RINGSTED MUSEUM OG ARKIV ÅRSSKRIFT 2007 - Historiens Hus ...

RINGSTED MUSEUM OG ARKIV
ÅRSSKRIFT 2007
1

Udgiver:
RINGSTED MUSEUM OG ARKIV
Redaktion:
Kirsten Henriksen
Forsidefoto: I anledning af, at 2007 var
Industrikulturens år har en stor del af årets
arbejde stået i industriens tegn. Her er det
en jernstøber fra Rimas i 1940’erne.
Fotos:
Historiens Hus, Ringsted Arkiv.
Nyoptagelser: Tom Blanné
(hvor intet andet anført)
Grafisk produktion:
Hellas Grafisk A/S
ISSN - nummer: 1901-7081
Indhold
Forord 4-5
Alfred Heebøll og Jens Wulff
Årsberetning 6-22
Kirsten Henriksen, Anette Månsson
og Lene Hadsbjerg
Faglige artikler:
Ane Bysted 23-26
På sporet af Ringsteds middelalder.
Randi Hærup Poser og Julie Siv Jacobsen 27-29
Saxos Rejse – et digitalt undervisningsspil
om Danmark i højmiddelalderen.
Kirsten Henriksen 30-31
Med Elinor på feriekoloni i 1958.
3

Alfred Heebøll
Formand for brugerbestyrelsen
Kære læsere
Dette er så den tredje årsberetning fra Historiens Hus.
Som I vil kunne læse, har det igen været et spændende
år med mange aktiviteter og nye tiltag.
Vi har været glade for at kunne begynde forberedelsen
af middelalderudstillingen takket være Ane Bysteds indsats.
Og indenfor it-området er der også spændende nyt,
som I kan læse om her i årsskriftet. Jeg tror, det er en
rigtig og nødvendig vej at gå at lave et webspil om Valdemarstiden
- Saxos Rejse - , hvis man skal have fat i
børnene og de unge. I den sammenhæng skal det nævnes,
at Historiens Hus´ eget it-undervisningsmateriale
www.kulturhistorien.dk stadig er et besøg værd.
Særudstillingen, ” Kylling, softice og pølser”, der åbnede
i marts 2007 som et led i det landsdækkende Industrikulturens
år 07, fortalte på en flot måde om fødevareindustrien
i Ringsted før og nu. Der er grund til at rose
den måde, museum og arkiv arbejder sammen på – og
bruger hinanden. At institutionen er god til at samarbejde
- også med andre udenfor egne rækker, kan man se,
hvis man besøger den lille udstilling i Outlet-centeret
– ”Ringsted før og nu”- ( en udstilling der er blevet til i
samarbejde med Udviklingsafdelingen -og Teknisk Forvaltning
i Ringsted Kommune og med Historiens Hus
som tovholder).
Aktiviteterne for børn i ferierne er fortsat. Og Arkivets
succesfulde foredragsrække og alle de andre aktiviteter,
Arkivet og Museet – og nu Historiens Hus er kendt for,
har fyldt i det år, der er gået.
I august fik institutionen besøg af kulturminister Brian
Mikkelsen. Et vellykket besøg, der viser, at man fra centralt
sted har øjnene åbne for de ting, der sker i Ringsted
Kommune – herunder ABM samarbejdet (samarbejde
mellem Arkiv, Bibliotek og Museum). Jo, det har været
et godt år, hvor vi havde glædet os til at komme i gang
med projekteringen af ombygning af Amtstuegården.
Men sådan skulle det ikke gå. Historiens Hus er som
bekendt en kommunal institution og som sådan afhængig
af den kommunale økonomi. Og i forbindelse
med budgetdrøftelserne i byrådet i efteråret 2007 viste
det sig pludseligt, at der var et flertal for at udsætte flytningen
til fælles adresse fra 2009 til 2011. Det var en
stor skuffelse, for hvem ved, hvordan tingene vil se ud
i 2011. Og det er beklageligt, når man tænker på alle
de mange tilflyttere, man får til Ringsted. De fortjener et
nyt og spændende kulturtilbud, som Historiens Hus på
en fælles adresse i Amtstuegården vil blive. På trods af
de mørke skyer har medarbejdere (både de lønnede og
de frivillige) og ledelse holdt fanen højt, som I kan læse
ud af Årsskriftet for 2007. Så også derfor skal der lyde
en stor tak fra brugerbestyrelsen for indsatsen. Også en
tak til alle andre der har støttet Historiens Hus – herunder
ikke mindst samarbejdet og støtte fra Ringsted
Museumsforening.
Jens Wulff
Formand for Ringsted Museumsforening
Ringsted museumsforening har fortsat sin tradition med
at arrangere et par ture ud i landet. I 2007 gik den første
tur til Vejle-området i april måned, og den anden tur
blev gennemført til Odsherred i oktober måned. Disse
ture giver mulighed for, fra bus, at opleve spændende
dele af Danmark, som man ellers sjældent kommer
ud til, og der er altid stor tilslutning. Jeg vil derfor anbefale
medlemmerne, at de tilmelder sig umiddelbart efter
annoncering.
Museumsforeningen har fortsat sin interesse og engagement
i udviklingen af Historiens Hus. Det seneste tiltag
i denne forbindelse var en ekskursion for bestyrelse og
medarbejdere fra Historiens Hus til Horsens middelalderfestival
for at søge inspiration til aktiviteter, når Historiens
Hus skal etablere sig i Ringsted bymidte med en
ny udstillingsprofil.
Desværre må vi i museumsforeningen konstatere, at
etablering af nye museumsfaciliteter i bygningerne på
Sct. Bendtsgade endnu en gang er blevet udsat i forbindelse
med kommunens budgetaftaler. Vi må dog samtidig
glæde os over, at omplaceringen af såvel Lokalhistorisk
Arkiv som Ringsted Museum fortsat indgår i de
kommunale planer for Historiens Hus placeret i det nuværende
vandrehjem. Hertil kommer nye aktiviteter og
tanker omkring De Mahlerske huse og Ringsted´s markedsføring
som en vigtig middelalder by.
4 5

Årsberetning
2007
Arbejdsgrundlag og formål
Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv
Køgevej 41 og Skolegade 9
4100 Ringsted
Tlf. 57 62 69 00
ringstedmuseum@ringsted.dk
arkiv@ringsted.dk
http://historienshus.ringsted.dk
Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv er en statsanerkendt
kulturhistorisk institution oprettet i januar
2005 i kommunalt regi.
På tredje år er de to huse - museum og arkiv – kommet
endnu et nøk nærmere hinanden i kommunikation,
arbejdsdeling og gensidig tillid. Derfor var det også lidt
skuffende for alle, at Ringsted Kommune af budgethensyn
måtte udsætte etableringen af et fælles Historiens
Hus i bymidten til 2011.
Iflg. vores vedtægter skal vi i fællesskab ”gennem indsamling,
registrering, bevaring, forskning og formidling
inden for Ringsted Kommune virke for sikring af
Danmarks kulturarv og belyse tilstande og forandringer
inden for kulturhistorien fra middelalderen til nyeste
tid. Hovedvægten lægges på tidlig- og højmiddelalder,
perioden 1860-1920 med landbrugets integrering i markedsøkonomien,
herunder forholdet mellem land og by
samt Ringsted Kommunes historie efter 1940”. Ansvaret
for arkæologien i Ringsted Kommune er under forhandling
med Holbæk Kommune, men den endelige aftale
er endnu ikke helt på plads.
Med amternes ophør sluttede også samarbejdet med
Vestsjællands Amt, og i en fireårig periode er det nu
Kulturministeriet, der udbetaler de tidligere amtstilskud.
I marts 2007 er indgået en ny kulturaftale mellem kommunerne
i det tidligere Vestsjællands Amt, men nu suppleret
med Roskilde Kommune.
Kulturaftalen 2007-2010 mellem Kulturregion Midt - og
Vestsjælland (kommunerne i det tidligere Vestsjællands
Amt samt Roskilde og Lejre Kommuner) og Kulturministeriet
har som formål at samordne og udvikle
museernes faglige profil. Hertil er formuleret en række
resultatkrav vedr. formidlingsindsatsen overfor børn og
unge, bl.a. en strategi for museum/skole - samarbejdet.
Ligeledes skal der udarbejdes strategiplaner for kulturarven,
sikrings- og magasinforhold, PR og markeds føring
samt de såkaldte kapitel 8-opgaver, der vedrører kommunernes
fysiske planlægning.
Som samarbejdspartner har vi nu også Region Sjælland,
der har administration i den tidligere amtsgård i Sorø.
Regionen kan yde tilskud til projekter, som understøtter
den regionale udvikling, og her kan eksempelvis kulturaktiviteter
virke fremmende på bosætning, turisme,
oplevelsesøkonomi og erhvervsudvikling.
Samarbejder
I Ringsted Kommune fortsætter arbejdet med et formaliseret
ABM - samarbejde mellem arkiv, bibliotek og
museum. I de næste par år stiller vi skarpt på det fælles
”forandringsrum”, fokuseret på administration, formidling
og medarbejderudvikling. Til hvert område er knyttet
en arbejdsgruppe af medarbejdere, der skal komme
med de gode idéer, og til at styre processen ansættes en
uafhængig projektkoordinator. Hertil kommer en styregruppe,
der skal bringe forslagene videre til politisk
stillingtagen.
Medlemskaber og netværk
Leder Kirsten Henriksen fortsatte som formand for
museernes fagråd i Kulturregion Midt - og Vestsjælland.
Arkivleder Anette Månsson fortsatte som næstformand
i ODA (Organisationen Danske Arkiver) og som
medlem af bestyrelsen for Lokalarkiverne i Vestsjællands
Amt (LAVA) indtil denne i årets løb blev nedlagt.
Anette Månsson deltog desuden i ODAs Arkivformidlingsnetværk
og i et §7–netværk, der arbejder for at
fremme oprettelsen af arkiver med ansvar for kommunale
arkivalier.
I det faglige samarbejde på landsplan er museet
aktivt i Netværk for Nyere Tid, Formidlings-netværket
og Netværk vedr. museernes samlinger, hvor Lene
Hadsbjerg deltager i en etikgruppe under sidstnævnte.
Alle netværk er organiseret under ODM, Organisationen
Danske Museer. Museet er også repræsenteret
(ved Lene Hadsbjerg) i Håndværks- og Industripuljen.
Endelig er Historiens Hus medlem af ICOM, den internationale
sammenslutning af museer.
På det lokale plan har Historiens Hus et stadig tættere
samarbejde med øvrige kulturinstitutioner, - de fælles
initiativer er nærmere beskrevet under formidling - ligesom
Kirsten Henriksen deltager i turistpanelet under
Erhvervsforum, en selvstændig paraplyorganisation for
erhvervslivet. Paraplyen, der har et tæt samarbejde med
Udviklingssekretariatet i Ringsted Kommune, har flere
arbejdsgrupper/ paneler, der udvikler og viderebringer
idéer og projekter til fremme af udviklingen i Ringsted
Kommune.
Endelig har arkivet 11 sognekontakter, der fungerer som
mellemled mellem Historiens Hus og lokalområderne:
Lissen Bychgård, Benløse
Aksel Hansen, Sneslev
Ruth Engelsborg, Kværkeby
Tulle Olsen, Vigersted
Ole Nielsen, Ørslev
Jens Kr. Lund, Haraldsted
Inger Hansen, Vetterslev/Høm
Hanna Dalsgaard, Nordrup/Farendløse
Jørgen Hardis, Jystrup
Hans Erik Tolstrup Christensen, Bringstrup/Sigersted
Bodil Kragh Andersen, Gyrstinge.
Brugerstatistik
I 2007 har Historiens Hus haft 7100 brugere, heraf
1161 i arkivet, mens 422 alene er kommet for at besøge
Ringsted Radiomuseum. Det er en lille stigning i forhold
til foregående år. Andelen af voksengrupper eller
deltagere i diverse arrangementer udgør en tredjedel af
brugerne, mens skoler og børneinstitutioner tegner sig
for ca. en fjerdedel. Samtidig er der et stærkt stigende
antal besøg på vores hjemmeside til ca. 17.000.
Samlinger og bibliotek
2007 har været et særligt år for museets samlinger. Det
er første år, hvor antallet af genstande er formindsket
i forhold til året før. Samlingen vokser via gaver, men
gaveregnen i 2007 har været meget mild, og desuden
har vi takket nej til endnu flere tilbud end tidligere år.
Den egentlige årsag på samlingens størrelse skal dog
søges i, at museet to gange i 2007 har fuldført kassationssager
i landbrugssamlingen efter Kulturarvsstyrelsens
retningslinjer.
På arkivet har vi i årets løb modtaget 106 indkomster,
hvilket er en meget gennemsnitlig tilvækst, men også
på arkivet er samlingerne snarere formindsket end øget,
idet der også på arkivet har foregået en omfattende kassation
i forbindelse med en omregistrering af arkivalie-
og billedsamlingerne.
6 7

