Sløjfen nr. 41 - Kræftens Bekæmpelse

cancer.dk

Sløjfen nr. 41 - Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige

SLØJFEN

DECEMBER 09

Læs side 8-9

“Hun er min ekstra hjerne”

Kræftsyge Tina Mattjes Kaspersen får hjælp

af afl astningsfrivillig Kirsten Heinrich.


Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige

SLØJFEN

SLØJFEN41 41

DECEMBER 09

Læs side 8-9

“Hun er min ekstra hjerne”

Kræftsyge Tina Mattjes Kaspersen får hjælp

af afl astningsfrivillig Kirsten Heinrich.

Redaktion

Charlotte Taarnhøj, Patientstøtteafdelingen,

Karin Mejding,

Forebyggelsesafdelingen, Kristina

Ilsøe Métral, Lokalforeningsafdelingen,

Morten Lykkeberg og

Rebecca Vang (redaktør), Enheden

for kvalifi cering af frivillige.

Kontakt redaktionen på 35 25 79 70

E-mail: sloejfen@cancer.dk

Sløjfen udsendes til alle frivillige i

Kræftens Bekæmpelse.

Ønsker du at læse Sløjfen på nettet,

kan du på www.cancer.dk/frivillig

se tidligere numre og tilmelde dig, så

du modtager en e-mail, når Sløjfen

udkommer. Når du tilmelder dig den

elektroniske udgave, kan du samtidig

bede om ikke at modtage den trykte

udgave.

Send artikler til Sløjfen

Send en historie om et arrangement

som er foregået eller ideer til artikler

til sloejfen@cancer.dk. Send også

gerne foto. Foto skal være minimum

1000 pixel i bredden. Kontakt os hvis

du er i tvivl.

Layout: Quote Grafi k

Tryk: Litotryk København A/S

Oplag: 3.000

Modtag FrivilligNyt

Du har mulighed for at modtage et

elektronisk nyhedsbrev til frivillige,

som Kræftens Bekæmpelse udsender

hver 14. dag. FrivilligNyt,

som nyhedsbrevet hedder, omtaler

aktiviteter for og med frivillige i

Kræftens Bekæmpelse.

Bliv inspireret og hold dig opdateret.

Tilmeld via www.cancer.dk/frivillignyt

AKTIVITETER OG KAMPAGNER

Med dette nummer af Sløjfen får

du kursuskataloget for 2010.

Gå på opdagelse i kataloget og

se kursusmulighederne

AF TINE TREÆRUP NYGAARD | PROJEKTMEDARBEJDER

Det bliver

lettere at spille musik

Kræftens Bekæmpelse, KODA og Gramex har indgået

en aftale, der fritager frivillige for det store administrative

arbejde i forbindelse med de musikalske afgifter.

Skal man betale for den musik, der bliver spillet til et enkelt arrangement? Og hvordan

udfylder man papirerne fra KODA og Gramex? Nu kan du glemme alt om spørgsmålene,

for Kræftens Bekæmpelse har indgået en aftale med KODA og Gramex, som betyder, at der

ikke skal søges om fritagelse eller betales afgift ved almindelige arrangementer. I stedet betaler

Kræftens Bekæmpelse et årligt beløb, der er beregnet ud fra antallet af aktiviteter i 2008.

Helt konkret handler det om arrangementer i PSA (for eksempel motionsarrangmenter),

lokalforeninger, lokaludvalg og til Stafet for Livet. Dog skal der stadig betales KODA-afgift

i forbindelse med helt ekstraordinært store aktiviteter.

”Aftalen er en stor lettelse. Det er svært at forstå reglerne, og vores kasserer har brugt

rigtig mange timer på at læse reglerne og på at være i kontakt med henholdsvis Kræftens

Bekæmpelse og KODA for at være sikker på at få fritagelse for KODA-afgift,” siger Anne

Marie Mogensen fra Stafet for Livet i Fredericia.

I praksis behøver frivillige derfor ikke længere at søge om fritagelse eller betale KODAafgift.

Det eneste, man nu skal huske, er at nævne KODA/Gramex i forbindelse med

musikaktiviteter og indsende oplysningerne til lokalforeningsafdelingen.

Aftalen træder i kraft fra 1. juli 2009. Det betyder, at hvis lokalforeningen eller lokaludvalget

har haft KODA/Gramex-afgifter i perioden efter 1. juli, så skal der med det samme

sendes en opgørelse til KODA med henvisning til den indgåede aftale. Herefter vil beløbet

blive refunderet.

Hvis du har spørgsmål, kontakt Tine Trærup Nygaard på ttn@cancer.dk


AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Latter der batter

Stjerner for livet

150 børn og 1.200 unge får hvert år konstateret kræft. Ca. tre ud af fi re

børn overlever – og det er én for lidt. Den nye kampagne Stjerner for

livet sætter fokus på børn, unge og kræft og består af en

stjerne med 16 rhinsten. Den vil blive solgt landet over

hos forskellige forhandlere. Derudover er der mulighed

for at give en meningsfyldt julegave i form af gavekortet ´En

stjerne – for livet´

Husk at fortælle om stjernen i dit lokalområde.

Køb stjernen og gavekortet på

vores webshop på

www.cancer.dk/stjernerforlivet

og læs mere om kampagnen på

www.børnungeogkræft.dk

En stor del af landets sjoveste stand-up komikere er gået sammen om tre store shows til fordel

for børn og unge med kræft tæt inde på livet. Mick Øgendahl, Carsten Bang, Omar Marzouk

og Th omas Wivel er blot et lille udpluk af de foreløbig 16 stand-up komikere, som deltager i

maratonshowet. Overskuddet fra Comedy Aid – Stand-up for livet går ubeskåret til Kræftens

Bekæmpelses arbejde med forebyggende og oplysende kampagner, forskning samt rådgivning

til børn og unge. Comedy Aid – stand-up for livet kan opleves den 28. december i Musikhuset

i Aarhus, den 29. december i Musikteatret i Vejle og den 30. december i Falconer Salen, København.

Billetter kan købes på www.billetnet.dk.

I forbindelse med Stand-up for Livet har vi blandt andet fået produceret Kræftens Bekæmpelses rummelige

nylontaske i ny udgave. Tasken er perfekt, når man handler ind, til sport, skal på mini-ferie eller bare som

almindelig taske til hverdag.

3


AKTIVITETER LOKALT

Overskuddet

bliver lokalt

10 % af overskuddet fra dette års stafetter

går til lokalforeningerne, der har stået bag.

”En kæmpe hjælp,” lyder det fra lokalforeningerne.

AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Inga Hansen fra Næstved er tilfreds. I sommer holdt lokalforeningen Stafet

for livet og indsamlede 97.145 kroner. 10 % af dem – altså 9.714,50 kroner

– får lokalforeningen nu glæde af.

”Nu handler det om at få pengene til at yngle. Derfor overvejer vi at lave

et arrangement, hvor det kan ske. Hvad det præcist bliver, skal vi have fundet

ud af på det næste møde,” siger Inga Hansen.

Også i Svendborg er der glæde over den nye ordning. Især fordi pengene

ikke er øremærkede til et særligt formål.

”Det betyder, at vi kan tænke alternativt. For eksempel vil vi gerne lave

nogle aktiviteter, der appellerer til mænd. Det kunne være lystfi skeri eller

sejlture med en fi skekutter,” siger Carol Tornow, der er formand for Svendborg

Lokalforening.

Selv om pengene ikke er øremærkede gælder, at formålet naturligvis skal

ligge inden for de aktivitetsområder, som hovedbestyrelsen har besluttet.

Lokalt indsamlede midler kan anvendes til konkrete aktiviteter inden for

foredrags- og oplysningsvirksomhed, forebyggelse, lokalt patientstøttearbejde

samt til etableringsomkostninger i forbindelse med mere faste patientstøttetilbud.

4

Destruer

frankerede

svarkuverter

Lokalforeningerne har tidligere kunnet sende et brev til lokalforeningsafdelingen

i forbindelse med forskellige aktiviteter uden at

sætte frimærker på. Det kan man ikke mere, og brug af kuverterne

kan derfor medføre en strafporto til Kræftens Bekæmpelse.

Eventuelle spørgsmål til afdelingschef Bjarne Heide Jørgensen på

bhj@cancer.dk eller 3525 7510.

Sæt kryds

i kalenderen

SØNDAG DEN

11. APRIL 2010

Almindeligvis samler Kræftens Bekæmpelse ind første

søndag i april, men i 2010 samler vi ind anden søndag i

april. Det skyldes, at påsken i 2010 falder sammen med

første søndag i april, samt at sidste søndag i marts er

Palmesøndag. Hertil kommer, at Folkekirkens Nødhjælp

som sædvanlig afholder indsamling den første søndag i

marts. Det vil sige, at der kun ville være to uger mellem de

to landsindsamlinger, hvis vi valgte at fl ytte indsamlingen

til næstsidste søndag i marts. I 2009 deltog omkring 3.000

frivillige og 28.000 indsamlere.


En lyserød dag i oktober

600.000 kroner. Så meget blev der samlet ind på den mest lyserøde lørdag i oktober. Overalt var

frivillige på gaden for at samle penge ind til brysterne.

AF HEIDI HERMANSEN | PROJEKTASSISTENT

I Hvide Sande strålede Lyngvig Fyr med en stor lyserød sløjfe. I Ballerup

var lygtepælene udklædt som kvinder. På Søpavillonen i København

fortalte Ghita Nørby og tidligere brystkræftramte kvinder, og på RO’s

torv i Roskilde gav Mie Molthe og Lai Yde en dans. Og så var motion

et tema i fl ere byer – der var yogaevent i Århus, og i Høng løb 352

kvinder, mænd og børn for brystkræftsagen.

Knap 50 byer var lørdag den 17. oktober klædt i lyserødt, da 70

kampagneledere, fi re storcentre og en række butikker, foreninger og

ikke mindst frivillige holdt Lyserød Lørdag.

Det er andet år, der bliver holdt Lyserød Lørdag, men bestemt ikke

sidste gang. Arrangementet har nemlig været en stor succes og indsamlet

omkring 600.000 kroner og det på en yderst kreativ måde. I år kom

der for eksempel en række yngre kvinder med. I Århus samlede Ditte

Erlendsson, Line Lauesen og Anne-Mette Møller Andersen ind sammen

med byens cafeer. Ideen var at sammensætte en kampagnepakke med

sponsor-gaver, som de deltagende cafeer kunne købe og derigennem

støtte Kræftens Bekæmpelse. Derfor blev der samlet lyserøde blomster,

lyserøde lys og servietter, dækkeservietter med Lyserød Lørdag-logoet

samt lyserøde butterfl ies ind.

Du kan allerede nu begynde at tænke på, hvor kreativ næste års

lyserød lørdag skal være.

http://www.cancer.dk/Frivillig/forslagtilaktiviteter/lyseroedloerdag/

5


FRIVILLIGE I FORBYGGELSESARBEJDET

Lokalforeningen i Favrskov har som nogle af de første testet de nye materialer fra Træk Vejret Frit-kampagnen.

Ryger du – eller kender du en der gør?

Træk Vejret Frit er titlen på en ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse. Med støtte fra lokalforeningerne

skal vi hjælpe endnu fl ere med at kvitte smøgerne. Netop nu bliver Træk Vejret Frit

testet i ni udvalgte lokalforeninger, og næste år får alle mulighed for at være med.

AF KARIN MEJDING | PROJEKTLEDER, FOREBYGGELSESAFDELINGEN

Det er sommer, teltet står klar, og de besøgende

på Lilleå-markedet i Favrskov er mødt

talstærkt op. Gennem de næste fi re dage

går 20.000-25.000 mennesker forbi de 90

markedsstande, og i en af dem står Karin

Lund og Aase Damgaard og resten af Kræftens

Bekæmpelses lokalforening i Favrskov.

De har haft travlt med at pynte op i teltet og

lægge materialer om sol, brystkræft og frisk

frugt frem. Og så har de fundet materialer

fra den nye rygestopkampagne frem. Træk

Vejret Frit hedder den, og den skal de næste

mange måneder få fl ere rygere til at fi nde vej

til et rygestoptilbud. Ikke noget med løftede

6

pegefi ngre. Kampagnen er venlig, hjælpsom og

guidende.

Spørger man rygerne, ville næsten alle

ønske, at de aldrig var begyndt at ryge. Og

fl ere end halvdelen ønsker at stoppe. Undersøgelser

viser, at der er fem gange større chance

for at lykkes med et rygestop, hvis man får

hjælp. Det er her, kampagnen for alvor spiller

en rolle.

Ni testkommuner

Helt konkret indeholder kampagnen et

stempel, en brochure og en lille gul huskeseddel.

Til hver lokalforening fremstiller vi et

stempel, som frivillige kan bruge, når den gule

huskeseddel sættes på kampagnens brochure.

På huskesedlen står ´med håndskrift´, hvor

rygeren kan fi nde de lokale rygestoptilbud.

