående blev de valgte medlemmer fra 2006 siddende<br />
endnu en valgperiode.<br />
Brugerbestyrelsen har afholdt fire møder, der har givet<br />
værdifuldt input til <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>’ hverdag og virke.<br />
Brugerbestyrelsen bestod i <strong>2007</strong> af:<br />
Brugervalgte<br />
Alfred Heebøll, formand<br />
Marian Tågehøj<br />
Per Borring<br />
Suppleant: vakant.<br />
Repræsentanter for frivillige<br />
Poul Otto Nielsen, museumsforening<br />
Else Knakkergaard,<br />
frivillig medarbejder ved <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong><br />
Per Nielsen, suppleant,<br />
frivillig medarbejder ved <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong><br />
Repræsentanter for medarbejdere<br />
Anette Månsson, arkiv<br />
Lene Hadsbjerg, museum<br />
Dorte Riisgaard, suppleant museum<br />
Suppleant arkiv: Vakant<br />
Sekretær: Kirsten Henriksen.<br />
Bestyrelsen for Ringsted Museumsforening har siden<br />
marts <strong>2007</strong> haft følgende medlemmer:<br />
Jens Wulff, formand, Bjergbakken 19,<br />
4100 Ringsted tlf. 57 64 33 19<br />
Svend Ole Andersen, næstformand, Høedvej 59,<br />
4174, Jystrup, tlf. 57 52 84 58<br />
Poul Schmidt Madsen, kasserer, Holbækvej 242,<br />
4100 Ringsted, 57 60 02 52..<br />
Steffen Holm, Anlægsvej 16, 4100 Ringsted,<br />
tlf. 57 67 14 18, suppleant.<br />
Kirsten Henriksen, sekretær, Hellehuse 29,<br />
4174, Jystrup, tlf. 57 52 88 12.<br />
Kristian Lund blev genvalgt som revisor.<br />
Medarbejdere i <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>:<br />
Ane Bysted, 32/37, projektmedarbejder,<br />
Ringsteds middelalder.<br />
Anette Månsson, arkivleder og souschef, fuld tid.<br />
Birthe Dyekjær, museumsmedarbejder med løntilskud,<br />
fra marts.<br />
Bjørn Mølgaard, kultursekretær, fuld tid.<br />
Fra 1. august <strong>2007</strong>.<br />
Christina Andersen, museumsvært hver anden søndag.<br />
Dorte Pedersen, sekretær, fuld tid.<br />
Kirsten Henriksen, leder, fuld tid.<br />
Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, fuld tid.<br />
Lissi Grundtvig Jensen, 5 timer pr. uge.<br />
Maja Asbirk, arkivmedarbejder, fleksjob.<br />
Morten Sørensen, møller, 19/37.<br />
Peder Pedersen, servicemedarbejder, fleksjob.<br />
Randi Hærup Poser, projektmedarbejder Saxos Rejse,<br />
3 mdr.<br />
Siv Jacobsen, projektmedarbejder Saxos Rejse, 3. mdr.<br />
Tom Blanné, museumsmedarbejder, fleksjob.<br />
Vivi Bøgedal Jensen, museumsvært, 22/37.<br />
Frivillige medarbejdere.<br />
Bente Johansen, Ebbe Grundtvig Jensen,<br />
Else Knakkergaard, Per Carlsen og Per Nielsen.<br />
Medarbejdere, brugerbestyrelse og bestyrelsen for Ringsted Museumsforening var til Middelalderfestival i Horsens<br />
i august <strong>2007</strong>. Frokosten blev indtaget ved hytterne, som var lejet til overnatning. Efter frokosten gik turen<br />
til Horsens og festivalområdet.<br />
18 19
Efteruddannelse og kurser<br />
Dorte Riisgaard og Tom Blanné: workshoppen ”Skriv til<br />
nettet” (1 dag)<br />
Birthe Dyekjær: IT- værkstedsundervisning (2 dage).<br />
Ane Bysted, Anette Månsson og Kirsten Henriksen:<br />
Udstillingskonference, Helnan Marselis Hotel, Århus,<br />
(2 dage).<br />
Peder Pedersen: forvalterkursus (3 dage), truckkursus<br />
(7 dage)<br />
Ane Bysted og Kirsten Henriksen: Middelalderdagen<br />
Dies medievalis, Syddansk universitet (1 dag)<br />
Ane Bysted: Seminaret Images of the Other, Syddansk<br />
universitet (1 dag), Konferencen Crusading at the Periphery<br />
of Europe, Lindholm Høje Museet (3 dage), Seminaret<br />
Changing Spaces, Tallinn (4 dage)<br />
Anette Månsson og Kirstens Henriksen: Konferencen<br />
Kulturens Potentialer (1 dag)<br />
Anette Månsson gennemførte yderligere 3 moduler af<br />
sin diplomuddannelse i ledelse, så nu kun afslutningsmodulet<br />
mangler. Deltog i ODAs årsmøde 26.-27. april.<br />
Deltog i workshoppen ”Kort på nettet” (1 dag)<br />
7 medarbejdere deltog i en medarbejderudviklingsdag,<br />
arrangeret af Fagrådet for museer i kulturregion Midt-<br />
og Vestsjælland og ODM.<br />
Kirsten Henriksen deltog i Kulturarvsstyrelsens Årsmøde<br />
i Kolding i april, konference om udvikling og planlægning<br />
af byliv og kulturmiljøer, arrangeret af RUC og Interreg<br />
projektet Kulturplan den 13. september samt Kulturministeriets<br />
workshop om brugerdreven innovation<br />
den 23. november.<br />
Lene Hadsbjerg er medlem af ODMs netværk for Nyere<br />
tid, Samlingsnetværket og Formidlingsnetværket og<br />
har deltaget i møder i alle tre netværk. Lene Hadsbjerg<br />
deltog også i Håndværks -og Industripuljens 2 dages<br />
seminarer i både Frederiksværk og Horsens, foruden i<br />
Kulturarvsstyrelsens seminar i Hvidovre. Gennemførte<br />
kursus i håndtering af genstande i juni afholdt af Syd-<br />
vestsjællands Museum og deltog i NyX – Forum for kultur<br />
og erhverv - temadag om innovation og Turisme på<br />
museerne.<br />
