16.07.2013 Views

Årsskrift 2004, side 103-106 - Hans Ulrik Riisgård

Årsskrift 2004, side 103-106 - Hans Ulrik Riisgård

Årsskrift 2004, side 103-106 - Hans Ulrik Riisgård

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kirstine Holmsgaard,<br />

kvindesagsforkæmperen fra Brædstrup<br />

Af: <strong>Hans</strong> <strong>Ulrik</strong> Riisgaard<br />

Kirstine Holmsgaard (1882-1953) var den mest<br />

markante af de fire døtre fra slægtsgården Holmsgård<br />

i Brædstrup. De var alle meget tidligt bevidste<br />

om, at de ville være selverhvervende. Alle var de<br />

medlemmer af skytteforeningen og deltog på lige<br />

fod med de unge mænd - og lige som dem med<br />

større eller mindre cigarføring. De hørte til de<br />

emanciperede (”frigjorte”) kvinder. Kirstines<br />

utrættelige appel til sine medsøstre, der ønskede at<br />

være frie og selvstændige, var, at de først og fremmest<br />

måtte tjene deres egne penge, så de ikke var<br />

afhængige økonomisk af en mand eller slægtning.<br />

Jeg har aldrig selv kendt Kirstine Holmsgaard,<br />

som døde, da jeg var 2 år. Men jeg har hørt en del<br />

om hende, især gennem min mor (Esther Holmsgaard,<br />

født 1917), der værdsatte hende højt. Der er ingen<br />

tvivl om, at for min mor var hendes faster Kirstine<br />

et stort forbillede, i alt fald på mange felter.<br />

Dog ikke alle, for min mor blev gift og fik børn -<br />

heldigvis!<br />

Kirstine Holmsgaard<br />

I mit barndomshjem og i min mors familie blev faster<br />

Kirstine omtalt med respekt. Hendes fotoportræt<br />

stod på bogreolen, og hendes faste blik kunne<br />

nok indgyde respekt. Hun var kvindesagskvinde.<br />

Selvstændig, dygtig, arbejdsom og belæst. Hun<br />

stillede store krav og kunne godt være noget striks.<br />

Men hun var også spendabel og elegant, med hang<br />

til det lidt ekstravagante, og hun kunne være smit-<br />

Kirstine Homsgaard.<br />

tende glad og lattermild. Som barn gøs jeg, når jeg<br />

hørte om faster Kirstines amputerede arm, det<br />

"hvide snit" og hvordan hun (efter eget ønske) blev<br />

brændt til aske og puttet i en krukke. Det var bestemt<br />

ikke almindeligt i 1953. I dag kan jeg se, at<br />

også i døden var hun forud for sin samtid.<br />

I 2002 gav min mor mig faster Kirstines efterladte<br />

papirer. Det var håndskrevne foredrag om<br />

<strong>103</strong>


kvindefrigørelsen, foruden en del andre papirer og<br />

billeder, jeg aldrig tidligere havde set. Min nysgerrighed<br />

var naturligvis straks vakt. Hvem var hun<br />

egentlig, denne faster Kirstine? Det fortæller de efterladte<br />

papirer en hel del om.<br />

Kirstine Holmsgaard valgte lærergerningen.<br />

Blev dimitteret fra Gedved Seminarium i 1905 og<br />

ansat på Nordre Skole i Horsens. Senere, efter at<br />

have videreuddannet sig og specialiseret sig i historie<br />

og fysik og et år i København på Statens<br />

Gymnastikskole i idræt, fik hun ansættelse på Borgerskolen<br />

i Horsens. Det sårede hende meget, at<br />

hun blev vraget til stillingen som skoleinspektør af<br />

mandsvældet. Men ellers virkede hun som lærer i<br />

de tre fag historie, fysik og idræt, til hun blev pensioneret.<br />

Som 12-årig kom min mor, som datter af Kirstines<br />

yngste broder Thyge Holmsgaard (1890-<br />

1965), til at bo hos sin faster i Horsens, indtil hun<br />

både havde taget real- og studentereksamen. Min<br />

mor blev selvfølgelig påvirket af Kirstines forskellige<br />

interesser. Og dem havde hun mange af. Navnlig<br />

optog kvindesagen hende meget, og utallige er<br />

de foredrag, hun har holdt rundt om i foreninger, på<br />

højskoler, husholdningsskoler og forsamlingshuse,<br />

eller i radioen. Det harmede Kirstine usigeligt i<br />

de unge år, at danske kvinder ikke havde valgret.<br />

Det fik de som bekendt først i 1915. Men der var<br />

lang vej endnu, inden kvinder og mænd blev ligestillet.<br />

Interesse for politik havde Kirstine Holmsgaard<br />