Målet er at få lappen op på køleskabene rundt

omkring i hjemmene, så rygeren melder sig til

et rygestoptilbud.

En af de store udfordringer er, at i næsten

alle kommuner kan borgere få hjælp til rygestop,

men langt fra alle kender eller benytter

tilbuddene. Ved at gøre reklame for kommunens

tilbud kan man som frivillig give en hånd

til rygere, som gerne vil stoppe.

I de ni lokalforeninger, som afprøver


projektet i 2009, har de frivillige haft kontakt

med den medarbejder i kommunen, som har

ansvar for rygestop. Fra kommunens side ser

man de frivilliges indsats som en velkommen

ressource. I mange kommuner er der nemlig

kun én medarbejder, som er ansvarlig for at

markedsføre og koordinere rygestoptilbud til

borgerne. En af dem er sundhedskonsulent

Linda Johansen, der samarbejder med lokalforeningen

i Favrskov om Træk Vejret Frit.

”Når man sidder alene med ansvaret for

rygestop i en kommune med 46.000 indbyggere,

er det dejligt, at der er frivillige, som

vil hjælpe med at reklamere for kommunens

tilbud,” siger Linda Johansen, hvis telefonnummer

står på de små gule lapper i Favrskov.

Næste år er kampagnen for alle

Aase Damgaard og Karin Lund har på Favrskov

Lokalforenings vegne sagt ja til at være

en af de ni lokalforeninger, som tester de nye

materialer i 2009. De to kontaktpersoner har

haft materialerne med sig ud ved forskellige

arrangementer, hvor de har kontaktet rygere

eller pårørende til rygere.

Til foråret bliver kampagnen tilbudt alle

lokalforeninger, og lige nu søger vi en eller to

personer i hvert lokalområde, som vil være

’tobaksansvarlig’.

Bliv tobaksansvarlig

Den 22. januar inviterer vi til uddannelsesdag

i København for nuværende og kommende

tobaksansvarlige. Læs mere om uddannelsesdagen

i kursuskataloget for foråret 2010. Husk

at det er godt at være to fra samme område

og inden du tilmelder dig, så tjek lige, om din

lokalforening har planer om at sende andre til

kurset. Desuden skal du selv være røgfri for at

deltage.

Fakta

23 % ryger hver dag 31 % har forsøgt

rygestop inden for det seneste år 59 %

har planer om at holde op – enten snart eller

senere Hver 2. ryger dør af sin rygning

Rygning kan bl.a. give kræft og hjertekarsygdomme

Røgfrihed giver ny frihed, bedre

helbred og bedre økonomi.

Virksomhed blev

frivillig lærer for en dag

18 medarbejdere fra virksomheden Firmenich hev en dag ud af

kalenderen for at arbejde frivilligt for Kræftens Bekæmpelse.

AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Eleverne i 9. og 10. klasse på tre århusianske

folkeskoler og på en husholdningsskole fi k i

slutningen af oktober uvant besøg. Medarbejdere

fra virksomheden Firmenich, der

fremstiller farmaceutiske råvarer, gav den

i 45 minutter som lærere og fortalte om

risikoen ved solariebrug.

Bag besøget står Kræftens Bekæmpelse og

Firmenich, der har indgået et samarbejde om

frivilligt arbejde. Samtlige ansatte i Firmenich

skal ifølge fi rmapolitikken tilbyde deres

arbejdskraft til en frivillig social indsats en

bestemt dag i året – det virksomheden kalder

World Community Day. For andet år i træk

valgte Firmenich at støtte kræftsagen, og

efter et kursus i risiko ved solariebrug blev

medarbejderne sendt ud i klasserne.

”Det var vigtigt for os at fortælle eleverne,

at vi er frivillige, og at vi altså ikke

er fagspecialister. Vi er jo vant til at kunne

vores stof 100 %, når vi laver oplæg, så det

var en udfordring pludselig at skulle fortælle

om noget andet – og så foran en hel klasse.

Men heldigvis var det en stor øjenåbner for

eleverne,” lyder en af kommentarerne fra en

medarbejder i Firmenich.

Eleverne i 9. og 10. klasse er ikke tidligere

blevet undervist i de risici, der er forbundet

med solariebrug, og det gav en livlig debat.

Derudover havde tre medarbejdere på

samme dag en stand i Magasin, hvor de ved

hjælp af pjecer og diasshow fortalte interesserede

om kræftrisikoen ved at lægge sig under

de varme stråler.

”Generelt oplevede vi, at det var en indholdsrig

opgave. Vi gjorde en forskel,” lyder

det fra Firmenich.

http://www.cancer.dk/kommuner/

sundt_liv/tobak/tilbyd_rygestop/traekvejretfrit.htm?category=10

Medarbejdere fra virksomheden Firmenich fortalte 8. og 9. klasses-elever om risikoen ved at lægge sig under de

farlige solarie-stråler.

7


FRIVILLIG I PATIENTSTØTTEARBEJDET

En ekstra hjerne i dagligdagen

Kirsten Heinrich er afl astningsfrivillig for Tina Mattjes Kaspersen, der har en kræftsvulst

i hjernen. Hun hjælper med alt fra kontakt til offentlige instanser til kaffedrikning

AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

”Hun er som en tredje mor. Positiv, eff ektiv og en kæmpe hjælp.”

Svaret falder prompte og med sikker stemme. Tina Matthes Kaspersen

kigger på Kirsten Heinrich i den anden ende af stuen og siger for en

kort stund ikke mere. Men smilet fortæller det hele.

46-årige Tina Matthes Kaspersen fra Hørve er syg. For tre år siden

kunne hun en dag pludselig ikke fi nde ud af tifi nger-systemet, som

ellers var så indgroet i grafi kerens arbejde. Og så begyndte hun at få

kraftig hovedpine. For halvandet år siden fi k hun så dommen: Tina har

en hjernesvulst og har – blandt meget andet – været igennem to store

operationer. Svulsten er blevet mindre, men lægerne har sagt, at der nu

ikke er mere at gøre. I dag kæmper Tina sig gennem genoptræningen og

de udfordringer, det giver, når korttidshukommelsen er svækket, og hele

den ene side af kroppen har været lammet. Men Tina vil ikke give op.

”Kirsten er min ekstra hjerne. Hun udfylder papirer til kommunen

for mig, hun hjælper mig med at købe større ting og tøj, hun er med

8

på smerteklinikken, og så drikker vi kaff e og snakker. Det er så vigtigt

for mig at få den hjælp,” siger Tina Matthes Kaspersen, der har kendt

Kirsten siden slutningen af maj.