De faglige medarbejdere deltog endvidere i fagligt orienteringsmøde<br />
i november for landets museer på Fuglsøcentret,<br />
Mols i november.<br />
Og endelig havde ledelsen en vellykket dannelsesrejse<br />
sammen med Torben Lyster og Mette Jonstrup fra vores<br />
forvaltning og lederne af øvrige kulturinstitutioner. Fra<br />
30. september til 3. oktober besøgte vi bl.a. bibliotek,<br />
kulturskole og verdensmuseum i Rotterdam og fik en<br />
masse inspiration med hjem.<br />
Mette Jonstrup og kulturlederne på vej til nye<br />
horisonter i Rotterdam<br />
PR og administration<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> har i <strong>2007</strong> udgivet to foldere med program,<br />
stamoplysninger og alle permanente tilbud til byens<br />
borgere og gæster.<br />
På husets hjemmeside http://historienshus.ringsted.<br />
dk (bemærk: uden www) kan man finde en masse oplysninger<br />
om vores udstillinger, samlinger, tilbud og<br />
friske nyheder. Det er en stor opgave til stadighed at<br />
holde siden opdateret og spændende. Dertil kommer<br />
jo de traditionelle opgaver med at skrive og udsende<br />
pressemeddelelser, indtaste arrangementer i Kulturnaut<br />
og vedligeholde tekster på en masse eksterne hjemmesider.<br />
Internettet gør det dejlig nemt at reklamere for<br />
vores forskellige tiltag – men det kræver også mange<br />
ressourcer at holde ajour hver eneste uge.<br />
Dorte Riisgaard, Kirsten Henriksen og Anette Månsson<br />
var i årets løb på Acadre-kursus. Acadre er et elektronisk<br />
sags- og dokumenthåndteringssystem (esdh), som<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> i lighed med kommunens øvrige forvaltninger<br />
og institutioner skal i gang med. <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong><br />
begynder at implementere systemet i 2008.<br />
Følgende støtter <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> gennem<br />
Ringsted Museumsforening med firmamedlemskab.<br />
Asgårdsskolen<br />
Svend Christensens sønner A/S<br />
Enemærke & Petersen A/S<br />
Forbundet af offentligt ansatte<br />
Håndværker – og Industriforeningen<br />
Ingvarsen A/S<br />
Turistforeningen for Ringsted og Omegn<br />
NNF<br />
Oles Cykler<br />
PBI- Holding, Ringsted A/S<br />
Ringsted Vandrerhjem<br />
Ringsted Ny Friskole<br />
Ringsted Privatskole<br />
Sdr. Parkskolen<br />
Valdemarskolen<br />
F.S. Dørgreb<br />
Tømmergården Ringsted A/S<br />
Bülows Revisionsvirksomhed<br />
Papir og Kontorcenter A/S<br />
Sct. Knudsgilde Ringsted<br />
Kulturminister Brian Mikkelsen på besøg<br />
I august havde vi et meget vellykket besøg af kulturminister<br />
Brian Mikkelsen.<br />
Han blev efter ønske orienteret om Ringsted Kommunes<br />
planer om et samarbejde mellem Arkiv, Bibliotek<br />
og Museum (ABM).<br />
Industrikultur 07 er udgået fra Kulturarvsstyrelsen og<br />
Brian Mikkelsen holdt da også den officielle åbningstale<br />
i januar <strong>2007</strong>. Derfor fik han en rundvisning i udstillingen<br />
”Kylling, softice og pølser”, som er <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>’s<br />
bidrag til industrikulturåret.<br />
Hans tid på museet var knap, men han nåede at rose og<br />
kommentere resultaterne af arrangementet på <strong>Historiens</strong><br />
Dag i juni måned og afsluttede sit besøg med at se<br />
Amtstuegården. Det var ikke ministerens første besøg<br />
på museet – og forhåbentlig heller ikke det sidste.<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> har altid brug for flere hænder, og vi<br />
hører meget gerne fra brugere, der kunne tænke sig at<br />
blive frivillige medarbejdere. Vi har fotos og arkivalier,<br />
der venter på registrering, og kompetencer omkring billedbehandling<br />
er også meget velkomne. Til vore mange<br />
aktiviteter er der altid brug for lidt ekstra arbejdskraft.<br />
Kulturminister Brian Mikkelsen var meget interesseret<br />
i de nye planer for <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>.<br />
20 21
Ca. 570 støtter <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> med et medlemskab af<br />
Ringsted Museumsforening (pensionist kr. 50, husstand<br />
kr. 100 og firmamedlemskab kr. 250). Som medlem får<br />
man årsskriftet, to programfoldere og tre nyhedsbreve<br />
om året – samt to årlige udflugter til særpris. Bortset fra<br />
større, særlige arrangementer er der gratis adgang til <strong>Historiens</strong><br />
<strong>Hus</strong>. Som medlem har man også gratis adgang<br />
til øvrige statsanerkendte museer i Vestsjælland.<br />
Ringsted Museumsforening på udflugt til Jelling i april <strong>2007</strong>.<br />
Vi bringer en stor tak til<br />
Ringsted Kommune samt øvrige<br />
tilskudsgivende myndigheder,<br />
Ringsted Museumsforening,<br />
Arkivets Foredragsrække, frivillige<br />
medarbejdere og andre venner af<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> for den<br />
økonomiske støtte og frivillige<br />
indsats i <strong>2007</strong>.<br />