Som en understregning af, at museets genstandssamling
er mangfoldig, modtog vi her i Industrikulturens
År også eksempler på genstande udført i
hjemmet og på håndværksværksteder.
Indkomne genstande i udvalg
Museets samling af legetøj blev forøget i 2007 med to
donationer. Et fint Tekno togsæt i træ indkøbt i 1953
af giver til sin søn og et par hjemmefremstillede, fuldt
møblerede dukkehuse, der var gået i arv fra mormor til
barnebarn.
Fra en lokal husmandsforening modtog arkivet noget
sølvtøj, der har været i brug ved foreningens møder:
et fad, et krus og en klokke er nu indgået i museets
samling.
Fra arkivet modtog museet også en meget omfattende
samling skolebøger tilgået arkivet i perioden ca. 1970
til 2004. Samlingen består af bøger fra private samleres
skoletid og af kasserede bøger fra lokale skolebibliotekers
klassesæt. Skolebøgerne er havnet i en institutionel
knibe. Principielt er det hverken arkivets eller museets
pligt at indlemme skolebøger i samlingerne. Bøger kan
indgå i både arkivets og museets håndbibliotek, men
lærebøger i aritmetik hører næppe under her.
Alligevel har vi gennem årene på museet valgt at
bevare et lille udvalg, der med sikkerhed repræsenterer
anvendte undervisningsmidler på skolerne i Ringsted
Kommune.
Dansk Skolemuseum har ikke vist interesse for at modtage
arkivets større samling uden oplysninger.
I 1951 fik en pige en flot ny cykel i konfirmationsgave.
Et par år senere blev hun mor til en dreng, og cyklen
blev påmonteret en barnestol. Kvinden har haft den
samme cykel altid, men tør i dag ikke længere bruge
den – og så mente sønnen, at den skulle på museum.
Og det var vi helt enige i!
Ringsted by blev koblet på jernbanenettet i 1856. Så
gamle er de to DSB-uniformer, museet modtog af en
lokal DSB-ansat i 2007 nu ikke. Den nu pensionerede
overportør kom til banen i 1950, hvor han i mange
år arbejdede med at rangere tog. Uniformerne er fra
1960’erne og 1980’erne, og de tilhørende kasketter har
distinktioner, som det kendes fra militæret.
Under en renovering af en ejendom i Ringsted centrum
kom nogle maskindele fra en nedlagt margarinefabrik til
syne. Blandt de dele, der var tilbage fra produktionen,
modtog museet nogle valser i massivt teaktræ.
Brudekjoler er ofte hvide, men det har ikke altid været
den almindelige farve. Museet har modtaget en brudekjole
i sort silke fra sidste halvdel af 1800-tallet. Den
sorte kjole havde mange anvendelsesmuligheder efter
Hovedbeklædning til brudekjole i silke og tyl.
brylluppet, og også denne brudekjole er efterfølgende
blevet brugt. Samme familie skænkede også nogle
hue nakker.
Brudetøj og udstyret til brylluppet kunne passende
gemmes i en kiste, som den museet modtog i årets løb.
Denne er fint bemalet med blomster og monogram samt
årstallet 1826. Fra samme giver kommer også en olielampe
i marmor og glas og nogle fine hjemmesyede
kjoler.
Blandt det arkivalske materiale finder man i år særlig
mange erindringer, som vi altid er glade for at modtage,
fordi fortælleværdien i den slags arkivalier er så høj.
Blandt andet har vi modtaget en erindring fra Ringsted
Børnehjem fra 1950’erne, og flere levnedsforløb og erindringer,
der begynder tilbage i 1800-tallet. Også personlige
papirer og slægtsbeskrivelser har vi modtaget.
Arkivalier
En hel del værdifulde foreningsarkivalier har også fundet
vej til arkivet. I flæng kan nævnes Sneslev Sogneforening
og Sneslev Foredragsrække, Jystrup Idrætsforening,
Kværkeby Stationsbys Gadebelysningsselskab,
Ringstedkredsens Husholdningsforening, Bringstrup-
Sigersteds Tremandsudvalg, Nordrup-Farendløses Husmandsforening
og Nordrup-Farendløses Husmandsforenings
Husholdningsudvalg! Og fra institutionerne har
vi set Kværkeby Skoles Jubilæumsavis, der er ganske
særlig derved, at det er 6. klasse, der selv har skrevet
den. Vi har også fået arkivalier fra Alderdomshjemmet
på Hækkerupsvej, fra Ringsted Borgerskole/Valdemarskolen
og fra Kærehave Landbrugsskole.
En ganske stor aflevering hentede vi på Medborgerhuset,
nu Ringsted Kulturhus i forbindelse med lederskiftet
dér. I arkivlovens bekendtgørelse nr. 1000 omkring bevaring
af offentlige institutioners arkivalier, står der, at:
”Følgende arkivalier bevares:
A: Bestyrelsesprotokoller og mødereferater.
B: Materiale, som i særlig grad belyser institutionens
virksomhed.
C: Institutionens årsberetninger, meddelelsesblade o.l.
D: Fortegnelser over elever, børn, beboere, klienter
m.v.
E: Sager om enkelte elever, børn, beboere, klienter
m.v., der er født den første i en måned.
F: Arkivalier bestemt til bevaring i henhold til bilag 1,
punkt 5 – 8, og som ikke bevares hos de kommunale
forvaltninger”.
Langt det meste af det materiale, vi hentede hjem,
hører vel til under B: Materiale, som i særlig grad belyser
institutionens virksomhed. En offentlig forvaltning,
der har fokus på drift og de mange ressourcer, der skal
bruges på at bevare arkivalier, ville sandsynligvis kassere
det hele. Men vi, der har det historisk-faglige blik på
arkivalierne, ønsker at bevare en del mere, så vi senere
kan skrive Medborgerhusets historie. Ja, allerede i 2008
kommer de i brug, fordi RINGSTED bogens redaktionsgruppe
har ønsket en artikel om Huset til årets bog.
Medborgerhusets arkivalier kommer i brug, når
husets historie skal formidles i RINGSTEDbogen
2008.
8 9