Gode råd og huskeregler

Kirsten er afl astningsfrivillig for Tina. De mødes tre gange om måneden

og ringer derudover sammen. Aftalen er, at når Tina har noget, hun skal

have hjælp til eller noget vigtigt at sige, så skal hun skynde sig at ringe

til Kirsten og sige det – inden hun glemmer det. Og så hjælper Kirsten

hende. En anden aftale, de to har lavet, er, at der ikke er noget, der hedder

tabu. Kirsten og Tina taler om alt.

”For 14 år siden fi k jeg konstateret brystkræft. Jeg fi k fj ernet knuden

og har ikke været syg siden, men jeg kan stadig huske, hvor ensom jeg

følte mig under min sygdom. Da jeg for to år siden gik på pension og

fi k mere tid, besluttede jeg mig for at gøre noget og hjælpe andre. Jeg


Hvad er en

afl astnings-frivillig?

- Ordningen betyder, at du

bliver tilknyttet som besøgsven/afl

astningsfrivillig for

patienten. Det kan være en

person, der har et spinkelt

netværk, er isoleret eller op

i årene.

- Hvor mange gange om

måneden du skal være

besøgsven, og hvor længe du

skal være det, aftales med

den enkelte patient.

- Når du melder dig som

afl astningsfrivillig, bliver du

tilbudt et afklaringskursus

og får løbende vejledning af

Kræftens Bekæmpelses frivilligkonsulenter.

- Derudover er der faste

møder med andre frivillige i

gruppen og koordinatoren.

Gode råd fra frivillig- -

konsulenten inden du

melder dig

- Du skal have overskud og engagement

til at involvere dig og blive en del af

et sygdomsforløb.

- Du ved ikke, hvor længe du skal være

afl astningsfrivillig. Det kan være et

eller to år – eller et par måneder.

- Du skal kende dine egne grænser og

svare realistisk på, hvor meget tid du

kan afsætte til det.

- Du skal gøre dig klart, hvad opgaven

går ud på.

- Du kommer ind i et andet menneskes

hjem og vil komme til at tale om

meget private anliggender. Det er

dem, der er på hjemmebane.

Find din nærmeste Kræftrådgivning

på www.cancer.dk

Kilde: frivilligkonsulent, Stefan Paschke

har nemt ved at sætte mig ind i den situation, Tina befi nder sig i,” siger

Kirsten, der i mange år arbejdede som pædagog og har en terapeutisk

baggrund. Derfor kan hun give gode råd til Tinas genoptræning og

blandt andet opstille huskeregler, så Tina ikke glemmer sin daglige

genoptræning.

”Det er rart at have Kirsten til at minde mig om træningen. Jeg vil

ikke spørge min familie om hjælp hele tiden, for min familie er nu engang

min familie, og det jeg har med dem, skal ikke kun bruges på min

sygdom. De skal ikke altid føle, at de altid skal hjælpe ” siger Tina, der

tre gange om dagen får hjælp fra kommunen og derudover netop har

fået bevilget en ledsagerordning, hvor der kommer en mand i 15 timer

om måneden og blandt andet hjælper hende med at komme rundt.

Investerer en del af sig selv

Kirsten Heinrich har ikke tidligere været frivillig, og selv om hun ved at

Fire råd fra den erfarne

besøgsven

65-årige Kjeld Andreasen fra Sorgenfri

har været frivillig besøgsven de seneste

fi re år. I øjeblikket besøger han en

jævnaldrende kræftramt kvinde i Virum

en gang om ugen i halvanden time. De

snakker om alt fra sygdom til ferie og

børn.

Hans fi re råd til dig, der overvejer at

melde dig som besøgsven, lyder:

- Du skal spørge dig selv: Er jeg god

til at tale med andre mennesker?

- Lad være med at tale om dig selv hele

tiden. Lyt til den anden og tag udgangspunkt

i vedkommendes

situation og behov. Også selv om de

er forskellige fra dine egne.

- Lad være med at presse den, du besøger,

til at tale om noget, de ikke vil

tale om.

- Aftal på forhånd hvor ofte e og

hvor

længe, du kommer på besøg. søg.

melde sig også har sagt ja til at være tæt på sygdom og hårde domme fra

lægerne, har hun på intet tidspunkt fortrudt.

”Det påvirker mig naturligvis, når Tina får at vide af lægerne, at

der ikke er mere at gøre, og jeg fi k det meget bedre, da jeg forleden fi k

at vide, at Tina har fået lov til at tage på genoptræning i Montebello i

Sydspanien. På den måde kaster jeg selvfølgelig en del af mig selv ind i

det. Men det kan jeg sagtens klare.”

Og på den måde er Kirsten med til, at Tina bevarer modet og kæmper

videre.

”Jeg vil leve livet hele tiden og gøre det, jeg har lyst til. Jeg vil selv,

men der er nogle ting, jeg ikke kan mere. Dem hjælper Kirsten mig

med. Og hvis jeg når at fylde 50, skal vi holde en kæmpe fest,” siger

Tina, inden Kirsten når at tage over med et ”selvfølgelig gør vi det.”

9


VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGT ARBEJDE

10

Sådan bliver du en

god projektleder

I Sønderborg bor en blæksprutte, der har været

gevaldigt på overarbejde. Sammen med formand

Erik Schmidt har Birgitte Uldall stået i

spidsen for den styregruppe, der har arrangeret

Stafet for Livet i Sønderborg. Det har betydet

mange timers arbejde i ugerne op til, lange to

do lister og ekstra mange telefonopkald.

”Jeg har aldrig rigtig lært, hvordan man

projektleder. Jeg er uddannet sygeplejerske og

har derfra været vant til at have mange bolde

i luften, men har ikke tænkt yderligere over,

hvordan det hele skulle gribes an. Vi har jo

bare gjort det, ” siger Birgitte Uldall fra Sønderborg

Lokalforening.

Du tænker måske ikke over, hvad du helt præcist gør, når du planlægger Lyserød

Lørdag eller landsindsamlingen. Du gør det bare. Her får du gode råd til,

hvordan du bliver en endnu bedre projektleder.

AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Tunge poster til folk med tid

Det er anden gang, at Sønderborg Lokalforening

står bag Stafet for Livet – et kæmpe

arrangement med fl ere end 100 frivillige, der

yder en indsats som skal gå op i en højere

enhed.

”Vi har oprettet en række forskellige grupper,

der har haft hver sit ansvarsområde og en

ansvarlig for gruppen. Det har været vigtigt for

os at besætte de tunge poster med personer, der

har haft tid til at udføre arbejdet. For det er

helt i orden, hvis ikke man har tid. Det er jo

frivilligt,” siger Birgitte Uldall.