På sporet af<br />
Ringsteds<br />
middelalder<br />
Ane Bysted, historiker<br />
Den nye middelalderudstilling, der ligger i planerne for<br />
<strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong>, skal have nye ting at vise og nye historier<br />
at fortælle, og til den ende har jeg har været ansat<br />
siden februar <strong>2007</strong> for at ”opspore” Ringsteds middelalder.<br />
For mig som middelalderhistoriker er det en meget<br />
spændende opgave, og jeg skal her løfte sløret for nogle<br />
af mine opdagelser.<br />
En af de vigtigste opgaver har været at skaffe et overblik<br />
over de fund og arkæologiske udgravninger, som er sket<br />
i Ringsted Kommune gennem tiden. Museet i Ringsted<br />
har aldrig selv haft arkæologer ansat, og derfor ligger<br />
fundene og optegnelserne om dem hos de forskellige<br />
museer, som har udført udgravningerne. Den største del<br />
ligger i Nationalmuseets arkiver og samlinger, hvor jeg<br />
har tilbragt en del timer på Anden Afdeling, som middelalderafdelingen<br />
hedder. Her findes det såkaldte Antikvarisk-Topografiske<br />
Arkiv, som rummer optegnelser<br />
om undersøgelser af fortidsminder foretaget af nationalmuseets<br />
ansatte tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet<br />
og i et vist omfang også om undersøgelser foretaget af<br />
andre museer. Nationalmuseet er en gammel institution<br />
og fra gammel tid er materialet arkiveret efter sogne,<br />
herreder og de gamle amter fra før den forrige strukturreform<br />
i 1970. Jeg har undersøgt alle de 17 sogne,<br />
der udgør Ringsted Kommune, og har opdaget stort og<br />
småt.<br />
Fund i arkiverne<br />
Den mest overraskende opdagelse, der er dukket frem af<br />
arkiverne, er nok en rundkirke! Der har været en rundkirke<br />
i Farendløse, som blev opdaget, da der i 1966-67<br />
blev gravet ud til varmeanlæg i den nuværende kirkes<br />
gulv. Skønt den er nævnt i et par lokalhistoriske værker,<br />
er den mere eller mindre gået i glemmebogen igen,<br />
også blandt arkæologer og historikere, og den er vel<br />
mest kendt af folk med dybe rødder i Farendløse.* 1 I<br />
dag forbindes rundkirker først og fremmest med Bornholm,<br />
som har fire af slagsen, omend der også er en i<br />
Horne på Fyn, en i Thorsager i Jylland og på Sjælland<br />
en i Bjernede. Mindre kendt er det nok, at der har været<br />
mindst otte rundkirker på Sjælland; foruden Farendløse<br />
og Bjernede bl.a. i Pedersborg, Selsø, Roskilde og<br />
Himlingøje.<br />
Der er ikke mange synlige spor af rundkirken at se i Farendløse<br />
i dag. Ud over en buet markering i belægningen<br />
på ydersiden af kirkens nordvæg er alle spor dækket<br />
til igen, men Nationalmuseet opbevarer detaljerede<br />
opmålinger og beskrivelser fra museumsinspektør Knud<br />
Krogh, som stod for udgravningen. Disse viser, at rundkirken<br />
har været ganske lille med en udvendig diameter<br />
på ca. ni meter, sat sammen med en mindre runding<br />
mod øst til alteret. Rundkirken er efter alt at dømme<br />
opført en gang i 1100-tallet, og omkring år 1400 er man<br />
begyndt at opføre den nuværende gotiske kirke.<br />
En anden ”mystisk” lokalitet er voldstedet Humleore,<br />
som ligger godt gemt i Humleore skov. I middelalderen<br />
har det været et stort voldanlæg. Det kan kun vanskeligt<br />
erkendes på stedet i dag, men Nationalmuseet foretog<br />
udgravninger på stedet i 1960-61 og fandt huse af teglsten,<br />
bl.a. et der havde haft et stort rum med søjler og<br />
hvælvinger.<br />
[Note 1: Jørn Jørgensen: De byggede også - Ringsted Kommunes<br />
gamle kirker; Niels Fr. Rasmussen m.fl.: Om liv og virke i Nordrup-Farendløse<br />
1800-1970.<br />
22 23
Ringsted kloster<br />
En stor del af mit arbejde har været koncentreret om<br />
Ringsted klosters historie og et forsøg på at finde ud af,<br />
hvordan klosteret mon har set ud i middelalderen. Klosteret<br />
blev grundlagt som et af de tidligste i Danmark i<br />
1080’erne og blev en stor og betydningsfuld institution<br />
i løbet af 11- og 1200-tallet. Efter at hertug Knud Lavard<br />
blev begravet i klosterets kirke i 1131 nød det godt af<br />
kongelig bevågenhed, som ikke blev mindre, da Knuds<br />
søn Valdemar I blev konge og gjorde kirken til gravkirke<br />
for sin slægt.<br />
De synlige rester af Ringsted kloster er for længst borte.<br />
De sidste bygninger på stedet brændte ned i 1806, og<br />
i 1809 blev grunden købt af C.P. Bügel, som oprettede<br />
det Bügelske Fideikommis. I 1820 blev han gravsat i en<br />
høj på det sted, hvor klostergården i sin tid lå. Man kan<br />
få et indtryk af de bygninger, der fandtes før 1806, ud<br />
fra kort og tegninger fra 16- og 1700-tallet. Der findes<br />
således en fin tegning fra 1750, som viser et traditionelt,<br />
firefløjet klosteranlæg, med tre længer mod øst, syd og<br />
vest i to etager, og hvor kirken er den nordlige fløj. Allerede<br />
på det tidspunkt var der imidlertid sket omfattende<br />