Til slut skal nævnes to historiske fremstillinger, som nok
skal blive til nytte. Den ene er skrevet af landsarkivar
Erik Nørr: Ringsted Herred, 1871-1894, hvor Historiens
Hus har bidraget med værdifuldt billedmateriale. Den
anden er skrevet af arkivets tidligere leder, Niels-Jørgen
Hansen og belyser Midtbanens historie.
Tak til alle givere for den interesse I viser for at bevare
vores fælles fortid!
Regler for indsamling
Kulturarvsstyrelsen udsendte i 2005 retningslinjer for
indsamling af genstande. Heri står bl.a., at passiv indsamling,
som museet ikke selv har taget initiativ til, og
som ikke er omfattet af museets forsknings- og indsamlingsplan,
skal begrænses til et absolut minimum. Museet
skal ved modtagelse af en passiv donation begrunde,
hvorfor gaven skal indgå i samlingen. Bl.a. skal museet
undersøge, om andre museer har tilsvarende genstande,
således at dublering af indsamling undgås. Derudover
skal museet også overveje de bevaringsmæssige omkostninger.
Dels udgifter til registrering og magasinering og
dels udgifter til en eventuel restaurering. Endelig må museet
ikke tage imod gaver, der på nogen måde er klausulerede.
Bortset herfra er selvfølgelig personfølsomme
arkivalier, som arkivet i fællesskab med giver klausulerer
efter arkivlovens og persondatalovens regler.
Disse retningslinjer er en stor hjælp, men også en udfordring.
Nu er det ikke længere tilstrækkeligt at indlemme
en genstand i samlingen med den begrundelse, at den
er lokal, og at der er en historie knyttet til den. Indsamlingen
skal være begrundet i museets forsknings - og
indsamlingsplaner.
Historiens Hus har en fin samling af legetøj, der på ingen
måde er komplet eller repræsentativ, men der er
mange gode legesager i den.
Supplering af legetøjssamlingen er f.eks. en af museets
satsninger på indsamlingsområdet. Da de to legetøjs-
Cyklen har været i brug indtil for ganske få år
siden, endda af den samme bruger, som har haft
den siden sin konfirmation i 1951.
gaver både var lokale og havde gode historier, var der
derfor ingen tvivl om, at de skulle indgå i samlingen.
At damecyklen indgik i museet er derimod ikke et
ønske om at opbygge en særlig eksklusiv cykel samling.
Museet manglede en cykel i god stand til brug i udstillinger
- og således kan man af interne grunde blive nødt
til at gradbøje retningslinjerne lidt.
Kassation og nyopstilling
Landbrugssamlingen er de seneste par år blevet gennemgået
med henblik på en opkvalificering. I store træk
er genstande uden oplysninger og genstande i meget
dårlig stand udskilt af samlingen. Samtidig foretog museet
en revision af andre genstandstyper på fjernmagasinet,
som derefter er blevet nyindrettet med palle-reoler
til de store og tunge genstande. For første gang i mange
år er det igen muligt at se gulvet. Peder Pedersen har
med hjælp fra Bjørn Mølgaard forestået det kæmpestore
praktiske job i magasinet.
Magasinets klimatiske forhold har været under stærk
kritik i flere år af museets konserverings-faglige konsulent,
men med investeringen i 2007 i et komplet klimaanlæg
kan kritikken nu forstumme. Anlægget regulerer
luftfugtigheden til en konstant på omkring 52 %, som er
en ideel fugtighed for de fleste typer genstande.
I 2007 blev det på politisk plan besluttet at bygge et
nyt fælles museumsmagasin for museerne i kulturregion
Midt- og Vestsjælland. Det betyder, at museets samlinger
– og muligvis dele af arkivets – flyttes til et fælles
magasin, hvis placering i skrivende stund ikke er afgjort.
Byggeriet forventes igangsat i de nærmeste år. Alligevel
er investeringen i nyt klimaanlæg på fjernmagasinet
ikke forgæves. Genstandene led under fugtigheden
og de svingende temperaturer, og hvis ikke der skulle
igangsættes et større og meget bekosteligt konserveringsarbejde,
var klimastyring nødvendig.
Peder Pedersen styrer med sikker hånd og sin
truck flytningen af de store genstande på fjernmagasinet.
Foto: Peder Pedersen
Registrering
Igen i år har registreringsafdelingen tastet manglende
oplysninger ind i det digitale registrerings-program
Regin. Manglerne skyldes, at registreringssystemet er
konverteret et par gange, og hver gang er data gået tabt.
Nyregistreringer har der også været en del af, og med
årets få indkomne genstande har det været muligt at
være ajour sideløbende med arbejdet med den sidste
store kassationssag.
På arkivet har registreringsindsatsen været meget
afhængig af vores dygtige frivillige, der har ydet en
flot indsats. Omregistreringen af arkivaliesamlingen,
der skal samkøre de forskellige registreringssystemer
(fra gammeldags kartotekskort til elektronisk registrering)
og samtidig skal øge konsekvensen i registreringerne,
kører for fuld kraft. Gruppen, bestående af Bente
Johansen, Else Knakkergaard og Ebbe Grundtvig Jensen
er blevet suppleret med tidligere brandchef Per Carlsen.
I billedarkivet arbejder Per Nielsen og Maja Asbirk støt
videre med at scanne og registrere den store billedsamling,
og Lissi Jensen varetager på forbilledlig vis avisregistreringen.
Kalkmaleri fra Vigersted Kirke.Sct. Nicolaus genopvækker
tre unge mænd.
Undersøgelser og forskning
Historiens Hus har et treårigt forskningsprogram, der
rummer både middelalder og nyere tid.
Middelalderhistoriker, Ph.D. Ane Bysted har i det forløbne
år arbejdet med særlige emner, der skal indgå i
den kommende udstilling: Valdemarerne, Sankt Bendts
kirke og kloster, klosterets religiøse liv, helgendyrkelse
og valfart til Ringsted og Haraldsted, samt vendere og
korstog. En del af undersøgelserne er nærmere beskrevet
i efterfølgende artikel.
10 11

Hvad nyere tid angår, venter vi stadig på svar fra Kulturarvsstyrelsen,
om vi får midler til at gennemføre undersøgelsen
af Danish Crown i samarbejde med Grindsted
Museum. Udmeldingen afventer vedtagelsen af den
endelige finanslov i april 2008.
Med udsættelsen af institutionens flytning til Amtstuegården
måtte vi lægge den anden større undersøgelse
inden for nyere tid lidt på hylden og i stedet koncentrere
os om udstillingsåret 2008 på nuværende adresser.
I 2007 har vi fokuseret på mindre undersøgelser af
industrikulturen i Ringsted. Lene Hadsbjerg og Anette
Månsson har til brug for udstillingen ”Kylling og softice
og pølser” og i forbindelse med faglige artikler til årets
RINGSTED bogen 2007 gennemført punktundersøgelser
af betydningsfulde Ringsted-industrier som Ringsted
Andels-svineslagteri, Ringsted Dampmølle, Rimas
(Ringsted Jernstøberi og Maskinfabrik) og flere andre.
Derudover udfører vi mange undersøgelser for brugere,
særlig i arkivets samlinger. Disse forespørgsler, der kan
gælde alt mellem Ørslevvester og Allindelille, fra slægt
til topografiske studier, er af og til meget simple men
ofte temmelig komplekse. Men alle har de det til fælles,
at vi gennem arkivets samlinger kan skaffe en brugerklarhed
over de historiske spørgsmål, de tumler med.
Fysisk planlægning
I årets løb har vi modtaget 15 lokalplaner ifølge museumslovens
kapitel 8, der pålægger kommuner at
inddrage de statsanerkendte museer til sikring af de
kulturhistoriske interesser i den fysiske planlægning.
Ringsted Kommune er nu Danmarks fjerdestørste vækstkommune,
og det afspejles også i lokalplanernes antal
og indhold. Hele 9 planer drejer sig om boligudvidelser,
fordelt på Nordrup, Kværkeby, Vigersted, Benløse,
Jystrup, Parkbyen (tidligere kaserneområde), Klosterparken,
Holbækvej og Benløse. Ved nybyggeri er det oftest
arkæologiske hensyn, der skal tages, mens ansøgninger
Motenstrupvej 11, nu under nedrivning.
om nedrivning eller større ændringer i ældre byggeri hører
under nyere tid, - og dermed under Historiens Hus.
Det lille hus ved skoven
Blandt ansøgninger om nedrivninger kan nævnes et
godshus under Skjoldenæsholm gods, Mortenstrupvej
11 i Jystrup. Huset er et husmandsbrug/skovløberhus
i vinkelbygning, delvist fra midten af 1800-tallet og
opført i meget brede fag, som er karakteristisk for det
sjællandske bindingsværk. Bindingsværket er senere
optrukket i rød bemaling, som blev brugt på godsets
huse. Bygningen har træbeklædte gavle, der ligeledes
er karakteristisk for datidens huse på Midtsjælland.
Tidligere ejere/brugere har tydeligvis bestræbt sig på at
bevare ejendommens oprindelige arkitektoniske udtryk,
ligesom der er isat småsprossede vinduer i facaden, dog
ikke i oprindelige mål. Desværre var bygningskroppen
præget af markante forstyrrelser, herunder ændring af
tagkonstruktion i en skæv vinkel, formodentlig for at
øge husets bredde, ligesom især loft og tidligere staldlænge
havde undergået en mindre heldig restaurering.
Ejendommens generelle stand og restaurering talte
altså ikke for en bevaring, men derimod var husets
kultur historiske bevaringsværdi høj. Her er tale om et
godshus med en unik placering på grænsen mellem
skoven og det åbne land, det for traditionen så typiske
”skov løberhus,” også velkendt og værdsat i 1800-tallets
skønlitteratur med det ældre landbosamfund som
referenceramme. Langt op i 1800-tallet ejede Skjoldenæsholm
Gods store landområder og har betydet
meget for land- og skovbrugsproduktionen, og dermed
kulturlandskabet. Det er derfor af stor betydning for den
midtsjællandske kulturarv, at der bevares blot et enkelt
af godsets oprindeligt ca. 200 fæste- og lejehuse.
Sagen endte med, at Ringsted Kommune gav tilladelse
til nedrivning, men samtidig fik Historiens Hus en tilkendegivelse
om særlig opmærksomhed på to andre huse
under godset. Disse blev udvalgt i et udmærket samarbejde
med godset og Teknisk Forvaltning, og begge
huse har en større bygningsmæssig autensitet og samme
kulturhistoriske fortælleværdi. Mortenstrupvej 11 er et
typisk eksempel på et dilemma, vi ofte befinder os i, når
det drejer sig om den ældre bygningsarv.
Fastelavnsfesten med tøndeslagning, ”catwalk”
med kostumer og bide til bolle fik stor tilslutning.
Formidling
Historiens Hus prioriterer formidlingen højt og søger
størst mulig kvalitet og variation. Udbuddet i 2007 afspejler
denne målsætning, men samtidig er vi meget
opmærksomme på, at de kulturhistoriske institutioner
er under et stadig stærkere pres fra oplevelseskulturer
med langt stærkere økonomier. Vi må derfor hele tiden
tænke i større og stærkere samarbejde og innovative
formidlingsformer, der taler til flere sanser på en gang.
Lene Hadsbjerg svinger malerrullen i udstillingen
”Kylling, soft-ice og pølser.
12 13