også. Det var partiet Venstre - det liberale parti -<br />

hun helligede sig. Også her tog hun ud til møder og<br />

talte og diskuterede. Naturligt nok blandede hun<br />

sig ret kraftigt i debatten om den nye skolelov af<br />

1937. Man kunne måske forledes til at tro, at Kirstine<br />

med alle de gøremål og interesser på den tid<br />

var noget mandhaftig. Men det var nu ikke tilfældet.<br />

Hun klædte sig meget kvindeligt med flotte<br />

104<br />

kraver (fichuer) og havde en vis svaghed for store<br />

og elegante hatte.<br />

Kirstine Holmsgaard var en meget engageret og<br />

umådelig flittig person. Hun læste enormt meget,<br />

også tunge bøger om historie og filosofi. Hun var<br />

med i en lille privat læseklub, en aften om ugen på<br />

skift i hinandens hjem. Én læste op, og de andre sad<br />

med håndarbejde. Kaffe fik de med kager fra byens<br />

berømte hjemmebageri. Og var klubaftenen hos<br />

Kirstine, stod der i sæsonen for mimoser en buket<br />

af slagsen på klaveret. "Når jeg ser eller især får<br />

den specielle duft i næsen, kommer jeg altid til at<br />

tænke på læseklubben", mindes min mor. ”Kirstine<br />

var umådelig gavmild, hvilket kunne give lommesmerter<br />

sidst på måneden; men så var der jo ikke


langt, til pungen igen blev fyldt”. Kirstine kunne<br />

være smittende glad og i strålende humør. Men<br />

kunne også let vende om på en tallerken og vise et<br />

meget vredt ansigt, hvis noget gik imod. ”Så var<br />

det ikke rart at være i nærheden", husker min mor.<br />

På skolen holdt hun stram disciplin. Eleverne sagde<br />

altid: "frk. Holmsgaard er striks, men retfærdig".<br />

Fra sin tidligste barndom havde Kirstine en meget<br />

stor aversion imod råt kød. Hun kunne ikke røre<br />

råt kød. Det mente hendes far og mor var skaberi,<br />

for det skulle hun lære. Så hendes mor satte hende<br />

op på loftet med en høne, som hun skulle plukke,<br />

og hun måtte ikke komme ned, før hønen var plukket.<br />

Men hele dagen gik, og til slut skulle moderen<br />

op og se, hvordan det gik. Der sad Kirstine og<br />

græd, mens hun plukkede fjerene ud af hønen med<br />

sit forklæde, for hun kunne ikke have med det at<br />

gøre. Så sagde moderen, at hun kunne gå med ned,<br />

og hun blev ikke<br />

sat til råt kød mere.<br />

Så søgte de en<br />

plads hos en plantør<br />

oppe i Brabrand,<br />

hvor hun<br />

skulle i husholdningslære,<br />

for hun<br />

skulle lære at behandle<br />

kød. Der<br />

var hun nogle få<br />

måneder, så skrev<br />

plantør Køster<br />

hjem til hendes far,<br />

at det var helt forkert<br />

med det her, at<br />

det duede ikke, og<br />

at de have prøvet<br />

på alle måder; men<br />

de skulle hellere<br />

lade hende komme til at læse. Kirstine kom hjem,<br />

og blev senere sat i frk. Th. Langs Skole i Silkeborg.<br />

Der kom hun på seminariet, men tog ikke eksamen<br />

derfra, fordi hun ragede uklar med en af<br />

lærerne. Så gik Kirstine hjem og sagde, hun ikke<br />

ville være på skolen mere. Det var der heller ingen,<br />

der sagde noget til. Så kom hun til Gedved Seminarium,<br />

og der tog hun eksamen fra.<br />

Da Kirstine blev lærerinde, kom hun ind i Dansk<br />

Kvindesamfund, hvor hun var meget aktiv, og hun<br />

endte som formand for Skanderborg Amts Venstre<br />

Kvinder. De efterladte manuskripter var notater<br />

beregnet til eget brug som støtte for det talte ord.<br />

Tonen og engagementet i foredragene er bevaret,<br />

uanset om disse handler om Kvindernes Emancipation,<br />

Dansk Kvindesamfunds Historie, Venstres<br />

Program eller Agitationsarbejdet i 5te Landstingskreds.<br />

Tilsammen tegner de efterladte foredrag og<br />

øvrige papirer et billede af et engageret menneske,<br />

som nok kan fortjene<br />

at blive<br />

mindet.<br />

Det har været<br />

interessant at<br />

lære Kirstine at<br />

kende gennem de<br />