ombygninger under Frederik II og Christian IV, som lavede<br />
det religiøse kloster om til et verdsligt gods, så alle<br />
eksisterende tegninger må tages med forbehold.<br />
Klosteret i 1750. Tegning i Nationalmuseets arkiv.<br />
Den første opmåling af klosterets jorder er Kyhls<br />
kort fra 1790. Klosterets bygninger er angivet med<br />
lyserødt, og Sorø landevejen ses til venstre. Byen<br />
og Sct. Bendts kirke er ikke tegnet med, da de<br />
ikke hørte til klosterjorden. Kort: Kort og Matrikel<br />
styrelsen, brugernr. A 404/85.<br />
Den ældste eksisterende tegning er fra Resens Atlas fra<br />
omkring 1677, og her er der også vist et firfløjet klosteranlæg<br />
med avlsgårde vest for. Imidlertid er bygningerne<br />
her set fra nord, så det er vanskeligt at se klosteret bag<br />
ved kirken, og dertil kommer, at Resens tegninger er<br />
kendt for ikke at være alt for nøjagtige. Den ældste videnskabelige<br />
opmåling af klosterets jorder er Kyhls kort<br />
fra 1790, og her ses også tre klosterlænger og avlsbygninger<br />
mod vest.<br />
Det ville være interessant, hvis bygningerne på tegningerne<br />
kunne påvises arkæologisk, men det er ikke helt<br />
nemt at komme til for højen og gravpladsen. På Nationalmuseet<br />
opbevares imidlertid breve og optegnelser,<br />
der fortæller om de undersøgelser, der trods alt er fore-<br />
taget gennem årene. Disse kilder har så vidt vides aldrig<br />
været publiseret, så de skal kort refereres her.<br />
Fund af bygningsspor<br />
Fra tid til anden må der være dukket spor af klosteret op<br />
under gravearbejder syd og vest for kirken, uden at det<br />
er kommet til bevaringsmyndighedernes kendskab, men<br />
i årene 1898 og 1899 blev Nationalmuseet to gange<br />
gjort opmærksom på fund på stedet. I september 1898<br />
kunne direktøren for Anden Afdeling, A.W.J. Mollerup,<br />
meddele, at der ved gravning til en grav syd for kirken<br />
var fundet fundamentlevninger fra klosteret, og at disse<br />
var kastet til igen.<br />
Et halvt års tid senere blev der igen gravet på kirkegården,<br />
og der dukkede et stykke af en tyk og velbevaret<br />
mur af munkesten op og foran den et stykke brolægning.<br />
Åbenbart var man uden videre gået i gang med at<br />
fjerne disse bygningsspor, men byrådsmedlem H. Lønberg<br />
blev opmærksom på sagen. Den 23. februar 1899<br />
skrev han et brev til Nationalmuseets Anden Afdeling,<br />
hvori han udtrykte stor bekymring for bevarelsen af disse<br />
fortidslevninger og oplyste, at der ved begravelser i de<br />
senere år også var fundet betydelige murrester, kampestensfundamenter<br />
og brolægninger af såvel kampesten<br />
som munkesten, som var blevet ødelagt og bortskaffet.<br />
Derfor anmodede Lønberg nu den ærede afdeling om at<br />
der ”uden ophør” skete en undersøgelse af ruinerne.<br />
Professor J.B. Løffler kom til Ringsted, og i et brev dateret<br />
28. februar kunne han gøre rede for fundene. Desværre<br />
findes der ingen tegninger, men ud fra beskrivelserne<br />
drejede det sig om et stykke mur af teglsten, ca. 5,5 meter<br />
langt i en afstand af knap 19 meter syd for kirken og<br />
i retning øst-vest, dvs. parallelt med kirkens skib. Løffler<br />
var overbevist om, at muren var fra middelalderen, men<br />
han kunne ikke afgøre, om den hørte til korsgangen eller<br />
til selve klosterfløjen.<br />
Få dage senere henvendte Nationalmuseet sig til det<br />
Bügelske Fideikommis og bad om tilladelse til at foretage<br />
de fornødne udgravninger, ”da det ville være af stor<br />
historisk og arkæologisk interesse at fremdrage disse<br />
murrester i en sådan udstrækning, at man derved kunne<br />
blive i stand til at tilvejebringe en plan over det gamle<br />
klosters bygninger.” Det har øjensynlig været for omfattende<br />
en udgravning for fideikommiset, og tilladelsen<br />
blev ikke givet. Først en god snes år senere kom der<br />
skub i sagerne.<br />
Udgravninger i 1920’erne<br />
I maj 1921 var kirkegårdsgravere igen stødt på en mur,<br />
da de gravede en grav ud. Nationalmuseet blev adviseret<br />
og museumsinspektør Hugo Matthiesen tog straks<br />
til Ringsted for at undersøge forholdene. Det var på det<br />
tidspunkt kun muligt at undersøge selve gravens hul,<br />
der var ca. 2,40 meter langt, men her var man stødt på<br />
en svær mur af hugne frådsten, der flugtede i sydøstlig<br />
retning. Nationalmuseet gik i gang med at ansøge det<br />
Bügelske Fideikommis om tilladelse til at foretage udgravninger,<br />
men denne gang udtrykkeligt kun en prøvegravning<br />
af et afgrænset område, nemlig en få meter<br />
lang rende i retning syd-nord, 12 meter øst for de nærmeste<br />
gravsteder på den bügelske kirkegård.<br />
Plan over de fundamenter, der blev udgravet i<br />
1921 (øverst ved Y og A) og i 1924 (nederst ved<br />
B og C). Tegning af P. Linde i Nationalmuseets<br />
arkiv.<br />
24 25
I september 1921 kunne inspektør Matthiesen vende<br />