Udstillinger
2007 var af Kulturarvsstyrelsen udnævnt til at være
Industrikulturens År. Det gav anledning til, at vi i Historiens
Hus dykkede ned i den lokale industrihistorie, og
vi præsenterede vores punktundersøgelser i udstillingen
”Kylling og softice og pølser”. Titlen er selvfølgelig
citeret efter den gamle Shubidua sang af samme navn,
og passer så godt på Ringsted, fordi vi netop producerede
alle de nævnte produkter: Kylling i massevis kom fra
Ringsted Andels-fjerkræslagteri, softice (eller i hvert fald
is-creme) blev produceret på Ringsted Mælkeforsyning
og pølserne kom selvfølgelig fra Tulip/Danish Crown.
I udstillingen kom vi rundt om rigtig mange af Ringsteds
betydningsfulde fødevareindustrier, ligesom vi fik fortalt
historien om industriens vilkår, og den udvikling industrien
i Ringsted gennemgik set i forhold til udviklingen
på landsplan.
4. – 13. maj lagde vi hus til ”Dagmarquilternes” udstilling,
og de mange smukke håndarbejder tiltrak rigtig
mange gæster.
Klostergården er opført i 1926 blandt andet af
materialer fra den gamle Klostergårds staldlænge.
En sjov detalje fra arkiverne, der kobler fortid til
nutid.
Enemærke & Petersen, det store entreprenørfirma med
lokale rødder, fik i 2007 udført en historisk gennemgang
af deres domicil Klostergården i Sct. Bendtsgade
af Historiens Hus. Undersøgelsen mundede ud i en lille
plancheudstilling, der nu pryder væggen i firmaets store
møde-/festlokale, den oprindelige hestestald. Ikke alene
bringer sådan en opgave historien ud blandt de folk,
men projektet bragte også kultur- og erhvervsliv tættere
sammen og knyttede en relation, som senere kan komme
i spil igen. Fint at samarbejde med en erhvervsvirksomhed,
der har det samme fokus på, at historie skaber
identitet.
Arrangementer
14. marts: Borgermøde i Historiens Hus med foredrag
af meteorolog Jesper Theilgaard. Formand Alfred Heebøll
orienterede om det forløbne år i Historiens Hus,
men der blev ikke afholdt valg, idet der er planer om en
sammenlægning af brugerbestyrelserne i biblioteket og
Histories Hus.
3.- 4. april: To foredrag samt filmforevisning ved LOFs
ældrehøjskole v/ Dorte Riisgaard og Kirsten Henriksen.
19.-20. april: Oplæg om Kulturhistorier.dk ved Nordisk
Arkivformidlingsseminar i København. v/ Anette Månsson.
28. april: Museumsforeningens forårstur til Vejle med
besøg på det store fællesmagasin i Vejle, Vejle Museum,
Jelling kirke og udstillingen ”Kongernes Jelling”,
samt Grimmerhus, Danmarks keramikmuseum.
30.-31. maj: Undervisning af 2 hold i ”Slægtsforskning
på internettet” ved Anette Månsson og Ebbe Grundtvig
Jensen.
8. juni: Miniforedrag om mad i middelalderen, Lions
Årsmøde v/ Kirsten Henriksen.
16. juni: Foredragsrækkens udflugt til Sorø Akademi
med kaffe & kage på Sorø Storkro.
17. juni: Dansk Mølledag med omvisning i Ringsted
Vindmølle v/ Morten Sørensen, spillemandsmusik
v/ Alfred Heebøll m. flere samt servering.
28. juni: Billedforedrag, Rikova v/ Anette Månsson.
31. august: Historiens Hus deltog i Ringstednatten
med gættekonkurrence om svømmesport i anledning
af den nye svømmehal i Ringsted, Rådhusets indgang
v/ Kirsten Henriksen.
20. oktober: Museumsforeningens efterårsudflugt til
Odsherred med besøg i udstillingen ”Solens Land” på
Odsherreds Museum, Vallekilde Højskole og Valgmenighedskirken
samme sted.
25.-27. oktober: Oplæg om ODAs holdning til en
arkivar-uddannelse i Danmark ved den internationale
konference ”The digital revolution and the future of
Archives and Archivists” v/ Anette Månsson.
2. november: Reception i
anledning af RINGSTED
bogen 2007, Ringsted Rådhus.
10. november: Arkivernes
Dag blev fejret med åbent
hus på arkivet.
11. november: Søndagscafé
på museet. Omvisning i industriudstilling
v/ Lene Hadsbjerg.
15. november: Foredrag i Kærehave-bebyggelsens fælleshus
v/ tidligere forstander Kaj Thorborg, der fortalte
historien om Kærehave Landbrugsskole, oprindeligt oprettet
som Danmarks første Husmandsskole.
18. november: Halle-filmen ”Vores by” blev vist
under programmet ”Viden om” i Ringsted Kongrescenter
v/ Anette Månsson og Dorte Pedersen.
25. november: Søndagscafé på museet. Foredraget
”På sporet af Ringsted Kloster” v/ Ane Bysted.
6. december: ”Hvad er det” – gætteleg i Lærernes
Seniorklub Ringsted-Sorø v/ Kirsten Henriksen.
Foredragsrække 2006/07:
10. januar: Andy Gramfeldt: Fra vogterdreng til kirkeværge
24. januar: Virksomhedsbesøg på svineslagteriet
Danish Crown
21. februar: Michel Steen Hansen: Den sidste lokalhistorie
7. marts: Mogens Larsen: Ringsted i Guldalderen
Foredragsrække 2007/08:
10. oktober: Virksomhedsbesøg på Ringsted Vindmølle
ved Morten ”Møller” Sørensen. Aflyst pga. for få tilmeldte.
24. oktober: Yusuf Kocak fortalte om sit liv som indvandrer,
industriarbejder og medlem af Ringsted Byråd
7. november: Brygger Kim Nielsen fortalte om Ringsteds
micro-bryggeri ”Dagmar”
15. november: Foredrag v/ Charlotte S.H. Jensen, folkemindeforsker,
om julens traditioner
5. december: Foredrag v/ tidligere forstander ved Kærehave
Landbrugsskole, Kaj Thorborg om husmandsbevægelsen
14 15

De’t for børn
I alle ferier har vi aktiviteter for børn og deres voksne.
Disse aktiviteter er pænt besøgte, og vi glæder os altid
til at lave dem:
18. februar: Fastelavnsfest med tøndeslagning, fastelavnslege
og servering.
Vinterferie, uge 7: Paphoveder og sparegrise, papmaché-værksted.
23. juni: Hekseværksted og Skt. Hans optog i samarbejde
med Ringsted Bibliotek og Musikskolen.
En lille heks blev fanget og sat i bur!
3. juni: Historiens Dag i Danmark: Skattejagt i Ringsteds
industriminder.
Sommerferie, uge 28 og 29: Sørøverskole – som optakt
til opførelsen af ”Skatteøen” ved Ringsted Sommerspil,
hvor Historiens Hus også deltog på bodpladsen med
sørøverbod.
Efterårsferie, uge 42: Kartoflerier - kartoffeltryk i mange
varianter og dialog om kartoflens historie.
Uge 48, 49 og 50: Teatret Rod optrådte i 3 uger for 900
børn med dukketeater – krybbespil.
I år har vi også fokuseret på den formidling til børn, der
foregår via skoler og institutioner. Ringsted har 14 skoler
i kommunalt regi og dertil kommer en lille håndfuld
privatskoler. Det skulle være kundegrundlag nok til et
par skolebesøg ugentligt, men desværre er det ikke helt,
hvad vi oplever. Det er også ganske svært at få skolerne
til at bruge det digitale undervisningsmateriale Kulturhistorier.dk,
som ellers er et godt bud på danmarkshistorie
i lokal form.
Jule-krybbespillet trak fulde huse og mange børn
fik en fin oplevelse i ro og fordybelse.
Flittige elever i gang med Kulturhistorier.dk
I år har vi derfor arbejdet en del med at udvikle og gennemføre
et pilotforløb, der skulle afprøve idéen om fagcentre
i Ringsted. Denne idé blev fostret af en arbejdsgruppe
under skoleudviklings-projektet Pampædia, og
denne gruppe afstak en ramme, der kunne afprøves.
Det gjorde vi i samarbejde med en 6. klasse fra Benløse
Skole. I skrivende stund mangler vi den sidste tilbagemelding
fra de deltagende lærere, hvorefter fagcenterkonceptet
vil blive bragt videre i systemet.
Fordelene er indlysende: hvis skolernes deltagelse lægges
i faste rammer, kan vi ansætte en medarbejder til at
gennemføre forløbene. Det vil skabe kontinuitet i vores
Skoletjeneste og sikre skolerne gennemprøvede og relevante
tilbud i forhold til læseplanen.
Samtidig med vores arbejde med denne organisatoriske
nyordning udvikler vi vores tilbud. I år har projektmedarbejderne
Siv Jacobsen og Randi Hærup Poser arbejdet
på det digitale spil ”Saxos Rejse” for midler, vi har fået
tildelt fra en formidlingspulje under UniC, Danmarks
IT- Center for uddannelse og forskning. Materialet vil
være klart til skoleåret 2008/2009.
Rammefiguren til Saxos Rejse, som Historiens Hus
fik en million kr. i støtte til.
Udgivelser
I år udkom vort andet årsskrift for Historiens Hus med
årsberetning og faglige artikler om ABM-samarbejde i
Norge (v/ Anette Månsson), om kassation af museumsgenstande
(v/ Lene Hadsbjerg) og en beretning om fundet
af en gravplads fra yngre romersk jernalder ved Benløse,
hvor man fandt det meget interessante Kærup-par
(v/ Lehne Mailund Christensen).
Historiens Hus medarbejdere bidrog også i år til den
lokalhistoriske RINGSTED bogen 2007 ved dels at deltage
i redaktionsgruppen (Dorte Riisgaard og Anette
Månsson) og dels med artikler til bogen (Lene Hadsbjerg,
Anette Månsson).
I årets løb skete også en videreudvikling af arkivets
længstløbende udgivelse, nemlig lydavisen, der leveres
gratis til Ringsted Kommunes blinde og svagtseende.
Produktionen er sket i et samarbejde mellem Ringsted
Bibliotek, Ringsted Arkiv og Slagelse Bibliotek. Biblioteket
i Ringsted administrerede ordningen, arkivet
udvalgte artiklerne og Slagelse Bibliotek indlæste på
kassettebånd. Da kontrakten med Slagelse Bibliotek
skulle til genforhandling, besluttede vi at se på andre
muligheder, og det førte til, at Dansk Blindebibliotek for
fremtiden indlæser lydavisen, som udsendes på digitalt
medie til brugerne. På den måde kan lydavisen også
lægges op på en hjemmeside som Podcast til glæde for
endnu flere.
16 17