Og med lige netop den indstilling kan

man nå langt, når det handler om at skulle

projektlede et frivilligt arrangement. Sådan

lyder det fra Steen Wilken, der er uddannet

civilingeniør og i mange år har holdt foredrag

og kurser for DGI om netop projektledelse af

frivillige.

”Der er store forskelle mellem det frivillige

og det professionelle arbejde, som man får

penge for. Derfor er det vigtigt, at der ikke er

nogen, der føler, at der bliver drevet rovdrift

på dem,” siger Steen Wilken og understreger,

at der er en række spørgsmål, man kan stille

sig selv, inden man går i gang med et stort

frivilligt arrangement.

Har du husket det hele?

”En stor del af det drejer sig om forventningsafstemning.

Hvem kan hvad i gruppen

af frivillige? Hvem har meget tid? Og er der

nogen, der er vant til at styre og strukturere?

Så kan det jo være, at man skal lade dem gøre

det,” siger Steen Wilken.

En måde at få sit projekt struktureret er

ifølge Steen Wilken at have styr på alle sine

aktiviteter.

”Det kan måske lyde lidt dumt, men det

nytter altså ikke at have fundet 200 frivillige,

hvis man har glemt at få en godkendelse fra

kommunen til sit arrangement,” siger Steen

Wilken.

Skab overblik

Han opfordrer alle, der arbejder frivilligt, til at

gennemtænke hele forløbet på forhånd. Og så

få det skrevet ned. Enten i et word dokument

eller i et såkaldt Gant-skema, der er et udvidet

regneark.

”Så kan man få skrevet deadlines på de

forskellige delelementer ned, og det skaber et

overblik. Og så bliver man ikke så handlingslammet,

hvis der pludseligt går et eller andet

galt,” siger Steen Wilken.

Dobbeltrolle

Det særlige ved projektlederen ligger ikke

specielt i den faglige ekspertise, men i den

funktion og rolle, han eller hun indtager

i forhold til de andre frivillige. Projektlederen

er – som ordet siger – leder af et projekt

og dermed ansvarlig for dets gennemførelse.

Samtidig har projektlederen også nogle

faglige og personlige holdninger til selve

indholdet af projektet. Som projektleder skal

man være klar over den dobbeltrolle, det giver.

Man skal hele tiden gøre det klart for både

sig selv og for de øvrige kolleger, hvornår man

er projektleder, og hvornår man på lige fod

med de andre frivillige deltager i de faglige og

indholdsmæssige diskussioner.


En projektleders rolle er at:

• Organisere og strukturere forløbet

• Skabe fremdrift og energi

• Skabe lyst og vilje til at gennemføre

forandringer

• Skabe resultater

• Sikre anvendelse af resultaterne

• Formidle viden

• Skabe forståelse

• Skabe motivation og engagement

En god projektleder

• Sørger for en indledende rollefordeling:

o Hvem gør hvad?

o Hvem kan hvad?

o Hvem har tid?

o Hvor meget skal projektlederen stå for?

• Afværger og forudser problemer

• Sætter og overholder deadlines

• Er velorganiseret

• Bruger e-mail, møder og statusrapporter

til at kommunikere idéer, tage beslutninger

og løse problemer.

• Man lytter og formidler viden til alle til

rette tid og på rette sted.

• Fokuserer på at få arbejdet gjort med de

ressourcer, der er til rådighed.

• Tager ansvar og ejerskab og møder altid

velforberedt og i god tid.

Planlægningen starter

et år før i Fredericia

Fredericia Lokalforening har de seneste tre år arrangeret

Stafet for Livet. Projektlederen er allerede nu i gang

med forberedelserne til næste års arrangement. Start i

god tid, lyder rådet fra Fredericia.

AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Datoen ligger allerede fast, arbejdsgrupperne

er nedsat, møderne er i kalenderen,

og ansøgningen om at få sponsoreret

scenen er sendt af sted. I Fredericia

planlægger man næste års Stafet for livet

i god tid, fortæller koordinator Annemarie

Mogensen fra lokalforeningen.

”Planlægningen begynder allerede

ved evalueringsaftenen en uge efter den

afholdte stafet. Alle frivillige er inviteret

til en hyggelig aften og har en masse bud

på, hvad de synes, der skal gøres bedre.

Der er en utrolig styrke og rigdom i

frivilliggruppen, og det er vigtigt, at

folk føler, at vi alle udgør et team, der

sammen arbejder for en god sag,” siger

Annemarie Mogensen, der har været

med til at arrangere den store dag de

seneste tre år.

”Mit job består i hele tiden at uddelegere

ansvar og holde alle informerede.

Jeg sender nyhedsbreve ud og giver folk

et puf bagi, hvis det er nødvendigt. Man

må gerne stille krav til folk, selv om det

er frivilligt arbejde. Man skal bare gøre

det, uden at der er nogen, der bliver

kede af det,” siger Annemarie Mogensen.

Annemarie Mogensens fem

råd til dig, der gerne vil lære at

strukturere et stort projekt:

1. Dit personlige engagement som

projektleder er altafgørende. Hvis

ikke du har det, smitter det af på de

øvrige.

2. Brug dit netværk. Tænk på hvem

i din omgangskreds, der er god til

hvad – og brug det.

3. Giv ansvar til dem, der er med.

4. Følg hele tiden op og skub på, hvis

processen er gået i stå.

5. Tænk på at du som projektleder ikke

skal gøre alt. De andre må også træde

i karakter.

11


KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Marja og cellerne

På Strandboulevarden sidder en af verdens førende ende kræftforskere. Marja Jäättelä hedder hun.

I mere end 20 år har hun undersøgt kræftceller i håbet om at knække den store kode

AF REBECCA VANG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Det handler i høj grad om at kunne gennemskue, hvordan cellerne opfører sig, når man er en verdenskendt forsker som Marja Jäättelä (th.)

”Først går du op på tredje sal. Så drejer du til

højre, følger gangen, drejer til højre igen og så

til venstre for enden af gangen og til højre –

forbi en masse rum med mikroskoper. Og så

igennem et kontor, og så er du der. Det er et

meget lille kontor med en masse bøger.”

Jagten er gået ind på et af Kræftens Bekæmpelses

største forskernavne. Marja Jäättelä.

Sløjfen vil vide, hvordan en forskers dag forløber.

For at udfordre forestillingen om forskere

som kittelklædte folk med lidt for meget tid.

Og for at fi nde ud af, hvad en del af de mange

millioner, som Kræftens Bekæmpelse giver til

forskning, går til.