tilbage til Ringsted med den ønskede tilladelse. Under<br />
udgravningen fandt man kampestensfundamenter, som<br />
må have tilhørt den østlige og sydlige fløj af klosteret<br />
og det syd-østlige hjørne af korsgangen. De viser, at<br />
den østlige korsgang må have løbet langs med kirkens<br />
søndre tværskib, og de passer med den tilmurede dør,<br />
der ses i skibets sydmur, lige vest for tværskibet.<br />
Igen i 1924 foretog Matthiesen udgravninger, denne<br />
gang lidt længere mod syd, hvor man fandt fundamenter,<br />
der viser, at klosterets østfløj på et tidspunkt har haft<br />
en udløber mod syd. Desværre var det igen kun selve<br />
fundamenterne, der var tilbage, og derfor var det umuligt<br />
at sige, om denne del af bygningerne stammede fra<br />
middelalderen eller en senere tids ombygninger.<br />
I de følgende år blev der fundet rester af de landbrugsbygninger,<br />
der har hørt til klosteret. I forbindelse med<br />
nogle planeringsarbejder i den vestlige del af klosterlunden<br />
ud mod Sorø landevejen dukkede der rester af<br />
gamle fundamenter og murværk op. Noget af det var<br />
middelalderligt, men det meste var fra 16- og 1700-tallet.<br />
Også i den sydlige del af klosterlunden, ved udgravningerne<br />
til det tidligere plejehjem på Hækkerupsvej,<br />
blev der fundet middelalderligt murværk.<br />
Knap 50 meter vest for kirkens vestende afsløredes i<br />
1925 fundamentet af en ganske lille, firkantet bygning,<br />
ca. 2 meter lang på hver side med ukendt funktion. Den<br />
er interessant, fordi den kunne passe med den brøndlignende<br />
bygning, der befinder sig på pladsen vest for<br />
kirken på tegningen i Resens Atlas fra ca. 1677. Ifølge<br />
Hugo Matthiesens beskrivelse kunne de fundamenter,<br />
man fandt her i 1925, imidlertid ikke være fra en brønd.<br />
Han gættede i stedet på et fuglebur eller et hundehus.<br />
Om det betyder, at Resens Atlas er unøjagtigt her, eller<br />
om der i tidens løb har ligget flere små bygninger på<br />
pladsen, er uvist.<br />
Sct. Bendts kirke set fra nord med klosteret bagved<br />
og avlsgården til højre i Resens Atlas. En lille,<br />
brøndlignende bygning ses midt på pladsen vest<br />
for kirken.<br />
Udgravningerne i 1920’erne har altså påvist en del af<br />
den østlige og sydlige fløj af det middelalderlige kloster,<br />
samt at klostergården har haft korsgang på disse to sider.<br />
Det er ærgerligt, at Løfflers beskrivelse af fundene<br />
i 1899 er så upræcis med hensyn til, hvor murstykket<br />
fandtes, for det kunne måske give et indtryk af den vestlige<br />
del af sydfløjen. Der mangler stadig en del brikker<br />
i puslespillet, før vi kan tegne en plan over det middelalderlige<br />
kloster. Især mangler der viden om vestfløjen,<br />
men det ville også være interessant, hvis man kunne få<br />
bestemt alderen på de allerede kendte murpartier lidt<br />
nærmere. Hugo Matthiesens udgravningsberetninger<br />
rummer ikke oplysninger, der kan bruges til at tidsfæste<br />
korsgangen eller syd- og østfløjen. 1920’ernes arkæologiske<br />
metoder gav i det hele taget ikke mulighed for<br />
de analyser og naturvidenskabelige dateringsteknikker,<br />
som man har i dag, og fornyede udgravninger ville uden<br />
tvivl kunne give os mere viden.<br />
Saxos Rejse<br />
- Historien i spil<br />
af Julie Siv Jacobsen & Randi H. Poser, Projektledere<br />
Tavlekridt og tørre tekster er ikke noget, der tænder historiegnisten<br />
i de danske skoleelever. Med online-spillet<br />
Saxos Rejse tages kampen snart op mod gab og trætte<br />
miner hos elever i 4.- 6. klasse.<br />
Takket være et tilskud på en stor, dejlig million fra<br />
UNI•C (Danmarks Center for Uddannelse og Forskning)<br />
fik <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> og en række samarbejdspartnere<br />
i <strong>2007</strong> råd til at lade middelalderens Danmark og<br />
dagens digitale Danmark mødes i det helt nye undervisningsspil;<br />
Saxos Rejse.<br />
Saxos Rejse er udviklet med rod i moderne ”leg og lær”-<br />
pædagogik og handler om middelalderens magtspil og<br />
alliancer - og om at udforske historien og vælge de rigtige<br />
ord. Spillet inviterer således eleverne til at deltage<br />
i en interaktiv fortælling i rollen som historieskriveren<br />
Saxo Grammaticus og vil give god viden om en meget<br />
spændende periode i danmarkshistorien, hvor Ringsted<br />
og Midtsjælland i det hele taget spillede en central rolle.<br />
Samtidig vil eleverne få øvet grundlæggende færdigheder<br />
i at vurdere forskellige kilder og udsagn, så spillet er<br />
både oplysende, lærende og meget underholdende.<br />
Saxos Rejse er udtryk for museets ønske om at formidle<br />
og tilgængeliggøre viden om afgørende begivenheder<br />
i Danmarkshistorien på en nytænkende og fængende<br />
måde. Idéen kommer fra projektledere Julie Siv Jacobsen<br />
og Randi Hærup Poser, der udviklede spilkonceptet<br />