Lissi Grundtvig Jensen redigerer lydavis.
Organisation og personale
Den i indledningen omtalte kulturaftale betyder for
Ringsteds vedkommende, at vi skal udvikle vort ABMsamarbejde.
ABM står for Arkiv, Bibliotek og Museum.
Gennem hele 2007 har ledelsen af de tre enheder mødtes
for at planlægge det store udviklingsprojekt, og medarbejderne
involveres i projektet i løbet af 2008.
For nu også at kigge lidt frem, har vi planer om at afholde
en middelalderfestival i sommeren 2009. Derfor
inviterede vi brugerbestyrelse, Museumsforeningens bestyrelse,
sognekontakter og alle medarbejderne til middelalderfestival
i Horsens 24.-25. august. Udover fagligt
input og gode idéer til vores egen festival, var turen med
til at ryste os godt sammen.
30. september – 3. oktober deltog Kirsten Henriksen og
Anette Månsson i kulturledernes ”Dannelsesrejse” til
Rotterdam, hvor vi fik spændende impulser med hjem
fra bl.a. Kunst voor Rotterdammers, Centrale Bibliotheek
og Wereldmuseum Rotterdam.
Brugerbestyrelse
Jf. ovenstående blev de valgte medlemmer fra 2006 siddende
endnu en valgperiode.
Brugerbestyrelsen har afholdt fire møder, der har givet
værdifuldt input til Historiens Hus’ hverdag og virke.
Brugerbestyrelsen bestod i 2007 af:
Brugervalgte
Alfred Heebøll, formand
Marian Tågehøj
Per Borring
Suppleant: vakant.
Repræsentanter for frivillige
Poul Otto Nielsen, museumsforening
Else Knakkergaard,
frivillig medarbejder ved Historiens Hus
Per Nielsen, suppleant,
frivillig medarbejder ved Historiens Hus
Repræsentanter for medarbejdere
Anette Månsson, arkiv
Lene Hadsbjerg, museum
Dorte Riisgaard, suppleant museum
Suppleant arkiv: Vakant
Sekretær: Kirsten Henriksen.
Bestyrelsen for Ringsted Museumsforening har siden
marts 2007 haft følgende medlemmer:
Jens Wulff, formand, Bjergbakken 19,
4100 Ringsted tlf. 57 64 33 19
Svend Ole Andersen, næstformand, Høedvej 59,
4174, Jystrup, tlf. 57 52 84 58
Poul Schmidt Madsen, kasserer, Holbækvej 242,
4100 Ringsted, 57 60 02 52..
Steffen Holm, Anlægsvej 16, 4100 Ringsted,
tlf. 57 67 14 18, suppleant.
Kirsten Henriksen, sekretær, Hellehuse 29,
4174, Jystrup, tlf. 57 52 88 12.
Kristian Lund blev genvalgt som revisor.
Medarbejdere i Historiens Hus:
Ane Bysted, 32/37, projektmedarbejder,
Ringsteds middelalder.
Anette Månsson, arkivleder og souschef, fuld tid.
Birthe Dyekjær, museumsmedarbejder med løntilskud,
fra marts.
Bjørn Mølgaard, kultursekretær, fuld tid.
Fra 1. august 2007.
Christina Andersen, museumsvært hver anden søndag.
Dorte Pedersen, sekretær, fuld tid.
Kirsten Henriksen, leder, fuld tid.
Lene Hadsbjerg, museumsinspektør, fuld tid.
Lissi Grundtvig Jensen, 5 timer pr. uge.
Maja Asbirk, arkivmedarbejder, fleksjob.
Morten Sørensen, møller, 19/37.
Peder Pedersen, servicemedarbejder, fleksjob.
Randi Hærup Poser, projektmedarbejder Saxos Rejse,
3 mdr.
Siv Jacobsen, projektmedarbejder Saxos Rejse, 3. mdr.
Tom Blanné, museumsmedarbejder, fleksjob.
Vivi Bøgedal Jensen, museumsvært, 22/37.
Frivillige medarbejdere.
Bente Johansen, Ebbe Grundtvig Jensen,
Else Knakkergaard, Per Carlsen og Per Nielsen.
Medarbejdere, brugerbestyrelse og bestyrelsen for Ringsted Museumsforening var til Middelalderfestival i Horsens
i august 2007. Frokosten blev indtaget ved hytterne, som var lejet til overnatning. Efter frokosten gik turen
til Horsens og festivalområdet.
18 19

Efteruddannelse og kurser
Dorte Riisgaard og Tom Blanné: workshoppen ”Skriv til
nettet” (1 dag)
Birthe Dyekjær: IT- værkstedsundervisning (2 dage).
Ane Bysted, Anette Månsson og Kirsten Henriksen:
Udstillingskonference, Helnan Marselis Hotel, Århus,
(2 dage).
Peder Pedersen: forvalterkursus (3 dage), truckkursus
(7 dage)
Ane Bysted og Kirsten Henriksen: Middelalderdagen
Dies medievalis, Syddansk universitet (1 dag)
Ane Bysted: Seminaret Images of the Other, Syddansk
universitet (1 dag), Konferencen Crusading at the Periphery
of Europe, Lindholm Høje Museet (3 dage), Seminaret
Changing Spaces, Tallinn (4 dage)
Anette Månsson og Kirstens Henriksen: Konferencen
Kulturens Potentialer (1 dag)
Anette Månsson gennemførte yderligere 3 moduler af
sin diplomuddannelse i ledelse, så nu kun afslutningsmodulet
mangler. Deltog i ODAs årsmøde 26.-27. april.
Deltog i workshoppen ”Kort på nettet” (1 dag)
7 medarbejdere deltog i en medarbejderudviklingsdag,
arrangeret af Fagrådet for museer i kulturregion Midt-
og Vestsjælland og ODM.
Kirsten Henriksen deltog i Kulturarvsstyrelsens Årsmøde
i Kolding i april, konference om udvikling og planlægning
af byliv og kulturmiljøer, arrangeret af RUC og Interreg
projektet Kulturplan den 13. september samt Kulturministeriets
workshop om brugerdreven innovation
den 23. november.
Lene Hadsbjerg er medlem af ODMs netværk for Nyere
tid, Samlingsnetværket og Formidlingsnetværket og
har deltaget i møder i alle tre netværk. Lene Hadsbjerg
deltog også i Håndværks -og Industripuljens 2 dages
seminarer i både Frederiksværk og Horsens, foruden i
Kulturarvsstyrelsens seminar i Hvidovre. Gennemførte
kursus i håndtering af genstande i juni afholdt af Syd-
vestsjællands Museum og deltog i NyX – Forum for kultur
og erhverv - temadag om innovation og Turisme på
museerne.
De faglige medarbejdere deltog endvidere i fagligt orienteringsmøde
i november for landets museer på Fuglsøcentret,
Mols i november.
Og endelig havde ledelsen en vellykket dannelsesrejse
sammen med Torben Lyster og Mette Jonstrup fra vores
forvaltning og lederne af øvrige kulturinstitutioner. Fra
30. september til 3. oktober besøgte vi bl.a. bibliotek,
kulturskole og verdensmuseum i Rotterdam og fik en
masse inspiration med hjem.
Mette Jonstrup og kulturlederne på vej til nye
horisonter i Rotterdam
PR og administration
Historiens Hus har i 2007 udgivet to foldere med program,
stamoplysninger og alle permanente tilbud til byens
borgere og gæster.
På husets hjemmeside http://historienshus.ringsted.
dk (bemærk: uden www) kan man finde en masse oplysninger
om vores udstillinger, samlinger, tilbud og
friske nyheder. Det er en stor opgave til stadighed at
holde siden opdateret og spændende. Dertil kommer
jo de traditionelle opgaver med at skrive og udsende
pressemeddelelser, indtaste arrangementer i Kulturnaut
og vedligeholde tekster på en masse eksterne hjemmesider.
Internettet gør det dejlig nemt at reklamere for
vores forskellige tiltag – men det kræver også mange
ressourcer at holde ajour hver eneste uge.
Dorte Riisgaard, Kirsten Henriksen og Anette Månsson
var i årets løb på Acadre-kursus. Acadre er et elektronisk
sags- og dokumenthåndteringssystem (esdh), som
Historiens Hus i lighed med kommunens øvrige forvaltninger
og institutioner skal i gang med. Historiens Hus
begynder at implementere systemet i 2008.
Følgende støtter Historiens Hus gennem
Ringsted Museumsforening med firmamedlemskab.
Asgårdsskolen
Svend Christensens sønner A/S
Enemærke & Petersen A/S
Forbundet af offentligt ansatte
Håndværker – og Industriforeningen
Ingvarsen A/S
Turistforeningen for Ringsted og Omegn
NNF
Oles Cykler
PBI- Holding, Ringsted A/S
Ringsted Vandrerhjem
Ringsted Ny Friskole
Ringsted Privatskole
Sdr. Parkskolen
Valdemarskolen
F.S. Dørgreb
Tømmergården Ringsted A/S
Bülows Revisionsvirksomhed
Papir og Kontorcenter A/S
Sct. Knudsgilde Ringsted
Kulturminister Brian Mikkelsen på besøg
I august havde vi et meget vellykket besøg af kulturminister
Brian Mikkelsen.
Han blev efter ønske orienteret om Ringsted Kommunes
planer om et samarbejde mellem Arkiv, Bibliotek
og Museum (ABM).
Industrikultur 07 er udgået fra Kulturarvsstyrelsen og
Brian Mikkelsen holdt da også den officielle åbningstale
i januar 2007. Derfor fik han en rundvisning i udstillingen
”Kylling, softice og pølser”, som er Historiens Hus’s
bidrag til industrikulturåret.
Hans tid på museet var knap, men han nåede at rose og
kommentere resultaterne af arrangementet på Historiens
Dag i juni måned og afsluttede sit besøg med at se
Amtstuegården. Det var ikke ministerens første besøg
på museet – og forhåbentlig heller ikke det sidste.
Historiens Hus har altid brug for flere hænder, og vi
hører meget gerne fra brugere, der kunne tænke sig at
blive frivillige medarbejdere. Vi har fotos og arkivalier,
der venter på registrering, og kompetencer omkring billedbehandling
er også meget velkomne. Til vore mange
aktiviteter er der altid brug for lidt ekstra arbejdskraft.
Kulturminister Brian Mikkelsen var meget interesseret
i de nye planer for Historiens Hus.
20 21