Forestillingerne bliver hurtigt gjort til

12

skamme. Marja Jäättelä har travlt. Rigtig

travlt. Det samme har hendes 20 medarbejdere,

der udgør Apoptose Laboratoriet. For

laboratoriet har fat i den lange ende og sætter

den internationale dagsorden inden for feltet

”cellers selvmord”. Det er en evne, som alle

normale celler er udstyret med, og som sørger

for, at skadede eller syge celler bliver tilintetgjort,

så kroppen ikke lider skade. Den evne

har kræftceller ikke.

”En af vores helt store udfordringer er at få

kræftceller til at destruere sig selv. Det virker

på laboratoriet og på kræftsvulster i mus, hvor

vi ved at fj erne ét af kræftcellens mange tusinde

proteiner, kan få kræftcellerne til at begå

FOTO: TOMAS BERTHELSEN

selvmord. Den store udfordring er at overføre

det samme princip til mennesker,” siger Marja

Jäättelä, der siden studietiden i Finland har

interesseret sig for celledød og i 2007 høstede

sin hidtil største anerkendelse ved at modtage

Novo Nordisk prisen – den største medicinske

pris i Danmark.

Prisen fi k hun for sine opdagelser af ”lysosomet

som en central regulator af programmeret

celledød og af Heat Shock Protein’s

rolle for cancercellers overlevelse,” som der

står i indstillingen. For alle andre kan det lyde

fuldstændig uforståeligt, men i forskerverdenen

ved man, at Marjas arbejde er banebrydende.

Hendes utraditionelle måde at dræbe


kræftceller på går da også under nav navnet Th e

Copenhagen Model.

Nysgerrige og tålmodige

Et arbejde i Apoptose Laboratoriet fforegår

ikke fra klokken 8 til 16 mandag til fredag.

Celleforandringer sker hurtigt, og nnogle

forsøg kræver, at man holder øje me med dem

24timer i døgnet. Derfor er der mul mulighed

for at overnatte i afdelingen, som til tiltrækker

forskere fra Finland, Frankrig, Sverig Sverige, Po-

len, Tyskland, Spanien og Danmark Danmark. Samt

gæsteforskere fra hele verden. Arbejd Arbejdsspro-

get er engelsk, og hver gang der er een

ledig

stilling, er ansøgningsbunken alt for

høj.

”Vi er et eftertragtet sted, blandt

andet

fordi vi har et godt team, der supple supplerer

hinanden hinanden og har opnået stærke resul resultater.

Vi har ansatte, der er teknisk oriente orienterede,

nogle nogle der er detaljeorienterede og andre, an der

er kreative. Fælles for alle er, at vi er

nysger-

rige og tålmodige,” tålmodige,” siger Marja Marja Jäättelä, Jäätt der

styrer styrer et budget på 12 millioner kro kroner.

Mange af millionerne henter hun ud uden for

Kræftens Bekæmpelse i diverse fond fonde. To

millioner millioner kommer fra organisatione

organisationen selv.

Apoptose Laboratoriet råder over fl ere

tusinde nedfrosne kræftceller, der opbevares

i fl ydende kvælstof ved en temperatur

på -180 grader. Faktisk stammer de fl este

nedfrosne kræftceller fra patienter, der har

doneret cellerne til forskning. Siden er de

blevet genmodifi ceret og dyrket, sprøjtet

ind i mus, undersøgt under mikroskop og

har bredt sig til hele forskerverdenen.

”Det kan være underligt at tænke på, at

de fl este celler vi forsker i, stammer fra få

patienter. Men vi er nået et langt stykke ved

at kende både de raske og de syge celler så

godt. De seneste år har vi løst rigtig mange

af de små koder inden for kræftforskning,

men vi mangler stadig den helt store,” siger

Marja der fortæller, at hun sagtens kunne

forske udelukkende for at forske.

”Men det giver naturligvis en ekstra

dimension, når det, vi forsker i, handler om

liv eller død.”

Og den ekstra dimension har ført kvinden

på det lille kontor med de mange bøger

til nogle af de største resultater de senere år

inden for forskning af kræftceller.

Kort om Marjas forskning

– Flere millioner celler begår selvmord inde

i din krop. Det sker som en naturlig del af

kroppens balance og bliver kaldt apoptose

(på græsk ”at falde af”). Når en celle er

overfl ødig eller skadet, visner den og ”falder

af” ved at blive mindre for derefter at blive

spist af en nabocelle eller en af cellerne fra

immunsystemet.

– Kræftceller er overfl ødige og skadede,

men de kan ikke begå selvmord. Marja

Jäättelä undersøger, hvad det er, der får

kræftceller til at overleve. Og hvordan

man genskaber kræftcellers evne til at begå

selvmord for på den måde at komme af med

dem.

– Forskerne har fundet ud af, at kræftceller

producerer et protein, som får dem til at

overleve – det hedder Heat Shock Protein

70 (Hsp 70)

– Marja Jäättelä beskæftiger sig med at

kunne genskabe kræftcellers evne til at begå

selvmord. Det er lykkedes ved at fj erne

Hsp70-proteinet fra kræftceller i laboratoriet

og i mus. Kræftcellerne døde af sig selv,

og kræftsvulsterne blev mindre og mindre.

Kort om Marja Jäättelä

· Marja Jäättelä er født i 1963 i Finland

og uddannet læge i 1989.

· Hendes forskningsområde er programmeret

celledød (apoptose)

· Professor i kræftbiologi ved Københavns

Universitet og afdelingsleder på Apop-

toseafdelingen, Kræftens Bekæmpelse,

hvor hun har været siden 1991.

· Har tidligere arbejdet og forsket på

Helsinki Universitet, Michigan University

og været praktiserende læge

samt underviser på Sygeplejeskolen i

sit hjemland.

· Marja Jäättelä har skrevet over 70 videnskabelige

artikler, over 30 oversigtsartikler

og to patenter om kræftbiologi,

molekylær biologi og immunologi.

· Hun modtog i 2007 Novo Nordisk Prisen

· Marja Jäättelä er tidligere elitesvømmer

http://www.cancer.dk/bio

NYT FRA

HOVED-

BESTYRELSEN

Af Bjarne Heide Jørgensen,

landssekretær, afdelingschef

Den sidste mandag i september mødtes

hovedbestyrelsen i den nye kræftrådgivning

Hejmdal i Århus. Her blev der

fulgt op på forårets repræsentantskabsmøde

og besluttet at tage initiativ inden

for følgende områder:

• Tillid til den danske kræftbehandling

• Materialer til de forestående

kommunal- og regionsvalg

• Fokus på rehabilitering og palliation

bl.a. gennem den kommende Kræftplan

III

• Nydanskere og kræft

• Øget fokus på brugen af frivillige.

