KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker

Hvorfor
valgte Martin Herbst som ung
gymnasieelev at ofre familie,
venner, uddannelse og en lovende sportskarriere
for at gå helhjertet ind i Moonbevægelsen?
• Hvorfor arbejdede han i døgndrift med pengeindsamling
og hvervning af nye medlemmer, og
hvorfor blev han ved i næsten 20 år?
• Hvorfor blev han gift med en tilfældig udvalgt
kvinde ved et bunkebryllup i Korea, og hvorfor bortadopterede
de deres førstefødte søn til et barnløst
par i bevægelsen?
• Hvorfor besluttede Martin til sidst at bryde med
alt det, han havde levet og åndet for, og hvad har
han lært af sin tid i Moon-bevægelsen?
• Hvordan får man en ny begyndelse, når alt det
man troede på er styrtet i grus?
• Hvordan kommer man videre uden bitterhed og
uden at gøre sig selv til et offer?
• Hvordan kan man fortsat være helhjertet, når
man opdager, at man er blevet bedraget, og at bedraget
mest af alt viste sig at være et selvbedrag?
• Hvordan kan det være, at man efter alt dette
ender som en lykkelig, livsglad og taknemmelig
mand?
Der er mange spørgsmål at besvare for den mand,
der stiller op til den første sogneaften i 2011 -
spørgsmål, der skal afdække, hvordan han havnede
på det, han selv omtaler som sit livs omvej.
Ifølge Martin Herbst er det ikke kun “svage” menneske,
der tiltrækkes af sekter.
En sekts identitet er ofte hængt op på stærke visioner
om at garantere sine medlemmer lykke og
gøre verden til et bedre sted at leve.
Lukker ind - og lukker inde
Derved appellerer en sekt i lige så høj grad til visionære
og målrettede mennesker, der ønsker et
sundt og autentisk liv, hvor de kan tage del i sektens
vision om at skabe en bedre verden.
En sekt er et trygt og godt sted at være, hvor der
tilbydes nemme forklaringer på svære spørgsmål,
og hvor der er et veldefineret sæt af rammer og
regler for, hvordan man kan opnå “sand lykke”.
Desværre er sekterne ofte blottet for enhver form
for selvkritik af frygt for at miste kontrollen over sine
medlemmer.
“I mine øjne er problemet ikke, at unge mennesker
går ind i sekterne, men at sekterne ikke giver
dem mulighed for at komme videre; de kommer ind
i en verden, der er lukket om sig selv”, skriver Martin
Herbst i sin bog “Mit livs omvej”*.
Derfor sammenligner Martin Herbst ofte sin tid i
Moonbevægelsen, som at være i en livmoder – en
livmoder, hvor man holdes fanget og ikke selv indser
sin begrænsede frihed mht. tanke og handling.
For folk udenfor sekterne virker denne forenkling
og indelukkethed som det rene hjernevask, men
ifølge Martin Herbst er den bagvedliggende faktor
selve sekterismen, som er en form for hovmodig
bedreviden, og som ofte giver sig udtryk i et samfund,
hvor lykke er det ultimative mål.
Derved retter Martin Herbst en (selv)kritisk finger
mod vore eget vestlige samfund.
Den selvforglemmende kærlighed
For Martin Herbst blev det kristendommen, der
førte ham ud af sit selvbedraget - ud af Moonbevægelsens
krampagtige forsøg på at bevare kontrollen
- og i stedet leve et sundt og sandfærdigt liv,
der er rettet udad mod andre i selvforglemmende
kærlighed.
Der venter alle tilhørere et levende, udfordrende
og spændende foredrag, når sognepræst Martin
Herbst medvirker ved sogneaftenen den 20. januar.
Anders Bo Jørgensen
Sogneaften om
sekterisme og tro.
Torsdag den 20. januar kl. 18,
Først i Pedersborg kirke,
siden i sognegården.
Middag: 50 kr.
Tilmelding til:
LPO@km.dk eller tlf. 5793 0534
Mit livs omvej
Fakta: Sekten
En sekt er en gruppe, der skiller
sig ud på en markant - og
ofte skismatisk - vis fra en
større gruppe og kultur, ikke
mindst i forhold til religiøse
opfattelser og praksis Ofte
skabes der en udpræget ”os
og dem”-tankemåde, der fastholder
medlemmerne i følelsen
af at være specielt udvalgt, og
dermed også en overbevisning
om at være afsondret fra alle
dem udenfor sekten.
* Mit livs omvej. En dramatisk rejse til
Moonbevægelsens indre,
af Jacob Egevang og Martin Herbst,
Lindhart og Ringhof, 2009.
6 7