Ca. 570 støtter Historiens Hus med et medlemskab af
Ringsted Museumsforening (pensionist kr. 50, husstand
kr. 100 og firmamedlemskab kr. 250). Som medlem får
man årsskriftet, to programfoldere og tre nyhedsbreve
om året – samt to årlige udflugter til særpris. Bortset fra
større, særlige arrangementer er der gratis adgang til Historiens
Hus. Som medlem har man også gratis adgang
til øvrige statsanerkendte museer i Vestsjælland.
Ringsted Museumsforening på udflugt til Jelling i april 2007.
Vi bringer en stor tak til
Ringsted Kommune samt øvrige
tilskudsgivende myndigheder,
Ringsted Museumsforening,
Arkivets Foredragsrække, frivillige
medarbejdere og andre venner af
Historiens Hus for den
økonomiske støtte og frivillige
indsats i 2007.
På sporet af
Ringsteds
middelalder
Ane Bysted, historiker
Den nye middelalderudstilling, der ligger i planerne for
Historiens Hus, skal have nye ting at vise og nye historier
at fortælle, og til den ende har jeg har været ansat
siden februar 2007 for at ”opspore” Ringsteds middelalder.
For mig som middelalderhistoriker er det en meget
spændende opgave, og jeg skal her løfte sløret for nogle
af mine opdagelser.
En af de vigtigste opgaver har været at skaffe et overblik
over de fund og arkæologiske udgravninger, som er sket
i Ringsted Kommune gennem tiden. Museet i Ringsted
har aldrig selv haft arkæologer ansat, og derfor ligger
fundene og optegnelserne om dem hos de forskellige
museer, som har udført udgravningerne. Den største del
ligger i Nationalmuseets arkiver og samlinger, hvor jeg
har tilbragt en del timer på Anden Afdeling, som middelalderafdelingen
hedder. Her findes det såkaldte Antikvarisk-Topografiske
Arkiv, som rummer optegnelser
om undersøgelser af fortidsminder foretaget af nationalmuseets
ansatte tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet
og i et vist omfang også om undersøgelser foretaget af
andre museer. Nationalmuseet er en gammel institution
og fra gammel tid er materialet arkiveret efter sogne,
herreder og de gamle amter fra før den forrige strukturreform
i 1970. Jeg har undersøgt alle de 17 sogne,
der udgør Ringsted Kommune, og har opdaget stort og
småt.
Fund i arkiverne
Den mest overraskende opdagelse, der er dukket frem af
arkiverne, er nok en rundkirke! Der har været en rundkirke
i Farendløse, som blev opdaget, da der i 1966-67
blev gravet ud til varmeanlæg i den nuværende kirkes
gulv. Skønt den er nævnt i et par lokalhistoriske værker,
er den mere eller mindre gået i glemmebogen igen,
også blandt arkæologer og historikere, og den er vel
mest kendt af folk med dybe rødder i Farendløse.* 1 I
dag forbindes rundkirker først og fremmest med Bornholm,
som har fire af slagsen, omend der også er en i
Horne på Fyn, en i Thorsager i Jylland og på Sjælland
en i Bjernede. Mindre kendt er det nok, at der har været
mindst otte rundkirker på Sjælland; foruden Farendløse
og Bjernede bl.a. i Pedersborg, Selsø, Roskilde og
Himlingøje.
Der er ikke mange synlige spor af rundkirken at se i Farendløse
i dag. Ud over en buet markering i belægningen
på ydersiden af kirkens nordvæg er alle spor dækket
til igen, men Nationalmuseet opbevarer detaljerede
opmålinger og beskrivelser fra museumsinspektør Knud
Krogh, som stod for udgravningen. Disse viser, at rundkirken
har været ganske lille med en udvendig diameter
på ca. ni meter, sat sammen med en mindre runding
mod øst til alteret. Rundkirken er efter alt at dømme
opført en gang i 1100-tallet, og omkring år 1400 er man
begyndt at opføre den nuværende gotiske kirke.
En anden ”mystisk” lokalitet er voldstedet Humleore,
som ligger godt gemt i Humleore skov. I middelalderen
har det været et stort voldanlæg. Det kan kun vanskeligt
erkendes på stedet i dag, men Nationalmuseet foretog
udgravninger på stedet i 1960-61 og fandt huse af teglsten,
bl.a. et der havde haft et stort rum med søjler og
hvælvinger.
[Note 1: Jørn Jørgensen: De byggede også - Ringsted Kommunes
gamle kirker; Niels Fr. Rasmussen m.fl.: Om liv og virke i Nordrup-Farendløse
1800-1970.
22 23

Ringsted kloster
En stor del af mit arbejde har været koncentreret om
Ringsted klosters historie og et forsøg på at finde ud af,
hvordan klosteret mon har set ud i middelalderen. Klosteret
blev grundlagt som et af de tidligste i Danmark i
1080’erne og blev en stor og betydningsfuld institution
i løbet af 11- og 1200-tallet. Efter at hertug Knud Lavard
blev begravet i klosterets kirke i 1131 nød det godt af
kongelig bevågenhed, som ikke blev mindre, da Knuds
søn Valdemar I blev konge og gjorde kirken til gravkirke
for sin slægt.
De synlige rester af Ringsted kloster er for længst borte.
De sidste bygninger på stedet brændte ned i 1806, og
i 1809 blev grunden købt af C.P. Bügel, som oprettede
det Bügelske Fideikommis. I 1820 blev han gravsat i en
høj på det sted, hvor klostergården i sin tid lå. Man kan
få et indtryk af de bygninger, der fandtes før 1806, ud
fra kort og tegninger fra 16- og 1700-tallet. Der findes
således en fin tegning fra 1750, som viser et traditionelt,
firefløjet klosteranlæg, med tre længer mod øst, syd og
vest i to etager, og hvor kirken er den nordlige fløj. Allerede
på det tidspunkt var der imidlertid sket omfattende
ombygninger under Frederik II og Christian IV, som lavede
det religiøse kloster om til et verdsligt gods, så alle
eksisterende tegninger må tages med forbehold.
Klosteret i 1750. Tegning i Nationalmuseets arkiv.
Den første opmåling af klosterets jorder er Kyhls
kort fra 1790. Klosterets bygninger er angivet med
lyserødt, og Sorø landevejen ses til venstre. Byen
og Sct. Bendts kirke er ikke tegnet med, da de
ikke hørte til klosterjorden. Kort: Kort og Matrikel
styrelsen, brugernr. A 404/85.
Den ældste eksisterende tegning er fra Resens Atlas fra
omkring 1677, og her er der også vist et firfløjet klosteranlæg
med avlsgårde vest for. Imidlertid er bygningerne
her set fra nord, så det er vanskeligt at se klosteret bag
ved kirken, og dertil kommer, at Resens tegninger er
kendt for ikke at være alt for nøjagtige. Den ældste videnskabelige
opmåling af klosterets jorder er Kyhls kort
fra 1790, og her ses også tre klosterlænger og avlsbygninger
mod vest.
Det ville være interessant, hvis bygningerne på tegningerne
kunne påvises arkæologisk, men det er ikke helt
nemt at komme til for højen og gravpladsen. På Nationalmuseet
opbevares imidlertid breve og optegnelser,
der fortæller om de undersøgelser, der trods alt er fore-
taget gennem årene. Disse kilder har så vidt vides aldrig
været publiseret, så de skal kort refereres her.
Fund af bygningsspor
Fra tid til anden må der være dukket spor af klosteret op
under gravearbejder syd og vest for kirken, uden at det
er kommet til bevaringsmyndighedernes kendskab, men
i årene 1898 og 1899 blev Nationalmuseet to gange
gjort opmærksom på fund på stedet. I september 1898
kunne direktøren for Anden Afdeling, A.W.J. Mollerup,
meddele, at der ved gravning til en grav syd for kirken
var fundet fundamentlevninger fra klosteret, og at disse
var kastet til igen.
Et halvt års tid senere blev der igen gravet på kirkegården,
og der dukkede et stykke af en tyk og velbevaret
mur af munkesten op og foran den et stykke brolægning.
Åbenbart var man uden videre gået i gang med at
fjerne disse bygningsspor, men byrådsmedlem H. Lønberg
blev opmærksom på sagen. Den 23. februar 1899
skrev han et brev til Nationalmuseets Anden Afdeling,
hvori han udtrykte stor bekymring for bevarelsen af disse
fortidslevninger og oplyste, at der ved begravelser i de
senere år også var fundet betydelige murrester, kampestensfundamenter
og brolægninger af såvel kampesten
som munkesten, som var blevet ødelagt og bortskaffet.
Derfor anmodede Lønberg nu den ærede afdeling om at
der ”uden ophør” skete en undersøgelse af ruinerne.
Professor J.B. Løffler kom til Ringsted, og i et brev dateret
28. februar kunne han gøre rede for fundene. Desværre
findes der ingen tegninger, men ud fra beskrivelserne
drejede det sig om et stykke mur af teglsten, ca. 5,5 meter
langt i en afstand af knap 19 meter syd for kirken og
i retning øst-vest, dvs. parallelt med kirkens skib. Løffler
var overbevist om, at muren var fra middelalderen, men
han kunne ikke afgøre, om den hørte til korsgangen eller
til selve klosterfløjen.
Få dage senere henvendte Nationalmuseet sig til det
Bügelske Fideikommis og bad om tilladelse til at foretage
de fornødne udgravninger, ”da det ville være af stor
historisk og arkæologisk interesse at fremdrage disse
murrester i en sådan udstrækning, at man derved kunne
blive i stand til at tilvejebringe en plan over det gamle
klosters bygninger.” Det har øjensynlig været for omfattende
en udgravning for fideikommiset, og tilladelsen
blev ikke givet. Først en god snes år senere kom der
skub i sagerne.
Udgravninger i 1920’erne
I maj 1921 var kirkegårdsgravere igen stødt på en mur,
da de gravede en grav ud. Nationalmuseet blev adviseret
og museumsinspektør Hugo Matthiesen tog straks
til Ringsted for at undersøge forholdene. Det var på det
tidspunkt kun muligt at undersøge selve gravens hul,
der var ca. 2,40 meter langt, men her var man stødt på
en svær mur af hugne frådsten, der flugtede i sydøstlig
retning. Nationalmuseet gik i gang med at ansøge det
Bügelske Fideikommis om tilladelse til at foretage udgravninger,
men denne gang udtrykkeligt kun en prøvegravning
af et afgrænset område, nemlig en få meter
lang rende i retning syd-nord, 12 meter øst for de nærmeste
gravsteder på den bügelske kirkegård.
Plan over de fundamenter, der blev udgravet i
1921 (øverst ved Y og A) og i 1924 (nederst ved
B og C). Tegning af P. Linde i Nationalmuseets
arkiv.
24 25