På repræsentantskabsmødet og efterfølgende

er spørgsmålet om stemmeret ved

valg til regionsudvalgene blevet rejst.

Hovedbestyrelsen besluttede at foreslå

repræsentantskabet i maj 2010 at ændre

vedtægterne, så det i fremtiden ikke er

formanden for lokalforeningen (samarbejdsudvalget),

men en repræsentant for

lokalforeningen (samarbejdsudvalget),

der har stemmeret på valgmødet i juni.

Der vil desuden blive lavet en inspirationsvejledning

om regionsudvalgsvalget.

Kræftens Bekæmpelse modtager i

stigende grad spørgsmål om luftforureningens

indvirkning på antallet af

kræfttilfælde. Der er endnu ikke videnskabelig

evidens for, at luftforurening

generelt giver lungekræft, men området

følges nøje. Dieseludstødning er således

klassifi ceret som ”sandsynligvis kræftfremkaldende”.

Hovedbestyrelsen fandt,

at Kræftens Bekæmpelse i forhold til politiske

udmeldinger skal være tilbageholdende,

indtil der er sikker videnskabelig

evidens, der kan koble luftforurening

og kræft.

13


LANDET RUNDT

BRINGER HISTORIER FRA AKTIVITETER OVER HELE LANDET | REDIGERES AF REBECCA VANG

14

Rulleskøjternes aften i p-kælderen

Høj musik og hvinende rulleskøjtehjul. Hockeystave,

styrthjelme og et par fald på bagdelen. Kræftens Bekæmpelses

arrangement under kulturnatten i Glostrup

foregik i høj fart. 250 borgere var mødt op i en p-kælder

under rådhuset for at drøne om kap på asfalten. Der var

både de garvede og de, der havde fundet skøjterne frem

efter mange år i gemmerne. Flere end 500 heppede på

dem i en grad, så man næsten kunne tro, at man var til

landskamp i Parken.

”Her er glade børn og voksne, motion og action. Og

så springer sundheden i øjnene, når man kommer her

ind i p-kælderen. Det er helt klart en gentagelse værd,”

lød en kommentar fra en af tilskuerne.

Under hele det fi re timer lange arrangement havde

Kræftens Bekæmpelse i Glostrup sørget for frisk frugt og

vand til alle, sponseret af lokale butikker. Derudover var

der godt gang i salget af armbånd fra Kræftens Bekæmpelse

og fra en lokal kunstner.

Overskuddet går ubeskåret til

Kræftens Bekæmpelse.

Majken Th amdrup,

Glostrup Lokalforening.

Kontakt: machansi@sol.dk

Fornemt besøg på Lolland

Michael Meyerheim fi k hurtigt publikums opmærksomhed

med sjove og muntre bemærkninger, og dagens tre

gæster Arne Rolighed, Susanne Heering og Tonny Landy

var i hopla. Kræftens Bekæmpelse i Maribo havde inviteret

til talkshow i restaurant Bangs Have, og det blev noget

af et tilløbsstykke. Susanne Heering er fra den private

balletskole fru H. i Næstved og nær veninde til Dronning

Margrethe. Regenten har i mange år hjulpet Susanne Heering

med scenografi og kostumer til stykkerne. Susanne

Heering fortalte blandt andet om, hvordan hun fi k anoreksi,

da hun gik i gymnasiet. Operasanger Tonny Landy

kunne fortælle om dengang, han blev lam i venstre side af

ansigtet og troede, at han aldrig kom til at synge igen. Og

administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne

Rolighed indrømmede, at det går lidt for langsomt med

kræftforskningen.

Ruth Kromann, Maribo Lokalforening.

Kontakt: rokrom@mknet.dk / Tlf.: 30538211/62571021

FOTO: TORBEN GRELL, FRIVILLIG FOTOGRAF

25 års jubilæum

i Hvidovre

James Sampson og Gospel

Operators fi k næsten kirketaget

i Strandmarkskirken

til at løfte sig, da Hvidovre

Lokalforening fejrede sit

25 års jubilæum. Udover

musikerne var især én person

i fokus: Inge Larsen blev 9. oktober 1984 valgt som formand for lokalforeningen

og bestred posten ind til 2001. I dag fungerer den daværende

borgmester som revisor i foreningen.

Efter koncerten blev Inge Larsen hyldet, og hun kvitterede med en tale

om, hvordan og hvorfor Hvidovre Lokalforening blev startet. Da man

i 1980’erne besluttede sig for at være med i Landsindsamlingen, sad de

ansvarlige derhjemme og optalte bøtterne. Da der efterhånden kom mere

i bøtterne, var det uansvarligt og utrygt at opbevare kontanterne hjemme.

Derfor stiftede man, på initiativ af Inge Larsen, Hvidovre Lokalforening,

og derved kunne man låne lokaler til indsamlingen.

Hvidovre Lokalforening har også været ”skyld” i, at lokalforeningerne

ikke bare har én delegeret til Årsmødet i Kolding, men har mulighed for at

få fl ere delegerede med, efter hvor mange medlemmer, der er i den enkelte

lokalforening.

FOTO: DEN RYTMISKE HØJSKOLE I VIG

Lise-Lotte Dørge, Hvidovre Lokalforening.

Kontakt: lottehp-aps.dk / Tlf.: 36494500

Musikken støttede børnene

Odsherred Lokalforening og Den rytmiske Højskole i Vig arrangerede

en koncert og delikatessebord for at samle ind til

projekt Børn og Sorg. Der var fuldt hus med 160 til spisning og

endnu fl ere til koncert, da Everybodys Talking spillede på højskolen.

Og da Billi Cross med band spillede op, var stemningen

i top til en fi n aften.

Vi havde forinden koncerten skaff et sponsorer til drikkevarer og

blomster, og skolens faste leverandører havde givet store rabatter.

Et godt samarbejde gjorde, at vi fi k et pænt overskud på ca. 25.000

kroner til det videre arbejde.

Karen Knudsen, Odsherred Lokalforening.

Kontakt: karen-g@mail.dk / Tlf.: 5930 3437

FOTO: HVIDOVRE LOKALFORENING


Støtter brysterne med 65.000 kroner

De havde håbet på at indsamle 50.000 kroner, men Dorthe Halgaard og Irene

Kragballe fi k 65.000 kroner til det store Støt Brysterne show i koncertsalen i Musikteatret

i Holstebro. 370 gæster fyldte godt op ved showet, som konferencier David

Drachmann-Sunne indledte med Johannes Mølleshaves tankevækkende digt om den

larmende tavshed, der ofte møder personer, som rammes af kræft.