som del af deres afsluttende kandidatspeciale på RUC,<br />
og som forestår spillets færdiggørelse. Realiseringen er i<br />
gang med mange arbejdstimer bagude og endnu mange<br />
forude, før Saxos Rejse går online i august i år som startskuddet<br />
på den kommende faste udstilling i <strong>Historiens</strong><br />
<strong>Hus</strong>, der får fokus på Ringsted og Danmark i højmiddelalderen.<br />
Skriverliv<br />
Året er 1180. Valdemar den Store har med sin barndomsven<br />
og hærfører, ærkebiskop Absalon af den<br />
magtfulde Hvide-familie, fået hold på det danske rige<br />
efter mange års borgerkrig. Absalon ønsker danernes<br />
store bedrifter nedskrevet for at sikre det danske rige og<br />
demonstrere selvstændighed over for udlandet. Hertil<br />
skal Absalon bruge en klerk, der kan skrive et flot latin,<br />
som hele Europa både kan forstå og imponeres af, men<br />
klerken skal også være loyal over for Valdemar og det<br />
danske rige. Det er derfor langt fra ligegyldigt, hvordan<br />
danernes historie fremstilles!<br />
Absalon sætter således Saxo på en prøve, der skal vise,<br />
om han er den rette skriver. I rollen som Saxo, presset<br />
af tiden og i tæt kapløb med konkurrenten Svend<br />
Aggesøn, rejser eleverne riget rundt for at samle oplysninger<br />
om Blodgildet i Roskilde og Slaget ved Grathe<br />
Hede og for at undersøge, hvordan disse begivenheder<br />
betød at landet gik fra at være delt under de tre prinser<br />
Sven, Knud og Valdemar til at være et samlet rige under<br />
én konge, nemlig Valdemar den Store – grundlægger af<br />
Skt. Bendts Kirke i Ringsted.<br />
Med sig har eleverne en almanak, en rejsejournal, en<br />
fjerpen og en pose penge, der skal vise sig nyttige.<br />
Rejsen går i historiens fodspor, idet den følger begivenhedernes<br />
gang rundt i Danmark med et par enkelte afstikkere.<br />
På 12 forskellige geografiske nedslagspunkter<br />
møder Saxo både stolte hirdmænd, bitre familiemedlemmer,<br />
en staldknægt, en olding, en spøgefuld musikant<br />
og andre, der har bevidnet, deltaget i, eller hørt om<br />
de to begivenheder. Ved at oversætte latin og runer, løse<br />
gåder mm., skal eleverne arbejde sig frem til en samling<br />
beretninger, viser og breve, der tilsammen fortæller to<br />
meget forskellige versioner af begivenhederne; Var det<br />
26 27
egentlig Sven eller Valdemar, der gik efter titlen som<br />
enekonge og forrådte Knud? Hvilke informationer kan<br />
man stole på og hvilke ikke? Og endnu vigtigere, hvilke<br />
informationer kan bruges i den beretning, der skal stille<br />
Absalon tilfreds? Eleverne skal undervejs sortere og<br />
vælge oplysninger, og derigennem selv konstruere den<br />
historie, der vil stille Absalon tilfreds. I denne proces<br />
udfordres elevernes kildekritiske og formidlingsmæssige<br />
færdigheder og giver dem samtidig et god indblik i<br />
de begivenheder, der markerer ”Danmarks fødsel.”<br />
Saxos Rejse er i sin narrative struktur inspireret af de populære<br />
adventure-rollespil. Spiluniverset udføres visuelt<br />
i moderne, humoristisk tegneserie-stil, hvori museernes<br />
kulturhistoriske artefakter samt væsentlige arkitektur- og<br />
landskabselementer indgår som kulisser og rekvisitter.<br />
Historie på tværs<br />
Det bliver ikke kun <strong>Historiens</strong> <strong>Hus</strong> der får glæde af Saxos<br />
Rejse. Holbæk Museum og Sydvestsjællands Museum<br />
i Sorø er nemlig medudgivere og flere middelalderlige<br />
seværdigheder i både Ringsted, Sorø, Holbæk og<br />
andre dele af Midtsjælland vil indgå i spillet. <strong>Historiens</strong><br />
<strong>Hus</strong>, Holbæk Museum og Sydvestsjællands Museum<br />
har i kraft af deres beliggenhed i Hvideslægtens og Valdemarernes<br />
geografiske hovedområde et særligt ansvar<br />
for at formidle højdeperioden i middelalderen, 11-1200<br />
tallet, og det er her Saxos Rejse kommer ind i billedet.<br />
Spillet giver nemlig museerne en flot mulighed for at<br />
få formidlet deres ansvarsområder på en pædagogisk<br />
nytænkende måde, hvor der samtidig arbejdes med historiefagets<br />
grundlæggende metoder om kildekritik og<br />
formidling. Selvom tre egnsmuseer der står bag udgivelsen<br />
af Saxos Rejse, berører spillets indhold og læringsperspektiver<br />
hele Danmarkshistorien til glæde for alle<br />
landets 4.-6.klasser - ikke kun de lokale elever.<br />
Projektlederne Julie Siv Jacobsen og Randi Hærup Poser,<br />
der begge er uddannede cand.commere med god<br />
erfaring i udvikling af faglige formidlingsprodukter til<br />
børn, forestår spillets færdiggørelse sammen med fir-<br />
maet Tihii@Vertic Portals, der står for programmering<br />
og teknisk udvikling. De to har udviklet spillet i nøje<br />
overensstemmelse med Fælles Mål for Historie, men<br />
har først og fremmest haft det ærinde at tilføre historieundervisningen<br />
i folkeskolerne et frisk pædagogisk<br />
pust.<br />
Undersøgelser fra DPU viser nemlig at eleverne finder<br />