I september 1921 kunne inspektør Matthiesen vende
tilbage til Ringsted med den ønskede tilladelse. Under
udgravningen fandt man kampestensfundamenter, som
må have tilhørt den østlige og sydlige fløj af klosteret
og det syd-østlige hjørne af korsgangen. De viser, at
den østlige korsgang må have løbet langs med kirkens
søndre tværskib, og de passer med den tilmurede dør,
der ses i skibets sydmur, lige vest for tværskibet.
Igen i 1924 foretog Matthiesen udgravninger, denne
gang lidt længere mod syd, hvor man fandt fundamenter,
der viser, at klosterets østfløj på et tidspunkt har haft
en udløber mod syd. Desværre var det igen kun selve
fundamenterne, der var tilbage, og derfor var det umuligt
at sige, om denne del af bygningerne stammede fra
middelalderen eller en senere tids ombygninger.
I de følgende år blev der fundet rester af de landbrugsbygninger,
der har hørt til klosteret. I forbindelse med
nogle planeringsarbejder i den vestlige del af klosterlunden
ud mod Sorø landevejen dukkede der rester af
gamle fundamenter og murværk op. Noget af det var
middelalderligt, men det meste var fra 16- og 1700-tallet.
Også i den sydlige del af klosterlunden, ved udgravningerne
til det tidligere plejehjem på Hækkerupsvej,
blev der fundet middelalderligt murværk.
Knap 50 meter vest for kirkens vestende afsløredes i
1925 fundamentet af en ganske lille, firkantet bygning,
ca. 2 meter lang på hver side med ukendt funktion. Den
er interessant, fordi den kunne passe med den brøndlignende
bygning, der befinder sig på pladsen vest for
kirken på tegningen i Resens Atlas fra ca. 1677. Ifølge
Hugo Matthiesens beskrivelse kunne de fundamenter,
man fandt her i 1925, imidlertid ikke være fra en brønd.
Han gættede i stedet på et fuglebur eller et hundehus.
Om det betyder, at Resens Atlas er unøjagtigt her, eller
om der i tidens løb har ligget flere små bygninger på
pladsen, er uvist.
Sct. Bendts kirke set fra nord med klosteret bagved
og avlsgården til højre i Resens Atlas. En lille,
brøndlignende bygning ses midt på pladsen vest
for kirken.
Udgravningerne i 1920’erne har altså påvist en del af
den østlige og sydlige fløj af det middelalderlige kloster,
samt at klostergården har haft korsgang på disse to sider.
Det er ærgerligt, at Løfflers beskrivelse af fundene
i 1899 er så upræcis med hensyn til, hvor murstykket
fandtes, for det kunne måske give et indtryk af den vestlige
del af sydfløjen. Der mangler stadig en del brikker
i puslespillet, før vi kan tegne en plan over det middelalderlige
kloster. Især mangler der viden om vestfløjen,
men det ville også være interessant, hvis man kunne få
bestemt alderen på de allerede kendte murpartier lidt
nærmere. Hugo Matthiesens udgravningsberetninger
rummer ikke oplysninger, der kan bruges til at tidsfæste
korsgangen eller syd- og østfløjen. 1920’ernes arkæologiske
metoder gav i det hele taget ikke mulighed for
de analyser og naturvidenskabelige dateringsteknikker,
som man har i dag, og fornyede udgravninger ville uden
tvivl kunne give os mere viden.
Saxos Rejse
- Historien i spil
af Julie Siv Jacobsen & Randi H. Poser, Projektledere
Tavlekridt og tørre tekster er ikke noget, der tænder historiegnisten
i de danske skoleelever. Med online-spillet
Saxos Rejse tages kampen snart op mod gab og trætte
miner hos elever i 4.- 6. klasse.
Takket være et tilskud på en stor, dejlig million fra
UNI•C (Danmarks Center for Uddannelse og Forskning)
fik Historiens Hus og en række samarbejdspartnere
i 2007 råd til at lade middelalderens Danmark og
dagens digitale Danmark mødes i det helt nye undervisningsspil;
Saxos Rejse.
Saxos Rejse er udviklet med rod i moderne ”leg og lær”-
pædagogik og handler om middelalderens magtspil og
alliancer - og om at udforske historien og vælge de rigtige
ord. Spillet inviterer således eleverne til at deltage
i en interaktiv fortælling i rollen som historieskriveren
Saxo Grammaticus og vil give god viden om en meget
spændende periode i danmarkshistorien, hvor Ringsted
og Midtsjælland i det hele taget spillede en central rolle.
Samtidig vil eleverne få øvet grundlæggende færdigheder
i at vurdere forskellige kilder og udsagn, så spillet er
både oplysende, lærende og meget underholdende.
Saxos Rejse er udtryk for museets ønske om at formidle
og tilgængeliggøre viden om afgørende begivenheder
i Danmarkshistorien på en nytænkende og fængende
måde. Idéen kommer fra projektledere Julie Siv Jacobsen
og Randi Hærup Poser, der udviklede spilkonceptet
som del af deres afsluttende kandidatspeciale på RUC,
og som forestår spillets færdiggørelse. Realiseringen er i
gang med mange arbejdstimer bagude og endnu mange
forude, før Saxos Rejse går online i august i år som startskuddet
på den kommende faste udstilling i Historiens
Hus, der får fokus på Ringsted og Danmark i højmiddelalderen.
Skriverliv
Året er 1180. Valdemar den Store har med sin barndomsven
og hærfører, ærkebiskop Absalon af den
magtfulde Hvide-familie, fået hold på det danske rige
efter mange års borgerkrig. Absalon ønsker danernes
store bedrifter nedskrevet for at sikre det danske rige og
demonstrere selvstændighed over for udlandet. Hertil
skal Absalon bruge en klerk, der kan skrive et flot latin,
som hele Europa både kan forstå og imponeres af, men
klerken skal også være loyal over for Valdemar og det
danske rige. Det er derfor langt fra ligegyldigt, hvordan
danernes historie fremstilles!
Absalon sætter således Saxo på en prøve, der skal vise,
om han er den rette skriver. I rollen som Saxo, presset
af tiden og i tæt kapløb med konkurrenten Svend
Aggesøn, rejser eleverne riget rundt for at samle oplysninger
om Blodgildet i Roskilde og Slaget ved Grathe
Hede og for at undersøge, hvordan disse begivenheder
betød at landet gik fra at være delt under de tre prinser
Sven, Knud og Valdemar til at være et samlet rige under
én konge, nemlig Valdemar den Store – grundlægger af
Skt. Bendts Kirke i Ringsted.
Med sig har eleverne en almanak, en rejsejournal, en
fjerpen og en pose penge, der skal vise sig nyttige.
Rejsen går i historiens fodspor, idet den følger begivenhedernes
gang rundt i Danmark med et par enkelte afstikkere.
På 12 forskellige geografiske nedslagspunkter
møder Saxo både stolte hirdmænd, bitre familiemedlemmer,
en staldknægt, en olding, en spøgefuld musikant
og andre, der har bevidnet, deltaget i, eller hørt om
de to begivenheder. Ved at oversætte latin og runer, løse
gåder mm., skal eleverne arbejde sig frem til en samling
beretninger, viser og breve, der tilsammen fortæller to
meget forskellige versioner af begivenhederne; Var det
26 27