efterladte skrifter.<br />

Hendes interesse<br />

for historie<br />

går igen overalt.<br />

Ved at beskæftige<br />

sig med kvindernesudviklingshistorie<br />

står<br />

det klart for Kirs-<br />

Aspasia - "en af de betydeligste pionerer for kvinde-emancipationen",<br />

siger Kirstine Holmsgaard i sin dristige; men effektfulde udlægning af<br />

historien.<br />

tine, at der skal<br />

være ligeret for<br />

kvinder og<br />

mænd - "den ene<br />

105


part af menneskene ikke over den anden, men ved<br />

<strong>side</strong>n af hinanden". Dansk Kvindesamfunds historie<br />

er historien om kvinders og mænds kamp for<br />

kvinder om opnåelsen af samme ret, samme pligt<br />

og samme ansvar som mænd. "Vi står i gæld til de<br />

mænd, der var så retfærdige, at de gav afkald på deres<br />

privilegier for at hjælpe os, så vi danske nu<br />

hører til de førende lande i kvindebevægelsen.<br />

Uden revolution blev stavnsbåndet løst. Uden revolution<br />

fik vi en fri forfatning, og uden anden<br />

kamp end med åndelige våben fik vi almindelig<br />

valgret. I et andet foredrag går Kirstine helt tilbage<br />

til oldtiden og ser på, hvordan kvinder levede og<br />

hvorledes de opfattedes af deres egen tid. Således<br />

fremhæves hetæren Aspasias store betydning for<br />

kvindesagen! Aspasia bryder nemlig med gamle<br />

hævdvundne traditioner, trodser ondsindet sladder,<br />

spot og latter. Hun står derfor som "repræsentant<br />

for en ny kvindetype, den dannede kvinde, der<br />

deler sin mands interesser og arbejde og er hans<br />

kammerat".<br />

For Kirstine Holmsgaard er der en tæt kobling<br />

mellem kvindernes emancipation og liberalismens<br />

lære, der "blev modtaget som menneskehedens<br />

genfødelse og skabte revolution over hele Europa,<br />

mest voldsomt og blodigst i Frankrig 1789-99,<br />

ganske ublodigt hos os i 1848". Ifølge Kirstine<br />

Holmsgaard er arvtageren af det liberale ideal partiet<br />

Venstre, og "derfor kan Venstre aldrig blive et<br />

klasseparti; det er et folkeparti, som frihedselskende<br />

mennesker, det være sig mænd eller kvinder,<br />

<strong>106</strong><br />

landbo- eller bybo, må slutte sig til". Det er slagkraftig<br />

argumentation! Men det er altid interessant<br />

og lærerigt at være i selskab med Kirstine Holmsgaard.<br />

Ustandselig bliver man inspireret til at slå op<br />

i historiebøgerne for at genopfriske og læse mere.<br />

Da Kirstine Holmsgaard gik på pension byggede<br />

hun en pragtvilla Domus i Brædstrup (som nabo<br />

til sit barndomshjem, slægtsgården Holmsgård).<br />

Men det blev et økonomisk fejltrin. Hendes gamle<br />

mor Helle og søsteren Maren solgte deres lille<br />

gamle hus i Søgade i Brædstrup og flyttede til villa<br />

Domus i Søndergade. Men det blev ikke lykkeligt.<br />

Kirstine fik kræftknuder, først i et ben så i en arm.<br />

Det gav frygtelige smerter og armen blev sat af,<br />

men intet hjalp. Kort før jul skriver Kirstine, at hun<br />

ikke ved om hun bliver opereret før eller efter jul:<br />

”Jeg er rigtig ked af det hele og er nu nede på 88<br />

pund, så det er ikke underligt, at jeg ligner en ribbet<br />

fugleunge, der er faldet ud af reden”. Kirstine døde<br />

den 5. januar 1953 på Rigshospitalet efter en hjerneoperation,<br />

'det hvide snit', i et fortvivlet forsøg<br />

på at dæmpe de voldsomme smerter. Hun blev godt<br />

70 år gammel.<br />

De originale manuskripter blev i marts 2003 doneret til<br />

Kvindehistorisk Samling på Statsbiblioteket i Århus.<br />

Her findes i forvejen næsten alle arkivalier fra Dansk<br />

Kvindesamfund. En lille bog med titlen Rotunden blev i<br />

september 2003 udgivet af Statsbiblioteket i Århus. Det<br />

meste af bogen er smagsprøver på taler holdt af kvindesagsforkæmperen<br />

Kirstine Holmsgaard fra Brædstrup.<br />

50 år efter hendes død fik hun et velfortjent mindeskrift.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!