historieformidlingen kedelig, og det berører deres indstilling<br />
til faget. Mange skolebørn sætter lighedstegn<br />
mellem begrebet historie og skolefaget historie – et<br />
fag der ifølge eleverne ofte er kendetegnet ved støvede<br />
bøger og søvndyssende tavleundersvisning. Undersøgelserne<br />
peger dog også på, at holdningen for manges<br />
vedkommende er overfladisk, og at interessen for historie<br />
ofte er til stede, om end i forskelligt omfang og med<br />
forskelligt fokus. Det helt afgørende for deres holdning<br />
til faget er læreren som formidler og de anvendte formidlingsformer.<br />
Saxos Rejse er et forsøg på at tackle problemet ”head<br />
on”. Spillet er selvfølgelig ikke udviklet med en intention<br />
om at omlægge hele den eksisterende historieundervisning<br />
og henvise historiebogen til de evige arkivmarker,<br />
men blot udviklet med ønsket om at bidrage<br />
med en formidlingsform, der på én gang har et relevant<br />
fagligt indhold og som samtidig kan få selv den mest<br />
”kedsomhedsramte” elev til at forstå, at historie muligvis<br />
kan være kedeligt - men at det modsatte lige så ofte<br />
er tilfældet.<br />
Og her står spil-genren stærkere end traditionelle undervisningsgenrer<br />
som bogen, fordi motiverende elementer<br />
så at sige definerer genren. Den digitale form<br />
kan nå ud over bogkanten, og gøre læringen og livet i<br />
klasseværelset lidt sjovere.<br />
Er det bare for sjov?<br />
Selvom tanken med Saxos Rejse er at præsentere eleverne<br />
for et digitalt undervisningsmateriale, der kan få<br />
dem til at reflektere over historien på en måde, der gør<br />
historietimerne sjovere, så er det ikke kun for sjov. Saxos<br />
Rejse er nok udviklet med det skægge for øje, men også<br />
i nøje overensstemmelse med Fælles Mål for Historie og<br />
med nogle klare læringsmæssige pointer. Spillet sætter<br />
først og fremmest fokus på historiefagets fortolknings- og<br />
formidlingsaspekter og vil bl.a. medvirke til at eleverne<br />
lærer at tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber<br />
og eksemplificerer de tegn på synsvinkel, som en<br />
fortællings ophavsmand viser. I spilpraksis betyder det,<br />
at eleverne skal kunne sætte sig ind i Saxos situation og<br />
årsagerne til, at han vælger at fortælle som han gør og<br />
spillet udfordrer således elevernes kildekritiske evner og<br />
anskueliggør gennem praksis, hvordan historieformidling<br />
er en subjektiv og kontekstafhængig størrelse.<br />
Saxos værk, Gesta Danorum, er oplagt at bruge som<br />
ramme for et stykke fortolkningsarbejde, hvor eleverne<br />
skal ”tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber”,<br />
”give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en<br />
fortællings ophavsmand viser” og ”styrke deres kritiske<br />
sans og forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige<br />
informationskilder” (Fælles Mål), for Saxo var<br />
historiefortæller i ordets dobbelte betydning – han fortalte<br />
historie og historier. Gesta Danorum er et historisk<br />
litterært projekt, hvis formål var at fungere som dansk<br />
modstykke til de romerske fortællinger. På vegne af kong<br />
Valdemar den Store, var det Absalons ønske at befri det<br />
danske rige fra udenlandsk overherredømme, og krøniken<br />
skulle derfor være med til at bevise og cementere<br />
rigets værdighed over for især den tysk-romerske kejser,<br />
til hvem riget dengang stod i lens- ed. Sandhed var et<br />
spørgsmål om politik , og Saxos værk er således et studium<br />
i politiske rævekager, intriger, spionage med mere<br />
- og ikke mindst er det udtryk for Saxos egen politiske<br />
sans og eminente indsigt i sin arbejdsgivers ambitioner.<br />
Krøniken beskriver danernes kongeslægter helt tilbage<br />
fra den danske sagnhistorie og frem til Saxos egen tid.<br />
Muntre anekdoter, blodige heltesagn og bevægende<br />
kærlighedshistorier er flettet sammen i en stor beretning<br />
om bl.a. danernes vej fra hedenskab til kristendom.<br />
De fleste hjemlige historikere er nok enige om,<br />
at Saxos værk er en god ideologihistorisk kilde, om end<br />
ikke nødvendigvis en god kilde til historiske fakta. Ikke<br />
desto mindre er Gesta Danorum en af de væsentligste<br />
kilder til tusinde års dansk historie, og som sådan en<br />
grundpille i dansk kulturel selvforståelse. Trods værkets<br />
popularitet og indflydelse har det vist sig, at der ikke<br />
findes materialer, der formidler Saxos historiefortælling<br />
på mellemtrinnet i grundskolen.<br />
Det bliver der nu rådet bod på med Saxos Rejse, og<br />
forhåbentlig får rigtig mange skoleelever glæde af rejsen<br />
- både i og udenfor Ringsted Kommune.<br />
Saxos Rejse får egen hjemmeside med mere information om periode<br />
og de hændelser, som spillet er baseret på, spil- og<br />
lærervejledning samt elevunivers med quizzer.<br />
Spillet bliver tilgængeligt på www.saxosrejse.dk<br />