egentlig Sven eller Valdemar, der gik efter titlen som
enekonge og forrådte Knud? Hvilke informationer kan
man stole på og hvilke ikke? Og endnu vigtigere, hvilke
informationer kan bruges i den beretning, der skal stille
Absalon tilfreds? Eleverne skal undervejs sortere og
vælge oplysninger, og derigennem selv konstruere den
historie, der vil stille Absalon tilfreds. I denne proces
udfordres elevernes kildekritiske og formidlingsmæssige
færdigheder og giver dem samtidig et god indblik i
de begivenheder, der markerer ”Danmarks fødsel.”
Saxos Rejse er i sin narrative struktur inspireret af de populære
adventure-rollespil. Spiluniverset udføres visuelt
i moderne, humoristisk tegneserie-stil, hvori museernes
kulturhistoriske artefakter samt væsentlige arkitektur- og
landskabselementer indgår som kulisser og rekvisitter.
Historie på tværs
Det bliver ikke kun Historiens Hus der får glæde af Saxos
Rejse. Holbæk Museum og Sydvestsjællands Museum
i Sorø er nemlig medudgivere og flere middelalderlige
seværdigheder i både Ringsted, Sorø, Holbæk og
andre dele af Midtsjælland vil indgå i spillet. Historiens
Hus, Holbæk Museum og Sydvestsjællands Museum
har i kraft af deres beliggenhed i Hvideslægtens og Valdemarernes
geografiske hovedområde et særligt ansvar
for at formidle højdeperioden i middelalderen, 11-1200
tallet, og det er her Saxos Rejse kommer ind i billedet.
Spillet giver nemlig museerne en flot mulighed for at
få formidlet deres ansvarsområder på en pædagogisk
nytænkende måde, hvor der samtidig arbejdes med historiefagets
grundlæggende metoder om kildekritik og
formidling. Selvom tre egnsmuseer der står bag udgivelsen
af Saxos Rejse, berører spillets indhold og læringsperspektiver
hele Danmarkshistorien til glæde for alle
landets 4.-6.klasser - ikke kun de lokale elever.
Projektlederne Julie Siv Jacobsen og Randi Hærup Poser,
der begge er uddannede cand.commere med god
erfaring i udvikling af faglige formidlingsprodukter til
børn, forestår spillets færdiggørelse sammen med fir-
maet Tihii@Vertic Portals, der står for programmering
og teknisk udvikling. De to har udviklet spillet i nøje
overensstemmelse med Fælles Mål for Historie, men
har først og fremmest haft det ærinde at tilføre historieundervisningen
i folkeskolerne et frisk pædagogisk
pust.
Undersøgelser fra DPU viser nemlig at eleverne finder
historieformidlingen kedelig, og det berører deres indstilling
til faget. Mange skolebørn sætter lighedstegn
mellem begrebet historie og skolefaget historie – et
fag der ifølge eleverne ofte er kendetegnet ved støvede
bøger og søvndyssende tavleundersvisning. Undersøgelserne
peger dog også på, at holdningen for manges
vedkommende er overfladisk, og at interessen for historie
ofte er til stede, om end i forskelligt omfang og med
forskelligt fokus. Det helt afgørende for deres holdning
til faget er læreren som formidler og de anvendte formidlingsformer.
Saxos Rejse er et forsøg på at tackle problemet ”head
on”. Spillet er selvfølgelig ikke udviklet med en intention
om at omlægge hele den eksisterende historieundervisning
og henvise historiebogen til de evige arkivmarker,
men blot udviklet med ønsket om at bidrage
med en formidlingsform, der på én gang har et relevant
fagligt indhold og som samtidig kan få selv den mest
”kedsomhedsramte” elev til at forstå, at historie muligvis
kan være kedeligt - men at det modsatte lige så ofte
er tilfældet.
Og her står spil-genren stærkere end traditionelle undervisningsgenrer
som bogen, fordi motiverende elementer
så at sige definerer genren. Den digitale form
kan nå ud over bogkanten, og gøre læringen og livet i
klasseværelset lidt sjovere.
Er det bare for sjov?
Selvom tanken med Saxos Rejse er at præsentere eleverne
for et digitalt undervisningsmateriale, der kan få
dem til at reflektere over historien på en måde, der gør
historietimerne sjovere, så er det ikke kun for sjov. Saxos
Rejse er nok udviklet med det skægge for øje, men også
i nøje overensstemmelse med Fælles Mål for Historie og
med nogle klare læringsmæssige pointer. Spillet sætter
først og fremmest fokus på historiefagets fortolknings- og
formidlingsaspekter og vil bl.a. medvirke til at eleverne
lærer at tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber
og eksemplificerer de tegn på synsvinkel, som en
fortællings ophavsmand viser. I spilpraksis betyder det,
at eleverne skal kunne sætte sig ind i Saxos situation og
årsagerne til, at han vælger at fortælle som han gør og
spillet udfordrer således elevernes kildekritiske evner og
anskueliggør gennem praksis, hvordan historieformidling
er en subjektiv og kontekstafhængig størrelse.
Saxos værk, Gesta Danorum, er oplagt at bruge som
ramme for et stykke fortolkningsarbejde, hvor eleverne
skal ”tage stilling til forskellige fortolkningers budskaber”,
”give eksempler på de tegn på synsvinkel, som en
fortællings ophavsmand viser” og ”styrke deres kritiske
sans og forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige
informationskilder” (Fælles Mål), for Saxo var
historiefortæller i ordets dobbelte betydning – han fortalte
historie og historier. Gesta Danorum er et historisk
litterært projekt, hvis formål var at fungere som dansk
modstykke til de romerske fortællinger. På vegne af kong
Valdemar den Store, var det Absalons ønske at befri det
danske rige fra udenlandsk overherredømme, og krøniken
skulle derfor være med til at bevise og cementere
rigets værdighed over for især den tysk-romerske kejser,
til hvem riget dengang stod i lens- ed. Sandhed var et
spørgsmål om politik , og Saxos værk er således et studium
i politiske rævekager, intriger, spionage med mere
- og ikke mindst er det udtryk for Saxos egen politiske
sans og eminente indsigt i sin arbejdsgivers ambitioner.
Krøniken beskriver danernes kongeslægter helt tilbage
fra den danske sagnhistorie og frem til Saxos egen tid.
Muntre anekdoter, blodige heltesagn og bevægende
kærlighedshistorier er flettet sammen i en stor beretning
om bl.a. danernes vej fra hedenskab til kristendom.
De fleste hjemlige historikere er nok enige om,
at Saxos værk er en god ideologihistorisk kilde, om end
ikke nødvendigvis en god kilde til historiske fakta. Ikke
desto mindre er Gesta Danorum en af de væsentligste
kilder til tusinde års dansk historie, og som sådan en
grundpille i dansk kulturel selvforståelse. Trods værkets
popularitet og indflydelse har det vist sig, at der ikke
findes materialer, der formidler Saxos historiefortælling
på mellemtrinnet i grundskolen.
Det bliver der nu rådet bod på med Saxos Rejse, og
forhåbentlig får rigtig mange skoleelever glæde af rejsen
- både i og udenfor Ringsted Kommune.
Saxos Rejse får egen hjemmeside med mere information om periode
og de hændelser, som spillet er baseret på, spil- og
lærervejledning samt elevunivers med quizzer.
Spillet bliver tilgængeligt på www.saxosrejse.dk
og de tre museers hjemmesider.
Spillet går online 1. august 2008 og er til fri anvendelse
i grundskolens historieundervisning.
28 29

Med Elinor på lejrskole i 1958
af Kirsten Henriksen
I august 1958 tog en 7. klasse fra Valby Skole i København den lange rejse til skolens feriekoloni
ude på landet – den gamle skole i bygaden i Jystrup. Den gamle landsby hvilede her i uspoleret
Morten Korch – idyl, ja, man kunne endda bade i søen lige ved. Men det var skam ingen daseferie!
Klassen skulle arbejde og på rundtur til de mange historiske mindesmærker i Midt-sjælland,
og bagefter skulle eleverne beskrive disse i dertil udleverede dagbøger i form af kladdehæfter.
Elinor Rasmussen fra Brøndby har gemt sin dagbog, så vi tager med på klassens lejrskole, der må
glæde enhver historielærer.
Nærmeste større by er som bekendt Ringsted, som til indledning præsenteres i en turistbrochure
i dagbogen. Den markedsføres som ”Byen med de gode hoteller,” og hele tre af slagsen kan man
prale af i bymidten, nemlig Hotel Børsen, Hotel Casino og Hotel Postgården, mens de knap så
velbeslåede turister kan benytte campingpladsen ved dyrskuepladsen. Alle kan de få hjælp i Ahrent
Flensborgs boghandel, der driver byens ”turistforeningsbureau,” og byens gæster opfordres
til under opholdet at drikke byens øl og mineralvand fra ”Bryggeriet Alliance”. Bykortet har en
lille interessant detalje: det man i dag betegner Klosterlunden er angivet på kortet som ”Klosterhaven”
(den gamle klosterhave lå her) og området foran kirken benævnes ”kirkelunden”. Den
nutidige betegnelse er altså en sammenblanding af to oprindelig korrekte betegnelser.
Men tilbage til lejrskolen. Klassen indleder turen lørdag den 16. august med et besøg i Sct. Bendts
kirke, og Elinor beskriver denne grundigt i smuk skråskrift på hele 13 sider, en fin grundplan er
også kommet med. Søndag er det sportsdag med orienteringstur til Gyldenløveshøj, hvor eleverne
ser den middelalderlige Valdemarsvej og Elinor fortæller: ”det var nærmest to dybe hjulsport,
så man kunne falde og brække benene, hvad øjeblik det skulle være, det var som at gå i en
jungle”. Valbybørnene er virkelig kommet ud på det store eventyr!
Så går det løs om mandagen med besøg på Holmegårds Glasværk, som også nøje beskrives
fra grundlæggelsen i 1825 ved enkegrevinde Henriette Danneskiold - Samsøe, der begyndte
med nogle få bøhmiske arbejdere, der var hentet til landet for at lære glaskunsten fra sig, og til
1958, hvor 700 arbejdede ved værket. Samme dag når de flittige elever også vikingeanlægget
Trelleborg.
Tirsdag er det blevet tid til Fjenneslev kirke, hvor klassen får aflivet myten om, at kirkens to tårne
blev bygget af fru Inge, Asser Rigs kone, for at Asser, der vendte hjem efter langt fravær, langt
borte fra kunne se, at hun havde født ham to tvillingedrenge. Sønnerne, Absalon og Esbern Snare,
var ikke tvillinger og desuden voksne, da kirken blev opført ca. 1130. Ærgerligt – det var ellers
en lille sød historie! Sorø med ”Absalons gamle klosterkirke” skal man naturligvis også se, og
”byen med den kønne omegn” har oven i købet eget turistkontor på Torvet med tlf. nr. 270. På
hjemturen præsenteres klassen for Knud Lavards kapel og Haraldsted landsby med stenen, der
har en indskrift om en kongsgård her i middelalderen. Alle laver en fin tegning af stenen.
Onsdag er der omsider en lille pause i strømmen af seværdigheder, for Lotte i klassen fylder
14 år, og der synges egenkomponeret gratulation på melodien ”I alle de riger og lande”. Lotte
får tilmed 1 kr. i gave af lærer Hr. Erik Jensen, der også holder tale. Om eftermiddagen er der
fodboldkamp med Jystrupdrengene mod Valbydrengene, og pigerne får lov til at kikke på. Valby
taber 12-0 til Jystrup, så feststemningen falmer noget, men bliver dog reddet af fødselsdagskakao
og rigelig kage. Elinor fortæller ikke meget om forplejningen, men mon ikke vi skal gætte på to
gode danske retter hver dag, i al fald nævnes frugtgrøden som dessert.
Efter fem begivenhedsrige dage på landet går turen tilbage til storbyen og Rughavevejens gamle
skole (nu flyttet til den tidligere porcelænsfabrik). Valby skole havde lejrskolen i Jystrup fra 1943
til 1964, så masser af Valbybørn har glade sommerminder fra det midtsjællandske, - også selvom
det officielle formål med lejrskolerne var ”lægge skolen ud i naturen, så børnene kan se tingene
direkte og iagttage plante - og dyreliv og åbne deres øjne for, hvad en egn kan fortælle om
Danmarks tilblivelse og livet i gamle dage”! Man må sige, at lærerne arbejdede for sagen.
Friske valbydrenge foran Jystrup Skole i 1958
30 31

32
RINGSTED MUSEUM OG ARKIV