»Der er ikke brug for tavshed. Derimod kan humor og glæde være med til at

helbrede. Det skal denne aften være et eksempel på,« fastslog han.

Lydiah Wairimu og hendes Vildbjerg-baserede gospelkor, Pjerrot fra Bakken og

det lokale band Fishers underholdte i aftenens løb – alle uden at modtage en krone

i honorar. Bagermester Jesper Sander, Bageriet Max sponsorerede 400 babs-kager og

det gav alene 6.000 kr. i overskud.

Som en tankevækkende og spektakulær afslutning blev 150 lyserøde balloner

sendt op mod himlen. »Rent symbolsk ønsker vi på denne måde at sende brystkræften

væk – og det kan forskningen være med til. Derfor er det så vigtigt at samle ind

– og derfor er vi så glade for den fl otte opbakning,« siger Irene Kragballe, der som

sin medarrangør selv har været ramt af brystkræft.

Irene Kragballe.

Kontakt: Irene@kragballe.dk

Motion og samvær til kræftramte

Kræftens Bekæmpelse og Brønderslev Kommune er klar med et

tilbud, der giver ny energi og livsglæde til borgere med en kræftdiagnose.

Så fra nu af står den på hop, rul og kaff edrikning på

Idrætshøjskolen i Brønderslev. Kommunens kræftpatienter har

nemlig fået mulighed for at mødes til motion og samvær på kommunens

regning.

”Samværet er lige så vigtigt som motionen. Undersøgelser viser,

at fysisk aktivitet gavner kræftpatienters velbefi ndende, og det

gavner det behandlingsforløb, de er i gang med,” fortæller Helle

Rasmussen fra Sund By.

Kræftens Bekæmpelse har givet et tilskud på 20.000 kroner til

Brønderslev-projektet, og første mødedag var den 26. september.

Ti frivillige har meldt sig til at stå for cafékaff en og de friskbagte

boller, der kommer på bordet, når træningen er overstået.

”I cafeen har man mulighed for at få en snak med andre

kræftpatienter. Vi håber, at kræftpatienterne kan støtte og bruge

hinanden og trække på hinandens erfaringer,” siger lokalformand

Henny Vittrup, der også tager en snak med kræftpatienterne hen

over bollerne. Via et kursus er hun blevet mentalt klædt på til at

kunne gøre det.

Frivilligkonsulent, Stefan Paschke.

Kontakt: stp@cancer.dk / Tlf.: 98109211

FOTO: ULLA ARMOSE

Kendte i genbrug

Hvor fl ot kan du egentlig blive i kvalitetstøj

fra IGEN-butikkerne? Det gav IGENbutikken

i Aalborg forleden sit bud på. Bag

modeshowet stod Aalborg Lokalforening og

IGEN-butikken, og foran på scenen viste de

modige modeller kreationerne frem. Der var

både de kendte – Karim Zaza, Allan Kuhn,

Else Trillingsgaard og Anni Walther – de helt

unge, dem midt i mellem, de ældre og de

kræftramte. Studievært Ulla Essendrop Støvring

gav den som konferencier, og i pauserne

var der underholdning med dans fra House of

Dance og elever fra Nordjyllands Musikkonservatorium.

IGEN-butikken i Aalborg.

Kontakt: rob@cancer.dk / Tlf.: 98664466

På tur rundt i Marielundsskoven

Tirsdag den 29. september var der skovtur til Marielundsskoven

i Kolding. Naturvejleder Jørn Chemnitz Kristiansen

tog os med på en tur rundt i skoven og fortalte undervejs

om landskabet og kulturhistorien. Jørn Chemnitz Kristiansen

havde planlagt en rigtig fi n tur, og hans fortællinger

om skovens historie, de forskellige gamle træer, kilderne

og ikke mindst historierne om Holger Drachmann gav en

aften, hvor folk gik lidt klogere hjem.

Gunnar Nielsen, Kolding Lokalforening.

Kontakt: gunner.nielsen@stofanet.dk

FOTO: BENNY RYTTER

15


Magasinpost

IDNR 12757

Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø

Når vi har opbakning lytter

politikerne til os

Kræftens Bekæmpelse er troværdig, aktiv, har stor indfl ydelse og er støtteværdig. Sådan

lyder det i en imageundersøgelse, der netop har set dagens lys. Det fl otte resultat skyldes

især indsatsen fra jer frivillige. Tusind tak for jeres hjælp.

Kræftens Bekæmpelse har fået sin karakterbog, og vi er mere end

bestået. Faktisk bedømmes vi højest blandt de 31 organisationer, der

er med i undersøgelsen, som analysevirksomheden Nielsen står bag.

Mellem 50 og 67 procent af den danske befolkning oplever os som

troværdige, aktive, synlige og som en organisation, som man gerne vil

støtte. Dertil kommer, at vi ofte er vigtige spillere i pressen.

De fl otte tal skyldes ikke mindst den store frivillige indsats, som

bliver udført lokalt – uanset om det er frivilligt arbejde på kræftrådgivningerne,

eller om det er til brystkræftmåneden, Lyserød Lørdag

og i valgkampen, der netop er overstået. Jeg er taknemmelig for alle

de mange timer, I frivilligt bruger på at sætte fokus på vores vigtige

sag. I er rygraden i organisationen og vores ansigt udadtil. Derfor skal

I give jer selv et klap på skulderen, for det er i høj grad jeres skyld, at

kendskabet til vores organisation er så højt.

Det er godt, fordi medlemmer, befolkningen og politikerne skal

alle kunne se, at vi er der, hvor der brug for os. Når vi har et stærkt

image blandt medlemmerne og opbakning i befolkningen, så lytter

regering, Folketing, regioner og kommuner til det, vi siger. Og så får

vi mere indfl ydelse til glæde for kræftpatienterne.

Men undersøgelsen er desværre ikke kun fryd og gammen. Omkring

10 procent af befolkningen har ifølge undersøgelsen visse reservationer

i forhold til Kræftens Bekæmpelse. Mellem 6 og 10 procent

af den danske befolkning synes således, at vi har for stor magt, og at

vi er for aggressive.

Samlet set er der dog al mulig grund til at være tilfreds med

Kræftens Bekæmpelse image i den danske befolkning. Og stolt af det

arbejde, vi udfører. Lad os fortsætte med det.

ARNE ROLIGHED | ADMINISTRERENDE DIREKTØR

More magazines by this user
Similar magazines