og de tre museers hjemmesider.<br />
Spillet går online 1. august 2008 og er til fri anvendelse<br />
i grundskolens historieundervisning.<br />
28 29
Med Elinor på lejrskole i 1958<br />
af Kirsten Henriksen<br />
I august 1958 tog en 7. klasse fra Valby Skole i København den lange rejse til skolens feriekoloni<br />
ude på landet – den gamle skole i bygaden i Jystrup. Den gamle landsby hvilede her i uspoleret<br />
Morten Korch – idyl, ja, man kunne endda bade i søen lige ved. Men det var skam ingen daseferie!<br />
Klassen skulle arbejde og på rundtur til de mange historiske mindesmærker i Midt-sjælland,<br />
og bagefter skulle eleverne beskrive disse i dertil udleverede dagbøger i form af kladdehæfter.<br />
Elinor Rasmussen fra Brøndby har gemt sin dagbog, så vi tager med på klassens lejrskole, der må<br />
glæde enhver historielærer.<br />
Nærmeste større by er som bekendt Ringsted, som til indledning præsenteres i en turistbrochure<br />
i dagbogen. Den markedsføres som ”Byen med de gode hoteller,” og hele tre af slagsen kan man<br />
prale af i bymidten, nemlig Hotel Børsen, Hotel Casino og Hotel Postgården, mens de knap så<br />
velbeslåede turister kan benytte campingpladsen ved dyrskuepladsen. Alle kan de få hjælp i Ahrent<br />
Flensborgs boghandel, der driver byens ”turistforeningsbureau,” og byens gæster opfordres<br />
til under opholdet at drikke byens øl og mineralvand fra ”Bryggeriet Alliance”. Bykortet har en<br />
lille interessant detalje: det man i dag betegner Klosterlunden er angivet på kortet som ”Klosterhaven”<br />
(den gamle klosterhave lå her) og området foran kirken benævnes ”kirkelunden”. Den<br />
nutidige betegnelse er altså en sammenblanding af to oprindelig korrekte betegnelser.<br />
Men tilbage til lejrskolen. Klassen indleder turen lørdag den 16. august med et besøg i Sct. Bendts<br />
kirke, og Elinor beskriver denne grundigt i smuk skråskrift på hele 13 sider, en fin grundplan er<br />
også kommet med. Søndag er det sportsdag med orienteringstur til Gyldenløveshøj, hvor eleverne<br />
ser den middelalderlige Valdemarsvej og Elinor fortæller: ”det var nærmest to dybe hjulsport,<br />
så man kunne falde og brække benene, hvad øjeblik det skulle være, det var som at gå i en<br />
jungle”. Valbybørnene er virkelig kommet ud på det store eventyr!<br />
Så går det løs om mandagen med besøg på Holmegårds Glasværk, som også nøje beskrives<br />
fra grundlæggelsen i 1825 ved enkegrevinde Henriette Danneskiold - Samsøe, der begyndte<br />
med nogle få bøhmiske arbejdere, der var hentet til landet for at lære glaskunsten fra sig, og til<br />
1958, hvor 700 arbejdede ved værket. Samme dag når de flittige elever også vikingeanlægget<br />
Trelleborg.<br />
Tirsdag er det blevet tid til Fjenneslev kirke, hvor klassen får aflivet myten om, at kirkens to tårne<br />
blev bygget af fru Inge, Asser Rigs kone, for at Asser, der vendte hjem efter langt fravær, langt<br />
borte fra kunne se, at hun havde født ham to tvillingedrenge. Sønnerne, Absalon og Esbern Snare,<br />
var ikke tvillinger og desuden voksne, da kirken blev opført ca. 1130. Ærgerligt – det var ellers<br />
en lille sød historie! Sorø med ”Absalons gamle klosterkirke” skal man naturligvis også se, og<br />
”byen med den kønne omegn” har oven i købet eget turistkontor på Torvet med tlf. nr. 270. På<br />
hjemturen præsenteres klassen for Knud Lavards kapel og Haraldsted landsby med stenen, der<br />
har en indskrift om en kongsgård her i middelalderen. Alle laver en fin tegning af stenen.<br />
Onsdag er der omsider en lille pause i strømmen af seværdigheder, for Lotte i klassen fylder<br />
14 år, og der synges egenkomponeret gratulation på melodien ”I alle de riger og lande”. Lotte<br />
får tilmed 1 kr. i gave af lærer Hr. Erik Jensen, der også holder tale. Om eftermiddagen er der<br />
fodboldkamp med Jystrupdrengene mod Valbydrengene, og pigerne får lov til at kikke på. Valby<br />
taber 12-0 til Jystrup, så feststemningen falmer noget, men bliver dog reddet af fødselsdagskakao<br />
og rigelig kage. Elinor fortæller ikke meget om forplejningen, men mon ikke vi skal gætte på to<br />
gode danske retter hver dag, i al fald nævnes frugtgrøden som dessert.<br />
Efter fem begivenhedsrige dage på landet går turen tilbage til storbyen og Rughavevejens gamle<br />
skole (nu flyttet til den tidligere porcelænsfabrik). Valby skole havde lejrskolen i Jystrup fra 1943<br />
til 1964, så masser af Valbybørn har glade sommerminder fra det midtsjællandske, - også selvom<br />
det officielle formål med lejrskolerne var ”lægge skolen ud i naturen, så børnene kan se tingene<br />
direkte og iagttage plante - og dyreliv og åbne deres øjne for, hvad en egn kan fortælle om<br />
Danmarks tilblivelse og livet i gamle dage”! Man må sige, at lærerne arbejdede for sagen.<br />
Friske valbydrenge foran Jystrup Skole i 1958<br />
30 31
32<br />
<strong>RINGSTED</strong> <strong>MUSEUM</strong> <strong>OG</strong> <strong>ARKIV</strong>